Varmeplan for Svendborg Kommune 2017-2029

Varmeplan for Svendborg Kommune 2017‐2029

Indholdsfortegnelse 1 Resumé ...... 3 2 Indledning ...... 4 2.1 Fakta om Svendborg Kommune ...... 5 2.2 Lokal Agenda 21...... 5 2.3 Miljøvurdering af planer og programmer...... 5 2.4 Formål med varmeplanlægningen ...... 5 2.5 Projektforslag og projektgodkendelser ...... 6 3 Energiplan Fyn ...... 6 3.1 Rammeplanens anbefaling til små og mellemstore fjernvarmeværker ...... 7 3.2 Rammeplanens anbefaling til naturgasselskaber ...... 7 3.3 Rammeplanens anbefaling til den individuelle varmeforsyning ...... 8 4 Forventninger til fremtidens energiforsyning ...... 8 5 Status for varmeforsyningen i Svendborg Kommune medio 2017 ...... 9 6 Kollektiv varmeforsyning ...... 10 6.1 Konklusioner vedrørende mulige udvidelser for Svendborg Fjernvarme ...... 11 6.2 Konklusioner vedrørende mulige udvidelser for Stenstrup Fjernvarme ...... 12 6.3 Konklusioner vedrørende mulige udvidelser for Skårup Fjernvarme ...... 13 6.4 Tilslutningspligt og forblivelsespligt ...... 14 6.5 Svendborg Kraftvarme ...... 14 7 Individuel varmeforsyning ...... 15 7.1 Muligheder for alternative varmekilder ...... 15 7.1.1 Luft til vand varmepumpe ...... 16 7.1.2 Jordvarmeanlæg ...... 16 7.1.3 Luft til luft varmepumpe ...... 17 7.1.4 Varmepumper og leasing‐ordninger ...... 18 7.1.5 Hybrid opvarmning ...... 18 7.1.6 Træpillefyr ...... 18 7.2 Muligheder for nærvarmeprojekter ...... 19 8 Energibesparelser ...... 20 9 Svendborg Kommunes handlinger ...... 21 10 Bilag 1‐5 ...... 22

1 Resumé

Varmeplanen er med til at udstikke rammerne for varmeforsyningen i kommunen i planperioden frem til 2029. Den er desuden med til at skabe overblik over mål og udviklingsmuligheder for fælles og individuel varmeforsyning i kommunen.

Udkastet til varmeplanen beskriver:  Hvor der er oplagte muligheder for udvidelse af fjernvarmeområderne.  Hvor der er muligheder for etablering af nye fælles varmeanlæg (nærvarme).  Hvad de mange, som bor udenfor nuværende og mulige kommende fællesforsynede områder, kan gøre i forhold til varmeforsyning.  Hvad kommunens handlinger vil være i de kommende år.

Det er konkluderet, at der er udvidelsespotentialer for alle eksisterende fjernvarmeværker. Der er desuden potentiale for etablering af et fælles varmeanlæg (nærvarme) i Åbyskov.

Et fjerde fjernvarmeselskab er under etablering i Ollerup‐ og V. Skerninge‐området. Det er planlagt til at forsyne ca. 480 husstande med fjernvarme baseret på halm, varmepumper og naturgas.

Varmeplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Planstrategi 16, Kommuneplan 2017‐29, Klima‐ og Energipolitik 2013 samt Energiplan Fyns rammeplan.

En varmeplan kan bidrage til at opfylde en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling i kommunen, da den vil være med til at fremme anvendelsen af mere vedvarende energi i varmeforsyningen. Dermed er varmeplanen en del af Svendborg Kommunes Lokal Agenda 21‐strategi.

Varmeplanen er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017). Svendborg Kommune har i screeningen vurderet, at varmeplanen ikke vil give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport for yderligere miljøvurdering.

Et udkast til varmeplan har været sendt til følgende interessenter for deres kommentarer og input: Svendborg Kraftvarme, Stenstrup Fjernvarme, Skårup Fjernvarme, Svendborg Fjernvarme, Sydfyns Elforsyning, Nature Energy, Energiplan Fyn og GO2Green. De fleste af interessenterne har indsendt bemærkninger, som er indarbejdet i udkastet.

Desuden har et udkast til varmeplanen været i offentlig høring i 8 uger fra X dato til X dato. I høringsperioden er der indkommet X antal høringssvar, som i relevant omfang er indarbejdet i planen.

2 Indledning Der har efter kommunesammenlægningen i 2007 ikke været foretaget en samlet varmeplanlægning for Svendborg Kommune. Den tidligere Svendborg Kommune havde en varmeplan fra 1983. Varmeplanlægningen har indtil denne plans vedtagelse derfor bestået af den tidligere Svendborg Kommunes varmeplan og vedtagne varmeforsyningsprojekter for hver af de tre fjernvarmeværker: Svendborg, Stenstrup og Skårup.

Varmeplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Planstrategi 16, Kommuneplan 2017‐29, Klima‐ og Energipolitik 2013 samt Energiplan Fyns rammeplan.

Varmeplanen er en sektorplan. Dvs. en plan for et område eller et tema, som kræver en mere detaljeret behandling en den, der er plads til i kommuneplanen. Kommuneplanen er den overordnede plan for Svendborg Kommune.

Byrådet har vedtaget et klimamål om at være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2050. Kommunen er Klimakommune Plus+ (aftale med Danmarks Naturfredningsforening) og arbejder aktivt med at nedbringe

CO2‐udledningen både som virksomhed og som samfund.

CO2‐udledningen i 2015 er vist i figur 1. CO2‐udledning fra boliger kommer fra varme‐ og elforbrug, hvor varme udgør langt den største del. CO2‐udledningen fra boligopvarmning svarer til næsten en tredjedel af den samlede udledning på 311.000 tons.

Figur 1: CO2‐udledningen per sektor i kommunen jf. Energiregnskab 2015.

Når opvarmningen bidrager så markant til CO2‐udledningen skyldes det, at en stor del af varmeforsyningen fortsat er baseret på fossile brændsler som især naturgas, men også olie. En stor del af fjernvarmen er også produceret ved afbrænding af naturgas.

Med ”Varmeplan for Svendborg Kommune 2017‐29” er det Svendborg Kommunes ambition, at være med til at sikre rammerne for løsning af kommunens klima‐, forsyningsmæssige og økonomiske udfordringer i varmeforsyningen. Den vil desuden indgå i dialogen mellem kommunen og driftsledelsen i forsyningsselskaberne samt diverse bygherrer.

Varmeplanen vedtages af Byrådet efter drøftelser med de berørte forsyningsselskaber og andre interessenter og efter en offentlig høring i 8 uger. Planen offentliggøres på kommunens hjemmeside.

2.1 Fakta om Svendborg Kommune Svendborg Kommune er en landkommune på Sydfyn. Ud over Sydfyn dækker kommunen blandt andre øerne Tåsinge, Thurø, Drejø, Hjortø og Skarø i Det Sydfynske Øhav. Der er i alt 58.510 indbyggere per 1. januar 2017. De bor i 28.076 husstande. Desuden findes der 734 fritidshuse.

Hovedbyen Svendborg inkluderer i planmæssig sammenhæng Tved, Thurø, Vindeby, Troense og Rantzausminde. Desuden findes der en række lokalbyer: Vester Skerninge, Ollerup, Kirkeby, Stenstrup, Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Oure, Skårup, Landet og Lundby.

Der findes 1 kraftvarmeværk (affaldsforbrændingsanlæg) og 3 fjernvarmeværker. Kraftvarmeværket er aktieselskab (Svendborg Kommune har 100 % aktieandel). De tre fjernvarmeværker er privat forbrugerejede. I alt 5.735 husstande er forsynet med fjernvarme.

Desuden forsynes i alt 8.997 husstande med naturgas fra Nature Energy, som er ejet af de fynske kommuner, herunder Svendborg Kommune.

2.2 Lokal Agenda 21 Svendborg Kommune satser på en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling. Varmeplanen er med til at opfylde en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling i kommunen, da den vil være med til at fremme anvendelsen af mere vedvarende energi i varmeforsyningen. Dermed er varmeplanen en del af Svendborg Kommunes Lokal Agenda 21‐strategi.

2.3 Miljøvurdering af planer og programmer Varmeplanen er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017). Svendborg Kommune har i screeningen vurderet, at varmeplanen ikke vil give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport for yderligere miljøvurdering.

2.4 Formål med varmeplanlægningen Varmeplanen er udarbejdet for at skabe overblik over mål og udviklingsmuligheder for fælles og individuel varmeforsyning i kommunen. Varmeplanen er med til at fastlægge rammerne for udviklingen af varmeforsyningsområdet i planperioden frem til 2029. Formålet er tredelt: klimahensyn, optimal ressourceudnyttelse og forsyningssikkerhed.

I følge Varmeforsyningsloven påhviler det kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.

Varmeforsyningsloven har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

Varmeplanen er ikke retligt bindende, men skal danne grundlag for Svendborg Kommunes dialog med forsyningsselskaberne om den fremtidige kollektive varmeforsyning. Desuden skal planen støtte Svendborg Kommune i myndighedsbehandlingen af konkrete projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg, udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg eller ændringer i forsyningsområder.

Svendborg Kommune, forsyningsselskaberne og borgerne kan med varmeplanen vide, hvor det i nærmeste fremtid giver mening at udvide eksisterende kollektiv varmeforsyning, hvor man med fordel kan etablere ny kollektiv forsyning, og hvor der fortsat skal satses på individuel forsyning.

2.5 Projektforslag og projektgodkendelser Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af projektbekendtgørelsens bilag 1, skal forelægges Byrådet til godkendelse. Kollektive varmeforsyningsanlæg er i praksis fjernvarme og naturgas.

Projektforslag skal bl.a. indeholde en beskrivelse af projektet og økonomiske beregninger af relevante alternativer. De økonomiske beregninger omfatter samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomi.

Ved udarbejdelse af en projektgodkendelse skal Byrådet sikre, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt i forhold til en fortsættelse af den eksisterende forsyning og relevante alternativer. Godkendelsesprocessen er skitseret i figur 2.

Figur 2: Skematiseret godkendelsesproces for et varmeprojektforslag. Kilde: Asger Janfelt 2017, Advokatfirmaet Energi og Miljø.

3 Energiplan Fyn Fra 2013‐2016 samarbejdede 9 fynske kommuner, de store fynske energiselskaber, Centrovice, Udvikling Fyn og Syddansk Universitet om en fælles fynsk energiplanlægning hen imod en 100 % omstilling til vedvarende energi. Resultatet blev en rammeplan, som ud fra en række baggrundsrapporter og notater sammenfatter de væsentligste konklusioner om:  Hvordan fremtidens vedvarende energisystem kan og formentlig vil blive skruet sammen i hovedtræk.  Hvordan det fynske energisystem bedst indrettes med afsæt i særlige fynske muligheder.  Hvordan der bedst ageres på både kort og langt sigt, herunder anbefalinger til handlinger de kommende år, der er robuste og kan fremme den ønskede udvikling og minimere risikoen for fejlinvesteringer.

 De centrale politiske spørgsmål, der lokalt, regionalt og med national adresse skal arbejdes med for effektivt at fremme en sammenhængende målrettet omstilling af energisektoren.

Rammeplanen er ikke en bindende plan for de mange aktører i Energiplan Fyn samarbejdet. Den præsenterer derimod en konsensus blandt aktørerne om en overordnet ramme, med pejlemærker for udarbejdelse af de strategiske planer og beslutninger, som aktørerne fremover nødvendigvis må lave og træffe. Dette med forventning om at sådanne strategier fremover, i øget grad, laves ud fra tværgående perspektiver og, helt oplagt, i styrket samarbejde med andre aktører.

Byrådet har i 2016 vedtaget at tilslutte sig rammeplanen, som fundament for et fremtidigt fynsk samarbejde om energiplanlægning.

3.1 Rammeplanens anbefaling til små og mellemstore fjernvarmeværker Rammeplanen giver anbefalinger til udviklingen indenfor forskellige relevante sektorer. For små og mellemstore fjernvarmeværker er anbefalingerne at: ”det enkelte fjernvarmeværk igangsætter en strategisk planlægning, hvor værket kigger ud i årene 2020, 2035 og 2050, under hensyntagen til, at rådighedsbetalingen for kraftvarmekapacitet er bortfaldet i 2020, samt at el‐ og varmeproduktionen i 2035 skal være helt baseret på vedvarende energi (det punkt i Danmarks klimamålsætning er dog blevet droppet af regeringen i september 2015). Den strategiske plan bør bl.a. indeholde overvejelser om:  Konvertering af individuelt forsynede områder til fjernvarme.  Reduktion af nettab og etablering af lavtemperatur fjernvarme.  Mulighed for transmissionsledninger til nabo fjernvarmenet.  Nyttiggørelse af overskudsvarme fra virksomheder.  Varmepumper i fjernvarmeproduktionen.  Samspil med nærtliggende biogasanlæg og biogas‐opgraderingsanlæg.  Overlevelse af værkets elkapacitet.

Den strategiske plan skal forholde sig til restlevetiden af eksisterende forsyningsanlæg, men også forholde sig til planerne for området omkring værket – f. eks. hvis der skal opgraderes biogas i nærheden, skal det overvejes, om der skal modtages procesvarme herfra, osv.

Bestyrelsen bør samtidig være opmærksom på følgende:  Samfundsøkonomien ved f. eks. varmepumper er bedre end biomassefyr og på trods heraf favoriserer den nuværende afgiftsstruktur brugen af flis, træpiller og halm frem for el. Det er noget både styrelsen og ministeren for området er meget opmærksomme på, og det kan betyde, at afgiftsstrukturen ændrer sig i nær fremtid.  Det frarådes derfor at investere i nye biomasse‐anlæg, og biomasse‐baseret fjernvarme bør kun finde sted via allerede eksisterende anlæg”.

3.2 Rammeplanens anbefaling til naturgasselskaber Rammeplanen giver ikke direkte anbefalinger til naturgasselskaber, men peger på at naturgas skal udfases af varmeforsyningen senest i 2035. Det er dog aldrig blevet et lovkrav. I stedet har regeringen siden formuleret en målsætning om uafhængighed af fossile brændsler i 2050. Det udfordrer de områder, der i dag har naturgas. Det skal undersøges, om disse områder kan omlægges til fjernvarme eller skal udlægges

7 til individuel forsyning med f.eks. varmepumper. Selvom naturgas med tiden vil erstattes af biogas, så skal det formentlig ikke anvendes til opvarmning men snarere reserveres til transport.

3.3 Rammeplanens anbefaling til den individuelle varmeforsyning Rammeplanen indeholder også en anbefaling til den individuelle varmeforsyning. Der er behov for fleksible løsninger, som kan håndtere den meget svingende el‐produktion fra vindmøller. Varmepumper vil på sigt blive en vigtig brik i den individuelle forsyning, men det kniber med at få dem implementeret. Anbefalingen er derfor at: ”kommuner og fjernvarmeselskaber kan understøtte udfasningen af oliefyr, ved at tilbyde installation af varmepumper efter et koncept a la fjernvarme uden rør. De bør gå sammen om:  At udvikle innovative finansieringsordninger og overveje fælles garantiordninger, for at fremme varmepumper til individuel forsyning”.

Nærværende varmeplan er udarbejdet i overensstemmelse med rammeplanens anbefalinger for varmeforsyningen.

4 Forventninger til fremtidens energiforsyning Danmark forventes at være selvforsynende med naturgas indtil 2032 jf. Energistyrelsens publikation ”Ressourcer og prognoser 2016”. Dog med undtagelse af årene 2020‐2021, hvor Thyrafeltet skal renoveres. Efter 2032 vil Danmark være nødsaget til at importere naturgas for at kunne dække forbruget, i det omfang opgraderet biogas ikke kan dække behovet.

Energinet forestiller sig på længere sigt, at gas til individuel opvarmning udfases, og at gassen forbeholdes elproduktion på decentrale kraftvarmeanlæg (til backup af sol‐ og vindenergi), procesformål i industrien samt transport. Det er desuden forventningen, at gas i fremtiden består udelukkende af biogas, som produceres fra husdyrgødning, organisk affald, halm og anden biomasse.

Energistyrelsens ”Basisfremskrivning 2017” forventer en reduktion i husholdningernes samlede nettovarmebehov på ca. 8 % i 2030 i forhold til 2015‐niveau grundet energieffektivisering af eksisterende bygninger, nedrivning af eksisterende bygninger og energieffektivt nybyggeri. Det er på trods af, at det samlede opvarmede boligareal forventes at stige med 10 % i samme periode.

Energinet slår med deres rapport fra 2010: ”Energi 2050 Vindspor” fast, at vindenergi, sammen med en meget effektiv udnyttelse af biomasse, er bærende i energiforsyningen. Fjernvarmesystemet har en central funktion i udviklingssporet vind. Fjernvarme forventes udvidet, så det udbygges i samme takt som energieffektiveringen af boliger sker, så det samlede varmegrundlag forbliver uændret. Det skyldes bl.a., at fjernvarmesystemet billigt og effektivt kan integrere overskuds‐el fra vindenergi direkte via elkedler og varmepumper, samt at overskudsvarme fra elproduktion, elektrolyse eller produktion af biobrændstoffer nemmere kan udnyttes.

Den individuelle varmeforsyning skal ifølge både Energistyrelsen og Energinet fremover hovedsageligt dækkes af individuelle varmepumper. Energistyrelsen forventer eksempelvis, at 15 % af husholdningernes nettovarmebehov i 2030 vil være dækket af varmepumper.

5 Status for varmeforsyningen i Svendborg Kommune medio 2017 I Svendborg Kommune er der 28.076 opvarmede husstande. De bruger til sammen 591.300 MWh om året svarende til 21.060 kWh per husstand. Den eksisterende varmeforsyning består hovedsagelig af fjernvarme, naturgas, træpiller mm. og olie, se figur 3 herunder.

Halm Elvarme Varmepumpe 2% 1% 2%

Fastbrændsel 24% Fjernvarme 32%

Olie 9%

Naturgas 30% Figur 3: Fordelingen af brændselstyper i det samlede varmeforbrug i kommunen. Energiregnskab 2015.

Antal bygninger fordelt på opvarmningsform

10000

8000

6000

4000

2000

0 El Olie Fastbrændsel Halm Naturgas Varmepumpe Fjernvarme Ikke defineret

Figur 4: Antal bygninger fordelt efter primære opvarmningsform i Svendborg Kommune (BBR‐udtræk kombineret med skorstensfejerdata fra oktober 2017).

Det skal noteres, at figur 3 og figur 4 ikke er sammenlignelige, men viser to forskellige ting. Figur 3 viser andelen af brændselstyper i det samlede varmeforbrug i kommunen, mens figur 4 viser antallet af bygninger for hver brændselstype.

Der findes tre fjernvarmeselskaber i Svendborg Kommune: Svendborg, Stenstrup og Skårup. De tre selskaber forsyner tilsammen 5.735 husstande med varme. Desuden er et fjerde fjernvarmeselskab under etablering i Ollerup‐ og V. Skerninge‐området, som er planlagt til at forsyne 480 husstande med fjernvarme baseret på halm, varmepumper og naturgas. De husstande er i dag primært forsynet med naturgas. Svendborg Kommune har modtaget en projektansøgning for det fjernvarmeprojekt og har foreløbig

9 beregnet, at projektet opfylder betingelserne om positiv samfunds‐, selskabs‐ og forbrugerøkonomi. Projektet er ikke yderligere beskrevet i denne varmeplan.

Antallet af olieopvarmede bygninger er usikkert, da BBR ikke er fuldt opdateret. Ifølge kommunens seneste udtræk fra BBR var der 2.386 olieopvarmede bygninger. Det svarer til, at 11 % af de opvarmede bygninger er opvarmet med olie.

6 Kollektiv varmeforsyning Betegnelsen kollektiv varmeforsyning dækker både over fjernvarmeforsyning og naturgasforsyning. Fjernvarme leveres gennem varmt vand eller damp, som føres fra et fjernvarmeværk ud til husstandene. 23 % af boligerne i Svendborg Kommune opvarmes med fjernvarme. Naturgas ledes også via et kollektivt ledningsnet til de enkelte boliger, men her er der så en lokal enhed, et naturgasfyr, som varmer vandet op. 36 % af boligerne i Svendborg Kommune opvarmes med naturgas. På Fyn er det Nature Energy, som står for distribution af naturgas.

Udbredelsen af fjernvarme og naturgas i kommunen er vist i følgende figur 4.

Figur 5: Kollektive varmeforsyningsområder i Svendborg Kommune, pink = fjernvarme, blå = naturgas.

Kollektive forsyningsformer er hovedsageligt fordelagtige i bymæssige områder eller andre områder med en høj varmetæthed. Fælles for de kollektive varmeforsyningsformer er, at de er reguleret i varmeforsyningsloven. Kommunerne og forsyningsselskaberne er de centrale aktører. Kommunerne udfører varmeplanlægningen og har ansvar for at udbygning med varme og afgrænsning mellem de forskellige kollektive forsyningsformer sker i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven. Fjernvarme‐, kraftvarme‐ og naturgasselskaber har det operationelle ansvar for at levere varme til forbrugerne. Energistyrelsen har opstillet de overordnede betingelser for etablering og drift af de kollektive forsyningsformer. Reguleringen har til formål, at sikre både positiv samfundsøkonomi og gunstige forbrugerpriser.

Svendborg Kommune mener, at den kollektive fjernvarmeforsyning skal udbredes så meget som muligt, da det giver en stor forsyningssikkerhed og fleksibilitet ved brug af vedvarende energi fra vind, sol, vand og biomasse. Det er en billig og sikker varmeforsyning for forbrugerne og samfundet, hvis det udnyttes korrekt. Mulighederne for fleksibilitet er store, da systemet ved hjælp af store varmepumper kan være med til at integrere overskydende el fra vindmøllerne.

De eksisterende fjernvarmeselskaber i Svendborg Kommune og fakta om dem er vist i følgende tabel 1.

Tabel 1: Fakta fra 2016 om eksisterende fjernvarmeselskaber i Svendborg Kommune. Selskab Antal Brændselstyper Årlig varme‐ CO2‐emission forbrugere produktion (kg/kWh) (MWh) Svendborg 4.783 Affald, naturgas, bioolie og el 177.000 0,102 Fjernvarme Stenstrup Fjernvarme 432 Halm og naturgas 12.368 0,001 Skårup Fjernvarme 520 Naturgas og sol 12.600 0,204

Som det ses af tabel 1 er Stenstrup Fjernvarme så godt som CO2‐neutral, da de primært anvender halm som brændselskilde. De øvrige to fjernvarmeværker arbejder målrettet med at blive CO2‐neutrale ved at indføre flere vedvarende energikilder. Skårup Fjernvarme har i slutningen af 2016 opført 5.500 m2 solfangeranlæg og en 1.500 m3 akkumuleringstank. Anlægget kan dække ca. 20 % af værkets årsproduktion. Svendborg Fjernvarme har i 2017 installeret en 25 MW elkedel, som de vil have i drift til varmeproduktion, når el er billigst. Dvs. når vinden blæser kraftigt. Dermed vil elforbruget til elkedlen i praksis være 100 % vindstrøm.

Svendborg Kommune har fået rådgivere fra PlanEnergi til at beregne økonomi for mulige udvidelser for alle tre fjernvarmeselskaber. De vigtigste konklusioner for de enkelte selskaber er gengivet i de følgende afsnit. De fulde rapporter kan ses i bilag 1‐3.

6.1 Konklusioner vedrørende mulige udvidelser for Svendborg Fjernvarme For Svendborg Fjernvarme er der analyseret for udvidelser/konverteringer i 4 områder, som angivet med grønne og brune markeringer på kortet i figur 5 herunder.

Figur 6: Mulige konverteringsområder i Svendborg er vist med grønne og brune markeringer.

Konklusionerne er:  Der findes selskabsøkonomisk lovende konverteringsprojekter i alle de undersøgte tilstødende byområder, som pt. forsynes med naturgas.  De største selskabsøkonomiske fordele findes ved at etablere en ny varmeproducerende kapacitet i form af fliskedel eller eldrevet varmepumpe med havvand som varmekilde, der fortrænger varmeproduktionen på kedeldrift fra naturgas‐ og biooliekedler. o Dog bør den tilgængelige overskudsvarme og mulighederne for nyttiggørelse heraf undersøges mere nøjagtigt, inden projekter med andre varmekilder igangsættes. Derved sikres, at nyttiggørelsen af overskudsvarmen ikke kommer i konflikt med andre varmekilder, såsom havvandsvarmepumpen eller fliskedlen.

Miljøforum Fyn og Sydfyns Elforsyning undersøger i samarbejde med Svendborg Fjernvarme mulighederne og omkostningerne for integration af overskudsvarme fra nogle større virksomheder i fjernvarmen.

Rapporten anbefaler at:  Der startes en proces, hvor storforbrugere mv. kontaktes med henblik på at afklare interessen for konvertering til fjernvarme. Værket er i forvejen i dialog med andelsboligselskabet SAB, men andre storforbrugere bør også kontaktes, inden et muligt projekt konkretiseres.

6.2 Konklusioner vedrørende mulige udvidelser for Stenstrup Fjernvarme For Stenstrup Fjernvarme er der analyseret for udvidelser/konverteringer i 3 områder, som angivet med kortet i figur 6 herunder.

Figur 7: Mulige konverteringsområder i Stenstrup er vist med brune markeringer.

Konklusionerne er at:  Der både er fornuftig selskabsøkonomi og forbrugerøkonomi i at udvide forsyningsområdet til at omfatte Hørup og Stenstrup N og S, samtidig med at effektiviteten af halmkedlen forbedres ved røggaskondensering.

o Røggaskondensering kan give en række fordele; øget effektivitet ved udnyttelse af halmen, bedre rensning af røgen og forbedrede støjforhold. o Der er dog også en række tekniske udfordringer omkring korrosion mv., som skal behandles nærmere, hvis selskabet beslutter at arbejde videre med alternativet.  Der er desuden god økonomi i at Stenstrup Fjernvarme aftager overskudsvarme fra Teglværket (til en pris på 150 kr/MWh). Der kan modtages 1MW konstant over året. Det vil blive lidt billigere at anvende overskudsvarme end at fyre med halm.  Det kan også være en fordel blot at udvide forsyningsområdet uden samtidig forbedring af effektiviteten af halmkedlen. o Det forudsætter dog, at langt de fleste husejere i området er interesseret i fjernvarme. Det ekstra varmesalg vil nemlig i for høj grad blive produceret på den relativt dyre gaskedel.

Rapporten anbefaler at:  En udvidelse af forsyningsområdet til også at dække Kirkeby med etablering af en ekstra varmeforsyning undersøges, og  Dialogen med Petersminde Teglværk genoptages med hensyn til udnyttelse af overskudsvarme derfra. Det vil kunne dække en pæn del af behovet i sommerhalvåret.

6.3 Konklusioner vedrørende mulige udvidelser for Skårup Fjernvarme For Skårup Fjernvarme er der analyseret for udvidelser/konverteringer i et område, som angivet på kortet i figur 7 herunder.

Figur 8: Muligt konverteringsområde i Skårup er vist med brun markering.

Konklusionerne er at:  En konvertering mod nordøst vil være fordelagtig, både selskabs‐ og samfundsøkonomisk. o Det er forudsat, at 65 % af forbrugerne i det pågældende område vil konverteres til fjernvarme, hvilket forventes realistisk, taget en sammenlignelig varmepris ved

fjernvarmeløsningen i betragtning. For at få konverteret nuværende naturgaskunder vil der muligvis skulle større forbrugerøkonomiske besparelser til, hvilket for eksempel kan opnås ved at give en tilslutningsrabat til nye forbrugere. Der er fundet selskabsøkonomiske besparelser i størrelsesordenen 400‐740.000 kr./år, afhængigt af hvor vidt der investeres i øget varmeproducerende kapacitet.

Rapporten anbefaler at:  Skårup Fjernvarme tager kontakt til storforbrugere i området (særligt friskolen og rækkehusområdet på Emil Rostrups Vej) med henblik på at validere deres varmeforbrug mod det, der er forudsat i beregningerne og dermed sikre, at bl.a. indtægter fra øget varmesalg ikke overestimeres.

6.4 Tilslutningspligt og forblivelsespligt Tilslutningspligt er en forpligtigelse for en ejendom til at være tilsluttet det kollektive varmeforsynings‐ anlæg i området. Forblivelsespligt er en forpligtigelse for en ejendom, der allerede er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg i området, til at forblive tilsluttet dette.

I Svendborg Kommune er der i nogle områder tilslutningspligt eller forblivelsespligt til fjernvarme og naturgas. På kommunens hjemmeside findes kort, som viser hvilke områder, der er forsynet med fjernvarme og naturgas samt hvilke områder, som er omfattet af tilslutningspligt. Normalt er tilslutnings‐ og forblivelsespligten tinglyst på boliger. Hvis man er i tvivl, om der er tilslutningspligt eller forblivelsespligt på en bolig så kontakt kommunen.

Tilslutnings‐ og forblivelsespligt er i sin tid indført for at udnytte den kollektive varmeforsyning bedst muligt. At en ejendom er pålagt tilslutnings‐ eller forblivelsespligt indebærer ikke, at ejendommen skal tilsluttes fysisk. Der er nemlig ikke aftagepligt. Det betyder i praksis, at man skal betale tilslutningsafgiften, men ikke behøver at betale for fjernvarme eller naturgas (som man i øvrigt heller ikke forbruger). I stedet for har man mulighed for at vælge en anden energikilde, fx en varmepumpe eller jordvarme.

Betingelserne for at pålægge tilslutnings‐ og forblivelsespligt er, at der skal foreligge et godkendt projektforslag og forsyningsselskabet skal have forpligtet sig til at sikre ejendommen forsyningsmulighed fra anlægget. Tilslutnings‐ og forblivelsespligt kan udover at være tinglyst på en ejendom også være fastlagt i en lokalplan. Det gælder dog kun for nybyggeri og byggeri, som er opført efter, lokalplanen er vedtaget.

Hvis man bygger et lavenergihus, kan man få dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme eller naturgas. Der kan desuden i særlige tilfælde meddeles dispensation, hvis kommunalbestyrelsen finder det hensigtsmæssigt at dispensere. Kommunalbestyrelsen vil vurdere en ansøgning ud fra de faktiske forhold og vil indhente en udtalelse fra det pågældende forsyningsselskab.

6.5 Svendborg Kraftvarme Svendborg Kraftvarme er en selvstændig juridisk enhed, hvor alle aktier i selskabet er ejet af Svendborg Kommune. Det består af et stort affaldsforbrændingsanlæg, som årligt brænder ca. 52.000 tons affald og biomasse. Affald og biomasse stammer primært fra Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg‐Midtfyn kommuner samt eksterne leverandører. Anlægget producerer el og varme. El leveres til det frie elmarked via den nordiske elbørs Nordpool. Varmen aftages af Svendborg Fjernvarme. De er frem til og med 2024

14 forpligtet til at aftage den varme, som kraftvarmen producerer. Det fremgår af en gensidig aftale mellem de to selskaber.

I 2022 og 2024 udløber de to store lån, som blev optaget ved etableringen af kraftvarmeanlægget. Svendborg Kraftvarme har igangsat en proces, hvor det skal afklares, hvilke fremtidsmuligheder der er for anlægget. I processen indgår udarbejdelsen af forskellige business cases. Svendborg Kraftvarme oplyser, at mulige scenarier kan være lukning af anlægget eller videreførelse af anlægget for en kortere eller længere periode. Hvis anlægget skal drives videre kræver det investeringer, da en del enheder ved anlægget i 2024 vil være udtjente.

Svendborg Fjernvarme er en vigtig aktør i forhold til den videre drift af kraftvarmeanlægget. De er frem til 2024 forpligtiget til at aftage affaldskraftvarmen som 1. prioritet. Svendborg Kraftvarme ser meget gerne, at Svendborg Fjernvarme udvider deres forsyningsområde, så de kan aftage endnu mere varme. Især om sommeren vil Svendborg Kraftvarme gerne kunne afsætte mere varme til fjernvarmen, så de ikke er afhængige af at drosle forbrændingen så meget ned.

7 Individuel varmeforsyning Individuel opvarmning sker typisk med oliefyr, biomassefyr eller individuelle varmepumper. Tidligere var oliefyr den dominerende opvarmningsform. I takt med at den kollektive varmeforsyning er blevet udbygget, findes den individuelle varmeforsyning fortrinsvist i landdistrikter og mindre byer. Samtidig erstattes oliefyr i dag i vidt omfang med biomassefyr eller varmepumper, som typisk giver en bedre økonomi for den enkelte bygningsejer.

I Svendborg Kommune er 47 % af de individuelt opvarmede boliger opvarmet med oliefyr, 22 % med biomasse og 31 % med el inkl. varmepumper.

Boliger med individuel opvarmning er ofte mindre attraktive end fjernvarme‐opvarmede boliger. Dels fordi de typisk har en høj energiregning (ofte ældre bygninger med højt energiforbrug og/eller opvarmningskilden er oliefyr, som er dyr i drift) og dels fordi biomassefyr ofte inkluderer en del arbejde for boligejeren.

Siden 1. juli 2016 har der været krav om, at hvis man bor i et område med fjernvarme eller naturgas skal man ved udskiftning af oliefyr tilsluttes fjernvarme, naturgas eller vedvarende energi. Hvis man bor i et område uden adgang til fjernvarme eller naturgas er det pt. lovligt at udskifte eksisterende oliefyr til et nyt oliefyr.

7.1 Muligheder for alternative varmekilder Borgere udenfor kollektivt forsynede områder, som påtænker at skifte varmekilde, kan overveje varmekilder, som fremgår af følgende afsnit. Afsnittene beskriver nogle fordele og ulemper ved varmekilderne. Fordele og ulemper er angivet ud fra de eksisterende priser og afgifter på energikilder. På Energistyrelsens hjemmeside www.sparenergi.dk findes meget mere information om forskellige varmekilder, herunder også en liste med godkendte varmepumper. De varmekilder, som er beskrevet i de følgende afsnit er luft til vand varmepumpe, jordvarmeanlæg og luft til luft varmepumpe, hybridanlæg og træpillefyr.

7.1.1 Luft til vand varmepumpe En luft til vand varmepumpe udnytter varmeenergien i udeluften til at producere varme og varmt vand i huset, og kan således fungere som den eneste varmekilde i boligen. Varmepumpen virker hele året og udnytter udeluftens naturlige varme, ved at omdanne varmen fra luften til opvarmning af varmt vand. Systemet består af en ude‐ og en indedel. Udedelen indeholder en ventilator, der trækker luften forbi en varmeveksler samt selve varmekompressoren. Indedelen består af en varmeveksler og en varmtvandsbeholder. For at cirkulere varmen rundt i boligen benyttes et vandbåret varmesystem, i form af enten radiatorer eller gulvvarme.

Varmepumper kan normalt ikke levere vandtemperaturer over 55˚C, hvilket betyder, at radiatorerne skal være i stand til at dække varmebehovet i huset med temperaturer under 55˚C. For at opnå disse lave fremløbstemperaturer, kan det være nødvendigt at installere større varmekapacitet i varmefordelingssystemet, for eksempel ved at installere større radiatorer og/eller ved at forbedre isoleringen af klimaskærmen (tag, ydervægge, vinduer og yderdøre).

Fordele:  Leverer både rumvarme og varmt brugsvand.  Minimal vedligeholdelse.  Mindre pladskrævende end andre løsninger som eks. Jordvarme, og kræver ikke at man skal grave haven op.  Stor besparelse på den løbende varmeudgift.

Ulemper:  Ventilatoren/kompressoren i udedelen er ikke lydløs.  Kræver eksisterende vandbåret radiatorsystem, eller ny installation heraf.  Mindre effektiv i måneder hvor behovet for opvarmning er størst.  Lidt mindre effektivitet end jordvarmepumper.  For en maksimal komfort og udnyttelse af varmepumpen, skal huset være velisoleret.

7.1.2 Jordvarmeanlæg Et jordvarmeanlæg udnytter varmeenergien i jorden til at producere varme og varmt vand i huset, og kan således fungere som den eneste varmekilde i boligen. Varmepumpen virker hele året og udnytter den oplagrede solenergi, der er bundet i jorden. Da varmepumpen udnytter varmen i jorden, er den ikke så påvirket af vejret som luft til vand‐varmepumpen, og opnår derved en højere effektivitet. Ligesom luft til vand‐varmepumperne benytter jordvarmepumpen enten radiatorer eller gulvvarme til varmefordeling i husstanden.

En jordvarmepumpe kræver ingen særlig vedligeholdelse og genererer ingen støj. Opsamlingen af varmen fra jorden kræver dog, at der graves mange meter slange ned, hvilket kræver et større jordareal.

Fordele:  Højere effektivitet i vinterhalvåret end en luft til vand varmepumpe.  Lavere varmeregning grundet den høje effektivitet.  Leverer både rumvarme og varmt brugsvand.  Støjer ikke.

Ulemper:  Anskaffelsesomkostningerne er høje.  Kræver et større jordareal til nedgravning af slanger (mindre ved anskaffelse af spiraler i lodrette boringer).  Kræver eksisterende vandbåret radiatorsystem, eller ny installation heraf.  Der skal udføres årligt eftersyn af jordvarmeanlæg.

I kommunen er der ofte gode muligheder for, at etablere terrænnære jordvarmeanlæg. De jordvarmeanlæg, der kræver en dyb boring, kan der også mange gange gives tilladelse til. Der er særlige regler for etablering af jordvarmeanlæg, da det skal sikres, at der ved etablering af jordvarmeanlægget ikke sker en forurening af jorden eller grundvandet.

I de fleste tilfælde, skal der ansøges om tilladelse til etablering – i visse tilfælde, er det dog muligt blot at anmelde etableringen til kommunen. Der findes mere information på kommunens hjemmeside.

7.1.3 Luft til luft varmepumpe Luft til luft varmepumpen udnytter, ligesom luft til vand varmepumpe, udeluften til at producere varme i huset. I modsætning til luft til vand varmepumpen, kan denne løsning ikke varme dit brugsvand op, men udelukkende indeluften. Luft til luft‐varmepumpen er især en god løsning i mange sommerhuse, da den er billig i anskaffelse og ikke kræver et vandbåret radiatorsystem.

Luft til luft‐varmepumpen kan også benyttes som supplement til opvarmningen i helårshuse. Pumpen egner sig dog bedst til store, sammenhængende rum.

Fordele:  Billig at installere.  Langt højere effektivitet end ved elradiatorer, og derved kan der opnås betydelige besparelser på varmeregningen.  Giver bedre indeklima ved at cirkulere luft rundt i huset.  Kræver ingen tidligere varmeinstallationer.

Ulemper:  Kan ikke levere varmt vand og skal evt. suppleres med en elopvarmet varmtvandsbeholder.  Er kun effektiv i ét rum.  Er mindre effektiv i måneder hvor behovet for opvarmning er størst.  Indedelen af varmepumpen er ikke lydløs, når den er i brug.

7.1.4 Varmepumper og leasing‐ordninger Der er siden 2017 udviklet leasingordninger og forretningsmodeller, der skal hjælpe boligejere med at overvinde de barrierer, de står over for, når de skal udskifte et udtjent oliefyr med en varmepumpe. Det drejer sig især om den store investering, der er ved installering, men også kundens usikkerhed i forhold til varmepumpens drift og udfordringen med at finde løsninger, der passer til kundens behov.

Grundidéen er, at en virksomhed tilbyder salg af varme til kunder i områder uden fjernvarmenet til en kendt pris. Varmen leveres til kunderne fra varmepumper, som er ejet af virksomheden, men fysisk placeret hos den enkelte kunde. Med forretningsmodellen flyttes investeringsbehovet og usikkerheden om varmepumpens effektivitet, elpriser mv. således fra den enkelte kunde til en virksomhed med ekspertise på området. I lighed med fjernvarme betaler kunderne for den målte mængde varme, som varmepumpen rent faktisk leverer til kunden. Sydfyns Elforsyning arbejder blandt andet med at udvikle en sådan leasingmodel.

Fordele:  Mindre investering end ved køb af varmepumpe.  Man skal ikke tage teknisk stilling til valg af varmepumpemodel.  Ingen vedligeholdelse (overladt til leasingvirksomheden).

Ulemper:  Formentlig en dyrere løsning i det lange løb.

7.1.5 Hybrid opvarmning Hybrid‐opvarmning er en kombination af et naturgasfyr eller oliefyr og en luft‐til‐vand varmepumpe. Her anvender man kun gas‐ eller oliefyret som suppleringsvarme, når det bliver rigtig koldt; resten af tiden vil varmepumpen sørge for opvarmningen. Varmepumpen står for den primære varmeproduktion, og gas‐ eller oliefyret aktiveres kun, når varmepumpen ikke kan følge med. Typisk vil varmepumpen stå for 70 % af opvarmningen og gas‐ eller oliefyret for 30 %.

Udedelen svarer til beskrivelsen i afsnit 7.1.1. Indedelen består foruden af gasfyret eller oliefyret af et hybridmodul og en varmtvandsbeholder. Varmepumpen og gasfyret eller oliefyret arbejder sammen og kobles til samme styring.

Fordele:  Et eksisterende gasfyr eller oliefyr kan kobles til en varmepumpe og skabe hybridanlægget.  Anlægget kan styres efter prisen på el og gas eller olie.  Levetiden for gasfyret eller oliefyret forlænges da driftstiden reduceres.

Ulemper:  Ventilatoren/kompressoren i udedelen er ikke lydløs.  Der bruges fortsat gas eller olie.  Behovet for service er stort.

7.1.6 Træpillefyr I et pillefyr fyres med træpiller i stedet for olie, gas eller brænde. Træpillerne er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld. Pillefyret opvarmer radiatorer og varmtvandsbeholder på samme måde som et olie‐ eller naturgasfyr. Et træpillefyr kræver udover selve fyret også plads til opbevaring af træpiller. I modsætning til de øvrige nævnte varmekilder, kræver et pillefyr et større serviceniveau i form af påfyldning af piller, og tømning af aske. Der er dog stor forskel på, hvor ofte det skal udføres, alt efter fyrets type og funktioner.

Træpillefyr bidrager ligesom øvrig brændefyring til luftforureningen i Danmark. Ved afbrænding af træ afgives der med røgen sodpartikler, tjærestoffer, dioxiner og fine partikler. Desuden kan røgen medføre lugtgener.

Fordele:  Billig i drift og vedligehold.  Billigere anskaffelsesomkostninger i forhold til jord‐ og luft til vandvarmepumperne.

 Træpiller betragtes som CO2‐neutrale.  Hvis du vælger et nyt fuldautomatisk pillefyr, er varmekomforten at sammenligne med olie‐ og gasfyring.

Ulemper:  Kræver særskilt plads til opbevaring af træpiller.  Kræver mere service end de andre varmekilder, ved påfyldning træpiller og rensning af fyret.  Kræver eksisterende vandbåret radiatorsystem, eller ny installation heraf.  Fyret kan bevirke støjgener, om end ikke større end ved traditionel olie‐ eller naturgasfyr.

7.2 Muligheder for nærvarmeprojekter I nogle landsbyområder kan der også være gode muligheder for at etablere fællesvarme. For at få det belyst nærmere har Svendborg Kommune bedt PlanEnergi om at beregne på fællesvarme‐ /nærvarmeprojekter i 4 landsbyområder. Landsbyerne ligger alle udenfor områder med fjernvarme og naturgas samt har en høj koncentration af oliefyr. Beregningerne er vedlagt som bilag 4 til denne varmeplan.

Der er analyseret på fire landsbyer: Ballen, Ellerup, Grasten og Åbyskov. Afgrænsningerne af de fire områder er vist på følgende fire kort.

Figur 9: Ballen Figur 10: Ellerup

Figur 11: Grasten Figur 12: Åbyskov

Konklusionerne er at:  I Åbyskov vil en fælles nærvarme‐løsning baseret på en fliskedel give en fornuftig besparelse for forbrugere med oliefyr. o Også for forbrugere med elvarme er nærvarme relevant. I elopvarmede huse skal der dog investeres i et vandbåret fordelingssystem (gulvvarme /radiatorer), men det giver en fornuftig økonomi for forbrugeren.  Der kan være mulighed for at etablere en billigere varmeforsyning, hvis for eksempel der er en landmand i byen, der vil forsyne byen med varme fra sit eget halmfyr eller biogasanlæg. Det er dog ikke undersøgt nærmere i forbindelse med beregningerne.

I september 2017 blev der afholdt et borgermøde i Åbyskov, hvor PlanEnergis konklusioner blev præsenteret. Der var 65 borgere til mødet, og de besluttede at arbejde videre med at konkretisere et nærvarmeprojekt. Der blev på mødet nedsat en arbejdsgruppe bestående af 4 borgere.

8 Energibesparelser Svendborg Kommune har siden 2013 tilbudt husejere energitjek af deres huse ved en uvildig energivejleder. Et energitjek koster husejeren 750 kr. i 2017. For det modtager han/hun et besøg af energivejlederen, som gennemgår huset og efterfølgende sender en rapport. Rapporten indeholder anbefalede tiltag, som kan reducere energiforbruget samt beregnede tilbagebetalingstider. Fra 2013‐2016 har 450 husejere benyttet sig af tilbuddet og 220 huse er efterfølgende blevet energirenoveret.

Desuden har Svendborg Kommune i 2016 afholdt nogle oliefyrsmøder i landdistrikter med mange oliefyr. Her er borgerne blevet oplyst om mulige alternativer til oliefyr, herunder varmepumper. I samarbejde med de øvrige fynske kommuner og LOF afholdes i efteråret 2017 foredrag om energiforbrug og energibesparelser i private boliger i hver enkelt kommune.

På energistyrelsens hjemmeside www.sparenergi.dk findes information om energimærkning og renoveringer af boliger samt eksempler på renoveringer foretaget i forskellige hustyper rundt omkring i landet.

9 Svendborg Kommunes handlinger Svendborg Kommune vil gøre følgende for at sikre målopfyldelsen:  Være i løbende kontakt med fjernvarmeselskaberne i forhold til at realisere de projekter, som PlanEnergis rapporter har anbefalet.  I øvrigt arbejde for en fortsat udbygning af fjernvarmeområderne. o Fjernvarme er smart, når der er mange forbrugere tæt sammen. Rør, anlæg og energi bliver udnyttet effektivt, og naboer til boliger med fjernvarme bliver ikke generet af røg eller støj. Nye tekniske løsninger kan indføres for en lang række forbrugere på én gang, eksempelvis solvarme, varmepumper samt udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder.  Tage kontakt til beboerforeninger eller lignende i landsbyer, hvor fælles varmeprojekter kan være en mulighed. Kommunen kan facilitere et første møde for at igangsætte en proces.  Investere i energieffektivisering af egne bygninger.  Yde tilskud til energirådgivning i private boliger, halvoffentlige bygninger samt selvejende institutioner.  Promovere Miljøforum Fyns projekter ”Effektiv Energi” og ”Overskudsvarme”, hvor igennem virksomheder hjælpes til energieffektiviseringer og screenes for muligheder for at udnytte overskudsvarme eller levere den til fjernvarmenettet.  Informere borgere om alternativer til opvarmning med oliefyr. Kommunen vil derfor blandt andet afholde oliefyrsmøder, meget gerne i samarbejde med forsyningsselskaber, GO2Green og/eller leverandører af varmepumper.

10 Bilag 1‐5