SKITSEFORSLAG for TILVALGET I Global Challenges

10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 1 af 28 Side 1 af 5

INDSTILLINGSSKEMA: SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET I Global Challenges

VEJLEDNING OG PROCES: I indstillingsskemaet præsenterer uddannelsesnævn(et/ene) skitseforslaget for tilvalget. Det udfyldte indstillingsskema sendes til SNUK ([email protected]) med deadline torsdag d. 10. januar 2018. For så vidt forslaget indgår på den liste af tilvalg, som fakultetsledelsen træffer beslutning om at oprette, vil indstillingsskemaet fungere som afsæt for videreudvikling af tilvalget i foråret 2019.

PRÆSENTATION AF TILVALGET IFT. ”DOGME 18” Beskriv her, hvordan tilvalget forventes at leve op til Dogme 18 og de udmeldte kriterier for tilvalg 1) Global challenges will supplement and increase core competences in a variety of BA disciplines because globalization challenges territorial, cultural and disciplinary boundaries. The tilvag in Global Challenges conceived as a necessary add-on to core questions posed within the limits of all disciplinary frameworks at the faculty. Whether dealing with practices within particular socities, regions, cultures, languages, religions, in different fields (for instance media, aesthetics and politics ) or in different periods, the global points to the transgressing and interconnecting elements that helps explain them. In a world influenced by increasing connectivities and transnational factors, it has become nessary to test exisiting boundaries and hegemonies. By extending the perspective and focusing on specific global challenges students will be offered knowledge and skills as well as developing competences that will provide them with new questions to be addressed within their core disciplines. 2) As mentioned above, we think that working with global challenges will be relevant for almost all disciplines within the humanities. It is hard to find subjects that have not been strongly influenced by the increasing globalization. all discplines are exposed to questions that go beyond the national or the regional. Thinking of the global in the form of global challenges is also relevant in a more normative and more applied perspective. 3) In the tilvalg on Global Challenges, the students will be asked to work in disciplinary groups where they take up questions of high relevance within their discipline. Historians will compare global challeges in the past with actual challenges, historians of ideas and philosophers will look at different conceptualizations of the global and the universal, anthropologist will investigate various forms of cultural contacts, students in religious studies will examine the spreading and the transformation of religion, students in area studies will look at the regional varities and the structural asymmetries within globalization, students of media studies will investigate the primary role of media technologies, media framings and media cultures in globalization, students of aesthetics and linguistics will thoroughly examine translation (in a broad sense) as an approach to interconnectedness. All students, will, however, also be asked to contribute to the interdisciplinary forum that equally structures the tilvalg by exchanging their disciplinary investigations. The tilvalg offers an excellent arena for examining global challenges ‘around the clock’. 4) The tilvalg combines theoretical and methodological approaches with a strong focus on how knowledge contributes to solving issues of a global nature. We will not only be investigating challenges, but also the different solutions offered to different challenges. The tilvalg contains a basic orientation towards practice. The approach is not simply conceptual or methodological. All modules are structured around different practices related to meeting and solving global challenges (whether at the level of global governance or locally, whether in the global North or the global South or East, whether by citizens or government institutions). The 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 2 af 28 Side 2 af 5

students will be trained in exploring at challenges with a global outlook and responsibility; they will furthermore be asked to direct their knowledge towards applicability. To support this direction, the tilvalg will draw on didactics of problem-solving and project work. 5) The tilvalg consists of four modules, a 15 ECTS autumn module and three 10 ECTS spring modules. The 15 ECTS autumn module functions both as an entry to the selected global challenges and as an independent module that introduces to the conceptual framework for thinking globally in a world of diversity and to the practical coordinates of acting globally. The Autumn module will provide students with basic knowledge necessary to add a global perspective to their studies and to act as global citizens in a world ridden by global challenges. It is thus targeted both at students continuing on ITTU in the spring semester, at exchange students and at students that choose the full tilvalg. Due to its international setup (teaching in an intercultural setting) and to its focus on global thinking in a world of diversity, it will prepare students to work in teams and on projects that are international. In the spring, the tilvalg investigates specific global challenges that are both serious and in need of solutions such as inequality, migration and governance. In this semester, the students will deepen their knowledge of global challenges and of solutions. 6) The tilvalg will be based on research in global and area studies conducted by the permanent staff af the Dept. of Global Studies. The department covers research on different regions in the world (East Asia, South Asia, Russia, Europe and South America) in disciplines of anthropology, political sciences, international relations, history, cultural studies and political economy. It has a solid track record in transregional and global studies. 7) We have no doubt that global challenges will become ever more present. Questions related to increasing entanglements, to intercultural and transnational exchanges and to structural asymmetries will continuously challenge disciplinary boundaries and everyday practices. As global citizens and specifically as students in the humanities, our students will have to deal with these questions. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 3 af 28 Side 3 af 5

PRÆSENTATION AF SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET

Tilvalgets navn: Global Challenges

Tilvalgets ophæng i uddannelsesnævn: UN in Global Studies.

Tilvalgets vigtigste fagområder og faglige We live in times of increased uncertainties produced by challenges of a global nature. Globalization is the term we use to sigte: address the swiftly growing interconnectedness of people, activities and places. However, globalization is also about the political, ecological and economic problems that all beings are facing. In this tilvalg, we are addressing the sense of crisis and even catastrophe that is rapidly developing around global challenges. Its main purpose is to add global thinking to the societal challenges experienced in different parts of the world. The students will be presented with knowledge and tools making them more aware of global challenges and the urgency of finding solutions beyond local frameworks; that will provide them with a global add-on to their bachelor studies and that will give them a humanistic perspective on these challenges. The tilvalg approaches global challenges in four different ways  They are interlinked through the processes of globalization  They are urgent  They affect different regions and places differently  They must be solved at global, regional, national and at local levels

The tilvalg in global challenges is divided into four modules

Studying global challenges (15 ECTS Autumn course) introduces the theoretical and conceptual framework of the tilvalg with a focus on “global” and “challenges”. It looks at the most pressing challenges that globalization is producing for all living creatures on this earth as manifested in the UN list of global issues. To understand the global nature of challenges, the module introduces theories and concepts, which define different forms of interconnectedness and the consequences they have on peoples’ cultural and material living conditions. This involves examining the unequal consequences related to structural asymmetries caused by historical entanglements in the form of colonialism and to other local variations. The student will develop a critical approach to globalization which involves drawing on local and regional responses as well as solutions to global challenges, thus adding a practical dimension to the tilvalg.

Global governance (10 ECTS) aims at studying ways of establishing global governance of global challenges in a changing world order. Multilateral organizations such as the United Nations and financial institutions including the International Monetary Fund or the World Bank are increasingly experiencing pressures from the growing influence of new powers (China, BRIC countries) with the ability to create alternative institutions. The stability of the traditional multilateral governance system is also affected by the failure of the old (Western) global order to redistribute resources, combat poverty and state failure in the global south. This course investigates the interplay and the tensions between different normative ideas of global order (good governance, democracy and human rights) performed in a world of variable resources and powers and will draw on disciplines such as 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 4 af 28 Side 4 af 5

international relations, political theoy and cultural studies.

Inequalities (10 ECTS) provides the students with knowledge, skills and competences in analyzing various types of inequality in a global context. The course approaches inequality of life chances in a historical, philosophical and sociological way with a focus on ideas, the intersections of gender, race and class , the consequences of globalization, the work of social movements and the role of superpowers, other political actors and institutions such as the EU, the UN and the nation-state. The course starts by problematizing the epistemology of inequality and thus highlighting that inequalities of knowledge exist when it comes to addressing and amending inequalities, Taking into account the epistemological inequalities that exists and the ways in which various theories address it, the course will also help students analyze how different societies and actors experience and manage inequalities, and how inequalities are supported and reproduced by ideological systems and discursive practices.

Transnational migration and mobility (10 ECTS) accelerated by globalisation have become some of the most fundamental issues worldwide affecting contemporary societies. Political ramifications caused by intensified migrations from North to South as well as from South to South due to climate change, local wars, ethnic persecution, poverty, but also prompted by economic and educational opportunities as a result of global capitalism have become more and more significant. Based on current research in the field of international migration this course provides students with a broad theoretical understanding of the dynamics of human mobility and the role of both internal and international migration in political processes, social change and globalisation. It also explores how interactions across borders may involve new ideas, values and practices, as well as create political mobilizations, economic inequality and social exclusion.

Den studerendes læringsudbytte: Firstly, students will learn to add a necessary global, that is, a transnational and intercultural perspective to their core disciplines. Secondly, they will develop a critical understanding of globalization, including its structural asymmetries and potentials. Thirdly, they will experience the quality of adding theories and skills from the humanities to questions normally dealt with in the social sciences. Forthly, they will be trained in linking theory and analysis with practice and thus in woking with solutions to global challenges. Fifthly, students will become aware of the most pressing issues of our time and develop a global awareness. Finally, they will learn to activate competences from their core discplines in an international and an interdisciplinary environment. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 5 af 28 Side 5 af 5

Tilvalgets relevans: Global challenges will be dominating the public and the scientific agenda for years to come. Professions of all kinds will be turned towards analyzing and solving these challenges. The debates about these challenges are completely dominated by technological and social sciences. There is a need to add knowledge and skills developed within the humantities. This tilvalg will offer students from a variety of core disciplines within the humanities an approach and a platform for thinking and acting globally. Students will learn how to use their core competences within a framework that crosses existing – national and disciplinary -boundaries and deals with pressing issues in an intercultural and international perspective. As already stated by several, prestigious universities abroad, students need to acquire a global mindset on top of their studies within core disciplines. Studying global challegenges will provide this supplementary dimension. Students will learn how to contribute with their core competences to think and act globally; they will take their first steps in directing their knowledge and their skills towards solving pressing issues; and they will be exposed to transfer their core skills to colleagues in need of them.

Håndtering af den enkelte studerendes The tilvalg will train the students to see the global as an add-on to their core disciplines. They will be exposed to think of the mulighed for at knytte tilvalgsstudiet til global and globalization as bringing a new dimension to what they have been studying so far. All disciplines within the egen grundfaglighed humanities can connect to global thinking. They all deal with questions that are influenced by interconnectedness and transnationality. The teaching will be organized in such a way that students will work with global challenges by combining knowledge and cases from their core disciplines with the general approaches offered in the tilvalg. Global challenges can be studied in different periods, in different places, and in different fields. Students will work in disciplinary groups to ‘globalize’ relevant cases and then in a second step present their case studies to students with other disciplinary backgrounds. In each of the three modules dealing wih specific challenges (governance, migration, inequality) students will choose cases matching their disciplinary competences. In a second step they will then have to present their case studies for students with other disciplinary competences. The goal is that students will experience that their disciplinary competences are useful in dealing with global challenges, but also to work with peers of other disciplines on challenging issues. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 6 af 28 Side 1 af 2

INDSTILLINGSSKEMA: SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET I SOCIOLOGI

VEJLEDNING OG PROCES: I indstillingsskemaet præsenterer uddannelsesnævn(et/ene) skitseforslaget for tilvalget. Det udfyldte indstillingsskema sendes til SNUK ([email protected]) med deadline torsdag d. 10. januar 2019. For så vidt forslaget indgår på den liste af tilvalg, som fakultetsledelsen træffer beslutning om at oprette, vil indstillingsskemaet fungere som afsæt for videreudvikling af tilvalget i foråret 2019. Fakultetsledelsen træffer beslutning om tilvalgsudbud ud fra anbefalinger fra institutterne og studienævnene og efter i, hvor høj grad tilvalgsforslaget lever op til Dogme 18.

PRÆSENTATION AF TILVALGET IFT. ”DOGME 18”

Tilvalget i sociologi giver indsigt i det moderne samfunds basale infrastruktur. Tilvalgsstuderende får rig mulighed for at arbejde med aktuelle sociologiske problemstillinger med udgangspunkt i egen faglighed (se nedenfor). Tilvalget henvender sig til studerende fra hele ARTS, men givetvis især til studerende fra global studies, historie, antropologi, filosofi, idéhistorie og religionsvidenskab. Tilvalget er anvendelsesorienteret i tre betydninger: • ved at vægte en case- og analysebaseret pædagogik, hvor introduktion til sociologisk teori og metode kobles med analyser af empirisk materiale • ved at studerende skal gennemføre en sociologisk undersøgelse i samarbejde med eksterne partnere • ved at ruste den studerende til at afkode sociale problemstillinger og samfundsfaglig kommunikation

Tilvalget består af fire fag, der følger 15-10/10/10 – modellen, og hvis struktur og sammensætning understøtter dogme 1-5.

Det varetages i fællesskab af to fagmiljøer med stærk sociologisk forskningstyngde. Antropologi, der tidligere har huset CESAU, har en stærk ekspertise indenfor vigtige sociologiske temaer som velfærd, bureakrati, migration og urbane studier, foruden naturligvis i brugen af kvalitative metoder. Filosofi og Idéhistorie besidder stærke kompetencer indenfor en række vægtige sociologiske temaer som globalisering, gæld, finanskrise, virksomhedsteori, ulighed, velfærd, stat, og terror.

Sociologi er en klassisk disciplin, der på trods af sin store popularitet ikke udbydes på AU som selvstændig uddannelse. Det eksisterende BA-tilvalg i sociologi har været ét af de mest robuste tilvalgsfag ifht. studenteroptag og foreslåes hermed opgraderet og forstærket i forhold til bl.a. anvendelsesorientering, synergi til grundfag, og forskningsbasering. Sociologitilvalget sætter studerende fra ARTS i stand til at konkurrere med bl.a. samfundsvidenskabelige kandidater om at få en bred vifte af jobs i den private og den offentlige sektor, hvor kendskab til samfundsanalyse og sociologisk metode er påkrævet. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 7 af 28 Side 2 af 2

PRÆSENTATION AF SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET

Tilvalgets navn: Sociologi

Tilvalgets ophæng i uddannelsesnævn: ntropologi

Tilvalgets vigtigste fagområder og faglige sigte: ilvalget introducerer til sociologiens centrale teorier, udvikling og emneområder, herunder økonomisk, politisk, kultur og praksissociologi, samt til en bred vifte af sociologiske metoderliiii eeieeeleig. er prioriteres i høj grad et anvendelsesorienteret perspektiv, hvor studerende skal lære at arbejde med aktuelle sociologiske problemstillinger, at overføre sociologiske problemstillinger til eget hovedfag, samt at engagere sig med eksterne partnere i arbejdet med sociologiske undersøgelser. eieeoeligogoeleogigeeeo

Den studerendes læringsudbytte: ilvalget giver et solidt kendskab til sociologiens teorihistorie, til sociologiske metoder og til udvalgte sociologiske temaer. en studerende vil lære selvstændigt at identificere og beskrive sociologiske kernebegreber og problemstillinger, at analsere sociale fænomener ud fra en sociologisk tilgang, at anvende forskellige metoder i i forhold til behandling, generering, analse og vurdering af forskellige empiriske data, og at arbejde anvendelsesorienteret i forhold til specifikke cases og eksterne samarbejdspartnere.

Tilvalgets relevans: ilvalgsuddannelsen i sociologi klæder studerende på til at navigere i det moderne videnssamfund, både inden- og udenfor universitetet.Sociologileeegieevigtigt supplement til grundfagligheder, hvor det vil indgå som en naturlig, strkende del. Sociologi har eoeen markant praktisk og smbolsk betdning som en klassisk samfundsvidenskabelig disciplin i spændingsfeltet mellem socialvidenskaberne og humaniora. ed sin høje genkendelighed, klare identitet og en stærk klnge af kompetencer og færdigheder, vil det være højt eftertragtet af studerende såvel som af arbejdsmarkedet. Håndtering af den enkelte studerendes mulighed for at flere af tilvalgets enkelte fag vil den studerende arbejde med problemstillinger og temaer fra egen grundfaglighed i knytte tilvalgsstudiet til egen grundfaglighed et sociologisk perspektiv. et prioriteres, at dette arbejde både pågår på femte og sjette semester i fagene ntroduktion til sociologisk teori og samtidsanalse samt faget ultur og raksissociologi, og således løbende integreres i uddannelsen, og dermed danner grundlag for både snergi og progression mellem grundfag og tilvalg.

5. semester: Introduktion til sociologisk teori og samtidsanalyse (15 ECTS)

6. semester: Sociologisk metode (10 ECTS) Politisk og økonomisk sociologi (10 ECTS) Kultur- og praksissociologi (10 ECTS) 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 8 af 28 Side 1 af 2

INDSTILLINGSSKEMA: SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET I "UNDERSTANDING DISEASE INTERPRETING HEALTH"

PRÆSENTATION AF TILVALGET IFT. ”DOGME 18”

Beskriv her, hvordan tilvalget forventes at leve op til Dogme 18 og de udmeldte kriterier for tilvalg

The supplementary course "Understanding Health" is an interdisciplinary humanities course based on interpretive and descriptive humanistic traditions. It is of special relevance to students of anthropology, philosophy and history with an interest in health and medicine, but it is of course open to all eligible students. Based on a collaborations between the departments at CAS - Anthropology, Philosophy and History - it allows students to supplement and further develop their basic discipline while adding interdisciplinary competencies.

Drawing from the research at CAS, as well as on experience with humanistic contributions to applied health projects e.g. in the Central Denmark Region, students will get an understanding of career opportunities in the health field for humanities students.

The Supplementary Programme "Understanding Health" is divided into four individual courses, using the 15+10+10+10 model. A 15 ECTS course in 5th semester introduces students to different humanistic traditions that contribute to expanding society's understanding of health matters beyond medicine and health sciences. 6th semester consists of three courses: 1. Understanding health historically; 2. Understanding health philosophically; and 3. Understanding health anthropologically. Even if these courses each seem to point to specific departments, the collaboration across the departments is intended to make teaching across the theme/department match possible, thereby strengthening the robustness of the teaching dimension of the course. For example, a teacher from philosophy may teach/contribute to teaching medical history. The expected relevance for students across 3 large departments should also serve to establish robustness in the form of student interest.

The programme is linked to the research centre at CAS, Health, Culture & Society, and is backed by solid research experience. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 9 af 28 Side 2 af 2

PRÆSENTATION AF SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET

Tilvalgets navn: UNDERSTANDING DISEASE INTERPRETING HEALTH (S nnn)

Tilvalgets ophæng i uddannelsesnævn: ANTHROPOLOGY (PRIMARY); PHILOSOPHY; HISTORY

Tilvalgets vigtigste fagområder og faglige sigte: T n HISTORY n PHILOSOPHY n n ANTHROPOLOGY nn n n n n nnn n n n I n n n nn n n nn nn

Den studerendes læringsudbytte: Sn n n n n n n n n Dn n n n; n n nn nn n n n n n; n n n n n n n n n n nn Tilvalgets relevans: Hn n n nn n n n n n n nn n nn n n n n T n n n nn n n (I)NGO T Sn P Unnn H n n n Håndtering af den enkelte studerendes mulighed for at knytte tilvalgsstudiet til egen grundfaglighed Sn n n n n n ; n n n n nn n n n n n n n T P n n n n n n M n n n

FODNOTE: Tilvalget er tænkt som udbudt på engelsk. Dette kolliderer næppe formelt med den aktuelle anti-internationaliseringspolitik for danske universiteter, men det kan bidrage til at imødegå nogle af dens uheldige konsekvenser ved at gøre tilvalget tilgængeligt for internationale udvekslingsstuderende. Selvom vi synes, dette er vigtigt, er det dog ikke afgørende for forslaget - det kan også udbydes på dansk. Det sidste vil naturligvis gøre det lettere at arbejde med aktuelle danske cases fra sundhedssektoren. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, om SN diskuterer pro-et-contra og beslutter, på hvilket sprog tilvalget skal udbydes, såfremt det oprettes. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 10 af 28 Side 1 af 2

INDSTILLINGSSKEMA: SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET I CLIMATE, SOCIETY AND SUSTAINABILITY

PRÆSENTATION AF TILVALGET IFT. ”DOGME 18”

Beskriv her, hvordan tilvalget forventes at leve op til Dogme 18 og de udmeldte kriterier for tilvalg

While the initiative for this proposed programme comes from Anthropology, where there is a large number of relevant faculty, teaching and research activities, the “tilvalg” seeks to draw on other strong existing research and teaching environments across Arts, including within/in conjunction with the Centre for Environmental Humanities, and with potential colleagues at the School of Culture and Communication.

Global climate change and growing environmental pollution are challenges facing humanity in what a wide range of academic fields now describe as the Anthropocene, an age where human actions in one part of the world carry significant impacts on livelihood development and ecosystem diversity in other parts of the world. The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), a primarily natural science-based organization, has made increasing calls for the arts and humanities to engage with the many challenges now facing humanity. The adoption by the UN of the 17 Sustainable Development Goals similarly expresses this more encompassing perspective on the need for global action.

The course will address these global issues through multidisciplinary arts and social science perspectives and approaches to understanding and addressing the challenges associated with the cultural, economic, and socio-political consequences of current patterns of consumption and development. The focus will be on identifying and studying opportunities for change practices of and for local or global actors and stakeholders. The course will place students in a strong position to pursue master’s programs such as the Human Security, and related courses in, for example, anthropology, philosophy (environmental ethics), the study of religion or the planned activities of the Center for Environmental Humanities.

Successful completion of the course modules shall provide the student with state-of-art skills for engaging constructively with both the theoretical and practical aspects of one or more of the contemporary challenges identified and will place them in a position to pursue further academic studies and/or research in their respective field of specialization, but also to pursue careers in the public or private sector where such skills and knowledge are increasingly sought. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 11 af 28 Side 2 af 2

PRÆSENTATION AF SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET

Tilvalgets navn: CLIMATE, SOCIETY AND SUSTAINABILITY (CSS): HUMAN AGENCY AND ECOLOGICAL TRANSITIONS IN THE ANTHROPOCENE Tilvalgets ophæng i uddannelsesnævn: Antropologi * Tilvalgets vigtigste fagområder og faglige sigte: See general description, p.1.

*Bemærk, at udviklingen af tilvalget vil påkræve tilførsel af resurser som ikke for nuværende er tilgængelige. Centre for Environmental Humanities har ikke i sit nuværende setup resurser til at forestå en egentlig programudvikling.

Den studerendes læringsudbytte: Students will develop the necessary understanding of key debates and the ability to evaluate both local and global discourses and practices regarding sustainability, and the socio-environmental interplay between them. Through the complementary lens of their respective disciplinary backgrounds, students will be able to engage in cross- and transdisciplinary collaborations and debates.

Tilvalgets relevans: The programme is designed to help students understand, research and develop socio-economic, political and institutional responses to human-environmental pressures. A special focus will be on how shifts in the lived experience of populations, their understanding of themselves, and their relationship to others and to their environment, may be leveraged towards improving sustainable development.

Håndtering af den enkelte studerendes mulighed for at Students taking the course will be encouraged to carry out projects on one or more aspects of these knytte tilvalgsstudiet til egen grundfaglighed contemporary challenges regarding climate, society and sustainability through the framework of their respective disciplinary approaches. They will apply these as appropriate, either by engaging with the wider theoretical insights located between their respective disciplines and the focus of this “tilvalg”, or through case-oriented empirical research with, for example, a local community stakeholder or institution seeking to develop or implement initiatives aimed at transitioning towards a more sustainable future. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 12 af 28 Side 1 af 5

INDSTILLINGSSKEMA: SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET I Gruppe, etnicitet og religion

PRÆSENTATION AF TILVALGET IFT. ”DOGME 18” Beskriv her, hvordan tilvalget forventes at leve op til Dogme 18 og de udmeldte kriterier for tilvalg

Tilvalget Gruppe, etnicitet og religion omhandler menneskets gruppeadfærd, som den kommer til udtryk i engagement, dedikation og ekstremisme. Uddannelsens har til formål at undersøge og fremme forståelsen af de sociale, psykologiske og kulturelle baggrunde for forestillinger om tilhørsforhold og samhørighed med særligt fokus på religion.

1) Ift. dogme 1, 2 og 3 Tilvalget vil leve op til dogmerne om at supplere og kvalificere de studerendes grundfaglighed og have relevans for flere fag på samme tid ved dets emnemæssige bredde. Studerende vil således kunne arbejde videre med deres respektive grundfagligheder samtidig med, at der med emner, teorier, metoder og case-studier fra forskellige humanistiske discipliner lægges op til, at enkeltfaglighederne overskrides. Religion skal i den forstand ikke forstås som et isoleret fænomen, men som et oplagt prisme i studier af generel menneskelig adfærd og gruppedannelse. Tilvalget er således ikke fokuseret på enkeltfaglighed (religionsvidenskab), men er med dets bredde samtidig åbent også fra studerende fra religionsvidenskab.

2) Ift. dogme 4: På tilvalgets andet semester er 10 af de i alt 30 ects-point sat af til et anvendelsesorienteret forløb, der skal være case-orienteret og tage udgangspunkt i konkrete undersøgelser med inddragelse af relevante metoder. Her får de studerende mulighed for at kvalificere deres grundfaglighed og arbejde videre med samme i mødet med den nye tilvalgsfaglighed, når de skal undersøge gruppedannelser hos institutioner og grupper.

3) Ift. dogme 5: 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 13 af 28 Side 2 af 5

Tilvalget vil få følgende struktur, der lever op til dogme 5:

1. semester: Gruppe, etnicitet og religion (15 ects) 2. semester: Leg, entusiasme og samarbejde (10 ects), Radikal forandring og engagement (10 ects), Projekt (10 ects) På tilvalgets første semester kunne det overvejes at lægge intensiv undervisning inden efterårsferien, så de studerende får mere tid til deres bachelorprojekter i sidste del af semestret.

4) Ift. dogme 6 og 7: Tilvalgets fokus og cases fordrer et helt naturligt udgangspunkt i aktuel pågående forskning. Samtidig er emnefeltets omdrejningspunkt menneskelig adfærd og på den måde så grundlæggende og tidløst, at det må forventes at have den påkrævede robusthed til et treårs gennemløb og i øvrigt kunne udbydes i minimum fem år.

PRÆSENTATION AF SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET Tilvalgets navn: Gruppe, etnicitet og religion

Tilvalgets ophæng i uddannelsesnævn: Uddannelsesnævnet for Religionsvidenskab og Arabisk og Islamstudier 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 14 af 28 Side 3 af 5

Tilvalgets vigtigste fagområder og faglige Tilvalgsuddannelsen omhandler menneskets gruppeadfærd, som den kommer til udtryk i engagement, dedikation og sigte: ekstremisme. Uddannelsens har til formål at undersøge og fremme forståelsen af de sociale, psykologiske og kulturelle baggrunde for forestillinger om tilhørsforhold og samhørighed, både som unikke formationer udtrykt i konkrete historiske cases og som generelle mekanismer for gruppedannelse i religion (fx askese, mystik, spiritualitet, fundamentalisme eller radikalisme), kultur (fx leg, fan- og begivenhedskultur) og samfund (fx konflikt, terrorisme). Uddannelsen vil præsentere teoretiske rammer, konkrete empirisk relaterede cases og metodiske greb til arbejde med de enkelte forløb, herunder et anvendelsesorienteret projekt, hvor de studerende selvstændigt eller i samarbejde med ekstern partner analyserer felter relateret til emnet og formidler denne gennem et produkt. Uddannelse kunne tænkes med følgende discipliner: 1. Gruppe, etnicitet og religion (15 ECTS): Forløbet introducerer til en række grundlæggende teorier om gruppedannelse på forskellige niveauer og grader af kompleksitet, fra små samarbejdsgrupper, til etniske og nationale grupper. Religiøse forestillinger og religiøse grupper anvendes som den primære prisme, og teorierne spænder fra evolutionær psykologi og socialpsykologi, til antropologi, sociologi og kulturhistorie. Der introduceres til socialpsykologisk metode (fx free-listing) samt til ’computional humanities’ i relation til case-studier. 2. Leg, entusiasme og samarbejde (10 ECTS): Forløbet introducerer til en række kulturanalytiske, mikrosociologiske og socialpsykologiske teorier, der kan bruges til forstå, hvad der driver mennesker til at bruge ressourcer på leg og kreativitet samt behovet for at dele dette med andre. Kurset sætter den studerende i stand til at undersøge, forstå, og forholde sig til begivenheder som engagerer og berører mennesker hvad enten det gælder oplevelser af sådanne kulturelle formationer (koncerter, film, sport, udstillinger), eller deltagelse i dem (fankulturer, cosplay, rollespil). Der introduceres til feltarbejde og netværksanalyser i forbindelse med emnerne. 3. Radikal forandring og engagement (10 ECTS): Forløbet introducerer til teorier om mobilisering med henblik tilvejebringelse af radikale individuelle og kollektive forandringer. Ønsket om radikale forandringer kan skabe begejstring og følelsen af efferverscens, men medfører ofte konflikter og kan lede til bruge af vold. Historisk og i nutiden har religion spillet en afgørende rolle i forandringsprocesser, herunder i form af radikalisering og ekstremisme. Kurset vil have fokus på historiske og aktuelle cases med et globalt udblik. Der introduceres til relationerne mellem teori, metode og case-studier. 4. Projekt (10 ECTS): Det anvendelsesorienterede forløb giver den studerende mulighed for gennem feltarbejde eller selvstudier at anvende de i kurset tilegnede teoretiske modeller og erhvervede kompetencer in analysen af konkrete cases. Det kunne være i kommunens arbejde med radikalisering; med konkret opbygning af samarbejdende enheder (fx i sportsklubber, rollespilsgrupper, oplevelsesøkonomi eller på uddannelser); eller med analyse af selvvalgt historisk case. Kurset udprøves gennem et produkt (podcast, video, reportage e. lign), som introduceres til ved 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 15 af 28 Side 4 af 5

Cudim under kurset.

Den studerendes læringsudbytte: Tilvalgets formål er at give den studerende en grundlæggende indføring i de vigtigste socialpsykologiske, kulturteoretiske og religionsvidenskabelige teorier og metoder forbundet med emnerne gruppedannelse, ekstremisme og samhørighed indenfor udvalgte religiøse og kulturelle felter.  De studerende skal erhverve sig indsigt i  - overordnede socialpsykologiske, kulturelle og religionsvidenskabelige problemstillinger forbundet med gruppedannelse, sammenhængskraft og radikalisering  - teorier, metoder og forbundet med emnerne engagement, dedikation og ekstremisme  - relevante casestudier relateret til religion, politik, samfund og kultur i globalt perspektiv Tilvalgets relevans: Tilvalget vil give de studerende en række teoretiske og metodiske færdigheder, der sammen med konkrete case- studier vil give dem kompetencer til at - erhverve sig relevant viden om historiske og nutidige sagforhold og problemstillinger i lokalt og globalt perspektiv - arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk - arbejde tværfagligt og indgå i fagligt samarbejde med andre i løsning af konkrete problemstillinger Det anvendelsesorienterede projekt giver konkrete værktøjer til løsning af problemstillinger (og muligheder) i forskellige felter af arbejdsmarkedet. Det kunne fx være undersøgelser af  fankulturen i AGF  engagerende adfærd i populærkulturen  grænsen imellem engagement og udbrændthed  etableringen af en stærk firmaånd  radikaliserede unge Håndtering af den enkelte studerendes Som nævnt vil tilvalget ligge i naturlig forlængelse af en række humanistiske discipliner med inddragelse af teorier, mulighed for at knytte tilvalgsstudiet til metoder og cases relateret til fx historie, antropologi, religionsvidenskab, Global studies etc. egen grundfaglighed Dernæst lægger tilvalgets struktur op til, at de studerende på tilvalgets andet semester får mulighed for at inddrage deres grundfaglighed i det anvendelsesorienterede forløb. Forløbet tager udgangspunkt i konkrete undersøgelser eller cases, som de studerende selv er med til at finde og bestemme. Se i øvrigt studiet enkelte discipliner under Tilvalgets vigtigste fagområder og faglige sigte. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 16 af 28 Side 5 af 5 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 17 af 28

INDSTILLINGSSKEMA: SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET I KØNSSTUDIER

VEJLEDNING OG PROCES: I indstillingsskemaet præsenterer uddannelsesnævn(et/ene) skitseforslaget for tilvalget. Det udfyldte indstillingsskema sendes til SNUK ([email protected]) med deadline torsdag d. 10. januar 2019. For så vidt forslaget indgår på den liste af tilvalg, som fakultetsledelsen træffer beslutning om at oprette, vil indstillingsskemaet fungere som afsæt for videreudvikling af tilvalget i foråret 2019.

PRÆSENTATION AF TILVALGET IFT. ”DOGME 18” 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 18 af 28

Kønsteori har i en international sammenhæng været en fast og hastigt udviklende del af det humanistiske og samfundsvidenskabelige teorikompleks i over et halvt århundrede. Tilvalget i Kønsstudier indfører den studerende i en tværfaglig udforskning af kønnets betydning. De studerende lærer at udforske kompleksiteten af køn på lokalt, nationalt og globalt plan ved hjælp af en række tværfaglige teorier og metoder med særligt blik for, hvorledes køn er tværgående forbundet med andre sociale kategorier, såsom klasse, race, seksualitet, handicap og alder.

Kønsstudier giver nyttig og efterspurgt viden på en række områder på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Kønsstudier har i sig selv en tværfaglig karakter og spænder over flere discipliner og inddrager en række forskellige fagområder teorier og metoder. De studerende vil således have rig muligheder for både at videreudvikle deres grundfagligheder og sætte dem i spil med medstuderendes øvrige fagligheder (dogme 1, 2 og 3). I alle fag arbejdes med aktuelle cases, der gå på tværs af og involverer emner med relevans fra en række af de studerende grundfagligheder. Der arbejdes i alle fag på forskellig vis med tværfaglige historiske og samfundsaktuelle eksempler og i faget ”Køn i praksis” skal de studerende arbejde med konkrete cases i samarbejde med eksterne aktører (dogme 4).

Tilvalget er baseret på en ”15+30 ECTS”-logik over de to semestre og en ”10+10+10 ECTS” på 6 semester (de enkelt fag beskrives kort nedenfor i skemaets senere punkt om fagområder) (dogme 5).

Tilvalget i Kønsstudier vil være tværgående forankret, idet det involverer en række stærke og erfarne undervisere fra flere forskellige afdelinger og fagmiljøer. Af centrale personer til at forvalte uddannelsen kan nævnes Louise Fabian, Anne Marie Olesen, Morten Dige, Mikkel Thorup, Louise Rognlien (Filosofi og Idéhistorie), Camilla Møhring Reestorff, Dorthe Refslund Christensen m.fl. (Nordisk og Oplevelsesøkonomi), Christina Fiig m.fl. (Europastudier/Globale studier), Dorthe Staunæs m.fl. (DPU, Uddannelsesvidenskab), Camilla Paldam, Jakob Rosendal m.fl. (Kunsthistorie) (dogme 6 og 7).

Forslaget går tilbage til et eksplicit ønske af studerende fra forskellige fagligheder, fremlagt via UN for filosofi og idéhistorie, som ønsker et tilsvarende tilvalg huset på AU.

PRÆSENTATION AF SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET

Tilvalgets navn: Kønsstudier

Tilvalgets ophæng i Uddannelsesnævn med primært ansvar: Filosofi og Idéhistorie. uddannelsesnævn: 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 19 af 28

Tilvalgets vigtigste Fag og semesterfordeling fagområder og faglige sigte: 5. semester

Køn i historie, samfund og teori (15 ects) Faget ‘Køn i historie, samfund og teori’ tjener som tilvalgets rammesættende del. Det introducerer til sammenhængen mellem forskellige kønsteoretiske perspektiver og de forskellige teoretiske og historiske analyser, som de har resulteret i. Vi vil læse en række både klassiske og nye kønsteoretiske værker og diskutere, hvordan forskellige begreber og teorier om køn har analytiske, teoretiske og samfundspolitiske implikationer for eksempelvis forståelsen af forholdet mellem køn, klasse og race, teori og praksis, aktivismeformer, erkendelsesteori og historieforståelse. De filosofiske, teoretiske og historiske dele af kurset vil spille sammen, idet vi vil se på, hvordan historien påvirker teorien og omvendt. Endelig vil vi anvende kategorien køn som prisme for kritisk at udforske en række aktuelle cases såsom gadeprotester, samfundsinstitutioner, sociale bevægelser, populærkultur, materielle objekter og medierepræsentationer.

6 semester

Køn, kultur og medier (10 ects) Faget ‘Køn, kultur og medier’ beskæftiger sig med, hvordan køn udspilles i forskellige kulturelle kontekster og afhængigt af forskellige medieudtryk. Faget udforsker følgende spørgsmål: Hvordan opstår og/eller forhindres nye repræsentationsveje igennem nye medieteknologier? Hvilken rolle spiller forskellige medietyper og kulturelle kontekster, når køn konstrueres og kampe om køn udspilles? Hvordan bruges køn som økonomisk såvel som kulturel valuta? Hvordan fungerer køn politisk, og hvad betyder feminisme, maskulinisme og queer-aktivisme, i en tid, hvor køn og digitale teknologier er tæt sammenvævede med kulturel, økonomisk og politisk liv? F.eks. undersøger faget bevægelser som #metoo, manderettighedsbevæglsen og celebrity aktivisme.

Køn og intersektionalitet i en globaliseret Verden (10 ects) Dette seminar fokuserer på køn og andre forskelssættende kategorier som omdrejningspunkt for analyser af politik og politiske fænomener i en globaliseret verden. I seminaret anvendes begreber om politik, demokrati og globalisering samt kønsteori som teoretisk rammesætning. Kurset vil lære den studerende at arbejde med intersektionalitet defineret som en tilgang, der insisterer på systematiske overvejelser om, hvordan køn spiller sammen med andre forskelssættende kategorier såsom etnicitet, race, nation, klasse, seksuel orientering. De studerende lærer at udforske betydningen af disse sammenvævninger i konkrete, analytiske kontekster. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 20 af 28

Køn i praksis (10 ects) I faget ’Køn i praksis’ arbejder de studerende med at udføre et selvstændigt projekt. De studerende præsenteres for og arbejder med forskellige casetyper, arenaer og fagfelter, og får input og metoder til, hvordan et konkret projekt kan indholdsbestemmes, struktureres, og gennemføres. De gør sig erfaringer med, hvordan kønsstudier i samspil med deres grundfagligheder kan anvendes i en aktuel sammenhæng. Derudover får de færdigheder i at samarbejde og formidle og bliver fortrolige med selvstændig projektledelse.

Den studerendes  Viden om hvordan forskellige begreber og teorier om køn læringsudbytte: har forskellige analytiske og teoretiske implikationer for forståelsen af forholdet mellem køn, klasse og race  Viden om køn, intersektionalitet og politik i en globaliseret og interdependent verden.  Viden om hvordan køn performes og forhandles i forskellige mediekulturelle og kulturelle kontekster.  Evne til at formulere en fagligt relevant problemstilling i arbejdet med køn som historisk og teoretisk analysekategori  Evne til at anvende centrale teoretiske forståelser af forholdet mellem køn, kultur og medier i konkrete kritiske analyser af historiske og aktuelle fænomener  Evne til at vurdere anvendelsesmuligheder af relevante metoder og teorier i konkrete projekter i samarbejde med en ekstern aktør  Evne til at identificere centrale problematikker i forholdet mellem køn, kultur og medier, og levere en kritisk og perspektiveret læsning af disse

Tilvalgets relevans: Køn er strukturerende faktor for en lang række af de måder vi indretter vores samfund på, ofte på usynlige måder. Diskussioner om køn spiller såvel nationalt som globalt en stadig større rolle i såvel den offentlig debat og sociale medier som i politik og samfundsledelse. Det gælder fra skalaer som global ulighed til hverdagssexisme og pædagogisk arbejde. Kønsstudier klæder de studerende på til både at forstå og bidrage til disse spørgsmål, og giver nyttig og efterspurgt viden på en række områder på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.

Håndtering af den enkelte I alle fag arbejdes med aktuelle cases, der gå på tværs af og studerendes mulighed for at involverer emner med relevans fra en række af de studerende knytte tilvalgsstudiet til egen grundfagligheder. Der arbejdes i alle fag på forskellig vis med grundfaglighed tværfaglige samfundsaktuelle eksempler og i faget ”Køn i praksis” skal de studerende arbejde med konkrete cases i samarbejde med eksterne aktører. Kønsstudier har i sige selv en tværfaglig karakter, spænder over flere discipliner og inddrager en række forskellige fagområder teorier og metoder. De studerende vil således have rig muligheder for både at videreudvikle deres 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 21 af 28

grundfagligheder og sætte dem i spil med medstuderendes øvrige fagligheder. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 22 af 28 Side 1 af 3

INDSTILLINGSSKEMA: SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET I HUMANISTISK TEKNOLOGIUDVIKLING

VEJLEDNING OG PROCES: I indstillingsskemaet præsenterer uddannelsesnævn(et/ene) skitseforslaget for tilvalget. Det udfyldte indstillingsskema sendes til SNUK ([email protected]) med deadline torsdag d. 10. januar 2019. For så vidt forslaget indgår på den liste af tilvalg, som fakultetsledelsen træffer beslutning om at oprette, vil indstillingsskemaet fungere som afsæt for videreudvikling af tilvalget i foråret 2019.

PRÆSENTATION AF TILVALGET IFT. ”DOGME 18” Tilvalget i Humanistisk Teknologiudvikling er udarbejdet i henhold til Dogme 18 og formår gennem faglig supplering, relevans og anvendelsesorientering at skabe en attraktiv tværfaglig uddannelse med fremtidspotentiale og erhvervsmæssigt udsyn.

Hovedfokus for tilvalget er at skabe et læringsrum for historiske, antropologiske, sociologiske og filosofiske fagligheder, som hver især bidrager til fælles forståelser og analyser af teknologi og teknologisk udvikling, samt for de livsmæssige og kulturelle ændringer som teknologisk innovation medfører. Stærke interdisciplinære kompetencer er forudsætningen for at kunne bidrage med nye vinkler, erkende dybe tendenser, samt at være pro-aktiv og deltagende i skabelsen af vores fremtid og faglighed. Tilvalget kombinerer faglige tilgange og perspektiver fra flere uddannelser på IKK og IKS, således at de studerende opnår en viden og metodesikkerhed indenfor etiske, kulturelle, sociale, filosofiske, historiske, æstetiske, og politiske perspektiver på teknologi. De kompetencer de studerende opnår gennem tilvalget vil kvalificere dem til fremadrettet at kunne arbejde med teknologiforståelse og -udvikling indenfor deres respektive hovedfag og på sigt i erhvervsmæssig sammenhæng. De studerende gennemfører i løbet af tilvalget et selvstændigt projekt, hvor de på baggrund af deres grundfaglighed og nye kompetencer skal omsætte teori til praksis. Tilvalget er baseret på en (15) +(10+10+10) opbygning, hvor 5. semester udgøres af én enkelt disciplin som dels præsenterer de studerende for tilvalgets metodiske forudsætninger og dels introducerer de studerende for historiske og filosofiske forståelser af teknologi. 6. semester udgøres af 3 discipliner, hvoraf to discipliner tager udgangspunkt i hver deres case, som analyseres gennem alle tilvalgets metodiske perspektiver. Cases kan være teknologiske udfordringer med f.eks. kunstig intelligens og machine learning, teknologisk induceret arbejdsløshed eller sundhedsteknologier. Herigennem præsenteres de studerende for styrken ved og nødvendigheden af det tværfaglige arbejde, og bliver opmærksomme på udfordringer og løsningsmuligheder i interdisciplinære projekter om teknologi. Samtidig opnår de studerende en solid forståelse for de direkte humanistiske bidrag til teknologiforståelse og -udvikling. En sidste disciplin udgøres af de studerendes selvstændige gruppeprojekt, hvor de gennem workshops vejledes i anvendelsen af de teoretiske tilgange på deres individuelle case. Formålet med gruppeprojektet er sammensætningen af forskellige grundfagligheder i tværfaglige projekter om teknologi og teknologiudvikling. Herigennem lærer de studerende styrken ved kombinationen af de respektive faglige kompentencer, og tilegner sig anvendelsesorienterede løsningsmodeller i arbejdet med teknologi. Tilvalget er udviklet og undervises af ansatte seniorforskere fra hhv IKK og IKS, som sikrer en solid forskningsbaseret undervisning. De udgøres af Thomas Schwarz Wentzer (IKS), Johanna Seibt (IKS), Jakob Bek-Thomsen (IKS), Marco Nørskov (IKS), Anders Albrechtslund (IKK), Mads Rosendahl Thomsen (IKK), Finn Olesen (IKK) og Joshua Charles Skewes (IKK). Tilvalget forankres studieordningsmæssigt på IKS under Afdeling for Filosofi og Idéhistorie. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 23 af 28 Side 2 af 3

PRÆSENTATION AF SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET

Tilvalgets navn: Humanistisk teknologiudvikling

Tilvalgets ophæng i uddannelsesnævn: Filosofi og Idéhistorie

Tilvalgets vigtigste fagområder og faglige Tilvalget i humanistisk teknologiudvikling hviler på en kombination af humanistiske kernefagligheder med henblik på at sigte: styrke historiske, antropologiske, sociologiske og filosofiske forståelser af teknologi. Tilvalgets faglige områder inkluderer en indføring i etiske, kulturelle, sociale, filosofiske, historiske, æstetiske, og politiske aspekter af teknologibrug og teknologiudvikling med henblik på at opnå kompentence til at indgå i tværfaglige samarbejder om teknologi.

Den studerendes læringsudbytte:  En grundlæggende forståelse af teknologi og teknologi udvikling.  Forståelse for kulturelle og livsmæssige ændringer som følge af teknologisk innovation.  En kritisk og konstruktiv forståelse af konkrete teknologier og de involverede aktører.  Forståelse for politiske, kulturelle og samfundsmæssige udfordringer og muligheder som har fulgt og følger med teknologisk udvikling.  Forståelse for konkrete teknologiers samspil med samfund og kultur og betydningen for menneskelig erkendelse og opfattelse af verden.  Evnen til kritisk at analysere og reflektere over etiske og filosofiske problemstillinger i forhold til teknologibrug og udvikling, indenfor emner som f.eks. overvågning, personfølsomme data, implementering af robotteknologier i sociale kontekster, og teknologisk design. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 24 af 28 Side 3 af 3

 Evnen til at anvende tværfaglig viden og omsætte denne i nye teknologiske sammenhænge  Evnen til at vurdere og analysere utopiske og dystopiske fremstillinger af teknologi.  Evnen til at arbejde projektorienteret, selvstændigt og i samarbejde med andre, om konkrete teknologiske udfordringer.

Tilvalgets relevans: Tilvalget er relevant for alle studerende på humaniora fordi vores samfund i både lokal og global kontekst oplever en stigende teknologisk indflydelse. Uanset hvilken uddannelse man vælger, eller hvilket erhverv man man senere kommer til at indgå i, vil teknologi komme til at spille en større rolle end hidtil, både arbejdsmæssigt og i det private rum. Humanioras rolle heri er ikke kun i form af passiv efterrationalisering og kritik, men også som medbestemmende aktører, med indflydelse på hvordan vi forstår, udvikler og tolker teknologi. F.eks i forbindelse med kunstig intelligens og machine learning, teknologisk arbejdsløshed eller sundhedsteknologier. Som forudsætning herfor er det nødvendigt med tværfaglige samarbejder med andre discipliner og tilvalget skaber det nødvendige faglige grundlag for at indgå i disse, samt en klarhed over områder og funktioner, hvor humanistiske forståelser af teknologi er nødvendige og efterspurgte. Håndtering af den enkelte studerendes Teknologi er afgørende for alle menneskeskabte produkter – materielle såvel som intellektuelle. Forståelse af teknologi er mulighed for at knytte tilvalgsstudiet til dermed af grundlæggende betydning for alle humanistike fag, på samme vis som humaniora er afgørende for fremtidens egen grundfaglighed teknologiudvikling. Udover at de studerende klædes teoretisk på til at forstå de relevante problemstillinger er tilvalgets 6. semester opbygget på hhv caseundervisning således at flere faglige perspektiver præsenteres på de samme cases, og et afsluttende selvstændigt projektforløb. Det betyder at de studerende uanset om de kommer fra IKK eller IKS vil kunne bygge videre på deres grundfaglighed samtidig med at den tilføres nye perspektiver fra andre faglige områder. Det sikrer en metodisk genkendelse og tryghed hos de studerende samtidig med at de udfordres og tillærer sig nye nødvendige tilgange og forståelser til brug i deres selvstændige projekt.

10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 25 af 28 Side 1 af 4

INDSTILLINGSSKEMA: SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET I Humanistisk Organisationsudvikling (HumOrg)

VEJLEDNING OG PROCES: I indstillingsskemaet præsenterer uddannelsesnævn(et/ene) skitseforslaget for tilvalget. Det udfyldte indstillingsskema sendes til SNUK ([email protected]) med deadline torsdag d. 10. januar 2019. For så vidt forslaget indgår på den liste af tilvalg, som fakultetsledelsen træffer beslutning om at oprette, vil indstillingsskemaet fungere som afsæt for videreudvikling af tilvalget i foråret 2019.

PRÆSENTATION AF TILVALGET IFT. ”DOGME 18” Beskriv her, hvordan tilvalget forventes at leve op til Dogme 18 og de udmeldte kriterier for tilvalg

Bachelotilvaget i Humanistisk Organisationsudvikling kvalificerer humanistiske studerendes forståelse af organisationer og deres omverden i en kompleks og dynamisk virkelighed. Tilvalget har eksisteret siden 2007, og har de sidste mange år haft et årligt optag på mellem 40 og 55. På hvert hold har en bred vifte af humanistiske grundfagligheder (fx sprogfag, antropologi, informationsvidenskab, æstetiske fag) været repræsenteret. Hertil kommer studerende fra BSS og fra Anvendt filosofi på AAU. I sit nuværende form flugter tilvalgets målsætning og design allerede med dogmernes grundidé. Tilvalget supplerer de studerendes grundfaglighed med en forståelse af organisationsers virkemåde og deres politiske, økonomiske og etiske kontekst (dogme 1). Tilvalget har vist sin relevans i forhold til stort set alle fagligheder på Arts (dogme 2). De studerende supplerer og kvalificerer deres grundfaglighed med nye humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange (dogme 3); de arbejder med konkrete cases hvor teori omsattes til praksis (dogme 4), og de gennemfører et selvstædigt projekt i en virksomhed/organisation på baggrund af deres grundfaglighed og nyerhvervede kompetencer (dogme 1-4). Tilvalget opbygges, i overensstemmelse med dogme 5, efter en 15+(10+20) model, hvor 5. semester består af et enkelt fag, 'humanistisk organisationsteori', mens 6. semester består af faget 'organisationsetik' og et projekt i en virksomhed ('virksomhedsprojekt'). Tilvalget udbydes i et samarbejde mellem fagmiljøerne fra filosofi og idéhistorie. Fra Filosofi indgår ekspertise i virksomheds- og professionsetik (Morten Dige), som er opbygget bl.a. via masteruddannelsen i 'etik og værdier i organisationer' (MEVO, nu MHO – master i humanistisk organisationsudvikling), samt organisations- og ledelsesfilosofi (Andreas Beck Holm). Fra idéhistorie indgår forskningsekspertise i ’økonomi- og ledelsesteoriens idéhistorie’ og ’samtidsdiagnose’ (Christian O. Christiansen, Jakob Bek-Thomsen) (dogme 6).

Tilvalgets didaktiske kongstanke ligger i gruppebaseret casearbejde og et virksomhedsprojekt. Her bringes de studerendes grundfaglighed såvel som tilvalgets faglighed i spil i arbejdet med konkrete organisatoriske problemstillinger. Herigennem lærer de studerende styrken ved kombinationen af de respektive faglige kompetencer, og opnår en solid forståelse af, hvordan de humanistiske fag kan bidrage til organisationsforståelse og –udvikling.

10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 26 af 28 Side 2 af 4

PRÆSENTATION AF SKITSEFORSLAG FOR TILVALGET

Tilvalgets navn: Humanistisk organisationsudvikling

Tilvalgets ophæng i uddannelsesnævn: Filosofi og Idéhistorie

Tilvalgets vigtigste fagområder og faglige Beskriv her tilvalgets formål og indhold. sigte: Formålet med tilvalget er . Via de teoretiske moduler (Humanistisk organisationsteori og Organisationsetik) at give de studerende en forståelse af centrale humanistiske teorier og begreber, som har relevans for arbejdet med organisationsatoriske problemstillinger og udviklingspotentialer på et humanistisk grundlag. . Via de praktiske moduler (Virksomhedsprojekt og Case competition) at give de studerende indsigt i og begyndende erfaring med aktuelle praktiske og teoretiske problemstillinger i moderne organisationer og træning i at formidle løsningsforslag med henblik på organisatorisk udvikling.

Tilvalget består af tre fag: 'Humanistisk organisationsteori' (15 ECTS) Faget består af to moduler 1. de studerende introduceres til moderne organisations- og ledelsesteorier samt deres økonomiske og sociale/politiske kontekst 2. de studerende lærer at applicere filosofiske og samfundsvidenskabelige teorier om fx magt, anerkendelse, læring og innovation på konkrete organisatoriske problematikker bl.a. via casearbejde og deltagelse i Case competition.

'Organisationsetik' (10 ECTS) Med udgangspunkt i konkrete cases introduceres de studerende introduceres til etiske problemer og udfordringer i forbindelse med 1. organisationers interne organisering og praksisser (fx værdigrundlag, etisk kodeks) 2. organisationers eksterne relationer og praksisser (fx social ansvarlighed, miljøetik).

'Virksomhedsprojekt' (20 ECTS) Faget ruster de studerende til at iværksætte et selvstændigt projekt og består af to moduler plus projektarbejde 1. de studerende introduceres til kvalitativ metode og projektdesign 2. de studerende gennemfører et projekt i en virksomhed/organisation og deltager samtidig i en række vejleder-strukturerede workshops med emner som projektformulering, metode og teoriinddragelse.

10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 27 af 28 Side 3 af 4

Den studerendes læringsudbytte: Beskriv her de studerendes læringsudbytte/forventede nøglekompetencer efter afsluttet tilvalg. Viden: . Forståelse af centrale humanistiske teorier og begreber, som har relevans for humanistisk organisationsudvikling . Indsigt i aktuelle praktiske og teoretiske problemstillinger i moderne organisationer

Færdigheder: . Evne til at anvende relevante humanistiske teorier på organisatoriske problemstillinger . Evne til at reflektere over hvori det særligt humanistiske bidrag til organisationsudvikling består

Kompetencer: . Kompetence i at formulere og formidle præciserede problemstillinger i relation til humanistisk organisationsudvikling . Kompetencer til selvstændigt at formulere og gennemføre faglige og tværfaglige projekter

Tilvalgets relevans: Beskriv her tilvalgets relevans. Allerede i dag finder en stor del af de bachelorer, der uddannes i de humanistiske fag på AU, ansættelse uden for de videregående uddannelsesinstitutioner; denne andel vil fremover vokse. At skabe førstehånds-erfaring med at gennemføre et projekt i en ’rigtig’ organisation ud fra en humanistisk faglighed og at formidle resultaterne til ikke- fagfæller er et glimrende springbræt til en karriere uden for uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Tilvalget er relevant for alle studerende på Arts, idet de forventes at tage stilling til problematikker fra arbejdsverdenen. De studerende klædes på til at kunne udpege humanistiske dimensioner i organisatoriske problematikker og processer, og til at artikulere de værdier, motiver og politikker, som konkrete beslutninger og handlinger er udtryk for. Tilvalget er således i allerhøjeste grad kompetence-orienteret, for så vidt det fremmer de studerendes evne til at sætte et humanistisk præg på organisationers udvikling.

Håndtering af den enkelte studerendes Beskriv her, hvordan undervisningen tænkes gennemført, så den åbner for den studerendes mulighed for at arbejde videre mulighed for at knytte tilvalgsstudiet til med sin grundfaglighed. egen grundfaglighed I to af tilvalgets discipliner ('Humanistisk organisationsteori' og 'Organisationsetik') gennemføres undervisningen som forelæsninger og gruppebaseret casearbejde. Grupperne sammensættes tværfagligt, så de studerende får mulighed for at stifte bekendtskab med og integrere andre grundfagligheders bidrag til løsning af organisatoriske problemstillinger. Grupperne deltager endvidere i Case competition (arrangeret af AU), hvor de ’på tid’ udvikler løsningsforslag til og pitcher for de deltagende virksomheder. I 'Virksomhedsprojekt' introduceres der i et forelæsnings- og øvelsesmodul til kvalitativ metode og projektdesign. Herefter gennemfører de studerende individuelt eller i grupper et fagligt funderet og underviservejledt projekt i en virksomhed. De studerende får hermed mulighed for at kombinere deres faglige kompetencer i en sammenhæng, der kvalificerer dem til fremadrettet at kunne arbejde med organisatorisk udvikling. 10/01/2019 IKS indstillede skitseforslag til nye tilvalg 2020 Side 28 af 28 Side 4 af 4