Regnvandsdispositionsplan Øgadekvarteret, Randersvej Og Nørreport Revision 1

Aarhus Kommune

Regnvandsdispositionsplan Øgadekvarteret, Randersvej og Nørreport Revision 1

27. november 2019

Udarbejdet til: Udarbejdet af: Aarhus Kommune EnviDan A/S Teknik og Miljø Thomas Borch Hansen Spildevand E-mail: [email protected] Vand og Natur Direkte tlf.: 30 99 62 82

Karen Blixens Boulevard 7 Projektnavn: Regnvandsdispositionsplan 8220 Brabrand Projektnr.: 1191619

ev. 1.docx ev. Kvalitetssikring: Jan Jeppesen r

- Side 1 af 31

RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 2 af 31

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ...... 3 2. Baggrund og historik ...... 4 3. Områdebeskrivelse ...... 5 4. Projektbeskrivelse ...... 8 5. Grænseflader til andre projekter ...... 12 6. Væsentlige opmærksomhedspunkter ...... 15 7. Hydraulisk model og forudsætninger ...... 16 8. Vurdering af oversvømmelsesrisiko og vandstrømme ...... 19 9. Generelle løsningsforslag til håndtering af regnvand ...... 20 10. Aarhusmetoden til klimatilpasning af den eksisterende by ...... 27 11. Forslag til klimatilpasningstiltag i projektområderne ...... 29

Kortbilag 1 Projektområder (1:6.000) 2 Kloakledninger (1:6.000) 3 Oversvømmelseskort (1:6.000) 4 Skadesomkostninger (EAD) (1:6.000) 5 Forslag til mulige klimatilpasningsforslag (1:6.000)

rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 3 af 31

1. Indledning Klimaforandringerne betyder, at vi i Danmark oplever stadig flere kraftige regnskyl og skybrud. Disse kraftige regn bevirker i en lang række tilfælde, at afløbssystemerne i lokalområderne ikke kan bortlede vandet tilstrækkeligt hurtigt. Når afløbssystemets kapacitet er opbrugt, vil det overskydende vand følge de naturlige vandveje i terrænet og i visse tilfælde skabe lokale oversvømmelser af bygninger, veje og andre arealer. Oversvømmelser kan - specielt i byområder - forvolde store skader på bygninger og infrastruktur, hvorved der går værdier tabt for både borgere og samfund. De samfundsmæssige konsekvenser ved store og kraftige regnhændelser bevirker, at det er nødvendigt at tage initiativer til at øge den ur- bane robusthed overfor ekstremregn ved at begrænse skader og beskytte værdier. Den fysiske plan- lægning er et vigtigt virkemiddel til at minimere risikoen for og omkostningerne forbundet med oversvømmelser. Gennem planlægning og koordinering af klimaindsatser er det i mange tilfælde muligt at reducere eller undgå eventuelle skader ved oversvømmelser for eksempel ved at tilrette- lægge og regulere de naturlige vandveje i terrænet. I forbindelse med kommende projekter fra en eller flere aktører i et større område er der udarbejdet en regnvandsdispositionsplan. Regnvandsdispositionsplanen skal sikre et overordnet planlæg- ningsgrundlag, være medie for vidensdeling omkring hydrauliske udfordringer og løsninger samt bidrage til at skabe grundlag for samarbejde på tværs af Aarhus Kommune, Aarhus Vand, private aktø- rer og interessenter.

Regnvandsdispositionsplanen har følgende formål

· Kortlægge de overordnede oplande og strømningsveje ved ekstremregn.

· Skabe overblik over oversvømmelsesrisikoen for det samlede opland.

· Skabe et overordnet grundlag for en hensigtsmæssig og helhedsorienteret planlægning og vandfor- valtning i hele oplandets udbredelse. · Skabe overblik over udfordringer og muligheder i forbindelse med den videre planlægning. · Skabe mulighed for opsamling og deling af viden forud for detailprojekteringen og inddragelse af myndigheden i forbindelse med udarbejdelse af relevante tilladelser.

· Fungere som bagvedliggende dokument for kommende regnvandshåndteringsplaner i de enkelte lo-

kalplaner.

Regnvandsdispositionsplanen er første del af en planproces. Den beskriver således på overordnet niveau status, problemstillinger og mulige opmærksomhedspunkter, som skal endeligt håndteres i de efterfølgende planer.

Regnvandsdispositionsplanen omfatter følgende

· Baggrund og historik.

· Område- og projektbeskrivelse.

· Grænseflader til andre projekter. rev. 1.docx rev.

- · Væsentlige opmærksomhedspunkter.

· Hydraulisk model og forudsætninger.

RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

· Vurdering af oversvømmelsesrisiko og vandstrømme. - · Forslag til løsninger til håndtering af regnvand. 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 4 af 31

2. Baggrund og historik Aarhus Kommune er ved at udarbejde et kommuneplantillæg for Øgadekvarteret samt helhedsplaner for Nørreport og Randersvej. Disse tre planområder er placereret indenfor Ringvejen og afgrænset af Randersvej og Silkeborgvej – se beskrivelse i kapitel 4. Sideløbende med udarbejdelsen af kommuneplantillægget og de to helhedsplaner er der planlagt projekter i det samme område. Det omfatter blandt andet tre vejprojekter, der har til formål at reducere risikoen for vejoversvømmelse samt udarbejdelsen af en lokalplan for udvidelse af Storcen- ter Nord ved Paludan-Müllers Vej. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget og de to helhedsplaner er det ønsket at få en fælles platform i form af regnvandsdispositionsplanen til vurdering af oversvømmelsesrisikoen og til på overordnet niveau at komme med forslag til mulige tiltag til reduktion af eventuelle over- svømmelser. I nedenstående figur ses det område, som regnvandsdispositionsplanen omfatter.

rev. 1.docx rev.

Figur 1. Område beskrevet i regnvandsdispositionsplanen. -

Området er afgrænset af Ringvejen mod nord, Aarhus Å mod syd, Viborgvej/Silkeborgvej mod øst og Randersvej/Nørrebrogade mod vest. RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 5 af 31

3. Områdebeskrivelse Regnvandsdispositionsplanens område indgår som en del af bydelene Midtbyen, Trøjborg, Hasle og Katrinebjerg. Midtbyen består hovedsageligt af butikker, servicefaciliteter og tæt høj bebyggelse. Hovedparten af regnvandsdispositionsplanens område består af boliger med høj tæt bebyggelse ind mod centrum og lav bebyggelse i den nordlige del af området. Institutioner omfatter blandt andet Aarhus Universitet, Katrinebjergskolen og Møllevangsskolen. Endvidere er der flere parker og grønne arealer i bydelene – blandt andet ved Botanisk Have, Uni- versitetsparken, Højlyngen og Vennelystparken.

Boligområde Bolig/erhvervsområde Erhvervsområde Offentlige formål Centerområde Rekreativt område

Figur 2. Kommuneplanrammer indenfor regnvandsdispositionsplanens område.

rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 6 af 31

3.1 Afstrømningsopland I nedenstående figur ses hvorledes overfladevandet løber på overfladen indenfor området.

Terrænkote Vandveje Store vandveje 80 Hydraulisk knudepunkt

70 80

40 70 60

50 30 20

50 10 40 30

10 20

Thorvaldsens Gade

Figur 3. Terrænforhold og afstrømningsveje indenfor regnvandsdispositionsplanens område.

Indenfor regnvandsdispositionsplanens område falder terrænkoten fra 80 m ved Ringvejen i den nordlige del til ca. 2-5 m ved midtbyen i den sydlige del af området. Dette bevirker, at de store overordnede vandveje går fra nord mod syd. Vandveje er arealer, hvor det kan forventes, at der vil løbe store vandmængder under kraftige regn. De overordnede vandveje er følgende: · Paludan Müllers Vej – Møllevangs Alle – Botanisk Have – Thorvaldsens Gade. · Brendstrupvej – Langelandsgade – Hjortensgade – Vester Alle. · Randersvej – Nørrebrogade. Derudover er der en række hydrauliske knudepunkter, hvor overfladevand på terrænet vil ledes hen mod under kraftige regn. Dette omfatter følgende:

· Aarhus Universitet ved V. Ringgade. · Botanisk Have/Den gamle by. rev. 1.docx rev.

- · Nørregade/Nørreport ved Nørrebrogade krydset. · Thorvaldsensgade.

RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 7 af 31

3.2 Kloakopland Projektområdet er i dag hovedsageligt fælleskloakeret. I hovedparten af det fælleskloakerede om- råde er der etableret både fællesledninger og vejvandsledninger.

Fællessystem: I fællessystemet samles spildevand og regnvand i samme kloakledning (fællesledning) og ledes til renseanlægget.

Vejvandsledninger: Tagvand Regnvand fra vejarealerne samles i vej- brønde og ledes via vejvandsledningerne til Aarhus Å.

Vejbrønd Fællesledning Spildevand Vejvandsledning

Figur 4. Principskitse for nuværende kloakeringsform.

I nedenstående figur ses de overordnede kloakledninger indenfor regnvandsdispositionsplanens om- råde.

Fællesledning/Vejvandsledning rev. 1.docx rev.

RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- Figur 5. Overordnede kloakledninger i projektområdet. 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 8 af 31

4. Projektbeskrivelse Regnvandsdispositionsplanen omfatter tre aktuelle projekter.

Regnvandsdispositionsplanens projekter

· Kommuneplantillæg for Øgadekvarteret

· Helhedsplan for Nørreport.

· Helhedsplan for Randersvej.

De tre planer er alle placeret i den østlige del af regnvandsdispositionsplanens område.

Helhedsplan for Randersvej

Kommuneplantillæg for Øgadekvarteret

Helhedsplan for Nørreport

Figur 6. Planoplande indenfor regnvandsdispositionens område.

rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 9 af 31

4.1 Kommuneplantillæg for Øgadekvarteret Det er hensigten med kommuneplantillægget for Øgadekvarteret at redegøre for områdets karakteristiske bebyggelse - herunder arkitektur og bygningshøjder - samt friarealer og karakteristisk be- plantning. I kommuneplantillægget integreres vandhåndteringen i området med basis i regnvandsdispositionsplanen.

OmrådetAarhus Kommune består i dag ønsker hovedsageligt med kommuneplant af byhuseillægget, og etagebebyggelse. at Gaderummene er tydelige, idet bebyggelsen generelt ligger i samme facadelinje med direkte adgang fra hoveddør ud på gaden. Mange· afB evarematriklerne fodaftrykket er smalle af den og eksisterende dybe, og derbebygge er mangelse ved baghuse nybyggeri. i gårdrummene. Dog drøftes det, De at flestebaghusene af gård- rummenekan er bygges opdelt sammen i haver med og baggårde,forhusene, hvissom deer liggerknyttet med til en de afstand enkelte på ejmindreendomme. end 3 meter. · Bevare de karakteristiske slip enkelte steder i facadelinje. · Etablere vejtræer langs vejene. I nedenstående figur ses udkast til de grønne visioner for Øgadekvarteret.

Figur 7. Kortbilag til kommuneplantillæg for Øgadekvarteret (udkast). rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 10 af 31

4.2 Helhedsplan for Nørreport I forbindelse med at Arkitektskolen flytter til Godsbanen, er der interesse for at omdanne flere af skolens ejendomme. Helhedsplanen for Nørreport har til formål at udstikke retningslinjer for bebyggelse, byrum, grønne arealer og veje. I nedenstående figur ses projektområdet for helhedsplanen.

Karakteristiske områder Eksisterende forbindelser Nye forbindelser Eks. og mulige nye pladser

Figur 8. Beskrivelse af området samt mulige nye forbindelser og kommende pladser. Område 1 består af 4‐6 etagers karrébebyggelse med store grønne gårdrum, som anvendes af bebo- erne. Område 2 har forskelligartet bebyggelse, og byrummene er uden de store opholdsmuligheder, men med store belagte flader og indrettet til parkering og gennemgang. Der er her potentiale for fortæt- ning, pladsdannelser med begrønning og ophold samt nye/forstærkede forbindelser. Område 3 er Nørreport med det brede vejprofil. Der er her mulighed for at etablering af grønne arealer og det skal vurderes, hvorvidt vejarealet skal udformes og om der skal være en sammen- hæng på tværs. Område 4 består af ensartet bebyggelse i 2‐3 etager. Der er åbne og grønne udearealer, som er pri- vatejet. Der er endvidere en del parkeringsareal. Bebyggelsen lukker sig om sig selv. Område 5 er et sammensat område både hvad angår belægning og arkitektur. Labyrintisk struktur, der giver en variation i oplevelsen. rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 11 af 31

4.3 Helhedsplan for Randersvej Helhedsplanen for Randersvej har til formål at udstikke retningslinjerne for bebyggelse, byrum, grønne arealer og veje. Den bymæssige oplevelse af området i dag kendetegnes ved en stor grad af sammensatte områder bestående af karrébebyggelse, etagebyggeri, uddannelsesinstitutioner, kolonihaver, enkeltstående parceller, mindre butikker og tankstationer. Indenfor selve området kan man finde legepladser, idrætsanlæg og rekreative områder samt skolernes udearealer. Randersvej er en stor transportkorridor i området med letbanen, og den kan derfor virke som en barriere. Et dominerende træk ved området for helhedsplanen, er bakken op ad Randersvej med dens højdepunkt ved Hasle Ringvej og et faldende terræn mod syd, øst og vest. Det stigende terræn giver mulighed for langstrakte udsigter til den omgivende by, vandet og de store grønne arealer.

Aarhus Kommune ønsker med helhedsplanen, at

· Fortætte langs med letbanen.

· Arbejde med pladsdannelserne ved Stjernepladsen og Stockholmsgade, hvor der er letbanestop, og hvor Randersvej kan krydses. Pladsdannelser skal fremstå grønne og bytræer skal indarbejdes i fremtidige projekter.

· Ny bebyggelse skal etableres som randbebyggelse mod Randersvej, der forholder sig til de bagved-

liggende boligområder med parcelhuse.

· Parkeringspladser skal indrettes bag den bygning, som de servicerer.

· Hjørnerne ved krydsningerne af Randersvej/Ringgaden og Ringvejen skal markeres med byggeri og evt. pladsdannelserne ske væk fra vejen.

· Eksisterende grønne område skal fastholdes, og samtidig skal der etableres grønne opholdsarealer til nybyggeri, hvor størstedelen skal være på terræn. · Der skal være gennemgange i nye bebyggelser, så der åbnes op og tilgængeligheden forbedres. · Der bør arbejdes for, at der etableres grønne kantzoner og plantes vejtræer.

Eksempler på grønne områder og bebyggelse/fortætning i Helhedsplanen for Randersvej:

· Vejlby Ringvej/Randersvej: Fortætning

· Shellgrunden (Randersvej 164): Fortætning

· Nedlagt buslomme ved Randersvej 140: Begrønning

· Nettogrunden (Randersvej 118): Fortætning

· Faktagrunden (Norges Allé 1): Fortætning

· Stjernepladsen: Belysning, fodgængerovergang og begrønning

rev. 1.docx rev.

RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 12 af 31

5. Grænseflader til andre projekter Det er hensigten, at regnvandsdispositionsplanen skal være orienterende for andre planer i områ- det, så fremtidige aktiviteter eller projekter har mulighed for at indarbejde klimatilpasningstiltag og sætte fokus på håndtering af vand på overfladen.

5.1 Nye lokalplanområder og vejprojekter Aarhus Kommune har planlagt en række vejprojekter i de kommende år. Derudover er der planlagt en ny lokalplan samt fire mulige lokalplaner indenfor regnvandsdispositionsplanens område.

Kommende vejprojekter Kommende lokalplaner Mulige nye lokalplaner

Lokalplan Katrinebjergvej Vejprojekt Nordre Ringgade

Lokalplan Storcenter Nord

Vejprojekt Nørregade

Lokalplan Amtssygehuset Lokalplan Lokalplan Kaløgade og Nørreport Den gamle by Vejprojekt Vester Alle

Figur 9. Grænseflader til kommende og mulige lokalplaner samt kommende vejprojekter.

Kommende og mulige lokalplaner:

· Kommende lokalplan: Udvidelse af Storcenter Nord.

· Mulig lokalplan: Katrinebjergvej.

rev. 1.docx rev.

- · Mulig lokalplan: Amtssygehuset ved Tage Hansens Gade.

· Mulig lokalplan: Ny indgang til den gamle by.

RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP · Mulig lokalplan: Kaløgade og Nørreport.

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 13 af 31

I nedenstående figur ses de kommende vejprojekter i området. rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- Figur 10. Skitse af kommende vejprojekter til reduktion af oversvømmelse af vejarealer. 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 14 af 31

5.2 Kloakprojekter: Adskillelse af regnvand og spildevand Aarhus Kommunes Byråd vedtog i Spildevandsplan 2006-2009 en centraliseringsstrategi, hvor spildevandet i kommunen på sigt skal renses på to renseanlæg: Marselisborg Renseanlæg og Egå Rensean- læg. I forbindelse med centraliseringsstrategien er det hensigten at adskille regnvand og spildevand i de fælleskloakerede oplande således, at regnvandet kan bibeholdes lokalt og ikke ledes videre til de centrale afløbssystemer og renseanlæg. Det er i henhold til Spildevandsplan 2017-2020 hensigten at adskille regnvand og spildevand indenfor regnvandsdispositionsplanens område i perioden frem mod 2085.

Fællessystem adskilles i perioden 2041-60

Fællessystem adskilles i perioden 2026-30 Fællessystem adskilles i perioden 2061-85

Figur 11. Overordnet tidsplan for adskillelse af spildevandet og overfladevandet i området.

rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 15 af 31

6. Væsentlige opmærksomhedspunkter Aarhus Kommune kortlagde i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen i 2014 en række hotspots. Hotspots er transportveje, anlæg, bygninger eller områder, der har en høj værdi set ud fra deres funktion eller ud fra sundhedsmæssige, kulturelle, historiske, naturmæssige, miljø- mæssige, beredskabsmæssige eller infrastrukturelle betragtninger. I nedenstående figur ses hotspots indenfor regnvandsdispositionsplanens område.

Beredskab Miljøskade Ejendomme m.m. Natur

Figur 12. Hotspots udpeget af Aarhus Kommune.

Hotspots

· Beredskab: Kritisk vej- og jernbanenet, evakueringstunge institutioner, hospitaler etc.

· Miljøskade: Listevirksomheder eller matrikler med potentiel jordforurening.

· Ejendomme m.m.: Teatre, museer, arkiver, biblioteker, fredede bygninger, kirker, klubhuse, be- boerhuse, vand- og varmeforsyning etc. rev. 1.docx rev.

- · Natur: Naturbeskyttede arealer - eksempelvis søer.

RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 16 af 31

7. Hydraulisk model og forudsætninger Forudsætningerne for beregning af overfladevandafstrømningen på terræn er beskrevet i det føl- gende.

7.1 Hydraulisk model På dette niveau i planlægningsfasen er det efter aftale med Aarhus Kommune valgt at tage udgangspunkt i en dynamisk terrænanalyse (Niveau 2), idet den vurderes i tilfredsstillende grad at simulere vandbevægelserne på terræn ved forskellige nedbørshændelser. Den dynamiske terrænanalyse differentierer sig fra den stationære terrænanalyse (Niveau 1) ved at kunne simulere vandbevægelser i terrænet. Forskellen mellem niveau 1 og 2 er illustreret i neden- stående figur.

Niveau 1 Niveau 2 Stationær terræn- Dynamisk terræn- analyse analyse

Figur 13. Eksempel på vandstrømme beregnet ved hhv. stationær og dynamisk terrænanalyse.

Niveau 3 omfatter beregning ud fra en dynamisk terrænanalyse suppleret med en hydraulisk model- lering af kloaksystemet. Denne metode er væsentlig dyrere end Niveau 2 beregningerne. Ved vurdering af overfladevandafstrømningen på terræn indenfor regnvandsdispositionsplanens om- råde er det valgt at supplere den dynamiske terrænanalyse med en forenklet simulering af kloaksystemet, hvor det forudsættes, at kloaksystemet kan bortlede og fjerne en fast andel af nedbøren.

Dynamisk terrænanalyse

· Model: MIKE 21FM

· Områdeareal: 670 hektar

· Opløselighed: 80 cm * 80 cm

· Beregningsceller: 10,5 mio.

rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 17 af 31

7.2 Forudsætninger Til vurdering af overfladeafstrømningen er der anvendt følgende forudsætninger.

Regntype og forudsætninger

· Regntype: CDS regn med en gentagelsesperiode på 10-100 år.

· Gentagelsesperioder: 10 år, 20 år, 50 år og 100 år.

· Vandhastighed i grønne områder: Lav hastighed svarende til et Manningtal på 20.

· Vandhastighed ved befæstede arealer: Høj hastighed svarende til et Manningtal på 50.

· Infiltration i grønne arealer: 17 mm/sek. (1 mm på 60 sek.).

· Infiltration i områder med kloaksystem: 5 mm/sek. (1 mm på 200 sek.).

· Udløb ved den gamle by: 250 l/s.

· Udløb fra Vennelystparken: 500 l/s.

Til beregningerne anvendes en CDS-regn (Chicago Design Storm) med en tidslængde på 6 timer. Det er en konstrueret regnhændelse, som sikrer, at der både kan medregnes små regnhændelser med en høj nedbørsintensitet og længerevarende lavintense nedbør til en given gentagelsesperiode. Feltforsøg fra Lystrup angiver, at infiltrationen/nedsivningen i grønne arealer kan sættes til en kon- stant værdi under større regn. Der forudsættes en infiltration i grønne områder på 1 mm/min. Ved udløbet fra den gamle by og ved udløbet fra Vennelystparken er der markant store kloakledninger. Det er her valgt at simulere disse ved at indsætte en infiltration/fjernelse via kloaksystemet på hhv. 250 l/s og 500 l/s. Dette er sket efter aftale med Aarhus Kommune.

7.3 Opstilling af terrænmodel Der er taget udgangspunkt i Geodatastyrelsens højdemodel, som er blevet tilrettet indenfor regnvandsdispositionsplanens område.

Tilretning af terrænmodellen

· Indtegning af porte: I boligblokke er der indsat porte baseret på vurderinger i Google Map, så vandet beregningsmæssigt kan løbe frit gennem de porte, der er i områ- det.

· Kobling af vandløb: Ved broer afskæres vandløb i den oprindelige terrænmodel. Der er indsat kobling mellem vandløb på hver sin side af en bro.

· Opfyldning ved letbanen: I den oprindelige terrænmodel var letbanen angivet som en fordybning visse steder. Disse fordybninger er fjernet.

7.4 Simulering af kloaksystemet Med henblik på at simulere bortledningseffekten fra kloaksystemet er der i modellen indsat en in- rev. 1.docx rev.

- filtrationskapacitet på 5 mm/sek. i de områder, hvor der er kloak. Analyser fra Aaby viser, at et kloaksystem afhængig af alder og type har en bortledningskapacitet (infiltrationskapacitet) svarende til en nedbør på 5-15 mm/sek. inden for det befæstede areal. Ved RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- ældre fællessystemer er det typisk i niveauet omkring 5 mm/sek. og ved nye separatsystemer er det typisk højere. 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 18 af 31

Til vurdering af overfladeafstrømningen på terræn indenfor regnvandsdispositionsplanens område er der anvendt en kapacitet på 5 mm/sek., idet kloaksystemet generelt er af ældre dato. For at vurdere effekten af dette valg, er der for en regn med en 20 års regnhændelse lavet bereg- ninger med en infiltration på 5 og 10 mm/s. I nedenstående figur er angivet eksempel på differencen mellem brug af en infiltration på 5 og 10 mm/s.

Vand på terræn ved 5 mm/sek. Vand på terræn ved 10 mm/sek.

Figur 14. Eksempel på vand på terræn ved en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 20 år.

Ved brug af en infiltration på 10 mm/sek. reduceres udbredelsen af de oversvømmede arealer, hvil- ket er forventeligt, idet kloaksystemet beregningsmæssigt bortleder mere af regnvandet. Beregningerne viser tilsvarende, at der generelt sker oversvømmelse de samme steder uanset valg af infiltrationsstørrelse til simulering af kloaksystemet. På baggrund af dette kan det konkluderes, at variationen af infiltrationen til simulering af kloaksystemets effekt ikke ændrer på hovedkonklu- sionerne af, hvor der sker oversvømmelse.

7.5 Randbetingelser Der er anvendt følgende randbetingelser:

Randbetingelser

· Randbetingelse syd: Alt vand der ender i Aarhus Å bortledes/fjernes.

· Randbetingelse nord: Nord for Ringvejen er der en naturlig terrænmæssig afgrænsning.

· Randbetingelse vest: Vandflow fra den dynamiske terrænanalyse foretaget af Aarhus Vand i Aaby og Viby anvendes som randbetingelse de steder mod vest, hvor regnvandsdispositionsplanens område grænser op mod Aaby og Viby.

rev. 1.docx rev.

- · Randbetingelse øst: Der er etableret en ekstra beregningszone med en bredde på ca. 500 m øst for regnvandsdispositionsplanens område for at sikre, at vand- strømme blev beregnet tilfredsstillende. RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 19 af 31

8. Vurdering af oversvømmelsesrisiko og vandstrømme I nedenstående figur er vist beregningerne af oversvømmelser indenfor regnvandsdispositionsplanens område ved regnhændelser med forskellige gentagelsesperioder. De viste oversvømmelser er ved mindst 10 cm. vandstand.

Vand på terræn – 10 års regn Vand på terræn – 20 års regn Vand på terræn – 50 års regn Vand på terræn – 100 års regn 1 Vandveje

3 6 7

Figur 15. Beregnede oversvømmelser ved forskellige gentagelsesperioder for regnhændelser.

Større områder med risiko for oversvømmelse baseret på dynamisk terrænanalyse

1. Hasle Ringvej (ved Halmstadgade).

2. Aarhus Universitet (ved Vestre Ringgade).

3. Vester Allé (ved Museumsgade).

4. Nørre Allé (ved Grønnegade og Guldsmedegade).

5. Nørreport (ved Paradisgade og Nørregade).

rev. 1.docx rev.

- 6. Bispetorvet (ved Aarhus Domkirke).

7. Nørrebrogade (ved Kystvejen).

RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 20 af 31

9. Generelle løsningsforslag til håndtering af regnvand I det følgende beskrives generelle ansvarsforhold vedrørende håndtering af regnvandet samt de løs- ningsmuligheder, som det er en mulighed at anvende til regnvandshåndtering.

9.1 Ansvarsforhold vedrørende håndtering af regnvand Ansvaret for håndtering af regnvand i det offentlige rum afhænger af om der er tale om en hverdagsregn eller ekstremregn/skybrud.

Figur 16. Illustration af hverdagsregn og ekstremregn.

Aarhus Vand har forpligtiget sig til at overholde de serviceniveauer, som er angivet i Spildevandsko- miteens skrift 27 og 30. Det betyder, at kloaksystemet i de fælleskloakerede områder skal kunne håndtere en regnhændelse med en gentagelsesperiode på op til 10 år og i de separatkloakerede om- råder en regnhændelse på op til 5 år. Ved ekstremregn kan regnvandet ikke længere være i kloaksystemet. Derfor begynder vandet fra ejendomme, veje og grønne områder at løbe på overfladen. Der er ingen lovgivning, som beskytter borgerne mod skader ved oversvømmelse under kraftig regn. Her er det borgernes eget ansvar at beskytte deres ejendomme mod vandet. Hvis der er tale om at beskytte menneskeliv, miljø eller

væsentlige samfundsmæssige interesser træder beredskabet i kraft jf. Beredskabsloven. rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 21 af 31

9.2 Forslag til håndtering af hverdagsregn I Spildevandsplan 2017-2020 er angivet følgende.

Spildevandsplan 2017-2020

Klimaændringerne med mere og kraftigere regn sætter fællesledningerne under pres, hvorved der bliver behov for at lægge større ledninger eller fjerne regnvand fra fællesledningerne. Det er baggrunden for, at det i Spildevandsplan 2010-2012 blev vedtaget, at fællessystemet skulle erstattes af et system, hvor regnvand og spildevand håndteres adskilt. Den langsigtede strategi er, at hele Aarhus

Kommune i 2085 har adskilte afløbssystemer. Regnvand kan enten ledes væk i regnvandsledninger eller i vandrender på terræn.

Der arbejdes også på, at grundejerne i større omfang håndterer regnvand på egen grund - eksempelvis ved at nedsive og opsamle tagvand i haverne.

Et adskilt system gør det muligt at skabe mere synligt vand i bybilledet og dermed bidrage til et rekreativt

løft. Der kan f.eks. etableres regnvandssøer i parkmiljøer og vandrender og regnbede langs vejene.

I henhold til spildevandsplanen er det hensigten at adskille regn og spildevand i den sydlige del af regnvandsdispositionsplanens område (Øgadekvarteret, Nørregade etc.) i perioden 2061-85 og i den nordlige del (Trøjborg og Katrinebjerg) i perioden 2041-2060. Da adskillelsen af regn- og spildevand indenfor regnvandsdispositionsplanens område således ligger et stykke ude i fremtiden, foreligger der på nuværende tidspunkt ingen skitser af metodevalg til adskillelsen. Til illustrering af den mulige fremtidige kloakeringsform er i der i nedenstående figur som

eksempel vist en principskitse af den fremtidige kloakering i Åby, Åbyhøj og Hasle.

Afløbsprincip: Regnvand fra veje, tagflader og andre befæstede områder afledes så vidt muligt på terræn og opsam- les på vejen, i vandrender ved vejen eller i regnvandsledningerne (de nuværende vejvandslednin- Regnvandet ger).

afledes på Derfra løber regnvandet til regn- terræn vandsbede, hvor vandet tilbagehol- des ligesom i regnvandsbassiner.

I de tilfælde, hvor det er muligt nedsives vandet i regnvandsbe- Regnvandsbed dene.

Nogen steder genanvendes vejvandsledningerne som supplement til afledningen af regnvandet i ter- ræn. Regnvandet afledes via vandrende eller i vejside Spildevand Spildevands- Regnvands- rev. 1.docx rev.

- ledning ledning

Figur 17. Principskitse for fremtidig kloakering i Åby, Åbyhøj og Hasle. RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 22 af 31

I nedenstående figur ses et eksempel på henholdsvis en vandrende og et regnvandsbed.

Figur 18. Eksempel på vandrende og regnbed til håndtering af hverdagsregn.

9.3 Forslag til håndtering af ekstremregn Begrebet klimatilpasning anvendes i denne regnvandsdispositionsplan om de forslag til mulige tiltag, der reducerer skaderne ved ekstremregn. Klimatilpasning handler om at vise rettidig omhu i forhold til at beskytte nuværende værdier som infrastruktur og boliger ved at være på forkant i planlægnin- gen, så byen tilpasses mere vand.

Forslag til overordnede klimatilpasningstiltag

· Opsamling af regnvand.

· Etablering af skybrudsveje.

· Omdirigering af vandstrømme.

· Skybrudssikring af ejendomme.

· Tilbageholdelse af regnvand på privat grund.

9.4 Opsamling af regnvand En af de mest almindelige måder at lave klimatilpasning på, er ved at etablere skybrudsbassiner. Bassinerne har til formål at opsamle og tilbageholde vand fra ekstremregn de få gange, hvor der er behov for det. Det betyder, at de statistisk set i gennemsnit kun vil være i brug hvert 5.-10. år, hvil- ket dermed også betyder, at der ikke vil stå vand i skybrudsbassinerne i forbindelse med hverdagsregn. Skybrudsbassinerne etableres typisk på steder, hvor der i dag er lavninger og god plads – men hvor der også samtidig kan være andre aktiviteter så som åbne pladser, fodboldbane, parkeringspladser, grønt område etc., fordi skybrudsbassinerne kun sjældent tages i brug.

rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 23 af 31

På nedenstående figur er illustreret forskellige typer af skybrudsbassiner.

Skybrudsbassin ved fodboldbane Skybrudsbassin ved boligforening

Skybrudsbassin ved plads Skybrudsbassin ved skole

Skybrudsbassin ved vej Skybrudsbassin i parkanlæg

Figur 19. Eksempler på skybrudsbassiner.

rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 24 af 31

9.5 Etablering af skybrudsveje En skybrudsvej transporterer og bortleder regnvand på overfladen i et styret og kontrolleret forløb og med en udformning som sikrer vandets bortledning fra et givet punkt til et andet. Skybrudsvejen vil i den daglige drift af byen typisk have en trafikal funktion og indgå som kørevej. Anlæggets funktion som skybrudsvej træder i kraft ved stærk eller vedvarende regn, og når vandet begynder at stuve op på overfladen. Vejen indrettes til transport af regnvand på overfladen ved at udnytte og regulere vejens terrænfald og forløb, så vandet løber naturligt og uden hindringer mod egnet og udpeget midlertidigt magasineringssted, recipient eller tunnel. Vejens niveau og overflade kan eventuelt sænkes og fortovet kan eventuelt rettes op.

Kantsten til at sikre vandstrømsprofil Vejprofil som et trug

Figur 20. Eksempel på skybrudsvej.

9.6 Omdirigering af vandstrømme I de tilfælde, hvor terrænanalysen angiver, at der er risiko for oversvømmelse i et givet område på grund af tilstrømning af vand fra et andet område, kan en af løsningsmulighederne være at ændre vandstrømsretningen. Dermed mindskes tilstrømningen af regnvand til det område, hvor der er risiko for oversvømmelse. Endvidere kan en justering af vandstrømmene medvirke til, at der kan opnås en øget bortledning af regnvand fra et område, hvor der er risiko for oversvømmelse.

Omdirigering eller justering af vandstrømme

· Etablering af vejbump

· Regulering af vejprofil

· Etablering af højbede

· Terrænregulering

rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 25 af 31

9.7 Skybrudssikring af ejendomme Skybrudssikring ved ejendomme omfatter de tiltag, der skal sikre bygninger og inventar mod vand fra skybrud, der er så kraftige, at der opstår oversvømmelse fra ejendommens afløbssystem, det offentlige afløbssystem eller det omgivende terræn.

Skybrudssikring af ejendomme

· Forhøje dørtrin ved kældernedgange.

· Forhøje eller lukke lyskasser.

· Mulighed for montage af transportable skot ved porte og døre i tilfælde af risiko for skybrud.

· Forhøje udluftninger fra tørretumblere etc.

· Montage af højvandslukker for at undgå tilbageløb fra kloakken.

Forhøjet kant ved kældernedgang Forhøjet lyskasse med glasvindue

Transportabelt skot ved dør Forhøjet kant ved udluftning

Figur 21. Eksempler på skybrudssikring af ejendomme.

rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 26 af 31

9.8 Tilbageholdelse af regnvand på privat grund Den enkelte grundejer kan bidrage til klimatilpasningen ved at tilbageholde regnvandet på egen grund – eventuelt suppleret med nedsivning. I henhold til Spildevandsplan 2017-2020 er det ud fra grundvandsforhold muligt at nedsive i hovedparten af regnvandsdispositionsplanens område. I ne- denstående figur ses eksempler på tilbageholdelse af regnvand på privat grund.

Figur 22. Eksempler på tilbageholdelse af regnvand på privat grund.

9.9 Valg af løsningsforslag kan påvirke andre lokaliteter Det er vigtigt, at forslagene til klimatilpasning ikke forværrer forholdene andre steder i området. Dette er eksemplificeret i nedenstående figur. rev. 1.docx rev.

Figur 23. Principskitse af hvornår skader skal betragtes samlet og individuelt. RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 27 af 31

10. Aarhusmetoden til klimatilpasning af den eksisterende by Ved adskillelse af regn-og spildevand i kloaksystemet har Aarhus Vand og Aarhus Kommune udarbejdet et koncept til vurdering af, hvorvidt et løsningsforslag til klimatilpasning er rentabelt og skal ud- føres. Metoden er forankret i spildevandsplanen og er gældende for kloakprojekter. Det bør overve- jes, om metoden bør udbredes til at gælde andre projekter, som udføres indenfor regnvandsdispositionsplanens område. Metoden til klimatilpasning tager udgangspunkt i en kortlægning af oversvømmelse og de afledte skadesomkostninger med og uden klimatilpasning. De samlede udgifter sammenlignes i en samfunds- økonomisk cost-benefit analyse og det vurderes, om en given klimatilpasningsindsats tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger og/eller sikrer, at vitale samfundsnyttige funktioner kan opret- holdes lokalt og samlet for området. I nedenstående figur ses en beskrivelse af konceptet.

Omfang, hyppighed og geografisk placering af 1 oversvømmelserne i den eksisterende by fast- lægges. Ud fra dette bliver de samlede omkostninger ved oversvømmelserne beregnet for forskellige regnhændelser (op til en 100 års hæn- delse)

Der laves en vurdering af egnede klimatilpasnin- 2 ger i oplandet, som kan reducere oversvømmel- serne. Udgifter til etablering af og drift af kli- matilpasningerne samt reducerede skadesomkostninger beregnes for forskellige regnhændel- ser (op til en 100 års hændelse).

Punkt 1 og 2 vejes op imod hinanden i forhold til, om der er økonomisk grundlag for at udføre 3 klimatilpasninger. Derudover lægges der vægt på beskyttelsen af vitale funktioner og bygninger eller områder, der er udpeget som hotspots i Kli- matilpasningsplan 2014. rev. 1.docx rev.

RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- Figur 24. Princip for til- og fravalg af investeringer til klimatilpasning.

1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 28 af 31

For området beskrevet i denne regnvandsdispositionsplan er der lavet en vurdering af de samlede omkostninger ved oversvømmelserne over en periode på 100 år beregnet for forskellige regnhændel- ser op til 100 års hændelsen. I skadesanalysen er der medtaget direkte skader på bygninger og arealer, som følge af oversvøm- melse. Som input er benyttet Aarhus Kommunes arealdækkende værdikort, som angiver den poten- tielle skadesomkostning som kroner pr. kvadratmeter for forskellige bygnings- og arealtyper. Værdi- kortet er sammenholdt med oversvømmelseskortet til gentagelsesperioderne for regnhændelserne, hvorved skaden er kvantificeret til hver gentagelsesperiode. Der er medtaget skader forårsaget af regnvand både fra offentlige arealer og fra private arealer. Som et mål for skadesomkostninger er benyttet EAD, der beskriver den gennemsnitlige samlede år- lige skadesomkostning forbundet med oversvømmelser.

Beregnede skadesomkostninger indenfor regnvandsdispositionsplanens område

· Årlige gennemsnitlige skadesomkostning (EAD): 46,9 mio. kr./år

· Skadesomkostninger over 100 år (i nutidsværdi med indregnet diskonteringsrente): 1,8 mia. kr.

Skadesomkostningerne dækker udelukkende fysiske skader, der kan henføres til typen direkte tab. Andre markedsomsatte skader af typen indirekte tab (forstyrrelser på transport, forretning og pro- duktion samt udgifter til genhusning og lignende) samt ikke-markedsomsatte skader (risiko for døds- fald, sygdomme, tab af kulturarv, psykisk stress, m.m.) indregnes pt ikke i skadesmodellen. De re- elle skadeomkostninger vil derfor være betydeligt større i området. På det tilhørende kortbilag kan der for de enkelte bygninger ses den beregnede skadesomkostning (EAD). Kortet angiver således de steder, hvor der potentielt er stor samfundsøkonomisk gevinst ved at investere i klimatilpasningstiltag til reduktion af skader under oversvømmelser – baseret på en vurdering af bygningernes værdi og risiko for oversvømmelse. Kortet kan i første omgang anvendes som en indikator for, hvor indtænkning af forslag til klimatilpasningstiltag i konkrete projekter indenfor regnvandsdispositionsplanens område har stor eller lille relevans i forhold til oversvømmelsesrisikoen. Metoden kan i anden omgang benyttes til at evaluere rentabiliteten af mulige klimatiltag ved at sammenholde tiltagsomkostningerne med afledte besparelser på oversvømmelsesskaderne i en cost- benefit analyse. Tiltagsomkostningerne vil i mange tilfælde være beskedne, hvis tiltagene sammen- tænkes og udføres samtidigt med allerede planlagte projekter.

rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 29 af 31

11. Forslag til klimatilpasningstiltag i projektområderne PÅ kortbilag 5 er angivet forslag til mulige klimatilpasningstiltag indenfor regnvandsdispositionsplanens område. De angivne tiltag er vejledende og skal vurderes nærmere. Endvidere er forslagene kun et udkast af de mulige tiltag, idet der sandsynligvis vil kunne fastlægges andre og flere klimatilpasningstiltag i forbindelse med en nærmere detaljeret undersøgelse af området. Generelt er følgende gældende for regnvandsdispositionsplanens område:

Generelle forslag til mulige klimatilpasningstiltag indenfor regnvandsdispositionsplanens område

· Den nordlige del af området er højt beliggende og det bevirker, at der her er store vand vandveje ned mod den sydlige del af området. Klimatilpasning i den nordlige del af området foreslås derfor fokuseret omkring etablering af skybrudsveje og tilbageholdelse af overfladevand på privat grund eller på pladser/grønne arealer.

· Den sydlige del af området er lavt beliggende og fladt med risiko for oversvømmelser. Klimatilpas- ning i den sydlige del af området foreslås derfor fokuseret omkring skybrudssikring af ejendomme og

omdirigering af vandveje for at reducere tilledningen til området eller øge bortledningen af vand.

11.1 Randersvej I nedenstående figur ses forslag til mulige klimatilpasningstiltag indenfor området ved Randersvej.

Tilbageholdelse af over- Skybrudsbassin ved fladevand på privat grund boligforening

Skybrudsbassin ved parkeringsplads

Skybrudsbassin ved Skybrudsbassin fodboldbane ved legeplads

Regulering af vandvej fra Ran- Skybrudsbassin ved dersvej til Universitetsparken fodboldbane Skybrudsbassin ved Universitetsparken

Regulering af vandvej fra

rev. 1.docx rev. Vestre Ringgade til Univer-

- sitetsparken RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- Figur 25. Forslag til mulige klimatilpasningstiltag ved Randersvej. 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 30 af 31

I nedenstående er oplistet de overordnede muligheder for mulige klimatilpasningstiltag i området ved Randersvej.

Generelle forslag til mulige klimatilpasningstiltag indenfor Randersvej området

· Tilbageholdelse af overfladevandet ved at etablere skybrudsbassiner ved grønne arealer, fodboldba- ner, åbne pladser eller parkeringsarealer.

· Bortskaffelse af overfladevandet ved at tilbageholde overfladevandet på privat grund i regnbede, lavninger etc.

· Regulering af vandvejene, så overfladevandet ledes hen mod skybrudsbassiner.

11.2 Øgadekvarteret I nedenstående figur ses forslag til mulige klimatilpasningstiltag indenfor området vedrørende kom- muneplantillægget for Øgadekvarteret.

Skybrudsbassiner ved grønne arealer, pladser, legepladser og ved boligforening

Regulering af vandvej fra Sjællandsgade til Thunøgade

Figur 26. Forslag til mulige klimatilpasningstiltag ved Øgadekvarteret. I nedenstående er oplistet de overordnede muligheder for mulige klimatilpasningstiltag i området ved Øgadekvarteret.

Generelle forslag til mulige klimatilpasningstiltag indenfor Øgadekvarteret

· Tilbageholdelse af overfladevandet ved at etablere skybrudsbassiner ved grønne arealer, åbne pladser eller parkeringsarealer. rev. 1.docx rev.

- · Regulering af vandvejene, så overfladevandet ledes væk fra de mest udsatte områder syd for Øgade- kvarteret.

RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05

27. november 2019 Side 31 af 31

11.3 Nørreport I nedenstående figur ses forslag til mulige klimatilpasningstiltag indenfor området vedrørende helhedsplanen for Nørreport.

Regulering af vandvej fra Nørre- brogade til Vennelystparken

Regulering af vandvej fra Nørregade til Nørrebrogade

Skybrudssikring af ejendom

Regulering af vandvej fra Paradisgade til Borggade

Figur 27. Forslag til mulige klimatilpasningstiltag ved Nørreport. I nedenstående er oplistet de overordnede muligheder for mulige klimatilpasningstiltag i området ved Nørreport.

Generelle forslag til mulige klimatilpasningstiltag indenfor Nørreport området

· Omdirigering af vandvejene ved Nørrebrogade, så der ikke ledes overfladevand ned ad Nørregade.

· Regulering af vandvejene ved Nørregade og Paradisgade, så overfladevandet ledes hurtigere væk fra området.

· Skybrudssikring af ejendomme enten ved forhøjede kanter ved kældernedgange, transportabelt skot eller andet.

rev. 1.docx rev.

- RVDP Øgaderne Øgaderne RVDP

- 1191619rpTBH01 1191619rpTBH01

Vejlsøvej 23 • DK-8600 Silkeborg • Tlf.: +45 86 80 63 44 • www.envidan.dk • CVR 18 33 43 05