Tros- og religionsfrihed Nedenstående er en afrapportering på arbejdet med tros- og religionsfrihed i regi af dansk missionsråd fra 1. januar til 1. juni 2016. I december 2015 blev det tværpolitiske netværk for tros- og religionsfrihed etableret med repræsentation af syv folketingsmedlemmer fra 5 af folketingets 9 partier.

Netværket Siden opstarten af det tværpolitiske netværk for tros- og religionsfrihed er der kommet to nye medlemmer med. Pernille Schnoor fra Alternativet og Kasper Roug fra Socialdemokraterne. Netværket har bestemt sig for to årlige møder, hvor et af dem har karakter af en offentlig konference på Christiansborg.

Netværket er allerede aktive med spørgsmål til Udenrigsministeren, deltagelse ved forskellige debatter, hvor tros- og religionsfrihed er et tema og med debat indlæg.

Det første deciderede netværksmøde blev afholdt den 19. maj med deltagelse af Dennis de Jong, Abid Raja og Ed Brown. Dennis de Jong er et Hollandsk medlem af Europa Parlamentet. Han var primusmotor i opstarten af og nu ’Co-chair’ for den europæiske interparlamentariske gruppe for tros- og religionsfrihed og religiøstolerance1. Abid Raja der er medlem af det norske parlament Stortinget for og formand for det norske netværk for tros- og religionsfrihed og medlem af styregruppen for ”International Panel of Parliamentarians for Freedom of Religion or Belief2. Ed Brown har mange års erfaring fra ’Stefanusalliansen’ hvor har indtil slutningen af maj fungerede som seksionsleder for menneskerettigheder. Ed Brown er nu tilknyttet den Norske Helsingforskomité.

Netværket er allerede trukket i arbejdstøjet, hvilket har resulteret i:

- En fælles kronik i Kristeligt Dagblad med hele det tværpolitiske netværk som underskrivere i forbindelse med Taksøe-Jensen rapporten og USCIRF årlige situationsrapport.3 - Spørgsmål om anerkendelse af ISIS forfølgelser af religiøse minoriteter som folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.4 - Spørgsmål om tilbageholdelse af to kristne i Sudan samt hvordan Danmark og EU håndterer sagen.5 - Redegørelse for henholdsvis hvilke initiativer regeringen har taget, og hvilke initiativer regeringen påtænker at tage for at styrke det internationale arbejde for religionsfrihed og beskyttelse af religiøse minoriteter6

DMR´s opgave i forbindelse med det tværpolitiske netværk er at facilitere møderne forbinde det danske netværk internationalt, dele beskrivelser af krænkelser af tros- og religionsfriheden, både individ og lande cases samt deltage i politik udviklingen. Danske Institut for Menneskerettigheder bidrager til arbejdet med ressourcepersoner fra forskningsafdelingen. Kollegaer i Sverige og Findland går med planer om at etablere tilsvarende netværk for parlamentarikere. I denne forbindelse har DMR bidraget med erfaringerne fra dansk sammenhæng.

1 http://www.religiousfreedom.eu/ 2 http://ippforb.com/ 3 http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/bredt-politisk-netvaerk.-husk-tros-og-religionsfrihed-i-udenrigspolitik 4 http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/URU/spm/136/index.htm 5 http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/uru/spm/143/svar/1307305/1610339.pdf 6 http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/uru/spm/170/svar/1317132/1622067.pdf Hertil kommer assistance for netværksmedlemmerne i forbindelse FN’s Special rapportør for tros- og religionsfrihed, professor Heiner Bielefeldt besøg i Danmark.

Events Som en del arbejdet med tros- og religionsfrihed har Dansk Missionsråd stået for/været medarrangør af/bidraget til ideudviklingen og implementeringen af følgende initiativer:

Offentlig forelæsning med temaet: Freedom of religion and belief: Exploring the interplay between religion, rights and development m/Katherine Marshall. Katherine Marshall er en af verdens førende eksperter i religion, rettigheder og udvikling, hun er efter en lang karriere i Verdensbanken nu tilknyttet Berkley Center for Religion, Peace & World Affairs ved Georgetown University. Katherine Marshall besøgte også den tværpolitiske gruppe for tros- og religionsfrihed.

Under Himmelske dage arrangerede Dansk Missionsråd en debat med , Daniel Toft Jakobsen og Ulla Sandbæk, hvor Dansk Europa Missions generalsekretær Henrik Ertner Rasmussen også bidrog. Videre var vi involveret i planlægningen af ”Prayer for the nations” hvor kultur og kirkeminister holdt tale om tros- og religionsfrihed. Arrangementet blev efterfulgt at et fakkeloptog for forfulgte med mere end 300 deltagere, taler og bål på Christiansborgs Slotsplads efterfulgt af Vågenat i den katolske domkirke Sankt Ansgar kirke.

I forbindelse med det første møde i det tværpolitiske netværk for tros og religionsfrihed afholdte Institut for menneskerettigheder en velbesøgt offentlig forelæsning med ovenfor omtalte Europaparlamentsmedlem Dennis de Jong.

Andet Den første del af 2016 gik med udarbejdelse af et review af svensk missionsråds pilot projekt med fokus på kapacitetsopbygning af medlemsorganisationer og deres partnere i forhold til tros- og religionsfrihed. Det er vores hensigt at anvende disse erfaringer i DMRs arbejde.

Facebook gruppe om Tros- og religionsfrihed: For at styrke den international koordinering og samarbejde besøgte DMR i maj Baronesse Elizabeth Berridge fra House of Lords, repræsentanter fra Freedom declared7 der er etableret og udgør sekretariatet for den Engelske ”All Party Parliamentary Group for International Freedom of Religion or Belief”, samt Chief Executive Mervyn Thomas for Christian Solidarity Worldwide.

Møder med folketingsmedlemmer: Ud over netværksmøderne har vi haft individuelle møder med:

- Jan E. Jørgensen menneskerettigheds ordføre Venstre - Michael Aastrup Jensen, Udenrigs- og udviklingsordføre Venstre - Daniel Toft Jakobsen, Formand for tværpolitisk netværk Socialdemokraterne - Ulla Sandbæk, Udviklingsordfører Alternativet

Input fra netværket og medlemsorganisationer er stadig meget velkommen. Vi har etableret en lukket facebookgruppe8 for at dele individ og lande cases om krænkelser af tros- og religionsfrihed, nye rapporter og undersøgelser. I er alle velkommen til at søge medlemskab.

7 https://freedomdeclared.org/ 8 https://www.facebook.com/groups/218657411833050/ Planer i pipeline: I maj indledte vi dialogen med Udenrigsministeriet om at udbyde et kursus om Religion og rettigheder, herunder tros- og religionsfrihed målrettet ministeriets ansatte.

Det tværpolitiske netværk går med planer om at påbegynde en dialog med Udenrigsminister for at etablere et konstruktivt samarbejde om flere tiltag.

De indledende øvelser i forhold til et seminar om Tros- og Religionsfrihed og Virksomheder er i gang. Vi har positive tilkendegivelser fra erhvervslivet og fra eksperter på området.

Ligeledes arbejdes der med at udvide netværket organisationer der

Der arbejdes på et hørringssvar til den nye udviklingspolitisk strategi

Folkemøde: Fredag vil der være debat med deltagelse af Daniel toft Jakobsen, Ulla Sandbæk og Christian Juhl, ligesom succesen med fakkeloptog gentages med afgang fra Himmel og Jord teltet fredag aften. Vi håber at møde mange af jer til disse arrangementer!