Dalum- Lokalhistoriske Forening Redaktion: Frans Bay, Kirsten Eriksen, Lars Hagensen, Henning Jespersen, Lillian Larsen, Jytte Raun og Lise Søndergaard

Layout og opsætning: Nanna Nør Larsen, Skolepraktikken på CVK, Syddansk Erhvervsskole i

Tryk: Hvidkærvej 44 · 5250 Odense SV · Tlf. 66 17 55 15

Oplag: 400 ISBN nr: 9-788799-683413

Forside: Jens P. Kochs salgsvogn på Flakhaven i 1963. Foto: /Odense Stadsarkiv. Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening

Årsskrift 2015

Indholdsfortegnelse

”Henfarne slægter – forglem dem ej" ...... 9

Jens P . Koch, byggematador i Dalum, Hjallese og andre lokaliteter i Danmark ...... 11

Carl Nielsens morbror Hans – Hans Andersen, organist ved Dalum Kirke omkring 1860 ...... 26

Klokketårnet ved Hjallese Kirke ...... 34

Hjallese Folkedansere – arkivfond A311 ...... 36

Erindringer fra folkedanserturen til blomsterfestival i Geneve i 1957 . . . . 37

Et kolportørforlag i Dalum – A .S . Bogforlaget Dana, Fruens Bøge . . . . . 44

Jernbane Allé, Dalum – Canton/Ohio tur/retur ...... 50

Hans Jørgen Andersen og Odenses Churchills-klub ...... 60

Find dine udenlandske slægtninge på biblioteket ...... 62

Bestyrelse og arkivmedarbejdere ...... 73

“Henfarne slægter – forglem dem ej i arv de gav dig en ædel gave” (Johannes V . Jensen, 1925) ydede under besættelsen og måtte betale med sit liv for . Et næsten glemt bogforlag, som i mange år Hermed udkommer for 9 . gang det årsskrift, som havde til huse i Dalum, får igen liv i artiklen om Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening anser Forlaget Dana, Fruens Bøge . Endelig får læseren som en af sine vigtigste opgaver at kunne præsentere historien om papirarbejder Johannes Larsen fra for medlemmerne ved den årlige generalforsam- Jernbane Allé, der havde udlængsel og derfor siden ling . Årsskriftets redaktion, der har daglig leder fik tilnavnet ”Dansk-Amerikaneren” . Citatet af af Dalum-Hjallese Lokalarkiv Jytte Raun som hans navnebror, Johannes V . Jensen, er i øvrigt fra tovholder, vil ikke lægge skjul på, at det hvert år er en tale, som digteren holdt til dansk-amerikanere et omfattende arbejde at få samlet og/eller skrevet i 1925, siden bedre kendt fra sangen ”Hvor smiler artiklerne, efterset kilderne, korrekturlæst, fundet fager” . Bibliotekar Karen Korntved præsenterer billedmateriale frem og redigeret årsskriftet i den sidst i årsskriftet nogle spændende muligheder, som velkendte form . Når det er sagt, så er det, udover at Dalum Bibliotek tilbyder slægtsforskere . være spændende at finde og afdække historierne, en I 2015 nåede foreningen op på 320 medlem- stor tilfredsstillelse for alle bidragyderne at kunne mer . Sammen med Dalum-Hjallese Lokalarkiv har præsentere årsskriftet for en spændt medlemsskare . foreningen i årets løb samlet mange interesserede Så en velfortjent tak til alle, som har bidraget til til arrangementer som fællesmøderne i Dalum årsskriftet 2015 . Redaktionen bestræber sig på at Kirkes Anneks, i Hjallese Kirke og på Dalum- dække foreningens område, men er naturligvis dagen . I maj deltog næsten hundrede mennesker afhængig af de artikler, som indkommer . på en kirkegårdsvandring, og Arkivernes Dag i Ved generalforsamlingen i februar 2015 cau- november var ligeledes velbesøgt . Gennem disse serede museumsinspektør Esben Hedegaard over arrangementer og udgivelsen af årsskriftet er det begrebet stedsidentitet . I en bisætning udtrykte han foreningens primære opgave at støtte og udbrede sin forundring over, at der ikke er skrevet noget om kendskabet til lokalarkivets eksistens . den landskendte byggematador fra Dalum Jens P . Tak til Syddansk Erhvervsskole, hvis ordning med Kochs indsats . Det noterede Frans Bay sig, og sådan Skolepraktik på CVK endnu en gang har gjort det kan en tilfældig kommentar blive til en artikel i muligt at udgive årsskriftet . For selve trykningen årsskriftet . I Bays bidrag kan man således for første står Ep Grafisk, Odense . Ligeledes en stor tak til gang læse en samlet fremstilling af Jens P . Kochs de lokale annoncører, som med deres annoncering omfattende byggerier . Bay har desuden skrevet om yder et vigtigt bidrag til, at dette årsskrift fortsat Hjallese Kirkes specielle tårn . I en ældre artikel fra kan udkomme . medlemsbladet for Dalum-Hjallese Folkedansere God læselyst! tager vi med Kirsten Eriksen på en busrejse sydpå, sådan som den formede sig i 1957 . Med Jørgen Lar- Lars Hagensen sens beretning om Carl Nielsens morbror, organist Hans Andersen i Dalum, er Carl Nielsen–året ikke forbigået . Andreas Skov skriver i sin artikel om den Formand for indsats, som bl . a . Hans Jørgen Andersen fra Dalum Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening

9 10 Jens P. Koch, byggematador i Dalum, Hjallese og andre lokaliteter i Danmark Af Frans Bay af faldende priser for råvarer på verdens- markedet samtidig med, at værdien af ”Odense er typehusenes kommune, og den danske landbrugsproduktion steg . det på grund af en enkelt bygherre: Jens Lønnen steg omkring 10 % om året, P . Koch . Jens P . Kochs huse sætter sit og sammen med kvindernes indtog på præg på forstæderne .” Således skrev Fyens arbejdsmarkedet betød det, at familierne Stiftstidende den 30 . januar 2003 . havde rådighed over et større beløb end Hvem var denne Jens P . Koch, og tidligere . hvad byggede han – eller rettere, hvad Ønsket om en større lejlighed eller lod han bygge? måske et lille hus steg . Der findes ingen større biografisk Imellem 1954 og 1973 steg indbyg- fremstilling om Jens P . Koch . Artiklen gertallet i Danmark med ca . 640 000. . er stykket sammen fra mange forskellige Fra 1960 til 1980 blev der opført ca . kilder . Bl a. . en omfattende avisudklips- 450 000. familieboliger, hvoraf de fleste samling i Historiens Hus i Odense . Denne var fritliggende parcelhuse . Typehuset beretning kan ikke give et fuldstændigt blev et begreb, som blev defineret som billede af personen og hans mange om- ”et hus, der opføres mange gange efter fattende byggeprojekter, men vil forsøge de samme tegninger ”. at give et indtryk . Jens P. Koch Økonomi- og boligsituationen Jens Preben Koch blev født 21 . oktober efter 2. verdenskrig 1917 på Frederiksberg, søn af læge P . F . Under besættelsen i 1940 – 1945 var Koch og hustru Carla født Neiiendam . byggeriet på et meget lavt niveau . Efter Han blev elev på Stenhus Kostskole, hvor besættelsen var økonomien svag, og hans rektor fortalte ham, at han var en ener, manglen på byggematerialer så stor, at og at det ville følge ham livet igennem . der måtte rationeres . Med sin matematiske kunnen som ballast Mange mennesker boede i små – og søgte han ind på Polyteknisk Læreanstalt, for en stor dels vedkommende – i dårligt hvorfra han i 1940 blev uddannet som vedligeholdte lejligheder med adgang til 2 cand . polyt . Aftjente sin værnepligt og rum og køkken samt deletoilet på gangen . blev hjemsendt i 1941 . Han fik ansættelse Efter en særdeles vanskelig økonomisk ved teknisk forvaltning i Køge . periode i 1940´erne og begyndelsen af Af Dalum Sogneråds forhandlingspro- 1950´erne oplevede Danmark en særdeles tokol fra sognerådets møde den 25 .3 .1943 gunstig periode frem til 1980 . Arbejds- punkt 31 fremgår: ”Teknisk Udvalg kraften blev stærkt forøget, og sammen indstiller, at Civilingeniør Preben Koch med industrialiseringen betød det større antages midlertidigt på Teknisk Forvalt- produktion . Denne var også begunstiget ning . Vedtages ”. 17 1. 1944. forlængedes

11 i Ansgargade 8, Odense frem til omkring 1952, hvor de flyttede til Kristiansdals Allé 112 i Dalum . I 1962 bosatte Koch sig i den stråtækte firlængede bindingsværksgård Lykke- gaard i i Pårup . Den forholdsvis nyrestaurerede gård nedbrændte påske- morgen i marts 1964 ved en måske påsat brand . Familien måtte bo på hotel et godt stykke tid . Fru Koch udtalte, ”at de sandelig havde fået at føle, at det var svært at få fat i et Koch-hus i Odense” . Jens P . Koch boede derefter et par år på Tingvallavej 28, , hvorefter familien flyttede ind i en ejendom, der blev bygget på brandtomten . Denne kom også til at hedde Lykkegården . Det var ved Kæret 2, Snestrup . ”Han er så nuanceret af væsen, at det Jens Preben Koch. Portræt fra 1958. momentvis virker som flere sind i samme Foto: Dalum-Hjallese Lokalarkiv person . Ildsprudlende temperament, kon- ansættelsen yderligere 1 år . Fra 1 .6 1945. centreret handlekraft og køligt overlæg . til 31 3. 1946. var han ansat i Odense Bygmester i den helt store stil . Pågående i Kommune . Men han konstaterede, at ”et kritik, men mærkelig blød i stemmen, når tegnebræt aldrig kunne rumme, hvad han han taler om mennesker, som vedkommer havde i sig af trang til indsats og selvstæn- ham ”. (Ib Paulsen, Fyens Stiftstidende dighed ”. Derfor startede han 1 3. 1946. 10 6. 1962). . firmaet Jens P. Koch & Co . sammen med I samme interview stilles spørgsmålet: civilingeniør Jens Skovgaard-Petersen som ”Beror succesen på organisationstalent, medindehaver indtil 1949 . dristighed eller måske endog på frækhed?” I Aktieselskabs-Registeret under Jens P . Koch: ”Dristig har jeg altid kun 27 .12 .1961 er følgende optaget: Register- været af nød, idet jeg ikke er nogen spil- nummer 31 983:. ”Jens P . Koch & Co . lernatur . Men fræk har jeg været, når jeg A/S”, hvis formål er at drive bygmester- blev usagligt angrebet eller mødte uærlig forretning, herunder opførelse af ejen- modstand og ud fra den opfattelse, at domme med salg eller udleje for øje samt angreb skal mødes med samme våben anbringelse af kapitalen i værdipapirer som det, hvormed det udføres . … Men og ejendomme ”. Tidligere hed firmaet alt i alt er der såmænd ingen grund til A/S Mose Mortensen & Koch . I 1967 at misunde mig de penge, jeg har tjent . udgjorde aktiekapitalen 5 500. 000. kr . Langt hellere skulle man betænke, hvad Jens P . Koch blev gift med Grethe, født mine kunder gennem årene har fået ud Møller Nielsen, i 1942 og boede fra 1944 af at handle med mig, idet mange men-

12 nesker med beskedne midler har erhvervet Nice og kunne ikke tænke mig at vende sig en bolig, som efterhånden er blevet tilbage . Men jeg savner at deltage i den en formue værd ”. offentlige politiske debat, men det er jo 7 2. 1974. registreredes det, at Jens P . en pris, man må betale ”. Koch udrejste til Grækenland, hvor han Jens P . Koch og frue flyttede tilbage til boede kort, inden han flyttede til Nice i Danmark den 11 .2 .1986 til Rypebakken Frankrig på grund af utilfredshed med 32, og den 14 11. . 1986 til Østerdalen 2, regeringens spareplaner og blev dermed Skt . Klemens på Skt .Klemens Plejehjem . udlandsdansker . ”Utilfreds med skat- Grethe Koch døde 16 .3 .1993 . Jens Preben tetrykket som er blevet så belastende, Koch døde den 4 . september 1996, 78 år at det truer flere og flere virksomheders gammel, og begravelsen fandt sted den selvstændighed .” Aktuelt skrev 6 .2 .1974: 6 . september fra Dalum Kirke . ”Danmark var ikke stort nok til ham ”. I august 1974 blev Lykkegården i Snestrup Byggeprojekter i solgt . Dalum og Hjallese I anledning af hans 60 års fødselsdag I Dalum under besættelsen var Koch blev han interviewet af Fyns Tidende: ærgerlig over, at mange planer ikke blev ”Hvorfor flyttede De til udlandet?” til noget, men blev arkiveret . ”Så fandt ”På grund af kapitalvindingsskatten og jeg på at tegne mig selv et hus og bygge arveafgifterne” . ”Savner man noget som det for dog i et tilfælde at få en af mine udlandsdansker?” ”Jeg er glad for at bo i tegninger videre end på papiret ”. Huset

Rækkehusene på Kristiansdals Allé opført af Jens P. Koch i 1947. De to fritliggende huse på modsat side af vejen, Kristiansdals Allé 3 og 5, var de allerførste huse, Jens P. Koch byggede. Foto: Dalum-Hjallese Lokalarkiv

13 var beregnet som Kochs familiebolig, men Forhandlingsprotokol for Teknisk da der pludselig dukkede en køber op, så Udvalg i Dalum, 26/2/1946: ”Jens P . solgte Koch det til denne, uden at spørge Koch fremsender udstykningsplan over sin kone om det var i orden . Hun blev enkefrue Petersens jord ved Dalum samt lidt sur, men da udbetalingen dengang forslag til bebyggelse af arealet med ræk- var i kontanter, og da Koch lagde dem kehuse ”. Planen blev godkendt af sogne- på spisebordet i deres lejlighed, så var rådet 27 .3 .1946 . Den ønskede salgspris af hun overtalt! grundene til de enkelte rækkehuse blev I et brev til gode venner dateret 4/1 godkendt til ca . 5 kr . pr . kvadratalen . 1945 skrev han bl .a .: ”Jeg skal i gang med (0,39 m2) . 24 6. . godkendte Teknisk 2 . hus på Kristiansdals Allé . Jeg arbejder Udvalg Kochs forslag til servitutter for med store planer om at starte min egen Kristiansdals Allé . Derefter påbegyndtes forretning ”. De to huse var nr . 3 og nr . byggeriet af 52 toetages rækkehuse i 6 5 på Kristiansdals Allé . Senere blev Kri- rækker, og det var færdigt i 1948 . stiansdals Allé 112 familien Kochs bolig, På et stort areal på Dalumgaards jorde indtil de flyttede til Lykkegården . bygges først 72 rækkehuse . Derefter blev Han besøgte bankdirektør Georg endnu 48 rækkehuse bygget på et om- Jacobsen, til hvem han forklarede, at råde mellem Bøgedals Allé, Ellekærsvejs han kunne få støtte fra stat og kommune forlængelse og Dalumgaards grusgrav: til sine kommende byggeplaner . ”Så nu Birkedals Allé, Elmedals Allé og Elle- går jeg ud fra, at Discontokassen (Fyens kærsvej . 72 lejligheder på Floravænget Disconto Kasse) vil hjælpe mig med re- blev bygget til sygehuset, som lejede dem sten .” Jens P . Koch fik en arbejdskredit på ud til sygeplejersker ansat ved sygehuset . 40 000. kr . samt et tilsagn om byggelån Der blev også bygget på Porsevænget . senere . Jens P . Koch ville nu efterleve sin filosofi: Mennesker er bedre tjent med at Marmeladekvarteret i Hjallese eje end med at leje . For pengene købte I Hjallese opkøbte Jens P . Koch i 1950´erne han en stor grund på Kristiansdals Allé Rasmindegaardens jorder . Gården – om- i Dalum Kommune . Der var tale om et bygget – er nu hjemsted for Lilleskolen stykke af Rikkesmindes jorder . Odense, Blåbærvej 43 – 45 . Her blev bygget rækkehuse og enkelthuse i ét plan - det såkaldte ”Marmeladekvarter” . Husene var meget eftertragtede: ”De var billige, de var hyggelige, de var velindrettede ”. Salgsbrochure fra Jens P . Kochs salgs- kontor Enebærvej 1: ”Vil De bo i egen villa til foråret? Udnyt den sidste chance for statslån . Tegn Dem for det nu, og vi leverer Dem til foråret Koch-rækkehuse på Solbærvej i Hjallese i den villa, De ser på brochurens næste 1996. side, beliggende på Enebærvej ved Dalum Foto: Lars K. Mikkelsen/Odense Stadsarkiv Landbrugsskole, lige klar til indflytning

14 for fast pris Kr . 55000 . (Bebygget areal matrikel 7 a Sognefogedgaard . Det blev 95m2) . til byggerier på Juvelvej og Rubinvej Vi kan tilbyde Dem ejendommen med og senere Bøgesangervænget . Derefter udbetaling kr . 5 .000 og faste månedlige fulgte matrikel 2 a, Lundeskovgaard: udgifter til prioriteterne kr . 280 (hvoraf Tingvallavej, Solgårdsvej, Turkisvej, opsparing kr . 50 ”. Bergthorasvej, Gullfossvej og Vølvesvej . I december 1969 erhvervedes arealer Lykkegaards jorder, matrikel 3 a blev til for omkring 3 millioner kr . i Hjallese Bytoften, Lykkegårdsvej, Hyldestenten, til bebyggelse af området Torpegården: Musvågevej, Kærsangervænget, Løvsan- Ildfuglevænget, Guldsmedevænget, Som- gervænget, Gransangervej, Grønnevangen merfuglevej, Guldøjevænget og Humle- og Uglevangen . bivænget . Her blev opført op mod 1 .000 ”Byggeri på samlebånd i . For huse . 3 måneder siden lå jorden hen som bar mark, og nu er de første rækkehuse klar Byggeri i Pårup til salg og indflytning, og om 5 måneder Adskillige kilder beskriver Jens P . Kochs er alle husene opført: Et hus færdigt hver omfattende byggerier i Snestrup, Tarup anden arbejdsdag i otte måneder . Det er og Paarup . Sognerådet i Paarup ville i Bytoften i Paarup . ”(Fyens Stiftstidende slutningen af 1950´erne gerne have et 25 5. 1964). . byggeri i gang . Man havde i adskillige Derudover blev der bygget 70 gård- år drøftet mange planer . Men man var havehuse på Præstegårdsvænget i Tarup ikke enige om, hvor byggeriet skulle på jorden tilhørende den tidligere præ- begynde og om planernes omfang . Man stegård matrikel 5 a . I 1963 erhvervede ønskede f .eks . at være medbestemmende firmaet Ensomhedgaard, matrikel 9 a: om en samlet bebyggelse, således at f .eks . Fuglebakken, Ternevej, Skovduevænget, kloakbyggeriet ikke blev for dyrt . Det Skovsangervænget og Rypeparken . Jens måtte samtidig ikke gå for stærkt . Der var P . Koch kom med et forslag til de mange tale om god landbrugsjord, og flertallet i fuglenavne, og de blev godkendt af Paarup sognerådet var landmænd! Kommune . Jens P . Koch ville gerne i gang med Jens P . Koch byggede også udlej- byggeri i Paarup . I midten af 1950'erne ningsejendomme . F eks. . ved Saxovej havde han omfattende planer . I 1958 købte i Skytteparken med 3 stk . 3-etagers han 3 store gårde i området . Da han søgte sammenbyggede boligblokke med 132 om tilladelse til udstykning, fik han nej i etværelses lejligheder samt også større første omgang . Men Boligministeriet traf lejligheder her og på Solgårdsvej . I 1963 en afgørelse til Kochs fordel . I oktober købte firmaet den 199 tønder land store 1959 lå der et forslag fra Jens P . Koch om, Ellegaard i Stegsted . at byggeriet kunne fordeles over tre år . I 1964 kostede de små huse 138 000. Det tidligst fundne byggeri i Pårup kr . og et enderækkehus 140 .000 kr . Med kommune er et selvbetjeningsvaskeri 5 000. kr . i udbetaling . ”Afdragene er på Rugårdsvej 167 . Første tilladelse til Deres opsparing ”. at opføre huse blev givet 1 3. 1960. til Hvem flyttede ind i Paarup i de nye

15 Koch-huse? En undersøgelse viste, ”at det på Aurikelvej . Desuden planlagdes ræk- var yngre ægtepar med børn, af funk- kehuse og villaer ved J . L . Heibergsvej tionærstanden og med uddannelser lidt og på Blichersvej, hvor nr . 82 senere højere end gennemsnittet ”. blev prøvehus . I 1959 var 46 rækkehuse I 1950 boede der ca . 3 .000 indbyggere klar på Kallerupvej og Damsbovænget, i Paarup, i 1960 ca . 3 .200, og i 1970 var Hinderupgaards jorde . tallet vokset til ca . 9 000. . Man kan vel I juni 1968 købte firmaet 3 gårde i konstatere, at det gamle sogneråds be- for i alt 5,8 millioner kr .: Van- kymring med hensyn til, at det skulle gå gelyst, Lykkebo og Lykkesminde . 20 .8 . for stærkt, gik i opfyldelse . Men at denne 1968 vedtog sognerådet at godkende opfø- udvikling satte skub i hele området er relsen af i alt 1127 nye etageejendomme, ganske vist! Paarup fik øgenavnet ”P .Koch- række- og parcelhuse på: Dragebakken, byen ”. Pendling blev et kendt begreb . Lotusvej, Morelvej Porsevænget, Sand- knøsen og Snerlevænget samt på Abels Byggeri i Odense Allé, H .J . Poulsens Allé, H . P . Simonsens På en mark i landsbyen Ejby lå Apo- Allé og Prins Haralds Allé, hvor der også tekergården . Jorden blev i 1814 solgt blev åbnet et salgskontor . I blev til apoteker Jannik Andersen, der drev der bygget på Tranehøjen . I årene 1970 Løveapoteket i Odense . Apotekerhuset – 1973 steg Sanderums befolkning med blev i 1941 købt af konsul Th . Andersen, ca . 3 600. . Vingården . Han videresolgte det 10 år I foråret 1974 tinglystes en deklaration senere til byggefirmaet Jens P. Koch, der på Skt . Jørgensmark, Korsløkke Sogn . Det udstykkede jorden og byggede rækkehuse blev senere til Åsumparken . Deklarationen og villaer . Startede byggeriet 2 .1 .1952, og i indledtes: ”Undertegnede Jens P . Koch & sommeren 1954 var 135 huse færdigbygget Co . A/S, Vermehrensvej 14, 5100 Odense på Eckersbergsvej, Frølichsvej, Jens Juels deklarerer herved for sig selv og fremtidige Vej, Vermehrensvej og Vilh . Kyhnsvej . På ejere af matr . nr . 4 n Skt . Jørgensmark, sidstnævnte vej havde Fyens Stiftstidende under Odense Jorder, Korsløkke sogn, et præmiehus . Jens P . Koch fik selv fir- Fyens Amt samt parceller heraf benævnt maadresse på Vermehrensvej 14 . Af en Åsumvej 445 – 717 – se vedlagte skitse ”. oversigt over Apotekergården fremgår, Herefter kom bestemmelser om områdets at der langs Vermehrensvej og det meste anlæg og drift, veje og stier, bebyggelsen, af Vilh . Kyhnsvej blev opført små huse ejendommens benyttelse, beplantning, med 2 ½ værelse skabt til folk med en parkeringsforhold, grundejerforening og jævn indtægt . Husene kunne overtages påtaleret . Tilsvarende deklarationer gjaldt til 52 500. kr . for andre områder . I nærheden byggede man på Ejbyvæn- I Næsby byggedes mellem 1961 og get, Vedbendvej, Vildrosevej, Slåenvej og 1970 på Brinken, Engdraget, Hegnet, Tjørnevej . Groløkkevænget, Fyrrehøjen, Gærdet, Første spadestik til 16 enfamiliehuse Højdevang, Skrænten og Smedebakken, på Eranthisvej blev taget 9 5. 1953. . Året hvor der oprettedes salgskontor . efter var man ved at opføre 14 lejligheder Æbleparken i Søhus blev bygget fra

16 Rækkehuse bag Paarup Rådhus opført af Jens P. Koch i 1963. Foto: Fyens Stiftstidende/Odense Stadsarkiv

1971 til 1974 af Jens P . Koch og består Fyn og Jylland inddrages af 512 lejligheder fordelt på 16 blokke Allerede i slutningen af 1940´erne be- med 4 etager, 2 værelses lejligheder på gyndte Jens P . Koch at bygge i ca . 46 m2 . I den anledning forærede og i . Byggeriet udvidedes i de Jens P . Koch OK klubberne et stort fuldt kommende årtier til f eks. . Munkebo, møbleret samlingslokale . I 1976 blev der , flere omegnskommuner ved bygget på Anderupvænget og på Cy- Aarhus, Fredericia, Kolding, Randers, presvænget i . Hjørring og Esbjerg . Firmaet opkøbte Et af de sidste områder, hvor Koch byg- store jordarealer for at kunne gennemføre gede, var i Holluf Pile, hvor der i slutningen de omfattende byggerier . af 1970'erne og allerførst i 1980'erne blev (Læs mere herom i det manuskript, som opført ca . 800 boliger: Nøglens Kvarter, befinder sig i Dalum-Hjallese Lokalarkiv) . Hjulets Kvarter, Klokkens Kvarter og Vægtens Kvarter . Grundejerforeningen 1970'erne anlagde på et tidspunkt sag an mod Jens I oktober 1970 fik man et boligforlig, P . Koch i forbindelse med, at den højere der bl a. . gav en lovmæssig ændring i rente gav en forlænget afdragstid og der- prioriteringsforholdene, der ville medføre, med en højere pris for huset . Foreningen at rækkehuse ville stige i de månedlige tabte sagen ved byretten i Odense . udgifter .

17 Børsen 28 10. 1970:. ”Jens P . Koch trere sig om Fredericia, Vejle og Kolding standser jordkøb . Det sker under indtryk samt Tyskland . af den almindelige kreditsituation . Samt bremser lidt i byggeriet” . Kvalitetsbyggeri Det skabte store overskrifter, og Jens I starten tog firmaet sig kun af arkitekt- og P . Koch sagde selv lidt bittert: ingeniørarbejdet samt forestod priorite- ”I de 25 år, jeg har beskæftiget mig ringen . Men det udviklede sig til i 1950 med boligbyggeri, er reglerne for byggeri at blive en entreprenørvirksomhed, som lavet om et halvt hundrede gange . Sådanne udførte samtlige entrepriser inden for forhold er det vanskeligt at arbejde under . områderne murerarbejdet, tømrerarbej- Nu trænger jeg til en god, lang ferie, og det, sanitet, gas, vand og el . Man påtog den tager jeg ”. Hvorefter han sammen sig også at byggemodne arealerne med med sin hustru tog på en 3 ugers ferietur udførelse af kloakarbejde og anlæggelse til USA . af veje . De kommende år blev der fortsat købt ”Ærlighed varer længst – selv inden jord og bygget huse om end i mindre for byggeri” . omfang end tidligere . De mennesker, som købte et Koch- Efter 3 års grundigt forarbejde med hus, vidste fra mange omtaler, at det var omfattende analyse af markedet startede et kvalitetshus med anvendelse af gode datterselskabet Jens P . Koch GmbH & materialer og med moderne faciliteter . Den Co . i Quickborn ved Hamborg i 1976 . 5 rimelige pris skyldtes et rationelt byggeri, opførte prøvehuse på 110 – 120 m2 blev og at husene blev bygget på relativt små solgt med det samme . I slutningen af grunde . Det betød bl .a . kortest mulige vej 1977 flyttede hovedkvarteret til Tornesch for stikledningerne . En standardisering nordvest for Hamborg, hvor et byggeri af af nogle af byggeelementerne betød lavere 26 huse var påbegyndt, og yderligere 44 udgifter . Ved samlet indkøb af mange var planlagt . Stuttgart nævnes, ligesom ens elementer, f eks. . stålvaske, fliser, der fortælles om Paris . toiletter, kunne man opnå større rabat- Børsen 9 .7 .1976: ”75 blev et godt år for ter ved forhandlerne . ”Ved omhyggelig Jens P . Koch . Selskabet kalder selv året for planlægning og fint samarbejde mellem særdeles tilfredsstillende .” Aktiekapitalen alle instanser er opnået en besparelse på udvidedes til 35 millioner kr . 37% ved opførelsen af enfamiliehuse ”. I Korup bygges på Rensdyrløkken og I 1965 udtalte Jens P . Koch, at byg- Rådyrvej . Her opførtes også en varme- getiden for et parcelhus ligger på 12 central . Byggeri planlagdes i Vejle i 1977, timer pr . m 2 regnet fra første udgravnings jord købtes i Nyborg og i Højby, hvor der begyndelse, til huset er salgsklart . planlagdes 150 boliger . Ved byggeriet af husene på Enebærvej I 1977 oprettedes datterselskabet i Hjallese byggede man for første gang ”Europa Huset”, som skulle opføre in- under telt for på den måde at undgå tør- dividuelle typehuse, som man skulle ringsvanskeligheder . I forbindelse med kunne ”gå rundt om” og med garanti opførelsen af 220 villaer og rækkehuse på mod huslejestigning . Man ville koncen- Lundeskovgaards jorder syd for Rugårds-

18 vej i Paarup ”opfandt” man et rullende Mulighed for statslån til både almennyt- telt med stålskelet .Når et hus var færdigt, tige og private boliger) betød det bl a. ,. flyttede man teltet til næste byggegrund . at en nærmere bestemt byggekvalitet Snevejr og dårligt vejr kunne således ikke skulle overholdes . Indervægge såvel som sinke byggeriet . Der var også tænkt på ydervægge blev bygget af mursten . Det olieovne i teltet! Jens P . Koch var den betød bl a. ,. at man kunne ”ånde” i hu- første bygherre i Danmark, som virkelig sene . Det betød også senere hen, at det fik gennemført vinterbyggeri . var nemt at ændre indretning eller bygge I udbudspapirerne fra Jens P . Koch stod: til . Det har mange husejere gjort for på ”Udhus med fuldautomatisk vaskema- den måde at få et hus, der levede op til skine . Centralvarme tilsluttet kommunal ”dagens standard” . Men man kunne også fjernvarme . Blitsabehandlede parketgulve se en annonce i Fyens Stiftstidende den i alle værelser og entré – vinyl på køk- 22 juli 2015: ”Hybenvej . Velbeliggende kengulv og stiftmosaik i badeværelse rækkehus med mange muligheder . Nu – indvendige døre i mahogni, hoveddør udbydes et af de populære rækkehuse i i teak – termoruder i opholdsstue – dob- ”Marmeladekvarteret” – og her er mange belte Perspektivavinduer i øvrige værelser muligheder! Huset fremstår i original og køkken ”. stand, hvor taget dog er skiftet midt i Da der i de solgte huse var statsgaran- 00´erne ”. terede lån, (Byggestøtteloven fra 1946: En evt . kritik af Koch-husene gik ikke

Vinterbyggeri af 90 Koch-rækkehuse i Paarup i 1966. Byggeriet var under en teltoverdækning på hjul, der kunne flyttes med ned ad rækken af huse. Foto: Fyens Stiftstidende/Odense Stadsarkiv

19 på kvaliteten af byggeriet, men på bebyg- boligform . Følelsen af ”ens eget hus”, gelsens udseende . Den lange, lige række uafhængighed og trivsel .” ”De er fritaget af ens huse kunne være et kedeligt syn, for det kollektive ansvar og har ingen indtil beplantningen voksede til . Senere økonomiske forpligtelser fælles med andre, bebyggelsesplaner gav dog en mere varieret når De bor i eget hus ”. plan i landskabet . Firmaet indrykkede mange sjove og Koch-husene gjorde sig ikke gæl- fortællende annoncer i aviserne . ”Man kan dende som spændende arkitektur eller bruge penge til så meget … - men ikke fantasifuldt udstyr, men de var udført til noget fornuftigere end EGET HUS ”. af gennemprøvede, 1 . klasses materialer ”Til unge, der går i giftetanker – til til en ikke nødvendigvis lav pris, men de nygifte med små børn – til ældre ægtepar kunne sælges og ikke mindst gensælges . har vi bygget 20 dejlige ønskehuse til lejlig- Firmaets ”beskedne” motto var: ”Vi skal hedspris på Ellekærsvej ved Dalumgaard .” ikke være de største, men vor kvalitet den Firmaet kendte mange ”fif” . De kunne bedste ”. Man kan i vore dage stadig høre fortælle kunden, at hvis denne købte eller læse udtrykket: ”Et Koch-hus, det grunden først og derefter gav tilladelse tør vi godt købe ”. til, at Jens P . Koch kunne bygge huset, så kunne man nøjes med at betale en Salg og service statsafgift for selve grunden og dermed Jens P . Koch benyttede sig af et stort slippe for den større afgift for grund + hus . salgsapparat med flotte salgsbrochu- ”Der er flag og fest og komfort over rer: ”Parcelhuset som Danmarks ideelle en Koch´sk salgsafdeling . ”Våbenskjold”,

20 passeren og murskeen, er plantet med service, som lettede mange husejeres admi- stedmoderblomster, bedene er revet, og der nistrative opgaver, og det gav den fordel, at er konfekt til børnene . Der er samlebånd Jens P . Koch hurtigt kunne opdage, hvis fra gravkoen til underskriften” . (Fyens man kom bagud med indbetalingerne . Stiftstidende 25 5. 1964). . Men der var også ulemper . I november Firmaets service var omfattende . Ca . 1978 udtalte forbrugerombudsmanden, 10 dage efter indflytningen aflagde en af at ”månedspantebreve” var en uskik . Kø- firmaets egne servicefolk besøg i huset . berne burde have rente af deres månedlige Så havde ejerne haft tid til at efterprøve indbetalinger . funktioner og kunne fortælle om evt . Nogle af Kochs første rækkehuse blev mangler eller problemer . Derefter kom solgt for ca . 95 000. kr . Udbetalingen Kochs egne håndværkere hurtigt og androg 1 .500 kr . og den månedlige ydelse klarede problemerne i husene . blev sat til 165 kr . I Aarhus indførte Jens P . Koch jævnlige Senere huse på 100 m2 blev solgt til møder med beboerne for at orientere om omkring 150 .000 kr . med en udbetaling f eks. . nye lånemuligheder og tilbygnin- på 5 .000 kr . ”Mange familier, der boede ger samt råd om huset i almindelighed . til leje i almennyttigt etagebyggeri kunne Hvert år udsendtes KC-information, som flytte til eget Kochhus alene ved hjælp oplyste om vejledning til udfyldning af af det tilbagebetalte indskud i boligfor- ejendomsskemaer, vurderingsskemaer eningen ”. og lignende . Ved salget af et bestemt område i En drøm hos køberne gik i opfyldelse: Odense kunne køberne med i hushandlen Egen bolig ”på landet”, egen have, et hus erhverve en folkevogn placeret i carpor- let at gøre rent, eget soveværelse og egne ten . Bilen var ikke en foræring, men var værelser til børnene . Fuldautomatisk indeholdt i den almindelige handel . Det vaskemaskine, køleskab og komfur samt var vel en fordel i de første år, men når moderne sanitære forhold . Køkkenet bilen for længst var nedslidt, betalte man blev starten på det senere kendte ”sam- stadig på den! talekøkken ”. Evt . købere uden mange penge kunne også flytte ind i et Koch-hus . De kunne Finansieringen til start leje huset for en rimelig månedlig En af ”hemmelighederne” bag det omfat- leje . Når familiens økonomi var blevet tende salg af huse var selve finansieringen . bedre – dengang var inflationen gunstig Jens P . Koch var det første byggefirma i for husejere – og en del af huset var betalt, landet med et gunstigt afbetalingssystem . kunne ejeren erhverve skøde på ejendom- Han oprettede et specielt pantebrev, hvor men og selv overtage alle forpligtelserne på ejerne betalte deres ydelser som husleje . sædvanlige vilkår, eller han kunne vælge Terminsudgifterne blev delt i 12 dele, og fortsat at betale husleje til Jens P . Koch, hver måned indbetaltes samme beløb . To som klarede det administrative . gange hvert år modtog ejeren opgørelse, Mange ejere benyttede sig af muligheden som viste, hvorledes beløbene fordelte for efter nogle år at bytte deres hus ud med sig på afdrag og forrentning . Det var en et større Koch-hus . Det solgte hus blev

21 brugt som udbetaling på det næste hus . I 1965 udsendte han en publikation: Skattefradragsregler og friværdi blev ”Politik og boligbyggeri”, hvori han ord at lære for de mange nye husejere . rettede et kraftigt angreb på jord-, bygge-, og boligpolitikken i Danmark . Politikeren Han skabte store drøftelser af de mange Jens P . Koch var opstillet på 2 . pladsen hos de konservative til sognerådsvalget 1958 i Dalum . Han blev valgt og var byrådsmedlem i 4 år . Men den 15 .3 .1961 meddelte han, at han ikke længere var medlem af den konservative gruppe . Sog- nerådsformand P . M . Madsen spurgte, om han derefter skulle betragtes som konservativ løsgænger, hvortil Jens P . Koch svarede, ”at det var ham, der var konservativ og ikke de andre ”. Han ud- talte ved valgperiodens slutning, at han havde været glad for de 4 år i rådet, og at han var ikke mindre glad for, at de nu var overstået . Jens P . Koch følte, han i en årrække var udsat for en ulige konkurrence Folkekapitalistisk Parti stiftedes af Jens P. med det sociale byggeri . Han måtte Koch i 1970. Indkaldelse til stiftende gene- en overgang betale 5,9 % i rente, mens ralforsamling i Fyens Stiftstidende d. 18/2 de boligselskaber, som byggede socialt 1970. byggeri, kunne nøjes med 1,7 % . ”Når Foto: Peter Ramskov Andersen/Paarup det lykkedes os at lave den store virk- Lokalhistoriske Arkiv somhed, vi efterhånden fik oparbejdet, tilfælde, hvor embedsmænd, som enten er det ikke en følge af boligstøtteloven, var tilsynsførende eller på en anden måde men på trods af den . I dag beskæftiger havde økonomiske interesser i socialt vi 30 funktionærer og 500 arbejdere ”. boligbyggeri, var med til at skabe ulige I forbindelse med jordproblemerne i konkurrence . skrev Jens P . Koch til statsmi- Et eksempel på, at Jens P . Koch ikke nister Jens Otto Krag og boligminister var ked af at udtale sig, kunne være føl- Kaj Andresen samt til Folketingets med- gende: ”Man kan, siger civilingeniør Jens lemmer om den behandling, han fik, og P . Koch, dele byggevirksomheden her i som ville gøre det meget vanskeligt for landet i to former, det er privat byggeri ham at disponere i fremtiden . eller spekulationsbyggeri, som det hed- Adskillige avisomtaler viser, at Jens der, og det er det, jeg præsenterer, og så P . Koch tit langede ud efter politikerne det sociale byggeri . Jeg har ikke noget samt skrev mange indlæg i aviserne om imod, at man kalder min virksomhed for sit syn på boligbyggeri og boligpolitik . spekulationsbyggeri . Det er en forretning

22 og drives som sådan, og derved får man at udtale, at han ville råde sine kolleger i den billigste vare frem . Det, vi slås så branchen til hurtigst muligt at gennem- kolossalt med, er den ulige konkurrence, føre byggeri om vinteren, da det ellers vi udsættes for fra pamperbyggeriets side ville koste dem dyrt de kommende år . på grund af den politiske magt, der står Salgs- og Reklameforeningen i Odense bag dette” . (Børsen 7 3. 1965). . besluttede at tildele Jens P . Koch forenin- Efter at have været i strid med bolig- gens initiativdiplom for 1964 . politikere i mange år ville Jens P . Koch i juni 1967 grundlægge et nyt parti, hvis 198 0´e r ne vigtigste programpunkt var ”at fratage Børsen 12 .8 1980:. ”Byggefirma med politikerne kapitalmagten og give den til værdier for 713 millioner kr . bliver folket .” ”Politikerne har en magt, som de fond . Odense-koncernens Jens P . Kochs ikke er kvalificerede til, for enten er de 62-årige ejer føler sig tvunget til at afstå uhæderlige eller analfabeter .” I december ejendomsret .” ”Overdragelsen sker for at 1967 havde han endnu ikke fået sit parti sikre virksomheden i næste generation . dannet, og han stillede derfor ikke op til Familiefonden er skattefri . Til gengæld folketingsvalget i januar 1968 . har ingeniøren for tid og evighed frasagt Partiet opstillede kun til kommunalvalget sig ejendomsretten til koncernen ”. i 1970 og fik 756 stemmer, men ingen I starten af 1980´erne fik Danmark mandater . økonomiske problemer . Den anden I Bogen ”Vi vil selv eje Danmark”, oliekrise i 1979 fik indflydelse på beta- som Jens P . Koch tilegnede medlemmer lingsbalancen, inflationen, beskæftigel- af Folketinget, redegjorde han for sine sen, boligbyggeriet m .m . ”Omfanget af politiske tanker og fortalte om, hvad erhvervslivets dybe krise kan aflæses hos folkekapitalismens ide var . Bogen var Lønmodtagernes Garantifond, hvorfra et kampskrift . Indholdet skal ikke gen- udbetalingerne i år vil sætte en uhyggelig nemgås i denne artikel, som ikke går rekord ”. I begyndelsen af august 1980 nærmere ind på hans politiske meninger . var firmaet behersket optimistisk, men i september måtte man konstatere, at salget Hædersbevisninger af huse var så reduceret, at man muligvis Første gang, Byggecentrum uddelte sin måtte gå i vinterhi i flere måneder og produktionspris i 1963, gik denne til 3 fyre hovedparten af de 200 håndværkere, byggefolk, som hver fik 10 .000 kr . Jens hvilket man gjorde i december . P . Koch var den ene: ” … hans byggerier I foråret 1981 gik man så småt i gang har vakt opsigt, fordi de betegnede en igen og kunne samtidig fortælle, at det gik meget udstrakt rationalisering af det fint med byggefirmaet i Tyskland, hvor traditionelle murstensbyggeri . Koch man forventede, at man midt i 80'erne arbejder med gennemført vinterbyggeri, ville sælge flere huse end i Danmark . Man blandt andet praktiseret ved kæmpestore ville bygge i Kiel og oprette et selskab rullende telte, hvorunder husene opføres i Düsseldorf, og mulighederne for at uafhængigt af vejr og vind ”. (Politiken starte byggeri i Frankrig blev overvejet . 13 12. 1963). . Prisen fik Jens P . Koch til 4 grunde var købt nordvest for Paris .

23 I Danmark ville man tilpasse sig ti- arbejde for boet for at gøre det helt op . derne og ville bl .a . gå mere ind i om- og Det tog ca . 7 år . Jens P . Kochs svigersøn tilbygninger og i andelsbyggeri . Bo Andersen, direktør i firmaet, købte I ca . halvandet års tid havde Jens P . noget af jorden og startede eget byggeri . Koch søgt om at få ny kapital tilført . Der Kurt Thorsen købte jord beliggende i var en begrundet optimisme om, at det Munkebo . skulle lykkes . Selv om det var barske tider for byggebranchen, og firmaet skyldte Afsluttende mange penge væk, var der også mange Jens P . Koch havde økonomisk talent værdier i firmaet . Men det var likvide og dygtighed til at udnytte dette . Hans midler, der manglede . udholdenhed ses især i hans utrættelige Måske havde firmaet for mange penge kamp for at komme, hvad han kaldte stående i jord, hvor byggegrundene ikke ”uhæderligheden i dansk politik”, til livs . hurtigt nok kunne sælges . Firmaets princip Han lagde aldrig skjul på, at han var var at have jord nok til 5 års produktion, luddoven . Han afskyede manuelt arbejde, hvilket ved udgangen af 1982 svarede til og ville hellere regne ud, hvordan man ca . 2 600. byggegrunde . Udlånsrenten kunne tingene uden . var på det tidspunkt 23%, og jorden Til Fyns Tidende udtalte han i anled- var ikke så meget værd . Men der var ning af sin 50 års fødselsdag: ”Vi har altid samtidig brug for 15 – 16 millioner kr . haft et lykkeligt og hyggeligt familieliv, ”i kontanter” . Intense forhandlinger med selv om det naturligvis i en årrække var firmaets hovedkreditorer Handelsban- præget af, at jeg arbejdede hårdt . Men ken, Forenede Kreditforeninger, Byg- det koster naturligvis altid, hvis man vil geriets Realkreditfond og Det fynske nå noget ekstraordinært . Man får ikke Trælastkompagni endte med et nej til ny noget gratis her i livet ”. likviditet . Bestyrelsen traf næste morgen Ved starten af ferien i slutningen af den 7 12. 1982. beslutningen om at bede 1970 kunne man i Jyllands Posten læse: skifteretten i Odense om at tage selskabet ”Hver dag traver han lange ture i naturen, under konkursbehandling . og han forstår at slappe af bag klaveret . Det kom som et chok for alle . Alt Gamle folkemelodier, menuetter og ga- arbejdet stoppede på byggepladserne, votter lyder ofte fra instrumentet . Der og de ca . 200 ansatte gik hjem . Der var bliver også tid til at lade den skarpe hjerne ingen penge til lønninger . De indbetalte komme til udfoldelse ved et bridgeparti, huslejer var ikke berørt af konkursen, idet at tumle med ungdommens problemer de stod på en sikker konto hos advokaten . og meget andet ”. Firmaets afdelinger i Odense, Herning, Firmaet havde en god personalepleje . Hjørring, Aalborg og Aarhus lukkede . 85 Da Jens P . Koch selv klarede alt ved byg- fynsk-jyske projekter afvikledes . Lands- geriet, var der mange engageret . Arbejdet retssagfører Lars Christensen afviklede blev uddelegeret, alle var ansvarsbevidste, firmaet .Afholdt bl .a . auktioner på maski- håndværkerne hjalp hinanden på tværs af ner, værktøj, kontorinventar m .m . Nogle faggrænser og udførte arbejdet omhygge- medarbejdere og andre fortsatte med at ligt og følte, at de havde gjort noget . Det

24 blev da også påskønnet af Jens P . Koch . til Deres juleindkøb skal vi afsløre, at det Alle var meget glade for at arbejde for er hensigten at overrække Dem en julegås .” Jens P . Koch . Firmaet havde også oprettet Dette gentog sig . Firmaet arrangerede en Hjælpefond, hvor medarbejderne selv også sommerudflugter med dansevogn . delte penge ud, når det kneb . Bortset fra de sociale almennyttige bo- Tidligere ansatte fortæller, at funktio- ligselskaber så var Jens P . Koch Danmarks nærerne hvert år fik en ekstra månedsløn . største bygmester (”typehuskonge”) med Hvis overskuddet et år i firmaet ikke til- over 12 000. opførte boliger . lod dette, så fik man to månedslønninger Søger man på Internettet, vil man ekstra næste år . kunne finde huse til salg, hvor det nævnes, I de år, hvor Jens P . Koch boede i at det er et af de gode, gedigne Koch-huse . udlandet, besøgte han firmaet på de to terminsdage . Han gav hver af de Tak for ekstra god hjælp i Historiens kvindelige ansatte på kontoret et stykke Hus, Odense . marcipanbrød . Tak til Jens Peter Koch for gennemlæsning Firmaet kunne ikke holde rejsegilde af manuskript . for hvert hus . I stedet holdt man en gang Et fyldigere manuskript om Jens P . Koch om året en gevaldig fest med spisning og kan læses på Dalum-Hjallese Lokalarkiv . god underholdning . Et år var det således Manuskriptet nævner også den omfattende Johnny Reimar og hans Party-band . I kildefortegnelse . starten var det på Fyns Forsamlingshus og senere i Hallen . I indbydelsen til Frans Bay var lærer og skolebibliotekar december 1957 stod der bl .a .: ”Af hensyn ved Hjalleseskolen 1967 – 2003

Dalumvej 35, 5250 Odense SV · 66 13 63 33 · www.dalumdyrehandel.dk Denne annonceplads kunne blive din i næste årsskrift !

25 Carl Nielsens morbror Hans – Hans Andersen, organist ved Dalum Kirke omkring 1860 Af Jørgen Larsen hun døde i 1874 på Odense fattigvæsens sygestue uden at eje andet end nogle få Hans Andersens klædningsstykker .2 familiebaggrund og opvækst Hans´ og Niels´ far var en hattemager- Vi ved ikke præcist, hvornår han sluttede; svend Andreas Larsen, der nåede at blive men i al fald fra 1856 optrådte han som udlagt som far til i alt 4 af Helene An- organist ved Dalum Kirke; det handler dersdatters ni børn . Han var formodentlig om Carl Nielsens morbror, Hans An- blevet udlært i Odense i december 1828; dersen, som en del kender fra omtalen men i øvrigt ved vi ikke noget om ham . i Carl Nielsens erindringsbog fra 1927, Carl Nielsens mor var ca . fire år ældre Min fynske Barndom . Her følger en lidt end Hans og Niels, og hendes udlagte længere historie:1 far var en anden hattemagersvend Johan Han blev født den 20 . maj 1837 sam- Larsen . Så strengt taget var Maren Kir- men med tvillingebroren Niels og blev stine Johansen og Hans Andersen kun straks hjemmedøbt . Moren hed Helene halvsøskende . Andersdatter . Også hun omtales i Min Stedet for Hans´ og Niels´ fødsel var fynske Barndom; her kaldes hun skip- Johan Blangstrups lejeejendom på adres- perenke fra med tilnavnet ”Den sen ”Vejen tæt Kierkegaarden”, Vesterport skønne Helene” . I virkeligheden blev hun 376, vel nu svarende til Kirkegårds Allé født i 1803 som femte barn i en daglejer- 17 . Her og i den nærliggende lejekaserne familie i Hesselhaugehuset, beliggende på ”Kragenshus” tilhørende hattemager Chr . en grund i nærheden af den nuværende Jantzen kom Hans til at leve sin barndom boligforeningsafdeling Hesselhaven, tæt og ungdom sammen med moren, stedfaren på , og hun var i al fald ikke i og nogle af de mange søskende . juridisk forstand enke efter en skipper fra Broren Niels døde, inden han fyldte Seden; for hun blev i 1843, efter at have tre år, og Hans blev født med et dårligt fået 9 ”uægte” børn, gift med faren til det syn – angiveligt stær på begge øjne . Men sidste barn, en skrædder Jens Rasmussen, selv om Hans næsten var blind, fik han der var to gange enkemand . Det var det vel mest opsigtsvækkende liv af de hendes eneste ægteskab . I en stor del af ni søskende: Han blev konfirmeret i hendes voksenliv fik hun fattighjælp, og Skt . Knud den 5 . oktober 1851, altså til

1Kilderne er ud over Min fynske Barndom især odenseanske kirkebøger og folketællinger . Desuden Odense fattigvæsens ar- kiv i Landsarkivet for Fyn og dels i Odense Stadsarkiv . På Historiens Hus´ hjemmeside findes en længere historie om Carl Nielsens mors familie, og heri findes også denne historie om Hans Andersen . I tilknytning hertil findes kildeangivelser: http://kortlink .dk/historienshus/ftxs - følg linket i bunden . Se evt . også artikel om Carl Nielsen i Odensebogen 2014 . 2Min fynske Barndom s . 115 og se artikel om Carl Nielsens mors slægt på Historiens Hus´ hjemmeside eller artikel i Odensebogen 2014

26 Uddrag af fattigkommissionens protokol, hvor Hans Andersen er anført som 3. klasse nyden- de, hvilket betyder fast tildeling af fattighjælp. Foto: Jørgen Larsen normal konfirmationsalder – blindheden fattigkommission i henhold til fattigfor- havde åbenbart ikke forhindret ham i at sørgelsesplanen, og han var registreret i indlære pensum til tiden . I øvrigt fik han fattighjælpsprotokollerne som klasse III mg i flid og udmærket i opførsel . Ifølge nydende . Den faste tildeling bestod af det oplysningerne i den militære lægdsrulle var samme som ekstrahjælpen: Et 6 punds han 62 tommer - dvs . ca . 160 cm - høj . brød og 24 skilling ugentlig . Det er be- mærkelsesværdigt, at han ikke tildeltes Offentlig hjælp i en nogen brændselshjælp, dvs . en fast ydelse lang årrække af tørv . Dette kunne måske tolkes som I en lang årrække levede Hans Andersen af om, at han i al fald indtil udgangen af offentlig hjælp; fra engang i begyndelsen 1863 har haft bolig hos sin mor, så han af 1854 til engang i begyndelsen af 1860 ikke behøvede hjælp til varmeudgifter . fik han stort set uafbrudt dét, der kaldes ekstrahjælp, altså en form for understøt- Boliger telse, der blev givet uden for den faste Hans første selvstændige hjem blev en forsørgelsesplan, og som formodentlig lille to-værelses kvistlejlighed nogle få har været tænkt som en foranstaltning hundrede meter fra hans tidligere bolig, til afhjælpning af kortvarig, akut nød . nemlig Heden 34, nu Sdr . Boulevard nr . Fra den 3 . marts 1860 til udgangen 36 . Det var her besøget, som er omtalt i af 1863 fik Hans Andersen regulær Min fynske Barndom, fandt sted . fattighjælp efter behandling i Odense Senere og dvs . engang efter moderens

27 død i 1874 og inden folketællingen den havde bedt om at få skrædder Rasmussens 1 . februar 1880 flyttede han hen i en søn behandlet ved mødet . Og resultatet formodentlig lidet komfortabel beboelse var, at fattigforstander Hansen lovede i øverste etage af baghuset til glarmester at finde ud af, om man kunne lære den F . M . Grønnings ejendom Store Gråbrød- blinde søn musik . Mødet den 2 . februar restræde 24 (nu 16) . 1854 (altså efter at den 16-årige Hans An- dersen er begyndt at modtage selvstændig Musikalsk begavelse ekstrahjælp) pkt . 47: En Christian Clem- Han må have været musikalsk i over- mensen, en 45-årig musiker fra Østrup, bevisende grad; for ud over den nævnte har haft den blinde dreng på prøve, om offentlige hjælp lykkedes det ham faktisk han kunne lære at spille, og han mødte at få fattigkommissionen til at bevilge nu op for kommissionen for at få en aftale sig musikundervisning, endda i flere om ”oplærelsen” . omgange, og her vil vi følge sagens gang i Kommissionen tilbød 8 rigsdaler må- forhandlingsprotokollerne for fattigkom- nedligt for kost, logi og undervisning af missionen: Mødet den 1 . september 1853 Hans Andersen hos Clemmensen . Dog pkt . 31: Fattigvæsnets distrikt 4 (kvarteret, kunne Clemmensen ikke svare før, han hvor Hans Andersen og hans mor boede) havde talt med sin mor, hos hvem han boede . Mødet den 2 . marts 1854 pkt . 8: Her fremlagdes en skrivelse fra Clemmensen, og resultatet af mødet var, at ”Kassereren bemyndiges til at afgjøre hans (Clem- mensens) regning” . – Formuleringen er noget tvetydig: Dækkede den et afslag af hans tilbud, hvor man så blot vil betale for den ”prøvning”, Clemmensen havde foretaget af Hans Andersen, eller betød den, at man accepterede tilbuddet, og kassereren skulle bare betale? Måske nærmest det første … Men sagen om Hans Andersens musikundervisning har åbenbart kørt videre, for på mødet den 2 . juli 1857 skulle man som pkt . 47 diskutere, om man stadig skulle betale for Hans Andersens musikundervisning hos en lærer Hansen, formodentlig Mads Hansen, senere organist ved Skt . Hans Mads Hansen gav Hans Andersen musikun- Kirke . I den anledning besluttede man at dervisning og oplyste til fattigkommissionen, tilskrive musiklæreren for at udbede sig at han var i stand til at betjene både violin, hans ”Ytringer om hvorvidt det kunne cornet og orgel. være hensigtsmæssigt endnu nogen Tid­

28 Akvarel af Dalum Kirke som den så ud, da Hans Andersen var organist ved kirken. Foto: Odense Bys Museer at lade ham beholde Undervisningen har besørget Organisttjenesten i Dalum uagten denne har medført betydelige Kirke til Menighedens Tilfredshed . Udgivter for Fattigkassen …” Jeg haaber saaledes, at det han har Den 20 . juli 1857 svarede lærer Hansen: opnaaet i musikalsk Henseende maa ”… Da Hans Andersens Bestemmelse med kunne tilfredsstille de Fordringer den at lære Musik var, om muelig at bringe meget ærede Kommission efter Om- det saavidt, at han på Violin kunne er- stændighederne har gjort til ham og idet hverve sig nogen Fortjeneste ved at spille jeg saaledes ikke anseer det for absolut til Dands ved forefaldende Lejligheder, Nødvendighed at vedblive med hans fornemmelig på Landet saa tror jeg, at musikalske Undervisning naar han blot han nu kan anses for, at have opnaaet den ved Selvøvelse vil bevare i Hukommelsen, fornødne Færdighed til saadan Musiks hvad han har lært ønsker jeg, at dette udøvelse saa meget mere, som han flere bekostelige Foretagende i Fremtiden maa Gange har paataget sig saadant og ud- blive til Gavn og Glæde saavel for den ført det til vedkommendes Tilfredshed; meget ærede Kommission som for ham ligesom han ogsaa har gjort sig bekjendt selv …” . Hans Andersen skulle altså med Behandlingen af Cornet . uddannes til landsbyspillemand, men Senere blev jeg anmodet om, at gjøre har mildest talt bragt det noget videre: Forsøg hvorvidt han kunne lære at spille På mødet den 6 . august (pkt . 14) toges Orgel . Af medfølgende Attest fra Høier- brevet til efterretning, og det meddeltes værdige Provst Abel (i Dalum) vil det sees, musiklærer Hansen, at undervisningen at han allerede forrige Aar i længere Tid var sluttet .

29 Men allerede den 3 . marts 1859 kan om han faktisk – i al fald så nogenlunde man i Fattigkommissionens forhandlings- – har skullet skaffe sig sit levebrød som protokol under pkt . 47 læse: ”Den blinde musiker og organist – uden at det dog Hans Andersen tilstedes en månedlig bragte ham egentlig ud af fattigdommen . Hjælp af 6 Rd for 6 Maaneder til at erholde undervisning i Orgelspil hos Organist Carl Nielsens møde med Jetell” . Joseph Frantz Jetel må antages sin morbror at have været en meget kompetent lærer . Ifølge Min fynske Barndom (s . 21 ff) Han havde siden ca . 1856 været organist besøgte Carl Nielsen sammen med sin ved domkirken, Skt . Knuds, og var selv mor Hans Andersen: ”Han boede i en blind . Jetel var født i Bøhmen ca . 1812 og to værelses kvistlejlighed lige over for havde i 1828 vakt beundring i Odense som Eksercerhuset i Forstaden, som kaldes valdhornsvirtuos . Siden den tid havde han ”Heden” . …onkel Hans var organist i opholdt sig i København som musiklærer Dalum Kirke, og han gik altså fra Odense og var blevet ven med bl .a . N . W . Gade . til Dalum, når han skulle spille i kirken . Han døde allerede i 1865 . – Så det var Han var og forblev ugift . Jeg tror nok, altså de højest tænkelige kapaciteter, som den lille kvistlejlighed, han beboede, var fattigvæsnet i Odense havde engageret til mindst tredje sal, i hvert fald blev jeg ganske at være lærer for Hans Andersen . Mon ikke man havde været temmelig overbevist om hans musikalske evner? Ved mødet knap et halvt år senere (18 . august 1859 pkt . 24) tildeltes Hans Andersen efter 4 . distrikts fattigforstan- ders ønske fremdeles tre timers ugentlig undervisning i orgelspil hos Jetel i 6 måneder . Desuden besluttede fattigkom- missionen på samme møde, hvor den begyndte tildelingen af fast fattighjælp (1 . marts 1860) at betale endnu et kvart års undervisning hos domorganisten . Og hermed var uddannelsen tilsyneladende afsluttet . Organistvirksomheden ved Dalum Kirke, der nævntes i musiklærer Hansens brev, er på et tidspunkt blevet så fast, at han f eks. . i folketællingen i 1870 og i kirkebogen ved hans død i 1881 kaldes organist ved Dalum Kirke . I fattigforsørgelsesplanen i 1863 kaldes Organist Joseph Frantz Jetel, som lærte Hans han ”Musikus” . Andersen at spille orgel, således at han kunne Tilsyneladende er den faste hjælp her- besørge orgeltjenesten i Dalum Kirke til med bortfaldet, og det virker altså som menighedens tilfredshed.

30 Uddrag af skifteprotokollen fra 1881, hvoraf det fremgår, at både Hans Andersen og hans bror Lars Christian Andersen afgik ved døden på fattiggården samme dag den 30. maj 1881 uden at eje noget. Foto: Jørgen Larsen svimmel ved at kigge ned på gaden, og det selv finde vejen, og så gik han varsomt kunne kun lade sig gøre ved at krybe op fremad med hovedet lidt på sned og med på en stol . Onkel Hans var en lille, blid et sært, halvsødt smil om munden, som og nænsom person; meget venlig mod om han blev strøget kærligt over kinden alle og uden nogen som helst kanter . Jeg af en mild sommervind . Hans tøj sad glat har kun været sammen med ham i alt og fast på den pæne, lille krop; han var en halv snes gange, da han døde nogle måske angst for, hvad der hang løst og få år senere . Han var glatraget, og hans flagrede, når han skulle klare sig selv på hud var som et barns . Når han besøgte veje og stier . – Han blev meget glad for os på Sortelung, kunne den blinde mand vores besøg, men vi havde også medbragt

31 en halv medisterpølse og fire-fem æg til fra hver hånd spillede jeg lange rækker ham . Nu kom for mig det store øjeblik! af søde tertsgange, og når mine to fingre Onkel Hans gik hen og åbnede klaveret således fulgtes ad, tænkte jeg: To drosler og sagde, at jeg måtte gerne prøve at sad på en bøgekvist . Jeg vil nok antage, at klimpre på det . Det var et almindeligt, Mor og jeg har været dygtig trætte efter karnisformet klaver af mahognitræ, men denne tur…” det ville ikke nytte noget, om jeg forsøgte I citatet fylder Carl Nielsens opdagelse at beskrive, hvilken oplevelse det var for af klaveret noget mere end omtalen af mig at røre tangenterne og efterhånden onklen . Carl omtaler ham ganske vist finde melodier frem med en eller to fingre . meget sympatisk, men skriver også, at han Jeg vil hellere prøve at forklare, hvad jeg kun har truffet ham en halv snes gange, nu mener, kunne være grunden til den da han døde få år senere – næsten som uforglemmelige henrykkelse, jeg følte om at han ville distancere sig lidt til ham . ved at gå på opdagelse i den lange række Hans Andersen levede jo i 1879, da Carl tangenter, der lå foran mig . Jeg havde dog Nielsen blev ansat som militærmusiker i hørt musik før, hørt far spille på violin og Odense og, som allerede fortalt, havde han kornet, hørt mor synge, og jeg havde, da en endda meget centralt beliggende bolig jeg lå med mæslinger, selv forsøgt mig på i Odense – ikke langt fra de steder, hvor den lille violin . Men dette var noget helt Carl Nielsen færdedes dengang . Så han andet . Her lå tonerne i en lang skinnende kunne have haft besøgt sin musikalske række for mine øjne . Jeg kunne ikke alene halvonkel . høre dem, men jeg kunne se dem, og jeg gjorde den ene store opdagelse efter den Hans Andersen døde i 1881 på anden . Allerførst at de dybe toner gik til fattiggården venstre, og de høje til den anden side . Den 27 . maj 1881 blev Hans Andersen Men jeg kunne ikke begribe, hvad de indlagt på fattiggårdens sygestue på sorte brikker skulle til, og først da jeg stadslægens anbefaling som lidende af kom i forlegenhed med en melodi, der i gigt og blindhed og værende i en ynkelig midten havde et fis i stedet for f, gjorde forfatning – 44 år gammel, ugift, boligen jeg en ny opdagelse: at der var mening var den nævnte Gråbrødrestræde 24, ”han i det hele, og at de sorte tangenter også kunne intet fortjene” . betød noget . På en violin må tonerne Når han nu her åbenbart var arbejdsløs, opsøges på strengene, og på et horn eller er den mest sandsynlige årsag hertil vel en trompet må læberne danne deres højde den nævnte gigt . Han har takket være og dybde; ingen kan sige nøjagtigt, hvor store musikalske evner kunnet lære at tonen ligger, hvad læberne skal gøre, eller spille på orgel på trods af sin blindhed; hvor megen luft, der skal anvendes for at men de gigtsvage fingre har umuliggjort få den rigtige klang frem . Her derimod det – og benene har ikke længere kunnet lå alt klart og håndgribeligt, og jeg tror klare spadsereturen til Dalum . bestemt, at min største glæde beroede Han oplevede kun ganske få dage på derpå . Jeg husker ikke, om jeg fandt ak- fattiggården; for allerede den 30 . maj korder eller treklange, men med en finger 1881 afgik han ved døden .

32 Vi letter byrden Dalum-Hjallese Begravelse blev grund- afsked.dk lagt i 1926 af snedkermester Henry Pedersen. I alle årene har forretningen ligget på Jernbane Allé. Siden 2001 har vi videreført traditionerne. Vi letter de praktiske byrder i forbindelse med begravelser og bisættelser i Dalum-Hjallese – med erfaring, indlevelse, et højt fagligt niveau og lokalt kendskab.

Indlevelse, faglighed 66 13 24 55 – og en fair, gennem- Dalum-Hjallese skuelig pris. Jernbane Allé 1

Mørk = 100% sort Lys = 30% sort Kim Bøilerehauge Diplomuddannet ISO9001-certificeret bedemand

Det sker i Hjallese Kirke

Foruden højmesser, gudstjenester og familiegudstjenester kan man deltage i: Babysalmesang, sangaftner, koncerter, sogneaftner med foredrag, studie- og læsekredse, filmklub, tirsdagsklub med foredrag, fredagscafe første fredag i måneden . Endvidere kan man gå til: Kor (vi har både børnekor, ungdomskor og voksenkor) .

Hjallese Kirke, Hjallesegade 25, 5260 Odense S Tlf . 66 15 25 20, mail: kirkekontoret@hjallesekirke dk.

33 Det er mærkeligt, at han var indlagt på – flere døde som ganske små – ældst blev fattiggården samtidig med sin bror Lars Carl Nielsens mor med sine 63 år . Ingen Christian Andreasen, og at de døde stort af de mange søskende ser ud til rigtigt at set samtidigt . I skifteprotokollen er de to være kommet ud af fattigdommens sump, brødre nævnt umiddelbart efter hinan- og selv om Hans Andersen jo faktisk fik den: ”Aar 1881 d . 30 . Mai anmeldtes at sig en karriere, endte han alligevel som 44 Skomagersvend Lars Christian Andresen årig på fattiggården i en ynkelig tilstand . 53 Aar gl . er afgaaet ved Døden uden Et sted skriver Carl Nielsen i Min at eie noget . Fattiggaarden . Samme dag fynske Barndom, at hans mor i virkelig- anmeldtes at Organist Hans Andersen heden var mere musikalsk end hans far . 44 Aar gl . er afgaaet ved Døden uden at At der faktisk var musik i generne i Carl eie noget . Fattiggaarden ”. Nielsens mors slægt dokumenterer Hans De blev begge begravet den 2 . juni Andersen til fulde . 1881 kl . 2½ fra Skt . Knuds, og Hans Andersens ophold på fattiggården og hans Jørgen Larsen er cand. mag. og forhenvæ- begravelse inklusiv bl a. . kiste, ligvogn rende museumsinspektør ved Danmarks og løn til syn, gravere og bærere kostede Jernbanemuseum i alt 32 kr . Afslutning Af de af Hans Andersens søskende, vi kender noget til, blev ingen særligt gamle

Skift til en ansvarlig bank, der tænker på andet end penge

Dalumvej 52 | 5250 Odense SV | 38 48 30 84 | [email protected]

34 Seebladsgade 17, 5000 Odense C

- Stedet med den gode service

Denne annonceplads kunne blive DALUM din Blæk & Hobby Faaborgvej 37A i næste årsskrift ! www.dalumblæk-hobby.dk

35 Klokketårnet ved Hjallese Kirke

Af Frans Bay kirkebyggeri er kirketårnet sammenbygget med kirken . I Danmark er der ca . 200 Kirkeklokker har i mere end 900 år haft ”kullede kirker”, dvs . kirker uden tårn . en væsentlig funktion i Danmark . Klok- Hjallese Kirkes oprindelige bygge- kerne fra den lokale kirke orienterede udvalg enedes om, at kirkens tårn skulle befolkningen om, hvornår man skulle være fritstående . Tårnets placering blev gå i kirke, hvornår man skulle bede, om bestemt af tre meget store gamle træer . glæder og sorger i sognet samt indkaldte Som ved øvrige kirketårne i Danmark til møde ved kirken, så man kunne blive blev det orienteret øst – vest . Under ud- informeret om væsentlige begivenheder gravningsarbejdet til tårnet fandt man som krig og fred og om ildebrande . rester af et gammelt fundament, formentlig De første kirker var bygget af træ . De tilhørende den formodede kirkelade ved kunne ikke bære en tung klokke, som i den oprindelige Hjallese Kirke, nedrevet stedet for blev hængt i et trætårn – en i 1576 . klokkestabel - ved siden af kirken . Den Et fritstående ikke med kirken sam- ældste bevarede kirkeklokke i Norden er menbygget kirketårn kaldes en kampa- Hedebyklokken, dateret til ca . år 950 . nile . Denne skik kom fra Italien, hvor Fra omkring år 1030 begyndte man det latinske ord campana betød klokke at bygge stenkirker, og i årene efter 1100 – dog oprindeligt om bronzegods fra bygges de første stenkirketårne . Klokken Campania i Italien, og deraf fulgte or- eller klokkerne blev anbragt i tårnet . Ikke det campanile . Flere berømte italienske alle de romansk byggede kirker fik tårne, kirker har fritstående klokketårne . F .eks . da det betød en ekstra økonomiske be- domkirkerne i Venedig, Firenze og Pisa lastning for landsbyen . I den ”gotiske tid” (Det skæve Tårn – for øvrigt med cirkulær blev det mere almindeligt at bygge tårne . grundplan) . Den sikkert ældste bevarede Denne stil ville vise kirken som noget kampanile står ved Sant´Appollinare i himmelstræbende . I dansk traditionelt Classe i Ravenna . I Danmark kan man f eks. . se følgende kirker med fritstående tårn: Enghøj Kirke i Randers, Jakobs- kirken i Roskilde, Jesuskirken i Valby, Munkebjerg Kirke i Odense og Rønne- vang Kirke ved Taastrup . Ansgar Kirke i Odense har en kampanile, bygget helt tæt ind imod kirken . Hjallese Kirke har et fritstående klok- ketårn i 2 stokværk . Det er bygget over en betonsokkel i rødt tegl som selve kirken . Klokketårnet ved Hjallese Kirke. ”Tårnet har til dels samme tagløsning som Foto: Dalum-Hjallese Lokalarkiv kirkesalen, idet hver af de fire facader er

36 afsluttet med en ”halvgavl” . Åbningerne er kantede og monumentale udtryk som det uden glas, men delvist dækket af indsatte, himmelstræbende, der vækker minder mørkbejsede brædder, der er fæstnet til om ”gotiske katedraler”, der hæver sig fra tværgående betonbånd . En retkantet dør menneskers travle hverdag og åbner sig i østfacaden åbner ind i tårnet, hvorfra en op imod en anden og himmelsk dimen- trappe fører op i det åbne, træbeklædte sion, peger ind imod dét, som er kernen klokkestokværk ”. (Danmarks Kirker, i kirkens budskab . Hjallese, side 2907) . Grafikeren bag kirkens nye logo, Allan Byggeudvalget ønskede ”én stor for- Hansen, har netop knyttet an ved nogle af nuftig klokke, som i al sin enkelthed disse tanker, der gør tårnet til et blikfang, skulle klinge smukt ”. Kirkeministeriets man ikke lige glemmer . klokkekonsulent fortalte, at der skulle Meget var nyt og spændende ved kunne ringes afvekslende, derfor skulle der Hjallese Kirke, da den blev indviet i være tre klokker . Det blev til to klokker . 1983 . Således også kirketårnet . Placeret På en klokke skal der stå, hvem der har flot på grunden, med fodfæste omtrent støbt den og hvornår samt kirkens navn . i den gamle kirkebygning på stedet, tæt Desuden skal der være en ”liturgisk-poetisk på det gamle Bystævne, som minder om indskrift” . Det blev til en timelang drøf- historien for 150 år siden og synlig fra telse blandt udvalgets medlemmer for at Hjallesegade visende hen til den moderne finde de ”rigtige indskrifter” . Hjallese Kirke . Den største af de to klokker har en diameter på 101 cm og vejer 650 kg . Med Artiklen har været bragt i Sognenyt, versalindskrifter står der dels: Hjallese Kirke, Advent 2015 . ”Petit & Fritsen i Holland støbte mig år 1982 til Hjallese Kirke”, og dels Ole Frans Bay var medlem af Hjallese Kirkes Sarvigs ord: ”Du ene ville os/ så bryd dog Menighedsråd 1983 - 2008 vores trods/ vær os” . Den mindstes diameter er 95 cm og vejer 380 kg . Her står dels den første indskrift fra den store klokke og dels fra Salme 101: ”Om troskab og ret vil jeg synge/ for dig Herre vil jeg synge” .

Hjallese Kirkes klokketårn er noget af det, der gør Hjallese Kirke til noget helt særligt . Tårnet fremstår markant i bybil- ledet og er derfor blevet valgt som motiv for såvel det gamle logo som for kirkens nye logo . Logoet er så specielt, at man straks genkender motivet som vartegn for Hjallese Kirke . Tårnet er iøjnefaldende pga . såvel det Hjallese Kirkes nye logo af Allan Hansen

37 Hjallese Folkedansere – arkivfond A311 I juni måned 2015 modtog lokalarkivet en taget, og d . 4 . juni 2015 afhentedes det stor aflevering fra Bente og John Larsen, hele af lokalarkivet . I løbet af efteråret som i mange år har været og stadig er har arkivmedarbejder Jonna Stokholm aktive i Hjallese Folkedansere . Samtidig registreret det hele i Arkibas, så nu er det har de opbygget en meget stor samling muligt for alle at orientere sig i materialet om alt, der vedrører folkedanserne . Fol- via www arkiv. dk. kedanserbillederne på væggene i deres I forbindelse med registreringen blev hus på Odensevej var talrige, og et stort der lagt mærke til en artikel i bladet rum i kælderen var fyldt med minder – Hjemstavnsliv, hvor en anden arkivmed- scrapbøger, emblemer, broderier, bøger om arbejder Kirsten Eriksen tilbage i 1957 folkedans, flere billeder og meget andet havde berettet om en folkedansertur til var samlet gennem mange år, men nu Geneve . Den artikel har hun redigeret skulle der findes en anden ordning, for og forkortet en del, og den bringes efter- huset er blevet solgt, og ægteparret flyt- følgende som et eksempel på, hvad den ter til en lejlighed i Højby, hvor der ikke nylige aflevering indeholder, og hvordan var plads til det omfattende materiale . en udlandstur for 58 år siden var en helt Det har været svært at skille sig af med enestående og usædvanlig oplevelse . de mange minder, men beslutningen var

Hjallese Folkedansere i Den fynske Landsby. Foto: Dalum-Hjallese Lokalarkiv

38 Erindringer fra folkedanserturen til blomsterfestival i Geneve i 1957 Af Kirsten Eriksen rejsernes tid) . Turen kom til at gå ned gennem Tyskland, videre til Italien, Østrig Den 15 dages rundrejse og hjem gennem Tyskland . startede 7. august 1957 Vi startede fra Odense 7 . august Danske folkedansere havde fået invitation 1957 kl . 6 00. i øsende regn, men med til at repræsentere Skandinavien ved denne højt humør kørte vi til Brørup, hvor de festival i Geneve . sidste deltagere stod på bussen bl .a . vores Holdet kom til at bestå af dansere og udmærkede rejseleder bankdirektør C . sangere fra Odense, Hjallese og Brørup- F . Christiansen . Fru Christiansen havde Holsted med C . F . Christiansen, Brørup, anrettet et mægtigt morgenbord med som leder af turen, og Finn Jensen, Odense masser af rundstykker . Efter et ordentligt som arrangør . Festivalen i Geneve varede indhug startede vi med fuldt hold ca . 30 4 dage, hvor vi var byens gæster, fra vi denne pragtfulde tur . kom ind i Schweiz, til vi forlod landet . Vi udvidede turen til en rundtur på Busturen mod Geneve 15 dage, da vi skulle så langt på så billige Hver morgen, når vi startede, sang vi vilkår (det var før ”præsten” og charter- en morgensang . Det var meget hygge-

”Den halve kæde”, som danses af to par, hvor pigerne svinges rundt og hænger på herrernes arme. Foto: Dalum-Hjallese Lokalarkiv

39 ligt . Ved Flensborg blev det fint vejr, og I Bühl vest for Schwartzwald spiste Christiansen fik et par 5 liter-balloner vi aftensmad ved et gammelt kloster i fyldt op med rødvin, som vi nød til vore landlige omgivelser . I Tyskland så alt gråt måltider . Vi holdt os selv med kost under og forfaldent ud . Man var ikke kommet køreturen for at gøre turen så billig som over krigen endnu . Mærkeligt var det også muligt . Vi lavede varm mad på medbragt at se de mange oksekærrer, ofte side om flaskegasanlæg, som Ingeborg og Herluf side med traktorer . Mølgaard passede flot . Til frokost smurte Vi overnattede lidt nord for Freiburg . vi vores klemmer i fællesskab og havde Her øvede vi en times tid på de danse, vi det gevaldig hyggeligt hver gang, det var skulle opvise med i Geneve, men det var spisetid, og vi havde fundet et godt sted frygteligt varmt . Næste dag nåede vi Basel at gøre ophold . ved den schweiziske grænse ved 9-tiden . I Vi nåede Hamborg, hvor meget endnu Schweiz var alt fint og rent – en voldsom 12 år efter krigen lå i ruiner og derfor var overgang med smukke huse og masser et trist og forfærdeligt syn . af blomster . Mange veje var sprængt ind Efter at have ordnet os på hotellet gik i klipperne, og vi kørte over eller under vi bytur og endte i ”Anzeiger-Hochhaus”, mange broer, der er bygget ud over veje, hvor der var en restaurant på 7 . etage for at sten ikke skal styrte ned på vejene . med en herlig udsigt over byen med alle Vi dansede også sammen med de mange dens lys i alle farver . Vi fik et par krus øl tilskuere, der havde samlet sig . Det var og dansede både moderne og folkedans, både festligt, folkeligt og fornøjeligt – mens vores dygtige spillemand Poul Bol- særlig da vi sluttede med familiesekstur ving dirigerede orkesteret og selv spillede under stor jubel . med . Vi morede os herligt, og det gjorde de øvrige gæster og orkesteret også . Blomsterfestivalen i Geneve Næste morgen startede vi tidligt i diset Lidt over kl . 16 nåede vi Geneve . Regnen vejr . Morgensangen blev ”Se, nu stiger so - havde narret os for den smukke udsigt len af havets skød” . Vi kørte først gennem over søen til Alperne med Mont Blanc og hede, senere gennem frodige agermarker andre skønne bjergtoppe, men det blev ind imellem tobaks- og humlemarker . da tørvejr igen . Humøret var fint, og vi Spændende var det at se de første bjerg- var meget forventningsfulde . toppe . Senere på turen fandt vi ud af, Vi fandt den skole, damerne skulle at det var meget lave bjerge – end ikke indkvarteres på – hvert land i sit klasse- Schwartzwald-bjergene imponerede os på værelse – mens herrerne boede i en stor hjemvejen . Vi drejede ud fra autostradaen gymnastiksal flere nationer sammen på for at spise vores middagsmad – forloren en nærliggende skole . Vi havde hver sin skildpadde . Den smagte skønt, men der guide . Philipe var damernes og talte mest blev også brugt 26 dåser, så ”der blev gået engelsk . Herrernes var Gerbert, mest til den” . Til afslutning kaffe med hjem- tysktalende . De hjalp os på bedste måde mebagt kage . Hver deltager medbragte to alle dagene . Vi spiste sammen i en stor hjemmebagte kager, og de slog til under sal med de øvrige 14 nationer . hele turen . Vi havde fået udleveret kort med kupo-

40 Kirsten Eriksen og Grethe Andersen i Præstødragter. Foto: Dalum-Hjallese Lokalarkiv ner, der kunne bruges til meget forskelligt . Kl . 20 30. samme aften stillede vi Nogle som betaling for vores måltider, op til første procession ved Genfersøen . andre kunne vi bruge som adgangstegn Ved hver procession måtte vi spadsere i til festpladsen – også når vi ikke var i 80 minutter . Her var meget varmt, men dragter . Vi var meget spændte på den det luftede lidt, og temperaturen blev første middag (man er vel dansker) og efterhånden ret passende . Der var bygget blev glædeligt overrasket: aspargessuppe, terrasser med siddepladser flere steder fisk i hollandaise og friske ferskner! langs ruten, og folk sad og stod tætpak-

41 ket i tusinder . De jublede og smed med The Gordon Highlanders gjorde festen konfetti og opfordrede os til at danse, den ære at deltage med deres stokke og så vi gav adskillige små opvisninger på sækkepiber . hver tur . Allerhelst ville publikum se Så snart vi var færdige med processionen, ”Den halve kæde”, som to par danser, kørte vi ud syd for Genfersøen til et dej- og pigerne svinges rundt og hænger på ligt landsted, hvor vi var gæster hos en herrernes arme . Hvis vi dansede noget bankier, der var gift med en dansk dame . andet, slog de ud med arme og ben og I parken blev vi trakterede med flere lavede cirkelbevægelser – kort sagt de ville drinks, fine pindemadder og petitfours . se pigerne svæve . Vi dansede og sang for vores værtsfolk, Lørdag formiddag beså vi den gamle og bankieren filmede os, og vi havde det bydel – en yderst interessant tur . hyggeligt sammen . Efter middag var der på ny procession . Mens vi sad og spiste til aften, fik vi Denne gang med blomstersmykkede pludselig besked om, at vi havde fri og vogne . Det var virkelig imponerende, ikke skulle i procession denne aften . Vi hvad her var fremstillet, og ind imellem kom hurtigt hjem for at klæde om og så gik folkedanserne i vidt forskellige dragter . til festfyrværkeriet . Fyrværkeriet foregik De kom fra Schweiz, Italien, Frankrig, fra både på søen og fra begge bredder . Det Bulgarien, Østrig og så videre – ja selv var meget imponerende, et usædvanligt

Folkedanserne besøger en lille restaurant ”La Grotte”. Restauranten var beliggende i en klip- pehule, hvor både vægge, loft og gulv var rå klippe. Foto: Dalum-Hjallese Lokalarkiv

42 opbud af sole, stjerner og blomsterfigurer i i en lille restaurant, hvor vi holdt et lille mange forskellige farver . Efter fyrværkeriet gilde for vore flinke guider, der blev talt mødtes vi et bestemt sted ved nogle lange og sunget i lange baner, og vi overrakte borde, hvor vi kunne sidde og hygge os vore gaver . Philipe fulgte os dog helt til for egen regning . Det kneb lidt med det bygrænsen næste dag, og vi tog en rørende franske sprog, men Niels kom i tanke om afsked med ham . en vittighed med en dansker i Paris . Han skældte en tjener ud for en ”dødbider” og blev straks præsenteret for to øl (deu Nye oplevelser – men også vrøvl biere) . Derefter skulle alle hen og hente med bussen. ”dø bi´ere” – jo vi havde det gemytligt på en pæn måde . Sangkoret var også med, Ved frokosttid var vi nået et godt stykke så selvfølgelig sang vi nogle af vore sange op i Rhonedalen . Vi gjorde holdt ved fra koret . Pissevache vandfaldet . Her købte vi friske Søndag morgen førte vores energiske abrikoser som afslutning på frokosten . Et fremmedførere os ud til Folkeforbundspa- par timer senere nåede vi Sct . Leonard, læet, hvor vi blev vist rundt . Det var stor- hvor vi var nede at sejle på en underjordisk slået, opført i marmor, beliggende i en stor sø, som man opdagede i 1923 efter et lille park på bjergsiden nord for Geneve . Som jordskælv . Vandet hernede var krystalklart, danske fik vi en lille ekstra forevisning ca . 20 meter dybt, og hulen hvælvede sig af de danske delegeredes mødesal . Foran højt over vore hoveder . Roerne fortalte, at hovedbygningen dansede vi til stor glæde for et par år siden var loftet i hulen styrtet for andre besøgende . ned og havde halveret hulens længde . Det Efter frokost var der igen procession gøs måske i en eller anden - ! med blomsteroptog . Denne gang tog vi Hen på eftermiddagen nåede vi vores nogle lette danse, og heldigvis stilnede en bestemmelsessted, Sierre . Næste morgen truende regn af, lige inden vi begyndte, var bussen gået i stykker – igen – men så Christiansen fik alt vort regntøj at chaufføren fandt et sted ved en dejlig sø, bære på! Derefter var vi inviteret ud til hvor vi kunne få en svømmetur . Søen et lille tearoom, hvor vi blev trakteret var fyldt med andemad, så vi var helt og dansede . Det skulle have været på en grønne, da vi steg op . Ved søens venstre dejlig terrasse ned mod søen, men nu brød bred var der en høj klippe med en hule . en tordenregn løs, så vi måtte forlægge I denne var indbygget en lille restaurant, opvisningen til en lille teatersal, de havde La Grotte . Mure og loft var den rå klippe, derude . Fællesspisningen om aftenen blev og gulvet må også have været klippe . meget langvarig – det regnede, så vi ikke Her uden for spiste vi vor medbragte kunne komme på promenadepladsen . I madkurv og fik serveret et dejligt glas af stedet underholdt de forskellige grup- egnens hvidvin til . Om eftermiddagen per med sang og dans, og det var meget gjorde vi indkøb til fødselsdagsgilde for interessant for os at få det hele at se på Poul, spillemanden . Vi ville have fejret nært hold . Selv dansede vi et par numre fødselsdagen et eller andet sted ude i og sang ”Bly Viol” . Aftenen sluttede vi det fri, men regnen gjorde, at vi måtte

43 ty indendørs . Værtsfolkene var vældig givet os vand, var meget interesseret i flinke imod os . De kogte chokolade og vore forberedelser og ville have at vide, serverede vore hjemmebagte kager, som hvad vi var for nogle . Det var svært at de også smagte og var begejstrede for . Vi forklare, men Christiansen tog Sigrid og kom rigtig på talefod med dem og morede dansede med hende på vejen . Da slog den os godt sammen den aften med sang og gamle kone hænderne sammen og råbte: dans . To af os havde skrevet en sang til Ballade – således blev Sigrid Christiansen Poul . Den vakte jubel, og vi havde i Sct . ballarina . Vi gav konen et brev med gule Leonard købt en miniatureviolin, som vi ærter kogt på sprængt gås og håber, hun anbragte i en smuk rød nerieblomsterbuket har fået sig en god tallerken suppe deraf . – den var ærlig og redelig stjålet foran vort Først kl . 23 30. nåede vi Milano og hotel i Sierre . Christiansen tolkede vore fandt med lidt besvær hotel Ligure . Nogle følelser for Poul og bragte ham vor tak stykker af os tog en lille tur ud for at nyde og lykønskning . Den aften ved søen vil nattelivet, men først næste dag var vi på vi huske længe, også den ejendommelige rundtur i Milano . Så domkirken med køretur hjem langs den dybe sø og under de 1300 små tårne og spir og de 2000 de høje bjerge med vort lys fejende gen- figurer og statuer og en bod på taget . nem alle svingene . På vej ud af Milano aflagde vi besøg på Onsdag morgen blev vi igen forsinket monumentkirkegården, der er absolut af vrøvl med bussen . Vi nærmede os seværdig, ikke køn men prangende . Simplonpasset, der er 2008 meter over Næste dag var vi i Mestre, en forstad havet, og temperaturen faldt meget, men til Venedig . Om aftenen kørte vi en tur vi havde travlt med at se os om . Vel nede derind d v. s. . vi måtte parkere bussen på den anden side kørte vi ind i Italien langt fra og tage ”sporvognen” kaldet ved Iselle . vaporettoen ind til Markuspladsen, hvor vi promenerede og rigtig nød den egne Italien med Lago di Maggiore, stemning med det pulserende liv af glade Milano og Venedig mennesker . Da tjeneren fandt ud af, at I Stresa ved Lago di Maggiore gjorde vi vi var danske, spillede det store orkester et lille holdt og beundrede den dybblå bl a. . Lumbyes champagnegalop til ære sø ved hvis bredder, der vokser acacier, for os . Sejlturen hjem af Canale Grande cypresser, palmer og banantræer ind med de mange gondoler og belyste mar- imellem et væld af smukke blomstrende morfacader på paladserne var betagende sirbuske . Her var meget varmt . Langs i den lune aften . vejen så vi masser af reklameskilte – de Vi havde kun halvpension på hotel- fulgte os hele vejen gennem Italien og let, men værten havde tilberedt et dejligt virkede meget irriterende . måltid med spaghetti og en neapolitansk Vi ledte efter et godt badested, men ret, og han havde lovet at lære os, hvordan som i Schweiz var der tit spærret af man spiste spaghetti med ske og gaffel . Det private villaer og haver . Vi fandt dog et gjorde han også, og da han syntes, vi var godt sted . Vand skaffede vi os fra en lille lærenemme, spenderede han champagne ejendom . Den gamle kone, der havde på hele selskabet!

44 Næste dag var vi igen i Venedig, turen, så vi klædte os om og gik i ”Rat- så Dogepaladset og var på rundtur i hauskeller” under byens rådhus . Her fik Marcuskirken . Vi travede lidt rundt i vi et par krus øl og en bid brød – sikken smågaderne på egen hånd og mødtes hos en bid – ca . 10 slags pålæg på et stykke en glasmager, som vi så lave de fineste brød, så brødet var lidt svært at finde . Der glasting, som vi købte nogle af . Vi nåede var rigtig hyggeligt med hvælvinger og ned til Rialtobroen, hvor vi beundrede stensøjler . Rådhuset var kommet uskadt de mange butikker på begge sider af gennem krigen, så det stod, som det har broen, handlede lidt og morede os over stået de sidste 100 år . den fremmedartede menneskemængde . Næste morgen kørte vi igen nordpå, til vi nåede ”Belsen-lejren” ved Bergen- Hjemturen Belsen på Lüneburger Heide . Lejren var Lørdag morgen kørte vi nordpå og havde en indrettet som mindepark for de ofre, vidunderlig tur gennem Dolomitterne . Lad som blev myrdet her . Der var rejst en mig nævne navne som Cartina d´Ampezzo mindemur og en obelisk . På mindemuren og Misurinasøen . Søndag skulle vi prøve har også Danmark et relief indhugget at komme over Gross-Glockner, vejret med ”Danmark – forgæves har I ikke tegnede nogenlunde, men vi blev fra- kæmpet” . Vi var meget tavse, da vi forlod rådet at tage derop, enten ville der være mindeparken . tåge eller sne . Det blev sne – og i 2000 I Hamborg var vi en lille tur på Re- meters højde var alt dækket af sne, så vi perbahn og så rådhuset med mere . I Bad fortrød ikke . I stedet kørte vi gennem den Bramstedt holdt vi ind ved en hyggelig smukke Mölldal til Mallnitz, hvorfra vi kro, hvor vi fik foredraget en lille sang pr . bane kom igennem en 8-9 km lang på 20 vers om deltagerne – den vakte tunnel til Böckstein . Jernbaneturen var stor jubel . meget spændende . I Böckstein spiste vi, Der blev holdt takketaler og uddelt mens en dreng jodlede for os, en rigtig chokoladeæsker til lederne og deres koner . tyrolerdreng, der virkelig kunne jodle . Ad Vi beundrede det smukke lyngflor på stejle veje fortsatte vi til Salzburg, hvor vi Lüneburger Heide og kom vel gennem blev indkvarteret på fire forskellige steder . tolden i Krusaa . I Brørup forsvandt jy- Mandag var det regnvejr, men vi gik alli- derne, efter vi havde sunget ”Bly Viol” og gevel rundtur i byen og fik et lille indtryk ”Skuld Gammel Venskab” . Odense nåede af den . Vi så bl .a . Mozarts fødehjem . Om vi lidt før kl . 2 nat . Alt i alt en pragtfuld aftenen regnede det stadig, men vi tog og meget skøn tur . regntøj på og gik ud for at se byen . Det var et strålende syn i dobbelt forstand – det Kirsten Eriksen er arkivmedarbejder i øsregnede og projektørlyset strålede ned Dalum-Hjallese Lokalarkiv over byen fra ”Hohensalzburg” . Næste dag kørte vi til grænsen til Tyskland og til Reinsburg . Vi kørte gen- nem Heidelberg og til Göttingen, hvor vi skulle overnatte . Det blev sidste aften på

45 Et kolportørforlag i Dalum – A. S. Bogforlaget Dana, Fruens Bøge Af Lars Hagensen der” . De 100 kroner, som jeg måtte punge ud med for samtlige bind, var et meget En kasse med usorterede bøger konkret udtryk for, at den fysiske bog De klassiske boghandlere er ved at være ikke værdsættes som tidligere . Men når en saga blot . De senere års frie bogmarked disse bøger særligt fangede min interesse, og opfindelser som internettet og e-bogen beroede det i første omgang ikke på ind- har givet den klassiske bog og boghandler holdet eller den smukke, røde indbinding, kraftig konkurrence . Men konkurrence men derimod på det forlag, som stod bag på bogmarkedet er nu ikke noget nyt . udgivelsen . A . S . Bogforlaget Dana, Fruens Det handler denne lille lokale beretning Bøge stod der . Nysgerrigheden var vakt . blandt andet om . Hvem stod bag forlaget, og hvor havde For nogle år siden fandt jeg i en kasse det haft til huse i Dalum (Fruens Bøge)? med antikvariske bøger en samling smukt indbundne og rigt illustrerede bind med Et kolportør-forlag titlen ”Årets største begivenheder i bille- En forespørgsel på vort lokalhistoriske

Som abonnent på Bogforlaget A/S Danas bøger fik man en garantikupon, der i tilfælde af beskadigelser under transporten eller fejl i bøgerne kunne anvendes. Kuponen var indlagt bagerst i det tilsendte bind. Foto: Lars Hagensen

46 Bygningen på Dalumvej 82 som i perioden 1956 – 61 husede Bogforlaget Dana, her fotogra- feret i 1956. Foran hoveddøren står medarbejderne Annelise Christensen, Birthe Rasmussen og kontorchef Larssen. Privatfoto: Lilli Gerlach arkiv gav ikke noget umiddelbart svar, flere adresser i Dalum . Desuden optrådte flere kunne dog erindre, at et forlag med navnet på en direktør og en kontorchef dette navn havde eksisteret i Dalum . Hi- samt gennem årene flere salgschefer . En af storiens Hus i Odense havde heller ikke byens tidligere boghandlere kunne oplyse noget liggende på Forlaget Dana, men de mig om, at Dana havde været et såkaldt gamle udgaver af vejviseren for Odense kolportør-forlag . Så meget forstod jeg på afslørede imidlertid, at forlaget havde haft boghandleren, at disse kolportørforlag i en adresse i centrum og derefter indtil sin tid havde udgjort en vis konkurrence

Et lille udvalg af Bogforlaget A/S Danas udgivelser, smukt indbundne røde bind af ”Årets største begivenheder i billeder” og nogle grønne bind med den populære Ingvald Lieberkinds dyrebøger. Foto: Lars Hagensen

47 Forlagets kontorpersonale fotograferet i 1956. Fra venstre ses kontorchef A. Larssen, Birthe Rasmussen, rykkerafdelingen, Else Schwartz, bogholderske, Lilli Gerlach, sekretær, Dorrit Vestergaard, som bl.a. skrev rykkerbreve og Annelise Christensen, lønudbetaling. Privatfoto: Lilli Gerlach til den etablerede boghandlerbranche . erklæret for konkurs . Men dermed syntes Begrebet kolportør blev oprindeligt kilderne foreløbigt at være udtømte . Indtil anvendt om en person, der i 1800-tal- en eftermiddag i foråret 2015, hvor en let vandrede rundt og falbød bøger og tilfældig snak med Annelise Christensen pamfletter, oftest med et religiøst indhold . fra Hjallese, som netop var flyttet ind i Senere blev det brugt om personer, der en af Bøgedalvængets lejligheder, viste sig rejste rundt som repræsentanter for et at være en førstehåndskilde til forlagets forlag og solgte udvalgte bøger direkte historie . Det fremgik nemlig af samtalen, ved forbrugerens dør mod en afbetalings- at Annelise Christensen det meste af sit ordning . Jeg købte selv som studerende arbejdsliv havde arbejdet på – Bogforlaget så sent som i 1982 et opslagsværk på Dana i Fruens Bøge . Annelise Christen- denne måde . sen kunne desuden henvise til endnu en mangeårig medarbejder, Lilli Gerlach, som Annelise og Lilli er bosiddende på Bergendals Allé . Med Et opslag på hjemmesiden BIQ indblik og ét havde jeg således to førstehåndskilder overblik gav en kortfattet oplysning om, til min rådighed og takket være samtaler at Bogforlaget Dana i juli 1988 var blevet med de to medarbejdere, tegnede der sig

48 efterhånden et billede af en næsten glemt arbejdsplads, som i mange år havde til huse i Dalum . Fra Centrum over Dalum til Søhus Den første periode af Forlaget Danas eksistens har det ikke været muligt at klarlægge med sikkerhed . Men ifølge An- Dalumvej 82 som det ser ud i 2015. I dag nelise Christensen var det Danas direktør holder FOF´s Musikskole til i bygningen, gennem mange år, Børge Roding, som der efter bogforlagets tid blev til Hagstrøm grundlagde virksomheden sammen med Musikforretning i nogle år. Bygningerne en kompagnon, som han senere købte ud . undergik i 1984 en kraftig ombygning. Ifølge vejviseren lå Forlaget Dana fra 1946 Foto: Lars Hagensen frem til 1951 på adressen Overgade 14 . Om virksomheden eksisterede tidligere end 1946 har det ikke været muligt at tid blev hun fastansat og arbejdede siden finde frem til . I 1952 flyttede Forlaget i bogholderiet . Lilli Gerlach og hendes Dana så sin adresse til Odenseforstaden mand Eigil var i 1954 flyttet til Odense Dalum, til den store villa på Skovalleen fra Sjælland, da Eigil havde fået arbejde på 33 lige ved baneoverskæringen i Fruens støberiet M .P . Allerups Efterfølger . Lilli var Bøge . I 1956 er adressen Dalumvej 82 . Det udlært på et advokatkontor i Frederikssund . er den frem til 1961, hvor forlaget flytter Hun fik i 1955 ansættelse som sekretær i ind i entreprenør Carl Nielsens pompøse korrespondancen på Forlaget Dana . Som villa på Lindevej 65 . I perioden 1980 til udlært var hendes begyndelsesløn godt 500 1983 er forlaget ikke længere placeret i kroner om måneden . Hendes ægtefælle Dalum, men i Søhus på adressen Løk- fik det dobbelte i løn, 1050 kroner . Når kegravene 49 . Fra 1984 optræder forlaget jeg her i 2015, hvor der er særlig fokus på ikke mere i vejviseren . kvindernes ligeberettigelse, spørger Lilli om det rimelige i lønforskellen, smiler Elev og udlært hun og svarer: ”Vi tænkte mest på, hvor Annelise Christensen var kun 17 år gam- godt vi egentlig havde det, når vi lagde mel, da hun i 1952 begyndte som elev på indtægterne sammen ”. Jeg tror, at svaret forlaget . Det havde som nævnt dengang er karakteristisk for Lillis positive indstil- til huse på Skovalleen 33 i den villa, der ling til tilværelsen . I de første år var det også udgjorde direktørens privatbolig . en 6 dages arbejdsuge for de ansatte . Man Direktør Roding havde allerede boet i mødte kl . 8, havde en ½ times frokostpause villaen i adskillige år . Samme år, som og sluttede kl . 16 30. . Direktøren var en Annelise begyndte, var forlaget og dets elskværdig mand, erindrer Lilli Gerlach, medarbejdere imidlertid blevet installeret og kontorchefen gav medarbejderne en på førsteetagen . Annelises elevløn var på stor frihed i arbejdet . 150 kroner om måneden . Efter endt lære-

49 Nye lokaler Opgangstider og vokseværk I 1956 flyttede forlaget fra direktørens For allerede i 1961 flyttede A . S . Bogforla- privatbolig til eget hus på Dalumvej 82 1. get Dana til et nyt og noget større domicil, Huset, der i dag rummer lokaler for FOF’s nemlig den prangende entreprenørvilla fra Musikskole, var blevet opkøbt af Roding og 1903 på Lindevej 65 skråt over for den nu indrettet med kontor og pakkeri . Foruden nedlagte cementvarefabrik2 . I 1960'erne direktør Børge Roding, som medarbejderne havde det åbenbart været opgangstider nu ikke så så ofte mere, var der ansat en for bogforlaget, der nu ikke bare fik mere kontorchef, Alfred Larssen, som boede i plads, men også havde adskilligt flere og en salgschef, Verner Han- ansatte end på Dalumvej . På Lindevej sen, ligeledes Hunderup . Senere optræder var der flere kontorer, et pakkeri og la- endnu en salgschef H G. . Brøndsted, som ger . Kontorerne lå i stueetagen, medens havde bopæl på Prins Haralds Allé 78 . På salgsafdelingen var ovenpå . Lageret var kontoret arbejdede i 1956 fem kvindelige placeret i kælderen og en tid, erindrer An- medarbejdere . Foruden Lilli, der mest nelise, lejede man også lokaler ude i byen . fungerede som sekretær for kontorchefen, På lageret regerede Tommy Kristensen, og Annelise, der sørgede for at holde styr som var fra Vinkelvej, som den eneste, så på lønudbetalingerne til de mange re- han kunne kalde sig lagerforvalter eller præsentanter eller kolportører, som solgte lagerchef, som det passede ham, fortæller forlagets bøger over hele landet, arbejdede Annelise . Både Annelises datter og Lillis Birthe Rasmussen i inkassoafdelingen, to drenge tjente i de år lidt lommepenge Dorrit Vestergaard, som bl a. . skrev ryk- ved at hjælpe til på lageret hos Tommy . kerbrevene og endelig Else Schwarz, der var Udover at være sekretær var Lilli nu tillige bogholderske . Kontorchefen, der var meget ansat i inkassoafdelingen . nøjeregnende med at hans efternavn blev stavet korrekt, sagde altid, når Lilli havde Konkurrence skrevet et brev for ham færdigt: ”Og husk De gode tider i 1960'erne og 1970'erne så at det er med 2 s’er!” Medens Annelise var ikke kun forbeholdt bogforlag som Christensen var ansat på forlaget i hele Dana . Også ugebladene oplevede således dets levetid, så var Lilli Gerlach i nogle stor fremgang, og det skulle vise sig, at år hjemmegående, medens børnene var netop de glittede ugeblade med aktuelle små . Da hun i begyndelsen af 1970'erne billeder af begivenheder indenlands- såvel atter fik stilling som sekretær på forlaget, som udenlands blev Danas værste konkur- var der imidlertid sket meget i den mel- rent . Bladene var lettere at producere og lemliggende tid . billigere at sælge end årbøgerne . Måske ville forbrugeren også se billederne hur- tigere, tempoet steg på mange områder,

1Dalumvej 82 havde tidligere tilhørt frisør Herløv . Da Forlaget Dana igen flyttede, fik forretningen Hagstrøms Musik til huse i bygningen . I 1984 undergik huset en ombygning, der forandrede dets udseende temmelig meget . Direktør Roding flyttede i øvrigt kort tid efter købet selv over i Villa ”Skovbryn” i Grynmøllen 2Villaen havde indtil da været privatbolig for entreprenør Carl Nielsen, som var flyttet til Sejrskovvænget . I dag har Tver- skov & Partnere Advokataktieselskab til huse i bygningen

50 hastighedssamfundet var under hurtig Bøgerne udvikling . Selvom de smukt indbundne bind af Det var også internt en tid med for- ”Årets største begivenheder i billeder” ikke andringer på Bogforlaget Dana . Den rummer stof af lokalhistorisk interesse, så gamle direktør Roding ønskede at trække fortæller de i sig selv historien om en lokal sig tilbage . Virksomheden blev derfor virksomhed, der nu er borte . Forlagets overdraget til sønnen, og Børge Roding udgivelser synes at have nydt udbredt bosatte sig efterfølgende i Spanien . Søn- popularitet i samtiden . Årbøgerne udkom nen Ole Bjørn Roding fortsatte med at i stort oplag og i flere forskellige udgaver, udgive Årets Begivenheder, men valgte nogle tillige med farverige smudsomslag . at udgive det i 2 bind om året i stedet for Hvornår Dana præcist begyndte at udgive som tidligere 1 bind . Samtidig opkøbtes bøgerne med de største begivenheder i det københavnske Standard Forlaget, billeder er usikkert . Perioden 1900–1945 som bl a. . udgav den i sin tid meget udkom i bind med flere år, men fra 1946 populære Ingvald Lieberkinds populær- og frem til 1967 udkom hvert år separat . videnskabelige fremstilling af dyrenes Fra 1968 udkom værket i 2 bind hvert år liv . I 1980 besluttede Roding Junior frem til 1979 . Selve trykningen foregik hos at flytte Forlaget til Løkkegravene 49 i forskellige bogtrykkere, men langt de fleste Søhus, hvor det holdt til i tidligere gartner år var trykkeopgaven lagt i hænderne på Tingholms bygninger . Men tiderne og Poul Søndergaards Bogtrykkeri i Odense3 . forholdene havde ændret sig og i midten af 1980'erne endte Forlaget Dana med at blive erklæret konkurs . Samme skæbne Lars Hagensen er sognepræst ved Dalum er ganske givet overgået andre lignende Kirke og formand for Dalum-Hjallese forlag i denne periode . Lokalhistoriske Forening

3Poul Søndergaards Trykkeri, som blev grundlagt i 1896 i Vestergade, eksisterer stadigvæk, nu som Poul Søndergaard Bogtryk/Offset med adresse på Hjallesevej 134 – se Richard G . Nielsen: Poul Søndergaards Bogtrykkeri 1896-1996 . Tryk og typer i 100 år . Forlaget Helio, Odense 1996

51 Jernbane Allé, Dalum – Canton/Ohio tur/retur Af Lars Hagensen oplyser, at hans forældre arbejdsmand Jens Peter Larsen og hustru Johanne New York, september 1928 Marie på det tidspunkt var bosiddende Mandag den 10 . september 1928 lagde på Grubbemøllevej i Svendborg by . Mo- FREDERIK VIII til kaj i New York, ren til den stadigt voksende børneflok sådan som det 135 meter lange dampskib var netop fyldt 41 år . På et tidspunkt med plads til ca . 1250 passagerer havde i Johannes’ første leveår må Jens Peter gjort det utallige gange siden den første Larsen have fået arbejde som vægter på sejlads i 1914 . Ombord på FREDERIK den nærliggende herregård Holstens- VIII var papirarbejder Johannes Larsen huus, som på det tidspunkt stadigvæk fra Dalum med sin hustru og treårige var et baroni og ejet af familien Berner- søn . Et længe næret ønske var gået i Schilden-Holsten .2 Johannes fortalte opfyldelse . Medens mange var emigreret på sine gamle dage gerne om oplevelser over Atlanterhavet af nød eller for at få et bedre liv, så var fattigdom dog ikke drivkraften bag Johannes Larsens rejse . Han havde levet et på mange måder for den tid helt almindeligt familie- og arbejdsliv, men havde ikke desto mindre målrettet i flere år sparet sammen for at komme til USA, hvor han havde i sinde at bosætte sig permanent . Sådan skulle det dog ikke komme til at gå, for Johannes Larsen vendte efter nogle år igen tilbage til Dalum . Men da immigrationsmyn- dighederne den 10 . september 1928 på Ellis Island godkendte opholdspapirerne, stod alle muligheder stadigvæk åbne 1. Tolv dage senere, den 22 . september, fyldte Johannes Larsen 33 år . Johannes Larsen (1895 – 1970) drømte tid- Barndommen på en sydfynsk ligt om at rejse til USA for at erhverve sig en herregård gård. Hans to storebrødre var allerede rejst Johannes Larsen var født i 1895 . Kir- til Canton, Ohio. Her ses han ca. 1925. kebogen i Vor Frue Sogn i Svendborg Privateje

1Ellis Island, ”Østers-øen”, lidt syd for Manhatten var mellem 1892-1954 centrum for immigrationskontrollen 2Hvornår han begyndte som vægter og flyttede ind på Holstenshuus vides ikke, men i familiens eje findes et postkort fra 1910 adresseret til ”vægter Jens P . Larsen, Holstenshus per ”

52 fra sin opvækst her, hvor familien var indlogeret i en lejlighed i en af godsets sidefløje . Johannes huskede bl .a ., hvordan han som 8-årig med mindre held havde kørt et hestespand ude på godsets marker . Han kunne stadig huske, hvordan man lo ad ham . Elev på Korinth Landbrugsskole Allerede tidligt i livet er tanken om en tilværelse i USA kommet til Johannes Larsen . Hans to ældre brødre Peter og Marius havde allerede taget udvandrings- staven i hånden og gjort alvor af at prøve lykken på den anden side af Atlanterhavet . Johannes selv drømte om at få en gård med et landbrug i Amerika . Og han var Svend Aage, Anna Sofie og Johannes Larsens ikke den, der sad uvirksom tilbage på eneste barn, født 1925 i Dalum. Her ses han en sydfynsk knold og bare drømte . De i familiens have i Canton ca. 1929. amerikanske indvandringsmyndigheder Privateje foretrak i 1920'erne fortrinsvis at give visum til ansøgere med en landbrugsud- dannelse, og da Korinth Landbrugsskole i 20'erne og endnu ungkarl, fik derefter ikke lå langt fra barndomshjemmet, arbejde som papirarbejder på papirfabrik- blev Johannes Larsen elev her . Med ken i Dalum . Han havde dog, medens landbrugsuddannelsen i hus havde han han endnu gik som landbrugselev på således et godt kort på hånden, nu skulle Korinth og arbejdede på Margrethemin- der spares penge op . des Gods, mødt Anna Sofie, som tjente på det nærliggende smukke hvidmalede Tømrerens datter i Ulbølle Rødkilde Gods . Anna Sofie, der var 10 Efter at have taget landbrugsuddannelsen år yngre, havde brune øjne og et smukt tjente Johannes en tid hos baron Schaffa- hår . Hun stammede fra Ulbølle og var litzky de Muckadell på Margrethesminde datter af husmand og tømrer Rasmus Gods, som er beliggende i Ulbølle Sogn . Peter Rasmussen og hustru Johanne Eli- Behandlingen og den dårlige bespisning sabeth . Den 22 . november 1924 giftede af tjenestefolkene, som den unge mand Johannes og den da 19-årige Anna Sofie oplevede her i sine unge år, fik langvarig sig med hinanden i Ulbølle Kirke . Lige betydning for hans sociale engagement . indtil sin død bar Johannes en lok af Johannes, der efterhånden var hen sidst Anna Sofies hår i sin læderpung 3.

3Pung og hårlok findes stadigvæk i familiens eje .

53 Ved ankomsten til Ellis Island blev indrejse­papirerne stemplet og et lille hul klippet. Her ses det originale immigrant-visa, som Anna Sofie Larsen (1905 – 1996) havde fået udstedt på det amerikanske konsulat i København. Privateje

Jernbane Allé i Dalum nihaver . De var blevet oprettet nogle år Det unge par flyttede sammen og fik tidligere, i 1919, og her anskaffede den adresse på Jernbane Allé 15 i Dalum, lille familie sig snart en have, som blev hvor de lejede sig ind på 1 . salen . Præcis 9 passet flittigt .4 Afgrøderne fra koloniha- måneder efter brylluppet den 18 . august ven blev et vigtigt tilskud til den daglige fik de deres første og eneste barn . Det husholdning, hvor hver en øre så vidt var en dreng . Den 25 . oktober 1925 blev muligt blev lagt fra til rejsen til USA . drengen båret til dåben i Dalum Kirke, Anna Sofie havde nok at se til hjemme, hvor han fik navnet Svend Aage Larsen . hvor hun passede barn og have . Ligesom De første tre år dannede Jernbane Allé sin ægtefælle var hun meget sparsommelig . og de nærmeste veje i Dalum rammen Johannes Larsen arbejdede ihærdigt på om Svend Aages liv . Men derefter skulle papirfabrikken, hvor han også engagerede de følgende år af hans opvækst adskille sig i papirarbejdernes fagforening . Den sig en del fra de fleste drenges i Dalum . sociale retfærdighedssans, som hele livet kendetegnede Johannes, gik ikke mindst Kolonihaven på tilbage til den uretfærdige behandling ”Præstevænget” af tjenestefolkene, han havde oplevet på Nogle få hundrede meter syd for hjemmet Sydfyn . Da hans søn Svend Aage blev på Jernbane Allé - ved Dalum Kirkegård voksen og stemte konservativ, blev der - ligger stadigvæk Dalum-Hjallese Kolo- ofte ført politiske diskussioner mellem

4Johannes Larsen holdt til sin død have nr . 40, som det fremgår af hans medlemskort til ’Havelodsselskabet Præstevænget’

54 sønnen og den socialdemokratiske far hen over middagsbordet . Dampskibet FREDERIK VIII Da sommeren 1928 oprandt, havde Jo- hannes og Anna Sofie Larsen sparet nok op til rejsen . Udrejsepapirerne var bragt i orden og udstedt den 8 . august på det amerikanske konsulat i København . Fa- Dampskibet FREDERIK VIII, bygget 1912, milien fik numrene 158-60 på deres visa som sejlede mellem København, Oslo og New (’Danish quota’) og der blev indkøbt tre York indtil 1935. Postkort fra 1920´erne. 5 enkelt-billetter til rejsen . Den skulle foregå Privateje med dampskibet FREDERIK VIII, der som flere andre af Skandinavien-Amerika Liniens nyere skibe normalt lå ankrede FREDERIK VIII indledte sin første op ved Vestkajen i Københavns Frihavn . Amerika-tur den 5 . februar 1914 og sej- FREDERIK VIII var, da Johannes Larsen lede sin sidste tur fra New York den 22 . og hans familie i 1928 gik ombord, sta- november 1935 . digvæk et af selskabets flagskibe . Damp- skibet, der var 135 m lang, 18,9 m bredt, Tredje klasses 24 m højt og sejlede med en dybdegang bekvemmeligheder på 8,5 m, var bygget tilbage i 1912-13 på Passagererne kunne rejse på både 1 . og 2 . skibsværftet ’Vulcan’ i Stettin . Det vejede samt 3 . klasse . Det var bevidst fra selska- 18 .000 ton og havde en højhastighed på bets side, at man kaldte det for 3 . klasse, ca . 17 knob . Selvom FREDERIK VIII eftersom man ønskede at komme bort fra på grund af et kraftig fald i de rejsendes det lidt belastede begreb ”emigrantklas- antal ophørte med at sejle allerede i 1935, sen” . Formentlig havde Johannes Larsen så forblev det det største danske passager- købt billet til en overfart på 3 . klasse . skib indtil DANA REGINA, som DFDS Ifølge selskabets beskrivelse var det heller anskaffede i 1974 . Man havde fastholdt ikke så ringe: kongenavnet ved navngivningsceremo- nien i maj 1913, selvom kong Frederik ”Tredje Klasses Bekvemmeligheder kan VIII uventet var afgået ved døden året særligt fremhæves og staar paa Højde forinden . FREDERIK VIII var i selskabets med Anden Klasse i mange Skibe. Hele egen stolte beskrivelse datidens ”største, tredje Klasse bestaar af Kamre, hvoraf hurtigste, mest moderne og mest luksu- den største Del er for 4 Personer, men der riøst udstyrede Skib, som nogensinde er findes dog et stort Antal for 2 Personer og registreret i Skandinavien” . enkelte Familiekahytter for 6 Personer.

5En enkeltbillet på 3 . klasse kostede 439 kroner i 1928, omregnet til nutidskroner er det godt 15 .500 kroner . Et frimærke på 30 øre svarede til 2 kroner . Skandinavien-Amerika Linien, 2001, tabel m . billetpriser s . 433 6Skandinavian-Amerika Linien, 2001, s . 146-164 . Afsnittet indeholder mange fotos fra FREDERIK VIII

55 Prospekt af den emaljefabrik, som Johannes Larsen i 1928 fik arbejde på. Læg mærke til de karakteristiske vandbeholdere til højre. Privateje

Tredje Klasses Køjer har overalt Fjeder- dagen efter til Oslo og sejlede videre madrasser og Sidegelænder af Messing umiddelbart efter at have fået de norske eller poleret Træ, og der findes lukkede passagerer ombord . Den 8 . september Servanter og Skabe i Kamrene. Skibssi- anløb man Halifax og to dage senere den derne er overalt panelerede, saa hverken 10 . september ankom FREDERIK VIII Kulde eller Fugtighed fra Skibssiderne til New York, hvor man lagde til ved en kan trænge ind i Køjerne. Der findes kajplads i Hoboken, vest for Manhatten . Vaskeri for 3die Klasse, hvor Passagernes Den 15 . september sejlede FREDERIK Tøj kan vaskes.” VIII retur 7. Som alle indvandrere til USA måtte Foruden Dame-, Ryge- og Opholdssaloner familien Larsen gennem immigrations- havde 3 . klasse også 2 spisesaloner med myndighederne på Ellis Island, hvor plads til i alt 400 spisende . I de sidstnævnte der blev klippet et lille rundt hul i de var der et piano, og Damesalonen var lysegrønne visa . Da New York imidlertid forsynet med polstrede møbler og tæpper . 6 ikke var målet, så fortsatte Johannes og Den tre-årige Svend Aage havde et Anna Sofie straks rejsen . par minder fra selve overfarten . Den sidste dag fik han sin finger i klemme Canton, Ohio i en stålramme i kahytten . Hjælp blev Johannes’ brødre havde sørget for, at der tilkaldt, og med lidt olie fik man fingeren var mulighed for et arbejde til deres bror, vristet fri . når han ankom til USA . Derfor rejste familien videre til staten Ohio, hvor de ”Østers-øen”, New York slog sig ned i byen Canton, små hundrede FREDERIK VIII afgik planmæssigt fra kilometer syd for Cleveland . Her boede Frihavnen den 30 . august 1928, ankom begge Johannes’ brødre med familier .

7Skandinavian-Amerika Linien, 2001, ankomst- og afgangstabel s . 416

56 Byen, der var blevet grundlagt i 1805, var et vigtigt center for fremstilling af mange varer . Johannes Larsen fik arbejde på The Republic Stamping & Enameling Co . i Canton, en emaljefabrik der brystede sig på velkendt amerikansk vis af at være ’the Largest Exclusive Enamelware Factory in the World’ .8 I Canton boede familien i den første tid hos broren Peter Larsen i nr . 505, Broad Avenue . Senere flyttede de til nr . 903, Greenfield Avenue, hvor de lejede en lejlighed . Hjemme i Danmark havde Johannes lært sig lidt engelsk, men for Anna Sofie var det et helt nyt sprog, der måtte læres fra grunden af . Men begge tog de kurser for immigranter på Canton Public Evening School i begynderengelsk og fik bevis herfor i 1930 . I Dalum havde Anna Sofie, Svend Aage og Johannes Larsen Anna Sofie haft en kolonihave og været i 1928 foran huset på Broad Avenue, hvor vant til at handle i de små specialforret- de boede den første tid i Canton. ninger på Dalumvej . I Canton mødte hun Privateje derimod et fænomen, som først dukkede op mange år senere hjemme i Danmark . Det var supermarkederne . Og så var der Canton Public School Take Away, disse færdigretter, der vakte I 1931 begyndte Svend Aage i grundsko- stor forundring hos hende – og sikkert len i Canton . Han var en god skoleelev, også hos Johannes . Man kunne købe et herom vidner hans karakterbøger . I måltid mad ved at putte mønter i en slags juni 1932 meddelte hans lærer Kathrene automat, mindedes hun . Rogers, at hendes danske elev dog havde Johannes havde som nævnt lært at haft 18 fraværsdage . Til gengæld lå hans køre hestespand på Holstenshuus, om point højt, Svend Aage havde mellem 80 end ikke med større held . I Canton lærte og 95 point i sine fag 9. I samtlige krav hans bror ham at køre bil . I december til medborgerskab (’Citizenship’) havde 1932 fik John Larsen, som han nu hed han et A (hvilket var topkarakter) . I i USA, et kørekort og en Buick Sedan . karakterbogen i 1933 var der slet ingen Hjemme i Dalum fik Johannes imidlertid fraværsdage, og han var ikke kommet aldrig senere taget noget dansk kørekort for sent én eneste gang . Han havde nu og kørte kun på cykel . 90-95 point i alle fag og igen et A i alle

8Hos efterkommerne i Dalum findes stadigvæk enkelte af fabrikkens emaljeprodukter 9100 var topkarakter, under 70 var ikke godt, 70 til 80 var acceptabelt, 80 til 90 godt, medens 90 til 100 var fortræffeligt

57 Canton Public School, hvor Svend Aage Larsen havde sine første skoleår og klarede sig godt ifølge karakterbøgerne. Svend Aage ses i øverste række som nr. 3 fra højre. Foto: Keagy´s Studio, Canton, 1932/Privateje krav til medborgerskab . På grund af det, der skulle blive den største verdens- omstændighederne fuldendte han ikke omspændende økonomiske katastrofe sit tredje skoleår 1933-34, men karakte- indtil da, blev først for alvor tydelig i rerne lå stabilt mellem 85 og 95, ligeså efteråret 1929 . Det begyndte den 24 . hans A, meddelte hans lærer, der nu hed oktober, som var en torsdag, med at Myrtle Hopsusch . Der var 15 fraværsdage aktierne styrtdykkede på børsen i New i semestrets anden halvdel . Det havde sin York . Dagen er siden blevet kaldt Den forklaring . Miss Hopsusch skrev dog, at Sorte Torsdag . Ugen efter, tirsdag den Svend Aage “would have been promoted 29 . oktober (Den Sorte Tirsdag), nåede to the Fourth grade if he had completed krakket sit højdepunkt . Det økonomiske the school year” . jordskælv fik både øjeblikkelige og lang- varige følger . Umiddelbart mærkede John Krakket i Wallstreet Larsen det nok ikke så meget . Men det Godt et år efter familiens ankomst til gjorde han derimod, da den bank, som det, der skulle være deres nye hjemland han i Canton havde sat sine opsparede permanent, krakkede børsen i Wallstreet midler ind i, nogle år senere krakkede som i New York . Naturligvis havde der lige- en følge af Wallstreet . Familien mistede som i forbindelse med den nuværende hele deres opsparing, og situationen var økonomiske krise været forudgående tegn alvorlig . Drømmen om at få et landbrug på, at noget gik i den gale retning . Men lå i ruiner .

58 Vægter Jens P. Larsen (født 1855) fra Holsteenshus rejste i 1933 som aldrende enkemand til Canton for at hente sin nødstedte søn og hans familie hjem. Rejsepas 1933. Foto: Privateje

Den gamle vægter tager affære var dermed afsluttet, men de 6 år fik stor Anna Sofie blev syg . Hun led af rosen, betydning i familien helt frem til i dag . og hun havde generelt svært ved at klare klimaet . De økonomiske spekulationer har Dansk and i skysauce utvivlsomt også tæret på hende . Hjemme Lørdag den 26 . maj 1934 afsejlede Damp - på Fyn hos familien var man godt klar skibet FREDERIK VIII fra New York over vanskelighederne . Den gamle vægter og ankom planmæssigt til København Jens Peter Larsen, Johannes’ far, tilbød tirsdag den 5 . juni . Anna Sofie Larsen, sin hjælp . Han var nu enkemand og op i der i Canton havde dygtiggjort sig i mad- årene, født i 1858 . Den pilskallede mand lavning, gemte fra rejsen skibets fornemt med det imponerende grå tveskæg gik op trykte og maskinskrevne menuer . Lørdag til politimesteren i Faaborg og fik forme- den 2 . juni var der således afskedsmiddag delst 3 kroner udstedt et rejsepas den 6 . på 3 . klasse med et musikalsk program juni 1933 . Knap 2 uger senere fik han og en fin menu . Middagsgæsterne kunne sit visa til et midlertidigt besøg i USA . bl .a . høre dirigenten Francesco Scocozza Med sig på rejsen til Canton medbragte dirigere marchen The stars and stripes, han penge, som skulle skaffe sønnen Frølichs Riberhus Marsch og et Potpourri med familie hjem . Den 76-årige Jens over amerikanske Folkemelodier . På Peter Larsen blev i Canton hos familien i bordet serveredes Skildpaddesuppe, stegt næsten et år . Meget modvilligt – og kun And Danoise med Skysauce, Surkaal og fordi den gamle patriark insisterede – brunede Kartofler . Til dessert var der rejste Johannes tilbage til Danmark med Kransekage, Frugt og Kaffe . De bevarede familien i 1934 . Det amerikanske eventyr menuer fra hverdagene på Atlanten viser,

59 NYE BRILLER   

Læs her om service, garanti og pleje

Kontakt os: Energi Fyn Sanderumvej 16 5250 Odense SV

Tlf . 63 17 19 00      Fax 63 17 19 19 www .energifyn .dk

Niels Therkildsen Rolf krakes Vej 29 5200 Odense V Estate Mortensen & Grill ApS -- Dalum Tlf: 66 16 90 73 Dalumvej 5 Email: [email protected] 52505250 OdenseOdense SVSV Web: www.OdenseData.dk Tlf.: 6614 5547 E--mail: [email protected]@estate.dk

60 at Scandinavien-American Line generelt som hun havde haft før afrejsen i 1928! 10 serverede alsidige og righoldige måltider Omstændighederne havde gjort, at også for dem, der rejste på 3 . klasse . drømmen om et liv i Amerika måtte opgives – og ikke med Johannes Larsens Jernbane Allé igen gode vilje . Men til gengæld fik han glæde I forbindelse med hjemkomsten boede af sit kendskab til engelsk på papirfabrik- Johannes og Anna Sofie en kort overgang ken, hvor han jævnligt blev hentet ind, hos hendes forældre i Ulbølle . Den nu når der var brug for en engelskkyndig . 9-årige Svend Aage erindrede opholdet Da fabrikken i 1950'erne skulle have hos morforældrene som en dejlig tid, en ny papirmaskine installeret, måtte hvor han også gik i forskolen i Ulbølle . man have en ingeniør fra England over . Man kan kun gisne om, at forældrene Johannes fungerede som tolk, og et nært nok har længtes efter deres eget . venskab mellem ham og ingeniøren John Larsen, som nu atter hed Johannes, opstod . Siden kom denne med hustru fik den 30 . juli 1934 for anden gang gentagne gange på besøg hos Johannes arbejde på papirfabrikken, hvor han og Anna Sofie i Dalum . altid sidenhen gik under navnet ”Dansk- I 1947 indtrådte han i fagforeningens Amerikaneren” . Familien flyttede snart bestyrelse på papirfabrikken . Han var fra tilbage til Dalum og lejede sig endnu 1954 næstformand frem til 1965, hvor engang ind i en lejlighed i Jernbane Allé, han stoppede med at arbejde . nu blot i nummer 17 . Anna Sofie fik Anna Sofie og Johannes Larsen flyt- ovenikøbet den selvsamme kolonihave, tede omkring 1950 hen i huset på Jern-

Papirfabrikkens fagforening 1955. Johannes Larsen står yderst til højre. Larsen var næstfor- mand i bestyrelsen fra 1954 – 1965. Foto: Dalum-Hjallese Lokalarkiv

10Anna Sofie Larsen passede også som enke sin kolonihavelod troligt til hun var sidst i 80’erne

61 bane Allé 10 . I begyndelsen af 1960'erne flyttede de til Clausens Allé 27, 1, hvor Johannes døde i 1970 og Anna Sofie i 1996 11. ”Flittig og grundig, begavet og tankerig” 12 Men der var jo den lille lyshårede dreng med de brune øjne, der havde været med i USA . Hvordan gik det med ham? Ligesom sine forældre endte han sine dage i Dalum . Efter hjemkomsten fortsatte han med flid sin skolegang på Dalum Centralskole . Han var videbegærlig og nysgerrig – og havde allerede i sit korte liv oplevet mere end de fleste af sine kammerater . Især holdt Johannes, Anna Sofie og Svend Aage Larsen, han af klasselæreren A .P . Djursaa . Et kig 1949. Privateje i karakterbogen viser i årene 1937-1941 en stadig række af ug’er, som var den tids torvet . Wallstreet havde åbenbart ikke højeste karakter . I Canton havde Mrs . skræmt! I Sparekassen kom han senere Larsen underskrevet karakterbogen, når i Forvaltningsafdelingen som fuldmæg- den blev forevist derhjemme på Greenfield tig og prokurist for at slutte sin karriere Ave, i Dalum var det stadigvæk faren, der samme sted som kontorchef . At Svend underskrev! Ligestillingen på den anden Aage Larsen havde delt illegale blade ud side Atlanten har muligvis været større . under krigen, vidste familien godt, men Svend Aage var ikke overraskende habil først kort før sin død røbede han, at han i i engelsk . den sidste del af krigen om natten havde siddet i kælderen i sparekassen, hvor han Sparekassemanden forfalskede pas og andre dokumenter for Efter præliminæreksamen med udmær- jødiske familier . Sprogfærdighederne kelse i 1942 blev Svend Aage Larsen havde desuden hjulpet ham i modstands- samme år i maj assistent i Andelsbanken i bevægelsens arbejde med at tage imod Odense . Han tog sideløbende i krigsårene engelske agenter og lokalisere de natlige aftenkurser på Odense Købmandsskole i nedkastninger . sprogfærdigheder (tysk og engelsk) og et kursus i blindskrift på Mercedes-Skolen . 13 – og en selvstændig I begyndelsen af 1945 opsagde han stil- købmandsdatter lingen for at tiltræde som assistent i Fyens Svend Aage, som boede hjemme hos Stifts Sparekasse, som lå inde på Fiske- forældrene på Jernbane Allé, tumlede

11Begge blev begravet på Dalum Kirkegård 12Vidnesbyrd om Svend Aage Larsen af overlærer Vagn Larsen, Dalum kommunale Realskole 8/4-1942 13Specialskole for maskinskrivning og stenografi lå i Vindegade 53

62 Foreningen siger tak til annoncørerne for støtten til dette årsskrift og til skolepraktikken på CVK på Syddansk Erhvervsskole i Odense for det flotte layout

LAUST VVS & BLIK Rosenvænget 25 .5250 Odense SV Tlf.65 91 08 19/20 47 65 48 www.laustvvs.dk

63 en overgang alvorligt med tanken om at havde hun et forlist ægteskab bag sig . I vende tilbage til USA . Det kom så vidt, april 1955 giftede Svend Aage og Astrid at papirerne lå færdige til afrejsen . Men sig på Odense Rådhus . Det tog lidt tid så traf han sit livs kærlighed . Hun hed for Anna Sofie henne i Jernbane Allé at Astrid Gudrun Joost . Det var i 1954, hun acceptere svigerdatteren, men med tiden var 8 år ældre, født i 1918 i Flensborg, og fandt de hinanden . Til gengæld holdt arbejdede også i sparekassen . Astrids far Johannes af hende fra først af . I ægte- var købmand, søn af hattemager Joost . skabet kom der to børn, Klavs i 1956 Moren, Auguste Ahrenkiel, stammede fra og Hanne i 1959 . Astrid og Svend Aage en stor gård ved Christiansfeld . Så familien Larsen boede nogle år på Højstrupvej, Joost var en velhavende familie, der ejede siden i et treetagers hus på Chr . Sonnes forretninger med herre- og dameekvi- Vej 4 . Nederst boede en søster til Astrid pering både i Flensborg, Vejle og inde i med sin mand, i mellemlejligheden Svend Vestergade i Odense (Brd . Joost) . Astrid Aage og Astrid med børn og øverst oppe Joost var en selvstændig kvinde . Hun enkefru Joost . I 1982 flyttede familien til ville ikke arbejde i familiens forretning, Dalumvej 37, hvor Astrid og Svend Aage men havde selv valgt sparekassen . Hun boede resten af deres liv 14. gik velklædt og brugte læbestift – og så

Astrid Joost (1918 – 2011) i Fyns Stifts Sparekasse, da hun traf Svend Aage Larsen i 1954. Privateje 14Huset på Dalumvej 37 vil i øvrigt om føje tid blive revet ned

64 Fond nr. A313 Lars Hagensen er sognepræst ved Dalum Ovenstående beretning er kommet i Kirke og formand for Dalum-Hjallese stand gennem samtaler med Johannes Lokalhistoriske Arkiv og Anna Sofie Larsens to børnebørn . Familien har velvilligt givet adgang til Kildemateriale: det særdeles omfattende familiearkiv Thorsøe, Søren m fl. :. Skandinavien- bestående af dokumenter og fotos, som Amerika Linien . DFDS’ passager- Svend Aage Larsen ved sin død i 2014 og fragtfart på Amerika, Holte efterlod15 . Udvandringen til Amerika Bogtrykkeri 2001 blev nok kortvarig, men trak lange spor . Anna Sofie Larsen gemte mange konkrete Samtaler med Hanne Joost Larsen, minder om de knap 6 år i Canton og holdt Dalum og Klavs Larsen, Slukefter hele livet trofast kontakt med den tilba- (børn af SvendAage Larsen) geblevne amerikanske familie . Deltagelse Kirkebøger på https://www .sa dk/. i de dansk-amerikanske Rebildfester 4 . Penge i nutidskroner: http://www . juli var en tilbagevendende begivenhed oldmoney dk/. for hende og Johannes . En klar national bevidsthed hos efterkommerne af Anna Odense Vejviser (Dalum-Hjallese Sofie og Johannes Larsen skal formentlig også finde sin baggrund i denne fortælling . Lokalarkiv/Odense Stadsarkiv)

15Astrid Gudrun Larsen døde i november 2011, Svend Age Larsen døde i november 2014 . Begge er begravet på Dalum Kirkegård

HUSK ARKIVETS erindringsindsamling vedr. arbejdslivet. Folder med vejledning til, hvordan du kan gribe det an, kan rekvireres i arkivet

65 Hans Jørgen Andersen og Odenses Churchill-klub Af Andreas Skov var gået over til mere alvorlige initiativer med tilegnelse af skydevåben og decideret På Dalum Kirkegård findes en minde- sabotage . Flere af gruppens medlemmer sten for modstandsmanden Hans Jørgen kom til at betale den højeste pris for dette Andersen, som var aktiv i en af Odenses valg . Derudover befandt flere personer sig første modstandsgrupper. Gruppen min- i periferien af gruppen på den måde, at dede på mange måder om den berømte de enten kendte til de illegale aktiviteter Churchill-klub i Aalborg, og der var rent og/eller var behjælpelige med forskellige faktisk også familiemæssige forbindelser ting .2 Det var mindst lige så farligt som mellem de to grupper. Her følger histori- at være fuldgyldigt medlem, skulle det en om Hans Jørgen Andersen og Odenses vise sig . Churchill-klub.1 Det gradvise skridt Den 23 . marts 1943, valgdagen til Rigs- Den illegale ungdomsgruppe, der ikke dagen, lavede Hans Jørgen Andersen og havde noget navn, mindede på mange må- hans kammerater den indtil dato mest der om den både i samtiden og eftertiden bemærkelsesværdige sabotage i Odense – berømte Churchill-klub i Aalborg . Faktisk en brandsabotage mod eksercerhuset ved var der også en mere konkret forbindelse kasernen på Sdr . Boulevard . Eksercerhuset mellem de to grupper, fordi de to brødre blev på det tidspunkt benyttet som garage fra Churchill-klubben i Aalborg, Knud for den tyske hærs militærkøretøjer . og Jens Pedersen, stammede fra Odense Sabotagen var naturligvis stærkt ge- og var fætre til Hans Jørgen Andersen nerende for de lokale besættelsestropper, fra den odenseanske gruppe 3. Men der men den havde dog størst effekt på det var dog også forskelle: Overordnet set symbolske plan . Det faktum, at den blev var medlemmerne af Churchill-klubben gennemført på valgdagen til Rigsdagen, i Aalborg yngre end dem i Odense, og var med til at understrege, at samarbejds- mens kernen i den aalborgensiske gruppe ordningen mellem den danske regering udgjordes af gymnasieelever, var næsten og besættelsesmagten var under pres . alle medlemmerne af den odenseanske Men forud for denne sabotage havde gruppe lærlinge . Der var også gymnasie- gruppen, der inkluderede ca . 10 kerne- elever i den odenseanske gruppe, men de medlemmer, en næsten tre år lang udvik- befandt sig i periferien . lingshistorie, hvor man var begyndt med Et af gruppens kernemedlemmer var drengestreger og hærværk, men gradvist Valter Rasmussen, som var i lære som

1Denne artikel er en lettere redigeret udgave af kapitel 3 ”Odenses Churchill-klub” i min bog Fyn i krig . Modstandskam- pen 1940-45 . People’s Press . 2014 2Odense Stadsarkiv, interview med Valter Trane Rasmussen 3Knud Pedersen: Sagen om Churchill-klubben fortalt gennem kilder, bd . I

66 klippe telefonledninger over og ødelægge de vejskilte, der var opstillet i byen, for at tyskerne kunne finde rundt . Skiltene var lavet af krydsfinér og stod forskellige steder langs hovedvejen . De var nemme at finde, for de skulle kunne ses af tyskerne, når de skulle have et køretøj på værksted i byen . Det var de to gamle odenseanske firmaer, Fehr & Co . i Slotsgade og V . Holm Jensen på Vesterbro, der havde fået den gunstige aftale med at reparere tyskernes køretøjer, hvilket gjorde dem til oplagte sabotagemål . Men som bekendt kom sabotagerne først langt senere . Til at begynde med nøjedes de unge mænd med at ødelægge krydsfinérvejskiltene . Ved første øjekast var hærværket på vejskiltene en temmelig banal ting, men Hans Jørgen Andersen (1924 – 1945) søn af faktisk blev det på lokalt plan en stor sag . viceskoleinspektør N. P. Andersen, Dalum. Privateje 10 . december 1940 henvendte repræsen- tanter fra besættelsesmagten i Odense sig til de lokale myndigheder om skilteøde- maskinarbejder på virksomheden Al- læggelserne . De krævede, at kommunen lerup . Han og kammeraterne, som på skulle betale for hærværket, da der var dette tidspunkt også talte brødrene Knud tale om tysk ejendom . I første omgang og Jens Pedersen og deres fætter Hans nægtede kommunen, men efter pålæg fra Jørgen Andersen, deltog blandt andet i Indenrigsministeriet blev man nødt til at en række ungdomsarrangementer i Fyns betale 66 kr . for syv pile og to vejskilte!4 Forsamlingshus, kaldet Ungdommen Kort tid efter rejste Hans Jørgen An- Kalder, ligesom de ofte var på tur med dersens fætre, Knud og Jens Pedersen, Frivilligt Drengeforbund, den kristne til Aalborg, fordi deres far havde fået et børne- og ungdomsorganisation FDF . præsteembede der . Samtidig holdt de andre Derudover gik flere af kammeraterne til op med at gå til dans, og Hans Jørgen dans på en danseskole i Vestergade, og Andersen mistede for en tid kontakten afslutningen på disse danseaftener blev til sine dansekammerater . ofte startskuddet til at gå ud i byen og lave I januar 1941 blev der igen udøvet drengestreger . Det var i bund og grund hærværk på tyske vejskilte . Det fik borgme - ganske banale ting, måske grænsende til sterkontoret til at skrive til politimesteren det barnlige, såsom at provokere tyske for at bede denne om, ”at der anstilles soldater og snuppe deres soldaterhuer, den mest energiske eftersøgning i sagen

4Claus Øgendahl: Odense under den tyske besættelse 1940-45, s . 13

67 til pågribelse af den eller de, til trods for den, der var med ved den lejlighed…” 7. regeringens indtrængende advarsel forøver Ved frikorpsurolighederne i Odense hærværk på værnemagtens ejendele, idet 22 . september 1942 deltog de også i det jo næppe er fornødent at fremhæve, balladen . Det var kort tid herefter, at hvilke alvorlige følger en sådan fortsat deres ”desperate søgen byen rundt for at adfærd kan medføre” . Den lokale tyske finde noget, man kunne ødelægge”, som kommandant modtog en kopi af brevet til Valter Rasmussen senere har udtrykt det, politimesteren 5. Ødelæggelserne fortsatte kom ind i en mere struktureret ramme . imidlertid, og borgmesteren så derfor Det blev besluttet at danne en egentlig ingen anden udvej end at henvende sig modstandsgruppe . til offentligheden . 16 . maj 1941 bragte de lokale medier følgende erklæring fra Opbygning af borgmester I . Vilh . Werner: ”Da et sådant modstandsgruppen hærværk formentlig kun kan skyldes Gruppen opstod bogstaveligt talt på Al- tankeløse og ansvarsløse personer, ad- lerup Jernstøberi . Her samledes lærlin- varer jeg indtrængende de pågældende gene Valter Rasmussen, Frede Kielberg, imod gentagelser og anmoder lige så Christian Holst Lehn og Poul Flemming indtrængende mine medborgere om at Pedersen . De unge mænd, der på dette være mig behjælpelig med at efterlyse tidspunkt var mellem 17 og 19 år, blev de skyldige og så vidt muligt at afværge enige om at etablere en sabotagegruppe . De lignende optøjer” .6 besluttede også at kontakte Hans Jørgen De unge deltog hyppigt i disse ”ak- Andersen for at få ham med i gruppen . tioner” . Nogen egentlig gruppedannelse Han indvilgede og fik samtidig indlemmet var der ikke tale om før i slutningen af en kammerat, Orla Henriksen, som han 1942 . Frem til det tidspunkt nøjedes de havde lært at kende under en af de store med at ødelægge vejskilte og deltage i DNSAP-demonstrationer . Noget senere demonstrationer, når de danske nazister, kom to af Valter Rasmussens gamle barn- DNSAP, holdt offentlige møder i byen . domskammerater, Gunnar Bruhn Jensen Demonstrationerne udmundede ofte i og Otto Raarup, ind i gruppen . Men det ballade . skete så sent, at de ikke nåede andet end De var altid en lille flok, der fandt sam- at være med på et par småaktioner, før men til disse demonstrationer, og mange gruppen blev revet op . af fremtidens ”rigtige” modstandsfolk Da gruppen blev etableret i slutningen fandtes i disse demonstrationer . Som Valter af 1942, havde den det særkende, som var Rasmussen senere har formuleret det: ”Vi så typisk for de første modstandsgrupper kendte hinanden utrolig godt, synes jeg . – i særdeleshed dem, der opstod uden for Når jeg bagefter ser, hvem der var med de etablerede organisationer og politiske i modstandsbevægelsen, så siger jeg: Nå partier – nemlig den totale mangel på ja, det er den og den, og det er den og sikkerhed! For den nærmeste omgangs-

5Sammesteds 6Sammesteds s . 14 . 7Odense Stadsarkiv, interview med Valter Trane Rasmussen

68 kreds var gruppens eksistens en offentlig hemmelighed, og medlemmerne talte også lidt for højlydt om aktionerne – både de gennemførte og dem under planlægning . Men trangen til at gøre noget var langt større end angsten for, hvad der kunne ske . Og drevet af ungdommens tro på udødelighed begyndte jagten på våben og sprængstof . Til at begynde med fandt de nogle ældgamle tromlepistoler . Den ene Hans Jørgen Andersens gravsten på Dalum var en politipistol, der var så gammel, at Kirkegård. Mindestenen blev rejst i 1946 af den var blevet kasseret af politiet . Den kammerater. Foto: Lars Hagensen havde Orla Henriksen skaffet – i sit eget hjem . Hans far, der var død, havde været meget bedre kunne klare os selv, så det overbetjent og havde haft sådan en lig- sagde vi nej til”, har Valter Rasmussen gende . Hans Jørgen Andersen skaffede en senere forklaret 8. Det skulle vise sig at anden pistol gennem Harald Holm, der være en stor fejl, at de valgte at arbejde også havde været med i ”danseskolegrup- selvstændigt uden om den på det tids- pen” . En tredje pistol fik de ved at bryde punkt eneste eksisterende organiserede ind hos en marinevægter . Derudover fik modstandsorganisation . gruppen en lille 6 .35 mm pistol fra kom- Men på dette tidspunkt virkede det munisterne, som de kom i kontakt med logisk for de unge at arbejde uafhængigt omkring april 1943 . af kommunisterne . Det var nemlig som Det var Hans Jørgen Andersen og nævnt deres gruppe, der 23 . marts 1943 hans kammerater, der søgte kontakten til gennemførte den symbolsk betydnings- kommunisterne . Det var tilsyneladende fulde sabotage mod eksercerhuset ved ikke så vanskeligt . Forbindelsen blev kasernen . Harald Holm har mange år etableret ved, at Poul Flemming Pedersen senere i et interview med Fyens Stiftsti- kontaktede lederen af kommunisternes dende fortalt, at Hans Jørgen Andersen sabotagegruppe, Kaj Hansen . Samarbej- skaffede den brandbare natriumbehold- det resulterede udover i den omtalte 6,35 ning, der blev brugt til sabotagen, fra mm pistol også i to-tre brandbomber . De Dalum Centralskole, hvor i øvrigt Hans unge blev rent faktisk også tilbudt at blive Jørgens far var lærer 9. optaget i den kommunistiske sabotage- ”Alt, hvad der kunne brænde, blev øde- gruppe, men det afviste de blankt; ” … lagt her en del tyske biler, der var parkeret vi var så storsnuede og så selvbevidste, i bygningen”, har Valter Rasmussen senere fordi vi havde [saboteret] kasernen og fortalt 10. Det hører dog med til historien, forskellige andre småting, at vi syntes, at datoen for sabotagen ikke var bevidst at det var os, der havde held i sprøjten, valgt . Som Valter Rasmusen har forklaret og vi var meget dygtigere og troede, at vi det: ”… Så dygtige var vi slet ikke . Det 8Sammesteds 9Fyens Stiftstidende 25 .6 .1995

69 er noget, der forudsætter, at gruppen var væk . Det skyldtes først og fremmest, at meget dygtigere, end den var! ” 11. Man Orlas bror, der også var ansat ved poli- havde de to foregående aftener forsøgt at tiet, fik advaret én af Orlas venner om, gennemføre denne sabotage, så det var at politiet var på vej for at arrestere dem . helt tilfældigt, at den blev gennemført Valter Rasmussen blev advaret samme på dagen for valget til Rigsdagen . dag, da han fik fri fra arbejde . Valter Uanset at tidpunktet for sabotagen tog straks hjem og begyndte at pakke . ikke var bevidst valgt, bidrog den til at Kort tid efter fik han et telefonopkald styrke de unge lærlinges selvbevidsthed . om, at politiet havde været ude hos Poul Og denne blev bestemt ikke mindre, da Flemming Pedersen, imens han stod og de godt to måneder senere, 12 . maj og 13 . pumpede sin cykel, men at det var lyk- maj 1943, gennemførte to brandsabotager kedes ham at forsvinde . Politiet dukkede mod henholdsvis Næsby Karrosserifabrik også op ved Eriks hjem, men han flygtede på Bogensevej i udkanten af byen og ud gennem vinduet og videre gennem Clausens Autoværksted i Søndergade i nogle haver . det centrale Odense . Det lykkedes også de andre at slippe Men hermed var gruppens held brugt bort . Om aftenen mødtes de ude i op . Kort tid efter blev gruppen afsløret . Hunderupskoven i Odenses sydlige del . Her besluttede de at prøve at komme Flugt til København til København . Om natten overnattede 18 . juni 1943 dukkede et par ældre de i FDF 3 . kreds’ hytte, og tidligt om kriminalbetjente pludselig op hos Orla morgenen fortsatte de til Nyborg for at Henriksen . De havde fået et praj om, tage den første færge over til Sjælland . at han var med i en illegal gruppe . Som De var meget heldige, fordi politiet først tidligere nævnt havde Orla Henriksens far herefter opstillede afspærringer . været kriminalbetjent, og de to betjente, Da de ankom til hovedstaden, valgte der dukkede op hos Orla, var nogle af fa- de at stå af ved Valby Station . Det viste rens gode venner . Tonen var derfor ganske sig også at være en heldig beslutning, for fordragelig, og ifølge Valter Rasmussen på Københavns Hovedbanegård ventede fulgte følgende ordveksling: ”Dav Orla, et større antal politifolk på dem . hvordan har du det? Ja, du skal altså med I København var der folk i modstands- os her . Hvad går du og laver om aftenen?” bevægelsen, der var blevet orienteret om, Ifølge Valter Rasmussen var Orla Henrik- at de var kommet til hovedstaden, og der sen en meget rar, men også naiv person, blev taget hånd om de unge fynboer, der så han svarede: ”Åh ja, vi laver jo sådan blev indlogeret på forskellige adresser . lidt sabotage ind imellem” 12. Opholdet i hovedstaden varede i ca . en Hans Jørgen Andersen blev arresteret måned og var præget af megen flytten samme dag, mens gruppens øvrige med- rundt fra den ene adresse til den anden . lemmer i første omgang nåede at slippe På et tidspunkt blev de placeret i et hus i

10Søren Hansen: Træk fra Odense under den tyske besættelse, 1945, s . 83 11Odense Stadsarkiv, interview med Valter Trane Rasmussen 12Sammesteds

70 Hvidovre, hvor de var med til at trykke et nummer af det illegale blad Kirkens Front . Flere af gruppens medlemmer øn- skede at komme videre til Sverige, men i bestræbelserne på det gik det galt . Én af deres kontaktpersoner arbejdede for tyskerne . Tyskerne tog herefter kontakt til det danske politi og bad dem om at anholde gruppens medlemmer 13. Arrestation De unge mænd blev arresteret i juli 1943 og blev herefter ført til Odense Arrest i Albanigade, hvor de blev anbragt i eneceller . Herefter begyndte afhøringerne og selve sagen, der udviklede sig til en tem- melig langstrakt affære, fordi de danske myndigheder tilsyneladende kæmpede Hans Jørgen Andersens far N.P. Andersen var en kendt person i Dalum og Hjallese, for, at de skulle være underlagt dansk hvor han var lærer og senere viceskoleinspek- jurisdiktion, mens tyskerne pressede på tør ved Dalum Skolevæsen. for at få dem udleveret til tysk krigsret . Her ses han til venstre sammen med lærer Tyskerne var nemlig opsatte på at få dem A.P. Djursaa, som nævnes i en anden af udleveret, idet de betragtede sabotagen årsskriftets artikler om familien fra Jernbane på eksercerhuset som et direkte angreb Allé, der tog til USA. på værnemagten . Foto: Dalum-Hjallese Lokalarkiv Det juridiske tovtrækkeri fortsatte også efter 29 . august 1943 blot med den krigsret, hvor domsafsigelsen udelukkende forskel, at de unge sabotører 16 . septem- var baseret på dansk politis afhøringsrap- ber blev overflyttet til Vestre Fængsel i porter, der ifølge Valter Rasmussen var København . Her var de i dommervagten særdeles venlig stemt over for dem, idet hver 14 . dag, hvor de fik deres fængsling der var udeladt mange ting . Tyskerne forlænget og fik at vide, at tyskerne kræ- gjorde sig ikke den ulejlighed selv at vede dem udleveret . Sådan fortsatte det foretage politimæssige afhøringer . Det lige indtil den 12 . januar 1944, hvor det medførte sandsynligvis nogle mildere pludselig som et lyn fra en klar himmel domme, end hvis tyskerne selv havde med en times varsel blev meddelt, at de efterforsket sagerne . skulle udleveres til tyskerne 14. Men milde domme eller ej så blev De blev herefter stillet for en tysk konsekvenserne uhyggeligt store for de

13Sammesteds 14Odense Stadsarkiv, oplysninger om de i besættelsestiden døde og dræbte modstandsfolk, civilpersoner, politi og militær (oplysningerne vedr . Hans Jørgen Hansen)

71 unge modstandsfolk . Nogle af gruppens i fængslet har Gud hjulpet ham til styrke medlemmer blev idømt tugthusophold i og frimodighed i sjælen … Hans Jørgens Tyskland, heriblandt Hans Jørgen An- liv blev kort, men han satte livet ind for dersen, Orla Henriksen og Valter Ras- at prøve at være med til at kæmpe for, at mussen 15. For de to førstnævnte blev det Danmark måtte genvinde sin selvstændig- skæbnesvangert . Orla Henriksen blev hed og frihed . Han mistede livet tidligt, sendt til forskellige tugthuse og endte i et men det var ikke i en dårlig sags tjeneste, i Bochum, hvor han 27 . marts 1945 døde . men fordi han havde hørt sit land kalde Hans lig blev senere ført tilbage til Odense og syntes, han måtte være tro” 17. og begravet på Assistenskirkegården . Hans Jørgen Andersen døde i et fængsel Hans Jørgen Andersen, der var født den i Brandenburg 25 . marts 1945 angiveligt 3 . oktober 1924 på Rigshospitalet i Kø- som følge af tuberkulose . Liget blev benhavn, blev adopteret af kommunelærer brændt og urnen bisat i Brandenburg 16. Niels Peder Andersen og hustru Ingrid Senere kom urnen til Danmark og bisat f . Pedersen . I 1931 flyttede familien til på Dalum Kirkegård . 4 . maj 1945 blev den for få år siden nedrevne villa på der i Odense Valgmenighedskirke holdt Dalumvej 89 . N .P . Andersen var uddan- en mindehøjtidelighed for ham, hvor net lærer . Han fik sit virke ved Dalum pastor Rørdam Clausen holdt en tale til Kommunale Skolevæsen, hvor han senere forældrene: ”Jeg har jo nok kunnet for- blev viceskoleinspektør . I 1938 flyttede stå, at Hans Jørgen i overgangsårene slet familien Andersen til Ingrids Allé 3, ikke har været let at have med at gøre i hvor de blev boende i en lang årrække . hjemmet . Det er de år, de unge vokser til Hans Jørgen kom i lære som malerlærling selvtænkning og selvstændighedsfølelse, hos en malermester på Pilevej i Odense . og så søger de uvilkårligt at frigøre sig fra I kirkebogen angives hans dødsdato at hjemmets autoritet og er meget kritisk være den 25 . marts 1945 på adressen over for det . Det har I også mærket . Men Winterfeld Allé 22 i Brandenburg an der da han nu kom i fængsel og dermed fik Havel . Den 26 . september 1946 blev Hans hjemmet på afstand, så kom han til at Jørgen Andersens hjemsendte urne nedsat forstå, hvad han havde fået i det hjem, I på Dalum Kirkegård, hvor kammerater gav ham, og i sine breve gav han jo stærkt rejste en mindesten . og varmt udtryk herfor . Og det var jo ikke, fordi han tabte modet og klagede . Andreas Skov er cand. mag. og arkivar Tværtimod . Han havde så meget mod, ved Stadsarkivet i Odense at han kunne opmuntre de andre … Og når han i sin sidste hilsen skrev, at han var sund på sjæl og legeme, så fortæller det også om, at trods alt det ubehagelige

15Odense Stadsarkiv, interview med Valter Trane Rasmussen 16Odense Stadsarkiv, oplysninger om de i besættelsestiden døde og dræbte modstandsfolk, civilpersoner, politi og militær (oplysningerne vedr . Hans Jørgen Hansen og Orla Henriksen) 17Søren Hansen: Træk fra Odense under den tyske besættelse, 1945, s . 181-183

72 Find dine udenlandske slægtninge på biblioteket Af Karen Korntved • Samlinger fra Storbritannien som in- deholder folketællinger for England, Har du slægtninge i USA, er det nu blevet Wales, Isle of Man, Kanaløerne og meget nemmere at finde oplysninger om Skotland, med næsten 200 millioner dem . Odense Centralbibliotek har i sam- fødsels-, dåbs- (1834-1906) og ægte- arbejde med andre danske biblioteker købt skabsoptegnelser (1521-1869), dødsfald adgang til biblioteksudgaven af den store og begravelser (1834-1934) og Poor amerikanske slægtsdatabase Ancestry . Bib - Law Records (1840-1938) i London . lioteksudgaven hedder Ancestry Library • Andre internationale samlinger som Edition og er en genealogisk database med indeholder mere end 46 millioner poster ca . 5 milliarder navne i mere end 4000 fra tyske folketællinger, optegnelser om samlinger . I Ancestry Library Edition fødsler, dåb, ægteskaber og dødsfald, har man mulighed for at søge på eksakte emigrationslister, skibslister, telefonbø- navne eller »noget der ligner«, på lande, ger og meget mere, kinesiske efternavne stater, årstal, periode og meget mere . i den store og voksende Jiapusamling Databasen omfatter blandt andet oplys- af kinesiske afstamningsbøger og jø- ninger fra amerikanske folketællinger, diske slægtshistoriske optegnelser fra militære kilder, retslige dokumenter, kir- Østeuropa og Rusland . kebøger, immigrationslister, passagerlister, • Militære samlinger som leverer over billeder og kort samt lignende kilder fra 150 millioner poster, der indeholder Canada, England, Europa og Australien . oplysninger som ofte ikke er til at finde andre steder, og omfatter optegnelser Det er muligt at finde fra kolonitiden til Vietnam æraen . • Amerikanske samlinger som har mil- • Samlinger af billeder og film med alt lioner af navne fra kilder såsom folke- lige fra familie- og gravstensfotos til tællinger, fødsels-, døds- og ægteskabs- postkort og filmjournaler . optegnelser, herunder Social Security Death Index . Grænsepassageoptegnel- Mulighederne er mange og på grund af ser og lister over hvem der kom til og den store mængde data fra mange forskel- fra USA med skib . lige databaser er Ancestry Library Edition • Canadiske samlinger som indeholder heller ikke helt nem at bruge . Man er næsten 60 millioner poster fra Census dog godt hjulpet, hvis man tager sig tid of Canada, og centrale poster, såsom til at kigge fem små instruktionsvideoer Drouin Collection (1621-1967), som igennem . Man kan finde videoerne på omfatter næsten 30 mio . dåbs-, æg- Odense Centralbiblioteks hjemmeside, teskabs- og begravelsesoptegnelser fra og her bliver man på engelsk guidet igen- Quebec . nem forskellige slags søgninger, visning af poster og måder at læse resultaterne på .

73 Vil man bruge Ancestry Library Edition, i forvejen . Læs mere under de enkelte må man en tur på biblioteket . Der er biblioteker på den fælles hjemmeside nemlig ikke adgang hjemmefra, til gen- odensebib dk. eller spørg på biblioteket . gæld kan databasen bruges på Dalum Bibliotek og de øvrige folkebiblioteker i Karen Korntved er bibliotekar og leder af Odense . Vær opmærksom på, at man på Dalum Bibliotek flere biblioteker skal reservere en computer

Foreningen vil gerne have flere medlemmer

Kender du en, så kontakt kasserer Henning Jespersen på mobil 40 37 27 14 eller pr . e-mail: rebo@stofanet .dk

74 Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forenings bestyrelse Formand: Lars Hagensen, Carl Baggers Allé 67, 5250 Odense SV Tlf . 66 17 97 73, LHHA@km dk. Næstformand: Leif Stendahl, Mensalgårdvej 17, 5260 Odense S Tlf . 66 15 18 80, stendahl@glenten dk. Kasserer: Henning Jespersen, Ellekærshaven 46, 5250 Odense SV Tlf . 66 17 44 37, rebo@stofanet dk. Sekretær: Lise Søndergaard, Ligustervænget 2, 5250 Odense SV Tlf . 66 17 08 27, LSN@stofanet dk. Bestyrelsesmedlem: Per Jensen, Elmedals Allé 34, 5250 Odense SV Tlf . 66 17 09 68, perj@stofanet dk. Dalum-Hjallese Lokalarkiv Bøgedalvænget 4, 5250 Odense SV dahjarkiv@stofanet dk. Arkivleder: Jytte Raun, Ahornvej 51, 5250 Odense SV Tlf . 66 17 63 09, palleraun@mail dk. Kasserer: Kurt Hansen, Klosterbakken 20 B, 2 . th ,. 5000 Odense C Tlf . 41 60 42 92, jktrans@youmail dk. Arkivmedarbejdere: Claus Berentzen, Mensalgårdvænget 7, 5260 Odense S Tlf . 65 15 05 85, claus jette@glenten. dk. Inger Desmareth, Jacob Hansens Vej 64, st ,. 5260 Odense S Tlf . 28 51 12 85, id2303@hotmail com. Kirsten Eriksen, Zachariasvej 2, 5260 Odense S Tlf . 66 15 23 07, kir1935er@gmail com. Per Jensen, Elmedals Allé 34, 5250 Odense SV Tlf . 65 92 09 68, perj@stofanet dk. Margit Jørgensen, Bergendals Allé 30, 5250 Odense SV Tlf . 66 13 86 40, margit30@stofanet dk. Mogens Larsen, Eckersbergsvej 6, 5230 Odense M Tlf . 22 62 14 83, adlarsen@c dk. Jonna Karin Stokholm, Ellekærshaven 18, 5250 Odense SV Tlf . 27 34 97 90, jonnastokholm@hotmail com. Bodil Valsted, Ingrids Allé 40, 5250 Odense SV Tlf . 66 17 41 26, bodil@valsted dk. Bente Vinberg, Sanderumvej 114, 5250 Odense SV Tlf . 21 75 35 40, vinberg@dsa net. dk.

75