Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Udgivet af Dansk historisk Fællesforening fortid og BIND XXXIII HEFTE 4 SIDE 261-343 nutid 1986 Omkring »Harald Hens Møntreform« og det feudale møntvæsen Af Carsten Ljungkvist

I faglitteraturen optræder ofte en møntre­ trinsvis dansk mønt efter 1075, og der bliver form, der tilskrives Harald Hen. Reformen desuden færre fund. Det skyldes ifølge Sture har et rent numismatisk/arkæologisk ud­ Bolin det forhold, at mønterne fra da af har gangspunkt i det bevarede møntmateriale; faet tildelt en begrænset omløbstid, inden for der eksisterer med andre ord ingen skriftlige hvilken de må anvendes som betalingsmid­ kilder, der omtaler en sådan begivenhed. For del. Og da samtidig nypræget mønt har en antagelsen af en møntreform under Harald tendens til faldende lødighed i forhold til Hen er det især skattefundene med deres ind­ ældre, har man ved vareudveksling og iøvrigt holdskombinationer, og den hyppighed hvor­ undgået mønter i videst mulig omfang. Der­ med fundene optræder, der er helt centrale. for har man også i mindre grad ophobet kapi­ Skattefundene indeholder frem til omkring år tal i mønt. 1000 foruden mønter også store mængder Et andet grundlæggende skift i materialet umøntet sølv, fra hele smykker til små og er den tilsyneladende forskel mellem Svend store klumper såkaldt brudsølv, men umøntet Estridsens og Harald Hens udmøntning/ud- sølv forsvinder næsten ud af fundene herefter. møntningspolitik. Under Svend Estridsen Det man hæfter sig ved, er fundenes indhold prægedes mange typer - Hauberg opregner og sammensætning af mønt, men fundene, 77. En stor del af disse er »forvirrede«, og pe­ store eller små, repræsenterer aldrig cirkula­ ger ikke umiddelbart på nogen organiseret og tionens størrelse, blot hvad der cirkulerede. kontrolleret møntpolitik. Der blev desuden Det er gentagne gange fremhævet, at der præget mønt mange steder i landet; man op­ sker et kvalitativt skift i møntfundenes sam­ regner: Lund, Borgeby, Thumatorp, Ros­ mensætning omkring 1075, dvs. i Harald kilde, Slagelse, Viborg, Ribe og Hedeby.2 Hens regeringstid. Tiden før er karakteriseret Gruppen af »forvirrede« mønter ser nogle for­ ved meget store fund indeholdende både skere som udslag af privat møntslagning.3 De ældre og yngre mønt af både hjemlig og uden­ meget få mønter der henføres til Harald Hen landsk prægning. Udenlandsk mønt udgør en - Hauberg opregner 6 typer, men der er meget stor procentdel - ca. 90% - i forhold til egentlig kun tale om 2 hovedtyper - har ube­ dansk. Denne høje andel af udenlandsk mønt strideligt et mere homogent præg. Mønterne menes imidlertid at falde drastisk omkring har nu omtrent samme vægt over hele landet, 1075, hvilket er tolket derhen, at der fra den de er bedre i selve præget, og antallet af tid må eksistere et forbud mod anvendelse af møntsteder indskrænkes. Et andet træk er, at fremmed mønt som betalingsmiddel i den man forlader en tidligere byzantisk og an- hjemlige cirkulation.1 Det er første gang over­ gelsaxisk stilindflydelse i motivfremstillingen, hovedet, at et sådant forbud kan spores. De og overgår til et mere selvstændigt eller natio­ store blandede møntfund fra tidligere bliver nalt præg. Det er disse forhold man mener pe­ med et snuptag afløst af små fund med for­ ger på en mere kontrolleret møntpolitik. Det

Carsten Ljungkvist, f. 1949, cand. mag. i middelalderarkæologi og idéhistorie. - Artiklen er en udløber af- forfatterens speciale fra 1984 om en tidlig bydannelsesproces. 1. Sture Bolin, 1962. 2. Peter Hauberg, 1900. 3. George Galster, 1936 s. 145. Samme 1978 s. 185.

17 fortid og Nutid 261 Carsten Ljungkvist

Eksempler på Svend Estridsens Lund-udmøntning. Numrene refererer til Hauberg, hvorfra illustrationen er hentet.

vil i praksis sige en effektiv håndhævelse af et meget uensartede præg. Der prægedes et stort kongeligt møntmonopol. Ændringen i det nu­ antal typer, men dog ikke, som det vil fremgå, mismatiske materiale fik Sture Bolin til - og i forhold til tidligere. Mange typer - af C. J. heri erklærer fx. Kirsten Bendixen sig enig - Thomsen kaldt »numismatiske misfostre«5 - at fremhæve perioden omkring 1075 som den er dårligt prægede, og har helt ulæselige ind­ tid, hvor det feudale møntvæsen etableredes i skrifter; nogle mangler helt kongenavn, og Danmark. Det feudale møntvæsens periode andre er præget med Svends andet konge­ afsluttedes omkring 1300, hvor udenlandsk navn Magnus, hvilket tidligere voldte en del mønt igen cirkulerede i Danmark i større må­ hovedbrud, idet man forbandt dem med lestok.4 Magnus den Gode. De tilhører dog ifølge Harald Hens møntreform synes således at Hauberg hans »mellemperiode« i 1050’erne.6 være synonym med indførelsen af det feudale Atter andre er velprægede. Gruppen af så­ møntvæsen i Danmark. Det kræver imidlertid kaldt »forvirrede« mønter, der udgør en gan­ nogle nærmere undersøgelser, inden der hér ske stor del af materialet, har været genstand skal tages stilling til dels henførelsen af en ra­ for flere tolkningsforsøg. Allerede Kr. Erslev dikal reform under Harald Hen, dels ind­ henfører i 1875 de helt ulæselige mønter til førelsen af det feudale møntvæsen i Danmark. Svends sidste regeringstid, hvor de måske kunne være udtryk for »falskmønteri«, dvs. privat udmøntning.7 Også nyere forskere pe­ II ger på muligheden for, at privat udmøntning kan have fundet sted jævnsides med den kon­ Hvordan vurderes Svend Estridsens udmønt­ gelige,8 men Erslev selv foretrækker dog den ning? Kronologien i hans udmøntning er me­ teori, at der er opstået en tilstand, hvor mønt­ get usikker, især fordi møntmaterialet har det mestrene ville unddrage sig ansvaret for deres

4. Kirsten Bendixen, 1976 s. 103. Samme 1978 s. 185. 5. Christian Jürgensen Thomsen, 1842/43 s. 36. 6. Peter Hauberg, 1900. 7. Kr. Erslev, 1875 s. 160. 8. Kirsten Bendixen, 1976 s. 26.

262 Omkring »Harald Hens Møntreform« og det feudale møntvæsen mønter ved kun at præge en »skinomskrift«, mulighed for, at dette vil ske for de efter­ underforstået, at de fleste brugere alligevel følgende konger, måske med Knud den Hel­ var analfabeter. I forlængelse af en sådan til­ lige som undtagelse, idet der idag kun eksi­ stand foreslår han udmøntningen helt stoppet sterer et spinkelt materiale. I forhold til argu­ mod slutningen af Svends regeringstid.9 Også mentet om en indskrænkning af mønttyper Erik Moltke foreslår, på baggrund af rune­ under Harald Hen i forhold til tidligere, synes mønterne som han efter numismatikerne daterer det rimeligt at pege på, at en sådan ind­ til perioden omkring 1065-1074, et decentra­ skrænkning snarere er at finde under Svend liseret møntvæsen, hvor møntmestrene selv Estridsen. har kunnet bestemme mønternes udseende. Det er anført, at den dårlige kvalitet i møn­ Netop rzzzztfindskriften mener han er et udslag ternes præg under Svend Estridsen kan re­ af opblussende nationalfølelse.10 præsentere overgangen fra engelske mønt- Men det er også muligt at anlægge andre prægere, indført under Knud den Store, til synsvinkler på materialet. De mange typer danske prægere, der næppe kunne forventes under Svend Estridsen er ikke så mange at have samme tradition og skoling bag sig. endda, hvis man sammenligner med forgæn­ At en sådan overgang er foregået, bærer møn­ gernes. Det blev påpeget allerede af Hau- terne selv vidnesbyrd om: dels bliver engelske berg.11 Selv om nye stempelanalyser viser, at præpositioner afløst af danske, »on« bliver til en mønts kongenavnsinskription ikke auto­ »i« ved stedsangivelser,13 dels kan det læses matisk giver sikkerhed for, at mønttypen er ud af møntprægernes navne.14 præget i denne .konges regeringstid,12 så kan Svend Estridsens udmøntning synes også man forsøgsmæssigt, på grundlag af Hau- at have været meget dynamisk. Et indicium berg, prøve at opstille det gennemsnitlige an­ herfor er antallet af møntprægere, der op­ tal udmøntede typer per regeringsår, idet der træder på hans mønter. Atter på grundlag af ses bort fra de typer, der er henført til perio­ Hauberg er antal møntprægere sat overfor den 1042-1047. En sådan simpel udregning antal typer som følger: viser: Knud den Store . . 38 prægere på 77 typer Knud den Store ...... 4,5 typer årlig Hardeknud...... 42 - 50 - Hardeknud ...... 7 - - Magnus den Gode 45 - 38 - Magnus den G ode ...... 7,5 - - Svend Estridsen . . 202 - 77 - Svend Estridsen ...... 2,5 - - Harald Hen ...... 33 - 6 - Harald H e n ...... 1 - - Knud den Hellige 57 - 13 - Knud den Hellige...... 2 - - Oluf H un g er...... 1 - - Det ses heraf, at antallet prægere stiger dra- Erik Ejegod...... 1 - - stisk under Svend Estridsen (alene ved én type slået i Lund kendes 45 prægere). Harald Under Svend Estridsen sker der altså en ind­ Hens udmøntning er kun repræsenteret ved skrænkning af antal typer til % af Magnus fa typer, men der er et forholdsvis stort antal den Godes. Både ved Svend Estridsen og prægere.15 Under Knud den Store slog én Magnus den Gode er materialet så stort, at præger gennemsnitlig 2 typer, under Harald nyopdukkede typer næppe vil forrykke bille­ og Knud den Hellige anvendtes ca. 5 prægere det væsentlig. Derimod er der en teoretisk til 1 type. Forskellen i produktionsmønstret er

9. Kr. Erslev, 1875 s. 126, 185. 10. Erik Moltke, 1976 s. 322f. Samme i Kulturhist. Leksikon, art. Runemønter. 11. Peter Hauberg, 1900 s. 50. 12. C. J. Becker, 1981 s. 148. 13. Kirsten Bendixen, 1976 s. 26. 14. Peter Hauberg, 1900 s. 104. 15. Sammesteds s. 55, 90.

17* 263 Carsten Ljungkvist markant, men jævnt fordelt gennem hele pe­ leshed ikke stod for indførelsen af det feudale rioden. møntvæsen i Danmark, så er det sikkert, at Hauberg mener om Svend Estridsens møn­ møntmaterialet fra hans tid peger på fuld ter, at de over en lang periode holder samme kontrol over møntslagningspolitiken. Hans vægt.16 Desuden startedes vistnok prægning kendte mønter er af nævnte gode kvalitet, og af ens typer over hele landet.17 Holder Hau- der er sket en udligning af den øst- og vest­ bergs antagelser stik, så kan der altså spores danske møntfod, idet den østdanske er blevet en vis ensartethed i udmøntningen under almindelig.21 Den fælles møntfod, om den Svend Estridsen. Møntfoden holdes over en startedes af Svend Estridsen eller Harald lang periode, og ens typer prægedes måske Hen, vides i hvert fald med sikkerhed at være overalt. Generelt gælder det, at der ikke forladt igen under Knud den Hellige.22 (endnu) foreligger et særligt indgående kend­ skab til den udmøntning, der med sikkerhed kan henføres til hans seneste periode. Dog III sandsynliggør bl.a. Löddeköpinge-fundet, at Hvad karakteriserer det feudale møntvæsen? der ved den tid er præget teknisk gode møn­ Det feudale møntvæsens epoke mener Sture ter, Hbg. 32 og 32a, der er runemønter præ­ Bolin starter mod slutningen af 9. århun­ get i Lund.18 Det faktum, at der blandt rune­ drede, og varer frem til 14. århundrede. For­ mønter optræder angelsaxiske navneformer, udsætningerne går helt tilbage til antikkens og nogle typer har engelsk præposition, fx. udmøntning/udmøntningspolitik, hvor møn­ »sumarlipi on Lundi« og »ulf lit(la) on ternes pålydende værdi allerede hér var for­ Lundi«,19 betyder altså ikke nødvendigvis en skellig fra deres reelle metalværdi. Antikkens tidlig datering af runemønterne. Det angel­ eviggyldige mønter var derfor skattepenge, saxiske indslag i udmøntningen tilskrives som men, hævder Bolin, denne egenskab og funk­ bekendt Knud den Stores organisering af tion var ikke den dominerende. Dét er til gen­ møntvæsenet nogle årtier tidligere. gæld tilfældet ved den feudale mønt, der også Philip Grierson har peget på, at de oftest per definition er begrænset i tid og rum. Ind­ klart læselige runemønter måske kan betrag­ førelsen af tidsbegrænset omløbstid, dvs. re­ tes som praktiske kendetegn i forbindelse med gelmæssig omveksling til tvangskurs, vides fra et forbud mod udenlandsk mønt i cirkulatio­ bevarede regnskaber at være indført i Byzans nen.20 Om det imidlertid er lykkedes Svend i løbet af 6/7 århundrede, og det vides at have Estridsen i løbet af hans lange regeringstid at nået Syd- og Vesteuropa i løbet af de følgende udelukke fremmed mønt, er tvivlsomt, men århundreder. Herfra bredte det sig til resten ingen specielle vidnesbyrd peger på, at det i af Europa, - nåede senest til Norden - hvor højere grad er lykkedes hans søn og efter­ de enkelte lande udformede systemet forskel­ følger, Harald Hen. ligt.23 Overgangen til et feudalt møntvæsen, Medens det ingenlunde er sikkert, at det der foruden de nævnte elementer også kende­ blev Harald Hen, der som den første konge tegnes ved udelukkelse af fremmed mønt inden for var i stand til at håndhæve sin eneret til »eget« territorium, sker i Vesteuropa omkring møntslagning og udformning af en møntpoli­ 850 og tiden herefter. Møntens funktion er tik, og, som det vil fremgå nedenfor, i særde­ ikke længere »værdibevarer«, som tilfældet

16. Det gælder hans Lundmønter. C. J. Becker støtter Haubergs antagelse, anf. v. s. 157. 17. Peter Hauberg, 1900 s. 51, 53. 18. Bror Emil Hildebrand, 1884. George Galster ogjørgen Steen Jensen, 1979/80 s. 126. Jørgen Steen Jen­ sen, 1983. 19. Erik Mokke, 1976. 20. Philip Grierson, 1959. 21. George Galster, 1936 s. 149. 22. Kirsten Bendixen, 1976 s. 27. 23. Sture Bolin, 1962

264 Omkring »Harald Hens Møntreform« og det feudale møntvæsen var tidligere, men overgår til at være et mid­ ikke investerede i højt beskattede mønter, del til beskatning, og derfor undgår man i vi­ men derimod, at man slet ikke havde en dest mulig omfang mønt i vareomsætningen. hjemlig møntøkonomi. Grunden hertil er at Fra omkring 850 bliver skattefundene i finde i en helt speciel økonomisk/erhvervs- Frankrig og Tyskland langt færre og møn­ mæssig struktur i Tyskland: en hjemlig bon­ terne desuden lokalt begrænsede. Det sidste debaseret naturalieøkonomi og en blom­ skyldes at møntretten bliver udlenet\ der sker en strende fjernhandel, hvortil mønterne præge­ udspaltning af det kongelige møntmonopol til des.24 Ved midten af800-årene gjorde en pen­ mindre territorier. geøkonomi sig kun gældende på markeder, Fordi de har et højere ædelmetalindhold men uden for markeder og byer var udveks­ end nye, vil gamle mønter mod slutningen af lingen baseret på en naturalieøkonomi. Møn­ deres omløbstid flyde ud til områder, hvor de terne - og blandt disse viser periodens få kan fungere efter deres rene metalværdi. In­ fund, at der var både udenlandske og hjem­ denfor det feudale system vil alternativet lige - var alene i hænderne på købmænd. Hä­ være en tvangsomveksling med så at sige dob­ vernick mener, at dette mønster også ligger belt tab. Det er for Sture Bolin den bagved­ helt fast for det 10./11. århundrede. Først i liggende årsag til, at alle tre møntgrupper, ty­ »den regionale pennings tidsalder«, som han ske og angel-saxiske mønter fra vest og dir- sætter til starten af 1100-årene,23 opstår for­ hemer fra øst, falder sammen i Norden (og hold, hvor mønter bliver et almindeligt in­ Østeuropa), - omend de indtræder og for­ denlandsk omsætningsmiddel, hvilket også svinder på forskellige tidspunkter, og først fra kan læses ud af en markant stigning i skatte­ anden halvdel af 900-årene optræder i samme fundene (som først kulminerer i 13. århun­ fund. Fra disse områder er skattefundene drede). Fra at have sit tyngdepunkt omkring også meget store, men dette forhold ophører Østersøen far møntcirkulationen nu sit tyng­ det øjeblik, man hér indfører det feudale depunkt i den indenlandske vareudveksling, møntvæsen. I Danmark antages dette som nærmere bestemt i udvekslingen mellem lan­ nævnt at ske omkring 1075, dvs. i Harald det og de på den tid opvoksende byer. Man Hens regeringstid, hvor kongemagten skulle overgår fra en udpræget naturalieøkonomi til være blevet så stærk, at den har kunnet gen­ en møntøkonomi. Numismatisk kan dette nemføre en reform af møntvæsenet. konstateres gennem en spredning af mange Men Sture Bolins teorier om det feudale flere mønttyper.26 Det er altså på denne tid, møntvæsen har ikke stået uantastet. Det er i omkring 1100, at udførslen af mønter til Nor­ første række tyskeren Walter Hävernick, der den ophører, hvor der netop er etableret så­ har fremført betænkeligheder. Han kalder danne - og sådan synes Hävernick altså at Bolins teorier for en »Gedankengebäude«. have forstået det: møntpolitiske feudale - for­ Når skattefund fra omkring 850 bliver lokalt hold, der ifølge Bolin skulle danne grundlaget begrænsede i Tyskland, mener han ikke det for udførsel af mønt. Fjernhandelen fortsætter kan begrundes i fiskale forhold i sammen­ imidlertid, men overgår nu til en udveksling hæng med udlening af møntretten. Det er vare mod vare, dvs. naturalieøkonomi. Også derimod bevis for en - som han kalder »åben­ Bolin mener, at fjernhandelen fortsætter efter bar« - økonomisk tilbagegang. På spørgsmå­ 1075, men stadig på pengeøkonomisk basis. let om, hvorfor der kun er så fa fund fra perio­ De udenlandske mønter bliver blot gennem et den, så mener han ikke det skyldes, at folk forbud mod cirkulation omvekslet med dansk mønt og indsmeltet.27

24. Walter Hävernick, 1954. Samme 1955/56 s. 6. 25. På basis af nyere undersøgelser mener Peter Ilisch, at regionalitet i udmøntningen allerede begynder mod slutningen af 900-årene, dvs. at den ensartethed der startedes under Karl den Store forsvinder. Anf. v. s. 131. 26. Se også Gert Hatz, 1974 (Zusammenfassung). 27. Kirsten Bendixen, 1977 s. 10.

265 Carsten Ljungkvist Et andet af Sture Bolins argumenter angår sige struktur er helt speciel for Tyskland. Og det karakteristiske træk i fundsammensætnin­ til hans supplerende ræsonnement om årsa­ gen i de nordiske skatte, at gamle udenland­ gen til den tyske fjernhandels møntøkonomi ske mønter har været i brug jævnsides med kan man spørge, om det er på grund af en nye. Bolin tolker dette som netop værende be­ uudviklet møntøkonomi i England, at man vis på de feudalt møntproducerende sam­ hér, sandsynligvis i flere tilfælde, efterligner funds udførsel af gammel, og i forhold til den en stabil og tillidsvækkende dansk mønt i før­ hjemlige omvekslingstakt mere værdifuld ste halvdel af 1100-årene?28 mønt. Men Hävernick har en anden forkla­ ring: disse mønter har cirkuleret i Norden (og de slaviske områder), fordi møntbillederne IV var garanti for lødighed. Det skulle også være grunden til den begyndende nordiske mønt­ Som nævnt angives fremmed mønt at cirku­ prægnings efterligning af disses motiver. lere i Danmark frem til ca. 1075, for herefter En konklusion på kritikken er, at Sture Bo­ at ophøre. Den relative procentdel af uden­ lins feudale møntvæsen ikke for Tysklands landsk mønt i forhold til dansk er markant vedkommende kan være årsagen til udstrøm­ frem til ca. 1050, dvs. til begyndelsen af ningen af mønter i perioden ca. 970-ca.l 100, Svend Estridsens regeringstid. Fra at udgøre idet det feudale møntvæsen ikke kan have ek­ over 90% falder den relative procentsats her­ sisteret hér før 12./13. århundrede. Dette me­ efter drastisk, og mellem 1080 og 1090 er den ner Hävernick er ubestrideligt, og hermed an­ nede på under 30%.29 Sammenlagt forbliver ser han hele Bolins teori og metode for faldet. det absolutte antal udenlandsk mønt dog højt Det er ikke vanskeligt at tage stilling til frem til ca. 1070, men efter 1050 sker der altså denne diskussion. I videnskabshistorisk kon­ en markant øgning af dansk mønt i cirkulatio­ tekst må Bolins teori og metode anses for rig­ nen. Isoleret viser en undersøgelse af det tig, men muligvis for det tyske område, og sydsvenske materiale en klar faldende ten­ ihvertfald for det danske, har han baseret sin dens til udenlandsk mønt i fundene fra 1042 teori på et meget spinkelt empirisk grundlag. (slutmøntsdatering),30 og det norske materi­ Derfor vil den, bl.a. i det følgende, blive nu­ ale viser nogenlunde overensstemmelse her­ anceret. Det er ikke bare Bolin der, som Hä­ med, idet man hér ser, at hjemlig udmønt­ vernick anfører, slipper for let om ved det, ning afløser udenlandsk mønt omkring men også Hävernick selv, når han for eksem­ 1050.31 Samme for det vestslaviske område,32 pel vil overlade det til andre at besvare og i Polen afløser hjemlig udmøntning uden­ spørgsmålet om, hvorfor der eksisterer det landsk mønt i større målestok fra ca. 1068.33 dokumenterede sammenfald mellem det tyske For årtierne omkring midten af århundredet og angel-saxiske møntmateriale i Danmark, foreligger også en nogenlunde præcis datering når han mener den økonomisk/erhvervsmæs­ af det danske materiale:

925-974 975-999 1000-1024 1025-1046 1047-1050 1059 % % % % % % Dansk m ø n t...... 2 16 2 9 7 58 Angel-saxisk...... 1 17 41 26 40 9 Tysk ...... 1 51 53 63 52 33 Kufisk...... 95 15 2 0 1 0 Andre og ubestemte . . . 1 1 2 2 0 0

28. Samme, 1980 s. 98. 29. Roar Skovmand, 1942, tabel 16. 30. Brigitta Hårdh, 1976 s. 42.

266 Omkring »Harald Hens Møntreform« og det feudale møntvæsen Lars Haastrups gengivne oversigt fra 1969 in­ densen er faldende fra Svend Estridsens »mellem­ deholder foruden det danske også materialet periode«?1 men hvad der herefter sker er fra Skåne og Slesvig - modsat Roar Skov­ uklart, bortset fra at udenlandsk mønt ved­ mands oversigt fra 1942 - og han angiver et blivende er indført i landet, og i et vist om­ nedlægningstidspunkt identisk med slutmøn- fang må have været accepteret i den hjemlige ten.34 Resultatet er interessant derved, at der cirkulation. udspaltes to nedlægningsperioder under Svend Estridsens regeringstid: den ene gruppe med slutmønt 1050, den anden med slutmønt V 1059. Det fremgår klart, at dansk mønt be­ gynder at afløse udenlandsk mønt i perioden Et andet forhold der er indeholdt i det feudale mellem de to fundgrupper. I den tidlige møntvæsen er udlening af møntretten. Om en gruppe er forholdet 7% dansk mønt mod sådan spredning af møntretten i Danmark 93% udenlandsk, i den senere gruppe er for­ har sammenhæng med fremkomsten af lokal­ holdet 58% mod 42%. Faldet i den relative mønt, der i modsætning til rigsmønt kun har mængde udenlandsk mønt er af Haastrup tol­ lokal gyldighed, er ikke klarlagt, men det er ket som et »udtryk for et fiskalt begrundet næppe tilfældet. Udlening af møntretten med kongeligt ønske om at møntcirkulationen den dertil forbundne indtægt har i Danmark skulle være ren dansk, men intet taler for, at altid været under kongelig kontrol. Dette må dette ønske skulle være opstået i 1075, og givet ses i sammenhæng med, at vi aldrig har straks konsekvent blevet gennemtvunget«.35 haft arvelighed i lenene. Tidligere gik man ud fra, at det meget store Så vidt det vides tog kun bisperne del i ud­ og blandede Johanneshus-fund, nedlagt om­ møntningen herhjemme, men hvornår man kring 1085, med 4068 mønter, hvoraf knap startede denne praksis er ikke helt klarlagt. 97% var udenlandske, og de fa danske af Erik Arup peger på, at den ene af Harald både ældre og yngre dato, og Store Frigård - Hens to hovedtyper (Hbg. 1, 2, 3 og 6. En fundet, nedlagt omkring 1110, som udviser prælat- eller helgenbisp-fremstilling) refere­ nogenlunde samme mønster, var undtagelser, rer til en kirkelig del i møntretten, og han går der bekræftede den almindelige tendens.36 et skridt videre, ved at tildele Kirken æren for Sture Bolin noterede sig, at fundene var frem­ den generelle ensartethed i udmøntningen. kommet i perifere egne af riget, og derfor i ud­ Hertil er dog rejst indvendinger.38 Det er også kanten af det område, inden for hvilket en uklart, om der er tale om et egentlig ud- feudal møntpolitik blev håndhævet. Til pro­ leningsforhold, når Saxo blandt Knud den blemet om omfanget af udenlandsk mønt i Helliges donationer til Lundkirken også om­ Danmark i perioden hører imidlertid, at man taler en fjerdedel af indtægterne fra udmønt­ kun har ganske fa fund, der kan henføres til ningen i Lund.39 Imidlertid har George Gal- tiden ca. 1065 til ca. 1100. På grundlag af ster sandsynliggjort, at samme konge har ud­ disse forhold må det derfor pointeres, at ten­ lenet møntretten til Roskildebispen Svend

31. Kolbjørn Skaare, 1976. Undersøgelsens hovedkonklusion er iøvrigt, at netop på den tid, dvs. i Harald Hårderådes første regeringsår, påbegyndtes for første gang en udmøntning af kongelig organiseret for­ mat. 32. Stanislaw Tabaczynski, 1958 s. 65f. 33. Ryszard Kiersnowski, 1960. Wlodzimierz Blaszcyk, 1974. 34. Lars Haastrup, 1969 s. 130. Det er også mere markant, som ved det norske materiale, at angel-saxisk mønt volumenmæssigt falder lidt tidligere end tysk. 35. Lars Haastrup, 1969 s. 131. 36. Roar Skovmand, 1942 s. 171. George Galster, 1929 s. 283f. 37. Denne opfattelse støttes af George Galster og Jørgen Steen Jensen, anf. v. s. 126, + Birgitta Hårdh, 1977/78. 38. Erik Arup, 1925. Aksel E. Christensen, 1977 s. 235. 39. Saxo, udgivet 1979 bd. 2 s. 224. Nils Ludvig Rasmusson, KHL, Mynträtt.

267 Carsten Ljungkvist

Harald Hens udmøntning. Efter Hauberg.

sperne at have taget del i udmøntningen al­ lerede før Edgars møntreform ca. 970-975.44 At det kongelige møntmonopol igen er ud­ lenet kort efter midten af 1000-årene, fremgår af Domesday Book.45 I Tyskland eksisterer flere eksempler på udleningsforhold til kirke og klostre omkring år 1000, og i løbet af 1000- årene bliver det en almindelig foreteelse.46 Det har derfor været den gængse opfattelse, at inspirationen er kommet til Danmark her­ fra.47 Mønt muligvis præget af Roskildebispen Svend Normand i Det bør anføres, at man intet ved, om Knud den Helliges regeringstid, jvf. note 40. Måske er der møntmestrene var lønnet af kongen og såle­ tale om et isoleret udleningsforhold. Efter Hauberg. des embedsmænd, eller om de havde udmønt­ ningerne i forpagtning.48 Det er dog vanske­ Normand; et forhold der i så fald ophørte ved ligt at tænke sig et sådant forpagtningsforhold biskop Svends død i 1O88.40 Man skal ind i ind i rammerne for et feudalt møntvæsen. 1100-årene før udleningsforhold bliver almin­ delige. Muligvis har kong Niels overdraget møntretten til Viborgbispen Eskil i løbet af VI hans lange regeringstid.41 I hvert fald bliver udlening almindelig ved midten af århundre­ Monopol på udmøntning, der er grundlaget det.42 I vesteuropæisk målestok er dette meget for det feudale møntvæsen, antages at være sent. I frankerriget optræder de første vidnes­ indført under Knud den Store efter engelsk byrd om udlening i 833, og udlening af (mar­ forbillede. Man må imidlertid slå fast, at mo­ keds- og) møntretten bliver hér almindelig i nopolmønt ikke i sig selv er et feudalt træk, løbet af 800-årene.43 I England antages bi­ men blot et udtryk for administrativ magtud-

40. George Galster, 1978. 41. Samme, 1981. 42. Samme, 1936 s. 151. Nils Ludvig Rasmusson, KHL. Kirsten Bendixen, 1978 s. 180. 43. Wilhelm Jesse, 1924. 44. John D. Brand, 1984. 45. Peter Hauberg, 1900 s. 61. 46. Walter Hävernick, 1961. Elisabeth Nau, 1963. 47. George Galster, 1936, p. 150. 48. Wilhelm Jesse, 1956. George Galster, 1936 s. 145.

268 Omkring »Harald Hens Møntreform« og det feudale møntvasen øvelse. Feudale forhold er der principielt først har fremgangsmåden været den, at Knud op- tale om, når man i sammenhæng med mono­ krævede sine skatter og afgifter i gode mønter, polet begrænser møntens gyldighed i rum og medens han samtidig sendte de nyprægede tid, dvs. forlods bestemmer gyldighedsområ- men meget dårlige mønter i cirkulation. Ej det inden for hvilket kun den mønt må cirku­ heller synes en begrænsning af mønternes lere, samt - og det er hele pointen - be­ omløbstid ved tronskift at have været almin­ stemmer en tidsbegrænset omløbstid, for der­ delig før tidligst et stykke ind i 1100-årene. efter at omveksle mønten til tvangskurs. Da Fx. har Johanneshus- og Store Frigård-fun- dette system var gennemført, blev det en ind­ dene, nedlagt i henholdsvis 1080’erne og be­ bringende indtægtskilde for møntherren, om­ gyndelsen af 1100-årene, mønt fra Knud den end dennes tilfredshed næppe blev delt af Store, og Holsteinsborg- og Græse-fundene, alle. nedlagt henholdsvis 1080’erne og ca. 1130, Helt sikkert hvornår man begyndte at om­ mønt fra Svend Estridsen.51 veksle mønt ved man ikke, og ej heller hvor­ når man effektivt kunne håndhæve sådanne bestemmelser. I England antages der ved år­ VII tierne omkring år 1000 at have været 2-3 års og/eller 6-7 års omvekslinger.49 Fund med En konsekvens af det feudale møntvæsen er både ældre og yngre mønt viser, at omveks­ oftest en faldende lødighed i udmøntningen. ling næppe kan være håndhævet effektivt før Hvor dette ikke har været tilfældet, fx. i Eng­ anden halvdel af 900-årene.49 For Danmarks land over en lang periode, må helt specielle vedkommende anfører Hauberg, at Knud forhold have gjort sig gældende. I Danmark den Store omvekslede, men i nye fremstil­ kan møntforringelsen klart følges ned gennem linger hersker der enighed om, at omveksling 1100- og 1200-årene. Hvorvidt årsagen til ikke kan have fundet sted så tidligt. Væsent­ denne udvikling udelukkende skyldes mønt­ ligst på basis af Slesvig byret, der taler om at herrens udbytningsgrad, stiller Kirsten Ben- kongen kan byde at slå ny mønt, mener man dixen sig imidlertid tvivlende overfor. Hun at omveksling først begynder ved midten af peger på, at den faldende lødighed også kan 1100-årene, og et egentlig gennemslag i det »være et udtryk for, at man simpelthen ikke numismatiske materiale synes først at ske un­ kunne dække behovet for sølv« til den øgende der Valdermar Sejr.50 Et klart eksempel på udmøntningstakt, der krævedes af omsætnin­ udmøntningens skatteindtægtsfunktion tidli­ gen.32 Om det er omsætningens krav eller gere, knytter sig til Knud den Hellige. Hans møntherrens udbytningsgrad, der på et givet tidlige udmøntning er tilsyneladende meget tidspunkt var vigtigste årsag til forringelsen, lig hans forgænger Harald Hens, med samme kan vel næppe afgøres, men at der skulle være møntfod over hele landet og et teknisk godt en permanent mangel på sølvreserver gen­ præg, men mod slutningen af hans meget nem hele perioden er usandsynligt. korte regeringstid - og måske i sammenhæng At der i Danmark, såvel som i resten af Eu­ hermed — prægede han meget lette og under­ ropa, er tale om en stigende udmøntnings­ lødige mønter i Nørrejylland. Her udnytter takt, viser Bjørn Poulsens undersøgelse af løs­ Knud altså kraftigt sit monopol, men uden at fundsmaterialet. Det fremgår heraf, at mønt der, hvad man skal tro, er tale om egentlig først begynder at cirkulere i byerne som al­ tvungen omveksling til tvangskurs. Måske ment omsætningsmiddel omkring 1150-1200.

49. D. M. Metcalf, 1965. 50. George Galster, 1936 s. 153/54. Kirsten Bendixen, 1977 s. 11 + note 28. 51. Roar Skovmand, 1942, tabel 13. George Galster, 1955 s. 79. 52. Kirsten Bendixen, 1977 s. 7. Bendixen hæfter sig dog ved de store usikkerhedsmomenter, der knytter sig til selve problemstillingen.

269 Carsten Ljungkvist På landet synes mønt først at blive almindelig landsk mønt. Udelukkelse af udenlandsk mønt sy­ omkring 1250. Før midten af 1100-årene var nes at starte under Svend Estridsen, men bli­ brugen af mønt både i by og på land »yderst ver ikke ordentlig effektueret før ind i 1100- begrænset«?3 At udviklingen af pengeøkono­ årene. Tvungen omveksling starter måske først et mien er startet i byerne og herfra have spredt stykke ind i 1100-årene, og udlening af mønt­ sig, må betragtes som en selvfølge. Om der retten bliver først almindelig omkring 1140. var tilstrækkelige sølvreserver til den kraftige På grundlag af disse forhold må spørgsmålet udvikling af pengeøkonomien i 12./13. århun­ stilles, om ikke man skal op til Valdemarti- drede ud over landet, må også betragtes som dens begyndelse, før det feudale møntvæsen en selvfølge. Uanset problemet om sølvreser­ kan siges at være indført i Danmark. vernes forbindelse med den faldende lødig­ Det feudale møntvæsen modarbejder i sig hed, så må man fastholde udmøntningssy­ selv en udviklet møntøkonomi. Netop derfor stemets primære funktion som indtægtskilde må en til en vis grad udviklet møntøkonomi for møntherren, og dette forhold vil ifølge sin danne grundlaget for indførelsen af et fuldt egen logik altid være udnyttet optimalt. etableret feudalt møntvæsen. Dette grundlag har måske ikke været til stede i Danmark før midten af 1100-årene. VIII Som det er fremgået, tildeles »Harald Hens møntreform« en mere vidtrækkende betyd­ Referencer ning, end kildematerialet kan bære. Omend Erik Arup'. Danmarks Historie bd. 1. Genoptrykt det er klart nok, på grundlag af hans ud­ 1961. møntnings ensartethed i præg og møntfod C.J. Becker: The Coinage of Harthacnut and Mag­ samt indskrænkning af møntsteder, at der har nus the Good at Lund c. 1040-c. 1046. Studies fundet en omorganisering af udmøntningen in Northern Coinage of the Eleventh Century (ed. C. J. Becker). Det Kgl. Danske Vidensk. sted, så er der langt større grund til at hæfte Selskab. Historisk-filosofiske Skrifter 9:4. Kø­ sig ved faderen Svend Estridsen som ekstra­ benhavn 1981. ordinær møntreformator. Desværre er krono­ Kirsten Bendixen: Danmarks mønt. 1976. logien i hans udmøntning dårligt belyst, men Samme: Mønternes funktion i Danmark i perioden i hans »mellemperiode« sker en drastisk for­ c. 1075 til c. 1300 belyst ved skriftlige og numis­ matiske kildeudsagn. Fortid og Nutid XXVII øgelse af udmøntningen, og samtidig ser man hf. 1, 1977. en tendens til et fald, både absolut og relativt, Samme: Møntcirkulationen i Danmark fra vikinge­ i andelen af udenlandsk mønt i cirkulationen. tid til Valdemarssønnerne. Aarbøger for Nor­ Desuden kan runemønterne ses i forbindelse disk Oldkyndighed 1978. Samme: Examples of Coin Imitations ... Akadimiai med et forbud mod udenlandsk mønt i cirku­ Kiado Budapest 1980 lationen. På et tidspunkt kan der også være Wlodzimierz Blaszczyk: Die Anfänge der polnischen ensartet udmøntning. Städte im Lichte der Bodenforschung. Poznan Hvad angår indførelsen af det feudale 1974. møntvæsen i Danmark, så er der her gennem­ Sture Bolin: Ur penningens historia 1962. (Genud­ givelse af essays.) gået de fire centrale begreber, der knytter sig John D. Brand: Periodic Change of Type in the til dette møntsystem: Monopolmønt, og hånd­ Anglo-Saxon and Norman Period. Rochester hævelsen af dette monopol, må være forsøgt 1984 (udgivet privat). allerede under Knud den Store, men mellem Aksel E. Christensen: Danmarks historie. Bd. 1. ham og udstedelsen af Slesvig byret omkring 1977. Kr. Erslev: Roskildes ældste Mønter. Aarbøger for 1150 synes kun Svend Estridsen at markere Nordisk Oldkyndighed og Historie. 1875. sig gennem den faldende tendens til uden­ George Galster: Møntfundet fra Store Frigaard.

53. Bjørn Poulsen, 1979 s. 284.

270 Omkring »Harald Hens Møntreform« og det feudale møntvæsen Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie Peter Ilisch: German Viking-Age Coinage and the 1929. North. Viking-Age Coinage in the Northern Samme: Danmarks mønter. Nordisk Kultur Lands (eds. M. A. S. Blackburn and D. M. Met­ XXIX, 1936. calf) BAR International Series 122, 1981. Samme: Græsefundet og andre fund på Sjælland af Jørgen Steen Jensen: Et prøvestykke fra Svend Estrid- mønter fra kongerne Niels og Erik Emune. Aar­ sens Lundemønt. Nord. Num. Unions Med­ bøger for Nordisk Oldk., 1955. lemsblad 1983, 1. Samme: Sven Norbagges mønt. Historisk årbog fra Wilhelm Jesse: Quellenbuch zur Münz- und Geld­ Roskilde Amt 1978, p. 81-86. geschichte des Mittelalters. Halle/Saale 1924. Samme: Viborgs bispemønter. Nordisk Numisma­ Samme: Probleme und Aufgaben der Münzemei­ tisk Unions Medlemsblad (NNUM) 1981, 6. sterforschung. Hamb. Beitr. zur Numismatik Samme og Jørgen Steen Jensen: Appendix I (The 1956. Coins from the Löddeköpinge Cemetery). The Ryszard Kiersnowski: Pieniadz kruszcowy w Polsce Löddeköpinge Investigations III (ed. H. Cin- wczesnosredniowiecznej. Warschau 1960. thio). Meddelanden från Lund Univ. Hist. Mu­ D. M. Metcalf: How Large was the Anglo-Saxon seum 1979/80. Currency. The Economic History Rewiew. Vol. Philip Grierson: Commerce in the dark age: a criti­ XVIII, no. 3, 1965, p. 475-482. que of the evidence. Transactions of the Royal Erik Molkte: Kulturhist. leksik. f. Nord. Midd., art: Historical Society 5th ser. vol. 9, 1959, p. 123— Runemønter. 140. Genoptrykt i Dark Age Numismatics 1979. Samme: Runerne i Danmark og deres oprindelse. Lars Haastrup: Oversigt over kompositionen af 1976. danske skattefund ca. 800-ca. 1150. Nord. Num. Elisabeth Nau: Münzstätten des frühen und hohen Unions Medl. blad 1969, 5. Mittelalters im Südwestdeutchen Raum. West­ Gert Hatz: Handel und Verkehr Zwischen dem fälische Forschungen bd. 15, 1962 (udg. P. Deutschen Reich und Schweden in der späten Schöller). Münster 1963. Wikingerzeit. Stockholm 1974. Bjørn Poulsen: Møntbrug i Danmark 1100-1300. Peter Hauberg: Myntforhold og Udmyntning i Dan­ Fortid og Nutid XXVIII hf. 2, 1979. mark indtil 1146. København 1900. Nils Ludvig Rasmusson: Kulturhist. leks. f. Nord. Bror Emil Hildebrand: Två fynd av danska mynt Midd. art. : Mynträtt. från ll:e århundradet. Kung. Vitterhets ... Saxo: Oversat af Jørgen Olrik 1908-12. Genop­ Akademiens Månatsblad 1884, p. 136-162. trykt 1979. Bd. 2. Walter Hävernick: Recension af Sture Bolin. Ham­ Kolbjørn Skaare: Coins and Coinage in Viking-Age burger Beiträge zur Numismatik 1954. Norway. 1976. Samme: Epoken der deutschen Geldgeschichte im Roar Skovmand: De danske skattefund fra vikingetid frühen Mittelalter. Hamb. Beitr. z. Numismatik og den ældste middelalder indtil omkring 1150. 1955/56. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed 1942. Samme: Zur Münzgeschichte der Karolingerzeit S. Tabaczyhski: Z badan nad wczesnosredniowiecz- und des 10/11. Jahrhunderts. Hamb. Beitr. z. nymi skarbami srebrnymi Wiel kopolski. Polskie Numismatik 1961. Badania Archeologiczne 2. Warszawa-Wroclaw Birgitta Härdh: Wikingerzeitliche Depotfunde aus 1958. Südschweden. Acta Archaeologica Lundensia, Christian Jürgensen Thomsen: Occidentalske Mynter i ser. 8 min. 6, 1976. Fund ved Vaalse paa Falster. Aarb. for Nord. Samme: Trade and Money in Scandinavia in the Oldkyndighed 1842/43. Viking Age. Meddelanden från Lunds Univ. Hist. Museum 1977/78.

271 Debat

Verner Bruhn: henvisning til bøger hvor eksempler på gra­ Nogle bemærkninger om Vejledning fisk illustration kunne findes, var efter min mening en acceptabel løsning. Det synes i lokalhistorie PVC og NHF er »for billigt«. En bog der var Det er meget bevidst at overskriften ikke hed­ dobbelt så stor ville have løst problemet, det der noget med »Svar til...« eller lignende, for kan jeg godt se - det havde heller ikke været det efterfølgende er mere tanker i anledning »billigt«. af Peter V. Christensens og N. H. Frandsens Jeg skal som sagt i indledningen ikke gå i indlæg i Fortid og Nutid XXXIII p. 224ff detaljer med disse punkter, selv om nogle af end det er svar på den fremsatte, temmelig dem indbyder meget til modsigelse. Som når sønderlemmende, kritik af bogen Vejledning i f.eks. PVC og NHF i forbindelse med spørgs­ lokalhistorie. målet om en sognehistorie skal omfatte »hele Men nogle få bemærkninger om det kon­ historien« eller kun en del, lader som om jeg krete i de to kritikeres indlæg. Der er des­ anbefaler det første og ironisk spørger: »Sker værre nogle redaktionelle svagheder ved bo­ det bedst ved at behandle stedets historie fra gen. Det er der en del forklaringer på, men de istiden og til sidste kommunevalg uden nogen er sådan set uinteressante for læserne. De har indskrænkning i de emner, der skal skrives krav på en velredigeret bog og ikke undskyld­ om? Og er det et råd at give den vordende for­ ninger, så jeg skal lade dem ligge. Det ærgrer fatter?« - I bogen er der side 11-14 nogle mig naturligvis meget, men dem må jeg sam­ overvejelser over dette spørgsmål, og jeg tror men med udgiveren tage på min kappe. ikke nogen kan få indtryk af at jeg anbefaler De to forfattere til debatindlægget har en at »det hele« skal med. Et enkelt citat: »Det række kritikpunkter som lader mig ret kold. er derfor klogt at stille spørgsmålet om hele Der burde efter deres mening have været historien skal med eller om det ville hen­ flere/andre eksempler på indholdsfortegnel­ sigtsmæssigt at nøjes med visse afsnit« (s. 12). ser, der skulle have været flere illustrationer, Mit råd til forfattere er at de skal overveje der mangler afsnit om metode, der savnes et hvad de vil. Det synes jeg ikke er så galt. afsnit om hvordan man starter et tidsskrift og Jeg tror PVCs og NHFs skuffelse over bog­ om hvordan en bogs pris skal beregnes osv. en bl.a. skyldes at de havde forventet en an­ osv. Til det er der kun at sige at man altid kan den slags bog. I stedet for at anmelde eller foreslå nogle andre billeder og nogle andre kommentere bogen ud fra de præmisser den eksempler end de valgte, det er ingen sag at er skrevet på, skriver de ud fra de forvent­ foreslå det. Spørgsmålet er naturligvis bogens ninger de havde om en anden bog. F.eks. kon­ omfang, og PVC og NHF mener at den godt staterer de at den ikke er egnet til aften­ kunne have været dobbelt så stor. Det er jo skolebrug. Men den er ikke skrevet til under­ nemt sagt fra deres side. Udgiverne var be­ visningsbrug, så ville den have haft en helt tænkelige ved det omfang bogen fik, og jeg sy­ anden opbygning. Man kan udmærket dis­ nes vi fik mange illustrationer med, men der kutere om der burde udgives en studiebog til var naturligvis meget der måtte udelades. aftenskoler og andre former for undervisning, F.eks. ville jeg gerne have haft et par sider og det ville der sikkert kunne komme en god med eksempler på grafiske fremstillinger og diskussion ud af. Det er bare en anden dis­ kort. Det var der altså ikke plads til, så en kussion end den PVC og NHF fører.

272 Debat Det er en meget vanskelig opgave at skrive kalhistorie, men nøjes med at undgå den rin­ en bog om vejledning i lokalhistorie, fordi de geste. Man kan kort sagt kritisere mine præ­ lokalhistoriske aktører er så mange slags, misser og det kunne der komme en frugtbar hvad de to kritikere også selv noterer. Enhver diskussion ud af. Det kan der ikke rigtigt når der har lavet et foredrag eller et kursus for lo­ kritikken tager udgangspunkt i andre præ­ kalhistorikere ved, hvor broget målgruppen misser end dem jeg har anlagt. Jeg synes hele er. Det har naturligvis været i vore overvejel­ debatindlægget virker overlegent og hovski- ser mange gange, gode forbindelser er blevet snovski-præget, og det gør mig lidt forstemt. spurgt til råds og udkast til manuskriptet Ikke fordi det går ud over mig eller den bog endda gennemlæst af kolleger for at vi kunne jeg har redigeret. Der er mange der har rost fa gode råd netop om dette svære med mål­ den og sagt at de er glade for bogen, så jeg gruppen. Det ligner en uartighed når PVC og kan sagtens klare mig. Det der bekymrer mig NHF skriver at det virker som om »man ikke lidt er den undertone af selvbevidsthed der for alvor har overvejet problemet«. Men jeg præger indlægget. Det er som forfatterne ved indrømmer at vi har været meget usikre. Ikke hvad der er rigtig lokalhistorie, anderledes og nær så sikre som de to kritikere der i deres i hvert fald ikke »traditionel«. Sognehistorie indlæg ved hvad der er »ganske overflødigt«, er - sådan læser jeg indlægget - næsten et lidt hvad der »er væsentligt« og hvad der er »lo­ suspekt begreb. kalhistorikeren uvedkommende«. Men jeg vil ikke afgøre hvad der er den Bogen er skrevet på grundlag af mine er­ rette lokalhistorie. Jeg har f.eks. fulgt nogle faringer som lokalhistorisk konsulent. Den er grupper af »ganske almindelige mennesker« skrevet for den usikre amatør der gerne vil i der gennem år har slidt sig igennem en masse gang men ikke rigtig ved, hvordan han/hun stof og faet skrevet en sognehistorie som mas­ skal gribe sagen an. ser af mennesker i sognet er glade for (og har Bogen er således ikke skrevet for de fagud­ købt). Jeg synes godt de bøger kunne have dannede historikere, for de kan efter min me­ været bedre, være skrevet anderledes, været ning udmærket selv. Den er med andre ord illustreret bedre. Men jeg har efterhånden slet ikke for PVC og NHF for de behøver den faet megen respekt for de mange slags aktivi­ ikke. Det betyder naturligvis ikke at de ikke teter der trives rundt om, og jeg mener at må læse den, og de må naturligvis også gerne kunne se at de har værdi. kritisere den. Men dens udgangspunkt er alt­ Det fritager ikke faghistorikere fra at stille så et ganske andet end det debattørerne går krav på fagets vegne eller de historiske for­ ud fra. eninger fra at tilbyde sig med kursusvirksom­ Det skinner også igennem når de to kriti­ hed o.l. Men jeg mener vi må respektere kere f.eks. kritiserer at bogen ikke fortæller mange slags »lokalhistorier«, og Vejlednin­ noget om tekstbehandlingsanlæg eller giver gen er skrevet for den »usikre« amatør, ikke nogen anvisning for den der selv vil lave sit for den uddannede, trænede skribent. lay-out. Det er milevidt fra de brugere jeg har Jeg tror der er brug for mange (små) bøger disponeret efter, de bruger ikke tekstbehand­ - om historisk metode, om brug afkort, af fol­ lingsanlæg, nogle (omend fa) skriver endnu i ketællinger eller skifter, om udstillingsteknik hånden. De færreste af dem ville drømme om og mange andre emner. Der er megen brug at lave deres eget lay-out, men ved at arbejde for vejledning af forskellig art for at gøre det med Eric Mouriers fortræffelige gennemgang lokalhistoriske arbejde fagligt bedre. Der­ af en lang række forskellige bøger og former imod skal vi nok vogte os for at ville be­ for opsætning (ss. 164—183) kunne det da stemme hvilken slags lokalhistorie der er den være, at de fandt på at drøfte med bogtryk­ rigtige. keren netop deres bogs udformning. Man kan kritisere at jeg sigter på en forkert målgruppe, og hævde at jeg har valgt for lavt ved ikke at stile efter hvordan vi far en god lo­

273 Debat den ville komme samtidig med vejledningen, Knud Prange: og derfor skrev jeg i bogen, at en ajourført li­ Lidt om at vejlede og lidt om ste var under udarbejdelse. Den udkom da også nogle måneder senere, og i modsætning »traditionel« lokalhistorie til SLA’s medlemsfortegnelse har den tillige Fællesforeningens bog: »Vejledning i lokal­ adresser på og oplysninger om: biblioteker, historie« blev anmeldt i Fortid og Nutid museer, foreninger og adskillige andre histo­ XXXIII s. 75 af Peter Bondesen. Efter at riske institutioner. have afvejet positive og negative sider ved bo­ Det er i det hele taget galt med indholdet af gen, skrev han, at de tre forfattere har evnen mit afsnit. Det er på samme tid for uover­ til at fremstille deres emner sikkert og klart. skueligt og for overfladisk, det er et katalog »Vejledningen vil med sikkerhed blive benyt­ over emner og arkivfonds, og kritikerne sav­ tet flittigt af ethvert skriftudvalg ... den kan ner uddybning af både dette og hint. Blandt ikke undværes i det lokalhistoriske værksted.« andet nævner man kronologi, mål, vægt, go­ Fortid og Nutid XXXIII s. 224fT. bragte et tisk skriftlæsning og historisk metode samt debatindlæg af Peter V. Christensen og N. H. råd om hvordan man harmoniserer to kilder. Frandsen, som imidlertid har en helt anden Det sidste vil jeg nu nødigt give - da jeg lærte mening; efter deres opfattelse er bogen stort historisk metode hørte det ikke til god tone at set mislykket. Jeg er meget enig med Verner harmonisere kilderne. Disse krav til flere de­ Bruhn, når han i sit indlæg i dette hæfte me­ taljer og oplysninger (men vel at mærke på ner, at de to kritikere nok har forkerte for­ det samme antal sider) harmonerer meget ventninger til bogen - jvfr. deres ulyksalige dårligt med Christensens og Frandsens ord idé om at den burde kunne bruges som om at »både begyndere og lidt erfarne kan let grundbog ved aftenskoleundervisning i lokal­ drukne i mængden af detaljer og få deres hyr historie. De har så åbenbart også vildt over­ med at overskue og prioritere materialet.« Så drevne forestillinger om den plads forfatterne sandt som det er sagt, nemlig i bogen side 74: har haft til rådighed. Der står i mit afsnit af »Begynderen er næppe heller tjent med at bogen, at »pladsen tillader slet ikke en omtale blive kastet hovedkulds ud i denne mang­ af de væsentligste lokalhistoriske kilder eller foldighed, så der er lagt vægt på at give ideer de vigtigste håndbøger« ... »det er umuligt at og at henvise til hjælpemidler der igen kan opregne blot de vigtigste hjælpemidler« ... føre lokalhistorikeren videre frem i hans »bogen er en ajourføring af (Hvidtfeldts spændende arbejde.« håndbog) men med mindre plads til rådig­ Når kritikerne har så svært ved at finde hed«. rundt i min 34 sider store text skyldes det, at Det er klart at andre forfattere kunne have der efter deres mening er for fa underafsnit. udvalgt andre kilder og håndbøger end dem Tja, texten er delt i 8 afsnit, og de 10 siders jeg har draget frem, men hvorfor må jeg litteraturfortegnelse er fordelt på 7 afsnit, egentlig ikke nævne registraturen over Hel­ hvoraf nogle er opdelt i underafsnit - min sjæl singør rådstuearkiv - det er faktisk en af de hvad vil du mer’? allerbedste af slagsen? Kritikerne synes også Men noget må der åbenbart være galt, for det er uforståeligt, at jeg ikke nævner SLA’s det er tydeligt at kritikerne har svært ved at interne adresseliste. I stedet har jeg henvist til orientere sig i mit afsnit, og de har endnu Lokalhistorisk Vejviser fra 1978 - hvad der sværere ved at huske hvad de har læst. Når har faet Christensen og Frandsen til omhyg­ jeg råder en begynder til at spørge et bibliotek geligt at opregne hvor mange arkiver der har til råds, skriver de at det er en usikker metode skiftet adresse, leder eller har faet ny åbnings­ at slå efter i et tilfældigt biblioteks kartotek - tid siden da. Da jeg skrev mit manuskript vid­ det ville jeg heller aldrig råde nogen til. Kriti­ stejeg godt at »Vejviseren« var forældet, men kerne gør opmærksom på »at man er nødt til jeg vidste også at Fællesforeningen var ved at at ofre tid på at finde ud af, om det emne man lave en helt ny udgave, ja jeg troede faktisk vil arbejde med, i forvejen er behandlet«...

274 Debat »man kan måske endda slippe for at udføre et fra istid og til sidste kommunevalg uden no­ stykke arbejde, som en anden har udført tid­ gen indskrænkning i de emner der kan skrives ligere.« ... »Fra litteraturen ... far man et om.« Kære kritikere, kig igen en gang på godt udgangspunkt til at komme videre. Man mine 8 by- og sognehistorier. Af dem er der far foræret henvisninger til yderligere littera­ faktisk kun én der behandler stedets historie tur og kildemateriale«. fra istid til sidste kommunevalg, alle de andre Vi er ganske enige, derfor skrev jeg også: har foretaget udvalg af en eller anden art. »Gennem biblioteket har man mulighed for Hvis I også læste de anmeldelser, jeg henviser at sætte sig ind i om der allerede er skrevet til, vil I kunne se, at kyndige mennesker be­ bøger eller tidsskriftsartikler om den lokalitet tegner adskillige af disse bøger som netop og de emner, der interesserer en. Det er ær­ utraditionelle! gerligt at kaste sig ud i et arbejde, blot for at Jeg gad i øvrigt vide, om det er muligt at opdage at det allerede er gjort, og at resulta­ behandle nogen lokalitet »uden nogen ind­ tet foreligger på tryk« ... »Det er ofte en in­ skrænkning i emner«. Det er i hvert fald ikke spiration at studere andres lokalhistoriske det, jeg anbefaler i bogen: »man kan ikke gen­ værker og se hvordan de har grebet tingene oplive og berette om alt hvad der er hændt, an, og gennem deres kildehenvisninger vil eller alt hvad der har været til« ... »et forsøg man ofte blive ledt frem til et materiale man på at fremmane dette mylder af existenser og ikke kendte i forvejen«. Har kritikerne mon deres indbyrdes forhold i alle mulige sam­ overset disse afsnit af bogen, eller syntes de at menhænge, vil være dømt til at mislykkes« ... tankerne var så slående at de skulle på prent »man må foretage et udvalg efter et eller an­ én gang til, men nu altså som en bebrejdelse det system«. mod forfatteren? Det er den tankegang jeg har søgt at ud­ Man kan i det hele taget komme i tvivl om vikle i indledningen til mit afsnit om arbejdet hvad der er Christensens og Frandsens med kilder og håndbøger. Ud fra mine er­ ærinde. Bogen er jo anmeldt i Fortid og Nutid faringer har jeg valgt at gøre det på den og deres indlæg kommer under rubrikken: måde, at jeg stiller spørgsmålet til den vor­ Debat. Hvad er det mon egentlig de vil debat­ dende, eller i hvert fald uøvede, lokalhistori­ tere - med forfatterne og med andre? Jeg er ker: Hvad er det der interesserer dig, hvilke kommet til det resultat, at det måske er synet dele af fortiden vil du drage frem? Hvis ikke på begrebet lokalhistorie - traditionel lokal­ lokalhistorikeren arbejder ud fra en sådan in­ historie, der skiller os. Jeg har i bogen nævnt teresse, hvorfor skulle han så overhovedet 11 exempler på gode lokalhistoriske arbejder sidde på bibliotekernes og arkivernes læse­ fra de senere år og har gjort opmærksom på, sale? Jeg synes aldeles ikke det tilkommer mig at man let vil kunne supplere listen via de - og faktisk heller ikke Christensen og Frand­ mange anmeldelser i Fortid og Nutid. Det sen - at fortælle lokalhistorikeren hvilke em­ skulle jeg vist ikke have gjort. Jeg får at vide ner, han skal beskæftige sig med. Men jeg vil at hele 8 af de 11 nævnte arbejder er by- eller gerne hjælpe ham frem til de kilder, han øn­ sognehistorier, og at Odense bys historie er sker at bruge. Derfor er det med rette at kriti­ for omfattende til at kunne bruges som for­ kerne skriver, at jeg ikke »prioriterer« de for­ billede - hvorfor dog, netop på grund af sit skellige arkivfonds og at jeg ikke koncentrerer omfang kunne den måske »forære henvisnin­ mig om »at beskrive de arkivfonds der er cen­ ger til kildematerialet«, jvnf. ovenfor. Og det trale for lokalhistorikeren.« (Kursiveringen er hedder videre: »Der savnes flere utraditio­ min). Efter min mening vil en prioritering nelle fremstillinger. Redaktionen og forfattere ganske afhænge af hvilke problemer og te­ har således cementeret den traditionelle op­ maer lokalhistorikeren arbejder med. Og selv fattelse af, hvordan man skriver lokalhisto­ om det tilsyneladende chokerer kritikerne, så rie.« mener jeg at toldregnskaber og kommunear­ Det der åbenbart er traditionelt, og som kiver faktisk kan være lige vigtige - det af­ man ikke må, er »at behandle stedets historie hænger ganske af den opgave lokalhistorike-

275 Debat ren har stillet sig selv. Og jeg synes virkelig informerer læserne om grundlaget. Det første han selv skal have lov til at stille opgaven. kriterium har været, at deltagerantallet skulle Men der er et andet område, hvor jeg gerne være så højt, at jeg med rimelighed kunne an­ vil prøve at påvirke lokalhistorikeren. Megen tage, at det ikke drejede sig om private skær­ lokalhistorie har været bundet af kilderne, mydsler. Jeg valgte, med udgangspunkt i en forstået på den måde at man har arbejdet ret konkret sag fra 1700-tallet, et tal på 20 men­ snævert med de kilder, der har samlet sig om­ nesker. Det er dog sjældent, at politirappor­ kring kirken, skolen, herregården osv. Dette terne indeholder nøjagtige angivelser af op­ kan blive en spændetrøje, på den måde at et løbdeltagernes antal, men jeg har kunnet er­ arbejde om skolen let kommer til at handle fare udfra politirapporterne, at hvor der i om selve skolebygningen suppleret med bio­ disse tales om »et stort antal«, »en hob men­ grafier af de skiftende lærere, mens en mere nesker«, »gaden var fuld af mennesker« og kreativ/fantasifuld historiker f.eks. også lignende, var der tale om så mange, at man kunne have ønsket at finde ud af hvad bør­ kom op over tallet på 20 og dermed med ri­ nene lærte i skolen. Her vil jeg gerne gøre lo­ melighed kunne regne med, at det ikke kun kalhistorikerne opmærksom på at man har drejede sig om et privat opgør mellem fulde- frihed til at gå på tværs af kildegrupperne, og bøtter eller lignende. Ud over dette kriterium at man har lov til at stille spørgsmål til for­ har jeg gjort det til en betingelse for de ud­ tiden. Derfor vil jeg ikke udpege de arkivfonds valgte urosager, at de skulle involvere en ver­ »der er centrale for lokalhistorikeren«. Jeg er bal eller fysisk konfrontation med myndig­ nemlig bange for at det meget let kunne føre heder eller disses ejendom. til en såre traditionel lokalhistorie! Jeg har bevidst valgt at se bort fra sam­ menstød mellem civile befolkningsgrupper, der ikke indbefattede konfrontation med myndighederne, fordi - og her kan jeg citere Bent Blüdnikow: min egen artikel - »Denne undersøgelses for­ Mere om folkelig uro 1789-1820 mål er ikke at belyse den almene utilfredshed, men lodde karakteren og dybden af protest­ I Fortid og Nutid XXXIII p. 204fT har John adfærden vendt mod magthaverne.« Disse to Christensen, Henning Koch og Henrik kriterier er funktionelle, forstået på den Stevnsborg leveret et debatindlæg om min ar­ måde, at det er relativt nemt af sagerne at se, tikel om folkelig uro i Fortid og Nutid hvorvidt de opfyldte disse to kriterier. Og XXXIII s. Iff. denne funktionelle arbejdsmetode var nød­ Debatindlægget af disse tre, der alle tid­ vendig, da det drejede sig om ca. 120.000 sa­ ligere i har skrevet om folkelig uro i Dan­ ger der skulle gennemgås. mark, indeholder en række spørgsmål og kri­ Så mit mere udførlige svar er altså, at der tikpunkter, som jeg i det følgende skal forsøge ingen metodisk brist er i min undersøgelse, at at besvare: de to kriterier er systematisk anvendt, og at 1) Der spørges om, hvorvidt uro-sager fra det har været praktisk muligt at anvende militærets arkivalier er gennemgået systema­ disse kriterier på kildematerialet. tisk eller blot plukket ud efter behov. Svaret Kritikerne indvender, at jeg ikke har været er, at såvel Landetatens som Søetatens arki­ så sikker i min udvælgelse, som jeg påstår i valier er systematisk gennemgået efter samme artiklen, da jeg lader samme sag optræde un­ udvælgelseskriterier som politiets arkivalier. der flere forskellige betegnelser. Jeg foretager 2) Forfatterne til debatindlægget indven­ nemlig efter den første udvælgelse af det om­ der, at jeg ikke har brugt entydige kriterier til fattende kildemateriale en tematisk inddeling brug ved udvælgelsen af uro-sager. i henholdsvis »fødevaresager«, anholdelses­ Svaret her er, at det har jeg. Jeg har an­ sager«, »rets- og moralsager«, »arbejdskon­ vendt to kriterier, hvoraf forfatterne desværre flikter« og en gruppe, der har været svær at kun husker at nævne den ene og dermed fejl­ placere, og som jeg har kaldt »varia«.

276 Debat Og enkelte af disse sager optræder såvel løb og sager, hvor man dømte det som plan­ under »anholdelsessager« som under »varia«. lagt opløb. Og det er jo netop vor opgave: Dette er der gjort tydeligt opmærksom på i ikke at acceptere datidige myndigheders defi­ min artikel, og det hænger sammen med det nitioner uden videre, men at kigge dem i kor­ forhold, at der i visse store uro-sager var tale tene og forsøge at forstå de egentlige motiver, om flere elementer i samme sag. At disse sa­ sådan som vi i vor samtid kan forstå dem. ger ikke klart kunne typebestemmes under Opdelingen mellem de tilfældige og plan­ min tematiske inddeling har intet med uklar­ lagte urosager er efter min vurdering ikke ve­ hed eller metodisk brist at gøre, men skyldes jen til at forstå de egentlige motiver bag 1700- simpelt hen det forhold, som jeg kort skal og 1800-tallets folkelige uro. vende tilbage til, at hændelser ikke er så enty­ 4) Fra disse relevante debatpunkter går dige, som de tre debattører gerne så dem. Christensen, Koch og Stevnsborg over i det Forfatterne til debatindlægget ville imid­ polemiske, desværre med det resultat, at seri­ lertid selv have valgt et helt andet udvælgel­ øsiteten går fløjten. I sidste del af deres debat­ seskriterium, hvis de altså havde lavet en un­ indlæg tillægger de mig holdninger og syns­ dersøgelse. De ville have taget udgangspunkt punkter, som ikke er mine. Jeg bliver tillagt i »forsamlingens karakter, intensitet og hen­ 1800-tallets nationalromantiske historiesyn. sigt«. Jeg tror egentlig ikke, at der er nogen De tillægger mig, at den folkelige uro blot var speciel uoverenstemmelse lige netop her mel­ gadespetakler (intet har været fjernere fra lem de tre debattører og mig, for det er faktisk min artikels indhold) og andre synspunkter, hvad jeg har gjort, efter jeg havde foretaget som jeg ikke kan genkende. De tre skriver om min sikre udvælgelse på baggrund afklare og min kritik af tidligere historikere: »Efter na­ funktionelle udvælgelsesprincipper. tionalromantikerne kommer turen til ung­ 3) Kritikerne tager i næste punkt fat i et domsoprørets konfliktsøgende historikere, til centralt tema, nemlig forskellen på de tilfæl­ hvem der bliver lagt afstand med fuldt så stor dige, spontane urosager over for den plan­ energi«. Og her er det så, at forfatterne til lagte uro, hvor de betegner de sidste som en indlægget lader sagen blive sort-hvid og kon­ direkte trussel mod statens sikkerhed. Og de kluderer, at jeg i virkeligheden selv er en slags fremholder juristen Kolderup Rosenvinges ny nationalromantiker, fordi jeg ikke ser kon­ »Grundrids af den danske Politiret« fra 1825 frontationerne mellem politi og borgere som som et bevis for, at det afgørende punkt i de­ nogen politisk manifestation og tror at byens batten ligger i skelnen mellem de tilfældige befolkning som loyale borgere var dybt foran­ opløb og så den planlagte uro. kret i nedarvet royalisme. Jamen kære ven­ Og her træder forfatterne af debatindlæg­ ner, det er jo overhovedet ikke, hvad jeg har get, efter min mening, ved siden af. Der er skrevet. næppe tvivl om, at myndighederne ganske Men jeg tror, vi kan nærme os kernen i vor rigtigt opererede med denne skarpe skilleli­ uenighed og grunden til den hovedløse pole­ nie. Det fremgår også tydeligt af mit kapitel i mik, ved at citere nogle linier fra debatind­ artiklen under overskriften »Myndighedernes lægget. De skriver: »Efter behandlingen af holdning«. Her refererer jeg datidens juridi­ spørgsmålet om københavnernes politiske be­ ske kapaciteter for netop dette synspunkt. vidsthed slås det fast, at de talrige udslag af Der er bare den hage ved sagen, at myndig­ uro i enevældens hovedstad på ingen måde hedernes juridiske definitioner og vurderinger var udtryk for oprør, eller blot opposition. i 1790erne eller i 1825 ikke skal være be­ Tværtimod var der kun tale om halløj i gaden, stemmende for en historisk udredning af de udført af nysgerrige eller af personer, som egentlige motiver bag urosagerne. Når jeg i følte deres rets- og moralopfattelser krænket. min hovedkonklusion når frem til, at langt de Man spørger sig selv, må ikke netop indgreb i fleste sager skyldtes en kamp for traditionelle myndighedernes anholdelser, og uro foran­ rettigheder og moralnormer, så omfatter det lediget af politihad, tolkes som udtryk for en såvel sager som politiet anså for tilfældige op­ fundamental politisk utilfredshed med det

18 Fortid og Nutid 277 Debat enevældige styre og dets magtapparat? Hvad at se på, hvilke slagord, der benyttedes fra ellers?« urodeltagernes side. For i London og Paris Men hele min artikels essens er netop, at råbte man klare og utvetydige politiske slag­ dette ikke er tilfældet. At man ikke kan slutte ord. I København råbte man derimod næsten fra uroen til en firkantet, forudsigelig konklu­ udelukkende ordet: »hurra«, som ikke giver sion om, at der var tale om fundamental poli­ os mange fingerpeg om en eksisterende poli­ tisk utilfredshed mod det enevældige styre. At tisk holdning. virkeligheden var dybt kompliceret, og at dele Debattørerne ved imidlertid bedre. De for­ af uroen også indeholdt en nedsat autoritets­ klarer det alment kendte, at hurraråbet op­ tro, men at hovedsagen var en krænkelse af rindelig er et kampråb, når rytteriet gik til at­ traditionelle rets- og moralnormer. Når de­ tak. Og derfor ser skribenterne straks de poli­ batskribenterne vælger at misrepræsentere tiske overtoner. mine synspunkter og kalder mig en ny natio­ Forholdet er blot det, at hurra-råbet kan nalromantiker, så tror jeg, at årsagen skal fin­ genfindes i en mængde sager, hvor befolk­ des i min afstandtagen fra ungdomsoprørets ningen f.eks. tiljublede kongen. Der er ingen konfliktsøgende historikere. Der er næppe grund til at antage, at brugen af ordet hurra tvivl om, at de tre debattører har følt sig ramt skulle antyde en politisk holdning hos urodel­ af denne kritik, og den var også nødvendig. tagerne, da kun hvis man har nogle meget fa­ Ved gennemlæsning af f.eks. Jens Engbergs ste holdninger, som man meget gerne ser be­ bog om guldalderen og debattørens artikler kræftet af kildematerialet. om folkelig uro bliver man klar over, hvor ba­ Det sørgelige ved denne slags debatter er stant og tidspræget deres historieopfattelse er. den lange tid, der går mellem indlæggene, så Her er helt faste retningslinier for, hvorledes læserne dårligt nok kan huske, hvad debatten historien skal opfattes. Befolkningen er ge­ egentlig gik ud på. Derfor håber jeg, at læ­ nerel utilfreds og oppositionslysten, politiet er serne tager fat i Fortid og Nutid med min ori­ brutalt, og udviklingslinierne ligger klare til ginale artikel for at opdage det mærkværdige nutiden. Men vi er i 1980’erne nu og ikke i forhold, at de tre debatskribenter i polemik­ 1960’erne. Forståelsen af historien som en nu­ kens navn og til forsvar for egne grundhold­ anceret, indviklet affære har løftet os væk fra ninger gør såvel historien som mine syns­ 1970’ernes klare og simple opfattelser af ondt punkter så firkantede, at de næppe er til at og godt i historien. Og den banale konklu­ kende igen. sion, at befolkningen var fundamentalt poli­ tisk utilfreds med enevælden hører ikke nogen steder hjemme i det samfundssystem, der ek­ sisterede i f.eks. 1790’erne. Jeg skal afslutningsvis blot tage fat på et enkelt kritikpunkt som Christensen, Koch og Claus Bryld: Stevnsborg rejser. I et forsøg på at påvise, at Om det bevidste og det ubevidste i befolkningen var politisk bevidst, kritiserer de dansk historie mig for ikke at kunne se dette og skriver: »Bent Blüdikow oplever datidens københav­ Kan der drages en konklusion af Jane Horney- nere som enevældens jublende medløbere«. debatten? Det er overhovedet ikke tilfældet. Hvad jeg Debatten om Jane Horney-sagen og om fjern­ forsøgte i kapitlet »Den franske revolutions synets filmserie fra efteråret 1985 er nu klin­ ideer« var at finde skriftligt belæg for eventu­ get ud. Gudskelov vil de fleste sige. Mange elle politiske holdninger hos underklassen. har allerede længe skyndt sig at gå videre til Jeg har her gennemgået et ganske stort kilde­ andet stof, når de stødte på navnet i avisen el­ materiale, men har ikke kunnet afklare, hvor­ ler andetsteds. Men nu kan vi altså trække vidt der var tale om bevidste politiske hold­ vejret lettet. ninger eller ej. Et af de midler jeg brugte var Denne artikel skal ikke forsøge at genoplive

278 Debat debatten, men den skal rejse spørgsmålet, om nyttes som flugtruter for højtstående tyske na­ det danske samfund forholder sig principielt zister efter det tyske nederlag, der tegnede sig anderledes til sin historie end de fleste (store) tydeligere og tydeligere fra 1944. Disse tyske lande, hvor demokratiet ikke har udviklet sig ruter skulle ifølge teorien være kendt og ac­ så harmonisk eller været særlig rodfæstet. Det cepteret af visse dele af den danske mod­ kan Horney-debatten bidrage til at besvare, standsbevægelses ledelse, vistnok især af Hæ­ og selve sagens manglende opklaring er en del rens Efterretningstjeneste, der som mody­ af denne besvarelse. delse fra tyskerne fik, at disse så igennem Jeg undskylder, at det nok engang er nød­ fingre med våbenforsendelser fra Sverige til vendigt at rekapitulere, hvem Jane Horney den danske modstandsbevægelse, der især gik var, og hvad debatten om hende i offent­ til de militære O-grupper - der ikke deltog ligheden har drejet sig om. Det er nødven­ aktivt i kampen - og at tyskerne lovede støtte digt, fordi det i nogen grad er druknet i alle til en bekæmpelse af et evt. kommunistisk mulige og umulige røverhistorier, en del af magtovertagelsesforsøg i Danmark ved be­ dem med sexistiske overtoner. Men iøvrigt er sættelsens afslutning. Med andre ord går te­ det debattens symbolværdi og ikke sagen i sig orien ud på, at der ud fra sammenfaldende in­ selv, der har min interesse. Efter Erik Nør- teresser på enkelte punkter skulle have fundet gaards og Peter Kristiansens 2 timers radio­ et samarbejde sted mellem tyske nazister og montage kan der med det givne kildegrund­ dele af den danske modstandsbevægelse i lag ikke presses mere saft af den citron. 1944-45, og at Jane Horney sammen med 2-4 Jane Horney var en ung svensk kvinde, der andre, bl.a. den tyske efterretningsofficer Gil­ i januar 1945 blev likvideret af medlemmer af bert^ blev likvideret p.g.a. sin viden herom. den danske modstandsbevægelse på en båd i Denne fortolkning anlagdes utvetydigt i Øresund. Så meget er nogenlunde uomtvistet den svenske TV-film, og selvom navne m.v. og kan forsåvidt regnes for et stykke historie. var camoufleret, var det dog til en vis grad (Nogle mener dog at have set hende efter »li­ muligt - når man i forvejen kendte noget til kvidationen«, men de mest fantasifulde ver­ besættelsestidens historie - at identificere de sioner bliver her holdt udenfor). Likvidatio­ pågældende fra det danske politi og den mili­ ner måtte imidlertid kun finde sted, hvis der i tære efterretningstjeneste. Kvaliteten af se­ modstandsbevægelsens ledelse var en beretti­ rien skal jeg holde helt udenfor, den var ikke get mistanke om, at vedkommende gennem høj, men her drejer det sig om den politiske agentvirksomhed, angiveri til tyskerne el. og historiske debat i forbindelse med den. lign. udgjorde en alvorlig fare for modstands­ Ovenstående har været og er stadig i kort bevægelsen eller nogle af dens medlemmer. form de modstridende synspunkter på Jane Ved at sige, at Jane Horney var blevet likvi­ Horney og årsagerne til drabet på hende i ja­ deret, udtrykte man altså samtidig, at hun nuar 1945. Empirien, dokumentationen for var tysk agent, stikker el. lign. de to teorier, kommer jeg senere ind på. Lige siden krigens slutning har dette imid­ I et større perspektiv er konturerne af lertid været anfægtet fra mange forskellige si­ denne historie ikke usædvanlige. I alle de af der, ikke mindst fra svensk side, men også - i Tyskland besatte lande under 2. verdenskrig hvert fald i de senere år - fra enkeltmed­ var der - omend i varierende omfang - stærkt lemmer af modstandsbevægelsen, der mener, delte interesser i modstandsbevægelserne om­ at der her kunne ligge andre motiver bag. I kring karakteren af efterkrigssamfundet, og enkelte populærhistoriske bøger om besættel­ disse modstridende interesser satte sig igen­ sestiden og i en række avisartikler af folk med nem som indre spændinger og somme tider vidt forskellig politisk og professionel bag­ indre kamp mellem borgerligt orienterede mod­ grund er det blevet hævdet, at Jane Horney standskræfter på den ene side og kommunistisk sad inde med viden om nogle specielle tyske eller socialistisk orienterede på den anden. I Jugo­ ruter over Øresund, ruter, der kunne tjene di­ slavien og Grækenland kom det til direkte verse formål og i sidste ende ville kunne be­ kamp imellem disse grupperinger, en kamp

18* 279 Debat der for Grækenlands vedkommende fortsatte i retningstjenesten, og målet var en genopret­ skærpet form i den græske borgerkrig 1946— telse af det parlamentariske demokrati fra før 49. Hermed er naturligvis ikke sagt, at dele af 1940. Især de konservative og de socialdemo­ den danske modstandsbevægelse gik eller var kratiske toppolitikere - Ole Bjørn Kraft, Ak­ villige til at gå lige så vidt som deres kolleger i sel Møller, H. C. Hansen og Hans Hedtoft - Grækenland og Jugoslavien, der gik i direkte var aktive i denne forbindelse, og ved be­ samarbejde med tyskerne for at bekæmpe den frielsen i maj 1945 kunne de, uden at komme truende kommunistiske dominans i disse 100%, men nok 98% på kant med sandhe­ lande, men det er på den anden side sikkert, den, fremstille det i offentligheden, som om at de samme indbyrdes modstridende politi­ de havde spillet en meget vigtig rolle i mod­ ske kræfter principielt og på visse områder kon­ standskampen. I virkeligheden var deres rolle kret gjorde sig gældende i den danske mod­ først og fremmest af kontrollerende og mani­ standsbevægelse. pulerende art, motiveret af, hvad de betrag­ Igen vil jeg understrege, at dette faktum tede som den kommunistiske fare. Men ved ikke er ensbetydende med tilslutning til tesen den hurtige genetablering af traditionelle for­ om, at Jane Horney blev dræbt, fordi hun fatningsmæssige former og den faktiske ind­ skulle have besiddet en belastende viden om flydelse de fik i befrielsesregeringen, bl.a. med dele af modstandsbevægelsen. Det kan vi Vilhelm Buhi på statsministerposten, mistede nemlig af gode grunde ikke vide. Blot er det det gamle modsætningsforhold mellem sam­ vigtigt for den historiske fornemmelse af disse arbejdspolitikerne og modstandsbevægelsen ting at slå fast, at den danske modstandsbe­ snart sin praktiske betydning. Den etablerede vægelse eller frihedsbevægelsen, som den blev magt havde vundet magtkampen, de mere ra­ kaldt i den sidste fase, ikke var nogen fast dikale dele af modstandsbevægelsen havde sammentømret enhed i politisk henseende, tabt. der kunne holde sammen under enhver tæn­ Og dermed mistede den historiske opfattelse af kelig omstændighed, ej heller over for den ty­ besættelsestiden også modsætningens dimension. ske nazisme. Principielt var de sociale inter­ Besættelsestiden blev fra nu af næsten ude­ esser og modsætninger lige så vigtige som de lukkende set som en dansk-tysk konflikt og ikke nationale, og det må nærmest betragtes som et som også en dansk-dansk konflikt. Den så­ historisk tilfælde, betinget af den fredelige ty­ kaldte consensus-opfattelse, ifølge hvilken mod­ ske kapitulation og de engelske troppers an­ standsbevægelsen havde gjort aktiv modstand komst før de russiske, at modsætningerne i mod besættelsesmagten og regeringen og ad­ den danske frihedsbevægelse ikke slog ud i lys ministrationsapparatet passiv modstand, op­ lue omkring besættelsens ophør. stod, og den blev båret af så stærke interesser Hvis man, som jeg har lagt op til, betragter både i det gamle, stadigt bestående, magtap­ årsagerne til den hede debat om Jane Horney parat og i dele af frihedsbevægelsen, at den som den inderste box i et kinesisk æskesy­ temmelig urokket blev stående som den offici­ stem, hvor.den ene æske efter den anden må elle opfattelse af besættelsestiden (og for så­ tages af for at nærme sig boxen, er det ikke vidt gør det endnu). Retsopgøret og udrensningen nok at nævne den tyske besættelsesmagt og i de første 3-4 år efter befrielsen og herefter den danske modstandsbevægelse. Også den den kolde krigs atmosfære bevirkede, at con- tredie vigtige gruppering i spillet under be­ sensus-opfattelsen var adækvat for mange for­ sættelsen må med, nemlig politikerne som ud­ skellige interesser: for politikerne, fordi den tryk for den traditionelt etablerede magt. frikendte dem for nedbrydelse af demokratiet De »gamle politikere« eller samarbejdspo­ og en faktisk hjælp til den tyske krigsmaskine litikerne, som de blev kaldt, gik aldrig direkte under besættelsen, for det store erhvervsliv, ind i modstandsbevægelsen, men lagde den fordi dettes ekstraprofitter under besættelsen strategi at påvirke modstandsbevægelsen ude­ også blev legitimeret gennem consensus-op- fra gennem folk, der arbejdede i den. De vig­ fattelsen - de store firmaer havde jo bare tigste redskaber var her officererne og Efter­ gjort, hvad regeringen bad dem om i natio-

280 Debat nens interesse - og for de dele af modstands­ Der har kun været tale om at forsvare veletab­ bevægelsen - lad os bare kalde det de bor­ lerede interesser, der i dette tilfælde viser sig i gerlige dele - der ikke havde forbundet mod­ fortolkningen af en bestemt historisk begiven­ standskampen med nogen ønsker om egent­ hed. lige samfundsændringer efter krigen. Des­ Og her ligger debattens symbolværdi. Qua sin uden var størstedelen af befolkningen efter­ interessebestemthed demonstrerer den den hånden godt trætte af drama-stemning og nære forbindelse mellem politik og historie­ økonomisk smalhans og ønskede først og formidling. At det netop er Horney-sagen, fremmest, at der måtte komme en båd med der frembringer demonstrationen, er en til­ bananer. Hvad der egentlig var sket under be­ fældighed, det kunne ligeså godt have været sættelsen og de evt. politiske følger heraf var i en anden af de sprængstoffyldte begivenheder denne sammenhæng underordnet. fra besættelsestiden. F.eks. havde vi i 1960-61 Selv modstandsbevægelsens historie var den store debat og retssag om general Hjalf ved at forsvinde i kaminer og på lossepladser, versus »Land og Folk«, der var foranlediget af da der ikke blev taget nogen initiativer til at et par sider i Jørgen Hæstrups bog »Hemme­ samle og bevare vigtigt kildemateriale om lig alliance«. Heller ikke denne sag eller de­ den før mange år efter krigen. Og da var det batten om den førte til en opklaring af de re­ først og fremmest på privat initiativ dette elle historiske forhold omkring den skæve vå­ skete. benfordeling under besættelsen. I stedet førte Når alt dette nævnes, er det for at placere den til en ubetinget fængselsdom over Martin »the setting« for dramaet om - ikke Jane Hor­ Nielsen, redaktøren af »Land og Folk«, hvor ney, men debatten om]a.nz Horney. For det er i Viggo Hjalf var blevet kaldt for landsforræ­ og imellem disse store kinesiske æsker, at for­ der. (I parentes bemærket havde Martin Ni­ klaringen på den afstumpede og primitive de­ elsen under besættelsen først siddet i Hor- bat om besættelsestidens historie skal findes. serød-lejren og derefter i kz-lejren Stutthof). Med nogle ord fra Sigmund Freud kan vi i Vi har i nogen grad det samme forløb i dag tale om det bevidste og det ubevidste i Jane Horney-kontroversen. De dele af mod­ dansk historie, om dansk historiebevidsthed standsbevægelsen, der allerede lang tid før se­ og dansk historiezzbevidsthed. Selvom de fle­ riens forevisning i fjernsynet forlangte den ta­ ste danskere nok vil vige tilbage alene ved get af skærmen, gik senere gennem Frode Ja­ tanken, er der i grunden tale om et problematisk kobsen til justitsministeren med krav om, at forhold til fortiden af samme art som i mange enten måtte de forhold i serien, der skildrede andre lande, mest udpræget vel i Vest- og den militære efterretningstjenestes samar­ Østtyskland, hvor man med rette kan tale om bejde med tyske nazistiske instanser føre til »die unbewältige Vergangenheit« - den ikke- en landsforræderiundersøgelse mod de pågæl­ forarbejdede, den uovervundne fortid. Spæn­ dende, eller også måtte udsendelsens indhold dingen mellem det bevidste og det fortrængte føre til en bagvaskelsessag mod dem, der var er selvfølgelig mindre i Danmark end i Tysk­ ansvarlige for seriens forevisning. land, men den er der, og den kommer op til Som det kunne forventes, gjorde justitsmi­ overfladen, når en ydre begivenhed som den nisteren ingen af delene, men sendte sagen vi­ svenske Horney-serie aktiverer den. Hvis be­ dere til Radiorådet, der uddelte et par næser sættelsestiden var bevidst, var forarbejdet i en til de ansvarlige, i første række programchef historisk diskuterende offentlighed, ville en Werner Svendsen. Som punktum krøb Dan­ »debat« som den, vi har oplevet det sidste år, marks Radios ledelse så i slutningen af april være utænkelig. For den er, i hvert fald fra måned til korset og beklagede officielt over for mere etableret side, foregået uden mindste Frode Jakobsen og dem, han repræsenterede, antydning af dokumentation, for slet ikke at Jane Horney-filmens udsendelse i dansk TV, tale om sandhedssøgen i klassisk forstand. samtidig med - og det er det mest afslørende Descartes’ »de omnibus dubitandum« er i - at den erklærede de to sidste afsnits be­ denne sammenhæng en landsby i Sibirien. skrivelse af kollaboration mellem efterret-

281 Debat ningsfolk og tyskere for grundløs. Grundløs - som det er blevet sagt, været anti-fascismens keine Hexerei, nur Behändigkeit, for der lig­ epoke. Og det er følgelig på dette grundlag ger overhovedet ikke nogen undersøgelse af man skal vurdere de stærke legitimeringsin­ de omhandlede historiske begivenheder til teresser, der også herhjemme knytter sig til grund for afvisningen af seriens påstande. At besættelsestiden frem for nogen anden pe­ kalde filmens påstande for ubegrundede, som riode i den danske samtidshistorie. Radiorådet gjorde i januar, var i overens­ Hvad der gør sagen ekstra vanskelig at for­ stemmelse med sandheden, men her overfor stå er, at legitimeringen bygges så stærkt og kunne producenten og instruktøren indvende, detaljeret op, at ethvert revisionssynspunkt så at de af de danske myndigheder var blevet at sige på forhånd er udelukket. Historieop­ nægtet adgang til arkivalierne om Horney-sa- fattelsen bliver til en fæstning, hvor det ikke gen i Rigsarkivet. Derfor måtte en evt. be­ engang er muligt at komme til at kikke ind grundelse nødvendigvis mangle. Men når gennem et skydeskår. Det har Hjalf-sagen og DR-ledelsen nu kalder fremstillingen for Horney-sagen, så forskellige de end er, tyde­ grundløs, er denne indvending udelukket. Det ligt vist. I de 25 år, der er mellem dem, er der svarer til at fælde dom i en retssag uden at fo­ principielt ingen udvikling sket i retning af retage bevisførelse. større åbenhed. Det viser ligeledes, at politiske kræfter og Professor Thomas Bredsdorff kom i dag­ interesser har været involveret. Politiske kræf­ bladet Politiken den 6. april ind på denne di­ ter, der har megen prestige investeret i op­ mension. I et åbent brev til fhv. minister retholdelsen af bestemte historiske opfattel­ Frode Jakobsen skrev han: »Kære Frode Ja ­ ser, og for hvem historien ikke er et felt for er­ kobsen! Jeg har i dette år forstået, at det alli­ kendelse og forståelse, men et legitimerings­ gevel ikke var nazisterne der satte ild på Rigs­ grundlag for egen position. Med politiske in­ dagen i 1933. Jeg har også forstået, at det har teresser mener jeg ikke blot enkelte politikere, historikere vidst i en hel del år, men ikke villet og det er også for snævert blot at tale om, at fortælle mig af frygt for, at mit verdensbillede de fire gamle partier - Socialdemokratiet, De skulle bryde sammen. Radikale, Venstre og Konservative - har sær­ Det gjorde det dog ikke. Jeg tror også, jeg lige legitimeringsinteresser at varetage i for­ kan tåle at høre sandheden om, hvorfor an­ bindelse med besættelsestiden. Meget tyder svarlige ledelsespersoner traf den beslutning på, at herredømmesystemet som sådan - det - eller indstillede til englænderne - at Jane tyskerne kalder das Herrschaftssystem - er, Horney skulle aflives. Uden at ændre min op­ om ikke absolut afhængigt af så dog tæt knyt­ fattelse af dem, der loyalt udførte beslutnin­ tet til nogle bestemte historiske grundlagsmyter. gen. Om hun var skyldig eller uskyldig er ikke Disse varierer fra land til land, men generelt afgørende, for krig er krig. Det afgørende er kan man sige, at grundlagsmyten efter 2. ver­ alene motivet ... denskrig i såvel parlamentarisk styrede kapi­ Jeg kan leve med enhver af de mulige for­ talistiske lande som i de statssocialistiske klaringer uden at ændre min grundlæggende lande i Europa har været anti-fascismen, der opfattelse af nazister, kommunister, borger­ positivt kan formuleres som det demokratiske lige og modstandskamp. Men jeg har svært system. Uden for Forbundsrepublikken Tysk­ ved at leve med en fornemmelse af, at der er land og måske Østrig - jævnfør den løbende en sandhed om et stykke Danmarkshistorie, sag om Kurt Waldheim, der snarere har gav­ som nogen mener, jeg ikke har godt af at net end skadet ham i Østrig - har enhver iden­ høre.« tificering med fascisme eller kollaboration Thomas Bredsdorff fik dog ikke andet svar med fascistiske besættelsesmagter før eller fra Frode Jakobsen end at denne var tilfreds under 2. verdenskrig udgjort en stærk be­ med, at Danmarks Radios ledelse nu havde lastning for de pågældende personer eller po­ udtalt, at den svenske films historiefortolk­ litiske bevægelser. Tiden efter krigen har, ning savnede grund i virkeligheden. De »hæs­

282 Debat lige anklager« var manet i jorden og tilliden dre noget. Men det kan 20-30 år gamle be­ genoprettet. givenheder måske stadig. Autoriteter er altså nødvendige, for at vi Også de positive! kan vide, hvad vi skal mene og ikke skal mene om historien. Men er det ikke et paradoks, at modstands­ bevægelsen skulle tolerere et vist mytemageri Hasse N. Jørgensen: ved at lukke af for kildne spørgsmål, når Gravminderegistrering netop modstandsbevægelsen så heftigt kriti­ serede politikernes og administrationens ma­ Folketinget vedtog d. 24.4.1986 en ny lov om skepi med besættelsesmagten under krigen? »Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde«. Naturligvis - men ser man nærmere til, op­ Lovens kapitel IV omhandler registrering af dager man, at det kun er den »sejrende« del gravminder. Begrebet registrering anvendes i af frihedsbevægelsen, der er enig i afluknin­ denne sammenhæng synonymt med beva­ gen af debatten (og klausuleringen af det hi­ ring. Det forudsættes i loven, at en medarbej­ storiske materiale i arkiverne). For ligesom der ved det lokale museum i samarbejde med samarbejdspolitikerne generelt sejrede over menighedsrådet foretager en udvælgelse af de modstandsbevægelsen i 1945, så sejrede den gravminder, der bør registreres (læs: beva­ mere konforme del af modstandsbevægelsen res). Den endelige beslutning om registrering over den systemkritiske, hvad enten kriti­ foretages af det tre-årige provstesyn. Der gæl­ kerne var Dansk Samling-folk eller kommuni­ der dog det særlige forhold, at på kommunalt ster. Derfor kræver også mange tidligere administrerede kirkegårde udføres registre­ modstandsfolk i dag et ophør af hemmelig­ ringen af Nationalmuseet under medvirken hedskræmmeriet om besættelsestiden. De har af det lokale museum og kirkegårdsbestyrel­ blot ingen større indflydelse eller mediebevå­ sen. genhed. At der nu er lovgivet om bevaring af gamle Desværre må man antage, at en del viden gravminder må ses som et udtryk for en sti­ allerede er gået tabt eller er ved det. Arkiva­ gende forståelse omkring et stykke kulturhi­ lier, der i heldigste tilfælde bliver alment til­ storie, der ikke hidtil har været genstand for­ gængelige om 30-40 år, vil til den tid ikke den fornødne opmærksomhed og beskyttelse. kunne udnyttes på samme måde som i en tid, Samtidig bør det nævnes, at det er kirkemini­ hvor der stadig lever personer, der har op­ ster Mette Madsens personlige initiativ og in­ levet begivenhederne, og som vil kunne sup­ teresse for sagen, der i 1984 førte til ned­ plere eller korrigere det nedskrevne. En del sættelse af en arbejdsgruppe, der skulle ud­ arkivalier kan også lettere være fjernet eller arbejde forslag til en lovgivning på området. på anden måde tilintetgjort som kildemateri­ De forslag, der fremføres i udvalgets beret­ ale, og dertil kommer, at historiske informa­ ning fra maj 19851 er helt i overensstemmelse tioners betydning ændres, jo længere tid der med den vedtagne lovs paragraffer om be­ går, før de kommer frem. For at give et oplagt varing af gravminder. eksempel: Hvis Richard Nixons ulovlige spio­ Hvad er det så for gravminder, der må be­ nage mod det demokratiske partis hovedkvar­ tegnes som bevaringsværdige? I den nævnte ter, Watergate, i 1972 ikke allerede var kom­ beretning foreslås det, at man foretager en met til offentligheden kundskab to år efter at udvælgelse ud fra følgende kriterier: den havde fundet sted, ville den aldrig have faet politiske konsekvenser. Den ville natur­ a. Gravminder, der er mere end 100 år ligvis have været interessant for historikere 80 gamle. år senere (jvf. de danske regler), men ærlig b. Gravminder, der i tidens løb har været ty­ talt mest som et kuriøst eksempel på magt­ piske for kirkegården. misbrug ud over det sædvanlige. Så gamle be­ givenheder kan ikke engagere nogen eller æn- 1 Betænkning nr. 1046 Kbh. 1985.

283 Debat c. Gravminder med særlig interessant ud­ de bevaringsværdige gravminder vil derfor smykning. ofte være meget anderledes end da gravmin­ d. Gravminder med lokalhistoriske navne. det i sin tid blev opstillet. Derfor er det vigtigt e. Gravminder med særlig fyldige eller inter­ at undersøge ældre regulativer for kirkegår­ essante inskriptioner. den. Af sådanne kan man fa et indtryk af, f. Gravminder, der bevarer mindet om for­ hvad der gennem tiden har kunnet accepteres tjenstfulde mænd og kvinder. som passende til opstilling på gravstederne. Dette gælder også beplantningen. Studiet af Sidstnævnte kriterium findes også i den tid­ gamle regulativer kan måske også føre til for­ ligere lovgivning om kirkegårde. ståelse af de enkelte gravsteders indbyrdes Lad os straks slå fast, at loven er et ud­ placering. Som eksempel kan nævnes, at der mærket grundlag for bevaring af de gamle på assistenskirkegårde i byerne kunne herske gravminder. Intentionerne bag loven er be­ det forhold, at erhvervelsen af gravsted i be­ stemt de bedste, men der knytter sig også en stemte kvarterer skete under hensyn til socialt række problemer til realiseringen af de gode tilhørsforhold. På Østre kirkegård i Randers tanker. På baggrund af ovenstående meget gik man simpelthen ud fra skatteligningens korte rids af lovens indhold, skal der i det føl­ enkelte klasser. gende søges opregnet nogle af de problemer, Et er hvad der er nedskrevet, et andet hvad som den fremtidige administration af loven der er skabt tradition for. På visse lands­ kan føre med sig. bykirkegårde kan der være tale om en »topo­ Hvis vi kaster et blik på den økonomiske grafisk« placering af gravene, forstået på den side af sagen, så vil man opdage, at der ikke måde, at afdøde fra samme del af sognet blev er afsat midler til at museerne kan frikøbe begravet på den del af kirkegården, der var egen arbejdskraft eller ansætte ekstra perso­ nærmest det sted, hvor de levede. nale til at udføre det undersøgelsesarbejde, Et andet aspekt, som bør inddrages i be­ der må gå forud for den egentlige registrering. varingsmæssig sammenhæng, er de symboler, Man bør ikke lægge skjul på, at det er et ikke som anvendes på gravminderne. En sådan særlig udforsket felt, der nu lægges ind un­ udsmykning kan have tilknytning til afdødes der museernes arbejdsområde. Dermed også erhverv, referere til livsholdning eller eventu­ være sagt, at der forestår tidskrævende under­ elt tilhørsforhold til loger og foreninger. søgelser, hvis det fornødne overblik skal til­ Kunstnerisk kvalitet er et indlysende kri­ vejebringes forud for en registrering. I denne terium for udvælgelse af det bevaringsvær­ sammenhæng kan man pege på bevaringen af dige, men det mindre prætentiøse, det mindre de egnstypiske gravminder. Det vil kræve me­ bekostelige gravminde er dog hvad man oftest get grundige forstudier at fa skabt indsigt i en har opstillet. Det er derfor af stor betydning, egns tradition for valg af gravminder, en ind­ at man registrerer både det almene og det sigt som kun de færreste museer må formodes specielle. Fra slutningen af forrige århun­ at besidde på nuværende tidspunkt. Det for­ drede sker der tilsyneladende også en stadig ventes rigtignok ikke, at registreringsarbejdet større ensretning i valget af gravminder, såle­ skal kunne overstås inden for en ganske kort des at eksempelvis de bornholmske stenhug­ årrække, men alligevel bør man holde sig for gerier kunne markedsføre bestemte typer, der øje, at varetagelsen af gravminderegistrerin­ så blot skulle have tekstfeltet udfyldt af den gen, hvis den udføres grundigt, involverer en lokale stenhugger. Opmærksomheden skal temmelig stor indsats fra museerne. således rettes mod andre forhold end netop de Man taler om gravminderegistrering, men rent typologiske. gravminderne skal selvfølgelig ses i sammen­ Der skal ikke her ofres for megen plads på hæng med den kirkegård, hvor de er opstillet. en redegørelse for de mange forhold, der kan Vore kirkegårde er ofte blevet reguleret ud fra gøre sig gældende førend man tager skridt til enten æstetiske eller praktiske hensyn. De at bevare et givent gravminde. Det forekom­ omgivelser, der i dag danner ramme omkring mer dog vigtigt, at man gør sig klart, hvad re­

284 Debat gistreringen kan rumme af perspektiver på Desuden kunne man måske forestille sig en længere sigt. Det forudgående undersøgelses­ form for skiltning, der fortæller om de speci­ arbejde bør foregå efter en ensartet metode. elle forhold på de enkelte kirkegårde. En form for koordinering af museernes ind­ sats er derfor ønskelig, idet man dermed vil stå i den gunstige situation, at alle landets kirkegårde undersøges på nogenlunde samme Jens Chr. V. Johansen: tidspunkt ud fra samme metode. Dermed kan opnås et meget bredt kendskab til dansk kir­ Ved vejs ende...? kegårdskultur som den har udfoldet sig lan­ Betragtninger ved afslutningen af det over, i hvert fald i de sidste 150 år. Landbohistorisk Selskabs udgivelse At registreringen skal foretages af museer og menighedsråd udelukker bestemt ikke, at af ældre danske tingbøger også andre grupper inddrages. Det vil nok i En sag kan fra tid til anden ændre karakter, første række være de lokalhistoriske arkiver, hvis den betragtes på afstand. På afstand, og der skal tages med på råd. Eksempelvis vil ar­ det betyder i denne sammenhæng i et euro­ kivernes personalhistoriske kendskab være af pæisk perspektiv, antager Landbohistorisk stor betydning for udvælgelsen af gravmin­ Selskabs udgivelse af Ældre Danske Ting­ der, der kan henføres under kriterierne d. og bøger skarpere konturer. Med fremkomsten f. af Sagregistre til Sokkelund Herreds Tingbog Ud over de problemer, der knytter sig til 1621-22 og 1624-37' afsluttede Selskabet en ud­ registreringen af gravminderne, kommer man givervirksomhed, der har strakt sig over 31 i løbet af fa år til at skulle tage stilling til an­ år, og som må betegnes som en kraftpræsta­ bringelsen af de bevarede gravminder. Der tion. Men det er også en præstation, der ikke gives i udvalgsberetningen anvisninger på, er blevet ydet retfærdighed på den måde, en hvorledes dette kan ske på bedst mulig vis. sådan udgivelse bør anerkendes: ved at blive Da gravmindet også skal ses i sammenhæng anvendt. med hele gravstedets indretning, bør der helst Et værk som det foreliggende kan naturlig­ ikke ske en flytning af det registrerede grav­ vis kritiseres; og brugerne skal holde et meget minde. vågent øje med anvendelsesmulighederne. I erkendelse af, at det nok ofte vil være nød­ Risikoen er, at der tegnes et statisk billede af vendigt at nedlægge gravsteder, peger man landbosamfundet, eftersom den længste serie eksempelvis på, at der kan indrettes en særlig er Sokkelund herreds godt 15 år. Udvikling afdeling på kirkegården, hvor de registrerede og ændring kan blive ofret til fordel for en på­ gravminder anbringes. Spørgsmålet er så, om visning af de træge strukturer, især bevidst­ de gamle gravminder herefter blot skal frem­ heds- og mentalitetshistorikere ynder at be­ stå som et dekorativt element på kirkegården, skæftige sig med. Ofte vil det være nødven­ eller om der også bør iagttages visse formid­ digt at benytte serier, der strækker sig over lingsmæssige hensyn. 100 år eller mere, for at kunne dokumentere Man kan derfor ønske, at de kriterier der er skift i adfærdsmønstre og holdninger; og en lagt til grund for registreringen også kommer sådan tilgangsvinkel kan ikke baseres på klart til udtryk i opstillingen af gravmin­ Ældre Danske Tingbøger. Argumentet mod derne. Det skulle gerne fremstå således, at lange serier er økonomisk, og Selskabet vil man ved besøg på de forskellige kirkegårde utvivlsomt hævde, at en udgivelse af Sokke­ også far forklaret, hvad der netop kendeteg­ lund herreds tingbog over en så lang periode ner det egnsspecifikke. er ressourcemæssigt umulig. Af den grund

1. Udgivet ved Ole Fenger, Carl Rise Hansen, Ebba Hjorth, John Kousgaard Sørensen. Odense 1985, 507 pp.

285 Debat kan der foreslås alternative registreringsprin­ den spanske inkvisitions arkiver, bl.ä. gen­ cipper, og efter temperament og tilbøjelighed nem sin disputats The Witches’ Advocate. Basque kan man gå ind for det ene eller det andet Witchcraft and the Spanish Inquisition 1609-1614.5 princip. Jeg har også fundet de udgivne sag­ Der skal da heller ikke herske tvivl om, at in­ registre besværlige at arbejde med, og argu­ kvisitionens arkiver på en lang række punkter menterne fra Fortid og Nutid XVIII (1980), kan give uvurderlige oplysninger til dagligli­ pp. 668-669, XXIX (1982), pp. 496-497 og vets historie: blasfemiens sociologi kan stu­ XXX (1983), p. 124 skal ikke gentages her, - deres, befolkningens holdning til sexuallivet de har også gyldighed for Sagregistret til Sokke­ kan undersøges, menneskers opfattelse af lund Herreds Tingbog. Hvis brugerne skulle synd og nåde kan analyseres; men man skal finde registrene overskuelige, ville det jo kun ikke være blind for, at det var gejstlige dom­ være glædeligt, for det skulle gerne betyde, at stole, der »kun« tog bestemte sider af livets der kom gang i anvendelsen af tingbøgerne. mangfoldighed op. Inkvisitionen beskæftiger Det er nemlig meget beklageligt, at de indtil sig med delikter, der af denne domstol blev nu er blevet udnyttet i så ringe omfang, som betragtet som værende af religiøs natur: blas­ de rent faktisk er. Der kom et bind af Bol og By femi, bigami, hor, hekseri, homosexualitet, i 1963 med titlen »Tingbogsstudier«, men kætteri o.l. For at opnå oplysninger om andre derefter er der et spring i tid frem til Festskrift sider af dagliglivet skal man til andre kilder; til Troels Dahlerup1 for at finde to artikler, der uenighed om arv, gældssager, spørgsmål om bygger på de udgivne tingbøger: Merete Dah- jordrettigheder, uoverensstemmelser om av­ lerups »Delefoged og sognefoged « og Ejvind len, tyveri, slagsmål, mord o.s.v. blev afgjort Venøs »Bondeskifter i Skast herred 1636-49«. ved verdslige domstole, og da nytter det ikke Når Benito Scocozzas kronik i Politiken med­ at lede efter disse ting i inkvisitionenes arki­ regnes, tror jeg også, at det hele er nævnt. ver. Det er netop på dette punkt: blandingen I al enkelhed synes danske forskere ikke at af religiøse og verdslige delikter at de danske have haft øjnene åbne for materialets potenti­ tingbøger adskiller sig fra så godt som næsten ale; det kan skyldes, at vi i flere år har lært om alt andet vesteuropæisk underretsmateriale. I inkvisitionens lyksaligheder. I den store ver­ de danske tingbøger findes en til tider næsten den er historikere blevet berømmet for deres forvirrende blanding af gældssager, hor, arve­ brug af inkvisitionens akter; Emmanuel le spørgsmål, slagsmål o.s.v., som nok gør til­ Roy Ladurie fra College de France skrev på gangen til tingbøgerne vanskelig, men som basis af den middelalderlige inkvisitions do­ også med rette tålmod kan frembringe væ­ kumenter sin internationale best-seller Mon- sentlige resultater. Dertil kommer, at det taillou, village occitan de 1294 å 13242 Carlo ældre danske tingbogsmateriale, og hermed Ginzburg fra Bolognas universitet er frem for menes indtil det 17. århundredes midte, er ri­ alt blevet kendt for sin II formaggio e i vermi. Il meligt godt bevaret. Et rejselegat fra Carls­ cosmo di un mugnaio del ’500,4 der er kommet i bergfondet6 muliggjorde en rundrejse til arki­ såvel engelsk som tysk oversættelse; i Osten og ver i fire vesteuropæiske lande for at under­ ormene analyserer Ginzburg en møllers ver­ søge mulighederne for en sammenlignende densbillede på bagrund af den italienske in­ undersøgelse af den såkaldte »violence au kvisitions akter i Friuli. Gustav Henningsen vol« -tese.7 Erfaringerne fra disse lande skal fra Dansk Folkemindesamling har vundet in­ dokumentere, at mulighederne i det danske ternational anerkendelse for sin udnyttelse af materiale fra det 17. århundredes første halv-

2. Red. Aage Andersen, Per Ingesman, Erik Ulsig. Arhus 1985. 3. Paris 1975. 4. Torino 1976. 5. Reno 1980. 6. Jeg beder Carlsbergfondet modtage min tak for dette rejselegat. 7. Johansen, Jens Chr. V. og Henrik Stevnsborg. »Hasard ou myopie. Réflexions autour des deux thé- ories de l’histoire du droit«, Annales E.S.C. 41 (1986), pp. 601-624.

286 Debat del m.h.t. oplysningernes mængde og delik­ ske. En oversættelse af et anklageskrift gen­ ternes spændvidde ikke er blevet erkendt. For gives i sin fulde ordlyd (indtil 1733 var de at lette tilegnelsen skal jeg nøjes med at kon­ skrevet på et formelagtigt latin): centrere mig om sager med kriminelt indhold. Sarah Hart fra Shorne, ugift, anklaget for I England var retssystemet opdelt mellem spædbarnsdrab. 27. februar 1619 fødte hun i domstole, der tog sig af civilsager og andre Shorne en pige, som hun kastede fra sig og domstole, der behandlede kriminalsager (der­ lod ligge at dø på en mark nær William Tai- til kom de gejstlige domstole). For Englands lers hus i Shorne. Skyldig - Skal hænges.9 vedkommende fandtes en ikke synderlig klar Forskningsmulighederne bliver endnu dår­ opdeling på fire domstole for kriminalsager­ ligere, når det ovenikøbet bliver klart, at ind­ nes vedkommende. Som appelmyndighed til 1630’erne er så godt som ingen anklage­ fandtes en øverste domstol »The King’s skrifter med påtegnelsen »ignoramus« over­ Bench« og som laveste retsinstans diverse leveret.10 Dette forhold er givetvis stærkt »Manor Courts« (disse domstole var imid­ medvirkende til, at især engelske historiske lertid i det 17. århundredes begyndelse ved at kriminologer protesterer, når begrebet »kri­ miste indflydelse); mellem disse to yderpunk­ minalitetsmønster« nævnes; de har så godt ter fandtes »Assizes«, der blev afholdt to som ingen anelse om, hvor mange sager der gange om året og »Quarter Sessions«, der blev rejst. Ved Quarter Sessions genfindes blev afholdt fire gange om året. Det er til gen­ lignende lakoniske aktstykker; og også her er gæld langt vanskeligere at afgrænse disses det for det 17. århundredes vedkommende kompetenceområder, og som J.S. Cockburn næsten kun anklageskrifter, der er overleve­ fra University of Maryland udtrykker det, »it ret. Flere, der blev fundet »ignoramus«, er is not easy to rationalize the distribution of imidlertid bevaret. Et anklageskrift fra en criminal work between quarter sessions and Quarter Session i Kent 1617 kan lyde: John assizes in the century after 1558«;8 der fore­ Godden fra Alkham, landarbejder, brød ind i kommer dog at være en klar tendens til, at as­ Simon Heeds lade i Alkham og stjal otte sizes behandlede de grovere forbrydelser. »bushels« byg til en værdi af 6 s. 8 d. Fundet Denne opsplitning kan naturligvis overvindes skyldig.11 af brugerne, - langt alvorligere er kildema­ Ved siden af disse anklageskrifter indehol­ terialets overlevering. For at resumere pro­ der arkivet også en lang række forlig, der om ceduren forenklet tog en »grand jury«, efter at muligt er endnu mere lakoniske: Agnes, Ja ­ have hørt vidneudsagn, afgørelse om en sag mes Griffins hustru i Chatham, selvejer, skulle for retten eller ej; fandt jury’en at sagen skulle mod en kaution på 10 £ holde fred med skulle for retten, blev anklageskriftet påtegnet Rebecca Webb; kautionister Nicolas Yeoma- »billa vera«, men blev den afvist, var på­ nion, skomager og John Alden, selvejer, tegnelsen »ignoramus«. En »trial jury« tog begge fra samme lokalitet.12 derefter afgørelse om skyldsspørgsmålet Men årsagen til, at Agnes Griffin skulle blandt dem, der nægtede sig skyldig; til sidst holde fred med Rebecca West fremgår ikke, - afsagde dommeren dom over disse og over andre kilder tyder imidlertid på, at der må dem, der havde erklæret sig skyldige. Sagen have været tale om enten slagsmål eller skæn­ er bare, at næsten ingen vidneudsagn er over­ derier. En tilsvarende situation opstår kun leveret, og anklageskrifterne er så kortfattede, sjældent i danske tingbøger, hvori oplysnin­ at de ikke yder megen hjælp, skulle interessen gerne er langt omfangsrigere, selv når de er tendere mod det mentalitets- og socialhistori­ kortfattede. Med så sparsom informations-

8. Cockburn, J. S. A History of English Assizes 1558-1714, Cambridge 1972, p. 90. 9. Calender of Assize Records, Kent Indictments, ed. J. S. Cockburn, London 1980, p. 135. 10. Cockburn, English Assizes, p. 113. 11. Calendar of Quarter Sessions Records 1574-1622, Part 2, ed. Kent County Council Archives Office, u.å., p. 332. 12. Calendar of Quarter Sessions Records 1574-1622, Part 4, p. 645.

287 Debat mængde i engelske retssager fra det 17. år­ mødtes en eller to gange om året til en såkaldt hundrede, må der trækkes på andet kildema­ »Ruggericht« eller »Pfleggericht«,16 hvor alle teriale, hvis der skal laves analyser af engelsk forbrydelser og konflikter af mindre omfang kriminalitet, der kan måle sig med tilsva­ blev pådømt. Territorialfyrsterne havde re­ rende danske. Dertil kommer, at kun de fem serveret de grovere forbrydelser, - som f.eks. grevskaber omkring London: Essex, Hert­ tyveri og drab til deres »Malefizgericht«, og fordshire, Kent, Surrey og Sussex har over­ disse domstole var anbragt i nærmeste ad­ leveret anklageskrifter fra det 17. århundre­ ministrative centrum.17 Herom konkluderer des første halvdel; i mange grevskaber skal Richard van Dülmen fra universitetet i Saar­ man frem til det 19. århundrede for at finde brüchen, at »Hochgerichtsbarkeitakten zu­ tilsvarende materiale. Det ville svare til, at meist zu Beginn des 19. Jh. vernichtet wur­ kun Sokkelund herreds tingbøger var bevaret den«18 at retsarkivalierne simpelthen ikke er i Danmark, og at det ikke er tilfældet fremgår indgået i arkiverne. Af den grund er tysk hi­ af Hans Knudsens oversigt »De danske storisk kriminologi svagt udviklet, og i sit ny- Raadstueprotokoller og Tingbøger«.13 Dette brydende arbejde Theather des Schreckens må forhold til trods har bl.a. Jim A. Sharpe fra van Dülmen da også koncentrere sig om by­ York University skrevet interessante bøger erne Nürnberg, Frankfurt a.M. og Würzburg, om engelsk kriminalitet: Crime in Seventeenth- hvorfra byrådenes dombogsmateriale er be­ Century England: A County Study14 og Crime in varet. Retsarkivalier kan dog også findes fra Early Modern England 1550-1750.15 landområderne, men da må man koncentrere At kildematerialet i Tyskland også er spin­ sig om enten Schwaben eller Oberfalz i Bay­ kelt har til en vis grad andre årsager end i ern eller storhertugdømmet Hessen. Samme England; ødelæggelserne under Anden Ver­ landsdækkende billede som ved Ældre Danske denskrig var betydelige, men ofte er aktstyk­ Tingbøger er det således helt udelukket at ker og dokumenter blevet destrueret ved em­ finde i Tyskland; og der må stilles spørgs­ bederne. En sondering i Nordrhein-Westfåli- målstegn ved, om en tilsvarende publikation sches Hauptstaatsarchiv i Düsseldorf for at ville være gennemførlig. finde retsarkiver fra hertugdømmet Kleve-Jü- Når man tænker på at den spanske inkvisi­ lich-Berg viste sig hurtigt frugtesløst; enkelte tions arkiver gennem det sidste tiår er blevet protokoller fra underretterne var sporadisk udnyttet til arbejder af høj kvalitet, ligger den overleveret, mens de domstole, der tog sig af tanke snublende nær, at de verdslige arkiver de alvorligere forbrydelser, havde faet materi­ må rumme et fyldigt materiale til kriminalite­ alet destrueret. Som i England behandlede tens udvikling gennem århundrederne.19 Men forskellige domstole specielle delikter; hver det er ikke tilfældet; en af de førende kendere landsby havde en domstol, hvis medlemmer af disse domstole Richard L. Kagan fra John

13. Fortid og Nutid, XV (1943), pp. 73-90. 14. Cambridge 1983. 15. London 1984. 16. Sabean, David W. Power in the Blood. Popular Culture and Village Discourse in Early Modem Germany, Cam­ bridge 1984, p. 15. 17. ibid., p. 18. 18. van Dülmen, Richard. Theather des Schreckens. Gerichtrspraxis und Strafrituale in der frühen Neuzeit, München 1985, p. 220. 19. Beklageligvis er arbejderne over den spanske inkvisition først og fremmest skrevet på spansk eller fransk. Her skal blot nævnes Jean-Pierre Dedieus to kapitler »El modelo religioso: las disciplina del lenguaje y de la acciön«, pp. 208-230 og »El modelo sexual: la defénsa del matrimonio christiano«, pp. 270-294. Inquisition espanola: poder politico y control social, ed. Bartholome Bennassar, Madrid 1981 (fransk udgave: L ’inquisition espagnole XVe-XIXe sécle, Paris 1979); Jaime Contreras’ disputats El Santo Oficio de la Inquiscion de Galicia 1560-1700, Madrid 1982, Inquisition espanolay mentalidad inquisitorial, eds. Ängel Alcalå e.a., Barcelona 1984. Et engelsksproget værk er dog udkommet i 1986: The Inquisition in Early Modern Europe: Studies on Sources and Methods, eds. Gustav Henningsen and John Tedeschi, Northern Illinois University Press, Dekalb 1986.

288 Debat Hopkins University, Baltimore, anfører i »A rige notarialarkiver skal udnyttes. Disse inde­ Golden Age of Litigation: Castille, 1500- holdt ikke alene købeaftaler og ægteskabs­ 1700«, »many municipial and seigneurial kontrakter, men i vid udstrækning også forlig jurisdictions attracted new litigants, although i sager, der enten kunne have ført til en rets­ records for these courts, most of which sag, eller som efter at have været for en dom­ dispensed justice orally, are exceedingly stol var endt som et forlig hos en notar. For sparse«,20 for senere i samme artikel at ud­ Darocas vedkommende viste en hurtig gen­ trykke tvivl om, hvorvidt der overhovedet har nemgang af en enkelt notarialprotokol forlig i eksisteret aktstykker og protokoller ved disse mindst to drabssager; kun en nøje sammen­ domstole. Situationen synes at være knapt så ligning med »Actas municipales« kan doku­ graverende for Aragöns vedkommende som mentere, om disse drab først havde været for for Castillas, - men der er store problemer. domstolen, eller om man var gået direkte til Nogle af disse kan være forårsaget af, at span­ notaren. Den rolle, notarerne må have spillet, ske arkiver har koncentreret indsatsen om in­ fremgår på en lidt inddirekte måde af, at der i kvisitionens arkiver og vist mindre interesse 1620’ernes Daroca var 16 notarer, i en by for de verdslige underretters. Men som i med et indbyggerantal på ca. 2000, - men så Tyskland skal man i Spanien holde øjnene har de sikkert også betjent befolkningen i åbne for de mange byarkiver, hvor der kan landområdet. findes materiale, - med mindre det går som En sammenligning med Ældre Danske Ting­ berettet af Antonio Ubieto Arteta fra univer­ bøger viser, at det danske materiale er langt sitetet i Zaragoza. Nogle år efter at han havde mere samlet. Ofte vil en sag, der blot omtales registreret arkivet i Calatayud, erfarede han, en enkelt gang, være endt med et forlig hos at det nyregistrerede arkiv havde været til lensmanden eller præsten, og det er indly­ salg i et antikvariat.21 Byarkivet i Daroca, en sende, at det kan være svært at følge disse lokalitet sydøst for Zarogoza og som tidligere konflikter. Naturligvis skal det heller ikke lå på vejen fra Madrid til Saragoza, er således skjules, at man lejlighedsvis i lensregnska­ bevaret. Under byen Daroca lå det omlig­ berne kan finde oplysninger, der tyder på for­ gende territorium som kongelig besiddelse, lig, og som ikke er registreret i tingbogsma­ »realengo«, og borgmesteren havde doms­ terialet.23 Det afgørende for at fa et billede af myndighed over såvel byen som det omlig­ omfanget og spændvidden af konflikter og gende landområde med landsbyer.221 Daroca retstrætter er imidlertid, at den ovennævnte »Actas municipales« findes derfor såvel rets­ situation er undtagelsen. Forlig, eller situatio­ sagerne fra selve Daroca som de fra »la comu- ner, der er endt med forlig, vil på en eller an­ nidad de las aldeas de Daroca«. Men det er den måde næsten altid kunne findes som en ikke nok blot at koncentrere sig om »actas kortfattet notits i tingbogen. Så må sociologi­ municipales«, i det mindste to andre kilde­ ske og socialpsykologiske analyser vige for en grupper skal inddrages for at tegne et total­ dokumentation af strukturer og mønstre; og billede. For det første inkvisitionens arkiver: i antallet af konflikter, der endte i retssager, vil så godt som hver landsby havde inkvisitionen alligevel være af en sådan størrelsesorden, at såkaldte »familiäres«, et net af fortrinsvis læg­ de kan yde deres bidrag til undersøgelser af folk hvis funktion nærmede sig et hemmeligt ovennævnte karakter. Fuldstændig på tilsva­ politis; blev disse personer indblandet i rets­ rende vis som i England og Tyskland vil det sager, skulle disse føres for inkvisitionstribu­ for Spaniens vedkommende ikke være muligt nalet. For det andet og nok typisk for det syd­ at lave een kildeudgave som Ældre Danske lige Europa: de vel overleverede og omfangs­ Tingbøger, fordi oplysningerne skal hentes i di-

20. Disputes and Settlements. Law and Human Relations in the West, ed. John Bossy, Cambridge 1983. 21. Ubieto Arteta, Antonio. Historia de Aragon. Divisiones administrativas, Zaragoza 1983. 22. Corral Lufuente, José Luis. Historia de Daroca, Daroca 1983, p. 98. 23. Se Fortid og Nutid, XXXII (1985), p. 212.

289 Debat verse arkivalier; det er en lettelse ved det dan­ træffende. For at vende tilbage til Lyon-om- ske materiale, at nettet er langt mere fin­ rådet springer dette forhold i øjnene; i »séné- masket. chaussées«-arkivet for det 17. århundredes Lad os slutte denne historisk-kriminologi- første halvdel overrasker det ringe antal kri­ ske rundrejse i det 16. århundredes Frankrig, minalsager. Dette problem løses delvis ved hvorom Jean-Pierre Gutton fra universitetet i vor viden om de seignorale jurisdiktioner, - Lyon konkluderer, at notarialakter er så godt men afstande må også have spillet en væsent­ som den eneste kilde til landbefolkningens so­ lig rolle. Følte en person sig forulempet, f.eks. cial- og bevidsthedshistorie i området om­ gennem et slagsmål i en landsby et eller andet kring Lyon,24 - og det er en konstatering, der sted i Lyon-regionen, skulle vedkommende også dækker andre dele af Frankrig. Man skal rejse hele vejen til Lyon for at kunne klage mærke sig, at selvom den historiske krimino­ over modparten, og det må have virket som logi blomstrer i Frankrig, beskæftiger artikler en dæmper på retsforfølgelsen af alt undtagen og bøger sig i første række med det 18. år­ de alvorligste forbrydelser. Går vi til de seig­ hundrede.25 I det mindste det 17. århundre­ norale jurisdiktioner, er der som sagt bevaret des første halvdel er ikke overvældende godt meget fa arkiver, med undtagelse af en enkelt repræsenteret, og det skal nok ses i sammen­ institutions: kirkens. Domkirken i Lyon hæng med, at skønt der var kongelige dom­ havde jurisdiktion over en lang række lands­ stole, havde de seignorale jurisdiktioner langt byer, og Saint-Jeans arkiver er velbevarede. større indflydelse end i det 18. århundrede. Men en væsentlig forskel sammenlignet med Protokoller og aktstykker har befundet sig på det danske retsliv falder straks i øjnene: der de enkelte godser og er simpelthen blevet kas­ blev i hver landsby kun afholdt rettergang en seret i tidens løb. I princippet kan der skelnes eller to gange om året. Herigennem skal mellem to kongelige underretter: »sénéchaus- utvivlsomt ses de alternative konfliktløsnings­ sées« og »maréchaussées«. »Sénéchaussées« muligheder, der er blevet dokumenteret for dømte i alle kriminalsager af betydning og det sydlige Europa; den ene som antydet for fungerede som appeldomstole for de seigno­ Spaniens vedkommende: brugen af notaren rale domstole, der ikke havde kompetence til og den anden den udbredte benyttelse af den at idømme legems- og livsstraffe. »Maréchau- private hævn, hvorved parterne gik uden om sées« var oprettet som et militærpoliti, men alle autoriteter. Det må have været svært at udviklede sig gennem det 17. århundrede til bære nag gennem et helt eller halvt år, for et ridende, landligt politi med egne domstole; derefter at lade det komme til udtryk for dom­ dette politi tog sig først og fremmest af lande­ meren, når han endelig kom til byen. Det utal vejsrøveri, bestemte typer indbrud, folkelige af slagsmålstrætter, der i Danmark blev bragt optøjer og falskmønteri. Men som sagt var for herredstinget, er i Frankrig fortsat som Frankrig dækket af et væld af seignorale juris­ slagsmål eller er endt hos en notar. Naturlig­ diktioner, hvoraf mange kunne idømme døds­ vis kan man også for Danmarks vedkom­ straf; på det juridiske område er opfattelsen mende stille spørgsmålstegn ved, om alle kon­ af, at Frankrig nok havde en stærk konge­ flikter i landsbysamfundet blev bragt for tin­ magt, men en svag statsmagt således meget get, (og det spørgsmål lader sig aldrig be-

24. Gutton, J.-P. Villages du Lyonnais sous la monarchie (XVIe-XVIIIe siécles), Lyon 1978, p. 4. Se også Jean- Paul Poisson, Notaires et société. Travaux d’histoire et de sociologie notariales, Paris 1985. 25. Først og fremmest artiklerne i Annales de Normandie; Bernadette Boutelet, Étude par sondage de la crimina­ lité dans le bailliage de Pont-de-l’Arche (XVIIe-XVIIIe siécles)« (1962); Jean-Claude Gégot, »Etudepar sondage de la criminalitédans le bailliage de Falaise (XVIIe-XVIIIe siedes)« (1966); Marie-Madeleine Champin, »Un cas typique de justice bailliagiére: la criminalité dans le bailliage d’Alenqon de 1715 a 1745« (1972) Alain Margot, »La criminalité dans le bailliage de Mamers (1695-1750)« (1972); og bøgerne for blot at nævne et par enkelte Nicole Castan,ywjto et répression en Languedoc å l’epoque des lumiéres. Paris 1980; Iain Cameron, Crime and Repression in the Auvergne and the Guyenne 1720-1790, Cambridge 1981; Julius R. Ruff, Crime, Justice and Pu­ blic Order in Old Regime France. The Sénéchaussées of Liboume and Bazas, 1696-1789, London 1984.

290 Debat svare), men forskellen på at skulle gå det me­ forhold giver en indlysende forklaring på, at ste af et år med sit opsparede nag og at kunne det 18. århundredes Frankrig er blevet den bringe det for herredstinget mindre end en historiske kriminologis område par excel­ uge efter hændelsen, skal ikke undervurderes. lence. Endvidere har selve rettergangsformen spillet Sandsynligvis ligger der hverken et »Mon- en rolle; herredsfogeden var en kendt person i taillou« eller en »møller Menocchio« og gem­ samfundet, som godt vidste, at Niels Ander­ mer sig i de danske tingbøger, men lidt min­ sen og Jep Pedersen havde været i slagsmål, dre er også anstrengelserne værd, og det er mens den dommer, domkirken i Lyon sendte slidsomt at gå de danske tingbøger igennem. ud til landsbyerne, har været en ukendt og For de udgivne tingbøger er arbejdet til dels fremmed størrelse, som mange sikkert har følt blevet lettet gennem udgivelsen af sagregi­ ubehag ved at skulle fortælle om landsbyens strene, og rundrejsen til de fire europæiske konflikter. Det må derfor formodes, at blot de lande skulle have dokumenteret, at mulig­ alvorligste sager blev bragt for dommeren, hederne i det 17. århundredes danske ting­ mens de daglige skænderier og slagsmål er bøger er større end i de tilsvarende verdslige blevet klaret på anden vis. Der kan næppe retsarkiver i disse lande. Fordelen er, at ma­ herske tvivl om, at det billede, vi far gennem terialet er samlet på et sted, at omfanget af de danske tingbøger, er langt nærmere på vir­ konflikter, der afspejles i tingbøgerne, er keligheden end det tilsvarende, der kan opnås større, og at oplysningerne er fyldigere. Med gennem f.eks. franske 1600-tals retssager; det afslutningen af udgivelsen Ældre Danske Ting­ skal udfyldes bl.a. gennem en flittig anven­ bøger er vi derfor ikke ved vejs ende; der er delse af notarialarkiver. taget et skridt til at overvinde de besværlig­ Endelig skal det for Frankrigs vedkom­ heder, der ligger i utrykt, serielt materiale, - mende ligesom for Englands understreges, at men det er først nu, at rejsen for alvor be­ brugen af aktstykker eller dossiers indebærer gynder. en langt større risiko for, at dele deraf er for­ svundet, end den tilsvarende for at oplys­ ninger ikke er ført ind i tingbogen.26 En inter­ essant forskel synes imidlertid at gøre sig gæl­ dende, hvis man sammenligner Danmark og Niels Windfeld Lund: Frankrig i det 18. århundrede; Lotte Dom- Om livsformsstudier bernowsky finder for dette århundrede ting­ bøgernes oplysninger for kortfattede til, at de Der er rigtig gang i studiet af livsformer for alvor er brugbare til social- og bevidst­ blandt mange forskellige fag i disse år. Det hedshistoriske analyser.27 I Frankrig ændrer empiriske studium af livsformer har en lang dossierne fra »sénéchaussées« og »maré- historie, mens en større teoretisk-metodisk chaussées« karakter, samtidig med at disse diskussion af livsformbegrebet er af relativ ny domstole vinder indflydelse på bekostning af dato, i hvert fald i Danmark. Denne diskus­ de seignorale domstole; dossierne bliver me­ sion er jo bl.a. blevet ført i dette tidsskrift med get fyldige og følger den enkelte person fra an­ deltagelse af Thomas Højrup fra København holdelse over forhør til domfældelse. Dette og Steen Busck fra Aarhus m.fl.:1 I det føl-

26. Johansen, Jens Chr. V. »’24 Læss Wed at warme sig Wed‘. Troldom i Helsingør 1625-1626«, Tradition og kritik. Festskrift til Svend Ellehøj den 8. september 1984, eds. Grethe Christensen e.a., København 1984, p. 267. 27. Dombernowsky, Lotte. »Slagsmaale ere nu om Stunder langt sjældnere...« Retsopfattelse og adfærd hos fynsk land­ almue omkring år 1800, Odense 1985, p. 11. 1. Steen Busck: »Begrebet livsform« i Fortid og Nutid XXXI s. 219-233, Thomas Højrup: »Begrebet livsformer« i Fortid og Nutid XXXI (s. 86-89) og Palle Ove Christiansen: »Historie + antropologi = historisk antropologi?« I Fortid og Nutid XXX s. 1-18.

291 Debat gende vil jeg søge at fortsætte diskussionen linierne, for at slutte med hvad der efter min ved at diskutere tre publikationer, som alle­ mening er vigtigt. sammen beskæftiger sig med livsformsstu­ dier. De to af dem, Johannes Møllgaards »Byens sociale geografi« og »Landbrugets »Byens sociale geografi« eller »Det foregår i livsformer«, er udgivet af Statens Byggeforsk­ byen«. ningsinstitut (SBI). De er produkter af et Vi befinder os i en dansk købstad, nærmere stort anlagt forskningsprogram om region­ bestemt Skive. Grænsen er bygrænsen og per­ planlægning og levevilkår med konkret ud­ sonerne er de mennesker som bor og opholder gangspunkt i Viborg Amt, som SBI i en år­ sig i byen. Tidspunktet er henholdsvis 1834 række har gennemført i samarbejde med et­ og 1979. nologer fra Institut for europæisk folkelivs­ 1834 er valgt fordi, der det år var en folke­ forskning i København.2 tælling og fordi en murermester ved navn Den tredie publikation er nummer 33 af Christian Ørum i 1827 tegnede et kort over tidsskriftet Den jyske Historiker, med titlen: Skive, således at det er muligt at anbringe »Livsformer og kultursammenstød«3. Det in­ personerne fra 1834-folketællingen i de for­ deholder flere artikler, men jeg vil koncen­ skellige huse i byen og finde ud af, hvordan de trere mig om de to »resuméer« af to hoved­ forskellige kvarterer eller »domiciler« er sam­ fagsspecialer til historie, nemlig »Landsbyen mensat. 1979 er valgt, fordi SBI’s medarbej­ - foreningsliv og fortælletradition« (om dere det år var i Salling for at studere levevil­ landsbyliv i to østjyske lokaliteter i det 19. kår. Personerne har næsten valgt sig selv, da og 20. århundrede) og »Det tredie slægtled« det er de mennesker, som bor i Skive i hen­ (om børn og unge i et gårdmandsmiljø i holdsvis 1834 og 1979. 1920’erne)4. Disse arbejder ligger i forlæn­ Det drejer sig om at finde ud af, hvilke livs­ gelse af den interesse for mentalitets- og kul­ former eller verdener, som folk lever i, i Skive. turhistorie, som er kommet til udtryk i flere En livsform er en mulig måde at være til på, numre af Den jyske Historiker5. som udtrykker en bestemt brugssammen­ Jeg vil i første omgang se på analyserne og hæng og dertil hørende forståelse af hvordan se på hvilke rum, de studerer og hvilke fi­ man omgås med ting og mennesker. »Livsfor­ gurer, som de fremstiller. Man kan kalde det men omfatter således en gruppe mennesker, en slags dramatisk analyse af de fire arbejder, der stemmer overens i sprog, og som bruger hvor jeg søger efter scenen, aktørerne og de samme regler. Med en fælles forståelse af handlingen; hvad sker der. Dernæst vil jeg hvad sagen drejer sig om, deler man også livs­ prøve at indkredse hvilke interesser og inten­ perspektiv og har en fælles opfattelse af det tioner, som lader sig ane, undertiden mellem gode liv«6. Vi skal finde livsformernes domici-

2. Johannes Møllgaard: Byens.sociale geografi - Studier af Skive. SBI-byplanlægning 47. 1984, og Johan­ nes Møllgaard: Landbrugets livsformer. SBI-byplanlægning nr. 49 1984. Der kan endvidere henvises til N. B. Groth og J. Møllgaard: »Livsformer i by og egn - et grundlag for fysisk planlægning. Mil­ jøministeriets planlægningsrapport. 1981, N. B. Groth ogj. Møllgaard: »Byplanlægning, kulturland­ skab og livsform«. Miljøministeriet. 1982 og Thomas Højrup: »Det glemte folk - livsformer og central­ dirigering«. SBI og INF. 1983. 3. Den jyske Historiker nr. 33. 1985. 4. Anne-Birte Christensen, Marianne Nielsen og Lisbeth Nielsen: »Det tredje slægtled. - Socialisation af børn og unge i et gårdmandsmiljø« i Den jyske Historiker nr. 33 s. 7-42 og Jan L. Christensen, Jytte Johansen, Poul E. Porskær Poulsen og Ingelis Toxvig: »Landsbyen - foreningsliv og fortælletradition - Social- og kulturhistoriske tidsbilleder fra to østjyske landsbyer ca. 1890-1980« i Den jyske Historiker nr. 33 s. 65-98. 5. Se f.eks. Den jyske Historiker nr. 21 »Ud og ind af historien« 1980, Nr. 22 »Historien i hverdagen« 1982, nr. 26 »Fejekosten og surdejen« 1983, nr. 29-30 »Kultur, mentalitet, ideologi« 1985. 6. Johannes Møllgaard: Byens sociale geografi. SBI-byplanlægning nr. 47, 1984 s. 13f.

292 Debat

19 Fortid og Nutid 293 Debat ler og domæner. Med domicil menes livsfor­ Men hvad er det for et drama, som ud­ mens særlige hjemsted og domæne er livsfor­ spilles i dette stykke? Det er befolkningens mens foretrukne område, området, som den indbyrdes kamp om beherskelse af byens are­ har »sat sig på«. Livsformens dominans kom­ aler. De forsøger at beholde deres egne terri­ mer til udtryk på mange måder, i byggeri, torier og at sikre at deres regler dominerer i klædedragt, arbejde, navne m.m. disse områder. Hvad en sådan opfattelse af Men tilbage til Skive i 1834. En by er en byens drama har af konsekvenser for byplan­ blanding af livsformer og består således af læggere, det vender jeg tilbage til i forbindelse forskellige domiciler og domæner foruden så­ med analysernes politiske budskaber. kaldte neutrale områder, som f.eks. torvet hvor alle kommer og følger nogle ens regler7. »Landbrugets livsformer« eller Ud fra folketællingen og Ørums kort kan vi »langt ude på landet« placere folk i de forskellige gader og huse. Så ser vi at købmandsfamilierne og embeds­ Vi er ude på landet hos gårdmænd og hus- mandsfamilierne bor på Adelgade og Nørre­ mænd, nærmere bestemt på Skiveegnen. Vi gade og længere ude i Vestergade bor de skal følge de sidste tre generationer af gård­ større håndværkerfamilier. Syd for dette store mænd og husmænd med hensyn til deres nor­ hovedstrøg ligger Sønderbyen, hvor byens mer og ideale forestillinger om »et godt liv«. »småkårsfolk« er bosiddende, dvs. mindre Hvad skaber glæde og stolthed hos landman­ håndværkere, daglejere og almisse- og af­ den, og hvad fører til sorg og græmmelse; tægtsfolk. Grupperne har ikke helt rendyr­ hvilket livsforløb kan landmanden se tilbage kede kvarterer men har alligevel hvert sit om­ på med stolthed sammen med naboer og ven­ råde, hvor de dominerer, dvs. deres domæne. ner, og hvilke små elementer af dagligdagens I de enkelte huse har de deres domicil. Der­ sejre og nederlag består disse livsforløb af?8 efter kan vi se på husholdsstrukturen. Køb­ Ud af den til grundliggende livsformsfor­ manden har foruden sin kone og sine børn ståelse, hvor livsform karakteriseres ved tre også en række tjenestefolk boende i sit hus, kerneelementer: et teoretisk system (sammen­ mens de fleste småkårsfolk, dvs. mindre hængende viden om verden og mennesker); et håndværkere og daglejere, som regel kun har værdisystem (normer og værdier, som er vej­ sig selv og sin familie. Vi ser således en væ­ ledende for handling og bedømmelse af ver­ sentlig forskel mellem de forskellige livsfor­ dens tilskikkelser) og endelig et praktisk sy­ mers domiciler. stem (livsformens brugende omgang med tin­ Ligesom med befolkningen i 1834 skal vi i gene sammen med andre mennesker), kan 1979 kortlægge fordelingen eller rettere pla­ man sige, at det især er det andet kerneele­ ceringen af de forskellige erhvervsgrupper i ment, værdisystemet, som er det centrale i Skive, hvor bor de selvstændige, arbejdere, dette stykke. funktionærer o.s.v.? På grund af anderledes »Forældre- og bedsteforældregenerationer- adgang til kilder kan vi ikke gå så meget ind i ne«s livsdrama fortælles som livshistorier de enkelte domicilers sammensætning, men med vægt på de enkelte faser og de dertil hø­ tendensen er den samme: at forskellige grup­ rende forskellige aktivitetsfelter, socialt og per bosætter sig i forskellige dele af byen og geografisk, hvorimod »arvtagerne«, dvs. de skaber, så at sige, sit eget domæne. Dette do­ unge landmænds livsform fortælles med vægt mæne behøver ikke nødvendigvis at være fy­ på de daglige rytmer for de forskellige med­ sisk sammenhængende, idet nogle arbejdere lemmer af henholdsvis gårdmands- og hus­ f.eks. kan bo et sted og have kolonihaver eller mandsfamilier. Der lægges vægt på »det vel­ skudehavn et andet eller tredie sted, som til­ lykkede karriereforløb« og på det gode liv for sammen danner arbejdernes domæne. gårdmænd og husmænd før og nu. Dokumen-

7. Ibid. p. 21. 8. Johannes Møllgaard: Landbrugets livsformer. SBI-byplanlægning nr. 49. 1984 s. 14.

294 Debat

tationen hentes ikke mindst fra samtaler med Men hvor ligger dramaet i dette stykke? repræsentanter for disse grupper, men også Det ligger især i problemerne for disse grup­ gennem læsning af fødselsdagsomtaler og ne­ per med at være i stand til at overleve som krologer i de lokale aviser og ugeblade. gårdmænd og husmænd med de samme idea-

19* 295 Debat ler som hidtil, men også i høj grad i pro­ »anden kultur«. Den foregår også uden for blemerne mellem hvad der kaldes lokalbe­ hjemmet, men den fremstår mere som en så­ folkningen og storsamfundet, fordi »som hel­ kaldt modkultur eller subkultur, i forhold til hed er der en stærk fælles bevidsthed hos den dominerende foreningskultur. Forenings­ landbefolkningen, der er knyttet til landsbyen kulturen blev båret af gårdmændene, mens eller sognet«. Der reageres i samlet flok, når »den anden kultur« bliver båret af håndvær­ forskellige lokale institutioner som f.eks. sko­ kere og landarbejdere. I Sorring er det i pot- ler nedlægges. temagerværkstederne under brændingen, at der bliver fortalt historier, spillet og drukket brændevin . Fortælleren i værkstedet er ikke Landsbyen - foreningsliv og fortælletradition eller blot fortæller, men er samtidig med til at »om når vi går ud af døren« brænde potter. Fortællingen er ikke adskilt fra Her følger vi ikke bøndernes daglige liv på pottemageriet. Foredraget i forsamlingshuset samme måde som i forrige stykke, men først eller missionshuset er først og fremmest fore­ og fremmest de sociale sammenhænge, som drag, som henvender sig til bevidstheden hos var uden for den enkelte husstand i lands­ tilhørerne, mens pottemageren og hans til­ byen. De konkrete landsbyer ligger i nær­ hørere indgår i en praktisk håndværksmæssig heden af Aarhus, Rodskov nordøst for Aarhus sammenhæng. »Hånden« og »ånden« er ikke og Sorring vest for Aarhus. Tidsrummet er de adskilt på samme måde som i foreningskul­ sidste 100 år, fra cirka 1880 til 1980. Vi kom­ turen. Både i Rodskov og i Sorring eksisterer mer med gårdmændene til foredrag i forsam­ disse fortællekulturer. I Sorring er den knyt­ lingshuset. Vi far at vide hvad man hørte om tet til meget gamle håndværkstraditioner og og hvad man ellers foretog sig i denne fælles ikke mindst handelstraditioner, som indbe­ bygning, som f.eks. dilettant, bal og gym­ fattede omfattende handelsrejser, som man nastik. Efterhånden som gårdmandstanden kunne berette om i lange tider. Den gjorde taber sin entydige magtposition kommer flere grin med autoriteter, men ikke nødvendigvis med, blandt andre nogle af arbejdsmands- og med de konkrete autoriteter eller højere soci­ håndværkerfamilierne. Det er især i de første ale lag. årtier af dette århundrede. Men ellers er det Modsat er fortællekulturen i Rodskov mere først og fremmest de selvbevidste gårdmands­ »modkultur« i den forstand, at den indehol­ familier, som holder de store grundtvigianske der fortællinger, som retter sig imod gård­ havefester med taler, sang og dans. Det gæl­ mandstanden, landarbejdernes arbejdsgi­ der først og fremmest i Rodskov, mens noget vere. Samtidig fortælles der historier om andet gør sig gældende i Sorring. Det er en landarbejdere, som ikke følger gruppens nor­ helt anden landsby end Rodskov. Mens Rod­ mer; med andre ord indeholder fortællekul­ skov er præget af en gruppe store gårde, er turen også en intern opdragende funktion li­ Sorring præget af en utrolig stor gruppe huse, gesom afholdsforeningens og foredragsfor­ nemlig 120 huse, mens der kun er 18 gårde, eningens foredrag. som ikke er specielt store. Der var også en Endelig hører vi om hvordan folk i grundtvigiansk foredragsforening i Sorring, 1960’erne og 70’erne flytter ud til Rodskov og men hoveddrivkraften i byens sociale liv blev vil udvikle landsbylivet og det »nære« i lokal­ afholdsforeningen sammen med Indre Mis­ samfundet. De er engagerede i at holde liv i sion. Det var således ikke forsamlingshuse, forsamlingshuset m.m., men samtidig mær­ man byggede. Det var afholdshjem og mis­ ker de, at det er svært at bygge bro mellem de sionshus. Det var først og fremmest det pæne »gamle« i landsbyen og dem selv. Problemet og kontrollerede liv, som blev levet i disse for­ bunder i, at det øvrige liv ikke leves på eninger. Foredragene var moraliserende i for­ samme måde af alle potentielle deltagere i hold til hvad folk skulle gøre i deres faglige forsamlingshusets aktiviteter. Derfor er for­ liv. udsætningerne for et nært socialt miljø også Helt anderledes er det med den såkaldte vanskelige at etablere.

296 Debat »Opsplitningen i livsformer, generationer gård og følge gårdmandslivets regler, både og »mentaliteter« præger såvel det informelle økonomisk og socialt. samvær/fællesskab som deltagelsen i det or­ Samtidig med at denne socialisation, præ­ ganiserede foreningsliv«9. Der kan skabes al­ get af kontinuitet, går for sig, sker der en ma­ men konsensus om aktiviteter, der ikke for­ teriel forringelse af mulighederne for at bør­ drer nogen holdningsmæssig stillingtagen. nene reelt kan fortsætte som landmænd, dvs. Foreningslivet er blevet mere overfladisk og mulighederne for at de kan realisere de idea­ uforpligtende -« ,0 måske fordi det ikke bun­ ler, som de far gennem det daglige liv i barn­ der i nogen form for fælles social erfaring, som dommen. Det er de store samfundsmæssige det gjorde tidligere. Men begrundelsen for at tendenser med udviklingen på verdensmarke­ flytte ud til landsbyen fra storbyen er ikke det og industriens udvikling m.m., som be­ desto mindre en lyst til social nærhed og min­ gynder at udhule mulighederne for den selv­ dre rodløshed end i storbyen. bevidste gårdmandsstand. Stykket om foreningskultur og fortællekul­ Gårdmandsbørnene i Hørning har lært de tur henter sit stof fra interviews med beboere nære ting at kende gennem deres konkrete i de to landsbyer og fra forskelligt arkivmate­ omgang med dyr, redskaber og andre menne­ riale, bl.a. nogle foreningsprotokoller. sker. Derimod har de ikke i samme grad lært Det munder ud i et stort spørgsmål, om at forholde sig til nye ting, til andre mulig­ landsbylivet med al dets mangfoldighed og heder for liv end de traditionelle. Som der sammensathed (som jo ikke er noget nyt) har står: »Gårdmandsparrets autoritet på lands­ noget at give i 80’erne. Forfatternes svar er ja. byplan fremstod som naturlig og sand - som »Men fordelene ved landlivet ... kommer givet af historien. Udefra kommende udfor­ langtfra af sig selv«11. dringer til denne autoritet fremstod dermed også som unaturlige og urimelige.«12 Det sidste udtrykker stykkets egentlige »Det tredie slægtled« eller »om hvordan det var pointe og problem: gav man gårdmandsbør­ inden for døren« nene den rette opdragelse eller beskyttede Stedet er Hørning, en landsby sydøst for Ran­ man dem for meget og gav dem en selvbe­ ders. Tidsrummet er 1920’erne og hovedper­ vidsthed, som de kun kunne blive frustreret sonerne er gårdmandsbørnene. Handlingen over? Var det derfor, at de senere som gård- drejer sig om hvordan gårdmandsbørnene mænd blev apatiske over for strukturrationa­ vokser op, hvordan de bliver socialiseret til at lisering m.m. inden for landbruget i de blive GARDMANDSBØRN og intet andet. 50’erne og 60’erne? Det drejer sig om at dyrke den grundtvigian­ Grundlaget for arbejdet med »Det tredie ske selvbevidsthed i den dominerende gård­ slægtled« har været interviews med de gård­ mandsgruppe i Hørning, gruppen som domi­ mandsbørn, som blev på stedet og selv blev nerer i forhold til håndværkere og husmænd. gårdmænd eller gift med gårdmænd samt for­ Denne selvbevidsthed får de både igennem skelligt skriftligt materiale, heriblandt de det daglige liv på gården, som omfatter med­ landsbrugsfaglige tidsskrifter. virken i gårdens arbejde både inde og ude, og gennem deres færden i landsbyen blandt de andre grupper og i skolen. De fleste af gård­ Hvorfor livsformsstudier mandsbørnene ved at de skal fortsætte som Jeg har prøvet at beskrive hovedtrækkene i de landmænd, eventuelt overtage forældrenes fire arbejder, jeg tager udgangspunkt i. Jeg

9. Jan L. Christensen m.fl.: »Landsbyen - foreningsliv og fortælletradition...« i Den jyske Historiker nr. 33 s. 79f. 10. Ibid. s. 93. 11. Ibid. s. 94. 12. Anne-Birte Christensen m.fl.: »Det tredje slægtled...« i Den jyske Historiker nr. 33 p. 38.

297 Debat synes, at man skal diskutere hvorfor man fo­ Men der kommer det problem ind i billedet, retager den slags analyser og hvad man vil som livsformsdiskussionen har fremhævet, at bruge dem til. Der er ikke nogen af disse ar­ fællesskabet i lokalsamfund har sine grænser, bejder, som ikke også har et politisk budskab at befolkningsgrupper i lokalsamfundet har indbygget i selve arbejdet. Johannes Møll- forskellige måder at leve på og være sammen gaard fremhæver f.eks., at: »Byen og egnen på, jævnfør analyser af henholdsvis forenings­ bør betragtes som et sammenhængende felt, kulturen og fortællekulturen, som oven i kø­ der rummer mange livsformers domæner. bet er en slags modkulturer i forhold til hin­ Indgreb i denne komplekse sociale struktur anden. Som tidligere nævnt siger de, at man i bør foretages med fornøden indsigt og næn­ landsbyen kan skabe konsensus om aktivite­ somhed« og »Byplanlæggeren bør være op­ ter der ikke fordrer nogen holdningsmæssig mærksom på disse forhold (de forskellige livs­ stillingtagen, der ikke for alvor griber ind i de formers selvforståelse, NWL) og ikke regulere forskellige livsformers domæne14. mere, end der er dækning for i den befolk­ Men det er jo en illusion, at tro at livsfor­ ningsgruppe, han eller hun har påtaget sig at merne lever side om side i harmonisk for­ tjene«13. Men er problemet ikke, at byplan­ ståelse for hinanden. Det har de aldrig gjort læggeren på samme tid skal tjene flere for­ og det vil de aldrig komme til i sagens natur, skellige befolkningsgrupper med sine forskel­ jævnfør modkulturbegrebet. Sålænge vi lever lige opfattelser af, hvad der er smukt og grimt i et klassesamfund, findes der nogle domi­ og hvad et godt liv er for noget? Ligesom fol­ nerende befolkningsgrupper og nogle domi­ keskolelæreren, folkebibliotekaren og andre nerende grupper, ja der findes endog en klas­ kommunalt ansatte skal planlæggeren tage sekamp. Den kommer til udtryk på arbejds­ hensyn til alle befolkningsgrupper i kommu­ pladser og i boligområder. Arbejdere må til nen eller amtet. Til løsning af dette problem stadighed kæmpe for bedre løn- og boligfor­ tilbyder Møllgaard dels den nævnte viden om hold, bedre arbejdsmiljø og boligmiljø o.s.v. de forskellige livsformer, dels det, som han Borgerskabet har stadig mulighed for at bo i med et engelsk udtryk, kalder for civility. Det bedre huse med mere plads og bedre materia­ betyder, at man skal sætte sin egen livsform i ler end arbejderboligerne. Det betyder selv­ parantes og tage hensyn til de menneskers følgelig ikke, at arbejderne ikke udnytter de livsformer, som man skal planlægge for, un­ muligheder, som de har og dermed skaber de­ dervise eller låne bøger ud til. Med andre ord res egen livsform. Landarbejderne i Rodskov man skal være pluralist og være rød med de skabte også deres egen fortællekultur som røde og grøn med de grønne. Man skal sørge modtræk til gårdmændenes foredrags- og for­ for, at hver gruppe far lov til at leve sit liv som eningskultur. hidtil; borgerskabet i sit villakvarter og I dette drama kommer byplanlæggeren ind lavtlønsarbejderne i deres boligkarérer. Man som en slags stødpude, en som skal sørge for skal støtte alle mulige former for selvorgani­ at den eksisterende sociale orden bliver op­ sering i de forskellige livsformers domæner. retholdt, at det ikke blusser op til for vold­ Man skal støtte bevarelsen af kvarterer og somme konflikter mellem de forskellige klas­ sørge for en slags kvarterspleje eller områ­ ser med hver deres livsformer. I forlængelse af depleje, når det gælder landdistrikter. det forhold kan planlæggeren støtte de fælles­ De to arbejder fra Den jyske Historiker stil­ skabsinitiativer, som ikke for alvor, dvs. ma­ ler spørgsmålet lidt anderledes: om man ikke terielt, er forpligtende for de involverede klas­ kan videreudvikle landsbylivet, fælleskabet i ser. Han kan selvfølgelig også gøre noget landsbyen, det nære og konkrete liv i modsæt­ mere, bl.a. afhængig af hvilken politisk kon­ ning til storbyens abstrakte og anonyme liv. stellation, som findes i det pågældende byråd.

13. Johannes Møllgaard: Byens sociale geografi. SBI-byplanlægning nr. 47 p. 79 og do.: Landbrugets livs­ former. SBI-byplanlægning nr. 49 p. 139. 14. Jan L. Christensen m.fl.: Op. cit. p. 94.

298 Debat Men han vil uværgerligt komme til at gøre ring af de forskellige områder og befolknings­ noget mere for nogle end for andre. grupper. Når man interviewer folk om deres »Skurken« i de tre første stykker er plan­ barndom eller om deres daglige liv, vil der i læggeren (som han hidtil har fungeret) og mange tilfælde være en tendens til harmoni­ storbyen. Det er med andre ord det STORE sering og udeladelse af konflikter i det som samfund mod det lille NÆRE samfund med folk fortæller, ikke mindst i forbindelse med det tætte sociale netværk, som man nu er ved nær familie, naboer og lokale folk. Ligeledes at efterlyse fra forskellige ministerier og sty­ vil der være tendens til harmonisering, når relser. man anvender fødselsdagsomtaler og nekro­ Men så er det også på sin plads at vise, at loger som kildemateriale. Man skriver sjæl­ en af pointerne i »Det tredie Slægtled« netop dent kritisk om folk, når de dør. var at gårdmandsbørnene blev opdraget til at Hvis man derimod for tiden før 1900 tog fat være modstandere af alt hvad der kom fra i f.eks. rets- og politisager, vil man kunne fa storbyen, fra den store »Lastens Hule«, jvf. et indblik i nogle af de brydninger, som ud­ analysen af forsiden på Landbrugstidende, springer af forholdet mellem livsformer, og udgivet af Randers Amts Husholdningssel­ inden for de enkelte livsformer. Det kan være skab13. Som voksne blev de frustrerede over at ejendomstvister, bedrageri, gadeuorden, blive udsat for krav om forandring og til­ strejker, arvestridigheder og meget andet. pasning til udviklingen i byerne og på ver­ Ved at tage sådanne sager som udgangspunkt densmarkedet. for analyse kan man både fa fremstillet de Stat, internationale relationer og storbyer daglige livsrytmer ved hjælp af supplerende har selvfølgelig konsekvenser for de mindre kildemateriale og samtidig de konflikter, som samfunds udvikling men det bør ikke føre til, latent ligger i de nævnte rytmer og som samti­ at man, herunder livsformsforskere, gør de lo­ dig er udtryk for disses grænser. kale samfund mere nære og mere præget af Når man skal arbejde med vor egen tid er fællesskab end de også er ifølge ens egne ana­ det straks sværere at få fat på konfliktstoffet, lyser. netop fordi det er konfliktstof og fordi man som forsker risikerer selv at komme i konflikt med nogle af konfliktens parter. En mulig Lokale konflikter indgang er avismaterialet, dvs. debatartikler Jeg tror, at det er vigtigt, at man opsøger kon­ og journalistiske historier om »sager« i lokal­ flikterne mellem de forskellige livsformer i et samfundet. Det kan være om forholdene på lokalområde; også selvom man som planlæg­ en arbejdsplads; forholdene i en boligfor­ ger skal prøve at gøre alle tilfreds. Ved at dele ening, eller i et lokalområde. en by ind i henholdsvis livsformsdomæner og For at se på lokalsamfundenes muligheder neutrale zoner ligger der en risiko for at sky for samlet at organisere sig og handle i for­ konflikterne mellem de forskellige befolk­ hold til de større sammenhænge, f.eks. kom­ ningsgrupper og udelukkende have blik for en muner og stat, er det vigtigt gennem kon­ konflikt mellem det offentlige, in casu byplan­ fliktanalyser at se hvor grænserne går for, læggeren, og gruppen af tilsyneladende gen­ hvad man kan og ikke kan i de enkelte lokal­ sidigt respekterende befolkningsgrupper. samfund. Det er netop i den forbindelse, at Et af de store problemer i forbindelse med livsformbegrebet og den deraf følgende un­ analyse af interne konflikter i lokalområdet er derstregning af forskelle i forskellige befolk­ kildematerialet. Flere kildetyper vil have en ningsgruppers vilkår og måder at leve på, har indbygget tendens til at skjule konflikter. sin største berettigelse. Dermed mener jeg, at F.eks. ligger der ikke noget umiddelbart kon­ man har mulighed for at fa øjnene op for fliktstof i et kortmateriale og folketællings­ modsætninger i “the little community”. Men materiale, men mere en sideordnet registre­ så er det også vigtigt at man gør analyserne

15. Anne-Birte Christensen m.fl.: Op. cit. p. 33.

299 Debat præcise i forhold til de lokale forhold. Det be­ terkrigsårene kunne lade de tre grundlæg­ høver ikke at gøre dem mindre interessante gende mammutbind se dagens lys. Den blev for en større læserkreds. Konflikterne vil jo al­ det ikke mindre, efter at arkivaren og histori­ tid indeholde almene og specifikke træk og keren Henry Bruun i 1974 havde sluttet ud­ begge dele er nødvendige for at forstå hvor­ givelsen af de seks bind, der dækker perioden dan og hvorfor livet leves, som det gør i de 1913-1942. Et syvende bind for perioden forskellige lokaliteter. Jeg vil i den forbindelse 1943-1947 udkom allerede i 1956. gøre opmærksom på et ganske godt stykke, I årene 1972-1974 udkom tre historiske nemlig »To byer i Odsherred« fra Socialforsk­ årsbibliografier med stof fra årene 1967, 1968 ningsinstituttet 1975, som var et forstudie til og 1969 - og her i 1986 har vi så faet et treårs­ et større og mere generelt projekt om småbyer bind for perioden 1974-19761. i landdistrikterne, i hvis endelige rapport dy­ Disse årstal afspejler ikke blot den lange namikken mellem grænser og muligheder i lo­ drægtighedstid, der som regel går forud for kalsamfundet var opløst til fordel for en op- fremkomsten af så omfattende bibliografiske splittet behandling af forskellige livssammen­ arbejder, men også de næsten uovervindelige hænge på tværs af de lokale samfund16. I for­ vanskeligheder ved at holde kontinuiteten og studiet har man derimod mulighederne for at tillige den kendsgerning at planlægningen se forskellene mellem to lokalsamfund og kon­ bag storværket fra tid til anden har været ud­ flikterne mellem forskellige grupper inden for sat for nedsmeltning. Det er kun beundring lokalsamfundet. Paradoksalt nok bliver livs­ værd at menneskers tro og idealisme i skif­ formsanalyserne måske af størst generel inter­ tende generationer - trods skuffelser og til­ esse, når de bliver solidt forankret i specifikke bageslag - har kunnet realisere de bind, vi i lokalhistoriske forhold, hvad enten det gælder dag har stående side om side på hylden. Stoholm eller Skive i Salling, Hørning eller Daværende lektor ved Danmarks Biblio­ Rodskov i Østjylland. Hvis ikke byplanlæg­ teksskole Erland Kolding Nielsen nævnte i ger, bibliotekar eller folkeskolelærer har den 1974 i en afhandling om DHB i serien »Dan­ lokale historie med alle dens dramaer et eller ske opslagsværker«, at DHBs lakune 1948— andet sted i baghovedet, kan den pågældende 1966 ville blive dækket af ham i samarbejde komme gruelig galt afsted på trods af god med førstebibliotekar Karl Evald Kristensen. vilje og besiddelse af generel viden om livsfor­ Forordet til det nye treårsbind omtaler ikke mer. denne plan om lakunens udfyldning. Der­ imod ser det efter forordet ud til at den min­ dre lakune 1970-1973 vil blive fyldt. Et fire­ Per Deskov: årsbind stilles i udsigt. At indholdet i bindene i tidens løb er ud­ Dansk historisk bibliografi valgt og ordnet ud fra forskellige holdninger Dansk historisk bibliografi - DHB - er uom­ og grundideer følger umiddelbart af værkets tvisteligt kolossen i dansk fagbibliografi. Det tilblivelsesproces. Viden herom er af væsent­ har den været, siden de to bibliotekarer og hi­ lig betydning for den faghistoriker, der skal storikere Balder Erichsen og Alfred Krarup bruge DHB som forskningsindgang. Det er efter mange års indsamlings- og redaktions­ imidlertid også et forhold, den historisk inter­ arbejde i slutningen af 1. verdenskrig og i ef­ esserede amatør til enhver tid bør have i

16. Gunnar Viby Mogensen m.fl.: To byer i Odsherred. Socialforskningsinstituttets meddelelse nr. 12. 1975 og Gunnar Viby Mogensen m.fl.: Småbyer i landdistrikter. Socialforskningsinstituttets publika­ tion nr. 86. 1979. 1. Dansk historisk bibliografi 1974—1976. Udgivet af Den Danske Historiske Forening og Dansk Historisk Fæl­ lesforening i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek; ved Ann R. Welling og Erland Kolding Nielsen. - Kbh. (Rigsdagsgården 9, 1218 K): Dansk Historisk Fællesforening, Rigsarkivet, 1986. 516 sider. Med­ lemspris kr. 226,30, bogladepris kr. 323,00.

300 Debat sinde, når DHB bruges til litteratursøgning. komme i 1975 og dækker dansk presse- og Det har stedse været karakteristisk for mediehistorie, Nordisk bibliografi for folke­ DHB at begrebet historie her bliver tolket i så livsforskere har siden 1969/70 registreret bred betydning at DHB ikke blot søger at dansk litteratur om etnologi og folkemindevi­ dække den politiske, økonomiske og sociale denskab, Nordic archaeological abstracts si­ historie, men også kulturhistorien i videste den 1974 dansk arkæologisk materiale og forstand. Enhver vil kunne overbevise sig atter andre løbende bibliografier registre­ herom ved et gennemsyn af værkets indholds­ rer dansk litteraturhistorie, marinehistorie, fortegnelse - det vigtigste indgangsinstru­ kunsthistorie m. v. Dobbeltregistreringen, ment til indkredsning af et historisk emne - helt eller delvist, står altså i fuldt flor. Nævnes der med variationer, der har deres udspring i kan også at Dansk artikelindeks siden reorga­ forskellige redaktørers opfattelse og i virkelig­ niseringen i 1970’erne kraftigt har udvidet sin hedens brogede verden, går igen fra bind til registrering af dansk artikelstof og at rækken bind i genkendelig skikkelse. af amtsbind i Dansk lokalbibliografi - om end Denne tilsigtede bredde i valg af stof gør langsomt - bliver længere og længere. DHB brugbar i så uendeligt mange sammen­ Det er som om disse kendsgerninger går for hænge langt ud over faghistorikernes lærde sporløst hen over DHB. DHB må på en me­ kreds og måske til den danske fagbibliografi, re hensigtsmæssig måde end hidtil bibliogra­ der efterhånden er blevet mest kendt af læg­ fisk kunne koordineres med andre eksiste­ folk, men er selvsagt også en stærkt med­ rende litteraturfortegnelser, løbende som re­ virkende årsag til besværet med at fa den trospektive, og endda bevare en værdi som fremstillet og udgivet. Det kan være rimeligt selvstændig bibliografi både for faghistorike­ og muligvis indiskutabelt at fa de eksiste­ ren og for den historisk interesserede og ar­ rende to lakuner i værket dækket i samme bejdende amatør. Til gengæld for en stram­ grad som de foreliggende bind gør det, men mere selektion af stoffet kunne man forestille det må være et kardinalspørgsmål ved en sig at indførslerne i DHB blev annoterede og drøftelse af værkets fremtid for tiden efter dermed mere brugbare og effektive for både 1976, om man ikke - på trods af kommende forsker og amatør, samt at udenlandsk stof tiders elektroniske perspektiver for litteratur­ om dansk historie i langt højere grad blev re­ søgning - burde overveje at indsnævre DHBs gistreret. dækningsfelt til historie i en mere eksakt for­ DHB 1974—1976 har et nødtørftigt forord. stand. En indledning, der gør rede for værkets sy­ DHB er jo i sin tid bevidst grundlagt som stematik, kriterier og bibliografisk metode, et led af den danske nationalbibliografi. mangler ganske. Nogle få linier i forordet Erichsen og Krarup udgav deres fortegnelse nævner en enkelt ændring i registreringens »i tilslutning til Bibliotheca Danica«, forgæn­ dækningsgrad og oprettelsen af et par nye geren til Dansk bogfortegnelse. Derfor kan emnegrupper - uden at man føler sig sikker man i DHB finde en række småtryk, der ikke på at de nævnte er de eneste. »Derudover er altid genfindes i bogfortegnelsen, samt et an­ de hidtidige retningsliner stort set blevet fulgt tal tidsskriftartikler, der for en dels vedkom­ -«, hedder det lakonisk i forordet. mende ikke også kan slås op i de almene dan­ Med al ære og respekt for de glorværdige ske fortegnelser over tidsskriftartikler. traditioner er det måske netop grundskavan­ Det er indlysende værdifuldt at DHN på ken ved DHB, at man for mekanisk fortsætter den måde supplerer andre dele af vores natio­ derudaf. nalbibliografi. Samtidig vil den nødvendigvis Selv om man ikke i denne omgang måtte i nogen grad overlappe registreringen i bog­ have haft mulighederne for radikale ændrin­ fortegnelse og artikelindeks, ligesom den selv ger af værkets karakter og omfang, var der i øvrigt overlappes af andre fagbibliografier. dog altid adgang til mindre forbedringer, der Nordicom: bibliografi over nordisk masse­ kunne have lettet brugen og benytterens over­ kommunikationslitteratur begyndte at ud­ blik over materialet.

301 Debat Konsekvens i præsentation af stoffet er ikke Groft mangelfuld registrering forekommer altid umiddelbart iøjnefaldende. Hvor er den også. Eksempel herpå er afsnittet »Kunst­ fx henne i afsnittet »Arkæologiske vidnes­ samlinger-« (numrene 2592-2606). Her regi­ byrd« (numrene 298-331)? Indførslerne er streres bl.a. kataloger fra kunstmuseer - men ikke ordnet alfabetisk, hverken efter forfatter, fire større kataloger fra museer i Esbjerg, Ska­ kildens titel eller fundlokalitet og heller ikke gen, Maribo og Sorø mangler, og det er om­ kronologisk efter kildens alder. Tilsynela­ kring halvdelen af, hvad man burde have dende står de hulter til bulter. kunnet finde i dette afsnit. DHB henviser også i de enkelte afsnit til bi­ De nævnte mangler er tilfældige fund ved bliografisk materiale, som er udkommet i pe­ stikprøver. Hvor mange flere ville kunne af­ rioden. Også i disse henvisninger savnes kon­ sløres ved en systematisk kulegravning? Og sekvens ved præsentation af henvisningerne. hvad betyder det for trygheden ved omgang Snart er de samlet i et eget underafsnit, snart med DHB? er de det ikke. Eksempler på side 61 (nummer Det ville så i øvrigt være brugervenligt - 605-07) og side 74 (nummer 794-95). Somme især for dem, der far DHB i hånden for første tider står henvisningerne til bibliografisk ma­ gang og ikke har en udviklet sans for bi­ teriale først i et afsnit, selv om de ikke altid bliografiske finurligheder - hvis man i de en­ står i et eget underafsnit, men de gør det ikke kelte afsnit, hvor det var relevant, i det mind­ altid. De kan helt uventet dukke op et eller ste ved en henvisende note gjorde opmærk­ andet sted i et afsnit, eksempelvis som num­ som på at afsnittet ikke dækkede alt, hvad det rene 819 eller 925. umiddelbart gav sig ud for. I det store afsnit Man kan altid diskutere, hvor i afsnittene »Personalhistorie« savnes fx indledningsvis man foretrækker henvisningerne til bibliogra­ en note, der fortæller at faglig personalhisto­ fisk materiale placeret, men det fremmer rie ikke findes her, men skal søges i de afsnit overskueligheden for benytteren, hvis redak­ spredt ud over hele værket, hvor litteratur om tionen før publiceringen har bestemt sig til en den biograferedes erhverv i øvrigt er regi­ ensartet placering hele vejen igennem, og streret. Endnu bedre ville det selvfølgelig endnu bedre hvis man også har tanke for ty­ være, hvis selve personnavnet blev nævnt i af­ pografisk at fremhæve disse meget vigtige snittet »Personalhistorie« på sin rette plads henvisninger, som kan føre videre til andet bi­ med en henvisning til det løbenummer an­ bliografisk materiale end DHB selv. detsteds i DHB, hvor indførslen om den bio­ Henvisningssystemet kan også være man­ graferede fandtes. gelfuldt. I afsnittet »Danmarks topografi. Lad det i en kortere anmeldelse som denne Nørrejylland. Købstæder« henvises under Es­ være nok med disse spredte eksempler på be­ bjerg - hvor der kun er 1 indførsel - også til synderligheder og mangler, der kan findes i nummer 123. Godt nok - men der henvises DHB 1974-1976. ikke til fx numrene 2257, 3142 og 3161. Det Enhver, der i en årrække har haft med brug kunne skyldes pur og ærlig uvidenhed til Es- - og eventuelt fremstilling - af bibliografier at bjerg-forhold hos kompilatoren eller mangel gøre, er klar over, hvor umådelig svært det er på tid ved den primære registrering, men i at undgå faldgruber på dette område. Den hvert fald i de to af tilfældene indgår ordet Es­ perfekte bibliografi betragtes som et uopnåe­ bjerg i den registrerede publikations titel. ligt ideal. Et andet eksempel af samme art: I afsnittet Hverken denne overbevisning eller den re­ »Personalhistorie« ses to indførsler under spekt, der under alle omstændigheder kan til­ kunstnernavnet Johan Thomas Lundbye - måles DHB, må imidlertid hindre at denne men der er ingen henvisning herfra til fx klassiker inden for dansk fagbibliografi gøres nummer 3579 i afsnittet »Danmarks topo­ til genstand for en fornyet principiel drøftelse grafi. Sjælland. Købstæder«, hvor en af ind­ af dens struktur, systematik, selektion, ind­ førslerne også burde ses af den Lundbye-in- hold, hele indretning og udgivelsesrytme. teresserede. Dansk fagbibliografi i bred forstand har så fa

302 Debat kræfter og så sparsom en økonomi til sin rå­ seum inkorporeret i det nyordnede National­ dighed at vi ikke må sløse mere end højst nød­ museum som dettes 3. afdeling med ansvaret vendigt med vores indsats. for bonde- og borgerkultur i tiden efter 1660. Biblioteksloven fra 1984 har bragt natio­ I 30’erne var afdelingens kræfter næsten helt nalbibliografien på finansloven. Et nyt regel­ bundet til opgaverne med at supplere og sæt for nationalbibliografiens økonomi, sty­ nyopstille samlingerne i Prinsens Palais, men ring og produktion er under udarbejdelse. da denne opgave kort før 2. verdenskrig var Helhedssynspunkterne må nu pudses op. Til afsluttet, stod man parat til at intensivere det formål har man faet et nyt organ, et natio­ forskningen af ikke mindst bondekulturen, nalbibliografisk råd. som længe havde indtaget en central rolle i Det turde være et oplagt arbejdsemne for museets arbejdsprogram. Den drivende kraft rådet - i et samarbejde med Den Danske Hi­ i disse planer var den alsidige og idérige mu­ storiske Forening og Dansk Historisk Fælles­ seumsmand, Kai Uldall, som sørgede for, at forening - at fa DHB på dagsordenen. Dansk to unge lovende forskere i disse år blev knyt­ fagbibliografi - herunder DHB - trænger til tet til Dansk Folkemuseum. Det var filologen en helhedsløsning, og DHB fortjener en frem­ Svend Jespersen, som på baggrund af sine er­ tid, der står mål med dens fortid. faringer med dialektalt indsamlingsarbejde skulle organisere en spørgelisteindsamling af skriftligt materiale til belysning af dansk bon­ dekultur, det der blev til Nationalmuseets Et­ nologiske Undersøgelser (NEU), og det var historikeren og geografen Axel Steensberg, Bjarne Stoklund: der som assistent hos Gudmund Hatt var træ­ Gensyn med Pebringegården net i arkæologiske undersøgelser af hustom­ ter. Hans opgave blev det bl.a. at foretage ud­ Med store arkæologiske udgravninger og an­ gravninger under de bygninger, som blev dre mere omfattende museale undersøgelses­ overflyttet til Frilandsmuseet, for på den projekter går det ofte sådan, at publiceringen måde at skaffe materiale til belysning af bon­ må vente, indtil den travle forsker finder tid degårdens udviklingshistorie. dertil i sit otium, og i mange tilfælde kommer I 40’erne og 50’erne var begge de to nyan­ den endelige publikation så aldrig. Med Axel satte museumsinspektører optaget af studier Steensbergs projekter er det gået anderledes. af den danske bondegårds historie: Steens­ Efter sin tidlige afgang som professor har han berg med udgangspunkt i udgravningerne, ikke blot taget nye opgaver op og afsluttet Jespersen på basis af omfattende arkivstu­ dem, men han er også vendt tilbage til de dier. Steensberg lagde sine resultater hurtigt store foretagender, som han satte igang som frem og kom på den måde til at præge den al­ museumsmand, og har publiceret resulta­ mindelige opfattelse på dette område. Sven terne. Først kom bindene om landsbyudgrav­ Jespersen var overordentlig kritisk, ikke blot ningerne i Store Valby, så fulgte i to omgange mod andre, men i høj grad også mod sig selv, det store værk om agersystemerne og bebyg­ og han nåede før sin alt for tidlige død i 1958 gelsen ved Borup Ris, og nu er Steensberg - i kun at fremlægge sine resultater i nogle få sin alders 80. år - vendt tilbage til ét af sine tidsskrift- og leksikonartikler. udgangspunkter, til undersøgelserne af den Samme år som Steensberg blev ansat som gård i Pebringe, som i 1939 blev flyttet til Fri­ inspektør ved Dansk Folkemuseum (1938), landsmuseet i Sorgenfri.1 blev en gammel firelænget sjællandsk bonde­ I mellemkrigsårene blev Dansk Folkemu­ gård fra Pebringe ved Karise erhvervet til

1. Axel Steensberg: Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid. Wormianum 1986. 96 s. ill. Kr. 164,-.

303 Debat flytning til Frilandsmuseet i Sorgenfri, og her fatte de gamle bygninger som en historisk frembød der sig en oplagt mulighed for at af­ kilde, hvis vidnesbyrd man måtte overføre til prøve de nye undersøgelsesmetoder. Ansvaret det nye sted uden at forvanske dens enkelte for selve flytningen af gården fik arkitekt Arne elementer. At rette op på skævheder og unø­ Ludvigsen, efter at museets mangeårige ar­ digt indsætte nye tømmerstykker, var for ham kitekt, Halvor Zangenberg, havde måttet i lige så høj grad en dødssynd som at rette i et trække sig tilbage på grund af sygdom. Det gammelt pergament-håndskrifts tekst. Han var planen, at Ludvigsen og Steensberg i fæl­ følte meget stærkt disse huses udstråling af lesskab skulle have skrevet en bog om gården tidløshed, ukrænkelighed og nærvær. Hans fra Pebringe, men denne plan blev af for­ stringente indstilling tiltalte mig som en vi­ skellige årsager aldrig realiseret. Efter et lille dereførelse af den historiske kildekritik«.3 halvt århundrede har Axel Steensberg nu på­ Det er gode og smukke principper, som dog taget sig at skrive bogen alene, og det må hil­ kun ved skrivebordet vil kunne håndhæves så ses med glæde, at han har fået tid og kræfter kompromisløst, som det her er gjort. Den til at løse også denne opgave. For Pebringe- uændrede genopførelse er en utopi; uanset gården fortjener sin monografi, ikke blot fordi hvad man vælger at gøre, tvinges man i prak­ den er et så enestående kulturhistorisk monu­ sis ud i en større eller mindre rekonstruktion ment, men også fordi flytningen og under­ af den flyttede bygning. Husene i et frilands­ søgelsen af den på flere måder blev epoke­ museum er ikke blot kulturhistoriske monu­ gørende. menter, men også pædagogiske medier, som Flytningen af bygninger til Frilandsmuseet har en historie at fortælle. Og havde man var tidligere baseret på et ret beskedent doku­ uden modifikation gennemført de Ludvigsen/ mentations- og opmålingsmateriale, og ved Steensberg’ske principper i Frilandsmuseet, genopførelsen tog man ikke hensyn til de så ville vi idag have haft en bizar samling af skævheder og uregelmæssigheder som byg­ huse og gårde, som ville vise, hvorledes sær­ ningen havde haft på hjemstedet, ligesom der linge og gamle ungkarle kunne leve og bo på ofte var tale om en betydelig grad af rekon­ landet i Danmark i midten af det 20. årh. For struktion. Det skyldtes tildels de beskedne det er jo meget ofte sådanne særlige omstæn­ midler, som stod til rådighed for løsningen af digheder i slutfasen af et hus’ historie, som sådanne opgaver, men også at man ønskede har bevirket, at det er velbevaret og egnet til de gamle bygninger genskabt i deres »op­ flytning, men det er vel næppe denne meget rindelige form« eller som rene »typer«. Arne specielle historie, man har tænkt sig at for­ Ludvigsens flytning af bl.a. Pebringegården tælle med de flyttede bygninger. betegner et radikalt brud med disse princip­ Pebringegårdens genopførelse blev et kom­ per. Han ønskede at overføre og genskabe promis mellem to faglige principper, men bygningerne nøjagtigt som de stod på hjem­ ikke ubetinget et lykkeligt kompromis. Sagt stedet, med alle deres skævheder, slidspor og lidt forenklet blev resultatet, at man inden- senere tilføjelser - dog med enkelte undtagel­ døre, i husets indretning, søgte at vise en sjæl­ ser: »Naturligvis vil der altid være de Æn­ landsk gård, som den så ud på landboreform- dringer og Tilføjelser, som er uden Værdi, tiden, mens Ludvigsen udvendig genskabte forstyrrer og skader andre og vigtigere Mo­ gården, som den så ud umiddelbart inden menter - eller er af så ny Dato, at de tilhører flytningen. Der var ikke megen formidling en Tid, som må falde uden for Rammerne for mellem disse yderstandpunkter; således blev et museumsmæssigt Synspunkt«2. den udskydende bagerovn ikke genskabt - I sin nye bog tilslutter Steensberg sig uden man nøjedes med at markere indfyringsåb­ tøven de principper, som Arne Ludvigsen ningen i skorstenen. søgte at gennemføre: »Jeg lærte af ham at op­ Udvendig blev Pebringegården altså gen-

2. Arne Ludvigsen: Om Flytning af gamle Bygninger, i: Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1940 s. 43- 54. 3. Axel Steensberg: Pebringegården s. 8-9. 304 Debat skabt med alle sine buler og skævheder, og I et følgende afsnit gøres der rede for byg­ det blev unægtelig et spændende og roman­ ningernes konstruktioner i en meget detail­ tisk gårdanlæg, der kom ud af det. Hvor re­ leret fremstilling, som man kun kan følge med præsentativt, det er, er mere tvivlsomt. Man i, fordi teksten ledsages af nogle udmærkede forstår godt, at Nationalmuseets direktør, oversigtsplaner. Arne Ludvigsens nøjagtige Poul Nørlund, som god sjællænder var be­ genskabelse af de ydre rammer kommer her tænkelig ved at lade netop denne gård repræ­ bygningsforskeren til gode, idet det har været sentere hans hjemegns gamle byggeskik. Pro­ muligt også efter genopførelsen at foretage blemerne ved den nøjagtige genskabelse afen primære studier i det meget sammenstykkede gård i forfald, viste sig i øvrigt snart. Der var bindingsværk, som er fyldt med spor efter tid­ vægge, som hældede så meget indefter, at ligere anvendelse og ombygninger. regnvandet fra stråtaget ramte de nederste En af Steensbergs pointer er, at han - sam­ vægtavl og hurtigt vaskede leret ud af dem. men med Grith Lerche - har kunnet påvise, Der er ingen tvivl om, at man her havde gen­ at der i Pebringegårdens bindingsværk, ved skabt en situation, som ingen normal bonde siden af den almindeligt anvendte konstruk­ ret længe ville finde sig i. tion med tappede løsholter, findes betydelige De bygningsflytninger, som blev gennem­ rester af eller spor efter den anvendelse af på- ført på Frilandsmuseet i de følgende årtier, bladede sidebånd, som ellers kun kendes i det fulgte da også Ludvigsens principper i en mo­ nordlige Sjælland. Nogle af de påviste ek­ dificeret form. Men først og fremmest blev sempler kan tolkes som senere reparationer, der etableret et nært samarbejde mellem arki­ hvor det har været muligt at anvende blad­ tekt og etnolog, således at hvert skridt i gen­ men ikke tap-samlinger. Vel er det ikke alle skabelsesprocessen blev nøje overvejet i lyset eksemplerne, der umiddelbart lader sig for­ af det samlede, til rådighed stående doku­ klare på den måde, men sikre slutninger om, mentationsmateriale.4 at vi står over for rester af en gennemført side­ Et vigtigt led i dokumentationen ved en båndskonstruktion, lader sig næppe heller bygningsflytning er, at ældre mennesker, som drage af det fremlagte materiale. har levet og virket i gården, spørges ud om Sammenholdes konstruktionsundersøgel­ dens tidligere indretning og om det arbejds­ sen med den efterfølgende tolkning af ud­ liv, den dannede ramme om. Ved de ældre gravningerne, så undrer man sig i øvrigt over, flytninger er disse optegnelser i reglen meget at der i det genanvendte tømmer kun er på­ summariske, men for Pebringegårdens ved­ vist spor af bindingsværk. Hvis tolkningen af kommende tog Steensberg en række omfat­ udgravningerne er rigtig, skulle vi nemlig op tende interviews, som dog næppe i større ud­ til bygningen af de nuværende længer i årene strækning er blevet anvendt ved genskabelsen omkring 1660 have haft længer med bulkon­ af gården, ligesom oplysningerne i disse op­ struktion og tagbærende suler. Hvis det gen­ tegnelser heller ikke før er blevet publiceret. anvendte tømmer stammer herfra eller fra Det må derfor hilses med glæde, at Steens­ nogle længer med samme gamle byggemåde, berg har hentet sine gamle notesbøger frem så ville man næsten uundgåeligt finde de ka­ og har udmøntet dem i en meget levende skil­ rakteristiske brede egestolper med not i si­ dring af gården fra slutningen af 1800-årene derne, som man f.eks. kan støde på ved ned­ til 1939. Rum for rum gennemgår han den brydning af østjyske bindingsværkshuse. gamle gård, og gennem en række fine kultur­ De største forventninger ved dette gensyn historiske småtræk tegner han et billede af et med Pebringegården knytter sig netop til utroligt gammeldags og simpelt hverdagsliv, Steensbergs behandling af resultaterne af de som man næsten ikke begriber, har eksisteret arkæologiske undersøgelser under og efter et godt stykke op i vort århundrede. nedbrydningen af gården. Der blev ved disse 4. De skiftende principper og deres anvendelse er diskuteret i Frode Kirk og Bjarne Stoklund: Moving Old Buildings, i: Holger Rasmussen ed.: Dansk Folkemuseum & Frilandsmuseet. History & Activities. Kbh. 1966 s. 245-263.

305 Debat undersøgelser afdækket rester af bygninger, reagerede også som kulturforskeren, der véd, som rakte tilbage til middelalderen, ja, der at bønder ikke bygger deres gårde tilfældigt, kunne endog påvises en vis bebyggelseskonti­ men at hver tidsperiode og hver egn har nogle nuitet helt ned i jernalderen. Udgravningerne normer for, hvorledes huse skal bygges og syntes at underbygge en række af tidens evo­ indrettes. lutionistiske hypoteser om den danske bonde­ På grundlag af bygningsarkæologiske iagt­ gårds historie. Af tomterne under Pebringe- tagelser og udgravninger i skorstenspartiet gården udlæste Steensberg en udvikling fra var Steensberg nået frem til, at der før byg­ tolænget middelaldergård til firlænget 1700- ningen af det eksisterende stuehus, som i tals gård og fra en simpel étrums-bolig til en skorstenshammeren var dateret til 1779, rumopdelt stuelænge. Der syntes endvidere at havde stået et lille hus på kun fire fag, be­ være holdepunkter for, at man på Sjælland stående af ét rum, der blev opvarmet med en havde haft bolig og stald i samme længe, og at røgovn i slægt med dem, der er beskrevet i man havde bygget huse af træ i bulkonstruk­ Østskåne i det 18. årh. Opførelsestidspunktet tion og med tagbærende midtsuler. for dette lille hus blev anslået til o. 1700. I Hvis de dristige tolkninger af sporene i Pe- »Bondehuse og vandmøller« giver dette resul­ bringegårdens undergrund holdt stik, så var tat anledning til følgende betragtninger: det i sandhed epokegørende resultater. »Man fatter bedst spændvidden i vor bolig­ Steensberg tøvede ikke med at publicere re­ kultur i gamle dage, når man sammenligner sultaterne, såvel i videnskabelig dokumente­ dette beskedne fire fags stuehus med lergulv ret form3 som i populærvidenskabelige artik­ og en simpel røgovn uden skorsten med det ler og bøger om bondegårdens historie, og pragtfulde Christiansborg slot, som netop ved gennem dem blev stadierne i Pebringegår- denne tid rejste sig knap 50 km. derfra. Aldrig dens udvikling hurtigt kulturhistorisk almen­ har afstanden mellem regering og undersåtter eje. i henseende til daglige bekvemmeligheder væ­ En enkelt gjorde indsigelse mod Steens- ret større end i disse årtier, der prægedes af bergs tolkninger, nemlig Svend Jespersen, økonomisk nedgang for den jævne befolk­ men kritikken blev kun bemærket af få, fordi ning«.7 den var gemt i en anmeldelse i Fortid og Nu­ Svend Jespersen følte sig ikke overbevist tid af bindet om bygningskultur i samlevær­ om rigtigheden af de bygningsarkæologiske ket Nordisk Kultur6. Jespersens bidrag er helt iagttagelser, og han mente, at de fire fag klart fejlplaceret - idag ville man have trykt måtte være en rest af en større helhed. Det det som en debatartikel. I virkeligheden dre­ kunne man have faet sikkerhed for, siger han, jer det sig om et af de vigtigste bidrag til bon­ hvis man var gået til det tryggevældske ryt­ degårdsforskningen, som ikke blot fremlæg­ terregiments hovedkrigs- og portionsjorde- ger primært materiale, men også tager nogle bog, hvor gårdens bygninger er opgivet til ialt af de centrale problemer på dette forsknings­ 48 fag. Ganske vist oplyser jordebogen ikke, område op til debat. Det er i forbindelse med hvor stort stuehuset er, »men sammenholder disse principielle diskussioner, Svend Jesper­ man det angivne, samlede fagantal med de sen kommer ind på resultaterne af Pebringe- tilsvarende, der findes anført i ryttergods-ar­ undersøgelsen. kivalierne fra samme år eller noget tidligere Det, der far ham til at reagere, er, at de ar­ for hundreder af andre, sjællandske gårde, kæologiske resultater stemmer så dårligt hvis længetal og fagtal for de enkelte længer overens med den viden, han havde erhvervet også er oplyst, kan man med al sikkerhed sig under mange års arkivstudier. Men han slutte, at der er den allerstørste sandsynlig-

5. Axel Steensberg: Bondehuse og vandmøller i Danmark gennem 2000 år. Kbh. 1952 (Heri om Pebrin- gegården s. 199-255). 6. Svend Jespersen: Et nordisk gårdproblem, i: Fortid og Nutid bd. XIX 1956 s. 342-356. 7. Axel Steensberg: Bondehuse og vandmøller s. 222.

306 Debat hed for, at Pebringegården også da var firlæn­ tro, at Steensberg bevidst har fortiet sin tid­ get, og at dens stuelænge mindst var på 10 fag ligere kollegas arbejde. og nok snarest på 12. Det er normen, og da Når det drejer sig om rekonstruktionen af der ikke i den anførte jordebog er gjort nogen gård og stuehus efter 1660, må de arkæologi­ bemærkninger til gårdens tilstand, er der ikke ske iagtagelser således hele tiden sammen­ grund til at antage, at den skulle afvige her­ holdes med de oplysninger, der kan uddrages fra«.8 af det ganske omfattende arkivmateriale, som Heller ikke røgovnen var Jespersen begej­ står til forskerens rådighed. Men jo længere vi stret for. Den forekom nemlig slet ikke i det bevæger os bagud i tid, jo færre holdepunkter rige kildemateriale, som kan belyse ildsteds­ far vi ud over de vidnesbyrd, som arkæologen forholdene i 16- og 1700-årene. De fundne kan levere. Alligevel danner den almene kul­ spor tolkede han i stedet som »enten en gam­ turhistoriske viden en basis, hvorudfra de ar­ mel kedelovn (grue for indmuret bryggerke­ kæologiske resultater bør vurderes kritisk. del) eller en gammel kølleovn, og vel nok sna­ Under Pebringegårdens nedbrudte stuehus rest dette sidste, selv om kedelovne langt fra fandt Axel Steensberg spor af en ældre byg­ var sjældne o. 1700«.9 ning med jordgravede stolper (se fig. 2). Byg­ I den nu foreliggende publikation har Axel ningen, som har været godt 12 m. lang, har Steensberg opgivet det selvstændige fire fags været delt i to omtrent lige store rum, hvoraf hus. Diskussioner med Frilandsmuseets arki­ det østlige tolkes som bolig med gulvildsted tekt, Frode Kirk, har overbevist ham om, at og langbord på nedgravede stolper, mens det de bygningsarkæologiske iagttagelser kan tol­ vestlige menes at have været stald. En trævæg kes på en anden måde, og at de 4 fag må op­ har adskilt de to rum, og Steensberg mener, fattes som en del af en større enhed. Borte er at det renæssancepanel, som stadig findes i også røgovnen; den og gruen foran den tolkes gården, tidligere har siddet ved bordenden i nu som ildsteder for maltkølle og gruekedel. dette hus. Rekonstruktionen af det stuehus, som eksi­ Med den nye rekonstruktion af boligen ef­ sterede ca. 1660-1788, ser nu ud som vist på ter 1660 som et 10 fags stuehus med alle de planen fig. 1. Afstanden til Christiansborg er sædvanlige rum, føles skridtet bagud til stadig stor, men til gengæld er afstanden til denne primitive étrumsbolig unægtelig som et de andre sjællandske gårde blevet mindre el­ styrtdyk ned i den grå oldtid. De rumelemen­ ler helt forsvundet. Beboelsen er på 10 fag, ter, som vi fandt i Pebringegårdens stuehus dens hovedrum er stegers/køkken og daglig­ fra o. 1660, er alle fænomener, som er kendt stue og for hver ende er der et herbergsrum. fra middelalderkilder, og man vægrer sig der­ Det vestligste af disse, som har et meget højt for ved at tro, at det kan være rigtigt, at man styrterum, opfattes sikkert med rette som et kan have boet så simpelt i den forholdsvis karlekammer med kornmagasin på loftet. gode tid. o. 1500-1660, før svenskekrigenes Vi kan altså konstatere, at Steensberg i sin ødelæggelser og skattestatens vækst forar­ nye behandling af undersøgelsen på dette mede den danske bondestand. punkt i ét og alt har givet Svend Jespersen Mod tolkningen af det andet rum som stald ret. Det skriver han dog ikke, og man leder havde Svend Jespersen tre argumenter. Det også forgæves i litteraturlisten efter den arti­ første gik på de kulturelle normer: Vi kan på kel i Fortid og Nutid, hvori Svend Jespersens Sjælland ikke konstatere nogen tradition for kritik blev fremført. Det er overraskende, for den nære sammenknytning af stald og bolig, bogen har så mange henvisninger til trykte og som kendes andre steder i landet. Det næste utrykte arbejder, der er langt mere perifere i vedrørte besætningens størrelse, som vi kan denne sammenhæng. Formentlig skyldes det anslå med nogenlunde sikkerhed, og som kun en forglemmelse, for man vægrer sig ved at med stort besvær lader sig presse ind i den

8. Svend Jespersen: Et nordisk gårdproblem s. 350. 9. smsts. s. 350.

307 Debat

lille stald. Dette problem løser Steensberg ved rende, kan der nok ikke være tvivl om; noget dels at antage, at nogle af hestene har været andet er, om det virkelig med fuld sikkerhed »udgangsøg«, dels ved at henvise til at der jo kan siges, at den hører til denne ældste er godt med plads i de øvrige udlænger. Det tomt«10) tredje kritikpunkt gik på den stensatte rende, Som det ses af fig. 2 var dette renæssance­ som er Steensbergs hovedargument for at stuehus sammenbygget med et T-formet an­ tolke rummet som stald. Jespersen gjorde læg, der i denne fase fungerede som lade og med rette opmærksom på, at en egentlig greb­ lo. Dette anlæg tolkes imidlertid som en mid­ ning af den art er en helt fremmed ting på delaldergård med stuehus i sydlængen, en Sjælland, og at renden derfor må have haft en gård hvis alder i øvrigt i den nye publikation anden funktion (»At den famøse,, murstens­ rykkes 100 år bagud i tid - fra o. 1300 til 1200 satte rende iøvrigt har været en gemen afløbs­ - på grund af en nyvurdering af skårmateria-

10. smsts. s. 352.

308 Debat

lets alder. Også her ville det i øvrigt have væ­ ceringen i sydfløjen, der jo ligger til gaden, ret rimeligt at tage stilling til Svend Jesper- rejser det spørgsmål sig, om beboelsen her er sens kritik. Han foreslår, at ildstedet i syd­ gårdens egentlige. Forholdet er jo nemlig længen kan stamme fra en inderstebolig i det dette, at det i 17-1800-årene er undtagelser, samlede renæssancekompleks. Igen er det be­ der skyldes særlige omstændigheder, som vidstheden om de kulturelle normers styrke, f.eks. terrænforholdene, når man finder stue­ der far ham til at reagere: »På grund af pla­ længen anbragt med en langside til gaden; i

20 Fortid og Nutid 309 Debat reglen ligger de tilbage i gården eller dog med Claus Bjørn: en gavl til gaden, og dette var også tilfældet Sognehistorier i 1980’erne - tidligere, ligesom vi kender det fra middelal­ tradition og fornyelse derens købstæder og visse provinskøbstæder endnu senere.« Derimod finder vi ofte inder- Igennem det meste af dette århundrede har steboligen placeret netop i gadelængen.11 sognehistorien været en af grundpillerne i den Både renæssancehuset og det T-formede lokalhistoriske litteratur. Sognet har tydelig­ middelalderanlæg synes bygget med tagbæ­ vis været oplevet som en naturlig afgrænsning rende midtsuler, en konstruktion, som er tem­ for den lokalhistoriske monografi. Det er her­ melig unik på Sjælland, og som vist ikke er hjemme temmelig sjældent, at man har valgt i påvist med sikkerhed i andre sjællandske bogform at behandle landsbyen/ejerlavet, gårdtomter. Middelalderbygningerne rekon­ men sognet er i nyere tids lokalhistoriske lit­ strueres som bulbyggede træhuse, men det teratur ikke sjældent udstrakt til at omfatte eneste holdepunkt herfor synes at være den kommunen - dvs. kommunen før 1970. Det forholdsvis regelmæssige stolpeafstand. Om­ kan så tolkes sådan, at de officielle institutio­ vendt bliver uregelmæssig stolpeafstand taget ner som kirke og præst, skolevæsen og lærere som indicium for bindingsværk med indre si­ og kommunestyret har været opfattet som væ­ debånd i renæssancehuset. Her er man dog sentlige elementer, hvortil man knyttede sin lidt i vildrede, for på grundplanen er huset identitet som medlem af et lokalsamfund. Det forsynet med bulvægs-signatur, mens det var altså her, man hørte til, når man ville ind­ på Jørgen Kraglunds rekonstruktionstegning snævre sit geografiske tilhørsforhold mere end har faet bindingsværk med lervægge. Som til at være jyde og dansker. Kommunalrefor­ tidligere nævnt kan det undre, at hverken men ophævede de kommuner, der for de fle­ bul- eller sulekonstruktionen, som skal have stes vedkommende havde eksisteret siden eksisteret frem til 1660, kan spores i det gen­ 1841/1867. Og sognet er antagelig i 1980’erne anvendte tømmer. meget reduceret som meningsfyldt ramme for De arkæologiske undersøgelser i forbin­ tilværelsen. Bevares - dåb, konfirmation osv. delse med Pebringegårdens flytning foregik er centrale begivenheder i livsforløbet, men under langt mere ugunstige vilkår end de ud­ for erhverv, uddannelse, økonomisk aktivitet i gravninger, som Steensberg senere gennem­ bredeste forstand og foreningsliv er sognet for førte. De middelalderlige stolpehuller og re­ størstedelen holdt op med at eksistere som det ster af gulvlag fremkom i forbindelse med eje­ naturlige »rum«. rens planering af tomten, og det er klart, at Det har ikke begrænset antallet af nye sog­ der af en udgravning af den karakter må dra­ nehistorier - måske snarere tværtimod. Selve ges slutninger med langt større forsigtighed, ophævelsen af de gamle rammer synes i en end det er sket her. Axel Steensberg har i sin række tilfælde at kunne være en direkte spore nye publikation revideret sin opfattelse af til at fa fastholdt fortiden. Men herom mere i 1700tals-gården, mens tolkningerne af de øv­ det følgende, hvor en håndfuld af dette årtis rige undersøgelsesresultater gentages uden sognehistorier vil blive kommenteret og dis­ nogen form for reservation. Pebringeudgrav- kuteret. ningens resultater må imidlertid tages med et I Vr. Horne herred i Ribe amt ligger Jan- betydeligt gran salt, og det havde været rime­ derup og Billum sogne som to smørklatter i ligt om Steensberg havde benyttet dette gen­ en ellers barsk egn. Her er relativt gode jor­ syn med Pebringegården til at gøre opmærk­ der, herunder frugtbare enge, og de to sogne som herpå og til at diskutere de alternative har i nyere tid været meget »levende« med tolkningsmuligheder. aktivt foreningsliv, højskole - og et af lan­ dets allerældste andelsmejerier, ikke at for­ glemme! På baggrund af den traditionelt høje

11. smsts. s. 353.

310 Debat standard for lokalhistorisk arbejde i det syd­ Det siger sig selv, at de mere end 1000 sider vestlige Jylland er det med forventninger, rummer en rigdom af oplysninger. Langt de man tager fat på et lokalhistorisk værk om de fleste bidrag, og naturligvis ejendomshistori­ to sogne. erne, er factsfyldte til det bristefærdige. Det er Det er med forsæt, at jeg taler om værk, for arkiverne - landsarkivet i Viborg og de to lo­ 1979 til 1983 udsendtes Janderup og Billum kalhistoriske arkiver - der leverer de ældre in­ Sogne I-III i tre ganske svære og tættrykte formationer, og for nyere tid har man tydelig­ bind å mere end 300 sider hver. Det er en im­ vis suppleret godt op med erindringer og be­ ponerende bedrift, der har fa sidestykker i retninger af nulevende. Derimod synes man den lokalhistoriske litteratur. Og der er trods ikke at have arbejdet med avisstoffet særligt alt tale om to sogne med et samlet indbygger­ indgående, og det er en svaghed. Der udkom tal på godt 2000. dog aviser i Varde fra 1854. Værket er udgivet af et udvalg af lokale folk Værkets problem er den manglende dis­ - bd. I ved H. K. Kristensen, bd. II ved H. position og redigering. Et sted efter år 1800 K. Kristensen og Chr. Simonsen og bd. III går sognets almindelige historie ligesom i op­ ved Knud Jensen og Chr. Simonsen. Nu af­ løsning og må stykkes sammen fra alle mulige døde førstelærer H. K. Kristensen og politias­ spredte afsnit. Det kan være svært at holde sistent Knud Jensen, begge markante lokal­ sammen på Janderup og Billum i 1800- og historikere, har bidraget med store dele af 1900-tallet. Den kommunale historie er des­ værket, men ellers er der tale om en kollek­ værre reduceret til næsten udelukkende stik­ tiv indsats. Forfatterfortegnelsen tæller (vist­ ord - hvor man dog savner en indgående be­ nok) 31 navne. Forberedelserne går tilbage til handling af sognerådsstyrets virkelighed med 1973, og værket er udgivet med lokal, økono­ valg, procedurer, konflikter, arbejdsområder misk støtte, herunder rentefrie lån fra de sted­ osv. I det store afsnit om foreningslivet er det lige andelskasser. Janderup og Billum sogne et væld af informationer, der med megen er et af de områder, hvor denne særlige form møje kan stykkes sammen til et mønster, for for pengeinstitut på andelsbasis har faet be­ det sker ikke i værket. Her var f.eks. to af­ tydelig udbredelse. holdsforeninger (bd. I s. 275 og 316), der bl.a. Af de godt 1000 sider omhandler henved fik standset salget af spiritus i de to brugsfor­ halvdelen gård- eller mere præcist ejendoms­ eninger (bd. I s. 253 og 312) og fik taget be­ historien. Resten, deriblandt bd. I i hele sin villingen fra kroen. Det må have berørt kom­ udstrækning, behandler sognene generelt. munen - men herom ikke et ord. Man går Man begynder med begyndelsen, dvs. geo­ næppe galt ved at antage, at afholdsspørgs- grafi og arkæologi, fortsætter over kirker og målet i en række år op til 1. verdenskrig har præster, skoler og deres lærere til sognets al­ præget livet i de to sogne, men det fremgår mindelige, dvs. økonomiske og erhvervsmæs­ faktisk ikke af de tre bind. sige historie. Til slut i bd. I er der et stort af­ Det er et værk med mange gode bidrag. snit om foreningslivet i de to sogne. Bd. II har Ejendomshistorierne er så fyldige og udfør­ en (kortfattet) beretning om kommunens hi­ lige, som man rimeligt kan forlange og i por­ storie og en (mere indgående) om fattigvæse­ trætterne af beboerne er der mange »sete« nets og de fattiges forhold i 1800-tallet. Så føl­ træk. Og det skal her bemærkes, at der abso­ ger lidt om veje, jernbaner, sognefogeder og lut ikke er tale om skønmaleri, men ofte åben­ lidt mere om jordemødre. Og så kommer hjertige karakteristikker og gode beskrivelser ejendomshistorien, som man faktisk selv i af de skævvoksede - fysisk som åndeligt - per­ værket introducerer som: gårdhistorien. Bd. soner, der var et talrigt indslag i »de gode III fortsætter og afslutter ejendomshistorien gamle dage«. H. K. Kristensens og Knud og samler til slut nogle åbenbart »glemte« bi­ Jensens bidrag er naturligvis fyldige og op­ drag op - stationsbyerne, lidt foreningshisto­ lysende og Gerda Scherfig-Jensen leverer (bd. rie og en halv snes udmærkede sider om post­ I s. 143ff.) en særdeles uheroisk beretning om væsenets udvikling i Janderup og Billum. sognene i besættelsestiden.

20* 311 Debat Værket om Janderup og Billum sogne er en kirker, herregården (Gunderslevholm - væl­ guldgrube for enhver historisk interesseret. dig fornemt illustreret), præster, skoler og Man skal blot gøre sig klart, at man selv skal blandede emner som overtro, åndelige bryd­ præstere et betydeligt arbejde for at finde gul­ ninger m.m. Det er gennemgående velskrevne det frem. Ikke-stedkendte svigtes ved mang­ beretninger om de forskellige emner. Man går lende oversigtskort. ikke i dybden - det forbyder alene omfanget Men det er måske vigtigere at prøve at fa af de enkelte bidrag. Uden for det vedtagne er fat på, hvad et sådant værk skal tjene til i det Frank Rasmussens fagkyndige gennemgang lokalsamfund, hvor det er blevet skabt. For­ af eksempler på lokal, ældre byggeskik, der ordet er måske typisk vestjysk yderst blufær­ meget indgående og instruktivt kan tjene som digt og noterer blot, at interessen for at fa vejledning for ejere og brugere af ældre byg­ skrevet en sognehistorie længe havde eksi­ ninger i området. steret, og at den så blev styrket ved oprettelsen af Hvad vil nu denne form for lokalhisto­ lokalhistoriske arkiver. Et hensygnende udvalg rie, der indledningsvis åbent erkender, at blev genoplivet og tilført nye kræfter og nu fo­ man kun har behandlet sider af emnet og fak­ religger altså resultatet af dets virksomhed. tisk ydermere peger på, hvor andre kan tage Værket om de to sogne må opfattes som et opgaver på sig. Her tales direkte om en be­ stort anlagt og med en kolossal arbejdsindsats stræbelse for at fastholde og videregive gennemført stræben efter at tilvejebringe no­ »Skelby og Gunderslevs sognes historiske get, der kan fastholde den kollektive hukom­ værdier«, som ikke må gå tabt i en moderne melse om fortidens vilkår, ejendomme og tid med store omvæltninger. Målgruppen er mennesker i de to sogne. Det kan forklare den »de mennesker, der hører hjemme her, eller voldsomme opdyngen af navne, data og store som interesserer sig for områdets historie«. og små træk og begivenheder. Man vil have Her er således tale om en bevidst konser­ fundet frem og her på tryk, hvad man faktisk verende indsats konfronteret med en nutidig kan finde frem og hvad man ved om tidligere udvikling, der - som det antydes - opfattes tider i Janderup og Billum. Udviklingslinier negativt og destruerende i forhold til de to og forklaringer træder derfor i baggrunden. sognes - ja, skal man kalde det identitet. Det Man kan stille sig en mere afgrænset op­ bringer i erindring de mere ideologisk be­ gave, end man har gjort det i de to vestjyske tonede sider af tidligere tiders hjemstavns-be­ sogne. Skelby og Gunderslev - træk af sognenes hi­ stræbelser. Det er en bog, der kan opfattes storie, der udsendtes i 1985, markerer ved som en form for parallel til de velkendte »Vel­ sidste del af titlen, at sigtet eller ambitionerne kommen til...«. Her er det så blot ikke børne­ er anderledes. De to sogne ligger på Sjælland, haveadresser og træffetider, men præstebio- indtil 1970 i hver sit amt Præstø og Sorø og grafier og byggeskik, man giver folk i hånden. nu fortsat skilt mellem Storstrøms og Vest­ Og til denne funktion er den tiltalende og vel­ sjællands amt. Her er det præstekaldet, der illustrerede bog uden tvivl godt egnet. har bundet de to sogne sammen - der er min­ dre end en kilometer mellem de to sognekir­ Lokalhistorien i undervisningen er et slagord, ker - og i nyere tid fik de to selvstændige kom­ der har været fremme nu i en årrække. Det muner en fælles skole (Suså-skolen, 1956). fænger umiddelbart — det er bl.a. noget med En sognehistorisk forening dækkende begge en oplevelsesværdi, med muligheder for at sogne/kommuner var udgangspunkt for ned­ »gå ud og se« på historien. Det kræver så ma­ sættelsen af et udvalg, der efter en årrækkes teriale, tilgængeligt og bearbejdet, så der kan forarbejde har fremlagt en meget smuk og ty­ skabes sammenhænge og bibringes forståelse. pografisk veltilrettelagt bog i moderne tvær­ Aars by og sogn - træk af udviklingen fra 9000 format, der netop giver træk af de to sognes f Kr.-1985, 1985, repræsenterer en type sogne- udvikling fra oldtiden til vore dage. /byhistorie, der netop retter sig ind mod et så­ Indholdsmæssigt følger man i traditionens dant behov, og det svarer også til hensigten spor med landskab, arkæologi, bebyggelse, ifølge forfatteren, ledende bibliotekar Jens

312 Debat Bråtens forord. Det er træk af byens og sog­ ger. Den kommer frem, da hun tager fat på nets historie, for vi føres i raskt tempo fra old­ kapitlet om sognets præster: tiden til årene omkring 1800, hvor fremstil­ »Her skal ikke skrives nogen traditionel lingen breder sig ud. Af bogens godt 150 sider præstehistorie, det har andre og mere kompe­ handler de 100 om de sidste 100 år. tente folk gjort. Istedet skal jeg forsøge at be­ Jens Bråten præsenterer et materiale i sin skrive, hvad præsten betød i sognets liv og bog. Han fremlægger kilder og helt faktuelt hverdag, hvad han repræsenterede verdsligt prægede oplysninger, klipper i aviser (bl.a. og kirkeligt, og kun for enkeltes vedkom­ for hele besættelsestiden s. 96ff.) og bringer mende komme nærmere ind på deres livsfor­ en mængde gode illustrationer. Og her er der løb. I mange andre sammenhænge vil præ­ masser af kort, så man kan følge udviklingen sterne blive nævnt, da sognets liv ikke kan be­ af bysamfundet Aars fra udskiftningen til skrives uden dem« (s. 36). idag. Med korte rids af den almindelige tids­ Det er sognet opfattet som menneskene i historie og med rene årstalslister for begiven­ det, deres liv, arbejde og materielle omgivel­ heder i Aars by og sogn hægtes de mere be­ ser og tænkemåde, der har forfatterens op­ rettende afsnit sammen. En forgænger som mærksomhed. Hun fører os fra en geografisk lokalhistoriker, Jens Kr. Nielsen, citeres flit­ præsentation af sogn, herred og bebyggelse tigt for 1800-tallet, og der fornemmes under­ ind til dets institutioner, men de bliver til sta­ vejs, at tilgængeligheden af brugbart materi­ dighed relateret til Aastrup-beboerne i det ale i rigelig grad har bestemt fordelingen af lidt over hundrede år, bogen omhandler. stoffet. Det bliver også lidt skævt, når der Kirke og præst, degne og skoler fungerer i et bruges 12 sider på henrettelsen af et par lo­ lille samfund, hvor det store omgivende sam­ kale frihedskæmpere og den senere minde­ fund med staten, lovene, biskop og amtmand gudstjeneste for de pågældende. nok giver regler, men hvor virkeligheden li­ Men det er en bog, der præsenterer sig selv geså meget formes af den præst, den konflikt som en foreløbig behandling af emnet. Den mellem sognedegn og sognepræst og de hold­ skal, igen ifølge forordet gerne tilskynde til vi­ ninger, som bønderne indtog. dere lokalhistorisk aktivitet, og den har i det Centralt står skildringen af bøndernes ver­ hele en tiltalende rapport- eller håndbogsud­ den, deres forhold til det noget fjerne herskab, formning. Her lægges stoffet frem, værs’go. rammerne for deres daglige hverdag i form af Den er også udformet i forlængelse heraf, i markerne, gårdene og de institutioner, man A-4 format med dobbeltspaltet tekst, masser nu engang havde at gøre med. Og Olga Pe­ af afsnit, illustrationer og som nævnt adskil­ dersen søger i nogle kapitler at komme om­ lige gode kort. Når forfatteren formentlig har kring en bestemmelse af nogle træk i befolk­ siddet og overvejet, hvad han kunne levere ningens mentalitet i Aastrup sogn i 1700-tal­ med de ressourcer han havde til sin rådighed let. - tid frem for alt - så er det en løsning, der Bogen er bygget op med en række, ret korte slet ikke er så ringe endda. kapitler, hvor forfatteren opridser forudsæt­ Med Astrup sogn i Gørding herred, Ribe ningerne for skildringen i form af lovgivning, amt, er man tilbage i det lokalhistorisk frugt­ definition af begreberne og almene historiske bare Sydvestjylland. Her repræsenterer Olga sammenhænge. Det gør hendes fremstilling Pedersen: Aas trup sogn fra enevælde til udskiftning let tilgængelig for læsere også uden større hi­ 1660-1790, 1985, en bestræbelse på at forny storiske forkundskaber. Hun har sin egen stil den traditionelle sognehistorie. Olga Peder­ - korte, ofte ligesom udhuggede sætninger. sen begrænser sig til perioden mellem sven­ Og den virker mange steder vellykket, særlig skekrigene og landboreformerne - og gid når hun kommer ind på det, som tydeligvis mange andre lokalhistoriske skribenter ville virkelig optager hende: skildringen af de en­ tage mod til sig og hellige sig det tidsrum, de kelte menneskeskæbner i fortidens Aastrup virkelig er optaget afl Bogen er også en for­ sogn. nyelse ved den synsvinkel, forfatteren anlæg­ Der er noget i den fremstillingsform, der

313 Debat svarer helt til det billede af de barske natur­ det nittende århundrede, 1985, som en fortsæt­ forhold, Olga Pedersen tegner til indledning telse af den første bog. Først til udenvær­ og som går som en tone eller farve gennem kerne. Note- og litteraturapparat er kommet hele bogen. med - det sidste måske lidt kortfattet, for det Det er ikke alt, der er lykkedes for for­ fremgår tydeligt af fremstillingen, at Anna fatteren i dette hendes første skridt som lokal­ Rasmussen kender litteraturen om vækkel­ historiker. Det kniber med dispositionen, serne og andelsmejeriernes tidlige historie, hvor hun både s. 81f., 106f. og 177ff. går i selvom de pågældende værker ikke optræder. gang med landboreformerne. Gentagelser Tegningerne fra første bind er afløst af foto­ undgås ikke (s. 65 og igen s. 85), og det er nok grafier, velvalgte og med instruktive billed­ lidt uheldigt at placere skolen før degnene, tekster. Reproduktionen kunne måske gene­ når forfatteren nu er startet med: kirke, præ­ relt have været lidt bedre. ster... Og så til det nittende århundrede - og Bogen om Aastrup sogn er forfatterens be­ Anna Rasmussens adskiller sig fra normen! retning helt igennem. Kildematerialet titter Hun indleder med auktion over krongodset lejlighedsvis frem, og der er et udmærket no­ 1767 og udskiftningen, og vi skal et godt teapparat. Men lidt at hænge de med omhu stykke ind i bogen, før vi passerer år 1800. fremdragne personskildringer op på ville Men der er god mening i den afgrænsning have været en stor gevinst - et kort over loka­ bagud. Hvor slutter så det nittende århun­ liteterne, hovedtallene fra matriklen og fra drede -ja , programmatisk hedder det s. 303 1787-folketællingen osv. Nu kan det volde sommeren 1914. Men det er lidt vel ambi­ lidt problem at holde rede på hele det sam­ tiøst, for i flere af hendes kapitler eller em­ fund, hvis mennesker og konflikter, Olga Pe­ neflader standser hun i 1880’erne-1890’erne. dersen er blevet draget af. I politik hører vi om Højre-Venstre - men vi I sin indledning fortæller forfatteren om når ikke frem til den første socialdemokrati­ baggrunden for bogens tilblivelse. Det er igen ske agitator eller de radikale og deres hus- det lokalhistoriske arkiv, som hun blev leder mænd. af i 1980, der blev sporen til at gå videre til at Efter disse indledende betragtninger over fa skrevet denne bog. Heraf fremgår det også, til indholdet. Det er Anna Rasmussens styrke at netop denne egns frugtbare lokalhistoriske som historiker, at hun i eminent grad har for­ miljø betød et sikkerhedsnet og en opmun­ stået at gribe og håndtere ZøÆfl/samfundet. Det tring. er Hylke - et sogn og et pastorat med nogle Med sine støberande er det et væsentligt landsbyer, et par større (ikke store) gårde og stykke lokalhistorie, der foreligger her. Her er en mærkelig udvækst mod øst uden rigtig for­ et engagement i menneskelige vilkår over en bindelse til den øvrige del af sognet. Anna kløft af et par hundrede år eller mere, der Rasmussen er så gået ind og set på, hvem der skinner igennem og holder interessen fangen. sidder på dette samfund. Det gør gårdmæn- dene - og det er i hendes fremstilling »den For nogle år siden udsendte Anna Rasmussen herskende klasse«, der bestemmer over de an­ sig bog om Hylke sogn i det attende århun­ dre og kan gøre livet surt for præst og skole­ drede. Den var en af de bøger, der i al stilfær­ lærere. De sidder på jorden og dermed i dighed satte et skel i lokalhistorien her­ denne lokale sammenhæng, hvor det angår hjemme. Anna Rasmussen vidste, hvad man Hylke og ikke provisorierne, på magten. Det kunne hente frem om et anonymt sogn et sted er Anna Rasmussens blik for mekanismerne, i omegnen af den jyske højderyg. Her trådte konflikterne, normerne, relationerne i dette kvinder og børn, velstående og fattige bønder gårdmandsdominerede lokalsamfund, der frem for læseren.1 bærer hendes fremstilling. Hun far arbejdet Nu foreligger Anna Rasmussen: Hylke sogn i sig meget tæt ind på Hylke-bøndernes leve-

1. Fortid og Nutid XXIX, 1981 s. 360f.

314 Debat form. Men en fin balance mellem den materi­ nytter og tolker sine kilder og placerer sine elle kultur, tænke- og væremåde, konjunk­ facts ind i en fremadskridende, lettilgængelig turers og ydre udviklings påvirkning far hun fremstillingsform. Hun er uhøjtidelig - og tegnet et bondesamfund på vej ud af 1700-tal- måske er der enkelte steder lidt af en skriden let og frem mod forenings tiden. Der kom gan­ over i et næsten lidt pjattet sludrepræg (f.eks. ske vist station i Hylke og et par huse ved 28 ø., 29 n., 157 ø.). Til afslutning - s. 297ff. - jernbanen - men sognet var og blev et bonde­ lader hun en enkelt person træde frem og la­ samfund (s. 130). Hun kommer bredt om­ der sognets historie tale gennem ham en dag i kring i sin bestræbelse på at skrive en total­ sommeren 1914. Nogle vil finde denne af­ historie - blot afsnittet om folkesygdommene slutning lyrisk båret og løftet i forhold til den (s. 133ff.) kan fremhæves her til dokumenta­ øvrige tekst, andre måske lidt påklistret. tion af hendes skildrings kvaliteter. Hylke var et anonymt sogn, der f.eks. kor­ Anna Rasmussen er optaget af sine Hylke- tes meget af i Nedergaards kendte Præste- og boere. Men hun holder dem ud i strakt arm, songehistorie. I Anna Rasmusens to bøger så vi kan stifte bekendtskab med dem. Uden har sognet faet liv og profil. Der er sat et ni­ at idyllisere eller det modsatte far hun tegnet veau for lokalhistorien, for sognehistorien, en gårdmandsleveform præget af jordbundet­ med disse bøger, som man fra disse år har at hed, af reservation overfor nyheder, det være forholde sig til. For her er vist, hvad der kan sig personer og ideer, og af stærk trang til at præsteres. hævde sig og sine her, hvor man nu havde sin Og så kan det som afslutning lige påpeges, jord. Det er et sogn uden vækkelser og vold­ at de to bøger i rækken, der peger fremefter, somme bevægelser, men dog med en ganske er skrevet af kvinder. En tilfældighed eller et skarp protestholdning i 1880’erne (s. 294fF.). varsel om en ny orientering af lokalhistorien i Det var ikke rart at være højremand i Hylke. takt med kvindernes engagement også her? Anna Rasmussen skriver godt. Hun ud­

315 Anmeldelser

Elisabeth Riber Christensen og John Pedersen: Bib­ stillinger. Det ville have hjulpet, om bibliografien liografi over dansk-amerikansk udvandrerhistorie. havde været forsynet med krydshenvisninger. Det er den imidlertid ikke. Udvandrerarkivets skriftserie: Udvandrerhi­ Men selv om systematikken i opstillingen ikke storiske studier nr. 1. Ålborg 1986. 250 sider. gør den lige let at benytte for alle, er det dermed Pris: for medlemmer af Udvandrerhistorisk ikke sagt, at den ikke alligevel vil være til nytte for Selskab 80 kr., for andre 120 kr. enhver, der beskæftiger sig med den danske ud­ vandring til Amerika. Forfatterne har lagt et impo­ I Kristian Hvidts klassiske disputats fra 1971 nerende arbejde i indsamlingen af titler. Specielt »Flugten til Amerika« hedder det, at »den ideelle skal de roses for de mange henvisninger til de alt skildring af et begrænset områdes udvandring ville for ofte oversete studenterspecialer og til Det kgl. bestå i, at man på historisk materiale fulgte udvan­ Biblioteks småtrykssamling, som også let bliver drerne så at sige fra dør til dør, sådan som Vilhelm glemt. Moberg har gjort det på fiktivt plan i sin roman­ Beskedent gør forfatterne i forordet ikke krav på cyklus, skildrede deres sociale position i Danmark, at have udarbejdet den fuldstændige bibliografi. deres motivering for opbruddet, deres rejse og de­ De skal derfor ikke klandres for ikke at have hver res videre skæbne i indvandringslandet«. Dette eneste mulig titel med. Men alligevel - for selve ideal har udgiverne af den dansk-amerikanske ud­ udvandringens historie dækker bibliografien perio­ vandrerbibliografi gjort til deres: Den bibliografi­ den indtil 1920, hvor masseudvandringen var slut; ske systematik er bygget op efter samme plan. Der for den dansk-amerikanske historie går den op til startes med en afdeling om udvandringens bag­ 1983. Den del af den dansk-amerikanske historie, grund samt udvandrernes forestillinger om rejse­ som ikke har danske emigranter eller deres efter­ målet: »Amerikabilledet«. Derefter købes der bil­ kommere som forfattere eller emne, er ikke taget letter og så går det over Atlanten: »Agenter, over­ med. Det er måske derfor, at Finn Løkkegårds bog fart og ankomst«. Så bliver de danske udvandrere om det danske gesandtskab i Washington 1940-42 fordelt i USA, og derefter følger oversigter over lit­ ikke er med. Men hvorfor ikke Poul Bang-Jensens teraturen om deres kirke-, skole- og foreningsliv, artikel om »Den frie danske Bevægelse i Amerika« presse, skønlitteratur, musik, kunst og teater. De i »De fem lange Aar«, Kbh. 1947, eller afsnittet i dansk-amerikanere, der ytrede sig på tryk, har faet »De danskes Veje« om sammen emne? to afsnit, et for religiøse og opbyggelige skrifter og Et emne, som bibliografien måske kunne in­ et for resten. Det dansk-amerikanske sprog har spirere en udvandrerforsker til at dyrke, er højsko­ faet et afsnit, der efterfølges af et om litteraturen lernes betydning for udvandringen fra Danmark. vedrørende de danske indvandreres assimilering i Man far ved en hastig gennembladren i hvert fald det amerikanske samfund. Endelig følger et afsnit det indtryk, at den ikke har været helt uvæsentlig: om forbindelserne mellem danske og dansk-ameri­ Af bibliografiens 2295 numre stammer ca. 425 - kanere og et særligt afsnit om mormonerne. Bi­ 18,5% fra Højskolebladet. bliografien afsluttes med fortegnelser over dansk­ Men på trods af enkelte kritiske bemærkninger: amerikanske tidsskrifter og over danske institutio­ Der er ingen tvivl om, at udvandrerforskere og an­ ner med samlinger af speciel interesse for udvan­ dre interesserede her har faet et nyttigt hjælpemid­ drerforskeren. Bibliografien er forsynet med et for­ del, der forhåbentlig vil bidrage til, at det snart bli­ fatterregister. ver aktuelt at udsende et supplement. Selv om der efter den nævnte recept sikkert Poul Erik Olsen kunne skrives mange udmærkede bøger om den danske udvandring til Amerika, virker opskriften knap så velegnet, når den bliver anvendt til at lave Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, I en bibliografi efter. Det kan jo tænkes, at der var forskere, der ville tilrettelægge deres skildring på 1.-2. bind, redigeret af Wilhelm von Rosen, anden vis, og også for deres skyld kunne man må­ Rigsarkivet 1983. 982s., Kr. 268,40. ske have valgt en systematik, der i højere grad var bestemt af hensynet til bibliografisk overskuelig­ Det er inden for de seneste år blevet meget lettere hed end af idealet for udvandrerhistoriske frem­ at fa overblik over, hvad der er skrevet om en givet

316 Anmeldelser periode i Danmarkshistorien takket være Gylden­ 1848, udgivet af Dansk Historisk Fællesforening i dals nye Danmarkshistorie, og oven i købet har 1982. Der er desuden leveret bidrag af Thelma man nu laet en oversigt over de væsentligste kilder Jexlev, Michael H. Gelting, Niels G. Bartholdy. til denne Danmarkshistorie i Rigsarkivet og hjælpe­ Ebba Waaben, H. Kargaard Thomsen, Helle midlerne til dets benyttelse, der dækker perioden fra Otte, Peter Korsgaard, J. Nybo Rasmussen, Hans middelalderen til midten af 1800-tallet. Sode-Madsen og Vello Helk. Mens nogle afsnit Der har i mange år været et stort behov for en har været relativt enkle at gå til, fordi der i forvejen sådan oversigt over Rigsarkivets ældre samlinger findes gennemarbejdede registraturer over arkivet, til afløsning af Kr. Erslevs forlængst forældede bog er der for mange afsnits vedkommende ydet en be­ af samme navn fra 1923. Mens denne var yderst tydelig forskningsindsats for at kunne skrive om summarisk, indeholder den foreliggende ikke kun arkivets indhold. Det gælder bl.a. afsnittene om en fortegnelse over, hvad der findes af arkivalier, Generaltoldkammeret, Finansarkiverne, postvæse­ men også korte administrationshistoriske vejled­ net, det store afsnit om regnskaberne, de mid­ ninger om de enkelte arkivgrupper samt henvis­ lertidigt besatte lande, arkivalier af fremmed pro­ ninger til hjælpemidler og litteratur. Selv om der veniens, de vestindiske lokalarkiver og ældre nu bagerst i bogen er et stikordsregister, kan det kun opløste samlinger. Det sidstnævnte er specielt nyt­ anbefales at gennemlæse alle indledningsafsnit til tigt i forbindelse med benyttelsen af ældre historisk de forskellige arkivfonds, for en flere århundreder litteratur, hvor henvisninger til disse nu opløste gammel arkivtradition har fastholdt betegnelser, samlinger optræder. Afsnittet om arkivafleveringer som ikke umiddelbart siger den uforberedte bruger mellem Rigsarkivet og udenlandske arkiver, Det noget. Til gengæld for denne gennemlæsning åb­ kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket er også en ner der sig en verden af uanede og ubegrænsede meget overskuelig oversigt over et ellers meget muligheder for at finde oplysninger om alle aspek­ utilgængeligt stof. Endelig er oversigten over film­ ter af Danmarkshistorien, et lokalområdes historie samlingen i Rigsarkivet vigtig for brugere af Rigs­ og slægtshistorie. arkivets materiale langt fra København. Oversigten over de enkelte arkivfonds indhold Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse er naturligvis kun summarisk, den fuldstændige er et uundværligt hjælpemiddel for alle historikere, fortegnelse skal findes i de egentlige registraturer, hvad enten deres emne er landsdækkende eller som der henvises til. Hjælpemidler, der kan lette snævert lokalt. Men når man nu har faet dette fremfindingen af de ønskede oplysninger i arkivali­ glimrende hjælpemiddel, vil man jo gerne have erne kan dels være eksterne i form af lovsamlinger, mere. Hvornår mon fortsættelsen - oversigten over håndbøger og lignende, dels arkivskabte, d.v.s. arkiverne efter 1848 - kan se dagens lys? vejledninger i brugen af arkivet, personregistre Birgitte Dedenroth-Schou m.v. og endelig interne, d.v.s. skabt og benyttet af administrationen i form af registre til ind- og ud­ gående breve m.m. M.h.t. litteraturhenvisnin­ gerne pointeres det i indledningen, at der ikke i Bygningsarkæologiske Studier 1984. Kbh. 1984. forbindelse med bogen er foretaget egentlige bib­ 94 s. Kr. 45,-. liografiske undersøgelser, men de henvisninger, der er, er under alle omstændigheder en stor hjælp. Tidsskriftet udgives af en personkreds med tilknyt­ I betragtning af, hvilke mængder af arkivalier ning til Kunstakademiets Arkitektskole, Afdelin­ fra tiden før 1848, Rigsarkivet er i besiddelse af, er gen for Nordisk Arkitekturhistorie og opmåling det imponerende så lidt, der er angivet som helt samt afdelingen for Middelalderarkæologi, Moes- uregistreret, og i visse tilfælde er der en helt rime­ gård. Det er i A-4 format, heftet og nydelig trykt på lig forklaring på det, idet f.eks. de vestindiske lo­ glittet papir. kalarkiver er så beskadigede, at en konservering er Det er redaktionens udtrykte mål især at an­ nødvendig før registrering. vende tegninger og opmålinger som illustrations­ Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse er re­ materiale. Denne intension følges op med et væld digeret af Wilhelm von Rosen, der har skrevet de af nydeligt reproducerede opmålinger, plantegnin­ generelle afsnit om hjælpemidler, arkivhenvisning, ger, rekonstruktionsforsøg etc. ordforklaring m.m. Blandt disse meget nyttige Tidsskriftet må på mange måder hilses velkom­ oversigter savnes en kort redegørelse for arkivvæ­ men. Det opfylder et behov for, hvad man i for­ senets egen historie, der ville have forklaret be­ ordet kalder »en umiddelbar publikation« af for­ greber som »Thorkelinske grupper« o.lign. skellige større og mindre undersøgelser af gamle Beskrivelse af de enkelte arkivgrupper er fordelt bygninger. Man kan ikke tale om en egentlig tema­ på en lang række af Rigsarkivets arkivarer. Frank tisk konsekvens i valget af emner. I dette første Jørgensen og Morten Westrup har bidraget med hefte af en planlagt række af årlige udgivelser er de store afsnit om Danske Kancelli, Rentekam­ det især senmiddelalderlige bygninger, der under­ meret, Kommercekollegiet, fmansarkiver og han­ kastes en nærmere undersøgelse. Tidsmæssigt når delsarkiver, og de har her kunnet trække på deres vi dog med en enkelt artikel frem til ca. 1830. Det viden fra Dansk centraladministration i tiden indtil sker i den afsluttende artikel af Søren og Ruth

317 Anmeldelser Lundqvist, der i en udmærket og lærerig artikel re­ mesterregnskab fra kongeriget, den jyske renteme­ degør for forskellige typer dørprofiler i det køben­ ster Jørgen Pedersens regnskab fra 1546. Den øst­ havnske område i perioden 1660-1830. danske rentemester Joachim Bechs regnskab fra Heftet indeholder 8 artikler af varierende om­ samme år er gået tabt, men det fremgår af det fore­ fang. Geografisk er de undersøgte emner hentet liggende, at de to rentemestre har arbejdet sam­ fra Sjælland for 6 af artiklernes vedkommende, men og lagt penge ud for hinanden, når det var mens de resterende omhandler bygninger på Fyn nødvendigt, eksempelvis da Jørgen Pedersen skulle (Odense) og i Vendsyssel. Sidstnævnte artikel af udbetale løn til kongens landsknægte i Jylland. Mogens Vedsø består i en spændende beskrivelse Rentemestrene førte rigets kasseregnskab, d.v.s. af de ældste dele af herregården Voergård. Der for­ noterede rigets indtægter og udgifter i rede penge. tælles om den navnkundige Stygge Krumpens Rentemesterregnskaberne giver ikke et overblik borgbyggeri på stedet omkring 1520 og forfatteren over rigets økonomiske situation. For at fa et ind­ illustrerer artiklen med egne rekonstruktionsteg­ blik i denne, skal inddrages de betydelige naturali- ninger. eindtægter fra lenene, de indtægter der anvendtes Tidsskriftets målgruppe defineres meget bredt: lokalt samt de indtægter, der betaltes direkte til »arkitekter, arkæologer, kunsthistorikere, konser­ kronens kreditorer ved anvisninger i naturalier. vatorer, historikere, etnologer m.v.«. Det fremgår af Søren Balles indledning til regn­ Selvom flere af de anvendte fagudtryk forklares i skabet, at der også i 1540’erne har været udarbej­ teksten, kunne man på grund af det brede sigte det i hvert fald forarbejder til overslag over rigets med tidsskriftet ønske sig et leksikalsk afsnit, hvor samlede indtægter og udgifter, men de er ikke gen­ de mindre kendte fagudtryk forklares. Det vil nok givet her. være en stor hjælp for læsere, der ikke lige har pre­ Hvad rentemesterregnskabet således kan vise er, sent, hvad »udiuset« eller »petring« betyder. hvorledes Jørgen Pedersen forvaltede de rede Visse dele af artiklerne er meget grundige i be­ penge, riget havde at råde over i Nørrejylland. skrivelsen af detaljer i bygningskonstruktionen. Rentemesteren fulgte kongen på hans rejser rundt Det kan måske umiddelbart forekomme lidt om­ i Jylland og når kongen var på Sjælland, opholdt stændeligt, men det er ofte studiet af detaljen, der den jyske rentemester sig ved dronning Dorotheas kan være et vink om, hvor en forklaring skal søges. hof, der størstedelen af året residerede på Kolding- Påpegningen af en kompliceret bygningshistorie hus. som f.eks. i den indledende artikel om den sjæl­ Rentemesterskabets største indtægtsposter er landske herregård Vedbygård er en både spæn­ salg af klostergods og forhøjelse af pantesummerne dende og instruktiv metode til forståelse af vore på gods i Jylland samt indtægter fra lenene i rede gamle bygninger. Man må samtidig ikke overse en penge og toldindtægter (studehandelen). De stør­ vis pædagogisk værdi i et tidsskrift af denne karak­ ste udgifter er tilbagebetaling af lån på Kielerom- ter. Det kan forhåbentlig anspore læserne til op­ slaget og sold til landsknægte og kongens tjenere mærksomhed over for de elementer i et gammelt (heriblandt rentemesteren). Herefter kommer køb hus, der i sig rummer en meddelelse. af kræmmervarer til kongen og dronningen. Hasse N. Jørgensen Af lokalhistorisk interesse er bl.a. oplysninger om indtægten af byskatterne og forklaringen på, hvorfor nogle af dem ikke er indgået til renteme­ steren, således giver Skagen by fisk til København Jørgen Pedersens jyske rentemesterregnskab 1546. for deres byskat. Leverandører af varer til hoffet og Udg. af Søren Balle. Økonomisk Institut, lokale håndværkere er nævnt ved navn og hjem­ Aarhus Universitet, MEMO 1984—12, Århus sted, og der er til bogen udarbejdet udmærkede person- og stedregistre. Dagligvarer fas lokalt, 1985, 199 s. Kr. 6,00. mens de finere varer specielt tøj og smykker leveres af købmænd fra Nederlandene, der kommer til De store samlinger af regnskabsmateriale før 1660, Kolding for at vise dronning Dorothea deres ud- der findes i Rigsarkivet, er takket være datidens valg. meget detaillerede regnskabsførelse fremragende Der er en post på regnskabet, der hedder »ud­ kilder ikke alene til landets økonomiske historie, gifter til gaver«. Skolemesteren og degnen i Viborg men lige så meget til social- og kulturhistorien lige­ har faet 8 daler af kongen, fordi de har lært ham en som de giver oplysninger om lokalhistorien, som ny »leg«, kongen skænkede en fattig dreng »som ikke kan findes andetssteds. Det er derfor af stor benene var forfrosne på« 18 mark, og de danske værdi, at eksempler på disse regnskaber udgives, studenter i Wittenberg fik 50 daler til deling. Da så mange flere kan blive opmærksomme på, hvilke dronning Dorothea skal ud at rejse, far hun af ren­ muligheder der ligger gemt her og på, at disse temesteren 30 mk med sig »ved hånden at give fat­ regnskaber er systematisk opbyggede og derfor tige folk og til drikkepenge«. ikke vanskelige at finde rundt i, ej heller når man Søren Balle har i indledningen gjort udmærket skal i gang med de uudgivne regnskaber. rede for principperne ved udgivelsen. Teksten er Søren Balle har valgt at udgive det ældste rente­ gengivet bogstavret, dog således, at brugen af store

318 Anmeldelser bogstaver og tegnsætning er normaliseret, ligesom »ansågs sjukvården vara en viktig faktor før att alle tal er skrevet med arabertal. øka folkmængden« (s. 28). I forlængelse af denne Det er lidt synd, at man ikke har ofret mere på tankegang følger så konklusionen: »Ønskan av att bogens opsætning og indbinding, for indholdet er øka folkmængden medførde att intresset koncen­ det værd, men hellere en upræntentiøs kildeud­ trerades på de sjukdomar som drabbade många.« gave end slet ingen, og til den pris kan man ikke (s. 31) være kræsen. I perioden 1800-1840 vægtes statens bestræbel­ Birgitte Dedenroth-Schou ser på at øge og stramme kontrollen med sund­ hedsvæsenet, for derigennem at øge sin indflydelse på befolkningen. Man vil i følge S.V. bruge hospi­ Signild Vallgårda: Sjukhus och fattigpolitik, talsvæsenet som kontrolinstans over for den arbej­ dende klasse. Den befolkningsmæssige forøgelse, FADLs forlag 1986, ISM publikation 17, 141 som var diskussionsemne i 1700-tallet, er mindre sider, ill. Kr. 129,75. aktuel nu, hvorimod debatten mere drejer sig om statens metoder til at opdrage og styre. Faktorer Bogen analyserer hvorfor de herskende begynder som landets bankerot og dermed økonomiske stag­ at bygge sygehuse for de fattige og uformuende pa­ nation inddrages, til belysning af den øgede vægt­ tienter i perioden 1750-1880. S.V. ser denne ud­ ning på individets personlige ansvar for sit liv. Fat­ vikling som magthavernes instrument til at højne tighjælpen bliver gjort mere ydmygende, men fort­ arbejdsmoralen og formindske antallet af syge som sætter. D.v.s. at forfatteren i denne periode ikke tiggede eller fik fattighjælp. Hensigten var at øge helt klart kan se staten som en styrende magt, man arbejdsstyrken og højne arbejdsmoralen, samt at har været nødt til at lægge ansvaret ud til den en­ spare udgifter til fattighjælpen. kelte, til lægerne som stand og til lokalmyndig­ Samfundsudviklingen er i denne periode først og heder. I det sidste afsnit under den kronologiske fremmest karakteriseret ved den stærke vækst in­ fremstilling beskrives udviklingen ligeledes som en denfor den industrielle produktion, hvilket med­ fortsat udvikling af statens bestræbelser på at øge førte stærk og ukontrolleret vækst i bysamfundene, kontrollen med befolkningen, samt at opdrage den samt i lønmodtagerstanden. til at være gode arbejdere. Således inddrages et re­ Forfatterens hensigt er med udgangspunkt i sy­ gulativ som dette »§35 Et sygt tyende kan ikke gehusbyggeriets vækst, samt den løbende debat modsætte sig at indlægges i et offentligt Sygehus«, vedrørende fattigforsorgen, at afdække de egentlige og »De skulle iagttage Rolighed, Orden, Reen- politiske motiver bag den øgede interesse for be­ lighed og Sømmelighed«, (s. 64) folkningens sundhedstilstand. S.V. konkluderer som afslutning at nok var den S.V.s arbejdsredskab er den materialistiske hi­ liberale holdning i denne sidste periode domine­ storiebeskrivelse, hvor udgangspunktet er en fast rende, men trods dette forøgedes hospitalsbygge­ overbevisning om staten som kapitalisternes red­ riet tre gange på 40 år. »Baggrunden for det var skab. Hermed er grundlaget for bogen lagt fast. bl.a. en stark væxande lønarbetarklass, økat behov Ud fra denne holdning anvendes et kildemateriale av arbetskraft och økade ekonomiska resurser« (s. bestående af reskripter, forordninger, og samtidige 81). Det har ikke været forfatteren muligt affinde tidsskriftartikler samt tabelmateriale fra Præstø kildebelæg for årsagerne til denne udvikling, hvor­ amtssygehus. for konklusionen bliver hypotetisk: »Sjukvården Bogen er bygget op i tre hovedafsnit, en kronolo­ blev också betydelsesfull ideologisk, om iden med gisk oversigt over sygehusbyggeriet, en gennem­ sjävhjälp skulle ha mening måste de fattiga vara gang af lægestandens holdninger, samt en analyse friska, annars var de ju hjälplösa« (s. 83). af patientsammensætningen på Almindelig hospi­ I det næste store afsnit om lægernes indflydelse tal og på Præstø sygehus. og holdninger behandles en diskussion i midten af Bogens kronologiske gennemgang, 1. afsnit, 1850erne mellem tre fremstående medicinere, slutter med en konklusion der slår fast, at staten Buntzen, Fenger og Bang. Denne debat afslører på fra 1750-1800 overtager bondens forpligtelser mange måder lægestandens forskelligartede opfat­ overfor de ansatte. I dette første afsnit præges ar­ telse af deres opgave. At debatten måske ikke helt gumentationene af citater fra forordninger. Som kan siges at være dækkende for tidens strømninger eksempel kan nævnes følgende: §108 Ingen som er totalt er en anden sag. Jeg mangler meget en vur­ indlagt til fri kur på noget af fattigvæsenets hospi­ dering eller inddragelse af f.eks. Hornemann og taler, må derfra udgå, foruden han er frisk, eller hans idealistiske arbejde for Københavns forbed­ befundet ulægelig.« (s. 20) S.V.s udlægning bliver rede hygiejne. Ligeledes finder jeg heller ikke Fen­ som følgende: Om de sjuka inte blev friska før att gers position nok betonet. Som borgmester for Kø­ behandlingen inte slutførdes var ju pengarne benhavn, og som lægestandens første fortaler for spillda.« (s. 20). Og s. 25 slåes det fast at målet for den statistiske metode indtager han en mellem­ politik i 1700-tallet var: »Folkets velstand«. Til position, som ikke umiddelbart kan karakterisere dette behøvedes en stor og sund arbejderstand, lægestanden. Fengers politiske tilhørsforhold er hvorfor sundhedsvæsenet blev centralt og derfor heller ikke brugbart for forfatteren, tilsyneladende.

319 Anmeldelser Jeg havde gerne set en noget bredere beskrivelse af historien ser ideologiske, politiske og sociale hold­ den medicinske debat i denne periode, da den er ninger og meninger brydes. meget vidtfavnende, ligefra specifikke medicinske Katharina Buch emner, over den mere filosofiske abstraktion og til jordnære sociale spørgsmål. Taget under eet af­ spejler periodens debat en lægestand med plads til Ole Feldbæk: Slaget på Reden. Politikens Dan­ individuelle holdninger, med inspiration fra ud­ landet, med ansvarsfølelse for medmennesket, og marks historie. 1985. 282 s., ill. Kr. 298,-. en stadig større viden om sygdomsårsager og be­ handlingsformer. Det er ikke almindeligt, at danske historikere præ­ Bogens sidste kapitel belyser emnet ved en gen­ senterer formålet med deres bøger så entydigt som nemgang af patientindlæggelser, deres sygdomme, det er tilfældet her med Ole Feldbæks bog om en af alder og køn på to sygehuse. Konslusionen er at de store dramatiske begivenheder i vor historie - det er altovervejende unge mennesker, der ind­ slaget på Reden 2. april 1801. Ole Feldbæk vil for­ lægges, samt at der er flere mænd end kvinder. Ho­ tælle historien om denne begivenhed, forklare vedkonklusionen på dette kapital bliver således hvad der egentlig skete, og vel at mærke gøre det kun en bekræftelse af de øvrige kapitlers, nemlig at for et bredt, interesseret publikum. Slaget på Re­ det var de ubemidlede lønarbejdere, som lå på sy­ den er et bevidst og overvejet forsøg på historie- gehus. skrivning, og det bør den bedømmes på. Bogens hovedkonklusion bliver, at på trods af Nu er det naturligvis ikke »bare« historieskriv­ tidsperiodens politiske udvikling henimod en li­ ning. Ole Feldbæk har i en række studier og Den­ beral politik, så »Att styra arbetarna i produk­ mark and the Armed Neutrality 1800-1801 fra 1980 ind­ tionsprocessen blev mer nödvändigt samtidigt som gående behandlet den politisk-diplomatiske histo­ anonymiteten gjorde detta vansklig? Mot den bak­ rie omkring selve søslaget. Kort resummeret, så grund kan man forstå intresset av at stärka arbe­ lægger han et betydeligt ansvar på den danske re­ tarnas självdisciplinering.« (s. 119) S.V. siger til gering for den politik, der måtte føre til den engel­ sidst at analysen ikke har kunnet give svar på ske aktion i foråret 1801. I august 1800 havde eng­ hvorfor det i Danmark var staten som organi­ lænderne med al ønskelig tydelighed demonstreret serede sygehusvæsenet for de fattige, (s. 120). vilje til at gribe ind militært. Det skete nu i 1801 og Dette sidste finder jeg positivt for bogen, idet jeg som bekendt påny i 1807. personligt finder det materialistiske historiesyn Ole Feldbæk tegner omhyggeligt forhistorien - som redskab for netop dette emne for snævert. Alle både den politisk-diplomatiske og den militære. de mange faktorer der kan være medvirkende til Det er her og senere i fremstillingen utvivlsomt en humanistisk arbejde bliver udeladt, til fordel for fordel, at Ole Feldbæk ikke som så mange tidligere klassekampens kølige og beregnende taktik. Man skildrer af søkrigshistorien er søofficer, men almin­ bliver nødt til at medtage individuelle personers delig landkrabbe som hans læsere. Vi får derfor indsats (Hornemann f.eks.), den videnskabelige omhyggeligt forklaret sømilitære begreber og for­ udvikling, fra filosofisk medicin til naturvidenskab, hold - hvad gør man faktisk, når det hedder, at samt epidemiernes omfang, krigenes udbredelse, man varper osv. Han gør meget ud af forberedel­ kontakten til udlandet, m.m. serne til det sømilitære forsvar af hovedstaden og Som S.V. beskriver staten, er den en fjendtlig af flåden og far her klarere frem end i tidligere indstillet kontrollør og en bedrevidende instans i fremstillinger, at man i en på forhånd erkendt ud­ forholdet til det almindelige menneske. Man kan sigtsløs kamp valgte at ofre den del af materiellet, dog også anlægge det synspunkt, at staten rent fak­ der kunne undværes. Han rejser (s. 103) spørgs­ tisk er den lille mands beskytter for individets egen målet, om man også udpegede de chefer og offi­ skyld. Specielt under den liberale periode kunne cerer, som bedst kunne ofres for at bevare den der let være tabere, hvorfor man netop her ser re­ egentlige hovedstyrke og dens besætning intakt. guleringer på en lang række områder (fabrikslo­ Han tør ikke give noget bestemt svar, men det ven, børnelovgivning, arbejdstidsregulering, bolig­ kunne være spændende at efterspore, og f.eks. har byggeri, og sundhedsvæsenet f.eks.). Herved får man en klar fornemmelse af, at Prøvestenens Lo­ statens funktion en patriarkalsk rolle, som falder renz Lassen trods sit ry fra slaget ikke hørte til ofTi- bedre i tråd med den lange historiske udviklings­ cerskorpsets elite. Udmærket far Ole Feldbæk vist, linie i Danmark såvel bagud som frem mod vor tid. hvorledes man må skrabe bunden (presse) for Bogen giver trods sin metodiske indfaldsvinkel mandskab, og hvorledes Olfert Fischer dispone­ dog et fint og kort indblik i sygehusvæsenets ud­ rede over de forskellige grupper - soldater, matro­ vikling i en periode hvor ekspansionen er forbav­ ser, søfolk, håndværkere osv. - ved bemandingen sende stor. Og ligemeget hvilken holdning man af de enkelte skibe alt efter deres formentlige rolle i griber emner under social og sundhedsvæsenet an slaget. med, vil det kun blive en skitse, da man inden for Men nu til selve skærtorsdag morgen. Ole Feld­ dette felt klarere end i så mange andre områder af bæk giver en klar og overskuelig fremstilling af

320 Anmeldelser kampen, som den udviklede sig fra klokken 10.30. sion hænger og svæver (s. 188, 190). Jeg er heller Ole Feldbæk far vist, hvad der skete under de føl­ ikke sikker på, hvor meget afsnittet »Modets psy­ gende timers kamp, og far forklaret, hvad cheferne kologi« (s. 168ff) egentlig klargør, og Feldbæks på begge sider troede, at der skete. For da skyd­ klarhed i fremstillingen svigter ham for en gangs ningen begyndte at blive almindelig, har det været skyld i betragtningerne over Nelsons motiver til at yderst vanskeligt for nogen ombord på noget skib sende parlamentæren i land (s. 217ff). Her fore­ at opfatte andet end de allernærmeste genstande kommer det mig, at analysen af Nelsons optræden og så lejlighedsvis mundingsild og mastetoppe. og bevæggrunde kunne have skåret mere ind til be­ Slaget ender med en klar engelsk sejr - danskerne net. kunne ikke holde Kongedybet og Nelson havde til Men det er småting i et stykke historieskrivning, gengæld opnået fuld kontrol over det farvand, hvor der i mangt og meget står som noget af det mest bombefartøjerne så i fred og ro kunne manøvreres vellykkede, der er præsteret af formidling i vort på plads for at kunne være parate til det næste mi­ fag. Ole Feldbæk har gjort helt ret i selv at fortælle litære træk, bombardementet af hovedstaden. historien fremfor at lade andre skumme fløden. Ole Feldbæk formindsker ikke på noget punkt Han far her vist, hvad sober historisk forskning den hæder, der tilkom de danske forsvarere, og kan præstere med hensyn til at punktere myter og som eftertiden skulle forstørre op til sejr eller i udrede forløb og sammenhænge. Og han er blevet hvertfald til en næsten sejr, som kun gled Olfert Fi­ godt hjulpet af sit forlag. Bogen er tiltalende at scher af hænde ved snedig diplomati fra Nelsons tage i hånden, velillustreret (selvom jeg ikke kan side. Der blev kæmpet fortrinligt - særlig Wagriens følge med, hvad billedteksten s. 192 angår) og en forsvar virker imponerende (s. 2 lOf) — og kun et af række gode kort over Kongedybet og omegn letter skibene, Hjælperen, går ud af kampen uden på­ overblikket. vislig årsag. For nogle år siden gjorde Jens Eng­ For april måned 1801 skrev den fynske bonde berg en del ud af de to officerer, der svigtede på Anders Andersen i Holevad i sin dagbog: »Den an­ Sjælland. Dem har historieskrivningen nu tidligere den holt de engelske et søeslag paa Kiøben Havns hængt ud, og de far også deres omtale hos Ole red med de danske i halvfemte timme, hvor der Feldbæk. Han også mere end antyder - og kunne skeede megen blods udgydelse paa begge sider, og godt efter min mening have sagt lige ud - at Nel­ de engelske var os overlegen i magt, maatte dog de sons kendte fremhævelse af den tapre løjtnant må engelske først ophøre slaget og hiasde deres freds­ være Müller på stykprammen Hajen og næppe flag. Men der var saadan mod i de danske, at de Willemoes på Flådebatteri nr. 1. ikke vilde holde op, endskiønt der laa mange Da kampen var forbi, så søgte diplomaterne at baade døde og saarede, raabte de halvdøde dog redde, hvad redde kunnes - med de britiske bom­ hura«. Myterne voksede snart op omkring »hel­ befartøjer på plads med en rækkevidde, som ind­ tene fra Kongedybet«. Hvis nu Steen Billes kanon­ drog det meste af hovedstaden (kort s. 234f.). Her både var blevet sat ind? Og Feldbæk viser, at det viser Ole Feldbæk, at man - godt hjulpet af bud­ blev de til dels og med næsten ingen virkning (s. skabet om Zar Pauls død - opnåede det accep­ 163). Men Nelson skulle passere det uskadte Tre­ table. Der var god grund for Nelson til at rase over kroner? Korrekt, og Trekroner var et problem for udenrigsminister Christian Bernstorff, der udnyt­ englænderne. Men man var forberedt på et storm­ tede alle situationens muligheder (s. 245). angreb og ganske vist fortæller historien gennem­ Ole Feldbæk skriver godt. Der er tale om et fly­ gående, at skib versus fort har en tilbøjelighed til dende normaldansk uden jag efter effekt. Men den at falde ud til fordel for fortet. Men Trekroner var har han selvfølgelig også i selve de dramatiske be­ ufærdigt, besætningen stod ubeskyttet, og hverken givenheder. Læseren holdes fast på det kronologi­ Steen Bille eller Olfert Fischer troede, at det kunne ske forløb og - helt forbilledligt - på, hvordan situ­ holdes over for en fjende, der ville nedkæmpe det. ationen nu tog sig ud for de forskellige aktører. Fra Ole Feldbæk har redet trådene ud omkring 2. engelsk side har Ole Feldbæk kadet Millard på li­ april 1801. Mønsteret ligger klart, til at følge og til nieskibet Monarch som øjenvidne og beretter »fra at forstå. Så kan man efter temperament og ind­ gulvet«, mens han fra dansk side udnytter løjtnant stilling harmes over dansk politisk uforstand, for­ Billes beretning fra Prøvestenen, som ikke tidligere arges over storhandelens pres på den danske poli­ har været fremdraget. Begivenhederne og aktø­ tik eller oprustes moralsk over disciplin og kamp­ rerne kommer til orde i fremstillingen, hvor for­ vilje mod alle odds hos de danske forsvarere. Her fatteren fører læseren frem og rundt, uddyber, for­ træder Ole Feldbæk lidt tilbage og lader læseren klarer og perspektiverer handlinger og tildragel­ selv vurdere. Andre forfattere har gjort og vil gøre serne. De stærke domme eller vurderinger er ikke noget andet med et emne som dette. Men Ole Ole Feldbæks sag, jfr. kontroversen Müller-Wille­ Feldbæk har formået at kombinere en redelig og moes, og man kunne måske savne en lidt mere en­ bevidst afvejet og nuanceret undersøgelse med en tydig vurdering af de enkelte danske skibschefers/ fremstilling, der lader begivenhederne i deres ele­ skibes indsats. Her er der efter anmelderens op­ mentære dramatiske og spændende forløb fange fattelse et par gange, hvor Ole Feldbæks konklu­ læseren og fastholde ham/hende fra Havfruens

321 Anmeldelser sammenstød med englænderne ved Gibraltar til tede fasttømrede normer og vedtagne holdninger. Pariser-konventionen af 1856. Alt sammen forhold som kom til at spille en rolle Claus Bjørn for la Gour i mange forskellige dimensioner. Han blev magister i 1869 og gjorde karriere inden for den nyetablerede meteorologiske videnskab. Det var en skuffelse for ham at han ikke blev direktør i Ole Højrup (udg.): Dampskibsmatros og kvarterme­ 1872 for det nyoprettede Meteorologiske Institut, ster. Beretninger fra århundredskiftet (= Sø­ men måtte nøjes med underdirektørposten. I 1870’erne gjorde han sig kendt som teknisk op­ ens folk bind 3) Nationalmuseets Forlag. finder inden for telegrafien, og han blev inter­ 1986. 224 sider. Kr. 328,- i abonnement, Kr. nationalt kendt både for sine opfindelser og vel 348,- i løssalg. også fordi han lå i strid med udenlandske konkur­ renter om patentrettigheder. Ole Højrups udgivelse af sømandsberetninger fort­ Gennem sit ægteskab med Hulda Barfod, adop­ sætter som planlagt. Halvdelen af bind 3 optages tivdatter af Frederik Barfod, kom han under stærk af erindringer fra mænd, der har sejlet som matro­ grundtvigsk påvirkning, og gennem disse kredse ser på damp- og motorskibe. blev han ført ind på Askov. I 1878 blev han lærer I forbindelse med strukturomlægningen fra sejl ved den udvidede skole på Askov i fagene matema­ til damp blev mange sejlskibsmatroser tvunget tik og fysik. Her virkede han som lærer til sin død, over i dampskibene, som de ellers ofte betragtede men ved siden af lærergerningen fortsatte han sit nedladent. Dæksfolkene på et dampskib var fa, de­ videnskabelige arbejde. I større kredse blev han res arbejde enkelt og uden de samme fagmæssige især kendt for sine vindmølleforsøg, men faktisk udfordringer som ved et sejlskib. Endnu markan­ omfattede hans arbejde meget mere. I 1903 tog tere blev forskellen med dieselskibene, hvoraf ØKs han initiativ til oprettelse af Dansk Vind Elektrici­ »Selandia« i 1912 var verdens første. Blandt andet tets Selskab, og i de følgende år var han som fore­ på grund af H. N. Andersens sans for publicity - dragsholder og rådgiver med til at oprette et væld men blandt sømændene vel især som følge af de af små kraftværker i hele landet. Endelig var han i bedre løn- og leveforhold der ombord — var motor­ en årrække stærkt involveret i foreningsarbejde, in­ skibene dog omgivet af en vis nimbus. den for skyttebevægelsen var han en fremtrædende Samtidig med overgangen fra sejl til damp op­ skikkelse. La Cours virkefelt var således så bredt at dagede mange søfolk, at de efterhånden var bedst en biografi om ham ganske selvfølgeligt påkalder tjent med at organisere sig fagligt. Om fagfor­ sig interesse. eningen og agitationen fortælles i et lille særligt af­ Det er H. C. Hansens hensigt at vise sammen­ snit. hængen i la Gours arbejde, en helhedsopfattelse Anden halvdel af bindet handler om sømandens enten indsatsen lå på det tekniske eller det pæda­ forhold til kvinder: mødrene, konerne og de pro­ gogiske. La Cour ønskede at nedbryde muren mel­ stituerede. lem »ånd« og »teknik« - en modsætning som han Som i de første bind er der i dette tale om særde­ fandt falsk, men som herskede i vide kredse. Et les fængende og spændende stof, præsenteret i blandt flere resultater af denne pædagogiske ind­ smukt boghåndværk. Så forhåbentlig vil der ikke sats var de to berømte bøger »Historisk matema­ blive nogen problemer med at videreføre værket på tik« fra 1880 og »Historisk fysik« fra 1897. De pæ­ et nyt forlag, når Nationalmuseets Forlag drejer dagogiske anstrengelser på skolen blev videreført i nøglen om inden længe. en udstrakt foredragsvirksomhed blandt landbo­ Erik Gøbel erne især, men også i byerne. La Cours tro på fol­ kets evne til at styre sig selv og tage vare på egne sager - som det bl.a. var demonstreret gennem an­ delsbevægelsen - gjorde det selvfølgeligt for ham H. C. Hansen: Poul la Cour - grundtvigianer, at arbejde for et decentralt energisystem i Dan­ mark, og forfatteren tillægger ham stor del af æren opfinder og folkeoplyser. 516 s., ill. Askov for at det faktisk lykkedes. Derved blev la Gours højskoles Forlag. 1985. Kr. 130,-. arbejde ikke blot af pædagogisk karakter, men i hvert fald i sine virkninger også af social-politisk Den foreliggende afhandling er blevet til på Askov art. i årene fra 1979 til 1983, hvis bibliotek - foruden at H. C. Hansens skildring af la Cours tekniske yde faglig bistand - må siges at have dannet en landvindinger og af hans bestræbelser for at bringe passende historisk ramme for arbejdet. Det ind­ sin viden ud virker velargumenteret og overbe­ bragte i sensommeren 1985 sin forfatter den natur­ visende. Der gives et godt billede af la Cour som videnskabelige doktorgrad ved Aarhus universitet. opfinder og folkeoplyser, svagere står skildringen Poul la Cour levede fra 1846 til 1908 i en tid af ham som grundtvigianer. La Cours faste og ofte hvor den fremstormende tekniske udvikling væl­ naive bibeltro som han fastholder midt i de hede tede mange forældede teorier omkuld og omstyr­ diskussioner om udviklingslæren er vel næppe en-

322 Anmeldelser tydigt »grundtvigsk«, og la Gours placering i skyt­ tjenestepiger, som fruerne medbragte, når de in­ tebevægelsen og i den lingske gymnastik bliver kun spicerede torvets udbud af varer, altid gik et pas­ nødtørftigt behandlet. Megen af datidens for­ sende stykke bagved - i hvert fald i halvfemserne. eningsaktiviteter havde et direkte politisk engage­ Selvfølgelig er det et komponeret og afgrænset ment, og det er en dimension der ikke inddrages. billede af byen, man har på Fischers og andre gen­ Som helhed er det imidlertid lykkedes at give et remaleres lærreder, men ved man nok om be­ indsigtsfuldt og spændende portræt af en af dansk grænsningen, træder en hel del frem som »rigtige« højskoleverdens store personligheder. tidsbilleder. Denne bog indkredser, at Fischer fo­ Der er gode naturvidenskabelige traditioner på retrak en bestemt form for muntert mylder på Kgs. Askov. Ti år efter la Cours død var det hans elev, Nytorv, GI. Strand og GI. Torv og nærmeste om­ J. Th. Arnfred, der drog ud som konsulent og råd­ givelser. Forfatteren forklarer uden omsvøb, hvad gav små el-værker og argumenterede for andels-el­ man kan vente at finde hos ham, og giver dermed værker. Nu har deres efterfølger som lærer i natur­ brugeren af bogen en god nøgle til både tiden og fag på højskolen markeret sig som dygtig folkeop- kunstneren. Men dyr, desværre. lyser med bogen om sin berømte forgænger. Verner Bruhn Margit Mogensen

Steffen Linvald: Paul Fischer - københavnernes Valdemar Jensen: Søren Lolk - den mærkelige tå- maler. Bogan. 1984. 136 s. ill., delvis i farver. singe-bonde. Kulturglimt fra et øsamfund. Tå­ Kr. 366,-. singe Museumslaugs Forlag. 1985. 192 s. ill., Hvis man er interesseret i at vide, hvordan Køben­ kr. 148, - Ekspedition: Hans Eriksen, Skov- havn og københavnerne kunne se ud fra ca. 1890 ballevej 31, 5700 Svendborg til 1930, kan man næppe komme uden om maleren Paul Fischers utallige malerier med motiver fra kø­ Museumslauget på Tåsinge har udgivet en køn benhavnske pladser og gader. Hidtil har det været bog. Der er herligt illustrationsmateriale, der er svært at fa overblik over disse billeder, hvoraf fint papir. Den er også udmærket at have i hånden, mange er i privat eje, da der ikke har eksisteret en men hvor er den besværlig at placere i en reol; den samlet fremstilling om kunstneren eller nogen er kvadratisk i formatet. værkfortegnelse. Det er der nu rådet bod på med Valdemar Jensen beskæftiger sig ned i de mind­ Steffen Linvalds bog om Paul Fischer og specielt ste enkeltheder med Søren Lolk, filosoffen i bonde­ hans virksomhed som »københavnernes maler«. koften, som gennem første trediedel af vort eget år­ Paul Fischers kunstneriske format er der både i hundrede gjorde alt, hvad han kunne for at holde hans samtid og i eftertiden blevet sat spørgsmåls­ sine medtøsinger i ånde i kulturel henseende, efter tegn ved, hvorimod hans værdi for topografi og at han de fleste af døgnets timer havde præsteret ét kulturhistorie tidligt blev erkendt - endog af ham eller andet intellektuelt for at løfte sig selv op over selv. Steffen Linvald har nu taget denne tråd op, sin medfødte bondehorisont. og med hans store viden om Københavns historie Navnet vidner om hans afstamning fra indvan­ og topografi er man i selskab med en god guide. drede lolikker, han blev født i øens bedst stillede Første del af bogen er formet som en klassisk fæstegårdsmands-familie og overtog siden faderens kunstnerbiografi med oplysninger om familie, ud­ bedrift, hvorpå han fa år efter købte den til selveje dannelse og kunstnerbane med rejser og udstil­ af Tåsinges ejer: Baronen på Valdemars Slot. linger. Et par kapitler er reserveret problemerne Indenfor praktisk landbrugsdrift var Søren Lolk med at fa anerkendelse for mere ambitiøse op­ foran; dyrkede tomater og løg og anlagde frugt­ gaver. Det centrale og mest spændende i bogen fo­ plantager på sine jorder før andre havde kunnet rekommer dog at være afsnittene om københavner­ indse fordelene ved de ny afgrøder. Men egentlig billederne. Som ved de øvrige afsnit er der tæt og behøvede Søren ikke at gå så energisk op i land­ flot illustreret i s/h og farve, og det kan anbefales brugs-spørgsmålene; han var privilegeret, som søn at gå til billederne straks for at fa fornemmelsen af af en velhavende gårdmand og kunne tage på høj­ snefyldte, regnvåde eller solbeskinnede gader med skoleophold eller rejse, hvis han havde lyst. Op­ mylderet af fine fruer, tjenestepiger, børn, bybude, rindeligt kedede bondegerningens problemer også torvekoner, fejemænd, kuske, politibetjente og me­ Søren temmelig meget, men under et højskole­ get hyppigt hele Livgarden! I billederne fra ty­ ophold blev han »vakt« for det agerbrugsmæssige, verne er der nærmest proppet med biler, cyklister og så gik det vist, som med så meget andet for og sporvogne. I Linvalds tekst kan man hente en manden: Han engagerede sig med næsten fanatisk række oplysninger om, hvordan gader og huse fak­ iver i foretagenet. tisk var i byen på forskellig tid, og der er også gode Meget - om ikke hovedparten af hans liv - blev iagttagelser af det sociale mønster, der viser sig i imidlertid anvendt til refleksioner over tilværelsen. billederne. En god iagttagelse er det f.eks., at de Søren havde, som de fleste, problemer med at

323 Anmeldelser finde sig selv og få klarhed over livet, men for ham Noget andet er, at man under læsningen om Sø­ var spørgsmålet altafgørende og stod øverst på rens meriter, kan gribe sig selv i at tænke med­ programmet. følende på konen, Johanne. Hvordan mon hun har Heraf kom mange afhandlings-agtige skriverier, haft det sammen med denne original? Søren el­ hvoraf nogle ikke blev så velstrukturerede som an­ skede at spille Jesus-rollen. Tilsyneladende pose­ dre. Midt i affattelsen af husholdningsregnskabet, rede han med særlig glæde foran kameraet for at kunne Søren godt henfalde til betragtninger over udstråle »hellighed«. Han gik også ind for nøgen­ livet og døden og Guds væsen. kultur, hvilket fik naboerne til at spærre øjnene op. Han blev en nærmest manisk sandhedssøger. Han trak sig meget ind i sig selv for at finde me­ Han kunne ikke få sig selv til at plukke et vildt ningen med tilværelsen og han mumlede tilsynela­ jordbær i en grøft, hvis han vidste, at jorden ved si­ dende uophørligt filosofiske sentenser. Hans ego­ den af var udlejet til græsning for husmændenes centricitet kan have været en belastning for de dag­ kreaturer. lige omgivelser. Naturligvis var det ikke ligetil at finde en kone; Lotte Dombernowsky selv ikke under en rejse af ret fornøjelsesbetonet art til De Forenede Stater, hvor Søren drog på kryds og tværs over hele det nordamerikanske kontinent. Turen gik atter hjem til Vejlegården i Bjerreby Danmarks kirker, Ribe amt. Bd. 2 hæfte 11-12: sogn på Tåsinge, og først mange år senere indlod Kirkerne i Varde og Esbjerg. Nationalmuse­ Søren Lolk sig i ægteskab. Den udkårne var Johanne Albertine Mohr, ets forlag 1985. s. 866-1015. Kr. 110,- godsforvalterdatter fra Hindsholmen, - for hun var - som Søren udtrykte det, »den der stod hans Danmarks Kirker fortsætter sin kortlægning og be­ hjerte nærmest«. skrivelse af kirkerne i Ribe amt efter planen. Med Vejlegården blev et kultursamlingssted i Søren hæfterne 1-10 blev Ribe gjort færdig og hæfte Lolks tid. Landskendte kunstnere, foredragshol­ 11-12 på knap 150 sider omhandler kirkerne i de dere, forfattere m.v. blev indbudt for at videregive, to tidligere købstæder Varde og Esbjerg. For Es­ hvad de måtte have til tøsingerne og til de beboere bjergs vedkommende er den nye Kvaglund kirke i det sydfynske, der gad bevæge sig til Bjerreby, ikke nået med (indviet 1985) og Sædden og Gesing når Søren annoncerede i aviserne om programmet kirke vil først blive behandlet sammen med deres på Vejlegården. tidligere sogne (Guldager og Brøndum). I samtiden og i naboers lag blev han opfattet Som fremhævet i anmeldelsen af de tidligere som mærkelig, og man spandt mange ejendomme­ hæfter (Fortid og Nutid XXXII, s. 217) imponeres lige myter sammen om hans person. Hertil må ret­ man af det store arbejde der ligger i gennem­ færdigvis også siges, at Søren åbenbart gjorde sit gangen af materiale og som afspejler sig i noteap­ yderste for at holde det specielle image - ligemeget paratet, og af de mange iagttagelser der er gjort i om det gjaldt hans klædedragt, hårpragt, fødeind­ kirkernes bygninger og inventar. Dertil kommer et tagelse eller intellektuelle sysler. Fra tidlig barn­ ukompliceret sprog, sine steder dejlig ligefremt, og dom var han engageret i en endeløs polemik med masser af gode illustrationer. For dette hæftes ved­ Vor Herre, og han lå samtidig på maven for tidens kommende prydes omslaget af en farvegengivelse tekniske vidundere, elementer der jo heller ikke be­ af et udsnit af en anonym gouache af Varde om­ høver at være uforenelige. Søren og hans auto­ kring 1850. mobil var således uadskillige. Småfejl af forskellig art i personnavne, sted­ Hvad den ny teknik angik, var hans interesse for navne o.l. kan vel næppe undgås når den over­ fotografering et af de felter, der i udbredt grad er vældende stofmængde tages i betragtning. Noget kommet eftertiden til gavn og glæde. Lolks evner er dog også sjuskeri. Side 900 kaldes Varde-guld­ som fotograf og hans motivvalg og hans fantastisk smeden Ørrenstrup, side 953-54 derimod Ørre- veludviklede sans for lys og skygge i et billede ville strup; s. 987 oplyses at Jerne kirkes sygesæt er i dag have givet ham en mester-titel. Bogen bæres fremstillet af Hans Petersen, men hans navn er således også i høj grad af de lol’ske optagelser, men Hans (Pedersen) Satterup, og det fremgår af den dette forhold lægger hverken Valdemar Jensen el­ kilde der henvises til, hvor hans mestermærke kor­ ler Museumslauget skjul på. rekt anføres som HS. Lidt upraktisk er det at ge­ Søren Lolk døde bare 57 år gammel. Hans sta­ nerelle oplysninger om skikken at begrave inde i tus over det så heftigt levede liv var nedslående. kirken skal findes under Set. Jacobi kirke, læseren Han mente ikke, han havde opnået noget som kan i hvert fald ikke vide at det er der oplys­ helst med al sin ærlige stræben. »Det hele var de ningerne skal søges. skønne spildte kræfter«, skal han have sagt til Mindre heldigt er det nok at der i den generelle sidst. Det passer naturligvis ikke. Søren Lolk satte indledning om Esbjerg påstås at havnen blev an­ meget kraftige præg på dagliglivet og på kulturen lagt bl.a. fordi der ikke var »risiko for tilsanding«. på sin fødeø; ikke blot luftigt ment, der er hånd­ Det vil besætningen på sandsugeren »Taurus« ikke gribelige minder efter ham, som vil stå længe. forstå, for den uddyber konstant sejlrenden for at

324 Anmeldelser den ikke skal sande til, og i 1975-76 måtte der på tilfældigt hvad der nævnes, og det vrimler med grund af storm indsættes en ekstra sandpumper for unøjagtigheder eller/og mangel på konsekvens. at holde renden åben. Nogle fa eksempler skal anføres til yderligere illu­ Mere afgørende er det imidlertid at dette hæfte stration: Jerne kirke er en middelalderkirke og føl­ afslører værkets åbenlyse svaghed: dette er værket gelig omtales alt inventar, herunder et ret uinter­ om gamle og nedlagte kirker, kun i ringe grad om essant dåbsfad af bly af ubestemmelig alder. Vor nye. Når det på omslagets flap hedder at »Dan­ Frelsers kirke fra 1887 har et interessant dåbsfad marks Kirker er det store grundlæggende værk om som beskrives, men ikke en af de nye kirker har vore kirker« (min fremhævelse), må det i nogen dåbsfade hvis man skal tro Danmarks Kirker. I grad siges at være falsk reklame. Kirker fra nyere Jerne kirke beskrives eksisterende og forsvundet tid og fra vor egen er kun medtaget for skams altersølv med omhyggelige mål og fine illustratio­ skyld. I betragtning af hvor stor en kirkebygnings­ ner. Fra Vor Frelsers kirke nævnes altersølvet men tid de sidste 20 år har været og hvor spændende uden mål og billeder, og fra de øvrige kirker næv­ mange nye kirker er rent arkitektonisk, virker det nes altersølvet ikke med et ord, og faktisk er der forstemmende at værket så ensidigt er værket om kunstnerisk smukke ting imellem. For den katolske middelalderlige kirker. Netop i et bind hvor Varde Set. Nikolaj kirke derimod omtales inventar med og Esbjerg - en by fra middelalderen og en fra navn på kunstneren bag - også for den tidligere nu 1880’erne - optræder sammen virker tendensen nedlagte kirke. Derimod er der tilsyneladende stærkt. Det er jo et gammelt redaktionelt princip overhovedet ikke inventar i metodisternes kirke der betinger denne mærkværdighed. Da 1. bind af Set. Johannes. Danmarks Kirker udkom (bindet om Præstø amt) På samme måde giver oplysningerne om kirke­ skrev museumsdirektør M. Mackeprang i indled­ klokker et tilfældigt og ufuldstændigt billede. Set. ningen (s. 9) at »tidsgrænsen nedadtil for byg­ Jacobi kirkes klokker far en fyldig omtale, Jerne ningernes vedkommende sættes ved o. 1850...« Og kirkes klokker en rimelig. For Vor Frelsers kirke videre hed det: »Kirker opførte efter den tid forbi­ oplyses at »en klokke i tårnet bærer indskriften...«, gås derfor helt, medens det nye inventar i ældre men det nævnes ikke at der er to klokker, heller kirker kun medtages - og da i al korthed - for ho­ ikke at de er støbt i 1885 i Bochum, Westfalen. vedstykkernes vedkommende«. Det var i februar Eneste oplysning om Treenighedskirkens klok­ 1933 at disse principper blev fastlagt, og hvis de ker er at de er støbt i London, at Grundtvigskirken var fastholdt kunne man sige at der var en idé i har klokker nævnes ikke, og heller ikke Zion kirkes det, omend ikke synderlig god. Man har alligevel klokker omtales selv om der er fem støbt i hver sin syntes at kirker efter 1850 skal med, men beskrivel­ toneart i 1914 hos John Taylor og Co. For kapellers sen er så amputeret at det far de mærkeligste kon­ vedkommende nævnes klokker i Arnbjerg i Varde, sekvenser. Et ligegyldigt varmeanlæg fra 1879 i men ikke i Esbjerg. Til gengæld nævnes ikke at me­ Set. Jacobi i Varde far en fyldig beskrivelse, ganske todistkirken i Varde har en klokke fra 1901. ordinære salmenummertavler (med »stifter til op­ Også med hensyn til illustrationer er der nogen hængning af løse numre«) omtales, medens alter­ forvirring. I de redaktionelle principper herfor (jvf. sølv fremstillet af nulevende danske kunsthånd­ bd. XIX, hft. 1 s. 14) loves at der for hver kirke værkere i en nybygget kirke eller en ændring af bringes en grundplan i 1:3000. Det overholdes for pulpiturudsmykningen i Vor Frelsers kirke end Vardes to kirker og for Jerne, der jo er »gamle«. ikke nævnes. Men Zions kirke i Esbjerg der dog er efter 1850 Dobbelthæftet har i alt 148 sider tekst og bille­ (nemlig fra 1914) far grundplan og hele tre tvær­ der. Heraf optager Set. Jacobi i Varde 73 sider, snit, medens Vor Frelser og de nye kirker ingen dvs. næsten halvdelen, den nedrevne Set. Nikolaj i far. I stedet er der s. 1011 en gruppe højst util­ Varde 20 sider, Jerne kirke 30 sider - heldigt for fredsstillende skitser for alle kirkerne. Esbjerg at et middelaldersogn er blevet indlemmet Også for kirkegårdene gælder samme tidsmæs­ i byen før Trap’s 5. udgave udkom. Resten af Es­ sige skel med de samme uheldige konsekvenser. bjergs kirker - syv i alt - må deles om 12 sider, For Vardes vedkommende gennemgås en række nogle af dem må nøjes med 54-1 side inklusive illu­ bevarede gravminder med omhyggelige redegørel­ strationer. Naturligvis er det uretfærdigt at bruge ser for, over hvem de er rejst. Om Esbjergs første disse tal, for det er umiddelbart klart at beskrivel­ kirkegård fra 1884 hedder det blot »Et større antal sen af en kirke fra middelalderen pladsmæssigt må ældre gravminder er bevaret« (s. 1014). Det er fylde mere end f.eks. Treenighedskirken fra 1961. svært at se begrundelsen for den omhu der udvises Alene bygningshistorien igennem syv århundreder over for f.eks. byfoged Fogtman i Varde og den fylder og den er godt og dygtigt gennemført i hæf­ manglende over for f.eks. konsul Breinholt eller re­ tet, vi ville ikke være den foruden. Det er derfor daktør Sundbo i Esbjerg. De gamle gravsten på ikke i sig selv sidetallet der er af interesse, men de Jerne kirkegård gennemgås omhyggeligt, så det er uheldige konsekvenser det ulyksalige redaktions­ ikke forkærlighed for Varde og aversion mod Es­ princip indebærer. Tilsyneladende smitter det af bjerg der er årsagen. Er kriteriet at alt før år 1800 på de kortfattede beskrivelser der trods alt er med er værdifuldt og alt efter betydningsløst? af nye kirker (dvs. efter 1850). Det synes ganske Der er ingen grund til at fortsætte med flere ek-

325 Anmeldelser sempler - de kunne hentes fra omtalen af kirkernes udvikling netop her var mere fremskreden end i orgler eller beskrivelsen af pulpiturer. Det væsent­ Kongeriget. Ikke mindst skibsfarten skilte sig ud lige er overhovedet ikke at påvise en fejl her eller fra det almindelige mønster i provinsen. Skibene der eller at bebrejde forfatterne at noget omtales var større, og de gik - når de fik lov - på langfart mere fyldigt end andet. Mit ærinde er at beklage bl.a. til de danske kolonier i Vestindien, hvor de mangelen på balance i behandlingen af gamle og hentede sukker og rom. Kielprofessoren Chr. Degn nye kirker. Om der er nogen mulighed for at ændre har berettet spændende herom i sin store bog fra på disse forhold - om det evt. er forsøgt - er det 1974, Die Schimmelmanns im atlantischen Drei­ ikke lykkedes at opklare. eckshandel. Ellers skal vi til Hamburg og Nord­ Nu skal ingen på grund af ovenstående kritiske tyskland for at finde mere dybtgående handels­ bemærkninger tro at der ikke er glæde over Ribe historiske undersøgelser fra 1700-årene. Det er amtsudgaven. Tværtimod glæder vi os over vær­ dette forskningsmæssige tomrum - provinshande­ kets grundige beskrivelser og faglige kvaliteter. len 1700-1770 - forfatteren har kastet sine øjne på. Også over at de fleste kirker i Ribe amt er middel­ Hovedpersonerne er familien Otte. Og, det skal alderkirker. Det er bare så ærgerligt med alle de siges straks, det er imponerende, hvad der er kom­ nyere og nye, fordi dette værk skal være generatio­ met ud af det. Der er nemlig ikke bevaret noget ners opslagsværk. Vi far næppe noget tilsvarende forretningsarkiv, der kunne danne et naturligt ud­ de første 200 år. gangspunkt for undersøgelserne. I stedet har for­ Verner Bruhn fatteren benyttet sin indgående viden om samti­ dens administration og forvaltning for siden med megen flid at trænge dybt ned i de spredte og ofte meget besværlige kilder for at portrættere handels­ Lars N. Hennings en: Provinsmatadorer fra 1700- huset og købmandsfamilien: Christian Otte og årene. Reder-, købmands- og fabrikantfami­ ikke mindst sønnen Friedrich Wilhelm Otte. lien Otte i Ekernførde i økonomi og politik Handelshusets grundlægger Christian Otte be­ 1700-1770. Studiesamlingen ved Dansk Cen­ gyndte som det, historikerne kalder købmands­ skipper. Han købte varer for egen regning: træ, tralbibliotek for Sydslesvig, 1985. 472 s. Kr. jern og kalk i Sverige. Varerne blev på egen køl 160,- bragt hjem, hvor de blev solgt så godt, at skip­ peren snart kunne gå i land for at bruge sin tid I de senere år er der blevet forsket stadig mere i mere effektivt: på at disponere skibe. Der kom provinskøbstædernes historie, og det tidligere no­ nemlig stadig flere fartøjer til i årene under Den get triste billede af en lang række småkøbstæder Store Nordiske Krig. Forfatteren afdækker, hvor­ med et stillestående økonomisk liv og en næsten dan købmanden udnyttede de udenrigspolitiske apatisk købmandsstand er ved at ændres. konjunkturer økonomisk og det fremgår, at det var Anders Monrad Møller viste således i sin dis­ de netop mestre til i Ekernførde. putats fra 1981 - Fra galeoth til galease - at der så Efter afslutningen på den lange krig, begyndte sandelig var aktivitet i provinskøbstædernes skibs­ en periode med ny stærk statslig regulering, for fart. Hans undersøgelser var imidlertid kvantita­ igen skulle Københavns stilling sikres på bekost­ tive, skibstekniske samt vareorienterede, mens der ning af provinsen, og lettere blev det ikke for pro­ i bogen Søkøbstaden Randers fra 1980 også frem­ vinskøbmanden, da der flere steder i udlandet net­ drages personer og pustes liv i provinskøbmanden op bevidst blev gjort forsøg på at begunstige den fra midten af 1700-årene. nationale skibsfart. Svaret på de mange vanskelig­ Lars Henningsen går imidlertid langt videre. heder, var utraditionel. I stedet for at indskrænke Han går bag om tal og personer for at afdække be­ sin aktivitet til søs, byggede Christian Otte større væggrunde for konkrete dispositioner, og omhyg­ skibe og lod nogle af dem sejle for københavnsk el­ geligt sættes det hele ind i en økonomisk-politisk ler hamburgsk regning, mens andre igen blev sat ramme. ind i udenlandsk fragtfart fra Østersøen til Eng­ Helt frem mod sidste trediedel af 1700-årene land, Frankrig eller Middelhavet. Med andre ord, havde merkantilismens stærke greb et sådant tag i uden om Danmark. det økonomiske liv, at det hele principielt på det Midt i århundredet blev forholdene stadig van­ nærmeste blev styret og reguleret fra København. skeligere. Nationale navigationslove, der var et Handelen på Island og Grønland blev drevet som element i det merkantilistiske handelssystem til en kongelig monopolhandel og det økonomiske beskyttelse af de enkelte landes handel og skibs­ samkvem mellem Norge og Danmark var lagt i fa­ fart, blev mere almindelige, ligesom den stadig ty­ ste rammer med korn fra Danmark og jern og tøm­ deligere kolonipolitik betød, at handel og sejlads mer retur fra Norge. her blev forbeholdt kolonimagterne. Alt det inde­ I det almindelige handelsbillede, indtog Hertug­ bar, at fragtfarten mellem udenlandske havne ef­ dømmerne - Slesvig og Holsten - ikke nogen næv­ terhånden blev det bærende for firmaet og det med neværdig rolle. De passede på det nærmeste sig en sådan succes, at der kom stadig flere skibe til, selv, selv om det var velkendt, at den økonomiske nu bygget på eget værft.

326 Anmeldelser I 1756 udbrød ikke blot Den Preussiske Syv­ gyndtes en opløsning af den store virksomhed. Den årskrig, men også den store kolonikrig mellem bestod da ikke blot af det omtalte handelshus, re­ England og Frankrig og det betød, at det blev deri og skibsværft, men også af godsbesiddelser og umuligt for de store lande at opretholde den natio­ fabrikker, herunder en fajancefabrik. På alle om­ nale skibsfart. De neutrale lande fik pludselig nye råder havde han haft succes - blot ikke med fajan­ muligheder, og disse forstod Fr. W. Otte virkelig cen, det var endnu luksusvarer for et beskedent at udnytte, så rederiet i 1761 disponerede over hele marked, men det var da heller ikke for den økono­ 24 skibe. Væksten havde været så voldsom og hur­ miske vindings skyld, købmanden havde kastet sig tig, at det som noget helt nyt var blevet nødvendigt over den fine fajance - men snarere fordi »penge at rette henvendelse til fremmede investorer, og forpligtede« - og da det var regeringens politik at blandt disse fremdrager forfatteren især J. H. E. fremme hjemlig produktion, ja så blev fajancen Bernstorff, der da var leder af den danske uden­ også en del af aktiviteterne i Ekernførde. rigspolitik, samt storkøbmanden Niels Ryberg, der Det er således en interessant bog, der her er i øvrigt var svigerfader til skibsrederen. fremlagt. Det er ikke blot blevet til et stykke lokal­ Fra 1762/63 vendte konjunkturerne igen. En historie om en familie i en gammel købstad. Den fredskrise slog voldsomt igennem, og prisen på bevidste perspektivering og forsøg på afdækning af skibstonnage raslede ned, og da de ikke kunne sæl­ konjunkturer og prisbevægelser, privilegier, inden- ges uden tab, blev der igen forsøgt noget nyt. De og udenlandsk handels- og søfartspolitik, krig og mange skibe blev igen sat ind på det risikable frie fred samt påvisning af konkrete smuthuller og hin­ fragtmarked. Købmanden forsøgte med andre ord dringer gør, at man imponeres over, at købmands­ at sælge transport på det åbne marked, og det var familien i 1700-årene - på trods af lange og be­ noget nyt, ikke mindst for en provinskøbmand. Et sværlige kommunikationslinier - hele tiden forstod spændende afsnit i bogen er således en påvisning at udnytte den aktuelle økonomisk-politiske situa­ af, hvordan det lykkedes at disponere de mange tion optimalt. Provinskøbmanden fra 1700-årene skibe. var så sandelig nok i stand til at klare sig. Efter Friederich Wilhelm Ottes død i 1766 påbe­ Henrik Fode

327 De lokalhistoriske årbøger 1985. En oversigt Af Jørgen Dieckmann Rasmussen

Hovedstadsområdet Prins, Eigil. Der var engang en flyveplads. Lund­ tofte Flyveplads 1916-1959. (S. 8-181, ill.) Historiske Meddelelser om København. Udgivet af Københavns Kommune. Redigeret af Helle Linde, Egil Skall og Henrik Gautier. Årbog. Søllerødbogen. Udgivet af Historisk-topografisk 1985. (216 s., ill.) [Temanummer om Køben­ Selskab for Søllerød Kommune. Redigeret af havns Kommunes biblioteker 1885-1985] Niels Peter Stilling. 1985. 199 s., ill.

Københavns kommunes biblioteker 1885-1985. (S. 7-199, Boysen, Jesper. Hans Ellekilde og hans virke inden ill.) for det sønderjyske og lokalhistoriske arbejde. Københavns Stadsarkiv i 1984. (S. 200-201) (S. 103-126, ill.) [Kildefortegnelse] Selskabet for Københavns Historie i 1984. (S. 202) Fabricius, Nina. Sådan arbejder museet. Søllerød Museum gennem 10 år. (S. 156-180, ill.) Hartby, Inger. Navneskik blandt bønder og hånd­ Anmeldelser værkere i 1700-tallets Søllerød. (S. 45-64, ill.) Clemmensen, Tove. Skæbner og interiører. 1984. An­ [Kildehenv.] meldt af Luise Skak-Nielsen. (S. 210-211) Hoffmeyer, Johannes. Sønderjysk foreningsliv i Søl­ Danmarks kirker. København 5. bd. 26-27 hft. An­ lerød 1926-85. (S. 127-155, ill.) meldt af Jørgen Nybo Rasmussen (S. 204-207) Oksbjerg, Erik og Ejler Worsøe. Søllerød Sogns græn­ Dybdahl, Vagn og Inger Dübeck. Håndværkets kultur­ seland 1682. Den store matrikels landskab om­ historie. Bd. 3. Anmeldt af Søren Federspiel. (S. kring Rude Skov. (S. 9-44, ill.) [Kildeforteg­ 212-215) nelse] Fode, Henrik, Jonas Møller og Bjarne Hastrup. Hånd­ Ruff, Werner. Selskabets regnskab 1983. (S. 196— værkets kulturhistorie. Bd. 4. Anmeldt af Søren 197) Federspiel. (S. 212-215) Skovmand, Roar. Historisk-topografisk Selskab i året Håndværkets kulturhistorie. Se: Dybdahl, Vagn, og 1983. (S. 185-195, ill.) [Historisk-topografisk Fode, Henrik Selskab for Søllerød Kommune] Langkilde, Hans Erling. Mellem byen og Bremer­ Stilling, Niels Peter. Rawert i Søllerød. Af en dansk holm. 1984. Anmeldt af Allan Tønnesen. (S. rejsendes billeddagbog fra industriens pionertid. 207-209) (S. 65-102, ill.) [Kildefortegnelse] Linvald, Steffen. Paul Fischer - københavnernes Stilling, Niels Peter. Byhistorisk Arkiv for Søllerød maler. 1985. Anmeldt af P. A. Tvede. (S. 209- Kommune. Beretning 1984. (S. 181-184) 210) Worsøe, Ejler. Se: Oksbjerg, Erik. Ousager, Steen. Foreningsliv i Storkøbenhavn. 1984. Anmeldt af Birgit Løgstrup. (S. 203-204) Sestoft, Jørgen. En bygning på Østre Gasværk. 1985. Årsskrift. Udgivet af Historisk Forening for Anmeldt af Anne Lise Thygesen. (S. 215-216) Værløse kommune. 1985. 37. årg. 56 s., ill.

Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe kom­ Bennike, Pia. Behandlingsspor o på patienter fra stenalderens »skadestuer«. Årsag, behandling mune. og forløb. (S. 11-18, ill.) [Kildehenv.] Damsgaard-Sørensen, Bent. I årets løb. (s. 3-8, ill.) Arbog ikke udsendt i 1985. [Beretning for Historisk Forening for Værløse og dens museums- og arkivdrift] Damsgaard-Sørensen, Bent. »Ellens Lyst«. (S. 8-9, Lyngby-bogen. Udgivet af Historisk-topografisk ill.) [Historien bag huset, hvor lokalhistorisk ar­ Selskab for Lyngby-Taarbæk kommune. Re­ kiv findes] Graaskov, Harald. Jørgen Værløse. Forfatteren, der digeret af Jeppe Tønsberg. 1985. 184 s., ill. blev berømt og glemt. (S. 42-49, ill.) [Jørgen [Navneregister] Værløse (1887-1940)]

328 De lokalhistoriske årbøger 1985 Jensen, Kirsten Juul. Karakterdukker fra 1910-1930. Arbog for Historisk Samfund for Sorø Amt. Redi­ (S. 9-10, ill.) geret af Erling Petersen under medvirken af Jørgensen, E. Laumann. Kvadrater og astro-anlæg. (S. 25-32, ill.) Villy Bundgaard Knudsen og Ole G. Nielsen. Larsen, Max. Oldtidens offerfund fra Værløse. (S. 1985. Bd. 72. 80 s., ill. 40-41, ill.) Launsby, Ebba Tramp. Fra Værløseegnen i gamle Andersen, Frede. Middelalderteglværker i Ringsted dage. (S. 39) [1800-tallet] kommune, specielt Benløse Teglværk. (S. 47-53, Museumsindvielse i Lille Værløse. (S. 23-24, ill.) [Om iH-) indvielsen af Værløse Museum i februar 1953] Henriksen, Frede. Erindringer om min mors foræl­ Skov, J. K. Kaj og hans avis. (S. 18-19, ill.) [Kaj dre, husmand, landsbyspillemand Peder Larsen Øgaard Sørensen og Hareskov-Værløse Avis] og hustru Anna Mulstrup, Nordrup sogn. (S. Skov, J. K. Ungdomsvandringer i mit fødeland. 36-41, ill.) [Peter Larsen (1850-1929) og Anna Vandring til Udlejre og Værebro. (S. 20-22) Mulstrup (1850-1946)] [Erindring] Historisk Samfund for Sorø Amt 1984. (S. 71-76) [Be­ Skov,J. K. Se: Sørensen, J. E. retning, driftsregnskab fra 1/10 1983 til 30/9 Spange, O. Det gamle kommunekontor i Bygaden. 1984, m.m.] (S. 50-56, ill.) Jensen, Ejvind Friis. Ordenshåndhævere i landsog­ Sørensen, J. E. ogj. K. Skov. V-sten ved Flyvestation ne. (S. 22-35, ill.) [Oldermænd, bondefogeder Værløse. (S. 33-38, ill.) og sognefogeder. - Kildefortegnelse] Jørgensen, Holger. De kirkelige forhold i Stenmagle sogn. (S. 54—66, ill.) [Ca. 1100-1985. - For­ tegnelse over sognepræster 1471-1985. - Kilde­ Sjælland fortegnelse] Lokalhistoriske arkiver i det gamle Sorø Amt. (S. 79-80) Fra Frederiksborg Amt. Udgivet af Frederiks­ [Adresseliste] borg Amts Historiske Samfund. Redigeret af Museumsberetninger. (S. 77-78). [Omhandler: Has­ Henrik A. Bengtsen, Søren Ehlers, Preben lev museum. - Slagelse museum. - Flakkebjerg skolemuseum] From og Bjørn Verstege. Årbog 1985. 136 s., Nielsen, A. Strange. Litteratur om Sorø Amt 1984. ill. [Temanummer: Hverdag - Modstand - (S. 67-70) [Kort omtale af litteratur vedr. am­ Befrielse. Frederiksborg Amt 1940-45] tet] Nielsen, Ole G. Gimlinge kirkegods. (S. 42-46, ill.) [1688-1932. - Kildefortegnelse] Petersen, Erling. Syge- og hjælpeforeningen for Val­ Historisk Årbog for Roskilde Amt 1985 [Se Fortid lensved Sogn. (S. 12-21, ill.) [1871-1921. - Kil­ og Nutid XXXII s. 306] defortegnelse] Petersen, Ole Pagh. På flugt for Gestapo i Haslev i april 1945. (S. 7-11, ill.) [Erindring] Fra Holbæk Amt. Udgivet af Historisk Sam­ fund for Holbæk Amt. Redigeret af Else As- mussen. 1985. 76 s., ill. [Sted- og person­ register] Historisk Samfund for Præstø Amt. Årbog. Redi­ geret af Niels Hartmann. 1985. 141 s., ill. Ahlefeldt-Laurvig, Jørgen. Et par prospekter fra nogle af Holbækegnens større gårde (S. 56-61, ill.) Hansen, H. P. og Henning Poulsen. Skolekridtpro­ [1800-tallet. - Hagestedgaard og Eriksholm] duktionen ved Stevns Klint. (S. 125-130, ill.) Bennike, Pia og Klaus Ebbesen. Stenstrupmanden. (S. Historisk Samfund for Præstø Amt. (S. 139-141, ill.) 28-39, ill.) [Kildehenv.] [Beretning 1984] Ebbesen, Klaus. Se: Bennike, Pia. Michelsen, F. Næstved 1870. Da banen kom til Frydendahl, Ellen. Et udvalg af litteratur om Hol­ byen. (S. 7-79, ill.) [Kildehenv.] bæk amt 1984. (S. 62-70) [Systematisk oversigt] Mortensen, Bernhard. Morten Andersens mark på Historisk Samfund for Holbæk Amt. (S. 71-74) [Be­ Herluflille Mark. (S. 81-90, ill.) [Kildehenv.] retning, regnskab 1984 m.m.] Nielsen, A. Strange. Litteratur om Præstø Amt 1984. Høgsbro, Kirsten-Elizabeth. Vildtbanepæle i Odsher­ (S. 131-137) [Korte anmeldelser af litteratur red. (S. 40-55, ill.) [Kildehenv.] vedr. amtet] Kempfner-Jørgensen, Lars og David Liversage. Mere om Petersen, Erling. Blandt småkårsfolk i Sydsjælland. Sejrøs forhistorie. En stenalderboplads, et kult­ (S. 91-106, ill.) [Erindring skrevet af murerme­ hus og et flintværksted. (S. 7-27, ill.) [Fortsat ster Hans Christiansen, Engelstrup, f. 1855 d. fra Fra Holbæk Amt 1973. - Kildehenv.] 1936] Liversage, David. Se: Kempfner-Jørgensen, Lars. Poulsen, Henning. Se: Hansen, H. P.

21 Fortid og Nutid 329 Jørgen Dieckmann Rasmussen Vestergaard, F Træk af andelsbevægelsens udvikling retning, driftsregnskab for året 1. april 1984 - i Langebæk kommunes tre sogne: Kalvehave, 31. marts 1985, m.m.] Mern og Øster Egesborg. (S. 107-124, ill.) [Kil­ Lolland-Falsters lokalhistoriske arkiver. (S. 69-75, ill.) defortegnelse] [Beretninger. Omfatter: Stubbekøbing kommu­ nes lokalhistoriske Arkiv. - Fejø lokalhistoriske Arkiv. - Tingsted sogns lokalhistoriske Arkiv. - Lokalhistorisk Arkiv for Nørre Alslev kommune. - Femø lokalhistoriske Arkiv. Krumsøarkivet. - Bornholm Sakskøbing kommunes lokalhistoriske Arkiv. - Tre arkiver på Sydfalster. - Lokalhistorisk Arkiv Bornholmske Samlinger. Udgivet af Bornholms i Rødby. - Ravnsborg lokalhistoriske Arkiv. - historiske Samfund. Redigeret af Per Thule Idestrup lokalhistoriske Arkiv. - Lokalhistorisk Arkiv i Nysted kommune. - Lokalhistorisk Ar­ Hansen. 1985. II rk. bd. 18. 231 s., ill. kiv for Maribo kommune] Lolland-Falsters museer. (S. 55-68, ill.) [Beretninger. Bornholms historiske Samfund 1984-1985. Ved Olaf Omfatter: Lolland-Falsters o Stiftsmuseum. - Hansen. (S. 227-231) [Beretning, driftsregn­ Traktormuseum på vej. - Alholm Automobil skab 1983 m.m.] Museum og Slot. - Motorcyklel- og Radiomu­ Bornholms lokalhistoriske Arkiv 1984-85. Ved Niels seet i Stubbekøbing. - Museet Falsters Minder] Foght Hansen. (S. 213-215) Christoffersen, Elinor og Ann Vibeke Knudsen. Doro­ Pedersen, A. Vilhelm. Træk af den lolland-falsterske thea Kristine Kofoeds vævebog. (S. 113-131, udvandrings historie i sidste halvdel af det 19. ill.) [Dorothea Kristine Sonne, g. Kofoed, f. århundrede. (S. 19-48, ill.) [Litteraturforteg- 1850 d. 1944] o nelse] Ebbesen, Klaus. Bornholmske dysser og jættestuer. Arbøger og lokalhistoriske skrifter om Lolland-Falster. (S. 175-211, ill.) [Kildehenv. - Katalog. - (S. 76) [Fortegnelse] Fundliste. - Litteraturfortegnelse] Hansen, Olaf. Hans Peter Jensen (S. 35-36, ill.) [Biografi af Hans Peter Jensen, forfatter til år­ bogsartiklen s. 37ff] Hansen, Werner. De polske gæstearbejdere på Born­ Fyn holm. (S. 9-34, ill.) [Især 20. årh.] Jensen, H. P. Granit-industriens udvikling på Born­ Fynske Årbøger. Udgivet af Historisk Samfund holm. (S. 37-48, ill.) [Højskolestil fra 1897] for Fyns Stift. Redigeret af Hans Henrik Ja­ Knudsen, Ann Vibeke. Se: Christoffersen, Elinor. cobsen. 1985. 134 s., ill. [Forfatterbiografier. Knudsen, Ann Vibeke. Peter Thorsen fortæller om sin mors husflidsarbejde. (S. 132-144, ill.) [Peter - Person- og stedregister] Thorsen, Pedersker Smålyng, f. 1872. d. 1947. - Bane, Viggo. Tidlige vejforbindelser på Østfyn. (S. Beretning i NEU. - Ordliste] 50-58, ill.) [Kildehenv.] Litteratur om Bornholm 1984-1985. Ved Sigrid Elia- Blomberg, Aage Fasmer. Valkendorferne på Kling- sen. (S. 217-225) [Systematisk fortegnelse] strup. (S. 92-120, ill.) [1500-1700-tallet. - Kil­ Pedersen, Kjeld. Thor Vang. (S. 145-174, ill.) [Om dehenv.] kommunisten Thor Vang 1904—1945] Hvidkjær, G. Sørgmuntre historier fra fynske kirke­ Tomehave, Bodil. Bornholmske kvinders husflid. (S. bøger. (S. 83-91) [Artikel fortsat fra Fynske År­ 49-112, ill.) [Kildehenv.] bøger 1984 s. 107ff] Isaksen, Birger. Emil Hansen. En fynsk musiker og billedskærer. (S: 73-82, ill.) [1894-1980. - Kil­ dehenv.] Lolland-Falster Jensen, Jens Hauggard. »Den korporlige jødefejde« i Odense 1819. (S. 7-22, ill.) [Kildehenv.] Lolland-Falsters Historiske Samfund. Redigeret af Jørgensen, Ove. Navnet Odense: Stavemåder og Verner Hansen. Årbog. 1985. 73 årg. 85 s., ill. tolkninger. (S. 23-49) [Kildehenv.] [Person- og stednavneregister] Kjærboe, Tove. Dagbog, skrevet af 13-årig ærødreng 1869-70. (S. 59-72, ill.) [Frederik Claudius Kle- Hansen, Verner. Lolland-Falster i bogverdenen. (S. strup, f. 1856 d. 1935.] 49-54, ill.) [Kort omtale af ny litteratur om Lol­ land-Falster] Anmeldelser Hertig, Henrik. Sakskøbing-kunstneren Hans O. Blomberg, Aage Fasmer: Se: Riising, Anne. Andersen. Markeder, skovballer og hjemmeliv. Brinch, Benny. Svendborg i gamle dage. U.å. An­ (S. 7-18, ill.) [Hans O. Andersen, f. 1909] meldt af HHJ [Hans Henrik Jacobsen] (Ny lo­ Lolland-Falsters historiske Samfund. (S. 77-83) [Be­ kalhistorisk litteratur) (S. 124)

330 De lokalhistoriske årbøger 1985 Brinch, Benny. Listige steder i Svendborg. U.å. An­ Andersen, Edvard. Køng-ur med historie. (S. 65-66, meldt af HHJ. (Ny lokalhistorisk litteratur) (S. ill.) [Ur fra 1800] 124) Karoline Jensens erindringer. Se: Madsen. Karen Brinch, Benny. Se: Iversen, Per. Margrethe. Burchardt, Jørgen. Provinsindustri: Faaborg. 1984. Klüver, Willy. De gamle landhåndværk. (S. 20-27, Anmeldt af HHJ. (Ny lokalhistorisk litteratur) ill.)( [Kildefortegnelse] (S. 125) Klüver, Willy. Det sidste års tid - en beretning om Dansk Lokalbibliografi: Fyns Amt III. 1984. An­ dagligdagen og andre dage på Hjemstavnsgår­ meldt af HHJ. (Ny lokalhistorisk litteratur) (S. den. (S. 67-79, ill.) [Beretning, driftsregnskab 121-122) 1984 m.m.] Iversen, Per og Benny Brinch. Byen Svendborg. U.å. Krog, Hans. Nyt om lokalhistorie. (S. 10-11, ill.) Anmeldt af HHJ. (Ny lokalhistorisk litteratur) [Anmeldelse af registratur over Krengerup (S. 124) godsarkiv] Jacobsen, Hans Henrik. Rektorer og lærere ved Kruse, Felix. Noget om vogne. (S. 12-19, ill.) Odense Katedralskole 1802-1983. 1984. An­ Al ads en, Karen Margrethe. Karoline Jensens barn­ meldt af HHJ. (Ny lokalhistorisk litteratur) (S. domserindringer. (S. 28-64, ill.) [Karoline Jen­ 122) sen (1866-1936). Erindringer nedskrevet 1936] Jacobsen, Hans Henrik: Se: Riising, Anne. Østerby, M. Præsten i skabet - var hr. Madsen helt Jespersen, Knud J. V.: Se: Petersen, E. Ladewig. eller forræder? (S. 6-9, ill.) [Grevens fejde og Jespersen, Leon. Se: Petersen, E. Ladewig. præsten hr. Madsen i Svanninge] Lund, Eva. Træk af en forsvunden landsbys liv: Ejby, Vor Frues Landsogn, Odense. U.å. An­ meldt af HHJ. (Ny lokalhistorisk litteratur) (S. 124) Jylland Mikkelsen, A lf Løhde. Spurvekvidder. 1984. An­ meldt af HHJ. (Ny lokalhistorisk litteratur) (S. Vendsyssel Arbog. Udgivet af Historisk Sam­ 125) fund for Vendsyssel. Redigeret af Jørgen Jør­ Min fynske barndom. 1984. Anmeldt af HHJ. (Ny lo­ kalhistorisk litteratur) (S. 125-126) gensen. 1985. 176 s., ill. [Forfatterbiografier. Pedersen, Ellen. Se: Riising, Anne. - Personregister. - Med indholdsfortegnelse Petersen, E. Ladewig, Knud J. V. Jespersen og Leon Je­ til Vendsyssel Årbøger 1915-1984] spersen: De fede år. Odense 1559-1660. 1984. Anmeldt af HHJ. (Ny lokalhistorisk litteratur) Fra styrelse og redaktion. (S. 135-139, ill.) [Historisk (S. 121) Samfund for Vendsyssel. Indeholder beretning, Resens Atlas: Fyn. 1984. Anmeldt af HHJ. (Ny lo­ regnskab 1/4 1984-31/3 1985, m.m.] kalhistorisk litteratur) (S. 122-123) Gade, Henrik. Dagbladet »Fædrelandet«s informa­ Riising, Anne, Åge Fasmer Blomberg, Ellen Pedersen og tioner fra krigen 1864 - belyst ved samtidige sol­ Hans Henrik Jacobsen: Odense Katedralskoles hi­ daterbreve. (S. 19-40, ill.) [Kildehenv.] storie 1283-1983. 1984. Anmeldt af HHJ. (Ny Glimt fra museernes og arkivernes arbejdsmark 1985. (S. lokalhistorisk litteratur) (S. 122) 119-134, ill.) [Omfatter: Bangsbomuseet, Fre­ Rudkøbing - dengang. Byen i billeder 1865-1915. 1984. derikshavn. - Hirtshals Museum. - Læsø Mu­ Anmeldt af HHJ. (Ny lokalhistorisk litteratur) seum. - Løkken Museum. - Skagen Fortids­ (S. 123). minder. - Try Museum. - Sæby Museum og By­ Trak af Hesselager sogns historie. 1983. Anmeldt af historiske arkiv, Sæby. - Vendsyssel historiske HHJ. (Ny lokalhistorisk litteratur) (S. 125) Museum og Historisk Arkiv, Hjørring. - Dron­ Vaaming, Ole. Fiskeriet fra Kerteminde i det 18. og ninglund lokalhistoriske Arkiv. - Lokalhistorisk 19. århundrede. Anmeldt af HHJ. (Ny lokal- arkiv for Hirtshals-Horne og Asdal. - Egnssam­ o historisk litteratur) (S. 123). lingen, Saltum. - Lokalsamlingen i Skagen. - Årsskrifter. Anmeldt af HHJ. (Ny lokalhistorisk lit­ Lokal- og slægtshistorisk forening for Vrå og teratur) (S. 126-127) [Omfatter: Fyns Stiftsbog omegn] 1984. - Fynske Minder 1984. - Årbog for Svend­ Hoved, Peder. Luftkrigsbegivenheder over Vendsys­ borg og Omegns Museum 1984. - Lyboen nr. 6. sel 1940-45. (S. 67-76,, ill.) - Allesø-Broby-Næsby Lokalarkiv nr. 3. 1984] Nielsen, Anna Kathrine. P. Christensen Try 1929-69. (II) Danmarks lærdesteo smed. (S. 7-18, ill.) [Fortsat fra Vendsyssel Årbog 1984 s. 113fF] Nielsen, Frank Z. Sæsingområdet - en lokalhistorie, Vestfynsk hjemstavn. Vestfyns Hjemstavnsfor­ specielt med henblik på Hørbybanens betydning enings årbog. Redigeret af Hjemstavnsfor­ for Sæsing bys placering og opblomstring. (S. 41-66, ill.) [Kildefortegnelse] eningens oplysningsudvalg. 55. årg. 1985. 79 Nielsen, Jens. Erindringer og egnsbeskrivelser. (S. s., ill. 77-104, ill.) [Morild, Tors sogn. - 20. årh.]

21* 331 Jørgen Dieckmann Rasmussen Nielsen, Svend Aage. Indholdet af Vendsyssel årbø­ for Thyholm og Jegindø. - Hanstholm lokal­ ger 1915-84. (S. 145-174) historiske Arkiv. - Lokalhistorisk Forening for Poulsen, Magda. Fra min barndom i Råbjerg sogn. Hunstrup og Østerild. - Sydthy Egnshistoriske (S. 105-114, ill.) [Erindringer fra 1920’erne. - Forening. - Lokalhistorisk Forening for Syd- Fortsættes i årbog 1986] hannæs. - Thisted lokalhistoriske Arkiv] Vendsyssel litteratur 1985. Ved Bodil Christensen. (S. 115-118) [Systematisk fortegnelse] Fra Himmerland og Kjær herred. Udgivet af Hi­ storisk Samfund for Himmerland og Kjær Historisk Årbog for Thy, Mors og V. Han Herred. Herred. Redigeret af E. Bek-Petersen, Kaj Udgivet af Historisk Samfund for Thisted Løber, Karl Nielsen, Svend B. Olesen og Amt. Redigeret af Mette Fastrup. 1985. 128 Gunnar Rebstrup. 1985. 74. årg. 138 s., ill. s., ill. Bek Pedersen, F. Hørby kirke. Beboernes køb af de­ res sognekirke. (S. 119-124, ill.) [1800] Elling, Else. Peder Hagensen. Beretninger og barn­ Jensen, J. Jeppesen. Omkring Aalborg Østerport. (S. domsminder fra Ullerupgård. (S. 12-29, ill.) 5-58, ill.) [Fortsat fra Himmerland og Kjær her­ Fastrup, Mette. Kære Moder. (S. 108-109) [Breve red 1983 s. 99fF og Himmerland og Kjær herred til Dorthea Hove (1862-1952), Sjørring] 1984 s. 29ff.] Hove, Peder. Begivenheder fra luftkrigen over Thy Litteratur om Himmerland og Kjær herred 1984-1985. og Mors 1940-1945. (S. 54-65, ill.) [Kildefor­ Ved Jeppe Hansen. (S. 125-124) [Systematisk tegnelse] fortegnelse] Jensen, Jens Haugaard. En »invasion« i Thy. (S. Meddelelser fra styrelse og redaktion. (S. 125-138) [Hi­ 7-11, ill.) [Engelske hvervesoldater. - 1609. - storisk Samfund for Himmerland og Kjær her­ Kildefortegnelse] red. Beretning og sammendrag af regnskabet Johansen, Ernst. Et usselt liv - eller lidt om fattigfolk 1/1 1984-31/12 1984] i gamle dage. (S. 97-102) [Vester Hvidbjerg. - Nielsen, J. E. Mester Vellem På Bispensgade - en 1700- og 1800-tallet] practiserende chirurgus i Aalborg. (S. 99-118, Lund-Sørensen, H. A. Til medlemmerne. (S. 126) ill.) [Ca. 1670-1710] [Beretning for Historisk Samfund for Thisted Nielsen, Karl. Stiftsskriverne i Danmark 1542-1572. Amt] (S. 59-98, ill.) [Kildehenv.] Mathiesen, Hanne. Hovedstad og provinsby - om Thisted i 1800-tallet. (S. 36-53, ill.) [Kildefor­ tegnelse] Nielsen, Johannes. Små tal i en kontrabog. Christian Aalborg-bogen. Udgivet af Selskabet for Aal­ og Else Thomsens kontrabog for perioden 11. borgs historie. Årbog. 1985. 128 s., ill. juni - 2. december 1908. (S. 30-33, ill.) [Med [Navne- og stedregister] kommentar af Carl Ejnar Thomsen (S. 34—35). Skjoldborg] Petersen, Viggo. Aalborg og herregårdene. (S. 6-126, Nørgaard, Olaf. Lærerløn og undervisning i Hel­ ill.) [Kildefortegnelse. - Deutsche Zusammen­ ligsø Skole 1818-1898 (S. 84—96, ill) [Litteratur­ fassung] fortegnelse] Selskabet for Aalborgs historie. (S. 127-128) [Præsen­ Præstegaard, Anders. Gode ord. (S. 66) tation] Regnskab. (S. 127-128) [Historisk Samfund for Thisted Amt. Regnskab for 1. april 1984—31. marts 1985] Rolighed, Bent. Før flugtruterne. En dramatisk au­ gust-dag i Han Herred. (S. 103-107, ill.) [1940] Stenstrup, K. En velstående Morsø-urmager. Hvad Fra Viborg Amt. Udgivet af Historisk Samfund der fandtes i boet efter urmager og mecanicus for Viborg Amt. Redigeret af Paul G. Ørberg Niels Sörensön Heede, da det blev åbnet og vur­ under medvirken af Morten Øllgård. Årbog. deret i Jørsby 30. april 1816. (S. 67-83, ill.) 1985. 50. årg. 115 s., ill. [Forfatterbiografier] Thomsen, Carl Ejnar. Kommentar til et gammelt fo­ tografi (S. 34—35) [Kommentar til Johannes Bro-Jørgensen, Marianne. Anmeldelse. (S. 96) [Birgit Nielsens artikel s. 30—33] Løgstrup: Fra tvang til forsorg. Viborg amts for­ Årsberetninger (S. 110—125, ill.) [Omhandler: Mu­ sorgshjem 1882-1982] seet for Thy og V. Han Herred. - Egnshistorisk Hoisting, Stig. Vor Frie af Karup - et 500 års Forening for Sydthy. - Egnshistorisk Arkiv for minde. (S. 69-82, ill.) [Om stiftelsen »Vor Frue Thyholm og Jegindø. - Egnshistorisk Forening i Karup« ved Årestup Å. - Kildefortegnelse]

332 De lokalhistoriske årbøger 1985 Jacobsen, Chr. Kalken i Daubjerg og Mønsted. (S. Byskov, Ernst. »Verdens lys« - Ernst Trier i Langå 7-40, ill.) [Litteraturfortegnelse] Kirke. (S. 85-90, ill.) [Allerbilled 1956] Lampe, Jens Kongsted. Det mekaniske ur i Viborg-eg- Fra arkiver og museer i det gi. Randers amt, (S. 100— nens malerkunst. (S. 83-91, ill.) [Kildehenv.] 113, ill.) [Beretninger. Omfatter: Ebeltoft by­ Lokalhistoriske arkiver. (S. 106-107) [Adresseliste] historiske arkiv. - Grenaa Egnsarkiv. - Hadsten Ravn, Thomas Bloch. Snapstinget og markedshånd­ lokalhistoriske arkiv og samling. - Mariager værk. Omkring en Christiansfeld-skomagers be­ kommunale by- og egnshistoriske arkiv. - Mols­ søg i Viborg 1779. (S. 41-68, ill.) [Kildehenv.] bibliotekets lokalhistoriske arkiv. - Nørhald Samfundet siden sidst. (S. 97) [Historisk Samfund for Egnsarkiv. - Nørre Djurs Egnsarkiv. - Purhus Viborg Amt. Formandsberetning fra generalfor­ kommunes lokalhistoriske arkiv. - Randers lo­ samlingen d. 1. april 1985] kalhistoriske arkiv. - Rosenholm Egnsarkiv. - Vestergård, Kristian. Anmærkninger til et gammelt Sønderhald Egnsarkiv. - Clausholm. - Dansk lokalhistorisk værk. [Småstykker] (S. 92-95, ill.) Landbrugsmuseum, GI. Estrup. - Djurslands [Kommentar til Severin Kjærs bog Erik Grubbe Museum og Dansk Fiskerimuseum. - Ebeltoft til Tjele og hans tre døtre. 1904] Museum. - Gammel Estrup - Jyllands herre­ Viborg Stiftsmuseum. (S. 98-99) [Beretning oktober gårdsmuseum. - Kulturhistorisk Museum Ran­ 1984 til oktober 1985] ders. - Mariager Museum] Viborg-litteratur. (S. 99-102) [Alfabetisk forteg­ Greibe, F. Et kalkmaleri i Linde kirke fra det 16. år­ nelse] hundrede. (S. 39-41, ill.) [Kildehenv.] Hall, Henning. Stenhuggerfelter. I kirkebyggernes spor. (S. 23-38, ill.) Skivebogen. Historisk Årbog for Skive og Om­ Historisk Samfund 1984-85. (S. 114—117, ill.) [Ran­ egn. Udgivet af Historisk Samfund for Skive ders Amts Historiske Samfund. Beretning m.m.] og Omegn. Redigeret af Carl Langholz, Rud Jensen, Jens. Se: Bergild, Merete. Kjems og Erik Steen Jørgensen. 1985. Bd. 76. Jørgensen, Hasse Neldeberg. Randers Østre kirkegård. (S. 72-84, ill.) [Kildehenv.] 126 s, ill. Kristensen, Inge Kjær. Se: Nielsen, Bjarne Henning. Mortensen, Tom. Kirkesølvet i Djurs Nørre og Søn­ Historisk Samfund for Skive og Omegn. Driftsregnskab der Herreder - En oversigt. (S. 42-51, ill.) [Kil­ for perioden 1/8 1984-31/7 1985. (S. 124-126) dehenv.] Jensen, Henrik Fibæk. »Ny tid« og »Baunen«. En ka­ Mørup, Sigfred. Bygmester Christian J. Mørup. (S. rakteristik af besættelsens illegale blade på Ski­ 65—71, ill.) [Christian J. Mørup (1731-1800), veegnen. (S. 48-73, ill.) [Litteraturfortegnelse] bygmester af bl.a. Randers rådhus. - Kilde­ Jensen, Jens. Christen Pedersen Lyngbyes sindbil­ henv.] ledlige udsmykning i Vroue kirke. (S. 102-123, Nielsen, Bjarne Henning, Inge Kjær Kristensen og Ernst ill.) [Kildehenv.] Stidsing. Kjølvejen - en vikingetidsgravplads ved Jørgensen, Johs. Hedevad og Kirstine Jørgensens liv Over Hornbæk. (S. 5-14, ill.) [Kildehenv.] og virke i Vinkel. (S. 74—101, ill.) [Fortsat fra Skivebogen 1984 s. 62fF] Ole Warthoe-Hansen 1915-1985. Ved Peter Bondesen. Pedersen, Gert. Se: Theisen, Henrik. (S. 91-92, ill.) [Nekrolog] Theisen, Henrik og Gert Pedersen. Det første sygehus i Ole Warthoe-Hansens bibliografi 1950-85. Ved Peter Skive. (S. 5-10, ill.) [Litteraturfortegnelse] Bondesen. (S. 93-99, ill.) Theisen, Henrik og Gert Pedersen. Patientklientel på Stidsing, Ernst. Se: Nielsen, Bjarne Henning. provinssygehus 1882. (S. 11-20) [Kildeforteg­ Thomsen, Erik. Kalken i Virring kirke og lidt om nelse] kalkstenskirkerne på Djursland. (S. 15-22, ill.) Thygesen, Oluf. Landlægens liv og virke i Salling [Kildehenv.] ved århundredeskiftet. (S. 21-47, ill.) [Om Fre­ derik Thygesen (1874—1919), landlæge i Durup] Århus Stifts Årbøger. Udgivet af Historisk Sam­ Historisk Aarbog fra Randers amt. Udgivet af fund for Århus Stift. Redigeret af Ib Gejl, Randers Amts Historiske Samfund. Redige­ Finn H. Lauridsen og Gunner Rasmussen. ret af Peter Bondesen, Jens Donner, Finn Bd. 72. 1985. 149 s., ill. Hjejl og Palle Schødt Rasmussen. 1985. 79. årg. 128 s., ill. Balle, Søren. Se: Nielsen, Flemming. Buur, Chr. En bondestudent. Minder og Meninger. Bergild, Merete og Jens Jensen. Mogens Christian (S. 14-43, ill.) [Fortsat fra årbog 1980, 1981-82 Thranes udsmykningsarbejder i Randers Hospi­ og 1983-1984] tals Kirke og Støvringsgård Klosters Kapel (S. Hansen, Svend Nørregaard. Fæstebonde og selvejer - 52-64, ill.) [Maleren Mogens Christian Thrane en tilføjelse. (S. 108-112, ill.) [Kommentar til (1697-1764) [Kildehenv.] artikel i årbog 1983-84 s. 35—53]

333 Jørgen Dieckmann Rasmussen Historisk samfund for Århus stift 1983. (S. 146) Vedel-Smith, Henrik. Et sanitært gode - studestalden [Driftsregnskab] på Skovvejen. (S. 106-109, ill.) Historisk samfund for Århus stift 1984. S. 148) [Drifts­ regnskab] Historisk samfund for Århus stift 1983-85. (S. 144— 145) [Beretning] Østjysk Hjemstavn. Udgivet af Østjysk Hjem­ Hoick, Erik A. R. Arhus-armbindet. (S. 7-13, ill.) stavnsforening. Redigeret af Aage Domino og [Besættelsestiden - Kildefortegnelse] J. S. Thomsen. 1985. 50. årg. 146 s., ill. [Per­ Høy, Thorkild. Stigsholm Sø. (S. 104—107, ill.) son- og stedregistre. - Forfatterbiografier] Nielsen, Flemming og Søren Balle. Århus i vikingeti­ den. (S. 113-137, ill.) [Kildehenv.] Bach, Søren. Skovlovringer, træskomænd og træsko­ Nielsen, Holger. G. Øm Kloster Museum 1983-84. museum. (S. 35-39, ill.) [Om træskofremstilling (S. 138-143, ill.) [Beretning] og Træskomuseet i Ry sogn] Nielsen, Mikkel. Nogle erindringer og oplevelser til­ Domino, Aage. Det talte de om i 1935 (S. 99-107, egnet mine børn af deres far. Tidsbeskrivelse fra ill.) [Pluk fra aviserne] hverdagslivet. (S. 80-103, ill.) [Nedskrevet i Fra Østjyllands kulturfront 1985. (S. 135-140, ill.) 1915-20 af bonden Mikkel Nielsen, f. 1840. Ko­ [Omhandler: Litteratur om Østjylland. - Øst­ pieret og redigeret af sønnedatteren Kirsten jysk Hjemstavnsforening 1984—85] Strunge] Hansen, Svend Nørregaard. Kystmilicien under krigen Nørballe, Ruth Fra landsbyskole til pigeskole. Et År­ mod England 1807-14. (S. 68-78, ill.) husbillede fra første verdenskrig. (S. 44—55, ill.) Lindhardt, P. G. Kongevalget i Rye 1534. (S. 10-19, Rasmussen, Preben J. Fra Frederiksbjerg Biograf- m.) Theater til Folketeateret. Episoder i et Århus- Lokalhistoriske arkiver. (S. 111-124, ill.) [Beretnin­ billedteaters historie. (S. 56-79, ill.) [Kilde­ ger. Omhandler: Sognearkiverne i Gedved kom­ henv.] mune. - Lokalhistorisk arkiv for Gjern kom­ Øm Kloster Museum 1983. (S. 147) [Driftsregnskab] mune. - Hadsten kommunes lokalhistoriske ar­ Øm kloster Museum 1984. (S. 149) [Driftsregnskab] kiv og samlinger. - Hinnerup Egnsarkiv. - Molsbibliotekets lokalhistoriske arkiv. - Nørre Djurs Egnsarkiv. - Lokalhistorisk forening for Århus-Årbog 1985. Udgivet af Århus Byhistori­ Purhus kommune. - Rosenholm Egnsarkiv. - Egnsarkivet for Ry kommune. - Skanderborg ske Udvalg. Redigeret af Henrik Fode. 140 s., Egnsarkiv. - Skejby-Lisbjerg-Ølsted sognearkiv. ill. [Navneregister] - Lokalhistorisk Arkiv Ny Solbjerg. - Sønder- hald Egnsarkiv] De fratrådte, valgtes eller udnævntes i 1984. (S. 72-75) Museer. (S. 125-134, ill.) [Beretninger. Omhand­ [Alfabetisk fortegnelse] ler: Dansk Landbrugsmuseum, GI. Estrup. - Dybdahl, Vagn. Da lyntogene kom. (S. 45-49, ill.) Djurslands Museum og Dansk Fiskerimuseum. Døde i 1984. (S. 123-128, ill.) [Alfabetisk forteg­ - Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmu­ nelse] seum. - Silkeborg Museum. - Skanderborg Mu­ Elkjær, Kjeld. Århusmaleren Peder Holm. (S. 76- seum. - Clausholm] 80, ill.) [Peder Holm 1797-1863] Olsen, Olaf. Til lykke med årgang 50. (S. 9, ill.) Fode, Henrik*. Bilen skal med. (S. 65-71, ill.) [Bil­ Rasmussen, Agnes Holm. Min barndom. (S. 94—98, færger i Århus havn] ill.) [Erindringer fra Samsø 1924—1939] Gejl, Ib. Århus og folketingsvalgene. (S. 110-117, Rasmussen, Asta. »I må ikke glemme Hans«. (S. 86- ill.) [1971-1983] 93, ill.) [Patient på Risskov Statshospital 1919— Jansen, Chr. R. Da brandvæsenet blev til. (S. 93- 1939] 100, ill.) Rømer, Jan. En gammel selvejergård. (S. 20-34, ill.) Jeppesen, Jens. Arkæologi på golfbanen. (S. 118— [»Enggården« i Over Fløjstrup, Beder sogn, 122, ill.) 1664—1869. - Kildefortegnelse] Johansen, Erik Korr. Beskæftigelse og erhverv 1984. Skovfoged, Anne Marie. Anlægget Vennelund i Od­ (S. 81-92, ill.) der. (S. 79-85, ill.) [1857-1888. - Kildeforteg­ Lauridsen, Finn H. Teateråret 1984 - eller noget af nelse] det. (S. 54-64, ill.) Sørensen, Ole Friis. Rougsø Herred i slutningen af Madsen, Hans Jørgen. »Margrethediget« ved Skejby. det 18. årh. (S. 55-67, ill.) [Beskrivelse ved (S. 50-53, ill.) Niels Rasmussen Friis, skoleholder ved rytter­ 1984 - dag for dag. (S. 7-44, ill.) [Kronologisk for­ skolen i Hørning 1797-1829] tegnelse over de vigtigste begivenheder i Århus Terp, Ove. Natmandsfolk. (S. 40-54, ill.) [Om rak­ kommune] keren i Ørting. - 1700-tallet] Sporten 1984. (S. 101-105, ill.) [Kronologisk stæv­ Thomassen, Niels E. Hvad skete der Ane Christine? nekalender og fortegnelse over turneringsresul­ (S. 108-110, ill.) [Anmodning om hjælp til op­ tater] klaring af historien om en pige, der som 7-årig

334 De lokalhistoriske årbøger 1985 blev forladt i Danmark af forældrene ved deres Kolding-bo gen. Udgivet af Kulturudvalget i udvandring i 1886] Kolding. Redigeret af Birgitte Dendenroth- Schou. 15. årg. 1985. 83 s., ill. Vejle Amts Årbog. Udgivet af Vejle Amts histo­ Beck, Ellen. Erindringer fra GI. Ålbo. (S. 38-44, riske Samfund. Redigeret af M. Wellner Jen­ ill.) [Ca. 1910-1950] sen, O. Herskind Jørgensen, E. With-Peder- Blom, Karen. En majdronning ser tilbage. (S. 15- 19, ill.) [1927] sen og K. E. Reddersen. 1985. 153 s., ill. Hamming, Thorkild. Heltene fra Kolding. (S. 27-37, ill.) [Kampene ved Kolding 23. april 1849] Dahl, Bjørn Westerbeek. Gottfried Hoffmanns kort Høgsbro, Kirsten-Elizabeth. Kolding Sønderbro - »til over Elbo herred fra 1663. (S. 107-122, ill.) nytte og zir«. (S. 5-14, ill.) [1807-1985] [Kildehenv.] Koldingbegivenheder 1. september 1984-31. august 1985. Frem i lyset. (S. 77-85, ill.) [Historier om museums­ Ved Søren Flø Sørensen. (S. 71-83, ill.) [Krono­ genstande] logisk fortegnelse over de vigtigste begivenheder Jensen, Charlotte. Blade fra en skipperdatters barn­ i Kolding kommune] domserindringer. (S. 95-106, ill.) [Om skipper Kristensen, Kaj. Træk af arbejdet ved Kolding politi. Knud Madsen, Vejle, og skibet »Charlotte« (S. 65-70, ill.) [Erindring 1934-1974] 1909-1942] Ladegaard, Inge. Wissing i Kolding - Wessel i Au­ Katballe, Peter H. Af Gesagergårdens og Gesager- stralien. (S. 58-60, ill.) [Apoteker Marthinus slægts historie. (S. 20-31, ill.) [Hedensted sogn. Wissing Albinus, Kolding. - 1800-tallet] Ca. 1660-1900). [Kildefortegnelse] Moseholm, Knud og Aksel Nellemann. Tre epitafier i Kjeldsen, Chr. Et 125 årigt skoleskrift fra Vejle og Set. Nikolai kirke. (S. 20-24, ill.) [Kildeforteg­ mændene bag det. (S. 9-19, ill.) [H. Schou. Om nelse] den første Skoleundervisning. Vejle 1854. - Kil­ Moseholm, Knud og Aksel Nellemann. Kan du blive dehenv.] præst, kan jeg blive bisp! (S. 25-26, ill.) [Om Nathan, Mogens. Jøderne i Fredericia. Menighedens præst Mads Humblet (f. 1658 d. 1737) og rektor tilbagegang og afvikling. (S. 86-94, ill.) [Ca. og biskop Ancher Anchersen] 1700-1900. - Kildefortegnelse] Nellemann, Aksel. Se: Moseholm, Knud. Nyt fra historien i Vejle amt 1984. (S. 125-148, ill.) Pedersen, Hanne-Mette og Knud W. Petersen. Hagerup. [Beretninger. Omhandler: Børkop lokalhistori­ (S. 45-52, ill.) [Arkitekt Andreas Thomsen Ha­ ske Arkiv. - Lokalhistorisk Arkiv Egtved. - Lo­ gerup (f. 1856 d. 1919) og hans byggeri i Kol- kalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn. - ding] Fredericia Museum. - Sognearkiverne i Gedved Pedersen, Hanne-Mette. Kolding - set af en tilflytter. Kommune. - Lokalhistorisk Samling og Arkiv (S. 61-64, ill.) for Give kommune. - Lokalarkivet for Heden­ Petersen, Knud W. Se: Pedersen, Hanne-Mette sted kommune. - Byarkivet i Horsens. - Arbej­ Sørensen, Søren Flø. Se Koldingbegivenheder der-, Håndværker- og Industrimuseet. - Lokal­ Sørensen, William. Om radioamatører og Budstik­ historisk Arkiv for Jelling kommune. - Glud ken fra maj 1944. (S. 53-57, ill.) Museum. - Lokalhistorisk Samling, Kolding kommunebiblioteker. - Museet på Koldinghus. - Kunstmuseet Trapholt. - Vejle Amts Konser­ Hardsyssel Årbog. Udgivet af Historisk Sam­ veringsværksted. - Højderyggens Egnsmuseum. fund for Ringkøbing Amt. Redigeret af Knud - Egnsmuseet i Vandel. - Vejle Byhistoriske Ar­ Erik Nielsen, Rigmor Lillelund, Jørgen kiv. - Vejle kulturhistoriske Museum] Petersen, Axel. Fra krisen mellem krigene. Træk fra Østergård og Kr. Bjerregård. 1985. 2. rk. bd. fredericianske nødforanstaltninger under den 19. 158 s., ill. [person-, sted- og sagregister]. ulykkeligt store arbejdsløshed i mellemkrigs­ årene. (S. 32-50, ill.) [Kildehenv.] Hansen, Peter. Flygtningelejren i Rom. (S. 83-114, Rolighed, Svend. En østjysk kulturpersonlighed - ill.) Nielsine Bie 1845-1933. (S. 51-64, ill.) Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. Vedtægter. (S. Vanning, Kamma. Tiden omkring Anden Verdens­ 154-155) krig - set gennem Anton Berntsens Epigram­ Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. Forenings­ mer. (S. 65—67, ill.) [Kildefortegnelse] meddelelser. (S. 115-16) [Beretning] Varming, Kamma. Uroens mand er borte. (S. 123— Lampe, Jens Kongsted. Forbindelsen Ringkøbing-År- 124, ill.) [Nekrolog over Ole Warthoe-Hansen] hus. (S. 43-64, ill.) Vejle Amts historiske Samfund. (S. 149-153) [Beret­ Pedersen, Einer G. Nye gadenavne i Holstebro 1944. ning 1984—85, regnskab 1984, m.m.] (S. 65-82, ill.) Værge Ejlif. Laurids Felds Lærdom? (S. 68-76, ill.) Ramsgaard, Chr. Landevejsskærmydsler på en op­ [Om Grundtvigs lærer, pastor Laurids Feld, landsrute. (S. 5-42, ill.) [Erindringer fra person- Thyregod. - C. 1750-1800] ruten Lemvig-Bøvling-Vemb 1922—1936]

335 Jørgen Dieckmann Rasmussen Regnskab for Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Jensen, S. Ravn. Et diplom fra besættelsestiden. (S. 1984. (S. 152-153] 415-419, ill.) [Kildehenv.] Udvalg af litteratur om Ringkøbing amt 1983-1984. (S. Kirsten Agerbæk 27/6 1933-16/12 1984. Af Verner 117-151) [Systematisk fortegnelse] Bruhn. (S. 466-467, ill.)o Klange, Else. Rytterfrisen i Al kirke. Er det Ridder Roland, som i den fjerne vestjyske kirke agiterer Fra Ribe Amt. Udgivet af Historisk Samfund for korstog og kamp mod de vantro? (S. 330- for Ribe Amt. Redigeret af Søren Manøe 342, ill.) [Kildehenv.] Lindstrøm, Anders Ture. Landbruget og strejken i Es­ Hansen, Agner Frandsen og Jens Kusk. 1985. bjerg maj-juni 1925. (S. 408-414) [Kildeforteg­ BD. XXXIII-II s. 293-505, ill. [Forfatterbio­ nelse] grafier] Mulvad, Søren. Opgang og nedgang på Mølby mølle. (S. 362-365, ill.) [1700-tallet. - Kildean­ Bruhn, Verner. Se: Kirsten Agerbæk. givelse] Et udvalg af litteratur om Ribe Amt. (S. 456-465) [Sy­ Nielsen, Flemming. Foreningsarkiver og forenings­ stematisk fortegnelse] historie. (S. 442-455, ill.) [Kildehenv.] Foreningens virksomhed. (S. 471-475) [Historisk Sørensen, Henrik. Forpagtningskontrakt for Jernved Samfund for Ribe Amt. Beretning, regnskab for Præstegård 1897. (S. 353-361, ill.) [Kildehenv.] året 1984, m.m.] Vedsøe, Mogens. Den arkæologiske undersøgelse af Fra de lokalhistoriske arkivers arbejdsmark i Ribe amt Set. Nicolai kirke i Varde. (S. 293-329, ill.) [Kil­ 1984. (S. 476-505, ill.) [Beretninger. Omhand­ dehenv.] ler: Sammenslutningen af lokalhistoriske arkiver Østergaard, K. Høgsbro. En degns skæbne i Astrup i Ribe amt (RAL) - Ribe Amts lokalhistoriske sogn i det 18. århundrede. (S. 343-352, ill.) arkivers foreningskampagne. - De lokalhistori­ [Jens Stephansen Gadbjerg. - Kildehenv.] ske arkivers konsulent. - Lokalhistoriske arkiver for Billund kommune: Billund afdeling og Vor- basse afd. - Blåbjerg lokalhistoriske arkiv. - Blåvandshuk lokalhistoriske arkiv. - Bramming kommune: Bramming byhistoriske Arkiv, Da­ Esbjerg Årbog. Udgivet af et udvalg. Redigeret rum sognearkiv, Vejrup sognearkiv og Vester af Verner Bruhn, Peter Grinderslev og Jør­ Nykirke sognearkiv. - Historisk Arkiv for Brø­ gen Dieckmann Rasmussen. 2. årg. 1985. rup kommune. - Esbjerg kommune: Esbjerg by­ historiske Arkiv og Vester Nebel sognearkiv. - [Navne- og sagregister] Fanø kommune: Sognearkiverne på Fanø. Nordby afdeling og Sønderho afdeling. - Lokal­ Barud, H. Specialarbejderuddannelse. (S. 29-32, historisk Arkiv, Grindsted Bibliotek. - Helle ill.) kommune: Agerbæk lokalhistoriske arkiv, Få­ Bruhn Verner. Vester Nebel - er det Esbjerg? (S. 33- borg lokalhistoriske arkiv, Grimstrup sognear­ 36, ill.) kiv, Næsbjerg sognehistoriske arkiv, Starup Enevoldsen, Kirsten. Tage Astrup - Esbjergs grand sogns lokalhistoriske arkiv, Øse sognearkiv og old man. (S. 17-22, ill.) [Portræt af blodprop­ Lokalhistorisk arkiv for Arre sogn. - Holsted forskeren Tage Astrup (f. 1901)] kommune: Glejbjerg-Aastrup sognearkiv. - Lo­ Jacobsen, Ole. Idrætsbetragtning. (S. 10-16, ill.) kalhistorisk arkiv for Holsted kommune. - Ribe [Om idræt anno 1985 samt en kortfattet oversigt kommune: Jernveds sognearkiv, Ribe lokalhisto­ over Esbjerg Idrætsforbunds historie 1919— riske arkiv og Historisk arkiv i Seem sogn. - 1985] Varde kommune: Alslev sognearkiv, Billum lo­ Koch, Hans Dahlerup. Olietemperaturen i Esbjerg. kalhistoriske arkiv, Horne Sognearkiv, Janderup (S. 23-28, ill.) lokalhistoriske arkiv, Thorstrup sognearkiv og Madsen, Egon. Gaden, som blev min. Rosenvængets Varde lokalhistoriske arkiv. - Lokalhistorisk Ar­ Allé omkring 1920. (S. 37-41, ill.) [Barndoms­ kiv for Vejen kommune. - Ølgod kommune: An­ erindring] sager lokalhistoriske arkiv, Tistrup-Hodde sog­ Madsen, Frede. Den stressede leder og sponsorjag­ nearkiv og Ølgod-Strellev lokalhistoriske arkiv] ten. (S. 7-9, ill.) H. K. Kristensen-prisen 1984. (S. 468-470, ill.) [Til­ 1984 - set og sket. (S. 44—64, ill.) [Kronologisk for­ delt Frode Sørensen, Oksbøl, og Knud Høgsbro tegnelse over de vigtigste begivenheder i Esbjerg Østergaard, Holsted] kommune 1984] Ipsen, L. G. Flygtningelejre i Ribe Amt efter 1945, 1985 - set og sket. (S. 65-79, ill.) [Kronologisk for­ II. (S. 420-441, ill.) [Artikel fortsat Fra Ribe tegnelse over de vigtigste begivenheder i Esbjerg Amt bd. XXIII-I 1984 s. 203 ff. - Omhandler kommune fra 1. januar til 30. september 1985] Strellev-lejren og Nymindegab-lejren] Rasmussen, Jørgen Dieckmann. 85 år på Torvet. (S. Jensen, Knud. Folkeminder fra Janderup og Billum 42-43, ill.) [Om Ludvig Brandstrups ryttersta­ sogne. (S. 366-407, ill.) [Kildehenv.] tue afChr. IX]

336 De lokalhistoriske årbøger 1985 Lokal-årbogen. Udgivet af lokalhistorisk For­ Bognyt. Ved Eskild Bram, Lars N. Henningsen, Pe­ ening for Bramming kommune. Redigeret af ter Kr. Iversen, H. P. Jensen og Ib Andersen. Flemming Just, Knud Nielsen og Olaf Bak. (S. 222-229) [Omhandler: Eckart Höbmer: Årbog. 3. årg. 1985. 112 s., ill. [Forfatterbio­ Staatspolitik und Familieninteresse. Die gottor- fische Frage in der russischen Aussenpolitik grafier] 1741-1773. Quellen und Forschungen zur Ge­ schichte Schleswig-Holsteins, bd. 83. 1984. - Bak, Olaf. Glimt fra året 1985 [Status] (S. 5-16) Urs Justus Diederichs: Eisern in die neu Zeit. [Kronologisk fortegnelse over de vigtigste be­ Die metallverarbeitende Industrie der Provinz givenheder i Bramming kommune] Schleswig-Holstein um 1900 im Spiegel zeitge­ Bak, Olaf. Hotel i 90 år [Historie] (S. 104—106, ill.) nössischer Text- und Bildquellen. 1984. - Lø- [Hotel i Storegade 28 i Bramming] gumkloster-Studier 4. - H. E. Sørensen: Øst­ Beretninger fra arkiverne om 1985. (S. 109-112) [Om­ kysten. 1984. - H. E. Sørensen: Østkysten. 1984. handler: Bramming byhistoriske arkiv. - Darum - H. E. Sørensen: Midtsønderjylland. 1984. - sognearkiv. - Gørding sognearkiv. - Hunderup Oversigt over årsskrifter og periodica: Nordsles­ sognearkiv. - Vejrup sognearkiv. - Vester Ny­ vig. - Bov. - Ensted. - Felsted. - Gråsten. - kirke Sognearkiv] Hjordkær. - Kliplev. - Løjt. - Rødding. - Sot­ Ibsen Sofie. Hjemmesygeplejerskerne i Vejrup [Hi­ trup. - Varnæs] storie] (S. 107-109, ill.) [Erindringer 1934— Gregersen, H. V. Det middelalderlige Kollegiatkapi- 1980] tel i Haderslev og dets embedsområde, Barved Kaae, Bue. De onde år 1659 [Historie] (S. 55-70, syssels provsti. (S. 15-34, ill.) [Kildehenv.] ill.) [Kildefortegnelse] Hansen, Hans Munk. Danske arkitekter i Flensborg Larsen, Tommi. Geologi og landskaber i Bramming omkring 1850. (S. 75-96, ill.) [Kildehenv.] kommune [Historie] (S. 41-54, ill.) [Litteratur­ Historisk Samfund for Sønderjylland. (S. 261-273) [Be­ fortegnelse] retning, driftsregnskab 1.1.84-31.12.84, m.m.] Leth-Sørensen, Nina. Børnepasning i Bramming Jensen, H. P. Tidehverv på Roost Fogedgård 1828— kommune [Aktuelt] (S. 33-40, ill.) 30. Omstændighederne omkring Christian Out- Nielsen, Ejler. Varhogård [Historie] (S. 82-91, ill.) zen den yngres død og Fogedgårdens salg til [Gørding sogn - Kildefortegnelse] Hinrick Andersen Jessen af Tønder. (S. 65-73, Rasmussen, J. Hedegård. Bebyggelsen i Darum sogn ill.) 1688-1984 [Historie] (S. 71-81, ill.) [Litteratur­ Laur, Wolfgang. Det gamle landskabsnavn Sinlendi fortegnelse] eller Sillende. (S. 5-13) [Kildehenv.] Smidt, Morten. Erindringer fra »Lillevang«, Endrup Lindstrøm, Anders Thure. Bonn-København erklæ­ [Historie] (S. 94—97, ill.) [Erindringer 1921— ringerne af 1955 i mere præcist lys. (S. 157-176, 1953 fra husmandssted, udstykket fra Endrup- ill.) [Kildehenv.] holm] Noter og Nyt. (S. 230-261, ill.) [Nekrologer: Gustav Smidt, Thea. Læreren var en foregangsmand [Hi­ Auring 4.2.1912-5.12.1984, Aage Christian Ras­ storie] (S. 92-93) [Asmus Jæger [1848-1917], mussen 10.10.1923-25.1.1985 og Lars H. Schu­ lærer i Hunderup sogn] bert 5.3.1907-15.12.1984. - Beretninger: Lands­ Statistik. (S. 23-25) [Kirkelig og kommunal sta­ arkivet for de sønderjyske landsdele. - Histori­ tistik] ske Samlinger for Sønderjylland. - Studieafde­ Sørensen, Kjeld Ross. Erhvervsrådet og erhvervslivet lingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydsles­ i Bramming kommune [Aktuelt] (S. 21-22) vig. - Institut for Grænseregionsforskning. - Therkildsen, Agnete. Fra tiden hjemme i Darum [Hi­ Haderslev Museum. - Aabenraa Museum. - storie] (S. 98-103, ill.) [Erindringer] Museet på Sønderborg Slot. - Midtsønderjyl- Uldall, Michael. Landbruget 1985 [Aktuelt] (S. 17- lands Museum. - Museet Holmen, Løgumklo­ 20, ill.) ster. - Lokalhistoriske arkiver og samlinger i Willadsen, Poul. Mulighedernes valg [Aktuelt] (S. Sønderjylland (LASS). - Samlingen af arbejds­ 26-32, ill.) [Kommunevalg 1985] redskaber og bondemøbler på Jacob Michelsens gård i Kolstrup. - Historisk forening for Vis her­ red. Bov Museum. - Historisk forening for Grå­ sten by og egn. - Lokalhistorisk Arkiv for Sønderjyske Årbøger. Udgivet af Historisk Sam­ Dybbøl-Ulkebøl-Sønderborg. - Slægtshistorisk Forening Sønderjylland] fund for Sønderjylland ved Dorrit Andersen Poulsen, Bjørn. Husum, Svavsted borg og det nord­ og Knud Fanø. 1985. 173, ill. frisiske marked i 1504. (S. 35-63, ill.) [Kilde­ henv.] Andersen, Dorrit. »Præsident« Topff og republikken Vollertsen, Nils. Øgenavne og levevilkår blandt fi­ Als - endnu engang. (S. 97-136, ill.) [Revolu­ skerne i Slesvig. (S. 136-156, ill.) [Ca. 1800- tionsforløbet i Sønderborg 1918. - Kildehenv.] 1910]

337 De lokalhistoriske årbøger 1985 Anmeldelser Svensson, Bjørn. Fra Hærvej til Motorvej. Anmeldt Bram, Eskild. Flensborg 1284-1984. 1984. Anmeldt af Poul Andersen. (S. 198-200) af Johs. Hoffmeyer. (S. 180-184) Wingender, Franz. Krigens lænker: dansk sydsles­ Flensburg. 700 Jahre Stadt. 1984. Anmeldt af Johs. vigers dagbog 1939-1944. 1984. Anmeldt af Hoffmeyer. (S. 184—191) Christian Skov. (S. 206-207) Harsberg, Vagn. De sønderjyske amtsråd indtil Ørsnes, Mogens. Sejrens pris. Våbenofre i Ejsbøl 1970. Anmeldt af Eskild Bram. (S. 192-194) Mose ved Haderslev 1984. Anmeldt af Ole Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld. 1984. Anmeldt Harck. (S. 196-198) af Henrik Fangel. (S. 213-221) Hoffmann, Erich. Spätmittelalter und Reforma­ tionszeit. 1984. Anmeldt af Bjørn Poulsen. (S. 177-179) Fra Als og Sundeved. Udgivet af Historisk Sam­ Møller, Per Grau. Udskiftningen og dens økonomi­ fund for Als og Sundeved. Redigeret af Boye ske og sociale følger i Sønderjylland 1730-1830. Andersen, Hans Lind og Jørgen Slettebo. Bd. En analyse af et udvalgt område på Nordals. 63. 1985. 109 s., ill. [S. 9-102 er temanummer 1984. Anmeldt af H. P. Jensen. (S. 211-213) Ribe Excavations 1970-76. Vol. 2. 1984. Anmeldt af om heste] Steen Wulff Andersen. (S. 194—196) Schlee, Ernst. Scherrebeker Bildteppiche. 1984. An­ Bromand, Jørgen. Heste på Als og Sundeved. (S. 9- meldt af Lars N. Henningsen. (S. 204—206) 102, ill.) [Omhandler: Om heste - Fra oldtid til 700 Jahre Tetenbüller Trockenkoog. Traditionen im nyere tid. - Heste på Augustenborg. - Ring­ Iderstedter Land. 1985. Anmeldt afH. P. Jensen ridning. - Litteraturfortegnelse] (S. 200-203) Historisk Samfund for Als og Sundeved 1984. (S. 103— Solvang, Gunnar. Husmandsliv. En etnologisk skil­ 106, ill.) dring af livsvilkårene i Rønhave-kolonien på Als Museet på Sønderborg Slot. (S. 107-109, ill.) [Be­ 1925-80. 1984. Anmeldt af Hans Schultz Han­ retning] sen. (S. 207-211)

338 De kulturhistoriske museers årsskrifter 1985 En oversigt Af Margit Mogensen

Oversigten omfatter de museumsårsskrifter, Juhl, Henri. Betjentene og deres museum. (S. 152— som var redaktionen i hænde inden ca. 1. au­ 158) [Præsentation af moderne opsynsfunktio­ ner m.v.] gust 1986. Skrifternes rækkefølge er som for Jørgensen, Marie-Louise, se Hans Stiesdal. de tidligere år: København, Sjælland, Lol­ Kaul, Flemming. Priorsløkke - en befæstet jernal­ land-Falster, Fyn og Jylland. derby fra ældre romersk jernalder ved Horsens. (S. 172-183) Køllund, Magna. En gravstele fra Karthago (S. 117- Nationalmuseets Arbejdsmark 1985. Udgivet af 118) [Litteraturhenv.] Nationalmusset. 221 s. ill. Petersen, Peter Vang, se Anne Kromann Balling. Rask, Sven. Inspektør, velgørere og kirke - noget Andersen, Elga og Søren Dietz. Romernes Karthago - om Pesthuset i København omk. 1750. (S. 184— udgravninger i en storby. (S. 109-116) [Littera- 1939) turhenv.] Rischel, Anna-Grethe. Det klassiske papirmager- Andersen, Knud. Frihavnen - den første Kongemo- håndværk lever i Nepal og Thailand - endnu. seplads. (S. 42-47) [Ny datering m.v. af fund (S. 128-141) [Litteraturhenv.] ved Frihavnens anlæggelse i 1890’erne] Schmidt, Holger. Om bygningen af et vikingetidshus Albrecthsen, Svend E. Dansk-norsk hvalfangst ved på Fyrkat. (S. 48-59) Svalbard i 1600-tallet. (S. 5-20) [Hovedvægt på Sjørslev, Inger og Puccio Speroni. Rejsen til Puri. Et arbejdet med fangst og trankogning. Arkæolo­ studie i teknik og ikonografi i indisk maleri. (S. gisk undersøgelse 1984. Litteraturhenv.] 60-72) Balling, Anne Kromann og Peter Vang Petersen. Romer­ Speroni, Puccio, se Inger Sjørslev. ske mønter, skattefund og jernalderhuse - fra et Stiesdal, Hans og Marie-Louise Jørgensen. Urspindelen rigdomscenter på Sydfyn. (S. 194—206) og urhjulet - to oversete forkrænkelighedssym- Bendixen, Kirsten. Fra bronzestøbernes værksted. boler. (S. 119-127) [Især på gravsten] (S. 102-108) Wieth-Knudsen, Bodil. »Vi har så meget«. Under­ Birkelund, Peter og Henrik Dethlefsen. Fox, Tiger og visning i de dansk-europæiske samlinger. (S. Lion - om de allierede standardleverancer til 159-171) [Litteraturhenv.] modstandsbevægelsen. (S. 91-101) Bronée, Pernille. Jagten på enhjørningen. Antemen­ Jagt- og Skovbrugsmuseets årsskrift 1985. 46 s. ill. salet fra Gyrstinge kirke. Ikonografi, konserve­ ring og restauring. (S. 207-221) [Alterbordsfor­ side ca. 1525, nu i Nationalmuseet. Litteratur­ Baagøe, Jette. Et nyt årsskrift. (S. 3) henv.] - Jagt- og Skovbrugsmuseet 1984. (S. 32-46) Dethlefsen, Henrik, se Peter Birkelund. Nielsen, Jørgen. Brudgomskoblerne i Lindet Dietz, Søren,se Elga Andersen. skov. (S. 5-31) [18. årh.s forstpolitik, navn­ Egevang, Robert og Søren Frandsen. Det ottekantede tårn. (S. 73-90) [Nye arkæologiske undersøgel­ lig i Sønderjylland] ser af Søborg slotsruin] Frandsen, Søren, se Robert Egevang. Friis, Lars, Frode Kirk og Merete Skougaard. Fattig­ Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog huset Greve Hospital på Frilandsmuseet. (S. 1985. Udgivet af Handels- og Søfartsmuseets 142-151) [Nedtagning, genopførelse og indret- ning] Venner. Redigeret af Hans Jeppesen, Hanne Gottlieb, Birthe Amdrup. Anvendelse af røntgenstrå­ Poulsen og Johanna Hendriksen. 248 s. ill. ling i arkæologien. (S. 3:—419) [Alle artikler med engelsk resumé og noter] Høgsbo, Kirsten-Elisabeth. C. J. Thomsens fred­ ningsinitiativ i 1828. En fodnote til fredningens Bengtsson, Barna og Anna-Grethe Rischel. Når skibs­ historie. (S. 21-29) [Forbud mod genbrug af portrætter konserveres. (S. 20-44) stendysser ved vej-og brobyggeri; kunstnernes Beretning m.m. (S. 219-248) gengivelser af fortidsminder illustrerer artiklen] Henningsen, Henning. Med Kronborg om styrbord.

339 Margit Mogensen (S. 3-19) [Oversigt i anledning af udstilling om Sørensen, Søren A. En boplads fra Maglemosekul- Kronborgs 400-årsjubilæum i 1985] turen ved Korsbjerggård. (S. 21-34) [Littera­ - Rejs ud til Vagt! Om vagtsystemets forudsæt­ turhenv. Noter] ninger og opkomst (S. 45-114) Sørensen, Søren A. Nye fund fra den yngre bron­ Kaptajn Per Møller Pedersens erindringer. (S. 143— zealders affaldsgruber. (S. 53-62) [Noter] 217) [PMP 1856-1941, erindringerne vedrører tiden indtil ca. 1920] Parmentier,Jan. »Voogel Phoenix«s rejse til Bantam 1677-1679. (S. 115-141) [Asiensrejse beskrevet på grundlag af skibsjournal i Det Kgl. Bibliotek] Museet for Holbæk og Omegn. Årsberetning 1985. Rischel, Anna-Grethe, se Barna Bengtsson. Udgivet af Museumsforeningen for Holbæk Rønne, Karl, Ankerbjærgninger fra Hornbæk. (S. og Omegn. Redigeret af J. L. Østergaard 207-218) [Om et gammelt bierhverv for fi­ Christensen. 82 s. ill. skerne] Asmussen, Else. Arkæologisk virksomhed 1985. (S. 41-54) Romu. Årsskrift fra Roskilde Museum. 1984—85. Christensen, J. L. Østergaard. Museets drift, jubi­ læum, udstillinger, foredrag, nyerhvervelser, Redigeret af Frank Birkebæk og Flemming møder og kurser. (S. 9-38) Rasmussen. 230 s. ill. Christensen, Niels A. »Kærestegaver«. Om mangle- brætter, banketærskler og vævespjæld i Holbæk Andersen, Michael. Langs Lammegade - fra vikinge­ Museum. (S. 55-82), [Noter] tid til nutid i den sydlige udkant af det gamle Roskilde. (S. 63-80) [Arkæologiske undersøgel­ ser. Noter] Birkebæk, Frank. A. Et nyt Roskilde Museum. (S. Alle tiders Odsherred 1986. Udgivet af Odsher­ 7—10) [Præsentation af vedtaget plan for ud­ reds Museum, 1985. Redigeret afOle Strand- videlse] gaard. 36 s. ill. Bjerrum Laura. Om registrering af uindrammede håndtegninger i Roskilde Museum. (S. 205-206) Thaarup, Holger. Karl Bovin. (S. 3-9), [I anledning Brun, Inge Bøje og Hanne Jochumsen. Roskildes sidste af mindeudstilling 1986, ved Odsherreds Kunst­ smedje. (S. 207-218) [Litteraturhenv.] samlings Venner] Gasiorowski, Eugeniusz. Roskilde grundtaxt 1682. Petersen, Eigil Gammelvind. Ertebøllebopladser ved (S. 81-94) [Noter] Nykøbing Sjælland. (S. 12-16) Høj, Mette. Dobbelt-jættestue på Hulegårds-mar- Petersen, Kaj Erhardt. Genforeningen og Esterhøj­ ken. (S. 35-52) [Noter] stenen i Høve. (S. 30-36) Jochumsen, Hanne, se Inge Bøje Brun. Strandgaard, Kirsten. Dukkehuset OHM 568 x 1- Jørgensen, Ole m.fl. Tobaksfirmaet Ferdinand Bangs 161. (S. 20-23) [Fra 1910] Efterfølger. (S. 109-120) [Firmaet oprettet 1844. Strandgaard, Kirsten. Tærskeværksmodel fra Asnæs. Litteraturhenv.] (S. 24—29) Jørgensen, Ole m.fl. Glimt fra Oluf Nielsens liv. (S. Strandgaard, Ole. Kan sommerhusområderne være 121-128) [Erindringer fra fattig opvækst på lan­ naturbevarende? (S. 10-11) det og karleliv på gårde før århundskiftet. Be­ Strandgaard, Ole. Nye skikke for gamle. (S. 17-19) rettet 1967] [Omhandler især lys og helligtrekongersaften. Jørgensen, Ole m.fl. Færgefarten på Roskilde Fjord. Litteraturhenv.] (S. 129-180) [19. årh. - ca. 1960. Noter og lit­ teraturhenv.] Petersen, Halvor. En amatørarkæolog ser tilbage. (S. 11-20) [Litteraturhenv.] Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Lolland-Falsters Rasmussen, Marianne og Karina Sørensen. Projekt Kunstmuseum. Årsskrift 1985. 51 s. ill. Redigeret stammebåd - et formidlingsprojekt. (S. 219- af Else-Marie Boyhus. 2ee) Rung, Grete og Åge Sinkbæk. Fra smedje til køb­ mandshandel. Om Liitzhøftforretningens be­ Beretning for året 1984 (Kunstmuseet). (S. 26-32). byggelseshistorie. (S. 95-108) [Nu del af Ros­ Hansen, Palle Birk. Jerusalem og Babylon - om rø­ kilde Museum. Noter] gelseskar. (S. 5-23) [Fremstilling, funktion og Rung, Grete. Barn i et fremmed land. Finske børn symboler, katalog over røgelseskar i LFS og på Roskildeegnen fra 1941. (S. 181-204) [Kilde- oversigt over røgelseskar fra Storstrøms amt. henv., noter] Noter, tysk résumé]. Sinkbæk, Åge, se Grete Rung. Lolland-Fals ters Stiftsmuseum. Årsberetning 1984. (S. Sørensen, Karina, se Marianne Rasmussen. 33-51).

340 De kulturhistoriske museers årsskrifter 1985 Fynske Minder 1985. Udgivet af Odense Bys Thomsen, Per 0. Naturgas - et snit igennem Sydfyns Museer. Redigeret af Niels Oxenvad og Tor­ oldtid. (S. 8-17) [Engelsk resumé, Litteratur­ ben Grøngaard Jeppesen. 212 s. ill. henv.]

Jeppesen, Torben Grøngaard. Landbygninger og - byggeskik som arbejdsfelt. (S. 161-183) [Med Charta. Årsskrift for Kerteminde Museum 1985. katalog over genrejste bygninger i Den fynske Udgivet af Kerteminde museum 1986. Redi­ Landsby. Tysk resumé. Noter] geret af Erland Porsmose. 96 s. ill. Larsen, Tove Lund. Om Dreyer og landskabsma­ leriet. (S. 194—199) [Noter. Engelsk resumé] Helbo, Hans. En gammel opskriftbog med gode råd. Lehrmann, Tove. Fotografier - et problematisk gen­ (S. 56-58) standsmateriale på museum. (S. 184—193) [En­ Kerteminde Museum. Årsberetning 1985. (S. 73-96). gelsk resumé. Noter] Madsen, Hugo. Året 1985. (S. 7-8) Nikolajsen, Eigil. Af kærlighed til arkæologien - Matzon, Rita. Kunstmaleren Johannes Larsen og samarbejdet mellem amatørarkæologerne og hustru Alhed Marie f. Warbergs anetavler. (S. Fyns Stiftsmuseum. (S. 145-160) [Engelsk re­ 18-43) sumé. Noter] Nielsen, K. Erindringer fra Kertemindefjorden. (S. Oxenvad, Niels. Othiniensia. Odense Bys Museer 59-72) 1935-1985. (S. 5-128) [50-årsberetning i fort­ Pedersen, Lars. En lille forklaring om forskjellige for­ sættelse af ældre beretninger. Anledning: 125- hold paa Hindsholm før og nu. (S. 44-55) [Erin­ året for første museum i Odense. Noter] dringer om landbruget i forrige århundrede] Thrane, Henrik. Fyns oldtid på Hollufgård. (S. 129— Porsmose, Erland. Johannes Larsen Museet - midt­ 144) [Den tidl. herregård nu kommunal, plan punktet i et enestående kunstmiljø. (S. 9-17) for anvendelse af museets oldtidsafd. Engelsk re­ [Historien om det nyåbnede museum] sumé. Noter] Uldall, Jens Th. I folkeoplysningens tjeneste. (S. 200-212) [Engelsk resumé] Købstadsmuseet »Den Gamle By«. Årbog 1985. Redigeret af Erik Kjersgaard og Henrik Nyrop-Christensen. 200 s. ill. Arbog 1985 for Svendborg og Omegns Museum. Udgivet af Museumsforeningen 1986. Redi­ Kjersgaard, Erik. Markedsgade, markedsbod, gade­ geret af Henrik M. Jensen. 143 s. ill. bod. (S. 91-152) [Omfattende indføring i mar­ kedshandel fra middelalder til 19. årh. - lands­ Bonde, Niels. Dendrokronologi og kunsthistorie - dækkende. Noter] datering af et opstandelsesbillede fra Vor Frue Kjær, Birgitte. Cykelsmeden og hans hjem. Et nyt Kirke i Svendborg. (S. 53-59) interieur i »Den gamle By«. (S. 177-186] Hahn-Pedersen, Morten. Skibe og skæbner fra Svend- Mikkelsen, Hans. Røgelseskar i »Den Gamle By«. borgsund 1939-45. (S. 76-97) [Bl. a. interviews. (S. 153-176) [Noter] Noter - engelsk resumé] Ploug, Marianne. Sadelmageren. (S. 65-90) [Gen­ Jansen, Henrik M. De arkæologiske undersøgelser nemgang af arbejdsprocesser] på tomten Fruestræde 8 i Svendborg. (S. 18-26) Ruth, Torben. Fajancer i »Den Gamle By« fra Dan­ [Engelsk resumé] mark, Norge og hertugdømmerne. (S. 15-50) Jansen, Henrik M. Omkring en genfunden alter­ [Oversigt over fabrikker og fabrikation 18.-19. tavle. (S. 47-52) [Del af altertavle med bema­ årh. 111. katalog, litteraturhenv. Noter] ling, 1600 og ældre. Røntgenundersøgelse. En­ Søgaard, Helge. Mindestenen om Morten Børup. (S. gelsk resumé] 5—14) [Stenen tabt, men tegninger og inskrip­ Jansen, Henrik M. m.fl. Årsberetning 1985. (S. 98- tion bevaret. Noter] 143) Waagepetersen, Chr. Håndværkernes teknik gennem Jonasen, Otto. En begravelse på Drejø. (S. 60-67) tiderne, kilderne til dens udviklingshistorie. (S. [Dagbogsoptegnelser 1856 om præstebegra- 51-64) velse. Engelsk resumé] Årsberetning 1985. (S. 187-199) Mikkelsen, Hans. Svendborgs middelalderlige be­ fæstning ved Gåsestræde. (S. 37-46) [Noter] Myrvoll, Siri. Fra Eidsborg til Svendborg-om han­ Vendsyssel nu og da 1985 nr. 9. Tidsskrift om del med brynestein i middelalderen. (S. 27-36) Vendsyssels natur, kunst og kulturhistorie. [Om norske hvæssesten. Litteraturhenv. En­ Udgivet af Vendsyssels historiske Museum. gelsk resumé] Thaulund, Henning. Kirkeskibe i Svendborg provsti. Redigeret af Niels Bendsen, Palle Friis, Per (S. 68-75) [Engelsk resumé] Lysdahl og Mogens Thøgersen. 103 s. ill.

341 Margit Mogensen Andersen, Kirsten Gøgsig. »Det er en ond uld, som ej Ringkøbing og Jesper Knudsen, Holstebro. vil lade sig farve«. (S. 20-51) [Om farveri og far­ 144 s. ill. verier i almindelighed og i Hjørring i særdeles­ hed. 18.-20. årh. Noter] Ammitzbøll, Henry og Benny Boysen. En billedskærers Hansen, Carl-Hermann. Mejeriet i Vennebjerg. Den værksted. (S. 51-57) sidste brik i puslespillet. (S. 94—103) [Nedlagt Boysen, Benny. Danmarks sidste benmølle. (S. 34— mejeri, sidste dag i billeder] 44) [Ved Hover å, fremstilling af kunstgødning, Holst, Lars. Hvad skjuler sandet ved Skagen? (S. noter] 16-19) [Ny viden om den tilsandede kirke og Boysen, Benny, se Henry Ammitzbøll. markerne omk. Litteraturhenv., noter] Glimt fra museernes arbejdsmark. (S. 126-144) Mølbjerg, Ingvard. Gården Rugtved i Asdal sogn - Graugaard, Esben. Christen Linde - »vesterlandets ældste historie til 1863. (S. 64—93) konge«. (S. 45-50) [Myte og virkelighed om Rubak, Jens. Jeg så blandt andet (S. 4—15) [JR tekst godssamleren CL, slutn. af 17 årh. Noter] og fotografi med klitter, hav og industri] Hansen, Torben Egeberg. 2000-årig gravplads - samt Spanner, Søren. En rejse i tyverne til Tolne og Vogn. gårde og marker under Tarm by. (S. 93-102) (S. 52-63) [Landskaber, fotograferet af Ejner [Noter] Rolighed Larsen] Jensen, Jens Aarup. På sporet af »Rennumkøpingh«. rapport om middelalderens Ringkøbing. (S. 61- 77) Lillelund, Rigmor og Torben Skov. Guldsmede i Lem­ Holstebro Museum. Årsskrift 1985. Udgivet af vig i 1800-årene. (S. 103-116) [Foreløbig af­ Museumsforeningen for Holstebro og Om­ slutning på registreringen af guldsmede i Ring­ egn. Redigeret af Torben Skov. 158 s. ill. købing amt. Jf. tidligere artikler 1982 og 1984 ved samme forfattere] Fonager, Carl. Den våbenhistoriske afdeling. (S. Lovring, Rigmor. Herning Kunstmuseum. Tilbli­ 131-140) velse og placering. (S. 117-125) Graugaard, Esben. Ryde kirkes historie indtil år Poulsen, Søren Toftgaard. Herning Museums bonde­ 1900. (S. 17-62) [Noter]. gård - før og efter branden 1985. (S. 78-92) Graugaard, Esben. Da brugsforeningen kom til køb­ [Noter] mændenes by - i 1933. (S. 93-103) [Holstebro, Rostholm, Hans. Vorgod sogn. Arkæologiske under­ kildehenv.] søgelser og registreringer gennem tiderne. (S. Holm, Bent. Op og ned ad Vestergade. (S. 108-114) 7-33) [Noter] [Gamle fotografier med tekst] Skov, Torben. Se: Lillelund, Rigmor Holm, Bent. Lokalhistorisk arkiv for Holstebro Thyrring, Ulla. En ægte søn af heden. (S. 58-60) kommune. (S. 126-130) [Omk. et maleri med Herning-motiv, 1895, og Lillelund, Rigmor. Maj- og folkefesten i Holstebro trikotagehandleren Palle Flø Nielsen] 1935. (S. 104-107) Løn, Ingerid. Gaver indkommet til Holstebro Mu­ Mark og Montre. Fra Sydvestjyske museer 1985. seum 1985. (S. 144—146) Løn, Ingerid. Tre fine dukker blandt gaverne i 1985. Udgivet af kulturhistoriske museer i Ribe (S. 147-152), amt. Redigeret af Per Kristian Madsen, Ribe, Nautrup, Orla. Årsberetning. (S. 115-125) Søren Manøe, Ølgod og Ingrid Stoumann, Nielsen, Hanna. Holstebro-maleren Karl Jensen - Esbjerg.- 112 s. ill. [Alle artikler med noter]. fund og registrering 1985. (S. 73-92) [KJ 1851— 1933, fortsat undersøgelse, se årsskriftet 1984, s. Degn, Ole. Genopbygningen efter storbranden i 35-50] Ribe 1580. Hustyper, ejerforhold og socialtopo­ Nørgaard, Olaf. To urmagere fra Maabjerg. (S. 63- grafi i et bykvarter i slutningen af 1500-tallet. 72) [Kildehenv.] (S. 30-48) Olesen, Fie. Aulum-Haderup Lokalhistoriske Arkiv. Dragsbo, Peter. Ægte funkis. Bygge- og boligudstil- (S. 141-143) lingen i Esbjerg 1933. (S. 5-18) Olesen, Lis Helles. Jernaldergravpladsen ved Ryd- Glimt fra museerne. (S. 108-112) have. (S. 7-16) [Noter] Jensen, Stig. Hvad 100 km læhegn gemte. (S. 49-54) Skov, Torben. Indkøbt til museet i 1985. (S. 153— [Antikvariske undersøgelser i forbindelse med 156) omplantning af læhegn i Vestjylland] Lerche, Gridth. Bramminge-skæret og andre nyere FRAM. Fra Ringkøbing Amts Museer 1985. Ud­ fund af pileformede ardskær. (S. 78-98) [Fund givet af Museumsrådet i Ringkøbing amt. Re­ fra 1980 dateres og diskuteres] Madsen, Per Kristian. Fru Heibergs billede på Ribe digeret af Benny Boysen, Struer (red.), Ellen Kunstmuseum. (S. 19-25) [Marstrand-skitse fra Damgaard, Lemvig, Jens Aarup Jensen, Macbeth, uddyber katalogoplysninger m.v.]

342 De kulturhistoriske museers årsskrifter 1985 Madsen, Per Kristian. Ribes »store kerte« - en kan­ Hoff, Dycke. Hilsen til Sigurd Schoubye. (S. 5-8). delaber fra renæssancen. (S. 3-68) Jensen, H. P. Agerskov. Fra raritetskabinettet. (S. Mikkelsen, Martin, se Jytte Nielsen. 110-119) [Personlige fortællinger om ældre søn­ Nielsen, Jytte og Martin Mikkelsen. Nybro. En grav­ derjysk kultur] plads fra yngre stenalder og en boplads fra yn­ Jensen, Jens Christian. Lidt om tegninger. Overvejel­ gre bronzealder. (S. 55-62) ser omk. udstillingen »Fra Wilh. Leibl til Lovis Petersen, Jens Erik. To somre i Ribes kloakker - ar­ Corinth« (Georg Schäfer’s samling (Schwein- kæologiske undersøgelser under et anlægsar­ furt), udstillet i Kiels Kunsthalle april-juni bejde. (S. 99-108) 1984. (S. 161-171) Siemen, Palle. En kogestenrøse fra Veldbæk ved Es­ Jensen, Knud. Et fund af lerkar under gulv i et hus i bjerg - den eneste i Jylland? (S. 26-29) [Høj af Løjt Kirkeby. (S. 134—141) [Noter] brændte sten] Madsen, Lennart S., se Steen Wulff Andersen. Siemen, Palle. Skonager - en jernalderby fra 5.-7. Mogensen, Ove, se Preben Lyno Hansen. århundrede efter Kristus. (S. 69-77) Poulsen, Hanne. Livets sejrskrans. Omkring en gruppe mindetavler over børn. (S. 62-76) [Stu­ die i pietismens symbolik, med katalog over tav­ ler 1778-1804, litteraturhenv., noter] Schlee, E. Kunstprovinsen omk. Flensborg Fjord. Nordslesvigske Museer. Arbog for museerne i (S. 195-202) [Tiden omk. århundredskiftet, lit­ Sønderjyllands amt. 12. Udgivet af Muse­ teraturhenv.] Schulle-Wülwer, Ulrich. Carl Ludwig Jessen i Ham­ umsrådet for Sønderjyllands amt. Redigeret burg 1871-1874. Kunstnerisk identitetssøgning af Jørgen Slettebo, tilegnet Sigurd Schoubye. efter den dansk-tyske krig 1864 (S. 183-194) 206 s. ill. [Noter] Slettebo, J. Årsberetning. (S. 9-14) Adriansen, Inge. Men ørnen han bygger i fjeldet ud. Slettebo, Jørgen. To ungdomsvenner. J. P. Møller og Ørnebrønden i Sønderborg og andre ørneviseil- C. W. Eckersberg. (S. 172-182) [Kortlægning af lustrationer. (S. 149-160) [Værker udført af malervenskaberne i tilknytning til nyerhvervet Mogens Bøggild, Povl Christensen m.fl. Noter] Eckersberg-tegning, givet til J. P. Møller 1806. - Andersen, Steen Wulff og Lennart S. Madsen. Smedien i Noter] Turning. (S. 120-128) [Nedtaget og genopført Slettebo, Tove og Jørgen. Omkring en dåbskjole. (S. ved Haderslev Museum. Noter] 103-109) [Fra 18. årh., med kniplingsbroderi, Biering, Karsten. »Polske« gæstearbejdere, der blev noter] bofaste i Sønderjylland. (S. 142-148) [Kilde- Rasmussen, Birgitte Kragh. Hustavler i Aabenraa - et henv.] spejl af byens sjæl? (S. 38-61) [18. årh. - Om­ Bonefeld, Olav. Forliget i Altona 1689 på Karlsteen- fatter analyse af inskriptioner, som sammenlig­ medaljer. (S. 97-102) [Noter] nes med Kbh. og fl. andre byer. Litteraturhenv. Fritz, S. Om sølvforfalskning. (S. 33-37) [Littera- og noter] turhenv. - Noter] Roesdahl, Harald. Hollandske vægfliser på Als. (S. Grandt-Nielsen, Finn. Nordslesvigske nødpengesed­ 15-32) [Mønstre, motiver, funktion, fremstilling ler 1812 (S. 77-96) [Litteraturhenv.] og spredning, noter] Hansen, Preben Lyno og Ove Mogensen. Bibliografi Wiell, Stine. Skærslipperbøren »Karoline«. (S. 129— over Sigurd Schoubyes arbejder. (S. 203-206) 133)

343 Indhold

Artikler Frandsen, Karl-Erik: Brug og hvile . . 117 Frandsen, N. H.: Se: Christensen, Peter Blüdnikow, Bent: Folkelig uro i Køben­ V. havn 1789-1820...... 1 Graugaard, Esben: Industrihistorie an­ Lind, Gunner: Navn, stand, rang og skuet fra en vestlig udkant...... 126 slægt: Navneskik i en gruppe em- Hansen, Bodil K.: To kvinders erin­ bedsmænd under enevælden...... 165 dringer fra 1800-tallet...... 207 Ljungkvist, Carsten: Omkring »Harald Jakobsen, Grethe: Margrethe den før­ Hens Møntreform« og det feudale ste - biografi eller kulturhistorie ... 191 møntvæsen...... 261 Johansen, Jens Chr. V.: Ved vejs ende? 286 Rafner, Claus: Fæstegårdmændenes Jørgensen, Hasse N.: Gravminderegi­ skattebyrder 1660-1802...... 81 strering ...... 283 Rasmussen, Hans-Erik: Genealogier og Jørgensen, Sebastian og Karsten Kap­ social stratifikation. Eksempler fra pel: »Staten og civilisationen« og Grønland...... 95 mentalitetshistorie...... 196 Sawyer, Birgit: Familjen, arvet och kyr­ Kappel, Karsten: Se: Jørgensen, Seba­ kan ...... 181 stian Koch, Henning: Se: Christensen, John Lund, Niels Windfeld: Om livsforms­ Debat studier...... 291 Pedersen, Finn Stendal: Brug og hvile 194 Bjørn, Claus: Sognehistorier i Poulsen, Poul E. Porskær: Et svar til 1980’erne - tradition og fornyelse . . 310 Inge Bundsgaard og Sidsel Eriksen. 128 Blüdnikow, Bent: Mere om folkelig uro Prange: Knud: Lidt om at vejlede og 1789-1820...... 276 lidt om »traditionel lokalhistorie« . . 274 Bruhn, Verner: Nogle bemærkninger Rüdiger, Mogens: Historievidenskab i om Vejledning i lokalhistorie...... 272 det 20. århundrede...... 216 Bryld, Claus: Om det bevidste og det Stevnsborg, Henrik: Se: Christensen, ubevidste i dansk historie...... 278 John Bundsgaard, Inge og Sidsel Eriksen: Stoklund, Bjarne: Gensyn med Pebrin- Hvem disciplinerede hvem?...... 55 gegården...... 303 Christensen, Harry: Danmarks admini­ Worsøe, Hans H.: Ka” Eriks og Maren strative inddeling...... 111 Mads Jensens...... 124 Christensen, Henning Koch og Henrik Stevnsborg: Hurra, hurra, hurra. . . 204 Christensen, Peter V og N. H. Frand­ Anmeldelser sen: Vejledning i lokalhistorie?...... 224 de Coninck-Smith, Ning: Bidrag til den Andersen, Karen: Hårkullorna fra danske skoles historie fortsat...... 69 Våmhus (Margit Mogensen)...... 236 Deskov, Per: Dansk historisk biblio- Becker-Christensen, Henrik og Jørgen grafi...... 300 Witte: Fra købstad til storkommune Eriksen, Sidsel. Se: Bundsgaard, Inge (Helle Askgaard)...... 251 Bjørk, E. A.: Færøsk bygderet (Peter Gram, Henrik og Søren Gottfred Peter­ Korsgaard)...... 231 sen: Bjørnemosegård (Margit Mo­ Bjørn, Claus: Frygten fra 1848 (Jens gensen) ...... 248 B oel)...... 140 Grandt-Nielsen, Finn: Se: Thrane, Bol og By 1985: 1-2 (Jens Christensen) 259 Henrik Bondesen, Peter: Vejnavne i Randers Hadsund. Fra ladested til industriby kommune (Bent Jørgensen)...... 151 (Peter Bondesen)...... 256 Broch, Jørgen: Ildhu og vovemod Hansen, H. C.: Poul la Cour (Verner (Margit Mogensen)...... 151 Bruhn)...... 322 Brug sognekommunearkiverne (Bir­ Hastrup, Kirsten: Culture and History gitte Dedenroth-Schou)...... 73 in Medieval Iceland (Nanna Dam- Burchardt, Jørgen: Provinsindustri holt)...... 230 (Peter Dragsbo)...... 249 Henningsen, Lars N.: Provinsmatado­ Bygningsarkæologiske studier 1984 rer fra 1700-årene (Henrik Fode) . . 326 (Hasse N. Jørgensen)...... 317 Herzog Adolfs Urteilbuch 1544—1570 Christensen, Elisabeth og John Peter­ (Jens Chr. V. Johansen)...... 229 sen: Bibliografi over dansk-ameri­ Hvad finder jeg på landsarkivet i Aa­ kansk udvandrerlitteratur (Poul Ol­ benraa? (Nete With Fogstrup)...... 132 sen) ...... 316 Hvass, Sten: Hodde (Michael Lauen- Christensen, Jens: Landbostatistik borg)...... 131 (Bent Iversen)...... 242 Højrup, Ole: Se Søens folk bd. 1-3 Christensen, Keld Søgaard: Se: Klein, Haastrup, Ulla: Se: Danske kalkmale­ Helle-Monette rier Damgaard, Ellen: Se: Peder Lykke Jensen, Palle: Svinøbogen 1231-1984 Dampskibsmatros og kvartermester: (Claus Bjørn)...... 248 Se: Søens folk bd. 3 Jensen, Valdemar: Søren Lolk (Lotte Danmarks kirker, Ribe amt (Verner Dombernowsky)...... 323 Bruhn)...... 324 Johansen, Hans Chr.: Dansk økono­ Dansk lokalbibliografi. Frederiksborg misk statistik 1814-1980 (Jens Chri­ amt (Flemming Just)...... 72 stensen) ...... 137 Danske Kalkmalerier. Gotik (Niels M. Johansen, Hans Chr.: Næring og by­ Saxtorph)...... 133 styre (Knud Prange)...... 148 De Nørrejyske branddirektorater indtil Johansen, Otto: Købstadsliv i enevæl­ 1872 (Birgitte Dedenroth-Schou). .. 229 dens barndom (Margit Mogensen) . 248 Dorte Magrethe Rosenberg’s Farvebog Jørgen Pedersens jyske rentemester- (Bodil K. Hansen)...... 236 regnskab 1546 (Birgitte Dedenroth- Efterkrigsår i Arhus - glimt af livet i Schou) ...... 318 byen 1945-60 (Peter Dragsbo)...... 257 Jørgensen, Jørgen Riis: Rådhusets byg­ Egevang, Robert: Se: Danske kalkma­ mester (Margit Mogensen)...... 147 lerier Kalundborgs historie Bd. 1. (Ingrid Ni­ Engberg, Hanne: Historien om Chri­ elsen) ...... 76 sten Kold (Steen Busck)...... 141 Kayser, Keld: Københavnerbindings­ Feldbæk, Ole: Slaget på Reden (Claus værk (Anne Christiansen)...... 246 B jørn)...... 320 Kinch, J.: Ribe Bys Historie og Be­ Folk og liv på Rønde-egnen - dengang. skrivelse (Jens Chr. V. Johansen) . . 251 1-8 (Peter Bondesen)...... 250 Klein, Helle Monette og Keld Søgaard Foltmann, Vibeke: Se: Hadsund. Fra Christensen: »Husmandshjemmet« ladested til industriby. (Asger Th. Simonsen)...... 144 Glente, Karen: Hellige kvinder (Grethe Jakobsen)...... 135 Kommunearkivregistratur over Ejby Nielsen, Johan Schioldann: D. G. Mon­ primærkommune (Birgitte Deden- rad (Katharina Buch)...... 239 roth-Schou)...... 73 Nyberg, Tore: Se: Thrane, Henrik Kommunearkivregistratur over Fåborg Nørr, Erik: Præste- og sognearkiver primærkommune (Birgitte Deden- (Birgitte Dedenroth-Schou)...... 73 roth-Schou)...... 73 Peder Lykke - en husmand på heden Kommunearkivregistratur over Hørs­ (Martin Zerlang)...... 78 holm primærkommune (Birgitte De- Pedersen, Rita: Se: Piø, Iørn denroth-Schou)...... 73 Petersen, John: Se: Christensen, Elisa­ Kommunearkivregistratur over Møn beth Riber primærkommune (Birgitte Deden- Petersen, Jørn Henrik: Den danske al- roth-Schou)...... 73 derdomsforsørgelseslovgivningsud- Kommunearkivregistratur over Røn- vikling. Bd. 1. (Jens Christensen) . . 242 nede primærkommune (Birgitte De- Petersen, Søren Gottfred: Se: Gram, denroth-Schou)...... 73 Henrik Koudal, Jens Henrik: To sangere fra Piø, Iørn og Rita Pedersen: Dronnin­ den jyske Hede (Karsten Biering). . 257 gens Visebog (Karsten Biering). . . . 234 Krengerup godsarkiv (Lotte Domber- Retsopgøret 40 år efter (Peter bonde­ nowsky)...... 132 sen) ...... 245 Kristensen, Poul Halkjær: Danske tin­ Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets mærker (Ole Faber)...... 136 benyttelse. Bd. 1 (Birgitte Dende- Kvinder i Middelalderen (Thelma Jex- roth-Schou)...... 316 lev)...... 134 Rostrup, Haavard: Miranda i Dan­ Københavns Magistrats sekretariatsar­ mark (Bent Blüdnikow)...... 237 kiver 1805-1857 (Birgitte Deden- Schoubye, Sigurd: Sønderjysk sølv (Ole roth-Schou)...... 73 Faber)...... 152 Køge bys historie bd. 1. (Henrik Fan­ Sejlskibsmatros og tømmermand: Se: gel)...... 255 Søens folk bd. 1-2 Kaatman, Christian: Stationsbyer i Skibsdreng og letmatros: Se: Søens folk Sønderjylland (Helle Askgård) . . . . 253 bd. 1-2 Landbruget og landbrugskrisen Svensson, Poul: Løj ttavlen, et sønder­ 1818-28 (Jens Christensen)...... 237 jysk alterskab (Niels M. Saxtorph) . 153 Landbygninger i Esbjerg kommune Søens folk bd. 1-2 (Erik G øbel)...... 243 (Poul Tuxen) ...... 79 Søens folk bd. 3 (Erik G øbel)...... 322 Larsen, Niels-Holger: Bornholmsk byg­ Sørensen, Th.: Social-statistiske under­ geskik på landet (Karl-Erik Frand­ søgelser (Ole Hyld toft)...... 143 sen) ...... 146 Thrane, Henrik, Tore Nyberg, Finn Linvald, Steffen: Paul Fischer (Margit Grandt-Nielsen og Mikael Venge: M ogensen)...... 323 Fra boplads til bispeby (Knud Lundbak, Henrik: ...Såfremt som vi Prange)...... 148 skulle være deres lydige borgere Tradition og Kritik - Festskrift til (Helle Linde)...... 246 Svend Ellehøj (Jens Christensen) . . 235 Løgstrup, Birgit: Fra tvang til forsorg Vallgårda, Signild: Sjukhus och fattig­ (Bente Dahl H ansen)...... 150 politik (Katharina B uch)...... 319 Løgumkloster-studier 4 (Jens Christen­ Vejledning i lokalhistorie (Peter Bonde­ sen) ...... 254 sen) ...... 75 Møller, Anders Monrad: Pibemagerne Venge, Mikael: Se: Thrane, Henrik i Stubbekøbing (Peter Korsgaard) . 147 Witte, Jørgen: Se: Becker-Christensen, Nielsen, Inger: Fra det nu forsvundne Henrik Hørsholm (Peter Bondesen) 254 Wulff, D. H.: Nøgle til Almanakken De kulturhistoriske museers årsskrifter (Bent Jørgensen)...... 233 1985. En oversigt (Margit Mogen­ sen) ...... 339 De lokalhistoriske årbøger 1985. En oversigt (Jørgen Dieckmann Ras­ Årsmødet i Herning 1985...... 155 mussen) ...... 328 Bøger fra Dansk historisk Fællesforening

Håndbogsserien: Knud Prange: Heraldik og historie. Kr. 67,95. Herluf Nielsen: Kronologi. Kr. 46,40. Georg Gnister: Mønt. Kr. 41,35. Ib Keilbo: Historisk kartografi. Kr. 42,90. Iørn Piø: Folkeminder og traditionsforskning. Kr. 42,90. Kristian Hald: Stednavne og kulturhistorie. Kr. 41,30. Poul Rasmussen: Mål og vægt. Kr. 61,90. Anders Paksted: Danske indskrifter. Kr. 43,80. Joban Jørgensen: Skifter og testamenter. Kr. 45,90. Bjarne Stoklund: Bondegård og byggeskik før 1850. Kr. 48,80. Helge Klint: Militærhistorie. Kr. 37,40. Kristian Hald: Personnavne i Danmark. I. Oldtiden. Kr. 44,45. Garsten Bregenhøj: Etnologisk interviewteknik. Kr. 48,95. Sven Tito Achen: Identifikation af anonyme våbenskjolde. Kr. 53,50. Kristian Hald: Personnavne i Danmark. II. Middelalderen. Kr. 58,95. Erling Olsen: Statistik for historikere. Kr. 41,70. Hans H. llorsøe: Slægtshistorie - en vejledning. 3. reviderede udgave. Kr. 65.50. lerner Bruhn (red.): Vejledning i lokalhistorie. Fra plan til bog. Kr. 145.

Andre bøger: Sven Tito Achen og Ole Rostock: Bibliografi over heraldisk litteratur i Danmark og om Danmark 1589-1969. Kr. 69,00. R. IT. Bauer: Calender for årene 601 til 2200 e. (Fotografisk genoptryk). Kr. 51,15. H. Hjelholt: Skriftprøver fra tiden efter reformationen. Kr. 59,90. E. Kroman: Skriftens historie i Danmark. Kr. 61,30. Erank Jørgensen og Morten Hastrup: Dansk Centraladministration i tiden indtil 1848. Kr. 78,75. Festskrift til Johan Hvidtfeldt. Kr. 51,00. Fra Fortid og Nutid. En antologi. Redigeret dl' Claus Bjørn. Kr. 97,90. Karl-Erik Erandsen (red.): Atlas over Danmarks administrative inddeling. I-II. Atlasbind og tekstbind. Kr. 463,60.

Netop udkommet: Historisk vejviser. (Ny og stærkt udvidet udgave af Lokalhistorisk vejviser fra 1978). Kr. 122,00. Dansk historisk bibliografi 1974-76. Kr. 226,30

De anførte priser er ind. moms 22%, men exel. porto. Priserne er særpriser, der gælder for Fortid og Nutids abonnenter, samt medlemmer af historiske foreninger tilsluttet Dansk historisk Fællesforening og denne forenings øvrige medlemmer.

Bøgerne kan bestilles ved henvendelse til Dansk historisk Fællesforening, Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9, 1218 København K. 'Pif. (01) 13 60 12 (kl. 9-12). Carsten Ljungkvist: Omkring »Harald Hens Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets be­ Møntreform« og det feudale møntvæsen. . 261 nyttelse I (Birgitte Dedenroth-Schou). ... 316 Bygningsarkæologiske studier 1984 (Hasse Debat N. Jørgensen)...... 317 Verner Bruhn: Nogle bemærkninger om Jørgen Pedersens jyske rentemesterregn- Vejledning i lokalhistorie...... 272 skab 1546 (Birgitte Dedenroth-Schou) ... 318 Knud Prange: Lidt om at vejlede og lidt Signild Vallgårda: Sjukhus och fattigpolitik om »traditionel« lokalhistorie...... 274 (Katharina Buch) ...... 319 Bent Blüdnikow: Mere om folkelig uro Ole Feldbæk: Slaget på Reden (Claus 1789-1820 ...... 276 Bjørn) ...... 320 Claus Bryld: Om det bevidste og det ube­ Ole Højrup (udg.) Dampskibsmatros og vidste i dansk historie...... 278 kvartermester (Erik Gøbel)...... 322 Hasse N.Jørgensen: Gravminde­ H. C. Hansen: Poul la Cour (Verner registrering ...... 283 Bruhn)...... 322 Jens Chr. V. Johansen: Ved vejs ende? . . 285 Steffen Linvald: Paul Fisher (Margit Mo­ Niels Windfeld Lund: Om livsformsstudier 291 gensen) ...... 323 Per Deskov: Dansk Historisk Bibliografi . 300 Valdemar Jensen: Søren Lolk (Lotte Dom- Bjarne Stoklund: Gensyn med Pebringe- bernowsky)...... 323 gården...... 303 Danmarks Kirker, Ribe amt (Verner Claus Bjørn: Sognehistorier i 1980’erne - Bruhn)...... 324 tradition og fornyelse...... 310 Lars N. Henningsen: Provinsmatadorer fra 1700-årene (Henrik Fode)...... 326 Anmeldelser Elisabeth Riber Christensen og John Peter­ Jørgen Dieckmann Rasmussen: De lokalhistoriske sen: Bibliografi over dansk-amerikansk ud­ årbøger 1985. En oversigt...... 328 vandrerlitteratur (Poul Erik Olsen)...... 316 Margit Mogensen: De kulturhistoriske museers årsskrifter 1985. En oversigt...... 339

Articles appearing in this journal are abstracted and indexed in HISTORICAL ABSTRACTS and AMERICA: H I­ STORY AND LIFE.

Fortid og Nutid udgives af Dansk historisk Fællesforening og redigeres af arkivar Jørgen Dieckmann Rasmussen, By­ historisk Arkiv, Teglværksgade IB, 6700 Esbjerg (tlf. 05 13 12 23) under medvirken af Claus Bjørn, Palle Ove Christian­ sen og Kristian Kristiansen. Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt og koster kr. 170. Bestilling gennem foreningens eks­ pedition, Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9, 1218 Kbh. K. 01 13 60 12. Bidrag til tidsskriftet bedes sendt til redaktøren.

Udgivet med støtte fra Statens humanistiske forskningsråd

ISSN 0106-4797 AiO Tryk as, Odense