Madspild I Bilka Danmark 4

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Madspild i Bilka Danmark 4. Semesterprojekt i Teksam Juni 2018

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 Vejleder: Per Homann Jespersen Antal anslag: 122.290

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ...... 5 1.2. Motivation...... 5 1.3. Problemfelt ...... 5 1.4. Problemformulering ...... 11 1.4.1. Arbejdsspørgsmål...... 11 1.5. Årsager til madspild i detailhandlen ...... 11 1.6. Bilka ...... 12 1.7. Det økonomiske incitament for at mindske madspild i detailhandlen ...... 13 1.8. Forskellige tiltag til at undgå madspild ...... 14 1.8.1 Nettos madspilds-app – ”Mad skal spises” ...... 14 1.8.2. ”En gul sky over overskudsvarer” ...... 15 1.8.3. Fra Madspild til Måltid ...... 15 1.8.4. Uddannelse af personale ...... 15 1.8.5. Intelligente stregkoder ...... 16 1.8.6. Frankrigs lovgivning mod madspild ...... 16 1.8.7. Carrefour ...... 17 1.9. Madspild i detailhandlen nationalt og internationalt ...... 17 1.9.1. Ophævelse af forbud mod salg af varer, der overskrider sidste salgsdato ...... 18 1.9.2. Mere fokus på salg af varer efter vægt ...... 18 1.9.3. Udnyttelse af overskydende fødevarer til dyrefoder og biogas ...... 18 1.9.4. Varer med fast pris ...... 19 1.9.5. Mulige teknologi til reduktion af madspild ...... 19 1.9.6. Mikrofiltrering af mælk, UHT-mælk og højtryksbehandling af ferskvarer ...... 20 1.10. Lovgivningen på fødevareområdet ...... 21 1.11. Delkonklusion ...... 21 1.12. Begrebsafklaring ...... 22 1.12.1. Madspild ...... 22 1.12.2. Detailhandel ...... 22 1.12.3. Udsatte fødevarer ...... 22 1.12.4. Tjek datoen ...... 22 1.12.5. Madaffald ...... 23 1.13. Analysestrategi ...... 23 1.14. Læsevejledning ...... 25 1.15. Projektdesign ...... 27

2. Metode ...... 28 2.1. Overordnet metodetilgang ...... 28 2.2. Kvalitativ metode ...... 29 2.2.1. Semistruktureret eliteinterview ...... 29

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

2.3. Kritik af valgte teorier og nøglebegreber ...... 32 2.4. Kritik af Empiri...... 32

3. Teori ...... 34 3.1. Cirkulær økonomi ...... 34 3.1.1. Cirkulær økonomis fire principper ...... 36 3.1.2. De cirkulære forretningsmodeller ...... 36 3.1.3. Delkonklusion ...... 37 3.2. CSR ...... 38 3.3. Konkurrentanalyse...... 39 3.3.1. Skydeskivemodel...... 40 3.3.2. Porter’s Five Forces ...... 43 3.3.3. SWOT-model ...... 44 3.3.4. TOWS-model ...... 44 3.4. Delkonklusion ...... 44

4. Analyse ...... 44 4.1. Analysedel 1...... 45 4.1.1. Segmentering...... 45 4.1.2. Porter's Five Forces (Andersen 2014: 210-216) ...... 46 4.2. SWOT (Andersen, 2014: 83-91) ...... 50 4.2.1. Delkonklusion SWOT ...... 51 4.3. TOWS (Andersen, 2014: 83-91) ...... 51 4.3.1. Delkonklusion TOWS ...... 53 4.3.2. Bilkas konkurrencesituation - delkonklusion ...... 54 4.4. Analysedel 2...... 55

5. Diskussion ...... 58 5.1. Nettos madspildsapp “Mad skal spises” ...... 59 5.2. Too good to go ...... 59 5.3. Bedre eksponering af datovarer ...... 60 5.4. Intelligente stregkoder ...... 60 5.5. Uddannelse af personale ...... 61 5.6. Delkonklusion ...... 61 5.7. Kendetegn for Bilkas markedsstrategi ...... 62 5.8. Lovgivning ift. madspild ...... 63 5.9. Delkonklusion ...... 65

6. Konklusion ...... 65

7. Perspektivering ...... 66

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

7.1. Nudging ...... 67 7.2. Emballering af fødevarer...... 67 7.3. Sociologisk tilgang til madspild set fra forbrugeren...... 68 7.4. Verdensperspektiv i stedet for økonomisk perspektiv ...... 68

Litteraturliste...... 69

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

1. Indledning

I følgende afsnit præsenteres projektets problemfelt, problemformulering samt underspørgsmål. Disse anvendes i projektet til at besvare vores opstillede problemformulering. Derudover vil vi i dette kapitel komme ind på motivationen bag projektet, afgrænsningen, analysestrategi, læsevejledning og projektdesign. Dette kapitel er dermed en introduktion til resten af projektet.

1.2. Motivation

Motivation bag dette projekt findes i det fortsat øgede fokus, herunder ekstra mediebevågenhed på reducering af madspild i den danske detailhandel. Interessen for denne problematik blev også vakt idet, at mennesker i tredje verdens lande sulter, mens vi i den vestlige del af verden smider enorme mængder spiseligt mad ud. Vi, som projektgruppe, fandt det interessant at undersøge den danske detailhandels samlede madspild, deres tiltag og eventuelle forbedringer. Der er i dette projekt lagt fokus på hypermarkedet Bilka, og der vil blive undersøgt og redegjort for, hvilke tiltag der ville imødekomme en mulig reducering af madspildet i Bilka Danmark.

1.3. Problemfelt

11% af verdens befolkning sulter. Det svarer til 815 millioner mennesker (Troldborg, 2017). 815 millioner mennesker har ikke mulighed for at brødføde sig selv og deres familier. Samtidig kæmper vi med madspild i den vestlige del af verden, som er et globalt problem, der desuden udgør en kæmpe belastning for vores miljø. Ifølge FN’s fødevareorganisation gik en tredjedel af vores fødevarer i 2011 til spilde på globalt plan. Dette svarer til cirka 1,3 milliarder ton mad (Politiken 2011). 8% af den globale CO2-udledning skyldes det globale madspild (Dalgaard 2017). Logisk set burde det ikke give nogen mening, at vi har så stort et madspild i den vestlige del af verden, samtidig med at en stor del af jordens befolkning sulter. Madspildet går både ud over os mennesker og vores planet. Der bliver dog gjort noget ved problemet, og i 2015 blev det vedtaget i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, at der skal ske en halvering i madspild frem mod 2030 (Dalgaard, 2017).

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Vi vil i vores projekt udelukkende fokusere på madspild - ikke madaffald. Vi vil ikke fokusere på selve produktionen af fødevarer, men vi vil i stedet holde fokus på detailhandlen og forbrugernes ageren i butikken. Derudover vil vi se på reduktionen af mængden af potentielt spiselige fødevarer, der alligevel ender som affald. Vi vil i vores opgave fokusere på, om det er muligt at opnå en reduktion i madspild hos detailkæden Bilka, og vi vil samtidig undersøge hvilke forskellige tiltag, der muligvis skal indføres for at nedbringe mængden af madspild hos kæden. Vi har valgt at afgrænse os til kun at fokusere på forbrugernes adfærd i butikken. Vi har i vores projekt valgt at afgrænse os demografisk til Danmark. Vi fokuserer i vores projekt på at reducere madspild hos detailkæden Bilka, og vi har derfor valgt at afgrænse os til Bilka Danmark for at have mulighed for at lave en dybdegående undersøgelse.

Ifølge Miljøstyrelsen defineres madspild således: ”Mad der kunne være spist, men i stedet bliver smidt ud” (Miljøstyrelsen 2014). Dette omhandler for forbrugeren, hvad der i praksis klassificeres som spiseligt og ikke spiseligt. Faktorer, der spiller ind, er blandt andet holdbarhed, tid og råvarekendskab. Disse faktorer kommer i spil, når en forbruger skal vurdere, om en fødevare er spiselig eller ej (Miljøstyrelsen 2016). Der er forskel på madspild og madaffald. Madaffald er rester af mad, såsom æggeskaller eller restaffald fra produktionen af spiseklare fødevarer (Madspild i Danmark 2015).Vi har som nævnt tidligere valgt at afgrænse os fra madaffald, og har udelukkende fokus på madspild. Det meste madspild i detailhandlen kunne potentielt være solgt til kunder, men ender, af forskellige årsager, ofte som madaffald.

Madspild i den danske detailhandel er estimeret til omkring 23% af det årlige spild, som svarer til 163.00 tons årligt. Detailhandlen inkludere engroshandlen, supermarkedskæder, herunder Bilka, specialbutikker som bagerier, grønthandler m.m. Det danske madspild omhandler især letfordærvelige og ferske fødevare. Madspildet i detailhandlen skyldes blandt andet fejlmærkninger, beskadigt emballage, begrænset viden om korrekt håndtering af fødevare og bestilling af for mange varer i forhold til salg. Forbrugeres krav om friske fødevare af høj kvalitet er en af grundene til, at fødevarer ofte kasseres i de danske supermarkeder, selvom de er spiselige (Madspild u.å.b.).

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Ifølge Miljøstyrelsens rapport er der to faktorer, der for forbrugeren har betydning for, om maden smides ud eller ej. Den første omhandler typisk fødevarer som frugt og grøntsager, og er afgjort af, at fødevaren ser “kedelig” ud. En kedelig og indtørret agurk vil vi, som forbruger, for eksempel hellere smide ud fremfor at spise på trods af, at agurken intet fejler (Miljøstyrelsen 2016). Derudover er vi som forbrugere meget bevidste om datomærkningen på fødevarer, som potentielt kan være sundhedsskadelige. Ved fødevarer som for eksempel ferskt kød er forbrugerne meget opsatte på at følge datomærkningen, da størstedelen af forbrugerne er bange for de sundhedsskadelige risici, der kan ved at spise en madvare med overskredet dato (Miljøstyrelsen 2016). Dette betyder, at man som forbruger oftest vil vælge den pakke oksekød til længst holdbarhed frem for pakken med en kortere. Tendensen viser dog, at såfremt prisen er nedsat, motiveres forbrugeren til at købe den pågældende datovare.

(Stop spild af mad 2012: 19) Ovenstående problemstilling gør det relevant at undersøge hvilke tiltag, der kan fremme, at vi som forbrugere ikke udelukkende sværger til datomærkningen på vores fødevarer, eller fravælger grøntsager, der intet fejler, grundet deres mindre attraktive udseende.

Ifølge Miljøstyrelsen er der en fællesnævner i form af manglende erfaring og uddannelse i at vide og vurdere, hvornår en fødevare ikke længere egner sig til at blive spist. Vi vil som forbrugere hellere være på den sikre side, og vælger derfor typisk at tage den fødevare, der kan holde sig

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 længst i kølemontren (Miljøstyrelsen 2016). Dette vidner altså om, at der, for at bidrage til en nedbringelse af madspild samt en eventuel profitabel løsning for Bilka, skal tages hensyn til, at forbrugerne ikke har de fornødne kompetencer til at kunne vurdere holdbarheden på de forskellige varer. Bilka kan derfor muligvis drage nytte af sine kunders umiddelbare uvidenhed, ved hjælp af eksempelvis påklistrede mærker eller lignende, der oplyser kunderne om, at de pågældende fødevarer muligvis stadig er holdbar, eller at varen kan holde sig længere end oplyst på datomærkningen.

(Stop spild af mad 2012: 26) Ovenstående figur påviser, at placeringen af datovarer har en effekt på salget af disse. Således ville altså 62% benytte tilbuddet om at købe datovarer til nedsat pris i nogen eller høj grad.

Bilka er under Dansk Supermarked, som ejes af A.P. Møller Mærsk og F. Salling Gruppen. Udover Bilka indgår der i Dansk Supermarked også Føtex, Netto, og to stormagasiner (Bilka B u.å.). Bilka bryster sig af at have kundeservice i højsædet, og deres mission er at skabe en fantastisk indkøbsoplevelse med ”alt under ét tag” (Bilka u.å.b.). Dog synes det bemærkelsesværdigt, at Bilka, på trods af at sætte kundeservice i højsædet, ikke har en eneste bemærkning vedrørende bæredygtighed i afsnittet ”Om os” på Bilkas hjemmeside. I dag er der meget fokus på miljø, klima, økologi og bæredygtighed. Derfor ville disse nye fokusområder skabe grobund for en større kundekreds i Bilka. Dog har Bilka en liste med forklaringer over de

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 forskellige mærker, som detailhandlen fører i sine varehuse. Dette fremgår dog ikke tydeligt på deres hjemmeside (Bilka u.å.a.). En undersøgelse, foretaget af analysevirksomheden Loyalty Group International, viser desuden, at Bilka i 2016 lå næstsidst, når det kommer til kundernes loyalitet (Frandsen 2016). Kundeloyalitet omhandler hvorvidt, en kunde er loyal over for den valgte butik - hvorvidt kunden vil vælge at handle i netop denne butik frem for andre. Det er derfor en enormt værdifuld faktor for butikker. I tabellen fremgår tallene og scoren fra 2014, 2015 og 2016. Det ses også her, at Bilka faktisk er dalet i kundeloyalitet (Frandsen 2016). Dette kunne tyde på, at Bilka over en længere periode har haft svært ved at fastholde sine kunder, og det må betyde, at et led i kæden ikke er, som kunderne ønsker.

(Stop spild af mad 2012: 20) Madspild i detailhandlen omhandler typisk fødevarer som brød, frugt og grønt, fisk, mejeriprodukter og kød (Madspild u.å.b.). Det er varer, som er letfordærvelige, og, som skrevet ovenfor, er vi som forbrugere enormt fokuserede på og bevidste om datomærkningen. Derudover stammer en del af madspildet i detailhandlen fra forbrugerens forventning til en butik, om at forbrugeren aldrig må mangle en bestemt fødevare (Madspild u.å.b.). Det medfører, at butikkerne bestiller store partier af fødevarer hjem, som de ikke altid formår at afsætte. Ifølge Dansk Supermarked, koncernen bag Bilka, står kæden Bilka alene for at smide 4,7 tons mad ud hvert år (Dansk Supermarked 2017). Koncernen Dansk Supermarked har på nuværende

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 tidspunkt mindsket deres madspild med 5,2%, men har besluttet sig for, i tråd med FN’s bæredygtighedsmål, at halvere sit madspild frem mod 2030 (Dansk Supermarked 2017).

Dansk Supermarked nævner desuden, at de allerede yder en stor indsats i kampen mod madspild. På nuværende tidspunkt, bliver en mindre del af den mad, der ikke sælges, benyttet som dyrefoder, doneret, eller brugt til produktion af biogas (Dansk Supermarked 2017). Det oplyses flere steder, hvilke indsatser andre supermarkedskæder som Netto og Føtex udøver for at mindske deres madspild. Det er ikke oplyst nogle informationer angående Bilkas kamp mod madspild (Dansk Supermarked 2017). Dette kan vække spekulation om, hvorvidt der overhovedet er igangsat nogle større tiltag hos Bilka, udover dem Dansk Supermarked har indført overordnet for alle tre kæder.

TV2 Lorry har i en artikel udfordret Bilka vedrørende deres ønske om en halvering af madspild, samt at der stadig smides store mængder brød ud hver aften, uden at der figurerer et egentlig tiltag om at sætte prisen på brødet ned, for at få det solgt (Brandsen 2017). Bilka filialen, der er placeret i Fields, er en af de større filialer inden for kæden Bilka, og ifølge Bilkas kommunikationskonsulent Nanna Louise Knudsen, er det især grundet størrelsen på filialen, at det er svært for bagerne at bedømme, hvor meget brød der skal bages for at undgå at store mængder smides ud hver dag. Det skal dog nævnes at brødet på forsøgsbasis fra filialer i Jylland og på Fyn bruges som dyrefoder i landbruget (Brandsen 2017). Bilka er en kæde med store varehuse, hvor ideen er, at kunderne kan købe alt det, de mangler samme sted, således at de ikke behøver at køre til flere forskellige butikker (Bilka 2018). Det betyder altså også, at der hver dag i Bilka er er stort kundeflow, og som Nanna Louise Knudsen nævner, er det i de større varehuse svært at vurdere mængderne af varer, netop fordi kundeflowet er så stort (Brandsen 2017). Det er derfor interessant for os at undersøge, hvordan et supermarked, af den størrelse Bilka har, kan mindske deres madspild på en, for dem, økonomisk forsvarlig måde, på trods af et kundeflow på størrelse med deres nuværende.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

1.4. Problemformulering

I dette projekt arbejdes der ud fra følgende problemformulering, der er opstillet ud fra vores valgte problemfelt: Hvilke muligheder og barrierer findes der for Bilka Danmark i forhold til at reducere virksomhedens madspild med henblik på deres markedsposition?

1.4.1. Arbejdsspørgsmål

Under udarbejdelsen af problemformuleringen blev der opstillet tre arbejdsspørgsmål, der afdækker forskellige aspekter, der var nødvendige for en fyldestgørende besvarelse af vores valgte problemformulering.

1. Hvilke tiltag benytter andre detailkæder sig af i forsøget på at reducere madspild?

2. Hvem er Bilkas kernesegment, og hvor befinder virksomheden sig på markedet?

3. Hvilke potentialer og barrierer er der for at mindske madspild i Bilka?

4. Hvilke tiltag er realistiske for Bilka at indføre med udgangspunkt i deres kundesegment og positionering?

1.5. Årsager til madspild i detailhandlen

Det ses generelt i den danske detailhandel, at frugt og grønt samt brødprodukter udgør en betydeligt stor andel i mængden af det samlede madspild. Det største spild i detailhandlen findes hos fødevarer med kort holdbarhed, herunder de fødevarer som nævnes ovenfor (Miljøstyrelsen 2014: 9). En anden fællesnævner for frugt, grøntsager og brødprodukter er, at forbrugeren forventer meget friske fødevare, samt at forbrugeren selv har mulighed for at udvælge de produkter, der fremstår bedst og

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 mest friske (Miljøstyrelsen 2014: 9). Fødevarer som frugt og grønt er følsomme fødevarer, der kræver korrekt håndtering, opbevaring og emballering, hvis produkterne skal holde sig friske og salgbare. Nogle af årsagerne til madspild i detailhandlen forekommer på grund af begrænsede muligheder for at bestille varer i mindre partier, samt at der kasseres hele partier af fødevarer grundet enkelte varer i partiet er blevet dårlige. Personalet i detailhandlen mangler den nødvendige viden angående korrekt håndtering og holdbarhed. Dette kan resultere i ødelagte fødevarer og for store bestillinger. Et eksempel på dette kunne være for hård mekanisk behandling af følsomme fødevarer som frugt og grønt, hvor der som konsekvens af dette forekommer pletter, stød og hurtig fordærvelse på produkterne (Miljøstyrelsen 2014: 10). En anden årsag til madspild er, at det ikke forekommer økonomisk favorabelt for detailhandlen at undgå eller nedsætte madspildet. Med dette menes, at det kan være dyrere for detailhandlen at reducere spildet i forhold til det tab, som madspildet giver. Det stigende krav fra forbrugerne om altid fyldte hylder skaber desuden et øget madspild, da disse forventninger skaber en overproduktion af friske brødprodukter (Miljøstyrelsen 2014: 10). Det ses desuden at mange fødevarer i detailhandlen smides ud grundet tekniske fejl herunder fejlmærkning, hvor fødevaren ellers intet fejler.

1.6. Bilka

Bilka er som det eneste hypermarked i Danmark i konkurrence med andre detailvirksomheder som Føtex, Superbrugsen m.m. Discount detailvirksomheder som Netto og Fakta har et andet kundesegment og er typisk placeret i kundernes nærområde. Dansk Supermarked har i samarbejde med Bilka gennemført en kundeanalyse, der inddeler Bilkas kunder i fire segmenter: Tilbudsjægerne (52%), ambassadørerne (19%), afvigerne (15%), indifferente (14%), hvor tilbudsjægerne klart repræsentere den største del (Dansk Supermarked Group). Et hypermarked defineres som store detailbutikker med salg af non-food dagligvarer, samt varer som tøj og elektronik. Hypermarkeder herunder Bilka er typisk placeret udenfor centrum, og der kræves ofte en bil eller offentligt transportmiddel for at nå frem. Der sker derfor sjældent, at kunden kun tager i Bilka for

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 mindre indkøb. Da Bilka ikke er et nær-supermarked men et hypermarked, besøger kunderne typisk Bilka-kæden én gang hver 14. dag. Det prioriteres derfor højt af koncernen, at Bilka ligger inde med alt, hvad kunden muligvis kunne have brug for.

1.7. Det økonomiske incitament for at mindske madspild i detailhandlen

Følgende afsnit omhandler det økonomiske incitament til at mindske madspild i detailhandlen, med fokus på Bilka. Miljøministeriet udgav i 2014 en rapport omhandlende, hvordan madspild i den danske detailhandel kan reduceres. I rapporten fremgår det, at en af hovedårsagerne til, at der ikke gøres en større indsats mod madspild i detailhandlen skyldes en manglende økonomisk gevinst. Ifølge repræsentanter for detailkæderne udtales det at:

”Den største barriere for reduktion af madspild i detailhandlen forekommer at være den manglende direkte økonomiske gevinst ved at lave tiltagene. Nogle tiltag vil først afspejle sig efter en lidt længere tidshorisont på fx halve eller hele år, mens andre tiltag slet ikke vil lede til en direkte økonomisk gevinst. Med disse tiltag vil detailhandlen være nødt til at satse på, at de øger brand- værdien, eller at tiltaget medfører andre positive følger.” (Miljøministeriet 2014: 5)

I rapporten fremgår en lang række årsager til madspild i detailhandlen. De vigtigste i forhold til de direkte økonomiske incitamenter er: - ”Begrænset ret til at returnere usolgte eller beskadigede produkter uden omkostninger for forhandleren” - ”Det er ikke altid økonomisk favorabelt for butiksejerne at undgå madspild” - ”Det kan være dyrere for butiksejerne at reducere madspildet end det tab som madspildet giver anledning til ”(Miljøministeriet 2014: 9-10). Det fremgår ovenfor, at det økonomiske incitament spiller en væsentlig rolle i forhold til at mindske madspild i detailhandlen. Supermarkederne vil ligesom alle andre virksomheder forsøge at skabe den størst mulige profit. Det

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 er derfor vigtigt, at der gøres en indsats for at give detailkæderne et økonomisk incitament til at undgå madspild, hvis denne problemstilling skal imødekommes. Det er umiddelbart et meget simpelt og smalt teoretisk grundlag, men der findes belæg for, at det økonomiske aspekt generelt er overset, når det handler om at undgå madspild i detailhandlen, hvor salg og profit kommer i første række. Derfor vil dette grundlag bruges som udgangspunkt for at undersøge muligheder for at gøre det økonomisk fordelagtigt for branchen at undgå madspild i størst muligt omfang. Frugt, grønt og brød er de største kilder til madspild, men i nogle Bilka-filialer genanvendes brød allerede som dyrefoder i landbruget (Miljøministeriet 2014: 14). Bilka går meget op i frisk frugt og grønt, og reklamerer i butikken med, at de tjekker friskheden tre gange om dagen.

1.8. Forskellige tiltag til at undgå madspild

I Danmark har vi blandt andet en lang række interesseorganisationer, kampagner, fødevarebanker, sociale initiativer og apps, som prøver at bekæmpe den store andel af mad, der ender som unødigt affald i detailhandlen (Madspild u.å.a.). Blandt andet forekommer kampagnen “Tjek Datoen”, som Fødevarestyrelsen har udarbejdet og produceret. Kampagnen sætter fokus på, at fødevarer godt kan holde sig længere, end forbrugerne umiddelbart tror. Kampagnen forklarer og, forhåbentlig, hjælper til, at kunderne ikke altid vælger varen fra i supermarkedet, fordi den er “mindst holdbar” til dagen efter (Miljøstyrelsen u.å.). Nogle af disse metoder til at undgå madspild vil vi komme nærmere ind på i det følgende afsnit.

1.8.1 Nettos madspilds-app – ”Mad skal spises”

”Mad skal spises” er en app udviklet i et samarbejde mellem Netto og Fødevarebanken. Appen har til formål at undgå madspild ved at gøre det muligt for kunder at finde nedsatte datovarer i alle deres dagligvarebutikker. Samtidig gør appen det muligt for både butiksansatte og kunder at dele datovarer, når de finder dem rundt omkring i butikken. Funktionerne i appen gør det bl.a. muligt at søge efter varer inden for en bestemt radius, samt at oprette en før-pris for varerne, når de oprettes i systemet (Mad Skal Spises u.å.).

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

1.8.2. ”En gul sky over overskudsvarer”

Gule skyer bruges til at markere datovarer, som er sat ned i pris (Netto u.å.). På nuværende tidspunkt samles disse varer som oftest i bure i Bilka. Disse bure står som regel ikke i hypermarkets attraktive områder med et stort kundeflow. I Bilka er disse er ofte gemt væk på mindre attraktive pladser i butikken. På den måde samles varerne, men de eksponeres ikke optimalt for kunderne.

1.8.3. Fra Madspild til Måltid

Netto har et samarbejde med Fødevarebanken, hvor de kommer og indsamler overskudsvarer, der efterfølgende doneres til varmestuer, børnehjem og andre organisationer. Derudover afholdes der også jule – og påskefrokoster for mere end 1300 deltagere bestående af fattige og hjemløse, lavet på overskudsvarer (Netto, u.å). Wefood modtager og videresælger frasorterede dagligvarer fra de danske supermarkeder herunder leverandører, grossister og producenter. Frasorteringen sker, fordi varerne enten er produceret i for store mængder, er tæt på udløbsdato, eller fordi emballagen er i stykker. I Wefood bliver varerne solgt 30-50% billigere end i andre supermarkeder, og overskuddet går til velgørenhed (Wefood 2018). Supermarkeder som Netto og Føtex donerer varer, hvorimod Bilka ikke donerer varer til initiativer som Wefood.

1.8.4. Uddannelse af personale

Irma har ligeledes fokus på madspild. På deres hjemmeside findes et fokuspunkt, der hedder “Mærkesager”. Det indledes med at fortælle, at Irma har en lang tradition for ansvarlighed inden for bl.a. miljø, etik og sundhed (Irma u.å.). Deres mærkesager inkluderer bl.a. dyrevelfærd, bæredygtigt fiskeri, fairtrade og mærkninger. Inden for madspildsområdet har Irma lavet en ordning, der hedder “mad til i dag”, hvor mad som er tæt på udløbsdatoen samles i en afdeling med nedsatte priser. Initiativet blev indført i 2011, og allerede i 2012 var madspildet faldet med 295.000 varer, som i stedet var blevet solgt grundet den nye ordning. De 295.000 varer anslås at have en værdi på 3,5 mio. kr.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

1.8.5. Intelligente stregkoder

Intelligente stregkoder, er en ny form for stregkode, der automatisk nedsætter varens pris når denne nærmer sig udløbsdatoen. Dette giver detailhandlen og de enkelte butikker mulighed for et præcist overblik over, hvilke varer der er på hylderne og deres holdbarhed (Miljøstyrelsen 2014: 26). Et sådant system vil bevirke bedre kontrol med butikkens varer, samt mindre madspild og mindre brug af personale til nedsætning af varer.

1.8.6. Frankrigs lovgivning mod madspild

Frankrig er førende i verden inden for reduktion af madspild. Årsagen er en lov vedtaget af det franske senat i 2016. Loven forbyder supermarkeder udsmidning af overskydende fødevarer, der ikke er blevet solgt, for i stedet at donere madvarerne til fødevarebanker og velgørenhed. Derudover forbydes supermarkederne også at ødelægge maden med vilje, når den smides ud. Dette har supermarkederne før benyttes sig af, således at det blev vanskeliggjort for skraldere at finde spiselige produkter. Supermarkedschefer for butikker med et areal på 400 kvm eller derover skal underskrive donationskontrakter til velgørenhed, hvis ikke de gør dette, pålægges der bøder på 3750 euro. Loven er blevet vel modtaget af Jacques Bailet, der er chef for en af de franske fødevarebanker. Han udtaler, at den vil sikre øget kvalitet og diversitet i de fødevarer, de modtager og distribuerer videre. Inden loven blev vedtaget, var der ifølge Bailet mangel på kød, frugt og grønt. Ud af de 100.000 tons mad fødevarebankerne modtog på daværende tidspunkt, kom de 35.000 tons fra supermarkederne. En stigning på 15% af fødevarer fra supermarkederne vil betyde, at 10.000.000 flere måltider kan blive delt ud hvert år. Fødevarebankerne vil være forpligtet til at opbevare fødevarerne under ordentlige hygiejniske forhold og distribuere det med værdighed. Det betyder, at maden uddeles ved en rigtig fødevarebank eller et center, hvor der er menneskelig kontakt og samtale i stedet for, at fødevarerne deles ud på gaden. Carrefour, som er Frankrigs største supermarkedskæde, har også budt den nye lovgivning velkommen, og udtaler, at de vil bygge videre på de donationer, som de allerede gav. Nu efterspørges der fra forkæmpere i landet en EU-lovgivning, som skal pålægge dets medlemslande de samme restriktioner (Chrisafis 2016).

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

1.8.7. Carrefour

Carrefour er en fransk baseret hypermarkedskæde. I 2017 havde de 12.300 butikker fordelt over 30 lande. De har 38.000 ansatte, og har dagligt 13.000.000 kunder i deres butikker. De bryster sig af at have en bæredygtig og kvalitetsbevidst strategi. Under deres korte afsnit om ”Sustainable and responsible trade ” fremgår det, at de har tre søjler, virksomheden har valgt at fokuserer på: Kampen mod alle former for affald, beskyttelse af biodiversitet og samarbejde med virksomhedens partnere (Carrefour u.å.). Dette uddybes yderligere i en tale fra d. 23. januar 2018 fremlagt af deres administrerende direktør, Alexandre Bompard. En del af hans tale omhandler ”Leading the food transition for all”, som er en del af Carrefours plan for 2022. Her forklarer Bompard, at virksomheden er opmærksom på kundernes generelt store interesse og bekymring for miljøet. Han fortæller, at der skal strukturelle ændringer til i måden der produceres, og fortæres fødevarer, da den nuværende produktionsmodel i landbruget har nået sin grænse. Bompard mener, at Carrefour er den eneste kæde med styrken til at foretage en sådan ændring over hele værdikæden. Herefter nævner han en række tiltag, som de allerede har gjort for miljøet herunder styring, indpakning og håndtering af madspild. Fremadrettet ønsker Carrefour at lave en pro-aktiv strategi, som omhandler deres vareudvalg, styrke deres upstream aktiviteter, forbedre deres bæredygtige og ansvarsbevidste sourcing samt demokratisere organiske produkter (Carrefour 2018). Carrefour er relevant at inddrage, da det er et hypermarked ligesom Bilka, og derfor er sammenligneligt på en række områder. Som det fremgår ovenfor, har Carrefour påtaget sig et meget miljøbevidst image, hvilket Bilka ikke har. Det vil derfor være relevant at overveje, hvad årsagen til dette er.

1.9. Madspild i detailhandlen nationalt og internationalt

Det er blevet oplyst af Miljøstyrelsen i 2006, at de valgte detailbutikker fra undersøgelsen foretaget af Miljøstyrelsen producerede 200 kg madaffald om ugen i gennemsnit. Dette bringer den samlede mængde af madaffald fra overskydende fødevarer produceret i detailhandlen op på mellem 40.000 og 46.000 tons om ugen. Hvis supermarkedet har eget bageri, hvilket er tilfældet hos Bilka, øges mængden af madaffald (Mogensen et.al. 2013: 22). De store udfordringer med madspild i detailhandlen forekommer ved og omkring varebestilling og håndtering. Personalet i detailhandlen

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 skal undervises i håndtering af udsatte varer, ligesom der skal skabes en bedre dialog mellem detailhandel og leverandør (Miljøstyrelsen 2014: 10). Spildet registreres i dag via stregkoder. Udsatte varer som frugt og grønt har ingen stregkoder, hvilket gør det svært at præcisere, hvor meget der faktisk smides ud. Der skrives ned hvor store mængder, der smides ud, men det uddybes ikke hvorfor (Miljøstyrelsen 2014: 18).

1.9.1. Ophævelse af forbud mod salg af varer, der overskrider sidste salgsdato

Et andet tiltag, der allerede er blevet indført, men som savner opbakning, er ophævelsen af forbud mod salg af varer, der overskrider sidste ”mindst holdbar til”-dato. Fødevarer under den korrekte opbevaring og håndtering kan holde sig længere end til denne dato, der står på pakken. Førhen var der forbud mod at sælge varer, der havde overskredet denne dato, men dette forbud er blevet ophævet nu. Det er på grund af en ensretning af regelsæt i EU, at denne lov er blevet ændret i Danmark. Disse nye regler gælder dog kun for varer med mærket ”mindst holdbar til” og ikke varer med mærket ”sidste anvendelsesdato” (Wiese 2015). Derudover skal kunden informeres om, hvad de forskellige mærkninger på fødevarer betyder.

1.9.2. Mere fokus på salg af varer efter vægt

Der kan desuden indføres salg af frugt, grønt, kød m.m. efter vægt, så forbrugerne kan købe den mængde varer, de faktisk har brug for. Dette bevirker også, at der er mulighed for salg af samme varer i forskellige størrelser, da kunden ikke betaler for mere end den faktiske vægt. Der kan også åbnes op for salget af skæve grøntsager og frugt, så forbrugeren har mulighed for at vælge disse til en nedsat pris (Miljøstyrelsen 2014: 11-12).

1.9.3. Udnyttelse af overskydende fødevarer til dyrefoder og biogas

I dag sendes alt overskydende brød fra Føtex og Bilka på fyn til landmænd, der bruger det overskydende brød som supplement til foder til svin (Miljøstyrelsen 2014: 14). Der er desuden siden 2014 blevet eksperimenteret i at sende overskydende organiske varer fra detailhandlen til

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 bioforgasning, så varerne bliver omdannet til biogas og gødning. Varerne stammer fra Bilka og Føtex på fyn (Miljøstyrelsen 2014: 12-13).

1.9.4. Varer med fast pris

Et yderligere muligt tiltag er, at udvalgte fødevarer sælges kontinuerligt til samme pris. Kampagner på nogle produkter giver nemlig et stort overskud af tilsvarende produkter, der derfor må smides ud. Dette vil dog påvirke detailhandlens konkurrenceevne og evne til at købe stort ind for at skabe fortjeneste (Miljøstyrelsen 2014: 22). Som skrevet ovenfor tyder det på, at Bilka har udfordringer med deres kundeloyalitet. Rema1000 begyndte som de første at undlade at tilbyde mængderabat på varer for netop at mindske madspild fra butikken (Guldagger 2014). I første omgang medførte det, at de andre supermarkedskæder syntes, at det var helt forrykt, men sidenhen viste det sig at blive en god forretning for Rema1000. De steg nemlig til andenpladsen i flere forskellige undersøgelser omhandlende kundeloyalitet, lige efter Irma, og deres kunder agerede pludseligt som fortalere for detailkæden ved at anbefale Rema1000 til venner og bekendte (Guldagger 2014). Bilka opererer i dag ikke synligt med, at varer, der nærmer sig sin udløbsdato, er nedsat. Det er i hvert fald ikke noget, kæden informerer om, på hjemmesiden. Ifølge Flemming Birch, forbrugerekspert, er det ikke udelukkende detailkæderne, der bærer skylden for madspildet. Hvis varerne står til samme pris, vil en del af forbrugerne altid vælge at købe den vare med længst til udløbsdatoen. Han nævner desuden, at forbrugerne er medvirkende til at kreere madspild i detailhandlen, fordi forbrugerne er krævende, og ønsker et stort og bredt udvalg (Politiken 2014). Det medfører, at butikken bestiller mange varer hjem, som de derved risikerer ikke at få solgt.

1.9.5. Mulige teknologi til reduktion af madspild

Her kan der for eksempel forskes i - og implementeres teknologier, der fremmer produkters holdbarhed. Dette ville bevirke, at supermarkeder ville kunne indkøbe større partier, da varerne ville kunne holde sig længere og ikke ende som spild (Miljøstyrelsen 2014: 24).

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

1.9.6. Mikrofiltrering af mælk, UHT-mælk og højtryksbehandling af ferskvarer

Mikrofiltrering af mælk kan øge produktets holdbarhed uden at kunden ville bemærke en synlig ændring i smag eller konsistens. Holdbarheden på frisk mælk ville kunne ramme 30 dage, hvis mikrofiltrering benyttes. Mælken filtreres under processen gennem et fint keramisk filter, der opfanger store dele mikroorganismer, der naturligt forekommer i mælk og mindsker produktets holdbarhed. Processen er forholdsvis simpel, men kræver at filtreret bliver implementeret direkte på mejerierne (Miljøstyrelsen 2014: 24). Dette medfører, at supermarkederne ikke selv kan igangsætte dette initiativ, men blot lægge pres på leverandørerne. Dette ville dog medføre en risiko for salg af mindre mælk i butikkerne, da mælken vil have en betydeligt længere holdbarhed. Det kunne tænkes at være grunden til, at detailbranchen ikke har lagt yderligere pres på mejerierne. Implementering af denne teknologi vil sikre en længere holdbarhed og medfører en længere salgsperiode for mælk i den danske detailhandel. Et andet alternativ er UHT-behandling herunder UHT-mælk. Dog hitter dette produkt ikke i Danmark, der blev i 2010 kun solgt en karton pr 100. UHT-mælk er mælk, som er blevet varmebehandlet kraftigere end den danskerne ellers kender til og foretrækker. Produktet har en betydeligt længere holdbarhed og storhitter i lande som Frankrig og Spanien, hvor der næsten ikke sælges andet. Ved UHT-behandling opvarmes produktet til 140 grader i tre til fire sekunder (Abildgaard 2010). I Europa er forbruget af UHT-mælk fordoblet siden 1980, da produktet så dagens lys for første gang. Over 90% af mælken i Frankrig og Spanien er UHT-mælk. Danskernes forbrug ligger omkring 1% og intet tyder på, at danskerne er klar på at ændres deres forbrugsmønster. 80% af danskerne ønsker frisk mælk, samt at mælken helst skal stå på hylderne dagen efter malkning (Abildgaard, 2010). Aldi forsøgte ved deres åbning i Danmark i 1980’erne, at indføre et udelukkende salg af UHT-mælk til danskerne. Dette udviklede sig et til en sand katastrofe for koncernen, da danskerne nægtede at handle i Aldi, hvis ikke der blev indført salg af frisk mælk, også selvom holdbarheden er lavere og produktet er dyrere (Abildgaard, 2010). En anden teknologi kunne være højtryksbehandling af ferskvarer herunder, kød- og juice produkter. Med denne teknologi kan holdbarheden på ferskvarer forlænges på samme niveau som ved varmebehandling. Højtryksbehandling har modsat varmebehandling ingen påvirkning på produktets

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 lugt smag eller tekstur. Denne teknologi skal som den førnævnte implementeres i leverandørleddet og altså ikke i selve detailhandlen (Miljøstyrelsen 2014: 24).

1.10. Lovgivningen på fødevareområdet

Den danske lovgivning på fødevareområdet skaber i nogle tilfælde barrierer for en mulig reduktion af madspild i detailhandlen. Med dette menes, at butikkerne ikke har mulighed for at sælge fødevarer, der har overskredet “mindst holdbar til”. Der er stor forskel på mærkningen “sidste anvendelsesdato” og “mindst holdbar til”. Et produkt kan bruges efter overskredet “mindst holdbar til”, hvis produktet smager og lugter fint (Fødevarestyrelsen u.å). Lovgivningen besværliggør praktisk set donation til fødevarebanker, da ansvaret for varerne fortsat ligger hos detailhandlen. Dette bevirker, at butikkerne ikke villigt donerer varer til fødevarebankerne. Det skal være muligt for supermarkederne at give maden væk uden ekstra omkostninger. Hvis ikke denne problemstilling bliver løst, vil detailhandlen fortsat smide madvarer ud frem for at give dem væk. Desuden kan detailhandlen ikke blot sende alt overskydende mad væk før, der er en sikker aftager til al det overskydende. Hvis de overskydende fødevarer blot sendes videre, vil man kun flytte problemet videre i systemet (Byager 2015).

1.11. Delkonklusion

Der findes på nuværende tidspunkt allerede flere forskellige tiltag med henblik på en reduktion af madspild. Udfordringen er, at disse skal udføres i praksis og ikke blot forblive et muligt implementeringsforslag. Ingen af disse tiltag er på nuværende tidspunkt en del af Bilkas forretningsstrategi - på trods af at flere af tiltagene er implementeret i Netto, som ejes af og altså er underlagt samme koncern som Bilka. Forklaringen hertil kan findes i en forskellige forretningsstrategi, fordi der målrettes efter forskellige kundesegmenter. Den danske lovgivning er stringent, når det omhandler donation af fødevarer. En lempelse på dette område vil kunne medføre en reduktion i madspild i detailhandlen. Bedre uddannelse af personale i håndtering af udsatte fødevarer vil muligvis kunne medføre en reducering af madspildet, især i frugt- og grøntafdelingen.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Frankrig må siges at være et foregangsland inden for bekæmpelsen af madspild. Det franske hypermarked Carrefour har omfavnet den franske lovgivning i deres strategi, og bifalder bekæmpelsen af madspild.

1.12. Begrebsafklaring

I følgende afsnit defineres og redegøres der for centrale begreber for opgaven. Dette udføres for at skabe fælles betegnelser mellem os og læser.

1.12.1. Madspild

Madspild herunder madaffald kan opdeles i at være spiseligt og ikke-spiseligt. I vores projekt definerer vi madspild, som mad, der er spiseligt, men som smides ud (Miljøstyrelsen 2014).

1.12.2. Detailhandel

Detailhandlen omfatter forretninger, der sælger varer til private forbrugere, herunder dagligvarer. Der findes forskellige typer af forretninger, der kan være mere eller mindre specifikke i deres varesortiment (Miljøstyrelsen 2014b: 21).

1.12.3. Udsatte fødevarer

Produkter der lider last under transport og opbevaring grundet manglende erfaring og viden vedrørende korrekt håndtering af visse produktgrupper, specielt frugt og grønt (Miljøstyrelsen 2014a: 9).

1.12.4. Tjek datoen

Der er stor forskel på “sidste anvendelsesdato” og “mindst holdbar til”. “Sidste anvendelsesdato” betyder, at varen skal smides ud efter den pågældende dato er overskredet, da denne kan være

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 sundhedsskadelig at indtage. “Mindst holdbar til” betyder, at produktet kan spises, hvis det lugter og smager fint (Fødevarestyrelsen u.å.).

1.12.5. Madaffald

En stor del af det madaffald der kasseres, består af frugt og grønt, hvoraf størstedelen ikke er emballeret. Nogle varer er pakket i folier, eksempelvis agurk og broccoli. Blandt frugt og grønt findes også en del sæsonvarer. Brød m.m. er desuden også en stor del af madaffaldet. Mængden af brød og kager forekommer særligt stor, hvis filialen har eget bageri (Miljøstyrelsen 2014b: 23). Brød m.m. kasseres som datovarer, hvis ikke de sælges inden “mindst holdbar til”. Ferske fødevarer, såsom kød, fisk og mejeriprodukter kasseres, når sidste anvendelsesdato er overskredet (Miljøstyrelsen 2014b: 23).

1.13. Analysestrategi

Problemfelt - Kritisk tilgang til madspild overordnet. Samt afgrænser den valgte problemstilling ned til madspild i Bilka Danmark. - Se på madspild som en ressource, der kan udnyttes andre steder, hvis det ikke kan sælges i detailhandlen.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Problemformulering og - Hvilke muligheder og barrierer findes der for Bilka arbejdsspørgsmål Danmark i forhold til at reducere virksomhedens madspild med henblik på deres markedsposition?

Arbejdsspørgsmål: 1. Hvilke tiltag benytter andre detailkæder sig af i forsøget på at reducere deres madspild?

2. Hvem er Bilkas kernesegment, og hvor befinder virksomheden sig på markedet?

3. Hvilke potentialer og barrierer er der for at mindske madspild i Bilka?

4. Hvilke tiltag er realistiske for Bilka at indføre med udgangspunkt i deres kundesegment og positionering?

Metodiske overvejelser Kvalitative interviews: - Undersøge om nogle af de cirkulære økonomiske principper kan overføres til Bilkas madspild. - Undersøge om andre tiltag hos andre detailkæder ift. madspild kan bruges hos Bilka – og hvorfor de ikke bruges hos Bilka. - Undersøg Bilkas markedsposition, og hvilket segment der er kædens kernesegment - Undersøge CSR-strategier hos Bilka, eller om de rent faktisk kan lokke flere kunder til ved at gøre noget mere for f.eks. miljøet, eller går Bilkas kunder ikke op i miljøet som f.eks. Irmas kunder?

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Analyse - Analysere på Bilkas kundesegment og markedsposition. - Hvilke tiltag imod madspild i forhold til Bilkas segment og markedsposition kan implementeres?

Diskussion - Diskutere om det er realistisk for Bilka at indføre de forelagte tiltag, samt hvad fordele og ulemper er ved dette. - Diskutere forskellen mellem den franske og den danske lovgivning ift. madspild.

1.14. Læsevejledning

Kapitel 1 - Indledning: I dette kapitel gennemgås problemfelt, afsnit om Bilka som detailhandel, problemformulering, arbejdsspørgsmål, tiltag mod madspild, begrebsafklaring, motivation, analysestrategi samt læsevejledning. Dette kapitel giver en introduktion til rammerne om projektet.

Kapitel 2 - Metode: Kapitel 3 forholder sig til de metodiske valg og overvejelser i forbindelse med udformningen af projektet. De forskellige metoder gennemgås, og der gives et indblik i deres rolle i forhold til den ønskede indsamlede empiri.

Kapitel 3 - Teori: Her redegøres der for den valgte teori. Derudover gives der en forklaring på, hvordan de forskellige teorier skal anvendes senere hen i projektets analysedel.

Kapitel 4 - Analyse: Kapitel 4 indeholder to analysedele. Disse er ikke separate, da analysedel 1 leder over til analysedel 2. Der bliver dog brugt forskellige teorier i de forskellige analysedele. I første analysedel ses der på

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 segmentering, positionering, konkurrentanalyse og Porter’s five forces. Dette bruges til at give et indblik i Bilka som virksomhed. I anden analysedel arbejdes der videre med første analysedel, men derudover så inddrages cirkulær økonomi samt CSR.

Kapitel 5 - Diskussion: I dette kapitel diskuteres forskellige tiltag mod madspild i forhold til Bilka som virksomhed, og de erkendelser vi har gjort os i analysen. Derudover diskuteres den franske og den danske lovgivning i forhold til hinanden, og hvordan den danske lovgivning påvirker den danske detailbranche.

Kapitel 6 - Konklusion: I kapitel 6 sikrer vi, at problemformuleringen er blevet besvaret. Der tages ikke udgangspunkt i de enkelte arbejdsspørgsmål her, men det er derimod et opsummerende kapitel for hele projektet. Dermed besvares alle arbejdsspørgsmålene samt problemformuleringen i dette afsnit.

Kapitel 7 - Perspektivering: Dette kapitel afspejler en del af vores refleksioner omkring projektet; hvad vi gerne ville have arbejdet videre på samt, hvilke andre vinkler vi kunne have taget.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

1.15. Projektdesign

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

2. Metode

I det følgende metodeafsnit redegøres der for, hvilke metoder, vi har valgt at anvende i dette projekt. Der argumenteres for, hvorfor disse metoder er relevante for vores problemstilling. Derudover beskrives det, hvordan de enkelte metoder er udført i projektet, og hvordan empirien spiller en rolle i udarbejdelsen af dette.

2.1. Overordnet metodetilgang

Projektets primære teorier er cirkulær økonomi, CSR, samt konkurrentanalyse. I vores forsøg på at besvare vores problemformulering, fandt vi det nødvendigt at benyttes os af mere end én enkelt teori til en fyldestgørende besvarelse. De fundamentale principper inden for cirkulær økonomi benyttes som bagvedliggende teori til anskuelse af forandringer, der kan muliggøres inden for madspildet i den danske detailhandel. Vores teori benyttes derfor syntetisk, da vi vælger at kombinere vores hovedteorier, så der opstår størst mulig forklaringskraft (Jens & Kvist 2016: 40-42). Vi mener, at de valgte teorier i samspil resulterer i en besvarelse af vores problemformulering, da de igennem vores analyse bidrager til en mulig forklaring på, om det således kunne være muligt for Bilka at intensivere reduktionen af madspild. Vores definition af begrebsafklaringen til projektet hjalp os til at skabe overblik og fælles forståelse for læseren (Kristensen & Hussain 2016: 42). Vores nøglebegreber blev som nævnt ovenfor således: “Madspild”, “Detailhandel”, “Datovarer”, “Datomærkninger”, Udsatte fødevarer”. Definitionen af disse begreber kom ud fra gennemgang og analyse af vores valgte empiri og teori samt gennem en besvarelse af vores valgte arbejdsspørgsmål. Vi benytter os af primære sekundære kilder i vores projekt. Vores primære kilde i projektet er rapporter fra Miljøstyrelsen, der benyttes til indsamling af data angående madspild i detailhandlen. Vores sekundære kilder i projektet er vores teorier. Disse teorier bruges til analyse af vores problemstilling. I løbet af projektet blev der også benyttet tertiære kilder. Disse kilder er af metodisk karakter og benyttes til at finde information angående valgte metoder og analyse i vores projekt (Andersen et.al. 2016: 59-61).

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

I vores søgen efter litteratur benyttede vi os af systematisk emnesøgning. Forud for dette havde vi udvalgt os nogle søgeord, vi mente var relevant for vores problemstilling. Denne søgeteknik kan være en smule vanskelig, hvis ikke problemstillingen er fuldkommen fastlagt. Da problemstillingen var endeligt fastlagt blev vores søgning efterhånden mere præcis, hvilket gjorde processen nemmere (Andersen et.al. 2016: 66-67). Vi har gennem udarbejdelse af hele projekt forsøgt at forholde os kildekritiske til den valgte empiri. Vores empiriindsamling i forhold til indsamling af informationstekster ophørte, da vi mente vi havde den rette mængde empiri og information til besvarelse af vores problemstilling (Jensen & Kvist 2016: 50-51).

2.2. Kvalitativ metode

2.2.1. Semistruktureret eliteinterview

2.2.1.1. Valg af respondent og etiske overvejelser

Det er vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvem det er, der er mest relevant at interviewe for at besvare problemformuleringen bedst muligt. Derudover er det vigtigt at have styr på de etiske spørgsmål i forhold til at skulle lave et interview. Må det optages? Skal respondenten være anonym? Skal det transskriberingen gennemlæses af respondenten før brug? Der må ikke herske nogen tvivl om, hvad respondenten mener om dette, før interviewet udføres (Poulsen 2016: 80-81).

2.2.1.2. Interviewguide

Interviewguiden skal tilpasses problemformuleringen, det, der ønskes undersøgt, samt målgruppe. Teorien skal omformuleres, så det passer den pågældende respondent. Det er vigtigt at få indkredset teorien ned til konkrete spørgsmål, som fokusere på det, der er interesse i at undersøge. Derudover er interviewguiden en støtte under interviewet til intervieweren (Poulsen 2016: 81). (Vores interviewguide kan ses i bilag 3, 4 og 5).

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

2.2.1.3. Eliteinterview

For at opnå mere dybdegående indsigt i Bilka, samt detailhandlen som branche, har vi valgt at lave semistrukturerede eliteinterviews. Disse interviews hjælper i høj grad med at besvare vores problemformulering, da informanterne giver os en specifik viden, der er svær at finde nogen andre steder (Poulsen 2016: 75). Elitepersoner er ofte vant til at blive udspurgt og skulle svare på spørgsmål omhandlende deres tanker og meninger omkring specifikke emner (Kvale et.al. 2014: 201). Det er her vigtigt, at intervieweren er velinformeret i forhold til det pågældende emne. Derudover er en vigtig faktor, at intervieweren kan beherske fagsproget indenfor det valgte felt. Dette vil hjælpe til, at intervieweren møder respekt fra respondenten, og dermed tages mere seriøst, og der vil skabes et mere symmetrisk forhold mellem interviewer og respondent (Kvale et.al. 2014: 201). Den pågældende eliteperson har ofte en sikker status og viden omkring emnet, og derfor er det vigtigt, at intervieweren er i stand til at udfordre dennes holdninger (Kvale et.al. 2014: 202).

2.2.1.4. Semistruktureret interview

Den valgte interviewform er semistruktureret. Dette gør, at interviewguiden er lavet efter en række tematikker og spørgsmål, som er fagligt forankret i forhold til vores valgte teorier. Interviewguiden virker som en retningslinje for interviewet, som sikrer, at alle emner berøres i løbet af interviewet. Der er dog plads til nogle forandringer hen ad vejen samt supplerende spørgsmål, hvis dette findes relevant. Dette står i modsætning til det strukturerede interview, som er totalt fastlagt, og det ustrukturerede, som er en 100% åben samtale (Poulsen 2016: 76).

2.2.1.5. Præsentation af informanter

2.2.1.5.1. Interview med indkøbsansvarlig for frugt- og grøntafdelingen i Bilka

Interview med den indkøbsansvarlige for frugt- og grøntafdelingen i Bilka Danmark. Vi valgte, at vi gerne interviewe ham, fordi frugt og grønt afdelingen, er den afdeling, der står for mest madspild i detailhandlen. Dette er interessant, da de ansvarlige på dette område må vide meget om, hvor store

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 mængder, der skal købes ind. De er selvfølgelig klar over, at der er et kæmpe madspild i denne sektor af detailhandlen. Vi er dermed interesserede i at undersøge, hvorfor de prioriterer som, de gør. Denne prioritering må være vigtigere end at mindske madspild. En vigtig faktor her, mener vi, er, kundesegment og positionering, da dette er relevant ift., hvilket brand Bilka er.

2.2.1.5.2. Interview med butikschefen for en af Bilka-filialerne

Derudover ville det være relevant for projektet at tale med butikschefen fra en af Bilka-filialerne. Her vil det være muligt for os at stille nogle spørgsmål omhandlende tankerne bag madspild, og om det kan betale sig økonomisk at reducere dette. Derudover ville det her være relevant at spørge om specifikke madspilds-tiltag, og hvorfor disse ikke er indført i Bilka, når de er indført i mange andre detailhandler.

2.2.1.5.3. Interview med Professor Niels Kornum

Det ville også være relevant for besvarelsen af problemformulering at interviewe Niels Kornum, som er professor på Copenhagen Business School i Department of Marketing. I dette interview vil der være fokus på marketingsstrategier. Vi mener, det vil være interessant at høre en udefrakommendes mening, om hvorfor Bilka tilsyneladende fravælger at fokusere på madspild i markedsføringsregi. Vi vil spørge, om hvor stor effekt Niels Kornum mener, det vil have, for Bilka at forsøge at differentiere sig og potentielt vinde markedsandele. Vi finder det derudover interessant at høre professorens vurdering af Bilkas markedsposition, og om hvorvidt kæden står stærkt på markedet eller ej.

2.2.1.6. Bearbejdning af interviews

Interviewguiden, som var grundlag for de to interviews, var som sagt fagligt forankret. Vi ville have bearbejdet interviews på følgende måde. Fyldord som “øh” og “hmm” blev fjernet under transskriberingen, da dette ikke var vigtige i forhold til meningen med vores interviews. Det interessante her var, hvordan teorien og de tiltag for at mindske madspild, som vi spurgte ind til, blev berørt af respondenterne. I kodningen af empirien var der altså fokus på vores teorier samt tiltag, og hvordan dette fremgik af den indsamlede empiri. Dette ville give mulighed for at

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 sammenligne respondenternes svar samt analysere på dette (Poulsen 2016: 88 & Kvale et. al 2015: 85).

2.3. Kritik af valgte teorier og nøglebegreber

I projektet har vi forsøgt at styrke vores forklaringskraft, ved bevæge os frem og tilbage mellem den valgte teori og empiri. Vi har forsøgt at anvende segmentering, konkurrentanalyse, cirkulær økonomi og CSR, til at opnå en symbiotisk tilgang i hvilket, vi forsøger at besvare vores problemformulering (Jensen og Kvist 2016: 41-42). Cirkulær økonomi som valgt teori, kan kritiseres for at mangle relevans vedrørende Bilkas rolle, da teorien henvender sig til producenten og dennes ansvar, fremfor detailkæden, der står for distributionen til forbrugerne. Vi mener dog stadig, at teorien kan gavne projektet i henhold til besvarelse af problemformuleringen, da cirkulær økonomi kan benyttes som forklaringsmodel til beskrivelse, samt forklaring af mulige løsningsmodeller til, hvordan kæden bør håndtere det madaffald, der ikke kan undgås.

2.4. Kritik af Empiri

I projektets empiriske fundament, forekommer der ikke inddragelse af primær empiri indsamlet af gruppen, i form af eliteinterview. Dette ses som en stor mangel, da den primære litteratur, herunder det ønskede eliteinterview, kunne have bidraget til et øget erkendelsesniveau, samt en bedre og mere veldokumenteret analyse af projektets valgte problemstilling. Dette begrænser i sidste ende den faglige gyldighed af projektets analyse. Grundet Bilkas lange behandlingstid og manglende samarbejdsvilje, har det ikke været muligt for gruppen at fremskaffe en anden relevant informant til pågældende eliteinterview i tide (Pedersen et.al. 2015: 190-193). Desuden blev der forsøgt etablering af et eliteinterview med professor Niels Kornum. Ovenstående problemstilling var dog også gældende hertil, hvorfor det ikke har været muligt for gruppen at fremmane pågældende eliteinterview (Pedersen et.al. 2015: 190-193).

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Gruppen finder det væsentligt ikke at fralægge sig alt ansvar, i udeblivelsen af eliteinterviews, og må erkende, at vi har haft en udfordring med at administrere egen tid korrekt. Vi forholder os kildekritiske til den indsamlede empiri, da vi reflekterer og udvælger materiale efter afsender, og pågældendes troværdighed. Vi har i vores projekt, så vidt muligt forsøgt at benytte os af anerkendte rapporter, herunder miljøstyrelsens udarbejdede materiale, angående madspild i detailhandlen, for at opnå den størst mulige troværdighed. Vi har igennem hele projektet forsøgt at frembringe de mest pålidelige kilder til en besvarelse af vores spørgsmål. I den forbindelse har vi sammenholdt indsamlede informationer med i forvejen valgte kilder (Davidsen et.al. 2016: 57-71). Vi har fundet det udfordrende at finde brugbare data vedrørende fakta angående madspild i detailhandlen efter 2017. En større mængde, af de allerede eksisterende data, er skøn eller estimater, da det er enormt vanskeligt at måle præcist, hvor store mængder fødevarer der går til spilde i detailhandlen.

Et gruppemedlem, Jon, som arbejder i Bilka “OneStop” i Fields, har haft kontakt til teamkoordinatoren i food-afdelingen, Stephanie. Hun ville videregive vores forespørgsel angående interview samt adgang til dokumenter omhandlende Bilkas madspild til sektionschefen, Jeanette. Jeanette ville så videregive forespørgslen til butikschefen, Mads Friis. Mads Friis havde dog heller ikke beføjelse til at imødekomme vores forespørgsel. Hvorfor han ville sende den videre op i hierarkiet, men herfra hørte vi intet. Det virker meget bureaukratisk, og det virker som en form for ansvarsfralæggelse. De blev alle ved med at sende vores forespørgsel længere op i hierarkiet indtil, den forsvandt. Hvis dette er proceduren, virker det som om, at de er meget konkurrencemindede og hemmelighedsfulde.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

3. Teori

3.1. Cirkulær økonomi

I vores projekt vil vi bruge cirkulær økonomi til at analysere på, om det er muligt i Bilka at omlægge til en mere cirkulær økonomisk tankegang. Vi vil især se på, hvordan det kan være muligt at implementere forretningsmodellen “Genanvendelse og Symbiose” i forhold til madspild, og om det kan være en ressource for andre virksomheder, som for eksempel biogasanlæg eller gødning hos landmænd. Cirkulær økonomi handler om at holde det valgte materiale og produkt i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi for produktet længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med den lineære økonomi, som starter med udvinding af ressourcer og slutter med affald som slutprodukt (Miljø- og Fødevareministeriet 2018). Der åbnes op for nye muligheder for, at valgte ressourcer som ellers ville være endt som affald kan blive genanvendt og genbrugt. Cirkulær økonomi skaber muligheder for, at et givent materiale kan genanvendes og indgå i produktion i et tidligere led i værdikæden, fremfor at ende som affald. Der er desuden mulighed for, at det valgte materiale eller produkt kan indgå som input i et helt nyt kredsløb (Miljø- og Fødevareministeriet 2018). Affald er i mange tilfælde en vigtig ressource. Ved behandling af dette skal det derfor bestemmes, om affaldet kan klargøres til genbrug eller om produktet skal genanvendes. De sidste mange år har vores økonomi været lineær. Det vil sige, at vi ikke har genbrugt eller genanvendt store dele af vores affald. Vores økonomi har fungeret ud fra efter et ”vugge til grav” princip, hvor affald ikke bliver genanvendt på trods af, at der er masser af genanvendelige ressourcer i vores brugte produkter. Dermed er en meget stor del af jordens ressourcer gået til spilde (Vugge til Vugge u.å.). De fundamentale principper inden for cirkulær økonomi benyttes som bagvedliggende teori til anskuelse af forandringer, der kan muliggøres inden for madspildet i den danske detailhandel.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

(Norton Rose Fulbright 2015) I ovenstående hierarki ses det, at affaldsforebyggelsen er det mest ønskede, her undgås det at bruge ressourcer på blandt andet produktion, transport og genanvendelse. Det optimale mål for Bilka i forhold til projektet er intet madspild, og dermed affaldsforebyggelse. Dette kan ske ved blandt andet begrænset produktionen, indkøb af færre partier og en bedre udnyttelse af overskydende fødevarer. Deponi er det mindst ønskede i cirkulær økonomi, da produkters ressourcer ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt. Deponi kræver brug af mange ressourcer og energi.

Der er i cirkulær økonomi ikke noget ”vugge til grav” princip, og der arbejdes ikke med ”end of life” konceptet. Dette er derimod skiftet ud med, at der nærmere arbejdes med en form for ”vugge til vugge” princip. Det der skal forstås med ”vugge til vugge” princippet er, at produkter, deres råstoffer og ressourcer bliver genbrugt i et kontinuerligt kredsløb, hvor materialet bliver genbrugt igen og igen (Vugge til Vugge u.å.). Produkter bliver genbrugt og genanvendt til at skabe nye produkter. I princippet ender intet i ”graven”. Der bliver ikke produceret affald, som går til spilde. I forhold til produktionen af produkterne, som også tidligere skrevet er produceret af genbrugte produkter og ressourcer, så er den energi, der bliver brugt i produktionen, vedvarende. Derudover må der ikke indgå miljøskadelige stoffer i produktionen af produkterne. I forhold til produkternes design, skal de designes på en måde, hvor det er let at genanvende, herunder de metaller og andre

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 begrænsede ressourcer, der kunne indgå i produkterne (Ellen MacArthur Foundation u.å.). Hvis vi gerne vil redde planeten og samtidig producere nye produkter, få økonomisk overskud og bibeholde den livsstil, vi mennesker har haft de sidste mange år, må vi ændre vores økonomiske tankegang til en mere cirkulær økonomi. Flere og flere virksomheder samt internationale og nationale institutioner ser muligheder i cirkulær økonomi. Ellen MacArthur Foundation er en organisation, der har udviklet begrebet ”circular economy”. De har undersøgt, om det kan betale sig økonomisk at omlægge til cirkulær økonomi, og ifølge deres rapporter er der et stort økonomisk potentiale at hente. Faktisk kan EU alene, ifølge Ellen MacArthur Foundations rapporter, spare 3.400 mia. kroner om året, hvis 23% af det samlede affald bliver genanvendt (Ellen MacArthur Foundation 2015: 19)

3.1.1. Cirkulær økonomis fire principper

Der er fire principper for recirkulering inden for cirkulær økonomi. De forskellige principper går ud på at forlænge et produkts eller et materiales levetid så meget som muligt. “Den nære cirkel”: Hvis et materiale ikke skal forarbejdes for at blive genanvendt, bruges der heller ikke ret mange ressourcer på produktet. “Langvarig cirkulation”: Hvis et produkts levetid kan forlænges, fordi det er langtidsholdbart, kræver vedligeholdelse eller kan få udskiftet reservedele, så kan det cirkulere i længere tid. “Gentagen genanvendelse”: Et produkt eller materiale kan genanvendes flere gange til at skabe nye produkter. “Rene cirkler”: De råstoffer, der bruges til at producere et produkt, skal holdes rene, og bevare kvaliteten. Dette gør, at det er langt nemmere at genanvende til andre produkter, når deres levetid er ovre. Rene råstoffer har højere værdi, og kan bruges i flere forskellige sammenhænge, end hvis det er f.eks. overfladebehandlet (Vugge til vugge u.å.)

3.1.2. De cirkulære forretningsmodeller

De fire ovenstående principper lægger grundlag for de cirkulære forretningsmodeller, der kort redegøres for i følgende afsnit Med “Cirkulære værdikæder” menes, at virksomheder skal have tæt samarbejde og partnerskab med alle led i værdikæden, så de kan sikre sig, at der ikke indgår nogle farlige stoffer i

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 produktionen af produktet. Derudover skal det sikres, at det er brugte, genanvendelig og fornybare ressourcer og materialer, der bruges i produktionen (Vugge til vugge u.å.). Når der forekommer “Genanvendelse og symbioser” skal virksomheder indgå i en symbiose, så den ene virksomheds affald kan være ressourcer for en anden virksomhed. Dette forekommer oftest i blandt andet genanvendelsesindustrien og nedbrydningsbranchen. Der kan skabes økonomisk overskud ved at udnytte disse muligheder (vugge til vugge u.å.). Dette forekommer på forsøgsbasis i Bilka Fyn, hvor overskydende brødprodukter sendes til bioforgasning, samt bruges som dyrefoder i svineproduktionen (Miljøstyrelsen 2014: 11-12). Desuden kunne der implementeres forsøgsordninger med frugt- og grøntafdelingen, hvor overskydende organisk materiale kunne bruges som dyrefoder eller som biobrændsel. Ved “Relationsskabende modeller” forekommer en leasing af produkter der skaber en relation mellem virksomhed og kunde. Tæt samarbejde med kunderne skaber loyalitet (Vugge til vugge u.å.). Et eksempel kunne være etablering af frokost abonnement, baseret på ikke-salgbare varer. Dette ville medvirke til, at Bilka mindsker madspild, og samtidig skaber loyalitet til en måske ny gruppe af kunder, og derved øger mængden af ambassadører. Det vil være optimalt for Bilka, da deres primære kundesegment er tilbudsjægere altså ikke loyale tilbagevendende kunder.

3.1.3. Delkonklusion

Såfremt vi ønsker at opretholde den livsstil, vi som forbrugere fører nu, er cirkulær økonomi fremtiden. Som skrevet ovenfor, findes der flere forskellige aspekter af cirkulær økonomi. En fuldstændig omstilling til cirkulær økonomi uden nogen former for affald er muligvis utopisk, men bør være dét, der sigtes efter. Bilka kan benytte sig af cirkulær økonomi flere steder i deres forretningsmodel. Dette vil gavne virksomheden på flere forskellige områder. Kæden vil kunne reducere madspild, og samtidig udvide sit segment, således der vindes større markedsandel.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

3.2. CSR

Alle virksomheder har et samfundsansvar. Dette kaldes også for CSR –” corporate social responsibility”. I bund og grund drejer CSR sig om, at virksomhederne netop har et ansvar for at give noget tilbage til samfundet, borgerne og miljøet (Kirkelund u.å.) CSR omhandler, at samfundet skal ses som en helhed, hvortil alle betaler til og hjælper til. Virksomhederne skal derfor ”betale tilbage” til samfundet. Dette indebærer blandt andet, at de skal minimere de belastninger, virksomhederne kan pålægge samfundet herunder miljøbelastninger. Længe før at CSR egentlig blev et begreb, opstod der tendenser vedrørende den effekt, det kunne have, at en virksomhed udadtil synes at have fokus på at give noget tilbage til samfundet (Blowfield & Murray 2008: 12). I det tyvende århundrede begyndte virksomhedernes positive og negative effekter på samfundet at blive et omdiskuteret emne. De omkringliggende substanser, såsom f.eks. offentligheden, havde svært ved at tyde virksomhedernes egentlige formål med de CSR-aktiviteter, som virksomhederne allerede dengang begyndte på (Blowfield & Murray 2008: 12). Over en længere tidsperiode har der været forskellige tolkninger af CSR. Til at begynde med var fokusset i CSR-handlingerne typisk på individerne i virksomhederne – på ejeren eller direktøren af virksomheden. Denne opfattelse ændrede sig dog omkring 1950, hvortil det var virksomheden som helhed, der kom i fokus, når denne udførte CSR-aktiviteter (Blowfield & Murray 2008: 13). Der er i Danmark 279 virksomheder, der er medlemmer af FN’s Global Compact. Virksomheden udarbejder hvert år, hvad der kaldes fremskridtsrapporter til FN’s Global Compact. FN’s Global Compact er et frivilligt CSR-initiativ, hvortil der er adgang for alle virksomheder, der ønsker at følge og implementere initiativets bæredygtighedsprincipper indenfor virksomhedsførelse (Kofod & Hauen 2016). I Danmark er de 1100 største virksomheder pålagt at skulle gøre en indsats inden for CSR (Ansvarlig Vækst 2012). I regnskabsloven fremgår det, at de større virksomheder, der er underlagt at skulle gøre en indsats inden for CSR, har rapporteringspligt i deres årsregnskab, hvori de oplyser hvilke indsatser, påvirkninger, metoder og resultater, virksomhederne har opnået i forbindelse med deres samfundsansvar (Kofod & Hauen, 2016). Den enkelte virksomhed skal udarbejde en årlig redegørelse, hvortil der redegøres for aktiviteter omhandlende samfundsansvar. Princippet for redegørelsen kaldes ”følg eller forklar” og det betyder altså, at virksomhederne ikke er forpligtet til at oplyse om aktiviteterne omhandlende deres

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 arbejde med samfundsansvar. Hvis en virksomhed fravælger at tage ansvar for samfundet, skal virksomheden komme med en begrundelse for, hvorfor lige denne virksomhed ikke finder det relevant at tage samfundsansvar (Kofod & Hauen 2016).

Regeringen havde i 2012 udarbejdet en handlingsplan, hvortil der var fire indsatsområder. Disse var, at styrke respekten for internationale principper, øge ansvarlig vækst gennem partnerskaber, øge gennemsigtighed, samt at fremme gode rammer for ansvarlig vækst gennem det offentlige (Ansvarlig Vækst 2012). Ifølge regeringen er Danmark allerede et foregangsland, og viser rigtig gode takter i henhold til CSR. I handlingsplanen fra 2012 beskrives det derfor, at det ikke bør være associeret med enorme udfordringer at bibeholde de gode takter, Danmark i forvejen følger, så Danmark fortsat kan ligge med i toppen, når det kommer til CSR internationalt (Ansvarlig Vækst 2012). Der findes fem forskellige stadier af CSR. Disse stadier er: Defensiv CSR, velgørenheds CSR, promoverende CSR, strategisk CSR og transformativ CSR. Det er væsentligt, at en virksomhed bevæger sig gennem alle stadier af CSR, og ikke sidder fast i nogle af de første (Jonker 2014). I en tid, hvor bæredygtig er højaktuelt, er det især vigtigt, at virksomheder formår at nå frem til den transformative fase inden for CSR (Jonker 2014). Hvis ikke man, som virksomhed, formår at nå frem til den transformative fase, er CSR ubrugeligt i forhold til madspild og miljø.

3.3. Konkurrentanalyse

Bilkas berøringsflade indenfor forskellige brancher er stor, og kæden har derfor naturligt mange konkurrenter. I denne opgave beskæftiger vi os med madspild, og vil derfor ikke fokusere på Bilkas konkurrencesituation vedrørende elektronik, tøj m.m. Vi kan dog ikke undgå at berøre området lidt, da Bilkas vareudvalg har indflydelse på både markedspositioneringen, konkurrencesituationen og segmenteringen.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

3.3.1. Skydeskivemodel

Vi finder det væsentligt at udarbejde en skydeskivemodel, fordi denne er medvirkende til at danne et visuelt overblik over Bilkas konkurrenter. Dette er en hjælp i processen til at fastslå Bilkas markedsposition. Skydeskivemodellen er opbygget som en skydeskive, hvortil subjektets mindst truende konkurrent er yderst, og jo nærmere man kommer midten, jo større er konkurrenterne. Det er medvirkende til at danne et godt visuelt overblik over konkurrencesituationen for den pågældende virksomhed. Bilka har ikke direkte konkurrenter, hvis kerneydelser består af de samme som Bilkas egne. Bilka slår sig nemlig op på at være et ”hypermarked”, og er det eneste af slagsen i Danmark. Faktisk har kæden efterspurgt flere af samme slags kæder for at kunne få lidt konkurrence, som, de mener, vil gavne forbrugerne på sigt. I artiklen “Bilka-ejer vil gerne have hypermarked- konkurrenter” nævnes det, at Bilka savner konkurrencen fra supermarkeder af samme kaliber som de store varehuse Bilka selv består af (Juul 2014). Bilka indledte i 2016 en priskrig således, at de kunne matche discountbutikkernes priser og være en del af konkurrencen på dette marked (Kjeldsen 2016). Herved fastslog Bilka altså, at de er interesserede i også at blande sig i konkurrencen blandt de mindre dagligvaremarkeder.

Da Bilka netop er et hypermarked, resulterer det i, at kæden er involveret i mange forskellige markeder. De specialiserer sig ikke på ét punkt, men berører mange forskellige. Det medvirker til, at en skydeskivemodel, der er helt korrekt, er enormt svær at udføre for virksomheden. I ovenstående model har vi valgt at forsøge at indkredse alle Bilkas berøringsflader og medbringe dem i modellen, men da Bilkas primære kerneydelse stadig er at sælge fødevarer og vores fokusområde, er det fødevarebutikker, der er listet som deres nærmeste konkurrenter.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Ovenstående skydeskivemodel viser os, at Bilkas nærmeste konkurrenter, som altså udbyder samme produkt til samme målgruppe, vil være ABC Lavpris, Føtex, Aldi, Lidl og Kvickly.

3.3.1.1. Kvickly

Kvickly er Bilkas nærmeste konkurrent, og er koncernen Coops svar på Bilka. Konsekvent på hjemmesiden, kalder Kvickly sig selv for Danmarks største supermarked, og varesortimentet er nærmest identisk. Kvickly promoverer sig i disse dage på at have dagligvare til en fast lav pris, og presser derfor kæder som Bilka til at holde prisen i bund. Kvickly lægger vægt på, at kunden er i fokus, og at det er på grund af kunden at kæden er til. Der opereres i varehuse, nærmere 78 styks, der ligger fordelt udover hele Danmark.

3.3.1.2. Føtex

Føtex er på udvalg af varer også en tæt konkurrent til Bilka. Det er tydeligt at se, at begge kæder er ejet af samme koncern i opbygningen af hjemmesiderne. Føtex er dog ofte placeret tættere på kundernes og benyttes oftere end Bilka. Føtex har flere mindre butikker og består ikke udelukkende

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 af store varehuse som Bilka. Føtex beskriver, meget lig Bilka, sig selv som værende en butik med oplevelsen i fokus. Det er vigtigt for kæden, at når man besøger Føtex forekommer alt hvad kunden skal bruge. Kunden skal ikke være nødsaget til at gå i andre dagligvarer forretninger (Føtex, u.å.). Føtex henvender sig som Bilka til børnefamilier og er dyrere end discountforretninger som Netto og Fakta.

3.3.1.3. ABC Lavpris

ABC Lavpris synes umiddelbart som ækvivalenten til Bilka inden for fødevareområdet. Dog skal det nævnes at kæden kun findes på Fyn og Jylland. Konkurrenten bryster sig af at have et stort udvalg, således at du ikke er nødsaget til at køre til flere forretninger, men kan klare alle indkøb på én gang. Desuden bryster de sig af at kunne forsyne en hel familie til i en uge. Kæden består af 14 lavprissupermarkeder, hvoraf 13 er placeret centralt i Jylland, og en enkelt på Fyn (ABC-lavpris A, u.å.) (ABC-lavpris B, u.å.).

3.3.1.4. Aldi

Aldi er et discountsupermarked, der trods discounten slår sig op på at være kvalitetsbevidste og forsøge at gøre en forskel inden for bæredygtighed. Aldi opererer typisk i større butiksarealer. Aldi findes i bynære områder tæt på kunden. De forsøger at være i konstant udvikling, og følger kundernes omskiftelige behov (Aldi, u.å.). Aldi leder, ifølge deres hjemmeside, efter grunde, store som små, til udvidelse og udbyggelse af varehuse. De leder blandt andet efter grunde på op til 6000 m2, hvilket altså vil medføre, at Aldi får varehuse på over 5000 m2 og derved kommer på størrelse med Bilka (Aldi, u.å.).

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

3.3.2. Porter’s Five Forces

Porters Five Forces, er en model bygget af Michael E. Porter. Porters filosofi omhandler, at en virksomhed er nødsaget til at differentiere sig på markedet for at skabe en gunstig markedsposition med størst muligt udbytte (Porter 1996: 5). Porter mener altså, at det er væsentligt for en virksomhed at identificere og kende sine konkurrenter for netop at kunne tilpasse en strategi således, at man differentierer sig fra dem. Vi har derfor valgt at udarbejde en sådan model for Bilka. Denne omhandler både den generelle konkurrencesituation på Bilkas marked, men vi har også valgt at udarbejde den udelukkende med fokus på madspild. Via udarbejdelse af denne analyse, kan vi belyse virksomhedens position på markedet, illustrere branchens attraktivitet, og derudover kan vi forsøge at vurdere, hvad virksomheden bør fokusere på for at bibeholde eller forbedre sin position på markedet. Ud fra en analyse af Bilkas potentielle indtrængere, kunder, substituerende produkter og leverandører, kan vi få klarlagt hvilke omstændigheder, der kan medføre en eventuel ændring i konkurrencesituationen i branchen (Andersen 2014: 210-216).

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

3.3.3. SWOT-model

Efter vi har udarbejdet Porters Five Forces, vil en SWOT-model medvirke til, at vi kan illustrere hvilke stærke sider, svage sider, muligheder og trusler virksomheden besidder eller står overfor, og vi kan benytte modellen til at vurdere virksomhedens position på markedet. Dette sker gennem en analyse af ovenstående (Andersen 2014: 83-91).

3.3.4. TOWS-model

Vi vil benytte vores SWOT-model til at udvikle en TOWS-model, og derved udlede nogle strategiske tiltag, virksomheden kan benytte sig af. Da vi i vores projekt fokuserer på madspild, vil de følgende tiltag være med fokus på dette (Andersen 2014: 83-91).

3.4. Delkonklusion

Bilka har mulighed for at benytte cirkulær økonomi flere steder i deres forretningsmodel. Kæden vil på denne måde kunne reducere madspild og vinde større markedsandel ved udvidelse af dennes segment. Vi finder det væsentligt at undersøge, hvilken type CSR Bilka benytter sig af, og herunder undersøge hvorvidt det kan gavne Bilkas forretningsstrategi at inkorporere CSR i denne. Vi vil igennem vores segmentering fastslå hvilket segment, der er kædens kernesegment, og igennem vores konkurrentanalyse vil vi undersøge, hvordan kæden er positioneret på markedet, og hvordan denne bedst muligt målretter sig mod sit kernesegment, og eventuelt hvordan kæden tiltrækker nye kunder, der kan bidrage til en udvidelse af segmentet.

4. Analyse

Projektets analyse kan opdeles i to dele. Første del vil bestå af en segmentering, hvori Bilkas kernesegment fastslås, samt en analyse af Bilkas konkurrencesituation, og deres markedsposition i

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 den pågældende branche. Slutteligt vil vi analysere de forskellige tiltag og muligheder for filialen i relation til en reduktion af madspild i henhold til de udarbejdede teorier og analyser.

4.1. Analysedel 1

4.1.1. Segmentering

I Bilkas nyeste reklamekampagne “Far til femten” fastslår kæden, hvilket segment de forsøger at målrette sig efter. Kampagnen omhandler en moderne familie, som bor i villa og er placeret i den øvre middelklasse. Umiddelbart er det en helt almindelig dansk familie - lige på nær at de er forældre til 15 børn (Bilka u.å.c.). Moren i familien er ofte udenlands, og faren har derfor brug for et dagligvaremarked, hvor han kan få alt, han behøver. Der lægges desuden vægt på, at faren værner om gode priser og brede gange, således der er plads til hele familien og flere indkøbsvogne på samme tid (Bilka u.å.c.). Det er igennem ovenstående kampagne tydeligt, at Bilka ser sit kernesegment som værende den store børnefamilie. Denne kundetype har typisk behov for at handle stort ind, og sætter derfor pris på, at alt, de har brug for, er samlet under et tag. Præcis dette er, hvad Bilka reklamerer med på sin hjemmeside.

Ifølge en undersøgelse foretaget af analysebureauet Wilke i 2015, viser det sig, at Bilkas kernesegment primært består af tilbudsjægere (Busk 2015). En anden gruppe, der indgår i Bilkas segment, er ambassadørerne. Ifølge undersøgelsen, er det dog væsentligt, at Bilka formår at øge loyaliteten hos disse, og derved få dem til sprede ordet om Bilka (Busk 2015). I undersøgelsen fastslås det, at Bilka ikke henvender sig til husstande med kun én beboer. Kæden henvender sig til husstande med minimum to beboer, og kernesegmentet er som nævnt tilbudsjægere og stor-købende kunder (Busk 2015). Denne type kunde, altså tilbudsjægerne, vil typisk være forbrugere, som på forhånd har planlagt deres indkøb. Disse vil altså højst sandsynligt gå målrettet efter bestemte produkter i butikken, som de på forhånd har planlagt at skulle købe. Dette medfører, at forbrugeren sparer tid, og vil gøre processen ved at handle ind sammen med sine børn, nemmere hvis de ved, hvad de skal have.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Bilka fokuserer altså på de tilbudsjægerne, stor-købende kunder, og en væsentlig faktor for kæden er derfor placeringen af butikkerne. Hvis kunderne handler stort ind, vil mange typisk bevæge sig mod varehusene i bil, og derfor skal der blandt andet være gode parkeringsforhold. Ovenstående medfører dog også, at Bilka ikke er en butik, forbrugerne går til, for udelukkende at foretage småindkøb. Dertil er Bilkas volumen for stor. Bilka bør forsøge at udvide sit kundesegment og derved vinde markedsandel. Dette kan virksomheden gøre ved at implementere nogle af ovenstående tiltag, således de målretter sig efter et nyt segment og ikke kun den gængse tilbudsjæger.

4.1.1.2. Delkonklusion

Vi kan udfra ovenstående altså konkludere, at Bilkas kernesegment primært består af storkøbende tilbudsjægere. Bilka henvender sig i egen markedsføring mod dette segment, som kæden altså synes at beskrive som værende børnefamilier. Segmentet vil typisk have planlagt sine indkøb hjemmefra, hvilket Bilka muligvis vil kunne udnytte i sin markedsføring. Bilka skal sørge for at placere sine filialer steder med gode parkeringsforhold, og filialerne kan med fordel placeres ved boligområder, som Bilka “OneStop” i Fields allerede gør. Da Bilka markedsfører sig med, at alt er samlet under ét tag, og kæden henvender sig til storkøbende kunder, er det desuden vigtigt for kæden at have alle varer tilgængelige. Dette kan dog vise sig at være en ulempe i forhold til reduktionen af madspild.

4.1.2. Porter's Five Forces (Andersen 2014: 210-216)

4.1.2.1. Leverandørernes forhandlingsstyrke

En kæde som Bilka er afhængige af sine leverandører af blandt andet fødevarer etc., for at kunne generere indtjening. Måden, dette foregår på, er både blandt større og mindre leverandører af fødevarer. I 2016 valgte en håndfuld dagligvareleverandører, at samarbejde om at åbne en netbutik, således at de nu kunne konkurrere på detailhandlens marked (Olesen 2016). Det skabte røre på markedet, men nogle af de etablerede kæder mente dog, at konkurrencen var sund for filialerne, fordi den medvirker til, at de derfor konstant forsøger at forbedre sig på alle parametre grundet den nye

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 konkurrence. Andre mente, at de samarbejdende dagligvareleverandører blot burde holde sig til at være leverandører til deres gængse butikker (Olesen 2016). Dette kunne tolkes som, at nogle af dagligvarekæderne følte sig truede af den nye konkurrence. Ovenstående eksempel betyder altså, at leverandørerne alligevel besidder en styrke, hvilket muliggør, at de kan udgøre en trussel overfor de detailbutikker, de samarbejder med. Der findes dog mange leverandører på markedet, hvilket medfører, at kæderne har mulighed for at foretage udskiftning mellem leverandørerne. Det er medvirkende til, at leverandørernes styrke falder, og kædens stiger. Med ovenstående taget i betragtning vil det derfor vurderes til, at leverandørernes forhandlingsstyrke er middel/lav: 2/5. At leverandørernes forhandlingsstyrke er middel/lav, betyder at kæden har mulighed for at udøve pres på leverandørerne, såfremt de ønsker en ændring. Dette kunne være i forbindelse med reduktionen af madspild - hvis Bilka ønsker at sælge varer med længere holdbarhedsdato, kan de udøve et pres på sine leverandører til at få produceret denne type varer.

4.1.2.2. Kundernes forhandlingsstyrke

Bilkas kundesegment er bredt og stort, fordi kæden både sælger dagligvarer og non-food produkter. Da kæden fokuserer på dagligvarer medfører, at kunderne vil komme der oftere, end de ville gøre, såfremt det udelukkende var en non-food-kæde. Samtidig påvirker Bilkas størrelse og kapacitet også kunde-flowet. Selvom Bilka er en dagligvareforretning, er det ikke nødvendigvis en forretning kunderne handler i hver eller hver anden dag. Filialen i sig selv, som er et varehus, er for stort. Kunden vil ikke gå i Bilka udelukkende efter en liter mælk, medmindre det er den eneste butik, kunden har i nærheden. Markedet for detailhandel er i dag meget bredt, og rummer mange forskellige butikker og kæder. Dette medfører at kundernes forhandlingsstyrke er stor. Hver filial kæmper for sin markedsandel, og mange af dem kæmper på priserne. Flere kæder lancerer sig selv som værende discountbutikker, hvilket medfører, at der nærmest konstant er en priskrig i dagligvarehandlen. Dette er med undtagelse af de kæder/butikker, som brander sig selv som værende eksklusive og derfor dyrere. Det er altså væsentligt at kende sit segment og at formå at skille sig ud for at ramme de kunder, kæden ønsker sig. Bilkas segment er primært tilbudsjægere,

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 der kommer til varehuset for at høste gode tilbud, derfor bør kæden forsøge at målrette sig så præcist som muligt efter netop dette segment. Den generelle forbruger i dag er holdningsbevidst, og vil ikke gå forgæves i butikkerne, derfor forventer kunderne, at butikken har alle de varer, også helst specialvarer, de har brug for. Samtidig skal det være til en enormt skarp pris, gerne med gode tilbud og sidst men ikke mindst, skal det helst være på mindst mulig bekostning af miljøet, samfundet og menneskene bag. Kunderne skal selvfølgelig have sine varer et sted fra, men netop fordi der er så mange valgmuligheder i dag, er kundernes forhandlingsstyrke stor, da de blot kan vælge til og fra; 4/5. Kundernes forhandlingsstyrke kan påvirke reduktionen af madspild i en negativ retning, grundet deres mange valgmuligheder og den store konkurrence. Dette betyder, at filialerne føler sig nødsaget til altid at have store mængder friske varer på hylderne, samt et bredt udvalg, typisk af samme vare. Det har naturligvis en negativ effekt, da butikkerne har svært ved at afsætte de store mængder af varer, der er nødsaget til at indkøbe.

4.1.2.3. Potentielle indtrængere

Indgangsbarriererne på markedet er høje. Det er ikke umiddelbart lige til blot at starte sin egen dagligvarekæde, da markedet består af mange veletablerede- og velrenommerede kæder. Det betyder, at kunderne allerede har eksisterende præferencer, der er butikker og kæder, de i forvejen har tillid til, og der skal noget ekstraordinært til, at kunderne vælger at handle et nyt sted. Det er bestemt ikke umuligt, men det kræver en stor mængde kapital at indtage markedet fra start, og få etableret sig og skabt en validitet så kunderne udskifter sin gamle butik. Umiddelbart ville den største trussel for Bilka være, hvis en stor udenlandsk kæde som Carrefour eller lignende valgte at etablere sig i Danmark. Men grundet vores demografiske størrelse, ser vi det som usandsynligt, at en kæde som Carrefour ville kunne få stor gevinst af en etablering i Danmark. Vi vil derfor vurdere truslen fra potentielle indtrængere som værende lav, 1/5. Markedet Bilka opererer i, er i oligopol konkurrenceform. Det betyder, at der er flere større udbydere, der alle besidder væsentlige markedsandele. Det medvirker, som skrevet ovenfor, at det er svært for nye udbydere at indtage markedet, og derved kreere ny konkurrence for de allerede eksisterende udbydere. Dertil kommer, at markedet har en mere stillestående udvikling, med færre innovative tiltag, herunder reduktion af madspild.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

4.1.2.4. Substituerende produkter

De substituerende produkter er, i Bilkas tilfælde, mange. Bilka er mest af alt kendt som værende en dagligvarebutik, hvilket er en butikstype, der findes mange af. Bilka har formået at differentiere sig fra de mindre dagligvarebutikker, men det betyder derimod, at kunder muligvis ikke besøger Bilka lige så tit, hvilket medføre manglende loyalitetskunder. Alle kunder har typisk en foretrukken kæde, og det er typisk den filial, der er tættest på, som kunderne oftest handler i. Da Bilka slår sig på at være et hypermarked, og deres varesortiment består af alt fra ost til græsslåmaskiner, er det, som nævnt, ikke en butik kunden vil vælge, hvis han/hun bare skal købe mindre indkøb. Dog besidder Bilka den store fordel at være en af de eneste af sin slags i Danmark, hvilket gør, at de målretter sig bestemt efter et segment, hvilket kan medvirke til, at Bilkas kunder vil vælge Bilka fremfor andre butikker. Der findes altså en stor mængde dagligvarebutikker, men vælges en butik, fordi der både skal købes haveudstyr, sportsudstyr og samtidig handle ind til aftensmaden, så er Bilka den ideelle – og en af de eneste valgmuligheder på markedet. Derfor ses truslen fra substituerende produkter som værende middel/høj: 3/5 Som nævnt i afsnittet vedrørende potentielle indtrængere, opereres der på et marked med oligopol konkurrenceform, hvilket medfører at udviklingen på marked er mere stillestående. Denne konkurrenceform er ensbetydende med flere store udbydere, og hvortil mange af disse opererer med madspild og bæredygtighed i højsædet, har Bilka valgt at fokusere anderledes.

4.1.2.5. Den samlede konkurrencesituation i branchen

Generelt er konkurrencesituationen i branchen hård men nogenlunde stabil. Markedet domineres primært af større kæder, hvilket medfører en øget konkurrence, kæderne imellem. Dog er det samtidig medvirkende til en mindskelse i en udefrakommende trussel i form af potentielle indtrængere. Det betyder altså, at som det ser ud lige nu, er markedet i indbyrdes konkurrence, og det er derfor vigtigt for kæderne at differentiere sig. Således vil kunderne vælge at gå til dem, og de vil derved indtage større markedsandele. Det er selvfølgelig en attraktiv branche, fordi dagligvare er noget, forbrugerne altid vil have behov for, men netop fordi markedet er domineret af veletablerede store kæder, vil det ikke være

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 synderligt attraktivt for nye storspillere at forsøge at indtage markedet. Dermed vurderes den samlede konkurrencesituation i branchen, som værende 3/5. Da det primært er de mindre filialer indenfor dagligvaresektoren, der fokuserer på madspild, mener vi, at Bilka fordelagtigt ville kunne udnytte sin position som hypermarked. Dette skal forstås således, at Bilka, som de første i Danmark, ville være et stort varehus, der også fokuserede intensivt på en reduktion i madspild.

4.2. SWOT (Andersen, 2014: 83-91)

Interne situationer

Stærke sider (Strengths) Svage sider (Weaknesses)

1. Virksomheden er ejet af en koncern der 6. Virksomheden er afhængig af samlet giver stor markedsandel leverandørerne for at kunne eksistere 2. Kæden har mange leverandører at vælge 7. Virksomheden får muligvis ikke skabt imellem samme forhold til sine kunder, netop fordi 3. Virksomheden har en stor kundekreds kæden har den størrelse den har, og dermed 4. Er allerede fast etableret som troværdig ikke er et sted kunder kommer dagligt for at kæde i branchen små-handle 5. Virksomheden er næsten eneste af ”sin slags” (set ud fra størrelse) på markedet

Eksterne situationer

Muligheder (Opportunities) Trusler (Threats)

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

9. Branchen løber aldrig tør for kunder 12. Som markedet er lige nu, har kunderne 10. Virksomheden har et kæmpe netværk af ikke umiddelbart nogen mærkbare kunder. der kan bidrage med, hvad de ønsker af omkostninger ved at skifte til en af kædens virksomheden konkurrenter 11. Virksomheden kan drage nytte af, at den er 13. At en stor udenlandsk virksomhed, på trods den eneste af sin slags og derved udnytte af et muligt minimalt udbytte, vælger at indtage mulighederne ved at målrette sig udelukkende Danmark efter det ”stor-købende”-segment

4.2.1. Delkonklusion SWOT

Ud fra ovenstående SWOT-model, kan vi konkludere, at virksomheden både besidder svagheder og styrker. Virksomhedens umiddelbare største trusler er, at kunderne ikke har store omkostninger forbundet med skiftet til en konkurrent. Det er hverken omkostnings- eller sortimentsmæssigt. Sortimentsmæssigt er der en naturlig grad af differentiering fra butik til butik, men umiddelbart vil discounthandlende kunder, som må antages at være Bilkas primære segment, ikke opleve store udsving vedrørende sortiment ved skift til anden discountbutik. Samtidig har Bilka en stor kundekreds, som de kan og bør benytte sig af til indsamling af data omhandlende deres kerne-segment. Dette skal gøres for netop at forbedre Bilkas position på markedet, og derved forsøge at eliminere truslerne, og omvende disse til styrker.

4.3. TOWS (Andersen, 2014: 83-91)

Interne forhold

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Stærke sider (S) Svage sider (W) 1. Virksomheden er ejet 1. Virksomheden er af en koncern, der afhængig af leverandører for samlet giver stor at kunne eksistere markedsandel 2. Virksomheden får 2. Kæden har mange muligvis ikke skabt samme leverandører at vælge forhold til sine kunder, netop imellem fordi kæden har den størrelse 3. Virksomheden har en den har, og derved ikke er et stor kundekreds sted, kunder kommer dagligt 4. Er allerede fast for at småhandle etableret som troværdig kæde i branchen 5. Virksomheden er næsten eneste af ”sin slags” (set ud fra størrelse) på markedet

Ekst Muligheder (O) (SO) Strategiske tiltag (WO) Strategiske tiltag erne 1. Branchen løber aldrig 1. S1+O1: 1. W2+O2: Virksomheden forh tør for kunder virksomheden opererer bør netop undersøge hvad 2. Virksomheden har et på et marked der ikke kundernes behov, ønsker og old kæmpe netværk af mister kunder foreløbig, krav er og forsøge at opfylde kunder der kan bidrage og har en stor koncern i disse så vidt muligt med, hvad de ønsker af ryggen – så der bør være 2. W2+O3: Virksomheden virksomheden plads til at kunne bør udnytte, at denne næsten 3. Virksomheden kan eksperimentere en er den eneste af sin slags i drage nytte af, at den er smule i form af nye Danmark, til at segmentere den eneste af sin slags tiltag. sig efter sine kunders behov og derved udnytte 2. S5+O2: og derved skabe et forhold til mulighederne ved at virksomheden kan disse målrette sig udelukkende benytte sig af sin efter det ”stor-købende”- e kunder til at undersøge segment hvad de ønsker af en butik som Bilka, og imødekomme disse krav

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Trusler (T) (ST) Strategiske tiltag (WT) Strategiske tiltag 1. Som markedet er lige 1. S5+S4+T2: 1. W2+T1: Virksomheden nu, har kunderne ikke Virksomheden bør bør intensivere sin strategi umiddelbart nogen forsøge at udnytte at indenfor kunderelationer, mærkbare omkostninger, denne allerede er således de ikke mister ved at skifte til en af fastetableret som brand, kunderne til konkurrenterne kædens konkurrenter og den eneste af sin grundet manglende forhold 2. At en stor udenlandsk slags i DK til at eller incitament til at handle i virksomhed, på trods af indhente storkøbs- Bilka et muligt minimalt segmentet, før en udbytte, vælger at udenlandsk virksomhed indtage Danmark eventuelt gør det

4.3.1. Delkonklusion TOWS

Vores strategiske tiltag i vores TOWS-model er yderst sammenlignelige. Størstedelen omhandler, at Bilka bør forsøge at indkapsle sit segment og derigennem forsøge at danne en form for relation til sine kunder, således at kunderne føler incitament til at gå i Bilka fremfor eksempelvis Kvickly.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Dette vil også medvirke til at styrke Bilkas position, såfremt truslen om en udenlandsk storkæde skulle blive en realitet. Bilka er en del af Dansk Supermarked Group, som ejer flere forskellige kæder, hvilket medfører, at de besidder en stor markedsandel. Dette kan muligvis være medvirkende til, at Bilka har frirum til at forsøge forskellige former for tiltag uden, at det vil have fatale konsekvenser såfremt tiltaget ikke bliver en succes. Bilka kunne forsøge at indsamle nyttige data fra sine allerede eksisterende kunder – eller endda fra konkurrerende virksomheders kunder, og derefter målrette sin strategi efter dette. Det kunne på længere sigt hjælpe Bilka med at udvide sin kundekreds, vinde markedsandele og altså fastlåse sin position på det danske marked.

4.3.2. Bilkas konkurrencesituation - delkonklusion

Vi kan ud fra ovenstående analyser konkludere, at Bilka ligger forholdsvis stabilt positioneret som hypermarked på markedet. Bilkas største konkurrent, som branchen ser ud lige nu er Kvickly. Bilka konkurrerer i form af at være et dagligvaremarked, også med butikker, der er langt mindre i størrelse end Bilka selv. Det medfører en form for ulige konkurrence for Bilka, fordi Bilka er så stort et varehus, at forbrugeren hellere går i Fakta efter mindre daglige indkøb. Kæden forsøger gennem hjemmesiden og slogans at fastslå, at man i Bilka finder alt, man kan have brug for. Dette er nok et forsøg på at tiltrække de storkøbende kunder, som jo også udgør Bilkas nuværende kernesegment. Branchen, virksomheden opererer i, er ikke en branche, der er i fare for opløsning. Forbrugerne vil altid have behov for at købe dagligvarer. Dette betyder, at branchen i hvert fald ikke konkurrerer mod tiden, for efterspørgslen på de udbudte varer forsvinder ikke. Forbrugerne begynder derimod at stille høje krav til virksomhederne. Det betyder, at virksomhederne er nødsaget til at imødekomme forbrugernes krav, for at være med i den forholdsvis hårde konkurrencesituation på markedet. Som nævnt i analyserne ovenfor, er de svagheder og trusler Bilka står over for, ikke nogen der ikke potentielt kan løses. Det kræver dog, at Bilka formår at differentiere sig. Det mener vi netop, at et emne som madspild, som er i højsædet mange steder, kan hjælpe Bilka til.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

4.4. Analysedel 2

Bilkas segment er, som nævnt ovenfor, tilbudsjægere og storkøbende forbrugere. Dette kan være børnefamilier eller forbrugere, der skal købe ind til fester eller lignende. Disse segmenter er ikke umiddelbart frontløbere inden for bæredygtighed. Det er dog ikke ensbetydende med, at Bilka ikke bør målrette sig efter at være en butik, der går ind for bæredygtighed. Det er Bilka selv, der bør tage ansvar og forsøge at være så bæredygtig som muligt. Selvom kædens kernesegment ikke nødvendigvis er fokuserede på bæredygtighed, bør Bilka gøre det nemt for sine kunder at handle bæredygtigt. Som skrevet ovenfor er Bilka en del af en stor koncern, hvilket betyder, at Bilka består af et bagland med en stor mængde kapital. Dette giver kæden stor markedsandel og et frirum til at forsøge sig med forskellige former for innovative tiltag, uden at det vil have store fatale konsekvenser for virksomheden. Dette understreger blot tydeligere, hvorfor Bilka bør være en foregangsfigur for de kæder, der består af store varehuse, og vise vejen for bæredygtighed og reducering af madspild. Bilkas kundesegment besøger ikke Bilka grundet deres interesse for bæredygtighed, derfor har kæden mulighed for at tage ansvar ved at sørge for, at kunden automatisk handler bæredygtigt og derigennem hjælper til bekæmpelse af madspild. Kunderne får derigennem en mulighed for at købe bæredygtigt, selvom det ikke er deres incitament og grunden til at de besøger Bilka. Implementering af salg af frugt og grønt efter vægt til en skarp pris vil kunne skabe en for forbrugeren ubevidst reduktion af filialens madspild. Et eksempel herpå kunne være vandmeloner. Hvis alle vandmeloner til salg i Bilka har samme pris, vil forbrugeren typisk vælge den største melon. Hvis systemet derimod blev ændret således, at forbrugeren betaler for vægten på melonen, vil denne muligvis købe en mindre melon grundet pris efter vægt. Dette vil mindske madspild, da de mindste meloner oftest ikke vil blive solgt, hvis alle sælges til samme pris. Som skrevet ovenfor, er der mulighed for at Bilka kan indføre salg af frugt og grønt efter vægt og uperfekt frugt og grøntsager til en nedsat pris. Det er væsentligt at huske på, at Bilkas nuværende kernesegment er tilbudsjægere, hvorfor de højest sandsynligt vil tage imod tilbuddet om en skæv agurk til en nedsat pris. Bilka kan implementere flere områder i deres varehuse, hvor nedsatte varer tæt på udløbsdato er i fokus. Dette kunne være et helt hjørne af butikken, hvori de udsatte varer bliver pænt opstillet og gjort attraktive for kunden. Dette tiltag ville give mening for koncernen, i det deres kernesegment er tilbudsjægere. Derudover kunne kæden indføre hylder tæt på kasseåbningen, hvor udsatte varer igen

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 er i fokus. Bilka kan indføre en udvidelse af deres allerede eksisterende PSS-system i deres varehuse. De kunne implementere en udvidet produktion af færdigretter udelukkende produceret af varer tæt på udløbsdatoen. Et andet PSS-tiltag kunne være implementering af en abonnements-frokostordning. Dette ville til særdeleshed være gavnligt for “Bilka OneStop” i Fields, da filialen er placeret i et storcenter i et bolig- og erhvervsområde. Der kunne altså oprettes abonnementer, ikke kun til b2c-kunder, men også til b2b-kunder. Frokostordningen skulle bestå af overskydende produkter fra deli-, bager-, og frugt- og grøntafdelingen, der nærmer sig udløbsdatoen. Dette kunne muligvis medføre en udvidelse i Bilkas kundesegment, da unge butiksarbejdere, samt virksomheder ville erfare, at Bilka er bæredygtige, og favner sine kunders behov til en fordelagtig pris.

Bilka kan tilmelde sig app’en Too Good To Go, hvilket også ville medvirke til en cementering af deres position på markedet, som værende bæredygtige til en fornuftig pris. Da app’en benyttes af mange unge mennesker, vil Bilka kunne gavne af et nyt stort segment, som både bekymrer sig for miljøet og lavprisvarer. Gennem app’en er kunderne klar over, at de får produkter, der er nedsat i kvalitet. De er bevidste om, at det er overskudsvarer, der muligvis har været udstillet hele dagen - men qua prisen og et godt formål er kunderne købevillige alligevel. Som det ses ud fra udarbejdelsen af SWOT og TOWS analyserne, er der potentiale for en udvidelse af kundesegmentet, og dette samarbejde ville medføre økonomisk potentiale i form af salg af ellers ikke salgbare varer, reducering af madspild og en udvidelse af segmentet.

Bilka forsøger sig allerede med en begrænset form for cirkulær forretningsmodel, hvor der på forsøgsbasis i Bilka på Fyn, anvendes overskydende brødprodukter til bioforgasning og dyrefoder i landbrugssektoren (Miljøstyrelsen 2014: 18). Denne cirkulære forretningsmodel kunne Bilka udvide og implementere fast. Overskydende organisk affald fra frugt- og grøntafdelingen kunne også benyttes til bioforgasning. Såfremt Bilka vil forsøge at mindske egne udgifter ved en cirkulær forretningsmodel, kunne de Bilka-filialer, der er placeret udenbys annoncere, at deres overskydende ikke-salgsbare organiske varer kan afhentes uden omkostninger, således at for eksempel mindre private landbrug kan benytte dette som dyrefoder.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Da Bilkas segment, som nævnt, er stor-købende tilbudsjægere, kan kæden, grundet deres position som hypermarked implementere salg af langtidsholdbare varer. Dette ville tiltale segmentet tilbudsjægere især. Metoden til implementering af dette, kunne for Bilka være at opfordre sine leverandører til at udvikle langtidsholdbare varer. Bilka vil være i stand til at udøve pres på sine leverandører, netop fordi leverandørernes forhandlingsstyrke er lav, og at Bilka blot kan skifte sin leverandør ud. Mikrofiltrering af mælk øger produktets holdbarhed betydeligt uden hverken synlig ændring eller tilsætning af holdbarheds fremmende stoffer (Miljøstyrelsen 2014: 24). Den vidt omdiskuterede UHT-mælk vil, med henblik på at reducere madspild, være enormt fordelagtig. Forbrugerne i Danmark finder dog ikke en sådan mælk interessant, og derfor sælges der minimalt af mælken. Det vil altså sige, at uanset, hvor meget en dagligvarekæde forsøger at sælge langtidsholdbare produkter, er det ikke altid muligt for dem at ændre kundernes forbrugsmønstre (Abildgaard 2010). Det er ud fra vores konkurrentanalyse væsentligt for Bilka, at de forsøger at lytte til deres kunder og erfare, hvilke behov og krav disse har. Derved har kæden større mulighed for at tilpasse sig sit segment, øge sit salg og forhåbentlig reducere madspild.

CSR kan benyttes til flere forskellige formål. Det reelle formål med CSR er at give tilbage til samfundet. Virksomheder, der befinder sig i den transformative fase af CSR, arbejder på at omstille sig til at blive mere lukrativ for miljøet. Bilka befinder sig ikke i den transformative fase af CSR. Virksomheden har vundet en CSR-pris, omhandlende humanitært arbejde i Malawi (Thorbech 2014), og har desuden udført en indsamling af plastiklåg i samarbejde med Arla (Moses 2015). Omhandlende madspild har Bilka derimod ikke indarbejdet nogle tiltag til deres virksomhed. Bilka kan forsøge at videreudvikle sine CSR-initiativer, således de rykkes til den transformative fase. Dette kunne blandt andet være ved implementering af et eller flere af førnævnte tiltag. Dette vil medvirke, at Bilka ændrer i sin forretningsstrategi, hvilket vil medføre en omstilling til den transformative fase.

Den danske lovgivning spænder til tider ben for detailhandlens muligheder for at bekæmpe madspild, ved donation. Lovgivningen besværliggør donationer af fødevarer, da ansvaret for

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 varerne fortsat ligger hos detailhandlen, og ikke hos Fødevarebanken - eller andre mulige donations-steder, selv efter aflevering (Byager Rabøl 2015). Dette medfører naturligvis en konflikt, da filialerne, der er interesserede i at donere overskydende fødevarer, selvfølgelig ikke vil stå til ansvar såfremt fødevarerne udsættes for ukorrekt håndtering efter aflevering, hvilket kan resultere i sygdom eller lignende. Mange fødevarer kan fortsat indtages efter “mindst holdbar”, hvis den pågældende fødevare lugter og smager fint. Forbrugerne skal informeres yderligere om forskellene på “sidste anvendelsesdato” og “mindst holdbar til”, således at forbrugeren ikke fravælger at købe produkter tæt på “mindst holdbar til” (Fødevarestyrelsen u.å.). Tiltaget tilgodeses af Bilkas nuværende kundesegment, da tilbudsjægerne kan gøre en god handel.

Det kan give anledning til en undren, at et hypermarked af den størrelse som kæden Carrefour er, har haft stor succes med at forsøge at være bæredygtige og fokusere på madspild, når Bilka ikke fokuserer på samme emne. Bilka har mulighed for at anse Carrefour som foregangsmand, og derigennem forsøge at efterleve Carrefours ideer og forretningsstrategi. Dette er på nuværende tidspunkt ikke tilfældet. Ovenstående kan selvfølgelig have en sammenhæng med, at den franske lovgivning har medført at supermarkedskæderne i Frankrig er blevet tvunget ud i en fuldkommen bortskaffelse af madspild. Såfremt denne lovgivning ikke findes i Danmark, ser kæden muligvis ikke grund til at indføre drastiske ændringer i deres forretningsstrategi.

5. Diskussion

I det følgende afsnit vil der blive diskuteret muligheder og barrierer for en reduktion af madspild i Bilka Danmark med udgangspunkt i de tiltag, som vi har redegjort for og analyseret ud fra tidligere. Muligheder og barrierer knytter sig i høj grad til vores analyse af Bilka Danmarks kundesegment og positionering, da det er afgørende faktorer for, hvilke tiltag der er realistiske at indføre i Bilka Danmark.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

5.1. Nettos madspildsapp “Mad skal spises”

Bilka kan have gavn af at implementere en app, der på samme måde som Nettos, vil kunne bidrage til en reduktion af kædens madspild. Der kan dog argumenteres for, at Nettos kunder har større gavn af denne app sammenlignet med Bilkas, da en Bilka-kunde som oftest vil have planlagt sine indkøb grundigt på forhånd, og derfor vil være mindre tilbøjelig til at gå på jagt efter enkelte datovarer. Den fysiske størrelse af Bilkas enkelte filialer, besværliggør kundens proces ved at skulle lede efter specifikke datovarer. Derfor vil Bilkas ledelse muligvis mene, at det ikke er nødvendigt i samme grad her. Ikke desto mindre kunne det indføres i én Bilka på forsøgsbasis for at denne så derefter kunne tage stilling til, om der er grundlag for en permanent implementering af en sådan app. Dette tiltag ville dog være relevant ift. reducering af madspild hos Bilka, da der er en mulighed for at få solgt disse varer. Samtidig kan Bilka også bruge dette tiltag til at brande sig selv som en miljøorienteret koncern. Dette ville gavne Bilkas CSR-profil, da de i pågældende tilfælde ville tage ansvar for eget madspild. Et andet tiltag, der med fordel kunne indføres, er, at Bilka påbegyndte en mere omfattende udnyttelse af udløbne varer til produktion af deres færdigretter, der sælges i butikken. Udfordringen ved dette kunne være, at de enkelte filialer ville stå overfor en større logistisk opgave i planlægningen af deli’en etc. efter udløbne datovarer. Det kan eventuelt kræve, at de enkelte filialer udvider deres personale i de forskellige specialafdelinger for at kunne planlægge sig ud af de logistiske udfordringer.

5.2. Too good to go

Bilka kunne med fordel tilmelde sig appen Too Good To Go, hvilket kunne hjælpe Bilka med at skabe sig et nyt segment. Forbrugere, der benytter sig af Too Good To Go, er typisk unge miljøbevidste mennesker, der bekymrer sig om bæredygtighed og gerne vil spare penge. Too Good To Go, er en virksomhed, der forsøger at bekæmpe madspild. Via en app kan man som forbruger købe tilbud på den overskydende mad tæt på udløbsdato, som butikker og detailkæder ikke får solgt i løbet af dagen. På den måde hjælper appen butikkerne med at mindske deres madspild og øge indtjeningen ved at sælge fødevarer der før blev til affald, samtidig med at hjælpe forbrugerne til en god samvittighed og en bedre økonomi (Toogoodtogo, u.å.).

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

5.3. Bedre eksponering af datovarer

En anden mulighed, som kunne være oplagt, er at etablere en afdeling for datovarer, hvor de står på hylder og eksponeres på attraktive pladser frem for at ligge i rodede bure der kan virke uoverskuelige. Med tanke på spørgeskemaerne fra Miljøministeriet, som viste, at 90% af kunderne går op i miljøet, er der stor sandsynlighed for, at en sådan afdeling vil blive vel modtaget. Det vil både gøre det lettere for kunden at finde de datovarer, som han/hun skal bruge, og det vil være forholdsvis omkostningseffektivt, da det umiddelbart kun er planlægning/design, der skal på plads i den forbindelse. Det kan dog vise sig at være varierende, hvor meget plads afdelingen skal bruge i perioder, ligesom der vil være variation i typen af varer. Der skal derfor tænkes alternativt i områdets layout. Tallene fra Irma, som ses tidligere i opgaven, understreger, at der også økonomisk er potentiale i at gøre mere ud af at eksponere datovarerne. Da størstedelen af Bilkas kernesegment består af børnefamilier, kan der med fordel implementeres en overskuelig afdeling til datovarer. En børnefamilie vil højest sandsynligt ikke have overskud til at stå og gennemrode en rodet kasse, så derfor vil en pæn opstilling overskueliggøre situationen og medføre en stigende tilfredshed, fordi forbrugeren får varer til lavpris. Bilkas kundesegment er problematisk ift. dette, da Bilka ikke er en detailhandel, som appellerer til kunder, som kun skal ud at handle ind til aftensmaden. Derudover vil etableringen af en sådan afdeling også betyde, at andre varer må flyttes eller helt udgå af sortimentet grundet pladsmangel.

5.4. Intelligente stregkoder

Intelligente stregkoder er et mere effektivt, strømlinet system, som gør opmærksom på og nedsætter prisen på en vare der er ved at løbe på dato. Det nuværende system med gule skyer er for langsommeligt og ineffektivt til at implementeres i et større omfang. Det ville derfor være et virkelig godt initiativ, hvis Bilka begyndte at bruge intelligente stregkoder, som indkoder udløbsdatoen og automatisk nedsætter prisen på den givne vare, når den nærmer sig udløb. På den måde kunne der spares en masse manuelt arbejde for de ansatte, som i stedet kunne koncentrere sig om andre opgaver, ligesom der ikke ville være varer som løb på dato, uden det blev opdaget. Barrieren i forhold til en sådan implementering kunne være, at det kræver en omlægning af Bilkas

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 system, eventuelt deres kassesystemer, og investering i teknologi og udstyr, som kan lave disse smarte stregkoder. Derudover vil det være relevant for Bilka at indføre intelligente stregkoder, med henblik på deres kundemålgruppe tilbudsjægere. Dette ville medføre, at en tilbudsjæger ikke forbigår et godt tilbud. De intelligente stregkoder er smarte i modsætning til de “gule skyer”, som er for besværligt i et hypermarked som Bilka, da dette vil tage for mange ressourcer og tid at implementere.

5.5. Uddannelse af personale

En vigtig faktor i detailhandel er uddannelse af personale. Personalet skal uddannes i, hvordan de undgår madspild samt affaldssortering, hvis madspild er tilfældet alligevel. Det er ikke holdbart, at en detailhandel har ambitioner om at mindske madspildet, hvis ledelsen i den pågældende detailhandel ikke ser nødvendigheden i at uddanne personalet. Personalet skal lære at indkøbe de rette mængder samt at håndtere fødevarerne på rette vis. Derudover er det vigtigt at oplære personalet i affaldssortering. I Netto har de oprettet en ”specialenhed”, som netop har til formål at uddanne personale i butikkerne i at bestille den rigtige mængde varer hjem. Dette gøres bl.a. ved at lære personalet om forbrugernes behov og vaner (Netto u.å.). Det er dog svært at sammenligne Netto og Bilka, da det er to komplet forskellige detailhandler. Bilka vil hellere ligge inde med en vare for meget, mens der ofte kan forekomme mangler af helt normale varer i Netto.

5.6. Delkonklusion

Både app’en “Mad skal spise”, bedre eksponering af datovarer, intelligente stregkoder og uddannelse af personale har alle det tilfælles, at hvis de blev implementeret i Bilka, ville det gøre Bilka til en langt mere bæredygtig virksomhed. Alle fire tiltag sigter i høj grad mod en mere cirkulær økonomisk tankegang med mindre madspild og større udnyttelse af varernes ressourcer. Derudover ville alle fire tiltag gavne Bilkas CSR-profil. Bilka virker derimod ikke interesseret i at implementere disse tiltag på nuværende tidspunkt, da de i forvejen er en nichevirksomhed uden den store konkurrence. De intelligente stregkoder, vil vi dog mene, kunne være medvirkende til at styrke Bilkas konkurrenceevne. Det mener vi, da det vil være lettere for kunderne at få billige varer

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 som intet fejler i Bilka end i andre detailkæder. Virksomheden kan vælge flere forskellige løsningsmodeller inden for intelligente stregkoder. En mulighed ville være, at der udelukkende eksponeres varer med samme datomærkning på hylderne. Dette vil medføre, at hyldeforkanten automatisk kan nedsætte prisen, når udløbsdatoen nærmer sig. Denne løsning medfører dog en del logistiske udfordringer, hvorfor det synes usandsynligt, at virksomheden ville implementere en sådan løsning. Den anden løsningsmodel er at opstille prisscannere eller videreudvikle og udvide markedsføringen af den allerede eksisterende prisscanner-app, således kunderne selv kan scanne og se varens pris hurtigt og bekvemt.

5.7. Kendetegn for Bilkas markedsstrategi

De områder, som umiddelbart virker mindst realistiske at ændre på, er dem, som er kendetegnende for Bilkas markedsstrategi. Det gælder størrelser på produkterne; Bilka er kendt for at have store pakker, som egner sig godt til deres kundesegment. Det er rettet mod familier og kunder, som handler ind til fester og større arrangementer. Det er altså en del af Bilkas kendetegn og strategi at handle med store pakker til relativt lave priser. Det vil være problematisk at indføre mindre pakker, udover de allerede eksisterende størrelser, da det vil medføre pladsmangel i butikken, såvel som på lageret. Ifølge virksomhedens tankegang, er det fordelagtigt at have et mindre udvalg af produktstørrelser, men til gengæld altid have produkter nok. Det vil sige, at virksomheden ikke eksempelvis har kylling i ti forskellige pakkestørrelser, men udelukkende i fem forskellige. Til gengæld findes de enkelte pakkestørrelser i store mængder i butikken. Det ville her være problematisk for Bilka at prøve at konkurrere med andre detailhandler ift. størrelser på varer. Bilka har fundet deres niche som hypermarked, og det ville ikke gavne at prøve at ændre på dette, men derimod bør kæden på anden vis forsøge at udvide sit markedssegment, således at de vinder en større markedsandel. Set ud fra et madspildsperspektiv er dette ikke bæredygtigt, da meget ender som madspild grundet de store pakker, hvorfor vi mener, at det vil have en positiv effekt på reduktionen af madspild, hvis Bilka - som nævnt i analysen - formåede at udøve pres på sine leverandører til at levere produkter med længere holdbarhed.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Bilka lukrerer i høj grad på merkøb, som kan fungere som trækplaster for kunderne. Det gælder alt fra kød til chips, drikkevarer og pasta. Ligesom det er nævnt ovenfor, kommer kunderne ofte netop, fordi de skal købe stort ind til familie eller fest, og det er derfor en central del af Bilkas strategi at have disse merkøb. Det er derfor urealistisk for Bilka at implementere et tiltag omhandlende, at varer skal have en fast pris og dermed ingen mængderabat, som det er set i Rema1000. Dette er et princip, som på nuværende tidspunkt er en nødvendighed for Bilka at fastholde i forhold til dennes konkurrenceevne. Dog er det ikke en strategi, der bidrager til bæredygtighed - i særdeleshed ikke madspild. Derudover kunne det være relevant, både for Bilkas kernesegment og i et madspilds perspektiv, at få indført vægtpris i frugt- og grøntafdelingen. Dette kan medføre en stigende tilfredshed fra Bilkas kunder, da segmentet vil føle at de får noget for pengene.

Ingen af disse to første markedsstrategier er for Bilka bæredygtige eller hensigtsmæssige i et cirkulært økonomisk perspektiv. Denne strategi gavner heller ikke Bilkas CSR-profil, da det ikke er ansvarligt ift. de miljømæssige- og hungersnødsudfordringer, vi har i verden i dag.

Bilka har som nævnt i analysen, ikke udarbejdet andre CSR-tiltag end et vedrørende humanitært arbejde i Malawi, og et i samarbejde med Arla omhandlende plastiklåg. Da Bilkas CSR-tiltag ikke har været andre end ovenstående to, mener vi altså, at Bilka udelukkende har benyttet sig af CSR som promovering af virksomhedens gode intentioner i forhold til velgørende arbejde. Såfremt Bilka sigter en mere bæredygtig fremtid, bør virksomheden forsøge at nærme sig den transformative fase af CSR. Dette kunne med fordel gøres ved hjælp af allerede nævnte tiltag til reducering af madspild.

5.8. Lovgivning ift. madspild

I Frankrig er det vedtaget ved lov, at detailkæderne ikke må smide mad ud. Det skal i stedet doneres til velgørenhed. Hvis ikke detailkæderne lever op til dette, vil de modtage straffe i form af bøder på 3750 euro. Denne lov har gjort, at den franske detailhandel er førende i kampen mod madspild.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Carrefour er et interessant tilfælde, da det ligesom Bilka er et Hypermarked, men dog langt større. Carrefour har, som det fremgår i afsnittet, valgt at lave en miljøorienteret strategi, hvor de i deres 2022 plan har fremlagt en lang række initiativer, som skal fremme deres bæredygtighed og reducering af madspild. Det er interessant, at Carrefour på baggrund af den nye lovgivning netop har valgt at omfavne en mere miljøvenlig strategi. Det viser, at det bestemt er muligt for store hypermarkeder at brande sig på miljøvenlighed, selvom det ikke på nuværende tidspunkt er tilfældet i Bilka. Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke er så simpelt, at en lignende lovændring i Danmark ville medføre samme omstilling i Bilka. Det skyldes, at vi ikke har analyseret på Carrefours markedsposition eller kundesegment, og vi kan derfor ikke sige, at de er sammenlignelige på dette område.

Den danske lovgivning ser helt anderledes ud. Det var tidligere forbudt at sælge fødevarer, der havde overskredet “mindst holdbar”-datoen, selvom det ikke betyder, at disse varer udgør en sundhedsmæssig risiko. Fødevarerne fejler, i det fleste tilfælde, intet og kan sagtens spises. Denne lov blev dog ændret ved årsskiftet til 2015 på grund af en regelændring i EU, som skulle få alle mærkningsregler i EU ensrettet. Denne lov går Danmark ind under, og dermed blev loven mod salg af varer, som har overskredet “mindst holdbar”-datoen ophævet. Dog var Coop og Dansk Supermarked ikke tilfredse med denne lovændring, da den blev indført. De ville ikke gå på kompromis med de friske varer, og kundernes oplevelse i butikkerne. Dog tog de ikke højde for, på daværende tidspunkt, at det også kan være en god oplevelse for kunden, hvis det er muligt at spare penge på en varer, som stadig er brugbar. Derudover kan denne lovændring faktisk ændre kundernes billede af en supermarkedskæde, hvis kunderne føler, at den pågældende kæde gør en indsats for at mindske madspild. Kunderne kan også være mere tilbøjelige til at vælge at købe disse nedsatte varer med overskredet ”mindst holdbar”-dato. En motivation hertil kan muligvis være, at forbrugerne ved, at disse varer ellers vil ende som madspild.

For at modarbejde denne lov kunne forbrugerne gøres mere opmærksomme på, hvilke nogle fødevarer, der godt kan spises efter “mindst holdbar”-datoen. Det er, som nævnt tidligere, langt fra alle fødevarer, der er dårlige, når de har overskredet denne dato. Derudover gør lovgivningen det også svært for detailhandler at donere mad til velgørenhed modsat i Frankrig. Ansvaret for maden ligger stadig hos detailhandlen, selvom de har doneret maden til

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110 eksempelvis en fødevarebank. Dette gør det langt mere besværligt for detailhandlen at donere mad, da eventuelle konsekvenser vil ramme dem. Den danske lovgivning på dette område er derfor en barriere for at øge indsatsen mod madspild. Derudover arbejder det imod en cirkulær økonomisk tankegang.

5.9. Delkonklusion

En af de største barrierer ved at skulle reducere madspild i Bilka er, at kæden er en virksomhed, og at tiltagene selvfølgelig skal være rentabelt førend, det kan indføres. Vi kan dog ud fra ovenstående konkludere, at de tiltag, der bedst opfylder kravene for både at reducere madspild og være rentabelt for virksomheden, vil være de intelligente stregkoder, vægt i frugt-og grøntafdelingen, implementering af en app og uddannelse af eget personale. Vi mener, at implementering af intelligente stregkoder samt app’en, i et langsigtet perspektiv vil være de bedste og mest rentable løsninger for Bilka. Der findes både økonomiske og strategiske barrierer. Bilkas markedsposition medfører en barriere i forhold til reduktion af madspild, da kæden primært handler med produkter i en voluminøs størrelse. Da Bilkas største kundesegment er tilbudsjægere, syner det urealistisk for virksomheden at indføre fast-pris på varer, da de selvsagt vil miste en stor del af deres kernesegment. Desuden medvirker den danske lovgivning som barriere inden for madspild. Vi mener, at vi i Danmark bør se mod Frankrig, som tvinger sine detailkæder til at donere overskydende fødevarer.

6. Konklusion

Madspild er et enormt problem - især i den vestlige verden. En stor del af dette spild stammer fra detailhandlen, hvortil det typisk er frugt og grønt, brød og ferskvarer, der udgør den største mængde af madspild. Den danske detailhandel bliver løbende mere fokuseret på madspild, men kæden Bilka synes ikke at bidrage til denne proces. Derfor ønskede vi at undersøge, hvilke underliggende årsager der er til, at

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Bilka ikke er en aktiv deltager i kampen mod madspild, herunder økonomisk rentabilitet, markedsposition og kernesegment. Vi har ved hjælp af en analyse af Bilkas markedsposition kunne konkludere, at denne kan være bidragende til forklaring på, hvorfor Bilka ikke har satset mere på en bæredygtig strategi. Bilkas kernesegment og position som hypermarked medfører en række udfordringer for kæden blandt andet i form af tilbudsjægere og storkøbere som segment, hvilket medfører, at kunden ikke har samme forhold til kæden, og Bilka derfor ikke fokuserer på bæredygtighed som salgsargument. Vi kan konkludere, at Bilka med fordel kan forsøge at udnytte sin kundekreds ved at efterspørge deres mening, og derigennem udnytte en implementering af en CSR-strategi til at udvide sit segment. Da Bilkas største kundesegment, som tidligere nævnt, er storkøbere og tilbudsjægere, vil indføring af fast pris på varer være urealistisk for Bilkas konkurrenceevne. Indførelse af mindre pakker er heller ikke en god løsning for Bilka Danmark af samme årsag. Implementering af intelligente stregkoder og madspilds-app vil være den bedste og mest rentable løsning for Bilka, set ud fra et langsigtet økonomisk perspektiv. Desuden vil en implementering af frugt og grønt pr. vægt og en specifik afdeling til datovarer, også synes gavnligt for reducering af Bilkas nuværende madspild. Samtlige ovenstående tiltag vil bidrage til en positiv udvikling af Bilkas cirkulære forretningsmodel, og vil samtidig styrke kædens CSR-profil. Set ud fra et cirkulært økonomisk perspektiv, skal forsøgsordningen med bioforgasning og overskydende brødprodukter til grisefoder, implementeres permanent i hele Bilka Danmark. Den danske lovgivning virker også som en barriere i de danske detailkæders kamp mod madspild i forhold til donation af fødevarer. Denne bør ændres, og Danmark bør kigge efter den franske lovgivning, hvori detailkæderne er påtvunget donation af overskydende fødevarer.

7. Perspektivering

Hvis vi skulle have valgt en anden vinkel eller blot arbejdet videre med dette projekt, er der en række områder som kunne være relevante og interessante at komme ind på herunder:

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

7.1. Nudging

Nudging ville have været relevant for projektet, da det er en stor del af detailhandlen, hvor og hvordan varerne står i butikken. Det er noget, der bruges lang tid på at optimere, og som hele tiden analyseres og genovervejes. Det kunne være interessant i forhold til hvordan datovarer kunne gøres mere eksponerede og attraktive for forbrugeren, ved for eksempel at overveje hvor og hvordan de skulle placeres. Nudging-aspektet ville give en dybere teoretisk viden på området samt indblik i detailhandlens overvejelser og beslutningsprocesser i forhold til layout og kundeflow i butikken. Madspild udenfor Bilka, hos f.eks. forbrugeren og producenten for eksempel i et værdikædeperspektiv I et mere dybdegående projekt ville det være relevant at kigge på fødevarernes værdikæde fra vugge til grav. Det vil sige fra første til sidste led i værdikæden. I vores projekt har vi udelukkende fokus på ét led i kæden, men der forekommer selvsagt også et stort mad og ressourcespild uden for dét led. Et bredere perspektiv ville give mulighed for en større indsats, som på sigt kunne have en endnu større indvirkning på madspildet.

7.2. Emballering af fødevarer

En anden stor del af madspildsproblematikken, er emballering af fødevarer. Dette har vi valgt ikke at fokusere på i vores projekt, men det har en stor indflydelse på madspild i forhold til emballage, da det kan gøre at en vare kan holde sig længere. Det har dog også en negativ konsekvens i og med at det ofte ikke genanvendes og på den måde udgør et stort ressourcespild. Det kunne have været interessant at se på emballagens værdikæde, og hvordan det kunne optimeres i forhold til genanvendelighed ud fra et eco-design perspektiv. Derudover er et spændende perspektiv på madspildsproblematikken, hvordan man ved hjælp af fødevareemballeringen kan påvirke forbrugeren til at købe en bestemt vare, eller genbruge varen.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

7.3. Sociologisk tilgang til madspild set fra forbrugeren

Det kunne være interessant at have en mere sociologisk tilgang til projektet, da det kunne give os indblik i en anden vinkel af madspildsproblematikken. Det kunne herunder være relevant at se på forbrugernes syn på madspild på en række områder. For eksempel kunne vi undersøge dybere, hvor meget forbrugerne går op i madspild, samt hvordan det påvirker deres indkøbsvaner. Derudover kunne det være interessant at se på det image forbrugerne giver sig selv og hinanden, når de går op i at undgå madspild - er det “in” og smart, eller er det for dem der ikke har råd til at købe friske varer?

7.4. Verdensperspektiv i stedet for økonomisk perspektiv

I stedet for at fokusere meget på det økonomiske incitament og den grundlæggende forståelse af, at detailhandlen ligesom alle andre butikker søger at optimere deres profit, kunne vi have haft en tilgang som fokuserer mere på, hvad der er nødvendigt at gøre i forhold til miljøet, hungersnød og madspild. Det ville betyde, at vi med dette fokus sandsynligvis ville komme med nogle meget mere radikale forslag til ændringer, da vi ikke i samme grad ville tage højde for, at det rent økonomisk skal kunne betale sig for Bilka at reducere madspildet. Det ville dog også betyde, at sandsynligheden for at dette kunne implementeres i virkeligheden ville være yderst begrænset.

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

Litteraturliste

Bøger: - Andersen, Finn Rolighed (2014): International Markedsføring, 4. udgave, Trojka, København, s. 83-91 og s. 210-216. - Kvale, Steinar et. al. (2015): Interview. 3. udg. København: Hans Reitzels Forlag - Poulsen, Birgitte (2016): Kapitel 5 - Semistrukturerede interviews I Kristensen, Catharina Juul & M. Azhar Hussain (red.); Metoder i samfundsvidenskaberne, 1.udgave, Samfundslitteraturen, København. - Pedersen, Kaare & Olsen Bitsch, Poul (2015): Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave, samfundslitteraturen, København. - Davidsen, Søren, Jørgensen, Lars & Andersen, Hvidtfeldt, Mikkel (2016): Kapitel 4 - litteratur- og informationssøgning i samfundsvidenskaberne, I Kristensen, Catharina Juul & M. Azhar Hussain (red.); Metoder i samfundsvidenskaberne, 1.udgave, Samfundslitteraturen, København. - Kvist, Jon & Dagnis, Jensen (2016): Kapitel 3 - Hvordan laver man en stærk analyse strategi, I Kristensen, Catharina Juul & M. Azhar Hussain (red.); Metoder i samfundsvidenskaberne, 1.udgave, Samfundslitteraturen, København.

Rapporter: - Miljø- og fødevareministeriet (2018): Om en cirkulær økonomi, Miljøstyrelsen, http://mst.dk/affald-jord/affald/cirkulaer-oekonomi-og-ressourceeffektivitet/om-en- cirkulaer-oekonomi/, besøgt 21/05-2018 - Miljøstyrelsen (2014a): Begræns madspild i detailhandlen, https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/07/978-87-93178-76-2.pdf

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

- Miljøstyrelsen (2014b): Kortlægning af madaffald i servicesektoren: Detail, restauranter og storkøkkener, https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/07/978-87-93178-75-5.pdf - Miljøstyrelsen (2016): Madspild: Forstudie af forbrugeradfærd med henblik på nudging, https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2016/04/978-87-93435-53-7.pdf - Porter, Michael E., (1996): What is strategy, Harvard Business Review https://s3.amazonaws.com/academia.edu.documents/32580687/HBR_on_Strategy.pdf?AWS AccessKeyId=AKIAIWOWYYGZ2Y53UL3A&Expires=1527081566&Signature=egfowZ %2Bhl0Bp14J46ph1wMqyonQ%3D&response-content- disposition=inline%3B%20filename%3DHBR_on_Strategy.pdf#page=25, besøgt d. 23/5/2018 - Regeringen (2012): Ansvarlig vækst – Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015, Regeringen https://samfundsansvar.dk/sites/default/files/media/ansvarlig_vaekst_csrhandlingsplan_2012 .pdf - Stop spild af mad (2012): Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag, http://www.stopspildafmad.dk/madspildsrapport.pdf - Visser, Wayne (2014): CSR 2.0 Transforming cooperate sustainability and responsibility, Springer, https://link-springer-com.ep.fjernadgang.kb.dk/content/pdf/10.1007%2F978-3- 642-40874-8.pdf

Artikler: - Abildgaard, Inger (2010): Danskerne vil ikke have langtidsholdbar mælk, Samvirke, https://samvirke.dk/artikler/danskerne-vil-ikke-have-langtidsholdbar-maelk, besøgt d. 18/05- 18 - Brandsen, Mads (2017): Bilka vil mindske madspild - men kasserer brød i stor stil, Tv2 Lorry, https://www.tv2lorry.dk/artikel/bilka-vil-mindske-madspild-men-kasserer-broed-i- stor-stil, besøgt d. 24/4-18 - Byager Rabøl, Laura (2015): Frankrig forbyder madspild, Politiken https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/art5577242/Frankrig-forbyder-madspild, besøgt d. 9/5-18

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

- Chrisafis, Angelique (2016): French law forbids food waste by supermarkets, The Guardian, https://www.theguardian.com/world/2016/feb/04/french-law-forbids-food-waste- by-supermarkets, besøgt d. 3/5-18 - Juul, Laura, (2014): Bilka-ejer vil gerne have hypermarked-konkurrenter, DR https://www.dr.dk/nyheder/penge/bilka-ejer-vil-gerne-have-hypermarked-konkurrenter - besøgt d. 19/05/2018 - Kirkelund, O., (u.å.): CSR i Danmark – Fra socialt engagement til forretningsdrevet samfundsansvar, Børsen http://ledelse.borsen.dk/article/view/866/csr-begrebsudvikling/artikel/csr_i_danmark.html, besøgt d. 14/5-18 - Kjeldsen, Niels Philip, et.al., (2016): Bilka giver discountbutikker kamp til stregen: Se her, hvem der er billigst, Søndagsavisen https://www.sondagsavisen.dk/forbrug/2016-06-10-bilka-blander-sig-i-discountkrigen/, besøgt d. 19/5/2018 - Mogensen, Lisbeth; Hermansen, John & Marie Trydemand Knudsen (2013): Madspild i fødevaresektoren - fra primærproduktion til detailled, Aarhus Universitet DCA - Nationalt center for fødevarer og landbrug, https://pure.au.dk/ws/files/68208475/madspild_dcarapport17.pdf, besøgt d. 17/05-18 - Olesen, Jesper, (2016): Leverandører åbner salgskrig med supermarkedskæder, Finans https://finans.dk/finans/erhverv/ECE8504476/leverandoerer-aabner-salgskrig-med- supermarkedskaeder/?ctxref=ext, besøgt d. 22/5/2018 - Olsen, Birgitte Kofod & Henning von Hauen (2016): Er vi parate til de nye lovkrav?, Danske virksomheders CSR-rapportering, http://csrrapport.dk/wp- content/uploads/carve_csr-rapporteringweb.pdf, besøgt d. 15/5-18 - Politiken (2014): Ekspert: Kunder og butikker deler ansvaret for madspild, Politiken, https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/art5548084/Ekspert-Kunder-og-butikker- deler-ansvaret-for-madspild, besøgt d. 9/5-18 - Politiken (2011): FN rapport afslører kæmpe madspild verden over, Politiken https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/art5055530/FN-rapport-afslører-kæmpe- madspild-verden-over, besøgt d. 23/4-18 - Troldborg, Julie (2017): Ny rapport: Flere mennesker sulter, UNICEF Danmark https://www.unicef.dk/nyheder/50353/ny-rapport-flere-mennesker-sulter, besøgt d. 23/4-18

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

- Videnskab.dk (2013): Nudging hvordan ændre folk adfærd, https://videnskab.dk/kultur- samfund/nudging-hvordan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd, besøgt d. 18/04-18 - Thorbech, Freja (2014): Bilka vinder international csr-pris, Detailfolk http://detailfolk.dk/detailnyheder/bilka_vinder_international_csr-pris.html, besøgt d. 29/5- 2018 - Moses, Steffen (2015): Bilka og Arla vil genanvende plastiklåg, Detailfolk http://detailfolk.dk/detailnyheder/bilka_og_arla_vil_genanvende_plastiklg.html, besøgt d. 29/5-2018

Internetkilder: - ABC Lavpris (u.å.a.): Historien om ABC, ABC Lavpris https://www.abc-lavpris.dk/lidt-om-abc/lidt-om-abc-historien, besøgt d. 19/5/2018 - ABC Lavpris (u.å.b.): Det store udvalg i ABC, ABC Lavpris - https://www.abc-lavpris.dk/lidt-om-abc/lidt-om-abc-det-store-udvalg, besøgt d. 19/5/2018 - Aldi, (u.å.): Om Aldi, Aldi - https://www.aldi.dk/aldi_om_aldi_9.html, besøgt d. 19/5/2018 - Aldi, (u.å.): Grunde og Beliggenheder, Aldi - https://www.aldi.dk/grunde_og_beliggenheder.html, besøgt d. 19/5/2018 - Andersen, Niels Åkerstrøm & W. Born, Asmund (2001): Kærlighed og omstilling: Italesættelsen af den offentligt ansatte, Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne - Bilka A (u.å.a.): Begreber og mærker, Bilka, https://www.bilka.dk/raad- inspiration/foedevarer-og-kolonial/oekologi/begreber-og-maerker/c/begreber-og-maerker, besøgt d. 23/4-18 - Bilka (u.å.b.): Om Bilka, Bilka, https://www.bilka.dk/kundeservice/om- bilka?cmpid=aw_search_01040206000000000000&gclid=CjwKCAjw2dvWBRBvEiwADll hn- iNuuRpOZRb10GXLhKhSo5nNnXkfFicOi4SY0vjXDgCzrozhrhqBhoCMQkQAvD_BwE, besøgt d. 23/4-18 - Bilka (u.å.c.): Far til femten, Bilka https://www.bilka.dk/bilka-aktuelt/om-bilka/far-til-femten/c/far-til-fjorten - besøgt d. 27/5/2018

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

- Blowfield, Michael & Alan Murray (2008): Corporate responsibility: A critical introduction, Oxford: Oxford university press. - Busk (2015): Sådan ser Bilka på segmentering, EMU Danmarks Læringsportal https://www.emu.dk/sites/default/files/Sådan%20ser%20Bilka%20på%20segmentering.pdf, besøgt d. 2/6/2018 - Dalgaard, Birgitte (2017): Hvor meget mad smider vi egentlig ud?, Syddansk Universitet, https://www.sdu.dk/da/aktuelt/nyt_fra_sdu/madspild, besøgt d. 23/4-18 - Ellen MacArthur Foundation (u.å.): Circular Economy Overview, https://www.ellenmacarthurfoundation.org/circular-economy/overview/concept, besøgt d. 17/3-18 - Ellen MacArthur Foundation (2015): Growth Within: A Circular Economy Vision For A Competetive Europe, https://www.ellenmacarthurfoundation.org/assets/downloads/publications/EllenMacArthurF oundation_Growth-Within_July15.pdf, besøgt d. 3/5-18 - Europa Kommissionen (2001): Promoting a European framework for corporate social responsibility: Green paper, Luxembourg: Office for Official Publications of the European Communities - Frandsen, Caroline Gerd (2016): Disse supermarkeder har de mest utilfredse kunder, Tv2, http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2016-11-30-disse-supermarkeder-har-de-mest-utilfredse- kunder, besøg d. 24/4-18 - Fødevarestyrelsen (u.å.) Tjek Datoen, Fødevarestyrelsen https://www.foedevarestyrelsen.dk/kampagner/TjekDatoen/Sider/default.aspx - besøgt d. 28/05-2018 - Fødevarestyrelsen (2016): Sådan kender du forskel på datomærkninger på mad, https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Saadan-kender-du-forskel- paa-datomaerkninger-paa-mad.aspx, besøgt d. 22/5-18 - Føtex, (u.å.): Om Føtex, Føtex - https://www.foetex.dk/kundeservice/foetex/om-foetex - besøgt d. 19/5/2018 - Guldagger, Mette (2014): Forbrugere belønner supermarkeders kamp mod madspild, Politiken, https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/art5535151/Forbrugerne- belønner-supermarkeders-kamp-mod-madspild, besøgt d. 2/5-18 - Irma (u.å.): Mærkesager, https://irma.dk/maerkesager, Irma, besøgt d. 23/04-18

Asta Gregart, 60975 Freja Winther Bjergaarde, 60400 Jon Kjær Jørgensen, 60977 Signe Caroline Badstue, 64110

- Mad skal spises (u.å.): http://madskalspises.com/, besøgt d. 18/04-18 - Madspild (u.å.a.): Danske Initiativer til at Undgå Madspild, http://madspild.dk/danske- initiativer-mod-madspild-i-detailhandlen/, Madspild, besøgt d. 9/5-18 - Madspild (u.å.b.): Madspild i detailhandlen, Madspild, http://madspild.dk/madspild-i- detailhandlen/, besøgt d. 24/4-18 - Netto (u.å.): Madspild, https://netto.dk/ansvar/madspild/, Netto, besøgt d. 18/04-18 - Norton Rose Fulbright (u.å.): The Circular Economy Revolution, http://www.nortonrosefulbright.com/knowledge/publications/127576/the-circular-economy- revolution, besøgt d. 1/6-18 - Vugge til Vugge (u.å.): Cirkulær Økonomi, https://vuggetilvugge.dk/viden-om/cirkulaer- oekonomi/, besøgt d. 1/4-18 - Too good to go (u.å.): “About us”, Too Good To Go https://toogoodtogo.dk/about-us - besøgt d. 28/05-2018 - Wiese, Frederik (2015): “Butikker må sælge gammel leverpostej”, Danmarks Radio, https://www.dr.dk/levnu/mad/butikker-maa-saelge-gammel-leverpostej, besøgt. d. 3/6-18