Nyhedsbrev Nr. 20, Med Register

NR. 20 • SOMMEREN 2003

MARINARKÆOLOGISK Den nye FORSKNINGSCENTER 1993-2003 udfordring

Indhold: Efter ti gyldne år i Danmarks Grund- forskningsfonds regi slutter festen for Nationalmuseets Marinarkæologiske Forsk- Redaktørens forord: Den nye ningscenter den første september i år. Som udfordring ...... 2 det vil fremgå af indholdet af dette sidste Nyhedsbrev fra Centret sker det med blan- dede følelser hos alle implicerede. Skal Ti gyldne år for dansk glæden over de opnåede resultater eller marinarkæologi sorgen over den usikre fremtid for marinar- ved Ole Crumlin-Pedersen . . . .4 kæologien i Roskilde have overtaget? Vi, der fik lejlighed til at dyrke vores Det Internationale Råds konklusioner forskning under nær-ideelle betingelser, kan og anbefalinger se af de uafhængige evalueringer og øvrige ved Horst Nowacki ...... 42 bedømmelser, at Centret åbenbart har levet op til Grundforskningsfondens målsætning Marin arkæologien i Roskilde om, at deres midler skal tjene til at føre - et kig ind i fremtiden forskningen på udvalgte felter frem til en ved Tinna Damgård-Sørensen markant international position. & Jan Bill ...... 46

Personlige indtryk fra perioden 1993-2003: Björn Varenius: Nogle personlige overvejelser ...... 50 Fred Hocker: Maritim arkæologi eller maritim kulturforskning? 54 David Gregory: Optimale resultater ...... 58 Søren H. Andersen: Fra universitet til center ...... 62 Oversigter: Personale ...... 68 Ph.d stipendiater ved NMF . . 69 Gæsteforskere ...... 69 Publikationer ...... 70

Indeks til marinarkæologisk Nyhedsbrev nr 1-20 ...... 85 Vikingeskibsmuseets Venner ...... 94 De to Skuldelev 3 kopier, Roar Ege (til højre) og Sif Ege (til venstre) under sejl på Roskilde Fjord. Foto Werner Karrasch. Og dog har vi ikke nået målet på alle omkring planlægningen for fremtiden, der områder. Først og fremmest har vi ikke evnet ser ud til at blive i Roskilde med hovedvæg- at engagere de danske universiteter tilstræk- ten lagt på Vikingeskibsmuseet under én keligt forpligtende i dette aspekt af kultur- leder og i et konstruktivt samvirke med forskningen til at opnå en egentlig, varig for- Nationalmuseet. ankring heraf i universitetsverdenen. Det bli- Det nye økonomiske grundlag er langt ver således fortsat museerne, der står med svagere end hidtil efter bortfaldet af Grund- ansvaret for kontinuiteten på dette felt. forskningsfondens bevilling og de samtidige Forholdet til Centrets ophav, med drastiske personalereduktioner, der har ramt Nationalmuseet som ’faderinstitution’, har Nationalmuseet. Men den optimisme, som knirket i perioder, hvor Nationalmuseet hel- Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgård- lere ville have ’nye børn’, såsom et ’våd- Sørensen og dets nye museumsfaglige chef bundscenter’, end sikre det ’førstefødte’ Jan Bill giver udtryk for her i Nyhedsbrevet, marinarkæologiske centers videre færd. Her deler jeg, og jeg stoler på, at dette genera- over for stod ’moderinstitutionen’ Vikinge- tionsskifte bærer fremtiden i sig. skibsmuseet med sin stædige vilje til at sikre marinarkæologiens overlevelse i Roskilde. Ole Crumlin-Pedersen På det seneste er ’familien’ dog samlet på ny redaktør Ti gyldne år for dansk marinarkæologi, 1993-2003 - en kort historik for Marinarkæologisk Forskningscenter i Roskilde af Ole Crumlin-Pedersen, museumsinspektør, cand.polyt., dr.phil.h.c., centerleder 1993-2000, koordinator 1998-2003

I 1991 gav Folketinget det til lejligheden museets Skibshistoriske Laboratorium2 og oprettede Danmarks Grundforskningsfond Vikingeskibshallen,3 begge beliggende i (DG) rådighed over betydelige midler fra Roskilde. Populært sagt var målet med dette privatiseringen af ’Statsanstalten for Livs- forslag at ”give en saltvandsindsprøjtning til forsikring’ med det formål at sikre udvalgte dansk arkæologi” ved at bringe den mariti- danske forskningsmiljøer en placering i top- me indfaldsvinkel på kulturhistorien i fokus, pen af den internationale forskerverden specielt i jernalder og middelalder. Midlerne inden for deres felt. Afkastet af midlerne skulle være projektarbejde i en internatio- skulle anvendes til etablering og drift af selv- nalt sammensat, tværfaglig forskergruppe. styrende centre, der ville kunne bidrage til Forslaget rummede to kulturhistoriske en sådan udvikling. satsningsområder: Søfart & samfund og Skib Målet var klart formuleret i fondens fun- & båd, samt et mere teknisk orienteret sats- dats: pengene skulle bruges til ”enestående ningsområde: Udvikling af redskaber & pro- forskning på internationalt niveau” leveret af cesser til arbejdet med marinarkæologiske forskergrupper, der var virksomme i Dan- fund. De tre satsningsområder indeholdt dels mark, men sammensat på tværs af nationali- nye emner, der trængte sig på som oplagte teter og faggrænser. Centerlederen ville få forskningsfelter med potentialer, der ikke tid- udstrakt dispositionsfrihed inden for forsk- ligere var søgt udnyttet, dels projekter, der ningsplanens rammer og det fulde ansvar for allerede var i gang ved de to museer, eller bevillingens forskningsmæssige afkast. hvortil materialet var bragt til veje, men Efter en høringsrunde i hele den danske endnu ikke bearbejdet. forskerverden, der resulterede i hen ved 350 Efter høring i et internationalt panel i forskellige oplæg til femårige forskningspro- konkurrence med seks andre arkæologiske grammer, udvalgte DG i 1993 i alt 23 for- oplæg var dette forslag d. 3. maj 1993 ble- skellige emner til centre, der oprettedes i vet accepteret af Grundforskningsfonden, løbet af 1993-94. Heraf var de tyve placeret der gav tilsagn om at yde en årlig bevilling ved danske universiteter og tre ved sektor- på 8 mill. kr. i fem år. Oplægget blev derpå forskningsinstitutioner. I denne sidste gruppe umiddelbart udmøntet i en egentlig forsk- var Marinarkæologisk Forskningscenter ved ningsplan4 inden for disse økonomiske ram- Nationalmuseet, og det var det eneste arkæ- mer og udformet med henblik på at indlede ologiske center, hvortil der blev givet bevil- Centrets virksomhed allerede d. 1. septem- ling. ber 1993, hvilket lykkedes trods den korte tidsfrist. Marinarkæologisk Forskningscenter (NMF) Forfatteren af denne beretning fik orlov etableres 1993 fra posten som leder af Skibshistorisk Grundlaget herfor var et forslag1 udarbejdet i Laboratorium for at varetage funktionen som 1991-92 i et nært samvirke mellem National- centerleder for Marinarkæologisk Forsk-

4 ningscenter i femårsperioden. Det var på skibsarkæologisk forskningsmiljø, at det ikke forhånd forudsat, at der skulle opbygges et ville være befordrende for en alment orien- ’center med mure’, en selvstændig enhed, teret arkæologs videre karriere at have arbejder af praktiske grunde blev associeret til det dér. Det var blandt andet af denne grund Nationalmuseet som det af de to nævnte vanskeligt med kort varsel at overtale arkæ- museer, hvis forskningsstatus og administra- ologer i faste stillinger til at søge projektan- tive forhold ville kunne være Centret til sættelse ved et nyoprettet Center, der tilmed størst gavn, og hvor der forventedes den ikke var formelt knyttet til et af landets uni- største afsmittende virkning af Centrets akti- versiteter. Dette til trods for, at ’Roskilde’ i viteter. internationale forskerkredse allerede da var I overensstemmelse med DG’s daværen- et anerkendt ’varemærke’ for seriøs forsk- de principper om at minimere de admini- ning, der omfattede det maritime kulturland- strative byrder for centrene blev der kun skab5, søforsvaret6, moseofferfund7 og grav- ansat en enkelt administrativ medarbejder, skik8 foruden kerneområderne skibsarkæo- Else Snitker, til at varetage regnskab og logi og eksperimentel arkæologi. andre administrative funktioner i samarbej- De arkæologer, der meldte sig under de med værtsinstitutionen. På forhånd var fanerne, kom enten fordi de havde den nød- der fundet egnede lokaler i nærheden af vendige pionerånd i kombination med en Vikingeskibsmuseet, og en lejeaftale lå klar stærk forskningstrang, fordi det gav dem til underskrift. Her var det så tanken at samle mulighed for at afslutte et ph.d.-forløb under en tværgående gruppe af forskere, der sam- sikrede forhold – eller fordi de var på vej til men skulle realisere centrets planer. jobskifte og nu lagde vejen om ad Centret som en ny mulighed. Forskergruppen For udenlandske forskere var interessen Med bevillingen fulgte muligheden for at til- nok til stede, men igen var det korte varsel et byde forskere i ind- og udland projektansæt- problem, der her kombineredes med sprog- telser af kortere eller længere varighed inden problemer og de store udgifter ved en flyt- for femårs-rammen. Dermed kom der reali- ning til Danmark med ukendte vilkår for teter bag det ofte fremførte ønske om at beskatning, opholdstilladelse, videre karrie- fremme danske arkæologers muligheder for remuligheder mv. Og hvem kunne vide, om at opkvalificere sig som forskere, at øge der nu også kom noget godt ud af Centrets mobiliteten blandt disse og at fremme inter- arbejde? nationaliseringen af forskningen. Forskningsprogrammet henvendte sig til Der var imidlertid det problem forbundet en broget international skare af forskere med hermed, at Roskilde blandt mange arkæolo- en baggrund som arkæologer, konservatorer, ger blev betragtet som et så specialiseret ingeniører, og praktikere, der i fællesskab

1. Forslag til etablering af ”Marinarkæologisk Forskningscenter” i Roskilde, Nationalmuseet november 1991; Research Plan for a Centre for Maritime Archaeology, Roskilde, Denmark, NMU Report 7/92. November 1992. 2. Oprettet 1962, engelsk navn Institute of Maritime Archaeology. Fra 1996 navneændring til Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser (NMU) 3. Indviet 1969, navnet ændret 1999 til Vikingeskibsmuseet i Roskilde. 4. Forskningsplan 1993-1998 for Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter, August 1993. 5. Bl.a. Søvejen til Roskilde, publiceret 1978, Aspects of Maritime Scandinavia AD 200-1200, publiceret 1991, samt Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder, der var påbegyndt som tværfagligt projekt i 1986, men først udkom i 1996. 6. Undersøgelser af spærringer i Roskilde Fjord, Haderslev Fjord, ved Helnæs mv. siden 1960erne. 7. Undersøgelser i Hjortspring Mose 1987 og i Nydam Mose fra 1989. 8. Slusegård gravpladsens bådgrave publiceret 1991.

5 Fig. 1. Marinarkæologisk Forskningscenters ansatte, projektmedarbejdere og studenter i marts 1994. Foto: Werner Karrasch.

1 Sune Villum-Nielsen 11 Roy Redanz 2 Poul Jensen 12 Anne C. Sørensen 3 Flemming Rieck 13 Ole Grøn 4 Anne Nørgård Jørgensen 14 Line Dokkedal 5 Ole Crumlin-Pedersen 15 Else Snitker 6 Jan Skamby Madsen 16 Jens Ulriksen 7 Christer Westerdahl 17 Leif Hjetting 8 Kenn Jensen 18 Birgitte Thye 9 Erik Andersen 19 Jan Bill 10 Claus Malmros

6 skulle løse opgaverne (fig. 1). Det hold, der Foruden disse akademikere var også prak- blev sammensat i løbet af det første halve år, tikere med specialviden knyttet til Centret kom imidlertid til at bestå udelukkende af som uundværlige dele af forskergruppen. danskere. Holdet var talmæssigt domineret Dette gjaldt rebslåer Ole Magnus, der for af arkæologer: to postdoc.-forskere, Anne Centret gennemførte en systematisk gen- Nørgård Jørgensen til studier i kystforsvaret, nemgang af danske arkæologiske fund af og Ole Grøn til udvikling af rekognosce- tovværk og dettes fremstillingsteknikker, ringsteknikker, samt Claus Malmros som for- samt Erik Andersen fra Vikingeskibsmuseet, sker til vedanatomiske studier, og fire ph.d.- som deltog i analyse- og tegningsarbejdet for stipendiater: Jens Ulriksen, Per Orla Thom- Skuldelevskibene sammen med grafikerne sen, Anne Christina Sørensen og Jan Bill, der Sune Villum-Nielsen og Jette Elkjær. arbejdede med henholdsvis Roskilde Fjords Uden for den faste stab var arkæologer- anløbspladser, Lundeborg-pladsen, bådgrav- ne Flemming Rieck og Erik Jørgensen perio- skikken og middelalderlige skibsfund. Hertil devis tilknyttet i kraft af deres arbejde med kom en redaktionel medarbejder, Birgitte Nydamfundet (fig. 2), mens historikeren Inge Thye, med en baggrund i historie og teologi. Skovgaard-Petersen afholdt kurser i kildekri- Senere kom Flemming Kaul til som gæste- tik for de yngre forskere. forsker for længere perioder til studier over bronzealderens ikonografi. Nu var det som nævnt ikke kun arkæo- loger og historikere, der var brug for til at gennemføre Centrets ambitiøse forsknings- program. Ikke mindst på konserveringsområ- det var der behov for grundforskning, der kunne øge forståelsen af de processer, som skulle til for at bevare vådfundne oldsager for eftertiden, og her kunne Centret byde velkommen til Poul Jensen fra National- museets Bevaringsafdeling, som nu fik mulighed for at gennemføre et ph.d.-studium på dette område. Som led i arbejdet med skibsfundene var der behov for skibstekniske beregninger og analyser, hvorfor to unge ingeniører, Kenn Jensen og Roy Redanz, blev tilknyttet Centret nogle måneder, hvorefter den første af disse fortsatte som ph.d.- stipendiat. Den formelle forskeruddannelse for de nævnte seks ph.d.-stipendiater gennemførtes i samarbejde med universiteterne i Køben- havn og Århus samt Landbohøjskolen og Danmarks Tekniske Universitet, og alle seks Fig. 2. Allerede i 1993 kunne Marinar- gennemførte ph.d.-forløbet som planlagt, kæologisk Forskningscenter finansiere gen- om end for fleres vedkommende med en optagelsen af udgravningerne i Nydam eller flere længere barselsorlovsperioder, og offermose. Blandt årets fund var dette de har efterfølgende alle fundet arbejde mandshoved, der en gang prydede den inden for deres felt. store egebåd. Tegnet af Eva Koch.

7 Relationer udadtil fleste antikvariske undersøgelser under van- Ønsket om at forankre Marinarkæologisk det i de danske farvande, gav Centrets for- Forskningscenters virksomhed klart i det skere mulighed for en god kontakt med den almene arkæologiske, konserveringsfaglige marinarkæologiske virksomheds hverdag. og skibstekniske miljø førte helt fra Centrets Denne rollefordeling betød imidlertid, at etablering til nedsættelse af et rådgivende Centret selv og dets virksomhed af grund- organ: Det Danske Råd med repræsentanter forskningskarakter kun i ringe grad blev for Nationalmuseet, Vikingeskibsmuseet, kendt uden for de snævrere fagkredse. Dette Københavns Universitet og DTU, under for- er måske almindeligt for grundforsknings- sæde af centerlederen.9 centre, men dog uønsket i dette tilfælde. Møderne i Rådet blev meget frugtbare Målsætningen for Centrets virke var jo som forum for drøftelsen af Centrets aktivite- blandt andet, at forskere uden for det mari- ter og prioriteringer og dermed en stor hjælp narkæologiske kerneområde skulle bringes for centerlederen, der stod i en ny og hidtil til at forstå den betydning, som samspillet uprøvet situation med store muligheder, mellem menneske og hav har haft i men også klare forskningsmæssige forplig- Danmarks fortid, og dermed få øjnene op for telser på Centrets vegne. Det var en ofte gen- marinarkæologiens relevans for studiet af taget bemærkning fra rådets medlemmer, at brede områder af kulturhistorien. her var for en gangs skyld et forum, hvor Med inspiration fra Grundforsknings- tiden blev brugt på at diskutere det reelle fondens overskuelige små publikationer i faglige indhold af forskningen i stedet for A5-format besluttedes det derfor at udsen- almindelige praktiske og økonomiske for- de et nyhedsbrev, der halvårligt skulle hold, der her alene var centerlederens bringe nyt om forskningen ved de tre sam- ansvar. arbejdende marinarkæologiske enheder i Det føltes imidlertid som et problem, at Roskilde: Marinarkæologisk Forskningcen- det ikke i første omgang var lykkedes at ter, Nationalmuseets Marinarkæologiske knytte udenlandske forskere mere fast til Undersøgelser og Vikingeskibsmuseet Centret, uanset at forsøg herpå blev gjort. I (fig. 3). Grafikeren Jens Lorentzen, som i en stedet blev der i 1994 arrangeret længereva- årrække havde præget publikationerne fra rende studiebesøg af to engelske gæstepro- Roskilde med et smukt klassisk layout, påtog fessorer, John Coles og Sean McGrail fra sig udformningen heraf og stod for produk- universiteterne i henholdsvis Exeter og tionen af de første mange numre, indtil Ewa Southampton, der hver fra deres erfarings- Britt Nielsen, som han lærte op hertil, grad- kreds i universitetsverdenen og med større vist kunne overtage dette arbejde og deltage undersøgelser inden for vådbunds- og skibs- i redaktionen heraf. arkæologien kunne gå i dialog med Centrets Første nummer af Marinarkæologisk medarbejdere om målsætning og metode i Nyhedsbrev fra Roskilde udkom allerede i forskningsprojekterne. december 1993, kun tre måneder efter Naboskabet med Vikingeskibsmuseet Centrets etablering. I overensstemmelse med med dets mange publikumsvendte aktivite- det internationale sigte for forskningen blev ter, bl.a. med eksperimentalarkæologiske nyhedsbrevet straks fra starten lavet i såvel projekter, og med Nationalmuseets Marin- en dansk som en engelsk udgave, og det arkæologiske Undersøgelser, der forestod de blev udsendt i et oplag på ca. 1500 eksem-

9. Rådets første medlemmer var rigsantikvar Olaf Olsen, museumschef Niels-Knud Liebgott, bevaringschef Jørgen Nordqvist og museumsinspektør Flemming Rieck, alle fra Nationalmuseet, museumsdirektør Jan Skamby Madsen fra Vikingeskibsmuseet, lektor Christer Westerdahl fra Arkæologisk Institut, KU, og docent Jørgen Juncher Jensen fra Institut for Skibs- og Havteknik, DTU.

8 Arbejdet i første femårsperiode Efterhånden som gruppen af forskere var samlet og kommet i gang med deres projekter, skulle der findes en fælles rytme i hverdagen med gensidig orientering ved husmø- derne og over kaffebordet. Efter den første skepsis ved at være en gruppe med en så varieret faglig baggrund, udvikledes langsomt en forsigtig nysgerrighed i gruppen overfor hin- andens opgaver, der alle var enkeltmandspro- jekter, men som alligevel i nogle tilfælde lod sig kombinere, fx ved afprøvning af nye rekognosceringsteknikker og dokumenta- tionsmetoder i forbindelse med søforsvars- og Nydam-projekterne (fig. 4). Som Centrets eneste seniorforsker10 fungerede jeg som vejleder for alle ph.d.-stipen- diaterne i samråd med deres hovedvejledere ved universiteterne. Her var ingen forhånds- erfaring at trække på, og den store faglige spredning var medvirkende til, at der ikke i Fig. 3. Forsiden af den danske udgave af den første centerperiode blev iværksat fælles Nyhedsbrevet; her første nummer fra tiltag overfor denne gruppe, som tilfældet december 1993 med udgravningsfoto af blev senere. Til gengæld blev der organiseret Gislingebåden, taget i oktober samme år. seminarer og gæsteforedrag med et stort Foto: Werner Karrasch. antal besøgende forskere fra ind- og udland, og adskillige arkæologistuderende med plarer til arkæologisk arbejdende museer og interesse for Centrets arbejde fik lejlighed til universiteter samt interesserede enkeltperso- at arbejde på stedet med egne emner, som ner i ind- og udland. Med dette medium projektdeltagere og som medhjælpere ved blev kortfattet saglig information om de tre de større seminarer. enheders mange undersøgelser og forskningsprojekter spredt hurtigt og effektivt til størstedelen af de kolleger og institutioner, der arbejdede med lignende emner eller havde interesse derfor. Samtidig kunne bro- churer for nye publikationer fra miljøet i Roskilde medsendes og dermed sikre en før- ste målrettet kampagne for salget heraf.

Fig. 4. Eksempler på illustrationer af oldsager fra Nydam, fremstillet ved PhotoDraw- teknikken af Jørgen Holm.

10. Stillingsstrukturen for Nationalmuseets forskere med dens opdeling i forskere, seniorforskere mv. blev dog først ind- ført, efter at NMF var blevet etableret.

9 I januar-februar 1995 foretog Jan Bill 0g ph.d.-stipendiater kunne afslutte studierne, jeg en studierejse til Institute for Nautical forsvare deres afhandlinger og fortsætte i Archaeology ved Texas A&M University i andet regi. Samtidig udløb Ole Grøns pro- USA for at indhente erfaringer fra dette insti- jektperiode, og Anne Nørgård Jørgensen til- tut, der var opbygget under George Bass’ trådte en stilling ved Rigsantikvarens Sek- ledelse som et af verdens førende marinar- retariat. I mellemtiden havde Centret i kæologiske centre, i dette tilfælde med fokus Roskilde opnået en sådan international pla- på undervandsarkæologi, primært i USA og cering, at der nu var mulighed for at fylde i Middelhavet. Den daværende leder af hullerne i rækkerne med nye folk med det instituttet, Fred Hocker, kom derefter i to fællestræk, at de alle var dybt engageret i de omgange på studiebesøg i Roskilde, og efter- muligheder og udfordringer, som marinar- følgende fik Jan Bill lejlighed til et halvt års kæologien kunne byde på. studieophold i Texas. På konserveringsfeltet blev David Gre- I fortsættelse heraf kom George Ind- gory fra Leichester University i England ruszewski til Centret i maj 1997 fra Texas ansat i november 1996 som post doc.-for- som ny gæsteforsker og siden som ph.d.-sti- sker, mens det skibsarkæologiske område fra pendiat til undersøgelser over slavisk søfart i oktober 1996 fik tilknyttet Vibeke Bischoff til det vestlige Østersø-område (fig. 5). Dette arbejdet med rekonstruktionsmodeller, Anton var et led i det vagtskifte, der fandt sted i Englert fra Kiels universitet som ph.d.-stipen- løbet af 1996 og 1997. Der var da gået tre år diat fra januar 1997, og Aleydis Van de fra Centrets etablering, og det første kuld Moortel fra University of Washington, Seattle, som postdoc.-gæsteforsker i seks måneder fra september 1997. Til forbere- delse af en eventuel fremtidig indsats overfor de submarine stenalderbopladser blev lektor Søren H. Andersen fra Aarhus Universitet ansat for et år fra august 1997, og samtidig blev arkæologen Jørgen Holm tilknyttet Centret for seks måneder til udvikling af do- kumentationsmetoder. Etnografen Birthe L. Clausen erstattede Birgitte Thye ved det redaktionelle arbejde, og senere sluttede Athena Trakadas sig til publikationsgruppen. Med de mange nye udlændinge fik Else Snitker en travl tid som problemknuser over for udlændingemyndigheder, boligudlejere og skattemyndigheder ved siden af opgaverne med Centrets administration og regnskab. Kontakten til Danmarks Grundforsknings- fond blev opretholdt ved halvårlige møder med de eksterne medlemmer af fondens kontaktgruppe, Gisela Sjøgaard og Ulrik V. Lassen, der viste stor interesse for Centrets Fig. 5. Prøvesejlads i Odermundingsområ- arbejde, og ved jævnlig direkte kontakt med det i 1998 med kopi af en 900-tals båd fra Peder Olesen Larsen, der som direktør og Ralswiek på Rygen. Sejladsen var led i formand for fonden kunne formidle nyttige Marinarkæologisk Forskningscenters projekt erfaringer fra DG’s øvrige centre og give om slavisk søfart. Foto: David Gregory. gode råd i øvrigt.

10 De mange projekter, der var optaget i Søfart og samfund den oprindelige forskningsplan, var som I maj måned 1994 afholdt Centret sit første nævnt opdelt i tre emnegrupper. Det lykke- større internationale forskerseminar med des at få igangsat langt de fleste af disse pro- temaet ’Skibet som symbol i oldtidens og jekter i første periode, og mange kunne middelalderens Skandinavien’. Ligesom ved afsluttes inden for de fem år, mens de øvrige de senere store seminarer lagde National- måtte løbe videre til afslutning på et senere museet i København lokaler til mødet, der tidspunkt. Hertil kom en række nye projek- samlede 115 forskere og studerende fra syv ter, det havde vist sig relevant at tage op lande, repræsenterende arkæologiske og undervejs. I praksis kunne det være vanske- religionshistoriske fagdiscipliner. Mødets 21 ligt entydigt at bestemme, i hvilken gruppe indlæg publiceredes året efter som første det enkelte projekt hørte hjemme, da alle de bind i Nationalmuseets nye serie PNM kulturhistoriske fund, inklusive skibene, blev Studies in Archaeology & History11 (fig. 6). I analyseret i en bredere samfundsmæssig kon- forlængelse heraf fik Flemming Kaul fra tekst, og da denne analyse ofte indebar brug Nationalmuseet mulighed for at arbejde ved af teknikker og redskaber udviklet ved Centret med en systematisk analyse af de Centret. Her skal projekterne imidlertid kort righoldige danske bronzealderfund af skibs- omtales i den gruppe, hvori de umiddelbart billeder på bronzegenstande, specielt rage- blev placeret. knive. Denne billedverden giver et selvstæn-

Fig. 6. Forskerseminaret Skibet som Symbol i maj 1994 var Centrets første store tværfaglige arrangement, og indlæggene herfra publiceredes året efter som første bind i Nationalmuseets nye PNM-serie. Efter dette fulgte i 1996 et af Anne Nørgård Jørgensen organiseret militærhis- torisk seminar, der publiceredes som seriens næste bind.

11. Crumlin-Pedersen & Thye (eds) 1995

11 Fig. 7. Kort over Hindsholm på Fyn med angivelse af lokaliteter fra jernalder, vikingetid og middelalder i den kystnære zone. Signaturer: sorte, arkæologiske fund; røde, historiske efter- retninger; blå, stednavne af marin relevans. Terrænet er angivet med højder og vanddybder, inddæmmede områder og materialetransportretning langs kysterne. Efter Crumlin-Pedersen et al. (red.) 1996.

12 digt og veldateret bidrag til periodens ikono- Gudme-Lundeborg projekt finansieret fra grafi og kaster nyt lys over periodens kos- anden side, men der manglede midler til mologi, som det skulle vise sig igennem ana- bearbejdning af fundmaterialet, hvorfor lysen, der publiceredes som en to-binds Centret i 1993 gik ind og muliggjorde frikøb monografi i PNM-serien i 1998.12 af Per Orla Thomsen hertil. Herved kunne I maj 1996, to år efter ’Skibet som arbejdet afsluttes og forsvares som ph.d.- Symbol’, fulgte næste store forskerseminar, afhandling i 1997. Siden har Centret bekos- denne gang omkring ’Militære aspekter af tet afhandlingens bearbejdning i håbet om at samfundet i Skandinavien fra 1-1300 e.Kr., fremme dette vigtige fundmateriales publi- set i et europæisk perpektiv’. Denne gang kation i Gudme-Lundeborgprojektets skrift- samledes 145 arkæologer og historikere fra serie, dog hidtil uden resultat. seks lande om mødets 27 indlæg, der publi- Også andetsteds i landet var der mulig- ceredes 1997, ligeledes i PNM-serien.13 hed for at lokalisere tidlige landingspladser, Dette initiativ var udsprunget af Anne Nør- og Jens Ulriksen knyttedes i 1994 til Centret gård Jørgensens tidligere analyse af jernalde- som ph.d.-stipendiat for at følge op på disse rens våbengrave og det aktuelle arbejde ved spor. Arbejdet koncentreredes omkring Centret til systematisk analyse af sejlspær- Roskilde Fjord, hvor omfattende rekognos- ringer og andre anlæg i Danmark, der kunne ceringer og udgravninger fandt sted de henføres til denne periodes søforsvar, fx næste par år, inden han kunne afslutte Kanhavekanalen på Samsø. undersøgelsen og publicere resultaterne i Allerede i 1986 havde jeg taget initiativ 1998.15 Der var her primært tale om de til at inddrage den danske kystzone i en sys- svage spor af kystbundne aktiviteter fra tematisk analyse, der skulle kunne lede frem århundrederne op til ca. 1100 e.Kr., hvoref- til lokaliteter, som kunne belyse maritime ter disse aktiviteter øjensynlig i stort omfang aktiviteter i fortiden. Siden da havde vi som samledes i de nye byer, der voksede frem på en tværfaglig gruppe af forskere med bag- steder, hvor topografien og samfærdselsfor- grund i arkæologi, historie, stednavne og holdene var gunstige herfor. geografi arbejdet med at fravriste den fynske I forberedelsen af et større projekt til ana- kystzone aktivitetsspor fra jernalder, vikinge- lyse af danske købstæders topografi i et tid og middelalder, afspejlet i fund af anløbs- maritimt lys indbød Jan Bill på Centrets pladser o.l., men først med etableringen af vegne til afholdelse af den femte internatio- Marinarkæologisk Forskningscenter blev der nale konference for ’Waterfront Archae- i 1996 mulighed for at bringe denne opgave ology’ i København i maj 1998. Temaet var til afslutning med en større publikation14 middelalderbyens maritime topografi, og (fig. 7). konferencen samlede 160 deltagere fra 13 En væsentlig inspiration under Fyns Atlas forskellige lande til fremlæggelsen af 25 arbejdet havde været Per Orla Thomsens foredrag, der i synteseform belyste forholdet udgravninger i 1986-92 af Skandinaviens hid- mellem havnefunktion og byudvikling i til ældste anløbsplads med spor af handel og Nordeuropa i middelalderen, og som publi- håndværk fra perioden 300-700 e.Kr., loka- ceredes året efter i PNM-serien16 (fig. 8). liseret på kysten ved Lundeborg ud for perio- Også den ovenfor nævnte ansættelse af dens sakrale centrum ved Gudme på Fyn. George Indruszewski fra 1. maj 1997 til stu- Denne undersøgelse indgik i et større diet af bebyggelse og besejling i Oder-

12. Kaul: Ships on Bronces 1998 15. Ulriksen 1998 13. Jørgensen & Clausen (eds) 1997 16. Bill & Clausen (eds) 1999 14. Crumlin-Pedersen, Porsmose & Thrane (red.) 1996

13 Siden udgravningen af Skuldelevskibene i 1962 var adskillige middelalderskibe fundet, udgravet og foreløbigt publiceret, men det daglige arbejdspres havde kun i begrænset omfang givet plads til at udnytte disse funds store potentialer til at belyse periodens gene- relle historie. Nu var tiden kommet, hvor dette kunne ske. Publikationsmediet hertil fandtes allerede, idet monografiserien Ships & Boats of the North (SBN), udgivet af Vikingeskibsmuseet som medium for pri- mærpublikationer af skibsarkæologiske og -etnologiske undersøgelser og fund i kontekst, var påbegyndt med udgivelsen af et første bind i 1986 med de grønlandske skind- både som emne.17 Det var imidlertid ikke alene de seneste årtiers skibsfund, der nu skulle analyseres. På den klassiske fundlokalitet Nydam Mose havde Flemming Rieck i 1989 genoptaget egentlige udgravninger, efter at der, bortset Fig. 8. Den internationale Waterfront fra enkelte sonderinger, havde været pause Archaeology konference i 1998 blev organi- på stedet i et århundrede siden de danske og seret af Jan Bill fra Centret og publiceret i tyske udgravninger i 1859-63 og 1880erne. PNM-serien. De nye udgravninger viste, at der var potentiale til at kunne kaste nyt lys over omfanget mundingsområdet fra 400 til 1400 e.Kr. og og karakteren af de ofringer, der havde fore- af Søren H. Andersen fra august 1997 til for- gået her i perioden 200-500 e.Kr. med depo- beredelse af en indsats på stenalderområdet nering af store mængder våbenudstyr og var aktiviteter, der pegede fremad i håbet om flere fartøjer. Her gik Centret derfor ind med en fortsættelse af Centrets virksomhed ud midler, der gjorde det muligt at gennemføre over den første femårsperiode, for en sådan udgravningen af et stort felt omkring fund- aktivitet måtte, som erfaringen havde vist, stedet for de to store både, der blev taget op planlægges og forberedes i god tid, - også i 1863. Ved udgravningerne i 1993-96 fand- selvom man ikke på forhånd havde sikker- tes mange enkeltdele fra begge disse fartøjer hed for at kunne realisere planerne. samt plankestykker fra det tredje, sønder- brudte fartøj, der kendes herfra, foruden et Skib og båd meget omfattende våbenudstyr18 (fig. 9). På det skibsarkæologiske område var den De nye fund kan bidrage væsentligt til primære målsætning at bringe det store tolkningen af denne klassiske våbenoffer- materiale af skibsfund fra Skibshistorisk plads, og udgravningerne har foruden skibs- Laboratoriums aktiviteter siden 1960erne delene bl.a. øget antallet af de ældste dan- frem til publikation i en bredere kontekst. ske runeindskrifter væsentligt med ni ny-

17. Petersen, H.C., 1986: Skinboats of Greenland. SBN 1. Roskilde. Udgivet i samarbejde med Grønlands Landsmuseum, også udgivet på grønlandsk. 18. Se bl.a. Rieck 1998 i Der Opferplatz, og Rieck et al., 1999. Undersøgelsernes resultater ventes endeligt publiceret i to bind af SBN-serien i de kommende år.

14 Fig. 9. Nydam, sideror fra fyrrebåden, der blev udgravet i 1863 og gik tabt under krigen i 1864. Det løsrevne ror og dele af fartøjets skibsside blev fundet under udgravningerne i 1993- 1996. Foto: Per Poulsen. fundne indskrifter på spydstager o.l. Mosens Publikationen af den omfattende mono- usædvanligt rige fundmateriale indgår nu grafi over skibsfundene fra Hedeby og som et vigtigt materiale til tolkningen af den Slesvig udkom i 1997 som SBN-seriens vol. politiske og militære situation i den vestlige 2.19 Dette værk, udgivet i samarbejde med del af Østersø-området i denne periode. Archäologisches Landesmuseum, Schleswig, Udgravningerne har samtidig kastet nyt lys markerede afrundingen af et mangeårigt over udformningen af egebåden, der blev dansk-tysk samarbejde omkring udforsk- taget op i 1863, og af fundets to øvrige far- ningen af de mange skibsfund fra perioden tøjer. Undersøgelserne har imidlertid også 800-1150, som var fremkommet ved de sy- vist, at der stadig er meget store fundmæng- stematiske udgravninger ved de to bycentre der i mosen, at disse er truet på forskellig vis, siden 1953 (fig. 10). at konserveringen af det hidtil fundne er I 1998 fulgte Anne C. Sørensens ph.d- meget bekostelig, og at der dermed er behov afhandling med en omfattende nybearbejd- for en indsats for at beskytte de resterende ning af Ladby skibsgraven, der blev udgravet fund på fundstedet. Som det fremgår af i 1935-36.20 Grundlaget herfor var hendes beskrivelsen af in situ bevaringsprojektet indsats i 1993-98 med en grundig analyse af nedenfor er også dette en udfordring, som det samlede fundmateriale fra denne rige Marinarkæologisk Forskningscenter har vikingetidsgrav og dets kontekst i det danske taget op. 900-talsmiljø. Resultaterne herfra blev kombineret med Kenn Jensens og Vibeke Bischoffs arbejde med rekonstruktion af 19. Crumlin-Pedersen: Viking-Age Ships, 1997 gravskibets oprindelige form (fig. 11) og med 20. Bischoff 1998, 1999; Sørensen 2001 bygning af en model i skala 1:10 af skibet til

15 Ladbymuseet ved Kerteminde. Ved udgivelsen i SBN-serien i 2001 blev endvidere de vanskelige bevaringsforhold i den over- byggede gravhøj og den valgte konserve- ringstekniske løsning beskrevet af Peter Henrichsen fra Nationalmuseets Bevarings- afdeling. Publiceringen af Skuldelevfundets fem skibe fra 1000-tallet var en meget stor opgave, der var arvet fra de forudgående år, og som nu kunne forberedes grundigt på tegne- stue og ved bygning af arbejdsmodeller i før- ste bevillingsperiode for Centret. Arbejdet med skibenes rekonstruktion og tolkning med hensyn til funktion og historisk baggrund var dog så omfattende, at viderefø- relsen heraf måtte henlægges til tiden efter Fig. 10. Det tysk-danske samarbejde om- første femårsperiode. Imidlertid kunne en kring udforskningen af skib og havn i omfattende dokumentation af arbejdet med Hedeby kronedes i 1997 med udgivelsen af bygning og afprøvning af Roar Ege som kopi SBN-seriens bind 2 med præsentation af af Skuldelev 3-skibet publiceres af Vikinge- skibsfundene fra Hedeby og Slesvig. skibsmuseet i 1997.21

Fig. 11. Vibeke Bischoff med den arbejdsmodel af vikingeskibet fra Ladby, der gjorde det muligt at kompensere for formdeformationerne i gravhøjen. Foto: Werner Karrasch

16 Fig. 12. Bredfjedskibet fra ca. 1600, udgravet af Jan Bill i 1993 ved Rødby Fjord. Foto: Per Poulsen.

Andre af skibsfundene fra 1970- og Englert, der fra januar 1997 indledte sit dok- 1980-erne viste sig ligesom Ladbyfundet at torandstudium ved Kiels Universitet med være velegnede studieobjekter for ph.d.-sti- base på Centret. Undervejs i dette arbejde pendiater, fordi de kunne kaste nyt lys over blev både Anton Englert og Jan Bill involve- centrale spørgsmål vedrørende middelalde- ret i NMU’s udgravning af de ni skibsvrag fra rens samfund, når skibene efter endt teknisk 1000-1300-tallet, der dukkede op lige uden analyse blev studeret i forhold til andre af for Centrets dør ved det gravearbejde, som periodens skibe og til datidens samfundsfor- udførtes for at etablere en havn for Vikinge- hold. Således kunne Jan Bill i 1998 afslutte sit skibsmuseets mange traditionelle nordiske ph.d.-studium med en afhandling om fartøjer og kopier af vikingeskibene.23 middelalderens danske småskibsfart. For- Denne helt utrolige situation belyser inden havde han bearbejdet en række fund tydeligt det store marinarkæologiske potenti- af mindre fragtfartøjer fra denne periode og ale, der ligger i de gamle købstæders havne- herunder foretaget udgravning af Bredfjed- områder. Men den anskueliggjorde samtidig skibet (fig. 12) fra omkring 1600 for at få tids- det store pres sådanne opgaver lagde på de perspektivet belyst bedst muligt.22 Ud fra beskedne personelle og økonomiske ressour- ønsket om en videregående bearbejdning af cer, som Nationalmuseets Marinarkæ-ologis- afhandlingen blev udgivelsen heraf imidler- ke Undersøgelser med bistand fra Centret tid udskudt til senere. rådede over, ikke mindst fordi der samtidig Også de større fragtskibe fra perioden måtte gennemføres en anden stor udgravning 1000-1250 blev taget op til behandling.

Udgangspunktet hertil var skibsfundet fra 21. E. Andersen et al., 1997 Lynæs, udgravet 1975, men andre større 22. Bill: Bondesøfart, 1998 skibe fra perioden blev inddraget af Anton 23. Bill et al. 1998

17 Fig. 13. Opmåling af Utrechtskibet, et stort flodfartøj fra 1000-tallet, bygget ud fra en meget stor, udspændt bundplanke. Opmåling 1998 ved Christian Lemée.

af skibsfund på den tidligere B&W-grund på For at gøre Europas mest betydningsful- Christianshavn, i Køben-havn, i dette tilfæl- de skibsfund fra Antikken frem til år 1100 de af otte skibe fra 1500-1700-tallet. e.Kr. tilgængelige for offentligheden og frem- Det var imidlertid ikke kun på hjemme- me det internationale forskersamarbejde om bane, at Centrets forskere var aktive med dokumentation og analyse på dette felt ind- skibsarkæologiske analyser. Ovenfor er ledtes med støtte fra EU i 1997 et samarbej- omtalt George Indruszewskis feltarbejde de, NAVIS, mellem otte marinarkæologisk omkring den slaviske søfart i det tysk-polske arbejdende institutioner i England, Tyskland, grænseområde ved Odermundingen, der Holland, Italien, Spanien, Grækenland og også omfattede analyse af områdets skibs- Danmark. Museum für Antike Schiffahrt i fund og forsøgssejlads med en lokal fartøjs- Mainz indtrådte som værtsinstitution med type. I 1997 blev Nationalmuseet endvidere Marinarkæologisk Forskningscenter i Ros- kontaktet af Centraal Museum i Utrecht, kilde som en af de primære aktører. Der Holland, der ønskede bistand til en renove- oprettedes en database på Internettet med ring af Utrechtskibet, et stort flodfartøj fra oplysninger i tekst og billeder (fig. 14) af et 1000-tallet med træk af betydning for forstå- halvt hundrede af de bedst bevarede og elsen af karakteren af den middelalderlige dokumenterede skibsfund,26 senere udbyg- storskibstype holken (fig. 13). Med støtte fra get til også at omfatte skibsbilleder.27 EU’s Raphael program nedsattes en Tovværk og sejldug var meget vigtige for- ’MARES’-arbejdsgruppe af konservatorer og udsætninger for sejlskibstidens søfart, men arkæologer til denne opgave, der kombine- det er let forgængelige materialer, som kun redes med en tilsvarende ’revitalisering’ af sjældent er bevaret og studeret i forbindelse Nydambåden på Gottorp Slot i Schleswig.24 med fortidens skibsfund. Netop derfor føltes Fra Centrets side deltog post doc.-forskeren det som en udfordring at tage disse emner Aleydis Van de Moortel fra september 1997 op til analyse. For sejldugsfremstillingens i arbejdet i Utrecht, og dette førte bl.a. frem vedkommende var det primært Vikingeskibs- til en påvisning af, at fartøjets meget store museets behov for velfungerende sejl i origi- bundelement var fremstillet som en ud- nale materialer, dvs. i uld, der drev museets spændt stammebåd.25 forskning til vigtige resultater,28 mens Marin-

24. Bill: Mares, 2000, med oversigt over de udarbejdede 26. http://www2.rgzm.de/navis/home/frames.htm rapporter. 27. http://www2.rgzm.de/navis2/home/frames.htm 25. Van de Moortel 2000 28. E. Andersen 1995

18 bredt register af fagområder og teknikker; her er en traditionel arkæologisk universi- tetsuddannelse ikke tilstrækkelig. Denne erkendelse indgik fra første færd i planlæg- ningen af Marinarkæologisk Forskningscen- ters satsningsområder, hvor en gruppe projekter, der tog sigte på at udnytte nogle ’hjælpediscipliner’ og videreudvikle nød- vendige hjælpemidler for projekterne, blev sat i værk. I tilknytning til Jens Ulriksens udgravninger ved Roskilde Fjords bredder påtog zoologen Inge Bødker Enghoff sig bestem- melsen af de fundne fiskeknogler og kunne herved bl.a. påvise en halvindustriel fiskein- dustri ved Selsø allerede i 1100-tallet31 (fig. 15). I fortsættelse heraf gennemførte hun for Fig. 14. Skærmbillede fra Navis databasen Centret en samlet gennemgang af alle til- over vigtige skibsfund, oprettet i samarbejde gængelige oplysninger om fund af fiske- mellem syv europæiske nationer. knogler ved udgravninger af bopladser og byer fra jernalder og middelalder inden for arkæologisk Forskningscenter gik ind med Fig. 15. Sedimentprøver fra den tidlig- støtte til den tyske tekstilforsker Susanne middelalderlige plads Selsø-Vestby med Möller-Wierings analyse af nogle middelal- gællebueknogler fra tusindvis af sild, forar- derlige norske tekstilfund, der formodedes at bejdet ved ’gælning’. Foto: G. Brovad. stamme fra skibe.29 Den største indsats indenfor analysen af fortidens materialer og forarbejdningsteknikker til rig og sejl blev dog ydet af rebslåer Ole Magnus, der for Centret gennemførte en registrering af danske fund af tovværk fra oldtid og middelalder og af de herved anvendte teknikker til fremstilling af tov, net o.l. i lindebast. Som led heri var det bl.a. nødvendigt at udvikle nye analysemetoder til artsbestemmelse af den anvendte bast i fundene.30

Teknik og hjælpevidenskaber For at kunne udnytte det fulde spektrum af kilder til belysning af kulturhistoriens maritime del er det nødvendigt at spænde over et

29. Möller-Wiering 2002 30. Ole Magnus’ analyseresultater udgives i forbindelse med publiceringen af skibsfund i SBN-serien, specielt i forbindelse med Jan Bills bog om Gedesbyskibet, det hidtil mest righoldige fund med hensyn til bevaret tovværk. 31. Bødker Enghoff 1996

19 Østersø- og Nordsøområdet, der publicere- Ved arkæologisk feltarbejde og de efter- des i to store oversigtsartikler.32 følgende analyser er det vigtigt at kunne Også på det ingeniørtekniske felt var der trække på de rette redskaber hertil. Dette er brug for en indsats. Her er for længst udvik- ikke mindst tvingende nødvendigt, når man let edb-programmer til beregning af skibes skal lokalisere fund under vandet, hvor en styrkeforhold samt deres hydrostatiske og systematisk søgeteknik af samme karakter hydrodynamiske egenskaber, men der var som landjordens markvandring er udelukket behov for at videreudvikle disse med et pro- på grund af strøm, usigtbart vand mv. Her gram, der tog særligt hensyn til de fortidige må man søge tilflugt i de seismiske teknik- skibes mere specielle stævnformer, og hvor- ker, der er udviklet til andet formål, men med man kunne sammenligne disse fartøjer som i form af side-scan sonar og sediment- direkte. Denne opgave løste Kenn Jensen ekkolod åbner store muligheder for at loka- som del af sit ph.d.-projekt ved Centret i lisere såvel genstande, der rager fri af bun- samarbejde med Institut for Skibs- og Hav- den, som objekter, der er helt skjult i bund- teknik ved DTU ved udvikling af skibsdata- sedimenterne. I Centrets første tre år arbej- basen NMF-ship med standarddefinitioner dede Ole Grøn hermed og opnåede vigtige for skibenes mål i overensstemmelse med resultater i samarbejdet med Anne Nørgård deres byggemåde. Ved samme lejlighed Jørgensen ved lokaliseringen af en række bestemte han eksperimentelle data for ege- sejlspærringer o.l.34 træs styrke og elasticitet fra forskellige dele Dokumentationen af arkæologiske fund i af stammen fra rod til top og fra marv til bark henholdsvis tegning og fotografi har altid som led i arbejdet med en strukturel analyse været en meget tidskrævende opgave på af Skuldelev 5 krigsskibet33 (fig. 16). grund af de høje krav, der traditionelt stilles

Fig. 16. Eksempel på fordeling af spændinger i skroget af Skuldelev 5 krigsskibet under sejlads i bølger, beregnet ved FE-metoden. Efter Jensen 1999.

32. Bødker Enghoff 1999, 2000 35. Holm 1995 33. Jensen 1999 36. Holm: New Recording Methods, 1998 34. Jørgensen, PNM 2. 1997 37. P. Jensen 1994, 1997a og b

20 Fig. 17. Røntgenfoto af fyrrepæl med angreb af pæleorm efter 16 ugers ophold i havvand. Foto: B. Gottlieb.

for at sikre en troværdig og fyldestgørende ringen af store mængder ubehandlet træ fra gengivelse til brug ved analysen af fundene. skibsudgravninger i 1970- og 1980erne og I forbindelse med Nydam-projektet blev med det nytilkomne genstandsmateriale fra Jørgen Holm derfor knyttet til Centret for at Nydam Mose, var der behov for en ekstra arbejde med den af ham udviklede Photo- indsats på dette felt. Draw-teknik, hvorved fotografiske opta- I første omgang fandt denne sted i form gelser benyttes som udgangspunkt for en af en støtte til Poul Jensen fra National- grafisk objektgengivelse, der minder om de museets Bevaringsafdeling, så han kunne bedste håndtegnede illustrationer, men som gennemføre et ph.d.-forløb med studier ved kan udføres på kortere tid end disse35 (se fig. Landbo-højskolen i diffusion og sorption i 4). Teknikken er siden blevet udnyttet i flere vanddrukkent træ.37 Efter afslutningen heraf af Centrets publikationer. Efterfølgende tog blev David Gregory ansat som postdoc.-for- Jørgen Holm fat på mulighederne for at aflø- sker fra november 1996 for specielt at arbej- se de hidtidige metoder for 1:1 opmåling af de med at kortlægge mulighederne for at skibstømmer med digitaliserede opmålings- bevare de fundne genstande in situ, det vil metoder, der giver en tredimensional indmå- sige på fundstedet, eller i et egnet nedgravet ling af alle ønskede punkter til videre bear- langtidsdepot. Som led heri blev træprøver bejdning i computeren.36 placeret på lavt vand ved Lynæs og elemen- Konservering er en anden af de meget ter herfra udtaget med bestemte mellemrum arbejdskrævende og bekostelige opgaver, for analyse af de fremadskridende biologiske der naturligt følger af arbejdet med de vand- og kemiske angreb på træet (fig. 17). Sam- drukne fund fra moserne og havbunden. På tidig bød forholdene i Nydam Mose på store dette felt har Nationalmuseet i flere perioder udfordringer, der blev taget op i samvirke været på forkant af udviklingen, og med de med Bevaringssektionen og en række dan- mange opgaver i forbindelse med konserve- ske og udenlandske forskningsinstitutter.

21 To evalueringer nye måder og sat nye og innovative dagsor- Allerede et år efter, at Centret havde indledt dener for formulering af spørgsmål til sine aktiviteter, blev det underkastet en inter- forskningen. Med den stærke vægt på op- national evaluering. Dette skete i december bygning af en fast empirisk base ud fra fun- 1994 i forbindelse med en samlet bedøm- dene og af udvikling af redskaber til analy- melse af alle Nationalmuseets forskningsak- sen heraf fandt panelet, at der med fordel i tiviteter, iværksat som led i Kulturministeri- endnu højere grad end hidtil ville kunne ets betingelser for museets resultatkontrakt. inddrages nye teoretiske og kulturelle per- De ti evaluatorer under forsæde af professor spektiver i analyserne. På spørgsmålet om H.T. Waterbolk skulle tage stilling til, om forskergruppen ved Centret var en af de museets forskning inden for de ni primære internationalt førende på sit felt var svaret: forskningsområder levede op til en interna- ”Det er ikke et spørgsmål om at være blandt tional standard, om den var relevant for de ledende grupper; der er tale om DEN museets virke, og om den var velorganiseret ledende gruppe.” ”Hvis de nødvendige og og forsynet med de fornødne ressourcer. stabile bevillinger kan sikres i en længere Denne evaluering, der for marinarkæo- periode, er vi overbeviste om, at det allerede logiens område primært byggede på resulta- nu fremragende vil blive endnu bedre.” 39 terne af forskningen ved Skibshistorisk Når den første centerperiode nu betrag- Laboratorium op til Centrets oprettelse, men tes på afstand fristes man til at se en smule som også kunne inddrage de lyse perspekti- skeptisk på de meget rosende udtalelser i ver for de kommende år med DG’s bevilling, disse to evalueringer. De skal naturligvis ses blev meget positiv og sluttede med en kraf- i lyset af, at marinarkæologien er en ung tig opfordring til sikring af publiceringen af gren af den kulturhistoriske forskning, at de mange vigtige fund og undersøgelser, så grundforskning kun foregår få steder, og at de kunne blive tilgængelige for den interna- faglige diskussioner af teori- og syntesedan- tionale forskerverden. ”Herved vil omfanget nelse er sjældent forekommende på dette og bredden i denne marinarkæologiske område. Derfor var den store DG-bevilling forskning, der er uden paralleller andetsteds, til dette formål i sig selv banebrydende for sikre Danmarks position som førende i ver- en række projekter, der i det store og hele den.”38 fungerede godt sammen på tværs af fag- Den næste internationale bedømmelse grænserne. Den meget brede fortolkning af fandt sted i foråret 1997 som led i DG’s sam- marinarkæologiens arbejdsfelt, der er blevet lede evaluering af de 23 centre, der var et kendemærke for Roskilde, repræsenterede igangsat i 1993-94, og som nu søgte bevil- et nybrud i forhold til andre marinarkæolo- ling til en ny femårsperiode. I denne omgang giske forskningsmiljøer, og det samme gjaldt blev NMF bedømt sammen med to andre den brede tværfaglige forskergruppe. End- humanistiske centre af et panel på fem inter- videre var det lykkedes at opnå en ret omfat- nationale forskere under forsæde af professor tende publikationsvirksomhed, ikke mindst i Detlev Ellmers. Også denne evaluering gav kraft af de to store internationale forsknings- et meget fint skudsmål til NMF’s forskning og seminarer, der begge publiceredes i løbet af ledelse, der blev beskrevet som førende i den et års tid, samt de større publikationer, især internationale udvikling af marinarkæologi- Fyns Atlas og Hedebybogen, der byggede på en til et meget væsentligt redskab til kultur- forarbejder udført før Centrets start. historiske studier og som en afgørende forud- Som nævnt ovenfor var det først hen sætning for forståelsen af Danmarks identitet imod slutningen af første periode lykkedes at i forhistorisk og historisk tid. bringe forskere fra udlandet ind som faste Panelet fandt, at Centret havde systema- medarbejdere på Centret, så det internatio- tiseret et omfattende materiale af viden på nale element primært havde bestået i de

22 mange gæsteforskere, der havde besøgt ser ud over de første to perioder ikke var Roskilde i kortere eller længere tid efter invi- utænkelige. tation eller på eget initiativ. Intentionen om på samme tid at fremme internationalise- En ny femårsperiode begynder ringen og tværfagligheden yderligere var Efter den positive bedømmelse af Centrets imidlertid klart udtrykt i det oplæg til en ny første periode modtog vi meddelelse om, at femårsplan, som evalueringspanelet havde Grundforskningsfondens bestyrelse d. 22. fået forelagt, og heri var også peget på beho- januar 1998 havde besluttet at stille en ny vet for oprettelsen af et Internationalt Råd for femårig bevilling til rådighed til arbejdets Centret. videreførelse i overensstemmelse med den Alt i alt havde første femårsperiode givet nye forskningsplan,40 der derpå blev afstemt et solidt erfaringsgrundlag med denne form til at passe med den bevilligede nye beløbs- for centerdannelse og mange ideer til konso- ramme på 10 mill. kr. pr. år. Den nye forsk- lidering og videre udvikling af forskningen ningsplan var udbygget i forhold til den før- og forskeruddannelsen. Arbejdet med at ste plan, idet projekter vedrørende menne- lede denne udvikling og samtidig videreføre sket og havet i sten- og bronzealderen (fig. egne forskningsopgaver var i det store og 18) kom ind som en selvstændig gruppe ved hele forløbet godt, men havde naturligt nok siden af de tre hidtidige emnegrupper, og en givet mig en meget stor arbejdsbyrde. Det række nye projekter kom ind i de øvrige indgik derfor i oplægget til anden periode, at grupper. En væsentlig del af indsatsen sigte- arbejdet med at koordinere projekterne de dog imod at videreføre og publicere en inden for hver hovedgruppe skulle lægges række af de store projekter fra første periode, ud til fire koordinatorer, idet den nye gruppe idet en betydelig arbejdsindsats var krævet af sten- og bronzealderprojekter skulle have for at afslutte de store monografiprojekter til sin egen koordinator og de øvrige tre hver publicering. sin. Som centerleder var jeg koordinator for Med Centrets nyansættelser blev der den skibsarkæologiske gruppe og formand mulighed for en mere målbevidst indsats for koordinatorgruppen. efter universitetsmønster overfor Centrets På spørgsmålet om mulige svagheder ph.d.-stipendiater, og der gennemførtes nu ved oplægget for den anden bevillingsperio- månedlige møder for disse (med adgang for de svarede 1997-evalueringspanelet, at den Nationalmuseets øvrige ph.d.-stipendiater) eneste svaghed var den manglende udsigt til med forelæggelse og diskussion af deres at opnå en langsigtet bevilling for Centret. resultater samt orienteringsforedrag ved eks- Dette kritiske spørgsmål om mulighederne terne forskere. Herudover fortsatte Centret for at finde en fremtidig indlejring af med at være vært for en lang række uden- Centrets ekspertise i en permanent institu- landske forskere på gæstebesøg eller gen- tion kunne ikke umiddelbart besvares. På et nemrejse, og mange af disse benyttede også tidligt tidspunkt havde jeg stillet Grund- lejligheden til at præsentere deres egne forskningsfondens direktør spørgsmålet, om emner på stedet. en videreførelse i DG’s regi ville være mulig De fire koordinatorfunktioner og andre ud over de første to perioder. Svaret havde faste opgaver kunne nu besættes, så Søren været, at fonden ikke ville binde sine midler H. Andersen tog sig af temagruppen Men- i permanente centre, men at forlængel- nesket og Havet i Sten- og Bronzealder samt

38. The National Museum of Denmark, International Evaluation of the Research Activities 1995: 46-49. Copenhagen. 39. Hvordan er det gået? 1: 24-26, 2: 16-21. Danmarks Grundforskningsfond 1997. 40. Research Plan for 1998-2003. I Reports and notes for the Evaluation 1997: 85-94. Roskilde, January 1997.

23 pens møder, hvori også NMU’s og Vikinge- skibsmuseets ledere deltog, og med støtte i møderne i Det Danske Råd og konsultatio- nerne med DG’s nye direktør Ole Fejerskov og formand Henrik Tvarnø samt Birgit Løgstrup fra Fondens bestyrelse. Af større betydning end de hidtidige eksterne danske rådgivere blev dog hurtigt det nyoprettede Internationale Råd, der fik seks fremtrædende arkæologer og historikere fra Tyskland, England, Frankrig, Norge og Danmark som medlemmer.41 De samledes med forskergruppen første gang i Roskilde i februar 1999 (fig. 19) og siden årligt til en dybtgående drøftelse af Centrets forhold. Det brede erfaringsgrundlag, som dette forum repræsenterede på internationalt plan gjorde, at rådets udtalelser til støtte for Centrets udvikling og mulige videreførelse ud over denne anden femårsperiode havde stor faglig vægt. Den seneste af disse udtalelser, fra januar 2003, er gengivet andet- Fig. 18. Udgivelsen i 1998 af Flemming steds her i Nyhedsbrevet. Kauls tobindsværk om skibsbillederne på bronzealderens rageknive, halsringe m.v. Mennesket og havet i sten- og bronzealder som kilder til periodens kosmologi dannede Inden for denne temagruppe har Søren H. en markant indledning til anden centerpe- Andersen arbejdet med at forberede de store riodes arbejde med projekter fra sten- og undervandsudgravninger af ertebøllebo- bronzealderen. pladserne Tybrind Vig og Ronæs ved Lille- bælt til publikation (fig. 20). Forberedelserne ph.d.-uddannelsesprogrammet, Jan Bill va- har strakt sig over hele perioden og forven- retog Søfart og Samfund i Jernalder, tes afsluttet med udgivelsen af en tobinds Vikingetid og Middelalder og biblioteks- engelsksproget monografi ved periodens ansvaret, jeg selv koordinerede som nævnt afslutning.42 Skib og Båd i Oldtid, Middelalder og Sideløbende hermed har Søren H. Renæssance samt varetog centerledelsen og Andersen arbejdet med bearbejdning og redaktion af Nyhedsbrev og SBN-serien, analyse af stenalderens kystbebyggelse mens Fred Hocker koordinerede Marin- omkring Norsminde Fjord og den tværvi- arkæologisk Teknik og Hjælpevidenskaber denskabelige, internationale analyse af og varetog anskaffelse af Centrets tekniske Norsminde køkkenmøddingen med henblik udstyr. Ledelsen af Centret kunne nu foregå på publicering efter 2003.43 Endvidere har på grundlag af en dialog i koordinatorgrup- han som led i det løbende forskningspro-

41. Historikeren Knut Helle fra Bergen, videnskabshistorikeren Horst Nowacki fra Berlin, arkæologerne Michael Müller- Wille fra Kiel, Patrice Pomey fra Aix-en-Provence, og Peter Rowley-Conwy fra Durham, samt Ulla Lund Hansen, København. 42. Andersen: The Stone-Age Boat, 1998 43. Andersen 2000

24 Fig. 19. I februar 1999 samledes Det Internationale Råd for første gang med Det Danske Råd på Centret til præsentation af aktiviteterne. Her demonstrerer Christian Lemée sit projekt om renæssancens skibsbyggeri for nogle af rådsmedlemmerne. Foto: Werner Karrasch. gram om stenalderens kystbopladser foretaget udgravninger på køkkenmøddingerne Krabbesholm og Visborg, der giver gode muligheder for at analysere overgangen fra den ældre stenalders jæger-, fisker- og sam- ler-samfund til yngre stenalders agerbrugs- samfund.44 Centret har endvidere støttet afrapporteringen af tidligere udgravninger ved Agernæs af en formodet bådbyggerplads fra ertebølletid. I fortsættelse af Flemming Kauls omfattende indsats under første periode til analyse af bronzealderens skibsbilleder på bronzegenstande har Centret i denne anden periode støttet hans og Gerhard Milstreus arbejde med en nyregistrering og analyse af skibsbilleder på sten i danske fund. Projektet indgår i et EU-støttet projekt Rock Art in Northern Europe under ledelse af Länsstyrel-

Fig. 20. Et godt eksempel på de undersøiske stenalderbopladsers bevarings-potentiale er disse to 6000 år gamle tekstil-fragmenter af basttråde strikket i ’nålebinding’. De er udgravet under vandet ved Tybrind Vig på Vestfyn. Efter Andersen 2000. 44. Andersen: The Transition, 2002

25 sen i Göteborg. I modsætning til projektet Skibe på Bronzer, der publiceredes i bog- form,45 ventes dette nye projekt primært for- midlet i elektroniske medier. Som et nyt element har Anders Berntsson i 2001 indledt et ph.d.-studium over temaet Mennesket og havet i bronzealderen, der forventes afsluttet ultimo 2003 ved indleve- ring af hans afhandling til Aarhus Universi- tet. Her bliver bronzealdersamfundene omkring den vestlige del af Østersøområdet analyseret ud fra en almen maritim indfaldsvinkel til supplement for den almindeligt anlagte agrare eller sakrale synsvinkel, og der er håb om, at dette vil kunne føre til en mere afbalanceret opfattelse af denne periodes erhvervsstruktur og samfundsforhold end hidtil.46

Søfart og samfund i jernalder, vikingetid og Fig. 21. Kalkmaleriet fra Skamstrup kirke af middelalder et ledingsskib fra 1300-tallet kom til at tjene Denne temagruppe har fat i en lang række som logo for symposiet om sømilitær i jern- emner, der kaster nyt lys over velkendte alder, vikingetid og middelalder, afholdt på temaer som bebyggelsesarkæologi, handel, Nationalmuseet i maj 2000. fiskeri, bydannelse og militære forhold i den valgte periode. Ved at studere disse emner Lars Jørgensens SHF-projekt War, Defence med en maritimt orienteret indfaldsvinkel and Aristocracy (fig. 21). I mødet deltog 125 kan man i mange tilfælde opnå en klarere forskere fra 12 lande, og af de 26 syntese- forståelse end hidtil af datidens samfund. prægede indlæg kunne de 23 publiceres i Dette udgangspunkt har bl.a. gjort Roskilde PNM-serien i 2002.47 til en meget søgt partner for arkæologer, der Også George Indruszewski’s projekt om som forskerstuderende ønsker at arbejde besejling og bebyggelse omkring Oder- med disse ’traditionelle’ arkæologiske emner mundingsområdet, der var indledt i 1997, ud fra denne synsvinkel, hvorfor flere eks- kunne videreføres i den nye periode og brin- ternt finansierede ph.d.-studerende har ges til foreløbig afslutning ved indleveringen ønsket at være tilknyttet Centret med vejled- af afhandlingen herom48 til Køben-havns ning, deltagelse i ph.d.-møder mv. Universitet, hvor den godkendtes i 2001. Af Centrets egne projekter fra første Denne omfattende afhandling er siden bear- periode er Anne Nørgård Jørgensens søfor- bejdet til udgivelse i PNM-serien og forven- svarsprojekt videreført med det internationa- tes publiceret i 2003. I perioden 2001-2003 le forskerseminar Maritime Warfare in har George Indruszewski arbejdet ved Northern Europe. Technology, organisation, Geisteswissenschaftliches Zentrum Ost- und logistics and administration 500 BC – 1500 Mitteleuropa (GWZO) i Leipzig med bibe- AD, der afholdtes på Nationalmuseet i holdelse af en nær kontakt til NMF som et København i maj 2000 i samarbejde med aspekt af Centrets nye satsning på Dania-

45. Kaul: Ships on Bronces, 1998 47. Jørgensen et al. 2002 46. Berntsson 2001 48. Indruszewski et al. 1997

25 Fig. 22. Kort over middelalderens Danmark med den agrare bebyggelsestæthed, stigen- de fra grøn over gul til rød. Købstæder før 1200 (blå) ligger i de tæt bebyggede områ- der i modsætning til de senere byer (1200- 1350), lyseblå, og 1400-1500, gule).

Slavica, et dansk-tysk samabejde om ud- flittigt dyrket under betegnelsen Waterfront forskningen af relationerne mellem danskere Archaeology, der i en årrække har ført til og vendere i vikingetid og middelalder. bemærkelsesværdige fund, fx i Hedeby/ Hovedaktiviteten i Dania-Slavica projek- Slesvig, Bergen og London. Som en markant tet har været Anna-Elisabeth Jensens regis- indledning til dette projekt forestod Jan Bill trering af slaviske bebyggelsesspor fra perio- som nævnt afholdelsen af den femte interna- den 800-1200 i det sydøstlige Danmark, tionale Waterfront Archaeology Conference udført i samarbejde med GWZO samt dan- på Nationalmuseet i København i maj 1998. ske lokalmuseer i Storstrøms Amt. Resultatet Som led i Jan Bills projekt er gennemført af dette arbejde ventes udgivet i 2003-04. en samlet overførsel af data fra Videnskab- Middelalderbyens maritime topografi er ernes Selskabs kort og andre ældre kort over Jan Bills hovedprojekt i perioden fra 1998. det middelalderlige Danmark til en GIS-plat- Det er et emne, der har stor betydning for form, der er blevet koblet op på netværket forståelsen af de danske købstæders place- Historiske Kort Informations System (fig. 22). ring i landskabet og den interne topografi i I Lomma i Skåne er endvidere gennemført byerne, men som tidligere kun i ringe grad et fælles dansk-svensk feltarbejde til har været i fokus hos danske arkæologer. undersøgelse af denne middelalderbys Andetsteds i Nordeuropa har emnet været havneforhold.

27 Fig. 23. Oversigtsfoto af Harre Vig med sporene af de to bådhuse eller skibsstader i forgrun- den, august 2000. Foto: J. Simonsen.

Som en naturlig fortsættelse af det fokus bro mellem de arkæologiske og historiske på fiskeriets historie, som zoologen Inge kilder til disse to maritime kulturlandskaber. Bødker Enghoff indledte i første periode, Dette projekt strækker sig med sin treårsho- påbegyndte arkæologen Jochen Meyer i risont et stykke ud over Centrets bevillings- 1999 for midler fra NMF et doktorantstudi- periode, men det tjener bl.a. til at markere, um ved Christian-Albrechts-Universität, at der stadig er meget forskningsrelevant kil- Kiel, for at søge spor af det middelalderlige demateriale at gå efter i de danske kystom- fiskeri i kystzonen omkring den vestlige råder. Østersø. Omfattende rekognosceringer blev En type fortidsminder, der er velkendt fra gennemført ved en række lokaliteter i Norge, men stort set ukendt inden for dansk Sydsjælland, på Falster og på Bornholm,49 område, er de huse, der har tjent til beskyt- inden studiet blev midlertidigt afbrudt ved telse for de større fartøjer, når disse var truk- Jochen Meyers ansættelse i 2001 som leder ket på land. Erfaringerne fra Vikingeskibs- af Ferskvandsmuseet i Ry. museets eksperimenter med brug af kopier Fiskeriet i middelalderen spiller også en af 1000-tallets skibe har vist, at disse nød- vigtig rolle i det ph.d.-projekt, Kystlandskab, vendigvis må under tag, når de ikke var i fiskeri og transport 1050-1700, som middel- brug til søs. På den norske kyst var de store alderarkæologen Mette Busch indledte i sep- tømmerbyggede bådhuses vægge beskyttet tember 2002 som en kombineret satsning mod vindpresset af ydre volde af græstørv mellem Centret, Nationalmuseet og forsker- eller sten, men sådanne bestandige støtte- skolen MARINERS ved Center for Regional vægge er kun i et enkelt tilfælde sikkert og Maritim Historie under Syddansk belagt og undersøgt i Danmark (fig. 23). En Universitet. Her er to områder, Øresunds- ny undersøgelse af denne lokalitet ved kysterne og det danske vadehavsområde, i Limfjorden er led i Oliver Grimms dokto- fokus i en undersøgelse, der søger at bygge rantstudium, der har taget Bådhuse i Nord-

28 europa 300-1500 som emne. Studiet gen- Der er da også en mærkbar forskel på nemføres ved Philips-Universität i Marburg i gennemførelsesprocenterne for henholdsvis samarbejde med Centret ved Jan Bill. interne og eksterne ph.d.-forløb under Cent- Af andre eksterne ph.d.-studerende, der rets vejledning. Inden for tiårsperioden er ti har søgt vejledning ved Centret inden for fuldfinansierede interne stipendieforløb gen- denne sektor, kan nævnes Laurent Mazet- nemført frem til ph.d.-graden og efterfølgen- Harhoff, hvis studier over vikingerne i de ansættelse inden for faget, to er endnu i Normandiet 840-1020 ved universiteterne i gang inden for den normerede tid, mens kun Rouen og Århus dog i 2001 blev afbrudt i et forløb er afbrudt med usikker fremtid til forbindelse med hans udnævnelse til leder følge. I forhold hertil er frafaldet større af den arkæologiske park Normannia i blandt de eksterne ph.d.-studerende, der har området. To forskerstuderende ved Göte- søgt til Centret uden basisbevilling herfra og borgs Universitet, Andreas Olsson og Henrik med mere usikker økonomisk støtte fra Jonasson, der arbejder med studier over den anden side. vestsvenske kystbebyggelse og Göta Elv som trafikåre, har ligeledes søgt vejledning i Skib og båd Roskilde. Også her er der dog for Andreas De danske fund af kogger giver afgørende Olsson tale om afbrydelse eller udsættelse i nye vidnesbyrd om de første faser i udvik- studieforløbet i forbindelser med en faglig lingen af denne middelalderlige skibstype, relevant ansættelse, der formentlig ikke lev- idet de hidtil eneste fund heraf, der er date- ner den fornødne tid til forskning. En sådan ret før år 1200, alle er fundet i Danmark og situation er erfaringsmæssigt farlig for det synes at være bygget i det sydjyske områ- videre forløb for det konkrete studiepro- de.50 Et af disse skibe, Koldingkoggen, blev grams gennemførelse og eventuelle publice- arkæologisk undersøgt af dykkere så tidligt ring. som i 1943, og dette vrag er gen-lokaliseret

Fig. 24. Kolding-koggen som fundet, vist i perspektivisk rekonstruktion ud fra den digi- tale dokumentation af de enkelte skibsdele. Grafik ved Fred Hocker.

49. Meyer 2000, 2001, nyhedsbrev 14 & 17 50. Crumlin-Pedersen: To be or not to be, 2000

29 og udgravet i 2001 af et internationalt dyk- Olaf Olsen, Anette Hjelm Petersen og kerhold fra Centret under ledelse af Fred Kristiane Strætkvern52 (fig. 25). Heri præsen- Hocker.51 Vraget er efterfølgende dokumen- teredes den samlede beretning om dette teret i 3D med henblik på analyse og publi- funds topografiske kontekst, udgravning, kation (fig. 24), og vragdelene er overført til konservering, restaurering og den historiske Museet på Koldinghus til konservering og baggrund i 1000-tallet for hvert enkelt af de fremtidig udstilling. I 2002 præsenteredes fem skibe såvel som for sejlspærringens dette funds historie som en særudstilling på faser. Skibenes oprindelige udseende og Koldinghus. funktion vil blive diskuteret og søgt rekon- I perioden 1998-2003 har hovedvægten strueret i tegning og model i bind 4.2 inden for dette satsningsområde i øvrigt væ- på grundlag af de bevarede partier af ret lagt på at gøre en række vigtige skibs- skibene og af parallelfund, mens bind 4.3 fund, ældre fund såvel som nyligt udgrave- med beskrivelse af erfaringerne med byg- de, klar til publicering i en bredere kontekst ning af kopier af skibene og sejlads med i skriftserien Ships and Boats of the North disse udgives, efter at kopien af det største (SBN). Det er sigtet med disse monografier at af de fem skibe, langskibet, er blevet præsentere fartøjerne som værdifulde pri- søsat i 2004 og efterfølgende prøvesejlet de mærkilder til studiet af mange sider af forti- følgende par år. dens samfund og samtidig som udgangs- Den næste i rækken af større monografi- punkt for konkrete historiske case studies er i SBN-serien er bind 5, Hjortspring, et omkring det enkelte fartøj. førromersk jernalderkrigsskib i kontekst, I maj 2002 udkom første del af Skulde- udgivet i august 200353 (fig. 25). I dette bind lev-publikationen som bind 4.1 i SBN-seri- behandler et tværfagligt panel af tolv for- en, med mig som hovedforfatter og med fattere det hidtil ældste fundne plankebyg- bidrag af Erling Bondesen, Poul Jensen, gede fartøj fra Norden i hele forløbet fra

Fig. 25. Med de store monografier over Skuldelevskibene (2002) og Hjortspringbåden (2003) er to af Danmarks store skibsudgravninger fra begyndelsen og midten af 1900-tallet analyseret indgående og præsenteret internationalt på grundlag af den seneste forskning.

30 fundets udgravning i 1921-22, via dets pro orlov med henblik på publiceringen af de blemfyldte konserveringshistorie frem til mange nye fund fra denne offermose, så der bådens restaurering på Nationalmuseet i i 2005-06 kan forventes et dobbeltbind om 1930erne og 1980erne. Et vigtigt element resultaterne af denne store udgravning. udgør beskrivelsen af erfaringerne med en Endelig kan nævnes, at der for eksterne kopi i fuld skala, Tilia Alsie, bygget af midler vil blive søgt udgivet yderligere tre Hjortspringbådens Laug på Als og prøvesej- bind i SBN-serien, et bind ved Morten Gøth- let med bl.a. en gruppe elitepadlere. che m.fl. om Roskildeskibene, de ni skibs- Endvidere behandles fundkompleksets vrag fra 1000-1300-tallet, der blev fundet våbenudstyr i en bredere kontekst, samt under udgravningen 1996-97 af Vikinge- bådens relationer til helleristningsbilleder fra skibsmuseets havnebassin, om Fribrødre- sen bronzealder og tidlig jernalder og til værftspladsen på Falster ved Jan Skamby andre tidlige bådfund fra Norden og de Madsen, og om det tidlig-middelalderlige Britiske Øer. Med bogen følger en CD-Rom Utrechtskib ved Aleydis Van de Moortel. med videoscener, bl.a. fra Tilia Alsie’s prø- Der er således et stort primært kildemateria- vesejladser. le, der i de kommende år skal søges publi- Langt fremme i produktionsprocessen er ceret med et par bind om året. Potentialet for de to bind i SBN-serien om 15-1600-tallets denne serie, hvis første to bind allerede har storskibsbyggeri, baseret på Christian måttet genoptrykkes, rækker i øvrigt ud over Lemeés ph.d.-afhandling,54 og om store last- de har nævnte emner, og serien vil forhå- skibe 1000-1250 i danske farvande, baseret bentlig også i de kommende år kunne bringe på Anton Englerts afhandling.55 Begge disse primærpublikationer af vigtige nyfund i de- bind ventes udgivet 2003-04, efterfulgt af res bredere kontekst. Jan Bill’s afhandling om de middelalderlige danske småskibe og deres rolle i datidens Teknik og hjælpevidenskaber samfund, samt et bind om de danske fund af I den anden centerperiode er David den middelalderlige skibstype koggen, redi- Gregory’s arbejde med in situ-bevaring af geret af Fred Hocker. Til disse fire bøger er forskellige arkæologiske fundmaterialer fort- der i Centrets regi anvendt mange ressourcer sat med udvikling af metoder til måling af til udarbejdelse af tekst og illustrationer samt miljøpåvirkninger i det marine miljø og i revision og redaktion af teksten, men de har Nydam Mose og ved studier af langtids- ikke kunnet færdiggøres til trykning inden bevaringsforhold for ikke-udgravede eller for centerperioden, ligesom der må skaffes genbegravede fundmaterialer57 (fig. 26). Et eksterne midler til trykningen heraf. eksternt ph.d.-projekt ved Brian Jordan fra Også det store Nydam-fund er fortsat universitetet i Minnesota inden for dette støttet fra Centret til dokumentation af fun- område, baseret på Kolding koggens træ, er dets utallige enkeltdele, bl.a. med brug af afsluttet i 2003. Endvidere har David Centrets PhotoDraw-metode,56 og til en Gregory i samarbejde med Stephanie Arnott omfattende vedbestemmelse af fundene, fra Southampton University arbejdet med at udført i samarbejde med Archäologisches udvikle akustiske rekognosceringsmetoder Landesmuseum, Schleswig. Flemming Rieck til at beskrive tilstandsforholdene for arkæo- har fra Nationalmuseet fået to års forsknings- logiske anlæg og fund på havbunden.58

51. Hocker & Dokkedal 55. Englert: Large Cargo Vessels, 2001 52. Crumlin-Pedersen & Olsen (eds) 2002 56. se Nyhedsbrev 17: 21 53. Crumlin-Pedersen & Trakadas (eds) 2003 57. se Nyhedsbrev 17: 18 54. Lemée: Klamper, 2002 58. se Nyhedsbrev 17: 19

31 I Fred Hocker’s regi har arbejdet med udvikling og anvendelse af avancerede metoder til arkæologisk dokumentation givet en A række praktiske resultater. Således er der udviklet metoder til 3D-dokumentation af form og overfladekonturer på skibe og skibsdele ved brug af FaroArm-udstyret, der mu- liggør en direkte viderebearbejdning af regi- streringerne i computeren.59 Dette udstyr er således benyttet ved opmålingen af kopien Tilia Alsie af Hjortspringbåden60 (fig. 27), og til opmåling og efterfølgende sammenbyg- ning af alle dele af Koldingkoggen i compu- B teren61 (se fig. 24). I perioden 2000-2002 er gennemført et samarbejdsprojekt med Maridan A/S om afprøvning af en af firmaet udviklet AUV (Autonomous Underwater Vehicle), en selv- styrende lille undervandsbåd, der kan udsty- res med diverse elektronisk grej til afsøgning af havbunden i et forud fastlagt søgemøn- ster62 (fig. 28). Der er hertil ydet betydelige tilskud fra Erhvervsfremmestyrelsen, og der blev opnået gode resultater, som afrapporte- C redes i 2001.63 Samarbejdet måtte dog afbrydes i 2002, da Maridan A/S gik konkurs og påførte Centret et økonomisk tab.

Fremtiden forberedes I 1999 traf Danmarks Grundforskningsfond beslutning om under alle omstændigheder at D afslutte støtten til de oprettede centre ved udløbet af deres anden femårsperiode, uanset resultater, evalueringer og hvilke muligheder de havde for ad anden vej at finansiere en eventuel fortsættelse af aktiviteterne. I erkendelse heraf udarbejdede lederne af Fig. 26. Ødelæggelsen af let nedbrydelige Centret, NMU og Vikingeskibsmuseet i Ros- materialer som fx tekstiler i havvand kilde i 1999 et fælles oplæg for ’Marin- afhænger stærkt af lejringsforholdene. Her er vist en kontrol-lærredsprøve (A) sammen med resterne af tilsvarende stofprøver 59. Hocker: New Tools, 2000 udspændt på perforerede plader og opbeva- 60. Crumlin-Pedersen & Trakadas 2003: 84-89 ret under vandet. Prøve B har ligget frit i 61. se Nyhedsbrev 19: 34 vandet i 32 uger, prøve C har ligget begra- 62. Gregory : En Undervandsrobot, 2000 63. Gregory, D. & Hocker, F. (2001) Marine Archaeologi- vet lige under havbunden i 52 uger, og cal Reconnaissance and Site Mapping using an AUV. prøve D har være gravet 50 cm ned i sand- Report to Erhvervsfremmes Styrelsen. National Museum bunden, ligeledes i 52 uger. Efter Gregory of Denmark. Centre for Maritime Archaeology.

32 Fig. 27. Opmåling af Hjortspringbådskopien Tilia Alsie med FaroArm-udstyret og udtegning af opmålingen herfra med indlagt overfladekarakter. Efter Hjortspring 2003.

33 Fig. 28. Undervandsrobotten Martin har udført arkæologisk kortlægning for Marinarkæologisk Forskningscenter, bl.a. i Kolding Fjord. Foto: Fred Hocker

arkæologisk Center Roskilde’ som en ramme kunne søge at etablere et nyt center for våd- for den fremtidige marinarkæologiske virk- bundsarkæologi i Brede til erstatning for det somhed, omfattende såvel forskning som marinarkæologiske center.65 antikvarisk virksomhed og formidling.64 Ved Samtidig meldte Nationalmuseet ud til at bibeholde Roskilde som aktiviteternes Grundforskningsfonden, at det ville indlejre centrum kunne man fastholde det klare Marinarkæologisk Forskningscenter. Reali- fokus på en bredspektret marinarkæologisk teten heri var, at 3-4 af centrets medarbej- forskning og formidling efter ’Roskilde- dere, hvoraf nogle i forvejen var ansat af modellen’, som igennem den hidtidige virk- Nationalmuseet, ville blive overført til somhed var blevet et internationalt kendt arbejde i forskellige af museets enheder, ’varemærke’. hvorved muligheden for at fastholde en Da samarbejdskontrakten mellem marinarkæologisk forskningskerne i sam- Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet skul- menhæng yderligere svækkedes. Denne le fornys af tekniske grunde, nedsatte holdning fra Marinarkæologisk Forsknings- Nationalmuseet i august 1999 et ’Roskilde- centers værtsinstitution gjorde det meget udvalg’. Her tog man indledningsvis ud- vanskeligt for samarbejdspartneren Vikinge- gangspunkt i denne plan, men skiftede hur- skibsmuseet at søge økonomisk støtte fra tigt fokus fra tanken om at fortsætte den anden side for realisering af planerne om marinarkæologiske aktivitet i Roskilde som ’Marinarkæologisk Center Roskilde’ som et et fælles ansvar for de to museer til en ind- alternativ eller supplement til Bredeplanerne, stilling om at flytte Nationalmuseets perso- hvis disse blev realiseret. nale fra Roskilde til ledige lokaler i museets Denne indstilling fra Nationalmuseets bygningskompleks i Brede. Herved kunne ledelse blev derfor mødt med stor bekym- spares nogle udgifter til husleje, og man ring i Roskilde, fordi en sådan ’skilsmisse’ i

34 Fig. 29. Oversigtsfoto over Vikingeskibsmuseet i Roskilde med Museumsøen og –havnen. Her bliver det fremtidige centrum for forskning og formidling af den danske maritime kulturarv fra oldtid og middelalder efter lukningen af Marinarkæologisk Forskningscenter i sommeren 2003. Foto: Werner Karrasch.

forhold til Vikingeskibsmuseet ville umulig- salt nok fordi museets udbygning i 1997 gøre videreførelsen af Roskildes position med museumshavnen (fig. 29) som centrum som internationalt center i et symbiotisk for mange af formidlingsaktiviteterne, både- samvirke mellem museerne. Modstanden byggeri, sejladser, undervisning og arrange- imod en sådan udvikling var massiv fra såvel menter, var blevet et stort tilløbsstykke, men Det Internationale Råds medlemmer66 og uden at museet måtte opkræve entre hertil Vikingeskibsmuseets bestyrelse som fra fra alle besøgende, idet området ifølge Roskildes borgere, der spontant organisere- lokalplanen skulle være offentligt tilgænge- de en underskriftindsamling til fordel for ligt. Derfor skete der et kraftigt fald i antal- Nationalmuseets fortsatte engagement i let af den del af de besøgende, der gik i den Roskilde. ’gamle’ udstillingsbygning og betalte entré, På samme tid var der imidlertid proble- med alvorlig virkning for Vikingeskibsmu- mer for Vikingeskibsmuseet med at få basis- seets økonomi, der for ca. 50% vedkom- økonomien til at hænge sammen, paradok- mende var baseret på egne indtægter.

64. Marinarkæologisk Center i Roskilde – en skitse til en vision og et arbejdsgrundlag -. Roskilde, 16. juni 1999 65. Oplæg fra Roskildeudvalget til Vikingeskibsmuseets bestyrelse og Nationalmuseets direktion om Marinarkæologien i Roskilde. Nationalmuseet, september 2000. 66. udtalelser fra rådsmøder i marts 2000, maj 2001 og januar 2003

35 I november 2001 gennemførte Vikinge- betydning, fordi rådets medlemmer med skibsmuseets bestyrelse en vedtægtsændring deres forskellige akademiske baggrund og med henblik på en klarere markering af store erfaring som forskere og undervisere museet som Danmarks museum for studiet kunne yde en særlig kvalificeret rådgivning, af nordisk maritim kultur, specielt skibs- og der var ubelastet af særlige lokale hensyn. bådebygningskultur i oldtid og middelalder. Rådet var stærkt bekymret over de vanske- Bestyrelsen, hvori Nationalmuseet er repræ- ligheder, der var opstået for arbejdet med at senteret, fastholdt herved visionen om at sikre en fortsættelse af den marinarkæologi- lade den marinarkæologiske forskning fort- ske forskningsindsats i Roskilde, og det søgte sat få plads i Roskilde som et nødvendigt led gennem sine klare udmeldinger at påvirke i ’fødekæden’, der skulle levere emner og situationen i en positiv retning. viden til den seriøse formidling, som Et problem, som ligeledes optog Det Vikingeskibsmuseet havde som sit hovedfor- Internationale Råd, var behovet for en stær- mål. Da der viste sig mulighed for at stille kere universitetstilknytning end hidtil. I nogle kontorer til rådighed for National- Centrets første periode havde Christer museets marinarkæologer, og der samtidig Westerdahl, der var lektor i maritim arkæo- skete et lederskifte på Nationalmuseet, logi ved Københavns Universitet, Institut for kunne det positive forhold imidlertid gen- Arkæologi og Etnologi, deltaget aktivt i oprettes i 2002 med henblik på at søge en Centrets planlægning som medlem af Det fælles løsning for marinarkæologiens forbli- Danske Råd. Hans stilling blev imidlertid ven i Roskilde fra 2003. nedlagt i 2000, hvorefter der ikke var nogen Undervejs i denne vanskelige periode fra ansat til fast at varetage undervisning i ar- 1999 til 2002 skete der et skifte på posten kæologiens maritime aspekter ved de som centerleder. Jeg fik i marts 1999 orlov danske universiteter. Der blev dog arrange- fra denne funktion for ti måneder, med Jan ret enkelte forelæsninger på instituttet i Bill som fungerede centerleder, ud fra et København ved nogle af Centrets forskere, behov for mere tid til at færdiggøre arbejdet og på Afdelingen for Middelalderarkæo- med den store Skuldelev-monografi. logi ved Aarhus Universitet viste man inter- Endvidere ønskede jeg at forberede det esse for at inddrage denne emnekreds mere generationsskifte, der under alle omstændig- fast i undervisningen. På foranledning af Else heder skulle komme ved Grundforsknings- Roesdahl blev jeg derfor udnævnt til adjung- fondens bevillings udløb i 2003. Af person- eret professor ved afdelingen for perioden lige årsager måtte jeg imidlertid i december 1998-2002, og her holdt jeg en række fore- 1999 anmode om helt at træde tilbage fra læsninger over aktuelle emner fra det lederposten og blot som hidtil fortsætte som brede marinarkæologiske arbejdsfelt. En koordinator for de skibsarkæologiske projek- egentlig undervisningsplan på dette om- ter og som redaktør af SBN-serien og råde blev efterfølgende lagt af Jan Bill, da Nyhedsbrevet. I denne situation tilsatte han i 2001 blev tilsat som ekstern lektor Grundforskningsfonden efter samråd med samme sted. Nationalmuseet Søren H. Andersen som Ingen af disse initiativer gav imidlertid centerleder for den resterende periode fra en egentlig fast formel forankring af februar 2000. I august 2001 blev Søren H. Marinarkæologisk Forskningscenter ved et Andersen tillige ansat som forskningschef på universitet. Centrets mange ph.d.-studeren- Nationalmuseet og dermed som medlem af de afspejlede den brede kontaktflade museets direktion. mellem forskningen i Roskilde og universi- I drøftelserne af Centrets virksomhed og tetsverdenen, men det var med universiteter- ikke mindst marinarkæologiens fremtid fik ne i København, Århus og Kiel samt Dan- møderne med Det Internationale Råd stor marks Tekniske Universitet, Kunstakade-

36 miets Arkitektskole og Den Kongelige ologiske arbejdsfelt til den bredere tema- Veterinær- og Landbohøjskole, - en så bred kreds omkring maritim kulturhistorie, belyst liste af faggrupper, at den ikke rummedes gennem en vifte af fag, hvori arkæologien ved noget enkelt dansk universitet. Også fra indgår ved siden af mange andre, der er Vikingeskibsmuseets side var der livlig kon- nødvendige for at give en alsidig belysning takt med forskellige universiteter i ind- og af menneskets liv i fortiden. udland, så der ved en fællesindsats fra Nationalmuseets muligheder for at dis- Roskilde var et godt grundlag for at søge en ponere sine ressourcer var imidlertid præget mere formel universitetstilknytning. Trods af reduktioner i de årlige statslige bevillinger kontakter til flere universiteters ledelser lyk- til den ordinære drift, og for 2003 blev der kedes det imidlertid ikke at skabe rammen udmeldt nedskæringer herpå, der betød, at for en institut-tilknytning, bl.a. på grund af museet måtte nedlægge ca. 70 stillinger for Nationalmuseets planer på det pågældende at imødekomme dette krav og samtidig give tidspunkt om at forlade Roskilde. et beskedent mål af dispositionsfrihed ved I løbet af efteråret 2002 blev Centrets omstruktureringer. Som et led heri blev Na- virksomhed på ny evalueret af et internatio- tionalmuseets struktur forenklet og Marin- nalt panel, denne gang på grundlag af en arkæologiske Undersøgelser lagt ind under selvevalueringsrapport udarbejdet af Cent- den nyoprettede Forsknings- og Formidlings- rets medarbejdere og opstillet efter Grund- afdeling med en reduceret stab og uden forskningsfondens retningslinier, samt et egen ledelsesfunktion. udvalg af publikationer fra virksomheden. På Marinarkæologisk Forskningscenter De fire forskere, der foretog peer-evaluering- begyndte afviklingen af Centrets virksomhed en, kunne på grundlag af det tilsendte mate- i forsommeren 2003 med Jan Bills ansæt- riale bl.a. konstatere, at arven efter Centrets telse i en nyoprettet stilling som museums- tiårige aktivitetsperiode vil være en generel faglig chef på Vikingeskibsmuseet og Fred højnelse af den internationale marinarkæo- Hockers overgang til en stilling som forsk- logi, vigtige fremtidige bidrag til marinarkæ- ningschef ved Vasamuseet i Stockholm, ologien fra de forskere, der har arbejdet på begge med virkning fra 1. juni 2003. Jeg stedet, og Centrets fremragende og nyttige selv, der i november 2001 var blevet æres- publikationsprogram. Afslutningsvis konklu- doktor ved Københavns Universitet, var i deredes, at Marinarkæologisk Forsknings- februar 2002 som 67-årig blevet pensioneret center givetvis har styrket Danmarks interna- fra Nationalmuseet, men fortsætter center- tionale position ved at fremme enestående perioden ud som koordinator for de skibsar- forskning på internationalt niveau, som til- kæologiske projekter og i hvervet som stræbt af Danmarks Grundforskningsfond. redaktør af SBN-serien og Nyhedsbrevet. Ved det sidste møde i Det Internationale David Gregory tiltræder en seniorforskerstil- Råd i januar 2003 forelå denne evaluering til ling ved Nationalmuseets Bevaringsafdel-ing drøftelse i rådet og ved det efterfølgende fæl- fra oktober 2003, og på grundlag af en sær- lesmøde med Det Danske Råd. Reaktion- lig forskningsbevilling kunne Søren H. erne herpå var, som det fremgår af professor Andersen og Flemming Rieck sikres arbejds- Horst Nowackis sammenfatning gengivet ro i et par år til færdiggørelsen i National- her i dette Nyhedsbrev, en opbakning om- museets regi af arbejdet med de store publi- kring evalueringens konklusioner, men sam- kationsopgaver, der var affødt af deres feltar- tidig en understregning af den nationale for- bejder ved henholdsvis marint orienterede pligtelse til at finde en løsning for en videre- stenalderbopladser og ved offermosen i førelse af forskningsindsatsen i Roskilde. Nydam. Anton Englert var blevet ansat ved Centrets hidtidige indsats havde været bane- Vikingeskibsmuseet fra marts 2002, og fra brydende for en udvidelse af det marinarkæ- september 2003 får han følgeskab af Vibeke

37 Bischoff. Endvidere sikrede Vikingeskibs- hvori der i centerperioden er udgivet fire museet en tidsbegrænset ansættelse af bind,67 og hvor udgivelsen af yderligere to Christian Lemée og George Indruszewski til bind er umiddelbart forestående,68 mens tre afslutning af arbejdet med udgivelsen af bind vil kunne være klar til udgivelse i 2004- deres afhandlinger. 05.69 Til senere udgivelse forberedes yderli- Med udgivelsen af den store monografi gere seks bind.70 For at sikre kontinuiteten i over Hjortspringfundet i eftersommeren arbejdet med denne serie har jeg givet til- 2003 ved en reception i udstillingen ’Sejrens sagn om indtil videre fortsat at varetage Triumf’ på Nationalmuseet blandt bådene fra opgaven som redaktør for serien med kontor Hjortspring og Nydam markeres Centrets på Vikingeskibsmuseet, men midler til det lukning på passende vis. Arbejdet med begge grafiske arbejde og til trykningen må skaffes disse fartøjer har været blandt højdepunkter- fra anden side. ne i Marinarkæologisk Forskningscenters Dette nummer af Marinarkæologisk Ny- aktiviteter i perioden 1998-2003. Vigtige hedsbrev afslutter serien i dens nuværende medspillere har været kolleger fra forskellige form (fig. 30), men Vikingeskibsmuseet vil af Nationalmuseets enheder, fra Vikinge- søge at videreføre denne form for nyhedsfor- skibsmuseet, fra andre museer og fagligt midling under en ny form fra nytåret 2004. engagerede kredse, og de er repræsenteret i Der vil givetvis være nok at berette om fra forfatterpanelet, mens de to museer i fælles- Roskilde, for Vikingeskibs-museet har allere- skab står for udgivelsen med Vikingeskibs- de i 2002 engageret sig i flere større møder museet som forlag. Dette eksempel peger og forskningsseminarer, der løfter arven fra frem mod en fremtid for den forskning, som den hidtidige fælles indsats. Marinarkæologisk Forskningscenter i ti år har Således har Vikingeskibsmuseet i maj været lokomotiv for, og som de to museer 2003 gennemført et internationalt seminar søger videreført i fællesskab inden for de med udgangspunkt i den nordnorske stor- ændrede økonomiske rammer. mand Ottars beretning om hans rejser i slutningen af 800-tallet. Seminarbidragene vil At bringe høsten i hus – og så på ny indgå i en stærkt revideret og udbygget ud- Med lukningen af Centret pr. 31. august 2003 gave af den publikation af Ottars og Wulf- er de økonomiske muligheder for den fortsat- stans rejser, som Vikingeskibsmuseet udgav i te forsknings- og publiceringsindsats natur- 1984,71 og der er skaffet de første midler til ligvis ændret radikalt. Fremover vil der skul- en fortsættelse af dette initiativ med et til- le søges midler fra flere forskellige kanaler til svarende møde i 2004-05 med udgangs- de aktiviteter, der ønskes fremmet. Dette er punkt i Wulfstans rejse i samme periode imidlertid en velkendt situation i Roskilde, langs den slaviske kyst fra Hedeby i Slesvig hvor Vikingeskibsmuseet igennem årene har til Truso i det tidligere Østpreussen. Disse hentet meget store donationsmidler til en møder giver stof til en bred tværfaglig over- lang række projekter, senest 10 mill. kr. til sigt over nyere forskning vedrørende den bygning af kopien af Skuldelev-langskibet. tidlige vikingetids samfundsforhold og kil- En påtrængende opgave er at sikre derne hertil, og de deltagende forskere fra videreførelsen af det store publikationspro- Europa og USA har udtrykt stor tilfredshed gram for serien Ships and Boats of the North, med arbejdsformen ved disse møder.

67. Hedeby 1997 (genoptrykt 2003), Ladby 2001, Skuldelev I 2002, Hjortspring 2003 68. B&W-skibene og store fragtskibe 1000-1250 69. Middelalderens skuder, danske koggefund og Skuldelev II 70. Skuldelev III, Nydam (to bind), Roskildeskibene, Fribrødrefundet, Utrechtskibet 71. Lund (red.): Ottar og Wulfstan, Roskilde 1984, engelsk udgave 1985

38 Fig. 30. Marinarkæolo- gisk Nyhedsbrev har i perioden 1993-2003 præsenteret over 700 sider aktuel information i dansk og engelsk udgave om aktiviteterne i Roskilde ved Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet .

39 Som en klar markering af, at man i men opgaver, der skal varetages på trods af Roskilde agter at videreføre en højt profileret faldende offentligt bevillingsgrundlag hertil. marinarkæologisk indsats, har Vikingeskibs- Hvordan dette skal klares, afhænger i høj museet, Marinarkæologisk Forskningscenter grad af udfaldet af de igangværende for- og Southampton University i fællesskab invi- handlinger mellem de to museer. Om for- teret til afholdelse af den tiende internatio- ventningerne hertil kan man læse i Tinna nale skibsarkæologiske kongres, ISBSA 10, i Damgård-Sørensen og Jan Bills bidrag til Roskilde i september 2003 – efter udløbet af dette nyhedsbrev. centerperioden (fig. 31). Roskilde var også vært for ISBSA 6 i 1991,72 og det er første gang, at denne kongres holdes to gange på samme sted. Interessen for mødet har været så stor, at der har måttet lukkes for tilmel- dinger, efter at over 200 deltagere havde meldt sig fra 28 forskellige lande. Blandt de endnu uløste opgaver står at finde en formel for en mere fast universitetstilknytning til sikring af forskeruddannelsen på dette felt. Formanden for Statens Huma- nistiske Forskningsråd, Poul Holm, har udtrykt sin frustration herover med den bemærkning, at ”det ikke er godt at have så stor en forskningsmæssig satsning uden sam- arbejdspartnere på universiteterne. Univer- siteterne må på den anden side vænne sig til, at det simpelthen er en del af universite- ternes kontakt med samfundet at kunne rumme nye fag og nye forskere. Marinarkæ- ologiens skæbne er et eksempel på national spydspidsforskning, der bliver knækket, fordi de store institutioner ikke tager ansvaret på sig.”73 Af andre opgaver resterer også en afkla- ring af den endelige rollefordeling mellem Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet for Fig. 31. Med afholdelsen af den tiende inter- det antikvariske arbejde på havbunden, nationale skibsarkæologkongres i Roskilde i bevaringsopgaver for Nationalmuseets september 2003 markeres viljen til at fast- skibe, dokumentation af skibsfund, planlagt holde dette sted som et vigtigt internationalt fremtidig udstilling af andre fartøjsfund fra center for den marinarkæologiske forskning oldtid og middelalder, mv. – alt sam- og formidling i de kommende år.

72. Westerdahl, C. (ed.) 1994: Crossroads in ancient 73. tidskriftet Humaniora 2, 2003: 38-39, København shipbuilding. Proceedings of the sixth International Symposium on Boat and Ship Archaeology Roskilde 1991. Oxbow Monograph 40.

40 Deltagerne i ISBSA vil få lejlighed til at prøve hele registeret af arkæologiske eksperimenter i Roskilde , heriblandt sejlads med Skuldelev 1- kopien Ottar. Foto Werner Karrash.

41 Det Internationale Råd's konklusioner og anbefalinger præsenteret ved fællesmødet d. 27. januar 2003 i Marinarkæologisk Forskningscenter i Roskilde sammenfattet af Horst Nowacki, professor, Dr.-Ing., Dr.h.c. Technische Universität, Berlin, d. 29. januar 2003

Det Internationale Råd, medlemmer af det Danske Råd og Centerets koordinatorer samlet foran Skuldelev 1 kopien under bygning på Vikingeskibsmuseet i 2001.

1. Knut Helle 6. Fred Hocker 11. Tinna Damgård-Sørensen 2. Flemming Rieck 7. Horst Nowacki 12. Søren H. Andersen 3. Michael Müller-Wille 8. Ulla Lund Madsen 13. Patrice Pomey 4. Jan Bill 9. Steen Hvass 14. Ole Crumlin-Pedersen 5. Birgitte Possing 10. Christer Westerdal

42 Det følgende giver en oversigt over de rapport fra juni 2002. Det har også netop bemærkninger og tanker, som jeg på vegne modtaget og gennemset de fire eksterne af Det Internationale Råd gav udtryk for ved ’peer-evaluation reports’, der nyligt er afgi- fællesmødet d. 27. januar 2003 med Det vet til Danmarks Grundforskningsfond. Der Danske Råd omkring de resultater, som er endvidere aflagt besøg på Centret og Marinarkæologisk Forskningscenter (NMF) Vikingeskibsmuseet d. 26. januar. Alt dette har opnået i dets tiårige projektperiode. dannede grundlag for nedenstående udta- Teksten er en opsummering af den opfat- lelser. telse, som Rådet nåede frem til ved sit møde d. 26. januar under forsæde af Ulla Lund 2.1 Selvevalueringsrapporten Hansen, der desværre ikke kunne deltage Denne rapport giver et koncist overblik over den følgende dag, og den er suppleret med de vigtigste resultater af NMF’s forsknings- bemærkninger fra fællesmødet. projekter i tiårsperioden. Den er skrevet i et klart men meget kortfattet sprog, der gør det Fællesmødets deltagere: vanskeligt for udenforstående fuldt ud at Det Internationale Råd: Knut Helle, Bergens påskønne værdien og rækkevidden af resul- Universitet; Patrice Pomey, CMAS, Aix-en- taterne af denne omfattende indsats. Ikke Provence; Peter Rawley-Conwy, Durham desto mindre kunne rådet vurdere resultater- University; Horst Nowacki, Technische ne ud fra en generel erkendelse af, at der er Universität, Berlin. tale om en markant videnskabelig udvikling, Det Danske Råd: Carsten U. Larsen, NM; og man kunne anerkende de bemærkelses- Per Kristian Madsen, NM; Flemming Rieck, værdige og enestående bidrag, der er ydet. NM; Poul Holm, Syddansk Universitet; Rådet kan tilslutte sig de synspunkter, som Jørgen Juncker Jensen, Danmarks Tekniske selvevalueringsrapporten giver udtryk for, og Universitet; Tinna Damgård-Sørensen, det tiltræder dens konklusioner. Vikingeskibsmuseet. NMF: Søren H. Andersen, Jan Bill, Ole 2.2 Peer-reviews Crumlin-Pedersen, Fred Hocker og Else De fire peer-reviews er værdifulde som en Snitker. omfattende vurdering af og et tematisk vidnesbyrd om tiårsprojektets samlede resultater og deres virkning. Evaluatorerne er enige Det Internationale Råds sammenfatning: om at udtrykke deres anerkendelse, respekt og ros for projektets resultater. Tilsammen 1. Indledning udgør deres rapporter en god målestok for Det Internationale Råd byder lejligheden det vellykkede udfald af projektets enkelte velkommen til at give udtryk for rådets dele. De er ligeledes helt enige om at be- opfattelse i denne kritiske fase, hvor projek- kræfte den internationale anerkendelse og tet er ved at rinde ud, og hvor de definitive det fremtrædende ry, som NMF har opnået planer for marinarkæologiens fremtid i igennem de sidste ti år. Denne anerkendelse Danmark efter Centrets ophør skal fastlæg- fremgår også tydeligt af de mange sidebe- ges. Rådet henviser til dets anbefalinger fra mærkninger om og henvisninger til sidste møde i maj 2001, hvis indhold i det Roskilde-forskergruppens internationale pre- væsentlige stadig holder stik og hermed stige. Disse rapporter er velovervejede og bekræftes. konstruktive, og de er skrevet med bekym- ring over fremtiden for forskerholdet, der 2. Ny evaluering repræsenterer de menneskelige ressourcer Det Internationale råd har haft lejlighed til at og den vidensbank, som projektets resultater studere og diskutere NMF’s selvevaluerings- har bragt til veje. Der kan fra enkelte af eva-

43 luatorerne, der ikke er bekendt med danske og Oseberg-skibene i Norge for hen ved et forhold, være misforståelser vedrørende de århundrede siden. Disse historiske genstan- hidtidige og fremtidige begrænsninger for de lever stadig i dag i den offentlige bevids- projektets aktiviteter. Disse bemærkninger thed i den kulturelle forståelse af en hel æra bør ikke forblive ubesvaret fra NMF-holdet. af den menneskelige historie og af en varig Sammenfattende tiltræder Det Inter- skandinavisk arv. På samme måde giver fun- nationale Råd imidlertid hovedkonklusio- dene og aktiviteterne i Roskilde løfte om at nerne fra disse rapporter og anerkender skabe varige påvirkninger på offentlighedens deres værdi. Det Internationale Råd vil dog i opfattelse af kulturen og om at fastholde en det følgende give nogle få supplerende høj grad af synlighed i det offentlige rum, bemærkninger. ikke blot i Danmark, men internationalt, på grund af den kulturelle substans deri. Disse 2.3 Supplerende bemærkninger konklusioner kunne ikke fremgå af disse Rådet føler, at evaluatorerne på grund af ret- peer-reviews, da de primært har fokuseret på ningslinierne for deres vurderinger måske er de arkæologiske forskningsresultater. lidt for strengt fagbundne og for meget fokuseret alene på de sidste ti år. Derfor kan de 2.4 Enestående resultater følgende iagttagelser måske være nyttige ud Det Internationale Råd anerkender, at der er fra et bredere perspektiv: unikke rammer for og indhold i resultaterne De faglige rammer for projektet er gået et fra ’the Roskilde Maritime Archaeology godt stykke ud over den traditionelle, mere Project’. Projektet ved NMF har skabt en ny specialiserede opfattelse af ’maritim arkæo- særlig gren af historisk rekonstruktion og logi’. Resultaterne er ikke blot et nyt kapitel viden om det maritime samfund. I Danmark, i et af arkæologiens specialområder. Faktisk der ligger ideelt geografisk og historisk for har aktiviteterne ved projektet i Roskilde dette emne, danner det maritime samfund et skabt en ny identitet for et bredere spektrum tæt integreret ensemble af søgående og af emner, som vi her kort kan kalde landbaserede facetter af samfundslivet. ’Roskilde Maritime Archaeology’. Dette er et Projektet har været i stand til at yde retfær- nyt ’varemærke’, der er blevet anerkendt af dighed til det komplekse netværk af spørgs- den internationale videnskabelige verden. mål, som dette rejser. Det omfatter indenfor temaet ’maritim kul- Et nyt ’varemærke’ blev skabt ved NMF turhistorie’ et spektrum af videnskabelige for disse sammenflettede temaer, og de nød- discipliner, der ikke blot indbefatter historie vendige metoder og redskaber blev skabt for og arkæologi, men også dele af samfundsvi- denne forskning. denskaberne, naturvidenskaberne og de En ny identitet eller profil blev skabt for tekniske videnskaber. Centret kan opvise marinarkæologien i Roskilde. Dette vil få resultater indenfor alle disse felter. Dette har varige virkninger langt ud over selve pro- ikke mindst givet som værdifuldt resultat, at jektperioden. der er opstået en nye bevidsthed om, at disse emner hører sammen som dele af temaet 3. Anbefalinger ’maritim kultur’. Det Internationale Råd sammenfatter sine Den målestok på ti år, der er brugt i disse anbefalinger for de planer og handlinger, der peer-reviews efter anvisning til evaluatorer- er nødvendige i den nærmeste fremtid: ne, er for kort til at bedømme den langsigte- - Fasthold kontinuiteten og sammen- de virkning af Centrets aktiviteter. hængen i dansk marinarkæologi, som den Vigtigheden af, hvad der skete omkring fun- drives i Roskilde, ved velovervejede skridt dene og analysen af Skuldelev- og Roskilde- hen imod en ny infrastruktur eller et samar- skibene, står mål med fundene af Gokstad- bejdende netværk med rollerne fordelt.

44 - Lad ikke vigtige aktiviteter falde eller vil tage ansvar for at forpligte sig overfor vigtige værdier blive truet. denne opgave. Men systemet skal forblive - Søg at opmuntre, især Nationalmuseet åbent over for at fremme samarbejdet med og Vikingeskibsmuseet, til handlinger og andre danske og udenlandske partner-uni- beslutninger, der bekræfter deres villighed til versiteter på dette område. Udvikling af at tage del i ansvaret for et nyt scenario. læseplaner og sikring af en stab på eller over Råder anerkender med taknemmelighed de den kritiske masse er vigtige milesten på beslutninger og skridt, som allerede er taget vejen hertil. i denne henseende. Disse indledende skridt - Søg at etablere ph.d.-stipendieordninger må bekræftes og suppleres. Planer og ansvar fra dertil egnede kilder til opretholdelse af må konkretiseres i den nærmeste fremtid. en kritisk masse af unge forskere. - Behold Roskilde som det marinarkæolo- Skab sikkerhed for at bevare NMF’s mate- giske aktivitetscenter, så kræfterne kan sam- rielle ressourcer (arkæologisk udstyr, bog- les her. Byg på Vikingeskibsmuseet, både samling mv.) i Nationalmuseets eje, så det som platform og katalysator. Dette museums også fremover er ved hånden for brugerne. temakreds og forskningsaktiviteter bør - Sørg for at indhøste udbyttet af ti års udstrækkes udenfor vikingetiden og inddra- intens forskning og store forskningsinveste- ge emner i andre og senere maritime kultu- ringer ved at sikre midler og muligheder for rer, ikke alene i Danmark. Vikingeskibsmu- en aktiv publiceringsvirksomhed, og for at seet må sættes i stand til at udføre sådan igangsætte nye forslag. forskning. - Fasthold og styrk de fremtidige bånd - Søg en fast forankring inden for den dan- med det internationale videnskabelige sam- ske universitetsverden. Opbyg et universi- fund på dette område. tetsklima, hvori denne emnekreds kan blive behandlet i en god balance mellem under- Disse anbefalinger blev diskuteret og visning og forskning, så der kan opretholdes generelt vel modtaget af repræsentanterne det nødvendige klima til at sørge for fremti- for Nationalmuseet, Vikingeskibsmuseet og dens ressourcer af forskere på dette felt. Der de universiteter, der var tilstede. må findes et enkelt førende universitet, der (oversat fra engelsk af red.)

45 Marinarkæologien i Roskilde – et kig ind i fremtiden

Tinna Damgård-Sørensen & Jan Bill, Vikingeskibsmuseet

Nationalmuseets Marinarkæologiske Forsk- hinanden kunne de tre institutioner koncen- ningscenter har givet den marinarkæologis- trere arbejdsindsatsen inden for hvert deres ke forskning et uvurderligt løft – nationalt hovedområde: Det antikvariske arbejde, som internationalt. Samtidig har Centret forskning og formidling. I Centrets levetid bidraget til en lokal udvikling, der har fast- har Vikingeskibsmuseet således gennemført slået Roskilde som omdrejningspunkt for en større udbygning, der har skabt langt dansk marinarkæologi. Ved Centrets opret- bedre rammer for såvel publikum som for telse udvidedes det eksisterende samarbejde museets egne aktiviteter og samlinger. mellem Nationalmuseet og Vikingeskibs- Samtidig har museet fortsat udviklingen museet, og der opstod et inspirerende sam- inden for det eksperimentalarkæologiske virke mellem de tre institutioner: National- arbejde, og flere rekonstruktionsprojekter er museets Marinarkæologiske Undersøgelser, gennemført på museets bådeværft. Nationalmuseets Marinarkæologiske Forsk- Udløbet af Nationalmuseets Marinar- ningscenter og Vikingeskibsmuseet. I kraft af kæologiske Forskningscenters bevillinger og de gennemførte besparelser på Nationalmu- Fig. 1. Skuldelev 2 under bygning på Vikinge- seets permanente marinarkæologiske virk- skibsmuseet i sommeren 2003. I baggrun- somhed har resulteret i en betydelig reduk- den ses Vikingeskibshallen, hvor de fem tion af det marinarkæologiske miljø i Skuldelevskibe er udstillet. Roskilde. Dette betyder dog ikke, at miljøet Foto: Werner Karrash ophører med at eksistere. Takket være et

46 positivt samarbejde mellem Nationalmuseet At høste frugterne og Vikingeskibsmuseet er der åbnet mulig- Danmarks Grundforskningsfonds 10-årige hed for at forene det antikvariske arbejde, finansiering af Forskningscentret var en forskning og formidling inden for én institu- uhyre og helt usædvanlig satsning på et felt, tion. Vikingeskibsmuseet bliver dermed den der ellers har ligget perifert i forhold til den nye platform for den fortsatte udvikling af kulturhistoriske forskning. Gennem Centrets marinarkæologien i Roskilde. levetid er der produceret en stor mængde En række af forskningscentrets medarbej- viden, og Vikingeskibsmuseet ser det som dere har fået ansættelse ved Vikingeskibs- sin opgave dels at videreføre dele af dette museet, og der forhandles i skrivende stund arbejde, dels at høste frugterne af den omfat- om overførsel af Nationalmuseets marinar- tende indsats. Dette sker gennem ansæt- kæologiske virksomhed. Med overførslen bli- telsen af ’gode hoveder’ – to af Centrets fær- ver det Vikingeskibsmuseets opgave at opfyl- diguddannede ph.d.-ere er blevet ansat på de Nationalmuseets lovmæssige og kontrakt- museet som del af et begyndende genera- mæssige forpligtelser vedrørende kulturarven tionsskifte. Endvidere gennem indarbej- på havbunden. Til løsningen af denne opga- delsen af metoder, der er udviklet på ve overføres såvel personale som materiel og Centret, i museets daglige praksis. Et eksem- økonomiske midler. Set i et samlet perspektiv pel herpå er digital 3D-dokumentation af betyder ændringerne i Roskilde altså nok en skibstømmer; en metode der blev udviklet i beskæring af den samlede arbejdsstyrke og forbindelse med centrets udgravning af økonomiske ramme, men også en ledelses- Kolding-koggen i 2000, og som nu anvendes mæssig effektivisering og en øget synergi- som standardmetode i det marinarkæologi- effekt mellem de arbejdsområder, der tidlige- ske dokumentationsværksted på museums- re blev dækket af tre institutioner. I det føl- øen i Roskilde (fig. 2). Endvidere drejer det gende skal vi kort opridse perspektiverne og sig om udgivelse af de mange manuskripter, visionerne for marinarkæologien i Roskilde, der blev færdiggjort indenfor rammerne af sådan som de tegner sig i dag. forskningscentret, men som ikke er nået

47 frem til publicering inden bevillingsperio- for, at Danmark blev til ét kongedømme, og dens udløb. Endelig, og ikke mindst, sker det i vikingetid og middelalder foregik hoved- gennem indarbejdelsen af de mange nye parten af samkvemmet med den øvrige ver- forskningsresultater i Vikingeskibsmuseets den ad søvejen. Skibe og søfart kan derfor permanente og temporære udstillinger. ikke studeres løsrevet fra det øvrige samfund, og det er Vikingeskibsmuseets ambi- Det antikvariske arbejde tion at anlægge et bredt forskningsmæssigt Som allerede nævnt forhandles der med perspektiv på fortiden. Museet vil gerne Nationalmuseet om en overførsel af det udvikle sig til at være dét museum, der for- marinarkæologiske arbejdsfelt til Vikinge- midler en samlet fortælling om Danmarks skibsmuseet. En sådan overførsel vil dels historie, set ud fra et maritimt perspektiv. omfatte driften af det landsdækkende Vejen til at opnå dette er imidlertid lang, og ’Marine Arkiv’, der indeholder dokumenta- de forskningsmæssige ressourcer rækker tion af fund og undersøgelser på søterritori- ikke til at belyse alle sider af dette tema lige et, dels opretholdelsen af et marint bered- grundigt. skab, der kan rådgive Kulturarvsstyrelsen og Forskningsmæssigt vil der i første andre institutioner samt gennemføre forun- omgang blive lagt størst vægt på vikingetid dersøgelser og nødudgravninger alene eller i og middelalder. Rekonstruktion, analyse og samarbejde med lokalmuseer med marinar- eksperimentel afprøvning af fartøjer og kæologisk ansvar. Overførslen omfatter også skibsbygningsteknikker vil fortsat have en det marinarkæologiske bibliotek, der er fremtrædende plads. Det brede perspektiv, nationalt specialbibliotek for marinarkæolo- som forskningen i vikingetiden ved museet gisk litteratur. allerede har haft i årevis, eksempelvis i form Da Nationalmuseets ansvar for området af undersøgelserne af vikingetidsbebyggelser er lovfæstet, vil Vikingeskibsmuseet udføre på Shetlandsøerne, vil også blive anlagt på opgaverne på vegne af Nationalmuseet. middelalderen. Her vil forskningsindsatsen Selvom selve ansvaret ikke overføres, vil det eksempelvis fokusere på maritime, urbane alligevel være en klar styrkelse af Vikinge- bebyggelser, på fiskeri og andre kystnæring- skibsmuseet at blive direkte engageret i det er og på sammenhængen mellem land- og antikvariske arbejde. Ikke mindst fordi søtransport. Museet vil også bidrage til grundlaget for nye forskningsresultater ofte udforskningen af de tidligere perioder på skabes gennem nødudgravningerne. baggrund af de undersøgelser, det kommende antikvariske arbejde måtte resultere i. Forskningen Skibe og søfart var i forhistorisk tid og middelalder ikke fænomener, hvis betydning Marinarkæologien i Roskilde begrænsede sig til en smal kyststribe i et og omverdenen landskab som det, der udgøres af det nuvæ- Vikingeskibsmuseet håber at kunne videre- rende Danmark. I de allerældste tider ud- føre det gode forhold mellem Roskilde gjorde kysterne og de ferske vande værdiful- miljøet og omverdenen, både i forhold til de ressourceområder, hvor både fødevare- indland og udland. Et skridt hen imod dette grundlaget og kommunikationsmuligheder- er gennemførelsen af det 10. International ne var bedre end i indlandet. Langt op i for- Symposium on Ship and Boat Archaeology, historien spillede kysten forsat en stor ernæ- som arrangeres i samarbejde med NMU og ringsmæssig rolle, ligesom det var ad vand- NMF, og som afholdes i Roskilde d. 22.-26. vejene mange af impulserne fra Kontinentet september i år. Herudover vil vi gerne øge fandt vej nordpå. I yngre jernalder blev far- samarbejdet med universiteterne. Museet vandene og søfarten formodentlig afgørende har i år afholdt et ugelangt og meget vellyk-

48 ket seminar med teoretisk og praktisk under- Afrunding visning for de studerende på et internationalt Marinarkæologien i Roskilde er ingenlunde masters-kursus i marinarkæologi ved Uni- død, eller døende, tværtimod. Der er tale versity of Southampton. Dette er en virk- om en konsolidering, hvor det er lykkedes at somhed, vi gerne vil udbygge. I forhold til de fastholde en stor del af – desværre ikke hele danske universiteter omfatter samarbejdet i – kompetencen inden for miljøet og samle øjeblikket et eksternt lektorat ved Afdelingen den under én ledelse. Det marinarkæolo for Middelalderarkæologi på Aarhus Uni- giske miljø i Roskilde vil fortsat være præget versitet og en gæste-ph.d. ved museet i sam- af de egenskaber, der gennem årene har arbejde med Nationalmuseet og Syddansk kendetegnet det nationalt og internationalt: Universitet. Tværvidenskabelighed. Teknisk innovation. Tæt synergi mellem håndværksmæssig og akademisk viden. Høj faglig kvalitet. Tæt Fig. 2. Skibstømmeret som blev bjerget fra sammenhæng mellem forskning og formid- Roskildeskibene bliver opmålt i 3D på det ling. Og et bredt perspektiv på marinarkæo- marinarkæologiske dokumentations værk- logien og sammenhængen mellem søfart og sted på museumsøen. samfundsudvikling igennem forhistorisk tid Photo: Werner Karrash. og middelalder.

49 Nogle personlige overvejelser af fil.dr. Björn Varenius, Statens Sjöhistoriska Museer, Stockholm

Lidt om baggrunden I februar 1997 blev jeg opfordret af Dan- marks Grundforskningsfond til at indtræde i et internationalt forskerpanel, der skulle eva- luere tre af Grundforskningsfondens forsk- ningscentre: Søren Kierkegaard Centret, Polis Centret og Marinarkæologisk Forskningscenter. Vi var en gruppe på seks med to specialister indenfor hvert af disse centres fagområder, der i fællesskab skulle se nærmere på alle tre centre. Det var en meget givende opgave, fordi den gav et bredere indblik i den humanistiske forskning, end hvis vi kun havde fokuseret på et enkelt center. I juni 1997 drog de fem af gruppens medlemmer til Danmark for at besøge centrene og møde deres respektive forskergrupper. Det slog mig tydeligt, at centrene havde en række fællestræk, uanset deres forskelle i størrelse, organisation og måde at gribe opgaverne an på. Værd at nævne er center- ledernes karismatiske lederstil, opgavernes størrelse, de ph.d.-studerendes entusiasme og tillid til egne evner, og den udviste pro- Fig. 1. Centerets egen rapport og nogle af fessionalisme i centrenes stabe. dets større publikationer tjente som grund- Evalueringspanelet tøvede ikke med at lag for 2002-evalueringen ved fire arkæolo- anbefale, at de tre centre skulle have for- ger fra England, Holland, Sverige og USA. længet deres funktionsperiode udover de første fem år, og dette blev da også besluttet af Grundforskningsfonden. Det var imidler- evalueringspanel og komme med en udta- tid mit indtryk, at mens Polis Centret i en vis lelse. Men denne gang var det en afslutten- grad og Kierkegaard Centret i høj grad havde de udtalelse, der skulle omfatte alle ti år med en fast og veldefineret plan med en afgræn- særlig fokus på de sidste fem år (fig. 1). Jeg set arbejdsopgave at gennemføre, var situa- kan tage fejl, men jeg opfattede det, som at tionen en anden for Marinarkæologisk jeg skulle deltage i det andet evalueringspa- Forskningscenter (NMF). Eftersom dette kræ- nel til sikring af kontinuiteten i forhold til ver en nærmere forklaring, skal jeg komme den tidligere evaluering. På den anden side tilbage dertil nedenfor. er dette ikke noget særlig vigtigt spørgsmål, Jeg må indrømme, at jeg var forbavset og jeg ville under alle omstændigheder have over igen at blive kontaktet af Grundforsk- påtaget mig opgaven, der var ærefuld og gav ningsfonden i juni 2002. Opgaven var om- et kærkomment afbræk fra mine daglige trent den samme som sidst, at deltage i et opgaver.

50 Hvorfor blev Marinarkæologisk Forsknings- center en succes? Her tænkte jeg på at forklare, hvad NMF er, men jeg besluttede mig for at droppe det spørgsmål. Det er ikke så let at svare på, som man skulle tro, og at give en nærmere beskrivelse af alt, hvad der er lavet ved NMF ville afgjort blive en længere historie. Desuden er jeg ikke sikker på, at det ville være den bedste måde at forklare på, hvordan NMF er. Men måske vil en analyse af, hvorfor NMF har fungeret så godt, være lettere at få greb om. Svaret kan forsøgsvis inddeles i en intra-institutionel og en ekstra-institutionel del – altså hvordan forholdene har været henholdsvis indenfor Centret og mellem Fig. 2. En lille rød bog med resultatet af eva- dette og omverden. Lad os begynde med det lueringen af de første 23 centre som modtog sidste. Jeg tror, at man ved at investere i fondsmidler fra Dansk Grundforsknings- NMF i en vis grad kunne drage fordel af en fond. Titlen signalerer fondens mål - at frem- bevægelse i fremdrift. I begyndelsen af me exceptionel forskning. 1990erne var dansk marinarkæologi allerede en dynamisk, om end ikke ret stor gren af naturvidenskabelige og humanistiske forsk- forskerverdenen. Man skal ikke tro, at den ningskredse. Så den kendsgerning, at mari- var nyopfundet eller noget, som Grund- narkæologien blev accepteret som et af de forskningsfonden havde skabt. Jeg tror roligt udvalgte områder, var efter min mening nok man kan sige, at Danmark over en 40-årig så meget resultatet af en vurdering af dens periode havde haft held til at opbygge en kvalitet og potentiale til at bidrage til det pulje af ressourcer og kompetence indenfor overordnede mål, som det var udtryk for marinarkæologien, hvoraf det meste var interesse i fortidens søfart. Og her tror jeg, koncentreret i Roskilde. Den var udviklet det er positivt, at man ikke måles i forhold til over en lang periode, havde skiftet organisa- et andet projekt af samme art, men imod tionsform og taget fat i mange forskellige hele spektret af forskning i samtiden. spørgsmål i årenes løb. I 1992/93 var dansk Hvad angår de intra-institutionelle sider marinarkæologi velorganiseret og med sær- af sagen, kan vi mere direkte se på, hvad deles gode potentialer for videre udvikling. centret ønskede at gøre, og hvordan dette Hvad der forventedes af de første treog- blev gjort. Det var tydeligt fra begyndelsen, tyve centre under Grundforskningsfonden, at målet var mere end summen af de enkel- fremgår måske allerbedst af titlen på pro- te indsatser. Der var tre oprindelige forsk- grammet for den første evalueringsrunde i ningsområder, og fire fra 1998: Søfart og 1997: ”How To Be Better Than Good” (fig. 2). samfund i forhistorisk tid (senere delt i Fremragende forskning var, hvad fonden sten/bronzealder og jernalder), Skib og båd ønskede at finansiere, og det indebar en klar før ca. 1600, og Teknik og hjælpevidenska- vision om den status, dansk forskning skulle ber i marinarkæologien. have i det internationale samfund: middel- Som jeg skrev i min evalueringsrapport mådighed accepteredes ikke. Danmark blev til DG i oktober 2002, må spændvidden i skannet for potentiale for forskning i topklas- centrets aktiviteter og en meget stor del af se, tydeligvis for at hæve niveauet i landets dets succes tilskrives Ole Crumlin-Pedersen.

51 Han trak sig tilbage fra centerleder-posten i andetsteds i Europa var der dengang noget 1999, og Søren H. Andersen overtog ledel- tilsvarende, og selv i dag, ni år senere, er der sen i 2000, men det er Crumlin-Pedersens kun få paralleller at finde på verdensplan. forskningsplan vi ser afspejlet i NMF. Siden Ved femårsevalueringen i 1997, havde NMF 1960erne har han ikke blot etableret sig som etableret sig som det ledende center i verden en ledende autoritet indenfor ældre nordisk for marinarkæologi, og siden da har centret skibsbygning, men også klart vist værdien af endda yderligere udvidet sin forskningsplan. en samfundsorienteret tolkning af forhistori- Dette betyder ikke en underkendelse af, at en, og han har konstant opmuntret metodisk en masse meget vigtigt og kompetent arbej- og teknisk fornyelse og udvikling. Det kan de udføres ved andre institutioner, såsom ikke undre, at disse emner er de centrale Texas A&M University, Western Australian temaer i NMF. Som centerleder var han også Maritime Museum og Netherlands Institut of den drivende kraft indenfor alle disse forsk- Nautical Archaeology, og det er klart at der ningstemaer i den første femårsperiode. ved disse og andre institutioner sidder Fra 1998 og fremover blev det videnska- eksperter, der er endnu bedre på visse områ- belige ansvar for forskningstemaerne decen- der. Men jeg tror at NMF fastholder sin traliseret til de fire koordinatorer i stedet for ledende stilling, ikke alene i kraft af den at hvile på en enkelt centerleder. Dette var store individuelle kompetence blandt sta- en klog beslutning, både ud fra menneskeli- bens medlemmer, men også på grund af den ge hensyn (det enorme arbejdspres) og ud højt kvalificerede forsknings-integration. fra et strengt rationelt perspektiv. Det betød, Helt enestående, tror jeg, er den mangfol- at Søren H. Andersen, Jan Bill, Ole Crumlin- dighed af professionelle indfaldsvinkler der Pedersen og Fred Hocker deltes om det sam- anvendes på skibstømmeret, såsom doku- lede ansvar for forskningens kvalitet, samti- mentationsmetoder, nedbrydnings- og kon- dig med at de også varetog deres egne pro- serveringsprocesser, in situ bevaring, date- jekter. Dette sammen med, at der i anden ring og vedbestemmelse i relation til delenes periode har kunnet høstes meget af det, der funktion i skibenes strukturelle opbygning, var blevet sået i første periode, har ført til et håndværket med udvælgelse, fældning og endnu højere tempo i aktiviteterne med tilhugning af tømmeret, foruden emner som forskning og publicering. symbolisme, museumsudstilling osv. Dette er endnu mere markant udfra den kendsger- Centret i international sammenligning ning, at alle disse bestræbelser styrer imod I retningslinierne for slutevalueringen bad det eksplicitte mål at skrive en omfattende Grundforskningsfonden blandt andet om og hidtil stort set ukendt historie om forti- ”en vurdering af centrets bidrag på forkanten dens maritime samfund. En anden side af af den internationale forskning indenfor sagen, der klart ligger i forskningens frontli- området”. Dette er naturligvis et afgørende nie, er udforskningen af det maritime per- spørgsmål, eftersom hele ideen med de spektiv, en søgen efter muligheder til at for- udvalgte 23 centre var at bringe Danmark på stå vekselvirkningen mellem landskab, verdenskortet for forskning i topklasse. For- bebyggelse, aktiviteter på kysten og søfar- håbentlig vil man undskylde, at jeg citerer ten.” mig selv, efter at jeg allerede offentligt har Denne vurdering betyder naturligvis udtrykt mine tanker herom,1 for jeg ser ikke ikke, at intet tilsvarende kunne være gjort nogen grund til at ændre formuleringen: anderledes på et andet sted. For eksempel ”Allerede i 1993, da Marinarkæologisk tror jeg, at en svensk center (skønt noget Forskningscenter blev skabt, repræsenterede sådant synes meget fjernt) formentlig til dels NMF en ekstraordinær koncentration af øko- ville være blevet organiseret anderledes, nomiske og videnskabelige ressourcer. Intet med større vægt på teoretiske spørgsmål og

52 tolkninger. Jeg kan dog ikke se, at dette på lykkeligt – eller i hvert fald godt – så tradi- nogen måde svækker NMF’s kvaliteter. De tionerne kan videreføres og udvikles i nye fleste forskermiljøer har traditioner, og på retninger, om end næppe med så mange res- centret i Roskilde er det disse traditioner, der sourcer som tidligere. danner grundlaget for en stor del af succe- Igennem perioden 1993 til 2003 har sen. NMF var aldrig blevet til uden de stær- dansk marinarkæologi bygget et enestående ke traditioner, der er udviklet ved Vikinge- netværk af forskere, museumsfolk, skibsing- skibsmuseet og Skibshistorisk Laboratorium eniører, historikere, arkæologer, kunsthisto- igennem årene. rikere og andre specialister fra hele verden, og resultaterne af denne investering er kun Fremtiden lige begyndt at vise sig. Takket være NMF Allerede i 1997 blev det påpeget, at den vir- har hele den danske arkæologiske forskning kelige prøve for den danske forskerverden vundet så megen goodwill og opnået et ville komme i 2003. Planlægning af fremti- sådant ry, at den vil kunne drage nytte heraf den efter den anden femårsperiode blev i lange tider. Og i fremtiden vil ingen, der nævnt som et afgørende spørgsmål af det har ambition om at skrive Nordeuropas his- første evalueringspanel i 1997. Vi, der har torie på et omfattende og troværdigt grund- interesseret os for forskningsområdet, har lag, kunne udelade Danmarks, Skandina- kunnet følge de seneste års diskussioner, viens og Nordeuropas maritime fortid. hvor forslag af stærkt svingende kvalitet er fremsat til varetagelse af arven fra NMF. 1.Evalueringsrapport til Danmarks Grundforskningsfond, Forhåbentlig er disse overvejelser nu sluttet oktober 2002.

53 Maritim arkæologi eller maritim kulturforskning? af Fred Hocker, ph.d., koordinator ved NMF 1999-2003

Marinarkæologi kalder vi i Roskilde dét, vi kundskab af et niveau, som ellers sjældent beskæftiger os med, men det er egentlig for findes inden for den eksperimentelle arkæo- snæver en betegnelse. Det er et bekvemt logi. Gennem lang tids erfaring med adskil- samlebegreb for en bred vifte af aktiviteter, lige projekter har de opbygget færdigheder men ikke en nøjagtig beskrivelse. Vi graver og et indblik, som man ikke kan opnå ved godt nok i jorden (eller i havbunden) efter blot at arbejde med et enkelt projekt, og materielle spor fra fortiden, og arkæologi i deres iagttagelser er i enhver henseende lige almindelig forstand er udgangspunktet for så vigtige som dem, akademikerne kommer mange af vores forskningsprojekter. Men frem til. hvad vi har fundet, har ledt os ad mange Også mange af de ’akademiske forskere’ andre stier end dem, arkæologien umiddel- har her en praktisk baggrund, der hjælper os bart byder på, for at afprøve andre strategier til at få mest mulig gavn af den indsats, og forfølge andre spørgsmål i udforskningen som ’håndværker-forskerne’ præsterer. Flere af de materielle spor fra fortiden. af os har arbejdet som bådebyggerlærlinge Det er min opfattelse at det, der adskiller (Vibeke Bischoff fra Centret, der selv er Roskilde fra andre institutioner involveret i bådebygger, modelbygger og grafiker, kalder marin- eller maritim-arkæologi, er at vi læg- os ’de mislykkede bådebyggere’), og andre ger vægt på den bevidste integration af en har arbejdet længe nok inden for andre række forskellige arkæologiske metoder håndværksfag til at have fået føling med de med forskningsteknikker, der ligger fjernt fra praktiske sider af den maritime fortid. dem, der traditionelt anvendes ved analyser Det er min faste overbevisning, at det af materiel kultur. Dette er til dels et resultat ikke lader sig gøre at skrive overbevisende af det brede udvalg af kvalifikationer, som er om søfartens historie, hvis man ikke aner, repræsenteret hos forskerstaben ved de tre hvordan man sejler en båd, eller at skrive marinarkæologiske enheder i Roskilde. I til- meningsfuldt om skibsbyggeriets historie, læg til folk med en egentlig akademisk ud- hvis man knapt ved, i hvilken ende af ham- dannelse i arkæologi er her forskere med til- meren, man skal tage fat. Den praktiske tilsvarende uddannelser i historie, etnografi, gang til forskningen for studenter og andre kulturantropologi, kemi, skibsbygning, filo- på stedet styrkes væsentligt af det aktive sofi og diverse andre discipliner. maritime miljø i Roskilde. De kopier at forti- Vi er dermed et folk af multidisciplinære dens skibe, som er bygget på museets værft, forskere, så det kan ikke undre, at vores sejler regelmæssigt kortere og længere ture, forskning følger mange strømretninger. Også og de byder dermed på en lettilgænge- ikke-akademikere bliver i Roskilde gjort til lig mulighed for at være i kontakt med forskere som vigtige led i helheden. Den havet/fjorden. Mange af Center-forskerne er gruppe af håndværkere, som arbejder for medlemmer af museets bådelaug og tager Vikingeskibsmuseet, er ikke blot bådebygge- del i arbejdet med at passe og sejle bådene. re, der klarer en kundes opgaver, men for- Bredden i forskningsdiscipliner supple- skere inden for deres eget felt med en sag- res godt af den brede interesse for forskelli-

54 Fred Hocker måler fleksibiliteten på kopien af Hjortspring båden, Tillia Alsie i 2001. Foto Werner Karrash. ge forskningstemaer inden for marinarkæ- direkte af udviklingstendenser uden for den ologien. Emnet har her traditionelt været maritime sektor, og på denne måde er skibs- skibsarkæologien med undersøgelsen af de byggeriets eller søfartens eller handelsruter- enkelte skibsfund med vægt på en analyse af nes historie ikke til at forstå, hvis ikke den skibenes karakter og tekniske egenskaber. I bredere kulturelle og økonomiske udvikling Roskilde har vi imidlertid søgt at nærme os bliver draget ind i analysen. Eksempelvis er den maritime fortid på så bred en front som skibsbyggeriet helt afhængigt af de tilgænge- muligt. Kun hen ved halvdelen af vore pro- lige tømmerressourcer, der igen er underlagt jekter har direkte vedrørt skibsfund. Andre variationer af mange andre faktorer. I sidste har arbejdet med det maritime kulturland- ende er også handelens struktur baseret på skab: fra kystbosættelser i stenalderen til ændringer i befolkningens sammensætning. middelalderens søkøbstæder og vilkårene Vi må derfor have hele kulturbegrebet for sejlads langs Østersøens sydkyst, eller med, hvis vi vil forstå de maritime sider af med helt andre sider af emnet. fortidens samfund. Selvom integration har Maritime aktiviteter eksisterer ikke i et været forsøgt i mindre skala på forskellig vis vakuum, men er en integreret del af kulturen andetsteds, så har der været modstand mod som helhed. Søfarten påvirker ikke kun kysten omfattende integration, begrundet i såvel zonen, men har langtrækkende virkninger marinarkæologernes frygt for at miste deres ind i land. De middelalderlige handelsveje specielle identitet, som i ’landarkæologer- nede i Centraleuropa udvikledes således i nes’ manglende tiltro til de marine funds samspil med den øst-vestgående søhandel relevans. I Roskilde møder enhver forsker, mellem regionerne omkring Østersøen og der præsenterer en ny iagttagelse vedrøren- Nordsøen, for det korn, som dyrkedes langt de skibsbygning eller handel, imidlertid inde i landet, skulle fx videre til et fjernt mar- straks spørgsmålet: ”Hvad så?” Hvilken rele- ked pr. skib. Samtidig er søfarten påvirket vans har den nye viden for det større billede?

55 Giver det en forskel, om plankerne i et skib bestemme arten af bevarede rester af kosten er udkløvet tangentielt eller radiært? Frem ombord og til bestemmelse af årstiden for for alt, hvorfor? Ved at gå bagom skibene skibets forlis. Vi vidste herigennem blandt selv vil vi studere de folk og de samfund, der andet, at skibet var bygget i 1189 i den syd- skabte dem. Vi vil ikke blot udforske den lige del af Jylland, og kunne senere yderlige- maritime del af fortiden, men dennes rela- re indsnævre voksestedet for træerne til tion til de øvrige sider af fortiden – og vise, omegnen af Haderslev. at der ikke er nogen grænselinie derimellem. Mens arbejdet med opmålingen af skibs- Integration er nøgleordet, når al denne delene stod på, inviterede vi Vikingeskibs- multidisciplinære forskning skal fungere museets bådebyggere til at se materialet og sammen. Hvis der ikke er nogen klar rela- give udtryk for deres indtryk af dette. tion mellem de forskellige projekter, så Bådebyggerne var imponeret over størrelsen mangler impulsen til at samarbejde, udveks- af tømmeret, og de studsede over den rela- le data og nå frem til konklusioner, der er tivt ringe trækvalitet og grove overfladebe- præget af synergieffekt. Det er flot at have handling. Færingen Hanus Jensens kom- dygtige håndværkere ved hånden, der kan mentar: ”- det skib er bygget af fremmede” give enestående indblik i bådebyggeriet, fik latteren frem blandt de tilstedeværende. men det nytter ikke, hvis man ikke lytter til Det kunne nemt være affærdiget som en vit- dem. Ny teknologi med spændende lydef- tighed i betydningen ”det er ikke godt nok til fekter præsenterer sig flot som et indslag på at være et vikingeskib”. Men hvad Hanus i TV, men hvis den ikke er udviklet i samar- virkeligheden sagde på grundlag af mere bejde med de potentielle brugere og i over- end to årtiers erfaring med bygning af tradi- ensstemmelse med deres behov, er den ikke tionelle nordiske både og vikingeskibsrekon- meget bedre end et stykke dyrt legetøj. Skønt struktioner var, at dette trævalg og denne vi ofte indbyrdes beklager os over, at niveau- værktøjsteknologi var væsensforskellig fra, et for udveksling og samarbejde ikke er højt hvad han kendte indenfor den nordiske tra- nok, så er det i virkeligheden betydeligt høj- dition. ere, end man som udefra kommende ville Eftersom analysen af træet havde vist, at forvente, - og det giver virkelig bonus. det stammede fra Danmark, var det blevet Jeg kan give et eksempel, der forhåbent- foreslået at dette fartøj, såvel som to andre lig kan demonstrere fordelene ved det integ- danske koggefund fra 1100-tallet, var vid- rerede miljø i Roskilde. Det gælder et nesbyrd om, at danske skibsbyggere havde middelalderskib fra Kolding Fjord, som spillet en vigtig rolle i udviklingen af kogge- Centret udgravede i 2001. Det var del af et typen fra kystfartøj til havgående skib. Men større projekt til analyse af fund af kogger jo mere jeg tænkte over Hanus’ kommentar (en af middelalderens vigtigste skibstyper) og selv betragtede skibsdelene, jo mere kom set i disses bredere tekniske, økonomiske og jeg i tvivl. I de følgende måneder talte jeg sociale kontekst. Der blev brugt flere nye flere gange med bådebyggerne, og de be- teknologier, udviklet på Centret, ved under- kræftede, at mens nogle af de teknikker, der søgelsen og dokumentationen af skibet, og var spor af på Kolding-vragets tømmer, det var hensigten, at skibsdelene efter opmå- havde ’nordiske’ paralleller, var der andre, ling skulle begraves på ny på fundstedet som der faldt helt udenfor. led i en analyse af forholdet mellem den Da vi fik de mere præcise oplysninger organiske nedbrydning over tid og det omgi- om træernes voksested, begyndte jeg at se vende miljø. Det udgravede materiale blev nærmere på denne region, der længe havde underkastet de velkendte naturvidenskabeli- været grænseland mellem Danmark og ge analyser til datering af træværket og Tyskland. Jeg talte med Jan Bill, der arbejde- bestemmelse af dettes oprindelse, til at de med et større projekt om købstadsudvik-

56 lingen i det middelalderlige Danmark. Hans projekt passede særdeles godt sammen med kogge-projektet, og det gav en nyttig mulighed for at afprøve hypoteser, der var udsprunget af skibsfundet. Det blev stadig mere tydeligt for mig, at den region, hvor Skibet blev bygget, var en af de vigtigste øko- nomiske zoner før Hanse-tiden, med søfarts- byen Slesvig, der havde afløst Hedeby, som det økonomiske tyngdepunkt. Dette område var hverken rent dansk eller tysk i kulturel forstand, men blev opsøgt af mange forskellige købmænd og rejsende. Det gav dermed god mening, at denne aktive og ekspanderende søhandelsby, hvis havnefront blev udbygget på samme tid som bygningen af Kolding-koggen, ville gøre brug af indkaldte skibsbyggere til bygning af store og tunge skibe, hvortil de nærliggende skove omkring Haderslev kunne levere tøm- meret. Nye fund i området tyder også på, at skibsbyggerne i Slesvig byggede store pram- me til andre dele af søhandelens mange behov. Billedet er langt mere komplekst end blot et spørgsmål om at sætte skibsbygnings- traditionerne i en etnisk bås. Andetsteds kunne en tilsyneladende henkastet bemærkning fra en håndværker være blevet overhørt, men jeg har lært at bide mærke i sådanne ytringer. Det kunne stadig blot være blevet en fodnote, hvis der ikke havde været projekter, der rettede sig imod andre sider af regionens maritime fortid og som gav kontakt til forskning udenfor Danmarks nuværende grænser. Den integration, der karakteriserer forskningsmiljøet i Roskilde, når det er bedst, fra projekt-plan- Bådebygger og byggeleder Søren Nielsen, lægning over analyse af de indsamlede data en aktiv forsker i vikingetidens træteknolo- til publicering, gør det til et usædvanligt gi, diskuterer forskellige detaljer i lang- spændende og produktivt sted at arbejde. skibet med centrets medarbejdere - med Min horisont er sandelig blevet udvidet, og museumsbesøgende som tilhørere. jeg går nu til nye projekter med helt andre Foto: Werner Karrash. forudsætninger end jeg gjorde, da jeg kom til Roskilde i 1999.

Oversat fra engelsk af red.

57 Optimale resultater - personlige erfaringer fra seks års arbejde med in situ bevaring af David Gregory, post doc., NMF

var endnu ikke vænnet til Grundforsknings- fondens koncept for deres centre. Opskriften på vort Centers succes har været de betydelige midler ydet igennem ti år, der har givet forskerne mulighed for at samle sig om deres forskning i stedet for bestandigt at skulle søge om bevillinger og tilskud. Med egen styring og dog en nær kontakt med moderinstitutionen, og med en sund blanding af danske og udenlandske forskere, studenter, teknikere og kontorfolk, var opskriften på optimale resultater klar, der skulle blot tilsættes vand. Behøver jeg nævne, at jeg fik pengene? Den 28. oktober 1996, lige efter at jeg havde forsvaret min ph.d.-afhandling, begyndte jeg på Centret. I sommeren 1996 indledte Nationalmuseet sin forskning i in situ bevaring, idet Poul Jensen og Birgit Sørensen fra Bevaringsafdelingen var gået i gang med at forske i mulighederne for at bevare Fig. 1. David, jeg forventer optimale resul- Nydam-offerpladsen på fundstedet uden at tater!” Jeg rødmede, da Ole Crumlin- skulle udgrave alle genstandene. Baggrund- Pedersen slog i bordet og så på mig med en herfor var de store omkostninger ved at stramme læber og det stålsatte blik henover konservere de 15.000 genstande af træ og kanten på læsebrillerne, som de af os, der metal, der var udgravet på stedet i 1990erne. ikke altid har ydet det optimale, kender så Det er ikke kun i Nydam Mose – eller for godt. den sags skyld i Danmark – at det kniber med midlerne hertil. Det er det stadigt sti- Det var december 1996, jeg var en måned gende antal nye arkæologiske fund på land inde i min periode som post doc.-gæstefor- og under vandet, der har ført til et interna- sker ved Centret, og jeg var gået ind til Ole tionalt behov for at udvikle metoder til at for at bede om 10.000 kr. til at indlede et sikre bevaringen på fundstedet, altså in situ program til overvågning af bevaringsforhol- bevaring. Der er behov for nye og alternati- dene for de mange oldsager, der endnu lig- ve metoder til at stabilisere og bevare de ger i Nydam Mose. Med min baggrund i det arkæologiske ressourcer til senere tider, hvor britiske universitetssystem, hvor jeg kun der måtte blive flere ressourcer eller mere havde fået hvad der svarer til 60.000 kr. i alt effektive måder at udgrave, konservere og i stipendium til alle udgifter i de tre år, jeg bevare fundene på. arbejdede på mit ph.d.-projekt, var de I de syv år siden 1996 har Nationalmu- 10.000 kr. rigtig mange penge for mig. Jeg seet dannet en ’In Situ Gruppe’. Den består

58 af en lille gruppe forskere: Henning Matthi- museet og Moesgård havde publiceret om esen, Poul Jensen, Birgit Sørensen, Anne marinarkæologi og forhistorisk arkæologi. Christine Helms og Tanja Alstrøm fra Endelig havde jeg i 1989 besøgt Danmark Bevarings-afdelingen og mig fra Marinarkæ- og Vikingeskibsmuseet for første gang og ologisk Forskningscenter. Gruppens hoved- siden med stor interesse fulgt Marinarkæo- opgave er at komme til klarhed over de ned- logisk Forskningscenters udvikling fra 1993. brydningsprocesser, der påvirker oldsagerne I 1995 var jeg i gang med at ansøge om i fundmiljøet. Herigennem bliver der mulig- EU-midler til et etårigt stipendium under hed for at udvikle egnede strategier for beva- programmet til støtte for unge forskeres ring af arkæologiske fund på stedet. Jeg skal uddannelse og mobilitet. Jeg kontaktede ikke her gøre rede for de forskellige projek- Poul Jensen, der som konserverings-forsker ter, der er gennemført i løbet af de seneste ved Nationalmuseet arbejdede med sin seks år, her kan henvises til tidligere numre ph.d.-afhandling ved Forskningscentret, idet af Nyhedsbrevet (specielt nr. 10, 12, 13, 17). jeg ville høre, om der var mulighed for, at I stedet vil jeg give min opfattelse af, hvor- Centret ville påtage sig værtskabet for et post dan Centret og Nationalmuseet har skabt det doc. projektarbejde indenfor studiet af old- dynamiske miljø, der har gjort det muligt at sagers nedbrydning. nå resultater, som jeg for syv år siden ikke Til min store glæde fik jeg en invitation havde troet mulige at nå. til at komme til Centret og præsentere min Da mit ph.d.-studium i England nærme- forskning (fig.2.). Jeg husker klart den varme de sig sin afslutning, spurgte min vejleder modtagelse, som jeg fik hos Else Snitker som mig, om jeg havde overvejet, hvad jeg skul- leder af de administrative funktioner og le lave, når jeg var færdig. På det tidspunkt ’hønemor’ for Centrets ’fremmedlegion’. Så havde jeg tilbragt det meste af seks år med at mødte jeg Ole Crumlin-Pedersen, som jeg studere de processer, der påvirker arkæolo- kendte igen fra filmen i Vikingeskibsmuseet. giske fundlag gennem biologiske og kemiske omdannelsesprocesser. Ved den tid var in situ bevaring og beskyttelse af kulturarven ved at trænge igennem som satsningsområ- der, og jeg så nogle muligheder for at udnytte resultaterne af min forskning på dette felt. Jeg vidste da, ligesom i dag, hvad jeg ville lave. Men hvor? Ved denne tid var der kun Fig.2. Davids forskning omfatter også trus- begrænsede muligheder i Storbritannien. De lerne mod fortidsminderne på havbunden, bedste steder for denne type forskning var her en pæleorm. utvivlsomt Australien, Canada og sidst men ikke mindst Danmark. Min introduktion til Marinarkæologisk Forsk- Siden 1800-tallet har Danmark været ningscenter, Nationalmuseets Marinarkæo- meget fremsynet med bevaring af landets logiske Undersøgelser og Vikingeskibs- kulturarv på landjorden. Indenfor marinar- museet gav mig et nyt syn på mange ting. kæologien var Nationalmuseet blandt pio- Indtil da havde jeg været uvidende om den nererne med langtidsdeponeringen (gen- særlige karakter af disse tre institutioner i begravelsen) af koggefundene fra Kollerup Roskilde, for mig var det blot stedet, hvor og Vejby og ved in situ stabiliseringen af man arbejdede med marinarkæologi. skibsvragene ved Kyholm og Stinesminde. Mit møde med Poul Jensen og Ole og Undervejs i mit arkæologi-studium havde den entusiasme, som de og de øvrige ansat- jeg i stor udstrækning benyttet mig af de talte mødte mig med ved dette første besøg på rige artikler mv., som forskere fra National- Centret og på Bevaringsafdelingen på

59 Nationalmuseet gjorde det klart for mig, at te forbindelser med forskere og institutioner, mit mål måtte være for enhver pris at der for mig som ung post doc.-forsker stod i komme med på dette hold. Under middagen et ophøjet lys på deres områder. Det forhold, med Poul og Ole efter foredraget tog jeg hul at jeg kunne trække på Nationalmuseets og på spørgsmålet om EU-bevillingen, - og hvad der Centrets ry, hjalp mig i nogle tilfælde til at få ville ske, hvis den ikke kom igennem. Ville foden indenfor døren, men det effektive det så stadig være muligt at arbejde ved samarbejde med disse kontakter skyldtes Centret? Ole så på mig og nikkede let. ikke mindst de gode forhold hjemme i Da jeg kom hjem til England var det en Roskilde. lettelse, at min kæreste kunne se min begej- I sin styring af Centret virkede Ole nær- string og med stor interesse lyttede, da jeg mest som en far, der styrer sine adoptivbørn trakterede hende med beretningen om min i en slikbutik. Stramt, omhyggeligt, opmærk- rejse. Desværre var der afslag på EU-ansøg- somt og med indleven, og dog givende fri- ningen, men Ole stod ved sit tilsagn. Kon- hed til at træffe egne beslutninger. Det har sekvensen blev, at vi solgte vores hus i ikke været helt let, når man betænker, at England, min kæreste (nu min kone) sagde adoptivbørnene var unge forskere fra steder sit gode job op, og vi flyttede til Danmark – som England, Frankrig, Tyskland, Rumæ- skønt kun på grundlag af en et-årig kontrakt. nien, USA og naturligvis Danmark. Da jeg var kommet i gang på Centret, Fordelene ved at arbejde i et sådant først og fremmest med sigte på Nydam-pro- miljø kan slet ikke gøres op. At lære at arbej- blemerne, var jeg opsat på at forfølge nogle de med de fobier og idiosynkrasier, som folk af de spor, jeg havde fundet i mit ph.d.- med forskellig kulturel baggrund har, har arbejde. Jeg formulerede to forskningsoplæg været meget frugtbart; deres forskellige om stabilisering af metalgenstande og gen- karaktertræk, opfattelser og indgangsvinkler begravelse af tømmer under vandet, og disse til at forske og klare problemer. Der har væ- blev kritisk gennemgået af Ole, Poul Jensen ret nogle meget interessante diskussioner i og Birgit Sørensen. Jeg havde ikke store for- årenes løb, og som i alle grupper af folk, der ventninger til at kunne komme i gang med er lidenskabeligt optaget af deres forskning, disse projekter – jeg havde jo kun et enkelt også klare meningsudvekslinger, som oftest i år. Det var med en vis skælven, jeg kom ind en god tone. På trods heraf, - eller på grund på Oles kontor kort efter. ”Det er et par inter- heraf – er projekterne blevet gennemført me- essante ideer, men tror du ikke det kommer get effektivt, i nogle tilfælde netop takket til at knibe med tiden?” Det kunne jeg jo være denne blanding af folk. Jeg håber, at ikke nægte. ”Har du lyst til at blive her et år danskerne ved Centret og Nationalmuseet mere?” På denne måde blev et år til to og har fundet arbejdet med ’fremmedlegionen’ siden, ved forlængelsen af Centerperioden i lige så fordelagtig, som vi har fundet samar- 1998, blev kontrakten forlænget til Centrets bejdet med dem. slutdato, d. 31. august 2003. Som en følge af in situ forskningens Bortset fra at skaffe optimale resultater karakter kom min udvidede familie til at var Oles instruks for min forskning ganske omfatte Bevaringsafdelingen i Brede. Uden enkel: skab et nationalt og internationalt for- den tålmodige støtte fra disse kolleger og skernetværk og publicér så mange resultater adgang til faciliteterne i laboratoriet og i som muligt. Når der som her var den for- enhederne for metaller og organiske materi- nødne økonomi til at rejse på studiebesøg og aler havde det meste af mit arbejde i løbet af til internationale konferencer, fremlægge de syv år ikke været muligt. Det er imidler- sine resultater og skabe kontakter, var tid ikke kun hvad det praktiske angår, at opbygningen af et netværk en enkel opgave. Bevaringsafdelingen spillede en vigtig rolle. Personligt var det en fin lejlighed til at knyt- Det har været af afgørende betydning at

60 være fysisk sammen med konservatorer og har de samme følelser overfor Nationalmu- fysikere som sparringspartnere og til idéud- seet i det hele taget. De igangværende for- veksling, når nye ideer skulle diskuteres, handlinger mellem Nationalmuseet og Vikinge- metoder udvikles og resultater tolkes. Sam- skibsmuseet kan forhåbentlig sikre, at de tidig gav samværet med marinarkæologerne særlige relationer mellem de to institutioner i Roskilde en uvurderlig lejlighed til at høre kan bevares intakt. En skilsmisse vil ikke om og diskutere ’slutbrugerens’ behov. gavne nogen, tænk blot på de fremtidige I løbet af de syv år er der blevet knyttet børn, der kan fostres her. nære bånd og etableret fællesprojekter Uanset, hvad fremtiden måtte bringe vil indenfor in situ bevaring med institutioner i jeg være evigt taknemmelig for Oles stjålne Danmark (DTU, Teknologisk Institut, Land- nik. Det gav mig mulighed for at arbejde bohøjskolen), Sverige (Lantbruksuniversite- sammen med nogle herlige mennesker og at tet, Bohusläns Museum, Svenska Konser- komme godt fremover i bestræbelserne på at vatorskole?), Finland (Maritime Museum of yde optimale resultater til bevaring af arkæ- Finland, EWTEK School of Conservation), ologiske fund på fundstedet. Tyskland (Archäologisches Museum Meck- lenburg-Vorpommern), Holland (The Netherlands Institute for Ship Archaeology), Storbritannien (universiteterne i Southamp- ton, St. Andrews og Portsmouth, The Mary Rose Trust, English Heritage), USA og Canada (University of Minnesota, Parks Canada) og Australien (W. Australian Mari- time Museum, Queensland’s Museum). De gode resultater af in situ forskningen, ligesom af Centrets øvrige projekter, skyldes ikke alene den gunstige økonomiske situation. De skyldes i høj grad den dybe interesse, det hårde arbejde, den lidenskab og de visioner, som koordinatorerne og øvrige medarbejdere ved Centret og Bevarings- afdelingen har udvist. Jeg håber at kunne fortsætte min forskning på dette felt i Danmark efter Centrets lukning til september ved at skifte til en ansættelse ved Bevaringsafdelingen i Brede. Det vil imidlertid være vigtigt med et fortsat tæt samarbejde med de marinarkæo- Fig. 3. David Gregory i rollen som seriøs loger, der er ansvarlige for beskyttelsen af forsker, som bestræber sig på at yde optima- kulturarven på havbunden. På en måde føler le resultater. jeg mig som barn af det intime forhold mellem Centret i Roskilde og Nationalmuseet i Brede, og jeg tror, at mange folk i Roskilde Oversat fra engelsk af red.

61 Fra universitet til center af Søren H. Andersen, mag.art., koordinator 1998-2003, centerleder 2000-2003

Da jeg i 1997 kom til Marinarkæologisk det klart, at havet havde spillet en meget vig- Forskningscenter i slutningen af dettes første tig rolle, men på langt de fleste øvrige felter bevillingsperiode, var det med stor forvent- af bronzealdersamfundet var påvirkningen ning og åbent sind. Fra min dagligdag som mere uvis – og derfor desto mere fagligt lektor i forhistorisk arkæologi ved Aarhus udfordrende. Fra tid til anden havde jeg der- Universitet havde jeg selvfølgelig fulgt etab- for både skriftligt og ved møder med Ole leringen af Centret med stor interesse, men Crumlin-Pedersen anket over, at Centrets kendte ikke i detaljer dets struktur og det faglige spændvidde kun omfattede slutnin- videnskabelige arbejde, der var sat i gang. gen af forhistorien og middelalderen, men Ved universitetet havde jeg i årevis været ikke den ældste del af forhistorien. Mit syns- dybt interesseret i – og beskæftiget med - punkt var, at især ældre stenalder frem for relationerne mellem mennesket og havet i noget andet tidsrum var en periode, der helt stenalderen; ikke kun i teorien, men i høj naturligt hørte hjemme i regi af en sådan grad i praksis. Jeg havde stået for et stort målrettet forskning ved Marinarkæologisk antal udgravninger og tværvidenskabelige Forskningscenter. Det var derfor en glædelig analyser inden for dette felt, blandt andet overraskelse, at jeg blev kontaktet af Ole i pionerprojektet med vor største udgravning sommeren 1997 med en opfordring om at af en undersøisk stenalderboplads i Tybrind komme til Roskilde som forsker – i første Vig på Vestfyn. Her prøvede dansk stenal- omgang for et år. derforskning for første gang for alvor kræfter Ud over de før omtalte, faglige motiver med et helt nyt arbejdsfelt; her blev den til at søge til Roskildecentret følte jeg også et nødvendige teknologi til undersøisk bo- stærkt personligt behov for at prøve nye pladsudgravning udviklet og megen nyttig udfordringer. Efter 30 år som lærer ved uni- knowhow opsamlet. Samtidig blev vi for versitetet var jeg klar over, at skulle jeg alvor klar over disse bopladsers store viden- nogen sinde prøve noget nyt og ikke gro skabelige potentiale - især på grund af deres fuldstændig fast i universitetsverdenen, var enestående bevaringsforhold for organiske dette det rette tidspunkt. Vel havde jeg aldrig materialer. tidligere været knyttet til et forskningscenter, Af disse åbenbare årsager havde Centrets men i denne situation så jeg det dels som en forskning min store interesse, men jeg følte stor personlig udfordring, dels som en helt samtidig, at den faglige tidsramme var for enestående mulighed for at få virkeliggjort snæver, da den ikke omfattede sten- og nogle af mine egne forskningsmål. Mine bronzealderen. For stenalderens vedkom- overvejelser tog derfor ikke særlig lang tid, mende var det helt åbenbart, at havet havde og i begyndelsen af august 1997 sad jeg så haft en endog meget stor betydning for bag skrivebordet i et nyt miljø, der var meget befolkningens eksistens i lange perioder. forskelligt fra mit tilvante. Man kan lige frem tale om en ’maritim kul- Hvad var det da, der karakteriserede tur’, mens dette spørgsmål for bronzealde- dette center i forhold til min tidligere situa- rens vedkommende var mere usikkert – og i tion ved universitetet? Det viste sig hurtigt at hvert fald ikke grundigt undersøgt. På nogle være, at Centrets videnskabelige arbejde var områder, f. eks. med hensyn til religion, var underlagt en strategisk forskningsplan, at der

62 var mulighed for arbejdsro i en længere pe- historiske forstand var centerets primære riode til løsning af forskningsopgaver, der forskningsmål. Jeg så en styrke i, at vi fagligt kunne føre videre til opkvalificering som for- set blev endnu mere vidtfavnende – bl.a. sker, at stedets miljø og forskningsmidler gav med en yderligere udvikling af forskningen mulighed for stor tværfaglighed med hensyn omkring kystlandskabet, og at vi samtidig til forskning og udvikling, bevaring og for- måtte tage skridt til en videre udbygning af midling, og endelig at der var krav om forsk- de tværvidenskabelige kontakter – ikke blot ning og forskeruddannelse på højeste niveau i Danmark, men også i udlandet. Med min med efterfølgende international evaluering. baggrund kan det ikke undre, at jeg kom til De første indtryk på stedet var udeluk- at være lidt af en fremmed fugl i et ’skibs- kende positive. Centret viste sig som et lille, præget’ miljø, men i stedet for at se dette men meget homogent forskningsmiljø med som en vanskelighed, et problem, indebar en gruppe ambitiøse, iderige, meget dyna- det i langt højere grad vigtige, faglige mulig- miske og målrettede forskere, der arbejdede heder, der kunne udnyttes til alles fordel. med en fælles, videnskabelig målsætning, Mine bemærkninger og opfordringer må som man prøvede at belyse fra mange for- åbenbart være blevet hørt, thi fra starten af skellige vinkler. Flere ph.d. studerende hav- centerets anden forskningsperiode (1998- de allerede fuldført deres projekter, andre 2003) blev den tidsmæssige forskningsram- var i gang og nye blev taget ind. Skibsarkæ- me udvidet til at inddrage såvel sten- og ologien var et centralt emne i centerets før- bronzealder som renæssancen. Som faglig ste periode, men også andre, bredere kultur- koordinator blev det herefter min opgave i de historiske vinkler samt udvikling af nye følgende år at opbygge fundamentet for det beregnings- og rekonstruktionsteknikker var forskningstema, der skulle varetage udforsk- vigtige elementer i dagligdagens forskning. ningen af relationerne mellem mennesket og Sidst men ikke mindst var her også betyde- havet i sten- og bronzealder. Da jeg senere ligt flere midler til rådighed, end jeg tidlige- (fra 2000) blev udpeget som centerleder, re havde været vant til fra den øvrige kom det selvsagt til at tage mere tid end øn- forskningsverden. Alene dette element gjor- skeligt fra min forskning, men omvendt gav de hverdagen lettere, og der blev sparet den nye situation mig et endnu mere direkte megen tid ved ikke at skulle udarbejde indblik i Centrets mangesidede aktiviteter og ansøgninger til fonde og myndigheder. Et større indflydelse derpå end tidligere. sådant miljø var, hvad jeg altid havde drømt Fra begyndelsen af centerets anden om, men hidtil ikke havde haft mulighed for bevillingsperiode lykkedes det hurtigt at få at blive en aktiv del af. opbygget en fast og velorganiseret ph.d.- Som udefra kommende og væsentlig struktur, der retrospektivt må karakteriseres ældre end de øvrige medarbejdere (bortset som en absolut succes. Samtidig nyorganise- fra Ole) og med min langvarige arkæologi- redes centerets videnskabelige arbejde i fire ske universitetsbaggrund kunne det ikke hovedtemaer, der hver blev ledet af en undgås, at jeg fra starten både havde andre forskningsansvarlig seniorforsker. Beslut- forudsætninger og holdninger end de øvrige ningsprocessen fik en mere ’flad’ struktur, centerforskere til, hvad der især skulle læg- hvor flere afgørelser blev lagt i hænderne på ges vægt på i centerets strategiske mål. Lige koordinatorerne, og vigtige overordnede fra starten opfattede jeg det som en vigtig beslutninger blev afgjort på hyppige koordi- opgave at give centeret en endnu større, kro- natormøder. Denne struktur gav en god nologisk og kulturhistorisk spændvidde, arbejdsdeling mellem seniorforskerne og hvor alle relationerne mellem mennesket og kom til at fungere som et fint grundlag for havet i den bredeste, tidsmæssige og kultur- Centrets arbejde i hele den anden periode.

63 Konklusioner og erfaringer et tæt og detaljeret tværvidenskabeligt sam- Det helt overordnede og gennemgående arbejde. synspunkt er positivt og præget af glæde: Tiden ved Marinarkæologisk Forsknings- Institutionelt. center har været umådeligt frugtbar og De seks år ved Marinarkæologiske Forsk- videnskabeligt givende med arbejdsro, ningscenter i Roskilde har overbevist mig mulighed for at udvikle tværfagligheden og om, at centerstrukturen ’med mure’ er den opkvalificere mig som forsker. Jeg er meget helt ideelle måde at organisere systematisk taknemmelig for, at have fået mulighed for at og strategisk forskning på. Den fysiske pla- kunne komme til at tilhøre den gruppe af cering af en gruppe forskere med fælles in- meget forkælede/privilegerede forskere, som teresse og ildhu for et særligt område, kom- har kunnet nyde godt af Danmarks Grund- bineret med fred, ro og gode midler giver - forskningsfond. Dagligdagen på Centret har næsten automatisk - en dynamisk og frugtbar jeg altid følt som fagligt umådelig givende samarbejdsform med væsentlige resultater og inspirerende, og endelig har Centrets til- på højt niveau. For Roskildecentrets ved- stedeværelse givet mig mulighed for at kommende har vi også høstet den erfaring, prøve den forskermobilitet, der er så sjælden at en størrelse med omkring 10-12 forskere i den danske forskningsverden. De seks år i m. m. er ideel: Størrelsen er stor nok til, at Roskilde har betydet meget for min personli- der opstår en frugtbar faglig synergieffekt, ge, faglige udvikling: Mit fokus er blevet bremen samtidig er staben ikke så stor, at der dere og - om muligt - endnu mere tværvi- næsten uundgåeligt dannes ødelæggende denskabeligt end tidligere. fraktioner. Centerets bredspektrede forskning og Personligt og forskningsmæssigt. metodeudvikling har allerede sat sig væsent- Takket være centerets forskningsbevillinger lige spor i den danske forskerverden, og vil er det lykkedes mig at få afsluttet det meget vedblive hermed i de kommende år – både store basisarbejde af naturvidenskabelig art, ved vore konkrete resultater, som er fremlagt der er en absolut nødvendig forudsætning i artikler og bøger, men også i vor forskerud- for de kommende års store afhandlinger. dannelse. Vores ph.d.-uddannelse og -struk- Den første af disse, om de undersøiske ud- tur har været en succes; af de tolv indskrev- gravninger af stenalderbopladsen i Tybrind ne kandidater er der kun en enkelt, som ikke Vig, er færdigskrevet, og det sidste kapitel er har fuldført, og det har været en meget stor nu ved at blive oversat til engelsk med hen- glæde, at samtlige har opnået beskæftigelse blik på udgivelse i to bind i løbet af ½ -1 år. i museums- og forskerverdenen. Tilsvarende gælder undersøgelserne af køk- I andre indlæg i dette Nyhedsbrev bliver kenmøddingen Norsminde i Østjylland, hvor der givet oversigter over Centrets resultater i ikke blot fundet og fundstedet bliver publi- form af faglige publikationer, foredrag, ceret, men også det omgivende naturmiljø. undervisning, udstilling, rekonstruktion og Ved Norsminde-undersøgelsen, der i særlig bevaring. Her skal som et overordnet resul- høj grad har været et tværvidenskabeligt tat af Centrets 10-årige virke kun peges på, arbejde mellem arkæologi og en lang række at det nu - i langt højere grad end tidligere - danske og udenlandske specialister inden er lykkedes at få rettet arkæologers og histo- for naturvidenskaberne, har det for første rikeres lys på havet som et væsentligt – ja gang været muligt at bevise, at omfanget og uomgængeligt – element for forståelsen af intensiteten af stenalderens kystbebyggelse den danske kulturhistorie: For fremtiden kan har varieret i rytme med og som en direkte der ikke skrives en Danmarkshistorie alene funktion af det omgivende havs næringsrig- ud fra landjordens synsvinkel – havet og dom. Dette har kun kunnet lade sig gøre ved kystlandskabet skal med, hvis fremlægning-

64 Udgravning af en udhulet stammebåd på ertebøllebopladsen Ronæs Skov. Foto: Hans Dal en skal være både afbalanceret og afspejle belige fremskridt allerede nu fremlagt i en de reelle, fortidige livsvilkår og handlings- række store publikationer – og mange flere forløb! Langt hen ad vejen har vi fået opfyldt vil følge i de kommende år. vore visioner: Med hensyn til resultaterne inden for Der er blevet udviklet et internationalt den første forskningssøjle er der allerede førende center for udforskning af den mariti- ovenfor givet eksempler fra stenalderområ- me kulturhistorie, der er blevet udviklet et det. Der er imidlertid også grund til at stærkt tværvidenskabeligt samarbejde nævne den målrettede fokusering på havets omkring forskning, metodeudvikling, beva- betydning for bronzealderens samfund – ikke ring og formidling, der er foregået en for- blot i den religiøse sfære, hvor vi har bygget skeruddannelse på højt niveau i samarbejde videre på projektet ”Skibe på bronzer” med med universiteter i ind- og udland, og slutte- et nyt: ”Skibe på sten”, men også med hen- lig er en betydelig del af centerets videnska- syn til bebyggelse, føde og kommunikation.

65 Medarbejdere ved Centret og Marinarkæologiske Undersøgelser i 1998 ved begyndelsen af den anden femårsperiode. Foto: Werner Karrash.

1. Thorkild Thomasen (NMU) 9. David Gregory 17. Jørgen Holm 2. John Hansen (NMU) 10. Morten Gøtche 18. Claus Malmros 3. Lone G. Thomsen 11. Anne Marie Nielsen 19. Anne C. Sørensen 4. Flemming Rieck (NMU) 12. Leif Hjetting 20. Aleydis Van de Moortel 5. Otto Uldum 13. Søren H. Andersen 21. Vibeke Bischoff 6. Jan Bill 14. Ewa Britt Nielsen 22. Anton Englert 7. Annette Rørdam (NMU) 15. Ole Crumlin-Pedersen 23. Nadia Haupt 8. Kenn Jensen 16. Else Snitker

Ved udløbet af 2003 afsluttes et ph.d.-pro- Der har selvfølgelig også været skuf- jekt om dette vanskelige, men også vigtige felser: Først og fremmest mangelen på en problemkompleks. Der er i mine øjne ingen større opbakning fra Nationalmuseets tvivl om, at resultaterne heraf vil komme til ledelse i lange perioder. Først efter lang tids at betyde en grundlæggende nyorientering forhandlinger lykkedes det at få klare tilsagn af sydskandinavisk bronzealderforskning om indlejring af dele af Centret, men ulyk- fremover. keligvis uden at dette blev under en sådan

66 form, at den høje faglige kompetence inden med de samme områder, har vi kun haft et for marinarkæologien, der var opnået gen- svagt samarbejde inden for sten- og bronze- nem de forudgående 10 års forskningsarbej- alderområdet de, blev bevaret og videreudviklet. For ’min’ forskningssøjle gælder, at den Tværtimod er de indlejrede forskere nu endt kun har haft fem år i forhold til de øvrige forskellige steder og dermed uden mulighed hovedtemaers ti år. Det har medført, at den for at fortsætte den synergieffekt, der er så ’såperiode’, som de øvrige søjler har haft, afgørende for et dynamisk forskningsområ- har været dobbelt så lang som vores. De de. Vores placering i Roskilde har også inde- andre grupper har i den anden bevillings- båret ulemper. Den største har nok været periode kunnet høste mange resultater af den begrænsede dialog med de studerende det, der var blevet grundlagt/sået i den første på grund af den manglende entydige tilknyt- periode. Det har selvsagt ført til et højere ning til et universitet. En anden skuffelse har tempo og flere afsluttede aktiviteter end ved været, at det ikke lykkedes at få tilknyttet en de senest tilføjede forskningsfelter – en syns- ph.d.-studerende i stenalderarkæologi. Ende- vinkel, der selvsagt må tages med i betragt- lig er der grund til at beklage, at den faglige ning, når centerets samlede videnskabelige udveksling med medarbejderne ved resultater og aktiviteter vurderes. Det er Nationalmuseets Marinarkæologiske Under- imidlertid et kæmpe fremskridt, at meget søgelser har været svag. Til trods for, at vi har basisarbejde nu heldigvis er ryddet af vejen, boet dør om dør, og fagfolk fra begge enhe- så vi nu for alvor kan høste frugterne af dette der i vid udstrækning har beskæftiget sig grundarbejde.

67 Marinarkæologisk Forskningscenter 1993-2003

Personale:

Erik Andersen, registrator 1993-1998 Morten Sylvester Jensen, studentermedhjælp Søren H. Andersen, mag.art., seniorforsker 1993-1999 1997-2000, centerleder 2000-03 Sine Blaaberg Jensen, studentermedhjælp Jan Bill, Ph.d., 1993-1998, vik. centerleder 1993-1997 1999-2000, seniorforsker 2000-03 Anne Nørgård Jørgensen, Ph.d., projektfor- Vibeke Bischoff, modelbygger/tegner, sker 1993-1997 1996-2003 Anne Marie Nielsen, kontorfuldmægtig Helle Borlund, assistent, 2001-2003 1998-2001 Lennart Carlsson, servicebetjent, 2000-2003 Ewa Britt Nielsen, grafisk medarbejder, Kjeld Christensen, cand.nag. 2000-2002 1994-2003 Gunvor Christiansen, studentermedhjælp Sune Villum-Nielsen, tegner 1993-1997 1997-2000 Mette B. Ohlsen, studentermedhjælp 2000- Birthe L. Clausen, mag.scient., 1993-2003 2002 Ole Crumlin-Pedersen, dr.hc., cand.polyt, Claus Pedersen, teknisk assistent, dykker, centerleder 1993-2000, seniorforsker 1995-2003 2000-03 Christina Rasmussen, elev/kontorassistent, John Cushion, servicebetjent 1996-1999 2000-2002 Line Dokkedal, cand.mag., studentermed- Iben M. Rasmussen, studentermedhjælp hjælp/akademisk medarbejder 1993- 1996-1997 2003 Christina Seehusen, studentermedhjælp Mette Felbo, cand.phil., studentermed- 2000-2003 hjælp/akademisk medarbejder 1993- Ulla Wagner Smitt, studentermedhjælp 2001 1994-1997 Mette V. Frost, kontormedhjælp 1997-1998 Else Snitker, kontorfuldmægtig, 1993-2003 David Gregory, Ph.d., projektforsker 1997- Marie Thomasen, studentermedhjælp 1999- 2003 2000 Ole Grøn, Ph.d., projektforsker 1993-96 Lone G. Thomsen, studentermedhjælp Bo Gyldenkærne, studentermedhjælp 1999- 1998-2003 2000 Athena Trakadas, M.A., akademisk grafiker Nadia Haupt, studentermedhjælp 1996- 2000-2003 2003 Otto Uldum, cand.mag., studentermed- Leif Hjetting, IT-konsulent, 1993-2003 hjælp/akademisk medarbejder 1993- Fred Hocker, Ph.d., seniorforsker 1999- 2001 2003 Stefan Wessman, studentermedhjælp 2001- Jørgen Holm, cand.phil., projektforsker 2002 1997-2000 Lisbeth M. Imer, studentermedhjælp 1998- 2002

68 Ph.d.-stipendiater: Gæsteforskere:

Anders Berntsson, fra 2001, Ph.d.-grad for John Coles, professor, England, 1994 ventet 2004 (Aarhus Universitet) Carlo Beltrame, MA, Italien, 2001 Mette Busch, fra 2002, cand.mag., Ph.d.- Swarup Bhattacharya, MSc, Indien, 2001- grad forventes 2005 (Syddansk 2003 Universitet) Giulia Boetto, MA, Italien, 1997 Jan Bill, 1993-2003, Ph.d.-grad 1998 Inge Bødker Enghoff, Ph.d., Danmark, 1995- (Københavns Universitet) 96 Anton Englert, 1997-2002, Ph.d.-grad 2001 Dario Gaddio, MA, Italien, 2001 (Christian-Albrechts-Universität, Kiel) Matthew Harpster, MA, Texas A&M George Indruszewski, 1997-2003, MA, University Ph.d.-grad 2000 (Københavns Universi- Anna-Elisabeth Jensen, museumsinspektør, tet) mag.art., Danmark, 2001-2002 Kenn Jensen, 1994-1999, Ph.d.-grad 1999 Erik Jørgensen, mag.art., Danmark, 1999 (Danmarks Tekniske Universitet) Flemming Kaul, mag.art., Danmark, 1994- Poul Jensen, 1994-1997, Ph.d.-grad 1997 95 (Landbohøjskolen og Danmarks Ole Magnus, rebslåer, Danmark, 1993-2003 Tekniske Universitet) Claus Malmros, mag.art., Danmark, 1993- Christian Lemée, 1999-2003, Ph.d.-grad 98 2003 (Kunstakademiets Arkitektskole) Sean McGrail, professor, England, 1994 Jochen Meyer, 1999-2001 (Christian- Aleydis Van de Moortel, Ph.d., USA, 1997- Albrechts-Universität, Kiel) 2000 Anne C. Sørensen, 1993-1998, Ph.d.-grad Valdemar Ossowski, MA, Polen, 1997-98 1998 (Københavns Universitet) Erik Petersen, arkitekt, Borneo, 2000-2003 Per Orla Thomsen, 1993-1995,2002, Ph.d.- Iwona Pomian, MA, Polen, 1995 grad 1998 (Aarhus Universitet) Flemming Rieck, cand.phil., Danmark, 1999 Jens Ulriksen, 1993-1997, Ph.d.-grad 1997 Antón Pais Rodríguez, Licenciado, Spanien, (Aarhus Universitet) 1998 Jeffrey Royal, Ph. d. Texas A&M University Eksterne Ph.d.-studerende: Artur Szymczak, MA, Polen, 1996 Wayne Smith, Ph.d. MA, USA, 1997 Stephanie Arnott, University of Southampton Leif Wagner Smitt, cand.polyt., Danmark, Alexandra Grille, Strasbourg Universitet 1996-97 Oliver Grimm, Philipps-Universität zu Birgitte Munch Thye, cand.mag.&theol., Marburg Danmark, 1993-94 Henrik Jonasson, Göteborg Universitet Lotika Varadarajan, professor, Indien, 1999- Brian Jordan, University of Minnesota 2000 Laurent Mazet-Harhoff, Université de Rouen Gareth Williams, MA, England, 1999-2000 + Aarhus Universitet Susan Möller-Wiering, Universität zu Hamburg Andreas Olsson, Göteborg Universitet Almut Schülke, Christian-Albrechts- Universität, Kiel

69 Publikationer 1993-2003 fra medarbejdere ved Marinarkæologisk Forskningscenter

Klassifikation: M: Monografier baseret på primærforskning, over 150 sider A: Antologier udgivet af Centret, over 150 sider S: Artikler og anmeldelser i internationale tidsskrifter med peer-review O: Andre akademiske artikler, herunder konferencebidrag med primære resultater og/eller analyser P: Professionelle notitser, bidrag til nyhedsbreve og populærvidenskab

Forkortelser: MAN: Maritime Archaeology Newsletter from Roskilde, Denmark / Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde. No. 1-20, Roskilde 1993-2003. PNM Studies: Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History, Vols. 1-6, Copenhagen 1995-2002.

Andersen, E., 1995: Square Sails of Wool. In O. - 1998: Ringkloster. Ertebølle trappers and wild Olsen, J. S. Madsen & F. Rieck (eds) boar hunters in eastern Jutland. A survey. Shipshape. Essays for Ole Crumlin-Pedersen. Journal of Danish Archaeology 12: 13-59. (S) 249-270. Roskilde. (O) - 1998: Holocene Hunter-Gatherer Land Use in Andersen, E., 2001:The wollen sail. Research in Denmark, Data and Trends. Abstracts of the long lengths./ Uldsejlet – forskning I lange 63rd Annual meeting, Society for American baner. MAR 16: 22-29. (P) Archaeology, 33. Seattle. (O) Andersen, E., & Malmros, C., 1993: Ship’s parts - 1998: The Stone Age Coast./ Kystens stenal- found in the Viking settlements in Greenland. der. MAR 11: 11-13/19-12. (P) Preliminary assessment and wood-diagnoses. - 1999: Fjorden i oldtiden i: Geologi. Nr. 4. In B.L. Clausen (ed.) Viking Voyages to North GEUS. Copenhagen. (P) America, 118-122. Roskilde. (O) - 1999: Køkkenmøddinger. Rigsantikvaren 3. Andersen, E., et al. 1997: Roar Ege - Skuldelev 3 ski- Copenhagen. (P) bet som arkæologisk eksperiment. Roskilde. (M) - 1999: Now we are off./ Så er vi i gang. MAR Andersen, S. H., 1997: Tybrind Vig. A Submerged 12: 3-4. (P) Ertebølle Site and Aspects of the Late - 1999: The Lillebælt investigation./ Lillebælt- Mesolitic Coastal Exploration. In D. Krol (ed.): undersøgelsen. MAR 12: 5-6. (P) The Built Environment of Coast Areas during - 1999: Ronæs Skov – a painted wooden shaft./ the Stone Age, 80-82. Gdansk. (S) Ronæs Skov – et bemalet træskaft. MAR 12: 7- - 1998: Limfjordsprojektet. Status og erfaringer. 8. (P) Bebyggelseshistoriske projekter. Rapport fra et - 2000: Fisker og bonde ved Visborg. i: S. Hvass bebyggelseshistorisk seminar på Hollufgård (red.) Vor skjulte kulturarv. Arkæologien den 9. april 1997, 67-72. (O) under overfladen. Festskrift til Dronning - 1998: En mønstret pragtøkse fra ældre Margrethe II, 42-43. (P) Ertebølletid. Kuml 1997-98: 9-28. (O) - 2000: Betragtninger over 40 år med forhisto- - 1998: Erhvervsspecialisering og ressourceud- risk arkæologi i Århus. Århus arkæologi. 50 år nyttelse i Limfjordsområdet i forhistorisk tid. med forhistorisk arkæologi ved Aarhus Limfjordsprojektet, rapport 8: 97-139. (O) Universitet, 53-11. Århus. (P)

70 - 2000: ”Køkkenmøddinger” (Shell Middens) in - 2001: Undersøiske stenalderbopladser ved de Denmark: a survey. Proceeding of the Prehis- danske kyster. Rigsantikvaren 11. København. (P) toric Society 66: 361-384. (S) - 2002: Mankind and the Sea in the Stone Age - 2000: Undersøisk stenalder – en oversigt. and Bronze Age./ Hav og menneske i sten- og SDA-Nyt. Arkæologi for alle. 10: 4-7. (P) bronzealder. MAR 18: 4 (P) - 2000: Kaskelottens tand. Skalk 2000/3: 12- - 2002: The Transition from the Early to the Late 14. (P) Stone Age. In A. Fischer and K. Kristiansen - 2000: Dänemarks Steinzeit am Meeresgrund. (eds): The Neolithisation of Denmark, 219- Archäologische Nachrichten aus Schleswig- 230. Sheffield. (O) Holstein 11: 117-124. (O) - 2002: „Krabbesholm“ - udgravning i en fredet - 2000: De forhistoriske tider på Aggersborg- køkkenmødding. Nyt 97: 15. Nationalmuseet. egnen. Han Herred Bogen 2001: 95–119. (P) (P) - 2002: Stone-Age investigations./ Stenalder - 2000: The Stone Age underwater./ Undersøisk undersøgelser. MAR 19: 33. (P) stenalder. MAR 13: 7-8. (P) Andersen, S. H. & Dencker, J., 1998: The Mejlø - 2000: The scientific potential of underwater investigation, 1998./ Mejlø-undersøgelsen structures./ Submarine stenalderpopladsers 1998. MAR 10: 37-39/35-36 (P) videnskabelige potentiale. MAR 13: 9-15. (P) Bartholin, T., 1998: Viking Ships from Norway./ - 2000: A new Ertebølle boat./ En ny Vikingeskibe fra Norge. MAR 10: 36-37/34- Ertebøllebåd. MAR 13: 16-17. (P) 35. (P) - 2000: Visborg./ Visborg. MAR 13: 36-37. (P) Bartholin, T. & Englert, A., 2000: Dendro-dating - 2000: Krabbesholm. Excavation in a protec- of the “Big Ship” from Bergen, Bryggen./ ted shell-midden./ Krabbesholm – udgravning Dendrokronologisk datering af ‘Det store skib’ i en fredet køkkenmødding. MAR 16: 8-10. fra Bergen. MAR 13: 48. (P) (P) Berntsson, A., 2001: People and the Sea in the - 2000: Visborg. Arkæologiske Udgravninger i Bronze Age (1800-500 BC) – a new PhD-pro- Danmark 1999, 166. (P) jekt./ Nyt ph.d.-projekt. MAR 16: 30. (P) - 2001: Jægerstenalderen. Oldtiden i Danmark. - 2002: Mankind and the Sea in the Bronze Sesam. (M) Age./ Mennesket og havet i bronzealderen. - 2001: „Køkkenmøddinger“ – ældre stenalders MAR 18: 10. (P) kystbopladser. I: A.N. Jørgensen & J. Pind Bill, J.; 1994: Ship Construction: Tools and (red.): Før landskabets erindring slukkes – sta- Techniques. In R. Unger (ed.) Cogs, Caravels tus og fremtid for dansk arkæologi. Det arkæ- and Galleons. The Sailing Ship 1000-1650, ologiske Nævn, 25-40. (P) 151-159. Conway’s History of the Ship. - 2001: Visborg 2001./ Visborg 2001. MAR 17: London. (O) 23-27. (P) - 1994: Review: Gillian Hutchinson: Medieval - 2001: Stenalderbopladser på havbunden – Ships and Shipping. The Archaeology of status og fremtid. Det arkæologiske Nævn, 6- Medieval Britain, 3. Series, (ed.) Helen 11. København. (P) Clarke. Leichester University Press, London. - 2001: Danske køkkenmøddinger anno 2000. In: International Journal of Nautical I: O.L. Jensen, S.A. Sørensen & K.M. Hansen Archaeology 23: 331-332. (S) (red.): Danmarks jægerstenalder – status og - 1995: Editorial./ En mærkedag. MAR 4: 1-2 perspektiver, 21-42. (O) (P) - 2001: Forskning i køkkenmøddinger. - 1995: A new History of Danish Seafaring./ En ny Humaniora 16/1: 7-12. (P) Dansk Søfarts Historie. MAR 4: 10-11. (P) - 2001: På sporet af mennesket. Dawn of the - 1995: Fund og fortolkning: Nogle problem- human spirit, 5. Århus. (P) stillinger i dansk skibsarkæologi. Marinarke-

71 ologi. Kunskapsbehov. Rapport fra seminar internationalt samarbejdsprojekt med Utrecht 22.-25. september 1993, Korshavn ved og Nydam skibene i focus. MAR 10: 39- Lindesnes, 7-18. Norges Forskningsråd. 40/36-38 (P) (P) - 1998: Seafaring farmers in the Middle Ages?/ - 1995: Getting into business - Reflections of a Bondesøfart i middelalderen? MAR 11: 4-10. market economy in medieval Scandinavian (P) shipbuilding. In O. Olsen, J. S. Madsen & F. - 1998: Ships on the Internet./ Skibe på Rieck (eds) Shipshape. Essays for Ole Internettet. MAR 11: 50/47. (P) Crumlin-Pedersen. 195-202. Roskilde. (O) - 1999: NAVIS I takes off in May./ NAVIS I går i - 1996: Maritime aspekter af middelalderens luften i maj. MAR 12: 44-45. (P) landbebyggelse (Maritime aspects of the rural - 1999: Review: Ian Friel. The Good Ship. settlements of the Middle Ages). Hikuin 21: Ships, Shipbuilding and Technology in 163-174. Moesgård. (O) England 1200-1500. In: International Journal - 1996: Impressions from Texas./ Indtryk fra of Maritime History 1999, 211-212. (S) Texas. MAR 7: 22-24. (P) - 1999: Fra vikingeskib til bondeskude. Mid- - 1996: A medieval ship in Roskilde harbour./ delalderens almuesøfart under lup. National- Middelalderskib I Roskilde havn. MAR 7: 25. museets Arbejdsmark 1999, 171-185. (O) (P) - 1999: Shallow-water craft from medieval - 1996: Skibe og søfart. Margrethe 1 - Nordens Denmark: the identification of a specialized Frue. Udstillingskatalog, red. P. Grinder- regional ship type. In P. Pomey & É. Rieth Hansen. Nationalmuseet, København. (P) (eds): Construction navale maritime et fluvia- - 1996: Review: Werner Lahn: Die Kogge von le. Approches archéologique, historique et Bremen. Band I: Bauteile und Bauablauf. ethnologique. Actes du Septième Colloque Schriften des Deutschen Schiffahrtsmuseums, international d’archéologie navale. Île Tatihou Band 30. Hamburg, 1993. In: International 1994. Archaeonautica 14: 87-102. (O) Journal of Maritime History, 1995. 218-219. - 1999: Port topography in medieval Denmark. (S) In J. Bill & B. L. Clausen (eds): Maritime Topo- - 1996: Review: A Spirit of Enquiry. Essays for graphy and the Medieval Town, PNM Ted Wright, edited by J. Coles, V. Fenwick & Studies 4: 251-261. (O) G. Hutchinson. (Occasional paper, Wetland - 2000: Replica of Bredfjed ship under con- Archaeology Research). Exeter. In: struction./ Kopi af Bredfjedskibet bygges på International Journal of Nautical Archaeology Middelaldercentret. MAR 13: 49/34. (P) 25. (S) - 2000: The Bredfjed Ship recreated (1)./ - 1997: Ships and Seamanship. In P. Saywer Bredfjedskibet genskabes (1). MAR 14: 14- (ed.) Oxford Illustrated History of the Vikings. 19/17-20. (P) Oxford University Press, Oxford. (O) - 2000: The MARES project completed./ - 1997: Tracking Professionalism in Sixteenth MARES projektet afsluttet. MAR 15: 50. (P) Century Scandinavian Boat building. In: The - 2000: Investigation of Scottish boat-graves./ INA Quaterly 1997. Institute of Nautical Undersøgelse af skotske bådgrave. MAR 15: Archaeology. College Station, Texas. (O) 55-56/54-55. (P) - 1998: Skuldelev ships, Gedesby ship, - 2001: Investigations./ Undersøgelser i Experimental Archaeology, Centre for Lomma, Skåne. MAR 17: 38-39/39. (P) Maritime Archaeology Roskilde. Articles in: - 2002: Seafaring and Culture in the Iron Age, Underwater and Maritime Archaeology, an Viking Period and Middle Ages./ Søfart og Encyclopedia. (P) samfund i jernalder, vikingetid og middelal- - 1998: The MARES project. A new cooperative der. MAR 18: 13-24. (P) international project with the Utrecht and - 2002: Castles at sea - The warship of the High Nydam ships in focus./ MARES-projektet. Nyt Middle Ages. In A. N. Jørgensen et al. (eds):

72 Maritime Warfare in Northern Europe. Bischoff, V., 1999: The Ladby model./ Ladby- Technology, organisation, logistics and admi- model. MAR 12: 41-42. (P) nistration 500 BC-1500 AD, PNM Studies 6: - 2000: Atlantic Challenge 2000./ Atlantic 47-56. (O) Challenge 2000. MAR 15: 52-53/51-52. (P) - 2002: Falsterbobåtens datering. Marinarkeo- Bischoff, V., & Jensen, K. 2001: The ship. In: logisk Tidskrift 2002/3: 12-15. (O) A.C. Sørensen: Ladby. A Danish Ship-Grave - 2002: Mare Balticum - Via Baltica. Nyt 96, from the Viking Age. Ships & Boats of the 26-29. Nationalmuseet. (P) North 3: 181-248, Roskilde. (O) - 2002: The Cargo Vessels. In L. Berggren et al. Crumlin-Pedersen, O. 1993: Stato attuale (eds): Cogs, Cargoes, and Commerce. Mari- della nave punica. Fenici e vichinghi: le navi. time Bulk Trade in Northern Europe 9-21. Marsala. (O) 1150-1400. 92-112. Toronto. (O) - 1993: Skibe og spærringer. I S. Hvass & B. - 2003: Review: Judith Jesch: Ship and Men in Storgaard (red): Da klinger i muld...25 års the Late Viking Age. The Vocabulary of Runic arkæologi i Danmark. 254-259. Århus. (P) Inscriptions and Skaldic Verse. Historie - 1993: Ships and blockages. In S. Hvass & B. 2002/1: 249-251. (O) Storgaard (eds): Digging into the past, 25 - 2003: Scandinavian Warships and Naval years of archaeology in Denmark. 1993, 254- Power in the Thirteenth and Fourteenth 259. Århus. (P) Centuries. In J.B. Hattendorf. & R.W. Unger - 1993: Danish Marine Archaeology Research (eds): War at Sea in the Middle Ages and the Centre. Newswarp. Wetland Archaeology Renaissance. 35-52. Suffolk. (O) Research Project 14: 12-14. (P) Bill, J. & Vinner, M., 1995: The Gedesby ship under - 1994: Off to a good start./ Godt begyndt. sail./ Gedesbyskibet under sejl. MAR 5: 3-8. MAR 2: 1-2. (P) Bill, J., et al., 1997: Dansk Søfarts Historie 1. - 1994: All in the same boat./ Alle i samme båd. Kapitlerne: Sejlet, 49-52, Vikingetiden, 53-81, MAR 3: 1-3. (P) Vender og Vendersnekker, 105-109, Skib, - 1994: Original and replica./ Original og kopi. skude, havn, 118-125, Den store handels MAR 3: 4-7. (P) skibe, 155-165, Den store kravel, 208-217. - 1994: Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikinge- København. (O) tid og middelalder. Havets landskaber. Bill, J. & Clausen, B. L., (eds) 1999: Maritime Nordisk Bygd 1994/8: 16-19. Esbjerg. (P) Topography and the Medieval Town. PNM - 1994: Marinarkæologisk Forskningscenter i Studies 4. (264 pp.). Copenhagen. (A) Roskilde - en aktuel orientering. Fortid og Bill, J., Gøthche, M., & Myrhøj, H. M., 1998: Nutid, marts 1994, 24-52. (O) Nordeuropas største skibsfund. Ni vrag fra - 1994: Fotevikens fem skeppsvrak har nära vikingetid og middelalder under museumsøen släktingar i Danmark. Populär Arkeologi, sep- i Roskilde. Nationalmuseets Arbejdsmark tember 1994, 30-33. Stockholm. (P) 1998, 136-158. (O) - 1994: Marin arkæologi. Den Store Danske - 2000: Roskildeskibene. I T. Christensen, & M. Encyclopædi 1. København. (P) Andersen (red.) Civitas Roscald - fra byens - 1994: Foteviken - en tidligmiddelalderlig begyndelse, 211-260. Roskilde. (O) naturhavn, slagmark og markedsplads i Bill, J., & Grimm, O., 2001: 343 Harrevig. Skåne. Maritim Arkeologi. Sjöhistorisk årsbok Arkæologiske Udgravninger i Danmark 2000, 1994, 89-110. Stockholm. (O) 192. (P) - 1995: Boat-burials at Slusegaard and the - 2002: New information concerning the ‘boat Interpretation of the Boat-grave Custom. In O. houses’ at Harre Vig./ Nyt om skibsstaderne Crumlin-Pedersen & B. Thye (eds): The Ship ved Harre Vig. MAR 18: 37-41. (P) as Symbol, PNM Studies 1: 86-99. (O) - 2002b: Skibsstaderne ved Harre Vig. Nye - 1995: Publications 1958-1994. In Olsen, O., undersøgelser. Kuml 2002, 197-220. (O) Madsen, J.S., & Rieck, F., (eds): Shipshape,

73 Essays for Ole Crumlin-Pedersen, 13-17. - 1998: Ready for another spell./ Klar til en ny Roskilde. (P) tørn. MAR 10: 3. (P) - 1995: Achievements in the first two years./ - 1998: Kirsten Lautrup-Knudsen 28.2.1926 - Centrets første to år. MAR 5: 1-2. (P) 10.1.1998. MAR 10: 4 (P) - 1995: Maritim arkæologi - et ideologisk sær- - 1998: The Next Round./ Næste runde. MAR tilfælde? META, Medeltidsarkeologisk tidskrift 11: 3 (P) 1995, Nr. 4. Lund. (O) - 1999: A new Centre for Maritime Archae- - 1995: Båd. Den Store Danske Encyklopædi 3: ology in Denmark. In P. Pomey & E. 573-574. København. (P) Rieth (eds): Proceedings of the Seventh - 1996: Experimental archaeology and ships - International Symposium on Boat and Ship bridging the arts and the sciences. The Archaeology, Ile Tatihou 1994. Archeonautica International Journal of Nautical Archaeology 14, 1998, 327-332. Paris. (O) 24/4: 303-306 (1995). (S) - 1999: Experimental Ship Archaeology in - 1996: Archaeology and the Sea. Achttiende Denmark. In A. F. Harding (ed.): Experiment Kroon-Voordracht gehoulden voor de and Design. Archaeological Studies in Stichting Nederlands Museum voor Anthro- Honour of John Coles, 139-147. Oxbow pologie en Praehistorie te Amsterdam Books, Oxford. (O) op 8 Maart 1996. Amsterdam. (O) - 1999: The sporting element in Viking ships - 1996: Problems of Reconstruction and the Es- and other early boats. In G. Sjøgaard (ed.): timation of Performance. The Earliest Ships. Sailing and Science - in an Interdisciplinary Conway’s History of Ships, 110-119. London. Perspective, 18-33. Copenhagen. (O) (O) - 1999: Ships as indicators of trade in Northern - 1996: A busy summer./ En travl sommer. MAR Europe 600-1200. In: Maritime topography 7: 3-4. (P) and the Medieval Town. PNM Studies vol. 4: - 1996: Skyggen i sandet. Slusegårdbådene og 11-20. (O) jernalderens bådtyper på Bornholm. Strejftog - 2000: Hand-over day./Skiftedag. MAR 13: 5-6.(P) i Aakirkebys historie. Bornholmske Samlinger - 2000: The Irish longship reincarnated./ Det 1996, 187-196. Rønne. (P) irske langskib genopstår. MAR 13: 33-34. (P) - 1997: Viking-Age ships and shipbuilding in - 2000: The Hedeby Ships. In J. Litwin (ed.): Hedeby/Haithabu and Schleswig. Ships and Down the River to the Sea. Eighth Boats of the North 2. (328 pp.) Schleswig & International Symposium on Boat and Ship Roskilde. (M) Archaeology, Gdansk 1997: 213-18. Polish - 1997: Large and small warships. In A.N. Maritime Museum, Gdansk. (O) Jørgensen & B.L. Clausen (eds): Military - 2000: To be or not to be a cog. The Bremen aspects of Scandinavian society in a European cog in perspective. The International Journal perspective, AD 1-1300. PNM Studies 2: 184- of Nautical Archaeology, 29.2: 230-246. (S) 194. (O) - 2001: General Editor’s foreword. In: A.C. - 1997: Indledning. I E. Andersen et al: Roar Sørensen: Ladby. A Danish Ship-Grave from Ege - Skuldelev 3 skibet som arkæologisk the Viking Age. Ships & Boats of the North 3, eksperiment. Roskilde. (P) 7-10. Roskilde. (O) - 1998: Skibsfundene fra Hedeby. Kuml 1997- - 2001: Review of S. McGrail: Ancient Boats in 98, 161-184. (O) North-West Europe. The Archaeology of - 1998: Das Grabschiff und der Brander. Zwei Water Transport to AD 1500. Early Medieval königliche Schiffe in Haithabu/Hedeby. Im A. Europe 2001, 10: 140-141. (S) Wesse (Hg.): Studien zur Archäologie des - 2001: Worth a journey./ - en rejse værd. MAR Ostseeraumes von der Eisenzeit zum 16: 2-3. (P) Mittelalter. Festschrift für Michael Müller- - 2001: The Slusegård boat recreated./ Sluse- Wille. 137-150. Neumünster. (O) gård-båden genskabt. MAR 16: 31-34. (P)

74 - 2001: Status en route./ Status undervejs. MAR - 2003: The New Challenge./ Den nye udfor- 17: 3. (P) dring. MAR 20: 2-3 . (P) - 2001: Ship-archaeological projects at the - 2003: Ten Golden Years for Maritime archa- Centre for Maritime Archaeology in Roskilde./ eology in Denmark./ Ti gyldne år for dansk Skibsarkæologiske projekter ved Marinarkæ- marinarkæologi, 1993-2003. MAR 20: 4-40. ologisk Forskningscenter i Roskilde. MAR 17: (O) 5-15. (P) Crumlin-Pedersen, O., & Thye, B.; 1995: (eds) - 2002: Pram ferry in Hedeby./ Færgepram i The Ship as Symbol in Prehistoric and Medie- Hedeby. MAR 18: 49. (P) val Scandinavia. PNM Studies 1. (196 - 2002: Schiffahrt im frühen Mittelalter und die pp.) (A) Herausbildung früher Städte im westlichen Crumlin-Pedersen, O., Porsmose, E., & Thrane, Ostseeraum. Haithabu und die frühe H., (red.) 1996: Atlas over Fyns kyst i jernal- Stadtentwicklung im nördlichen Europa. der, vikingetid og middelalder. Odense. Schriften des Archäologischen Landes- Afsnittene ‘Studiet af det maritime kulturland- museums 8: 67-81. Neumünster. (O) skab’, 10-20, ‘Kystforsvaret’, 182-193 og - 2002: De store skibe – og porten til Østersøen ´Undersøgelsens perspektiver’, 204-206. (A) i middelalderen. Mare Balticum, Østersøen – Crumlin-Pedersen, O., & Damgård-Sørensen, T., myte, historie og kunst i 1000 år. København. 2000: The Irish longship rides again./ Det 58-66. (P) irske langskib genopstår. MAR 15: 31-36. (P) - 2002: Splendour versus duty. 11th-century Crumlin-Pedersen, O., & Olsen, O., (eds) 2002: warships in the light of history and technolo- The Skuldelev Ships I. Topography, Archae- gy. In A. N. Jørgensen, J. Pind, L. Jørgensen & ology, History, Conservation and Display. B. Clausen (eds): Maritime Warfare in Ships and Boats of the North 4.1. (360 pp.) Northern Europe. Technology, organisation, Roskilde. (M) logistics and administration 500 BC-1500 AD. Crumlin-Pedersen, O., & Trakadas, A., (eds) PNM Studies 6: 257-270. (O) 2003: Hjortspring. A Pre-Roman Iron-Age - 2002: La rivitalizzazione del patrimonio Warship in Context. Ships and Boats of the marittimo danese: l’esperienza di Roskilde. North 5. (293 pp.) Roskilde. Quaderni. Documenti sulla manutenzione Dokkedal, L. 1996: ‘Molehovedet’ i den indre urbana di Venezia. 4-11: 15-20. Venedig. (P) spærring ved Vordingborg. Kulturhistoriske - 2003: Die Bremer Kogge – ein Schlüssel zur studier 1996. Sydsjællands Museum. Geschichte des Schiffbaus im Mittelalter. In Vordingborg (P) G. Hoffmann & U. Schnall (Hrsg.): Die Kogge. - 2000: Vendernes skibe, Anno Domini 6: 11- Sternstunde der deutschen Schiffsarchäologie. 26. Moesgård. (O) Schriften des Deutschen Schiffahrtsmuseums - 2001: Kolding-Koggen. Skalk 2001/5: 9-12. (P) 60: 256-271. Bremerhaven. (O) - 2001: Hvad fjordbunden gemte – om koggen - 2003: Foreword, 8-9. Initial analysis and fra Kolding. Koldingbogen 2001, 5-13. (P) reconstruction of the boat, 23-36. The Enghoff, I. B. 1996: Denmark’s first herring indu- Hjortspring boat in a ship-archaeological con- stry?/ Danmarks første sildeindustri? MAR 6: text, 209-232, & Resumé, 249-261. In O. 2-4. (P) Crumlin-Pedersen & A. Trakadas (eds): Hjort- - 1996: A medieval herring industry in spring. A Pre-Roman Iron Age Warship in Con- Denmark - and the importance of herring in text. Ships and Boats of the North 5. Roskilde. (M) eastern Denmark. Archaeofauna 5: 43-47. (S) - 2003: Hjortspringbådens dramatiske historie. - 1999: Fishing in the Baltic region from the 5th Nyt 98: 31-33. Nationalmuseet. (P) century BC to the 16th century AD. Evidence - 2003: Marinarkæologisk Forskningscenter for- from Fish Bones. Archaeofauna 8: 41-85. (S) går - men Roskilde består! Nyt 100. National- - 2000: Fishing in the Southern North Sea museet. (P) Region from the 1st to the 16th Century AD:

57 Evidence from Fish Bones. Archaeofauna 9: maisesta kauppamerenkulusta ennen hansa- 59-132. (S) aikaa (Large Cargo Vessels in Danish Waters Englert, Anton, 1998: Denkmalpflege unter Was- 1000-1250. Archaeological evidence for pro- ser in Dänemark - Der Einsatz von fessional merchant seafaring before the Tauchern in der dänischen Archäologie. Hanseatic Period). Nautica Fennica 2001- Nachrichtenblatt Arbeitskreis Unterwasserar- 2002, 7-18. (O) chäologie 4: 9-12 (P) Englert, A., Gregory, D. & Indruszewski, G., et - 1998: Vyborg and Maritime Archaeology - al., 1998: Sailing in Slavonic Waters - The The Antiquities of Maritime Archaeology of trial voyage Ralswiek-Wolin with the the Eastern Baltic Sea. Nachrichtenblatt Arbeits- Ralswiek 2-replica Bialy Kon./ På vendertogt kreis Unterwasserarchäologie 4: 93-95. (P) fra Ralswiek til Wolin med Ralswiek 2-kopien - 1999: Das Wrack aus dem Hedwigenkoog. Bialy Kon. MAR 11: 14-27/13-25 (P) Rekonstruktion eines Küstenfahrzeugs und Englert, A., Indruszewski, G., Jensen, H., & seiner Strandung an der Küste Norderdith- Gülland, T., 1999: Bootsnachbau Bialy Kon marschens im frühen 18. Jahrhundert. absolviert Jungfernfahrt. Aktuelles aus der In: Maritime Volkskultur. Schriftenreihe der Landesarchäologie Mecklenburg Vorpom- Gesellschaft für Volkskunde in Schleswig- mern. Archäologie in Deutschland, 1999/2: Holstein 4: 59-89. (P) 46 (P) - 2000: Haderslev-Møllestrømmen. Beobach- - 1999: Die Versuchsfahrt Ralswiek-Wollin mit tungen an einem hochmittelalterlichen dem Ralswiek 2-Bootsnachbau Bialy Kon - Schiffsfund aus Hadersleben, Dänemark Ein archäologisches Experiment in dänisch- - Zusammenfassung. Skyllis - Zeitschrift für deutsch-polnischer Zusammenarbeit. Nach- Unterwasserarchäologie, 1999/2: 107. (O) richtenblatt Arbeitskreis Unterwasserarchäo- - 2000: The Shipwreck of Hedwigenkoog - A logi, 5: 43-44. (P) Coastal Vessel Abandoned in a Broken North Englert, A., Indruszewski, G., Jensen, H., & Sea Dike near the Harbour of Büsum around Gülland, T., 1999: Bialy Kons Jungfernreise 1720. In: J. Litwin (ed.): Down the River to the von Ralswiek nach Wollin - Ein marinarchäo- Sea. Proceedings of the Eighth International logisches Experiment mit dem Nachbau des Symposium on Boat and Ship Archaeology, slawischen Bootsfundes Ralswiek 2. Boden- Gdansk 1997: 175-178. Gdansk. (O) denkmalpflege in Mecklenburg-Vorpommern, - 2000: The Karschau ship./ Karschau-skibet. Jahrbuch 1998, 46: 171-200. (O) MAR 15: 57-58/56-57. (P) Englert, A., Kühn, H. J., Hartz, S., Nakoinz, O., & - 2001: Large Cargo Vessels in Danish Waters Fischer, J., 2000: Ein Wrack des 12. Jahrhund- AD 1000-1250. Dissertation, Universität Kiel. erts aus der Schlei bei Karschau. (M) Nachrichtenblatt Arbeitskreis Unterwasser- - 2001: The Dating and Origin of the “Big Ship” archäologie 7: 42-45. (P) from Bergen. In I. Øye (ed.): Ships and Com- Englert, A., & Daly, A. 2000: Dendro-dating of the modities. The Bryggen Papers. Supplementary Lynæs-ship./ Dendrokronologisk datering af Series 7: 43-49. Bergen (O) Lynæsskibet. MAR 13: 48/47. (P) - 2001: Große Lastschiffe in dänischen Ge- Englert, A., Daly, A., & Hylleberg Eriksen, O., wässern von 1000 bis 1250. Archäologisches 2000: New dendro dates for Danish medieval Nachrichtenblatt 6: 354-357. (P) ships from Eltang and Kollerup./ Nye dendro- - 2001: The Karschau ship excavated./ dateringer af danske middelalderskibe fra Karschau-skibet er udgravet. MAR 17: 44. (P) Eltang og Kollerup. MAR 14: 61/58-59. (P) - 2001: Mulighedernes hav. Kronik. Englert, A., Fischer, J., Hartz, S., Kühn, H.J., & Magisterbladet 2001/8: 24-25. (P) Nakoinz, O., 2000: Ein nordisches Fracht- - 2002: Suuret rahtialukset Tanskan vesillä schiff des 12. Jahrhunderts in der Schlei vor 1000-1250. Arkeologisia todisteita ammatti Karschau, Kreis Schleswig-Flensburg. Ein

76 Vorbericht. Archäologische Nachrichten aus - 2000: In situ corrosion on the submarine Schleswig-Holstein, 11: 34-57. (O) Resurgam: A preliminary assessment of her - 2001: Ein nordisches Frachtschiff des 12. state of preservation. Conservation and Jahrhunderts in Schleswig-Holstein. Archäo- Management of Archaeological sites, James logisches Korrespondenzblatt 31: 141-154. (O) and James (Science Publishers Ltd). (O) Englert, A., Fischer, J., Kühn H.J., & Nakoinz, O., - 2000: Deterioration of wood in Nydam 2001: Die Ausgrabung des nordischen Mose./ Nedbrydning af træ i Nydam Mose. Lastschiffs aus dem 12. Jahrhundert bei MAR 13: 23-27. (P) Karschau. NAU Nachrichtenblatt Arbeitskreis - 2000: Underwater Reconnaissance./ En Unterwasserarchäologie 8: 55-58. (P) undervandsrobot – marinarkæologisk rekog- Felbo, M., 2000: Ship representations in noscering. MAR 14: 20-22. (P) Scandinavia, 800-1400 AD./ Skibsafbild- - 2001: Biological factors affecting the deterio- ninger i Skandinavien, 800-1400 e.Kr. MAR ration of wooden artifacts in Danish Waters. I 15: 37-41. (P) B.E. Thomsen og M. Sylvester (red.): Histo- - 2000: Two ship-depictions in Ørsted church./ riske vrag og søforter – status og fremtid. To skibsbilleder i Ørsted kirke. MAR 15: 42- Nationalmuseets Marinarkæologiske Under- 43. (P) søgelser, Roskilde. (P) - 2000: The Navis project supplemented with a - 2001: The Danish Experience. In S. Rippon picture database./ Navis-projektet udbygges (ed.): Proceedings of the Severn Estuary Levels med billed-database. MAR 15: 51/53. (P) Committee 11th Annual conference, The Se- Gregory, D. J., 1997: Biological deterioration of vern and Beyond. Exeter University Press (O) organic artifacts in seawater./ Biologisk ned- - 2002: In situ preservation./ In situ bevaring. brydning af organiske genstande i havvand. MAR 17: 18. MAR 8: 21-23. (P) - 2002: Seismics./ Seismik. MAR 17: 19. - 1998: Presentation of preservation of wrecks - 2002: AuV Project./ Undervandsrobot. MAR of Basque whalers at Red Bay, Canada./ 17: 20. Bevaring af vrag af baskiske hvalfangerskibe Gregory, D.J., Kaye, B., & Oxley, I., 1998: Down ved Red Bay, Canada. MAR 11: 47-50/39-41. to the sea site. Nautical Archaeology Societies (P) Newletter. (P) - 1999: Re-burial of timbers in the marine envi- Gregory, D.J., Aaby, B., Jensen, P., & Smith- ronment./ Opbevaring af tømmer i havet. Sørensen, T., 1999: In situ bevaring af old- MAR 12: 25-29. Roskilde. (P) sager i Nydam Mose. Nationalmuseets - 1999: Re-burial of timbers in the marine envi- Arbejds-mark. København. (O) ronment as a means of their long term stora- Gregory, D. J., Jensen, P., Sørensen, B., & Smith ge: Experimental studies in Lynæs Sands, Sørensen, T., 1999: In situ bevaring af arkæolo- Denmark. In: The International Journal of giske fund. Nyt 82: 20-23. Nationalmuseet. (P) Nautical Archaeology 27/4: 343-358. (S) Gregory, D.J, Hocker, F.M., & Pedersen, C., 2000: - 1999: Monitoring the effects of sacrificial Marine Archaeological Reconnaissance and anodes on the large iron artefacts on the site mapping using an AUV. In D. Groom and Duart Point wreck, 1997. The International I. Oxley (eds): Marine Data for Scotland; Journal of Nautical Archaeology 28/2: 164- Acquisition, availability and application, 173. (S) University of St. Andrews, Scotland. St. - 1999: Re-burial of ship timbers in the marine Andrews. (O) environment as a method of in situ preserva- Gregory, D., Dix, J.K., Arnott, S., & Best, A.I., tion. In: Proceedings of the 7th ICIMM-CC 2001: The acoustic characteristics of marine Working Group on Wet Organic Archaeo- archaeological wood. In: Proceedings of logical Materials Conference. ARC-Nucleart, the Institute of Acoustics 23/2: 299-306. Grenoble. (O) Southampton. (O)

77 Gregory, D., Arnott, S., Dix, J.K., & Best, A., 2001: metodisk set. Rapport fra et symposium på The Acoustic Characteristics of Archaeo- Hollufgård den 28/2, 1995. Skrifter fra Institut logical Wood. In M. Corfield, T. Nixon and M. for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Pollard (eds): Proceedings of the 2nd Odense Universitet, nr. 40. (O) Preservation of Archaeological Remains in - 1995: Research in Stone Age Sites at Submer- situ conference. Museum of London. (O) ged Shore Zones. Strategies and Experiences. Gregory, D., Matthiesen, H., Sørensen, B., In A. Fischer (ed.): MAR and Sea, Copen- Alstrøm, T., & Jensen, P. 2001: Monitoring hagen. (O) methods in mires and meadows: five years of Grøn, O., & Andreasen, F., 1995: Sløjkanalen. studies at Nydam Mose, Denmark. In M. Skalk 2/1995. (P) Corfield, T. Nixon and M. Pollard (eds): Grøn, O., & Hoffmann, G., 1998: The use of Proceedings of the 2nd Preservation of acoustic high resolution sub-bottom profilers Archaeological Remains in situ conference. for geo-archaeological survey. In A. Wesse Museum of London. (O) (ed.): Studien zur Archäologie des Ostseerau- Gregory, D., Matthiesen, H., & Björdal, C., 2002: mes von der Eisenzeit zum Mittelalter. 151- In situ preservation of artifacts in Nydam 160. Neumünster. (O) Mose: Studies into environmental monitoring Haupt, N., 2000: Jernalderbåd i høj sø. Testroning and the deterioration of wooden artifacts. In med Hjortspringbåden 31. august til 3. sep- P.Hoffman, T.Grant, J.Spriggs (eds): tember 2000. Kano & Kajak. 2000/4. Dansk Proceedings of the 8th ICOM group on Wet Kano og Kajak forbund. (P) Organic Archaeological Materials Confer- - 2003: The paddles. In O. Crumlin-Pedersen & ence, Stockholm. 213-223. Bremerhaven (O) A. Trakadas (eds): Hjortspring. A Pre-Roman Gregory, D. J., & Oxley, I., 2002: Site Manage- Iron-Age Warship in Context. Ships and Boats ment. In C. Ruppe & J. Barstad (eds): of the North 5: 119-127. Roskilde. (O) International Handbook on Underwater Haupt, N. & Max Vinner, 2000: The Hjortspring Archaeology. The Plenum Series in Under- boat: full speed ahead./ Hjortspringbåden i water Archaeology. Kluwer Press, 715-725. sprint. MAR 15: 11-17. (P) (O) Hocker, F. 1998: Bozburun Byzantine Shipwreck Gregory, D., Arnott, S., Best, A.I. & Dix, J.K., Excavation: The Final Campaign 1998. INA 2002: Acoustic propagation in waterlogged Quarterly 25/4: 3-13. (O) wood, Acta Acustica united with Acustica. - 1999: Entries for “Medieval Archaeology,” Volume 88: 699-702. (S) “Nautical Archaeology,” and “Underwater Gregory, D., Matthiesen, H., Jensen, P., and Archaeology” in Archaeological Method and Sørensen, B., (2002): Bevaringsundersøgelser Theory: An Encyclopedia. Garland Press. (P) i Nydam 1997-2002. Bevaringsafdelingen og - 1999: Review of James Masschaele, Peasants, Nationalmuseets Marinarkæologisk Forsk- Merchants, and Markets: Inland Trade in ningscenter. (O) Medieval England, 1150-1350. In Medieval Grøn, O., 1994: The Sløj Channel - the Limfjord’s Review, Institute of Medieval Studies, 1999. outlet to the north. Maritime Archaeology (S) Newsletter from Roskilde 3: 11-14. (P) - 1999: Technological and organisational deve- - 1995: Use of sediment echo-sounding for lopment in European shipyards 1400-1600. In location of archaeological sites under water./ J. Bill and B.L. Clausen (eds): Maritime Topo- Anvendelse af sediment-ekkolod til lokalise- graphy and the Medieval Town. PNM Studies ring af vanddækkede fortidsminder. MAR 4: 4: 21-32. (O) 13-15. (P) - 2000: Cargo stowage, jettison and wreck for- - 1995: Undervandsarkæologiske undersø- mation processes: Information on Middle By- gelser ved Lundeborg. I M.B. Henriksen & K. zantine commerce from the ninth-century Boz- K. Michaelsen (red.): Gudme-Lundeborg burun shipwreck. Archeologia della Acque 2. (S)

78 - 2000: Selimiye Shipwreck Excavation: Final sea- Indruszewski, G., 1997: Poland - Maritime son report. Toplantisi Kazilar ve Aratimalari Archaeology, in J. Delgado (ed.): Encyclo- 1999. Istanbul. (O) paedia of Maritime Archaeology, British - 2000: Review of M.-A. Bernier & R. Grenier, Museum Press, 314. (P) Les archéologues aux pieds palmés, in The - 1997: Historyczne znaczenie lodzi znalezio- International Journal of Nautical Archaeology ne pod Orunia, in H. Paner ed., Gdansk sred 29/1: 173-174. (S) niowieczny w swietle najnowszych badan - 2000: Review of K. Mclaughlin-Neyland & R. archeologicznych i historycznych, Gdansk, Neyland: Two Prams Wrecked on the Zuider 64-72. (P) Zee in the Late Eighteenth Century & A Late- - 998: Marine seismic survey in the Odet estu- Sixteenth-Century Freighter from the ary, 1998./ Seismiske undersøgelser ved Workumer Nieuwland Polder in Workum, Oder-flodens munding 1998. MAR 11: 28- Friesland, in The International Journal of 31/26-29. (P) Nautical Archaeology 29/2: 310-311. (S) - 1998: Underwater archaeology in the Oder - 2000: New tools for maritime archaeology./ mouth area. Nachrichtenblatt Arbeitskreis Nye redskaber i marinarkæologien. MAR 14: Unterwasserarchäologie 5: 40-42. (P) 27-30/48-51. (P) - 1998: Kompleksowe badania sejsmiczne u - 2000: Relocating the Kolding cog./ Kolding ujscia Odry, Materia?y Zachodnio-Pom- koggen – fundet og genfundet. MAR 14: 50- orskie XLIV, Szczecin 1998, 193-203. (O) 55/42-47. (P) - 1999: Underwater Survey in the Oder Mouth - 2001: Projects involving technical and natu- Area. Bodendenkmalpflege in Mecklenburg- ral scientific investigations at the Centre for Vorpommern Jahrbuch 1998, 46: 201-211. Maritime Archaeology in Roskilde./ Projekter (O) vedrørende teknik og hjælpevidenskaber. - 1999: Usedom and Wolin - Acculturation MAR 17: 16-22. (P) processes in early medieval shipbuilding at - 2002: Roskilde hosts ISBSA10./ Roskilde er the mouth of the Oder river,” Schutz des vært for ISBSA 10. Det tiende Internationale Kulturerbes unter Wasser – Veränderungen Skibsarkæologiske Symposium, 22.-26. sep- europäischer Lebenskultur durch Fluss- und tember 2003. MAR 18: 42-43. (P) Seehandel - Beiträge zu internationalen - 2002: The Kolding cog returns to Kolding./ Kongress für Unterwasserarchäologie ikuwa Kolding koggen vender tilbage til Kolding. ’99 Sassnitz aus Rügen 1999, 389-392. (O) MAR 18: 50. (P) - 1999: Research visit at the Arizona Research - 2002: The Kolding cog returns to Kolding./ Institute in Tempe, Arizona./ Forsknings- Kolding koggen vender tilbage til Kolding. ophold i Tempe, Arizona, USA. MAR 12: 47- MAR 18: 50. (P) 48. (P) - 2003: Documentation of the form and struc- - 1999: Geomorphology and seismic measure- ture of the hull. In O. Crumlin-Pedersen & A. ments - A methodological approach based on Trakadas (eds): Hjortspring. A Pre-Roman the 1998-survey experience in the Oder Iron-Age Warship in Context. Ships and Boats mouth area, Quaternary Studies in Poland, of the North 5: 84-89. Roskilde. (O) Special Issue 1999,115-123. (O) Hocker, F., & Dokkedal, L., 2000: News from the - 1999: Aerial reconnaissance as an Aid to Kolding cog./ Nyt om Kolding koggen. MAR Reconstruct Coastal Geomorphological 16: 16-17. (P) Processes. Archaeological Prospection. Holm, J., 1998: New recording methods for ship- Arbeitsheft 108, Landesamt für Bodendenk- finds./ Nye opmålingsmetoder til skibsfund. malpflege in Bayern, München, 45. (O) MAR 10: 30-31/29-30. (P) - 1999: Geophysical prospection in the Oder - 1998: PhotoDraw-manual. MAR 11: 51/47 mouth area - Contributions to Archaeological (P) Target Verification, Archaeological Prospec-

79 tion. Arbeitsheft 108, Landesamt für Boden- Indruszewski, G., Englert, A., Jensen, H., & denkmalpflege in Bayern, München, 45. (O) Gülland, T., 1999: “Bialy Kon” - rejs próbny - 2000: From Lyndby to Wolin: sailing across pierwszej repliki wraku Ralswiek 2. Materialy the Baltic./ Fra Lyndby til Wolin. MAR 13: 46- Zachodniopomorskie, Szczecin 44: 171-192. 47/42-43. (P) (O) - 2000: Ship-planks with treenails fastenings Jensen, A.-E., 2002: Venner og fjender – from Lund, Scania/Skåne./ Skibsplanker med Vikingetid og tidlig middelalder inden for slaviske træk fra Lund, Sverige. MAR 14: 62- Storstrøms Amt. I A.-E. Jensen (red.): Venner 63/56-57. (P) og Fjender. Dansk-vendiske forbindelser i - 2000: Technical Aspects of Early Medieval vikingetid og tidlig middelalder. 93-104. Shipfinds from the Southern Baltic region, in J. Næstved Museum. (O) Litwin (ed.), Proceedings of the 8th Jensen, K., 1994: A ship-database./ Skibsdatabase. International Symposium of Boat and Ship MAR 3: 8-10. (P) Archaeology, 45-51. Gdansk. (O) - 1995: PAFEC EDM assists Viking Ships. - 2000: Portus Rufus’ oraz problematyka rekon- PAFEC POST 1995. (P) strukcji wczesnosredniowiecznej linii brzego - 1997: Ship-technical calculations of the wej w okolicy Wzgórza Wisielców w swietle Hedeby 1 and 3 ships. In O. Crumlin- badan podwodnych z 1997-1998 r., Pedersen. Viking-Age Ships and Shipbuilding Materialy Zachodnio-Pomorskie 2000, 177- in Hedeby/Haithabu and Schleswig, 306-315. 193. (O) Schleswig & Roskilde. (O) - 2001: Reconstructing the seascape at the - 1999: Documentation and Analysis of An- mouth of the Oder – Elaboration of a DBM- cient Ships. Centre for Maritime Archaeology model based on 1912-soundings. Computer and Department of Naval Architecture and Applications in Archaeology – Conference Offshore Engineering. Technical University of Proceedings, Visby, Gotland, 2001, British Denmark. Lyngby. (M) Archaeological Reports, 63-70. (O) Jensen, P., 1994: Wood conservation in the - 2001: Technical aspects of sail representa- National Museum./ Trækonservering på tions on Gotland’s runic stones: a nonpara- Nationalmuseet. MAR 2: 13-15. (P) metric approach, in B. Wilgocki, et al. (eds): - 1997: Diffusion in waterlogged wood. Com- Instantia est mater doctrinae, Szczecin, 261- puter programs. Proceedings of the 6th 269. (O) ICOM Group on Wet Organic Archaeological - 2002: Vendisk søfart og skibsbygningskunst. Materials Conference. York 1996. (O) In A.-E. Jensen (red.): Venner og Fjender. Dansk- - 1997: Sorption of water and water soluble ½vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig agents in the waterlogged wooden cell wall. middelalder. Næstved Museum. 51-58. (O) Proceedings of the 6th ICOM Group on Wet Indruszewski, G., et al., 1997: The Oder mouth Organic Archaeological Materials Confer- Project - A Danish-Polish exercise in Maritime ence. York 1996. (O) Archaeology. The Marine Archaeology of the Jørgensen, A.N., 1994: Coastal Defence./ Søfor- Baltic Sea Area 1: 65-74. (O) svaret. MAR 2: 8-10. (P) - 1998: Bialy Kons Jungfernreise von Ralswiek - 1995: New investigations of the Kanhave nach Wollin – Ein marinarchäologisches Canal./ Nye undersøgelser af Kanhavekanalen Experiment mit dem Nachbau des slawis- på Samsø. MAR 5: 9-15. (P) chen Bootsfundes Ralswiek 2, Bodendenk- - 1996: Kriger og hird i germansk jernalder. malpflege in Mecklenburg-Vorpommern Nationalmuseets arbejdsmark, 84-98. Jahrbuch 1998, 46: 171-201. (O) København. (O) - 2000: Nya undersökningar av skeppsplankor - 1996: Søforsvaret i det sydøstlige Danmark. I från Lund kyrkgård, Marinarkäologisk Tidskrift B. Gärtner et al. (red.): Under Storstrøms him- 23/1: 14-15. (P) mel. Næstved. (P)

80 - 1996: Homindespærringen. Lolland-Falsters - 1997: Skibet og solhesten. Nye fund af bron- Historiske Samfunds årbog 1996, 19-36. (O) zealderens religiøse kunst, Nationalmuseets - 1996: The Hominde barrage on Lolland - new Arbejdsmark 1997. (O) investigations./ Homindespærringen på Lol- - 1998: Ships on Bronzes. A Study in Bronze land – nye undersøgelser. MAR 7: 7-11. (P) Age Religion and Iconography. PNM Studies - 1997: Introduction. In A. N. Jørgensen & B. 3/1 + 3/2. (296+169 pp.) Copenhagen. (M) Clausen (eds): Military Aspects of Scandi- - 1998: Hesten i Bronzealderens Kunst. SPOR navian Society in a European Perspective AD 1998/1: 18-21, Trondheim. (O) 1-1300. PNM Studies 2: 7-9. Roskilde. (O) - 1998: Bronze Age boats - depictions on bron- - 1997: Sea defence in Denmark A.D. 200- zes and stones./ Bronzealderens både – bille- 1300. In A. N. Jørgensen & B. Clausen (eds): der på bronzer og sten. MAR 10: 15-18/14- Military Aspects of Scandinavian Society in a 17. (P) European Perspective AD 1-1300. PNM - 1998: New books: The ship as the key to Studies 2: 200-209. Roskilde. (O) Bronze-Age cosmology./ Nye bøger. Skibet - 1998: Off-shore defence works in Denmark. som nøgle til bronzealderens kosmologi. 19th Chateau Gaillard Conference 1996. (P) MAR 11: 32-33/30-31. (P) - 1998: The Kanhave Canal. 19th Chateau - 2000: Ships on stone./ Skibe på sten. MAR 15: Gaillard Conference 1996. (P) 8-10. (P) - 1998: Military organisation and sea-defence - 2001: News from the rock-carving front./ Nyt in Denmark AD 200-1200. Medieval Europe fra helleristningsfronten. MAR 17:35-36/ 34. Conference Brugge 1997. (P) (P) - 1998: Military organisation and sea defence - 2002: Nyt om helleristninger. Nyt 97: 4-11. in Denmark AD 200-1200. 47th Sachsen- Nationalmuseet. (P) symposium York 1996. (P) - 2002: Ships on bronzes./ Skibe på bronzer - 2003: Befæstning og kontrol af færdsel til MAR 18: 11. (P) lands og til vands i førromersk og romersk - 2002: Stone carvings on Bornholm./ jernalder. I L. Jørgensen, B Storgaard & L. G. Helleristninger på Bornholm. MAR 18: 48. (P) Thomsen (red.): Sejrens Triumf. Norden i - 2002: Ships on stone./ Skibe på sten. MAR 18: skyggen af det romerske Imperium. National- 12. (P) museet. 194-210. (O) - 2003: The Hjortspring find, The Hjortspring Jørgensen, A.N. , Crumlin-Pedersen O. & Holm- boat and ship iconography of the Bronze Age berg B., 1996: Kystforsvaret. I O. Crumlin-Peder- and Early Iron Age. In O. Crumlin-Pedersen & sen et al. (red.): Atlas over Fyns kyst. 182-193. A. Trakadas (eds): Hjortspring. A Pre-Roman Odense. (O) Iron-Age Warship in Context. Ships and Boats Jørgensen, A.N., & Clausen, B.L., (eds), 1997: of the North 5: 141-208. Roskilde. (O) Military Aspects of Scandinavian Society in a Lemée, C. 1996: Ships and shipyards in European Perspective AD 1-1300. PNM Copenhagen./ Skib og værft i København. Series 2.( 267 pp.) (A) MAR 7: 16-18. (P) Jørgensen, A. N., Pind, J., Jørgensen, L., & - 1997: A ship-cemetery on the B&W site in Clausen, B., (eds) 2002: Maritime Warfare in Copenhagen./ Skibskirkegård i København. Northern Europe. Technology, organisation, MAR 8: 10-14.(P) logistics and administration 500 BC-1500 AD. - 1997: A Ship Cemetery on the B&W site in PNM Series 6. (335 pp.). (A) Christianshavn./ Skibskirkegård på Kaul, F.; 1995: Ships on Bronzes. The ship as Christianshavn. MAR 9: 29-34/28-33. (P) Symbol in Prehistoric and Medieval Scandi- - 1997: Renæssanceskibe på Christianshavn. navia. PNM Studies 1: 59-70. Copenhagen. (O) Nationalmuseets Arbejdsmark 1997, 11-29. (O) - 1997: Er skibet en ragekniv, er ragekniven et - 1999: Adskillige Store Skibe, Skalk 2/99: 5- skib? Adoranten, 1996. (O) 10. (P)

81 - 1999: Epaves du 16ème et 17ème siècle Tillmann (eds.): Fischer, Boote, Netze: découvertes à Copenhague, Chasse-Marée Geschichte der Fischerei in Schleswig- 123: 62. (P) Holstein. Heide, 203-212. (O) - 1999, Découverte de neuf épaves à Roskilde, - 2000: Zwei neue Wrackfunde aus der Schlei. Chasse-Marée 124: 64. (P) I: T.R. Kristensen, S. Eisenschmidt, L. - 1999, Sixteenth and Seventeenth-Century Christensen (red.): Archäologie in Schleswig. Ships Discovered in Copenhagen, Maritime Arkæologi i Slesvig. 6/1998. Symposium Life and Tradition 73. (P) Wohlde 30/1-31/1 1998: 50-67. Haderslev. - 2000: “Elefanten på Christianshavn”, (O) Festskrift til Dronning Margrethe den II: 192- - 2000: Baltic fishermen in the Middle Ages./ 193. (P) Østersøens fiskere i middelalderen. MAR 14: - 2000: A Ship-Cemetery on the B&W-site in 44-49/21-25. (P) Copenhagen, Down the river to the sea, - 2001: Bølshavn Friheden – news about the Eighth International Symposium on Boat and fishery project./ Bølshavn Friheden – Nyt fra Ship Archaeology, Polish Maritime Museum, Fiskeriprojektet. MAR 17: 37-38/40-41. (P) Gdansk 1997. (O) - 2002: Fisch an der slawischen Küste. I A.-E. - 2000: “Le port-musée de Roskilde”, Chasse- Jensen (red.): Venner og Fjender. Dansk-ven- Marée 137: 28-36. (P) diske forbindelser i vikingetid og tidlig - 2000: The Bredfjed ship reconstructed (2), middelalder. Næstved Museum. 39-50. (O) Principles and measurements./ Bredfjedskibet - 2002: The Bjedstrup boat. An expanded log- genskabes (2). MAR 15: 25-30. (P) boat from Søhøjland in central Jutland./ - 2001: The Bredfjed ship reconstructed (3)./ Bjedstrup-båden. En udspændt stammebåd fra Bredfjedskibet genskabes (3). MAR 16: 18-21. det midtjyske Søhøjland. MAR 18: 34-36. (P) Möller-Wiering, S., 1997: Fibre analyses of caul- - 2001: Roskilde´s Port Museum, Maritime Life king materials found at Hedeby and and Tradition 11: 28-36. (P) Schleswig. In O. Crumlin-Pedersen: Viking- - 2001: Reconstruction d´un Skude au Age ships and shipbuilding in Danemark. Chasse-Marée 145: 66. (P) Hedeby/Haithabu and Schleswig. Ships and - 2002: Grønnegaard, byens gamle havn, Boats of the North 2: 304-305. Schleswig & Festskrift til Anders Monrad Møller, 149-163. Roskilde. (O) København. (O) - 1998: Textiles from Trondenes Church – a - 2002: L’évolution du bateau en Scandinavie: woollen sail cloth?/ Tekstiler fra Trondenes de l´âge de pierre aux Vikings. In E. Ridel kirke – dele af et uldsejl? MAR 11: 34-37/32- (ed.): L´héritage maritime des Vikings en 34. (O) Europe de l´Ouest, actes du colloque interna- - 2002: Segeltuch und Emballage. Textilen im tional de la Hague, 173-198. Office universi- mittelalterlichen Warentransport auf Nord- taire d´études normandes, Université de und Ostsee. Internationale Archäologie 70. Caen. (O) Randen/Westf. (229 pp) (M) Lemée, C., & Støttrup Jensen, K., 202: Total station Rieck, F., 1993: The man from Nydam Mose./ recording of large structures, CAA procee Manden i Nydam Mose. MAR 1: 3-4. (P) dings, Barcelona 1998. (O) - 1994: The man from Nydam Mose. Malmros, C.; 1994: Exploitation of local, drifted NewsWARP 15. The newsletter of the and imported wood by the Vikings on the Wetland Archaeology Project. 9-10. Exeter. Faroe Islands. Botanical Journal of Scotland (P) 46/4: 552-558. (O) - 1994: The Iron Age Boats from Hjortspring Meyer, J. 1999: Eine Nacht auf der Schlei mit and Nydam - New Investigations. Crossroads Duggi und Addelei: Auf Tuchfühlung mit der in Ancient Shipbuilding. Proceedings of the Arbeit Schleswiger Fischer. In: H. Mehl & D. Sixth International Symposium on Boat and

82 Ship Archaeology, Roskilde 1991. Oxbow - 1998: Seminar on Nydam Mose./ Seminar om Monograph 40: 45-54. Oxford. (O) Nydam Mose. MAR 10: 35-36/33-34 (P) - 1994: Håbet om det overordentlige. Skalk - 2003: Fieldwork. In O. Crumlin-Pedersen & 1994/1: 7-12. Århus. (P) A. Trakadas (eds): Hjortspring. A Pre-Roman I - 1994: Jernalderkrigernes Skibe. Nye og gamle ron-Age Warship in Context. Ships and Boats udgravninger i Nydam Mose. of the North 5: 11-21. Roskilde. (O) Vikingeskibshallen. 72 s. Roskilde. (O) - 2003: Skibene fra Nydam mose. I L. - 1994: The Nydam investigation in 1994./ Jørgensen, B. Storgaard & L. G. Thomsen Nydam-undersøgelsen i 1994. MAR 3: 17-18. (red.): Sejrens Triumf. Norden i skyggen af det (P) romerske Imperium. Nationalmuseet. 296- - 1994: Nyt fra Nydam Mose. Nyt fra 309. (O) Nationalmuseet 64: 3. Copenhagen. (P) Rieck, F. & Jørgensen, E., 1997: Non-military - 1995: Institute of Maritime Archaeology - the equipment from Nydam. Military Aspects of beginning of maritime research in Denmark. Scandinavian Society in a European Shipshape. Essays for Ole Crumlin-Pedersen. Perspective, AD 1-1300. PNM. Studies 2: 19-36. Roskilde. (P) 220-225. (O) - 1995: Ships and Boats in the Bog Finds of Rieck, F., & Gøthche, M., 2002: The National Scandinavia. The Ship as Symbol in Museum’s Nydam Project./ Nationalmuseets Prehistoric and Medieval Scandinavia. PNM Nydamprojekt. MAR 19: 14-15. (P) Studies 1: 125-129. (O) Rieck, F., et al., 1999: ...som samlede Ofre fra en - 1995: The development of Danish ship archa- talrig Krigerflok, Status over Nationalmuseets eology. From archaeological material to Nydamprojekt 1989-97. Nationalmuseets reborn ship. Medieval Ship Archaeology. Arbejdsmark 1999: 11-34. SMAR - Stockholm Marine Archaeology Sørensen, A.C., 1999: The ship-grave from Reports 1. University of Stockholm. 29-38. (P) Ladby./ Skibsgraven fra Ladby. MAR 12: 9-13. - 1996: Ll. Kregme-koggen. Et middelalderligt (P) skibsforlis i Roskilde Fjord. Søfart, politik, - 2000: Ladby: Ship, Cemetery and Settlement. identitet. Festskrift til Ole Feldbæk. Handels- In K. Høilund Nielsen, & C. K. Jensen (eds): og Søfartsmuseet på Kronborg, Søhistoriske Burial and Society. (O) Skrifter 19: 17-25. (O) - 2001: Ladby. A Danish Ship-Grave from the - 1996: Nydam - a wealth of finds in a dange- Viking Age. Ships and Boats of the North 3. rous environment./ Nydam – rige fund i farligt Roskilde. (293 pp.) (M) miljø. MAR 7: 5-6. (P) Sørensen, A.C., Bischoff, V., Jensen, K., - 1996: Både og bevaringsforhold i Nydam Henriksen, P., & Sørensen, B.H., 2001: Mose. Glimt fra forskningen - Oldtid og Skibsgraven fra Ladby. Nationalmuseets Middelalder. Nationalmuseets Årsberetning Arbejdsmark 2001, 14-35. (O) 1995, 46-47. (P) Sørensen, A. C., Jensen, K., & Bishoff, V., 1998: - 1997: Ca. 70 siders bidrag til Dansk The Ladby ship - a ‘Phantom Ship’ recreated Søfartshistorie 1. Gyldendal. (O) using computers and Perspex./ Ladbyskibet – - 1998: Ship Archaeology in Nydam Mose, en “dødssejler” genopstår i computer og Denmark. Studien zur Sachsenforschung 11: plexi-glas. MAR 10: 19-25/18-24. (P) 167-175. Oldenburg. (O) Thomsen, P.O., 1993: Lundeborg - en handels - 1998: Die Schiffsfunde aus der Nydammoor. plads fra jernalderen. Skrifter fra Svendborg Alte Funde und neue Untersuchungen. In G. og Omegns Museum 32. (O) & J. Bemmann,: Der Opferplatz von Nydam. - 1993: Fynsk guldalder. Skalk 1993/6: 3-9. (P) Die Funde aus den ältern Grabungen: - 1994: Kultur og natur i Lundeborg fra sidste Nydam-I und Nydam-II. 267-292. Wachholtz istid til Kristi fødsel. Årbog for Svendborg og Verlag. Neumünster. (O) Omegns Museum 1993, 8-15. (P)

83 - 1994: Lundeborg - an Early Port of Trade in - 2000: Early carvel-built ships in the Baltic./ South-East Funen. In P. O. Nielsen, K. Tidlig kravel i Østersøen. MAR 14: 40-43/38- Randsborg, H. Thrane (eds): The Archaeology 41. (O) of Gudme and Lundeborg. Arkæologiske Ulriksen, J., 1994: Harbours and landing places in Studier 10: 23-29. Copenhagen. (O) Roskilde Fjord./ Havne og landingspladser - 1995: Mønter fra 8. og 9. århundrede i ved Roskilde Fjord. MAR 2: 5-7. (P) Gudme. Årbog for Svendborg og Omegns - 1994: Danish sites and settlements with a Museum 1992, 22-26. (O) maritime context, AD 200-1200. Antiquity - 1995: Strategien bag Lundeborgunder- 68, No. 261: 797-811. (S) søgelserne 1986-93. Gudme-Lundeborg - 1995: Gershøj./ Gershøj. MAR 5: 23-25. (P) metodisk set. Rapport fra et symposium på - 1998: Anløbspladser. Besejling og bebyggelse Hollufgård den 28/21995. (O) i Danmark mellem 200 og 1100 e.Kr. - 1995: The question of bead making in the late Vikingeskibshallen i Roskilde. (282 s.) (M) Roman Iron Age at Lundeborg. Denmark. Ulriksen, J., & Sørensen, S.A., 1995: Selsø-Vestby. Glass Beads Cultural History, Technology, Vikingernes anløbsplads ved Selsø. Museet Experiment and Analogy. Proceedings of the Færgegården. (O) Nordic glass bead seminar 16.-18. October Van de Moortel, A., 1998: Viking ship remains 1992 at the Historical-Archaeological Exper- from Antwerp, Belgium./ Vikingeskibsfund fra imental Centre in Lejre, Denmark. Studies in Antwerpen, Belgien. MAR 10: 5-6. (P) Technology and Culture 2: 19-24. (O) - 2000: Date of Antwerp ship uncertain./ Ny Trakadas, A., 2002: Maritime Archaeology: Per- datering af Antwerpen-skibet. MAR 13: 40/43. spectives from Denmark. ENALIA 6: 130-135. (P) (P) Uldum, O.C., 1999: Ebeltoft Fishing Harbour – - 2000: The Utrecht ship – was the log boat rescue excavation of a carvel-built ship from base expanded?/ Utrechtskibet – er bunden around 1640./ Ebeltoft fiskerihavn/ Ebeltoft en udspændt stammebåd? MAR 14: 36- Fiskerihavn – kravelbygget skib fra ca. 1640. 39/34-37. (P) MAR 12: 37-38/36-38. (P)

84 Forfatterregister til Marinarkæologisk Nyhedsbrev nr. 1 – 20, 1993 – 2003

Andersen, E.: - Indtryk fra Texas, 7: 22-24 - Sutton Hoo-skibet genskabt, 8: 18-20 - Kopi af Bredfjedskibet, 13: 34 - Uldsejlet 16: 22-29- - Kystkøbstæder, 18: 21 Andersen, M.: - MARES-projektet, 10: 36-38 - Sejlstampe ... Roskilde, 4: 8-9 - MARES-projektet afsluttet, 15: 50 Andersen, S. H.: - Middelalderskib i Roskilde, 7: 25 - En ny Ertebøllebåd, 13: 16-17 - NAVIS 1 går i luften, 12: 44-45 - Fra universitet til center, 20: xx - Navis 1, 8: 15-17 - Hav og menneske i sten- og bronzealder, 18: - Skib og havn i middelalderen, 1: 7-9 4-9 - Skibe på Internettet, 11: 47 - Krabbesholm, 16: 8-10 - Skudefarten i danske farvande 1000-1600, - Kystens stenalder, 11: 10-12 17: 12 - Leder, 13: 3-4 - Støtte til udvikling af AUV teknologi, 12: 46 - Lillebælt-undersøgelsen, 12: 5-6 - Søfart og samfund i jernalder, vikingetid og - Mejlø-undersøgelsen 1998, 10: 35-36 middelalder, 18: 13-14 - Mennesket og havet i stenalderen, 9: 16-17 - Undersøgelse af skotske bådgrave, 15: 54-55 - Ronæs Skov, 12: 7-8 - Undersøgelser i Lomma, Skåne, 17: 39 - Stenalderundersøgelser, 19: 33 - Utrecht-skibet, 17: 13 - Submarine stenalderbopladsers vid. potentia- Bill, J. & Grimm, O.: le, 13: 9-15 - Nyt om skibsstaderne ved Harre Vig, 18: 37- - Så er vi i gang! 12: 3-4 41 - Undersøisk stenalder, 13: 7-8 Bill, J., & Vinner, M.: - Visborg, 13: 36-37 - Gedesbyskibet under sejl, 5: 3-8 - Visborg 2001, 17: 23-27 Bischoff, V.: Andreasen, F. & Grøn, O.: - Atlantic Challenge 2000, 15: 51-52 - Sløjkanalen, 3: 11-14 - Ladby-model, 12: 41-42 Bartholin, T.: Vikingeskibe fra Norge, 10: 34-35 - Til søs med Kraka Fyr, 11: 42-43 Bartholin, T., & Englert, A.: Bischoff, V., & Jensen, K.: - Dendrokronologisk undersøgelse af ‘Det store - Skibsberegning, 17: 22 skib’ fra Bergen, 13: 48 Christensen, A.E.: Berntsson, A.: - Trenagler, 7: 20-21 - Mennesket og havet i bronzealderen, 18:10 Crumlin-Pedersen, O.: - Nyt ph.d.-projekt: People and the Sea in the - - en rejse værd, 16: 2-3 Bronze Age (1800-500 BC), 16: 30 - Alle i samme båd, 3: 1-3 Bill, J.: 5th Int. Conf. on Waterfront Archaeo- - Atlas over Fyns kyst, 18:15 logy, 11: 45-46 - Centrets første to år, 5:1-2 - Arkæologisk undersøgelse af naust ved - Den nye udfordring, 20: xx Harrevig, 15: 53 - Det irske langskib genopstår, 13: 33-34; 15: - Bondesøfart i middelalderen? 11: 4-9 31-36 - Bredfjedskibet genskabes, 14: 17-20 - En flyvende start, 9: 3-4 - Dansk Søfarts Historie, 4: 10-11 - En saltvandsindsprøjtning .., 1: 1-2 - En mærkedag, 4: 1-2 - En travl sommer, 7: 3-4

85 - En udfordring, 8: 1-2 - Storstrømmen og Guldborgsund 19: 8-9 - Færgepram i Hedeby 18: 49 - Vrag ved Falster, 5: 25-26 - Godt i gang, 2: 1-2 - Vrag ved Knuds Grund, 9: 43-44 - Hedeby, 17: 9 - Vrag ved Skagen, 3: 15 - Kirsten Lautrup-Knudsen, 10: 4 Dencker, J., & Jensen, S.O.: - Nationalmuseet og marinarkæologien, 19: 2-3 - Nye stenalderfund.. Fløjstrup Skov, 13: 18-19 - Næste runde, 11: 3 Dencker, J., & Rieck, F.: - Original og kopi, 3: 4-7 - Storm over submarin stenalder, 15: 4-5 - Redaktørens spalte, 14: 3-4; 15: 2-3 Dokkedal, L.: - Skibet som symbol, 1: 5-6 - Vordingborg, 5: 22-23 - Skibsarkæologiske projekter, 17: 5 - Udstilling om koggen på Koldinghus, 19: 34 - Skiftedag, 13: 5-6 Drewes, K.: - Skuldelev, 17: 10 - Råsejlskursus, 11: 43 - Slusegård-båden genskabt, 16: 31-33 Enghoff, I. B.: - Status undervejs, 17: 2-3 - Danmarks første sildeindustri, 6: 2-4, b - Sutton Hoo-skibet genskabt, 8: 18-20 - Fiskeri i Nordeuropa, 18: 19 - Tale ved søsætningen af Hjortspringkopien, Englert, A.: 13: 22 - Karschau-skibet, 15: 56-57; 18: 51 - Ti gyldne år for dansk marinarkæologi 1993- - Karschau-skibet er udgravet, 17: 45 2003, 20: 4-40 - Store fragtskibe i de danske farvande 1000- - Tid til handling, 18: 2-3 1250, 17:11 - Vordingborg, 5: 22-23 - Vyborg, 9: 44 Daly, A., & Englert, A.: Englert, A:, & Indruszewski, G.: - Dendrokronologisk undersøgelse af - Ralswiek, 10: 41 Lynæsskibet, 13: 47 Englert, A., Indruszewski, G., Jensen, H., Daly, A., Eriksen, O.H., & Englert, A.: Gülland, T., & Gregory, D.: - Nye dendrodateringer af Eltang og Kollerup - På vendertogt fra Ralswiek til Wolin, 11: f, 13- skibene, 14: 58-59 25 Damgård-Sørensen, T.: Felbo, M.: - Den nye Museumshavn ved Vikingeskibshal- - Navis-projektet udbygges med billed- len, 9: 4-9 database, 15: 53 - Det irske langskib genopstår, 15: 31-36 - Skibet .. i Voldby kirke, 4: 6-7 - Søfartstekstiler, 10: 31-32 - Skibsafbildninger i Skandinavien 800-1400, - Vikingeskibshallens udbygning, 8: 23-24 15: 37-41 Damgård-Sørensen, T., & Bill, J: - To skibsbilleder i Ørsted kirke, 15: 42-43 - Et kig ind i fremtiden, 20: xx Finderup, T.: Dencker, J.: - Egernsundprammen, 7: 26-27, b - En perle af et vrag, 10: 25-28 Frantzen, O.L., Holst, T., & Thomsen, B.: - Fultontogt 1997, 9: 40-41 - Var krudtet vådt? 12: 19-21 - Fultontogt 1998, 11: 48-49 Gregory, D.: - Fultontogt, 7: 28-29 - Bevaring .. Red Bay, Canada, 11: 39-41 - Grønsundvraget, 7: 29-30 - Biologisk nedbrydning, 8: 21-22 - Marinarkæologisk seminar, 7: 27-28 - En undervandsrobot, 14: 26-28 - Marinarkæologisk udgravn. seminar ved - In situ bevaring af vrag i Marstrand, 12: 42 Mejlø, 13: 39-40 - In situ bevaring, 17: 18 - Marinarkæologiske Undersøgelser på - Korrosionsstudier i felten, 9: 41 Grønland, 15: 55-56 - Nedbrydning af træ i Nydam Mose, 13: 23-27 - Mejlø-undersøgelsen 1998, 10: 35-36 - Opbevaring af tømmer i havet, 12: 25-29

86 - Optimale resultater, 20: 58-62 - Nye opmålingsmetoder til skibsfund, 10: 29-30 Seismik, 17: 19 - PhotoDraw-manual, 11: 47 - Undervandsrobot 17: 20 Indruszewski, G.: Grøn, O.: - Seismiske undersøgelser ved Oder, 11: 26-29 - Sedimentekkolod, 4: 12-15 - Forskningsophold .. i Tempe, Arizona, 12: 47- - Stavnsfjorden, 5: 25 48 Grøn, O., Christoffersen, H., & Jolly, J.B.: - Skibsplanker med slaviske træk fra Lund, 14: - Side-scan sonar, 6: 14-16 56-57 Gøthche, M.: - Sejlads med Ralswiek 2 kopien Bialy Kon, 19: - Fartøjsbevaring, 19: 20-27 35 - I kanten af Gammelholm, 7: 18-19 - Vendisk Søfart, 18: 22. - Model af galeasen Anna Møller, 13: 43-44 Jansson, S.: - Opmåling af Nydamskibet, 5: 18-20 - Nordsvensk Hjortspringbåd? 2: 16-17 - Roskildeskibene og dokumentationsteknik Jensen, A-E.: ken, 19: 16-17 - Dania-Slavica, 18: 24 - Umistelig – Skonnerten Bonavista, 16: 30-31 Jensen, J.S., & Jørgensen, L.: - Vikingebåd fra Gislinge, 1: 10-13 - Nye nordiske mønter med skibsmotiv, 15: 6-7 - Vragdel fra Rødsand, 6: 21 Jensen, K.: Gøthche, M., & Høst-Madsen, L.: - Skibsdatabase, 3: 8-10 - Middelalderlige vrag på Dokøen, København, Jensen, P.:Trækonservering på Nationalmuseet, 2: 17: 28-33 13-15 Gøthche, M., & Myrhøj, H.M.: - Konservering, 17: 17 - Vedby Hage vraget, 7: 12-15 Johansen, M.: Hansen, J.: - Bådformet kiste på gravplads nær Hillerød, - Anna Møller 1998, 11: 51 17: 35 Haupt, N., & Vinner, M.: Johansen M., & Larsen, A.: - Hjortspringbåden i sprint 15: 11-17, b - Kravel på skifer, 17:46 Henriksen, M.B.: Johansen, R.T.: - Strandby Gammeltoft, 6: 9-13 - Fra Ottars logbog, 18: 28 - 33 Hocker, F.: Jørgensen, A.N.: - Forberedelserne til ISBSA er i gang, 19: 32 - Kanhavekanalen på Samsø, 5: 9-15 - Koggefund fra de danske farvande, 17: 15 - Søspærringer, 18: 20 - Kolding koggen - fundet og genfundet, 14: 42- - Søforsvar, 7: 26 47 - Symposium om sømilitær, 12: 43 - Kolding koggen vender tilbage til Kolding, 18: Jørgensen, A.N. & Christensen, K.: 50 - Homindespærringen på Lolland, 7: 7-11 - Maritim arkæologi eller maritim kultur Jørgensen, A.N. & Grøn, O.: forskning? 20: 54-57 - Søforsvar, 2: 8-9 - Nye redskaber i marinarkæologien, 14: 48-51 - Søforsvarsprojektet 1993-96, 9: 18-27 - Projekter vedr. teknik og hjælperedskaber 17: Kaul, F.: 16 - Bronzealderens både, 10: 14-17 - Roskilde er vært for ISBSA 10, 18: 42-43 - Helleristninger på Bornholm18: 48 Hocker, F. & Dokkedal, L.: - Nye bøger, 11: 30-31 - Nyt om Koldingkoggen, 16: 16-17 - Nyt fra Helleristningsfronten, 17: 34 Hocker, F., & Holm, J.: - Skibe på bronzer, 18: 11 - Genstandsdokumentation, 17:21 - Skibe på sten, 15: 8-10; 18: 12 Holm, J.: Larsen, A.-C.: - PhotoDraw, 5: 16-17 - Sutton Hoo-projektet, 11: 44-45

87 - Udstilling på National Museum of Ireland, 12: - Skuldelev 1-kopien søsat, 15: 3, 18-21 45-46 - Skuldelev 1-kopien, 13: 34-35; 14: 54-55 - Vikingerne i Irland 15: 44-49 - Skuldelev 2 kopien stævnrejst, 16: 11-15 - Vikingeskibsmuseet, aktiviteter i sommeren Nowacki, H.,: 2000, 14: 52-53 - Det Internationale Råds konklusioner og - Vikingetidens bebyggelse på Shetlandsøerne, anbefalinger, 20: xx 10: 41; 11: 54 Petersen, E.: Lemée, C.: - Jukung-både fra Barito Bassinet, Borneo, 14: - To skibsvrag på Christianshavn, 7: 16-18 29-33 - Skibskirkegård på B&W-grunden i Køben- Rieck, F.: havn, 8: 10-14; 9: 28-33 - Nydam, 1: 3-4; 6: 22; 7: 4-6; 9: 35-37; 17: 7 - Bredfjedskibet genskabes, 15: f, 25-30; 16: - Nydam-udgravningen 1995, 5: 21-22 18-21 - Seminar om Nydam Mose, 10: 33-34 - 15-1600-tallets skibsbyggeri, 17: 14 - Undersøgelse i Nydam Mose, 13: 38 Lotz, P.: - Nationalmuseets Marinark. Undersøgelser, - Tudsehage - en sjællandsk undervands forskning og antikv. arb., 19: 4-7 boplads, 14: 8-12 - Tudsehage, 19: 10-11 Madsen, J.S.: - Æres den, som æres bør, 17: 4 - Vikingeskibshallen 25-års jubilæum, 2: 10-12 - Hjortspringbåden, 17: 6 - Vikingeskibshallen udbygges, 4: 3-5; 6: 23-24 - Naust og smedie på Herjolfsnæs, Mazet-Harhoff, L.: Sydgrønland, 17: 41-43 - Vikingerne i Frankrig, 11: 46-47 Rieck, F., & Gøthche, M.: Meyer, J.: - Nationalmuseets Nydamprojekt, 19: 14-15 - Bjedstrup-båden, 18: 34-36 Schiellerup, P.: - Bølshavn Friheden – Nyt fra Fiskeriprojektet, - Skibsværft gennem 300 år, 7: 18-19 17: 40-41 Sylvester, M.: - Fiskeri i Østersøens vestlige del, 18: 23 - Et stolpebygget anlæg i Thorsø, 13: 28-32 - Østersøens fiskere i middelalderen, 14: 21-25 - Ferskvandsarkæologi, 12: 14-18 Myrhøj, H.M.: Sørensen, A.C.: - Det marine register og det marine arkiv, 19: - Skibsgraven fra Ladby, 12: f, 9-13, b 18-19 Sørensen, A.C. & Bischoff, V.: - Det Marine Register, 12: 22-24 - Ladby, 17: 8 - Linieskibet Dannebroge, 5: 26 Sørensen, A.C., Jensen, K. & Bischoff, V.: - Middelalderskib ved Hårbølle, 19: 12-13 - Ladbyskibet, 10: 18-24 - Seminargravning ved Rønstenen, 11: 38-39 Sørensen, P.Ø., & Jensen, J.S.: - Stavreshoved, 9: 37-38 - To Hedebymønter, 6: 5-9 - Vedby Hage vraget, 6: 20-21 Thomasen, T.: - Vestjysk Marinarkæologisk Center, 12: 38-40 - HMS St. George 1811, 9: 38-40 Myrhøj, H.M. & Gøthche, M.: - Skallingen, 9: 40 - Roskilde-skibene, 8: 3-7 Thomsen, B.: Möller-Wiering, S.: - Et historisk vrag ud for Helsingør, 17: 43-44 - Tekstiler fra Trondenes kirke, 11: 32-34 Thomsen, P.O.: Nielsen, S.: - Lundeborg, 18: 16-17 - Bunden formes, 17: 36-39 Uldum, O.: - Langskibet – status, september 2000, 19: 28- - Ebeltoft Fiskerihavn.. kravelbygget skib fra ca. 32 1640, 12: 36-38 - Langskibet undervejs, 18: 25-27 - Skibsgraffiti på mursten, 16: 4-7 - Rekonstruktion af Skuldelev 6 og 1, 11: 54-55 - Tidlig kravel i Østersøen, 14: 38-41

88 Ulrichsen, J.: Varadarajan, L.: - Anløbspladser ved Roskilde Fjord, 2: 5-7 - En studietur fra New Delhi til Roskilde, 13: - Anløbspladser, 18:18 40-41 - Gershøj, 5: 23-25 Varenius, B.: - Skt. Ibsvej, Roskilde, 7: 26 - Nogle personlige overvejelser, 20: xx Valbjørn, K.V.: Vinner, M.: - Hjortspringbåden rekonstrueres, 6: 17-18 - Til Sydnorge og Limfjorden med sluppen - Er den tæt? 13: 20-22 Ruth 1998, 11: 49-51 Van de Moortel, A.: Wahl, T.L.: - Utrechtskibet, er bunden udspændt? 14: 34- - Ankerfunn i de danske farvann, 14: 13-16 37 Westerdahl, C.: - Vikingeskibsfund fra Antwerpen, 10: 5-6; 13: - Ett besök i Indien 1998, 12: 48-50 43 - Konference i Nynäshamn, 9: 42 - Rapport från Israel våren 1999, 13: 44-47 - 12: 46; 14: 26-28, 42-46; 20: 32, 34

Emneregister til Marinarkæologisk Nyhedsbrev, nr. 1-20, 1993-2003

Agnete bevaring: - se skibs- og bådkopier, Gedesbyskibet - in situ bevaring af vrag i Marstrand, 12: 42 ankre: - in situ, 17: 18; 20: 21, 31-32, xx - 14: 13-16 - jern, 9: 41 anløbspladser: - nedbrydning af træ i Nydam Mose, 13: 23-27 - generelt: 2: 5-7, b; 18: 16-18 - Nydam, 10: 33-34 - Gershøj, 5: 23-25 - opbevaring af tømmer i havet, 12: 25-29 - Karrebæk, 14: 21-25 - recente fartøjer, 19: 20-21 - Lundeborg, 20: 13 - Red Bay, Canada, 11: 39-41 - Lynæs, 3: 16 - træ, 2: 13-15; 9: 47, 17: 17 - Roskilde Fjord, 2: 5-7 - Utrecht, 10: 36-38; 20: 18 - Selsø/Vestby, 2: 7; 3:16-17, 21; 5: 27; 6: 2-4 Bialy Kon - Strandby Gammeltoft, 6: 9-13 - se skibs- og bådkopier, Ralswiek 2 - Sønderø, 2: 5-7; 3: 16 biologsk nedbrydning: - Vålse, 14: 21-25 - 8: 21-22; 13: 23-27; 20: 31-32 arkæologiske projekter v. Marinarkæologisk bosættelse: Forskningscenter: - Grønland, Herjolfsnæs, 17: 41 - sten- og bronzealder, 18: 4-12; 20: 23-26 - Vikingerne i Frankrig, 11: 46-47 - jernalder, vikingetid og middelalder, 18: 13- bøger: 24; 20: 11-14, 26-29 - nye bøger fra Roskilde, 18: 47 - skibsarkæologi, 17: 5-22; 20: 14-19, 29-31 - Atlas over Fyns kyst, 6: 19; 20: 12-13 AUV undervandsrobot: - Crumlin-Pedersen: Skuldelevskibene, 17: 10; - 12: 46; 14: 26-28, 42-46; 20: 32, 34 20: 16, 30

89 - Crumlin-Pedersen: Viking-Age ships in - Documentation and analysis of ancient ships, 14: 55 Hedeby, 8: 8-9; 20: 15 - Hjortspringbåden, 14: 48-51; 20: 32-33 - Dansk Søfarts Historie, 4: 10-11 - Ladbyskibet, 10: 18-24 - Hjortspring, 20: 30-31 - Lund, Skåne, 14: 56-57 - Jensen: Documentation and analysis of anci - Nydamskibet, 5: 18-20 ent ships, 14: 55; 20: 20 - nye redskaber i marinarkæologien, 14: 48-51 - Kaul: Bronzealderens både, 11: 31 - PhotoDraw, 5: 16-17, 17: 21; 20: 9, 21 - Kaul: Ships on Bronzes, 11: 30-31; 20: 11, 13, - skibsdatabase, 3: 8-10 24 - skibsberegning, 17: 22; 20: 20 - Maritime topography, 12: 47; 20: 13-14 Dokøen - Maritime Warfare, 20: 26 - se skibs- og bådfund samt undersøgelser - Military Aspects ..., 8: 9; 20: 11, 13 eksperimentel arkæologi - Petersen: Jukung-Boats, 14: 29-33 - se skibs- og bådkopier - Rieck: Jernalderkrigernes skibe, 2: 20 fiskeri: - Roar Ege, 9: 34; 20: 16 - Danmarks første sildeindustri, 6: 2-4; 20: 19 - Shipshape, 4: 19-20 - generelt, 17: 43; 18: 19; 18: 23; 20: 19-20 - Sørensen: Ladby, 20: 15-16 - Gudenåen, 12: 16-18 - The ship as symbol, 5: 27-28; 20: 11 - Østersøens fiskere i middelalderen, 14: 21- - Ulriksen: Anløbspladser, 9: 34; 20: 13 25; 20: 28 - Ulriksen: Selsø-Vestby, 5: 27 fragtskibe: - Vadstrup: I vikingernes kølvand, 1: 14-15 tidlig middelalder, 17: 11 - Vinner: Med vikingen som lods, 9: 35 havne: - Westerdahl ed.: Crossroads ..., 2: 20; 20: 40 - 5th Intern. Waterfront Archaeology Conf., 8: bådfund 26; 10: 39; 11: 45-46; 12: 47; 20: 13-14 - se skibs- og bådfund - Bondesøfart i middelalderen?, 11: 4-9 bådgrave: - Dansk Søfarts Historie, 4: 10-11 - bådformet kiste nær Hillerød, 17:35 - Roskilde by, 8: 1 - Ladby, 10: 1, 18-24; 12: 1, 9-13; 17: 8 - Skib og havn i middelalderen, 1: 7-9 - Skotland, 15: 54-55 Helge Ask bådhuse: - se skibs- og bådkopier, Skuldelev 5 - Harrevig, 15: 53 Isøre: Dania-Slavica: borgbanke, 9: 25 - 18: 24; 20: 26-27 Jubilæum: Danmarks Grundforskningsfond: - Ole Crumlin-Pedersen, 18: 52 - 1: 1-2; 5: 1-2; 10: 3; 13: 5-6; 20: 4-5, 22-24, - Vikingeskibshallen 25 år, 2: 10-12, 20 32-34, 36-37 kalfatring: dateringer: 18: 46-47 - C-14 af Antwerpen-skibet, 13: 43 kanaler: - dendro af det store Bergenskib, 13: 48 - Kanhave, 4: 21; 5: 9-15; 9: 25-26 - dendro af Eltang skibet, 14: 58-59 - Sløjkanalen, 3: 11-14 - dendro af Gislingebåden, 2: 18 Karschau - dendro af Kollerup koggen, 14: 58-59 - se skibs- og bådfund samt undersøgelser. - dendro af Lynæs 1 skibet, 13: 47 kogger: - dendro af Skuldelev 1 og 6, 10: 34-35 - Kolding koggen, 16: 16-17; 17: 15; 18: 50; documentation: 19: 34; 20: 29-30 - 3D dokumentation, 10: 29-30; 14: 48-51; 20: - fund i danske farvande, 17: 15; 20: 29-30 10, 32-33 konservering - Det Marine Register, 19: 18-19 - se bevaring

90 Kraka Fyr - Pram 19, 19: 27 - se skibs- og bådkopier, Skuldelev 6 - Rana, 11: 7 krigsbytteofferfund - Ruth, 11: 37, 49-51; 19: 25 - se skibs- og bådfund, Hjortspring og Nydam - Solidarité, 15: 52 købstæder: registrering - kystbyer, 18: 21; 20: 27 - se dokumentation - Roskilde, 8: 1 replicas MARES-projekt: - se skibs- og bådkopier - 10: 36-38; 15: 50; 20: 18 Roar Ege marinarkæologi: - se skibs- og bådkopier, Skuldelev 3 - ferskvand, 12: 14-18 Roskilde Fjord - generelt, 14: 6-7 - 2: 5-7; 3, 16-17 - Grønland, 15: 55-56 Roskildeskibene - studiet i København, 2: 3-4; 4: 21 - se skibsfund, Roskilde - studiet i Texas, 7: 22-24 Saga Siglar se skibs- og bådkopier, Marinarkæologisk Forskningscenter: Skuldelev 1 - 1: 1-2; 2: 1-2; 5: 1-2; 13: 3-4, 5-6; 14: 6-7; 20: Seismik: AUV teknologi, 12: 46; 14: 26-28; 20: 4-40 31, 33 Marint Register: - ekkolod, 4: 12-15 - 12: 22-24; 19: 18 - generelt, 17: 19, 44 modeller: - geo-radar, 3: 11-14 - galeasen Anna Møller, 13: 43-44 - sedimentekkolod, 3: 12-15 - Ladbyskibet, 12: 41-42; 17: 8, 20: 15-16 - seismiske undersøgelser ved Oder, 11: 26-29 - Lynæs, 17: 11 - side-scan sonar, 6: 14-16 - Roskilde, 7: 26 sejl - Skuldelev 2, 12: 45; 13: 33-34 - se tekstiler - Sutton Hoo, 8: 18-20; 11: 45 sejladsforsøg nagler: - se skibs- og bådkopier - 7: 20-21 Ships and Boats of the North: naust - 1: 13; 18: 44; 20: 14-16, 30-31, 38 - Harre Vig, 15: 53; 20: 28-29 skibs- og bådebygning: - Herjulfsnæs, 17: 41 - Jukung-både, Borneo, 14: 29-33 NAVIS-projekt: - tidlig kravel i Østersøen, 14: 38-41 - 8: 15-17; 11: 47; 12: 44-45; 15: 53; 20: 18-19 - udspænding, 14: 34-37; 16: 31-33 Nydam skibs- og bådfund: - se skibs- og bådfund, bevaring og opmåling - Aggersund, 8: 25 Ottar - Antwerpen, 10: 5-6; 13: 43 - se skibs- og bådkopier, Skuldelev 1 - B&W, 7: f, 16-18; 8: 10-14; 9: 28-33; 15: 62- PhotoDraw: 63; 20: 25 5: 16-17; 9: 46; 11: 47; 20: 9, 21 - Bjedstrup, 18: 34-36 recente fartøjer: - Bredfjed, 1: f, 8-9; 2: 19; 3: 19; 11: 5; 16: 1, - Anna Møller, 11: 51; 19: 24 18-21; 20: 17 - Bonavista, 19: 1, 23 - Bøtø, 5: 25 - Fulton, 5: 26, 7: 28-29; 9: 40-41; 11: 48-49; - bådgrav, stammebåd, 17: 35 19: 1, 22-23 - Dannebroge, 5: 26 - Fyrskib XVII, 19: 26-27 - Dokøen, 17: 28-33 - Jukung-både, Borneo, 14: 29-33 - Ebeltoft fiskerihavn, 12: 36-39 - Nationalmuseets skibe, 19: 20-21 - Ellingå, 4: 11

91 - Eltang, 14: 58-59 - Hjortspring, 6: 17-18; 13: 20-22; 15: 11-17; - Gammelholm, 7: 18-19 17: 6; 20: 30 - Gedesby, 1: 8-9; 5: 3-8; - Ralswiek 2, 10: 38-39; 11: 1, 13-25; 20: 10 - Gislinge, 1: 1, 10-11, 13; 2: 18; 3: 10 - Skuldelev 1, 5: 7-8; 11: 44; 13: 34-35; 14: 54- - Grønsund, 5: 25-26; 7: 29-30 55; 15: 3, 18-21 - Hedeby, 17: 9; 18: 49 - Skuldelev 2, 13: 33-34; 15: 31-36; 16: 11-15; - Helsingør, 17: 43 17: 1, 36-39; 18: 25-27; 19: 28-32 - Hjortspring, 2: 16-17; 6: 17-18; 8: 17; 15: 11- - Skuldelev 3, 2: 1-3, 12, 3: 1-5; 10: 31, 43; 17; 20: 30-31 12: 46 - Hårbølle, 19: 12-13 - Skuldelev 5, 2: 12; 3: 1-5, 18; 4: 18; 7: 31; 8: - Karschau, 15: 56-57; 17: 45 17; 9: 1; 14: 1 - Knuds Grund, 9: 43-44; 10: 25-28 - Skuldelev 6, 9: 8; 10: 34; 11: 36-37, 42-43, - Kolding kogge, 14: 42-47; 16: 16-17; 17: 15; 54-55 18: 50; 19: 34 - Slusegård, 16: 31-33 - Kollerup, 14: 58-59 skibsbilleder: - Kyholm, 11: 8 - Brejninge kirke, kalkmaleri, 16: 26 - Ladby, 10: 1, 18-24; 12: 1, 9-13; 20: 15-16 - Bro, billedsten, 8: 19 - Ll. Kregme, 2: 4 - Bronzealderens både, 10: 14-17 - Lund, Skåne, 14: 56-57 - Christchurch Place Dublin, rids, 15: 49 - Marsala, 9: 43 - Ebeltoft kirke, kalkmaleri, 14: 39 - Nydam, 1: 3-4, 17, b; 2: 18, 20; 3: 19; 4: 21; - Gerum, ragekniv, 10: 42 5: 16-22; 6: f, 22; 7: 4-6; 8: 29; 9: 35-37, 46; - Gudme, hedebymønt, 6: 5-7 10: 37; 13: 23-27, 38; 17: 7; 19: 14-15; 20: 7, - Herrestrup, helleristning, 15: 8 9, 14-15 - helleristninger, 17: 34; 18: 48 - Ronæs Skov, 12: 7-8 - Helsingør, rids i tegl, 16: 4-5 - Roskilde, 7: 25; 8: 3-7, 29; 9: 10-15; 19: 16- - Himmelev, rids, 15: 38 17 - Hollenæs, hedebymønt, 15: 7 - Rødsand, 6: 21 - Hvirring, ragekniv, 1: 5 - Själevad, 2: 16-17 - København, rids på skifer, 17: 46 - Skagen, 3: 14-15; - Lensgård, helleristning, 15: 9 - Skallingen, 9: 40 - Markim, beslag, 15: 41 - Skuldelev 2, 13: 33; 17: 10 - Nykøbing F., bysegl, 1: 6 - Skuldelev 5, 3: 9-10, 18; 8: 27 - Okholm, hedebymønt, 6: 7-8 - Snarensvend, 12: 19-21 - Roskilde, seglstampe, 4: 8-9 - St. George, 9: 38-40; 12: 38-40 - Sdr. Jernløse, kalkmaleri, 15: 37 - Stinesminde, 14: 28 - skibe på bronzer, 18: 11 - Strårup Vig, 14: 47 - Skibe på sten, 15: 8-10; 18: 12 - Sutton Hoo, 8: 18-20; 11: 44-45 - Skibet som symbol, 1: 5-6; 2: 19; 3: 19; 5: 27- - Uggerby, 4: 10 28 - Utrecht, 10: 36-38; 14: 34-37; 17: 13 - Skibsafbildninger i Skandinavien 800-1400, - Vedby Hage 6: 20-21; 7: 12-15 15: 37-41 Skibs- og bådkopier: - Skivum, ragekniv, 10: 14 - Bredfjedskibet, 13: 34; 14: 17-20; 15: 25-30, - Stubbekøbing, bysegl, 1: 6 16: 18-21 - Sønderjylland, ragekniv, 10: 16 - Egernsundpram, 7: 26-27 - Tissø, hedebymønt, 15: 6-7 - Gedesbyskibet, 3: 5-7; 5: 1, 3-8; 14: 17 - Urnes, rids, 15: 40 - generelt, 1: 14-15; 3: 4-7 - Veddinge, ragekniv, 10: 17 - Gislingebåd, 3: 1, 4-5; 5: 27 - Voldby, kalkmaleri 4: 6-7, b

92 - Ørsted, kalkmaleri, 15: 42-43 søspærringer: - Ørsted, rids, 15: 43 - generelt, 4: 21; 18: 20 skibsdatabase: - Gudsø Vig, 9: 20-21 - 3: 8-10 - Haderslev Fjord, 2: 21; 4: 12; 9: 22-23, 27 Skuldelev - Henninge Nor, 9: 23-24 - se skibs- og bådfund, skibs- og bådkopier og - Hominde, 2: 9; 3: 19; 7: 7-11; 9: 23 søspærringer - Jungshoved Nor, 9: 19 Stenalderbopladser: - Munkebo, Kertinge, 9: 20 - Fløjstrup Skov, 13: 18-19 - Nakkebølle, 9: 21-22 - generelt, 12: 5-6; 13: 7-8, 9-15; 15: 4-5 - Skuldelev, 15: 24 - Guldborgsund, 19: 8-9 - Stokkeby Nor, 9: 24 - Krabbesholm, 16: 8-10 - Vestre Skarholmsrende, 1: 8 - Mejlø, 7: 28; 10: 35-36; 13: 39-40; 15: 4-5 - Vordingborg, 5: 22; 9: 22 - Norsminde, 18: 6-7; 20: 24-25 tekstiler og tovværk: - Ronæs Skov, 11: 10-11; 12: 7-8, 13: f, 16-17 - 10: 31-32; 11: 32-34; 12: 44,; 13: 9; 15: 20- - Rønstenen, Kalø, 11: 38-39 21; 20: 18-19 - Stavreshoved, 9: 37-38 udstillinger og arrangementer: - Tudsehage, 14: 8-12 - Atlantic Challenge 2000, 15: 51-52 - Tybrind Vig, 9: 16-17; 18: 5; 20: 24-25 - Bronzealderens både, 10: 14-17 - Visborg, 11: 11-12; 12: 4; 13: 36-37; 17: 23- - Den nye Museumshavn, 9: 4-9 27 - Jukung-både, 14: 29-33 stenalderskov: - Kolding koggen, 19: 34 - Århus Bugt, 12: 35-36 - Nydamudstilling, 2: 20; 3: 19; 19: 14-15 symposier, seminarer og kongresser: - råsejlskursus, 11: 43 - 5th Int. Waterfront Archaeology Conf., 8: 26; - Snekke-havne i vikingetiden, 6: 22 10: 39; 11: 45-46; 12: 47; 20: 13-14 - Viking Ships, Dublin, 12: 45-46 - Bygningsarbejder til landets forsvar, 4: 17 - Vikingemarked 1998, 11: 35-37 - Det sejlende seminar, 3: 1-3; 4: 16-17, 18 - Vikingemarked 2000, 15: 22-23 - ISBSA 10, 18: 42-43; 19: 32; 20: 40 - Vikingerne i Irland, 15: 44-49 - Marinarkæologisk seminar, 7: 27-28 - Vikingernes uldsejl, 12: 44 - Maritime Topography, 8: 26; 10: 39; 12: 47; - Vikingeskibsmuseet sommeren 2000, 14: 52- 20: 13-14 53 - Maritime Warfare, 12: 43; 14: 4; 15: 51; 20: Vikingeskibsmuseet: 26 - 2: 10-12; 4: f, 3-5; 6: 1, 23-24; 7: 30; 8: f, 3; - Military Aspects, 5: 28; 6: 22; 8: 9; 20: 11, 13 9: 4-9, b; 11: 35-37; 14: f, 52-53, 65; 15: 22- - Ottar-seminar, 19: 33; 20: 38 24; 16: 2-3; 17: 47; 18: 51; 20: 34-40, 46-50 - Skibet som symbol, 1: 5-6; 2: 19; 3: 19; Vikingeskibsmuseets Venner: 5: 27-28; 20: 11 - 5: 29; 6: 25; 7: 31; 8: 29; 9: 47; 10: 41-42; 11: - Wulfstan-seminar, 20: 38 54-55; 12: 55; 13: 51; 14: 66-67; 15: 62; 16: søfart: 42-43; 17: 50-51; 18: 54-55; 19: 38-39; 20: - bondesøfart i middelalderen?, 11: 4-9; 20: 13 94 - Dansk Søfarts Historie, 4: 10-11 værft: - på vendertogt fra Ralswiek til Wolin, 11: 1, - Christianshavn, 7: 18-19 13-25 - Skib og havn i middelalderen, 1: 7-9 - vendisk søfart, 18: 22, 24; 19: 35; 20: 26-27 søforsvar: - 2: 8-9; 9: 18-27

93 Vikingemuseets Venner Arrangementer i efteråret 2003

Medlemsejlads på Øresund: Udflugt med af skibets indretning, som de senere års museumsskibet ’Fulton’ af Marstal: udgravninger i mosen har givet. Fredag d. 15. august kl. 16.30 – ca. 20.30 Særskilt meddelelse er udsendt. Besøg på udstillingen Sejrens Triumf, lørdag d. 25 oktober kl. 14.00 - ca. 15.30 på Na- Aftenforedrag for Vennerne, onsdag d. 22. tionalmuseet med rundvisning ved museums- oktober kl. 19.30 på Vikingeskibsmuseet: inspektørerne Lars Jørgensen og Flemming Nydambåden på rejse. Rieck. Det er lykkedes foreningen at få aftalt en rundvisning med arrangøren Lars Nydambådens omtumlede skæbne siden Jørgensen af denne meget roste udstilling. udgravningen i grænselandet i 1863 har ført Forbindelserne mellem Norden og Romer- denne største enkeltgenstand fra Nordens riget er afspejlet i de store krigsbytteoffer- jernalder på mange rejser som følge af krigs- fund og importvarer/gaver fra romersk jern- handlingerne i 1864 og under Anden alders rige grave, med en tidlig forløber i det Verdenskrig. Den seneste rejse fra Slesvig til enestående Hjortspringfund. Flemming Nationalmuseet i København er dog af fre- Rieck vil tage over ved præsentationen af delig art. Den er et resultat af det nære tysk- Nydamfundet, hvor den store båd er opstil- danske samarbejde omkring udforskning og let i en specialbygget boblehal i museets præsentation af det store Nydamfund, idet gård. båden i dette år er udstillet som del af sær- udstillingen Sejrens Triumf på National- Hjortspringbåden, et våbenofferfund fra ca. museet. Museumsinspektør Flemming 350 f.Kr. fundet på Als udgør det centrale Rieck, Nationalmuseet, beretter om denne element i Nationalmuseets særudstilling, flyttehistorie og om de bidrag til forståelsen Sejrens Triumf. Foto: Werner Karrash.

94 Aftenforedrag for Vennerne, torsdag d. 20. Søndag den 21. september, kl. 14 november kl. 19.30 på Vikingeskibsmuseet: Lektor Jens Peter Schjødt, Aarhus Roskilde Fjords historie igennem 10.000 år, Universitet: set i geologisk og botanisk perspektiv. Nordisk mytologi

Roskilde Fjords komplicerede geologiske og Søndag den 5. oktober, kl. 14 botaniske historie er blevet intensivt udfor- Lektor Morten Warmind, Københavns sket igennem en årrække. Ved aftenens fore- Universitet: drag vil Erling Bondesen og Lis Højlund Keltisk mytologi Pedersen fra RUC berette om, hvad pollen- analyser og andre naturvidenskabelige Søndag den 2. november, kl. 14 metoder har kunnet afsløre om fjordens Operachef Kasper Bech Holten, Det konge- udvikling siden sidste istid, fra floddal over lige Teater: tidevandsbassin til fjordens nuværende Wagners brug af mytologi udseende. Søndag den 7. december, kl. 14 Søndagsforedrag på Vikingeskibsmuseet: Sognepræst Lars Tjavle, Asminderød kirke: Religion og mytologi Tolkiens brug af mytologi. (almen adgang for museets gæster, fri adgang for Vennerne) Bliv medlem af Vikingeskibsmuseets De to første søndage kan man blive klogere Venner! på nordisk og keltisk mytologi og de sidste to 200 kr./år giver fri adgang til museet og alle søndage vil man høre om, hvordan disse disse arrangementer. mytologiske fortællinger og fortællemåder er Nærmere oplysninger på tlf. 46 300 270 og blevet brugt i 1800-tallets operaer og 1900- på tallets fortællinger. www.vikingeskibsmuseet.dk

Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde Nr. 20 sommeren 2003

Redaktør: Ole Crumlin-Pedersen DTP: Vibeke Bischoff

For oplysninger om Nyhedsbrevet, kontakt www.vikingeskibsmuseet.dk eller [email protected]