Beethovens 1. OG 9.

Dirigent / Lan Shui Medvirkende / Klara Ek, sopran / Elisabeth Jansson, mezzosopran / Thomas Cooley, tenor / Liao Changyong, baryton / Ars Nova / Det Lettiske Radiokor Koncertmester / Jon Gjesme

Fredag 27. september kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Aftenens dirigent / Lan Shui

PROGRAM

Dirigent / Lan Shui

Medvirkende / Klara Ek, sopran Elisabeth Jansson, mezzosopran Thomas Cooley, tenor Liao Changyong, baryton Ars Nova Lan Shui Det Lettiske Radiokor Koncertmester / Jon Gjesme Lan Shui har været kunstnerisk leder og chefdirigent ved Singapore Symphony Orchestra siden 1997 og tiltrådte i 2007 derudover stillingen som chefdirigent for Copenhagen Phil. Under Lan Shuis ledelse har Singapore Symphony Orchestra udviklet sig til et orkester i Ludwig van Beethoven SYMFONI NR. 1, C-DUR, OPUS 21 (1800) 21’ verdensklasse, og han har sammen med orkestret eksklusivaftale med pladeselskabet BIS. (1770-1827) I. Adagio molto - Allegro con brio Han har dirigeret orkestret på flere meget roste turneer i Tyskland, Schweiz, Japan, Kina, II. Andante cantabile con moto Hong Kong, Taiwan, Frankrig, Spanien og USA. III. Menuetto: Allegro molto e vivace IV. Finale: Adagio - Allegro molto e vivace Som gæstedirigent har Lan Shui stået i spidsen for en lang række orkestre både i USA, ­Canada og Europa – bl.a. Baltimore Symphony, Detroit Symphony, Houston Symphony, Minnesota Orchestra, Deutsches Symphonie Orchester (Berlin), Göteborg Symfoniorkester samt Radio­ PAUSE orkestrene i Frankfurt og Stuttgart. Han har optrådt på festivaler som Tanglewood, Aspen, Round Top, Eastern Music og Casals Festivalen. Ludwig van Beethoven Symfoni nr. 9, D-MOL, opus 125 (1824) 60’ I. Allegro ma non troppo; un poco maestoso Lan Shui er født i Hangzhou i Kina. Han har studeret komposition på konservatoriet i Shang­ II. Molto vivace hai og har taget eksamen i direktion fra konservatoriet i Beijing. I 1986 fortsatte Lan Shui III. Adagio molto e cantabile sine studier ved Boston University og deltog i Tanglewood Festivalen, hvor han arbejdede V. Presto - Allegro assai - Allegro assai vivace tæt sammen med Leonard Bernstein. Fra 1992 til 1994 var han assistent for dirigenten David Zinman ved Baltimore Symphony Orchestra. Fra 1994 til 1997 var han Neeme Järvis assistent ved Detroit Symphony og Kurt Masurs assistent ved samtidig med, at han deltog i Boulez og Cleveland Orchestras Young Conductors' Project i Paris.

Siden 1998 har Lan Shui indspillet over 16 cd'er på pladeselskabet BIS. Hans cd, Seascape, blev valgt som en af de bedste udgivelser i 2007 af International Music Web. Han har modtaget flere internationale priser bl.a. fra Beijing Arts Festival, New York Tcherepnin Society, ­Besancon dirigentkonkurrencen i Frankrig og Boston University (Distinguished Alumni Award).

2 3 Programnoter / Thomas Stolting Der er ikke den store klarhed over 9. symfonis tilblivelseshistorie, fx ved man ikke med Beethoven sikkerhed, hvornår idéen om en stort anlagt korfinale tog form. Det er Schillers Ode an die Freude (1785), der danner det tekstlige grundlag for finalen. Flere musikforskere Symfoni nr. 1 mener, at Beethoven allerede i 1793 arbejdede med tanken om at sætte musik til Schil- lers digt, som indeholdt nogle af de revolutionære holdninger, den unge Beethoven Beethoven bosatte sig i Wien i 1792 som 22-årig. Han blev hurtigt accepteret af byens elskede. Planerne løb dog ud i sandet, men komponisten glemte ikke digtet. Tyve år ellers kræsne publikum. Der skulle gå hele 8 år, før Beethoven kunne præsentere sig senere gik han med planerne om at komponere over digtet som en hymne med orke- selv som symfoniker. Det skete i begyndelsen af april måned 1800 i forbindelse med en ster, indledt af en stor ouverture. Det eneste, der kom ud af det, var den instrumen- koncert på Hofteatret i Wien. Ved koncerten blev komponistens 2. klaverkoncert også tale indledning, ouverturen Die Weihe des Hauses. spillet, og derudover værker af Haydn og Mozart. Hvilke tanker, der præcis gjorde, at Beethoven lod Schillers tekst indgå i sin 9. sym- At Beethoven var inspireret af symfoniens fader, Joseph Haydn, er hævet over enhver foni vides ikke med sikkerhed. Beethoven var begejstret for Schillers digt, men han tvivl. Og ligesom mesteren gjorde det i 11 af sine 12 berømte London symfonier, star- benyttede ikke det hele og føjede også egne ord til. Fx da bassolisten sætter ind med tede den unge Beethoven sin første symfoni med en langsom indledning, der skulle følgende: 'Venner! Ikke disse toner!' Og han fortsætter: 'Lad os i stedet anstemme indikere, at der var noget betydningsfuldt i gang. noget mere behageligt og frydefuldt.' Disse ord er Beethovens egne, og de fungerer som et personligt oplæg til Schillers digt. Symfonien er helt klassisk opbygget i sit tonesprog og i 4 satser, men rent harmonisk overraskede den unge rebel dog i midten af sidste sats med en vovet modulation. Med den store Korfinale sin første symfoni lagde Beethoven grundstenen til musikhistoriens nok betydeligste Beethoven var den første komponist, der havde gjort brug af et kor i en symfoni, noget symfoniske produktion. som senere inspirerede både Mendelssohn (i 2. symfoni) og Gustav Mahler (i 2., 3. og 8. symfoni). Omkring slutningen af 1700-tallet begyndte Beethovens hørelse at blive dårligere, og i 1814 havde komponisten helt mistet evnen til at høre. Korstemmerne til Beethoven både Beethovens Missa Solemnis og den 9. symfoni er utroligt højt eksponeret, hvilket medvirker til, at de to værker i den grad slider på korsangerne. Flere musikforskere har Symfoni nr. 9 peget på, at denne til tider unaturligt høje eksponering skyldes, at Beethoven med åre- ne, grundet sin døvhed, simpelthen mistede fornemmelsen for, hvad den menneske- Der er noget særlig magisk over symfonier, der bærer tallet 9: Tænk bare på Mahler, lige stemme kan præstere. Der er med andre ord tale om en kraftpræstation for hver Bruckner, Schubert, Dvorák og ikke mindst Beethoven. I 1824 var det over 10 år siden, enkelt korsanger, hver eneste gang Beethovens opus 123 og opus 125 skal opføres. at musikverdenen sidst var blevet præsenteret for en ny symfoni fra Beethovens hånd. Enden på al musik Perioden 1814-1824 hører ikke til Beethovens mest produktive, men i netop det tiår, På Beethovens tid opfattede mange 9. symfoni som enden på al musik. Nu var alting finder man nogle af komponistens skønneste værker, bl.a. klaversonaterne opus 101, sagt, og nye musikværker ville ikke kunne blive andet end overflødige. Beethoven 106, 109, Missa Solemnis, opus 123 og ikke mindst den 9. symfoni i d-mol, opus 125, havde forandret den genre, som gennem mere end 100 år havde været musikkens der blev hans sidste. vigtigste.

Symfoni nr. 9 blev uropført i begyndelsen af maj måned 1824 – og det var her Beet- Ved uropførelsen var det aftalt, at Beethoven – på trods af sin døvhed – skulle stå på hoven sprængte alle rammer for det, publikum tidligere havde hørt indenfor den sym- scenen og sætte tempoet an i hver sats. Det var derefter den sædvanlige kapelmester, foniske genre. Orkesterbesætningen var – for datiden – enorm, bl.a. 4 waldhorn, der skulle holde sammen på partituret; dvs. de mange instrumentalister, korsangere 3 basuner, adskillige slagtøjsspillere, 4 sangsolister og ikke mindst et stort koncert- og de fire sangsolister. Der var praktisk talt to dirigenter på scenen, hvoraf den døve kor. Derudover spillede symfonien i mere end en time, hvilket var fuldstændig uhørt. Beethoven kun dirigerede det, han hørte for sit indre øre.

Det var ikke første gang Beethoven skrev for stort kor, han havde nemlig i årene Til koncerten havde den 'sædvanlige' kapelmester sat et lidt hurtigere tempo an i 1819-1823 komponeret sin store messe Missa Solemnis, der blev uropført samme år finalen, end Beethoven ønskede, og det betød, at komponisten stadig stod og dirigere- som den 9. symfoni. de et stykke tid efter, at musikken var stoppet. Et venligt ryk i komponistens frakke- ærme fik Beethoven til at stoppe, hvorefter han drejede sig rundt og kunne se en sal, INSPIRATIONEN FRA SCHILLER hvor publikum var ved at koge over i begejstring. Efter Beethovens død i 1827 studerede man hans skitsebøger og fandt her indikationer på, at han havde arbejdet med idéer, der skulle danne grundlag for én symfoni i h-mol Det var ikke udelukkende musikken, som publikum hyldede, men i den grad også og én i c-dur, og allerede i 1815 dukker motivet til den 9. symfonis scherzo (3. sats) Beethoven, som ikke havde vist sig på en scene i mere end 12 år - han blev herefter op i form af et fugatema. kaldt frem på scenen hele fem gange for at modtage bifald.

4 5 Klara Ek / Elisabeth Jansson / Sopran Mezzosopran

Klara Ek elisabeth jansson

Den svenske sopran, Klara Ek, er i besiddelse af en bemærkelsesværdig klar og smuk stemme og Mezzosopranen, Elisabeth Jansson, er født i 1976 i Stockholm, men har studeret i Tyskland anerkendt hos mange af verdens førende dirigenter og orkestre. Hun er uddannet på Kungliga ved Richard Strauss Konservatoriet, som idag går under navnet Musikhochschule für Mu­ Musikhögskolan i Stockholm, University College of Opera i Stockholm og The Royal College sik und Theater München. Desuden har hun studeret i England på Royal Academy of Music i of Music i London. Londen samt i Danmark på Opera Akademiet i København.

Klara Ek er efterspurgt som koncert- og opera-sanger og har sunget en lang række prominente Hun debuterede på Det Kgl. Teater i 2003 som Cherubino i Figaros Bryllup, og året efter fik hun roller i hele verden. Hun debuterede i 2003 som Susanne i Figaros Bryllup på Det Kgl. Teater og Reumerts Talentpris. kunne samme år opleves som Proserpina i Monteverdis Orfeo på Staatsoper Stuttgart, som solist i Mahlers 4. symfoni under ledelse af Vladimir Ashkenazy på Londons Royal Festival Hall og Siden 2005 har Elisabeth Jansson som medlem af solistensemblet på Det Kgl. Teater blandt an­ med NHK Symfoniorkesteret i Tokyo. det sunget titelrollen i Bizets Carmen, Cherubino i Figaros bryllup, mezzosopran i Händels Messias, Suzuki i Puccinis Madame Butterfly og Rossweisse i Det Kgl. Kapels koncertopførelse af Wagners I sommeren 2009 fik Klara Ek sin debut med The National Symphony Orchestra i Washing- Valkyrien – et parti hun også har sunget med Berliner Philharmonikerne og Simon Rattle. ton, da hun sang sopranpartiet i Haydns Skabelsen under ledelse af Helmut Rilling. Hun debu­ terede i sæson 2009/10 med Berlinerfilharmonikerne i en opførelse af Bachs Magnificat under Også som oratoriesanger er Elisabeth Jansson efter­tragtet. Hun har bl.a. været solist i Beet­ ledelse af Ton Koopman. I 2011 var hun desuden solist i Mahlers 4. symfoni med Copenhagen hovens Missa Solemnis med det fornemme Rias Kammerkor i Berlin, i Bachs Johannespassionen Phil under ledelse af Giancarlo Andretta. på Théâtre des Champs-Élysées i Paris og i Bachs Juleoratorium med Copenhagen Phil under ledelse af Ebbe Munk. I sæsonen 2012/13 debuterede Klara Ek med både Toronto Symphony Orchestra under ledelse af chefdirigent Peter Oundjian, i Brahms' Ein deutsches Requiem og med the City of Birming- Hun har modtaget en lang række priser og legater blandt andet Elena Gerhardt Lieder-prisen, ham Symphony Orchestra i Mahlers 4. symfoni under ledelse af Andrés Orozco-Estrada. Isabel Jay Operatic-prisen, Joel Berglunds Legat og Michael Head-sangerpris. Samme sæson var hun solist i Faures Requiem med Det Svenske Kammerorkester under ledelse af Thomas Dausgaard og vendte tilbage til Orchestre National de Bordeaux-Aquitaine som Denne sæson medvirker hun blandt andet i Mahlers Knaben Wunderhorn i Concertgebouw i solist i Beethovens 9. symfoni – et parti, hun også sang i maj 2012 med Hallé Orchestra under Amsterdam i 2013, Det Kgl. Teaters opførelse af Ligetis Le Grand Macabre, Dvoráks Rusalka ledelse af Nikolaj Znaider. og Verdis Falstaff.

6 7 Thomas Cooley / Liao Changyong / Tenor Baryton

Thomas Cooley Liao Changyong

Den amerikanske tenor, Thomas Cooley, er født i 1970 og uddannet på DePauw University i Liao Changyong er én af Kinas mest anerkendte vokalister og operasangere. Og resten af ver­ Indiana hos Thomas Fitzpatrick og på Universitetet i Minnesota. Herefter tog han solistklassen den har også taget godt imod ham – eksempelvis skrev Washington Post i 2000, da Changyong på Richard Strauss Konserva­to­riet i München, og han har deltaget i master classes med bl.a. sang rollen som Grev Luna i Verdis Troubadouren, at den kinesiske baryton var som 'født til at Peter Schreier og Anthony Rolfe Johnson. synge Verdi'.

Thomas Cooley er en lyrisk og smidig tenor med stor spændvidde, og han er lige efterspurgt Changyong er født i Sichuan, Kina i 1968 og uddannet fra Shanghai Musikkonservatorium, på begge sider af Atlanten – i et bredt repertoire, der spænder fra tidlig barok til Penderecki og hvor han som 19-årig begyndte at studere under Professor . Idag er han professor Philip Glass. Han har arbejdet med dirigenter som Helmuth Rilling, Osmo Vänskä, Michael på selvsamme konservatorium. Changyong har været med i en lang række operaer og koncer­ Tilson-Thomas, Wolfgang Sawallisch, Franz Welser-Möst, Manfred Honneck, Michael Schøn­ ter sammen med verdenskendte symfoniorkestre som BBC Broadcasting Symphony Orchestra, wandt og Kryzstof Penderecki. Han har været solist i Berlioz' Requiem i , Beetho­ San Francisco Opera Orchestra, Toulouse Symfoniorkester, Tokyo Philharmonic Orchestra, vens Missa Solemnis med Atlanta Symphony Orchestra dirigeret af Donald Runnicles, i Händels Osaka Philharmonic Orchestra, Stuttgarts Radiosymfoniorkester, Den Norske Opera og Lon­ Alexander's Feast på Carmel Bach Festival og i Haydns Skabelsen i Indianapolis. Han har sunget don Symphony Orchestra. Han har en lang række store roller bag sig, såsom Valentin i Faust; Berlioz' Les Nuits d'ete og L'Enfance du Christ med St. Paul Chamber Orchestra, Mozarts Kronings- Escamillo i Carmen, Alfredo Germont i La Traviata, hovedrollen i , Renato i Maskeballet, messe, Honnegers Le Roi David og Mozarts Requiem i Amsterdam, Brittens War Requiem med Rodrigue i Don Carlo, Grev Luna i Troubadouren, Figaro i Barberen i Sevilla, den japanske prins Münchens Bach Kor, Bernsteins Candide med Charleston Symphony Orchestra og Pendereckis i Tea: A Mirror of Soul, Mefistofeles i Faust, Ezio i Ettila og Marcello i La Boheme. Credo med SWR Orchestra i Berlin. Changyong har studeret hos den verdenskendte tenor, Placido Domingo, og han vandt i 1997 Cooley har medvirket adskillige gange i Beethovens 9. symfoni – i Singapore, Spanien og førstepladsen i den internationale operakonkurrence, Operalia, som er grundlagt af Domingo Italien, i Oregon med Helmuth Rilling som dirigent, med Kansas City Symphony Orchestra selv. Changyong har desuden arbejdet sammen med den spanske tenor, José Carreras, og den med Michael Stern og i Osaka med Eiji Oue. Thomas Cooley har også medvirket i en række amerikanske sopran, Ruth Ann Swenson. Changyong er tilknyttet Shanghai Grand Theatre, indspilninger, bl.a. sang han titelrollen i Händels Samson med Nicholas McGegan. Af andre Michigan Theatre og National Theatre i Washington DC. indspilninger kan nævnes den første indspilning af Vivaldis Dixit Dominus (Deutsche Gramm­ ophon), Schuberts Messe i As-dur, Mozarts Requiem med Windsbacher Knabenchor (Sony) og Liao Changyong har haft solokoncerter i Shanghai i 2010 og i i 2011 samt i Mozarts Messe i c-mol, samt Kroningsmesse med det amerikanske 'Handel and Haydn Society' 'Goldener Saal' i Wien med akkompagnement af det Tjekkiske Nationale Symfoniorkester i dirigeret af Harry Christophers (Coro Allegro). 2008.

8 9 Ars Nova / Det Lettiske Radiokor / Beethovens Symfoni nr. 9 / Muß ein lieber Vater wohnen. Kor kor Tekst Seid umschlungen, Diesen Kuß der ganzen Welt! Freude, schöner Götterfunken Ars nova O Freunde, nicht diese Töne! Tochter aus Elysium, Sondern laßt uns angenehmere Freude, schöner Götterfunken, Götterfunken. anstimmen und freudenvollere. Freude! Freude! Ars Nova Copenhagen blev dannet i 1979 og har for længst etableret sig som et af Europas Freude, schöner Götterfunken fineste vokal­ensembler. Med en årlig koncert­ Tochter aus Elysium, sæson i København, adskillige koncerter i det Wir betreten feuertrunken, øvrige Danmark og tilbage­vendende turnéer Himmlische, dein Heiligthum! verden over er gruppen i dag mere efterspurgt Deine Zauber binden wieder Was die Mode streng getheilt; end nogensinde. Ars Novas fokus på tidlig og det lettiske Alle Menschen werden Brüder, ny vokalmusik udmøntes i programmer, der Wo dein sanfter Flügel weilt. udforsker mødepunkter på tværs af århund­ radiokor rederne eller former sig som portrætter af en­ Wem der große Wurf gelungen, kelte komponister og musikalske strømninger. Eines Freundes Freund zu sein; Wer ein holdes Weib errungen, Det Lettiske Radiokor blev grundlagt i 1940 Mische seinen Jubel ein! På ensemblets eget pladeselskab er hidtil og er i dag et af Europas topprofessionelle udkommet Taverner & Tudor Music I & II kammerkor. Koret giver årligt mindst 60 kon­ Ja, wer auch nur eine Seele – en indspilning af Terry Rileys 60'er klas­ certer i Letland og udlandet og optræder ofte Sein nennt auf dem Erdenrund! siker for stemmer og percussion – og senest i teater- eller andre multimedie begivenheder. Und wer’s nie gekonnt, der stehle A Bridge of Dreams med musik fra bl.a. Kina, Weinend sich aus diesem Bund! Australien, New Zealand og USA. I novem­ Det Lettiske Radiokors høje niveau er kendt Freude trinken alle Wesen ber 2010 udkom cd'en The Natural World med An den Brüsten der Natur; hos de europæiske koncert- og festivalprodu­ Alle Guten, alle Bösen en række virtuose værker for vokalensemble center. Dette har resulteret i hyppige invitati­ Folgen ihrer Rosenspur. af Pelle Gudmundsen-Holmgreen – heraf en oner fra prestigefulde internationale musik- Küsse gab sie uns und Reben, del komponeret til Ars Nova. Denne cd blev arenaer såsom Baltic Sea Festival, Klang­ Einen Freund, geprüft im Tod; i efteråret 2011 nomineret til en amerikansk spuren Festival, La Musica, Ultima, Venedig Wollust ward dem Wurm gegeben, Grammy. Biennalen og Internationale Koor-biennale Und der Cherub steht vor Gott. Haarlem samt fra nogle af verdens bedste 2010 var et af Ars Novas mest succesfulde år Froh, wie seine Sonnen fliegen koncertsale som Concert­gebouw og Muziek­ Durch des Himmels prächt’gen Plan, med en amerikansk Grammy Award for cd'en gebouw i Amsterdam, Konzert­haus i Berlin, Laufet, Brüder, eure Bahn, The Little Match Girl Passion af den amerikan­ og Cité de la Musique i Paris. Freudig, wie ein Held zum Siegen. ske komponist David Lang udgivet på Har­ Seid umschlungen, Millionen! monia Mundi. Derudover har koret optrådt Det Lettiske Radiokor har haft flere succes­ Diesen Kuß der ganzen Welt! på en lang række internationale festivaler, fulde samarbejdsprojekter med mange talent­ heriblandt Lincoln Center i New York og Brüder, überm Sternenzelt fulde dirigenter bl.a. Riccardo Muti, Heinz Muß ein lieber Vater wohnen. Edinburgh International Festival. Holliger, Lars Ulrik Mortensen, Stephen Ihr stürzt nieder, Millionen? Layton, Tõnu Kaljuste og James Wood. Ahnest du den Schöpfer, Welt? Such’ ihn überm Sternenzelt! Koret har flere pladeudgivelser bag sig. Hver Über Sternen muß er wohnen. sæson udkommer 3-4 nye indspilninger på Seid umschlungen, Millionen! pladeselskaber som Hyperion Records, BIS, Diesen Kuß der ganzen Welt! GB Records, Ondine og Naïve. Brüder, überm Sternenzelt

10 11 Kommende koncerter Torsdag 17. oktober fra kl. 20:00 Konservatoriets Koncertsal

Dirigent / Morten Friis Onsdag 9. oktober fra kl. 20:00 Solister / CODY Den Grå Hal Arrangør / Benjamin de Murashkin

Support / Monkey Cup Dress Lounge / DJ Carsten Holm Dirigent / Baldur Brönnimann Kuratorer / Komponistkollektivet Dygong Specialøl / 60 minutes of Mikkeller Dygong 60 minutes of cody Et festfyrværkeri i koncertform med komponist- kollektivet DYGONG i samarbejde med Copenha- Det folk-inspirerede band CODY møder Co- gen Phil og Dansk Komponistforening. Levende penhagen Phils 70 musikere. Sammen er de komponister (enkelte dog afdøde), musikteater kommet på en krævende opgave: At bygge og orkestre­ringer af umulige fremtidsklassikere! bro mellem hinandens klange og udtryk - og mellem den rytmiske og klassiske verden.

Til 60 minutes of CODY koncerten lancerer Copenhagen Phil sin helt nye specialøl: Lørdag 12. oktober fra kl. 20:00 Den Grå Hal '60 minutes of Mikkeller' – brygget af mikro- bryggeriet Mikkeller og smagt til af orkest- rets musikere.

Dirigent / Baldur Brönnimann Kuratorer / Jexper Holmen og Frode Andersen carl nielsen

'Den danske sang er en ung blond pige,' mente Carl Nielsen og Kai Hoffman i 1926. Men hvad er den danske sang i dag? Lyt med, når en række vidt forskel­lige kompo­nister giver deres bud på den danske sang anno 2013.

CODY

Baldur Brönnimann

12