Beethovens 1. OG 9.

Dirigent / Lan Shui Medvirkende / Klara Ek, sopran / Elisabeth Jansson, mezzosopran / Thomas Cooley, tenor / Liao Changyong, baryton / Ars Nova / Det Lettiske Radiokor Koncertmester / Jon Gjesme

Fredag 27. september kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Aftenens dirigent / Lan Shui

Lan Shui

Lan Shui har været kunstnerisk leder og chefdirigent ved Singapore Symphony Orchestra siden 1997 og tiltrådte i 2007 derudover stillingen som chefdirigent for Copenhagen Phil. Under Lan Shuis ledelse har Singapore Symphony Orchestra udviklet sig til et orkester i verdensklasse, og han har sammen med orkestret eksklusivaftale med pladeselskabet BIS. Han har dirigeret orkestret på flere meget roste turneer i Tyskland, Schweiz, Japan, Kina, Hong Kong, Taiwan, Frankrig, Spanien og USA.

Som gæstedirigent har Lan Shui stået i spidsen for en lang række orkestre både i USA, ­Canada og Europa – bl.a. Baltimore Symphony, Detroit Symphony, Houston Symphony, Minnesota Orchestra, Deutsches Symphonie Orchester (Berlin), Göteborg Symfoniorkester samt Radio­ orkestrene i Frankfurt og Stuttgart. Han har optrådt på festivaler som Tanglewood, Aspen, Round Top, Eastern Music og Casals Festivalen.

Lan Shui er født i Hangzhou i Kina. Han har studeret komposition på konservatoriet i Shang­ hai og har taget eksamen i direktion fra konservatoriet i Beijing. I 1986 fortsatte Lan Shui sine studier ved Boston University og deltog i Tanglewood Festivalen, hvor han arbejdede tæt sammen med Leonard Bernstein. Fra 1992 til 1994 var han assistent for dirigenten David Zinman ved Baltimore Symphony Orchestra. Fra 1994 til 1997 var han Neeme Järvis assistent ved Detroit Symphony og Kurt Masurs assistent ved New York Philharmonic samtidig med, at han deltog i Boulez og Cleveland Orchestras Young Conductors' Project i Paris.

Siden 1998 har Lan Shui indspillet over 16 cd'er på pladeselskabet BIS. Hans cd, Seascape, blev valgt som en af de bedste udgivelser i 2007 af International Music Web. Han har modtaget flere internationale priser bl.a. fra Beijing Arts Festival, New York Tcherepnin Society, ­Besancon dirigentkonkurrencen i Frankrig og Boston University (Distinguished Alumni Award).

2 PROGRAM

Dirigent / Lan Shui

Medvirkende / Klara Ek, sopran Elisabeth Jansson, mezzosopran Thomas Cooley, tenor Liao Changyong, baryton Ars Nova Det Lettiske Radiokor

Koncertmester / Jon Gjesme

Ludwig van Beethoven SYMFONI NR. 1, C-DUR, OPUS 21 (1800) 21’ (1770-1827) I. Adagio molto - Allegro con brio II. Andante cantabile con moto III. Menuetto: Allegro molto e vivace IV. Finale: Adagio - Allegro molto e vivace

PAUSE

Ludwig van Beethoven Symfoni nr. 9, D-MOL, opus 125 (1824) 60’ I. Allegro ma non troppo; un poco maestoso II. Molto vivace III. Adagio molto e cantabile V. Presto - Allegro assai - Allegro assai vivace

3 Programnoter / Thomas Stolting Beethoven Symfoni nr. 1

Beethoven bosatte sig i Wien i 1792 som 22-årig. Han blev hurtigt accepteret af byens ellers kræsne publikum. Der skulle gå hele 8 år, før Beethoven kunne præsentere sig selv som symfoniker. Det skete i begyndelsen af april måned 1800 i forbindelse med en koncert på Hofteatret i Wien. Ved koncerten blev komponistens 2. klaverkoncert også spillet, og derudover værker af Haydn og Mozart.

At Beethoven var inspireret af symfoniens fader, Joseph Haydn, er hævet over enhver tvivl. Og ligesom mesteren gjorde det i 11 af sine 12 berømte London symfonier, star- tede den unge Beethoven sin første symfoni med en langsom indledning, der skulle indikere, at der var noget betydningsfuldt i gang.

Symfonien er helt klassisk opbygget i sit tonesprog og i 4 satser, men rent harmonisk overraskede den unge rebel dog i midten af sidste sats med en vovet modulation. Med sin første symfoni lagde Beethoven grundstenen til musikhistoriens nok betydeligste symfoniske produktion. Beethoven Symfoni nr. 9

Der er noget særlig magisk over symfonier, der bærer tallet 9: Tænk bare på Mahler, Bruckner, Schubert, Dvorák og ikke mindst Beethoven. I 1824 var det over 10 år siden, at musikverdenen sidst var blevet præsenteret for en ny symfoni fra Beethovens hånd.

Perioden 1814-1824 hører ikke til Beethovens mest produktive, men i netop det tiår, finder man nogle af komponistens skønneste værker, bl.a. klaversonaterne opus 101, 106, 109, Missa Solemnis, opus 123 og ikke mindst den 9. symfoni i d-mol, opus 125, der blev hans sidste.

Symfoni nr. 9 blev uropført i begyndelsen af maj måned 1824 – og det var her Beet- hoven sprængte alle rammer for det, publikum tidligere havde hørt indenfor den sym- foniske genre. Orkesterbesætningen var – for datiden – enorm, bl.a. 4 waldhorn, 3 basuner, adskillige slagtøjsspillere, 4 sangsolister og ikke mindst et stort koncert- kor. Derudover spillede symfonien i mere end en time, hvilket var fuldstændig uhørt.

Det var ikke første gang Beethoven skrev for stort kor, han havde nemlig i årene 1819-1823 komponeret sin store messe Missa Solemnis, der blev uropført samme år som den 9. symfoni.

INSPIRATIONEN FRA SCHILLER Efter Beethovens død i 1827 studerede man hans skitsebøger og fandt her indikationer på, at han havde arbejdet med idéer, der skulle danne grundlag for én symfoni i h-mol og én i c-dur, og allerede i 1815 dukker motivet til den 9. symfonis scherzo (3. sats) op i form af et fugatema.

4 Der er ikke den store klarhed over 9. symfonis tilblivelseshistorie, fx ved man ikke med sikkerhed, hvornår idéen om en stort anlagt korfinale tog form. Det er Schillers Ode an die Freude (1785), der danner det tekstlige grundlag for finalen. Flere musikforskere mener, at Beethoven allerede i 1793 arbejdede med tanken om at sætte musik til Schil- lers digt, som indeholdt nogle af de revolutionære holdninger, den unge Beethoven elskede. Planerne løb dog ud i sandet, men komponisten glemte ikke digtet. Tyve år senere gik han med planerne om at komponere over digtet som en hymne med orke- ster, indledt af en stor ouverture. Det eneste, der kom ud af det, var den instrumen- tale indledning, ouverturen Die Weihe des Hauses.

Hvilke tanker, der præcis gjorde, at Beethoven lod Schillers tekst indgå i sin 9. sym- foni vides ikke med sikkerhed. Beethoven var begejstret for Schillers digt, men han benyttede ikke det hele og føjede også egne ord til. Fx da bassolisten sætter ind med følgende: 'Venner! Ikke disse toner!' Og han fortsætter: 'Lad os i stedet anstemme noget mere behageligt og frydefuldt.' Disse ord er Beethovens egne, og de fungerer som et personligt oplæg til Schillers digt.

den store Korfinale Beethoven var den første komponist, der havde gjort brug af et kor i en symfoni, noget som senere inspirerede både Mendelssohn (i 2. symfoni) og Gustav Mahler (i 2., 3. og 8. symfoni). Omkring slutningen af 1700-tallet begyndte Beethovens hørelse at blive dårligere, og i 1814 havde komponisten helt mistet evnen til at høre. Korstemmerne til både Beethovens Missa Solemnis og den 9. symfoni er utroligt højt eksponeret, hvilket medvirker til, at de to værker i den grad slider på korsangerne. Flere musikforskere har peget på, at denne til tider unaturligt høje eksponering skyldes, at Beethoven med åre- ne, grundet sin døvhed, simpelthen mistede fornemmelsen for, hvad den menneske- lige stemme kan præstere. Der er med andre ord tale om en kraftpræstation for hver enkelt korsanger, hver eneste gang Beethovens opus 123 og opus 125 skal opføres.

Enden på al musik På Beethovens tid opfattede mange 9. symfoni som enden på al musik. Nu var alting sagt, og nye musikværker ville ikke kunne blive andet end overflødige. Beethoven havde forandret den genre, som gennem mere end 100 år havde været musikkens vigtigste.

Ved uropførelsen var det aftalt, at Beethoven – på trods af sin døvhed – skulle stå på scenen og sætte tempoet an i hver sats. Det var derefter den sædvanlige kapelmester, der skulle holde sammen på partituret; dvs. de mange instrumentalister, korsangere og de fire sangsolister. Der var praktisk talt to dirigenter på scenen, hvoraf den døve Beethoven kun dirigerede det, han hørte for sit indre øre.

Til koncerten havde den 'sædvanlige' kapelmester sat et lidt hurtigere tempo an i finalen, end Beethoven ønskede, og det betød, at komponisten stadig stod og dirigere- de et stykke tid efter, at musikken var stoppet. Et venligt ryk i komponistens frakke- ærme fik Beethoven til at stoppe, hvorefter han drejede sig rundt og kunne se en sal, hvor publikum var ved at koge over i begejstring.

Det var ikke udelukkende musikken, som publikum hyldede, men i den grad også Beethoven, som ikke havde vist sig på en scene i mere end 12 år - han blev herefter kaldt frem på scenen hele fem gange for at modtage bifald.

5 Klara Ek / Sopran

Klara Ek

Den svenske sopran, Klara Ek, er i besiddelse af en bemærkelsesværdig klar og smuk stemme og anerkendt hos mange af verdens førende dirigenter og orkestre. Hun er uddannet på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, University College of Opera i Stockholm og The Royal College of Music i London.

Klara Ek er efterspurgt som koncert- og opera-sanger og har sunget en lang række prominente roller i hele verden. Hun debuterede i 2003 som Susanne i Figaros Bryllup på Det Kgl. Teater og kunne samme år opleves som Proserpina i Monteverdis Orfeo på Staatsoper Stuttgart, som solist i Mahlers 4. symfoni under ledelse af Vladimir Ashkenazy på Londons Royal Festival Hall og med NHK Symfoniorkesteret i Tokyo.

I sommeren 2009 fik Klara Ek sin debut med The National Symphony Orchestra i Washing- ton, da hun sang sopranpartiet i Haydns Skabelsen under ledelse af Helmut Rilling. Hun debu­ terede i sæson 2009/10 med Berlinerfilharmonikerne i en opførelse af Bachs Magnificat under ledelse af Ton Koopman. I 2011 var hun desuden solist i Mahlers 4. symfoni med Copenhagen Phil under ledelse af Giancarlo Andretta.

I sæsonen 2012/13 debuterede Klara Ek med både Toronto Symphony Orchestra under ledelse af chefdirigent Peter Oundjian, i Brahms' Ein deutsches Requiem og med the City of Birming- ham Symphony Orchestra i Mahlers 4. symfoni under ledelse af Andrés Orozco-Estrada. Samme sæson var hun solist i Faures Requiem med Det Svenske Kammerorkester under ledelse af Thomas Dausgaard og vendte tilbage til Orchestre National de Bordeaux-Aquitaine som solist i Beethovens 9. symfoni – et parti, hun også sang i maj 2012 med Hallé Orchestra under ledelse af Nikolaj Znaider.

6 Elisabeth Jansson / Mezzosopran

elisabeth jansson

Mezzosopranen, Elisabeth Jansson, er født i 1976 i Stockholm, men har studeret i Tyskland ved Richard Strauss Konservatoriet, som idag går under navnet Musikhochschule für Mu­ sik und Theater München. Desuden har hun studeret i England på Royal Academy of Music i Londen samt i Danmark på Opera Akademiet i København.

Hun debuterede på Det Kgl. Teater i 2003 som Cherubino i Figaros Bryllup, og året efter fik hun Reumerts Talentpris.

Siden 2005 har Elisabeth Jansson som medlem af solistensemblet på Det Kgl. Teater blandt an­ det sunget titelrollen i Bizets Carmen, Cherubino i Figaros bryllup, mezzosopran i Händels Messias, Suzuki i Puccinis Madame Butterfly og Rossweisse i Det Kgl. Kapels koncertopførelse af Wagners Valkyrien – et parti hun også har sunget med Berliner Philharmonikerne og Simon Rattle.

Også som oratoriesanger er Elisabeth Jansson efter­tragtet. Hun har bl.a. været solist i Beet­ hovens Missa Solemnis med det fornemme Rias Kammerkor i Berlin, i Bachs Johannespassionen på Théâtre des Champs-Élysées i Paris og i Bachs Juleoratorium med Copenhagen Phil under ledelse af Ebbe Munk.

Hun har modtaget en lang række priser og legater blandt andet Elena Gerhardt Lieder-prisen, Isabel Jay Operatic-prisen, Joel Berglunds Legat og Michael Head-sangerpris.

Denne sæson medvirker hun blandt andet i Mahlers Knaben Wunderhorn i Concertgebouw i Amsterdam i 2013, Det Kgl. Teaters opførelse af Ligetis Le Grand Macabre, Dvoráks Rusalka og Verdis Falstaff.

7 Thomas Cooley / Tenor

Thomas Cooley

Den amerikanske tenor, Thomas Cooley, er født i 1970 og uddannet på DePauw University i Indiana hos Thomas Fitzpatrick og på Universitetet i Minnesota. Herefter tog han solistklassen på Richard Strauss Konserva­to­riet i München, og han har deltaget i master classes med bl.a. Peter Schreier og Anthony Rolfe Johnson.

Thomas Cooley er en lyrisk og smidig tenor med stor spændvidde, og han er lige efterspurgt på begge sider af Atlanten – i et bredt repertoire, der spænder fra tidlig barok til Penderecki og Philip Glass. Han har arbejdet med dirigenter som Helmuth Rilling, Osmo Vänskä, Michael Tilson-Thomas, Wolfgang Sawallisch, Franz Welser-Möst, Manfred Honneck, Michael Schøn­ wandt og Kryzstof Penderecki. Han har været solist i Berlioz' Requiem i Carnegie Hall, Beetho­ vens Missa Solemnis med Atlanta Symphony Orchestra dirigeret af Donald Runnicles, i Händels Alexander's Feast på Carmel Bach Festival og i Haydns Skabelsen i Indianapolis. Han har sunget Berlioz' Les Nuits d'ete og L'Enfance du Christ med St. Paul Chamber Orchestra, Mozarts Kronings- messe, Honnegers Le Roi David og Mozarts Requiem i Amsterdam, Brittens War Requiem med Münchens Bach Kor, Bernsteins Candide med Charleston Symphony Orchestra og Pendereckis Credo med SWR Orchestra i Berlin.

Cooley har medvirket adskillige gange i Beethovens 9. symfoni – i Singapore, Spanien og Italien, i Oregon med Helmuth Rilling som dirigent, med Kansas City Symphony Orchestra med Michael Stern og i Osaka med Eiji Oue. Thomas Cooley har også medvirket i en række indspilninger, bl.a. sang han titelrollen i Händels Samson med Nicholas McGegan. Af andre indspilninger kan nævnes den første indspilning af Vivaldis Dixit Dominus (Deutsche Gramm­ ophon), Schuberts Messe i As-dur, Mozarts Requiem med Windsbacher Knabenchor (Sony) og Mozarts Messe i c-mol, samt Kroningsmesse med det amerikanske 'Handel and Haydn Society' dirigeret af Harry Christophers (Coro Allegro).

8 Liao Changyong / Baryton

Liao Changyong

Liao Changyong er én af Kinas mest anerkendte vokalister og operasangere. Og resten af ver­ den har også taget godt imod ham – eksempelvis skrev Washington Post i 2000, da Changyong sang rollen som Grev Luna i Verdis Troubadouren, at den kinesiske baryton var som 'født til at synge Verdi'.

Changyong er født i Sichuan, Kina i 1968 og uddannet fra Shanghai Musikkonservatorium, hvor han som 19-årig begyndte at studere under Professor Zhou Xiaoyan. Idag er han professor på selvsamme konservatorium. Changyong har været med i en lang række operaer og koncer­ ter sammen med verdenskendte symfoniorkestre som BBC Broadcasting Symphony Orchestra, San Francisco Opera Orchestra, Toulouse Symfoniorkester, Tokyo Philharmonic Orchestra, Osaka Philharmonic Orchestra, Stuttgarts Radiosymfoniorkester, Den Norske Opera og Lon­ don Symphony Orchestra. Han har en lang række store roller bag sig, såsom Valentin i Faust; Escamillo i Carmen, Alfredo Germont i La Traviata, hovedrollen i Rigoletto, Renato i Maskeballet, Rodrigue i Don Carlo, Grev Luna i Troubadouren, Figaro i Barberen i Sevilla, den japanske prins i Tea: A Mirror of Soul, Mefistofeles i Faust, Ezio i Ettila og Marcello i La Boheme.

Changyong har studeret hos den verdenskendte tenor, Placido Domingo, og han vandt i 1997 førstepladsen i den internationale operakonkurrence, Operalia, som er grundlagt af Domingo selv. Changyong har desuden arbejdet sammen med den spanske tenor, José Carreras, og den amerikanske sopran, Ruth Ann Swenson. Changyong er tilknyttet Shanghai Grand Theatre, Michigan Theatre og National Theatre i Washington DC.

Liao Changyong har haft solokoncerter i Shanghai i 2010 og i Chengdu i 2011 samt i 'Goldener Saal' i Wien med akkompagnement af det Tjekkiske Nationale Symfoniorkester i 2008.

9 Ars Nova / Det Lettiske Radiokor / Kor kor

Ars nova

Ars Nova Copenhagen blev dannet i 1979 og har for længst etableret sig som et af Europas fineste vokal­ensembler. Med en årlig koncert­ sæson i København, adskillige koncerter i det øvrige Danmark og tilbage­vendende turnéer verden over er gruppen i dag mere efterspurgt end nogensinde. Ars Novas fokus på tidlig og ny vokalmusik udmøntes i programmer, der det lettiske udforsker mødepunkter på tværs af århund­ radiokor rederne eller former sig som portrætter af en­ kelte komponister og musikalske strømninger. Det Lettiske Radiokor blev grundlagt i 1940 På ensemblets eget pladeselskab er hidtil og er i dag et af Europas topprofessionelle udkommet Taverner & Tudor Music I & II kammerkor. Koret giver årligt mindst 60 kon­ – en indspilning af Terry Rileys 60'er klas­ certer i Letland og udlandet og optræder ofte siker for stemmer og percussion – og senest i teater- eller andre multimedie begivenheder. A Bridge of Dreams med musik fra bl.a. Kina, Australien, New Zealand og USA. I novem­ Det Lettiske Radiokors høje niveau er kendt ber 2010 udkom cd'en The Natural World med hos de europæiske koncert- og festivalprodu­ en række virtuose værker for vokalensemble center. Dette har resulteret i hyppige invitati­ af Pelle Gudmundsen-Holmgreen – heraf en oner fra prestigefulde internationale musik- del komponeret til Ars Nova. Denne cd blev arenaer såsom Baltic Sea Festival, Klang­ i efteråret 2011 nomineret til en amerikansk spuren Festival, La Musica, Ultima, Venedig Grammy. Biennalen og Internationale Koor-biennale Haarlem samt fra nogle af verdens bedste 2010 var et af Ars Novas mest succesfulde år koncertsale som Concert­gebouw og Muziek­ med en amerikansk Grammy Award for cd'en gebouw i Amsterdam, Konzert­haus i Berlin, The Little Match Girl Passion af den amerikan­ og Cité de la Musique i Paris. ske komponist David Lang udgivet på Har­ monia Mundi. Derudover har koret optrådt Det Lettiske Radiokor har haft flere succes­ på en lang række internationale festivaler, fulde samarbejdsprojekter med mange talent­ heriblandt Lincoln Center i New York og fulde dirigenter bl.a. Riccardo Muti, Heinz Edinburgh International Festival. Holliger, Lars Ulrik Mortensen, Stephen Layton, Tõnu Kaljuste og James Wood.

Koret har flere pladeudgivelser bag sig. Hver sæson udkommer 3-4 nye indspilninger på pladeselskaber som Hyperion Records, BIS, GB Records, Ondine og Naïve.

10 Beethovens Symfoni nr. 9 / Muß ein lieber Vater wohnen. Tekst Seid umschlungen, Diesen Kuß der ganzen Welt! Freude, schöner Götterfunken O Freunde, nicht diese Töne! Tochter aus Elysium, Sondern laßt uns angenehmere Freude, schöner Götterfunken, Götterfunken. anstimmen und freudenvollere. Freude! Freude!

Freude, schöner Götterfunken Tochter aus Elysium, Wir betreten feuertrunken, Himmlische, dein Heiligthum! Deine Zauber binden wieder Was die Mode streng getheilt; Alle Menschen werden Brüder, Wo dein sanfter Flügel weilt.

Wem der große Wurf gelungen, Eines Freundes Freund zu sein; Wer ein holdes Weib errungen, Mische seinen Jubel ein!

Ja, wer auch nur eine Seele Sein nennt auf dem Erdenrund! Und wer’s nie gekonnt, der stehle Weinend sich aus diesem Bund! Freude trinken alle Wesen An den Brüsten der Natur; Alle Guten, alle Bösen Folgen ihrer Rosenspur. Küsse gab sie uns und Reben, Einen Freund, geprüft im Tod; Wollust ward dem Wurm gegeben, Und der Cherub steht vor Gott.

Froh, wie seine Sonnen fliegen Durch des Himmels prächt’gen Plan, Laufet, Brüder, eure Bahn, Freudig, wie ein Held zum Siegen. Seid umschlungen, Millionen!

Diesen Kuß der ganzen Welt! Brüder, überm Sternenzelt Muß ein lieber Vater wohnen. Ihr stürzt nieder, Millionen? Ahnest du den Schöpfer, Welt? Such’ ihn überm Sternenzelt! Über Sternen muß er wohnen.

Seid umschlungen, Millionen! Diesen Kuß der ganzen Welt! Brüder, überm Sternenzelt

11 Kommende koncerter Torsdag 17. oktober fra kl. 20:00 Konservatoriets Koncertsal

Dirigent / Morten Friis Onsdag 9. oktober fra kl. 20:00 Solister / CODY Den Grå Hal Arrangør / Benjamin de Murashkin

Support / Monkey Cup Dress Lounge / DJ Carsten Holm Dirigent / Baldur Brönnimann Kuratorer / Komponistkollektivet Dygong Specialøl / 60 minutes of Mikkeller Dygong 60 minutes of cody Et festfyrværkeri i koncertform med komponist- kollektivet DYGONG i samarbejde med Copenha- Det folk-inspirerede band CODY møder Co- gen Phil og Dansk Komponistforening. Levende penhagen Phils 70 musikere. Sammen er de komponister (enkelte dog afdøde), musikteater kommet på en krævende opgave: At bygge og orkestre­ringer af umulige fremtidsklassikere! bro mellem hinandens klange og udtryk - og mellem den rytmiske og klassiske verden.

Til 60 minutes of CODY koncerten lancerer Copenhagen Phil sin helt nye specialøl: Lørdag 12. oktober fra kl. 20:00 Den Grå Hal '60 minutes of Mikkeller' – brygget af mikro- bryggeriet Mikkeller og smagt til af orkest- rets musikere.

Dirigent / Baldur Brönnimann Kuratorer / Jexper Holmen og Frode Andersen carl nielsen

'Den danske sang er en ung blond pige,' mente Carl Nielsen og Kai Hoffman i 1926. Men hvad er den danske sang i dag? Lyt med, når en række vidt forskel­lige kompo­nister giver deres bud på den danske sang anno 2013.

CODY

Baldur Brönnimann

12