District Heating Systems for Sustainable Heating in Metropolitan Areas

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

District Heating Systems for Sustainable Heating in Metropolitan Areas DISTRICT HEATING SYSTEMS FOR SUSTAINABLE HEATING IN METROPOLITAN AREAS HOW THE PLANNING & DESIGN OF DISTRICT HEATING SYSTEMS IN METROPOLITAN AREAS CAN SUPPORT STAKEHOLDERS IN THEIR TRANSITION TOWARDS SUSTAINABLE HEATING A Qualitative Study on District Heating in Denmark and the Netherlands S.V.H.J. Wiegerinck DISTRICT HEATING SYSTEMS FOR SUSTAINABLE HEATING IN METROPOLITAN AREAS HOW THE PLANNING & DESIGN OF DISTRICT HEATING SYSTEMS IN METROPOLITAN AREAS CAN SUPPORT STAKEHOLDERS IN THEIR TRANSITION TOWARDS SUSTAINABLE HEATING A Qualitative Study on District Heating in Denmark and the Netherlands by Stijn Vincent Henri Jacques Wiegerinck In partial fulfilment of the requirements for the degree of Master of Science in Construction Management and Engineering at Delft University of Technology To be defended publicly on August 21st, 2020. GRADUATION COMMITTEE Chair Prof. dr. ir. A.A.J.F. (Andy) van den Dobbelsteen TU Delft First supervisor Dr. ir. I.W.M. (Ivo) Pothof TU Delft Second supervisor Dr. T. (Thomas) Hoppe TU Delft External supervisor Drs. N. (Nico) Büskens MSc. Alliander An electronic version of this thesis is available at https://repository.tudelft.nl/ – This page is intentionally left blank – iv Preface What a beauty! Or simply an eyesore, resembling the gloomy towers of the fictional world of Tolkien's Mordor? The design of Erick van Egeraat's state-of-the-art Energitårnet waste incineration plant in Roskilde – of which a part of the interior is shown on the cover photo – can count on widely varying opinions like the above, ranging from loud applause to strongly disapproval. This more or less captures the range of views that apply to district heating. Like many other energy systems, district heating systems and the elements they consist of are often subject to far from sophisticated opinions and a public perception that regularly seems to be based on nothing more than gut feeling. Still, these systems play an important role in the energy sector of various countries and are expected to contribute to the transition towards more sustainable heating in many others. For me, the great potential for the energy transition combined with confusion about definitions, the occasionally heated debate and the lack of knowledge and experience proved district heating systems would offer the right ingredients for a challenging thesis subject. I got exactly what I asked for. Over the course of many months, I dived deep into roles and factors, planning processes, greatly different stakeholders and an abundance of rules and regulations. It seems to me that district heating systems indeed offer a promising way to pursue a fully renewable heat provision. However, there still are so many uncertainties and problems to be solved. I think this research offers a modest, but relevant addition to existing knowledge and at the same time it shows the way to further improvements of the process through which district heating systems are planned and designed. Although individually conducting research and writing a master's thesis can sometimes be a lonely activity, I did not go through this process all by myself. Many people have supported me, shared their knowledge, improved my understanding and also helped me relax and enjoy the time in between. Therefore, I want to thank all of the people that I met during this process and mention a few people in particular. Naturally, I first would like to thank my graduation committee. Andy, Ivo and Thomas: thank you for your guidance, your eye for detail, your patience and for assisting me in shaping this research, while at the same time giving me the freedom to make it as ambitious as I wanted. Nico, thank you for your help in finding my way at Alliander, for brainstorming together, for keeping it light and making a joke on the side. I also would like to thank Daniel for offering me the opportunity to come to Denmark, hosting me at DTU and introducing me to the Danish context. I cannot forget to thank the many people that took the time to let me interview them. I want to express my gratitude towards all twenty-three interviewees, both in Denmark and the Netherlands, who patiently explained me how the district heating sector works and were willing to think out-of-the-box, even being eager to learn themselves. Besides to them, I am also grateful to have informally deliberated and brainstormed with many other people, at places ranging from someone's living room to the national parliament. Of course I would like to thank friends and family for being so supportive, offering to help or for simply talking about other things than insulated piping. During weeks I was not doing anything but writing about system requirements and other very inspiring matters, just drinking a beer or having a laugh was more valuable than they might have thought. The last and – undoubtedly – the most important people I want to thank are my parents and Anna for being patient, worried, proud, calming and unconditionally supportive. My parents have always fully been there over the years, but even stepped it up during the last one. Anna: exactly that last year has not always been easy, which makes it even more wonderful that you managed to always help and encourage me and to make me laugh, especially when you did not feel like it. Many people have been helpful, but without you finishing this thesis would not have been possible. I wanted a challenge and that is exactly what I got. I hope this thesis shows to be a proper answer to this challenge and all can enjoy reading the result! Stijn Wiegerinck Amsterdam, August 2020 v vi Summary Introduction After the Paris Agreement of 2015 established the goal to hold the increase in global average temperature to well below 2°C above pre-industrial levels, it became clear that all sectors need to contribute. As heat accounted for 52% of global final energy consumption in 2015, of which roughly 40% was consumed in buildings, heating for the built environment is considered one of the most important sectors in the energy transition. As the majority of the world's population lives in buildings within cities and this percentage is rising, making the urban heating sector more sustainable makes for a huge challenge. District heating (DH) systems offer an opportunity to overcome this challenge. However, the share of renewable heating is growing much more slowly than renewable electricity. Furthermore, it is not always clear how to appropriately design a DH system in order for it to support the transition towards a sustainable heat provision and to assist all stakeholders in this transition. What roles need to be fulfilled within the system and which factors influence the functioning of such a DH system? Also, how could the heat planning process and subsequent procurement procedure add to the design of DH systems that boost the heat transition? Research methodology The first research phase states the problem of interest and establishes a research strategy. This research addresses the problem as described above and in order to do so a research question and five sub-questions are drafted. The main research question is formulated as follows: In the second research phase a literature review is conducted to study which roles need to be fulfilled within DH systems and what factors can be distinguished that influence DH system functioning. After careful preparation a multiple single-outcome study is performed on two cases: the DH systems of Greater Copenhagen and Greater Amsterdam. Through cross-case analysis the third research phase drafts stakeholder type descriptions, discussed their interests and influence and links these interests to system requirements. The fourth phase analyses the heat planning process of the two cases and defines system design types based on the factors from literature, which relate to the system requirements of the third phase. In the fifth and last phase improvements for the planning process and policy are identified, after which the implications and limitations of this research are discussed, followed by answering the research question and recommendations are made for dealing with the described problem and identified challenges. Results The literature study results show six main roles in and fifteen important factors of DH systems. These roles have to be distinguished from stakeholders, as a role can be fulfilled by different stakeholders and a stakeholder can perform multiple roles at the same time. The fifteen factors are divided over four categories; technical, regulatory, economic and societal factors. The case study results in two extensive case reports of Copenhagen and Amsterdam. Many differences and some similarities exist between the two cases, where differences mainly relate to historical development, physical dimensions, ownership structure and price regulation. The cross-case analysis resulted in ten stakeholder types that were identified and for which interests in and influence on heat planning and DH systems were described. Of these ten, one half can be considered 'passive' stakeholders, the other half 'active' stakeholders. Especially the passive stakeholder types show a disbalance between interest and influence, which is considered to have an impact on the degree to which system requirements – on which tenders and system design options are based – represent the interests of these stakeholder types. In the analysis of the planning process it becomes clear that stakeholder involvement in heat planning and in drafting system requirements in particular is limited. Especially the passive stakeholder group – consisting of consumers, housing associations, building owners and governments – are thought to be little involved and often also not properly (indirectly) represented in establishing the set of system requirements on which their DH system is based. The identification of technical and organisational system design types shows some configurations of choices on system design factors are less likely to come out of the planning, procurement and design processes, as passive stakeholder types – with interests that often differ from active stakeholder interests – are not included in drafting the system requirements on which these system designs are based.
Recommended publications
  • Råd-Og-Nævn-2018-2021.Pdf
    Oversigt pr. 1. januar 2021 Udvalg Byrådsmedlem Ikke Byrådsmedlem Suppleant Advisory Boarb BIMUS-samarbejde Mogens Hallager Advisory Board for Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Claus Larsen Jens Børsting Advisory Board for Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Henrik Stougaard Susanne Lysholm Jensen Advisory Board for Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Jette Tjørnelund Bent Jørgensen Advisory Board for Socialøkonomi Gitte Kronbak Nielsen Advisory Board for Socialøkonomi Susanne Lysholm Jensen Advisory Board for Socialøkonomi Jette Tjørnelund Anlægsfond Ragnarock Martin Lindgreen ARGO Torben Jørgensen Tomas Breddam Beboerklagenævn Jens Axel Pedersen Anne Balleby Beboerklagenævn Birthe Houlind Annie Madsen Beboerklagenævn Henrik Stougaard Bodil Kjærum Beboerklagenævn Jakob Lindberg Beredskabskommissionen Tomas Breddam Beredskabskommissionen Jens Børsting Beredskabskommissionen Merete Dea Larsen Beskæftigelsesråd Camilla Vilby-Mokvist Beskæftigelsesråd Lars Lindskov Beskæftigelsesråd Susanne Lysholm Jensen Beskæftigelsesråd Bent Jørgensen Bevillingsnævn Finn Larsen Bevillingsnævn Flemming Lönqvist Bevillingsnævn Marianne Kargaard Bevillingsnævn Lars Engholm Boligselskabet Roskilde Syd Marie Jørgensen Boligselskabet Roskilde Syd Inga Skjærris Nielsen BOMI Socialdirektør BOMI Evan Lynnerup BOMI Gitte Simoni BOMI Gitte Kronbak Nielsen Børne- og ungeudvalget Merete Dea Larsen 1. Gitte Simoni Børne- og ungeudvalget Merete Dea Larsen 2. Karsten Lorentzen Børne- og ungeudvalget Torben Jørgensen 1. Claus Larsen Børne- og ungeudvalget Torben
    [Show full text]
  • Regnskabspublikation 2018
    reREGNSKAB 2018 1 INDHOLD BORGMESTERENS FORORD ............................................................................................................................... 3 HOVED- OG NØGLETAL ...................................................................................................................................... 4 REGNSKABSOPGØRELSE .................................................................................................................................... 5 ØKONOMIUDVALGET ...................................................................................................................................... 14 KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET ...................................................................................................................... 17 BESKÆFTIGELSES- OG SOCIALUDVALGET ........................................................................................................ 21 SKOLE- OG BØRNEUDVALGET.......................................................................................................................... 29 PLAN- OG TEKNIKUDVALGET ........................................................................................................................... 35 KLIMA- OG MILJØUDVALGET ........................................................................................................................... 39 SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET ............................................................................................................ 45 REGNSKABSOPGØRELSE .................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Til Andreas Keil, MB E-Mail
    KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til 30. januar 2019 Andreas Keil, MB Sagsnr. E-mail: [email protected] 2019-0000199 Dokumentnr. 2019-0000199-14 Kære Andreas Keil Tak for din henvendelse af d. 16. januar 2019, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vedr. virk- somhedspraktikker. De spørgsmål, du har stillet, er oplistet nedenfor med forvaltningens svar angivet efter hvert spørgsmål. Vi har notatet igennem behandlet dine spørgsmål ud fra en forudsæt- ning om, at du spørger til alle virksomhedspraktikker. Vi har således ikke opdelt opgørelserne i målgrupper (jobparate borgere, aktivitetspa- rate borgere mv.), men i stedet udarbejdet opgørelser for alle borgere samlet set. Virksomhedspraktikker gives ofte med forskelligt formål, da borgerne i de forskellige målgrupper har forskellige behov. Spørgsmål 1 Hvilke virksomheder ansætter ledige i ordinære job efter virksomheds- praktik, og hvilke virksomheder ansætter ikke virksomhedspraktikan- ter efter endt praktik? Der ønskes en oversigt. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens svar Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan ikke se, hvilke virk- somheder der ansætter ledige efter virksomhedspraktik. Det vil kræve et manuelt opslag i e-indkomst i hver enkelt borgersag. Forvaltningen har i stedet udarbejdet en oversigt, der viser de virk- somheder, der har haft borger(e) i virksomhedspraktik, som er blevet ordinært ansat i samme branche i 2. måned efter endt virksomheds- praktik. Oversigten er opgjort for alle borgere samlet og altså ikke op- delt på målgrupper. Oversigten er afgrænset til virksomhedspraktikker i perioden juli 2017-juni 2018. Oversigten siger således ikke noget om, hvorvidt borgeren er blevet ansat i et ordinært job i samme virk- somhed, som han/hun var i virksomhedspraktik i.
    [Show full text]
  • Endelig Screeningsrapport.Pdf
    Screening af potentielt Skovrejsningsprojekt i Roskilde kommune Forord Roskilde Kommune, Naturstyrelsen og HOFOR (daværende Københavns Energi) indgik i 2003 en aftale om at etablere en 300 ha stor statsskov ved Himmelev, nord for Roskilde. Formålet med den nye skov er at beskytte drikkevandsinteresserne i området og etablere et rekreativt område til gavn for befolkningens friluftsliv og sundhed. Herudover skal naturværdierne sikres og forbedres, og skoven skal også producere gavntræ. De første træer blev plantet i 2004, og siden er etableret ca. 150 ha inden for det samlede projektområde. Himmelev skov udgør i dag et meget populært nærrekreativt udflugtsområde, som i stigende grad er attraktivt for alle borgerne i Roskilde. Roskilde er en relativt skovfattig kommune, og kommunen har i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2019 tilkendegivet et politisk ønske om en betydelig skovrejsning i de kommende år. I kommuneplan 2019 er arealet udlagt til skovrejsning således øget betragteligt i forhold til de tidligere kommuneplaner. HOFOR leverer fra værket ved Marbjerg nord for Roskilde knapt 10 % af vandforsyningen til hovedstadsområdet fra de to kildepladser ved Marbjerg og Brokilde. Det er derfor meget afgørende at sikre de to kildepladser imod forurening af grundvandet f.eks. med pesticider. Offentlig skovrejsning er et effektivt virkemiddel, fordi der ikke anvendes pesticider på sådanne arealer. Naturstyrelsen har i 30 år arbejdet med skovrejsning og har etableret over 100 bynære og grundvandsbeskyttende skove i Danmark, herunder Himmelev skov, Gulddysseskoven og Hyrdehøj skov i Roskilde kommune. Dette er bl.a. sket i samarbejde med kommuner og vandforsyninger. De tre parter blev derfor i sommeren 2020 enige om at undersøge muligheden for at udvide det eksisterende skovrejsningsprojekt ved Himmelev mod nord.
    [Show full text]
  • Tilladelse Til Indvinding Af Råstoffer Øde Hastrup Grusgrav Nord På Matr.Nr
    Tilladelse til indvinding af råstoffer Øde Hastrup Grusgrav nord på matr.nr. 1d Vindinge Lillevang, 25a, Vindinge, 8a Vindinge og 8o Vindinge, Øde-Hastrup-Vej 20 og 30, 4000 Roskilde Region Sjælland har den 23. juni 2020 givet endelig tilladelse til at indvinde råstoffer i Øde Hastrup Grusgrav nord på matr.nr. 1d Vindinge Lillevang, 25a, Vindinge, 8a Vindinge og 8o Vindinge, Øde-Hastrup-Vej 20 og 30, 4000 Roskilde Tilladelsen har forud for afgørelsen været i partshøring. Gravearealet ligger i Øde Hastrup graveområde, som den nordligste del af graveområdet. Arealet er på ca. 21 ha. Grusgraven skal efterbehandles til ekstensivt landbrug og evt. til byudvikling. Tilladelsen er givet efter råstoflovens1 § 7 og § 8. Ansøgningen er blevet screenet efter bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)2, § 21, og regionen har vurderet, at råstofindvinding på ovennævnte ejendomme ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Tilladelse til råstofindvinding er derfor gennemført uden at der er udarbejdet en VVM-redegørelse. Klagevejledning Klageberettigede kan klage over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden 4 uger fra datoen for offentliggørelsen den 23. juni 2020. Der henvises desuden til klagevejledningen i tilladelsen. 1 Lovbekendtgørelse nr. 124 af 26/01/2017 om råstoffer 2 Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter TĚĞ,ĂƐƚƌƵƉEŽƌĚ'ƌƵƐŐƌĂǀ 'čůĚĞŶĚĞŝŶĚƚŝůϮϯ͘ũƵŶŝϮϬϯϬ DĂƚƌ͘Ŷƌ͘ϴŽsŝŶĚŝŶŐĞ͕ĚĞůĂĨϴĂsŝŶĚŝŶŐĞ͕ ĚĞůĂĨ ŵĂƚƌ͘Ŷƌ͘ϮϱĂsŝŶĚŝŶŐĞŽŐŵĂƚƌ͘ŶƌϭĚsŝŶĚŝŶŐĞ>ŝůůĞͲ
    [Show full text]
  • VEKS' Annual Review 2020
    Annual Review 2020 ANNUAL REVIEW 2020 LEDELSESBERETNING 2 ANNUAL REVIEW 2020 CONTENTS PREFACE Let’s get started 4 BACKGROUND Information about the company 6 MANAGEMENT’S REVIEW Key figures 8 Contracts 10 Expectations for 2021 12 CASES Introduction to Cases 14 Green district heating to you 16 The life in the operation centre during Corona 22 The expectations of the customers 26 District heating is still the key to green transition 30 ACCOUNTS Profit and loss account 36 Balance sheet as at 31 December 38 Profit and loss account, VEKS Transmission 40 Profit and loss account, Køge CHP station 42 Profit and loss account, VEKS Gasmotor, Solrød 44 Profit and loss account, Tranegilde District Heating 46 Profit and loss account, Køge CHP station 48 ORGANISATION Board of Directors 50 Officials committee 50 Customer forum 51 Organisation, April 2021 52 The gallery of the year is based what architecture means to VEKS and our surrounding world. At the same time, it offers an insight into where the district heating to VEKS comes from. The present photo spread shows the waste-to-energy facility ARGO in Roskilde. On the front page you see VEKS’ bio- mass-fired CHP plant in Køge FOTO: Claus Peuckert Photography ANNUALÅRSBERETNING REVIEW 2020 2020 3 PREFACE Let’s get started! We are busy if the climate objectives of a 70% reduction in the CO2 emission are to be reached in 2030 With the Climate Law of 6 December subsequently rejected by the Danish VEKS’ Strategy 2025 2019, a great majority of the Danish Environmental Protection Agency, the In the cross field between the Climate Parliament’s parties set the goal for Danish Utility Regulator, and the Dan- Law, “Climate plan for a green waste the climate and energy policy for many ish Energy Agency.
    [Show full text]
  • Blinde Og Svagtseende STRIKKER PÅ LIVET
    Tillæg til Roskilde Avis ROSKILDE ÆLDRERÅD Uge 08 2019 OG ROSKILDE KOMMUNE INFORMERER NR. 1 - FEBRUAR 2019 13. ÅRGANG Blinde og svagtseende Skolens Venner STRIKKER PÅ LIVET LØS HVEM HAR SAGT, AT HÅNDARBEJDE KUN ER FOR FOLK, DER KAN SE? PÅ SENIORHØJSKOLEN FOR BLINDE OG SVAGTSEENDE BLIVER DER BÅDE STRIKKET OG VÆVET, OG HER ER INTET FÆRDIGT, FØR DET ER FEJLFRIT. Selv om man har synsproblemer kan udover er der også gode rammer for, at ”Vi hjælper dem til at få et flot pro- Du kan gøre stor nytte man sagtens lave både hjemmesko, gry- brugerne kan udfolde sig på trods af dukt ud af det, de laver. De må ind imel- delapper og karklude. På Seniorhøjsko- deres synsproblemer: lem bide i det sure æble og så trevle en som skoleven, hvor du len for blinde og svagtseende mødes ”Jeg strikkede heller ikke i flere år, masse op. Det kan godt være trist lige i er med i klasseværel- en gruppe brugere nemlig hver onsdag men her er det lige meget, hvor mange øjeblikket. Men når først de får et fær- set og støtter eleverne i med forskellige håndarbejdsprojek- gange de skal optrevle garnet og samle digt produkt med hjem, der er så flot, at nogle timer om ugen. ter. To af de gæster, der fast møder op maskerne op. Det er altid med et stort de får ros fra andre, så tænker de ikke i rummet, der nærmest er forvandlet smil. Det gør, at man føler, at det er et over, hvor længe de har været om det. Læs mere side 5 til en dagligstue, er Aase Fjordside og levende sted”, fortæller Aase Fjordside.
    [Show full text]