Kollektiv Trafikplan for Mariagerfjord Kommune 2014 1

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Kollektiv Trafikplan for Mariagerfjord Kommune 2014 1 Kollektiv Trafikplan for Mariagerfjord Kommune 2014 1 1 2 En plan for den kollektive trafik Indholdsfortegnelse Gode forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, Fokus på mobilitet 04 skoler, kultur mv. er grundlæggende elementer til at skabe gode Et nyt fundament for kollektiv trafik 05 og attraktive rammer for borgerne i Mariagerfjord Kommune. Trafikplanens opbygning 06 Organisering af trafikplan arbejdet 07 Mariagerfjord Kommunes geografiske placering mellem 2 regio- Problemstillinger for den kollektive trafik 08 ner, en kommune delt af Danmarks længste fjord og det faktum Strategi - Kollektiv trafik i 3 lag 10 at Mariagerfjord ligger på en 20. plads over kommuner i Danmark En forandring over tid 11 med den laveste befolkningstæthed giver nogle udfordringer for Resultatet 14 et optimalt kollektivt trafiknet. Økonomi 16 Derfor har, Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommu- Økonomi for 2. halvår 2014 17 ne, i november 2012 vedtaget at udarbejde en kollektiv trafikplan Økonomisk udgangspunkt (gl. budget 2015) 18 for Mariagerfjord Kommune. Økonomisk resultat (nyt budget 2015) 19 Med en trafikplan opstår der muligheder for at tænke nyt og tæn- ke alternativt. Eventuelt mere fleksible kørselsordninger hvor der 7 INDSATSER FOR KOLLEKTIV TRAFIK 21 samtidigt kan sikres tilpasning til en mere fleksibel hverdag eller en mere fokuseret indsats til de primære grupper af brugere der Indsats 1: Stam-net 22 dagligt er afhængige af gode kollektive forbindelser. Indsats 2: Lokal-net 32 Indsats 3: Hobro Bybus 42 Mulighederne er mange, men samtidigt skal den kollektive tra- Indsats 4: Flex-net (fokus på Flextur) 50 fikplan sikre at kommunens økonomiske råderum overholdes og Indsats 5: Flextrafik 54 udnyttes bedst muligt. Indsats 6:”Tur-Bus” + Indsats 7: ”Sommerbusser” 58 Med Trafikplanen er intensionen at skabe et nyt fundament for kommunens kollektive trafik. Vi skal sikre at grundproduktet er i orden. Vi skal i fællesskab løfte opgaven! 3 Fokus på mobilitet Kollektiv Trafikplan for Mariagerfjord Kommune støtter op om godkendt af Økonomiudvalget og Byrådet ligeledes i dec. 2013 kommunens politik om mobilitet og infrastruktur fra 2011 som vil: Udfordringer i den nuværende kollektive trafik Forud planarbejdet er der også listet en række udfordringer som • Styrke sammenhænge i kommunen og skabe gode forbin- trafikplanen også skal omfatte: delser internt og eksternt i kommunen. • Fremme den bedst mulige offentlige transport inden for • Nylige skolelukninger med efterfølgende bus tilpasninger kommunens økonomiske råderum. • Implementering af en ny skolereform som også kan få ind- • Øge andelen af turer, der foretages med offentlig transport, virkning på befordringe til fods og på cykel. • Løbende nedskæringer som har resulteret i et broget og usammenhængende net Disse overskrifter er retningsgivende for indholdet og priorite- • En fortsat økonomisk udfordringn ringerne i trafikplanen. Formålet med trafikplanen For at imødekomme den ønskede politik har Mariagerfjord Kom- Kollektiv trafikplan for Mariagerfjord Kommune udarbejdes for at mune listet en række ønsker til den kollektive trafik; analysere og eventuelt imødekomme kommunens målsætninger for den kollektive trafik, og samtidigt præsentere mulige løsnin- • Flere forbindelser Hadsund–Arden, Hobro–Hadsund, ger for de listede udfordringer. Mariager-Hobro • Øget brug af Flextur som en del af den kollektive trafik Formålet med trafikplanen er derfor; • Udvidelse af Hobro Bybus til at betjene nærområder uden- for Hobro by (primært Valsgård og Rosendal). ...”Gennem en grundig forudlæggende analyse, at fastsætte et strategisk serviceniveau for den kollektive trafik i Mariager- Under planarbejdet er der i en politisk indstilling til projektet, fjord Kommune. Dette for at sikre bedst mulig planlægning, yderligt listet ønske om at følgende fokusområder indgår i Tra- udførelse og drift af kommunens kollektive trafik, indenfor fikplanen; kommunens økonomiske råderum, og samtidigt sikre en bedre styring af den kommunale befordring.” • Sikring af Hobro og Hadsund som ungdomsuddannelses- byer Målet er, at en omlægning af det kollektive trafiknet og herved • Køretiden bør sættes ned i forhold til betjeningen af ung- udgangspunktet for trafikplanen, sættes i drift fra NTs køreplan- domsuddannelserne skifte sommer 2014. • Den lukkede skolekørsel bør åbnes og indgå i koordinering og optimering af betjeningen • Der bør arbejdes med internet i busserne Indstillingen er givet på baggrund at en politisk orientering om projektets 1. fase samt en orientering om de problemstillinger der er blevet rejst i projektets indledende arbejde. Indstillingen er givet af Udvalget for Teknik og Miljø i dec. 2013, og er senere 4 Et nyt fundament for kollektiv trafik Mariagerfjord Kommune opstod efter Kommunalreformen i Der er frit skolevalg i Mariagerfjord Kommune. Efter 6. klasse Samtidigt har det ofte været nødvendigt at finde besparelser på 2007, ved en sammenlægning af 4 individuelle kommuner og 2 bliver eleverne fra de mindre folkeskoler samlet på kommunens trafikken. Mariagerfjord Kommune har i en årrække haft en væ- distrikter fra 2 øvrige kommuner. Kommuner og distrikter som overbygningsskoler. Ud af kommunens 9 folkeskoler er 7 over- sentlig økonomisk udfordring på den kollektive trafik. alle trådte ind i Mariagerfjord samarbejdet med forskellige tilbud bygningsskoler. om kollektiv trafik og ligeså krav til service på området. Omlægningerne, tilpasningerne og spareøvelser har samlet set Ny folkeskolereform 2014 resulteret i et usammenhængende og broget billede af Mari- Kommunen har 42.555 indbyggere i kommunen (pr. 2012), for- I 2013 blev der på landsplan taget beslutning om indførelse af agerfjord Kommunes tilbud om kollektiv trafik til borgerne. delt på 793 km2. Dette giver en befolkningstæthed på 54 ind- en ny skolereform, hvor resultatet heraf er indførelse af heldags- byggere pr km2. skoler i landets folkeskoler. Dette betyder en længere skoledag Derfor er det nu vigtigt at se fremad, og med trafikplanen få lagt for eleverne, og derfor opstår også et behov for bustilpasninger et solidt fundament for kommunens kollektive trafik og samti- Kommunens største by er Hobro med 11.710 indbyggere. Andre til folkeskolerne. Skolereformen skal implementeres efter som- digt bruge kommunenes økonomiske råderum bedst muligt. hovedbyer er Hadsund, Mariager og Arden. Ca 50% af befolknin- merferien 2014, og er derfor også en problemstilling der skal til- gen i Mariagerfjord Kommune bor i de fire hovedbyer byer. 17,1 godeses via trafikplanen. % bor i lokalbyer, 4,9 % bor i landsbyer og 27,1 % bor i landområ- derne Vi skal se fremad Kommunesammenlægningen, en ny skolestruktur og efterføl- Primære målgrupper for kollektiv trafik: gende en ny skolereform har allerede og vil fortsat kræve tilpas- ninger af den kollektive trafik. Der er siden 2007, gennemført Pendlere: Der er 26.370 personer i beskæftigelse i Mariagerfjord adskillige tilpasninger og omlægninger for at imødekomme nye Kommune. Heraf bor og arbejder 13.848 personer i kommunen strukturer og nye befordringsbehov. og 6.366 personer er daglige indpendlere og 6.362 personer er Øster Hurup daglige udpendlere (2012). (750 indb.) Veddum Uddannelsessøgende: I Mariagerfjord Kommune er der en ræk- ARDEN Astrup (372 indb.) (2.444 indb.) (538 indb.) Skelund Als ke uddannelsestilbud for kommunens unge, alle med lokation i (418 indb.) (938 indb.) Hobro og Hadsund: Rostrup HADSUND Vebbestrup (273 indb.) (4.994 indb.) (374 indb.) • Mariagerfjord Gymnasium • Tech College Mariagerfjord Oue (322 indb.) • Hadsund Produktionsskole Assens • Hobro Produktionshøjskole Valsgård (indb. 1.537 indb.) (1.066 indb.) • Tradium Hobro MARIAGER HOBRO (2.589 indb.) Folkeskoleelever: Mariagerfjord Kommune vedtog i 2010 en ny (11.710 indb.) skolestruktur, implementeret i 2011, som betød at kommunens folkeskoler blev reduceret fra i alt 17 til 9 skoler + 1 specialskole. Indbyggertal for 2013 Hertil kommer et 10. klassecenter med base i Hobro og Hadsund Sønder Onsild Kilde: Wikipedia Illu. 5.1: Optegnelse af indbyg- (478 indb.) samt en række friskoler, privatskoler og efterskoler. gertal for de største byer i Mariagerfjord Kommune 5 Trafikplanens opbygning Kollektiv trafikplan for Mariagerfjord Kommune, har det formål Fase 2: Koordineringsprojektet. Projektet er en gennemgående • Fastlægge et niveau for hvordan kommunens lovpligtige at beskrive fremtidig vision, målsætninger og strategi for kom- analyse af kommunens nuværende kollektive trafiktilbud, og ef- befordring planlægges og udnyttes bedst muligt (SKAL – munens kollektive trafik og give et oplæg til en forandring af den terfølgende et oplæg til udformning og implementering af et nyt kørsel) kollektive trafik over tid. grundlæggende kollektivt trafik-net (regional-, lokal-, og bybus • Udstikke retningslinjer, i form af bedste udnyttelse og øko- systemet) for hele Mariagerfjord Kommune (på baggrund af Fase nomiske estimater, for hvordan eventuel supplerende trafik Trafikplanen består overordnet af 3 faser: 1). Projektet har kørselsstart sommer 2014. Koordineringspro- anvendes (KAN – kørsel) jektet er samtidigt første indsats i den samlede trafikplan. Fase 1: Baggrundsrapport. Rapporten inderholder kommunens Dette for at det samlede økonomiske råderum til kollektiv tra- valg af serviceniveau for kørslen samt en række beslutninger om Fase 3: En trafikplan som er retningslinjer for fremtiden (på bag- fik udnyttes bedst muligt til fordel for kunderne/brugerne af den planlægnings- og betjeningsprincipper som danner grundlag for grund af
Recommended publications
  • Startgruppe 4 Startgruppe 5
    6/20/2020 Startliste - Race Weekend Odense 2020 - Regattahæftet - DFfR Startgruppe 4 # Løb Holdnavn Roere Bådtype Start tid 1 202 Holstebro/Odder/KCHO I 1. Tobias Kramer (Holstebro) 2- 2020-06-21 090000 2. Anton Østergaard-Clausen (Odder) 2 202 Ægir I 1. Jacob Brahe Møller (Ægir) 2X 2020-06-21 090030 2. Haris Alagic (Hadsund) 3 202 DSR II 1. Casper Girke Christensen (DSR) 2X 2020-06-21 090100 2. Malthe Christiansen (DSR) 4 202 Hadsund II 1. Frederik Bertelsen (Hadsund) 2X 2020-06-21 090130 2. Kian Harati (Hadsund) 5 202 Holstebro/KCHO II 1. Christian Søndergaard (Holstebro) 2- 2020-06-21 090200 2. Simon Mikkelsen (Holstebro) 6 202 Holstebro/KCHO I 1. Søren Meldgaard Madsen (Holstebro) 2- 2020-06-21 090230 2. Patrick Klestrup (Holstebro) 7 202 Holstebro/KCHO III 1. Gustav Bjerg Madsen (Holstebro) 2- 2020-06-21 090300 2. Leander Kaliszan (Roskilde) 8 202 Odense/KCO II 1. Noah Schioldan (Odense) 2X 2020-06-21 090330 2. Tobias Højland Bendixen (Odense) 9 202 Hadsund I August Herman Wisholm (Hadsund) 1X 2020-06-21 090400 10 202 DSR I Magnus Erik Timm (DSR) 1X 2020-06-21 090430 11 202 Odense/KCO I Frederik Markvardsen (Odense) 1X 2020-06-21 090500 12 202 Saxkjøbing I David Wandrup (Saxkjøbing) 1X 2020-06-21 090530 13 202 Bagsværd/KCB II Elias Ellehammer (Bagsværd) 1X 2020-06-21 090600 14 202 Bagsværd/KCB I Jeroen Grimmelikhuijzen (Bagsværd) 1X 2020-06-21 090630 15 202 Roskilde I Emil Lindegaard Nielsen (Roskilde) 1X 2020-06-21 090700 16 202 Næstv. I William Kjærgaard (Næstv.) 1X 2020-06-21 090730 17 202 Sorø I Peter Skou ** (Sorø) 1X 2020-06-21 090800 18 202 Roskilde II Magnus Dollerup Madsen (Roskilde) 1X 2020-06-21 090830 19 202 Silkeborg I Max Elleskov Røgild (Silkeborg) 1X 2020-06-21 090900 20 202 Randers I Oliver Bach (Randers) 1X 2020-06-21 090930 21 201 Hadsund/KVIK/København I 1.
    [Show full text]
  • Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-Redegørelse
    Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-redegørelse Maj 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg (supplerende VVM) Udgivet af Banedanmark Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, Banedanmark Forsidefoto: Grontmij Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup Forord Banedanmark har fået til opgave at udarbejde et beslutnings- Banedanmark har i 2012 udarbejdet en VVM-undersøgelse grundlag vedrørende en hastighedsopgradering op til 200 for en hastighedsopgradering op til 160 km/t på stræknin- km/t på strækningen Hobro-Aalborg. Undersøgelserne er en gen. Det projekt inkluderede nedlæggelse af overkørslerne del af aftalen om Storstrømsbroen, Holstebromotorvejen mv. i Skørping, Svenstrup og Ellidshøj. Denne VVM-redegørelse fra 2013. supplerer redegørelsen fra 2012, der viste konsekvenserne for en hastighedsopgradering op til 160 km/t. Den maksimale strækningshastighed mellem Hobro og Aal- borg er i dag 120 km/t, hvilket primært skyldes et forældet Miljøredegørelsen for opgradering til 160 km/t kan læses på signalsystem. I 2016 udrulles og testes det nye signalsystem. www.bane.dk/hobro-aalborg under ”Baggrund og grundlag”. Herefter vil der være mulighed for at forøge hastigheden på strækningen. En hastighedsopgradering kræver dog også Med denne VVM-redegørelse sendes projektet i offentlig mindre fysiske ændringer på banen, hvilket Banedanmark er i høring. Den løber fra den 19. maj til den 30. juni 2015. I gang med at undersøge. høringsperioden kan der sendes høringssvar til Banedanmark vedrørende projektet. Med henblik på at gennemføre Timemodellen på strækningen Aarhus-Aalborg, undersøger Banedanmark, hvad der skal til Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil indgå som for at øge hastigheden til maksimalt 200 km/t mellem Hobro input til det endelige projektforslag, i det omfang de teknisk, og Aalborg.
    [Show full text]
  • Brass Bands of the World a Historical Directory
    Brass Bands of the World a historical directory Kurow Haka Brass Band, New Zealand, 1901 Gavin Holman January 2019 Introduction Contents Introduction ........................................................................................................................ 6 Angola................................................................................................................................ 12 Australia – Australian Capital Territory ......................................................................... 13 Australia – New South Wales .......................................................................................... 14 Australia – Northern Territory ....................................................................................... 42 Australia – Queensland ................................................................................................... 43 Australia – South Australia ............................................................................................. 58 Australia – Tasmania ....................................................................................................... 68 Australia – Victoria .......................................................................................................... 73 Australia – Western Australia ....................................................................................... 101 Australia – other ............................................................................................................. 105 Austria ............................................................................................................................
    [Show full text]
  • Natur Og Overfladevand” /11/ Fagnotat ”Natur Og Overfladevand”
    Anlægsbeskrivelse - Fagnotat Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg (Supplerende VVM) Anlægsbeskrivelse Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Anlægsbeskrivelse Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 2.1 Dæmninger 6 2.2 Spor 7 2.3 Broer 7 3 Forord 9 4 Forudsætninger 10 4.1 Grundlag 10 4.1.1 Geoteknik 10 4.1.2 Opmåling 10 4.2 Tilgrænsende projekter 11 4.3 Projektering 11 4.3.1 Spor 12 4.3.2 Dæmninger 12 4.3.3 Broer 13 4.4 Arealer 13 5 Strækningsbeskrivelse 15 5.1 Generelt 15 5.1.1 Gennemgang af strækningen km for km 17 5.2 Strækning 1 – Mellem Hobro og Arden 19 5.3 Strækning 2 – Rold Skov 26 5.4 Strækning 3 – Mellem Skørping og Støvring 29 5.5 Strækning 4 – Mellem Støvring og Aalborg 34 6 Banetekniske anlæg 42 6.1 Spor 42 6.1.1 Sporgeometri 42 6.1.2 Sporoverbygning og sporskifter 42 6.2 Sporkasse 43 6.2.1 Ballast 44 6.2.2 Underballast 44 6.2.3 Ballastskulder 46 6.2.4 Planumsbredde 46 6.3 Broarbejder 46 6.3.1 Sporbærende broer 46 6.4 Dæmninger 50 6.5 Afvanding 51 6.5.1 Udledningstilladelser 52 6.5.2 Vandsynsprotokol 52 6.6 Jord 52 7 0-alternativ 54 8 Eventuelle mangler i undersøgelsen 55 9 Referencer 56 10 Bilagsfortegnelse 57 1 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et beslutningsgrundlag inkl. VVM for opgradering af hastigheden mellem Hobro og Aalborg fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t.
    [Show full text]
  • Emissioner Fagnotat Vedr
    Emissioner Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29-09-2016 Ole Riger-Kusk Senest revideret dato Senest revideret af 30-06-2016 Henriette Salling Emissioner Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Emissioner Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 2.1 Grundløsningen 6 2.2 Tilvalget 7 3 Lovgrundlag 8 3.1 Vejledende retningslinjer 9 4 Baggrund og metode 10 4.1 Baggrundsinformation om projektet 10 4.2 Grundløsning 10 4.3 Tilvalg 11 4.4 Baggrund 11 4.5 Metode 12 4.5.1 Kortlægning af kilder 14 4.5.2 Beregning af emissioner 14 4.5.3 Beregning af lokal luftforurening og sammenligning med grænseværdier15 4.5.4 Støv-, lys- og lugtgener 16 4.5.5 Vurderingskriterier 17 5 0-alternativet 18 6 Eksisterende forhold 19 7 Konsekvenser og afværge-foranstaltninger i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger af Grundløsningen 21 7.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen 21 7.1.1 Forudsætninger 21 7.1.2 Beregnede immissionskoncentrationsbidrag 24 7.1.3 Sporombygningsmaskine og sporjusteringsmaskine 27 7.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 28 7.3 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen 29 8 Konsekvenser og afværge-foranstaltninger i driftsfasen – varige påvirkninger af Grundløsningen 30 9 Støv-, lys- og lugtgener 31 9.1 Gener i anlægsfasen 31 9.1.1 Anlægsarbejder ved sporjusteringer 31 9.1.2 Anlægsarbejder til broarbejder og vejændringer 33 9.1.3 Midlertidige veje og anlægsområder til sporkasse, dæmningsudvidelser og kontrabanketter 33 9.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 34 9.3 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen 35 10 Konsekvenser og afværge-foranstaltninger i anlægs- og driftsfasen af Tilvalget 36 10.1 Påvirkninger i anlægsfasen 36 10.1.1 Støv, lys- og lugtgener 37 10.2 Påvirkninger i driftsfasen 38 11 Kumulative effekter 39 12 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 40 13 Referencer 41 14 Bilag 43 1 Indledning Det er politisk besluttet at undersøge mulighederne for at nedsætte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg.
    [Show full text]
  • Banedanmark Anlæg Vest, Spor Vest Lumbyesvej 34 7000 Fredericia
    Natur og Miljø Banedanmark Anlæg Vest, Spor Vest Postadresse: Nordre Kajgade 1 Lumbyesvej 34 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 7000 Fredericia [email protected] www.mariagerfjord.dk Sendt pr. e-mail: [email protected] Journalnummer: 06.11.01-K08-3-18 Ref.: Jens Kalør Direkte tlf. 9711 3706 [email protected] Dato:15. marts 2018 Personlig henvendelse: Rådhuset i Arden Østergade 22 9510 Arden Tilladelse til udledning af overfladevand fra jernbaneareal, nord for Fårup og ved Hobro station via 8 udledningspunkter, Mariagerfjord kommune. Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse: side: 1. Sagens baggrund 3 2. Mariagerfjord Kommunes tilladelsen og vilkår 3 2.1 Tilladelsen 3 2.2 Tilladelsens vilkår 3 3. Grundlag for mariagerfjord Kommunes tilladelse 4 3.1 Lovgrundlag 4 3.2 Beskrivelse af sagen 4 3.3 Beskrivelse af vandområder 5 3.4 Grundvandsforhold 5 4. Mariagerfjord Kommunes bemærkninger 5 4.1 Generelt 5 4.2 Konsekvensvurdering Natura 2000 områder 6 4.3 Habitatdirektivets bilag IV arter 7 4.4 Grundvand 7 4.5 Samlet vurdering 7 5. Klagevejledning 7 Bilag 1: Kort over områderne Bilag 2: Skema, udløbenes beliggenhed Bilag 3: Udløbsskema, arealer og mængder m.v. Følgende er underrettet om afgørelsen: Danmarks Fiskeriforening: [email protected] Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark: [email protected] Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning: [email protected] Danmarks Naturfredningsforening: [email protected] Danmarks Naturfredningsforening (lokalforening): [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund: [email protected] Friluftsrådet: [email protected] Friluftsrådet, kreds Himmerland-Aalborg: aalborg@friluftsrådet.dk Mariagerfjord Vand a|s att. Anne Kirstine Bjerring: [email protected] Arne Kristian Knudsen, Gundestrupbakken 31, Gundestrup, 8990 Farup.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • 1010560-00 Analyse Af Nordjyske Jernbaner - Udg 1 2.Doc Jernbaneinfrastrukturen Nord for Århus Side 3 Foreløbig Undersøgelse Udgave 1.2, Februar 2010
    Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus – en foreløbig undersøgelse Februar 2010 Atkins Danmark Arne Jacobsens Allé 17, DK-2300 København S Tlf.: +45 8233 9000 Fax: +45 8233 9001 side 2 Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus Udgave 1.2, Februar 2010 Foreløbig undersøgelse 1010560-00 Analyse af nordjyske jernbaner - udg 1_2.doc Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus side 3 Foreløbig undersøgelse Udgave 1.2, Februar 2010 Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus – en foreløbig undersøgelse Forsidefoto: Sydgående IC3-tog ankommer til perron i Aalborg den 7. oktober 2008. Ved stationen holder tog klar til afgang mod Frederikshavn. IC3-tog i dag udgør en væsentlig del både af fjerntrafikken til og fra Nordjylland og på Aalborg Nærbane (Foto: Tommy O. Jensen) Projekt nr.: 1010560 DOKUMENT REF: 1010560-00 Analyse af nordjyske jernbaner - udg 1_2.doc Revisi- Målbeskrivelse Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Dato on af af af 1.1 Rapport TOJ, HBA AHK MSP 20100202 1.2 Rapport TOJ, HBA AHK MSP 20100210 side 4 Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus Udgave 1.2, Februar 2010 Foreløbig undersøgelse 1010560-00 Analyse af nordjyske jernbaner - udg 1_2.doc Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus side 5 Foreløbig undersøgelse Udgave 1.2, Februar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 7 1. INDLEDNING 11 2. HOBRO - ÅRHUS: KURVEUDRETNINGER, NY FJERNBANE ELLER LETBANE? 13 2.1 Status nuværende situation 13 2.2 Eksisterende undersøgelser 14 2.3 Analyse af rejsetider Randers - Århus 15 2.4 Analyse af rejsetider for landstrafikale scenarier 21 2.5 Vurdering 25 3. HVAD KOSTER KØRESTRØMSANLÆG? 29 3.1 Status nuværende situation 29 3.2 Eksisterende undersøgelser 31 3.3 Analyse og vurderinger 32 3.4 Oplæg til elektrificering af jernbanerne i Nordjylland 34 3.5 Sammenfatning og konklusion 41 4.
    [Show full text]
  • Notat Vedrørende Forløb for Ibrugtagning Af Randers Stationssikringsanlæg - Ebilock
    Transportudvalget 2019-20 TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 337 Offentligt Notat 09.12.2019 Notat vedrørende forløb for ibrugtagning af Randers Stationssikringsanlæg - Ebilock Sporombygningsprojekt Langå-Stevnstrup-Randers-Fårup-Hobro Etablering af et nyt stationssikringsanlæg ved Randers station er en del af et større sporombygningsprojekt på strækningen Langå-Stevnstrup-Randers-Fårup-Hobro, hvor stationssikringsanlæg opgraderes på Hobro station, Fårup Station og nyetableres på Randers station. Projektet blev udbudt som en totalentreprise. Den oprindelige, planlagte ibrugtagning af det nye sikringsanlægsanlæg i Randers var august 2018 Banedanmark underskrev 3. februar 2017 kontrakt i fastpris med Bombardier om opgradering af de nuværende sikringsanlæg på Hobro station og Fårup station og om etablering af nyt sikringsanlæg på Randers station. I denne kontrakt indgik, at sikringsanlægget i Randers skulle kunne ibrugtages i august 2018. Det skete dog ikke da leverandøren, Bombardier, ikke overholdt tidsplanen for leverancer som aftalt med Banedanmark. Sikringsanlæg i Hobro, Fårup og Randers Det nuværende sikringsanlæg i Hobro er et sikringsanlæg af typen 1990 (et såkaldt Ebilock anlæg) Ebilock anlægget blev levereret af Bombardier i 1994, og det er fra Hobro station, at sikringsanlæggene i både Fårup og Hobro bliver styret, og når det nye Ebilock anlæg ibrugtages ved Randers station, vil det ligeledes blive styret fra Hobro. Opgraderingen af sikringsanlæggene på Hobro Station og Fårup Station og etablering af nyt anlæg til Randers station, er som nævnt, en del af et større sporombygningsprojekt, og derfor er der løbende blevet afholdt grænseflademøder mellem de involverede aktører, Banedanmark, Bombardier, rådgiver for sporombygning (COWI), og rådgiver for togkontrol/ATC (Atkins Danmark). Disse grænseflademøder blev afholdt månedligt i hele 2017 og fortsatte ind i 2018 som følge af manglende leverancer fra Bombardier, der oplevede stor intern forsinkelse.
    [Show full text]
  • Landskab Og Arkitektur Vurderet
    Visuelle forhold Fagnotat vedr. elektrificering Aarhus-Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato (vers. 2) Godkendt af 29.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 15.07.2016 Kim Katrine Bjørn Møller Visuelle forhold Banedanmark (Landskab, Arkitektur og Anlægsudvikling visualiseringer) Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Visuelle forhold (Landskab, Arkitektur og visualiseringer) Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 2.1 Metoder for undersøgelserne 6 2.2 Eksisterende forhold 6 2.2.1 Landskab 6 2.2.2 Arkitektur 7 2.2.3 Tværgående forbindelser 7 2.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 7 2.4 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 8 2.4.1 Landskab 8 2.4.2 Arkitektur 9 2.4.3 Broer 10 2.4.4 Elforsyningsstationer og autotransformereUdkast 14 3 Lovgrundlag 15 4 Baggrund og metode 16 4.1 Baggrundsinformation om projektet 16 4.1.1 Eksisterende broer 16 4.1.2 Kommunale alternativer 19 4.1.3 Transformerstationer 20 4.2 Metode 21 4.2.1 Kortlægning 21 4.2.2 Analyse 21 4.2.3 Vurdering 22 4.2.4 Karakterområder 22 5 0-alternativet 24 6 Eksisterende forhold 25 6.1 Landskab 25 6.1.1 Landskabets dannelse 25 6.1.2 Landskabelige og geologiske udpegninger 27 6.1.3 Landskabets topografi og banens placering i terræn 29 6.1.4 Ådale 29 6.1.5 Skove og anden beplantning 35 6.1.6 Dyrkningslandskabet 43 Visuelle forhold (Landskab, Arkitektur og visualiseringer) 3 Indledning 6.2 Arkitektur 45 6.2.1 Banestrækningen i et historisk perspektiv 45 6.2.2 Bebyggede
    [Show full text]
  • Denmark Atlas
    FF II CC SS SS Field Information and Coordination Support Section Division of Operational Services Denmark Sources: UNHCR, Global Insight digital mapping © 1998 Europa Technologies Ltd. As of December 2009 The boundaries and names shown and the designations used on this map do not imply official endorsement or acceptance by the United Nations. Name_of_the_workspace.WOR ((( Rångedala !! Ulriceham !! Lerum !! !! !! Skagen ((( Hindås !! Borås ((( Hönö !! ((( !! Göteborg ((( Vegby ((( Bollebygd ((( Kandesterne !! ((( ((( Viskafors ((( Hillared ((( ((( ((( ((( Hirtshals ((( Tversted ((( Askim((( Billdal ((( Hyssna ((( Fritsla ((( !! Jerup ((( Limmared North Sea !! !! Kungsbacka !! ((( Kinna ((( Tranemo((( Hestra ((( Lonstrup !! Hjorring !! Frederikshavn ((( ((( Onsala SWEDEN((( ((( Saeby ((( ((( ((( Ingstrup Frillesås ((( ((( ((( ((( A ((( ((( Dybvad ((( Vestero Havn !! Bronderslev ((( ((( ((( ((( Blokhus ((( ((( Burseryd ((( ((( ((( Hjallerup((( ((( Smålandsste ((( ((( ((( ((( Lild Strand Nørre Halne ((( Asa ((( Ullared ((( ((( Hanstholm ((( Ätran ((( !! ((( ((( Vodskov !! Varberg ((( ((( Brovst ((( ((( Fjerritslev Frøstrup ((( Landeryd !! ((( ((( Klitmoller ((( !! ((( Osterild !! ÅlborgAalborg Danish Straits ((( ((( Hals ((( Vessigebro ((( ((( Nibe ((( ((( Svenstrup((( ((( ((( ((( ((( Logstor Gudumholm ((( Unnary ((( Norre Vorupor((( !! Thisted ((( ((( Snedsted((( Stovring !! ((( ((( Sonder Dråby ((( !! Falkenberg ((( ((( ((( ((( Lidhult ((( Terndrup Getinge ((( Ars !! Nykobing ((( ((( Farso ((( Arden ((( ((( ((( ((( ((( ((( ((( Als (((
    [Show full text]
  • Støjhandlingsplan for Statens Veje
    Støjhandlingsplan for statens veje 2018 - 2023 Rapport 593 Støjhandlingsplan for statens veje 2018 - 2023 Rapport 593 Dato: Oktober 2018 ISBN (NET): 978-87-93674-15-8 Copyright: Vejdirektoratet, 2018 Indhold Indhold 1. Indledning og resumé 6 2. Grænseværdier for vejstøj 8 3. Støjkortlægning af statens veje 10 4. Udvikling i støjbelastning 12 5. Støjgener og helbredseffekter 16 6. Metoder til begrænsning af vejstøj 18 7. Vejdirektoratets indsats for mindre vejstøj 24 8. Referat af offentlig høring 30 9. Opgørelser fra støjkortlægning 32 10. Særligt støjbelastede boligområder 34 Område 1: Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune 36 Område 2: Jammerbugt og Aalborg Kommune 38 Område 3: Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland Kommune 40 Område 4: Lemvig, Morsø, Skive, Struer og Thisted Kommune 42 Område 5: Favrskov, Randers og Viborg Kommune 44 Område 6: Norddjurs, Syddjurs og Aarhus Kommune 46 Område 7: Herning, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommune 48 Område 8: Ikast-Brande, Silkeborg og Skanderborg Kommune 50 Område 9: Hedensted, Horsens og Vejle Kommune 52 Område 10: Billund, Esbjerg, Varde og Vejen Kommune 54 Område 11: Haderslev og Kolding Kommune 56 Område 12: Sønderborg, Tønder og Aabenraa Kommune 58 Område 13: Assens, Fredericia og Middelfart Kommune 60 4 Område 14: Kerteminde, Nyborg og Odense Kommune 62 Område 15: Faaborg-Midtfyn, Langeland og Svendborg Kommune 64 Område 16: Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune 66 Område 17: Næstved, Slagelse og Sorø Kommune 68 Område 18: Faxe, Køge og Ringsted Kommune 72 Område 19: Frederikssund,
    [Show full text]