VIKINGETIDENS KONGER Vikingetidens konger Karsten Krambs

med 125 illustrationer Vikingetidens Konger © 2009 - Karsten Krambs

Layout & sats: Aldus, Garamond 12 Omslag: Underskoven. Billeder fra kalejdoskop Foto, kort, grafik og illustrationer generelt: Karin & Karsten Krambs

Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt med forfatterens skriftlige tilladelse ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

ISBN 978-87-92771-43-8

Fås også som almindelig bog, ISBN: 978-87-92467-21-8

Forlaget Underskoven - www.underskoven.dk Indhold

Fakta...... 6 Friserne & Fryslân...... 211 Forord...... 7 Epilog...... 240 Prolog...... 9 Primære kilder...... 247 Kong Sigfred...... 16 Appendix 1 ...... 249 Nordiske handelspladser I...... 23 Appendix 2 Skjoldungernes ...... 255 Kong Gudfred...... 32 Appendix 3 Digtet ...... 257 Den sønderjyske slægt...... 40 Appendix 4 Skibe...... 259 Gudfreds sønner...... 54 Appendix 5 Skibsoversigt...... 260 Slægten efter Gudfreds bror...... 64 Appendix 6 Kronologi...... 263 Lodbrogs sønner...... 68 Appendix 7 Markedspladser & byer..265 Kong Olafs sønner...... 78 Appendix 8 Frisiske regenter...... 266 Nordiske handelspladser II...... 87 Appendix 9 Slægtstavle...... 267 Konge og normanner...... 91 Appendix 10 Karolingerne...... 268 Bjørn Jernside dynastiet...... 100 Index...... 269 Ætten til Harald Hårfager...... 114 Noter...... 277 Nordiske handelspladser III...... 126 Gravhøje & runesten...... 128 Kongemagt...... 146 Slægten efter Ivar...... 153 Høvdingen Rollo...... 154 Et samlet rige?...... 159 Gorm den Gamles slægt...... 165 Gorm den Gamle...... 171 Harald Blåtand...... 176 Svend Tveskæg...... 183 Knud den Store...... 190 Kirkens indflydelse...... 203 Efterspil...... 207 Fakta

Denne bog bygger på kendsgerninger fortalt i årsberetninger fra klostre i frankerriget samt de angelsaksiske og irske områder. De vigtigste kilder er de frankiske rigsårbøger Annales Regni Francorum fra ca. år 7801, Widukinds Sak- serkrønike fra ca. år 9682, Angelsaksiske Krønike fra ca. år 8913, Richer af Reims Krønike fra ca. år 997, Thietmars Krønike fra ca. år 10184, Fragmentary Annals of Ireland 5 og Dudo af St. Quentin Krønike fra ca. år 1015 (1030)6 . Andre vigtige historiske fakta berettes af den katolske kirkes missionærer, der var aktive i vikingetiden i forsøg på at kristne det hedenske Norden. Kilderne her er Rimberts Ansgars Levned Vita Ansgarii fra ca. år 8707 og De Hamburgske Ærkebispers Historie af Adam af Bremen fra ca. år 10708 her nævnt som de betydeligste. Yderligere realia, der er benyttet bygger på fortolkninger af runesten9 samt arkæologiske undersøgelser.

6 Forord

'Vikingetidens Konger' er et historisk Målet med 'Vikingetidens konger' er at opdateret værk om kongemagten i vikin- afdække og eftervise sammenhænge i getid. For første gang er vikingernes kongeslægterne i vikingetiden og speci- slægtshistorie sat i system. Vikingekon- fikt fremhæve - kaste lys over - historiske gernes kronologi og slægtsforhold tager personer og oversete begivenheder som her afsæt i samtidens litterære tekster, fortjener øget opmærksomhed. hvor familieforholdene beskrives. Gorm den Gamle, danskernes stamfar, Ifølge Saxos Danmarkskrønike kæmpe- er et godt eksempel, da hans afstamning de danerne mod mange folkeslag, vandt viste sig at være gemt og glemt i en hi- sejre over dem alle og underlagde sig til storisk rejse, fra Sønderjylland til Frisland tider deres riger. Men når det kom til de- og retur igen. res boglige formåen stod det småt til. Det Gorms forfædre fik asyl hos Karl den nordiske folks mangel på skriftlige færdig- Store år 807 og regerede Frisland i 80 år. heder i romersproget latin, har medført Ringen på den historiske rejse sluttes, da eftertidens manglende indsigt - dvs. ingen slægten returnerer til Danerland og bo- historie uden kendsgerninger. sætter sig i Jelling. Det nordiske skriftsprog byggede på ru- ner som først og fremmest var bestemt  for indskæring i træ - til korte, præcise meddelelser. Samtlige data på kongeslægter er hentet frem i kilderne, hvor munke og krøni- For at sætte fokus på det historiske for- kekrivere beskrev vikingernes bedrifter. løb er det derfor nødvendigt, grundet de Herefter sorteres personerne efter beskri- manglende nordiske skrifter, at søge in- velsernes anvisninger på slægtsforhold. formationer i årsberetningerne fra klostre To principper organiserer slægterne og i Europa. Det er udelukkende munkenes sætter dem i system. Det første princip fortjeneste, at eftertiden har fået indblik er, at kongemagten i denne periode går i vikingernes færden. i arv og det andet, at der i gennemsnit ~ går tre generationer på hundrede år. Da-

7 teringen af kongeslægterne er foretaget ud fra en ældgammel statistisk model udarbejdet af grækeren Herodot10, der ved sammenligning af flere parallelt lø- bende genealogier11 kom frem til nævnte princip. Det valgte fikspunkt, fastsat til år 891, var året hvor vikingerne tabte slaget ved Löwen mod kong Arnulf. Netop det valg skal senere vise sig at strukturere kongeslægterne i nye tankevækkende forbindelser.

Et ekstra kvalitetscheck er det genealo- giske digt »Ynglingatal« fra ca. år 900, der anvendes som sammenligningsgrundlag op imod de slægtsstrukturer kilderne anviser.

8 Prolog

"Gravhøjene har altid talt stærkt til folkets foreliggende kilder. En sådan opgave er fantasi. Her boede troldfolket, her holdt tidligere stillet en ganske ung klerk ved nisserne og de underjordiske til. Det var navn Saxo. Denne klerk sås nu og da i kæmpegrave, bygget af vældige mennesker, der biskop Absalons følge og Saxo blev da i en fjern urtid har levet her i landet". også dybt beæret da han senere påtog sig opgaven med at skrive danernes historie. Sådan skriver en af vore fornemste ar- Saxo levede i 1100-tallet og den gamle kæologer gennem tiderne, P.V. Glob år krønike var i lange tider vor eneste og 1942 i en fin lille bog om oldtidsminder, ældste historie. hvor han redegør for omkring 100.000 Men moderne tider og forskning gravhøje som findes registreret i Natio- satte Saxos verdenskendte værk under nalmuseets arkiv. Dog er et meget stort lup, da filologiske og lingvistiske studier antal for længst sløjfet. Således kan vi i 1900-tallet afslørede, at en væsentlig grave, rense og registrere vore fund rundt andel af det ældste materiale mindede i landet, men hvis der ikke kan skabes en en del om vandresagn kendt fra kon- historisk relation til oldsagerne, vil vi nok tinentet. Værket »« blev aldrig få at vide hvilke mennesker, der historisk nedvurderet af tvivlere men stod bag og hvor de stammede fra. rost for sin litterære værdi, der stadig Mange af de stammer, der i folkevan- er bæredygtig. dringstiden omkring år 200 e.kr. på deres Nutidens høje arkæologiske aktivitets- vej drog forbi danernes land, er som andre niveau giver os periodisk en række nye folkestammer i historien glemt under tyng- svar på bosættelser, levevis, produktion den af herskerdynastier, nationale krige og og handel. Dog mangler vi stadig at finde indbyrdes konflikter mellem stammer i svar på relationerne til de mennesker der grænselandet. Så spørgsmålet er hvordan stod bag og deres afstamning. Indtil nu vi så gør jordens fund nærværende? har slægternes herkomst været et overset Et godt gammelt princip er at spørge historisk spørgsmål, der her forsøges "hvor, hvordan og hvorfor" for så at set i et klarere lys. Hvis kongeslægternes forsøge at finde baggrund og omstæn- genealogi, set i et holistisk perspektiv, digheder for et historisk forløb udfra de sammenholdes med resultaterne af andre

9 forskningsgrene må der kunne udredes en Frankerriget rød tråd gennem den periode der kaldes Der er tale om det frankiske dynasti, vikingetiden. karolingerslægten, der blev grundlagt Forløbet af bogens indhold er valgt allerede under merovingernes styring af afviklet i en stringent kronologi, struk- riget, hvor slægten optrådte som en slags tureret omkring kongernes biografier grever (major domus), bl.a. i det tidligere og slægtsforbindelser som det primære. område Austrasia. Den mest kendte "ma- Sekundært analyseres konteksten udfra de jor domus" er Karl Martel (686-741) med tendenser og linier der toner frem. øgenavnet »Hammeren«, der forenede det frankiske kongedømme. Han standsede Friserne har længe været et glemt folk, arabernes fremtrængen i slaget ved Poi- hvilket der bør rådes bod på. En analyse tiers år 732 og et andet vigtigt forhold sidst i bogen fortæller frisernes mærkelige var hans forbindelse til pavestolen, hvor og konfliktfyldte historie og der trækkes den første spæde start senere førte til paralleller mellem de historiske begiven- oprettelse af det Hellige romerske Rige. heder der involverer både danere, svear Den frankiske konge blev herefter pavens og saksere. fortrolige allierede. Første reelle hersker blev dog først For at give en introduktion til vikingeti- Karl Martels søn, Pipin den Yngre, der den vil emner som Frankerriget, Slaverne, tog kronen fra merovingerne år 751 og Friserne og Sakserne i tiden forud for det dermed således blev den sidste "major 9. årh. blive mere detaljeret behandlet. domus". Ved Pipins død år 768 blev riget Netop til belysning af den komplekse delt mellem hans to sønner, Karloman og tilstand i Europa i 700-tallet. Karl den Store, men grundet Karlomans tidlige død år 771 overtog Karl den Store Truslen mod Norden efterfølgende styret af riget12. År 773 slog Karl den Store longobarderne i et slag og Efter folkevandringstiden i Europa af- år 774 aflagde han første gang troskabsed sluttes flere på hinanden kaotiske perio- til paven i Rom. Først langt senere i år 800 der, med skiftende styre og folkeslag syd kronede pave Leo 3. Karl under påstand for Ejderen. om, at kejseren havde sin magt fra gud, Men i 700-tallet sker væsentlige æn- skænket ham af paven. dringer, der senere vil påvirke de nordiske Missionen for Karl den Store så nu ud landområder. til at være afklaret. Alliancen med kirken

10 samt det faktum at Karl var en ubestridt måske endda omkring sortehavsområdet. dygtig krigerkonge gjorde denne blanding Den slaviske stamme »abodritterne« duk- til en farlig cocktail for frankerrigets om- kede op, da Karl den Store gik i forbund givelser herunder Norden. med dette krigeriske folk i kampen mod Rigets størrelse krævede dog med sakserne. Indtil de kom i berøring med tiden behov for en organisering og struk- frankerne var de opsplittet i små, riva- turering af hele den administrative del. liserende stammer, men Karl den Store Karl ansatte en dygtig stab af specialister organiserede dem, så de blev samlet i og oprettede et nyt hof i Aachen med grevskaber under konger eller fyrster, palads og domkirke for at bekræfte sin der til gengæld var helt afhængige af nye status som kejser. Ydermere inddelte ham. Religionen blandede Karl sig dog han riget i over 200 grevskaber og derved ikke i og slaverne blev først sent kristnet. lagde han kimen til en landadel der rakte Derfor ved man meget mere om deres længere end karolingerrigets levetid. Hans førkristne kultur og religion end om f.eks. embedsmænd og inspektører (missi domi- saksernes. En beretning fra 1000-tallet nici) skulle føre kontrol med greverne og nedskrevet af den tyske klerk Adam af rejse tropper når det var påkrævet. Karl Bremen giver en udførlig beskrivelse af indførte desuden at aristokratiet skulle slaverne, men hovedkilden er dog den aflægge en troskabsed i loyalitet over for såkaldte »Slaverkrønike« skrevet af den kejseren. holstenske præst Helmold. Denne kilde Karl den Store afviklede en endeløs er ret sen fra ca. år 1170, men slavernes række af felttog mod arabere, avarer, kulturelle og religiøse forhold har næppe slaver, saksere, frisere og normanner. I ændret sig meget i den mellemliggende det følgende gennemgås den del samt tid. Helmold fortæller - tidsperioden, der får betydning for det nordiske område og som er indfaldsvinkel "Abodritternes vidt bekendte by Rethre er til vikingetiden. centrum for afgudsdyrkelsen og der findes et stort tempel for deres guder. Den øverste gud Slaverne hedder Ratigast. Hans billede er af guld, og Slaverne havde slået sig ned øst for Elben hans leje bredt med purpur. Byen selv har ni i det østlige Holsten. Deres afstamning er porte og er på alle sider omgivet af en dyb sø, et mørkt punkt i Europas historie, men hvorover der fører træbroer. Adgang til byen oprindelsen menes at være det østlige får kun de, som vil ofre til guden eller søger Mellemeuropa og det vestlige Rusland et svar hos den".

11 Adam af Bremen beskriver byen Jumne, Friserne der formodentlig har ligget på østersøky- Kort efter Kristi fødsel beskrev den sten ved det nuværende Wolin - romerske forfatter Plinius dem under navnet chaukerne - "Til denne stads pris fortælles der mange og næsten utrolige ting og jeg synes, det kunne "Her bor et elendigt lille folk. . . med være morsomt at tilføje et par nævneværdige hænderne samler de slam, som de lader tørre, træk. Staden er sikkert den største af alle de mere ved vind end ved sol. Med dette varmer byer, Europa rummer. Den bebos af slavere de føden og deres af nordenvinden stivnede og andre folk, grækere og barbarer, thi selv indvolde". tilrejsende saksere har fået lov til at bo der på lige vilkår med andre, når de blot ikke Trods denne elendighed nægtede de imid- giver deres kristendom offentligt til kende, så lertid at lade sig indlemme i Romerriget længe de opholder sig der. Thi alle dér er endnu og i merovingertiden var de samlet under hildet i hedenskabets vildfarelser. Med hensyn egen konge i et stærkt kongedømme. til karakter og gæstfrihed kan man imidlertid Chaukerne er dog ikke af samme æt som ikke finde noget folk, der er mere hæderligt friserne, men grundet et stærkt sammen- eller imødekommende. Byen er rig på varer hold smeltede de to kulturer sammen fra alle de nordiske folkeslag, og den har alt, over tid og historisk omtales de ofte hvad der er behageligt eller sjældent". under fællesbetegnelsen "frisere". Friserne havde bosat sig i kystom- For slaverne spillede handelen en stor rådet i det nuværende Holland mellem rolle. Arkæologiske fund fra normanner- tiden, perioden år 800-1060 viser, at der har været tæt kontakt mellem det danske område og de slaviske folk. Slaviske im- portvarer var almindelige herhjemme og omvendt er der ved østersøkysten fundet talrige danske og svenske oldsager, der må være bragt videre gennem fjernhandelen. Uden tvivl var det ønsket om at kontrol- lere handelen, der lå bag de mange kampe mellem normannere og abodritter, som begyndte kort før år 800. ~

12 floderne Weser og Schelde. Friserne var en kæmpemæssig, søjleformet træstamme først og fremmest sø- og handelsfolk opstillet i det fri. Den repræsenterede og de forstod at udnytte de chancer der urkraften, der bar verdensaltet. På det blev givet dem, da Det frankiske Riges hellige område omkring søjlen kan man tyngdepunkt, som følge af de arabiske forestille sig en række skatkamre med erobringer, blev rykket fra Middelhavs- store mængder af guld og sølv. Det må kysten op i Nordfrankrig. Herved kom have været et nok så betydeligt anlæg, da friserne til at sidde i en nøglestilling. De det tog Karl den Store tre dage at øde- blev selvskrevne til at formidle handelen lægge bygningerne. fra Vesteuropa over Skandinavien og vi- Freden varede to år, hvorefter sak- dere til Østeuropa. Desuden beherskede serne år 774 foretog en hævnaktion ind de Rhinens munding, som var porten til på frankisk område16. Karl den Store Midteuropa. Her anlagde de en stor frisisk samlede derpå tropper nok til at betvinge handelsby »Dorestad« ved det nuværende sakserne og år 775 knuste han dem fuld- Wijk bei Duurstede. stændigt17. Sakserne måtte stille med Derfor så de frankiske konger det gidsler og afsværge troskabsed. Et nyt som et primært ønske, at friserne var en saksisk oprør kort tid efter blev hurtigt del af deres rige. Operationen lykkedes afværget og denne gang var underkuelsen år 734 for karolingergreven Karl Martel, så gennemgribende, at sakserne ifølge hvor han udrustede en flåde der pendlede annalerne "frivilligt" tilbød at antage mellem »Westergo og Ostergo« og derved kristendommen. Det skete år 776 og fra nedkæmpede friserne og deres konge det øjeblik var det slut med enigheden i Bubo af Poppo13. den saksiske lejr. En del af de saksiske stormænd opgav Sakserne14 kampen og anså det nu for nytteløst at Karl den Store var år 771 nu enehersker bekrige frankerkongen. Andre ville dog og året efter rykkede han med sin hær ind fortsætte frihedskampen og blandt dem i Sachsen og ødelagde folkets centrale - var høvdingen Widukind18, som i de kom- ligdom kaldet Irminsul dvs. »Irminsøjlen«15. mende år utrætteligt forsøgte at genvinde Dens plads er ikke nærmere præciseret, saksernes uafhængighed. En overgang men ifølge Fuldaklostrets årbøger, belig- måtte han flygte til Danerland19 hvor gende ved det nuværende Obermarsberg kongen, som i annalerne kaldes Sigfred (1), mellem Kassel og Paderborn. Irminsul gav ham asyl. Widukind blev der et år indtil må have været et monoment bestående af efterretningen nåede Norden om Karl den

13 Stores nederlag til baskerne ved Ronceval- Karl den Stores fredsbetingelser var les i Pyrenæerne 15. august år 778. Deref- hårde og det var derfor ikke vanskeligt ter vendte han atter hjem til Sachsen for at for Widukind endnu en gang år 782 samle tropper til en ny opstand. at rejse en modstandsbevægelse, hvor Sakserne angreb år 778 Rhinlandet han midlertidigt sejrede over en grev og ødelagde både Deutz og St. Martin20 Geilo og flere højtstående personer i og truede endda klosteret i Fulda så alle frankerkongens hær umiddelbart efter munkene flygtede. Men Karl slog igen at Karl den Store atter var draget sydpå. med en frankisk hær der nedkæmpede Modstanden blev imidlertid slået ned og sakserne ved byen Leisa og befriede Karl forlangte denne gang 4.500 saksere denne. Sakserne blev for anden gang fuldt udleveret som gidsler. Gislerne blev ud- ud besejret og måtte affinde sig med, at leveret og ved byen »Verden« blev alle deres land blev organiseret efter frankisk 4.500 hugget ned på en og samme dag23. mønster. Det blev opdelt i mindre om- Denne episode kaldte alle sakserne uden råder med såkaldte »grever« som verdslige undtagelse til våben, men heller ikke nu administratorer mens bisper tog sig af det havde de heldet med sig. I to slag år 78324, åndelige21. Bisperne skulle drage omsorg mod byerne Detmold ved Grotenburg for, at befolkningen ikke foretog sig og Hase, sejrede Karl den Store altafgø- noget, der stred imod den kristne lære. rende og sakserne måtte underkaste sig Dåbsritualet fik en særlig formulering betingelsesløst. for sakserne; ikke alene måtte de love at Herefter skulle sakserne betale tiende "forsage djævelen og alle hans gerninger", (dvs. en tiendedel af høstudbyttet eller men de skulle ligeledes afsværge Tor og andre indtægter) til kirken og selv sørge , eller Thunaer og Woden, som de for præsternes underhold. Selv Widukind kaldtes på saksisk. gav op og år 785 lod han sig døbe25. År 792 rejste folket i Westfalen en sid- Det kom til forhandlinger år 782 mellem ste modstand, hvor de året efter fik støtte danerkongen Sigfred (1) og Karl den af Østfalen samt nordalbingerne. Som Store22, hvor udsendinge fra Sigfred, en tidligere var heldet ikke med sakserne og vis Halfdan (Halptani) deltog i et møde, enhver modstand blev inden udgangen der blev afholdt af Karl den Store i af år 794 knust. Sachsen i nærheden af Paderborn. Men Saksernes vedvarende modstand fik længere blev kongen ikke inddraget i Karl den Store til at tage et drastisk skridt. begivenhederne. For helt at bryde saksernes modstands-

14 kraft lod han 10.000 familier tvangsfor- zz Irminsøjlen ødelægges år 772 flytte. En samtidig frankisk kilde fortæller zz Fritzlar ødelægges af sakserne herom - år 774 zz Frankerne når frem til Weser og "Til sidst, da han havde overvundet og dernæst til Ocker. Østfalen over- undertvunget alle dem, der plejede at gøre giver sig år 775 modstand, lod han 10.000 af dem der boede zz Sakserne tvinges til at antage langs Elben bryde op fra deres hjemstavn kristendommen år 776 med kone og børn og fordelte dem mange zz Widukind får asyl hos kong Sig- forskellige steder rundt omkring i Gallien og fred (1) år 777 og udebliver fra Germanien"26. rigsdag zz Widukind angiber år 778 Rhin- Det skete i årene 804-05 og da havde landet den saksiske modstand varet i 33 år. Det zz Sachsen bliver organiseret efter er let forståeligt at danerkongen Sigfred frankisk mønster år 779-80 (1) og hans efterfølger Gudfred (1) blev zz Halfdan dukker op år 782 som højst foruroliget over disse voldsomme udsending fra kong Sigfred (1) til begivenheder syd for og tæt på deres Karl den Store eget land. De områder der var blevet zz Widukind rejser endnu en gang år folketomme efter tvangsforflytningen 782 en modstandsbevægelse af sakserne, overlod Karl den Store til zz Karl den Stores sejr ved Detmold det slaviske folkeslag abodritterne, som år 783 derved blev danernes nærmeste naboer zz Widukind og Abbio døbes år mod syd. 785

Vigtige årstal

zz Karl Martel nedkæmper friserne år 734 zz Første træfning mellem Karl Martel og sakserne år 736 zz Danevirke forstærkes år 737 zz Karl den Store bliver enehersker år 771

15 Kong Sigfred

BIOGRAFI Sigfred (1) † ca. 798

År 776; Sakserne tvinges til at antage kristendommen; Sigfrieds datter Geva er gift med Widukind. Kilde: Annales Laurissense Maiores, annalerne fra Lorsch-klostret. År 777; Widukind får asyl hos kong Sigfred (1) og udebliver fra rigsdag. Kilde: Annales Laurissense Maiores, annalerne fra Lorsch-klostret. År 778; Widukind angriber Rhinlandet bl.a. mod Deutz og S. Martin. År 782; Halfdan (1) (Halptani) dukker op sammen med en vis "Osmund" (Hosmundi) samt Gudfred (1) (Godefridi) som udsendinge fra kong Sigifrid (1) til Karl den Stores rigsdag. Widukind flygter igen til Danmark. Kilde: Annales Regni Francorum 741-829 s. 349, Annales Fuldenses 782, MGH SS I, p. 349, annalerne fra Lorsch-klostret.

"Gesandter fra den normanniske konge Sigfred (Sigifridi (1) regis Danorum), Halfdan (1), med ledsagere dukkede op (Etiam illuc convenerunt Nordmanni missi Sigifridi regis, id est Halptani cum sociis suis)"27.

År 787; Frankiske annaler nævner Vikingetogt til Wessex. År 793; Frankiske annaler nævner Vikingetogt til Lindisfarne. År 798; Sigfred nævnes, da Karl den Store sendte en gesandt til kong Sigifrid (1). Kilde: Annales Regni Francorum.

16 Biografiernes indhold er baseret på års- heipt hrísungs beretninger fra klostrene. Kronologisk at hendi kom, opbygges - år for år - personens færden ok sá fromuðr og den aktuelle hændelse beskrives med foldar beinum angivelse af sted eller med stednavn. Hogna hrørs Personens omgangskreds nævnes ved of horfinn vas. navn og familieforhold synliggøres, hvis oplyst. Årstal for personens død angives, Vers 20 hvis nævnt, eller anslås. Ok Gesandterne Halfdan og Osmund menes á Ræningi, at være familie til kong Sigfred (1) da der þás húsþjófr forhandles med dem år 782, men er der hyrjar leistum yderligere oplysninger som kan belyse goðkynning personernes tilhørsforhold? í gognum sté, ok sá yrðr Et genealogisk digt »Ynglingatal«, der er et allri þjóðu digt af Harald Hårfagers skjald »þjóðólf sanngorvastr ór Hvini« menes at være fra ca. år 90028. með Svíum þótti, Digtet udgør en række kongelige nekro- es hann sjalfr loger, som spænder over 27 generationer, sínu fjorvi hvoraf 21 led har svensk tilknytning og frœknu fyrstr de sidste 6 led relaterer sig til Vestfold i of fara skyldi. Norge. Herefter gengives fire af digtets vers. Vers 21

Vers 19 hinn's við arði, hræ Áleifs Varð Önundr olgylðir svalg, Jónakrs bura ok glóðfjalgr harmi heptr gorvar leysti und Himinfjollum, sonr Fornjóts ok ofvæg af Svía jofri; Eistra dolgi

17 sá áttkonr vor egen Saxo Grammaticus oplyser frá Upsolum denne i sin 8. bog om Sigfred (1) - Lofða kyns fyr longu hvarf. "Omund døde, efter hvad jeg har erfaret, overmaade rolig under den dybeste Fred og Olaf (Áleif) ses at være fra Svía jofri dvs. efterlod sig to Sønner og lige saa mange Døtre. Svitjod29 og fra Uppsala (Upsolum). Den ældste søn Sivard arvede Riget."

Vers 22 Omund, Osmund eller Anund (1), som traditionen i Uppsala foreskriver, place- Þat frá hverr, res derfor som far til Sigfred (1). Digtet at Halfdanar Ynglingatal nævner en Önundr, som sokmiðlendr konge før Halfdan og er således på linie sakna skyldu, med både Saxo og de frankiske annaler ok hallvarps og vi må konkludere, at der må have hlífi-Nauma eksisteret en historisk Anund. Islændin- þjóðkonung gen Arngrímar Jónsson30 antyder i sine á Þótni tók, værker, at Sigfred (1) ( Ring) var ok Skereið sveakonge og regerede sammen med í Skíringsal underkongen Olaf31. of brynjalfs Sammenholdt med de sidste oplys- beinum drúpir. ninger ser slægtstræet indtil videre sådan ud. Ifølge Ynglingatal blev Halfdan en gam- mel mand og døde sotdøden på Toten, men gravlagt i Skiringssal i Vestfold.

Ifølge skjaldens vers skulle rækkefølgen af kongerne være Anund (Önund), Ingjald (1), Olaf (Áleif) og Halfdan (Halfdanar). To af disse konger synes at være iden- tiske med de historiske nævnt år 782 i årsberetningerne, nemlig "Halptani" og "Osmund". Hvis vi vender blikket mod

18 Konklusionen på analysen er derfor, at En næsten enslydende fortælling giver tre af de behandlede konger er histo- Rydårbogen fra 1200-tallet - riske men tilsyneladende af svensk og norsk oprindelse, da der henvises til både "Fra begyndelsen blev de heller ikke kaldt Svealand ved Uppsala og Vestfold ved danere, men hvert land havde et særligt navn, Oslofjorden. lige til de på kong Davids tid fik Dan til konge. Da kom nemlig Humbles søn Dan  fra Sverige og fik magten over Sjælland, Møn, Falster og Lolland, og hans rige blev kaldt Den danske Lejrekrønike fra 1100-tallet Withesleth. På den tid ville en uhyre mægtig omtaler en kejser på Davids tid32, der konge34 overfalde jyderne. Da de hørte det, drog mod Dacia, hvor landsdelene blev blev de jyske meget bange og befæstede det kaldt Jylland, Fyn, Sjælland, Falster, Lol- sted, som endnu kaldes Kovirke med grave land og Skåne. og planker og sendte bud til kong Dan af Withesleth om at komme dem til hjælp, idet de "På det tidspunkt regerede i Uppsala en lovede, at han efter sejr skulle få herredømmet konge af Suethie ved navn Ypper, som havde over dem. Han kom så med sine folk, mødte tre sønner, Nori, Østen og Dan. Dan blev fjenderne ved Kovirke, og efter at de fleste sendt til danernes land hvor han skulle regere var dræbt og resten slået på flugt, og han fire øer, Sjælland, Møn, Falster og Lolland var blevet jydernes herre, undertvang Dan som kaldes Withesleth. Da kejseren fra syd tillige med jyderne Fyn, Skåne og alle andre truede jyderne sendte de bud efter hjælp hos danske øer, og kort tid efter kaldte han i en kongen af Suethie". fælles forordning til alle riget for Danmark og indbyggerne danere efter sit eget navn, Dan. Krøniken fortæller videre, De danskes første konge var altså Dan, Humbles søn, efter hvem danerne og Dania, "at fra begyndelsen blev landet ikke kaldt der nu kaldes Danica, har navn"35. Dacia eller Dania, da de ikke havde deres egen konge, men var regeret af kongen af Hvilken fælles kilde de to krønikefor- Suethie". tællere har anvendt er uvist, men hvis denne fortælling oversættes til historie, Videre hedder det, "at Jylland var, som må kejseren være Karl Martel. Kongen det mest udsatte landskab, beskyttet af en af Suethie må være kongen af Svealand palisade, hvor Danevirke nu ligger"33. og palisaden og plankerne må være Da-

19 nevirkes palisadevold fra år 737. Her Danevirke og palisadevolden. Dette har vi så et vidnesbyrd på en konge af forsvarsværk skyldes udviklingen syd Svealand, der underlagde sig Øerne og for Ejderen, hvor saksere og abodritter hjalp sønderjyderne med bygning af en var trængt helt frem til grænsen. Denne palisade mod en truende kejser fra syd. trussel fik de nordlige kongedømmer til at Rydårbogen forsætter - reagere. Det skete kort før år 70036. Der blev opført en jordvold på 10 km for at "Godrik hin Gavmilde, som også kaldes sikre strækningen mellem Danevirke sø Gudfred. Han var en meget dygtig krigsmand til Rheide Ådal, en simpel mandshøj jord- og gjorde nu for syvende gang hele Tyskland vold med en bredde på 7-8 m, C14-dateret skatskyldigt. Han undertvang også Sverige og til ca. år 690. Den første byggefase lå ikke Frisland. I det Herrens år 776 kom kejser mange år, før den blev udbedret bl.a. ved Karl med hele sit hæropbud mod Danmarks at påføre nye store mængder muld på den konge Gudfred. Samme Gudfred mødte Karl gamle murkrone. på den anden side af Elben og slog ham på flugt fra Sachsen og hærgede hele landet, fordi Få år efter gik volden ind i sin tredje fase, Sachsen samme år var blevet omvendt til hvor selve volden blev kraftigt forstørret. kristendommen af Karl efter at have kæmpet Man påførte store mængder af hede- og mod frankerne 36 år i træk." græstørv. Voldens bredde udgjorde da ca. 15 m og højden ca. 4 m. Årstallet 776 refererer til frankerkongen Karl den Stores underkuelse af sakserne, I år 737 blev opført en helt ny slags fæst- der tvinges til at antage kristendommen ning, palisadevolden, hvor man ved de efter at have kæmpet mod frankerne i 36 arkæologiske undersøgelser har fundet år. Kongen Gudfred (1) er kommet lidt stolpehuller i en ubrudt række i hoved- ud af kronologi da han først bliver konge volden, nordvolden og vesthalvdelen af ca. år 800, men ellers fremgår det tyde- østvolden. Dendrokronologiske37 un- ligt at en sveakonge, der må være enten dersøgelser viser at tidsrummet mellem Anund (1) eller Sigfred (1), åbenbart kom somrene 737 og 738 var den periode, hvor danerne til hjælp. hovedparten af træet til palisaderne blev fældet. Det betyder at forberedelser af Anlægsarbejder byggeriet var i gang noget før år 737. I tiden kort før kong Sigfred (1) blev der udført store anlægsarbejder, herunder Et byggeri af denne størrelse krævede

20 ressourcer. En kalkulation viser, at der bygningsarbejder i Danmark. Konstruk- er fældet omkring 30.000 egetræer, som tionen bestod af vandrette træplanker blev transporteret til stedet og hugget til, til stabilisering af kanalens sider, hvor ligesom ca. 80.000 m3 jord og græstørv plankerne med regelmæssige mellemrum blev fragtet frem til volden38. Det siger blev fastholdt af lodrette spir fastgjort til lidt om hvor stor en arbejdsstyrke man undergrunden. Figur side 218. har rådet over. Samsø må i vikingetid have spillet I 700-tallet blev palisadebyggeriet en større rolle for skibsfarten og det erstattet af en massiv mur af kampesten formodes at farvandet var tæt besejlet i tværsnit 3 x 3 m stor, bygget af sten af handelsskibe. Øen har måske tilmed lagt i ler. Foran denne konstruktion lå en fungeret som en militær forpost, hvorfra voldgrav 4 m bred og 2 m dyb, adskilt fra den nord- og sydgående sejlads kunne voldfoden af en bærme på 4-6 m. kontrolleres. Formålet med kanalen har været, at man på kort tid kunne trække Etableringen af en forløber for Hedeby skibe gennem landet og dermed spare (Sliesthorp, Sliaswich) blev ligeledes grund- flere timers sejlads. Det kan tænkes, at lagt i samme periode og byen blev tidligt området ved Stavns Fjord har været op- anløbsplads for flåden, der lagde til med samlingssted for en del af kongemagtens fødevarer, håndværkere og værktøj, der krigsskibe. Navnet Kanhave betyder kan skulle anvendes ved anlægsarbejdet af - fladbundet båd og have - betyder dige. Danevirke i årene 700-737. Det skønnes, Kanalen er blevet vedligeholdt i fem i den forbindelse, at spærringen i Slien fra årtier, hvorefter den fyldes med tømmer år 737 var en befæstet havn til beskyttelse og spærres. af skibe, som netop bragte forsyninger til udefra39. 

Kanhave Kanalen I kong Sigfreds regeringsperiode skete År 726 gravede man en kanal fra kyst til en række forskellige hændelser hvor bl.a. kyst på Samsøs smalleste sted fra Mårup Kanhave Kanalen på Samsø blev lukket Vig i vest til Stavns Fjord i øst. Dendro- år 77640. Årsagen kan være et magtskifte kronologiske prøver af træet fra kanalen mellem kongerne af Svealand og daner- påviser årstallet. Kanalen har været ca. nes slægt, der holdt til i Sønderjylland. I 500 m lang, 11 m bred og ca. 1,25 m Anund (1)s og Sigfred (1)s regeringstid dyb og er et af de ældste større vand- blev en række handelspladser som Åhus,

21 Truso, Birka og Kaupang etableret. zz Halfdan (1) er gesandt år 782 hos Høvdingen Widukind41 måtte en over- Karl den Store som udsending fra gang flygte til Danerland42 hvor kongen kong Sigfred (1). Widukind flygter Sigfred (1) gav ham asyl. Han blev et år igen til danerne hos kong Sigfred (1) indtil efterretnin- zz Sigfred (1) nævnes, da Karl den gen om Karl den Stores nederlag, ved Store sender en gesandt år 798 Roncevalles i Pyrenæerne omkring år 777, nåede Norden. Saksernes høvding Widukind43 var gift med Geva, datter af kong Sigfred (1). Dette giftermål opfattes som en fredsaftale mellem kong Sigfred (1) og sakserne, så de evige træfninger ved grænsemarken mellem Ejderen og Stör kunne ophøre. Karl den Store derimod gik i forbund med abodritterne i øst og derefter begyndte den store nedtur for sakserriget og Widukind. År 798 sendte Karl den Store gesand- ter til kong Sigfred (1). På tilbagerejsen fra forhandlingen myrdede nordalbingerne højtstående personer som grev Richoff (sakser), grev Rorieh, Had og Garieh ligesom grev Gottschalk44. I perioden beskriver annalerne de før- ste vikingetogter, der tager udgangspunkt i år 787 med togtet til Wessex og år 793 det berømte togt til Lindisfarne45. Vikingesværd fra Hedeby. Vigtige årstal

zz Palisade bygges på Danevirke år 737 zz Kanhave Kanalen lukkes ca. år 776

22 Nordiske handelspladser I

600-tallet Man har tidligere ment, at Danmark - tes isoleret fra de omgivende markeder og at denne isolation først blev brudt i løbet af det 8. årh. Den første andel af kamme- og smykkehåndværk i jernalder og vikingetid, viste sig at være knyttet til stormandsbosættelser ved indgangen til den yngre jernalder, såsom Tissø på Sjæl- land og Uppåkra i Skåne. Produkterne Møntfund fra handelspladserne. Frisiske sceattas. som produceredes her var primært for stormanden og dennes husholdning46. produktionen sted på nævnte markeds- 700-tallet pladser. Markeder og byer opstod, hvori der fore- kom masseproduktion af relativt enkle 800-tallet produkter, prestigevarer og værdifulde Gennem 800-tallet var de regionale pre- nyttegenstande, såsom metalsmykker, stigevarer forsvundet i Sydskandinavien, glasperler og kamme. Produkterne fik en og afløstes af standardiserede produkter langt mere omfattende distribution end hvis afsætning i højere grad koncentrere- tidligere og var beregnet for et regionalt des til handelsbyerne. marked og ikke bestillingsvarer til den lokale stormand. I samme periode opstod 700-tallets handelspladser48 i Skandinavien markedspladser som Åhus i Skåne, Sebbersund ved Limfjorden og Grobin Fröjel på Gotland. Fælles for markeds- Upplands beliggenhed gjorde det na- pladserne var, at de ikke havde spor turligt, at erobrings- og koloniserings- efter en organisering i gader og parceller bestræbelserne først og fremmest blev som påvist i handelsbyerne47. I løbet af rettet mod Østersøkysterne. Allerede i 700-tallet fandt en stadig større andel af det 7. årh. lykkedes det svearne, der al-

23 dengang var velorganiserede, at anlægge kong Olavus (Olaf (1)) der ca. år 854 kolonierlerede dengang i de baltiske var velorganiserede,lande. Den tidligste at angriberder om en Kurland kong Olavus og det (Olaf fortælles, (1)) der at bosættelseanlægge kolonier i Grobin i de er baltiske dateret lande.til 600-tal- Den landetca. år 854tidligere angriber havde Kurland været ogunder det sve-for- lettidligste og var bosættelse fra Gotland. i Grobin Grobin er idateret Kurland til arnestælles, herredømme. at landet tidligere En nylig havde opdagelse været i (Letland)600-tallet låog ikke var langt fra Gotland. fra Liepaja Grobin (Libau) i detteunder område svearnes er herredømme. en såkaldt billedrune- En nylig hvorKurland svensk-lettiske (Letland) lå udgravningerikke langt fra Liepajai 1929- sten,opdagelse som ellersi dette er område enestående er en for såkaldt Got- 30(Libau) påviste hvor rester svensk-lettiske af en betydelig udgravninger svensk landbilledrunesten,51 på grund som af de ellers skildrede er enestående mytolo- bebyggelsei 1929-30 påviste fra tiden rester ca. år af 650-850. en betydelig Man giskefor Gotland scener 51- ogpå grundoprindeligt af de flot skildrede farve- harsvensk her fundetbebyggelse et byanlæg, fra tiden der ca.ligner år både650- dekoreret.mytologiske scener - og oprindeligt flot Birka850. Man og Hedeby har her og fundet med ettre byanlæg, meget store der farvedekoreret. gravpladserligner både Birkaskarpt og adskilt Hedeby fra og hinanden. med tre Åhus Tomeget af dem store med gravpladser ens karakter. skarpt Gravgodset adskilt fra OmkringÅhus år 750 opstod markedscentret pegerhinanden. på folk, To deraf demer kommet med ens fra karakter.Mellem- Åhus,Omkring der liggerår 750 på opstod grænsen markedscentret mellem Skåne sverigeGravgodset hvor peger mandsgrave på folk, medder er våben kommet er i ogÅhus, Blekinge der ligger ved Helgeå på grænsen52, et stykke mellem før overtal.fra Mellemsverige Den sidste hvor gravplads mandsgrave indeholder med åenSkåne munder og Blekinge ud i Østersøen. ved Helgeå Den52, etalleræld- stykke etvåben lige erantal i overtal. mands- Den og sidstekvindegrave gravplads og stefør bosættelseåen munder i Åhus ud i Østersøen.fra omkring Den år 700 al- gravgodsetindeholder et her lige peger antal mands-på folk, og der kvin er- syneslerældste kun bosættelse at have været i Åhus beboet fra sæsonvis, omkring kommetdegrave og fra gravgodset Gotland. Gotlands her peger kultur på folk, og menår 700 efter synes år 750kun vokser at have en været hastigt beboet ekspan- sæ- kunstder er er kommet let genkendelig fra Gotland. for sit særprægGotlands49. derende,sonvis, men bylignende efter år 750 handels- vokser enog hastigthånd- Ikultur Ansgars og kunst Levned er 50let oplyses genkendelig der om for ensit værkerpladsekspanderende, frem bylignende53. handels- og særpræg49. I Ansgars Levned50 oplyses håndværkerplads frem53.

Sa mmen- Konge / Grave / Byer Opstået Aktiv 1 Passiv Aktiv 2 Kirke Indbyggere brud militær gravhøje ca. 600- nordiske GROBIN 600-850 ca. 1000 650 grave

ÅHUS ca. 700 fra 750 ca. 900

ca. 704- RIBE fra 750 800-950 ca. 968 ca. år 860 710 y 7.000- HEDEBY ca. 725 808-900 974-990 < 968 ca. 1050 ca. år 848 militær 13.000 / ca. 1000-1500 > 2 høje nordiske TRUSO ca. 750 800-850 850-900 ca. 900 1022 grave > 3000 BIRKA ca. 790 800-900 900-950 ca. 950 ca. 975 ca. år 854 ca. 1000 y høje > 100 KAUPANG ca. 790 800-850 850-900 ca. 950 y grave og ca. 400-600 147 høje

24 25 Ribe Derimod er der et noget uklart billede af Den første fase af Ribes udvikling er Ribes udvikling i 800- og 900-tallet58. For ganske godt belyst ved de arkæologiske at afgrænse arealet for markedspladsen udgravninger. Ribe blev grundlagt åre- mod det omgivende opland var tidligt ne 704-1054 på et tykt lag af flyvesand opført en skelgrøft, ikke som et værn men samlet og udlagt på et område på ca. mere en slags markering af skelgrænsen. 3.000 m2. Senere udgravninger har vist Området på den nordlige side af åen blev et areal på mindst 200 x 65 m og ikke i begyndelsen af 800-tallet afgrænset med mindre end 10.000 m2. I årene 721-22 en lav grøft og vold. Grøften var godt 2 m blev markedspladsen omstruktureret bred og 1 m dyb og på indersiden forsynet til en række brede parceller55 adskilt med en lille vold59 og virkede mere som fra hinanden med grøfter, beliggende en symbolsk grænse end et forsvarsværn. på begge sider af en lang gade og om- I grøften og inden for volden har man kranset af et fletværkshegn56. Området gjort talrige fund fra vikingetiden, men menes at have været sæsonbetonet i uden for grøften findes ingen oldsager. starten, men udviklede sig til en per- Der er altså tale om en bygrøft, der mar- manent bosættelse i midten af det 8. kerede byens omrids på det tidspunkt. årh. Parcellernes bredde på 6-8 m og Det skønnes, at grøften har dannet længde 150 m, tyder på en velorgani- en cirkelbue60 fortsat vest om byen og seret markedsplads med stadepladser igen ned til Ribe Å. Byen har været og produktionshytter med minimum 50 omgivet af en halvkreds som kendes parceller, hvor folk har boet, arbejdet fra Hedeby og Birka, men området på og handlet periodisk, allerede fra den omkring 10 ha. var kun halvt så stort tidligste vikingetid57. som Hedeby.

Principskitse på opdeling i parceller af Ribe markedsplads i en tidlig fase af det 8. årh.

25 I år 856 får Ansgar tilladelse til at bygge kortsiden vendt mod havnen hvorpå de en kirke i Ribe af den daværende kong rektangulære huse var placeret. Træbe- Erik (2) den Yngre61 og omkring år 968 lagte gader og gangstier var ligeledes blev der bygget en egentlig halvkredsvold orienteret mod havnen. Der er fundet tre med grav omkring byen og med stor set typer keramik. Reliefbåndamforerne, fri- samme forløb som den gamle bygrøft62. serkanderne og pingsdorferkeramikken, Graven var 7-8 m bred og 1 m dyb og den som er typiske fra det 9. årh. og 10. årh. tilhørende vold blev opført af græstørv. Keramikken er kendetegnet ved, at den er De skriftlige kilder er påfaldende tavse forarbejdet ved hjælp af pottemagerhjulet om Ribe i 900-tallet.

Hedeby halvkredsvold som den kan ses i dag.

Hedeby og stammer fra Rhinegnene og kendes Omkring år 750 blev den første handels- specielt fra handelspladserne Hedeby, plads i Hedeby (Sliesthorp, Sliaswich, æt Birka og Dorestad. Kun i meget få fund Hæþum, Heidaba) ved Slien Fjord anlagt er de konstateret uden for handelsbyerne. og samtidig blev Danevirke forstærket Fra handelspladsen Kaupang ved Os- med en kampestensmur. I havnen stak lofjorden ankom typisk kar og møllesten flere anløbsbroer ud i vandet og området af klæbersten, hvæssesten, hvalrostand var opdelt i aflange parceller udlagt med og skind63. Nord for byen hæver sig en

26 27 naturlig bakke, Hochburg, med udsigt formet bue ca. 600 m i diameter og som over fjorden Slien, vigen Haddeby Nor omsluttede et areal på ca. 25 ha67. Volden og vigen Selk Nor og man formoder, at var ca. 1.300 m lang og havde en højde den har været benyttet som tilflugtsborg i på over 11 m. Den blev anlagt år 96868 kritiske situationer ligesom Birkas borg. og har været forstærket med palisader, dels på voldtoppen og dels halvt nede ad Hedeby nævnes første gang som Sliest- forsiden. Hedebys havn lå bag et forsvars- horp i år 804, men bebyggelsen er mindst anlæg, der fortsatte halvkredsvolden ud 50 år ældre64. Allerede fra tidlig vikingetid i det lavvandede havnebassin i form af var der placeret en grænsejarl i området, en halvmåneformet palisade69. Hedeby

Rekonstruerede huse fra Hedeby. ligesom Hedeby har været under kongelig var i årene 974-983 besat af sakserne. kontrol. Det sidste kan bl.a. sluttes af, År 1049 blev Hedeby plyndret af Harald at der blev slået mønter i årene 800- og Hårderåde og sidste mønt fra byarealet 900-tallet65, ligesom en større militær stammer fra ca. 105070. garnison må have været udstationeret fast ved Danevirke. Hedeby har ligeledes Truso fungeret som flådehavn. Erik (1) tillod Truso var en typisk vikingehandelsplads Ansgar at rejse en kirke i Hedeby år 849 ved mundingen af floden Weichsel, tidli- og Danevirke66 blev rekonstrueret i pe- gere Elblag i Østpreussen. Fundene ved rioden 951-61. Hedeby var omgivet af Truso har et fællesskandinavisk præg, en halv-kredsvold, en næsten halvcirkel- især i kvindegravenes udstyr. Efter det til

27 dato udgravede materiale at dømme synes de frankiske annaler. Endnu et handels- kolonien at have eksisteret fra ca. år 750 sted er Grobin, der dog mest ses som en til ca. år 90071. Dog generobrede Knud bosættelse fra Svealand og Gotland, men den Store stedet år 1022, der således sta- må have været en del af handelsnetvær- dig må have været aktiv. Handelspladsen ket. Grobin blev allerede etableret årene producerede mange genstande, typisk 600-650. smykker af rav, der som råmateriale stod i høj kurs. Birka Birka er ved arkæologiske og historiske Perioden 700-750 vidnesbyrd lokaliseret til den lille ø Björkö Generelt giver de politiske og økonomi- i Mälaren ca. 30 km vest for Stockholm. ske ændringer god mulighed for etable- Da vandstanden dengang lå 5 m højere ring af sæsonbetonede handelspladser end i dag var der adgang til Østersøen ad i Skandinavien kort efter år 700. I Ribe udløbet ved Södertälje. Bebyggelsens ud- opstår et sæsonmarked med egenproduk- strækning synes at have været 12 ha som tion, byttehandel og handel identisk med var omgivet af en lav grusvold 1,5-2 m de frisiske markeder. En af Ribes tidlige høj og 7-12 m bred og har været inddelt handelsforbindelser er sæsonmarkedet i parceller, der løb ned mod søbredden. Åhus ved Helgeå i Skåne. Ribe optræder Volden, dateret til midten af det 10 årh., i en nøgleposition for hele området, da er bevaret på en 500 m strækning i nord, al transport fra Frisland passerer gennem men er forsvundet i øst og vest og har handelspladsen og ved Hedeby ses de oprindeligt haft form som en halvkreds første tegn på handel. I henhold til de på samme måde som i Hedeby. Der var arkæologiske undersøgelser anlægges det seks regelmæssige åbninger i volden. ældste havneanlæg år 725 og byggeriet af Danevirke påbegyndes år 737 - og havnen Borgen »Borg« har delvis været omgivet befæstes samme år. Det tyder på organi- af en lav vold, men har ellers været befæ- serede aktiviteter af en stærk kongemagt, stet ved sine stejle klippesider som rejser som presses af karolingerriget sydfra. sig op fra søen72. Denne borg nævnes i Ansgars Levned73 i fortællingen om sø- I den sydlige del af Østersøen ved ky- røveroverfaldet på Birka. sten af Mecklenburg opstår en tidlig slavisk bosættelse, som sandsynligvis er Birka lå på øens nordvestside centralt handelsstedet Reric, hvilket fremgår af i forhold til resten af området, med

28 29 veletablerede vandveje langs Østersøen Kaupang med folkerige beboelser som Vendel og Kaupang lå ved Viksfjorden, som er en Uppsala. Midt for bebyggelsen var en forgrening til Larviksfjorden der har lille bugt, hvor lavtgående skibe kunne udløb i Oslofjorden. Ordet Kaupang lægge til. Her er fundet anløbsbroer og betyder "markedsplads", ligeledes nævnt pælerester i vandet74. Birka var inddelt i som »Sciringesheal« (Skiringssal) i beskri- parceller orienteret mod søbredden med velsen fra Ottars rejser, et navn, der træbelagte gader eller gangstier vendt skønnes at være anvendt i vikingetiden. mod anløbsbroerne. Endnu er det ikke Her ses fund af typiske oldsager, som afgjort om de var aflange som i Hedeby kar af klæbersten særegne for Hedeby og og Ribe. Kongsgården, Hovgården, lå på Birka78. Klæberstensmaterialet stammer Adelsö lige på den anden side af fjorden fra brud i det norske østland og kun her og kongen formodes at have styret hele - og klæberstenskar var en specialitet fra Mälardalen og Birka. Ved kongsgården lå denne handelsplads og meget efterspurgt en havn, så fartøjerne kunne lægge til75. i handelsbyerne79. Det er derfor interes- sant at følge produkter udført i dette De indførte glasvarer er identiske med materiale på deres vej ud på markederne. fundene i Hedeby ligesom håndværket; Generelt viser fundmaterialet fra området her findes kar af klæbersten samt Relief- især at stamme fra oprindelseslande som båndamforer som i Hedeby og Kaupang. Tyskland, Frisland og Danmark80. Oldsagerne forbinder i første omgang Birka med Hedeby - og dermed Dorestad, Nyeste resultater fra arkæologernes men også med de svensk besatte dele i udgravninger i Kaupang viser et bebyg- Rusland. Der er fundet arabisk sølv og gelsesområde fra ca. år 810, hvor der perler fra Østeuropa og jern blev impor- er fundet tydelige spor af parcellering. teret fra nuværende Bergslagen, Dalarna, Parcelleringen bestod af grøfter af en Gästrikland og Hälsingland. Der er påfal- bredde på mellem seks til otte meter samt dende meget få fund fra England. en længde på mellem otte til ti meter, udlagt med kortsiden vendt mod havnen. Birka grundlagdes ca. år 79076, men der Inde på de langstrakte parceller viser sig kendes ingen fund fra efter år 1000. Den spor af stolpehuller, gulvlag og ildsteder. yngste mønt fra Birkagravene er fra ca. Et enkelt hus er 12 m langt og 8 m bredt, år 965 og byen formodes at være forladt med solide buede vægkonstruktioner, allerede ca. år 97577. ligesom andre husformer fra vikingetiden

29 og det ser ud til, at der har levet flere egenproduktion og handel stadig er usik- generationer i husene på hver parcel81. kert. I området omkring Hedeby ved den Bebyggelsen, der har været ca. 750 m inderste del af Slien Fjord ses handels- og lang og mellem 20-90 m bred, menes at byggeaktiviteter i stigende grad. have været permanent omkring år 900 og har indeholdt maksimalt 150 parceller og Wolin ved den østlige del af floden Oder befolket med omkring 600 personer. Der har tidlige handelsaktiviteter, der menes at er desværre endnu ikke fundet spor af være frankerdomineret da handelen mel- en kongsgård, men flere historikere ser lem friserne og slaverne allerede er fran- for sig et kongesæde ved gården Huseby, kisk kontrolleret. I perioden etableres en hvor der er fundet spor af en stor bygning permanent bosættelse i Åhus i Skåne kun centralt placeret mellem handelspladsen en halv km fra det ældre sæsonmarked og og en sandsynlig "ting- og kultplads" i med begrænset egenproduktion. området Tjøllingvollen-Lunde82. De overordnede nye resultater af I periodens sidste del er der med sik- udgravningerne er, at Kaupang var en kerhed handel og udbytning i Birka, der by med samme parcelstruktur og hus- anlægges år 790 med en handelszone konstruktioner som er kendt fra Ribe i med produkter og specialiseret egenpro- Jylland. duktion. Ligeledes må der have været et politisk center på øen Adelsö og en Perioden 750-800 bosættelse på Hovgården. I anden halvdel af det 8 årh. forandrer mønstret sig til permanente bosættelser. Ved Oslofjorden opstår samme år en han- Tidligere var der indbyrdes stor forskel på delsplads, Kaupang på den vestlige side størrelse og sæsonfrekvens på handels- af Viken. Kaupang lå tæt på det politiske pladserne, men i midten af dette århund- center ved Huseby og en sandsynlig "ting rede ændrer billedet sig væsentligt. Det er og kultplads" i området Tjøllingvollen- en meget vigtig periode for udviklingen Lunde. Bosættelsen i Grobin er inde i et af handelspladserne i Skandinavien hvor stabilt udviklingsforløb og handelsplad- handelsnetværket synes at stabilisere sen Truso anlægges i perioden. sig. Kongemagtens strategi omkring handelen Omkring år 750 ændrer Ribe karakter til tydeliggøres gennem udbygningen af en fast bosættelse selvom omfanget af handelsnetværket via etablering af bosæt-

30 31