Projektbeskrivelse Revideret Februar 2016

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Projektbeskrivelse Revideret Februar 2016 Cykelfaciliteter i landdistrikter Cykelpuljeprojekt CP13C-051 Projektbeskrivelse Revideret februar 2016 Projektbeskrivelse 2 Effekter og evaluering 4 Projektets visualiseringer 5 Projektets kortbilag 7 Økonomi 9 Tidsplan 9 Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Projektleder: Bente Hansen Mail: bente.hansen@ svendborg.dk Telefon 6223 3371 Rådgiver: Philip Rasmussen Mail: [email protected] Telefon 5137 6980 Jens Rørbech Mail: [email protected] telefon 26713215 Landevejen imellem Gudme og Hesselager, således som den forventes at tage sig ud efter åbning. 1 Projektbeskrivelse Landevejen imellem Lundby og Bjer- reby på Tåsinge. Lille trafikmængde i kombination med en åben strækning, der lægger op til høje hastigheder. Baggrund Svendborg kommune har som så mange andre kommuner med store landdistrik- ter en udfordring med cykeltrafikken på landet - og i særdeleshed skolevejstrafik- ken. Traditionelle cykelstianlæg er anlægstunge og meget bekostelige. Det er forklaringen på, at det kun i sjældne tilfælde er lykkedes at etablere cykelstier langs kommuneveje på landet igennem den sidste generation. Derfor er det øn- skeligt at nytænke løsningerne for at skabe gode, trygge og trafiksikre forhold for cyklisterne på landet. Projektet tager udgangspunkt i at genanvende de eksiste- rende kørebaner ved at etablere cykelfaciliteter. Det er det såkaldte to minus et profil, som er testet i Gurre i Helsingør kommune, og som efterfølgende er taget i anvendelse flere steder i Danmark - blandt andet i Svendborg kommune, hvor løsninger med succes har været i brug i Åbyskov siden 2010. Svendborg kom- mune vurderer at de foreslåede ændringer væsentligt vil styrke mulighederne for flere cykelture - både indenfor skolevejscykling, der er projektets primære fokus- Efter etablering af 2-minus-1 profilet. område, men også i relation til andre cyklende målgrupper. Projektets omfang og indhold Tre steder i Svendborg kommune etableres der faciliteter på landet i forbindelse med nærværende cykelpuljeprojekt. Det omfatter landevejen imellem Gudme og Hesselager, landevejen imellem Troense og Bjerreby samt imellem Thurø By og Grasten på Thurø. Ved alle tre projekter er der bygennemfarter som indgår i projektet, hvor det ikke på forhånd er givet at der anvendes to minus et profil på hele strækningen. Det vil anvendelse af shared road under bymæssige bebyg- gelse. Udover de vejtekniske ændringer omfatter projekterne det nødvendige udstyr suppleret med information, vejæstetik og relevant dynamisk skiltning og udstyr. Den fravalgte cykelløsning på landet: På billedet ses den selvstændige cykel- sti imellem Ollerup og Vester Skerninge. Løsningen er fravalgt ved kommunens kommende cykelprojekter på landet, da den ikke kan levere en tilstrækkelig høj tryghed for hverdagscyklisterne. 2 Bygennemfarten i Lundby på Tåsinge, hvor der stedvis er etableret forsætnin- ger, der beskytter cyklisterne i byen. I forbindelse med cykelpuljeprojekter får alle bygennemfarterne et eftersyn. Projektmodning Der tages forbehold for at projektmodningen kan afstedkomme nye løsninger. Svendborg kommune anførte i ansøgningen til cykelpuljen i bilag 1 et forbehold for at projektanmodningen kunne afstedkomme nye løsninger. Med baggrund i den viden kommunen har i dag, så giver det god mening at se på cykelbrugen på Thurø og Tåsinge i en større sammenhæng. Med den foreslåede projektæn- dring vil det være muligt at knytte flere tiltag sammen, som kommunen skønner væsentligt vil øge cykelpuljeprojektets effekter. I projektmodningsfasen samarbej- des der med politiet, skolerne og borgerne, og umiddelbart efter denne dialog får projekterne et eftersyn i samarbejde med projektets tilknyttede trafiksikker- hedsrevisor. Det er desuden tanken at supplere de vejtekniske løsninger på to fronter: Dels en æstetisk dimension, hvor især vejenes beplantninger gennemgås. Der er flere af strækningerne der er meget åbne, hvor det ikke kan udelukkes at anvendelsen af egnskarakteristiske hegnsplantninger langs vejene kan medvirke til at gøre cyklen anvendelig en større del af året. Desuden gennemfører Svend- borg kommune en god kommunikation omkring ibrugtagningen. Information/formidling/kampagner Forbedringerne af cykelinfrastrukturen i landdistrikterne følges op af en massiv informations- og kampagneindsats, der skal vende den negative udvikling af cykelbrugen på landet. Svendborg kommune har formuleret en treårig indsats, der er nærmere beskrevet særskilt i bilag 5 til Svendborg Kommunes ansøgning til cykelpuljen fra 11. april 2013. Med udgangspunktet i cykelpuljeprojektets forbed- ring af cykelvejene på landet, skal barriererne systematisk fjernes således at især skoleelevernes cykelbrug på landet stiger væsentligt. Tidsplan Vejanlæggene Hesselager, Gudme, Lundby, Bjerreby, Thurø er taget i brug i forbindelse med skolestart 2014 - dog således at forskelligt udstyr og beplantning først gennemføres efterfølgende. Vejanlægget foran Thurø Skole etableres i som- meren 2015 pga. skolebyggeri. Projektudvidelsen som omhandler en strækning på Tåsinge og en strækning på Thurø gennemføres i sommeren 2016. En af Svendborg kommunes veje i det åbne land, der mange steder er ken- detegnet ved hegnsplantninger langs vejene. I forbindelse med cykelpulje- projektet vurderes realismen i at sup- plere med projekterne med beplant- ninger, der skal gøre cyklen anvendelig en større del af året 3 Effekter og evalueringsplan Det er delprojekterne i deres helhed, der skaber cykelkommunen, og således også delprojekterne i forening, der skaber de effekter indenfor sundhed, bymiljø og erhvervsudvikling som Svendborg kommune forventer af sin opprioritering af cykelområdet. Grundlaget er udviklingen af den trafiksikre cykelinfrastruktur, der kombineres med kampagner, dialog og holdningsbearbejdning og som tilsam- men skaber effekterne. Øgning af cykeltrafik Generelt forventes at 50% af svendborgenserne i fremtiden cykler på arbejde og indkøb. Det gælder også skoleeleverne, men for deres vedkommende spadserer størstedelen af restgruppen - til forskel for de voksne, der fylder i biler og kollektiv trafik. Effekterne indenfor den øgede cykeltrafik er meget forskellige afhængig af hvilket specifikt område en kampagne retter sig imod. Der er nogle målgrup- per, der cykler meget i forvejen, hvor effekterne vil være forholdsvis beskedne. Men der er også målgrupper der idag cykler meget, hvor der forventes en øget cykling. Delprojekterne i forbindelse med udmøntningen af cykelpuljen forventes at få meget stor effekt indenfor skolecykling på landet samt ungdomsuddannel- serne i Svendborg. Mindskning af biltrafik Det er især de korte bilture, som reduceres i forbindelse med delprojekterne på cykelområdet. Med stor variation i kommunen. Reduktionen af biltrafik vil være mindst i landområder og størst ved specifikke projekter, hvor der skabes et bedre alternativ for cyklister. Det gælder eksempelvis ved ungdomsuddannelserne, hvor der er store forventninger til hyperprojektet. Effekt på tryghed Trygheden vil løbende blive målt generelt og specifikt ved projekterne og afrap- porteret i cykelregnskabet. Det er et afgørende selvstændigt mål ved de kom- mende 2 minus 1 veje at trygheden for de bløde trafikanter forbedres, da det skønnes at være en forudsætning for den øgede cykelbrug. Det er således ikke tilstrækkeligt at skoleeleverne på landet oplever at trygheden er forbedret. For- ældrene er også en vigtig målgruppe, der skal opleve at sikkerheden er forbed- ret for de mindste cyklister på landet. Reduktion af uheld Svendborg kommune er igang med en grundig gennemgang af skolevejene, og vil arbejde på en 0 vision i skoledistrikterne. Det er helt afgørende for projektet at skoleelever og ikke mindst deres forældre har tillid til, at der er gennemført en optimal sikring af skolevejene. For hele kommunen forventes der en reduktion i personskader med implicerede cyklister, til trods for den forventede vækst i cykeltrafikken. Det er imidlertid vanskeligt at klarlægge præcist hvad cykelpulje- projektets andel er i den forbedrede trafiksikkerhed. Det hænger sammen med at der i Svendborg kommune er flere forskellige initiativer igang, eksempelvis et trafiksikkerhedsbyprojekt, hvor der sættes fokus på hastighed med 30 km/t zone i bycentret og 40 km/t zoner i boligområderne. Derfor er det ikke muligt på nuvæ- rende tidspunkt at sætte præcise tal på reduktionen af uheld. Effekt på fremkommelighed Den reelle fremkommelighed vil på de fleste områder være lille eller ikke målbar. Det er heller ikke projektets primære formål. Derimod lægges der i cykelpuljepro- jektet vægt på at borgernes oplevede fremkommelighed vil blive øget. Det sker primært ved at bearbejde detaljer i delprojekter. Evalueringplan Svendborg kommune evaluerer løbende udviklingen i cykeltrafikken og aflægger cykelregnskab. Regnskabet vil blive udvidet med baggrund i cykelpuljeprojek- terne. Seneste cykelregnskab kan ses på www.svendborgcykelkommune.dk . 4 Projektets Visualiseringer Ændringer på de offentlige veje i Svendborg kommune nyder stor offentlig bevågenhed. Af samme grund prioriteres det at demonstrationsprojekterne får et forståeligt design med en god arkitektonisk linje. Det gælder i særdeleshed anvendelsen af to minus 1 veje, som er en ny vejtype, som trafikanterne skal lære at bruge - selvom vejtypen har været i brug i kommunen siden 2010. Landevejen imellem Hesselager og Gudme, således som den tager sig ud idag. Det samme sted med 2 minus 1 profilet. Desuden foreslår beplantningen efter- set i samarbejde med det omgivende jordbrug. Strækningen kan være for-
Recommended publications
  • Beredskabsplan for Vandforsyning I Svendborg Kommune
    BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 2 BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 1 INDLEDNING..................................................................................................................................4 1.1 Krisestab.....................................................................................................................................4 1.2 Indkaldelse af krisestaben. .........................................................................................................5 1.3 Krisestabens opgaver. ................................................................................................................5 1.4 Hvornår iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.5 Hvordan iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.6 Logbog .......................................................................................................................................6 2 HANDLEPLANER...........................................................................................................................9 2.1 Information af forbrugere.........................................................................................................10 2.2 Overskridelse af mikrobiologiske parametre - driftsforstyrrelse .............................................11 2.3 Overskridelse af mikrobiologiske parametre – Truet forsyning
    [Show full text]
  • Download Troense-Folder Med Information Og Turforslag
    TROENSE VANDRETURE I TROENSE Tur 1. 1,8 km Tur 2. 1,7 km Troense ligger på det nordøstlige Tåsinge ved den østre udsejling fra Svendborgsund. I læ af Bregninge Bakke skyder Troense sig fra Tur 1. 1,8 km 5 Pilekrogens gamle naturhavn mod øst og sydpå til de vidtstrakte går ad Strandgade forbi Troense gl. skole fra 1790. I nabohuset (nr. 3) herregårdsmarker mellem byen og Valdemars Slot kun et par km væk. boede komponisten Rued Langgaard som feriegæst i mellemkrigstiden. 4 Beliggenheden mellem havets muligheder, herregårdens bånd og Over for skolen lå indtil 1970 den bygning, hvor lodsenke Johanne 12 den nære købstad har været bestemmende for byens udvikling og Andersen i slutningen af 1800-tallet havde pensionat. Her spiste 3 stagnation. Sixten Sparre og Elvira Madigan om morgenen den 18. juli 1889 2 14 13 15 inden dramaet i Nørreskoven, og i mellemkrigstiden tilbragte 1 I dag er Troense en attraktiv forstad til Svendborg med en velbe- komponisten Rued Langgaard adskillige sommerperioder i huset. 25 23 søgt lystbådehavn, hotel, blomsterforretning, frisør, lokale hånd værk, 6 16 TROENSE og i byens centrum en foreningsdrevet købmand, der åbnede i marts Lidt længere fremme ligger Hotel Troense, der opførtes som 22 2016 efter mere end et tiår uden dagligvarebutik. badehotel 1905 ved siden af Troense Gjæstgiveri fra 1853 (den lille 7 17 bygning). Over for Hotellet findes nedkørslen til havnen og den 24 Historien gamle dampskibsbro, hvor nu sundfærgen “Helge” lægger til. Fra Troense bestod i middelalderen af to små bebyggelser ved Pile- o. 1880 og frem til det 20.
    [Show full text]
  • 13. September 2019 Kl
    Protokol fra bestyrelsesmøde den 13. september 2019 kl. 12.00 i Svendborg Forsyning AIS, Svendborg Vand AIS,Svendborg Spildevand AIS,Svendborg AffaldAIS og Svendborg Forsyningsservice AIS,Ryttermarken 21, 5700 Svendborg. Deltagere: Bestyrelsesformand: Søren Kongegaard Bestyrelsesnæstformand: ArneKnudsen Bestyrelsesmedlem: Niels Christian Nielsen Bestyrelsesmedlem: Birger Jensen Bestyrelsesmedlem: Per Nykjær Jensen Bestyrelsesmedlem: Jesper Kiel Bestyrelsesmedlem: Claus Mogensen (afbud) Bestyrelsesmedlem: Peer Munk Bestyrelsesmedlem: Hans Jordan Kroman Direktion: Ole Steensberg Øgelund Økonomichef: Michael Jørgensen (punkt 5,6 og 7) Projektleder: Troels Kærgaard Bjerre (punkt 6) Dagsorden: 1) Godkendelse af dagsorden 2) Meddelelser fraformanden 3) Forelæggelse og stillingtagen til revisionsprotokollen 4) Beretning frad irektionen om selskabets virksomhed i den forløbne periode 5) Budgetopfølgning 6) 7) 8) Grøn vedligehold og biodiversitet 9) Status Svendborg uden affald 10) 11) 12) Høring af Svendborg Kommunes Klima- og energipolitik. 13) Eventuelt 243 8) Grøn vedligeholdelse og biodiversitet VA har i dag ca. 250.000 m2 græsarealer,der i dag bliver slået fra 1 til 16 gange om året. I vedhæftede notat er mulighedernefor at øge biodiversiteten, reducere driftsomkostninger og C02 belastning beskrevet. Endvidere er der opstillet tre scenarier foromlægning af den grønne vedligeholdelse på Ryttermarken som konkret case. Det indstilles at: Bestyrelsen i Svendborg Vand Al, Svendborg Spildevand A/S Svendborg Forsyningsservice A/S og Svendborg Affald A/S beslutter at det konkrete case scenarie 2 igangsættes. Endvidere bedes bestyrelsen tage stilling til om de øvrige arealer skal gennemgås med henblik på forslag til en samlet handleplan, der senere skal forelæggesbest yrelsen til beslutning. Beslutning: Bestyrelsen i Svendborg Forsyningsservice AIS besluttede at igangsætte scenarie 2 på Ryttermarken 21. Bestyrelsen i Svendborg Vand AIS, Svendborg Spildevand AIS og Svendborg AffaldAIS besluttede at øvrige arealer gennemgås og igangsættes på direktionens beslutning.
    [Show full text]
  • Ollerup Kirke Sunds Herred
    2005 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2018. – The church seen from the south. OLLERUP KIRKE SUNDS HERRED Kirken er indirekte omtalt 1448, da dens præst, Henrik nært knyttet til Nielstrup, der var sognets hovedgård. Jensen (»Præst i Oldorp«), nævnes i forbindelse med Særligt aktive blandt ejerne var Iver Lunge (†1587) en sag ved Svendborg byting. 1 Selve kirken (»eccle- og hans to hustruer, Maren Bjørn (1516-61) og Karen siam parochialem b(eati) Petri in Olderup«) er tidligst Bryske (1542-1624), samt Ditlev von Qvalen (1541- nævnt 1504; det fremgår samtidig, at den var viet til 1605) med hustruerne Rigborg Valkendorf (†1590) Skt. Peter (værnehelgen).2 I en †indskrift på en bjælke i og Sofi e Lunge (1551-1609-), der udsmykkede kirken koret 1701 kaldtes kirken dog »Laurentii Kirke«, altså med †glasmalerier, inventar (†altertavle, dåbsfad, præ- viet til Skt. Laurentius. 3 Ifølge den folkelige overleve- dikestol) og gravminder (gravsten nr. 2, †gravkrypt i ring skulle kirken have været viet til »Skt. Olle« (dvs. koret), men også senere ejere prægede kirken (†her- Skt. Olaf), efter alt at dømme en deduktion ud fra sog- skabsstole, †alterklæde, oblatæske, †dåbsfad). Desuden nenavnet, Ollerup (jf. ndf.). 4 markerede præsten Laurits Jacobsen Achthon og hans Kirkens bidrag til landehjælpen 1524-26 udgjorde hustru Maren Andersdatter sig med donationen af et 15 mark.5 Beløbet svarede til Kirkeby og Stenstrups †altersæt 1694, opsætningen af et †epitafi um o. 1698 bidrag (s. 2065 og 2115), der var en tredjedel større og indretningen af en gravkrypt under tårnet samme år. end Lundes (s. 2187). 1687 blev ejendoms- og patronatsretten tilskødet kam- 1610 blev Kronens og kirkens andele af korntien- merherre Valdemar Christoffer von Gabel til Hvidkilde den tilskødet Eiler Bryske til Nielstrup.
    [Show full text]
  • University of Southern Denmark Using the RE-AIM Framework to Evaluate
    University of Southern Denmark Using the RE-AIM framework to evaluate a school-based municipal programme tripling time spent on PE Nielsen, Jonas Vestergaard; Skovgaard, Thomas; Bredahl, Thomas Viskum Gjelstrup; Bugge, Anna; Wedderkopp, Niels; Klakk, Heidi Published in: Evaluation and Program Planning DOI: 10.1016/j.evalprogplan.2018.05.005 Publication date: 2018 Document version: Accepted manuscript Document license: CC BY-NC-ND Citation for pulished version (APA): Nielsen, J. V., Skovgaard, T., Bredahl, T. V. G., Bugge, A., Wedderkopp, N., & Klakk, H. (2018). Using the RE- AIM framework to evaluate a school-based municipal programme tripling time spent on PE. Evaluation and Program Planning, 70, 1-11. https://doi.org/10.1016/j.evalprogplan.2018.05.005 Go to publication entry in University of Southern Denmark's Research Portal Terms of use This work is brought to you by the University of Southern Denmark. Unless otherwise specified it has been shared according to the terms for self-archiving. If no other license is stated, these terms apply: • You may download this work for personal use only. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying this open access version If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details and we will investigate your claim. Please direct all enquiries to [email protected] Download date: 11. Oct. 2021 Using the RE-AIM framework to evaluate a school-based municipal programme tripling time spent on PE Abstract Documenting the implementation of effective real-world programmes is considered an important step to support the translation of evidence into practice.
    [Show full text]
  • – Days Clothed in Blue and Green the Archipelago Trail
    k d . v a h e o e k s n y f d y s t e d . w w w t a d n u o f e b n a c o g a l e p i h c r A n e n u F f o h t u o S e h T t u o b a n o i t a m r o f n i r e h t r u F s / a g r o b d n e v s m a e t k y r t : t n i r p / t u o y a L n e e r g d n a e u l b n i d e h t o l c s y a D – t h g i r y p o c - n e s l e r y t s k i r t a M & - t r o K : s p a m f o s i s a B . s g n i d n u o r r u s d n a g r o b d n e v S u a e r u b t s i r u T s n y f d y S d n a k c r ø M e t t e i r n e H , n e s l e i N r e l l ø M k i r E : s h p a r g o t o h P f o y r o t s i h e h t t u o b a n o i t a m r o f n i r o f – 1 6 2 0 1 2 2 6 5 4 + .
    [Show full text]
  • Kirkebog - for Gudbjerg Sogn, 1949 – 1958, Gudme Herred, Svendborg Amt
    Kirkebog - for Gudbjerg Sogn, 1949 – 1958, Gudme Herred, Svendborg Amt. 1 Side 1. Fødte Mandkøn, 1949 -1958, Gudbjerg Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt. 1. 1949, 16. marts, Brænderup Vænge, Gudbjerg Sogn, Alex Sølvbjerg Rasmussen . Døbt i Kirken 24. april 1949. Forældre : Arbejdsmand Thorkild Kirsten Rasmussen, født 23. november 1909 og Hustru Viola Sofie Gunhild, født Nielsen, født 23. april 1919, Viede i Øksendrup Kirke 16. oktober 1938. Faddere : Moderen bar Barnet, Husassistent Elly Hansen, Skaarup mejeri, Landmand Arne Hansen, Holmdrup, Faderen. x. 1949, 26. februar, Ringe sygehus, Svendborg Amt. Lars Jørgen Kristiansen . Døbt i Gudbjerg Kirke, 10. april 1949. Forældre : Gaardbestyrer Gunnar Kristiansen, født 27. maj 1921 og Hustru Kirsten Johansen, født Christensen 4. marts 1919 af Nørregaard, Ellerup Kohave. Viede i Sneslev Kirke 30. marts 1947. Faddere : Moderen bar Barnet, Faderen, Bestyrer Aksel Kristiansen, Findinge, Landvæsenselev, Herluf Christiansen, Rudme. x. 1949, 13. januar, Lundtoftegade 116 5, Skt. Stefans Sogn, København. Hans Kjær Severinsen . Døbt i Gudbjerg kirke 15. april 1949. Forældre : Salgschauffør Knud Erik Severinsen, født 24. september 1917 og Hustru Agnete Irene, født Kjær, 17. oktober 1923 af Lundtoftegade 116 5, København. Viede i Gudbjerg Kirke 15. november 1947. Faddere : Mekaniker Hans Jørgen Kjær og Hustru Kristine Legaard, bar Barnet, Gudbjerg, Mekaniker Evald Nikolaj Kjær, Gudbjerg, Forældrene. Side 2. Fødte Mandkøn, 1949 -1958, Gudbjerg Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt. 2. 1949, 20. marts, Ellerup, Gudbjerg Sogn. Et Dødfødt Drengebarn . Forældre : Arbejdsmand Arne Herluf Jensen, født 5. maj 1924 og Hustru Henny Elise, født Rasmussen, 19. november 1930, Langaa, Viede i Gudbjerg Kirke 19. marts 1949. Faddere : - - Begravet på Gudbjerg Kirkegaard 21.
    [Show full text]
  • Vandhandle- Plan for Svendborg Kommune
    Vandhandle- plan for Svendborg Kommune Møde i Det Grønne Råd, Svendborg Kommune den 11. april 2012 Biolog Terkel Broe Christensen Den kommunale vandhandleplan Kommunerne skal udarbejde handleplaner der beskriver, hvordan statens vandplaner vil blive realiseret. Indhold: • Oplysning om kommunens indsats i forhold til realiseringsrækkefølge og tidspunkt • Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning • Kortbilag med indsatser Indholdsfortegnelse i Svendborgs Vandhandleplan • Resume’ af statens vandplaner • Baggrund • Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram • Kommunens prioriteringskriterier for indsatser • Indsatser • Forholdet til anden relevant lovgivning Indsatser • Ændret vandløbsvedligeholdelse • Genåbning af rørlagte vandløb • Sikre kontinuitet i vandløb • Sørestaurering • Spildevand – ejendomme i det åbne land • Spildevand – regnbetingede udløb Statsansvarlige indsatser: 10 meter randzoner, ændrede dyrkningbetingelser osv. Svendborgs samlede indsats, jf. vandhandleplan Påvirkninger, som skal Anvendelse af virkemiddel Effekt af indsats reduceres og tilhørende Antal Længde/areal virkemidler Ændret 33 strækninger 29,0 km Fysisk påvirkning vandløbsvedligeholdelse Fjernelseaffaunaspærringer 33 spærringer Fysisk påvirkning Genåbningafrørlagtevandløb 14 strækninger 4,4 km Fysisk påvirkning Sørestaurering 1 sø Reduktion af forfor Spredt bebyggelse – forbedret 177 ejendomme Reduktion af fosfor og spildevandsrensning kvælstof samt iltforbrugende stoffer og miljøfarlige stoffer Regnbetingede udløb
    [Show full text]
  • Øhavsstien Svendborg-Broholm-Lundeborg
    Godsernes land Færdsel og ophold på stien På Sydfyns fede lerjorder findes landets største koncentration Øhavsstien er lavet for vandrere og er markeret med afmærk- af godser fra adelens storhedstid i 1500- og 1600-tallet. I ningspæle hele vejen. På din tur beder vi dig vise hensyn og 1700-tallet rykkede velhavende købmænd med bykapital ud overholde nedenstående. på landet og byggede mange af de præsentable hovedbygnin- ger vi ser i dag. Flere af herregårdene har åbnet parkerne og • Hele stien er åben for færdsel fra klokken seks bygningsanlæggene for besøgende. Hør mere om muligheder- morgen til solnedgang. ne på det lokale turistbureau. • Hunde skal føres i snor. • Færdsel er på privat ejendom. Tag hensyn til Gudernes hjem ejerne, vær hensynsfuld, og smid ikke affald. Øhavsstien Kulturen i det sydøstfynske landskab var 300-400 år efter • Teltovernatning skal foregå på lejr- eller camping- vores tidsregning helt specielt. Her lå den største bebyggelse af pladser eller andre steder, hvis ejeren giver lov. Svendborg - Broholm - Lundeborg jernalder-langhuse, op til 35 meter lange. Egnen blev styret fra • I tilfælde af jagt kan stien være lukket, men du vil Gudme hvor den rige stormand eller konge boede. I på stedet blive informeret om en alternativ rute. 35 km Lundeborg ved kysten lå hans mægtige handelsplads, hvor håndværkere arbejdede i bronze, jern, guld og sølv. Mange Transport skibe anløb stranden med varer fra Romerriget. Gudmeegnen Du kan komme rundt på Sydfyn med FynBus, som har flere er et centralt punkt i danmarkshistorien sådan som turistfor- ruter til og fra området. Se køreplaner på www.fynbus.dk eller eningen udtrykker det med vendingen »her blev Danmark til«.
    [Show full text]
  • Of 48 Fornavn Efternavn Stilling Fødested Fødselsdato Dødssted Dødsdato Ægtefælle Fader Moder Bopæl Anders Jørgen Madsen Skipper Troense 24.12.1859 Frederiks Hospital
    Fornavn Efternavn Stilling Fødested Fødselsdato Dødssted Dødsdato Ægtefælle Fader Moder Bopæl Adolf Ejler Sørensen Reder - Mægler - Thurø 19.09.1896 Svendborg 20.11.1974 Sigrid Marie Andersen, Martin Sørensen, skipper. Hanne Nielsine Huusfeldt, Bopæl: Strandvej 71, Konsul Thurø Thurø Thurø Svendborg Adolf Julius Jensen Fisker Svendborg 01.11.1843 Thurø 15.09.1923 Birgithe Christensen, Jens Jensen, rorskarl. Ane Jensen Bopæl: Troense Kukkervænget 52 Adolf Julius Jensen Fisker Thurø 31.07.1899 Svendborg 22.08.1991 Madsine Karoline Madsen, Rasmus Laurits Jensen, Kirstine Marie Rasmussen, Bopæl: Andebølle. Vissenbjerg sogn fisker. Thurø Sottrup mark. Horsens Bergmannsvej 59, Thurø Alex Jørgen Kristian Pedersen Fisker Thurø 30.05.1907 Thurø 21.03.1979 Elly Johansen, Brænderup. Rasmus Pedersen, fisker. Petra Mathilde Jensen, Bopæl: Skippervej Vends herred Thurø Sandvad 224. Grasten Alex Peter Johannes Vest Fisker Thurø 14.12.1914 Svendborg 29.04.1976 Else Madsen, husassistent. Jens Christan Jensen Vest, Elna Laura Marie Petersen, Bopæl: Grønnevej Thurø fisker. Thurø Thurø 206 Alexander Sophus Nielsen Sømand Thurø 16.02.1854 Brooklyn. New York 17.12.1941 Jens Nielsen, sømand. Anne Kirstine Nielsen, Bopæl: Brooklyn. Bjerreby Thurø New York Alfred Sofus Carlsen Skipper Thurø 18.04.1882 Marie Nielsine Emilie Ole Carlsen Dennig, skipper. Marie Kirstine Pedersen, Bopæl: Møllergade Andersen, Svendborg Bregninge Bregninge 44, Svendborg Alstrup Nielsen Odgaard Skibsfører Thurø 31.08.1904 Fredericia 11.11.1963 Erika Nielsy Larsen, Thurø Forpagter-husmand Peter Hansine Lovise Katrine Bopæl: Rolf Odgaard Nielsen, Hørdum Amalie Andersen, Rolsted Krakesvej 29. sogn sogn Rossing Anders Nielsen Skipper Thurø 09.01.1816 Hesselbjerg. Ristinge 13.08.1904 Sophie Frederikke Niels Andersen, skipper.
    [Show full text]
  • Sportsnyt 2019 09 September.Pdf
    38 årgang nr. 4 september 2019 www.hesselager-fs.dk Den store lounge afprøvet til en forfriskning ved opsætningen lørdag. Susanne Damkær Pedersen Purreskovvej 11 5874 Hesselager 62 25 27 23 Mobil: 23 30 27 96 E-mail: [email protected] Ole Vagn Jensen HESSELAGER Galdbjerg Kohavevej 21 FORENEDE 5874 Hesselager 62 24 12 50 Mobil: 20 43 01 20 SPORTSKLUBBER Johanne Holmskov Gudmevej 49 September 2019 38 Årg. Nr. 4 5884 Hesselager [email protected] Udgiver: HfS Oplag: 900 eksemplarer Numre: 4 årlige Helen Hansen Tryk: Langå Tryk Humlebjergvej 26 5884 Gudme 62 25 30 27 Redaktion: Mobil: 61 99 30 27 Ellen Andenæs (Ansvarshavende) E-mail: [email protected] 5874 Hesselager 40 35 43 13 E-mail: [email protected] Annette Pedersen Kasserer Svend Andenæs Søvangen 15 Bøsørevej 43 5884 Gudme 62 25 35 85 5874 Hesselager 40 35 43 13 Kasserer: Klubhuset Birgitte Nielsen Østergade 52 Buevej 21 5874 Hesselager 62 25 31 75 5874 Hesselager 20 69 25 63 E-mail: [email protected] Bestyrelsen: Inge Marie Holmskov Stokkebækvej 14 5874 Hesselager 62 25 19 60 Mobil: 21 48 90 79 E-mail: [email protected] Kurt Ørnegaard Buevej 21 5874 Hesselager 28 80 23 35 E-mail: [email protected] Sportsuge med gudstjeneste i Hesselager Den 40. Sportsuge blev som vi havde hå- Det blev en stemningsfuld og festlig guds- bet afviklet uden uheld af nogen art, i store tjeneste fyldt med dejlige toner fra de dyg- træk godt vejr og god opbakning af lokal- tige musiker Erik Sørensen på klarinet, Jan befolkningen.
    [Show full text]
  • Faunapassage Gun- Destrup Mølle Hundstrup Å Faunapassage Gundestrup Mølle Hundstrup Å
    Til Svendborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni 2014 Etablering af faunapassage i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle Forundersøgelse og indledende detailprojektering FAUNAPASSAGE GUN- DESTRUP MØLLE HUNDSTRUP Å FAUNAPASSAGE GUNDESTRUP MØLLE HUNDSTRUP Å Revision 2 Dato 2014-06-24 Udarbejdet af Kristine Elisabeth Mulbjerg, Thorsteinn Thorsteinsson, Kasper Skals, Jes Kromann Bak og Dorte Harrekilde Kontrolleret af Peter Bønløkke Adamsen Godkendt af Lone A. Clowes Beskrivelse Forundersøgelse for etablering af faunapassage i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle Ref. 1100008911\LF00069-5-PEBA Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk Hundstrup Å INDHOLD 1. Resumé 1 1.1. Indledning 1 1.2. Projektets målsætning 1 1.3. Forundersøgelsen 2 1.4. Projektforslag 2 2. Indledning 3 2.1 Formål 3 2.2 Idéfase og indledende undersøgelser 3 2.3 Indhold 4 3. Eksisterende forhold 5 3.2 Projektområdet, landskabeligt og historisk 7 3.3 Terræn og opmåling 9 3.4 Geologi og jordbund 11 3.5 Arealanvendelse 13 3.6 Tekniske anlæg 14 3.7 Afstrømning og vandføring 20 3.8 Plangrundlag og lovgivning 21 3.9 Plante- og dyreliv 25 4. Projektforslag 30 4.1 Kriterier og anbefalinger for etablering af faunapassage 30 4.2 Muligheder for forløb af Hundstrup Å 31 4.3 Broer 34 4.4 Stålspuns 36 4.5 Projektforslag scenarie 1 37 4.6 Projektforslag scenarie 2 45 4.7 Projektforslag scenarie 3 51 5. Konsekvensvurdering 58 5.1 Vandstande 58 5.2 Afvandingsmæssige forhold 60 5.3 Påvirkning af arealanvendelse 61 5.4 Tekniske anlæg 61 5.5 Natura 2000 62 5.6 Plante- og dyreliv 62 5.7 Kulturhistoriske forhold 67 6.
    [Show full text]