Beethovens 1. OG 9
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
BEETHOVENS 1. OG 9. Dirigent / Lan Shui Medvirkende / Klara Ek, sopran / Elisabeth Jansson, mezzosopran / Thomas Cooley, tenor / Liao Changyong, baryton / Ars Nova / Det Lettiske Radiokor Koncertmester / Jon Gjesme Fredag 27. september kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Aftenens dirigent / Lan Shui PROGRAM Dirigent / Lan Shui Medvirkende / Klara Ek, sopran Elisabeth Jansson, mezzosopran Thomas Cooley, tenor Liao Changyong, baryton Ars Nova LAN SHUI Det Lettiske Radiokor Koncertmester / Jon Gjesme Lan Shui har været kunstnerisk leder og chefdirigent ved Singapore Symphony Orchestra siden 1997 og tiltrådte i 2007 derudover stillingen som chefdirigent for Copenhagen Phil. Under Lan Shuis ledelse har Singapore Symphony Orchestra udviklet sig til et orkester i LUDWIG VAN BEETHOVEN SYMFONI NR. 1, C-DUR, OPUS 21 (1800) 21’ verdensklasse, og han har sammen med orkestret eksklusivaftale med pladeselskabet BIS. (1770-1827) I. Adagio molto - Allegro con brio Han har dirigeret orkestret på flere meget roste turneer i Tyskland, Schweiz, Japan, Kina, II. Andante cantabile con moto Hong Kong, Taiwan, Frankrig, Spanien og USA. III. Menuetto: Allegro molto e vivace IV. Finale: Adagio - Allegro molto e vivace Som gæstedirigent har Lan Shui stået i spidsen for en lang række orkestre både i USA, Canada og Europa – bl.a. Baltimore Symphony, Detroit Symphony, Houston Symphony, Minnesota Orchestra, Deutsches Symphonie Orchester (Berlin), Göteborg Symfoniorkester samt Radio PAUSE orkestrene i Frankfurt og Stuttgart. Han har optrådt på festivaler som Tanglewood, Aspen, Round Top, Eastern Music og Casals Festivalen. LUDWIG VAN BEETHOVEN SymfONI NR. 9, D-MOL, OPUS 125 (1824) 60’ I. Allegro ma non troppo; un poco maestoso Lan Shui er født i Hangzhou i Kina. Han har studeret komposition på konservatoriet i Shang II. Molto vivace hai og har taget eksamen i direktion fra konservatoriet i Beijing. I 1986 fortsatte Lan Shui III. Adagio molto e cantabile sine studier ved Boston University og deltog i Tanglewood Festivalen, hvor han arbejdede V. Presto - Allegro assai - Allegro assai vivace tæt sammen med Leonard Bernstein. Fra 1992 til 1994 var han assistent for dirigenten David Zinman ved Baltimore Symphony Orchestra. Fra 1994 til 1997 var han Neeme Järvis assistent ved Detroit Symphony og Kurt Masurs assistent ved New York Philharmonic samtidig med, at han deltog i Boulez og Cleveland Orchestras Young Conductors' Project i Paris. Siden 1998 har Lan Shui indspillet over 16 cd'er på pladeselskabet BIS. Hans cd, Seascape, blev valgt som en af de bedste udgivelser i 2007 af International Music Web. Han har modtaget flere internationale priser bl.a. fra Beijing Arts Festival, New York Tcherepnin Society, Besancon dirigentkonkurrencen i Frankrig og Boston University (Distinguished Alumni Award). 2 3 Programnoter / Thomas Stolting Der er ikke den store klarhed over 9. symfonis tilblivelseshistorie, fx ved man ikke med BEETHOVEN sikkerhed, hvornår idéen om en stort anlagt korfinale tog form. Det er Schillers Ode an die Freude (1785), der danner det tekstlige grundlag for finalen. Flere musikforskere SymfONI NR. 1 mener, at Beethoven allerede i 1793 arbejdede med tanken om at sætte musik til Schil- lers digt, som indeholdt nogle af de revolutionære holdninger, den unge Beethoven Beethoven bosatte sig i Wien i 1792 som 22-årig. Han blev hurtigt accepteret af byens elskede. Planerne løb dog ud i sandet, men komponisten glemte ikke digtet. Tyve år ellers kræsne publikum. Der skulle gå hele 8 år, før Beethoven kunne præsentere sig senere gik han med planerne om at komponere over digtet som en hymne med orke- selv som symfoniker. Det skete i begyndelsen af april måned 1800 i forbindelse med en ster, indledt af en stor ouverture. Det eneste, der kom ud af det, var den instrumen- koncert på Hofteatret i Wien. Ved koncerten blev komponistens 2. klaverkoncert også tale indledning, ouverturen Die Weihe des Hauses. spillet, og derudover værker af Haydn og Mozart. Hvilke tanker, der præcis gjorde, at Beethoven lod Schillers tekst indgå i sin 9. sym- At Beethoven var inspireret af symfoniens fader, Joseph Haydn, er hævet over enhver foni vides ikke med sikkerhed. Beethoven var begejstret for Schillers digt, men han tvivl. Og ligesom mesteren gjorde det i 11 af sine 12 berømte London symfonier, star- benyttede ikke det hele og føjede også egne ord til. Fx da bassolisten sætter ind med tede den unge Beethoven sin første symfoni med en langsom indledning, der skulle følgende: 'Venner! Ikke disse toner!' Og han fortsætter: 'Lad os i stedet anstemme indikere, at der var noget betydningsfuldt i gang. noget mere behageligt og frydefuldt.' Disse ord er Beethovens egne, og de fungerer som et personligt oplæg til Schillers digt. Symfonien er helt klassisk opbygget i sit tonesprog og i 4 satser, men rent harmonisk overraskede den unge rebel dog i midten af sidste sats med en vovet modulation. Med DEN STORE KORFINALE sin første symfoni lagde Beethoven grundstenen til musikhistoriens nok betydeligste Beethoven var den første komponist, der havde gjort brug af et kor i en symfoni, noget symfoniske produktion. som senere inspirerede både Mendelssohn (i 2. symfoni) og Gustav Mahler (i 2., 3. og 8. symfoni). Omkring slutningen af 1700-tallet begyndte Beethovens hørelse at blive dårligere, og i 1814 havde komponisten helt mistet evnen til at høre. Korstemmerne til BEETHOVEN både Beethovens Missa Solemnis og den 9. symfoni er utroligt højt eksponeret, hvilket medvirker til, at de to værker i den grad slider på korsangerne. Flere musikforskere har SymfONI NR. 9 peget på, at denne til tider unaturligt høje eksponering skyldes, at Beethoven med åre- ne, grundet sin døvhed, simpelthen mistede fornemmelsen for, hvad den menneske- Der er noget særlig magisk over symfonier, der bærer tallet 9: Tænk bare på Mahler, lige stemme kan præstere. Der er med andre ord tale om en kraftpræstation for hver Bruckner, Schubert, Dvorák og ikke mindst Beethoven. I 1824 var det over 10 år siden, enkelt korsanger, hver eneste gang Beethovens opus 123 og opus 125 skal opføres. at musikverdenen sidst var blevet præsenteret for en ny symfoni fra Beethovens hånd. ENDEN PÅ AL MUSIK Perioden 1814-1824 hører ikke til Beethovens mest produktive, men i netop det tiår, På Beethovens tid opfattede mange 9. symfoni som enden på al musik. Nu var alting finder man nogle af komponistens skønneste værker, bl.a. klaversonaterne opus 101, sagt, og nye musikværker ville ikke kunne blive andet end overflødige. Beethoven 106, 109, Missa Solemnis, opus 123 og ikke mindst den 9. symfoni i d-mol, opus 125, havde forandret den genre, som gennem mere end 100 år havde været musikkens der blev hans sidste. vigtigste. Symfoni nr. 9 blev uropført i begyndelsen af maj måned 1824 – og det var her Beet- Ved uropførelsen var det aftalt, at Beethoven – på trods af sin døvhed – skulle stå på hoven sprængte alle rammer for det, publikum tidligere havde hørt indenfor den sym- scenen og sætte tempoet an i hver sats. Det var derefter den sædvanlige kapelmester, foniske genre. Orkesterbesætningen var – for datiden – enorm, bl.a. 4 waldhorn, der skulle holde sammen på partituret; dvs. de mange instrumentalister, korsangere 3 basuner, adskillige slagtøjsspillere, 4 sangsolister og ikke mindst et stort koncert- og de fire sangsolister. Der var praktisk talt to dirigenter på scenen, hvoraf den døve kor. Derudover spillede symfonien i mere end en time, hvilket var fuldstændig uhørt. Beethoven kun dirigerede det, han hørte for sit indre øre. Det var ikke første gang Beethoven skrev for stort kor, han havde nemlig i årene Til koncerten havde den 'sædvanlige' kapelmester sat et lidt hurtigere tempo an i 1819-1823 komponeret sin store messe Missa Solemnis, der blev uropført samme år finalen, end Beethoven ønskede, og det betød, at komponisten stadig stod og dirigere- som den 9. symfoni. de et stykke tid efter, at musikken var stoppet. Et venligt ryk i komponistens frakke- ærme fik Beethoven til at stoppe, hvorefter han drejede sig rundt og kunne se en sal, INSPIRATIONEN FRA SCHILLER hvor publikum var ved at koge over i begejstring. Efter Beethovens død i 1827 studerede man hans skitsebøger og fandt her indikationer på, at han havde arbejdet med idéer, der skulle danne grundlag for én symfoni i h-mol Det var ikke udelukkende musikken, som publikum hyldede, men i den grad også og én i c-dur, og allerede i 1815 dukker motivet til den 9. symfonis scherzo (3. sats) Beethoven, som ikke havde vist sig på en scene i mere end 12 år - han blev herefter op i form af et fugatema. kaldt frem på scenen hele fem gange for at modtage bifald. 4 5 Klara Ek / Elisabeth Jansson / Sopran Mezzosopran Klara EK ELISABETH jaNSSON Den svenske sopran, Klara Ek, er i besiddelse af en bemærkelsesværdig klar og smuk stemme og Mezzosopranen, Elisabeth Jansson, er født i 1976 i Stockholm, men har studeret i Tyskland anerkendt hos mange af verdens førende dirigenter og orkestre. Hun er uddannet på Kungliga ved Richard Strauss Konservatoriet, som idag går under navnet Musikhochschule für Mu Musikhögskolan i Stockholm, University College of Opera i Stockholm og The Royal College sik und Theater München. Desuden har hun studeret i England på Royal Academy of Music i of Music i London. Londen samt i Danmark på Opera Akademiet i København. Klara Ek er efterspurgt som koncert- og opera-sanger og har sunget en lang række prominente Hun debuterede på Det Kgl. Teater i 2003 som Cherubino i Figaros Bryllup, og året efter fik hun roller i hele verden. Hun debuterede i 2003 som Susanne i Figaros Bryllup på Det Kgl. Teater og Reumerts Talentpris. kunne samme år opleves som Proserpina i Monteverdis Orfeo på Staatsoper Stuttgart, som solist i Mahlers 4. symfoni under ledelse af Vladimir Ashkenazy på Londons Royal Festival Hall og Siden 2005 har Elisabeth Jansson som medlem af solistensemblet på Det Kgl. Teater blandt an med NHK Symfoniorkesteret i Tokyo.