FLORA oG FAUNA

Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland

Tidsskriftet bringer ariginn/e nrtikler 0111 udforskning nf Dnnmnrks pin n te- og dyreliv, 111indre meddelelser 0111 biologiske emner snmt n nmeldelser nf naturhistorisk littemtur

95. ÅRGANG 2. HÆFTE. SEPTEMBER 1989 ÅRHUS OG FLORA FAUNA For enkelt og for effektivt

Udgivet af Miljøministeriet har som opfølgning af debatoplægget »Enkelt og effektivt« NATURHISTORISK FORENING barslet med en totalsanering af al miljø-, FORJYLLAND planlægnings- og naturfredningslovgiv­ med støtte af ning. I stedet for nu 22love, vil der i frem­ tiden blot blive 5 love, nemlig: En natur­ undervisningsministeriet. beskyttelseslov, en planlægningslov, en Udkommer med 4 hæfter om året.' miljøbeskyttelseslov, en vandløbslov og en råstoflov. Tidsskriftet er medlemsblad for: Forenklingen rummer 430 sider, et af Naturhistorisk Forening for Jylland de største lovkomplekser i nyere tid. Som Naturhistorisk Forening for følge heraf forekommer det meget svært Lolland-Falster at overskue, om forslagene rummer for­ Naturhistorisk Forening for Fy11 enklinger, der er til gavn for andre end administrationsapparatet- i hvert fald er Abonnement kan tegnes der forenklinger, der klart ikke er til gavn ved henvendelse til ekspeditionen. for naturen. Tre forenklinger synes mest iøjnefal­ Abonnementspris: dende: Nedlæggelse af fredningsnævn Danmark: og overfredningsnævn, klagerettens to­ kr. 95,00 pr. årgang (ind. moms). tale afskaffelse i sager om det åbne land, Udlandet: samt primærkommunernes tiltagende l,JS $ 18,00 per year. magt. Nævnene har ikke altid været lige højt Trykt i Clemenstrykkeriet, Århus. elsket af naturfredningsfolk, men man må nok erkende, at de trufne afgørelser Redaktion: er blevet respekteret i befolkningen på Thomas Secher Jensen grund af nævnenes uafhængige, dom­ Zoologisk Laboratorium stolslignende karakter. Det er svært at Aarhus Universitet, bygning 135 forstille sig, at afgørelser truffet af rene 8000 Århus C. politiske organer kan komme til at nyde tlf. 8612 5177 samme respekt. Retten til at klage over afgørelser i det eller åbne land vil blive frataget både de invol­ R;mdersvej 51 verede private ejere, der får deres jord 8680 Ry fredet eller får afslag efter planlægnings­ tlf. 86 89 21 82 loven, og de grønne foreninger, der el­ lers har kunnet anke slappe myndig­ Anna Margrethe Sørensen hedsafgørelser. Klageretten skal afløses (redaktionsmedhjælp) af forudgående orientering med mulig­ Ekspedition: hed for indsigelse. Dette er udmærket i sig selv, men erfaringer fra kommune­ Naturhistorisk Museum, loven viser klart, at det ikke er nok. Universitetsparken, 8000 Århus C. At primærkommunerne får øgede be­ Tlf. 8612 97 77 (10-16). føjelser, specielt ved at kunne lave lo­ Postkonto nr. 70687 86. kalplaner, der sætter bl.a. naturforvalt­ ningsloven ud af spil, er simpelthen kata­ Forside: strofalt. Kommunerne har vist sig at Rævehvalp udenfor grav i skov. Ræven er nu også fun­ være alt for underkastede lokalt er­ det ynglende i Århus by. Se side 38. Foto: Ole Frimer. hvervslivs indflydelse til at vægte natur­ beskyttelsen højt. Man må håbe på, at Folketinget ændrer forenklingerne- for naturen. red. ISSN 0015-3818 Forekomst af ræv (Vulpes vulpes L.) i Århus by og skove

Sussie Møller Nielsen (Zoologisk Laboratorium, Bygning 135, Aarhus Universitet, 8000 Århus C)

With an English summary

Ræven er et af de dyr, som kan tilpasse sig OMRÅDEBESKRIVELSE livet i byen. Den viden man har om by­ Arhus by. Arealet af det tæt bebyggede År­ ræve i dag, stammer hovedsagelig fra un­ hus er ca. 60 km2 med en befolkning på dersøgelser i London (Teagle 1967,Beames knap 200.000 (i 1987). 1972, Harris 1977, 1978, 1979, 1986, Page Omkring 40 % af byen består af villa­ 1981), Oxford (Macdonald & Newdick kvarterer, der sammen med en del større 1982, Macdonald 1987), Eristol (Harris industriområder omgiver bycentrum (fig. 1981b, Harris & Rayner 1986a, b, c,.Harris 1). Inden for bygrænsen ligger tre store & Smith 1987,Harris & Trewhella 1988), og grønne områder (Brabrand sø, Risskov og Edinburgh (Kolb 1984, 1986). Indtil for få Marselisborgskoven) samt en række min­ år siden mente man i England, at byræve dre (kirkegårde, hyparker m.m.). Disse alene var et engelsk fænomen (Harris områder har stor rekreativ værdi for År­ 1977). hus by's befolkning. Den resterende del af Ræven forekommer dog også i flere an­ kommunen uden for det tæt bebyggede dre større europæiske byer. Man har set Århus udgør et areal på 47 km2 bestående ræve søge føde i udkanten af Paris (Bros­ hovedsageligt af intensivt dyrket ager­ set 1975) og foreløbig vidner litteraturen lanq og mindre forstæder med ialt ca. om ræve i Ceske Budjovice (Tjekkoslova­ 56.500 indbyggere. kiet) (Page 1981), Basel (Rahm & Dietrich 1986), Stockholm (Page 1981) og Oslo (Christensen 1985). I Danmark er ræven kendt fra det indre 39% København, hvor den er bosat i større par­ 25% ker, på kirkegårde, i baneskråninger og villahaver (Joensen 1959, Olsen 1986, vildtforvaltningskonsulent P. L. Søren­ 3% sen, pers. medd.). Desuden er ræven set i Århus, Silkeborg, Randers, Grenå, Ebel­ toft (Lauersen 1987), Helsingør (Joensen 1959) samt i Frederikssund (Upubl. rap­ port om »Jungle-telegrafen<< fra Teknisk Fig. l. Arealudnyttelse af Århus by i %. a) villakvarte­ rer og rækkehuse, b) kolonihaver, c) grønt område (sko­ forvaltning, Frederikssund, okt. 1987). ve, parker, kirkegårde, idrætspladser og uudnyttede Der foreligger dog ingen detaljerede un­ arealer), d) industri- og erhvervsområder, herunder dersøgelser af ræve i danske byer. havneområde og banegård, e) cityområde (torveplad­ Formålet med denne undersøgelse er at ser, forretningsområde og boligblokke. få kendskab til rævens forekomst i Århus Aren utilization of Arlzus City in %. a) houses witlz gardens, by og skove, samt at undersøge rævens b) allotment gardens, c) green aren (woods, parks, cemen­ teries, sports grounds and 11111/Sed arens), d) induslrial siles, ungeproduktion, populationstæthed og lmrbour and rai/waystation, e) City aren (slwpping siles, habitatvalg her. squares and b/ocks).

A Flom og Fnunn 95 (2): 35-42, r/w s 1989 35 Fig. 2. Undersøgelsesområdet med ræveiagttagelser og rævegrave 1986-1988. ob­ N (*) ÅRHUS serveret ræv, <•l ihjelkørt ræv, (e) lokalitet med en eller flere rævegrave, (*) lokalitet hvor folk fodrer ræv. Den punkterede linie adskiller in dre og ydre zone.

The study nrea with fox sighti11gs n11d fox em·t11s 1986-1988. Ope11 label: arnble ln11d with sentiered woods n11d smal/ vi/lages. Figureri label: grem aren. Halehed label: buili-up aren. (------) rnil­ wny. ( ...... ) sepnrntes i1111er n11d outer zo11e. (*) observed fox, c•> enr killed fox, (e) /ocntioll with o11e or more fo x em·t11s, (*) /ocntio11 where people fe ed fo xes.

bugt

D age�/and m. mindre fors tæde r og sma skove

ffiJgrønt område

� byområde 1km ---- jernbane

Den bynære skov. Undersøgelsen af ræve i Løvtræer udgør ca. 90 % af skovarealet bynær skov foregik i skovstrækningen i den indre zone og ca. 85 % i den ydre. I langs k):'stensyd for Århus med et areal på begge zoner er bøg (Fngus sylvaticus) , ho­ 7,61 km2 (fig. 2). Den nordlige del af sko­ vedsagelig 60-180 år gammel, den domi­ ven (3,43 km2), der i undersøgelsen refere­ nerende art efterfulgt af stilk-eg (Quercus res til som »den indre zone<<, ligger mod robur), ask (Fraxinus exelcior) og birk (Betu/a nord og vest op til bymæssig bebyggelse. penduln). De henholdsvis 10 % og 15 % nå­ Den sydlige del (4,18 km2), der benævnes leskov i den indre og den ydre zone domi­ »den ydre zone<<, er mod syd og vest om­ neres af rødgran (Picea nbies) efterfulgt af givet af agerland med spredt bebyggelse lærk (Lnrix decidun), douglasgran (Pseudot­ samt enkelte mindre skove . suga menziesii), alm. ædelgran (Abies alba)

36 og cypres (Chnmnecyparis lawsoniana). Un­ hastighedsreguleres og stoppes efter be­ dervegetationen er de fleste steder meget hov. Desuden blev der rettet forespørgsel sparsom og i lysninger, hvor en sådan til Falck's Dyreambulance om trafikdræbte kunne trives, bliver den ofte ryddet. Den ræve i byen. består hovedsagelig af ahorn (Acer pseudo­ Alle indkomne oplysninger om ræve­ platanus), alm. hyld (Snmbucus nigra), grave blev fulgt op af besøg på stedet. druehyld (Sambucus racemosa), hindbær (Rubus idaeus), brombær (Ru bus fruticosus) Undersøgelsen af rævebestanden i den bynære eller ung bøg. Skovterrænet er ret kuperet skov. med højeste punkt 106 m o.h. Feltundersøgelsen af den bynære skov er Skoven drives intensivt og i flere afsnit primært foretaget i 1987, doger nogle yng­ er der åbne, ryddede flader som følge af ledata fra årene 1986, 1988 og 1989 medta­ skovhugst. Skovrydning med motorsav get. I disse år blev skoven dog ikke gen­ finderjæ vnligt sted i april og maj. nemgået systematisk. Den indre zone er befærdet af bybefolk­ Med henblik på at finde samtlige ræve­ ningen hele året. Tilstedeværelsen af grave i området blev skoven i februar og strand, campingplads, dyrepark og et mu­ marts 1987 gennemgået systematisk. Den seum gør, at hele skovstrækningen i som­ smalle skovstrækning egnede sig godt til mermånederne er stærkt benyttet af både afsøgning i baner på 20-50 m's bredde, alt bybefolkningen og turister. Der drives efter sigtbarhed. Et mindre, militært om­ ikke jagt i den indre zone, men i den ydre råde og enkelte indhegninger med nybe­ zone afholdes der 1-2 klapjagter i oktober/ plantning måtte udelades, disse områder november, hvor der årligt nedlægges 1-3 udgjorde tilsammen mindre end l % af ræve (skovrider P. Bruun Madsen, pers. det samlede skovareal. De fundne grave medd.). blev afmærket på skovkort (1:8000). Des­ uden blev skovfogederne spurgt om deres METODE kendskab til grave i området. Bevoks­ Indsamling af oplysninger fra Arhus by.For at ningstype samt om graven på det pågæl­ få oplysninger om ræveiagttagelser i Ar­ dende tidspunkt viste tegn på at være be­ hus by blev der i april l986 rettet henven­ nyttet af ræv eller af andre dyr blev note­ delse til Stadsgartneren i Århus, hvorun­ ret. Alle gravene blev igen i maj-juni og der byens større parker og kirkegårde sor­ juli-august besøgt for at registrere, om de terer. Desuden blev byens indbyggere var benyttede af ræv på det pågældende samme år ved hjælp af to avisartikler (<<År­ tidspunkt. Kun grave, hvor der i undersø­ hus Onsdag<< 27/8 og »Århus City<< 17/9) gelsesperioden er fundet spor af ræv, er opfordret til at henvende sig, hvis de medtaget i materialet. Kunstgrave er ude­ havde set ræv. Disse to aviser uddeles til ladt i vurderingen af rævenes valg af be­ alle husstande i byen. voksningstype, men er indbefattet i bereg­ I 1987 blev der igen i foråret rettet fore­ ning af gravtætheder og i benyttelsesgra­ spørgsel til Stadsgartneren og til bybefolk­ den af gravene. ningen gennem >>Aarhuus Stiftstidende<< Med udtrykket >>grav<< menes et antal 28/5 (en helligdag) og gennem lokalra­ huller (l-flere) med tilsyneladende forbin­ dioen 24/4 og 21/5. delse inden for en radius på 20 m. I februar 1988 blev ca. 200 taxachauffø­ I perioden 28/4-1/6 1987 blev alle benyt­ rer kontaktet via løbesedler, som blev tede grave besøgt mindst tre gange i tids­ sendt ud sammen med deres medlems­ rummet mellem kl. 4,30 og 6,30 eller kl. blad. I samme måned blev DSB kontaktet; 20,30 og 22,00 for at registrere ynglegrave ved denne lejlighed blev banestræknin­ og tælle hvalpe. De tre besøg blev lagt så­ gen langs Brabrand Sø mod Hadsten kort­ ledes, at tidlige såvel som sent fødte kuld lagt for rævegrave. Kortlægningen blev fo­ kunne registreres og tælles. Ved ynglegra­ retaget i en banevogn (trolje), der kunne vene foregik mindst et af besøgene i aften-

37 timerne. Egne erfaringer viste, at på dette og langs banelegemer med undtagelse af tidspunkt var sandsynligheden størst for to tilfælde. I disse to tilfælde er gravene at se hele kuldet på en gang. Hvalpene er anlagt i meget tilgroede haver i den syd­ formodentlig sultne og kåde om aftenen lige bydel. Den ene af disse grave har ikke efter at have tilbragt det meste af dagen i været benyttet i undersøgelsesperioden graven. Om morgenen har hvalpene ten­ og ifølge ejeren af haven er det flere år si­ dens til at sove på skift i graven. den, at han har set ræven sidst, dog regi­ Der blev brugt mindst 176 observations­ streres der af og til rævelugt i haven. Den timer ved ynglegravene i maj-juni 1987,og anden grav blev først registreret i juni 1989 tilsammen 125 timer i maj-juni 1986, 1988 i en vildtvoksende, ubeboet have. Her og 1989. blev et kuld hvalpe på mindst 4 fundet un­ Rævebestanden i området er vurderet der et faldefærdigt træhus, hvilket er den ud fra antallet af ynglegrave (se Lloyd første observation af en ynglende byræv i 1980). Århus (fig. 3). De fleste iagttagelser af ræve er gjort i RESULTATER villakvarterer i nærheden af banelegemer Byundersøgelsen. Der kom i en periode på eller grønne områder (fig. 2). knap 2Vz år (januar 1986-april 1988) ialt 21 Den bynære skov. I februar-marts 1987 blev henvendelser om ræve i Arhus by. Disse der registreret 62 naturlige rævegrave og 3 er sammen med egne observationer afbil­ kunstgrave i hele skovområdet. Heraf lig­ det på fig. 2. ger 30 i den indre zone og 35 i den ydre Som det fremgår af figuren ligger alle re­ zone, d.v.s. en gravtæthed på 8,5 pr. km2 i gistrerede grave i byens grønne områder begge zoner.

Fig. 3. Rævehvalpe ubeboet villahave Århus 10/6-89.

Fax cubs in an unin­ lwbited gatde11 i11 AtliliS 1016-89. (Foto: Sussie M. Nielsen).

38 med 2x3 hvalpe. Det skønnes at aldersfor­ skellen mellem disse hvalpe var ca. 10 dage. Dobbelt-kuldet blev opfostret af to hunræve (adskilt ved forskellighed i pel­ sen), som begge gav die til hele kuldet. Dobbelt-kuldet blev flyttet mellem de samme to grave to gange (mellem 24/4-3/5 og 16/5-19/5). I 1987 blev der fundet 7 kuld på hele skovstrækningen, hvilket formodes at være samtlige kuld i undersøgelsesområ­ det dette år; 4 kuld i den indre zone (1,2 kuld pr. km2) og 3 kuld i den ydre zone (0,7 kuld pr. km ). 1 2 3 4 5 6 Hewson (1986) finder, ved sammenlig­ ning af 8 forskellige undersøgelsesområ­ hvalpe/ kuld cubs!liffer der i England, at antallet af voksne ræve pr. kuld varierer mellem 2,4 og 2,9. Gæl­ Fig. 4. Antal hvalpe pr. kuld (n=l8). der dette også i herværende område, hvil­ Nrunber of cubs per litler (n=18). ket ikke forekommer urealistisk, da der flere gange er registreret både to og tre voksne ræve ved samme grav, betyder det, at rævebestanden 1987 var på mellem Der blev ialt registreret 20 kuld hvalpe i 17 og 20 dyr ved sæsonens start. Beregnes de 4 sæsoner 1986-1989, heraf regnes 18 tætheden ud fra ovenstående fås 2,7-3,4 for fuldstændigt optalt. For alle 20 kuld er henholdsvis 1,7-2,0 ræve pr. km2 i den det gennemsnitlige antal hvalpe pr. kuld indre og den ydre zone. 3,5. Beregnes gennemsnittet for de 18 Benyttelsesgraden af gravene viste sig i kuld talt mindst 3 gange fås 3,7 hvalpe pr. alle tre perioder (februar-marts, maj-juni kuld. Ved 10 kuld talt mindst 6 gange æn­ og juli-august) at være ca. dobbelt så høj i drede den gennemsnitlige kuldstørrelse den indre som i den ydre zone (tab. 1). Be­ (beregnet ud fra det maksimale antal nyttelsesgraden var størst i februar-marts i hvalpe set ved henholdsvis l., 2. o.s.v. til hele skovområdet. 6. tælling) sig ikke efter den tredje tælling. Fordelingen af kuldstørrelser fremgår af fig. 4. Det tidligste registrerede kuld blev set 20/4 1989. Langt de fleste kuld er dog regi­ streret første gang mellem 1/5 og 10/5, hvor hvalpene har været 4-5 uger gamle Tabell. Gravenes benyttelsesgrad (benyt tede grave/ samtlige grav e i (d.v. s. i den alder hvor hvalpene begynder områd et) i %. at færdes oven for graven). Flere af gra­ Frequencyof occupied earths (occupied earths/all earlliS in the area) in%, 1987. vene blev brugt som ynglegrav i mere end en sæson: grav i 4 på hinanden følgende l Periode indre zone yd re zone hele området år, l grav i 3 og 2 grave i 2 år. Period im1er zone outer zone total area

Der blev registreret 4 flytninger af Feb.- Mar. 60% 32% 45% hvalpe fra ynglegraven til en anden grav. Disse kuld blev flyttet henholdsvis 200 m Maj. - Jun. 43% 17% 30% (mellem 7/5 og 17/5 1987), 300 m (12/6-16/6 Jul. - Aug. 32% 18% 25% 1987) og 450 m (29/4-6/5 1988). I 1989 blev (n�30) (n�35) (n�65) der ved en grav fundet et »dobbelt-kuld<<

39 Gravenes placering i forhold til bevoks­ DISKUSSION ningstype og undervegetation fremgår af Byræveundersøgelsen. Selv om antallet af tab. 2. Godt halvdelen af gravene er place­ henvendelser angående ræveiagttagelser ret i løvskov, ca. 1/3 i granskov og 1/10 i (21 på 21fzår) ikke må betragtes som et nøj­ blandskov, hvad enten man ser på samt­ agtigt billede af >>rævesituationen« i År­ lige grave (benyttede og ubenyttede) eller hus by, men skal ses i forhold til de bestræ­ kun på de benyttede grave . Sammenlig­ belser, der er gjort, tyder undersøgelsen nes antallet af grave med træarternes fore­ på, at rævebestanden i det tætbebyggede komst i området vil der gennemsnitlig Arhus er langt mindre end f.eks. i det være ca. 20 grave pr. km2 granskov og kun indre København. Vildtforvaltningskon­ gennemsnitlig 5 grave pr. km2 løvskov. sulent P. L. Sørensen (pers. medd.) vurde­ Dog blev der kun fundet et kuld hvalpe i rer, at antallet af henvendelser fra folk i granskov gennem hele undersøgelsespe­ Københavnsområdet, som ønsker hjælp rioden. til at skaffe sig af med ræve under udhuse, Ca. 30 % af samtlige grave og knap 40 % havestuer m.v. , er over 20 om året. Også i af de benyttede grave er placeret i ly af tæt en undersøgelse af bydyrelivet i Frederiks­ undervegetation. I godt 50 % tilfælde var sund har man modtaget mange henven­ ynglegrave (n =21) dækket af undervege­ delser om byræve (29 i oktober 1987) på tation. Da undervegetation forekommer opfordring gennem bl. a. TV. meget sparsomt i skoven, tyder dette på, Sammenklumpningen af ræveiagttagel­ at ræven foretrækker at anlægge grav i ly ser i villakvarterer omkring Brabrand Sø af undervegetation, hvis den har mulig­ og skoven i den sydlige bydel tyder på, at hed for det. Idet ynglegravene (grave hvor det ikke er uvilje eller tilbageholdenhed hvalpene har opholdt sig i kortere eller fra Århus by's befolkning, der er årsag til længere tid) kunne være dækket af under­ de sparsomme henvendelser, men at ræ­ vegetation et år og det næste år mangle vene hovedsageligt færdes i disse områ­ undervegetationen (på grund af skov­ der. Rævene som ses i villakvartererne er ning) betragtes alle ynglegrave som enkelt formentlig fødesøgende ræve, der er bo­ tilfælde, uanset om disse også har været sat i et tilstødende grønt område. En føde­ registreret som ynglegrave i de foregå­ undersøgelse i det bynære skovområde vi­ ende år. ser da også, at rævene, specielt i den indre zone, udnytter villahavens store udbud af spurvefugle (Nielsen, in prep.).

Undersøgelsen i den bynære skov. Tætheden Tabe12. Gravenes placering i re lation til bevoksni ngstype. Antal grave af rævegrave i det bynære skovområde er angivet, og antal be nyttede grave er vi st i parentes. (8,5 pr. km2 for hele området) ligger nær Den location in relation to typeof vegaJation. 17Je !JUmber of eartlas is tætheder fundet i andre skovområder i given, with the munber of occupiedeartbs in brackets. Danmark (Jensen 1978) og i udlandet

Med undervegetation uden undeiVege tation ialt (Fuchs 1973). with understory without understory total Ved en forespørgsel til skovfogederne i efteråret 1987 kunne det konstateres, at de løvskov (86%) havde kendskab til 45 af de 65 registrerede hardwood 22 (9) 34 13 (8) (17) grave, og at de ikke kunne føje yderligere gran (13 %) grave til i det undersøgte område. I en tæt­ spntce 17 (8) 4 (l) 21 (9) beplantet indhegning, der ikke var gen­ bl andskov (J %) mixed wood 3(1) 3 (2) 6(3) nemsøgt, kendte de derimod en grav, der ikke var blevet registreret ved min under­ ialt (100%) total 42 (18) 19 (Il) 61 (29) søgelse. Undersøgelsen af benyttelsesgraden af

40 gravene i området viser en dobbelt så stor såvel det praktiske som det skriftlige ar­ benyttelsesgrad i den indre zone som i bejde. den ydre zone for hele sæsonen. Sammen­ Til sidst en tak til Birger Jensen og Søren holdes dette med gravtæthederne i de to Toft for uvurderlig hjælp, forslag og kri­ zoner, synes rævebestanden enten at tisk gennemlæsning af manuskriptet. være større i den indre zone (hvad også bestands-estimeringen tyder på), eller at rævene bliver mere forstyrret her og der­ SUMMARY for flytter mere rundt mellem gravene. Rævene i herværende skovområde har Ocwrrwce of fax (Vulpes vulpes) i11 n11 urbn11 aren. fortrinsvis anlagt grav i tættere bevoks­ A survey of the public's records of foxes (Vulpes vulpes) ning (granskov) eller tæt undervegeta­ was carried out in the city of Århus (200.000 inhabi­ tion, hvor færre mennesker færdes end i tants) 1986-1988. The investigation was advertised den åbne bøgehøjskov. Lignende forhold through local newspapers and radio. In addition the of­ fice of City Gardeners, taxidrivers, and The Animal Sal­ er fundet af Weber (1983) og Iokem (1985) vage Corps were questioned. In all, 21 records were ob­ i forstyrrede områder. tained which together with own observations are map­ Årsagen til at rævene ikke i større grad ped in Fig. 2. er bosat i det bebyggede Århus kan være, In a suburban wood, partly surrounded by human dwellings, the density of earths was 8,5 per km2 (earths at der er tilstrækkeligt med grønne områ­ = one or more fox holes which seem to be connected, der, hvor de kan bo mere uforstyrret og within a distance of 20 m). In 1986-1989 18 litters cou­ samtidig udnytte byens fødeudbud og be­ nted at least three times showed a mean of 3. 7 cubs per skyttelse mod jagt. litter (Fig. 3.). The fox population density estimated from the number of litters found in 1987, was about 3 Om der er byræve i Århus afhænger så­ per km2 in the wood inside the city boundary («the in­ ledes af definitionen på en byræv. Forlan­ ner zone<<) and below 2 per km2 in the adjacent wood­ ges der, at den er bosiddende i de bebyg­ land outside the city (<

41 Harris, S. 1979: Age-relaled fertility and productivity in Red Boganmeldelse foxes, Vulpes vulpes, in suburban London. - journal of Zoology 187: 195-199. Harris, S. 1981a: The food of suburban foxes (Vulpes vul­ fws Blicher:The Coleopfem ofGreellinlld. III. af R. Nielsen. pes), with spedal reference to London. - Mammal Review 102 sider. Meddelelser om Grønland, Bioscience 26. 11: 151-168. Harris, S. 1981b: An estimation of the number of foxes (Vul­ 1988. ISBN 87-17-05572-5. pes vulpes) in the city af Bristol, and samepossible factors affecting their distribution. -journal of Applied Ecology Biller er, hvad angår antallet af arter, en af de mest tal­ 18: 455-465. rige dyregrupper, men det arktiske område har de al­ Harris, S. 1986: Urban foxes. Whittet Books, London. Harris, S. &j. M. V. Rayner 1986a: Urban fax (Vulpes vulpes) drig rigtigt erobret. Grønland er her ikke nogen undta­ population estimate and habitat requirements in several gelse, Henriksens 1939- liste op ererer således kun med British cities. -journal af Animal Ecology 55: 575-591. 44 arter, hv oraf i det mindste 18 arter er introducerede Harris, S. & j. M. V. Rayner 1986b: Models for predicting ur­ af mennesket. Boehers 1988-liste byder nu på 71 arter, ban fax (Vulpes vulpes) numbers in British cities and their application for rabies central. - journal of Animal Ecology hvoraf 38 er introducerede og 5 subfossile. Selv om 55: 593-603. flere arter må påregnes, er det næppe sandsynligt, atli­ Harris, S. & j. M. V. Rayner 1986c: A discriminant analysis sten bliver væsentlig længere. I arktisk Nordamerika for the current distribution af urban foxes (Vulpes vulpes) findes således blot 185 arter. in Britain. - journal of Animal Ecology 55: 605-611. Boehers bog rummer først og fremmest en omhygge­ Harris, S. & C. G. Smith 1987: Demography of two urban fax (Vulpes vulpes) populations. - journal of Applied Ecology lig gennemgang af den eksisterende viden om hver en­ 24: 75-86. kelt art: taxonomisk position, individuel variation, ud­ Harris, S. & W.j. Trewhella 1988: An analysis of same of the bredelsesforhold, habitat, livscyklus. En sådan samlet factors affecting dispersal in an urban fax (Vulpes vulpes) fremstilling er uhyre nyttig at få udarbejdet med hen­ population. - journal of Applied Ecology 25: 409-422. Hewson, R. 1986: Distribution and density of fax breeding blik på en gennemgang af mønstre eller tendenser i dens and the effects of management. - journal of Applied ov ennævnte parametre. Boeher forsøger da også i en Ecology 23: 531-538. mere generel del at beskrive f. eks. zoogeografiske for­ Iokem, A. 1985: Eco-ethologie du renard roux (Vulpes vul­ hold, dominansforhold og forskellige former for adap­ pes L.) en Lorraine beige. - Ann. Med. V et. 129: 319-328. tationer til de specielle arktiske livsbetingelser. Boeher Jensen, B. 1978: Ræv.- 1: H. Hvass (red.): Danmarks Dyre­ verden, bind 10, pattedyr, p. 9-30. Rosenkilde og Bagger. konkluderer bl. a., at Grønlands billefauna har en me­ Joensen, P. H. 1959: Ræven. - Vi forsker selv 7. G. E. C. Gads get speciel zoogeografisk position ved at bestå af lige forlag. dele circumpolære og palaearktiske arter og kun en en­ Kolb, H. H. 1984: Factors effecting the movements of dog kelt nearktisk art. Billefaunaen er i øvrigt karakteriseret foxes in Edinburgh. - journal of Applied Ecology 21. 161- 173. ved at være meget 'sydligt ori enteret' med hensyn til Kolb, H. M. 1986: Same observations on the home range of habitatvalg. Mange arter har tilpasset sig de arktiske vixens (Vulpes vulpes) in the suburbs af Edinburgh. - klimaforhold ved at have forlængede livscycler. journal of Zoology 210: 636-639. Selv om datamaterialet må siges at være beskedent Lauersen, j. T. 1987: Pattedyr i Århus amt. - Gem Bogtryk­ (der er ofte så langt mellem prikkerne på kortet, at dan­ keri, Gjern. Lloyd, H. G. 1980: The Red fax. - Balsford London. skere, der opererer i 10x10 kvadrater, må blegne) synes Macdonald, D. W. & M. T. Newdick 1982: The distribution Boehers konklusioner absolutrimelige. Bogen må imid­ and ecology o f foxes , Vulpes vulpes (L.) in urban areas. I: lertid være en guldgrube for folk, der savner udfordrin­ R. Bornkamm, j. A. Lee & M. R. D. Seaward (ed.): Urban ger ti l ferieturen, og for professionelle populationsdy­ ecology p. 123-135. Blackwell Scientific Publications, Ox­ ford . namikere med hang til langtidsundersøgelser. Olsen, S. 1986: Storbyens pattedyr. - Skarv, Holte. Et yderst interessant slutkapitel udgør diskussionen Page, R. J. C. 1981: Dispersal and population density af the om Grønlands billefaunas opståen. Boeher konklude­ fax (Vulpes vulpes) in an area af London.-journal af Zool­ rer, at næppe nogen billearter kan have ov erlevet fra ogy 194: 485-491. Rahm, U. & H. R. Dietrich 1986: Wildlebende Saugetiere in Tertiær og at højst et par arter har ov erlevet den sidste der Stadt Basel. - Verhandlungen der Naturforschenden nedisning i Grønland. Hovedparten af den vildtle­ Geselisehaft in Basel 97: 1-16. vende fauna synes at være senglaciale indvandrere fra Teagle, W. G. 1967: The fax in the London suburbs. - London Europa. Formentlig er disse arter passivt spredt, båret Naturalist 46: 44-68. af en Golfstrøm med anderledes løb end i da g, fra et Weber, D. 1983: Lage und Verteilung der Fuchsbaue in vers­ chiedenen Landschaften des Saarlandes. - Zool. Anz., område , der nu er under vand i Nordsøen. En sådan Jena 211: 237-263. forklaring vil indebære, at også de circumpolære arter kan være kommetfra Europa. Såfremt denne hyp otese holder, må billerne siges at indtage en særstilling i Grønlands insektverdens opståen. Men dette vil nok blive genstand for yderligere diskussioner. Tho111nS Secl1er Jwsw

42 En botanisk beskrivelse af urtefloraen i fem stævningsskove på Langeland

Trine Hyllested & Kirsten Rydnhl Nielsen (Institutl, Roskilde Universitetscenter 4000 Roskilde)

På Langeland i det sydfynske øhav findes ca. 20 år efter stævning. Der blev udlagt 7 iflg. Rasmussen (1988) 80 skove, der bærer kvadrater på 10 x 10 m indenfor hver al­ præg af at have været stævnet. Det drejer dersklasse. Kvadraterne blev udvalgt såle­ sig for nogle skoves vedkommende om en des, at bevoksningen fortrinsvis var has­ del af skoven, for andres om hele skoven. sel med få overstandere af eg og således, De fleste skove findes som små bonde­ at kvadratet var udsat mindst muligt for skove på den sydlige del af øen. Flere af ydre påvirkninger. Urtefloraen blev regi­ skovene bærer præg af at have været stæv­ streret i april/maj, juni og august for at få net gennem mange hundrede år. kortlagt så stor en del af urterne som mu­ At stævne vil sige at nedskære et løvfæl­ ligt. Urtefloraen blev registreret ved hjælp dende træ til stødet. Træet skyder igen, og af en frekvens- og dækningsgradsanalyse man kan efter en vis årrække igen stævne i 20 Raunkiærcirkler. Desuden blev der la­ det. Perioden mellem to stævninger kal­ vet en supplerende liste for hvert kvadrat. des en omdriftstid. Skovtypen hører i fag­ I alle tre feltperioder blev der foretaget lys­ sprog ind under begrebet lavskov. måling på fem punkter i hvert kvadrat. I De fleste af de langelandske stævnings­ den første feltperiode blev der desuden ta­ skove er hasselskove, som ikke stævnes get jordprøver i disse punkter. Jordprø­ mere, men enkelte af dem er dog endnu i verne blev tørret ved ca. 60° og derefter drift, bl. a. statsskovvæsnets. blev der foretaget målinger af pH og led­ Sommeren 1988 er urtefloraen i fem af ningsevne efter Prom (1981). Noget af jor­ disse stævningsskove, der endnu er i qen blev udglødet, og tabet af organisk drift, blevet undersøgt. Undersøgelsen stof blev herefter målt. I den sidste feltpe­ skulle søge at afdække dels artssammen­ riode blev kvadraternes bevoksning med sætning i stævningsskovens urteflora, og træer og buske registreret. dels udviklingen i urtefloraen gennem en arndriftstid. RESULTATER METODE Lys De fem skove, som undersøgelsen omfat­ Lysmålingerne gennem de tre feltperio­ ter, er udvalgt på baggrund af en registre­ der i de fire forskellige aldersklasser viste, ring som Fyns Amtskommune har foreta­ at den tilgængelige lysmængde på skov­ get efteråret 1987. Ve d denne registrering bunden faldt dels i løbet af sommeren, og er optegnet på hvilket tidspunkt, skoven dels fra den første til den sidste alders­ sidst har været stævnet. På baggrund af klasse (fig. 1). oplysninger fra denne undersøgelse, op­ lysninger fra ejerne, besøg på lokaliteter­ Jordbundsundersøgelser ne, tælling af årsskud og træboreprøver er Der fandtes ingen forskel mellem de fire den præcise alder for den sidste stævning aldersklasser med hensyn til jordens pH bedømt. Der er udelukkende valgt stæv­ og ledningsevne. pH lå på gennemsnitligt ningsskov af hassel. Arealer fra de forskel­ 5,3 og ledningsevnen på 37,9 fLS iemens. lige skove er herefter placeret i fire alders­ Indholdet af organisk stof var forskelligt i klasser. Der er fastsat tre aldersklasser fra de fire aldersklasser, gennemsnittet var o til 8 år efter stævning og en aldersklasse 10,1 %.

F/arn og Fn1111n 95 (2): 43-46, Arlzus 1989 43 1. PERIODE 2. PERIODE 3. PERIODE

KLASSE 1 KlASSE 2 KLASSE 3 KlASSE 4 CSJ � � IZSJ

Fig. l. Den tilgængeiige mængde aflys i skoven målt som procent af den tilgængelige mængde lys på åb enmark.

Træregistrering Udviklingen i floraen Antallet af hasselstød blev bedømt til at Faldet i mængden af tilgængeligt lys i rela­ være ens i de 28 kvadrater og i de fire al­ tion til alderen af skoven gj orde, at antal­ dersklasser. Den øvrige bevoksning af let af arter og den samlede dækningsgrad ungtræer og småbuske bestod bl. a. af faldt. Tilgangen af nye arter i løbet af sæso­ ask, fuglekirsebær, hvidtjørn, hyld, naur, nen skete primært på de nystævnede area­ pil, røn, brombær og hindbær. Antallet af ler. ungtræer og buske viste en tendens til at Forårsfloret var præget af få, domine­ falde fra første til sidste aldersklasse. rende arter, mens sommerfloret var præ­ get af flere, ikke så dominerende arter. F lomregistrering Kombinationer af arternes forekomst med Der er fundet ialt 95 forskellige arter. Arter teoretiske oplysninger om arternes opti­ der er fundet med en frekvens på over male levevilkår viste, at lyset var en af de 20 % eller en dækningsgrad på mere end væsentligste faktorer, der regulerede ar­ 0,5 fremgår af tabel l. ternes forekomst. Der fandtes flest lysel­ skende arter på nystævnede arealer. De Fysisk/kemiske ændringer i løbet af en om­ arter, der blomstrede senest på sæsonen driftstid og altså var afhængige af lys hele vækst­ Disse målinger viste, at lyset var den ene­ sæsonen, fandtes primært på de nystæv­ ste fysisk/kemiske faktor, der ændrede sig nede arealer. Der fandtes ligeledes en for­ i relation til stævningsskovens alder. For­ skel i den gennemsnitlige plantehøj de, og skellen i indholdet af organisk stof blev det højeste gennemsnit fandtes på de ny­ vurderet som tilfældig. stævnede arealer.

44 Stævningsskovene som overlevelsessteder til genstand for en nærmere undersøgel­ Skovenes varierede bevoksning gør dem se. til et vigtigt formerings- og overlevelses­ Ifølge oplysninger fra en lokal botaniker sted for skovplan ter. Det, at de har været ligger 2/3 af Langelands orkidelokaliteter i drevet gennem mange hundrede år og at stævningsskovene. nogle af dem sandsynligvis aldrig har væ­ Skovene er vigtige skjulesteder for vild­ ret under plov, gør dem ekstra bevarings­ tet, da de indeholder bevoksning i forskel­ værdige. Frøbanken i jorden burde gøres lige højder. Der er også meget underskov.

Fig. 2. Vindegærde ved Lund­ agergård fr a Frilandsmuseet i Lyngby.

45 Ta bel l. Arter, der er fundet med en dækningsgrad på Stævningsskov har kulturhistorisk værdi over 0,5 eller en frekvens højere en d 20 % i mindst en På Langeland findes der stadig folk, der af de tre feltperioder. kender til tidligere tiders udnyttelse af skovene til bl. a. hegnsfletning, tagtæk­

Anemone, hvid (AIIC/110/lC IICI/lorosn) ning, husbygning og brændesankning. Bj ørn eklo, alm. (Hemc/eum spo11dylium) Få skove bliver drevet i dag, primært med Brunrod, knoldet (Scroplllllnrin 11odosn) henblik på brændesankning. Det kan ikke Bunke, mose (Desc/mmpsin cnespitosn) umiddelbart betale sig at drive dem som Burresnerre (Gnlium npnri11e) Dueurt, glat (Epilo/Jium 1110/llnlllllll) før. Staten har fredet tre skove og anven­ Dueurt, lådden (Epilo/Jiw11 hirsull/111) der her udbyttet til flis. Firblad (Pnris qundrifolin) Fladstj erne, stor (Stel/m·in ha/osten) Pleje af stævningsskovene Flitteraks, enbl. (Melicn lllliflom) Galtetand, skov (Sinehys sylvnticn) Skovene mister dog deres biologiske vær­ Gedeblad, alm. (L011icem pericl!JIIICIII/111) di, når de ikke drives. De vokser op til høj Guldnælde (Lnmi11111 gnleobdolo11) skov. De bør derfor vedligeholdes ved Guldstj erne, alm. (Gngen luten) hensigtsmæssig pleje. Størstedelen af Ingefæ1� dansk (Amm mnculntum) Klokke sp. (Cnmpn11uln sp .) stævningsskovene er som sådan ikke om­ Kodriver, storbl. (Primu/n vulgnris) fattet af skovloven. Man bør derfor over­ Konval, stor (Polygollnlum mllltiflonml) veje en lovgivning, der kunne bevare Korsknap (Gleclwmn hedemcen) dem. Kørvel, vild (A11thrisws sylvestris) Lungeurt, alm. (Pu/mo11nrin officinnlis) Lærkespore, hulrodet (Corydnlis cnvn) TA K Løg, skov (Aililllll scorodopmsum) Danmarks Naturfredningsforening har Nellikerod, feber (Geum urbnnum) stillet et feltlaboratorium til rådighed i un­ Nælde, stor (Urticn dioicn) Perikon, kantet (Hypcricum nmculnluln) dersøgelsesperioderne. SPAR's miljø­ Perikon, lådden (Hypericl/111 hirsutwn) fond, Skov- og Naturstyrelsen, Marcus Lo­ Ranunkel, lav (RnllliiiCIIius rcpc11s) renzens legat og Japetus Steenstrups legat Ranunkel, nyrebl. (Rnllll/ICllills nuricomus) har støttet udgifter til transport og op­ Rapgræs sp. (Pon sp.) Skovarve (Mochringin tri11crvn) hold. Vi vil gerne benytte denne lejlighed Skovsyre (O.m/is neelose/l n) til at sige tak. Skræppe sp. (Rumcx sp.) Star, skov (Cnrex si/vnticn) LITTERATUR Svinemælk, alm. (So11chus nrve11sis) Hyllested, T. & K. R. Nielsen 1989: Urtefloraen i stævnings­ Tidsel, ager (Cirsi11111 nrve11se) skove på Langeland. - Forskningsrapport, Skrift nr. 12, In­ Tidsel, kær (Cirsilllll pnlustre) stitut I, Roskilde Universitetscenter. Vedbend (Hedem helix) Prom, j. 1981: Håndbog i økologisk ekskursions- og laborato­ Vo rterod (RnllllllCllius ficm·in) rieteknik. -Dansk Bioteknik. Rasmussen, A. 1988: Stævningsskove på Langeland. - Landskabsafdelingen Fyns Amt.

Afdelingsleder D r. Phil. Børge Schjøtz-Christensen og fru Kit Schjøtz-Christensens mindefond. Fondens formål er at støtte en tomologiske indsamlinger i det pa læa rktiske område til fo rdel fo r Naturhistorisk Museum, Århus samlinger. Fondets anden uddeling finder sted i januar 1990. Der er ca. 25.000 kr. til rådighed til fo rdeling på flere proj ekter. Der vil blive lagt vægt på projekter vedr. Danmark, Eaunistisk fo rsømte lokaliteter og gru pper, samt projekter med conservation-sigte. Ansøgerne kan indhente oplysninger hos Naturhistorisk Museums entomologer. Ansøgningsfristen er 15. december 1989. Ansøgningen bør indeholde beskrivelse af projektet med budget, samt oplyse om der søges støtte fra anden side. Der kan ikke forventes støtte til løn. Ansøgningen sendes til: SCHJØTZ-CHRISTENSENS MINDEFOND Naturhistorisk Museum . Universitetsparken . 8000 Århus C . Tlf. 86 12 97 77

46 Læsøs Dafnier (Cladocera)

Ulrik Røen (Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø)

With an English summary.

Læsøs fauna af Cladocera (Daphnier) er ser ret tilforladelige ud, i hvert fald, hvad meget dårligt kendt, og det på trods af, at det samlede artsantal angår. øen med sin isolerede beliggenhed, og Størrelsesmæssigt er Læsø's ferskvande geologisk set unge alder kunne have inte­ ret ensartede. Der findes ingen store, eller ressante træk i sin faunasammensætning. bare større søer, og ingen lokaliteter er På Zoologisk Museum i København lå der mere end nogle få m dybe. En række al­ en enkelt prøve fra Foldgård sø, desværre mindelige, danske arter, som normalt fo­ uden oplysning om dato eller indsamler, rekommer i store ferskvandslokaliteter, og den indeholdt kun enkelte eksempla­ mangler derfor. Dette gælder bl. a. Daph­ rer af Ceriodaphnia dubia, Monospilus dispar nia cucullata, Bosmina coregoni og Leptodora og Chydorus sphaericus. Desværre blev kun kind ti. Yd erligere er der det forhold, at de den sidste af disse arter genfundet ved fleste af de undersøgte lokaliteter er gan­ min undersøgelse. ske unge, idet de er udgravede indenfor I 1987 opholdt jeg mig en uge sidst i juli de sidste 20 år, mange endog indenfor de på Læsø, og samlede i denne tid Ciadoce­ sidste 5 år. Af de 31 lokaliteter var således rer fra i alt 31 lokaliteter, så vidt jeg kan se, 17 kunstige, mens af de resterende var 5 en ganske væsentlig del af alle ferskvands­ udtørrende pytter og kun 9 gamle perma­ lokaliteter på Læsø. nente damme, hvoraf alle, bortset fra Alle indsamlinger blev foretaget med Foldgård sø og Stoklund Dam, lå som de­ kastenet, 25 cm i diameter, og med maske­ ciderede mosedamme, i »Kærene« eller størrelse på 0,2 mm. Der blev i hver lokali­ ved Syrsig. Der var en markant forskel på tet filtreret 30 m med konstant hastighed. artsantallet i de tre lokalitetstyper på Der kan ikke med sikkerhed siges noget Læsø, som det fremgår af nedenstående om, hvormange liter der på denne måde tabel: blev filtreret, men der er en stor sandsyn­ Temporære pytter: 2.0 arterilokalitet lighed for, at prøverne var direkte sam­ ))Nye(( damme: 3.2 arter/lokalitet menlignelige med hensyn til filtreret )) Gamle<< damme: 8.0 arterilokalitet vandmængde. Umiddelbart efter prøve­ tagning blev prøven fixeret med formalin Denne store forskel i artsantal mellem (2-4% ), og i forbindelse med sortering >>gamle<< damme på den ene side og >>nye<< blev de bestemte individer overført til damme + temporære pytter på den anden 80% alkohol. side, skyldes vel dels, at de >>gamle<< lokali­ Det kan være svært at afgøre hvor teter havde en god vegetation og fysisk­ mange ferskvandslokaliteter, der egent­ kemisk var i balance, og derfor stabile, ligt er på Læsø, idet det bl.a. nogle steder men også at der har været tid nok til, at ad­ i Kærene er meget vanskeligt at adskille skillige arter er blevet spredt til dem, de enkelte lokaliteter, især når sommeren, mens de nye damme kun har nået at mod­ som den var i 1987, er meget regnfuld, og tage enkelte arter, der har levet i nærlig­ en enkelt, ganske vidst ret grundig under­ gende lokaliteter. Te mporære pytter opfø­ søgelse af hver lokalitet i løbet af en som­ rer sig på dette punkt som de >>nye<< dam­ mer, er vel næppe nok til at få samlet alle me, bortset fra, at en række arter ikke tåler arter på alle lokaliteter, men resultaterne udtørring.

A Flom og Fn1111n 95 (2): 47-50, riliiS 1989 47 n

©

n ~ n d

n n

n n

OQ ./11

C? D 5 km

Fig l. Skitsernæssigtkort over Læsø med angivelse afbeliggenhed afde i artiklen omtalte lokaliteter, a. Kærene. Inden­ for dette område 6 undersøgte lokaliteter, b. Syrsig, c. Foldgård Sø, d. Stoklund Dam. Lokaliteterne a-d er gamle, permarnentelokaliteter. n. Kunstige, nye lokaliteter. Et n betegner i flere tilfælde flere lokaliteter, t. Te mporære lokaliteter, oftest kunstige.

Ikke alle lokaliteter var lige rige, hvad Der blev ikke på Læsø fundet arter, der Ciadocerer angår. I en enkelt var der over­ ikke var kendt fra Danmark i forvejen, og hovedet ingen, og i 5 andre var der kun en dette var heller ikke ventet, men enkelte enkelt art, men andre, f. ex. Foldgård sø og arter synes at være sjældne, og en enkelt Store Birkemose, var ret rige, med hen­ lå helt udenfor sit kendte udbredelsesom­ holdsvis 10 og 12 arter. Det gennemsnit­ råde. lige artsantal pr. lokalitet lå på 4.6. De to medlemmer af familien Macrotri­ I alt er der nu fra Læsø kendt 35 arter af cidae, Streblocerus serricnudatus og Acnn­ Cladocera, iberegnet de to arter, jeg ikke tholeberis curvirostris, der begge blev fun­ har genfundet. I det følgende skema er det i »Kærene<<, er i resten af landet kun alle arter opregnede efter hvormange lo­ fundet på et ringe antal steder, næsten al­ kaliteter den enkelte art er fundet på. Det tid på sure, brunvandede lokaliteter, og et ses tillige, hvorledes artens optræden på lignende forhold gør sig gældende med de enkelte lokaliteter var, om den fandtes Simocephnlus serru/ntus, der blev fundet i enkelte eksemplarer ( + = 1-10), i antal ved Syrsig. (++ = 11-100), almindelig (+++ = 101- Et helt andet forhold gør sig gældende 1000) eller dominerende ( + + + + = > med Eurycercus g/neia/is. Det er en art, der 1000). især er fundet i lavarktiske områder, i

48 Nordamerika og på Grønland, men som På Bornholm blev der fundet i alt 56 ar­ derudover er fundet på adskillige lokalite­ ter, mens det tilsvarende tal på Læsø var ter langs Europas vestkyst, herunder på 35. Dette skyldes sikkert, at variationen i hele den jydske vestkyst, fra Skagen til lokalitetstyper på Læsø er væsentligt rin­ Rømø, men aldrig mere end nogle få km gere end på Bornholm. Det gennemsnit­ fra havet (Frey, 1975). Dette skyldes, at ar­ lige artsantal på lokaliteterne var på Born­ ten er indslæbt, i form af hvileæg, af nord­ holm 6.5, mens det på Læsø kun var 4.6. lige trækfugle på deres efterårstræk, idet Dette skyldes klart det store antal »nye<< det er ganske tydeligt, at arten kun er fun­ lokaliteter hvortil kun få arter var ind­ det ved disse trækfugles hvilepladser. vandrede på Læsø. Til yderligere sam­ Fundene af arten i »Kærene<< og ved Syr­ menligning skal det nævnes, at Anholt sig må skyldes, at en del trækfugle ram­ med sine kun 22 kvadratkilometer og 8 un­ mer forbi Skagen og finder egnede raste­ dersøgte lokaliteter, kun havde 8 arter af pladser i de sumpede områder på Læsø. Dafnier fordelt med 3.1 art pr. lokalitet. Det eneste område i Danmark, der kan Endelig var det ret forbløffende, at mens sammenlignes med Læsø og som er til­ der af dafnier i gennemsnit pr. lokalitet på strækkeligt velkendt med hensyn til Daf­ Bornholm var 762 individer pr. prøve var nier, er Bornholm. Ganske vidst er Born­ det samme tal på Læsø 2388 individer. Det holm i areal ca. 5 gange så stor som Læsø, må fremhæves, at prøverne de to steder 587 kvadratkilometer mod 113, men de blev taget ganske ensartet og med den har begge samme mangel på store fersk­ samme nettype, og på samme årstid. vandslokaliteter. Dette tyder i høj grad på, at på trods af det

Fig 2. Kærene på Læsø. Foto: Henning Pedersen.

49 tilsyneladende ret ringe indhold af salte i I alt Cl1ydoru� spaericus de ferske vande på Læsø, må der alligevel (O.F.MULLER) 28 være en ret stor produktion fødeemner for Scaplwle�eris mucro1mta Dafnier, især planktonalger i dem. (O.F. MULLER) 10 Silllocepllalus vetu/us (O.F. MULLER) 8 SUMMARY Bosmina lougispiun Tlte Clndocern of Ilte isln11d of Læsø LE YD! G 8 The cladoceran fauna of Læsø was investigated in Jul y Dnpl111i� /ougispiun 1987 Call eetions were made on 31 freshwater localities, 8 O.F.MULLER the majority of freshwater localities on the island. Aloun rectnuguln G.O. SARS 7 Previously 3 species of Cladocera were known from Alouelln exeisn Læsø, but after the 1987 investigation 35 species are (FISCHER) 7 known. Most of the species a re common in ponds and Dnpl111ia pulex pools, and none a re new to Denmark. Eurycercus ginei­ LEYDIG 6 nlis LILLJEBORG, previously found in Denmark only CeriodnJ!IIIIin qundmugu/n o f the w es t coast o f Jutland, was faund o n 2 localities o n (O.F.MULLER) 6 Læsø. Ceriodnpl111in lnticnudntn P. E. MULLER 5 Aca11 t lwleberis c u rvirostris LITTERATUR (O.F.MULLER) 5 Enckell, Pehr H. 1980. Kraftdjur, Lund. Frey, David G. 1975. The distribution and ecology ol Eurycer­ Aloun nffi uis LEYDIG 5 Aloun gttllntn cus ginein/is (Ciadocera, Chydoridae) in Western Europe. G.O. SARS 5 Ve rh.Internat. Verein Limnol. 19.p.2922-2934. Røen, Ulrik, 1988. Bornholms Dafnier. Fjælstauijn.12,1.p.17- Aloun costotn G.O. SARS 3 21. Sønnichsen, Torben, 1978. Crustace-faunaen i Anholts ind­ Gmpto/eberis testudiunrin (FISCHER) 3 1 2 vande. Eksamensopgave, Institut for sammenlignende Alottelln umtn (BAIRD) 3 3 Anatomi, København, p.1-70. PolypltelllltS pedicttlus (L.) 3 Dapl111in 111ngun STRAUS 2 2 Silllocepllnlus cougwer SCHOEDLER 2 Silllocepltnlus expiuosus KOCH 2 Eurycercus ginein/is LILL)EBORG 2 2 Rltyuclwtn/oun fn lcntn (G.O. SARS) 2 2 Modtagne publikationer Plt•�troxlls trunentus (O.F. MULLER) 2 Olrik, K. & A. Sørensen: Rapport vedr. phytoplankton i Pleuroxus Inevis Mossø 1986. - Århus Amtskommune. Marts 1988. (G.O. SARS) 2 2 Leonhard, S. B.: Rapport om smådyrsfaunaen i Mossø 1986. Sidn crystnlliun -Århus Amtskommune. Juli 1988. (O.F. MULLER) . Braae, L., H. Nøhr & B. S. Petersen: Fuglefaunaen på kon­ Diapltanosoma bra- ventionelle og økologiske landbrug. Miljøprojekt nr.102. ­ cltyur11111 LIEVIN Miljøstyrelsen. Pris kr. 130,-. ISBN 87-503-7565-2. 1988. Simocepltalus serruintus Hald, A. B., B. O. Nielsen, L. Samsøe-Petersen, K. Hansen, KOCH N. Elmegaard & J. Kjølholt: Sprøjtefri randzoner i korn­ Ceriodnpl111in 111egops marker. Miljøprojekt nr. 103. - Miljøstyrelsen. Pris kr G. O. SARS 150.-. ISBN 87- 503-7610-1. 1988. Ceriodaph11in rrticlllnta Rasmussen, A.: Stævningsskove på Langeland. - Fyns (JURINE) Amtskommune. 56 sider + bilag. 1989. Ceriodnplutin dubin Hansen, K.: Når jorden er syg. 88 sider ill. - Greenpeace. RICHARD Pris 75 kr. ISBN 87-88807-09-6. 1989. Streblocerus serricnudnt liS Wiirtz Jensen, M.: Strandengsplejebogen. - Skov- og Natur­ (FISCHER) styrelsen 1988. 74 sider. Pris kr. 50.-. ISBN 87-503-6981-4. Acroperus augustatus Jacobs, W. & Renner, M.: Biologie und Okologie der lnsek­ G.O. SARS ten. Ein Taschenlexicon. 2.udg. 1988. Aloun qundrnugulnris Day, M. C.: Spider Wasps. Hymenoptera: Pompilidae. - (O.F. MULLER) Handbooks for the identification of British Insects. 6.4. Mouospilus dispar 1988. G. O. SARS White, l. M.: Te phritid Flies. Diptera: Tephritaidae. - Hand­ Citydonts Intus books for the identification ofBritish lnsects. 10.5a. 1988. G. O. SARS Ribe Amtsråd & Sønderjyllands Amtsråd 1988: Snæblen - en truet fiskeart. 34 sider - ISBN 87-7342-444-7.

50 FLORA OG FA UNA

94. årgang

UDGIVET AF NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND

Med støtte af undervisningsministeriet

REDAKTION: THOMAS SECHER JENSEN

ÅRHUS

1988 Artikler og meddelelser:

Hans Baagøe & Lars Tralle: Første fund af Bechsteins flagermus (Myotis bechsteini) i Danmark ...... 75 E. W. Born: Hvalrosstrejfere i Europa ...... 9 Hans Guldager Christiansen & Birger Prehn: RundfinnetRadeløv genfundet og forsvundet ...... 47 Hans Guldager Christiansen & Birger Prehn: Dvale- og munke- planter ved Kalundborg Slotsruin ...... 79 Steen Jesper Horsted & Torkel Cissel Nielsen: Bestemmelse af karpefiskehybrider ...... 65 Birger Jensen: Muldvarpens (Talpa europaea) fortsatte spredning mod vest i Hanherred-Thy ...... 49 Jens Wolf Jespersen: Kvægmyglarver (Diptera: Simuliidae) i en u forurenet bæk ...... 51 Palle Johnsen: Markgræshoppen Startroderus seniaris ny for Danmark ...... 23 Palle Jørum: Billefaunaen på mor- og muldjord i Hald Egeskov 35 Svend Kaaber & Ole Fogh Nielsen: 30 års forandringer i Ry-egnens dagsommerfuglefauna ...... 95 Lars Mågård: Ynglefund af polarulv (Ca n is lupus m·ctos) ved Danmarkshavn, Nordøstgrønland ...... 89 Jørgen G. Nielsen: Nye fisk for Danmark (1962-1987) . . . . . 25 Leo Novrup: Nye iagttagelser af pungmejsens redebygning 87 Edwin Nørgaard: Eresus niger (Pet.) i Danmark ...... 3 Peter Milan Petersen: En botanisk beskrivelse af ni småskove på Røsnæs med præg af tidligere tiders drift ...... 15 Lars Thomas & Carl Chr. Kinze: Marsvin Phocaena phocnena som primærpredator på polychaeter ...... 29 Eiler Wo rsøe: Naturlige skove i Danmark ...... 53 Eiler Worsøe: Stævningsdrift og urteflora i Tu sø Skov, Vissing ved Randers ...... 93 Boganmeldelser:

Kim Aaris-Sørensen: Danmarks forhistoriske dyreverden ...... 111 Michael Chinery: Ve steuropas insekter ...... 110 Bengt Ehnstrom & Henrik W. Walden: Faunavård i skogsbruket ... 31 P.G. H. Evans: The natura! history of Whales and Dolphins ...... 30 Edward Fahy: Child of the Tides ...... 30 Torben W. Langer: Insekternes rolle som menneskeføde ...... 111 Evald Larsen: Falsters Flora 6 ...... 24 Jens Christian Schou: Star ...... 8 Erich We derkinch: Småvandhuller - om bevaring, pleje og nygravning ...... 46 Modtagne publikationer: ...... o 31, 48 Foreningsmeddelelse ...... 00 00 2 l l l l Populationsdynamik hos agerhøne (Perdix perdix) i et konventionelt dyrket landbrugsområde

Pe r Nørmark Rasmussen & Sanna Steenfeldt Thomas Secher Jensen (Vildtbiologisk Station, Kalø (Zoologisk Laboratorium, Bygning 135, 8410 Rønde) Aarhus Universitet, 8000 Århus C)

With an English summary

Sideløbende med en ændring af land­ OMRÅDEBESKRIVELSE brugsdriften gennem de sidste tredive år Feltundersøgelsen blev foretaget i et område ca. 2 km (Hansen 1987) er der konstateret et fald i øst for Ny Solbjerg og ca. 17 km syd for Århus (se fig. 1). Undersøgelsesområdet dækker et areal på 404 hektar antallet af fugle, der lever i agerlandet landbrugsjord og hele det dyrkede areal bliver drevet (Klug-Andersen 1984; Braae et al. 1988). på konventionel vis. Agerhønen er en standfugl, der hele sin Antallet af landbrugsejendomme, som har jord in­ levetid opholder sig i agerlandet, og man den for området, er 21 . Gårdenes størrelse varierer fra 4,4 hektar til llO hektar, og der er ligeledes en stor varia­ må derfor forvente, at den er specielt ud­ tion i deres dyrehold. sat, når livsbetingelserne her ændres. I Den store variation i gårdenes dyrehold og størrelse alle de lande, hvor agerhønen lever, har bevirker, at der er mange forskellige marktyper og man konstateret en tilbagegang i antallet markstørrelser repræsenteret i området. Fordelingen af afgrøder adskiller sig ikke væsentligt fra, hvad man fin­ (Potts 1986). Denne nedgang har medført, der i det øvrige landbrugsland i Danmark. Markerne at jagtudbyttet i Danmark er faldet fra et blev hvert år nummereret fra l til llO. Inddelingen blev niveau på ca . 310.000 i perioden 1941-1962 brugt ved registrering af observationerne. Længden af hegn indenfor området blev opgjort til over et niveau på ca. 200.000 i tiden 1963- 2,16 kmlkm2 1978 til i de senere år at ligge på et niveau på ca. 65. 000 (Dansk Vildtforskning 1976/ METODE 77-1986/1987; Strandgård og Asferg 1980). Fuglene blev optalt efter linietakseringsmetoden Uårvi­ n�n & Vii isanen 1975, 1980; Bumham et al. 1980). Meto­ Ifølge sidstnævnte kan jagtudbyttet af den arbejder med transekter, som observatøren bevæ­ agerhøns tages som udtryk for bestan­ ger sig langs. Undersøgelsesområdet gennemkrydses dens størrelse, og det kan således se ud til, indenfor relativt kort tid og observationerne langs et at bestanden af agerhøns nu befinder sig bælte af transekten noteres på et kort. I nærværende undersøgelse er der arbejdet med et bælte med en på et stabilt, men lavt niveau. bredde på 100 meter på hver side af transekten (Bum­ For at belyse nogle af de faktorer, der ham et al. 1980). indvirker på agerhønens muligheder for Optællingerne blev foretaget to gange om ugen i pe­ at overleve i et intensivt dyrket landbrugs­ rioden august 1985-oktober 198Z En observationsdag startede hver gang cirka en time før solopgang og fra land, blev en bestand af agerhøns fulgt samme udgangspunkt. En fast rute blev herefter gået gennem tre år. Projektet blev udført som igennem og en observationsdag havde sædvanligvis en kombination af feltundersøgelser og in­ en varighed på 10-12 timer. dendørs voliereforsøg. Formålet med felt­ Effektiviteten varierede afhængig af årstiden. Det var således vanskeligt at følge fuglene om sommeren, arbejdet var at følge en agerhønepopula­ hvor vegetationen var så høj, at fuglene let kunne tion gennem sæsonen og se på dens ud­ skjule sig. Den øvrige del af året var det muligt at følge nyttelse af landskabet og de fødemulighe­ fuglene ved hjælp af visuelle observationer. Vejret der, der er til stede. I nærværende artikel havde også en indflydelse på observationseffektivite­ skal der nærmere gøres rede for de popu­ ten, men uanset vejret på observationsdagen blev ru­ ten gennemgået. lationsændringer, der blev observeret, På grund af vanskelighederne med at foretage visu­ samt hvilke faktorer der kan have haft be­ elle observationer om sommeren blev der i denne pe­ tydning for populationens størrelse gen­ riode anvendt radiotelemetri. Fuglene, der blev mær­ nem året. Resultaterne fra den øvrige del ket, blev fanget ved hjælp af to typer af fælder (rund­ fælde og faldfælde). De fa ngne fugle blev forsynet med af undersøgelsen vil blive publiceret an­ en sender, som blev fastgjort på ryggen ved hjælp af et detsteds (Steenfeldt et al. manus a, b). elastik. Fuglen kunne nu følges ved hjælp af en radio-

A Flom og Fa una 95 (2): 51-59, rhtts 1989 51 Fig. l. Angivelse af undersøgelsesområdets placering ved Ny Solbjerg. Det indsatte kort viser, hvor Ny Solbjerg ligger. Fig. 1. Mnp of the study aren 11enr Ny Solbjerg. The littie mnp shows where Ny Solbjerg is plnced i11 Dwmnrk. modtager. Der blev hver gang krydspejlet (Kenward Udsætning af to flokke med radiomær­ 1987) og observationerne blev indtegnet på et kort. Der kede fugle i november resulterede i, at blev ligeledes udsat radiomærkede volierefugle i områ­ det. den ene flok opløstes, og den anden blev Homerange for både flokke og par er beregnet ud fra af de etablerede flokke jaget ud af områ­ maksimum polygon metoden (Weigang 1980; Rands det. 1985). Størrelsen på homerange udregnes som det are­ al, der dannes, når yderpunkterne for observationerne 1986: par. Det første par blev observeret forbindes. den 28. februar, og de fleste par blev dan­ net den efterfølgende uge. Antallet af par RESULTATER i foråret 1986 er vist i tabel 1 og fig. 2 (antal­ 1985/86: flokke. Udviklingen fra de 6 par, let af fugle (18) apr. -aug. 1986). Det blev der blev observeret i foråret 1985, over vurderet, at alle par forsøgte at yngle in­ flokkene i efteråret og vinteren 1985/86 er denfor området, idet alle 9 par blev obser­ angivet i tabel 1, 2 og fig. 2. veret på en og samme dag (7/5), hvor æg­ Dødeligheden varierede betydeligt in­ lægningsperioden er startet (Paludan den for de enkelte flokke i perioden (aug. ­ 1954). nov. 1985, nov. 1985-feb. 1986) og perio­ derne imellem, som det kan ses af varia­ 1986/87: flokke. Udviklingen i flokstørrel­ tionsbredden (tabel 2). Der var derimod sen og antallet i flokkene i perioden aug. ikke forskel i gennemsnitsdødeligheden 1986-feb. 1987 fremgår af tabel 2 og fig. 2. de to perioder imellem. Der var to flokke på henholdsvis 9 og 11 Der blev ikke konstateret nogen udvan­ fugle, der kun blev registreret nogle få dring eller indvandring af flokke i løbet af gange, og de antages at være udvandret. efteråret og vinteren. Dette forklarer det store fald i antallet af

52 fugle, der sker fra oktober til november. 1987: par. Pardannelsen indtraf i 1987 om­ I udregningen af efterårsdødeligheden kring den 23. februar og i ugen derefter. 1986 er der ikke taget hensyn til disse to Antallet af par i foråret 1987 er vist i tabel flokke. l og fig. 2 (antallet af fugle (18) apr. -aug. Der var stor forskel på gennemsnits­ 1987). Alle parrene blev observeret på en dødeligheden i de to perioder (aug. 1986- og samme dag den 6. maj, hvor æglæg­ nov. 1986, nov. 1986-feb./mar. 1987). Lige­ ningsperioden er begyndt (Paludan 1954). ledes var der stor forskel på de enkelte Det blev derfor vurderet, at alle de regi­ flokkes dødelighed i de to perioder, som strerede par forsøgte at yngle indenfor un­ det kan ses af variationsbredden. dersøgelsesområdet. Der blev fundet to Ve d en sammenligning af dødelighe­ reder i 1987: a) under et paradisæbletræ i den for de to år viser det sig, at efterårs­ udkanten af en have med halm som dæk­ dødeligheden var ret ens, hvorimod vin­ ke, b) under en elmast med dødt græs som terdødeligheden var dobbelt så stor i 1986/ dække (parret, som det drejede sig om 87 som i 1985/86. Der var for eksempel en her, var radiomærket). Begge rederne blev flok på 7 fugle, hvor alle individer i flok­ ødelagt af prædatorer, som sandsynligvis ken døde i løbet af januar 1987. var a) hermelin og b) krage eller skade, be­ Der blev i november 1986 udsat en flok dømt ud fra beskadigelserne på æggeskal­ med radiomærkede volierefugle, som lerne, der begge gange blev indsamlet. etablerede sig i periferien af området. I slutningen af januar 1987 blev en ny flok på 8 fugle registreret for første gang i 1987: flokke. undersøgelsesområdet. Flokken er årsag Antallet af flokke og fugle i disse fremgår til, at antallet af fugle stiger fra februar til af tabel 2 og fig. 2. Det skal bemærkes, at marts 1987. Det kan ikke udelukkes, at det den ene af flokkene (5 fugle) kun bestod af var flokken på 11, der påny var at finde i voksne fugle, hvilket forklarer, at der kun området. I udregningen af vinterdødelig­ var 4 par, der fik flyvefærdige kyllinger (ta­ heden 1986/87 er der ikke taget hensyn til bel l). denne flok.

Fig. 2. På figuren er angivet det samlede antal fugle i området pr. måned i de tre forsøgsår (august 1985 til maj 1988) . Fig . 2. The totai lllllllber of birds i11 file study aren every 111011111 i11 t/1e three years of i11vestigatio11 (august 1985-may 1988).

100 Antal fugle 90 i alt

BO

70 60 � 50 40 � 30 20 � 10 t\ l o v t.b mcr 1D88 III maj 53 flokke og par. Tabel l. I tabellen er angive t antallet ar par i maj, antallet a[ par med 1987/88: ynglesue<:es i august (par med !lyvedygtige kyllinger) og antallet af Linietakseringen blev stoppet i oktober flokke i august samt det gennemsnitlige antal fugle pr. flok.

1987, men undersøgelsesområdet blev be­ Tab/e J. T11e number of pairsinltfay, t!Je mm1ber of pairs with breeding søgt nogle gange i løbet af efteråret, vinte­ success in August (pairs with ellieleens ab/e to fly), the nwnber ofjlocks in Augustand tlle average munber of birds in a flock. ren og foråret. Hermed var det muligt at følge udviklingen af flokstørrelsen gen­ 19 85 19 86 19 87 19 88 nem en meget mild vinter, hvor udgangs­ punktet med hensyn til antallet af fugle Antal par 6 9 9 7-9 var lavt. Flokantallet blev i februar 1988 be­ Antal par stemt til 4 med ialt 33 fugle (tabel 2). Der ynglesucces 5 7 4 må således være sket en indvandring af Antal flokke 5 7 5 fugle til området i løbet af vinteren. Døde­ Gnst. antal fugle ligheden i vinteren 1987/88 må formodes pr. flok 15,2 12,3 6,4 at have været lille. På grund af de få obser­ vationsdage er dødeligheden ikke udreg­ net og angivet i tabel 2, som for de øvrige perioder. Parantallet i 1988 blev med en vis usikkerhedsmargen bestemt til 7-9, idet antallet af observationsdage var relativt få (tabel l). Tabel 2. I tabellen er angivet antallet af flokke og samlet antal fugle i starten og slutningen af den angivne periode, gennemsnitsdødelig­ heden i procent (X :t standard deviation) og variationsbredden i dødeligheden indenlor de fem flokke i procent. E.85 = aug.·nov.l9 85, Homerange fo r flokke og par. V.85f86 = nov.l9 85-feb.l9 86, E.86 = aug.-nov.l9 86, Homerange for flokke og par er angivet i V.86/87 = nov.l9 86-feb.l9 87 og E.87 fV.87/88 = aug.l9 87-feb.l9 88. tabel 3. Observationerne for de to år er Tab/e 2. 77�e mmrber offlocks and birdr Ol lile beginning and end aflire period, the average mortality (in %, X : standard deviation) and the lagt sammen og der er kun medtaget flok­ range of% mortality among thejive flocks. ke, hvor antallet af observationer oversteg 5. Som det kan ses var homerange størst E.85 V.85/86 E.86 V.86f87 E.87 /V.87 /88 for flokkene, specielt om vinteren. Farre­ nes homerange formindskedes efterhån­ Antal flokke den som yngletiden nærmede sig og var start/slut 5/5 5/5 7/5 5/5 5/4 mindst i ruge- og kyllingeperioden. Antal fugle siartfslut 76/(JJ (JJ/49 86/54 54/41 32/33

Gnst. dødelighed 20,8 18,8 17,3 43,2 JAGT i% (X ± s.d.) ± 15,4 ± 8,8 ± 8,7 ± 33,7 Der blev ikke konstateret nogen jagt på Variationsbredden agerhøns i de tre jagtsæsoner feltundersø­ i% 040,0 7,7-30,8 7,1·27,8 16,7-100 gelsen forløb. Jagt har derfor ingen indfly­ delse haft på bestandsstørrelsen i under­ søgelsesområdet.

DISKUSSION Parantal. Tabel 3. I tabeUen er angivet homerange for flokke og par i hektar ± Parantallet på 6 i foråret 1985 må på grund standard deviation. af observatørernes manglende rutine ta­ Tab/e 3. 111e homerange for theflocks in autunm and witller and fo r ges med visse forbehold og må regnes tlle pair.rin spring and summer (hectar.r ± standard deviation). som værende minimumstaL Antallet på 9 par i 1986 og 1987 giver en tæthed på l par Efterår Vinter Tidlige forår Sommer flokke flokke par par pr. 45 hektar i undersøgelsesområdet. På grundlag af disse observationer ser Homerange det ud til, at området i observationsperio­ i ha ± s.d. 14 ± 5 17 ±IO 8±5 3 ±l den har haft en bærekapacitet på 9 par.

54 Fig 3. Te mperatur og 11edbør i !Jilgleperiodell i 1985 (lodret Imidlertid var der hvert år ved starten af skraveret), 1986 (skrtiskraverel), 1987 (sort) og i ynglesæsonen et overskud af fugle selv i el 11ormnlår (hvidt). Kilde: Meteorologisk IIlsiituis må11edsoversigt. 1988, hvor floksæsonen startede med rela­ tiv få fugle. Undersøgelsesområdet kan Fig 3. Te mperaflire (deg. C.) n11d precipitntioll (mm) duri11g således tænkes at virke som et kærneom­ tlæ breedi11g senso11 1985 (dolted), 1986 (ltnlcl!ed), 1987 råde, hvorfra et overskud muligvis har (blnck) n11d i11 n11 average yen r (wltife). spredt sig til andre områder, hvor der må­ ske ikke var fugle i forvejen eller for få fug­ le. Ifølge Potts (1986), Doring & Helfrich (1986) og Pege! (1987) foretager parrene en Temperatur vis vandring før de etablerer sig, men (grad °C) dette sker som regel inden for hunnens flokhomerange eller i umiddelbar nærhed af dette (Potts 1986).

Ynglesucces. Det registrerede antal par, som fik flyve­ færdige kyllinger på vingerne, varierede fra år til år. Årsagerne til den svingende ynglesucces årene imellem kan være mange og kan både henføres til perioden indtil æggene klækkes, og perioden fra æggene klækkes og til kyllingerne er fly­ vedygtige. Rugeperioden: Redeprædationens be­ tydning i rugeperioden er undersøgt af Rands & Sotherton (1987) og Rands (1988) oprll meJ Juni Juli august som nævner 4 habitat karakteristika, som har indflydelse på denne, nemlig: bred­ den af hegn, højden på hegn, mængden af dødt græs i bunden af hegn og antallet af huller i hegn. Undersøgelsens eksemp­ ler på redeprædation kunne i begge til­ fælde henføres til dårlig rededækning. Hvis en rede bliver ødelagt, kan hun­ nen eventuelt lægge et nyt kuld æg, men der må maksimalt være gået V3 af rugepe­ rioden (Potts 1986). Egne iagttagelser af re­ defund, hvor æggene blev prædateret få dage før klækningen viste, at denne radio­ mærkede hun ikke var i stand til at lægge et nyt kuld æg. De vejrmæssige betingelser i rugemå­ nederne maj og juni har stor betydning for ynglesuccesen hos agerhøns for eksempel gennem redens placering (Kriiger 1966) el­ ler rugemønstret (Fant 1956). I de tre år, hvor undersøgelsen forløb, var det spe­ cielt 1987, der skilte sig ud (se fig. 3 og 4). I dette år var der en lav middeltemperatur

55 Fig. 4. Agerhøne med radiosender fastgjort på ryggen. Fig 4. Pa rfririgee q11ipped witil n mdiofmllslllilfer 011 1/ze back. i maj og juni måned samt en ekstra høj lingerne skal afsøge et større areal for at nedbørsmængde i juni. dække fødebehovet, når mængden og/el­ De vejrmæssige betingelser har sand­ ler kvaliteten af insekterne er lav. Fourage­ synligvis haft stor betydning for antallet af ringstiden er derfor relativ lang i dårlige æg, der klækkede i 1987.Det er ikke muligt habitater, hvorved kyllingerne udsættes at sige noget om hvilken af de nævnte fak­ mere for regn og kulde (Potts 1986; Pege! torer, der har haft størst indflydelse, pri­ 1987). mært fordi antallet af redefund var for lil­ le. Vejret skønnes at have haft ringe betyd­ Den gennemsnitlige flokstørrelse i au­ ning i 1985 og 1986. gust var i 1985 på 15,2, i 1986 på 12,2 og i 1987 på 6,8 individer. Potts (1986) viste en Kyllingeperioden: Temperatur og nedbør udregningsmåde, hvor man ved at ind­ kan ligeledes have betydelig indvirkning sætte antallet af kyllinger pr. kuld kan vur­ på kyllingernes aktivitetsmønster (Green dere overlevelsesraten og dermed antallet 1984) og på mængden og kvaliteten af in­ af klækkede æg (kuldstørrelsen). Ud fra sekter, som er kyllingernes vigtigste føde i denne ligning kan man beregne en overle­ de første leveuger (Potts 1986). Hvis insek­ velsesrate på henholdsvis 0,96 i 1985, 0,74 ternes mængde og kvalitet er begrænset, i 1986 og 0,29 i 1987. enten fordi der sprøjtes (Rands 1987) eller Engelske undersøgelser (Green 1984; fordi koldt og vådt vejr hindrer insekter­ Rands 1985, 1986; Potts 1986) har vist, at nes opformering og/eller indvandring også sprøjtemidlerne har en negativ effekt (Green 1984; Potts 1986), øges kylllinger­ på kyllingernes overlevelsesrate. Rands nes dødelighed. Det må formodes, at kyl- (1985) fandt, at overlevelsesraten for kuld

56 i sprøjtede marker var 22,7 % og i usprøj­ Homerange for flokke og par: tede marker 48,3 %. Forbruget af sprøjte­ Undersøgelsesområdet så ud til at have en midler er steget voldsomt siden 1960 sam­ bærekapacitet på 5 flokke i løbet af sæso­ tidig med, at variationen i landbrugs­ nen, alle rekrutteret fra ynglende par i om­ landskabet er blevet mindre (Hansen rådet. Der skete dog en indvandring af en 1987). Dette har medført, at fødeudbud­ ny flok i januar 1987 til et område, hvor det (insekter) er blevet mindre for kyllin­ alle individer i en flok på 7, der tidligere gerne og deres overlevelsesmuligheder er havde opholdt sig her, alle døde medio ja­ derfor blevet forringet. Det er derfor sand­ nuar. Ligeledes lykkedes det kun udsatte synligt, at overlevelsesraten for kyllin­ flokke at etablere sig i periferien af områ­ gerne generelt er blevet mindre de sidste det. 30 år, men i den nærværende undersø­ Betingelserne for, at etablerede flokke gelse må det kolde og våde vejr antages at accepterer nye flokke er et produkt af fø­ have haft den største indflydelse på det deudbuddet!behovet og landskabsstruk­ ringe antal kyllinger, der blev flyvedyg­ turen (mulighederne for konflikter som af­ tige i sommeren 1987. hænger af mulighederne for visuel kon­ takt mellem flokkene) (Jenkins 1961). Størrelsen på homerange for flokke vi­ Flokke. ste, at de udnyttede et større areal om vin­ Flokkenes udvikling fra august til parrene teren end om efteråret. Forklaringen dannedes var forskellig de to år. Efterårs­ herpå kan være, at energibehovet om vin­ dødeligheden var ens, hvis man sammen­ teren er stort på grund af den lavere tem­ ligner flokkene sammenlagt, men de en­ peratur, at udbuddet af marktyper er min­ kelte flokke havde store forskelle i dødelig­ dre, og at tilgængeligheden af energirige hed. Forskellen kan ligge i forskelligt præ­ fødeemner (frø) er ringe. Doring & Hel­ dationstryk, forskellig marktypefordeling frich (1986) havde tilsvarende skift i stør­ indenfor de enkelte flokkes homerange el­ relsen på homerange fra efterår (6,35 hek­ ler i det faktum, at flere marker blev herbi­ tar) til vinter (11,06 hektar) . Parrenes ho­ cidbehandlet i 1986. merange ændredes fra 8 hektar i det tid­ I 1986 var der to flokke, der forlod un­ lige forår til 3 hektar om sommeren, hvil­ dersøgelsesområdet, hvorimod udvan­ ket formodentlig også er et udtryk for et dring af flokke ikke fandt sted i 1985. Årsa­ større fødebehov i vinter/forår perioden gerne til udvandringen kan enten være og for, at fuglene i denne periode van­ generel forstyrrelse på grund af mark­ drede en del for at finde en egnet rede­ arbejde, eller at der blev sprøjtet med her­ plads. Når de havde fundet et redested bicid på nogle af stubmarkerne. indskrænkede de deres homerange til lige Vinterdødeligheden var i 1986/87 dob­ omkring redestedet Doring & Helfrich belt så stor som i 1985/86. Det var især i ja­ (1986) havde i den periode, hvor redeste­ nuar 1987, at den største dødelighed fore­ det var fundet og etableret, et tilsvarende kom. Middeltemperaturen for januar 1987 lille homerange på 1,97 hektar. var -5,1° C mod normalen -0,1° C, og Det observerede homerange for par den lave temperatur kan tænkes at være med kyllinger (3 hektar) havde næsten årsag til forskellen i vinterdødeligheden. samme størrelse, som Rands (1985) fandti Ratti et al. (1983), Di:iring& Helfrich (1986) sprøjtede marker (2,6 hektar), hvorimod og Pege! (1987) undersøgte også dødelig­ homerange i usprøjtede marker var 1,2 heden for flokke om vinteren. De fandt, li­ hektar (Rands 1985). Par med kyllinger gesom i nærværende undersøgelse, for­ har tilsyneladende behov for et større skelle fra år til år. Pege! (1987) fremhæver, areal i sprøjtede marker for at dække kyl­ at vinterdødeligheden er et produkt af tre lingernes fødebehov, hvilket som nævnt faktorer: fødeudbuddet, vejret og præda­ kan have indflydelse på kyllingernes over­ tionstrykket. levelse.

57 Fig. 5. Ve legnet agerhønsehabitat: levende hegn med tæt undervegetation til rededække og gode fouragerings­ muligheder på græsmærk.

Fig . 5. Sililable parfririge habital: l1edge with dwse li Ildercoverfor 11esfillg, a11d a clovergmss fie/dfo rfeedillg activities.

KONKLUSION ten i forhold til de voksne fugles eget føde­ Antallet af par i undersøgelsesområdet behov eller i forhold til kyllingernes frem­ var i de tre forsøgsår konstant omkring 9 tidige behov er andre mulige begræn­ par, og dette tal må formodes at svare til sende faktorer. Endelig kan hyppigheden områdets bærekapacitet. Antallet af af visuel kontakt mellem parrene være en flokke var ligeledes ret konstant omkring afgørende faktor, der ligeledes kan sættes 5 flokke. Ynglesuccesen var meget vari­ i relation til habitatens struktur. abel med 1987 som et absolut hundår på De faktorer, der virker på dyrenes døde­ grund af den ekstremt våde og kolde som­ lighedsrate (f. eks. redeprædation, føde til mer. Vinterdødeligheden var ligeledes kyllingerne og vejrmæssige betingelser), meget variabel med vinteren 1986/87 som synes i denne undersøgelse således ikke den dårligste på grund af meget lave tem­ at have haft betydning for yngleparantal­ peraturer i januar 1987 Trods disse vari­ let. Derimod har disse faktorer utvivlsomt able dødeligheder var der imidlertid hvert haft stor betydning for den mængde fug­ forår mindst dobbelt så mange fugle før le, der er til stede om efteråret og vinteren, udparringen som efter. Det synes således og dermed også for den mængde fugle, at være fuglenes parterritorialitet, som be­ der kan kolonisere andre områder. grænser antallet af par i området. Parterri­ Nærværende undersøgelse tyder såle­ torialiteten antages primært at være be­ des på, at dersom bestanden af agerhøns stemt af antallet af gunstige redemulighe­ skal øges i Danmark, skal der ske en gene­ der, men kvaliteten af fødeudbuddet, en- rel forbedring af habitatkvaliteten med

58 henblik på at øge yngleparantallet. Pri­ (Rheinland-Pfalz, BRO). Schriften des Arbeitskreises fiir Wildbiologie und jagdwissenschaft an der justus-Leibig­ mært skal de voksne fugles redemulighe­ UniversitiitGiessen; H. 15. Ferdinand Enke Ve rlag, Stutt­ der forbedres, først derefter kan det betale gart. sig at reducere andre dødelighedsfaktorer Fan t, R. j. 1956: A nest-recording device. journal of Animal Ecology 22, 323-327. f.eks. gennem en forbedring af fødemulig­ Green, R. E. 1984: The ecology and survival of partridge hederne for kyllingerne. chicks (Aiectoris rufa and Perdix perdix) on arable farm­ land in East Anglia. journal of Applied Ecology 21, 817- 830. TAK Hansen, K. 1987: Dansk landbrug industrialiseres. l »Det Der skal her rettes en tak til landmændene åbne land«, Dansk Vildtforskning 1986/87.Meddelelse nr. 216 fra Vildtbiologisk Station, Kalø, Rønde. (Red. j. Bertel­ i undersøgelsesområdet, fordi de gav tilla­ sen og K. Hansen), 3-9. delse til at bruge området i forbindelse jiirvinen, O. & R. A. Viiisanen 1980: Methodology for cens­ med feltarbejdet, samt en tak til Dansk using land bird faunas in large regions. I »Estimating numbers of terrestdal hirds«, Studies in Avian Biology Jagtforenings Agerhønsefond, der gav No. 6 (eds. C. j. Ralph &j. M. Scott) 145-151. penge til indkøb af radiosendere. Jenkins, D. 1961: Social behaviour in the Partridge, Perdix perdix. Ibis 103a No. 2, 235-258. Kenward, R. 1987: Wildlife Radio Tagging Equipment, Fie l d SUMMARY Te chniques and Data Analysis. Academic Press, London. The paper describes the population dynamics of the Klug-Andersen, B. 1984: Populationsindekser for danske ynglefugle 1981-1982. Dansk Ornithologisk Forenings Partridge (Perdix perdix) studied over a period of 3 years Tidsskrift 78, 45-51. in a 404 ha arable farmland near Ny Solbjerg 17 km. K ruger, P. 1966: Ober die einwirkung derTemperaturauf das south of Århus in East Jutland, Denmark. Methods in­ Brutgeschaft und das Eierlegen das Rebhuhnes (Perdix cl u d ed line transect observations throughout the sea­ perdix L.). Acta Zoologica Fennica No. 112. son, and radiotelemetry in the summerperiod. In the Paludan, K. 1954: Agerhønens ynglesæson 1953. Danske three year period there was a rather conslant number o f Vildtundersøgelser hæfte 3. Meddelelse nr. 14 fra Vildt­ approx. 9 pairs, i.e. l pair per 45 ha, and S flocks with biologisk Station, Kalø, Rønde. a variable number o f birds in the flocks d uring the flock­ Pege!, M. 1987: Das Rebhuhn (Perdix perdix L.) im Bezie­ season. The homerange of the flocks was between ha hungsfuge seinen Um- und Mitweltfaktoren. Schriften 14 des Arbeitskreises fiir Wildbiologie und jagdwissenschaft and 17 ha in autumn and winter and declined to 8 ha an der Justus-Leibig-Universitiit Giessen. H. 18. Ferdi­ when the pairs were formed in spring. In summer the nand Enke Verlag, Stutgart. homerange was 3 ha in the period of incubation and Potts, G. R. 1986: »The Partridge«. Pesticid es, Predation and brooding. Conservation. Collins, London. It is conducledthat a) the observed difference in au­ Rands, M. R. W. 1985: Festicides use on cereals and the survi­ tumn and winter martalities had no influence on the val of partridge chicks: a field experiment. journal of App­ number of pairs the foliowing spring. b) the number af lied Ecology 22, 49-54. pairs depends on the pairs territoriality which may be Rands, M. R. W. 1986: The survival of gamehird (Gallifor­ mes) chicks in relation to pesticide use on cereals. Ibis 128, determined by the quality o f the nest site and/ar of the 57-64. quality of the food either for the adults or the future Rands, M. R. W. 1987: Hedgerow management for the con­ need of the juveniles. c) the size of the homerange is de­ servation of partridges (Perdix perdix, Alectoris rufa). termined by the need of food at the particular time af Bio!. Consrv. 40, 127-139. the year. d) nestsite predation was only briefly investi­ Rands, M. R. W. 1988: The effects af nest site selection on gated in this study but seems to be of Jimited impor­ nest predation in Grey Partridge, Perdix perdix, and Red­ tance. legged Partridge, Alectoris ru fa. Ornis Seandinavica 19, 1, 35-40. These condusions indicate that if the population of Rands, M. R. W. & N. W. Sotherton 1987: The management the partridge in Denmark is to be increased i t is neces­ of field margins for conservation af gamebirds. l »Field sary that a general improvement of the habitat must Margins« BCPC monograph No. 35, (ed. J. M. Way), 95- take place, including nestsite quality and the quantity 104, Lavenham. and quality of the food for the chickens. Ratti et al. 1983: Line transects estimates o f density and the winter mortality af grey partridge. j. Wildl. Manage. 47(4), 1088-1096. LITTERATUR Steenfeldt, S., P. N. Rasmussen & T. S. Jensen (manus)a; Ha­ Braae, L., H. Nøhr & B. S. Petersen 1988: Fuglefaunaen på bitat preference and food selection by adult Grey Part­ konventionelle og økologiske landbrug. Sammenlig­ ridge (Perdix, perdix) in arable farmland in East Jutland, nende undersøgelser af fuglefaunaen, herunder virknin­ Denmark. gen af bekæmpelsesmidler. Miljøprojekt nr. 102, 1988, Steenfeldt, S., P. N. Rasmussen & T. S. Jensen (manus)b; Miljøstyrelsen. The imporance of arthropods in Grey Partridge (Perdix, Burnham. K. P. , D. R. Anderson & j. L. Laake 1980: Estima­ perdix) chick diet examined by feeding experiment and fa­ tion of density from line transect sampling of biological ecal analysis. populations. Wildlife Monographs, No. 72. Strandgård, H. & T. Asferg 1980: Vildtudbyttet i Danmark 2. Dansk Vildtforskning 1976/77 til 1986/87. Meddelelser fra Danish Review o f Game Biology, Il n o. 5, Vildtbiologisk Vildtbiologisk Station, Kalø. Station, Kalø, Rønde. Doring, V. og R. Helfrich 1986: Zur Okologie einer Rebbuhn­ We igand, J. P. 1980: Ecology o f the Hungarian Partridge in population (Perdix perdix L. 1758) im Unteren Naheland Nortb-Central Montana. Wildlife Monographs No. 74.

59 Boganmeldelse givet i farver samt af en række ligeledes farvelagte gamle kort i stor målestok over Gwuwr Arnborg, Ake Carlssou, To re Hag11W1111: Mulens landbrugsområder. Og så er der alle farve­ marker. Bete ocll boskap i Ilage oeli val/skag. H. G. Arnborgs billederne fra nutiden. De viser det, der er forlag, Grå bo 1987 Pris 350,- sv. kr. + fragt 25,- sv. kr. til endnu: fortid illustreret med dias fra nuti­ Åke Carlsson på sv. postgiro 81 63 56-0. Format 28,5 x den. Det er illustrationer af høj kvalitet i 21,5 cm. 304 sider indb. ISBN 91 970173-5-3. indhold og tryk. Der er så vidunderligt alt­ sammen, så man får tårer i øjnene. Der var åbenbart meget smukt i det gamle Dette gamle land er grundlaget for ho­ svenske landbrugsland. Der er endnu vedparten af det, som vi i Danmark og overraskende smukke landskaber tilbage Sydskandinavien betegner »natur«. Er nogle steder. Det er fordi svensk landbrug det ren romantik at ville passe på det, såle­ har udviklet sig langsommere end det des som de nordiske naturfredningsfore­ danske på godt og ondt. ninger og det nordiske kulturlandskabs­ Mulens marker fortæller, hvordan der forbund forsøger? Spørgsmålet er afgø­ så ud førhen, det vil sige til efter sidste ver­ rende. Bogen besvarer det ikke, lader os denskrig 1939-45. Man får at vide, hvad blot tilbage med en alvorlig forelskelse i der voksede af planter og levede af dyr. noget svunden t. Man får at vide, hvorledes der kom til at se Årsagerne til ændringerne bliver be­ sådan ud. Det var dengang, da landbrug skrevet, resultatet ligeledes. Det kender vi skulle hvile i sig selv. Det gjorde det nød­ i Danmark kun alt for godt. vendigt at leve økologisk. Det bevirkede Hvad skal vi så med det - og helt der­ beklageligvis også, at folk var fattige flest ovre i Sverige? Bogen svarer naturligvis - målt med vor målestok. Mange var ikke på et så dansk spørgsmål. Men svaret usunde af slid med skæve rygge og gigt­ er indbygget: bogen handler om grundla­ krogede fingre. De fleste klarede alligevel get også for Danmarks natur. Den er lige­ det ufattelige slæb og livet i en vanskelig frem en recept på naturpleje og naturgen­ tilværelse. opretning. Den er fuld af væsentlige detal­ Man får detaljeret at vide, hvordan, jer for landmænd og naturplejere. Den er hvornår og hvor meget der blev afgræsset. en fond af viden for kulturhistorikere. Al­ Hvordan hegn og gærder var indrettet. drig har jeg set dens lige i billeder og tekst Hvad der voksede i græsgangene. Hvor­ med henblik på gribende formidling. Ta n­ for trækokser var mere henigtsmæssige kevækkende er den, så læsningen tager end heste i landbruget. Hvorledes man adskillige dage. hindrede kreaturerne i at splitte gærderne Det bør fremhæves, at beskrivelsens ad. Man hører om gamle sædvaner og tra­ grundlag er Vaster Gotlands landskab og ditionsmæssige fester i skov og fælled. natur. Men den har ikke desto mindre gyl­ Om fæboder, græsning ved stranden og dighed for hele Sydskandinaviens løv­ om, hvordan græsning udformede og skovsland. Prøv ved lejlighed at køre fra ændrede skove og andet landskab. Helsingborg til Hassleholm ad småvejene Te ksten er godt skrevet og med god vilje i bondelandet syd for Finjasjon, så kan du også forståelig for danskere - kun kan det se, at det er rigtigt. nok knibe lidt med citeret svensk dialekt. Skal du pleje naturlandskaber eller blot Der er en gennemgående hovedtekst, forstå dem, så køb bogen. Skal du til Sveri­ som suppleres med afgrænsede varie­ ge, så køb den for feriens skyld, der er va­ rende oplysninger sat i en anden slags ty­ luta for pengene. Og skal du ikke til Sveri­ per, der viser sig at være meget detalje­ ge, så køb den alligevel - så rejser du der- rede tekster til en masse usædvanlige illu­ over. strationer. Der er gamle fotos i stort antal: Eiler Worsøe netop sådan så der ud! Disse sort-hvide fo­ tos får en tilføjelse af gamle malerier gen-

60 Seks nye danske rundorme (Nematoda) fundet i gnav af træ- og svampelevende biller

Peter Neerup Buh l (Marbæk-Parken 32, 4050 Skibby)

With an English summa ry

Der kendes idag omkring 300 arter rund­ tegreret, for eksempel Istvan Andrassys orme, som lever mere eller mindre bundet formidable, men næsten uillustrerede til forskellige trælevende biller, særlig værker i serien >>Bestimmungsbucher zur barkbiller (Goodey 1963). Nogle lever som Bodenfauna Europas<< (1984-) - som i høj ægte parasitter af værtens fedtlegeme, an­ grad har lettet bestemmelsen af hele Ver­ dre lever i deres ungdomsstadier som pa­ dens ikke-parasitiske rundorme - sam­ rasitoider i billernes krophule, i trache­ men med Meyl (1960), som er uden arts­ erne eller i mellem tarmen, og atter andre nøgler, men derimod med illustrationer af lever som kommensaler i billernes gang­ alle arter. Meyl (1961) er en god introduk­ systemer og kan også findes i deres ende­ tionsbog med anvisning på indsamlings-, tarm eller under dækvingerne. De sidst­ præparations- og bestemmelsesmetoder nævnte er uskadelige for deres værter og samt illustrerede slægtsnøgler til alle frit­ lever af svampe, bakterier og af de biller, levende land- og ferskvandsformer. som dør i gangene. Parasitoiderne i krop­ hulen kan derimod ligesom parasitterne Da jeg kun har fundet få individer af tære på værtens fedtlegeme og ødelægge hver af de nedenfor stående nye danske dens ovarier, så den bliver steril. rundorme, vil jeg ikke opstille nye taxa, Endelig findes der såkaldte sekun­ selv om afvigende former forekommer. dærnematoder, som tilfældigt kan være Jeg har i stedet fundet det klogest at nøjes ført ind i de trælevende billers gangsyste­ med at beskrive de afvigende karakterer­ mer af andre insekter, eller som lever i for­ så meget mere som det drejer sig om indi­ ladte gange i mere eller mindre formuldet vider fundet under forhold, der må være træ (Ruhm 1956). nær grænserne for arternes økologiske to­ Alle rundorme, som er specifikke for lerancer. trælevende biller, tilhører ordnerne Tylen­ chida eller Rhabditida. De har hidtil været I det følgende er a = kroppens længde/ ganske uudforskede herhjemme, men da største bredde, b = kroppens længde/ de følger deres værters udbredelsesområ­ længde af oesophagus fra forenden (se der, og da de for størstedelens vedkom­ fig.), c= kroppens længde/halens længde mende er beskrevet fra Ve sttyskland af G. (målt fra anus, se fig.) og V = afstanden Fuchs eller W. Ruhm, kan de fleste dog mellem vulva (se fig.) og forende udtrykt ventes at findes også hos os. Allerede i procent af den totale kropslængde (jfr. hvad det rent taunistiske angår, er der Goodey 1963). altså her stadig et umådelig stort arbejds­ område at tage fat på -jeg tænker her i TYLENCHIDA særdeleshed på den seriøst arbejdende Neotylenchidae amatør. Nothotylenchus drymocolus Ruhm, 1956. Hvad bestemmelseslitteraturen angår, Færgelund, NEZ 8.IV.1989, 1d'. er det min egen erfaring, at begynderen I tør smuld under bark på udgået lærk (La­ med størst udbytte kan anvende den in- rix) med både barkbille- og træbukkegnav.

Flom og Fn ulln 95 (2): 61-64, Ar/w s 1989 61 Hidtil kendt fra Ve sttyskland. Mål iflg. Riihm (1956): a=34,11-35,23; b= 4,80-5,90; c= 6,97-7,14;halen = 6,4X anal­ bredden (iflg. Riihms Abb.28.h); længde = 0,648-0,821 mm. Mål på mit eksemplar: a=29,5; b= 5,5; c=8,0; halen = 5,0xan­ albredden; længde = 0,55 mm. Af Riihm fundet i smuld hos lps (Ortho­ tomicus) suturalis som ynglede i høje, på meget fugtig grund stående granstubbe og i smuld hos Hylastes ater og H. attenu­ atus i fyrrestammer. Den var dog ikke bun­ det til nogle af disse barkbiller. Trods morfologiske og biologiske for­ skelle vil jeg dog henføre mit eksemplar til Riihms art. For eksempel er halens karak­ teristiske træk identiske med Riihms af­ bildning. I min samling.

Aphelenchidae Bursaphelenchus xerokarterus (Riihm, 1956). Færgelund, NEZ 6.V.l989, l�. I de forladte gangsystemer afbarkbillen Ernoporus fagi under bark på en væltet, lidt henfalden bøg. Hidtil kendt i Ve sttyskland. Målene på mit eksemplar svarer til dem opgivet af Riihm (1956). I Overraskende var derimod dets habi­ }J. tat. Riihm fandt arten hos Scolytus scolytus 100 og S. multistriatus, som begge kun er fjernt beslægtede med Ernoporus fagi, og som også har andre træarter som vært. I det samme gangsystem som Bursaphe/enchus xerokarterus fandt jeg dog også et eksem­ plar af Rhizophagus sp. (Coleoptera: Rhi­ zophagidae), som kan have fungeret som vektor for rundormen, selvom det er lidet sandsynligt. Det må imidlertid også be­ mærkes, at Riihm slet ikke undersøgte nogle Ernoporus spp. for rundorme - for­ holdene mellem denne og andre barkbil­ leslægters rundormeparasitter er stadig ukendte. At jeg fandt Bursaphelenchus xerokarterus i et sikkert forlængst forladt gangsystem, er der ikke noget besynderligt i. Riihm op­ Fig . 1. Rhitis i11ermis<:j'. Optisk snit. A: oesophagus, B: vulva, C: anus. giver nemlig, at den også kunne findes i gangenes forladte vintersmuld, og at den Fig. 1. Fe mn/e af Rhitis i11ermis. Optical sectio11. A: oesop­ udmærket tåler udtørring. hagus, B: vulva, C: all liS.

62 I min samling. logisk form) eller måske underart af F. fae­ Aphelenclwides autographi Fuchs, 1930. calis. Med kun et individ til min disposi­ Østskov v. Skibby, NEZ 27.III.l989, 2<(Rhabditidae stemmelse af disse individer var- ved an­ Rhitis inermis (Schneider, 1866) Andrassy vendelse af Schneider (1939) -Aphelenchoi­ (1982). (se fig.). des autographi (hunnen hidtil ukendt). Sømer Skov, NEZ l.IV.l989, l Diplogasteridae Disse mål svarer til dem opgivet af An­ Fietor faeca/is (Weingartner in Mey!, 1956) drassy (1984). Goodey 1963. I min samling. Sømer Skov, NEZ l.IV.l989, ld'. Parasitorhabitis palliati (Fuchs, 1937) I Polyporus fomentarius (tøndersvamp) Skrjabin, Shikhobalova, Sobolev, Paramo­ på en birkestamme liggende på fugtig nov & Sudarikov (1954). skovbund, svampen rummede desuden Østskov v. Skibby, NEZ 27.111.1989, l

63 Denne rundorm, som allerede kendes insekter tidligere har levet der, adskilte fra Danmark (Micoletzky 1925), fandt jeg habitaten sig dog for en rundorm næppe sammen med det ovennævnte eksemplar fra skovbunden. Efter at billerne har for­ af Parnsitorhabditis palliati. Parasitorhabditis ladt et væltet træ, vil der finde en succes­ fandt jeg dog i smuldet fra selve gang­ sion sted - jordbundsnematoderne vil alt­ systemet, Pa nagrolaimus kun i det smuld, så, efterhånden som nedbrydningspro­ som lå tilbage på granstammen, efter at cesserne i stammen skrider frem, natur­ barken var fj ernet. Det kunne altså tyde ligt trænge ind på bekostning af de bille­ på, at Panagrolaimus rigidus er mindre bun­ specifikke arter, som til slut helt forsvin­ det til barkbillen, hvilket også er tilfældet: der. Den er fundet både i jordbunden, i råd­ nende substanser, i svampet, henfal­ SUMMARY dende træsmuld og i grundvand (Riihm Six new Danish nematodes found in the frass of wood­ and fungusliving beetles. 1956), men som Overgaard Nielsen (1949) The foliowing six nematodes a re record ed as new to påpeger, er den ikke en typisk jordbunds­ Denmark (North East Zealand): Nothotylenc/111s drymoco­ nematod efter hans definition - den er for lus Ru hm under bark of l.nrix; Bursaplle/enc/111s xerokarte­ ms Ru hm in the deserted tunnels of Emoporus fag i in Fa­ stærkt bundet til rådnende plantedele, gus; (?)Aplle/enchoides autogmpl1i Fuchs together with døde regnorme, insekter og andre henfal­ Dryocoetes autogmpl111s in Picea - the hitherto unknown dende organiske emner. Dette har nok fernaJe isbriefly described; Fietor fa eca/is We ingartner (?) også været årsagen til dens forekomst ved n. ssp. in Polypoms fo mentarius with many specimens of de forladte barkbillegange i Østskov. I øv­ the beetle Bolitoplwgus reticu/atus; Rl1itis inermis Schnei­ der under bark of Alluls and Pa msitorlwbditis palliati rigt har jeg også fundet den i slimsvam­ Fuchs in the tunnels of Polygrapl111s poligmpl111s in Picea. pen Lycogala epidendron (rødært) på en bir­ kestub i Sømer Skov - men aldrig i jord­ LITTERATUR: Andrassy, l., 1984: Klasse Nematoda. Bestimmungsbiicher bunden. z ur Bodenfauna Europas. Stuttgart. Goodey, T., 1963: Soil and Freshwater Nematodes. 2nd edi­ tion, revised by J. B. Goodey. London. ENOPLIDA Mey!, A.H., 1960: Die freilebende Erd- und Siisswasserne­ matoden (Fadenwiirmer). Die Tierwelt Mitteleuropas l/ Mononchidae 5a. Leipzig. Monanchus papillatus (Bastian, 1865). Mey!, A. H., 1961: Einfiihrung in die Kleinlebewelt. Faden­ wiirmer. Stuttgart. Denne rundorm, som ligeledes i forve­ Micoletzky, H., 1925: Die freilebenden Siisswasser- und Mo­ jen kendes fra Danmark (Overgaard Niel­ ornematoden Diinemarks. K. D. Vid. Selsk. Skr. Natur­ sen, 1949), er en af Riihms »sekundærne­ vid. Mat. Afd. 8. rk. 10, Nr. 2: 55-310. Overgaard Nielsen, C., 1949: Studies on the soil microfauna. matoder<< - han fandt den i henfaldende 2. The soil inhabiting nematodes. Natura Jutlandica 2: 1- smuld fra Hylastes ater og Hylw·gus ligni­ 132. Ruhm, W., 1956: Die Nematoden der lpiden. Parasitologi­ perda i fyr (Pinus silvestris). Jeg fandt den i sche Schriftenreihe 6: 1-435. Østskov i smuld under barken på en hen­ Schneider, W., 1939: Wiirmer oder Vermes Il: Fadenwiirmer oder Nematoden I. Freilebenden und pflanzenparasiti­ faldende, i skovbunden liggende gran­ sche Nematoden. Die Tierwelt Deutschlands. 36. Te il. stamme (Picea abies). Selv om forskellige Jena.

64 Besynderlig flugtadfærd hos egegræshoppen Meconema thalassinum (De Geer)

Henning Pedersen (Set. Ibsgade 27, 1. t h 8800 Viborg)

With an English summary

Egegræshoppen er en trælevende art, der De mest almindelige træarter her er eg synes at foretrække eg, men som dog også (Quercus petraea), lind (Tilia platyphyllos), kan findes på andre løvtræarter som bøg, sølvpoppel (Populus alba), bævreasp ( Popu­ hassel, lind, æble, pære og blomme. Kun lus tremula), grøn-el (Alnus viridis), samt tilfældigt træffes arten på nåletræ. I Dan­ vortebirk (Betula pendula). Endvidere fin­ mark er den udbredt syd-sydøst for en li­ des enkelte rødgran (Picea abies). Skoven nie Esbjerg-Mariager, men den forekom­ er omgivet af landbrugsland og mod nord­ mer rimeligvis også nord-nordvest for øst sammenhængende med Løvskal Skov. denne linie. I hvert fald forekommer arten Vejret denne dag var ret lunt (22-24° C) almindeligt i Hald Ege ved Viborg, lige­ og vindstille, hvilket befordrede stor akti­ som den er fundet flere andre steder. vitet blandt insekterne, især småfluer og Den forekommer mest i skove, men kan myg (Diptera). også træffes i haver, parker og alleer og er Her blev jeg opmærksom på græshop­ gerne bundet til en bestemt trægruppe el­ per, der foretog svæveture ud fra skovbry­ ler større, solitære træer. Den er meget net (der blev ikke set »aktiv<< flyvning med træg om dagen, hvor den gemmer sig på >>vingeslag«). Græshopperne fløj ud fra bladundersiderne. e_n gruppe træer - lind (Tilia platyphyllos) Ve d mørkets frembrud - og især om nat­ og sølvpoppel (Populus alba) - i ca. 5 me­ ten - er den aktiv, hvor den løber og sprin­ ters højde, hvorefter de fløj i en ellipsefor­ ger rundt i løvet. Den flyver godt og kom­ met bane ud fra træerne og tilbage til ud­ mer gerne til lys. Hyppigt finder man æg­ gangspunktet igen. De ellipseformede ba­ læggende hunner på den nederste del af ner var næsten hver gang lige store, og når egestammer. græshopperne var længst væk fra træerne Den lever af rov - larver, pupper og var de ca. 4lf2 m borte (fig. 1). Man kom småinsekter, bl. a. bladlus. I mindre grad uvilkårligt til at tænke på fluesnappere! tager egegræshoppen også friske blade og På intet tidspunkt havde græshopperne søde stoffer som f. eks. kirsebær og hon­ besvær med at nå tilbage til skovbrynet ningdug (Holst 1969, 1986). De første igen og med ganske små afvigelser ramte nymfer klækkes i maj og de første voksne de sikkert udgangspunktet igen. insekter (imagines) kan træffes fra sidst i I op/nedadgående bevægelse (fra det juli, men hyppigst fra midten af august. vandrette· plan) var det anslåede udsving Den 22. august 1988 havde jeg lejlighed ca. 15-20 cm (fig. 2). Nøjagtigt hvor mange til at observere en besynderlig og interes­ dyr der fløj på denne måde, var det svært sant adfærd hos egegræshoppen. Hæn­ at afgøre - men realistisk har det drejet sig delsen fandt sted på en lille skovlokalitet om 2-5 dyr ialt. ved Hjorthede mellem Viborg og Randers. Flyveturene stod på i 15-20 minutter, og Selve skoven er en stereotyp rødgranbe­ det var ikke muligt at afgøre, hvad græs­ voksning, hvorimod det sydvendte skov­ hopperne egentlig foretog sig - udover at bryn er mere frodigt og afvekslende. flyve. Hvad årsagen har været til, at græs-

Flora ogFr11t 11n 95 (2): 65-66, Arluts 1989 65 '/

T ,( . / ..." -__ -=- ---?.· 15-loCH ' \ -- -- CO.. . 4,5"0 J/(j } l(u1 . (A. 5 MT�.

Fig. 1. Egegræshoppeme fløj i ellipsefo rmede baner. Frnbe­ Fig. 2. Udgangspunkt i en. 5 meters l1øjde. Alle flyvemier i voksning til yderpunkt en 4,50 meter. næsten vandret pin n. Højeste udsving i op-nedadgående be­ vægelse en. 15-20 eeutimeter.

hopperne var aktive midt på dagen - SUMMARY udenfor deres normale aktivitetsperiode ­ On 22nd August 1988 in calm hot weather at 22-24° C repeated eliptic valplanes were observed in 2-5 speci­ får stå hen i det uvisse. Måske har »lum­ mens o Meeonemn thnlnssinum at a forestedge (Fig. 1-2). mervarmen« forstyrret deres døgnrytme? f Det var således heller ikke muligt at se, LITIERATUR om græshopperne aktivt fangede bytte på Holst, Knud Th. 1969: Kakerlakker, Græshopper og Ørentvi­ ste. Danmarks Fauna, bd. 79. denne måde. Heller ikke oplysninger i lit­ Holst, Knud Th. 1986: The Saltatoria of Northem Europe. teraturen har givet noget fingerpeg. Fauna Entomologica Scandinavica, vol. 16.

Alle indfangede individer blev artsbe­ S11pplere11de littemlllr: stemt til egegræshoppen Meconema thalas­ Bellmann, Heiko 1985: Heuschrecken, beobachten-bestim­ sinum men. (De Geer). Chinery, Michael l975: Insekter i Danmark og Europa. Ragge, David R., 1965: Grasshoppers, Crickets & Cock­ roaches of the Britisk Isles.

NATURHENSYN OG SKOVDRIFT

Skov- og Naturstyrelsen indbyder hermed alle interesserede til et endags-symposium, lørdag den 4. november 1989, om naturovervågning, hvor hoved-temaet bliver natur­ hensyn og skovdrift På mødet vil der blive redegjort for udviklingstendenserne i skovdriften samt i plante­ og dyreliv. Under alle indlæg vil der blive fokuseret på hvilke økologiske hensyn, der kan tages i skovdriften for at opretholde et rigt plante- og dyreliv. Mødet er åbent for alle interesserede og finder sted på: H.C. Ørsted Instituttet, auditorium l, kl. 9.30-17 Universitetsparken 5, København Ø Tilmelding bør ske skriftligt med tydeligt navn, adresse og telefonnummer, hvorefter program og symposiemateriale vil blive tilsendt. Eventuelle forespørgsler rettes til sekretær HelleJe nsen, 02 76 53 76, lokal 2884.

PS. Rapporten fra sidste årsmøde 1988 er udkommet som bog med titlen >>Naturen i Danmark - status og udviklingstendenser«. Den koster 50 kr. og kan købes ved henvendelse til Skov- og Naturstyreisens informa­ tionsafdeling, 02 76 53 76.

66 Boganmeldelse

Eiler Worsøe: ]o11sfrup Vn 11g - Hislorieli om el skovlmrdsknb landets omkalfatring, sværmede for den ubændige, en­ frn middeln/der fil 1111fid. Forlag: Skippershoved 1988. somme natur. Pris 135 kr. Det gamle landskabs træk blev udraderet af nye vej­ føringer og af ploven. Reminiscenser ses næsten kun Omslagsbilledet er vel valgt. Erik Pauelsen har 1785 på arealer med ekstensiv drift - og derfor har Worsøe malet en lokalitet, som først da blev almindelig kendt af måtte søge til skoven for at kunne trække linier bagud københavnerne, men som i dag er et udflugtsmål, i tiden. skønt det er tæt bebygget. Af Pauelsens skov står nem­ Historien bag denne bog begyndte med Worsøes lig endnu en kant, dog nye træer, langs Furesøen, undren over, at der i 1972 var så få plantearter at finde netop så bred, at man føler sig 'i skoven', i Frederiks­ i Jonstrup Vang i forhold til attesteringer i 1872 i Hans lund Skov. Mortensens 'Nordøstsjællands Flora'. Han var lærer på Datidens mere ædle landliggere kaldte broen på bil­ seminariet i Jonstrup og vandrede 'herbatimt' - som det ledet 'Pon t du Diable'. Dens nuværende afløser er min­ dengang kunne hedde - med sine elever. Skønt han dre drabelig - et bump i cyklen - og bækkens stride sjældent angav findesteder, kunne nogle gættes ved strøm er afløst af lidt rislende vintervand. Overalt i vort bl. a. udelukkelsesmetoden. Eksempelvis: 'Her må land er vandet svundet, og Worsøe står ofte overfor em­ have været både kær og lyngklædte overdrevs-banker'. net netop i Jonstrup Va ng: det er ikke blot de nye skoves Det førte til studier over rækkefølgen i den nutidige tæthed, der har bragt et nyt og fattigere vegetationsbil­ skovtilstands etablering. Og det gav blod på tanden til lede - eller afgrøftninger, der har fjernet overfladevand at gå længere bagud i tiden: hvad var her forud for de og dermed kær-tilstanden. Grundvandets spejl må mange skovkort i begyndelsen af 1800-tallet og de også ligge dybere i nyere tid. Byerne pumper. mange overdrevskort i slutningen af 1700-tallet? Kan Omslagsbilledet er netop gammelt nok til at vise tid­ man beskrive bruget, driftsmetoden af et areal. kan ligere tiders sammenblanding af skov- og landbrug på man gætte om vegetationsbilledeL et areal. I de 20 år, der følger 1785, bliver de to brug skilt Deraf er der kommet en bog, grundigt arbejde og af rette linier og raionaliseret. Men billedets pastorale, smukt udstyr. Et samarbejde mellem en fin florist med engen i skoven, må ikke forsvinde. Den puttes ind i stigende rutine i at behandle arkivalier og en entusi­ Dronninggårds park. Dens stier bliver mere og mere astisk forlægger med tæft for både redaktion og for em­ slyngede, jo kraftigere linealens præg sættes på mark net: Landskabets billedsekvens. og skov. Den vilde, ensomme natur magasineres i par­ Skovene har bevaret mange levn af typen terrængen­ ken, hvor der findes eremitboliger ved siden af monu­ stande, men skovens mørke har været alt for fredelig menter over de kræfter, som vil udrydde naturen: her for en lang række planter (og smådyr). Høengen på ses obelisker, som består af plov, spade, fork og hørive. omslagsbilledet byder på den graduering - til tid og Fork og rive ses i sving på omslagsbilledet. Et tidens sted - af lys og skygge, rodkonkurrence, høslet, græs­ løsen var: Pris håndens arbejde! Al ære til bonden, han ning etc., som giver den righoldige flora. Bogens ideer skal bære fremtiden! 'Fædrelandets flor' var alles mål, finder analoger over hele landet. Men særligt for den, også de Conincks. Han ejede Dronninggård og viste ve­ der tidligere har vandret med floraen i hånd gennem jen med skibe i søen og bønder i nationaldragt. Se dem Jonstrup Vang, vil en ny tur med denne nye bog åbne på billedet. Arbejdet er en fest! Bondereformerne står helt nye oplevelser. Det gælder blot om at finde de for døren! Arbejdet tog snart sigte på at dræne alle kær gamle korts punkter, fastholde deres linier i terrænet. - også her gik Dronninggård i spidsen - og rydde de Så vil man opdage et og andet om vejføring, vandets skove og overdrev, der blev udlagt fra skov- og jagtvæs­ veje, farsiteknik og plantefordeling. net til landbrug. De samme mennesker, som ledede Erik Oksbjerg

67 Cl D Cl O D Cl O �:; r., . 'l Cl D

HP·rHAI... D l< HDG

�� )l( I FTFVEJ ? :� . ;.:: n;.:: o GENTDF.rE

INDHOLDSFORTEGNELSE

Sussie Møller Nielsen: Forekomst af ræv (Vulpes vulpes L.) i Århus by og skove ...... 35 Trine Hyllested & Kirsten Rydahl Nielsen: En botanisk beskrivelse af urtefloraen i fem stævningsskove på Langeland ...... 43 Ulrik Røen: Læsø's Dafnier (Cladocera) ...... 47 Per Nørmark Rasmussen, Sanna Steenfeldt & Thomas Secher Jensen: Populationsdynamik hos agerhøne (Perdix perdix) i et konventionelt dyrket landbrugsområde ...... 51 Pe ter Neerup Buhl: Seks nye danske rundorme (Nematoda) fundet i gnav af træ- og svampelevende biller ...... 61 Henning Pedersen: Besynderlig flugtadfærd hos egegræshoppen Meconema thalassimtm (De Geer) 65 Boganmeldelser ...... 42, 60, 67 Modtagne publikationer ...... 50

Manuskriptets udformning m.v.

Manuskriptet afleveres maskinskrevet med dobbelt linieafstand og bred venstremargin. La­ tinske slægts- og artsnavne understreges. Som illustrationer kan anvendes gode sorthvide fotografier og tegninger udført med sort tusch på hvidt tegnepapir. Til bogstaver og tal på figurerne kan anvendes påføringstegn, f.eks. nLetrasel«. Eventuelle tabeller skal være enkle og overskuelige og gerne udført. så de kan affotograferes direkte til brug i satsen. Ve d fremstilling af tegninger og tabeller m der tages hensyn til bladets format. Figurernerepro­ duceres i bredderne: 63 mm, 90 mm eller 135 mm. Originalerne bør være noget større. Figu­ rer og tabeller afleveres på særskilte ark. Det samme gælder figur- og tabeltekster. Citater angives i teksten med forfatternavn og årstal (f.eks.: Knudsen 1955). Den an­ vendte litteratur samles i en liste med de citerede forfattere i alfabetisk rækkefølge efter føl­ gende mønster: Knudsen, V S., 1955: Afvigende sommerfugleformer 4. - Flora og Fauna 61: 25-39. Forfatteren får tilsendt spaltekorrektur, der rettes og returneres til redaktionen omgåen­ de. Rettelser mod manuskriptet kan forlanges betalt af forfatteren. Om ønskes kan forfat­ tere til større artikler få 50 særtryk gratis.

Formændene for de foreninger, der har FLORA og FAUNA som medlemsblad:

Jylland: studielektor Emst To rp, ørrevang 19, 7300 Jelling. Lolland-Falster: boghandler Erik Po 111oppidn11, Sundtoften 230, 4800 Nykøbing F. Fyn: K1111d K11ud:;c11, Birgits Alle 15, 5250 Odense SV.