De Første Demonstranter Henrettet to Iranske Mænd Blev Den 28

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Danmark set med svenske briller

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected]

AMNESTY Medlemsblad for Amnesty International | Nr 1 februar 2010

FÆNGSLET PÅ UBESTEMT TID I FRONTLINJEN FOR AMNESTY PROFESSOREN OG FORFATTEREN KOM MED TIL LANDSMØDE Ikke-kriminelle asylansøgere Interview med Amnestys Eva Smith og Stig Dalager Husk at få årets vitamin- sidder fængslet i månedsvis i researcher, der var i forreste diskuterer retspolitik og indsprøjtning på Amnestys Ellebæk. linje i Gaza. udlændingedebat. landsmøde i april.

Tema: Verdens lykkeligste folk bunden af danmark | leder

Medlemsblad for dansk afdeling af Amnesty International

Redaktør: Ole Hoff-Lund, [email protected] Ansvarshavende: Lars Normann Jørgensen Redaktionel bistand: Datagraf Client Plads til alle Publishing Design og produktion: Datagraf År efter år hører vi Oplag: 93.000 ISSN: 0906-4184 den samme historie i medierne: Danskerne er Abonnementspris: 200 kr. pr. år verdens lykkeligste folk. Og når meningsmålingen for 2010 engang bliver offentliggjort, vil vi formentlig sige det igen. Ikke engang Udkommer næste gang: 28. maj 2010 en kombination af isvinter og finanskrise kan for alvor ændre på (deadline 23. april) vores selvopfattelse. Her mangler ikke noget. Her findes ikke tortur Artikler, der er underskrevet med navn, og dødsstraf, og vi har alle ret til at få prøvet vores ulykke ved en kan indeholde synspunkter, der ikke nød- domstol. Det er fantastisk, at vi kollektivt er så tilfredse med tinge- vendigvis reflekterer Amnesty Internationals nes tilstand og vores individuelle behovsopfyldelse, at vi år efter år Amnestys redaktør: holdning. Eftertryk med kildeangivelse er modtager denne globale lykkemedalje med en blanding af stolthed Ole Hoff-lund kun tilladt efter forudgående aftale med og selvfølgelighed. redaktionen. Men når det er sagt, hvem er det så egentlig, der bliver spurgt i de Miljøcertificeret: Svanemærke godkendt globale analyser? Hvor forsvinder al den lykke hen, når de hjemløse indtager gågaden efter klokken 18? Hvordan sikrer vi, at alle bor- Amnesty International gere i dette land får deres bid af lykkekagen? Og hvordan undgår vi, Gammeltorv 8, 4.og 5.sal at mennesker ender som i C.V. Jørgensens univers: ”Mit lykkehjul 1457 København K står piftet og kommer ikke ud at køre mere i år”? Tlf. 33 45 65 65 Fax 33 45 65 66 I dette nummer af Amnesty sætter vi fokus på den kontrastfyldte www.amnesty.dk virkelighed i Danmark. På asylansøgere, der sidder fængslet på ube- [email protected] stemt tid i Ellebæk i Nordsjælland, selv om de aldrig har gjort noget kriminelt eller voldeligt. På tonen i den danske udlændingedebat, Amnesty i Aalborg der nåede nye dybder, da præsten Jesper Langballe (DF) proklame- Priorgade 1A · 9000 Aalborg rede, at muslimske fædre dræber deres børn og lader onklerne vold- Tlf. 98 10 17 17 tage deres døtre. På illegale indvandrere, der sætter deres helbred på spil, fordi de er forment adgang til gratis behandling i det offentlige Amnesty i Odense sundhedssystem. På de fredelige klimademonstranter, der blev Vestergade 57, 2. sal · 5000 Odense C forvandlet til bundfrosne lømler efter fem timer på Amagers asfalt Tlf. 66 13 08 78 under COP15. På de hårdest belastede stofbrugere på Vesterbro i København, der pludselig har fået et fristed og en smule værdighed Amnesty i Århus tilbage i deres liv i kraft af gratis, nærende mad og et sundhedsrum Mejlgade 50, 1 sal · 8000 Århus C med sygeplejersker og socialrådgivere. Tlf. 86 19 28 77 Der er stadig plads til forbedringer i Danmark, og der er rigtig god Forsidefoto: Lars Helsinghof plads til at behandle vores etniske minoriteter med større respekt. Der er også god plads til at udfylde den rolle som menneskerettighedernes vogter, som Danmark indtil for nylig indtog. Men hvis vi skal gøre os gældende internationalt, er vi nødt til at have ordnede forhold på hjemmebanen. Derfor skal vi skabe plads til at rumme de svageste, de udstødte, de fattige, de farvede og de anderledes. Den plads har de allerede fundet – og navngivet – på Vesterbro i København. Den ligger foran Sundhedsrummet og værestedet Café Dugnad, som tager det helt bogstaveligt, når alle skal have lige ret til sundhed og et værdigt liv. Den hedder Plads Til Alle.

2 I amnesty Indhold | Amnesty på fem minutter

4 Nyheder

6 11. september satte dagsordenen Illustration: Mikkel Henssel Amnestys internationale 10 Fængslet på ubestemt tid generalsekretær, Irene Khan, I et fængsel i Nordsjælland – klos op ad Sandholm-lejren takker af efter otte år. – sidder 40-50 asylansøgere fængslet på ubestemt tid. De har ikke gjort noget kriminelt, men myndighederne fryg- 7 Kampen om informationerne ter, at de vil gå under jorden. Derfor er de frihedsberøvet, Magtkampen i Iran foregår indtil de kan sendes ud af landet. også i cyperspace. Der er ingen øvre grænse for, hvor længe de kan fængsles, 10 og nogle asylansøgere sidder bag tremmer i to år. Og det 8 Terrorkrigens årti kan udgøre umenneskelig og nedværdigende behand- Vi stiller skarpt på årtiets ling, siger FN’s særlige torturrapportør Manfred Nowak. store begivenheder. Amnesty har besøgt fængslet i Ellebæk. 18 En pakke til lømlerne

Foto: Pamela Juhl 968 tilbageholdte, men kun 14 Der er noget galt i Danmark 4 sigtede. Kritikken af løm- Danmark er på vej i en farlig retning, når det gælder melpakken var berettiget. 14 behandlingen af etniske minoriteter og tonen i udlæn- dingedebatten. Og politikerne flygter fra ansvaret, siger 32 Straffeloven til gennemsyn forfatteren Stig Dalager og juraprofessor Eva Smith. Eksperter undersøger Vi har sat dem sammen til et fælles interview, hvor de Amnestys anbefalinger. sætter ord på udviklingen i dansk retspolitik og udlæn- dingepolitik de seneste ti år. 33 Nyt politiklagesystem på vej ”Grænsen for, hvad man kan tillade sig i retning af hade- Håb om en mere objektiv fulde og racistiske udtalelser har virkelig flyttet sig”, siger behandling af politiklager. Stig Dalager. 34 Danmark set fra Sverige Svensk journalist tager Illustration: Mikkel Henssel 20 Fødsler i ingenmandsland temperaturen på Danmark. Lige adgang til sundhed er en af de grundlæggende menneskerettigheder. Men for tusindvis af illegale indvan- 36 I frontlinjen drere i Danmark er situationen en anden. Hospitaler Amnestys researcher var tæt kræver 12.000 kroner for en akut fødsel, og et depositum på begivenhederne i Gaza. på 50.000 kroner, hvis den gravide ønsker konsultationer 20 og fødselshjælp fra en jordemoder. Visse praktiserende 38 Amnesty i glimt læger afviser helt at tilse folk uden papirer. Det er et brud Nyt fra Amnesty. på lægeløftet. Amnesty har undersøgt sagen og mødt de netværk, der 40 En weekend om prøver at skaffe lægehjælp uden om systemet. menneskerettigheder Kom med til Amnestys lands- møde den 24.-25. april. Foto: Lars Helsinghof 24 Suppe og et værdigt liv Rygende varm rødbedesuppe, hjemmebagt brød med ost 41 Kommentar og varm kaffe på kanden. Alt sammen gratis og skabt af Da New Mexico afskaffede initiativrige lokale kræfter, der ønsker ordentlige løsnin- dødsstraffen. ger på de narkoproblemer, som har præget Vesterbro i 24 Kultur København i 40 år. 42 Café Dugnad er et kærkomment fristed til stofbrugerne, Klaus Rothstein stiller skarpt og i Sundhedsrummet i nabohuset er sygeplejersker og på Clint Eastwoods nye film socialrådgivere klar til at hjælpe dem med alt fra små- om Nelson Mandela. skrammer og lommesmerter til rygerlunger og depres- sioner. Amnesty er kommet i cafeen gennem en længere 44 Amnesty Live periode for at tage pulsen på stofbrugernes forandrede Stort og småt om Amnestys hverdag på Vesterbro. resultater.

amnesty I 3 - - - - - ”Anholdelsen af og retssagen mod Liu Xiao mod Liu retssagen og af ”Anholdelsen Liu Xiaobo er universitetsprofessor og har og har XiaoboLiu er universitetsprofessor fra opbakning DetGoogles får udmelding Google”Det sat er et vigtigt at har skridt, afviser og i et modangreb Kina anklagerne, ikke er plads tilikke er plads i midten. systemkritik i riget den hårde fordømmer International Amnesty medunderskriver af Flere til Xiaobo. straf Liu ne er også blevet groft chikaneret og afhørt for afhørt og chikaneret groft er ogsåne blevet 08. i Charter rolle deres tolere ikke regering kinesiske den at boviser, rer, at kinesiske borgere deltager i diskussioner diskussioner i deltager borgere kinesiske at rer, dommen Efter regeringsform. egen deres om og advokater forskere, 300 end mere de er 08, til Charter initiativ tog som embedsmænd, fare”, i medunderskrivere 10.000 næsten samt In Amnesty af leder er Zarifi, som Sam siger ternationals afdeling i Sydøstasien. i afdeling ternationals sin for fængsel 20 måneders afsonet tidligere på Den Himmelske i protesterne deltagelse et inter bragte i 1989. Amnesty Plads Freds view 2009. Xiaobo med Liu i februar med det seneste kombineret afsløret, de har begrænse ytrings- at på yderligere forsøg års - konklu fået os tilfriheden at har på nettet, drive kan vi fortsat om vi overveje, må at dere, Googles chef siger juridiske i Kina”, forretning Drummond. David Barack bådepræsident hvor USA, i Hus Hvide Hillary og udenrigsminister Obama Clin- frie af nødvendigheden understreget har ton Også Amnesty på internettet. informationer Googles kursskifte. støtter International til frie adgang har folk at for, på behovet fokus - virksomhe andre at håber, Vi informationer. si- censurpolitik”, Kinas der også vil udfordre Roseann fra International. ger Rife Amnesty kinesiske den regeringsstyrede på USA skriver det er på grund USA’s af at China Daily, avis at og Twitter, via YouTube internetkrigsførsel - præsident efter i Iran og splid uro der opstod i juni. valget En fugl på himlen over Googles hovedkvarter i Beijing. Internetgiganten truer med at forlade Kina i protest mod censur og overvågning. ”Det er op til folket at presse på for at presse op til folket ”Det er ikke af sig Lederne gør det forandringer. den kinesiske systemkritiker selv”, sagde i et interview med Amnesty Liu Xiaobo i han idømt 11 års fængsel. 2008. Nu er Flere hundrede kinesiske intellektuelle har har intellektuelle kinesiske hundrede Flere For at få adgang til det kinesiske marked marked til det kinesiske få adgang at For og den overvågning, ”Hackerangrebene 2008. Et dokument, som opfordrer til politiske til politiske opfordrer som dokument, 2008. Et - et demo for rammerne og skitserer reformer - menneskeret for med respekt Kina kratisk tighederne. med dommen 08, men Charter underskrevet der at signal om, et tydeligt igen sender Kina tikere og menneskerettighedsaktivister. Ifølge Ifølge og menneskerettighedsaktivister. tikere under Google e-mailkonti om det sig drejer Googles Gmail. internetselskaber Googleandre har og flere søg- censurere til at ladethidtil sig presse International”, ”Amnesty som på ord ninger og ”Tibet”. ”Dalai Lama” - ina K

rs rs å ruer ruer t 11 11

ngsel ø

iu Xiaobo Xiaobo iu æ eder

oogle oogle

id f h Det sker som reaktion på, at kinesiske in- kinesiske på, at reaktion som Det sker nesty y m ter 08, som han offentliggjorde i december offentliggjorde han 08, som ter Liu XiaoboDen kinesiske systemkritiker Liu fængsel 11 års blev den 25. december idømt statsmagten”. omstyrte til at ”opfordre at for medier og udenlandske forbudt havde Kina retssagen, overvære til at adgang diplomater Char Xiaobos Liu af berømte udspringer som Den amerikanske internetgigant Google vil internetgigant Den amerikanske at om krav Kinas efterkomme ikke længere på den kinesiske søgeresultaterne censurere søgemaskine. brugte mest verdens af version truer forlade Google at Samtidig med helt internetmarked. største – verdens Kina i sig ind hacket har angiveligt ternetspioner systemkri- kinesiske der tilhører e-mailkonti,

N G a Foto: David Høgsholt Foto: Scanpix I 4 Af Ole Hoff-lund Klimatopmøde kort nyt: Politi nedlægger visitationszoner Den Europæiske Menneskerettigheds- endte i fiasko domstol afgjorde i januar, at politiets visitationszoner i Storbritannien er ulovlige. Kort efter nedlagde Køben- Millioner af mennesker over hele verden havde havns Politi alle visitationszoner på nær håbet på en global klimaaftale på topmødet én ved Østre Landsret. De blev indført COP15 i København. Men som bekendt endte i 2008 med det ene formål at visitere det hele i kaos og en svag hensigtserklæring, for våben og blev mødt med kraftig som ikke løser et af klodens mest presserende kritik fra blandt andre Amnesty og Ad- problemer. vokatsamfundet, fordi borgere kan visi- Amnesty og 250 andre organisationer gik teres uden konkret mistanke. I alt gen- sammen under navnet TckTckTck med kravet nemførte politiet 17.977 visitationer på om en fair, ambitiøs og bindende aftale, hvor 14 måneder. Det resulterede i 1.064 de fattiges stemme bli- sigtelser, hvor af de 309 sigtelser var ver hørt. 15 millio- efter våbenloven. ner mennesker skrev Irak sagsøger sikkerhedsvagter under på kravet, og USA har droppet anklagerne mod fem TckTckTck vil fort- 2009 4, nr. Amnesty sikkerhedsvagter fra firmaet Blackwa- sat lægge pres på ter, som beskyldes for at stå bag ned- verdens ledere for skydningen af mindst 14 civile irakere at nå en aftale i Me- i 2007. Beslutningen vækker harme i xico senere på året. Irak, der derfor har rejst nye anklager mod Blackwater ved domstole i USA og Irak. Blackwater, der har ændret navn til Xe, har udført en lang række sikker- Asylbørn med psykiske problemer hedsopgaver for USA i Irak. Politi dræber 11.000 brasilianere Det er forældrenes ansvar, at 20 ud af 21 alle børnene lider af psykiske problemer – på Politiet i de brasilianske storbyer Rio afviste irakiske asylbørn har svære psykiske nær et barn på otte måneder. De ældste børn de Janeiro og Sao Paolo har på seks år problemer og er angste og deprimerede. Det har det værst. I øjeblikket får kun to af bør- dræbt 11.000 mennesker. Det svarer siger integrationsminister Birthe Rønn Horn- nene behandling, og det bekymrer overlæge til, at politiet skyder et menneske, hver bech (V) i forbindelse med en undersøgelse af Jan Jørgensen, der er formand for Børne- og gang de arresterer 23, viser en rap- børnene i de afviste irakiske flygtningefami- Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. port fra Human Rights Watch. Politiet lier, som Ugeskrift for Læger offentliggjorde i ”Det er omsorgssvigt grænsende til menne- forsvarer sig med, at de kæmper mod januar. skeforagt at undlade at hjælpe børn i så stor nød tungt bevæbnede narkobander. I alt ”Det er ulykkeligt, at børnene har det sådan, og lidelse. Jeg skammer mig på det danske sam- sker der 48.000 drab om året i Brasi- men det er forældrenes skyld. Hvis familierne funds vegne”, siger han til Ugeskrift for Læger. lien. var rejst hjem med det samme, da de fik afslag På baggrund af undersøgelsen har Amnesty Fire Guantánamo-fanger løsladt på asyl, ville børnene ikke være blevet bragt i rettet henvendelse til medlemmerne af Folke- Da tiden udløb for Barack Obamas løfte den situation”, siger Birthe Rønn Hornbech til tingets integrationsudvalg og socialudvalg for om at lukke Guantánamo-fangelejren i Kristeligt Dagblad. at bede dem arbejde for, at de irakiske asylbørn løbet af ét år, forlod fire fanger i januar Undersøgelsen, som er foretaget af ni spe- og deres forældre får humanitær opholdstil- Guantánamo med kurs mod Schweiz og ciallæger i børne- og ungepsykiatri, viser, at ladelse i Danmark. Slovakiet. Slovakiet tager imod tre fanger, og Schweiz tager én – som udtryk for solidaritet med Obamas ønske om

Foto: Polfoto at lukke lejren. Ingen af de fire er sigtet Frikendt efter 28 år for noget kriminelt. Der sidder fortsat 192 mænd i lejren. Den 58-årige Donald Eugene Gates, der Flere hemmelige fængsler i 1981 blev idømt en livstidsdom for FN advarer om, at hemmelige tilbage- voldtægt og mord, blev i december frikendt holdelser af terrormistænkte kan bane af USA’s højesteret efter 28 år i fængsel. vej for anklager om forbrydelser mod Gates har fastholdt sin uskyld i alle årene, menneskeheden. En FN-undersøgelse og en DNA-analyse beviser nu, at det var viser, at hemmelige fængsler har bredt en anden mand, der dræbte den 21-årige sig til 66 lande i alle dele af verden i Catherine Schilling. de seneste ni år. USA’s såkaldte krig ”Jeg har det fantastisk”, sagde Gates, da mod terror har givet fornyet kraft til han forlod fængslet i Arizona med 75 dol- brugen af hemmelige tilbageholdelser, lars og en busbillet til Ohio. siger forfatterne.

amnesty I 5 Nyheder Af Ole Hoff-lund Foto: Lars Helsinghof Irene Khan i færd med at signere sin bog ”The Unheard Truth” under konferencen Amnesty IMPACT i Den Sorte Diamant i november.

Dagsordenen blev sat den 11. september

Amnestys internationale generalsekretær, Irene Khan, siger farvel efter otte år i spidsen for organisationen, der er vokset til 2,7 millioner medlemmer.

Irene Khan glemmer aldrig sin første dag på volveret i grove krænkelser af menneskerettig- silien, Rusland, Indien og Kina – de såkaldte kontoret som international generalsekretær hederne. Det sendte en besked til hele verden BRIK-lande. for Amnesty International – den 11. septem- om, at de havde licens til at mishandle. Det ”Med nye aktører opstår der nye mulighe- ber 2001. førte til en opblødning i det totale forbud mod der. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at ”Det var en svær start. Man kan godt sige, at tortur og en accept af at tilbageholde menne- det globale civilsamfund i nord og syd hæver terrorangrebet mod USA og krigen mod terror sker uden sigtelse eller retssag på ubestemt tid stemmen for at bevare de universelle værdier, kom til at definere min tid i Amnesty”, fortæl- i hemmelige fængsler. Den nationale sikker- som vi har værdsat siden menneskerettigheds- ler Irene Khan. hed blev vigtigere end beskyttelsen af det en- erklæringen i 1948”, fastslår Irene Khan, der i En måned tidligere havde Amnesty Inter- kelte individ, og det udløste et klima af frygt, sin nye bog ”The Unheard Truth” betegner fat- national besluttet at udvide sin mission til at hvor diskrimination, islamofobi og antisemi- tigdom som den største trussel mod menne- fokusere på de økonomiske, sociale og kultu- tisme voksede”, siger Irene Khan. skerettighederne. relle rettigheder – retten til sundhed, arbejde, Med Barack Obama som præsident blev der ”Hvis du lytter til de fattige, vil de fortælle uddannelse, bolig og et værdigt liv. skabt nyt håb, men Irene Khan advarer mod dig, at de oplever diskrimination. De lever i ”Men det virkede, som om verden havde be- jubeloptimisme. usikkerhed. De holdes udenfor det omgivende sluttet en anden dagsorden for Amnesty. Det ”Det står ikke klart, hvor langt han vil gå. samfund. Deres stemmer bliver ikke hørt. Det var et wake up call for hele menneskerettig- Han har ikke accepteret nødvendigheden af at er disse faktorer, der i fællesskab gør fattigdom hedsbevægelsen. Vi troede, at menneskerettig- stille de amerikanske styrker og CIA til ansvar til en menneskeretskrise. Hvis du vil udrydde hederne var sikret i den vestlige verden, men for deres handlinger i krigen mod terror, og fattigdom, er du nødt til at løse disse proble- den 11. september viste, hvor skrøbelige vore han har udsat lukningen af Guantánamo”, siger mer først. Menneskerettighederne er afgø- rettigheder er, og hvor årvågne vi er nødt til Irene Khan, der netop er stoppet som øverste rende for at skabe en ramme, som kan sikre at være”, fortæller Irene Khan. chef i Amnesty efter otte år. lighed og værdighed for alle”, siger Irene Khan, der er den første kvinde, den første asiat og Licens til at mishandle Nye udfordringer den første muslim, som har stået i spidsen for Derfor var Amnesty tvunget til at fokusere på Hun ser både muligheder og udfordringer Amnesty. menneskerettigheder i den vestlige, demokra- for menneskerettighederne i det faktum, at Hendes efterfølger bliver inderen Salil Shet- tiske verden. en række nye lande er hastigt på vej til at blive ty, der er leder af FN’s Millennium-kampagne ”Det nye var, at vestlige regeringer blev in- indflydelsesrige, økonomiske stormagter: Bra- og tiltræder i juni 2010.

6 I amnesty Af Astrid Schmeltzer dybkjær

De første demonstranter henrettet To iranske mænd blev den 28. januar henrettet, fordi de havde deltaget i sommerens demonstrationer. Ni andre er blevet dømt til døden for at ”opfordre til uroligheder og spotte Guds navn”. Kampen om Amnesty fordømmer henrettelserne.

Skriv informationerne til Irans øverste leder 61-årige Ayatollah Mohammad Taghi Kampen mellem myndighederne og oppositionen Khalaji blev arresteret 12. januar i Qom. Han var en loyal støtte til nu afdøde i Iran er for længst rykket ind i teknologiens verden. Storayatollah Montazeri og har åbent kritiseret myndighedernes brug af vold mod fredelige demonstranter. Du kan Da hundredetusinder af demonstranter gik at forpurre myndighedernes jagt på dissiden- lægge pres på styret i Iran ved at skrive på gaden for at protestere mod det iranske ter. Små film optaget med mobilkameraer til Ayatollah Ali Khamenei og kræve ham præsidentvalg i sommer, slog myndighederne dokumenterede begivenhederne, efter regimet løsladt. Læs om Khalaji og andre fængs- hårdt ned på enhver, som sendte rapporter om havde lukket munden på journalisterne. lede demonstranter på www.amnesty.org begivenhederne ud af landet. De nye medier har givet folket mulighed for Skriv til: Journalister blev anholdt i hobetal, og stu- at komme til orde i et omfang, som aldrig er Ayatollah Sayed ’Ali Khamenei derende og intellektuelle blev mål for den set før i historien. Og mange ser internettet Office og the Supreme Leader berygtede Basij-milits. Regeringen blokerede som en demokratiserende kraft, der er med til Islamic Republic Street satellit-transmissioner, forbød udenlandske at nedbryde undertrykkende regimers mono- Tehran journalister at dække demonstrationerne og pol på informationsstrømmen. Men demon- Islamic Republic of Iran lukkede telefontjenester landet over. Men rap- stranternes brug af nye medier gør dem samti- Foto: Amnesty porter om den udbredte vold i gaderne nåede dig sårbare for forfølgelse. alligevel frem til omverdenen gennem sms’er, Det er allerede sket i Kina, hvor magthaver- websites og sociale netværk såsom Facebook ne bruger teknologien til at indsamle oplys- og Twitter. ninger om personer, der bryder regimets reg- ler. En udmelding fra Irans øverste politichef Folkets stemme Esmaiel Ahmadi-Moqaddan tyder på, at Tehe- Irans befolkning er ung og veluddannet, og ran bevæger sig i samme retning for at forhin- mange har taget de nye teknologier til sig. dre, at der indkaldes til nye demonstrationer.. Under de fortsatte sammenstød spredes ny- ”Alle, der benytter sms og e-mail, bør vide, heder med lynets hast – både blandt demon- at det er muligt at kontrollere og spore disse. stranterne i gaderne og til omverdenen. Da Lovbrydere vil blive retsforfulgt og straffet”, den unge kvinde Neda blev skudt ned på åben sagde han den 15. januar. gade, så hele verden med i rædsel via Youtube. Der var planlagt nye, store demonstrationer Millioner af supportere udenfor Iran ændrede i Iran den 11. februar, men det var efter redak- deres Twitter-indstillinger til Teheran-tid for tionens deadline.

Oppositionsleders søn: ”De kan komme, når de vil”

”Jeg har ofte været i fængsel, sidste gang i iso- Said Montazeris far, storayatollah Hossein præster til offentligt at kritisere styret for at lationscelle i 325 dage. Jeg er ikke bange. De Montazeri, blev indtil sin død den 21. decem- forbryde sig mod islams principper. kan komme, når de vil”. ber sidste år betragtet som oppositionens ånde- ”De ansvarlige må sige undskyld til natio- Sådan siger Said Montazeri, søn af oppositio- lige leder. Sørgedagen syv dage efter hans død nen for deres ugerninger og repressalier i de nens åndelige leder, i et interview til tyske Der faldt sammen med den shiamuslimske hellig- seneste måneder. Det er forudsætningen for, Spiegel, hvor han i skarpe vendinger kritiserer dag Ashura, hvor otte blev dræbt i sammenstød at den islamiske republik kan overleve,” siger den islamiske republik og opfordrer præstesty- mellem sikkerhedsstyrkerne og de sørgende de- Said Montazeri. ret til at afsætte præsident Ahmedinejad. monstranter. Det har fået flere højtrangerende

amnesty I 7 Terror Terrorkrigens

9-11. Talkombinationen – eller snarere hvorvidt det militære indtog var 95.000 civile Der har på samme måde været beskyldninger begivenheden, som den dækker over – kom irakeres liv værd – ifølge en opgørelse fra det om brug af urimeligt barske metoder over for til at dominere den internationale dagsorden ansete humanitære sikkerhedsprojekt Iraq terrormistænkte fanger på den amerikansk- for det første årti i det nye årtusinde. Næsten Body Count. drevne Bagram flybase i Afghanistan, hvor 3.000 mennesker blev dræbt i angrebet på Et andet element i Bush’ terrorkrig var den fangerne også sidder i årevis uden sigtelse World Trade Center i New York og Pentagon hurtige etablering af fangelejren for terror- eller adgang til en advokat. i Washington den 11. september 2001, og mistænkte på den amerikanske flådebase præsident George W. Bush indledte som reak- Guantánamo på Cuba. Hvilket i hans optik lå Frygt for opløsning i Kina tion en såkaldt krig mod international terror, hinsides både folkerettens og amerikansk lovs I nogle tilfælde blev Bush’ sprogbrug om der bragte supermagten på kant med menne- rækkevidde. Kritikerne langede ud efter netop terrorkrig anvendt af lokale ledere. Det skete skerettighederne og ifølge kritikere satte fangernes manglende retsbeskyttelse, og der senest i Kina, da den overvejende muslimske et skidt eksempel for resten af verden. kom senere beretninger om brug af simuleret region Xinjang i den vestlige del af landet var drukning og andre former for tortur. skueplads for etnisk uro i juli 2009. Myndig- Den forebyggende Irak-krig Overgrebene fandt også sted i det ame- hederne slog hårdt ned på kritikere blandt de Bush lancerede begrebet om forebyggende rikanskdrevne Abu Ghraib fængsel nær lokale muslimer, uighurerne. Hidtil er en lille krigsførelse og tog det i anvendelse i den Bagdad, hvor irakiske fanger blev udsat for snes idømt dødsstraf for forbrydelser mod amerikansk ledede invasion af Irak i marts mishandling og seksuelle ydmygelser. Fotos af den statslige sikkerhed. 2003. Irak-krigen førte til diktatoren Saddam overgrebene chokerede verden, da de slap ud Når det gælder Kina og tiåret som helhed, Husseins fald. Men striden fortsætter om, til pressen i april 2004. samlede opmærksomheden sig om Beijings

Tidslinje 2000-2009

2000 2002 tager kontrol med et Massiv regn og over- USA etablerer en fan- teater i Moskva. Cirka svømmelser medfører gelejr for terrormis- 120 gidsler bliver over en million hjem- tænkte på Guantá- dræbt under de russi- løse i Asien. namo-flådebasen på ske sikkerhedsstyrkers Israels senere premier- Cuba. redningsaktion. minister Ariel Sharon Den Internationale besøger Tempelbjerget Straffedomstol (ICC) i Jerusalem og udløser bliver etableret. en ny palæstinensisk intifada. 2003 Janjaweed, og lokale Ghraib fængslet nær Al-Qaeda gennemfø- USA indleder inva- etniske afrikanere. Bagdad bliver offent- rer et selvmordsangreb sionen af Irak med at liggjort. mod det amerikanske bombardere Bagdad. 2004 Islamiske ekstremi- flådefartøj U.S.S. Cole. tagon i USA. Næsten Omkring 200 bliver Det Hvide Hus erken- Fotos af mishandling ster angriber lokaltog 17 sømænd bliver 3.000 mennesker dræbt i bombeattenta- der at have fejlagtige af irakiske fanger i Abu i Madrid, og næsten dræbt. mister livet. ter mod natklubber på oplysninger om mas- 200 omkommer. Præsident George W. Bali i Indonesien. seødelæggelsesvåben Tjetjenske oprørere ta- 2001 Bush underskriver den Kongressen i USA under diktatoren Sad- ger over 1.000 gidsler 19 islamiske ekstre- første Patriot Act, en giver præsidenten be- dam Hussein. på en skole i Beslan mister tørner kaprede pakke af antiterrorlove. myndigelse til en mili- Konflikten i Darfur i i Nordossetien. Over passagerfly ind World USA invaderer Afgha- tæraktion i Irak. Sudan indledes mel- 300 bliver dræbt. Trade Center og Pen- nistan. Tjetjenske oprørere lem en arabisk milits, En tsunami medfører

8 I amnesty Af Regner Hansen

Præsident Bush’ reaktion på terrorangrebet den 11. september fik globale konsekvenser for hele årtiet. Men Darfur var skueplads for den største enkelte humanitære krise i Terrorkrigenså rti årene 2000-2009. værtskab for De Olympiske Lege i august har lidt store ofre under russernes brutale en arabisk militsgruppe, Janjaweed, som 2008. Sådan som mange frygtede, øgedes un- fremfærd. angivelig bliver finansieret og bevæbnet af dertrykkelsen i tiden op til og under legene, Menneskerettighedsgrupper rapporterede den islamiske sudanske regering, og lokale no- og myndighederne foretog præventive an- år for år om vilkårlige fængslinger, tortur og madefolk, der primært er af etnisk afrikansk holdelser i stor stil. Det skete blandt andet af politisk motiverede drab, uden at nogen efter- oprindelse. frygt for, at manifestationer på vegne af det følgende blev stillet for retten for ugerninger- USA og andre stempler konflikten som et buddhistiske mindretal i Tibet – som er i fler- ne. Der har også været målrettede forsøg på folkedrab, og chefanklageren ved Den Inter- tal i regionen – ville overskygge arrangemen- at lukke munden på menneskerettighedsfor- nationale Straffedomstol (ICC) har udstedt tets storhed. kæmpere med flere likvideringer af journali- en anholdelsesbegæring på Sudans præsident, ster og advokater til følge. Omar al-Bashir, for at have givet direkte ordre Putin og Tjetjenien til forbrydelserne. I Rusland tog Vladimir Putin, da han var Folkedrabet i Darfur Etableringen af ICC i 2002 var et af lys- præsident, Bush’ terrorretorik til sig og brugte Den formentlig største humanitære krise punkterne i det just overståede årti: En per- den overfor Tjetjenien og andre dele af det det seneste årti fandt sted i Darfur-regionen manent domstol, som retsforfølger enkelt- nordlige Kaukasus. Området er en del af i det vestlige Sudan. FN anslår, at op mod personer for folkedrab, forbrydelser mod Ruslands muslimsk dominerede republikker. 450.000 mennesker er omkommet som menneskeheden og krigsforbrydelser. De De tjetjenske oprørere blev beskrevet som følge af voldshandlinger, sult eller sygdomme, første retssager blev indledt i 2009, og det terrorister, og den tjetjenske lokalbefolkning der skyldes konflikten. Kampene brød ud var mod militsledere fra Den Demokratiske blev behandlet med mistænksomhed og i 2003, og de står i hovedlinjerne mellem Republik Congo. Fotos: Scanpix, Polfoto og Amnesty over 200.000 dødsofre af jordskælv i Kashmir Saddam Hussein 2008 i Indonesien, Thailand, i Pakistan. henrettes. Et jordskælv i Sichuan- Sri Lanka og andre Orkanen Katrina hær- Den russiske journalist regionen i Kina efterla- lande i regionen. ger New Orleans i USA og menneskerettig- der 80.000 døde eller og fører til oversvøm- hedsforkæmper Anna savnede. 2005 melser. Flere end Politkovskaja bliver Cyklonen Nargis Selvmordsbombe- 1.500 mister livet. myrdet. hærger Myanmar, og mænd, som bor i 130.000 mennesker Storbritannien, angri- 2006: 2007 omkommer. ber undergrundstog i Israel gennemfører Et stort antal buddhi- Et terrorangreb i Mum- 2009 heder slår hårdt ned London med bomber, en offensiv i Libanon stiske munke deltager bai i Indien koster over Barack Obama afløser på etnisk uro i den og over 50 mennesker for at neutralisere i en folkelig opstand 170 mennesker livet. George W. Bush som overvejende muslimske bliver dræbt. Hizbollah. Den kort- mod militærstyret i Israel indleder en tre USA’s præsident og er- Xinjang-region. varige krig resulterer Myanmar, men prote- ugers offensiv i Gaza- klærer, at tortur ikke Præsidentvalget i Af- i over 1.000 døds- sterne bliver brutalt striben i et forsøg på at længere skal forekomme, ghanistan, hvor Hamid ofre. slået ned. knuse Hamas. og at Guantánamo skal Karzai genvælges, var lukkes i løbet af et år. plaget af omfattende Mahmoud Ahmadine- svindel. jad genvælges til præ- FN oplyser, at antallet sident i Iran, hvilket af sultende i verden udløser omfattende når op over én milliard 80.000 mennesker protester. mennesker – det stør- omkommer som følge De kinesiske myndig- ste tal i flere årtier.

amnesty I 9 tema: verdens lykkeligste folk

10 I amnesty Af Nora Rahbek Kanafani | Illustration: Mikkel Henssel

Fængslet på ubes temt tid Fængslet på ubestemt tid. Det er virkeligheden for de ikke-kriminelle asylansøgere, der sidder bag tremmer i Ellebæk Fængslet. FN’s torturekspert kritiserer den tidsubestemte frihedsberøvelse. Amnesty besøgte en lukket verden, som meget få danskere kender.

Gemt væk bag pigtråd, høje gitre og Niels Etlard har tidligere arbejdet i det kø- at undgå, at en familie tager flugten. Som of- overvågningskameraer ligger Ellebæk – et benhavnske fængselsvæsen, og han ser ikke test fængsler man faderen i familien, mens re- af Danmarks bedst bevogtede fængsler. Det umiddelbart opgaven med at passe på de sten af familien bliver siddende i et asylcenter. er imidlertid ikke hårdkogte kriminelle, der frihedsberøvede asylansøgere som specielt Men i nogle tilfælde er moderen så psykisk sidder her, men derimod ikke-kriminelle asyl- anderledes. Meget af arbejdet drejer sig om skrøbelig, at familien må splittes yderligere ad, ansøgere, der er frihedsberøvede, indtil lavpraktiske opgaver som at sikre ro og orden, og børnene sendes på børnehjem. de kan sendes ud af landet. sørge for uddeling af mad, tildele besøgstider Fængslet ligger klos op ad Sandholm-lejren og organisere rengøring. Jeg savner min datter i Nordsjælland, og for øjeblikket drejer det Men modsat andre fængsler er her hverken Det 35-årige Issa blev mellem jul og nytår sig om 40-50 mennesker fra hele verden, der problemer med narkotika eller bandekrimina- placeret i Ellebæk. Ligesom de andre indsatte er fængslet på ubestemt tid. Nogle sidder her litet, og tonen over for personalet i Ellebæk er har Issa sin helt egen historie om et liv på blot i få dage, andre i næsten to år. noget pænere. For selv om møbler og vægge flugt, om brudte familierelationer og om et For den danske udlændingelov giver gode er nedslidte og overmalet med graffiti, så er de altoverskyggende håb om at få lov til at bo i muligheder for at fængsle asylansøgere. Det fleste indsatte venlige og autoritetstro. Danmark. sker for eksempel, hvis en asylansøger ankom- ”En indsat i et statsfængsel går ikke af vejen Da Issa var 14 år, rejste han fra Libanon til mer til grænsen uden pas og visum, og Rigs- for at bruge ukvemsord, men her bliver jeg Danmark sammen med sin far, der fik op- politiet ikke kan fastslå vedkommendes iden- som ledende medarbejder tituleret som ’Sir’, holdstilladelse. Selv måtte han vente med at titet. Eller hvis udlændingen har fået afslag på uden at jeg nogensinde har bedt om det. Det søge om opholdstilladelse, til han fyldte 18 år. asyl, men ikke vil rejse hjem. gør jo en gevaldig forskel”, fortæller Niels Et- Faderen valgte imidlertid at tage tilbage til Li- ”De her asylansøgere udsættes for en dob- lard. banon efter kort tid. Issa blev i Århus, men fik belt straf. De sættes i fængsel som almindelige afslag på opholdstilladelse, da han fyldte 18. kriminelle, selvom de intet kriminelt har gjort. Familier skilles ad Derefter levede han under jorden i 12 år. Og de ved ikke, hvornår de bliver løsladt igen”, I dagene omkring fængslingen reagerer nogle ”Men for nogle år siden mødte jeg en pige, lyder kritikken fra advokat Helge Nørrung, asylansøgere dog voldsomt. som jeg boede sammen med i tre år. Vi fik en der i 15 år har ført asylansøgernes sager. ”Det er værst for dem, der kommer væk fra datter sammen, og i 2005 besluttede jeg at tage noget. En asylansøger, der bliver anholdt ved til Sandholm for at melde mig selv, så jeg kun- Høflige fanger grænsen og indsat her, har ikke nogen sær- ne få opholdstilladelse og orden i papirerne. Overvagtmesteren i Ellebæk, Niels Etlard, lig reaktion på det. Men en asylansøger, der Men de satte mig i fængsel, hvor jeg var i 20 viser rundt i fængslet. De lange gange er har boet i et af centrene og af en eller anden måneder, før de kunne udvise mig til Liba- adskilt af tremmedøre, der skal låses op og i. grund bliver frihedsberøvet, har som regel no- non”, fortæller Issa på flydende århusiansk. Unge mænd står i grupper og snakker stille get sværere ved det, for de relationer, han har, Efter næsten tre år i Libanon lykkedes det sammen eller kigger på de besøgende. Stedet bliver revet over, og det gør det svært for den ham mellem jul og nytår at komme tilbage til er nedslidt, og væggene overtegnede med pågældende at orientere sig”, fortæller Niels Danmark i håb om se sin datter igen. Det nå- graffiti: ”God please give us good life”, ”Don’t Etlard. ede han ikke. For to dage efter ankomsten blev give up for nothing” og ”Fuck Danish racist Det gælder især, når familier bliver splittet han tilfældigt antastet af politiet ved et bus- politics”, står der. op. En fremgangsmåde, Rigspolitiet bruger for stoppested, og Udlændingeservice afgjorde, ➜

amnesty I 11 tema: verdens lykkeligste folk Foto: Scanpix Foto: Polfoto

➜ at han skal udvises med indrejseforbud i to år, fordi han ikke har lovligt ophold i Danmark. Derefter blev han sendt direkte til Ellebæk. ”Hvornår skal jeg så se min datter? Jeg har ikke set hende i fire år, og jeg savner hende så meget. Hun er dansk statsborger, men jeg må ikke se hende. Hvor er mine rettigheder?”, spørger Issa med et desperat blik. Helge Nørrung, der er advokat for Issa, frygter, at det igen vil tage lang tid at få en Hvornår skal jeg så se min datter? Jeg har hjemsendelsesaftale med Libanon, og at Issa derfor igen skal sidde fængslet i månedsvis. ikke set hende i fire år, og jeg savner hende så ”Vi ved, at en sag med Libanon tager lang meget. Hun er dansk statsborger, men jeg må tid, og det er helt urimeligt, at Issa skal sidde fængslet”, siger Helge Nørrung. ikke se hende. Hvor er mine rettigheder? Issa, 35-årig libaneser i Ellebæk Samlebånd Retten i Hillerød en torsdag morgen. Det er her Issa og de andre fængslede asylansøgere hver fjerde uge får prøvet deres sag for en dre indgreb end fængsel ofte er rigeligt – for forlænge deres fængsling med en underskrift dommer. Og det er her, Rigspolitiet skal godt- eksempel en ugentlig meldepligt. ”Der er jo uden personligt at blive stillet for en dommer. gøre, at det stadigvæk er nødvendigt med et så tale om ikke-kriminelle mennesker, der ofte I rapporten kritiserer Nowak, at der i den alvorligt indgreb i den personlige frihed, som ikke kan rejse hjem, fordi de danske myndig- danske lovgivning ikke er nogen øvre grænse en fængsling er. Kun to gange på fem år har heder ikke kan lave en aftale med hjemlandet”, for, hvor længe man kan frihedsberøve ikke- dommeren afvist politiets ønske. siger han. kriminelle asylansøgere. Nogle asylansøgere For at kunne tilbageholde en asylansøger Også brugen af videotransmission ser Helge sidder bag tremmer i op til to år, inden de kræver loven en begrundet mistanke om, at Nørrung som problematisk. enten sendes ud af landet eller overflyttes til vedkommende ikke ønsker at samarbejde, ”Det skaber jo virkelig distance, når dom- et asylcenter. eller at han planlægger at gå under jorden. meren sidder med en skærm i Hillerød Ret ”Frihedsberøvelse af administrative grunde For at spare ressourcer er man gået over til at sammen med politiet, mens advokaten sidder i en længere periode, uden at den fængslede videotransmittere afhøringerne, så asylansø- sammen med klienten og tolken i Ellebæk. kender til varigheden af fængslingen, kan geren ikke behøver at forlade fængslet for at Det kører på samlebånd, tager 10 minutter og være ensbetydende med umenneskelig og blive stillet for en dommer. er endda på video”, siger han. nedværdigende behandling”, skriver Nowak Asylansøgeren, dennes advokat og en tolk i sin rapport. sidder i et afhøringsrum i fængslet, mens dom- Ingen øvre grænse Også Helge Nørrung er bekymret over den meren og anklageren sidder i Hillerød Ret. Én Også FN’s særlige torturekspert, Manfred manglende øvre grænse. Som advokat er han efter én føres asylansøgere frem foran kame- Nowak, kritiserer fremgangsmåden ved på nærmeste hold vidne til fængslingens kon- raet. Og én efter én bliver deres fængsling for- retssagerne. Da han i 2009 besøgte Ellebæk, sekvenser for sine klienter. længet trods advokaternes indvendinger. bekymrede det ham, at der de seneste fem år ”Nogle får behandlet hele deres asylsag, Advokat Helge Nørrung kalder domstols- kun har været to tilfælde, hvor dommeren mens de er frihedsberøvede, og det er under prøvelserne for ”lidt af en parodi”. For hvis valgte ikke at følge Rigspolitiets anmodning al kritik. Jeg kan mærke det på mine klienter. Rigspolitiet har besluttet sig for at forlænge om at forlænge tilbageholdelsen. De bliver rastløse og deprimerede. At sidde frihedsberøvelsen, følger dommeren stort set Manfred Nowak fandt det også bekymren- to år sådan et sted ødelægger dem som men- altid denne anbefaling. Han mener, at et min- de, at 50 procent af asylansøgerne vælger at nesker”.

12 I amnesty Foto: Ole Hoff-Lund

”Jeg vil ud herfra”

Ali Jabar Al-Jarrah kom i 2001 til Danmark svar fra de kuwaitiske myndigheder på denne ”Jeg vil ikke til Irak. Aldrig i livet. Folk bliver fra Kuwait med et falsk, dansk pas. Dengang type henvendelser”, skriver Rigspolitiet. slået ihjel i Irak hver eneste dag. Hvad skal jeg afleverede han et kuwaitisk kørekort til de Omvendt skrev den irakiske ambassade i dér? Jeg er 100 procent kuwaiter, og mine fire danske myndigheder, men forklarede, at han Danmark i august til de danske myndigheder, børn har identitetspapirer, der viser, at de er var iraker i håb om, at det ville hjælpe ham til at man ikke kan udstede et irakisk pas, fordi fra Kuwait. Jeg forstår ikke, hvad der sker. Jeg at få asyl. Han ændrede dog hurtigt sin forkla- han ikke har irakiske ID-papirer. Dermed er vil ud herfra”, siger Ali Jabar Al-Jarrah. ring til, at han er fra Kuwait. Alligevel forsøger Ali Jabar Al-Jarrah lige nu fanget i et ingen- Al-Jarrahs advokat, Helge Nørrung, er fru- Danmark nu at sende ham til Irak, fordi Ku- mandsland. streret over de danske myndigheders behand- wait ikke vil modtage ham. Efter mange år i Sandholm-lejren blev han ling af Al-Jarrah, og han vil protestere mod Al-Jarrah tilhører befolkningsgruppen bi- 30. juni sidste år frihedsberøvet og placeret politiets planer om at sende ham til Irak. doun, som betyder ”uden” på arabisk, fordi i Ellebæk. Da Amnesty møder ham, har han ”Det er uansvarligt at frihedsberøve en de ikke har noget statsborgerskab. Bidouns er været frihedsberøvet i næsten syv måneder. mand, som gerne vil vende hjem. Han samar- uønskede i både Kuwait og Irak, og den danske Fængslingen påvirker ham i en grad, så han nu bejder med myndighederne og er altid mødt ambassade i Saudi Arabien – som også dæk- har opgivet drømmen om at bo i Danmark og op til samtaler, når politiet har ønsket det. Der ker Kuwait – betegner det som ”udelukket”, kun ønsker at vende hjem til Kuwait. er absolut ingen grund til at frihedsberøve at Kuwait vil give indrejsetilladelse til Al-Jar- Hans familie har flere gange henvendt sig ham. Og hvis de ikke kan sende ham hjem, rah. Ambassaden har kontaktet de kuwaitiske til det danske konsulat i Kuwait for at få ham skal de give ham opholdstilladelse”, siger Helge myndigheder for at få en afklaring, men det er hjem, og de har ifølge Al-Jarrah afleveret do- Nørrung. ambassadens erfaring, at ”man ikke modtager kumenter, der viser, at han er fra Kuwait. Foto: Ole Hoff-Lund Koncert i Ellebæk AMNESTY MENER

Den 30. september 2008 gav sangerinden Der bør fastsættes en øvre grænse for varigheden af Kira Skov og bandet Savage Rose koncert i frihedsberøvelsen, som bør være så kort som mulig. Ellebæks idrætshal for at vise sympati med Hvor det er muligt, skal man bruge alternativer til friheds- de frihedsberøvede asylansøgere. ”Vi kom- berøvelse – for eksempel meldepligt. Frihedsberøvelsen skal mer her for at vise jer vores støtte og soli- altid bygge på en individuel bedømmelse af asylansøgerens daritet. Intet system i verden bør fængsle baggrund og risiko for flugt, og en domstol skal jævnligt nogen uden anklage”, sagde Kira Skov. vurdere, om den er nødvendig, rimelig og proportionel. Amnesty International støttede koncerten Det bør ikke være muligt at fængsle sårbare asylansøgere økonomisk. – torturofre, gravide, ældre og fysisk og psykisk syge.

amnesty I 13 tema: verdens lykkeligste folk der er noget galT I danmark

Danmark er på vej i en farlig retning, når det gælder behandlingen af etniske minoriteter og tonen i udlændinge- debatten. Og politikerne flygter fra ansvaret. Sådan siger forfatteren Stig Dalager og juraprofessor Eva Smith. De to kender kun hinanden af navn, men de har indvilget i at mødes til et interview for at sætte ord på udviklingen i dansk retspolitik og udlændingepolitik de seneste ti år.

”Efter min opfattelse er racismeparagraffen mark bruger en barsk sprogtone overfor ind- skabt for at ramme sådanne udtalelser”. vandrere. Men når politikere fra midterpar- Svaret falder prompte fra juraprofessor Eva tierne overtager den retorik, så siver det ned Smith, Københavns Universitet, da hun bliver igennem lagene. Det får folk til at tro, at det er konfronteret med et udsagn fra præsten og okay at udtale sig sådan om etniske mindre- folketingspolitikeren Jesper Langballe (DF). I tal. Selv Socialdemokraterne og SF er ved at et debatindlæg i Berlingske Tidende i januar gå langt ind på den fremmedfjendske fløj. Når gav Langballe sin fulde opbakning til forman- Mette Frederiksen (S) siger, at indvandrer- den for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hede- børn skal tvangsfjernes, hvis de ikke går i vug- gaard, der har anklaget muslimske mænd gestue, og når Villy Søvndal (SF) siger, at Hizb tionsniveau, så giver det naturligvis en negativ for at voldtage deres døtre. Han gik skridtet ut-Tahrir skal sendes ad helvede til, jamen så påvirkning. Men fra politisk side afviser man, videre og skrev, at ”sandheden i stedet synes overtager man retorikken. Og det er farligt”, at det har noget at gøre med diskrimination, at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel – siger Eva Smith. og det er en væsentlig årsag til, at Danmark og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes Forfatteren Stig Dalager efterlyser en poli- ligger nummer tre på en netop offentliggjort voldtægt”. tisk og kulturel opposition, som kan gå i rette liste over europæiske lande med de groveste Hårdt presset måtte præsten nogle dage se- med de voldsomme angreb på etniske mino- overfald, chikane og trusler mod minoriteter. nere erkende, at han har været lidt for ”kæk”. riteter i Danmark. Han og 11 andre forfattere Det er en farlig udvikling, og den må stoppes”, Men han fortryder ikke et eneste ord, og par- skrev i 2005 en kronik, der kritiserede tonen i siger Stig Dalager. tiformand Pia Kjærsgaard beklager mest ”ord- indvandrerdebatten og den etniske diskrimi- valget” og ”timingen” fra Jesper Langballe. nation i lovgivningen og på arbejdsmarkedet. Tryner svage mindretal ”Men skaden er sket”, siger Eva Smith, der ”I forhold til 2005 er det kun blevet værre. Amnesty har sat Eva Smith og Stig Dalager i minder om, at adskillige medlemmer af Dansk Der er sket et skred, og grænsen for, hvad stævne for at sætte ord på udviklingen i dansk Folkeparti allerede er dømt for racisme. man kan tillade sig i retning af hadefulde og retspolitik og asylpolitik de seneste ti år. På den baggrund finder hun det sørgeligt, at racistiske udtalelser har virkelig flyttet sig. Stig Dalager har som forfatter og kommende øvrige partier ikke lægger mere afstand til Jeg savner et kvalificeret modspil”, siger Stig tator beskæftiget sig indgående med forholde- Dansk Folkeparti. Dalager. ne i de danske asylcentre. I flere romaner har ”Problemet er faktisk ikke så meget, at poli- ”Når man har problemer med den sociale han desuden skrevet om forsvarsadvokaten tikere på den yderste højrefløj som Jean Marie anerkendelse af en etnisk minoritet og for- Jon Bæksgård, som i den seneste bog ”Lyset Le Pen i Frankrig og Pia Kjærsgaard i Dan- tæller dem, at de lever på et lavere civilisa- Kommer Langsomt” skal forsvare en terror-

14 I amnesty Af Ole Hoff-Lund | Foto: Pamela Juhl

Eva Smith og Stig Dalager oplever, at fremmedfrygten råder i Danmark, og at partier hen over midten tager den fremmedfjendske retorik til sig.

mistænkt og kæmper for at finde sandheden Jyllands-Posten, der tryner de svage mindretal Juraprofessoren betegner den såkaldte løm- bag et spind af løgne om krigen i Irak. og forventer en ret til at udstille, forhåne og melpakke som et langt mere alvorligt indgreb Eva Smith har som juraprofessor ved Kø- krænke deres religiøse overbevisning. Det lig- i ytringsfriheden end spørgsmålet om, hvor benhavn Universitet været vedholdende kri- ger ikke i vores traditioner at vende rettighe- vidt man må lave en tegning af Muhammed. tiker af de terrorlove, som i manges øjne har derne imod etniske minoriteter og skilte med ”Lømmelpakken resulterer i, at almindelige, undermineret retssikkerheden i Danmark. en ret til at krænke dem. Slet ikke når man fredelige demonstranter – der ikke har noget Samtidig har hun taget initiativ til foreningen tænker på, hvad vi præsterede under Anden som helst ønske om at foretage sig andet end Asylbørnene Ud Nu, som kræver, at børn ikke Verdenskrig, hvor der er grund til at fremhæ- at demonstrere fredeligt – risikerer at blive opholder sig i asyllejre i mere end ét år. ve Danmark for vores unikke og ekstraordi- indfanget i politiets net og tilbringe 12 timer Jesper Langballes angreb mod muslimer er nære indsats for jøderne”, siger Stig Dalager. i en arrest, hvis en person bagved dem tager for nogle et spørgsmål om ytringsfrihed. Men Eva Smith er enig og peger på, at det siden en sort hætte på hovedet. Det fører til, at der for Stig Dalager er det snarere et spørgsmål om, krisen med Muhammed-tegningerne næsten er nogle mennesker, der ikke tør demonstrere. at Dansk Folkeparti og regeringen forsøger at er blevet sådan, at jo grovere du er, jo mere Og det er da en virkelig alvorlig indskrænk- give indtryk af, at tankefriheden og ytringsfri- forsvarer du ytringsfriheden. ning af en af vores mest basale demokratiske heden er i alvorlige problemer her i landet. ”Det er jo grotesk, at ytringsfriheden rettigheder, nemlig ytringsfriheden”, siger Eva ”Det paradoksale er, at ytringsfriheden nu forstås som retten til at svine andre til. Smith. historisk set er opstået nedefra som et opgør Ytringsfrihed er i sin essens retten til at ytre med kirken og kongemagten, men at den i vores meninger og tanker, men det indeholder Dansk renomme lider skade dag er vendt på hovedet. Nu er det de stærke da også respekten for andres ret. Det er som Som den nulevende danske forfatter, der er institutioner som regeringen og Morgenavisen om, man har glemt det aspekt”, siger hun. oversat til flest sprog, besøger Stig Dalager ➜

amnesty I 15 tema: verdens lykkeligste folk

Det er jo grotesk, at ytringsfriheden nu forstås som retten til at svine andre til. Ytringsfrihed er i sin ➜ hvert år bogmesser, universiteter og forlag i essens retten til at ytre vores meninger og tanker, så forskellige lande som Kina, Japan, England, men det indeholder da også respekten for andres Tyskland og Pakistan. Og her konfronteres han gang på gang med spørgsmålet om, hvad ret. Det er som om, man har glemt det aspekt. der er galt i Danmark. Eva Smith, juraprofessor ”Indirekte er jeg en slags kulturel udsen- ding for Danmark, og jeg kan sige meget klart, at vores renomme har taget skade på grund af behandlingen af de såkaldt fremmede. De mennesker, som benægter, at det er sådan fat, har ikke været på græs ude i verden og for- og internationale konventioner har været støt give humanitær opholdstilladelse. Hun har nemmet stemningen. Og den dimension er dalende i de seneste år. Regeringen sætter mulighed for at sige, at vi er nødt til at gøre vigtig. For den fortæller noget om resonansen spørgsmålstegn ved FN’s anbefalinger og vi- noget for de 20 børn. Ganske vist har de ifølge på de ting, vi foretager os herhjemme”. den om bestemte problemer. Det er røget ind nævnets vurdering ikke krav på asyl, men i Eva Smith, der selv rejser meget rundt i under begrebet ’smagsdommere’, og på den mellemtiden har de jo siddet i centrene i 10 år Europa, bekræfter det indtryk. måde underminerer vi FN’s autoritet”, siger og blevet syge, og så træder et andet regelsæt ”Tidligere fik vi automatisk ros for vores Eva Smith. i kraft. Det handler om det humanitære hen- kamp for menneskerettigheder. I dag bliver syn, og det er hendes bord”, understreger Eva jeg stillet til ansvar for Danmarks udlændin- Birthe Rønn flygter fra ansvaret Smith. gepolitik”, siger hun. Den danske udlændingepolitik kommer Alligevel har Eva Smith gennem Asylbør- I sin tid som formand for Europarådets tydeligst til udtryk ved de forhold, som nene Ud Nu oplevet, hvor svært det er at Komite mod Racisme og Intolerance (ECRI) asylansøgerne tilbydes i de danske asylcentre indsamle underskrifter med henblik på, at oplevede hun i 2006, hvordan den danske re- – og ved tvangshjemsendelserne af irakiske børnene og deres forældre kan leve udenfor gering energisk forsøgte at tilbagevise en rap- asylansøgere. Mange asylansøgere har tilbragt centrene. port om racisme i Danmark. op til ti år i asylsystemet, og senest har en ”Jeg tror for det første, det skyldes politi- ”Der var desværre tre små faktuelle fejl i række børnepsykiatere konstateret, at 20 ud af kernes vedvarende advarsler om, at vi åbner rapporten, og det brugte statsministeren som 21 børn har åbenlyse psykiske problemer som for en ladeport, hvis vi giver asylansøgerne anledning til at så tvivl om alle rapportens følge af deres lange ophold i centrene. bedre vilkår. For det andet tror folk ikke på, at konklusioner”, siger Eva Smith hovedrystende. ”Har man besøgt de centre, vil man ikke vi behandler børn så dårligt her i vores egen Men historien viser ifølge Stig Dalager, hvor være i tvivl om, at vi ikke kan forsvare forhol- baghave. Men alle undersøgelser viser jo, at uimodtagelig regeringen er i forhold til kritik dene”, siger Stig Dalager. når børn sidder i asylcentrene i mere end et fra international side. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech år, så bliver de skadede. Vi kan simpelthen ”Det er jo et eksempel på, hvor emsig rege- (V) har givet forældrene skylden for børnenes ikke være bekendt, at børn bliver ødelagte og ringen er, når der fremføres selv meget saglig psykiske tilstand i asyllejrene, fordi de stædigt nedbrydes psykisk af at være her. Børnene er og forsigtig kritik mod Danmark. Tilsva- nægter at rejse hjem. Men Eva Smith betegner uskyldige”, siger Eva Smith. rende er man meget hurtig til at tilbagevise regeringens politik som ansvarsforflygtigelse den kritik, der er rejst mod tvangshjemsen- og mener, at der bør være en øvre grænse på PET på en glidebane delsen af irakere. Næsten et hvilket som helst et års ophold i asylcentrene for børnefamilier. Både forfatteren og juristen er stærkt betæn- FN-organs udtalelser bliver afvist”, siger Stig ”Birthe Rønn Hornbech har hele tiden valgt kelige ved store dele af de to terrorpakker fra Dalager. at skubbe ansvaret fra sig og sagt, at det er 2002 og 2006, som har skabt øget overvågnin- ”Ja, enten hedder det sig, at der ikke er no- Flygtningenævnet, der bestemmer, at de gen af borgerne, givet øgede beføjelser til Poli- get at komme efter, eller også tier man kritik- skal ud. Hendes hænder er bundet, siger hun, tiets Efterretningstjeneste (PET) og reduceret ken ihjel. Respekten for menneskerettigheder selv om det er hende, der efter loven kan domstolskontrollen med politiets arbejde. Og de undrer sig over, at PET-kommissionens afsløringer ikke har affødt et politisk krav om at skærpe kontrollen med PET’s arbejde. ”Overvågningen og registreringen er jo ikke noget, jeg mærker, men jeg ved, at det fore- går. Og fordi det sker umærkeligt, så er der så Der er sket et skred. Grænsen for, hvad man meget mere grund til at forholde sig kritisk kan tillade sig af hadefulde og racistiske til det. Ikke mindst fordi der i Danmark ikke er gode traditioner for at kunne stole på de udtalelser, har virkelig flyttet sig. ledende politikere, der forsikrer om, at alt er Stig Dalager, forfatter gået rigtigt for sig, og som har det egentlige

16 I amnesty ansvar for kontrollen med lovgivningen”, siger Stig Dalager Stig Dalager. Stig Dalager er født på Frederiksberg i 1952. Boede i Århus fra 1972- Dermed sigter han til PET-kommissionens 1992, hvor han bl.a. tog en ph.d. i nordisk litteratur på Århus Univer- rapport fra 2009, der afslørede, at selv om sitet, og fra 1992 i Brønshøj i København. Debuterede som forfatter i Danmark officielt havde forbudt at overvåge 1980 med ”Hærværksforeningen og andre noveller”. Fuldtidsforfatter folk på grund af deres politiske overbevis- siden 1982 med længere ophold i Leipzig, Wien og New York. Han er ning, så blev tusindvis af danskere alligevel den nulevende danske forfatter, der er oversat til flest sprog, og siden registreret og overvåget på grund af deres 2005 har han modtaget livsvarig kunstnerydelse fra Statens Kunstfond. politiske tilhørsforhold. Samtidig står det Står bag 48 værker indenfor poesi, drama, prosa og tv-spil. Hans romaner er udgivet i 21 lande, og hans teaterstykker er bl.a. opført i klart, at Wamberg-udvalget – der skal holde New York, Moskva, Wien, Berlin og København. øje med, at der ikke finder ulovlig registrering Blandt de vigtigste romaner er de fire bøger i serien ”Glemsel og sted – ikke var orienteret om en hemmelig Erindring”, ”Davids Bog” (om en jødisk dreng i Warszawa i 1942), regeringsbeslutning, som tilsidesatte loven og ”Rejse i Blåt” (om H.C. Andersen) og ”To Dage i Juli”. tillod registreringen. Læs mere på www.stigdalager.dk ”Det er fantastisk, at det har fundet sted i virkeligheden. Og med den historiske erfaring i baghovedet, er der ikke nogen grund til at stole på, at vi får ren besked om, hvad der foregår”, siger Stig Dalager. Eva Smith finder det utroligt, at PET-rapporten ikke har ført til et politisk krav om at sikre bedre kontrol med overvågningen, og at PET stadig har forholdsvis frie hænder. ”Når politikere, som var medlemmer af Fol- ketinget, blev overvåget, uden at Wamberg- udvalget var orienteret, så er det tydeligt for mig, at vi har alvorligt behov for nogle mere effektive mekanismer til at overvåge PET’s arbejde. Det har man i mange andre lande, men det er der simpelthen ikke noget politisk øn- ske om. Tværtimod har politikerne givet PET frie hænder til at præsentere en ønskeseddel til nye redskaber, som kan forhindre terror. Det er bekymrende, for hvis der kommer et Eva smith terrorangreb, så kan politikerne igen skubbe Eva Smith er født i 1942 og bor i København. Læste jura på Københavns ansvaret over på PET”, siger Eva Smith. Universitet og blev cand.jur. i 1974. Lektor på Københavns Universitet i Stig Dalager mener, at danskerne er direkte 1985 og dr.jur. i 1986. I 1990 blev hun den første kvindelige professor naive, når de accepterer indskrænkningerne i retsvidenskab. Beklæder en række poster og tillidshverv i bl.a. Retspleje- i de grundlæggende rettigheder uden at pro- rådet og Strafferetsplejeudvalget og er formand for Københavns Retshjælp testere. og Det Kriminalpræventive Råd. Tidligere formand for Europarådets Ko- ”Der er altid kræfter på magtsiden, som for- mite mod Racisme og Intolerance (ECRI). Har udgivet flere juridiske søger at begrænse frihedsrettighederne, og det lærebøger samt tre børnebøger under navnet Eva Asmussen. indebærer en alvorlig risiko for demokratiet”, Læs mere på www.asylboerneneudnu.dk siger han.

amnesty I 17 tema: verdens lykkeligste folk Foto: Polfoto

Lømmelpakken og dårligt researcharbejde fra politiets side er nogle af grundene til, at næsten tusind mennesker blev anholdt på én gang ved COP15 i København. Kun fire blev sigtet. En pakke til lømlerne

12. december 2009. Næsten 1.000 menne- loven ordentligt. Retsordfører Kim Andersen håndtere folkemængder på. Han kritiserer sker er blevet tilbageholdt af politiet på Ama- fra Venstre sagde blandt andet: masseanholdelsen og dansk politis manglende gerbrogade. Mange af dem sidder i timevis i ”Jeg vil gerne slå fast, at det her jo ikke er evne til at se forskel på fredelige og voldelige rækker på den iskolde asfalt – gamle, unge og et forslag, der får betydning for den alminde- demonstranter: Hara Krishna munke. Fælles for langt de fleste lige, fredelige demonstrant eller for den, som i ”Langt de fleste af dem, der blev anholdt, er, at de intet ulovligt har gjort. Men alligevel øvrigt deltager i anmeldte begivenheder. Hvis havde jo ingen intentioner om at lave noget er de blevet tilbageholdt midt under den store, man ikke bringer sig i konflikt med loven, kriminelt. De demonstrerede lovligt og frede- folkelige klimademonstration med omkring hvis man ikke smider brosten i hovedet på po- ligt og blev anholdt”, siger Clifford Stott, der 100.000 deltagere fra hele verden. En demon- litifolk eller gør andre ting, som man ikke må, mener, at måden, de blev tilbageholdt på, var stration, som lang tid forinden er udråbt som kommer den her lov ikke i anvendelse”. yderst kritisabel. fredelig. Politiet har for første gang brugt den I dag er han stadig tilhænger af loven. ”De blev opbevaret i meget ubehagelige stil- nye lømmelpakke. ”Jeg er stadig stor tilhænger. Det er godt, at linger. Folk besvimede og var tvunget til at Lovpakken, der blev hastet igennem op til mange danskere turde og kunne deltage i de- tisse i bukserne. Det var meget ubehageligt for klimatopmødet i et komplet splittet folketing. monstrationer”, siger Kim Andersen. alle de tilbageholdte”. Kun Regeringen og Dansk Folkeparti stemte for. Nogle folk sad jo på jorden i op til fem timer? Hans kollega fra Århus Universitet, Kristian Forslaget blev også mødt med hård kritik ”Det var en skønhedsfejl, at der ikke var Rasmussen, påpeger, at demonstranterne ge- fra mange sider. Og det var ikke hvem som sørget for, at man kunne blive transporte- nerelt ikke var konfrontative overfor politiet helst, der stillede sig på bagbenene. Advoka- ret væk hurtigere. Det har politiet også selv under COP15. trådet. Dommerforeningen. Institut for Men- beklaget”. ”Når det ikke kom til omfattende urolighe- neskerettigheder. Amnesty International. De der i forbindelse med de mange anholdelser store fagforbund. Prominente juraeksperter. Kritik af politiet under klimatopmødet, er det såmænd ikke Kritikken gik blandt andet på, at man krimi- Af de næsten 1000 tilbageholdte den kolde politiets fortjeneste, men derimod demon- naliserer almindelige demonstranter og truer dag i december, blev kun fire efterfølgende stranternes. Størstedelen af dem havde jo helt grundlæggende rettigheder som ytrings- sigtet. Det er fire promille. fredelige hensigter, hvilket de demonstrerede friheden og forsamlingsfriheden. Dr. Clifford Stott fra Liverpools Universitet gentagne gange, hvor politiet greb tingene Regeringen forsvarede sig med, at man var – som er gæsteprofessor ved Århus Univer- uhensigtsmæssigt og konfrontativt an”, siger sikker på, at politiet nok skulle administrere sitet – har i 20 år forsket i politiets måde at Kristian Rasmussen.

18 I amnesty Af TOM CARSTENSEN

Journalister chikaneret af politi Foto: Thomas Sjørup Klagesager Flere journalister og fotografer har kla- Af de mange anholdte har rigtigt mange get over politiets hårdhændede behand- klaget. En af dem er Nina Liv Brøndum. ling og manglende respekt for pressekor- Ligesom 158 andre kører hun sagen gennem tet, der normalt giver pressen ret til at den gratis retshjælp RUSK, og ligesom langt passere politiafspærringer. de fleste andre tilbageholdte havde Nina Liv Thomas Sjørup er fotograf på Ekstra Brøndum intet med balladen at gøre. Allige- Bladet. vel måtte de mange mennesker bruge de næ- ”Mens vi står og tager billeder, kom- ste mange timer enten på den iskolde asfalt mer to urobetjente løbende fra vores eller i det såkaldte klimafængsel i Valby. højre side. De skubber mig i siden og Forholdene for de anholdte på Amager- min kollega i brystet. De råber, at vi skal brogade var elendige, fortæller hun. komme væk. Vi har begge to tydelige ”Der var en fyr, der begyndte at ryste helt pressekort, siger han. ukontrolleret. Det var tydeligt, at det var rig- ”I skal bare fise af”, lyder svaret. tigt kritisk. Vi råbte, men der gik rigtigt lang Ifølge Thomas Sjørup var det ikke den tid, før politiet kom. Så blev han båret væk eneste gang, politiet opførte sig sådan En civilbetjent (th) overfuser og truer en og kørt af sted i en ambulance. Der var flere, over for journalister. pressefotograf under en demonstration ved der blev kørt væk i ambulancer. Det var ret ”Det var den generelle tone. Ved en COP15. voldsomt”, fortæller Nina Liv Brøndum. anden demonstration spærrede de med Hun forklarer, at der også var en fyr, der biler af for de 200 anholdte, så man ikke længe råbte, at han skulle på toilettet. kunne fotografere. Jeg viste mit presse- ”Til sidst kunne man se, at han havde tis- kort, og spurgte om jeg måtte komme var umuligt at se, hvad der foregik. set i bukserne. Jeg kan ikke forestille mig, igennem. Det måtte jeg ikke. Så de kunne ”Det lugtede nærmest af at være decide- hvor koldt det må være at sidde på den kolde gøre, hvad de ville”, fortæller han. ret taktik at lukke pressen ude”, siger en jord sådan”, siger Nina Liv Brøndum, der selv af de tilstedeværende journalister. aldrig kom ind i selve klimafængslet, for da Pressen ingen adgang Efterfølgende har Dansk Journalist- bussen ankom til fængslet i Valby, blev hun Flere andre journalister og fotografer forbund (DJ) kritiseret politiet for deres bare bedt om at gå. fortæller lignende historier om politiets håndtering af pressen. optræden. Da flere hundrede demon- ”Det er helt afgørende for demokra- Tør ikke demonstrere stranter ved den store klimademonstra- tiet, at pressen har optimale arbejdsfor- Hele situationen omkring masseanholdelsen tion blev tilbageholdt og tvunget til at hold, så de kan dokumentere, hvad der er ifølge juraprofessor Eva Smith fra Køben- sidde flere timer på kørebanen på Ama- foregår i samfundet. Det er ikke mindst havns Universitet et stort problem. gerbrogade, havde pressen i begyndelsen vigtigt i den aktuelle situation, hvor vi ”Hvis man går til en fredelige demonstra- adgang til at se, hvad der foregik. oplever den største masseanholdelse i ny- tion, men personen bagved, som man aldrig Men da de første demonstranter be- ere tid. De episoder skal pressen simpelt har set før, tager en hætte over hovedet, så gyndte at få det dårligt, blev der kørt en hen kunne dække”, siger DJ’s formand risikerer man at blive fanget i politiets net og ny række af politiets blå hollændervogne Mogens Blicher Bjerregaard, der i januar tilbringe tolv timer bag lås og slå. Det er en ind foran mængden, mens journalister og mødtes med politiets ledelse for at drøfte grundlovssikret ret at demonstrere. Nu tør fotografer blev gennet væk, så det arbejdsforholdene for medierne. folk jo ikke, for de risikerer at blive arresteret og sidde på gaden i mange timer. Jeg tror slet ikke politikerne forstår, hvilken betydning det har for demokratiet”, siger Eva Smith. Hun var fra starten modstander af løm- Lømmelpakken melpakken. • Politiet kan frihedsberøve administrativt i op til 12 timer, uden at de frihedsberøvede ”Jeg mener, den var overflødig. Vi har al- har gjort noget ulovligt. Tidligere var det kun muligt i seks timer. lerede bestemmelser, der kan regulere de • Hvis demonstranter hindrer politiets arbejde, straffes det nu med fængsel i 40 dage. forhold. Dertil kom, at der var en demokra- Tidligere gav det bøde. I praksis kan man få denne straf for at hægte sig sammen med tisk risiko ved denne lovgivning. Og det har andre demonstranter i en ”sit down” protest. jo vist sig, at nogle af mine bekymringer har • Personer, der ikke direkte deltager i optøjer, men som er i samme område, hvor der er holdt stik”. uroligheder, kan blive anholdt og straffet med fængsel i op til 40 dage.

amnesty I 19 tema: verdens lykkeligste folk

20 I amnesty Af Lene Torp Carlsen | Illustration: Mikkel Henssel

Fødsler i ingenmandsland

Ingen kontrol under graviditeten, panikfødsler og manglende tilsyn med det nyfødte barn. Papirløse migranter i Danmark kan ikke få hjælp under graviditet og barsel, med mindre de selv betaler for det. Det kan have alvorlige konsekvenser både for mor og barn, der risikerer at blive alvorligt syge eller dø. Retten til sundhed gælder ikke alle mennesker i Danmark.

En kvinde kommer ind ad døren til skade- op på hospitalerne uden lovlige identifika- fødselshjælp forlanger hospitalet et depositum stuen på Bispebjerg Hospital i København. tionspapirer. på 50.000 kroner for at undgå problemer med Hun er ved at føde og er tydeligvis stærkt Hvidovre Hospital har en af de største fø- afregningen. Chefjordemoderen nævner en forpint, men hun har ingen papirer på sig og deafdelinger i landet, og her anslår chefjorde- episode fra august sidste år, hvor en filippinsk taler ikke dansk. Hospitalet har ingen fødeaf- moder Marianne Skovby, at det sker 5-6 gange kvinde flere gange henvendte sig med et syge- deling, og kvinden bliver derfor i hast overført om året, at der dukker en fuldstændig ukendt sikringskort for at blive undersøgt gratis. til Frederiksberg Hospital. fødende kvinde op. ”Hun havde et sygesikringsbevis, men jeg Her konstaterer man, at barnet ligger for- ”De får lov at komme ind og føde, men så klippede det over, for vi troede ikke på, at det kert, og at et akut kejsersnit er nødvendigt, ryger de ud”, fortæller Marianne Skovby. var hendes”. også selv om man ikke har de helbredsoplys- Dertil kommer de prostituerede kvinder, der Hvordan reagerede hun på det? ninger, man normalt skal bruge før en opera- er henvist fra Reden International, samt illegale ”Hun sagde ikke rigtigt noget. Hun forsvandt tion. Under kejsersnittet opdager man, at der immigranter, der er blevet anholdt i lufthavnen bare, og vi har ikke set hende siden”, siger er tale om tvillinger, men det ene barn er så og sidder i Vestre Fængsel. Endelig er der en Marianne Skovby. forkomment, at det dør kort efter fødslen. gruppe af såkaldte ”selvbetalere”, som blandt Også cheflæge på Fødeafdelingen på Hvid- Kvinden er såkaldt papirløs migrant. Hun andet dækker over de papirløse migranter, der ovre Hospital, Peter Hornnes, kender til de har med andre ord hverken CPR-nummer, sy- henvender sig på fødegangen og betaler for at papirløse patienter. gesikringskort eller lovligt ophold i Danmark, blive tilset under graviditet og fødsel. Dem er ”Det er jo sådan, at hvis vi har akutte pa- og hendes sag viser, hvor galt det kan gå, når der 5-6 stykker af om måneden, anslår hun. tienter, så prioriterer vi vores hjælpepligt hø- man ikke har adgang til lægehjælp – med Hvis en gravid kvinde dukker op på hospi- jest, og så hjælper vi selvfølgelig. Men hvis der mindre man bliver akut og livstruende syg el- talet, og hun ikke er omfattet af den normale er tale om noget elektivt, altså ikke-akut, skal ler er i aktiv fødsel. Hvis kvinden var blevet ret til vederlagsfri behandling, bliver hun sendt man betale for det”. undersøgt under graviditeten, er det muligt, over til patientkontoret, der undersøger, hvad Hvordan definerer man om noget er akut at den dramatiske fødsel med den tragiske ud- hendes behandling står til at koste. En fødsel eller ej? gang var undgået. koster omkring 12.000 kroner, med mindre ”Der findes selvfølgelig grænsetilfælde, men der opstår komplikationer, for så kan det blive en fødsel er for eksempel akut, så der hjælper Smidt ud efter fødslen dyrere. Et kejsersnit koster 40-50.000 kroner. vi kvinden med selve fødslen. Men hun får Ifølge læger og jordemødre sker det regelmæs- Hvis en papirløs patient ønsker at få jorde- ikke jordemoderundersøgelser undervejs i sigt, at gravide eller fødende kvinder dukker moderkonsultationer under graviditeten samt graviditeten, og hun bliver ikke indlagt bagef- ➜

amnesty I 21 tema: verdens lykkeligste folk

➜ ter”, forklarer Peter Hornnes, der erkender, at afvist, men hvor personen alligevel er blevet i gruppe, hvis der ikke var nogen vej udenom, det kan være et stort problem for de menne- landet. for eksempel i forbindelse med abort eller sker, der ikke tør eller kan opsøge lægehjælp. Ifølge Shahamak Rezaei er det en udbredt fødsel”, fortæller Shahamak Rezaei. dansk fordom, at man ikke kan leve under jor- Parallelle samfund den her i landet, fordi vi har et så gennemregi- Ret til sundhed Eksperter mener, at antallet af udlændinge streret samfund, hvor især sygesikringsbeviset Lige adgang til sundhed er en af de grundlæg- uden lovligt ophold i Danmark er stigende. er adgangskort til offentlige ydelser. Efterhån- gende menneskerettigheder, som behandles De officielle estimater anslår, at tallet lig- den er der udviklet et decideret parallelsam- i mange internationale konventioner. Det ger et sted mellem 1.000 og 5.000 papirløse fund, hvor de forskellige nationaliteter kender er også en del af lægeløftet. I forhold til de migranter, men tallet bygger alene på politiets og hjælper hinanden, siger han: papirløse migranter bliver det mest tydeligt i anholdelser og er langt under de omkring ”De får deres liv til at fungere i og med, at FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og 20.000, der anslås at leve illegalt i henholdsvis de finder en form for solidaritet i det paral- Kulturelle Rettigheder. I den såkaldte General Sverige og Norge. lelle samfund med andre, der er i samme båd Comment No. 14 til konventionen står der ”Det officielle tal er efter alt at dømme kun som dem selv. De kommer fra samme land, og direkte, at denne ret også gælder udokumen- toppen af isbjerget”, siger lektor Shahamak Re- så etablerer de en slags monoetnisk netværk i terede indvandrere med hensyn til forebyg- zaei fra Institut for Samfund og Globalisering den gruppe”. gende, behandlende og lindrende ydelser. Det på Roskilde Universitet, der har skrevet den Alle internationale rapporter og undersø- fortæller cand.scient.san. Anne Rytter Hansen danske del af EU-rapporten ”Undocumented gelser peger på, at det største problem for de fra Institut for Sundhedsvæsen (DSI), der Workers Transitions” fra 2009. papirløse migranter er den manglende adgang har skrevet speciale om papirløse migranters Gruppen er en broget flok og udgøres til lægehjælp og andre sundhedsydelser. Det adgang til sundhed. blandt andet af flygtninge, der har fået afslag kan Shahamak Rezaei genkende fra den dan- ”Det er nok det mest soleklare eksempel på, på asyl og er gået under jorden, illegale im- ske undersøgelse, hvor de papirløse migranter at den rettighed findes for denne gruppe men- migranter fra Østeuropa og Afrika, romaer og alle gav udtryk for, at de var meget bange for nesker”. aupair piger fra Thailand og Filippinerne, der at blive opdaget og sendt ud af landet. Men er det ikke logisk nok, at vi ikke kan lade bliver i landet, efter deres kontrakt er løbet ud. ”Der er flere eksempler på, at folk virkelig alle og enhver få gratis adgang til vores sund- Men det er også ulovligt indrejste sexarbejde- har haft brug for læge, men at de ikke har be- hedssystem? re, inklusive ofre for trafficking, tilrejsende på nyttet sig af det, fordi de ikke har turdet tage ”Jo, det kan man godt sige. Vi har ikke råd til turistvisum samt familiesammenføringssager, på hospitalet. Eller også har de lånt et syge- at hjælpe hele verden. Men nu drejer det sig der er under behandling, eller som er blevet sikringskort fra en person fra samme etniske jo om en meget lille befolkningsgruppe, så det har vi nok råd til. Og i virkeligheden kan man Foto: Polfoto også sige, at det er lige meget, hvad det koster, for de har den rettighed ifølge de internationale konventioner”, siger Anne Rytter Hansen. Alligevel er både den formelle og den reelle adgang til andet end de helt akutte sundhedsydelser begrænset. En svensk undersøgelse, som Læger uden Grænser lavede i 2007, viser, at 67 procent af de papirløse migranter ikke turde søge hjælp på offentlige sygehuse, fordi de opfattede risikoen for at blive meldt til politiet som høj. 82 procent fortalte, at de var stødt på problemer, hvis de havde brug for lægehjælp. De mest almindelige forhindringer var angst for overhovedet at opsøge et sygehus, problemer med at betale, samt at de blev nægtet tilsyn af en læge. Det samme gør sig formentlig gæl- dende herhjemme, anslår Anne Rytter Hansen.

Hjælp fra netværk Advokat Anders Chr. Jensen fra Roskilde fører jævnligt både asyl- og familiesammenfø-

22 I amnesty Det danske lægeløfte Med lægeløftet forpligter danske læger sig blandt andet til ”efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenne- skers gavn, at jeg stedse vil bære lige sam- vittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ringssager, ligesom en række af hans klienter gravide kvinder og familier med små børn, ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min er gået under jorden, fordi de har fået afslag som hun prøver at skaffe lægehjælp udenom egenskab af læge har erfaret”. på ophold. Og det har chokeret ham, at flere systemerne eller hos privatpraktiserende læ- Kilde: Lægeforeningen. har henvendt sig til ham, fordi de ikke kunne ger og jordemødre. Men hvor det tidligere finde en læge, der ville tilse dem. var forholdsvis nemt at få kvinderne til læge- ”Jeg får jævnligt henvendelser fra klienter, og jordemoderkontrol, er det i de senere år som har været ude for at henvende sig til en blevet nærmest umuligt få foretaget en scan- læge og ville betale for det, men har fået nej. ning eller en blodprøve, uden der bliver af- Det er de selvfølgelig dybt chokerede over – krævet betaling. det er jeg også selv, for de bryder jo deres læ- ”Jeg arbejder i en gråzone, når jeg hjælper geløfte ved at nægte behandling”, siger han. de kvinder. Et af problemerne er spørgsmå- Det skete for eksempel i efteråret, hvor et let om, hvorvidt en behandling er akut eller ægtepar i Odense kontaktede en kvindelig ej. Det bliver fortolket forskelligt fra hospital Ret til akut behandling læge, fordi kvinden var blevet gravid. Hun til hospital og fra person til person, så vi må Man skal være opført i folkeregistreret, kommer fra Pakistan, men har fået afslag på prøve os frem fra gang til gang. Der er ingen, for at have ret til sundhedsydelser i Dan- familiesammenføring og er derefter blevet il- der helt præcist ved, hvad man må, og hvad mark. Alle mennesker har dog ret til akut legalt i landet. man ikke må”, siger hun og tilføjer: behandling på sygehus, hvis de får behov ”Man skal jo til kontrol i sjette uge og have ”Hvis de her kvinder kommer ind og er i for det. Akut behandling tilbydes blandet lavet en vandrejournal og den slags, men hun aktiv fødsel, får de jo hjælp. Der er ikke andet på skadestuer og kan for eksempel være syning af en flænge eller undersøgelse og får besked om, at det kan der ikke blive tale for. Men det er smadderfarligt, for du aner behandling af et brud. Det beror på en læ- om. De tilbyder at betale for det, men får at ikke, om de har hiv eller leverbetændelse, el- gefaglig vurdering i det enkelte tilfælde, vide, at det er lige meget. Lægen vil ikke se ler om der er noget galt med barnet”. om man har behov for akut behandling. Al hende”, fortæller Anders Chr. Jensen, der nu anden behandling skal man betale for, hvis prøver at finde et alternativ. Hjælpepligt man kan finde en læge, der vil udføre den. ”Vi må se, om vi kan få dem kantet igen- Manglende adgang til sundhed er et problem, Til gengæld har alle læger og andre sund- nem på anden led. Der er jo heldigvis dels i forhold til en række internationale hedspersoner lov til at behandle patienter også et antal læger, sygeplejersker og jorde- konventioner, men også fordi det er farligt for i privat regi med deres eget udstyr – også mødre, som stiller sig til rådighed og gerne både kvinden og barnet, når man ikke får op- når patienten lever under jorden. Det er op vil hjælpe”. daget og behandlet eventuelle komplikationer til vedkommende selv, om han eller hun vil så hurtigt som muligt. kræve penge for behandlingen. Betaling ved kasse 1 ”Men den samme problemstilling gælder I 2007 fødte en ung prostitueret kvinde fra faktisk alle mulige andre tilfælde. Hvis du for Peru en baby på Hvidovre Hospital. Men eksempel er diabetespatient eller har brug fødslen blev kompliceret af en svær under- for at komme i dialyse, så bliver du nødt til livsinfektion, så hun måtte indlægges til at vente, til du er så dårlig, at du skal på ska- behandling. Hun modtog derefter en regning destuen og måske skal have den ene fod am- på 20.000 kroner. puteret. De fleste lidelser vil på et eller andet Eksemplet kommer fra jordemoderstu- tidspunkt give en kronisk følgevirkning. Og derende Camilla Tved, der er med i et af de det vil alt andet lige være farligt – og dyrere, Graviditet og fødsel netværk, der hjælper de papirløse migranter. end hvis man havde behandlet i tide”, siger Hun ringede til hospitalet og spurgte, om de Anne Rytter Hansen. Gravide kvinder med lovligt ophold i Dan- havde husket at trække 10.000 kroner fra til Hun peger på, at det formentlig er de mest mark får tilbudt tre lægekonsultationer, to ultralydsscanninger og 4-7 jordemoderkon- akuthjælp, som sundhedssystemet under alle ressourcestærke, udokumenterede indvan- sultationer for at sikre, at både mor og barn omstændigheder skal yde. drere, der finder frem til de hemmelige net- kommer bedst muligt gennem graviditet, ”Det er jo vigtigt. For jeg ved godt, hvor værk eller kender nogen, der har et sygesik- fødsel og barsel. Kvinder med dårlige socia- hun skal skaffe pengene henne – og der er ringskort, som de kan låne. le forhold eller psykologiske risikofaktorer altså meget stor forskel på, om du skal hente ”Men resten – hvad gør de? Der må man samt gravide med anden etnisk baggrund 10.000 eller 20.000 kroner på gaden, mens du stille et stort spørgsmålstegn, for de har jo skal tilbydes behandling, der tager højde har et lille barn derhjemme”, siger hun. ikke rigtig nogen muligheder, før deres syg- for deres særlige behov, som for eksempel Camilla Tved har arbejdet med papirløse dom bliver så alvorlig, at den kræver akut be- tolkebistand, fast jordemoder og undersø- migranter i 14 år. Hun har specialiseret sig i handling”, siger Anne Rytter Hansen. gelser for en række sygdomme.

amnesty I 23 tema: verdens lykkeligste folk

Suppe og et værdigt liv

Beboerne på Vesterbro i København har gennem 40 år set til, mens narkomaner har fixet i opgangene, er faldet døde om på gaden og belastet området med tyverier og indbrud. Men sidste år åbnede Café Dugnad og Sundhedsrummet på Halmtorvet, så de nu får gratis, sund mad og adgang til lægebehandling. Det har ændret tilværelsen for mange af de hårdest belastede stofbrugere, som har fået et mere værdigt liv. Samtidig er kriminaliteten i området faldet, siger politiet.

24 I amnesty Af Ole Hoff-Lund I Foto: Lars Helsinghof

➜

amnesty I 25 tema: verdens lykkeligste folk

Caféleder Helle Thielfoldt serverer rygende varm ”kaloriebombesuppe” til gæsterne i Café Dugnad, som har formået at skabe et fristed for stofbrugerne på Vesterbro.

➜ ”Jeg skal have en kop kaffe og et stykke ”Hej. Dejligt at se dig. Hvordan går det meget Suppe og sølvpapir”, siger Nikolaj og læner sig ind over øjet?”, siger hun til en ældre mand med et disken på Café Dugnad. mørkt sæbeøje. et værdigt liv Helle Thielfoldt, som er daglig leder i cafeen, skænker kaffe op og giver ham et stykke Et kig bag øjenlågene stanniol af passende størrelse. Den rygende varme rødbedesuppe med chili ”Tak, smukke”, siger han og forsvinder ud og peberrod ryger over disken til de sultne på pladsen foran cafeen for at ryge kokain på stofbrugere, der slår sig ned ved bordene sølvpapiret. eller indtager suppen stående. Men pludselig Den næste cafégæst beder om ”et sæt” og får fanger Helle Thielfoldts øjne noget uro i den udleveret en lille plasticpose med en kanyle, bageste del af lokalet. en renseserviet, en tot vat og 15 ml saltvand. ”Jeg tror, vi har en overdosis”, siger hun og ”Kom tilbage og få en portion suppe sene- styrter ud fra køkkenet. re”, lyder det fra Helle Thielfoldt, der har væ- Ganske rigtigt. Foran toiletterne forsøger to ret daglig leder på den mere mondæne Café stofbrugere at hjælpe en tredje mand, der har Amokka på Østerbro og har en uddannelse fået en overdosis heroin. Han har helt og alde- som socialpædagog. les sluppet kontakten til omverdenen. De pø- Den har hun god brug for på Café Dug- ser vand i hovedet på ham, og Helle Thielfoldt nad, der er blevet en central del af stofbruger- spørger ham igen og igen, hvad han hedder, nes liv på Vesterbro gennem det seneste år. mens hun løfter op i hans øjenlåg. Men der er Stofbrugerne kalder hende for det meste bare ingen reaktion, og kun det hvide i øjnene er ”mor”, og den rolle trives hun fint i. Hver dag synligt. ved middagstid stimler stofbrugerne sammen ”Ring 112”, siger Helle Thielfoldt, der får på pladsen foran Café Dugnad – som er døbt placeret manden på en stol ved et cafébord, Plads Til Alle – og klokken 12 byder Helle mens hun hele tiden holder en finger på hans Thielfoldt velkommen og hilser på hver enkelt hals for at mærke efter pulsen. gæst i døren. ”Han er ved at forsvinde nu. Hey. Hvad

26 I amnesty Cafégæsterne styrer selv musikken på pladespilleren midt i rummet. En del af pladesamlingen er en indflyttergave fra politiet på Station City på Halmtorvet.

hedder du?”, spørger hun igen, men der kom- Plads Til Alle, for det betyder, at personalet i 2005 at anbefale et fixerum, men det blev mer intet svar. kan reagere hurtigt og redde liv. afvist af regeringen. Så foreløbig må Vesterbro Så ankommer ambulancen, og to reddere ”Jeg tror, det er den ottende overdosis, vi tage til takke med Café Dugnad og Sundheds- overtager scenen. To andre stofbrugere slår oplever. Syv af dem blev reddet, fordi cafe- rummet i nabohuset, hvor man ikke må fixe, sig ned ved samme cafébord med hver deres ens personale eller gæster opdagede det og men hvor sygeplejersker og socialarbejdere ostemad og en cola og sætter sig til at snakke ringede efter en ambulance. Den sidste døde hjælper stofbrugerne med alt fra kanyler til om deres oplevelser tidligere i dag. De er fuld- desværre ude bag ved huset efter lukketid. Det væskende sår. stændig uberørte af, at sidemanden er ved at var en 23-årig litauer”, fortæller han. Hans engagement for at skabe bedre forhold tage billetten. Michael Lodberg Olsen forklarer, at nogle for stofbrugerne begyndte, da han oplevede Kort efter får han stukket en kanyle med stofbrugere kan blive meget aggressive, når de narkomaner sidde og fixe i affaldscontainerne modgift i skulderen. Der går et sekund. To se- vågner op efter en overdosis – selv om de lige i hans egen baggård, og da han så dem bruge kunder. Fem sekunder. Så vågner han op, kig- er blevet reddet fra at dø. en telefonboks som toilet. ger rundt i lokalet og mumler noget på polsk. ”Jeg tror, mange ambulancefolk har fået en ”I 40 år har vi som samfund ikke formået at Han svarer på et par spørgsmål fra ambulan- overhaling af en stofbruger, der bliver vækket finde varige og værdige løsninger for stofbru- cefolkene, og kort efter stormer han ud af dø- til live. De oplever, at nogen har taget deres gerne. De har gradvist fået dårligere og dårli- ren, som om han har glemt et vigtigt møde. fix. Det er i hvert fald ikke taknemmelighed, gere forhold. De bliver presset mere og mere, ”Han er vist okay nu”, siger den ene livred- der stråler ud af dem. Det interessante er, at vi og de har færre steder at være. Dér, hvor vi der med et smil. ”Vi gav ham kun lige det kunne undgå mange overdoser, hvis stofferne går hen med skrald, er der faktisk mennesker, nødvendige for at komme på benene. Det er jo blev indtaget under kontrollerede former i et der går hen for at få opfyldt et basalt behov. synd at tage hele rusen fra dem”, forklarer han. fixerum”, siger han. Konflikten kan skæres ind til, at samfundet ser stofferne som problemet, mens stofbru- Overdosis nummer otte Et fix i skraldecontaineren gerne ser dem som løsningen”, siger Michael For Michael Lodberg Olsen, som er initia- Gennem fem år har Michael Lodberg Olsen Lodberg Olsen. tivtager og leder af Dugnad Vesterbro, er der stået i spidsen for vesterbroernes arbejde med Han beskriver Café Dugnad som et fristed, ikke noget nyt i, at en af cafeens gæster får en at finde en løsning for stofbrugerne, som har hvor stofbrugerne kan opholde sig sammen overdosis. Men han vælger at se det positive domineret området omkring hovedbane- med ligesindede uden at forstyrre nogen. i, at stofbrugerne dratter om i cafeen eller på gården i fire årtier. En enig bydel besluttede ”Mange af stofbrugerne taler om det for- ➜

amnesty I 27 tema: verdens lykkeligste folk

➜ færdelige i at stå med bukserne nede og en vi en åben og ærlig dialog med politiet for at ”Jeg har meget stor sympati for projektet. Jeg nål inde i lysken, når der kommer en børne- styre det, men vi kan ikke undgå, at der bliver tror, det betyder noget for misbrugerne, at familie forbi. De vil helst gemme sig af vejen. handlet en smule stoffer internt mellem bru- de har et sted, hvor de kan være uden at blive Nu har de fået cafeen og Sundhedsrummet, gerne. Det kan man jo ikke engang i fængsler- generet alt for meget. De har et helle dér. Også og det er et utroligt vigtigt skift. Stofbrugerne ne”, siger Michael Lodberg, der har aftalt med fra politiet. Men det er klart, at hvis det ender får jo næsten tårer i øjnene, når de får at vide, politiet, at to betjente nu begynder at komme med, at folk kan sidde og sælge hårde stoffer at de er en del af Vesterbro. De kan næsten fast på cafeen for at vise flaget. uden at blive anholdt, så kan de ikke drive ikke tro det. Det her giver nogle af de svageste ”Den tætte dialog med politiet og naboerne stedet videre”, siger Mogens Lauridsen. mennesker i vores samfund en mulighed for i området er afgørende for, at Café Dugnad Han er i tæt kontakt med cafeen og med be- at opnå større værdighed, sundhed og livskva- kan fungere. Det her er så kompliceret, at hvis boere, skoler, institutioner og erhvervsdriven- litet”, siger han. det skal lykkes, så skal vi have alle lokale kræf- de for i fællesskab at løse de problemer, som ter til at samarbejde”, siger han. opstår omkring stofbrugernes adfærd. Kokain på Christiansborg For det er en hårfin balance at tilgodese Der må ikke handles med stoffer i cafeen, men Kriminaliteten er faldet både stofbrugernes behov og naboernes utryg- mange af samtalerne mellem cafégæsterne Samme holdning har politiinspektør Mogens hed. Det kan gå voldsomt for sig, når konflik- handler om at skaffe stoffer, og det er umuligt Lauridsen fra Station City på den anden side terne spidser til mellem stofbrugerne, og man- at undgå, at nogle af dem bruger toiletterne til af Halmtorvet. Han er vokset op på Vesterbro, ge naboer har klaget over deres nogle gange at fixe. så han kender narkotikaproblemerne i byde- meget synlige tilstedeværelse og efterladenska- ”Det kan vi ikke forhindre. Selv på Christi- len bedre end de fleste og fra sit kontor kan ber i form af brugte kanyler, urin og afføring. ansborg er der jo fundet friske rester af kokain han kigge ned på Café Dugnad og Sundheds- Debatten går højt i den lokale ugeavis, og Mogens på toiletterne. Når der kun er to toiletter i vo- rummet. Lauridsen fortæller, at beboerne har en meget res café til de 300 stofbrugere på Vesterbro, så er der fart på. Derfor står der også en kanyle- opsamler på toilettet, og den bliver da brugt”, siger Michael Lodberg. Det tilstødende lokale, kaldet Byhaven, fungerer som et rygerum, hvor mange af stofbrugerne sætter sig ud med kaffen og snakker lav- mælt sammen. Eller stener, mens de ryger. På væggene gør store plakater tydeligt opmærk- som på, at handel med stoffer er ulovligt. Men i de seneste måneder har cafeens personale oplevet, at en gruppe pushere – der er ikke er stofbrugere – er begyndt at komme i cafeen for at sælge heroin, kokain og crack. ”Vi ved, hvad der foregår i rygerummet, og det er vigtigt, at vi får sælgerne væk, for det må ikke blive en markedsplads. Heldigvis har

28 I amnesty En kanyle og en ostemad. Café Dugnad leverer ”Og det er en regulær katastrofe”, siger både mad og rent værktøj til stofbrugerne, Helle Thielfoldt. men stofferne må de indtage udenfor i kulden. Et egentligt stofindtagelsesrum står højt på ”Ved at indføre betaling mister vi hele ønskelisten. den gruppe, der virkelig har brug for et sundt og godt måltid hver dag. De føler simpelthen ikke, at de har råd til at bruge ti kroner Michael Lodberg Olsen har i fem år kæmpet for at give stofbrugerne et værdigt liv. på aftensmad. Derfor skrotter vi nu aftens- maden og vender tilbage til det, vi er rigtig gode til. Og det er kaloriebombesupperne med masser af rodfrugter, fiber og c-vitami- ner, som er gratis for brugerne”, siger Helle Thielfoldt.

Maden vokser i munden På den måde kan der være 100 procent gratis mad, kaffe og hjemmebagt brød med ost til alle. Med mindre selvfølgelig, at man vil have en finere kaffe end den friskbryggede, der hele tiden langes over disken til stofbrugerne. En café au lait koster en tier. Og den sunde mad gør virkelig en forskel klar fornemmelse af, at kriminalitetsniveauet er nad i november har været nødt til at ansætte for stofbrugerne. Det bekræfter den daglige steget enormt efter åbningen af Café Dugnad. Helle Thielfoldt som caféleder og lave konto- leder af Sundhedsrummet, Lone Hviid Ras- ”Men det er det ikke. Vi har lavet nogle ret om til lager for at have plads til alle de va- mussen, samt flere af de sundhedsteams, der analyser på det, og berigelseskriminaliteten er rer, cafeen har brug for. laver opsøgende arbejde blandt stofbrugere på rent faktisk faldet med omkring 30 procent. Og stedets succes er kommet lidt bag på gaden. Det er overraskende, og faldet er større her Michael Lodberg Olsen. Lone Hviid Rasmussen forklarer, at nogle end andre steder i byen. Så min konklusion er, ”Vi har løbet rigtig stærkt det første år. Jeg af kokainbrugerne simpelthen ikke er i stand at det er stofbrugernes synlighed og tilstede- er overrasket over, at to toiletter, et sted at være til at tygge og synke fast føde, fordi kokainen værelse, der skaber utrygheden, mere end det og noget gratis, sund mad tiltrækker så mange tager alt spyt og giver en følelse af, at maden er de reelle lovovertrædelser”, siger Mogens stofbrugere. Det er positivt, men det er også vokser inde i munden på dem. Lauridsen. lidt skræmmende, at velfærd anno 2010 hand- ”Så maden skal helst være flydende og ler om fuldstændig basale ting”, siger han. tilpasses stofbrugernes behov. Det har Café Pink Floyd med lammebov De første mange måneder serverede cafeen Dugnad været rigtig gode til”, siger hun. Der er travlhed i cafeen og en af stofbrugerne både gratis suppe og lækker aftensmad. Men For Michael Lodberg Olsen er det stærkt sætter en gammel skive med Pink Floyd på med 120 spisende gæster hver aften blev ca- opmuntrende, at sundhedseksperter kan af- pladespilleren midt i lokalet. En del af plader- feen kvalt i sin egen succes og var nødt til at læse en effekt af indsatsen fra Café Dugnad og ne er en indflyttergave fra politiet på Station kradse nogle håndører ind. Derfor koster det Sundhedsrummet. City, og det er brugerne, der styrer musikken nu ti kroner for aftenens menu: Lammebov på ”Det vigtigste er, at det her projekt er med – ofte af den mere udsyrede slags. tomatbund med flødekartofler. Til gengæld er til at forbedre stofbrugernes forhold. For når Stofbrugerne har i vidt omfang taget godt der kun 30 stofbrugere, der ofrer penge vi er i stand til det, så er vi nødt til at gøre det. imod deres nye fristed. Så godt, at Café Dug- på aftensmad. Det bliver en forpligtelse”, siger han.

HOVEDBANEGÅRDEN HER LIGGER CAFÉ DUGNAD OG SUNDHEDSRUMMET GL.KONGEVEJ TIVOLI I 2005 præsenterede en række organisationer, institutioner og beboere på Vesterbro 101 forslag til løsning af narkorelaterede problemer. Forslagene mundede ud i Dugnad Center VESTERBROGADE Vesterbro og modtog støtte på 12 millioner kroner fra Sundhedsministeriets Vesterbro-pulje. GASVÆRKSVEJ Ønsket om et fixerum blev ikke imødekommet, så pengene går til at drive Café Dugnad – et værested for stofbrugerne – som et treårigt projekt fra 2009-2011. Cafeen er åben 54 timer ISTEDGADE om ugen, mandag-torsdag fra 12-21 og fredag-søndag fra 11-17. Der er tre fastansatte i ledelsen, 20 timelønnede medarbejdere i cafeen samt 20-25 frivillige. TIETGENSGADE I partnerskab med Københavns Kommune er Dugnad Center Vesterbro også involveret i Sund- CAFÉ DUGNAD hedsrummet, hvor 4 sygeplejersker, 2 socialrådgivere og en læge tager imod stofbrugerne. ØKSNEHALLEN Sundhedsrummet er åbent 22 timer ugentligt. Dugnad er et norsk begreb, der betyder et fælles udført og som regel frivilligt arbejde, der har betydning for fællesskabet. HALMTORVET

INGERSLEVSGADE amnesty I 29 tema: verdens lykkeligste folk Sundhedsvæsnets sidste skanse ”Vi skal skabe det bedst mulige for stofbrugerne”, siger sygeplejerske Lone Hviid Rasmussen fra Sundhedsrummet, der sikrer, at nogle af de svageste grupper i samfundet kan få adgang til lægebehandling på lige fod med alle andre.

Retten til sundhed gælder også stofbrugere. som følge af stofbrug. Hun beskriver Sund- immunforsvar, leverbetændelse, gentagne Sådan lyder en del af filosofien bag Sundheds- hedsrummet som en lægepraksis, hvor man lungebetændelser, infektioner, væskende sår rummet, som i 2008 åbnede på Halmtorvet ikke skal have tidsbestilling, og hvor der ikke og gener fra bevægeapparatet – for eksempel på Vesterbro i København som nabo til Café er afmålt tid til hver patient. Det tager den tid, hvis personen ikke har haft tid til at ligge med Dugnad. der er behov for. Desuden er der et separat gipsen om et brækket ben. Dertil kommer ”Flertallet af de mennesker, der henvender lokale, hvor stofbrugerne bare kan slappe af, stofafhængighed og alkoholisme. sig her, har sygdomme affødt af langvarig af- tage en lur – eller lægge make-up. Lone Hviid ”Det er typiske skader for socialgruppe 5. hængighed af stoffer, alkohol og piller. De går Rasmussen ser det som sin mission at sikre Et bredt spekter af de mest komplekse fysiske næsten aldrig til deres egen læge. Det kan de stofbrugerne lige adgang til sundhed og socia- sygdomme, som de ikke får hjælp til andre ikke overskue. Her kan de komme dumpende le muligheder, og det sikrer fire sygeplejersker, steder. Her ser vi mennesker, der bruger man- i løbet af dagen, og det passer til deres livsstil. to socialrådgivere og en læge i huset. ge, mange former for rusmidler. Depressio- For dem er det ikke muligt at overholde en tid ”Det er en hjertesag for mig. Det er en rigtig ner og angsttilstande fylder ikke så lidt”, siger tirsdag den 14. februar klokken 10.15”, for- stor mangelvare i vores samfund, at der ikke Lone Hviid Rasmussen. tæller sygeplejerske Lone Hviid Rasmussen, er nogen, der bekymrer sig om disse menne- Sygeplejersken understreger, at Sundheds- der er daglig leder og har 20 års erfaring med sker. De har meget komplekse problemstil- rummet ikke nødvendigvis skal skabe stoffri- behandling af infektioner og komplikationer linger, men de mangler omsorg, interesse og hed for de mest belastede stofbrugere. nysgerrighed. Det handler jo om retten til ”Men vi skal skabe det bedst mulige for sundhed og et værdigt liv”, siger hun. dem”, siger hun. Derfor uddeler Sundhedsrummet kanyler STOFMISBRUGERE I DANMARK Kompleks af sygdomme og kondomer i alle farver og størrelser for at Det er ikke småting, der kommer op til mindske smittefaren. Og huset importerer 1996: 20.300 overfladen, når den enkelte stofbruger først specialfremstillet sølvpapir, som ikke er over- 1998: 24.400 kommer i gang med en behandling. På listen fladebehandlet som almindelig stanniol, og 2001: 25.400 står blandt andet lungesygdomme affødt af som derfor er mindre skadeligt at ryge heroin 2003: 26.400 mange års rygning (KOL), bronkitis, nedsat og crack på. 2005: 27.000

I begyndelsen af 1980’erne var der omkring 150 narkorelaterede dødsfald i Danmark om året. Men siden midten af 1990’erne har det ligget på over 250 hvert år. 80 procent er mænd, og gennemsnits- alderen er omkring 38 år. Dermed er Danmark tæt på at have den højeste narkodødelighed i Europa – kun overgået af Luxembourg og Estland. Ifølge EU’s Overvågningscenter for Narkotika (EMCDDA) har Danmark over 50 narkorelaterede dødsfald per én mio. indbyggere, mens Sverige kun har godt 20, og Holland er nede på ti. (Kilde: Sundhedsstyrelsen og EMCDDA)

30 I amnesty Af Ole Hoff-Lund I Foto: Lars Helsinghof

”Der kommer flere og flere og henter det, og særligt dem med kold astma, bronkitis og lungeproblemer får det bedre”, fortæller Lone Hviid Rasmussen.

Konstant på farten Næste skridt er måske, at Sundhedsrummet begynder at uddele piber til at ryge crack, fordi crack-rygere ofte udvikler læbesår, når de sætter et folierør eller glasrør op til læberne ved meget høje temperaturer. ”Det giver brandsår, og det er en stor kilde til hepatitissmitte, når man deler det. Med crackpiber kan vi minimere smitten. Vi skal hele tiden forfine redskaberne i værktøjskas- sen, så mennesker ikke bliver unødvendigt syge og slidte”, siger hun. Inden længe kan stofbrugerne også få fød- derne under kærlig behandling hos en fodte- rapeut. Det sker for at tiltrække nogen af dem, der ikke har et erkendt sundhedsproblem, men hvor fodterapien måske kan åbne op for nogle refleksioner over, hvordan man i øvrigt går og har det. ”Den ene side af det er, at vi gerne vil tilbyde stofbrugerne en rigtig god oplevelse. Men fagligt set giver det også rigtig god ”Når politiet kommer, er de flinke” mening. Mange af stofbrugerne er konstant på farten, de lever på gaden, og de går i de En af de faste brugere af Café Dugnad er ordentligt at spise, og du kan få hjælp af sy- 35-årige Sofie, der i de seneste fem år har geplejersker og socialrådgivere i Sundheds- samme sko uge efter uge. Måske sover de med forsøgt at lægge de hårde stoffer på hylden. I rummet, hvis du har brug for det. Og du be- dem på. De har mange skavanker, som kræver øjeblikket er hun på metadon, men hun kom- høver ikke frygte, at politiet kommer. For når behandling”, siger Lone Hviid Rasmussen, der mer i cafeen og Sundhedsrummet med sin de kommer her, så er de flinke”, siger Sofie. glæder sig over, at personalet ikke oplever ag- kæreste. Allerhelst ser hun, at der bliver oprettet gressioner, vold og trusler, selv om de modta- Hun erklærer sig som 100 procent tilhæn- et fixerum, hvor stofindtagelsen sker under ger dem, der ikke kan rummes andre steder i ger af initiativet med at skabe sundhedstil- ordnede forhold under overvågning af en sy- systemet. bud for stofbrugerne, og hun mener, at det geplejerske. ”Det viser mig, at vi metodisk arbejder rig- allerede har gjort en kæmpe forskel for stof- ”Måske kunne du rent faktisk få overskud tigt og har en medmenneskelig tilgang. Sund- miljøet på Vesterbro. til at få et liv ved siden af, hvis du ikke skul- hedsrummet er et godt sted at starte, men vi ”Det er en god oplevelse at komme her. Du le jage rundt for at finde et sted at indtage bør lave et stofindtagelsesrum, hvor de hår- kan mødes med ligesindede, du kan få noget dine stoffer”, siger Sofie. dest belastede stofbrugere kan ryge, sniffe og fixe deres stoffer på en forsvarlig måde. Det er der behov for”. Narkomaner skal redde liv

”Det handler om En lille gruppe af de mest erfarne narkoma- Her hjælper sygeplejersker, socialrådgivere retten til sundhed ner på Vesterbro skal fremover have en lille og en læge til daglig stofbrugerne med so- og et værdigt liv”, næsespray med modgift i lommen, så de kan ciale og sundhedsmæssige problemer – fra siger sygeplejerske redde livet for sig selv eller andre, hvis de småskrammer og rene kanyler til brækkede Lone Hviid får en overdosis af heroin. lemmer. Rasmussen. I januar begyndte et førstehjælpskursus ”I første omgang oplærer vi fem gamle i Sundhedsrummet på Halmtorvet i Køben- stofbrugere, som er stabile. De er nødt til havn, hvor foreløbig fem stofbrugere lærer at at have overskud for at lære det. Senere bruge modgiften Naloxon. udbygger vi det til 20 stofbrugere, som så ”Det handler ganske enkelt om at få stof- kan have modgiften med i lommen og yde brugerne til at redde liv”, siger Lone Hviid livsvigtig førstehjælp”, siger Lone Hviid Ras- Rasmussen, der er sygeplejefaglig leder i mussen. Sundhedsrummet. Hvert år dør omkring 250 narkomaner i Danmark – heraf de 70 i København.

amnesty I 31 tema: verdens lykkeligste folk Af Stinne Lyager Bech Foto: Lars Helsinghof

Amnestys generalsekretær Lars Normann Jørgensen afleverede i maj sidste år 15.429 underskrifter til justitsminister Brian Mikkelsen med krav om at ændre voldtægtslovgivningen. Nu skal Straffelovrådet se på sagen. Voldtægtslov ses efter i sømmene

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) har lyttet til Amnestys krav om at få ændret straffeloven, så der ikke længere gives rabat til voldtægtsmænd, der udnytter, at en kvinde er syg, beruset eller ikke kan forsvare sig. Nyt lovforslag er på vej.

”Vi mener ikke, at der skal være forskel i strafniveauet indenfor de Ministeren lytter til Amnesty forskellige kategorier af voldtægt. Straffen skal fastsættes ud fra, hvor Den 23. november sidste år reagerede Brian Mikkelsen ved at anmode grov voldtægten er – ikke ud fra om offeret og gerningsmanden kender Straffelovrådet om at gennemgå straffelovens bestemmelser om seksu- hinanden eller er gift”. elle forbrydelser og give anbefalinger til eventuelle ændringer. Det skete Sådan siger Stinne Lyager Bech, der er medforfatter til en Amnesty- med henvisning til Amnestys anbefalinger. rapport fra 2008, som dokumenterer, at den danske voldtægtslovgiv- ”Jeg lægger afgørende vægt på, at bestemmelserne om sædeligheds- ning ikke lever op til menneskeretlige standarder. kriminalitet er udformet sådan, at de afspejler et nutidigt menneske- og I den danske straffelov defineres voldtægt som sex opnået gennem samfundssyn. Det er også centralt at sikre, at straffene på dette område vold eller trusler om vold, og det straffes med fængsel i op til otte år. afspejler grovheden og karakteren af de forskellige forbrydelser”, siger Men særligt tre områder er problematiske: Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse. Straffelovrådet skal blandt andet overveje, om det at skaffe sig sam- • Hvis gerningsmanden tiltvinger sig sex ved at udnytte, at leje med en beruset eller bevidstløs person, som ikke kan modsætte offeret ikke er i stand til at forsvare sig selv – på grund af for sig handlingen, skal straffes som voldtægt, så det ikke længere giver eksempel fuldskab, sygdom eller lammelse – halveres straffen. 50 procents rabat i strafudmålingen. Udvalget skal også tage stilling til • Voldtægt straffes mildere, når offer og gerningsmand kender en afskaffelse af bestemmelsen om, at straffen kan nedsættes eller helt hinanden, end når gerningsmanden er en fremmed. bortfalde, hvis voldtægtsmanden gifter sig med sit offer – helt i tråd • Hvis en voldtægtsmand gifter sig med – eller er gift med – sit med Amnestys anbefalinger. offer, kan han helt slippe for straf. Brian Mikkelsen forventer at fremsætte et nyt lovforslag i løbet af i år.

32 I amnesty Nyt politiklagesystem på vej

Justitsministeren har bøjet sig for presset fra Amnesty International og fremsat et lovforslag, der på en række punkter imødekommer kritikken af det eksisterende politiklagesystem.

Danskerne kan se frem til et nyt og forbed- har den fornødne upartiskhed og objektivitet de disciplinære skridt i sager, hvor politifolk ret politiklagesystem, efter at justitsminister til at vurdere politiets arbejde. Amnesty har har begået noget kritisabelt. Amnesty ønsker, Brian Mikkelsen (K) i december fremsatte peget på problemet i to rapporter i 1994 og at politidirektørerne får pligt til at underrette lovforslag om at etablere Den Uafhængige 2008, som har sat klagesystemet til debat i of- om, hvilke disciplinære skridt, man har truf- Politiklagemyndighed (DUP). fentligheden. fet. Det skal sikre, at sager, der er afgjort Den manglende uafhængighed har været med kritik af politiet, ikke ignoreres i politi- kernen i den kritik, som Amnesty Internatio- Egne efterforskere kredsene. nal gennem årene har rejst mod de nuvæ- Fremover er afgørelserne overladt til Den Det nye system løser heller ikke det pro- rende politiklagenævn, der ikke har nogen Uafhængige Politiklagemyndighed, som ledes blem, at kolleger til en indklaget betjent ge- beslutningskompetence og er underlagt stats- af en dommer, en advokat, en lektor i retsvi- nerelt er meget uvillige til at afgive oplysnin- advokaternes afgørelser. Det er statsadvoka- denskab og to repræsentanter fra offentlig- ger om et hændelsesforløb. Der er eksempler, terne – som traditionelt arbejder tæt sammen heden. DUP får sine egne efterforskere til at hvor statsadvokaten må skrive til klageren, med politiet – der både modtager, under- undersøge klagesager og sager om dødsfald at der ikke er tvivl om, at klageren har været søger og afgør klagerne over politiet. Næv- eller alvorlig tilskadekomst i politiets vare- udsat for overdreven magtanvendelse – vold nene kan kun afgive en udtalelse om afgørel- tægt. Det styrker uafhængigheden fra politiet – men at ingen at den indklagede betjents kol- serne, og den kan statsadvokaten vælge at se og justitsministeriet, men om der bliver rejst leger har set noget. Sådanne sager henlægges bort fra. flere straffesager mod politiet er mere tvivl- på grund af mangel på beviser. Hvert år får i gennemsnit blot 5-10 bor- somt, for det er stadig statsadvokaterne, der Alt i alt er der dog grund til at håbe på, at gere – ud af cirka 500 klagere – medhold i, at afgør, om der skal rejses tiltale. borgerne kan regne med en mere objektiv der er begået fejl fra politiets side. Det vidner På nogle områder er der stadig plads til og uvildig behandling af deres klager over Voldtægtslov ses efter i sømmene ifølge kritikere om, at statsadvokaterne ikke forbedringer – blandt andet når det gælder politiet.

Efter halvandet Torturoverlevere i Danmark år i Danmark har størstedelen af torturoverleverne Asylansøgere, der er kommet til Danmark med ”Det er påfaldende, at størstedelen af de 13 et uændret eller svære fysiske og psykiske eftervirkninger af tor- torturoverlevere frembyder en uændret eller forværret helbred, tur, har meget vanskeligt ved at få en hverdag ligefrem forværret helbredstilstand efter halvan- viser Amnestys til at fungere, og samfundet sikrer dem langt det års ophold i Danmark, samtidig med at de- rapport. fra den nødvendige lægelige behandling. res forbrug af sundhedsydelser overordnet set Det fastslår Amnestys danske lægegruppe er faldet eller er ikke eksisterende, efter at de i rapporten ”Torturoverlever i Danmark”, som har forladt asylcenteret”, fastslår lægegruppen. sætter fokus på 13 asylansøgere, som har været Den eneste, der har fået tilbud om relevant udsat for tortur. De typiske fysiske symptomer psykiatrisk behandling, er en kvindelig tor- er hovedpine, smerter i ryg, nakke og ben samt turoverlever fra Afrika. svimmelhed, mens de psykiske følger blandt På den baggrund anbefaler Amnestys læge- andet er depression, angst, søvnproblemer, iso- gruppe, at alle asylansøgere tilbydes en lægelig lationsfølelse og hukommelsesproblemer. torturundersøgelse, og at torturoverleverne får Rapporten konkluderer, at der er tale om en en plan for deres fortsatte tilknytning til sund- ligplacering, når asylansøgere får opholdstilla- yderst sårbar gruppe, som efter halvandet år i hedsvæsnet, når de forlader asylcentret. Det delse. Det skal give mulighed for at opretholde Danmark fortsat er mærket af torturen. Det på- skal sikre relevant opfølgning og behandling sociale netværk og forhindre ensomhed blandt virker i høj grad deres hverdag og relationer, og hos den praktiserende læge, så de ikke tabes i torturoverleverne. de negative effekter forstærkes af sprogvanske- systemet. ”Torturoverlevere i Danmark” er en opfølg- ligheder, manglende tilknytning til arbejdsmar- Lægegruppen anbefaler også, at alle pati- ning på en rapport fra 2008 om 142 nyankom- kedet og isolation. Samtidig er der en tendens enter bevarer retten til vederlagsfri tolk – en ne asylansøgere. Af dem oplyste 45 procent, at til, at de mister kontakten til sundhedssyste- ordning, der bliver fjernet i 2011 – og endelig de havde været udsat for tortur. met. vil lægegruppen gøre op med den tvungne bo- Du kan læse rapporten på www.amnesty.dk

amnesty I 33 tema: verdens lykkeligste folk

Danmark set med svenske BRiller Muhammedkrise, brændende biler og galopperende islamofobi. Hvad sker der dog med Danmark i disse år? Det spørgsmål stillede den svenske journalist Lena Sundström og flyttede til Nørrebro for at undersøge sagen.

At høre Lena Sundström fortælle om Dan- hun i virkeligheden er ret danskofil. For den har vænnet sig til den skærpede retorik. ”Alle mark er som at have sin lidt for ærlige veninde 37-årige svensker vækker Danmark minder de signaler, der udsendes af Dansk Folkeparti med til en pinlig familiefrokost. Selvfølgelig om en svunden tid med lange sommerferier i – og som i en vis grad bliver efterabet af de synes man også selv, at de sjofle vittigheder og eksotiske egne som Skagen og Legoland. Hun andre partier – er: ’Vi kan ikke lide jer, og vi den brovtende tone er i overkanten, men man elsker tilmed det danske sprog, som hun synes ville foretrække, hvis I tog hjem’. Det er meget, har ligesom bare vænnet sig til det, og det er det smukkeste i verden. Men glansbilledet meget ulykkeligt for et samfund, for det er bliver først rigtig pinligt, når andre ser på. begyndte at krakelere, da hun fra den anden klart, at det er svært at lave integration i det ”Jeg ved, at der vil blive rettet kritik mod side af Sundet begyndte at følge med i den klima, som findes i Danmark i dag. Det er et mig om, at jeg bare tog hertil for at pege fingre danske udlændingedebat. dårligt udgangspunkt for dialog”. af danskerne”, sukker Lena Sundström, da vi ”I Sverige skriver medierne om, at Pia mødes i København. Kjærsgaard igen har sagt noget grimt. For Både gæstfri og fremmedfjendsk Det er to år siden, hun på ægte antropo- eksempel om at sætte broklap på Øresunds- Det var ikke helt ligetil for Lena Sundström at logisk vis tog på feltophold i København og broen, så der ikke kommer indvandrere fra føle sig hjemme i det danske samfund. Inden derefter nedfældede sine oplevelser i bogen Sverige til Danmark. De skriver om Muham- hun flyttede til Nørrebro, forestillede hun sig, ”Verdens lykkeligste folk”. Målet var at finde medkrisen og om containere, der brænder hvordan hun ville blive indlemmet i store, ud af, hvad der var sket med hendes broder- på Nørrebro. Det er selvfølgelig ekstremerne danske vennekredse med sene aftener og for folk, danskerne, som lod til at være ramt af – for sådan fungerer medierne – men jeg sad meget rødvin. Men meget af tiden sad hun galopperende islamofobi. i Sverige og havde meget svært ved at forstå, isoleret i sin toværelses lejlighed. I forordet til sin bog skriver hun, at opholdet hvad der skete, og hvordan det kan være mu- ”Jeg snakkede frygteligt meget med folk, jeg i Danmark er en rejse ind i en mulig svensk ligt, at der er sket så store forandringer i Dan- ikke kendte: Manden i kiosken, taxachauffø- fremtid. Partiet Sverigedemokraterna, hvis mark”, siger hun. ren og manden og kvinden på gaden, de an- store inspirationskilde er Danmark, står til at satte på restauranterne”. komme i Rigsdagen ved det kommende valg, Svinekød i institutionerne Ud over det klassiske reporterarbejde for- og hun håber med bogen at få svenskerne i Set udefra har det danske debatklima nemlig søgte hun sig med ’aktionsforskning’, idet hun tale ved at vise dem, hvad omkostningerne er. ændret sig markant på bare 10 år. prøvede at melde sig ind i Dansk Folkeparti. Hvordan de signaler, som et samfund sender, ”Dengang sagde man, at man ville begrænse Hun fik dog afslag, fordi hun ikke er dansk lynhurtigt kan ændre sig. Hvordan Danmark flygtningestrømmen til Danmark betragte- statsborger. Hun begyndte derefter på en nu må vænne sig til ikke længere at blive op- ligt, mens det i dag handler om, hvor meget sprogskole, hvor hun hurtigt fandt ud af, at fattet som en hyggelig, tilbagelænet lille nation, svinekød man skal spise i institutionerne, om der var mere fokus på danske værdier og tests men i stedet som et fremmedfjendsk land. forbud mod burkaer, eller om at man kan få om Jyske Lov end på gloser og grammatik. 100.000 kroner for at rejse hjem. Man er hele Hun gik til landskamp, hvor hun undrede sig Det smukkeste sprog i verden tiden nødt til at komme med nye politiske over, at der ingen nydanskere er på holdet. Og Hun forstår godt, hvorfor nogle danskere udspil og skærpe tonen mere og mere for at i Knudstrup i Jylland spiste hun koteletter og kan føle sig lidt beklemte over hendes bog. få opmærksomhed”, siger Lena Sundström, kartoffelsalat hjemme hos de svorne DF’ere Og hun skynder sig at forsikre mig om, at der er chokeret over, hvor hurtigt danskerne Harry og Anni.

34 I amnesty Af Nora Rahbek Kanafani

Parat til at udforske den danske folkesjæl. Lena Sundström på forsiden af sin bog.

Hvis hun alligevel skal fremhæve noget, der adskiller Danmark og Sverige, er det den danske selvforståelse som et hyggeligt miniputland og vores insisteren på ikke at tage os selv alvorligt. ”Sverige har et lidt mere skidt- vigtigt syn på sig selv. Vi mener, at vi har et ansvar, og at det spiller en stor rolle, hvad vi gør og siger som land. Selvforståelsen i Dan- mark er snarere ’vi er det her lille land som ikke tager sig selv så alvorligt’. Danskerne har ikke en opfattelse af, at de har et ansvar, at de kan såre mennesker, og at Danmark også internationalt er et vigtigt land”, siger hun.

Mennesker eller dyr Lena Sundström tror ikke, at den danske tone i længden er bedre for samfundet end den svenske, som mange beskylder for at være politisk korrekt. ”Vi sætter jo altid nogle grænser for, hvad man må sige til hinanden, både på arbejds- pladsen og i TV. Så jeg synes, at det er natur- ligt, at man i et samfund sætter grænser for, hvordan man taler til hinanden. Uden sam- menligning i øvrigt, men når det er gået rigtig galt, som for eksempel i Rwanda og under Anden Verdenskrig, så sker der en dehuma- niseringsproces, som handler om retorik. Hvis man som menneske overhovedet skal kunne holde ud at diskriminere en gruppe mennesker i et land, så bliver man nødt til at holde op med at se dem som mennesker, men i stedet som anderledes, og som farlige. Man begynder at sammenligne dem med dyr. Det var tilfældet med jøderne under An- den Verdenskrig og med tutsierne i Rwanda. Det skal man altså tage mere alvorligt, end man tror”, siger Lena Sundström. ”Besøget hos Harry og Anni viste mig, at Et hyggeligt miniputland Alt er dog endnu ikke tabt. Lena Sundström fremmedfjendskhed og mistro ikke viser sig Hun mener, at udviklingen ligeså godt kunne mener, at man relativt hurtigt kan rette op på i form af en mand med overskæg, der står og have fundet sted i Sverige, men hun peger dog et dårligt renommé. Det handler om den type skriger. Og leder vi efter det, så kan tonen nå på tre faktorer, der har været afgørende for den signaler, et samfund sender ud både internati- at blive meget fremmedfjendsk, før vi reage- skærpede tone i Danmark: Det handler om onalt og til sin egen befolkning. Men som det rer. Det er meget vigtigt at holde sig for øje, politikere, der gerne vil have magt, om medier, ser ud i Danmark i dag, er Lena Sundström at der ikke findes nogen modsætning mellem der gerne vil have noget at skrive om, og ende- ikke i tvivl: at være gæstfri og samtidig være frygtsom og lig er der tale om en tilvænningsproces. ”Politisk står Danmark for mig som et fordomsfuld over for det fremmede. Danmark ”Ingen af disse ting er unikke for danskerne skræmmebillede. Jeg har ikke lyst til at få den er et gæstfrit land. Det er det politiske niveau, som folk eller for danske medier. Det er al- samme politiske udvikling i Sverige, som den, den er gal med”, siger Lena Sundström. ment menneskeligt”. der har været i Danmark”.

amnesty I 35 Gaza Fotos: Amnesty

Donatella Rovera på research i Gaza i januar 2009 i dagene efter krigen. Manden til højre mistede hele sin familie under et israelsk bombeangreb.

I frontlinjen Donatella Rovera er en af de mest erfarne researchere på Amnesty Internationals sekretariat i London. De seneste ni år har hun haft fokus på konflikten mellem Israel og Palæstina og været i frontlinjen i Gaza.

”I nogle tilfælde har det været altafgørende med sikkerhed fastslå, at bomberne havde hedskrænkelser i hele verden. I 1990’erne var at være tæt på de voldsomme begivenheder, ramt forkert, at det havde kostet et stort antal hun udsendt til Algeriet under borgerkrigen, når de indtræffer”. uskyldige mennesker livet. Derefter var Israel hvor over 100.000 blev dræbt, og hun var i Sådan siger Donatella Rovera, der i 18 år nødt til at trække deres beskyldninger tilbage Marokko og Tunesien, hvor hun siden 1994 har været researcher for Amnesty Internatio- og beklage angrebet”, fortæller hun. har haft indrejseforbud på grund af sit arbejde nal – de seneste ni år i Israel og de besatte om- I november samme år oplevede hun lige- for Amnesty International. råder i Gaza og på Vestbredden. ledes på nærmeste hold, hvordan et israelsk ”Jeg havde vanskelige arbejdsbetingelser I juni 2006 befandt hun sig i det sydlige angreb mod landsbyen Beit Hanoun i Gaza i alle landene, for Amnesty er ikke velset af Libanon under den månedlange krig mellem dræbte 19 civile og sårede over 40. myndighederne. Men vi fik skabt internatio- Hizbollah og Israel, da der pludselig indløb ”Det var et blodbad, og det stod hurtigt nal opmærksomhed om de alvorlige overgreb, rapporter om et voldsomt israelsk luftbombar- klart, at der ikke var affyret raketter fra huset. der fandt sted”, siger hun. dement af et hus i landsbyen Qana. 28 civile På grund af vores dokumentation måtte Israel I januar 2009 krydsede hun grænseovergan- blev dræbt, heraf 16 børn. Donatella Rovera indrømme, at de havde begået en fejl”, siger gen fra Egypten til Gaza i det øjeblik, krigs- nåede frem til Qana få timer senere sammen Donatella Rovera. handlingerne sluttede. Under konflikten var med en militærekspert. grænserne til Gaza hermetisk lukket for både ”Bomben havde ramt et hus, som var fyldt Uønsket i Nordafrika medier og organisationer, som kun kunne ob- med kvinder og børn. Jeg så ligene, og jeg talte Donatella Rovera er en af de omkring 70 servere krigshandlingerne på afstand. med de fortvivlede naboer. Israel hævdede, researchere på Amnesty Internationals Sammen med sin kollega Brian Dooley at angrebet var en reaktion på, at Hizbollah sekretariat i London, som hvert år udgiver og militæreksperten Chris Cobb-Smith var havde affyret raketter fra huset. Men vi kunne omkring 300 rapporter om menneskerettig- hendes første opgave at undersøge, om Israel

36 I amnesty Af Ole Hoff-Lund

Donatella Rovera besøgte København, da hun i november underviste officerer på Flyvevåbnets Når de igen og igen rammer børn, som leger Officersskole om konflikten mellem på en gårdsplads, eller familier, som ligger Israel og Gaza og om den ulige og sover i deres hus, så kan det kun føre til adgang til de fælles vandressourcer, den konklusion, at det er helt bevidst. som Israel kon- Donatella Rovera, researcher for Amnesty International i Gaza trollerer.

havde brugt granater med hvid fosfor, som er for spor, talte med familier og pårørende til de kan ramme ekstremt præcist. De kan ramme ulovligt at anvende i civile områder. Når fosfor dræbte, besøgte patienter på hospitalerne og folk, der kører på en motorcykel. Så hvis de kommer i kontakt med huden, brænder det fandt rester af våben og granater”, siger Dona- vil undgå civile tab, så er det muligt. Når de sig igennem vævet og giver ekstreme brand- tella Rovera. igen og igen rammer børn, som leger på en sårsskader. Det slukker først, når der ikke er Hun fandt også efterladenskaberne fra is- gårdsplads, eller familier, som ligger og sover i mere ilt. raelske soldater, som havde opholdt sig i pa- deres hus, så kan det kun føre til den konklu- ”Jeg troede, vi skulle lede længe efter det, læstinensiske huse, hvor de skrev trusler og sion, at det er helt bevidst”, siger Donatella men vi fandt omgående adskillige fosforgra- racistisk graffiti på væggene. Rovera. nater på jorden i tætbefolkede områder. De ”De ødelagde alt i husene. Alt. Der var Hun mødte også den danske læge Jørgen brændte stadig”, siger Donatella Rovera, der endda huse med rigtige toiletter, men solda- Lange Thomsen, der var udsendt for Physici- taler både arabisk og hebraisk. terne sked over det hele. På køkkenborde, i ans for Human Rights for at undersøge, om I dag har israelerne erkendt, at man brugte køleskabe og i sengene. Under hærens frem- Israel anvendte hvid fosfor under krigen. En hvid fosfor ulovligt i krigen, og to officerer er rykning i Gaza tvang de civile palæstinensere aften på hotellets restaurant bad han hende blevet ”irettesat”. til at gå foran for at se, om der var bombefæl- om en usædvanlig tjeneste. Han havde ind- der i husene. Først sendte de en palæstinenser samlet vævsstykker fra brandsårspatienter på Arbejde i døgndrift ind, derefter bombehundene, og til sidst gik Shifa Hospital i Gaza By og var overbevist om, Gaza By er et af de tættest befolkede steder i de selv ind. De dræbte titusindvis af køer, får at det ville blive konfiskeret i lufthavnen. Do- verden, og for hver episode, hun undersøgte, og geder. Men hvorfor?”, spørger Donatella natella Rovera havde bedre muligheder for at forsøgte hun at fastslå, om der forelå omstæn- Rovera. få det over grænsen til Egypten. digheder, som kunne retfærdiggøre et israelsk ”Så jeg tog det med i de her små beholdere bombeangreb i netop det område. Hun fore- Bevidste angreb mod civile og sendte det til ham, da jeg var kommet hjem tog tilsvarende undersøgelser i de israelske Hun peger på, at militante palæstinensere til London”, siger Donatella Rovera. byer, der blev ramt af Qassam-raketter fra maksimalt bruger ét minut på selve affyrings- Gaza, og sammen med militæreksperten var stedet, når de affyrer en raket mod Israel, men Advarer israelske soldater hun i stand til at fastslå hvilke våben, der blev at israelerne ofte først svarede igen en time Amnesty International konkluderede hurtigt, anvendt, og fra hvor lang afstand, der blev eller to senere – med voldsom ildkraft. at der var tale om krigsforbrydelser fra begge skudt. ”Du opnår intet ved det – ud over måske at sider i konflikten, at Israels magtdemonstra- ”Vi gik omgående i gang med vores re- ramme civile. Du rammer alt andet end ger- tion var helt uden proportionalitet, og at Israel search. Efter en væbnet konflikt er det enormt ningsmændene. Det er meningsløst, for isra- ikke skelnede mellem militære og civile mål. vigtigt at indsamle dokumentation så hurtigt elerne har fantastisk overvågningsudstyr, som Det blev siden bakket op af en FN-undersø- som muligt, så beviserne ikke bliver fjernet, gør, at de på flere kilometers afstand kan se gelse ledet af Richard Goldstone – tidligere når indbyggerne rydder op i de sønderbombe- detaljerne i folks påklædning. De kan se, om chefanklager ved krigsforbryderdomstolene de huse. Derfor arbejdede vi stort set i døgn- du bærer briller og hvilket ur, du har på. Israel for Rwanda og det tidligere Jugoslavien. drift i den første uge. Vi gennemgik ruinerne har gentagne gange vist, at de har våben, der Israel og USA har beskyldt Goldstones rapport for at være ”ensidig” og ”fejlagtig”, og Israel har forsøgt at fremstille Goldstone som Amnesty: Ophæv blokaden mod Gaza en fjende af landet. Men selv om Goldstone- rapporten endnu ikke har fået konsekvenser Den israelske blokade af Gaza forhindrer skride ind, skriver Amnesty International og for konfliktens parter, så forudser hun, at be- en genopbygning af det sønderbombede 15 andre organisationer i den fælles rapport område. De israelske myndigheder har si- ”Failing Gaza”, som udkom i december. viserne kan få betydning i fremtiden. den januar kun tilladt 41 lastbiler at krydse ”Syge, traumatiserede og fattige men- ”Den kan stadig være relevant og brugbar grænsen til Gaza med byggematerialer. Men nesker i Gaza bliver kollektivt straffet af om 10-20 år. Jeg tror, at de israelske soldater hvis genopbygningen skal blive en realitet, den ulovlige, israelske politik”, siger Kate og de militante palæstinensere skal tænke sig kræver det tusindvis af lastvogne med byg- Allen, generalsekretær i Amnestys engelske godt om, hvis de rejser til udlandet. Ingen ved, gematerialer. Det internationale samfund må afdeling. hvordan tingene udvikler sig. Måske bliver de stillet til regnskab i fremtiden”, siger hun.

amnesty I 37 amnesty i glimt

Kalender

25. februar 10. marts 31. marts Kolding Lokalforening indbyder til årsmøde Årsmøde i AI-Frederiksberg den 10. marts Lokalforening Øresund afholder årsmøde den den 25. februar kl. 19.00 på Sct. Jørgensgård, kl. 19.30 på Kongensvej 13, 1.sal. 31. marts kl. 19 på Espergærde Bibliotek, lokale 3. Hør om det forgangne års arbejde Dagsorden ifølge vedtægterne. Kløvermarken 12 i Espergærde. Arrangemen- og deltag i drøftelsen om planer og ideer til tet indledes med foredrag af forfatteren Stig aktiviteter i 2010. Kontakt: Hans Evermann 15. marts Dalager, hvorefter selve årsmødet afholdes i på [email protected] Århus Lokalforening holder årsmøde den 15. henhold til vedtægterne. Evt. henvendelse til marts kl. 19.30 på Amnesty Centret, Mejlgade formand Søren Højrup på telefon 49 18 16 32 1. marts 50, Baghuset. Dagsorden ifølge vedtægterne. eller e-mail: [email protected] Odense Lokalforening afholder årsmøde den 1. Der er valg til lokalforeningsledelsen, og der marts kl. 19 i Amnesty Centret, Vestergade 57, er ledige pladser. Kontakt: Formand Ole 22. april 2. sal. Centerleder Kasper Jon Larsen holder Ankjær. Århus Lokalforening inviterer til foredrag med oplæg om ”En afdeling i One Amnesty – Dansk Georg Metz under titlen ”Vi fremmede og de afdelings internationale arbejde”. Derefter er 16. marts andre” den 22. april kl. 19.30–22.00 i Århus der generalforsamling med dagsorden ifølge Lokalforening Hillerød Allerød afholder års- Hovedbiblioteks store sal, Møllegade 1, 8000 vedtægterne. møde tirsdag den 16. marts kl. 19.30 i Frivil- Århus C. Entre: 50 kr. Georg Metz er en af lan- ligcenter Hillerød, Fredensvej 12C, Hillerød. dets stærke debattører og samfundsrevsere, og 2. marts Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag til dags- han serverer overvejelser om dansk identitet i Årsmøde i Lokalforeningen i Aabenraa den orden skal være hos bestyrelsen senest den 9. forhold til indvandring og udvandring. 2. marts kl.19.30 i Nygadehuset. Hovedbesty- marts. Kontakt: Maggie Andersen (formand) relsesformand John Olsen kommer og fortæller [email protected], telefon 29 91 44 54. 24. april om arbejdet i Amnesty netop nu. Alle er velkomne. Amnestys landsmøde finder sted på Hotel Nyborg Strand den 24.-25. april. Se program 9. marts 18. marts på bagsiden af bladet. Lokalforening Hillerød Allerød inviterer til Lokalforeningen for Viborg og Omegn afholder debat- og filmaften tirsdag den 9. marts kl. årsmøde torsdag den 18. marts kl. 19.30– 8. maj 19.30 i Slots Bio, Frederiksværksgade 11C, 22.00 i Nonbo Hedes Fælleshus, Teglgårdsvej, Amnesty deltager i Baltic Pride i Vilnius for Hillerød. Oplæg ved Hans Jørgen Bonnichsen. Hald Ege, 8800 Viborg. at støtte homoseksuelles ret til ytrings- og forsamlingsfrihed. 10. marts 24. marts Lokalforeningen for Sønderborg-Alssund holder Årsmødet i Hedensted Lokalforening finder årsmøde den 10.marts kl. 19.00 i Frivillighu- sted den 24. marts kl. 19.30 i Hedensted set, Ringridervej 45, Sønderborg. Kontakt: Ju- Kirkecenter. dith Stenderup-Jensen, telefon 74 43 16 80.

Dansk band: Det er VOres pligt at hjælpe

Det danske band Silence of September, der For bandmedlemmerne handler det om at gøre udgav deres debutalbum ”Sleep of Reason” på en forskel og måske inspirere andre til at gøre Warner den 4. februar, har besluttet at donere det samme. Teksterne sætter blandt andet fo- 10 procent af deres omsætning til Amnesty In- kus på emner som racisme og krig – inklusiv en ternational og seks andre humanitære organi- samplet udgave af Martin Luther Kings berøm- sationer. te tale med ordene ”I have a dream”. ”Målet er selvfølgelig, at det ikke bare er små- ”Der er mange mennesker, der går rundt med penge. Men der er også meget symbolik i, at vi skyklapper på og ikke vil se og høre om de som mennesker skal gøre noget for andre, når ulykker, der foregår andre steder. Men vi har jo vi har muligheden for det. Vi kan godt undvære mulighed for at ændre verden, hvis vi vil det”, de penge. Vi har fuldtidsjob ved siden af. Vi siger guitarist Mirza Bajramovic. har varmt tøj, et sted at bo og mælk til kaffen. Udover Mirza Bajramovic og Niko Majkic består Det er vores menneskelige pligt at hjælpe folk i bandet af Kim Christiansen (trommer) og Ken- andre dele af verden, som er i en anden situa- neth Fredensborg (bas). Du kan læse mere på PR-foto tion”, siger sanger og guitarist Niko Majkic. www.silenceofseptember.com

38 I amnesty Rapporter Fra Amnesty Portishead støtter Amnesty

Amnesty udgiver løbende rapporter om menneskerettighederne over hele verden. Her er en kort beskrivelse af nogle af de mest omtalte rapporter siden december. Du kan finde rapporterne påwww.amnesty.org

Burkina Faso Mødredødelighed skal bekæmpes med menneskerettigheder. Det er budskabet i den anden i rækken af Amnesty-rapporter, der stiller skarpt på de menneskeretlige problemer, som fører til en alt for høj mødredødelighed i fattige lande. Rapporten ”Giving life, risking death: Maternal mortality in Burkina Foto: Polfoto Faso” dokumenterer, at 2.000 kvinder mister livet i barselssengen i det vestafrikanske land hvert år – dødsfald, som kunne være undgået, hvis kvinderne havde fået adgang til nødvendig, basal fødselshjælp. Korruption, fattigdom Det britiske band Portishead har lavet sangen ”Chase The og kvindeundertrykkende traditioner såsom omskæring og børneægteskaber Tear” som en eksklusiv single til støtte for Amnesty Inter- er medvirkende faktorer til, at mange kvinder mister livet i forbindelse med national. Trioen, som består af Beth Gibbons, Geoff Barrow graviditet og fødsel. og Adrian Utley, tegnede en stor del af 1990’ernes engelske triphop-scene med deres melankolske og dramatiske komposi- Mexico tioner på de to albums ”Dummy” og ”Portishead”. De gjorde Mexico er et farligt sted for menneskerettighedsfor- comeback i 2008 efter 11 års tavshed med det anmelderroste kæmpere. Særligt udsatte er aktivister, der kæmper album ”Third”. Sangen ”Chase The Tear” blev udgivet i for- for fattiges og oprindelige folks rettigheder eller bindelse med den internationale menneskerettighedsdag 10. arbejder for at beskytte miljøet, konkluderer rap- december, som markerer årsdagen for FN’s menneskerettig- porten ”Standing up for justice and dignity: Human hedserklæring fra 1948. Videoen kan ses på www.amnesty.dk rights defenders in Mexico”. Deres arbejde bliver set som indblanding i landets økonomiske og politiske magtstrukturer, og de bliver opfattet som balla- demagere. Rapporten beskriver mere end 15 sager Økologiske huer, hættetrøjer og indkøbsnet fra 2007 til 2009, hvor menneskerettighedsfor- kæmpere er blevet udsat for chikane, trusler, overfald, drab eller uretmæs- 100 % økologisk og produceret med et reduceret CO2-udslip. sige fængslinger i forsøget på at forhindre dem i at udføre deres arbejde. Trykket er EU-blomst certificeret.

Nigeria Hundredvis af mennesker bliver hvert år dræbt af Nigerias politistyrker. Det dokumenteres i rapporten ”Killing at will: Extrajudicial executions and other unlawful killings by the police in Nigeria”. Nogle bliver dræbt, fordi de nægter at betale beskyttel- sespenge til politiet, mens andre bliver vilkårligt skudt ned på gaden, ved vejspærringer eller i forbindelse med politiets tilbageholdelser. Desuden rapporteres der om deciderede henrettelser uden Hue rettergang samt om, at tilbageholdte tortureres til døde på politistationen. Drab begået af politiet efterforskes sjældent. kr. 175,-

Iran Indkøbsnet Sommerens og efterårets menneskerettighedsover- Hættetrøje greb i Iran er de værste i de 20 år, der er gået, kr. 100,- siden lederen af den islamiske revolution, Ayatol- kr. 400,- lah Khomeini, døde i 1989. Det fastslår Amnesty International i rapporten ”Iran: Election contested, repression compounded”, der gransker udviklingen siden det omdiskuterede præsidentvalg den 12. juni. Amnesty har været forment indrejse i landet siden 1979. Rapporten bygger på vidnesbyrd fra demonstranter, der har været fængslet, og fra organisationer, advokater, journalister og fagforeninger, som via e-mail, telefon eller møder udenfor Iran har berettet om grov tortur og voldtægter i fængslerne. www.amnesty.dk/shop

amnesty I 39 Landsmøde En weekend med menneskerettigheder

D. 24.-25. april afholder Amnesty landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Mød en række fremtrædende samfundsdebattører og vær med til at forme Amnestys fremtidige arbejde.

Med en række markante navne på programmet indbyder Amnesty International til lands- møde 2010. Du har som medlem mulighed for at blande dig i debatten og møde nogle af tidens mest interessante foredragsholder og debattører i selskab med 500 andre Amnesty- medlemmer. Blandt talerne og foredragsholderne på landsmødet er juraprofessor Eva Smith fra København Universitet, Iran-eksperten Ali Alfoneh fra tænketanken American Enterpri- se Institute i Washington, Amnestys researcher John Dalhuisen og journalisten Niels Krogsgaard, der sad fængslet i Iran i efteråret. yde en indsats i Amnestys hovedbestyrelse. kan købes på hotellet. Landsmødedeltagerne Lørdag aften er der desuden koncert med et af Der er opstillingsfrist den 1. marts kl. 16.00. indlogeres på 3-personsværelser eller – mod Danmarks bedste musiknavne, Tina Dickow. Hvis der ikke er kandidater nok, flyttes fristen ekstra betaling – på dobbeltværelser eller til selve landsmødet. En oversigt over kandi- enkeltværelser. Valg til hovedbestyrelsen daterne vil kunne ses på www.amnesty.dk/ Der er plads til 500 overnattende deltagere Udover de mange workshops, foredrag og landsmoede. efter ”først til mølle princippet”. Transportud- film er der også valg til Amnestys hoved- Der var ved fristens udløb den 20. januar gifter (svarende til billigste DSB-billet) over bestyrelse. På valg er Lasse Hvid-Jørgensen, ikke stillet ændringsforslag til vedtægterne til 300 kroner refunderes (unge under 25 år kan Mariann Bille Petersen, Charlotte Cécile Re- behandling på dette års landsmøde. få det fulde beløb refunderet). Er man forhin- nard og Roland Thomsen, men alle medlem- dret i at deltage, kan fuldmagtskuponer rekvi- mer er velkomne til at stille op. Hvis du for Tilmeld dig reres gennem sekretariatet. Fuldmagter skal eksempel har ledelseserfaring fra en organi- Tilmelding kan ske på nedenstående kupon være sekretariatet i hænde senest én uge før sation eller en virksomhed – eller erfaring eller på hjemmesiden senest den 1. april. landsmødets afholdelse. med økonomistyring og strategiudvikling Deltagergebyret er 300 kroner, som inklude- Læs mere om programmet på bagsiden eller – så overvej, om du kunne tænke dig at rer overnatning og bespisning. Drikkevarer på www.amnesty.dk/landsmoede.

TILMELDINGSKUPON TIL Landsmøde den 24. - 25. april 2010 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

INDKVARTERING: BETALING: SKRIV TYDELIGT MED BLOKBOGSTAVER: Sker i 3-personsværelser. Der betales tillæg for Deltagergebyr (alle måltider og Medlemsnummer: dobbelt- og enkeltværelse. overnatning inkluderet) 300 kr. Navn: Jeg ønsker dobbeltværelse, tillæg 200 kr. Tillæg for dobbelt- (200 kr.) eller Adresse: Jeg ønsker enkeltværelse, tillæg 500 kr. enkeltværelse (500 kr.) Postnr.: By: Jeg ønsker ikke overnatning I ALT: Jeg er vegetar Tilmeldingen skal være sekretariatet i hænde senest 22. marts 2010. Tilmeldingskuponen kan Eventuelle ønsker til værelseskammerater: Beløbet skal indsættes på reg.nr. 2191 kontonr. sendes med telefax eller brev til Amnesty på 5499678675 (med angivelse af navn på deltager) nedenstående adresse. Rettidigt tilmeldte vil mod- senest d. 22. marts. tage landsmødematerialer ca. 26. marts 2007.

Send tilmelding til: Amnesty International | Gammeltorv 8, 5. sal | 1457 København K | Fax: 33 45 65 66

40 I amnesty KOMMENTAR Af Gail Chasey

Gail chasey Gail Chasey er Demokrat og sidder på 7. periode i Repræsentanternes Hus i New Mexico. I januar 2009 fremlagde hun lovforslaget, der afskaffede dødsstraffen i New Mexico samme år. Hun er uddannet advokat. Udover at have fået vedtaget lovforslaget om at afskaffe dødsstraf har hun blandt andet fået gennemført lovforslag med det formål at stoppe diskrimination på baggrund af seksuel orientering i New Mexico.

Vejen til dødsstraffens afskaffelse i New Mexico

Vores rejse begyndte i sensommeren 1997. kunne ikke gøre andet end at komme videre. Mexico, kunne ikke have udtrykt det bedre: Året forinden var jeg blevet valgt til Re- Hvad var det så, der ændrede sig i 2009? ”Dødsstraffen er en brutal og vilkårlig hand- præsentanternes Hus i New Mexico. I den Præsidentvalget var uden tvivl en medvirken- ling”. lille by Santa Rosa mødte jeg de folk, som de faktor. Barack Obamas popularitet banede Vi har en tro på at, at retfærdigheden har senere skulle blive mine ledsagere på denne vejen for mere progressive politikere overalt fået en større chance for at sejre i New Mexi- rejse. Foran os, den lovgivende forsamling, i USA, herunder i New Mexico. For os betød co, nu hvor vi har gjort en ende på dødsstraf- som bestod af senatorer og repræsentanter, den en større tilslutning til vores lovforslag i fens vilkårlige brutalitet. demokrater såvel republikanere, fortalte disse Senatet. Guvernøren havde endda antydet, at folk deres personlige historier. De fortalte om han ville overveje at underskrive lovforslaget, Gail Chasey har som den næste skribent valgt deres familiemedlemmer – en elsket far, en hvis det havnede på hans skrivebord. Det var, Elizabeth Zitrin, som blandt andet er tidligere dejlig søn, en køn niece – som alle var blevet som om vores argumenter – især om uskyldi- formand for American Civil Liberties Union i myrdet, og som de stadig bar sorg over. Men ge dømte – var begyndt at bide sig fast i ham. Californien. alligevel bad de os ved selvsamme forsamling Og da han underskrev lovforslaget den 18. om ikke at svare tilbage på volden med mere marts 2009, fejrede hele verden sejren med os. vold. De bad os om at gøre en ende på stats- At afskaffe dødsstraffen i disse tider, hvor sanktionerede henrettelser i New Mexico. truslen om terror avler frygt for og krav om Fra 1999 begyndte vi derfor at fremlægge gengældelse, er en stor udfordring. Men som lovforslag om afskaffelse af dødsstraffen ved Søster Helen Prejean skrev til mig i et eksem- MANIFEST hver af vores 60-dages forsamlinger, som plar af hendes bog, Dead Man Walking, for ni I 1990’erne udviklede tre amerikanske foregår hvert andet år. De første år nåede lov- år siden: ”Tiderne skifter”. Antallet af henret- universitetsstuderende spillet “Six De- forslaget aldrig igennem udvalgene og til af- telser i USA er faldende, jurymedlemmer er grees of Kevin Bacon”, som gik ud på, at stemning ved et samlet Hus. Nederlagene var mere og mere tilbageholdende med at stemme alle skuespillere kunne linke sine filmrol- smertefulde, men samtidig begyndte vi lang- for dødsstraf og vælger i stedet at fængsle far- ler til skuespilleren Kevin Bacon inden somt at møde tilslutning hos vigtige ledere i lige forbrydere. Vores 12-årige kamp i New for seks led. Nu vil Amnesty vende spillet både Huset og Senatet. Mexico kan tjene som et eksempel. på hovedet og i seks led undersøge, hvor indflydelsesrige og berømte mennesker New Mexicos guvernør, Bill Richardson, Jeg har været modstander af dødsstraffen, man kan få til at skrive en klumme om gik ind for dødsstraf, men havde aldrig luk- siden jeg som ung erkendte, at den ingen præ- menneskerettigheder, baseret på skriben- ket døren helt for en dialog med os. En dialog, ventiv effekt har. Samfundet har med andre ternes personlige bekendtskaber. der begyndte, da han første gang blev valgt i ord ikke brug for den. For mig virkede det Konceptet er døbt ”ACCESS INTERNA- 2002 og frem til den dag, da han underskrev forkert at tage et menneskeliv, når det intet TIONAL – Six Degrees of Human Rights”, lovforslaget. Vi nåede meget tæt på mål i 2005 formål tjener. Der findes bedre måder at straf- og er udviklet i et samarbejde mellem og igen i 2007, men begge gange blev vores fe kriminelle og beskytte samfundet på. Amnesty og forfatteren Martin Martensen- lovforslag nedstemt med blot én enkelt stem- Raymond Lesniak, senatoren, som stod bag Larsen. me. Det var en virkelig slem skuffelse, men vi lovforslaget, der afskaffede dødsstraffen i New

amnesty I 41 KULTUR Af Klaus Rothstein

Clint Eastwood har instrueret, og Morgan Freemann og Matt Damon spillerKUNST hovedrollerne i en ny storfilm, der portrætterer Nelson Mandela i årene efter apartheid i Sydafrika.

Antiloperne, der samlede en nation

Til sommer er Sydafrika vært for for det stik modsatte af en række ydmygende hvordan fodbold altid er blevet spændt for en verdensmesterskaberne i fodbold. nederlag. Da han overværede en testkamp politisk eller nationalistisk vogn. Mens vi varmer op, kan vi se Clint mellem Sydafrika og England, opdagede han, Præsidenten søsatte kampagnen ”One Eastwoods nye, tankevækkende, stort set at det kun var det hvide publikum, der heppe- Team, One Country”. Han talte om at lede autentiske – og kun let patetiske – storfilm de på The Springboks. De sorte sydafrikanere gennem det gode eksempel, om at sydafrika- om Nelson Mandelas bestræbelser på at få en holdt med England! Nelson Mandelas drøm nerne måtte inspirere sig selv til storhed, og KUNST splittet befolkning til at skabe en Regnbue- var, at skabe ét hold, som hele landet kunne han forlangte, at hans sikkerhedsfolk både nation. Og her kommer sporten ind i billedet stå sammen om. Sydafrika havde brug for skulle være hvide og sorte. som et fantastisk apropos – for præsidenten sejre, der kunne give folk noget at juble over. Filmens titel, Invictus, er hentet fra et digt indså nemlig, at kun sporten kunne skabe den Noget, der kunne indgyde mod og fremtids- af den engelske digter William Ernest Henley følelse af fællesskab, begejstring og stolthed, tro. (1849-1903). Digtet – hvis latinske titel betyder kunne forene Sydafrika efter apartheid. der Uovervindelig – er skrevet i hospitalssen- I 1995 lagde Sydafrika også stadions til en Et hold, et land gen af den poliosyge og amputerede digter, og VM-slutrunde – den gang i rugby, der er så Præsidenten inviterede anføreren for holdet, det skildrer en rank og stædig sjæl, der ikke populært på de kanter. Landets eget rugby- Francois Pienaar (spillet af Matt Damon) på te kan knækkes af livets fortræd. Digtet kulmi- landshold – populært kaldet The Springboks og opbyggelig samtale. Hvad ville han egent- nerer: ”Jeg er min skæbnes herre, jeg er min (antiloperne) – var forhåndskvalificeret som lig, spørger hans kæreste efter mødet. sjæls kaptajn”. værtsland, men sportsligt var holdet i en elen- ”Han ville vist have os til at vinde verdens- 60.000 fans og 43 millioner sydafrikanere dig forfatning. Værtskabet var kommet som mesterskabet”, svarer anføreren forvirret. I filmen fortæller Nelson Mandela, at dette en anerkendelse af, at apartheid var forbi, men Ja, Nelson Mandela (sympatisk spillet af digt hjalp ham med at holde modet oppe un- sportsligt led landsholdet stadig under mange Morgan Freemann) ville såmænd bare gerne der hans 27 år lange fangenskab på fæng- år uden kampe på grund af den internationale vinde lidt rugby til gavn og glæde for natio- selsøen Robben Island, og han giver det til boykot af det racistiske styre. nen. Han spekulerede derfor ganske klogt i Francois Pienaar som et led i den moralske Nelson Mandela, der ikke selv havde stor sportens rolle for befolkningen, og hvis dét oprustning (at det i virkeligheden ikke var forstand på rugby, indså, at landet havde brug virker kynisk, kan man jo bare tænke på, dette digt, Mandela gav Pienaar, men et ud-

42 I amnesty KULTUR PÅ VEJ

Udviklingsdramatik På Det Kongelige Teater er der længe ventet nyt fra forfatter og dramatiker Astrid KUNST Saalbach. ”Rødt og Grønt” hedder skuespillet, der foregår i et borgerkrigshærget land i den 3. verden. Her møder vi udsendte medarbejdere i diverse udviklingsprojek- ter, og stykket stiller en række væsentlige spørgsmål: Hvordan begår man sig i en kultur, man ikke forstår? Hvordan hjælper man – ved at følge reglerne, eller ved at bryde dem? Hvordan bevarer man sig selv, når man med jævne mellemrum er nødt til at skifte land – og hvordan bevarer man optimismen, når alle ens projekter slår fejl? Ifølge Det Kongelige Teater er Astrid Saalbachs stykke en beskrivelse af de vestlige idealers møde med den 3. verdens benhårde virkelighed, og skuespillet kaster en bombe ned i den vesteuropæiske selvtil- fredshed. Uden at have set stykket endnu, kan man vist roligt konstatere, at ”Rødt og Grønt” tager fat på de samme emner som Tørk Haxthausen behandlede i tv-serien Udvikling og Jakob Ejersbo i romantrilogien Eksil, Revolution og Liberty. Astrid Saalbach: Rødt og grønt. Det Kongelige Teater den 22. april – 5. juni.

Nelson Mandela (Morgan Freeman) hilser på anføreren for Sydafrikas rugbylandshold, Francois Pienaar (Matt Ekspeditioner til landets indre Damon). Sejren ved VM i rugby i 1995 bidrog kraftigt til at skabe en samlet nation efter årene med apartheid. I 1970’erne brød den tyske journalist Günter Wallraff igennem med sine underco- ver reportagebøger,KUNST hvor han afslørede det tyske samfunds vrangsider – udbytterne, undertrykkerne, svindlerne og ikke mindst drag af en Theodor Roosevelt-tale, gør ikke så støttet af 60.000 fans her, vi blev støttet af 43 racisterne. Og nu er han tilbage. Atter meget). millioner sydafrikanere!” engang har reporteren påtaget sig falske For Nelson Mandela var det vejen til at skabe Nu hopper vi fra 1995 til 2010. De nybyg- og forklædte identiteter for at få de ægte og ufortyndede oplevelser som f.eks. sort, en sammenhængende nation. På landsholdet gede sydafrikanske stadions skal huse ver- hjemløs eller underbetalt industriarbejder. var der kun én sort spiller, Chester Williams, dens største sportsbegivenhed næst efter OL. Og atter engang har han beskrevet urimelig- resten var hvide. Men præsidenten fokuserede Fuldkommen som i 1995 er det sydafrikan- hederne, overgrebene og fordommene i en ikke på ubalancen, men på muligheden for at ske landshold nede i en bølgedal. Dårligt spil, række journalistiske virkelighedsreportager. komme i bedre kontakt med den sorte befolk- dårlige resultater – men med blandt verdens Günter Wallraff kalder selv sin journalistik ning. Så han sendte sit hvide hold ud i de sorte bedste i kraft af værtskabet. Også denne gang for reportager fra den fagre nye verden – el- townships for at træne med drengene. Befolk- er farvefordelingen skæv på det sydafrikanske ler ekspeditioner til landets indre. I bogens ningen skulle opdrages til en fælles identitet. landshold. Men denne gang er blandingsfor- åbningstekst undersøger han, forklædt Om projektet det lykkedes? I filmen ser vi, holdet det modsatte. Alle spillerne er sorte, på som sort, hvordan det er at være arbejdsløs hvad der skete i virkeligheden, dengang i 1995 nær én. Mens rugby er de hvides sport, er ægte somalier i Tyskland, og han reflekterer over, – Sydafrika vandt verdensmesterskabet i rugby! fodbold traditionelt de sortes. hvordan forklædningen som sort giver ham andre problemer, end hans øvrige identite- Nelson Mandela blev hyldet af sorte og hvide, Når VM i fodbold begynder i Sydafrika til ter: ”Jeg er simpelthen bare den fremmede, og udenfor stadion festede hvide politibetjente sommer, vil hele verden finde anledning til at den sorte fremmede, og fremstår som sådan sammen med en fattig sort dreng, som får lov hylde Nelson Mandela. Og apartheidsystemets værgeløs og værdiløs overfor et toptunet at lytte med til finalen på bilradioen. Ikke et øje banemand vil selv finde anledning til at hylde samfundssystem. Således kan alle, jeg mø- er tørt, Regnbuenationen lever. Regnbuenationens fodboldhold, Bafana Ba- der, ytre deres racistiske rygmarvsreflekser, Da Francois Pienaar får overrakt VM-trofæet fana. Men Springboks-sejren fra 1995 vil ikke smide deres dumsmarte bemærkninger eller af Nelson Mandela, som er klædt i en Spring- blive kopieret. Hvad verdensmesterskaber an- deres knytnæver i hovedet på mig uden at bok-bluse med Pienaars navn på ryggen, bliver går, er det sydafrikanske mirakel forbi. være hæmmet af en respekt for et bestemt han interviewet på stadion: ”Det må have hjul- erhverv eller indkomst.” pet meget at have 60.000 fans i ryggen her på INVICTUS. Instruktion: Clint Eastwood. Günter Wallraff: Fra den fagre nye verden. Ekspe- ditioner til landets indre. Forlaget Per Kofod. På Ellis Park?” Og anføreren svarer: ”Vi blev ikke Premiere den 25. februar. dansk ved Simon Hastrup. Udkommer i april.

amnesty I 43 AMNESTY – Din støtte gør en forskel! Februar 2010 Live-redaktør: Nora Rahbek Kanafani

Amnesty tænder lys over hele Danmark

Den 10. december fejrede Amnesty- hele verden. Selvom konsekvenserne

aktive menneskerettighedernes af CO2-udslippet rammer os alle, så fødselsdag ved at tænde lys i byer hører mange af de lande, som bliver over hele landet. Med lystændingen hårdest ramt, i forvejen til verdens fat- satte Amnesty fokus på, hvordan tigste. I alt tændte 15 youth-grupper klimaforandringerne udgør en trus- og 26 lokalforeninger lys i byer over sel mod menneskerettighederne over hele Danmark.

AMNESTY PÅ GADEN Kæmpe Amnestykonference

i København De danske medier viste stor interesse for Amnestys netop afgåede generalsekretær Irene Khan. Amnesty Impact 2009 er en af de krænket deres rettigheder. Og dagen største konferencer, Amnesty hidtil igennem stillede publikum spørgs- har holdt. Her satte både oplægs- mål til talerne i salen i Den Sorte holdere og medlemmer fattigdom og Diamant i København. klima på dagsordenen. Den tidligere 21-årige Fatima Madsen fra Århus FN-højkommissær for menneskeret- var en af dem, der nød at overvære tigheder, Mary Robinson, talte om, dagens mange oplæg. hvordan klimaforandringer er en ”På konferencen var menneskeret- trussel mod menneskerettighederne tigheder ikke en så diffus størrelse, i de fattigste dele af verden, mens som det nogen gange kan være. Det Amnestys netop afgåede generalse- var fedt at høre de helt lokale ek- kretær Irene Khan fortalte, hvordan sempler fra Indien og Kenya”, siger hun ser fattigdom som verdens Fatima Madsen. største krænkelse af menneskeret- Fatima Madsen understreger tighederne. også, at det var en stor oplevelse, Foto: Lars Helsinghof Menneskerettighedsforkæmpere at så mange internationale menne- fra Indien, Nigeria og Kenya gav skerettighedsfolk var samlet: ”Lige konkrete eksempler på, hvordan pludselig mærker man, at det her er verdens fattige dagligt oplever at få Amnesty International”.

44 I amnestyLive AKTIVISME, ARRANGEMENTER OG RESULTATER AKTIVBLAD FOR Amnesty International

Det kan du gøre...

Christian deltog i 1 minut: Niger Delta Abonnér på aktionen i efteråret Amnestys Nyheds- Derfor er jeg brev og bliv opdateret på aktioner og kampagner aktiv i Amnesty www.amnesty.dk

Christian Friis Jensen er 22 år og læser til daglig Asian Studies på 2 Minutter Copenhagen Business School. Red liv med mobilen. Tilmeld dig sms- netværket Amnesty Lifeline og brug Hvorfor er du medlem af Amnesty? mobilen til at skrive under på en aktuel Jeg lærte først Amnesty at kende aktion hver uge. Med din SMS kan igennem nogle kammerater, der du redde mennesker fra tortur, døds- arbejdede for organisationen og for- straf og uretfærdige fængslinger. talte brændende om det fantastiske Tilmeld dig ved at sende beskeden formål. Jeg tror oprindeligt mest, Lifeline 1231. Det er gratis at modtage jeg meldte mig ind for at få tilsendt aktioner og koster alm. SMS-takst at deltage. medlemsbladene, så jeg kunne holde mig opdateret – men også af nysgerrighed for, om jeg som almindelig dødelig ville opnå den samme 5 minutter: Hverv en ven til verdens største men- passion for menneskerettighederne, neskerettighedsorganisation. Send som mine venner havde. Det har linket www.amnesty.dk/blivmedlem til været tilfældet, da jeg har læst hvert dine venner og få dem til at melde sig eneste blad med stor iver. Nu er jeg ind i Amnesty International. helt enkelt medlem, fordi jeg nyder at være del af et fællesskab, der øjne er uddannelse det største fun- tiativer, der søger at forbedre leve- verden over søger at forbedre det, dament for forbedringer, og derfor vil standarder verden over – et godt 2 dage: der efterhånden også er blevet mine emnet altid ligge mig nært. eksempel på det er Amnestys dialog Mød andre Amnesty-entusiaster til egne mærkesager. med virksomheder. Det gør mig glad, workshops og foredrag om menne- Hvad gør dig vred? når parter åbner op for en dialog, da skerettighederne. Deltag i Amnestys Hvilke sager brænder du for? Når virksomheder på trods af stor det er det første og største skridt på Landsmøde på Hotel Nyborg Strand Særligt to. Virksomheders ansvar og opmærksomhed til stadighed ikke vejen. den 24. og 25. april. Tilmeld dig på uddannelse. Uddannelse handler for formår at leve op til de mindste krav www.amnesty.dk/landsmoede mig både om at lære at læse, men om anstændighed. Det gør mig vred, Hvordan oplever du, at det du også om at blive gjort opmærksom når et folk nægtes retten til uvildig laver for Amnesty nytter? på sine rettigheder. Et folk kan kun information af deres regering. Helt konkret når jeg får en opdate- Skriv en hilsen til ved hjælp af uddannelse gøres op- ring fra Lifeline, der beretter om, at mærksom på deres rettigheder, og Hvad gør dig glad? jeg har været med til at få en uret- Guantánamo hvordan de kan kræve dem. I mine Når jeg oplever tilslutning til ini- mæssigt fængslet person løsladt. Ravil er en ud af 50 fanger, der ikke kan forlade Guantánamo, selvom han er blevet løsladt. Den 42-årige russer og tidligere Vil du være menneskerettighedsforkæmper? balletdanser risikerer at blive udsat for tortur, hvis han rejser Deltag i forårets ak- homoparade Baltic Pri- lov, som kan lægge hjem til Rusland. Skriv en tivitetspakke, hvor de bliver gennemført, forhindringer i vejen for hilsen til Ravil via Facebook, Amnesty aktionerer og at deltagerne bliver Priden. Amnesty Dan- og vær med til at lægge pres på for homoseksuelles beskyttet. Homoseksu- mark deltager i Priden den danske regering til at tage ret til ytringsfrihed og elle i Østeuropa oplever sammen med Amnesty- imod Ravil og to andre tidligere forsamlingsfrihed i de ofte overgreb og diskri- afdelinger fra mere end fanger og dermed hjælpe USA’s Baltiske lande. Vi skal mination på grund af 20 forskellige europæi-

Foto: Bredo præsident Obama med at lukke lægge pres på Litauens deres seksualitet. Li- ske lande. Vil du være Guantánamo. Din hilsen giver myndigheder for at tauen har for nylig ved- med? Kontakt håb. www.facebook.com/ sikre, at sommerens taget en homofobisk [email protected] skrivtilguantanamo

amnestyLive I 45 AMNESTY

Amnesty i glimt

Dansk økonomistyring i Kenya I slutningen af juni 2009 rejste Amnestys danske økonomichef Torben Olsen til Accra i Ghana, hvor det lokale Amnesty-kontor er placeret. Her skulle han bidrage med ekspertise i økonomistyring. I løbet af besøget fik Torben implementeret økono- misystem, trænet den administrativt ansvarlige medarbejder og holdt oplæg for medlemmer af Amnestys ghanesiske bestyrelse. Besøget skete som led i aftalen om et Capacity Building Project i Ghana. En gruppe unge fra Teater Badius viste, hvad menneskerettighederne betyder for dem.

Bhopal-bus besøger Danmark 20 år med børns rettigheder I en ramponeret indisk bus rejste aktivister Omskæring og diskrimination af piger, bør- fra Bhopal i Indien Europa tyndt for at nearbejde, prostitution og børn i voldsramte sætte fokus på konsekvenserne af verdens områder var nogle af de temaer, der var på værste giftkatastrofe, der fandt sted for 25 dagsordenen da Amnesty International fejrede år siden. Katastrofen ramte den indiske Børnekonventionens 20 års fødselsdag med by Bhopal den 2. december 1984, da en et offentligt arrangement den 20. november gastank eksploderede på Union Carbides 2009. Tre oplægsholdere fortalte hver især fabrik, og giftskyen dræbte 10.000 men- historier, der gjorde stort indtryk og efterlod nesker indbyggere. 25 år senere fortsætter de 130 tilhørere med en fornemmelse af, tragedien. Over 20.000 er døde af følgevirk- hvor vigtig Børnekonventionen er, og at verden The Storm stod for musikalsk underholdning, da ningerne, op mod 100.000 børn er født med stadig står overfor store udfordringer, når det Børnekonventionens 20 års fødselsdag blev fejret. misdannelser, og drikkevandet er forgiftet. drejer sig om børns rettigheder. En gruppe De amerikanske ejere har aldrig ryddet op børn var også med til at fejre fødselsdagen og Arrangementet sluttede med en intimkoncert på giftgrunden og nægter at møde op i det udtrykke, hvad rettigheder betyder for dem. med bandet The Storm. indiske retssystem. Bussen stoppede i de tre største danske byer, og aktivisterne holdt oplæg for danske gymnasielever og universitetsstuderende. Også Amnesty Impact- Aktive fra 21 lande diskuterer og fik samlet en masse underskrifter ind til Shell. konferencen fik besøg af Bhopal-bussen. børnerettigheder Dansk afdeling modtog i alt 11.200 underskrif- Børnekonventionens 20 års fødselsdag var anled- ter, som vil blive overdraget til Shells direktør i ning til afholdelsen af et internationalt seminar foråret 2010. for 55 Amnesty aktive fra 21 lande – alle med samme brændende interesse for at skabe bedre livsvilkår for børn. Kompetente foredragsholdere Amnesty i Zimbabwe bød på indlæg om sundhed og uddannelse i så Kampagnekoordinator Helle Jacobsen fra Amnes- fjerne egne som Nepal, New Zealand, Chile og tys danske sekretariat var i december i Zimbabwe Togo. Der blev skabt kontakter, fælles engage- for at besøge Amnestys afdeling i landet og for ment og diskuteret strategier til at fremme Am- at udføre aktivisme og kampagnetræning i det nestys arbejde for børnenes sag. Mødet mundede uroplagede land. Helle rejste rundt i hele Zim- ud i en erklæring, der blev sendt til Amnestys babwe sammen med Vongai og Cousin, som er to internationale bestyrelse, om et særligt fokus på ud af Amnesty Zimbabawes tre medarbejdere, og børn i relevante, kommende kampagner. mødtes med aktivister og bestyrelsesmedlemmer, som kæmper en svær og til tider farlig kamp for menneskerettighederne i Zimbabwe. Læs Helles Youth og Niger Delta blog på www.amnesty.dk/blog Efterårets Niger Delta-kampagne fortsatte godt ind i november og december, hvor ni af landets youthgrupper uddelte vandflasker med Amnestys Ny lokalforening i Faxe budskab til Shell om at ”Clean up and Come 46 Faxeborgere deltog, da Faxe Lokalforening Clean” på deres gymnasier og samlede under- holdt stiftende møde i januar. Borgmester skrifter ind til kampagnen. Metropolitanskolen Knud Erik Hansen holdt tale, og Gonzalo Vargas på Nørrebro i København holdt fredagsbar på fortalte om, hvordan Amnesty hjalp ham ud af

Foto: Lars Helsinghof Tjili Pop, hvor temaet var Shell i Niger Delta, fængslet i Chile.

46 I amnestyLive danskere redder liv med mobilen 25.000 i Amnestys SMS-netværk Lifeline

det nytter Gode nyhedeR

Fremskridt og tilbagegang for menneskerettighederne i verden

TILBAGEGANG FREMSKRIDT

Danmark: Integrationsminister Danmark: Justitsministeren Brian Mikkelsen Birthe Rønn Hornbech nægter stadig har rejst lovforslag om indførelse af et nyt at mødes med Amnesty for at diskutere politiklagesystem, hvor statsadvokaterne hjemsendelsen af irakiske asylansøgere. erstattes af et uafhængigt klageorgan. Amnesty har indsamlet mere end 38.000 underskrifter til støtte for Mongoliet: Mongoliets præsident erklærer Journalist løsladt kravet om humanitær opholdstilladelse et stop for brugen af dødsstraf. Journalisten JS Tissainayagam fra til de tilbageværende irakere. Sri Lanka er blevet løsladt mod Kina: Google truer Kinas regering med kaution. Han blev sidste år idømt 20 USA: Obama har brudt sit løfte om at lukke at trække sig ud af landet, hvis ikke års fængsel for terrorisme. Det skete Guantánamolejren inden januar 2010 regeringen stopper jagten på menneske- efter, at det blad, han er redaktør rettighedsaktivister på nettet. for, trykte en artikel om Sri Lankas Iran: Myndighedernes overgreb på militærs overgreb på civile. borgerne er de værste i 20 år Amnesty-aktion i London for løsladelsen af JS Tissainayagam. Løsladt efter 10 år Kinesisk forfatter bag tremmer frigivet De kinesiske myndigheder har Mexicanske Ricardo Ucán Ceca er spansk. Alligevel fik han ingen tolk sat forfatteren Zhao Shiving blevet løsladt efter at have siddet under retssagen, og den beskikkede på fri fod. Den 11. januar næsten 10 år bag tremmer. Ved en forsvarer gjorde ingen indsats for at blev han tilbageholdt af poli- retssag fuld af fejl blev han idømt få ham frikendt. tiet og i to uger frataget både 22 års fængsel for at have slået Amnesty mener, at Ricardo er søvn og tilstrækkelig mad sin nabo ihjel, selvom Ricardo blevet udsat for diskrimination og vand. Trods sin løsladelse hævdede, at der var tale om selv- af det mexicanske retssystem og overvåges forfatteren stadig forsvar. Ricardo tilhører Mexicos har aktioneret for at få hans sag af politiet. indfødte befolkning og taler ikke genoptaget.

Ricardo Ucán Ceca genforenes med sin familie efter 10 års fængsel. Guantánamofange flytter til Irland

Efter næsten otte år i Guantana- Amnesty har overalt i verden aktioneret molejren har den 30-årige usbeker for, at Guantánamolejren skal lukkes. Oybek Jamoldinivich Jabbarov Foto fra aktion i København sidste år. fået et nyt hjem i Irland. Oybek blev allerede i 2007 løsladt, men på grund af frygt for tortur i sit hjem- land var han tvunget til at blive på Guantánamo. Nu har Irland tilbudt Qybek og hans familie et nyt hjem. Han har to børn, en på 10 år og en på 8. Det yngste barn har Oybek først mødt efter sin løsladelse. Oybek takker alle de danskere, der har arbejdet for hans sag og aktio-

neret for at få Guantánamo lukket. Foto: Kåre Viemose

amnestyLive I 47 Sorteret magasinpost ID-nr. 41156 Al henvendelse; Amnesty International, Telefon 33 45 65 65.

Af Ole hoff-lund Kom med Tina Dickow til Amnestys landsmøde

Amnesty International indbyder alle medlemmer til landsmøde på Hotel Nyborg Strand den 24.-25. april. Programmet byder på en række spændende foredragsholdere, prisvindende film og koncert med Tina Dickow.

Landsmødet er for alle medlemmer og starter lørdag formiddag med velkomst, årsberetning og fremlæggelse af årsregnskab samt præsen- tation af kandidaterne til hovedbestyrelsen. Efter frokost kan man deltage i 27 forskellige workshops, foredrag og film. Du kan blandt andet vælge mellem:

Iran-ekspert Ali Alfoneh fra American Juraprofessor Eva Smith taler om udviklin- Lørdag aften er der middag, underholdning og Enterprise Institute i Washington beskriver gen i retssikkerheden i Danmark. koncert med Tina Dickow. Søndag formiddag baggrunden for situationen i Iran, og hvad Journalist Niels Krogsgaard har været er der debat og afstemninger, og landsmødet det kan føre til. førstehåndsvidne til urolighederne i Iran og slutter med en aktuel hovedtaler. Formand for Flygtningenævnet Bent siddet fængslet i et af Irans værste fængsler. Programmet udvides løbende – følg med på Ove Jespersen fortæller om Flygtninge- Jonas Grimheden fra EU’s Agentur for hjemmesiden. nævnets virksomhed og kompetence samt Grundlæggende Rettigheder taler om dis- om menneskerettighedernes betydning for krimination i Europa og Danmark. Pris og tilmelding nævnet. Repræsentanter fra Lithuanian Gay Alle medlemmer er velkomne. Deltagergebyret Amnestys internationale researcher John League fortæller om diskrimination af på 300 kroner dækker både overnatning og Dalhuisen taler om bekymringerne for reli- homoseksuelle i Litauen. bespisning (drikkevarer betaler du selv). giøs diskrimination i Europa og Danmark. Amnesty internationale kampagneleder Læs mere inde i bladet – hvor du også finder Formand for PROSA Niels Henrik Bertel- Fotis Filippou fortæller om diskrimination en tilmeldingskupon – eller på hjemmesiden sen fortæller om øget IT-overvågning efter af romaer i Europa. www.amnesty.dk/landsmoede antiterrorlovgivningen. Prisbelønnede dokumentarfilm