Sommerfugle () fra Skallingen

OLE KARSHOLT og PEDER SKOU

Karsholt, O. & Skou, P.: Lepidoptera from the Skallingen Peninsula, western coast of Jutland, Denrnark. Ent. Meddr 54: 67-92. Copenhagen, 1987. ISSN 0013-8851.

731 species of Lepidoptera have been found at the Skallingen Peninsula on the western coast of Jutland, Denmark. Some of these species, mainly butterDies and Micro1epidoptera, were caugt during the day when they were flying in their habitats, but the main part ofthe species known from Skallingen were caught at light during the night. A1though most species were taken outside their habitats, it has proved possible to relate man y o f them to the different habitats in the Skallingen area. Sesides these native species a number of species coming from outside the Skallingen area proper have been found, as well as a few migrant species or species suspected to be migrants. Comments are given on a number of interesting species o r groups o f species, and the most important information is a1so given in English translation.

Ole Karsholt, Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, DK-2100 København Ø, Denmar k. Peder Skou, Lundbyvej 36, DK-5700 Svendborg, Denmark.

Undersøgelser over Skallingens som­ søgt området, og der er foretaget indsamlin­ merfuglefauna ger fra april til slutningen af oktober. De I forbindelse med sine entomologiske under­ seneste år har anvendelsen af automatiske søgelser pa Skallingen indsamlede Ellinor lysfælder endvidere sikret, at der også har Bro Larsen i 1930'erne et materiale af som­ kunnet hentes viden om Skallingens som­ merfugle, der nu opbevares på Zoologisk merfuglefauna i de perioder, hvor der ikke Museum i København. Der synes ikke tidli­ har været samlere til stede i området. gere at have været samlet sommerfugle i om­ rådet, og derfor må hendes fund på det tids­ Indsamlingsmetoder punkt have været af betydelig interesse. Sommerfugle er mobile insekter, der i løbet Imidlertid havde hun ikke kviksølvlamper af deres korte levetid flyver rundt for at søge til sin rådighed, og natsommerfuglene er der­ føde, parre sig, opsøge foderplanter og lægge for kraftigt underrepræsenteret i hendes ma­ æg. Derfor vil man ofte træffe arter i kortere teriale. eller længere afstand fra det sted, hvor de er Selv om enkelte samlere sidenhen besøgte klækket, og det er som følge heraf ikke nød­ området, var det først i slutningen af vendigt at afsøge hver kvadratmeter af et 1960'erne at sommerfuglesamlerne fik øjne­ område på forskellige tidspunkter af året for ne op for betydningen af Skallingen som at danne sig et overblik over områdets som­ lepidopterologisk lokalitet. Dette førte til, at merfuglefauna. Ebbe Schmidt Nielsen i midten af 1970'erne De arter, der er aktive i døgnets lyse timer i Entomologisk Fredningsudvalgs regi tog (især dagsommerfugle og en række småsom• initiativet til en egentlig undersøgelse af merfugle), kan indsamles med net, enten når Skallingens insektfauna. de flyver rundt, eller ved vegetationskets­ Siden da har lepidopterologer hvert år be- ning. De lyse timer kan endvidere anvendes

67 Fig. l. Fangst af Epichnopterix rettel/a Newm. Hanner flydende med strømmen ved afvandingskanalen syd for Skallingenlaboratoriet

til indsamling af larver. Dette er, især for samleren sætter sine lamper op foran et la­ mange småsommerfugle, en fordel, idet man gen - enten på en biotop, hvor han forventer ved klækningen får pænere eksemplarer, der at fange en bestemt art, eller på et sted (fx en derved bliver lettere at bestemme. Desuden høj klit), hvor han håber, at noget interes­ giver eftersøgning af larver kendskab til ar­ sant skal komme flyvende forbi. Denne ind­ ternes biologi (se eksempler på dette i kom­ samlingsmetode har imidlertid været specielt mentarerne til de enkelte arter). vanskelig at anvende på Skallingen. For det For de natflyvende arter (hertil hører største­ første er der ingen installationer med 220 V delen af de danske storsommerfugle - de så• vekselstrøm syd for Skallingenlaboratoriet kaldte natsværmere) gælder det, at samleren Mange lepidopterologer har imidlertid deres for at få et rimeligt udbytte af sine anstren­ eget transportable el-værk i dag, men disse gelser må lokke dyrene hen til sig. Det kan f. er så tunge, at samleren er afhængig af bil­ eks. for noctuidernes vedkommende ske ved transport, og på Skallingen er der kun mu­ at anvende sukkerlokning - en metode som i lighed for at køre til og parkere på to steder et vist omfang er brugt på Skallingen, og langs vestkysten af halvøen. Dette har bety­ som ofte kendetegnes af, at naturoplevelsen det, at der ikke er foretaget indsamlinger overstiger udbyttet. med kviksølvlys i hele det store og interes­ Langt mere effektiv er lyslokning med kvik­ sante område øst og syd for vejen til Vogter­ sølvlamper. Disse er imidlertid afhængige af huset. Endelig er det vigtigt, at vinden ikke en strømkilde, således at samleren må med­ er for kraftig, hvis man vil samle med lagen, bringe sit eget elektricitetsværk, dersom han og det er den desværre ofte ude på Skallin­ ikke ønsker at samle i umiddelbar nærhed af gen, hvor det tilmed kan være meget vanske­ bebyggelser. Indsamlingen kan så ske ved, at ligt at finde læ. Vi har således flere gange

68 været ude for, at vi under en uges ophold på nedenstående liste, er, som det fremgår af Skallingen ikke har haft en eneste vindstille ovenstående afsnit, enten for alles eller for aften, hvor vi har kunnet samle med lys ude en del af eksemplarernes vedkommende fan­ på halvøen. get ved eller i nærheden af Skallingen-labo­ Det er derfor ikke underligt, at størstedelen ratoriet. Det giver derfor ingen mening at af de indsamlinger med kviksølvlys, der er angive ud for de enkelte arter, hvor de er foretaget på Skallingen, er foregået i nærhe• fundet. For at give et indtryk af hvilke arter, den af Skallingenlaboratoriet, hvor der er der lever på de enkelte biotopstyper, skal der strøm, og hvor det er muligt at finde læ. Og imidlertid her gives nogle eksempler på det­ da størstedelen af de sommerfuglearter, som te. Disse er udvalgt mere efter, om det er findes på nedenstående liste, er indsamlet karakteristiske arter, end om det er sjældne ved lysfangst, kan der ikke med sikkerhed si­ arter. ges andet om dem, end at de er fanget ved laboratoriet - også selv om vi godt ved, at de må være klækket et andet sted på Skallingen I. Strand (Fore shore). På den egentlige eller længere væk. sandstrand lever ingen sommerfugle, men i Den mest anvendte lyslokningsmetode ved det omfang, der gror planter på stranden, laboratoriet har været brugen af lysfælder, kan larverne af arter knyttet til disse findes som samleren ikke selv behøver at overvåge her. Det gælder fx Fluteila xylostella og natten igennem. Indenfor de seneste år er Pieris-arter på Cakile maritima (strandsen­ disse lysfælder blevet udviklet på en række nep) samt Photedes elymi på Leymus arena­ felter, således at de bedste af dem nu ikke rius (marehalm). blot fanger flere eksemplarer pr. nat, men også således, at de har automatisk til- og fra­ U. Klit og klithede på selve Skallingen (Du­ kobling af strøm, præcis dosering af gift og ne and dune heath on the Skallingen Penin­ en fangstspand med plads til flere ugers sula). Disse biotoper hører til de artsrigeste i fangst. området. Her flyver bl. a. vul­ Det har givet mulighed for at vurdere Skal­ nerariae, Scythris cicadella, Apatetris kinke­ lingens sommerfuglefauna ud fra et langt re/la, en række Bryotropha-arter (se kom­ større materiale, end der ville have været til mentaren til disse) og Pterophorus fuscolim­ rådighed, uden anvendelsen af lysfælder. Så• batus, samt Mythimna !itoralis, Mesoligia ledes har den lysfælde, som Per Falck det Iiterosa og Phytometra viridaria. sidste par år har haft stående ved skovløber­ boligen lige vest for laboratoriet, registreret IliA. Vade (Tidal flat) Til den del afvaden, en lang række arter, der ikke i øvrigt er iagt­ hvor der ikke vokser planter, er der heller taget i området, og heriblandt to arter, der er ikke knyttet nogle sommerfuglearter. Enkel­ nye for Danmark. Vi skal ikke her komme te arter som Coleophora salicorniae og Scro­ mere ind på den løbende debat for og imod bipalpa salinella lever på Salicornia (salturt) anvendelsen af automatiske lysfælder, men og følger denne plante i området. blot påpege, at den foreliggende artsliste vil­ le have været ganske anderledes tynd, hvis HIB. Marsken (Outer salt marsh). Dette der ikke havde været indsamlet med disse område rummer med sin specialiserede flora fælder, og i hvert fald fire af de fem arter, en meget vigtig del af Skallingens sommer­ der på Skallingen er fundet som nye for fuglefauna. Her lever fx Coleophora artemi­ Danmark, er alle først fanget på denne må• siella, C atriplicis, Scrobipalpa instabile!la de. (se kommentaren til denne) samt specielt på Aster tripotium (strandasters) Phalonidia af· Forekomsten på de enkelte biotopstyper finitana, Eucosma tripoliana og E. catoptra­ Størstedelen af de arter, der opremses i na. Af storsommerfugle fra dette område

69 kan nævnes: Felurga comitata og Eupithecia V. Plantage (Plantation). Da størstedelen af subnotata. arterne som ovenfor nævnt er fanget i nær• heden af laboratoriet, er arter fra den bota­ IIIC. Strandeng (lnner salt marsh). De for­ nisk artsfattige plantage godt repræsenteret. skellige typer strandeng rummer en rig og Det gælder såvel ·arter fra Finus (fyr) (fx varieret sommerfuglefauna. Her flyver (og Rhyacionia- og Dioryctria- arterne) som ar­ sejler) Epichnapterix retiella, de til Armeria ter fra mos og lav på stammer og skovbund maritima (engelskgræs) knyttede Aristotelia (fx Bryotropha galbanel/a og Olethreutes brizella, Lobesia littoralis og Bembecia dissolutana) samt Stigmella lapponica og muscaeformis samt eurema og andre arter fra Betu/a (birk). Desuden findes Syncopacma larseniella på uliginosus her storsommerfuglearterne Hyloicus pina­ (sump-kællingetand). Desuden forekommer stri, Dendrolimus pini, Eupithecia indigata, her arter som Zygaena trifolii, Malacosoma Bupalus piniaria, Hylaea fasciaria, Fanthea eastrensis og Lasiocampa trifolii. coenobita og Fanolis flammea, der alle er knyttet til Finus (fyr). IIlD. Rørsumpen (Reed swamp). I direkte tilknytning til rørsumpene er Cosmopterix VI. Klit og klithede uden for selve Skallin­ lienigiella og Bactra robustana fanget. An­ gen (Dune and dune heath outside the Skal­ dre arter, der lever på Fhragmites australis lingen Peninsula). Dette område adskiller sig (tagrør) (fx Chilo phragmitella, Schoenobius især fra område II ved at rumme hedemose gigantella, Arehanara geminipuncta, A. dis­ biotoper med fx Scythris ericevorella, soluta og A. neurica) stammer utvivlsomt pruinosella og Stenaplilia pneumo­ også herfra. nanthes. På mere tørre steder findes arter som Stig­ IIIE. Græssede enge (Grazed meadows). I mella poterii, Chianodes continuella og Fyla dette område er der kun foretaget få indsam­ fusca samt Fseudoterpna pruinata, Scotopte­ linger, men typiske arter er fx Lobesia ab­ ryx mucronata, S. turidata og Nola aerugu­ scisana (på Cirsium arvense (ager-tidsel)) og la. Agriphila tristella. Det skal her nævnes, at på en græsningseng umiddelbart nord for Ho VII. Dyrket land (Cultivated land). Der er by (og altså uden for det egentlige undersø­ ikke foretaget specielle undersøgelser af gelsesområde) forekommer de to lokalt ud­ sommerfuglefaunaen på de dyrkede områder bredte arter Flatyptilia isodactylus (Ptero­ af Skallingen. Artslisten rummer imidlertid phoridae) og Tyria jacobaeae (Arctiidae) på så mange arter, som har ry for at være ska­ Senecia aquaticus (vand-brandbæger). Disse delige, og en del af disse sandsynligvis vil arter vil muligvis kunne findes indenfor un­ kunne findes i område VII. Det gælder fx dersøgelsesområdet. Cnephasia-arterne, Agrotis exclamationis etc. IV. Sø (Lake). Kun ra sommerfugle lever i søer. Af disse er følgende tre arter fanget på Afsluttende bemærkninger lys på Skallingen: Acentria ephemerella, Som det fremgår af ovenstående har interes­ Elophila nymphaeata og Nymphula stag­ sen for Skallingens sommerfuglefauna de nata. sidste 15 år været langt større end tidligere.

Figs 2-11. Fig. 2. Trifurcula cryptella (Stt.). d', WJ, Kronhede Pit., Risbæk. 5,5 mm. Fig. 3. Trifurcula eurema (Tutt). \?, WJ, Skallingen. 5,5 mm. Figs 4-6. Phyllonorycter salictella (Zell.). Fig. 4. d', WJ, Blå• vand. 8 mm. Fig. 5. \?, WJ, Skallingen. 8 mm. Fig. 6. \?, SZ, Skibinge. 8,5 mm. Fig. 7. Coleophora atripli­ cis Meyr. \?, WJ, Skallingen. 14,5 mm. Fig. 8. Coleophora nulantel/a Miihl. & Frey.\?, WJ, Skallingen. 15 mm. Fig. 9. Scrobipalpa salinel/a (Zell.). d', WJ, Skallingen. 14 mm. Figs IO-ll. Scrobipalpa instabilella (Dougl.). WJ. Skallingen. Fig. l O. l?· 16 mm. Fig. 11. l?· 15 mm.

70 10 11

71 Sammenligner man de arter, o Ellinor Bro se, at usikkerheden ved feltbestemmelse af Larsen fandt i 1930'erne, med dem, som er det store flertal af sommerfugle er så stor, at fundet siden slutningen af 1960'erne, viser sådanne iagttagelser ikke bør anvendes i ar­ det sig, at kun ganske få arter ikke er genfun­ bejder af denne type. Nomenklatur og ræk• det i de senere år, og sommerfuglene giver kefølge i listen følger Schnack ( 1985). Note ikke belæg for, at områdets natur har ændret 1-25 refererer til kommentarerne efter arts­ sig i en dårlig retning i dette tidsrum. Kun listen. en art (Euxoa Iidia) har muligvis tidligere været fastboende på Skallingen (område VI), men der er her tale om en art, som i det hele MICROPTERIGIDAE Micropterix aureatella Scop. taget er blevet meget sjælden i Danmark (sml. F ibiger og Svendsen, 1981 : 122). Vi HEPIALIDAE tror ikke, at nogle af Skallingens sommerfug­ Hepialus sylvina L. le trues af udryddelse inden for dette snævre H. fusconebulosa DeGeer område, men det er selvfølgelig også vigtigt, at der findes andre naturområder i ikke for OPOSTEGIDAE lang afstand, som kan udveksle deres fauna Opostega salaciella Tr. med Skallingens. O.crepusculella Zell.

Skallingen rummer med sin særprægede na­ tur adskillige lokale og/eller sjældne arter af Stigmella lapponica Wck. især småsommerfugle. Blandt disse er en S. betulicola Stt. række arter, der er særlig interessante, fordi S. myrtillella Stt. vores kendskab til deres biologi eller taxono­ S. zelleriella Sne!!. mi er mangelfuld (eksempler på dette er om­ S. poterii Stt. talt i kommentarerne), og dette gør Skallin­ Trifurcula cryptella Stt. (fig.2) T. eurema Tutt (fig.3) (note l) gen til et vigtigt område i den fremtidige ud­ T. immundella Zell. forskning af Danmarks sommerfuglefauna. Ectoedemia intimella Zell. Det er bl.a. derfor af største betydning, at området kan bevares i sin nuværePde form ADELIDAE med de muligheder for at samle og studere Nemophora degeerella L. sommerfugle, som har muliggjort udarbej­ Adela cuprella Den. & SchitT. delsen af denne artikel. På figs 2-43 afbildes en række arter, der er PSYCHIDAE fundet på Skallingen. Disse er enten karakte­ Taleporia tubulosa Retz. ristiske arter for området eller arter, der er Epichnopterix retiella Newm. (note 2) omtalt i kommentarerne. V ed udvælgelsen Pachythelia villosella Ochs. af dyr til fotografering er så vidt muligt an­ vendt eksemplarer fra Skallingen, men hvor TINEIDAE eksemplarerne herfra ikke har været i til­ Nemapogon cloacella H w. strækkelig god stand til fotografering, er Monopis weaverella Scott. eksemplarer fra andre lokaliteter foretruk­ M. imella Hb. M. monachella Hb. ket. Tinea columbariella Wck. T. semifulvella Hw. Artsliste T. trinotella Thunb. Listen er udelukkende baseret på indsamlede GRACILLARIIDAE eksemplarer, der har kunnet kontrolbestem­ Caloptilia suberinella Tgstr. mes af forfatterne, idet vi er af den opfatte!- C. betulicola M. Her.

72 C. Stigmatella F. Denisia stipella L. Gracillaria syringella F. Carcina quercana F. Aspilapteryx tringipennella Zell. Hofmannophila pseudospretella Stt. Parectopa onanidis Zell. Stathmopoda pedella L. Paromix betulae Stt. Pleurota bicostella Cl. Phyllonorycter salictella Zell. (figs 4-6) (note 3) P .salicicolella Sire. ELACHISTIDAE P. quinqueguttella Stt. Elachista biatomella Stt. P. ulmifoliella Hb. E. luticomella Zell. E. bifasciella Tr. BUCCULA TRICIDAE E. nobilella Zell. Bucculatrix cristatella Zell. E. eskoi Kyrki & Karv. (note 5) B. maritima Stt. E. Canapennella Hb. B. ratisbonensis Stt. E. rufocinerea H w. (note 6) E. cerusella Hb. YPONOMEUTIDAE E. triatomea H w. Argyresthia goedartella L. E. subalbidella Schl. A. retinella Zell. E. revinctella Zell. A. conjugella Zell. Biselachista scirpi Stt. Yponomeuta plumbella Den. & Schiff. B. eleochariella Stt. Paraswammerdamia nebulella Goeze Cosmiates exactella HS. Ocnerostoma piniariella Zell. Prays fraxinella Bjerk. Plutella xylostella L. Coleophora frischella L. Ypsolopha vittella L. C. deauratella Lien. & Zell. C. mayrella Hb. OCHSENHEIMERIIDAE C. genistae Stt. Ochsenheimeria mediopectinellus H w. C. discordella Zell. C. albidella Den. & Sciff. LYONETIIDAE C. pyrrhulipennella Zell. C. vibicigerella Zell. Leucoptera spartifoliella Hb. C. Iixella Zell. Lyonetia clerkella L. C. vulnerariae Zell. GLYPHIPTERIGIDAE C. adjunctella Hodgk. C. glaucicolella Wood Glyphipterix thrasonella Scop. C. murinipennella Dup. C. alticolella Zell. OECOPHORIDAE C. therinella Tgstr. Depressaria daucella Den. & Schiff. C. stemipennella Zett. D. ultimella Stt. C. squamosella Stt. D. pastinacella Dup. C. versurella Zell. D. badiella Hb. C. vestianella L. D. weirella Stt. C. atriplicis Meyr. (fig. 7) (note 7) D. emeritella Stt. C. peribenanderi T o li Agonopterix liturosa Hw. C. trochilella Dup. A. alstromeriana Cl. C. striatipennella Ny!. A. propinquella Tr. C. artemisiella Scott A. ocellana F. C. argentula Stph. A. nervosa Hw. C. nutantella Miihl. & Frey (fig. S) (note 8) A. assimilella Tr. C. Iassella Stgr. A. curvipunctosa Hw. (note 4) C. salicomiae Wcke A. yeatiana F. A. arenella Den. & Schiff. AGONOXENIDAE Schiffermuelleria similella Hb. Blastodacna hellerella Dup.

73 MOMPHIDAE G. hippophaella Schrk. Mompha raschkielia Zeli. Scrobipalpa acuminatella Sire. M. conturbatelia Hb. S. artemisielia Tr. M. epilobielia Den. & Schiff. S. stangei E. Her. S. samadensis Pfaff. COSMOPTERIGIDAE S. salinelia Zeli. (figs 9, 45) (note IO) Cosmopterix lienigielia Lien. & Zell. S. instabilella Do ugl. (figs IO- I l, 46) (note IO) S. nitentelia Fuchs SCYTHRIDIDAE S. obsoletella FR S. atriplicella FR Scythris cicadelia Zell. S. costella Humphr. & Westw. (note IO) S. empetrelia Karsh. & Niel. blandelloides Karsh. S. picaepennis H w. C. blandulella Tutt S. ericevorelia Rag. C. marmorea Hw. (fig. 47) (note Il) C. alsinella Zell. BLASTOBASIDAE Sophronia semicostella Hb. Holcocera binotelia Thnbg. Aproaerema anthyllidella Hb. Syncopacma larseniella Gozm. Anacampsis temerella Lien. & Zell. Metzneria Iappelia L. Diehomeris juniperella L. Isophrictis striatelia Den. & Schiff. Brachmia rufescens H w. Eulamprotes wilkelia L. Monochroa tenebrella Hb. COSSID AE M. tetragonelia Stt. Cossus cossus L. M. elongelia Hein. M. Iucidelia Stph. Aristotelia ericinelia Zeli. A. brizelia Tr. Pandemis cerasana Hb. Apatetris kinkerella Sne!!. P. heparana Den. & Schiff. Exoteleia dodecelia L. Arebips oporana L. Teleiodes vulgelia Den. & Schiff. A. podana Scop. T. notatelia Hb. A. xylosteana L. T. proximelia Hb. A. rosana L. T. saltuum Zeli. Dichelia histrionana Fro!. Teleiopsis diffinis H w. Ptycholomoides aerifema HS. Athrips pruinoselia Lien. & Zeli. Aphelia vibumana Den. & Schiff. Bryotropha umbroselia Zeli. (figs 12-13) (note 9) A. paleana Hb. B. affinis Hw. (figs 14-15, 18) (note 9) Clepsis spectrana Tr. B. similis Stt. (fig. 16) (note 9) C. consimilana Hb. B. mundella Dougl. (figs 19, 44) (note 9) Pararnesia gnomana CL B. senectelia Zeli. (fig. 17) (note 9) cinctana Den. & Schiff. B. terrelia Den. & Schiff. (note 9) Philedone gemingana Den. & Schiff. B. desertelia Dougl. (note 9) Pseudargyrotoza conwagana F. B. galbanelia Zeli. (note 9) Cnephasia longana H w. Chionodes electelia Zell. C. stephensiana Dbld. C. fumatella Dougl. C. pasiuana Hb. C. ignorantella HS. C. incertana Tr. C. distinctelia Zell. Eana osseana Scop. C. continuelle Zell. Aleimma loeflingiana L. Aroga velocella Zell. Tortrix viridana L. Neofaculta ericetalla Geyer Croesia bergmanniana L. Neofriseria peliella Tr. C. forsskaleana L. Mirificarma mulinella Zell. C. holmiana L. Gelechia rhombella Den. & Schiff. Acleris sparsana Den. & Schiff.

74 A. rhombana Den. & Schiff. E. foenella L. A. aspersana Hb. E. scutulana Den. & Schiff. A. notana Don. Eucosma cana H w. A. variegana Den. & Schiff. E. maritima Humphr. & Westw. A. hastiana L. E. tripoliana Barr. A. hyemana Hw. E. catoptrana Rbl. (note 13) A. abietana Hb. Thiodia citrana Hb. Trachysmia inopiana H w. Spilonota ocellana Den. & Schiff. Phalonidia manniana FR. S. Iaricana Hein. P. affinitana Dougl. Rhyacionia buoliana Den. & Schiff. P. vectisana Humphr. & Westw. R. pinicolana Doubl. Agapeta hamana L. R. pinivorana Lien. & Zell. Eupoecilia angustana Hb. Retinia resinella L. Aethes smeathmanniana F. Pammene argyrana Hb. Cochylis pallidana Zell. P. ochsenheimeriana Lien. & Zell. Falseunearla ruficiliana Hw. (note 12) Cydia succedana Den. & Schiff. Celypha striana Den. & Schiff. C. splendana Hb. C. rufana Scop. C. coniferana Sax. C. cespitana Hb. C. pomonella L. Olethreutes bifasciana Hw. C. funebrana Tr. O. dissolutana Stange C. jungiella Cl. O. lacunana Den. & Schiff. C. compositella F. O. palustrana Lien. & Zell. Dichrorampha petiverella L. O. schulziana F. D. sylvicolana Hein. Hedya ochroleucana Fro!. D. plumbana Scop. Orthotaenia undulana Den. & Schiff. Apotomis semifasciana H w. CHOREUTIDAE A. capreana Hb. Prochoreutis myllerana F. A. betuletana H w. A. sororculana Zett. SESilD AE Endothenia quadrimaculana H w. Bembecia muscaeformis Esp. Lobesia littoralis Humphr. & Westw. L. abscisana Dbld. ALUCITIDAE Bactra robustana Chr. B. lancealana Hb. Alucita hexadactyla L. B. furfurana Hw. PTEROPHORIDAE Ancylis geminana Don. A. diminutana Hb. Oxyptilus pilosellae Zell. A. badiana Den. & Schiff. O. parvidactyla H w. Epinotia solandriana L. Platyptilia ochrodactyla Den. & Schiff. E. caprana F. P. pallidactyla H w. E. abbreviana F. Stenoptilia pneumonantes Bi.itt. E. subocellana Don. S. bipunctidactyla Scop. E. nisella Cl. Pterophorus fuscolimbatus Dup. E. tenerana Den. & Schiff. P. pentadactyla L. E. rubiginosana HS. Emmelina monodactyla L. E. cruciana L. Rhopobota naevana Hb. PYRALIDAE R. myrtillana Humphr. & Westw. Galleria melonella L. Zeiraphera ratzeburgiana Sax. Achroia grisella F. Z. griseana Hb. Melisoblaptes zelleri Joan. Epiblema uddmanniana L. Anerastia lotella Hb. E. rosaecolana Doubl. Oncocera semirubella Scop. E. roborana Den. & Schiff. Pempelia palumbella Den. & Schiff.

75 Figs 12-19. Bryotropha-arter. Figs 12-13. B. umbrosella (Zell.). Fig. 12. c;>, WJ, Fanø. 10,5 mm. Fig. 13. c;>, NEJ, Læsø, Østerby. Il mm. Figs 14-15, 18. B. ajjinis (Hw.). Fig. 14. c;>, WJ, Skallingen. Il mm. Fig. 15. c;>, B, Boderne. Il mm. Fig. 18. c;>, WJ, Skallingen. 9,5 mm. Fig. 16. B. similis (Stt.). c;>, WJ, Skallingen. 12 mm. Fig. 17. B. senectella (Zell.). d', WJ, Skallingen. Il mm. Fig. 19. B. mundella (Dougl.). c;>, F, Fåborg, Lyngbakkeme. 10,5 mm. Figs 20-27. Figs 20-21. Rhodastropia vibicaria (Cl.). WJ, Skallingen. Fig. 20. d. 28 mm. Fig. 21. d. 26 mm. Fig. 22. Perizoma bijåciata (Hw.). d, WJ, Skallingen. 20 mm. Fig. 23. Gnophos obscurata (Den. & Schiff.). 1'. WJ, Skallingen. 27 mm. Figs 24-27. No/a aerugula (Hb.). Fig. 24. ?. WJ, Fanø. 17 mm. Fig. 25. d, B, Snogebæk. 19 mm. Fig. 26. d, WJ, Fanø. 18 mm. Fig. 27. d, B, Snogebæk. 18 mm. P. formosa Hw. E. sudetica Zell. Phycita roborella Den. & Schitf. Evergestis extimalis Scop. Dioryctria mutatella Fuchs Heliothela wulfeniana Scop. D. schuetzeella Fuchs Pyrausta ostrinalis Hb. D. sylvestrella Ratz. P. despicata Scop. Metriostola betulae Goeze Sitochroa palealis Den. & Schitf. Pyla fusca H w. Phlyctaenia perlucidalis Hb. Pima boisduvaliella Gn. P. coronata Hufn. Acrobasis repandana F. Psammotis pulveralis Hb. A. consociella Hb. Opsibotys fuscalis Den. & Schitf. Numonia advenella Zinck. Udea lutealis Hb. Myelois circumvoluta Fourc. U. ferrugalis Hb. Euzophera bigella Zell. (note 14) Nomophila noctuella Den. & Schitf. Nyctegretis Iineana Scop. Pleuroptya ruralis Scop. Homoeosoma nimbella Dup. Palpita unionalis Hb. Phycitodes maritima Tgstr. P. saxicola Vaugh. ZYGAENIDAE P. albatella Rag. Zygaena filipendulae L. Vitula edmandsii Pack. (note 15) Z. trifolii Esp. (note 16) Ephestia elutella Hb. Hypsopygia costalis F. RESPERliDAE Pyralis farinalis L. Erynnis tages L. Endotricha flammealis Den. & Schitf. Pyrgus malvae L. Acentria ephemerella Den. & Schiff. Thymelicus sylvestris Poda Elophila nymphaeata L. Hesperia comma L. Nymphula stagnta Don. Ochlodes venata Brem. & Grey Schoenobius gigantella Den. & Schitf. Donacaula mucronella Den. & Schitf. PIERIDAE Chilo phragmitella Hb. Calamotropha paludella Hb. Pieris brassicae L. P. rapae L. Chrysoteuchia culmella L. P. napi L. Crambus pascuella L. C. pratella L. C. lathoniellus Zinck. NYMPHALIDAE C. hamella Thnbg. Cynthia cardui L. (note 17) C. perlella Scop. Aglais urticae L. Agriphila deliella Hb. Mesoacidalia aglaja L. A. tristella Den. & Schiff. Issoria lathonia L. A. inquinatella Den. & Schitf. Clossiana seJene Den. & Schitf. A. latistria H w. Melitaea cinxia L. A. selasella Hb. Hipparchia semeJe L. (fig. 37) A. straminella Den. & Schitf. Maniola jurtina L. A. geniculea H w. Coenonympha tullia Miill. Catoptria pinella L. C. pamphilus L. C. fulgidella Hb. Lasiommata megera L. C. falsella Den. & Schitf. C. lythargyrella Hb. LYCAENIDAE Pediasia fascelinella Hb. Callophrys rubi L. P. aridella Thnbg. Lycaena phlaeas L. Platytes alpinella Hb. Maculinea alcon Den. & Schitf. Scoparia pyralella Den. & Schitf. Polyomatus icarus Rott. S. ambigualis Tr. P. amanda Schn. Eudonia pallida Curt. Aricia agestis Den. & Schiff. E. truncicolella Stt. Plebejus idas L.

78 DREPANIDAE Colostygia pectinataria Knoch Falcaria lacertinaria L. Hydriomena furcata Thnbg. Drepana binaria Hufn. H. impluviata Den. & Schiff. D. cultraria F. Rheumaptera cervinalis Scop. D. curvatula Bkh. R. undulata L. Cilix glaucata Scop. Epirrita autumnata Bkh. Thyatira batis L. Perizoma alchemillata L. Habrosyne pyritoides Hufn. P. bifaciata Hw. (fig. 22) Ochropacha duplaris L. P. albulata Den. & Schiff. P. didymata L. P. parallelolineata Retz. Eupithecia plumbeolata H w. GEOMETRIDAE E. venosata F. Alsophila aescularia Den. & Schiff. E. centaureata Den. & Schiff. Pseudoterpna pruinata Hufn. E. intricata Zett. Geometra papilionaria L. E. satyrata Hb. Chlorissa viridata L. E. absinthiata Cl. Cyclophora porata L. E. vulgata H w. Timandra griseata W.Pet. E. subfuscata H w. Scopula immutata L. E. icterata Vil!. Idaea muricata Hufn. E. simplidata H w. I. sylvestraria Hb. E. indigata Hb. I. biselata Hufn. E. nanata Hb. I. emarginata L. E. pusillata Den. & Schiff. I. aversata L. E. lariciata Frr. Rhodostrophia vibicaria Cl. (figs. 20-21) E. tantillaria Bsd. Rhodometra sacraria L. Gymnoseelis rufifasciata Hw. Lythria rotaria F. Chloroclystis rectangulata L. Phibalapteryx virgata Hufn. Chesias Iegatella Den. & Schiff. Scotopteryx moeniata Scop. (note 18) C. rufata F. S. chenopodiata L. Aplocera efformata Gn. S. mucronata Scop. Hydrelia flammeolaria Hufn. S. Juridata Hufn. Pterapherapteryx sexalata Retz. S. coarctaria Den. & Schiff. Acasis viretata Hb. Orthonama vittata Bkh. Abraxas grossulariata L. Xanthorhoe spadicearia Den. & Schiff. Lomaspilis marginata L. X. ferrugata Cl. Semiothisa notata L. X. montanata Den. & Schiff. S. signaria Hb. X. fluctuata L. S. liturata Cl. Epirrhoe altemata Miill. Itame brunneata Thnbg. E. rivata Hb. Pachycnemia hippocastanaria Hb. Camptogramma bilineata L. Opisthograptis luteolata L. Anticlea badiata Den. & Schiff. Epione repandaria Hufn. Cosmorboe ocellata L. Ennomos quercinaria Hufn. Eulithis testata L. E. alniaria L. E.mellinata F. E. fuscantaria H w. Ecliptopera silaceata Den. & Schiff. Selenia dentaria F. Chloroclysta siterata Hfn. S. tetralunaria Hufn. C. miata L. Odontopera bidentata Cl. C. truncata Hufn. Crocallis elinguaria L. Thera britannica Tum. Ourapteryx sambucaria L. T. obeliscata Hb. Lycia zonaria Den. & Schiff. T. juniperata L. Biston strataria Hufn. Electrophaes corylata Thnbg. B. betularia L.

79 Figs 28-35. Figs 28-34. Malacosoma eastrensis (L.). Fig. 28. d', WJ, Skallingen. 3 I mm. Fig. 29. d', WJ, Skallingen. 33 mm. Fig. 30. d', WJ, Skallingen. 31 mm. Fig. 31. d', F, Midskov. 30 mm. Fig. 32. <;>, WJ, Skallingen. 41 mm. Fig. 33. <;>,F, Midskov. 40 mm. Fig. 34. <;>,F, Fynshoved. 41 mm. Fig. 35. Cerura vinu/a (L.). d', WJ, Skallingen. 63 mm. Figs 36-43. Fig. 36. Hylaeafasciaria (L.). d', WJ, Skallingen. 34 mm. Fig. 37. Hipparchia seme/a (L.). d', WJ, Skallingen. 46 mm. Fig. 38. Fanthea coenobita (Esp.). 1', WJ, Skallingen. 48 mm. Fig. 39. Mythimna litaralis (Curt.). d', WJ, Fanø. 37 mm. Figs 40-41. Mesoligia Iiterosa (Hw.). Fig. 40. d', WJ, Fanø. 24 mm. Fig. 41. 1', SZ, Knudsskov. 27 mm. Fig. 42. Actebia praecox (L.). d', WJ, Skallingen. 42 mm. Fig. 43. H eliothis maritima Gras. 1', WJ, Klosterhede. 29 mm. Agriopis aurantiaria Hb. LYMANTRIDAE Erannis defoliaria Cl. Orgyia antiqua L. Peribatodes rhomboidaria Den. & Schiff. O. antiquoides Hb. (note 21) P. secundaria Den. & Schiff. Dicallomera fascelina L. Alcis repandata L. Euproctis chrysorrhoea L. (note 22) Ematurga atomaria L. E. similis Fuessl. Bupalus piniaria L. Leucoma salicis L. SeJidaserna brunnearia Vil!. Lymantria monacha L. Cabera pusaria L. C. exanthemata Scop. ARCTIIDAE Lomographa ternerata Den. & Schiff. Atolmis rubricollis L. Campaea margaritata L. Cybosia mesomella L. Hylaea fasciaria L. (fig. 36) Pelosia muscerda Hufn. Gnophos obscurata Den. & Schiff. Eilema pygmaeola Dbld. Perconia strigillaria Hb. E. complana L. E. deplana Esp. LASIOCAMPIDAE Coscinia cribraria L. Maiacosarna neustria L. Aretia caja L. M. eastrensis L. (figs 28-34) (note 19) Diaerisia sannio L. Lasiocampa trifolii Den. & Schiff. Spilosama lubricipeda L. L. quercus L. S. lutea Hufn. Macrothylacia rubi L. S. urticae Esp. Dendrolimus pini L. Diaphora mendica Cl. Euthris potatoria L. Phragmatobia fuliginosa L. Phyllodesma ilicifolia L. HERMINliD AE SA TURNIIDAE Herminia tarsipennalis Tr. Satumia pavonia L. H. grisealis Den. & Schiff.

SPHINGIDAE NOCTUIDAE Agrius convolvuli L. Rivula sericealis Scop. Sphinx ligustri L. Hypena proboscidalis L. Hyloicus pinastri L. Phytometra viridaria Cl. Smerinthus ocellata L. Scoliopteryx libatrix L. Laothoe populi L. Catocaia fraxini L. Macroglossum stellatarum L. (note 20) Callistege mi Cl. Hyles gallii Rott. Euclidia glyphica L. Deilephila elpenor L. Laspeyria flexula Den. & Schiff. D. parcellus L. Protodeltote pygarga Hufn. Deltote uncula Cl. NOTODONTIDAE Meganela albula Den. & Schiff. Phalera bucephala L. No1a cuculateua L. Cerura vinula L. (fig. 35) N. aerugula Hb. (figs 24-27) (note 23) Furcula furcula Cl. Earias clorana L. Notodonta dromedarius L. Nycteola revayana Scop. Pheosia tremula Cl. Diachrysia chrysitis L. P. gnomaF. Polychrysia moneta F. Pterostoma palpina Cl. Plusia festucae L. Ptilodon capucina L. Autographa gamma L. Eligmodonta ziczac L. A. pulchrina H w. Clostera curtula L. Syngrapha interrogationis L. C. pigra Hufn. Abrostola trigemina Wernb.

82 Panthea eoenobita Esp. (fig. 38) Charanyea trigrammiea Hufn. Aeranieta megaeephala Den. & SehitT. Hoplodrina blanda Den. & Sehiff. A. leporina L. Spodoptera exigua Hb. A. tridens Den. & Sehiff. Caradrina morpheus Hufn. Amphipyra pyramidea L. C. clavipalpis Seop. A. tragopogonis Cl. Chilodes maritimus HS. Dypterygia seabriuseula L. Cueullia ehamomillae Den. & Sehiff. Rusina ferruginea Esp. C. umbratiea L. Thalpophila matura Hufn. Braehylomia virninalis F. Traehea atriplicis L. Aporophila lutulenta Den. & Sehiff. Phlogophora metieulosa L. Lithomoia solidaginis Hb. lpimorpha subtusa Den. & SehitT. Lithophane semibrunnea H w. Casmia affinis L. L. furcifera Hufn. C. trapezina L. X y Iena vetusta Hb. C. pyralina Den. & Sehiff. Xyloeampa areola Esp. Hyppa reetilinea Esp. Allophyes oxyaeanthae L. Apamea monoglypha Hufn. Blepharita satura Den. & Sehiff. A. lithoxylea Den. & SehitT. Polymixis gemmea Tr. A. oblonga H w. Antitype ehi L. A. erenata Hufn. Ammoeonia eaeeimaeula Den. & Sehiff. A. lateritia Hufn. Eupsilia transversa Hufn. A. furva Den. & SehitT. Conistra vaeeinii L. A. remissa Hb. Agroehola lota Cl. A. unanimis Hb. A. helvola L. A. anceps Den. & Sehiff. A.Iitura L. A. sordens Hufn. A. lyehnidis Den. & SehitT. A. scolopaeina Esp. Xanthia togata Esp. O li gi a strigilis L. X. ieteritia Hufn. O. latruneula Den. & SehitT. X. gilvago Den. & Sehiff. O. fasciuneula H w. Anarta myrtilli L. Mesoligia furuneula Den. & Sehiff. Diseestra trifolii Hufn. M. Iiterosa H~. (figs 39-40) (note 24) Hada nana Hufn. Mesapamea '&eealis L. Sideridis albieolon Hb. M. secalella Remm Heliophobus retieulata Goeze Photedes minima H w. Mamestra brassieae L. P. elymi Tr. Melanehra persieariae L. P. fluxa Hb. M. pisi L. P. pygmina Hw. Laeanobia thalassina Hufn. Luperina testaeea Den. & Sehiff. L. suasa Den. & Sehiff. Amphipoea fucosa Frr. L. oleraeea L. A. erinanensis Burrows Papestra biren Goeze A. oeulea L. Hadena rivularis F. Gortyna flavago Den. & Sehiff. H. eompta Den. & SehitT. Celaena haworthii Curt. H. eonfusa Hufn. C. leueostigma Hb. H. bieruris Hufn. Nonagria typhae Thnbg. Cerapteryx graminis L. Arehanara geminipuneta H w. Tholera eespitis Den. & SehitT. A. dissoluta Tr. T. deeimalis Poda A. neuriea Hb. Panolis flammea Den. & Sehiff. A. sparganii Esp. Orthosia eruda Den. & Sehiff. A. algae Esp. O. opimaHb. Rhizedra Iutosa Hb. O. populeti F. Arenostola phragmitidis Hb. O. graeilis Den. & Sehiff. Coenobia rufa H w. O. eerasi F.

83 O. ineerta Hufn. Kommentarer O. munda Den. & Sehiff. O. gothiea L. l. Trifurcula eurema Tutt forekommer på Mythimna eonigera Den. & Sehiff. græsningsengen mellem plantagen og kana­ M. ferrago F. len sydøst for laboratoriet (zone IIIC). Her er M. pudorina Den. & Sehiff. der i september og oktober fundet miner M. straminea Tr. M. impura Hb. med larver og pupper i bladene af Lotus uli­ M. pallens L. ginosus, hvor disse vokser mellem tuer af en M. litoralis Curt. høj Juncus-art. T. eurema er i Danmark i M. commaL øvrigt kun fundet på en lignende biotop på Euxoa Iidia Stoll Tipperne. I efteråret 1986 har H. Hendrik­ E. tritiei L. E. nigrieans L. sen og V. Seneca fundet larver og pupper af E. eursoria Hufn. eurema på umiddelbart Agrotis cinerea Den. & Sehiff. øst for Vogterhuset (zone III C). Der er end­ A. vestigialis Hufn. nu ikke fanget imagines, som med sikkerhed A. segetum Den. & Sehiff. har kunnet henføres til denne art, idet de fire A. elavis Hufn. A. exclamationis L. eksemplarer, som er ketsjet i slutningen af A. ipsilon Hufn. maj og midt i juni i Lotus-bestande på lidt Axylia putris L. mere tørre steder neden for laboratoriet og Oehropleura pieeta L. øst for plantagen, ifølge E. van Nieurkerken Aetebia praeeox L. (fig. 42) (pers. medd.) er at tilhøre den nærtstående Rhyaeia simulans Hufn. Noetua pronuba L. T. cryptella Stt. I England angives eurema at N. orbona Hufn. flyve i to kuld i maj-juni samt i august, mens N. eomesHb. cryptella kun flyver i maj-juni (Emnet, N. fimbriata Sehreb. 1979). Om dette også gælder for arternes N. janthina Den. & Sehiff. danske populationer er uvist, men begge ar­ N. interjeeta Hb. Graphiphora augur F, ters forekomst på Skallingen byder på en op­ Eugraphe subrosea Stph. lagt mulighed for her at undersøge deres bio­ Paradiarsia glareosa Esp. (note 25) logi i Danmark. Lyeophotia porphyrea Den. & Sehiff. Peridroma saucia Hb, Diarsia mendiea F. 2. Epichnopterix retiella Newm. forekom­ D. brunnea Den. & Sehiff. mer talrigt på engene umiddelbart syd for la­ D. rubi View. Xestia e-nigrum L. boratoriet (zone IIIC). Hannerne flyver i sol­ X. triangulum Hufn. skinnet midt på dagen og kan også ketsjes i X. baja Den. & Sehiff. vegetationen. Den af Hotfmey~r ( 1960: X. eastanea Esp. 239-240) beskrevne metode med at finde X. sexstrigata H w. hannerne når de er forlist på vandet, og X. xanthographa Den. & Sehiff. X. agathina Dup. kommer drivende med strømmen, er med Naenia typica L. held praktiseret ved afvandingskanalen (fig. Eurois oeeulta L. l). Derimod kan Hotfmeyer's råd samme Cerastis rubrieosa Den. & Sehiff. sted om at se ud i luften, når denne art skal Mesogona oxalina Hb. nåles, ikke anbefales. Det bedste resultat Pyrrhia umbra Hufn. Heliothis viriplaea Hufn. nås ved at nåle dyret under en stereolup (en H. maritima Grasl. (fig. 43) håndlup kan også anvendes), og vi kan des­ uden anbefale her at bruge minutiennåle.

84 Bryotropha Scrobipalpa mundella Dougl. salinellaZell.

Scrobipalpa Caryocolum instabilella Dougl. marniorea Hw.

Figs 44-47. Kort over danske findesteder for fire gelechiide-arter med forekomst på Skallingen. Fig. 44. Bryotropha mundel/a (Dougl.). Fig. 45. Scrobipalpa salinel/a (Zell.). Fig. 46. Scrobipalpa instabilel/a (Dougl.). Fig. 47. (Hw.).

3. Phyllonorycter salictella Zell. er på Skal­ cifikke former falder uden for dette arbejdes lingen (samt i det øvrige jyske klitområde og rammer at afgøre og vil kræve en nøje sam­ på Læsø) knyttet til . Eksempla­ menligning af larver, pupper, biologiske for­ rer herfra adskiller sig fra eksemplarer klæk• hold og muligvis også cytologi. Indtil sådan• ket fra andre glatbladede Salix-arter ved at ne undersøgelser er foretaget, vil vi dog an­ være mindre og lysere (i såvel de lyse mær• befale, at man opfatter ovennævnte fire po­ ker som den kobberbrune grundfarve). Det pulationer som hørende til en art: salictella har ikke været muligt at finde genitalforskel­ Zell. Gerfried Deschka har venligst oplyst le mellem de to former. Ligeledes er der til­ (skr. medd.), at hans undersøgelser af dette syneladende heller ikke genitalforskelle mel­ problem har ført til samme resultat. lem disse og svenske og finske populationer (med lyse og gyldenbrune forvinger) eller en­ 3. Phyllonorycter salictella Zell. In Skallin­ gelske populationer (med lyst kobberbrune gen, as in other lutland dune areas and on forvinger - kendt som P. virniniel/a (Sircom, Læsø, the species feeds on Salix repens, and 1848)). Hvorvidt eksemplarer fra disse fire the adult differ from those reared from populationer skal opfattes som selvstændige other smooth-leaved Salix by being smaller arter, geografiske racer eller foderplante-spe- and paler (this is true for the copper-brown

85 ground colour as well as for the b right mar­ ningen af juli. Larven, der opholder sig i en kings). No genitalia differences between the kort, gråbrun sæk, er på Skallingen fundet two forms have been found. Also, there are på frøene af Halimione portulacoides, Suae­ apparently no differences in genital structure da maritima og Atriplex sp. i september og between the lutland dune populations and oktober og klækket næste forår. Den over­ those from / (with light gol­ vintrer som voksen, men tager ikke føde til den-brownfore wings) or the English popu­ sig efter overvintringen. Efter en storm med lations (with light copper-brown fore wings - known as P. viminella (Sircom, 1848)). Pen­ kraftigt højvande fandtes sække med levende ding de tailed studies of i m mature stages, life larver imellem planterester, der var skyllet histories and perhaps cytology it is recom­ helt op til kanten af plantagen. - Sandsynlig­ mended that the jour population groups for vis vil den meget lignende C. deviella Zell. the time being all be considered as belonging også kunne findes på Skallingen, idet den to a single species: salictella Zell. A sirni/ar kendes i flere eksemplarer fra Fanø. Derfor condusion has been reached by G. Deschka er et betydeligt antal eksemplarer blevet (in litt.). genitalundersøgt, men alle har vist sig at til­ høre atriplicis. De to arter kan med vores 4. Agonopterix curvipunctosa Hw. Denne nuværende viden ikke med sikkerhed kendes art, der ikke tidligere er fundet i Danmark, fra hinanden på udseendet. blev i 1985 fundet i to eksemplarer ved Skal­ lingen og i et eksemplar ved WJ: Vejers af 8. Miihl. og Frey. En Per Falck. Arten vil blive nærmere omtalt af lille serie (l a 4.vii. 1978 og 4 99 21.-28.vi. Buh! et al. (in p rep.). 1982, leg. O. Karsholt) afviger fra nutantella fra Østdanmark ved at være mindre (forvin­ 5. Elachista eskoi Kyrki og Karv. Denne art gelængde 6,5-7,0 mm mod 8-9 mm hos nu­ er fundet i et eksemplar på Skallingen, 20. vi. tante/la). Den meget nærtstående graminico­ 1982 af Ole Karshol t. Den er tiddligere kun lella W cke. har forvingelængde på 6-8 mm, kendt fra Finland, hvorfra den blev beskre­ men kendes på sin tidligere flyvetid (slutnin­ vet sidste år (Kyrki og Karvonen, 1985). Be­ gen af maj til midt i juni mod midt i juni til stemmelsen af det danske eksemplar, der er i slutningen af juli hos nutantella) og på, at meget fin stand, er verificeret af Jorma Kyr­ antennerne er gulbrunt/hvidt ringede (hos ki. Arten vil blive nærmere omtalt af Buh! et nutantella næsten helt hvide). Genitalierne al. (in præ p.). hos disse taxa udviser kun små forskelle (Patzak, 1976), og genitalundersøgelse har 6. Elachista rufocinerea Hw. Meget almin­ ikke entydigt kunnet afgøre, hvilket af de to delig i overgangszonerne mellem grå klit og taxa ovennævnte eksemplarer tilhører. Et (strand)enge, hvor foderplanten Holcus mol­ par af eksemplarerne fra Skallingen har lis vokser (dvs. mellem zone II og IIIC). været til bestemmelse hos Helmut Patzak, Sommerfuglen, der flyver i maj, kommer - i der skriver, at hannen at dømme efter aedea­ lighed med flere af sine nære slægtninge - gus form nærmest hører til silenella HS. (der normalt først frem fra sit skjul efter solned­ forekommer i Mellemeuropa). Hunnen reg­ gang og kan da ses flyve som et lille hvidt ner Patzak som hørende til graminicolella fnug lavt hen over foderplan terne. efter genitalierne, mens dyrets udseende sna­ rere minder ham om nutantella. Hungenital­ 7. Coleophora atriplicis Meyr. flyver talrigt i ierne af et eksemplar fra Skallingen afbildes marsken (zone IIIB) fra midt i juni til slut- på fig. 48.

86 medd.) har i 1986 fundet Coleophora-larver på olites på Skallingen. Opfattelsen af nutantella og graminicolella som adskilte ar­ ter er ikke generelt accepteret, og tilstede­ værelsen af populationen på Skallingen, der med hensyn til forvingelængde og hun-geni­ talier er en slags mellemform, kan siges at styrke argumenterne for at slå de to taxa sammen til en art. Imidlertid foreligger også den mulighed, at der er tale om et kompleks af meget nærtstående arter, og kendskabet til populationen på Skallingen er af betydelig interesse ved et kommende studie af dette problem.

8. Coleophora nutantella Miihl. & Frey. The fe w Skallingen specimens (l a 24. vi i. 1978, 4 1'1' 21-28. vii. 1982) ditfer from East Danish nutantella by their smaller size (FW length 6,5-7 mm against 8-9 mm). The elose/y rela­ ted gramicolella Wcke. has a FW length af 6-8 mm, but is reparted/y characteristic in having an earlier flight period (end of May to mid June as opposed to mid June to end of July in nutantella) and yellow-brownlwhi­ te annulated antennae (against atmost complete/y white in nutantella). The genita­ lia of a fe male specimen from Skallingen are illustrated in Fig. 49; however, genitalia dif­ ferences in the species camplex in question are inconspicuous (Patzak, /978). Having examined same Skallingen specimens, Hel­ mut Patzak finds t hat the shape of the male Fig. 48. Coleophora nutantella Miihl. & Frey. <;>­ aedeagus is suggestive of the Central Euro­ genitalia. Præp. OK. 3944. pean silenella HS, the female genitalia most Imidlertid antages graminicolella at leve elose/y conform with t hose of graminicolella, monofagt på frøene af Lychnis viscaria, som whereas the facies rather suggests nutantel­ ikke vokser på Skallingen, mens nutantella la! skal leve på (som heller ikke C. graminicolella is supposed to be a vokser på Skallingen) og på S. vulgaris. På monophagous seed feeder o n Lychnis visca­ ria (absent from the Skallingen area) whe­ det sted i den grå klit (zone Il), hvor i hvert reas nutantella reparted/y is associated with fald de fire af ovennævnte eksemplarer blev Silene nutans (similar/y absent from Skallin­ fanget, vokser imidlertid talrigt, gen) and S. vulgaris. On the site in the grey og det vil derfor være oplagt at undersøge, dune (zone Il) where at leastfour ofthe spe­ om denne plante, der er knyttet til klitter cimens were found Silene otites is abundant, langs Jyllands vestkyst, er værtsplante for and whether this is a nutantella host nutantella på Skallingen. Otto Buh! (pers. s hou/d of course be investigated.

87 The specijic separation of nutantella and grund i de ringe genitalforskelle, fund af graminicolella is not generally accepted, and mellemformer og den betydelige variation the presence in the Skallingen area of what hos nogle arter kan det fortsat være en god could be considered an intermediate form ide at regne med andre arbejdshypoteser, ef­ (with respect to size and female genitalia) ter hvilke vore små Bryotropha-arter opfat­ might be taken as support of the view that tes som hørende til henholdsvis færre eller the two are conspecijic. The possibility re­ flere arter. Forekomsten af syv danske Bryo­ mains, however, that one is here deating with tropha-arter på samme, begrænsede område a comp/ex of elose/y related, yet dislinet på Skallingen giver en enestående god mu­ species. A eloser study of the Skallingen po­ lighed for et nøjere studium af disse arters pulation wil! pro ve o.f great interest for future biologi. En omhyggelig sammenligning af studies o.f t his problem. larver og pupper, samt deraf klækkede ima­ gines vil sandsynligvis også kunne bidrage 9. Bryotropha Hein. Otte ud af de ni danske væsentligt til - og måske være nøglen til - en Bryotropha-arter forekommer på Skallingen bedre forståelse af taxonomien indenfor (kun plantarief/a Tgstr. mangler). Af disse slægten Bryotropha i Danmark. hører galbanella Zell. fyrre-plantagen til (zo­ En oversigt over dansk fund af B. mundel­ ne V), mens de øvrige arter forekommer på la er vist på figur 44. tørre områder på den åbne del af halvøen. Nogle af de afvigende eksemplarer kan le­ På et relativt lille område i den del af den de tanken hen på, at der muligvis forekom­ grå klit, der vender ind mod strandengene mer naturlige hybrider mellem arterne. Det (beliggende langs stien fra vogterboligen til kan dog her nævnes, at de hos Larsen ( 1927: sydspidsen af Skallingen) har O.K. fundet de 97) omtalte fund af affinis i parring med resterende syv arter flyvende sammen. Selv mundel/a-eksemplarer beror på en fejlbe­ om flere af vore Bryotropha-arter er ganske stemmelse, som omtalt allerede af Pierce og almindelige og undertiden kan optræde i be­ Metcalfe .(1938: 67). Alle disse eksemplarer tydeligt antal, er deres biologi som helhed tilhører dog umbrosella, og ikke som angivet dårligt kendt. Larverne af umbrosella Zell., af Pierce og Metcalfe munde/la. affinis Hw., sirni/is Stt. og senectella Zell. lever på mos, mens terrel/a Den. & Schiff. 9. Bryotropha Hein. Eight out o.f the nine angives at leve på græsser (Bradford, 1979). Danish Bryotropha species occur in the For mundella Dougl. og desertella Dougl. Skallingen area, alone plantariella Tgstr. mangler biologiske oplysninger ganske. being absent. Seven species have been .found De små Bryotropha-arter er blandt de flying together in a relative/y smal! area in vanskeligste danske sommerfugle at kende the grey dune facing the inner salt marshes. fra hinanden. Kun umbrosella har et kon­ The smal! Bryotropha are among the Da­ stant udseende, mens de øvrige arter udviser nish Lepidoptera that are most diffecult to variationer i farve og tegninger, der ofte identify. The external appearance is con­ overgår forskellen mellem de enkelte arter, slant only in umbrosella; in the other species og selv om friskklækkede eksemplarer som wing colouration and markings exhibit over­ regel kan henføres til en af arterne, træffes lapping variability and even though new/y også eksemplarer, hvor en sikker artsbe­ emerged moths usually can be reJerred to stemmelse ikke synes mulig. Forskellene i one o.f the species, identijication is not al­ genitalierne er små og variable, og med vor ways possible. Genitalia differences are nuværende viden kan kun senectella kendes smal! and variable; as far as is known at fra de øvrige små arter på genitalorganerne. present, only senectella is with certainty Det er i øjeblikket rimeligt fortsat at regne identifiable from genitalia. med, at vi har fem små Bryotropha-arter i Danish finds o.f B. munde! la are mapped Danmark (sml. fig. 12-19). Men med bag- in Fig. 44.

88 The occasional occurrence of aberrant Scrobipalpa species, including the hitherto Bryotropha specimens may indicate natura! only Danish specimen of costella Humphr. hybridizalian between taxa. It may here be and Westw., caught in a ligt trap on the mentianed that Larsen's record (1927: 97) of southern edge ofthe plantalion (Falck et al., affinis/mundella copulations is erroneous, as 1985). Apartfrom S. costella the Scrobipalpa already pointed out by Pierce and Metea/fe species are difficult to identify from external (1938: 67); however, all the specimens in characters, but contrary to the situation in question belong to umbrosella, not to mun­ Bryotropha the genitalia yield good distin­ della as reported by these authors. guishingfeatures, and the biology is general­ ly well known. Povolny (1973) stated that sa­ JO. Scrobipalpa Janse. Ikke mindre end ti af linella Zell. and instabilella Dougl. in parts de elleve danske Scrobipalpa-arter er fundet of their range are nearly inseparable, but in på Skallingen. Blandt disse er det hidtil ene­ Skallingen the two appear as dislinet species ste danske eksemplar af costella Humphr. og with conslant differences in external features Westw., der blev fanget i en lysfælde på syd­ and in the genitalia. It also seems that sali­ siden af plantagen. Dette fund er nærmere nella has an earlier jlight period than insta­ omtalt af Falck et al. (1985). S. cos te l/a er let bilella (approximately 25.vi.-9.viii against kendelig på vingetegningerne. De øvrige 9. vii.-20. viii). And even though the two may Scrobipalpa-arter er imidlertid vanskelige at occur together, salinella is particu/ar/y asso­ bestemme på udseendet, men i modsætning ciated with the tidal .flats and outer salt til Bryotropha-arterne kan alle kendes på ge­ marsh areas with Salicornia, whereas insta­ nitalorganerne, og biologien er også i store bilella is most abundant in extensive outer træk velkendt. Ganske vist hævder Povolny salt marsh area with Halimione portulacoi­ (1973) at salinella Zell. og instabilel/a des. The Danis h finds of the two species a re Dougl. i visse dele af deres udbredelsesområ• mappedin Figs 45 and 46. de næppe kan skilles fra hinanden, men på Il. Caryocolum marmorea Hw. har på Skallingen, hvor de flyver sammen, optræ• Skallingen sin formodentlig individrigeste der de i hvert fald som adskilte arter med population i Danmark. Larven lever på Ce­ konstante forskelle i udseende og genitalor­ rastium fontanum, og arten er især talrig i ganer. Det er desuden mit indtryk, at sali­ nella starter med at flyve en halv snes dage den grå klit (zone II), men den kan også træf• fes mange andre steder på halvøen. Imago tidligere end instabilel/a (salinella ca. 25/6 - ynder at gemme sig i fyrrebuske og er ved 9/8, instabilel/a ca. 9/7 - 20/8). Sel.v om de flere lejligheder fundet indendørs på labora­ to arter kan træffes sammen er det dog såle• toriet. I lighed med C biandule/la Tutt sy­ des, at salinella især flyver i vaderne og nes marmorea at være tilpasset livet i Skal­ langs marskens loer (zone IliA og B), hvor lingens vindomsuste klitter, og disse små, der vokser Salicornia, mens instabilel/a er kraftige sommerfugle er flere gange fanget på talrigst i de store områder med Halimione portulacoides, som findes øst for vogterhuset lys på blæsende aftener, hvor ellers kun sto­ over mod Ho Bugt, og som kaldes »gummi­ re noctuider vovede at gå på vingerne (Kars­ lyngen« (zone IIIB). Her har instabile/la sin halt, 19 81 ). - En oversigt over dansk fund af talrigste forekomst i Danmark, og den ellers marmorea er vist på figur 4 7. så sjældne art har ligefrem faet et dansk 12. Falseuncaria ruficiliana Hw. svinger navn: KilebægermøL - En oversigt over dan­ meget i forekomst og hyppighed i Danmark, ske fund af salinella og instabilel/a er vist på men populationen på Skallingen (og i områ• figur 45 og 46. det omkring Blåvand) synes at være stabil. Arten flyver her især på engen lige syd for JO. Scrobipalpa lanse. The Skallingen plantagen (zone IIIC), hvor Pedicularis, der areais inhabited by ten of the eleven Danish er en af larvens foderplan ter, vokser.

89 13. Eucosma catoptrana Rbl. er i Nordeuro­ ligste Jylland mellem Limfjorden og Skallin­ pa kun kendt fra spredte marsklokaliteter, gen, bl.a. fra Ulfborg og Stråsø Plantage og og forekomsten på Skallingen er den eneste i fra Henne og syd på til Skallingen. Larven Danmark og nordgrænse for artens udbre­ lever på visse () (Skou, 1984). delse. Den flyver i et marskområde, der overskylles ved højvande (zone IIIB). Af lar­ 19. Maiacosarna eastrensis L. forekommer ver fundet imellem sammenspundne blom­ på Skallingen i en usædvanligt svagt tegnet sterkurve 13. viii. 1983 klækkedes en hun form (se figs 28-34). Arten er knyttet til året efter. Arten er i øvrigt omtalt og afbildet strandengen (zone IIIC) hvor larven lever på afKarsholt (1983). kurvblomstrede (Compositae) eller til mar­ sken (zone IIIB) hvor foderplanten er hinde­ 14. Euzophora bigella Zell. Denne art, der bæger (Limonium) (Kaaber, 1980). ikke tidligere er fundet i Danmark, blev i 1985 fundet i et eksemplar ved Skallingen af 20. Macroglossum stellalarum L. En ud­ Per Falck. Der er tale om et tilfældigt tilflø­ blæst larve af denne art opbevares på Zoolo­ jet eksemplar sydfra. Arten vil blive nærme• gisk Museum i København. Ifølge etiketten re omtalt af Buh l et al. (in p rep.). er den fundet på Skallingen, 25.vii. 1932, på Galium (snerre) af E. Bro Larsen. Arten, der 15. Vitula edmandsii Pack. er regelmæssigt er en velkendt træksommerfugl, er selvfølge­ fanget på lys ved laboratoriet. Arten, der lig ikke hjemmehørende på Skallingen. oprindeligt er hjemmehørende i Nordameri­ ka, blev først fundet i Danmark i 1968 og 21. Orgyia anliquoides Hb., der er lokal i har siden bredt sig mod øst. Larven er endnu sin optræden, kendes fra Skallingen fra zone ikke fundet i Danmark. I Nordtyskland er VI, hvor larven sandsynligvis lever på klok­ den klækket fra humlebireder, og i Nord­ kelyng (Erica tetralix). amerika optræder den skadeligt på tørrede frugter. Da edmandsii øjensynligt har en 22. Euproctis chrysorrhoea L., der er fundet stabil population på Skallingen, vil det være i Blåvand-Skallingen-området adskillige interessant at få klarlagt dens levevis her. gange, optræder her kun som migrant fra sydligere egne. 16. Zygaena trifolii Esp. forekommer almin­ deligt på engen lige syd for plantagen og syd­ 23. Nola aerugula Hb. findes på tørre steder øst for laboratoriet (zone IIIC). Arten er kun på Skallingen (zone IV). På heden øst for fundet vest for Storebælt. Den er fundet i he­ laboratoriet har O. Karsholt i 1969 set den le denne del af landet, men optræder altid flyve i så stort tal, at det ledte tanken hen på lokalt. Larven lever på kællingetand, for­ begyndende snevejr. trinsvis sumpkællingetand (Lotus uliginosus) På Skallingen (og andre steder i kystdi­ (Kaaber, 1982). strikterne i det sydvestlige Jylland) optræder aerugula i en form (holsatica (Sauber, 1916)) (figs 24, 26), som er lidt mindre og gennem­ 17. Cynthia cardui L. En migration af denne gående stærkere tegnet end nominatformen art på Skallingen omtales i Entomologiske (figs 25, 27). Dens status har været meget Meddelelser 1980 (Miinster-Swendsen, omdiskuteret, og den opfattes af Hofmeyer 1980). (1960) og Kaaber ( 1982) som en særlig art. Det er dog efterhånden den mest udbredte 18. Scotopteryx moeniata Scop. er fundet i opfattelse, at holsatica bør betragtes som en zone VI. Denne art, der tidligere er fundet underart af aerugula (Karsholt og Nielsen, mange steder over en stor del af Jylland, 1976; Fibiger og Svendsen, 1981; Kaaber i kendes idag kun fra nogle få steder i det vest- Schnack, 1985: 127). Der er her tale om et

90 tilfælde, hvor anvendelsen af det hos som­ Hermed ønsker vi at bringe en tak til følgen­ merfuglene så misbrugte underartsbegreb gi­ de, der på forskellig vis har bidraget til, at ver nyttig information. denne oversigt over Skallingens sommerfugle har kunnet blive til: E. M. Andersen, Me­ 23. Nola aerugula. The smal! and strongly singe; O. Buh!, Odense; G. Deschka, Steyr, marked taxon holsatica Sauber, 1916 (Figs. Østrig; P. Falck, Holstebro; H. Hendriksen, 24, 26), which in Denmark occurs in coastal Allerød; Prof. N. Haarløv, København areas in SW lut/and, is currently considered (Entomologisk Fredningsudvalg); Prof. N. a subspecies of aerugula Hb. (Karsholt og Kingo Jacobsen, København (Skallingenla­ Nielsen, 1976; Fibiger og Svendsen, 1981; boratoriet); Dr. N. P. Kristensen, Zoologisk Kaaber in Schnack, 1985: 127). Museum, København; Dr. J. Kyrki (t), The nominale form is illustrated in Figs. Lapland Museum, Rovaniemi, Finland; Dr. 25, 27. E. J. van Nieukerken, Rijksmuseum van Natuurlijke Historie, Leiden, Holland; H. 24. Mesoligia Iiterosa Hw., optræder på Patzak, Aschersleben, DDR; Pro( K. Skallingen i den tegningsløse form (j. onychi­ Schnack, København; V. Seneca, Kalund­ na), der kun kendes fra klitterne langs østsi­ borg; B. Skule, Brønshøj; P. Svendsen, Viby den af Nordsøen. Sj. og R. Torp, Gentofte. Artiklens fotogra­ fier er taget af G. Brovad (figs 2-43), B. W. 25. Paradiarsia glareosa Esp. forekommer Rasmussen (fig. 48) og K. Schnack (fig. 1). lokalt almindeligt i Jylland. Flere steder i det vestligste Jylland, bl.a. på Skallingen, findes en mørkt brun form (j. edda).

Litteratur Karsholt, 0., 1981: Nothem European species of the Caryocolum Gregor & Povolny, Bradford, E. S., [1979]: Gelechiidae, p. 115-132. 19 54, feeding o n and Stellaria, with I. Emmet, A. M. (ed.): A Field Guide to the the description of a new species (Lepidoptera: Smaller British Lepidoptera. 271 pp. London. Gelechiidae).- Ent. Scand. 12:251-270. Buh!, 0., Falck, P., Karsholt, 0., Larsen, K. og - 1983: Eucosma catoptrana (Rbl.), p. 130, Schnack, K., in p rep.: Fund af småsommerfugle 132. /:Buh!, 0., Karsholt, 0., Larsen, K., Pal­ fra Danmark i 1985 (Lepidoptera). - Ent. lesen, G., Palm, E. og Schnack, K.: Fund af Meddr. småsommerfugle fra Danmark i 1982 (Lepidop­ Emmet, A. M., [1979]: Nepticulidae, p. 13-28. I: tera). - En t. Meddr 50: 119-136. Emmet, A. M. (ed.): A Field Guide to the Karsholt, O. og Nielsen, E. S., 1976: Systematisk Smaller British Lepidoptera. 271 pp. London. fortegnelse over Danmarks sommerfugle. - 128 Falck, P., Jeppesen, G. og Larsen, K., 1985: To pp. Klampenborg. for den danske fauna nye småsommerfugle: Kyrki, J. og Karvonen, J., 1985: Elachista eskoi Coleophora zelleriella (Heinemann, 1854) og sp. n., a new species of Elachistidae from Fin­ Scrobipalpa costella (Humphreys og Westwood, land (Lepidoptera). - En t. Scand. 15: 521-525. 1845) (Lepidoptera: Coleophoridae og Gele­ Kaaber, S., 1982: De danske sværmere og spinde­ chiidae).- Lepidoptera, Kbh. 4: 371-374. re. Geografisk udbredelse og fluktuationer Fibiger, M. og Svendsen, P., 1981: Danske nat­ 1850-1980. - Dansk Faunistisk Bibliotek 3: sommerfugle. - Dansk Faunistisk Bibliotek l : 1-144. 1-272. Larsen, C. S., 1927: Tillæg til Fortegnelse over Hoffmeyer, S., 1960: De Danske Spindere. 2. edn. Danmark [sic!] Microlepidoptera.- Ent. Meddr 270 pp, 24 pis. Århus. 17:7-211.

91 Miinster-Swendsen, M. 1980: Nogle studier af Povolny, D., 1973: Turcupalpa glaseri gen. n., migrerende tidselfugle (Cynthia cardui (L.)) sp. n. und Taxonomie einiger Arten der Gat­ (Lepidoptera: Nymphalidae) på Skallingen i tung Scrobipalpa lanse (Lepidoptera, Gelechii­ august 1980. - Ent. Meddr 48: 9-10. dae) aus der Tui'kei. - Acta ent. bohemoslovaca Patzak, H., 1976: Zur ldentitai" der Arten um 70: 98-116. HERRICH-SCHÅFFER, Schnack, K. (ed.), 1985: Katalog over de danske 1955, (Lepidoptera, Coleophoridae). - Dt. ent. Sommerfugle. Catalogue of the Lepidoptera of Z. (N.F.) 23: 157-164 Denmark.- Ent. Meddr 52 (2-3), 163 pp. Pierce, F. N. og Metcalfe, J. W., 1938: The Skou, P., 1984: Nordens målere. - Danmarks Genitalia ofthe British Pyrales with Deltois and Dyreliv 2: 1-332. Plumes. xii + 69 pp., 29 pis. Oundle.