Matangi/Maya/M.I.A

Matangi/Maya/M.I.A.

8. – 10. klasse

LAND: UK, USA, Sri Lanka, 2018 SPROG: Engelsk med danske undertekster CENSUR: Tilladt for børn over 15 år ORIGINAL TITEL: Matangi/Maya/M.I.A. INSTRUKTION: Steve Loveridge VARIGHED: 97 min. FAG: Dansk, Samfundsfag TEMAER: Borgerkrig, Flygtninge, Musik, Tamilske tigre BILLEDERNE fra filmen i undervisningsmaterialet er fra Miracle Film

Undervisningsmaterialet er udviklet af © Salaam Film & Dialog. Skribent Louise Lerche-Jør- gensen

Side | 1 Indhold

Velkommen til Salaam Film & Dialog ...... 3 Om Salaams oplægsholdere ...... 4 Om Salaams temaer og filmudvalg ...... 4 Salaam og Verdensmålene ...... 5 Verdensmål #5 om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder ...... 5 Fælles Mål for SAMFUNDSFAG: Efter 9. klassetrin, Sociale og kulturelle forhold...... 6 Fælles Mål for DANSK: Efter 6. klassetrin, fremstilling ...... 6 Handlingsreferat ...... 7 Persongalleri ...... 9 Historisk baggrund og begreber ...... 11 Fælles for dansk og samfundsfag – en kort opsamling efter filmoplevelsen ...... 13 SAMFUNDSFAG: Efter 9. klassetrin, Sociale og kulturelle forhold ...... 14 Lav en videodagbog ...... 14 DANSK: Efter 6. klassetrin, Fremstilling ...... 16 Skriv en videoanmeldelse af filmen ...... 16 Verdensmål #5 om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder ...... 18

Side | 2 Velkommen til Salaam Film & Dialog

Salaam Film & Dialogs landsdækkende filmfesti- val og skoleaktiviteter koncentrerer sig om to vigtige fokusområder, som vi ønsker at gøre det nemt at arbejde med i skolernes undervisning: Interkulturel kompetence og den globale dimension, som også indgår i FN’s Verdensmål 4.7.

Interkulturel kompetence Film er en magisk nøgle til kulturel nysgerrighed, bevidsthed og forståelse, især på grund af medi- ets formidable evne til at skabe identifikation hos den enkelte – for slet ikke at tale om alle de muligheder, som filmens æstetik og musik byder på. På baggrund af filmoplevelserne skaber vi personlige møder, som udfordrer stereotyper og nuancerer forestillinger og holdninger til fællesmen- neskelige eksistentielle temaer.

Den globale dimension i undervisningen Med film fra alverdens lande og levende, personlige oplæg tilbyder Salaam øget indsigt i verdens kulturer til fordel for et åbent og globalt udsyn. Vores aktiviteter med film og dialog kan bruges i alle fag og bidrager til arbejdet med den internationale dimension i skolen, som også bør omfatte udvik- lingslande.

Folkeskolens formål: § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menne- skets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Brug materialet for og efter filmoplevelsen Det er en god ide at forberede eleverne på oplevelsen med film og oplæg i biografen ved at give dem materialets opgaveark inden filmoplevelsen. Filmen vil for de fleste tage ukendt stof op, og her kan det være nyttigt at gennemgå de korte tekster med baggrundsviden, som findes i materialet. Det kan samtidigt skærpe elevernes spørgsmål til Salaams oplægsholder. Salaams undervisningsmateriale indeholder et handlingsreferat med personkarakteristikker. Det skal ikke udleveres til eleverne inden filmen, da det afslører handlingen, men det støtter en detalje- ret genkaldelse af filmens handling og hovedpersoner i det efterfølgende arbejde i klassen. Desu- den er der opgaver og øvelser med forskellige faglige udgangspunkter – udformet som sider til print, tilpasset videns- og færdighedsmål for fagene.

Side | 3 Om Salaams oplægsholdere

I Salaam ser vi grundlæggende mangfoldighed som en mulighed, der kan styrke vores samfund. Ofte er det først, når nogen udefra stiller spørgsmål, at vi bliver klar over, hvordan og ikke mindst hvorfor vi gør, som vi gør. At stille gode spørgsmål kræver dog at vi ved, hvordan vi skal interagere med hinanden i et mangfoldigt samfund på en konstruktiv måde. Den udfordring tager vi op. Derfor taler vi på Salaam om ”et kulturelt dobbeltblik” fremfor ”to-sprogethed”. Vi har valgt at prioritere oplægs- holdere, der har flere kulturer og sprog tæt inde på livet, da vi mener, at deres særlige blik på kulturelle fænome- ner er berigende og lærerigt. Det falder i tråd med Salman Rushdies synspunkt i ”Ima- ginary Homelands” fra 1991. Han skriver, at forfattere med migrantbaggrund kan have et privilegeret udgangspunkt at betragte verden ud fra, fordi de med deres dob- belte nationale tilhørsforhold og deres ’ude-af-land og ude-af-sprog’-oplevelse er tvunget til at anskue tingene fra flere sider. Det kan bidrage til en mere nuanceret behandling af mange emner. Med Salaam skaber vi et rum, hvor børn og unge øver sig i at møde forskellige kulturer med åbenhed frem for fordomme.

Om Salaams temaer og filmudvalg

I Salaam arbejder vi på at give elever og lærere kendskab til forskellige kulturer og belyser samtidig vigtigheden af at kende ens eget kulturelle udgangspunkt, for at kunne se på det mere klart i forhold til andres. Det er vigtigt, at de nye generationer lærer at tilpasse sig et samfund, der bliver mere og mere globalt orienteret med verdensomspændende infrastruktur og fælles globale udfor- dringer. Derfor arbejder Salaam aktivt på at bringe den globale undervisning ind på skoleskemaet, med afsæt i stærke filmoplevelser. Den behandling af filmenes temaer, vi lægger op til, udspringer af en forståelse af, at alle kulturer er flerstemmige og nuancerede. Vi ser og oplever alle verden gennem kulturelle briller, som formes af vores omgivelser, opvækst, køn, seksualitet og etnicitet. Alt for ofte forstår vi kun en anden kultur ud fra vores egne kulturelle briller. I Salaam ønsker vi at støtte en proces, hvor vi sammen lærer at se ud over vores kulturelle brillers logik. Kultur er mangfoldig, flersidet og broget og forandres konstant gennem nye samspil, erken- delser og indtryk. Vi håber det kan være med til at forbedre diskussionerne om kulturspørgsmål. De emner, Salaam tager op, har ofte rod i konflikter inden for samfund eller kulturer. Emnerne ta- ges op ud fra en målsætning om nuancering og problemløsning. Yderligere læsning om kulturbegrebets brogede videnskabelige historie kan findes i Kirsten Ha- strups bog ”Kultur – det fleksible fællesskab”. Forfatteren Chimamanda Ngozi Adichies TED Talks er et andet inspirerende bud.

Side | 4 Salaam og Verdensmålene

Salaam samarbejder med NGO’er, foreninger og organisationer der tilbyder undervisningsmateria- ler til skolernes arbejde med FN’s Verdensmål.

Hvert år i august afsætter skoler verden over en uge til at fokusere på Verdensmålene, hvor lærere og elever samles om lokale og globale indsatser for målene. Der arbejdes i øvrigt året rundt på mål- enes indfrielse, og Salaam opfordrer til en øget bevidsthed skoleåret igennem. Én ting er at blive enige om så store målsætninger – noget andet er at gøre dem til virkelighed. Første skridt på vejen er, at verdens befolkning kender til målene.

Verdensmål 4.7 Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nød- vendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerken- delse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.

I kan vælge at fokusere på flere Verdensmål i jeres gennemsyn af filmen Matangi/Maya/M.I.A. I kan bl.a. med afsæt i Matangis egne ord og kampe anlægge en vinkel, hvor I får talt om: Verdensmål 5 om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder

Side | 5

Fælles Mål for SAMFUNDSFAG: Efter 9. klassetrin, Sociale og kulturelle forhold

Fremstilling

Eleven kan tage stilling Eleven kan diskutere kulturs betyd- Eleven har viden om kultur og 1. til og handle i forhold til ning for individer og grupper kulturbegreber sociale og kulturelle sammenhænge og pro- Eleven kan analysere konkrete ek- Eleven har viden om kulturel blemstillinger 2. sempler på globale kulturelle fæno- globalisering mener

Fælles Mål for DANSK: Efter 6. klassetrin, fremstilling

Fremstilling Eleven kan udtrykke sig

i skrift, tale, lyd og bil- Eleven har viden om virkemid- Eleven kan udarbejde lede i formelle situatio- 2. ler i drama og dokumentar på dramatiske, dokumentariske og ner film, interaktive produkter i tv og på nettet

Side | 6 Handlingsreferat

Matangi/Maya/M.I.A. er en dokumentarfilm om hiphopstjernen M.I.A.’s opvækst, musik og politiske budskab. I filmens begyndelse er M.I.A. ved at lave en musikvideo til en af sine sange, der handler om båd- flygtninge. Hun bliver spurgt, hvorfor hun altid skal lave sådan nogle problematiske projekter. Både musikvideoen – og spørgsmålet – fortæller meget om hendes politiske engagement, og om at hun elsker at provokere ganske enkelt for at blive hørt. M.I.A. er født i London i 1975 af tamilske forældre fra Sri Lanka. Hendes tamilske navn er Matangi, hendes kaldenavn er Maya, hendes kunstnernavn er M.I.A. og hendes efternavn er Arulpragasam. På grund af borgerkrigen mellem oprørsbevægelsen de Tamilske Tigre og den Sri Lankan’ske regering måtte Matangis mor måtte flygte til London med sine tre børn. Matangis far var politisk aktiv og var med til at grundlægge de Tamilske Tigre. Faren blev i Sri Lanka og kæmpede for de Tamil- ske Tigre, der ønskede deres egen tamilske stat. Det var noget af en omvæltning for 9-årige Matangi – som hun selv siger: ”Én dag var jeg datter af en terrorist, den næste blev jeg spyttet på, fordi jeg var ’pakistaner’.” Matangi har kun få barndomserindringer om sin far. Hun kan huske, at hun har set ham to gange i sin barndom, og da troede hun og hendes søskende, at han var en onkel. Han var nødt til at leve i skjul. Hendes lillesøster, Kali, er bitter på faren, over at han var fraværende hele hendes barndom. Hendes bror, Sugu, er blevet politisk interesseret i al almindelighed, men ikke specielt i den tamilske sag. For sin del er Matangi glad for, at faren har udsat dem for alle de problemer. Det har gjort dem stærke. På et tidspunkt ringer faren og siger: ”Jeg kommer i morgen”. Han havde forladt kampen og var desillusioneret. Livet som flygtning i London var svært, men musikken blev Matangis redning. Hun husker, hvordan hun hver aften faldt i søvn med hovedtelefoner på, mens hun lyttede til musikradioen. I 1996 kom hun på London Central Saint Martin´s College of Art and Design. Hun ville gerne være dokumentarfilminstruktør. Senere blev det musikken, der blev hendes primære udtryk. Op igennem karrieren har hun forenet de to kunstarter, bl.a. i debatskabende musikvideoer (fx sangen Born Free). Hendes første filmjob blev som videodokumentarist for britpop-musikgruppen Elastica. Her var det især sangeren Justine Frischman, der tog hende til sig og ansporede hende til at tro på sig selv. Hun gav hende 100 £ for at lave en musikvideo om gruppen, og de blev efterfølgende nære venner. Musikkarrieren startede med, at hun omkring 2003 tog mod til sig og gik op til et pladeselskab, XL Music, og præsenterede sine sange. Det resulterede først i singlen: Galanga, senere i debutalbum- met Arular i 2005. Der var bl.a. politiske tekster om tamilernes situation i Sri Lanka. Den politiske ”vækkelse” fik hun, dels fordi hun havde hørt om den tamilske sag hele sin barndom, dels fordi hun så en video med unge tamilske kvinder på hendes egen alder, der kæmpede for sagen i Sri Lanka. De unge kvinder kunne have været hende. Det fik hende til at sætte spørgsmåls- tegn ved det liv, hun levede. Hun følte, at det var et overfladisk liv, hun førte – og hun tog i 2001 til Sri Lanka for at opsøge sine rødder og sin familie. Det blev en øjenåbner for hende. Hendes familie fortalte om uhyrlige overgreb på tamilerne – og om, at de syntes, at hele verden havde glemt og lukket øjnene for deres kamp.

Side | 7 Da hun kom hjem, begyndte hun at skrive sange, ofte med provokerende politiske budskaber, og det resulterede som nævnt i albummet Arular. Hendes musik blander forskellige stilarter, bl.a. hiphop, elektronisk musik og traditionel musik. Pladen blev gevaldigt populær. I løbet af ingen tid solgte den 100.000 eksemplarer. Det var bl.a. sangen Galanga, der blev et hit. På Napster blev albummet downloadet 1 million gange. Karrieren var i fuld gang.

Men selv om sangene blev populære, så havde Matangi svært ved at trænge igennem til medierne med sit budskab om tamilernes situation. Hver gang hun blev interviewet og fortalte om sagen, så blev det klippet ud. Medierne ville kun videreformidle billedet af hende som den populære pop- stjerne. Ind imellem lykkedes det hende dog at få politisk opmærksomhed. Bl.a. da hun under et Madonna-show ved Superbowl, som hun medvirkede i, gav USA en ”fuck-finger”, og da hun lavede en musikvideo, hvor hun rekonstruerede en henrettelse af nogle tamiler, blot med engelsk ud- seende skuespillere. Her påpegede hun det besynderlige i, at den ”ægte vare” hvor folk blev brutalt myrdet, ikke skabte nogen debat, mens en rekonstruktion med rød ketchup og skuespillere kunne vække så megen opstandelse. Nu blev hun kaldt for tamilsk terrorist. Som hun siger: ”Hvis man kommer fra kampen, hvordan kan man så fortælle om kampen, uden at fortælle om kampen?” På trods af disse sager fik M.I.A. stor popularitet hos almindelige musikelskende unge, og hun har været nomineret til både en Grammy og en Oscar. Når hun nu som 40-årig skal se tilbage på sit liv, synes hun selv, at hun har kunnet forene sine politiske interesser med sine kunstneriske evner, musik og film. ”Jeg har fået alt til at passe sammen.” Eller som hendes gamle bedstemor på Sri Lanka siger: ”Hvis du bare synger, så får du et godt liv”.

OBS: Vær klar på nogle stærke scener fra borgerkrigen i filmen.

Side | 8 Persongalleri

Matangi/Maya/M.I.A.

Født i 1975 i London. Hiphop musiker, filminstruktør og politisk aktivist. Ma- tangi måtte som 9-årig flygte tilbage til London på grund af borgerkrigen på Sri Lanka.

Arul Pragasam M.I.A.s far. Han valgte at følge sin politiske overbevisning og viede sit liv til den tamilske selvstændighedskamp på Sri Lanka på bekostning af sit familieliv med kone og tre børn. Han var bl.a. med til at starte den tamilske modstandsbevæ- gelse: De Tamilske Tigre.

Kala Pragasam M.I.A.s mor. Hendes liv har ikke været let. I 1985 måtte hun sammen med mange andre tamiler flygte til England og prøve at skabe et liv for sig selv og sine tre børn, ofte under meget svære vilkår, både økonomisk og politisk. Da hun endelig fik sin mand igen, var han nedtrykt og desillusioneret.

Sugu M.I.A.’s bror. Han optræder kun ganske kort i filmen. Fortæller at han interes- serer sig for politik helt generelt, men ikke specielt for den tamilske kamp for selvstændighed på Sri Lanka, som hans far har viet hele sit liv.

Kali M.I.A.’s lillesøster. Vi ser hende kun ganske kort. Hun er bitter over, at hendes far var totalt fraværende i hendes barndom. Hun har ikke, som M.I.A., haft lyst til at opsøge sin tamilske identitet og sine rødder på Sri Lanka.

Justine Frischman Justine er forsanger i sit eget band, og bliver en stor inspiration og støtte for M.I.A.’s spirende musikkarriere. Selvom Justine kommer fra et velhavermiljø og M.I.A. fra et fattigt miljø, bliver de nære venner. Justine er med til at skrive nogle af M.I.A.’s første sange.

Desuden medvirker en lang række familiemedlemmer, musikere, journalister, kærester m.m.

Side | 9

Side | 10 Historisk baggrund og begreber

Borgerkrigen i Sri Lanka

Det tamilske mindretal udgør lidt over 4% af befolkningen i Sri Lanka. Tamilerne i Sri Lanka har været udsat for diskrimination og forfølgelse fra det singalesiske flertal, siden landet blev selvstæn- digt i 1948. Det førte til, at tamilerne begyndte at arbejde for at få en selvstændig tamilsk stat, og i 1976 opstod De Tamilske Tigre, som er en væbnet oprørsbevægelse, der kæmpede for frihed og selvstændighed for tamilerne i Sri Lanka. Borgerkrigen mellem oprørerne og den Sri Lankanske regering varede indtil 2009, hvor regeringssoldaterne vandt. Borgerkrigen, der altså varede i 26 år, var ekstremt grusom. Det tamilske mindretal blev udsat for mord, bortførelser, mishandlinger og voldtægter. I 2015 underskrev den Sri Lankanske regering en FN-resolution, hvor den lovede at følge menneskerettighederne. Amnesty International rapporterede dog stadig i 2018 om overgreb imod tamilerne.

Flygtninge og immigranter

Mennesker har til alle tider “migreret” - dvs. flyttet - fra et sted til et andet. Når man flytter fra et sted, hedder det at emigrere. Når man flytter til et sted, hedder det at immigrere.

Der kan være mange grunde til at folk bryder op fra deres hjem og flytter til nye områder eller lande. Op gennem historien frem til i dag har de største årsager været sult, fattigdom, krig, etnisk forfølgelse eller naturkata- strofer. Fx udvandede 52 millioner europæ- ere i perioden 1840 til 1914 fra Europa. Ca. 35 millioner af dem tog til Amerika. De flygtede fra overbefolkning, sult og fattigdom i Europa og drømte om at skabe sig et bedre liv i Amerika. En italiensk immigrant-familie ankommer til New York Krige har også drevet mange på flugt. Fx under 2. verdenskrig, hvor mange jøder og kommunister flygtede fra nazisternes forføl- gelser og endte i andre lande over hele verden. I vores tid har borgerkrigen i Syrien drevet fem millioner syrere på flugt til andre lande.

Det at flygte eller immigrere er altså ikke noget nyt fænomen, men har fundet sted så længe, der har været mennesker på jorden.

Side | 11 Kulturel globalisering

Når man immigrerer til et nyt land eller område, slipper man ikke bare sin egen kultur: Maden, tø- jet, måden at være sammen på, højtiderne, musikken osv. bringer man gerne med sig til sit nye hjemland. Når de to kulturer møder hinanden, opstår der nye, blandede kulturformer. F.eks. opstod bluesmusikken blandt de afrikanske slaver i USA, ved at de blandede den musiktradition, de havde med sig fra Afrika, med den musiktradition, de mødte i USA. Siden blev bluesmusikken en kæmpe inspiration for europæiske bands som f.eks. Rolling Stones. Med internettets udbredelse er kultur fra hele verden blevet tilgængelig, lige meget hvor man er, og nye blandinger af kulturer opstår endnu hurtigere. Vi taler derfor i dag om en kulturel globalisering. Nogle samfundsforskere mener, at det betyder at kulturen i hele verden bliver mere og mere ens, og at vi alle ender med at have en vestlig præget kultur. Andre peger på, at påvirkningen går begge veje, og at vi bliver kulturelt påvir- ket mange forskellige steder fra.

Kulturbegrebet

Ordet kultur betyder, at noget er skabt eller formet af mennesker i modsætning til ting, der er ren natur. F.eks. er en vild blomstereng natur, mens en blomsterhave er kultur. Der findes to måder at tale om kultur på: den beskrivende og den dynamiske. I det beskrivende kulturbegreb ser man kultur som noget fast, der deles af et fællesskab. Man taler f.eks. om den danske kultur eller den tyrki- ske kultur, og man opfatter kultur som noget, der kun langsomt ændres. I det dynamiske kulturbegreb ses kultur som noget, der foregår mellem mennesker, som inddrager modsætninger og foran- drer sig hele tiden. Indenfor begge beskrivelser er man dog enige om, at kultur er måden, mennesker gør ting på. Det kan være måden, man laver mad på, sætter sit hår på, hvordan man hilser, når man mødes, hvordan man er sammen, hvordan man bor osv.

Side | 12 Fælles for dansk og samfundsfag – en kort opsamling efter filmoplevelsen

Samtale i klassen – genfortælling af filmens historie Tal om hvad filmen handlede om – og hvordan den er bygget op. Der er mange detaljer og lag, og det er en god idé, at I får et samlet indtryk af jeres oplevelser.

• Hvad skete der i store træk? Hvad er hovedpersonens historie? Er der vigtige bipersoner og sidefortællinger at forholde sig til? Bagefter kan I fylde på med observationer og detaljer. (I finder støtte i resumeet og persongalleriet side 7-9)

• Hjælpemiddel: I kan tegne en tidslinje med alle historiens hoveddele – og derefter fylde mindmap bobler på af detaljer:

Hvem er hovedpersonen? Hvad vil hun? Hvem støtter hende i hendes drømme? Hvem modarbejder at hun kan udleve sine drømme? Hvorfor? Hvad ender filmen med? Kan man sige at der er to slutninger? Tal om argumenter for og imod.

• Tegn aktantmodellen og tal om personernes position i den.

Diskuter filmplakatens udsagn

• Hvad tænker I om sætningen: ”This is not a normal documentary because M.I.A. is not a normal pop star”? Hvordan passer det udsagn med jeres eget billede af M.I.A. og af filmen?

• Tal med hinanden. Hvad ved I om M.I.A. I kendte hende måske allerede inden I så filmen? Hvad vidste I? Hvad giver filmen jer af yderligere indsigt? Nogen overraskelser?

• Del videoer o.a. materiale med hinanden, hvis I tidligere har lyttet til og kendt til M.I.A.

Side | 13 SAMFUNDSFAG: Efter 9. klassetrin, Sociale og kulturelle forhold

Fremstilling

Eleven kan tage stilling Eleven kan diskutere kulturs betyd- Eleven har viden om kultur og 1. til og handle i forhold til ning for individer og grupper kulturbegreber sociale og kulturelle

sammenhænge og pro-

blemstillinger Eleven kan analysere konkrete ek- Eleven har viden om kulturel 2. sempler på globale kulturelle fæno- globalisering mener

Lav en videodagbog

M.I.A. oplevede som ung, at hun var meget splittet mellem sin families tamilske kultur og den vest- lige teenagekultur, hun var en del af i London. Da hun er omkring 25 år, beslutter hun, at hun må integrere begge kulturer i sit liv, og hun tager på et længere besøg hos familien i Sri Lanka for at lære sin tamilske kultur bedre at kende. Da hun kommer hjem, begynder hun at lave musik i et mix af vestlig hiphop og de indflydelser, hun har med sig fra sin tamilske baggrund.

Opgave I skal nu lave en videodagbog, hvor emnet er, hvordan I oplever mix af kulturer i jeres hverdag. I kan interviewe hinanden eller lave et manuskript I indtaler. Videoen bliver mere interessant, hvis I tilføjer billeder og video fra jeres egne liv som kan illustrere dét, I fortæller om.

Samtale to og to Men inden I går i gang, er det vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser om indholdet. I kan hjælpe hinanden med at lave de overvejelser, der skal til, i en samtale to og to.

• Lav et mindmap, hvor I skriver de tre vigtigste kulturer, som I er en del af samt hvad der er kendetegnende for de kulturer. Husk at kulturfællesskaber kan være både store og små. Man kan fx på samme tid være en del af den danske kultur, af sin families kultur, af venne- gruppens kultur, en ungdomskultur osv.

• Diskuter hvad de forskellige kulturer, I tilhører, betyder for jer, og hvordan de påvirker jer.

• Hvornår og hvordan oplever I, at de forskellige kulturer, I tilhører, kan være i konflikt med hinanden?

• Hvordan blander I de forskellige kulturer? Det kan f.eks. være via tøj, måden I taler på, musik, mad, interesser osv. Tal om hvor de forskellige kulturelle indflydelser, som I er påvirket af, stammer fra, og hvordan I oplever at integrere dem i jeres liv.

Side | 14 • Hvilke kulturer bliver I påvirket af gennem internettet? F.eks. Youtube, Instagram osv. Hvilke dele af de kulturer bruger I? Det kan f.eks. være tøjstil, musiksmag, værdier, måder I taler på osv.

• Kan kvinder og mænd frit komme i alle kulturer – eller er der nogle kulturer, der mest er for mænd, og nogle der mest er for kvinder?

Videodagbog Stil og virkemidler i Matangi/Maya/M.I.A.

I skal nu lave en videodagbog ud fra den sam- Videodagbog: tale, I lige har haft. I behøver ikke at komme M.I.A. betror sig ofte direkte til kameraet, og ind på alle punkterne, men brug dem som in- bruger det som en dagbog, hvor hun deler sine spiration. tanker om og refleksioner over, de ting hun oplever. Inden I går i gang, er det også en god ide at læse boksen her ved siden af om stil og virke- Interview: midler. M.I.A. interviewer sin familie og venner.

• Vælg en stil for videoen, inden I går i Scener: gang. Skal det kun være f.eks. video- 1. M.I.A. stiller kameraet op og tænder for dagbog eller skal der også være inter- det, mens hun danser, synger eller view med andre, arkivklip eller scener. skændes med andre foran det.

• Lav et “storyboard” som er en oversigt 2. Andre filmer M.I.A. i forskellige situatio- over de forskellige klip, I vil have med. ner.

• Lav optagelserne. Lav flere klip som I Arkiv: bagefter klipper sammen. Den færdige M.I.A. har gennem årene ofte filmet sig selv, video skal ikke være længere end fire venner og familie i alle mulige situationer, og minutter. de klip flettes ind i filmen.

• Find arkivbilleder og video fra jeres te- I dag har vi allesammen en masse gamle bille- lefoner, Facebook eller instagram konti. der og videoklip liggende på de sociale medier. Disse klip er rigtig gode til at bruge til at for- • Klip videoen sammen. tælle historier med.

Del og diskuter

Upload videoen til en lukket Facebook-gruppe for klassen eller lav en fælles playliste på Youtube. Se videoerne sammen og diskuter hvilke kulturelle fænomener, I er påvirket af, og hvordan I inte- grerer dem i jeres liv.

Side | 15 DANSK: Efter 6. klassetrin, Fremstilling

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og bil- Eleven kan udarbejde Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på lede i formelle situatio- 2. dramatiske, dokumentariske og film, ner interaktive produkter i tv og på nettet

Skriv en videoanmeldelse af filmen

I skal nu lave en videoanmeldelse af filmen. I kan selv vælge målgruppen og platformen. Det er vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser om begge dele, inden I går i gang.

Samtale to og to I kan hjælpe hinanden med at lave de overvejelser, der skal til, i en samtale to og to. Bagefter kan I vælge at løse opgaven individuelt eller fælles. Tal om følgende og hjælp hinanden med at vælge den bedste form:

• Er det til jeres egen aldersgruppe, eller er det til den brede offentlighed?

• Er det til TV, en filmblog, et internetmagasin eller noget andet?

• Alle disse ting er med til at afgøre, hvordan anmeldelsen skal laves og hvilket sprog du bruger.

• Hvordan er tonen og hvor meget går anmeldelsen i dybden? Er den let i tonen? Eller alvorlig? Er den kort eller detaljerig?

• Laver du anmeldelsen alene, eller skal det være en samtale mellem to, som f.eks. i DR’s program: Filmselskabet: https://www.dr.dk/tv/se/filmselskabet/filmselskabet-8/filmselskabet- 2019-03-28

Filmanmeldelse på video En anmeldelse skal forholde sig til:

Du/I skal nu lave videoen ud fra den inspi- Genre: Matangi/Maya /M.I.A. er en doku- ration og de beslutninger, I har taget. mentarfilm. Dvs. den handler om virkelige mennesker og begivenheder i modsætning Inden I går i gang, er det også en god ide til fiktionsfilm. at læse boksen her ved siden af om hvilke punkter, I kan komme ind på i anmeldel- Fortæller: Hvem er fortælleren? og hvordan sen. optræder fortælleren i filmen - Er der en skjult fortæller eller en medvirkende fortæl- ler? Er der evt. flere fortællere? • Lave en liste over de punkter du/I vil komme ind på og lav stikord, så det er Karakterer: Hvem er hovedkarakteren? og lettere at huske, hvad der skal siges. hvad er hans/hendes dilemma?

Side | 16 • Husk at angive filmens titel, hvem der Form: Hvordan er filmen bygget op? Hvilke har lavet den og hvilken genre, den be- dele består den af? finder sig indenfor. Tema: Hvad er filmens centrale temaer? • Anmeldelsen skal blandt andet inde- holde eksempler fra filmen, der kan un- Stil: Hvordan er stilen? Er det fx håndholdt derbygge din holdning. kamera? Klippes der hurtigt eller langsomt? Hvordan bruges musik og lydeffekter? osv. • Din holdning skal klart komme frem (ikke om filmens emne, men om filmens Er filmen vellykket? Hvad funger godt, og form, stil, opbygning). Det er vurderin- hvad fungerer ikke efter jeres mening? gen, der adskiller en anmeldelse fra et resumé. Så du skal være personlig i din Husk at understøtte jeres mening med ek- anmeldelse samtidig med, at den skal sempler fra filmen. være velunderbygget.

Samtale i klassen

Når I er færdige med videoanmeldelserne, skal I dele dem i en lukket Facebookgruppe eller uploade til en fælles playliste på Youtube og diskutere jeres holdninger i klassen.

Side | 17 Verdensmål #5 om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder

Under Verdensmål #5 står der blandt andet, at det er nødvendigt med en ”styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder, og større ligestilling er afgørende for at fremskynde en bæredygtig udvikling. Fjernelse af alle former for diskrimination mod kvinder og piger er ikke kun en grundlæggende menneskeret, men det har også en multiplikatoreffekt på tværs af alle andre udviklingsområder.” (Kilde: https://www.verdensmaalene.dk/maal/5)

Samtale i klassen Flere gange i filmen Matangi/Maya/M.I.A. lægger hovedpersonen Matangi vægt på sin rolle som kvinde i musikbranchen og på den politiske scene.

• Se om I kan huske nogle af de udtalelser, som Matangi kommer med. Det behøver ikke at være ordret. Gengiv overordnet, hvad hun har erfaret som kvinde i sit virke. Fortæl jeres observationer til hinanden.

Søg og læs I Danmark diskuterer man livligt, hvordan man får mere ligestilling mellem kønnene i kunst (både musik, film, teater og billedkunst). Det går nemlig ret skævt med det. Se om I kan finde nogle artikler på nettet om dette, og se eventuelt også de to, som vi foreslår her:

• ”Hvordan får man ligestilling på kunstscenen?” Klumme af Mette Kit Jensen, i Kunsten.nu den 25. juni 2018 o https://kunsten.nu/journal/hvordan-faar-man-ligestilling-paa-kunstscenen/ • ”Museer køber stadig mest kunst skabt af mænd - Det halter gevaldigt med andelen af vær- ker fra kvindelige kunstnere, og det ærgrer Akademiraadet.” Artikel af Johan Varning Bendtsen i Politiken, sektionen KUNST, den 21. august 2018 o https://politiken.dk/kultur/kunst/art6670106/Museer-k%C3%B8ber-stadig-mest- kunst-skabt-af-m%C3%A6nd Samtale i klassen

• Tal med hinanden om de artikler, I har fundet. Hvilke eksempler og argumenter finder I særligt interessante? Noter dem på tavlen. • Tal med hinanden om i hvilket omfang de udtalelser og eksempler, I har fundet, stemmer overens med Matangis indsigt fra sit liv i musikbranchen og i det politiske virke.

Aktiv handling

• Udvælg en person i din familie eller omgangskreds, som du vil bede om at lytte til dine indsigter om skævheden i kønsfordelingen indenfor kunst. Måske aner de ikke at dette her problem findes?! Giv alt hvad du har fået af indsigt – og tag noter af jeres samtale. • Næste dag i klassen skal du fortælle om din samtale til de andre, så I deler jeres oplevelser!

Side | 18