Fortid Og Nutid Bind XXXIII Hefte 4 1986
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Udgivet af Dansk historisk Fællesforening fortid og BIND XXXIII HEFTE 4 SIDE 261-343 nutid 1986 Omkring »Harald Hens Møntreform« og det feudale møntvæsen Af Carsten Ljungkvist I faglitteraturen optræder ofte en møntre trinsvis dansk mønt efter 1075, og der bliver form, der tilskrives Harald Hen. Reformen desuden færre fund. Det skyldes ifølge Sture har et rent numismatisk/arkæologisk ud Bolin det forhold, at mønterne fra da af har gangspunkt i det bevarede møntmateriale; faet tildelt en begrænset omløbstid, inden for der eksisterer med andre ord ingen skriftlige hvilken de må anvendes som betalingsmid kilder, der omtaler en sådan begivenhed. For del. Og da samtidig nypræget mønt har en antagelsen af en møntreform under Harald tendens til faldende lødighed i forhold til Hen er det især skattefundene med deres ind ældre, har man ved vareudveksling og iøvrigt holdskombinationer, og den hyppighed hvor undgået mønter i videst mulig omfang. Der med fundene optræder, der er helt centrale. for har man også i mindre grad ophobet kapi Skattefundene indeholder frem til omkring år tal i mønt. 1000 foruden mønter også store mængder Et andet grundlæggende skift i materialet umøntet sølv, fra hele smykker til små og er den tilsyneladende forskel mellem Svend store klumper såkaldt brudsølv, men umøntet Estridsens og Harald Hens udmøntning/ud- sølv forsvinder næsten ud af fundene herefter. møntningspolitik. Under Svend Estridsen Det man hæfter sig ved, er fundenes indhold prægedes mange typer - Hauberg opregner og sammensætning af mønt, men fundene, 77. En stor del af disse er »forvirrede«, og pe store eller små, repræsenterer aldrig cirkula ger ikke umiddelbart på nogen organiseret og tionens størrelse, blot hvad der cirkulerede. kontrolleret møntpolitik. Der blev desuden Det er gentagne gange fremhævet, at der præget mønt mange steder i landet; man op sker et kvalitativt skift i møntfundenes sam regner: Lund, Borgeby, Thumatorp, Ros mensætning omkring 1075, dvs. i Harald kilde, Slagelse, Viborg, Ribe og Hedeby.2 Hens regeringstid. Tiden før er karakteriseret Gruppen af »forvirrede« mønter ser nogle for ved meget store fund indeholdende både skere som udslag af privat møntslagning.3 De ældre og yngre mønt af både hjemlig og uden meget få mønter der henføres til Harald Hen landsk prægning. Udenlandsk mønt udgør en - Hauberg opregner 6 typer, men der er meget stor procentdel - ca. 90% - i forhold til egentlig kun tale om 2 hovedtyper - har ube dansk. Denne høje andel af udenlandsk mønt strideligt et mere homogent præg. Mønterne menes imidlertid at falde drastisk omkring har nu omtrent samme vægt over hele landet, 1075, hvilket er tolket derhen, at der fra den de er bedre i selve præget, og antallet af tid må eksistere et forbud mod anvendelse af møntsteder indskrænkes. Et andet træk er, at fremmed mønt som betalingsmiddel i den man forlader en tidligere byzantisk og an- hjemlige cirkulation.1 Det er første gang over gelsaxisk stilindflydelse i motivfremstillingen, hovedet, at et sådant forbud kan spores. De og overgår til et mere selvstændigt eller natio store blandede møntfund fra tidligere bliver nalt præg. Det er disse forhold man mener pe med et snuptag afløst af små fund med for ger på en mere kontrolleret møntpolitik. Det Carsten Ljungkvist, f. 1949, cand. mag. i middelalderarkæologi og idéhistorie. - Artiklen er en udløber af- forfatterens speciale fra 1984 om en tidlig bydannelsesproces. 1. Sture Bolin, 1962. 2. Peter Hauberg, 1900. 3. George Galster, 1936 s. 145. Samme 1978 s. 185. 17 fortid og Nutid 261 Carsten Ljungkvist Eksempler på Svend Estridsens Lund-udmøntning. Numrene refererer til Hauberg, hvorfra illustrationen er hentet. vil i praksis sige en effektiv håndhævelse af et meget uensartede præg. Der prægedes et stort kongeligt møntmonopol. Ændringen i det nu antal typer, men dog ikke, som det vil fremgå, mismatiske materiale fik Sture Bolin til - og i forhold til tidligere. Mange typer - af C. J. heri erklærer fx. Kirsten Bendixen sig enig - Thomsen kaldt »numismatiske misfostre«5 - at fremhæve perioden omkring 1075 som den er dårligt prægede, og har helt ulæselige ind tid, hvor det feudale møntvæsen etableredes i skrifter; nogle mangler helt kongenavn, og Danmark. Det feudale møntvæsens periode andre er præget med Svends andet konge afsluttedes omkring 1300, hvor udenlandsk navn Magnus, hvilket tidligere voldte en del mønt igen cirkulerede i Danmark i større må hovedbrud, idet man forbandt dem med lestok.4 Magnus den Gode. De tilhører dog ifølge Harald Hens møntreform synes således at Hauberg hans »mellemperiode« i 1050’erne.6 være synonym med indførelsen af det feudale Atter andre er velprægede. Gruppen af så møntvæsen i Danmark. Det kræver imidlertid kaldt »forvirrede« mønter, der udgør en gan nogle nærmere undersøgelser, inden der hér ske stor del af materialet, har været genstand skal tages stilling til dels henførelsen af en ra for flere tolkningsforsøg. Allerede Kr. Erslev dikal reform under Harald Hen, dels ind henfører i 1875 de helt ulæselige mønter til førelsen af det feudale møntvæsen i Danmark. Svends sidste regeringstid, hvor de måske kunne være udtryk for »falskmønteri«, dvs. privat udmøntning.7 Også nyere forskere pe II ger på muligheden for, at privat udmøntning kan have fundet sted jævnsides med den kon Hvordan vurderes Svend Estridsens udmønt gelige,8 men Erslev selv foretrækker dog den ning? Kronologien i hans udmøntning er me teori, at der er opstået en tilstand, hvor mønt get usikker, især fordi møntmaterialet har det mestrene ville unddrage sig ansvaret for deres 4. Kirsten Bendixen, 1976 s. 103. Samme 1978 s. 185. 5. Christian Jürgensen Thomsen, 1842/43 s. 36. 6. Peter Hauberg, 1900. 7. Kr. Erslev, 1875 s. 160. 8. Kirsten Bendixen, 1976 s. 26. 262 Omkring »Harald Hens Møntreform« og det feudale møntvæsen mønter ved kun at præge en »skinomskrift«, mulighed for, at dette vil ske for de efter underforstået, at de fleste brugere alligevel følgende konger, måske med Knud den Hel var analfabeter. I forlængelse af en sådan til lige som undtagelse, idet der idag kun eksi stand foreslår han udmøntningen helt stoppet sterer et spinkelt materiale. I forhold til argu mod slutningen af Svends regeringstid.9 Også mentet om en indskrænkning af mønttyper Erik Moltke foreslår, på baggrund af rune under Harald Hen i forhold til tidligere, synes mønterne som han efter numismatikerne daterer det rimeligt at pege på, at en sådan ind til perioden omkring 1065-1074, et decentra skrænkning snarere er at finde under Svend liseret møntvæsen, hvor møntmestrene selv Estridsen. har kunnet bestemme mønternes udseende. Det er anført, at den dårlige kvalitet i møn Netop rzzzztfindskriften mener han er et udslag ternes præg under Svend Estridsen kan re af opblussende nationalfølelse.10 præsentere overgangen fra engelske mønt- Men det er også muligt at anlægge andre prægere, indført under Knud den Store, til synsvinkler på materialet. De mange typer danske prægere, der næppe kunne forventes under Svend Estridsen er ikke så mange at have samme tradition og skoling bag sig. endda, hvis man sammenligner med forgæn At en sådan overgang er foregået, bærer møn gernes. Det blev påpeget allerede af Hau- terne selv vidnesbyrd om: dels bliver engelske berg.11 Selv om nye stempelanalyser viser, at præpositioner afløst af danske, »on« bliver til en mønts kongenavnsinskription ikke auto »i« ved stedsangivelser,13 dels kan det læses matisk giver sikkerhed for, at mønttypen er ud af møntprægernes navne.14 præget i denne .konges regeringstid,12 så kan Svend Estridsens udmøntning synes også man forsøgsmæssigt, på grundlag af Hau- at have været meget dynamisk. Et indicium berg, prøve at opstille det gennemsnitlige an herfor er antallet af møntprægere, der op tal udmøntede typer per regeringsår, idet der træder på hans mønter. Atter på grundlag af ses bort fra de typer, der er henført til perio Hauberg er antal møntprægere sat overfor den 1042-1047. En sådan simpel udregning antal typer som følger: viser: Knud den Store . 38 prægere på 77 typer Knud den Store .............. 4,5 typer årlig Hardeknud........... 42 - 50 - Hardeknud ...................... 7 - - Magnus den Gode 45 - 38 - Magnus den G ode .......... 7,5 - - Svend Estridsen . 202 - 77 - Svend Estridsen .............. 2,5 - - Harald Hen ......... 33 - 6 - Harald H e n ...................... 1 - - Knud den Hellige 57 - 13 - Knud den Hellige............ 2 - - Oluf H un g er.................... 1 - - Det ses heraf, at antallet prægere stiger dra- Erik Ejegod...................... 1 - - stisk under Svend Estridsen (alene ved én type slået i Lund kendes 45 prægere). Harald Under Svend Estridsen sker der altså en ind Hens udmøntning er kun repræsenteret ved skrænkning af antal typer til % af Magnus fa typer, men der er et forholdsvis stort antal den Godes. Både ved Svend Estridsen og prægere.15 Under Knud den Store slog én Magnus den Gode er materialet så stort, at præger gennemsnitlig 2 typer, under Harald nyopdukkede typer næppe vil forrykke bille og Knud den Hellige anvendtes ca. 5 prægere det væsentlig. Derimod er der en teoretisk til 1 type. Forskellen i produktionsmønstret er 9. Kr. Erslev, 1875 s. 126, 185. 10. Erik Moltke, 1976 s. 322f. Samme i Kulturhist. Leksikon, art. Runemønter. 11. Peter Hauberg, 1900 s. 50. 12. C. J. Becker, 1981 s. 148. 13. Kirsten Bendixen, 1976 s.