Allerød Station

Allerød Stationsforplads blev i 1997 ombygget, således at busserne ligger henholdsvis to og seks km fra Lillerød. Desuden giver stationen vest for stationen nu holder i en gadeterminal, hvor busserne holder togforbindelse fra Københavnsområdet til nogle store arbejdsplads- mere logisk i forhold til kørselsretningen end før ombygningen. Ter- områder i den nordlige del af Lillerød og den vestlige del af Blovstrød, minalen er åben for bilkørsel og er en del af en lille "ringgade" om by- der også begge betjenes af HT med nogle særlige pendulbuslinier. ens centrale forretningsgade, der året før blev ombygget til fartdæm- pende lokalvej.

Kørearealet krydses i tre fodgængerfelter. I forbindelse med fodgængerfeltet umiddelbart foran bussen, er fortovskanten ført frem, således at fodgænge- Kørearealet blev omprofileret og blev flisebelagt ved ombygningen og stop- ren har bedre muligheder for at orientere sig om trafikken. pestederne blev forsynet med nyt og tidssvarende udstyr. Terminalen udmærker sig ved en meget stor nærhed mellem busser, Terminalombygningen var en del af en betydelig forbedring af det tra- cykelparkering og S-tog og er således næsten et ideelt eksempel på fikale og visuelle miljø i bymidten i Lillerød. Station og busterminal optimale muligheder for omstigning mellem trafikmidlerne. betjener direkte Lillerød byområde, der har cirka 15.000 indbyggere, men er ligeledes centrum for busforbindelserne til resten af kommunens øvrige cirka 5.000 indbyggere i byerne Blovstrød og Lynge, der Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Allerød Station – Side 1 visuelt meget mere indbydende. Der blev etableret en helt ny og udvi- det overdækket cykelparkering og busstoppestederne blev forsynet med helt nyt stoppestedsudstyr og nye læskærme.

Terminalen udmærker sig ved meget korte afstande ved omstigning mellem bus og tog, samt smukke og gode cykelparkeringsforhold.

Terminalen er indrettet med faste holdepladser til tre 12 meter busser på samme tid i hver af de to kørselsretninger, og der er mulighed for at Cykelparkeringen er meget tæt på både tog og bus, og der er valgt en alter- busserne i den nordlige ende kan vende i en lille rundkørsel anlagt til nativ form for to-etages parkering. Cyklen kan løftes op i stativet på midter- det formål. Der er planlagt en lille rundkørsel cirka 200 m syd for ter- arealet, hvor der er god plads og derefter skubbes på plads, fordi stativet minalen, der ligeledes vil give busserne vendemuligheder i termina- løber på en glideskinne i taget. lens anden ende. Stationen betjenes af i alt otte buslinier. Selve gadeterminalen trafike- Med tre busser i hver retning kan der foretages uafhængig frakørsel res af fire buslinier, der alle er gennemkørende. Der kører fire pendul- med busserne, mens der reelt er plads til, at der kan holde fire busser i linier i hver sin retning i myldretiden fra stationens østlige del og buslommerne i hver retning. kommer dermed ikke i berøring med gadeterminalen.

Ved ombygningen blev vejforløbet omkring stationen totalt omlagt og Buslinierne har forskelligt driftsmønster, der svinger mellem times- fik en ny belægning bestående af betonfliser på både kørearealer, bus- drift og 20 minutters drift for de enkelte linier og afhænger af tids- lommer, fodgængerarealer og cykelstier, således at den fremtræder punkterne. S-togene fra stationen kører i dagtimer på hverdage til og

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Allerød Station – Side 2 fra både København og Hillerød hvert tiende minut, hvilket medfører at busserne ikke behøver at have større køreplanophold for at have go- • de korrespondancer med togene. Stor fleksibilitet i busopstilling og linieføringsmuligheder inden for et meget lille arealforbrug. • Der ankommer en bus til terminalen cirka 200 gange på hverdage og Robust over for fremtidige ændringer. • Logiske forløb af buslinier. godt halvdelen på lørdage og søndage. Stoppestederne øst for statio- • Meget korte omstigningsafstande mellem alle trafikarter. nen betjenes af pendullinierne cirka 100 gange på hverdage. • Rigtig gode og smukke cykelparkeringsforhold. • Den kollektive trafiks passagerer har næsten direkte og relativt tra- Stationen har cirka 10.000 på- eller afstigende togpassagerer og cirka fiksikker adgang til byens hovedstrøg (M. D. Madsensvej). 2.500 buspassagerer på hverdage, og der foretages cirka 2.000 skift • Terminalen er handicapvenlig, idet den er i et-plan og med dykke- mellem busser og tog. de kantstene ved fodgængerfelterne. Prisen for ombygningen af Allerød Station var cirka 10 mio. kr. (1997-priser). • Den midterste fodgængerovergang er sikkerhedsmæssigt Allerød Station problematisk. Fodgængernes udsyn er spærret af holdende busser. Kapacitet Holdepladser 4 (6) Fodgængerovergangen burde være forsynet med sidehelle ud mod Depot 0 køresporet, men dette blev ikke etableret, da det ville fjerne Antal buslinier 4 muligheden for en opstilling med fire busser samtidig og Mulighed for ledbus Ja besværliggøre anvendelse af ledbusser. • Der er en del gennemkørende biltrafik i terminalen, hvilket også Driftsmønster Bus afg./time 1-3 kan medføre en sikkerhedsrisiko. S-tog afg./time 6 • Ikke alle busser benytter terminalen, hvilket kan virke forvirrende Bus ankomster (hverd./weekend) 200/100 for rejsende uden lokalkendskab. Passagerer Bus Pas./dag 2.500 • Buspassagerer som afstiger på den sydlige busperron skal krydse S-tog Pas./dag 10.000 kørearealet ved skift til S-tog. Skift Pas./dag 2.000 Økonomi Anlæg (1997-priser) 10 mio. kr.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Allerød Station – Side 3 Skitse af Allerød Station.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Allerød Station – Side 4 Ballerup Station

Ballerup Station blev ombygget i 1994. Terminalombygningen var en På hverdage er der S-togsforbindelse til og fra København ni gange i del af en forbedring af det visuelle miljø omkring stationen, men om- timen fordelt på tre linier (myldretid), mens togene til og fra Frede- bygningen havde også til hensigt at forbedre omstigningsforholdene rikssund kører hver tyvende minut. for tog- og buspassagerer. Ved ombygningen var det desuden et ønske fra HT at der blev plads til flere busser. Stationen betjenes af i alt 13 buslinier, heraf tre S-busser. Busserne har forskelligt driftsmønster, der svinger mellem timedrift og ti minutters Ballerup Station er placeret midt i Ballerup by med direkte tilknytning drift afhængigt af tidspunkt og linie. Der afgår en bus fra terminalen til bymidte og gågade, samt Ballerup Stationscenter. Ballerup Station cirka 300 gange på hverdage, cirka 180 gange lørdage og 150 gange er således knudepunkt i den kollektive trafikbetjening i Ballerup på søn- og helligdage. Stationen har cirka 16.000 på- eller afstigende Kommune. Busterminalen er stor, men overskuelig, gode informati- togpassagerer og cirka 14.000 buspassagerer på hverdage. onstavler de rigtige steder gør det let at orientere sig. Busterminalen er placeret langs sporene på den nordlige side, og er indrettet med fast Skifteafstandene mellem bus og tog fra København og nordpå er me- standplads i savtandopstilling til tolv 12 m busser og tre 18 m busser. get små. Til de øvrige tog er der forbindelse via en tunnel i hver ende

View over Ballerup Stati- on. Bygningen i bag- grunden er stationscentret. Terminalererindrettet med fast standplads i savtandopstilling.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Ballerup Station – Side 1 af perronen. Begge tunneller er brede, lyse, oversigtlige og forsynet med ramper til cykler. Der er direkte nedgang til perronen fra stationscentret. I nordgående retning kan man stige ud på begge perroner.

Den dobbeltrettede cykelsti langs terminalen kan være et sikkerhedsmæssigt problem pga. placeringen mellem perron, kørebane, terminal og fortov.

Langs hele terminalen er anlagt en dobbeltrettet cykelsti adskilt fra kø- rebanen med kantsten og fliser. Den dobbeltrettede sti kan være et sik- Gode informationsskilte giver passagererne et hurtigt overblik over busser- kerhedsmæssigt problem, idet denne krydses af bus/tog passagerer, nes holdepladser på den ellers ret stor station. handlende til henholdsvis center, perroner, terminal, og bilister som skal ind på afsætningspladsen/korttidsparkeringen ved indgangen til Alle busser kører ad Bydammen til terminalen. Terminalen er lukket stationsbygningen. for bilkørsel på selve terminalområdet, men der er etableret afsæt- ningsmulighed og korttidsparkering mellem stationscenteret og bus- Derergodeparkeringsmulighederforbilerogcyklerpåbeggesideraf terminalen, hvor der også er taxiholdepladser. stationsområdet. På den sydlige side af sporene er der overdækkede og aflåselige cykelskure.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Ballerup Station – Side 2 Ballerup Station Kapacitet Holdepladser 15 Depot 6 Antal buslinier 13 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1-6 S-tog afg./time 9 Bus ankomster (hverd./weekend) 300/150 Passagerer Bus Pas./dag 14.000 S-tog Pas./dag 16.000 Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1994-priser) 3 mio. kr.

• Kort afstand mellem tog og bus. • Nemt at orientere sig om busholdepladsernes placering. Overdækket cykelparkering på den sydlige side af sporene. I modsætning til • Tydelige fodgængerfelter. den aflåselige cykelparkering, er de overdækkede to-etagers cykelparkering • Stor overskuelighed ved stoppestederne. ikke helt udnyttet – det er primært den øverste etage der ikke bliver udnyttet. • Stationscenter og placering i midtbyen giver masser af liv omkring stationen. Omkostningerne til ombygning var 3 mio. kr. (1994-priser). • Gode indkøbsmuligheder, bibliotek og posthus gør at ventetiden kan udnyttes. • Kapacitet til mange ændringer i busdriften.

• Den dobbeltrettede sti og vejen rundt om terminalen kan være et sik- kerhedsmæssigt problem, når disse skal krydses. • Der er for få overdækkede og aflåselige cykelparkerings muligheder. • Om aftenen er trappen fra centeret til perronerne lukket, således at der kun er adgang fra tunnellerne. • Når toget holder på den østlige perron, åbner dørene til begge sider, hvorved mange går gennem toget for at slippe for tunnellerne. • Den østlige perron er meget smal, hvilket er et sikkerhedsproblem. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Ballerup Station – Side 3 Skitse af Ballerup Sta- tion.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Ballerup Station – Side 4 Bernstorffsgade Busterminal (KBH.)

Bernstorffsgade Busterminal ligger i sammenhæng med Hovedbane- kan ske uden konflikter med cyklister. Der er gode forhold for svagt- gården i København. Terminalen blev ombygget i 2000, og det har seende, idet der er ledelinier på terminalområder, dog mangler akusti- været med til at give området et æstetisk løft, øget sikkerheden samt ske signaler ved fodgængerfelterne. Derudover er kantstenene dykket forenklet forholdene for de rejsende. Terminalen er blevet samlet på ved fodgængerfelterne, således at der bliver kun bliver et opspring på Hovedbanegårdssiden af Bernstorffsgade, hvor den før var delt på to-tre cm. begge sider af vejen. Anvendelsen af glas i designet har muliggjort, at terminalen er tilpasset de store ældre bygninger i området.

Signalreguleret fodgængerfelt for enden af perronen. Der er ikke akustiske signaler for synshandicappede ved fodgængerfelterne. De eksisterende plads Busterminalen i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården. Terminalen er an- forhold har bevirket, at der ikke er meget plads på øperronen. lagt som en øperron. Terminalen er diskret tilpasset de omgivende bygninger. Perronen er relativ lille i forhold til mængden af passagerer, og mange vælger måske derfor at krydse kørearealet, lige hvor de ankommer Terminalen er udformet som en øperron, med signalregulerede fod- med bussen. Dette giver anledning til et sikkerhedsmæssigt problem, gængerfelter i hver ende af perronen, således at der kan ske en sikker idet cykelstien mellem perronen og fortovet er ret trafikeret (cirka og reguleret krydsning af kørearealet. Ind- og udstigning af busserne 2.000 ÅDT). Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Bernstorffsgade Busterminal – Side 1 weekenddage. De enkelte linier kører med forskellig frekvens svingende fra 1-12 gange i timen afhængigt af tidspunktet på døgnet. Terminalens kapacitet er fuldstændig udnyttet, hvilket specielt ses ved den signalregulerede tilkørsel fra sydøst, hvor der forekommer buskøer, men set i forhold til terminalens placering er dette accepta- belt.

Rejsende krydser kørearealet uhensigtsmæssigt, bl.a. fordi der er trængsel på perronen. Der opstår dermed konflikt mellem de rejsende og cyklisterne.

Cykelparkeringen er placeret meget tæt på busholdepladserne, men ikke hensigtsmæssigt i forhold til de signalregulerede fodgængerfelter, hvilket bevirker at cyklisterne ikke anvender disse. Der er ikke til- strækkelig cykelparkering i tilknytning til terminalen, hvorfor parke- ringen kan virke lidt rodet, samtidig med at den fremstår som en barri- Kapaciteten er opbrugt i tilkørselsporet til terminalen fra sydøst, hvor der ere. skal foretages venstresving ind til terminalen.

Terminalens placering ved Hovedbanegården giver mange rejsende, Ombygningen af Bernstorffsgade Busterminal har kostet 18,6 mio. kr. idet der ankommer og afrejser cirka 52.000 med S-togslinierne. Der (2000-priser). foretages dagligt cirka 29.000 på- og afstigninger af busserne, samt cirka 19.000 omstigninger mellem bus og tog. Terminalen er udstyret med otte holdepladser og ingen depotpladser. Terminalen betjenes af 11 buslinier, hvoraf to er S-busser og én er pendulbus. Der ankommer omkring 1.400 busser til terminalen på hverdage og godt halvdelen på

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Bernstorffsgade Busterminal – Side 2 Bernstorffsgade Busterminal Kapacitet Holdepladser 8 Depot 0 Antal buslinier 12 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1-12 Bus ankomster (hverd./weekend) 1382/891 Passagerer Bus Pas./dag 29.000 S-tog Pas./dag 51.525 Skift Pas./dag 19.000 Økonomi Anlæg (2000-priser) 18,6 mio. kr.

• Gode muligheder for skift mellem busserne. • Ud- og indstigning kan foregå uden konflikter med biler og cykler. • Signalregulerede fodgængerfelter i hver ende af øperronen, mulig- gør en sikker passage af kørearealet for de rejsende. Disse benytter dog ikke altid fodgængerfelterne. • Terminalen er hensynsfuldt indpasset i omgivelserne og er flot designet. • Cykelparkeringen er placeret meget tæt på busholdepladserne.

• Øperronen er for smal i forhold til antallet af rejsende. • Der er et sikkerhedsproblem med rejsende og cyklister, fordi de rejsende ikke benytter de signalregulerede fodgængerfelter i perronens ender. • Terminalens og tilfartsporets kapacitet er opbrugt, hvilket begrænser de fremtidige udviklingsmuligheder. • Der er ikke tilstrækkelig cykelparkering og der mangler overdæk- ning.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling November 2005 Bernstorffsgade Busterminal – Side 3 Skitse af Bernstorffsgade Busterminal

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Bernstorffsgade Busterminal – Side 4 Bramming Station

Bramming by ligger cirka 20 km øst for Esbjerg ved jernbanen mel- Busserne holder i længdeopstilling med stoppested ved det gamle kon- lem Esbjerg og Fredericia. Der er omkring 13.500 indbyggere i kom- troltårn. Der foretages ind- og udstigning af busserne på perronen, munen. Bramming Station blev ombygget i 1980, i forbindelse med at hvor togene til Esbjerg ankommer og afgår. Dette gør det sikkert og et jernbanespor blev overflødigt. Dette muliggjorde at busholdeplad- nemt at foretage skift mellem bus og tog. serne kunne flyttes fra Jernbanegade til det fri areal på den anden side af stationsbygningen. Efterfølgende er der i 2000/2001 foretaget en Terminalområdet trafikeres af både busser og biler. Der findes fire 15 udskiftning af terminalens udstyr herunder overdækket cykelparkering minutters parkeringspladser på arealet lige foran stationsbygningen. og et venterum i glas. Dette er placeret midt på perronen, hvilket giver mulighed for at orientere sig om både busser og tog. Bramming Station betjenes af to buslinier, som giver forbindelse til de mindre byer i området. Begge linier kører med svingende frekvens, men der er timedrift i spidstimerne. Der ankommer og afgår 48 busser på hverdage men ingen i weekenden. Der er togforbindelse til såvel Esbjerg som Fredericia, med fire afgange i timen i spidstimen. På hverdage ankommer og afgår der 124 tog og på weekenddagene cirka det halve. Der er cirka 300 af- eller påstigende passagerer med bus og 1.400 med tog.

Bramming Station er anlagt, således at busserne holder i længdeopstilling til højre. Til venstre ses stationsbygningen og til højre ligger banelegemet og perronen.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Bramming Station – Side 1 • Nemt og sikkert at foretage skift mellem busserne indbyrdes og tog. • Venterum i glas midt på perronen med udsigt til både busser og tog. • Tilstrækkelig cykelparkering. • Busholdepladsområdet er stort set friholdt for trafik ud over busserne.

Nyanlagt cykelparkering ved Bramming Station.

Prisen for ombygningen af Bramming Station var cirka 0,5 mio. kr. (1980-priser).

Bramming Station Kapacitet Holdepladser 3 Depot 0 Antal buslinier 2 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1 Tog afg./time 4 Bus ankomster (hverd./weekend) 48/0 Passagerer Bus Pas./dag 304 Tog Pas./dag 1.387 Økonomi Anlæg (1980-priser) 0,5 mio. kr.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Bramming Station – Side 2 Skitse af Bramming Station.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Bramming Station – Side 3

Buddinge Station

Buddinge Station ligger på S-togslinien til Farum umiddelbart ud til lerne henvises til et parkeringsområde på det tidligere godsbaneareal Buddingevej, der er del af Ring 3 omkring København. Station og ved stationen. busterminal betjener såvel boliger som erhvervsområder i det umiddelbare opland samt passagerer, der skifter mellem bus og tog eller Selve terminalen er indrettet med faste holdepladser i 35° lamelopstil- bus indbyrdes. ling til fire 12 meter busser på samme tid. Ved ombygningen fik terminalen en særlig asfaltbelægning på busholdepladserne samt farvede Den nye stationsforplads blev indviet i 2000. I dag kan fire buslinier betonfliser, der markerer, om der er tale om fodgænger- eller kørearea- holde på terminalen ved indgangen syd for stationen, og der er fire ler. Der er ledelinier til svagtseende på terminalområdet og neddykke- buslinier, der stadig forbliver med holdepladser på Buddingevej. På de kantsten ved enderne af perronerne. På parkeringspladsen un- Buddingevej er der foran stationen etableret signalregulerede fodgæn- derstreges ved hjælp af asfaltbelægning, at det er her, bilister skal kø- gerfelter. re. Alle busstoppesteder er forsynet med helt nyt stoppestedsudstyr og nye læskærme.

Stationsforpladsen er indrettet med faste holdepladser i 35° lamelopstilling til fire 12 meter busser. Busstoppesteder er forsynet med nyt stoppestedsudstyr og nye læskærme. Alle busser og biler til stationen kører ad Klausdalsbrovej. Selve ter- Terminalen har en særlig asfaltbelægning på busholdepladserne og farvede minalen er lukket for bilkørsel bortset fra taxi og invalidevogne. Bi- betonfliser, der markerer, om der er tale om køre- eller fodgængerarealer.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Buddinge Station – Side 1 Der blev etableret ny overdækket og aflåselig cykelparkering sydvest for stationen og overdækket cykelparkering nord for stationen ved busstoppestedet på Buddingevej.

På Buddingevej er der foran stationen etableret signalregulerede fodgæn- gerfelter. Buddingevej kan føles som en barriere for rejsende med de nord- gående busser ad Buddingevej.

Overdækket cykelparkering nord for stationen ved busstoppestedet på Bud- Buslinierne har forskelligt driftsmønster, der svinger mellem 40 og 10 dingevej giver stor nærhed mellem cykelparkering og busser. minutters drift for de enkelte linier og afhænger af tidspunktet på ugen og døgnet. S-togene fra stationen kører i dagtimer på hverdage til og Selve terminalen er meget overskuelig, og der er stor nærhed mellem fra både København og Farum omtrent hvert tiende minut, hvilket busser, cykelparkering og S-tog. Der er dog en vis barriere i at skulle medfører at busserne ikke behøver at have større køreplanophold for at krydse Buddingevej, for at komme med busserne i nordligretning ad have gode korrespondancer med togene. Buddingevej. Skulle disse buslinier (S-busser) ind på terminalen, ville det medføre stor omvejskørsel for de gennemrejsende passagerer. På hverdage ankommer der en bus til terminalen cirka 300 gange, mens antallet af ankomster til busstoppestederne øst for stationen er Stationen betjenes af i alt syv buslinier, og selve busterminalen trafi- cirka 450. Der ankommer en bus til såvel terminalen som busstoppe- keres af tre buslinier. De øvrige fire buslinier, hvoraf to er ekspresbus- stederne øst for terminalen mellem 200 og 250 gange lørdage og søn- linier, der kun kører i myldretiderne, og to er S-bus linier, kører fra dage. Stationen har 4.800 på- eller afstigende togpassagerer og cirka Buddingevej og kommer ikke på selve terminalen. 4.400 buspassagerer på hverdage.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Buddinge Station – Side 2 Prisen for ombygningen af Buddinge Station var 14,9 mio. kr. (2000- priser).

Buddinge Station Kapacitet Holdepladser 4 Depot 0 Antal buslinier 3 Mulighed for ledbus Kun Buddingevej Driftsmønster Bus afg./time 1,5-6 S-tog afg./time 6 Bus ankomster (hverd./weekend) 300/200 Passagerer Bus Pas./dag 4.400 S-tog Pas./dag 4.900 Skift Pas./dag 1.300 Økonomi Anlæg (2000-priser) 14,9 mio. kr.

• Stor overskuelighed ved stoppestederne. • God skiltning i stationsbygningen af hvor busserne holder. • Korte omstigningsafstande mellem alle trafikarter. • Rigtig gode cykelparkeringsforhold, med nye smukke cykelskure.

• Ikke alle busser kører omkring terminalen, hvilket kan føles uover- skueligt for passagerer, der ikke er stedkendte. • Stien fra vest stopper ved terminalen og fortsætter som fodgænger- areal. Dette giver cyklende på fodgængerarealet syd for stationen langs cykelparkeringen og på bussernes køreareal.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Buddinge Station – Side 3 Skitse af Buddinge Station. Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Buddinge Station – Side 4 Farum Station

En kraftig byudvikling i Farum fremkaldte i begyndelsen af 90´erne et ønske hos DSB og Farum Kommune om at skabe et område med mere karakter omkring Farum Station. Samtidig ville man gerne kæde stati- onsområdet sammen med det område som omfatter Rådhus, Kultur- center og Bytorv.

Der er meget kort afstand mellem busser og tog.

Farum Station er endestation på Farumbanen og betjener Farum, der har ca. 12.000 indbyggere og er desuden centrum for busforbindelserne til resten af kommunens øvrige 6.500 indbyggere. Stationen giver desuden togforbindelse fra Københavnsområdet til industriområdet Stationsforpladsen som blev anlagt i forbindelse med ombygningen. omkring Paltholmvej cirka en km fra stationen.

Den nye stationsforplads stod færdig i 1993, mens selve busterminalen Busterminalen er opbygget med faste standpladser i savtandopstilling fra 1977 er stort set uændret. Ved ombygningen blev den eksisterende til seks 12 m busser. Ved indkørslen til terminalen er der en vendesløj- cykelparkering nedlagt og erstattet med ny overdækket cykelparke- fe, således at busser til de yderste standpladser kan vende. ring. Der blev etableret en stor rundkørsel nord for sporene og bygget en ny bygning, som ud over DSB-kiosk og –minibar rummer en række Stationen betjenes af seks buslinier. Buslinierne har forskelligt drifts- boliger. mønster, der svinger mellem timedrift og 20 minutters drift. S-togene

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Farum Station – Side 1 kører i dagtimerne på hverdage mellem København og Farum hvert tiende minut. Dette medfører, at busserne ikke behøver at have større køreplanophold for at have gode korrespondancer med togene.

Der ankommer en bus til terminalen 310 gange pr. dag på hverdage, cirka 180 gange på lørdage og cirka 150 på søn- og helligdage. Statio- nen har 5.500 på- eller afstigende togpassagerer og cirka 3.200 buspassagerer på hverdage.

Der er gode og rigelige parkeringspladser. Parkeringspladsen er place- Cykelparkering på den vestlige side af sporene, fremstår diskret i forhold til den omkringliggende boligbebyggelse. ret langs sporene på den vestlige side af sporene. Der er direkte adgang til det vestlige spor (H-toget) og busterminalen fra parkerings- Farum Station pladsen. Terminalen udmærker sig ved en meget stor nærhed mellem Kapacitet Holdepladser 6 alle funktionerne samtidig med en klar opdeling. Depot 2 Antal buslinier 6 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1-3 S-tog afg./time 6 Bus ankomster (hverd./weekend) 310/150 Passagerer Bus Pas./dag 3.185 S-tog Pas./dag 5.500 Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1993-priser) - mio. kr.

• Meget korte omstigningsafstande mellem alle trafikarter. • Stor overskuelighed. • Hele terminalen og begge perroner er overdækket. • Ingen kryds af veje ved skift. • Godogrigeligparkering. Fra parkeringspladsen er der direkte adgang til H-toget mod København. Både på den østlige og den vestlige side af sporene er der overdækket • Cykelparkering på den østlige side er mindre end behovet, hvilket gi- cykelparkering. På den østlige side er der aflåselig cykelparkering. ver rod i terminalområdet. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Farum Station – Side 2 Skitse af udformningen af Farum Station.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Farum Station – Side 3

Frederikssund Station

Stationen i Frederikssund blev indviet i 1989, da Frederikssund blev busser og tog er reduceret til et minimum. Stationen betjenes af 15 forbundet med hovedstadsområdets øvrige S-togsnet. Stationen ligger buslinier og en telebus. ud til Roskildevej, centralt placeret i direkte tilknytning til bymidte og gågade. Terminalen er bygget op omkring et sydligt gående spor.

Busserne holder i savtandopstilling ved perroner med plads til fire busser. Ved enden af perronerne findes fodgængerfelter, som viser fodgængerne, Stationen udmærker sig ved en meget stor nærhed mellem busser og S-tog. hvor de bør færdes. Yderligere er der opsat bøjler langs perronerne, som be- sværliggøre en utilsigtet krydsning af kørearealet. Stationen betjener direkte Frederikssund, der har ca. 14.000 indbyggere, men er også centrum for busforbindelserne til resten af kommunens Taxiholdepladser og afsætningspladser for biler er placeret tæt ved øvrige ca. 3.500 indbyggere. den overdækkede perron, mens langtidsparkeringen for ca. 130 biler er placeret på den anden side af sporene. Fra parkeringspladsen er der Busterminalen er indrettet med standplads til 13 busser i savtand- adgang til perron og busterminal gennem en tunnel. opstilling. Terminalen er tilsluttet Roskildevej og er placeret med direkte tilknytning til togperronen, så gangafstanden ved skift mellem

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Frederikssund Station – Side 1 Der findes overdækket cykelparkering både vest og øst for sporene. som forlængelse af stationsbygningen, således at man kan gå i tørvejr En del af cykelparkeringen på den vestlige side er aflåst. I forbindelse herfra til toget og nogle af busserne. Pladsen omkring den halvcirkel- med byggeriet blev der etableret cykelsti langs Roskildevej. formede stationsbygning er formgivet som en skulptur af granitsten og fliser, og danner rammer om et torv og taxaparkering. Ved denne ud- formning holdes biler og taxier væk fra busholdepladserne, hvilket højner sikkerheden og trygheden blandt de rejsende.

Cykelparkering vest for stationen med overdækning og mulighed for aflås- ning.

Buslinierne har forskelligt driftsmønster, der svinger mellem timedrift Pladsen ved Frederikssund Station med chausséstenbelægning og skulptur. og 10 minutters drift for de enkelte linier og afhænger af tidspunktet. Taxaparkeringen er udført som en sløjfe ind i terminalområdet, hvormed dis- S-togene kører i dagtimer på hverdage til København hvert tyvende se holdes væk fra busholdepladserne. minut. Der ankommer en bus til terminalen cirka 200 gange på hverdage og cirka halvdelen af dette antal på lørdage og søndage. Statio- nen har cirka 5.000 på- eller afstigende togpassagerer og cirka 3.000 buspassagerer på hverdage.

Perronareal og busterminalen er belagt med betonfliser som markerer, at det ikke er et almindelig kørebaneareal. Perronen er overdækket

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Frederikssund Station – Side 2 • Stor overskuelighed ved stoppestederne. • Korte omstigningsafstande mellem alle trafikformer. • Gode cykelparkeringsforhold, med mange overdækkede cykelskure.

• Langt fra perron til den aflåselige cykelparkering, gennem tunnel eller uden om sporet.

Frederikssund Station Kapacitet Holdepladser 13 Depot 3 Antal buslinier 15 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1-6 S-tog afg./time 3 Bus ankomster (hverd./weekend) 200/100 Passagerer Bus Pas./dag 3.000 S-tog Pas./dag 5.000 Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1989-priser) - mio. kr.

Skitse af Frederikssund Station. Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Frederikssund Station – Side 3

Friheden Station

Friheden Station blev ombygget i 2001. Stationen ligger på Køge Bugt Terminalen er knudepunkt for den kollektive trafiks betjening af Banen. Efter ombygningen fremstår stationen mere enkel og overskue- Hvidovres knap 50.000 borgere og 20.000 arbejdspladser. lig, idet buslinierne, der før ombygningen havde stoppested på Gl. Terminalen er udformet som en øperron, hvilket muliggør sikker og Køge Landevej eller Hvidovervej (se skitse), nu anvender stationen. kort omstigning mellem buslinierne. Krydsningen af kørearealet om- Ydermere er gangafstanden ved skift mellem busserne indbyrdes og S- kring øen, sker i to hævede fodgængerfelter, som sikrer en lav hastig- tog forkortet væsentlig, samtidigt med at sikkerheden er forbedret. hed for køretøjerne, som i øvrigt kun er busser og taxier. Terminalen har en afsætningsplads, fem busholdepladser samt tre depotpladser. Terminalen er ikke alene udformet ud fra funktionalitet, men ligeledes en indpasning i det omkringliggende miljø. Derfor er valgt kvalitetsmaterialer og udført en beplantning i udkanten af terminalområdet. Samtidigt er bevaret to væsentlige elementer, nemlig ”Frihedens Port” og ”Smedens Pæretræ”, hvilket er med til at give terminalen identitet.

Hævet fodgængerfelt, som muliggør en sikker passage af kørearealet. Bussen til højre holder i en af terminalens tre depotpladser. En del af terminalens cykelparkering kan ses til højre.

I terminalens østlige ende er der anlagt 100 bilparkeringspladser bl.a. View ud over øen på Friheden Station. Den bevarede skulptur ”Frihedens med henblik på Parkér og Rejs. En del af parkeringspladsen anvendes Port” er med til at give området identitet. til lastbil parkering om natten. I forbindelse med indkørslen til parke- Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Friheden Station – Side 1 ringspladsen og på Gammel Køge Landevej og Hvidovrevej er der Den samlede pris for ombygningen af Friheden Station var 13 mio. kr. etableret Kys og Kør pladser. (2001-priser)

Der er etableret 300 cykelparkeringspladser, hvoraf 240 er overdæk- Friheden Station kede. Overdækningen er specielt designet og cykelparkeringen er pla- Kapacitet Holdepladser 5 ceret tæt på stoppestederne og stationsindgangen. Depot 3 Antal buslinier 7 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1-8 S-tog afg./time 6(9) Bus ankomster (hverd./weekend) 720/380 Passagerer Bus Pas./dag 6.258 S-tog Pas./dag 7.200 Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (2001-priser) 13,0 mio. kr.

• Sikker krydsning af køreareal med hævet fodgængerfelt og kryd- sende trafik er begrænset til busser og taxier. • Sikkert og kort at stige om mellem busserne, da man ikke skal krydse kørearealer. • Stor nærhed mellem stoppesteder, indgang til S-togsstationen og Cykelparkeringen er placeret rundt om øperronen. Der er både uoverdække- cykelparkering. de-, overdækkede- og overdækkede og aflåselige cykelparkeringspladser. • Tre Kys og Kør pladser gør det det let af afsætte passagerer. • God og nær bilparkering med mulighed for Parkér og Rejs. Friheden Station betjenes af i alt syv buslinier, hvoraf en er S-bus og • Ledelinier og invalideparkeringspladser på terminalområdet giver en er pendulbus. De enkelte buslinier har forskelligt driftsmønster med gode forhold for handicappede. en frekvens mellem 1-8 afgange pr. time på hverdage. Der er 720 af- • Terminalen er æstetisk flot, enkel og overskuelig. gange på hverdage og cirka halvdelen på weekenddagene. Stationen betjenes af to S-togslinier, med tilsammen seks afgange i timen. I myldretiden indsættes yderligere fire tog. Stationen har cirka 7.200 på- eller afstigende togpassagerer og cirka 6.300 buspassagerer på hver- • Taxi holder med bagenden mod stationsbygningen. dage.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Friheden Station – Side 2 Skitse af Friheden Station.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Friheden Station – Side 3

Kokkedal Station

Kokkedal Station ligger på Kystbanen ved Ådalsvej og Lågegyde. Sta- Selve stationsforpladsen er indrettet med faste holdepladser i 45° la- tion og busterminal betjener såvel boligerne som erhvervsområderne i melopstilling til fem 12 meter busser og tre ledbusser på samme tid. det umiddelbare opland. Derudover kan to 12 meter busser holde i venteposition.

Kokkedal stationsforplads blev ombygget i 1998-1999 på grund af ka- Ved ombygningen fik terminalen betonbelægning på busholdepladser- pacitetsproblemer. I dag kan otte bus holde på terminalen, imens to ne samt farvet asfaltbelægning, der markerer, om der er tale om køre- busser samtidig kan vente. arealer, fodgængerarealer eller cykelsti. Langs hele terminalen er ført en dobbeltrettet fællessti adskilt fra kørebanen ved kantsten og fliser Alle busser og biler til stationen kører ad Lågegyde ad den sydlige og fra perronarealet med steler og fliser. indkørsel til terminalen. Terminalen er lukket for bilkørsel på arealet foran busserne, men bag busserne er der gennemkørende trafik til korttidsparkering, invalideparkeringspladser og taxaholdepladser. Der er langtidsparkering på to separate parkeringsområder, hvortil der er ind- og udkørsel bagom busserne.

Terminalen har betonbelægning på busholdepladserne samt farvet asfaltbe- lægning, der markerer, om der er tale om kørearealer, fodgængerarealer eller cykelsti.

Terminalen udmærker sig ved en stor overskuelighed og er derfor let at be- Der er cykelstativer ved stationsbygningen og Jellerødgårdsvej i for- nytte for ikke stedkendte. bindelse med den nordlige gangbro samt ved terminalen ved den syd- Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Kokkedal Station – Side 1 lige gangbro. Busstoppesteder er forsynet med nyt stoppestedsudstyr ter i forhold til hinanden. Dette medfører, at det er svært af få god kor- og nye læskærme. respondance mellem busser og tog, da busserne skulle have køreplan- ophold på omkring 15 minutter for at korrespondere med tog i begge Terminalen udmærker sig ved en meget stor overskuelighed og en stor retninger. nærhed mellem busser, cykelparkering og tog mod København. Dog er der en vis afstand over gangbroen til busserne, når passagererne be- Til brug for de buslinier, hvor der er stort interval mellem afgangene, nytter toget mod nord. I stationsbygningen og på perronerne skiltes er der opsat skærme foran busserne, således at chaufførerne kan se bus- og togafgange elektronisk med realtidsinformation. forventet ankomst for det næste tog og evt. afvente dette. Der afgår bus fra terminalen cirka 300 gange på hverdage, cirka 180 gange lørdage og 120 gange søndag. Stationen har cirka 5.400 på- eller afstigende togpassagerer og cirka 3.000 buspassagerer på hverdage.

Der er stor nærhed mellem cykelparkering, bus og tog, idet der er to fod- gængerbroer mellem perronerne. (Foto fra den sydlige fodgængerbro)

Stationen betjenes af syv buslinier, heraf to S-busser og en servicebus- linie. Buslinierne har forskelligt driftsmønster, der svinger mellem Cykelparkeringen ved Kokkedal Station anvendes af mange. Der er desværre timedrift og 10 minutters drift for de enkelte linier, afhængigt af tids- ikke overdækket eller aflåselig cykelparkering på terminalen, og der parke- res også uorganiseret. punkt på ugen og døgnet. I dagtimerne på hverdage kører togene ifølge køreplan 2000 til og fra Pris for ombygningen af Kokkedal Station var 22 mio. kr., heraf ud- både København og Helsingør hvert tyvende minut forskudt ti minut- gjorde busterminalen 14 mio. kr. (1999-priser). Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Kokkedal Station – Side 2 Kokkedal Station Kapacitet Holdepladser 8 Depot 2 Antal buslinier 7 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1-6 Tog afg./time 6 Bus ankomster (hverd./weekend) 300/180 Passagerer Bus Pas./dag 3.000 Tog Pas./dag 5.400 Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1999-priser) 14 mio. kr.

• Stor overskuelighed ved stoppestederne. • Robust over for fremtidige ændringer. • Meget korte omstigningsafstande mellem alle trafikformer bortset fra togpassagerer, der anvender nordgående tog. • Mange cykelparkeringspladser.

• Den dobbeltrettede sti udgør et sikkerhedsmæssigt problem, når denne krydses af bilister og til dels, når passagerer skifter mellem bus og tog. • Der er ingen overdækkede og evt. aflåselige cykelparkeringspladser. • Der er mangel på overdækkede ventefaciliteter til togpassagererne i begge retninger – især i aftentimerne, hvor stationen er aflåst.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Kokkedal Station – Side 3 31 p-pladser

Skitse af Kokkedal Station.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Kokkedal Station – Side 4 Løgstør Busterminal

Løgstør er en mindre by i det vestlige Himmerland med cirka 11.000 det muligt at lukke af til ventesalen. Udover disse faciliteter findes der indbyggere i kommunen. Terminalen er placeret centralt i Løgstør by. opholdsrum for chauffører, kontor og køkken til cafeen, samt persona- Der er forbindelse med bus til de omkringliggende mindre byer samt letoilet. til Fjerritslev, Hobro og Aalborg. Driften af Løgstør Busterminal blev overtaget af Nordjyllands Trafikselskab i 1998, som tillige stod for ombygningen, der blev afsluttet i 1999. Busterminalen var før ombygningen trafikalt velfungerende, men passager- og chaufførfaciliteter var nedslidte, hvorfor terminalbygningen blev totalrenoveret.

Ventecafeen i terminalbygningen på Løgstør Busterminal.

Denne specielle indretning af terminalbygningen giver mulighed for, at en enkel person kan betjene hele terminalen i åbningstiden, og at der samtidig er gode ventefaciliteter uden for den bemandede periode. Løgstør Busterminal. Busserne kører rundt om terminalbygningen, der er Tilknytningen af ventesalen som en del af cafeen forebygger hærværk placeret i midten af terminalområdet. I terminalbygningen er der ventesal, i åbningstiden og stimulerer samtidig forpagteren til god rengøring og café samt fragtekspedition. vedligeholdelse.

Ved ombygningen blev terminalbygningen indrettet med en ventecafe, som er forbundet med ventesalen. Udenfor ventecafeens åbningstid er Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Løgstør Busterminal – Side 1 Indretningen af Løgstør Busterminal. Nederst ses cafeen, som er forbundet med ventesalen. Øverst ses terminalens øvrige faciliteter NT-butik, kiosk, Cykelparkering i udkanten af terminalområdet. For at komme fra cykelpar- grill, kontor og fragtekspedition. keringen til terminalen er det nødvendigt at krydse kørearealet, hvilket kan være et sikkerhedsmæssigt problem i myldretiden. Terminalbygningen er centralt placeret, med korttidsparkering lige ved siden af. Syd for terminalbygningen er der afmærket fire holdepladser Terminalen betjenes af 13 buslinier, hvoraf tre er X-busser og en er til af- og påstigning af busserne. Cykelparkering og langtidsparkering natbus. På hverdage er der 100 afgange og 26 i weekenden. Driften er placeret i ydersiderne af terminalens arealer. Passagererne skal så- svinger fra halvtimesdrift i spidstimen til halvandentimesdrift, dog er ledes krydse kørearealet for at komme ud til terminalbygningen. Da der for de fleste linier timedrift i dagtimerne. Stationen har cirka 1.300 den overvejende del af trafikken er langsomt kørende busser, er det på- eller afstigende buspassagerer på hverdage og cirka ¼ på week- normalt intet problem men der kan opstå sikkerhedsmæssige proble- enddage. mer i myldretiden, når alle har travlt. Det kostede 1 mio. kr. (1998-priser) at ombygge Løgstør Busterminal.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Løgstør Busterminal – Side 2 Løgstør Busterminal Kapacitet Holdepladser 4 Depot 1-2 Antal buslinier 13 Mulighed for ledbus Nej Driftsmønster Bus afg./time 0,75-2 Bus ankomster (hverd./weekend) 100/26 Passagerer Bus Pas./dag 1.308 Økonomi Anlæg (1998-priser) 1 mio. kr.

• Gode ventefaciliteter med cafe, hvor det er muligt at holde øje med busholdepladserne. • Mange parkeringspladser til biler, både korttids- og langtidsparkering. • Terminalens indretning bevirker at en enkel person kan drive denne.

Skitse af Løgstør Busterminal. • Fodgængere skal krydse kørearealet for at komme over til terminalen, hvilket kan være et sikkerhedsmæssigt problem i myldretiden.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Løgstør Busterminal – Side 3

Roskilde Station

Efter mere end ti års diskussion af en udvidelse/flytning af den gamle busser. De to pladser placeret henholdsvis ved ind- og udkørsel til busterminal ved Hestetorvet, blev busterminalen i 1993 flyttet fra den terminalen er ikke hensigtsmægtigt placeret i forhold til ind- og udkør- oprindelige placering foran stationsbygningen til de tidligere stations sel til terminalen (se skitse). arealer vest for denne. Denne placering blev valgt på trods af at arealet var i underkanten og at det lå længere væk fra stationsbygningen end Terminalen er tilsluttet Jernbanegade. Busstoppestederne er forsynet den tidligere busterminal. med nyt stoppestedsudstyr og læskærme. Roskilde Station er regionalt knudepunkt for trafikken fra den vestlige del af hovedstadsregionen og Vestsjælland, med gode skiftemulighe- der mod alle retninger af regionen. Desuden har stationen et stort opland i selve Roskilde by som har 43.000 indbyggere.

Terminalen er meget langstrakt, og der er meget trafik i terminalen.

I forbindelse med flytning af busterminalen anlagde man Ny Østerga- de som en del af ringvejen om den indre by samt anlagde cykelstier på Jernbanegade. Adgangsforholdene til perronerne blev forbedret med elevatorer og nye trapper til den vestlige tunnel. Bred, åben og oversigtlig trappe, rampe og elevator i enderne af den øst- vestgående tunnel. Busterminalenerindrettetmedpladstilotte12mbusserisavtand- opstilling, syv 12 m busser i længdeopstilling og venteplads til to 12 m Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Roskilde Station – Side 1 Stationen betjenes af i alt 26 buslinier, hvor driften svinger mellem 1-6 Dererparkeringsmulighederforbådebilerogcyklerpåbeggesideraf gange i timen afhængigt af linie og tid på dagen. Der afgår en bus fra stationsområdet. På den sydlige side af sporene er der anlagt en stor terminalen 800 gange på en hverdag, 460 på lørdage og 340 på søn- bilparkeringsplads med 193 pladser, som er udnyttet til kapacitets- dage og helligdage. I myldretiden er kapaciteten på busterminalen i grænsen. Cykelcykelparkeringen er ligeledes udnyttet til kapacitets- underkanten, idet trafikintensiteten i Jernbanegade giver fremkomme- grænsen. Kun på den nordlige side er der aflåselig cykelparkering. lighedsproblemer for busserne ved ind- og udkørsel til terminalen.

Stationen har godt 24.000 på- eller afstigede togpassagerer og ca. 4.300 buspassagerer på hverdage.

På den nordlige side er der behov for mere cykelparkering.

I forbindelse med den nye terminal er der opført et butikscenter og venterum som binder busterminalen sammen med stationen. Stations- Venterum og butikscenter er bundet sammen med et overdækket fortov med området og busterminalen strækker sig over et langt område og skifte- glasvæg ud til banearealet. Glasvæggen mellem butikscenter og venterum afstanden mellem bus og tog er op til 200 m. Til gengæld kan passage- giver læ samtidig med at passagererne kan fornemme tilknytningen til tog- rerne gå fra busterminalen til perronerne under et halvtag som beskyt- trafikken. Overdækningen er ført fra butikscentret og helt til den vestlige ter mod vejr og vind. tunnel. Prisen for ombygningen af Roskilde Station var 1,4 mio. kr. (1993- priser). Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Roskilde Station – Side 2 Roskilde Station Kapacitet Holdepladser 15 Depot 2 Antal buslinier 26 Mulighed for ledbus Nej Driftsmønster Bus afg./time 1-6 Tog afg./time 8 Bus ankomster (hverd./weekend) 800/460 Passagerer Bus Pas./dag 4.300 Tog Pas./dag 24.000 Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1993-priser) 1,4 mio. kr.

• En samlet busterminal. • Overdækket gangmulighed mellem bus og tog. • Gode ventefaciliteter. • Gode indkøbsmuligheder hvilket indebærer at eventuel ventetid kan udnyttes. • Cykelparkering i to-plan, hvor nederste etage er nedgravet, hvorved cyklen nemmere kan løftes op til den øverste etage.

• Lange afstande ved skift mellem bus og tog. • Der mangler cykelparkering på den nordlige side af sporene. • Terminalen er for lille – for få standpladser til busserne. • Stor trafikintensitet i Jernbanegade forsinker busserne ved ind- og udkørsel. • Terminalen ligger længere væk fra bymidten end den tidligere busterminal ved Hestetorvet. • Det er ikke muligt at komme fra depot direkte til holdepladserne.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Roskilde Station – Side 3 Skitse af Roskilde Station. Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Roskilde Station – Side 4 Vejen Rutebilstation

Vejen Rutebilstation blev ombygget i 1987, med henblik på at gøre det, som anvendes af alle passagerer. Lamellernes retning er ikke hen- stationen mere overskuelig og tidssvarende. Vejen ligger nord for sigtsmæssig i forhold til placeringen af læskuret, idet linienumrene på Kongeåen mellem Kolding og Esbjerg. Der er omkring 16.500 ind- bussen peger væk fra læskuret og således ikke kan ses derfra. Området byggere og cirka 9.500 arbejdspladser i kommunen. Byen betjenes bå- ved busholdepladserne er friholdt for biler, hvilket øger sikkerheden de med busser og tog, idet byen ligger ved jernbanen mellem Esbjerg for passagererne. og Fredericia.

Læskærm ved indkørslen til busholdepladsområdet. Det bagerste skur er forsynet med vinduer, som giver en god beskyttelse mod vejr og vind. Perronerne er anlagt i lamelopstilling. Området foran busserne som anvendes af både busser og fodgængere er belagt med betonfliser. Der er direkte adgang mellem busholdepladsområdet og togperronen mod Esbjerg, hvorved skift foretages hurtigt og sikkert. Busperronerne er anlagt i lamelopstilling 45° med otte holdepladser og ingen depotpladser. Ved afgang fortsætter busserne op over opkørslen, Terminalens cykelparkering er placeret bag stationsbygningen med kører til højre og rundt i terminalen for at komme ud af den fælles ind- direkte afgang til togperronen. Placeringen og udbuddet (250 pladser) og udkørsel. Der findes et læskur ved indkørslen til holdepladsområ- af cykelparkering er god og tilstrækkelig.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Vejen Rutebilstation – Side 1 Vejen Rutebilstation Kapacitet Holdepladser 8 Depot 0 Antal buslinier 10 Mulighed for ledbus Nej Driftsmønster Bus Afg./time 1 Tog Afg./time 4 Bus ankomster (hverd./weekend) 101/25 Passagerer Bus Pas./dag 617 Tog Pas./dag 993 Økonomi Anlæg (1987-priser) 0,96 mio. kr.

• God placering af cykelparkering med mange pladser. • Terminalområdet er friholdt for biler, hvilket højner sikkerheden for passagererne. Cykelparkeringen er placeret ved stationsbygningen med direkte afgang til togperronen. Parkeringens størrelse er passende, idet der er ledige pladser. • Vejen Rutebilstation betjenes 10 buslinier, der tilsammen kører 101 Lamellerne vender forkert i forhold til læskærmens placering, hvilket gange på hverdage og 25 gange på weekenddage. For den overvejende gør det vanskeligere at se, hvilke busser der holder ved perronerne. delaflinierneerdertimedriftidagtimerne.DerafgårtogmodEsbjerg og Fredericia to gange i timen. Der er tilsammen 70 togafgange om dagen på hverdage. Ventetiden for passagererne der skifter mellem busserne indbyrdes og tog kan blive lang, hvis ikke der laves en god koordinering mellem køreplanerne. Der er cirka 600 af- eller påstigen- de passagerer med bus og cirka 1.000 med tog.

Prisen for ombygningen af Vejen Rutebilstation var 1 mio. kr. (1987- priser).

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Vejen Rutebilstation – Side 2 Skitse af Vejen Rutebilstation. Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Vejen Rutebilstation – Side 3

Vejle Rutebilstation

Vejle Rutebilstation blev taget i brug i december 1998 efter en total med elektroniske informationstavler i stationens ventesal og for enden ombygning af både stationen og busterminalen. Rutebilstationen ligger af hver busperron. i Vejle centrum nær ved forretninger og servicefunktioner. Ombyg- ningen af rutebilstationen har højnet den æstetiske værdi af terminal- området væsentligt, fordi terminalen er udført i et enkelt design og af gode materialer.

Perronarealet ved Vejle Rutebilstation. Forenden af hver perron er der opsat elektroniske informationstavler med bussernes ankomst- og afgangstider.

Der informeres om ankomst- og afgangstider og om eventuelle forsin- Udsigt over terminalen, hvor busserne holder i lamelopstilling. kelser. Selvom busserne ikke har faste pladser, kan passagerne godt finde den rigtige bus. Dette gælder ligeledes ældre passagerer, men Vejle Rutebilstation har 21 ankomst- og afgangspladser ved de syv synshandicappede kan ikke orientere sig. Desuden ønskedes en mere perroner, samt 13 depotpladser. Formålet med ombygningen af Vejle tidssvarende terminal end den gamle station og nedslidte rutebilstati- Rutebilstation var at udnytte de eksisterende terminalarealer bedst mu- on. Det var et krav at undgå bakkende busser, for at højne sikkerhed ligt, for derigennem at sikre korte gangafstande ved skift mellem bus og tryghed på terminalområdet, hvilket var et problem på den gamle og tog. Busserne har ikke faste pladser, men passagererne orienteres station.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Vejle Rutebilstation Side 1 Granitbelægning af gangarealerne og kunstnerisk udsmykning bidrager po- Placeringen af den overdækkede cykelparkering mellem bus- og togtermina- sitivt til det visuelle indtryk af kvalitet og robusthed. len giver korte afstande til bus og tog. Det høje tag ser flot ud, men giver ikke den bedste beskyttelse af cyklerne. Cykelparkeringen er anlagt på arealet mellem busterminalen og jernbanen. Denne placering giver kortest mulig afstand til bus og tog, Terminalen betjenes af 20 regionale buslinier. Hertil kommer tre X- hvilket stimulerer til at cykelparkeringen anvendes, og der ikke er cyk- busser, som er ekspresbusser, der forbinder de større byer i Jylland. ler spredt ud over resten af terminalen. Den overdækkede cykelparke- Endelig er terminaler er knudepunkt for de 14 bybuslinier i Vejle samt ring er flot designet, men den høje tagkonstruktion mindsker beskyt- en teletaxi. Bybuslinierne har forskelligt driftsmønster, der svinger telsen af cyklerne mod vind og vejr. mellem timedrift og 15 minutters drift for de enkelte linier og afhæn- ger af tidspunktet på dagen. Den overvejende del af linierne har halvtimesdrift i dagtimerne på hverdage. Der afgår tog fra Vejle Station op til fire gange i timen i nordlig- og sydligretning på hverdage. Derfor bør der være en god korrespondance mellem regionale buslinier, tog og X-busserne. Ventetiden overskrider sjældent 10 minutter på hverdage.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Vejle Rutebilstation Side 2 Der ankommer en bus til terminalen godt 600 gange på hverdage og omkring halvdelen lørdage og søndage. Togene ankommer cirka 150 • gange på hverdage og cirka 100 gange på weekenddage. Stationen har Terminalen er overskuelig, arkitektonisk gennemarbejdet og med robuste materialer. cirka 7.200 på- eller afstigende togpassagerer og cirka 5.600 buspas- • sagerer på hverdage (kun regionallinierne). Realtidsinformation om afgange og ankomster. • Kort afstand mellem bus og tog. • Cykelparkering i umiddelbar nærhed af bus og tog perroner. Prisen for ombygningen af Vejle Rutebilstation var 32 mio. kr. (1998- • Stor fleksibilitet i afviklingen af bustrafikken. priser), heraf blev der brugt 11 mio. kr. på det elektroniske informati- • Nærhed til forretninger og offentlige funktioner. onssystem. • Information til buschauffører om forsinkelser i korresponderende linier. Vejle Rutebilstation • God korrespondance mellem busser og tog og busser indbyrdes. Kapacitet Holdepladser 21 Depot 13 Antal buslinier 38 Mulighed for ledbus Ja • Monitorer med informationer om ankomst og afgang kan ofte ikke Driftsmønster Bus 15 - 60 min. læses på grund af indfaldende sollys. Tog 15 min. • Psykisk- og synshandicappede kan have problemer med at finde den Bus ankomster (hverd./weekend) 626/262 rigtige bus. Passagerer Bus Pas./dag 5.602* • Uvedkommende bilparkering giver til tider problemer for bussernes Tog Pas./dag 3.091 udkørsel fra perronerne. Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1998-priser) 32 mio. kr. * Kun regionale buslinier.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Vejle Rutebilstation Side 3 Skitse af rutebilstationen i Vejle.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Vejle Rutebilstation Side 4 Viborg Bybusterminal - Trappetorvet

I 1998 blev bybusterminalen i Viborg ombygget. Bybusterminalen er Manøvrearealet for busserne er meget lille og bustrafikken er derfor placeret i Viborg centrum, mellem Grønnegade og Gravene. Ombyg- ensrettet omkring perronen i retning med uret. Busser med stoppested ning af terminalen har højnet det visuelle indtryk af området. på Grønnegade skal komme fra syd, da det ikke er fysisk muligt at foretage et højre sving fra Gravene. Busserne har ikke faste pladser på Terminalen er opbygget som en trekantet øperron, hvor der i dette til- hver af de tre sider, da det ikke er muligt at parkere bussen, hvis der er fælde er holdepladser på tre sider mod normalt to sider. Selve øperro- en bus foran. Derfor tager den først ankomne bus den første plads, den nen er indrettet som et opholdsområde, hvor der findes ventesal, kiosk anden den anden osv. (Successiv ankomst og frakørsel). Der er planer og toilet. Perronen er indrettet hyggeligt og med anvendelse af gedig- om etablering af et system til elektronisk tildeling af holdepladser ana- ne materialer. log systemet på Viborg Rutebilstation.

Adgangsvejen fra syd (Gravene) er en et-sporet busgade, som er styret af et signalanlæg, der sikrer busserne ikke mødes på strækningen.

Viborg Bybusterminal som er indrettet efter øperron princippet. I dette til- fælde er der bus betjening på tre sider. Pladsen udmærker sig ved godt design og materialevalg, hvorved den fremstår meget indbydende. Busserne venter på grønt signal ved den et-sporet busgade.

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Viborg Bybusterminal – Side 1 Terminalen har 10 ankomst- og afgangspladser fordelt på de tre sider Viborg Bybusterminal - Trappetorvet og den betjenes af 13 bybusliner samt fire regionale buslinier. De 17 Kapacitet Holdepladser 10 buslinier giver tilsammen 370 afgange på hverdage og cirka ¼ i Depot 0 weekenden. Terminalen er til tider overbelastet, idet 10 bybusser afgår Antal buslinier 17 fra pladsen på samme tid. Mulighed for ledbus Nej Driftsmønster Bus afg./time 1-4 Bus ankomster (hverd./weekend) 370/122 Passagerer Bus Pas./dag - Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1998-priser) 8,7 mio. kr.

• Trappetorvet er blevet et vigtigt sted i byen. • God og hyggelig udnyttelse af arealet på perronen. • Overskuelig og enkel terminal i flot og særpræget design. • Central placering i forhold til indkøbsmuligheder og forretninger, hvormed eventuel ventetid kan udnyttes effektivt.

• Trafikarealet er småt, hvilket går ud over fleksibiliteten. • Kapaciteten er fuldt opbrugt, hvilket begrænser fremtidige udvidel- ser med nye linier. Terminalbygningen på Viborg Bybusterminal ”Trappetorvet”. I bygningen findes ventesal, kiosk og toilet.

Prisen for etableringen af terminalpladsen og terminalbygningen var 8,7 mio. kr. (1998-priser). Det vurderes, at et system til elektronisk tildeling af holdeplads kan anskaffes til 3,5 mio. kr. (2001-priser).

Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Viborg Bybusterminal – Side 2 Skitse af Viborg Bybusterminal. Vejregler for trafikterminaler – Eksempelsamling September 2001 Viborg Bybusterminal – Side 3

Viborg Rutebilstation

Viborg Rutebilstation blev ombygget i årene 1993-97 af Viborg Viborg Rutebilstation er en af de mest avancerede busterminaler i Kommune efter at den gamle terminal blev revet ned i 1994. Ombyg- Nordeuropa og er den første danske rutebilstation med dynamisk tilde- ningen er resultat af en politisk beslutning tilbage fra starten af ling af pladser til busserne. Opdateret information om afgange og an- 1990’erne om at forbedre de trafikale og visuelle forhold i området komster kan ses på elektroniske, variable skilte og monitorer i vente- omkring rutebilstation og banegård. Samtidigt med ombygningen af salen samt ved bussernes afgangsbåse. Der informeres med realtidsin- rutebilstationen og banegården er der anlagt en ny svømmehal. Disse formation om afgangs- og ankomsttider, uanset om bussen er rettidig, funktioner forbindes af et centralt placeret torv med en rundkørsel. eller der er forsinkelser, trafikforstyrrelser eller andre ekstraordinære Ved ombygningen er der lagt vægt på originalt design samt brug af hændelser. kvalitetsmaterialer og rutebilstationen fremstår som en godt eksempel på en moderne busterminal.

Informationstavler i ventesalen og ved perronerne. Der informeres om afgangs- og ankomsttider, samt om eventuelle forsinkelser. Tavlerne i ventesa- Rutebilstationen i Viborg. Enkelt design giver god overskuelighed. Der er len er udstyret med talemodul af hensyn til synshandicappede. anvendt gode materialer til skilte og belægninger. Busserne holder i lamelopstilling og fordeles elektronisk til de forskel- lige perroner, alt efter hvornår de skal køre igen. Det elektroniske sty- Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Viborg Rutebilstation – Side 1 ringssystem prioriterer pladserne på en sådan måde, at busserne fra Der er gode forhold for passagerer, som foretager skift til eller fra cyk- den enkelte rute, som regel afgår fra samme holdeplads. Ved eventuel- ler og biler. Der er korttidsparkering for personbiler lige bag stationen, le forsinkelser, tildeles bussen elektronisk en anden perron, hvor der er og der er store langtidsparkeringspladser ved svømmehallen og bag plads. rutebilstationens depotområde. Der er cykelparkering i begge sider af Viborg Rutebilstation har 18 ankomst- og afgangspladser ved de seks rutebilstationen tæt ved busser og tog. Der er direkte adgang til jern- perroner, hvor der anløber fjernbusruter, regionale busruter samt by- banestationen fra rutebilstationens forplads samt indefra terminalbyg- busser. Stationen betjener 33 busruter med tilsammen 500 afgange på ningen. hverdage og cirka ¼ i weekenden. Enkelte bybuslinier holder ved et stoppested lige ud for rutebilstationen. Der er afgang med tog hver Opførelsen af rutebilstationen har kostet ca. 50 mio. kr. (1997-priser), time i retning mod Århus og Struer, hvilket fordre en koordinering af omfattende terminalbygning, perroner, depotområde og telematik. Te- køreplanerne mellem bus og tog. Stationen har cirka 1.400 på- eller lematikken til rutebilstationen kostede alene 6 mio. kr. afstigende togpassagerer. Viborg Rutebilstation Rutebilstationen giver mulighed for at kørestolsbrugere og andre be- Kapacitet Holdepladser 18 vægelseshæmmede let kan komme omkring i området, som er i 1-plan Depot 10 og med små kantstenopspring ved krydsningerne. Desuden findes der Antal buslinier 33 en række særlige informationsfaciliteter for blinde og svagtseende. Mulighed for ledbus Ja Der er eksempelvis opsat følekort i venterummet, hvor informationer- Driftsmønster Bus afg./time 1-2 ne skrevet med punktskrift. Der er ledelinier for blinde overalt på ter- Tog afg./time 4 minalområdet. Der kan bestilles udkald til busserne, og der er køre- Bus ankomster (hverd./weekend) 504/155 planinformationer med syntetisk tale ved monitorerne - til gavn for Passagerer Bus Pas./dag - alle passagerer. Tog Pas./dag 1.431 Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1997-priser) 50 mio. kr.

• Synlig realtidsinformation om ankomst- og afgangstider og eventuelle forsinkelser. • Flot og enkelt design og overskuelig indretning af terminalen. • Gode forhold for handicappede: Informationer med lyd og punktskrift, ledelinier, små niveau forskelle. Informationstavle til blinde, hvor informationerne er skrevet med punktskrift. Ledelinier i metal er anlagt over hele terminalområdet. • Manglende anvisning af hvor fodgængere skal krydse kørearealet. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Viborg Rutebilstation – Side 2 Skitse af rutebilstationen i Viborg.

Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Viborg Rutebilstation – Side 3