DOCSLIB.ORG

Areal Og Befolkning

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Areal Og Befolkning Areal og befolkning Tabel 1. Danmarks kystlinie, areal og befolkningstæthed. Coastline, area and density of population. øer i havet' 1. januar 1974 Befolknings Kystlinie Vandareal Areal Folketal I. anuar I a tæthed 1959[ 19591 inuar 1974' Areal pr.ed km km' km' Antal km' 1974 l.januar 1974 1 2 3 4 S 6 7 A. Sjælland i alt .................1 735,34 183,45 7 439,40 97' 7 439,40' 2 164 183 290,9 Københavns kommune ........ 91,50 2,63 85,88 26 0,231 576 030 6 707,4 Frederiksberg kommune ....... 0,03 8,77 95 821 10926,0 Københavns amtskommune .... 120,92 15,38 522,60 26 107,681 627 110 1200,0 Frederiksborg » .... 248,70 80,07 1 346,44 13 1,69 290 397 215,7 Roskilde » .... 153,74 7,38 888,52 18 0,27 176 984 199,2 Vestsjællands » .... 607,72 66,23 2 984,83 29 49,71 266 582 89,3 Storstrøms amtskommune, del af 512,76 11,73 1602,36 32 260,85 131 259 81,91 B. Bornholm .................... 141,40 3,15 588,16 11 588,16 47 035 80,0 C. Lolland-Falster Storstrøms amtskommune, del af 586,54 23,74 1 795,34 45 1795,341 124091 61,16 D. Fyn ........................ 1 129,74 26,44 3485,51 100 3485,516 443 134 127,1 A-D.Øerne i alt ................3593,02 236,78 13 308,41 253 13 308,41 2 778 443 208,8 E. Jylland i alt .................3 720,91 462,90 29 766,04 1539 29 766,0410 2 257 74110 75,8 Sønderjyllands amtskommune .. 567,361 118,47 3 929,35 14 450,01 242 777 61,8 Ribe » .. 206,62 23,25 3 131,55 4 64,82 203103 64,9 Vejle » .. 264,32 26,23 2 996,55 10 17,04 315 310 105,2 Ringkøbing » .. 598,08 79,81 4853,28 23 16,84 250 368 51,6 Århus » .. 634,69 77,24 4560,60 40 148,72 555 393 121,8 Viborg » .. 645,96 90,29 4 122,45 15 392,48 224 614 54,5 Nordjyllands » .. 803,88 47,61 6172,26 46 127,97 466176 75,5 A-E. Tilsammen .................7313,93 699,68 43 074,45 406 43 074,4511 5 036 184 116,9 F. Færøerne .....................1 117,0012 ... 1 398,85 1713 1398,8514 39 800 28,5 G. Grønland .................... ... ... 341 700,0016 .. ... 49 468 0,1 A-G. Danmark inklusive Færøerne og Grønland ............ ... ... 386 173,3016 ... ... 5 125 452 13,3 ANU. Det sydligste punkt i Danmark uden Færøerne og Grønland er Gedserodde på Falsters sydspids, 54°33'31" n. br., det nordligste ved Skagen, 57*44'55% det vestligste Blåvandshuk, 8°4'36" ø. I. f. Grw. og det østligste Ærteholmene, 15°11'59". I det i tabellen opgivne areal er indbefattet alt land og alle inden for landets konturer værende søer og vandløb. Følgende søer måler over 1000ha hver: Arresø, Esrum sø, Mossø og Tissø. Endvidere måler de inddæmmede fjorde Saltbæk Vig og Stadil Fjord over 1000 ha. 1 Kystlinien og vandarealerne, som hidrører fra en i1959 afsluttet planimetrisk opmåling, er i denne tabel fordelt på amtskommunerne i overensstem- melse med kommuneinddelingen pr. I. april 1970. Ubenævnte søer, vandløb m. v. i sogne, der pr. I. april 1970 blev delt mellem kommuner belig- gende i hver sin amtskommune, er dog blevet henført til den amtskommune, hvori den største del af sognet er beliggende. Landegrænsen mod Tysk- land har en længde af 67,7 km. ' Arealerne fra den i 1959 afsluttede planimetriske opmåling er ført å jour ved hjælp af nye opmålinger. '. Opgørelsen af antallet af øer omfatter kun benævnte øer i havet. De angivne arealer omfatter hele arealet inden for disse øers grænser, incl. vandarealer oe øeridisse. Der findes i de danske søer 53 benævnte øer med et samlet areal på 1,97 km'. Om vandarealerne, se kol. 2.' Heri inkluderet øen Sjællandmed 7018,97 km2. ' Hele øen Amager er medregnet under Københavns amtskommune med 91,69 km'. ' Storstrøms amtskommune har tilsammen en befolkningstæthed pr. km' på 75,2. 7 Heraf udgør øen Lolland 1242,86 km' og øen Falster 513,76 km'. 'Heraf udgør øen Fyn 2984,31 km'. ' Heri inkluderet Vendsyssel- Thy.10 Heri inkluderet Vendsyssel-Thy med 4685,25 km' og halvøen Jylland med 23862,91 km.'" Heri inkluderet halvøen Jylland med 23862,91 km'. 1' Opmålt 1955. 1' Beboede øer. " Heri inkluderet Lille Dimon og andre ubeboede øer.1' Kun den isfri del af Grønland er medregnet. Kit.ne: Danmarks areal (Stat. Medd. 1968:4), Kommuneinddelingen april 1970 (Kommunalreformkommissionens sekretariat), Årsberetning fra Rigs- ombudsmanden på Færøerne, Ministeriet for Grønland samt materiale i Danmarks Statistik. TRANSLATION. - HRADINO, Column 1: coastline; 2: inland water area; 3: land and inland water area; 4-5: islande in the sea (with official names); 4: number; 5: area; 6: population; 7: density of population (per km'). FRONT Column, A: Zealand, total (kommune: municipality; amtskommune: county; del af: part of); B: Bornholm; C: Lolland-Falster; D: Funen; A-D: the Islands, total; E: Jutland, total; A-E: total; F: the Faroe Islands; G: Greenland; A-G: Denmark, incl. the Faroe Islands and Greenland. 1 Statistisk Aarbog 1975 2 Tabel 2. Den administrative inddeling 1. april 1974 for Danmark uden Færøerne og Grønland. Administrative division of Denmark excl. the Faroe Islands and Greenland at 1 April 1974. Valgkredse' Amts- Kom- Kirke-skatte- Vurde- muner sogne inspek- g o g torater kredse og stor- kredse kredse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 I. Øerne ................................ 134 867 32 14 27 1 1 1 1 3 j 1 1 1 3 1 9 6 19 1 4 3 1 1 3 3 2 4 2 1 Storstrøms 2 4 6 6 4 Bornholms » ............ 53 22 1 1 1 3 1 2 1 1 Fyns » ............ 32 219 2 5 3 23 1 9 8 5 II. Jylland .............................. 141 1 183 12 33 13 103 7 45 43 27 Sønderjyllands amtskommune .......... 23 116 2 4 2 12 1 7 6 4 Ribe » .......... 14 81 I 3 1 9 1 4 54 3 Vejle » .......... 16 130 1 6 2 13 1 6 5 4 Ringkøbing » .......... 18 132 I 4 1 12 1 4 6 3 Århus » .......... 26 271 3 6 3 22 1 10 7 5 Viborg » .......... 17 221 2 4 2 14 1 5 5 3 Nordjyllands » ......... 27 232 2 6 2 21 1 9 9 55 I-II. Hele landet pr. I. april 1974..........275 2 050 25 65 27 222 17 103 85 54 » » » » 1973.......... 277 2 046 25 65 27 222 17 103 85 54 Retsvæsen: Der er 2 landsretskredse og 15 nævningekredse. Østre landsret omfatter øerne og er inddelt i 9 nævningekredse. Vestre landsretskreds omfatter Jylland og er inddelt i 6 nævningekredse. Embedslæeeinstitutionerne: I henhold til Lov om embedslægeinstitutioner m.v. af 13. juni 1973, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 19. september 1974, vil indenrigsministeren for hver amtskommune oprette en embedslægeinstitution med en eller flere embedslæger. Den tidligere lægekredsordning vil bort- falde, efterhånden som lovens bestemmelser træder i kraft for de enkelte amtskommuner. Udskrivningskredse: Der findes 7 udskrivningskredse, 4 på øerne og 3 i Jylland. I kirkelig henseende er der 10 stifter (106 provstier og 1305 pastorater). Arbejdstilsyn: Der er 26 kredse, nemlig Københavns og Frederiksberg kommuner og en del af Københavns amtskommune 3, øvrige Sjælland og Lolland- Falster 7, Bornholm 1, Fyn 1 og Jylland 14. Arbejdsformidling. Der er 27 arbejdsformidlingsområder, nemlig: Københavnsområdet I, Sjælland i øvrigt 5, Lolland-Falster 2, Bornholm 1, Fyn 2 og Jylland 16. Tolddistrikter. Der er i alt 37 distriktstoldkamre: i Københavnsområdet II og i provinsen 24 samt 2 grænsedistriktstoldkamre. I Ifølge Lov nr. 283 af 10 juni 1970 om valg til Folketinget. s En del af politikreds 13, Køge, ligger i Storstrøms amtskommune. s Uden Christiansø, der ikke er nogen kommune; øen administreres af Forsvarsministeriet. s En del af retskreds 53, Grindsted, ligger i Vejle amtskommune. s En del af politikreds 52, Hobro, ligger i Viborg amtskommune. KILDE: Danmarks administrative inddeling (Statistisk Tabelværk 1975:11) og materiale i Danmarks Statistik. TRANSLATION. - HEADING, Column L: municipalities; 2: parisbes; 3: county tax inspectorates; 4: districts of income assessment; 5: big districts of real pronersv assessment; 6: small districts of real property assessment; 7-8: election districts; 7: constituencies; 8: nomination districts; 9: Lower-court districts; 10: Police districts. - FRONT COLUMN, I: the Islands; II: Jutland; 1-11: Denmark. Statistisk Aarbog 1975 3 Areal og befolkning Tabel 3. Antal kommuner i de enkelte amtskommuner, fordelt efter arealets størrelse 1. janu- ar 1974. The number of municipalities in the whole country and in the individual counties by size of area at 1 January 1974. Antal kommuner' fordelt efter arealets størrelse i km' Areal 500 km" km' Under I alt 20 km' km' km' km' km' 2 0 0 9 Københavns kommune ............ 86 1 - - 1 - - - - - Frederiksberg kommune ........... 9 1 1 - - - - - - Københavns amtskommune ........ 523 18 5 11 2 - - - - - Frederiksborg » ........ 1 346 19 - 8 7 4 - - - - Roskilde » ........ 888 11 - 1 8 2 - - - - Vestsjællands » ........ 2 984 23 - 1 6 10 5 1 - - Storstrøms » ........ 3 398 24 - 1 1 13 8 1 - - Bornholms » ........ 588 62 12 1 - 2 2 - - - Fyns » ........ 3 486 32 2 2 13 8 5 1 1 - Sønderjyllands » ........ 3 929 23 - I 5 6 2 6 3 - Ribe » ........ 3 132 14 - - 1 1 3 7 2 - Vejle » ........ 2 997 16 - - 2 5 3 4 2 - Ringkøbing » ........ 4 853 18 - 1 2 - 2 7 5 1 Århus » ........ 4 561 26 - - 3 9 5 8 1 - Viborg » ........ 4 122 17 - - i 1 4 7 3 1 Nordjyllands » .......
Load more

Recommended publications
  • Beredskabsplan for Vandforsyning I Svendborg Kommune
    BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 2 BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 1 INDLEDNING..................................................................................................................................4 1.1 Krisestab.....................................................................................................................................4 1.2 Indkaldelse af krisestaben. .........................................................................................................5 1.3 Krisestabens opgaver. ................................................................................................................5 1.4 Hvornår iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.5 Hvordan iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.6 Logbog .......................................................................................................................................6 2 HANDLEPLANER...........................................................................................................................9 2.1 Information af forbrugere.........................................................................................................10 2.2 Overskridelse af mikrobiologiske parametre - driftsforstyrrelse .............................................11 2.3 Overskridelse af mikrobiologiske parametre – Truet forsyning
    [Show full text]
  • Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim
    [Show full text]
  • A Journey to Denmark in 1928
    The Bridge Volume 36 Number 1 Article 8 2013 A Journey to Denmark in 1928 Anton Gravesen Follow this and additional works at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge Part of the European History Commons, European Languages and Societies Commons, and the Regional Sociology Commons Recommended Citation Gravesen, Anton (2013) "A Journey to Denmark in 1928," The Bridge: Vol. 36 : No. 1 , Article 8. Available at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge/vol36/iss1/8 This Article is brought to you for free and open access by BYU ScholarsArchive. It has been accepted for inclusion in The Bridge by an authorized editor of BYU ScholarsArchive. For more information, please contact [email protected], [email protected]. A Journey to Denmark in 1928 by Anton Gravesen -Printed in Ugebladet, a Danish-American Weekly Newspaper, in 1928 over a two week period. Translated from Danish by Barbara Robertson. It is now just 3 months ago that I packed my valise and said good­ bye to Askov to make a journey to Denmark. It was with some mixed feelings. Half my life I have lived here and my other half over there in the old country. Ah, but off on the "steam horse" I went to Minneapolis where my daughter, Astrid, and I paid a visit to the Scandinavian-American Line's Office ~nd were received very kindly by Mr. Ellingsen, the line agent. He gave me a lot of good advice and recommendation letters to take with. That night we traveled on to Chicago where we arrived the next morning. I belong to the D.
    [Show full text]
  • Art Study Sydfyn Uden Skårup Seminarium?
    Art Study Sydfyn uden Skårup Seminarium? Art Study Sydfyn, der er et netværk bestående af 47 kunstnere, foreninger, virksomheder, uddannelses- og kulturinstitutioner samt offentlig myndighed, risikerer i disse dage en fremtid uden Skårup Seminarium. Dette er både uforståeligt og beklageligt, dels fordi der netop var igangsat en række initiativer for at skabe et mere levedygtigt grundlag, dels fordi seminariet er en af de få videregående uddannelser, vi har i dette udkantsområde. Art Study Sydfyn arbejder for at skabe kunstnerisk orienterede uddannelser og tilbud, der giver børn og unge de kreative og innovative kompetencer, der efterspørges i fremtiden. I forhold til Skårup Seminarium arbejder vi pt. med at • Skabe børnehaver og skoler med kreativ profil, hvor studerende fra Skårup Seminarium tilbydes unikke praktikforløb og dermed kan tiltrække studerende. • Påbegynde en kunstnerisk grunduddannelse, kaldet KunstGrund, i samarbejde med VUC, der skal give de unge en bred indføring indenfor film, scenekunst, musik og billedkunst. • Uddannelsesforløb, der opkvalificerer de unge med en gymnasial uddannelse fra C-niveau til B- eller A-niveau, så de kan komme ind på den ønskede videregående uddannelse. Dvs. at Art Study Sydfyns muligheder for at skabe sammenhængende forløb, der motiverer og opkvalificerer de sydfynske børn og unge til at tage en videregående uddannelse i fremtiden minimeres – samt mulighederne for at tiltrække studerende udefra. Dette vil naturligvis ikke kun få følger for de sydfynske unge, men for flere interessenter i Art Study Sydfyn. Det er derfor med stor beklagelse og bekymringer i forhold til fremtiden, at vi risikerer at må vinke farvel til vores, og landets ældste, seminarium. Vi håber, at vi kan få lov til at beholde Skårup Seminarium, så vi kan fortsætte arbejdet med at skabe flere attraktive uddannelsestilbud.
    [Show full text]
  • Skov, Kyst Og Vin” Byder På Naturskønne Motions- Og Legeplads Samt En Vingård
    DKK BESKRIVELSE 15 Cykelruten ”Skov, kyst og vin” byder på naturskønne motions- og legeplads samt en vingård. Snup et 2 € omgivelser og spændende kultur for alle. lille hvil her, besøg gårdbutikken og spørg Med start i Maribo går det nordpå til den idylliske indtil deres fortolkning af isvin. landsby Maglemer og videre forbi Knuthenborg Safaripark. I Merritskov cykler du igennem et indhegnet LEJ EN CYKEL område, på en minisafari hvor det er muligt at se vildsvin Larsson Cykler tilbyder udlejning af og bisonokser. Den skønne lille havneby Bandholm, cykler i deres butik i Maribo samt ved med sine klassiske gamle gule bindingsværkshuse, Bandholm Havn, Maribo Sø Camping og ligger smukt på Lollands nordkyst med udsigt over Maribo Turistbureau. Smålandsfarvandet. Køb en is i ishuset ved Bandholm Hotel, gå ned til stranden eller havnefronten, nyd den HENT APPEN fantastiske udsigt og se den lokale færge sejle afsted Hent Naturlandets app i Google Play eller App mod Askø. På en varm sommerdag kan du snuppe en lille Store og få yderligere information om oplevelser dukkert ved stranden eller i havnebadet. og servicepunkter på cykelruten. Senere går turen igennem endnu en lille skov, og i Blans finder du både Bed & Breakfast og en dejlig I appen kan du gå på opdagelse og finde andre blomsterhave der kan besøges. spændende naturoplevelser og ruter på hele Midtvejspunkt på turen er Blans Havn, en af de små Lolland-Falster. hyggelige havne på Lollands nordkyst. Du kan med fordel spise din medbragte madpakke her og nyde den omkringliggende smukke natur. På tilbagevejen kommer du igennem Stokkemarke. Skov, kyst og vin Her finder du både shelterplads, galleri, supermarked – naturskønne og kulturelle oplevelser INFO For bus- og togtider henviser Naturlandet til Cykelruten er en Panoramarute, den er skiltet Rejseplanen.dk.
    [Show full text]
  • 6-Month Ollerup Scholarship
    2019 Ollerup Scholarship January to June (6 Month) Frequently Asked Questions and Information Page 1 Ollerup FAQ What is Ollerup? The International Academy (INTAC) is an integrated part of Gymnastikhojskolen I Ollerup - a Danish Academy offering non – formal education with a special focus on Gymnastic. Students are between Ollerup of 18-30 years (Must be 18 by the 1st August) this scholarship is for the First Semester (spring semester) and is for 23 weeks (5.75 months). As a student you will eat, study and sleep at Ollerup spend most of your time at the school. As this course is completely practical there are no exams but on the completion of close stay you will be presented a certificate as a proof of your attendance. Classes are based on dialogue and mutual learning between teachers and students. One focus is to discover and strengthen the unique skills of each student in a challenging yet supportive social atmosphere. Another focus is to provide knowledge and skill for becoming trainers and leaders in sport and voluntary organisations. Sports – especially gymnastics – are thus not considered as an aim in itself, but also as a mean of education, aiming personal development as well as making the students more harmonious human beings and active citizens. As a students an International Academy, (INAC) you get an International youth leader education (IYLE). The IYLE course is in constant development, We aim to give you the best ‘tools’ for your future life. For example, we will use sport as a media for achieving skills that are vital in the modern world: international competences, coaching, team building, supervision, co-operation, leadership, event planning and management among others.
    [Show full text]
  • Annual Report 1998 Unidanmark Unibank Contents
    Annual Report 1998 Unidanmark Unibank Contents Summary . 6 Financial review . 8 The Danish economy . 14 Business description . 15 Retail Banking . 15 Corporate Banking . 21 Markets . 23 Investment Banking . 25 Risk management . 26 Capital resources . 33 Employees . 35 Management and organisation . 37 Accounts Accounting policies . 42 The Unidanmark Group . 44 Unidanmark A/S . 50 Unibank A/S . 55 Notes . 59 Unidanmark’s Local Boards of Shareholders . 84 Unibank’s Business Forum . 85 Branches in Denmark . 86 International directory . 88 Notice of meeting . 90 Management Supervisory Board of Unidanmark Jørgen Høeg Pedersen (Chairman) Holger Klindt Andersen Laurids Caspersen Boisen Lene Haulrik* Steffen Hvidt* Povl Høier Mogens Hugo Jørgensen Brita Kierrumgaard* Kent Petersen* Mogens Petersen Keld Sengeløv * Appointed by employees Executive Board of Unidanmark Thorleif Krarup Supervisory Board of Unibank Unibank’s Supervisory Board has the same members as the Supervisory Board of Unidanmark. In addition, as required by Danish banking legisla- tion, the Danish Minister of Business and Industry has appointed one mem- ber of the Supervisory Board of Unibank, Mr Kai Kristensen. Executive Board of Unibank Thorleif Krarup (Chairman) Peter Schütze (Deputy Chairman) Christian Clausen Jørn Kristian Jensen Peter Lybecker Henrik Mogensen Vision We are a leading financial services company in Denmark with a prominent position in the Nordic market. We ensure our shareholders a return in line with the return of the best among comparable Nordic financial services companies. Through our customer focus, efficient business processes and technology we create customer satisfaction and attract new customers. This confirms the customers in their choice of bank. Unibank is an attractive workplace where team spirit and customer focus are important criteria for individual success.
    [Show full text]
  • Jordensbedste Produce Earth's Best Produce from Lolland - Falster
    #JORDENSBEDSTE PRODUCE EARTH'S BEST PRODUCE FROM LOLLAND - FALSTER If there is one thing we take pride in on Lolland- Falster, it is our produce. But what is the secret behind the great flavours which you can find every- where on Lolland-Falster? Our favourable climate and, in particular, our topsoil. The truth is, you have to search far and wide to find better soil than the soil we have here on the South Sea Islands. And that is something you can taste. That is why we proudly speak of the Earth’s best produce from Lolland-Falster. That might seem like an overstate- ment, but we take pride in the fact that it is not. 49 CONTENTS 13 20 14 #JORDENSBEDSTE PRODUCER PAGE 32 1827 15 54 Grader .................................................................5 24 12 Alsø Gårdbutik ....................................................6 16 48 44 23 22 11 Asgers Asparges .................................................7 38 43 45 40 Bryghuset Riis ......................................................8 29 21 7 25 41 Dalbakkegaard ....................................................9 30 5 36 Ellekær´s Biavl ..................................................10 31 10 Ellevang Landbrug .........................................11 26 28 8 39 6 42 Engdigegaard ...................................................12 19 35 9 Fejø Cider .............................................................13 33 Fejø Frugt .............................................................14 34 17 47 Frederiksdal Kirsebærvin .........................15 Grønnegård Frugt ..........................................16
    [Show full text]
  • Ollerup Kirke 1504-2004 File:///C|/Dokumenter/Ollerup Kirke 1504-2004.Htm
    Ollerup kirke 1504-2004 file:///C|/Dokumenter/Ollerup kirke 1504-2004.htm Ollerup kirke 1504-2004 Et studie ved Hans N rgaard maj 2004 Mine studier bygger pa arkivbesæg pa Rigsarkivet og Landsarkivet i Odense samt biblioteksbesæg foretaget for 30 a r siden, suppleret ved nye arkiv- og biblioteksbesæg i marts, april og maj ma neder 2004. I arkiverne er gennemga et personarkiv for Johan Bjærnsen Bjærn, Middelalderregnskaber fær 1559, Fyns bispearkiv, Sunds provstiarkiv, Ollerup-Kirkeby pr# stearkiv, Svendborg R dstuearkiv, Pastor Crones samlinger, Lisbet Bryskes sl# gtsbog 1651, Karen Brahes Bibliotek m.v.. Desuden har jeg haft kyndig bistand af middelalderhistoriker Lars Bisgaard, SDU, der har skrevet en phd afhandling 2001 om De glemte altre. Og endelig har professor emiritus Jens Glebe-M "ller v# ret mig behj# lpelig udi det latinske. Vores historie begynder ikke i Ollerup men derimod i Kå benhavn. Vi skriver 22. juni 1502. Danmarks rigshofmester Poul Laxmand er pa vej hjem efter en sammenkomst med Kong Hans (1481-1513), men pa Hå jbro må der hans sin skÅ bne, da han bliver overfaldet og då deligt saret. Efter Kongen var embedet som rigshofmester ca 1500 det vigtigste embede i Danmark . Det var bindeleddet mellem Kongen og Rigsradet. "Rigshofmesteren havde med finansstyrelsen at gå re, men som kongens få rsteminister og stedfortrÅ der kunne han ogsa fa indflydelse pa almindeligere politiske spå rgsmal, saledes udenrigspolitiske". Poul Laxmand nÅ vnes få rste gang som hofmester i et rigsradsbrev af juni 1489. Pa drabstidspunktet stod Poul Laxmand pa hå jden af sin magt. Ved arv, giftermal og godskå b havde han erhvervet sig ikke mindre end 5 hovedgarde beliggende i Skane, Halland, SjÅ lland og Fyn.
    [Show full text]
  • Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision Af Kapitel 16.9 Vindmøller
    Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision af kapitel 16.9 Vindmøller August 2016 1 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller Offentlig bekendtgørelsesdato: xx 2016. KOMMUNEPLANTILLÆG 49 REVISION AF KAPITEL 16.9 VINDMØLLER Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan, hvor de overordnede rammer for et områdes anvendelse fastlægges. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. Tilvejebringelse Byrådet skal tilvejebringe et kommuneplantillæg, hvis byrådet ønsker at vedtage en lokalplan der strider mod rammerne i den gældende kommuneplan. Desuden kan byrådet tilvejebringe et kommuneplantillæg hvis byrådet ønsker, at ændre på øvrige udlæg i kommuneplanens hovedstruktur. Før udarbejdelse af et forslag til væsentlige ændringer i en kommuneplan indkalder byrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at indkalde ideer, forslag m.v. Offentlig debat Et forslag til kommuneplantillæg skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig
    [Show full text]
  • LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!
    LOCAL FOOD FROM LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster! In this brochure, we introduce a sunshine and a milder climate than sion. Without them, there would be selection of companies, who farm, most other places in Denmark. We no Muld Lolland-Falster. cultivate, use, sell, eat, and enjoy the have woods, beaches and fields, lakes local food, that is cultivated all over and streams, historical sites, and small They all use local resources to create Lolland-Falster. towns with harbours and ocean views new, local values. They are innovative – the perfect surroundings for gastro- and create new workplaces, support- We call this network Muld Lolland-Fal- nomical surprises. ing local culture and products. It is a ster. healthy and sustainable collaboration, In this brochure, we have gathered a which everyone benefits from. You might not have considered it, but bouquet of representatives for those Lolland-Falster, or the South Sea Is- who live off the land. In the first half We hope that you will be inspired to lands as we are also called, has always of the brochure, you will meet restau- visit us and enjoy the fruits of Lol- been a pantry of food and resources rants and eateries that focus on using land-Falster! for the rest of the country. local foods. They are important to the local communities and the local econ- Falster and Lolland have some of the omy - and they also make seriously richest soil in Denmark, which gives good food. perfect conditions for producing food, gourmet experiences, and enjoying In the second half, you will be intro- life.
    [Show full text]
  • Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse for Midtlolland
    INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE FOR MIDTLOLLAND SEPTEMBER 2016 Revision 3 Dato September 2016 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Midtlolland har været be- handlet på klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 6. april 2016. Herefter har udkastet været i 12 ugers offentlig høring fra d. 13. april til d. 7. juli 2016. Indsatsplanen blev endelig vedtaget af klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 26. september 2016. Habitatvurdering: Overordnet set er det Lolland Kommunes vurdering, at forslaget til indsatsplan for Midtlolland ikke vil få betydning for habitatnatur, bilag IV-arter eller natur- typer og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder, ligesom planen ikke vil påvirke økologiske forbindelser på en negativ måde. Nogen af de tiltag man planlægger for, f.eks. skovrejsning, vil have positiv effekt på mange arter som eksempelvis padder, og vil derfor være til stor nytte for disse. Omvendt kan f.eks. sløjfning af brønde være til ugunst for eksempelvis padder, som i visse tilfælde bruger dem som rasteområder. Nye boringer kan måske også påvirke vådområder herunder søer og vandhuller negativt, men det kræ- ver, at man kender til et konkret projekt for at kunne vurdere en eventuel påvirkning. Når man har fået et overblik over de indsatser som skal iværksæt- tes, skal det konkrete projekt vurderes særskilt. Miljøvurdering: Lolland Kommune har foretaget en screening i henhold til lov om miljø- vurdering af planer og programmer (nr. 1533 af 10. december 2015) af udkast til Indsatsplan for Midtlolland. Resultatet af screening er, at der ikke er fundet utilsigtede miljøpåvirkninger. Derfor træffer Lolland Kom- mune afgørelse om, at Indsatsplan for Midtlolland ikke er omfattet af § 3 stk.
    [Show full text]