Thy Masterclass Kammermusikfestival 2014

THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

THY MASTERCLASS KAMMERMUSIKFESTIVAL 2014

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 Bestyrelse: Aase Odfeldt, formand Erik Lyng, næstformand Lotte Alstrup Verner Hastrup-Petersen Bente Mosumgaard

Craig Goodman, kunstnerisk leder Tekst: Orla Vinther Adresse: Todbølvej 16, 7752 Snedsted Redaktion: Jørgen Munk Tlf. : 9792 0902 eller 9793 4892 Sats og layout: Aase Odfeldt E-mail: [email protected] Forsidefoto og billedredaktion: Knud Erik Jensen www.thychambermusicfestival.dk Tryk: Trykkeriet Friheden INDHOLD

Præsentation af lærerne side 4 Præsentation af deltagerne side 6 Lørdag den 16. august kl. 15.00 Kirsten Kjær Museet, Langvadvej 64, 7741 Frøstrup side 9 Søndag den 17. august kl. 14.00 Klitmøller Kirke, Vangvej 8, Klitmøller, 7700 Thisted side 14 Søndag den 17. august kl. 16.00 Klitmøller Kirke, Vangvej 8, Klitmøller, 7700 Thisted side 17 Tirsdag den 19. august kl. 19.30 Musikværket, Gasværksvej 60, 7900 Nykøbing side 21 Tirsdag den 19. august kl. 19.30 Viborg Musiksal, Gravene 25, 8800 Viborg side 22 Onsdag den 20. august kl. 19.30 Utzon Center, Slotspladsen 4, 9000 Aalborg side 28 Onsdag den 20. august kl. 19.30 Vestervig Kirke, Klostermøllevej 71, 7770 Vestervig side 33 Torsdag den 21. august kl. 19.30 Thisted Musikteater, Håndværkertorv 1, 7700 Thisted side 34 Fredag den 22. august kl. 19.30 Thisted Kirke, Vestergade 3, 7700 Thisted side 35 Fredag den 22. august kl. 19.30 Ansgarkirken, Ansgarvej 15, 7950 Øster Jølby, Mors side 40 Lørdag den 23. august kl. 15.00 Kirsten Kjær Museet, Langvadvej 64, 7741 Frøstrup side 46 Lørdag den 23. august kl. 15.00 Folkecenter f. Vedv. Energi, Kammersgårdsvej 16, Ydby, 7760 Hurup side 47 Søndag den 24. august kl. 15.00 Thisted Musikteater, Håndværkertorv 1, 7700 Thisted side 48 Skolekoncerter og åbne prøver side 49

Programbogen 2014 har enkelte henvisninger til programbøger fra tidligere år. Disse kan downloades eller læses på www.thychambermusicfestival.dk (Om Thy Kammermusikfestival/programbøger). Så vidt muligt gennemføres koncerterne efter de planlagte programmer, men ændringer kan forekomme. THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

THY MASTERCLASS I begyndelsen af 1990’erne havde Axel festivalen enestående og derfor in- Som udøvende kunstner spiller han Brant Nielsen og andre fremsynede teressant for unge musikere fra hele koncerter i mange af verdens hoved- Thistedborgere en vision, som de førte verden. stæder såvel som i mere ydmyge om- ud i livet, og som gennem årene ud- givelser. viklede sig til dagens internationale Det internationale samarbejde ud- Som komponist er Craig Goodman op- Thy Kammermusikfestival. mønter sig i en række offentlige kon- havsmand til en række værker, der er Visionen tog udgangspunkt i, at nogle certer, hvis kunstneriske niveau har udpræget lyriske, og som ofte invol- danske sommerhuse i Klitmøllerom- vakt opmærksomhed – også uden for verer dans og teater. rådet uden for turistsæsonen stod landets grænser. Som underviser, både i sin egenskab af ubenyttede. I et par uger kunne de Desuden tjener samarbejdet et af pro- professor ved konservatoriet i Stras- derfor bebos af unge musikere, der jektets erklærede formål: at medvirke til bourg og gennem udstrakt kursus- deltog i det årlige mesterkursus med mellemfolkelig forståelse, hvortil sam- virksomhed, har Craig Goodman på den græsk-amerikanske pianist Chris- menspil er et fornemt middel. et traditionsbevidst grundlag hjulpet tine Paraschos som kunstnerisk leder. mange fløjtenister og kammermusik- Efter hendes død i 1996 overtog Craig LÆRERNE grupper til at finde deres egen stil og Goodman den kunstneriske ledelse, Craig Goodman (f. 1957) har altid gjort retning. og i samarbejde med en lokal arbejds- tingene lidt anderledes. www.flutist.com/goodman gruppe ændrede han Thy Masterclass Han er amerikaner af fødsel, opvok- til en kammermusikfestival. Stille og set og uddannet i Wien, Paris og New Daniel Blumenthal (f. 1952) er klaver- roligt har denne festival udviklet sig til York. Efter sin uddannelse hos Marcel professor ved Det Kgl. Flamske Musik- en begivenhed, der i dag tiltrækker ta- Moyse og Tom Nyfenger blev han en- konservatorium i Bruxelles og desuden lentfulde og ambitiøse unge musikere gageret som solofløjtenist i Philadel- en meget flittig koncertgiver over det fra hele verden. phia Operaorkester under Julius Ru- meste af verden. Allerede tidligt blev del. Kort derefter flyttede han til New han kosmopolit. Han er født i Tyskland, Festivalens fem højt profilerede lærere, York, hvor han efter succes inden for startede sin klaverkarriere som fem- Craig Goodman fra Strasbourg, Daniel de traditionelle områder (konkurren- årig(!) i Paris og fortsatte sin uddan- Blumenthal fra Bruxelles, Máté Szücs cer, solo- og kammermusikkoncerter, nelse i USA sluttende på den berømte fra Berlin, Elisabeth Zeuthen Schneider orkesteransættelser) valgte at flytte til Juilliard School of Music i New York. og Morten Zeuthen fra København, Paris. Herfra begyndte en ”ny” karriere Som ung vandt han et utal af klaver- deltager som aktive medlemmer af de med flere facetter, som påkaldte sig konkurrencer. Nu sidder han i stedet forskellige ensembler ved indstudering bl. a. Yehudi Menuhins, Leonard Bern- i dommerpanelerne. og koncerter, en omstændighed, der gør steins og Henri Dutilleux’ interesse.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Som koncertpianist deler han sig mel- (CD’en L’Homme Armé med ny dansk Máté Szücs er født i Ungarn 1978. Begge lem solokoncerter, akkompagnements- musik for solocello). Morten Zeuthen forældre beskæftigede sig professionelt opgaver og kammermusik. Dertil kom- spiller på en Giuseppe Rocca-cello fra med musik, moderen som operasanger mer en betydelig CD-produktion med 1845. og pædagog, faderen som komponist og mere end 80 indspilninger. www.mortenzeuthen.dk dirigent. Allerede som femårig begyndte Daniel Blumenthals eget repertoire er Máté Szücs at spille violin, og som teen- meget omfattende. Hans Bachspil er Elisabeth Zeuthen Schneider (f. 1956) ager gjorde han sig bemærket både som bemærkelsesværdigt, men også den er uddannet i København hos Milan solist og kammermusiker. I 1990’erne store romantiske klavermusik ligesom Vitek og Endre Wolf. I USA videreførte slog han sig ned i Belgien, hvor han vandt den helt nye musik mestrer han med hun sin uddannelse hos medlemmer anerkendelse som kammermusiker på overlegen teknik og stilistisk indlevelse. af Budapesterkvartetten og Isidore Co- violin og bratsch. www.danielblumenthal.com hen fra Beaux Arts-trioen, ligesom hun Máté Szücs har været solobratschist i dyrkede specielt barokstil hos Stan- Royal Philharmonic Orchestra of Flandern Morten Zeuthen (f. 1951) er sin gene- ley Ritchie i Indiana. Det har ført til og i Bamberger Symphoniker. rations førende danske cellist. en række CD-indspilninger af alle Mat- I 2006 vandt han stillingen som solo- Han studerede hos Paul Tortelier og thesons og Händels violinsonater. bratschist i Staatskapelle Dresden, en Asger Lund Christiansen. Fra 1978 til Som orkestermusiker har Elisabeth stilling, der på det tidspunkt havde været 1996 var han første solocellist i DR Zeuthen Schneider virket som assiste- ubesat i 13 år. I 2007 konkurrerede han SymfoniOrkestret og har siden været rende koncertmester både i Det Kgl. sig til den meget attraktive plads som celloprofessor på Det Kgl. Danske Mu- Kapel og i DR SymfoniOrkestret. Som do- solobratschist i Radio Sinfonie Orchester sikkonservatorium. cent på Det Kgl. Danske Musikkonser- (RSO) Frankfurt am Main. Han var medstifter af Kontrakvartet- vatorium forener hun nu sin interesse I august 2011 tiltrådte Máté Szücs stil- ten, Skandinaviens førende strygekvar- for kammermusik og undervisning med lingen som solobratschist i Berlinerfilhar- tet, som han var medlem af fra 1974 en betydelig koncertvirksomhed og CD- monikerne. til 2000. indspilninger. Hun har f.eks. indspillet Morten Zeuthen har en internatio- alle Schumanns violinsonater. nal karriere som kammermusiker og Elisabeth Zeuthen Schneider spiller på solist. Således modtog han i 1994 en en Giovanni Battista Grancino fra 1701. Grammy for ”Årets Klassiske Udgivelse” www.damu.dk/zeuthen (en CD med indspilningen af Johann Sebastian Bachs solosuiter) og i 2006 en Grammy for ”Årets Soloudgivelse”

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Ai Koda, violin Alexander Sprung, violin Callum Hay Jennings Cassandra Bequary, violin Charles Richard-Hamelin kontrabas klaver

Cæcilie Balling, violin Emily Dellit, violin Grace An, cello Hannah Ross, bratsch Sarah Bonomo, klarinet

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Craig Goodman, fløjte Daniel Blumenthal, klaver Elisabeth Zeuthen Schneider, Morten Zeuthen, cello Máté Szücs, bratsch Katya Gorovaya, bratsch Luke Turrell, bratsch Meredith McCook, cello Michael Kaufman, cello Morten Lyngs, violin violin DELTAGERNE 2014 Ai Koda, violin, 25 år. Japaner, bosiddende i Tyskland. Begyndte at spille som fire-årig. Studerer på Hochschule für Musik, Nürnberg, tidligere på konservatorier i Japan. Har vundet priser i både Japan og Tyskland. Ai Koda, der også er aktiv som kammermusiker, er nu koncertmester i Junge Deutsche Philharmonie. Underviser som assistent for professor Daniel Gade, Nürnberg.

Alexander Sprung, violin, 30 år. Tysker. Begyndte at spille som fem-årig. Er uddannet på New England Conservatory i Boston og Hochschule für Musik Hanns Eisler, Berlin. Alexander Sprung, der har vundet priser i USA, Italien og Tyskland, har spillet i Gewandhaus Orchester, Leipzig, og Deutsches Symphonie Orchester, Berlin. Som solist har han spillet med flere kendte orkestre, heriblandt Stuttgart Kammer Orchester. Fra april 2014 er han ansat i NDR Symphonie Orchester, Hamborg.

Callum Hay Jennings, kontrabas, 28 år. Canadier, bosiddende i Tyskland. Begyndte som 18-årig at studere kontrabas hos medlemmer af Toronto Ai Koda, violin Alexander Sprung, violin Callum Hay Jennings Cassandra Bequary, violin Charles Richard-Hamelin Symphony Orchestra. På en turné i sommeren 2007 var han leder af kontrabasgruppen i the National Youth Orchestra of Canada. Afsluttede kontrabas klaver i 2011 sin diplomuddannelse (med udmærkelse) ved McGill University. Fra 2013 har Callum Hay Jennings studeret på Hochschule für Musik Hanns Eisler, Berlin, hvor han også spiller i Rundfunk Sinfonieorchester.

Cassandra Bequary, violin, 27 år. Amerikaner. Begyndte at spille som fem-årig. Første solistoptræden som 10-årig; senere uddannet ved Oberlin Conservatory og San Francisco Conservatory of Music. Har turneret som solist i USA og Tyskland. I 2008-10 var hun koncertmester i Oberlin Orchestra. Som kammermusiker har hun spillet med Bowling String Quartet, Forte String Quartet og Face String Trio. Cassandra Bequary, der i 2009 blev udvalgt som deltager i the Oberlin Conservatory Honors Recital, har desuden en omfattende pædagogisk virksomhed.

Charles Richard-Hamelin, klaver, 25 år. Canadier. Begyndte at spille som fire-årig. Uddannet fra McGill University (Bachelor 2011) og Yale School of Music (Master 2013). Studerer for tiden på Conservatoire de Musique de Montréal. Har modtaget adskillige priser, heriblandt the Beethoven Sonata Prize ved the Seoul International Music Competition (2014), og samme år 2. prisen ved the Montreal International Music Competition. Som solist har Charles Richard-Hamelin spillet med flere orkestre, heriblandt the Montreal Symphony Orchestra, the Toronto Sym- Cæcilie Balling, violin Emily Dellit, violin Grace An, cello Hannah Ross, bratsch Sarah Bonomo, klarinet phony Orchestra og the Korean Symphony Orchestra. Er medlem af den canadiske Trio Hochelaga. www.charlesrichardhamelin.com

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Cæcilie Balling, violin, 24 år. Dansker. Begyndte at spille som Sydamerika, er medlem af the Hulencourt Soloists Chamber fem-årig og studerer på det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Orchestra og the Young European Strings Camerata. København, tidligere på Chetham School of Music, Manchester. Hun modtog i 2014 the Fulbright Scholarship for videre studier Luke Turrell, bratsch, 25 år. Englænder, bosiddende i Tyskland. hos professor Milan Vitek, the Oberlin Conservatory of Music, Begyndte at spille som fem-årig. Har studeret på Universität der Ohio. Cæcilie Balling er medlem af the Rose Quartet. Künste, Berlin, og på Yehudi Menuhin School, London. Luke Turell har haft en alsidig virksomhed som solist og kammermusiker; Emily Dellit, violin, 28 år. Australier, bosiddende i England. Begyndte således har han turneret i Asien, Sydamerika og Europa med the at spille som seks-årig. Uddannet på konservatorier i Brisbane, Zürich Arnon Quartet. Luke Turrel, der i 2010 vandt en pris som den mest og London. Emily Dellit har modtaget flere australske priser. Som lovende britiske bratschist, studerer ved the Academy of the Berlin solist og kammermusiker har hun spillet i Australien, Frankrig, Israel, Philharmonic med Máté Szücs som lærer. www.luketurrell.co.uk Portugal, Schweiz, USA og Østrig. I dag prøvespiller Emily Dellit i the Royal Northern Sinfonia og the Scottish Chamber Orchestra. Meredith McCook, cello, 27 år. Amerikaner. Begyndte at spille klaver som fem-årig og cello som 11-årig. Er uddannet på Manhattan School Grace An, cello, 28 år. Amerikaner. Begyndte at spille violin som of Music, University of North Texas og Northwestern University. fire-årig og cello som seks-årig. Er uddannet på Stanford University, Har modtaget adskillige priser i USA. Meredith McCook, der i 2013 Eastman School of Music og Manhattan School of Music. Spiller i blev udnævnt til “Årets unge musiker” af Tyler Music Coterie, er New World Symphony, Miami, tidligere i Rochester Philharmonic ansat i New World Symphony, Miami. Er derudover aktiv som Orchestra, Sapporo Symphony Orchestra, Civic Orchestra of Chicago kammermusiker. og Hudson Valley Philharmonic. Grace An har virket som lærer i Harlem Children’s Zone og ved Academia Filarmónica de Medelin i Michael Kaufman, cello, 25 år. Amerikaner. Begyndte at spille som Columbia. Har modtaget flere priser i USA. www.gracean.com fireårig. Har studeret på Eastman School of Music og Cleveland In- stitute of Music; forbereder nu sin DMA (Doctor of Musical Arts) Hannah Ross, bratsch, 23 år. Amerikaner. Begyndte at spille klaver på University of Southern California. Michael Kaufman, der I årene som fem-årig, violin som 10-årig og bratsch som 14-årig. Studerer på 2009-13 vandt adskillige førstepriser, har som solist og kammermu- Juilliard School of Music, New York. Underviser elever i en folkeskole siker turneret I USA, Canada, England, Tyskland og Schweiz. Han har og har fem gange været i Tanzania med Art Powers Arusha. desuden været solocellist i Sarasota Music Festival Orchestra, HSC Symphony og Eastman Philharmonic. www.kaufmancello.com Sarah Bonomo, klarinet, 27 år. Amerikaner. Begyndte at spille som 11-årig. Er uddannet på San Francisco Conservatory of Music og Morten Lyngs, violin, 25 år. Dansker. Begyndte at spille som fire-årig. Florida State University. Er medlem af Merced Symphony Orchestra Studerer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, tidligere Royal og One Found Sound, Berkeley Community Chorus and Orchestra. Academy of Music, London. Har i flere år været medlem af Danish Sarah Bonomo har vundet flere priser i USA. National Youth Ensemble, som har turneret i Danmark, Ukraine, www.juliasarahbonomo.com Ungarn og Kina. Morten Lyngs, der er medlem af strygetrioen Armon, spiller på en Carlo Giuseppe Testore, Milano 1735, der er udlånt af Det Katya Gorovaya, bratsch, 28 år. Født i Rusland, nu amerikaner Kgl. Danske Musikkonservatorium. bosiddende i Schweiz. Begyndte at spille som fire-årig. Studerede først violin i Boston, senere på McGill University i Montreal. Skiftede til bratsch og studerede derefter i Lausanne og Maastricht. Katya Gorovaya, der har turneret med orkestre i Canada, Europa og

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Kirsten Kjær Museet, 7741 frøstrup lørdag den 16. august kl. 15.00 Ludwig van Beethoven (1770-1827) Sergei Taneyev (1856-1915) Trio i B-dur op. 97, Ærkehertugtrio (1811) Kvartet i E-dur op. 20 for violin, cello og klaver for violin, bratsch, cello og klaver (1906)

Allegro moderato Allegro brillante Scherzo (Allegro) – Trio Adagio più tosto largo Andante cantabile, ma pero con moto Finale: Allegro molto Allegro moderato – Presto violin: Alexander Sprung violin: Alexander Sprung bratsch: Luke Turrell cello: Morten Zeuthen cello: Morten Zeuthen klaver: Daniel Blumenthal klaver: Daniel Blumenthal

Bent Lorentzen (f. 1935) Mambo for klarinet, cello og klaver (1982)

klarinet: Sarah Bonomo cello: Morten Zeuthen klaver: Daniel Blumenthal

--- Pause ---

Michael Kaufman, Liisa Palandi og Sonia Achkar, Kirsten Kjær Museet 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Den tyske komponist Ludwig van Beet- Beethoven komponerede syv klavertri- grad baseret på støtte fra adelige vel- hoven (1770-1827) flyttede fra Bonn oer (den 4. klavertrio, op. 11 fra 1798, yndere. Kredsen aftegner sig i dedika- til Wien som 22-årig. Der søgte han havde oprindeligt en klarinet i stedet for tionerne på værkernes titelblade. Her fra første færd at udvide og personlig- en violin). De første tre fik en begejstret finder vi adelsnavne som Waldstein, gøre tidens wienerklassiske tonesprog. modtagelse, da Beethoven præsente- Lichnowsky, Lobkowitz, Kinsky og Thun. I værkerne op til århundredskiftet – fra rede dem for sit wienerpublikum i 1795 Beethovens måske vigtigste velgører den såkaldte ”første periode” – kompo- som sit op. 1. Med strygerstemmernes var ærkehertug Rudolf af Østrig, yng- nerede han dog i forlængelse af tradi- udprægede selvstændighed, satsernes ste søn af kejser Leopold 2., der i 1804, tionen fra Haydn og Mozart. længde, de udvidede wienerklassiske som 16-årig, begyndte at studere klaver- former og hele udtryksmæssige intensi- spil og komposition hos ham. Rudolf og Med sin 3. symfoni, Eroica, som han be- tet brød de tre værker med forestillin- Beethoven blev venner, og de fortsatte gyndte på i 1802, satte Beethoven skel i gen om klavertrioen som overkommelig med at mødes frem til 1824. Beetho- forhold til den wienerklassiske tradition. ”husmusik” (se også noten side 23 om ven tilegnede ham 14 værker, heriblandt Dermed indledte han sin ”anden perio- Mozarts klavertrio i G-dur K 496). Her klavertrioen op. 97 med tilnavnet Ærke- de”, der med symfonierne nr. 3 til 8, vio- er ikke tale om galante ”divertimenti”, hertugtrioen (1811), der står på årets linkoncerten og strygekvartetterne opp. men om symfoniske værker for tre in- program, og korværket Missa solemnis 59, 74 og 95 foruden en række vægtige strumenter, der stiller store krav til de (1823). klaversonater åbnede vejen for roman- udøvende. tikken i musikhistorien. Beethoven er Med en samlet spilletid på omkring dog stadig at betragte som en vældig 13 år senere fortsatte Beethoven linjen 40 minutter er klavertrioen op. 97 den overgangsfigur, idet hans stærke vilje med sine to klavertrioer op. 70 nr. 1 i mest omfangsrige af Beethovens kla- til at forme sit stof adskilte ham fra de D-dur (Geister-trio, opført på Thy Kam- vertrioer. I dette bredt dimensionerede romantiske komponisters hang til stem- mermusikfestival 2008) og nr. 2 i Es-dur, værk når klavertrioen på wienerklassisk ningspræget opløsning af strengere begge komponeret i sidste halvdel af grund sit højdepunkt, hvor hvert instru- formprincipper. 1808 − tidsmæssigt nær den 5. og 6. ment i et sublimt sammenspil udfolder symfoni. I klavertrioerne op. 70 er violin sin egenart. Beethovens ”tredje periode” omfatter og cello nu helt ligeberettigede med kla- tiden fra ca. 1815 til hans død i 1827. veret, og de tre instrumenter udfolder I første sats, Allegro moderato, indleder Her træder det dybt personlige, ekspe- et intenst tematisk arbejde, en tæt po- klaveret med et sangbart hovedtema. rimenterende og traditionsgennembry- lyfoni på wienerklassisk grundlag, der er Hertil træder med fin kontrastvirkning dende for alvor frem i værker som de et af stilens fornemste kendetegn. det mere kortfattede og rytmisk - skar sidste fem såkaldt ”gale” strygekvartet- pere profilerede sidetema, der dog ikke ter af i alt 16, de sidste fem af i alt 32 Ludwig van Beethoven levede i Wien bryder den lyriske grundstemning. Igen klaversonater, Missa solemnis og den 9. som freelance-komponist og klavervir- er det klaveret, der fører an. I den ud- symfoni. tuos, dvs. uden noget egentligt ansæt- strakte gennemføringsdel bearbejdes mo- telsesforhold. Hans tilværelse var i høj tiverne fra hoved- og sidetemaet.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Anden sats, Scherzo (Allegro), Trio, er har interesseret sig for samspillet mellem fuld af finesse og vitalitet – måske den musikken og lytteren. Han mener, at hvis fineste kammermusikalske Scherzo-sats, musikken er utilgængelig eller uinteres- Beethoven har komponeret. Scherzo- sant for lytteren, opnår komponisten kun temaet spilles af strygerne alene. Helt at isolere sig selv. Humor kan være et underfundigt lister det sig frem i celloen, kontaktmiddel – er det i hvert fald i Lo- en trinvis stigende melodi over en oktav rentzens univers. Humoren findes ofte – videreført i faldende linje af violinen, eller bliver til – i det punkt, hvor lydens og som først derefter besvarer temaet på klangens verden mødes med menneskets fuga-manér. Først i t. 16-17 overtages te- oplevelsesverden på nye og overraskende maet af klaveret ledsaget af strygernes måder. pizzicato. Triodelen i Des-dur begynder med et mørkt, kromatisk motiv indført Bent Lorentzen er uddannet på Aarhus af celloen og videreført af klaveret og Universitet og Det Kgl. Danske Musikkon- violinen. Denne tyst glidende indledning servatorium, og han var lærer (docent) i fører overraskende til et festligt og ryt- musikteori og komposition på Det jyske misk spændstigt Triotema i klaveret. Musikkonservatorium i Aarhus fra 1962 til 1971, da han blev fuldtidskomponist. Tredje sats, Andante cantabile, ma pero Beethovens velgører, ærkehertug Rudolf af Østrig Han har komponeret i stort set alle gen- con moto (Langsomt og sangbart, dog (1788-1831), hvem Beethoven tilegnede sin klaver- rer, men størst betydning har Lorentzen trio op. 97 bevæget) indledes af et meget smukt nok som musikdramatiker med i alt 15 og udtryksfuldt tema i D-dur, der i det operaer (fra korte enaktere til helaftens- følgende nybelyses i fire variationer, format) med tilsammen over 300 opførel- der rytmisk bliver stadig mere differen- Bent Lorentzen (f. 1935) er en folkelig ser. Mange er uropført i udlandet, og nog- tierede. Satsen slutter med temaet i sin modernist og en ener i moderne dansk le har opnået to eller flere produktioner. oprindelige form. kompositionsmusik. Dels har han arbej- Han har modtaget talrige priser i ind- og det mere med musikdramatik end no- udland – og desuden været en yderst idé- Fjerde sats, Allegro moderato, Presto, er gen anden dansk komponist i moderne rig leder af Ebeltoft Festivalen 1989-93. en livfuld og bevæget rondo. Det er kla- tid, dels har han fundet inspiration an- veret, der indleder med rondotemaet. dre steder end sine kolleger: i børns Lorentzens musik karakteriseres ofte som Det anslår den stemning af ynde og ele- sanglege og spontansang, i tysk seria- ”sonisk”, fordi den har selve lyden og gance, som kendetegner slutningen på lisme, i elektronisk musik, i brasiliansk den klangligt-sanselige oplevelse af den dette frodige og livsbekræftende værk (afro-cubansk) folkemusik, i polsk mo- i centrum. Komponistens viden om og fra Beethovens mellemste periode. Som dernisme, for blot at nævne nogle af de uudtømmelige fascination af lyden-i-sig- helhed er klaverstemmen virtuos og for- centrale. Lorentzen er en komponist, der selv viser sig på utallige måder: Han har mentlig tiltænkt ærkehertugen. i sjælden grad – og uanset stil og genre – – i korværker og musikdramatik – udfor-

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

sket menneskestemmens kolossale ud- inspirationen fra sin rejse til Brasilien i Sergei Taneyev (1856-1915) var i sidste tryksmuligheder, fra sagte hvisken og kompositionsmusik, der bærer umisken- halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af gestisk talesang til (parodisk) skønsang deligt præg af sydamerikansk rytmik og 1900-tallet en af Ruslands betydeligste og kontrolleret skrig, og han arbejder et sanseligt, dansant og til tider ekstatisk komponister – og formentlig den kom- intenst med at lokke ny og interessant udtryk. Samtidig er musikken klangligt ponist i tidsrummet, som var mindst lyd ud af traditionelle instrumenter. yderliggående på grænsen til det provo- kendt i Vesten. Taneyev stammer fra en Mange eksempler kan findes i Mambo: kerende: instrumenterne klinger for det aristokratisk familie, som understøttede klarinettisten blæser på mundstykket og meste i deres yderlejer – meget højt el- kunst og kultur. Da Taneyevs talent var frembringer ”multifoner” (flere toner og ler meget dybt, og de frembringer ofte indlysende, sendte familien den 10-åri- overtoner samtidigt), cellisten banker på klange, der leder tanken mere hen på ge til konservatoriet i Moskva, som net- sit instrument, pianisten slår og skraber støjlyde og slagtøj end på melodiinstru- op var oprettet i 1866. på strengene. menter. De tre musikere er på en gang helt fri, nærmest improviserende i deres Hans hovedfagslærer i klaver blev kon- udtryk, på den anden side er det nøje servatoriets grundlægger, Nicolai Rubin- planlagt, hvornår og hvordan et instru- stein, og i hovedfaget komposition den ment træder frem som ”solist” og eks- nyligt ansatte professor, Peter Tjajkov- ponerer den synkoperede mamborytme skij. Skønt Taneyev hurtigt udviklede sig i en mere eller mindre melodiseret til en brillant pianist, valgte han at satse form. Det er det polyrytmiske – samspil- på en karriere som komponist og lærer. let mellem flere samtidige rytmer – der Da Tjajkovskij i 1878 trak sig tilbage, blev fascinerer Lorentzen. Taneyev som 22-årig hans efterfølger som lærer i musikteori. Senere under- På grund af det gennemgående meget viste han også i klaver og komposition, hurtige tempo og de mange små forskyd- nu som professor. Han var desuden kon- ninger får den normalt stimulerende, servatoriets direktør i årene 1885-89. energiske og kropsligt æggende mambo- Taneyev var en efterspurgt lærer, og rytme et nervøst-hidsigt, nærmest afsin- blandt hans elever var Rachmaninov og digt udtryk. Man kan komme til at tænke Scriabin. På trods af sin høje status i rus- på Ravels La Valse, hvor valsen nærmest sisk musikliv forblev han stort set ukendt Bent Lorentzen (f. 1935) danser sig selv til døde. Her dør mambo- i Vesten. Foto: Edition Wilhelm Hansen en uhørligt hen efter først at have hidset Bent Lorentzen komponerede Mambo sig op til de største højder. Måske skyldes det, at Taneyevs kompo- for klarinet, cello og klaver i 1982. Det (Notetekst: Lars Ole Bonde) sitioner stilistisk er orienterede mod den er et vildt og voldsomt ekspressivt, næ- vesteuropæiske senromantik og Tjajkov- sten barbarisk stykke musik skrevet i skij snarere end mod de russiske kompo- den periode, hvor Lorentzen omsatte nister, der søgte at skabe fornyelse. Her

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

var de vigtigste Balakirev, Borodin, César strygernes hovedtema. Satsen slutter Cui, Musorgskij og Rimskij-Korsakov, der med en pompøs og virtuos koda, der dannede kunstnergruppen med tilnav- resumerer hovedtemaets elementer for net De mægtige Fem (se eventuelt mere sidste gang. derom i programbog 2009 side 26 og 27). De dæmmede op for den vesteuro- Anden sats, Adagio, più tosto largo pæiske indflydelse ved at skrive musik, (Langsomt, men hurtigere end largo) gi- der tog udgangspunkt i russisk digtning ver fine eksempler på Taneyevs melodi- og folklore. På den baggrund er Taney- ske evne. I den tredelte sats kontrasterer evs musik på en måde tilbageskuende midterdelen ved sin mere dramatiske og i hvert fald traditionsbevarende. Men karakter. historiens hjul drejes nu engang af dem, der nok tager traditionen alvorligt, men I tredje sats, Allegro molto, viser Ta- gennemtænker den kritisk og bidrager neyev sine evner som kontrapunktiker til at forny den. (se billedtekst). Satsen er overvældende og præget af kanons og fugerede epi- Taneyevs kompositioner omfatter bl.a. soder, der står side om side med mere fire symfonier, en klaverkoncert, ni stry- afspændte og lyriske forløb. Her dukker Sergei Taneyev (1856-1915) var i sin tid anerkendt som komponist, pianist og lærer (uropførte Tjajkov- gekvartetter, en klaverkvartet, en klaver- også hovedtemaet fra anden sats op. Alt skijs første klaverkoncert i 1875). Han var desuden kvintet foruden kor- og anden vokalmu- i alt en kontrastrig og formidabel slut- berømt for sin viden og kunnen inden for klassisk sik. ning på et ambitiøst værk. kontrapunkt, som optog ham hele livet. Det var komponister som Johann Sebastian Bach, Giovanni Pale- Klaverkvartetten i E-dur, der står på strina og nederlandske mestre som Orlandus Lassus, Josquin dés Pres og Johannes Ockeghem, han stu- årets program, er et virtuost og stort derede. Taneyev er forfatter til et gigantisk tobinds- anlagt værk fra 1906. I første sats, Alle- værk med titlen Dobbelt Kontrapunkt i Streng Stil, gro brillante, introducerer klaveret med resultatet af 20 års arbejde (udkom 1909 og 1915 på massive akkordslag det bredt syngende russisk. Oversat til engelsk i 1962). hovedtema i strygerne, som klaveret akkompagnerer med harpelignende ak- kordbrydninger. Sidetemaet er mere kapriciøst; det fordeles yderst elegant mellem strygere og klaver i en friere udformning. Gennemføringsdelen belyser hovedtemaet i mange nuancer inden der bygges op mod reprisen. Den sæt- ter ind med en triumferende version af

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014 klitmøller kirke, 7700 thisted søndag den 17. august kl. 14.00 Thierry Blondeau (f. 1961) Johannes Brahms (1833-97) Bonsaï Kvintet i h-mol op. 115 for solofløjte (1993) for klarinet, 2 violiner, bratsch og cello (1891)

Craig Goodman Allegro Adagio Andantino – Presto non assai Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) Con moto Duo nr. 4 i F-dur K Appendiks 156 og 157 for 2 fløjter, arrangeret for fløjte og klarinet klarinet: Sarah Bonomo af Craig Goodman violin 1: Cassandra Bequary violin 2: Morten Lyngs Allegro vivace bratsch: Hannah Ross Andante con variazioni cello: Morten Zeuthen Menuetto. Un poco allegro

fløjte: Craig Goodman klarinet: Sarah Bonomo

Nermis Mieses, Peter Clark, Florian Peelman og Hannah Sloane i Klitmøller Kirke 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

menter, Appel, Écho, Envol for 3 kor, Det 8 minutter lange værk udforsker 4 solofløjter og orkester og Stryge- instrumenternes klanglige muligheder. kvartet nr. 1. I hviskende dialoger udveksles utraditionelle klanglige impulser eller udbrud Blondeaus musik er modernistisk og af korte, melodiske fragmenter: indled- eksperimenterende. Således søger han ningsvis indadvendt og lyttende, senere ofte at inddrage rummet med henblik med stadigt større intensitet og aggressi- på at udvide instrumenternes klanglige vitet. Til slut vender indledningens musik muligheder. Dette medfører, at han ved tilbage, og værket klinger ud så roligt og siden af koncertstykkerne også kom- indadvendt, som det begyndte. ponerer klangaktioner i relation til et sted, et rum eller en situation.

I 1993 komponerede Blondeau Bonsaï Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) for solofløjte. Derom fortæller kompo- komponerede seks duoer for fløjte, som nisten: først blev udgivet efter hans død. De er Thierry Blondeau (f. 1961) studerede alle komponeret på baggrund af nogle af musik og litteratur ved Conservatoire Bonsaï indgår i en cyklus af værker for hans tidligere værker. Den 4. duo i F-dur, de Paris og Hochschule der Künste, solofløjte, som jeg kalder Un barbare som står på årets program, er således Berlin. Siden 2003 har han undervist i en Asie. Her efterligner jeg fløjter fra komponeret med tematisk baggrund i elektro-akustisk musik og komposition forskellige asiatiske lande. Bonsaï er sonaten for violin og klaver i F-dur nr. 25 ved Marc Bloch-Universitetet i Stras- inspireret af den japanske fløjte shaku- (K 377). bourg. For tiden underviser han også hatshi. ved konservatorierne i Aulnay-sous- De elegante og raffinerede duoer er fine Bois og Blanc-Mesnil. Jeg prøver dog ikke at komponere en eksempler på tidens underholdningsmu- perfekt efterligning af den japanske sik, der appellerede til såvel ”Kenner” Thierry Blondeau har komponeret om- fløjte. I højere grad prøver jeg at gen- (den skolede aristokrat) som ”Liebha- kring 90 værker, hvoraf en stor del er give den måde, hvorpå jeg selv hører ber” (1700-tallets nye borger med færre kammermusik og musik til undervis- fløjten i den østasiatiske tradition. forudsætninger). ningsbrug. Som eksempler på hans alsidige produktion nævnes Ups and I 1995 komponerede Blondeau Ein und Læs mere om Wolfgang Amadeus Mozart Downs for 5 instrumenter, Zigzag for Aus for altfløjte, klarinet, violin, bratsch på side 23 og 24 14 instrumenter og elektronik, Pêle- og cello. (Altfløjten eller G-fløjten note- Mêle for 10 instrumenter og elektro- res som den lidt kortere ”normale” fløj- nik, Étude au Doppler for 2 instrumen- te i C; men den klinger en kvart dybere ter og 2 højttalere, Lieu for 10 instru- end noteret.)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Johannes Brahms (1833-97) kompone- I begyndelsen af anden sats (Adagio) er rede i 1890’erne to klarinetsonater, en klarinettens dialog med 1. violinen over klarinettrio og klarinetkvintetten, der de øvrige instrumenters sagte akkom- står på årets program. Over disse sene pagnement et vidunderligt eksempel værker hviler en mørk kolorit – et efter- på klanglig sammensmeltning. årsagtigt vemod, som Brahms i særlig grad forbandt med klarinettens melodi- I tredje sats (Andantino – Presto non as- ske og klanglige særpræg. Værkerne er sai) giver Brahms afkald på en regulær direkte inspireret af den fremragende Scherzo. I stedet bringes en todelt sats, klarinettist Richard Mühlfeld, som også hvis første del, Andantino, klart kontra- medvirkede ved uropførelsen af klari- sterer til den efterfølgende ungarsk far- netkvintetten i Berlin den 12. december vede, danseprægede Presto non assai. 1891. I sin grundholdning er klarinetkvintet- Fjerde sats (Con moto) er en variations- ten udpræget lyrisk. Det er klarinettens sats, hvis sidste og 6. variation knytter evne til at spille lange, syngende fra- direkte an til hovedtemaet i første sats. ser i forbindelse med dens rige klanglige udtryksregister, der har fængslet Læs mere om Johannes Brahms på side Brahms (den lidt skingre, lyse højde, 26 og 27 det gyldentvarme mellemleje og den Klarinettisten Richard Mühlfeld. mørktfarvede, bløde klang i dybden). Tegnet 1899 af Ludwig Michalek Hertil kommer klarinettens muligheder for dels at kontrastere til, dels at smelte sammen med strygekvartetten.

Den lyriske grundholdning kommer til udtryk gennem alle satser: I første sats (Allegro) er det hovedtemaets vemodige, trinvist drejende melodi i tredelt takt – som en langsom vals – der for- planter sig og afgiver motivisk materiale til hele satsen. Første sats giver dog også eksempler på dramatiske fortæt- ninger og klanglige konfrontationer.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014 klitmøller kirke, 7700 thisted søndag den 17. august kl. 16.00 Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) Claude Debussy (1862-1918) Duo nr. 4 i F-dur K Appendiks 156 og 157 Syrinx for 2 fløjter, arrangeret for fløjte og klarinet for solofløjte (1913) af Craig Goodman Craig Goodman Allegro vivace Andante con variazioni Menuetto. Un poco allegro Carl Nielsen (1865-1931) Kvartet nr. 4 i F-dur op. 44 fløjte: Craig Goodman for 2 violiner, bratsch og cello (1906) klarinet: Sarah Bonomo Allegro non tanto e comodo Programnote, se side 15 Adagio con sentimento religioso Allegretto moderato ed innocente Finale: Molto adagio – Allegro non tanto, ma molto scherzoso Thierry Blondeau (f. 1961) Ein und Aus violin 1: Morten Lyngs for altfløjte, klarinet, violin, bratsch og cello (1995) violin 2: Cassandra Bequary bratsch: Hannah Ross altfløjte: Craig Goodman cello: Morten Zeuthen klarinet: Sarah Bonomo violin: Cassandra Bequary bratsch: Hannah Ross cello: Morten Zeuthen

Programnote, se side 15, midterste spalte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Den musikalske impressionisme er pri- Claude Debussy var en fremragende mært knyttet til den franske komponist pianist, og hans omkring 200 værker for og pianist Claude Debussy (1862-1918) klaver – heriblandt de 24 Préludes i to og hans værker. Debussys forhold til bind og Études – er af samme kunstne- tonaliteten blev skelsættende i musik- riske vægtfylde som orkesterværkerne. historien, idet han på en uhyre raffine- ret og dybt personlig måde frigjorde sig Værket for solofløjte,Syrinx , der står på fra dur-moltonaliteten. Ved at basere årets program, er fra 1913 og blev kom- sit tonesprog på et forråd af toner, et poneret til det aldrig færdiggjorte skue- skalagrundlag, der ikke indeholdt de spil Psyché af Gabriel Mourey. Værket spændingsskabende halvtonetrin (som giver god plads for den udøvendes per- dur- eller molskalaen indeholder), op- sonlige fortolkning, idet originalmanu- nåede Debussy i melodi og samklang skriptet er udgivet uden taktstreger og en tilstand, der opleves som næsten uden spilleanvisninger. Derfor regnes statisk; en musik, hvor raffinerede, -far Syrinx for at være et centralt værk i ud- verige og klangfulde nuancer er det væ- viklingen af musik for solofløjte i begyn- sentligste, men hvor akkordernes indre delsen af 1900-tallet. tonale sammenhæng i klassisk forstand er reduceret (se evt. note om fin de sié- Det var tanken, at fløjtesoloen skulle cle og symbolisme i programbog 2010 spilles uden for scenen. Stykket hed side 16). oprindeligt Flûte de Pan; men da en af Portræt af den 22-årige Claude Debussy malet af Marcel Baschet i 1884. Debussys Chansons de Bilitis allerede I årene fra ca. 1890 til 1910 kompo- havde det navn, omdøbte han stykket Med kantaten L’Enfant prodigue (Den fortabte søn) vandt Debussy i 1884 den eftertragtede Rompris. nerede Debussy de værker, der for til Syrinx. Navnet refererer til myten De følgende to år tilbragte han i Italien. I 1887 eftertiden kom til at tegne den musi- om den kronisk liderlige naturgud, Pan kritiserede Akademiet den musik, han indleverede kalske impressionisme. Blandt de vig- (med ben, skæg og horn som en ge- som kvittering for opholdet. Med utrolig præcision tigste er gennembrudsværket Prélude debuk), der forfølger den skrækslagne formulerede man − i et mopset og kritisk-belærende à l’après-midi d’un faune (Forspil til en nymfe, Syrinx. På desperat flugt for- tonefald − de træk i Debussys personlige stil, der få år senere gjorde ham verdensberømt: fauns eftermiddag), tre orkesternoctur- vandler hun sig til sivrør; rørene frem- ner, operaen Pelléas et Mélisande med bringer en smuk lyd; Pan skærer dem af Man finder hos ham en fornemmelse for den tekst af den belgiske symbolist Maurice og har nu sin fløjte, som han gav nym- musikalske farve, hvis overdrivelse let kan få ham til at glemme betydningen af konturernes Maeterlinck og endelig de to hoved- fens navn. og formernes klarhed. Det ville være ønskeligt, værker for orkester, La Mer (Havet) og om han ville tage sig i agt for denne vage Images (Billeder). impressionisme.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Den danske komponist, violinist og di- dansk musik. I den 6. og sidste symfoni Første A-B-A er altså sonateformens rigent Carl Nielsen (1865-1931) er en (Sinfonia semplice 1925) er det kam- ekspositionsdel med det ”ekstra” ho- stor skikkelse i dansk musikhistorie, mermusikalske – som i fløjte- og klari- vedtema koblet på. C svarer til sonate- og hans indflydelse på de følgende netkoncerten fra samme tid – stærkt formens gennemføringsdel, medens de generationer af danske komponister fremtrædende; her peger humoristiske tre sidste led, A-B’-A, svarer til sonate- har været betydelig. Som kunstner var og groteske indslag i retning af en ny- formens reprise, hvor B’ nu står i ho- han på højde med de komponister, der orientering. vedtonearten. Udtryksmæssigt er sat- befolkede den europæiske musikscene sen let, i dansende valserytme (3/4) og på hans tid: Sibelius, Debussy, Richard Carl Nielsens fire publicerede stryge- udadvendt med mange vittige træk, der Strauss, Mahler, Reger, Schönberg, Bar- kvartetter, der alle er komponeret i viser komponistens glæde ved at ekspe- tók og Stravinsky. Især fra begyndelsen årene 1888-1906, faldt ikke i samtidens rimentere. af 1960’erne har hans værker vundet smag; i vore dage anses de dog for at stadig større international opmærksom- være markante bidrag til den nordiske Allerede hovedtemaet, der præsente- hed og anerkendelse. kammermusik omkring århundrede- res af 1. violinen og derefter på fuga- skiftet. Carl Nielsen komponerede sin manér besvares af cello og bratsch, Carl Nielsens produktion spænder over 4. og sidste strygekvartet 1906; revide- skrider hurtigt ud af F-durtonaliteten. bl.a. orkester-, kammer- og klavermusik, rede den i 1919 og fik den trykt på Pe- Også sidetemaet påkalder sig opmærk- solokoncerter, operaer og anden scene- ters Forlag i Tyskland i 1923. Kvartetten somhed. Dels ved sin fjerne toneart musik og ikke mindst en perlerække af er tilegnet Breuning-Bache-Kvartetten, Cis-mol i stedet for normalt C-dur, dels danske sange. Allerede Carl Nielsens to et af de fineste kammerensembler i ved de overstadige fuglefløjt, der hø- første symfonier (1892 og 1902) viser 1920’ernes Danmark. res i stemmerne. Hoved- og sidetema en bevægelse bort fra romantikkens behandles indgående i den udstrakte harmonisk baserede sats i retning af Carl Nielsen selv var tilfreds. Han følte, C-del, der rummer herlige eksempler på en tematisk udviklende, mangestem- at han nu var kommet på sporet af, Carl Nielsens glæde ved at gennemføre mig skrivemåde, som sammen med en hvordan man komponerer en stryge- temaerne i streng fugeret sats. Efter en utraditionel benyttelse af tonaliteten kvartet. Første sats, Allegro non tanto monumental koda slutter satsen stil- videreudvikles i de følgende symfonier. e comodo (Let og ikke for hurtigt), er i færdigt med hovedtemaets første del i I den 3. symfoni, Sinfonia espansiva den klassiske sonate-rondoform, dvs. elegant firstemmig tætføring (altså spil- (1910-11), greb han således afgørende en sonateform med rondopræg. For- let som firstemmig kanon). ind i det traditionelle symfonibegreb men, som havde optaget og udfordret for at skildre musikkens kraft: I værkets Carl Nielsen siden studietiden, har syv Anden sats, Adagio con sentimento begyndelse, hvor tonen a udhamres led: A-B-A-C-A-B’-A. religioso (Langsomt, med andægtig fø- under stadig rytmisk acceleration for lelse), er en tredelt form i C-dur, hvor endelig at slynge hovedtemaet ud, for- A er det hovedtema, der nu vender til- et koralagtigt tema videreføres som en står vi, at der her arbejdes med en ryt- bage på rondo-manér; B er sidetemaet stilfærdig refleksion over sine egne før- misk intensitet, der i 1911 var uhørt i i en anden, men beslægtet toneart. ste takter. Derefter indleder en firstem-

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

mig fuga over koraltemaets melodi et mere bevæget og dramatisk mellemafsnit. Første del vender tilbage og fører satsen til en rolig afslutning.

Fire voldsomme akkordslag introducerer tredje sats, Allegret- to moderato ed innocente (Let, uskyldigt og ikke for hurtigt), som er en scherzo med trio. Scherzoen er fuld af dramatiske kontraster og giver eksempler på Carl Nielsens sans for ro- bust musikalsk humor. Trioen begynder stilfærdigt med cel- loens lyriske tema, der efter to takter imiteres af 1. violinen. Dermed indledes en 15 takter lang, meget smuk tostemmig kanon.

Fjerde sats, Finale: Molto adagio – Allegro non tanto, ma mol- to scherzoso (Finale: Meget langsomt – Ikke for hurtigt, men med megen lystighed) er en sats fuld af overraskelser. Først én takt Molto adagio: fire voldsomt udhamrede C-durakkor- der som introduktion til næste takts Allegro non tanto, ma molto scherzoso. Det forløb, der hermed sættes i gang, er musikantisk, rytmisk spændstigt og fuldt af overstadige pointer i henseende til instrumentation og satsteknik. Sidetemaet, der spilles første gang af celloen og besvares af 1. violinen, er lyrisk i sin karakter og indleder et hymneagtigt afsnit præget af lange, melodiske linjer. Gennemføringsdelen begynder med en prægtig fuga over et kromatisk tema indført af bratsch og besvaret af 2. violin og cello. En kort, solistisk violin-kadence leder til den ændrede reprise, hvor specielt sidetemaet over- rasker med et stort kontrapunktisk potentiale.

Det var længe et mysterium, hvorfor disse såkaldte grimassebilleder, hvor den unge Nielsen optræder på slap line, tilsyneladende var optaget i Nykøbing Mors. I 2002 genopdagede John Fellow imidlertid et manuskript med erindringer skrevet af Emilie Demant, der var niece til Marie Demant, gift med Jens Georg Nielsen, hos hvem Carl Nielsen logerede i årene efter konservatorietiden. Han fulgte med Marie Demant på sommerferie hos hendes bror ved Limfjorden i sommeren 1887, og dér forelskede Carl sig i den ene af husets døtre, den otte år yngre Emilie. Forholdet var formentlig udelukkende af spirituel natur, men fungerede - også per brev - mere eller mindre, indtil Carl i 1890 tog på studietur til Tyskland. Mange år senere genoptog Carl og Emilie, nu begge gift, et fjernere bekendtskab. Fellow udgav i 2002 Emiles erindringer under titlen ”Forårsbølger”. (Kilde: Carl Nielsen Selskabets hjemmeside)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014 musikværket, 7900 nykøbing tirsdag den 19. august kl. 19.30 Ludwig van Beethoven (1770-1827) Sergei Taneyev (1856-1915) Trio i B-dur op. 97, Ærkehertugtrio (1811) Kvartet i E-dur op. 20 for violin, cello og klaver for violin, bratsch, cello og klaver (1906)

Programnote, se side 10 og 11 Programnote, se side 12 og 13

Bent Lorentzen (f. 1935) Mambo for klarinet, cello og klaver (1982)

klarinet: J Sarah Bonomo cello: Morten Zeuthen klaver: Daniel Blumenthal

Programnote, se side 11 og 12

--- Pause ---

Elisabeth Zeuthen Schneider, Liisa Pallandi, Sonia Achkar, Daniel Blumenthal, Dashiel Nesbitt og Hannah Sloane i Musikværket 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014 viborg Musiksal, 8800 viborg tirsdag den 19. august kl. 19.30 Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) Vagn Holmboe (1909-96) Johannes Brahms (1833-97) Trio i G-dur K 496 Ballata op. 159 Kvartet op. 26 i A-dur for violin, cello og klaver (1786) for violin, bratsch, cello og klaver (1984) for violin, bratsch, cello og klaver (1861)

Allegro Con moto Allegro non troppo Andante Allegretto – Quieto – Vivace Poco Adagio Allegretto. Tema con variazioni Scherzo: Poco Allegro violin: Elisabeth Zeuthen Schneider Finale: Allegro violin: Elisabeth Zeuthen Schneider bratsch: Katya Gorovaya cello: Meredith McCook cello: Meredith McCook violin: Cæcilie Balling klaver: Charles Richard-Hamelin klaver: Charles Richard-Hamelin bratsch: Katya Gorovaya cello: Meredith McCook George Enescu (1881-1955) klaver: Charles Richard-Hamelin Cantabile et Presto --- Pause --- for fløjte og klaver (1904)

fløjte: Craig Goodman klaver: Charles Richard-Hamelin

Programnote, se side 24 Om George Enescus biografi og vigtigste værker, se side 38 og 39

Liisa Pallandi, Sonia Achkar og Michael Kaufman i Viborg Musiksal 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Den wienerklassiske komponist og kla- Da Mozart i 1786 komponerede de sid- også i en ligeværdig dialog med de øv- vervirtuos Wolfgang Amadeus Mozart ste seks af sine syv klavertrioer (den før- rige instrumenter, eller den går sammen (1756-91) levede de sidste 10 år af sit ste er fra 1776), havde han på kammer- med violinen, når de to strygere sættes korte liv i Wien. Selv om han da var musikkens område allerede præsteret koncerterende op mod klaveret. En så- kendt og anerkendt som en af sin tids på højeste niveau. I 1784-85 færdig- dan arbejdsmåde, der tildeler strygerne største musikalske begavelser, og selv gjorde han sine seks strygekvartetter, en selvstændig rolle, var bemærkelses- om hans produktion i alle tidens mu- der var tilegnet Joseph Haydn, og som værdig og progressiv i samtidens øjne. sikalske genrer var meget stor, lykkedes med deres tætvævede motiviske arbej- At Mozart på dette sene tidspunkt i sit det ham ikke at opnå en fast stilling, de og polyfone satsstruktur betegnede liv valgte at følge sine egne visioner, var han kunne leve af. Derfor slog han sig en ny fase i strygekvartettens udvikling; medvirkende til, at han som årene gik som den første igennem som frit ska- med sine to klaverkvartetter 1785-86 mistede grebet om sit wienerpublikum. bende kunstner – i de første år med bidrog Mozart til en helt ny genre, og Man fandt ganske enkelt hans musik for succes; men med tiden gik det ned ad hans tre strygekvintetter fra 1787 re- indviklet og for sær. bakke, og han fik stadig større økono- præsenterer et foreløbigt højdepunkt i miske problemer. Da Mozart døde som kammermusikkens historie. Første sats af klavertrioen i G-dur K 496, 35-årig, efterlod han sig en betydelig Allegro, er i sonateform. Her indleder gæld. I et udviklingsperspektiv placerer Mo- klaveret med alene at spille hovedte- zarts klavertrio i G-dur K 496 sig midt- maet. Det kendetegnes ved energiske, På det støt voksende marked for ama- vejs mellem de tidligste eksempler, opadgående skalabevægelser. Strygerne tørmusik var klavertrioen på Mozarts hvor cello og violin fordobler klaverets træder til ved hovedtemaets gentagelse. tid en yndet genre. Således kompone- stemmer, og Beethovens gennemkom- Her spiller violinen temaet, medens cel- rede Haydn mere end 40 klavertrioer, ponerede bidrag til genren, hvor hvert loen fordobler klaverets basmelodi. Efter Mozart og Beethoven hver 7. Det er instrument selvstændigt deltager og en kort pause indtræder det mest bedå- Mozarts klavertrio nr. 2 i G-dur fra 1786, bidrager på lige fod i udviklingen af det rende sidetema, jeg kender hos Mozart: der står på årets program. I den wiener- musikalske materiale (se mere derom Med et udtryk af svævende ynde synger klassiske klavertrio spiller klaveret ho- side 10 i noten om Beethovens klaver- det helt enkle sidetema sig frem i klave- vedrollen – særlig hos Haydn. Når vio- trio op. 97). Da Mozart i 1786 vendte rets diskant ledsaget af violinens under- linen er melodibærende, fordobler den sig mod klavertrioen, stod han på høj- stemme i parallelle decimer. Mageløst! ofte klaveret. Celloen har endnu ikke den af sit mesterskab – og det mærkes! Celloen støtter temaets harmonisering frigjort sig fra sin rolle som continuo- med udholdte bastoner. instrument. Det vil sige, at den stort set Han respekterer genrens krav for så begrænser sig til at fordoble klaverets vidt, som celloen stadig i vidt omfang er Gennemføringsdelen, der hovedsage- basstemme. I udgangspunktet er den bundet til noderne i klaverets venstre ligt bygger på hovedtemaets første to wienerklassiske klavertrio altså galant hånd (i så henseende er førstesatsens takter, er bemærkelsesværdig ved sin og overkommelig ”husmusik”. Men der eksposition – første hoveddel – karak- vidtgående selvstændiggørelse af de tre sker en udvikling. teristisk); men celloen udfolder sig instrumenter. Her komponerer Mozart

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

med en dramatisk intensitet, som ikke lader Beethoven noget efter. Reprisen skaber George Enescu (1881-1955) kompone- balance i tingene ved at bringe temaerne med de tonale ændringer, der hører sig til rede Cantabile et Presto for fløjte og (se eventuelt note om sonateform i Programbog 2011 side 54). klaver som et prøvestykke til Pariser- konservatoriet. Hvert år i juni fandt de Anden sats, Andante, er en vidunderlig sangbar og udtryksfuld sats i sonateform, i såkaldte concours sted. Her konkurre- hvilken strygerne ikke blot akkompagnerer, men også selvstændigt spiller op mod rede unge musikere om de pladser, der klaveret. blev ledige ved afgang fra de forskellige instrumentale eller vokale klasser (den Tredje og sidste sats, Allegretto. Tema con variazioni, er seks variationer over et en- praktiske undervisning foregik altid klas- kelt, gavotte-agtigt tema. De første tre variationer følger tidens almindelige praksis: sevis), og det var tidens førende kom- her figureres temaet på det elskværdigste. Så meget mere overraskende indtræder ponister, der på opfordring bidrog til den 4. variation i mol. Med korte, monotont sukkende motiver akkompagnerer violi- denne genre. nen en vemodig, indadskuende trestemmig sats i klaver og cello. Den mørke skygge, (Et kuriosum: Grundlæggeren af den der hermed kastes over forløbet, præger også den femte variation. Først med den moderne franske fløjteskole var Paul sjette og sidste variation vender Mozart tilbage til dagens lys og dansens glæde. (Se Taffanel, professor ved Pariserkonser- eventuelt note om tema med variationer i Programbog 2011 side 54). vatoriet fra 1893 til sin død i 1908. Han grundlagde traditionen med at bestille Karl Barth (1886-1968) er født i Tyskland, hvor han i 1934 blev professer i teologi ved prøvestykker til de årlige concours, og universitetet i Münster. Han nægtede at aflægge troskabs- og lydighedsed til Hitler det første, han bestilte i 1897, var Mor- og måtte derfor flygte til Schweiz, hvor han fra 1936 var professor ved universitetet ceau de Concert af den danske fløjte- i Basel. Her gjorde han sig bemærket – også uden for teologernes kreds; dels ved spiller Joachim Andersen (1847-1909), sin store interesse for Mozart, og dels ved kun at tillade de studenter adgang til sine medstifter af Berlinerfilharmonikerne øvelser i bibelsk exegese, som kunne bestå en eksamination i Mozarts biografi og og i 1882-93 orkestrets solofløjtenist). vigtigste værker. Cantabile et Presto er opbygget på den I anledning af Mozarts 200-års fødselsdag den 27. januar 1956 skrev han følgende måde, som var den sædvanlige for prø- hilsen, der blev trykt i Luzerner neueste Nachrichten: vestykker: en langsom, lyrisk første sats, hvor ansøgeren kunne vise sin udtryks- Maestro! evne og sin beherskelse af instrumen- tets klanglige muligheder; derefter en Hvordan det forholder sig med musikken der, hvor De nu befinder Dem, aner jeg kun hurtig sats, som udfordrede ansøgerens i omrids. Jeg har engang bragt den formodning, jeg nærer i så henseende, på denne teknik – ikke mindst i henseende til vir- formel: Jeg er ikke uden videre sikker på, at englene, når de er i færd med at prise tuost passagespil og til den krystalklare Gud, absolut spiller Bach – men jeg er sikker på, at de, når de er overladt til sig selv, artikulation, som er et særkende for spiller Mozart, og at da hører også den kære Gud særligt gerne på dem. den franske fløjtetradition.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Med sine 13 symfonier er Vagn Holmboe (1909-96) sin ge- 1. satsen er en kraftfuld prolog til 2. sats, der er værkets ho- nerations betydeligste repræsentant for den symfoniske mu- veddel. Som en folkefest vokser musikken her gennem en for- sik, og han opfattede da også sig selv som viderefører af en ening af sammensatte temperamenter, og satsen indeholder symfonisk tradition fra Brahms over Carl Nielsen og Sibelius. endda noget for Holmboe så atypisk som en stor solokadence Foruden symfonierne og talrige symfoniske orkesterstykker for klaver. (kammerkoncerter) er hans hovedværker de 20 strygekvartetter.

Holmboes produktion er enorm og omfatter hen ved 400 værker i næsten alle genrer. Foruden hans symfonier og strygekvartetter kan man fremhæve de 13 solokoncerter og ikke mindst hans hyppigt opførte kormusik, der har dannet skole herhjemme. Holmboes virke som komponist strakte sig over 70 år; men hans kompositioner afspejler ikke 1900-tallets skiftende stilretninger. Set under ét er Holmboes musik snarere udtryk for en højst personlig brug af elementer fra både ny og gammel musiktradition, kunstmusik som folkemusik, nordisk såvel som centraleuropæisk. Hans mentale univers spænder fra Færøerne over Balkan til det Nordsjælland, hvor Den 86-årige Vagn Holmboe fotograferet 1995 i sit hjem i Ramløse ved Ar- han boede de sidste mange år af sit liv, og kompositorisk fra resø, hvor han boede siden 1953. Haydn over Sibelius til Bartók og østeuropæisk folkemusik. Først i 1949 – som 40-årig – komponerede Holmboe den før- Vagn Holmboe (1909-96) blev født i Horsens. Sin uddannelse fik han i slut- ste af sine 20 strygekvartetter (op. 46, der blev opført på Thy ningen af 1920’erne på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København med Finn Høffding og Knud Jeppesen som lærere i komposition og teori. I Kammermusikfestival i 2007). Siden blev arbejdet med netop 1930 fortsatte han sine studier i Berlin hos Ernst Toch, som repræsenterede denne genre et hovedanliggende for ham. den tyske neoklassik, hvis hovedskikkelse var Paul Hindemith. I Berlin traf Holmboe den jævnaldrende rumænske pianist Meta Graf. De blev gift i 1933 På årets program står Holmboes klaverkvartet Ballata op. 159 i Rumænien, hvor han indsamlede og studerede folkemusik. Derefter slog de fra 1984. Om værket skriver pladeselskabet DaCapo: sig ned i København, hvor Holmboe ernærede sig ved privatundervisning. I 1950 blev han lærer og i 1955 professor ved Det Kgl. Danske Musikkonser- vatorium, hvor han blandt andre underviste Ib Nørholm, Per Nørgaard og Ballata skal forstås som ”ballade”, altså folkevise. Det er et Svend Nielsen. I 1965 − som 56-årig− trak han sig tilbage med pension og et rapsodisk stykke præget af en modal folketone. Rødderne stik- livsvarigt legat fra Statens Kunstfond. ker i både nordisk og østeuropæisk jord. Stilistisk er Holmboe her tæt på sine Kammerkoncerter fra 1940’erne, og man kommer i tanke om kollegaen Svend Erik Tarps drillende bemærk- ning fra dengang: ”Vi holder alle af Vagns rumænske folkeryt- mer fra Horsens-egnen”.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Den tyske komponist og pianist Johan- I 1862 rejste Brahms første gang til første, han begyndte på, og den sidste, nes Brahms (1833-97) voksede op i Wien, hvor han fra 1868 tog blivende der blev færdig, optog Brahms i den pe- Hamburg, hvor han fra sit syvende år ophold. Opførelsen af hans største riode i hans liv, hvor Robert Schumann fik regelmæssig undervisning i klaver, værk for kor og orkester Ein deutsches døde, og hvor han blev sig sin dybe senere også i teori og komposition. I Requiem den 10. april 1868 i Bremens passion for Clara bevidst. Hun spillede 1848 – som 15-årig – trådte han offent- domkirke blev en succes, der placerede klaverstemmen i g-molkvartetten, da ligt frem som pianist. den 35-årige som én af tidens største den blev uropført. Hendes favorit var komponister. Blandt Brahms’ øvrige ho- dog kvartetten i A-dur op. 26, der vir- Det fik stor betydning for Johannes vedværker er fire symfonier, to klaver- ker som et lyrisk, feminint modstykke til Brahms, at han som 20-årig mødte den koncerter og en violinkoncert foruden den dramatiske og maskuline kvartet i ungarske violinist Eduard Reményi. Med kammer- og klavermusik og henved 200 g-mol. ham turnerede han i Tyskland, hvor han lieder med klaverledsagelse. mødte mange fremtrædende musikere Kvartetten i A-dur op. 26, som står på og komponister, i Weimar Franz Liszt, Brahms efterlod sig 24 stort anlagte dette års program, er ikke blot et lyrisk hvis musik han ikke brød sig om, og i kammermusikværker, heraf 17 med modstykke til kvartetten i g-mol, men Düsseldorf Robert og Clara Schumann, klaver. I hans samlede produktion har også den mest omfattende af de tre kla- med hvem han sluttede et livslangt kammermusikken derfor samme vægt verkvartetter med en samlet spilletid venskab. Efter Robert Schumanns død som symfonierne, klavermusikken og på omkring 50 minutter. Samtidig viser i 1856 udviklede venskabet med Clara liederne. kvartetten op. 26 utvetydigt Brahms’ Schumann sig til en dyb passion, men fascination af Franz Schubert, hvis kam- derom senere. To af Johannes Brahms’ tre klaverkvar- mermusik optog ham i første halvdel af tetter, nemlig op. 25 i g-mol og op. 26 i 1850’erne. Inspirationen kommer ikke Robert Schumann var begejstret. I Neue A-dur, blev til i årene 1858-61. Brahms blot til udtryk i værkets ”himmelske Zeitschrift für Musik hilste han Brahms begyndte på sin tredje klaverkvartet, længde” (et udtryk, Schumann kærlig- som den ”unge ørn”, der med sit geni op. 60 i c-mol, allerede i 1855-56, men ironisk brugte om finalen til Schuberts ville skabe fornyelse i tysk musikliv. På den blev først færdig og førsteopført i C-dursymfoni), men først og fremmest i den måde blev Brahms kendt; hans 1875. værkets lyriske grundholdning og i dets værker blev udgivet, og han kunne på rigdom på sangbare temaer. længere sigt hellige sig sin virksomhed Som skrevet nærede Johannes Brahms som komponist. Frem til 1862 levede en dyb kærlighed til den 14 år ældre Begyndelsen til første sats, Allegro non Brahms i Hamburg kun afbrudt af tre Clara Schumann, en kærlighed, som troppo, præsenterer et dobbelt tema; månedlange ophold ved fyrstehoffet i dog aldrig blev gennemlevet. Men hun klaveret spiller først et lyrisk syngende Detmold. Her virkede han som hofpia- forblev hans muse, livsven og hans tema i flydende triolrytmer, som besva- nist, lærer og dirigent for både kor og mest konstruktive kritiker. Hun er tæt res af et tema i lige nodeværdier spillet orkester. forbundet med de tre klaverkvartetter. af de tre strygere. Uanset at temaerne Kvartetten i c-mol op. 60, som var den blomstrer i denne sats, er det primært

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

indledningens dobbelttema, der satsen igennem leverer stof til den musikalske udvikling, ligesom det er dobbelttema- et, der afrunder satsen.

Den meget smukke anden sats, Poco Adagio, er tredelt. Klaverets roligt syngende indledning, der munder ud i et mere dramatisk alla Zingarese-forløb (inspireret af ungarsk sigøjnermusik), bliver gjort til genstand for stadigt mere udsmykkede bearbejdninger. Dæm- pede strygere kaster en ejendommelig skygge over klaveret i satsens to første hoveddele.

Den stort anlagte tredje sats, Scherzo: Poco Allegro, viser Brahms’ fascination af J.S. Bach, først i scherzoens fugerede indledning, hvis tema er en variant af Ludwig Michalek. Johannes Brahms 1891 fugatemaet fra ouverturen til Bachs 4. Partita for klaver (BWV 828), senere i trioen, der gennemføres som streng kanon mellem klaver og strygere.

Den lyse og livlige fjerde sats, Finale: Allegro, sætter kronen på dette storslå- ede værk med en rigdom af markante temaer, hvoraf adskillige er inspireret af ungarsk folkemusik.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014 utzon center, 9000 aalborg onsdag den 20. august kl. 19.30 Ralph Vaughan Williams (1872-1958) Isang Yun (1917-95) Antonín Dvořák (1841-1904) Kvintet i c-mol Tapis Kvintet i A-dur op. 81 for violin, bratsch, cello, kontrabas og for 2 violiner, bratsch, cello og for to violiner, bratsch, cello og klaver klaver (1903) kontrabas (1987) (1887)

Allegro con fuoco violin 1: Alexander Sprung Allegro, ma non tanto Andante violin 2: Emily Dellit Dumka: Andante con moto Fantasia quasi variazioni: Moderato bratsch: Máté Szücs Furiant: Scherzo. Molto vivace cello: Michael Kaufman Finale: Allegro violin: Alexander Sprung kontrabas: Callum Hay Jennings bratsch: Máté Szücs violin 1: Emily Dellit cello: Michael Kaufman violin 2: Ai Koda kontrabas: Callum Hay Jennings bratsch: Luke Turrell klaver: Daniel Blumenthal --- Pause --- cello: Grace An klaver: Daniel Blumenthal

Utzon Center

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

the Unknown Region for kor og orkester værker – tilbage i 1918. Først i 1999, da og symfoni nr. 1, A Sea Symphony med Vaughan Williams enke, Ursula Vaughan kor og soli, alle komponeret i tidsrum- Williams (1911-2007) havde givet sin til- met 1903-10). Studierne hos Ravel var ladelse, blev klaverkvintetten opført på frugtbare og resulterede i en raffinering Royal College of Music. af Vaughan Williams instrumentations- kunst – til en vis grad under påvirkning Første sats, Allegro con fuoco (Hurtigt af impressionistisk klangteknik. og ildfuldt) er en stort anlagt sats præ- get af mange og voldsomme kontraster. Foruden i folkemusikken fandt Vaug- Det omfangsrige hovedtema præsente- han Williams også inspiration i engelsk res først i bratschen og spilles derefter musik fra renæssance og middelalder. opdelt mellem 1. violin og klaver. Vide- Det betød, at hans udvikling i det lange reføringen, der udvikler og bearbejder løb førte fra en farverig, senromantisk, elementer fra hovedtemaet, munder ud Brahms-inspireret stil i retning af en i et dramatisk klimaks anført af klaveret. mere klassisk forenkling, der klarest Efter pause i alle stemmer præsenterer Ralph Vaughan Williams (1872-1958) fotografe- genspejles i hans ni symfonier skrevet strygerne det lyriske og sangbare sidete- ret i 1911 mellem 1910 og 1958. Af de øvrige in- ma, som senere dukker op i de følgende strumentalværker hævder sig især fan- to satser som et enhedsskabende motto. Ralph Vaughan Williams (1872-1958) tasien for strygeorkester over et tema er Englands store nationale komponist af Thomas Tallis (1909). Med sin solide Hovedtemaet i anden sats, Andante, skal – på en måde sit lands sidestykke til Fin- klassiske skoling og sin romantisk indstil- spilles tenderly (blidt). Det meget sang- lands Sibelius. Vaughan Williams blev lede natur var Vaughan Williams i det bare tema spilles af klaveret, der i denne uddannet ved Royal College of Music i store og hele upåvirket af de moderni- sats gør sig bemærket ved udtryksfulde, London og Trinity College i Cambridge. stiske, atonale strømninger, der præ- solistiske indskud. Temaet er et godt I 1897 studerede han i Berlin hos Max gede hans samtids musik. Han kompo- eksempel på den inspiration, Vaughan Bruch, og i 1907-08 tog han i tre må- nerede fortsat inden for tonale rammer, Williams fik fra sit hjemlands folkesange neder timer hos Maurice Ravel i Paris, der godt nok var udvidede, men stadig (temaet har lighed med sangen Silent først og fremmest i instrumentation. holdbare, og hans musik er som helhed Noon, der blev komponeret samme år). I årene omkring 1900 fattede han en præget af den særlige engelske sans for Efter en mere dramatisk midterdel føres stærk interesse for engelsk folkesang fylde og velklang. satsen til en stilfærdig afslutning. og deltog ivrigt i indsamling, bearbej- delse og udgivelse heraf, et arbejde, der Ralph Vaughan Williams satte den sidste Tredje sats, Fantasia quasi variazioni: fik bestemmende indflydelse på hans dobbeltstreg i sin klaverkvintet i oktober Moderato, udvikler sig som en Phantasy kompositoriske virksomhed (Three Nor- 1903, reviderede den i 1904 og 1905 og i 1600-tallets forstand, dvs. som en sats, folk Rhapsodies for orkester, Towards trak den så – sammen med andre tidlige der indeholder forskellige, men beslæg-

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

tede afsnit (se evt. mere om Phantasy i programbog 2013 side re, heriblandt Igor Stravinsky, Herbert von Karajan, Karlheiz 41). Satsen begynder med et tema, der er i familie med mot- Stockhausen og Per Nørgård, blev han løsladt i 1969 og som totemaet fra første sats. Det spilles af strygerne og besvares politisk flygtning sendt til Vestberlin, hvor han i 1971 fik tysk af klaveret. Komponisten foreskriver, at musikken skal spilles statsborgerskab. Han satte aldrig siden sine ben i Sydkorea. smooth and without expression (glat og udtryksløst) – som I Tyskland, hvor han underviste ved konservatorierne i Han- blev den spillet fra det fjerne. De følgende afsnit udfolder nover og Berlin, var han vel anskrevet. I Nordkorea, som han store kontraster i henseende til tempo, udtryk og tonalitet. besøgte mange gange, blev han hædret af regeringen, idet et Satsen slutter så roligt, som den begyndte. musikinstitut blev opkaldt efter ham. Han døde i Berlin den 3. november 1995.

Den koreanske komponist Isang Yun (1917-95) begyndte at komponere som 12-årig og studerede senere i Japan på konservatorierne i Osaka (fra 1933) og Tokyo (fra 1938). Under 2. Verdenskrig var Isang Yun aktiv i den koreanske modstands- bevægelse mod den japanske besættelse. Det førte i 1943 til, at han blev arresteret af japanerne. Efter krigen spillede Isang Yun en rolle i genopbygningen af Koreas musik- og kulturliv, ligesom han efter Koreakrigens slutning i 1953 blev lærer på Seoul National University. I 1955 modtog han The Seoul City Cultural Award, der tillod ham at studere i Europa: 1956-1957 i Paris, 1958 i Berlin. Derudover boltrede han sig som fisk i vand på Darmstadt-kurserne for ny musik, hvor han omgik- kes toneangivende komponister som Karlheinz Stockhausen, György Ligeti og Pierre Boulez (se evt. mere om Darmstadt- skolen i programbog 2009 side 21). Mødet med Darmstadt- skolens modernisme satte sig varige spor hos den nu 41-årige komponist, der i 1964 modtog endnu et stipendium, denne gang fra The Ford Foundation. Stipendiet tillod Isang Yun at bosætte sig i Berlin med sin familie.

I 1963 besøgte Isang Yun Nordkorea, idet han ønskede at bi- Isang Yun (1917-95) drage til forsoning og genforening. Dette blev af det sydkoreanske regime under Chung Hee Park betragtet som lands- Isang Yun gjorde, hvad han kunne for at opmuntre samtids- forræderi, hvorfor han i 1967 blev bortført af sydkoreanske musikken i Nord- og Sydkorea. Hans vision var at skabe en agenter, bragt til Seoul, anklaget for spionage og dømt til syntese af øst og vest; han ville skabe fornyelse ved at formid- døden. På grund af en protest underskrevet af 200 kunstne- le den koreanske tradition med vesteuropæiske instrumenter

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

og avant-gardeteknikker. Han udviklede Den tjekkiske komponist og dirigent Men Dvořáks musikalske spændvidde et kompositionssystem baseret på ori- Antonín Dvořák indledte sit profes- var stor, og hans fortrolighed med og entalsk heterofoni (en flerstemmighed, sionelle virke i 1866 som bratschist i kærlighed til komponister som Mozart, hvor stemmerne er varianter af den det tjekkiske nationalteaters orkester. Beethoven og Schubert inspirerede ham samme melodi) og på traditionelle ko- I 1873 opgav han sin orkesterplads for i høj grad til også at dyrke de ”absolut- reanske teknikker som glissando, piz- at få tid til at komponere; han var dog i musikalske” genrer: symfoni og kam- zicato, vibrato og først og fremmest en flere år derefter afhængig af indtægter mermusik. Således placerer de ni sym- rigdom af melodiske forsiringer. fra undervisning. fonier ham som den største symfoniker i 1800-tallets slutning ved siden af Brahms Isang Yuns enorme produktion omfat- Det fik afgørende betydning for Dvořák, og Bruckner. ter operaer, vokalmusik, symfonier og at han i 1874 med sin 3. symfoni i Es-dur andre orkesterværker, koncerter, kam- vandt det østrigske statsstipendium, og Listen over kammermusikværker omfat- mermusik og værker for soloinstrumen- at Johannes Brahms, medlem af juryen ter bl.a. 14 kvartetter, tre kvintetter og ter. og en af Dvořáks varmeste fortalere, en sekstet − alle for strygere − en kla- derefter sørgede for, at hans værker verkvintet, der står på årets program, og Strygekvintetten Tapis, der er fra 1987, blev udgivet. Dvořák blev hurtigt inter- fire klavertrioer. Dertil kommer solokon- findes også i en version for kammeror- nationalt anerkendt som komponist og certer for violin, cello og klaver. Først så kester. Kvintetten er et værk, som er dirigent − ikke mindst i England, hvor sent som 1896-97 tog han fat på sine fem typisk for Yuns senere år. I en tætvæ- hans Stabat mater i 1884 fik en begej- symfoniske digte, en genre, som de na- vet struktur gør Isang Yun brug af oven- stret modtagelse. I de følgende år be- tionalt bevidste romantiske komponister nævnte orientalske teknikker, først og søgte han England ni gange, og i 1891 med forkærlighed dyrkede. Derudover fremmest et intensivt og varieret glis- blev han æresdoktor i Cambridge. Sam- komponerede han 10 operaer, hvoraf sando, vibrato og kvarttoner. Værket er me år blev han udnævnt til professor i Rusalka fra 1901 er den mest populære simpelthen fascinerende i sin forfinede komposition ved konservatoriet i Prag. tjekkiske opera næst efter Smetanas og eksotiske klanglighed. Man må glæ- I 1892 blev han ”headhunted” til stillin- Den solgte Brud. Så meget mere pinte de sig over at have gjort bekendtskab gen som direktør for New York-konser- det Dvořák, at hans sidste opera Armida med en komponist, hvis tonesprog i al vatoriet, en stilling, han beklædte indtil faldt igennem ved premieren i 1904. Han sin modernistiske kompleksitet emmer 1895. Fra 1901 til sin død var Dvořák måtte forlade uropførelsen på grund af af musikalitet. direktør for konservatoriet i Prag. et ildebefindende og døde af en hjerne- blødning fem uger senere. Antonín Dvořák var − som Smetana før ham og Janácek efter − sin generations Dvořák komponerede klaverkvintetten førende repræsentant for den tjekkiske i A-dur op. 81 i 1887. I første sats (Alle- nationalromantik, som det allerede i gro, ma non tanto) er det celloen, der 1878 kom til udtryk i hans Slaviske Dan- præsenterer hovedtemaet: et smukt bå- se og Slaviske Rapsodier for orkester. ret, sangbart tema, der med sine trioler

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

bringer en italiensk arie i erindring afbalanceret som i de foregående sat- (i 1880’erne var Dvořák intenst optaget ser. Dvořáks interesse for at belyse sit af Verdis operaer). Det yndefulde, mere temastof kontrapunktisk kommer til bevægede sidetema er i sin rytmiske vi- udtryk i gennemføringsdelens slutning, talitet tydeligt inspireret af tjekkisk fol- hvor hovedtemaet danner grundlag for kemusik, som for Dvořák var en strøm- et virkningsfuldt fugato. mende kilde til livslang inspiration.

Anden sats (Dumka: Andante con moto) er en stemningsfuld sats i mol inspireret af den slaviske folkesang Dumka. Ud af klaverets fint formede indledning vokser bratschens sørgmodige melodi, der senere overtages af 1. violinen. Den udstrakte første del indeholder en mere bevæget episode i dur, hvor 1. violinens tema ledsages af pizzicati i bratsch og cello. Den for Dumka-formen karakte- ristiske kontrast mellem en rolig og en hurtigere del kommer også til anven- delse her: Spændt som en fjeder springer det dansende bratschtema frem i satsens hurtige, stærkt kontrasterende afsnit, der leder til en ændret reprise af første del.

Antonín Dvořák var et beskedent og ligefremt, Tredje sats (Furiant: Scherzo. Molto dybt relgiøst menneske – en simpel tjekkisk mu- vivace) er inspireret af den böhmiske siker kaldte han sig selv. Han holdt af at fodre Furiant, en hurtig folkedans præget af duer og beundre lokomotiver. Portrætfoto fra spændstige og markerede rytmer. De ca. 1903 hurtige scherzoafsnit indrammer en rolig triodel.

Værket slutter med en livlig fjerde sats (Finale: Allegro), hvor forholdet mellem klaver og strygere er lige så perfekt

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014 vestervig kirke, 7770 vestervig onsdag den 20. august kl. 19.30 Thierry Blondeau (f. 1961) Thierry Blondeau (f. 1961) Johannes Brahms (1833-97) Bonsaï Ein und Aus Kvintet i h-mol op. 115 for solofløjte (1993) for altfløjte, klarinet, violin, bratsch og for klarinet, 2 violiner, bratsch og cello cello (1995) (1891) Craig Goodman altfløjte: Craig Goodman Allegro Programnote, se side 15, midterste spalte klarinet: Sarah Bonomo Adagio violin: Cassandra Bequary Andantino – Presto non assai bratsch: Hannah Ross Con moto Carl Nielsen (1865-1931) cello: Morten Zeuthen Kvartet nr. 4 i F-dur op. 44 klarinet: Sarah Bonomo for 2 violiner, bratsch og cello (1906) Programnote, se side 15, midterste spalte violin 1: Cassandra Bequary violin 2: Morten Lyngs Allegro non tanto e comodo --- Pause --- bratsch: Hannah Ross Adagio con sentimento religioso cello: Morten Zeuthen Allegretto moderato ed innocente Finale: Molto adagio – Allegro non Programnote, se side 16 tanto, ma molto scherzoso

violin 1: Morten Lyngs violin 2: Cassandra Bequary bratsch: Hannah Ross cello: Morten Zeuthen

Programnote, se side 19 og 20

Cassandra Bequary, Kirstine Schneider, Étienne Gara, Michael Kaufman, Jonathan Weigle, Ieong Cheng Ho og Dashiel Nesbitt i Vestervig Kirke 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014 thisted musikteater, 7700 thisted torsdag den 21. august kl. 19.30 Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) Vagn Holmboe (1909-96) Johannes Brahms (1833-97) Trio i G-dur K 496 Ballata op. 159 Kvartet op. 26 i A-dur for violin, cello og klaver (1786) for violin, bratsch, cello og klaver (1984) for violin, bratsch, cello og klaver (1861)

Allegro Con moto Allegro non troppo Andante Allegretto – Quieto – Vivace Poco Adagio Allegretto. Tema con variazioni Scherzo: Poco Allegro violin: Elisabeth Zeuthen Schneider Finale: Allegro violin: Elisabeth Zeuthen Schneider bratsch: Katya Gorovaya cello: Meredith McCook cello: Meredith McCook violin: Cæcilie Balling klaver: Charles Richard-Hamelin klaver: Charles Richard-Hamelin bratsch: Katya Gorovaya cello: Meredith McCook Programnote, se side 23 og 24 Programnote, se side 25 klaver: Charles Richard-Hamelin

Programnote, se side 26 og 27 George Enescu (1881-1955) --- Pause --- Cantabile et Presto for fløjte og klaver (1904)

fløjte: Craig Goodman klaver: Charles Richard-Hamelin

Programnote, se side 24 Om George Enescus biografi og vigtigste værker, se side 38 og 39

Emilie Dellitt, Daniel Blumenthal, Craig Goodman og Morten Zeuthen i Thisted Musikteater 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014 thisted kirke, 7700 thisted fredag den 22. august kl. 19.30 Franz Joseph Haydn (1732-1809) Hugo Wolf (1860-1903) George Enescu (1881-1955) Kvartet i A-dur op. 20 nr. 6 Intermezzo i Es-dur Oktet i C-dur op. 7 for 2 violiner, bratsch og cello (1772) for 2 violiner, bratsch og cello (1886) for 4 violiner, 2 bratscher og 2 celli (1900)

Allegro di molto e Scherzando Italiensk Serenade i G-dur Très modéré Adagio. Cantabile for 2 violiner, bratsch og cello (1887) Très fougueux Menuetto. Allegretto Lentement Fuga a 3 Sogetti. Allegro violin 1: Emily Dellit Mouvement de valse bien rhythmée violin 2: Cassandra Bequary violin 1: Elisabeth Zeuthen Schneider bratsch: Katya Gorovaya violin 1: Cassandra Bequary violin 2: Cæcilie Balling cello: Michael Kaufman violin 2: Cæcilie Balling bratsch: Hannah Ross violin 3: Elisabeth Zeuthen Schneider cello: Grace An violin 4: Emily Dellit --- Pause --- bratsch 1: Katya Gorovaya bratsch 2: Hannah Ross cello 1: Michael Kaufman cello 2: Grace An

Kirstine Schneider, Ieong Cheng Ho og Jonathan Weigle i Thisted Kirke 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Haydns udgangspunkter er for det før- var pyntet med billedet af en sol – eller ste senbarokken, hvis kunstfærdige De kontrapunktiske kvartetter (derom polyfoni Haydns samtid kaldte ”den senere). Haydn var ”født” ind i den ga- lærde stil”, og for det andet dennes lante stil, og hans første strygekvartet- satstekniske modpol, der i samtiden ter fra 1755-56 er da også 5-satsede blev kaldt ”den galante stil”. Den ga- divertimenti. I det lange løb kunne lante stil betød i alle henseender en Haydns trang til musikalsk fordybelse forenkling i forhold til barokstilen – en og viljen til at skærpe og forfine det forenkling, der først og fremmest kom musikalske udtryk ikke rummes inden til udtryk i dens dyrkelse af et homo- for den galante stils rammer. Derfor gri- font satsbillede (melodi med akkom- ber han i op. 20-kvartetterne tilbage til pagnement). baroktidens flerstemmige teknik, den Franz Joseph Haydn (1732-1809) sidder længst til kontrapunktiske (af latin punctus con- højre med sin bratsch. Man spiller kammermusik Haydns modne værker (fra ca. 1782) tra punctum, node mod node, dvs. den hos Haydns veninde, Marianne Genzinger. repræsenterer en syntese af på den kunst at forene to eller flere stemmer ene side visse træk fra baroktiden, til en samtidig klingende helhed). Der- for fik samlingen tilnavnet De kontra- Joseph Haydn (1732-1809) er født i bl.a. forkærligheden for at give hver punktiske Kvartetter. Rohrau, der ligger stik øst for Wien stemme en selvstændig profil i det i grænseområdet til det nuværende musikalske forløb, og på den anden Af de seks strygekvartetter i op. 20 har Slovakiet og Ungarn. Området var den- side de tendenser mod det enkle og de tre, nemlig nr. 2, 5 og 6, fugerede gang – som nu – præget af en etnisk let tilgængelige, som ”den galante finaler. Med disse finaler i baroktidens blandingskultur. Det kom til at spille en stil” repræsenterede. Her er det afgø- stil brydes naturligvis kvartetternes sti- rolle for Haydn, idet han ofte lod sig in- rende, at sammensmeltningen af disse listiske enhed. Den uformidlede sam- spirere af sin hjemstavns ungarsk præ- elementer udfolder sig inden for en menstilling af ”det galante” (de første gede folkemusik. Haydns liv spænder overordnet ramme af ro og balance, tre satser) og ”det lærde” (fugateknik- tidsmæssigt fra den sene barok til den som er wienerklassikkens kendetegn. ken i den fjerde) viser Haydns dilemma: sene wienerklassik. Med henvisning til Særlig tydeligt kan denne udvikling hø- På den ene side må han søge ud over hans omfattende produktion af klaver- res og studeres i de omkring 75 stryge- den galante stils grænser for at virkelig- sonater, symfonier og strygekvartetter kvartetter, som Haydn komponerede gøre sine musikalske forestillinger. På opfattes han med rette som skaberen af gennem et halvt århundrede, fra før den anden side imødekom alene den den wienerklassiske stil på instrumen- 1755 til 1803. kontrapunktiske barokstil hans behov talmusikkens område. Med sine store for en selvstændiggørelse af kvartet- messer og oratorier førte han omkring En vigtig rolle spiller i den forbindelse tens stemmer – der var endnu ikke 1800 også den klassiske vokalmusik til Haydns seks strygekvartetter op. 20 fra Solkvartet- andre muligheder. Først med kvartet- et højdepunkt. 1772. Samlingen blev kaldt terne, fordi førsteudgavens titelblad samlingen op. 33, der blev udgivet 10

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

år senere, havde Haydn – gennem hårdt ti). Satsen er en forbløffende opvisning og bevidst arbejde – udviklet en skri- i fantasifuldt og elegant satsarbejde. I vemåde, der med udgangspunkt i den fugaens sidste, kulminerende del (Ko- galante stil gjorde stemmerne ”synlige” daen, fra t. 80) viser Haydn, at temaer- og ligestillede; en bedrift, som fik afgø- ne ikke blot kan spilles samtidigt, når de rende betydning for udviklingen af den vender rigtigt (retvending), men at de wienerklassiske stil og dermed også for også kan spilles samtidigt, når de spilles Mozart og Beethoven. Men det er en an- ”på hovedet” (i omvending). den historie. Tilbage til op. 20 nr. 6.

Strygekvartetten op. 20 nr. 6 i A-dur er Den østrigske komponist Hugo Wolf lys og fuld af lune og godt humør. Den (1860-1903) blev født i byen Windisch- elegante første sats, Allegro di molto e graz (i dag Slovenj Gradec i Slovenien). Scherzando, indledes med et let og lyst Han kom på konservatoriet i Wien som hovedtema spillet af 1. violinen. De tre 15-årig, hvor Gustav Mahler blev hans øvrige instrumenter akkompagnerer studiekammerat og gode ven. Hugo med understøttende akkorder: altså et Wolfs konservatorietid blev kort. Efter mønstereksempel på ”galant” satstek- to år blev han bortvist på grund af for- nik. Gennem hele satsen er 1. violinen nærmelig adfærd over for sine profes- Hugo Wolf (1860 - 1903) toneangivende i en teknisk meget kræ- sorer (i en samtale med konservatori- vende udformning. ets direktør gav han til kende, at ”her Opførelsen af Richard Wagners operaer på anstalten glemmer man mere, end gjorde et stort indtryk på Hugo Wolf, og Anden sats, Adagio. Cantabile, er for- man lærer”). han sluttede sig med begejstring til den met som en arie, hvor 1. violinen syn- radikale fløj i tysk musikliv, den nytysk- ger sin smukke melodi til de øvrige in- Hugo Wolfs stridbare og vanskelige sind programmusikalske retning, der med strumenters akkompagnement. var gennem hele livet en hindring for Liszt og Wagner som toneangivende ham, både privat og professionelt, og gik ind for avanceret tonalitet og andre Tredje sats, Menuetto. Allegretto, er en i begyndelsen af 1880’erne begyndte radikaliteter, som blev udfoldet inden rustik menuet, hvis trio er ejendomme- hans psykiske problemer (bl.a. maniode- for specielt opera og programsymfoni. lig derved, at melodien spilles af 1. vio- pressivitet) for alvor at vise sig. Eftersom Dermed blev han også en indædt mod- linen på dennes dybeste streng – sotto han ikke kunne passe et fast arbejde, stander af mere klassisk indstillede voce, dvs. lavmælt – akkompagneret af virkede han som kritiker og musiklærer komponister som Johannes Brahms og bratsch og cello i deres dybeste registre. i Wien. Efter et selvmordsforsøg blev Antonín Dvořák. Hugo Wolf i 1898 indlagt på et sindssy- 4. og sidste sats, Fuga a 3 Sogetti. Alle- gehospital i Wien, hvor han forblev til Som komponist gjorde han sig først og gro, er en fuga med tre temaer (Soget- sin død. fremmest bemærket ved sine sange

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

(lieder), som udgør et højdepunkt in- mellemspil) sætter ind – ejendom- på violin som 13-årig. Han fortsatte sine den for senromantikken. Han var lydhør melig aggressivt og rytmisk kantet. studier i Paris, ikke blot i violin, men også over for sine omhyggeligt valgte tekster, Der er noget eksperimenterende i de i komposition hos bl.a. Jules Massenet og og sang og klaverakkompagnement ind- voldsomme kontraster, der herefter Gabriel Fauré. Senere havde han bopæl i går på lige fod i de musikalske tolknin- udfoldes i episoderne. De har dog alle såvel Paris som i Bukarest. Som violinist ger af digtene. Hans indfølingsevne og motiviske forbindelser til hovedtema- gjorde George Enescu international kar- psykologiske sans er uden sidestykke i et, så på en måde virker det, som om riere, og som lærer var han efterspurgt samtidens liedkunst, som han berigede Wolf ønsker at præsentere forskellige (blandt hans elever var Yehudi Menuhin, med henved 250 solosange med klaver. sider af den samme grundkarakter. Arthur Grumiaux og Joan Field). Som Ligesom Schumann komponerede Wolf Der er et fint, danseagtigt præg over komponist var hans stil senromantisk far- cyklisk, dvs. sangkredse på grundlag af satsens sidste del. Elegant og poetisk vet af rumænsk folkemusik. I dag huskes en og samme digter. I 1888 skrev han spiller 1. violinen i stadigt højere to- han mest for sine to Rumænske Rapso- således 53 Möricke-, 13 Eichendorff- og neleje sin afsluttende vals, der til sidst dier for orkester (1901), men han kom- 25 Goethelieder. I 1889 begyndte han fortoner sig til de øvrige strygeres stil- ponerede i stort set alle genrer (orke- på liedcyklussen Spanisches Liederbuch færdige akkompagnement. sterværker, kammer- og klavermusik og (efter Heyse og Geibel), hvis 34 sange lieder). Senere værker som den 3. sonate afsluttedes året efter, da han gik i gang Italiensk Serenade er et let og mun- for violin og klaver i a-mol (1926) udnyt- med Italienisches Liederbuch (efter tert værk, som Wolf senere orkestre- ter konstruktivt folkemusikalske træk i et Heyse), der omfatter 46 sange. rede som første sats i en suite, der originalt tonesprog, en fremgangsmåde, aldrig blev opført. På et livligt rytmisk der kan sammenlignes med Béla Bartóks. I forhold til Hugo Wolfs geniale indsats bagtæppe fører det spirituelle hoved- I Rumænien stod han som dirigent, lærer som sangkomponist er hans øvrige tema sig frem. Også i videreføringen og organisator i spidsen for opbygningen produktion af mindre betydning. -For fastholder Wolf det lette præg. En af et nationalt musikliv. uden den komiske opera Der Corregi- herlig episode følger, hvor celloen i dor (1896), den symfoniske digtning et recitativisk tonefald søger at få de George Enescu komponerede sin stryge- Penthesilea (1883) og en strygekvartet øvrige instrumenter i tale – forgæves. oktet i C-dur op. 7, da han var 19 år gam- (1880) komponerede Wolf de ensat- Et dansende sidetema leder til et kort mel. Medens hans to Rumænske Rapso- sede værker Intermezzo og Italiensk højdepunkt inden satsen føres til sin dier for orkester nærmest er potpourrier Serenade (1886 og 1887), begge for stilfærdige slutning. over løst sammenkædede, men brillant strygekvartet. De to værker er på årets orkestrerede rumænske folkesange (hør program. dem evt. på you tube), er oktetten op. Den rumænske komponist og violi- 7 et nøje planlagt og meget kompliceret Intermezzo fra 1886 er en fantasifuld og nist George Enescu (1881-1955) var værk. musikantisk rondo. Det meget smukke et musikalsk vidunderbarn. Han blev og sangbare tema afbrydes uden varsel, som syv-årig optaget på konservato- Det er derfor nærliggende at sammen- hvorefter den første episode (det første riet i Wien, hvorfra han debuterede ligne strygeoktetten med Arnold Schön-

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

bergs strygesekstet Verklärte Nacht, drift, kantet, præget af store spring, og det vemodige hovedtema. Men også der blev komponeret året før (i 1899), det varer næsten et minut. Dertil spil- denne afdæmpede indledning fører til og som blev opført på Thy Kammermu- ler 2. celloen sin dybeste tone C som nye, konfliktfyldte højdepunkter, inden sikfestival i 2012. Men i virkeligheden orgelpunkt (liggetone). Videreføringen fjerde sats sætter ind uden pause. var det den franske komponist Hector er koncentreret og fuld af kontrapunk- Berlioz (1803-69), der på det tidspunkt tisk finesse, som stiller store krav til de Fjerde sats, Mouvement de valse bien var Enescus beundrede forbillede. Ber- otte musikere. Sidetemaet præsenteres rhythmée, er en stort anlagt vals fuld lioz var en hovedfigur i den franske ro- af 1. bratsch, expressif et douloureux af energi og fremdrift. Af fantastisk mantik, og hans stil rummer – ligesom (udtryksfuldt og sørgmodigt). Satsen ud- virkning er den store dobbeltfuga over Enescus – det lyriske, det højdramati- vikler sig dramatisk, men slutter i stilhed temaer fra indledningen af fjerde sats ske og det groteske. med en genkomst af det ændrede ho- og fra hovedtemaet i første sats. Efter vedtema i 1. violinen. De øvrige strygere en kort neddæmpning, hvor 1. violinen Komponisten skriver i partiturets for- akkompagnerer med langt udholdte to- spiller en enkel, troskyldig melodi – et ord, at oktetten er cyklisk. Det vil sige, ner – alle spiller med sordin (dæmper). udtryksfuldt hvilepunkt i det turbulen- at det tematiske materiale fra første sats te forløb, føres satsen til sin pompøse dukker op i de øvrige satser. Desuden Efter en kort pause, hvor musikerne fjer- slutning. oplyser komponisten, at oktettens fire ner deres dæmpere, sætter anden sats satser danner én stor sonateform. I den ind, Très fougueux (Meget hidsigt) og forstand er første sats ekspositionsde- med samme unisone eksplosion som i len, hvor værkets temaer præsenteres; første sats. Hovedtemaet er barsk og anden og tredje sats er gennemførings- voldsomt, og Enescu foreskriver, at det delen (anden sats gennemfører eller skal spilles agité (viltert). Hovedtemaet bearbejder det dynamiske hovedtema, afløses af forløb, der er mere afspænd- tredje sats det mere lyriske sidetema). te, og som skal spilles caressant (smæg- Fjerde sats fungerer som reprise. For- tende). Satsens udtryk bestemmes dog men understreges ved, at der kun er af de stort anlagte fugaer, først over ho- ganske korte eller ingen pauser mellem vedtemaet fra første sats, siden over åb- satserne. (Se evt. noten om sonateform ningstemaet fra anden sats. Senere mel- i programbog 2011 side 54). der sig igen hovedtemaet fra første sats, og musikken føres til et vældigt klimaks, Første sats, Très modéré, indledes med der skal spilles extrèmement vite (eks- et hovedtema, som straks anslår vær- tremt hurtigt), inden der dæmpes ned. Paris 1929. George Enescu med sin elev, den kets karakter, og som samtidig rummer 13-årige Yehudi Menuhin. kimen til oktettens øvrige temaer: syv Uden pause følger tredje sats, Lente- strygere spiller unisont et hovedtema, ment. Efter en lang, dæmpet indledning der er fuldt af rytmisk og melodisk frem- spiller 1. violinen (nu uden dæmper)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Ansgarkirken, 7950 øster jølby fredag den 22. august kl. 19.30 François Devienne (1759-1803) Eugene Kurtz (1923-2006) Bent Lorentzen (f. 1935) Kvartet i G-dur op. 2 nr. 1 The Last Contrabass in Las Vegas Cyklus I for fløjte, violin, bratsch og cello (1791) En musikalsk sketch for en mand, for bratsch, cello og kontrabas (1966/1986) en kvinde og en kontrabas (1974) Allegro bratsch: Luke Turrell Grazioso con variazioni skuespiller: Lotte Heise cello: Meredith McCook kontrabas: Callum Hay Jennings kontrabas: Callum Hay Jennings fløjte: Craig Goodman violin: Morten Lyngs bratsch: Luke Turrell --- Pause --- Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) cello: Meredith McCook Eine kleine Nachtmusik K. 525, Serenade nr. 13 Morton Gould (1913-96) for 2 violiner, bratsch, cello og kontrabas Max Bruch (1838-1920) Benny’s Gig (1787) Kvintet i a-mol for klarinet og kontrabas (1962/79) for 2 violiner, 2 bratscher og cello (1918) Allegro Slow and nostalgic Romanze: Andante Allegro Brisk, with drive Menuet: Allegretto Allegro molto Very slow and hesitant Rondo: Allegro Adagio non troppo Brisk Allegro Slowly violin 1: Ai Koda (Calypso Serenade) Moderately moving violin 2: Morten Lyngs violin 1: Ai Koda Lazily moving bratsch: Máté Szücs violin 2: Morten Lyngs Jaunty cello: Meredith McCook bratsch 1: Máté Szücs kontrabas: Callum Hay Jennings bratsch 2: Luke Turrell klarinet: Sarah Bonomo cello: Meredith McCook kontrabas: Callum Hay Jennings

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

er. Hertil kommer, at Devienne skrev en sig gældende som dirigent, inden han i anerkendt bog om fløjtespil, Méthode 1891 blev professor i komposition ved de Flûte Théorique et Pratique (1793), Akademie der Künste i Berlin. I 1911 som blev trykt i flere oplag. Devienne sagde han stillingen op for at få bedre døde den 5. september 1803 − psykisk tid til at komponere. nedbrudt af overanstrengelse. I sin samtid var Max Bruch værdsat Som helhed er Deviennes musik præ- over hele Europa. Hans klangskønne, get af den ynde og fornemme balance, elegant instrumenterede værker var der ikke blot kendetegner den musikal- sangbare, iørefaldende og karakteri- ske højklassik, men også billedkunstne- stiske. De var ofte inspireret af folke- ren Jacques-Louis Davids fine portræt musik fra hele Europa, f.eks. Skotsk af komponisten på denne side. Devien- fantasi op. 46, Adagio over keltiske nes elegante og formfuldendte skrive- melodier op. 56, Svenske danse op. 63 måde bringer Mozarts og Haydns stil i og Suite over russiske temaer op. 79b. erindring. Det er derfor ikke så sært, at Devienne i sin samtid fik tilnavnet “den François Devienne franske Mozart”. Portrættet er udført af billedkunstneren Jacques-Louis David Det er også lethed og elegance, der Franskmanden François Devienne (1759- præger fløjtekvartettens to satser. Det 1803) er i dag kun lidt kendt, men var er musik, som først og fremmest skal i sin samtid berømmet som en talent- glæde og fornøje både udøvende og fuld og produktiv komponist. Desuden publikum. var han efterspurgt som solist og- or kestermusiker på både fløjte og fagot. Fra 1795 var han fløjteprofessor ved Den tyske komponist og dirigent Max Conservatoire de Paris samtidig med, Bruch (1838-1920) skrev som 14-årig at han spillede fagot i Opéra National sin første symfoni og en strygekvartet, de Paris. som skaffede ham midler til videre studier. I 1858 blev hans komiske opera Deviennes produktion er enorm og om- Scherz, List und Rache opført, og i 1864 fatter omkring 300 instrumentalværker, slog han for alvor sit navn fast som kor- Foruden den berømte violinkoncert i g-mol heriblandt fløjtekoncerter, fagotkoncer- skrev Max Bruch to andre koncerter og yder- komponist med den nordisk farvede ligere et antal forskellige værker for violin og ter, fagotsonater, sinfoniaer for blæser- kantate over tekster fra Esaias Tegnérs orkester. ensembler, kvartetter, trioer og opera- Frithiofs Saga. I en årrække gjorde Bruch Fotografi fra omkring 1905

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Bruchs musik var tydeligt inspireret af tim, i et rytmisk skarpt skåret, drama- Schumann og Mendelssohn. Med åre- tisk og harmonisk mangefarvet forløb. ne blev det stadigt tydeligere, at hans stil var traditionel og tilbageskuende, Anden sats, Allegro molto, er en forry- hvorfor interessen for hans værker af- gende hurtig sats i 6/8-takt, i sit udtryk tog efter hans død. Et er dog fortsat på beslægtet med den italienske Tarantel, det internationale repertoire, nemlig en lidenskabelig italiensk folkedans. den brillante og bevægende smukke Her springer danserne rundt, som var violinkoncert i g-mol op. 26 fra 1866. de stukket af den giftige edderkop Ta- Et andet værk, der ofte spilles, er Kol rantellen. Nidrei for cello og orkester – langsomme og meget udtryksfulde variationer Den langsomme, vidunderligt sangbare over to jødiske melodier med tilknyt- tredje sats, Adagio non troppo, låner ning til den jødiske helligdag Yom Kip- sit materiale fra et værk fra 1915, Se- pur. Værket findes også i en version for renade for strygeorkester efter svenske cello og klaver. melodier.

Max Bruch komponerede sin stryge- Fjerde sats (Allegro) er en mesterlig ud- kvintet i a-mol, da han var 80 år gam- klang på et værk, der blev komponeret Eugene Kurtz (1923-2006) afsluttede mel. Her lagde den aldrende kompo- i samme tidsrum som Schönbergs Pier- sin musikuddannelse fra Eastman nist et værk på bordet, der i mange rot lunaire (1912), SatiesParade (1917) School of Music i 1949. Han stude- henseender er forbløffende; man kun- og Stravinskys Historien om en soldat rede senere i Frankrig hos Honegger, ne måske forvente en bitter eller - re (1918). Sammenlignet med disse vær- Milhaud og hos Schönbergeleven Max signeret musikalsk kommentar til den ker, der repræsenterer et modernistisk Deutsch. Kurtz havde i mange år bopæl ”umusikalske tid”, Bruch følte, han leve- gennembrud i den vestlige musik- og i Paris, men rejste jævnligt til USA som de i. I stedet komponerede han et værk, kulturhistorie, virker Bruchs strygekvin- gæstelærer. Som komponist er han in- der emmer af livsglæde, ungdommelig tet i a-mol svært anakronistisk. Vurderet spireret af amerikaneren Charles Ives, energi, dramatik og satsteknisk mester- i lyset af Max Bruchs egen selvforståelse østrigeren Arnold Schönberg og re- skab. og kompositoriske æstetik er strygekvin- præsentanterne for den vesteuropæi- tetten imidlertid et repræsentativt og ske modernisme efter 2. Verdenskrig. I første sats, Allegro, fører en langsom helt igennem vellykket værk. Også moderne jazz har øvet indflydelse indledning til et dynamisk og hændel- på hans musik. Eugene Kurtz har skre- sesrigt forløb, en stort anlagt sonate- vet filmmusik og musik for radio, tv og form. Her er 1. violinen toneangiven- teater. Hans orkester- og kammermusik de, og den præsenterer straks satsens er opført i Europa og USA, ligesom han kerneinterval, den formindskede sep- modtog bestillinger fra The Musical Arts

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Association of Cleveland, Radio France mest sexede instrument. Således op- og improvisere. Han fik sin første kom- og det franske Kulturministerium. Fløj- muntret brillerer kontrabassen: i dialo- position offentliggjort, da han var seks tesoloen Ikaros tilegnede Eugene Kurtz gen viser den sin virilitet og alsidighed år gammel. Sin uddannelse fik han ved sin gode ven, Craig Goodman, som op- i form af traditionelle og utraditionelle the Institute of Musical Art i New York (i førte værket på Thy Kammermusikfesti- spillemåder. De humoristiske effekter dag the Juilliard School of Music). val 2007. og vanvittige krumspring med og uden bue gør den fortællende dame stadig Morton Gould skrev musik i mange The Last Contrabass in Las Vegas er et mere opstemt; da bassisten til sidst slår genrer, men var bedst kendt for sine stykke instrumentalt teater fra 1974. en serie afrikanske rytmer på kontra- værker med orkester i traditionel, po- Ved instrumentalt teater forstår man bassens dæk, går hun helt fra snøvsen pulær amerikansk stil, f.eks. radiomu- en komposition, hvor det teatralske el- … Hun trygler om mere; men bassisten, sik (American Symphonette), Broadway ler performative element er lige så vig- der gennem hele forløbet har forholdt musicals (Million Dollar Baby), balletter tigt eller vigtigere end musikken selv; sig ejendommelig uengageret (det var (Fall River Legend), filmmusik og musik det grotesk-humoristiske er sædvanlig- kontrabassen, der kommunikerede), si- til tv-serienHolocaust . Som dirigent har vis i forgrunden. Den argentinsk-tyske ger blot: That’s all. Og dermed basta. han bl.a. indspillet Carl Nielsens 2. Sym- komponist Mauricio Kagel (f. 1931) var foni og hans Klarinetkoncert. pioner på området. Herhjemme komponerede Ib Nørholm (f. 1931) allerede Morton Goulds jazz-inspirerede klari- i 1964 Direction; inconnue for soloviolin netkoncert, Derivations, blev skrevet til og mekanisk legetøj. Tredje sats består Benny Goodman i 1956. Seks år senere af danske musikanmeldelser læst på komponerede han syv duoer for klari- tysk i højttalere vekslende med brud- net og kontrabas, også til Benny Good- stykker af en Bach-cellosonate. Senere man, i anledning af hans forestående leverede andre danske komponister turné til det daværende Sovjetunionen. som Bent Lorentzen (f. 1935) og John Han kaldte værket for Benny’s Gig, selv Frandsen (f. 1956) talentfulde bidrag til om begge instrumenter tildeles solisti- genren. ske roller. Den ottende duo i Benny’s Gig kom til i 1979 i anledning af Benny The Last Contrabass in Las Vegas er Goodman’s 70 års fødselsdag. I tilegnel- måske Kurtz’ bedst kendte værk. Det sen skrev Gould: er tilegnet kontrabassisten Bertram Turetzky og hans kone Nancy Turetzky, Til min mangeårige ven og super-kolle- som ofte har haft værket på deres ga i venskab og beundring. Hvor mange koncertprogrammer. Fortælleren, en Den amerikanske komponist og dirigent Benny Goodmans findes der i hver tids- dame, er fan af kontrabassen, som ef- Morton Gould (1913-1996) viste tidligt alder? Til lykke, Benny - and keep play- ter hendes mening er musikhistoriens en forbløffende evne til at komponere ing.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Bent Lorentzen (f. 1935) komponerede Strygetrio Cyklus I, udsnit af partitur Cyklus I for bratsch, cello og kontrabas i 1966 som første del af en halvtime lang værkcyklus (op. 6), men med forskellige besætninger i dens fire dele. Typisk for komponisten blev værkets enkelte dele senere gennemrevideret, og det er ver- sionen af Cyklus I fra 1986, der spilles på årets festival. Som et typisk træk ved Lorentzens musik møder man også her stærke kontraster: Heftige og voldsomt ekspressive afsnit afløses af tyste afsnit med misterioso-karakter. Stemmerne udfolder sig ofte med en lille, indbyrdes tidsmæssig forskydning.

Når man ser på partituret (udsnit Orgelværket Triplex, udsnit af grafisk partitur øverst), kan man få den tanke, at kom- positionen er grafisk tænkt – og grafisk notation (i stedet for nodenotation) var faktisk en metode, Lorentzen benytte- de en del i tresserne og halvfjerdserne, ikke kun i forhold til elektronmusikken (hvor det var oplagt), men også i mange af orgelværkerne (se udsnit nederst). Lorentzen mente, at et værks idé ofte kunne tydeliggøres grafisk, og at musikerne blev friere stillet i deres tolkning af musikken. Det var (og er stadig) et kontroversielt synspunkt i den node- bundne tradition.

I Cyklus I kan vi opleve noget helt andet end musik, der folder sig ud som melodier med akkompagnement. Vi føres ind i næsten ukendte lydlandskaber be-

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

boet af alverdens tænkelige lyde. Man værk. Eine kleine Nachtmusik, som er koda. Den midterste A-del er forkortet kan sige, at Lorentzen arbejder med ly- bedårende og musikantisk i sit udtryk, og består kun af temaets første halvdel. dene (ikke noderne) som om de var den er komponeret i en tid, hvor de økono- Satsen står i C-dur bortset fra det næst- musikalske udgave af det, sprogfolk kal- miske skygger faldt stadig mørkere over sidste C-led, som står i mol. der fonemer. komponisten, og hvor han arbejdede døgnet rundt på operaen Don Juan. I tredje sats, Menuet: Allegretto, har tri- Fonemet er den mindste betydnings- Derfor er strygerserenaden Eine kleine oen karakter af en folkelig Ländler. Me- adskillende enhed i ethvert sprog, med Nachtmusik et eminent godt eksem- nuetten hører hjemme i den aristokra- sproglyden som funktionelt element pel på Mozarts forbløffende evne til at tiske salon; Ländleren hører hjemme i (ordene skylde, skylle og skulle viser, at overskride sine egne daglige bekymrin- krostuen. Ved at modstille de to danse, /y, ø, u/ er forskellige fonemer i dansk). ger og fortrædeligheder. der således er forankret i vidt forskellige sociale miljøer, foregreb Mozart i stil Analogt med dette undersøger Lorent- Værkets skønhed, dets charmerende og udtryk den berømte balscene i Don zen de musikalsk-lydlige enheder (man klang og perfekte instrumentation gør Juan (finalen til I akt), som han netop kunne kalde dem ”musemer”) og en mas- det til et herligt eksempel på den lyse, arbejdede på: her spiller tre orkestre se forskellige kombinationer af dem. En såkaldt apollinske side af den wiener- op til bal hos Don Juan: Det største af enhed (et ”musem”) kan f.eks.være en klassiske stil. Andre steder giver Mo- dem spiller en høvisk menuet i 3/4, glissandobevægelse, en accelererende zart også eksempler på stilens mørke, som Don Juan danser med Zerlina. De tonegentagelse, en tonevifte eller en intense og dramatiske side, ikke mindst to andre spiller samtidig en kontradans bankelyd. Kombinationsmulighederne i de sidste store mol-værker (1. klaver- i 2/4 og en rustik Ländler i 3/8-takt. er utallige, og her bliver de til lys, skyg- kvartet K 478, 4. strygekvintet K 516 og ger og farver i et eventyrligt lydlandskab. 40. symfoni K 550, alle i g-mol). Fjerde sats er en elegant og livsglad Rondo: Allegro – en perfekt krone på Læs mere om Bent Lorentzen på side 11 Første sats, Allegro, er i sonateform, et værk, der inkarnerer 1700-tallets ari- (Notetekst: Lars Ole Bonde) livsglad og fuld af fremdrift. Den indle- stokratiske underholdningsmusik. des med en fanfare, der spilles unisont af de fem strygere inden hovedtema og Læs mere om Wolfgang Amadeus Mozart Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) sidetema præsenteres. Den korte gen- på side 23 og 24 komponerede sin serenade for strygere nemføringsdel, der indledes med fanfa- nr. 13, Eine kleine Nachtmusik, i august ren fra satsens begyndelse, bearbejder 1787; men vi ved ikke noget om, hvilke hovedsageligt det sangbare sidetema i praktiske grunde, der fik ham til det, og elegante nybelysninger. vi kender ikke noget til nogen bestilling eller anden omstændighed, der kunne Anden sats, Romanze: Andante, er en have motiveret ham til at kompone- smægtende og intim sats i rondofor- re sit måske mest kendte og spillede men A-B-A-C-A plus en afsluttende

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014 kirsten kjær museet, 7741 frøstrup lørdag den 23. august kl. 15.00 François Devienne (1759-1803) Eugene Kurtz (1923-2006) Bent Lorentzen (f. 1935) Kvartet i G-dur op. 2 nr. 1 The Last Contrabass in Las Vegas Cyklus I for fløjte, violin, bratsch og cello (1791) En musikalsk sketch for en mand, for bratsch, cello og kontrabas en kvinde og en kontrabas (1974) (1966/1986) Allegro Grazioso con variazioni skuespiller: Lotte Heise bratsch: Luke Turrell kontrabas: Callum Hay Jennings cello: Meredith McCook fløjte: Craig Goodman kontrabas: Callum Hay Jennings violin: Morten Lyngs Programnote, se side 42 og 43 bratsch: Luke Turrell Programnote, se side 44 og 45 cello: Meredith McCook --- Pause --- Programnote, se side 41 Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) Eine kleine Nachtmusik K. 525, Morton Gould (1913-96) Serenade nr. 13 Max Bruch (1838-1920) Benny’s Gig for 2 violiner, bratsch, cello og kontrabas Kvintet i a-mol for klarinet og kontrabas (1962/79) (1787) for 2 violiner, 2 bratscher og cello (1918) Slow and nostalgic Allegro Allegro Brisk, with drive Romanze: Andante Allegro molto Very slow and hesitant Menuet: Allegretto Adagio non troppo Brisk Rondo: Allegro Allegro Slowly (Calypso Serenade) Moderately moving violin 1: Ai Koda violin 1: Ai Koda Lazily moving violin 2: Morten Lyngs violin 2: Morten Lyngs Jaunty bratsch: Máté Szücs bratsch 1: Máté Szücs cello: Meredith McCook bratsch 2: Luke Turrell klarinet: Sarah Bonomo kontrabas: Callum Hay Jennings cello: Meredith McCook kontrabas: Callum Hay Jennings Programnote, se side 45 Programnote, se side 41 og 42 Programnote, se side 43

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014 nordisk folkecenter f. vedv. energi, 7760 Hurup lørdag den 23. august kl. 15.00 Franz Joseph Haydn (1732-1809) Hugo Wolf (1860-1903) George Enescu (1881-1955) Kvartet i A-dur op. 20 nr. 6 Intermezzo i Es-dur Oktet i C-dur op. 7 for 2 violiner, bratsch og cello (1772) for 2 violiner, bratsch og cello (1886) for 4 violiner, 2 bratscher og 2 celli (1900)

Allegro di molto e Scherzando Italiensk Serenade i G-dur Très modéré Adagio. Cantabile for 2 violiner, bratsch og cello (1887) Très fougueux Menuetto. Allegretto Lentement Fuga a 3 Sogetti. Allegro violin 1: Emily Dellit Mouvement de valse bien rhythmée violin 2: Cassandra Bequary violin 1: Elisabeth Zeuthen Schneider bratsch: Katya Gorovaya violin 1: Cassandra Bequary violin 2: Cæcilie Balling cello: Michael Kaufman violin 2: Cæcilie Balling bratsch: Hannah Ross violin 3: Elisabeth Zeuthen Schneider cello: Grace An Programnote, se side 37 og 38 violin 4: Emily Dellit bratsch 1: Katya Gorovaya Programnote, se side 36 og 37 bratsch 2: Hannah Ross --- Pause --- cello 1: Michael Kaufman cello 2: Grace An

Programnote, se side 38 og 39

Nermis Mieses, Peter Clark, Florian Peelman og Hannah Sloane i Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014 thisted musikteater, 7700 thisted søndag den 24. august kl. 15.00 Ralph Vaughan Williams (1872-1958) Isang Yun (1917-95) Antonín Dvořák (1841-1904) Kvintet i c-mol Tapis Kvintet i A-dur op. 81 for violin, bratsch, cello, kontrabas og for 2 violiner, bratsch, cello og for to violiner, bratsch, cello og klaver klaver (1903) kontrabas (1987) (1887)

Allegro con fuoco violin 1: Alexander Sprung Allegro, ma non tanto Andante violin 2: Emily Dellit Dumka: Andante con moto Fantasia quasi variazioni: Moderato bratsch: Máté Szücs Furiant: Scherzo. Molto vivace cello: Michael Kaufman Finale: Allegro violin: Alexander Sprung kontrabas: Callum Hay Jennings bratsch: Máté Szücs violin 1: Emily Dellit cello: Michael Kaufman Programnote, se side 30 og 31 violin 2: Ai Koda kontrabas: Callum Hay Jennings bratsch: Luke Turrell klaver: Daniel Blumenthal cello: Grace An --- Pause --- klaver: Daniel Blumenthal Programnote, se side 29 og 30 Programnote, se side 31 og 32

Thisted Musikteater 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

skolekoncerter åbne prøver

Thy Kammermusikfestival har gennem årene lagt vægt på at I lighed med tidligere er der mulighed for at overvære enkelte give skolekoncerter, hvor eleverne på hjemmebane møder prøver på Bakkegaarden, Bakkegaardsvej 4, 7742 Vesløs. klassisk kammermusik. Torsdag den 14. august kl. 10.00-12.00 I år arrangeres følgende koncerter: Fredag den 15. august kl. 10.00-12.00 Mandag den 18. august Kl. 10.00-10.50 EUC Nordvest, Thisted Kl. 10.30-11.15 Sundby Friskole Kl. 10.40-11.25 Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Onsdag den 20. august Kl. 10.30-11.15 Hundborg Friskole Kl. 10.45-11.25 Thy-Mors HF og VUC, Thisted Kl. 10.45-11.25 Thy-Mors HF og VUC, Nykøbing

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Billeder fra turné november 2013

Vor Frue Kirke, Aalborg

Vor Frue Kirke, Aarhus Thisted Musikteater

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 THY KAMMERMUSIKFESTIVAL ♦ PROGRAMBOG 2014

Stavnsholtkirken, Farum

Craig fandt sin overmand i Lund

Skissernas Museum, Lunds Universitet

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 For støtte til gennemførelse af Thy Kammermusikfestival 2014 takkes

Stat, kommune, fonde Thy Masterclass Erhverv Øvrige bidragydere og andre sponsorer Bakkegaarden Crishfish A/S Hanstholm Det Gamle Røgeri, Hanstholm Erling Grønkjær Fiskeeksport A/S Fast Plast A/S A.P. Møller og Hustru Feriepartner Thy Chastine Mc-Kinney Møllers Filetfabrikken Hanstholm ApS Fond til almene Formaal Fiskecompagniets Detailsalg, Vorupør Famn. Seafood FS GROSS ApS, Hanstholm Fotograf Knud Erik Jensen GADUS A/S Gyrup/v Lisbeth og Nicolai Nicolaisen Hesselholt Fisk Eksport A/S Hotel Thinggaard, Hurup Kiropraktisk Klinik, Nykøbing Klitmøller Sommerhusudlejning Læge Kirsten Andreasen, Tønder Lægehus Nord Mejerigården A/S Grethe & Jørgen P. Knudsdahl Landbrug Mondo Mar Marine Foods Bornerups Fond Pandalus A/S, Hanstholm Plantagehuset i Thisted Revision Limfjord Royal Danish Seafood/Fish Sjørring Maskinfabrik A/S Spar Vorupør Thisted Antikvariat Thisted Bryghus A/S Kunststof-Kemi Thy Turistbureau Skandinavia A/S Taabbel P. og Co. A/S Vorupør Feriehusudlejning