Kollektiv Trafikplan for Mariagerfjord Kommune 2014 1

1 2 En plan for den kollektive trafik Indholdsfortegnelse

Gode forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, Fokus på mobilitet 04 skoler, kultur mv. er grundlæggende elementer til at skabe gode Et nyt fundament for kollektiv trafik 05 og attraktive rammer for borgerne i Mariagerfjord Kommune. Trafikplanens opbygning 06 Organisering af trafikplan arbejdet 07 Mariagerfjord Kommunes geografiske placering mellem 2 regio- Problemstillinger for den kollektive trafik 08 ner, en kommune delt af Danmarks længste fjord og det faktum Strategi - Kollektiv trafik i 3 lag 10 at Mariagerfjord ligger på en 20. plads over kommuner i Danmark En forandring over tid 11 med den laveste befolkningstæthed giver nogle udfordringer for Resultatet 14 et optimalt kollektivt trafiknet. Økonomi 16 Derfor har, Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommu- Økonomi for 2. halvår 2014 17 ne, i november 2012 vedtaget at udarbejde en kollektiv trafikplan Økonomisk udgangspunkt (gl. budget 2015) 18 for Mariagerfjord Kommune. Økonomisk resultat (nyt budget 2015) 19

Med en trafikplan opstår der muligheder for at tænke nyt og tæn- ke alternativt. Eventuelt mere fleksible kørselsordninger hvor der 7 INDSATSER FOR KOLLEKTIV TRAFIK 21 samtidigt kan sikres tilpasning til en mere fleksibel hverdag eller en mere fokuseret indsats til de primære grupper af brugere der Indsats 1: Stam-net 22 dagligt er afhængige af gode kollektive forbindelser. Indsats 2: Lokal-net 32 Indsats 3: Hobro Bybus 42 Mulighederne er mange, men samtidigt skal den kollektive tra- Indsats 4: Flex-net (fokus på Flextur) 50 fikplan sikre at kommunens økonomiske råderum overholdes og Indsats 5: Flextrafik 54 udnyttes bedst muligt. Indsats 6:”Tur-Bus” + Indsats 7: ”Sommerbusser” 58 Med Trafikplanen er intensionen at skabe et nyt fundament for kommunens kollektive trafik. Vi skal sikre at grundproduktet er i orden.

Vi skal i fællesskab løfte opgaven!

3 Fokus på mobilitet

Kollektiv Trafikplan for Mariagerfjord Kommune støtter op om godkendt af Økonomiudvalget og Byrådet ligeledes i dec. 2013 kommunens politik om mobilitet og infrastruktur fra 2011 som vil: Udfordringer i den nuværende kollektive trafik Forud planarbejdet er der også listet en række udfordringer som • Styrke sammenhænge i kommunen og skabe gode forbin- trafikplanen også skal omfatte: delser internt og eksternt i kommunen. • Fremme den bedst mulige offentlige transport inden for • Nylige skolelukninger med efterfølgende bus tilpasninger kommunens økonomiske råderum. • Implementering af en ny skolereform som også kan få ind- • Øge andelen af turer, der foretages med offentlig transport, virkning på befordringe til fods og på cykel. • Løbende nedskæringer som har resulteret i et broget og usammenhængende net Disse overskrifter er retningsgivende for indholdet og priorite- • En fortsat økonomisk udfordringn ringerne i trafikplanen. Formålet med trafikplanen For at imødekomme den ønskede politik har Mariagerfjord Kom- Kollektiv trafikplan for Mariagerfjord Kommune udarbejdes for at mune listet en række ønsker til den kollektive trafik; analysere og eventuelt imødekomme kommunens målsætninger for den kollektive trafik, og samtidigt præsentere mulige løsnin- • Flere forbindelser Hadsund–Arden, Hobro–Hadsund, ger for de listede udfordringer. Mariager-Hobro • Øget brug af Flextur som en del af den kollektive trafik Formålet med trafikplanen er derfor; • Udvidelse af Hobro Bybus til at betjene nærområder udenfor Hobro by (primært Valsgård og Rosendal). ...”Gennem en grundig forudlæggende analyse, at fastsætte et strategisk serviceniveau for den kollektive trafik i Mariager- Under planarbejdet er der i en politisk indstilling til projektet, fjord Kommune. Dette for at sikre bedst mulig planlægning, yderligt listet ønske om at følgende fokusområder indgår i Tra- udførelse og drift af kommunens kollektive trafik, indenfor fikplanen; kommunens økonomiske råderum, og samtidigt sikre en bedre styring af den kommunale befordring.” • Sikring af Hobro og Hadsund som ungdomsuddannelses- byer Målet er, at en omlægning af det kollektive trafiknet og herved • Køretiden bør sættes ned i forhold til betjeningen af ung- udgangspunktet for trafikplanen, sættes i drift fra NTs køreplan- domsuddannelserne skifte sommer 2014. • Den lukkede skolekørsel bør åbnes og indgå i koordinering og optimering af betjeningen • Der bør arbejdes med internet i busserne

Indstillingen er givet på baggrund at en politisk orientering om projektets 1. fase samt en orientering om de problemstillinger der er blevet rejst i projektets indledende arbejde. Indstillingen er givet af Udvalget for Teknik og Miljø i dec. 2013, og er senere

4 Et nyt fundament for kollektiv trafik

Mariagerfjord Kommune opstod efter Kommunalreformen i Der er frit skolevalg i Mariagerfjord Kommune. Efter 6. klasse Samtidigt har det ofte været nødvendigt at finde besparelser på 2007, ved en sammenlægning af 4 individuelle kommuner og 2 bliver eleverne fra de mindre folkeskoler samlet på kommunens trafikken. Mariagerfjord Kommune har i en årrække haft en væ- distrikter fra 2 øvrige kommuner. Kommuner og distrikter som overbygningsskoler. Ud af kommunens 9 folkeskoler er 7 over- sentlig økonomisk udfordring på den kollektive trafik. alle trådte ind i Mariagerfjord samarbejdet med forskellige tilbud bygningsskoler. om kollektiv trafik og ligeså krav til service på området. Omlægningerne, tilpasningerne og spareøvelser har samlet set Ny folkeskolereform 2014 resulteret i et usammenhængende og broget billede af Mari- Kommunen har 42.555 indbyggere i kommunen (pr. 2012), for- I 2013 blev der på landsplan taget beslutning om indførelse af agerfjord Kommunes tilbud om kollektiv trafik til borgerne. delt på 793 km2. Dette giver en befolkningstæthed på 54 inden ny skolereform, hvor resultatet heraf er indførelse af heldags- byggere pr km2. skoler i landets folkeskoler. Dette betyder en længere skoledag Derfor er det nu vigtigt at se fremad, og med trafikplanen få lagt for eleverne, og derfor opstår også et behov for bustilpasninger et solidt fundament for kommunens kollektive trafik og samti- Kommunens største by er Hobro med 11.710 indbyggere. Andre til folkeskolerne. Skolereformen skal implementeres efter som- digt bruge kommunenes økonomiske råderum bedst muligt. hovedbyer er Hadsund, Mariager og Arden. Ca 50% af befolknin- merferien 2014, og er derfor også en problemstilling der skal til- gen i Mariagerfjord Kommune bor i de fire hovedbyer byer. 17,1 godeses via trafikplanen. % bor i lokalbyer, 4,9 % bor i landsbyer og 27,1 % bor i landområ- derne Vi skal se fremad Kommunesammenlægningen, en ny skolestruktur og efterføl- Primære målgrupper for kollektiv trafik: gende en ny skolereform har allerede og vil fortsat kræve tilpasninger af den kollektive trafik. Der er siden 2007, gennemført Pendlere: Der er 26.370 personer i beskæftigelse i Mariagerfjord adskillige tilpasninger og omlægninger for at imødekomme nye Kommune. Heraf bor og arbejder 13.848 personer i kommunen strukturer og nye befordringsbehov. og 6.366 personer er daglige indpendlere og 6.362 personer er Øster Hurup daglige udpendlere (2012). (750 indb.) Veddum Uddannelsessøgende: I Mariagerfjord Kommune er der en ræk- ARDEN Astrup (372 indb.) (2.444 indb.) (538 indb.) Skelund Als ke uddannelsestilbud for kommunens unge, alle med lokation i (418 indb.) (938 indb.) Hobro og Hadsund: Rostrup HADSUND Vebbestrup (273 indb.) (4.994 indb.) (374 indb.) • Mariagerfjord Gymnasium • Tech College Mariagerfjord Oue (322 indb.) • Hadsund Produktionsskole Assens • Hobro Produktionshøjskole Valsgård (indb. 1.537 indb.) (1.066 indb.) • Tradium Hobro MARIAGER HOBRO (2.589 indb.) Folkeskoleelever: Mariagerfjord Kommune vedtog i 2010 en ny (11.710 indb.) skolestruktur, implementeret i 2011, som betød at kommunens folkeskoler blev reduceret fra i alt 17 til 9 skoler + 1 specialskole. Indbyggertal for 2013 Hertil kommer et 10. klassecenter med base i Hobro og Hadsund Sønder Onsild Kilde: Wikipedia Illu. 5.1: Optegnelse af indbyg- (478 indb.) samt en række friskoler, privatskoler og efterskoler. gertal for de største byer i Mariagerfjord Kommune

5 Trafikplanens opbygning

Kollektiv trafikplan for Mariagerfjord Kommune, har det formål Fase 2: Koordineringsprojektet. Projektet er en gennemgående • Fastlægge et niveau for hvordan kommunens lovpligtige at beskrive fremtidig vision, målsætninger og strategi for kom- analyse af kommunens nuværende kollektive trafiktilbud, og ef- befordring planlægges og udnyttes bedst muligt (SKAL – munens kollektive trafik og give et oplæg til en forandring af den terfølgende et oplæg til udformning og implementering af et nyt kørsel) kollektive trafik over tid. grundlæggende kollektivt trafik-net (regional-, lokal-, og bybus • Udstikke retningslinjer, i form af bedste udnyttelse og øko- systemet) for hele Mariagerfjord Kommune (på baggrund af Fase nomiske estimater, for hvordan eventuel supplerende trafik Trafikplanen består overordnet af 3 faser: 1). Projektet har kørselsstart sommer 2014. Koordineringspro- anvendes (KAN – kørsel) jektet er samtidigt første indsats i den samlede trafikplan. Fase 1: Baggrundsrapport. Rapporten inderholder kommunens Dette for at det samlede økonomiske råderum til kollektiv tra- valg af serviceniveau for kørslen samt en række beslutninger om Fase 3: En trafikplan som er retningslinjer for fremtiden (på bag- fik udnyttes bedst muligt til fordel for kunderne/brugerne af den planlægnings- og betjeningsprincipper som danner grundlag for grund af Fase 1 +2) og oplæg til forskellige indsatser om evt. kollektive trafik i kommunen. de eventuelle omlægninger som ligges op til i trafikplanen. supplerende kollektiv trafik. Formålet med trafikplanen er, at foreskrive retningslinjer for hvordan kommunens kollektive trafik planlægges og prioriteres i fremtiden, herunder:

Fase 1: Fase 2: Fase 3:

Koordineringsprojekt Baggrundsrapport Analyse / beslutningsgrund for en omlægning Traﬁkplan for Mariageror Kommune Grundlag for koordineringsprojektet af det kollektive traﬁknet Retningslinjer for fremtiden

Udarbejdet fra januar - juni 2013 Udarbejdes fra juni 2013 - januar 2014 Udarbejdes fra juni 2013 - januar 2014 - ud fra opstillede principper - på baggrund af resultaterne i baggrundsrapporten i koordineringsprojektet

Godkendes af styregruppen - juni 2013 Godkendes politisk - april 2014 Godkendes politisk - april 2014

Orientering om indhold for Byråd - okt. 2013

6 Organisering af trafikplan arbejdet

Kollektiv trafikplan for Mariagerfjord Kommune udarbejdes i et Inddragelse, interessenter og høringsproces samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune som ejer/bestiller Der er indtil flere relevante interessenter og høringsparter i for- af opgaven og NT som konsulent. bindelse med trafikplanarbejdet. Mariagerfjord Kommune har valg at inddrage bredt med ungdomsuddannelserne, folkesko- Styregruppe for trafikplanen er: lerne og handicap-, senior-, ungdoms- og landistriktrådene som primære inddragelses- og høringsparter. Fra Mariagerfjord Kommune • Jørgen Basballe, Direktør for Teknik og Erhverv Nedenstående tidsplan viser den planlagte inddragelses- og hø- • Peter Møller Rasmussen, Skolechef ringsproces samt den politiske proces frem mod endelig godken- • Lars Højmark, Teknik og Byg Chef delse af den kollektive trafikplan. • Peer Heitmann, Handicapchef • Carsten Kaalbye, Sundheds- og ældrechef • Arne Haxholm, Ingeniør, Park og Trafik • Lone Rosenberg Sørensen, AC medarbejder 2012 2013 2014 nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Fra NT Beslutning om projekt X • Signe Korac, Chef for Trafik og Rådgivning Udarbejdelse af Traﬁkplan • Gitte Christensen, Projektleder, Trafik og Rådgivning Udarbejdelse af Baggrundsrapport • Camilla Rasmussen, Planlægger, Trafik og Rådgivning Udarbejdelse af koordineringsprojekt Arbejdsgruppemøder Fra januar 2014 deltager også: Folkeskolerne X X • Mogens Jespersen, Borgmester, Mariagerfjord Kommune Uddannelsesinstitutionerne X X X • Jørgen Hammer Sørensen, Formand for UTM, Mariagerfjord Inddragelse af entreprenører Kommune Høringsmøder • Svend Madsen, Formand for BFU, Mariagerfjord Kommune Handicaprådet X

Seniorrådet X Arbejdsgrupper: Ungdomsrådet X

Landdistriktrådet X Der er nedsat to arbejdsgrupper, som skal supplere med detalje- Politisk proces ret viden om behov og løsningsmuligheder for de enkelte skoler Orientering om Baggrundsrapport X og uddannelsesinstitutioner. Status på projekt / indstilling til nye udvalg og byråd X Arbejdsgrupperne har følgende repræsentation: Behandling i Udvalget for Teknik og Miljø X X X • Skoleleder og/eller skolesekretær fra kommunens folke- Behandling i Børn og Familie udvalget X X X skoler og 10. kl. center Behandling i Økonomiudvalget X X • Skoleleder/rektor fra kommunens ungdomsuddannelser Behandling af traﬁkplan i byrådet X X • Repræsentanter for Mariagerfjord Kommune (styregrup- Intro til kollektiv traﬁk for nyt byråd X pen) • Repræsentanter for NT (styregruppen)

7 Problemstillinger for den kollektive trafik

I det følgende gives et overblik de problemstillinger der skal sø- i det nye fælleskab med forskellige krav og service på den ges imødekommet med en ny kollektiv trafikplan for Mariager- kollektive trafik, hvilket kun er udlignet efter behov. Der er fjord Kommune. endnu ikke foretage en ensretning der samler kommunen og giver et homogenisert tilbud til borgerne i kommunen. Problemstillingerne er samlet løbende under inddragelses- og høringsprocessen for trafikplanen samt fra de politiske kom- • Lukket kørsel bidrager til uens service. I den nordlige del af mentarer og indstillinger. Problemstillingerne understøttes ef- Mariagerfjord Kommun er der tradition for at befordre folke- terfølgenden af analyser som vil munde ud i konkrete løsninger skolerne med lukkede kommunale ruter (ruter som kun må til den kollektive trafik. benyttes af folkeskoleelever). Samme tradition findes ikke i den sydlige del af kommunen hvor den kollektive trafik er Problemstillingerne er; åben for alle. Dette bidrager til en uens service samlet set i kommunen. A: Mariagerfjord er en yderkommune Dette karakteriseres ved lav befolkningstæthed og stor geogra- • Et uhomohgent rutenet. I 2010 indførte Mariagerfjord Kom- fisk spredning af kommunens indbyggere. Dette gør kollektiv tra- mune en ny skolestruktur som medførte en række skoleluk- fik til alle en svær opgave, både i forhold til planlægning og øko- ninger i kommunen. Dette resulterede også i at buskørslen nomi, og stiller store krav om fleksibilitet og behovstilpasning. skulle tilpasses den nye skolesituation. Dertil kommer at kommunen i nogle år har haft en økonomisk udfordring med B: Uddannelsessøgende søger uddannelse i nabokommunerne stigende udgifter på området, som er søgt imødekommet Lange køre- og ventetider på den kollektive trafik har stor betyd- med forskellige nedskæringer og omlægninger af buskørsle. ning for hvor unge vælger uddannelsessted. Der er i dag nogle Samlet har dette resulteret i et broget kollektiv trafiknet be- områder i Mariagerfjord Kommune hvor der er kortere transport- lastet af mange tilpasninger (se illu. på s. 9). tid til uddannelse i nabokommunen end til kommunens egne uddannelsestilbud. E: Hobro Bybus og ny busterminal i midtbyen Der er indtil flere ønsker omkring bybussen i Hobro. Der er fra po- C: Skolereform 2014 litisk side rejst ønske om at få bybussen udviden til også at om- Regeringen besluttede i 2013 at der til skolestart 2014 skal im- fatte områderne Valsgaard og Rosendal. Samtidigt er der mange plementeres heldagsskoler i de danske folkeskoler. Dette giver andre busser der anløber Hobro, og dette kan argumentere for en ny og længere skoledag på kommunens folkeskoler og stiller nedskæringer på bybussen. En hel anden mulighed er at erstatte derfor også nye krav til den kollektive trafik om tilpasning til hel- eller supplere bybussen med en anden og mere flexibel løsning dagsskolen. Yderligt kan det her overvejes om der er der brug for som en flexlinje eller øget brug af flextur. I foråret 2015 indvies nye løsninger skolernes svømme- og udflugtskørsel til der kan en ny busterminal i Hobro midtby. Anløbet for busserne til termi- bidrage til skoledages fleksibilitet. nalen vil blive nytænkt i forhold til den nuværende terminal, og vil derfor også kræve bustilpasninger. D: Differentieret service i kommunen F: Flextrafik • Et uhomogent serviceniveau. Mariagerfjord er en sammen- Mariagerfjord Kommune gennemførte i 2012 et projekt omkring lægning af 4 kommuner og yderligt to distrikter (kommunal- specialkørslen i kommune, som dannede overblik over omfan- reformen 2007). De sammenlagte kommuner trådte alle ind get af kommunens nuværende kørsel og resulterede i at en del

8 af kørslen blev lagt under NTs specialkørsel. Der er derfor nu et grundlag for at kigge på en øget koordinering af flextrafikkørslen som udføres via NT og eventuelt ensrette service- og visitationskriterier. En sådan gennemgang og effektivisering af Flextrafik området indgår ikke i trafikplan arbejdet, men er et tilkøbsprojekt som skal igangsættes politisk.

918x

54 G: Manglende fokuseret kollektiv trafik 118

ARDEN 53 58 • Flextur. Flextur er et tilbud om dør til dør kørsel som kan benyttes af alle borgere i kommunen. Flextur er en kørsels- s 118 ordning som er opstået for at have et alternativt tilbud til 118 918x 58 54

borgere i tyndt befolkede områder, frem for at have store 440/115 115 115 55 busser på vejene med et lille kundegrundlag. Men ordningen

er ikke kendt af alle borgere og for at blive et reelt tilbud til 55/58 alle kræver det øget oplysning om ordningen. 440 HADSUND 58 • Bus til uddannelse. Der er i dag 3 primære busruter i kom- 440 918x237 munen som benyttes af uddannelsessøgende og binder de 462 234 440 464

4 hovedbyer i kommunen sammen (58, 118 og 234). Bus- 58 464 113 462 forbindelserne er dog relativt lange og og der er varieret 68 462 57 118 hyppighed på afgangene. Kan disse ruter gøres mere attrak- 234/235 464 57/68/113462 MARIAGER tive og evt. målrettes de uddannelsessøgende yderligt, evt. s 463

via målrettet markedsføring og internt i busserne. HOBRO 463 234 461 461/

765 464 64/230 461 463 • Tursime og sommerkørsel. I sommerperioden har Mari- agerfjord kommune en del turisme specifikt i den østlige del 460 234 461 af kommunen. Kan man udnytte de lokale ruter der allerede 461 460 er i kontrakt til at implementere kollektiv trafik tilpasset tu- 750/64 461 rismen. Evt. ved en forbindelse mellem Øster Hurup og Ho- 460 bro eller Trekantsruten. FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX tur/5 Kr. handicap læge* skole aktivitet linjer

* Flex Læge består KUN af genoptræn- ingskørsel

Illu. 9.1: Det kollektive trafiknet i Mariagerfjord Kommune 2013/14

9 Strategi - kollektiv trafik i 3 lag

Den kollektive trafik skal planlægges ud fra brugernes behov. Dette vil opleves som en forbedring for nogle og en forringelse Den individuelle mobilitet er stigende, og det stiller krav til et for andre, men samlet set vil de give en bedre udnyttelse af kom- samlet trafik system. Det er vigtigt at have et transporttilbud til munens økonomiske råderum samt et mere homogent tilbud. alle uanset behov. Et stærkt bus- og tognet vil bidrage til mobilitet, vækst, udvikling og mulighed for menneskelig udfoldelse. Trafikplanens strategi er derfor at lavet et solidt fundament for den kollektive trafik ved hjælp at et overordnet net som skaber Mariagerfjord er hvad der i dag defineres som en yderkommune, gode interne og eksterne forbindelser og supplere dette net med en kommune med lav befolkningstæthed. Dette stiller nogle an- mere flekxible og behovsspecifikke underliggende net. derledes krav til den kollektive trafik og giver nogle andre udfordringer end det ses i kommuner med en større befolkningstæt- hed. Derfor er det vigtigt at fokusere på at tilpasse det kollektive trafiktilbud efter borgernes behov og identificere de korridorer og områder i kommunen som har et tilstrækkeligt kundegrundlag til store busafgange og hyppige forbindelser.

Trafikplanen vil søge at implementere en kollektiv trafik tilpasset dette. Strategien er derfor at få opbygget et fundament i den kollektive trafik indeholdende de store regionale forbindelser med mange bindinger (tog, x bus, regional bus) og herefter tilpasse med en mere flexibel kollektiv trafik (lokale busser og Flextrafik) og evt. indføre alternative tilbud om kørsel. Resultat vil herved blive kollektiv trafik tilpasset en ”yderkommune”

En homogen service Der er i kommunens nuværende trafiksystem en række ”huller” i den åbne kollektive trafik (det vil sige den trafik der køres gennem NT og som er tilbud der kan benyttes af alle borgere). Hul- lerne er opstået ved at Mariagerfjord kommune i den nordlige del af kommunen befordrer kørselsberettigede elever via lukkede skoleruter, som kun er tilgængelig for visiterede elever og ikke er tilgængelig for andre brugergrupper som pendlere og uddan- nelsessøgende.

Dette vil blive udlignet ved at planlægge et nyt og sammenhæn- gende net som dækker hele kommunen ens og med et mere enslydende serviceniveau. For at denne strategi skal kunne udføres og den ønskede homogenisering kan opnås, er det afgørende at den nuværende lukkede kørsel åbnes op for alle borgere.

10 Kollektiv trafik i 3 lag Ruterne der behandles i lokal-nettet er: Stam-net For at imødekomme brugernes forskellige behov bygges trafiknettet i Mariagerfjord Kommune op i 3 lag (se illu. 11.1): • 440 • Lukkede skoleruter • 460 Et stam-net. Stam-nettet skal binde kommunen sammen, og • 461 herved skabe de bedste mulige vilkår for pendlere og uddan- • 462 nelsessøgende. Stam-nettet planlægges i kooridorer med stort • 463 brugerpotentiale og skaber kobling mellem interne og eksterne • 464 hovedbyer.

Ruterne der behandles i stam-nettet er: Lokal-net Et flex-net. Flex-nettet skal sikre tilbud om kollektiv trafik til de • 918 x • 118 borgere som ikke kan eller ikke har mulighed for at benytte den • 54 • 234 ordinære kollektive trafik. Flex-nettet dækker hele Mariagerfjord • 55 • 53 Kommune og indeholder forskellige fleksible ordninger til define- • 57 • 64 rede brugergrupper. • 58 • 230 • 68 • 235 Kørselsordningerne der behandles i flex-nettet er: • 113 • 237 • 115 • 765 • Flextur Flex-net • Øvrig Flextrafik • Hobro Bybus

Et lokalt-net. Lokal-nettet skal sikre befordring internt i Mari- agerfjord Kommune. Nettet tilrettelægges primært efter kommunens folkeskoleelever, men også søge at nå så bredt som muligt til øvrige potentielle brugere som pendlere og uddannel- sessøgende. Sidstnævnte ved at sikre sammenhæng / koordinering med stam-nettet. Nettet åbnes til et tilbud til alle borger. Lokal-nettet planlægges primært ud fra folkeskoledistrikter og har kobling med stam/nettet. Illu. 11.1: Kollektiv trafik i 3 lag med det øverstliggende stam-net som binder hovedbyerne sammen, det mellemliggende lokal-net som dækker de enkelte skoledistrikter og det underliggende flade- dækkende flex-net.

11 En forandring over tid

Den kollektive trafikplan for Mariagerfjord Kommune er en for- 5. Flextrafik. Eventuel gennemførelse af koordinerings- og vi- andring af trafikken samt implementering af forskellige tiltag siteringsprojekt på flextrafik kørslen (tilkøb til trafikplanen) over tid. Trafikplanen skal imødekomme de rejste problemstillinger omkring kommunens kollektive trafik. Første del at trafik- 6. ”Tur-bus”. Opstart og implementering af ”Tour-bus” til planen forventes implementeret til kørselsstart sommer 2014, svømmekørsel og udflugtskørsel for folkeskolerne som ud- og fortsættes derefter løbende. Når den fuldstændige trafikplan nytter ledig kapacitet på lokalruterne. er implementeret kan elementerne i Trafikplanen sammen med planlægnings- og betjeningsprincipperne i trafikplanens bag- 7. ”Sommerbusser”. Opstart og implementering af sommer- grundsrapport bruges som retningsgiver for yderlige tiltag på busser som kan udnytte ledig kapicitet på lokalruterne i den kollektive trafik i fremtiden. sommerperioderne.

Den kollektive trafikplan for Mariagerfjord Kommune omhand- Tidsplanen på illu. 13.1 viser anbefalingen til den tidsmæssige ler følgende indsatser for den kollektive trafik, hvor indsats 1-4 implementering af elementerne i trafikplanen. gennemføres via koordineringsprojektet, og indsats 5-7 kan gennemføres efterfølgende og efter behov:

1. Stam-net. Udformning og implementering af nyt stamnet for kommunens regionale, fælleskommunale og store lokale ruter med fokus på at skabe bedre og hurtigere forbindelser for pendlere og uddannelsessøgende. Stamnettet un- derstøttes eventuelt med markedsføring af campus busser med internet i de primære forbindelser.

2. Lokal-net. Udformning og implementering af nyt lokalnet for kommunens mindre lokale ruter samt åbning af kommunens lukkede busruter. Nettet tilpasses folkeskolernes kørselsberettigede elever men med åben adgang for alle og eventuelle afgange for uddannelsessøgende tilpasset forbindelse med stamnettet. Samtidigt tilpasses lokalruterne skolernes nye og forlængede skoledag.

3. Bybussen i Hobro. Opstart og implementering af evt. nyt bybussystem i forbindelse med i brugtagelse af ny busterminal i Hobro.

4. Flex-net, fokus på Flextur med øget markedsføring og af- stemning af rette flexturs takst.

12 Ansøgningsfrist pulje Ansøgningsfrist pulje Ansøgningsfrist pulje for Kollektiv trafik i for Kollektiv trafik i for Kollektiv trafik i yderområderne yderområderne yderområderne

KOORDINERINGSPROJEKT

Indsats 1: Stam-net

Indsats 2: Lokal-net

Indsats 3: Forandring af trafikken Bybussen i Hobro

Indsats 4: Forandring af trafikken (tilkøb) Flex-net: fokus på Flextur ØVRIGE INDSATSER

Indsats 5: Mulige tiltag via puljemidler Flextrafik

Indsats 6: Sikring i fremtiden ”Tur-bus”

Indsats 7: ”Sommerbusser”

2013 2014 2015 2016 2017 2018+

Flextrafik i udbud i Mariagerfjord Kommune

Illu. 13.1: viser implementeringen af trafikplanens indsatser over tid. Størstedelen af trafikplanen implementeres via koordineringsprojektet (indsats 1-4) til kørselsstart sommer 2014. Resten implementeres løbende efter kommunal og politisk prioritering.

13 Resultatet

Det samlede resultat ved gennemførelse af indsatserne i trafikplanen, er et nyt, optimeret og brugertilpasset tilbud om kollektiv trafik, med et enslydende serviceniveau samlet set i kommunen, og mulighed for brug af kollektiv trafik også for borgere bosat i kommunens yderkanter.

Gennemførelsen af koordineringsprojektet (indsats 1-4) skaber et solidt fundament for Mariagerfjord kommunes kollektive trafik via et nyt og super optimeret bus- og flextrafik net. De efter- følgende indsatser (5-7) vil derefter udbygge og optimere nettet yderligt ved at arbejde med udnyttelse af ledig kapacitet i bustrafikken og optimering og effektivisering af flextrafikken.

På de følgende sider gennemgåes de enkelte indsatser samt de bagved liggende analyser. Tanken er, at indsats 5-7 kan vurderes ud fra værdi og økonomi og herefter vedtages eller fravælges i en politisk prioritering.

14 56

918x

457

118

457 458 ARDEN 55 418 s

418 118 118 418 918x 458 54 442 457 440115 115 115 55

440 442 442 55/458 440 442 439 HADSUND 439 58

237 234 462

462 439 464 440 464

439 58 918x 113 68 57 118 462 440 Stam-net 463 234/235918x 464 57/68/113 s MARIAGER Lokal-net

HOBRO 463 234 464

765 461 64/230 463

461 460 234461 460 FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX 460 461 750/64 tur/3,5 Kr handicap læge* skole aktivitet linjer

* Flex Læge består KUN af genoptræn- ingskørsel

Illu. 15.1: Det nye kollektive trafik net i Mariagerfjord Kommune med virkning fra køreplanskiftet sommer 2014.

15 Økonomi

Ved projektets start i 2012 havde Mariagerfjord Kommune fået For det samlede forventede budget 2015 og dermed det øko- varslet store økonomiske stigninger i tilskuddet til kollektiv tra- nomiske udgangspunkt for koordineringsprojektet (indsats 1-4) fik. Dette grundet, at Region Nordjylland ville trække dele af sin - se tabel 17.2. finansiering til flere regionale ruter i kommunen og i stedet inve- stere denne økonomi i x busser. Dette betød, hvis Mariagerfjord Den opstillede økonomi omfatter indsats 1-4 i Trafikplanen. Hvis Kommune ønskede at opretholde disse regionale ruter, at kom- kommunen vælger at implementere indsats 5-7 skal eventuelle munen ville overtage finansieringen af ruterne. Derfor indlagde udgifter og/eller besparelser for driften af disse indsatser udreg- kommunen i 2012 en stor stigning i tilskuddet til kollektiv trafik i nes i en seperat økonomi for det pågældende år indsatsen udar- de fremtidige budgetter. bejdes og implementers.

Den udmeldte strategi fra Region Nordjylland er dog ikke blevet Yderlige investeringer i kollektiv trafik en realitet, og kommunen overtager derfor ikke den varslede fi- I marts 2014 blev der fra Udvalget fra Teknik og Miljø lavet en nansiering af de regionale ruter. Dette er blevet reguleret i NTs indstilling der anbefaler at der investeres yderligt ca. 2 mio kr i budgetter og kommunens udgifter stiger ikke så volsomt som den kollektive trafik for at imødekomme ønsker fra kommunens varslet i 2012 (se tabel 17.1). uddannelsesinstitutioner om bedre og hurtigere forbindelser til uddannelse internt i kommunen. Investeringen skal øremærkes Dette har ændret trafikplanens fokus om økonomiske bespa- udvidelser på stam-nettet og en taksnedsættelse på Flextur til relser, og i januar 2014 besluttede Mariagerfjord Kommune at takst 3,5. De 2 mio. kr. indarbejdes i det samlede økonomiske det fremtidige tilskud til kollektiv trafik der stiles efter i projek- budgetramme for projektet - se tabel 17.3 tet, skal svare til det forventede budget udmeldt fra NT (dog ikke gældende for 2014, hvor kommunen har fastlagt rammen til at være eget budgettal) se tabel 17.1.

Der vil i projektets økonomiske udregninger derfor blive taget udgangspunkt i NTs forventede budgetter og som sammelignings- år bruges 2015 (første år med helårsvirkning for omlægningen) hvor det forventede tilskud for Mariagerfjord Kommune til kollektiv trafik (bustrafik og Flextur) er: 12.440.000 Kr. Det skal her bemærkes at der er en regulering indlagt i budget 2015 på ca. 1 mio. kr. Denne regulering forekommer ikke i 2016 og 2017.

Yderligt indarbejdes kommunes økonomi for den nuværende lukkede kørsel (fra kommunens budget 2014). Økonomien for den lukkede kørsel indeholder udelukkende skolebuskørsel og er i 2014 budgetteret til: 4.186.629 Kr. Det antages i økonomiud- regningerne at buget 2014 svarer til det budgetterede i 2015.

16 Budgetramme for projektet

Tabel 16.1 Bustrafik (1.000 Kr.) 2014 2015 2016 2017 Mariagerfjord Kommunes Budget 12.853.000 15.666.000 18.110.000 18.015.000 NTs forventede budget 11.687.000 12.440.000 13.338.000 13.250.000

Tabel 16.2 Mariagerfjord Kommunes samlede udgifter til kollektiv trafik* Bustrafik (inkl. Flextur) 12.853.000 12.440.000 13.338.000 13.250.000 Lukket kørsel 4.186.629 4.186.629 4.186.629 4.186.629 I alt 17.039.629 16.626.629 17.524.629 17.436.629 * eksl. øvrig flextrafik og svømmekørsel

Tabel 16.3 Mariagerfjord Kommunes samlede udgifter til kollektiv trafik* Bustrafik (inkl. Flextur) 12.853.000 12.440.000 13.338.000 13.250.000 Ekstra investering 0.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 Lukket kørsel 4.186.629 4.186.629 4.186.629 4.186.629 I alt 17.039.629 18.626.629 19.524.629 19.436.629 * eksl. øvrig flextrafik og svømmekørsel

Tabel 17.1-3 viser den økonomiske ramme som er opstillet for projektet, hvor Mariagerfjord Kommune har ønsket at NTs forventede budgetter overholdes for det nye rutenet (tabel 17.1). Markeringen i tabel 17.3 fremhæver budget 2015, som der tages udgangspunkt i, i de økonomiske estimater for projektet. Bemærk at beløbet stiger fra 2015 til 2016. Dette er grundet en regulering (en tilbagebetaling) som ikke forekommer i 2016 og frem. Derfor stiger det forventede budget i 2016, og denne stigning skal også forventes i 2016 budgettet for det nye rutenet.

17 2014 (gl.) 2014 - 1. halvår (gl.) 2014 - 2. halvår (ny) 2014 - TOTAL (gl. + ny) FINANSIERING RUTE KTP/ TURE OMKOSTN. (kr) KTP/ TURE OMKOSTN. (kr) KTP/ TURE OMKOSTN. (kr) KTP/ TURE OMKOSTN. (kr) Kommunal - NT Bybus 1 1.667 900.540 845 447.483 831 454.406 1676 901.889 Kommunal - NT Bybus 2 1.695 997.073 841 464.859 729 415.119 1570 879.978 Kommunal - NT Bybus 3 373 232.566 166 111.443 325 174.496 491 285.939 Kommunal - NT 55 775 541.842 338 231.984 58 39.897 396 271.881 Økonomisk resultat Kommunal - NT 56 61 38.070 1 18.418 50 26.167 51 44.585 Kommunal - NT 58 8.913 6.248.577 4364 2.997.212 2476 1.553.394 6840 4.550.606 for 2014 Kommunal - NT 58E - - - - 158 98.257 158 98.257 Kommunal - NT 458 - - - - 2144 1.311.622 2144 1.311.622 - Her har projektet halvårsvirkning Kommunal - NT D58 1958,4 1.344.333 979 672.167 979 672.167 1958 1.344.334 Kommunal - NT 68 1.824 1.247.873 826 562.341 860 579.328 1686 1.141.669 Kommunal - NT VG 465 (R68) - - - - 493 856.773 493 856.773 Kommunal - NT 113 310 213.321 124 82.666 219 149.283 343 231.949 Kommunal - NT 115 420 337.181 223 172.708 389 268.946 612 441.654 Kommunal - NT 234 3.904 2.981.084 1938 1.441.389 2168 1.571.770 4106 3.013.159 Kommunal - NT D234 424 364.225 212 182.113 212 182.113 424 364.226 Kommunal - NT 440 779 431.623 422 221.919 334 177.761 756 399.680 Kommunal - NT 460 516 343.727 201 127.217 328 209.775 529 336.992 Kommunal - NT 461 638 456.863 349 235.822 296 206.491 645 442.313 Kommunal - NT 462 701 476.144 359 232.872 339 222.257 698 455.129 Kommunal - NT 463 759 533.560 416 273.337 316 217.599 732 490.936 Kommunal - NT 464 609 446.905 333 226.752 323 221.871 656 448.623

Kommunal - NT 765 374 269.023 187 134.512 - - 187 134.512 Kommunal - NT 1460 53 38.133 9 5.686 36 25.825 45 31.511 Kommunal - Havbakkeskolen Lukket - 1.600.965 - 800.483 - - - 800.483 Kommunal - Hadsund Skole Lukket - 533.655 - 266.828 - - - 266.828 Kommunal - Rosendalskolen Lukket - 380.292 - 190.146 - - - 190.146 Kommunal - Bymarkskolen Lukket - 343.710 - 171.855 - - - 171.855 Kommunal - Valsgård Skole Lukket - 940.278 - 470.139 - - - 470.139 Kommunal - Arden Skole Lukket - 387.729 - 193.865 - - - 193.865 Kommunal - NT 418 - - - - 360 475.300 360 475.300 Kommunal - NT 439 - - - - 278 299.209 278 299.209 Kommunal - NT 442 - - - - 369 403.876 369 403.876 Kommunal - NT 457 - - - - 390 556.901 390 556.901 SUM RUTEKØRSEL 26.752 22.629.296 13.129 10.936.213 15.454 11.370.601 28.583 22.306.814 Kommunal DUB Diverse 155.626 77.813 77.813 155.626 Kommunal Bonus 391.066 195.533 195.533 391.066 Kommunal Flextur 3.650 305.000 152.500 237.575 390.075 Kommunal Teletaxi 75 5.000 2.500 2.500

Kommunal (Til implementering) Buffer 450.000 SUM- OPERATØROMK. 3.752 23.485.988 11.364.559 12.231.522 24.046.081 Indtægter - Buskørsel og Flextur -8.743.000 Indtægter - Flextur -155.000 SUM - INDTÆGTER -8.898.000 -4.449.000 -4.493.500 -8.942.500 Administrationsomkostninger 1.213.000 606.500 661.784 1.268.284 Drift af busterminaler 436.000 218.000 218.000 436.000 BusIT 213.000 106.500 106.500 213.000 Stoppestedsudstyr 27.000 13.500 13.500 27.000 Billetteringsudstyr 1.208.000 604.000 817.500 1.421.500 Regulering -1.817.000 -908.500 -908.500 -1.817.000 SUM - ØVRIGE UDGIFTER 1.280.000 640.000 908.784 1.548.784 Flextursfolder 24.900 24.900 Busbanner i 1 år (8 busser) 185.200 185.200 Installation af internet i 8 busser 96.000 96.000 Drift af internet for 8 busser (årlig udgift) 48.000 48.000 Udarbejdelse af ansøgning til Trafikstyrelsen 30.000 30.000 SUM - TILKØB - 384.100 384.100 SAMLET ØKONOMI 15.867.988 7.555.559 9.030.905 17.036.465 18 Budget 2015 (gl.) Budget 2015 (ny.) FINANSIERING RUTE KTP/ TURE OMKOSTN. (kr) KTP/ TURE OMKOSTN. (kr) Kommunal - NT Bybus 1 1.667 900.540 1.667 900.540 Kommunal - NT Bybus 2 1.695 997.073 1.695 997.073

Kommunal - NT Bybus 3 373 232.566 373 232.566

Kommunal - NT 55 775 541.842 104 71.607 Kommunal - NT 56 61 38.070 100 52.334

Kommunal - NT 58 8.913 6.248.577 4.838 3.048.892 Økonomisk ressultat, budget 2015) Kommunal - NT 58E - - 347 216.666 Kommunal - NT 458 - - 4.160 2.559.868

- Første år med helårsvirkning Kommunal - NT D58 1.958 1.344.333 1.958 1.344.333 Kommunal - NT 68 1.824 1.247.873 1.687 1.142.016 Kommunal - NT VG 465 (R68) - - 1.029 1.813.046 Kommunal - NT 113 310 213.321 346 234.828 Kommunal - NT 115 420 337.181 830 568.706 Kommunal - NT 234 3.904 2.981.084 4.179 3.062.312 Kommunal - NT D234 424 364.225 424 364.225 Kommunal - NT 440 779 431.623 734 386.138 Kommunal - NT 460 516 343.727 720 461.975 Kommunal - NT 461 638 456.863 650 445.939 Kommunal - NT 462 701 476.144 744 481.527 Kommunal - NT 463 759 533.560 694 470.352 Kommunal - NT 464 609 446.905 710 479.741

Kommunal - NT 765 374 269.023 - - Kommunal - NT 1460 53 38.133 36 25.825 Kommunal - Havbakkeskolen Lukket 1.600.965 - - Kommunal - Hadsund Skole Lukket 533.655 - - Kommunal - Rosendalskolen Lukket 380.292 - - Kommunal - Bymarkskolen Lukket 343.710 - - Kommunal - Valsgård Skole Lukket 940.278 - - Kommunal - Arden Skole Lukket 387.729 - - Kommunal - NT 418 761 1.001.237 Kommunal - NT 439 610 657.622 Kommunal - NT 442 810 887.640 Kommunal - NT 457 856 1.223.991 SUM RUTEKØRSEL 22.629.296 31.059 23.130.999 Kommunal DUB Diverse 155.626 155.626 Kommunal Bonus 391.066 391.066 Kommunal Flextur 305.000 475.150 Kommunal Teletaxi 5.000 Kommunal Buffer SUM- OPERATØROMK. 23.485.988 24.852.841 Indtægter - Buskørsel og Flextur Indtægter - Flextur SUM - INDTÆGTER -8.987.000* -8.987.000* Administrationsomkostninger 1.213.000 1.323.567 Drift af busterminaler 436.000 436.000 BusIT 213.000 213.000 Stoppestedsudstyr 27.000 27.000 Billetteringsudstyr 1.208.000 1.635.000 Regulering -985.000 -985.000 SUM - ØVRIGE UDGIFTER 2.112.000 2.649.567 Flextursfolder Busbanner i 1 år (8 busser) Installation af internet i 8 busser Drift af internet for 8 busser (årlig udgift) 48.000 Udarbejdelse af ansøgning til Trafikstyrelsen *Videreført SUM - TILKØB 48.000 fra 2014 SAMLET ØKONOMI 16.610.988 18.563.408 19 7 INDSATSER

20 7 INDSATSER - for den kollektive trafik

21 INDSATS 1: STAM-NET Udformning og implementering af et nyt stam-net Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplanarbejdet er der identificeret følgende pro- for kommunens regionale, fælleskommunale og blemstillinger som denne indsats skal søge at imødekomme: store lokale ruter - med fokus på at skabe bedre og hurtigere forbindelser for pendlere og uddannelses- • Uddannelsessøgende søger uddannelse i nabokommunerne (B). Lange køre- og ventetider på den kollektive trafik søgende. har stor betydning for hvor unge vælger uddannelsessted. Der er i dag nogle områder i Mariagerfjord Kommune hvor der er kortere transporttid til uddannelse i nabokommunen end til kommunens egne uddannelsestilbud.

• Manglende fokuseret kollektiv trafik / Bus til uddannelse (G). Der er i dag 3 primære busruter i kommunen som benyttes af uddannelsessøgende og binder de 4 hovedbyer i kommunen sammen (58, 118 og 234). Busforbindelserne er dog relativt lange og og der er varieret hyppighed på afgangene. Kan disse ruter gøres mere attraktive og evt. målrettes de uddannelses- søgende yderligt, evt. via målrettet markedsføring og internt i busserne.

(gengivet fra s. 8-9)

Resultat for indsatsen: 56 • Bedre forbindelser for uddannelsessøgende

918x • Et økonomisk estimat på markedsføring til underbygning af 54

stam-nettet 118

53 ARDEN 55 458 • Et økonomisk estimat på installation af internet i kommu- s

nens 4 primære interne ruter til uddannelse 118 118

918x 458 54

115 115 • Konkurrencedygtige rejsetider til uddannelse internt i kom- 115 55 munen

55/458 • Ensretning og optimering af ruter HADSUND 58

237

• Koordinerede og ensrettede ringetider for uddannelsesin- 234 stitutionerne hvor muligt

58 918x 113 68 57 118 • Sammenkobling med de underliggende net Stam-net

234/235918x 57/68/113 MARIAGER • Stadig gode eksterne forbindelser til hovedbyerne i nabo- s kommunerne HOBRO 234 765

64/230 • Reducering af køretiderne mellem de 4 hovedbyer hvor

muligt 234 Stam-nettet indeholder følgende ruter: 750/64 • 918 x • 118 • 54 • 234 • 55 • 53 • 57 • 64 • 58 • 230 Illu.23.1 viser det nye stam-net • 458 • 235 i Mariagerfjord Kommune med • 68 • 237 kørselsstart juli/august 2014 • 113 • 765 • 115

23 Analyser for stam-nettet

Der er i trafikplanarbejdet blevet foretaget følgende analyser til grundlag for beslutningerne i stam-nettet:

1. Fastsættelse af betjenings- og planlægningsprincipper (fra Baggrundsrapporten for trafikplanen)

2. Bystrukturer og byroller

3. Pendlerstrømme

4. Campus-busser: et 4. lag eller udbygning af stam-nettet

5. Markedsføring til understøttelse af stam-nettet

6. Optegnelse af rejsetider til uddannelsesinst (nu og i fremtiden) - sikring af nedsatte rejsetider

I trafikplanens baggrundsrapport blev betjenings- og planlæg- ningsprincipperne for stam-nettet fastsat. Disse er gengivet i pkt. 1.

De resterende analyser (2-6) er foretaget løbende i trafikplanarbejdet og danner alle baggrund for de valg der er truffet i ud- førelsen (ruter og køreplaner) af det endelige stam-net. På de følgende sider beskrives de overvejelser der ligger til grund for udformningen af stam-nettet.

24 1: Betjenings- og planlægningsprincipper for stam-nettet

Kommentarer til betjenings- og planlægningsprincipperne: Følgende betjeningsprincipper er opstillet for stam-nettet: Antal afgange og frekvens (Fra trafikplanens baggrundsrapport - afsluttet juni 2013) → Stam-nettet skal som minimum betjene uddannelsesinsti- (*1): Med dette menes, at bussen ikke vender ind på skolen, tutionernes mødetidspunkter samt de 4 hovedbyer i nettet til men stopper ved nærmeste stoppested Tog og x bus normale arbejdstidspunkter. → Stam-nettet tilstræbes tilpasset ankomst og afgangstider for tog i Hobro og Arden og x bus i Hadsund i størst mulig omfang → Stam-nettet betjener folke-, fri- og privatskoler på stoppe- for at sikre gode forbindelser til hovedbyerne i Region Nord- og stedsniveau (*1). Midtjylland. Køre- og ventetider Øvrige eksterne forbindelser → Stam-nettet skal indeholde forbindelser til de omkringlig- → Køretiden mellem skole og hjem (nærmeste stoppested, gende kommuners egnshovedbyer eller nærmeste by med mødested eller vinkestrækning) må ikke overstige 1 time for uddannelsestilbud. folkeskoleelever og samme tilstræbes for 10. klassecentre og uddannelsesinstitutioner. Interne forbindelser → Stam-nettet skal indeholde forbindelser mellem Hobro, → Der må til mødetid om morgenen max opleves 20 minut- Arden, Hadsund og Mariager. ters ventetid inden indringning for folkeskoleelever og max 30 minutter på uddannelsesinstitutioner. Koblingspunkter → Det er i stam-nettet tilladt at etablere skift mellem bus/tog → Der tilstræbes at der som max opleves ventetid på 1 time og bus/bus for at opnå størst mulig udnyttelse og koordinering. efter endt skoletid på både folkeskoler og uddannelsesinstitutioner.

25 2: Bystrukturer og byroller

I Kommuneplan 2009-21 har Mariagerfjord Kommune defineret • Arden og Mariager: Områdebyer. Mindre, selvstændige Til Stam-nettet en kommunal bystruktur med tilhørende definition af byroller (se byer med handel, skole, erhverv, arbejdspladser og egentlig Det er essentielt at trafikplanen understøtter kommunens valg illu. 26.1). bosætning. Byerne har stor betydning for det opland, de be- af hovedbyer, og der etableres /udbygges i stam-nettet direkte tjener. Det er velfungerende lokalsamfund med betingelser forbindelse mellem kommunens 4 største byer Hobro, Arden, Bystrukturen er udviklet ud fra det perspektiv at den største del for en almindelig dagligdag, og oplandet muliggør udvalgs- Hadsund og Mariager. Dette for at binde byerne sammen, under- af udviklingen i Mariagerfjord Kommune vil ske i de større byer. varehandel og offentlig service. støtte hovedbyernes udvikling og samtidigt give bedste mulige Der var 42.555 indbyggere i Mariagerfjord kommune pr. 2012, forhold for uddannelsessøgende og pendlere. Forbindelserne hvor ca. 50 % af befolkningen bor i de fire største byer Hobro, • Lokale byzonebyer. Byer med et ønske om at skabe udvik- koordineres med mødetider i kommunens uddannelsesinstitu- Hadsund, Arden og Mariager. 17,1 % bor i lokalbyer, 4,9 % bor i ling for at fastholde eksisterende serviceniveau og om at tioner og i størst mulig omfang med kommunens eksterne for- landsbyer og 27,1 % bor i landområderne. sikre vedligeholdelse af byernes kvaliteter. Byerne er helt bindelser. Hobro, Hadsund, Arden og Mariager vil fungere som afhængige af arbejdspladser og servicetilbud i andre byer. koblingspunkter i stam-nettet. Det er derfor vigtigt at udnytte byernes kraft til at skabe udvikling i hele kommunen. Byerne er samtidig en vigtig del af kommunens identitet og byerne indeholder de serviceudbud, som oplandet er afhængig af. Så bystrukturen og byernes roller skal altså tilgodese både den enkelte by, men også den samlede kommune.

Byernes roller Egnshovedby • Hobro: Egnshovedby. Byen har en har stor betydning for hele Nordjylland, og repræsenterer den brede erhvervsud- Arden Egnsby vikling, uddannelsesmiljøerne og den specialiserede offent- 2.444 indb. lige service. Byen har også, som eneste by i kommunen, et sygehus. Udvikling af egnshovedbyen er væsentlig for sik- Områdeby Hadsund ring af decentral regional udvikling med styrke i de enkelte 4.994 indb. kommuner. Byen skal sikre udviklingen i hele landsdelen Lokal byzoneby med stærke og brede tilbud, og skal opfylde behovet for mangfoldighed, byliv, erhvervsdynamik, udvalgsvarehandel, og interessante ungdomsmiljøer.

Mariager • Hadsund: Egnsby. Egnsbyen har afgørende betydning for 2.589 indb. kommunen. Byen udgør en væsentlig regional og kom- Hobro munal bykapital på grund af størrelse, særlig karakterer og 11.710 indb. historie eller infrastrukturmæssig beliggenheder. Byen bør Illu. 26.1: Bystrukturen som opstil- opretholdes som knudepunkt i udviklingen i det regionale let i Kommuneplan 2009-21 for Mariagerfjord Kommune bymønster, og specialiseres i erhvervsudvikling, handel, kultur og undervisning.

26 3: Pendlingsstrømme

I forbindelse med udarbejdelsen af ”Trafikplan for Nordjylland 2013-16” (som er den fælles trafikplan for Region Nordjylland og Aalborg de 11 nordjyske kommuner), har NT kortlagt det nordjyske pend- lingsmønster. Kortlægningen er baseret på oplysninger om, hvor Storvorde folk bor og hhv. arbejder og uddanner sig. Denne information er indhentet fra Danmarks Statistik. Analysen indeholder ikke fri- Løgstør tidsrejser og rejser til skole (0.-9. klasse). Illu. 27.1 viser udsnittet fra Mariagerfjord Kommune. Støvring 3.000 - 5.000 Det kan aflæses, hvor mange potentielle rejser mellem bopæl 2.000 - 3.000 og arbejds- eller uddannelsessted, der foretages mellem de Skørping 1.000 - 2.000 500 - 1.000 forskellige områder. For overskuelighedens skyld vises kun de Aars pendlingsstrømme, hvor der er mere en 100 potentielle rejsende 250 - 500 Farsø Arden dagligt. Analysen giver et overblik over, hvor der er mange poten- 100 250 tielle der rejser. Dernæst er det muligt at detailanalysere de en- Hadsund Nørager kelte strækninger og kortlægge, om der er grundlag for en øget Aalestrup kollektiv betjening. Mariager Pendlingsstrømmene er beregnet ud fra de tidligere kommune- Hobro grænser og rejserne omfatter arbejds- og uddannelsespendling Skive mellem de pågældende zoner. Alle rejser frem og tilbage mellem zonerne er medtaget. De interne pendlinger (i samme by) er ikke medtaget, hvilket betyder, at de største pendlingsstrømme, som findes i byerne, ikke er vist i figuren. (Kilde: NT’s rejsestrømsana- København lyse er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks statistik og Randers Transportvaneundersøgelsen) Viborg

Til Stam-nettet Pendlingstrømsanalysen viser at der et potentielt kundegrundlag på strækningen mellem Hadsund og Arden, en strækning som i 2013/14 køreplanerne ikke har en særlig god dækning af Illu. 27.1: Pendlerstrømsanalyse bustrafik. Derfor underbygges denne strækning i stam-nettet. Silkeborg for Mariagerfjord Kommune Analysen viser også at ikke er så stort et kundepotentiale på Hammel strækningen mellem Hadsund og Øster Hurup. Dog er der i den Skanderborg østlige del at kommunen et behov for busdækning pga. uddan- nelsessøgende, derfor videreføres denne forbindelse også i stam-nettet, til trods for det relativt lave kundegrundlag. Århus

27 4: Campusbusser - et 4. lag eller udbygning af stamnettet

Mariagerfjord Kommune har løbende gennem tafikplanarbejdet haft et tæt samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutio- Eksterne gymnasielle ner omkring tiltagene i stam-nettet. ansøgere 2014

Uddannelsesinstitutionerne har meget tidligt i processen rejst en STX problemstilling om at mange uddannelsessøgende søger uddan- Rander ST.skole 10 nelse i nabokommunerne, da rejsetiderne til uddannelse i nogle Viborg Kat 1 dele af Mariagerfjord kommune er kortere end til uddannelsesin- Paderup 1 stitutionerne i nabokommunerne end til uddannelsesområderne Støvring 9 i Hobro og Hadsund (se tabel 28.1 for tabel over antal uddan- Aalborghus 8 nelsessøgende der tager ud af kommunen for uddannelse - tal Hasseris 3 fra 2014). Aalborg kat 1 Espergærde STX 1 Uddannelsesinstitutionerne introducerede i processen et nyt Bornholm Campus 1 koncept: Campus busser. Oplægget var indledende at etablere Færøerne 1 direkte forbindelser til uddannelse mellem kommunens 4 ho- Århus 2 vedbyer, altså etablering af et 4. lag på trafiknettet med uddan- Horsens 1 nelsesekspres busser (se illu. 28.2). Grenå 2 HHX Til stam-nettet Aalborg Hand 12 Det er under trafikplanarbejdet på politisk niveau vist stor for- Trad. Randers 6 ståelse for uddannelsesinstitutionernes problemstilling. Et opstillet eksempel på campusbus løsningen (se illu. 29.1) har vist at HTX indlæggelse af et 4. trafiklag er både en dyr løsning og en løsning Aalbor Tech Gym 13 der har forholdsvis lille værdi, også for de uddannelsessøgende. Esaars 3 HF Den politiske beslutning blev derfor (beslutning foretaget af Århus Akademi 1 byrådet i marts 2014) at invistere i stam-nettet i stedet, med Ålborghus 1 udvidelse af den økonomiske ramme for trafikplanens resultat- Aalborg kat 1 med op til 2 mio. kr. (inkl. en nedsættelse af flexturstaksten - se indsats 4) I ALT 78

I denne investering skal prioriteres udvidelse af forbindelsen Tabel 28.1.: Antal uddan- nelsessøgende som tager ud mellem Hadsund og Arden (rute 115), forstærkede forbindelser af Mariagerfjord Kommune for mellem Hobro og Hadsund (rute 58) og en eftermiddagsforbin- uddannelse Illu. 28.2.: Eksempel på hvordan campusbusser vil kunne delse mod Onsild st. by (rute 64). indlægges som et 4. lag i trafiknettet.

28 5: Understøttelse af stam-net via markedsføring og internet

Efter beslutningen om at udbygge stam-nettet frem for at ind- Rejsetider på rute 118, forskelle i de forskellige senarier: Campusbus 118 - Arden - Hobro drage et 4. lag i trafiksystemet, har uddannelsesinstitutionerne Køretid 35 min. foreslået at introducere campbus konceptet (hurtig forbindelse I dag: Det nye stam-nettet: Campusbus (det 4. lag): til uddannelse) i stam-nettet vha. markedsføring. Forslaget ly- Køreplan eksempel: der på at lave en markedesføring på de 4 primære ruter internt i Arden - Støvring Gym. Arden - Støvring Gym. Arden - Støvring Gym. Arden - Kirketoften 07:10 07:45 kommunen (rute 58, 115, 118 og rute 234). Der kører i alt 8 faste Rute: 53 Rute: 53 Rute: 53 Kirketoften-Arden 14:20 14:55 busser på de 4 ruter (hertil kommer 3 suppleringsbusser med Afstand: 16 km Afstand: 16 km Afstand: 16 km Kirketoften-Arden 15:20 15:55 Køretid: 40 min Køretid: 40 min Køretid: 40 min få afgange) I beregningen nedenfor tages udgangspunkt i de 8 Gangtid: lidt Gangtid: lidt Gangtid: lidt busser. Dette kan gøres ved at montere busbannere på siden af Ventetid: 10 min Ventetid: 10 min Ventetid: 10 min Økonomisk estimat på campusbus Arden - Hobro: busserne med en angivelse af at her kører en campusbus hvor Tid i alt: 50 min Tid i alt: 50 min Tid i alt: 50 min Morgentur, dub.bus brugerne kan komme hurtigt frem til uddannelse. Samtidigt kan Pris, Dubl. Bus 1 time 960,5 kr/dag der installeres og reklameres for internet i de primære busser. Arden - Hobro Gym. Arden - Hobro Gym. Arden - Hobro Gym. pr. 200 skoledage 192.100 kr/år Rute: 118 Rute: 118 Rute: 118 Afstand: 23 km Afstand: 23 km Afstand: 21,6 km Pris for busbannere Køretid: 45 min Køretid: 44 min Køretid: 35 min (uden stop) Eftermidag (2 afgange) Pladsen for busbannerne kan købes på 1/2 eller helårs basis og Gangtid: afs. v/ udd. Gangtid: afs. v/ udd. Gangtid: afs. v/ udd. Pris, Dubl. Bus 2½ time 1613,25 kr/dag monteres på bussens venstre side. Ventetid: 20 min Ventetid: 8 min Ventetid: 8 min pr. 200 skoledage 322.6 5 0 kr/år Tid i alt: 65 min Tid i alt: 52 min Tid i alt: 43 min Pris pr. bus (1/2 år) - ex. moms Pris i alt 514.7 5 0 kr/år Bannerplads 14.000 Kr. Trykning og montage 1.150 Kr. Passagerestimat på morgentur: I alt: 15.150 Kr. På rute 118 er der i dag 19 påstigere på Arden station og i alt ca. 53 passager på Antal passagerer 30 morgentur. Heraf står 10-15 passagerer af på Hobro Busterminal. Der er tilsvarende Pris for alle 8 busser 121.200 Kr. Pris pr. passager 17.158 kr/år ca. 13 passagerer på morgenturen på rute 53 Arden - Støvring. Det antages at være potentielle passagerer til uddannelse i Hobro. Pris pr. bus (hel år) - ex. moms Bannerplads 22.000 Kr. Antal passagerer Trykning og montage 1.150 Kr. (eksisterende + potentielle) 30 I alt: 23.150 Kr. Pris for alle 8 busser 185.200 Kr.

Illu. 29.1.: Eksempel på campusbus løsning Installation af internet i busserne Prisen er et estimat, der skal indhentes endeligt tilbud fra leve- randøren for den endelige pris

Pris for installation, modem og antenne - ex. moms Installation pr. bus 12.000 Kr. Installation for alle 8 busser 96.000 Kr.

Pris for drift pr. år - ex. moms Drift pr. bus 6.000 Kr./år Drift for alle 8 busser 48.000 Kr./år 29 6: Køretider til uddannelse - nu og i fremtiden

I trafikplanens baggrundsrapport er der opstillet et betjenings- lokal-nettet som tilbriger til stam-nettet nu får nye mulig- Frekvens på stam-nettet princip for stam-netet der siger at der for 10. klasseselever og heder med kollektiv trafik. Antal afgange og frekvens for kørslen på stam-nettet prioriteres uddannelsessøgende tilstræbes også en køretid på maximum ud fra behov. Derfor bestemmes antallet af afgange og frekven- 1 time mellem stoppested, mødeplads eller vinkestrækning til • Enkelte byer betjenes ikke længere af stam-nettet: For at sen på de enkelte ruter i stam-nettet som første prioritet ud fra skole/uddannelse/hjem, med det i mente at der her kan være nedsætte køretiderne på stam-nettet er der i enkelte om- mødetiderne på uddannelsesinstitutionerne samt ud fra normale forhold der forlænger køretiden i begrænset omfang. Herudover råder byer der ikke længere betjenes af stam-nettet med i arbejdstidspunkter. Er der yderligt økonomisk råderum til flere kan der opleves ventetid på skolerne eller uddannelsesinstitu- stedet betjenes af lokal-nettet som tilbringer til stam-net- afgange ligges disse i korridorer med det største brugerpoten- tioner før/efter ankomst/afgang for busserne og inden/efter rin- tet, altså med et skift mellem de to net. På illu. 30.1 ses i tiale. getiderne. hvilke områder dette bliver gældende.

Kortet på modstående sider viser en opgørelse over rejsetiderne til uddannelse for køreplanåret 2013/14 og for fremtiden med implementeringen af det nye kollektive trafiknet. Bemærk at Veddum og Skelund: kortet er opgjort ud fra den samlede rejsetid mellem startstop- Betjenes fremover af Tisted: pested og uddannelse, dvs. den samlede tid fra brugeren stiger Der køres udenom Tisted rute 458 på bussen til indringning på det respektive uddannelsessted. på enkelte afgange Rejsetiderne er opgjort ud fra morgenkørslerne. Tiden hvor brugeren selv skal fragte sig fra hjem til bus er ikke medregnet, da 118

dette vil kræve hjemadresser til samtlige uddannelsessøgende. 53 58 ARDEN Øster Doense: 118 Længere rejsetider for nogle 118 Der køres fremover udenom Øster 918x 58

54 Nogle uddannelsessøgende vil have længere rejsetider end an- Doense på eftermiddagsafgangene 55 givet på kortet. Det er de brugere som ikke er bosat i en af hovedbyerne eller langs stam-nettets ruter. Her vil brugeren skulle 55/58 HADSUND transporteres enten via egenkørsel, cykel eller lokal-nettet og så 58 918x237

foretage et skift til en stam-net bus. Denne transporttid er igen 234

individuel fra bruger til bruger, og er derfor heller ikke opgjort. 58 113 68 57 118

234/235 Dette forhold er stort set ens både med det nuværende net og 57/68/113 HOBRO med det nye net, dog er der to forhold der ændre situationen for 234 Mariager 765 nogle ved det kommende kollektive trafik net: 64/230

234 • Bedre muligheder med kobling mellem net: Den nordlige Dania: del af Mariagerfjord Kommune er i dag betjent med et stort 64 Fremover selvtransport til stam-net på nogle afgange antal lukkede skoleruter, dvs. ruter der kun er tilgængelige for folkeskoleelever som er visiteret til buskørsel. Som en Illu. 30 .1: Kortet viser i hvilke Broløse, Svenstrup og Fjeldsted: del af indsats 2 i trafikplanen åbnes disse ruter op så alle Betjenes fremover af lokal-nettet på byer / områder stam-nettet fremover har adgang til disse busser. Dette vil medvirke at de uddannelsesrelevante afgange ikke længere eller i mindre uddannelsessøgende der tidligere ikke har kunnet bruge grad vil betjene

30 KØRE/AFSTANDSTIDER TIL UNGDOMSUDDANNELSER 2013/14 - MARIAGERFJORD KOMMUNE I DAG I DAG Øster Hurup - Hobro ungdomsudd. Øster Hurup - Hobro ungdomsudd. Arden - Støvring Gym. Hadsund - Aalborghus gym. Rute: 58 Rute: 458 / 58 Rute: 53 Afstand: 43 km Afstand: 43 km Rute: 918 x Afstand: 16 km Køretid: 1 t 20 min min Køretid: 1 t 10 min Afstand: 40 km Køretid: 40 min Gangtid: afs. v/udd Gangtid: afs. v/udd Køretid: 42 min. Gangtid: lidt Til indringn.: 10 min Til indringn.: 10 min Gangtid: 5 min / 500 m Til indringn.: 10 min Tid i alt: 1 t 30 min Tid i alt: 1 t 20 min Til indringn.: 25 min. Tid i alt: 50 min Tid i alt: 72 min

Arden - Hobro Gym. I DAG STAM-NET Øster Hurup Hadsund - Randers gym/tradium Rute: 118 Afstand: 23 km Rute: 918 x

Køretid: 45 min 118 Afstand: 30 km 58 Køretid: 30 min Gangtid: afs. v/ udd. 53 Til indringn.: 20 min Veddum Gangtid: 20 min / 2 km ARDEN Til indringn.: 30 min Tid i alt: 65 min Astrup 118 Tid i alt: 73 min 118 Skelund Als 918x 58

54 440/115 115 55 Rute: 237 115 Arden - Hobro Gym. Afstand: 31 km Rostrup Visborg Køretid: 46 min Rute: 118 Vebbestrup 55/58 Gangtid: lidt Afstand: 23 km 440 HADSUND Til indringn.: 32 min Køretid: 42 min Øster Doense 58 Tid i alt: 78 min Gangtid: afs. v/ udd. 440 Oue 918x237 Til indringn.: 10 min 234 Hadsund - Hobro ungdomsudd. Tid i alt: 52 min 462 Døstrup 440 464 58 464 462 Rute: 58 113 68 Valsgård Assens Norup Afstand: 33 km 462 57 118 STAM-NET Køretid: 45 min 234/235 464 Hvilsom 57/68/113462 HOBRO Mariager Gangtid: afs. v/udd Hørby 463 Til indringn.: 10 min

463 Tid i alt: 55 min 234 461 461/

765 464 64/230 461 463

Illu. 31 .1: Køretider til Hadsund - Hobro ungdomsudd. 460 234 461 uddannelse før og efter 461 Hvornum 64 460 Rute: 58 implementering af koordine- 461 Afstand: 33 km ringsprojektet Køretid: 47 min Handest 460 V. Tørslev Gangtid: afs. v/udd Til indringn.: 10 min Tid i alt: 57 min STAM-NET Mariager Mariager Mariager Mariager Mariager - Randers gym/Tradium - Hobro ungdomsudd. - Hadsund ungdomsudd. - Hobro ungdomsudd. - Hadsund ungdomsudd.

Rute: 234 Rute: 234 Rute: 234 Rute: 234 Rute: 235 / 918 x Afstand: Tid til indringning: Afstand: 21,5 km Afstand: 13 km Afstand: 15 km Afstand: 13 km Afstand: 15 km Køretid: 25 min Køretid: 22 min Køretid: 29 min. Køretid: 23 min Køretid: 29 min antal km kørt i bus Ventetid på dest. fra ankomst Gangtid: 10 min / 1 km Gangtid: afs. v/ uud. Gangtid: 10 min / 1 km Gangtid: afs. v/ uud. Gangtid: 10 min / 1 km Køretid: til indringning Til indringn.: 10 min Til indringn.: 10 min. Til indringn.: 9 min Til indringn.: 10 min Til indringn.: 32 min Tid i alt: Tid i alt: 32 min Tid i alt: 49 min. Tid i alt: 31 min Tid i alt: 49 min tid i bus Tid i alt: 57 min. Samlet transporttid Gangtid: (køretid + gangtid + ventetid) I DAG STAM-NET tid fra busstop til destination

31 INDSATS 2: LOKAL-NET Udformning og implementering af nyt lokalnet for Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplanarbejdet er der identificeret følgende pro- kommunens mindre lokale ruter samt åbning af blemstillinger som denne indsats skal søge at imødekomme: kommunens lukkede skolebusruter, tilpasset de kørselsberettigede folkeskoleelver og skolernes Skolereform 2014 (C) Regeringen besluttede i 2013 at der til skolestart 2014 skal imple- nye og forlængede skoledag (Folkeskolereformen menteres heldagsskoler i de danske folkeskoler. Dette giver en ny og 2014) længere skoledag på kommunens folkeskoler og stiller derfor også nye krav til den kollektive trafik om tilpasning til heldagsskolen. Yder- ligt kan det her overvejes om der er der brug for nye løsninger skolernes svømme- og udflugtskørsel til der kan bidrage til skoledages fleksibilitet.

Differentieret service i kommunen (D) • Et uhomogent serviceniveau • Lukket kørsel bidrager til uens service • Et uhomohgent rutenet

(gengivet fra s. 8-9)

32 Resultat for indsatsen:

• Bustrafikken er klar til en ny og forlænget skoledag ved kommunens folkeskoler

457 • Nye, ensrettede og koordinerede ringetider for folkeskolerne ARDEN 457 418 s • Åbne forbindelser - til brug for alle! 418

418 442 457 • Ensretning og optimering af ruter 440

440 442 • Sammenkobling med stam-nettet 442 440 442 439 HADSUND • Sammentænkning med flexnettet (identifikation af mulig- 439 hederne for udnyttelse af synergien mellem skolebusser og flexskole ordningen) 462 462 439 464 440 464 439

462 440 463 MARIAGER 464 s Lokal-net

HOBRO 463

464 461 463

461 460 461 460

460 461

Lokal-nettet indeholder følgende ruter:

• 418 • 460 • 439 • 461 Illu.33.1 viser det nye lokal-net • 440 • 462 i Mariagerfjord Kommune med • 442 • 463 kørselsstart juli/august 2014 • 457 • 464

33 Analyser for lokal-nettet

Der er i trafikplanarbejdet blevet foretaget følgende analyser til grundlag for beslutningerne i lokal-nettet:

1. Fastsættelse af betjenings- og planlægningsprincipper (fra Baggrundsrapporten for trafikplanen)

2. Analyse af værdien ved en ny graduering af de trafikfarlige skoleveje

3. Afklaring af bindinger for overholdelse af skoledistrikter og overbygningsforbindelser

4. Analyse af fordele og ulemper ved opåbning af det lukkede skolebus system

5. Aftaler om nye og koordinerede ringetider med folkeskolerne

6. Tilpasning af ruter ift. kørselsberettigede elever for skole- året 2014/15, herunder brug af Flextrafikken ved elever som ikke kan nås af rutesystemet

7. Oversigt over køretider for folkeskoleeleverne

I trafikplanens baggrundsrapport blev betjenings- og planlæg- ningsprincipperne for lokal-nettet fastsat. Disse er gengivet i pkt. 1.

De resterende analyser (2-7) er foretaget løbende i trafikplanarbejdet og danner alle baggrund for de valg der er truffet i ud- førelsen (ruter og køreplaner) af det endelige lokal-net. På de følgende sider beskrives de overvejelser der ligger til grund for udformningen af lokal-nettet.

For de endelige køreplaner for lokal-nettet se bilag 1.

34 1: Betjenings- og planlægningsprincipper for lokal-nettet

Lokal-nettet planlægges i koordineringsprojektet ud fra følgende bin- → Der udarbejdes en analyse af fordele og ulemper ved at indføre Kommentarer til betjenings- og planlægningsprincipperne: dende betjeningsprincipper: opsamlingssteder på lokal-nettet, hvor elever og andre brugere skal samles på en konkret mødeplads for på- og afstigning. Mariagerfjord Kommune har i 2012 udarbejdet nogle retnings- Grundlag for planlægningen af lokal-nettet (*1) linjer for serviceniveauet for kommunens skolekørsel. Disse ret- → Lokal-nettet planlægges primært ud fra kørselsberettigede elever. Åben eller lukket kørsel Dette for at opfylde Mariagerfjord Kommunes lovmæssige forpligtigel- → Der laves en analyse af fordele og ulemper ved åben og lukket kørsel, ningslinjer er politisk godkendt i 2012, og de listede betjenings- ser om befordring til kørselsberettigede elever. og der gives et estimat på den økonomiske konsekvens ved at åben principper tager udgangspunkt i/bygger videre på dette oplæg. → En elev er kørselsberettiget og tilbydes kørsel på skoledage, hvis kummunens nuværende lukkede kørsel op. eleven går på distriktsskolen og hvis afstanden mellem hjem og skole er → Svømmekørsel, udflugtskørsel og kørsel til den kommunale ung- mere end: domsskole indarbejdes også som en del af analysen (*2). (*1): Mariagerfjord Kommune er ifølge Folkeskolelovens § 26 • 0-3 klasse : 2,5 km forpligtiget til at tilbyde befordring til elever som opfylder lovens • 4-6 klasse : 6,0 km Frekvens på Lokal-nettet kriterier til at opnå befordring og til elever som ikke må færdes • 7-9 klasse : 7,0 km → Der er som minimum 1 morgenafgang og 1 eftermiddagsafgange for på veje som kommunen har vurderet trafikfarlige. Lokal-nettet • 10 klasse : 10 km skoler med 0-6. klassetrin og der er som minimum 1 morgenafgang og 2 eftermiddagsafgange for skoler med 0-9. klassetrin. . planlægges ud fra at alle kørselsberettigede folkeskoleelever har → Der tilbydes kørsel fra barnets folkeregisteradresse og til skole, i så- → Skolerne og andre institutioner skal tilpasse mødetider til bustiderne, kørsel til/fra skole. Vurderingen af om en elev er kørselsberet- fald eleven er tilknyttet distriktsskolen. Der tilbydes kørsel på skoledage. hvis der herved kan opnåes en større koordinering af ruterne i lokal- tiget foretages af kommunen, og afgøres efter den afstand der → Rutenettet tilpasses som udgangspunkte efter kørselsberettigede nettet. er mellem skole og elevens registrerede folkeregisteradresse. De elever, og der laves yderligt en analyse af de økonomiske konsekvenser → Der laves en analyse af mulighederne for at benytte en mere fleksibel tilladte afstandskriterier er fastsat i Folkeskoleloven og varierer ved at tilbyde kørsel til/fra friskoler, privatskoler og efterskoler. betjeningsform på lokal-nettet eksempelvis telebusser, flexlinjer, fast efter elevens klassetrin. rutekørsel eller Flextrafik (*3). Trafikfarlige veje → Lokal-nettet sammentænkes med stam-nettet. (*2): Denne del behandles i indsats 6. → Elever bosiddende på en trafikfarlig vej eller som skal krydse en trafikfarlig vej på vejen mellem skole og hjem, tilbydes kørsel hvis de går Køre- og ventetider på distriktsskolen. → Køretiden mellem skole og hjem (nærmeste stoppested, mødested (*3): Der er undervejs i analysearbejdet ikke fundet argumenter → Det anbefales at Mariagerfjord forud gennemførelsen af koordine- eller vinkestrækning) må ikke overstige 1 time for folkeskoleelever . for at implementere andre betjeningsformer end der indtil nu er ringsprojektet, udarbejder en ny opdateret vurdering af kommunens → Der må til mødetid om morgenen max opleves 20 minutters ventetid kendt i Mariagerfjord Kommune på lokal-nettet. trafikfarlige veje, og samtidigt overvejer en ny model for vurdering af inden indringning for folkeskoleelever. vejene. → Der tilstræbes at som max opleves ventetid på 1 time efter endt skoletid på folkeskoler. Planlægning af den enkelte rute → Ruterme tilstræbes som udgangspunkt planlagt ud fra at de kør- selsberettigede elever må gå/cykle følgende afstande (halvdelen af afstandskravene) mellem hjem og stoppested, mødeplads og vinke- strækning (Der kan dog foretages en individuel vurdering for den enkelte elev): • 0-3 klasse : 1,25 km • 4-6 klasse : 3,0 km • 7-9 klasse : 3,5 km • 10 klasse : 5 km

35 2: Trafikfarlige skoleveje

Der er i Mariagerfjord Kommune skoleveje som er erklæret tra- kunne opleves som en forringet service af borgerne i de berørte kan medføre, at en vej, der tidligere ikke var udpeget som trafik- fikfarlige. Det er Mariagerfjord Kommune som foretager vurde- områder, ændres der ikke i kriterierne i forbindelse med udarbej- farlig, nu skal udpeges. Ændringer i trafikmængder og hastighed ringen af de trafikfarlige veje og det er igen kommunen der visi- delsen af den kollektive trafikplan. registreres normalt via trafiktællinger, mens ændringer i vej- og terer elever til befordring grundet trafikfarlige veje. stinettets udformning indføres i modellen for de trafikfarlige Ajourføring af de trafikfarlige skoleveje skoleveje. Mariagerfjord Kommune foretog i 2009 en total vurdering af Der blev i analysearbejdet besluttet af Mariagerfjord Kommune kommunens trafikfarlige veje. løbende skal lave en ajourføring af de trafikfarlige skoleveje, da For at sikre, at de trafikfarlige skoleveje bliver holdt ajour, laves vej- og stinettet og trafikken løbende ændrer sig, kan ændrin- der en årlig gennemgang af disse. For at Skolefagenheden kan I forbindelse med trafikplan arbejdet har kommunen foretaget gerne have betydning for udpegningen og klassificeringen af anvende ændringer i de trafikfarlige skoleveje til deres planlæg- en opdatering af denne vurdering og samtidigt foretaget en ny trafikfarlige skoleveje. Hvis der f.eks. etableres en ny sti kan en ning af befordring til et kommende skoleår, skal de senest have vurdering af de udpegelseskriterier kommunen benytter til de trafikfarlig skolevej udgås, mens en kraftig stigning i trafikken et opdateret kort i marts måned. Kortet leveres af Rambøll. trafikfarlige skoleveje. Analysen er foretaget af Rambøll i august Kystvej

Smidievej 2013. Trafikfarlige skoleveje Tvoruphøjevej

Buderupholmvej Aalborgvej

Opdateret d 29.04.2014 Dokkedalsvej

Trafikfarlige skolevej 0.-10. klasse Omfartsvejen Undersøgelse af ændrede udpegningskriterier Rebildvej Jyllandsgade Vestergade Trafikfarlige skolevej 0.-6. klasse Haverslevvej Udgangspunkt for analysen er at det er bemærkelsesværdigt, at (! Skørpingvej Krydsningspunkt: trafikfarlig skolevej 0.-6.Motorvej E45 klasse Hjedsbækvej Viborgvej

der anvendes samme kriterier (pointscore) for tildeling af befor- Aggersundvej Møldrupvej Roldvej

Astrupvej Solbjergvej dring på grund af trafikfarlige skoleveje for elever i eksempelvis Hurupvej Roldvej

Kystvejen Viborgvej 0. og 6. klasse. Dette sker på trods af, at der er stor forskel på de Wiffertsholmvej Aggersundvej Vester Korupvej trafikale færdigheder for elever i 0. og 6. klasse. Roldvej Roldvej Arden Hadsundvej Øster Hurupvej Løgstørvej Terndrupvej (! Ardenvej Astrup Als Hadsundvej Hadsundvej (! Viborgvej Eleverne i de mindste klasser er således udfordrede i forhold til Terndrupvej (! Alsvej Svoldrupvej

at holde kurs, ligesom uheldsanalyser viser, at de mindre børn Egelundsvej i højere grad kan lade sig distrahere under færdsel langs veje- Møllevej Skatskovvej Astrupvej Hadsund Stenstrupvej Alsvej

ne. Elever i 4.–6. klasse mestrer flere trafikale færdigheder og Hovedvejen (! er i højere grad i stand til at fastholde kurs og opmærksomhed, Bredgade Hobrovej Randersvej

Nordre Ringvej hvorfor de trafikale risici for denne aldersgruppe mere entydigt Boldrupvej Mariagervej

Hobrovej

Landevejen Hvalpsundvej Ouegaardvej knytter sig til krydsningen af vej alene. I krydsningssituationen er Ouevej Hadsundvej Hadsundvej eleverne i 4.–6. klasse også bedre i stand til at vurdere afstande Assens og hastigheder end elever i 0.–3. klasse. Nordre Ringvej

Aalborgvej Valsgårdsvej Østerbro Mariager Vesterbro

Fjordgade

Hostrupvej På baggrund af dette har Rambøll undersøgt om der er mulighed Brogade Hobro Hobrovej

for at lave en større graduering i kriterierne, så disse følger klas- (! Mariagervej Færgevej Skivevej Kronborgvej Randersvej setrinene for tildeling af befordring grundet afstand. Tinghøjvej

Randersvej Illu. 36 .1: Kort over (! trafikfarlige skoleveje Til lokal-nettet Hadsundvej Rougsøvej Viborg Landevej Udbyhøjvej i Mariagerfjord Kom-

Amtsvejen Konklusionen på analysen blev, at der vil derfor være en begræn- mune (2014) set økonomisk besparelse for kommunen ved at ændre kriteri- Randersvej erne for tildeling af befordring. Da en ændring af kriterierne vil Mariagervej

36 3: Bindinger for lokal-nettet

Det er i kommunen besluttet af folkeskoleelever der søger skole i distriktsskolen og opfylder de øvrige visiteringskrav, tilbydes kørsel. Det nye lokal-net i Mariagerfjord Kommune planlægges primært ud fra kørselsberettigede elever og ud fra skoledistrikter. For skoler uden overbygningstrin er der også udpeget overbygningsskoler. Vælger eleven den tilknyttede overbygningsskole, defineres dette også som distriktsskole.

Børnehaven og 10. klasse centeret i Mariagerfjord Kommune har 2 afdelinger i Friskolen i Astrup Havbakkeskolen (0.-3. kl.) Hobro og Hadsund hvor der for alle elever er frit skolevalg mel- Arden Astrup Skole Specialskole lem afdelingerne, dette bevirker at hele kommunen er distrikt for Havbakkeskolen (4.-9. kl.) begge afdelinger.

Rostrup Hadsund Solhverv Privatskole Skole På illu. 37.1. ses de bindinger der er i planlægningen af lokal- Privatskole Mariagerord nettet på baggrund af skolestrukturens opbygning. Det er her 10. 10. kl. Center klassecenteret der er den største udfording da begge centre skal knyttes sammen med alle øvrige skoledistrikter. Vindblæs Friskole Assens Valsgård Skole Til lokal-nettet Skole

Lokal-nettet planlægges ud fra at kørselsberettigede elever bo- Rosendal- sat inden for distriktsgrænsen til den respektive skole skal tilby- Hvilsom skolen Hobro Friskole Friskole Mariager 0.-3. kl. des kørsel med bus eller via NTs Flexskole ordning. Der skal ikke Skole Mariagerord 0.-6. kl. tilbydes kørsel til elever bosat udenfor distriktsgrænserne. Søndre 10. kl. Center Skole Bymark- 0.-9. kl. skolen 4.-9. kl.

7.-9. kl. Onsild Idrætsskole 10. kl.

Specialskole

Fri- og privatskoler

Forbindelse til overbygningsskole Forbindelse til 10. kl. Illu.37.1 viser bindingerne for planlægningen pba. skolestrukturens opbygning.

37 4: Lukkede skoleruter - et åbent eller lukket system?

Der er som kommune mulighed for at udbyde og administrere Til lokal-nettet skolekørsel udenom trafikselskabet via egne udbud og med egen Det er på politisk niveau anbefalet at de lukkede skoleruter åb- administration, såkaldte lukkede skoleruter. Dette har Mariager- nes op og kontrakterne ligges over i NTs administration. Dette fjord Kommune frem mod 2014, valgt at gøre for en del af sko- medvirker at lokal-nettet fremover kan benyttes af alle borgere, lekørslen i kommunen, primært i den nordlige del af kommunen. og at der primært i den nordlige del af kommunen vil blive skabt Valget om lukket kørsel ligger før kommunesammenlægnin- et bedre tilbud om bustrafik til borgerne. På illu. 38.1 ses en op- gerne i 2007 og er et bevis på det uhomogene serviceniveau på tegnelse af de lukkede ruter som fremover er med til at tegne det lokal-nettet der er medteget herfra. åbne lokalrute net i Mariagerfjord Kommune. Ruterne er markeret med en rød streg. Fordele og ulemper ved lukket kørsel Fordelene ved lukket skolekørsel er denne mulighed er at flexibi- liteten i planlægningen af egne ruter er højere end ved åbne ruter som planlægges og administreres af trafikselskabet.

Ulempen ved lukkede skoleruter er at disse ruter ikke er tilgæn- ARDEN gelige for andre borgere end kørselsberettigede elever. Dette medfører en uens service i kommunen samt giver en udfordring i forhold til den overordnede vision om at have kollektiv trafiknet til alle og om at få flere borgere til at benytte den kollektive trafik. Der kan i områder med lukket kørsel også forekomme en del

dobbeltkørsel (NT ruter og lukkede ruter) da der ofte i de samme 440 HADSUND områder også er brugerbehov der skal imødekommes som ligger ud over skolekørslen. 440 462 440 464 Lukket skolekørsel i Mariagerfjord Kommune 464 Kommunens kommunale lukkede skolekørsel er nyeligt udbudt 462 for en 4 årig periode, som trådte i kraft fra sommer 2013 og løber 462 462 MARIAGER 464 frem til sommer 2017. Udbuddets omfang er: 463

HOBRO 463 461 461/

Arden Skole 50 elever 464 461 Valsgaard Skole 129 elever 463 Havbakkeskolen 154 elever 460 461 Illu.38.1: her ses en optegnelse Havbakkeskolen, Skelund 134 elever 461 af de lukkede ruter som fra Hadsund Skole 70 elever 460 461 køreplanskiftet 2014 er med til Rosendalskolen 51 elever at tegne det åbne lokalrute net i Bymarksskolen 32 elever 460 Mariagerfjord Kommune. Ruterne i alt 620 elever er markeret med en rød streg.

Kommunen havde i 2012 udgifter på omkring 4,2 mio. kr på den lukkede skolekørsel. 38 Skolernes ønskede Ringetider 2014/15 5: Nye og koordinerede ringetider ringetider ved ny skolereform Arden Skole 8:00 7:55 For at opnå en optimal planlægning og koordinering af buska- 14:00 13:55 paciteten på lokal-nettet er det essentielt at der arbejdes med 15:00 14:55 at optimere mødetiderne på skolerne i Mariagerfjord Kommune. Hadsund Skole 8:00 8:00 Derfor er der i tæt samarbejde med kommunens folkeskoler blevet konstrueret nye ankomst og afgangstier for busserne der 14:00 14:00 servicerer folkeskolerne, og de er, for så vidt muligt, tilpasset 15:30 15:30 skolerne ønsker til ringetider. Der er efter kommunens ønske ikke Havbakkeskolen, Skelund 8:00 8:15 blevet tilpasset bustider efter fri- og privatskoler i kommunen. 8:00 14:15 Skolereform 2014 8:00 Under trafikplanarbejdet blev der af regeringen vedtaget en ny Havbakkeskolen, Als 8:00 7:45 folkeskolereform hvor der bla. skal implementeres heldagsskoler i alle landets folkeskoler. Dette betyder at der skal sammen- 8:00 13:55 sættes en ny og længere skoledag for alle skoler, hvilket også 8:00 15:00 nødvendiggør en nytænkning af befordringen til og fra skole. Assens Skole 7:50 7:50 Udfordringerne i forbindelse med implementeringen af den nye skolereform er medtaget som en problemstilling i trafikplanar- 13:50 13:50 bejdet, og løses i det nye trafiknet. 15:00 15:00 Mariager Skole 8:00 8:00 Til lokal-nettet Lokal-nettet skal imødekomme skolernes ønsker til indretningen 14:00 14:00 af en ny og længere skoledag i forbindelse med implementerin- 15:20/15:35 15:30 gen af skolereform 2014. Valsgård Skole 8:00 8:15

Skolerne og andre institutioner skal tilpasse mødetider til busti- 14:00 14:15 derne, hvis der herved kan opnås en større koordinering af ru- 15:00 15:15 terne i lokal-nettet. Bymarksskolen 8:05 7:50

14:05 13:50 15:05 14:50 Søndre Skole 7:45 7:50

13:20 13:25 15:00 15:15 Rosendalskolen 8:00 8:00 Illu.39.1 Oversigt over skolernes 12:00 (fredag) 11:40 (fredag) 14:30 14:35 ønskede ringetider og det ende- 15:15 15:35 lige resultat for ringetider

39 6: Tilpasning af ruter ift. kørselsberettigede elever for skoleåret 2014/15

Den enkelte rute i lokal-nettet tilrettelægges efter folkeskolerne med tilhørende skoledistrikter og de kørselsberettigede elever. Mariagerfjord har indsamlet data på alle kommunens kørsels- berettigede elever (skoleåret 2013/14) og fremskrevet disse, så data passer til skoleåret 2014/15. I data er der også indlagt oplysninger om potentielle nye kørselsberettigede elever (nye 0. kl. elever) og om alle elever der transporteres via andre befor- dringstilbud til og fra skole. Dette datasæt er blevet indlagt på et kort sammen med de trafikfarlige skoleveje (se illu. 40.1) og dette overblik giver et komplet planlægningsværktøj til at optimere lokal-nettet efter. Havbakke

Samtidigt giver dette værktøj mulighed for aktivt i planlægnin- gen af det nye lokal-net at kigge på mulighederne for både at ! tilrettelægge nettet så det kan bruges af nuværende Flexskole ! elever (specialelever), og herved spare udgifter til specialbefor- Arden ! dring, men også mulighederne for at benytte Flexskole i områ- Hadsund der hvor bussen ikke kan nå ud, og herved spare transporttid på busruterne. ! Til lokal-nettet Lokal-nettet planlægges og optimeres efter de kørselsberetti- gede elever, og der kigges herunder på mulighederne for at af- Valsgård skaffe/inddrage Flexskole hvor det giver mening ift. den bedste mulige løsning, Assens

Rosendal

! Mariager Bymark

! Illu. 40.1 viser planlægningsværktøjet for lokal-nettet hvor eksisterende og potentielle kørselsberettigede elever er plottet ind. På kortet er også indtegnet de trafikfarlige skoleveje som også har stor betydning for planlægningen af lokal-nettet.

40 7: Køretider for folkeskoleelverne

For de kørselsberettigede elever der benytter lokal-nettet, er det gældende at køretiden mellem stoppested, mødeplads eller vin- Køretider, folkeskolerne (skoleåret 2013/14) Køretider, folkeskolerne (skoleåret 2014/15) kestrækning til skole/hjem ikke må overstige 1 time pr. vej. For Antal elever som kører Antal elever som kører 10. klasseselever og uddannelsessøgende tilstræbes også en Skole 45 min og derover Skole 45 min og derover køretid på maximum 1 time mellem stoppested, mødeplads el- Assens skole 16 (morgen) Assens skole 1(morgen) ler vinkestrækning til skole/uddannelse/hjem, men her kan være 2 (eftermiddag) 5 max (eftermiddag) forhold der forlænger køretiden i begrænset omfang. Mariager skole 35 (morgen) Mariager skole 10 max (morgen) 6 (eftermiddag) 5 (eftermiddag) Der er i en politisk indstilling til trafikplanarbejdet taget en beslutning om at den samlede køretid for eleverne på lokal-net- Arden skole 10 (morgen) Arden skole Ingen (morgen) 10 (eftermiddag) 20 max (eftermiddag) tet gennemsnitligt ikke må overstige køretiderne fra skoleåret 2013/14. Tabel 41.1 viser en tabel over køretiderne (2013/14) Valsgård skole 34 (morgen) Valsgård skole Ingen (morgen) opgjort ud fra hvormange elever der har en køretid der overstiger 33 (eftermiddag) Ingen (eftermiddag) 45 minutter pr. vej. Hadsund skole 10 elever Hadsund skole Ingen (morgen) Ingen (eftermiddag) Frekvens på lokal-nettet: Havbakkeskolen Få elever kan have 45 - 50 min. Havbakkeskolen Ingen (morgen) Der tilbydes 1 morgen- og 2 hjemkørselstidspunkter til den en- Ingen (eftermiddag) kelte skole. På skoler med overbygning kan det være nødvendigt Rosendalskolen Ikke opgjort Rosendalskolen 1 (morgen) med 3 hjemkørsler grundet den nye skolereform. Yderlige af- 1-2 (eftermiddag) + 7 (kun fredag) gange på den enkelte rute vurderes ud fra koblingsmuligheder Bymarkskolen 13 (40-45 min.) Bymarkskolen 10 max (morgen) til stam-nettet, potentiale til pendlere og andre brugere og øko- 5 max (eftermiddag) nomi. Søndre skole 3 elever (47 min.) Søndre skole Ingen (morgen) Ingen (eftermiddag) Til lokal-nettet Køretiderne i det nye lokal-net (2014/15) må ikke overstige kø- MFK 10 klassecenter Ikke opgjort (hele kommunen MFK 10 klassecenter Ikke opgjort (hele kommunen retiderne for skoleåret 2013/14. Det vil sige at der må ikke være er distrikt, og eleverne kan være er distrikt, og eleverne kan være flere elever i det nye net der har en køretid på +45 minutter end skiftevis i afdelingerne i skiftevis i afdelingerne i Hadsund og Hobro, derfor Hadsund og Hobro, derfor det er tilfældet i 2013/14. Illu. 41.1 viser også køretiderne som vanskeligt at opgøre) vanskeligt at opgøre) bliver aktuelle i det nye lokal-net og her ses at antallet af elever der tilbringer mere end 45 minutter i bussen er reduceret væ- + elevens transporttid til/fra bussen + elevens transporttid til/fra bussen sentligt. Køretiderne er opgjort ved forespørgsel på skolerne i Mariager- Køretiderne er opgjort ved gennemgang af de enkelte køreplaner fjord Kommune, og de opgjorte antal viser hvormange elever der og optælling af de kørselsberettigede elever der er bosat i de kører 45 min og derover. Opgørelsen viser ca. tal og er udarbejdet områder hvor køretiden på ruten overstiger 45 minutter. i feb. 2014.

Tabel 41.1 Oversigt over køretider for folkeskoleelever før og efter implementering af koordineringsprojektet

INDSATS 3: HOBRO BYBUS Opstart og implementering af nyt og optimeret Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplanarbejdet er der identificeret følgende pro- bybussystem og ibrugtagelse af ny busterminal i blemstillinger som denne indsats skal søge at imødekomme: Hobro • Hobro Bybus og ny busterminal i midtbyen (E): Der er indtil flere ønsker omkring bybussen i Hobro. Der er fra politisk side rejst ønske om at få bybussen udviden til også at omfatte om- råderne Valsgaard og Rosendal. Samtidigt er der mange andre busser der anløber Hobro, og dette kan argumentere for ned- skæringer på bybussen. En hel anden mulighed er at erstatte eller supplere bybussen med en anden og mere flexibel løsning som en flexlinje eller øget brug af flextur. I foråret 2015 indvies en ny busterminal i Hobro midtby. Anløbet for busserne til termi- nalen vil blive nytænkt i forhold til den nuværende terminal, og vil derfor også kræve bustilpasninger.

(gengivet fra s. 8-9)

Resultat for indsatsen

• Et nyt rutenet optimeret efter bybussens ”hot-spots”

• Optimeret til skole- og uddannelseskørsel

• Bybussens tomme/svagt benyttede afgange erstattes af Flextur (indsats 4)

• Fortsat lørdagskørsel

• Teletaxa Hobro (søn- og helligdage) nedlægges og erstattes med Flextur

42 Bybuskort 2/3 DSB Mod Arden Tobberupvej Hobro Nordre Ringvej 2

Ny Hadsundvej Rosendal- Mod Valsgård Skolen Rosendal Hallen P-Plads

2/3 2 Havrevænget

Døstrupvej

3 Hadsundvej Løgstørvej

Wilhelm Jensens Vej

Hostrupvej Hegedalsvej Fasanvej

Banegaardsvej3 Station Vibevej 3 2 Jernbanegade

Hobro

Ølsvej Busterminal

2/3 2/3 Havnegade 1

Brogade Korsgade Skivevej Sønder Allé Mariagerfjord Amerikavej Sygehus Gymnasium Himmerland Hobro Hobro Handelsgymnasiet Stoldal Idrætscenter Mariager Fjord

Randersvej Stolbjergvej Mariagervej Bymark- skolen

Søndre Ringvej Kirketoften DSB Hobro 1 Mod Randers 1 1 2 3 2/3* Randersvej

Stoppested Illu.43.1 viser det nye bybus-net

Kørselsretning Smedevej i Mariagerfjord Kommune med * Rute 2/3 kører kun weekend kørselsstart juli/august 2014

43 Analyser for Hobro Bybus 1: Betjenings- og planlægningsprincipper for bybussen

1. Betjen ings- og planlægningsprincipper for bybussen Betjening i byerne (Hovedbyerne) Hobro har som den eneste by i Mariagerfjor Kommune et funge- 2. Bindinger for bybussen rende bybus-system. Hobro har med sin pladsering og status i kommunen mange busser der dagligt anløber byen og ligeledes i 3. Passagertællinger Arden, Hadsund og Mariager vil byerne som koordineringspunk- ter i stam-nettet være godt betjent af buskørsel. 4. Hotspots - hvem bruger bybussen? → Der foretages en analyse af kørslen i de fire hovedbyer i kom- 5. Fordeling af kørsel, hverdage, lørdag og søn- og helligdage munen. Kan kørslen fra stam- og lokal-nettet dække kørsels- behovet i byerne, eventuelt suppleret med kørselsordninger fra Flex-nettet.

44 45 Mod Valsgård 2: Bindinger for bybussen Skole

Inden der kan kigges på et eventuelt nyt rutenet for bybussen er Rute 2 det vigtigt at kortlægge hvilke bindinger bybussen har.

Bybussen løser i dag en del skole- og uddannelseskørsel, og illu. 46.1 viser hvor de kørselsberettigede elever er bosat i Hobro by og hvilke skoler de er tilknyttet. Rute 3 Kørselsberettigede elever De gule markeringer er de øvrige primære punkter som bybussen Kørselsberettigede betjener i dag, og fortsat skal betjene. elever

Hobro Banegård Til bybus-nettet: Nettet planlægges ud fra byens primære betjeningspunkter og kørselsberettigede elever.

Hobro Busterminal

j e v e kiv Skole S Plejehjem

Gymnasium Julemærkehjem

Syge- Handels- hus Idrætscenter skole

Skole

Kørselsberettigede Rute 1 elever

Illu. 46.1.: Bindinger for bybussen

46 3: Passagertællinger

Tabel 47.1 viser antal gennemsnitlige påstigere pr. dag og pr. år Linje 1 Linje 2 Linje 3 for bybussen (hverdage). Navn Påstigere Afstigere Navn Påstigere Afstigere Navn Påstigere Afstigere Busterminalen 134 0 Busterminalen 61 0 Rosendal Hallens P-plads 12 0 Tabel 47.2 viser den gennemsnitlige antal påstigere og afstigere Markedsgade 4 0 Adelgade 15 0 Hostrupvænget 8 11 på en hverdag fordelt på stoppesteder for hver af de 3 bybus lin- Stoldal 11 4 Vibevej 1 3 Banegården 11 0 jer. De blå felter i tabellen markerer stop, hvor der er flere end Stolbjergvej 3 9 Vilh. Jensens Vej 0 3 Rosendalvæn. 0 0 fem på- eller afstigere. Hvide felter markerer derfor de stoppe- Sdr. Ringvej 0 2 Horsøparken 29 30 Produk. Skolen 0 7 Thruøvej 0 2 Kløvermarksvej Rosendal Hallens P-plads 46 4 steder som er svagt eller slet ikke benyttet. 0 0 Smedevej Syd 2 0 Hvedemarken 0 0 Produk. Skolen 48 8 Hohøje 7 7 Fjordparken 3 0 Rosendalvæn. 1 0 Lørdagskørsel Håndværkerparken 1 0 Havrevænget 6 2 Blå Kors 0 0 Tabel 47.1 viser også det gennemsnitlige passagerantal på lør- Sallingvej 0 8 Valsgård Skole 9 7 Blåbærvej 0 4 dage, både pr. dag og på årsbasis. Der er i alt 9 afgange (køreplan Ledsagervej 3 13 Valsgård 27 8 Skivevej 0 1 2013/14) fordelt på to linjer om lørdagen, det giver i gennemsnit Amerikavej 1 1 Majsmarken 8 1 Banegården 3 6 ca. 19 passagerer pr. afgang. Mariagerfjord Gymnasium 8 52 Hostrupvænget 15 16 Nyvej 0 12 Hobro Idrætscenter 1 5 Vinkelvej 7 2 Busterminalen 0 56 Solgavehjemmet 3 11 Chorsvej 14 0 Vibevej 0 10 Østerskoven 9 8 Friheden 12 0 Horsøparken 0 3 Handelsskolen 15 32 Busterminalen 28 73 Hostrupvænget 0 4 Passagertal Hobro Bybus Raunkelvej 3 1 Fortunapark 0 0 Mariagervej 0 0 Nyvej 2 0 Påstigere (gennemsnit 2013) Kirkedals Alle 0 0 Hodalsvej 0 0 Ledsagervej 3 0 Banegården 44 53 Hverdage: Pr. dag: Pr. år: (249 dg.) Sallingvej 0 0 Fortunapark 0 1 Sjællandsvej 1 1 Busterminalen 4 87 Linje 1 213 53.037 Tåsingevej 0 0 Linje 2 285 70.965 Thurøvejh 0 0 Linje 3 129 32.121 Sdr. Ringvej 1 0 I alt 156.123 Markedsgade 0 2 Sønder Alle 0 0 Vestergade 0 1 Lørdage: Pr. dag: Pr. år: (54 dg.) Korsgade 0 0 Linje 1 61 3.294 Havnegade 3 4 Linje 2 108 5.832 Busterminalen 0 84 Til bybus-nettet: Linje 3 0 0 Hobro Station 0 6 Nettet planlægges ud fra fortsat at betjene byens bedst benyt- I alt 9.126 tede stoppesteder. Tabel 47.2: Viser det gennemsnitlige antal Tabel 47.1.: Viser det gennemsnitlige antal pas- påstigere og afstigere på en hverdag fordelt på Bybussen er i dag godt benyttet om lørdagen, og der vil derfor sagerer på bybussen pr. dag og pr. år, både for stoppesteder. fortsat være tilbud om kørsel på lørdage. hverdage og for lørdage.

47 Valsgård

Valsgård Skole

Aalborgvej alsgård N o Mod V rd t re e R g Ny Hadsundvej n Skole in g æ

v v e j e

4: ”Hot-spots” - Hvem bruger bybussen? r

a H

j Hvedemarken e v Som det ses af passagertabellen på foregående side (tabel 47.2) p ru Rute 2 t s

ø er der et klart mønster for brugen af bybussen. D

Hadsundvej

Løgstørvej Kløvermarksvej Illu. 48. 1 viser på et kort de stoppesteder på bybussen der sam- Aalborgvej let set har 10 eller flere brugere pr. dag. Disse stoppesteder defi- Hadsundvej neres som bybussens ”hot-spots”. Rute 3

Wilhelm Jensens V

Hostrupvej Hegedalsvej Udpegningen af disse hot-spots viser at bybussen primært be- Vinkelvej Fasanvej

nyttet til skole og uddannelseskørsel. Banegaardsvej Vibevej Hobro Banegård ej De udpegede hot-spots er: • Busterminalen • Banegården Hegedalsvej Jernbanegade • Stoldal j e v ls • Stolbjergvej Ø • Hohøje Hobro Busterminal

• Ledsagervej Havnegade • Mariagerfjord Gymnasium

j e e v d • Solgavehjemmet ve a Skole ki g

S s Brogade

r Plejehjem • Østerskoven o Allé

K Amerikavej Sønder Gymnasium • Handelsskolen Amerikavej Syge- Julemærkehjem • Adelgade hus Handels- • Horsøparken Stoldal Idrætscenter skole • Valsgård Skole Stolbjergvej • Valsgård Skole Mariagervej

• Chorsvej Kirketoften

Rute 1 Randersvej • Friheden Søndre Ringvej Sjællandsgade • Hostrupvænget Mariage • Rosendal Hallens P-plads rvej

• Produk. Skolen

Tåsingvej

Randersvej • Nyvej Smedevej Langelandsvej • Vibevej

Til bybus-nettet De udpegede hot-spots skal betjenes af det nye bybus-net, et ej ldv hot-spot kan dog fravælges hvis det skaber store udfald på et nsi . O optimeret net. De øvrige stoppesteder betjenes kun hvis det gi- Nr ver mening ift. den kommende køreplan Illu. 48.1.: Bybussens “hot-spots”

48 5: Fordeling af kørsel over dagen

Kørslen på bybus-nettet fordeles ud fra behov/brug. Der kører i Morgen Linje 1 dag i alt 3 busser på nettet om morgenen og 2 busser den reste- Antal passagerer pr. tur (gennemsnit man. - fre.) 2013 rende del af dagen og 1 bus om lørdagen. SKOLE- OG UDD. KØRSEL 100 90 Til bybus-nettet: 80 70 ere r

Det tilstræbes at det nye bybus-net tilpasses spidsbelasnings- g 60 a tidspunkterne for brugen i dag og at de resterende afgange re- Formiddag s 50 pa s

a 40 t

duceres hvor muligt, evt. tilpasses nettet til at kun betjenes af 1 n 30 A bus udenfor myldretiderne. 20 EKSPRESBUSBY MELLEM 10 ”HOT-SPOTS” I HOBRO 0 Udenfor myldertid henvises til flextur som supplement til bybus- FLEXTUR FLEXTUR sen. På søn- og helligdage henvises også til flextur. Middag Tidspunkt

Linje 2 Antal passagerer pr. tur (gennemsnit man. - fre.) 2013 100 Eftermiddag SKOLE- OG UDD. 90 80 KØRSEL r 70

ger e 60 ss a

a 50 p 40 al t

n 30 A 20 Aften/ 10 LØRDAGS- FLEXTUR 0 Weekend KØRSEL

Tidspunkt Linje 1 Linje 2 Linje 3 Bus 1 Bus 2 Bus 3 Linje 3 Illu. 49.1: Oplæg til fordeling Antal passagerer pr. tur (gennemsnit man. - fre.) 2013 af kørsel på bybussen 100 90 80 r e

r 70 e

g 60 ss a

a 50 p

l a a 40 t n 30 A 20 10 0 Illu. 49.2: Brugen af bybussen fordelt over dagen (2013 tal) Tidspunkt

49 INDSATS 4: FOKUS PÅ FLEXTUR Tilpasning af takstniveauet for flextur og øget Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplanarbejdet er der identificeret følgende pro- fokus på kørselsordningen via markedsføringskam- blemstillinger som indsatsen skal søge at imødekomme. pagne. • Mariagerfjord er en yderkommune (A). Dette karakteriseres ved lav befolkningstæthed og stor geografisk spredning af kommunens indbyggere. Dette gør kollektiv trafik til alle en svær opgave, både i forhold til planlægning og økonomi, og stiller store krav om fleksibilitet og behovstilpasning.

• Manglende fokuseret kollektiv trafik / Flextur (G). Flextur er et tilbud om dør til dør kørsel som kan benyttes af alle borgere i kommunen. Flextur er en kørselsordning som er opstået for at have et alternativt tilbud til borgere i tyndt befolkede områder, frem for at have store busser på vejene med et lille kundegrundlag. Men ordningen er ikke kendt af alle borgere og for at blive et reelt tilbud til alle kræver det øget oplysning om ordningen.

(gengivet fra s. 8-9)

Resultat for indsatsen:

• Justeret takst fra takst 5 kr til takst 3,5 kr. • Gennemførelse af en markedsføringskampagne på flexturen i forbindelse med implementering af nyt busnet i Mariagerfjord Kommune ved køreplanskifte sommer 2014 • Øget tilgængelighed og mobilitet for alle borgere i kommunen gennem en fleksibel kørselsordning med et lavt brugertilskud

50 Gennemførelse af markedsføringskampagne

Der gennemføres en markedsføringskampagne for Flextur i for- Prisestimat for Flexturs folderen: bindelse med køreplanskifte 2014 hvor den nye flexturstakst sættes i drift og samtidigt med kørselsstart for det nye rutenet Trykning: 8.000 Kr. i kommunen. Pakning og omdeling: 16.900 Kr. I alt 24.900 Kr. Både NT, som produkt- og driftsansvarlig, og Mariagerfjord Kom- mune som bestiller og betaler af kørslen, vil bidrage til kampag- (Priserne er ex. moms) nen.

Markedsføringskampagnen vil indeholde:

• En 4-sidet folder omdeles med lokalaviserne i Hadsund og Mariager, og understøttes evt. af en artikel/annonce i avi- serne (de 2 aviser omdeles tilsammen til 17.000 husstande i kommunen). Her kan det også overvejes at give information om kommunens nye køreplaner og optimerede rutenet FLEXTUR TIL • Flexturen synliggøres på Mariagerfjord Kommunes hjem- meside • Der trykkes evt. ekstra foldere til uddeling på borgerservice, 3,5 KR/KM biblioteker og lign.

Udarbejdelse af folder - hvem gør hvad:

• Indhold (NT / MFK) • Grafisk opsætning (NT) • Formidling til trykkerri (NT) • Betaling af tryk og husstandsomdeling (MFK) Mariagerfjord Kommune Gældende fra xx. xx 2014

www.NordjyllandsTraﬁkselskab.dk

Illu. 51.1.: eksempel på for- side til en flextursfolder

51 Hvad er Flextur Flextur i Mariagerfjord Kommune

NT Flextur er et fleksibelt alternativ til bussen som kan benyttes Bestilling Implementeret i Region Nordjylland og hermed Mariagerfjord af alle. Eneste krav er, at startadressen ligger i Region Nordjyl- Bestilling af en Flextur skal ske senest 2 timer før ønsket afhent- Kommune i 2009, som erstatning for de områdedækkende te- land, og at rejsen foretages mellem klokken 06.00 - 23.00. Flex- ning via NTs Call Center som har åben alle dage kl. 7.00-20.00. I letaxaer. Her fik alle kommuner som udgangspunkt den højeste tur kører ikke efter en fast køreplan, men tilrettelægges fra time tidsrummet 20.00 - 23.00 er telefonen åben for henvendelser, flexturstakst med mindre andet bestemt i kommunen. til time, og kunden skal selv bestille sin rejse via NTs call center. der vedrører forsinkelser og aflysninger. Man kan IKKE bestille Flextur efter klokken 20.00. En Flextur kan bestilles tidligst 14 Mariagerfjord Kommune havde højeste takst frem til 2012, hvor Koordinering af kørslen dage før ønsket rejsedag og senest 2 timer før ønsket rejsetids- taksten blev ændret til takst 12 til takst 5 som er kommunens Ved Flextur koordineres den bestilte kørsel, også med anden punkt. Har kunden et fast transportbehov, kan der laves en fast nuværende takst. Flextrafik, for at mindske bruget af materiel i kørselsordningen. aftale. NTs system til håndtering af kørslen sørger for at der altid bliver I 2013 blev der foretaget 3.650 flexture i Mariagerfjord kom- kørt den kortest mulige vej i forhold til de kunder, der har be- mune. For udvikling i antal ture se illu. 52.2. stilt kørsel. I praksis betyder det, at der kan være flere kunder Kr/km Min. kr Medrejsende på samme tid i bilen, og at rejsen derfor også typisk vil være lidt Takst 12 12,00 60,00 1,75 Mariagerfjord Kommune har i budget 2014 en forventet udgift længere end hvis foretaget i egen bil, når der er flere kunder på Takst 8 5,00 30,00 1,75 til Flextur på 150.000 kr (netto) ved en fastholdelse på takst 5. samme tur. Takst 5 3,50 30,00 1,75 Takst 3,5 1,75 30,00 1,75 Når kunden bestiller kørsel, finder NTs system det tidspunkt, der Over regionsgrænsen 1,75 30,00 1,75 ligger tættest på kundens ønske. For optimal koordinering med Tabel 52.1: Tabel over takstniveauerne på Flextur anden kørsel kan kundens afhentnings- og afsætningstidspunkt Flextur forskydes med op til 15 minutter før og 45 minutter efter ønsket. udvikling i antal ture jan. 2012 - okt. 2013 Kunden får det præcise tidspunkt oplyst ved bestilling, der tages 450 dog forbehold for afvigelser på op til 15 minutter i forhold til det 400 oplyste tidspunkt. 350 300 Taks på Flextur Alle kommunen i Region Nordjylland tilbyder Flextur, der er dog 250 en variation i taksten i de enkelte kommuner og det er den en- 200 kelte kommune selv der bestemmer taksten/prisen på Flextur 150 for kommunens borgere (se tabel 52.1 for takstinformationer) 100 50 Der er i alt 4 takstniveauer at vælge imellem for kommunerne, 0 alt efter hvilken service kommunen ønsker for borgerne. Uanset j-11 j-12 l-11 l-12 r-11 r-12 v-11 v-12 p-11 p-12 n-11 n-12 a a u u a a j j o o a hvilken takst en kommune vælger, gælder denne takst kun for a e e j j m m s s n n m rejser internt i den enkelte kommune. Hvis turen går ind i nabo- m kommunen, bliver hele turen afregnet til 12 kr. pr. kilometer. Rej- Antal ture ser over grænsen til Region Midtjylland koster 14 kr. pr. kilometer og minimumsbetalingen for en rejse er 60 kroner. Illu. 52.2: Udviklingen i antal flexture i Mariagerfjord Kommune

52 Fastsættelse af Flexturstakst

Kommunen ønsker et bedre tilbud til borgerne. Kommunen er en Omkostninger ved nedsættelse af Flexturs taksten Rebild kommune med en relativt lav befolkningstæthed udenfor byzo- I tabel 53.1 ses et estimat på omkostningerne for Mariagerfjord 900 nerne, og faste og hyppige busafgange udenfor de gængse rejse- Kommune ved en takstnedsættelse på flexturen. Estimatet er la- 800 tidspunkter er derfor en dyr og ikke miljørigtig løsning. vet ud fra erfaringer fra andre kommuner på takstnedsættelser holdt op imod befolkningstal. 700 I høringsfaserne i trafikplanarbejdet er der ofte også af borgerne 600 efterlyst en nedsat takst på flextur både fra borger i landdistrik- I estimatet er der ikke taget højde for hvis der kommer en sti- 500 terne, unge der mangler transport til aktiviteter udenfor skoletid gende popularitet i ordningen der fører til øget brug. og ældre der søger et alternativ til bussen. 400 Derfor er der lavet en sammeligning med 2 andre nordjyske kom- 300 For at imødekkomme disse borgergrupper og samlet set give et muner som ligner Mariagerfjord Kommune på størrelse og ind- 200 flexibelt og billigere tilbud til borgerne i Mariagerfjord Kommune, byggertal og har nedsat deres flexturstakst til laveste takst. nedsættes taksten på Flextur fra takst 5 til takst 3,5. 100

Sammenligningskommunerne er: 0

2008 2009 2010 2011 2012 2013 • Rebild Kommune: Gik fra takst 10 Kr. (nuv. 12) til takst 3,5 Kr. ved køreplanskifte 2010 Illu. 53.3: Udviklingen i turantal pr. måned i Rebild Kommune

• Jammerbugt Kommune: Gik fra takst 9 Kr. (nuv. 12) til lav takst 4,5 Kr. (nuv. 3,5) i 2008 og til takst 3,5 Kr. fra køre- 2013 2014 planskifte 2010. Jammerbugt Takst 5 5 Kr 3,5 Kr 1400 Neoomkostninger 140.000 310.000 Kr Ud fra sammenligningen med Rebild og Jammerbugt Kommune Antal ture 3.700 5.600 kan det antages at turantallet vil stagnere et sted mellem 700 og 1200 Antal rejsende 4.350 6.500 750 ture pr. måned. Ud fra dette kan det estimeres at nettoom- 1000 kostningerne til Flextur ved takst 3,5 Kr. maksimalt vil komme op I tabel 53.1 ses et estimat på omkostningerne for Ma- på ca. 475.000 Kr. riagerfjord Kommune ved en takstnedsættelse på flex- 800 turen 600

400

200

Takst 3,5 Kr. 3,5 Kr. 3,5 Kr. 3,5 Kr. 3,5 Kr. 3,5 Kr. 0 Nettoomk. 310.000 364.650 419.900 475.150 530.400 585.650 I tabel 53.2 ses et estimat på udvikling i 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal ture 5.600 6.600 7.600 8.600 9.600 10.600 omkostningerne til Flextur ud fra antagel- Antal ture pr. måned 467 550 633 717 800 883 sen om at udviklingen i antal ture stagne- Illu. 53.4: Udviklingen i turantal pr. måned i Jammerbugt Kommune Gns. Pris pr. tur 55,25 55,25 55,25 55,25 55,25 55,25 rer på ca. 700 ture om måneden.

53 INDSATS 5: FLEXTRAFIK Opfølgning på Mariagerfjord Kommunes allerede Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplanarbejdet er der identificeret følgende pro- igangsatte arbejde omkring specialbefordringsom- blemstillinger som indsatsen skal søge at imødekomme. rådet, og identifiaktion af mulige værktøjer til at opnå en øget effektivisering på området. • Flextrafik (F): Mariagerfjord Kommune gennemførte i 2012 et projekt omkring specialkørslen i kommune, som dannede overblik over omfanget af kommunens nuværende kørsel og resulterede i at en del af kørslen blev lagt under NTs special- kørsel. Der er derfor nu et grundlag for at kigge på en øget koordinering af flextrafikkørslen som udføres via NT og eventuelt ensrette service- og visitationskriterier. En sådan gennemgang og effektivisering af Flextrafik området indgår ikke i trafikplan arbejdet, men er et tilkøbsprojekt som skal igangsættes politisk.

(gengivet fra s. 8-9)

Resultat for indsatsen:

• Oplistning af tiltag som kan koordinere og effektivisere specialkørslen i Mariagerfjord Kommune. Tiltag som kan prioriteres og igangsættes efter behov, og som fuldfører det arbejde kommunen allerede har igangsat på området. • En eventuel beslutning om gennemførelse af koordinerings- og visiteringsprojekt for Flextrafikken (tilkøb) • Eventuel indlæggelse af lægekørslen i NT Flextrafik • Igangsættelse af tiltag

54 Kørselsanalyse fra 2012 1: Inddragelse af lægekørslen i NT Flextrafik

Mariagerfjord Kommune fik i 2012 foretaget en kørselsanalyse 3 værktøjer til effektivisering I kørselsanalysen fra 2012 blev der kigget på Maraigerfjord Kom- af den kommunale kørsel i kommunen, herunder procedurer for NT har i alt 3 værktøjer/temaer som kan hjælpe med at sætte munes kørselsordninger i specialbefordringen isoleret set, og gi- visitering (bevilling) til og håndtering af kørslen. Hensigten med fokus på de problemstillinger der findes på området og herved vet et estimat på de økonomiske fordele og ulemper ved at ligge rapporten var at få overblik over nuværende kørsel samt få li- opnå økonomiske besparelser: den enkelte kørsel under NTs Flextrafik. Anbefalingen fra analy- steet nogle anbefalinger til stramninger på området. sen var at alt specialbefordring, bortset fra lægekørslen, blev lagt 1. Inddragelse af lægekørsel i NT Flextrafik til NT. Den resterende del beholdte kommunen i eget regi. Konklusionen fra rapporten var bl.a. at ligge alt specialkørsel, 2. Et visiteringsprojekt undtagen lægekørsel, under NT Flextrafik, samt at få udarbejdet 3. Et koordineringsprojekt på flextrafikken Det kan dog være en fordel for kommunen at genoverveje denne service- og visiteringsstandarder på området. situation og evt. ligge den sidste del over til NT også. De øko- Alle værktøjer kan igangsætte ved en politiske beslutning og an- nomiske fordele der er ved at administrere kørslen selv kan ofte Der er efterfølgende blevet lavet nye visiterings- og servicestan- befales tidsmæssigt at igangsættes efter trafikplanens imple- opvejes ved at udnytte de potentialer der er ved at samle kørslen darder for skolekørslen og specialskolekørslen i kommunen (som menteringsplan under samme administration som fælles udbud, kørselskoordi- også danne grundlag for betjeningsprincipperne for lokal-nettet). nering og samkørsel mellem kørselsordningerne.

Til trods for de allerde igangsatte tiltag er der stadig mange mu- Idéen bag flextrafik er, gennem kørselskoordinering, serviceopti- ligheder for øget effektivisering af området. mering, fælles udbud og stordrift at reducere omkostningerne på det behovsstyrede kørselsområde, samtidigt med at den enkelte Besparelser på specialkørslen kunde sikres et kørselstilbud, der er tilpasset kundens behov. Der er i økonomiaftalen 2013 mellem KL og regeringen fastlagt, Muligheden for koordination, og dermed reducerede omkost- at landets kommuner i de kommende år (frem mod 2017) skal ninger, vokser i takt med kørselsmængden. Jo mere kørsel under finde besparelser for ca. 430 mio. ved effektivisering af person- flextrafikken, jo højere kørselseffektivitet. befordringen. Dette er også gældende i Mariagerfjord Kommune. Det anbefales af Maraigerfjord Kommune inddrager lægekørslen Derfor står kommunen overfor en økonomisk udfordring i de i NT Flextrafik ved næste udbud i 2016. kommende år som også gør det relevant at se nærmere på spe- cialbefordringsområdet og de muligheder der for at effektivisere området.

55 2: Visiteringsprojekt

Et visiteringsprojekt kan sætte fokus på hvordan Mariagerfjord krav på Kommune gennem en mere ensartet og fokuseret visitation til • Medarbejdere fastsætter kommunens serviceniveau uden kørelsordningerne i specialbefordringen, kan opnå økonomiske væsentlig støtte i nedskrevne retningslinjer besparelser og effektiviseringer på køreslsordningerne, uden at gå på kompromis med hverken lovgivning eller serviceforpligti- Proces gelser. Et visiteringsprojekt gennemføres i 5 overordnede faser: • Deskresearch, med fokus på udgifter, aktiviteter og organi- Hvad er et visiteringsprojekt? sering for det udvalgte kørselsordninger Et visiteringsprojekt sætter primært fokus på kommunernes or- • Kortlægning via stor inddragelse af alle relevante medarbej- ganisering og visitationsprocedurer til udvalgte kørselsordninger. dere (workshops) Projektet udføres i samarbejde med trafikselskabet og en eks- • Kvalificering med andre kommuner tern rådgiver og med stor inddragelse af kommunens medarbej- • Analyse af anbefalinger – estimering af potentiale dere (workshops). Udgangspunktet for projektet er den nuvæ- • Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og procedurebeskrivel- rende visitationspraksis i kommunen. Formålet med projektet er ser at udpege besparelses- og effektiviseringspotentialer i visiteringen med efterfølgende udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder Resultat af projektet og procedurebeskrivelser • Kvalitetsstandard og procedurebeskrivelse for de inddra- til visiteringen. gede kørselsordninger • Udpegning af udviklingspunkter og besparelsespotentialer Projektet kan omfatte følgende kørselsordninger: Samtidig: • Flexskole: Kørsel af børn til specialskole og -SFO og kørsel af • Kommunale medarbejdere opnåede læring om områderne handicappede børn til dag- og klubtilbud på tværs • Flexlæge: Kørsel til læge- og speciallæge og kørsel til gen- • Bredt ejerskab til anbefalinger og nye procedurer optræning • Større overblik over budget og handlemuligheder • Flexaktivitet: Kørsel til dagcenter og kørsel af handicappede • Større ledelsesmæssig fokus voksne til dags- og aktivitetscentre • Ensretning og viden om ”bedste praksis” for visitation til • Flexhandicap: Individuel handicapkørsel ordningerne • Estimerede potentialer i kommunerne. Motivation for gennemførelse af projekt Følgende elementer kan gøre et visiteringsprojektet relevant for Mariagerfjord Kommune: • Uklar organisering – hvem har reelt budget- og visitations- ansvaret • Uens visitationspraksis – forskel fra ”visitator” til ”visitator” • Manglende overblik over omkostningerne til kommunal kør- sel • Komplicerede arbejdsgange i forhold til visitering • Borgere blev visiteret til ordninger, som borgere ikke har

56 3: Koordinering af Flextrafikken

Temaet om koordinering sætter fokus på hvordan Mariagerfjord • Ønsker om effektivisering og optimering Kommune kan skabe den gode biludnyttelse i flextrafikken ved • Manglende servicestandarder for kørslen at effektivisere, optimere og koordinere planlægningen omkring • Ønske om at mårette den variable kørsel til de ”ledige timer” flextrafikken i den faste kørsel og afklaring af potentialet ved dette • Ønske om at den udbudte kørsel / de udbuddet pakker Hvad er et koordineringsprojekt for flextrafikken? stemmer overens med det reelle behov for kørsel I et koordineringsprojekt for den faste kørsel i flextrafikken, udarbejdes der, med udgangspunkt i en grundlæggende analyse af Proces: den nuværende kørsel, nye servicestandarder for den udførte Projektet gennemføres i 5 overordnede faser: trafik, og der implementeres et nyt og optimeret trafikmønster for planlægningen. Projektet vil/kan give svar på hvilke opgaver • Fastlæggelse af serviceniveau for kørslen kommunen ønsker at den faste kørsel skal løse, og hvilket servi- • Overblik og analyse over den nuværende kørsel ceniveau kommunen ønsker for den leverede kørsel. Resultatet • koordinering af aktivitetstider for projektet er en optimering af den faste kørsel i fht. service • Optimering af kørslen ift. optimalt trafikmønster for kørslen, koordinering af mødetider og optimalt mønster for • Implementering planlægningen. Resultat af projektet: Dette giver et solidt udgangspunkt for at lave en bedre styring af den samlede kørsel, eks. ved at tilpasse den variable kørsel til • Nye servicestandarder for kørslen de ”tomme” timer på dagen, og sidenhen udnytte dette overblik/ • Et optimalt trafikmønster for planlægningen optimering i udbuddet. • Optimal udnyttelse af vogne i driften • Effektivisering af kørslen i form af koordinerede ringetider Projektet kan omfatte følgende kørselsordninger:

• Flexskole: Kørsel af børn til specialskole og -SFO og kørsel af handicappede børn til dag- og klubtilbud • Flexlæge: Kørsel til læge- og speciallæge og kørsel til gen- optræning • Flexaktivitet: Kørsel til dagcenter og kørsel af handicappede voksne til dags- og aktivitetscentre • Flexhandicap: Individuel handicapkørsel

Motivation for gennemførelse af et koordineringsprojekt Hvilke elementer kan gøre projektet relevant for Mariagerfjord Kommune: • Uens serviceniveau for kørslen samlet set i kommunen • Tvivl om den optimale ruteplanlægning • Ønsker om besparelser

57 6: ”Tur-bus” + 7: Sommerbusser Udnyttelse af ledig kapacitet på lokal-nettet til Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplan arbejdet er der identificeret følgende pro- svømmekørsel, udflugts ture og ekstra kørsel i blemstillinger som denne indsats skal søge at imødekomme: sommerperioderne, ved udarbejdelse af to nye kørselskoncepter tilpasset Maraigerfjord Kommu- • Skolereform 2014 (C): Regeringen besluttede i 2013 at der til skolestart 2014 skal implementeres heldagsskoler i de nes behov for at imødekomme konkrete problem- danske folkeskoler. Dette giver en ny og længere skoledag på stillinger. Det anbefales at der i denne forbindelse kommunens folkeskoler og stiller derfor også nye krav til den udarbejdes en ansøgning til Trafikstyrelsens pulje kollektive trafik om tilpasning til heldagsskolen. Yderligt kan det her overvejes om der er der brug for nye løsninger skolernes til kollektiv trafik i yderområderne, om støtte til svømme- og udflugtskørsel til der kan bidrage til skoledages udarbejdelse af kørselskoncepterne og implemen- fleksibilitet. teres i driften. • Manglende fokuseret kollektiv trafik (G) - Tursime og sommerkørsel: I sommerperioden har Mariagerfjord kommune en del turisme specifikt i den østlige del af kommunen. Kan man udnytte de lokale ruter der allerede er i kontrakt til at implementere kollektiv trafik tilpasset turismen. Evt. ved en forbindelse mellem Øster Hurup og Hobro eller Trakantsruten.

(gengivet fra s. 8-9)

Resultat for indsatsen:

• Beslutning om udarbejdelse af to ansøgninger til Tra- fikstyrelsens pulje for kollektiv trafik i yderområderne. Udarbejdelsen af ansøgningerne er ikke en del af trafikplan arbejdet, men igangsættes efter politisk beslutning. Kom- munen kan vælge selv at udarbejde ansøgningerne, eller NT kan bistå med udarbejdelsen af ansøgningerne for Kr. 15.000 (ex. moms) pr. ansøgning. Kørselsstart for projek- terne anbefales i 2015.

58 Pulje til kollektiv trafik i yderområderne 2 nye kørselskoncepter

Som led i trafikaftalen ”Takstnedsættelser og investeringer til Formålet med indsats 6 og 7 er at finde en måde til at udnytte forbedring af den kollektive trafik” af 12. juni 2012 er der etab- ledig kapacitet på lokal-nettet, både på specifikke tidspunkter på leret en pulje til at forbedre den kollektive trafik i yderområder, dagen og i sommerperioden. også kaldet ’Pulje til yderområder’ Fordelen ved at udnytte kapacitet som allerede er i drift, er at der I puljen er der afsat 57 mio. kr. pr. år i perioden 2013-2017, og der opstår en forholdsvis billig måde at udvide driften på, da de faste er ansøgningsfrist 1 gang årligt den 1. februar til og med 2017. busomkostninger allerede er betalt via kørslen på lokal-nettet, og der her kun skal betales for de ekstra chaufførtimer. Puljen støtter projekter, der styrker den kollektive trafik i yder- områderne, hvor passagergrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at Ulempen er at kørslen skal ligge på de bestemte tidspunkter hvor opretholde samme rutenet og betjeningsomfang som i resten af den øvrige drift står stille og ikke kan udvides ud over dette uden landet. at omkostningerne stiger betydeligt.

Puljen giver støtte til projekter med følgende formål: Med det sagt, så giver det også muligheden for at nytænke og • Udvikling af nye ruter, herunder driftsstøtte i op til 2 år, samt afprøve nye muligheder. Under trafikplan arbejdet er der blevet opstartsomkostninger. rejst nogle problemstillinger som kræver en meget behovsspe- • Investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre den kol- cifik tilpasning og det er netop det indsats 6 og 7 skal søge at lektive trafik i yderområderne bedre imødekomme med udviklingen af 2 nye kørselskoncepter:

Ansøgningerne til puljen vurderes på baggrund af følgende tilde- 1. En tur-bus; som kan bruges af kommunes folkeskoler til ud- lingskriterier: flugtsture og til svømmekørsel

• At projektet udmøntes i tyndt befolkede områder 2. En sommerbus; som kan skabe øgede forbindelser primært • At projektet fremmer den kollektive trafik i yderområderne fra Hobro ud til den østlige del af kommunen • At projektet afprøver nye ideer og innovative tiltag i yder- områderne Udarbejdelsen af ansøgningerne er ikke en del af trafikplan ar- • At projektet styrker grønne løsninger bejdet, men igangsættes efter politisk beslutning. Kommunen • At flest muligt får gavn af projektet kan vælge selv at udarbejde ansøgningerne, eller NT kan bistå • At de relevante myndigheders engagement og bidrag til med udarbejdelsen af ansøgningerne for Kr. 15.000 (ex. moms) processen indgår som et vigtigt element i ansøgningen pr. ansøgning.

Trafikstyrelsen har, som grundlag for tildelingskriterierne, udarbejdet en rangeringsliste over de tyndtbefolkede kommuner (efter befolkningstæthed), og her figurerer Mariagerfjord Kommune på en 20. plads over kommuner med den laveste befolknings- tæthed, hvilket giver et godt udgangspunkt for en ansøgning til puljen.

59 1: ”Tur-bus”

”Tur-bussen” skal imødekomme et behov fra folkeskolerne, og evt. andre institutioner som ungdomsskolen, børnehaver og/eller lignende, om kørsel til bla. svømning og udflugtsmål.

Konceptet giver mulighed for at udnytte de busser der i dag står stille, typisk fra kl. 9-13 på skoledage, og med den nye skolereform i nogle tilfælde endnu længere.

Behovet for denne type kørsel er steget i de seneste år, hvor der typisk er skåret ned på lokal-rute driften i kommunerne, og hvor Havbakke institutionerne får mindre og mindre mulighed for at udnytte det eksisterende kollektive system til svømning og udflugter. Kon- Arden ceptet kan evt. udarbejdes så det spiller sammen med det ek- Hadsund sisterende stam- og lokal-net, så skolerne kan benytte den ene kørsel ud og en anden hjem.

Behovet for kørsel skal kortlægges i samarbejde med skolerne, og der skal udarbejdes et konkret koncept omkring bookning, kø- replaner, betaling osv. I køreplanen kan der indlægges faste de- Valsgård stinationer, eks. svømmehaller og lokale udflugtsmål, men med Assens en fleksibel køreplan, så skolerne ikke er lagt fast på specifikke udflugtsmål. Her skal der selvfølgelig udregnes køretider så bussen ikke dobbeltbookes. Rosendal Svømmehaller Det anbefales at der laves en forsøgsordning med driften i 2 år, Udflugtsmål og at ordningen herefter evalueres. Mariager Folkeskole 0.-6. kl.

Bymark Udflugtsmål 0.-9. kl.

10. kl. og uddannelsesinst.

Illu. 60.1.: Kortet viser eksempler på destinationer for Tur-bussen i Mariagerfjord Kommune

60 2: Sommerbus

Sommer bussen skal imødekomme et behov for flere forbindelser primært øst-vest i Mariagerfjord kommune i sommerperioden hvor den ”normale” busdrift er nedsat pga. sommerferie ved skoler, uddannelsesinstitutioner og pendlere generelt.

Konceptet giver mulighed for at udnytte de busser der i dag står Øster Hurup stille, typisk i juli og august måned.

Behov afdækkes evt med den lokale turistforening, og her kan det evt. afdækkes om der er behov andre steder i kommunen, evt. ved Trekantsruten Hobro - Mariager - Handest - Hobro.

Det anbefales at der laves en forsøgsordning med driften i 2 år, og at ordningen herefter evalueres. Hadsund

Mariager Hobro

Illu. 61.1.: Kortet viser eksempler

Handest på forbindelser der er relevante at underbygge med en ny sommerbus i Mariagerfjord Kommune

61 62