Politisk kronik 2. halvår 2009

Institutleder Lars Bille Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Den 17. juni offentliggjorde Rigsrevisionen og mindretallet beskyldte i fuldt offentlighed en beretning om priser, kvalitet og adgang til hinanden for at politisere sagen. behandling på private sygehuse. På baggrund af denne beretning, kritiserede statsrevisorer- Statsminister Lars Løkke Rasmussen fandt, ne, at Sundhedsministeriet ikke havde sikret, at statsrevisorernes afgørelse var mere poli- at private sygehusydelser var blevet erhvervet tisk end saglig. Han tog derfor kritikken ro- til lavere priser, end de takster der blev fast- ligt og afslappet. Det kunne han for så vidt lagt og det på trods af, at ministeriet havde gøre med god grund, da Dansk Folkeparti haft viden om de lavere takster og havde haft holdt hånden over ham, men der var trods alt mulighed for at ændre dem siden 2006. Stats- kommet endnu en rids i lakken ved siden af revisorerne påtalte derfor, at den daværende den, han fik efter de tidligere afsløringer af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ik- rod i hans bilag. ke havde sikret, at ydelserne var erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien. Højst usædvanligt kritiserede rigsrevisor Med andre ord tildelte statsrevisorerne Lars Henrik Otbo i pressen den 2. juli sundheds- Løkke Rasmussen, nu statsminister, en næse ministeriet for ikke at hjælpe tilstrækkeligt af de større. Dette var i sig selv bemærkel- med at fremskaffe de nødvendige informatio- sesværdigt, men endnu mere bemærkelses- ner til at belyse sagen. Han havde ikke været værdigt var det, ja nærmest historisk, at stats- tilfreds med flowet af informationer fra mini- revisorerne ikke var enige. Det var 17 år si- steriet. Samtidig kom det frem via pressens den det sidst skete. aktindsigt, at centrale dokumenter – for en tid – var forsvundet. Dette fik statsrevisor Manu Det var et flertal bestående af formanden Pe- Sareen til at bede de øvrige statsrevisorer om der Larsen (SF), (S) og for første gang i nyere tid at bruge deres ret (RV), der udtalte den alvorlige til at kalde en minister i samråd, et forslag kritik, mens Helge Adam Møller (KF) og som Helge Adam Møller og Svend Erik Hov- Svend Erik Hovmand (V) ikke kunne tilslut- mand tog klart afstand fra. Venstres politiske te sig den. Det 6. medlem, næstformand Hen- ordfører rettede samtidig et rik Thorup (DF), erklærede sig inhabil, fordi uhørt skarpt offentligt angreb på rigsreviso- han sad som repræsentant for Dansk Folke- ren, som han beskyldte for at have stået bag parti i Region Hovedstaden. Både flertallet den dårligste rapport Rigsrevisionen nogen-

61 sinde havde lavet og for med sin beretning at Politik består – trods alt – af mere end blot bedrive politik. Den type polemik var be- det at kunne tælle til 90. stemt ikke hverdagskost i dansk politik. Hovedtemaet på Det Konservative Folkepar- Den 30. november fremlagde Rigsrevisionen tis sommergruppemøde den 18. august var så den endelige beretning efter at have stude- præsentationen af et værdipolitisk udspil ret de skriftlige høringssvar fra regeringen, »Demokratisk Integration«. Ud over blandt Finansministeriet og Sundhedsministeriet. andet hyppigere kontrol med religiøse frisko- Rigsrevisoren fastholdt, at Lars Løkke Ras- ler, forkortelse af gennemførelsesperioden mussen i sin tid som sundhedsminister havde for integrationsprogrammet for udlændinge givet privathospitalerne overbetaling for ven- fra tre til et år, en jævn fordeling af de to- telistepatienter fra det offentlige. Den 16. de- sprogede elever på skolerne, så de afspejlede cember skulle statsrevisorerne tage stilling kommunens befolkningssammensætning og til, hvor hårdt kritikken af statsministeren obligatoriske kurser i dansk ægteskabslov- skulle formuleres efter den endelige beret- givning til imamer med vielseskompetence ning nu var afgivet. Men det blev de afskåret indeholdt udspillet også et forbud mod at fra, da Folketinget ugen forinden havde haft bære burka i det offentlige rum. en hasteforespørgsel om sagen, en forespørg- sel der endte med, at statsministeren ikke fik Dette forbud blev mødt med en klar afvisning tildelt en næse. Og når Folketinget allerede af , som mente, at forbuddet stred havde behandlet sagen var statsrevisorerne mod Grundloven og Den Europæiske Men- ifølge de gældende regler ude af billedet og neskerettighedskonvention. Forslaget blev til dermed også deres vurdering af statsministe- gengæld modtaget med kyshånd af Dansk rens rolle. En ganske usædvanlig afslutning. Folkeparti, som selv ville fremsætte et lov- forslag herom i Folketinget, hvis ikke rege- Hele forløbet var en illustration af hvilke ef- ringen gjorde det. Dermed kunne den lidt bi- fekter udviklingen af et fasttømret tobloksy- zarre situation opstå, at de konservative mini- stem kan have, nemlig at normalt uvildige, stre kunne blive tvunget til at stemme imod ophøjede og sagligt respekterede institutio- forslaget af hensyn til regeringssammenhol- ner – Rigsrevisionen og Statsrevisorerne – det, mens de konservative folketingsmedlem- bliver brikker i eller omdannet til en almin- mer kunne stemme for. Sandsynligheden for, delig ideologisk og partipolitisk kampplads. at flere af dem ville det, svandt dog ret hur- Regeringen havde nået et ideologisk mål, tigt, da opbakningen til forslaget hos dem og nemlig at fremme privathospitalernes place- i det konservative bagland var meget beske- ring i det samlede sygehusvæsen, så nu og den. Det samme gjorde sig gældende i de an- her kunne regeringen tilsyneladende være li- dre partier. geglad med rigsrevisoren, så længe Dansk Folkeparti støttede regeringen. Det interne regeringsproblem blev efter et par møder mellem de konservatives leder Le- En sådan udvikling kan undergrave Statsrevi- ne Espersen og statsminister Lars Løkke sorernes status som politisk kontrollant i for- Rasmussen foreløbig sat i bero. Statsministe- hold til statens udgifter og undergrave Rigs- ren hjalp de konservative ud af den kattepine revisionens mulighed for at agere som uaf- partiledelsen havde bragt partiet i ved at ned- hængig revisor. Endvidere kan det undergra- sætte et burkaudvalg, der skulle undersøge, ve borgernes tillid til, at ministerier og myn- hvordan brugen og udbredelsen af burkaer i digheder opfører sig korrekt og ordentligt. det offentlige rum kunne begrænses. Proble- met var sparket til hjørne. Det var ikke just en

62 elegant åbning af den politiske sæson den en nærmest ulæselig Google maskinoversæt- konservative ledelse havde præsteret. telse. Ministeren var blevet gjort til grin. Hvad værre var, så kunne oversættelsen spo- Det var bestemt heller ikke elegance, endsige res tilbage til at være fremstillet i selve For- kompetence, der prægede forsvarsledelsens svarskommandoen. Den 1. oktober kom det håndtering af den sag, der tog sin begyndelse frem, at det var lederen af Forsvarskomman- den 10. september, da Morgenavisen Jyl- doens IT-afdeling, der havde lavet oversæt- lands-Posten bragte uddrag af Thomas Rath- telsen. Ministeren måtte erkende, at han, med sacks bog »Jæger- i krig med eliten«. Bogen egne ord, nu fremstod i offentligheden som var berammet til udgivelse senere på måne- en klaphat. Bedre blev det bestemt ikke, da den. Forsvarskommandoens kommunikati- det også kom frem, at det var ministerens onschef udtalte, at det var Forsvarskomman- særlige rådgiver Jacob Winther, der havde doens opfattelse, at der var tale om brud på sendt oversættelsen til Danmarks Radio, og tavshedspligten, og at der var passager i bo- at det var forsvarskommandoens kommuni- gen, som kompromitterede rigets sikkerhed kationschef, der havde sendt den til BT. Der og forholdet til fremmede magter. Alvorlige blev også rejst tvivl om, hvorvidt forsvarsmi- anklager som forsvarets auditørkorps nu var nisteriets departementchef Lars Findsen hav- sat til at undersøge. Endvidere ønskede for- de orienteret ministeren fyldestgørende og svaret nedlagt et fogedforbud mod udgivel- korrekt om oversættelsens proveniens og va- sen samt oplysninger fra forlaget om, hvilke lør inden hans minister fortalte pressen om medarbejdere i pressen der havde modtaget dens eksistens. et anmeldereksemplar af bogen. Samtidig blev landets chefredaktører af forsvarschefen Efter et par møder mellem forsvarsministe- indtrængende bedt om ikke at videregive op- ren og forsvarschef Tim Sloth Jørgensen lysninger fra bogen. Som en protest mod valgte sidstnævnte at stoppe på posten. Tilli- hvad avisen opfattede som et markant forsøg den mellem ham, regeringen og oppositionen på indgreb i presse- og informationsfriheden havde lidt et for alvorligt knæk til, at han valgte Politiken at offentliggøre hele bogen kunne blive. Socialdemokratiet erklærede, at den 16. september i et særskilt tillæg til da- de heller ikke længere havde tillid til for- gens avis. svarsministeren, hvilket Socialistisk Folke- parti senere erklærede, at de heller ikke hav- Den 21. september afgjorde Københavns By- de. Danske Folkeparti fastholdt, at de fortsat ret, at godt nok indeholdt bogen fortrolige havde tillid til ham. På et møde den 5. okto- oplysninger til skade for rigets sikkerhed, ber mellem partierne bag forsvarsforliget men da hele indholdet af bogen allerede var modtog de en redegørelse fra både forsvars- spredt, tjente det ikke noget formål at ned- ministeriet og fra ledelsen af forsvaret. Parti- lægge et fogedforbud. Herefter tog sagen en erne besluttede herefter at afvente udfaldet af nærmest tragikomisk vending. Forsvarsmini- de igangværende auditørundersøgelser, inden ster Søren Gade oplyste efter et møde i Uden- de foretog sig videre i sagen. rigspolitisk Nævn den 24. september til de ventende pressefolk, at en arabisk oversættel- En ting var den akutte økonomiske krise, som se af bogen allerede nu fandtes på internettet var alvorlig nok i sig selv, noget andet var de frit tilgængelig for alle i den arabiske verden, strukturelle problemer dansk økonomi stod underforstået at så kunne skadevirkningerne over for på længere sigt. Grundproblemet vel næppe blive større! var, at der i de næste årtier ville komme færre og færre i den arbejdsdygtige alder samtidig Det viste sig imidlertid, at oversættelsen var med at flere og flere ville gå på pension. Hvis

63 ikke arbejdsstyrken blev øget, ville det bety- blev præsenteret et udspil, der ville blive et de, at der ikke kunne skaffes skatteindtægter centralt tema i den politiske kamp mellem re- nok til at finansiere velfærdssamfundet. Der geringen og oppositionen i tiden frem til var derfor i 2007 nedsat en arbejdsmarkeds- næste valg. kommission, der skulle komme med ideer til, hvordan dette problem kunne løses. Udspillet var for omfattende og detaljeret til at blive gennemgået nærmere her. Hovedsig- Den 20. august fremlagde kommissionen 44 tet var meget forenklet sagt at flytte midler forslag til, hvordan man kunne få flere dan- fra de økonomisk stærke (for eksempel en skere ud på arbejdsmarkedet. Blandt de poli- millionærskat) til de økonomisk svage, at be- tisk mest interessante forslag var, 1) at efter- skatte usund livsstil og bruge pengene til sy- lønnen helst skulle afskaffes helt eller i det gehuse og forebyggelse af sygdomme, at øge mindste, at ordningen ændredes, således at afgifter på forurenende aktiviteter og bruge færre ville vælge at gå på efterløn, 2) at ind- pengene til fremme af miljøet, at beskatte føre en kortere dagpengeperiode, 3) at prøve virksomhederne mere og bruge en del heraf gennem en forebyggende indsats at undgå at til forbedringer i folkeskolen. I alt rummede så mange ville blive berettigede til en livs- udspillet øgede skatter og afgifter på om- lang førtidspension, 4) og at vedtage et be- kring 30 milliarder kroner, som for hoved- lønningssystem til studerende der færdig- partens vedkommende skulle bruges til skat- gjorde deres uddannelse hurtigere, end det telettelser, velfærd og grønne tiltag. var normalt. Det var ikke en samlet og sam- menhængende anbefaling til en løsning, men I et partipolitisk perspektiv var den 28. au- netop selvstændige og enkeltstående forslag gust en historisk dag. Socialdemokratiets for- som politikerne så kunne vælge eller fravæl- mand erklærede nemlig klart og tydeligt, at ge. partiets mål var, at Socialistisk Folkeparti kom med i en kommende regering. Aldrig før Det var det sidste regeringen gjorde. Med havde en socialdemokratisk partileder forud henvisning til den akutte økonomiske krise for et valg erklæret at ville danne regering var det regeringens vurdering, at tiden ikke med Socialistisk Folkeparti, og aldrig før var var inde til store strukturelle reformer. Med de to partier gået til valg som et samlet alter- andre ord skulle der ikke pilles ved hverken nativ til en siddende regering. Hun ønskede efterlønnen, dagpengesystemet eller førtids- også Det Radikale Venstre med i en regering, pensionen så længe arbejdsløsheden steg. men understregede samtidig kraftigt, at det, Rapporten blev ganske enkelt lagt i skuffen som S-SF nu havde fremlagt dels vedrørende til eventuel senere brug. skattepolitikken, men også deres aftalte poli- tik på udlændingeområdet, var det, de ville Den 28. august præsenterede Helle Thorn- gennemføre efter valget. Det måtte de radi- ing-Schmidt og Villy Søvndal på et fælles kale acceptere. Ellers måtte de vælte regerin- pressemøde Socialdemokraternes og Sociali- gen. Der kunne ikke ændres et komma. Mens stisk Folkepartis skatteudspil »Fair Foran- det altid historisk set havde været Sociali- dring«. Udspillet havde været forhandlet stisk Folkeparti, der havde måttet leve med mellem de to partier i meget lang tid, og ud- sådanne socialdemokratiske ultimatummer, valgte dele af det var på bedste spinmaner så var det nu socialdemokraternes oftest blevet givet til udvalgte medier i dagene op brugte regeringspartner eller støtteparti, der til pressemødet. Dagsordenen var sat, og op- måtte håndtere et ultimatum. mærksomheden fra pressens side var maksi- mal. Den vidste udmærket godt, at der her Det kunne godt blive en meget svær opgave

64 for oppositionspartierne at efterleve dette ul- Radikale Venstre havde indgået tilbage i timatum. Det var en kendt sag (de radikale 2006. Normal praksis på Christiansborg er, at havde således offentliggjort deres eget skat- forligspartierne skal være enige om den kon- teudspil den 18. august), at der var ret så af- krete udmøntning af sådanne aftaler, i dette gørende uenigheder mellem dem på netop de tilfælde altså fordelingen af globaliserings- to områder. Foreløbig tog de radikale imid- midlerne eller sagt med tidligere finansmini- lertid udspillet med nogenlunde sindsro. ster Thor Pedersens ord, at de partier, der er fastholdt, at de radikales med til at skaffe finansieringen, også skal ambition fortsat var at få indflydelse på et re- være med at fordele pengene. geringsgrundlag herunder selvfølgelig også på skatte- og udlændingepolitikken. Hun Der var i forvejen uenighed om, i hvilket om- mindede stilfærdigt om, at et flertal krævede fang globaliseringsmidlerne skulle bruges til 90 mandater, hvad der efter hendes vurdering at renovere universiteternes nedslidte labora- ikke var udsigt til, at S-SF kunne opnå alene. torier, men den væsentligste grund til sam- Den linje fik hun bred, men ikke entydig op- menbruddet i forhandlingerne var, at Social- bakning til på Det Radikale Venstres lands- demokraterne og de radikale var lodret imod møde den 12.- 13. september, hvor det også regeringens forslag om også at gøre dele af lykkedes hende at få valgt sine foretrukne dens ungepakke til en del af forhandlinger. kandidater Klaus Frandsen som ny landsfor- Forslaget indebar, at kommunerne fik ret til mand efter Søren Bald og som at tage ungeydelsen fra forældre til de 15-17 næstformand. årige, hvis deres børn hverken var i uddan- nelse eller beskæftigelse. Det kunne de to Regeringspartiernes reaktion på udspillet var partier ikke acceptere, da det efter deres op- helt forudsigeligt yderst negativ. De fandt, at fattelse ville ramme de svageste og i øvrigt det endnu en gang var demonstreret, at det ikke få en eneste ung mere i uddannelse. eneste de røde partier kunne præstere var øgede skatter og afgifter tilsat lidt luftige be- I finansminister Claus Hjort Frederiksens op- regning. Det tema ville de givetvis dyrke tik havde de to forligspartier dermed nægtet kraftigt i den kommende tid samtidig med, at at gå ind i forhandlingerne. Det var i hans de ville udstille oppositionens manglende øjne obstruktion og det samme som at bryde enighed på væsentlige punkter. Dette blev i velfærdsforliget. Realiteten var ifølge finans- hvert fald klart demonstreret under Folketin- ministeren, at regeringen herefter ville for- gets til tider hårde åbningsdebat den 8. okto- handle videre alene med Dansk Folkeparti. ber. Dagsordenen var for alvor sat for den De andre forligspartier var af den opfattelse, kommende tids kamp om vælgerne. De var at globaliseringsmidlerne ikke kunne forde- nu blevet stillet over for et klart valg. Blå el- les uden deres medvirken og skete det allige- ler rød blok. vel, ville de betragte det som en opsigelse af hele velfærdsforliget med dets aftaler om ef- Den 27. oktober udbrød der en alvorlig krise terlønsalderen, pensionsalderen, beskæftigel- mellem regeringen og Socialdemokraterne se, innovation, forskning og uddannelse. og Det Radikale Venstre. Anledningen var uenighed om fordelingen af omkring otte Det er bestemt ikke hverdagskost i dansk po- milliarder kroner til uddannelse, forskning litik, at et så omfattende forlig, som velfærds- og beskæftigelsestiltag mv. fra globalise- forliget var, bliver brudt, uanset hvem der så ringspuljen. Puljen var en del af det store end måtte tillægges skylden. Derfor blev der velfærdsforlig, som regeringspartierne, da også arbejdet intenst på de indre linjer, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det breve skrevet og hemmelige møder afholdt.

65 Det resulterede i, at parterne indgik et kom- det, at børnechecken skulle begrænses til kun promis den 3. november. Regeringen gik med at gives til de to yngste børn, u-landsbistand til at give ungdomsuddannelserne et løft på skulle beskæres, ældrecheckens formuegræn- 429 millioner kroner finansieret ikke af glo- se skulle hæves og ældreplejen forbedres. baliseringspengene, men af de såkaldte AER- midler, som normalt betaler for praktikplad- Som sædvanlig deltog ingen af Folketingets ser. Til gengæld opgav socialdemokraterne øvrige partier i de afgørende forhandlinger. og de radikale deres krav om, at regeringen Liberal Alliance havde den 11. november for- ikke måtte vedtage ændringer i ungeydelsen ladt forhandlingerne. De blev i høj grad bes- sammen med Dansk Folkeparti. Forhandlin- værliggjort af en lidt uventet sag. Regeringen gerne om globaliseringsmidlerne kunne nu havde som led i den overordnede sygehus- afsluttes sideløbende med finanslovsforhand- plan, der skulle gælde for hele landet, beslut- lingerne. tet at lægge et nyt supersygehus i Gødstrup ved Herning. Desuden skulle akutsygehuset i De forløb efter den efterhånden særdeles vel- Holstebro lukkes, når det nye sygehus var kendte skabelon. Det finanslovsforslag rege- bygget. Det ville betyde store afstande for ringen fremlagde den 25. august indeholdt vestjyderne for at komme til nærmeste syge- indtægter på 576 milliarder kroner og udgif- hus. Planen vakte derfor stor modstand i om- ter på 667 milliarder kroner, altså et under- rådet. skud på de offentlige finanser på 86 milliar- der kroner. Det var bestemt blevet nye tider, Den modstand tilsluttede Dansk Folkeparti og finansministeren ledsagede da også for- sig og foreslog, at det nye sygehus skulle pla- slaget med en kraftig understregning af den ceres i Aulum i stedet for Gødstrup. Planen økonomiske situations alvor. Udsigten for mødte også modstand i Venstres folketings- dansk økonomi var dog efter hans vurdering gruppe. Mange af Venstres kernevælgere be- ikke alvorligere, end at reformer af dagpenge fandt sig i området, så protesterne kunne ik- og efterløn ikke var nødvendige nu, men der ke blot overhøres, og da slet ikke når Dansk var ikke plads til yderligere vækstpakker end Folkeparti nu med dets støtte til modstander- de fremrykninger af offentlige investeringer ne kunne fiske stemmer blandt de utilfredse på 10 milliarder kroner, der allerede var ind- venstrevælgere. arbejdet i forslaget. Sygehusplanen var udarbejdet efter grundige Dette blev dog blødgjort noget umiddelbart ekspertanalyser og langvarige og komplice- efter af statsministeren, som havde lyttet til rede forhandlinger med Regionerne, så når Dansk Folkepartis krav om en vækstpakke, et Dansk Folkeparti nu ønskede at ændre på den krav der i øvrigt også blev støttet af oppositi- vedtagne plan, var der straks andre grupper i onen. Dertil kom – som sædvanligt – også andre dele af landet, der også var utilfredse krav fra Dansk Folkeparti om stramninger på med planen. De forlangte også deres ønsker udlændingeområdet. Ved de seneste finans- imødekommet, altså at hele pakken blev lovsforhandlinger var partiet kommet igen- åbnet og genforhandlet. Det ville regeringen nem med at opstille værn mod de i forhold til ikke gå med til. Det ville betyde, at regerin- dansk lov lempeligere EU-regler for familie- gen satte dele af det lokale demokrati ud af sammenføring. Det var efter parties opfattel- kraft ved at underkende regionsrådenes be- se ikke lykkedes i tilstrækkelig grad, hvorfor slutninger. yderligere værn skulle gennemføres nu, el- lers blev der ikke vedtaget en ny finanslov Nervekrigen endte med, at Dansk Folkeparti med dets medvirken. Dertil kom blandt an- måtte acceptere, at det nye sygehus skulle

66 bygges i Gødstrup. Til gengæld skulle der af- ste siden 1974. For regionsrådsvalgene faldt sættes yderligere midler til akutberedskabet stemmeprocenten fra 69,4 til 65,7 procent. og regionerne skulle udarbejdede planer for, hvordan de ville sikre akutberedskabet i Trods forskellighederne mellem de kommu- yderområderne, når den nye sygehusstrukur nale politiske dagsordener og den landspoli- var på plads. Finanlovspartierne skulle god- tiske dagsorden, var der alligevel en tendens kende disse planer, og det var det halmstrå i medierne og hos vælgerne til at opfatte de Dansk Folkeparti kunne klynge sig til. Place- kommunale valg som en slags midtvejs valg. ringen i Gødstrup afhang nemlig af, sagde Efter strukturreformens reduktion af de 271 partiet, om regionerne kunne dokumentere, kommuner til 98 storkommuner, havde denne at de borgere, som kom til at bo 100 kilome- opfattelse mere for sig nu end tidligere. De ter fra hospitalet ville få en sikker og tilfreds- specifikke lokalpolitiske forskelle blev i no- stillende betjening. gen udstrækning udjævnet i de geografisk større områder, og de enkelte partiers traditi- Med det kompromis på plads blev der ind- onelle små højborge slog derfor heller ikke så gået et finanslovsforlig den 12. november. markant igennem som før. Det var de Det indeholdt blandt andet en vækstpakke på landspolitiske partier, der var dominerende. fem milliarder kroner til investeringer i veje, Lokallisterne fortsatte deres tilbagegang til hospitaler og energirenovering af offentlige nu kun at kunne mønstre 4,4 procent af stem- bygninger, til øget kontrol med sager, hvor merne. der blev givet ophold i Danmark efter EU’s regler, til øgede udgifter til domstolene, poli- Set i midtvejsperspektivet var det oppositi- tiet, koordineringen af indsatsen mod bande- onspartierne i Folketinget, der samlet set kla- kriminalitet, grænsekontrol, repatriering og rede sig lidt bedre end regeringsblokken. So- til ældreområdet samt en afbureaukratise- cialistisk Folkeparti fordoblede stemmeande- ringsplan, der på sigt skulle spare det offent- len fra 7,4 til 14,5 procent, hvilket mere end lige for en milliard kroner. Et par Dansk Fol- opvejede Socialdemokratiets tilbagegang fra keparti classic blev der også plads til denne 34,3 til 30,7 procent. Venstre gik tilbage fra gang, for eksempel opsætningen af en min- 27,5 til 24,8, Det Konservative Folkeparti deplade i Estland hvor Dannebrog faldt ned holdt skansen med en fremgang på 0,7 pro- fra himlen. cent til 11,0. Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti havde endnu en gang fremgang fra Den 17. november blev der afholdt valg i de 5,9 til 8,1 procent. De landspolitiske vælger- 98 kommuner og 5 regioner. 9.049 kandida- tendensers gennemslag på det kommunale ter, heraf 31 procent kvinder, kæmpede om i plan var mærkbar. alt 2.468 pladser i de 98 kommunalbestyrel- ser, mens 1.103 kandidater, heraf 28 procent At det dog også kan gå den modsatte vej, var kvinder, konkurrerede om 205 pladser i de 5 valget til kommunalbestyrelsen i Horsens et regionsråd. Kvindeandelen af valgte kandi- bevis på. Her erklærede Liberal Alliance le- dater til kommunalbestyrelserne blev 32 pro- der på selv valgaftenen, at cent og 35 procent til regionsrådene. Det var hvis han ikke blev valgt ind i kommunalbe- kun Socialdemokratiet, Socialistisk Folke- styrelsen, ville han anse det for nytteløst at parti og Venstre, der opstillede til alle 98 fortsætte med Liberal Alliance. Han blev ind- kommunalbestyrelser. For de kommunale valgt, fortsatte derefter arbejdet i og med par- valg faldt stemmeprocenten fra 69,5 procent tiet, som senere faktisk oplevede en mærkbar ved valgene i 2005 til 65,8 procent, den lave- fremgang i opinionsmålingerne. Et andet ek- sempel er Fælleslistens indvalg med to man-

67 dater i region Midtjylland. Fælleslisten var den lige så ukendte englænder Catherine As- blevet dannet i protest mod regionsrådets be- hton til udenrigschef. Med ikrafttrædelsen af slutning om at placere et nyt supersygehus i Lissabon-traktaten aktualiseredes de danske Gødstrup ved Herning. Partiets succes ved forbeholds status, fordi Danmark nu i højere det regional valg gav senere blod på tanden grad end tidligere ville være sat uden for di- til en ny landspolitisk partidannelse til vare- rekte indflydelse på disse sagområder. tagelse af udkantsdanmarks interesser. Den 25. november præsenterede Socialde- I lighed med de tidligere kommunale valg be- mokratiet, Det Radikale Venstre og Sociali- gyndte kampen om borgmesterposterne og stisk Folkeparti en fælles skriftligt anbefaling alle de andre vigtige poster i kommunerne og for statsministeren om at sende to af de dan- regionerne allerede på selve valgnatten. Da ske forbehold til afstemning. Det ene vedrør- der ikke er parlamentarisme i de lokale og re- te forsvarsforbeholdet, som skulle afskaffes gionale råd, er disse konstitueringsaftaler og erstattes af en bred aftale om de nationale gældende for de næste fire år og derfor selv- sikkerhedspolitiske mål. Det andet vedrørte følgelig uhyre vigtige. Det gælder om at hol- det retlige forbehold, hvor de tre partier an- de sig til og undgå at blive et af ofrene i løbet befalede en model, hvor Folketinget selv be- af de »lange knives nat«. Der indgås nemlig stemte, hvilke dele af det europæiske samar- ikke sjældent aftaler, som bryder radikalt bejde, som Danmark skulle være med i. Det med det landspolitiske samarbejdsmønster var nyt, at de tre partier havde kunnet enes mellem partierne, og enkeltpersoner forføl- om en sådan anbefaling. ØMU’en og unions- ger undertiden deres personlige ambitioner borgerskabet blev ikke nævnt af de tre parti- og interesser på tværs af de lokale partifore- er. ningers ønsker. Selvom det stod i regeringsgrundlaget, at for- Først i midten af december var samtlige kon- beholdene skulle sendes til folkeafstemning i stitueringer faldet på plads. De viste, at Soci- valgperioden, afviste statsministeren de tre aldemokratiet med 50 borgmestre (et plus på partiers anbefaling. Regeringen ville sende fire) havde befæstet sin plads som landets alle forbeholdene til en samlet folkeafstem- største kommunale parti foran Venstre, som ning, dels ville den have en større grad af sik- måtte notere en tilbagegang på fem borgme- kerhed for, at en ændring af det retlige forbe- sterposter til 30. Af de to landspolitiske ho- hold ikke kunne bringe Danmark i en situati- vedmodstandere var det Socialdemokratiet, on, hvor landet stod uden mulighed for at der stod stærkest efter kommunalvalget, hvil- føre den flygtninge- og indvandrerpolitik, der ket gav anledning til nogen intern uro i Ven- blev ført for øjeblikket. stres landsorganisationen og udløste kritik af partiledelsen for dens i flere af tillidsfolkenes Blot to måneder før det måske vigtigste in- øjne svage og nedprioriterede kommunale ternationale møde nogensinde på dansk jord valgkamp. – FN’s klimatopmøde COP 15 – skulle finde sted, trådte chefforhandleren i Klima- og Den 3. november ratificerede Tjekkiet som Energiministeriet tilbage. Bilagsrod blev an- det sidste af de 27 EU-medlemslande Lissa- givet som årsag, men pressen mere end anty- bon-traktaten, som dermed kunne træde i dede, at den egentlige årsag var en magtkamp kraft den 1. december. Den 19. november mellem Klima- og Energiministeriet og enedes de 27 lande om at udnævne den i den Statsministeriet om, hvem der skulle have brede offentlighed relativt ukendte belgier kontrollen med forhandlingerne. Det var ikke Herman Van Rompuy til EU’s præsident og just det bedste udgangspunkt for de kompli-

68 cerede og interessetunge forhandlinger, der ke Rasmussens prestige, at hans mødeledelse forestod. af plenarforsamlingen blev karakteriseret som inkompetent af de delegerede. Konfe- Den 24. november trådte Klima- og Energi- rencen endte med en uforpligtende politisk minister tilbage, fordi hun erklæring – Københavner-erklæringen – som var indstillet til at overtage posten som EU’s ville blive viderebragt til det næste klimatop- første klimakommissær. Af hensyn til mulig- møde i Mexico i 2010. De internationale me- hederne for at færdiggøre hendes arbejde dier bedømte udfaldet af konferencen som fi- med COP15 blev hun midlertidigt udnævnt asko, skuffelse, og sammenbrud, altså langt til minister for FN’s klimakonfence i Køben- fra det håb regeringen havde haft om at sætte havn 2009. I hendes sted udnævntes det lyn- Danmark på det internationale klimakort, da indmeldte venstremedlem til ny den nogle år tidligere havde fået overdraget klima- og energiminister. Udnævnelsen blev værtskabet. generelt modtaget positivt trods det faktum, at det sjældent vækker begejstring i et partis Konklusionen på udvikling i 2. halvår må i folketingsgruppe, at ministre ikke rekrutteres alt væsentligt blive den samme som for fore- blandt gruppemedlemmerne. Den større re- gående halvår. Selvom Dansk Folkeparti fra geringsrokade, flere iagttagere mente var på tid til anden havde kritiseret statsministeren trapperne, lod vente på sig. for ikke at sætte sig ordentligt igennem, især over for Det Konservative Folkeparti, var re- Den 7. december åbnedes klimakonferencen geringens position uændret. Med Socialde- i Bella Center. Det viste sig hurtigt, at det var mokraternes og Socialistisk Folkepartis fæl- endda overordentligt svært at få de mange les skatteudspil og med deres erklærede am- modstridende interesser, som de 193 delta- bition om at gå i regering sammen tegnede gende lande havde, til at nærme sig hinanden. der sig efterhånden et tydeligere regeringsal- Det lykkedes heller ikke for USA’s præsident ternativ, men dog uden at de radikale – end- Obama og Kina’s premierminister Wen Jia- nu da – var en selvfølgelig og given del af bao under deres direkte møder med hinan- det. Alle partierne måtte nødvendigvis for- den, og dermed var en stor global klimaafta- holde sig til de nye økonomiske vilkår, og ud le i realiteten udskudt på ubestemt tid. fra deres respektive ideologiske udgangs- punkter søge svar på de udfordringer de stil- Det danske formandskabs håndtering af kon- lede på kort såvel som på langt sigt. Vælger- ference blev mødt med stærk kritik og i en ne blev klarere og klarere stillet over for et dansk indenrigspolitisk optik var det bestemt traditionelt fordelingspolitisk og ideologisk ikke befordrende for statsminister Lars Løk- valg.

69