Re-Thinking Festivals a Comparative Study of the Integration/Marginalization of Art Festivals in the Urban Regimes Of

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Re-Thinking Festivals a Comparative Study of the Integration/Marginalization of Art Festivals in the Urban Regimes Of Re-thinking festivals A comparative study of the integration/marginalization of art festivals in the urban regimes of Manchester, Copenhagen and Vienna UNICA EUROMASTER IN URBAN STUDIES 4CITIES SUMMER SEMESTER 2011 CECILIE SACHS OLSEN SEPTEMBER 1ST, 2011 SUPERVISOR: MATHIEU VAN CRIEKINGEN 2ND READER: WALTER MATZNETTER 1 Acknowledgements Special thanks to my super visor Prof. dr Mathieu van Criekingen for helpful feedbacks and constructive critiques that helped clarify my thoughts and structure my research. Thanks also to the festival leaders Drew Hemment, Ula Schneider and Trevor Davies for giving me useful insights into their festivals, and the rest of the interviewees for providing me with practical perspectives on the topic. A final thanks to Thomas, Christine, Ingrid and Karoline for moral support, proof-reading and lay out. 1 Abstract Arts festivals have been on the ascendant since the 1980ies. However, while arts festivals are proliferating, it remains unclear as to whether they are also flourishing. The present narrow construction of festivals for marketing purposes and as economic generators tends to disregard the festivals’ social and cultural potential, for example in terms of their function as urban laboratories where new and alternative urban and cultural strategies can be tested and developed. In order to address these current imbalanced conceptualizations of arts festivals within urban policy frameworks, the present thesis is based on a comparative case study of three festivals that try to function as urban laboratories: FutureEverything (Manchester), Metropolis (Copenhagen) and SOHO (Vienna). By examining how these festivals are integrated in or marginalized by the urban regime, and what effects this has got on their operational conditions and actual impact on urban development, the research elucidates the need to create new and more holistic policy frameworks to chart an equitable path for the future development of urban arts festivals. 2 CONTENTS 1. Introduction (page 4-6) 4. PART I: Integration or marginalization? (page 20-36) 1.1. Hypothesis (p. 5) 1.2. Research question (p. 5) 4.1. National contexts of cultural policy (p. 20) 1.3. Aim (p. 5) 4.1.1. Traditional cultural policy (p. 22) 1.4. Empirical focus (p. 5) 4.1.2. Shift in political environment and cultural 1.5 Structure (p. 6) policy (p. 22) 4.1.3. Present state-culture relations (p. 23) 2. Empirical and theoretical framework (page 7-16) 4.2. Festivals and the urban regime (p.23) 4.2.1. Manchester and FutureEverything 2.1. Categorization of festivals (p. 7) (p.24) 2.1.1. Instrumentalized festivals (p. 7) 4.2.2. Copenhagen and Metropolis (p. 27) 2.1.2. Heterotopic festivals (p.8) 4.2.3. Vienna and SOHO (p.31) 2.2. Selection of case studies (p. 9) 4.3. Results and discussions PART I (p. 35) 2.2.1. FutureEverything (p. 9) 2.2.2. Metropolis (p. 10) 5. PART II: Festivals-as-labs (page 37-47) 2.2.3. SOHO (p.11) 2.2.4. Level of integration (p. 12) 5.1. Festival as lab (p. 37) 2.3. Concepts and theories (p. 12) 5.1.1 FutureEverything-as-lab (p.38) 2.3.1. Urban regime (p. 12) 5.1.2 Metropolis-as-lab (p. 40) 2.3.2. Art and culture (p. 12) 5.1.3 SOHO-as-lab (p. 41) 2.4. Cultural policy framework (p. 13) 5.2 Political impacts (p. 41) 2.4.1. Rationales (p. 13) 5.2.1 Open data cities (p. 42) 2.4.2. State/culture relations (p. 14) 5.2.2 LysLyd (p. 43) 2.4.3. Framework model (p. 16) 5.2.3 Kunst macht Stadt?! (p. 44) 5.3. Legitimacy of artists in urban development 3. Methodology (page 17-19) debates (p. 44) 5.3.1 Access to (and) experimenting with 3.1. Research design and –methods (p. 17) public space (p. 45) 3.2. Data collection (p. 17) 5.3.2 Networks and acknowledgements (p.45) 3.2.1. Qualitative/semi-structured interviews 5.4 Results and discussion PART II (p.46) ( p.17) 3.3. Data analysis (p.18) 6. Conclusion (page 48-51) 6.1 Final conclusion (p.48) 6.2 Further development (p.49) 3 1. INTRODUCTION Criticisms of this instrumental approach to festivals are well If our urban world has been imagined and made rehearsed in literature. These point at the tendency of designing then it can be re-imagined and re-made. urban fragments rather than urban planning, image rather than David Harvey (2003:941) substance, consumption rather than production, and culture as a pattern of non-place globalised events. Thus, instead Since the late 1980ies arts festivals have been on the ascendant of mobilising the city’s own resources, the city tends to copy and are now a mainstay for urban tourism and urban policy models which have been developed elsewhere leading to making (Gotham 2005, Prentice & Andersen 2003, Quinn 2010, a serial production where similar shows can be seen all over Sassatelli 2008). There is a well-established and substantial the world. This may result in increasing homogeneity and literature attesting to the significant impacts and benefits generated declining creativity within arts festival activity. In this approach, by these festivals across economic, political and socio-cultural then, opportunities for genuine engagement with the culture domains (Quinn 2010). Researchers have frequently argued and realities of the place remain sidelined, and thus it yields that festivals offer possibilities for crystallizing, galvanizing and quick though ephemeral fixes to urban problems (Evans 2001, articulating local identities and have historically represented Fainstein & Judd 1999, Finkel 2009, Harvey 1989, Pratt 2008, opportunities for local agents to act and influence their localised Quinn 2010, Quinn 2005, Richards & Wilson 2006, Zukin 1991). arenas (Bakhtin 1984, Durkheim 1912, Eigtved 2003, Quinn However, there is a paucity of empirical research to support 2010, Turner 1982, Waade 2002, Waterman 1998). Today and illustrate the validity of these arguments in a cultural context festivals continue to be supported for their identity-enhancing (Richards 2007). roles albeit increasingly as a tool for place marketing and urban In order to address the validity of these criticisms I will in the revitalization. In the increased territorial competition between present research focus upon case studies of arts festivals cities and regions they have increasingly become a focus of that try to counter these criticisms by actively engaging in the investment as a sort of “urban entrepreneurial display”1 (Quinn present development of their localities in order to function as 2005:927). The term “festivalization” has become common and urban laboratories where new and alternative urban and cultural implies the instrumental process by which festivals and public strategies can be tested and developed. For analytical purposes celebrations are used as sites for spectacle to attract visitors and I have chosen to categorize the case studies as heterotopic2 locals into city spaces and to “brand” a city. festivals. This categorization is done in order to position these The question that remains to be asked is how arts festivals festivals as alternatives to the instrumentalized festivals as the prosper under these prevailing and powerful neo-liberal aim of the former is not to function merely as urban spectacles, agendas, and whether urban regimes have even begun to exploit but rather “acting as testbeds of change” (Shane 2005:9). It is the potential of arts festivals. The use of culture only for marketing important to note that the dichotomy between instrumentalized purposes is limiting and the broad-ranging conceptualizations festivals and heterotopic festivals does not represent a clear of festivity evident in the literature contrasts sharply with the picture of reality as festivals are diverse and often situated in the tangible but narrow construction of festivals merely as economic cross field between the two. generators. Thus while arts festivals are proliferating, it remains I want to specify that my research object is limited to arts unclear as to whether they are also flourishing. festivals. The foregrounding principle of any festival is the wide 1 In one sense the place-marketing role played by festivals is nothing new, festivals like Salzburger festspiele (first founded in 1877) was for example re-born as a symbol of Austrian culture to help Austria re-enter the international stage both politically and culturally post World War I (Waterman 1998), but as Quinn (2010) notes “the fervour with which public agencies now invest in arts events to celebrate historical milestones and subvent festivals through tourism funding channels is unprecedented” (Quinn 2010:270). 2 For further elaboration on the notion of ”Heterotopia” and heterotopic festivals see theoretical framework. 4 1. INTRODUCTION range of aesthetic, artistic and cultural possibilities it offers. 1.2 Research question They have got certain distinctions in common, that differ them from cultural institutions: they are temporarily limited and, often, In order to address these current imbalanced conceptualizations repetitive events, they need to rebuild their infrastructure every of arts festivals within urban policy frameworks, and detect the year and they are usually located in public space. These operational conditions of heterotopic festivals, my research will characteristics, however, also cover a broader field of cultural be based on the following research question: events such as Gay Prides, Olympic Games, Formel 1s etc. These cultural events are more concerned with culture as a To what degree are heterotopic festivals integrated in or “whole way of life”, while arts festivals are confined to culture marginalized by the urban
Recommended publications
  • Nyt Naturområde Åbner På Østamager Efter Dialog Med by Og Havn Er RASMUS STEENBERGER, Starten Af Året
    UDGIVES AF 21. ÅRGANG NR. 106 AMA’ RØSTEN JUNI 2020 SKÆVE BOLIGER SKYDER OP PÅ AMAGER SK HÅNDBOLD ”CORONA DIARIES - HOW OFTEN KOFOEDS SKOLES GAMLE GRUND 4 STORMER FREM 15 DOES ONE EVER GET TO WAVE ... 12 PAGE IN ENGLISH Nyt naturområde åbner på Østamager Efter dialog med By og Havn er RASMUS STEENBERGER, starten af året. Vi forventer man ind mod land, ser man Prøvestenen Syd, så de kan NÆSTFORMAND I AMAGER derfor at kunne byde vel- straks den nye skyline lang komme let til og fra deres det nu lykkedes at få en aftale ØST LOKALUDVALG kommen til Prøvestenen Syd Amager Strandvej, og i for- nyttehaver på Middelgrun- i løbet af sommeren. grunden opdager man plud- den. om at åbne Prøvestenen Syd De færreste kender Prøve- selig de hemmelighedsfulde for offentligheden. Bydelen får stenen Syd, og det er en FISK, HAVLUFT OG fiskeriforeninger, som ligger AFFALD OG skam. For enden af Prags UDSIGT nord for Sundby Sejlfor- ADGANGSFORHOLD dermed et fantastisk stykke Boulevard ligger det – et me- Prøvestenen Syd er et ening. En af de største knaster for natur forærende - midt i en ditativt naturområde, som i glimrende sted at fiske fra, Der er mulighed for at en åbning af området er at mange år har været hegnet fordi molerne går langt ud bruge området til erhvervs- holde det nogenlunde frit Corona-tid, hvor behovet er af og glemt. Lokaludvalget i Øresund, og fiskene der- mæssige formål, som er for- for affald. Det er derfor pla- større end nogensinde har arbejdet for at få åbnet for svømmer tæt forbi.
    [Show full text]
  • Herlev Bladet
    Ugeavisernes årspris 2017 Juryen Steen Hebsgaard (formand) Ikast Avis Mette Lyhne Herlev Bladet Christian Stavik Berlingske Media Peter From Jacobsen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lokale nyhedshistorier Sælges der hash Udvalg ønsker Debattonen “Jeg tror, borgerne godt kunne ADVODAN i skolegården? et nyt plejecenter ADVOKATERNE- et netværk til forskel I LYNGBY Det Grønne Område satte sig for at Intet er dog tæt på vedtagelse. Poli- tænke sig at se mindre mud- undersøge rygter om, at der sælges tikerne i socialudvalget fortæller derkastning og mere samarbej- hash på Lundtofte Skole. om deres ønsker til et ny plejecenter. de mellem politikerne, også i en valgkamp.” SIDE 2 SIDE 2 DEBAT: SIDE 11-15 LYNGBY-TAARBÆK BLADET | VIRUM POSTEN Toftebæksvej 2, 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 88 05 55 Tirsdag den 6. juni 2017 | Nr. 23 - 100. årgang | Omdeles til alle husstande tirsdag/onsdag | www.dgo.dk www.advodan-lyngby.dk ugens overblik Efterlyses I lære som medborgere for røveri fra Brugsen i Et fint årsregnskab side 4 Hjortekær 2 1. sektion 6. juni 2017 Politiet har et ret tydeligt signalement af den mand, der onsdag aften med en stor brødkniv truede en medarbejde til Jette Frölichs havevandringer at udlevere godt 4.000 kroner Legat til Lyngby-Kunstner HAVEVANDRING Jette Frölich inviterer på havevandring i hendes LEGAT Svend Dalsgaards Legat til fordel for yngre, eksperimente- Af Pernille Borenhoff bryn, lyse blå øjne, ca. 25 have på Kofoeds Bakke 5, Søllerød. Hun fortæller om havens til- Lækker kongemad rende kunstnere går i år til Katrine Skovsgaard, der får legatet for år, 185-90 høj og spinkel.
    [Show full text]
  • Trains & Stations Ørestad South Cruise Ships North Zealand
    Rebslagervej Fafnersgade Universitets- Jens Munks Gade Ugle Mjølnerpark parken 197 5C Skriver- Kriegers Færgehavn Nord Gråspurvevej Gørtler- gangen E 47 P Carl Johans Gade A. L. Drew A. F. E 47 Dessaus Boulevard Frederiksborgvej vej Valhals- Stærevej Brofogedv Victor Vej DFDS Terminalen 41 gade Direction Helsingør Direction Helsingør Østmolen Østerbrogade Evanstonevej Blytækkervej Fenrisgade Borges Østbanegade J. E. Ohlsens Gade sens Vej Titangade Parken Sneppevej Drejervej Super- Hermodsgade Zoological Brumleby Plads 196 kilen Heimdalsgade 49 Peters- Rosenvængets Hovedvej Museum borgvej Rosen- vængets 27 Hothers Allé Næstvedgade Scherfigsvej Øster Allé Svanemøllest Nattergalevej Plads Rådmandsgade Musvågevej Over- Baldersgade skæringen 48 Langeliniekaj Jagtvej Rosen- Præstøgade 195 Strandøre Balders Olufsvej vængets Fiskedamsgade Lærkevej Sideallé 5C r Rørsangervej Fælledparken Faksegade anden Tranevej Plads Fakse Stærevej Borgmestervangen Hamletsgade Fogedgården Østerbro Ørnevej Lyngsies Nordre FrihavnsgadeTværg. Steen Amerika Fogedmarken skate park and Livjægergade Billes Pakhuskaj Kildevænget Mågevej Midgårdsgade Nannasgade Plads Ægirsgade Gade Plads playgrounds ENIGMA et Aggersborggade Soldal Trains & Stations Slejpnersg. Saabyesv. 194 Solvæng Cruise Ships Vølundsgade Edda- Odensegade Strandpromenaden en Nørrebro gården Fælledparken Langelinie Vestergårdsvej Rosenvængets Allé Kalkbrænderihavnsgade Nørrebro- Sorø- gade Ole Østerled Station Vesterled Nørre Allé Svaneknoppen 27 Hylte- Jørgensens hallen Holsteinsgade bro Gade Lipkesgade
    [Show full text]
  • Busser I Københavns Centrum
    185 15E 1A 14 23 27 27 Klampenborg St. Forskerparken Hellerup St. Ryparken Klampenborg St. Søndre Frihavn Langeliniekaj 6A DFDS Terminalen 184 150S Kastelsvej Buddinge St. Holte St. Kokkedal St. Indiakaj Fredensgade Sortedam Sø Sjællandsgade Kristianiagade Reffen 5C Guldbergsgade Little Herlev Nørre Allé Mermaid 991 Hospital Den lille 992 Østerport Havfrue 350S Refshaleøen Ballerup St. Blegdamsvej 2A Stockholmsgade Copenhagen Citadel Refshaleøen Møllegade Øster Søgade Østre Anlæg Ryesgade Hirschsprung Store Kongensgade Nørrebrogade Refshalevej Gefion National Gallery Nyboder Fountain Sortedam DosseringSortedam Sø of Denmark SMK Rigensgade Fredericiagade Nørre Søgade Kronprinsessegade Sølvgade Stengade Design Museum Botanical Denmark Garden Blågårdsgade Frederiksborggade Øster Farimagsgade Blågårds 1A Plads Avedøre St. Bredgade Rosenborg 68 Lyngby St. Adelgade Marble Church Marmorkirken Peblinge Sø King’s Garden Amalienborg The David 991 Åboulevard Collection Peblinge Dossering Åbenrå 992 Davids Samling 993 250S Bagsværd St. Israels Plads Nørreport Borgergade Nørre Søgade Gothersgade Amaliegade 2A Kultorvet The Opera Tingbjerg Operaen Nørregade Fiolstræde Gyldenløvesgade Rundetaarn Ørsteds- Nørre Farimagsgade Kø parken b m Nyhavn Danneskjolds Samsøes Allé a g e Forum r g a Kgs. Nytorv The Playhouse Nørre Voldgade d e The Royal Theatre Skuespilhuset 37 Sankt Det Kgl. Teater Flintholm St. Jørgens Sø Copenhagen Bremerholm Cathedral Skt. Peders Stræde Frue Kirke Strøget Holbergsgade Vester Søgade Studiestræde Kampmannsgade Gammel- torv Gl.
    [Show full text]
  • Lokalplan Nr. 385 “Vermlandsgade”
    LOKALPLAN NR. 385 “VERMLANDSGADE” Lokalplan 385 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. januar 2005, bekendtgjort den 8. marts 2005 og tinglyst den 12. juli 2005. Københavns Kommune Københavns INDHOLD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN ..................................................................................... 3 LOKALPLANENS FORMÅL ......................................................................................... 3 BAGGRUND................................................................................................................ 4 LOKALPLANOMRÅDET OG KVARTERET .................................................................. 4 OFFENTLIG OG PRIVAT SERVICE .............................................................................. 4 PLANLÆGNING .......................................................................................................... 4 TRAFIK ........................................................................................................................ 5 SKITSEFORSLAG TIL NY BOLIGBEBYGGELSE .......................................................... 5 INTENTIONER I LOKALPLANFORSLAGET I ØVRIGT ................................................. 7 BYARKITEKTONISK VURDERING............................................................................... 7 PLANENS PÅVIRKNING AF MILJØET ........................................................................ 7 TRAFIKSTØJ................................................................................................................ 8 VIRKSOMHEDER .......................................................................................................
    [Show full text]
  • Master I Kulturplanlægning – Konfliktende Stedsopfattelser
    Roskilde Universitetscenter Hold 2010,1 ENSPAC - Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring 1. semester Master i Kulturplanlægning Forår 2010 Analyse af planlægningsprocessen i forbindel- se med etablering af Amager Strandpark Amager Strandpark en sommerdag med Øresundsbroen i baggrunden Projektgruppe: Vejleder: John Andersen Jens Nordentoft Lauridsen og Antal sider: Lisbet Nissen Gormsen Opgaven eksl. bilag: 51.8 sider Bilag: 22,2 sider Indholdsfortegnelse FORORD 4 1. INDLEDNING 5 2. PROBLEMFORMULERING 7 3. METODE 8 4. TEORETISK BAGGRUND FOR ANALYSE 13 4.1 Det komplekse sted 13 4.1.1 Den kollektive resurse 14 4.1.2 Diversitet 15 4.1.3 Throwntogetherness 16 4.1.4 Masterplan og performative strategier (det temporære og flydende) 16 4.2 Governance 19 4.3 Empowerment 20 4.4 Konfliktende stedsopfattelser 21 4.4.1 Gentrifikation 22 4.4.2 Kamp om byrummet 23 4.5 Oplevelsesøkonomi – den kreative klasse 24 5. AMAGER STRAND - BESKRIVELSE AF STEDET, DOKUMENTER 26 OM STEDET OG EGNE IAGTTAGELSER 5.1 Amager Strand - Tidslinje 26 5.2 Beskrivelse af Amager Strand 26 5.2.1 Baggrund – historisk rids 27 5.2.2 Ny Strandpark 27 5.2.3 Aktiviteter i Strandparken 29 5.2.4 Strandparkens omgivelser 30 5.2.5 Strandparkens arkitektur 33 5.2.6 Historisk kontekst 33 5.2.7 Ejerforhold for Amager Strandpark 34 5.2.8 Trafikale forhold 34 5.2.9 Hjemmesiden www.amager-strand.dk 34 5.3 Planlægningsprocessen med udgangspunkt i litteraturen og ob- 35 servationer 2 5.3.1 Dokumenterne på hjemmesiden 36 5.3.2 Projektgruppens observationer på Amager Strandpark 38 6.
    [Show full text]
  • International Sougo Budo Academy Association
    International Budo-Martial arts events in Copenhagen Denmark 2011© Kokusai SougoBudo Renmai © Dear Friends of Martial Arts and Sports and Colleagues, Shihan’s, Sensei’s, referees, and competitors: Information for both cup and seminar International Intercontinental Open all Styles Karate-Kobudo & Budo Cup 2011© Friday 24 & Saturday 25 June International Open seminar 2011 Thursday 23 (karate) - Friday 24 ( referee seminar )- Sunday 26 (karate-kobudo) For Children & Cadet & Junior & Senior Women & men For both TRADITIONAL & non TRADITIONAL martial arts styles Where? Prismen Sports Centre, Holmbladsgade 71, 2300 Copenhagen S Denmark Open for all styles of All Martial Arts & Martial Sports from every countries and Club’s - organization's - Federation's - All Japanese, All Korean, All Chinese, Asian styles, Western styles, A Cultural Exchange & Sports Event of International Dimensions in Copenhagen Denmark For more information please contact Organizers Kokusai Sougobudo Renmai Denmark Best regards, Event Organizers committee & partners: We look forward hear from you soon. F. Dariagard, President of International Budo Events 2011© Phone: +45 - 50108170 - E-mail: [email protected] Address: Post box 1910, 1023 Copenhagen K Denmark 1 Copyright © Kokusai SougoBudo Renmai v/ F. Dariagard2010/2011© all right reserved International Budo-Martial arts events in Copenhagen Denmark 2011© Kokusai SougoBudo Renmai © Transport: Airport: Copenhagen International Airport connected just 15 minute with train to city centre Train Central station: International train, and just 15 minute from airport with bus from Copenhagen central station Hovedbanegård Bus: 2A right front of door, & 350S & 5A Amagerbrogade stop 5 mints walk. Metro/Underground: Amagerbro st. 5 minute walks Program Thursday & Friday • Arrival all countries and teams Registrations of all participants in sports centre.
    [Show full text]
  • Nyt Bynet På Amager Øst Og Amager Vest
    Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Nyt Bynet på Amager Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Amager Øst og Amager Vest 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens åbning 9 Adgang til stoppesteder og stationer 19 Movia, Nyt Bynet på Amager Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive transport i hovedstadsområdet op i international topklasse. I 10 år har anlægsarbejdet stået på, og mange har dagligt mærket, hvor- dan trafikafviklingen har måttet tilpasse sig. Men om under to år tages Cityringen i brug, og borgerne i hovedstadsområdet får en forbedring af den kollektive transport, som der er hårdt brug for. Når Cityringen åbner, bindes den tæt sammen med bus, tog og eksisterende metrolinjer i én sammen- hængende transportorganisme. Byen rykker tættere på omegnen, og omegnen rykker tættere på byen, når mange af de mest benyttede rejseveje får kortere rejsetid og den samlede kapacitet i trans- portsystemet stiger. Tog og metro er hovedpulsårerne, mens busserne er de livsnødvendige forbindelser, som sørger for at passagererne kan komme hurtigt og direkte til og fra metro og tog og ud i alle forgreninger. Så når Cityringen åbner i 2019, skal bussernes funktion også passes til, så der sikres størst muligt samspil og dermed bedst muligt grundlag for udvikling, vækst og beskæftigelse i hele hovedstadsområdet. Bussernes nye funktion i hovedstadsområdet er samlet i: Nyt Bynet. Nyt Bynet omfatter det strategiske net bestående af A-, C- og S-busser såvel som de lokale buslinjer.
    [Show full text]
  • Kunstneriske Discipliner Som Kunst, Litteratur, Samfunds Grimhed Og Skønhed
    goldendays.dk goldendaysfestival.dk @festival.goldendays facebook @festival.goldendays Historiens B-sider 7. —23. sep Golden Days Golden Days 2018 Historiens B-sider Historiens B-sider Golden Days 2018 Jeg var besat af gode karakterer. En rigtig 13-tals-dreng. I en verden fuld af falskhed er der måske i endnu højere Angst for at begå fejl og træde ved siden af. Det kulmine- grad end tidligere brug for, at vi fordomsfrit ser tilbage rede i 8. klasse, hvor jeg gik på en amerikansk, interna- ned gennem vores fælles historie. Ved at genbesøge vores tional skole. Efter at have fået straight A’s gennem to år gemte og glemte kulturarv kan vi lære at erkende de møn- fik jeg overrakt et guldrandet diplom for at have “A strong stre, vor virkelighedsfjerne tid er bygget på. Vi siger, at vi mind in a strong body”. Underskrevet af USA's præsident, skal kunne lære af historien, så vi ikke gentager den. Men Ronald Reagan. Det var ikke mine forældre, ikke skolen, hvordan skal vi kunne lære af historien, hvis den forskøn- der pressede mig. Det var mig selv. Alligevel taler vi om nes? Hvis vi ikke vender pladen, hvis vi kun ser fortiden præstationssamfundet i dag, som om det er en unik epoke gennem vores egne øjne, sløres den. Vi er nødt til at vide, i tidsregningen. Men historien er fuld af forsøg på perfek- hvad vi kommer af. Ikke kun hvad vi ønsker at komme af. tion. Derfor kradser vi med årets festival i vores selvfor- ståelse, når vi river fotofiltret af linsen og løfter blikket Vi lever i en krænkelseskultur, hvor alle ytringer kan ses fra vores egne navler.
    [Show full text]
  • De Falske Byer Café Tsunami Vi Elsker København
    ARKITEKTUR K U L T U R BYLIV DESIGN AKTIVITETER UPDATE Copenhagen Mosque - Forslag om kæmpe moske TOP + FLOP Hvor blåt er varmt - Reimer Bo UPDATE Oplevelsesmaskinen - Carlsberg brygger by O L D S C H O O L Strøget NR 22 · JUNI 2007 - Verdens længste gågade BYLIV CAFÉ TSUNAMI Da København gik fra værtshusby til Nordeuropas caféby nr. 1 D E N S T O R E KULTUR DE FALSKE VI ELSKER GRATIS BYER KØBENHAVN Der findes flere Venediger, Grand Avenue ser kærligt Pariser og San Fransiscoer på deres lille provinshul 57 UDSTILLING / GUIDEDE TURE / PODWALKS / CYKELRUTER / DEBAT / FOTOKONKURRENCE / PÅ STEDET / WWW.COPENHAGENX.DK COPENHAGEN X sætter spot på hovedstadens forandring hen over sommeren 2007. Få overblikket på udstillingen BYEN I FORANDRING fra den 29. juni på Dansk Arkitektur Center. Tag med Copenhagen X ud i byen til nye byområder, nytænkende arkitektur og nyt byliv i hovedstaden – på egen hånd eller på guidede ture. SER DU BYENS FORANDRING? CYKELTUR AD DEN GRØNNE STI GUIDEDE TURE OG DEN GRØNNE CYKELRUTE Søndag den 8/7, 5/8, 2/9, 30/9 MÅ VI TAGE DIG MED kl. 11-12:30 UD I FREMTIDENS BY? Mødested: På hjørnet af Roskildevej og Dalgas Boulevard, 2000 F Hver søndag sommeren Bemærk / Medbring selv cykler igennem tilbyder Copenhagen X Max 35 deltagere gratis guidede ture i fire af Emil Holms Kanal > 11-05-07 14:32 hovedstadens nye byområder ALLE GUIDEDE TURE ER GRATIS/ DE ER PÅ DANSK / INGEN PROGRAM TILMELDING / BARE MØD OP PODWALKS BÅDTUR SYD- OG NORDHAVNENE LYT TIL BYEN Søndag den 17/6, 15/7, 12/8, 9/9 Tag på guidet tur med kl.
    [Show full text]
  • 13. Sundbyøster Overordnede Rumlige Træk
    Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 13. Sundbyøster Overordnede rumlige træk. Amager har helt sin egen Strandparken er der vid udsigt over Øresund. Bydelens overordnede rumlige træk med bymassivet identitet som ø med kun få broforbindelser over havnelø- Øens hovednerve, Amagerbrogade, afgrænser bydelen mod nord opleves mest markant ved ankomsten til byde- bet til Københavns centrale dele, og øen udgør på tværs mod vest. len fra nord, hvor Christmas Møllers plads virker som en af administrative grænser en helhed. Det er også karakte- byport, understreget af at facadebygningerne mod plad- ristisk for hele øen, at den er ganske lav og flad med kun Tæt karrébebyggelse ligger i den centrale/nordlige del på sen danner en let tragtformet indgang til Amagerbrogade. svage terrænforskelle. Amagerbro som kontrast til de åbne områder i nordøst med bl.a. Kløvermarkens grønninger og Amagerværket, Ned gennem bydelen danner de fire veje Prags Boule- Bydelen Sundbyøster er den østligste af Københavns tre og til de udstrakte haveboligområder i den sydlige del af vard, Lergravsvej, Italiensvej og Greisvej karakteristiske bydele på Amager, og den er et varieret og sammensat bydelen. tværgående, grønne bånd, som leder ud til kysten. byområde med mange grønne områder. De overordnede elementer, som afgrænser bydelen Prøvestenen udgør et særligt område, og øens bebyggel- med markante landskabstræk er Christianshavns voldan- se med store benzin- og oliebeholdere opleves som en læg mod nord og Amager Strandpark mod Øresund. Fra sammenhængende front set fra Amager. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 3.
    [Show full text]
  • Amager Lyser! En Lyskunstrute I Mørket 1
    Amager Lyser! En lyskunstrute i mørket 1. - 23. februar Take a look inside Sculptural Light Islands BryggeIntrovert Columns Østrigsgade Ting-zi Blue Line Xi’an Njalsgade Lysets Holmbladsgade brydning You are data Formation Orb Family i Prismen Amagerbrogade UV Lergravs- Games parken Metro Sundholmsvej Øresundsvej Sky Englandsvej Den blå gavl Fra den 1. – 23. februar lyser Amager op med poetiske, interaktive, drømmende og tankevækkende udendørs kunstinstallationer som en del af Copenhagen Light Festival. Det er op til dig, hvor på ruten du vil starte, og hvilke værker du vil opleve. Følg hele ruten og få en helaftens- oplevelse sammen med venner og familie, lav et kunststop på vej hjem fra arbejde, eller tag på en poetisk solo-tur med kameraet i hånden. Amager Lyser-ruten er din lysende guide i den mørke vintertid. Del din tur med #amagerlyser facebook.com/amagerlyser Værkernes placering på kortet er vejledende. Find den nøjagtige adresse på bagsiden. Find info om guidede cykel- og gåture på www.copenhagenlightfestival.org Formation af ERNA projects Pakhusmuren i Havneparken, Islands Brygge Xi’an af Camilla Brix Andersen og Palle Vedel Jernkonstruktionen v. Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18 Ting-zi af Yang Fudong og Liu Jin Iscenesat af Manden med kameraet Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18 Vises: 1.2, 6.-8.2, 13.-15.2, 20.–23.2 kl. 17-22. Blue Line af Manden med kameraet Betonmonolitterne ved siden af Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18 Take a look inside af Arthur Van Der Zaag GoBoat, Islands Brygge 10 Introvert Videoinstallation projekteret på Christian Lemmerz’ værk Platons hule.
    [Show full text]