Anetavle for Mads Eg Damgaard
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for Mads Eg Damgaard (1913-1999) og Aage Damgaard (1917-1991) Udarbejdet og samlet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold Slægten Damgaard s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 05 Mere omfattende anetavle s. 10 Slægtskabet til fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidt s. 70 Slægtskabet til politikeren Christian Mejdahl s. 71 Slægtskabet til fhv. udenrigsminister Kristian Jensen s. 72 Slægtskabet til forfatteren Martin A. Hansen s. 73 Slægtskabet til skuespilleren Erik Wedersøe s. 74 Slægtskabet til politikeren Peter Brixtofte s. 75 Slægtskabet til politikeren Søren Gade s. 75 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 77 Slægtskabet til musiker og biskop Henning Toft Bro s. 78 Efterskrift s. 79 3 Slægten Damgaard fra Herning-egnen Familien omfatter 11 børn, hvoraf de fleste er født i Sdr. Felding, kun de 2 yngste, Mads og Aage, er født i andre sogne. De blev til gengæld de kendteste, selv om også mange af de andre drev det vidt indenfor tekstilindustrien. Mads Eg Damgaard var efter sin skoletid i nogle år beskæftiget ved landbruget. Som 17-årig forlod han dog dette og arbejdede derefter et par år som væver på en tekstilfabrik i Ikast. I denne periode og senere som trikotagerepræsentant opsparede han så meget at han 1934 startede et mindre væveri i kompagniskab med Niels Sørensen (senere indehaver af skjortefabrikken Boswell, Herning). Efter kort tids forløb måtte de dog opgive virksomheden igen af mangel på driftskapital, og Mads Eg Damgaard arbejdede derefter som væver i København indtil han 1937 oprettede Herning Bomuldsvæveri. I de første år producerede Mads Eg Damgaard hovedsagelig møbelstoffer og gardiner, men i løbet af 1940erne blev der opført flere nye fabriksbygninger, og i årene efter krigen kom en række nye produkter til, bl.a. kjoler, arbejdstøj, lagenlærred og - fra 1947 - vendetæpper. Det omfattende varesortiment gav dog i mange henseender en tung forretningsgang, og i forbindelse med Koreakrigens afslutning 1953 afhændede han de fleste produktionsgrene og specialiserede sig herefter i produktion af tæpper. Virksomheden der var blevet omdannet til aktieselskab 1951 voksede kraftigt igennem 1950erne og 1960erne. En betydelig del af produktionen blev efterhånden eksporteret hvilket førte til oprettelse af datterselskaber i flere lande. Sideløbende hermed foregik en stadig udbygning af produktionsanlæggene i Danmark, først og fremmest i Herning hvor virksomheden blev udvidet med Egetæpper A/S 1958 og Ege væg til væg A/S 1969. Desuden overtoges 1972 Th. Wittrups tekstilfabrik i Vejle og nogle år senere garnspinderiet Brdr. Wittrup sammesteds, og Mads Eg Damgaard blev med disse udvidelser en af landets største tæppefabrikanter. Som ejer af Egebjerggård gods fra 1963 drev han desuden et betydeligt landbrug ligesom han sad i bestyrelsen for flere erhvervsvirksomheder. Inden for tekstilbranchens organisatoriske og faglige arbejde var Mads Eg Damgaard blandt initiativtagerne til etableringen af Dansk Tekstil Messe (fra 1947) og sammen med sine brødre Knud og Aage D. oprettede han Herning højskole som en speciel tekstilhøjskole (1961). Han deltog som medlem af det konservative folkeparti i det politiske arbejde både som folketingsmedlem 1964- 73 og som medlem af Herning byråd 1950-62 (1955-62 viceborgmester). For sin initiativrige virksomhed tildeltes han 1977 Dansk tekstilfabrikantforenings eksportpionerpris samt Herning erhvervsråds initiativpris. 1988 blev han æresborger i Herning. 1991 udgav han sine erindringer: Lille bid af ægget, Mads! (http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Mads_Eg_Damgaard) 4 Aage Damgaard der var den yngste i søskendeflokken opvoksede ved landbruget. Efter sin konfirmation var han en kort tid beskæftiget som landbrugsmedhjælper. Som de fleste af sine brødre (bl.a. Christian, Knud og Mads Eg D.) forlod han snart dette erhverv og gik over i tekstilbranchen hvor han arbejdede hos et par af sine brødre og senere kom i væverlære på Herning mekaniske Væveri. Efter sin uddannelse her var han 1938-39 på Ry højskole, og i 1939 begyndte han som selvstændig i tekstilbranchen, idet han startede et strikkeri i Vejle. Samme år flyttede han dog til Herning hvor han i begyndelsen fremstillede fodvarmere, senere forskellige konfektionsvarer, og fra 1945 gik han over til udelukkende at fabrikere skjorter (Angli). Disse kom hurtigt til at præge det danske marked, og Aage Damgaard blev i løbet af nogle år indehaver af landets største skjortefabrik. I 1950erne og 1960erne var virksomheden i stadig vækst. Nye fabriksbygninger blev opført ved Herning (fx den cirkelformede Anglifabrik i Birk 1965 under ledelse af arkitekt C.F. Møller og Skjern, ligesom der blev oprettet datterselskaber i Sverige, England og Norge. I begyndelsen af 1970erne overtog Aage Damgaard endvidere skjortefabrikkerne Swallow i København (landets næststørste) og Verdi i Hurup, men få år efter blev virksomheden - som store dele af den danske tekstilindustri - ramt hårdt af konkurrencen fra de billige tekstilimportvarer fra det fjerne Østen, og Aage Damgaard standsede 1975 som skjortefabrikant. Nogle år forinden (1971) havde han introduceret en ny type spiserestaurant (steakhouse) ved Herning (A Hereford Beefstouw), og han udvidede siden sin restaurationskæde med tilsvarende steakhouses i København og Odense. Ud over sin erhvervsmæssige virksomhed ydede Aage Damgaard en aktiv og nyskabende indsats på en række andre felter. Gennem en årrække sad han i bestyrelsen i flere af tekstilbranchens organisationer. Han gjorde sig tidligt til talsmand for en forbedring af branchens forsknings og uddannelsesniveau og stod sammen med sine brødre Knud og Mads Eg D. fra 1958 bag planerne om oprettelse af en "tekstilhøjskole" (startet 1961 som Herning højskole), ligesom han var den drivende kraft ved oprettelsen 1968 af Dansk konfektions- og trikotageskole og hvis bestyrelse herefter var formand for. Aage Damgaard var meget kunstinteresseret og engagerede fra begyndelsen af 1950erne moderne danske kunstnere bl.a. til udsmykning i og omkring sine fabrikker, ligesom han indkøbte kunstværker til ophængning i fabrikslokalerne. Kunstsamlingen skænkede han 1973 til den da stiftede Midtjyske skole- og kulturfond, og den er siden indgået i det kunstmuseum som 1976 blev indrettet i den tidligere Anglifabrik der 1966-68 var blevet udsmykket af billedkunstneren Carl- Henning Pedersen. Aage Damgaard var formand for Sammenslutningen af danske kunstforeninger og 1962-70 for det af regeringen nedsatte kulturudvalg. Som deltager i debatten omkring det moderne industrisamfunds udvikling gik Aage Damgaard stærkt ind for egnsudviklingstanken. Han var 1958-62 medlem af egnsudviklingsrådet og 1963-70 formand for Vestjyllands udviklingsråd. Politisk var han knyttet til det radikale venstre hvor han var hovedbestyrelsesmedlem, folketingskandidat (1973) samt bestyrelsesmedlem for dagbladet Politiken (1963-66). Aage Damgaard udgav erindringsværket Mit livs rigdom, 1980. (http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Aage_Damgaard) 5 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder Anenr. Navn Født Død Bopæl (person) 1 Mads Eg Damgaard 01.10.1913 25.05.1999 Herning 1 Aage Damgaard 17.06.1917 13.09.1991 Herning Forældre 2 Carl Johan Damgaard 18.12.1871 02.01.1953 S. Felding, Vildbjerg 3 Johanne Kathrine Thomsen 28.07.1874 09.02.1943 S. Felding, Vildbjerg Bedsteforældre 4 Jens Peter Jensen Østergaard 05.10.1830 22.01.1920 Vinding, Herning 5 Karen Christensen 05.12.1838 03.04.1917 Vinding, Herning 6 Knud Christian Thomsen 14.10.1847 07.07.1921 Sdr. Felding 7 Ane Madsen Eg 20.07.1849 25.10.1882 Sdr. Felding Oldeforældre 8 Jens Madsen 1789 10.08.1870 Vinding 9 Mette Jensdatter 1791 18.05.1876 Vinding 10 Christen Thomsen 1806 02.12.1891 Snejbjerg 11 Maren Jensdatter 1810 14.09.1875 Snejbjerg 12 Thomas Christian Madsen 25.03.1815 25.07.1908 Sdr. Felding 13 Johanne Katrine Nielsdatter 27.03.1819 20.06.1904 Sdr. Felding 14 Mads Jensen Eg 31.12.1810 13.06.1893 Skarrild 15 Ane G. Eriksdatter 13.03.1815 24.11.1880 Skarrild Tipoldeforældre 16 Mads Jensen ca. 1751 22.12.1825 Vinding 17 Anne Kjerstine Nielsdatter 1769 03.05.1830 Vinding 18 Jens Iversen 17.03.1768 25.09.1834 Vinding 19 Mariane Pedersdatter 18.01.1768 1805 Vinding 20 Thomas Christensen Frølund 1780 09.05.1833 Herning 21 Karen Laustdatter 1784 15.05.1858 Herning 22 Jens Sørensen Stokvad 1735 17.08.1818 Tvis 23 Mette Marie Christensdatter 1775 23.03.1867 Tvis 24 Mads Nielsen ca. 1772 15.05.1826 Ølgod 25 Ane Marie Christensdatter ca. 1774 14.05.1852 Ølgod 26 Niels Knudsen 03.02.1784 13.12.1851 Sdr. Felding 27 Else Jacobsdatter 10.11.1796 01.11.1870 Sdr. Felding 28 Jens Madsen Eg 02.05.1784 24.03.1819 Grindsted 29 Maren Nielsdatter 10.09.1786 12.04.1875 Grindsted 30 Erik Therkildsen 1779 27.07.1869 Skarrild