Branche Og Forbrug 2015 Bilag: Virksomheds- Og Ejerskabsstruktur

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Branche Og Forbrug 2015 Bilag: Virksomheds- Og Ejerskabsstruktur BRANCHE OG FORBRUG 2015 BILAG: VIRKSOMHEDS- OG EJERSKABSSTRUKTUR Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere – både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt efter 2004. Fra at have udgjort en andel (i faste priser) på ca. 5,5 % af husstandenes samlede forbrug i 1994 er de steget til at udgøre 11,3 % af husstandsforbruget i 2012 (nyest tilgængelige tal). Samtidig er der sket en forskydning i forbruget, således at forbruget på eksempelvis aviser har været faldende, mens licensen har været stabil. Forbruget er rykket over på køb af udstyr og abonnementer, fx tv og mobil. Stigningen skyldes øgede udgifter til telefonabonnementer, køb af mobiltelefoner m.v., hvilket modsvarer den stigende udbredelse af smartphones og tablets i Danmark. Betragtes det samlede forbrug på medierelaterede poster i kroner (faste priser) efter hustandsindkomst ses det, at den laveste indkomstgruppe i 2012 brugte 25.047 kr., mens den højeste indkomstgruppe brugte 43.048 kr. på de medierelaterede poster, altså en forskel på 18.001 kr. Ikke blot bruger den højeste indkomstgruppe flere penge end den laveste indkomstgruppe, forskellen mellem indkomstgrupperne forøges også i perioden. Forskellen mellem den laveste og højeste gruppe var i 1994 på 12.596 kr., og altså forøget med 5.405 kr. i perioden opgjort i faste priser. Den øverste indkomstgruppe bruger entydigt flest kroner på medierelaterede poster men den mindste andel, mens den laveste indkomstgruppe entydigt bruger den største andel af deres samlede husstandsindkomst på disse poster. At den laveste indkomstgruppe bruger relativt mest på medierelaterede udgifter er ikke nyt, da det har været tendensen gennem hele perioden. Forskellen er dog vokset over tid. For den laveste indkomstgruppe steg andelen mest, idet den streg fra 7,5 % i 1993 til 18,3 % i 2012, dvs. en stigning på 10,7 procentpoint, mens andelen for den højeste indkomstgruppe steg fra 4,7 % til 9,4 %, altså en stigning på 4,7 procentpoint. Husstandenes faldende forbrug på aviser ”suppleres” af virksomhedernes faldende forbrug på annoncering i de trykte medier, der kan genfindes i reklameforbrugsun- dersøgelsen. Annonceomsætningen har været stigende fra 2013 til 2014, efter fald i omsætning i 2011-2013. De enkelte mediegrupper er imidlertid ikke påvirket ens af u Kulturstyrelsen • H. C. Andersens Boulevard 2 • DK-1553 København V +45 3373 3373 • www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen • [email protected] 1. Introduktion Undersøgelsen har til formål at danne overblik over de eksisterende største medievirksomheder. Hensigten er på sigt, at danne et overblik over udviklingen i den danske mediebranche set i forhold til dels udviklingen i den enkelte virksomheds aktiviteter, dels ændringer i deres ejerskab. Tendenserne fra 2013 er fortsat i 2014-2015. Medievirksomhederne er ud fra en generel betragtning i gang med en fortsat konsoliderings- proces. Rapporteringen for 2015 er fortrinsvist i lighed med rapporteringen for 2014 et øjebliksbillede, hvor det fremadrettet er hensigten at beskrive udviklingen mere detaljeret i trin med at der dels tilføjes flere virksomheder og dels kodes for køb og salg af aktiviteter i de enkelte virksomheder. For 2015 rapporteringen har vi inkluderet følgende virksomheder: 2. Kommercielle mediehuse 2.18 SBS Discovery Media A/S 2.1 Aktieselskabet Bornholms Tidende 2.19 Sjællandske Medier A/S 2.2 Aktieselskabet Kristeligt Dagblad 3. Broadcast 2.3 Aller Holding A/S 3.1 Danmarks Radio 2.4 ApS Altinget.dk 3.2 Modern Times Group 2.5 A/S Information 3.3 SBS Discovery Media A/S 2.6 Avisen.dk ApS 3.4 TV 2/Danmark A/S 2.7 Berlingske Media A/S 4. Filmproducenter 2.8 Bonnier AB 4.1 ASA Film Production A/S 2.9 DK Medier 4.2 Fridthjof Film A/S 2.10 Herning Folkeblad A/S 4.3 Nordisk Film A/S 2.11 JP/Politikens Hus A/S 4.4 Obel Film/Thura Film 2.12 Jysk Fynske Medier P/S 4.5 Zentropa Folket ApS 2.13 Lolland-Falsters Folketidende A/S 5. TV-productener 2.14 Mandag Morgen (Bogh Holding A/S) 5.1 Eyeworks Denmark A/S 2.15 MetroXpress Denmark A/S 5.2 Mastiff A/S 2.16 NORDJYSKE Medier A/S 5.3 Metronome Productions A/S 2.17 North Media A/S 5.4 Nordisk Film TV/Banijay Nedenfor gennemgår vi en række af virksomhedernes køb og salg af aktiviteter. 1.1 Kommercielle mediehuse De kommercielle mediehuse med fokus på nyhedsproduktion har konsolideret sig yderligere siden sidste rapportering. Mediehusene er fortsat under pres fra den hårde konkurrence om annoncekronerne, og særligt de digitale annoncekroner er der hård konkurrence om, og når antallet af betalende abonnenter samtidig falder, har der været, og er der fortsat, et behov for konsolidering. Det betyder dog ikke, at Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Virksomhedsstruktur og ejerskabsændringer Side 1 af 59 mediehusene ikke kan tjene penge, men at de også køber og opstarter aktivitet inden for tilknyttede digitale områder. 1.1.1 Eksempler på udviklingen Berlingske Media fik i 2013 frasolgt en række aktiviteter, bl.a. en række lokale ugeaviser til North Media A/S, aktieposten i Syddanske Medier som omfattede Jyske Vestkysten og en række ugeaviser til Sydvestjyske Venstrepresse, en række ugeaviser til Sjællandske Medier, ejerandelene af Boliga og Jobzonen. Berlingske Medier blev efterfølgende opkøbt af det Belgiske Mediehus De Persgroep Publishing som del i en større handel, der inkludere hollandske Wegener med udgangspunkt i et købstilbud i 2014. Handlen blev godkendt af de Hollandske konkurrencemyndigheder i februar 2015. Berlingskes frasalg er fortrinsvist sket til andre mediehuse og har dermed medvirket til konsolideringen i de respektive geografiske områder. En anden væsentlig ændring i 2014 er etableringen af Jysk Fynske Medier, der er en fusion mellem Syddanske Medier A/S, Jyske Medier A/S og Fynske Medier A/S. Fusionen blev godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 6. februar 2015. Selskabet vil være ejet af de tre mediehuse med en ejerandel på 47,5 % i Fynske Medier, 36 % i Syddanske Medier og 16,5 % i Jyske Medier. Fusionen inkluderer dog ikke en række aktiviteter omkring udgivelsesret, sendetilladelse til lokalradio m.v. Hele dokumentet vedrørende fusionen kan findes her. Nordjyske Medier har i 2014 i lighed med 2013 fortsat opkøbet af aktiviteter. Selskabet opkøbte i 2013 bl.a. JSL publikations og Jubii, i 2014 bl.a. Danske Fagmedier og i 2015 bl.a. Bazoom. Nordjyske har frasolgt sin andel af Gul og Gratis til Fynske Medier. Mediehusene køber og sælger imidlertid ikke kun aktiviteter, men de opstarter også nye, et eksempel er Politikens Lokalaviser, der bl.a. har lanceret nye lokalaviser, bl.a. en ugeavis i Horsens og en weekendavis i Aarhushus-området. Markedet for de lokale annoncekroner er benhårdt og der er fortsat kamp mellem de nationale og regionale mediehuse om annoncekronerne. 1.1.2 Uafhængige produktionsselskaber For de virksomheder der producerer indhold, uafhængige produktionsselskaber, har de seneste år været præget af en økonomisk vækst der kommer til udtryk i både omsætning og antallet af årsværk (Producentforeningen, 2014). Derudover er der tale om udpræget konsolidering i branchen, samt, for tv- produktionsselskaberne, øget udenlandsk ejerskab. Internationale virksomheder såsom Banijay Group, Nice Entertainment, Shine Group, Warner Bros og Zodiak Media har i de seneste år gennemført en række opkøb drevet af vertikal integration, og muligheden for at opnå stordriftsfordele og synergieffekter. Af de store danske tv-producenter er det således kun Monday, Koncern TV, STV og Sand TV, der ikke ejes af en udenlandsk koncern, hvorimod både Nordisk Film TV, Metronome, Mastiff og Eyeworks alle er under udenlandsk ejerskab. Et internationalt ejerskab giver en række økonomiske fordele; det bliver muligt at udnytte selskabernes bagkatalog af internationale formater, samt at eksportere danske succeser til udenlandske markeder. Ovenstående udvikling, samt faste produktioner og format gengangere, såsom GO’ Morgen Danmark og Paradise Hotel, har været vigtige i forhold til at skabe stabilitet i branchen. Det har skabt økonomisk kontinuitet og råderum til flere fastansættelse og dermed mere stabilitet i produktionen. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Virksomheds- og ejerskabsstruktur Side 2 af 59 1.2 Konklusion Udviklingen siden 2008 har været drevet af driftstilpasninger og særligt begrænsninger i antallet af ansatte. En udvikling der er fortsat i løbet af 2014. Branchen har overordnet set gennemgået en konsolidering, og der har været en del køb og salg af forskellige aktiviteter som har medført dels samarbejde på tværs, dels øget koncentrationen af ejerskab i særligt det regionale mediebillede, senest ved etablering af Jysk Fynske Medier. De regionale mediehuse har i det hele taget aktivt søgt nye forretningsmuligheder, hvilket også afspejles i deres erhvervelser af nye aktiviteter, særligt: Konsolideringstendensen er tydelig for især de lokale ugeaviser og særligt på det regionale område. Berlingske Media har frasolgt og dermed medvirket til konsolideringen på det regionale område, mens JP/Politikens Hus har udvidet virksomhedens samlede aktiviteter. Resultaterne fra 2013 tyder på, at branchen har været i stand til at tilpasse driften de nye medievirkelighed, bl.a. ved konsolidering eksempelvis ved fusion eller opkøb af andre virksomheder, så de er bedre i stand til at tage hånd om udviklingen. Denne tendens er fortsat i 2014. Ejerskabsmæssigt er der naturligt sket væsentligt mere køb og salg af aktiviteter både af og mellem de gennemgående medievirksomheder. Fællesnævneren ser dog ud til at være mulighederne for skalafordele ved flere aktiviteter, eksempelvis en nævnt fordel ved fusion af Jysk Fynske Medier. Indvirkningen af lokale medie fusioner på er underbelyst, hvilket også er årsagen til at der er iværksat en analyse hos DJMX om lokale medier. 1.3 Ejerskabsstruktur I det følgende gennemgås hovedtrækkene for de enkelte medievirksomheder. Beskrivelserne er begrænset til de umiddelbare udviklingstræk for de seneste år samt et kort historisk rids og ejerskabet. Virksomhedsbeskrivelserne struktur består af en kort introduktion til den enkelte virksomhed, dennes udvikling gennem de seneste år, samt opsummering af virksomhedens medieportefølje.
Recommended publications
  • Medieutveckling 2018 Innehåll
    MEDIEUTVECKLING 2018 INNEHÅLL FÖRORD 3 RESULTATEN I SAMMANFATTNING 4 1. OM RAPPORTEN 8 2. STRUKTURELLA FÖRUTSÄTTNINGAR OCH UTVECKLINGSTENDENSER 9 2.1 Konjunkturläget 2017 9 2.2 Reklammarknadens utveckling 10 2.3 De största medieföretagen 12 2.3.1 Sveriges största medieföretag 13 2.3.2 De största utlandskontrollerade medieföretagen 15 3. RADIO- OCH TV-BRANSCHEN 17 3.1 En strukturell överblick 17 3.1.1 Reklamförsäljningen 19 3.1.2 Publikmarknaden 20 3.1.3 Aktörer och marknadsandelar 22 3.2 Public servicebolagen 25 3.3 De kommersiella tv-bolagen 26 3.4 De kommersiella radiobolagen 29 4. DAGSPRESSEN 31 4.1 En strukturell överblick 32 4.1.1 Tidningsförsäljningen 33 4.1.2 Reklamförsäljningen 36 4.2 Resultat och lönsamhetsnivåer 38 4.2.1 Dagstidningsföretagens lönsamhet 39 4.2.2 Årets mest lönsamma tidningsföretag 41 4.3 De största tidningsgrupperna 42 4.4 Dagstidningar med allmänt driftsstöd 44 4.4.1 Den lågfrekventa dagspressen 45 4.4.2 Medel- och högfrekventa dagstidningar med allmänt driftsstöd 45 4.5 Övriga medel- och högfrekventa dagstidningar 47 4.5.1 Landsortspressen 47 4.5.2 Storstadspressen 47 4.6 Marknaden för dagstidningsdistribution 48 MYNDIGHETEN FÖR PRESS, RADIO OCH TV ISSN 1404-2819 Grafisk form Martin Zachrisson ISBN 978-91-983978-8-8 Distribution Myndigheten för press, radio och tv, Författare Jonas Ohlsson, Nordicom, Göteborgs universitet Kontakta oss 08 580 070 00, www.mprt.se Bearbetning Ulrika Facht, Nordicom, Göteborgs universitet Publicerad Oktober 2018 2 FÖRORD yndigheten för press, radio och tv har i uppdrag att verka för yttrandefrihet, Mmångfald och tillgänglighet samt följa och analysera utvecklingen inom medie- området.
    [Show full text]
  • Alma Media Annual Report 2002 2002
    ANNUAL REPORT ALMA MEDIA ANNUAL REPORT 2002 ALMA MEDIA ANNUAL REPORT 2002 Top management as it stands today Alma Media’s Executive Committee and the young employees on its steering team pull together year 2002 Top management and their young ‘sparring partners’ around the same table. HANNU PUUKKO PETRI PUROMIES Media spending declined yet again in 2002. But MTV came out of this mud fight with flying colours. Photo: MTV3 Shine Club’s customer event. Priority on creativity – all set for growth. Interview with CEO Juho Lipsanen. HANNU PUUKKO Alma Media seeks to talk about itself candidly with investors and analysts at its Capital Markets Day functions. Interpreters ARI LEPPÄ Radio Nova put its strategy on the are on hand for international road and won publicity. participants. HANNU PUUKKO contents 32 Newspapers speak to the world at large Interview with Hannu Olkinuora 3 To the reader 34 Aamulehti takes control 4 The year in brief 35 Local papers and northern papers 6 Highlights of 2002 Pioneers of co-operation 7 Alma Media Group 38 Broadcasting Information, entertainment and the power of attraction 8 Interview with CEO Juho Lipsanen Priority on creativity – all set for growth 40 Quality is always worth the price Interview with Pekka Karhuvaara 12 Finance and figures 42 Strategy becomes a tool Radio Nova has a clear goal 18 The journalist’s column Once his master’s voice, now the voice of many 43 A small gun, but a sharpshooter Subtv doubles its viewer share 20 The media, a means of unhurried creativity 44 Business Information Group Growth
    [Show full text]
  • Skandinavija Profil Emitivnog Tržišta - Izdanje 2020
    SKANDINAVIJA PROFIL EMITIVNOG TRŽIŠTA - IZDANJE 2020. ŠVEDSKA - OPĆI PODACI O TRŽIŠTU Uvodna napomena: Najveći gradovi Pojavom pandemije bolesti COVID-19 tijekom prvog kvartala 2020. na globalnoj je razini došlo do iznimno snažnog poremećaja svih Glavni grad: sfera društvenog i gospodarskog života te je turizam, u svim svojim Stockholm, 2.352.549 milijuna sa širom okolicom . pojavnim oblicima jedna od najsnažnije pogođenih djelatnosti, s ne- izvjesnim kratkoročnim i srednjoročnim perspektivama oporavka. Ostali veći gradovi: U takvom kontekstu, 2020. (vrlo vjerojatno i nekoliko narednih - Göteborg godina) donosi potpuni odmak od uobičajenih poslovnih okolnosti - Malmö i obrazaca ponašanja na strani ponude i potražnje, tako da ranije - Uppsala ustanovljeni trendovi i prognoze temeljene na modelima izgrađe- nim u kontekstu stabilnih poslovnih odnosa doživljavaju korjenitu Stanovništvo promjenu. Ukupan broj stanovnika (podaci 30. 12. 2019, Statistikmyndigheten,SCB): 10.327.589. Imajući u vidu navedeno, standardni format profila tržišta u ovoj je godini promijenjen i prilagođen novonastalim okolnostima na Broj žena u ukupnom broju: način da su u odnosu na ranija izdanja redefinirana određena te- 5.131.775. matska poglavlja. Broj muškaraca u ukupnom broju: Kraljevina Švedska je po veličini četvrta zemlja u Euro- 5.195.814. pi te zauzima jugoistočni dio Skandinavskog poluotoka. Na kopnu graniči s Norveškom na zapadu, s Finskom na sjeveroistoku, dok je s Danskom na jugozapadu spo- Dob Žene Muškarci jena Oresundskim mostom. Valuta je švedska kruna, 0-4 292.151 309.567 skraćeno SEK. 5-9 303.099 320.985 Političko uređenje 10-14 295.667 313.352 15-19 272.837 296.072 Naziv: Kraljevina Švedska. 20-24 277.075 310.624 25-29 359.711 379.985 Parlament i vlada: 30-34 348.710 367.181 Koalicija Socialdemokraterna i Miljöpartiet.
    [Show full text]
  • European Citizen Information Project FINAL REPORT
    Final report of the study on “the information of the citizen in the EU: obligations for the media and the Institutions concerning the citizen’s right to be fully and objectively informed” Prepared on behalf of the European Parliament by the European Institute for the Media Düsseldorf, 31 August 2004 Deirdre Kevin, Thorsten Ader, Oliver Carsten Fueg, Eleftheria Pertzinidou, Max Schoenthal Table of Contents Acknowledgements 3 Abstract 4 Executive Summary 5 Part I Introduction 8 Part II: Country Reports Austria 15 Belgium 25 Cyprus 35 Czech Republic 42 Denmark 50 Estonia 58 Finland 65 France 72 Germany 81 Greece 90 Hungary 99 Ireland 106 Italy 113 Latvia 121 Lithuania 128 Luxembourg 134 Malta 141 Netherlands 146 Poland 154 Portugal 163 Slovak Republic 171 Slovenia 177 Spain 185 Sweden 194 United Kingdom 203 Part III Conclusions and Recommendations 211 Annexe 1: References and Sources of Information 253 Annexe 2: Questionnaire 263 2 Acknowledgements The authors wish to express their gratitude to the following people for their assistance in preparing this report, and its translation, and also those national media experts who commented on the country reports or helped to provide data, and to the people who responded to our questionnaire on media pluralism and national systems: Jean-Louis Antoine-Grégoire (EP) Gérard Laprat (EP) Kevin Aquilina (MT) Evelyne Lentzen (BE) Péter Bajomi-Lázár (HU) Emmanuelle Machet (FR) Maria Teresa Balostro (EP) Bernd Malzanini (DE) Andrea Beckers (DE) Roberto Mastroianni (IT) Marcel Betzel (NL) Marie McGonagle (IE) Yvonne Blanz (DE) Andris Mellakauls (LV) Johanna Boogerd-Quaak (NL) René Michalski (DE) Martin Brinnen (SE) Dunja Mijatovic (BA) Maja Cappello (IT) António Moreira Teixeira (PT) Izabella Chruslinska (PL) Erik Nordahl Svendsen (DK) Nuno Conde (PT) Vibeke G.
    [Show full text]
  • Hur Konstrueras Det Svenska Kändisskapet I Subgenren Realitysåpa?
    Hur konstrueras det svenska kändisskapet i subgenren realitysåpa? En kvantitativ innehållsanalys av subgenren realitysåpa Av: Maria Vallén Handledare: Peter Jakobsson Södertörns högskola | Institutionen för kultur och lärande Kandidatuppsats 15 hp Medie- och kommunikationsvetenskap C | Höstterminen 2019 Medievetarprogrammet Abstract Syftet med denna studie är att undersöka hur det svenska kändisskapet blir konstruerat i subgenren realitysåpa samt att urskilja likheter och skillnader inom genren gällande hur celebritetsskapet skildras. Utifrån syftet ställdes två frågeställningar upp, hur konstrueras det svenska kändisskapet i subgenren realitysåpa samt vilka likheter och skillnader sett till programmens sätt att skildra celebritetskap uppmärksammas. Med avstamp i teorier och tidigare forskningar som berör forskningsområdena celebritetskultur och reality-tv utformades en kvantitativ innehållsanalys. Den kvantitativa innehållsanalysen utgick från ett tidsbestämt urval för tv-serier som sändes på kommersiella tv-kanaler hösten 2018. Materialet består av avsnitt från fyra svenska tv-serier som hör till subgenren realitysåpa om totalt 43 stycken avsnitt som omfattar cirka 26,5 timmar. De tv-serier som denna studie grundar sig på är Cirkus Bagge, Hyséns, Lailaland och Wahlgrens värld. Utifrån olika komponenter i tv- serierna har ett kodschema bildats som omfattar 56 olika variabler inom 12 kategorier; kanal, serie, avsnitt, miljö, personer, centrala teman, medieaktiviteter, konsumtion, celebritetsaktiviteter, vardagsaktiviteter, celebritetens
    [Show full text]
  • Nordisk Film & Tv Fond, Agreement, 2020–2024
    NORDISK FILM & TV FOND, AGREEMENT, 2020–2024 Nordic Council of Ministers (the culture ministers) and the Danish Broadcasting Corporation (DR), TV2 Danmark A/S, Yleisradio OY, MTV OY, the Icelandic National Broadcasting Service (RUV), Síminn, Sýn hf / Stöð 2, the Norwegian Broadcasting Corporation (NRK), TV2 A/S Norway, Discovery Networks Norway, Sveriges Television AB, TV4 AB, Discovery Networks Sweden, C More Entertainment, NENT/Viaplay, the Danish Film Institute, the Finnish Film Foundation, the Icelandic Film Centre, the Norwegian Film Institute and the Swedish Film Institute. OBJECTIVE ARTICLE 1 The purpose of the Nordisk Film & TV Fond, henceforth referred to as the Fund, is to promote the production and distribution of Nordic audiovisual works of high quality, in accordance with rules set out in the Fund’s statutes and administrative guidelines. STATUS AND ACTIVITIES ARTICLE 2 1. The Fund is subject to the legal requirements that apply to funds in the country in which it is based. 2. The Fund must operate in accordance with its statutes, which are enclosed with this agreement, and with the administrative guidelines laid down by the Fund’s Board. ARTICLE 3 1. The above-mentioned parties (hereinafter referred to as the Parties) to this agreement (the Agreement), agree that the Nordic Council of Ministers (the culture ministers), in consultation with the Parties, will lay down statutes for the Fund’s activities. The statutes must at all times be in accordance with the relevant legislation in the country in which the Fund is based. 2. The Nordic Council of Ministers can, in consultation with the Parties, make changes and additions to the statutes.
    [Show full text]
  • Se Bilaga 1 Tillstånd Att Sända Tv Och Sökbar Text-Tv
    1/13 Dnr 19/02700 m.fl. BESLUT 2020-02-18 PARTER Se bilaga 1 SAKEN Tillstånd att sända tv och sökbar text-tv __________________ BESLUT Ansökningar om tillstånd som beviljas Myndigheten för press, radio och tv beviljar tillstånd att sända tv och sökbar text-tv för de programtjänster som anges i uppställningen nedan. Förutsättningarna för sändningarna framgår av respektive programtjänsts villkorsbilaga. De anmälda beteckningarna för programtjänster som omfattas av svensk jurisdiktion godkänns. För övriga programtjänster registreras beteckningen. Programtjänstens beteckning Villkors- Dnr Tillståndshavare Inom parentes anges bilaga sändningskvalitet 19/03283 Al Jazeera Media Network Al Jazeera English (sd) tv2020:1 19/03201 Axess Publishing AB Axess (sd) tv2020:2 19/03204 BBC Studios Distribution Ltd BBC Earth (sd) tv2020:3 19/03209 BBC Global News Ltd BBC World News (sd) tv2020:4 19/03237 C More Entertainment AB C More First (sd) tv2020:5 19/03241 C More Entertainment AB C More Fotboll & Stars HD (hd) tv2020:6 19/03242 C More Entertainment AB C More Golf & SF-kanalen (sd) tv2020:7 19/03240 C More Entertainment AB C More Hockey & Hits (sd) tv2020:8 19/03243 C More Entertainment AB C More Live (sd) tv2020:9 19/03238 C More Entertainment AB C More Series (sd) tv2020:10 | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |
    [Show full text]
  • Bonnier AB (September 2010) Albert Bonnier AB
    Bonnier AB (September 2010) Albert Bonnier AB 76 medlemmar i 71 (20) familjen Bonnier 29 (80) Bonnier Holding AB Bonnier Fastigheter AB BONNIER AB Bonnier Konsthall AB Sweden Bonnier Books Bonnier Magazines Bonnier Publications Bonnierförlagen Bonnier Media Deutschland Bonnier Tidskrifter Holdingbolag 7 bokklubbar 37 utgåvor av specialtidningar (11 Holdingbolag 24 utgåvor av specialtidningar (19 titlar): 18 i Sverige, 2 vardera titlar): 11 i Danmark, 7 i Finland, 7 i Norge och Danmark, 1 vardera i i Sverige, 8 i Norge, Albert Bonniers Förlag Piper Verlag Belgien och Nederländerna. 2 i Lettland, 2 i Nederländerna Bokförlag Bokförlag Tyskland 7 magasin Sverige 4 affärsmagasin Sverige Bonnier Media II Ullstein Buchverlage 11 korsordstidningar Sverige Forum 2 magasin Norge Bokförlag inkl Minotaur Bokförlag Tyskland Thienemann Spoon Publishing Bonnier Publications Finland Wahlström & Widstrand Barnbokförlag Tyskland Kundtidningar 2 magasin, 1 specialtidning Bokförlag Finland Bonnier Carlsen arsEdition Stockholm City Barnbokförlag Tyskland Forlaget Benjamin Barnbokförlag inkl Manga, Gratistidning 5 magasin (3 titlar): 3 i Danmark, Bonnier Baby 2 i Norge Carlsen Verlag 43 Tidsam 3 specialtidningar i Danmark Bonnier Utbildning Barnbokförlag Tyskland Tidskriftsdistribution Läromedelsförlag Bonnier Publications AB Gratismagasin Sverige, Norge, Bonnier Fakta Finland (Vi i Villa/Suomela) Bokförlag inkl Bonnier Existens, Fitnessförlaget, Reseförlaget Bonnier Publishing Bonnier Corporation Idényt 52 specialtidningar USA Gratismagasin Danmark Bonnierpocket
    [Show full text]
  • Changing Magazine Journalism Key Trends in Norwegian Women’S Magazines
    10.2478/nor-2013-0105 Nordicom Review 34 (2013) Special Issue, pp. 75-88 Changing Magazine Journalism Key Trends in Norwegian Women’s Magazines Brita Ytre-Arne Abstract This article analyses developments in Norwegian magazine journalism in the last decade, focusing on the broad and varied spectrum of magazines targeting women. The analysis is based on multiple methods and data sources, aiming to connect the production and reception of magazine journalism to the texts of magazines. This article will identify and discuss five key trends: fragmentation, digitalization, Nordic inspiration, redefinition of the political and beautification. The trends are discussed in light of public sphere theory and selected orientations in Nordic journalism research. Keywords: magazines, lifestyle journalism, fragmentation, digitalization, public sphere Introduction In the past ten years, a series of technological, financial, political and cultural processes have contributed to profound changes in magazine journalism. Some developments are similar in magazines and other media, while other challenges and opportunities are particular to different forms of journalism on different media platforms. This article analyses changes in magazine journalism, using Norway as a case and relating the discussion to a Nordic context. The magazine market of the Nordic countries has been described as pan-Nordic (Harrie 2009), and there are particularly close relations between the Scandinavian coun- tries both in terms of ownership and journalistic content. While focusing on
    [Show full text]
  • LAVO-ME Meldingsid: 461848 Instrument
    Lavo.tv AS Innsendt dato: 24.10.2018 08:45 UtstederID: LAVO-ME MeldingsID: 461848 Instrument: LAVO-ME - Marked: MERK Kategori: INNSIDEINFORMASJON Informasjonspliktig: Ja Lagringspliktig: Nei Vedlegg: Tittel: Telia-owned C More chooses LAVO (Oslo, 23 October 2018) LAVO.TV (Merkur Markets: LAVO-ME) has signed an agreement with Swedish C More for direct video highlights for the following Swedish football and ice hockey professional leagues - Allsvenskan, Svenska Hockeyligan (SHL) and Hockey Allsvenskan. This agreement positions LAVO.AS towards bigger markets and fulfills the company´s long term strategy. C More is owned by Telia Sweden, also part of Bonnier Broadcasting (C More, TV4 and MTV3 in Finland). In Sweden alone, Telia has 6,1 million mobile subscribers. LAVO.TV's founder, Tom Roger Sokki says: - Football and ice hockey for the Swedes are similar to ski sports for Norwegians. The interest is enormous, and LAVO.TV will offer direct highlights to Swedish mobile subscribers. It is an unique business opportunity for our growth strategy. Short, instant video snippets are key to LAVO´s technology and business model. With this agreement, LAVO.TV follows the company´s strategy to offer content from the most popular sports to mobile users in the Nordics and international markets. The target group is consuming media content "on the go", and it is important to provide content to mobile and tablets in top class formats. - Sports content is relevant for all target groups, something we see in the market for TV-rights in all countries. We strategically move in the attractive, Nordic market, both in the general sport interests and the growing market of sports.
    [Show full text]
  • Annual Report 2007 Prosiebensat.1 Group: Key Figures 2007 20071 20064 Change
    Group The power of television Annual Report 2007 ProSiebenSat.1 Group: Key figures 2007 20071 20064 Change Euro m Euro m Revenues 2,702.5 2,095.1 29% Recurring EBITDA2 661.9 485.6 36% EBITDA 521.3 482.9 8% EBIT 384.3 442.8 -13% Financial loss -135.5 -57.5 -136% Profit before taxes 248.8 385.3 -35% Consolidated net profit 89.4 240.7 -63% Underlying net income3 272.8 243.9 12% Earnings per share of preferred stock (in EUR) 0.42 1.11 -62% Underlying earnings per share of preferred stock (in EUR) 1.26 1.12 13% Cash flow from operating activities 1,593.6 1.272.0 25% Cash flow from investing activities -3,269.0 -979.6 - / - Free cash-flow -1,675.4 292.4 - / - 12/31/20071 12/31/2006 Change Total assets 5,998.8 1,932.1 210% Shareholders´ equity 1,062.3 1,240.5 -14% Equity ratio 18% 64% -72% Programming assets 1,317.7 1,056.3 25% Net financial debt 3,328.4 121.8 - / - 1 Consolidation of SBS Broadcasting Group since July 2007, figures for 2006 are not adjusted 2 Recurring EBITDA: EBITDA before non-recurring items 3 Adjusted consolidated net profit: Consolidated net profit before effects of purchase price allocation and (2007 only) FCO fine 4 Prior-year figures adjusted to reflect recognition of PSP as a discontinued operation OurOur MissionMission StatementStatement TheThe powerpower ofof televisiontelevision TheThe ProSiebenSat.1 Group Group is is a aleading leading pan-european pan-European media media company.
    [Show full text]
  • Right of Reproduction and Right of Making Available to the Public in the Eu-Ukraine Association Agreement*
    ISSN 2308-0361 АВТОРСЬКЕ ПРАВО ТА СУМІЖНІ ПРАВА RIGHT OF REPRODUCTION AND RIGHT OF MAKING AVAILABLE TO THE PUBLIC IN THE EU-UKRAINE ASSOCIATION AGREEMENT* Kostiantyn Zerov, Scientific-Research Institute of Intellectual Property, Scientific Researcher; PhD in Law The article deals with the analysis of two specific exclusive economic rights: the right of reproduction and the right of making available of works to the public in such a way that members of the public may access these works from a place and at a time individually cho- sen by them and compares them under the domestic Ukrainian legislation and under the EU-Ukraine Association agreement. The concepts of «reproduction» and of «communica- tion to the public» are considered. It is concluded that the right of reproduction is the most basic right since it forms the basis of most forms of exploitation of a work. Reproduction is, in reality, the copying of a work in any manner or form. At the same time, it remains uncertain in Ukraine at the leg- islative level that the right to reproduction of work includes direct or indirect reproduction and reproduction in whole or in part. These issues are up to the court to decide. It is concluded that the approach when the right of making available of works to the public is included in the broader «right of communication to the public» is applied in the EU Member States (Articles 3 and 4 of Directive 2001/29 /EC) and is reflected in Art. 174 Association Agreement. In addition, the concept of communication to the public in the EU must be construed broadly, as referring to any transmission of the protected works, irre- spective of the technical means or process used, this concept includes two cumulative cri- teria, namely, an ‘act of communication’ of a work and the communication of that work to a ‘public’.
    [Show full text]