Det nye Lolland

Hvidbog til udkast til Plan- og Udviklingsstrategi 2016- 2030

Indholdsfortegnelse

Forord ...... 4

Opsamling fra borgermøde 19. april ...... 5 Tema 1: Social omstilling ...... 5 Tema 2. Erhvervsudvikling ...... 9 Tema 3. Bymønster og fysisk planlægning ...... 13 Tema 4. Mobilisering af lokale ressourcer ...... 20

Høringssvar ...... 24 Tom Larsen, byrådet: Dannemare ...... 24 Anker Skov: Solcelleparker ...... 25 Anker Skov: Nedrivning af gamle huse ...... 25 Maybrit Horst: Turistcentre ...... 26 Kurt O.S. Hansen: Høringssvar til plan- og udviklingsstrategien 2016-2030 – Det nye Lolland ...... 27 Esben Roug: ”Det nye Lolland” – Plan- og udviklingsstrategi 2016-2030...... 28 Jørgen Keis Hansen: Høringssvar vedr. ”Det nye Lolland” ...... 29 Nakskov.nu: Høringssvar til udviklingsplanen 2016-2030 ...... 31 Christian Jakob Bramman: Et nyt tilbud i Lollands turismeindustri? ...... 34 Inga Hansen: Høringssvar "Det nye Lolland ...... 37 Hans Madsen: Høringssvar vedr. Det Nye Lolland...... 38 Finn Andersen: Høringsvar vedr. Fremtidig bystruktur i Lolland kommune ...... 38 Team Folkesundhed: Ændringsforslag til afsnit om sundhed ...... 40 Høringssvar fra SF Lolland v/ Winnie Elmgren, Bredgade 2 ...... 41 Helge Danneskiold-Samsøe: Høringssvar fra Øllingsøe Gods på ”Det nye Lolland Plan- og udviklingsstrategi” ...... 43 Stig Rasmussen: Høring om ”Det nye Lolland” ...... 46 Jørgen Larsen på vegne af Femø Beboerforening og visionsgruppen: Høringssvar, Det nye Lolland ...... 47 Kjeld W Jørgensen/ Krisale Shipbrokers A/S: Høringssvar Plan- og Udviklingsstrategi 2016- 2030 ...... 49 Liselotte Paaske Nielsen, Kultur- og Pakhuset i Rødby: Vedrørende høring om Plan- og udviklingsstrategien 2016 – 30...... 52 Knud Jensen: Høringssvar på strategiplanen: Et Anderledes Lolland...... 53 John Pedersen og Birgithe L H Pedersen, Kragenæs Marina Lystcamp : Kragenæs - en glemt perle i Smålandshavet ...... 60 John Rasmussen: Visionsplan for Udviklingsforum Porten til Smålandshavet 2016 – 2021 ...... 66 Bemærkningernes forhold til arbejdet med kommuneplanen ...... 69

Lolland kommune 3 Forord

Det har været en fornøjelse at læse de mange ende er afgørende at finde private investorer, høringssvar til "Det nye Lolland". Tilblivelsen af der er villige til at investere i projekterne. den nye plan- og udviklingsstrategi har bygget Vi har bestræbt os på at pege på nogle retnin- på en bred inddragelse af borgere, virksomhe- ger - først og fremmest at sikre en veluddan- der og andre interessenter, og jeg er meget net arbejdskraft og at bygge på lokale styrker glad for, at det engagement vi har oplevet i inden for produktion, landbrug og grøn energi - processen også er kommet til udtryk i hørings- men det er ikke muligt fra kommunal side at fasen. forudsige præcis hvilke nye virksomheder, der Både borgermødet i Bangshave og de mange skal bærer væksten på Lolland i fremtiden. grundige høringssvar vidner om, at befolknin- Vores langsigtede planlægning skal derfor ikke gen er fuld af tiltro til Lollands fremtid og i øv- bare åbne muligheder, den skal også sikre rigt er klar til at engagere sig, så vores vidun- fleksibilitet, så vi hele tiden er klar til at gribe derlige egn bliver et endnu bedre sted at bo og de nye muligheder, der vil opstå i fremtiden arbejde. For mig giver det rigtig god mening at læse I en planstrategi kan man ikke tage alting med. planstrategien og hvidbogen i forlængelse af Den må i sagens natur blive et meget princi- hinanden. De viser, at der er bred enighed om, pielt og overordnet dokument, hvor ikke alle hvad vores største udfordringer er, og at gode initiativer og ideer kan nævnes. kommunen og borgerne er klar til i fællesskab Lad mig give et eksempel: I udkastet til plan- at skabe et nyt og stærkt Lolland. og udviklingsstrategien nævner vi turisme som Tak for de mange bidrag til plan- og udvik- et fremtidigt fokusområde for erhvervsudvik- lingsstrategien. Nu skal vi i gang med at om- lingen på Lolland. Det er en strategi, som sætte strategien til konkret handling. Her bliver mange høringssvar bakker op om, og hvor der mindst lige så meget brug for engagerede mange også har helt konkrete ideer til, hvor- borgere og for et tæt samarbejde mellem dan vi kan styrke turisterhvervet gennem nye kommune, borgere, virksomheder, foreninger former for overnatning, udnyttelse af byg- og alle de andre stærke frivillige kræfter på ningsarv og mange andre ideer. Lolland. Det vil blive for detaljeret at skrive dem direkte ind i strategien, der også skal forholde sig til mange andre emner, men de bliver selvfølgelig Holger Schou Rasmussen ikke glemt. Kommunen arbejder videre med de Borgmester ting, der handler om rammebetingelserne for erhvervet, og vores dør vil altid stå åben for private aktører, der har lyst til at gå videre med nogle af forslagene. Næsten alle høringssvar skriver sig ind i de temaer, som allerede er berørt i udkastet til plan- og udviklingsstrategien. Derfor er der kun udarbejdet et enkelt ændringsforslag. Næsten alle høringssvar skriver sig ind i de temaer, som allerede er berørt i udkastet til plan- og udviklingsstrategien. Derfor er der kun udar- bejdet et enkelt ændringsforslag og mange af emnerne vil der blive arbejdet videre med i kommuneplanen f.eks. erhvervsudvikling, kli- ma, turisme, byfornyelse og kulturarv. Som kommune er vores opgave først og frem- mest at skabe rammer, som andre kan fylde ud. Det ses måske tydeligst på erhvervsområ- det, hvor vi som politikere og borgere har mange udviklingsideer, men hvor det i sidste

4 Lolland kommune Opsamling fra borgermøde 19. april Midt i høringsperioden afholdt Lolland Kommune borgermøde om udka- stet til plan- og udviklingsstrategi. Efter borgmesterens fremlæggelse blev der diskuteret i fire workshops – indhold og resultater gengives her.

Den grundlæggende form på de fire stande var den samme: Et kort oplæg blev fulgt op af diskussi- on i gruppen om det udvalgte tema. Øvelsen blev gennemført fire gange, så alle deltagere i borger- mødet havde mulighed for at deltage i alle workshops. Til hver gruppe var tilknyttet en referent, som samlede hovedpunkterne fra diskussionen. Det er disse opsamlinger, der gengives og kommenteres her. Der blev arbejdet efter forskellige modeller på de forskellige stande, og det afspejler sig også i referaterne.

Tema 1: Social omstilling Der blev gennemført fire runder med forskellige deltagere. Hver runde blev indledt af Klaus Marius Hansen, der gennemgik de grundlæggende sociale udfordringer, som Lolland Kommune står overfor, og som plan strategien lægger op til at gøre til et centralt omdrejningspunkt for kommunens indsats de næste 10 år. Gennemgangen var bygget op omkring tre plancher. De førte hver især til et konkret spørgsmål, som deltagerne blev bedt om at hjælpe med at give svar på:

Andel af arbejdsstyrken i Lolland Kommune uden for arbejdsmarkedet 2004-2014

40 35 30 A-dagpenge* 25 Kontanthjælp** Revalidering 20 Sygedagpenge*** 15 Ledighedsydelse 10 Fleksjob 5 Førtidspension Efterløn 0

Hvordan får vi flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde?

Lolland kommune 5 Voksne tilflyttere til Lolland 2015 600 500 400 300 200 100 0

Hvordan får vi en bedre sammensætning blandt tilflytterne?

Hvordan får vi flere unge til at tage en (erhvervs)uddannelse?

Runde 1 Er der erfaringer med kontanthjælpsreformen? Svar: Der er effekt af omlægningen af kontanthjælp af unge – men det er ikke nok til at løse problematikken. Mentorer kan være et godt middel – og måske kan efterlønsmodtagere mv. aktiveres, så de støtter op om unge mennesker. Eksisterer på smedefaget, men kunne måske udbredes yderligere. Bedre samarbejde mellem forvaltningerne og mere fleksibilitet i forhold til flexjobbere, så der bliver bedre mulighed for at komme i gang. Når det bliver for svært giver folk op. Erhvervslivet vil gerne, men det strander, når det bliver konkret / skal realiseres. Der skal både ko- ordineres og tænkes utraditionelt. Kan vi gøre lidt et sted, så kan der måske hentes store besparel- ser andre steder.

6 Lolland kommune Hvor tæt dialog er der mellem lokale virksomheder og de unge på uddannelsesstederne? Det skal synliggøres, hvad der er behov for; de unge skal inspireres, og der kan erhvervslivet bidrage til no- get. Løbende dialog i løbet af uddannelsesåret kunne være en god idé, f.eks. med oplæg fra lokale virksomheder på skoler og ungdomsuddannelser. De unge fra 9. klasse skal måske have et kollegium eller lignende, så de kunne have et motiverende fællesskab under uddannelsen. Det kunne være i Maribo og Nakskov. Praktikpladser / lærlingepladser – er der nok af dem? Svar: Der er i hvert fald mulighed for en sko- lepraktik, og der er lige så gode muligheder som med en lærlingeuddannelse. Bornholm har en anden farve end Lolland – måske kunne man også lære noget af andre kommuner? Der er en anden kultur nogle steder – f.eks. er der meget lidt frafald i Vestjylland. Lokale uddannelser er vigtige for at tage en uddannelse – men der er også udfordringer med mobili- tet.

Runde 2 Ikke mange muligheder for at tage uddannelse lokalt – og så er der lang vej hjem. Vi har behov for flere uddannelser lokalt, for i dag bliver unge nærmest skubbet ud af Lolland. Kontanthjælpsmodtagerne har det for godt – de melder bare fra. Der skal mere konsekvens til over for dem, der ikke vil lave noget. Ledighed trods alt lavere end før årtusindskiftet. I forhold til de unge skal vi blive bedre til at sikre overgange fra daginstitution til indskoling osv. Der bruges alt for meget energi på at starte op på de forskellige trin – også med almindelig opdragelse / opførsel. Der mangler job – det er også en del af udfordringen. Opdragelse – det må være op til forældrene, så de skal på banen. Det er en udfordring, at forældrene ikke er der – eller der kun er en forælder – eller at de er skilt. Derfor bliver vi nødt til at kompensere og håndtere nogle af udfordringerne i skolen. Jeg har kun gået syv år i skole – og kunne nok ikke holde til mere. Hvis en del af problemet er fra- flytning til Guldborgsund, så bør en sammenlægning på stemmesedlen ved næste valg. Det er vigtigt, at man ikke går alene hjemme efter 9. klasse – de skal holdes i gang. Det er desuden en udfordring, at mange er syge. Det bør sikres rent landspolitisk, at man ikke kan flytte sociale udgifter til f.eks. Lolland. Derudover skal der satses på arbejdspladser, for hvis der er nok gang i erhvervslivet vil der tiltrækkes nye bor- gere til kommunen De mange førtidspensionister er en udfordring – også for deres børn. Det giver mange en forkert opfattelse af, hvad et godt liv er. Det er vigtigt at bevare gymnasierne i Nakskov og Maribo, så uddannelserne er til stede lokalt.

Runde 3 Kontanthjælp vil blive et større problem med kontanthjælpsloftet – så vil flere flytte hertil. Lavere levealder skyldes hovedsagligt svage tilflyttere. De sidste 25 år er kravene på arbejdsmarkedet vokset voldsomt. Flere går ned med stress eller kan på andre måder ikke leve op til presset. Det gør, at dem der ikke er helt på toppen falder fra. Uden netværk og god familie falder man fra. Kollegerne kan ikke acceptere, at folk ikke yder fuldt ud. Der er behov for et rummeligt arbejdsmarked, så folk ikke falder fra. Det er socialt tungt, og de socialt udsatte har tendens til at gemme sig. De er faktisk de sværeste at komme i kontakt med. Lokale fællesskaber kan hjælpe med at få fokus på dem, der har konkrete problemer, og dermed være med til at inddrage dem. Alle kan noget – og vi skal blive bedre til at se det og tage fat i det. Den personlige kontakt kan væ- re med til at give unge selvtillid og løfte dem frem. Men det er hårdt arbejde. Det er vigtigt at tage fat i dem lige efter skolegangen, dvs. inden misbrug og andre sociale problemer ”bider sig fast”. Vi skal have en universitetsafdeling til Lolland – det vil styrke både bosætning og tiltrække nye virk- somheder. Det kan realiseres i sammenhæng med Slesvig-Holsten og Lübeck – så er der befolk- ningsgrundlag nok.

Lolland kommune 7 Det er svært at gøre noget ved førtidspensionisterne som gruppe, fordi det er en ret. Men der kan gøres noget for at aktivere folk i lokalområderne. Vi skal ikke definere behovet for mennesker; det skal de selv være med til. Det er civilsamfundet meget bedre til end ”øvrigheden”. Vi skal være an- erkendende og møde folk, hvor de er. Der er også behov for at arbejde anderledes og innovativt. Med større mulighed for deltidsansættelse ville mange flere kunne bidrage med noget – plus få bed- re netværk og dermed større indhold. Fokuser på de unge + dem, der nemmest kan rykkes i forhold til arbejdsmarkedsindsatsen.

Runde 4 Hvor kommer de sociale problemer fra – er de fra Lolland eller er der tale om tilflyttere? Kan der ikke gøres noget ved udligningen, så det ikke bliver kommunens ansvar at betale regningen. Som virksomhedsmand vil jeg gerne tage nogle kontanthjælpsmodtagere i praktik – for det er den eneste indsats, der for alvor gør en forskel. Der skal være bedre undervisningsmiljø og bedre selvværd til at få folk til at gennemføre uddannel- ser. Det handler både om at få folk ind på uddannelserne og at fastholde dem der. Det er også vigtigt at fastholde kvinder i området, så vi ikke får for skæv en befolkningssammen- sætning. Det hænger rigtig meget sammen med, hvilke uddannelser der er i området. Fraflytning sker også til Nykøbing, hvor mange af de lokale uddannelser findes. Der skal fokus på at tiltrække uddannelser til området. Trenden har været, at man skulle have en gymnasial uddannelse – også nogle af dem som bedre kunne være håndværkere. En anden mulighed kunne være, at man vælger erhvervsuddannelse EFTER gymnasiet. Ydelserne er lovbestemte – så kunne man forestille sig, at kommunen blev nulstillet. Dvs. at man starter forfra med sociale ydelser, når man krydser kommunegrænsen. Virksomheder tager et socialt ansvar, ikke mindst inden for turisme, men det bliver meget til gavn for de stærke unge i weekenderne. Sammenhæng mellem serviceerhverv og uddannelse kunne væ- re et godt alternativ for udsatte unge. Den største udfordring er de 25% uden ungdomsuddannelse. Der skal findes ressourcer til at redu- cere niveauet. Der er behov for at finde økonomi til at lave nogle skræddersyede indsatser til de lokale behov. Ja – men udfordringen er også en stor tilstrømning af ikke-uddannede tilflyttere. Vi skal have ændret vores familiekultur i samarbejde mellem skole og arbejdsmarked, så forældrene bliver bedre rollemodeller.

Administrationens bemærkninger: Debatten afspejlede et stort ønske om at fastholde og udvide det lokale udbud af uddannel- ser, fordi det er afgørende for at sikre flere en uddannelse og for at sikre bosætning af res- sourcestærke borgere. Denne tilgang er i overensstemmelse med den generelle viden om bosætning, der typisk er drevet af job, uddannelse og personlige relationer til området. Ønsket om at fastholde og udvikle lokale uddannelsesmuligheder fremhæves side 7 i udkastet og går i øvrigt igen i hele oplægget. Samtidig fremhæves behovet for at styrke det erhvervsrettede fokus i det lokale uddannelsessystem. Derudover fremhæves behovet for et tæt samarbejde med erhvervslivet for at få flere ind på arbejdsmarkedet. Aktiveringen af civilsamfundet indgår som et gennemgående element i hele strategien. Samlet set vurderes det, at debatten understøtter strategiens fokus på social forandring. Den giver således ikke anledning til ændringer i oplægget, men de konkrete forslag vil indgå i det videre arbejde med at gør målsætningerne til virkelighed.

8 Lolland kommune Tema 2. Erhvervsudvikling

Hver runde blev åbnet med et indledende oplæg ved Thomas Knudsen, der gennemgik de vigtigste visioner og indsatsområder på erhvervsområdet. Oplægget er gengivet i hovedtræk nedenfor. Stærkere virksomheder, nye arbejdspladser og tiltrækning af investeringer er afgørende for at gøre Lolland til et samfund, der også lokalt er i balance. Udvikling og vækst skal først og fremmest komme indefra og bygge på Lol- lands styrker:  Fremragende landbrugsjord og stærkt fødevareerhverv  Effektiv fremstillingsvirksomhed med eksport og international konkurrenceevne  Turismeerhverv med vækst og markante attraktioner  Stor produktion af grøn energi  Attraktive og billige erhvervsgrunde

Indsatsområder:  Lolland er en del af Greater Copenhagen (globalt set er det svært at få øje på Lolland alene + vækst i Kø- benhavn vil smitte af på hele Østdanmark)  En stærk og kompetent arbejdsstyrke (den vigtigste rammebetingelse for erhvervslivet er at der er adgang til kompetent og veluddannet arbejdskraft)  Lokale investeringer (også på Lolland er der betydelige formuer til rådighed, som kan gøres aktive. Det drejer sig f.eks. om pensionsmidler)  En grøn ø i udvikling (energiproduktion på Lolland er med til at tiltrække nye investeringer. Vi kan tilbyde plads til produktion af bæredygtig energi, men det skal skabe udvikling og arbejdspladser lokalt)  Femern (vi står overfor det største anlægsprojekt i Danmark nogen sinde)  Et turismeerhverv i vækst (turisme udgør et væsentligt erhverv i Lolland Kommune. Men der er et stort uudnyttet potentiale ved øget overnatningskapacitet og nye attraktioner)  En styrket infrastruktur (udover Femernforbindelsen skal vi have opgraderet afkørsel 48 ved Maribo samt rute 9 tværs over Lolland. Og så skal der arbejdes for bedre mobil- og bredbåndsdækning).

Spørgsmål til debat:  Hvad skal Lolland leve af på langt sigt?  Hvilke typer virksomheder skal ligge på Lolland i fremtiden?  Hvordan leverer vi arbejdskraft til de store anlæg (Femernforbindelsen og Storstrømsbroen)?  Hvordan rejser vi mere kapital lokalt? → Mobilisering af økonomiske ressourcer som er til stede.  Hvad er vi villige til at ofre, for at få virksomheder til Lolland? (Eksempel: Havmøllepark på land)

Runde 1 Hvordan vejer vækst i forhold til bevaring? Vi skal satse på landbrugsjorden; det har vi også gjort historisk. Derfor mangler der opgradering af vores vandløb, ikke kun vores veje. Vi skal tænke klimaforandringer ind i denne plan (det er planteavlerne, der tjener penge til området). Vi skal være lidt mere visionære end det. Vi skal lære at lave penge af vores ferskvand, i stedet for at se det som en gene, som vi bortskaffer. Snart er der brug for et støberi, der har behov for masser af vand. Kommunen skal være rammeskaber. Og vi skal udnytte de intellektuelle ressourcer til denne udvikling. Forbrugerne skal betale for udviklingen. Hvad angår erhvervsudvikling skal de der forventes at få profitten, også være dem der lægger investeringen. Vi andre skal så lade være med at stikke en kæp i hjulet - kun sige fra når det går for vidt. - Vi har længe pleaset landbruget.

Lolland kommune 9 Smertegrænsen er ved for meget smat på vejene, det generer turisterne. - Men dem er der dog ikke så mange af i roesæsonen (bred enighed om, at det ikke er det store problem). Derimod skal vores veje opgraderes, så der er plads til de store (landbrugs)maskiner. Landbruget skal omlægges til økologi. Vil også fremme turisme, sammen med vores natur. (Længere snak om kapital i landbruget, husdyrbrug versus agerbrug og om risiko og binding af kapital). Hvordan får vi mere af det gode vi har i dag? Der mangler stadig det regnestykke der viser, at økologi er en god forretning. Derimod er naturturisme en overset faktor. Vi vil gerne have nogle flere mennesker ud i vores område; det er en overset indtjeningsmulighed. Vi skal udnytte de mange turister på Femern. Fx indsætte en lille privat færge, og hente dem over på endagsture (fra Nordtyskland/Femern). Indgå aftale med et mindre rederi. Beboer fra Askø: Vi skal satse mere på sommerhuse.

Runde 2 Hvad nu hvis vi investerer 10.000 kroner hver i en udviklingsfond? Folk vil kun investere, hvis de kan se et konkret resultat. Det er en god idé, vi skal bare finde den rette måde. Der skal være en gulerod. Fx hvis man lægger 5.000 kroner, så får man 2.500 tilbage i skattelettelser. Vi bør gøre noget mere for at markedsføre os i forhold til turister. Bare noget så simpelt som det. Vi skal satse på turismeudvikling, men det kræver at kommunen etablerer den nødvendige infrastruktur. Vi skal være på forkant med turismeerhvervet. Og lave forarbejdet, de store investeringer kommer ikke på bar mark. Der mangler sommerhuse til udvikling. Ikke sommerhuse, men dem vi har lejes ikke ud. Svar: Det vil komme i takt med markedet, som følger de gode rammer (infrastruktur). Modsvar: Kommunen skal først på banen, når private aktører/investorer kommer med idéen og engagementet. I dag opleves kommunen forbeholden, når man kommer med idéer. Andre steder ses gode eksempler på, at man køber et ekstra sommerhus, hvis man har ledige midler. Det ser vi ikke på Lolland. Hvordan fremmer vi det? Der bakkes op om at sommerhusejerne skal være mere aktive i forhold til udlejning mm. Forslag: Kommunal hjemmeside der samler de gode idéer, helt generelt, ikke kun om turisme. Problem med mobil- og bredbåndsdækning. Hvis det virker kan vi satse på unge iværksættere. Også på uddannel- sesområdet. Hvordan får vi de unge tilbage efter uddannelse? De kommer hvis der er gode jobs. Hønen og ægget...

Runde 3 Kommentar: Skal vi bygge en Berlinmur omkring Lolland? - Det lyder sådan i vores "skal komme indefra-mantra"... Vi skal sælge vores erhvervsgrunde billigere (nærmest forære dem væk). Eller selskabsskattefrihed det første år. Den slags forsøgsordninger skal vi presse på for. Thomas: Vi gør hvad vi kan for at påvirke oppefra - men det er ikke der, udviklingen skal komme fra; den skal vi selv skabe. God analyse vi har lavet. Men hvad med de mindre turistaktører og potentialer, ikke kun de store? Thomas: De små aktører kan ikke trække folk til, deraf vores prioritering. Men hvordan får vi de mindre aktører til at tage en risiko? Og hvordan får vi flere sommerhuse på udlejningsmarkedet? Kommunen kan ikke skabe udvikling, kun en ramme, som andre skal fylde ud. Hvad med et stående udvalg, der samler op på input fra borgere og små virksomheder. Som ad hoc-udvalget. Thomas: Det tager vi med tilbage. Hvordan tiltrækker vi flere højtuddannede? Arbejder kommunen på at skabe et miljø til det? For hvis det er til stede, så kommer de (tilbage).

10 Lolland kommune Forslag om en økolandbrugsskole, sådan en eksisterer vist ikke i DK. Og ny jordbrugsteknologi baseret på økologi. Hvad med at lave en "time-strategi" for at komme til København? Noget så simpelt som at øge den tilladte ha- stighed syd for Farø, hvorfra man kun må køre 110 km/time. Og så er der togene - men det er der jo en plan for. Modsvar: Mange kører i forvejen mere end 110 det sidste stykke også, så det vurderes ikke at få nogen nævne- værdig betydning for pendling; det giver ikke nok. Bruger kommunen at invitere udvalgte virksomheder på besøg? Thomas: Business LF har haft 3-400 virksomhedskontakter det senere år. Modsvar: Det skal være mere end det, mere fokuseret. Hvorfor ikke hellere kigge sydpå mod Hamborg end mod København (Greater Copenhagen)? Thomas: Begge markeder er interessante.

Runde 4 Vejrø er et godt eksempel på, hvad en privat investor kan udrette - det skal bare udnyttes bedre. Man kan ikke optage lån på Lolland. - Måske ikke, men man kan sagtens leje flere sommerhuse ud, end hvad der er muligt i dag. Lad os antage, at vi får bedre rammebetingelser. Hvad er det så for nogle projekter, kommunen skal understøtte? Svar fra salen: Vi skal have en skuffeplan klar; kommunen skal sørge for at gribe boldene. Men hvordan skal vi tiltrække virksomheder udefra? Hvad nu hvis jeg kommer med en virksomhed, og så påklager naboerne sagen til DN. Svar: Ja, de burde selv påklages... (- Ingen konkrete bud på hvordan vi tiltrækker virksom- heder). Forslag: Hvad med at udnytte nedlagt plejehjem til innovationsakademi, til at hjælpe unge mennesker i gang? Thomas: Kommunen må ikke investere i det, men vil I? (Ingen respons). Lovestorm vil lave højskole på Lolland, også noget med innovation, samarbejder kommunen med dem? Thomas: Ja, Holger er involveret. Lokale kan punge sammen; det gør de når de virkelig ønsker det (eksempel med børnehave). Ledte videre til snak om muligheder for crowdfunding. Der er stadig folk der tvivler på at tunnellen kommer, og som betvivler al udvikling på Lolland. De fylder meget - og kan være svært at argumentere imod. (Thomas redegjorde for de økonomiske forhold der gør, at forbindelsen bliver en realitet). Hvordan får vi lov og plads til at uddanne den arbejdskraft, vi får brug for? Det er særligt udfordrende med de rammevilkår, vi ikke selv er herre over. Der er masser af tomme huse, vi kan udnytte (fx til højskoleidéen, plejehjem i Bandholm blev nævnt). Men det er ikke nok med en velegnet bygning; nogen skal fylde den ud. Det blev efterlyst, at kommunen støtter op og ikke så hurtigt skyder gode initiativer ned. Input efter runden (af lokal håndværker): Hvad med at etablere erhverv på nedlagte ejendomme? Det er svært i dag; man bliver tvunget til at flytte ind til et industrikvarter, når man fx vil udvide. Det skal være nemmere at star- te sin virksomhed der hvor man bor. Det er rigtig ærgerligt, at der ligger så mange bygninger, der kunne reddes, men i stedet ender med at blive revet ned.

Kommentar til PUS i øvrigt: Kritik: Under afsnittet om infrastruktur i erhvervsafsnittet mangler der noget om opgradering af jernbanen og ny station ved Holeby. Bemærkning v. referenten: Det er med i afsnittet om bystruktur og fysisk miljø, og indgår i det samlede udvik- lingsområde omkring Rødby, Holeby og Rødbyhavn. Anlægget er besluttet, hvorfor det ikke (længere) er en sær- ligt indsats vi skal arbejde efter (men udvikle bedst muligt).

Lolland kommune 11 De behov der er nævnt i erhvervsafsnittet handler om afkørsel 48 og rute 9 – som ikke ligger endeligt fast, men er et indsatområde de kommende år. Dvs. et naturligt element i PUS’en.

Administrationens bemærkninger Erhvervsudvikling: I Plan- og udviklingsstrategien fokuseres der meget på erhvervsudvikling som grundmotoren i udviklingen af Lolland Kommune. Det er ikke kommunens opgave at drive erhvervsvirksomhed, men kommunen skal, som det understreges side 9-11, arbejde målrettet på at styrke rammebetingelserne for et stærkt lokalt erhvervsliv. Bemærkningerne vil indgå i det videre arbejde med erhvervsudvikling på Lolland. Det vurderes ikke, at drøftelserne giver anledning til ændringer i plan- og udviklingsstrategiens tekst. I erhvervskapitlet i kommuneplanen vil der blive arbejdet videre med landbruget som et vigtigt erhverv i kommunen, lige som der er fokus på placeringen mellem Hamborg og København, og udviklingsområdet fra Holeby til Rødbyhavn, hvor den nye station indgår. Ift. etablering af erhverv på nedlagte landbrugsejendomme er det som udgangspunkt en ret man har, hvis man er en mindre erhvervsvirksomhed. Med de bebudede planlovsændringer, forventes dette at komme til at omfatte alle tomme bygninger der er mere end 5 år gamle. En genanvendelse af ferskvand indgår som en del af kommunens erhvervsstrategi, og der er udlagt erhvervsarealer der netop tilgodeser erhverv der ønsker, at genindvinde ferskvand. Klima: Kommunen har i længere tid arbejdet med klimaforandringer, både gennem klimatil- pasningsplanen (2015) og Risikostyringsplanen (2015), og dette indarbejdes i kommuneplanen. Turisme: Turismeerhvervet er en væsentlig satsning i Plan- og udviklingsstrategien, og arbej- det med turismeerhvervet vil fortsætte i den kommende kommuneplan og turistpolitiske rede- gørelse, hvor emner som naturturisme, sommerhuse og mindre turismeaktører behandles.

12 Lolland kommune Tema 3. Bymønster og fysisk planlægning

På standen blev der i hver runde sat fokus på tre spørgsmål – alt sammen med henblik på, hvordan vi kan under- støtte bymønstret:  Hvad skal der til for at skabe det gode liv?  Hvad kan du som borger bidrage med?  Hvordan bliver vi gode til at samarbejde og samskabe? Desuden var der mulighed for at komme med direkte input til bymønstret og den fysiske planlægning generelt. I den generelle debat var emnerne primært, at der ikke stod noget om hvad man ville med landdistrikterne og øerne – vil kommunen støtte op om aktiviteter der eller? Desuden var der en del snak om mere nærdemokrati via. f.eks. lokalråd, og at vores natur, kultur og miljø var vigtige områder at bevare og støtte for at være en attraktiv kommune.

Input til – Hvad skal der til for at skabe det gode liv? Fysisk  Borgerservice busser f.eks. til Dannemare.  Byer rene.  Lave pæne udstillinger i tomme udstillingsvinduer. Det giver en bedre atmosfære.  Vi skal udvikle ved Afkørsel 48.  Skibevejen mellem Bandholm og Maribo – Cykelsti savnes meget.  Det vil være rigtigt godt at skabe et – to evt. ”små” grønne områder med lidt legeplads midt- bys. I stedet for gamle triste bygninger. Højne hele byen – godt for turisterne.  Nogle gode busforbindelser evt. gratis busdrift.  Metro  - Altså bedre infrastruktur.  Skabelse af lokale arbejdspladser så pendling gøres overflødigt.  Bedre bygninger og ejendomme i gademiljøet i Maribo.  Turistvenligt lilletorv i Maribo.  Udvikling af lufthavnen på Højbygaard bør være højt på dagsordenen. Alle nye virksomheder bør vide at den eksisterer. Nicolas Bertouch-Lehn.

Lolland kommune 13  De trafikale forhold skal være i orden der er for lidt fokus på området uden for Nakskov og Maribo.  Absolut ikke forringe færgeforbindelserne – Brug øerne aktivt i turisme øjemed.

Kommunen skal  Kommunen skal være katalysator for bysamarbejdet Rødby, Holeby og Rødbyhavn.  Mere fleksibilitet ved start og udbygning af virksomheder på f.eks. nedlagte landbrug. Det kunne give mange små virksomheder.  Hold vores byer rene og fri for ukrudt. Det giver flere lyst til at bosætte sig.  Bevarer landsbyskolerne.  Kommunal støtte til lokalområdet f.eks. Dannemare.  Skabe sundhed.  Ud til borgerne.  Bedre borger info.  Serviceniveauet skal være højere ude i oplandslandsbyerne f.eks. hæveautomater – banker- ne skal forpligtiges.  Lovgivning omkring oprydning ved huse eller tvinge husejere til at rydde op så naboen ikke skal bo ved siden af en losseplads. Hvem vil købe et hus som ligger ved siden af en losse- plads?  Lav en ny struktur ved at støtte de små samfund.  Støt alt det gode der er i gang, og ikke bare skabe nyt for at skabe.  Hold fast i landsbyer som Dannemare.  For at skabe det gode liv i byen. En attraktiv by med basale ting så folk ønsker at flytte til. Så man skal ikke lukke skolen, børnehaven, hallen, svømmehallen, buslinjerne. Stig Rasmus- sen.  Husk det mindre turisterhverv – Skal have opbakning.  Sikre institutioner som børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser inden for passende af- stand.  Sikrer sundhedsekspertise fra vugge til grav f.eks. læger, tandlæger, div. speciallæger (fast- boende og/eller tilrejsende)  Man skal holde nogle møder lokalt i hele kommunen der hvor borgerne bor og Spørg borger- ne.  Understøt den lille turisme! B&B – Færdigpakker med overnatninger og de gode spisesteder i et organiseret projekt.  Brug Lukkede skoler og plejehjem til ”olle koller” – Velhavende seniorer.

Det bløde  Det gode liv skabes i gensidig respekt.  Relativ balance mellem arbejdsliv og fritid ift. transport.  Gode + koordinerede kulturelle oplevelser.  Det gode liv – Gode ydre rammer – Medarbejderindflydelse – Efteruddannelse – Gode net- værk – God chef.  Borgerinddragelse.  Være åben over for indvandring.  Satse mere på fællesskaber & Social kapital f.eks. (potentielle) tilflyttere & beboerne.  Bygge sunde fællesskaber op omkring økologisk landbrug. Mindre produktion af fødevare, kunst mv. til glæde for besøgende, naturvandrerne, pilgrimme m.fl.  Det gode liv o Arbejdspladser o Fritidsaktiviteter o Sikkerhedsnet o God ældrepleje

14 Lolland kommune  Mere turisme på øerne.

Bemærkninger  Har over 10.000 turister om sommeren. Hvor er kommunen i dette spil. Femø.  Skal landbefolkningen lades i stikken? 1/3 bor på landet.  1/3 af befolkningen skal også have udvikling.  Vi skal ikke glemme de er gode i Sandby, Horslunde, Dannemare, Errindlev osv.  Nej atomaffald!

Input til – Hvad kan du som borger bidrage med? Fysisk  Solcellemarker skal ikke sprøjtes med gift, men sås til med insektvenlige planter som holder træer og anden vækst borte.  Solcelleparker sås til med et blomstrende tæppe af bi elskende planter – til bier, humlebier, svirrefluer, sommerfugle. Planterne vil så sig selv år efter år. Så aldrig sprøjte på grunden. Omkrans parken med blomstrende træer og buske. Biodiversitet!  At bekæmpe atomaffaldet lander på Lolland.  Bedre biodiversitet så naturen bliver en turistattraktion.

 CO2 venlig energi – Ja tak, men sæt kæmpemøller til havs – og lad være med at sprøjte mel- lem solcellerne.  Let adgang til ”Hovedbyerne” – Gratis busdrift.  Tiltrækning af arbejdspladser er altafgørende ellers får vi ingen ned i ”mørkeland”.  Gøre det attraktivt at bosætte sig i Maribo – By forskønnelse – udnytte livet/naturen omkring søen.  Undlad at sætte høje ”grimme” master op i boligområder (ny lokalplan).  Kæmpe for at afvandingen fungerer på landet også i fremtiden.  Lave Kultur & Parkhus, Rødby.

Det bløde  Turister som kommer til Rødbyhavn, står alene og glaner – vi tager hjem igen.  Større fællesskab og aktivitet.  Øget foreningsliv.  Lave bæredygtige projekter for unge f.eks. i Holeby.  Borger: Være aktiv i lokalområdet, tage sig af de svage.  Ressourcestærke borgere støtter i ”lokalområderne”.  Være ambassadører for de lokale landsbyer.  Deltage aktivt i at ting bliver sjovt!  Forslag som ikke skal latterliggøres af gamle lollikker.  Hvad med at lave et samarbejde som også kan gavne de tre små øer Askø, Femø og Fejø, el- lers lukker de også ned.  Borgerne bør inddrages mere i Lolland Kommune. Børnenes trivsel. Der bør appelleres til de yngre medborgere (30 – 50 årige) som jo gerne skal føle et engagement.  Deltage aktivt – men kommunen skal være med på vognen.  Aktivt foreningsliv støttet af kommunen.  Jeg kan være med til at tiltrække folk i mit netværk til at komme hertil. Inspirere til bosæt- ning, dannelse af fællesskaber. Lave gode tilbud til turister, åbne dørene/gæstfrihed.  Netværk – www.eatincommon.com – Træffes, snakke + spise.  Være ildsjæl – gøre det jeg er god til – Koordinere – inspirere + motivere.  Vi skal tage godt imod tilflyttere. Rigtig mange afviser de nye naboer.

Kommunen skal

Lolland kommune 15  Kommunen skal gøre det muligt at skabe. Peter Larsen, Lilleø  Hvis rammerne er til stede, kommer investeringerne.  Som kommune skal man støtte op om de ”lokalområder” der viser initiativ!  Lollands politikere bør træde mere i karakter i KL og på/overfor Christiansborg.  Mere bevidsthed om og satsning på lokale virksomheder.  Øen bør promoveres mere positivt på landsplan! Ja, det bliver svært, men det bør forsøges, idet øen i dag bestemt ikke er attraktiv set udefra!

Bemærkninger  Hvordan bevares kontakten til borgerne? Når borgerservice i Rødby lukker. Venligst 2 Rødby- borgere.

Input til – Hvordan bliver vi gode til at samarbejde og samskabe? Borgere - Kommune  Mere åbenhed & ligeværdighed i samarbejdet mellem borgerne og kommunen.  Mere åbenhed og direkte kommunikation mellem borgere og kommune.  Lave busture både for lokalbefolkningen og for turister. Hver by + landsby har en dag i året hvor de er værter.  Lave fællesarrangementer.  Nærdemokrati – Lokalråd.  Lav lokale lokalråd med bestemmelsesret.  Flere virksomheder som er ejet af borgere – andelsmodel / kooperativ – gerne til udførelse af kommunale opgaver fx nedrivning.  Lave events hvor forskellige interessenter deltager fx Lollandsuge (medio september og/eller primo august) eller evt. uge 42 – 43 (efterårsferier) se også tyske delstaters ferier.  Fjord- og Sødage (Nakskov og Maribo) med henblik på fælles identitet som Lolland Kommu- ne.  Samarbejde & samskabe via årlige Lollanddage tilvejebragt gennem ”fælles” emneundervis- ning om øen/kommunen på samtlige undervisningssteder ( 6. klasse til og med ungdomsud- dannelserne).  Nakskov og Maribo vs. Resten af kommunen  Dårligt signal kun at tale Maribo og Nakskov.  Øv, øv, at kun tale Nakskov og Maribo op. Der er andre byer også.  Styrke foreningslivet, ikke kun i hovedbyerne. Stig Rasmussen.  Små samfund som øerne skaber helt naturligt et mangfoldigt liv, som man skal understøtte  Glem ikke de aktive landsbyer.  Lolland Kommune skal i højere grad være katalysator for udviklingen uden for de 2 hovedby- er. Som det er nu må 1/3 af borgerne klare sig selv.  Kommunen skal  Støt det i yderområderne der er i gang.  Opfordre til at oprette borgerforeninger i landsbyerne.  Lad være med som kommune at modarbejde aktiviteter i landområderne.  Udnyt øerne i stedet for at spænde ben!  Fysisk  Dannemare – Bevar nuværende status.  Flere rekreative områder (løbestier mv.).  Flere mindre & synlige projekter med samarbejde mellem kommune & borgere (civile, for- eninger, virksomheder mv.). 

16 Lolland kommune  Det bløde  Skabe nogle gode Facebook grupper.  Møde hinanden hvor vi er og tage udgangspunkt i det vi kan.  Danne små fællesskaber, som skaber tryghed, men rækker ud over sig selv. Være ikke dømmende over for andre. Være lyttende over for nye forslag og overraskende kreative ide- er.  Snak med din nabo som måske er på kontanthjælp.  Inddrage og lære af flygtninge. Bemærkninger  Femern har vand – Lolland har vand – Femern har 4 mio turister Lolland har 800.000 turister – Hvorfor?

Bemærkninger til bymønstret og den fysiske planlægning generelt  Dannemare – Opgrader skole og sportshal – Aktivt foreningsliv og Stabilt befolkningstal  Lolland Kommune skal gøre op hvorfra (egn/by) borgerne kommer fra til aftenens møde. – Det giver en fin pejling på Interessen.  Udvikle kystområderne (sydkysten) med henblik på øget turisme.  Bedre forbindelse til Langeland.

 Optimere cykelstien fra Rødbyhavn til Langø (inde i landet) – Attraktivt for turismen – Der er penge i cykelturisme! Velstående ældre mennesker. – Her har vi vand, højt til himlen – Lav overnatningssteder – Forplejning – Drikkevand

Lolland kommune 17

18 Lolland kommune Administrationens bemærkninger: En række forskellige emner blev behandlet på workshoppen. Nogle behandles nedenfor (bl.a. borgerinddragelse og turisme) og alle input vil indgå i det videre arbejde med kommuneplan, turismestrategi m.v. I forhold til bymønster og fysisk planlægning var der især fokus på forholdet mellem land og by lokalt og Dannemares status i det nye bymønster. By og land. Plan- og udviklingsstrategien har som udgangspunkt, at der både lokalt og na- tionalt er en tæt sammenhæng mellem byer og landdistrikter. Landdistrikterne har brug for byernes specialiserede service, mens byerne har brug for landdistrikterne som kilde til føde- varer, energi, rekreative oplevelser og meget andet. Dette gælder i høj grad også lokalt, sådan som det beskrives side 12-13 og i baggrundsanalysen. Plan- og udviklingsstrategien fastlægger det overordnede bymønster i kommunen, med ho- vedbyer, oplandslandsbyer, erhvervscentre, turismecentre og udviklingsområde, mens det samlede bymønster beskrives nærmere i kommuneplanen, og viser udpegningen af landsby- er med og uden byzone. Lolland Kommune har over 50 landsbyer i meget forskellige størrel- ser, og med forskellige servicetilbud, og i kommuneplanen vil de største af disse som f.eks. Sandby, Horslunde, Dannemare, Errindlev osv. blive nærmere beskrevet. I en situation med befolkningstilbagegang og svag kommunal økonomi er det ikke muligt at fastholde og udvikle servicetilbud med kvalitet i alle dele af kommunen. Plan og udviklings- strategien lægger op til, at man fastholder eksisterende kommunal service, hvor der fortsat er grundlag for en rationel drift, men at udvikling af specialiserede tilbud især koncentreres i de to hovedbyer, fordi det er i den mest realistiske måde at sikre alle borgere får adgang til dem. Der er stadig behov for gode og velfungerende landsbyer og landdistrikter, og derfor vil Lol- land kommune, som det fremgår side 13, bakke op om lokale initiativer, der kan udvikle landdistrikterne. Erhvervsudvikling: Afkørsel 48 er en vigtig satsning i Plan- og udviklingsstrategien og vil være en vigtig del i erhvervskapitlet i kommuneplanen. Kommunen er opmærksomme på, at Lolland-Falster Airport er et aktiv for kommunen og vil derfor både blive behandlet i kom- muneplanens erhvervskapitel og trafikkapitel. Ift. etablering af erhverv på nedlagte landbrugsejendomme er det som udgangspunkt en ret man har, hvis man er en mindre erhvervsvirksomhed. Med de bebudede planlovsændringer, forventes dette at komme til at omfatte alle tomme bygninger der er mere end 5 år gamle. Turisme: Turismeerhvervet er en væsentlig satsning i Plan- og udviklingsstrategien, og ar- bejdet med turismeerhvervet vil fortsætte i den kommende kommuneplan og turistpolitiske redegørelse hvor, emner som naturturisme, sommerhuse og mindre turismeaktører behand- les. Byfornyelse og kulturarv: Byernes fremtræden har stor betydning for både turismeer- hvervet og den generelle opfattelse af kommunen. Lolland Kommune arbejder derfor med byrumsprogrammer i Nakskov og Maribo, samt byfornyelsesprojekter i kommunen. I kom- muneplanen arbejdes der desuden med kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger mv. Infrastruktur: Infrastruktur er et vigtigt emne som kommunen arbejder med, både i for- hold til vej og jernbanenettet men også den digitale infrastruktur herunder mobildækning. En god mobildækning kræver master til mobildækningen. Generelt stilles der krav om, at eksisterende master og høje bygninger udnyttes først, inden der rejses nye. Solcelleanlæg: I Kommuneplanen vil der blive indarbejdet retningslinjer for solcelleanlæg ift. beplantning. Dannemare berøres i flere høringssvar. Der gives en samlet bemærkning til disse i be- mærkningerne til Hans Madsens og Finn Andersens høringssvar.

Lolland kommune 19 Tema 4. Mobilisering af lokale ressourcer

Den sidste stand var bemandet af ad hoc udvalget for aktivt medborgerskab. Udvalget er nedsat af byrådet og består af en blanding af borgere, politikere og embedsmænd. På standen satte udvalget fokus på, hvad der kan gøres for at mobilisere lokale ressourcer. Som det fremgår af Det nye Lol- land, er dette et centralt element i udviklingsstrategien.

Runde 1 I forhold til den overskydende bygningsmasse foreslås det at bruge boligerne til ferieovernatninger i samarbejde med Landsbyggefonden og realkreditinstitutter. Der er erfaringer med at det har været svært for lokale at købe overskydende bygninger til en fornuftig pris (Carsten Andersen – bygninger på Langø).

Et andet forslag i forhold til de tomme boliger er at det kunne give mening at tiltrække kunstnere i forbindelse med en kunstfestival eller lignende og udleje de tomme boliger i den sammenhæng.

Opmærksomheden henledes på at standarden er de forskellige boliger selvfølgelig er relevant i den- ne sammenhæng.

Det foreslås at Landsbylaug kan gå sammen om at opkøbe nogle af de tomme bygninger.

Fra kommunens side kan der være brug for en separat hjemmeside med mulighed for at kommuni- kere efterspørgsler efter input som kommunen har brug for fra borgerne. Der efterspørges også mu- lighed for at få hjælp fra kommunen til papirarbejde i forbindelse med ansøgninger, overtagelse af tomme ejendom m.v. Ofte er det papirarbejdet som bremser frivilligheden i forhold til at gøre en forskel.

Det foreslås at bruge de tomme boliger til flygtninge. I den forbindelse nævnes det at muligheden for at blive bosat under ordentlige forhold i Lolland Kommune kan være med til at fremme bosæt- ning også af flygtninge, som med fordel på sigt vil kunne indgå i arbejdsstyrken omkring fx ældre- pleje. Guldborgsund kommune har netop ansat en ny foreningskoordinator. Der opfordres til at Lolland kommune lader sig inspirere af Guldborgsund kommune.

I forhold til udtrykket det aktive medborgerskab er det vigtigt at det ikke lyder som en pligt.

Hvordan tiltrækker vi familier med skolebørn? Det skal også være attraktivt at bosætte sig i yder- områderne og ikke kun i Nakskov og Maribo for børnefamilier, jævnfør beslutningen om kommunal service og bymønsteret.

Hvordan får vi de unge til at komme tilbage efter endt uddannelse? I forhold til det nye bymønster henledes opmærksomheden på halvdelen af byens borgere faktisk er bosat i landdistrikterne. I den forbindelse foreslås det at servicetilbud så som skoler, daginstitutio- ner, vuggestuer m.m. samles under ét tag. En måde at fremme det frivillige engagement på, er at de frivillige foreninger får mere medbestem- melse. Ikke nødvendigvis at de træffer beslutningerne, men at de får indflydelse på beslutnings- grundlaget. Der efterlyses ressourcer i kommunen til at hjælpe med skrivearbejdet, også til de frivillige forenin- ger.

I forhold til samarbejdsdagsordenen er det vigtigt at kommunen definerer hvad den forstår ved samarbejde og at der etableres klare rammer for de samarbejder som kommunen inviterer borgere, frivillige foreninger, erhvervsliv m.m. ind i.

20 Lolland kommune Runde 2: Det giver god mening at bruge de sociale medier i kommunikationen mellem borger og kommunen er det vigtigt at det foregår professionelt. Havnen på Femø: Der har været en del polemik omkring et forslag til udvidelse af havnen og sam- arbejdet med havnechef og havneudvalg har ikke været optimalt. Fremadrettet skal der være fokus på ikke at holde de frivillige kræfter nede i beslutningsprocessen omkring udvikling f.eks. havne, men i stedet involvere dem i udviklingen. Det handler om organisering af indsatserne. Det vi gør nu omkring udvalget for aktivt medborger- skab og en anden måde at holde borgermøder på, virker, og er et godt eksempel. Et forslag i forhold til de tomme boliger der vil kunne bruges som bosætning er f.eks. at man foreta- ger et forældrekøb af en villa og omdanner den til studenterboliger. I forhold til de sociale medier, handler det om at skabe historier. Historier som andre borgere der er på de sociale medier har mulighed for at linke til og dele. Kommunen opfordres til at være mere large i forhold til tyske opkøb af sommerhuse og flexboliger. Højskoleophold for udlændinge er også en mulighed for at få tiltrukket flere med interesse for regio- nen. For at få diskussioner som er relevante for nærsamfundet og/eller nærdemokratiet opfordres kom- munen til at faciliteter små grupper i lokalsamfundet med henblik på at diskutere relevante pro- blemstillinger. Hjemmesiden er vanskelig at finde rundt i der var f.eks. ikke mange der viste at der var oprettet af hoc udvalget for aktivt medborgerskab på trods af det har været en nyhed på hjemmesiden. Og har sin egen landingpage. I forlængelse af ovennævnte forslag vil det give god mening at arbejde mere målrettet med at få information ud om ad hov udvalget for aktivt medborgerskab. Den vigtigste forudsætning for bosætning er arbejdspladser… Det foreslås at vi samler alle de aktive virksomheders ledere på Lolland og bl.a. spørger dem om hvorfor de har valgt at placere deres virksomhed i kommunens geografi og hvilke fordele de har ud af at være her.

Runde 3: Behov for at vi kommer væk fra den tankegang der handler om Os imod Dem dvs. borgerne imod kommunen. Denne underliggende tankegang forhindrer os i at samarbejde. Borgerne har behov for at få information mere i dybden f.eks. om hvad der foregår i udvalg m.m. En anden kommentar er at politikere skal gøre noget mere, fx i Kommunernes Landsforening for at tale vores sag. Ildsjælene stikker mere ud her på Lolland end de gør f.eks. i København. For at holde ildsjælene aktive og i gang handler det om at fejre succeserne. Dette vil også være med til at tiltrække nye ildsjæle. Der er behov for lobbyarbejde i forhold til ændring af fx planloven og folkeskolereformen. Et eksempel fra Kragenæs handler om hvordan konsekvensen af folkeskolereformen forhindrer frivil- lige at engagere sig i arbejdet med kajakundervisning for skolebørn. Det foreslås at kommunen arbejder med tanken at lægge Nej-hatten fra sig og i stedet kigge nær- mere på de udviklingsmuligheder der foreslås, også selv om de ikke umiddelbart virker realiserbare. Eksempelvis foreslås det at der arbejdes med at udlægge områder til og investere i golfbaner med henblik på at tiltrække borgere med større økonomiske ressourcer f.eks. den ældre generation. Kommunen er ikke en aktiv medspiller på de lokale initiativer. Her handler det meget om infrastruk- tur. Der er mange ildsjæle i yderområderne, og de skal også mulighed for at udvikle på deres ideer. Det kræver et samspil med kommunen i forhold til infrastruktur. I forhold til ildsjæle med visioner, er der behov for at man kan bestille en politiker og eventuelt en administrativ medarbejder til at debattere, når der er en vision eller ide.

Lolland kommune 21 Skal der arbejdes med det konkrete nærdemokrati vil det være en god mulighed at arbejde i lokal- råd - i praksis lokalråd med høringsret. Til dette forslag kommenteres at lokalråd er en god idé men at borgerne selv skal gøre arbejdet i forbindelse med det. Til gengæld opnås en mere direkte forbin- delse mellem nærdemokratiet og byrådsarbejdet. Igennem kommunen har foreninger adgang til Puljeguiden.dk og fonde.dk. Det kunne imidlertid væ- re en god idé at sørge for at disse ansøgninger også koordineres så de samme syv ildsjæle ikke sø- ger på den samme pulje. Denne opgave bør faciliteres i kommunalt regi. Det foreslås et stærkere samarbejde mellem borgerne og kommunen i forhold til den fysiske udvik- ling. Det er fint med mange midler til områdefornyelse, bygningsfornyelse og byfornyelse men bor- gerne der bor der skal involveres i langt højere grad. Eksempelvis nævnes i Rødbyhavn hvordan de tomme huse bliver opkøbt og udlejet til f.eks. håndværkere fra Polen eller lignende, hvilket ikke nødvendigvis fungerer som udvikling af selve bymiljøet.

Runde 4: Turismeerhvervet er med til at tiltrække nye borgere og etablere nye arbejdspladser. Der mangler imidlertid et digitalt sted hvor der er én indgang til Lollands geografi. I den forbindelse er det en udfordring at Business Lolland-Falster kræver et betalt medlemskab for man kan være repræsente- ret. Det foreslås at IKEA kontaktes med henblik på at være investorer og f.eks. deltage i et projekt der omdanner en landejendom til en flexbolig. Det vil give reklame input til IKEA og samtidig omtale fra vores region. I Vestjylland (Egebjerg bla) er der stor succes med gratis låneboliger på prøve til potentielle tilflytte- re. Det kunne være godt med en fælles indgang/hjemmeside/facebookside så lokalbefolkningen ikke lægger arrangementer samme dag, men i stedet får mulighed for at koordinere det der foregår i vores geografi. Et attraktivt fysisk miljø er også en ren by – Kommunen skal sørge for at få ryddet op og gjort rent, det kan ikke koste meget. Parallelt med at gøre området attraktivt for de unge og børnefamilierne, bør man også tænke på at lave attraktive områder for de ældre – pengestærke – efterlønsmodtagere og pensionister. Det er ikke dårligt at få dem til at flytte hertil, det genererer også overskud, aktiviteter og omsætning. Lokale borgermøder (fx en 5-7 stykker fordelt i kommunen): hvad skal der til her for at det er et godt sted at bo? Ansæt en person der kan styre en Maribo handel netside – finansieret af det lokale handelsliv Hvor langt vil vi gå i forhold til den CO2 neutrale energi – de store møller skal ud på havet, og sol- cellermarkerne skal etableres uden behov for sprøjtegifte. Så kan vi brande os på både at være CO2 neutrale og sundheds- og naturmæssigt bæredygtige Opmærksomhed på at tage nye ideer alvorligt – selvom de er anderledes Der er behov for at vi får nedbrudt følelsen af en barriere mellem kommunen og borgerne. Vagthund? (Bjarne)

22 Lolland kommune Administrationens bemærkninger: De mange forslag til at styrke borgerinddragelsen og samarbejdet mellem lokalområder og kommunen vil indgå i det videre arbejde i ad hoc udvalget for aktivt medborgerskab. Det fremhæves flere steder, at aktivering af frivillige og andre lokale ressourcer forudsætter, at kommunen er åben for samarbejde. Dette vil indgå i det videre arbejde med at udvikle den kommunale service på alle områder, da aktivering af lokale ressourcer fremhæves i plan- strategien som en afgørende forudsætning for at skabe et Lolland i balance. Flexboliger: Forholdet mellem sommerhuse og flexboliger beskrives nærmere i kommune- planen. Golfbaner: Kommuneplanen udlægger arealer til golfbaner. Byfornyelse og kulturarv: Byernes fremtræden har stor betydning for både turismeerhver- vet og den generelle opfattelse af kommunen. Lolland Kommune arbejder derfor med by- rumsprogrammer i Nakskov og Maribo, samt byfornyelsesprojekter i kommunen. I kommu- neplanen arbejdes der endvidere med kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger mv. Vindmøller: Kommunen kan ikke planlægge for vindmøller på havet. Der er ved, at blive udarbejdet temakommuneplan for vindmøller der forventes endeligt vedtaget i efteråret 2016, og som derefter indarbejdes i kommuneplanen. Solcelleanlæg: I Kommuneplanen vil der blive indarbejdet retningslinjer for solcelleanlæg ift. beplantning.

Lolland kommune 23 Høringssvar Der er indkommet i alt 22 høringssvar til plan- og udviklingsstrategien. Heraf blev de fire afgivet i forbindelse med borgermødet, hvor der var mulighed for at udfylde og aflevere individuelle høringssvar, mens de øvrige er indsendt skriftligt til Lolland Kommune.

Tom Larsen, byrådet: Dannemare

Dannemare s. 12 Bystruktur. Dannemare mangler som oplandsby (faldet ud af oplægget) Grafikkort mangler også Dannemare.

Administrationens bemærkninger Dannemare berøres i flere høringssvar. Der gives en samlet bemærkning til disse i be- mærkningerne til Hans Madsens høringssvar.

24 Lolland kommune Anker Skov: Solcelleparker

Solcelleparker o.k. for mig, men lad os få en holdbar helhedsløsning - giftfri Park. Krav: Jorden under cellerne sås til med en blanding af diverse frø, så der bliver et blomstrende dække f.eks. hvidkløver/rødkløver, sneglebælg, honningurt og meget andet. (Biavlere og for i flere med og kan anbefale) (vedligeholdelsesfrit - næsten) år efter år sår det sig selv - eventuelt eftersås! Randzone omkring parken skal bestå af 3-4 m bredt læbælte af blomstrende buske og træer cirka 3 m høj. Må aldrig sprøjtes - pga grundvandet og biodiversiteten. Vi ville få nogle dejlige oaser for insekter og fugle - flere og større biavlere på øen. P.t. mange små avlere. Bier kan overleve i byerne. 500/800 fynske avlere til køber (Lolland og Fal- ster og Sydsjælland) vi kunne holde udgifterne til bestøvning i Danmark - og skattekroner. → Bedre kår for insekterne.

Administrationens bemærkninger: Forslagene omkring beplantning m.v. omkring solcelleparker giver ikke i sig selv anledning til at ændre i formuleringerne i plan- og udviklingsstrategien. I Kommuneplanen vil der blive indarbejdet retningslinjer for solcelleanlæg i forhold til be- plantning.

Anker Skov: Nedrivning af gamle huse

Åbent land: Landbrug overtager med monokulturer som korn, roer eller raps. Det gør ondt at se: Små oaser til insekter og fugle forsvinder. Der må gøres noget for at bevare oaserne. I og ved landsbyer: Overlad grundene til bylav - beboerforeninger. Minus jordskat. Bruges efter øn- sker og vedligeholdes. Tomter på landet: Bygninger væk - ok. Men lad planter og træer blive og plant til. Hvis der dispen- seres: Plant læbælter i 2 x arealet. Vi har brug for disse oaser! Begrundelse: Jo mere om ugen og kultur jo færre indtægter og fugle, des mere sprøjtning og ringe- re grundvand.

Administrationens bemærkninger: Lolland Kommune har meget stort antal overskudsboliger, og derfor er nedrivning og tilpas- ning af boligmassen helt centralt for at skabe et boligmarkedet balance og lokalområder, som folk har lyst til at bosætte sig i. Når en bolig nedrives er udgangspunktet at finde en køber til grunden, så fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse undgås. Der arbejdes lige nu med muligheden for at anvende nogle grunde til frugtavl eller andre natur fremme formål.

Lolland kommune 25 Maybrit Horst: Turistcentre

Albuen/cykelsti til Rødby skal optimeres. Her er vand og frisk luft! Tænk på hvordan "Hærvejen" er kendt. Bed & breakfast på vejen. Henvisninger til lokale råvarer, spisesteder, toiletforhold. "Spist dig glad på vores sti." Henvisning til lokale cykelsmede hvis uheld. (Har set/fotograferet et system)

Administrationens bemærkninger: Forslagene er i overensstemmelse med plan- og udviklingsstrategiens ønske om at styrke turismen og med de aktuelle planer for udvikling af turismepotentialet for Lollands sydkyst.

26 Lolland kommune Kurt O.S. Hansen: Høringssvar til plan- og udviklingsstrategien 2016-2030 – Det nye Lolland

På borgermødet den 19. april 2016 var et af de fremtrædende emner, som blev drøftet - turisme- erhvervet. Med rette kan det tilføjes. Som tidligere formand for grundejerforeningen Stubbegård gennem mere end 20 år og sekretær i Fællesforeningen for fritidshusejere i Lolland Kommune samt udlejer af sommerhuse, er der nogle væsentlige punkter, politikerne skal være opmærksom på. Under overskriften "Et turismeerhverv i vækst" (side 10) fremgår det tredje afsnit (øverst side 11). Lolland kommune vil understøtte denne udvikling gennem planlægning, dialog med sommerhusejer- ne og konkrete projekter.... Planlægning og dialog og er selvsagt meget positivt, men belært af de mange års arbejde i "som- merhusområderegi" er det mig meget magtpåliggende at gøre opmærksom på nogle kæmpeproble- mer der kan opstå. Eller man kan måske sige vil opstå. Der tænkes her på det rigtig mange deklarationer og lokalplaner for de fleste sommerhusområ- der, som teknik- og miljømyndigheden i kommunen nidkært hæger om. De kan ikke bare ændres. Og den besked der er udgået fra politisk hold - på et direkte spørgsmål er undertegnede - går på, at det vil Lolland Kommune ikke bruge økonomi, tid og kræfter på. De fleste af disse er mange år gamle og er ikke noget, der bare lige ændres ved pennestrøg. For mig at se er det nødvendig for politikerne at få drøftet og taget stilling til frem mod den endelige beslutning.

Administrationens bemærkninger: Turisme og udvikling af kommunens sommerhusområder er, som det også fremgår af hørings- svaret og af udkastet til plan- og udviklingsstrategi, et centralt element i Lolland Kommunes erhvervspolitik. Det er rigtigt, at en række lokalplaner, også for kommunens sommerhusområder, efterhånden har nogle år på bagen. Der arbejdes løbende på at opdatere det samlede plangrundlag for at sikre, at det giver mulighed for at udvikle sommerhusområderne, så de er i overensstemmelse med de krav og ønsker, som turister og sommerhusejere har i dag.

Lolland kommune 27

Esben Roug: ”Det nye Lolland” – Plan- og udviklingsstrategi 2016-2030.

Ref.: Lolland Kommunes invitation til borgermøde om ”Det nye Lolland” tirsdag, den 19. april 2016 kl. 17- 21 i Bangs Have i Maribo.

Tak for invitationen ved ref. og et stort til lykke med ”Plan- og udviklingsstrategien 2016-2030”! Det er et meget seriøst, godt gennemarbejdet og læsevenligt dokument.

På borgermødet på Signe Stubs Sognegård den 26. august 2014 blev øboerne (Fejø, Femø og Askø- Lilleø) af Lolland Kommune pålagt at udarbejde visioner for øsamfundene. Bl.a. med henblik på at sikre livsnerven ”færgen” til den enkelte ø.

ØPLAN FOR FEMØ 2015-2025, Femøs bidrag til et Danmark i balance, forelå januar 2015. Det er meget lidt, at ”færgedriften” til øerne er afspejlet i ”Det nye Lolland”!

Høringssvar:  På side 13, første spalte nederst, optræder øerne for første gang i et meget lille afsnit. Som øbo havde jeg gerne set, at den vigtige del af Lollands identitet udtrykt langt mere præcist. Fx Lol- land Kommune fastholder det eksisterende servicetilbud og vil støtte øboerne i at realisere deres mål & visioner for fremtiden!  Identitet fylder meget i øboernes dagligdag. Jeg er stolt af at bo på Femø. Det er en plage, at Femø er dobbeltisoleret med postnummeret 4930. Jeg ønsker Femøs postnummer 4945 tilbage. I et Digitalt Danmark kan det ikke være et problem! Vi skal sejle ca. 1 time, køre 20 km, passere 3 postnumre (4943 Torrig, 4952 Stokkemarke og 4941 Bandholm) for at nå frem til 4930 Mari- bo. Det er ulogisk og forvirrende for udefrakommende, der ”søger” rundt i Maribo for at finde Askhavnsvej! 49xx fortæller, at vi er en del af fællesskabet Lolland Kommune. Det er vi også stolte af! Her er en vind-vind-situation for kommunen.  På som mellem linjerne træder det tydeligt frem, at kommunen lægger tyngde på udvikling og stordrift. Med andre ord; alt småt skæres fra. Staten taler om ”supersygehuse” og er i fuld gang med at bygge. Kan der i fremtiden blive tale om ”superkommuner”? Fx ved at lægge Lolland- og Guldborgsund Kommuner sammen!?  Femern Bælt-forbindelsen optræder som en ”åbenbaring” til løsning af kommunens (læs vores) problemer. Det er naturligt, at Femern-projektet fylder meget i planen. Men det er nok noget op- timistisk, at projektet realiseres inden 2030, når man tænker på den Nordtyske befolknings modstand - ikke mindst på Femern. Når det er sagt, fylder Femern Bælt-forbindelsen ikke meget i en øbos dagligdag! Tag fat i de mere ”sikre” og nære projekter.

Administrationens bemærkninger: De beboede øer omtalt på side 13 og igen i forbindelse med beskrivelsen af Lolland Kommune på side 14. De er, som det også fremgår, en vigtig del af Lolland Kommunes identitet og geo- grafi. Det samme er en lang række landsbyer og lokalområder, som det desværre heller ikke er muligt at beskrive udtømmende i et så overordnet dokument som plan- og udviklingsstrategien. Muligheden for at etablere et selvstændigt postnummer på Femø vil blive undersøgt.

28 Lolland kommune Jørgen Keis Hansen: Høringssvar vedr. ”Det nye Lolland”

1. Bystruktur og handelsmiljø. De to store handelsbyer i Lolland Kommune bør planlægges som unikke handelssteder for alle der kommer forbi Lolland. Nakskov skal på den lange bane have en naturlig indgang fra nordsiden af byen, her vil masser af potentielle gæster for byen passere på ru- ten 3x20 til Fyn. Ejendomsejere i bymidten skal gøres klart at, kommunen stiller hårde krav om ak- tivt arbejde for udlejning af butikslokaler. Det er en skandale at f.eks. landmænd skal have mulig- hed for at spille passive i driften af butiksejendomme i byerne. Det er slet ikke nok kun at lade Syd- dan stå for evt. udlejning, her skal arbejdes meget mere aktivt for udlejning. Tomme butikslokaler forurener handelsbyerne så turister får et dårligt syn på ”hovedbyerne” på Lolland, og det dæmper bosætningslysten. En mulighed kunne være at søge at få micro produktion ind i byerne, lokale føde- vareproducenter kan aktivt udfylde nogle tomme lokaler med aktiv produktion til styrke for Deres brænding. I Maribo ligger den gamle Granfeldts købmandsgård på Vestergade 13. Der skal laves en fuldstændig handlingsplan for denne meget centrale ejendom der i den grad trænger til akut første hjælp! Alle kræfter skal sættes ind på at få denne ejendom moderniceret, den ligge så tæt på Maribo Domkirke og fortjener derfor ekstra fokus. Ligeledes mangler der p-pladser i Maribos centrum. De få P-pladser på Lille Torv benyttes i vidt omfang af lokale beboere og butiksejere der tillader sig at parkere hele dage på Lille Torv hvor der er 1 time Parkering i dagtimerne! Hverken Kommune eller Politiet har resurser til at kontrollere dette misbrug. Det er en skandale! Ligeledes må det også kræ- ves på Lille Torv at de store træer fjernes og fornyes med mindre og mere egnet beplantning!

2. Bryghus. Maribo skal have sit historiske bryghus tilbage igen under en ny moderne form, Et mi- cro bryggeri med spisested! Dette tiltag må gerne placeres i bymidten f.eks. i det gl. Fakta ved Ve- stergade, der bør aktivt rejses kræfter for at indrette Maribo og Nakskov som moderne aktive han- delsbyer, her kan Lolland kommune gør en stor hjælp!

3. Ungdomsuddannelser mfl. Der skal etableres praktiske skoleophold på Lolland specielt for alle de elever der skal uddannes ifm. kontrakterne i Femern Bælt. Generelt mangler der videregående uddannelsessteder i området, det er derfor at ungdommen forsvinder væk fra området. Denne ung- domsfraflytning skal ændres til indrejse lyst og dermed bosætning af ungdom i Lolland Kommune. Med en placering som porten til Europa, SKAL Lolland være et meget attraktiv sted at bo i fremti- den, også for højt uddannede mennesker.

4. Turisme: Nakskov skal have en stor turistattraktion placeret tæt ved rute 9. Den skal kunne til- trække 1 dags turister fra bla. Fyn. Gerne et helårs oplevelses land. Naturpark Maribosøerne og Nakskov Inderfjord skal gøres meget mere tiltrækkende og attraktive. En Ideè kunne være at ind tænke både Søholt og Engestofte godser som aktive turistmagneter i forhold til naturoplevelser, be- spisning mm.

5. Vand en kæmpe resurse! Opfindelse af ”moderne diger” til eksport til hele verden, da styring af vand bliver et kæmpe marked og livs vigtig beskyttelse i fremtiden. ( en slags dige i metermål skal opfindes, gerne af genbrugs materialer) Et udviklingscenter for vandudnyttelse bør etableres og der- ved tiltrække og udvikle viden om udnyttelse af vand.

6. Energi. Vindmøller skal på land kun anvendes og tillades med største omtanke, da disse skæm- mer naturen. Her skal i højere grad tænkes alternativt i andre energi producerende teknikker. ( Bøl- ger, jordvarme, solenergi og biobrændsel )

7. Økonomi: Der bør fremtidstænkes mere attraktive skattemæssige betingelser for bosætning i yderområder herunder Lolland Kommune. Eksempler kan være fritagelse af betaling af topskat ved privat helårsadresse i yderkommuner! Bedre transportfradrag da der ikke længere er attraktiv mu- lighed for offentlig transport. Det skal gøres særdeles attraktivt at bosætte sig på bla. Lolland og andre øer i Danmark.

Lolland kommune 29 8. Kommunal Infrastruktur: Alle indfaldsveje til byerne skal holdes i optimal stand. Især i Maribo ved Golfbanen er Refshale Byvej meget kritisabel, denne Maribos flotteste indfaldsvej skal have nyt asfalt og gøres 1 m bredere! CELF slider unødvendigt på denne skrøbelige vej med store lastbilers kørsel i undervisnings øje med. Her skal findes andre egnede veje til dette brug! Refshale Byvej lig- ger i Naturpark Maribosøerne og skæmmer en attraktion i den grad. Langs golfbanen bør etableres forstærkning og evt bane markering så ikke der køres på græsset med de store CELF lastbiler! Mari- bo Golfbane er måske en af områdets største turistmagneter, og fortjener en meget bedre vejvedli- geholdelse. Det skal også i forbindelse nævnes at Guldborgsund Kommune for få år siden lagde helt nyt asfalt på Søvej der fører gæster igennem skovene i Naturpark Maribosøerne ved Engestofte Gods. Endvidere må det nævnes at trafikpresset på landevejen fra Sakskøbing i østsiden af Maribo er uri- meligt stort og snart kræver udførelse, af de tidligere tanker om at lægge en omfartsvej bag om Silvan rundkørslen, mon ikke at landbruget ved Skelsstrupvej er blevet bedre at forhandle med!

Administrationens bemærkninger: Byfornyelse og kulturarv: Lolland Kommune ønsker at udvikle kommunens hovedbyer, og derfor har Byrådet afsat penge til at gennemføre byrumsprogrammer i Maribo og Nakskov, ligesom der er afsat penge til at udvikle turistpotentialet på Lolland Sydkyst. Bemærknin- gerne om byudvikling vil indgå i det arbejde. Som det fremgår at Det nye Lolland side 9-11 er bedre rammebetingelser for erhvervslivet, herunder turismen, helt centralt for kommunens udviklingsmuligheder. Forslagene om at udnytte vand og energi passer naturligt ind i arbejdet med en grøn ø i udvikling. Byernes fremtræden har stor betydning for både turismeerhvervet og den generelle opfat- telse af kommunen. Lolland Kommune arbejder derfor med byrumsprogrammer i Nakskov og Maribo, samt byfornyelsesprojekter i kommunen. I kommuneplanen arbejdes der endvi- dere med kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger mv. Der er ved, at blive udarbejdet temakommuneplan for vindmøller der forventes endeligt vedtaget i efteråret 2016, og som derefter indarbejdes i kommuneplanen. Solcelleanlæg: I Kommuneplanen vil endvidere blive indarbejdet retningslinjer for solcelle- anlæg, lige som der er retningslinjer for varmeværker, biogasanlæg mv. Anlæg på havet: Det er staten der kan planlægge for anlæg på havet.

30 Lolland kommune Nakskov.nu: Høringssvar til udviklingsplanen 2016-2030

Bosætning: NakskovNU er ikke enige i præmissen omkring urbanisering og dermed, at fremtiden byder på færre indbyggere på Lolland, med mindre man fra Lolland Kommunes side aktivt vælger, at det er sådan det bør være. Kurven er allerede ved at knække og i 2015 oplevede København en nettofraflytning, mens vores nabokommune Guldborgsund, oplevede en nettotilflytning. For Lolland Kommunes vedkommende, tyder det på, at befolkningstilbagegangen vil være vendt til fremgang, inden for to år. Hele denne forudsætning for udviklingsplanen og dermed de begrænsninger som det indebærer, anser vi derfor for ikke at stemme overens med virkeligheden. Vi mener derfor at der er betydelig mere plads til optimisme, investeringer og udvikling i udviklingsplanen 2016-2030, end det er tilfæl- det p.t. Der bliver ifølge vores opfattelse derfor heller ikke behov for, at nedlægge bymiljøer i det omgang planen lægger op til. Som eksempel kan en landsby som Errindlev, der ellers bliver forbigået i udvik- lingsplanen, nævnes. Errindlev har et stærkt fællesskab der fungerer som moderne andelsbevægelse og vil kunne have en stærk tiltrækningskraft på unge mennesker, der vægter fællesskab, økologi og grøn energi, hvis landsbyen markedsføres korrekt. For at summere op, så mener vi derfor ikke, at det er korrekt, når det på side 12 nævnes, at fraflyt- ningen vil fortsætte mange år endnu, medmindre det er et scenario kommunen selv tilvælger. Vi mener ikke at grafen på side 14 kan bruges til fremtidsprognoser, da den afbilder indbyggertallet i en tid som har været præget af to negative faktorer, nemlig: 1. En stor afindustrialisering og 2: Mindre behov for arbejdskraft i landbruget. Statistikkerne er derfor påvirket unaturligt i forhold til, hvad der er forventeligt i fremtiden, hvor iværksætteri og virksomheder spirer i kommunen, samti- dig med at der er stort udviklingspotentiale for turisme og økologisk landbrug, som kræver flere hænder end konventionelt landbrug. De forskellige fremskrivninger i rapporten, mener vi ikke er brugbare, da de er baseret på de sidste årtiers negative tendenser frem for de kommende årtiers muligheder. Turisme: Vi forstår at hovedby-konceptet indbærer, at der i disse byer satses stærkt på både bosætning, er- hverv og turisme. Vi er naturligvis glade for, at der tages hensyn til dette i forbindelse med Nak- skov, som har et enormt uudviklet turismepotentiale. Nakskov har i projektet ”Gode Byer”, der har gennemgået de danske middelalderbyers autenticet og velbevarenhed, fået 5 ud af 6 mulige stjerner / smileys. Se også www.godebyer.dk . Dette bringer Nakskov ind i den eksklusive klub, der bl.a. omfatter Skagen, Tønder og Marstal. Der er et stort turismepotentiale i forbindelse med den historiske bykerne, og specielt tyskere og polakker, kan tænkes, at ville lægge overnatninger og penge i Nakskov, med den rette markedsfø- ring. Nakskov har:  En af de smukkeste og mest velbevarede bykerner i Danmark  Danmarks ørigeste fjord og dertilhørende smuk og unik natur  En børnevenlig badestrand på Hestehovedet, med Danmarks længste badebro og Danmarks varmeste badevand år efter år. Tilsammen udgør dette potentialet for et sandt turismemekka, hvis vi kan regne med Lolland Kom- munes opbakning og ikke mindst økonomiske investering i turismeprojekter i og omkring Nakskov. Turisme / Bygningsmasse: Vi foreslår med opbakning fra Nakskov Bygningsbevaringsforening, helt konkret at nogle – helst halvdelen eller mere - af landdistriktsmidlerne (nedrivningspuljen), øremærkes til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger frem for nedrivning. Der er juridisk mulighed for dette, og det er et tiltag som allerede bliver benyttet i bl.a. Odder og Guldborgsund Kommuner.

Lolland kommune 31 Her bør det som en del af turismestrategien specielt indtænkes, at istandsætte nogle af de værst tilredte bygninger i Nakskovs middelalderbykerne, med specielt fokus på de smalle stræder mellem bykernen og havnen, og i udpræget grad Tolderensstræde og Kongenstofte, som trænger gevaldigt til opfriskning. Derudover skal enkeltbygninger som Dronningens Pakhus og Søndergade 25, påpe- ges som gode kandidater til istandsættelse vha landdistriktsmidlerne. Der er god økonomi i at istandsætte fredede og bevaringsværdige bygninger, specielt i forbindelse med turisme, men også i forbindelse med tiltrækningskraft på erhverv og bosætning. Det er natur- ligt at lægge denne investering i en af Lolland Kommunes udpegede hovedbyer – og det vil oven i købet være ekstremt prisbilligt, da finansieringen kommer fra eksterne midler i landdistriktspuljen. En istandsættelse af bygningerne bør naturligvis ske i overensstemmelse med original arkitektur og byggeskik, for at sikre, at Nakskovs særpræg og turismepotentialet bevares. Vi vil hurtigt bemærke, at dette naturligvis ikke betyder, at indsatsen omkring Bandholm (Knuthen- borg) og Rødbyhavn (Lalandia) skal nedprioriteres. Det er dog en anden type turister der besøger familieaktiviteterne i Rødbyhavn og Bandholm, end dem, der ønsker at besøge den velbevarede by- kerne i Nakskov. Med de foreslåede investeringer vil Lolland Kommune kunne tilbyde ferieophold for flere forskellige typer turister, end ved at satse alene på Rødbyhavn og Bandholm. I landdistrikterne bør det nøje overvejes, hvilke bygninger der nedrives, hvis vi skal bevare Lollands fremtrædende turismepotentiale. For det første bliver det med de optimistiske fremtidsprognoser ikke nødvendigt at nedrive så meget som planen lægger op til, men udover det, så vil vi bemærke at det også i landdistrikterne kan svare sig, at istandsætte bevaringsværdige bygninger der er for- faldne, mens nedrivningsindsatsen – om nødvendig – bør koncentrere sig omkring de uoriginale og ikkebevaringsværdige bygninger. Det skal bemærkes at der ikke er foretaget SAVE-registreringer i tidl. Ravnsborg, Rudbjerg og Høj- reby Kommuner og der kan derfor findes en del bygninger her, som er bevaringsværdige uden at det er registreret. Nakskov Bygningsbevaringsforening hjælper gerne med at foretage en vurdering i den konkrete sag. Endvidere så kan og bør kommunen, for at modvirke centralisering og affolkning af kommunens landdistrikter, satse på udvikling af turisme i konkrete landsbyer med originale og autentiste miljøer. Her kan Utterslev nævnes som et eksempel på en billedskøn landsby, der har en umistelig originali- tet og charme. Landsbyen kan udvikles til resort for specielt den ældre generation og med specielt fokus på flexboligordningen. Det kræver dog målrettet og korrekt markedsføring, der skal ses som en investering i Lollands potentiale, frem for en ubehagelig udgift. Erhverv: Erhvervsmæssigt har Nakskov en god infrastrukter og et stort havneareal, som er udlagt til industri. Det kan bekymre os, at der er planer om en skydebane der optager en stor del af dette areal, der ellers skal være med til at udvikle Lolland Kommune og være en økonomisk drivkraft. Vi tager med kyshånd imod skydebanen, men foreslår, at den i stedet kan placeres bag industriom- rådet på Højevej. Vi vil endvidere påpege, at opgraderingen af Rute 9 til motorvej (en statsvej nævne side 11) og en udflytning af Tårs Færgehavn, der vil forkorte rejsetiden til 20 minutter, er essentielle investeringer for fremtidens udvikling af Lolland Kommune.

32 Lolland kommune Administrationens bemærkninger: Befolkningsudvikling: I 2014 og 2015 er befolkningstilbagegangen i Lolland Kommune halve- ret i forhold til under finanskrisen. Udviklingen er dermed tilbage på samme niveau som i 2003- 2009. Hvorvidt det er et tegn på, at Lolland er vendt tilbage til et ”normalt” niveau eller om kurven er ved at vende så markant, at der bliver tale om en stabil eller en voksende befolkning er selvfølgelig vanskeligt at forudsige. Lolland Kommunes prognose bygger på en lang række faktorer (fødselshyppighed, dødelighed, til- og fraflytning, ud- og indvandring, byggeri af nye boliger mv.) og dens tal er tæt på den tilsvarende prognose fra Danmarks Statistik. Befolkningstilbagegangen på Lolland er en meget langvarig tendens, der – som det også be- mærkes i høringssvaret – hænger sammen med færre ansatte i landbruget og tab af industriar- bejdspladser. (Tendensen er faktisk ældre end grafen på side 14 viser. Ser man på øen Lolland toppede befolkningen i 1930, og den er gået tilbage siden 1945) Selvom fortsat befolkningstilbagegang er det mest sandsynlige er målsætningen naturligvis at styrke bosætningen så meget som muligt. Turisme og bygningsbevaring: Byernes fremtræden har stor betydning for både turismeer- hvervet og den generelle opfattelse af kommunen. Lolland Kommune arbejder derfor med by- rumsprogrammer i Nakskov og Maribo, samt byfornyelsesprojekter i kommunen. I kommune- planen arbejdes der endvidere med kul-turmiljøer og bevaringsværdige bygninger mv. Nakskov og Maribo indgår som centrale brikker i udviklingen af turismen på Lolland. Lolland investerer derfor i byrumsprogrammer i de to byer, ligesom kommunen bl.a. via Business LF og Lolland Turistråd bakker op om turismeaktører i området. Pengene fra puljen til landsbyforskønnelse kan – trods Lolland Kommunes anmodning – ikke anvendes i byer med over 5000 indbyggere. Kommunen har indtil videre prioriteret at reducere boligoverskuddet så meget som muligt og dermed ikke at anvende midler i større omfang til renovering. Erhverv/infrastruktur: Opgradering af rute 9 mellem Maribo og Nakskov og afkortning af rejsetiden til Langeland og videre mod Odense er, som det også fremgår side 11, centrale ud- viklingsmål for Lolland. Dem vil der blive arbejdet videre med i kommuneplanen.

Lolland kommune 33 Christian Jakob Bramman: Et nyt tilbud i Lollands turismeindu- stri?

Af forslaget til planstrategien fremgår det, at turismeerhvervet, som er i vækst internationalt, anses for at være et område med potentiale for større omsætning og etablering af arbejdspladser på Lol- land. Af denne grund er der bl.a. i 2015-16 blevet udarbejdet en turismepotentialeplan for Lollands Sydkyst med inddragelse af diverse interessenter, ligesom det må forventes, at udviklingen af tu- rismen vil blive behandlet i den kommende kommuneplan, som planstrategien jo er udgangspunkt for og oplæg til. Især den fremtidige faste forbindelse over Femern Bælt forventes at give et voksende antal tyske turister. Så det må være oplagt at beskæftige sig med tilbud som de tyske turister efterspørger. I forlængelse af dette har jeg bidt mærke i, at turisme-konceptet “bondegårdsferie” er i vækst - bå- de i Tyskland som helhed, men i særdeleshed på Fehmarn. På hjemmesiden bauernhofurlaub.de kan man finde tilbud på bondegårdsferie i Tyskland. Her fremgår det, at der på Fehmarn for tiden er 32 landbrug der tilbyder bondegårdsferie - og det i en kommune der har 12.000 indbyggere.

Der er med andre ord en voksende gruppe tyske familier der efterspørger muligheden for at holde ferie på en bondegård på landet og gerne også tæt på kysten. Og en del af dem rejser i forvejen til den nordtyske Østersø-kyst. Der er typisk 5-10 ferieboliger på en bondegård, hver på 50-70 m2. En overnatning koster ca. 50,- Euro. Ofte er der tilknyttet nogle fælles faciliteter og der tilbydes diverse aktiviteter fra ridning over yoga og wellness til at medvirke i den daglige drift på landbruget. På Lolland står man idag i den situation, at moderniseringen af landbruget siden midten af 1900- tallet på den ene side har reduceret behovet af ufaglært arbejdskraft, samtidig med at denne proces har efterladt sig mange gamle avlsbygninger der har fungeret som lagerbygninger, stalde eller boli- ger til landarbejdere. Mange af disse er tilknyttet de store godser og gårde, og de fremstår som sammenhængende kul- turmiljøer med en bygningsmasse af høj kvaitet, både arkitektonisk og hvad byggesubstansen an- går. Flere af dem er endda udpeget som bevaringsværdige. Men da de er uden funktion i de moder- ne landbrug, opfattes de af ejere tit mere som belastning end potentiale.

34 Lolland kommune

Eksempler fra Sædingegård Gods, Rødby og Søholt ved Søndersø.

For tiden foregår der under ledelse af Dansk Bygningsarv et arbejde med at finde frem til en ny må- de at kortlægge bevaringsværdige bygninger under hensyntagen til en økonomisk bæredygtig an- vendelse fremadrettet. Det er i denne sammenhæng, at jeg mener man bør undersøge muligheden for at genanvende ovennævnte driftsbygninger som boliger og udvilke tilbuddet “bondegårdsferie”. I min optik er der flere forhold der taler for dette:  Lolland har er et forholdvist lavt antal sengepladser. Dette er en ulempe, når det handler om at fastholde besøgende over flere døgn, hvilket udløser større forbrug end endagsturisme. Overnatningskapaciteten kan således udbygges skridtvis med små enheder og hvis de indret- tes i eksisterende bygningsmasse (hvilket planloven giver mulighed for) med forholdsvis la- vere startinvesteringer.  det vil være oplagt for gæsterne på bondegården at besøgende den nærmeste by (for at kø- be ind eller spise på restauration) eller en af de andre turistattraktioner på Lolland, f.eks. Sydkysten, Knuthenborg Safaripark eller Lalandia. Altså synergi-effekt.

Lolland kommune 35  aktiviteter og tilbud på stederne vil formentlig skabe arbejdspladser, der ikke kræver langva- rige uddannelsesforløb. Dertil kommer drift og rengøring af ferieboligerne.  der er idag flere “high end”-tilbud med konference, wellness og bryllup. Dette tilbud henven- der sig primært til en større gruppe med middelklassebaggrund/-indtægt.  de gamle avlsbygninger har, især når de ligger tæt på godsets hovedbygning, en charme og autenticitet, som mange af landbrugene på f.eks. Fehmarn ikke kan tilbyde. Jeg håber I kan bruge dette input i jeres videre arbejde med planstrategien.

Administrationens bemærkninger: Tankerne i høringssvaret er i god overensstemmelse med mange af de intentioner, der indgår i Lolland Kommunes arbejde med at styrke turismen. Der er fokus på at øge overnatningskapaci- teten og på at aktivere eksisterende bygningsmasse, f.eks. gennem flexboligordningen. Etablering af tilbud om bondegårdsferie vil afhænge af private aktører, da det ikke er en kom- munal opgave at drive tilbud af denne type. Lolland Kommune vil dog bakke op om evt. initiati- ver og ideer og overvejelser vil indgå i det videre arbejde med at styrke turismen på Lolland.

36 Lolland kommune Inga Hansen: Høringssvar "Det nye Lolland

Efter at have læst Plan- og udviklingsstrategien for Lolland sidder jeg tilbage med en stor bekymring for landdistrikternes fremtid. På side 13 sp.2 fremgår det tydeligt, at kommunens fokus vil være rettet mod byområderne mht aktiviteter og udvikling. På samme side sp.1 kan man så læse, at man "fortsat vil understøtte og fastholde bæredygtige ak- tiviteter, hvor det er muligt". Men initiativer og tiltag til den fremtidige udvikling her skal åbenbart tages af de lokale borgere selv? Og hvad så, hvis der i lokalområdet ikke findes de ressourcestærke mennesker, som skal løfte opgaven? Ser man man så blot til fra Rådhuset? Lolland er og bliver en landkommune. I planen nævnes, at 1/3 af kommunens borgere bor uden for byerne - dog en betragtelig del. Men hvor er visionerne for landområderne?? De større byer er begyndt at kunne mærke fraflytning, bl.a. København. Hvis Lolland skal øge sin bosætning og gøre sig "interessant" i denne forbindelse, kan landdistrikter- ne være et vigtigt potentiale. Vi har naturen, det åbne landskab, Østersøen. "Udflytterne" søger ikke nødvendigvis bosætning i Nakskov, Maribo eller Rødby! De vælger det alternative: landlivet. Men det forudsætter nogle basale forhold i landområderne for at skabe trivsel og et tiltrækkende miljø: institutioner, detailhandel, kollektiv trafik mv. Derfor vil jeg opfordre til at gentænke planen og være mere opmærksom på at skabe liv på landet i stedet for at lade stå til.

Administrationens bemærkninger: Plan- og udviklingsstrategien har som udgangspunkt, at der både lokalt og nationalt er en tæt sammenhæng mellem byer og landdistrikter. Landdistrikterne har brug for byernes specialise- rede service, mens byerne har brug for landdistrikterne som kilde til fødevarer, energi, rekrea- tive oplevelser og meget andet. Dette gælder i høj grad også lokalt, sådan som det beskrives side 12-13 og i baggrundsanalysen. I en situation med befolkningstilbagegang og svag kommunal økonomi er det ikke muligt at fastholde og udvikle servicetilbud med kvalitet i alle dele af kommunen. Plan og udviklingsstra- tegien lægger op til, at man fastholder eksisterende kommunal service, hvor der fortsat er grundlag for en rationel drift, men at udvikling af specialiserede tilbud især koncentreres i de to hovedbyer, fordi det er i den mest realistiske måde at sikre alle borgere får adgang til dem. Der er stadig behov for gode og velfungerende landsbyer og landdistrikter, og derfor vil Lolland kommune, som det fremgår side 13, bakke op om lokale initiativer, der kan udvikle landdistrik- terne.

Lolland kommune 37 Hans Madsen: Høringssvar vedr. Det Nye Lolland. Som beboer og aktiv borger i Dannemare - og som formand for vores lokale Dannemare og Omegns Landsbylaug - bekymrer det mig og os, at Dannemare er slettet på oversigtskortet side 12 vedr. Moderne by struktur og et fysisk miljø for fremtiden. Der er en tom plet og et stort område udenom på kortet, hvor der fortsat burde stå Dannemare. Dannemare servicerer et stort sommerhusområde og en række mindre landsbyer i omegnen. En aktiv by tæt på havet med aktive beboere. Med skole, børneinstitutioner, plejehjem, Dagli Brugs, forsamlingshus, Kulturcenter, Rudbjerghal, Petanque Klub, flere sportsklubber og et væld af forenin- ger i området tidligere Rudbjerg. Herudover små erhvervsdrivende som f.eks. tømre- og murerme- stre, mekanikerværksteder og International Wind Academy og sikkert flere glemte. Landsbylauget har taget initiativ til oprettelse af hundeplads, legeplads i parken og forskønnelse af byen med opsætning af blomsterkrukker gennem Bygaden. Hvert år afholder landsbylauget i samar- bejde med brugs og forsamlingshus et arrangement kaldet Børnenes Dag og ca. en gang om måne- den afholder vi arrangementer for såvel unge som ældre - ofte på skolen. Vores Dagli Brugs er en meget aktiv medspiller i lokalsamfundet. Kulturcenteret på Dannelunde Skole har mange aktiviteter med frivillige og fællesspisning 1 gang om måneden. Dannemare Amatørscene opfører hvert år teaterforestilling i forsamlingshuset. Disse aktiviteter tror vi på kan medvirke til at fastholde og måske tiltrække nye beboere og turister. Det vil Lolland Kommune iflg. planen gerne bakke op om, hvilket naturligvis er glædeligt – MEN det er ikke nok. Samtidig gives der udtryk for, at det nye by mønster er styrende for hvor ”kommunen aktivt inve- sterer og selv tager initiativ til at sikre udvikling af attraktive fysiske miljøer i fremtiden”. Al udvik- ling kan blot ikke fastholdes og sikres med frivillige initiativer. Vi er meget afhængige af lokale ild- sjæle, som ind imellem kører træt, uden at der står nye til at overtage. Udenfor hovedbyerne Nakskov og Maribo ”fastholdes eksisterende servicetilbud, så længe der er befolkningsgrundlag til at drive dem videre”. Dannemare er en af de byer, der i årene 1981-2015 har haft mindst tilbagegang i indbyggertallet, men som forsøgt beskrevet ovenfor, har vi fortsat brug for kommunale initiativer. Vi frygter f.eks., det bliver lige lovlig nemt på papiret at stryge en skole fra et byområde, der i realiteten ikke eksiste- rer. Som der også står i planen har op mod 1/3 af os valgt at bosætte os udenfor byerne – hjælp os med fortsat at gøre det attraktivt at bo her. Med venlig hilsen Hans Madsen Borger i Dannemare og formand for Dannemare og Omegns Landsbylaug. www.dannemarre.dk

Finn Andersen: Høringsvar vedr. Fremtidig bystruktur i Lolland kommune

Det er med stor undren at jeg kan konstatere at Dannemare som byområde ikke er en del af de nye planer. Jeg mener at Dannemare fortsat bør være at finde på landkortet som en by og ikke blot et sted- navn. Dannemare er et naturligt samlingspunkt for alle de mindre landsbyer i den tidligere Rudbjerg kom- mune, vi er også et naturligt indkøbssted for de mange turister i området. For nogle år siden fik vi startet projektet styrk landsbyen bl.a. I samarbejde med Lolland kommune, vores landsbylaug har fortsat det arbejde der blev igangsat den gang og som har ført til at Danne- mare fortsat er en attraktiv by at bosætte sig i også for børnefamilier. en af de vigtigste ting er etableringen af fibernet hvilket også gør det muligt for folk at arbejde hjemmefra, om 14 dage ind-

38 Lolland kommune vier vi en ny legeplads i byens park. Det der understøtter Dannemare som en attraktiv by at bo i, er også at vi har Dannelunde skole med USFO. Mit daglige virke er at være uddeler i Dagli'Brugsen i byen gennem de sidste 25 år. Min bestyrelse og jeg er meget opmærksomme på vigtigheden af hvad der skal til for at gøre områ- det attraktivt at bo i, hvilket er et rigt foreningsliv. Dagli'Brugsen er en aktiv medspiller for områdets foreninger og Dannelunde skole. Vi støtter med sponsorater, hjælper med at sælge billetter til ar- rangementer og har gennemført flere arrangementer med Dannelunde skole. Jeg har dog svært ved at se en fremtid for et supermarked uden en "by". Jeg opfordrer Lolland kommune til kraftigt at revurdere planerne om at "nedlægge" Dannemare som byområde og jeg ved at der er en befolkning i Dannemare og omegn som er villig til fortsat "styrke landsbyen" og sikre at den er en attraktiv "by" at bo i.

Administrationens bemærkninger: Bymønster: Plan- og udviklingsstrategien fastlægger det overordnede bymønster i kommu- nen, med hovedbyer, oplandslandsbyer, erhvervscentre, turismecentre og udviklingsområde, mens det samlede bymønster beskrives nærmere i kommuneplanen, og viser udpegningen af landsbyer med og uden byzone. Lolland Kommune har over 50 landsbyer i meget forskellige størrelser og med forskellige servicetilbud, og i kommuneplanen vil de største af disse blive nærmere beskrevet. Dannemare er et aktivt lokalsamfund med et væld af aktiviteter, ligesom det er tilfældet med en række andre landsbyer i Lolland Kommune. Det nye bymønster medtager kun de største af kommunens byer. Baggrunden er ønsket om et overskueligt bymønster, der tager udgangspunkt i Lolland Kommune som helhed og ikke i de syv tidligere kommuner. Med faldende befolkningstal er en klar prioritering af de vigtigste byer en forudsætning for at skabe udvikling og for overhovedet at sikre funktionsdygtige byer i Lol- land Kommune i fremtiden. Dannemare er med sine 435 indbyggere i 2015 kommunens 10. største by, og byer som Band- holm og Nørreballe, der har væsentligt flere indbyggere, er heller ikke en del af bymønstret. Horslunde, med 674 indbyggere, er den mindste af oplandslandsbyerne i den nye struktur og væsentligt større end Dannemare. Det nye bymønster blev vedtaget gennem en selvstændig beslutning i byrådet 27. januar 2015.

Lolland kommune 39 Team Folkesundhed: Ændringsforslag til afsnit om sundhed

Original tekst Ændringsforslag

Sundhed er et af de områder, hvor Lolland Sundhed er et af de områder, hvor Lolland Kommune skiller sig negativt ud. Inden for Kommune er udfordret. Borgerne har generelt et rammerne af Region Sjællands udviklingspro- dårligere helbred og sundhedsadfærd sammen- gram Broen til Bedre Sundhed skal det forhold lignet med borgere i de øvrige kommuner i Re- ændres i løbet af de næste ti år. gionen. Et samlet byråd står bag Sundhedspolitik Lolland Kommune 2016 – 2025 som med tilhørende handleplaner skal forsøge, at bidrage til en bed- re sundhedsadfærd blandt borgerne i Lolland Kommune - og det vil ske i et samarbejde på tværs af kommunens sektorer samt eksterne samarbejdspartnere, som kommunens praktise- rende læger, frivillige, Sund By Netværket, Bro- en til Bedre Sundhed m. fl.

Forebyggelse og rehabiliterende indsatser giver Forebyggelse og rehabiliterende indsatser skulle større livskvalitet for alle borgere, og det er der- give større livskvalitet generelt, men også mere for en hjørnesten i kommunens ældrepleje og i sundhed for pengene, idet borgerne bevarer kommunale sundhedstiltag i øvrigt. deres sundhed i flere år, eller hurtigere genvin- Selvom det er bedre at forebygge end at helbre- der deres sundhed efter sygdom. de, så kan det være vanskeligt at påvise en Der er i dag så megen evidens indenfor områ- præcis sammenhæng mellem indsatser og be- det, at det ikke er svært at påvise en præcis sparelser. sammenhæng mellem indsatser og fremtidige Kommunen vil derfor opprioritere indsatser, hvor besparelser. I Lolland Kommune medfører be- denne sammenhæng er stærk, samt indsatser handlingerne hos læge og sygehus forårsaget af over for sundhedsproblemer med stærke sociale rygning, alkohol, manglende motion, dårlig men- og familiemæssige konsekvenser som alkohol, tal sundhed og overvægt alene 60 mill. kr om misbrug og psykisk sygdom. året, som kommunen betaler, som en del af den kommunale medfinansiering. Dertil kommer ud- Investeringer skal give afkast, og derfor skal der gifter i forhold til hjælp, evt. pensioner, mang- arbejdes systematisk med relevant dokumenta- lende mulighed for at varetage et arbejde o.s.v. tion og effektmåling. Sundhedspolitik Lolland Kommune 2016 – 2025 udmøntes via løbende handleplaner og en årlig status. Effekten vil løbende blive monitoreret og evalueret via skolesundhed.dk samt den Regio- nale Sundhedsprofil.

Administrationens bemærkninger: De foreslåede ændringer til teksten udgør primært en uddybning af de temaer, der allerede er taget op i udkastet til plan- og udviklingsstrategi. Som sådan vil ændringerne udgøre en større detaljeringsgrad, end der generelt er anvendt i udkastet. Det anbefales dog at indarbejde det sidste afsnit i ændringsforslaget, da det angiver den ramme, hvor under Lolland Kommune i planperioden vil vi arbejde med sundhed.

40 Lolland kommune Høringssvar fra SF Lolland v/ Winnie Elmgren, Bredgade 2

SF Lolland er generelt enige i Plan- og udviklingsstrategiens overordnede struktur, men følgende punkter vil styrke øens fremtid.

Tilføjelser til afsnittet ”Social omstilling er nøglen til balance”

Stærke lokalsamfund Servicestrukturen i kommunen ændres i takt med den nødvendige tilpasning og udvikling af Lolland. Derfor er stærke lokalsamfund og naboskab (stadigvæk) bærende element i velfærdskommunen. Lolland kommune skal være et sted hvor velfærden leveres af kommunen i samarbejde med stærke lokalsamfund, der bygger fremtidens samarbejde imellem offentlige indsatser og lokale kræfter på tillid.

Varmere hænder En samlet indsats for hele familien skal være det bærende princip. Krisecentre og sociale væresteder skal være en del af kommunens infrastruktur. Lolland kommune skal være kendetegnet ved hvordan vi behandler vore svage medborgere. Støtte og positive udfordringer fra kommunens side gør, at borgeren kan leve et selvhjulpet og værdigt liv. Tilpasninger betyder ikke nødvendigvis besparelser og nedskæringer, tværtimod må investeringer i ældre og svage borgeres livssituation være det der kendetegner Lolland Kommune. Kommunen skal sikre, at det nødvendige antal gode og tidsvarende plejeboliger er til rådighed. Plejeboliger skal især være til demente borgere, der ikke længere kan klare sig selv i eget hjem. Ventelister til plejeboliger skal være en undtagelse.

Et bedre grundlag for en stærk næste generation Decentralt på Kommunens folkeskoler skal der findes en lokal ledelse med det faglige ansvar og den økonomiske kompetence. Selvstændige skolebestyrelser skal arbejde på de enkelte skoler. Kommu- nen skal i tæt samarbejde med lærere, ledere, pædagoger og andre medarbejdere med speciel kompetence implementere lærernes tjenestetidsaftale, så der bliver et positivt afsæt for undervis- ningen. De unge skal ligeligt støttes i optagelse på enten gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse. Studievejledningen på Lolland skal ikke favorisere en gymnasial uddannelse over erhvervsuddannel- serne. Rammerne for faguddannelser på Lolland skal styrkes. I samarbejde med Business LF og ud- dannelsesinstitutioner støtter Lolland Kommune lokale virksomheder i at stille det nødvendige antal praktikpladser til rådighed. Kommunen må arbejde målrettet på at få udlagt professionsuddannelser både til Lolland og Falster. Samarbejdet imellem såvel Vordingborg Kommune og Guldborgsund Kommune skal derfor styrkes hvad angår uddannelse.

Tilføjelser til afsnittet ”Et stærkt lokalt erhvervsliv i en global verden”

Tilføjelse til underafsnit ”En grøn ø i udvikling” Grøn omstilling er ikke kun vindmøller. Lolland Kommune skal støtte en grøn omstilling på alle virk- somheder i kommunen. Produktion af miljøteknologi og omstilling af eksisterende produktionsmeto- der og byggeriet på Lolland vil skabe lokal vækst og globale hensyn. Grøn energi skal ind tænkes overalt i energirigtige løsninger ved at der indlægges fjernvarme i bygninger, varmepumpeløsninger, solceller m.m. Energirenovering af egne bygninger er en investeringsmulighed for Lolland Kommu- ne, og vil give muligheder for lokale virksomheder. Energirenoveringerne bør ikke stå alene, men det skal være en mulighed for at skabe en moderne og funktionel indretning og udbygning af kom- munens bygningsmasse. Kommunen skal fortsat arbejde på en yderligere nedbringelse af CO2- ud- ledningen i Lolland Kommune, ligesom der skal arbejdes for mere kollektiv, bæredygtig energiforsy- ning.

Lolland kommune 41 Tilføjelse til underafsnit ”En styrket infrastruktur” Kollektiv transport er meget væsentlig for bosætning, uddannelse og lokale og regionale jobmulig- heder. Infrastrukturen i transportsektoren skal forbedres og udvikles, så offentlig transport sam- mentænkes med andre transportmuligheder.

Flere iværksættere Kommunen støtter iværksættere. Business LF’s eksisterende tilbud skal udbygges. Allerede i ung- domsuddannelserne skal iværksætteri være på dagsordenen. Kommunen skal arbejde med en bred forståelse af iværksættervirksomhed, der spænder fra produktionsvirksomhed til sociale indsatser. Lolland Kommune skal være kendt som en kommune, der tager ansvar for sociale problemer i sam- arbejde med civilsamfundet ved at investere i socialt iværksætteri. Kommunens institutioner samar- bejder med sociale iværksættere for at skabe en bedre velfærdskommune og skabe lokal vækst. Erhvervslivet skal inviteres til at samarbejde med iværksættere, og kommunen bør i højere grad understøtte dette samarbejde.

”Universitetet på Lolland” - Samarbejde med universiteter og lignende uddannelses- og forskningsinstitutioner Der skal være flere højtuddannede i Lollands virksomheder, og et uddannelses- og forskningssamar- bejde med universiteter og forskningsinstitutioner er vejen frem. ”Universitetet på Lolland” er ideen om at skabe fysiske rammer for et bedre samarbejde med mellemlange og lange uddannelser og forskningsenheder fra hele Danmark. Formålet er at øge samarbejdet mellem lollandske virksomhe- der og institutioner, hvilket kan give mere anvendt forskning og akademikere i de lollandske virk- somheder. Projektforløb, kursusforløb og studieture på Lolland skal udbydes i samarbejde med Lol- land Kommune og lokale virksomheder.

Administrationens bemærkninger: Som det bemærkes i indledningen til høringssvaret, så er der mere tale om uddybning af eksi- sterende punkter i strategien end om deciderede ændringsforslag til den eksisterende plan- strategi. Det giver derfor ikke anledning til at ændre i teksten. Kommentarer og forslag vil indgå i det fremtidige arbejde med at realisere og udmønte plan- og udviklingsstrategien efter den endelige vedtagelse. Det vil være op til Byrådet at tage stil- ling til, hvordan den fælles ambition om en stærkere næste generation bedst kan udmøntes på f.eks. børne- og skoleområdet.

42 Lolland kommune Helge Danneskiold-Samsøe: Høringssvar fra Øllingsøe Gods på ”Det nye Lolland Plan- og udviklingsstrategi”

For det første tak for et godt møde i Bang Have, som har været med til at inspirere til dette høring- svar. Der kom mange gode udsagn på dette møde, så jeg håber kommunen har fået godt styr på dem alle. Der er flere emner der kan og bør tages op og som der nu vil blive gået i dybden med un- der de enkelte kapitler.

En styrket infrastruktur I dette kapitel som starter på side 11 i udviklingsstrategien tales om bl.a. opgradering af vores veje som rute 9 og statsvej til Nakskov. Hvad med opgradering af vores vandveje, så vi kan modstå kli- maforandringerne? GEUS har beregnet den såkaldte klimafaktor forskellige steder i landet for at estimere de kommende klimaændringer, som vist i Figur 1.

Figur 1: Klimafaktorer for hele landet. Læg mærke til at Lolland ligger i den høje ende. http://www.klimatilpasning.dk/media/877909/Final_report_GEUS_2014_38.pdf Definition: Klimafaktor = Forhold mellem fremtidig og nutidig max afstrømninger Eks: Klimafaktor = 1,5 → Afstrømning 50 % større i 2021-2050 sammenlignet med 1961-1990.

Den øgede nedbør de sidste 100 år, betyder at vore vandløb i 2050 skal kunne aflede 50-til over 100 % mere vand end hvad de oprindelige vandløbsregulativer blev dimensioneret til i 1950’erne. Det betyder at de senere årtier er der faldet mere regn end vandløbene kan aflede hurtigt nok. Det giver tabsgivende oversvømmelser af såvel byer, parcel- og sommerhusområder, men også jord-og skovbrugsområder. I disse områder består tabet af mindre eller mislykkedes landbrugsafgrøder eller

Lolland kommune 43 stormfald af træer på opblødt skovjord, hvilket også er et samfundstab. Mindre/mislykkedes afgrø- der har svært ved at optage de gødningsstoffer der er tilført, og derfor øges risikoen for tab/udvaskning af kvælstof til vore kystfarvande. Derfor bør vore produktionsjorder sikres tilstrækkelig afdræning, således at afgrøderne vokser opti- malt og optager de tilførte gødningsmængder. Én af de tiltag Lolland Kommune kan gøre i den forbindelse er at intensivere grødeskæringen, så brinkerne på begge sider bliver glatbarberet som en fodboldbane. På Hunse Å er der også i forhold til Vandmiljøplanerne bevilget en dobbeltprofil. Med dobbeltprofilen i Hunse Å anbefales det at lave vandføringsevne- og vandstandsmålinger både før og efter dobbeltprofilen er udført. Det vil mulig- gøre at opsamle erfaringer som kan bruges inden der etableres dobbeltprofiler andre steder. Et andet tiltag Lolland kommune kan gøre for vores vandveje er at få dem renset op. På Ryde å er enkelte delstrækninger blevet renset op, og det har virkelig hjulpet! Da vi 26. december 2015 fik en masse vand, var oplevelsen helt klart at vandet kom meget hurtigere væk end før oprensningen. Ved et efterfølgende åsyn i maj 2016 har der også været væsentligt færre ting der har ligget og spærret for vandføringen, og det må simpelthen skyldes oprensningen. En tredje tiltag Lolland Kommune kan gøre er grave afvandingskanalerne dybere, så de kan rumme mere vand. Herved reduceres også risikoen for dykkede dræn som kan give oversvømmelser inde på markerne. Jo bedre afdræningen fungerer desto mere vandkapacitet opnås det også at have i jor- den. Det hedder sig at en tør lerjord kan binde op til 200 mm nedbør inden der løber noget vand ud i åen. En våd vandmættet jord udleder vand til åen med det samme der falder vand ned fra oven. For yderligere viden om vandløb med mere henvises til Danske Vandløbs hjemmeside: http://danskevandloeb.dk/ Desuden har Danske vandløb også en facebookgruppe der hedder Danske Vandløb, som man kan finde ved søge på den i Facebook.

Lolland er en del af Greater Copenhagen Her glemmer man så Slesvig-Holsten og Hamborg. Hamborg er Tysklands rigeste delstat, så hvorfor arbejder man ikke mere for at få Hamborg med når nu vi snart har en Femernforbindelse? Fra Rød- byhavn til Hamborg er der 190 km, mens der fra Rødbyhavn til København er 163 km (målt på google maps) kun en forskel på 27 km for at få fat i et væsentligt rigere område. Tænk hvad man kunne skabe af økonomi på Lolland, hvis man kunne få de rige Hamborgensere til at vælge Lolland i stedet for Femern. Få nu bygget den faste forbindelse, så vi kan komme af med Scandlines dyre monopol!

Et bymønster med udgangspunkt i Lolland Kommune På kortet ses Horslunde og Søllested angivet som oplandsbyer. Hvad med Dannemare? Først miste- de man bankfilialen og bageren. Nu skal så byenogså miste status som oplandsby, på trods af at befolkningstilvæksten ikke har været særlig negativ i forhold til andre byer på Lolland, og på trods af at Dannemare har en af landets sidste selvstændige brugser og en skole? Ved at vælge Danne- mare som oplandsby får man også sluttet cirklen omkring Nakskov med Horslunde i nord, Søllested i øst og Dannemare i syd.

Øvrige Emner Drop de dyre spildevandplaner, også selvom det bliver en kamp mod ”systemet”. Husene hernede risikerer at gå på tvangsauktion og presse de andre huspriser endnu mere, hvis man insisterer på at kloakere. Har kommunen brug for assistance i kampen mod systemet opfordres den til at henvende sig til sine borgere og eventuelt få startet en forening i samarbejde med bosidende ildsjæle i kom- munen, til at få kæmpet kampen! Det kan ikke være rigtigt at staten kan gennemtvinge endnu mere affolkning på øen, ved at presse spildevandsplanerne igennem over for kommunen. Nu har vi set hvad Lovestorm Lolland-Falster har bibragt. Kan man bare få en snert af den kampgejst, skal det nok blive til noget! Hvorfor ikke arbejde på at få en universitetsafdeling til Lolland, som efter den faste forbindelse til Femern er etableret kan stå klar til at modtage studerende både fra Slesvig-Holsten og Lolland-

44 Lolland kommune Falster. Som det er i dag, så hedder det for unge på Lolland-Falster, at det er minimum København, hvis man vil have en højere videregående uddannelse. Tilsvarende hedder det for unge i Slesvig- Holsten at man skal tage til Hamborg for at få en højere videregående uddannelse. Helt ærligt: Vi har tilsammen i Lolland, Falster og Slesvig-Holsten nok unge til et helt universitet! Hvorfor ikke ar- bejde tæt sammen med Slesvig-Holsten om at få det på benene i stedet for at København og Ham- borg først skal score alle de unge og bagefter få al glæden af børnefamilier og iværksættere (herun- der vækst og stærk økonomi!). Det er nemlig som studerende at de unge etablerer sig for resten af livet, og det er en af hovedårsagerne til Lolland affolkes, da al ungdommen vandrer til København. Det vil også hjælpe Nordic Sugar og andre stærke landbrugsvirksomheder i at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det får vi hårdt brug for i fremtiden!

Administrationens bemærkninger: Vandafledning: Som det fremgår af den politiske aftale for perioden 2014-2017 er håndte- ring af overfladevand og andre udfordringer på baggrund af klimaforandringerne et centralt indsatsområde for Lolland Kommune. Kommentarerne omkring vandløb og vandløbsadmini- stration vil indgå i det videre arbejde med området. Kommunen har i længere tid arbejdet med klimaforandringer, både gennem klimatilpas- ningsplanen (2015) og Risikostyringsplanen (2015), og dette indarbejdes i kommuneplanen. Hamborg og København: Som det fremgår af redegørelsen side 14, befinder Lolland sig midt mellem København og Hamburg, og Lolland Kommune satser derfor på at styrke sam- menhængen med begge de to store metropoler. Erfaringen fra Øresund er, at den store inte- gration først kommer med åbningen af den faste forbindelse, der som bekendt er udskudt. Inden for de næste 8-10 år vil det derfor være mest naturligt for f.eks. investorer udefra at se Lolland som en del af en storkøbenhavnsk region. I forhold til turisme vil det selvfølgelig være oplagt at satse på at tiltrække yderligere gæster fra det nordtyske område. I bymønsterkapitlet og erhvervskapitlet i kommuneplanen vil der blive arbejdet videre med, placeringen mellem Hamborg og København, og udviklingsområdet fra Holeby til Rødbyhavn, hvor den nye station indgår. Dannemare: Se kommentarer til forrige høringssvar Hans Madsen. Spildevandsplaner: Lolland Kommune har bestræbt sig på at administrere spildevandspla- nerne så lempeligt og så fornuftigt som muligt, men kommunen er forpligtet til at opfylde eksisterende lovgivning. Uddannelse: Fastholdelse og udbygning af de lokale uddannelsestilbud er afgørende for at styrke bosætningen på Lolland på længere sigt, og det indgår derfor som en central del af kommunens strategi, sådan som det også fremgår af side 8. Forslaget om en universitetsaf- deling i samarbejde med Slesvig-Holsten vil indgå i det videre arbejde.

Lolland kommune 45 Stig Rasmussen: Høring om ”Det nye Lolland”

I forbindelse med borgermødet om ”Det ny Lolland” d.19. April var der lagt op til diskussion om bla. Borgerinddragelse, medborgerskab, at få ejerskab, at støtte ildsjæle. Et eksempel omkring ildsjæle som ikke føler deres arbejde bliver påskønnet er svømmehallen i Rød- by hvor man snarere har indtryk af at kommunen er en fjende som med alle midler bekæmper det store frivillige arbejde som gøres for at bevare en velfungerende svømmehal i Rødby. Er dette at støtte ildsjæle? Et andet eksempel hvor borgerinddragelse bliver til en farce er sagen om en omfartsvej til havnen i Rødbyhavn, hvor en i byrådet vedtaget placering af vejen på Scandlines område flyttes til en place- ring tværs gennem tre huse på Brovej. I denne forbindelse holdes der møder med ejerne af disse tre huse hvor man giver det indtryk at man vil købe dem ud så de ikke skal være stavnsbundet. De øv- rige naboer til den nye placering af vejen bliver viftet af med bemærkninger om at de senere vil bli- ve ”orienteret”. Senere beslutter byrådet at man ikke vil købe husene, angiveligt da man har skrin- lagt planerne om vejen, i øvrigt samtidig med at man fortsætter projekteringen og vi møder folk i gult der går rundt i området og måler op til vejen. Er dette Borgerinddragelse/medborgerskab? Et citat fra borgmesteren ”Vi skal samle Danmark igen, og vi starter på Lolland”. Det tror jeg ikke man gør ved at bekæmpe borgerne i udkanten af kommunen. Husk vi er også borgere i Lolland kommune selvom vi ikke bor i Maribo, vi beder jer ikke om at byg- ge nye sportshaller, svømmehaller, skoler, biblioteker og daginstitutioner, men vi beder jer om ikke at lukke alt ned her i udkanten af udkantsdanmark for at få råd til prestigeprojekter i de to store byer f.eks udvidelse af sportshaller, støtte til eliteidræt, byforskønnelse og andet ”luksus”. Urbanise- ringen forstærker man jo også ved kun at have den gode service i de store byer.

Administrationens bemærkninger: Balancen mellem by og land er vigtig både lokalt og nationalt. Dette uddybes i bemærknin- gerne til Tema 3 ovenfor.

46 Lolland kommune Jørgen Larsen på vegne af Femø Beboerforening og visions- gruppen: Høringssvar, Det nye Lolland – klip fra Femøs visionsplan, 2015 - 25

Vision for Femø Femø vil opleves som et trygt og aktivt helårssamfund – et åbent maritimt naturparadis. Udgangspunktet er et stærkt øsamfund, der i samarbejde med lokale, nationale og internationale interessenter fortsat skal have fokus på at: • Tiltrække tilflyttere, både erhvervsaktive og seniorer • Udvikle flere muligheder for erhvervslivet • Videreudvikle eksisterende og skabe nye turistattraktioner

Vi vil bevare og udvikle det trygge og aktive helårssamfund, så det vil være muligt at bo på Femø, så længe man har lyst. Femø er et oplagt sted for seniorer, som vil nyde deres otium. Femøs ældre skal have mulighed for at blive på øen, også når de får behov for døgnpleje. Vi har behov for nybyg- geri af flere udlejningslejligheder og mulighed for udstykning af grunde. Femø har behov for folk med lyst og mod til at prøve evner og kompetencer af, inden for områder som f.eks.: økologiske afgrøder og dyrehold, alternative energiformer, kunst og kultur, undervisning og turisme. Vi vil videreudvikle Femø som turistmagnet. Vi har allerede det meste, der skal til – natur, hav, kul- tur, åbenhed. Vi vil satse på en fredelig kyst- og naturturisme med fokus på det maritime, festival- turismen, kunst- og kulturturisme og det internationale område. Vi vil arbejde på at udvide turist- sæsonen med arrangementer og attraktioner udenfor sommersæsonen. Vi kan sammen med de øv- rige ”Lollandsøer” i Smålandshavet udvikle os til et enestående turistområde. Udvidelse af havn og sejlerfaciliteter er vores helt oplagte mulighed for at udvide turismeomsætning og beskæftigelse. Der er behov for istandsættelse og udvidelse af havnens faciliteter. Der er behov for flere og alsidige overnatningsmuligheder for turister. Der er shelters på vej. Femø Jazzfestival og Beboerforening søger i fællesskab om oprettelse af en campingplads på det areal, som i forvejen benyttes i forbin- delse med Jazzen. Den kommende Femernforbindelse vil yderligere forbedre mulighederne for at tiltrække tyske og andre udenlandske turister. Vi forestiller os muligheden for sammenhængende turistoplevelser: Tog fra Femern til Holeby, veje og cykelstier til Kragenæs med efterfølgende ø-hop til småøerne. Vi vil gerne have ophævet begrænsningen i andre EU-borgeres mulighed for at købe sommerhus her. Vi vil også udvikle andre erhverv – landbrug, vindrift, gartneri, håndværk, omsorg, kultur og grøn energi – og hvad fremtiden ellers kan byde på. Femø kan ved målrettet indsats tiltrække folk i den erhvervsduelige alder, der vil igangsætte og udvikle små nichevirksomheder. Det vil være ønskeligt med omlægning af noget landbrug til økologisk drift. Et andet ønske er flere dyr i landskabet, både for at få mere liv i landskabet, men også for at variere det gastronomiske udvalg og skabe flere ar- bejdspladser. Et tredje ønske kunne være skovrejsning på et passende areal. Etablering af fibernet vil forbedre mulighederne for distancearbejde. Inden for sundheds- og omsorgsområdet ser vi store muligheder for at opfylde flere forskellige gruppers behov på samme tid. Vi vil udvikle et koncept for et alsidigt livsstilscenter. Vores mål er at gøre det muligt at blive boende på Femø, så længe man selv ønsker det. Derfor er etablering af mulighed for døgnpleje nødvendig. Flere beboere har også behov for genoptræningsfaciliteter. Frem for at flytte ældre folk væk fra Femø, vil vi gøre det attraktivt for ældre udefra at komme til Femø, for kortere eller længere ophold. Samtidig vil Femøs værdier og skønne natur være guld værd for stressramte, og folk med andre livsstilssygdomme. Vi vil opnå en erkendelse af, at småøerne kan bidrage med udviklingspotentiale til Lolland, med so- cial sammenhængskraft og med en livsstil præget af åbenhed, tolerance og udsyn. Femø kan tiltrække turister og nye beboere, men vi er fuldstændigt afhængige af en mo- derne, effektiv, stabil og hurtig færgeforbindelse i fremtiden.

Femøs fem centrale F-værdier – FRED, FRIHED, FÆLLESSKAB, FANTASI OG FREMSYN På Femø er det let at finde fred både i konkret og overført betydning.

Lolland kommune 47 Fri som fuglen. Allerede når man sætter sig på færgen, trækker man vejret mere frit. Friheden på havet og i naturen kan føles helt berusende. På Femø trives fastboende og fritidshusejere mellem hinanden. Spørgsmålet om man er fastboende med folkeregisteradresse på øen eller har tilknytning til øen på anden måde, er ikke længere særlig relevant. Det, der har betydning, er den mangfoldighed og det fællesskab, som sikrer det trygge og aktive helårssamfund. Uden folk med fantasi og handlekraft havde vi hverken haft Femø Jazzfestival eller Kvindelejr. Femøs kunstværker og dekorerede bænke beundres og benyttes af Femøboere og gæster. Det er et stort ønske at få istandsat Frugtcentralen, så den igen kan blive et aktiv for øen. Fremsyn handler om at forholde sig kvalificeret og aktivt til fremtiden. Udviklingen af vores hoved- erhverv landbrug og kystturisme skal gå hånd i hånd.

Administrationens bemærkninger: Erhverv: Det stærke fokus på turisme og erhvervsudvikling er i overensstemmelse med prio- riteringerne i plan- og udviklingsstrategien. Nicheerhverv på øerne kan f.eks. etableres på nedlagte landbrugsejendomme, hvor man har ret til at etablere mindre erhvervsvirksomheder. Med de bebudede planlovsændringer, forven- tes dette at komme til at omfatte alle tomme bygninger der er mere end 5 år gamle. Turisme: Turismeerhvervet er en væsentlig satsning i plan- og udviklingsstrategien, og ar- bejdet med turismeerhvervet vil fortsætte i den kommende kommuneplan og turistpolitiske redegørelse hvor, emner som naturturisme, sommerhuse og mindre turismeaktører behand- les. Øerne vil spille en vigtig rolle. Visionsplanens ideer og de konkrete forslag vil indgå i det videre arbejde med turismestrategi og kommuneplan.

48 Lolland kommune Kjeld W Jørgensen/ Krisale Shipbrokers A/S: Høringssvar Plan- og Udviklingsstrategi 2016-2030

Vores mening og holdning er som følger : Lolland kommune skal naturligvis fortsat have fokus på erhvervsudvikling – det er nødvendigt. Men også bosætning og turisme bør være et fokusområde – kommunen har fokus på fleksbolig- ordningens betydning, og at det kan give en gevinst – og det er positivt. Men mon ikke også, at kommunen har mulighed for at tiltrække nye borgere hertil med gode indtægter. De kan på Lolland få et hus med beliggenhed – beliggenhed – beliggenhed til næsten ingen penge. Kommunen skal blot sørge for at genetablere de tidligere så grønne områder og vejtræer som de seneste år er fæl- det i f.eks Nakskov. Derudover sørge for at passe og pleje, vores kulturarv (f.eks. Dronningens pak- hus i Nakskov) at bredbåndsløsninger og mobildækningen er i top overalt i kommunen – så det er ideelt, at etablere hjemmearbejdspladser. Dette vil også have en positiv effekt for Turisterne for de stiller også krav om Wi-Fi dækning i sommerhuset og fleks boligen, og ude i de smukke landskabers selfi-spots. Lolland kommune har behov for et nyt image eller brand. De mange dystre og negative historier er fortalt. Nu er det tid til at fortælle de gode historier. Lovestorm Lolland-Falster er et godt eksempel på det. Men skal vi have flere virksomheder, borgere og turister hertil, skal Lolland sælge varen og fortælle de gode historier om vores egn – hvad er det fx turisten skal opleve ud over Lalandia og Knuthenborg? Lolland har jo sådan set meget at byde på fx smukke landskaber langs nordkysten, Nakskov fjord, Maribo søerne, Saksfjed inddæmning, Hyllekrog, Albuen, små hyggelige kulturmiljøer som fx Kram- nitse, Bandholm by, Vesterborg, de mange herregårde og Knuthenlund og Frederiksdal herregåede med deres gourmet fødevare og produkter og de mange store (fx Nakskov havn) og små maritime kulturmiljøer (Blans havn). Lolland kommune bør have langt større fokus på kulturmiljøerne, de smukke oplevelsesrige land- skaber og de mange spændende historiske fortællingers værdi både for de der bor her og for turi- sterne. I forhold til turisme skal kommunen medvirke og understøtte private initiativer. Bymønster: Nakskov og Maribo er udpeget som Hovedbyer, da der her er flest indbyggere, service- funktioner, erhverv, detailhandel mv. og det giver absolut mening. Bandholm og Rødbyhavn er ud- peget til Turistcentre, og det giver også mening, da der her i forvejen er noget, at bygge videre på og der kommer mange turister. Hovedbyerne har dog også potentiale for, at være turismecenter pga. de oplevelsesværdier begge byer indeholder:  Nakskov – middelalder by med bevaret voldstruktur, industri og lystbådehavn, mange gl. købmandsgårde og pakhuse, historiske stræder, Nakskov fjord, Hestehovedet med mv..  Maribo – som Domkirke by, klosterruin, Maribosøerne med Natura 2000 udpegningen og re- kreative muligheder mv. I begge hovedbyer og de to turistcentre bør der være stort fokus på, at forskønne og begrønne bå- de indfaldsveje, hovedfærdselsårer, bykernernes torve og pladser og indrette byernes med opholds- rum strategiske steder, som perler på en snor, så både turisten og indbyggerne ledes naturligt gen- nem byerne, tager naturligt ophold på fx by-torve-legepladser og spændende bænke i skyggen un- der torvenes solitære træer og oplever byernes seværdigheder. Det er vigtigt, at hovedbyernes naturomgivelser (fjord og sø) hænger sammen med byernes byrum – man skal have lyst til at bevæge sig rundt og opholde sig her. Det giver levende byer som trækker både turisten og indbyggerne ind i byernes rum – og giver igen omsætning i byernes butikker og cafeer. Det har Lolland behov for. Lolland kommune har udlagt Nakskov fjord og Maribosøerne til naturparker – det er positivt. Næste skridt er øerne i Smålandshavet og Hyllekrog. Lolland kommune bør have et særligt fokus på, at der skabes adgang til skovområder, naturområder, naturparker og kysterne i kommunen, og at man som gående, cyklende og kørende kan bevæge sig mellem områderne og i områderne. Naturparker- ne bør derfor indrettes med stisystemer, opholdsrum fx borde bænke, affaldsspande, fugleudkigs- tårne mv. så oplevelsesværdierne i naturen styrkes – det giver stor værdi for os der bor her og for turisterne. Cykelruter bør planlægges så der er sammenhæng til naturområderne. Lolland kommune bør satse på grøn energi og bør som institution selv gå foran med det gode ek- sempel og investere i vindmøller og solenergi, lokalt eksempelvis en stor vindmøllepark tæt på den

Lolland kommune 49 nye Femern bælt tunnel og motorvejen, og den forhåbentligt kommende motorbane ”Danmarks rin- gen”. Dette vil kunne bidrage til at skabe balance i kommunens økonomi. Desuden kan en kommu- nal vindmøllefond medfinansiere investeringer i infrastruktur og forskønnelse af byerne. Det er vigtigt, at Lolland kommune har fokus på, at de smukke landskaber omkring Nakskov fjord, Maribo søerne, Hyllekrog og det kuperede landskab i tunneldalen fra Nakskov til Kragenæs og Birket bliver bevaret og beskyttet for store tekniske anlæg, og store dominerende landbrugsbygninger. Kommunen skal ikke planlægge for støjende anlæg tæt på vores bolig- og turistbyer. Støjende an- læg som vindmøller, motorbaner, skydebaner mv. skal placeres samlet i befolkningstømte områder i landzonen tæt på motorvej og internationale togstationer, så der er let adgang for besøgende (turi- ster, brugere, tilskuere, deltagere mv.). Der er masser af plads på syd- og midt-lolland til denne type støjende anlæg. De flade landbrugslandskaber i denne del af Lolland har ikke en stor landska- belig værdi, som skal beskyttes. Lolland kommune bør konkret ikke planlægge for vindmøller i vindmølleområde 360-T9 ved Nak- skov, som er udpeget som vindmølleområde i både den gældende kommuneplan og i det nye forslag til Vindmølleplan, da de eksisterende vindmøller i området giver en ubehagelig støj i de omkringlig- gende boligområder i dag. Planlægning af vindmøller i både vindmølleområde 360-T11 og 360-T9 vil påvirke fugle, dyre liv og landskabelige værdier i Nakskov fjords kystlandskab negativt. Kommunen bør derfor prioritere vindmølleområde 360-T11, da vindmøller her vil være til mindst gene for omgivelserne – natur og mennesker. Samtidigt giver området størst gevinst for miljøet, da der her kan rejses en større klyn- ge store vindmøller. De mange mindre vindmøller i nærområdet (Savnsø vig, Langø mv.) bør nedta- ges, så der ryddes op i landskabet. Det er vigtigt at Lolland Kommune brander sig som en grøn kommune hvor der er en genrejsning af vejtræer og selv styrker de grønne områder. Det vil helt bestemt give velvære og tiltrække tilflyttere og sikkert også firmaer. Vi har og får bedre adgang til Tyskland, vi har udlagte produktionsområder og gode afskibnings muligheder m.v. Slutteligt og kun en simpelt ting, mener vi at Lolland Kommune må pålægge diverse Supermarkeder at sørge for nødvendige grønne områder på parkeringspladser og tildele dem en affaldsplan for håndtering og modtagelse på matriklen.

50 Lolland kommune Administrationens bemærkninger: Turisme: Som det også fremgår af planstrategien side 10-11 er turisme et centralt fokus for erhvervsudviklingen i Lolland Kommune. I forhold til bymønsteret har det fra starten været tænkt på den måde, at hovedbyerne har en vigtig rolle at spille inden for både bosætning, erhverv og turisme. Maribo og Nakskov er derfor også centrale brikker i udviklingen af fremtidens turisme. Lolland Kommune investerer aktuelt i byrumsprogrammer i de to byer, ligesom Byrådet har afsat midler til udvikling af turismepo- tentialet på sydkysten. Adgang til at formidlingen af Lollands mange naturperler sker bl.a. in- den for rammerne af Naturlandet Lolland-Falster støttet at en bevilling på 18 mio. kr. fra Nor- dea Fonden. Der arbejdes videre med naturparker i kommuneplanen, mens de konkrete tiltag i naturpar- kerne, er en del af naturparkplanerne og et samarbejde mellem lodsejere og Lolland Kommu- ne. Kulturarv: Byernes fremtræden har stor betydning for både turismeerhvervet og den generel- le opfattelse af kommunen. Lolland Kommune arbejder derfor med byrumsprogrammer i Nak- skov og Maribo, samt byfornyelsesprojekter i kommunen. I kommuneplanen arbejdes der end- videre med kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger mv. Vindmøller og tekniske anlæg: Der er ved, at blive udarbejdet temakommuneplan for vind- møller der forventes endeligt vedtaget i efteråret 2016, og som derefter indarbejdes i kommu- neplanen. I kommuneplanen vil der blive arbejdet videre med placeringen af støjende aktiviteter, under hensyn til natur, miljø, naboer og brugere. En grøn ø i udvikling: Vedvarende energi og grønne omstilling er en nøgle elementer for Lol- lands fremtidige erhvervsudvikling. Bemærkningerne om placering af vindmøller vil indgå i det videre arbejde med vindmølleplaner for Lolland Kommune.

Lolland kommune 51 Liselotte Paaske Nielsen, Kultur- og Pakhuset i Rødby: Vedrø- rende høring om Plan- og udviklingsstrategien 2016 – 30.

Undertegnede er borger i Rødby og en del af bestyrelsen i ”foreningen til bevarelse og aktivering af Pakhuset” som samtidig driver projektet ” Skrump sundt”. I Rødby er der gennem det seneste år opstået en bevægelse af borgere, som arbejder for en foran- dring i byen. En forandring som betyder et mere aktivt byliv, mere attraktiv som bosætningsmulig- hed og mere attraktiv for erhvervsdrivende med øget antal arbejdspladser, velvidende at bosæt- ningsmønstret ikke vender pludseligt. Derfor søges en sundere måde at reducere byen på end den fremtræden byen har på nuværende tidspunkt med spøgelsesagtige lukkede forretninger med tomme og snavsede ruder. Vi søger en måde at skrumpe sundt på som passer på byens og borgernes lokale behov. Kultur- og Pakhuset danner rammen om et fornyet forenings- og kulturliv. Et fælles mødested, der både nu og i fremtiden skal danne rammen om det lokale sammenhold og som med ambitionen om en fremtidig udbygget funktionalitet, kan fungere som anslaget i den totalforandring som borgerne ønsker skal ske i både Pakhus og Rødby som helhed. Når Fehmern forbindelsen er etableret med en station lige udenfor Rødby – ved Ladhavevej, ønsker vi at Rødby indtænkes som en del af potentialeplanen for Lollands sydkyst, hvor Rødby indtænkes i den systematiske forbedring af rammebetingelserne for turismeerhvervet med udvikling af kvalitet og service for turisme erhvervet. ( s. 11) Vi foreslår, at Rødby bliver en del af turistcentret Rødby/Rødbyhavn, da byen kan anvendes som en stor turistinformation for både lokale og nationale attraktioner. Rødby kan være det første sted turi- ster kører til, når de ankommer til Danmark sydfra. Kultur- og Pakhus skal udvikles som mini museum der danner rammen for den kulturhistoriske for- tælling om handlen mellem land, vand og by. Tidligere stagede man sig i pramme fra Østersøen til Pakhuset, hvor varer blev udvekslet. Denne fortælling udvikler sig til en fremtidig attraktion i sam- arbejde med Museum Lolland Falster. Vi påtænker at Rødby skal fungere som en stor bed- and break fast by – en slags by-hotel som ind- rettes i de tomme forretningslokaler – så man kan overnatte i ”boghandlen” – ” isenkræmmeren” mm. Den fælles bevægelse i befolkningen skaber sammenhold, større social kapital og kompetence, hvilket på sigt øger livskvaliteten og er sundhedsfremmende. Netop efterspurgte udviklingsområder som efterspørges i Lolland Kommune. ( fokus på relationer s. 8). I 2030 er Rødby kendt for sit banebrydende, velfungerende og innovative bymiljø. Der er øget bo- sætning og byen er attraktiv for turisme og - erhvervsudvikling.

Administrationens bemærkninger: Lolland Kommune har fået udarbejdet en potentialeplan for Lollands sydkyst, som anbefaler at tage udgangspunkt Rødbyhavn, Lalandia og diget, men en styrkelse af turismen i dette områ- de vil naturligt smitte af et på resten af kommunen, herunder Rødby. Plan og udviklingsstrategien lægger stor vægt på lokalt engagement og initiativ. Mobilisering af lokale ressourcer er en forudsætning for at løfte området, og arbejdet i Rødby er et fint ek- sempel på de mange ideer og muligheder, der kan komme ud af det. Forslagene vil indgå i det videre arbejde med at gøre plan- og udviklingsstrategien billigt virkelighed. Rødby udpeges sammen med Holeby og Rødbyhavn til et udviklingsområde centreret omkring den ny station. I de kommende år skal planerne for at udnytte stationen konkretiseres. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med revision af kommuneplanen.

52 Lolland kommune Knud Jensen: Høringssvar på strategiplanen: Et Anderledes Lol- land.

Overordnet bemærkninger til et anderledes lolland Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at jeg læser planen set ud fra den del af Lolland Kom- mune, der ligger uden for Nakskov og Maribo. Men har ellers ingen mandat, udover de 40 års erfa- ring med landsbyarbejde såvel lokalt som på landsplan. Visionen: Kerneværdierne som iværksætterrig, forpligtende fællesskaber og stærke sociale relationer er fine ord, men kræver lidt mere grundlag, hvilket jeg mangler. Disse områder skabes ikke af sig selv, men kræver stort lokalt engagement. Hvilket jeg ikke læser tydeligt i det efterfølgende skrift. Strategiske principper: Planstrategien er det grundlag som alle forslag og beslutninger skal understøtte. (ja)? Udtalelsen om, at hele organisationen skal havde de 6. strategiprincipper ind under huden og arbej- de efter dem, "betyder", at det der ikke står i de 6. punkter, skal org. ikke arbejde med, og derfor afvise. Derfor kan de 6 punkter ikke stå alene, da nogle af de væsentlige områder mangler. Jeg læser ikke, at der i de 6 punkter står noget om, at nærdemokrati, lokal borgerinddragelse og en grundig planlægning for vores landsbyer og landdistrikter, og derfor ikke områder organisationen skal beskæftige sig med. Områder der er helt centrale i forhold til visionen. Kommentar til færre landsbyer: Det er rigtigt, at der sikkert er færre landsbyer rent statistisk, og der er nogen landsbyer der har fået et andet liv, men områderne og bygningerne forsvinder ikke af sig selv, som i selv skriver. Derfor skal der i planen stå noget om hvordan man får disse områder gjort turistvenlige og rare at bo i, for der vil stadig bo mennesker i disse områder, bare ikke så mange. Mit argument for at det skal med er: Turismen bliver fremhævet meget i planen samt i dialogen omkring udviklingen af Lolland. Turisten kan ikke undgå, at bedømme området ud fra de omgivelser man bevæger sig i, og bidrager dermed til den fortælling, der gives når turisten kommer hjem. Da mange turister "forhåbentlig" vil køre igennem landsbyer og det åbne land, derfor er det væsent- ligt, at turisten får et positivt indtryk af Lolland på disse ture. Det er derfor nødvendigt, at få skrevet ind i planen, at der i den kommende planperiode indtænkes helhedsorienteret by og områdefornyel- se med byfornyelses tilskud til bygninger når helhedsplanen er udarbejdet, specielt for den del, der ligger uden for Maribo og Nakskov. Altså noget ind i planen om helhedsorienteret områdefornyelse og tilskud til bygningsforbedringer gennem byfornyelsesloven . Også gerne til andre bygninger end boliger, da dette mange steder er dem der påvirker et område mest. Løsningsforslag: Et godt forhold mellem land og by skabes og vedligeholdes kun såfremt alle føler, at være en del af fællesskabet (I dette tilfælde Kommunen). Dette betyder, at kommunen skal tænke bredt, dette betyder ikke, at alle skal havde lige meget, men ingen må føle sig glemt eller sat uden for fælles- skabet. Løsningen kunne være, at etablere lokale fællesskaber, med politisk accept og kommunen som se- kretariat. Man finder de områder der i dagligdagen har berøring med hinanden, der måske er 8-12 områder, inspiration til inddeling kunne være rapporten omkring mulighedernes land, hvor en opde- ling er afprøvet, men det er lokalområderne der bestemmer hvordan opdelingen bør være for at skabe den bedste dialog i fællesskabet. Derfor må der gene være overlapning når områderne ind- rammes. og der må gerne være nogen der deltager i nabogruppens møder. I disse områder holdes det antal møder der er nødvendigt for , at være kommet igennem de mange områder der berører alle i området. Det være sig skoler, uddannelse, sport, arbejde, kollektiv trafik og meget andet. Hvordan skal området se ud, hvilke huse ønskes nedrevet eller bevaret, hvilke fællesområder bør holdes og hvad kan være natur, eller er der fysiske enheder man kan udvikle, og gøre området

Lolland kommune 53 stærkere, hvor man kører hen, når der er behov for service der ikke er i området. Der skal være tid så alle får muligheden for at give sin mening til kende, og kan føle sig som en del af fællesskabet. Møderne vil selvfølgelig også kunne bruges til at drøftelse af: Lokale og bredere investeringsforeninger samt forpligtende eller tværgående fællesskaber. Hvad skal der til for at lokalsamfundet i fællesskab vil investere i udviklingen af området. Har man fysiske rammer og menneskelige ressourcer der kan bidrage til at højne det sociale fælles- skab. Bidrager området med erhvervsmæssige aktiviteter eller ligger der muligheder lige for. Altså vil møderne kunne bidrage til væsentlige dele af visionen. Man kunne også lave en undersøgelse på møderne, om der var nogen der ville flytte såfremt de fik muligheden. Hvis de ville flytte , hvor vil de i givet fald flytte hen og hvorfor. Når jeg ikke kalder det Lokalråd og Landdistriktspolitik, er det primært for at få alle med. Et forpligtende fællesskab bliver hurtigt noget med lokalråd og foreningssamarbejde, afstemninger m.m. hvilket jeg har måtte erfare ikke er den bedste måde at få sat gang i det brede fællesskab. Arbejdet skal selvfølgelig bruges fremadrettet, såvel lokalt som politisk ud fra de rammer man bliver enige om. Hvordan man vil organisere sig i et fremtidige samarbejdet, må man lokalt finde ud af. Ligesom det er op til politikerne hvordan de vil bruge det udarbejdede materiale.

Forslag til hurtigt at komme i gang. Henvend jer til Errindlev området, vi er allerede i gang, men mangler bare kommunens hjælp. For at legimitere igangsætningen kunne det beskrives som værende et forsøgsprojekt til udvikling af rammer for, at arbejde med nærdemokratiet i kommunen. Vi kan stille lokaler til rådighed, afhængig af behov uden de store omkostninger, vi kan sørge for information gennem vores fællesblad "Jarun" der uddeles i det område vi føler os en del af, og hvis jeg skal foreslå området er: Tågerup Sogn, Olstrup Sogn, Errindlev Sogn, dele af Torslunde Sogn og Flårup. Og her vil der sikkert være forskellige opfattelser, men dette måtte komme an på en prøve. Kommunen bidrager med slutrapport samt sekretariats hjælp i 2-3 møder eller efter behov, hvor processen og dialogen nok skal styres, men være så uformel og åben som muligt. For at få så mange med som muligt, er lidt fortærring en god ting, hvilket vi også kan klare til billige penge. Så afhængig af hvordan Kommunens regnemaskine regner, føler vi ikke det kan ødelægge kommu- nens økonomi, i forhold til det der kommer ud af det. Vi vil være parat til at indgå i en drøftelse om hvor langt man kan forvente borgerne ønsker at gå i forskellige fællesskaber, såvel økonomisk som socialt. Vi er parat til at melde ud hvordan vi kan hjælpe med udvikling og forbedring af områ- dets/kommunens samlede sociale og uddannelsesmæssige opgaver. Vi arbejder med spændende turist og andre erhvervs ideer. I første omgang er der ingen der har lovet hinanden noget, udover samarbejde. Denne helhedsorienteret borgerinddragelse, er til forskel for temahøringer, sammenhængskraften mellem land og by, levemønster i de forskellige områder, og hvordan befolkningen i kommunen el- lers får dagligdagen til at hænge sammen. Derfor kan temahøringer og den foreslåede områdeinddragelse ikke erstatte hinanden. Målet med forsøget er: At få afprøvet strategiplanen. At skabe rammerne for udarbejdelse af en homogen og sammenhængende kommune.

54 Lolland kommune At få afprøvet handlinger der kan f å alle borgere til at føle sig som en del af kommunen. At alle føler får noget til gengæld, for det arbejde der investeres i fællesskabet. At finde balancen mellem kommunens engagement og det lokale fællesskab.

Svar på spørgsmål der blev givet på borgermødet i Bangs Have: Hvordan kan vi i samarbejde aktivere lokale ressourcer? Dialogmøder hvor folk bor.

Hvordan kan vi samarbejde om at tiltrække lokale ressourcer? Finde nogle lokale emner folk kan se en mening med.

Hvordan kan vi samarbejde om at tiltrække nye borgere? Se vedlagte forslag. Herudover får vi rigtige lollænder til at invitere rigtige Københavnere og andre storbyboere til en fremvisning af Lolland. Disse gæster skal så hjem og være positive ambassadører for Lolland. Der skal være lokale familier, der fortæller noget om, hvordan det er at bo i de forskellige områder.

Hvordan kan vi samarbejde om, at få flere borgere ud på arbejdsmarkedet? Vi har en løsning, så henvend jer til undertegnede.

Hvordan kan vi samarbejde om at få færre tomme boliger? Hvordan bevares bygnings arven, samtidig med at boligerne rives ned?

Man laver en plan for hele kommunen, gennem de lokale møder.

Projektforslag til øget bosætning. Kære Projektudvikler Her er en ide I sikkert ikke har set før. Ideen er, at der skabes et andelsselskab( A.P.S. )med byboere som primære andelshavere, der kø- ber en gård helst i Errindlev men gerne på Lolland. Selskabet ansætter en driftsleder der sikre en optimal produktion ud fra ejernes ønsker. Ejerne besøger gården, overnatter efter behov, og får dermed ejerskab til projektet. Og så er jord på tiden, det eneste der har værdi på Lolland. Når vi ser hvor mange besøgende der er når køer sættes på græs, og i mange andre sammenhæng, samtidig med forbrugernes større interesse til fødevarernes ophav m.m. Må der være et potentiale til den beskrevne ide. Byerne vokser og landbruget bliver i dagligdagen mere og mere lukket, derfor får byboerne mulig- heden for et større indblik i fødevarefremstillingen gennem sådant et projekt. Ideen blev skabt, da en gruppe sad og arbejdede med skovrejsning, hvor også frugttræer indgik. Hvorfor ikke et andelsgartneri, men her sluttede enigheden. Vi har derfor ikke lokalt, kunne skabe et projekt omkring dette emne, da størsteparten af borgerne stadig har tilknytning til landbruget, og landbruget på Lolland ønsker selv, at købe så snart mulighe- den byder sig og herefter bruge jorden på deres måde. Hvem er vi: I dette tilfælde er det primært undertegnede. Jeg har medvirket i det meste af det der er sket i Errindlev området de sidste 35 år.

Lolland kommune 55 Lidt om området side 3. jeg er ideskaber og kan også holde fast i en sag. Jeg er snedker, bygningskonstruktør, merkonom, kloakmester, har været selvstændig entreprenør, faglærer, Grøn Guide hvor jeg omkring 1999 havde et møde med jer om nogle af de projekter der burde sættes i gang, dette blev dog ikke til noget. Jeg har gennem flere år været med i LAL,s besty- relse (Landsforeningen af Landsbysamfund) Jeg håber projektet har Jeres interesse, og hører gerne om det er noget i vil prøve at arbejde videre med. Jeg står gerne til rådighed for videre oplysninger, såfremt det har jeres interesse. Med venlig hilsen Knud Jensen

Velkommen til Landbrugsfællesskabet i Errindlev

Et fællesskab der som minimum giver dig glæde og indsigt i dyrkning og produktion af bæredygtig fremstillingsmetoder og på sigt også at deltage i en landbrugsproduktion som du mener at kunne forsvare. Fællesskabet og indsigten opnås gennem besøg og medvirken, alt efter tid og temperament året igennem. Ikke mindst børnene vil få en positiv og anderledes oplevelse gennem deltagelse i væksthusene , markerne og dyrene. Der ansættes professionel arbejdskraft til at sikre et optimalt afkast. Andelshaverne, får et få antal pligtdage, hvor man møder, for at udføre praktiske opgaver. Dette for at gøre landbruget mere rentabelt og samtidig skabe større ejerskab og indsigt til hele projektet.

Meget overordnet økonomi rammer. Vi forestiller os en gård på omkring 30-40 hektar. Anslået pris 7-9 millioner Der indskydes mellem 5-20.000 kr. max 50.000 kr. pr. familie

56 Lolland kommune Afhængig af indskuddet størrelse, skal der være 100-200 interesseret Forventet kapitalbehov på 3-4 millioner over en 3 årig periode, plus optagelse af lån til dækning af den resterende anlægskapital. Det må forventes at der de første 4-5 år er et drift underskud, der dækkes gennem yderligere An- delsindskud, eller indregnes i kapitalbehovet Det største underskud det første år og faldende til 0 i år 5. Ovennævnte tal er selvfølgelig helt afhængig af hvordan Andelsselskabet beslutter produktion og afgrøder skal fungere. Drift underskuddet de første år skyldes primært omlægning til økologi og flerårige afgrøder der de første år ikke giver afkast. Områdets forventninger: at der bliver offentlig dialog og besøgsmulighed. at der efter nogle år bliver skabt 4-5 lokale arbejdspladser. At det alene ved besøgene gennem året vil forøge omsætningen i området. At der efter 2-3 år sker en tilflytning af 1-2 familier/år. På grund af tilhørsforholdet.

Kort om området du investerer i såfremt det blev Errindlev området. Siden 1860 erne har området været præget af en stærk andelstanke. Brugsen startede i 1868, Sparekasse i 1872, For- samlingshus i 1886, Mejeri i 1887, o.s.v. I dag har vi en Selvejende Sportshal med en ny 15m skydebane, Forsamlingshus, Brugsen er nu en forenings ejet Købmand, 2 forenings ejet havne, Det gamle mejeri er nu fredet og ejes af en for- ening. Herudover er der et aktivt foreningsliv, f.eks. Be- boerforening, Idrætsforening EGI, Skytteforening, Menighedspleje, der hver især har mange forskelli- ge opgaver. Andelstanken er derfor ikke ny for vores område, men sikkert også derfor, vi tager nye opfordringer op med baggrund i disse.

Lolland kommune 57

Perspektiver. Perspektiverne kan blive mange, men det vil altid være andelshaverne der sætter rammerne, lokal- samfundet må gennem investering i anparter prøve at få maksimal indflydelse, i forhold til investe- ringen.

Borgerne i byen som nye moderne landmænd ved tegning af andele. Nyt liv og inspiration på landet ved at byerne laver andelsselskaber baseret på et APS, der køber jord og starter nye bæredygtige landbrug ved f.eks. oprettelse af økologisk gartneri m.m. I Errindlev området arbejder vi hele tiden på at få bremset befolknings- tilbagegangen gennem mangeartede tiltag og aktiviteter. Gennem dette arbejde fremkom ideen om andelslandbrug/gartneri såfremt landbrugsreglerne er i vejen for at lave det man gerne vil. Vi er af den opfattelse, at dette konceptet passer til nutidens ønsker om fællesskab, set i forhold til tidligere bofællesskaber. For os i Errindlev og Lolland som helhed er spørgsmålet hvordan man med mindst mulig omkostnin- ger kan få afprøvet ideen. Hvordan får man kontakt til de 100 til 200 Andelshavere der tilsammen skyder 3-4 millioner i projektet med andele i en størrelsesorden på 5-50.000 kr. Var det lokalt, vi skulle afprøve konceptet, var vi ikke i tvivl, da vi har erfaring i andre lignende projekter, men er det det samme, at få bragt budskabet og mulighederne ud til de interesserede i byerne? Vi vil derfor gerne samarbejde/overdrage projektet til nogen der har erfaring og økonomi til denne opstartsfase, samt erhvervsmæssig interesse i selve ideen. Lokalt har vi heller ikke den store økonomiske interes- se, såfremt projekt kommer til at ligge helt andre steder. Vi er bekendt med, at der inden for en rimelig tidshorisont bliver en gård til salg.

Formålet med projektet er: at skabe større forståelse mellem land og by, set i forhold til den fremtidige fødevare produktion, især med vægt lagt på landbruget. at skabe fremgang i landdistrikterne gennem skabelse af nye ejerformer, samt et landbrug der igen kræver personlig arbejdskraft. at der på sigt er nogen af andelshaverne, der får lyst til at bosætte sig i området, og at nogen star- ter som iværksættere eller lignende. Projektets aktiviteter bliver som vi ser det: at finde samarbejdspartnere/projektejere, der har indsigt i at samle personer i byerne og erhvervs- mæssig interesse i projektet. Her håber vi, at Merkur Bank kunne være en mulighed. Business LF, der er en erhvervs og turist org. betalt af Lolland og Guldborgsund Kommuner. at få lavet en konkret koncept og handlingsplan for salg af projektet. At få udarbejdet en økonomisk handlingsplan over de første 5 år med udgang i et jordkøb på 40-50 hektar. Her er Landssammenslutningen for økologisk jordbrugere et godt forslag. Opfølgning af spørgsmål, undersøgelse af konkrete problemstillinger m.m. I samarbejde med interesserede andelshavere og advokat, at udarbejde forslag til vedtægter m.m. (advokaten findes eventuelt blandt andelshaverne) Afholdelse af den Stiftende generalforsamling Eventuelt i en kort periode at være den lokale guide.

Eksempler på samarbejdspartnere: Business LF Landssammenslutningen for økologisk landbrug Økologisk Godsejer Susanne Hovmand, Knuthenlund, Godsejer Svend Brodersen, Gram Slot og Øko- logisk landbrug, Svanholm Gods,

58 Lolland kommune Københavns Fødevarefællesskab. Artikel i bladet Økosamfund nov. 2011 Lokalområdet i Errindlev/Lolland Pressen m. fl.

Administrationens bemærkninger: Principper, der kan favne hele kommunens virksomhed, må naturligvis blive meget overordnet og generelle. Der vil derfor være områder, som ikke direkte omtalt, uden at det betyder, at der ikke er opmærksomhed omkring dem. F.eks. arbejdes der med borgerinddragelse og nær- demokrati i adhoc udvalget for aktivt medborgerskab, og ideen med områdebaserede møder vil indgå i dette arbejde. En væsentlig indsats for at tilpasse Lolland Kommune til en mindre befolkning handler om op- rydning i den overflødige bygningsmasse. Som beskrevet på side 13 arbejdes der både med nedrivning og med aktivering, f.eks. i form af udbredelse af flexboligordningen. I forhold til større indsatser for udvikling af det fysiske miljø har der i regi af områdefornyelser og mulighedernes land været gennemført store udviklingstiltag i landdistrikterne i de to første valgperioder. I øjeblikket fokuseres på byrumsprogrammer i hovedbyerne og udvikling af tu- rismepotentialet på sydkysten. For en mere generelt beskrivelse af forholdet mellem land og by, se bemærkningerne til Tema 3 ovenfor. Landbrug på andele: Det er et gennemgående tema i planstrategien af land og by er hinan- dens forudsætninger, også på landsplan. Der ligger store muligheder i samarbejde omkring fødevarer, turisme og oplevelser. Tanken om, at byboere køber landbrug på andele og dermed engagerer sig i et lokalområde, ligger fint i tråd med intentionerne i strategien.

Lolland kommune 59 John Pedersen og Birgithe L H Pedersen, Kragenæs Marina Lystcamp : Kragenæs - en glemt perle i Smålandshavet Visionsplan for Kragenæs som attraktiv natur og kultur kystby

INDHOLD

1. Visioner 2. Baggrund 3. Planlægningsmæssig sammenhæng 4. Fakta om Kragenæs Strandpark og den geografiske sammenhæng

1. Visioner Ideen med visionen er at fokusere på Kragenæs og byens nærmeste omegns smukke naturlige be- liggenhed med de oprindelige anlæg som udgangspunkt til glæde for områdets beboere og de man- ge turister som endnu ikke har fundet frem til lokaliteten. Her tænkes der ikke alene på bilturister, men i høj grad på turister der bevæger sig gående, cyklende eller tager offentlige transportmidler.

60 Lolland kommune Følgende 6 indsatsområder skal omfattes af en masterplan, der sammen med et designkatalog vil sikre hele områdets fremtræden som et helstøbt tilbud til alle med en interesse for natur, kultur og historie. Vi mener at Kragenæs Strandpark har 1. prioritet og har derfor valgt at uddybe dette punkt.

1. Rekreativ strandpark med blå base nordvest for Kragenæs færgehavn med parkerings- og to- iletfaciliteter for gæster til området. 2. Opgradering af Kragenæs Marina Lystcamp til en 4 stjernet campingplads og marina. 3. Klinkeskoven med grøn base, hundeskov, motions- og naturoplevelsesområder. 4. Kragenæs omegn som oplevelses- og kulturområde via skiltede cykel- og vandreruter. 5. Bison- og Klatrepark ved Torrig Skov og Vig. 6. Turistbåd ”Smålandspaketen” som dagligt forbinder de små øer i Smålandshavet med Krage- næs i det kommende ”Naturpark Smålandsfarvandet” Visionen er at gøre Kragenæs til et centrum for den Nordlollandske turisme og samtidig at gøre om- rådet mere attraktivt for de lokale beboere samt tiltrække ny bosætning og erhverv. Byen kunne udvise en nostalgisk fiskerbycharme med et tidssvarende kyst¬bymiljø med en målret- tet turismestrategi og designpolitik. Byens nære tilknytning til vandet og dermed øerne lige udenfor i Smålandshavet gør byen til et op- lagt udgangspunkt og mål for alle former for vandsport. Klinkeskoven bag byen kunne iscenesættes som et centralt aktivitet- og oplevelsesrum for besøgen- de og beboere. Det kommende sandstrands- og strandparkareal på tilsammen ca. 10.000 kvm. har førsteprioritet i den fremtidige Masterplan.

2. Baggrund På Nordlollands kyst til Smålandshavet ligger det gamle færgested Kragenæs, som alene med sin beliggenhed er en naturperle med ”De lollandske Alper”, som bagland suppleret med kunstmonu- mentet Dodekalitten, middelalder/ oldtidsminder og med udsigt til øerne i Smålandshavet. Kragenæs ligger på Vestlolland med 25 km. til kommunens 2 største byer Nak¬skov og Maribo. Kragenæs har en fortid som fiskerleje og er et naturligt udgangspunkt for færgefart til Fejø, Femø og Turistbåd til Vejrø. Kragenæs har ca. 100 helårsbeboere og gennemsnitlig 1000 overnattende turister på Campingplad- sen, Marinaen, Kragenæs Hotel, B&B og sommerhuse i sommerperioden. Der er gennem tiderne investeret en del penge i udbygning af havnen med en marina og camping- plads, der sammen med renovering af Kragenæsvej gennem byen, har givet byen en helstøbt frem- toning. Til trods for dette bliver byen mest brugt som gennemfartsvej til øerne i Små-landshavet og det selvom byen kunne blive et centrum for udflugter til fods, cykel eller motorkøretøj til det nære op- lands mange historiske minder og en natur der adskiller sig væsentligt fra Lollands flade inddæm- mede områder. Vi er meget opmærksomme på at der ikke alene skal gøres et stykke oplysningsarbejde, men også en del anlægsarbejder for at fastholde turisterne i mere end nogle få dage. Lolland Kommune har da også i Kommuneplanen fastholdt Lollands Nordvestkyst med Kragenæs i centrum som Natura 2000 område med øerne foran, som en fremti¬dig naturpark.

3. Planlægningsmæssig sammenhæng Ifølge Lolland Kommunes Kommuneplan 2010 – 2022, indgår Kragenæs og områderne deromkring som fritidsområde og øerne Femø, Fejø og Askø som Naturområde, der ønskes på sigt. (se 12.8 Fri- luftsliv og friluftsområder side 197 i Kommuneplanen). Det er byrådets politik at Kystferieformen – knyttet til de smukke kystlandsk¬aber og strandende – er den væsentligste kvalitet for Lolland Kommune som turistdestination. (se 12 Turisme og friluftsliv side 170 i kommuneplanen). Hele området Kragenæs, bagland og øer indgår i kommunens planer for Kyst-nærhedszonen.

Lolland kommune 61 I Smålandsfarvandet er kysten præget af et stort antal bugte, vige, øer og naturlige havne, som fra oldtiden er blevet brugt til jagt, fiskeri, landbrug, skov¬brug og bosætning. Området er attraktivt for turisme, der specielt tager hensyn til at området er udpeget som Natura 2000 område (se side 204 i kommuneplanen). Hele området langs kysten med Kragenæs i centrum og øerne ude i Smålandshavet har potentiale til at blive et af de helt store naturom¬råder med national betydning både rekreativt og formidlings- mæssigt for såvel danske og udenlandske turister. (se 12.9 Naturparker side 202 i kommunepla- nen). Det er desuden konstateret at der ikke foreligger lokalplaner, der spærrer for gennemførelse af pro- jektet.

Naturpark Smålandshavet Grønt areal udlagt til fritidsområde

4. Fakta om Kragenæs Strandpark og den geografiske sammensætning Det udvalgte Strandparkområde mellem Smålandshavet og Marinaen, hvor også færgerne til øerne afgår fra, udgør ca. 10.000 m3 (se kortskitse, side 6). Området er naturligt afgrænset af havet og Kragenæsvej i nord og syd samt af helårsbebyggelsen mod vest. Idet det er lavvandsområde, bety- der det en høj havtemperatur og en børnevenlig strand.

62 Lolland kommune Som det fremgår af matrikelkortet er 6æ mod vest ejet af entreprenør Arne Hansen, Græsarealerne 16, 9 og 8a er ejet af Lolland Kommune. Området fremtræder lige nu som et stort græsareal med spredt bevoksning. (se fotos med retningsangivelse på kortskitse side 6). Området benyttes p.t. til lejlighedsvis parkering af biler og både samt i mindre udstrækning af far- vandsdirektoratet. I sommerperioden forefindes nogle sports-aktiviteter, som vil blive overført til Strandparken. 1. 2.

3. 4.

5. 6.

Lolland kommune 63

Kortskitse

Lidt om Kragenæs og omegn Geologisk beskrivelse: Landskabets dannelse: Det bakkede landskab ved Birket, og det tilhørende tunneldal-system har en lang og indviklet istidsgeologisk historie bag sig. Det begyndte med Hovedfremstødet, hvor store ismasser nåede Danmark fra nor¬døst gennem det Mellemsvenske område. Området ved Birket fik to isfremstød i den sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavnin- ger i landskabet. I slutningen af istiden er isen ikke smeltet jævnt væk. Store isblokke blev dækket af et isolerende jordlag og smeltede derfor først hundrede af år senere. Da disse blokke - kaldet ”dødis” - endelig smeltede efterlod de sig store dybe huller. Det største dødishul Møllelungen er en stor lavning på 900 gange 300 meter. Området er ejet Regionen. Historie om området: Ravnsborg Slotsruin er et levn for middelalderen. Da den tyske greve Johan III kaldet ”Den Milde”, fik Lolland Falster i pant af den danske konge Christoffer II i 1331, lod han i 1335 Ravnsborg opføre, for at sikre sig mod angreb fra Små¬landshavet og oprørske lollikker. Efter at de danske rigsforhold var normaliseret i 1347, blev Ravnsborg sæde for en række kongelige lensmænd, indtil Kong Hans i 1510 lod den nedrive og flytte det kongelige centrum til Nakskov Fjord. Borgen var over 100 meter lang og 50 meter bred og lå 18 meter over havet. Borgen var uindtaget og man sagde at kun en flyvende ravn kunne komme ind, deraf navnet. Det tidligere Ravnsborg Kommune er opkaldt efter borgen. Birket Bavnehøj Lollands højeste punkt er en gravhøj fra bronzealderen. Den er en af Danmarks største bronzealder høje og måler 37 meter i tværmål og 7 meter høj. Den blev fredet i 1876 og ligger på privat grund. Birket Kirke fra ca. 1350 er uden klokketårn, men på en bronzealder høj blev der opført et fantastisk klokketårn i træ i ca. 1400. Tårnet er bygget op på en gravhøj fra oldtiden. Klokketårnet regnes for Danmarks ældste tømmerkon¬struktion. Døbefonten er af gotlandsk kalksten. Det lille orgel er fra 1866 og bygget af Per Mortensen Gudme fra Svendborg. Glentehøj Jættestue som blev udgravet i 1842. Der er en 5 meter lang gang i mandshøjde. Gravhøje: I Birket gammelt sogn er der 65 gravhøje, der er så velbevaret at de er fredet. Udover de nævnte kan nævnes Charlottehøj i Torrig Skoven og Kong Svends Høj.

64 Lolland kommune Dodekalitten: 12 syngende stenstøtter. På en lollandsk mark med udsigt til Smålandshavet skabes et syngende monument, som skal give alle, lokale som tilrejsende, en oplevelse af storhed, nærhed og skønhed, folkevandring og bofasthed, stolthed og ydmyghed, fortid, nutid og ikke mindst fremtid, den kommende tid. Knuthenlund: På Knuthenlund Økologiske Gods oplever du rejsen fra jord til bord på nærmeste hold. Indsnus duften af de vilde krydderurter, klø dyrene bag øret - og vær med i hele processen fra mark og stald over malkning til mejeriets håndlavede og prisvindende oste. Revenlow-Museet: Reventlow-Museet byder sommeren igennem publikum indenfor i hoved- bygnin- gen på herregården Pederstrup. Her kan historien om den danske statsmand og samfundsreformator C.D.F. Reventlow opleves, ligesom det er muligt at få indblik i indretningen af et herskabshjem på en dansk herregård omkring år 1800. Museumsvejen: Strækningen er een mil lang (7,532 km) og kaldes også Museumsvejen. Den går fra Kong Svends høj til Pederstrupvej i Vesterborg.

Administrationens bemærkninger: Som det fremgår af plan- og udviklingsstrategien, er turismeerhvervet en vigtig del af Lollands fremtidige erhvervsstruktur. Forslaget vil indgå i det videre arbejde med kommunens turisme- strategi og med kommuneplanen. Der er fremsendt to idéoplæg for Kragenæs, se nedenfor, og de bør samtænkes i den kommen- de proces.

Lolland kommune 65 John Rasmussen: Visionsplan for Udviklingsforum Porten til Smålandshavet 2016 – 2021

Efter denne forening Udviklingsforum Porten til Smålandshavet (herefter UPS) blev dannet i 2014, stod det hurtigt klart, at der skulle udarbejdes en visionsplan for området. Lolland Kommune støtte- de disse tanker, og der har derefter været afholdt mange møder med forvaltningen om konkrete ideers mulighed for gennemførelse, modificering eller henlæggelse. Bestyrelsens sammensætning er baseret på, at få en så bred repræsentation som muligt på Nordlol- land inklusiv øerne, som er et væsentligt aktiv i dette område. I denne visionsplan er hele ideen i at få skabt større sammenhæng med områdets kulturminder og naturminder samt at dette også passer sammen med øernes visionsplan. Dette er nærmere beskre- vet i handlingsplanen.

Overordnet målsætning. Den overordnede målsætning for området er at få en balance i den aldersmæssige befolkningssam- mensætning. Ved at prøve på at ændre dette forhold, vil der også ske en ændring i de økonomiske, såvel som de sociale forhold. 1) Områdets befolkningstal bør blive stabiliseret, og et mål er, at tiltrække ressourcestærke menne- sker og yngre familier, inklusiv børnefamilier. Området skal ikke alene være et turistområde, men også et trivselssted uden for turistsæsonen. Landsbyerne i området mister deres betegnelse som landsby, derfor bør landsbyens område udvides til at omhandle sognet (mere end 200 indbyggere). Områdets skoler på Fejø og i Horslunde er minimumskrav af undervisningstilbud til området. 2) Området må indstille sig på at påtage sig et socialt ansvar og aflaste Lolland Kommune med op- gaver gennem et samarbejde, hvor opgaverne kan løses billigere, og der kan udvikles tilbud, der kan tiltrække gæster og eventuel nye beboere. 3) Området er interesseret i vækst. a) Endagsturisme som vil gavne turistaktører og erhvervsdrivende både på Nordlolland og øerne b) Gæster og de lokale beboere som efter de nye tiltag omtaler attraktionerne i områ- det giver gratis markedsføring. c) Gæster og sejlere med længere ophold og evt. tilflyttere, der bidrager med nye ar- bejdspladser, skat og ressourcer til området.

Bosætning i området. Lolland Kommune har igennem flere år fjernet dårligere boliger, og dermed er boligmassen blevet reduceret. Dette har i allerhøjste grad har været til gavn for området. Der er i dag følgende udbud af huse i området i meget forskelle prisniveauer jf. www.boliga.dk: I postnummer 4913 Horslunde d. 9. maj 2016 er der 19 villaer til salg I postnummer 4930 Femø d. 9. maj 2016 er der 4 villaer til salg I postnummer 4930 Askø d. 9. maj 2016 er der 0 villaer til salg I postnummer 4943 Torrig L d. 9. maj 2016 er der 12 villaer til salg I postnummer 4944 Fejø d. 9. maj 2016 er der 12 villaer til salg I postnummer 4953 Vesterborg d. 9. maj 2016 er der 7 villaer til salg Der er umiddelbart tilstrækkeligt med udbud af villaer/huse. Hvis der sker en stigning i huspriserne, vil der givet vis blive udbudt flere huse til salg. Boligerne kan sagtens absorbere en større tilgang af tilflyttere. Der er allerede nogle gode politiske tiltag, der vil gøre det lettere at få tilflyttere til området. Her kan nævnes fleksboligreglen Iflg. 2015/1 LSF 51 (Flexboligloven) er det muligt frit at veksle mellem en ”helårsbolig” og en ”fri- tidsbolig”. Ændringen skal dog meddeles kommunen. Dette for at fremme bosætning.

66 Lolland kommune I flg. LBK nr. 1529 (Planloven)har en kommune mulighed for, at give tilladelse til helårsbeboelse i et sommerhus i et år på en ø. Dette for at fremme bosætning. Det ville være en god ide, at man for området inklusive øerne lavede en portal, der vil gøre det me- get lettere for potentielle tilflyttere at finde lejebolig. Det samme kunne gælde boliger til turisttilbud. Ligeledes skulle der laves en portal direkte målrettet til eventuelle tilflyttere, som så nemt kunne finde informationer om området. Dette kunne kombineres med, at der kunne gives råd og vejled- ning. Kort sagt ambassadører, som tog sig af forespørgsler og eventuel fremvisning af muligheder.

Fordelen ved øget bosætning. Da tilflyttere langt de fleste gange kommer fra andre kommuner vil det give en højere skatteind- tægt, mere omsætning til de handlende og erhvervslivet. Det vil også skabe mere innovation og liv i området.

Socialt ansvar og aflastning af Lolland Kommunen. Gennem et samarbejde med Lolland Kommune omkring løsninger kan det i fremtiden tænkes, at private foreninger står for opførelse, drift og implementeringen af nye projekter finansieret gennem fonde. Dette vil give direkte forankring i lokalsamfundet, og vil aflaste kommunen for udgifter og opgaver. Når potentielle tilflyttere kommer til området, skal vi blive bedre til at synliggøre, hvad der kan ska- bes af jobmuligheder i området, inklusiv øerne.

Området i vækst. Dodekalitten er allerede i dag blevet en turistattraktion, som giver afledt vækst i området. Ved at udvikle området omkring Kragenæs havn, Ravnsborg Voldsted, Det fredede område bag Ravnsborg, samt at få skabt øget opmærksomhed omkring øernes event (Æblets dag, Jazz, Apple flower festival etc.) og turistmæssige værdier, vil der komme endnu mere vækst i området. Gennem udviklingen af ovennævnte område vil ikke alene lokalbefolkningen blive bevist om områ- dets herligheder, men ikke mindst endagsturister, gæster i fritidshuse, campister og sejlere vil be- nytte sig af de nye faciliteter, som vil højne området muligheder for den enkelte besøgendes indivi- duelle interesser. Ikke alene endagsturister, men i særlig grad fleredagsturisme, vil give afsmittende effekt på de er- hvervslivet samt Lolland Kommunes indtjening. Denne visionsplan er en parallel til Ø planen (maj 2015) for øerne og deres forslag til Ø-politik i Lol- land Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling hvor UPS har forsøgt at forene ideer og tanker til fælles gavn.

Handlingsplan for området. I denne handlingsplan er hele ideen i at få skabt større sammenhæng med områdets kultur- og na- turminder samt at dette også passer sammen med øernes visionsplan. Disse kultur- og naturminder ligger som på en perlesnor med Torrig skov, Kragenæs havn, Dodeka- litten, Glentehøj, Ravnsborg voldsted, Bavnehøj, gravhøjene i Lindet, Birket Kirke, Birket grusgrave og de fredede områder. Torrig skov. Rekreative potentiale for naturoplevelser. UPS har ikke haft tid til dette. Kragenæs. Æstetisk helhedsplan kunne være første tiltag i retning af at opnå et mere harmonisk, fysisk miljø. Ensartet farveholdning, eksempelvis ved at gøre mørk dodenkop til den dominerende farve i havneområdet. Langsgående kajpladser til ældre skibe (skonnert) Større parkeringsområde ved anvendelse af Arne Hansens grundareal Nyt havnekontor. Med en kombination af kontorlandskab, solterrasse og udsigtspunkt.

Lolland kommune 67 Multihus på Nordsiden af kysten En ideel fremtidssikring af havneområdets sydside kunne tilsigte en op- fyldning af dette lavtliggende areal som rekreativt område kite-surfere, windsurfere, kajakroere – samt som opbevaringsplads for både om vinte- ren. Østlige mole anlæggelse af en bred sandstand (understøttet af Cowi rapport) med mindre klitter og lægivende beplantning. Afskyldnings facili- teter, mobil sauna, mobil spapool, og shelter. På landtangens vestside kunne en fremtidig oprensning fra havnebassin 2 placeres mellem en ny spunsvæg og landtangen, således at bedre plads- forhold på tangen kunne kombineres med udvidelse af langsgående kaj- pladser. Forlængelse af høfden til totalt 60 m på østlige mole (understøttet af Cowi rapport). Modificering af høfden er ønskelig såvel for gåendes ad- gang som for lystfiskere, der ønsker at tage opstilling ved denne. (der er også sæler som soler sig på høfden-> turistattraktion) I forhold til cykelturisme vil det være nærliggende at anlægge en cykelsti mellem Bandholm og Kragenæs gennem det fredede bakkelandskab mel- lem Ravnsborg og Dodekalitten. Det vil også passe fint ind i øernes cykel- sti projekter. Ravnsborg voldsted. Opstillede skalamodeller der giver turister og besøgende på det gamle borganlæg en rumlig forståelse af, hvordan anlægget har taget sig ud og fungeret i 1300-årene. Genopføre den bro, der har givet adgang til borgmassivet Få vand i voldgraven Samtidig skal der satses på at frilægge de sidste rester af borgmurens munkesten på anlæggets sydside. På sigt få foretaget udgravninger (Museum Lolland Falster) Lindet/Birket kirke For at opleve de fredede arealer i Ravnsby bakker skal det eksisterende net af gang- og cykelstier fremhæves og udbygges med forbindelse til Bandholm-Holebystien på en måde, så dødishuller, moser, Birket Bavne- høj, gravhøjene i Lindet og Birket kirke indgår i en forbindelse med Ravns- by bakker, voldstedet, Dodekalitten og Kragenæs Klinteskov. Dette vil skabe større sammenhæng på Birkets Sogns kulturminder og naturenhe- der. Fredede arealer. For samtlige gæster i det ovenfor beskrevne område skal alle ruter af- mærkes tydeligt ligesom der skal opsættes informationstavler om geologi- ske og historiske forhold – samt pitstop pladser til pause og eftertænk- somhed. Grusgravene i Birket Rekreative potentiale som er helt unikt for naturoplevelser. UPS har ikke haft tid til dette.

Administrationens bemærkninger: Som det fremgår af plan- og udviklingsstrategien, er turismeerhvervet en vigtig del af Lollands fremtidige erhvervsstruktur. Forslaget vil indgå i det videre arbejde med kom- munens turismestrategi og med kommuneplanen. Der er fremsendt to idéoplæg for Kragenæs, se ovenfor, og de bør samtænkes i den kommende proces.

68 Lolland kommune

Bemærkningernes forhold til arbejdet med kommuneplanen En del af bemærkningerne til Plan- og udviklingsstrategien vedrører temaer der arbejdes videre med i kommuneplanen. I skemaet herunder kan man få et overblik over, hvem der er kommet med bemærkninger til hvad.

visionsgruppen og Beboerforening Femø ling Erhvervsudvi Tema 2. fysisk planlægning og Bymønster Tema 3. ressourcer lokale Tema byrådet Larsen, Tom Skov Anker Hansen Keis Jørgen Nakskov.nu Hans Madsen Andersen Finn Samsøe Danneskiold Helge A/S Krisale Shipbrokers W Jørgensen/ Kjeld Jensen Knud

af Mobilisering 4.

-

k-

Bymønster X X X X X X Erhvervsudvikling X X X X X

- Nedlagte landbrugs- X X ejendomme - Landbruget X - Hamborg-København X X - Genanvendelse af X vand Klima X X Turisme X X X X X X

- Sommerhuse og X X flexboliger - Golfbaner X Byfornyelse og kultur- X X X X X arv Vedvarende energi på X havet Solcelleanlæg X X X X Vindmøller X X X Støjende anlæg X Infrastruktur X X

Lolland kommune 69

[Tekst]

Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk

[Dobbeltklik her for at indsætte institutionslogo]