Bidrag Til Hellum Herreds Beskrivelse Og Historie
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Bidrag til Hellum Herreds Beskrivelse ogHistorie samlede af K l. G jerding og udgivne ved D . H . W ulff med et Tillæg, Sønder-Kongerslev Sogn, ved Lærer A. C. Nielsen, S. 257 ff: Udgivet af Selskabet for jydsk Historie og Topografi. <-------- A alborg. Trykt i Stiftsbogtrykkeriet. 1890-2. A f d ø d e Cand. theol. Klavs Gjerding, der er født i Gjer- ding Sogn, Helium Herred, hvor hans Fader ejer en Gaard, omfattede altid sin Fødeegn med stor Interesse, og dette for anledigede ham til at anvende sin Fritid paa at samle Bidrag til dens Beskrivelse og Historie, som han agtede i sin Tid, naar han fik den færdig, at udgive fuldstændig. Des værre afbrød en tidlig Død ham midt i Arbejdet, og han naaede ikke længere end til at faa samlet en Del Bidrag til sit fore havende Værk og udarbejde enkelte Dele, men langtfra til en afsluttet Fremstilling af det hele. Det er saaledes kun Sognene Gjerding, Blenstrup, Skjørping, Frær og Brøndum, han har behandlet og disse endda ikke udtømmende og fuldstændig. Det er disse Samlinger, som indeholde ikke faa nye Bidrag til denne Egns Beskrivelse og Historie, der her ere gjennem- gaaede og ordnede til Udgivelse, idet man har ment, at de dog burde bevares, hvor afbrudte og ufærdige de end efter Om stændighederne ere. Til Forstaaelso af enkelte Tidsangivelser skal tilføjes, at der paa nogle Steder ved Anførelser i Ilanden af Manuskriptet af Aarstallet 1875 er angivet Tiden for Indsamlingen og Affattelsen. D e n første Gang, Helium Herred nævnes, er i Valde mar den Andens Jordebog, hvor det kaldes Hellyumhæret, og der nævnes to Fjerdinger, Beflum Fiarthing, der udgjorde 25 Havne, og Ly ungby Fiarthing, der har udredet i »q vårsæde« o: til Vederlag for personlig Krigstjeneste, 12 Mark Sølv. Byen Helium, hvoraf Herredet har Navn, ligger ikke langt fra dets Sydgrænse og langt nærmere ved den vestre Grænse end den østre, og man kunde deraf fristes til at antage, at Herredsfordelingen oprindelig har været en anden end i den historiske Tid. Af Kong Valdemars Jordebog ses dog, at Rold Fjerding allerede den Gang laa til Hindsted Herred; den vilde ellers have kunnet give Helium Herred Afrunding om Helium By som Midtpunkt. I langt senere Tider synes det derimod, som om Als Sogn har hørt under Helium Herred; men denne Omstændighed vilde lægge Helium endnu længere fra Herredets Midtpunkt. Der er intetSpor i Nærheden af Helium af, at Tingstedet har været der: ingen Tinghøje eller deslige, og Byen er uden særlig Anseelse og ligger i Torup Sogn. I de omliggende Hindsted eller Hedensted og Fleskum Herreder kan man ikke engang paavise noget Sted, hvorefter de have faaet Navn, hvilket alt er Beviser for, at Herrederne ere af overordentlig gammel Oprindelse. Tinget holdes nu om Tirsdagen, og dette har været Til fældet lige fra de ældste Tider. Det ældste Brev af Helium Herredsting er udstedt »in die sancte Lucie« 1390; men d. A. var st. Lucie Dag netop en Tirsdag. Fra det følgende A år hundrede haves i det mindste 8 Tingsvidner, der udtrykkelig angive, at de ere udstedte en Tirsdag eller paa Latin »tertia feria«, tredje Ugedag, og saaledes bliver det ved uafbrudt. 5 Af Helium Herredsfogder nævnes 1440 Jens Basse, 1462—3 Mads Nielsen, 1472 Nis Stigsen i Siem, 1490 og 93 Knud Pedersen i Lyngby; disse kaldes alle Fogeder i Helium Herred eller paa Helium Herreds Ting; men 1504 betjenes Retten en Gang af Jes Mogensen, »den Dag Tinghører«, og en Gang af Seueren Jensen i Korrup, »den Dag Tinghører«. 1530 var Tord Bertelsen og 1541, 44 og 54 Anders Pedersen1) i Ter- stedgaard Foged. I hans Tid nævnes 1543 Niels Skræder i Dragsgaard som Tinghører, men netop i Anders Pedersens egen Sag, 1551 Mads Andersen i Frær som Tinghører og 1555 Niels Bertelsen i Dragsgaard som »den Tid Dommer«. 1556 var Peder Jude Foged; han boede 1551 i Teglgaard; han nævnes endnu 1567 som Herredsfoged og døde 1573. 1574 nævnes saa Niels Bertelsen i Dragsgaard som »den Tid Dommer«. Fra 1574 er Søren Mortensen i Teglgaarden Her redsfoged og nævnes som saadan indtil 1592. 1589 nævnes Kristen Kristensen i Nørre-Kongerslev som »den Tid Dommer« og 1599 Jørgen Haardt (?) som Foged til Helium Herredsting; samtidig nævnes Niels Mikkelsen i Ræbild som Herredsskriver, der 1603 kaldes »den Tid Tinghører«. 1622 var Kristen Horsens i Teglgaard Herredsfoged, fra 1633 Niels Jensen i Horsens, der efter sin Død 1667 efterfulgtes af sin Søn Jens Nielsen (se nærmere under Horsens). Deres Gaard var en af Kronens Fæstegaarde, men blev efter Niels Jensens Død ud lagt fra Lenet og ejedes senere af Jomfru Øllegaard Habérvalt, hvis Fæstebonde Jens Nielsen altsaa var.2) Lindenborg Aa. Helium Herreds Grænse mod Vest og Nord dannes af Lindenborg Aa. Den begynder som Vestgrænse for en Del af Hindsted Herred, men er temmelig ubetydelig, indtil den falder i Gravlev Sø; dog har den allerede da sat flere Møller i Gang. Landevejen fra Aalborg til Hobro gaar over den ved Skjøllingbro (Skiøffuelingbro, det er ikke Skillingbro, som den nu kaldes). Efter Udløbet af Gravlev Sø fortsætter den sig med stor Vandmængde norden om Gjerding og Blenstrup Sogne, derefter nord om Kongerslev Pastorat o. s. v. J) Han omtales nærmere under Tersted (Teglgaard) og Tustrup. 2) Om Herredsfogdernes Stilling dengang se J. S. II. 340—347. 6 Oprindelig har en Arm af Havet eller en Fjord strakt sig, hvor nu Aaen gaar. Det er kun paa Sydsiden, at der næsten hele Vejen gaar en stejl Skrænt, mod Nord har Aaen paa flere Steder ét længere Stykke beskyllet en lav Bred. Der fortælles af gamle Folk, at for et Hundrede Aar siden skal Aaen have naaet fra den ene Side af Dalen til den anden, og at den da var ganske anderledes rig paa Fisk end nu. I gamle Dage skal den endog have været sejlbar for større Skibe. Dog er det sikkert, at der allerede for længe siden har været Eng ved dens Bredder. 1511 blev der udstedt et Sognevidne, at Frær Kirke havde et Stykke Eng vesten ved Hadels eller Halsz Bro og havde det ulast og ukjært i 60 Aar (endnu 1747 havde Frær By Eng baade østen og vesten for Haals Brovase). Hr. Jens Mørch i Gjerding havde 1690 til Præstegaarden rebdragne Enge mellem de andre Gaardes Enge og havde 19 Engskifter, mestendelen paa 10 Favne i Breden, hvorpaa der kunde avles 6 Læs meget langt Hø. Hans Søn, Hr. Bolle Mørch, skrev 1743 i en Indberetning: »Her omkring Gjerding Mark gaar en Aa paa nørre Side, som strækker sig langt ad omkring det hele Herred og længer; men hvorfra den har sit Udløb, og hvor den ender, er mig ubevidst; i den er ej andet Fiskeri end af G j edder, Aborrer og Skaller, dog kan iblandt faas nogle Aal. Samme Aa at udskære og gjøre navigabel, lader sig ej gjøre, ej heller var til nogen Nytte.« For et halvt Hundrede Aar siden maattq man næsten overalt, hvor Engene nu lade sig pløje, sejle ud paa Baade for at slaa Høet og bjerge det i Land til Strøpladser, og dette sidste har været nødvendigt til for faa Aar siden. I de senere Aar har der været en skarp Adskillelse mellem de ældre Enge, der somme Steder strække sig lige til Aaen, og »Guugerne«, der ellers danne den yderste Del mod Aaen; disse ere til Dels bievne til Enge i den sidste Menneskealder, og Aaen er endnu paa et enkelt Sted saa bred, at der danner sig et nyt Stykke G unge. Medens Aaen var bredere, dannedes Guuger ofte som Holme, der toges i Besiddelse af den rappeste eller driftigste af de to Mænd, der havde Eng paa de to Sider; senere, da Aaløbet blev smallere og fortere, opstod det underlige Forhold, at Beboerne af Flamsted fik et Stykke Eng paa søndre Side af Aaen og søndenaas Mænd fik Eng paa nordre Side. Vandet 7 er flydt fra Engene af flere Aarsager. Dels ere Aalegaarde bortskaffede, Aaen ved Haals Bro blev fordybet efter 1860, da Broen blev ombygget; ved samme Lejlighed blev en Holm lige sønden for gjort landfast med Gjerding Enge, dels er Gudumlunds Mølle bleven nedlagt paa Lodsejernes Bekostning, og endelig bliver Aaen nu aarlig renset for Grøde til en større Brede og Dybde. Over den her omhandlede Del af Aaen fører Skjøllingbro, Buderup Bro, Jærnbanebroen, ot Gangtræ mellem Skj ørping Holme og Støvring, en Gangbro, hvorover der ogsaa kari rides og trækkes med Kreaturer, mellem Skindbjerg og Volsted, ombygget 1875, Haals Bro og Lindenborg Bro. I gamle Dage har der været flere Færgesteder; ved Grænsen mellem Skjør- ping og Skindbjerg Ejendom var Blekkendals Færgested, til hvilket der førte en Mængde store Hulveje, som endnu ses i Heden, og et lignende Bundt Hulveje udgaar fra Landings stedet paa Nordsiden; lidt længere mod Øst var Pinkrogens Færgested ud for Skindbjerg Mark. Disse to ere nævnte paa Skindbjerg Udskiftningskort. I Landmaalingsforretningen af 1683 findes omtalt Oddens Færgested ud for det østre af Skindbjerg Mark.