Bind 1: Indre Vesterbros Fornyelse Planlægning Og Gennemførelse

Titel: Skitser: Bind 1: Indre Vesterbros fornyelse Bente Lange: s. 78-79 Planlægning og gennemførelse Grafi sk tilrettelæggelse: Udgivet af: Grethe Bruun og Barbara Clemmensen, Bygge- og Teknikforvaltningen Grafi sk Design MDD Københavns Kommune Tryk: Udarbejdet af: Richard Larsen Grafi sk A/S Byfornyelse København SBS Udgivet: Plan & Arkitektur, Københavns Kommune 2005

Grundkort: ISBN ? (c) Copyright og ophavsret til kortgrundlaget tilhører Stadskonduktørembedet, Københavns Kommune.

Fotos: Sten Lange (Slow Foto) Plan & Arkitektur Vej & Park Byfornyelse København SBS Jørgen Jørgensen Vesterbro Byfornyelsescenter Nobel Arkitekter A/S: s. 124 Byggeskadefonden (BVB): s. 93 Tove Lading: s. 110 Charlotte Skibsted: s. 84 tv. Dorthe Krog: s. 89 n.th.

Luftfotos: JW Luftfoto Hasse Christensen

2 Forord

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 21. Publikationen består af to dele, evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter, november 1991 handlingsplanen „Fornyelse af begge gennemført af Center for Alternativ Indre Vesterbro“. Bind 1 Samfundsanalyse - CASA. INDRE VESTERBROS FORNYELSE Handlingsplanen er udarbejdet af Byfornyelse Planlægning og gennemførelse Byfornyelsen af Indre Vesterbros bygninger, København og SBS Byfornyelse, og blev til på - Indledning - sammenfatning gårdrum, pladser og etablering af sports- og baggrund af en længere debat i bydelen. - Planlægningen 1991-2001 - forud kulturaktiviteter i Brune Kødby m.v. har været sætninger og resultater en meget omfattende og langvarig proces, Efter vedtagelsen af handlingsplanen blev - Gennemførelsen hvor igennem stort set samtlige bygninger byfornyelsen af de 23 karreer iværksat, og - Metode, information og samarbejde er blevet istandsat gennemgribende, og hvor de sidste karréomfattende byfornyelsesbe- - Bilag, statuskort, skemaoplysninger, næsten alle beboelseslejlighederne har fået slutninger og lokalplaner blev vedtaget i statistik bad og toilet samt tidssvarende opvarmning. januar 2001. En lang række ejendomme har på nuværende tidspunkt afsluttet deres byforny- Bind 2 Den omfattende indsats på den fysiske side elsesarbejder med godkendt regnskab, nogle INDRE VESTEBROS FORNYELSE har i løbet af de 10 år, byfornyelsen har stået er stadig i gang og en mindre gruppe er i Eksempler og turguide på, involveret mange mennesker, deriblandt projekteringsfasen. - Karré- og projektbeskrivelser, by- lokalområdets beboere, og bydelen har fået et fornyelsens ‘historier’ nyt socialt liv. Denne publikation opfylder Borgerrepræ- - Oversigtskort sentationens beslutning om evaluering af Der er lagt megen arbejdskraft og investeret den mest omfattende byfornyelsesindsats i Publikationen er blevet til i en dialogproces store summer i dette første og største kvarter- Danmark og er en opfølgning af evalueringen og et samarbejde mellem byfornyelsesselska- løft i Danmark. Publikationen viser, at indsat- i 1997. Publikationen er således en status for berne, Vesterbro Byfornyelsescenter, Repræ- sen har været det hele værd, og har medvirket og sammenfatning af de 10 års byfornyelses- sentantskabet for byfornyelsen på Vesterbro til at bevare og skabe et område med unikke aktiviteter på Indre Vesterbro. Aktiviteter, der og en lang række forvaltninger, som undervejs by- og boligmæssige kvaliteter og en funktio- har givet nyttige erfaringer om tilrettelæg- har været involveret i byfornyelsen. nel mangfoldighed, der sjældent genﬁ ndes i gelse af byfornyelsesprocessers forløb og om moderne bykvarterer. byfornyelsens fysiske, økonomiske og beboer- En del af oplysningerne i publikationen er mæssige resultater til gavn for de kommende baseret på en større undersøgelse af byde- års indsats. lens sociale udvikling de sidste 10 år samt en

Lars Engberg, Overborgmester Søren Pind, Bygge- og Teknikborgmester

3 4 Indhold Forord 5 6 1.0 Indledning

Indledning 7 8 Indledning Indledning

Baggrunden for byfornyelsen ner i kvarteret, at det kunne stabiliseres og 1991-Handlingsplanen blev udarbejdet af af Indre Vesterbro komme ind i en positiv udvikling. Byfornyelse København og SBS Byfornyelse I 1985 udpegede Københavns Kommune og vedtaget af Borgerrepræsentationen. området Indre Vesterbro, der kun er en mindre Erfaringer fra saneringerne på Nørrebro gav Udgangspunktet var et helhedsorienteret syn del af hele bydelen Vesterbro, som det område en forståelse for, at byfornyelsen på Indre på fornyelsen, og der blev lagt op til, at der man ville tage fat på, når saneringen af Indre Vesterbro måtte ske efter andre principper. I skulle samarbejdes med andre forvaltninger i Nørrebro var færdig. stedet for kun at fokusere på de dårlige fysi- Københavns Kommune, helt i tråd med ønsket ske rammer valgte man at se på kvarteret som om det helhedsorienterede. Også andre dele af bydelen havde et byforny- en helhed med fokus både på de fysiske og de elsesbehov, og der har været gennemført en sociale problemer. En større grad af beboer- I 1997 blev en evaluering af 1. hovedetape af række saneringsarbejder i karreer med behov inddragelse i processen var en nødvendighed byfornyelsen afsluttet. Ifølge handlingspla- for især nedrivning af baghusbebyggelse. Det for at opnå succes. nen skulle der foretages evaluering af hver af var hensigten, at disse arbejder senere skulle de 3 hovedetaper, men den lidt sene 1.etape følges op med beslutninger om bygningsi- Med en forudsætning om, at der kunne evaluering og den løbende evaluering i forbin- standsættelser. afsættes 600 mio. kr. pr. år af Kommunens delse med de enkelte byfornyelsessager, har andel af de statslige investeringsrammer til overﬂ ødiggjort en selvstændig rapport om 2. På Indre Vesterbro var byfornyelsesbehovet byfornyelse, kunne byfornyelsen af Indre Ve- hovedetape. imidlertid særligt stort. Bygningernes tilstand sterbro iværksættes, og det blev besluttet, at var meget dårlig, og der manglede lys, luft og der skulle udarbejdes en handlingsplan, som Gennemførelsen af byfornyelsen på Indre gode friarealer til beboerne. Samtidig var kvar- baggrund for den detaljerede planlægning og Vesterbro er den største samlede byfornyel- teret også socialt set i en dårlig forfatning, gennemførelse af byfornyelsen. sesindsats i Danmark, og den har krævet en hvilket tilsammen gjorde det vanskeligt at massiv indsats på mange planer ikke mindst fastholde så mange ressourcestærke perso- det økonomiske.

Indledning 9 Denne publikation beskriver, hvordan byfor- godt kan se, at slutresultatet formentlig vil Københavns Kommune har stadig i 2004 ca. nyelsen faktisk blev gennemført, og hvad blive positivt, hvad enten den enkelte kan blive 40.000 boliger, der ikke har bad, og 8.000, der resultatet af den er blevet. Der er hos alle boende eller i stedet skal eller vil genhuses. ikke har toilet i lejligheden. Ejendommene parter opnået en række erfaringer og udviklet ligger spredt i byen, og det giver et behov for værktøjer, som kan bruges i fremtidig plan- Det gælder både for de byfornyelser, som er at skaffe overblik over, hvor forbedring er mest lægning og gennemførelse af byfornyelse. besluttet centralt, og for de fornyelser, som påkrævet. Derfor bør indsatsen også i fremti- sker efter frivillig ansøgning. Ansøgningerne den være præget af helhedsbetragt ning er. Den fremtidige byfornyelsesindsats har jo baggrund i, at ejendommen er nedslidt Selvom der næppe nogen sinde mere vil være eller har installationsmangler, som det er Samtidig er det vigtigt at anvende de givne behov for at iværksætte en samlet byforny- påkrævet at få afhjulpet. Men generne ved byfornyelsesmidler bedst muligt, og det er elsesindsats, som den der var nødvendig på byfornyelsen er lige store. også rimeligt, at de enkelte ejere selv bidra- Indre Vesterbro, kan der trækkes en række ger økonomisk til, at deres ejendomme bliver aspekter frem, som også er vigtige at forholde Derfor må udgangspunktet for byfornyelse vedligeholdt samt til at afhjælpe installati- sig til ved fremtidige indsatser. i fremtiden også være, at der er behov for en onsmangler. Byfornyelseslovgivningen skal informationsindsats overfor og inddragelse af dermed i støtteordningerne give et incita- Under alle omstændigheder skal man gøre sig berørte i vurderingen af, hvad en given byfor- ment for de enkelte ejere til at gennemføre klart, at byfornyelse, såvel i form af nedriv- nyelsesindsats skal indeholde. byfornyelse, men man må gøre sig klart, at det ninger som istandsættelser og ombygninger ikke er alle ejere, der vil gennemføre byforny- af ejendomme, er meget indgribende for Skal byfornyelsesindsatsen lykkes, må den else frivilligt. den enkelte ejer og lejer. For beboerne er det målrettes til at understøtte en generel bolig- således ofte en meget stor påvirkning af det politik, der har som formål at gøre boligmas- Hvis byfornyelse af et område skal være daglige liv, som især i starten kan forekomme sen differentieret og at afhjælpe vedligehol- tilstrækkelig effektiv, skal lovgivningen aldeles overvældende. Dette selvom beboerne delsesbehov og installationsmangler. indeholde muligheder for kommunerne til

10 Indledning at støtte udgifter til ombygninger af ejen- er den positive udvikling i området helt overve- Beboerne på Indre Vesterbro sætter pris på en domme uanset ejerforhold, men også til jende blevet understøttet. række kvaliteter, som byfornyelsen har frem- nedrivninger af dårlige ejendomme og/eller met, sikret bibeholdt eller som i mange år har ejendomme, der ligger i vejen for etablering af De faktuelle oplysninger i rapporten er så vidt kendetegnet området. Det er den centrale fælles friarealer. Netop de fælles friarealer har muligt opdateret til udgivelsestidspunktet, beliggenhed og storbykarakteren. Det livlige tilført Indre Vesterbro betydelige rekreative men der kan forekomme ændringer, som ikke gadebillede nær Hovedbanegård en og Indre faciliteter. Selvom byfornyelsen på Vesterbro har kunnet indarbejdes. By, restauranter, cafeer, etniske specialbutikker er gennemført med stor tilslutning fra ejere og kulturtilbud. Mangfoldigheden - herunder og beboere, er der dog også tilfælde, hvor det Som nævnt havde handlingsplanen det specielt det multikulturelle, de mange unge, har været uhyre praktisk at kunne tilkendegive formål, at indsatsen ikke bare skulle tage sig ‘det rå’, ‘det hippe’, det uhøjtidelige og usnob- i et forhandlingsforløb, at byfornyelseslovgiv- af de dårlige bygninger og sikre de bevarings- bede. Og endelig byfornyelsen og de mange ningen indeholdt mulig hed er for tvang. Det er værdige ejendomme, men den skulle også istandsættelser, der har gjort området smukt. vigtigt, at også fremtidig lovgivning indehol- række langt ind på det sociale og det kul- Således mener 80 % af de beboere, der har der disse muligheder. turelle område. Der har naturligvis været medvirket i CASA’s undersøgelse af den sociale forventninger fra en række enkeltpersoner og udvikling i byfornyelsesperioden, at Vesterbro Sammenfatning af rapporten organisationer, som har været vanskelige at er en mere attraktiv bydel end før byfornyel- I det følgende er de væsentligste konklusioner deﬁ nere, og der har været forventninger, der sen. i rapporten beskrevet i kort form. Indlednings- ikke har kunnet indfries. Det skal dog frem- vist er det vigtigt at fremhæve, at udover hæves, at der er sket en lang række positive Handlingsplanen havde som målsætning, at investeringen i byfornyelsen som sådan har der ting, som ikke direkte berører den fysiske del byfornyelsen skulle være for de beboere, der især i den sidste del af perioden også været en af byfornyelsen. bor der, herunder at størstedelen af boligerne gunstig samfundsøkonomisk udvikling. Derved fortsat skulle være egnede for enlige, par uden børn og unge. Samtidig var målsætningen

Indledning 11 også at forsøge at fastholde folk i området, været muligt at gennemføre en byfornyelse, karakter, så der nu er plads til udstillinger, og når de stifter familie. Forbedringen af bo- som for langt hovedparten af beboerne har der er kommet idrætsfaciliteter og kulturhuse. ligstandarden og kvarteret samt beboerind- betydet, at de har kunnet blive boende på dragelsen skulle sætte en udvikling i gang, der Vesterbro, hvis de ønskede det. Samtidig er Fysisk forandring kunne føre til en mere stabil befolkningssam- der heller ikke tegn på, at der sker en massiv Indre Vesterbro har med byfornyelsen gen- mensætning og en tilnærmelse til forholdene tilfl ytning af velhavere. nemgået markante fysiske forandringer. i andre Københavnske bydele. Handlingsplanens målsætning om at bevare Det skal da også fremhæves, at der fortsat er områdets karré- og bygningsstruktur er nået, Et er handlingsplaner og store mål, noget an- en ganske stor andel af 1-2 værelsers lejlighe- og samtidig er der sat fokus på bevaring af det er resultater. Har byfornyelsen betydet en der på Vesterbro, og at boligmassen generelt den oprindelige arkitektur, ligesom der er stabilisering af befolkningssammensætnin- derudover er sammensat således, at de fl este blevet plads til nybyggeri og arkitektonisk gen? Svaret hertil er ja. Det kan nu slås fast, lejligheder har en størrelse og et udgiftsni- nytænkning. at der er sket et socialt løft af området med veau, der kan betales af almindelige indtægter. hensyn til beskæftigelsesforhold, indkomst og I et begrænset antal tilfælde, hvor den for- uddannelse, så befolkningssammensætnin- Befolkningsudviklingen indebærer blandt ventede istandsættelsespris har nærmet sig gen nu er tæt på gennemsnittet for Køben- andet stigende børnetal i området, hvilket nybyggeriprisen, har det været relevant at havns Kommune. En ændring, der giver håb betyder, at der må bygges fl ere børneinstitu- gennemføre mere detaljerede vurderinger af, om, at kvarteret fortsat vil være i en positiv tioner, og skoleudbygninger overvejes. hvorvidt nedrivning og eventuelt efterfølgen- udvikling. Målene for den sociale udvikling må således de nybyggeri ville være mere hensigtsmæs- anses for opfyldt. sigt end istandsættelse. Bortset fra ganske få I den offentlige debat har det været nævnt, at tilfælde, har disse vurderinger ført til bevaring det ville blive for dyrt for almindelige men- Kulturlivet har også væsentlig betydning for og istandsættelse, hvilket i øvrigt generelt har nesker at bo på Vesterbro, men det har faktisk et kvarter, og Vesterbros kulturliv har ændret svaret til beboernes ønsker.

12 Indledning Boligerne på Indre Vesterbro er blevet gode og gøre bydelen mere familieegnet. Indregnes Samlede udgifter 4,3 mia. kr. gedigne, og mange af løsningerne - specielt også nedrivning, nybyggeri og nyindretning er Heraf udgør, blandt forsøgsprojekterne, er også på hvert antallet af lejligheder alt i alt reduceret med 6 Administration (planlægn./ deres felt fremadrettede og eksperimente- % fra 3.978 til 3.746. adm. /information) 2,1% rende. Gårdanlæg, nedrivning, retablering 2,0% Sammenlægninger af lejligheder har reduce- Genhusningsudgifter 6,2% Før byfornyelsen manglede boligerne elemen- ret antallet med 247 og nedrivningerne med Ombygning af ejendomme / tære installationer som bad og centralvarme, 282, mens nyindretning og nybyggeri har øget byggesager 84,5% og de lå i tætte karreer med snævre gårde. antallet med 297. Byggelånsrenter 4,2% Med den omfattende indsats er det lykkedes Låneomkostninger 0,7% at give områdets boligstandard et markant Andelen af 1-2 værelsers lejligheder vil under Erstatninger og godtgørelser 0,3% løft og forny bydelens ansigt – og bevare dens byfornyelsen være ændret fra 39% til 30%. karakter. Lejlighedssammenlægningerne alene har De samlede udgifter svarer til en investering reduceret de 1-2 værelsers lejligheder fra 39% på knap 1.150.000 kr. pr. bevaret lejlighed. Heri Det er indtrykket, at langt de ﬂ este beboere er til 36%. indgår samtlige udgifter til planlægningen og tilfredse med ændringerne i boligstandarden, gennemførelsen af byfornyelsen. hvilket blandt andet ses af, at der kun har Samlede udgifter til gennemførelse af været meget få tilfælde af veto mod byforny- byfornyelsen Ombygningspriser og gennemførelsestid elsesarbejderne. Udgifterne til byfornyelsen af Indre Vesterbro Det har i faste 1991-priser i gennemsnit kan ikke gøres endeligt op endnu, da gennem- kostet 9.400 kr./m2 at ombygge de enkelte Der er planlagt eller gennemført sammenlæg- førelsen ikke er helt afsluttet. Skønsmæssigt ejendomme. I handlingsplanen var udgiften ning af 629 små lejligheder for at rette op på kan udgifterne dog opgøres således: anslået til 10.000 kr./m2, og gøres udgiften op skævheden i lejlighedsstørrelser og dermed i løbende priser er de gennemsnitlige ombyg-

Indledning 13 ningsudgifter 12.300 kr./m2. Dette gennem- Der er intet, der tyder på, at de største mertil- Handlingsplanens program for boligernes løft snit dækker imidlertid over store variationer sagn har sammenhæng med bestemte ejere, til en tidssvarende standard har været ambi- i ombygningsudgifterne, lige fra nogle få administratorer eller arkitekter. De ligger hel- tiøst. Det har kostet mange penge at opfylde, tusinde kroner pr. kvadratmeter til 18-19.000 ler ikke specielt på råde-over ejendommene. men trods alt ikke mere end handlingsplanen kr. pr. kvadratmeter i nogle få af de dyreste Endelig kan det konstateres, at der ikke har forudsagde, og den generelle tilfredshed og ejendomme. været konstateret større svampeskader under de første 5-års eftersyn viser også, at det har ombygningerne end dem, som den indledende været pengene værd. Det har vist sig at være vanskeligt at budget- registrering havde påvist. lægge udgifterne for de enkelte beslutninger, Den samlede gennemførelsestid for de enkel- hvilket primært har skyldtes, at byfornyel- En ændring af byfornyelsesloven i 1998 gjorde te ombygninger, har i gennemsnit hidtil varet sesloven ikke i en årrække gav mulighed det muligt, at kommunerne selv kunne fast- knap 4 år. Det må betragtes som acceptabelt, for at afholde tilstrækkelige udgifter til den sætte udgiften til registrering. Københavns men fornemmes af mange, især beboerne, indledende registrering af ejendommene. Kommune har brugt denne mulighed til en som en meget lang periode. Derfor har der for mange ejendomme været udvidet registrering i planlægningen af de en stor stigning i ombygningsudgiften fra sidste 4 karreer. Det har vist sig, at en rimelig Af disse 4 år blev i gennemsnit ca. 30% brugt den registrering, der blev foretaget i plan- registrering af en karré med 15 ejendomme på kommunal sagsbehandling, ca. 40% af byg- lægningsfasen, til licitationsresultatet. Dette kan fås for ca. 3-400.000 kr. På den baggrund herren (projektering og administration) og ca. har i meget vidt omfang været årsag til det har det været muligt at lægge budgetter, 30% af entreprenøren på selve ombygningen, mertilsagnsbehov, som er konstateret på alle der kunne holde, og tilsagn om støtte kunne incl. tømning af ejendommen for beboere. beslutninger. Derimod er der ikke stigninger låses fast. Erfaringen viser allerede nu, at det Med andre ord, debat og ‘papirarbejde’ udgør af betydning fra licitationsresultatet til regn- er muligt for disse ejendomme at overholde langt den største del af byggesagstiden. Der skabsgodkendelsen. budgetterne, og metoden anvendes nu i alle er allerede taget initiativer til at nedbringe planlægningsforløb. sagsbehandlingstiderne, og Kommunen

14 Indledning drøfter løbende med de implicerede parter, Handlingsplanen og de mange aktive deltage- ønskeligt med lidt større råderum til gårdan- hvordan det materiale, der indsendes til Kom- re i byfornyelsen på Indre Vesterbro, har givet læggene, end de relativt stramme rammebe- munens stillingtagen, kan forbedres. området stor opmærksomhed. Så selvom DGI- løb har givet mulighed for. Byen, omdannelsen af Brune Kødby og Sønder Alt i alt tager det 6-6 1/2 år at planlægge og Boulevard til rekreative formål og nyindret- På det byøkologiske og miljømæssige om- gennemføre byfornyelse af denne karakter i ningen af Halmtorvet, Otto Krabbes Plads og råde er der i forbindelse med byfornyelsen på en enkelt karré. Det kan synes som endog me- Enghave Plads ikke indgik i handlingsplanen, Indre Vesterbro gennemført mange større og get lang tid, men det må konstateres, at by- så har de været vigtige redskaber i ønsket om mindre tiltag, kampagner og initiativer. Byfor- fornyelsen rummer både mange muligheder at opnå en velfungerende bydel. En vigtig del nyelsen har været katalysator for indførelse og begrænsninger. Der er mange aktører med af omdannelsen af Vesterbro har også været af fjernvarme forberedt for lavtemperatur forskellige forventninger, og mange hensyn at vedtagelsen af Vesterbro Traﬁ k- og Byrums- og fremmet en række tiltag, der nu betrag- tage og hurtige løsninger er ikke mulige, når plan i 2003, som skal danne grundlag for de tes som standard: Isolering, energiruder ved intentionen er, at alle skal høres. fremtidige investeringer i områdets gader og vinduesudskiftning, el-besparende ventilation, pladser. vandbesparende armaturer og toiletter samt Friarealer, gaderum og pladser Der vil blive etableret fælles gårdanlæg i alle individuel måling af vand- og varmeforbrug. Torve og pladser har fået en væsentlig funk- områdets 23 karreer (bortset fra Hotel-kar- tion i Indre Vesterbros forsyning af friarealer. reen), tilgængelige for samtlige beboere i den Kommunen formulerede i 1999, med bag- Området er imidlertid fortsat underforsynet, enkelte karré. Beboerne har generelt ønsket, grund i Vesterbro-standarden, en række krav når det gælder offentlige pladser og grønne at gårdene skal være aﬂ åste, så der ikke er fri og ønsker til den fremtidige byfornyelse og til områder. 1991-Handlingsplanens mål var passage gennem gårdene. Gårdanlæggene er nybyggeriet i form af minimumskrav, anbe- friarealer i karreernes indre og ikke rydning for blevet dejlige, og der opnås en meget positiv falinger og visioner. De seneste fremgår af at skaffe pladser og parker, og det mål er nået. effekt ved denne i forhold til bygningsforny- publikationen „Miljøorienteret byfornyelse og elserne lille investering. Det havde dog været nybyggeri“ fra 2001.

Indledning 15 Planprocessen dret overordentlig mange gange, og der har i kunnet dannes karréråd, gårdlav og afholdes Byfornyelsen i området er gennemført efter perioder været ophobninger af sager i forvalt- møder for alle i karreen. en i handlingsplanen angivet prioriteret ræk- ningen til ekspedition. Selvom genhusningen kefølge, opdelt i tre hovedetaper fra 1992 til generelt har fungeret godt, har problemer Handlingsplanen har, sammen med kommu- 1999. Planlægningen af byfornyelsen for de med at fi nde egnede genhusninger og med at neplanlægningen i øvrigt, kunnet danne bag- enkelte karreer blev afsluttet i 2001, mens gen- fi nde plads til byggepladsindretning eksem- grund for såvel byfornyelsesbeslutningerne nemførelsen af byfornyelsen forventes at være pelvis også givet anledning til fl askehalspro- som lokalplanerne, men i takt med, at der er afsluttet i 2005/06. I de efterfølgende år vil blemer. indvundet erfaringer med byfornyelsen, er der der stadig være en del administrative opgaver også i forbindelse med vedtagelsen af de kon- i de enkelte ombygningssager, og arbejdet Generelt er det dog vurderingen, at Kom- krete planer truffet principielle beslutninger, med realiseringen af Trafi k- og Byrumsplanen munen, byfornyelsesselskaberne og de øvrige der har haft betydning for de resterende pla- pågår. parter i byfornyelsen har kunnet løfte opgaven ner. Det gælder for eksempel for holdningen tilfredsstillende, men også at det var rigtigt at til omfanget af lejlighedssammenlægninger. Selvom de statslige rammer til byfornyelsen fastsætte en periode på 10-12 år til gennemfø- er skåret ned til halvdelen af, hvad de var 2-3 relsen af så stor en opgave. Midtvejs i forløbet (i 1997) blev der vedtaget år efter handlingsplanens vedtagelse, er det en Kvarterplan for området, og det har været lykkedes ved omprioriteringer at gennem- Udgangspunktet for planlægningen har været, diskuteret om en sådan burde have været føre planlægningen med kun en beskeden at de enkelte byfornyelsesbeslutninger skulle udarbejdet samtidig eller før handlingsplanen forsinkelse. omfatte en karré. Nogle karreer har indeholdt blev udarbejdet. I hvert fald har de senere meget få ejendomme, og enkelte af beslutnin- kvarterløftområder i vidt omfang udarbejdet Det er en meget stor administrativ opgave at gerne omfatter derfor 2 eller 3 karreer. Som or- kvarterplaner tidligt i processen, som grund- gennemføre en byfornyelse af denne karakter, ganisatorisk enhed har karreen været et godt lag for det videre arbejde. ikke mindst fordi lovgrundlaget har været æn- udgangspunkt, idet der hensigtsmæssigt har

16 Indledning Det var imidlertid et grundlæggende princip, Hvis en sådan byfornyelsesindsats skulle linger, som senere har kunnet tages op i de at byfornyelsen på Vesterbro i langt højere iværksættes i dag, er det vurderingen, at man enkelte forvaltninger. grad, end tilfældet havde været i forbindelse har høstet så megen erfaring og har udviklet med saneringerne på Nørrebro, skulle plan- organisatoriske redskaber til, at der ville kunne Information, formidling og samarbejde lægges og udvikles i en proces i et samarbejde udarbejdes en kvarterplan, inden byfornyelsen Det har været intentionen at give beboere og mellem ejere, beboere og øvrige aktører, og blev sat i gang i et samarbejde mellem de ejere et tilbud om aktiv medvirken i byforny- ikke på forhånd være bundet af en konkret professionelle aktører og ejere og beboere. elsen, og grundideen har været, at processen fysisk plan for udviklingen af området. Derfor Det havde givet et andet udgangspunkt for startes „nedefra“. er handlingsplanen ikke en fysisk plan, men den fysiske planlægning, men i erkendelse angiver nogle principper for byfornyelsen. af, at demokrati tager tid, skal der afsættes De mange involverede parter har hver deres megen tid til en sådan proces, ligesom der rolle i den komplicerede struktur, og det kan Kvarterplanen imødekommer imidlertid det skal skabes sikkerhed for, at den politiske vilje være svært at fi nde ud af, hvor man skal hen- behov, der viste sig for en samlet planlægning og de økonomiske ressourcer til realiseringen vende sig i en given situation. for anvendelsen af området, bebyggelses- og er til stede. friarealforholdene, samt trafi k- og miljøom- De aktive beboere har haft en vigtig rolle. De rådet. Kvarterplanen har således givet et Oprettelsen af Kontaktudvalget 1997 i forbin- er med til at udvikle beboersamarbejdet og grundlag for den videre planlægning for de delse med midtvejsevalueringen har været et indgår i forhandlinger om større indfl ydelse. enkelte ejendommes fornyelse, og for priorite- vigtigt led i samarbejdet på tværs. I udvalget Byfornyelsesselskaberne har haft en meget ringerne i planlægningen i Kommunens andre sidder repræsentanter fra forvaltningerne, central rolle som aktiv formidler mellem lokal- forvaltninger. Byfornyelsen af Indre Vesterbro byfornyelsesselskaberne, byfornyelsescentret området og den kommunale forvaltning. har derfor også medvirket til, at Kommunens og Repræsentantskabet for byfornyelsen. forvaltninger har udviklet redskaber til tvær- Kontaktudvalget har fungeret som et forum Ifølge CASA-undersøgelsen er det lykkedes at sektorielt samarbejde. for udveksling af oplysninger om problemstil- nå ud med informationer til de beboere, som

Indledning 17 det normalt er vanskeligt at opnå kontakt til i Indsigelser og veto egen tekniker, med fremsættelser af meget forbindelse med beboerinddragelse. Der er i alt modtaget 227 indsigelser til de 19 konkrete prissatte ønsker til ombygning af byfornyelsesbeslutninger. Indsigelserne har ejendommene. Udviklingen er således gået i Vesterbro Byfornyelsescenter har udfyldt en primært rettet sig imod de bygningsmæs- retning af en øget bevidsthed om byfornyel- vigtig opgave som rådgiver for især beboere sige indgreb, herunder sammenlægning af sen som en oplagt chance for at få rettet en i forbindelse med de konkrete ombygnings- lejligheder, installation af nye køkkener og ejendom op. Modstand mod selve det, at en sager. Igennem en længere periode var de bad, samt nedrivninger. Indsigelserne har også ejendom er foreslået ombygget, er derfor i forskellige parter i centerledelsen uafklarede handlet om økonomiske forhold, primært dag sjælden. om deres roller og indbyrdes kompetencer, forhøjelse af huslejen/boligafgiften. En del har Hvis der har været uenighed, om en ejen- hvilket gav centret meget vanskelige arbejds- vedrørt principperne for indretning af fælles dom skulle rives ned, har der også ofte været vilkår, specielt i første halvdel af byfornyelses- gårdrum. fremsat meget kvalifi cerede indsigelser til perioden. Det må således konkluderes, at det forslaget. er vigtigt at afklare sådanne forhold straks Indsigelsernes indhold har skiftet karakter ved et rådgivningscenters etablering. gennem processen. I starten af perioden Ganske mange af indsigelserne og ønskerne havde indsigelserne mere karakter af generelle til ombygninger af ejendomme er imøde- I juni 2003 besluttede Borgerrepræsentatio- kommentarer til beslutningsforslagene eller kommet, mens de fl este indsigelser imod nen, at centret skal lukke i løbet af 2005, hvor der var tale om indsigelser fra enkeltpersoner nedrivning af ejendomme ikke har kunnet hovedparten af byfornyelsen er afsluttet. med ønsker til indretning af egen lejlighed. imødekommes. Det skyldes primært, at om- Udgiften til driften af centret vil så i alt have bygningerne af de pågældende ejendomme udgjort ca. 50 mio. kr., hvoraf staten har betalt Efterhånden, som byfornyelsen skred frem, er har været for dyre. halvdelen. indsigelserne blevet til meget specifi kke gen- nemgange af de enkelte ejendommes behov Der er således en klar tendens til, at ejere og for ombygning, gennemgået af ejendommens beboere har haft en stigende interesse for

18 Indledning og viden om byfornyelsen. Det sidste skyldes læggende principper der er for fornyelsen. Det blandt andet den viden, der efterhånden er forudsætter naturligvis, at der er politisk vilje formidlet via byfornyelsesselskaberne, centret, til at fastsætte sådanne principper. Byfornyelsesskolen og medierne. De ﬂ este af de lokalplaner, der har været det Alt i alt er 227 indsigelser til byfornyelse af 23 planmæssige grundlag for byfornyelsesbeslut- karreer ikke meget, når man tager i betragt- ningerne, er vedtaget uden eller med meget ning, hvor stor betydning beslutningerne har. få indsigelser. Det skyldes, at lokalplanerne Det skal tages i betragtning, at mange kvali- primært har været båret af bevaringshensyn. ﬁ cerede diskussioner er taget på ejendoms- og karrémøder. Byfornyelsesselskaberne og Sammenfattende er det vigtigt at sige, at forvaltningen har der igennem kunnet indføje byfornyelsens resultater ikke kunne være nået ændringer i det oplæg, der har ligget til grund uden den positive - men også til tider skarpe for den politiske beslutning. - dialog, der har været mellem kommunen, byfornyelsesselskaberne, Vesterbro Byfornyel- Retten til indsigelser er vigtig, men det direkte sescenter og lokalområdets repræsentanter. samarbejde har endnu større betydning, fordi det for mange er lettere at fremkomme med deres mening i en dialog, frem for at skulle formulere en skriftlig indsigelse.

I samarbejdet med det lokale niveau er det vigtigt at tydeliggøre fra starten, hvilke grund-

Indledning 19 20 2.0 Planlægningen 1991-2001

Indre Vesterbros forandring

Boliger og fællesanlæg

Områdets sociale udvikling

Det øvrige Vesterbro

21 22 Indre Vesterbros forandring Indre Vesterbros forandring

Efter i en årrække at have været inde i en skæv udvikling er byfornyelsen nu ved at få rettet op på Indre Vesterbro. Med Københavns Kommunes handlingsplan fra 1991 er de ﬂ este ejendomme sat i stand og boligerne forsynet med basale installationer som toilet, bad og fjernvarme. Dertil kommer, at de enkelte karreer har fået forbedret friarealer, og bydelen har ændret karakter.

Indre Vesterbro blev med handlingsplanen i 50% Handlingsplanen udpegede i alt 23 karreer 1991 udpeget som et samlet byfornyelsesom- til fornyelse, alle på Indre Vesterbro. Disse råde. Forud havde Københavns Kommune i 40% karreer ligger i området mellem Vesterbro- begyndelsen af 1980’erne registreret bolig- gade, Reventlowsgade (Hovedbanegården), standarden i karreerne fra Hovedbanegården Tietgensgade, Kvægtorvsgade, Halmtorvet / 30% til Skydebanegade. Registreringen bekræftede, Sdr. Boulevard, og Dannebrogsgade. Endvidere at der var behov for en markant og samlet indgik Brune Kødby i planarbejdet. byfornyelsesindsats. 20% Indre Vesterbro var, og er stadig, et tæt bolig- Fra slutningen af 1960’erne til midt i 1980’ 10% kvarter, selvom statistikken viser, at kvarteret erne foregik byfornyelsen på mellemste og består af 57 pct. boliger og 43 pct. erhverv. 70 ydre Vesterbro i form af forsaneringer, det vil 0% pct. af det samlede erhvervsareal ligger i 6 1992 2000 1992 2000 sige nedrivning af de ringeste ejendomme, tilflytning tilflytning fraflytning fraflytning karreer mod Hovedbanegården og Vesterbro- tætteste karreer og baghuse. København gade. Erhvervet er for en stor dels vedkom- Indre Vesterbro mende serviceerhverv f.eks. butikker, detail- Vesterbro var helt frem til 1950/60erne et Til og fra fl ytninger. Indre Vesterbro og hele København handel og hoteller. Derudover er der store udpræget boligkvarter for arbejderfamilier. år 1992 og 2000. Bevægelsen har for begge områder været boliger i dette østlige område. Den vestlige Mange beboere har gennem tiden boet på faldende. Største fald er sket på Indre Vesterbro, hvor faldet er ende af Indre Vesterbro indeholder primært næsten 18% i hele perioden på tilfl ytninger og godt 22% på Vesterbro pga. lav husleje, og mange er fl yttet frafl ytninger. Der er kun sket et meget svagt fald for hele Kø- boliger og kun i begrænset omfang erhverv. derfra, oftest fordi lejlighederne var små og benhavn. I år 2000 var der for Indre Vesterbro fortsat en del Her er der en overvægt af små lejligheder. med ringe friarealer, når muligheden har budt beboere, som var berørt af byfornyelsen i form af midlertidig og permanent genhusning, og det må derfor antages, at sig. I dag er der stadig fl ere, blandt andet bør- procenterne for bydelen vil stabiliseres herefter. Før byfornyelsen tog fart, var der et misfor- nefamilier, der vælger at blive boende. Kilde: Københavns Kommune, Statistisk kontor. hold mellem friarealer og boligstørrelser på

Indre Vesterbros forandring 23 90%

22 80% 18 70% Vesterbrogade 12 60% Vesterbro 21 7 Torv 50% 22 40% Gasværksvej 9 17 11 14 30% 19 20% 6 13 Halmtorvet16 10 10% 4 15 0% 8 Danmark Norden, EU Øvrige Europa Asien Afrika og N. Afrika Skydebane Have Istedgade 5 1 Kbh. Kommune 5 Den Brune Kødby Øvrige Vesterbro 3 24 Indre Vesterbro Befolkningssammensætning 2001 2 Befolkningssammensætningen på Indre Vesterbro er mere broget end i resten af København, men antallet af personer med forskellig kulturetnisk baggrund og levemåde er større 23 på det øvrige Vesterbro. Kilde: Københavns Kommune, Statistisk Kontor.

1. hovedetape 1992-94 Skydebaneøst karreen, efter forsanering, men før byfor- 2. hovedetape 1994-96 nyelsen. De ﬂ este karreer på Indre Vesterbro fremstod i en 3. hovedetape 1996-99 meget ringe stand, da byfornyelsen gjorde sin entré.

Etapedeling af handlingsplanen. Etapedelingen betyder, at de karreer hvor en ﬂ erhed af problemer vejer tungest, medtages i de første etaper. Det vil sige karreer, hvor der er overvægt af utidssvarende og dårligt vedligeholdte ejendomme, boliger i snævre gårdarealer med få rekreative kvaliteter og tomter efter nedrivninger i randbebyggelsen.

Indre Vesterbro. Karreer med store boliger lige størrelser boliger og gode friarealer. er stadig kvarterets butiksgader. Men med havde ofte små eller ingen friarealer. Samtidig Rammerne på Indre Vesterbro betyder nu, at byfornyelsen har disse gader ændret karakter. havde karreer med små boliger kun ganske få både børnefamilier, ældre og studerende kan Renoveringen af boliger og bygninger og de friarealer. Med byfornyelsen er der nu skabt ﬁ nde sig til rette i bydelen. Istedgade, Vester- mange overordnede fornyelser har trukket forhold, så de ﬂ este karreer rummer forskel- brogade, Gasværksvej og Viktoriagade var og nye typer af funktioner med i kølvandet. Nye

24 Indre Vesterbros forandring typer af butikker er dukket op i gadebilledet, Byfornyelsen af Indre Vesterbro har ladet blev endeligt opgivet i midten af 1980érne. og værtshusene er blevet suppleret med et vente på sig. Det skyldes blandt andet, at Planerne indeholdt nedrivning af en væsentlig rigt caféliv. Københavns Kommunes oprindelige plan for del af bydelen. Usikkerheden om, hvorvidt Vesterbro, ’City Plan Vest’ fra 1958 samt de de skulle opgives, betød, at ejere holdt igen store traﬁ kplaner med “Forumlinjen” først med at istandsætte deres ejendomme. Denne

Indre Vesterbros forandring 25 manglende vedligeholdelse op igennem årige mindskes lidt, og andelen af ældre vil Under byfornyelsen er der sket en forskydning 1970’erne og 1980’erne betød, at karreerne være som i dag. Alt i alt forventes det, at den i retning af fl ere andelsboliger, og inden længe forfaldt yderligere. Derfor fremstod de fl este sociale sammensætning vil blive bredere. An- er der ikke fl ere af de helt billige lejligheder karreer i en meget ringe stand, da byfornyel- delen af indvandrere eller fremmedsprogede tilbage. Dette vil betyde, at beboere uden så sen gjorde sin entre i bydelen. forventes ikke at ændre sig væsentligt som mange penge på længere sigt vil forsvinde følge af byfornyelsen. fra området og måske går det ud over den Nu efter 10 års byfornyelse på Indre Vesterbro brogede karakter. kan man konstatere, at byfornyelsen er ved Den multikulturelle bydel at få rettet op på området, ikke bare fysisk, Vesterbro, og i særdeleshed Indre Vester- I den undersøgelse, som CASA har lavet af den funktionelt (som beskrevet ovenfor) og bolig- bro, har altid været et broget kvarter i den sociale udvikling på Vesterbro, er også under- mæssigt, men også socialt. Boligerne er eller forstand, at det både før og nu er alment søgt beboernes holdning til, hvad der er mest bliver for de fl estes vedkommende forsynet accepteret, at der er mange forskellige typer attraktivt ved at bo på Vesterbro. En række med basale installationer som toilet, bad og af mennesker med forskellig kulturetnisk bag- forhold går igen i svarene: fjernvarme og bygningernes tage og facader grund og levemåde. Den centrale beliggenhed og storbykarak- bliver sat i stand. teren, det livlige gadebillede nær Hoved- Byfornyelsen har reduceret antallet af de banegården og Indre By, restauranter, ca- Befolkningsprognosen i Københavns Kom- mindste lejligheder med en fjerdel, men feer, etniske specialbutikker og kulturtilbud, munes ”Kvarterplan Indre Vesterbro” fra 1997 sam tidig er der skabt en større variation i mangfoldigheden – herunder specielt det viser, at der er i området indenfor de næste 10 lejlighedsstørrelser gennem forøgelse af fami- multikulturelle, de mange unge – ’det rå’ – ’det år vil være omkring 1.000 fl ere vesterbro’ere. lieboliger. Herved fastholdes også en varieret hippe’, det uhøjtidelige og usnobbede, og Antallet af børn fordobles. Andelen af 1864- beboersammensætning. endelig er der en del der nævner, at byforny-

26 Indre Vesterbros forandring elsen og de mange istandsættelser har gjort området smukt. Kun meget få fremhæver den højere boligkvalitet (wc/bad, køkken og centralvarme), der måske allerede nu af de ﬂ este betragtes som en ’naturlig’ del af hverdagen.

I CASA undersøgelsen er karreernes friareal ikke placeret højt på listen, selvom andre undersøgelser og udsagn viser, at gårdanlæg- gene er meget værdsatte. En oplagt forklaring kunne være, at kun lidt mere end en tredjedel af gårdanlæggene er færdige og ingen er “groet” rigtigt til. Byøkologi og miljø nævnes stort set ikke.

Områdets Pladser I byfornyelsen har man satset på boligernes nære friarealer, gårdene. Målet i handlingsplanen fra 1991 har ikke været at nedlægge karreér for at skaffe større offentlige grønne områder.

Indre Vesterbros forandring 27 Torve og pladser har imidlertid en væsentlig og dette byrum er godt på vej til at få et helt Ligesom i resten af København har cafekulturen gjort funktion i bydelens forsyning af friarealer, nyt image, og den længe savnede indretning sit indtog på Indre Vestebro – især omkring det renoverede Halmtorv. men bydelen er generelt underforsynet med af Otto Krabbes Plads i udkanten af området

velindrettede arealer til rekreative formål og er også gennemført. Otto Krabes Plads er Vesterbros nye plads, indviet i som- sportslige udfoldelser. Det har derfor været På sigt vil Sønder Boulevard også undergå en meren 2001. Pladsen grænser op til Skydebanehaven, der byfornyelsens intention at sikre, at friarealfor- renovering, hvor målet vil være at læmpe gen- er Indre Vesterbros største og i traditionel forstand eneste grønne område. Ombygningspris: Ca. 15 mio. kr.. holdene blev forbedret i forbindelse med by- nemfartstrafi kken og omdanne midterrabat- fornyelsen uanset, at forbedringer af pladser ten til rekreativt område. Planlægningsarbej- I starten af handlingsplanperioden er der sket en omlæg- og gaderum ikke har kunnet fi nansieres via det pågår i forbindelse med “Trafi k og byrums- ning af Vesterbro Torv. Pladsen er nu fri for biltrafi k, og der byfornyelsesmidler, men har skullet fi nansie- splanen“ for hele Vesterbro. Arbejdet sker i er givet mulighed for ophold og samvær. Nu kan beboere og res udelukkende af kommunen selv. samarbejde med en følgegruppe sammensat gæster nyde cappuccino på én af pladsens cafeer. af beboere og interesseorganisationer lokalt Byfornyelsen på Indre Vesterbro har givet fra Vesterbro. Planen, som er et program- pladserne en ny betydning. Første etape af grundlag for den senere projektering er sendt renoveringen af Halmtorvet er gennemført, i offentlig høring 2002 og vedtaget i 2003.

28 Indre Vesterbros forandring 70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0% Andet Caféer Butikslivet Tilfredshed med Tilfredshed Det sociale miljø Trafikforbindelser Central beliggenhed Central Kultur- og fritidstilbud Kultur- boligen/huset/gården Det multikulturelle miljø Det multikulturelle Bydelens fysiske udseende fysiske Bydelens

Attraktioner ved Vesterbro. I undersøgelsen fra CASA er der Nye og gamle bygninger nye arkitektoniske udtryk, og derigennem er mange som fremhæver, at det er de ydre omstændigheder Byfornyelsesindsatsen på Indre Vesterbro der tilført området nye kvaliteter. og det sociale miljø, kvarterets butikker og fysiske udseende følger 1991handlingsplanens klare målsæt- samt den centrale placering, der er afgørende for at bo på Indre Vesterbro. ninger: Ejendommene er blevet fornyet med Hovedparten af områdets få nybyggerier Kilde: Københavns Kommune, Statistisk Kontor. respekt for kvarterets og bygningernes oprin- lægger sig tæt op ad de eksisterende bygnin- delige arkitektoniske kvaliteter og karrestruk- gers arkitektoniske formsprog og smyger sig Halmtorvet udgjorde en vigtig trafi kåre mellem Vesterbro og Indre By både med gennemkørende trafi k, ærindekørsel og turens helhed. Bygninger, som ’stikker af’ fra ind i husrækken. Enkelte af nybyggerierne er med tværgående fordelingsgader. Renoveringen har dæmpet områdets bebyggelsesmæssige homogenitet, udformet, så man knap kan se, at det er nyt. trafi kken og ændret pladsens image. Kommunen har stået er bevaret til trods for, at det ind imellem er Eskesmpler på nybyggeri er Prangergården for projekteringen i samarbejde med en lokal beboergruppe. kommet som en overraskelse, hvor dyrt det i ved Halmtorvet, DGIbyen, hotelbyggeriet i Ombygningspris: ca. 50 mill. kr sidste ende blev at sætte dem i stand. Sagakarreen samt institutionsbyggeriet i Maria Kirkeplads vil i fremtiden blive omlagt, og en stor Absalonsgade. del af pladsen inddrages i karreens gårdanlæg. Arealet foran Istandsættelserne har ikke overalt holdt sig kirken bliver i forbindelse med byfornyelsen til en mindre byplads. Pladsen bruges stadig som tilholdssted for brugere snævert til den bevaringsprægede renovering. af Maria Tjenestens sociale rådgivning. Nogle få steder er der eksperimenteret med

Indre Vesterbros forandring 29 Abel Cathrinesgade 8 og Istedgade 29. ’Brud’ med den oprindelige arkitektur vil naturligvis altid blive diskuteret, men Vesterbro har trods alt en arkitektonisk robusthed, der kan rumme lidt af hvert.

Områdets erhvervsliv udenfor Indre Vesterbro – primært på DSBare- er nogle erhverv forsvundet. De væsentlige Antallet af erhvervsvirksomheder på Indre alerne, hos Carlsberg og i Kødbyen. Tendensen ændringer derudover er hele den Brune Kødby Vesterbro har siden starten af 80’erne været op igennem 1990’erne har været den samme. som i samme periode er omdannet fra at faldende. Det skyldes først og fremmest de rumme liberale erhverv med mange værkste- erhvervsmæssige strukturelle ændringer Karreerne op mod Vesterbrogade mellem der og garager til kultur og fritidsfunktioner inden for en række traditionelle erhverv. Eskildsgade og Helgolandsgade Hestestalds- som udstilling, idræt, cafe etc. Butiksstruktu- Ændringerne varierer dog en del fra branche karreen, Viktoriagadekarreen og Sagakar- ren har ligeledes ændret sig, særligt omkring til branche. Der er sket naturlig fraﬂ ytning og reen som tidligere rummede hovedparten af Halmtorvet og Istedgade, både som følge nedlæggelse af erhverv indenfor visse bran- områdets baggårdserhverv, er nu udnyttet til af byfornyelsen, men også på grund af den cher. Samtidig er der sket både udvidelser og fordel for grønne gårdmiljøer. Karreerne rum- almindelige samfundsmæssige udvikling. sammenlægning af virksomheder. mer dog fortsat mange erhvervsbygninger, og i Sagakarreen blev de eksisterende tomme Ser man på bydelen som sådan, har der I perioden 1982-90 var tilbagegangen størst erhvervejendomme erstattet af et Hotel og imidlertid i perioden fra 1994 til 2002 været indenfor fremstillingsvirksomhederne, og supermarked. I de øvrige karreer er hovedpar- en stigning i antallet af erhverv. Det kunne Vesterbros arbejdspladser ligger da også ten af bagbygningerne revet ned, og dermed tyde på, at en massiv byfornyelsesindsats kan

30 Indre Vesterbros forandring Gasværksvej 8, baghuset.. I de to ”erhvervskarreer” (Hestestaldskarreen og Viktoriakar- reen) er det lykkedes at bevare eller genskabe den mangfoldighed, som tidligere prægede Vesterbros karreer. I Heste- staldskarreen stod ﬂ ere baggårdserhvervsbygninger halv eller hel tomme. Enkelte meget ringe er revet ned og resten er udlejede til nutidige erhvervsformål, der går i spænd med de omkringliggende boliger . I Viktoriakarreen har blandingen af bolig og erhvervsanvendelse kunnet opretholdes samtidig med, at der er sket en klar forbedring af friarealerne.

Absalonsgade 46, baghus. Byningen rummede før byfornyelsen auto og maskinværk- sted samt musikøvelokaler. Det viste sig at være for dyrt at istandsætte bygningen, så et tillæg om nedrivning måtte

Vesterbrogade 2329. Sagakarreen rummede tidligere en del bag gårds bebyggelse, men er nu præget af et stort hotelbyggeri ud til Vesterbro- gade med supermarked i stueetagen..

have en meget positiv afsmittende effekt på et kvarters erhvervsudvikling.

Områdets kultur Det store udbud af billige lejemål i værksteds- bygninger var før byfornyelsen overtaget af mere kulturelle erhverv: Kunsthåndværkere, musikere, billedkunstnere, teaterudøvere. Men nedrivning af de dårligste bagbygninger har betydet, at denne del af kulturlivet for en stor dels vedkommende er blevet fortrængt.

I 1997 udarbejdede kommunen i samarbejde med en række lokale parter en handlingsplan for omdannelse af Den Brune Kødby med hen-

Indre Vesterbros forandring 31 Den Brune Kødby har tidligere rummet en række mindre private serviceenheder især værksteder, taxaﬁ rmaer og andet med lokalt opland. I forbindelse med omdannelsen af området er hovedparten af disse erhverv forsvundet til fordel for kultur, idræt (DGIbyen), udstilling, restaurant, hotel, cafe, teater og medborgerhus.

blik på at forstærke udbuddet af lokal kultur. Øksnehallen og mange af de omkringliggende bygninger er nu sat i stand. Nogle af bygningerne benyttes til udﬂ yttede fritidsinstitu- tioner andre til udstillingslokaler, spisesteder, faglokaler til det lokale gymnasium, og på sigt er der planer om en billedskole, Sund By lokaler samt bibliotek. På naboarealerne har Vesterbro sammen med de øvrige københav- nere fået idrætsfaciliteter og vandkulturhus i DGIbyen. I samme periode er der også etableret en “idrætsfabrik” i Valdemarsgade. Alt i alt

32 Indre Vesterbros forandring Hovedbane Gården

Vesterbrogade Indre Vesterbro

Ydre Vesterbro

Istedgade

Mellemste Vesterbro

Kødbyen

Enghaven

Dybbølsgade

Eksisterende grønne områder Eksisterende pladser Pladsdannelsespotentiale Vesterfælledvej Sønder Boulevard Fremtidige grønne omrråder

Lokal trafi kstruktur. Forslag til lokaltrafi kstruktur på hele Vesterbro samt beskrivelse af mulige ændringer. Forslaget er hentet fra forslag til Vesterbro Trafi k og Byrumsplan oktober 2002.

er der åbnet mange nye muligheder for lokal for den trafi k, der kan afvikles med cykler og Trafi kbilledet på Indre Vesterbro er præget aktivitet og rekreation. offentlig transport. af, at kvarteret opfylder mange forskellige funktioner: Det er et boligområde, det er et Områdets Trafi k De ønskede trafi ksaneringer i bydelens gader erhvervsområde, og det er et citynært kvarter Handlingsplanen for Indre Vesterbro har haft er endnu ikke budgetsat. “Trafi k og byrums- tæt ved Hovedbanegården. Det er samtidig en som målsætning at bevare den eksisterende planen” for hele bydelen er vedtaget, og i bydel med rigtigt mange indbyggere, hvoraf gade- og karréstruktur for at sikre, at de mar- arbejdet med denne plan er det prioriteret, at mange er cyklister. kante træk i bydelen forbliver uændrede. nedbringe den gennemkørende trafi k, opprio- tere byrummet til opholdsrum og samtidig Lukningen af Halmtorvet og åbningen af DGI- Kommunens Kvarterplan for Indre Vesterbro forbedre forholdene for bløde trafi kanter. byen og Fisketorvet har medført en øget tra- fra 1997 indeholder en trafi kmodel, som sigter Planen vil fra 2003 kunne danne grundlag for fi kbelastning på de øvrige gader. I perioden fra mod at nedbringe privatbilismen til fordel en samlet og koordineret indsats på området. 1990 til 2000 er der sket markante stigninger

Indre Vesterbros forandring 33 i trafi kbelastningen på specielt Gasværksvej, sammen med bydelens relativt lave gennem- Konklusion Istedgade og Ingerslevgade. Alene i Istedgade snitlige husstandsindkomst og, at der på Indre • Byfornyelsen er ved at få rettet op på er trafi kken fra 1997 til 2001 steget fra 6.100 til Vesterbro er en høj andel af unge mellem 20- området ikke bare fysisk, funktionelt og 10.400 køretøjer mellem 06.00 – 18.00. 34 år, som endnu ikke har investeret i egen bil. boligmæssigt, men også socialt. Boligerne er eller bliver for de fl estes vedkommende Den øgede trafi kbelastning af gaderne hæn- På trods af et relativt lavt bilejerskab er forsynet med basale installationer som ger også sammen med, at antallet af bilejere i gadenettet på Indre Vesterbro domineret af toilet, bad og fjernvarme, og bygningernes hele København er steget mærkbart. Fra 1990- parkerede biler. Det skyldes bl.a. fortsat den tage og facader bliver sat i stand. 2000 er antallet af biler i København steget høje bebyggelsesprocent, nærheden til Indre med 24 pct. I år 2000 var der 172 biler pr. 1.000 By og de kulturelle centre i bydelen, herunder • Med byfornyelsen er der nu skabt forhold, beboere i København, mens tallet på Vesterbro den nye DGI-by, omdannelsen af Brune Kødby, så de fl este karreer rummer forskellige var 111 biler pr. 1.000 beboere (se graferne 2.1.4 Vega, samt de mange hoteller og Hovedbane- størrelser boliger og gode friarealer. Ram- og 2.1.5 i afsnit 5, Bilag). Det nuværende lave gården. merne på Indre Vesterbro betyder nu, at bilejerskab for Vesterbro hænger formodentlig både børnefamilier, ældre og studerende kan fi nde sig til rette i bydelen.

8 Beboerne på Indre Vesterbro sætter pris på 8 • Hovedbane den centrale beliggenhed og storbykarak- Gården S teren. Det er lykkes at fastholde tætheden Vesterbrogade IC Re 4 og mangfoldigheden. I CASA-undersøgel- 12 Indre Vesterbro 8 sen er der en del, der nævner, at byfornyelsen og de mange istandsættelser har gjort Ydre Vesterbro området smukt. 3 7 11 Istedgade Mellemste • Antallet af erhvervsvirksomheder på Indre Vesterbro 9 Vesterbro har siden starten af 1980’erne Kødbyen været i tilbagegang. Det skyldes primært 10 strukturelle ændringer inden for en række Enghaven 7 brancher. For bydelen som sådan har der Dybbølsgade 9 derimod været en stigning i antallet af er- S hvervsvirksomheder, blandt andet tilskrives 2 1 den forbedring af Indre Vesterbro, som ælledvej 7 2 byfornyelsen har stået for. sterf S 6 Sønder Boulevard Lysreguleret kryds Overordnet trafi kstruktur. I forslag til den overordnede struktur fastholdes Enghavevej som en „stille“ fordelingsgade. Til Renoveringen af boliger og bygninger og gengæld foreslås Sønderboulevard nedklassifi ceret til lokalgade, udformet som sivegade fra Vesterfælledvej til Ny Carlsberg Vej. • Forslaget er hentet fra forslag til Vesterbro Trafi k og Byrumsplan oktober 2002. de mange overordnede fornyelser har truk-

34 Indre Vesterbros forandring Absalonsgade Boliggaderne vil i fremtiden have beskeden biltraﬁ k. De benyttes til parkering og betjener primært ejendommene i gaden.

Halmtorvet Omlægningen af Halmtorvet har medført, at der er nedlagt 200 parkeringspladser. Det er indarbejdet i lokalplanen for DGI-byen, at der kan etableres et parkeringsanlæg i tilknytning til denne.

ket nye typer af funktioner med i kølvandet. • Traﬁ kken på Indre Vesterbro er fortsat et Det har betydet, at nye typer af butikker er stort problem, som der er behov for at tage dukket op i gadebilledet, og værtshusene fat om, hvis bydelen skal gøres endnu mere er blevet suppleret med et rigt cafeliv. attraktiv eksempelvis for børnefamilier.

• Ved byfornyelsen af Indre Vesterbro er der • Torve og pladser har fået en væsentlig blevet sat fokus på bevaring af den oprin- funktion i Indre Vesterbros forsyning af delige arkitektur. Men samtidig har der friarealer. Men bydelen er fortsat under- været plads til nybyggeri og arkitektonisk forsynet, når det gælder offentlige pladser nytænkning. og grønne områder. 1991 handlings planens mål var friarealer i karreernes indre og ikke • Med byfornyelsen har Indre Vesterbro fået rydning til fordel for pladser og parker – og et rigt kulturliv med plads til udstillinger, det mål er nået. spisesteder, idrætsfaciliteter og kulturhuse. Til gengæld er der blevet mindre plads til de små kulturelle erhverv: kunsthåndvær- kere, musikere, teaterudøvere m.v.

Indre Vesterbros forandring 35 36 Boliger og fællesanlæg Boliger og fællesanlæg

Før byfornyelsen var boligerne på Indre Vesterbro generelt dårlige, de manglede elementære ting som bad og centralvarme og lå i tætte karreer med snævre gårde.

Med en omfattende indsats er det lykkedes at give områdets boligstandard et markant ’løft’ og forny bydelens ansigt vel at mærke uden at ødelægge dets karakter.

Før byfornyelsen var boligstandarden på Indre Nu, hvor planlægningens resultater gøres Før byfornyelsen: Vesterbro generelt dårlig. Langt hovedparten op, er der truffet byfornyelsesbeslutninger I alt ca. 3.980 boliger var bygget før år 1900, knap halvdelen var små for alle områdets 23 karreer, og når også de 40% boliger på 1-2 værelser boliger – lidt mindre end i kommunen som seneste beslutninger er gennemført vil antal- 64% uden centralvarme helhed, 2/3 var uden centralvarme, der var sta- let af boliger vil være faldet fra 3.978 til 3.746, 8% uden wc i lejligheden dig nogle uden toilet i lejligheden og mange en reduktion på 232 boliger. På nuværende 60% uden eget bad uden eget bad. tidspunkt er ca. 85 % af boligerne renoveret, Gennemsnitlig boligstørrelse: 75 m2 og alle nedrivninger og nybyggerier er gen- Planlægning af højere boligstandard nemført. Byfornyelsesresultater: Når den samlede byfornyelse er gennemført, I alt ca. 3.750 boliger og alle ejendomme er renoveret, vil andelen af Nedrivninger / nedlægninger og lejligheds- 30% boliger på 1-2 værelser mellemstore og store lejligheder være steget, sammenlægninger – de store diskussionsem- 100% har fjernvarme (84% lavtemperatur) alle boliger vil have centralvarme og alle eget ner, både under handlingsplanens tilblivelse 96% har eget wc/bad wc/bad, nogle få adgang til fællesbad. Den og under den løbende karréplan læg ning – har 4% har adgang til fællesbad gennemsnitlige boligstørrelse vil være steget, reduceret det samlede antal boliger med Gennemsnitlig boligstørrelse: 80 m2 hvilket både skyldes sammenlægning til hver ca. 7 %, svarende til henholdsvis 282 og større lejligheder og, at mange af de nedrevne 247 boliger. Til gengæld har de nyindrettede bygninger har rummet små lejligheder, mens boliger og nybyggeriet øget antallet med 297 lejlighederne i det efterfølgende nybyggeri boliger, hvorefter nettoafgangen har været har været større. 232 boliger.

Boliger og fællesanlæg 37 Vesterbrogade

Vesterbro Torv

Gasværksvej

Halmtorvet

Skydebane Have Istedgade

tagterrasse franske altaner altaner bad-, køkken- og altanpåbygning Altanløsninger ﬁ ndes i 8 ejendomme, heraf 2 nybyggerier, og ﬂ ere af eksemplerne kan karakteriseres som minialtaner. 7 ejendomme har egentlige påbygningsløsninger indeholdende bad/køkken/altan, etableret som en del af ejendommens klimaskærm. Størrelsen på disse påbygninger er 4-6 m2.

Påbygninger krævet alternative løsninger for at sikre lys Påbygninger på gårdfacaden i form af altaner, Indre Vesterbro har, som mange andre tætte og luft til boligerne. Der er bevaret et stort udestuer, køkkenudvidelser eller badeværelser bykvarterer, friarealmæssige problemer, og antal 1-2 vær. lejligheder, hvor indpasning af har været diskuteret i planlægningsfasen. Der byfornyelsens karrébevarende karakter uden et badeværelse og mere funktionelle køkkener var i handlingsplanen åbnet op for på byg- omfattende udtyndende nedrivninger har ligeledes har krævet alternative løsninger. ninger, men muligheden er kun i forholdsvis

38 Boliger og fællesanlæg Istedgade 15-17 / Abel Cathrinesgade 29. Beboertagter- rasse med udsigt til Maria Kirkens tårn, fælles for andelsbo- ligforeningens 33 boliger.

Der er 2 større fællesvaskerier på Indre Vesterbro, Eriksga- dekarreens (billedet) og Hestestaldskarreens, er etableret som led i økologiske forsøg med supplerende ﬁ nansiering. Herover ﬁ ndes en række ’private’ fællesvaskerier, hvor AB Skydebanens og de almene byggeriers formentlig er de største.

I AB Skydebanen har mange ensidige boliger fået franske altaner. De er placeret i brandgavlene, der tidligere var lukkede facader i skel ind mod tæt baggårdsbebyggelse. Den specelle placering beror på individuelt veto.

begrænset omfang blevet udnyttet, enten på der eksempelvis for Eriksgadekarreen og Lille I praksis har emnet dog været diskuteret i grund af økonomi eller vanskeligheder med at Colbjørnsensgadekarreen. fl ere karreer i forbindelse med planlægningen. skabe gode lejlighedsløsninger. Forslag om beboerlokaler, fællesvaskerier, Fællesanlæg fælles faciliteter børnerum, værksteder og lignende, rettet mod Der er givet støtte til tagterrasser med lidt for- Handlingsplanen har ikke direkte haft en en eller fl ere ejendomme eller hele karreer, skellig begrundelse: En er etableret som led i målsætning om at etablere fællesanlæg eller har primært været bragt på banen af bebo- et beboerinitieret forsøgsprojekt og er kombi- fælles faciliteter, som en del af byfornyelsen. ere/ejere. neret med beboerlokaler med elevatoradgang (Gasværksvej 16), en anden - et tagvæksthus Generelt er erfaringerne med fællesfaciliteter, - er led i et økologiprojekt (Eriksgade 9-11). at det er vigtigt allerede i planfasen at klar- Derudover er der etableret tagterrasser på I forbindelse med byfornyelsen er der etable- lægge forholdene omkring drift, vedligehol- 3 ejendomme, hvor begrundelsen har været ret 12 fælleslokaler i renoverede ejendomme (7 delse, økonomi og organisering, så beboere og små friarealer og hvor en altanløsning ville beboerlokaler og 3 vaskerier) og 2 i nyt alment ejere kan tage stilling. Og det er vigtigt, at der være dårlig. byggeri. Antallet dækker også fælleslokaler sker en forankring i form af ejerskab til fælles- for beboere i større enkeltejendomme (fl ere anlæggene samt, at ibrugtagning og overdra- I de aller snævreste karreer har byfornyelsen matr.) og beboerhus for bydelen. gelse sker med en passende vejledning. givet mulighed for franske altaner. Dette gæl- Forholdene vedrørende vedligeholdelse og

Boliger og fællesanlæg 39 drift, og hermed beboerbetalingen, har ofte formentlig blive løst, når/hvis beboerne reelt organisering, det fællesskab, der senere skal været svære at afklare. For enkelte af de reali- tager over. stå for driften af de øvrige fællesanlæg. Kar- serede anlæg har interne uoverensstemmel- Tre karrrébutikker har i planfasen været drevet rébutikkerne har fungeret, mens byfornyelsen ser i beboergruppen eller gårdlauget været af karrérådene i samarbejde med Byfornyel- har stået på. Om beboerne efterfølgende vil hindrende for en optimal brug. For andre sesskolen og Vesterbro Byfornyelsescenter. overtage udgifterne og drive dem videre vil anlæg er vilkårene for beboernes overtagelse De har været karreernes første beboerlokaler, tiden vise. endnu ikke præciseret, og her vil problemerne og har givet mulighed for at etablere den

40 Boliger og fællesanlæg Vesterbrogade

Vesterbro Torv

Gasværksvej

Halmtorvet I Lille Colbjørnsensgade er der etableret fællesanlæg i den midterste del af forhusbebyggelsens stuetage, på begge sider af gaden. Kondemnable boliger er nedlagt, og gaden er inddraget til opholdsareal for at skabe forbindelse mellem Skydebane karreens to snævre gårdarealer. Fællesanlæggene er placeret Have Istedgade ud til forbindelsen og rummer cykelparkering, beboerlokale, børnerum, genbrugsbutik og værksted.

I Hestestaldskarreen har der i planperioden været drøftet en række fællesanlæg. De er alle led i beboerinitierede økologiske forsøgsprojekter, hvor karreens lokale organisering er et vigtigt omdrejningspunkt. Som opbakning til denne organisering er der etableret kombineret beboerlokale (endnu ikke bygget) og tagterrasse med elevatoradgang på toppen af en erhvervsbygning i det sydlige karréafsnit (billedet). I det nordlige afsnit er der fællesvaskeri i et istandsat pakhus. Herudover er der etableret fælles varme -, solcelle- og regnvandsanlæg i karreen. ikke påbegyndt under projektering etableret af Grønne Gårde færdige Gårdanlæg – status 2003.

Gårdanlæg Alle karreer får fælles gårdanlæg. I enkelte kar- udformningen er taget optimale økologiske Karréstrukturen på Indre Vesterbro er fast- reer op mod Hovedbanegården omfatter de hensyn, som forudsat i handlingsplanen, holdt og gadernes facadebebyggelse danner dog kun få ejendomme. Beboerne har haft et men selvom beboerne i de ﬂ este karreer har fortsat ramme om karreernes indre og de nye generelt ønske om at få ’private’ gårdafsnit, og valgt de økologiske eksperimenter fra, er det fælles gårdanlæg. Karreer, der før stod med det er blevet indarbejdet i mange af gårdan- åbenlyst, at karreernes gårdrum er eller vil åbninger efter nedrivninger, er gjort ”hele” lægsprojekterne. blive omdannet til bydelens vigtigste grønne ved nybyggeri, mure eller lignende. Det kan diskuteres, om der overalt ved element.

Boliger og fællesanlæg 41 I Skydebane Øst-karreen forsøgte en gruppe beboere – med I Hestestalds-karreen forsøgte byfornyelsesselskabet at udgangspunkt i en af ”Vester Gror” vunden idékonkurrence i debattere byøkologiske forsøgsprojekter. Som i Skydebane 1989, at skabe lokal interesse for et gårdanlæg udformet efter Øst-karreen lykkedes det heller ikke her i første omgang såkaldte ”permakultur” idéer (rodzonerensning af spildevand, at skabe interesse for idéerne, men på karrérådets initiativ lokal dyrkning af grønsager, lokalt dyrehold, luftforbedring skaffedes efterfølgende penge fra By- og Boligministeriet til ved græsdækkede tage m.m.). Idéerne vandt ikke tilstræk- ansættelse af egne rådgivere og udarbejdelse af et idéudkast. keligt gehør, hverken lokalt, hos byfornyelsesselskabet eller Udkastet dannede grundlag for yderligere forsøgsstøtte fra hos kommunen. ministeriet og EU’s Thermieprogram til økologiprojektet ”Synlig ressourcebalance”. Projektet blev afgørende for går- Trekantkarreen, karré 11. Hvor der før var kondemnable danlæggets udformning. boliger i baghusbebyggelse er der nu fælles gårdanlæg med bevarede træer. I dette tilfælde har der ikke været modstand I Lille Colbjørnsensgadekarreerne foreslog byfornyelses- mod nedrivningen. selskabet et huludfyldingsbyggeri i form af åbne etagedæk med fælles ’hængende haver’ og drivhuse. Idéen ﬁ k ikke positiv opbakning lokalt og huludfyldningen ændredes til en såkaldt ’grøn installation’, hvor gårdens indre kommer til syne i gadebilledet. Installationen er i dag etableret, men endnu ikke groet til..

Diskussioner om nedrivning af baggårdsbe- byggelse har fundet sted i mange karreer, og specielt når det har handlet om bygninger med boliger, har debatten været intens. I ﬂ ere karreer er det først undervejs gennem nøjere registrering, ny prissætning og vurdering af udlejningsmulighederne, at spørgsmålet om nedrivning kontra istandsættelse har kunnet afklares. Både i forslag og beslutninger har der været gjort mange planlægningsmæssige for- søg på at bevare bagbygninger. Efterfølgende

42 Boliger og fællesanlæg har nogle alligevel måttet nedrives, primært Kun i de større udprægede erhvervskarreer Fra beboerside har der i alle karreer været krav af økonomiske grunde. Bygningerne ville i er der givet mulighed for som regel kortvarig om effektiv aﬂ åsning mod de omkringliggen- ﬂ ere tilfælde have været væsentlige bidrag parkering. Der er i disse karreer fundet en de gader. Baggårdserhvervene har derimod til gårdanlæggenes karakter, og i de karreer, rimelig balance mellem at opfylde beboernes ønsket tilgængelighed i dagtimerne, hvilket hvor der var ønsker eller planer om at anvende ønsker om opholdsarealer og erhvervenes giver beboerne problemer i forhold til anven- dem til fælles formål, har nedrivningen skabt behov for tilkørsel og parkering. Selvom nogle delsen af gårdanlægget. nogen lokal skuffelse. erhvervsvirksomheder giver udtryk for, at de føler sig presset, er utilfredsheden dog ikke Diskussionerne om den mere detaljerede I en række tilfælde har der dog ikke været tvivl større end, at de stadig betragter det som udformning, herunder idéer til særlige økolo- om, at baghusene skulle rives ned for at skaffe meget attraktivt at ligge på Vesterbro. giske tiltag, er normalt blevet henvist til pro- lys og luft i gårdummene. jekteringsfasen, men i en række karreer, f.eks.

Boliger og fællesanlæg 43 karréråd og gårdgruppe, er det vanskeligt at de økonomiske rammer for gårdanlæg ville holde forbindelsen til de mange, der er væk kunne få stor betydning, og må anbefales. fra karreen, spredt overalt i byen. I Eskildsga- dekarreen gennemføres et forsøg ”Beboere Infi ll og nybyggeri som bygherre”, hvor et af målene er forbedret Handlingsplanen lagde op til en bevarende kommunikation om projektering og gennem- byfornyelse, bl.a. fordi de omfattende nedriv- førelse. Men den ’rullende genhusning’, der ninger på Nørrebro havde resulteret i en mas- var drømmen og som skulle fremme mulighe- siv beboerudfl ytning og et nybyggeri uden den for, og lysten til, at fl ytte tilbage, er meget de store arkitektoniske kvaliteter. Bevarings- vanskelig at håndtere på grund af byggeperio- tendensen lå i tiden, men i Vesterbroplanlæg- dernes stadige forskydninger. ningen skyldes den omfattende bevaring nok så meget beboerorganiseringen, der stod for I fremtidens byfornyelse bliver der færre slagkraftige nedrivningsprotester. permanente genhusninger, og dermed fl ere fremtidige beboere at diskutere gårdanlæg I sanerings og byfornyelsessammenhæng er med. Det bør derfor overvejes at tilknytte der på Indre Vesterbro kun i 8 tilfælde ned- landskabsarkitekter allerede i planlægnings- revet forhusbebyggelse, der efterfølgende er fasen for på den måde tidligt at få fastlagt et erstattet af nybyggeri – såkaldt infi llbyggeri. mere detaljeret program for gårdanlæggene. Herudover er der i lokalplaner givet mulighed Beboernes medvirken kan fremmes og koordi- for yderligere 4 nybyggerier på tidligere forsa- neringen af byggeprojekterne og friarealernes neringstomter. udformning vil blive lettere. I Eriksgadekarreen har der ikke været nævneværdig lokal diskussion om gårdanlægget, hverken under planlægningen I handlingsplanen og lokalplanerne angives eller projekteringen. Det skyldes, at karreen hovedsageligt be- Gårdanlæggene har en meget stram økonomi, rammer for nybyggeriet. Det skal tilpasses stod af rådeover ejendomme, hvor beboerne var permanent fordi det aldrig har været meningen, at det den omkringliggende bebyggelse og have et genhusede. Gårdanlægget omfatter en række økologiske offentlige skulle betale andet end ’basale’ går- varieret arkitektonisk facadeudtryk. tiltag, hvortil der er givet særlig forsøgsstøtte. danlæg. Anlæggene kan senere udbygges og ændres på lokalt initiativ og for private midler. Kommunens plankrav er fulgt op i forbindelse Skydebane Øst-karreen, Hestestalds-karreen Resultatet er, at gårdanlæggene ikke altid kan med godkendelsen af de enkelte byggerier, og Lille Colbjørnsensgade-karreerne, tog man leve op til samme kvalitetsniveau, som gælder der på nær to private byggerier (Gasværksvej allerede de første initiativer i planfasen. for bygningerne 13 og Vesterbrogade 23-29) alle er kommunale eller kommunalt støttede. Det tidsmæssige sammenfald af, at bebo- Med den store synlige betydning gårdanlæg- erne er genhuset, og gårdanlægsprojektering gene har på byfornyelsens samlede resultat, Med baggrund i det af kommunen og Skov og skal igangsættes, er et generelt problem. må man sige, at de relativt små udgifter er Naturstyrelsen udarbejdede Bydelsatlas for Selvom beboerne forud har organiseret sig i en god investering. En beskeden udvidelse af Vesterbro har lokalplanerne på Indre Vesterbro

44 Boliger og fællesanlæg fået et bevarende sigte, og med deres bestem- melser for såvel eksisterende som nyt byggeri understøtter de de omfattende offentlige investeringer, der er lagt i bygningsistandsæt- rbrogade Veste 8 telsen. Vesterbro Torv Når der i Vesterbroplanlægningen er foretaget vurdering af om en bygning burde bevares Gasværksvej13 6 eller nedrives, har ombygningsudgifternes 7 størrelse naturligvis været særlig vigtig, hvis Halmtorvet de lå omkring eller over priserne for nybyggeri. Men de økonomiske vurderinger har altid 5 10 været sammenholdt med vurderinger af de by 1 Skydebane og bygningsarkitektoniske konsekvenser. I den Have Istedgade 4 9 første del af perioden var det ikke rentabelt 12 for private at opføre nybyggeri, og kommunen 3 har været tilbageholdende med at lade støt- 2 tet byggeri opføre. Dette har i ﬂ ere tilfælde været væsentlige forhold i vurderingen af, om en eller ﬂ ere bygninger burde bevares. 11 Alt i alt er resultatet, at nybyggeriet på Indre Vesterbro er yderst begrænset. Nogle, især i arkitektfagkredse, har ment, at det var for begrænset og en hindring for, at nutidens arkitektoniske udtryk har kunnet sætte tydelige Fuldført spor i området. Planlagt

Nybyggeri – staus 2002. 6. Istedgade 30-32 / Viktoriagade 15-17 (almene boliger) Skulle vurderingerne om nedrivning kontra 7. Viktoriagade 18 (almene ældreboliger) istandsættelse foretages i dag, ville frygten Infi llbyggeri forud for handlingsplanen: 8. Vesterbrogade 23-29 (hotel, kontorer og boliger) for kedeligt nybyggeri i ’sparekategorien’ være 1. Absalonsgade 23-25 (almene ungdomsboliger) 9. DGIByen (idræts og kulturfaciliteter, hotel, restaurant) 10. Viktoriagade 26 (børneinstitution) mindre og nybyggeriet formentlig få et lidt Nye infi llbyggerier på Indre Vesterbro: 11. Dannebrogsgade 49 (børneinstitution) større omfang. Det er dog ikke sandsynligt, 2. Absalonsgade 36-42 (almene boliger) 12. Dannebrogsgade 31 (familieboliger) og at de lokale organisationer ville fravige deres 3. Absalonsgade 31-39 (almene plejeboliger og børneinstitu 13. Gasværksvej 13 (ejerlejligheder) tion) Infi llbyggeri på vej: markante bevaringsholdning. 4. Halmtorvet 24-32 / Gasværksvej 35 (almene boliger) 14. Viktoriagade 5 (familieboliger) 5. Istedgade 40 / Gasværksvej 20 (almene ældreboliger)

Boliger og fællesanlæg 45 På Indre Vesterbro er Istedgade 30-32/Viktoriagade 15-17 enundtagelse der viser, at alment nybyggeri med butikker i stueetagen kan lade sig gøre.

I handlingsplanen var der intentioner om Prangerhuset, Halmtorvet 24-32. Byggeriet er og de tætte byområders nye almene byggerier at fi nde bygherrer til nybyggerierne, inden præmieret, men har trods sit nutidige ærlige ligger derfor ofte i gader, hvor lokalplaner ikke nedrivningerne af det gamle gik i gang. Man arkitektoniske udtryk givet en hel del lokal kræver erhverv i stueetagen. ville sørge for, at det nye byggeri kom hurtigt diskussion. op, så man undgik at have ubrugelige tomter Konklusion liggende over længere perioder. I 1994 blev der Et forhold der præger mange almene bolig- • Antallet af boliger er faldet fra 3.978-3.746 udskrevet en indbudt arkitekt / entreprenør byggerier i de tætte byområder – og således og lagt de fl este tilbageværede har fået konkurrence, der indenfor temaet ”udfyld- også nogle af dem på Indre Vesterbro er, at toilet og bad. ningsbyggeri i byfornyelsen” skulle føre til stueetagerne ikke anvendes til butikker eller byggeprincipper, som arkitektonisk, byggetek- udadvendte aktiviteter, der beriger gade- • Det kunne være ønskeligt, om der i by- nisk og prismæssigt skulle være konkurren- miljøet. Det skyldes en lovgivning, der gør, fornyelsessammenhæng og i forbindelse cedygtige i forhold til dele af den bevarende at boligorganisationer ikke må eje erhvervs- med nyt alment byggeri, var økonomi til renovering. Målet var også at få gode bud arealer. Hvis de opføres, skal de frastykkes i etablering af beboerlokaler, hvis man lokalt på infi ll byggerier på Indre Vesterbro. Kun sær skilte ejerlejligheder og sælges. Risikoen ønskede det. ét af vinderforslagene er opført i området, for tab vil kun meget få boligforeninger løbe,

46 Boliger og fællesanlæg Lokalplanen for Skomagerkarreen omfatter også Pranger- huset. Burde lokalplanbestemmelser om butiksanvendelse i stueetagen have sikret en mere imødekommende facade mod Halmtorvet? Pladsen var trods alt planlagt til – og er nu ved at blive Indre Vesterbros nye attraktive plads. Heldigvis er der i de bevarede bygninger mod Halmtorvet en del butikker.

• Generelt er erfaringerne med fællesfacili- planlægningsfasen for på den måde tidligt • Skulle vurderingerne om nedrivning kontra teter, at det er vigtigt allerede i planfasen at få fastlagt et mere detaljeret program istandsættelse foretages i dag, ville frygten at klarlægge forholdene omkring drift, for gårdanlæggene. Beboernes medvirken for kedeligt nybyggeri i sparekategorien vedligeholdelse, økonomi og organisering, kan fremmes, og koordineringen af byg- være mindre, og nybyggeriet formentlig få så beboere og ejere kan tage stilling. Det geprojekterne og friarealernes udformning et lidt større omfang. Det er dog ikke sand- er vigtigt, at der sker en forankring i form vil blive lettere. synligt, at de lokale organisationer ville af ejerskab til fællesanlæggene samt, at fravige deres markante bevaringsholdning. ibrugtagning og overdragelse sker med en • Med den synlige store betydning gårdan- passende vejledning. læggene har på byfornyelsens samlede • Det burde overvejes, om regler og lovgiv- resultat, er pengene givet godt ud. En ning for det almene byggeri kunne gøres • I fremtidens byfornyelse bliver der færre beskeden udvidelse af de økonomiske mere smidig, hvad erhvervsanvendelse permanente genhusninger, og dermed rammer for gårdanlæg ville kunne få stor angår, for den nuværende lovgivnings uhel- ﬂ ere fremtidige beboere at diskutere betydning, og må anbefales. dige virkninger i form af lukkede stueeta- gårdanlæg med. Det bør derfor overvejes ger ses mange steder i byen. at tilknytte landskabsarkitekter allerede i

Boliger og fællesanlæg 47 48 Områdets sociale udvikling Områdets sociale udvikling

Der er sket et socialt løft af Indre Vesterbro med hensyn til be- skæftigelsesforhold, indkomst og uddannelse, og en fraﬂ ytning af beboere med sociale problemer.

Flytteprocenterne er faldet markant og tilﬂ ytterne er generelt bedre stillet end de beboere, der er blevet i området.

I handlingsplanen er det et mål, at fornyelsen Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Handlingsplanens mål er bl.a.: af Indre Vesterbro skal indeholde en social har i maj/august 2001 foretaget en undersø- - at boligerne indrettes ... så de nuværende dimension, der indebærer en offensiv social gelse, der bygger på forskellige former for da- beboere kan blive boende, udvikling med det formål at styrke de lokale tamateriale. Der er for det første gennemført - at størstedelen af boligerne fortsat skal sociale strukturer. Begrebet Den Sociale Di- en række personlige interview med udvalgte være egnede for enlige uden børn og unge, mension er dog ikke tilstrækkeligt præciseret, beboere og nøgleperso ner på Vesterbro. For men det skal være muligt for de mange og de meget forskellige opfattelser af indholdet andet er der gennemført en spørgeske- unge at blive boende, når de stifter familie. det af begrebet har derfor i de første år skabt maundersøgelse blandt beboerne. Og for det Derved vil befolkningssammensætningen grundlag for debat og tvivl om karakteren af tredje er der gennemført en registerundersø- på Indre Vesterbro tilnærmes andre Køben- og omfanget af den indsats, som kommunen gelse, med fokus på de sociale forhold. havnske bydele. faktisk har ydet på området. I en indstilling til Borgerrepræsentationen i juni 1997 blev Udgangspunktet for CASA’s undersøgelse er Samtidig blev det understreget, begrebet præciseret til at være summen af de de formuleringer, der ligger i 1991-Handlings- - at byfornyelsen vil medføre en radikal for- kommunale tiltag, hvor den fysiske byforny- planen, om den sociale udvikling. bedring af den nuværende boligstandard, else og det sociale arbejde sammen med en og vil også, ved den proces en beboermed- række delelementer af indsatsen, herunder Social status og udvikling virken sætter i gang, bidrage til et generelt beskæftigelsesmæssige, udannelsesmæssige I Casarapporten er det anført, at ser man over- socialt løft af bydelen. og kulturelle initiativer, spiller sammen om at ordnet på den sociale udvikling, er der tale om udvikle og styrke et område. markante ændringer fra starten af byfornyelsen til i dag. Der er sket et generelt socialt løft En række af disse forhold er beskrevet i den af området. Samtidig ser det også ud til, at der øvrige del af denne rapport. I dette afsnit er sket en fraﬂ ytning af beboere med sociale tages der udgangspunkt i udviklingen på en problemer, mens tilﬂ ytterne generelt er bedre række af de områder, der ikke vedrører den socialt stillet. I forhold til tidligere er der sket fysiske byfornyelse i snæver forstand. et socialt løft med hensyn til beboernes be-

Områdets sociale udvikling 49 30%

25%

20%

15%

10%

0% Indre Vesterbro Indre Ydre Hele Vesterbro Nørrebro Nørrebro København

1999

1992

Ledighedsprocenter Indre Vesterbro Der er sket et markant fald i ledighedsprocenten på Indre Vesterbro, ligesom i det øvrige København. Men udviklingen på Indre Vesterbro er klart den mest positive. Kilde: CASA / Københavns Kommunes statistiske kontor.

skæftigelsesforhold, indkomst og uddannelse. Når man ser på beskæftigelse, uddannelse og Der har således i perioden, hvor byfornyelsen Nogle af de samme udviklingstræk kan ses i indkomst, er de beboere, der ﬂ ytter til Indre har stået på, været en markant udvikling det øvrige København, men de er langt tydeli- Vesterbro generelt noget bedre stillet end de til det bedre i blandt andet beskæftigelsen gere på Indre Vesterbro. beboere, der er blevet permanent genhuset. i samfundet som sådan, der også har haft væsentlig betydning for udviklingen på Der er indgået forskellige beboergrupper i Det understreges dog i Casarapporten, at det Vesterbro. undersøgelsen, og særlig tydeligt er det, at ikke i den undersøgelse er muligt at vurdere, der er sociale forskelle på de beboere, der er hvilken betydning byfornyelsen i sig selv har Beskæftigelse og arbejdsløshed blevet permanent genhuset og de beboere, haft. Casa’s undersøgelse viser også, at Indre der ﬂ ytter til Indre Vesterbro. Vesterbro beskæftigelsesmæssigt i dag ikke er

50 Områdets sociale udvikling 30% 40% 40%

25%

30% 30% 20%

15% 20% 20%

10%

10% 10% 5%

0% 0% 0% 3. Kvintil 3. 2. Kvintil 2. 4. Kvintil 4. 3. Kvintil 3. 2. Kvintil 2. 4. Kvintil 4. Grundskole Gymnasium/HF 1. Kvintil (laveste Kvintil 1. 1. Kvintil (laveste Kvintil 1. 5. Kvintil (højeste Kvintil 5. 5. Kvintil (højeste Kvintil 5. Lang uddannelse indkomstgruppe) indkomstgruppe) indkomstgruppe) indkomstgruppe) Kortere uddannelse Kortere

1999 1999 Lærling/elevuddannelse

1992 1992 Hele København 2000 Byfornyelsesområdet 2000

Byfornyelsesområdet 1997

Indkomst, enlige Indre Vesterbro Indkomst, par Indre Vesterbro Uddannelse Indre Vesterbro Den gennemsnitlige bruttoindkomst for enlige er steget Bruttoindkomsten er for parfamilierne steget markant. Flere beboere har i dag en uddannelse udover grund skole-ni- markant på Indre Vesterbro, både i forhold til hele København Indkomsten ligger dog stadig lavere for København som veau . Sammenlignet med andre brokvarterer og København og sammenlignet med de andre brokvarterer. helhed. som helhed er der fl ere på Indre Vesterbro. Som ovenfor viser er der også sket en forskydning fra de Forskydningen fra lavere til højere indkomster ligner stort set Kilde: CASA / Københavns Kommune, Statistisk Kontor. lavere mod de højere indkomster. den for Københvans Kommune som helhed. Kilde: CASA / Københavns Kommune, Statistiske Kontor. Kilde: CASA / Københavns Kommune, Statistisk Kontor. nogen specielt belastet bydel. Der er ganske Der er sket et markant fald i arbejdsløsheden Indre Vesterbro. Den gennemsnitlige brut- vist lidt færre i beskæftigelse på Indre Vester- på Indre Vesterbro fra 1992 til 1999. Der er toindkomst er steget mere på Indre Vesterbro bro end i Københavns Kommune som sådan. også sket et generelt fald i arbejdsløsheden end i kommunen som sådan. En sammenlig- Til gengæld er der fl ere uddan nel ses søgen de. i Københavns Kommune i samme periode, ning af de forskellige beboergrupper viser, at En del af forklaringen på denne udvikling lig- men faldet her er ikke så stort som på Indre de nytilfl yttede og de tilbagefl yttede beboere ger sandsynligvis i, at mange tilfl yttere enten Vesterbro. generelt har en højere husstandsindkomst er i beskæftigelse eller uddannelse. Under- end de permanent genhusede beboere. søgelsen viser også, at der blandt de perma- Indkomst nent genhusede er forholdsvis mange, der er Også indkomstmæssigt viser samme under- pensionister eller er uden arbejde. søgelse, at der er sket en positiv udvikling på

Områdets sociale udvikling 51 20% 100% 50%

18%

16% 80% 40%

14%

12% 60% 30%

10%

8% 40% 20%

4% 20% 10%

0% 0% 0% Par uden børn Par med børn Enlig mand Enlig kvinde Enlig med børn Par uden børn Par med børn 0-5 år 6-15 år 16-18 år 19-29 år 30-39 år 40-66 år >67 år

Hele København 2000 2000 2001 Byfornyelsesområdet 2000 1994 1993 Byfornyelsesområdet 1994

Andel af par uden børn Indre Vesterbro Familietyper – Indre Vesterbro Aldersfordeling Indre Vesterbro Der er kommet ﬂ ere parfamilier til. I de øvrige brokvarterer Andelen af enlige mænd er i dag lavere end i 1994. Andelen Aldersmæssigt er der sket en forskydning fra 1993-2001. Der og i København som helhed har der ikke været den samme af par både med og uden børn er steget. Andelen af enlige er i dag mange ﬂ ere beboere i alderen 30-39 år, men færre forskydning fra enlige mod parfamilier. er dog fortsat relativ høj -72% mod 67% for hele København. unge fra 19-29 år og færre over 40 år. Kilde: CASA / Københavns Kommune, Statistisk Kontor. Kilde: CASA / Københavns Kommune, Statistisk Kontor. Kilde: CASA / Københavns Kommune, Statistisk Kontor.

Uddannelse Indre Vesterbro, der i dag har en uddannelse stor andel med en højere uddannelse, mens Undersøgelsen viser, at i dag har langt fl ere udover grundskole niveau. Og ser vi på Indre der er en større andel blandt de permanent beboere end tidligere en uddannelse udover Vesterbro i forhold til de bydele, der sam- genhusede, der ikke har en uddannelse udover folkeskoleni veau, det vil sige en gymnasie-, er- menlignes med i CASAundersøgelsen (øvrige grundskoleniveau. hvervs- eller videregående uddannelse. I løbet Vesterbro og Indre og Ydre Nørrebro), er der af den meget korte periode fra 1997 til 2000 højere andel på Indre Vesterbro med en ud- Familier og børn er andelen, der kun har en grundskoleuddan- dannelse udover grundskoleniveau. Der er i følge undersøgelsen sket en væsentlig nelse faldet fra 37% til 26%. Af spørgeskemaundersøgelsens udsagn om forandring af familiemønstret på Indre Vester- Sammenlignes Indre Vesterbro med Køben- beboernes uddannelsesbaggrund fremgår det bro i løbet af de seneste år. Andelen af enlige havn som helhed, er der en lidt større andel på tydeligt, at der blandt de nytilfl yttede er en mænd er faldet, mens der er kommet fl ere

52 Områdets sociale udvikling 50%

40%

30%

20%

10%

0% 0-5 år 6-15 år 16-18 år 19-29 år 30-39 år 40-66 år >67 år

2001

1993

Aldersfordeling København som helhed Udviklingen er den samme som for Indre Vesterbro, men den er ikke nær så udpræget. Kilde: CASA / Københavns kommunes statistiske kontor.

parfamilier til, herunder også familier med Der er også her stor forskel på beboergrup- Alder børn. Men andelen af børn på Indre Vesterbro perne. Blandt de permanent genhusede er der Aldersmæssigt viser undersøgelsen, at der er stadig lavere end i de øvrige bydele, der en forholdsvis stor gruppe enlige uden børn, også er sket en forskydning på Indre Vesterbro. sammenlignes med. mens der på den anden side er en forholdsvis Der er i dag fl ere beboere i alderen 3039 år stor gruppe par uden børn blandt de nytilfl yt- end tidligere. Derimod er der færre helt unge I de øvrige bydele har der ikke været samme tede. Samtidig er der dog lidt større andel og færre over 40 år. Samme udvikling kan ses forskydning i familiemønstret fra enlige mod blandt de permanent genhusede, der har i de øvrige bydele og i København som sådan, parfamilier. Heller ikke når vi ser på Køben- børn, end blandt de nytilfl yttede. De tilba- men ikke så udpræget og tydeligt som på havn som helhed, kan vi se samme udvikling gefl yttede ligger nogenlunde mellem de to Indre Vesterbro. som på Vesterbro. grupper.

Områdets sociale udvikling 53 ningsejendomme ikke som sådan påvirkes af ind i den byfornyede ejendom. Der kan pga. Med virkning fra 1995 ændredes reglerne i lov prisstigninger på ejerboliger, men fastsættes fremgangsmåden være tale om usikker hed i om byfornyelse og boligforbedring, således ud fra andre principper. tallene. at lejen nu ikke kunne overstige en sammen- ligningsleje, svarende til lejen for nye almene Til- og frafl ytninger Undersøgelsen konkluderer, at boligudgiften familieboliger i området. Det ville for Vester- Flytteprocenterne er i følge undersøgelsen fal- i gennemsnit er steget for alle beboere. De bro have betydet en maksimumleje, der på det det markant på Indre Vesterbro i perioden fra permanent genhusede har oplevet den stør- tidspunkt lå ca. 100 kr./m2/år over den leje, der 1992 til 2000. Tidligere fl yttede omkring 43% ste relative huslejestigning, men de bor dog kunne fastsættes efter de gamle regler. Der af beboerne i løbet af et år, mens det i dag stadig i de billigste lejligheder. De øvrige har var dog mulighed for at søge dispensation til kun drejer sig om omkring 34%. Selvom der oplevet lidt lavere huslejestigninger. anvendelse af de gamle regler i områder, hvor er en kerne af beboerne, som bor i kvarteret der var skabt en berettiget forventning om et i mange år, er disse tal i virkeligheden udtryk Varmeudgiften er imidlertid nogenlunde den lavere lejeniveau. Kommunen søgte og fi k en for, at befolkningen stort set udskiftes over en samme for de permanent genhusede, mens sådan dispensation for blandt andet de kar- ret kort årrække, uanset om der er byfornyelse den er faldet for de beboere, der er fl yttet til- reer, der ligger i handlingsplanområdet. Over eller ej. bage til deres oprindelige bolig efter byforny- årene har de to beregningsmåder nærmet elsen. For de tilfl yttede beboere, er varmeudgif- sig hinanden, således at der i dag kun er en De beboere, der fl ytter fra Indre Vesterbro fl yt- ten steget. forskel på ca. 15 kr./m2/år. ter først og fremmest til det øvrige Køben- havn og til HT-området, men en del beboere I handlingsplanen var det angivet, at huslejen Er målene nået? fl ytter også internt i området. Det samme for en fuldt moderniseret lejlighed maksimalt Det kan konstateres, at der er sket en udvik- mønster gælder, når vi ser, hvor de tilfl yttede kunne være 450 kr./m2 /år med prisbasis 1. ling i retning af en mere alsidig beboersam- beboere kommer fra. januar 1991, baseret på de generelle regler for mensætning. Målet med byfornyelsen var da det lejedes værdi. Maksimumlejen er løbende også på den ene side at forbedre boligstan- Det fald i antal fl ytninger, der er i forhold til reguleret, svarende til udviklingen i det darden for de eksisterende beboere, men også 1992, skyldes, at andelen, der fl ytter til og fra generelle prisniveau, så den for 2002 udgør at fastholde eller tiltrække mere ressour- det øvrige København og til og fra HT-områ- 675 kr/m2/år, eller svarende til en stigning på cestærke beboergrupper, der kan medvirke til det er faldet. Derimod er andelen, der fl ytter 25 kr./m2/år. For en lejlighed på 50 m2 svarer at udvikle kvarteret. internt i byfornyelsesområdet nogenlunde det til en månedlig leje på ca. 2.800 kr. ekskl. stabilt. varme, hensættelser til indvendig vedligehol- Det har ofte været fremført, at byfornyelsen delse og gårdanlægsbidrag. ikke har været for de eksisterende beboere, Boligudgifternes udvikling fordi der er lagt for mange lejligheder sam- Udfra CASA’s spørgeskemaundersøgelse kan Niveauet for udlejning af en tom lejlighed men, og lejen er blevet for høj. Imidlertid er der laves en sammenligning af husleje og var- (genudlejningslejen) ligger derimod på ca. der fortsat en relativt stor andel af mindre meudgifter i beboernes nuværende bolig, og 800 kr./m2/år. lejligheder i kvarteret (30 % 12værelsers), hvor i deres tidligere, dvs. inden byfornyelsen eller lejeniveauet er rimeligt, således at f.eks. også for de nytilfl yttede beboere, inden de fl yttede enlige har mulighed for at betale lejen.

Områdets sociale udvikling 55 50% København. Der er en tendens til, at gadepro- dannede AB Skydebanen. Således ændredes stitutionen på Indre Vesterbro er ﬂ yttet væk andelen af andelsboliger på Indre Vesterbro

40% fra de fornyede gader og pladser. fra 28% til 39%, alene af den grund. Men også andre ejendomme er blevet til andelsboliger En multikulturel bydel? og i 2001 udgør de 45%, mens udlejningsejen- 30% Andelen af beboere med anden etnisk bag- dommene er blevet tilsvarende færre. grund end dansk er på Indre Vesterbro lavere 20% end i de bydele, undersøgelsen sammenligner Antallet af kommunale boliger er øget gen- med. Dog er der ingen væsentlig forskel mel- nem rådeover ejendomme. Efterhånden som 10% lem København som helhed og Indre Vester- byfornyelsen gøres færdig, sælges også disse bro. ejendomme til beboerne på andelsbasis, hvis

0% de ønsker det. Herefter vil andelsboligerne Ejerbolig Andelslejlighed Stat/kommune Almennyttigt Privat (udlejning) Udviklingen på Indre Vesterbro er gået i ret- udgøre 55% af den samlede boligmasse. 2001 ning af, at andelen af etniske danskere er ste- 1993 get i modsætning til udviklingen i de øvrige Ejerboligerne har hele tiden kun udgjort en bydele og i København som helhed. Andelen beskeden del på Indre Vesterbro, ca. 10%, og Boliger fordelt på ejerform Indre Vesterbro Mange private udlejningsboliger er solgt til andelsboliger. af beboere fra europæiske lande udenfor EU det vil formentlig fortsat være tilfældet. Nedrevne bygninger er ofte erstattet af nye almene boliger. og fra Asien er dog faldet. Der er en tendens til, at ejerboligerne stiger De ﬂ ere stat/kommuneejede skyldes, at der er rådet over mere i pris end i øvrigt i byen, så kvarterets ejendommene i forbindelse med byfornyelsen – boliger der er potentielle andelsboliger. Boligernes ejerform løft har helt givet haft en afsmittende effekt Kilde: CASA / Københavns Kommune, Statistisk Kontor. Området var før byfornyelsen domineret på ejerboligernes værdi, også for de ejerboli- af udlejningsejendomme. En af de største, ger, der ligger på den øvrige del af Vesterbro. Skydebanekomplekset, blev meget tidligt i Det er vigtigt at understrege, at boligafgiften handlingsplanperioden solgt til beboerne, der i andelsboligforeninger og huslejen i udlej-

Andelen af ældre er markant højere blandt de permanent genhusende end blandt de nytil- Tilfl ytningsprocent Frafl ytningsprocent fl yttede, hvor de unge dominerer. Igen falder Sted 1992 2000 1992 2000 gruppen af tilbagefl yttede midt imellem de to Indre Vesterbro 42,6% 35,0% 43,0% 33,5% grupper. Vesterbro 32,5% 28,4% 32,9% 29,0% Indre Nørrebro 31,8% 25,9% 31,8% 25,7% Det ”kriminelle” Vesterbro København 24,3% 23,2% 23,9% 22,9% Kriminaliteten på Vesterbro er faldet kraftigt i løbet af de seneste 10 år. I følge Vesterbro Til- og frafl ytninger 1992 og 2000 Flytteprocenterne på Indre Vesterbro er faldet markant. Faldet her er større end i de andre brokvarterer og kommunen som Lokalråds Hvidbog 2000 er dette en mere helhed. Flytteprocenterne vil sandsynligvis falde yderligere, når genhusningerne er ovre. Kilde: CASA /Københavns Kommunes postiv udvikling sammenlignet med resten af Statistiske Kontor.

54 Områdets sociale udvikling og det er da også derfor, at byfornyelseslovgivningen har et regelsæt for permanent genhusning, der i virkeligheden betyder, at det for den enkelte beboer kan være meget fordel- Vesterbrogade agtigt at få tilbudt en permanent genhusning Vesterbro Torv til en bedre bolig end hidtil. I stort omfang har det også været muligt at genhuse på Vester- Gasværksvej bro, hvis det har været et ønske.

Halmtorvet Det var da også i handlingsplanen fremhævet, at det måtte forventes, at de ﬂ este beboere ville have krav på permanent genhusning, og der er ikke tvivl om, at mange også har været Skydebane Have Istedgade glade for at kunne blive permanent genhuset i en bedre lejlighed.

Børneinstitutioner og skoler Ændringen af kvarteret har betydet, at der i dag er ﬂ ere børn, der har behov for daginstitutionsplads.

Det har medført, at der i de senere år har 0 til 6 år, FAF været behov for at opføre en vuggestue og et 6 til 17 år, U&U fritidshjem mere i kvarteret. Institutionerne gymnasium/voksenundervisning er placeret i henholdsvis Viktoriagade 26 og arealer til institutioner Dannebrogsgade 49. Desværre kunne denne nybyggede institutioner udbygning ikke iværksættes så tidligt, at der Børneinstitutioner og skoler på tidspunktet for planlægningen af byfor- Der er i dag et øget antal børn, der har behov for daginstitutionsplads og der er i 20012002 opført to nye børneinstitutioner. nyelsen var mulighed for at tage højde for I lokalplan og byfornyelsesbeslutning for Hestestaldskarreen – karré 6 – er der taget højde for yderligere institutionsbyggeri. byggeriet, herunder for anlæg af legepladsfa- Indre Vesterbros kommunale grundskoler ligger udenfor området, men skoleudbygningen overvejes, herunder en genåbning af Gasværksvejens Skolen som folkeskole. ciliteter som en integreret del af gårdanlæg- gene i de pågældende karreer. I stedet har Det viste sig relativt hurtigt i processen, at ejendomme med små toværelsers lejligheder. byggerierne måttet indpasses i gårdanlægs- det er så dyrt at byforny til tidssvarende Det er ikke muligt indenfor en rimelig øko- projekter, der allerede var projekteret, men det standarder, at det er nødvendigt at overveje nomisk ramme at imødekomme alle ønsker er alligevel med stor velvilje fra beboerside og be slutte lejlighedssammenlægninger i til boliger i forbindelse med ombygningerne, lykkedes at indpasse byggerierne. Derudover

56 Områdets sociale udvikling forventes det, at der vil være behov for at opføre en permanent institution i Eskildsgade 711, hvilket der er taget højde for i byfornyelsesbeslutningen.

Prognoserne for befokningsudviklingen viser, at der vil være behov for ﬂ ere børneinstitutio- ner i området i de kommende år.

Ligeledes har det stigende børnetal betydet, at der er overvejelser om, hvordan skolerne kan udbygges, og om Gasværksvejens skole skal genåbnes som folkeskole.

Initiativer på det sociale område Byfornyelse af et omfang som på Indre Ve- sterbro vil altid være meget indgribende i den enkelte beboers liv og forhold. Det var derfor en forudsætning for byfornyelsen, at der blev taget initiativ til at understøtte beboernes Gasværksvejens Skole muligheder for at få indﬂ ydelse på byfornyelsesprocessen. Derfor blev Vesterbro Byfornyel- sescenter oprettet. Begge udvalg blev nedlagt, fordi de ikke Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen Endvidere blev det sociale kontaktudvalg fungerede, men som følge af midtvejsevalu- etablerede endvidere i 1996 Den Sociale En- oprettet med repræsentanter for de relevante eringen i 1995 blev der nedsat et kontaktud- hed (DSE), der har til huse i Vesterbro Byfor- parter, der har særlig interesse i den sociale di- valg for byfornyelsen, der er sammensat af nyelsescenter. Den Sociale Enhed er en delvis mension. Udvalget havde til opgave at komme repræsentanter på sagsbehandlerniveau fra videreførelse af to hidtidige initiativer: Projekt med ideer til og iværksætte den nødvendige relevante afdelinger i kommunen, byforny- Boligsocial Indsats, et boligsocialt projekt sociale indsats. elsesselskaberne, Byfornyelsescentret og Re- ﬁ nansieret af Socialministeriets Storbypulje, præsentantskabet for Vesterbros byfornyelse. der havde særlig fokus på de truede grupper Ligeledes blev der nedsat et beskæftigelses- Udvalget skal fungere som et erfaringsopsam- og deres inddragelse i byfornyelsesprocessen, udvalg med det formål at fremme de beskæf- lende og formidlende forum for byfornyelsen og Servicepakken, der siden 1993 har tilbudt tigelsesmæssige muligheder i byfornyelsen til i kommunen med det formål at fremme personlig rådgivning, vejledning og støtte i fordel for de ledige på Vesterbro. helhedssynet og koordineringen af de mange forbindelse med såvel midlertidig som perma- tiltag i lokalområdet. nent genhusning.

Områdets sociale udvikling 57 Den Sociale Enhed har til opgave at plan- • Der er fortsat en relativt stor andel af min- lægge og koordinere Familie og Arbejdsmar- dre lejligheder i kvarteret (30% 1-2værel- kedsforvaltningens opgaver i forbindelse med sers), hvor lejeniveauet er rimeligt, så også byfornyelsen og tage selvstændige initiativer enlige har mulighed for at betale lejen. i takt med, at byfornyelsen skrider frem. DSE gennemfører f.eks. netværksskabende • Forandringerne er mere markante end i boligsocial indsats i relation til de enkelte sammenlignelige bydele. berørte karreer. Samtidig er det enhedens opgave at udbygge samarbejdet med beboere • Kriminaliteten er faldet markant i den og samarbejdsparterne. periode byfornyelsen er foregået.

Denne organisering er beskrevet mere detal- • Det stigende børnetal har betydet, at der er jeret i Casaundersøgelsen, ligesom undersø- opført og planlagt ﬂ ere børneinstitutioner gelsen også beskriver en lang række initiativer og, at der er overvejelser om, hvordan sko- og projekter, der over årene er igangsat på det lerne kan udbygges, og om Gasværksvejens sociale område i tilknytning til byfornyelsen. skole skal genåbnes som folkeskole.

Konklusion • Der er sket en udvikling i retning af en mere alsidig beboersammensætning.

• Der er sket et socialt løft af området med hensyn til beskæftigelse, indkomst og uddannelse.

• Trods de store forandringer er der ikke tale om, at byfornyelsen har betydet, at befolk- ningssammensætningen er fuldstændig ændret.

• Der bor færre enlige og ﬂ ere familier med børn.

58 Områdets sociale udvikling Børnehave og fritidshjem, Dannebrogsgade 49

Områdets sociale udvikling 59 60 Det øvrige Vesterbro Det øvrige Vesterbro

Dele af det øvrige Vesterbro har i 70’erne og 80’erne været igennem en sanering, svarende til saneringen af Indre Nørrebro med omfattende nedrivninger af både randbebyggelsen, side og baghuse. Andre dele minder meget om karreerne på Indre Vesterbro før handlingsplanen blev sat i gang med mange uløste byfornyel- sesproblemer.

Parallelt med indsatsen på Indre Vesterbro er der gennemført en ”let sanering”. På ydre Vesterbro er der i ﬂ ere karreer gennemført mere omfattende byfornyelse efter retningslinierne i 1991-Hand- lingsplanen.

Ganske vist er det øvrige Vesterbro ikke Mellemste Vesterbro elsen er foregået i ’Nørrebroperioden’, med om fattet af 1991-Handlingsplanen, men by- Handlingsplanens afgrænsning mod vest omfattende nedrivninger. fornyelsen især på Ydre Vesterbro er planlagt markerer sig ikke i gadebilledet, og de ﬂ este og gennemført efter samme vilkår som på In- tænker ikke over, at de når de krydser Dan- Fra slutningen af 60’erne til slutningen af dre Vesterbro. Derfor er disse byfornyelsesakti- nebrogsgade kommer ind i det, der i planlæg- 80’erne er der gennemført en lang række viteter her beskrevet i en kortfattet udgave. ningssammenhæng kaldes det mellemste saneringsplaner og forsaneringer i form af Vesterbro. Hovedparten af områdets karreer nedrivninger og nybyggeri, som minder om Vesterbro er, hvad byfornyelse angår, delt i tre adskiller sig umiddelbart ikke væsentligt fra de omfattende nedrivninger på Nørrebro fra planområder. Udover Indre Vesterbro er der et Indre Vesterbro, når der fokuseres på den samme periode. mellemområde, hvor en stor del af de tidligere ældre bebyggelses dimensioner, tæthed og og omfattende saneringer er gennemført, og arkitektur. Dele af området er totalt forandret gennem et yderområde med et par offentligt støttede den radikale storsanerings indsats, f.eks. om- og gennemførte saneringsplaner i Kingos- Men det mellemste Vesterbro er alligevel på rådet ved Otto Krabbes Plads, Saxoparken og gade-karreen og Hedebygade-karreen. ﬂ ere leder anderledes. Det skyldes, at forny- de almene boligbebyggelser Saxogården og

Det øvrige Vesterbro 61 Området omkring Apostelgården viser, hvor vanskeligt det er i et tæt eksisterende byområde at følge en ny bebyggelses- struktur til dørs. Saxogade er blevet til en sti og Saxoparken ligger klemt inde mellem to bagsider – der er forstyrrende vendt op og ned på forståelsen af ’ude og inde’ og ’forside og bagside’. Kun Apostelgårdkarréen er blevet hel, bredere og med mere lys og luft. Det havde krævet yderligere store indgreb af lignende art, hvis det samlede område skulle være ’helet’.

Sønder Boulevard adskiller den sydlige del af området fra den nordlige. Efter fældningen af elmetræerne og opsætning af hegn i midterrabatten er gadens deling af området blevet meget markant. Den forestående omdannelse af boulevar- den til lokalt parkområde med sivetraﬁ k er hårdt tiltrængt og vil formentlig snart kunne sættes på budgetterne.

I Revaldsgadesaneringen har man fjernet to lange smal- le karreer med små dårlige 2-værelseslejligheder og i stedet bygget nye større almene boliger i præfabrikerede elementer – med altaner, parkeringskælder og det hele. Man har også udlagt et større areal til en kvarterplads, Litauens Plads.

Apostelgåden – og området omkring Litauens offentlig støtte, enten som færdiggørelse i planlægningsfasen indsigelse mod sam- Plads, den såkaldte Revaldsgadesanering, hvor af de gamle saneringsplaner, eller i form af menlægning af lejligheder, og renoveringerne gader og karreer blev nedlagt. Som et af de boligforbedringer efter reglerne om støtte af de små lejligheder blev derfor baseret på få eksempler i landet, etablerede man med til enkeltejendomme, ligesom der i en række påbygningsløsninger for at få plads til wc/bad saneringsmidler en offentlig plads. karreer er gennemført kommunale gårdryd- og køkken. Da der ikke blev truffet en byfor- ningsprojekter. Men der er forsat behov for nyelsesbeslutning, var der til beboernes store Det mellemste Vesterbro har – ligesom Indre istandsættelser og forbedringer, både hvad skuffelse ikke sat penge af til en gårdrydning, Nørrebro under debatten om handlingspla- vedligeholdelsesefterslæb og installations- og de lokale drømme om at renovere med et nen været et billede på, hvad der kunne ske, mangler angår. økologisk sigte er derfor ikke realiseret. hvis man ikke på Indre Vesterbro holdt fast i principperne om bevaring af karréstrukturen. Estlandsgadekarreen er en af de karreer, Karreerne mellem Dybbølsgade, Sdr. Boule- som er blevet fornyet parallelt med Indre vard og Flensborggade har i mange år været Parallelt med handlingsplanarbejdet på Indre Vesterbro. Her gennemførtes en koordineret omfattet af kommunens byfornyelsesplaner, Vesterbro er en del enkeltejendomme på det boligforbedring af 10 enkeltstående kom- men af budgetmæssige årsager er planlæg- mellemste Vesterbro blevet istandsat med munale ejendomme. Beboerne gjorde tidligt ningsopgaven udskudt gang på gang. Det er

62 Det øvrige Vesterbro Vesterbrogade

Amrikavej

Tøndergade

Trøjborggade

Enghavevej

Under planlægning Byfornyelsesbeslutning vedtaget Gårdrenovering vedtaget Under renoveringring Gårdrenovering færdig Nybyggeri Færdigrenoveret

Ydre Vesterbro Karreer med igangværende eller gennemført byfornyelse. nu besluttet, at der ikke skal træffes egentlige byfornyelsesbeslutninger for disse karreer, men de enkelte ejendomme må selv tage initiativ til at søge støtte. Der er ikke behov for en samlet planlægning for disse karreer.

Ydre Vesterbro Et andet samlet byfornyelsesområde er ydre Vesterbro. Dette område består af i alt 6 større og mindre karreer og indeholder forholdsvis mange små 1-2 værelses lejligheder, primært i karreer ud til Enghavevej.

Det øvrige Vesterbro 63 Hovedbane Gården

Vesterbrogade Indre Vesterbro

Ydre Vesterbro

Istedgade Mellemste Vesterbro

Kødbyen

Enghaven

Dybbølsgade

Gennemført

Vesterfælledvej Under gennemførelse Sønder Boulevard Under planlægning Gennemført gårdrydning

Nye byfornyelsesaktiviteter uden for Indre Vesterbro Et af efterslæbene fra saneringerne i 70’erne og 80’erne De nye byfornyelsesaktiviteter uden for Indre Vesterbro sker på Ydre Vesterbro – Hedebygadekarreen blev færdig i 2002 medens er længe faldet i øjnene - nedrivningstomterne mellem Dan- Ballumgade Syd forventes færdig i medio 2003. Ballumgade Nord er under udførelse. Øvrige karreer er under planlægning. nebrogsgade, Mathæusgade og Westend, i dag Otto Krabbes Plads. Pladsen er nu anlagt, og der er planlagt et byggeri på Dannebrogsgade 12 og 31. Det lange plan lægningsforløb viser med al tydelighed, at ’heling’ efter storsanering og Standarden, vedligeholdelsen og installati- nem 1990’erne svarer nøje til de principper der omstrukturering af eksisterende byområder er en vanskelig og langsommelig proces. onsforholdene er trods forudgående sane- har ligget til grund for 1991-Handlingsplanen. ringsindsats på mange punkter ringere end Der er nu gennemført et planlægningsfor- for mange af de igangsatte og gennemførte løb for 3 af områdets karreer, men med vidt karreer på Indre Vesterbro. forskelligt resultat:

Hverken mellemste Vesterbro eller ydre Ve- I Ballumgade Syd-karreen er der truffet en sterbro er omfattet af en selvstændig hand- byfornyelsesbeslutning, som i alt overvejende lingsplan med målsætninger og retningslinier grad, blandt andet på grund af en fredning, for områdets fornyelse, men principperne for har fastholdt antallet af eksisterende leje- den byfornyelse, som er gennemført op igen- mål, herunder også små lejemål, samt en

64 Det øvrige Vesterbro Store dele af bebyggelsen i Ballumgade Syd-karreen var skønnet nedslidt, dårligt vedligeholdt og mangelfuld i forhold til standard og installationer. Tilsvarende tydede baggårdsbebyggelsen ikke på en bevarelse, idet hensynet til lys og luft sammenholdt med ovennævnte, ville have talt for nedrivning. Grundet stærke protester fra beboerne i de respektive baggårdsbebyggelser, samt presset fra forskel- baggårdsbebyggelse. Gennemførelsen af antallet af lejligheder blev yderligere reduce- lige offentlige institutioner og styrelser for at bevare bl.a. ejendommen, hvor forfatteren Tove Ditlevsen blev født og bygningsfornyelse blev påbegyndt i eftersom- ret med knap 70. Byfornyelsen er nu gennem- voksede op, blev indholdet af beslutningen at bevare samtlige meren 2001 og et par af ejendommene er nu ført, og som en del af indsatsen er der tilføjet baggårdsbebyggelser.. færdigrenoveret. en række byøkologiske tiltag, som har givet karreen et væsentligt miljømæssigt løft. Byfornyelsesbeslutningen for Hedebygade-karreen inde- Hedebygade-karreen gennemgik allerede De byøkologiske demonstrationsprojekter holdt mange lejlighedssammenlægninger, hvilket medførte i 70’erne en sanering svarende til Nørrebro forventes at bidrage til, at energi og ressource- en del frustrationer og voldsomme reaktioner og protester fra beboerne. Det videre byfornyelsesarbejde var fastlåst i et modellen med omfattende nedrivninger, der forbruget i de involverede ejendomme vil blive halvt år. reducerede antallet af boliger fra 565 til 350. væsentlig reduceret. En gennemgribende Alligevel blev byfornyelsesbeslutningen mere evaluering af demonstrations projekterne, omfattende end Ballumgade Syd-karreen, idet herunder processen, de miljømæssige effekter

Det øvrige Vesterbro 65 Hedebygadekarreen. Parallelt med den almindelig byfornyelse har der været en lang proces/dialog med beboerne vedr. implementering af 12 forskellige byøkologiske demonstrationsprojekter. Demonstrationsprojekterne er blevet ﬁ nansieret af “Projekt Renovering” ved det tidligere By og Boligministeriet. Hele karreen med gårdanlæg blev færdig maj 2002.

Frigravning ved fundament.

Private fællesveje som fælles opholdsarealer for beboerne i Ballumgade Nordkarreerne. Denne oprindelige tegning viser, at det var tanken at indrette Ballumgade som et privat og tillukket friareal forbeholdt beboerne i omkringliggende bebyggelser. Un- dervejs i planlægningsforløbet for byfornyelse af Ballumgade Nord – karreerne har samme løsning været drøftet som alternativ til udnyttelse af de nuværende private fællesveje.

og de aﬂ edte effekter efter gennemførelsen ved forhandling at nå til enighed om lejligheds- Igangsætningen af byfornyelsesplanerne for m.m., er i gang. sammenlægninger og dermed opfylde kom- Tøndergade-karreen er sket i sommeren 2001 munens boligpolitiske udmelding. Belært af og gennemføres efter kommunens ændrede For Ballumgade Nord-karreen blev byfornyel- erfaringerne fra Hedebygadekarreen, udmeldte byfornyelsesstrategi. Selve beslutningen sesplanlægningen oprindeligt startet i 1997, kommunen meget tidligt i planforløbet de vil således kun omfatte ejendomme med men på grund af manglende midler, samt fastlagte principper for byfornyelsen, herun- kondemnable forhold og væsentlige installati- ændret rækkefølge i byfornyelsen på Indre der antallet af lejlighedssammenlægninger. ons- og vedligeholdelsesmangler kombineret Vesterbro, blev igangsætningen udsat i 3 år. Planlægningsarbejdet er afsluttet med byforny- med svagt ejerskab. Desuden vil anlæg af et elsesbeslutningen og ombygningsaktiviteter er fælles friareal og nedrivninger være omfattet Planlægningsforløbet for Ballumgade Nord- igangsat i efteråret 2002. af beslutningen. Afgrænsningen af det fælles karreen har omfattet en betydelig indsats for friareal er besværliggjort af, at der i midten af

66 Det øvrige Vesterbro karreen ligger et større erhvervsområde med reen igangsat i juni 2002, og blev afsluttet i om støtte til det program, der er udarbejdet. p-arealer. De ejendomme, der ikke omfattes af efteråret 2003 med bfornyelsesbeslutninger Hovedindholdet i programmet er traﬁ k og beslutningen om bygningsbestemmelser, vil for Tøndergade- og Amerikavej-karrerne. For bymiljø i lokalgaderne, de sociale og kulturelle kunne søge støtte efter reglerne om aftalt bo- Sundevedsgade-karreen gøres der p.t. nogle forhold i området, erhvervsnetværk samt nye ligforbedring og efter byfornyelsens § 11 stk. 5. planlægningsmæssige overvejelser. metoder til formidling via 3-D-visualisering. Det forventes at den konkrete planlægning af For de resterende karreer på Ydre Vesterbro Et planlægningsarbejdet for helhedsoriente- projekterne igangsættes i foråret 2004. er der truffet beslutning om at begynde ret byfornyelse for Ydre Vesterbro blev igang- planarbejdet efter samme skabelon som sat i foråret 2003 i samarbejde med områdets Tøndergadekarreen, således er planlægnin- beboere, erhvervsdrivende, Kommunen og gen af Amerikavej og Sundevedsgade-kar- SBS Byfornyelse. I foråret 2004 er givet tilsagn

Det øvrige Vesterbro 67 68