TILIOQ AALLAANNAQAAQ KOMMUNE KUJALLERMUT ANGALANERMIK NALUNAARUT 2019 TILIOQ SØSÆTTER KAJAKKEN­ REJSERAPPORT KOMMUNE KUJALLEQ 2019

TILIOQ IMARISAA

4 Siulequt 53 Isumaqatigiissummi ­immikkoortut 17 aamma 19 – Nammineq aalajangiisinnaaneq 6 Aallarniut namminerlu inuuneqarneq 6 Paasisitsiniaalluni angalaneq taassumalu siunertai 60 Allaaserisaq: Bibi tappiitsun­ngornermi nammineq anisinnaajunnaarpoq­ 8 Suliniutit 10 Nalunaarummut tunngasut 64 Isumaqatigiissummi immikkoortoq­ 25 – Peqqinneq ­aamma peqqinnissaqarfik 12 Isumaqatigiissummi ­immikkoortut 1 aamma 8 – Innarluut sunaava 68 Isumaqatigiissummi immikkoortoq 19 – Inooqatigiinnermi isumannaatsuuneq 20 Isumaqatigiissummi immikkoortut 9, 19 ­aamma 20 – ­Tikikkuminarsaaneq aamma 75 Allaaserisaq: Nukappiaqqamut annertuumik inuiaqatigiini peqataaneq innarluutilimmut ataqatigiissumik aaqqissor- luakkamillu sullissineq amingaataavoq 31 Allaaserisaq: Angutip utoq­qaap angerlarsi- maffini naleqqussartissinnaanngikkaa­ 81 Inaarsineq: Kommune ­Kujallermi Inuit Innarluutillit­ pillugit­ Isumaqatigiissummik­ 37 Isumaqatigiissummi ­immikkoortoq 24 – naammassiniarneranut­ akimmiffiusartut­ ­Ineriartorneq aamma ilinniagaqarneq 86 Tiliup innersuussutai 42 Isumaqatigiissummi immikkoortut 3 aamma 19 – Najugaqariaatsit 88 Kommune Kujalleq: 89 Namminersorlutik Oqartussat, Naalakkersuisut 48 Isumaqatigiissummi immikkoortoq 27 aamma Inatsisartut – Sulliffe­qarneq aamma sunngiffik 90 Peqqinnissaqarfik 90 Inuiaqatigiinni sullissisut allat

KOLOFON Saqqummersitsisoq Udgiver: Kukkunersiuisut Korrektur: Tilioq 2019 Nukaaraq Eugenius, Agnes Johnsen, Elna Søndergaard, Anne Meinert Allaaserinnittoq aaqqissuisorlu Tekst og redaktion: Christina Johnsen, Oline Inuusuttoq Olsen, Assit Foto: Anna Ida Hallgaard Jonsson Tilioq

Nutserisoq Oversættelses: Ilusisilersuisoq Grafisk Design: Carl Christian "puju" Olsen irisager.gl INDHOLD

4 Forord 53 Konventions artikel 17 og 19 – Selvbestemmelse og et selvstændigt liv 6 Indledning 6 Om orienteringsrejsen og dens formål 60 Portræt: Bibi mistede sit syn og evnen til selv at komme ud 8 Aktiviteter 10 Om rapporten 64 Konventions artikel 25 – Sundhed og sundhedsvæsenet 12 Konventions artikel 1 og 8 – Hvad er et handicap? 68 Konventions artikel 19 – Social sikkerhed 20 Konventions artikel 9, 19 og 20 – Tilgængelighed og deltagelse i samfundet 75 Portræt: Der mangler en koordineret og helhedsorienteret hjælp til en dreng med 31 Portræt: Gammel mand kan vidtgående handicap ikke få tilpasset sit hjem 81 Konklusion: Udfordringer med at 37 Konventions artikel 24 efterleve handicap­konventionen i – Udvikling og uddannelse Kommune Kujalleq

42 Konventions artikel 3 og 19 86 Tilioqs samlede ­anbefalinger – Boformer 88 Kommune Kujalleq: 48 Konventions artikel 27 89 Selvstyret, Naalakkersuisut og ­Inatsisartut – Beskæftigelse og fritid 90 Sundhedsvæsenet 90 Andre aktører i samfundet 4 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Siulequt Forord

Inuit innarluutillit illersuisuata suliassaasa ilagaat inuit innar- Én af handicaptalsmandens opgaver er at vurdere luutillit inuuniarnermikkut atugaat nalilersuiffigissallugit. Ta- de forhold som personer med handicap lever un- manna Inuit Innarluutillit illersuisuat pillugu Inatsisartut inat- der. Det fremgår af Inatsisartutlov nr. 1 af 29. maj sisaat nr. 1, 29. maj 2017-imeersumi atuarneqarsinnaavoq. 2017 om Handicaptalsmand. Loven indeholder Inatsit naapertorlugu suliassat arlaqarput inuillu innarluutillit mange opgaver og lige præcis denne særligt vigtige atugaat pillugit nalilersuisarnissamik suliassaq pingaaruteqar- opgave med at vurdere leveforholdene for personer luinnartoq, inuit innarluutillit najugarisaannut tikillugit oqalo­ med handicap, kan kun udføres ved at rejse ud i qatiginerisigut naammassineqarsinnaavoq. Suliassarivara landet og tale med dem det handler om – nemlig aammali soqutigisarivara inuit innarluutillit najugaanni naa­ mennesket med handicap. Det er min pligt, men pis­sallugit sumiiffimmilu atugaat paasisaqarfigissallugit. Tas- også interesse at møde personer med handicap, sami tikillugit naapinngikkutsigit, inuuniarnermikkut atugaat der hvor de er og lever og bor. For hvis vi ikke møder nalilersuiffigisinnaanngilagut. mennesker, der hvor de lever og bor, kan vi ikke vur- derer de forhold som de lever under. Kommune Kujallermut angalanissamik sivisuumik pilersaaru- sioreerluta, 2019-mi augustip ulluisa 10-aniit -23-annut iluatsit- Efter længere tids planlægning lykkedes det for os tumik angalavugut. Una paasisitsiniaalluni angalaneq siuller- at rejse til Kommune Kujalleq, hvor vi rejste rundt paajuvoq, oqaatigisariaqarparalu angalaneq aamma siuner- fra 10. august til 23. august 2019. Rejsen var vores tarput iluatsilluartumik naammassineqarmata. (Angalaneq første orienteringsrejse og jeg vil beskrive rejsen og majimi ingerlanneqartussatut pilersaarutaangaluarpoq, nissu­ dens formål som særdeles vellykket. (Rejsen skulle mali ajorluinnartumik napineratigut angalanissaq pisinnaajun­ have været afholdt i maj måned, men på grund af et naarpoq. Pitsorluttuugaannilu Kalaallit Nunaanni angalaniar­ kompliceret benbrud var det meget besværligt at rej­ neq ajornakusoortaqaaq). se rundt. Det er nemlig meget svært at rejse i Grøn­ land hvis du bare er den mindste smule gangbesvæ­ Angalanitsinni inuit innarluutillit oqaloqatigaavut. Inuit innar- ret). luutillit qanigisaat, isumaginnillutik sullissisut, siunnersortit, ilin­niartitsisut, qinikkat aamma allarpassuit oqaloqatigaavut. På vores rejse talte vi med personer med handicap. Immikkut tamavimmik paasissutissanik pingaaruteqartunik Vi talte med pårørende, omsorgspersoner, rådgive- tunniussaqarput, soorlu aamma maluginiagaqartugut inuit re, undervisere, fagfolk, politikere og mange andre. innarluutillit­ atugaanut tunngasunik. Kommune Kujallermi Alle, hver og én, har bidraget med vigtige informati- isuma­ginninnermi immikkoortortaqarfik angalanissamik piler- oner og iagttagelser om forholdene for personer saarusiornitsinni annertuumik ikiuuppoq. Paasissutissanik med handicap. Forvaltningen for socialområdet i eqqortunik aamma ilisimasanik nalunaarsukkanik ikiorpaati- Kommune Kujalleq har været en stor hjælp i forbin- gut. Inunnullu innarluutilinnut tunngasuni suliaqartunik naa­ delse med planlægning af rejsen. De har hjulpet os pitaqarnissatsinnut aqqissueqataallutik. Qujanarujussuaq iki- med faktuelle oplysninger og data, og samt med at uunnissinnut. arrangere møder med mange forskellige aktører på handicapområdet. Mange tak for hjælpen. Sumiiffinnut tamanut tikitatsinnut inussiarnerfigineqarluta, tati­gineqarluta tigulluarneqarlutalu tikilluaqqusaasarpugut. Overalt hvor vi kom, blev vi mødt med gæstfrihed, Illo­qarfinni, nunaqarfinni savaateqarfinnilu innuttaasut tike- varme og tillid. Borgerne var glade for at få besøg og raarneqarnerminnut nuannaarlutillu qujamasunnerat malun- var taknemmelige for, at vi også besøgte deres by, narpoq. Misigaarput suliatsinnut soqutiginnilluartoqartoq bygd eller fåreholdersted. Vi oplevede en stor inte- aamma apeqqutissaqartoqartoq. Ornittakkat aamma sanna­ resse og stor spørgelyst. Vi fik besøgt væresteder og viit illersukkat, angerlarsimaffiit aamma najugaqatigiiffiit pu­ værksteder, institutioner og bofællesskaber. Vi holdt laarpagut. Arlalinnik inuit innarluutillit pisinnaatitaaffii pillugit mange oplæg og aktiviteter om rettigheder for per- sammisassaqartitsillutalu saqqummiussaqarpugut. Inuit in- soner med handicap. For en anden meget vigtig op- narluutillit illersuisuattut suliassama pingaarnerit ilagaat paa­ gave for mig som handicaptalsmand, er også at sissutissanik aamma pisinnaatitaaffinnik ingerlatitseqqittar­ dele viden om rettigheder. Det har meget stor be- nissaq. Uannut pingaaruteqarluinnarpoq inuit inuttut qanoq tydning for mig, at folk kender deres rettigheder. Der Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 5

ikkaluarpataluunniit, suiaassusaat, ukiui sumiuuneriluunniit skal ikke være forskel på om man bor i en by eller apeqqutaatinnagit, nunaqarfimmiuuppata illoqarfimmiuuppa­ bygd, social status, køn, alder, seksuel orientering, ta­luunniit pisinnaatitaaffitik paasisimassagaat, aamma inuttut race og nationalitet eller om du har et handicap – innarluuteqaraluarpata tassa tamavimmik pisinnaatitaaffitik alle skal kende deres rettigheder! ilisimasariaqarpaat.­ Vi oplevede desværre at der var stor mangel på vi- Ajuusaarnaqisumik misigivarput pisinnaatitaaffinnik inatsinillu den omkring rettigheder og lovgivning og at man- atuuttunik ilisimasat annikippallaarujussuarnerat, inuiaqatigiin- ge lod sig nøjes med forhold, der ikke hører til i et ni atugarissaartuni akuerineqarsinnaanngitsut amerlaqisut velfærdssamfund. Som talsmand, talerør og bud- naam­mangittarlutik atorpaat. Inuit innarluutillit Illersuisuattut, bringer for personer med handicap, er det en op- oqariartortartussatut ingerlateqqiisartussatullu pingaartilluin- gave som ligger mig stærkt på sinde, at få videre- naqqissaarpara, paasissutissat, takusat, maluginiakkat ilisima­ formidlet de oplysninger, iagttagelser og observa- sa­qarfigilikkagullu oqartussanut pisortanullu oqariartuutigissal- tioner vi får kendskab til, til beslutningstagere og lugit. Allatut ajornaqaaq ammasumik unneqqarissumillu ajor- myndigheder. Vi bliver nødt til at tale åbent og ær- nartorsiutit ilisimalikkagut oqaloqatigiissutigisariaqarpagut. ligt om de problemer vi får kendskab til. Ingen for- Inger­latsiviit, oqartussat, naalakkersuisoqarfiit, aqutsisoqarfiit, valtning, myndighed, departement, styrelse, pårø- inunnut innarluutilinnut qanigisaasut, borgmesteriluuniit ima­ rende eller borgmester eller Handicaptalsmand luunniit Inuit innarluutillit illersuisuata kisimiillutik ajornartor­ kan løse problemerne alene. Derfor må alle stå siu­tit pineqartut aaqqivigisinnaanngilaat. Kalaallit Nunaanni sammen om at løfte handicapområdet i Grønland. inuit tamarmik peqatigiillutik inunnut innarluutilinnut tunnga- For ingen skal føle sig mindre værd på grund af et sut iliuuseqarfigisariaqarpaat. Inuk kinaluunniit innarluuteqar- handicap. Alle mennesker har til at leve et værdigt nini pillugu inuttut naleqanngitsutut misigitinneqassanngilaq. liv på lige fod med alle andre. Inuit tamarmik naligiillutik ataqqinassuseqartumik inuuneqar- Det har kun været muligt at lave denne rapport nissamut pisinnaatitaaffeqarput. med hjælp fra borgerne i Kommune Kujalleq. Tak Kommune Kujallermi innuttaasut ikiuunneratigut nalunaarut for Jeres varme modtagelse, for Jeres ærlighed og manna suliarineqarsinnaasimavoq. Qujanarujussuaq tikillu­aq­ tillid. Jeg vil også takke fagfolk, lærere, undervise- qusinissinnut, qujanaq unneqqarissusissinnut tatiginninnissin- re, rådgivere ved Kommune Kujalleq. nullu. Kommune Kujallermi sullissisunut, ilinniartitsisunut, atu- Det er mit håb at vi sammen kan skabe forandrin- artitsisunut siunnersortinullu qujavunga. ger. Til gavn for personer med handicap og til gavn Neriuutigaara peqatigiilluta allannguisinnaajumaartugut. Inun- for alle. nut innarluutilinnut tamanullu iluaqutaasumik.

Nussiarnersumik inuulluaqqusillunga/Med venlig hilsen

Christina Johnsen

Inuit Innarluutillit Illersuisuat - Handicaptalsmand 6 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Aallarniut Indledning

Paasisitsiniaalluni angalaneq Om orienteringsrejsen taassumalu siunertai og dens formål

Inuit Innarluutillit Illersuisoqarfiat Tilioq Kommune Kujallermi Handicaptalsmanden, informationsmedarbejderen angalanerani Inuit Innarluutillit Illersuisuat, Tiliumi paasissu­ og projektmedarbejderen i Tilioq deltog under han- tissiisartoq suliniutinullu suleqat peqataapput. Angalaneq pi- dicaptalsmandens orienteringsrejse til Kommune voq piffissami aggustip 10-anniit aggustip 23-annut 2019. Tili- Kujalleq. Rejsen blev foretaget i tidsrummet fra den oq pisoqartitsivoq illoqarfinni Narsami, Nanortalimmi aamma 10. august til den 23. august 2019. Tilioq havde akti- Qaqortumi, nunaqarfinni Narsarmiini aamma Alluitsup Paani viteter i byerne Narsaq, Nanortalik og Qaqortoq, byg- kiisalu savaateqarfinni marlunni. derne Narsamijit og Alluitsup Paa samt to fårehol- dersteder. Paasissutsissiiniarluni angalaneq arlalinnik siunertaqarpoq. Siunertat ilagaat paasissutissiineq. Inuit Innnarluutillit Illersui- Orienteringsrejsen havde flere formål. Et af formåle- suata kissaatigaa Tilioq pillugu ilisimatitsisarnissaq, taassuma ne handlede om oplysning. Handicaptalsmanden innuttasunik sullissisinnaanera, aamma innuttaasut pisinnaa­ ønskede at udbrede viden om Tilioq, den service og titaaffii Inuit Innarlutillit pillugit Isumaqatigiissummik inatsisi­ hjælp, som Tilioq kan tilbyde borgerne samt at oply- nillu atuuttunik paasitinniarlugit. Siunertaq alla tassaavoq, se om borgernes rettigheder i forhold til Handicap- Inuit Innarluutillit Illlersuisuata kissaatigimmagu innuttaasut konventionen og gældende lovgivning. Et andet for- Kommune Kujallermilu pisortat innarluutilinnut atugassariti- mål var, at Handicaptalsmanden ønskede at få et taasunik iliuuseqarfigisassat iluatsitallu suunersut paasisaqar- større kendskab til hvilke udfordringer og succeser, figissallugit. Innuttasullu ataasiakkaarlutik saaffiginninnermik­ som borgerne og myndighederne i Kommune Kujal- kut siunnersorneqarnissamut ilitsersorneqarnissamullu peri- leq oplever på handicapområdet. Derudover skulle arfissaqarnissaat. borgerne også have mulighed for at få individuel vej- ledning. Paasitsitsiniaalluni angalaneq Inuit Innarluutillit Illersuisuat pillugu Inatsisartut inatsisaata nr.1 maajip 29-anni 2017-imer- Orienteringsrejsen sker på baggrund af opfyldelsen sup naammassineqarneranik tunngaveqarpoq. Inatsit malil- af Inatsisartutlov nr. 1 af 29. maj 2017 om Handicap- lugu Inuit Innarlutiliit Illersuisuata suliassarai inuit innarluutil- talsmand. Ifølge loven er en af Handicaptalsman- lit pisinnaatitaaffiisa soqutigisaasalu qularnaarnissaat siuar­ dens opgaver at arbejde på at sikre og fremme ret- sarnissaallu, inunnut innarluutilinnut inuiaqatigiinni atugas- tigheder og interesser for personer med handicap, sarisat aallutissallugit paasitsitsiniutigissallugillu, inuit innar- rette fokus på og informere om vilkår i samfundet for luutillit pisinnaatitaaffii naammagittaaliornissamullu periar- personer med handicap, yde råd og vejledning til fissat pillugit siunnersussallugit ilitsersuussissallunilu inuillu personer med handicap om deres rettigheder og kla- innarluutillit pillugit ilisimalikkat katersussallugit, ineriartor­ geadgang og indsamle, udvikle og formidle viden tissallugit siammartissallugillu. Inuit innarluutillit suliami ta- om vilkår for personer med handicap. Samt at ind- matumani peqataatissallugit naleqquffiini ajornanngiffiinilu. drage personer med handicap i dette arbejde i det omfang, det er relevant og muligt. Tassa Tiliup paasisitsiniaalluni angalanera siulleq. Dette var Tilioqs første orienteringsrejse. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 7

Inuit innarluutillit illersuisuat Christina Johnsen, suliniutinut pilersaarusiortoq AnnaIda ­Jonsson aamma paasissutissiisartoq Oline Inuusuttoq Olsen Kommune Kujallermi angalapput. Handicaptalsmanden Christina Johnsen, projektmedarbejder Anna Ida Jonsson og ­informationsmedarbejder Oline Inuusuttoq Olsen tog på rundrejse i Kommune Kujalleq.

Tiliup suliassaa Tilioqs arbejde Tiliup periaasissaata ilagaa ukiut tamaasa paasisit­ Det er en del af Tilioqs strategi at tage på en ori­ siniaalluni angalasarnissaq. Angalanermi qanimut enteringsrejse hvert år. Rejsen skal give et første­ takusassaapput innuttaasut innarluuteqarneq pil­ håndsindtryk af borgernes oplevelser af, hvordan lugu misigisartagaat, inuit innaluutillit suleqatiga­ det er at have et handicap, arbejde sammen med lugit sullillugillu, aamma kommunimi pineqartumi og for personer med handicap samt være pårø­ inunnut innarluutilinnut qanigisaaneq qanoq rende til personer med handicap i den pågælden­ innersoq.­ de kommune. 8 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Suliniutit Aktiviteter

Paasisitsiniaalluni angalanerup siunertai arlaliusut, suliniutinik For at opfylde orienteringsrejsens flere formål hav- pingasunik ilusillit illoqarfinni pingasuni Tiliup tikitaani ingerlan- de turen tre typer aktiviteter, som gik igen i de tre neqarput. Taakku pingasut ukuupput: Kommnunip innuttaa­su­ byer, som Tilioq besøgte. De tre aktiviteter var føl- nut innarluutilinnut neqeroorutai paasisassarsiorfigalugit pu­ gende: En rundvisning i kommunens tilbud til bor- laar­nerit, innuttaasunik siunnersuineq kiisalu innuttaasunut gere med handicap, borgerrådgivning samt en sammisassaqartitsineq.­ borgeraktivitet.

Kommunip innuttaasunut neqeroorutaanik naasaaneq aallar­ Rundvisningen i kommunens tilbud til borgere tip­poq illoqarfiup sulianik ingerlatsisuinik sulisuinillu allanik startede med et møde med byens sagsbehandlere ataatsimeeqateqarnermik, tamatumani pineqarluni illoqarfiup og andre relevante medarbejdere, som omhandle- inunnik innarluutilinnik sullissinera atugassarititaasuni akimmif- de, hvordan byens handicapområde var organise- fiusartut iluatsitallu suut misigisarsimaneraat. Illoqarfimmi ret samt hvilke udfordringer og successer, de ople- ataat­simi Tiliup inunnnut innarluutilinnut suliaqarnermi inger- vede. I en by mødte Tilioq ikke sagsbehandleren latsisoq naapinngilaa, taarsiulluguli suliassaqarfimmi allami på handicapområdet, men i stedet en sagsbe- sulia­nik ingerlatsisoq naapippaa. Taava Tilioq kommunip innut- handler fra et andet område. Derefter fik Tilioq en taasunut innarluutilinnut neqeroorutaanik naasaatinneqarpoq. rundvisning til kommunens tilbud til borgere med Tassaanerupput inissaqarnermik neqeroorutit sannaviillu iller- handicap. Det var som oftest botilbud og beskytte- sugaasut. Taakkunani Tiliup eqqartueqatigai atuisut, najugaqar- de værksteder. Disse steder fik Tilioq en uformel tut sulisullu. Aammattaaq Tiliup naasaarnermini atuarfiit arlallit snak med brugerne, beboerne og de ansatte. Der- pulaarpai. udover besøgte Tilioq også nogle skoler under tu- ren. Innuttaasunik siunnersuineq innutaasunut tamanut ammatin- neqarpoq sumiiffinnilu pisarluni. Tamatumani innutaasut agger- Borgerrådgivningen var åben for alle borgere og sinnaapput qanimullu Inuit Innarluutilit Illersuisuannik Tiliul­ foregik på de lokale skoler. Her kunne borgere luun­niit sulisuinik oqaloqateqarlutik. Ilaat aggerput oqaluttua­ komme og få en en-til-en samtale med Handicap- riniarlugu inunnik innarlutilinnik inooqateqarnertik, aamma talsmanden eller Tilioqs personale. Nogle kom for ­allat sulianut aalajangersimasunut siunnersortinnissaq ilitser­ at fortælle om, hvordan de oplevede livet med et sorneqarnissarlu­ noqqaassutigalugu. handicap, og andre søgte rådgivning og vejledning i forhold til en specifik sag.

Tiliup suliassaa Tilioqs arbejde Inuit Innarluutillit Illersuisuat sulianik ataasiakkanik su­ liaqarsinnaanngilaq Inuit Innarluutillit illersuisuat pillugu Handicaptalsmanden kan ikke sagsbehand­ Inatsisartut inatsisaat nr. 1, 29. maj 2017-imeersumi § 4, le enkeltsager, men ifølge Inatsisartutlov nr. imm. 2 naapertorlugu Inuit Innarluutillit Illersuisuat inun­ 1 af 29. maj 2017 om Handicaptalsmand §4 nut innarluutilinnut pisinnaatitaaffiit aamma maalaarsin­ stk. 2 skal Handicaptalsmanden yde råd og naanermut periarfissaat pillugit siunnersuillunilu ilitser­ vejledning til personer med handicap om suisinnavoq. Pisuni Tiliumit annertuumik ernumanartu­ deres rettigheder og klageadgang. I tilfælde, tut isumaqarfigineqartuni, Tilioq ernumassutiminik allak­ som Tilioq finder stærkt bekymrende, laver kiorsinnaavoq oqartussamullu/-nullu attuumassutilim­ Tilioq en bekymringsskrivelse, som sendes mut nassiullugu. til den/de relevante myndighed(er).

Innutaasunik sammisassaqartitsinerit aallartinneqartarput Tili- Borgeraktiviteterne startede med et oplæg om Tili- up ingerlatsinera sulineralu pillugit saqqummiussinermik. Tas- oqs virksomhed og arbejde. Derefter fulgte et ind- sani aamma saqqummiunneqarpoq Inuit Innarluutillit pillugit læg om Handicapkonventionen og de rettigheder, Isumaqatigiissut, pisinnaatitaaffiillu taassuma imarisai, aamma den giver, og en snak om, hvordan deltagerne op- peqataasut innarluuteqarnermik inuuneq qanoq misigisarsima- levede livet med et handicap og/eller livet som på- Qaqortumi Tilioq ataatsimut najugaqarfimmut pulaarpoq. Tilioq besøger botilbud i Qaqortoq.

nerannik eqqartuineq imaluunniit ilaqutaasutut illoqarfimmi­ rørende eller fagperson i den pågældende by. Der- luun­niit tassani suliaqartutut atugaannik. Kiisalu peqataasut udover debatterede deltagerne om, hvad de ople- oqallisigaat iluarsiivigineqartarialittut pingaarnersatut suut vede som de største udfordringer, og hvad de som misi­gisimaneritik aamma sumiifimmi inuiaqatigiit suut pikko­ lokalsamfund var gode til. riffigineraat. Under bygdebesøgene havde vi først et borgermø- Nunarfinnut angalanerni siullertut innuttaasunik ataatsimiitit­si­ de med det samme indhold som borgerrmøde i sarpugut, illoqarfimmi innutaasunik ataatsimiititsinermut ima- byerne. Dernæst var der åben borgerrådgivning, migut assingusunik. Taava innutaasunik ammasumik siunner­ hvor borgerne kunne få en en-til-en samtale. sui­neq, innuttaasut qanimut oqaloqatigalugit. Ved besøgene i de to fåreholdersteder havde vi en Savaateqarfinni tikitatsinni savaatilinnik eqqartueqateqarpugut uformel samtale med fåreholderne om, hvordan tassani kommunip kiffartuussinera qanoq misigisimaneraat, de oplevede kommunens service, hvad de selv op- suut iluarsiivigineqartariaqartutut misigisimaneraat, suut inger- levede som udfordrende, hvad der fungerede godt,

Nanortalimmi ulluunerani sammisassaqartitsivimmut pulaarneq Besøg på dagtilbud i Nanortalik Tilioq Nanortalimmi suliat pillugit saqqummiussivoq Handicaptalsmanden fortæller om Tiloqs arbejde i Nanortalik lalluartutut misigineraat suullu pikkoriffigineritik. Taamaalior- og hvad de var gode til. Dette gjorde vi for at få et pugut savaateqarfimmi inuuneq qanoq misigisimaneraat indblik i, hvordan de oplevede livet på et fårehol- paasisaqarfiginiarlugu. Tiliup innuttaasut aamma paasitippai dersted. Derudover oplyste Tilioq borgerne om Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissummik pisinnaatitaaf- Handicapkonventionen og de rettigheder, den gi- finnillu taassuma malitsigisaanik, periarfissinneqarpullu sulia- ver. De fik også mulighed for at få rådgivning om- nut aalajangersimasunut tunngasunik siunnersorneqarnis- kring specifikke sager. samut. Tilioq var udover disse aktiviteter også på et besøg Tiliup suliniutit taaneqareersut saniatigut aamma Meqqat på Meeqqat angerlarsimaffiat Ivaaraq. Dette besøg Angerlarsimaffiat­ Ivaaraq pulaarpaa. Pulaarneq taanna naat­ vil kort blive inkluderet i rapporten. sumik nalunaarummi ilanngunneqassaaq. Som afslutning på orienteringsrejsen holdt Tilioq Paasisitsiniaalluni angalaneq naggaserlugu Tiliup Kommune et møde med Kommune Kujalleq. Her deltog lede- Kujalleq ataatsimeeqatigaa. Tassani peqataapput isumaginnin- re fra socialområdet samt nogle medlemmer af nermik suliaqarfimmi pisortat aamma Kommune Kujalliup isu- Kommune Kujalleqs socialudvalg, disse deltog te- maginninermut ataatsimiititaani ilaasortat ilaat, taakkulu oqa- lefonisk. På mødet blev der videregivet hoved- rasuaatikkut peqataapput. Ataatsimiinnermi Tiliup paasisitsini- punkter fra Tilioqs oplevelser under orienterings- aalluni angalanermini misigisaasa pingaarnersaat ingerlateq­ rejsen. qineqarput. Om rapporten Nalunaarummut tunngasut Rejserapporten er skrevet på baggrund af de ople- Angalanermik nalunaarut allanneqarpoq tunuliaqutaralugit velser, snakke og møder, som Tilioq havde med misi­gisat, eqqartuinerit aamma Tiliup innarluuteqarneq pillugu handicapfaglige medarbejdere, personer med suliaqarnermi sulisunik ataatsimeeqateqarneranit, inuit innar- handicap og deres pårørende samt alle andre, luutillit taakkualu ilaqutaasa allallu Kommune Kujallermi paasi- som delte deres viden med Tilioq under oriente- sitsiniaalluni angalarnermini ilisimasaminnik Tiliumut apuus- ringsrejsen i Kommune Kujalleq. Det er altså ikke saat. en tilsynsrapport, men en rapport bygget på de er- faringer, Tilioq har gjort sig under sin rejse. Rejse- Tassa nakkutillinermik nalunaarutaanngilaq, kisianni nalu­naa­ rapporten er inddelt tematisk på baggrund af de rut tunngaveqartoq Tiliup angalanermini misilittagaanit. Na­lu­ vigtigste oplysninger, Tilioq blev gjort bekendt naarut aternik ersersitsinngilaq, aamma taamaattumik illoqar- med. Rapporten er blevet anonymiseret, og derfor fiit, nunaqarfiit imaluunniit savaateqarfiit aalajangersimasut er der ikke i temaerne nævnt specifikke byer, byg- Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 11

taa­gorneqanngillat, kiisalu inuit innarluutillit aqqi, taakkua ila­ der eller fåreholdersteder samt navne på personer qutaat imaluunniit inunnik innarluutilinnik sullissisut. Kisianni med handicap, deres pårørende eller handicapfag- Tiliup erseqqissarumavaa eqqartukkani qaangerniagassatut al- lige medarbejdere. Men Tilioq vil understrege, at laatigineqartut sumiiffinnut tikitatsinnut tamanut tunngasuum- de udfordringer, der er beskrevet i temaerne, gæl- mata. Sumiiffinnut aalajangersimasunut qanoq annertutigisu- der for alle de steder, vi har besøgt. Det varierer i mik attuumassuteqarnersut assigiingissitaarput, kisianni eqqar- hvor høj grad, det gælder de forskellige steder, tukkani qaangerniagassat Kommune Kujallermut tunngapput. men de udfordringer, temaerne berører, gælder for Nalunaarummi inuit ilisarititat pingasuupput, Tilioq akueritip- hele Kommune Kujalleq. Der er tre portrætter i poq taakkua atugaat aamma aqqi nalunaarummut ilaasutut rapporten. Tilioq har fået lov til at portrættere de- taas­sallugit, inuttaasunut ilisisaritinneqartunut atugassarititaa­ res forhold og nævne deres navne som en del af sut qanoq misigineqarnersut takutinniarneqarput. Ilisarititani rapporten for at illustrere menneskerne bag udfor- taakkunani piffissamik oqalussinnaatitaapput, taamaallaalli dringerne. Disse portrætter giver personerne tale- namminneq misigisatik aallavigalugit. Aammattaaq nalunaaru- tid og tager alene udgangspunkt i deres oplevel- tip ilannguppai Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissummi ser. Rapporten inddrager yderligere de artikler i immikkoortut eqqartukkanut aalajangersimasunut attuumas- Handicapkonventionen, som har relevans for de suteqartut, kiisalu inatsisit attuumassuteqartut. Eqqartukkat ta- enkelte temaer samt relevant lovgivning. I slutnin- marmik naggataanni arlalinnik innersuussuteqarpoq kommuni- gen af hvert tema er en række anbefalinger målret- mut, Naalakkersuisunut kiisalu inuiaqatigiinni innutaasunut tet kommunen, Selvstyret og borgerne i vores sam- sammisitanik. Tiliummi kissaatiginngilaa atugassarititaasunik fund. Tilioq ønsker nemlig ikke kun at påpege ud- uparuartuiinnassalluni, aamma tikkuarneqartarput aaqqiissu­ fordringer. Der peges også på mulige løsninger, og taasinnaasut taakkuami kommuniinarmi pinngimmata. Tilium- de findes ikke kun i kommunalt regi. Tilioq har mi neriuutigaa nalunaarut kommunini tamani atorneqarsin­ nemlig en forhåbning om, at rapporten kan bruges naas­sasoq, innuttaasuni kiisalu peqatigiffinni inuit innarluutillit som et værktøj af alle kommunerne, borgere og atuagarisaat pitsaanerusunngortinniarlugit atorneqarsinaas­sa­ foreninger i forhold til at forbedre forholdene for soq. personer med handicap.

Assit tamarmik nalunaarummi atorneqarput inuttai akuersisil­ Alle billeder brugt i rapporten er taget med perso- lugit. nernes samtykke.

Tilioq Narsarmijini pisinnaatitaaffiit pillugit sammisaqartit­ sivoq / Tilioq afholder borgeraktivitet i Narsamijiit 12 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Isumaqatigiissummi Konventions ­immikkoortut 1 aamma 8 artikel 1 og 8 – Innarluut sunaava – Hvad er et handicap?

Eqqartukkami uani Tiliup innarluuteqarneq taaguutitut qanoq Dette tema samler Tilioqs erfaringer og oplevelser isigineqarnera qanorlu paasineqartarnersoq sammivaa. Innar- af udfordringerne omkring, hvordan man ser og op- luuteqarnerup qanoq nassuiarneqassaneranik ilisimasakinneq fatter handicap som begreb. Der er en høj grad af annertuvoq, inatsit malillugu ikiorserneqarnissamut pisinnaa­ uvidenhed om, hvad der definerer et handicap, hvil- titaaneq, inatsillu sorleq atorneqassanersoq aamma Tiliup mi- ken hjælp man har ret til ifølge lovgivningen samt sigisaani ilisimasakinnerup innarluuteqarneq pillugu paqumi­ Tilioqs oplevelser af, at den manglende viden er sunneq tunngavissittarmagu. med til at understøtte en tabuisering af det at have et handicap. Ilisimasassanik amigaateqarneq Mangel på viden Tiliup angalalluni paasisitsiniaanerani saqqummiussinerni apeqqut utertuarneqartoq tassavoq: “Innaluuteqarneq sunaa­ Et spørgsmål, der gik igen, når Tilioq holdt oplæg na?” “Aamma uanga innarluuteqarpunga?” “Innaluuteqarneq på orienteringsrejsen, var: ”Hvad er et handicap?” inunnguserineqartarpa?” Apeqqut pingaartoq naleqquttoq ”Har jeg også et handicap?” ”Er handicap kun noget, erser­sitsisartorlu inuiaqatigiinni Inuit Innarluuutillit pillugit der er medfødt?” Det er vigtige og relevante spørgs- Isuma­qatigissummik, pisinnaatitaaffinnik taassuma malitsigi­ mål og viser en mangel på viden i samfundet om saanik aamma isumaqatigissutip nassuiaataanik – inuiaqati- Handicapkonventionen, de rettigheder, den medfø- giinnut attuumassuteqartumik innarluutinik taaguutinik – ilisi- rer samt konventionens definition af handicap – det masaqarnermik amigaateqartoqartoq. Nassuiaammik imaqar- samfundsrelaterede handicapbegreb. En definition tumik periaatsinik innnarluuteqarnerup suuneranik allanngui- som medfører et vigtigt paradigmeskift i opfattelsen nermik. (takuuk nassuiaatip itisilernera qupp. 18-imi isumaqa- af, hvad et handicap er. (Se en uddybning af definiti- tigiissummut tunngasoq atuaruk) Tamanna aamma isumaqar- onen på side 18) Det betyder også, at mange men- poq inuit amerlasuut ilisimalersimanngikkat ikiorserneqarnis- nesker ikke er klar over, at de har mulighed for at samut tapersersorneqarnissamullu innarluuteqarneq pillugu søge hjælp og støtte gennem handicaplovgivnin- inatsisikkut periarfissaqarlutik. Ukioqqortusillutik innarluute- gen. Der er mange aldersrelaterede handicaps og qalersimasut amerlasuut, aamma inuit amerlasuut innarluuti- mange personer, der oplever at få et handicap sent i minnik inuunermi kingusissukkut misigisimasut, inuit tamakku livet. Disse mennesker har ligeså meget ret til hjælp, ikiorserneqarnissamut allatulli pisinnaatitaapput, innarluute- men på grund af manglen på viden omkring hvad, qarnerulli nassuiaataa ilisimalersimannginnamikku naluaat der definerer et handicap, ved de ikke, at de kan ikiorserneqarnissaq tamanna noqqaassutigisinnaallugu. søge denne hjælp.

Paqumisunneq aamma imminut ilitsorilerneq Tabu og selverkendelse

Tiliup angalanermini misigaa innarluuteqarneq pillugu anner- Tilioq oplevede på orienteringsrejsen, at der er me- tuumik paqumisunneqartoq. Akueriuminaassinnaavoq innar- get tabu i det at have et handicap. Det kan for nogle luuteqarneq. Aamma inuit qularisarpaat inuttut innarluutilittut være svært at acceptere, at de har et handicap. Og nalunaarneqarsinnaanerlutik, soorlu qulaani allaatigineqartu­ folk tvivlede på, om de kunne betegnes som person tut. Amerlapput Tiliup ataatsimiititsinerini siullerpaamik am­ med et handicap som beskrevet i afsnittet ovenfor. ma­sumik innarluteqarnerminnik eqqartuisut. Inuit nassuiar­ Der var mange, som for første gang talte åbent om, sinnaavaat assersuutigalugu timimik nukillaarneqarsimallutik at de har et handicap under møder med Tilioq. Folk eqqaamaniarnerminnilu oqalunniarnerminnilu ajornartorsiu­ kunne forklare, at de eksempelvis har fået lammel- teqarlutik, imaluunniit atuarsinnaajunaarsimallutik ajutoor- ser i kroppen og hukommelses- og talebesvær eller nermik qaratsamiikkulllu aannaartoornermik kinguneranik. mistet evnen til at læse eller skrive efter en ulykke Imminnulli inuttut innarluutilittut isiginngillat. eller hjerneblødning. Men de opfatter ikke sig selv som en person med et handicap. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 13

Tiliup paasitsitsiniaalluni angalanermini innutaasut arlallit Tilioq mødte flere borgere på orienteringsrejsen, der naapippai oqaluttuartut innaarluuteqarneq paqumisuutaa­ fortalte, at det var et tabubelagt emne, og de føler sartoq pisuutinnermillu kanngusunnermilu misigiffiusartoq. skyld og skam omkring at have et handicap. Borgere Innutaasut oqaluttuarput imminnut mattuttutut, nikallungal- fortalte, at de føler sig isoleret, nedtrykt eller alene og lutik aamma kiserliorlutik misigisarlutik oqaloqatissaaleqis- mangler nogle at tale med, fordi de ikke har overskud arlutillu, pissutigalugu inunnik allanik napitsinissamut nukis- til at mødes med mennesker, som ikke ved, at de saasuasaramik, taakkulu nalusarpaat innarluutertik akueriu- kæmper med at acceptere deres handicap. Derud- minaatsillugu ilungersortut. over kan de også have pårørende, som ikke kan mag- te eller acceptere, at de har fået et handicap og ikke Aammattaaq ilaqutaqarsinnaasarput innarluuteqarnertik vil høre om det, der følger med et handicap. ­pillugu merserusuttunik imaluunnit akuersaanngitsunik, tusaajumanngitsunillu­ innarluuteqarneq qanoq kingune­ Disse forhold understreger igen pointen fra sidste af- qartarnersoq. snit om vigtigheden ved at få skabt viden om handi- cap blandt borgerne i samfundet,

Inuup ataatsip misiutiginngilaa naammineq innarluute­ qarnini paqumisuutigalugu, ajornartorsiutigeqalugulu En person indrømmer, at det er tabu for vedkom­ isippikujuttunngorsimanini pillugu oqarnissaq. Nagga­ mende at have et handicap og har det utroligt taatigut eqqartortalerpaa inuttut allatut taagorluni, taa­ svært ved at fortælle om sit synshandicap. Til malu innarluutiminik nigorsimaarluni. “ tappiillivunga, sidst begynder personen at tale om det i tredje uanga kanngungivara. Allaat pisiniarfinni aperinissarput person og distancerer sig på den måde fra sit kanngungalugu. Kisianni pisiniarfimmiut malugisinnaal­ handicap. ”Jeg er blind, og jeg er flov og synes, at lugu isigiarsuttoqartoq. ”Taakkua” qanortoruna oqaa­ det er pinligt. Jeg kan end ikke spørge i butikker­ sin­nguinissaannut periarfissinneqarlik, kanngusuttarner­ ne om hjælp, selvom de kan fornemme, at der er mik oqarnissamut, ”taakku” qanortoruna oqilisaalligit?” svagtseende til stede. Hvordan kan vi få “dem” til at kunne stå frem med deres handicap. Og kom­ me over det at være flov over det. Hvordan kan vi hjælpe, for at de kan fortælle om det?” Inuunermi kingusissukkut innarluuteqalerneq

Tilioq inunnit arlalinnit inuunermi ukioqqortusillutik innarlu­ At få et handicap sent i livet teqalersimasunit saaffigineqartarpoq. Assersuutigalugu qa- ratsamikkut aanaartoorsimagamik assigisaanillunniit, aam- Tilioq fik flere henvendelser, der omhandlede forhold ma ilisarsisinnaanerat timikkullu piginnaanerit tamatuma for personer, der har fået et handicap sent i deres liv. kingunerisaanik annikillisimasut. Tiliup misigisimavaa innu­ For eksempel fordi de har fået en hjerneblødning el- taasunut kingusissukkut innarluuteqalertunut ikiorsiisin­naa­ ler lignende, og deres kognitive og fysiske funktioner neq annikeqisoq. Innutaasumut namminermut ilaqutaa­su­ derefter er nedsat. Tilioq oplevede, at der er meget nullu allanngorneq annertuvoq pingaarporlu eqqortumik lidt støtte til denne gruppe borgere. Det er en stor ikorsernissaat tapersersornissaallu inuunerminni inissisima- omvæltning for borgeren selv samt de pårørende til nertik taanna sungiukkiartuaarsinnaanngortinniarlugu. Innu­ borgeren, og det er vigtigt, at de får den rette hjælp taasut oqaluttuarput ikiorneqarnissaq ajornakusoortoq, og støtte, så de kan vænne sig til deres nye livssituati- amer­lasuullu suliffissaaleqisut, pissutigalugu suliffitoqqartik on. Borgere fortalte, at det var svært at få hjælp, at suliffigisinnaannginnamikku taamaattumillu siusinaarlutik mange gik arbejdsløse, fordi de ikke kunne varetage utoqqalinersiuteqartariaqalersarlutik. Innutaasut ilaasa pin­ deres gamle job, og de derfor var blevet tildelt før- ngitsoorsinnaalersimavaat inooqatimik aningaasarsiaat siu- tidspension. Nogle af borgerne bliver gjort afhængige sinaarluni utoqqalinersiaqalersimanertik pissutigalugu. af deres samlevers økonomi på grund af førtidspensi- Tama­tuma ilaqutaariit aningaasaqarnerat artorsartippaat onsreglerne. Dette lægger et stort pres på familiens ilaqutariinnilu naligiimmik pissuseqannginneq inuk innar- økonomi og giver et ikke ligeværdigt forhold i famili- luuteqaleqqammersoq ilungersortilerlugu, ilaqutaariillu suli en, som kan presse både personen, som lige har fået annerusumik siornatigut artorsareernerat naammagassa­ et handicap samt familien yderligere, samtidig med qalersillugu. at de i forvejen står i en svær situation. 14 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Utoqqalinermi innarluuteqarneq Aldersrelateret handicap – Utoqqaat arajutsisat – en overset gruppe

Paasisitsiniaalluni angalanermini Tiliup naapipai innuttaasut På orienteringsrejsen mødte Tilioq flere borgere med utoqqalinerminni innarluuteqalersimasut. Tassaapput tusil- aldersrelaterede handicaps. Det var både personer lassimasut, isippikujulersimasut, inuit pitsorlulersimasut ta- med nedsat hørelse, syn samt personer, som havde manna pillugu kaassuartaateqarlutik ornavaateqarlutilluun- gangbesvær og derfor gik med en rollator eller kryk- niit ingerlasariaqartut. Inuit utoqqalinerminni innarluuteqa- ker. En fællesnævner for denne gruppe mennesker lersut ataatsimoorutigaat immikkortitaasutut misigisimaga- er, at de oplever en følelse af at være isoleret og føle mik utoqqalinerminni innarluutertik pissutigalugu. Assersuuti- sig ensomme på grund af deres aldersrelaterede galugu matukkut aninissaq ajornartorsiutigisarpaat, majuar- handicap. For eksempel fordi de har svært ved at tarfiit alloriaqarnerat pissutigalugu inoqateqarnerminnilu tu­ komme ud af døren på grund af trappetrin eller de nuttarlutik allat qanoq oqarnerat tusaasinnaanagu. Taassuma har svært ved at høre, hvad andre siger i sociale sam- saniatigut utoqqalinermi innarluuteqalersut atugarliortuup- menhænge. Derudover er ældre en ekstra udsat put, kommunimut ikiortissarsiussallutik isumalluutissaqan­ gruppe borgere, der ikke nødvendigvis har ressour- nginnamik. Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat cerne til at søge hjælp hos kommunen eller ved, at pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 7, 3.november 1994- de har ret til at få hjælp. I henhold til landstingsfor- imeer­soq naapertorlugu inuit 60-it inorlugit ukiullit ikiorser­ ordning nr. 7, af 3. november 1994 om hjælp til per- neqarnissamik pisariaqartitsisut peqqussummi malittarisas- soner med vidtgående handicap er det kun personer, sat tunngavigalugit ikiorserneqarsinnaapput. Tamanna ilu­ der endnu ikke er fyldt 60 år, der har ret til hjælp. Det- ngersunartorsiortitsilersarpoq, pissutigalugu utoqqaat innar- te giver en ekstra udfordring, da ældre med handicap luutillit utoqqalinersiat pillugit inatsimmut taarsiullugu ilan­ i stedet bliver omfattet af lov om alderspension, der ngunneqartarmata, tamannalu inatsit innuttaasunut 65-it kun gælder for borgere på over 65 år. Dette giver et qaa­ngerlugit ukiulinnut taamaallaat atuuppoq. Tamanna lovgivningsmæssigt hul, som kan være svært at over- inatsiliornermi putuuvoq, utoqqalillutillu innarluuteqalersut skue for den gruppe borgere med et aldersrelateret takulertussallugu ajornakusoortissinnaavaat. Innuttasut ilaat handicap. En del ældre borgere bor i gamle BSU-hu- utoqqaat najugaqarput BSU-mi illunik namminneq piginnittut se, hvor de som husejere ikke kan modtage tilskud til illumik aaqqissuinermik innarluutertik malillugu isernissamut at få boligindretning efter deres handicap i form af qummukartarfimmut, majuartarfinnut sinnaakkuttanut alla- ramper, gelændere eller andet. Denne gruppe borge- nullu tapiiffiineqarsinnaanatik. Innutaasut utoqqalillutik in­ re bliver henvist til at flytte ind i en almennyttig bolig nar­luuteqalersut innersuuneqartarput tamanut inissianut og sælge deres hus, hvilke der også kan være meget nooq­qullugit, illortillu tunillugu, tamanalu ajornakusoorsinna­ lange ventelister til i nogle byer og bygder. sarpoq illoqarfinni nunaqarfinnilu utaqqisut amerlammata. I gruppen med aldersrelateret handicap var det klart Immikkoortumi ukioqqortusilluni innarluutilinni erseqqippoq dem, som havde familie, som klarede sig bedst, da ingerlalluartunik ilaqutallit ingerlalluarnerusartut, taakku ul- disse kunne få hjælp til daglige gøremål. Personer, luinnarni pisassaanik ikiorsiissinnaammata. Inuit ilaqutariin- som ikke havde familie i samme by, følte sig i langt nik nunaqqateqanngitsut sakkortunerusumik kiserliortuusar- højere grad ensomme og manglede viden om de ret- put innuttaasutullu pisinnaatitaaffimminnik aamma innarluu­ tigheder og muligheder, de havde som borger med tilittut innutaasutut periarfissaminnik ilisimaarinninngineru­ handicap. Derudover var mange i denne gruppe også sut. Aammattaaq immikkoortumi tassani amerlapput kiser- i gang med at acceptere, at de har fået et handicap liornertik pissuteqartoq ukioqqortussutsiminnik. Tamannaa­ på grund af deres alder. Det er noget, som også kan voq kiserliornermik aamma paqumisunermik misiginermik være præget af følelsen af ensomhed og tabu, fordi sunnerneqarsimasinnaasut, pissutigalugu ileqquliussanik man pludselig har brug for mere hjælp, end man ple- suka­suumik annermik ikiortariaqaleriataarnerannik, allanullu jer og ikke vil ligge andre til last eller være besværlig. nanertuutaarusunnginnamik pisarissersuutaarusunnatilluun- Tilioqs erfaringer underbygges af rapporten ’Ældre niit. ­Tiliup misilittagai tunuliaqutserneqarput nalunaarusiamit menneskers liv og helbred i Grønland ’, som yderlige- ‘Kalaallit Nunaanni Inuit utoqqaat inuunerat peqqissusaallu’- re konkluderer, at ”ensomhed er mest almindeligt mit aamma inerniliussisoq “kiserliorneq nalinginnaanerpaa­ blandt psykisk sårbare og personer med fysiske be­ voq ulluinnarni ingerlaatsimi eqqorneqaqqajaanerusut aam­ grænsninger i daglig aktivitet.” Der er behov for et ma inuit timikkut piginnaaneri killeqartut.“ Immikkoortut taak­ særligt fokus på denne gruppe. ku immikkut aallunneqartariaqarput. Hendrik Enoksen har med al­ derdommen fået gangbesvær og bruger nu en rollator. Hendrik Enoksen utoqqalinini peqqutatigalugu pitsorluttunn­ gornermini rollatorimik atuis­ unngorpoq. 16 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Utoqqaq pitsorluttoq oqaluttuarpoq kaassuartaatini ator­ En ældre gangbesværet borger i en bygd fortæl­ sinnaanngitsoq – qattunernit ammukarnerni sukkavallaar­ ler, at rollatoren ikke fungerer – den kører alt for toq. Taamaattumik innutaasoq taanna imminut kaassuar­ hurtigt ned af bakkerne. Derfor har borgeren la­ taasiorsimavoq meqqanut aneerussiviit ataatungai atorlu­ vet sin egen rollator af understellet af en gam­ git. Innuttaasup ilisimanngilaa ikiorsiissutissanik allanit mel barnevogn. Borgeren var ikke vidende om, noqqaasinnaluni, imaluunnit itigartitaanermi naamagit­ at det var muligt at søge om andre hjælpemid­ taalliuutit imaluunniit kaassuartaammik inuup pisariaqar­ ler eller hvilke muligheder, der var for at klage titaanut naleqquttumik qinnuteqarsinnaalluni. over et afslag eller søge om en rollator, som passer til ens individuelle behov.

Inuk innarluutilik akerliatigullu innarluutilik Handicappet versus personen med handicap

Tiliup misigai ilaqutaasut, innuttaasut innarluuteqanngitsut Tilioq oplevede, at både pårørende, borgere med aamma inunnik innarluutilinnik sullissisut inuit innarluutillit handicap, borgere uden handicap og handicapfag- eqqartortaraat ‘innarluutilittut’. Taamatut oqaloriaaseq qanga- lige medarbejdere omtalte personer med handicap nisarpaluttuvoq aamma Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqati- som ’handicappede’. Denne retorik er gammeldags giissuummut naleqqutinngitsoq. Tamatuma erseqqissaqqip- og ikke i tråd med Handicapkonventionen. Den un- paa innarluutiliup nassuiarneranut ilisimasassanik amigaate- derstreger yderligere den manglende viden om- qarneq, paasisitsiniaalluta angalanitsinni nalaattarparput kring, hvad der definerer et handicap, som vi ople- (aam­malumi nunap sinnerani). Tiliumi taaguut ‘inuit innarluu­ vede på orienteringsrejsen (og i og for sig også i re- tillit’ atorneqarpoq taamalu Tiliup naapertorpaa Inuit Innar- sten af landet). I Tilioq bruges betegnelsen ’perso- luutillit pillugit Isumaqatigiissut, pissutigalugu inuit allat innar- ner med handicap’, og derved lægger Tilioq sig i luuutaat nassuiarsimanngimmassuk. Inuk innarluutaanit siulli- tråd med Handicapkonventionen, da ingen menne- utillugu salliutillugulu taasarparput, taamatut isigineqartus- sker er defineret af deres handicap. Mennesket er saammat. Illuatungaatigulli oqaraani ‘innarluutilik’ taava først og fremmest et menneske og skal ses som så- innar­luutaa siulliullugu salliutillugulu inuttaanit nassuiarne- dan. Hvorimod hvis man siger ”en handicappet”, så qarpoq. er en person først og fremmest defineret af sit han- dicap. Nunaqarfinnut savaateqarfinnullu immikkut Specielt om bygder og fåreholdersteder Nunaqarfinni savaateqarfinnilu utoqqaat pisinnaatitaaffit peri- arfissallu suut periarfissarineritik ilisimanngippallaarpaat. De ældre i bygder og fåreholdersteder manglede i Amerlasuut­ paasisimanngilaat tapiissuteqartarnermik aaqqis- høj grad viden om hvilke rettigheder og muligheder, sukkat suut periarfissaanersut, aamma sumit ilitsersorneqar- de havde for at få hjælp. Mange var ikke klar over nissaq pisinnaaneritsik. Amerlasuut misigisarpaat kommunip hvilke støtteforanstaltninger, der fandtes, og hvor allaffia ungasissoq, aamma oqaloqateqarnissaq amigaatigisar- de kunne få vejledningen henne. De oplevede, at paat. Amerlasuunut ullormut pisassat nalinginnaasut pillugit der var langt ind til kommunekontoret, og at de aamma angerlarsimaffimmi ikiorteqarnissaq ajornakusoorto­ havde svært ved at komme i dialog med nogen. rujussuusoq.­ Qaqutigut kommunip peqqinnissaqarfiullu suli­ Mange oplevede også, at det var svært at få hjælp til sui­nit pulaarneqartarput misigisarsimallutillu immineertitaal- almindelige dagligdags gøremål og hjælp i hjem- lutik. met. De fik sjældent besøg af kommunens og sund- hedsvæsenets personale og havde en følelse af at være overladt til sig selv. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 17

Alluitsup paani kommunip allaffia kommunekontoret i Alluitsup Paa 18 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissut Om Handicapkonventionen

Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigissummi Ifølge Handicapkonventionens arti- immikkoortoq 1-imi innarluut imatut nas- kel 1 defineres handicap således: suiaaserneqarpoq: “Inuit Innarluutillit tas­ ”Personer med handicap om­ saapput inuit sivisuumik timikkut, tarnikkut fatter personer, der har en silaqassutsikkut imaluunnnit misigissutiti­ langvarig fysisk, psykisk, intel­ gut piginnaaneri annikillisimasut, killiler­ lektuel eller sensorisk funkti­ suutit assigiingitsut peqatigalugit akornu­ onsnedsættelse, som i samspil siisinnaasut inuiaqatigiinni allat peqati­ med forskellige barrierer kan forhin­ ga­lugit inuunermi tamakkisumik suku­ dre dem i fuld og effektivt at deltage i miisumillu peqataasinnaanissamut.” samfundslivet på lige fod med andre”

Inuit Inarluutillit pillugit Isumaqatigiissu­ Handicapkonventionen indfører med tip atulersippaa nassuiaat taaguuteqartoq inuiaqatigiiinnut denne definition det, man kalder det samfundsre­ attuumassuteqartumik innarluutinik taaguut. Periaatsinik laterede handicapbegreb. Det er et paradigmeskif- allanguineruvoq qitiutinneqarluni innarluuteqarneq, inuiaqati- te, hvor fokus er på, at handicappet er samfunds- giinnit pilersineqartoq. Taamaattumik inuiaqatigiit aamma inu- skabt. Derfor skal samfundet og menneskerne i iaqatigiinni inuit ilinniassavaat nalimmassarnissaq imatut ilusi- samfundet lære at indrette sig på en måde, hvor der lik: Inunnut tamanut inissaqartitsisoq. Tassa inuiaqatigiinni kil- er plads til alle mennesker. Det er altså samfunds- lilersuutit innarluummik pilersitsisuupput aamma pissutiga­lu­ barriererne, som skaber handicappet, og fordi det gu inummi piginnaanerit annikillinerat malittarinnginnamikku. ikke tager højde for den funktionsnedsættelse, per- Tamanna pisariitsumik nassuiarneqarsinaavoq imatut: sonen har. Det kan enkelt forklares sådan:

Piginnaanerit annikillinerat + akornut inuiaqatigiinnit Funktionsnedsættelse + samfundsskabt pilersitaq = innarluut forhindring = handicap

Inuit Innarlutillit pillugit Isumaqatigissummi immikkoortoq 8-p Artikel 8 i Handicapkonventionen handler om op­ imarai qaammarsaaneq aamma ilitsorinnilerneq. Kalaallit lysning og bevidstgørelse. Den pålægger Grønland Nunaat pisussaatippaa inuit innarluutilllit pisinnaatitaaffiinik at arbejde for at øge bevidstheden i samfundet om inuiaqatigiinni ilitsorinnilerneq, nutaartaqanngitsut aamma personer med handicaps rettigheder, bekæmpe ste- isummat pigiliutiinnakkat. Immikkoortoq taanna isumaqarpoq reotyper og fordomme. Denne artikel betyder altså, Kalaallit Nunaata nunatut akerlilersussagaa qangatuut taague- at Grønland som stat aktivt skal modarbejde den riaaseq ‘innarluutilik’-mut tunngatillugu isumaqatigiissutip gammeldags retorik omkring det at være ’handicap- nas­suiaataa – innarluuteqarneq pillugu inuiaqatigiinnut attuu- pet’ til at have fokus på konventionens definition – massuteqartumik taaguineq qiteritillugu. det samfundsrelaterede handicapbegreb. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 19

Inatsisit Om lovgivning

Kalaallit Nunaanni inatsisiliornermi maanna atuuttumi ator- I den nugældende grønlandske lovgivning opereres neqarpoq taagueriaaseq annertuumik innarluutilik. Anner­ der med begrebet vidtgående handicap. Ifølge tuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu Nam­ Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 mi­nersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 8, 25. juni om hjælp til personer med vidtgående handicap 2014-imeersumi § 2-mi inuk annertuumik innarluutilik ima- §2 defineres en person med vidtgående handicap tut nassuiarneqarpoq: “Inuit annertuumik innarluutilittut som følgende: ”personer, der har en væsentlig nedsat paasineqartussat tassaapput timimikkut eqqarsartaatsimik­ funktionsevne, der skyldes en varig fysisk eller psykisk kulluunniit ajorunnaarsinneqarsinnaanngitsumik nappaate­ lidelse, skade eller mangel. Det er et krav, at den væ­ qarnertik, ajoqusersimanertik imaluunniit amigaateqarnertik sentlig nedsatte funktionsevne skaber et væsentligt pissutigalugu, piginnaasamikkut annertuumik annikinneruler­ tab eller en væsentlig begrænsning i personens mulig­ sitseqqasut. Piumasaqaataavoq piginnaasatigut annertuumik heder for at leve en normal dagligdag og i personens annikinnerulersitsineq annertuumik annaasaqarneq imaluun­ muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod niit inuup ulluinnarni nalinginnaasumik inuuneqarnissaanut med andre borgere.” aammalu inuup innuttaaqataasut allat assigalugit inuiaqati­ Som lovgivningen er i dag, er det en sagsbehandler, giinni peqataanissaanut periarfissanik killiliisumik pilersitsisi­ der på baggrund af en lægelig udtalelse vurderer, massasoq.” hvorvidt en person skal indstilles til at blive omfattet Maanna inatsisiliornermi sulianik ingerlatsisup nakorsamit af handicapforordningen. Der skal foreligge doku- oqaaseqaat tunngavigalugu nalilertarpaa inuk qanoq anner- mentation for, at en person har en væsentlig nedsat tutigisumik inuit innarlutillit pillugit peqqussumi innersuune- funktionsevne for at lave en indstilling. På baggrund qassanersoq. Takussutissaqartussaavoq inuup annertuuu­ af denne indstilling skal kommunalbestyrelsen træffe mik piginnaassuseqarneranut, innersuutissagaanni. Inner­ en afgørelse, om personen skal omfattes. Det er kun, suus­sut naapertorlugu kommunalbestyrelsip aalajangissa- hvis man bliver omfattet at denne lovgivning, at man vaa inuk taanna ilanngutitinneqassanersoq. har ret til lovens hjælpeforanstaltninger.

INNERSUUSSUTIT ANBEFALINGER • Inatsisartut innarluuteqarneq tunngavigalugu im­ • At Inatsisartut indfører en lov mod forskels­ mikkortitsisannginnissamik­ inatsisiliortariaqarput. behandling på baggrund af handicap • Tusagassiorfiit aamma inuiaqatigiit sinnerisa ­inuit • At pressen og resten af samfundet omtaler innarluutillit eqqartortassagaat ataqqinninneq na­ mennesker med handicap med respekt og leqassuserlu tunngavigalugit. værdighed. • Inatsisartut inatsisiliussasut tamakkiisumik sammi­ • At Inatsisartut udarbejder love ud fra et sumik aamma inuunermut tamarmut isigisumik, ­helhedsorienteret og livslangt perspektiv, taa­maalilluni piginnaanikillinerit, innarluutit så ingen funktionsnedsættelser, handicap ­aamma ukioqqortussutitigut immikkoortut minin­ og aldersgrupper bliver overset neqassanngitsut. • At Kommune Kujalleq i samarbejde med • Kommune Kujalleq Namminersorlutik Oqartussat Selvstyret åbner op for, at mennesker med suleqatigalugit inunnut innarluutilinnut nammin­ handicap i egne boliger ydes tilskud eller lån neq najugaqartunut ammaassissasut tapiisarnernik til handicapvenlig boligindretning på sam­ imaluunniit inissianik inunnut innarluutilinnut na­ me vilkår, som mennesker med handicap i leq­qussakkanik innarluutilinnut inissiani attartortit­ lejeboliger. sisarnermut assingusunik taarsigassarsisarnissanik. 20 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Isumaqatigiissummi immik- Konventions artikel koortut 9, 19 aamma 20 – 9, 19 og 20 Tikikkuminarsaaneq­ aamma – Tilgængelighed og inuiaqatigiini peqataaneq deltagelse i samfundet

Sammisami uani tikikkumassutsip qulakkeernissaanut Dette afsnit omhandler problemer med at sikre tilgæn- akim­miffiusartut sammineqarput. Takussaasutigut tikikku- gelighed. Det er både fysisk tilgængelighed, digital til- minarsaaneq, digitalikkut tikikkuminarsaaneq minnerun­ gængelighed og ikke mindst en mangel på hjælpemid- ngitsumillu atortussanik amigaateqarneq, inuit innarluutillit ler, der er afgørende for at en person med handicap allat naligalugit peqataasinnaaniassappata pisariaqartut. kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre. Tikikkuminarsaanermik amigaateqarnerup akornuserpaa Den manglende tilgængelighed forhindrer en lige del- naligiimmik inuiaqatigiinni peqataasinnaaneq kingunerisin- tagelse i samfundet og kan medføre en følelse af at naallugulu inuiaqatigiinnit tunuartitaasutut misigineq. være ekskluderet fra samfundet.

Teknikikkut periarfissat aamma digitalimik Teknologiske muligheder og digital tikikkuminarsaaneq­ tilgængelighed­

Tiliup inuit arlallit malugisaatsimikkut innarluutillit digitali- Tilioq snakkede med flere personer med sensoriske mik tikikkuminarsakkanik aaqqissutissanik amigaateqartut handicaps, som savnede tilgængelige digitale løsnin- oqaloqatigai. Amigaatigaat assersuutigalugu periarfissat ger. De savnede for eksempel muligheden for at følge KNR-ip aallakaatitai malinnavigisinnaassallugit. Imaassin- med i KNR’s programmer. Det kunne enten være, fordi naavoq isigiarsukkamik aallakaatitami pisunik oqalutsimik de ikke kunne se så godt mere og savnede synstolk- allagartarsualersuinermilluunniit amigaateqartut, tusillassi- ning på KNR’s programmer eller fordi de havde nedsat magamilluunniit digitaliusumik tusilartunut naalaarummik hørelse og savnede, at programmerne var tekstede. amingaateqartut. Aamma annertuumik amigaatigineqarput Der var også stor forespørgsel efter hjælpemidler som ikiuutaasinnaasut ulluinnnarni oqilisaataasinnaa­sut qular- for eksempel teleslynger, der kan gøre hverdagen lette- naarlugulu nutaaarsiassanik malinnaasinnaaneq, nammi- re og sikre, at man kan følge med i nyheder, selv bestil- neq napparsimmavimmut piffissamik inniminniisinnaneq le tid på sygehuset og derved leve et selvstændig liv på tamatumuunalu nammineq allat naligalugit inuu­ne­ lige fod med alle andre. Der blev derudover også efter- qarsinnaaneq. spurgt muligheden for, at der kom grønlandske lydbø-

Narsarmi TelePost pitsammik majorallaqarpoq, isernialernermili alloriusaqarluni. TelePost i Narsaq har en fin rampe, men trin når man skal ind i bygningen A/S INIp Narsarmi silataani ilua­ nilu arlariinnik tummeraqarpoq. INI A/S kontor i Narsaq har mange trapper udenfor og indenfor.

Aaqqiissutissat tamakkku nunani allani siumugassaapput, ger, så borgere med nedsat syn kan deltage i kulturlivet Kalaallit Nunaannullu nuutsinneqarsinaapput nalimmas- og bruge bibliotekets muligheder ligesom alle andre. sarlugit, kisianni tamatumani aallussineq amigaataavoq Disse løsninger findes i mange lande og kan kopieres til aamma periarfissanik amerlasuunik ilisimasaqarput aaq­ en grønlandsk kontekst, men det virker, som om der qissutissallu­ ineriartortinneqareerput. mangler et fokus på området og viden om mange mu- ligheder og løsninger, der allerede er udviklet. Tamanut angallassineq – illoqarfinni aamma illoqarfiit nunaqarfiillu akornanni Offentlig transport – i og imellem byer og bygder

Kommune Kujallermi illoqarfinni nunaqarfinnilu tamanut Offentlig transport i byer og bygder er en stor mangel- angallassineq amigaataaqaaq. Tiliup tikitai illoqarfiit nu­na­ vare i Kommune Kujalleq. Ingen af de byer og bygder, qarfiillu tamarmik tamanut bussinik imaluunniit tamanut Tilioq besøgte, havde offentlige busser eller anden of- angallassissutinik allanik peqanngillat. Nunap pissusianut fentlig transport. I forhold til landets geografi og klima silallu pissusianut atatillugu tamanna immikkut pisariaqar- er dette ellers ekstra nødvendigt, da der er mange bak-

Narsarmi kommunip allaffiata isaariaanut majorallak sanaar­ tortoqarnerani iseriartorfiusin­ naanngilaq. Rampen på Naarsaqs kommune­ kontor er lukket af på grund af ombygning. 22 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

fiuvoq, qattornit amerlaqimmata aamma aqqusernit arlalitsi- ker og ofte glatte veje, som kan være farlige at gå på, gut quatsertarmata pisuffigissallugit pitsorluttuugaanni, isip- hvis man er dårligt gående, svagsynet eller har andre pikujuttugaanni imaluunniit allatigut innarluuteqaraanni ulo- fysiske handicaps. Det er muligt gennem den nuvæ- rianartunik. Maannakkut inatsisikkut taanna periarfissaqar- rende lovgivning1 at få tildelt økonomisk støtte til at poq 1 taxarniaraanni aningaasatigut taperserneqarsinnaaneq. tage en taxa. Derudover fremgår det af samme lov- Aammattaaq inatsimmi tamatumani periarfissaqarpoq ani­ givning, at kommunerne kan etablere andre kørsels- ngaa­sanik taperneqarnissaq angallassinermik aaqqissuiner- ordninger. Tilioq blev dog ikke bekendt med, at der nut. Tiliulli paasisimannngilaa ikiorsiissummik tamatuminnga var nogle, som havde fået tilkendt denne hjælp af kommunimi pissarsisoqarsimanersoq, naak Tiliup inuit innar- kommunen, selvom Tilioq snakkede med flere per- luutillit arlallit pitsorluttut aamma/imaluunniit kassuartakka- soner med handicap, som var dårligt gående og/el- nik atuisut oqaloqatigigaluarlugit. Tamanna kinguneqarsin- ler sad i en kørestol. Dette kan medføre og yderligere naavoq taakku kiserliorlutik misiginerat inoqatiminnullu mat- forstærke en oplevelse af ensomhed og social isola- tunnerat annertusisoq, pissutigalugu namminneq anisinnaan­ tion, fordi man ikke fysisk selv kan komme ud eller ngimmata akissaqaratillu namminneq pisartakaminnit angal- har råd til at betale for transport af sin egen private laneqarneq akilissallugu taamalu periarfissaqaratik inooqati- økonomi og derfor ikke har mulighed for at deltage i giinnut aaqqissukkanut soorlu inuiattut ullorsiornermi, ikin­ sociale arrangementer såsom nationaldagen, en ngutit kaffillernerannut il.il. ilaassallutik. vens kaffemik mm.

Arnaq innarluuutilik oqaluttuarpoq uini utoqqaat anger­ Kvinde med handicap fortæller, at hun, hver larsimaffianniittoq pulaalerneri tamaasa taxartariaqar­ gang hun skal besøge sin mand på plejehjem­ tarluni. Taassumunnga aningaasartuut annertuvoq, met, må tage en taxa. Dette er en stor udgift for kinguneqarluniluni siornatigutut pulaarpallaarunaarini, hende og medfører, at hun ikke kan besøge ham taxartarnini akisuallaaqimmat. så meget, som hun gerne vil, da det er for dyrt for hende at køre i taxa. Kommune Kujallermi umiarsuartigut angallassinermi periar­ fis­sat amigaataapput. Innuttaasut Kujataanut Kujataanniillu Adgangsforholdene for skibstransporten mellem angalasut (ilaasunik angallassineq pillugu kiffartuussinermik byer og bygder i Kommune Kujalleq er ikke tilgæn- isumaqatigiissuteqarpoq Namminersorlutik Oqartussat anga­ gelige. Borgere med handicap, der rejser til og fra latitseqatigiiffiullu akornanni) misigisarpaat ajornartorsiutit Sydgrønland (hvor der er en servicekontraktsaftale assigiinngisitaartut tikikuminarsaanermik amigaateqarnermut mellem Selvstyret og et rejseselskab til at befordre attuumassuteqartut, soorlu aallariartortarfiit aamma utaqqi­ passagerer), oplever forskelligartede problemer, sarfiit inunnut innarluutilinnut atoruminarsakkanik perusuer- som er forbundet med manglende tilgængelighed, f. sartarfillit, illoqarfinni nunaqarfinnilu umiarsualivinnut isertar- eks. manglende terminaler og venterum med handi- fiit aamma angallassissutinut naleqqussakkat, innuttaasunik capvenlige toiletter, indgange i alle havne i byer og innarluutilinnik kiffartuussisinnaasut qularnaarisullu illoqar- bygder og tilpassede transportmidler, som kan be- finnut nunaqarfinnullu taakkuninngaaniillu pisariitsumik tjene borgere med handicap og sikre, at de nemt angalasinnaanermik.­ ’Allakkanik usinillu GL-imi angallasineq’ kan komme til eller fra byer og bygder. I tilbudsma- 2016-imeersumi neqeroorutinik takussutissiami tikikkumi- terialet for udbuddet af ’Befordring af passager, post narsaaneq aamma inunnut innarluutuliinnut piuminartut og fragt i GL’ fra 2016 er hverken tilgængelighed eller oqaatsimik ataatsimilluunniit taaneqanngillat. Tamatuma handicapvenlighed nævnt med ét ord. Dette under- erser­sippaa Kujataaniinnaanngitsoq nunamilu tamarmi ta- støtter, at denne udfordring er stærkt overset ikke manna iluarsiivigineqartariaqartoq.2 bare i Sydgrønland men i hele landet.2

1 Namminersorlutik Oqartussat annertuumik innarluutillit pillu- 1 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om git nalunaarutaat nr. 8. 25.juni 2014-imeersumi § 12 imm. 2,6 hjælp til personer med vidtgående handicap §12 stk. 2, 6

2 https://wwwbusinessgreenland/da/neqeroorutit/ 2 www.businessingreenland.gl/da/Udbud/ Inaarutaasumik periarbfissat/201/4-kvrtal/Ilaasunik-allakkanik Afsluttede-udbud/2016/4-kvartal/Befordring-af- aamma nassiussanik+GL/Angallassineq/Neqeroorutit passagerer-post-og-fragt-i-GL/Tilbudsmateriale Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 23

Nammineq illugisamik naleqqussaaneq Tilpasning af egen bolig

Tiliup Kommnne Kujallermi ilisimalerpaa inuit innarluutillit I Kommune Kujalleq blev Tilioq bekendt med, at flere amerlasuut najugaqartut illuni innarluutiminnut naleqqus- personer med handicap bor i huse, der ikke er tilpasset sagaangitsuni. Tamanna isumaqarpoq inunnut innarluutil- deres handicap. Dette betyder, at det bliver endnu mere innut aninissaq isernissarlu ajornarnerusoq, tamannalu ki­ besværligt at komme ud og ind for denne gruppe men- nguneqarsinnaavoq kiserliornermik inoqatiniillu tunuarter- nesker, og dette kan medføre ensomhed og social eks- nermik, innuttaasut ilaannut oqaloqatigisatsinnut matuk- klusion, da det for nogle af de borgere, vi snakkede kut aninniarneq anneertuumik nukissaqarnissamik pisaria­ med, krævede ekstra mange kræfter eller var forbundet qarfiuvoq imaluunnit annertuumik ilungersunartortaqar- med fysisk smerte at komme ud af døren. Tilioq talte poq. Tiliup inuit arlallit oqaloqatigai, misigisarsimasut suli- med flere borgere, som havde oplevet lang sagsbe- at ingerlannerat sivisuujusoq, illuminnik allanguiniaraluar- handlingstid, fået afslag på ombygninger af egen bolig, lutik itigartitaasimasut, illortik tikikkuminarsarniaraluarlugu som skulle gøre deres hjem mere tilgængelige eller slet imaluunniit nalulluinnaraat nammineq illumik naleqqus- ikke vidste, at det er muligt at søge om at få sit hjem til- sarnissaanut kommunimut qinnuteqarsinnaallutik3. Inunni passet gennem kommunen3. Den manglende tilgænge- innarluutilinni naamminerisaminnik illulinni tikikkuminar­ lighed i personer med handicaps egne hjem kan have saan­ngiinneq ajortumik nammineq inuuneqarnermut nu- en negativ påvirkning på at føre et selvstændigt liv. Hvis anninngitsumik kinguneqarpoq. det er ekstra krævende at komme ud af sin lejlighed el- ler sit hus, kan det være svært selv at handle ind, sikre at man kommer til lægen etc. Man er derved endnu mere afhængig af hjælp fra det offentlige eller fra sine venner og familie og er derved sat i en afhængighedssituation, der gør, at man ikke kan leve et selvstændigt liv.

3 Inuit annertuumik innarluutillit pillugit Naminersorlutik Oqartussat nalunaaruaat nr. 8 juunip 25-anni 2014-immersumi 3 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om § 15 aamma 16 hjælp til personer med vidtgående handicap § 15 og 16

Qaqortumi talittarfimmi, talittarfimmi utaq­qisarfiit inunnut innarluutilinnut atoruminar­sakkat amingaataaneri takutinneqarpoq. Qaqortoqs havn, viser udfordringerne med tilgængelige havnefaciliteter. 24 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Arnaq utoqqaq oqaluttuarpoq illuminiit anissaguni En ældre kvinde fortæller, at der er 21 trappetrin, majuartarfiit 21-nik alloriusaqartut. Taamaattumik når hun skal ud af sin bolig. Derfor kommer hun akulikitsumik anisanngilaq, tamaviaarnarmat anner­ ikke ud særlig ofte, da det er hårdt og gør ondt, når narlunilu illuminit anissagaangami isissagaangamilu. hun skal ud og ind af sit hjem. Hun fortæller, at hun Oqaluttuarpoq kiserliorluni. Utoqqaat peqatigiiffian­ er ensom. Hun plejede at komme i den lokale æl­ nukartarsimagaluarpoq, pitsorlernermili kingorna dreforening, men efter hun er blevet dårligt gående majuartarfiillu ajornarsiortarnarmata utoqqaat illuu­ og har det svært med trapper, kan hun heller ikke taannut isersinnaajunnarsimavoq, aamma taanna komme ind i ældrehuset, som har flere trappetrin arlalinnik­ alloriaqarmat. op til ­huset.

Pisortat illuutaat Offentlige bygninger

Paasisitsiniaalluni angalanermini Tiliup misigaa pisortat Under orienteringsrejsen oplevede Tilioq flere offentli- illuu­taat arlallit tikikkuminarsagaanngitsut. Pisumi ataatsi- ge bygninger, som var utilgængelige. I et tilfælde var mi kommunip isertariaa saavalu iluarsaanneqarput utaq­ kommunens indgangsparti og facade under reparation, qii­saassumik tikikkuminarsaataasumik pilersitsisoqarsima- uden at der var lavet en midlertidig tilgængelig løsning, nani inuit innarluutillit kommunip allaffianut pineqartumut så personer med handicap kunne komme ind på det isersinnaalersutaasumik. Kommunip allaffiani allami iserta- pågældende kommunekontor. På et andet kommune- riaa ima tikikuminarsagaanngitsigaaq kaassuartagaqaraan- kontor var hovedindgangen også utilgængelig, så hvis ni kommunimullu iserniarluni tunuatigut isertarfik atortari- man var i kørestol og skulle ind på kommunen, skulle aqarlugu. Aammattaaq Namminersorlutik Oqartussat illuu­ man bruge en bagindgang. Derudover var flere selvsty- taat, soorlu INI-p allaffia, Telepostip allaffia, kigutileriffik rebygninger såsom INI’s kontor, Teleposts kontor, tand- aamma sundhedsplejerskip allaffia inunnut innarluuutilin- klinik og sundhedsplejerskens kontor heller ikke gjort nut tikikkuminarsarneqarsimanngillat. Minnerunngitsumik tilgængelige for personer med handicap. Sidst men Tiliup misigivaa illoqarfiit katersortarfii arlallit tikikkumi- ikke mindst oplevede Tilioq, at mange af byernes for-

Alluitsup Paamiu kaassuartakkamik issiavilik. Borger som bruger kørestol i Alluitsup Paa Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 25

Alluitsup Paani peqqissaavik tummerarpassuaqarpoq, pitsorluttunut iseriartoruminaatsuulluni. Alluitsup Paas sundhedscenter har mange trapper, hvilket gør det utilgængelig for gangbesværede.

Pisortat illuutaasa tikikkuminassusii Tilgængelighed i offentlige bygninger Pisortat illuutaanni innarluutillit aqqutissaannik mi­ I 2010 udgav INI ’Rapport om Undersøgelse for sissuineq pillugu nalunaarusiaq 2010-meersoq INI-p- handicaptilgængelighed i offentlige bygninger’. saqqummersippaa ”. Misissuineq inerniliivoq pisor­ Denne undersøgelse konkluderer, at der er store tat illuutaanni tikikkuinarsaaneq annertuunik iliuu­ udfordringer med tilgængeligheden af offentlige seqarfigineqartariaqartoq. Misissuinerup tikkuarpaa bygninger. Undersøgelsen peger på, at det spe­ qaqisarfiliat aamma majuartarfiit sangoriaat cielt er i forhold til ramper og reposer, som enten uingavallaanngikkaangamik amingaataasartut, ta­ er for stejle eller ikke findes, hvilket helt eller del­ amaalilluni inuit innarluutillit pisortat illutaannut ta­ vist kan forhindre personer i at komme ind i en of­ makkisumik ilaannakuusumilluunniit isissallutik sa­ fentlig bygning. Det er ikke Tilioq bekendt, at pertartut. Tilioq ilisimatinneqanngilaq nalunaaru­ denne rapport har ledt til ombygninger eller en siap kingunerisaanik Kommune Kujallermi nunattalu ændret praksis hverken i Kommune Kujalleq eller sinnerani pisortat illuutaanni allannguilluni sanaar­ resten af landet. Uagtet rapporten nu er ni år tortoqarsimanersoq, nalunaarut ukiunik qulingilua­ gammel, er den stadig relevant og inspirerende i nik pisoqaassuseqalereeraluartoq suli naleqquppoq, forhold til optimering af handicaptilgængelighe­ kajumissaataallunilu pisortat illuutaanni tikikumi­ den i offentlige bygninger. narsaanermik pitsanngorsaanissamut. Alluitsup Paani Pilersuisup isaariaanut aqqulluppoq, utoqqarnut rollatorilin­ nut aqqutigiuminaatsuuvoq, matulu oqimaatsoq ammaruminaatsuulluni. Indgangen til Pilersuisoq i Alluitsup Paa er utilgængelig for ældre med rollator­ eller kørestol og døren er tung.

narsagaanngitsut. Amigaataapput isertarfiit pitsaasut, samlingshuse ikke var tilgængelige. Der manglede or- inunnut innarluutilinnut perusuersartarfiit il.il. Pisortat dentlige indgangsforhold, handicaptoiletter mm. Mang- illuu­taasa, inuit katerittarffii kulturikkullu katerittarfiit, len på fysisk tilgængelighed i offentlige bygninger og so- soor­lu katersortarfiit tikkuarpaat inuit innarluutillit tikillu­ ciale og kulturelle samlingssteder såsom forsamlingshu- aqqusaanngitsut imaluunniit illuutinik tamakkuninnga se sender et signal, om at personer med handicap ikke er atuissallutik allatuulli pisinnaatitaaffeqanngitsut. Aam­ velkomne eller i hvert fald ikke har ligeså meget ret til at mat­taaq tamatuminnga misigineq erseqqissarneqarpoq bruge disse bygninger som andre. Yderligere er det med ataatsimoornermit mattussaammata aamma pitsaan­ til at forstærke oplevelsen af at være isoleret fra fælles- ngitsumik sunniuteqarluni nammineq inuuneqarsinnaa­ skabet samt have en negativ påvirkning af muligheden nermut, pissutigalugu INI-mut komunimulluunnit isersin- for at leve et selvstændigt liv, fordi man ikke selv kan naannginnamik. komme ind i INI eller kommunen.

Tiliup misigaa inuk kaassuartagalik kommunip allaf­ Tilioq oplever, at en person i kørestol venter uden for fiata silaani utaqqisoq. Ikiortigisaa aqqusinermut kommunekontoret. Der kommer en medhjælper ud anivoq­ inummullu takutillugit nangit poortat apera­ på gaden og viser personen en pakke bleer og spør­ lu­gu­lu taakkuunersut eqqortut. Inuk kaassuartakka­ ger, om det er de rigtige. Personen i kørestolen nikker miit­toq sikisarpoq nangillu puussiaatiminut ikillugit. og får bleerne ned i sin pose.

Nunaqarfinnut savaateqarfinnullu immikkut Specielt om bygder og fåreholdersteder

Qulaani pissutsit taakkartorneqartut aamma nunaqarfin- Alle de ovenstående udfordringer gælder også de bygder, nut Tiliup tikitaanut atuupput. Taakkunanili Tiliup misi- som Tilioq besøgte. Men på disse steder oplevede Tilioq, gaa pissutsit illoqarfinnut naleqqiullugit erseqqinnerusut. at nogle forhold var markant værre end i byerne. Her er Tamatumani immikkut pineqarput ujaraaqqanik aqqusi­ der specielt tale om, at der var flere grusveje, som gør det ne­qarmat kaassuartakkamut ajornartitsinerulersumik endnu sværere at gå med en rollator og/eller køre i en kø- aamma/imaluunniit qamutinik pisuutinik motorilinnik. restol. Vejene, både grusveje og asfalterede veje, var ikke Aqqusernit, ujaraaraqqanik qallersukkat aamma asfalti­ vedligeholdt, og der var store huller i vejene. Tilioq ople- ler­sukkat aserfallatsaaliorneqanngilat aqqusernillu puto- vede også, at kommunale bygninger, Pilersuisoq mm. qaqaat. Tiliup misigivaa kommunip illuutai, Pilersuisoq ikke var tilgængelige for personer med handicap. I byg- il.il. inunnut innarluutilinnut tikikkuminarsagaanngitsut. derne har personer med handicap ikke mulighed for at Taamaattumik suli pingaarnerulerpoq pisiniarfiit kommu- besøge en anden butik for at handle varer, som det kan nillu illuutaat tikikuminartuussasut nunaqarfimi innuttas- være en mulighed i byerne. Derfor er det endnu mere vig- sunut tamanut. tigt, at butikker og kommunale bygninger er tilgængelige for alle bygdens borgere. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 27

Utoqqaq aputaajaassuarnut ikillugu Tiliup sammisassaqartit­ sineranut peqataanissaa qulakkeerniarlugu apuunneqarpoq. Ældre borger bliver transporteret med en gummiged så han kan nå med til Tilioqs borgeraktivitet 28 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Inuk nunaqarfimmi kaassuartagaqarpoq. Illuanut isertar­ Person i bygd er kørestolsbruger. Indgangsfor­ fiit majorallaqanngillat. Aamma isaariaanut tummerai holdene til vedkommendes hus er uden rampe. nungullarsimapput ulorianarlutillu. Tummeraa kingulleq Der er trappetrin, som i øvrigt er slidte og far­lige. aserormat ikinngutaata ikiuunneratigut iluarsineqarpoq, Sidst trinene gik i stykker, måtte personen få saaffiginnissutaami kommunip qisuariarfginngilaa. hjælp af en ven til at reparere dem, da kommu­ nen ikke reagerede på personens henvendelser.

Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissut Om Handicapkonventionen

Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissummi immikkoortoq Artikel 9 i Handicapkonventionen handler om til­ 9-mi pineqarpoq tikikkuminarsaaneq. Tikikkuminarsaaneq gængelighed. Tilgængelighed er en rettighed, der pisinnaatitaaffiuvoq isumaqartoq inuiaqatigiit aqqissugaassa- betyder, at samfundet skal være indrettet, så perso- sut inuit innarluutillit allat naligalugit peqataasinnaatillugit. ner med handicap kan deltage på lige fod med alle Tikik­ku­minarsaaneq assersutigalugu unaasinnaavoq illu inum- andre. Tilgængelighed kan for eksempel være, at en mut innarluutilimmut kaassuartaammut majuariaqassasoq bygning har en rampe, så en person i en kørestol kan inuk pisuummik motorilimmik isersinnaanngorlugu, aqquser- komme ind, at et lyskryds har en bipper, så svagtse- nit paarlaaffianni siggartartoqassasoq isigiarsuttoq aap­pa­lut­ ende kan høre, om der er rødt eller grønt eller at der tun­ngornerani qorsunngorneraniluunniit ingerlasinnaatillugu, er undertekster på Qanorooq, så man kan følge med ima­luunniit Qanoruumi allagartalersuineqartassasoq nutaar- i nyhederne, selvom man ikke kan høre. Artikel 9 på- siassanik tusaasinnaangisanik malinnaasinnaatillugu. Immik- lægger også Grønland at arbejde for, at det grøn- koortoq 9-p Kalaalit Nunaat pisussaatippaa kalaallinut inuia­ landske samfund er indrettet tilgængeligt, så perso- qatigiinnut sulineq tikikkuminassasoq, taamaalillutik inuit in- ner med handicap kan deltage i samfundet og leve narluutillit allat naligalugit inuiaqatiginnni peqataasinnaatil­ et selvstændigt liv på lige fod med alle andre borgere lugit. i landet.

Inuit innarluutullit immikkortoq 20 malillugu pisinnatitaapput Personer med handicap har ifølge artikel 20 ret til at inuiaqatigiinni angalaarsinnaassallutik allat naligalugit. Ka­ kunne komme rundt i samfundet på lige fod med laal­lit Nunaata sulissutigissavaa inuit innarluutillit inuttut alle andre. Grønland skal arbejde for at lette perso- anga­lasinnaaneranni oqilisaatissallugit, qularnaarlugulu ner med handicaps personlige mobilitet og sikre, at tikik­kuminartumik angallanneqarnissaq akitigut artukkiissu­ der er tilgængelig transport til en overkommelig pris. taanngitsumik.­ Artikel 19 pålægger Grønland at arbejde for, at perso- Immikkoortup Kalaallit Nunaat pisussaatippaa suliniutigissa- ner med handicap kan leve et selvstændigt liv. Det gaa inuit inarluutillit namminiullutik inunnermik ingerlatsi­ betyder, at personer med handicap skal kunne be- sinnanerat. Tamanna isumaqarpoq inuit innarluutillit sumiif- nytte lokale tilbud såsom forsamlingshuse og biblio- finni sassaalliutit atorsinnaassagaat soorlu katersortarfiit aam- teker på lige fod med alle andre. Artikel 30 (Deltagel- ma atuagaateqarfiit, allat naligalugit. Immikkoortoq 30-p (kul- se i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og turikkut inger­latsinermi sassaalliutit, inuunerissarnermi neqe­ idræt) pålægger bl.a. Grønland at arbejde for, at der roorutit, sunngiffimmi ingerlatsinermi sammisassat aamma er kulturstof i tilgængelige formater – fx lydbøger timer­sorneq) Kalaallit Nunaat pisussaatippaa suliniutigeqqul- eller bøger med store bogstaver samt at fjern- lugu kul­turi­­mut tunngasut tikikkuminarsakkat – s.i. atuak- synsprogrammer også er tilgængelige for personer kat tusar­naa­gassat imaluunniit atuakkat angisuunik naqinnil- med handicap. lit, aamma isiginnaarutikkut takusassiat aamma inunnut in­ narluutilinnut­ tikikkuminartut.­ Arnaq kaassuartakkamik issiavilik tummeqqallu Kvinden i kørestol med trappen

Inatsisit Om lovgivning

Namminersorlutik Oqartussat annertuumik innarluutillit Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 pillugit nalunaarutaat nr. 8. 25.juni 2014-imeersumi §15 om hjælp til personer med vidtgående handicap § aamma § 16 malillugit inunnut annertuumik innarluutilinut 15 og 16 giver mulighed for, at en person med vidtgå- periarfissiipput iniminnik immikkut najukkaminik aaqqissus­ ende handicap kan få hjælp til at få specialindrettet si­nissamut ikiorserneqarnissamut, imaassimappat inuk na­ sin bolig, hvis personen så bliver i stand til at klare sig juk­kamini nammineq saperunnaarpat. Najukkamik iluarsaas- i boligen. Hjælp til boligindretning kan blandt andet sinerup ilaatigut ilagisinnaavaa najukkamut isaarissamik ilu- omfatte etablering af adgangsforhold til boligen, her- arsititsineq, tassunga ilagitillugu silami qummukartarfiit assi- under udendørs ramper og lignende. Det er ikke mu- gisaallu. Ajornarpoq najukkamik immikkut aaqqissuinissaq ligt at få sin bolig specialindrettet, hvis man ejer sin nammineq najugaq pigigaanni. egen bolig.

Inatsimmi tamatumani § 23 periarfiissiivoq angallassinermi §23 i samme lovgivning giver muligheden for forskel- aaqqissuinernik inunnut nalunaarummi pineqartunut. lige kørselsordninger for personer, der er omfattet af Imaas­sinnavoq kommunalbestyrelsip pilersikkaa angallassi- bekendtgørelsen. Det kan være, at kommunalbesty- nermi aaqqissuineq inunnut innarluutilinnut immikkut ator- relsen etablerer en kørselsordning specifikt til perso- toq, inunnik innarluutilinnut biileqartitsisoq imaluunniit ani­ ner med handicap, at de stiller en bil til rådighed for ngaasanik immikortitsisut taxarnermi ikiuutissanik. personer med handicap eller at de tildeler økono- misk hjælp til at tage en taxa. Kalaallit Nunaanni illuliornermi malittarisassat 2006- imeer­sut aalajangersagaqarput sanaartornermi qularnaagas- Grønlands Bygningsreglement 2006 har bestem- satut tikikkuminarsaanermut piumasaqaatinik arlalinnik. melser, der skal sikre, at byggeriet opfylder en række krav om tilgængelighed. Assersuutigalugu 4.4.1, imm.4-p pisussaatippaa ikinnerpaa­ mik ataatsimik –perusuersartarfeqassasoq kassuartakkanik 30 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

atuisunut illuliani quleriinni tamanut tikittakkanut aamma pe- For eksempel pålægger 4.4.1, Stk. 4., at der skal være rusuersartarfeqarluni tamanit atorneqarsinnaasumik. mindst ét toilet, der er indrettet til kørestolsbrugere på etager i bygninger, der er offentlige tilgængelige Aamma malittarisassani 2.6.3. imm. 2-mi majuarissat aamma og har toiletter, som offentligheden kan bruge. sivingassusissaat sammineqarput. Aamma ima ilaqarput, “Pisuinnarnut biilinullu aqqutit ilusilernerini sanaartorfik inun- Og 2.6.3.stk 2 omhandler reglerne for ramper og de- nit pisinnaanikillisimasunit atorneqarsinnaasunngortinneqas- res hældningsgrad. Der står yderligere, at ”adgangs- sapput.” og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggel­ sen kan benyttes af personer, hvis funktionsevne er Illuliornermili malittarisassat sanaartukkanut nutaanut aam- nedsat.” ma nutarsaalluni sanaartukkanut taamaallaat atuutinneqar- poq. Malittarisassiat januaarip aallaqqaataani 2007-imi atuu­ Bygningsreglementet gælder dog kun nye bygninger tilersinneqarput. eller bygninger, som bliver væsentligt ombygget. Reglementet trådte i kraft 1. januar 2007. Radiukkut tv-kkullu ingerlatsineq pillugu Intsisartut inat­ sisaat nr.7 juunip 8-anni 2014-imeersumi § 20 imm. 8 ima­ Inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni 2014 om radio- og qarpoq KNR-ip allakkaatittagaani inuit innarluutillit peqataa­ tv-virksomhed § 20 Stk. 8.omhandler styrkelsen af nerat annertusineqarpoq. KNR-ip ilaatigut anguniassavaa inui­ adgangen til KNRs programudbud til personer med aqatigiinnut annertuumik soqutiginaatilinnik sapinngisamik handicap. KNR skal bl.a. tilstræbe, at dækning af be- allagartalersuisoqartarnissaa imaluunniit ussersuutit atorlugit givenheder af stor samfundsmæssig interesse så nutserisoqartarnissaa. vidt mulig tekstes eller tegnsprogstolkes.

INNERSUUSSUTIT ANBEFALINGER • Inatsisartut illuliornermi malitarisassiat ullumikku­ • At Inatsisartut opdaterer bygningsregle­ mut naleqqussassagaat aamma sanaartortoqarne­ mentet og anvender universelt design, når rani nutarsaasoqarneranilu ilusiliineq tamanut tul­ der bygges og renoveres, og løbende sørger luuttoq atorneqartassasoq ingerlaavartumillu nu­tar­ for at være opdateret på nyere tilgængelige sarnermi tikikkuminartumik aaqqiinerit isuma­gi­ne­ løsninger samt sikrer effektiv kontrol med qassasut­­ taamaat­ taaq­ qularnaarneqassasoq tama­ efterlevelse heraf. tuminnga malititsinissaq. • At KNR og andre medier har mere fokus på • KNR-ip tusagassiorfiillu allat aallunnerussagaat qu­ at sikre, at deres udsendelser er tilgænge­ lar­naassallugu aallakatitatik inunnut innarluutilin­ lige for personer med handicap og bruger nut atoruminartuussasut/tikikkuminartuussasut de teknologiske muligheder, der allerede ­teknikikkullu atortoqarnerni periarfissaat pioreersut findes.­ atorneqassasut. • At Naalakkersuisut i deres udbudsrunder i • Naalakkersuisut pisortat suliariumannittussarsior­ forhold til offentlige licitationer på blandt neranni, ilaatigut angallassinermut tunngasuni ilan­ andet transportområdet indskriver til­ nguttassagaat tikikkuminarsaaneq suliariumannit­ gængelighed som et af de parametre, som tussarsiornermut uuttuutitut toqqagassatut. Ima­ udbuddet vælges efter. Eller som minimum luun­niit minnerpaaffiatigut allallugu suliariumannit­ skriver det ind i udbuddet, at der skal rede­ tussarsiornermi tikikkuminarsaaneq nassuiaatigine­ gøres for tilgængeligheden i udbudsrun­ qassasoq. den. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 31

Allaaserisaq: Angutip Portræt: Gammel utoqqaap­ angerlarsimaffini mand kan ikke få naleqqussartissinnaanngikkaa­ tilpasset sit hjem

Nanortalimmiu Hans Lothsen Semsen 71-inik ukiulik Hans Lothsen Semsen på 71 år fra Nanortalik ­ukiut tallimat matuma siorna pisussinnaajunnaarpoq. ­mistede evnen til at gå for fem år siden. Angerlarsimaffinilu kaassuartakkamik issiavilimmut Siden har han kæmpet for at få tilpasset sit hjem ­taamanili naleqqussartissallugu ilungersuuteqalerpoq. til en kørestol.

– Paaralugit uku kaassuartakkat aamma tummeqqat sinaak- – Hver gang jeg skal ind eller ud af huset, så står jeg kutai immineq qummukarujoortarpunga. Sapileraangama op og læner mig op ad trappegelænderet og tager fat issi­aqqaartarpunga, Hans Lothsen Semsen oqarpoq nassui­ om min kørestol og hiver den ind eller ud af huset, aallunilu sivisunerusumik nikorfasinnaanani, tassami qiter­ ­siger Hans Lothsen Semsen, der ikke kan gå særligt mi­­gut uunnattutut annernartumik misigilersarpoq, timaalu langt, før der begynder en brændende fornemmelse i sajuleraangat issivimmut ingittariaqartarpoq qasuersaarlu- hans lænd, som går op i ryggen på ham, så det begyn- nilu, qitermigullu anniarnini qaangiussiisariaqartarlugu. der at ryste i hele hans krop, og han skal sætte sig ned for at slappe af og komme over smerterne fra ryggen.

Hans Lothsen Semsenip kaassu­ artakkamik issiavini nammineq tummeqqakkooruttariaqartar­ paa, illua innarluu­tilimmut naleqqussangaanngilaq­ Hans Lothsen Semsen hiver selv sin ­kørestol op og ned af trapper til sit hjem, huset er ikke tilpasset en kørestolsbruger 32 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Hans Nanortalimmi Tukingasumi BSU-mik type 18-imi af­ Hans bor på Tukingasoq i Nanortalik i et BSU type 18 far­­leriinni najugaqarpoq, illuata qalipaataa sungaartoq dobbelthus med gul, nedslidt maling. Der er trapper op nungullarluni qaserneruvoq. Isaariaanut tummeraqarpoq, til hoveddøren og ned til en sti, der fører op til vejen. tummeqqallu nalaaniit aqquserngup tungaanut nunaan- Den bakkede vej op mod byens centrum består af grus nakkut pisuffeqarpoq. Aqqusinerlu qattunikkut qummut og eller sten, som stikker op fra en slidt asfalt. Fra bak- Nanortallip Atuarfiata tungaanut illoqarfiullu qeqqanut ketoppen går vejen ind mod skolen i Nanortalik og re- inger­lavoq, tamaaniipput kommunip allaffia, pisiniarfiit sten af byens centrum med Kommunekontor, butikker talittarfiillu.­ og havneområdet.

Hans illuminut tikilluaqqusivoq, issiavimmini kaassuartak- Hans byder indenfor i sit hjem, han sidder i sin kørestol kami issiavoq, angut tuattoq taamaattorli assammillugu og er slank og nærmest spinkel af bygning, men hans assai manngeqaat nukeqarluaramik. – Immineq kaassuar- håndtryk er hærdet og fast. –Det er fordi jeg kommer takkakka ingerlattarakkit nukeqarpunga, Hans 71-inik uki- rundt med min kørestol af egen kraft og vilje, at jeg har ulik oqarpoq. Angerlarsimaffimmini kisermaajuvoq qimmi­ sådanne stærke hænder og kan tage fat, siger Hans på nilu marluk uumasuutigai. Illua solarimik kiassarneqartar- 71 år. Han bor alene i sit hjem med to hunde, huset var- poq, dunkinillu imermik immikkanik pajunneqartarluni. mes op med solar, og der bringes vand til huset med dunke. Angerlarsimaffimmini akunnialunni ikiorteqartarpoq­ Få timers hjemmehjælp

Hans umiartornermik ilinniarfimmi umiartortutut ilinniaga­ Hans er uddannet sømand og skibsmekaniker, men nu qarpoq aamma maskinamut tunngasunik ilinniagaqarpoq, er han pensionist. Han har en hjemmehjælper på besøg ukiorpassuit umiartortooreerluni maanna utoqqalinersiu­ en gang om ugen. I begyndelsen havde han en hjemme- teqarpoq. Angerlarsimaffimmini sapaatip akunneranut hjælper et par timer om ugen, som gjorde rent hos ataa­­siarluni ikiortimik pulaarneqartarpoq. Inuttut innar­ ham. luu­­teqaleqqaarnermini angerlarsimaffimmi ikiorti sapaatip – Kommunen sparer, så hun kan kun være her i en halv akunneranut akunnerni marlunni illuleraluni eqqiaasara­ time om ugen, og hun når kun at støve af og kan ikke luarpoq. rigtigt nå at gøre rent med en våd klud. Kommunen har – Angerlarsimaffimmi ikiorti siornatigut akunnerni marlun- ellers også taget sig af mit vasketøj, men det er sparet ni eqqissilluni illu suliarisarpaa. Maannakkut halv time sa- væk nu, siger Hans og forklarer, at han ikke har haft rent paatip akunneranut ataasiarluni ataasinngornerinnakkut, tøj i nogle måneder. En af hans døtre kommer engang naammassisaqanngingajaavilluni, sukkanerpaamik asaa­ imellem på besøg fra Narsaq for at vaske tøj for ham. sarpoq, iluamilluunniit masatserpiarnagu. Kommunimiit – Jeg får bragt vand og solar hjem til mig, og jeg har in- aamma errorsissunneqartarnikuuvunga, tamannalu unit­ gen rindende vand eller fjernvarme. Jeg oplever ofte, at sin­neqarpoq sipaarniartoqarmanngooq, Hans oqarpoq der ikke bliver bragt vand ud til mig, og så løber jeg tør nassuiaallunilu qaammatialunni errortanik maanna atisa­ for vand, siger Hans og forklarer, at han betaler for sola- qar­simanani. Paniisalu ilaasa Narsamit Nanortalimmut ti­ rudbringning med sin alderspension, og da huset er af- keraarnerminni­ errorsissuttarpaat. draget og betalt af, går det fleste af pengene til mad. – Imertartartoq takkuttarpoq, ataasinngornermiit talliman­ Han har også oplevet at løbe tør for solar til at varme ngornermut, sulinngittooqaqattaaraangat taava imeerut­ huset med. Han søgte om hjælp hos kommunen, men toortarpunga,­ Hans oqarpoq nassuiaallunilu solarimik pa­ fik afslag. –Jeg skulle ringe til mine venner for at få jutsittarnini­ utoqqalinersiaminit­ nammineq aamma akiler­ hjælp, sagde de, de kunne hjælpe mig med at hente so- tarlugu,­ illulu nammineq pigigamiuk innaallagissamut imer- lar, siger Hans om kommunens begrundelse for deres mullu akiligassat utoqqalinersianit akilerneqareeraangata afslag. sinneri nerisassanut atortarlugit. Hvordan overkommer du så kulden, når du løber tør for Hans illumini solaritortunik kiassaateqarami, ukiukkut solar? issit­tumi orsussamik amingartoorneq aamma misigini­­ kuuaa, kommunimullu ikioqqulluni saaffiginnikkaluarpoq. Hans peger på sit elkomfur og svarer. Hans bor på 5.år i et sit hus, som ikke passer til en kørestolsbruger. Han er en del af en overset gruppe af ældre borgere. Hans angerlarsimaffimmini kaassuartak­ kamut issiavilimmut naleqqussangaann­ gitsumi ukiut tallimassaat najugaqarpoq. Hans utoqqaat maluginiarneqanngitso­ ortartut ilagaat. – Saaffiginnikkuma akineqartarpunga imatut ”kommunip susas- – Nu virker det ikke, for det gik i stykker, fordi jeg sarinngilaa”. Tassa illumik piginnittuunera sakkugineqartuaan­ åbner for ovnen om vinteren i et forsøg på at var- nar­­poq, ilungersuna­qaaq. Tassa oqaatigisinnaa­vat uannut, illit me huset op, siger Hans og forklarer, at kun én af illu­gigakku annerusumik susinnaanngilatsigit, Hans oqarpoq. de fire kogeplader virker. – Jeg har ikke råd til selv at købe et nyt elkomfur og kommunen kan ikke Qanormi anigorpiuk? hjælpe mig med at skaffe et nyt komfur, fordi huset – Aajinnga ovni, tikkuarlugu oqarpoq, nangillunilu. er mit eget hjem og ikke en lejebolig.

– Kiassaatigisarakku ovni aserussutiginikuuaa, ataasinnguaq – jeg savner sådan at stege mad eller have flere uun­naavik kisimi ikumasinnaavoq, Hans nassuiaavoq oqarluni­ gryder i gang under en madlavning, nu har jeg kun lu ovnikkut siatsisinnaajunnaarnikuugami siataguttaraluarluni, én kogeplade, som virker, og den kan jeg kun lave kiassaavillu ataaseq suppaliorfiinnaasinnaammat. suppe på, fortæller Hans

Anorersuaq kinguneqapiluttoq Skæbnesvangert stormvejr

Illup saavani Hansip qimmii marluk pitoqqapput, tassalu taak­ku Foran huset går de to hunde i lange snore, de er Hansimut ulluinnarni kisimiittumut kiserliornaveersaaqqutaa­ den allerstørste støtte for Hans i hans hverdag, så sarput.­ han ikke bliver for ensom og alene.

Qimmillu taakku Hansip 2014-imi anorersuartorsuugaa silaan­ Det var hundene, Hans var ude at lufte under et narissarlugit pisuttuarpoq. Hans umiartortutoqaangami sila stormvejr i 2014. Hans er en gammel sømand, som qanorikkaluallaraangalluunniit aniumasarpoq. kan modstå enhver storm.

Hans solarimik illumut pajut­ sittarpoq. Ukiukkut solarisiaa kiassarnermut naammattan­ ngilaq. Kissarsuut innaallagi­ atortoq kiassarumalluni ator­ tarpaa, maannali ajorpoq. Hans får bragt solar til at var­me huset. Om vinteren ræk­ ker solaret ikke så han er nødt til at tænde for ovnen for at få varmen. Nu er komfuret itu. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 35

– Uanga ullaaralaakkut qimmikkalu aneertaratta. Kaajallaalluta, – Lige meget hvordan vejret var, så luftede jeg altid Hans oqarpoq. Nanortalimmi 2014-imi anorersuartorsu­aq aam- mine hunde rundt i byen meget tidligt om morge- ma pisarnermisut anivoq, taamanikkut nasaqarpoq oqortorsu­ nen, siger Hans. Og det var ikke anderledes den ar­mik qaavatigullu aamma nasaqarluni. Katersor­tar­fiup eqqaa stormfulde morgen i Nanortalik i 2014. Han gik ud tikillugu qangattaatsilluni tingitaavoq. med hundene, han havde taget en tyk hue på inde under hætten. Nede ved forsamlingshuset Qu- – Isumaqarama uanga silaarunnanga, kisianni misigilerpunga janartip illua i havneområdet blev Hans blæst om- ikiorneqarlunga, qimminnit marlunnit aluttorneqarlunga ulus- kuld af stormen. Han kan huske, at vinden tog fat i sakkut, Hans oqarpoq. Taava angerlamut aqqutaani marloriar- ham, og at han fløj op. luni tinngussaanermigut uppittarpoq. Taava illu tungujortoq anger­larsimaffiata qanittuaniittoq suli tikinnagu pisuinnarneq – Men jeg husker det ikke, som om jeg mistede be- sapilersoorpoq, qimmiilu siulliullutik apuupput. – Uanga paar­ vidstheden, fortæller Hans om episoden. Men hun- ngorlunga angerlarpunga, suli apuunnanga kiinnakkut attorne- dene slikkede hans ansigt, så han kom til bevidst- qarama, sunaaffa isima illua mamittoq. Taava pillunga pillunga heden liggende på gaden. Han kravlede op og be- iserama mobilinniit tallimat qaangilaaraa ullaakkut napparsi­ gyndte at gå igen. På vejen hjem blev han væltet ma­vimmut sianerpunga, Hans oqaluttuarpoq, portøriniillu arfi- omkuld igen et par gange, og han mistede til sidst neq marlunut napparsimavimmut apuunneqarluni unitsinne- evnen til at gå, så han måtte kravle det sidste styk- qarpoq. ke hjem til huset. Hjemme fra stuen ringede han ef- ter hjælp til sygehuset kl. 5 om morgenen og blev – Nakorsap nutap taartaasup misissoraminga, sukkanerpaamik hentet af portørreddere og indlagt kl. 7. aallarutsissasunga. Dronning Ingrid napparsimavissuaneeriar- lunga Rigshospitaliliartippaanga, sivisunerpaamik tappavaniip- – Heldigvis var der kommet en ny læge til byen den punga. Ukiup affangajassua, Hans oqarpoq nassuiaallunilu pi- morgen med helikopter. Han tilså mig og så, at det sussinnaajunnaarnini pillugu kaassuartakkami issiasussanngo- var alvorligt og fik mig akut fløjet afsted til Rigsho- rami angerlartussanngoramilu pisariaqartitassai tamakkerlugit spitalet, fortæller Hans. nakorsap allattorai. Soorlu kaassuartakkamik issiavilimmut na- – Jeg blev fløjet til Rigshospitalet og lå der efterføl- leqqussakkamik angerlarsimaffeqalernissaa ilanngullugu. gende i et halvt år. Fordi jeg ikke kunne gå mere fik jeg en kørestol, og lægen skrev alt det ned, som jeg Angerlarsimaffimmini ukiut tallimassaat ville få brug for, når jeg kom hjem. Blandt andet at najugaqarpoq­ jeg har brug for en kørestolsvenlig bolig, fortæller Hans. – Naamik. Nakorsap oqaloqatiginerani allakkat, timikkut sungi­ u­saasut allagaat, iluarsarneqarnissaanut tunngasut, ukiut talli- manngorput sunnguamilluunniit susoqanngilaq, Hans angerla- Femte år i eget hjem reernermi kingorna pisut pillugit eqikkaalluni oqarpoq. Danmar- – Men der skete ikke noget som helst, efter at jeg kimiit uterami, utoqqaat illuanut nuuttussatut inissinniaraluar- kom hjem, siger Hans og forklarer, at han nægtede paat piumasimanngilarli, angajoqqaami illua kingornussani flytte ind i alderdomshjemmet, da han ankom. uterfigerusussimavaa. Najukkanilu kaassuartakkamik issiavim- Han blev boende i sit eget hjem, som han har arvet mut naleqqussarneqartussatut qinnutigisimagaluarlugu. fra sin forældre. Her har han søgt om at få huset til- – Tummeqqat naleqqussarneqarnissaat pingaarnerpaatinni­ passet sin kørestol med en rampe til husets hoved- kuu­­galuarakku, aamma allakkatigut tunniunnagu oqaasiinnar­ dør. tigut akineqartarpunga, illumik piginnittuunera aamma akissa­ – Men det kunne kommunen ikke tilpasse med be- qan­nginneq tunngavilersuutigineqarput, Hans oqarpoq nassui­ grundelsen om, at det var mit eget hus, siger Hans. aallunilu INI A/S-imut inissamik qinnuteqarsimangaluarluni, Han har forsøgt at blive skrevet op til en A/S INI bo- qim­milli inissiami inerteqqutaasut qimaannarsinnaannginna­ lig, men kunne ikke flytte ind til en ny bolig, fordi migit nuussinnaasimanani. han ikke kunne forlade sine hunde. – Taavalu ukiukkut sermeraangat anisinnaananga, kommunilu – Om vinteren, når der kommer is på vejen ude for- saaffigigaluarlugu, teknikkimut sianerniarit uagut susassarin­ngi­ an mit hus, så kan jeg ikke komme ud, så er jeg iso- larput, Hansip illup saavaniit qummut aqqusinermut sermernar­ leret, siger Hans tarneranut tunngatillugu ajornartorsiortarnini pillugu oqarpoq. 36 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Utoqqaat arajutsisat En overset gruppe Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu I henhold til landstingsforordning nr. 7, af 3. Inatsisartut peqqussutaat nr. 7, 3.november 1994-imeer­ november 1994 om hjælp til personer med soq naapertorlugu, inuit 60-it inorlugit ukiullit peqqus­ vidtgående handicap er det kun personer, summi matumani malittarisassat tunngavigalugit ikior­ der endnu ikke er fyldt 60 år, der har ret til serneqarsinnaapput. Utoqqat arlaqartut BSU-nik illuutini hjælp. En del ældre borgere bor i gamle nammineq pigisaminnik najugaqartut, najukkaminnik BSU-huse, hvor de som husejere ikke kan innarluutiminnut­ naleqqussaanissamut, soorlu majoral­ modtage tilskud til at få boligindretning lalernissaannut, tummeqqalluunnit sinaakkusersorne­ ­efter deres handicap i form af ramper, qarnissaannut il.il taperneqarsinnaanngillat. Tamanna ­gelændere eller andet. Læs mere om dette pillugu annerusumik qupp 14. utoqqalinermi innarluu­ på side 14. teqarneq – utoqqaat arajutsisat atuaruk.

Hans utoqqaat nammineersinnaasut angerlarsimaffiannut Hans er også blevet tilbudt en ældrebolig sidste år nuun­­neqalerluni kommunimit siorna decemberimi paasitin­ i december. neqaraluarpoq. – Min sagsbehandler ringede til mig og bad mig – Taanna sullissisoq ima ilungersunartigivoq, tassami uannut om at begynde at pakke mine ting ned. Så ringede sia­nerpoq; – Decemberip aallaqqaataani nuunnialerputit pia­ hun igen for at høre, om flyttemændene havde reer­sarniarit, poortuiniarit nuulerputit. Taava januaarimi juulle- været forbi. Men det havde de ikke. Til sidst blev riikatattoq aatsaat sianeqqippoq. – Poortuereernikuuit? Oqar- jeg så træt af at vente, at jeg pakkede ud igen, og punga Piiareernikuuakka ilimagiunnaarnikuugakku. Taava da min sagsbehandler ringede igen, spurgte jeg el- kinguneratigut sianerpoq: Lastbilit takkuppat? Taava sianerfi- lers ind til, hvor lejekontrakten blev af, hvis det er galugu aperaara: Soormi inissara alakkartinnaguluunniit matu- rigtigt, at jeg skulle flytte ind til en ældrebolig, men ersaammik tuninngilisinnga? Maangaannaq ilivaa? Hans oqar- min sagsbehandler smækkede bare røret i, og der poq nassuiaalluni inimut attartornissamut isumaqatigiissum- er ikke sket mere siden, siger Hans. mik takutinneqarani kingornalu susoqanngimmat. Hans bor fortsat i sit hjem. Hans suli angerlarsimaffimmini najugaqarpoq. For at forstå sin situation i kommunen skrev han i Kommunimi sullinneqarnermini pissutsinik paasisaqarumalluni september 2019 en aktindsigtsanmodning i sine allagaatinik takunnikkumalluni septemberimi 2019-imi tunnius- sager, men har indtil videre ikke fået svar. Efter ti saqarpoq, suli akineqanngitsunik. Kommunimut allagaatinik ta- dages ventetid spurgte han kommunen, hvad der kunninnissamik noqqaasutip tunniunneraniit ullut qulit qaangi- blev af hans aktindsigtsanmodning. Her lød svaret uttut oqarasuaatikkut paasiniaanermini ilisimatinneqarpoq, ul- telefonisk, at der ikke var en sagsbehandler på loq taanna sullissisunik sulisoqanngimmat akineqarsinnaan­ ­arbejde den dag til at svare på det. ngitsoq.­ Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 37

Isumaqatigiissummi Konventions ­immikkoortoq 24 – artikel 24 Ineriartorneq­ aamma – Udvikling ilinniagaqarneq­ og uddannelse

Sammisaq una Tiliup meeqqat innarluuutillit ilinniagaqarneran- Dette tema omhandler Tilioqs observationer nut maluginiagaanik imaqarpoq. Suliassaqarfimmi tamatumani ­omkring uddannelse af børn med handicap. Der er annertuunik iliuuseqartoqartariaqarpoq, atortussanillu aalaja­ store udfordringer på området og mangel på viden nger­simasunik meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut ilinni- om specifikke værktøjer, som fremmer børn med artitsinermik siuarsaaniarnermut ilisimasanik amigaateqarto­ særlige behovs læring. Men Tilioq oplevede også qar­luni. Kisianni Tiliup aamma malugaa ilinniartitsisut amerla- en masse dedikerede lærere, som arbejder for at suut tunniusimalluarlutik suliaqartut meqqat immikkut pisaria­ give børn med særlige behov den bedst mulige qartitsisut sapinnngisamik pitsaanerpaamik ilinniagaqartinniar- uddannelse. lugit. Folkeskoler med gode fysiske ­rammer Meeqqat atuarfii tigussaasutigut pitsaassusillit Tilioq besøgte flere skoler på orienteringsrejsen. Tiliup paasisitsiniaaluni angalanermni atuarfiit arlallit pulaarpai. Tilioq var her imponeret over den tilgængelighed, Tiliup ajasoorutigaa atuarfiit tikikkuminassusiat. Atuarfiit illu­ som skolerne havde. Skolernes fysiske rammer var taat pitsaasuupput erseqqissumillu tikikkuminassuseq pitsaa­ gode, og der var klart tænkt på, at den fysiske til- suus­sasoq isumaliutigineqarsimavoq. Taamaattoq pissutsit gængelighed skulle være god. Der var dog nogle ilaat pitsannngorsarneqarsinnaapput. Soorlu elevatori pisataa­ forhold, som kunne forbedres. Fx gik en elevator sivimmut­ ingerlavoq, tassa kaasuartaatillit pisataasivik op til et depotlokale, så en kørestolsbruger skal aqqusaartariaqarpaat quleriit siulliannut majuassagunik. Ta- igennem depotet for at komme op på 1. sal. Og et mannalu inuit innarluutillit pillugit isumaqatigiissummi immik- andet sted var det kun dele af skolen, som var til- koortoq 24 naapertorlugu atuarfinnik peqataatitsunik inerisaa­ gængelig for kørestolsbrugere. En skoleinspektør niarnermut siunertamut naapertuuppoq. (isumaqatigiissummut fortalte, at de havde lagt specialklasserne blandt tunngasoq ataatungaaniittoq atuaruk) de andre klasser for at fremme inklusionen i sko- len. Dette er i overensstemmelse med Handicap- Immikkut atuartitsineq aamma meeqqat ­immikkut konventionens artikel 24 om at fremme et inklude- pisariaqartitsisut­ rende skolesystem. (Se mere nedenfor konvention).

Misigaarput atuarfiit pissutsinik arlalinnik iluarsiiffigineqartaria­ Specialundervisning og børn med særlige qartut, meeqqanik immikkut pisariaqartitsisunik peqataatitsisil- behov luni isumaqarluartumillu atuartitsineq pilersinneqarsinnaassap- pat. Malugaarput atuarfinni immikkut klassit atatittaraat meeq­ Skolerne oplevede flere udfordringer i forhold til at qat immikkut pisariaqartitsisut innarluutiliunngitsut imaluunniit skabe både inkluderende og meningsfuld under- innarluummik nassuiaaserneqarsimanngitsut aamma meeqqat visning for børn med handicap og børn med særli- innarluutillit. Immikkortumi uani immikkortinneqannngillat ge behov. Vi oplevede, at specialklasserne på sko- meeq­qat innarluutillit aamma meqqat immikkut pisariaqartit­si­ lerne både havde børn med særlige behov, som sut, tamarmik assigiimmik pisinnaatitaaffeqarmata peqataatit­ ikke havde et handicap eller som ikke var blevet silluni isumaqarluartumik ilinniassallutik. udredt for et handicap endnu samt børn med han- dicap. I dette afsnit skelnes ikke mellem børn med Atuarfiit atuartitsisullu nunaqarfinni Kommune Kujalliup illoqar- handicap og børn med særlige behov, da alle har fiisa pingaarnersaanni najugaqanngitsut oqaluttuaraat MISI-mik lige ret til en inkluderende og meningsfuld uddan- suleqateqarneq annertuutigut pitsaasuussoq, naak sulisuni nelse. taar­seraanneq annertugaluartoq. Ajornartorsiulli annertuvoq MISI sinerissami illoqarfinnut najugaqarfinnullu anngunneq Narsap atuarfiani nutaami perusuersartarfiit inunnut innarluutilinnut naleqqusagaapput. Der er tænkt på handicapvenlige toilet­ faciliteter på Narsaqs nye skole

a­jor­mat. Meeqqat ilaat ukiumi ataatsimi utaqqisinnaasar- Skoler og undervisere i de bosteder, der ikke var i put, MISIp tikinnissani kinguatittariaqartarmagu. Kommune Kujalleqs hovedby, fortalte, at samarbejdet med MISI overordnet set var godt, selvom de opleve- Aamma Tiliup paasivaa ilinniartitsisut atortussanik aalaja­ de store udskiftninger i personalet. Men at det var et ngersimasunik amigaateqartut meeqqat immikkut pisaria­ stort problem, at MISI ikke kom nok ud til byer og bo- qartitsisut atuartissallugit. Immikkut klassimi atuartut atua­ steder langs kysten. Nogle børn kunne vente et år på qa­tigiinnertik tunngavigalugu tamarmik assigiinnik pisaria­ at blive udredt, fordi MISI måtte aflyse deres besøg. qar­titsisanngillat. Tiliup malugaa klassimi ataatsimiittut meeq­qat isiginiarnermik innarluutillit, aalasinnaanermik Derudover blev Tilioq gjort bekendt med, at lærerne inna­luutillit, kiisalu oqalussinnaanermik innarluutillit. Ujar- manglede specifikke redskaber til at undervise børn torneqarpoq immikkut nalunngisaqarneq meeqqanut klassi- med særlige behov. Børn i den samme specialklasse ni taakkunaniitunut atuatitsinerup naleqqussarnissaanut. har ikke nødvendigvis de samme behov, bare fordi de er i den samme klasse. Tilioq oplevede, at der i én og Meeqqanik immikkut pisariaqartitsisunik atuartitsiniarnermi samme klasse var børn med synshandicap, bevægel- Kommunimik suleqateqarniarneq ilungersunarnerpaatut seshandicap og talehandicap. Der blev efterlyst mere atuarfimmit ataatsimit tikkuarneqarpoq. Tilioq ilisimatinne- specifik viden til at tilpasse undervisningen for de qaproq sulianik arriitsumik ingerlatsisarneq ilungersuutigi­ børn, der var i klasserne. ne­qartartoq. Tamannami atuarfimmit pisarialimmik ikiuinis- samik aamma tapersersuinermik pilertortumik neqeroorute- Samarbejdet med kommunen blev af en skole pointe- qarsinnaasannginneranik kinguneqartarpoq, pissutigalugu ret som den største udfordring for undervisningen af tamanna komunimit akuerineqaqqaartussaammat. børn med særlige behov. Langsom sagsbehandling, fik Tilioq at vide, var den væsentligste udfordring. Det Ilinniartitsisoq oqaluttuarpoq, atuarfimmi atuartumut betød nemlig, at skolen ikke kunne tilbyde den nød- ikiorsiinissamik qinnuteqartarsimagaluarlutik. Kommu­ vendige hjælp og støtte hurtigt nok, da dette skal god- nemiit kiisami qisuariartoqarmat apeqqutigineqarpoq, kendes hos kommunen. sooq atuarfik siornatigut attaveqajaarsimannginnersoq. Meeqqamut pineqartumut tunngasunik sulianik ukiuni Lærer fortæller, at de gentagne gange har søgt arlalinnut kingumut allagaatinik takussaasoqanngilaq. om hjælp til en elev på skolen. Da kommunen en­ Ilinniartitsisup uppernarsarsinnavaa ukiup siulaini arla­ delig reagerede, spurgte de, hvorfor skolen ikke leriarlutik kommunimut ikiorsiisoqatariaqarneranut havde taget kontakt før. Der var ingen sagsakter tunngasumik attaveqartarsimagaluarlutik, kisianni ta­ på det pågældende barn for de sidste mange år. persiisoqarani, ikiuisoqarani akissummilluunniit kingu­ Læreren kunne dokumentere, at de gentagne neqanngitsumik. Kommunip ilisimatitsissutigaa sulia­ gange i løbet af de sidste år havde taget kontakt mut tunngasumik allagaatit piginagit. til kommunen uden at få hjælp, støtte eller svar. Kommunen oplyste, at de ikke havde disse sags­ akter. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 39

Angajoqqaap oqaluttuaraa meeraq specialklassimi atuar­ Forældre fortæller om et barn, som går i spe­ toq atuarfimmi ikorfartortimik pisinnanatik, naak anga­joq­ cialklasse, som ikke kan få tildelt støtteperson qaat komunimut arlaleriarlutik saaffiginittaraluartut. i skolen, selvom forældre har henvendt sig til Ta­manna meeqqap atuarnermi nalaani ilikkagaqarnis­saa­ kommunen gentagende gange. Det betyder, at nut qulakkeerisumik tapersersorteqannginneranik kingune­ barnet ikke får den fornødne støtte, som sikrer qarpoq. barnets læring.

Qaqortumi Tilioq immikkut atuarfimmut Tungujortuaqqamut I Qaqortoq var Tilioq på besøg i specialskolen pulaarpoq. Atuarfik taanna kommunimi meeqqat atuarfiannut Tungujortuaraq. Denne skole var en del af kommu- ilaavoq, nammineq illutaqarluni aturfimmut atasumik. Tassani nens folkeskole, men havde sin egen bygning på atuartut immikkut annertuumik pisariaqartitsisut atuartineqar- skolens grund. Her blev elever med store særlige tarput, assersuutigalugu meqqat Ivaarameersut aamma meeq­ behov undervist, for eksempel børn fra Ivaaraq qat allat arlariiaanik innarluutillit. Tiliup malugaa misilittagar­ samt andre børn med multiple handicaps. Tilioq tus­suseq, immikkut atuartitsinermut ilisimasaqarneq aamma oplevede stor erfaring, viden om specialundervis- ilin­niartitsisunit perorsaasunillu immikkut atuarfimmi tassani ning samt et stort engagement hos de lærere og atorfeqartunit annertuumik tunniusimasoqartoq. Erseqqippoq pædagoger, som var ansat på specialskolen. Det tassani meeqqat ilikkarnissaannik aamma ineriartornissaannik var tydeligt, at der her var kompetencerne til at qularnaariniarluni piginnaaneqassutsit pigineqartut. ­sikre børnenes læring og udvikling.

Tiliup Qaqortumi atuarfik Tungujortuaraq pulaarpaa. Tilioq besøger Tungujortuaraq skolen i Qaqortoq 40 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Nunaqarfinnut savaateqarfinnullu immikkut Særligt for bygder og fåreholdersteder

Tiliup naapippaa suliamik piginnaanilik meeqqanik innarluutil- Tilioq mødte en fagperson, der underviser børn innik atuartitsisartoq. Atuartitsisoq taanna atuartitsinissamut med handicap. Underviseren mangler viden, kur- ilisimasanik, pikorissarnernik aamma atortussanik amigaate- sus og materialer til at undervise. Tilioq blev yder- qarpoq. Tiliup aamma ilisimalerpaa meeqqap innarlutillip nas- ligere bekendt med, at det er svært at få udredt et suiaasernissaa ajornakusoortoq meeraq nunaqarfimmi savaa­ barn med handicap, hvis barnet bor i en bygd eller teqarfimmiluunniit najugaqarpat, aamma taamaalilluni ikiorsii- et fåreholdersted, og de dermed ikke får den rette nermik ilikkariartornissaanik qularnaarisumikk eqqortumik pi- hjælp til at sikre indlæring. sinnaanngitsoq.

Atuartitsisoq oqaluttuarpoq kommunimi sulianik ingerlat­ En underviser fortæller, at det er svært at nå ud sisoq attavigissallugu ajornakusoortoq, atuartitsinissamut til kommunal sagsbehandler for at få de rette pikkorissarnernik eqqortunik piniarluni, pissutigalugu pik­ kurser til at undervise, fordi ansøgning om kur­ korissarnissamut qinnuteqaat tammarsimammat illoqar­ sus går tabt på grund af udskiftning blandt fimmi qaninnermi sulianik ingerlatsisut taarseraannerati­ sagsbehandlere i den nærmeste by, og at der gut, aamma Qaqortumut aalajangiisartunut ungasimmat. er langt til beslutningstagere i Qaqortoq. Suliamik ingerlatsisumit tikeraarneqatuarnerit tamaasa – Jeg skal for hvert sjældent besøg af en sags­ pissutsit pillugit aallaqqaataaniit nassuiaaneq aallarteq­ behandler starte forfra med at forklare om for­ qittariaqartarpaa, suliarlu nutaatut aallartillugu pikkorsar­ holdene og lave en ny sag om f.eks. ansøgning nissamut qinnuteqarneq, tamatumalu kingorna suliamik om kursus, og derefter hører jeg ikke mere fra ingerlatsisumit tusagaqaqqinngittarneq. sagsbehandleren.

Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissut Om Handicapkonventionen

Inuit innarluutillit Kalaallit Nunaanni pisinnaatitaapput ilinniar- Ifølge artikel 24 har personer med handicap ret til sinnaanermut. Kalaallit Nunaata qularnaassavaa ilinniarsinnaa­ en uddannelse i Grønland. Grønland skal sikre, at neq taanna pissasoq immikkoortitsinertaqanngitsumik aamma denne uddannelse foregår uden diskrimination, og ilinniartitaanermik aaqqissuussineq peqataatitsisuullunilu nali- at uddannelsessystemet er inkluderende og giver giimmik periarfissiissasoq. Aamma inuit innarluutillit periarfis­ lige muligheder. Samt at personer med handicap sa­qassasut ataasiakkaatut ilinniarnerminni tapiissuteqarnissa­ har mulighed for at få individuelle støtteforanstalt- mut. ninger under deres uddannelse.

Kalaallit Nunaata suliniutigissavaa ilinniartitsisoqassasoq inun- Grønland skal arbejde på, at der er lærere, som er nik innarluutilinnik atuartitsisussanik. Iliniartitsisut atuartitsisar- uddannet til at undervise personer med handicap. nermi periaatsinik, atortussanik aamma allat attaveqaqatigiit­ Lærere som har kendskab til undervisningsmeto- tar­nernut periaatsink inunnut innarluutilinnut ikiuutitut atugas- der, materiale og alternative kommunikationsmå- sanik ilisimasalinnik. der til støtte for personer med handicap.

Tamanna isumaqarpoq meeqqat tamarmik pisinnaatitaasut Det betyder, at alle børn har ret til at få undervis- namminerminnut naleqqussakkamik ilinniartinneqarnissamik. ning, der er tilpasset dem. Og at man i så høj grad Aamma meeqqat innarluutillit sapinngisamik ilagi­ som muligt skal inkludere børn tinneqassasut meeqqanut innarluutiliinnaanngit­ med handicap i klasser, der ikke sunut, meeqqamut sapinnngisamik ajunnginne­ kun er for børn med handicap, i rusussaq anguniarlugu. det omfang at det er til barnets bedste. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 41

Inatsisit Om lovgivning

Meeqqat atuarfianni immikkut atuartitsisarneq aamma alla- Selvstyrets bekendtgørelse nr. 21 af 8. december mik immikkut ittumik perorsaanikkut ikiorsiisarneq pillugit 2017 om specialundervisning og anden special­ Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 21, 8. pædagogisk bistand i folkeskolen giver børn med ­december 2017-imeersup immikkut atuartitaanissamik særlige behov ret til specialundervisning og anden immikkut pisariaqartitsisut pisinnaatippai. Taamatut ikiui- specialpædagogisk bistand. Denne bistand kan bl.a. neq ilaatigut imarsinnaavoq meqqanut ikiorsiinermik aamma omfatte personlig assistance til barnet og specialpæ- immikkut perorsaanermi periaatitigut siunnersuinermik atu- dagogisk rådgivning til elever og til forældre, lærere artunut, angajoqqaanut inunnullu allanut, taakkua sulinerat og andre personer, hvis indsats har væsentlig betyd- meeqqap ineriartorneranut pingaaruteqarpat. ning for elevens udvikling.

INNERSUUSSUTIT ANBEFALINGER • Kommune Kujalleq inunnik ilisimasalinnik nalun­ngi­ • At Kommune Kujalleq gør brug af de videns­ neqareersunik atuissasoq (ilaatigut Tungujortuaq­ personer, der allerede forefindes (blandt qa­mi) taakkulu atorlugit atuartitsisut ikorfartuisullu andet i Tungujortuaraq) og bruger disse kommunip sinnerani – piginnaasatigut qaffassassa­ til at opkvalificere undervisere og støtte­ gai. personer i resten af kommunen. • Kommuni Kujalliup isumagissagaa MISI illoqarfinnut • At Kommune Kujalleq sørger for, at MISI nunaqarfinnullu tikinnerusalissasoq, imaluunniit kommer mere ud til alle byer og bygder isumaliutigissagaa pisut ilaanNi telekkut aaqqiissu­ ­eller overvejer, om tele-løsninger er en tissanik periarfissiissasoq. ­mulighed i nogle tilfælde. • Kommuni Kujalliup meqqallu atuarfiisa pitsanngor­ • At Kommune Kujalleq og folkeskolerne sassagaat meeqqat immikkut pisariaqartitsisut su­ ­forbedrer deres samarbejde omkring børn leqatigissutiginerat.­ med særlige behov. • Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusar­ • At Departementet for Uddannelse, Kultur, nermut Ilageeqarnermut Naalakkersuisoqarfiup Ilin­ Forskning og Kirke og Ilinniarfissuaq sikrer, niarfissuullu qularnaassagaat ilinniartitsisunngorni­ at lærerstuderende og lærere på efter­ at ilinniartitsisullu ilinniaqqittut atuartinneqartassa­ uddannelse undervises i at inkludere elever sut atuartut assiiingitsunik innarluutaat ilannguttar­ med forskellige typer handicap. lugit. • At Departementet for Uddannelse, Kultur, • Ilinniartitanermut, Kultureqarnermt, Ilisimatusar­ Forskning og Kirke og Ilinniarfissuaq sikrer nermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup indførelse af specialpædagogik som linjefag Ilin­niarfissuullu, qularnaassagaat ilinniartitsisun­ på seminariet igen. ngorniarnermi eqquteqqissagaat immikkut peror­ saanermik­ liniefageqartarneq. 42 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Isumaqatigiissummi Konventions immikkoortut 3 aamma 19 artikel 3 og 19 – Najugaqariaatsit – Boformer

Tiliup pulaarpaa ulloq unnuarlu angerlarsimaffik Ivaaraq kiisalu Tilioq besøgte døgninstitutionen Ivaaraq samt for- kommunimit najukkatut neqeroorutit assigiinngitsut. Sammisa- skellige kommunale botilbud for personer med mi uani katiterneqarput aaqqiissuteqarfigineqartariaqartutut handicap. Dette tema samler de udfordringer, som Tiliup malugisai. Soorlu illut qanoq ittuneri aamma attartorner- Tilioq oplevede. Både praktiske ting såsom byg- mi isumaqatigiissutit. Aamma innuttaasut ineriartornissaralui- ningsstandarder og lejekontrakter. Men også ud- nut sunniuteqarnerluttunik pissutsinik iliuuseqarfigineqartaria­ fordringer med store udviklingsmæssige konse- qartunik, tassami Tiliup ilisimasimammagu innuttaasut arlallit kvenser for borgerne, da Tilioq blev gjort bekendt najugaqartut peqqissussaannut ineriartornerannullu siuar­saa­ med, at flere borgere bor steder, der ikke fremmer taanngitsunik­ sunniuteqartunik. deres trivsel og udvikling.

Kommunip najugaqarnermut neqeroorutai Kommunale botilbud

Illoqarfinni angallavigisatsinni aamma pulaarneqarput illoqar- I alle de byer, Tilioq rejste til, blev der også aflagt fimmi najugaqatigiiffiit aamma najugaqarfiit illersukkat (kom- besøg i byens bokollektiver og beskyttede boenhe- munip najugaqarnermut neqeroorutai). Illoqarfinni arlalinni der (kommunale botilbud). I flere byer blev Tilioq ­Tiliup ilisimalerpai najugaqatigiiffinni initaarniarluni utaq­qi­so­ gjort bekendt med, at der både var venteliste til at qarnera, aamma tamanut atuuttumik illoqarfinni tamanit naju- få et værelse i et botilbud samt en generel mangel gaqarfigineqarsinnaasunik amigaateqartoqartoq. Tamatuma på almennyttige boliger i byerne. Det bevirker, at kinguneraa inuit innarluutillit kommunip neqeroorutaani naju- personer med handicap, som bor i et kommunalt gaqartariaqartarnerat, naak namminerisaminnik inissaminnut botilbud, men kan og vil flytte ud i eget hjem, ikke nuunnissaminnut piginnaassuseqaraluarlutik, inigisinnaasaan- har muligheden for dette. Fordi der ikke er egnede nik naleqquttunik nuuffissaqanngimmat. Taamaasillutik allat boliger at flytte ud i. Derudover optager personer, najugaqatigiiffinni initaarnissamut pisariaqartitsitigalugit inis- der er klar til at flytte ud i egen bolig, også en plads saat atortarpaat. i et botilbud for en, som har behov for at flytte ind.

Tassa INI-p inissiaataasa amigaataanerat aamma najugaqarfin- Denne mangel på INI-boliger sammen med man- ni inissatut neqeroorutit amigaatanerat ima kinguneqartarpoq, gel på pladser i botilbud resulterer altså i, at flere inuit innarluutillit arlallit sumi najugaqarusunnertik aallaviga­lu­ personer med handicap ikke får den nødvendige gu namminerisaminnik inuuneqarnissaminnut pisariartita­min­ hjælp og støtte til at leve et selvstændigt liv, der nik ikiorserneqartannginnerannik tapersersorneqartannginne- hvor de ønsker at bo. Hvilket de ellers har ret til rannillu. Taamaaliornissamut pisinnatitaagaluarput Inuit Innar- ifølge Handicapkonventionens artikel 19. Yderlige- luutillit pillugit Isumaqatigiissut immikkoortoq 19 naapertorlu­ re fik Tilioq at vide fra flere handicapfaglige medar- gu. Aammattaq Tilioq inunnik innarluutilinnik sullissisunit arla- bejdere uafhængigt af hinanden, at der gentagne linnit imminnut attuumassuteqaratik oqariartortunit ilisimaler- gange var søgt om at få lavet flere kommunale bo- paat, arlaleriarluni kommunimut qinnuteqartoqartartoq naju- tilbud i byerne, men at det hver eneste gang var gaqatigiiffissatut illuliornissamik, kisianni kommunimi ataatsi- blevet nedstemt i de kommunale udvalg, fordi det miititanit tamatigut itigartineqartartoq, aningaasaliivigissallugu var for dyr en investering. akisuallaaqimmat. Kommunale botilbud – Bygningernes stand Kommunimi najugaqatigiiffissatut neqeroorutit Udover at der manglede botilbud i flere byer, var Illoqarfinni arlalinni najugaqatigiiffissatut neqerooruteqarto­ de botilbud, som fandtes i de fleste byer, gamle og qan­nginnerata saniatigut neqeroorutit illoqarfinni takussaasut slidte og trængte til at blive renoveret. Der var som pisoqaapput nungullarsimallutillu nutarsarneqartariaqartut. oftest et nedslidt badeværelse til deling mellem Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 43

Taak­kunani takussaagajupput uffarfiit inunnut 4-5-inut ataatsi­ 4-5 beboere, og beboernes værelser var som oftest moorussat­ nungullarnikut, aamma najugaqartut inaat arlalitsi- meget små. Derudover var forholdene for de an- gut mikisuararsuit. Taakku saniatigut najugaqarfinni atorfilinnut satte i boenhederne heller ikke optimale. Boliger- atugassarititat pitsaanerpaajunngillat. Najukkat siunertamut ne var ikke egnet til formålet, og der var hverken na­leqqutinngillat perusuersartarfeqaratillu, uffarniarnermut pis- toilet eller badeforhold nok til antallet af beboere sutsit najugaqartunut sulisunullu naammagatik. og ansatte.

Aningaasaqarneq aamma attartornermut Økonomi og lejekontrakter isumaqatigiissutit­ Tilioq forhørte sig hos nogle af beboerne i de kom- Tiliumi kommunip najugaqarfissatut neqeroorutaani najugallit munale botilbud i forhold til, om de havde en leje- tusarniaavigaavut attartornermut isumaqatigiissuteqarnersut. kontrakt. Alle de tilspurgte borgere svarede nega- Apersukkat tamarmik akipput attartornermut isumaqatigiissu­ tivt på denne forespørgsel. De havde altså ikke en te­qannginnamik. Innutttaasut kommunip inissiaataani najugal- lejekontrakt. Borgere, som bor i kommunale botil- lit piumasaqaatigissavaat attartornermut isumaqatigiissuteqar- bud, har krav på at have en lejekontrakt. nissaq. Ivaaraq – Personalemangel er en hæmsko for Ivaaraq – Sulisunik amigaateqarneq inklusion og aktiviteter uden for institutionen ­peqataatitsinis­samut aamma suliffiup avataani pisoqartitsinissamut­ akornutaavoq Tilioq besøgte Ivaaraq under orienteringsrejsen. Besøget var planlagt og ikke et kontrolbesøg, da Tiliup paasisitsiniaalluni angalanermi Ivaaraq pulaarpaa. Pu­ Tilioq ønskede at se institutionen for at få en for- laar­neq pilersaarutaareerpoq nakkutilliinermilli siunertaqarani nemmelse af, hvordan forholdene er for beboerne på institutionen.

Nanortalimmi inunnut innarluutilinnut naleqqussarlugit najugaqarfis­ siat, siunertamulli ullumi atorneqanngillat. Handicapvenlige boliger i Nanortalik, som ikke bruges til formålet i dag. 44 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Tiliummi suliffik takorusummagu, maluginiarlugu suliffim- Tilioq blev gjort bekendt med, at der i perioder mang- mi najugalinnut pissutsit qanoq innersut. lede medarbejdere på institutionen og specielt faglær- te medarbejdere. De medarbejdere, Tilioq mødte, vir- Tiliiup ilisimalerpaa suliffimmi sulisunik piffissani killilinni kede alle engagerede i deres arbejde. Manglen på med- amigaateqartoqartartoq, aamma suleqatinik suliamik ilin- arbejdere betyder, at det er en udfordring at inkludere niarsimasunik. Sulisut Tiliup naapitai tamarmik suliamin- beboerne i det omkringliggende samfund, fordi der nut tunniusimapput. Sulisunik amigaateqarneq ima sunni­ ikke altid er personaleressourcer til at tage beboerne u­teqartarpoq, najugallit inuiaqatigiinnut avataangiisinut på ture såsom en gåtur i byen, ned til en koncert eller peqataatissallugit ajornakusoortartoq, sulisunik atoriataa­ en tur ud på havet i båd. At beboerne i Ivaaraq på man- gassaqartuaannanngimmat, soorlu najugallit angalaneran- ge måder er isoleret fra resten af samfundet – udover ni illoqarfimmi pisuttuarnerni ilagissallugit, tusarnaartitsi- interaktionen med de medarbejdere, som plejer og nernut imaluunniit angallammik angallallugit. Ivaaqqami støtter dem – er uhensigtsmæssigt på mange måder. najugallit inuiaqatigiit sinnerinut mattusimapput, sulisunik Handicapkonventionen bygger på princippet om inklu- peqateqarneq eqqaassanngikkaanni, taakku sammisarma- sion – og beboerne på Ivaaraq har ret til at være inklu- tigik tapersersortarlugillu. Uagut inuiaqatigiiusugut peqa­ deret i det omkringliggende samfund. Derudover vil vi taa­titsineq qularnaarniarlugu sammisuugutsigit inunnut in­ som samfund, hvis vi satte et større fokus på at sikre in- nar­luutilinnut paqumisunnerit isummiuteriikkallu pinaveer- klusion, kunne forebygge nogle af de tabuer og for- simatissagaluarpavut. domme, der er om personer med handicap.

Ivaaqqamut tunngasoq Om Ivaaraq Ivaaqqap Tungujortuarartaa pisoqalivoq, ikuallan­ Ivaaraqs blå bygning er ved at være gammel, og naveersaartitsinerlu maleruaqqusanut naleqqukku­ den lever ikke op til brandregulativerne, da der naarluni, najukkanut inimi qullermi ajutuulernermi ikke er en nødudgang for beboerne, som bor på aniffissaqannginnami. første sal. Ivaaqqap aallutai meeeqqat inersimasullu annertuu­ Ivaaraqs målgruppe er udredte børn og voksne mik tarnikkut timikkullu innarluutilittut nassuiaaser­ med vidtgående psykiske og fysiske handicap. neqarsimapput. 15-inut inissaqartoq immikkoortor­ Der er plads til 15 beboere fordelt på to afdelin­ tanut marlunnut agguarsimasunut. ger. Ivaaraq pillugu atuarneqarsinnaavoq Ombuds­ Der kan læses mere om Ivaaraq i Ombuds­ mandip nakkutilliinerminik nalunaarutaa. manden inspektionsrapporter

Inissiivinni aamma najuqarfinnut neqerooorutini kukkusumik­ inissitat Fejlplaceringer på institutioner og ­botilbud Både i Ivaaraq, i et botilbud og på et plejehjem blev vi Ivaaqqami najugaqarfittullu neqeroorutini plejehjemmemi­ gjort bekendt med, at der boede beboere, som var fejl- lu ilisimatinneqarpugut ineqartoqartoq kukkusumik inissi- placerede. Nogle beboere var fejlplaceret, fordi der ikke tanik. Najugallit ilaat kukkusumik inissineqarsimapput alla- var andre steder, de kunne være. Tilioq oplevede altså mi inissiffissaqannginnamik. Tiliup tassa paasivaa inunnut en mangel på individuelt tilpassede tilbud til personer innarluutilinnut ataasikaatut naammatusaakkanik neqe­ med handicap. Dette kan gå ud over personernes ud- roo­rutinik amigaateqarneq. Tamanna akornusiisinnavoq vikling og trivsel, da de ikke er i omgivelser, som passer inuit taakkua ineriartornerannut inunerissarnerannullu, til dem. Det kan også medføre forringelser i plejen for ava­tangiisit nammminerminnut tullutinnngitsut atoramik- de andre tilstedeværende beboere, da nogle af de fejl- kit. Aamma kinguneqarsinnaavoq najugaqartunut allanut, placerede beboere kan have et større og anderledes kukkusumik inissitat ilaat annertunerusumik allaasumillu plejebehov. For eksempel var der yngre borgere med paarisaassammata. Assersuutigalugu inuusuttut innarluu­ handicap, som boede på et plejehjem. Der var også tre til­lit paqqinnittarfimmi naugaqarput. Aamma meqqat pi­ børn med psykiske diagnoser, som bor på Ivaaraq. Det- nga­sut tarnikkut nappaatilittut nalunaarsorneqarsimasut te resulterer ifølge medarbejderne i, at de fejlplacerede Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 45

Ivaaqqami najugaqarput. Sulisut oqarneri naapertorlugit ta- børn for det første forstyrrer og skaber utryghed manna kinguneqarpoq kukkusumik inissitat akornusersuisut blandt de andre beboere, fordi børnene er udadrea- toqqissisimajunnarsitsillutillu najugallit allat akornanni, pis­ gerende. Men også at børnene går tilbage i deres ud- su­tigalugu meqqat periartarmata. Aamma pissutigalugu ine- vikling, fordi de andre beboere har multiple handi- riartornerminni kinguarsimammata, najugallit allat arlalik­ caps, og de fejlplacerede børn efterligner de andre kuu­taanik innarluutillit meeqqallu kukkusumik inissitat beboere på Ivaaraq. Der blev således berettet om, at Ivaaq­qami najugaqarmata. Taamaalillluni oqaatigineqarpoq børn uden bevægelseshandicap var begyndt at kravle meeq­qat aalanermik innarluuteqanngitsut paarmortalersi­ og ligge på gulvet. Dette et en særdeles uhensigts- mam­mata natermilu innangasarlutik. Tamanna naleqqutin­ mæssig og bekymrende situation for alle, der bor i ngilluinnarpoq Ivaaqqamilu najugalinnut isumaalutsitsilluni Ivaaraq. Det var yderligere stærkt bekymrende, at in- ernumanarsilluinnarpoq. Ivaaqqami kialuunniit nalummagu gen på Ivaaraq vidste, hvor lang tid at de fejlplacere- kukkusumik inissitaasimasut qanoq sivisutigisumik ulloq un- de børn skulle bo på døgninstitutionen. nuarlu paaqqinnittarfimmi najugaqassanersut.

Ivaaqqami issakatsiaarfik Ivaararmi suliffissanut allagarsiissutit Gynge i Ivaaraq Jobopslag til Ivaaraq 46 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissut Om Handicapkonventionen

Inuit innarluutillit pisinnatitaapput peqataatinneqassallutik inu­ Personer med handicap har ret til at være inklu­ iaqatigiinnilu peqataassallutik allat tamaasa naligalugit. Malin- deret og deltage i samfundet på lige fod med niagassatut tunngaviuvoq Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigiis- alle andre. Det er et grundprincip i Handicap- summi immikkortumilu 3-mi allassimalluni. Tamanna isumaqar- konventionen og står i artikel 3. Det betyder, at poq Kalaallit Nunaata isumagissagaa inuit innarluutillit periarfis- Grønland skal sørge for at personer med handi- saqassasut inuiaqatigiinni peqataasussatut, assersuutigalugu cap har mulighed for at deltage i samfundet, for qularnaarlugu periarfissaqartoq taperserneqassallutik angalaner- eksempel ved at sikre, at der er mulighed for nut imaluunniit sumiiffimmi pisoqartitsinernut. støtte til at tage på tur eller deltage i lokale akti- viteter. Nammineq inuuneqarnissamut inuiaqatigiinnilu peqataa­ sinnaanermut Pisinnaatitaaffik immikkoortoq 19-imi illersugaa­ Retten til et selvstændigt liv og inklusion i voq. Immikoortup taassuma Kalaallit Nunaat pisussaatippaa qu­ samfundet bliver beskyttet af artikel 19. Artiklen larnaassallugu inuit innarluutilllit inuussasut aamma najugaqas­ pålægger Grønland at sikre, at personer med sa­­sut namminneq toqqakkaminni aamma inuiaqatigiinni allat ta- handicap kan leve og bo, som de har lyst til og maasa naligalugit qinigassaqarluni. Kalaalit Nunaata pisussaatis- med samme valgmuligheder som alle andre i sinnaangilaa inuk innarluutilik paaqqinnittarfimmi najugaqassa­ samfundet. Grønland kan ikke pålægge en per- soq inuk taanna allami najugaqarusuppat. Najugassatut neqeroo- son med handicap at bo på en institution, hvis rummut taarsiullugu nammineq angerlarsimaffimmini najugaqa- personen ønsker at bo et andet sted. Hvis man rumaguni tamatumunnga isumaqatigiissutikkkut pisinnaattaavoq. kan og vil bo i eget hjem i stedet for et botilbud, har man altså ret til dette ifølge konventionen. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 47

Inatsisit Om lovgivningen

Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu I selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 8, 25. juni om hjælp til personer med vidtgående handi­ 2014-imeersumi § 39-miit § 44-mut imaqarput najugaqatigiillu- cap omhandler §39 til og med §44 bestemmelser- ni najukkanut aamma najukkanut illersugaasunut tunngasunik. ne for bokollektiver og beskyttede enheder. Der Paragraffini taakkunani allassimavoq kommunalbestyrelsip pi­ står i disse paragraffer, at kommunalbestyrelsen ler­sissagai najugaqatigiiffit aamma najukkat illersugaasut pisa- skal oprette bokollektiver og beskyttede boenhe- riaqartitsinerup annertussusia malillugu, aamma Naalakkersui­ der i det omfang, der er behov for samt at Naalak- sut pisut ilaanni kommmunalbestyrelsi pisussaatissinnaagaat kersuisut i nogle tilfælde kan pålægge kommunal- najugaqatigiifffinik pilersitseqqullugu. Aammattaaq allassima- bestyrelsen at oprette bokollektiver og beskyttede voq najugaqatigiiffinni ataatsimoorlunilu najukkani ajornan­ boenheder. Yderligere står der, at beboerne i både ngip­pat namminneq perusuersertarfeqarlutillu uffarfeqassasut. bokollektiver og boenheder så vidt muligt skal have deres eget toilet og bad. Nalunaarummi tamatuma paragraffiini 45-mi 47-milu ulloq un- nuarlu paqqinnittarfinnut malittarisassat nalunaarsuuserneqar- I samme bekendtgørelses §§ 45 til §47 udstikkes put. § 45 imm. 2-mi allassimavoq inuit annertuumik innarluutil- reglerne for døgninstitutionerne. Af §45 stk. 2, lit ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni najugaqarnermi inuup fremgår det at ophold på en døgninstitution for ataa­siakkap annertuumik innarluutillip tapersersorneqarnissa- personer med vidtgående handicap skal imøde- mik paaqqineqarnissamillu pisariaqartitai akuersaarneqassasut komme den enkelte person med vidtgående han- aamma Naalakkersuisut nakkutigissagaat ulloq unnuarlu paq­ dicaps behov for støtte og pleje samt at Naalak- qin­nittarfinni inissat pisariaqartut inoqarnersut. kersuisut skal påse, at der er de nødvendige antal pladser på døgninstitutionerne. Inissianik attartortitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqus­ sutaat nr. 2, 12. maj 2005-imeersumi § 2-mi allassimavoq at- I Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om tartornermik isumaqatigiissut allassimasussaasoq. Taanna leje af boliger § 2 står der, at lejeaftalen skal være aam­ma kommunit najugaqarnermut neqeroorutaannut atuup- skriftlig. Dette gælder også for kommunale botil- poq. bud.

INNERSUUSSUTIT ANBEFALINGER • Namminersorlutik Oqartussani pitsaaliuinermut isu­ • At Selvstyret i samarbejde med styrelsen maginninnermullu aqutsisoqarfik suleqatigalugit qu­ for forebyggelse og sociale forhold sikrer, larnaassagaat innuttaasut innarluutillit inissinneqar­ at borgere med handicap er placeret på tassasut namminneq pisariaqartitaat malillugit. institutioner, som passer til deres behov. • Kommune Kujalliup qularnaassagaa innuttaasut in­ • At Kommune Kujalleq sikrer, at borgere nar­luutillit angerlarsimaffeqartassasut namminneq med handicaps hjem er et sted, der pas­ pisariaqartitatik malillugit. ser til deres behov. • Kommune Kujalliup misissussagaa illoqarfinni tamani • At Kommune Kujalleq undersøger, om der najugaqarnissamik neqeroorutinik pisariaqartitsi­so­ er behov for flere botilbud i alle byer, og qar­nersoq aamma najugaqarnissamik neqeroorutit om de eksisterende botilbud skal tilpas­ naleqqussarneqassanersut nutarsarneqarlutillu, taa­ ses og renoveres, så de passer til borger­ maalillutik innunnut innarluutilinnut neqeroorutini ne med handicap, som bor i tilbuddene. najugalinnut naleqqullutik. • At Naalakkersuisut undersøger, om kom­ • Naalakkersuisut misissussagaat kommunalbestyrelse munalbestyrelsen har det nødvendige pisariaqartitatut amerlatigisunik najuaqarnissamut antal botilbud. neqerooruteqarnersoq. 48 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Isumaqatigiissummi Konventions immikkoortoq 27 – Sulliffe­ artikel 27 qarneq aamma sunngiffik – Beskæftigelse og fritid

Sulinermut peqataaneq inuiaqatigiinnut ilaanermik misigisi- At deltage på arbejdsmarkedet er en vigtig del af at manermut pingaarutilittut ilaavoq. Inuit assigiinngitsut assi- føle sig som en del af samfundet. Forskellige menne- giinngitsunik peqataaffeqarsinnaapput. Sammisaq una ima­ sker kan deltage på forskellige måder. Dette tema qaroq Tiliup kommunip suliffearnermi suliniutitut neqerooru- omhandler Tilioqs oplevelse af de beskæftigelsesind- taanik misigisaanik, aamma innuttasut innarluutilli qaanger- satser kommunen tilbyder samt hvilke udfordringer, niagassasa ilaannik suliamik qinnnuteqarnerminni imminut borgere med handicap oplevede i deres søgen på at pisariaqartutigut piginnaanikkullu naapertuuttunik. få et arbejde, der matchede deres behov og kunnen.

Illersugaasumik sulineq Beskyttet beskæftigelse

Tiliup Narsami, Nanortalimmi aamma Qaqortumi sannaviit Tilioq besøgte beskyttede værksteder i Narsaq, iller­sugaasut pulaarpai. Sulisullu innuttaasullu innarluutillit Nanortalik og Qaqortoq. Både de ansatte og borger- sannavinnik atuisut tamarmik tunniusimapput suliatillu nu­ ne med handicap, som brugte værkstederne, var alle an­naralugit. Malunnarput taakku pitsaasuusut, peqatigiin- sammen dedikerede og glade for deres arbejde. Det neq pitsaavoq imminnullu ataqqillutik pipput. Tassa illoqar- virkede som nogle gode steder, der var en god atmo- finni periarfissaqarpoq suliffeqassalluni, innarluuteqaraanni sfære, og man behandlede hinanden med respekt. suliamik ’nalinginnaasumik’ suliaqarsinnaanani. Taamaattoq Der var altså i byerne mulighed for at komme i be- uparuartariaqarpoq sannaviit pisoqaammata, nungullarsi- skæftigelse, hvis man har et handicap, som gør, at mallutik nutarsartariaqarlutillu. Taassuma saniatigut suleqa- man ikke kan varetage et ’ordinært’ arbejde. Dog skal tit tiimii amigaataapput. Sannaviit ilaanni inuttaasunut suli­ det påpeges, at flere af værkstederne var gamle, slid- soq ataasiinnaavoq. Pitsaanerpaanngilaq naleqqiukkaanni te og trængte til at blive renoverede. Derudover innutttaasut sannavinni ineriartornissaat inuunerinnissaallu manglede der medarbejdertimer. På nogle af værk- qularnaarniaraanni. Aammattaaq uparuarneqarsinnaavoq stederne var der kun én ansat til 6-8 borgere. Det er sannaviit illersugaasut pitsaasuugaluarlutik inuiaqatiit sinne- ikke optimalt i forhold til at sikre borgernes udvikling

Narsami illersugaasumik sullivik Beskyttet værksted i Narsaq Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 49

rinut peqataanissaq siuarsarneqanngimmat. Innuttaasut og trivsel på værkstederne. Man kan yderligere pege på, sannavinni illersugaasuni sulisut ilarpassui najugaqarput at selvom de beskyttede værksteder er gode steder, så najugassatut neqeroorutini. Tamanna kinguneqarsinnaa­ fremmer de ikke inklusion i resten af samfundet. Mange voq annerusumik illoqarfiup sinneranut attaveqanngitsut, af de borgere, som arbejder på de beskyttede værkste- taamalu sumiiffinni inuiaqatigiinnut annikitsumik peqa­ det, bor i botilbud. Dette kan resultere i, at der ikke er taasut. megen kontakt til resten af byen og dermed en ringe in- klusion i lokalsamfundet. Tiliuttaarli aamma ilisimalerpaa, illoqarfimmi suliffiutilinni sulissutigineqangaatsiartoq illersugaasunik sulisitsinissaq, Tilioq fik dog også at vide, at man arbejdede en del med aamma illoqarfiit ilaanni tamatumuuna pitsaasumik misi- at ansætte personer i beskyttet beskæftigelse i virksom- littagaqartoqartoq. heder ude i byen, og at man i nogle af byerne havde god erfaring med dette. Tiliup misigai innuttaasut innarluutillit ilersukkamik sulisut naammaginngikkaat paasinngikkaallu sooq illlersugaasu- Tilioq oplevede at en gruppe borgere med handicap, mik sulissallutik tiimimusialittullu sulisinnaanatik. Tiliup der var i beskyttet beskæftigelse, var utilfredse og ikke taamaalilluni misigaa innarluutilinnik sullissisut innuttaa­ forstod, hvorfor de skulle arbejde i beskyttet beskæfti- sullu akornanni tamatumani attaveqatigiinneq amigartoq. gelse og ikke kunne tage timelønnet arbejde. Tilioq op- levede derved en mangel på kommunikation mellem de handicapfaglige medarbejdere og borgerne omkring Angut inuusuttoq nammineq najugaqarusuppoq dette. nalinginnaasumillu suliffeqarumalluni. Taamaattoq ilisimatinneqarsimavoq tiimimut 15 kr-t sinnerlugit Yngre mand ønsker at bo for sig selv og have et al­ akissarsisinnaanani, aningaasat tapiissuutisiarisar­ mindeligt arbejde. Han har dog fået at vide, at han takkani peerneqaqinammata. Angut isumaqarpoq ikke må tjene mere end 15 kroner i timen, da hans kajumilersitsinanngitsoq narrunarsaataasorlu sulis­ sociale tilskud ellers vil blive fjernet. Manden synes, saguni tiimimut 15 kr-qarluni. det demotiverende og krænkende, at han skal ar­ bejde for 15 kroner i timen.

Najugallit anisarnerorusuttut Beboere der ønsker at komme mere ud Kissaatitut oqaatigineqarpoq innuttaasut innarluutillit najugaqarfinnut neqeroorutini najugallit sannavinnilu Der blev udtrykt ønske om, at borgere med handicap, iller­sukkani sulisartut illoqarfiup avataanut asimullu anis- som boede i botilbud og arbejdede på beskyttede værk- arnerorusuttut. Assersuutigalugu illuaqqanut asiarlutik, steder, gerne vil mere ud i baglandet og naturen. For ek- aalisariarlutik, nuniagiarlutik assigisaannillu. Innuttaa­su­ sempel ved at tage på hyttetur, fisketur, bærplukning og tut immikkoortutut ittunut neqeroorutit ikippallaaqaat. lignende. Der var for få tilbud som disse til denne grup- Sannavimmi ilersukkami sulisoq oqaluttuarpoq assersuu­ pe borgere. En medarbejder på et beskyttet værksted tigalugu ataasiaannarlutik nuniagiarsimasut, pissutiga­lu­ fortalte om, at det eksempelvis kun var lykkes én gang gu sannavimmi sulisuni kisimiikkami sannavimmillu atui­ at komme ud at plukke bær, fordi hun var den eneste soq pitsorluttuummat. Taamaammat sulisumut ajorna­ku­ ansatte i værkstedet, og en bruger af værkstedet var soor­torujussuvoq pitsorluttoq ikiussallugu, aammalu san- gangbesværet. Dette gjorde det meget svært for den an- navimmiittut sinneri isumagissallugit piareersimasariaqa- satte både at hjælpe den gangbesværede bruger og rami. Asiarluni imaluunniit umiatsiamik angalalluni pi­ samtidig være til rådighed for resten af værkstedets bru- ngaar­tuuvoq inuit inuunerissaarnerannut, pissutigalugu gere. At komme ud i baglandet eller ud at sejle er vigtigt ulluinnarnik allanguinerugami nukittornarlunilu. Taanna for menneskers trivsel, da det giver et afbræk i hverda- asiarnissamik pisariaqartitsineq kalaallit inuuneranni ki­ gen og fornyet energi. Dette behov for at komme ud i mit­tuujuvoq asiarusunnerlu inunnut innarluutilinnut allaa­ naturen ligger særligt stærkt i det grønlandske folk, og nerunngilaq, allaat immaqa sannavimmit inunnillu allanit dette afbræk fra hverdagen er ikke anderledes for folk nigulaarnissamik pisariaqartitsinermit asiarusunneq anne­ med handicap, der måske endda har et endnu større rulluni. behov for at komme væk fra værkstedet og ud i naturen end alle andre mennesker. 50 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Narsaq isikkivigalugu Narsaq set udefra

Nalinginnasumik nikerartumik sulineq Ordinært fleksibelt arbejde

Tiliup paasisitsiniaalluni angalanermini innuttaasunit innar- Tilioq fik flere henvendelser på orienteringsrejsen luutilinnit arlalinnit saaffigineqartarpoq sulerusuttunit, kisian- fra borgere med handicap, som gerne ville arbejde, ni suliffissarsisinnaanngitsunik. Ilaatigut pissutigalugu suliffin- men havde svært ved at finde et arbejde. Enten fordi nik tikikkuminartunik amigaateqarmat imaluunnit pissutiga­lu­ der var mangel på tilgængelige arbejdspladser eller gu innuttaasunut nikerartumik suliffiit amigaataammata. Inuit fordi der manglede fleksible arbejdspladser til bor- innarluutillit tamarmiunngitsut sap. akunneranut akunnerni gerne. Det er ikke alle personer med handicap, der 40-ni sulisinnaapput, kisianni ilaat periarfissaqarput sap. kan arbejde 40 timer om ugen, men nogle har mu- akun­neranut akunnerni 15 –ini 20- niluunnit sulisinnaallutik, lighed for at arbejde 15 eller 20 timer om ugen, og taakkulu inuit suliffiini nalinginnaasuni peqataatinneqartaria­ disse personer burde inkluderes på arbejdspladser- qaraluarput. Taakkua saniatigut amigaataavoq ilisimassallugu ne. Derudover mangler der viden om, hvilke mulig- nikerartumik sulinermik suliffittaarsinnaaneq. Ilaatigut nikerar- heder der er for at blive ansat på fleksible vilkår. tumik suliaq piffissap ilaani sulisinnaalluni taamaattorli ta­ Bl.a. muligheden for fleksjob, hvor man kan arbejde mak­kiisumik akissarsilluni, innarluuteqarneq pissutigalugu deltid, men få udbetalt en fuld løn, hvis man ’kun’ ’taa­maallat’ ilaannakumik sulisinnaagaangamik. kan arbejde deltid på grund af sit handicap. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 51

Inuit Innarluutillit pillugit Om Handicapkonventionen Isumaqatigiissut Personer med handicap har ifølge artikel Inuit Innarluutillit immikkoortoq 27 malillugu 27 ret til beskæftigelse på lige fod med sulisinnaanermut allat naligalugit pisin­ andre. Arbejdsmarkedet skal være naatitaaffeqarput. Suliffiit inunnut innar- åbent, inkluderende og tilgængeligt luutilinnut ammasuussapput, peqa­ taa­ ­ for personer med handicap. Grønland titsisuullutik tikikkuminarlutillu. Kalaallit skal arbejde for at fremme, at perso- Nunaata suliniutigissavaa inuit innarluu­ ner med handicap har muligheden tillit periarfissaat siuarsassallugit Kalaal- for at arbejde på lige fod med andre lit Nunaanni innuttaasut allat naligalugit. borgere i Grønland. Bl.a. ved gennem Ilaatigut inatsisiliornikkut inunnik innar- lovgivningen at forbyde diskriminati- luutilinnik immikkoortitsineq inerteqquti- on af personer med handicap samt galugu aamma qularnaarlugu suliffiit inuit at sikre, at arbejdspladserne tilpas- innarluutillit pisariaqartitaat tulluartumik naleq­ ­ ses personer med handicaps behov i qussarneqassasut. Taakkua saniatigut Kalaallit et rimeligt omfang. Derudover skal Nunaata suliniutigissavaa inuit innarluutillit pi­ Grønland arbejde for at ansætte per- sortat­ suliffeqarfiini atorfinittarnissaat, aamma soner med handicap i den offentlige siuarsassallugu namminer­sortut suliffiutaanni sektor samt fremme mulighederne for be- sulisitsinermut politikkit aalajangersarnerisigut skæftigelse i den private sektor ved at vedtage qanoq iliuuseqarlutillu taamatut­ atorfitsitsinerit politikker og lave foranstaltninger, der kan siuarsarneqarsinnaasut. fremme sådanne ansættelser.

Illersugaasumik sulineq immikkoortumi taane- Beskyttet beskæftigelse er ikke nævnt i den- qanngilaq. Pissutigalugu isumaqatigiissut malillu­ ne artikel. Det er fordi, at man ifølge konventio- gu siuarsarneqassammat periaatsitigut allatigut sulif­ nen bør fremme beskæftigelsen på andre måder, så feqarnikkut peqataatitsineq qularnaarniarlugu. man sikrer inklusionen på arbejdsmarkedet.

Inatsisit Om lovgivningen Illersugaasumik suliffeqarneq Om beskyttet beskæftigelse

Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 8, 25. om hjælp til personer med vidtgående handicap juni 2014-imeersumi § 36-p, 37-p aamma 38-p innersuus­­ §36, 37 og 38 anbefaler kommunerne at oprette akti- sutigaat inuit innarluutillit neqeroorfigineqassasut ilinniar- vitetstilbud til personer med handicap, der ikke kan nissamkik imaluunniit ’allatulli’ atorfinitsinneqartassasut. tilbydes uddannelse eller ansættelser på ’ordinære’ ­Ta­man­na pisinnaavoq ulluunerani ornittakkani imaluunniit vilkår. Dette kan ske på dagcentre, beskyttede værk- sulif­ini illersukkani aamma inuit tamakkuninnga neqeroor­ steder eller på beskyttede arbejdspladser, og perso- figineqartut sulinerinnut akilerneqartassasut tiimimut 15 ner, der er i sådanne tilbud, kan udbetales et beskæf- kr-nik. tigelsesvederlag på 15 kroner i timen for arbejdet. 52 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Nikerartumik sulineq aamma akissarsianut tapiissutit Om fleksjob og løntilskud

Suliffeqarfimmi piginnaanngorsaaqqinnermi akissarsianut ta- Ifølge Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 piissutit, piginnaanngorsaaqqinnermut pilersaarut, piginnaan­ om revalidering og Hjemmestyrets bekendtgø­ ngorsaaqqinnermi ikiorsiissutit aamma eqaannerusumik sulif­ relse nr. 40 af 13. december 2001 om løntilskud feqarneq pillugit Piginnaanngorsaaqqinnissamut ikiorsiisar­ til virksomhedsrevalidering, revalideringsplan, neq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 4, 31. maj 2001- revalideringsydelse og fleksjob har personer imeersoq aamma Namminersornerullutik Oqartussat na­lu­ med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der naarutaat nr. 40, 13. december 2001-imeersoq inuit ataavar- ikke modtager social pension, og som ikke kan tumik sulisinnaassutsimikkut killeqalersimasut isumaginninner- opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vil- mi tapisianik pisanngitsut, aamma suliffimmi piumasaqaatini kår på arbejdsmarkedet, mulighed for at blive an- ta­manut atuuttuni sulinermi aalaakkaasumik sulisinnaanngit­ sat i fleksjob. Personen vil blive aflønnet for sin ar- sut, suliffimmi nikerartumi periarfissaqartut. Inuk pineqartoq su- bejdsindsats af arbejdsgiveren. Det vil sige, at hvis linerminut sulisitsisumit akilerneqartassaaq. Tassa imaappoq ens fulde arbejdsindsats er 20 timer om ugen på in­narluutini pissutigalugu tamakkiisumik sulisinnaanera sap. grund af ens handicap, så får man udbetalt en fuld akunneranut 20 tiimiuppat, taava tamakkisumik akissarsissaaq. løn. Arbejdspladsen kan så få op til 50% af denne Sulliffiup taava akissarsiat taakku 50 %-iat kingorna kommuni- løn refunderet af kommunen efterfølgende. mit matussusertissinnaavaa.

ANBEFALINGER INNERSUUSSUTIT • At alle arbejdsgivere, herunder Kommune • Sulisitsisut tamarmik tassunga ilagitillugit, Majoriaq, Kujalleq, Majoriaq, det private erhvervsliv namminersorlutik inuutissarsiortut aamma Naalakker­ og Naalakkersuisut, skaber flere rumme­ suisut pilesissagaat suliffiit imartuut ilaatigut piffissap lige arbejdspladser med blandt andet ilaani atorfiit aamma nikeratumik sulineq. deltidsstillinger og fleksordninger. • Inatsisartut eqqutissagaat isumaginninnermi frikorti, • At Inatsisartut indfører et socialt frikort, taamaalilluni inuit innarluutillit aatsat misiliisinnaam­ sådan at personer med handicap først mata nalinginnasumik sulinermik pisortanit pissarsia­ kan prøve kræfter med det ordinære minnik ilanngaavigineqaratik. ­arbejdsmarked uden at blive trukket i • Inatsisartut nalilersoqqissagaat akileraartarnermi offentlige­ ydelser. aaqqissuussineq, anguniarlugu amerlanerit suleru­ • At Inatsisartut revurderer skattesystemet, sulernernissaat, pisortanit tunniuttakkat tapiisinnaa­ hvor det tilstræbes at skabe et bedre inci­ nerillu tamaasa piinngikkaluarlugit. tament til at få flere i arbejde, uden at alle offentlige ydelser og støttemulig­ heder bliver fjernet. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 53

Isumaqatigiissummi Konventions ­immikkoortut 17 aamma 19 – artikel 17 og 19 – Nammineq aalajangiisinnaaneq Selvbestemmelse og namminerlu inuuneqarneq et selvstændigt liv

Inuit innarluutillit qularnaarissutissallugit pisariaqartumik nam- Der er store udfordringer med at sikre, at personer minneq inuuneqarnermik pisariaqartumik tapersersinnaaneran- med handicap får den nødvendige støtte til at leve nik aamma qularnaarniarlugu namminneq aalajangiisinnaanis- et selvstændigt liv samt sikre deres selvbestem- saat qaangerniagassat annertupput. Sammisap taassuma na­lu­ melse. Dette tema beskriver disse udfordringer, naarpaa qangerniagassat ilaatigut inuit innarluutillit qanoq som både omhandler, hvordan personer med han- misi­gineraat ilaquttaminnut pinngitsuuisinnaannginneq aam- dicap oplever at blive gjort afhængig af deres fami- ma innarluutilinnik sullissisunik aamma angerlarsimaffimmi lie og manglen på handicapfaglige medarbejdere ikiortinik amigaateqarneq. og hjemmehjælp.

Ilaquttanit pinngitsuuisinnaajunnaalersitaaneq Afhængiggjort af familien

”Ilaquttavit ikiuinnarsinnaavaatsit.” Taamatut akissutisisarput pi- ”Din familie kan bare hjælpe dig.” Det svar fortalte sortanit ikiorserneqarnissamik imaluunniit pisortanit taperser­ mange borgere, at de fik, når de henvendte sig for sorteqarnissamik­ qinnuteqarniaraangamik. Tilioq ilisimatinne- at søge om hjælp eller støtte hos de offentlige qarpoq inuit innarluutillit ikiuutissanik aamma tapersersortimut myndigheder. Tilioq blev altså gjort bekendt med, tiiminik angerlarsimaffimmilu ikiorteqarnissamik itigartinneqar- at personer med handicap fik afslag på hjælpe- tartut tunngavilersuutigalgu ilaqutaqarmata tamakkuninnga midler samt støttepersontimer og hjemmehjælp isu­maginnissinnaasunik, taamaattumillu pisortanit ikiorneqar- med den begrundelse, at de havde en familie, som nissaq pisariaqartinnagu. Tamanna ajornartorsiutaavoq anner- kunne gøre det for dem og derfor ikke behøvede tooq, tassa inuit innarluutillit namminneq inuuneqarsinnane- det offentliges hjælp. Dette er stærkt problematisk, rannik inuiaqatigiinnullu peqataasinnaanerannik akornusiisin- da det kan hindre personer med handicap i at leve naammat, pissutigalugu ilaqutaannut pinngitsuuisinnaajun­ et selvstændigt liv og være inkluderet i samfundet, naar­sitsisarmat. Uiminnik qitornaminnik imaluunniit qatan­ngu­ fordi de bliver gjort afhængig af deres familie. Hvis ti­minnik angummik arnamilluunniit pisiniarfiliarnissamut, uffar- man er afhængig af sin mand, sit barn eller sin bror nissamut, kaffisoriartornissamut pinngitsuuisinnaajunnaartar- eller søster for at kunne handle ind, gå i bad, vaske put allatigulluunniit inuiaqatigiinnut peqataanissamut, taava tøj, tage til kaffemik eller på andre måder deltage i ilaquttanik pinngitsoorsinnaanngisaminnik tunaartaqartualer- samfundslivet, så bliver man også nødt til at stå på sarput. Peqatigiinneq equngatilersinnaavaat, pissutigalugu qa­ god fod med de pårørende, man er afhængige af. ni­gisat soorlu ui imaluunniit qitornat taamaallaat tassaalersar- Dette kan forvride forholdet, da den pårørende nu mata tapersersuisut isumassuinermillu suliaqartut. Taamatut ikke kun kan være ens mand eller barn, men også aaqqiineq inuit ilaannut pitsaasuusinnaavoq, kisianni nammi- bliver tvunget til at påtage sig en støtte- og om- neq toqqagaassaaq pisariaqartitsinermik tunngaveqarani. Pis- sorgsrolle for vedkommende. Dette arrangement sutigalugu inuk innarluutilik timikkut tarnikkulu ilaqutaasumit kan være fint for nogle, men det skal være et valg aamma ulluinnarni tapersersuisumit nakuuserfigineqartarpat, og ikke en nødvendighed. For hvis en person med Tiliumit ernummatigineqarpoq nakuuserfiusumik avatangiisini handicap bliver udsat for fysisk eller psykisk vold najugaqartariaqartoq, tassami qanigisanit tapersersorneqarnis- af den pårørende, som også er en støtte i hverda- samik pinngitsuuisinnaanngimmat. Ajornerpaaffittut kinguneri- gen, kan Tilioq være bekymret for, at man føler sig sinnaavaa inuit innarluutillit nakuuserfigineqartarnerat aamma nødsaget til at blive i dette voldelige forhold, fordi inuiaqatigiit sinnerannit mattusimallutik inuulersut, pissutiga­lu­ man jo er afhængig af den støtte, som den pårø- gu ikiorserneqarnissamik pisariaqakkaminnik pisinnaatitaaffigi- rende giver en. Dette kan i værste fald ende i, at saminnik pisinnaannginnamik. personerne med handicap bliver udsat for vold og 54 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Arlallit aamma misigisarpaat katinnikkut aapparisamik suli lever i isolation fra resten af samfundet, fordi de ikke får suliffeqartumik aningaasaqarnikkut pinngitsuuisinnaan­ den hjælp, de har brug for og ret til. ngin­neq aamma pisut ilaanni immikkut sulisariaqartartu- Mange oplevede også, at de var økonomisk afhængige mik nammineq illugisamut angerlarsimaffimmullu akissa­ af en ægtefælle, der stadig var på arbejdsmarkedet, og qartuarniarluni. Katinnikkut aapparisaq innarluutilik arlitsi- som i nogle tilfælde arbejdede ekstra hårdt for at have gut aningaasanik ”qinuloortariaqartarpoq” katinnikkut aap- råd til at blive i eget hus og hjem. Ægtefællen med et parminut, pissutigalugu nammineq pisortanik annertuunik handicap følte sig ofte nødsaget til at ”tigge” om penge ikiorserneqartannginnami pissutigerpiarlugu katinnikkut fra sin ægtefælle, fordi hun/han ikke fik ret meget i of- aapparisap aningaasaqarnera. fentlig hjælp, netop på grund af den anden ægtefælles økonomi.

Innuttaasoq suliffimminik ingerlalluarsimasoq qarat­ sa­ligiut aanaartoorpoq, aamma innarllutillit pillugit En borger der har været meget aktiv på arbejds­ peqqussummut atalerluni. Arlaleriarluni sulilerniarta­ markedet bliver ramt af en hjerneblødning, og hun raluarpoq, kisianni innarluuteqarnini pillugu sap. bliver omfattet af handicapforordningen. Hun prø­ akun­neranut 40 tiimini sulineq naammassisinnaanagu. ver gentagne gange at komme på arbejdsmarke­ Sungiusimajuarsimavaa nammineq akissarsiortuuneq. det, men kan på grund af sit handicap ikke klare en Katinnikkiut aappaa maanna annerudsumik sulisaria­ 40 timers arbejdsuge. Hun har altid været vant til qartarpoq inuunermik ingerlatsinertik akissaqartinni­ at tjene sine egne penge. Hendes ægtefælle arbej­ arlugu, sungiusimasatik sapinngisamik ingerlattuarni­ der nu endnu mere for at de kan have et råd til det arlugit. Maanna innuttaasoq taanna siusinaarluni liv, der ligger så tæt på deres vante liv som muligt. utoq­qalinersianik annikitsuinnarmik pissarsisarpoq Borgeren modtager nu kun et meget lille beløb om taar­siullugulu uimint aningaasanik qinusariaqartarlu­ måneden i førtidspension og må i stedet bede om ni. Aappariit illoqartik ukiorpassuarni pisorsarsimasar­ penge fra sin mand. Parret vil være meget kede at tik tunissallugu sapivippaat. Maanna imminut taloq­qu­ skulle sælge deres bolig, som de i mange år har ar­ tilerpoq. bejdet for at få. Hun føler sig mindre værd nu.

Qanigisat isaannit De pårørendes perspektiv Tilioq inunnut inarluutilinnut qanigisaasunik eqqartueqate- Tilioq snakkede med flere pårørende til personer med qarpoq kommunimut ernummateqarnertik pillugu saaffi­ handicap, der ofte blev affejet, når de henvendte sig til gin­nikkaangamik itigartinneqartartunik, pissutigalugu kommunen på baggrund af deres bekymringer for de- angajoq­­ qaminnik,­­ qitornaminnik imaluunniit qatannguti- res forældre, barn eller søster med begrundelsen om, minnik arnanik, tunngavilersuutigalugu inuk innarluutilik at personen med et handicap er myndig, og at ved- inersimasuummata nammineersinnaassusillit, aamma pi­ kommende selv skal kontakte kommunen for at få ne­qartup kommuni saaffigissagaa ikiorserneqassaguni. Qa- hjælp. De pårørende oplevede at mangle hjælp og vej- nigisaasut misigaat ikiortissaasuallutik ilitsersuisussaalat­ ledning, både i forhold til hvordan de på bedst mulig sil­lutillu ilaqutartik innarlutilik sapinngisamik pitsaanerpaa­ måde skulle støtte deres familiemedlem med handi- mik qanoq tapersersorneqarsinnaanersoq, aamma nam­ cap, men også hvordan de selv kunne få hjælp. Dette min­neq qanoq ikiorserneqarsinnaanerlutik. Tamanna pi- samtidig med at flere pårørende stod med et stort an- voq qanigisallit arlallit ilaquttaminnut innarluutilinnut an- svar over for deres familiemedlem med et handicap (se nertuumik aamma akisussaaffeqarmata (takuuk siuliani afsnit ovenfor vedrørende afhængiggørelse af familien). immikkoortoq ilaquttanik pinngitsuuisinnaajunnaartar- De stærke familiære bånd i landet er en stor støtte for neq). Nunami maani ilaquttanut sakkortuumik attuumas­ personer med handicap og noget, der skal værnes om, su­teqarneq inunnut innarluutilinnut annnertuumik taper­ men det er vigtigt at give de pårørende den hjælp og taavoq eriagineqartariaqartoq, kisianni pingaarpoq qanigi­ støtte, de har behov for, så de familiære bånd ikke lider saasunut pisariaqartitsisunut ikiuinissaq tapersersuinissar- overlast. lu, ilaqutariittut attaviit artukkernaveersaarlugit. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 55

Takutitassiaq: Inuup ataatsip oqaluttuaraa nammi­ En person fortæller, at han og andre familiemedlem­ neq aamma ilaquttani allat kommunimut saaffigin­ mer havde henvendt sig til kommunen på vegne af nissimallutik qatanngutertik innarluutilik sinnerlugu, en søskende med et handicap, fordi de var bekymre­ ernummatigigamikku tapersersorneqannginera iti­ de over manglende støtte, men blev affejet med, at gar­tinneqartarlunilu innarluutillik nammineq saaffi­ det er personen med et handicap, som selv skal hen­ ginnissammat. vende sig.

Tapersersuisunik angerlarsimaffimilu ikiortinik Mangel på støttepersoner og ­hjemmehjælp amigaateqarneq­ Udfordringer vedrørende støttepersoner var et emne, Tapersuisuni qaangerniagassanik eqqartuineq uteqattaar- som gentagne gange blev drøftet under Tilioqs oriente- tumik oqallisigineqarpoq Tiliup paasisitsiniaalluni angala- ringsrejse. Både mangel på støtterpersoner i byer og nerani. Illoqarfinni nunaqarfinnilu tapersersuisunik ami­ bygder, mangel på uddannede støttepersoner samt af- gaa­teqarneq tapersersuisutut ilinniarsimasunik amigaa­ slag og nedskæringer på støttepersontimer til den enkel- teqarneq aamma itigartitsisarneq inunnullu ataasiakka- te borger var emner, som fyldte meget både hos borger- nut tapersersuisoqarnermut tiiminik ikililerineq innuttaa­ ne og de handicapfaglige medarbejdere. Tilioq fik flere sunit innarluutilinnillu sullissisunit annertuumik eqqartor- gange at vide, at der var store udfordringer med at an- neqarpoq. Illoqarfimmi ataatsimi Tilioq ilisimatinneqar- sætte og fastholde støttepersoner til borgere med han-

Qaqortumi sulisussarsiornermi allagartaq Jobopslag om hjemmehjælp i Qaqortoq 56 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

poq kommunimi suliffillit inuit nalunngisatik suliffeqan­ngit­ dicap. De handicapfaglige medarbejdere, som Tilioq sut ornittaraat innarluutilinnik sulissinermi tapersersuisutut snakkede med under orienteringsrejsen, fortalte, at der atorfinitsinniarlugit. Aammali tapersersuisut akornanni var stor udskiftning af støttepersoner, og det krævede nap­parsimasoqartarnera tamatumalu innuttasunut ulluin- mange ressourcer at finde og fastholde dem. I en by narni tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsisunut pissut- blev Tilioq gjort bekendt med, at kommunale medar- sinik ajornerulersitsisartoq. Ajornartarpormi taartaasinnaa­ bejdere opsøgte personer, man vidste ikke havde et ar- sunik siumuinissaq, tamannalu innuttaasumut pineqartu­ bejde, for at hverve dem til at blive støttepersoner på mut annertuunik kinguneqarsinnaavoq. Tilioq aamma oqa­ handicapområdet. Desuden var der også et stort syge- luttuarfigitippoq ikiuineq tapersersuinerlu unissimasoq fravær blandt støttepersonerne, hvilket forværrede si- suli­sussaaleqineq pissutigalugu, allatullu aaqqiissutissanik tuationen yderligere for borgerne, som har brug for suliniuteqartoqarani. Pissutsit tamakku qaangerniagas­ daglig støtte. Det er nemlig ikke altid muligt at finde en saap­put imaannaanngitsut, tapersersuisup suliassai ilaa­ vikar, og dette har store konsekvenser for den enkelte tigut tassaammata inuit innarluutillit timikkut, tarnikkut borger. Tilioq fik derudover beretninger om, at hjælp aamma inooqateqarnikkut ineriartortinnissaat. Tapersersu- og støtte var ophørt på grund af personalemangel, isunik amigaateqarneq aamma kinguneqartarpoq inuit uden at der blev iværksat andre alternative løsninger. innar­luutillit namminneerlutik inuuneqarnissamut naam- Disse forhold er en kæmpe udfordring, da støtteperso- mattumik tapersersorneqanngitsut. Assersutigalugu taper- ners opgaver blandt andet er at sikre personer med sersuisunik amigaateqarneq tamanna kinguneqassammat handicaps fysiske, psykiske og sociale udvikling. Man- taakku anisinnaannginerannik pisiniarfiliarsinnaannginne- gel på støttepersoner kan altså resultere i, at menne- rannillu, inuiattut ullorsiornermi peqataasinnaannginne- sker med handicap ikke får den fornødne støtte til at rannik allatigullu inuiaqatigiinni namminneq peqataaffi­ sikre deres fortsatte udvikling samt at de ikke har mu- gerusutaminnut peqataasinnaajunnaartarlutik. lighed for at leve et selvstændigt liv. For eksempel kan denne mangel på støttepersoner resultere i, at perso- Tapersersuisunik amigaateqarnerup saniatigut Tilioq ilisi- ner med handicap ikke kan få støtte til at tage ud og matineqarportaaq qaangerniagassaasoq tapersersuisut handle ind, til at tage med til det lokale nationaldags- atorfinitsinneqartartut suliamik ilinniarsimanngimmata arrangement og på andre måder selv bestemme, hvor- ssersuutigaluug perorsaasut assigisaalluunniit) tamaatu- dan de vil deltage i samfundslivet. millu atortussanik ilisimasassanillu eqqortunik peqaratik inuit innarluutillit timikut, tarnikkut inooqateqarnermilu Udover manglen på støttepersoner blev Tilioq også ineriartortitsinissamut. Taanna qaangerniagassaq nuna gjort bekendt med, at det er en udfordring, at de støtte- tama­kerlugu amerlasut atugaraat.Taassuma saniatigut ta­ personer, som ansættes, ikke er faglærte (eksempelvis per­­sersortit suliamik ilinniagaqarsimanngitsut amerlasuut pædagoger eller lignende), og derfor har de ikke altid tii­mimut akissarsiaqartuupput. Tilioq paasisitsiniaalluni de rigtige værktøjer og viden til at sikre personer med anga­lanermini ilisimatinneqarpoq tapersersuisuussalluni handicaps fysiske, psykiske og sociale udvikling. Dette nukippassuarnik atuinartartoq suliamillu ilinniarsimanngit­ er en udfordring i mange dele af landet. Derudover er sutut akissarsiat tiimimut akissarsialittut pisartagaat aki- mange af de ufaglærte støttepersoner timelønnede. På sussaaffimmut angisuumut nammataannut nallersuutin­ orienteringsrejsen fik Tilioq at vide, at det kan kræve ngit­sut. Tamanna iluaqugtissaanngilaq tapersersuisut mange ressourcer at være støtteperson, og den løn, de attaa­vartinnissaannut. Tiliulli misigaa innarluutilinnik sul- får som timelønnede ufaglærte medarbejdere, ikke al- lissisuni noqqaassutigineqartoq tapersersuisut ilinniakatut tid er svarende til det store ansvar, de har. Dette hjæl- qaffassarneqassasut, taamaalillutik atortussanik pisaria­ per ikke på at fastholde de støttepersoner, der er. Tilioq qar­tunik pilersoirniatrlugiut innutaasut pisariaqagaat ine­ oplevede dog, at der blandt de handicapfaglige medar- riartorneralu aallussinnaanngorlugit. Aallussineq tamanna bejdere var et fokus på at opkvalificere de ufaglærte akuersaarnarpoq aamma Tilioq neriuppoq salliutittuarne- støttepersoner, så de fik de nødvendige redskaber til at qassasoq. varetage deres borgeres behov og udvikling. Dette fo- kus er meget positivt, og Tilioq håber, at det fortsat vil Tilioq aamma ilisimatinneqarpoq, inuttut ikorfartorteqar- blive prioriteret. nermi angerlarsimaffimmilu ikiorteqartarnermi akunnerit tunniunneqartartut aalajangiinermi tunngavilersuutita­qan­ Den sidste udfordring, Tilioq blev gjort bekendt med ngitsumik ikilisaavigineqartartut. Tamannalu inuup neriuu­ vedrørende støttepersoner, var, at borgere oplevede at taarunneranik malitseqartarpoq, inuiaqatigiinni peqataaju- få skåret i støtteperson- og hjemmehjælpstimer, uden Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 57

mallutik namminerisamisullu inuuneqarnissamut pisariaqar- at de fik en begrundelse på beslutningen. Dette efter- titamisut aamma pisarsimasamisut inuttut ikorfartorneqa­ lod personerne med stor frustration over, at de ikke run­naarneramik. Aamma inunnik innarluutilinnik sullissisunit kunne få den hjælp, de plejede og dermed den støtte, ilisimatinneqarpugut, kommunimi aqutsisunit inuttut ikorfar- de fandt nødvendig til at leve et selvstændigt liv og tortinut tiimit aamma angerlarsimaffimmi ikiortinut tiimit im- deltage i samfundet. Derudover fik vi fortalt af flere mikkoortinneqartanngitsut. Assersuutigalugu inuk innarluu­ti­ handicapfaglige medarbejdere, at der fra den kom- lik sapaatip akunneranut akunnernut qulinut inuttut ikorfar- munale ledelse ikke altid blev skelnet mellem støtte- torteqartarnissaanik tunineqarpat, taava aqutsisunit inuk pi­ persontimer og hjemmehjælpstimer. For eksempel ne­qartoq angerlarsimaffimmi ikiorteqarnissaaanut itigartis­ hvis en borger har fået tildelt ti støttepersonstimer sa­gaat. Angerlarsimaffimmi ikiortip inuttut ineriartornissaa om ugen, vil ledelsen give afslag på, at den samme sammisanngilaa, kisianni angerlarsimaffimmi suliassanut borger får hjemmehjælp – og omvendt. Selvom hjem- ikiortaasarpoq. Tamakkulu pissutsit tunngavigalugit inuk mehjælp har et helt andet formål end støttepersoner. innar­luutilik namminerisamik inuuneqarnissaminut aamma Hjemmehjælp fokuserer nemlig ikke på borgerens ineriartornissaminut periarfissaqarunnaartarpoq, tassami udvikling, men er praktisk bistand i hjemmet. Dette inuttut ikorfartorti aamma angerlarsimaffimmi ikiortip sulias- forhold kan yderligere medvirke til, at borgere med sai immikkut pingaaruteqarput, ikiuutaappulli assigiinngil- handicap ikke har mulighed for at udvikle sig og leve luinnartunik siunertallit naligiisinneqarsinnaanatillu. Taama- et selvstændigt liv, da to vigtige, men meget forskelli- tut inissittoqarnerani inuk innarluutilik toqqaasussaatitaaler- ge muligheder for hjælp, bliver blandet sammen. Per- sarpoq, illoqarfimmi pisunut sammisassanulluunniit peqa­ soner med handicap kan i dette tilfælde blive tvunget taa­nissaminut imaluunniit angerlarsimaffiup eqqiluitsuunis- til at vælge mellem, om de skal ud og deltage i en ak- saanut uffarneqarnissamulluunniit ikiorneqarnissamut. Ta- tivitet i byen eller om de skal have gjort deres hus mannalu ajalusoornarluinnarpoq, inuummi innarluutillip pi- rent eller have hjælp til at bade. Dette er fatalt, da neqartut tamaasa pisariaqartimmagit. borgerne har ret til alle tre dele uafhængigt af hinan- den. Nunaqarfinnut savaateqarfinnullu immikkut Specielt om bygder og fåreholdersteder Tapersersuisunik agguaassinermi ajornartorsiutit aamma taper­sersuinermik angerlarsimaffimmilu ikiuisarnermik ami­ Problemet med tildelingen af støttepersoner samt gaa­teqarneq Tiliumut sunniuteqarpoq, imatut illoqarfinnut mangel på støtte og hjemmehjælp virkede for Tilioq naleqqiullugit nunaqarfinni ajornartorsiutit annertusinerus- til at være et endnu større problem i bygderne i for- sammata. Tiliup ilisimatinneqarpoisariaqartitanik qaangre­ hold til byerne. Tilioq fik fortalt, at der var stor mangel niagassanillu q inunnik taakkunginga atorfinnik ingerlatsisin- på personer til at varetage disse stillinger, specielt for- nasunik ajornartorsiut annertusoq, pissutigerpiarlugu inun- di der er for få timer hos de enkelte personer, til at nut ataasiakkanut tiimit tapersersuisusumut inuussutigissaa­ den ansatte støtteperson kan leve af denne indtægt. lugit amigarmta. Taassuma saniatigut Tiliup msigaa inunnut Derudover oplevede Tilioq, at det var endnu sværere innarluutilimmut qanigisaalluni ajornarnerusoq illoqarfimmit at være pårørende til en person med handicap, når ungasilluni najugaqaraanni. Tusarnaarpavut qanigisat oqa­ man bor langt væk fra byerne. Vi hørte flere pårøren- lut­tuartut kommunimit suusupagalugu itigartinneqarsimallu­ de fortælle, hvordan de blev affejet af kommunen, tik ilaquttaminnik innarluutilimmik ernummateqarnerminni når de henvendte sig på baggrund af bekymringer for saaffiginnissutiminnik. Tiliup tamanna eqqumiigaa, qanigi­ deres pårørende med handicap. Dette virker på Tilioq saa­sut pingaartumik nunaqarfinni savaateqarfinnilu innar­ som besynderligt, da de pårørende, specielt i bygder luu­tilinik sullissisunit qaqutiguinnaq tikinneqartartuni inun- og fåreholdersteder, hvor de handicapfaglige medar- nut innarluutilimmut qaninnerummata aamma qanigisamin- bejdere sjældent er på besøg, er langt tættere på per- nut suliatigut pisariaqartitsinermik qaangerniagassanillu pa- sonen med handicap og har en forståelse for de fagli- sisimannillutik. ge behov og udfordringer, som deres pårørende med handicap har. Tiliup savaateqarfimmi paasivaa tamatumani aaqqissutissaq tassani qanigisaq tapersuisutut inissinneqarsimammat. Ta- En meningsfuld løsning på dette fandt Tilioq på et få- manna ilaqutariinnut ataasiakkaannut toqqagassaavoq, pe- reholdersted, hvor en pårørende var ansat som støt- riarfissippaalu inuk innarluutilik qularnaarissutigalugu ineri­ teperson. Dette var et valg for den enkelte familie og ar­tornissamik, najugassamittut toqqarsimagamikku sumiiffik gav dem muligheden for at sikre personen med han- 58 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

ikittuaqqanik inulik. Taamaattumik tamakkiisumik sumiiffimmi dicaps udvikling, da de havde valgt at bosætte sig aaqqiinerit aallunneqartariaqarput nunaqarfinni savaateqarfin- et sted med meget få indbyggere. Disse holistiske nilu. lokale løsninger burde være i fokus i bygder og på fåreholdersteder. Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissut Om Handicapkonventionen Inuit Innarluutillit pillugit Isumaatigissummi immikkoortoq 17- ip illersorpaa inuttut innarligassaanngissuseq. Taanna isuma­ Artikel 17 i Handicapkonventionen beskytter retten qarpoq inuit innarluutillit pisinnaatitaasut imminerminnut timi- til personlig integritet. Det betyder, at personer minnullu namminneq aalajangiisinnaallutik, inuiaqatigiinnermi med handicap har ret til at bestemme over sig selv inuit allat tamaasa naligalugit. og deres krop på lige fod med alle andre i samfun- det. Nammineq inuuneqarnermik aamma peqataanermik pisin- naatitaaffik illersorneqarpoq immikkoortoq 19-imi. Immikkoor- Retten til et selvstændigt liv og inklusion i sam- tup Kalaallit Nunaat pisussaatippaa inuit innarluutillit qularnaa- fundet bliver beskyttet af artikel 19. Artiklen pålæg- rissutissallugit inuusinnaasut najugaqarsinnaasullu piumasa- ger Grønland at sikre, at personer med handicap minnik aamma qinigassanik inuiaqatigiinni allat tamaasa assi­ kan leve og bo, som de har lyst til og med samme ga­lugit toqqaasinnaassallutik. Kalaallit Nunaata inuk innarluu­ti­ valgmuligheder som alle andre i samfundet. Grøn- lik pisussaatissinnaannngilaa paaqqinnittarfimmi najugaqassa­ land kan ikke pålægge en person med handicap at soq, inuk taanna allami najugaqarusuppat. Aammattaaq Kalaal- bo på en institution, hvis personen ønsker at bo et lit Nunaata inuit innarluutillit eqqortumik najugassamik najuga­ andet sted. Og ydermere skal Grønland sørge for, qarfittut piumasaanni najugaqarnissaat isumannaartussaavaa. at personer med handicap får den rette hjælp til at Taammaattumik periarfissaqassaaq assigiinngitsunik tapiissu­ bo, hvor de har lyst til at bo. Der skal derfor være te­qarnissamut pisinnaatitaaffik piviusunngussappat. Ulluinarni adgang til forskellige støttetilbud, så denne ret kan inunnut innarluutilinnut eqqiaanemut ikiorsiisoqartassaaq ima­ blive til virkelighed. Det kan være hjælp til rengø- luunniit perorsaanermi tapertaasunik inuit innarluutillit nam­ ring eller pædagogisk støtte i hverdagen, så perso- min­neq inuuneqarsinnaatillugit inuiaqatigiinni allat tamaasa ner med handicap kan leve et selvstændigt liv og naligalugit. være en del af samfundet på lige fod med alle an- dre. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 59

Inatsisit Om lovgivning

Pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. Ifølge landstingsforordning nr. 15 af 20. novem­ 15, 20. november 2006-imeersumi § 29 malillugu inuit innar- ber 2006 om offentlig hjælp §29 har personer luutilit periarfissaqarput angerlarsimaffimmi ikiorteqassallutik. med handicap mulighed for at få hjemmehjælp. Angerlarsimaffimmi ikiorti nassuiarneqarsimavoq tassaasoq Hjemmehjælp defineres som en praktisk bistand i anger­larsimaffimmi suliassanik ikiortissaq. hjemmet.

Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 8, 25. juni om hjælp til personer med vidtgående handi­ 2014-imeersumi § 24 aamma 25-mi periarfissatut pisinnaatit­ cap § 24 og 25 giver mulighed for at få tilkendt pæ- sissutigaat perorsaanermik tapertaasoq taamaalilluni inuup dagogisk støtte, så personen kan klare sig i egen nammineq najukkamini, najugaqatigiiffimmi imaluunniit iller- bolig, bokollektiv eller beskyttet boenhed. Den sukkami najugaqatigiiffimmi inuusinnaanngorlugu. Tapiissut omtalte støtte har til formål at støtte personen pine­qartoq siunertaqarpoq inuk innarluutilik tapersersussallugu med handicap i sin psykiske, fysiske og sociale ud- tarnikkut, timikkut inooqateqarnermilu ineriartornerani. Inatsi- vikling. Lovens § 7 beskriver muligheden for at få sip § 7-iata nalunaajarpaa tapiissutigineqarsinnaasoq atorto­ bevilget et hjælpemiddel til at lette hverdagen for qar­neq inuit innarluutillit ulluinnarni inuunerat oqilisarniarlugu. personer med handicap. Dette giver mulighed for Tamatuma periarfissaqartippaa atortunik qinnuteqarsinnaaneq. at søge hjælpemidler. Disse kan dog kun bevilges, Taakkuli taamaallat tapiiffigineqarsinnaapput aningaasartuut hvis det er en udgift, der væsentligt overstiger, inuup innarluteqanngitsup nammineq atugaasaanut naleqqiul- hvad personer uden handicap vil anskaffe til per- lugu akia qaangiivallaanngippat. sonligt brug.

INNERSUUSSUTIT ANBEFALINGER • Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut aamma Ila­gee­ • At Departementet for Uddannelse, Kultur, qarnermut Naalakkersuisoqarfiup aamma Peqqissaa­ Forskning og Kirke og Peqqinnissaamik Il­ nermik Ilinniarfiup qularnaassagaat tapersersuisunik inniarfik sikrer, at uddannelse til støtte­ ilinniartitsineq annerusumik qitiusuminngaanniinngit­ personer i højere grad kan foretages de­ sumit pisassasoq ilaatigut e-learningimi periarfissat centralt blandt andet med anvendelse af atorlugit. e-learningsmuligheder. • Inatsisartut atorunnaarsissagaat pilersuisussaatitaa­ • At Inatsisartut afskaffer forsørgelsesplig­ neq taamaalilluni inuit innarluutillit suli annerusumik ten, så personer med handicap i endnu namminiussuseqarlutik inuusinnaatillugt. højere grad kan leve et selvstændigt liv. • Kommune Kujalleq suliniuteqassasoq sumiiffimmi • At Kommune Kujalleq arbejder på at ska­ inuk aallaavigalugu tamanut atuuttunik aaqqissuussi­ be lokale og helhedsorienterede løsnin­ nissamik, nunaqarfinnilu inuit attaveqaatigiinnerat ger, der tager udgangspunkt i individet, nukittooq atorluarneqartassasoq. sådan at de stærke netværk i bygderne • Kommune Kujallermi sulianik ingerlatsinerminni aam­ bliver aktiveret bedre ma isumaliutigissagaat inunnut innarluutilinnut qani­ • At Kommune Kujalleq i forbindelse med gisaasut. Taakkuami aamma innarluutilimmut qangi­ deres sagsbehandling også indtænker de saasutut­ qaangerniagassaqartaramik. pårørende til personer med handicap, da det indimellem kan være en lige så stor udfordring at være pårørende som selv at have et handicap. 60 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Bibi Sikemsen

Allaaserisaq: Bibi tappiit­­ Portræt: Bibi mistede sunngornermi nammineq sit syn og evnen til selv anisinnaajunnaarpoq­ at komme ud

Bibi Sikemsen tappiitsuuvoq, Kommune Bibi Sikemsen er blind og har gennem de sidste ti ­Kujallermullu ikiuutinik ukiuni qulini kingullerni år forsøgt at ansøge om hjælpemidler fra Kommu­ qinnuteqartaraluarpoq,­ itigartitaajuarlunilu ne Kujalleq. Hun har gentagne gange fået afslag på hendes ansøgninger. – Nukarliup pikkoriffigivaa, taava taanna qatanngutimit pikkorinnerusarpoq, tappiitsumik ingiaqateqarluni ikior- – Min yngste datter er det mest hensynsfulde barn i for- nissaanut, Bibi Sikemsen panimmi nukarliup ingiaqatigi- hold til, at jeg er blind. Hun er den bedste til at fortælle neratigut Qaqortumi aqquserngit tappiitsumut aqqutigiu- om forhold, som jeg skal være opmærksom på, når vi er minarsarlugit nassuiaallaqqinnera pillugu oqarpoq. Nu­ ude, siger Bibi Sikemsen om sit yngste barn, der er god kar­lequtaami pingasunik ukioqartoq, Bibi isigisisaqarsin- til at gøre vejene mere tilgængelige i Qaqortoq, når de er naajunnaarpoq tapiitsunngorlunilu. Bibip ilaquttami ullut ude at gå sammen. Hendes yngste barn var omkring 3 tamarluinnaasa tapersersuinissaat ikiuinissaallu pingit­ år, da Bibi mistede synet og blev blind. Bibi er afhængig soor­sinnaanngilai, tassami qimmimik tappiitsumut tasi­ af sin families støtte og hjælp hver dag, både fordi hun ku­miartagaqanngilaq aammali Qaqortumi aqquserngit ikke har en førerhund, og fordi Qaqortoqs veje ikke er til- tappiitsumut nammineq ingerlavigisinnaassallugit naleq­ gængelige for blinde. Bibi har heller ikke fået de nødven- qussagaanngillat. Bibilu aamma ikiuutinik atuinissaminut dige hjælpemidler eller kurser til at kunne færdes alene. imaluuniit nammineq aqqusinikkut ingerlasalernissami- – Vi fortæller hende om forskellige ting, når vi er ude. nut pikkorissagaanngilaq. Blandt andet når vi er ved at møde folk, vi kender, på ga- – Aqqulluttukkuuleraangatta aamma nassuiaasarpugut den eller når der er nogle ting på vejen, som hun skal aqqutissaq qanoq innersoq nassuiartarparput, imaluun- være opmærksomme på. Men ellers er vi gode til at være niit inunnik ilisarisimasatsinnik naapitsileraangatta nas- ude i naturen som familie, og Bibi kan godt følges med suiaasarpugut. Asimiikkaangatta aqqutissaa tamaat mia- os, vi sørger bare for at være tilgængelige steder, som vi nereqqissaarlugu ingerlasarpugut, Bibip uia Kristian alle nemt kan færdes i, siger hendes mand, Kristian Si- Sikem­sen nassuiaalluni oqarpoq. kemsen, om hvordan de hjælper Bibi på gaden og i na- turen. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 61

Bibi Sikemsen 42-inik ukioqarpoq Kristian Sikemsenilu uigaa. Bibi Sikemsen på 42 år er gift med Kristian Sikem- Qitornatillu pingasut 23-nik, 21-nik aamma 12-inik ukiullit sen, og sammen bor de med deres tre børn på Qaqortumi A/S INI-p inissiaataani najugaqatigiipput. Bibi tap- 23,21 og 12 år i en lejebolig gennem A/S INI i piitsunngunngikkallarnermini isumaginninnermi ikiortitut ilin­ Qaqortoq. Bibi Sikemsen har ikke altid været blind, nia­gaqarpoq, meeqqerivimmilu sulisaraluarpoq. 2010-milu tap- hun er uddannet socialhjælper og har arbejdet i piitsunngornissani tikillugu, atuareernerup kingorna ornittakka- en børnehave samt i en skolepasning, indtil hun mi sulivoq. Maanna siusinaartumik sulisinnaajunnaarnermusia­ blev blind i 2010. I dag modtager hun førtidspensi- qalernikuuvoq. on.

Bibip isigiarsuttunngoraluttuinnarluni naggataagut tappiitsun­ Bibi Sikemsen mistede gradvist sit syn. Først mi- ngorpoq. Siullermik isaa saamerleq takusaqarsinnaajunnaar- stede Bibi synet på sit venstre øje, og hun blev helt poq naggataatigullu 2010-mi tappiitsunngorluni. Kommune Ku- blind i slutningen af 2010. I januar 2011 blev hun jallermi inuttut annertuumik innarluutilittut 2011-mi januarimi registreret som person med et vidtgående handi- nalunaarsugaalerpoq. Tappiitsunnguinnarani aamma nammi- cap i Kommune Kujalleq. Det var ikke kun synet neerluni aniinnarsiinnaajunnaarpoq. hun mistede, for hun mistede også evnen til selv at gå, hvor end hun har lyst. – Tappiitsunngorama aamma nammineq piumasannik aniin­ nar­sinnaajunaarpunga Bibi oqarpoq. Bibip uia Kristian Kommu- – At kunne komme ud selv er noget, jeg ikke kan ne Kujallermit Bibimut angerlarsimaffimmi ikiortitut maanna mere, nu hvor jeg er blevet blind, siger Bibi Sikem- atorfeqartippaat. Ullormut akunnerit arfineq pingasut akissarsi­ sen. I dag er Bibis mand, Kristian Sikemsen, ansat a­qartinneqarluni Bibimut angerlarsimaffimmi ikiortaavoq, illo­ af Kommune Kujalleq som hjemmehjælper for qarfimmilu susoqarfinnut arlaannukassagaangat ingerlattarpaa, Bibi. Han arbejder som 8 timer om dagen, hvor imaluunniit kommunimut saaffiginnilluni ikiuutinik qinnuteqas- han passer Bibi og fører hende rundt i byen til ar- sagaangat ingiaqatigisarlugu. Tappiitsutulli ikiuutissanik qinnu­ rangementer eller til kommunen, når hun prøver at teqaraangami itigartinneqartarpoq. søge om hjælpemidler.

– Itigarajuttarpunga, ilaquttakka angerlarsimaqatikka tappis­ – Men jeg får ofte afslag på mine ansøgninger om suum­mata, taavalu aningaasarsiaqarlutik, taava tassa ilaquttak- hjælpemidler med begrundelsen om, at min fami- ka tappissuummata, aningaasarsiaqarmata nammineq akiliisin- lie kan se, og de kan hjælpe mig. En anden begrun- naasunga, Bibi ikiuutinik qinnuteqaamminut itigartitsinermi delse, jeg har hørt, er, at min familie, der tjener akis­sutigineqartartut pillugit nassuiaavoq. Qinnutigisagai soorlu penge, kan betale for hjælpemidlet, forklarer Bibi tappiitsumut naleqqussakkamik mobiltelefonimut tunngasin­ om nogle af de svar, hun modtager på sine ansøg- naa­voq, imaluunniit qimmimik tappiitsumut tasikumiartagas- ninger. Ansøgningerne kan handle om en mobilte- saq, nammineerluni ilaqquttani ikiortigeqqaanngikkaluarlugit lefon, som er tilpasset til en blind person eller at få anisalernissaanut ikiuutinik pigisaqanngilaq. en førerhund, der kan hjælpe hende med at gå ud selv, uden at familien skal føre hende.

Ikiorsiissutit Hjælpemidler Inatsimmi periarfissaavoq ikiorsiissutinik tunineqarsin­ naaneq, atortutigut iluaqutissat annertuumik innarluu­ Lovgivningen giver mulighed for at få bevil­ tillip ulluinnarni inuuneranut oqilisaataasussat akuer­sis­ get et hjælpemiddel til at lette hverdagen su­tigineqarsinnaapput. Inuk annertuumik innarluutilik for personer med handicap. Hjælpemidler innarluuteqarnerminik­ pissuteqartumik annertuneru­ kan dog kun bevilges, hvis det er en udgift, sumik aningaasartuuteqartarpat, annertunerusumik der væsentligt overstiger, hvad personer aningaasartuutaanerusunut aningaasatigut ikiorsiiso­qar­ uden handicap vil anskaffe til personligt sinnaavoq. brug.

Tamanna pillugu annerusumik qupp. 59-mi inatsisilior­ Læs mere på side 59. ner­mut tunngasoq atuaruk. 62 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Ingiaqateqarani angalasariaqartoq Uledsaget rejse

Bibi tappiitsunngornermini Rigshospitalip isinut nakorsiartarfittut Bibi var på Rigshospitalets øjenklinik i Glostrup, immikkoortortaqarfianut Glostrupimiittumut angalavoq, tassani efter hun blev blind. Her var hun på et ophold i to misissorneqartarluni ikiorneqarlunilu qaammatini marlunni unin­ måneder. Inden rejsen søgte hun om at få sin ngavoq. Angalannginnermini taamani tappiitsuunini tunngaviga­ mand med som ledsager, fordi hun var blind. lugu uini ingiaqatigissallugu qinnuteqaraluarpoq – Jeg kunne ikke få en ledsager med mig med – Pisussinnaariarama nakorsiarlunga angalaninni ingiaqateqar- den begrundelse, at jeg da selv kunne gå, siger neq ajorpunga, nakorsiartarpunga kisima, itigartitaasarpunga ima Bibi Sikemsen og forklarer, at sundhedsvæsenet tunngavilimmik, uanga nammineq pisussinnaangama, Bibi oqar- og Kommune Kujalleq også har kastet hende poq nassuiaallunilu Peqqinnisaqarfiup Kommune Kujalliullu rundt imellem sig i spørgsmålet, om hvem der akor­nanni uteqattaartinneqarsimalluni, tassami uiata ingiaqatis- har ansvaret og skal betale for Bibis ledsager i satut angalaniarnerani oqartussaq sorleq aningaasaliissanersoq forbindelse med en rejse til en kontrolundersø- akisussaaffigineqarumanngimmat. Naggataatigut tassa kisimi gelse i Rigshospitalet. I sidste ende tog hun af- angalasariaqarsimavoq.­ sted alene.

Glostrupimi Bibi isinut nakorsiartarfimmiinnermini ikiorneqarpoq, Bibi var på øjenklinikken i Glostrup, hvor hun aqqusinikkullu nammineq tappiitsunut ajaappiaq atorlugu pisut- også fik hjælp til at lære at gå rundt i trafikken talernissamik ilinniartinneqarluni. Tamaani aqquserngit pisuin­ ved egen hjælp og med en hvid stok. Her er der naal­lu aqquserngi tappiitsunut naleqqussarlugit pisuffigiuminar­ tilgængelige veje og stier for blinde med ledelin- sagaapput, aqquserngit tappiitsunut malinneqarsinnaasunngor- jer lagt på fortov og lyde, der kan gøre hende op- lugit pisuffissianngorlugillu nalunaaqqutsersugaapput, aqquser­ mærksom på retning, trafik eller ændringer på ngillu ikaartarfiini nipit tusaaneqarsinnaapput, soorlu ikaarsin­ vejen. Men hun kan ikke gå ud i trafikken ved naa­nermut imaluunniit uninngaqqaarnissamut ilisarnaatit tusaa­ egen hjælp i Qaqortoq, fordi der ikke er lignende neqarsinnaasarlutik. Qaqortumili tassa nammineq ingerlasin­ infrastruktur med tilgængelige forhold for blinde. naan­ngilaq, tappiitsunummi naleqqussakkanik aqquteqanngilaq. – Vejene og gangstierne i Qaqortoq er ikke ad- – Qaqortumi pisuinnarnut aqquserngit biilertullu aqqutaat erseq­ skilte med en kantsten eller med tydelige af- qissunik killilersugaannginnamik aporteqqajaanartarput, killiler­ mærkninger, og vejene til biler og gående er ge- sorlugit­ nalunaaqqutsersugaannginnamik, Kristian aqqusinermi nerelt ret smalle, forklarer Kristian om forholde- pissutsit pillugit oqarpoq. ne.

– Pisuttuaraangatta nammineq eqqatsinnut pigaangatta taa­ – Jeg kan dog godt fornemme, når vi nærmer os maal­laat malugisinnaasarpara, Bibi oqarpoq. vores hjem, og jeg kender vores nærområde, men jeg vil ikke kunne gå alene, siger Bibi. Ilaquttat Bibimut ikiortaallutillu tapersersuisuupput­ Familien er støtte og hjælp for Bibi

Bibi aamma Kristian nassuiaapput Narsamiit Qaqortumut nuun- Bibi og Kristian fortæller, at de er flyttet fra nerminni neriuutigisimallugu Bibip pitsaanerusumik ajornanngin- Narsaq til Qaqortoq i håb om bedre støtte og nerusumillu ikiorserneqarsinnaanissaa tapersersorneqarsinnaa­ hjælpemuligheder for Bibi. Hun har gennem sit ler­nissaalu. Bibi Kalaallit Nunaanni isigiarsuttut tappiitsullu peqa- medlemskab i foreningen for svagtseende og tigiiffianni ISI-mut ilaasortaanermigut ikiuutinik assigiinngitsunik blinde i Grønland ISI fået nogle hjælpemidler, atortagassaminik tunisinnikuuvoq, soorlu tappiitsunut ajaappiaq, som hun bruger. Blandt andet en blindestok og nalunaaqqutaq qassinngorneranik nipeqartartoq. et ur, der kan sige, hvad klokken er.

– Tappiitsut peqatigiiffianut ISI-mut ilaasortaavunga. Pikkorissaa­ – Jeg bliver inviteret til at deltage ved blindetræf sarput tassungalu qaaqqusaasarpunga, Bibi peqatigiiffimmut eller konferencer, som ISI arrangerer, siger Bibi ilaa­sortaanermigut periarfissarisartakkani pillugit oqarpoq. Sikemsen om de muligheder, hendes medlem- skab tilbyder. Bibi tappiitsunngornermi nalaani nukarlequtaa meeqqeriviim­ miit­tarpoq, uia suliffeqarpoq. Tappiitsunngoqqaarnermi nalaani Da Bibi i sin tid blev blind og mistede synet, var Bibi ikorfartorteqartinneqaraluarpoq, taannali 2011-mi sivikitsuin- hendes yngste barn i børnehaven, og manden Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 63

narmik sulivoq. Inuttut ikorfartorti taamaatimmat uia anger- havde et arbejde. Bibi fik i første omgang en støtte- larsimasariaqalerpoq, angerlarsimaffimmullu akilersugassat person, men dette holdt kun en kort periode i 2011. akilerneqarsinnaasariaqarmata, Bibip uiata Kristiaap inuttut Herefter måtte manden træde til for at se efter hende ikorfartortitut sulilersinneqarnissaa qinnutigaat. derhjemme, og fordi de skal kunne betale for hus- holdningen og sørge for familien, søgte de om at få Kristian inuttut ikorfartortitut ilinniarpoq ansat hendes mand Kristian som støtteperson.

Kristian blev uddannet som ­støtteperson Angerlarsimaffimmi ikiorti imaluunniit inuttut ­ikorfartorti Hjemmehjælp eller støtteperson Inatsit naapertorlugu inuk annertuumik innarluutilik periarfissaqarpoq angerlarsimaffimmi ikiorteqarnissa­ Ifølge lovgivningen har personer med handi­ mut imaluunniit perorsaasutut ikorfartorteqarnissami­ cap mulighed for at få hjemmehjælp og pæda­ nut. Angerlarsimaffimmi ikiortip angerlarsimaffimmi gogisk støtte. Hjemmehjælp defineres som en suliassanik ikiortiuvoq. Inuttulli ikorfartortip inuk praktisk bistand i hjemmet. Mens pædagogisk innarluutilik­­ tarnikkut, timikkut inooqataaniarnermi­ støtte har til formål at støtte personen med gullu ineriartornissaanut siunertaqartumik ikorfartor­ handicap i sin psykiske, fysiske og sociale ud­ tussaavaa. vikling.

Qupp. 59 atuaruk. Læs mere om dette på side 59.

Kristian Bibimut inuttut ikorfartortitut ilinniagaqanngitsutut Kristian Sikemsen var i starten ansat som ufaglært aallaqqaammut sulilerpoq, 2015-imilu ilinniarsimasutut inut- støtteperson for sin kone Bibi, og i 2015 blev han ud- tut ikorfartortitut naammassilluni. dannet støtteperson.

Bibi nassuiaavoq, Kristiaap ilinniarsimasutut qaammammu- – Efter den første månedsløn fik vi en indkaldelse fra siaqarnerani siullermi Kommunimiit aggersarneqarlutik. Bi- kommunen. De ville fjerne Bibi’s støttepersontimer bip inuttut ikorfartorteqartarneranut akunnerit ikilisaaffigine- med den vurdering, at hun ikke kan udvikle sig mere, qassammata, tassa kommunimiit Bibip ineriartoqqissinnaan­ og at han dermed i stedet kan blive ansat som en nginnera nalilerlugu tunngaviliipput, Kristiaallu angerlarsimaf- hjemmehjælper færre timer om ugen, fortæller Bibi fimmi ikiortitut akunnerni ikinnerusuni sulilersinneqassasoq. Sikemsen om den kortvarige fornøjelse at have sin mand ansat som faglært støtteperson. Taamaasinerani Kristian qaammamusiaaruppoq, akissarsiati- gut utoqqalinersiassanut katersaarulluni aamma tapit peer- Denne ændring betød, at Kristian Sikemsen mistede neqarlutik, SIK-imi akissarsiat isumaqatigiissutit annikinner- sin månedsløn, pensionsopsparing samt tillæg og paat naapertorlugit akissarsiaqalerluni. blev hjemmehjælper aflønnet efter SIKs mindsteløn.

– Ilungersunartarpoq allamut saaffissaqarani ikiortissarsiorni- – Det er svært, og der er ingen andre at henvende sig arluni. Kommunimiillu iluamik ikiuimanngitsut, Bibi ­Sikemsen til, når der er brug for hjælp. Kommunen vil ikke rig- oqarpoq. Kommune Kujallermut ikiuutinik qinnuteqaatinut tigt hjælpe, siger Bibi Sikemsen. Hun har ikke anket aalajangiussanut tunngatillugu Isumaginninnermut maa­laa­ nogle af de afslag eller afgørelser, som hun modtager ruteqartarfimmut suli suliassanngortitsisimanngilaq. fra Kommune Kujalleq endnu. 64 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Isumaqatigiissummi immik­ Konventions artikel 25 koortoq 25 – Peqqinneq – Sundhed og aamma­ peqqinnissaqarfik sundhedsvæsenet

Peqqinnissaqarfik inunnut innarluutilinnut eqqortumik kif- Sundhedsvæsenet er en vigtig medspiller i at sikre de fartuusinermik atortunillu pissaqartitsinermi pingaaruti­ rigtige service- og hjælpemidler til personer med handi- lim­mik suleqataavoq. Ajoraluartumik Tilioq periarfissaqar- cap. Desværre har Tilioq ikke haft mulighed for at have simanngilaq paasisitsiniaalluni angalanermini peqqinnis- en dialog med sundhedsvæsenet i forbindelse med ori- saqarfimmik oqaloqatiginnissalluni. enteringsrejsen. Derfor er dette afsnit ikke udtømmen- de. Tilioq planlægger i fremtiden at have et større fokus Tarnikkut nakorsaaneq på sundhedsområdet under sine orienteringsrejser.

Tilioq eqqartueqateqarpoq tarnikkut nappaateqarsimasu- Psykiatrien nik arlalinnik. Taakku innuttaasut najuqarsimapput kom­ mu­nip najugassatut neqerorutaani. Innattaasuupput im­ Tilioq snakkede med flere borgere, der havde et psykisk mik­koortut pisariaqartumik ikiorserneqanngitsut. Tiliup handicap. Mange af disse borgere boede i kommunens assersuutigalugu ilisimalerpaa peqqinnissaqarfiup kom­ botilbud. Det er en gruppe borgere, som ikke får den mu­nillu akornanni illoqarfiit ilaanni suleqatigiinnermi qa- nødvendige hjælp. Tilioq blev eksempelvis gjort be- angerniagassaqarsimasoq, ilaatigut tarnikkut nakorsaa­ kendt med, at der var udfordringer med samarbejdet ner­mik napparsimasunik paarsisut taarseraateqimmata, mellem sundhedsvæsenet og kommunen i nogle byer, taamaalilluni nakorsaatinik nalimmassaanerit immikkut blandt andet fordi der var stor udskiftning i de psykiatri- ajornakusuulersillugit. Tiliup nalunngilaa nunami tamarmi ske sygeplejersker, hvilket gør justeringer i forhold til annertuunik qaangerniassaqartoq tarnikkut nakorsaaner- medicin ekstra svært. Tilioq ved, at der i hele landet er mi, matumalu immikkoortup suliassaqarfimmi qaanger­ store udfordringer på psykiatriområdet, og dette afsnit niagassat qulaajarniarpaat. Tiliup pilersaarutigaa tarnikkut afdækker ikke alle udfordringer på området. Tilioq plan- nakorsaasarneq siunissami paasisitsiaalluni angalasarner- lægger at have et større fokus på psykiatrien under niu aallunnerusassallugu.4 fremtidige orienteringsrejser. 4

Inuunertussusaat appasinnerusoq Højere dødelighed Inunni tarnikkut nakorsartarialinni inuunertussuseq Ifølge nyere danske undersøgelser ses det, at malunnartumik appasinneruvoq innuttassut sinne­ leve­alderen for personer med psykiske diagnoser rinit danskit ungasinngitsukkut misissuinerat malil­ er markant lavere end resten af befolkningen. lugu. Danskit suliniaqatigiiffiat Psykiatrifonden ma­ Ifølge den danske organisation Psykiatrifonden lillugu arnanjt inuunertussusissatut ilimagisaq ukiu­ er den forventede levetid for kvinder med psyki­ nik 17,1-imik naanneruvoq angutinullu ukiunik 21,9- ske lidelser 17,1 år kortere, og for mænd er den nik innuttaasut tamaasa sanilliukkaanni. Ajoraluar­ 21,9 år kortere, hvis man sammenligner med den tumik Kalaallit Nunaanni suliassaqarfimmi tassani øvrige befolkning. Desværre findes der ingen misissuisoqarsimanngilaq, kisianni illuatungaatigut grønlandske undersøgelser på området, men om­ Kalaallit Nunaanni pissutsinik pitsaanerusorineqar­ vendt er der ingen tilgængelige oplysninger om, sinnaasunik takulertorneqarsinnaasunik paasissu­ at forholdene i Grønland skulle være bedre. tissanik peqanngilaq.

4 https://www.psykiatrifonden.dk/viden/fakta.aspx 4 https://www.psykiatrifonden.dk/viden/fakta.aspx Nuliariit Ammassivimmiit umiatsiamik Alluitsup Paanut inuit innarluutillit illersui­ suannik oqaloqateqariartorlutik angalapput. Karen Thorsteinsen tusartaatissami­ nik maannamut ukiuni marlunni utaqqereerpoq. Ægteparret sejlede ind fra Ammassivik for at snakke med Handicaptalsmanden i Alluitsup Paa. Karen Thorsteinsen har ventet på et høreapparat i over 2 år.

Angajoqqaat saaffiginnittarput tunuliaqutaralugu qitor­ Forældre henvender sig på baggrund af deres nartik tarnikkut innarluutilik. Qitornaat Sana-mi A1-imut voksne barn, der har et psykisk handicap. Deres unitsinneqarsimavoq, kisianni nakorsaatai pitsaasumik barn har lige været indlagt på A1 på Sana, fordi nalimmassarneqarsimanngimmata sivisunerusumik. medicinen ikke har været justeret ordentligt i en længere periode.

Innuttaasoq saaffiginnippoq panni 32-nik ukiulik anner­ tuumik tarnikkut nappaatilik ilaatigut PTSD-mik ingial­ En borger henvender sig om at hendes 32-årige lor­teqartinneqarsimanngimmat immikkoortumut tar­ datter, der er svært psykisk syg med blandt andet nik­kut nakorsaasarfimmut Nuummut ingerlanermini. PTSD, ikke bliver tilbudt en ledsager, når hun skal Panianut kisimiilluni angalaneq annertuumik ilunger­ til psykiatrisk afdeling i Nuuk. Det er en stor be­ sornartuuvoq.­ lastning for datteren at rejse alene.

Tusartaatit Høreapparater

Tilioq paasisitsiniaalluni angalanermini arlinnit saaffigine- Tilioq fik flere henvendelser på sin orienteringsrejse, qarpoq peqqinnissaarfiup, kommunip aamma innuttasup der handlede om udfordringer i forhold til kommuni- akornanni attaveqaqatigiinermi akimmiffiusartunut tunnga- kationen mellem sundhedsvæsenet, kommunen og suteqartunik. Misigaavut innuttaasut paktsisimasut nalullu­ borgeren. Vi oplevede borgere, der var frustrerede og gulu imminerminnut suliaq sumut killinnersoq. Pingaartu- ikke vidste, hvor deres sag var henne. Specielt sager mik tusartaatinut tunngsunik suliat amerlapput. Tamatuma- om høreapparater var der flere af. Her fortalte folk, at ni linuit oqaatigaat ukiut arlallit tusartaatitaarniarlutik utaq­ de ventede i op til flere år for at få et høreapparat, qi­simallutik naak tusaasaarutileraluarlutik. Tamanna kingu- selvom de næsten ikke kunne høre. Dette kan medfø- neqarsinnaavoq inooqatiginermi mattunnermik. Tassami re social isolation. Det kan nemlig føre til, at man har inooqatigiinnermi peqataanermut sapersaleriartoramik, tu- meget svært ved at være aktivt deltagende i sociale saasinnaannginnamikku inuk alla qanoq oqalunnersoq, sammenhænge, når man ikke kan høre, hvad perso- 66 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

suaartarfigitinnianngikkaangamik. Taassuma saniatigut saffigin- nen ved siden af siger til én, uden at det bliver råbt nittoqartarpoq innarluutilinnut kamippaliortartunit immikkut ind i ens øre. Derudover var der også henvendelser kamippaliortittarneq peqqinnissaqarfimmit maanna akisussaaf- om blandt andet ortopædfremstillet specialfodtøj, figineqarumajunnaartut. som sundhedsvæsenet ikke længere ville stå for.

Nunaqarfinnut savaateqarfinnullu immikkut Specielt om bygder og fåreholdersteder

Isorliunerusuniittunit misigineqartarpoq Peqqinnissaqarfim- Kommunikationen mellem sundhedsvæsen, kom- mut, kommunimut attaveqarniarneq ajornakusoortuusutut. mune og borger opleves specielt som svær for folk, Arla­leriarluta ilisimatineqartarpugut innuttaasut miigisimasut der bor i yderområderne. Her får vi gentagne gan- aalajangiisartunut ungasissorujussuullutik, aamma misigisi­ ge at vide, at borgere føler, at der er meget langt til manatik tusaaniarneqarlutik imaluunniit sulianut imminnut beslutningstagerne, og at de ikke føler, at de bliver tunngasuni­ paasitineqassanatik. hørt eller får information om deres sag.

Nunaqarfimmi Tiliup naapippaa innuttaasoq tusartaam­ I en bygd mødte Tilioq en borger, der har ven­ mik ukiut marluk sinnerlugit utaqqisimasoq. Innutaasoq tet på et høreapparat i over to år. Borgeren har nakorsamiissimavoq sisamariarluni kisianni suli nalullugu været til læge fire gange, men ved stadig ikke, qanoq pisoqarnersoq pisoqassanesorlu. Innuttaasoq oqa­ hvad der er sket og skal ske i sagen. Borgeren luttuarpoq nammineq assut matusimalersimalluni ino­ fortæller, at vedkommende er meget isoleret qati­nulu peqataarpiarunnaarsimalluni, tusaasinnaangin­ og ikke kan deltage i sociale sammenhænge, nami. fordi vedkommende ikke kan høre noget.

Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissut Om Handicapkonventionen

Inuit Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissummi immikkoortoq 25- Artikel 25 i Handicapkonventionen omhandler ret- mi pineqaroq peqqissuunissamut pisinnaatitaaffik. Allassima- ten til sundhed. Der står, at personer med handi- voq inuit innarluutillit pisinnaatitaaffeqartutpeqqissuunissa­ cap har ret til de samme sundhedsydelser som alle mut suliniutinut tamanut Kalallit Nunaanni allat tamaasa nali­ andre i Grønland. Personer med handicap må ikke ga­lugit. Inuit Innarluutillit itigartineqarsinnaanngillat innarluu­ blive nægtet behandling på grund af deres handi- tertik patsisigalugu. Aamma inuit innarluutillit pisinnaatitaap- cap. Og personer med handicap har ret til at få de put peqqissuunissamik suliniutinut namminneq innarluutertik sundhedsydelser, som de har brug for på grund af pissutigalugu pisariaqartitaminnut. deres handicap.

Inatsisit Lovgivning

Peqqinnissaqarfiup sullissineri il.il. pillugit Inatsisartut pe­ Landstingsforordning nr. 15 af 6. november qqussutaat nr. 15, 6. november 1997-imeersumi § 14-imi al- 1997 om sundhedsvæsenets ydelser mv. står lassimavoq innuttaasut pissutsit atugassartitaat malillugit pisin- der i §14, at borgere, i den udstrækning forholdene naatitaasut ikiuissutinik timip pisataanut taarsiutinik, ajortissi- tillader, har ret til hjælpemidler, der erstatter eller masunut iluarsiissutinik imaluunniit amigaatinik. korrigerer defekte eller manglende legemsdele.

Psykiatri/Tarnikkut nakorsaaneq – Kalaallit Nunaanni timik- Psykiatri: Somatisk og psykiatrisk hjemmesyge- kut aamma tarnikkut angerlarsimaffimmi nappasimasunik paar- pleje og sundhedsplejen i Grønland hører ind un- sineq napparsimaaveersaartitsinerlu atavoq Peqqinnissamik der sundhedsvæsenets regi. Tilbuddet om pleje og Isumaginnittoqarfimut. Angerlasimaffimmi paaqqinninneq isu- omsorg i hjemmet sker i tæt samarbejde med maginninnerlu pisarpoq qanittumik suleqatigalugu kommune hjemkommunen. Den somatiske og psykiatriske angerlarsimaffigisaq. Timikkut tarnikkullu nappasimasunik hjemmesygepleje samt sundhedsplejen tilbydes anger­larsimaffimmi paaqqinninneq aamma napparsimanaveer- kun i dagtiden og har ingen vagtforpligtelse. saartitsineq neqeroorutigineqartarpoq Taamaallaat ulluunerani pigaartoqarnissamullu pisussaaffeqarani. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 67

Borger med nedsat hørelse til borgeraktivitet Sammisaqartitsisuni siussarluttoq

INNERSUUSSUTIT ANBEFALINGER • Kommune Kujallip aamma Peqqinnissaqarfiup aa­ • At Kujalleq Kommune og Sundhedsvæse­ lajangersassagaat suleriaatit ilitsersuutillu pilersin­ net fastsætter klare arbejdsgange og in­ naqqullugu innuttaasumut pitsaanerusumik ataqa­ strukser, så der skabes bedre koordination tigiissaarineq suleqatigiinnerlu, taanna sullissiiviit og samarbejde om borgeren, som derved akornanni uterteqattaagaaneq pinaveersaartinniar­ ikke skal være kastebold mellem instan­ lugu. serne. • Peqqinnissaarfiup isumagissagaa inuit tarnimikut • At Sundhedsvæsnet sørger for, at personer nappaatillit ukiut tamaasa peqqinnermikkut misis­ med psykiske lidelser får et årligt sund­ sorneqartassasut. hedstjek. 68 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Isumaqatigiissummi Konventions immikkoortoq 19 – Inooqati- artikel 19 giinnermi isumannaatsuuneq – Social sikkerhed

Innuttaasunut innarluutilinnut kiffartuussineq Service til borgere med handicap

Qulequttat arlalitsigut uteqqianneqartartut oqallisigineqar- Et af de tilbagevendende emner, som ofte blev debat- tut Tiliup paasisitsiniaalluni angalanerani tassa innarluutil- teret under Tilioqs orienteringsrejse, var kommunernes innik suliani kommunit sulianik ingeratseriaasiat. Tamatu- håndtering og servicering i handicapsagerne. Her hen- mi innersuuneqarput ikiuissutinik tunniussisarneq, tapii­ vises til tilkendelse af hjælpemidler, støtteforanstalt- sar­nermik aaqqissuinerit il.il. annertuumik innarluutillit iki­ ninger mm. i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. or­serneqartarnerat pillugu Namminersorlutik Oqartussat 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgåen- nalunaarutaat nr. 8, 25. juni 2014-imeersoq de handicap.

Inunnut innarluutilinnut kommunit tapiissutigisartagaa­sa En redegørelse for organisering og struktur af aaqqissugaanerat ­ilusilernerallu pillugu nassuiaat ­kommunale støttetilbud til personer med ­handicap Kommune Kujalleq illoqarfinnik pingasunik aamma nuna­ Kommune Kujalleq består af tre byer og elleve bygder qarfinnik 11-nik aamma savaateqarfinnik pinnguuteqar- og fåreholdersteder. I hver by er der ansat en sagsbe- poq. Illoqarfinni tamani inuit innarluutillit pilugit sulianik handler på handicapområdet samt en stedslig afde- ingerlatsisoqarpoq, aamma sumiiiffimmi immikkortortami lingsleder, der har ansvar for kommunale botilbud og pisortaq akisussaasoq kommunip najugaqarnermik neqe­ støttepersoner tilknyttet botilbuddene. Det er disse roo­rutaanut aamma tapersersuisunut najugaqarnissamik personer, der har den daglige kontakt til borgere med neqeroorutinut atasut. Inuit taakkuupput inunnik innarluu­ handicap, støttepersoner, pårørende m.m. De har et tilinnik ulluinnarni sullissinermi attaveqartut innuttaasunut konkret lokalt kendskab til byens udfordringer og suc- innarluutilinnut, tapersersuisunut qanigisaasunut allanul- ceser. Disse personers nærmeste ledere sidder i Qaqor- lu. Taakku sumiiffimmi illoqarfimmi qaangerniagassaanik toq. Der er en ledende socialrådgiver, som er leder for iluatsitaanilu nalunngisaqartuusut. Taakku inuit qaninner- sagsbehandlerne på handicapområdet, som er i byer- paamik siuttui Qaqortumiipput. Isumaginninnermi pisorta­ ne. Der er en handicapkoordinator, som er leder for de qarpoq sumiiffimmi immikkoortunut pisortaasoq. Innnut­ stedslige afdelingsledere. Når en borger med handicap taa­soq innarluutilik kiffartuussummik qinnuteqarpat, soor- søger om en service, såsom et hjælpemiddel eller en lu ikiorserneqarnissamik imalunnniit tapersersuisumik, in- støtteperson, skal borgeren henvende sig til sin lokale nuttaasoq sumiiffimmi sulianik ingerlatsisunut saaffiginnis- sagsbehandler. Sagsbehandleren indstiller borgeren til saaq. Sulianik ingerlatsisup sumiiffimmilu immikkortortani at få omtalte service, hvis sagsbehandleren finder, at pisortat aningaasatigut aalajangersaanissamut piginnaati- der er lovgrundlag for at give støtten. Sagsbehandlerne taanngillat. Qaninnerpaamik pisortaat aningaasatigut aala- og de stedslige afdelingsledere i byerne har ingen øko- jangersaasinnaassuteqarpoq 10.000 kr.-nik. Qinnuteqaatit nomisk beslutningskompetence. Deres nærmeste leder 50.000 kr.-nik qaangiisut politikikkut ataatsimiititamit aala- har en økonomiske beslutningskompetence på 10.000 jangersaavigineqartarput. kroner. Alle ansøgninger over 50.000 kroner skal be- handles i et politisk udvalg. Hvis man bor i en bygd el- Nunaqarfimmi savaateqarffimmiluunnit najugaqaraanni ler fåreholdersted, er ens sagsbehandler sagsbehand- sulianik ingerlatsisoq tassaavoq illoqarfimmi qaninnermi leren i den nærmeste by. sulianik ingerlatsisoq. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 69

Inunnik innaluutilinnik suliallip kommunip tapiissutinik De handicapfagliges syn på de kommunale ­neqerooruteqartarnera pillugu isiginninnera støttetilbud­ Tiliup paasisitsiniaalluni angalanermi inunnik innarluutilinnik suli­ Tilioq snakkede med flere forskellige grupper af a­nik ingerlatsisut immikkoortut arlallit eqartueqatigai. Suleqan­ handicapfaglige medarbejdere på orienterings- taa­sut amerlasuut sulianut tunniusimalluartut naapippavut, al­ rejsen. Vi mødte mange engagerede medarbej- lan­nguinissamkik kissateqartut, kisianni arlalinnik assilgiinngitsu- dere, som ønskede at gøre en forskel, men som nik qaangerniagassaqartut. Qaangerniagassat ilagaat inunnik in- havde en række forskellige udfordringer. En af de narluutilinnik sullissinermik suleqataasunik oqaloqateqarnitsinni udfordringer, som gik igen i vores samtaler med uterneqartartoq misigisimagaat annertuumik sipaarfigineqarner- de handicapfaglige medarbejdere, var, at de op- tik, isumaqarlutik tamanna suliamik ingerlatsinermut innuttaasu- levede konstante besparelser i så høj en grad, at nillu kiffartuussisinnaanerminnut iluanngitsumik sunniuteqartoq. de mente, dette havde en negativ indflydelse på Assersuutigineqarpoq inunnik innarluutilinnik sullissinermi sule­ deres faglighed og den service, de kunne tilbyde qa­taasut asserssuutigalugu misigisimagitsik innuttaasoq ataaseq borgerne. Et eksempel er, at de handicapfaglige innersuunneqarsimasoq tapersersuinermik aaqqisuussinermut, medarbejdere eksempelvis oplevede at indstille innuttaasorlu itigartinneqarneramut tunuliaqutarineqartut sipaar- en borger til at modtage en støtteforanstaltning, niutit. Tamanna innuttaasunut toqqaannartumik oqaatigineqa­ men at borgeren fik afslag på baggrund af be- ngi­laq, kisianni inunnik innarluutilinik sullissisut misiginerat, sparelser. Det blev ikke sagt direkte til borgerne, erseq­qissumik tamannaasoq itigartitsinermut pissutaasoq. Tiliup men det var de handicapfaglige medarbejderes tusarnaarpai amerlasuut assigiinngitsut assersuutit inunnik innar- oplevelse, at det klart var derfor, der blev givet luutilinnik sullissisunit paasisitsiaaaluni angalanermini. afslag. Tilioq hørte mange forskellige eksempler fra forskellige handicapfaglige medarbejdere på Aammattaaq Tiliumut ilisimatitsissutigineqarpoq annertuumik orienteringsrejsen. pakatsissutigineqartoq inunnik innarluutilinnik sullissinermi sule- qataasut aningaasatigut aalajangiisinnaatitaanngimmata. Asser- Derudover blev der til Tilioq tilkendegivet, at der suutigalugu illersugaasumik sannavimmi pisortaq qinnuteqartari- var stor frustration over, at mange af de handi- aqarmat qaqorsaatisinissamut, sannavimmi sulisut assatik asan- capfaglige medarbejdere ikke havde nogen øko- niassammatigik. Misigisaq tamanna inunnik innaarlutilinnik sullis- nomisk beslutningskompetence. For eksempel

Isumaginninermi sipaarniaqqussut Sparekrav på det sociale område 70 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Suliamik sulialimmik ataatsimeeqateqarnermi apeqquti­ Under et møde med en fagperson blev der gineqarpoq suliat ingerlanneqartarneri pillugit asserssuu­ spurgt ind til, om der kunne gives et eksempel teqartoqarsinnaanersoq, inuup innarluutillp kissaatiippa­ på sagsbehandlingen, når en person med gu inuit innarlutillit pillugit peqqussummut ilaatineqarsin­ handicap ønskede at blive omfattet af handi­ nanerluni tapiissutinik qinnuteqarsinaajumalluni im­ma­ capforordningen for at kunne søge om støtte qa­lu ikiosiissutinik. Oqaatigineqarpoq innuttaasup sulisin­ og eventuelt hjælpemiddel. Det blev oplyst, at nassusia nalilersorneqassasoq takusinnajumallu­gu der skulle laves en vurdering af borgerens ar­ siu­ sinaarluni­ soraarnerussutisiaqalersinnaaner­ soq.­ Apeq­ bejdsevne for at se, om vedkommende kunne qut erseqqissaatigineqarpoq paasiumagipput inuit innar­ få førtidspension. Spørgsmålet blev konkreti­ luuutillit pillugit peqqussummut ilalersinnaanersoq, innar­ seret igen med, at vi gerne ville vide, hvordan luuteqaraanni, kisian­ ­ni suli sulisinnaalluni asserssutiga­lu­ man blev omfattet af handicapforordningen, guluunniit meeraagaanni. Oqaatigineqarpoq innuttaasoq hvis man har fået et handicap, men stadig er nali­lerneqassasoq naleqqunersoq siusinaarluni soraa­ne­ arbejdsdygtig eller eksempelvis er et barn. russutisiaqartussaut. Det blev oplyst, at der altid skulle laves en vur­ dering af, om borgeren opfyldte betingelserne for at kunne modtage førtidspension. sisut misigisarpaat namminersorsinnaassusiiagaanertut, pis- sutigalugu suliamik piginnaaffeqarnertik tatigineqanngimmat, aamma ingasaassisumik qullersat ingerlatsinerattut. skal lederen af et beskyttet værksted søge om at købe sæbe, så brugerne af værkstedet kan vaske de- Allaatigineqareersutut siornatigut annertuumik inunnik innar- res hænder. Dette oplevede flere handicapfaglige luutilinnik suullissinermi suleqataasut annertuumik taarse­ medarbejdere som både umyndiggørende, fordi de- raap­put tamatumalu annertuumik suleqataasunut sunniute- res faglighed ikke blev stolet på, og ekstremt bu- qartarpoq. Inunnik innarluutilinnik sullissinermi suleqataasut reaukratisk. oqaluttuarput innarluutilinnik sullissinermi suliassani ajornar- torsiorfiunerpaasuni nukinginnartumillu sullissipallattariaqar- Der er, som skrevet tidligere, stor udskiftning i de fiusuni piffissap annerpaartaa atortarlugu suliaqartuartaria­ handicapfaglige medarbejdere, og dette påvirker i qar­lutik. Assersuutigalugu ingerlaavartumik suliat saniatigut høj grad deres kollegaer. Mange handicapfaglige inuttut ikorfartortissanik amingaateqartoqartillugu nutaanik medarbejdere fortæller, at de bruger meget tid på nassaarniartariaqartuartaramik. Aamma pissuanaataavoq al- brandslukning. Eksempelvis fordi man løbende skal lat suliat naammassisimanngisaat suliarissallugittaaq. Taa­ finde nye støttepersoner. Dette er et yderligere pres, maat­tumik sulianik ingerlatsinermi suliassaqartarpoq piffissaq og det gør, at der er andre ting, man ikke kan nå. sivisooq atorlugu naammassiniarneqartartunik, suliat pineqar- Derfor er der sager, som har lang sagsbehandlings- tut nukinginnarluinnartuunngimmata. Assersuut alla Tiliup na­ tid, fordi det ikke er presserende sager. Et andet ek- lun­ngiligaa tassa pisortat attaveqarfiillu taarseraannermikkut sempel, som Tilioq blev gjort bekendt med, var, at allanngorartuarneranni inunnik innarluutilinnik sullissinermi skiftende ledere og kontaktpersoner gør det svært suleqataasut ilisimatinneqartannngitsut sumut saaffiginnissa- for en gruppe af de handicapfaglige medarbejdere sut, sullivimmi sumik allannguiniarunik. Taakku sulisut misi- at vide, hvor de skal henvende sig, når de vil have gaat aalajangiiniarnernut aqqut qipiterioqisoq, puullaaqinar- ændret noget på arbejdspladsen. Denne gruppe op- luni paasilertoruminaallunilu. levede, at kommandovejene er lange, forvirrende og uoverskuelige. Tiliumut oqaatigineqaroq inunnik innarlutilinnik sullissisut ar­ lal­lit saaffiisassaaleqisartut apeqqutissaqaraangamik kommu- Tilioq fik fortalt, at flere af de handicapfaglige med- nimit akissutissarsisinnaanngisaminnik. Tamatumani ilaatigut arbejdere manglede et sted at henvende sig, hvis de pineqarput suliami innnuttaasoq ataaseq tigummineqartussa- havde spørgsmål, som de ikke kunne besvare in- tut eqqartuunneqartoq, imaluunniit suliat allat ingerlaavan­ ternt i kommunen. Det gjaldt for eksempel i sager, ngit­sut imaluunniit arlaleriarlugit suliassat, taamaattumillu hvor en borger får en forvaringsdom eller andre sa- kom­munimit suliat taakku ingerlaneqartanngitsut. Sulisut ilaa­ ger, som ikke har en vis kontinuitet eller behandles ta oqaatigaa Pitsaaliuinermut Isumagininnermullu Aqutsiso­ ofte, og der derfor ikke er en sagsgang for, hvordan qar­fik aamma Tilioq suliamut ikiortissarsiorluni saaffigisima­ man gør i kommunen. En medarbejder fortalte, at ngaluarlugit, pisarialimmilli ikiortinani ilitsersorneqaranilu. personen både havde kontaktet Styrelsen for Fore- Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 71

Inunnik innnarluutilinnik sullissinermi suleqataasut arlal- byggelse og Sociale Forhold og Tilioq for at søge hjælp i lit kisi­anni taavaat, aaqqissuineq ilusiliinerlu atugartik sin sag uden at få den fornødne hjælp og vejledning. sukumiisuusoq. Sulianik ingerlatsinermi sulissaqarfimmi Flere af de handicapfaglige medarbejdere nævnte dog, pisortaq ataaseq aamma alla tapiissutissanut neqerooru- at den organisering og struktur, de havde, var effektiv. At tinut aamma tapersersuisunut – isumaginninnermi siun- der er én leder på sagsbehandlerområdet og én på botil- nersortit pisortaat aamma inuit innarluutillit pillugit ata­ bud- og støttepersonsområdet – henholdsvis den leden- qatigiissitsisoq – tunniuttarpaat, inunnik innarluutilinnik de socialrådgiver og handicapkoordinatoren – giver, iføl- sullissinermi sulisut naapertorlugit pisortanut taakku­nun­ ge de handicapfaglige medarbejdere, som refererer til nga attaveqartut, ilusiliineq paa­silertoruminartoq suleqa- disse ledere, en gennemsigtig struktur, som er befordre- tigiinnermut siuarsaasoq illoqarfit akimorlugit. de for samarbejde på tværs af byerne.

Inuit innarluutillit taakkualu qanigisaasa kommunimit Personer med handicap og deres pårørendes syn på de tapersersuinermut neqeroorutinut isiginninnerat kommunale støttetilbud Tilioq arlaleriarluni saaffigineqqartarpoq inunnit innar- Tilioq fik gentagne henvendelser fra borgere med handi- luutilinnik taakkualu qanigisaannit kommunit inunnik cap og deres pårørende vedrørende kommunens service inarluutilinnik sullissineranut tunngassuteqartunik. Ta­ til personer med handicap. I den forbindelse blev Tilioq ma­tumunga tungatillugu Tilioq pissutsinik arlalinnik an- bekendt med flere omstændigheder, som Tilioq finder nertuumik ernuma­naa­teqartutut nalilikkaminik ilisima­ stærkt bekymrende. saqalerpoq. Flere borgere berettede blandt andet under vores bor- Innuttaasut arlallit ilaatigut innuttaasunik ataatsimiititsi- germøder om, at de oplevede, at deres sager var blevet nitsinni nalunaarput namminerimmut suliat kommunimit væk hos kommunen. At de skulle rykke for deres sag gen- tammaaneqarsimasut. Arlaleriarlugit nukingisaarutige­ tagne gange, og at de skulle sende de samme papirer til reerlugit pappiaqqallu kommunip allafianut arlaleriarlu- kommunens kontor flere gange, fordi sagsbehandlerne git tunniutereerlugit, pissutigalugu sulianik ingerlatsisut ikke kunne finde dem. Dette er stærkt bekymrende. Der nassaarisinnaanngimmatigik. Tamanna annertuumik er tale om sager med personfølsomme oplysninger, som ernu­ma­narpoq. Pineqarput suliat inummut paasissutis- under ingen omstændigheder bør havne forkerte steder. sat mianersuussassat,­ susoqaraluarpalluunniit allanut qi­ Endvidere er det tydeligt, at en del af denne gruppe bor- man­neqartussaanngitsut. Aammattaq erseqqippoq in­ gere er ekstra sårbare og ikke besidder et stort overskud nut­taasut arlallit, immikkut attortiammata nukissaqarne- og ikke nødvendigvis følger op på deres sager. Der blev rallu killeqarluni, namminerminnullu sulianik pisariaqar- sagt flere steder, at man følte sig glemt, efter at kommu- tunik malinnaannatik. Arlalinnit oqaatigineqarpoq misigi- nerne var blevet sammenlagt. Tilioq kan derfor være be- simallutik puiugaallutik kommunit kattussuunnerata ki­ kymret for, om der er borgere, som aldrig får den hjælp, ngorna. Tilioq taamaattumik innuttasut taakku pillugit er- de har søgt, fordi deres sag er blevet væk, er blevet glemt nummateqarpoq ikioqqullutik qinnuteqaramik ikiorne­ eller noget helt tredje. Tilioq oplevede yderligere, at per- qar­tanngimmata, suliat taakkununnga tunngasut tamma- soner med handicap, under en-til-en samtaler med Tili- aneqarsimammata, puigorneqarlutillu allatulluunniit. oq, spurgte, om det var ok, at de skulle vente måneder Tili­up aamma misigaa inuit innarluutillit saallugit oqalo­ og nogle gange op til år på at få et svar fra kommunen. qatiginerini ajunnginnersoq qaammatini arlalinniit ukiut arlallit angullugit kommunimit akissutisiniartarmata. Flere borgere med handicap og deres pårørende fortalte, at de ofte får afslag på ansøgninger om forskellige støtte- Innuttaasut innarluutillit arlallit taakkualu qanigisaat muligheder, og at dette bliver givet telefonisk. De blev oqaluttuarput­ arlalitsigut tapersiissutinik – periarfissiis- altså ringet op og fik at vide, at de ikke fik, hvad de havde sutinik qinnuteqaatiminni itigartinneqartarlutik, taama- søgt om uden at blive gjort bekendt med, hvordan de tullu itigartitsinerit nalunaarutigineqartartut oqarasu­aa­ kan klage over afslaget. tikkut. Tilioq spurgte ind til, om de efterfølgende havde fået et Tiliup tassunga apeqqutigaa kingorna allakkatigut ititi­ skriftligt afslag. Det havde de ikke. Alle borgerere har jf. gar­titsissut pisarneraat. Taamaatoqanngilarli. Innuttasut de forvaltningsretlige regler krav på at få et skriftligt svar tak. Pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarne- på kommunale afgørelser. På den måde fik de heller ikke rannut malittarisassani piumasaqaataavoq kommunit klarhed over med hvilken lovhjemmel, afslaget blev givet aalajangigaanni allakkatigut akissuteqartoqartassasoq. på. Tilioq finder det meget bekymrende, at borgere med 72 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Taamaalillutik paasisaqarfigisanngilaat lnatsisitigut handicap og deres pårørende på denne måde ikke får op- suna kommunip aalajangerneranut tunngavigineqarsi­ lysninger omkring deres rettigheder for at klage over kom- ma­nersoq. Tiliup ernumanartorujussuutippaa innut­ munale afgørelser, specielt set i sammenhæng med de be- taasut­­ innar­ luutillit­ taakkualu qanigisaat taamaalillutik sparelser, Tilioq er gjort bekendt med, som præger kommu- paasissu­ tissinneqanngimmata­ pisinnaatitaaffit suut nens sagsbehandling. ma­lillugit kommunip aalajangigaanut naammagittaal- Tilioq hørte gang på gang, at der var langt til hovedbyen liorsinnaanerlutik, pingaartumik sipaarniarneq kom­ Qaqortoq. Selv borgere i Qaqortoq føler, at der er langt til mu­nip sulianik inger­latsinerani erserissarneqartartoq beslutningstagerne, selvom de bor i samme by. Dette blev eqqarsaatigissagaanni.­ gentaget af personer med handicap og deres pårørende i Tiliup tusartuartarpaa illoqarfimmut pingaarnermut både byer og bygder. Borgerne fortalte, at de oplevede det aq­qut qipiterioqisoq, allaat Qaqortumi innuttaasut kommunale system som uigennemskueligt. De havde svært misigisa­mavaat aalajangiisartunut apuussaqarniarneq ved at finde ud af, hvem der skulle kontaktes i forskellige sa- ungasissuusoq, uffa illoqarfimmi tassani najugaqaralu- ger – for eksempel hvis henvendelsen handlede om hjælpe- arlutik. Tamanna oqaatigineqartarluni uteqattaarne- midler til skolegang eller hvis sundhedsvæsenet også skulle qartarpoq inun­nit innarluutilinnit taakkualu qanigi­ inddrages i sagen. I disse tilfælde oplevede borgerne at bli- saan­nit illoqarfinni nunaqarfinnilu. ve sendt rundt og rundt, uden at nogen tog ansvar for sa- gen. Borgere med handicap oplevede, at de ikke fik svar på Tiloq aamma amerlasuunit saaffigineqartarpoq innut- deres henvendelser, og det var derfor svært for dem at få et taasunit oqartunit, kommunimut attaveqarnertik inger- overblik over, hvor langt deres henvendelser var i den kom- laavartuunngitsoq. Inunnik innarluutilinnik sullissivimi munale sagsgang. suleqataasut annnertuumik nikerarnerat qulaani taa­ neqareersoq annertuumik sunniivoq inunnut innarluu­ Tilioq fik yderligere mange henvendelser fra borgere, der tilinnut. Taakku misigivaat suliaq aallaqqaataaniit nas- sagde, at de manglede kontinuitet i deres kontakt til kom- suiaateqattaartuassallugu tamannalu sulianut nukil- munen. Den store udskiftning af de handicapfaglige medar- laarsaataasartoq. bejdere, som er nævnt ovenfor, påvirker i høj grad også per- soner med handicap. De oplever, at de skal forklare deres Tiliup pissutsit annertuumik ernunamartippai pissuti- sag igen og igen, og dette er en opslidende opgave galugu innuttaasunut pineqartut ullut tamarluinnnaa­ sa arlalinnik tamaviaarnartunik qaangerniagassaqar­ Disse forhold finder Tilioq stærkt bekymrende, fordi det tuartarmata. Angallassissutit tikikkuminaatsut, pa­qu­ lægger et pres på en gruppe af borgere, som i forvejen skal mi­sunnerit aamma paasisakinneq, taagugassat amer- håndtere en række udfordringer hver eneste dag. Utilgæn- laqaat. Kommunip kiffartuussineratigut inunnit innar- gelig transport, tabu og uvidenhed – listen er lang. Den luutilinnit akimmiffiusartutut misigineqartartut iluarsii- kommunale service skulle afhjælpe nogle af de udfordrin- vigineqarlutik qaangerniarneqartussaangaluarput, ki- ger, personer med handicap oplever, men i nogle tilfælde sianni innuttaasut ilaanit kommunimut attaveqarniar- opleves kontakten med kommunen mere som endnu en neq aamma akimmiffittut misigineqartarpoq. stor udfordring.

Alluitsup Paa Savaateqarfik / Fåreholdersted

Nunaqarfinnut savaateqarfinnullu immikkut Specielt om bygder og fåreholdersteder

Immikkoortup siuliani pissutsit allaaserineqartut Tiliup tiki­ De udfordringer, som Tilioq har videreformidlet i fore- taa­ni nunaqarfinni savaateqarfinnilu suli annertunerusumik gående afsnit gør sig i endnu højere grad gældende atuupput. Tassani inuttaasut misigisarpat suliat ingerlanne- for personer med handicap i de bygder og fåreholder- qartarnerat sivisoorujussuusartoq aamma kommunimit steder, som Tilioq besøgte. De oplevede en meget akis­sutisinissaminnut utaqqiuartarlutik, pissutigalugu qin- lang sagsbehandlingstid, og at de venter og venter på nuteqaatitik aatsaat illoqarfimmut qaninnermukaqqaartus- svar fra kommunen, fordi deres ansøgninger først skal saammata kingornalu Qaqortumut, suliarineqarniarlutik. ind til den nærmeste by og derefter til Qaqortoq for at blive behandlet. Naammattumik pitsaasumik ikiorneqarneq ­misigisanngilaat, pissutigalugu tagiartuisartut immikkullu-paasisimasallit isor- De oplevede ikke at få nok kvalificeret hjælp, fordi te- liunerusunut qaqutiguinnaq tikittarmata. Taava ikiuisoqa­ rapeuter og eksperter kun sjældent besøger yderom- tuaraagat innuttaasup oqaluttuassartani aallaqqaataaniit råderne. Og når denne hjælp så endelig kommer, skal nassuiaqaartarpaa, pissutigalugu inummik sullissisumik borgeren forklare sin historie forfra, fordi det igen er ­nu­taamik tikittoqarmat. Innutaasunut pissutsit tamakku en ny person, som kommer. Disse forhold er enormt nungullarsaataapput.­ opslidende for borgerne.

Narsamijit 74 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

INNERSUUSSUTIT ANBEFALINGER • Kommune Kujalliup isumagissagaa illoqarfiit akimor­ • At Kommune Kujalleq sørger for lugit misiittakkanik paarlaasseqatigiinneq, inunnik in­ erfarings­udveksling på tværs af byerne, naluutilinnik sullissisut ilaat suliassaqarfimminni kisi­ da nogle handicap­faglige medarbejdere meeqalutik nunaqarfinni minnerni najugaqarmata. sidder meget alene med deres fagområde • Kommune Kujalleq aalajangikkanut maalaarnermik i de mindre byer. pisinnaatitaaffit imaluunniit aalajangikkat suliareq­ • At Kommune Kujalleq oplyser bedre om qin­nissaanik pitsaanerusumik paasisitsissutigisassa­ rettigheder i forhold til muligheder for at gai. klage over eller anke afgørelser. • Kommune Kujalliup pitsaassusissatut malitarisassius­ • At Kommune Kujalleq udarbejder kvali­ sasoq, innuttaasoq qanoq sivisutigisumik allakatigut tetsstandarder for, hvor lang tid der skal uppernarsaatinik pissarsiaqarnissaanut utaqqisinne­ gå, inden borgeren får en skriftlig bekræf­ qartigisassanersoq, qinnuteqaatillu aalajangiivigine­ telse på, at ansøgningen er modtaget, og qarnissaanut qanoq sivisutigisumik suliarineqartassa­ hvor lang tid, der må gå, inden ansøgnin­ nersut, aalajangiussanullu tunngasumik allakkatigut gen behandles og afgøres samt at borge­ ilisimatitsisoqartassasoq, qinnuteqaammut akuersi­ ren får en skriftlig begrundelse for afgø­ soqartillugu aammali itigartitsinermi maalaarfiusin­ relsen – tilkendelse såvel som afslag og naasunut paasissutissiilluni. ankemulighed Vittus angerlarsimaffimminni tummeqqat naqqani issiavoq Vittus sidder på hjemmets trapper

Allaaserisaq: Nukappiaqqamut Portræt: Der mangler annertuumik innarluutilimmut en koordineret og ataqatigiissumik helhedsorienteret hjælp aaqqissorluakkamillu­ til en dreng med sullissineq­ amingaataavoq vidtgående handicap

Najaaraq Stephensenip ernera Vittus qulingiluanik Vittus Berthelsen på ni år er født med ryg­ ­ukiulik qiteralimmigut nakkartoornermik marvsbrok, og for moderen er det en uendelig innarluuteqar­luni inunngorpoq, sullinneqarnissaalu kamp med at holde styr på hjælp og sagsbe­ arnaanit tamatigut ilungersuutigineqartarpoq. handling.

Najaaraq Stephensen septemberip qaammataani ilisimatin- Najaaraq Stephensen fik en god nyhed i september i neqarpoq inissiamut nutaamut ilaqutariinnullu naleqquttu- 2019 om, at familien endelig kan flytte til en lejlig- mik kiisami nuussinnaanngorlutik. hed, der passer til hendes familie, som omfatter hen- des søn, en dreng med et fysisk handicap. – Naleqqutinngittukuluumik najugaqarpugut qalialimmik, taa­va kisianni ippassaq (17.oktober 2019) qujanartumik sia­ – Vi bor i en lejlighed med mange trapper op til 1. ner­figineqarpunga naleqqunnerusumik nuuttariaqalersugut, etage. I går blev jeg ringet op om, at vi kan flytte ind i qaliaqanngitsoq. Ikani blokkiniissuugut tummerarpassua­qan­ en lejlighed ovre i blokkene på ét plan og uden trap- ngitsumi. Taanna ilungersuutigikatalillarlugulu iluatsippoq. per. Det har været en hård og sej kamp for at få den Neriuppunga qaammat tulliani nuussassugut, Najaaraq lejlighed, og jeg håber, at vi kan flytte ind allerede i ­Stephensen Vittus Berthelsenip saniatigut marlunnik qitor­ næste måned, siger Najaaraq Stephensen, der er nalik oqarpoq. mor til Vittus Berthelsen og to andre søskende.

Tassami ernini qummut qalianut nammineq majuuttuaannar- Hun skal altid bære sin store dreng, der ikke selv kan tariaqartarpaa. gå, op til 1.etage.

– Qasunarsingami aamma qummut ammullu paarerpiaan­ – Det er også anstrengende at gå op og ned ad de naa­villugu, navianartarami ilaannikkut qerattaqquteqanngik- trapper, mens jeg holder godt fat i ham, og det er 76 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

kaangat, uanga nammineq ikiortarpara. Ulluinnarni aamma nogle gange farligt, når han ikke har sin skinne på. paarsisoqartarpoq aamma tapersersorteqartarpoq, taassuma Jeg er den eneste til at hjælpe ham udover hans aamma qummut majuuttarpaa, Najaaraq Stephensen oqar- støtteperson, der er der dagligt, som også tager ham poq. med op til 1.etage, fortæller Najaaraq Stephensen.

Qiteralimmigut nakkartooqqalluni inunngorpoq Født med et rygmarvsbrok

Vittus Berthelsen 2010-mi qiteralimmigut nakkartooqqalluni Vittus Berthelsen blev født med rygmarvsbrok i inunngorpoq. Qiteralimmigut nakkartooqqasutut innarluutaa 2010. Der er forskellige følger af hans rygmarvsbrok. assigiinngitsunik sunniuteqarpoq, tassa ulluinnarni ikorfartor- Han vil hele sit liv have behov for en støtteperson og neqartuarnissaanik kiisalu inuttaanut naleqqussakkanik ikiuu­ hjælpemidler, som er tilpasset ham. Derudover skal tinik pisariaqartitsiuaannartussaavoq. Ullullu tamaasa iisarta- han dagligt tage medicin, som skal forebygge urin- gaqarpoq, quumi aqqutaatigut aseruuttoornaveersaatinik vejsinfektioner og blodmangel. aamma aakilliornermut iisartakkanik, aamma kørestoleqar- – Følgevirkningerne af hans rygmarvsbrok er ret dra- poq isikkamigullu qerattaqquteqarluni. Immikkullu nerisarfim- stiske, selvom Vittus er ni år, så skal han på grund af mi issiaveqarluni. Triptrap stol-imik issiaveqarluni. sit rygmarvsbrok bruge ble. Han kan også være me- – Sunniutai sakkortulaaqaat, maannakkut arfineq sisamanik get svækket fysisk. Han har en fodstøtte og en køre- ukioqaraluarluni ulluinnarni nangeqartuaannaavissooq. Taa­ stol, for selvom han kan gå lidt, så får han ondt i sin valu timaa nukilaattukuluusarpoq, isigaalu qerattaqquteqar- ryghvirvel, hvis han går for meget. Og når han er lutik maannalu rullestolertarluni. Pisussinnaangaluarpoq. Pi­ oppe at køre, så kan han også stoppe op og falde til sungaatsialeraangami qiteralini ilaannikkut anniarilertarpaa, ro, siger Najaaraq og tilføjer, at han også havde hul i soorlu pilikappallaaleraangami, taava eqqissisimaalertarluni, hjertet, da han blev født. Vittusip arnaa Najaaraq Stephensen oqarpoq. Vittus qiteralim- Najaaraq fortæller om, hvordan det har været en migut nakkartooqqanermi saniatigut aamma uummalluttuul- kamp at få sin nyfødte søn registreret som person luni inuuvoq. med et vidtgående handicap i kommunen og bede Vittusip inunngorneraniit innarluuteqarnera pillugu kommuni- om hjælp i henhold til lov om støtte til personer mi innarluutilittut nalunaarsugaanissaa aamma ilungersuuti- med handicap. Familien klagede til Det Sociale An- gineqarnikuuvoq, tamannalu inunnik isumaginninnermut kenævn samt Borgmesteren, og det endte med den maalaaruteqartarfimmut suliassanngortinneqarpoq, inuttut afgørelse, at Vittus blev registreret som person med innarluutilittut nalunaarsugaalerneranik inunnullu annertuu- et vidtgående handicap. mik innarluutilinut ikiorsiisarnermut inatsit naapertorlugu sul- – Det hjalp dengang at klage til Det Sociale Anke- linneqalernissaanik aalajangiisoqarluni. nævn og til Borgmesteren, for på den måde fik vi – Tassani maalaaruteqarneq iluaqutaanikuuvoq, borgmesteri den støtte og hjælp, som vi havde krav på i forhold allaat angullugu maalaarnikuuvugut, innarluuteqarneralu aal- til loven. Under sådanne forløb kan jeg som mor laavigalugu ikiorserneqalerluta. Soorlu ilaanni anaanatut taa­ tvivle på mig selv og tænke: Hvad fanden laver jeg matut pisoqartillugu eqqarsartarpugut, suinnartugununa ta- her?! Vi kæmper hele tiden, hvor er det vi skal hen maani, akiuutiinnaavilluta, naluara suna oqinneq ujartussa- for at forbedre forholdene og vilkårene? siger Na- nerlugu. Najaaraq Stephensen oqarpoq. jaaraq.

Vittus atuarnermini malinnaavoq Vittus følger godt med i skolen

Vittus ullormut Nanortallip atuarfiani 4.klassemi naliginnaasu- Vittus går i en almindelig 4. klasse i Nanortallip Atu- mi atuartarpoq malinnaalluarlunilu. arfia, hvor han følger godt med i timerne.

– Ajunngilaq, ingerlalluarpoq, soorunami ilaanni ilungersunar- – Det går godt for ham i klassen, selvom det nogle sinnaavoq, kisianni malinnaavoq. Matematik kalaallisut malin- gange kan være lidt svært.Han følger godt med i ma- naalluarpoq aamma atuartarpoq, qallunaatullu atuarsinnaal- tematik timerne, til grønlandsksprogundervisninger- luni aamma paasinnittarpoq, mikillunilimi aamma Danmarki- ne, og han kan forstå og tale dansk, fordi han har miittarami, paasinnissinnaasarpoq, Najaaraq Vittusip atuar- Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 77

nerminut soqutiginninnera pillugu oqarpoq nangillunilu været i Danmark ofte, siden han var helt lille, siger kammalaateqartarnera oqaatigaa, Najaaraq og tilføjer, at han også har venner i skolen.

– Meeratsialaasarami aamma kammaalaateqartaqaaq, soo­ – Han er en god dreng og har derfor mange venner. runami ilaanni nuannaarnani angerlartarpoq, kamassaarne- Han kan selvfølge godt komme hjem nogle dage, qalaarnini anniarilaartaramiuk. Meeraqataata maannakkut hvor han er ked af det eller mut, fordi han ikke kan innarluuteqarnera sungiunnikuuvaat, aamma atuarfimmi lide, når børn driller. Til gengæld har børnene i sko- nassuiaateqalaarnikuugama innarluutaa pillugu. Ukioq man- len lært om hans handicap, og de har vænnet sig til na nassuiaasoqanngikkaluarpoq. Siornatigut soorunami ilu­ det. Og jeg har orienteret skolen om hans handicap, ngersunalaarnikooqaaq, atuarumajunnaartarlunilu pigami og hvad det betyder. Det har været så hårdt at der på kamassaarneqartarami. Kisianni soorunami kammalaateqar- et tidspunkt var en periode, hvor han ikke længere tukuluusarpoq, nuannarineqartaqaaq atuaqatiminit, naligin- ville i skole, fordi børn drillede ham. Men han er en naasumik klassimi atuarpoq. god dreng, han har venner i skolen, og klassekamme- raterne er glade for ham. Vittus atuarnermi nalaani aamma kingorna inummik ikorfar- torteqartuarpoq, ullormut akunnerit 8 ikorfartorneqartarluni. Vittus har en støtteperson med sig otte timer om da- gen, også når han er i skolen. – Atuaraangami aamma inummik ikorfartorteqartuaannar­ tariaqarpoq, nangilersortuaannartussaangami. Akunnikkaar­ – Han skal altid have en støtteperson hos sig, fordi lu­git taarsertuaannartussaangami, arnaa Najaaraq nassui­aa­ han hver time har brug for at få skiftet bleen, siger voq. Najaaraq og forklarer, at det seneste medicinsk for- søg i Rigshospitalet, som havde til formål, at han kan Rigshospitalimi iisartakkanik misiliinikkut nangeqartarun­ blive fri for ble, ikke lykkedes. naar­nissaa kingullermik misissortikkiartormat misilerarne­ qaraluartoq, iluatsinngittumilli. Udfordringer med at have en Inunnik ikorfartorteqarnermi ilungersuutit støtteperson­ I alle de år, hvor Vittus har haft en støtteperson, som Vittus Berthelsenip inunnik ikorfartorteqarnermigut sullissi­ kommunen har koordineret og stået for, har der væ- sorisimasai kiisalu kommunimi inunnik innarluutilinnut sullis- ret stor udskiftning blandt støttepersoner og blandt sisui ukiuni tamani taarserarnerujussui kiisalu ulluinnarni sagsbehandlerne i kommunen. Det er en stor udfor- suliar­tunngitsoortoqartillugu ilungersuutit imaaliallaannaq dring for Najaaraq, når en støtteperson ikke kommer aaqqinneqarsinnaasannginneri Najaaqqap oqaluttuarai. på arbejde. – Isumaliuuteqartaqaanga, soorlu ulluni makkunani kommu- – Jeg har rigtigt mange tanker omkring det, som er nilu atuarfillu ataatsimeeqatigivakka, ilungersunarseqqaga- problematisk, for eksempel er jeg i de her dage i en mi. Efterårsferianngikkallarami ilungersunarsinami, paarsiso­ dialog med kommunen og skolen, fordi det er an- qarniarnera ilungersuutigilaartarakku. Tapersersortitut paar- strengende ikke at have en stabil støtteperson. Vittus’ sisua meeraqarami napparsimatitsisarlunilu, taava taartis­ støtteperson har mindre børn, og derfor kan hun saa­nik ilaanni agginngitsortoqartillugu, imminnut pisuutit­ have fravær på grund af børnenes sygedage. I de til- taan­nerat kommunip atuarfiullu akornanni tupigilaartaqaak- fælde kan det ske, at der slet ikke kommer en vikar ka, Najaaraq Stephensen oqarpoq nassuiaallunilu ilaanni som støtteperson til skolen. Jeg kan undre mig over, ­suliffimminiit soraaginnarluni ernini isumagisariaqartarlugu. at kommunen og skolen skyder skylden på hinanden – Ilinniartitsisut nammineerlutik uannut attaveqartarput, om manglende vikar eller støtteperson, siger Na- paar­sisua takkussimanngikkaangat. Ilaannikkut allatut ajor- jaaraq og forklarer, at hun kan have dage, hvor hun er nartumik soraaginnarlunga paariinnartariaqartarpara, Najaa­ nødt til at forlade sit arbejde og passe sit barn i ste- raq nassuiaavoq oqarlunilu tapersersorteqarniarneranut ata­ det. qatigiissaarisoq kommunimi sulisuummat, nuannerpallaan­ – Lærerne kontakter mig, når støttepersonen ikke er ngitsumillu assersuuteqarpoq. mødt op, og i de tilfælde skal jeg bare forlade mit ar- – Ataasiaq inummik ikorfartortimik paarsisoqaavinnani ulloq bejde og sørge for at passe ham, siger Najaaraq og naallugu nangia taarserneqarnani, sianerfigitinnangalu. beretter om en grel konsekvens, det medfører, hvis Taan­nartaa kamaammissutigigakku atuarfiup pisortaata tul- støttepersonen ikke kommer. 78 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

lia taavalu kommunimi ikorfartortinik ataqatigiissaarisoq – Der var en dag, hvor han ikke havde haft en støtteper- ataatsimeeqatigalugit, kisianni aggersarneqassuunga, son en hel dag, hvor ingen havde skiftet hans ble, som var nassuiaasseqqittariaqassuunga ilinniartitsisui ilagalugit, helt fyldt op. Ingen fra skolen ringede til mig for at under- Najaaraq Stephensen oqarpoq, Vittusimmi akunnikkaar- rette mig om en manglende støtteperson den dag. Jeg lugit nangia taarserneqartarnissaa pisariaqarluinnarpoq. blev så gal, at jeg indkaldte til møde med både støtteper- sonkoordinatoren i kommunen samt viceskoleinspektø- – Kommunimiit ippassaanikkunnilu oqarfigitippunga, ren, og vi skal mødes igen for at drøfte sagen videre. atuarfiunngooq inummik ikorfartorteqarniluni paarsi­so­ qarnera nakkutigisassarivat, taava kommunit innarluuti­ – Forleden dag sagde de fra Kommunen, at det er skolens linnut tunngasut suliassaralugit, ilungersunarpoq, taava- ansvar at holde styr på, om der er en støtteperson til ste- lu kommunimi suna tamaat aqqusaqqaarlugu iluatsis- de, og de er koordinatorer for støttepersoner! Det er helt sinnaasarami. grotesk og meget anstrengende.

Inatsisit I forhold til lovgivningen Inatsisit naapertorlugit annertuumik innarluutillit Ifølge lovgivningen kan en person med vidtgåen­ innarluuteqarnermik aallaaveqartumik aningaasar­ de handicap som har væsentlige merudgifter tuuteqarnerussappata taava tapiissutinik qinnute­ som følge af handicappet, få økonomisk hjælp til qarsinnaapput. Soorlu nanginut tapiissutit. Anner­ at dække disse merudgifterne. Dette kan for ek­ tuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu sempel være tilskud til bleer. Læs mere i Selvsty­ Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 8, rets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om 25. juni 2014-imeersoq annerusumik paasisaqarfi­ hjælp til personer med vidtgående handicap §12 giumallugu atuaruk

Forskellige hjælpemidler Ikiuutit assigiinngitsunit tunniunneqartartut Fordi Vittus er registreret som person med et vidtgående Inuttut annertuumik innarluutilittut ikiorserneqarnissa- handicap i kommunen, har moderen i henhold til loven mik inatsit naapertorlugu, Najaaraq Stephensenip erne- om støtte og hjælp til personer med vidtgående handi- rata innarluuteqarnera peqqutigalugu nanginut tapiiffi­ cap, mulighed for at søge bletilskud, fordi de er en mer- gineqartarput, taakkua aatsaat qinnutigeqqaarlugit pis- omkostning som følge af et handicap. sarsiarineqarsinnaapput. – Administrationen i Qaqortoq skal altid først godkende – Qaqortumiit akuerineqaqqaarlutik taava Nanortalim- min ansøgning om bletilskud, så sender de svaret retur til mut uteriarlutik, aatsaat tapiiffigineqarneri ingerlalersar- kommunekontoret i Nanortalik, og først der kan de udbe- put. Ilaanni allatut ajornartormik uanga nammineq aki- tale tilskuddet til mig. Nogle gange bliver jeg nødt til selv lertariaqartarlugit, uffa aalajangigaareernikuusut aallaq­ at betale for bleerne, selvom jeg har fået bevilliget bletil- qaataaniit. Ukiup affakkaartarniaraluarput tapisisarnerit. skud. Bletilskuddet skulle ellers kunne udbetales for et Qaammatit pingasukkaapajaarput qinnutigisarneri, su­ halvt år ad gangen, men jeg skal søge om tilskud for hver na­kulooq aqqusaaqqaarlugu massakkut aatsaat pisar- tredje måned. Hver eneste gang skal jeg igennem en møl- pakka, Najaaraq Stephensen oqarpoq, tamannali kisimi le af sagsbehandling, før at det lykkes, siger Najaaraq og akimmisaaarutaasanngilaq, sulisut taarseraanneri aam- forklarer, at det ikke er den eneste hindring i forhold til ma sunniuteqarnerluttarput. administrationen.

– Aamma kommunimi sullissisoq nutaaq equngalaarta- – Og en nyansat medarbejder i kommunen kan nogle rami nalornisarami, orneqattaarlugu aatsaat iluatsissin- gange ikke finde ud af at behandle ansøgningen. Så bliver naasaratsigu. Qaqortumut aqqut ungasilluni kipiluttu­ jeg nødt til at komme og forklare gentagne gange, før det narpoq.­ lykkes. Der er langt til beslutningstagerne i Qaqortoq, og det er ikke lige til, siger Najaaraq. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 79

Vittup kaassuartakkamik issiavia Vittup isikkamigut qerattaqqutaa Vittus kørestol Vittus fodstøtte

Erneratalumi kørestolia alliartornera malillugu aamma Sønnens kørestol er også ved at falde fra hinanden, taar_sigassaasarpoq iluarsagassaasarlunilu, allaffissor­ hvor armlænet er røget af, og dækkene er slidt. nikkullu aalajangiisartunut aqqut ungasippoq. – Hans kørestol er slidt og der er ikke en ekstra kørestol, – Maanna kaassuartakkamik issiavia aserorpoq, issiaviup han kan bruge imens. Hans armlæn er faldet af, og hju- ornavaffia ajorteqqavoq, assakaasua qaaqattaariaannaa­ lene punkterer konstant. De kan først reparere den fra villuni, sillimmateqanngilaq, aatsaat Qaqortumukaateq­ Qaqortoq, og en træner, som kommer til Nanortalik en- qaar­lugu iluarsineqarsinnaavoq, sungiusaasua aatsaat ti- gang i december, kan først rette den til, når han er kom- kippat iluarsineqarsinnaapput. Decemberimi tikippat aat­ met til byen. Der er helt skæve forhold for personer med saat iluarsineqarsinnaapput. Pissutsit equnganermik in­ handicap her i byen, siger Najaaraq. nar­­luutilinnut tunngasut, soorunami ilaanni kiserliorta­qaa­ Najaaraq har det svært med at holde helt styr på, hvem nga. der egentlig har ansvaret for Vittus’ fodstøtte samt sko, som udleveres af Rigshospitalet. Najaaraq er usikker på, Angalaniarneq paqumisunnartartoq om de udleveres på baggrund af en ansøgning fra Kom- munens administration eller om det er sundhedsvæse- Najaaraq ernini Vittus Danmarkimut Rigshospitalimut qite­ net, der har ansvaret. ralimmigut nakkartooqqaneranik tunngasumik misissortik- kiartuleraangat angalaqatigisarpaa. Najaaraq aamma ­Vit­tus aggustimi kingullermik angalapput, 2020-milu uper- Pinlige rejseforhold naamut angalaqqissallutik. Disko Linep targaanik angalla- Najaaraq og sønnen Vittus tager jævnligt afsted til Dan- taanit Vittusip kørestoleqarnera eqqumaffigineqartanngi- mark, fordi Vittus skal til undersøgelser på Rigshospita- laq, angalanerullu nalaani innarluutilinnut naleqqussak­ka­ let på grund af rygmarvsbrokken. Najaaraq og Vittus var nik perusuersartarfinnik periarfissaqanngilaq. afsted i august og skal igen afsted til foråret 2020. Disko – Air Greenland Narsarsuakkooraangatta ikiartorniarluta Line tager ikke hensyn til, at Vittus er en passager med aperisarpaannga kørestoleqassanersoq imaluunniit ikior- en kørestol eller at de har behov for hjælp til at komme teqassanersoq, taanna pitsaavoq. Taava Disko Linekkut ombord targabådene. taman­na eqqumaffiginnginnamikku malunnaqaaq. – Når vi skal ombord Air Greenland fly fra Narsarsuaq, spørger de altid, om Vittus skal transporteres med en 80 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Nanortalimmiit Narsarsuup tungaanut angalaniarnermi sissi- kørestol til flyet og ud af flyet. Det er Disko Line ikke ukkami utaqqisarfinnik kiisalu angallami inunnut in­nar­luu­ti­ opmærksom på, så jeg skal selv hjælpe ham ombord. lin­nut naleqqussakkanik perusuersartarfeqannginneranik Najaaraq fortæller om manglende transitlokaler og ajor­nartorsiuteqartoq Najaaraq erseqqissaavoq ventefaciliteter i forhold til rejser med Disko Line og – Taakku targat utaqqisarfeqannginerat taavalu silamittarner- de trange kår ombord på bådene på vej fra Nanorta- put, nillertinnerani silami utaqqinermi ernera aseruuttoortu­ lik til Narsarsuaq. aannarsinnaasarami, inuit aamma allat kørestolertut eq­qar­ – Når vi venter udenfor i kolde perioder, så er der risi- saa­tigalugit eqqumaffigineqannginneri assut malugisinnaa­ ko for, at Vittus får betændelser. Det er ikke kun os, va­ra. Tassami soorlu assersuutigalugu Qaqortumut aallarpu­ men også andre kørestolsbrugere der er passagerer, gut, kørestolet silamiittarput. Targat initaanni iluamik nangi- og ingen tager hensyn til kørestolsbrugere. Under lersornissaanut periarfissaqanngilaq, anartarfiit annikinner- sejlturene står kørestolene udenfor. Mens vi skal skifte mik. Inuppakuluut akornanni kanngusulaartoq nangia taar­ ble blandt resten af passagererne. Det er pinligt for os ser­sortariaqartarpara. Tassami allamik periarfissaqannginna- og resten af passagererne, som skal være tilskuere til mi. Soorluluuniit tamakku eqqumaffigineqalaarsinnaasut, situationen, fordi toiletterne ikke er handicapvenlige. tas­sami akunnermut ataasiaq nangia taarsertariaqartarpoq. Vi skal skifte ble hver time, og en sejltur mod Narsar- Narsarsuarmut angalaneq 3-4 timet sivisussuseqarsinnaasar- suaq kan vare mellem 3-4 timer, siger Najaaraq. poq, Najaaraq oqarpoq. Mors overvejelser Anaanatut isumaliuutit Fordi forholdene for Najaaraq og familien er vanskeli- Najaaqqamut ilaqutaanullu pissutsit ilungersunartuupput, ge, og de skal holde styr på mange ting og kæmpe for ataqatigiissaartariaakkallu arlaqarput iluatsinniassappatalu at få tingene til at lykkes, så er hun begyndt at over- ilungersortuartariaqartarlutik, tamakkulu pissutsigalugit Ka­ veje at forlade Grønland. laallit Nunaat qimallugu nuunnissaq Najaaqqap eqqarsaati- gisalerpaa. – Jeg har fortalt mine børn om mine overvejelser, og vi er alle begyndt at tænke på, om vi ikke bare skal – Takorluuinnaleqqavara Danmarkimut nuunnissaq, meeq­ flytte til Danmark. For vi er nødt til at gøre vores hver- qallu aamma isumasiortarlugit, oqinnerusoq ujartortariaqa- dag lettere på en eller anden måde, siger Najaaraq, lerlugu, kisianni suli eqqarsaatigillattaavara, aalajangernis­sa­ som stadig tvivler på, hvad hun præcist skal gøre, og ra takkukkiartorpoq, Najaaraq oqarpoq. Nalornivoq qanoq vil spørge sine familiemedlemmer der bor i Danmark iliorumaarnerluni, Danmarkimi ilaquttani najugallit apersor- til råds om forberedelser. tarpai. – Børnenes far er meget forstående og støtter mig i si- – Meeqqat angutaata soorunami tapersersoqaanga, ernitta tuationen, fordi vores dreng har behov for så meget pisariaqartitaat annertugamik, tamakkulu tamarmik Danmar- støtte, som kan skaffes meget nemmere i Danmark i kimi pissarsiarineqarsinnaajuaannaramik, Kalaallit Nunaanni forhold til her. Og det vil være utroligt meget lettere at pissarsiarineqarsinnaajuaannartannginnamik, Najaaraq få de nødvendige ting hurtigere og nemmere, siger oqar­­poq nassuiaallunilu meeqqat angumminni aamma ukiut Najaaraq og forklarer, at børnene boede hos deres far marluk tungaanut najugaqarallarsimasut nammineq anaana- i næsten to år frem til december 2018, så hun kunne tut aamma qasuersaarfeqarniassangami. blive aflastet. – Maluginngisannik ilungersortarsimavunga, qasuersaarfeqa­ – Jeg fik så meget overskud og havde meget mere laarneralu iluaqutigeqaara, siorna decemberimi utermata energi til at passe børnene, da de kom hjem til mig eqeertutut misigisimavunga, ukiut marluk tungaanut ataata- igen. Jeg havde ikke længere fornemmelsen af, hvor miniipput, assut iluaqutigeqaat, Najaaraq oqarpoq naggasiil- hårdt jeg havde det, inden de tog afsted til deres far. lunilu tulliani erninilu Danmarkimukarunik nuunnissamut Den aflastningsperiode gav mig meget energi igen, si- tunngasunik apersuillunilu paasiniaajumaarluni. ger Najaaraq og afslutter med, at hun vil spørge om flyttemulighederne næste gang, de er i Danmark til Vittus’ undersøgelser. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 81

Inaarsineq: Kommune ­Kujallermi Konklusion: Inuit Innarluutillit ­pillugit Udfordringer med at Isumaqatigiissummik­ efterleve handicap­ naammassiniarneranut­ konventionen i akimmiffiusartut­ Kommune Kujalleq

Ataatsimut tamaat isigalugu Tiliup angalanermini naapitaanik oqa­ Overordnet set kan det udledes af de samtaler, lo­qateqarnerminit, oqaluttuarineqartuit aamma takusanit malugi- ­beretninger og observationer, Tilioq mødte un- niakkanit oqaatigineqarsinnaavoq, Inuit Innarluutillit pillugit Isu­ der orienteringsrejsen, at der er udfordringer i maa­tigissumik immikkoortuni arlalinnik Kommune Kujallermi ma­ forhold til at leve op til flere artikler i Handicap- lin­ninniarnissaannut akimmiffippassuaqartoq iluarsiivigineqartari- konventionen i Kommune Kujalleq. Vi kan kon- aqartunik. Inerniliussinnaavarput isumaqatigiissummi immikkoor­ kludere, at der er udfordringer med at leve op tu­ni ukununani 1, 3, 8, 9, 17, 18, 20, 24, 27 aamma 30-imi naammas- til artiklerne 1, 3, 8, 9, 17, 19, 20, 24, 27 og 30. siniassallugit akimmiffeqarmat. 82 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Immikkoortut 1, 8, 9, 20 aamma 30 Artikel 1, 8, 9, 20 og 30 – Tikikkuminassutsip amigaataaneri inoqatinut – Manglende tilgængelighed mattunnermik kinguneqarput medfører social isolation

Ajoraluartumik Tiliup misigai innuttasut misigisimasut immi­ Tilioq oplevede desværre, at rigtig mange borgere neer­titaallutik. Amerlaqaat ulluinnarni saatassanik naammas- følte sig overladt til sig selv. Der var rigtig mange, sinniniarlutik kissaateqartut illoqarfimmi nunaqarfimmiluunnit der ønskede hjælp til at klare dagligdagsgøremål, ikiortigisinnaasaminnik ilaqutaqanngitsut. Arlallit pisortanit og som ikke havde familie i byen eller bygden til at ikiortinnissamik qinnuteqarsimapput ikiortinnissamullu itigarti- hjælpe sig. Flere havde søgt hjælp hos myndighe- neqarsimallutik. Tiliup naapippai amerlasuut utoqqalinerminni derne og fået afslag på hjælp. Tilioq mødte mange innarluteqalersimasut illoqarfimmi nunaqarfimmilluunnit anga­ med aldersrelaterede handicap, som havde svært lassallutik sapersartut. Naapippavut amerlasuut isimmikut tu­ ved at komme rundt i byerne og bygderne. Vi mød- saa­niarnerminnilu innarluutillit, inoqatigiit aaqqissugaannut te mange med syns- og hørehandicap, der havde pe­qataassallutik sapersartut, isigisinnaannginnamik allallu oqa­ svært ved at deltage i sociale arrangementer, da lunnerat tusaasinnaanagu. Utoqqalinermi innarluutigineqaler- det var svært at se eller høre andre. De aldersrela- sartoq tassaavoq, utoqqaat amerlasuut pitsorluttunngortarma- terede handicap betød, at mange af de ældre var ta. Misigisarpaat arlalitsigut pisortat illuutaannut katerittarfin- gangbesværede. De oplevede mange steder, at der nullu iserfissat tikikuminaatsuusut. Tamanna Tiliup nammineq var dårlige adgangsforhold til offentlige bygninger angalanermini uppernarsarpaa. Tamanut angallanissamut illo­ og samlingssteder. Dette kunne Tilioq ved selvsyn qarfinni nunaqarfinnilu Tiliup tikitaani aaqqissuussineqanngi- konstatere under rejsen. Der var ingen offentlige laq, naak maanna intsisini atuuttuni periarfissaqareeraluartoq. kørselsordninger i nogle af de byer og bygder, Tili- Tamanna kinguneqarsinnaavoq suli annerusumik kiserliortoqa- oq besøgte, til trods for at dette er en mulighed i lerneranik inoqatinullu mattunnermik, pissutigalugu inuk innar- den nuværende lovgivning. Dette kan medføre og luutilik inuiaqatigiinnut sammisassaqartitsinernut killilerneqar- yderligere forstærke ensomhed og social isolation, mat, tamanna taxarluni angalavallaarniaraanni aningaasartuu­ da personen med handicap bliver begrænset i so- titigut nammagassatut akisummat. ciale aktiviteter, da det er en omkostningstung byr- de at køre så meget i blandt andet taxa. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 83

Immikkoortut 19 aamma 25 – Sulianik Artikel 19 og 25 – ingerlatsineq aamma kommunip ilusilernera Sagsbehandling og­ kommunalstruktur­

Inuit naapitatta oqaatigisarpaat Qaqortumi aalajangiisar­ Mange af de mennesker, vi talte med, gav udtryk for, at tu­nut aqqut ungaseqisoq, tamanna aamma peqqutigalugu de følte, der var langt til beslutningstagerne i Qaqortoq, ikiortinnissaq ajornakusoortartoq. Tiliup inunnit innarluu­ og at de derfor følte, det var svært at få hjælp. Tilioq tilinnit arlarleriarluni tusartarpaa, kommunit kattussuneri­ hørte flere gange, at borgere med handicap følte sig sa kingorna puiugaasimasutut misigisarlutij. Inuit kommu- glemt, efter at kommunerne var blevet sammenlagt. nimi aaqqissuussineq angallavigissallugu ajornakusoortu­ Borgere oplevede det kommunale system som enormt tut misigisarput sullissisut immikkoortortallu akornanni svært at manøvrere i – de følte, de blev kastet frem og ute­qattaartinneqartarlutik. Amerlasuut aamma oqaatigaat tilbage mellem medarbejdere og afdelinger, hvis de kissaaatigalugu kommunip sulisui, sulianik ingerlatsisut overhovedet fik et svar. Mange gav også udtryk for, at de aamma pillorisaasut aamma peqqinnissaqarfimmi atorfil- ønskede, at kommunens medarbejdere, sagsbehandle- lit akulikinnerusumik tikittassasut, taammalilluni naapit- re og terapeuter samt sundhedsvæsenets ansatte kom tarneri attaveqaatiginiartarnerilu piuminarsinerussamma- på besøg oftere, da det vil gøre kommunikationen langt ta. nemmere at mødes med dem.

Kommunimi sulianik ingelatsisunik ataatsimeeqateqarner- Ved et møde med kommunale sagsbehandlere opleve- mi Tiliumit maluginiarneqarpoq, sulianik ingerlatsisup de Tilioq, at der var uklarhed om, hvorvidt en sagsbe- inat­simmik aalajangiinernut tunngavineqartartumik paa­ handler var fortrolig med det lovgrundlag, som afgørel- sinnilluarsimanera­ qularnarmat. ser skal træffes ud fra.

Immikkoortut 17 aamma 19 – Tapiisarnermik Artikel 17 og 19 – aamma sulisunik amigaateqarneq Mangel på støtte og personale

Inuit innnarluutillit, qanigisaasa aamma pisortat misigi- Både personer med handicap, pårørende og myndighe- vaat paaqqininnermi isumaginninnermilu sulisunik pissa- derne oplevede, at det er svært at rekruttere og fasthol- siorneq tigumminniinnarnerlu ajornakusortoq. Oqaluttua- de medarbejdere inden for pleje- og socialsektoren. Der rineqarpoq ikiuineq tapiisarnerlu unitsinneqarsimasut suli- blev berettet om, at hjælp og støtte var ophørt på grund sussaaleqineq pissutigalugu, aaqqiissutissanmik suliniute- af personalemangel, uden at der bliev iværksat alterna- qarani. Inunnik innaarluutilinnik sullissinermi sulisut erser- tive løsninger. Flere handicapfaglige medarbejdere gav sippaat Kommune Kujallermi sulisunik naleqquttunik nas- ligeledes udtryk for, at det var en stor udfordring at fin- sarniarneq ajornakusoortorujussuusoq. Atorfiit allagarta­ de egnet personale i Kommune Kujalleq. Der blev gen- liunneqartarput ilungersoqartarpullu atorfinitsitsiniarlutik. opslået stillinger, og man forsøgte ihærdigt at ansætte Inuttut ikorfartortit aamma angerlarsimaffinni ikiortit ator- folk. Støttepersoner og hjemmehjælpere var også en finitsinneqaraangamik sivittsuinnarmik atasarput. Inuit in- stor mangel, og når de endelig blev ansat, var de kun i narlutillit naminmerisaminnik inuneqassappata pingaar- stillingen i meget kort tid. Hvis personer med handicap tuuvoq sulisut ullut tamakkiallugit tigummiinnarnissaat skal leve et selvstændigt liv, er det vigtigt at fastholde ineriartortillugillu. Sulinermi atugassarititaasut pitsaasuus- og udvikle det personale, som arbejder med dem hver sapput suliaminnullu nleqqussarlutik. Suliassaq tamanna eneste dag. De skal have ordentlige arbejdsforhold og naammassineqanngippat iluarinan­ klædes på til deres opgave. Hvis denne opgave ngitsunik inuit innarluutillit ulluin- ikke løftes, kan det medføre negative konse- narni inuunerannut kinguneqar- kvenser for personer med handicaps dagli- sinnaavoq. ge liv. 84 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Immikkoortut 3 aamma 19 – Paaqqinnittarfiit Artikel 3 og 19 – aamma najugaqarnissamik neqeroorutit Institutioner og botilbud

Inuit innarluutillit ilaat kommunip neqeroorutaani aamma Nogle personer med handicap var fejlplacerede både Namminersorlutik Oqartussat ulloq unnuarlu paaqqinnittar- i de kommunale tilbud og i selvstyrets døgninstituti- fiani kukkusumik inissineqarsimapput. Tammatut misigaavut on. Således oplevede vi, at tre børn i Ivaaraq var meeqqat pingasut Ivaaqqamut kukkullugit inissinneqarsima- fejlanbragt og gik tilbage i deres udvikling. En person sut ineriartonerminnilu kinguarlutik. Inuk ataaseq illoqarfim- var flyttet fra den ene by til den anden, da en boen- mit allamut nuutsinneqarnersimavoq, najugaqarfigisaa illo­ hed var lukket ned, og han var nu placeret i en boen- qar­fimmi allamiittoq matummat aamma maanna hed, hvor han ikke passede ind. Vi er- na­jugaqarfimmi naleqquffiginngisamini inissine­ farede endvidere, at de kommuna- qar­simvoq. Misigaarputtaaq kommunip (najuga­ le botilbud (boenheder og bokol- qar­fiutaa aamma najugaqatigiiffik) mikingaatsiar- lektiver) hovedsageligt var meget mata nungullarsimallutik siunertamullu naleqqun- små og slidte og ikke egnet til for- natik. Najugallit perusuersertarfik aamma uffarfik målet. Der var mange beboere, der ataaseq atorpaat, sulisullu naju­ skulle deles om et toilet og bade- gaqarfinni­ naammaginartunik værelse, ligesom personalet i en- avatagiisinik atugassaqartin­ hederne heller ikke havde egnede neqanngitsut. faciliteter.

Immikkoortoq 24 – Ilinniartitaaneq aamma Artikel 24 – Uddannelse og børn med meeqqat immikkut ittunik pisariallit særlige behov

Tiliup misigaa nassuiaasiortoqarniartillugu aamma meeqqa- Tilioq oplevede, at der var store udfordringer med nik immikkut pisariaqartitsisunik atuartitsinermi qaangernia- udredning samt undervisning af børn med særlige gassaqartoq. Atuartitsisut amigaatigaat meeqqat innarluutil- behov. Undervisernes manglende viden om, hvordan lit immikullu pisariaqartitsisunik atuartitsinermut ilisima­sa­ de bedst muligt kunne undervise børn med handicap qar­nissaq. Aamma MISIp tikittarneri akuttusarmata utaqqi- og særlige behov. Det tog endvidere meget langt tid nartarpoq meeqqat pillugit nassuiaasiortoqarnissaa. Ataat- at få lavet udredninger på børnene, da der var meget sip angerlarsimaffimmi atuartitsineq ingerlappaa misigisima- langt imellem MISI’s besøg. En enkelt forestod selv nanilu suliassaminut tulluartunik piginnaasaqarluni. Meerar- hjemmeundervisning og følte sig ikke godt nok klædt tagut TAMARMIK inuiaqatigiit siunissaraat – Aamma meqqat på til opgaven. Børnene er vores samfunds fremtid – pisinnatitaapput siunissami pitsaanerpaanik periarfissaqas- ALLE børn. Og børn har ret til at få de bedste mulighe- sallutik. Ilinniartitsisut atuartitsilluarnissaminnut atortunik der for deres fremtid. Hvis de lærere, som skal hjælpe piginnaasassanillu amigaateqarpata meqqat ineriartorne­ børnene i deres udvikling, ikke er klædt ordentlig på ran­nut tapersersuisinnaanngissanngillat, Tiliup ernummati- til at støtte dem i deres udvikling, er Tilioq bange for, gaa meeqqat ilaat katataasinnaasut.Tamanna isumaalunnar- at nogle bliver tabt. Dette er stærkt bekymrende. poq. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 85

Immikkkoortoq 27 Artikel 27 – Suliffeqarneq aamma peqataaneq – Beskæftigelse og inklusion

Kommune Kujallermi Tiliup pulaapai sannaviit I Kommune Kujalleq besøgte Tilioq illersugaasut pitsaalluinnartullu, tunniusi­ mange rigtige fine beskyttede værk- masunik­ sulisullit aamma innuttaasunik steder med engagerede, handicap- nuannaartunik atorneqartartut. Tiliup faglige medarbejdere og glade bor- kajumissarutigerusuppaa isumaliutigeq­ ­ gere. Tilioq vil dog gerne tilskynde qullugu sannaviit illlersugaasut inuiaqa- til, at man overvejer, hvorvidt de tigiinnut peqataanissamut siuarsaataar- beskyttede værksteder fremmer nersut. Sannaviit illersukkat inuit innar- inklusionen i samfundet? Er de luutillit pillugit isummiuteriikkanik nu­ beskyttede værksteder med til at ngu­terisuuppat? Imaluunniit tamakku­ nedbryde de mange fordomme, ninnga­ ’attassititsisuuppat’? pissutigalu­ ­ der er, om personer med handi- gu inuit innarluutillit Brugsenimi Pilersui­ cap? Eller er de med til at fordre su­miluunniit naapitassaanngimmata. Tiliup neri­ dem, fordi man ikke møder en uu­tigaa tamanna isumaliutigineqassasoq inuit person med handicap, når man innarluutillit siunissami isumalimmik sulisinnaa­ går i Brugseni eller Pilersuisoq? nerat qularnaarumallugu. Tilioq håber, at dette vil blive over- vejet i det fremadrettede arbejde med Kikkut tamarmik pisinnatitaapput isumaqarluar- at sikre meningsfuld beskæftigelse til perso- tumik inuunissamut aamma isumaqarluartunik ner med handicap. suliffeqassallutik. Tassa assersuutigalugu innut­ taasut paasissagaat sooq akunnermut 15 kr.-nik Alle har ret til et meningsfuldt liv og til at akissarsiaqarlutik sulisarnersut. Tamanna asuliin- have meningsfuld beskæftigelse. Det er for naq pisussaatitsinerusinnaanngilaq, krydsilerlu­ eksempel vigtigt, at borgerne forstår, hvorfor gu­lu tassa sulisut. Paasinninnissaq pingaarpoq misigeqqu- de arbejder for 15 kroner i timen. Det er ikke noget, lugu isumaqaluartumik sulilluni. Aamma pingaarpoq aal- man bare kan pålægge dem og så krydse af, at de er lussinerusinnaneq nikerartumik sulisinnanermut aamma beskæftigede. Forståelsen er vigtig for at føle, at man periarfissanut allanut piffissap ilaani atorfilimmut. Kikkul- lever et meningsfuldt liv. Det er også vigtigt, at der sæt- luunniit inuiaqatigiinnut namminneq pisinnaanertik mali­ tes mere fokus på mulighederne for fleksjob og andre lugu peqataasinnaapput, taamaallaat atukkanik eqqortu- muligheder for deltidsstillinger. Alle kan biddrage til nik atuigaanni. Suliaq illersugaagaluarpat imaluunniit nike- samfundet på sin egen måde, hvis bare man får de rig- rartumik sulinerupat imaluunniit allatut aaqqissuussami. tige rammer for det. Om det er i beskyttet beskæftigel- se, på deltid, i et fleksjob eller på en helt fjerde måde. 86 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Naak Tilioq Kommne Kujalermi paasisitsiniaalluni angalaner­ Til trods for en del bekymrende observationer og beret­ mini ernumanartumik maluginiaqaraluarluni oqaluttuar­ fi­ gi­ ne­­ ninger fra vores orienteringsrejse i Kommune Kujalleq qaraluartoq, Tilioq pitsanngorsaasoqarnissaanut annertuumik har Tilioq store forhåbninger om forbedringer. Med neriuuteqarpoq. Tiliup angalanermik nalu­ naar­ ­siaani matuma­ denne rejserapport ønsker Tilioq ikke kun at have ni akimmiffigineqartartut kisiisa aallutin­ nngilai.­ Tilioq neriuute­ nega­tivt fokus på de udfordringer, der er. Tilioq har en qarpoq iluarsiivigineqartariaqartut assigiinngitsut kommuni­ forhåbning om, at denne rapport kan være med til at miittut sammisimallugit, aammali nunamut tamarmut tunnga­ belyse de forskellige udfordringer, som er i kommunen, tillugit, suliniuteqartoqarsinnaatilllugu­ pitsanngor­ saateqar­ sin­­ men også på nationalt plan, således at der kan iværk­ naaqqullugulu. Suliat sukumiisunngortikumal­ lugit­ inuutinnar­ sættes tiltag, forbedringer og optimering af arbejder luutillit sullineratigut tamanut iluaqutaasumik. med personer med handicap til gavn for alle.

Tiliup neriuuutigaa innnersuussutit ataaniittut isumassarsivi­ Tilioq håber, at de nedenstående anbefalinger vil blive gineqassasut kommunimit, Namminersorlutik Oqartussanit, taget til efterretning af kommunen, Selvstyret, Naalak­ Naalakkersuisunit, Inatsisartunit, peqqinnissaqarfimmit aam­ kersuisut, Inatsisartut, sundhedsvæsenet samt andre ma suleqataasunit attuumassuteqartunit. relevante aktører.

TILIUP TILIOQS SAMLEDE INNERSUUSSUTAI ­ANBEFALINGER

Tiliup angalanermik nalunaarutaanimatumani sammineqar- Nedenfor oplistes en række anbefalinger til de tunut tamanut tunngasunut, ataanilu takuneqarsinnaa­sut, forskel­lige temaer, som Tilioq har belyst i denne innersuussutit arlallit sammisanut assigiinngitsunut immik- rejserapport.­ koortippai. Anbefalingerne har forskellige målgrupper og mod­ Innersuussutit assigiinngitsunut sammitineqartarput apuuf­ tagere og er derfor oplistet ud fra hvilke myndigheder fissaqarlutillu aamma taamaattumik nalunaasorneqarsimal- og ­aktører, vi mener, de skal stiles til. Vi håber, at lutik pisortat sorliit aamma sulisut sorliit isuma­qar­figigivut ­anbefalingerne kan danne grundlag for inspiration apuuffiussasut. Neriuppugut innersuussutit tun­ngavissiiu­ og forbedringer. maartut­ isumassarsianik aamma pitsanngorsaatinik. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 87

KOMMUNE KUJALLEQ: KOMMUNE KUJALLEQ:

• Kommune Kujallliup Namminersorlutik Oqartussat sule­ • At Kommune Kujalleq i samarbejde med Selv­ qatigalugit ammassissasut inunnut innarluutilinnut nam­ styret åbner op for, at mennesker med handi­ mineq najugaqarnissaannut taperserlugit imaluunniit cap i egne boliger ydes tilskud eller lån til han­ taar­sigassarsisillugit inunnut innarluutilinnut pisatsersuk­ dicapvenlig boligindretning på samme vilkår knik inuit innar­luutillit atttartukkani najugaqartutuulli. som mennesker med handicap i lejeboliger. • Kommune Kujalleq inunnik ilisimasalinnik nalunngineqa­ • At Kommune Kujalleq gør brug af de vidensper­ reersunik atuissasoq (ilaatigut Tungujortuaqqami) taak­ soner, der allerede forefindes (blandt andet i ku­lu atorlugit atuartitsisut ikorfartuisullu kommunip sin­ Tungujortuaraq) og bruger disse til at opkvalifi­ ne­rani –piginnaasatigut qaffassassagai. cere undervisere og støttepersoner i resten af kommunen. • Kommuni Kujalliup isumagissagaa MISI illoqarfinnut nu­ naqarfinnullu­­ tikinnerusalissasoq, imaluunniit isuma­ liu­­ • At Kommune Kujalleq sørger for, at MISI kom­ tigis­sagaa pisut ilaanNi telekkut aaqqiissutissanik periar­ mer mere ud til alle byer og bygder eller over­ fissiissasoq.­ vejer om tele-løsninger er en mulighed i nogle tilfælde • Kommuni Kujalliup meqqallu atuarfiisa pitsanngorsassa­ gaat meeqqat immikkut pisariaqartitsisut suleqatigissuti­ • At Kommune Kujalleq og folkeskolerne forbed­ ginerat. rer deres samarbejde omkring børn med særli­ ge behov. • Kommune Kujalleq suliniuteqassasoq sumiiffimmi inuk aallaa­vigalugu tamanut atuuttunik aaqqissuussinissa­ • At Kommune Kujalleq arbejder på at skabe lo­ mik, nunaqarfinnilu inuit attaveqaatigiinnerat nukittooq kale og helhedsorienterede løsninger, der tager atorluarneqartassasoq.­ udgangspunkt i individet, sådan at de stærke netværk i bygderne bliver aktiveret bedre. • Kommune Kujallermi sulianik ingerlatsinerminni aamma isumaliutigissagaat inunnut innarluutilinnut qanigi­saa­ • At Kommune Kujalleq i forbindelse med deres sut. Taakkuami aamma innarluutilimmut qangisaasutut sagsbehandling også indtænker de pårørende qaanger­ niagassaqartaramik.­ til personer med handicap, da det indimellem kan være en lige så stor udfordring at være på­ • Kommune Kujalliup isumagissagaa illoqarfiit akimorlugit rørende som selv at have et handicap. misiittakkanik paarlaasseqatigiinneq, inunnik innaluuti­ linnik sullissisut ilaat suliassaqarfimminni kisimeeqalutik • At Kommune Kujalleq sørger for erfarings­ nuna­qarfinni minnerni najugaqarmata. udveksling på tværs af byerne, da nogle ­handicapfaglige medarbejdere sidder meget • Kommune Kujalleq aalajangikkanut maalaarnermik alene med deres fagområde i de mindre byer. pi­ sin­ naa­ titaaffit­ imaluunniit aalajangikkat suliareqqin­ nissaanik pitsaanerusumik paasisitsissutigisassagai. • At Kommune Kujalleq oplyser bedre om rettig­ heder i forhold til muligheder for at klage over • Kommune Kujalliup qularnaassagaa innuttaasut innar­ eller anke afgørelser. luu­tillit angerlarsimaffeqartassasut namminneq pisa­ria­ qartitatik­ malillugit. • At Kommune Kujalleq sikrer, at borgere med handicaps hjem er et sted, der passer til deres • Kommune Kujalliup misissussagaa illoqarfinni tamani behov. najugaqarnissamik neqeroorutinik pisariaqartitsisoqar­ nersoq aamma najugaqarnissamik neqeroorutit naleq­ • At Kommune Kujalleq undersøger, om der er qus­sarneqassanersut nutarsarneqarlutillu, taamaalillutik behov for flere botilbud i alle byer, og om de innunnut innar­luutilinnut neqeroorutini najugalinnut ­eksisterende botilbud skal tilpasses og re­ naleqqullutik.­ noveres, så de passer til borgerne med handi­ cap, som bor i tilbuddene. 88 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT, SELVSTYRET, NAALAKKERSUISUT NAALAKKERSUISUT AAMMA INATSISARTUT OG ­INATSISARTUT

• Inatsisartut innarluuteqarneq tunngavigalugu immikkor­ • At Inatsisartut indfører en lov mod forskels­ titsisannginnissamik­ inatsisiliortariaqarput. behandling på baggrund af handicap. • Inatsisartut inatsisiliussasut tamakkiisumik sammisumik • At Inatsisartut udarbejder love ud fra et aamma inuunermut tamarmut isigisumik, taamaalilluni ­helhedsorienteret og livslangt perspektiv, piginnaanikillinerit,­ innarluutit aamma ukioqqortussutiti­ så ­ingen handicap og aldersgrupper bliver gut immikkoortut mininneqassanngitsut. overset. • Inatsisartut illuliornermi malitarisassiat ullumikkumut na­ • At Inatsisartut opdaterer bygningsreglemen­ leqqussassagaat­­ aamma sanaartortoqarnerani nutarsaa­­ tet og anvender universelt design, når der so­qarneranilu ilusiliineq tamanut tulluuttoq atorneqartas­ bygges og renoveres og løbende sørger for at sasoq inger­laavartumillu nutarsarnermi tikikkuminartumik være opdateret på nyere tilgængelige løsnin­ aaqqiinerit isumagineqassasut taamaattaaq qularnaarne­ ger samt sikrer effektiv kontrol med efter­ qassasoq tamatuminnga malititsinissaq. levelse heraf. • Naalakkersuisut pisortat suliariumannittussarsiorneranni, • At Naalakkersuisut i deres udbudsrunder i for­ ilaatigut angallassinermut tunngasuni ilannguttassagaat hold til offentlige licitationer på blandt andet tikik­kuminarsaaneq suliariumannittussarsiornermut uut­ transportområdet indskriver tilgængelighed tuu­titut toqqagassatut. Imaluunniit minnerpaaffiatigut al­ som et af de parametre, som udbuddet væl­ lallugu suliariumannittussarsiornermi tikikkuminarsaaneq ges efter. Eller som minimum skriver det ind i nassuiaa­ tigineqassasoq.­ udbuddet, at der skal redegøres for tilgænge­ ligheden i udbudsrunden. • Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermut Naalakkersuisoqarfiup Ilinniarfissuullu • At Departementet for Uddannelse, Kultur, qular­ naassagaat­ ilinniartitsisunngorniat ilinniartitsisullu Forskning og Kirke og Ilinniarfissuaq sikrer, at ilinni­aq­qittut atuartinneqartassasut atuartut assiiingitsu­ lærerstuderende og lærere på efteruddannel­ nik innarluutaat ilannguttarlugit. se undervises i at inkludere elever med for­ skellige typer handicap. • Ilinniartitanermut, Kultureqarnermt, Ilisimatusarnermut Ilagee­qarnermullu Naalakkersuisoqarfiup Ilinniarfissuullu, • At Departementet for Uddannelse, Kultur, qularnaassagaat ilinniartitsisunngorniarnermi eqquteqqis­ Forskning og Kirke og Ilinniarfissuaq sikrer sagaat immikkut perorsaanermik liniefageqartarneq. indførelse af specialpædagogik som linjefag på seminariet igen. • Namminersorlutik Oqartussani pitsaaliuinermut isumagin­ ninnermullu aqutsisoqarfik suleqatigalugit qularnaassa­ • At Selvstyret i samarbejde med styrelsen for gaat innuttaasut innarluutillit inissinneqartassasut nam­ forebyggelse og sociale forhold sikrer, at minneq pisa­riaqartitaat malillugit. ­borgere med handicap er placeret på institu­ tioner, som passer til deres behov. • Naalakkersuisut misissussagaat kommunalbestyrelse pisa­ riaqartitatut amerlatigisunik najuaqarnissamut neqerooru­ • At Naalakkersuisut undersøger, om kommu­ teqarnersoq. nalbestyrelsen har det nødvendige antal bo­ tilbud. • Inatsisartut eqqutissagaat isumaginninnermi frikorti, taa­ maalilluni inuit innarluutillit aatsat misiliisinnaammata • At Inatsisartut indfører et socialt frikort, sådan nalinginnasumik sulinermik pisortanit pissarsiaminnik at personer med handicap først kan prøve ilanngaavigineqaratik.­ kræfter med det ordinære arbejdsmarked uden at blive trukket i offentlige ydelser. Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 89

• Inatsisartut nalilersoqqissagaat akileraartarnermi aaqqis­ • At Inatsisartut revurderer skattesystemet, hvor suussineq, anguniarlugu amerlanerit sulerusulernernis­ det tilstræbes at skabe et bedre incitament til saat, pisortanit tunniuttakkat tapiisinnaanerillu tamaasa at få flere i arbejde, uden at alle offentlige ydel­ piinngikkaluarlugit.­ ser og støttemuligheder bliver fjernet. • Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut aamma Ilagee­qar­ • At Departementet for Uddannelse, Kultur, ner­mut Naalakkersuisoqarfiup aamma Peqqissaanermik Forskning og Kirke og Peqqinnissaamik Ilinniar­ Ilin­niarfiup qularnaassagaat tapersersuisunik ilinniartitsi­ fik sikrer, at uddannelse til støttepersoner i hø­ neq ­annerusumik qitiusuminngaanniinngitsumit pisas­sa­ jere grad kan foretages decentralt blandt andet soq ilaa­tigut e-learningimi periarfissat atorlugit. med anvendelse af e-learningsmuligheder. • Inatsisartut atorunnaarsissagaat pilersuisussaatitaaneq • At Inatsisartut afskaffer forsørgelsespligten, så taa­maalilluni inuit innarluutillit suli annerusumik nam­mi­ personer med handicap i endnu højere grad niussu­ seqarlutik­ inuusinnaatillugt kan leve et selvstændigt liv.

PEQQINNISSAQARFIK SUNDHEDSVÆSENET

• Kommune Kujallip aamma Peqqinnissaqarfiup aala­ja­ • At Kujalleq Kommune og Sundhedsvæsenet nger­­sassagaat suleriaatit ilitsersuutillu pilersinnaqqullu­ fastsætter klare arbejdsgange og instrukser, så gu innuttaasumut pitsaanerusumik ataqatigiissaarineq der skabes bedre koordination og samarbejde suleqatigiinnerlu, taanna sullissiiviit akornanni uterteqat­ om borgeren, som derved ikke skal være kaste­ taagaaneq pina­ veersaartinniarlugu.­ bold mellem instanserne. • Peqqinnissaarfiup isumagissagaa inuit tarnimikut nap­ • At Sundhedsvæsenet sørger for, at personer paatillit ukiut tamaasa peqqinnermikkut misissorneqar­ med psykiske lidelser får et årligt sundhedstjek. tassasut.

ANDRE AKTØRER INUIAQATIGIINNI I ­SAMFUNDET SULLISSISUT ALLAT • At alle arbejdsgivere, herunder Kommune • Sulisitsisut tamarmik tassunga ilagitillugit, Majoriaq, ­Kujalleq, Majoriaq, det private erhvervsliv og nam­mi­nersorlutik inuutissarsiortut aamma Naalakkersu­ Naalakkersuisut, skaber flere rummelige isut pile­sissagaat suliffiit imartuut ilaatigut piffissap ilaani arbejds­pladser med blandt andet deltids­ atorfiit aamma nikeratumik sulineq. stillinger og fleksordninger. • KNR-ip tusagassiorfiillu allat aallunnerussagaat qular­ • At KNR og andre medier har mere fokus på at naassallugu aallakatitatik inunnut innarluutilinnut atoru­ sikre, at deres udsendelser er tilgængelige for minartuussasut/tikikkuminartuussasut teknikikkullu personer med handicap og bruger de tekno­ atortoqarnerni periarfissaat pioreersut atorneqassasut. logiske muligheder, der allerede findes. • Tusagassiorfiit aamma inuiaqatigiit sinnerisa inuit innar­ • At pressen og resten af samfundet omtaler luu­tillit eqqartortassagaat ataqqinninneq naleqassuserlu mennesker med handicap med respekt og tunngavigalugit.­ værdighed.­ 90 Kommune Kujallermut angalanermik nalunaarut 2019

Tiliup allatseqarfiani sulisut Qaqortumi Tilioqs sekretariat i Qaqortoq Rejserapport Kommune Kujalleq 2019 91 TILIOQ

KOMMUNE KUJALLERMUT ANGALANERMIK NALUNAARUT 2019 REJSERAPPORT KOMMUNE KUJALLEQ 2019