Kend Dit Etagehus

Stilblade for etagehuse De fleste danskere lever i et historisk hus, men mange uden at vide Denne bog indeholder 13 stilblade, som beskriver de 13 mest ud- det. Og det er ikke ligegyldigt, hvilken farve man giver facaden på bredte etagehustyper bygget fra 1850’erne til i dag, og den giver det historicistiske klassiske etagehus, eller hvilke vinduer man vælger gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. Find viden om ejen- til funkisbygningen. Har man ikke den rette viden, risikerer man at dommen, dens karakteristika og arkitekturhistorie. ødelægge husets særegne stil og historie. Nogle bygninger er nemlig rigt udsmykkede med støbte detaljer og glaserede tegl-tage, mens Men bogen er også en opfordring til at gå ud i byen og gå på opda- andre bevidst er gjort enkle med vægt på funktion. Og det er ken- gelse i en verden af detaljer. At se sig om, konstatere og sanse, hvor detegn, man bør skatte, respektere og huske, når ejendommen skal interessant byen er, hvor flot den er, og hvor meget der åbenbarer sættes i stand. sig for den, der standser op.

Nu er der hjælp at hente for ejere, lejere og andelshavere i boligforeninger, som står over for et renoveringsprojekt på en etageejendom. Indhold

07 Det klassicistiske etagehus: Senklassicisme og palæstil

11 Det historicistiske etagehus: Italiensk og hollandsk renæssance samt rundbuestil

15 Det håndværker-historicistiske etagehus

18 Det tidlige nationalromantiske etagehus

22 Jugend-etagehuset

26 Det sene nationalromantiske etagehus

30 Det nyklassicistiske etagehus

34 Etagehuset i international funkis

38 Etagehuset i national funkis

42 Etagehuset i den funktionelle tradition

46 Det modernistiske etagehus

50 Type-etagehuset

55 Tæt-lav-bevægelsens huse

58 Leksikon

INDLEDNING

Indledning

Kend dit etagehus Forhåbentlig vil stilbladene åbenbare kva- Postulatet er ikke, at man aldrig må bryde De fleste danskere lever i en historisk liteter i din egen ejendom eller gade, som med husets arkitektur, men at enhver bør bygning. Men kender man ikke til husets du ikke kendte eller før tog for givet. Og være bevidst om, hvornår og ikke mindst særlige karakteristika og oprindelige stil, måske får den daglige cykeltur nyt indhold, hvordan man bryder med traditionen, og risikerer man at ødelægge det ved om- når bygningerne kan placeres i en arkitek- hvilke konsekvenser det enkelte valg har bygninger og renoveringsprojekter. Det er tonisk og historisk sammenhæng. for huset, gaden og byen. nemlig ikke ligegyldigt, hvilken farve facaden får. Om vinduerne bevares eller ej. El- Få råd om istandsættelse For fagfolk, rådgivere, kommuner og plan- ler om taget er rødt eller sort. Med disse Stilbladene er også tænkt som håndbog læggere kan stilbladene bruges i sagsbe- 13 stilblade er der hjælp at hente. og opslagsværk for den enkelte ejer, le- handlingen, for eksempel når bevarings- jer eller andelshaver i boligforeninger, værdierne skal fastlægges. Stilbladene er en opfordring til at lære som skal vedligeholde eller istandsætte sit hus at kende og bevæge sig ud på sin ejendom. Det er nemlig ikke ligegyl- Nye øjne på byen gaden. Ud for at se på de bygninger, der digt, hvilken farve man vælger til facaden Etagehusene findes i alle større byer og hver dag danner ramme om tusindvis af på det senklassicistiske etagehus. Eller rummer en rigdom af arkitektoniske stil- menneskers liv og tegner byen mere end hvilke vinduer, der sættes i det nationale arter og historier, der blot venter på at operaer, stadionbyggerier og koncertsale: funkishus. Og foretager man ændringer, blive lagt mærke til. Vidnesbyrd om for- Etagehusene. der strider mod husets arkitektur, risike- skellige tiders varierende syn på, hvad der rer man at ødelægge det - at gøre det til var skønt og kunne lade sig gøre – teknisk, Kend byens huse en mærkelig hybrid. Derfor er stilbladene såvel som økonomisk, ideologisk og plan- Stilbladene giver en introduktion til dansk også tænkt som en samling brugbare råd mæssigt. etagehusbyggeri fra perioden ca. 1850– om, hvad der gør den enkelte bygning til 2000. De fleste danskere, der har bolig i noget særligt, så man kan træffe bevidste Etagehusene minder os om, at byen har et etagehus, bor i en bygning, der er op- valg og fravalg, der baserer sig på et fagligt været beboet af mennesker før os. Så ført inden for dette tidsrum på 150 år. grundlag. prøv engang at standse op: Se, hvor interessant byen er. Hvor flot den er. Og hvor Næsten alle etageejendomme, der er byg- Stilbladene kan anvendes i interne diskus- mange detaljer, der åbenbarer sig for den, get fra 1850’erne til i dag er variationer sioner, på generalforsamlingen - og ikke der ikke haster igennem. over 13 forskellige stilarter, som denne mindst i dialog med håndværkere og råd- bog samler i 13 overskuelige stilblade. givere. For eksempel når det skal afgøres, Stilbladene er ikke ment som lektier, man Stilbladene gennemgår bygningstyperne hvilken farve hoveddøren skal have for at skal nærlæse fra ende til anden. Tværti- og deres særlige, oprindelige kendetegn. passe til huset, om man kan lave altaner mod er tanken, at man som læser skal Nogle bygninger er rigt udsmykkede med eller tagterrasse uden at skæmme, og ikke kunne bladre bogen igennem og lade sig støbte detaljer og glaserede tegltage. An- mindst når det handler om, hvorvidt vin- inspirere: At gå på opdagelse i sin egen dre er bevidst gjort enkle med vægt på duerne bør bevares eller udskiftes. by. At se sig om og glædes ved byen. Sim- funktion. pelthen.

1 INDLEDNING OVERSIGT

Oversigt

Tak Stilbladene er udarbejdet af arkitekt MAA Erik Iversen, som tidligere har udarbejdet en række stilblade for enfamiliehuse. Der- udover har kommunikationsmedarbejder Bo Bjerre Hansen, Grundejernes Investe- ringsfond, seniorforsker mag.art. Claus M. Smith, Danmarks Kunstbibliotek, arkitekt MAA Tove Lading, Lading Arkitekter + Konsulenter A/S, arkitekt MAA Maja Sva- ne og projektleder Peter Tom-Petersen, Det klassicistiske etagehus: Det historicistiske Det håndværker- begge Bygningskultur Danmark, medvir- Senklassicisme og palæstil etagehus: Italiensk og historicistiske etagehus ket som følgegruppe under tilblivelsen af 1840-1910 hollandsk renæssance samt 1860-1890 stilbladene. Bogen er blevet til med støtte Det klassicistiske hus var en harmonisk, rundbuestil Stilarten opstod som en følge af bygge- fra Grundejernes Investeringsfond, Aase symmetrisk bygning med døre og vinduer 1860-1900 boomet i 1880’erne og varede frem til og Ejnar Danielsens Fond, Margot og proportioneret efter de klassiske regler. Stilen opstod i 1850’erne og blev prakti- begyndelsen af 1900-tallet. Det var øko- Thorvald Dreyers Fond og Bygningskultur Med en pudset facade med svage relief- seret frem til det første årti af 1900-tallet. nomisk byggeri med beskedne lejligheds- Danmark. virkninger skulle huset fremstå som en Bygningerne havde som de italienske størrelser. Facaden var direkte inspireret sluttet helhed. Den såkaldte schinkelske renæssancehuse en markant sokkel, byg- af facadeskemaet fra renæssancens huse Læs også stilbladene på: www.bygnings- senklassicisme, der satte sig præg på Kø- ningens base, og symmetrisk placerede med en markant sokkel og indrammede kultur.dk benhavn i 1840’erne og 1850’erne, var en vinduer, der var indrammet af natursten vinduer placeret symmetrisk i facaden. taktfast, forfinet og disciplineret udgave af eller cementpudset murværk. Den kon- Der blev ikke anvendt natursten til faca- Læs også om etagehusenes byggeteknik klassicismen. Den afløstes senere af den trastfulde farvesætning og facadernes dens detaljer. De blev udført som møn- og materialer på hjemmesiden www. friere historicistiske klassicisme, også kal- dybe reliefvirkninger gav bygningerne et stermurværk eller i cementpuds. Faca- danskbyggeskik.dk, der er støttet af det palæstil, der blandede dekorationer levende udtryk. Hollandsk renæssance og deudtrykket varierede fra opfindsomme, Grundejernes Investeringsfond, Realdania fra især antik, barok og rokoko. Side 7 rundbuestil var andre stilistiske variatio- stemningsfulde varianter til en spartansk og Renovering 2010. ner. De historicistiske huse var ofte udsty- og nøgtern teglstensudgave. Side 15 ret med opfindsomme facadeeffekter for stemningens skyld. Side 11

2 3 INDLEDNING OVERSIGT

Oversigt

2 3 OVERSIGT OVERSIGT

Det tidlige Jugend-etagehuset Det sene nationalromantiske Etagehuset i den Det modernistiske etagehus Type-etagehuset nationalromantiske 1895-1910 etagehus funktionelle tradition 1950-1970 1960-1980 etagehus Den internationale jugendstil brød igen- 1910-1920 1940-1960 Stilarten fik sit gennembrud i 1950’erne Stilarten var resultatet af et standardiseret 1890-1910 nem i 1890’erne og varede til omkring Stilarten opstod omkring 1905 og prak- Stilarten opstod i slutningen af 1930’erne med de første danske højhuse. Husene byggesystem, der blev udviklet i 1960’erne. Stilarten brød igennem i 1890’erne og 1915. Stilen blev også kaldt art nouveau tiseredes til slutningen af 1920’erne. Det og dominerede boligbyggeriet frem til anvendte en industrialiseret byggeteknik Ideen var at skabe rummelige og moder- forsvandt gradvist i 1900-tallets første og i Danmark ofte skønvirke. Ideen var, var en modnet fortsættelse af den tidlige 1960’erne. Den ambitiøse stilart kom- med bærende jernbetonkonstruktioner ne boliger på en rationel og økonomisk årti. Stilarten var grænsebrydende, idet at verden var ny! Derfor skulle bygninger nationalromantik. Teglstenshusene var ka- binerede den danske byggetradition - og præfabrikerede facadeelementer. Det måde. Bygningernes skelet, dæk og vægge den hentede sine arkitekturmotiver fra have nye udtryk, der var helt uden histori- rakteristiske med deres konsekvente brug præcise bygningskroppe af teglsten med arkitektoniske udtryk var rendyrket mo- bestod af præfabrikerede betonelemen- den ældre anonyme danske og skandi- ske referencer. Formsproget var inspireret af den rustikke, røde teglsten til facader- sadeltag - med kravet om funktionelle bo- derne. Bygningerne fremstod som struk- ter. Facaderne på de rektangulære bolig- naviske bygningskultur. Bygningerne var af naturens organiske former og motiver, nes bygningsdele - karnapper, frontispicer liger indrettet til et moderne familieliv og turelle volumener eller kubiske skulpturer. blokke med de store husdybder kunne sammensatte med forskellige stemnings- og man formgav gængse bygningsdele og gesimser. Det bidrog til, at facaderne dertil hørende altaner, udsigt og grønne, Facaderne blev mønstrede, relieffyldte beklædes med betonelementer, skalmure fulde elementer som tårne, tagkviste som vinduer, tag, karnapper og tårne på fik et homogent og plastisk udtryk. De rekreative nærarealer. De håndværksop- flader af lette facadeelementer, betonkon- af teglsten og træpartier. Den industriali- og tagudhæng, felter med bindingsværk, hidtil usete måder. Bygningerne fremstod hvidmalede vinduer i det røde murværk førte bygninger havde et enkelt og rustikt struktioner, glaspartier og indadgående serede byggeproces gav stilarten tilnavnet mønstermurværk, kampestenssokler, gra- fabulerende med deres kontrastrige, ef- anslog et nationalt tema. Arkitekturen var materialevalg, et nøgternt og ordentligt altaner, hvor glassets transparens og be- kransporsbyggeri. Det arkitektoniske ud- nitoverliggere og varierede vinduesfor- fektfulde og altid kunstfærdige bygnings- præget af det gedigne murværk, og faca- facadeskema. Den saglige arkitektur frem- tonens stoflighed var vigtige elementer i tryk fremstod nøgternt og regulært. mater. Rødstensbygningerne fremstod detaljer. Side 22 deskemaet var både uformelt og klassisk stod ofte med fine stoflige og skulpturelle den nye æstetik. Side 46 Side 50 dekorative og individualistiske med fine roligt. Side 26 kvaliteter. Side 42 håndværksmæssige detaljer. Side 18

Det nyklassicistiske Etagehuset i international Etagehuset i national funkis Tæt-lav-bevægelsens huse etagehus funkis 1930-1940 1975-1990 1915-1940 1930-1940 Stilarten prægede 1930’erne. Den var Tæt-lav-bevægelsen begyndte i 1970’erne. Stilarten var udbredt fra 1915 og frem Stilarten fik sit gennembrud i 1930 og va- inspireret af den internationale funktio- Ideen var at skabe trivsel for beboerne i til midten af 1930’erne. Etageboligerne rede årtiet ud. Den blev en forløber for nalismes nye formsprog, hvor facadernes tætte, lave og overskuelige bebyggelser havde en klar aksial facadesymmetri. Vin- den efterfølgende modernisme. Stilarten vandrette orientering adskilte sig fra de med adgang til terræn. Bebyggelserne duer og døre fulgte de klassiske propor- adopterede helhjertet formsproget fra traditionelle lodret orienterede facader. fremstod som arkitektoniske helheder tioneringsregler. Ideen var, at bygninger og den internationale funktionalisme. Hvide Den danske version af funktionalismen grupperet omkring byrum. Man var inspi- hele boligkomplekser blev udformet med vægge - glatpudsede eller støbt i jernbe- oversatte de moderne strømninger til reret af selvgroede sydeuropæiske mid- enkle, stramt geometriske bygningskrop- ton - flade tage, tagterrasser, udkragede en teglstensarkitektur med enkle kubiske delalderbyer, engelske havebyer og dan- pe for at skabe en helhed af harmoni og altaner, store glaspartier, vinduesbånd og bygningskroppe. Bygningerne kunne have ske landsbyer. Det arkitektoniske udtryk orden. Bygningerne blev opført i teglsten især hjørnevinduer var karakteristiske. Det flade tage eller sadeltag. Bygningsdele som kunne være klart modernistisk inspireret, og havde sadeltag, og de lange facader epokegørende formsprog var enkelt, geo- altaner, halvtage, vinduesbånd og hjørne- være knyttet til den traditionelle danske blev næsten aldrig brudt af karnapper el- metrisk og kubisk inspireret - helt blottet vinduer blev udformet med vægt på faca- teglstensarkitektur eller fremstå post- ler fremspring. Materialevalget var rustikt, for dekorationer og historiske referencer. dens vandrette orientering. Side 38 modernistisk med nostalgiske elementer. men uden kontraster. Side 30 Facaderne havde en klar vandret oriente- Side 55 ring. Side 34

4 5 OVERSIGT OVERSIGT

4 5 DET KLASSICISTISKE ETAGEHUS 1840‌ – 1910

Det klassicistiske etagehus Senklassicisme og palæstil

Ifølge klassicismens skønhedsidealer, der lastre eller med små bygningsfremspring stammer fra antikkens Grækenland, skulle - risalitter- én central eller to siderisalitter. en bygning fremstå som en sluttet, har- I slutningen af 1800-tallet opdeltes fa- monisk helhed, og facaden afspejle den caden ofte i store murfelter bestående enkle, klare bygningskonstruktion. Det af murblændinger indrammet af lisener. førte til en facade styret af orden, symmetri og proportioneringsregler, der an- Med historicismen fulgte de stemnings- gav størrelsesforhold på vinduer og døre, skabende effekter - på sin vis et brud facadehøjden i forhold til tagfladen, sokler med klassicismens ideer - i form af fa- og taggesimsers profilering etc. I tidens cadedekorationer af teatralsk karakter: løb har flere stilarter selvstændigt tolket Guirlander og medaljoner af stuk på fa- skønhedsidealet. I den såkaldte schinkel- caden, brystningsbalustrader under vin- ske senklassicisme, der med inspiration duerne, og bygningen kunne få tilføjet fra berliner-arkitekten K.F. Schinkel huse- karnapper eller et hjørnespir. Inspiratio- rede i København i 1840’erne og 50’er- ner fra barok, rokoko, engelsk og fransk ne, havde facaden et dengang moderne, klassicisme indgik i palæstilens mange va- diskret og forfinet udtryk. De pudsede rianter, dog uden at man satte helhedsi- Senklassicisme: Hauser Plads 30, København facaders udsmykning, f.eks. refendfugede deen over styr. De pudsede facader skulle (1855). parterreetager, kvadermønstret puds, skabe en stoflig helhed; facadeelementer dekorerede felter under vinduerne, vin- af natursten var en undtagelse. Husene duesindramninger, fordakninger båret af kunne have facadegavle eller frontispicer, spinkle konsoller, og vandrette facade- traditionelt en flad trekantgavl eller en bånd, skulle underordne sig den stram- bueformet (segmentgavl). De barokin- me helhed med svage reliefvirkninger. spirerede frontispicer havde flot svungne sider. De tidligste tage havde en relativt Den disciplinerede senklassicisme afløstes lav taghældning og var beklædt med ski- sidst i 1800-tallet af den friere historici- fer. Senere kom det 45 graders tegltag stiske klassicisme, også kaldet palæstil el- og det fransk inspirerede mansardtag. ler nyrokoko, hvor man med genbrug af historiske stiludtryk, især fra rokokostilen, hyldede fortiden og efterstræbte en pa- læagtig pondus. Stilarten holdt sig frem til begyndelsen af 1900-tallet. Det po- pulære søjlemotiv fra de græske templer fik flere udformninger, tydeligst med de indmurede søjler i facaden. Virkningen kunne også fremkaldes med murede pi- Palæstil: Bülowsvej 7, Frederiksberg (1903).

6 Senklassicisme: Borgergade 140/Skt. Pauls Gade (1854 af P.C. Hagemann). DET KLASSICISTISKE ETAGEHUS 1840 – 1910

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Klassicismen dyrkede det svage relief, så facaden opnåede en fladevirkning. Kun taggesimsen, der markerede overgangen mellem tag og facade, var markant. Far- vesætningen af de klassicistiske pudsede mure vakte diskussion: Valget stod mellem hvidkalkede overflader eller en farveskala med lyse jordfarver, for eksempel udført med indfarvet mørtelpuds eller olie- malet. En historicistisk variant var blankt murværk med pudsede søjler og pilastre. Samtlige facadens vinduesformater og sprosseopdelinger var en del af husets proportionering. Alle vinduer på samme etage havde identiske formater, og de of- Palæstil: Glacispalæet, Oslo Plads 1-3, Køben- Senklassicisme: Egegade 22, København (1889). test hvidmalede trævinduer havde fine kit- havn (1900-03 af Andreas Clemmensen). falsede sprosser. Brugen af natursten var begrænset til trappesten eller indramning af indgangsdøre. Indgangsdørenes portaler i den klassicistiske udgave var mere afdæmpede end de kontrastfyldte barok- udgaver. Sokler var pudsede, ofte i et kva- dermønster. I klassicismens koncept måtte tagkviste ikke forstyrre helheden, de skulle fremstå som lette elementer i tagfladen - symmetrisk placeret. Flunkerne og taget var zinkbeklædte. Mansardtagets mange kviste havde oftest en buet tagform, el- lers var det gængse en flad trekantet gavl. Skorstene og murede aftrækskanaler var placeret symmetrisk i kip. Tagmateria- let var naturskifer eller teglsten i en rød, blådæmpet eller glaseret sort udgave. Senklassicisme: Konsolbårne fordakninger, Kø- Senklassicisme: Skt. Annæ Plads 1-3, København Bygningsændringer og benhavn. (1847-49 af G.F. Hetsch). tilbygninger Det klassicistiske facadekoncept er en velproportioneret helhed understreget af en forfinet stoflighed, som principielt er uegnet til bygningsændringer og tilbygninger. Den schinkelske senklassicismes facader er uforenelige med elementer som karnapper, altaner og frontispicer, som derimod gør sig gældende inden for palæstilen. Ved tilbygning af nabohus kan man opnå et formmæssigt fælles- skab ved at adoptere det klassicistiske hus’ facadeproportionering, reliefvirkning og ensartede stoflige materialevirkning.

Palæstil: Trekantgavl på Alhambravej 9, Frede- Senklassicisme: Bredgade 4, København (1854 riksberg (1899). af H.C. Tyberg).

8 1840 – 1910 DET KLASSICISTISKE ETAGEHUS

Søjlekapitæl. Senklassicisme: Skt. Pauls Gade, København Palæstil: Nyhavnsgade 9, Aalborg (1908): En fri (1850’erne): I visse københavnske kvarterer er historicistisk udgave af klassicismen med kar- der en tradition for kulørte facader, som afvi- napper, balustrader under vinduerne og for- ger fra stilartens gængse lyse, grålige nuancer skellige vinduesformer, men rudefelterne er - men farvesætningen bevarer dog facadernes ens. helhedskarakter.

Nørresundby. Vesterbrogade, København (1901 af Frederik Pudsede detaljer fremstår skarpt og præcist. L. Levy)

Ahornsgade 24, København (1886): Facadens Holsteinsgade 3, København (1882): Den ku- Kvadermurværket er behandlet med tyndpuds, monokrome fremtoning giver den et oprinde- lørte farvesætning skaber en kontrastfyldt fa- og den grødagtige overflade slører konturer- ligt helhedspræg. cade - et stilbrud. ne.

9 DET HISTORICISTISKE ETAGEHUS 1850 – 1910

Det historicistiske etagehus Italiensk og hollandsk renæssance samt rundbuestil

Historicismen var udbredt fra 1850’erne Christian IV’s tid. Forbillederne kunne og frem til det første årti i 1900-tallet. I være bygninger med vælske gavle så- denne periode, hvor demokratiet og in- som Rosenborg Slot, Jens Bangs Sten- dustrialiseringen udviklede sig, vendte hus etc., og bygningerne fremstod typisk formidealerne sig bagud i tid; især mod i rød blankmur med imiterede sand- italienske byhuse fra 1500-tallets renæs- stensbånd og -detaljer udført i cement. sance. Husene var synonyme med be- Rundbuestilen, der florerede i årtierne greberne borgerlig dannelse og solid omkring 1800-tallets midte, var derimod velstand, hvilket var hvad historicismens inspireret af tysk arkitekturs anvendelse ekspressive facader skulle signalere. Med af romanske motiver fra Italien - murede en kontrastfuld detaljering kunne man buer. Man ønskede relieffyldte facader iscenesætte det enkle facadeskema til en som under den italienske renæssance. effektfuld, til tider spektakulær gadefront. Vinduer og døre blev kronet med cir- Det symmetriske blev understreget af kulære elegante murstik. Taggesimser husets hjørnekvadre og den centrale ind- blev også udført med teglstensbuer. gangsportal. Parterreetagen gav med sine Detalje, Danmarksgade, Aalborg (1881 af H.J. tunge naturstenskvadre huset en tung Historicismens holdninger til, hvordan de Holm). base. Vinduerne blev eksponeret med de- historiske formudtryk skulle anvendes, korerede indramninger af natursten, der kom til at spænde vidt: Fra den loyale stod i skarp kontrast til murværkets glatte og indlevede gengivelse af de historiske teglsten eller pudsede overflader. Vand- proportionsprincipper og tilhørende or- rette facadebånd eller -gesimser stram- namentering til den “ukorrekte”, fri- mede facadeskemaet op. Karakteristisk gjorte gengivelse af historiske motiver. var den lave taghældning og tagudhænget Man prioriterede det stemningsfulde og med udskårne trækassetter på undersiden, kombinerede ofte flere stiludtryk i hidtil som blev båret af kunstfærdigt udformede usete variationer. Opfindsomheden ret- tagkonsoller. Detaljeringen, især profilerin- tede sig især mod materialer, som kunne gen, af vinduesindramninger, sålbænke, ge- erstatte de kostbare natursten. Sidst i simser, kvadre, portaler skulle være nøje 1800-tallet blev det populært at tilføje afstemt, så facaden fik en levende relief- de regulære facader nye elementer som virkning, der både fremhævede detaljen tårne, mansardtårne, kupler, spir, udkra- og helheden. Facadedekorationernes gede karnapper og dekorative altaner. motiver kom fra den klassiske arkitektur. Den hollandske (ny)renæssance dyrkede dog gavlmotiver med volutter, der var hentet fra den karakteristiske hol- Italiensk renæssance: Fælledvej 25, København landskinspirerede arkitektur på kong (1884).

10 København, Palægade/St. Kongensgade 26-30 (1900-02 af Philip Smidth). DET HISTORICISTISKE ETAGEHUS 1850 – 1910

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Den glatte røde teglsten og en tilsvarende orangegul teglsten blev populære som kontrast til de rustikke sokler, indramninger og gesimser. En nænsom afrensning og en genopfugning af murværket kan anbefales – det kan vandskuring, tyndpudsning eller malerbehandling ikke. Facademurværket kunne også være glatpudset og behandlet med facadeoliemaling, ligesom indramninger og gesimser. Her er farvesætningen vital for husets udtryk; ekspertbistand til malingstype og farvevalg anbefales. Ved facader med natursten var valget af farver og overfladefladebehandling en måde at accentuere kontrasterne på; eksempelvis Hollandsk renæssance: Jernbanegade, Hobro. Trianglen, Østerbrogade 72, København (1894 med glathugggede, stokhuggede eller ru, af S.C. Petersen-Hinrichsen). brudte flader. Naturstenene kunne være erstattet med cementpudset beton med et tilslag, så overfladen imiterede granit eller sandsten. Specielle teglsten - formsten, glaserede eller stærkt kulørte sten - var en anden dekorativ effekt. Der udvikledes en teglstensarkitektur med fine stoflige strukturer i murblændinger og raffinerede profileringer ved gesimser og indramninger. Sokler, ofte cementpudsede med kvadermønstre, kunne være forhøjede til parterreetagen, der blev en del af husets tunge base. Taget var oprindeligt skiferbe- klædt med lav hældning, gerne udført som det såkaldte københavnertag; senere kom tegltaget til samt mansardtag. De sprosseopdelte trævinduers proportioner var indpasset i facadeskemaet; farvesætnin- Rundbuestil: Trianglen, København (1888-90 af Italiensk renæssance: Bredgade 63, København gen var kontrastfuld - hvid eller mørke Ferdinand Jensen). (1886 af Ferdinand Jensen). kulører. Ændringer af vinduesformater og profileringer forringer bygningens udtryk.

Bygningsændringer og tilbygninger Hustypens robuste og markante facade er en helhed, hvor eventuelle æn- dringer kræver stor indlevelse i den enkelte bygnings udtryk. Stoflighed, reliefvirkning, farvevalg og bygningshøj- der er vigtige ved tilbygning af nabohus.

Italiensk renæssance: Kvægtorvsgade 1, Køben- Hollandsk renæssance: Skt. Annæ Plads 19, Kø- havn (1885). benhavn (1890 af Albert Jensen).

12 1850 – 1910 DET HISTORICISTISKE ETAGEHUS

Dørparti, Aalborg. Dørparti, København.

Facaden til venstre har en autentisk, men til- Facaden er oprindeligt oppudset med indfarvet sodet stoflighed. På facaden til højre har de mørtel. Den er repareret flere gange i tidens Vinduesparti, Dørparti, cementpudsede bygningsdele fået en malerbe- løb med indfarvet mørtel og fremstår med en Frederiksberg. Frederiksberg. handling - og en fersk stoflighed. karakterfuld patinering.

Facadedetalje, Facadedetalje, Facadedetalje, Nærbillede af en fa- Rundbuestil: Vodroff- Vinduesparti, Griffen- Aalborg. Frederiksberg. København. cadereparation med svej 3, Frederiksberg feldsgade 6, Køben- indfarvet mørtel. (1868). havn (1904).

Den cementstøbte portal (med tilslag) frem- Tilsodet facade i blankmur, Gammel Kongevej, Murværket på den identiske nabobygning er står med sin oprindelige stoflighed. Det gør det Frederiksberg. nænsomt afrenset. tilstødende kvadermurværk ikke, da det har fået en malerbehandling. 13 DET HÅNDVÆRKER-HISTORICISTISKE ETAGEHUS 1860 – 1890

Det håndværker-historicistiske etagehus

Industrialiseringen skabte i slutningen af blev udnyttet til beboelse enten med 1800-tallet folkevandringen fra land til traditionelle lette kviste eller med store by. Og det skabte et byggeboom, hvor tunge kviste med frontvægge af murværk gader og hele kvarterer blev bebygget af og bindingsværk. En kvisttype, der er et håndværksmestre i løbet af få årtier. Det særkende for stilarten. Håndværkerhu- var økonomisk byggeri, til tider ren spe- sene kunne via de regulære konstruktio- kulation, men også byggeri med ambitioner, den traditionelle proportionering af ner om godt håndværk og med lyst til at facaderne og en kultiveret materialeglæde dekorere. Hustypen er kendetegnet ved fremstå som en optimering af en økono- dens regulære, taktfaste vinduesopdeling, misk hustype. Denne enkle hustype blev som afspejlede lejlighedsstørrelserne, og dog også opført i ekstravagante udga- de ensartede etagehøjder, der akkurat ver med karnapper, hjørnetårn eller spir. overholdt myndighedernes minimumsmål.

De ensartede volumener gav gadebilledet et homogent udseende. Men enkeltvis skilte bygningerne sig ud med individuelle dekorationer, farve- og materialevalg. Fa- København. caderne fulgte renæssancens facadeskema; en markeret tung sokkel, indramninger af vinduer og indgangsdør samt facade- og taggesims. Udsmykningerne skulle fremstå i kontrast til facademuren og med reliefvirkning. Soklen blev udført i murværk eller med cementforstærket puds, overflader der illuderede ru eller glatte kva- dersten. Indramninger og gesimser blev også udført i teglsten eller cementpudset. Teglstensudgaven kunne være med traditionelle sten eller de populære special- sten med kurvede eller kantede former, kulørte farver, glaserede eller med reli- efmønstre. Den cementpudsede variant kunne suppleres med industrielt frem- stillede støbte figurer og dekorations- fragmenter. Facademurværket var blanke teglsten eller pudset murværk. Tagetagen Christiansgade, Aalborg.

14 Korsgade 10-12, København (1891). DET HÅNDVÆRKER-HISTORICISTISKE ETAGEHUS 1860 – 1890

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Gårdfacaden var nøgtern, ofte opført i gule teglsten uden udsmykninger. Mens gadefacaden skulle være præsentabel og dekoreret. Facadeudsmykningen blev ud- ført i mange variationer, understøttet af tegl- og cementindustriens store udbud af dekorative bygningskomponenter. Resul- taterne var til tider mere opfindsomme end regelrette i stilhistorisk sammenhæng. Facadeudtrykket kunne være afdæmpet, f.eks. med murstik og mønstermurværk lavet af samme stentype. Eller markant med materiale- og farvekontraster i facaden bestående af f.eks. blankt murværk og kraftigt profilerede cementpudsede indramninger. Det 45 graders sadeltag var beklædt med skifer, røde tegl- el- ler cementtagsten. Trævinduerne i facaden og på kvisten var sidehængte med to eller tre fag og havde en enkel dan- nebrogsopdeling uden mindre sprosser. Indgangsdøre var trærammedøre opdelt i felter eventuelt suppleret med rosetter, imaginære træsøjler eller felter med farvet glas. Facademurværket var oftest glatte røde eller gule maskinsten. Sundt murværk kan renoveres med afvaskning og genopfugning. Forvitrede mursten kan udskiftes sten for sten, mens forvitrede murflader kan filtses, malerbehandles eller få en mørteloppudsning. Tyndpudsning eller vandskuring af facadevægge slører husets stoflighed og er sart overfor fugt i murværket. Ved facaderenovering er det vigtigt at fremhæve det enkelte hus’ sær- lige karakteristika. Via farvevalget til vinduer, døre og indramninger ønskede man oftest at skabe en kontrastfuld facade.

Bygningsændringer og tilbygninger Ændrer man vinduernes proportioner og profileringer, facadens stoflighed eller ind- gangsdørens håndværksmæssige finish forringer man hustypens arkitektoniske pondus. Hustypen kan tilbygges med nabohus når sokkel- og taggesimshøjder, facaderytmen og materialernes stoflighed afstemmes.

Halmtorvet 36-38, København (1891 af Julius Schleppegrellsgade, Århus. Bagger).

16 1860 – 1890 DET HÅNDVÆRKER-HISTORICISTISKE ETAGEHUS

Ejendommen til venstre har bevaret det oprin- Farvesætningen af stueetagens refendfugede Tyndpudsning og vandskuring afhjælper ikke delige facadeudtryk - til højre skæmmer eter- facade giver facaden tyngde og står afdæmpet i murens fugtproblemer. nittaget, tagkvisten, altanerne, vinduesprofiler forhold til det patinerede murværk. og sprossedelingen facadeudtrykket.

Dannebrogsgade, Aalborg. Den ombyggede tagkvist skæmmer facaden.

Originale symmetriske indgangsdøre er præ- Dørpartier med tofløjede fyldningsdøre af træ Uoriginal enfløjet dør og portal med asymme- sentable og udstråler godt håndværk. er dekoreret med farvet glas eller træskærer- trisk inddeling. arbejde.

17 DET TIDLIGE NATIONALROMANTISKE ETAGEHUS 1890 – 1910

Det tidlige nationalromantiske etagehus

Nationalromantikken var en livlig og formglæde. Begejstringen for den røde grænsebrydende stilart. Den brød igen- teglsten, et “nationalt” materiale, førte til nem i 1890’erne. Inspireret af tidens store en teglstensarkitektur med store buede interesse for dansk og nordisk kultur og murstik, cirkulære frontispicer, markant historie fandt man nye nationale og regio- mønstermurværk. Rundbuer fra ældre nale ideer og motiver til en historicistisk nordisk arkitektur og svungne gavle fra stilart. De rustikke middelalderborge, de nybarok kunne også indgå i stilen. Ud- regulære bindingsværkshuse, de kulørte trykket i facaden kunne skifte fra rå gra- svenske landhuse, de norske stavkirker o.l. nit i soklen til glatte granitfacadebånd og blev nye arkitektoniske motiver. Stoflighe- mønstermurværk i etagerne afsluttet med den i det malede træværk, den røde tegl- groft tømmer i kvistens bindingsværk. sten og den robuste granit inspirerede. De nedarvede regionale byggeskikke blev værdsat. På fabulerende vis kunne facaden bygges op med romantiske effekter som tårne, spir, udkragede karnapper, tagkviste, bindingsværk, sokler af kampesten.

Bygningernes ornamentik tog afsæt i vikingetidens symboler og i den simple geo- metri med cirkler og kvadrater. Stilarten turde bryde den traditionelle stramme facadesymmetri; stuetagen kunne have store vinduer med buede murstik, mens overetagerne havde små rektangulære vinduer; karnapper, frontispicer, facadegavle, indgangsdøre mm. kunne placeres asymmetrisk i facaden, når en praktisk indret- ning af bygningerne talte for det. Men også, hvis det kunne skabe en effektfuld facade.

Facaderne var sammensatte med flere arkitektoniske former, man prioriterede det karakterfulde og underholdende udtryk. Bygningerne var individualistiske, ofte unikke. De bedste fremstod uhøj- tideligt med en smittende materiale- og

18 Chr. IX’s Gade/Gl. Mønt, København (1908-10 af Eugen Jørgensen). DET TIDLIGE NATIONALROMANTISKE ETAGEHUS 1890 – 1910

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader De røde teglsten, glatte eller blødstrøgne var stilartens primære facademateriale. Murværket kunne være dekoreret med mønstre af formsten eller kulørte teglsten. Karnapper kunne have et bindings- værk af tømmer eller natursten. Sokler var udført af kampesten fra marken eller af ensartet granit. Granitten anvendtes også som indmurede facadebånd, vindu- esoverliggere, konsoller til karnapper eller tagkonstruktionen - ofte udsmykket med ornamenter. Overfladebehandlingen varierede fra det groft tilhuggede til det fint slebne. Det markante sadeltag beklædt med teglsten eller naturskifer havde en Hans Brogesgade/Assensgade, Århus. Bispensgade, Aalborg. taggesims med murede konsoller, granitkonsoller eller murede rundbuestik. Eller taget kunne have et stort udhæng med synlige spær og dekorerede vindskeder. Tavlene i kvistenes bindingsværk var pudsede eller med mønstermurværk. Vinduer kunne være sprosseopdelte i ensartede små felter eller opdelt i store rudefelter suppleret med små felter foroven. Vindu- esoverliggere var vandrette granitbjælker eller murstik, ofte cirkulære. Træværkets farvesætning var kontrastfuld; vinduerne var oftest hvide, mens sort og klare gule, røde og grønne farver blev brugt på ud- hæng mm. Detaljer som vandspyer og tagrendejern kunne udformes som dra- gehoveder og synlige etageankre som rosetter på facaden. Indgangsdøre var i lakeret naturtræ eller malede, indrammet af portaler i murværk eller granit. Classensgade, København (1909). Århus.

Bygningsændringer og tilbygninger De nationalromantiske huse er komplekse kompositioner. De mange materialer og de forskelligt formede bygningsdele fungerer i en kontrastfuld helhed. Byg- ningsændringer vil svække denne stærke helhed. At tilbygge hustypen med et nabohus kræver en nøje indlevelse i den enkelte bygnings specielle forudsæt- ninger - stoflighed, kontraster, facadeskema, højder, bygningsfremspring etc.

John F. Kennedys Plads, Aalborg (1904 af Th. Skansepalæet, Strandvejen 34-36/Heibergsga- Iversen). de 25-27 og 28-36, Århus (1908-09 af Hjalmar Kjær).

20 1890 – 1910 DET TIDLIGE NATIONALROMANTISKE ETAGEHUS

Nationalromantisk spændvidde i udtrykket - Gothersgade/Vognmagergade/Lønporten, Sprosserne er gemt inde i termoruden - totalt rundbuestil og drage-hoved over tagkvisten. København (1912-13 af G.B. Hagen & Rolf fremmed for stilarten. Schroeder): Den store murede bygningskrop afsluttes med en tagkonstruktion udført i bin- dingsværk.

Dørindramning med mønstermurværk og fint Vinduestyper med originale, elegante sprosser. Alt for kraftigt dimensionerede sprosser i for- tilhugget granit. hold til rudefelterne.

Eksempel på nationalromantikkens uortodokse Chr. IX’s Gade/Gl. Mønt (1908-10 af Eugen Nationalromantisk glæde ved uortodokse byg- sammensætning af flere materialer og formud- Jørgensen): Detaljerig facade med opfindsomt ningsdetaljer: Den trekantede karnap afsluttes i tryk. mønstermurværk. taghøjde med et klokkeformet zinktag.

21 JUGEND-ETAGEHUSE 1895 – 1910

Jugend-etagehuse

Jugendstilen var en international stilart, der op- satte pris på kunstfærdige bygningsdetaljer stod i 1890’erne og varede til omkring 1915. udført med håndværksmæssig finesse. De I fransk- og engelsktalende lande kaldte man svungne og rigt detaljerede smedejerns- stilarten art nouveau, i USA Modern Style og i rækværker blev et særkende for stilarten, Danmark skønvirke. Stilartens navne skulle op- ligesom de stærkt kulørte glasmosaikker i fattes bogstaveligt; man ville skabe huse med døre og vinduer. Uanset den nostalgiske nye, hidtil usete facadeudtryk dekoreret med glæde ved kunsthåndværket gav stilarten en anderledes kunstfærdig ornamentik. En ung stilart i modsætning til historicismen, der gen- også originale bud på fremtidens husty- brugte fortidens stiludtryk. Motiverne til de per: Stormagasiner, biografteatre og i ud- iøjnefaldende dekorationer kom fra naturen: landet højhuse og jernbanestationer, med Svungne linjer, organiske mønstre, vækstmoti- indbyggede jernbetonbjælker og stålsøjler. ver og blomsterbilleder. I mellemkrigstiden overlevede stilarten i udlandet i en mere klassicistisk udgave Facaderne skulle være elegante og ef- kaldet Art Deco, som kun er sparsomt fektfulde; store vinduespartier, ofte med repræsenteret i Danmark. afrundede former, fik tilføjet filigranag- tige udsmykninger og stafferinger, karnap- Karyatider på Frederiksberg Allé 42A, Frede- per blev båret af store, blødt tilhuggede riksberg (1908). granitkonsoller, og karnaptaget kunne være formet som blomsterklokker i kobberplader. Man kunne lide kontraster; de massive granitsøjler blev omkranset med løvranker, de tunge huskroppe fik spidse opadstræbende frontispicer og hjørne- tårne med spir. Butiksejendomme fik en dynamisk facadeeffekt, når boligetagernes bastante teglfacader tilsyneladende blev båret af stueetagens store, spinkle glasflader.

Glæden ved kontraster gentog sig i mate- rialevalgets vekslende stoflighed; rustikke murflader med blødstrøgne tegl, glat tilhugget granit, blanke kobberplader, spejlende vinduesruder, skinnende dekorationer belagt med bladguld. Jugend var en kræ- Vinduesparti, Vinduesgitter. Kattesundet, København (1907-08 af Anton vende, nærmest eksklusiv, stilart, hvor man København. Rosen).

22 Boyesgade 3-11, København (1904 af C. Larsen).

23 JUGEND-ETAGEHUSE 1895 – 1910

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Husenes facadeudtryk var livligt med mange dekorationer og kontraster i former og materialer, men de underholdende facadeeffekter var også dele af en afbalanceret helhed. Det taktfaste facadeskema tillod brud med den traditionelle symmetri, f. eks. med en asymmetrisk anbragt karnap eller en fritstående granithjørnesøjle. Murværket kunne være rustikt og sammensat med glat granit eller pudset murværk med ru stokhugget granit. Vinduerne kunne have svungne former, med både store og små rudefelter, træværket var farvesat som en kontrast til murværket. Blyindfattet farvet glas Karnap, Kongensgade 71, Odense Spir, St. Strandstræde 19-21, København (1907- opsat i organiske mønstre var populært. (1902 af Anton Rosen). 08 af Aage Langeland-Mathiesen). Buede støbte glasflader var en helt ny effekt. Sokler, søjler, overliggere, konsoller og dørindramninger var ofte af granit, dekoreret med slanke blomsterranker og indviklede organiske mønstre. De kostbare natursten kunne også erstattes med cementstøbte elementer, der med tilslag af stenpartikler imiterede granit, sandsten osv. Taget var et sadeltag med teglsten eller naturskifer. Stilarten forbløffede omgi- velserne med nye former til tårne og spir: tunge, solide teglhængte konstruktioner eller spinkle og metalklædte. Ved tagrender, i zink eller kobber, kunne rendejern og holdere til nedløbsrør være udformet som slyngede ornamenter. Jugendstilen skal gøre indtryk. Facadeudtrykket fungerer i kraft af, at de ekstraordinære – ved- Facade, Hunderupvej 36, Odense Hunderupvej 34, Odense (1902 af Anton Ro- ligeholdelseskrævende - bygningsdetaljer (1903 af L. Egelfelt). sen). og dekorationer fremstår i fuld vigør. Det kan ikke anbefales at forenkle vinduesformater, smedejernsgitre mm., neddæmpe farvesætningen eller reducere stofligheden af cementstøbte elementer med pla- sticmaling.

Bygningsændringer og tilbygninger Ændringer kan ikke anbefales. Tilbygninger i karrébebyggelser kræver en tilpasning i proportioner, materialer, stoflighed og en arkitektonisk robusthed, der matcher stilarten.

Dørparti, Vesterbrogade 28, København (1901 Kongensgade 71, Odense (1902 af Anton Ro- af Friedrich Wipfler). sen).

24 1895 – 1910 JUGEND-ETAGEHUSE

Ingerslevsgade, København (1908 af J.P. Ras- Ingerslevsgade, København (1908 af J.P. Ras- Gothersgade/Landemærket/Vognmagergade, mussen). Facaden har fået sløjfet en karnap og mussen). En tilsvarende facade, hvor karnap og København (1914 af Bernhard Ingemann). Her tilhørende altan. Det runde vindue er karnap- altan er bevaret. er facaden sammensat af bygningselementer - pens eneste rest. en moderne byggemetode - mens dekoratio- nerne er kunstfærdigt håndværk.

Kontraster mellem kløvet granit og riflede ce- To eksempler på rigt og opfindsomt dekorerede facadeudsnit i murværk og granit. Vinduerne i plast mentblokke. skæmmer de flotte facader.

Kontraster mellem bearbejdet beton, natursten Fint bearbejdede, afrundede natursten og special-støbt, buet butiksrude. og kampesten.

25 DET SENE NATIONALROMANTISKE ETAGEHUS 1910 – 1920

Det sene nationalromantiske etagehus

I begyndelsen af 1900-tallet fik den tid- Den danske hustype havde dyder fra flere lige nationalromantik, der var sprælsk og stilarter: klassicismens selvsikkerhed og effektfuld, en efterfølger, der anvendte mådehold med sit enkle materialevalg, nationalromantikkens store forkærlighed præcist profilerede taggesimser og strin- for den rustikke stoflighed i de røde tegl- gente vinduesproportioner og barokkens sten og lysten til livlige bygningsfacader sans for bløde former - de buede karnap- på en mere nøgtern og afdæmpet måde. per og de moderat svungne gavltrekanter. Ved anvendelsen af teglsten til alle byg- Hushjørner kunne være cirkulært afrun- ningsdele, bortset fra soklen og eventuelt dede, en løsning der forstærkede det pla- indramningen af indgangsdøren i granit, stiske udtryk, eller være afskårede i en 45 fik bygningerne et homogent udtryk, som graders vinkel, hvor facaden var udsmyk- gav facaderne med de buede karnapper ket med lette altaner med smedejernsge- og frontispicer og gavlkviste en levende lænder som kontrast til det massive mur- plastisk virkning - en påvirkning fra en- værk. Tagformen var 45 graders sadeltag gelsk nybarok. Det var arkitekten Ulrik eller mansardtag med tagkviste indpasset Plesner, der med sine københavnske by- i bygningens facadeskema. ejendomme blev foregangsmand for denne modne udgave af nationalromantikken, som fortsatte til sidst i 1920’erne og ofte benævnes nybarok. Ikke alle periodens huse opviser dog barokke træk.

Hustypen blev vidt udbredt – etagehusenes pendant til Bedre Byggeskik-bevægel- sens gedigne villabyggerier. Boligerne var rummelige og tidssvarende, detaljerne bar præg af glæden ved solide, gennemprø- vede konstruktioner. På trods af de livlige facader, hvor karnapper, store lodrette vinduespartier ved trapperne og frontispicer ofte var placeret asymmetrisk af funktionsmæssige årsager, fik bygningerne et roligt helhedspræg. Den præcise facaderytme, anslået af vinduer og karnapper, samt teglstenen var de rolige faktorer.

26 Boulevarden 18, Aalborg (1915 af J.M. Jørgensen).

27 DET SENE NATIONALROMANTISKE ETAGEHUS 1910 – 1920

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Det enkle materialevalg var afgørende for at opnå hustypens homogene udtryk; tegl til facaden, træ til vinduer og døre, granit til soklen. Bygninger med glatte pudsede overflader tilstræbte samme stoflige homogenitet. Eventuelle dekorationer i murværket såsom mønstre, markerede murstik eller kvadermønstre var diskrete. Overgangen mellem tag og facade blev udført med murede tandsnitsgesimser, taget var beklædt med røde teglsten (alternativt naturskiferbeklædning). Kobber eller zink kunne anvendes på karnaptage. Vinduer var malet i en kontrastfarve; ved de populære rødstenshuse hvidt træværk, Fåborggade, Århus. Ålborggade/Sdr. Ringgade/Harald Jensens Plads/ hos de pudsede huse en mørk farve. Vin- Ingerslevs Boulevard/Chr. Wærums Gade, År- duerne var oftest dannebrogsopdelte; ved hus (1931). de ældste huse kunne de øverste rudefelter være småsprossede. I altandøre kunne de øverste felter have en kunstfærdigt svungen form. Indgangsdøre fik en særlig, prestigebetonet udformning; lige fra raffinerede granitportaler med lakerede døre i ædle træsorter til malede fint snedkere- rede døre med elegante vinduesfelter og murede indramninger. Synlige tagrender og nedløb var af zink eller kobber. Tagkvi- ste havde flunker af zink, hvidmalede vinduer med smalle mørke indramninger.

Bygningsændringer og tilbygninger De robuste og rustikke bygningers udtryk optimeres af de lette bygningsdeles modspil. Det vil sige, at ændrer man vindues- Dalgas Avenue 25, Århus (1911). formater, forsvinder facadeharmonien, og ændrer man selve vinduesprofileringen - oprindeligt med kitfalsede sprosser - forfladiges bygningens tredimensionelle udtryk. Vandskurede eller tyndpudsede vægflader er fremmede for hustypens stoflighed. Udkratning af mørnede fuger og genopfugning kan anbefales. Etage- højder, taggesimsens profilering, vindues- rytmen og den stoflige homogenitet skal tages i betragtning ved tilbygning med nabohuse.

Altaner som huller i facaden med åbne, sorte Fine proportioner og elegant kontrast mellem rækværker. spinkle sprosser og brede profilerede rammer.

28 1910 – 1920 DET SENE NATIONALROMANTISKE ETAGEHUS

Fine, diskrete altaner med åbne, sortmalede Flade plasticprofiler og sprosser inde i ruden - rækværker. materialet er fremmed med ringe stoflighed og slap reliefvirkning. Indgangsdøre skulle have pondus.

Mansardetagen blev afsluttet med et regulært Tagkviste på hanebåndsloftet spolerer helhe- sadeltag, en ubrudt flade. den.

De moderniserede facadedøre har ikke de originale døres varme stoflighed og håndværks- mæssige elegance.

Trævinduer med sålbænke af kobber eller glaserede tegl - gode eksempler.

Aluminiumsålbænke er fremmede for stilen..

29 DET NYKLASSICISTISKE ETAGEHUS 1915 – 1940

Det nyklassicistiske etagehus

Nyklassicismen florerede fra 1915 og frem værket kunne være glat- eller grovpudset til først i 1930’erne. Den kan ses som en eller i blank mur, ofte med skrabefuge, så reaktion på de forudgående historicistiske muren fik en fladevirkning. Vindueshuller- stilarters tendenser til en urolig og effekt- ne havde ingen eller kun diskrete indram- fuld facadearkitektur. Man var inspireret af ninger - i blank mur for eksempel smalle antikkens skønhedsidealer, hvor skønhe- sandstensplader. Portåbninger, tit med cir- den bestod i at opnå en enkel, uforstyr- kulære murstik, var placeret symmetrisk ret harmonisk helhed. Etagehusene skulle i facaden. Indgangsdøre var fremhævet fremstå som helheder med orden og en diskret med spinkle portaler af sandsten, aksial symmetri. Facadehøjden og tagfla- cementpudset eller blankt murværk. dens højde skulle være afstemte, og overgangen mellem de to flader blev markeret Taget - et sadeltag med afvalmede gavle med en tydelig taggesims. De ensartede - var væsentligt for facadeudtrykket. Især taktfaste vinduers proportioner var igen den ubrudte tagflade havde en flot sam- Classens Have, Classensgade/Strandboulevar- afstemt efter facadehøjden. Klassicismens lende virkning. Beboede tagetager havde den/Arendalsgade/Livjægergade, København formgivningsregler var velegnede til struk- diskrete og symmetrisk placerede tagkvi- (1922-24 af Povl Baumann, Ole Falkentorp, Pe- turering af store bygningsanlæg. Bygnin- ste. Nyklassicismens stramme bygnings- ter Nielsen & Carl Petersen). gens midterparti kunne være fremhævet koncept og det høje ambitionsniveau med et lille fremspring - en risalit - ofte kunne frembringe helstøbte velpropor- med en bred gavltrekant i tagetagen, og tionerede bygninger med monumentale symmetrien blev understøttet af de regel- kvaliteter og en elegant underspillet stof- mæssige sidefløje. Uden risalit blev byg- lighed. ningens symmetri alene angivet af de præ- cist placerede vinduer og døre i facaden.

Bygningernes grundplan havde en klar geometrisk form - oftest et rektangel. Ved karrebebyggelser på irregulære grundstyk- ker undgik man sammenbygninger i skæve vinkler ved hjælp af geometriske – kon- kave eller konvekse - mellembygninger. Boligerne var tidssvarende, skønt indret- ningen var underlagt facadesymmetriens begrænsninger. Man dyrkede den forfinede og rolige helhed i facadeudtrykket: farve- og materialevalg var neddæmpet, så Genforeningspladsen/Hulgårdsvej, København Humlebækgade/ Skotterupgade/Borups Allé, der kun fremkom svage kontraster. Mur- (1925 af Einar Ambt). København (1921).

30 Hornbækhus, Ågade/Skotterupgade/Hornbækgade/Borups Allé, København (1920-22 af Kay Fisker).

31 DET NYKLASSICISTISKE ETAGEHUS 1915 – 1940

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Nyklassicistiske facadevægge skulle frem- stå som rolige flader uden kraftige reliefvirkninger. I vindueshullet sad vinduet tæt på ydervæggen og sålbænke af zink eller kobber havde et minimalt fremspring. Vinduesfarverne, der var hvide eller lyse jordfarver, var afstemte i nuancer, som ikke stod i kontrast til facademate- rialet. Det blanke murværk var opmuret med røde, gule eller flammede teglsten. De pudsede mure fremstod oftest med lyse, varme jordfarver. De sidehængte vinduer var sprosseopdelte; vinduets proportioner var en integreret del af facadeskemaet. På boligetagerne anvendtes ØstreAllé/Norgesgade/Falstersgade/Møens- Vesterå, Aalborg (1926 af Einar Packness). ofte ét standardvinduesformat, hvor ru- gade, Aalborg (1920). defelternes størrelser gik igen i de mindre kælder- og kvistvinduer. Det kan ikke anbefales at ændre på vinduernes spros- sedeling eller profilering. Sadeltaget var beklædt med tegl, havde et udhæng med vandret underside, eller var afsluttet med en muret taggesims. Udnyttede tagetager kunne have mansardtag. Tagkviste var lette trækonstruktioner med tag og flunker af zink, taget havde en lav trekantgavl eller en hvælvet facon. Tagrender og nedløb var af zink eller kobber. Skorstene og murede udluftningskanaler var placeret i kip og indgik i facadens symmetri. Indgangsdøren var oftest en malet rammedør. Dørhullet havde samme bredde som vindueshullerne, og dørhullet var ofte forhøjet, så det flugtede med stueetagens vindueshuller.

Bygningsændringer og tilbygninger Etagehusets raffinerede stoflighed spo- leres med vandskurede vægge og kon- trastfarvede vinduer. Det nyklassicistiske hus er en afbalanceret helhed, hvor tilbygninger og tilføjelse af nye bygningsdele bryder konceptet. Ved tilbygning af nabohus er materialevalg, tag- og etagehøjder, facadens rytme og reliefvirkning vigtige parametre.

Tegltagets stoflighed fungerer fint med facadens murværk i modsætning til eternittaget.

32 1915 – 1940 DET NYKLASSICISTISKE ETAGEHUS

Ingerslevsgade 150-160, København (1927). Dannebrogsgade, Aalborg. Nyklassicismens De fagdelte vinduer understreger bygningens Altanen spolerer facadeudtrykket. Nyklassicis- arkitektur er baseret på symmetriske og enkle proportioner. men havde en homogen stoflighed med brug facader med harmoniske proportioner. af få forskellige materialer.

Trepkasgade, Århus. Et dårligt eksempel; plastikprofilerne er brede Rudefelternes formater og vinduesprofiler er og skæmmende, sprosserne er indbygget i glas- godt håndværk. set og materialet er fremmed for bygningen.

Cementstøbte ind- gangsportaler malede à la sandsten; en naturlig patinering bevarer stofligheden (de to eksempler til venstre) - plasticma- ling gør ikke (eksem- plet til højre).

33 ETAGEHUSE I INTERNATIONAL FUNKIS 1930 – 1940

Etagehuse i international funkis

Den internationale funktionalisme fra be- Formsproget var inspireret af det kubi- gyndelsen af 1920’erne var en radikal be- stiske maleri - enkle geometriske figurer, vægelse, der ville bygge boliger indrettet skiver og flader sat sammen i en dyna- efter det moderne menneskes behov ved misk komposition. Facadevæggene skulle brug af en ny byggeteknologi med jernbe- fremstå som ensartede flader - hvidmalet ton og store glasflader. Det førte til en ny jernbeton eller pudset. Vindueshullerne byggestil og begyndelsen på udviklingen af var som “skåret ud” af væggene og hav- en industrialiseret byggemetode. Funktio- de kun minimale sålbænke. Fagdelingen nalismen fik sit gennembrud i Danmark var lodret, rammer og karme var slanke i kølvandet på Stockholm-udstillingen i profiler i træ eller stål. De åbne altaners 1930. Stilarten international funkis adop- gelændere bestod af vandrette stålrør; i terede byggestilen helhjertet og tog del i helheden fremstod de tynde som blyant- udviklingen af en industriel byggemetode. streger og kontrasterede bygningsklum- pen. Indgangsdøre kunne være opdelte i Med den stærke, armerede jernbeton fik ”mondrianske” felter, f.eks. med matteret byggeriet epokegørende muligheder for glas. Trappeopgange kunne være oplyst af at skabe en arkitektur, der var uafhængig store vinduesfelter, og cirkulære vinduer af tyngdekraften - næsten. I det tradi- placeret hist og her gav bygningerne et Vesterport, Ved Vesterport, København tionelle byggeri havde de statiske kræfter maskinelt præg. Jernbetonkonstruktioner (1930-32 af Povl Baumann og Ole Falkentorp). dikteret placeringen af murede piller, søj- var oftest støbt på stedet. Stilartens ver- ler og buer. Nu kunne kræfterne overfø- sioner med modulopdelte facader blev res til etagedæk og indervægge af jernbe- pionerer i udviklingen af det industrielle ton, og dermed friholde facaden helt for montagebyggeri. Der opførtes også byg- bærende elementer. Da facaden ikke var ninger med bærende søjler af stål, hvor bærende, kunne den udstyres med store facaderne blev lukket med metalplader. vindueshuller. Byggestilen skulle eksponere jernbetonens egenskaber: Altaner blev udkraget på facaden uden understøtten- de konsoller, halvtage ved penthouses og over indgangsdøre blev udført som tynde betonskiver, vindueshuller blev placeret i bygningshjørner eller i lange vinduesbånd uden supplerende understøtninger. Byg- ningerne fik flade tage af jernbetondæk og de blev ofte, som i syden, indrettet med tagterrasser. Facade, Odense.

34 Klintegaarden, Skovvejen 44-46, Århus (1935-36 af Ove Christensen). ETAGEHUSE I INTERNATIONAL FUNKIS 1930 – 1940

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Byggestilens kubistiske mantra var enkelhed - arkitekturen var renset for dekorationer og ornamenter. Det altdomine- rende facademateriale - jernbetonen eller de pudsede murflader - blev kun brudt af de mørke vindues- og dørhuller med de spinkle profiler - en nærmest sort-hvid grafisk enkelhed. Altanerne, der kunne være helt eller delvist indbyggede i hus- kroppen eller fuldt udkragede, fremhæ- vede bygningen som et kubisk volumen. Etagehusene var rationelle bygninger med ensartede boligstørrelser, hvilket med- førte et facadeskema med taktfaste vinduesplaceringer, endda symmetriske faca- Klintegaarden, Skovvejen 44-46, Århus Bella Vista, Strandvejen, Klampenborg der, men det var facadernes horisontale (1935-36 af Ove Christensen). (1934 af Arne Jacobsen). udtryk som dominerede, skabt af hjørne- vinduer, brede vinduesåbninger og altan- brystninger med vandrette stålrør. Det vandrette kunne få et modspil i trappeop- gangenes lodrette lysspalter eller lodrette skiltninger med løse metalbogstaver på facaden. Det er afgørende for det arkitektoniske udtryk at husets volumen frem- står med en geometrisk præcision og en stoflig enkelhed. Detaljer som vindues- og dørprofiler, altanrækværker, halvtage osv. fremstod med en matchende slank konstruktiv elegance. Lukning af åbne altaner med glaspartier er problematisk i forhold til facadens kubistiske udtryk. Sålbænke, udført i zink eller beton, havde et minimalt udhæng. Overgangen mellem tag og facade kunne være markeret med en mindre sternkant, men aldrig med et tagud- hæng. Der var ikke tagrender på facaden, Brotorvet, Nørresundby H.C. Ørsteds Vej 54, Frederiksberg og tagnedløb var indbygget i konstruktio- (1935 af Charles Jensen). (1939 af Edvard Thomsen). nen. Synlige tagrender og tagnedløb kan ikke anbefales.

Bygningsændringer og tilbygninger Brede dør- og vinduesprofiler, tagudhæng, pladebeklædninger på altaner og facade- felter slører og spolerer den kubistiske arkitekturs enkelhed. Det er muligt at bygge til hustypen, når stoflighed, facaderytme, proportioner og især stilartens enkelhed respekteres.

Fasade, Valøse. Schleppegrellsgade, Århus (1933).

36 1930 – 1940 ETAGEHUSE I INTERNATIONAL FUNKIS

Den gennemførte kobberbeklædte facade Facadens kubistiske udtryk med både udkra- Tykke altangelændere spolerer facadens raf- fremstår ensartet med en stoflig helhedsvirk- gede altaner og indbyggede altaner understøt- finerede udtryk. Altandøre med fyldninger og ning. De slanke vinduesprofiler giver facaden et tes af de ensartede overflader og den enkle brede rammer forsimpler facaden. Lodrette raffineret udtryk. detaljering. balustre er fremmede for funkisstilen.

Et godt eksempel på et nyt vindue med smalle Et originalt stålvindue med smalle rammer. Altaner, der lukkes med glas og profiler, svækker rammer - udført i aluminium. det kubistiske udtryk.

37 ETAGEHUSE I NATIONAL FUNKIS 1930 – 1940

Etagehuse i national funkis

Funktionalismen var en international be- tunge bygningskrop. Vinduerne, især hjør- vægelse fra begyndelsen af 1920’erne, nevinduerne, skulle af samme grund have der søgte at udnytte den nye teknologi så spinkle lodrette karme og rammer som med jernbeton og store glasflader til at muligt. Én variant af den nationale funkis bygge boliger, som var tilpasset det mo- omformede den danske teglstensarkitek- derne menneskes behov. Det førte til en tur til originale kubistiske hustyper; huse- ny byggestil med et kubistisk udtryk og til ne havde fladt tag - ofte med et let pent- facader med en markant vandret oriente- house - og bygningskroppene fremstod ring. Hidtil havde de traditionelle facader som præcise geometriske figurer med en med deres bærende, synlige murpiller haft klassisk muret stoflighed. en lodret orientering. Nu kunne jernbetonens armerede netværk flytte de statiske Flere af funkishusene bidrog også til udvik- kræfter fra facaderne til etagedækkene og lingen af den danske boligstandard; for ek- indervæggene, og de ikke-bærende faca- sempel som fritliggende stokbebyggelser der kunne frit udstyres med vandrette orienteret efter udsigt og sol eller med Blidah Park, Strandvejen, Hellerup (1934-35 af glasbånd. De vandret betonede facader nye lejlighedstyper, der prioriterede stort Kooperative Arkitekter). blev synonyme med moderne byggeri. lysindfald og altaner til lejlighedens opholdsrum. Funkishusene blev formet som Den nationale funkis, en byggestil der kompositoriske helheder; der var ikke opstod og ophørte med 1930’erne, til- nødvendigvis facadesymmetri, men en ba- passede den internationale funktionalis- lance mellem facadens effekter - vandret- mes byggestil til danske byggematerialer te vinduesbånd, lodrette karnapper, mas- og -traditioner. Det traditionelle murede sive og lette altaner. Skiltning på facaden danske etagehus med teglhængt sadeltag med metalbogstaver i en let og moderne blev udstyret med stilartens ikon, hjør- typografi indgik også i helheden. nevinduer, og de øvrige vinduer fik et vandret format, murværket kunne også tilføjes indmurede vandrette striber af teglsten. Altanerne skulle enten fremhæve det kubistiske i bygningskroppene, når de med lukkede brystninger hang som små “terninger” enten udkragede på facaden eller delvist indbyggede i facaden. Eller de lette “svævende” altaner med smalle jern- betonaltandæk og åbne gelændere med Vestersøhus, Vester Søgade/Gyldenløvesgade, vandrette stålrør skulle fremkalde en ef- København (1935-38 af Kay Fisker & C.F. Møl- tertragtet spændingsfyldt kontrast på den ler).

38 Vodroffsvej 2-4, Frederiksberg (1928-29 af Kay Fisker & C.F. Møller)

39 ETAGEHUSE I NATIONAL FUNKIS 1930 – 1940

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Facaderne var opført i murværk, blankt eller pudset i en grov struktur. Murene skulle fremstå som ensartede flader uden udsmykninger, men de kunne være opmuret med vandrette lag af forskellige farver teglsten og/eller pudslag. De uindram- mede vindueshuller havde minimale sål- bænke. Vinduerne havde en lodret fagde- ling - hvor de spinkle sprosser i stål eller træ var en væsentlig detalje for stilarten. Facaden kunne også have nogle cirku- lære vinduer, for eksempel ved trappeopgange. Indgangsdørene havde rektangu- lære glasfelter, og indgangspartiet var ofte Vesterbro 32, Aalborg (1932-34 af Carlo Od- fremhævet med en kubistisk indramning. gård). Karnapper og altaner skulle i særlig grad eksponere det kubistiske udtryk. De var udformet som præcise geometriske figurer, terninger og cylindere, med flade, bæ- rende jernbetondæk og tilsvarende flade karnaptage. Synlige forstærkende reparationer af altaner og karnapper slører den konstruktive enkelhed. Sadeltaget, ofte 45 graders tegltag, havde vandret udhæng, og tagrenderne kunne have et rektangulært Vesterbro 82-88, Aalborg (1932-34 af Carlo tværsnit. Eventuelle tagkviste var udfor- Odgård). met som lodrette forhøjelser af facadens karnapper. Penthouses havde en let plade- beklædning, af f.eks. kobber, som en kontrast til hovedbygningens tyngde. Huse med fladt tag havde skjulte indbyggede tagnedløb. Tilføjelse af synlige tagrender og -nedløb spolerer den kubistiske en- kelthed.

Bygningsændringer og Ndr. Fasanvej 78-82, Frederiksberg (1932 af Rosenørns Allé/Kleinsgade/Åboulevard, Køben- tilbygninger Hans Dahlerup Berthelsen). havn (1933 af Kay Fisker & C.F. Møller). Funkishusenes raffinerede kubistiske udtryk er afhængig af præcise bygningsdetaljer og stringente stoflige overflader. Vand- skurede vægge, pladebeklædninger, brede vinduesprofiler, sløjfede altaner svækker arkitekturen. Lukning af altaner med glas- facader kan være problematiske for det kubistiske udtryk. Funkishuse i karreer kan tilbygges, når etage- og taghøjder afstemmes, og facaderytmen, dvs. proportioner på vinduer, karnapper og altaner, og facadens stoflighed respekteres.

Vesterbro 1-15, Aalborg (1938-39 af Koopera- Vesterbro, Aalborg (af Carlo Odgård). tive Arkitekter).

40 1930 – 1940 ETAGEHUSE I NATIONAL FUNKIS

De elegante udkragede vinduer er udført uden understøtning i hjørnet.

Altanernes indfarvede pudsflader har en god samklang med murværkets stoflighed.

Præcise, nærmest minimalistiske detaljer opti- merer det kubistiske udtryk.

Vinduets ufikse plasticprofiler spolerer facadens oprindelige elegance.

Synlige forstærkende reparationer svækker helheden. De stoflige kvaliteter forsvinder, når altanernes Tofarvede vinduesrammer “slanker” vinduets indfarvede pudsflader malerbehandles, eller udtryk. når altaner indpakkes i profilerede stål-plader.

Overgangen mellem penthouse og facademur- værk fremstår skarp.

Det ændrede tagnedløb spolerer facadens Hobrovej, Randers. Tagnedløb føres ind i muren. vandrette udtryk.

41 ETAGEHUSET I DEN FUNKTIONELLE TRADITION 1940 – 1960

Etagehuset i den funktionelle tradition

Fra slutningen af 1930’erne og tre årtier De tidligste huse var ofte opført i bymæs- frem dominerede denne stilart det danske sige lukkede karreer, mens efterkrigstidens etagebyggeri. Stilarten havde et nationalt huse i parklignende omgivelser blev skel- afsæt; moderne udenlandske strømnin- sættende i dansk boligbyggeri. De hånd- ger skulle oversættes til dansk byggeskik værksopførte bygninger kunne placeres i med brug af danske byggematerialer. Man kuperet terræn og orienteres efter solfor- adopterede funktionalismens ideer om hold. For eksempel i parallelforskudte for- moderne boliger med altaner, spisekøkke- mationer. Udearealer blev indrettet med ner og solorienterede opholdsrum. Men beplantninger, plæner, legepladser og tør- selve bygningskroppen tog udgangspunkt restaver - friholdt fra biltrafik - ofte anlæg i det kendte enkle murede etagehus med med fine landskabelige kvaliteter. sadeltag. Formsproget var ordentligt, rytmisk og funktionelt begrundet - renset for Hustypen blev raffineret med nye tiltag: historiske referencer. Det nye facadeele- Med et halvt eller helt etagespring på ment altan/karnap gav bygningsfladerne tværs i huset kunne man i indgangssiden en moderne struktur ofte med en lodret gå direkte ind i kælderetagen med cykler orientering. Præcise geometriske former og lign., og mod havesiden fik stuelejlig- og et enkelt rustikt materialevalg med få hederne kontakt med terrænet. Opgange Godthåbsvej 85-115, Frederiksberg (1954 af kontraster var fællesnævneren for stilar- blev placeret midt inde i bygningen for- Sigurd Tanggaard & Jens Busk). tens huse. synet med ovenlys, hvilket gav større fa- cadeareal til lejlighederne. Halvtaget over Udtrykket spændte fra det skulpturelle til opgangsdørene, en betonskive, der ikke det diskrete, næsten anonyme. Inden den forstyrrede helheden, blev erstattet af ambitiøse stilart fik udviklet sit unikke ud- indskårne indgangspartier. tryk, sås i de tidligste huse tydelige træk fra nyklassicismen med dens symmetriske Stilartens danske håndværksmæssige ud- vinduesplaceringer i facaden, og fra funkis tryk blev fastholdt, uagtet at præfabrikere- med hjørnevinduer og kubistiske altaner. de bygningsdele som altaner og trappeløb Ved rødstensbygningen med 45 graders sneg sig ind i byggeprocessen, og at nye afvalmet tegltag og det markante udhæng lette tagpapbeklædte tagkonstruktioner fik den store ubrudte tagflade en nærmest afløste sadeltagene. monumental karakter. En anden variant, gulstensbygninger med eternitskifertag og et minimalt tagudhæng kunne fremstå som præcise kubistiske figurer.

Provstejorden/Hobrovej, Aalborg (1954).

42 Kridthøj Vænge, Højbjerg (1964)

43 ETAGEHUSET I DEN FUNKTIONELLE TRADITION 1940 – 1960

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Teglstenen, det blanke murværk, var stilartens vigtigste udtryk. Facadernes stoflighed og struktur kunne varieres gennem valget af stentyper - glatte eller blødstrøgne - og fugetyper - tilbageliggende eller fyldte skrabefuger. Den klare røde sten kontra- steret af vinduerne og tagspærenes hvidmalede træværk var et populært tema. Det samme var den gule sten og det grå eternitskifertag. Altan/karnapelementerne gav facaden rytme; de lyse pudsede overflader og de store vinduespartier gav også murværkets tyngde et modspil, eller en altan/karnap med skæve vinkler fremhæ- vede hovedbygningens vinkelrette enkel- Aalborg, Provstejorden (1954). Facade, Århus. hed. Sadeltaget med 45 graders taghæld- ning var beklædt med tegl og altid med udhæng, enten med synlige taktfaste spær eller et udhæng afsluttet med undersiden af et betondæk. Tage med lavere hældning var ofte beklædt med eternitskifer og til tider bølgeeternit; udhænget kunne være fraværende eller markant med synlige spær. Udluftningskanaler, der var samlet i strategisk placerede større enheder, gav Aalborg. Aalborg. tagfladen en flot, rolig karakter. Vinduerne havde hvide trærammer; de tidligste typer med en lodret opdeling og sidehængte fag. Indgangsdørene var af træ med store glasfelter. De gennemarbejdede hånd- værksmæssige detaljer og det moderate materialevalg var stilens kendetegn. At indkapsle tagudhæng eller ombygge altaner/karnapper med cementbaserede byg- Massive gavlmurer kræver efterisolering. Gavl- geplader eller metalplader strider mod mur skalmuret med samme stentype som den typens fundering i enkel dansk byggeskik. Højbjerg. oprindelige.

Bygningsændringer og tilbygninger Hustypens uisolerede gavlmure og tagma- terialernes begrænsede levetid har krævet renoveringer, hvor typens præcise former og klare stoflige helhed bør respekteres. Ændringer i form af knopskydning med nye bygningsdele er uforenelige med bygningernes helstøbte karakter. Tilbygning i større skala er mulig, når det sker ved en idemæssig fortsættelse af bygningsanlæg- gets formelle struktur, og når materialevalget respekteres.

Skansevej/Toftevej, Nørresundby (1956). Yrsavej/Møllemarksvej/Højstrupvej, Odense (1954 af A. & E. Eriksen).

44 1940 – 1960 ETAGEHUSET I DEN FUNKTIONELLE TRADITION

Rusik håndværksdetalje. Murværk med røde fuger fremhæver kontra- Synlige spærender og udhængsbrædder, blankt sten til brystningernes hvide puds/cement. murværk, malerbehandlet cementbrystning og hvidmalet stålrækværk er eksempler på stilartens glæde ved håndværk, enkelhed og rustik stoflighed.

Aalborg.

Aluminiumsprofiler og byggeplader med pålimet sten-granulat - en fremmed stoflighed.

Ny gavle med profilerede metalplader og lig- Halvtag i akryl og døre med aluminiumsram- Gode eksempler på originale døre i træ. nende skæmmer facadeudtrykket totalt. mer og -fyldninger er fremmede for stilarten.

45 DET MODERNISTISKE ETAGEHUS 1950 – 1970

Det modernistiske etagehus

I 1950’erne blev den ventede og epokegø- Adgangsfacaden havde som regel et mere rende industrialisering af byggeriet til vir- enkelt udtryk; foregik adgangen til lejlig- kelighed. Højhusene blev modernismens hederne via altangang, fik facaden et ty- ambitiøse flagskibe - billedet på “den fag- deligt horisontalt præg. De skiveformede re nye verdens muligheder”. Etagehusene højhuses boligetager hvilede ofte på en blev bygget med bærende skeletter af stål lidt tilbagetrukket baselignende stueetage, og jernbeton; bygningsdele som etagedæk, der sammen med højhusets forenklede facader, indervægge, trapper, altaner og ta- gavle og tagkonstruktionens slanke kon- gelementer blev seriefremstillet på fabrik turer indrammede facaden. Det var vigtigt og siden monteret som samlesæt på byg- for den modernistiske arkitektur, at høj- gepladsen. Med den korte produktionstid husene fremstod som helheder - med en pr. opført boligenhed kunne efterkrigsti- konstruktiv klarhed; de skulle være både dens boligmangel afhjælpes effektivt. De robuste og elegante. De store facaders modernistiske etagehuse var en krævende arkitektoniske kvalitet var afhængig af fa- stilart; i den lille skala skulle de præfabri- cadeelementernes udformning. Elemen- kerede bygningselementer sammenstilles terne blev omhyggeligt bearbejdet, så de til sunde og rummelige boliger, og i den fremstod med elegante proportioner og Bellahøj, Brønshøj, (1956 af Mogens Irming & store skala skulle elementerne give de en raffineret maskinel stoflighed. For stof- Tage Nielsen). store bygningsvolumener et karakterfuldt ligheden var det afgørende, at betonele- udtryk. menterne patinerede smukt. I 1970’erne blev det industrielle byggesystem videre- Punkthusene, der havde en tilnærmelses- udviklet, så det kunne honorere kravet om vis kvadratisk grundplan med adgang til mere varierede og komplekse bygnings- boligerne fra en centralt placeret trappe/ kroppe og lejlighedstyper; for eksempel elevatorkerne, kunne fremstå som skulp- det terrasserede etagehus. turelle monolitter i det åbne landskab eller som monumentale pejlemærker i bymæssige områder. Ved de skiveformede højhuse med aflange rektangulære grund- planer var facaderne store strukturerede flader. Bygningernes solfacade - med op- holdsrummene - kunne fremstå som en raffineret komposition af transparente glaspartier, tredimensionelle altaner og lukkede facadepartier.

Odense. Jens Juels Vej, Odense (1954-55).

46 Vestervang, Århus (1967-71, 1984-86 af Friis & Moltke)

47 DET MODERNISTISKE ETAGEHUS 1950 – 1970

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Det modernistiske hus er en konstruktion, opbygget som et samlesæt af ganske få forskellige elementer, der i sin helhed skal fremstå som et enkelt og elegant volumen. De enkelte elementers proportioner, stoflighed og måden de er sammensat på, er afgørende for helhedsudtrykket. Det vil sige, at selv mindre ændringer af facadekomponenterne kan have stor effekt. Facaderne kan have en tredimen- sionel reliefvirkning via vekselvirkningen mellem åbne altaner og lukkede facadepartier, ligesom der kan være et spil mellem transparente flader - og massive flader. Lukker man eksisterende altaner med Aalborg. glasindramninger, ændrer det bygningens tredimensionelle udtryk. Facademateria- lernes stoflighed - matte, blanke, ru eller glatte - deres reaktioner i forskelligt vejrlig, og især deres patinering er afgørende for husets samlede udtryk. Betonelementer i en god kvalitet, med ru eller glittede overflader, har et stort register i det stoflige udtryk i modsætning til malerbehandlede betonoverflader. Metaller som kobber, zink og cortenstål kan bearbejdes, så de opnår en rustik stoflighed. Aluminium, rustfrit stål og glas har en glat og blank stoflighed. I de tidlige modernistiske huse fik facaderne et raffineret udtryk skabt af de stoflige kontraster mellem beton og glas. De modernistiske vinduer og døre har enkle detaljer og ofte store glasfelter; formaterne indgår i den store facades modulering. Tagkonstruktionen er vigtig for bygningernes silhouetvirkning, der skal Jens Juels vej, Odense (1954-55). være præcis og elegant. For eksempel med slanke udkragede sternkanter eller med enkle kubistiske penthouse-bygninger. Nøgne tekniske installationer - ven- tilationsanlæg og antenner på tagfladen skæmmer arkitekturen.

Bygningsændringer og tilbygninger Stilartens arkitektoniske styrke er en struktureret helhed med elegance i proportionerne. Ved bygningsændringer bør facadernes stoflighed og proportioner samt volumenernes elegance respekteres. Supergrafiske udsmykninger af facader, postmodernistiske farvesætninger, udkragede karnapper og lignende ”underholdende” indslag spolerer den arkitektoniske enkelhed og helhed. Vestervang, Århus (1967-71, 1984-86 af Friis & Moltke).

48 1950 – 1970 DET MODERNISTISKE ETAGEHUS

Altan og betonelementer i fuld patina.

Facadeudsnit; farvesætningen af indgangsdø- Facaden er renoveret med malede altaner og rene er en del af facadekompositionens mon- udkragede altaner beklædt med rustfrit stål - drianske mønster, som fremhæver bygningens Ny altan, facadeudtrykket er bevaret. facadens helhed og dens stoflighed er spole- konstruktive udtryk, Vestervang, Århus (1967- ret. 71, 1984-86 af Friis & Moltke).

Supergrafikken på gavlen ignorerer bygningens Betonflader in natura med fin stoflighed. arkitektoniske udtryk. Penthouses tegner silhouetten, flot eller rodet.

Renoveret altan i beton. Altanerne er lukkede med glas og turkisfarvede Eksempel på renovering med skifer og pigsten sprosser. Facadeudtrykket er ændret. - og beton.

49 TYPE-ETAGEHUSET 1960 – 1980

Type-etagehuset

Type-etagehuset var et standardiseret elementer, lette partier med træ og/eller byggesystem, der fik stor udbredelse i diverse byggeplader, eller de kunne skal- 1960’erne. Den rationelle byggeproces, mures. Tagformen var sadeltage – uudnyt- der både sparede tid og reducerede be- tede - med udhæng eller flade tage uden. hovet for faglært arbejdskraft, var den De tidligste udgaver af typen havde ofte industrielle måde at efterkomme tidens et regulært arkitektonisk udtryk med en store behov for boliger. Elementfabrik- knap økonomisk bygningsform, vandrette, kerne producerede bærende betonskille- modulære facader og et nøgternt mate- vægge og etagedækelementer, som entre- rialevalg. Generelt var hustypens arkitek- prenøren ved hjælp af byggepladskraner toniske ambitioner svingende. kunne stable op i to, tre og fireetages ske- Lupinvej, Silkeborg (1967-68) . letkonstruktioner, der efterfølgende skulle De fineste eksempler er opnået gen- beklædes med ydervægge og tag. Syste- nem omhu og stringens i materialevalg met havde nogle økonomiske bindinger; og vinduesproportioner samt detaljerin- de optimerede betonelementer, der var gen af tagudhæng og altaner. Enkelhed og udviklet, så man fik størst mulig bæreevne robust stoflighed er nøgleordene. Med i forhold til forbruget af beton og arme- den fortsatte udvikling af byggesystemets ring, var styrende for dimensioneringen af fleksibilitet forsvandt hustypens synlige type-etagehusets husdybder, etagehøjder karakteristika. Fleksibiliteten gav større og dermed også for lejlighedsindretnin- arkitektonisk frihed til en udformning af gen. Endelig krævede byggepladsens skin- facader, altaner mv., der ikke umiddelbart nekørende kraner en jævn og rummelig afslørede det bærende byggesystem bag- grund. Det førte til typens karakteristiske ved. betegnelse: ”Kransporsbyggeri”. Blegdalsparken, Aalborg (1970-71).

Type-etagehuset fokuserede på økono- miske og solide boliger; ofte rummelige 3- og 4-værelseslejligheder med adgang fra en intern trappeopgang; køkken og børneværelse(r) mod gadesiden, sovevæ- relse, opholdsstue og indbygget altan mod havesiden, eller 1- og 2-værelseslejlighe- der med adgang fra altangang. Typens arkitektoniske udtryk var i høj grad overladt til facadernes udformning: Lukkede flader mod gadesiden og åbne mod havesiden. Facaderne kunne beklædes med beton- Blegdalsparken, Aalborg (1970-71).

50 Lupinvej, Silkeborg (1967-68)

51 TYPE-ETAGEHUSET 1960 – 1980

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Den fuldt industrialiserede udgave havde et fladt tag med tagpap og ydervægge af betonelementer, som kunne være glatte, ru in natura eller farvede via tilsætnings- stoffer i cementen. Eller facadeelementer kunne i overfladen være tilsat diverse stentyper som norske granitskærver eller dansk strandral. I den halvindustrialiserede variant kunne gavle og facadernes bryst- Kantorparken, Risskov (1972). ninger være skalmurede med teglsten på stedet. Vinduerne - der ikke var sprosseopdelte - med tilhørende sidepartier var præfabrikerede elementer. Sidepartierne kunne være beklædt med profilerede brædder, lette cementbaserede bygnings- Vejle. plader m.v. Endelig kunne hele facaden være skalmuret på stedet. Tagkonstruktio- nen blev ofte udført som et 15-graders sadeltag beklædt med bølgeeternit og med afvalmede gavle eller træbeklædte gavltrekanter. Døre til opgange havde rammer af træ og store glaspartier. Tag- Risskov. render og nedløb var synlige på facaden ved huse med sadeltag.

Bygningsændringer og tilbygninger Adskillige bygninger har haft behov for facaderenovering, når den nye teknologi med betonelementer og lette pladebe- klædte elementer gav problemer med patinering og holdbarhed, og/eller af hensyn til varmeisolering. Renoveringen kræver en revurdering af den arkitektoniske helhed - med alle bygningens elementer, farvevalg, Enggårdsgade 48-60, Aalborg (1966). stoflighed og ikke mindst proportionerne Vanløse. mellem tagflade og ny facade. Hustypens arkitektoniske styrke ligger i det nøgterne konstruktive system og det enkle materialevalg. At tilbygge type-etagehuset med små indgangsbygninger eller dekorere facaderne med supergrafik spolerer typens arkitektoniske enkelhed.

Strubjerg, Nørresundby (1967-73).

52 1960 – 1980 TYPE-ETAGEHUSET

Nye tilbyggede indgangspartier forstyrrer det Et stringent elementbyggeri, hvor betonele- enkle arkitektoniske udtryk. menterne har fået patina. En malerbehandling af træværket vil optimere facadeudtrykket.

Den oprindelige facade er bevaret; betonfla- derne giver bygningen en rustik stoflighed. De Facaderne er efterisolerede og beklædt med åbne altaner vitaliserer facaden. profilerede stålplader - kulissearkitektur.

Indgangspartierne er inde i bygningskroppen. Facaden er totalrenoveret, og altanerne er luk- Facaderenoveringen er tilpasset det oprinde- Formsproget er enkelt - en del af en helhed. kede med glasruder. lige udtryk.

53 TÆT-LAV-BEVÆGELSENS HUSE 1975 – 1990

Tæt-lav-bevægelsens huse

Tæt-lav-bevægelsen fra 1970’erne fokuse- tæt-lav variant kunne bebyggelserne frem- rede på beboernes trivsel; det sociale fæl- stå som geometriske kompositioner, f.eks. lesskab skulle fremmes ved at organisere med bygninger sat sammen i halvcirkler boligerne i tætte, overskuelige grupper, eller i parallelforskudte formationer styret og husenes få etager skulle garantere en efter sol og udsigt. nem adgang til terrænet. Man var betaget af den overskuelighed og nærhed, som Bygningsudtrykket var enkelt og med en kunne opleves i små bysamfund. Det blev konsekvent stoflig ensartethed. En po- selve bebyggelsesstrukturen, som kende- pulær variant var bebyggelser opført i tegnede tæt-lav bevægelsen; boligenklaver en nøgtern teglstensarkitektur med tegl- forbundet af et netværk af bilfri stræder hængte sadeltage og blankt murværk. Den og små pladser, der inviterede til ophold gedigne stoflighed og mådeholdet i pro- og leg. Bebyggelsernes skala - gadebred- portioner og bygningsdetaljering var tyde- der, huslængder og etagehøjder - svarede ligt forankret i den danske byggetradition. til skalaen i mindre købstæder. Danske Tæt-lav-bebyggelserne er karakteristiske og svenske landsbyer, engelske havebyer med deres livlige gaderum og gårdrum, med huse i cottagestil, provinsbyernes som blev indrettet med nærlegepladser håndværkeropførte borgerhuse, sydeuro- til de yngste, bebygget med udhuse og pæiske selvgroede middelalderbyer var cykelskure og apteret med udvendige inspirationskilder - også i arkitektonisk adgangstrapper og -reposer. Det var en henseende. Tæt-lav-husene fik dermed vigtig del af trivselsfilosofien at synliggøre ofte et eklektisk, postmoderne udtryk. det sociale liv i bebyggelsen. Fælleshuse med vaskeri, køkken og opholdslokaler fik Én variant af tæt-lav bebyggelserne til- ofte en markant central placering i bebyg- stræbte bevidst en vis spontanitet i ud- gelsen. trykket med markante skalaspring i eta- gehøjderne, knækkede facadeforløb og en mangfoldighed i materiale- og farvevalg. Der kunne også optræde nostalgiske bygningsdetaljer i byggeriet, såsom små- sprossede vinduer, murede gesimser, hvidmalede stakitter, huse med træbeklædte trempeletager. Husene kunne som facadeeffekter have felter beklædt med byggeplader, eternit eller zink opsat diagonalt eller i harlekinmønstre. I den moderne Blangstedgård, Odense (1987-88).

54 Sandbakken, Lerbakken, Højbjerg (1989-90 af C.F. Møllers Tegnestue)

55 TÆT-LAV-BEVÆGELSENS HUSE 1975 – 1990

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader Bebyggelserne er oftest opført over en kort årrække efter et fælles koncept, hvor de enkelte bygninger er dele af en arkitektonisk helhed. Koncepterne angiver retningslinjerne for det arkitektoniske udtryk. Den “spontane” bebyggelse har f.eks. Blangstedgård, Odense (1987-88). Fortunaparken, Hobro (1985-88). skæve bygningsvinkler, en broget farvesammensætning, forskellige vinduesformater og -typer, varierende etagehøjder - men der er tale om en nøje kalkuleret helhed, der skal skabe en bestemt fysisk udtryk, som f.eks. minder om et “charmerende” landsbymiljø. De homogene bebyggelser har et mere åbenlyst koncept; der anvendes for eksempel en bestemt teglsten til facade og tag, fastlagte Sandbakken, Højbjerg (1989-90 af C.F. Møllers Skåde Skovvej, Højbjerg (1999-2000). taghældninger og standarddetaljer ved Tegnestue). tagudhæng, ensartede materialer til udhuse, udvendige trapper osv., som indgår i en afstemt helhed med fine stoflige kvaliteter. Koncepterne kan også udstrække sig til at bestemme terrassebelægninger og beplantningen af terrænet. Ved udskiftning af problematiske facadematerialer med mangler eller uhensigtsmæssig patinering er det vigtigt at indleve sig i bebyggelsens koncept - er det rustikt med afdæmpede naturfarver eller kulørt Emiliedalen, Højbjerg (1992). Blangstedgård, Odense (1987-88). med postmodernistiske indslag, eller har det et forenklet minimalistisk udtryk?

Bygningsændringer og tilbygninger Bebyggelserne kan være anlagt efter stramme geometriske principper, f.eks. med kvadratiske gårdrum eller med præ- cist udmålte parallelforskydninger af de enkelte huse. Eller bebyggelsen kan være formet som “tilfældigt” krogede landsby- gader. Det kræver faglig kompetence at Fortunaparken, Hobro (1985-88). Aalborg. vurdere, om konceptet i bebyggelsespla- nerne kan videreudvikles med tilbygninger. Ved bebyggelser med et stramt form- mæssigt koncept vil bygningsændringer oftest spolere helheden. De “spontane” bebyggelser er i princippet mere fleksible, når det gælder bygningsændringer.

56 1975 – 1990 TÆT-LAV-BEVÆGELSENS HUSE

Fem Fingre/Fagbo, Ladefogedvej 2-84, Skejby (1993, 2000 af Tegnestuen Vandkunsten) Vellykkede eksempler på anvendelse af byggeplader som facademateriale. Detaljerne er elegante og gennemarbejdede. Eternitpladerne har her fået en smuk patinering.

Patinering. Cementtagstenene afbleges, eternitsternen bliver gråsort, plasticnedløbsrøret bliver Bebyggelse opført i en moderne minimalistisk blankt. stil.

Patinering. Bølgeeternitten er modtagelig for Fem Fingre/Fagbo, Ladefogedvej 2-84, Skejby Blangstedgård, Odense (1987-88). alger og snavs. Facadens betonelementer er (1993, 2000 af Tegnestuen Vandkunsten) Tag- “shinet up” med maling. og facadebeklædning er udført med lakerede, profilerede stålplader.

57 LEKSIKON A – C

Liste over bygningsudtryk ler jerndragere undertiden anvendt som Blankmur: Teglstensmur uden overfla- bærende led. En balkon har en brystning debehandling bortset fra fugning. A af murværk eller af tilhuggede sten, en balustrade eller et gelænder, evt. af sme- Blænding: Flad murniche. Kan være an- Afvalmet: Se tag. dejern. vendt alene i dekorativt øjemed eller for at spare på bygningssten – i sådant tilfælde Altan: Oprindelig betegnelse for en Baluster: Forekommer i trappegelæn- kaldes den en spareniche. åben udbygning på et hus i højde med en dere, balustrader og lign. Balustret er det af etagerne og omgivet af et rækværk, et enkelte lodrette led i afskærmningen. Kan Blødstrøgen: Se tegl. brystværn eller en balustrade. I dag be- være udført af forskellige materialer, f.eks. tegnes et friluftsrum under tag, ligeledes i jern, sten eller træ. Det kan være sam- Bossage: Murværk, hvis rustiktilhugne højde med husets etager, også altan. mensat af flere profilled og være belagt kvadre har flader, der springer længere med profilringe. Findes med cirkulært, frem end kvaderens kant. Betegner også Arkitrav: Hovedbjælken i en gesims, ovalt og kantet tværsnit. Kan også være samme effekt udført i puds, hvilket ofte som hviler på søjlernes kapitæler i antikke udstyret med udskårne eller udhuggede ses i historicismen. bygninger. prydelser. Bryn: Vandret eller buet profilvulst over Art déco (egl. fr. Art décoratif, ”de- Balustrade: En brystning med balustre. dør eller vindue. Også murbryn. korativ kunst”): International dekorativ stilretning (ca. 1920-1940) inden for Barok: Stilart, der opstod i Italien i ti- Brystning: Betegnelse dels for en lav brugskunst og arkitektur, der vægtede det den omkring 1600. I Danmark var stilen mur omkring en altan etc., dels for arealet stramt stiliserede og klassiske, men samti- udbredt fra ca. 1660-1760. Barokstilen er fra et vindues underkant og til gulvet. Den dig meget dekorerede udtryk. Meget lidt kendetegnet ved dramatiske lys/skyggeef- lave mur kaldes også undertiden bryst- udbredt i Danmark. Danske eksempler: fekter i facaderne, skulpturel bearbejdning værn. Stærekassen ved Det kgl. Teater, Kgs. Ny- af murmasserne og monumentalitet i hel- torv. heden. Ofte har bygningerne tunge, skulp- Bue: Afdækning over åbning eller blæn- turelle mansardtage, og borgerhusene har ding, der kan være båret af piller, søjler el- Art nouveau (fr. ”ny kunst”), Ju- gavlkviste og er malede i kraftige farver. ler murvanger. Man taler om buens ben, gend (ty. ”ungdom”) eller Modern Der anvendes også ofte risalitter og for- som støtter på den øverste del af det bæ- Style: International dekorativ stilretning krøppede gesimser. Danske eksempler: rende element, vederlaget eller vederlags- (ca. 1890-1920) inden for brugskunst og Gråbrødretorv 1-7 i København og Sten- stenene. Buebenenes nederste del kaldes arkitektur, der vægtede det personlige og gade 64 i Helsingør. buefod, trykleje eller tryklejesten. I buens stærkt organiske udtryk; ofte ved imitati- toppunkt kan være indsat en lidt fremhæ- on af planters slyngede og opadstræben- Base eller basis: Fodstykke på søjle el- vet, evt. specielt udformet sten kaldet slut- de vækstmønstre. Den danske udgave af ler sokkelparti på mur. sten. Afstanden mellem buens bærende stilen bliver ofte kaldt skønvirke. Danske elementer målt under vederlaget kaldes eksempler: Vibensgaard, Østerbrogade Bedre Byggeskik: Dansk landsdækken- dens spændvidde. Der findes forskellige 158-160 og Glacisgaarden, Østbanegade de bevægelse (1915-1965), som havde til buetyper, eksempelvis spidsbue, skulder- 11, København. formål at højne bygningskulturen på et bue, fladrundbue eller kurvehanksbue, nyklassicistisk grundlag. Bevægelsen, der hesteskobue, kølbue, som i en lidt mere Atlant: Hel mandsfigur, der indgår som tilbød tegnehjælp til private bygherrer, fladtrykt udgave benævnes æselrygbue. bærende led i en bygningskonstruktion. havde stor indflydelse på byggeskikken, En karyatide er en tilsvarende bærende især i årene ca. 1915-1940. Buestik: Bærende murværk i form af en kvindelig figur. bue over en muråbning af særligt formede Beton: Hærdnet blanding af cement, sten eller af højkantstillede mursten. Attika: En lav mur over hovedgesim- tilslagsmaterialer, evt. flyveaske, og vand. sen på en bygning, evt. med partier med Tilslagsmaterialerne er sand, grus og sten. Bygningskrop: Selve bygningens volu- balustre. Dens formål er at skjule taget. Beton, der i dag i udstrakt grad benyttes men og generelle skikkelse. Den kan bære indskrifter, skulpturer eller til bærende konstruktioner, er, når blanding ornamentik. Ses især i rokoko og nyklas- og støbning er rigtigt udført, et holdbart C sicisme. og stærkt byggemateriale. Armeret beton eller jernbeton, som beton med indlagt Cortenstål: En type rustfrit stål, som B armering kaldes, dukkede frem i midten man intentionelt får til at ruste. Cortenstål, af 1800-årene. der bl.a. kan anvendes på bygningsfacader, Balkon: En uoverdækket udbygning af indeholder 1,2 procent krom plus lidt kob- en etage. Den bæres af kragsten, piller, Bindingsværk: Bygning, hvis bærende ber, fosfor og nikkel. Der danner sig hurtigt søjler eller evt. af bjælker fra husets bæ- og sammenholdende konstruktion består et rustlag, men den fortsatte rustdannelse rende konstruktion forlænget ud under af lodrette og vandrette tømmerstykker går fire til otte gange langsommere, end den. I nyere byggeri er armeret beton el- evt. suppleret med skråtstillede stykker. hvis der var tale om almindeligt blødt stål.

58 D – H LEKSIKON

D døre. Benævnes også frontgavl, fronton og under taget. En pudsgesims er opbygget frontspids. af profileret puds. Den kan være trukket Dannebrogsvindue: Se vindue. med en skabelon og kaldes da en trukket Fuge: Åbningen imellem to sammenstø- gesims. E dende materialeflader. F.eks. kaldes -mør telfyldte mellemrum mellem de enkelte Gotik: Gotikken var en bygningsstil i Etageanker: Se muranker. sten i en mur for fuge. middelalderens Europa ca. 1150-1525, der byggede videre på den romanske stil, Eternit: Fibercement (oprindeligt en Funkis: Forkortelse for funktionalisme. men adskilte sig fra denne ved en stærk blanding af cement og asbestuld) presset vertikal orientering kendetegnet ved an- til plader. Anvendes bl.a. til tagplader og Funktionalisme: Arkitektonisk strøm- vendelse af spidsbuer, spidshvælv og op- beklædningsmaterialer. ning ca. 1930-1950. Funktionalismen var adstræbende piller. Her i landet har stilen en modreaktion mod historicismen og mest udfoldet sig som murstensgotik, hvor F vægtede bygningens funktionalitet som tegl anvendes til konstruktioner, og hvor det primære. Bygningens udformning kamtakkede gavle er synlige vidnesbyrd Facade: En bygnings yderside. skulle være rationelt og funktionel be- om gotikken. I Danmark fortsatte stiltræk grundet, og dens æstetik skulle følge af fra gotikken i kirkebyggerier helt op til Facadebånd: Dekorative horisontale funktionen (”form follows function”) i ca. 1650, hvilket ses i bl.a. Trinitatis Kirke. bånd, der tjener som opdeling af en fa- stedet for at være baseret på et histo- Danske eksempler: Århus Domkirke, Hel- cade. risk formsprog. Beton blev ofte anvendt ligåndshuset i København. som synlig konstruktion, og de tekniske Facaderytme: Den rytmiske inddeling muligheder – hvor facaden ikke længere Grid: Et netmønster af linjer, der krydser af en bygnings facade som en vekslen behøvede at være bærende, men kunne hinanden i rette vinkler. mellem murværk, vinduesåbninger og evt. erstattes af søjler inde i huset – gav også dekorative elementer. mulighed for karakteristiske hjørnevindu- Guirlande: En kæde af festons bestå- er. Desuden fremkom de spinkle stålvin- ende af bladværk, blomster og evt. frugter Facadeskema: En facades komposition duer. Den internationale funktionalisme sammenbundet med bånd. og samlede disposition af vinduesåbninger, var præget af skulpturelle, udekorerede, murflader og evt. dekorationer. hvide bygningskroppe af beton inspire- H ret af Le Corbusier (danske eksempler er Feston: Sammenbundne frugter, blom- Bella Vista i Klampenborg, Klintegaarden i Historicisme: Stilperiode, der domine- ster og blade, der nedhænger i en bue Århus), mens den nordiske funktionalisme rede ca. 1850-1900. Perioden var kende- sammen med flagrende bånd. Kendes fra gav de nationale materialer (tegl) mere tegnet ved stilblandinger, hvor de histori- antikken. Optræder på ny i renæssancen spillerum (danske eksempler på national ske stilarter blev imiteret og sammenstillet og bruges til og med nyklassicismen. funkis: Blidah Park i Hellerup, Vestersøhus (eklekticisme). Stilen skulle ”passe til” byg- langs Skt. Jørgens Sø i København). Den ningstypen, og ofte blev italiensk renæs- Filigran: Bruges til at betegne særligt såkaldte funktionelle tradition (eksempel- sance anvendt til bankbygninger, romansk spinkle og forfinede detaljer, der ofte er vis Bredalsparken i Hvidovre) voksede ud stil og gotik til kirker, hollandsk renæs- net- eller trådagtige. af sidstnævnte og dominerede byggestilen sance til herregårde etc. Epoken lagde i Danmark 1945-1960. vægt på dekorationen af facaden som det Flunke: Se kvist. dominerende udtryk snarere end byg- G ningernes indre rum. I Danmark fik pe- Forkrøpning: Knækket forløb af en el- rioden en ”europæisk” domineret retning lers lige konstruktionsdel. Det kaldes også Gavl: Endemuren på en bygning. Beteg- (”stukarkitekturen”) og en mere nationalt forkrøpning, når et profil eller en gesims nelsen bruges også om den øverste del domineret strømning, der lagde vægt på er ført rundt om en fremspringende byg- – gavltrekanten – alene. synligt murværk og danske materialer ningsdel. (tegl, træ, granit). Sidstnævnte gav senere Gesims: Fremstående profileret byg- anledning til nationalromantikken. Danske Formsten: Se tegl. ningsdel, der tjener til dekoration eller eksempler på ”europæisk” historicisme: som overgangsled mellem to bygnings- Bredgade 63-65 & 73-77, Søtorvets be- Fransk altan: En indadgående dør, der dele, f.eks. mellem mur og tag. Ligeledes byggelse – alle i København. Eksempler kan åbnes til det fri, og som er afskærmet prydes overgangen mellem væg og loft på national historicisme: Blegdamsvej 106, med et rækværk. ofte med en gesims. En bæltegesims er et Nørre Voldgade 11 – begge i København. profileret led, der deler en murflade vand- Fransk værn: Se mansardtårn. ret; den kaldes også en kordongesims. En Hollandsk renæssance (alternativt sålbænksgesims er en profileret bæltege- nederlandsk renæssance): En særskilt Frontispice: En gavlagtig trekant eller sims, der indgår som sålbænk under de stilart under historicismen, der i tiden ca. buet prydelse, ofte anbragt over en byg- enkelte vinduer. Hovedgesimsen er den 1850-1900 imiterede den særlige danske nings hovedparti eller over vinduer og gesims, der afslutter facaden umiddelbart og nederlandske renæssance (se denne)

59 LEKSIKON J – M fra perioden ca. 1570-1660. Forbillederne Hus og Erichsens Palæ på Kgs. Nytorv, Kvist: Opbygning på et tag med selv- var bl.a. Rosenborg Slot, Frederiksborg Lars Larsens Gård, Kronprinsessegade 2– stændigt tag samt vindue eller luge. Side- Slot i Hillerød, Jens Bangs Stenhus i Ål- alle i København. Senklassicismen var en væggene på en kvist kaldes flunker. Disse borg og de mange herregårde i denne sen afart af klassicismen kendetegnet ved er beklædt med zinkplader, kobber, skifer, stil, der var kendetegnet ved murværk lavt relief i facaderne, ægyptisk dekorativ træ eller lign. af røde mursten med sandstensbånd og inspiration, behersket klassicerende deko- -vinduer, en rig skulpturel dekoration af ration og (i Nordeuropa) øget anvendel- Københavnertag: Se tag. vælske gavle samt anvendelse af kobber- se af tegl i facaderne. Den tyske arkitekt tage og kupler. Danske eksempler: Gefion K.F. Schinkel var en væsentlig inspirator for L og Gylfe, Østbanegade 19-21, København, stilen. Udbredt i Danmark ca. 1830-1860. Lille Rosenborg, Frederiksberg Allé 23, Danske eksempler: Skt. Annæ Plads 1-3 Lisén: En flad retkantet murpille uden Frederiksberg. og Nikolaj Plads 3-9, København. basis og kapitæl. En hjørnelisén går omkring et hushjørne. Rammelisén er opbyg- J Konkav: Indadbuet, indadhvælvet. get med en ramme som kant. Ørelisén har øreformede forkrøpninger foroven. Jernbeton: Se beton. Konsol: Ornamentalt fremspring af sten eller træ på mur eller væg, beregnet til at Loggia: En buegang, hvis buer bæres af Jugendstil: Se art nouveau. bære overliggende bygningsdele. søjler eller piller. Kan også være en åben altan bygget ind i husfacaden – modsat K Konveks: Udadbuet, udadhvælvet. balkon.

Kam: Det stykke af en gavlmur, der ra- Kragsten: Sten, der fungerer som kon- M ger op over tagfladen. Det kan være glat, sol. svunget eller med takker. Mansard eller mansardtag: Se tag. Kransporsbyggeri: Meget lange, ryt- Kamtakker: Retvinklede aftrapninger misk ensartede modernistiske bygnings- Mansardtårn: Afslutning af tårn, der har på en kamgavl. Meget anvendt som pryd kroppe af betonelementer (montagebyg- stejle (til tider krumme) sider og form på bygninger fra gotik og renæssance samt geri). som underdelen af et mansardtag. Tårnet på ny i slutningen af 1800-tallet. har afskåret, flad top og kan afsluttes af et Kubisme: Stilretning inden for kunsten rækværk (et fransk værn), eller af en flad Kapitæl: Hovedet på søjle eller pilaster. ca. 1905-1920. Malemåden blev opkaldt kuppel. Meget anvendt i historicismen. Der findes mangfoldige typer, men de al- efter de geometriske former, som malerne mindeligste er de doriske, joniske, korinti- benyttede til at gøre værkerne todimen- Maskinsten: Se tegl. ske, kompositte og toskanske. sionelle i stedet for tredimensionale. Den perspektiviske dybdevirkning blev brudt, Medaljon: Oval eller cirkulær ramme, Karnap: Et udvendigt fremspringende og i stedet blev fladen betonet. der i klassicismen ofte fremstilledes som bygningsparti forsynet med tag og vin- ophængt i en sløjfe og omgivet af flagren- duer. Kuppel: Afsluttende hvælv eller tag, der de bånd. Kan være udfyldt med et reliefar- er mere eller mindre halvkugleformet. bejde, f.eks. et ansigt i profil. Karré: En boligblok omgivet af gader og Løgkuplen er én af mange variationer af oftest kvadratisk udformet. kuplen. Modernisme: Arkitekturstrømning ca. 1920-1970 (og senere). Modernisme kan Karyatide: Se atlant. Kvader: Natursten, der er tilhugget i fir- anvendes synonymt med funktionalisme, kantet form, så den kan finde anvendelse i men den egentlige modernisme stræk- Kit: Til tætning og sikring af glasruder i murværk. Herhjemme er materialet oftest ker sig tidsmæssigt længere end funk- vinduesrammen anvendes oliekit, hvilket granit. tionalismen. Modernismen går også under er vandrevet kridt blandet med linolie til navnet ”international stil”. Det rationelle en tyk dej. Kvadermuring: Opmuring med kvadre. internationale højhusbyggeri i glas og stål Benyttes også om udformning af tegl- associeres primært med modernismen. Kitfals: Falsen imellem vinduesrammen stensmurflader, således at nogle partier Danske eksempler: Bikubens hus, Nørre og glasruden, hvor kitten trykkes i. skyder frem, som var det kvadre, mens Voldgade 68, København, Domus Vista, andre er nedsænkede som fuger. Nordens Plads, Frederiksberg, Gellerup- Klassicisme: Anvendes om stilarter, der parken, Århus. griber tilbage til den græske og romerske Kvadermønster: Malede kvadre på antik som inspirationskilde. De væsentlig- murværk brugt dekorativt, eller kvadre Modern Style: Se art nouveau. ste eksempler er renæssancen, klassicismen efterlignede i puds. og nyklassicismen. Klassicismen i Danmark Mondriansk: Efter maleren Piet Mon- varede fra ca. 1760 til ca. 1850. Danske Kvaderpudsning: Pudsning, hovedsage- drian (1872-1944) fra den hollandske De eksempler fra første periode: Harsdorffs ligt af facader, der efterligner kvadre. Stijl-bevægelse i 1920’erne. Minimalistiske

60 M – R LEKSIKON malerier med sorte gridmønstre udfyldt som bærende led over f.eks. dør- eller vin- Blangstedgård, Odense, Garvergården, med hvide felter og enkelte røde, gule og duesåbning. Jagtvej 211, København. blå felter. P R Monokrom: Ensfarvet. Palæstil: Klassicerende stilperiode i hi- Refendfugning: Murpuds, der ved hjælp Montagebyggeri: Bygninger opført af storicismens sidste fase ca. 1890-1905, af dybe fuger er opdelt i kvaderagtige præfabrikerede betonelementer. der ofte blandede klassicistiske træk med bælter. Over vinduer og døre knækket elementer fra rokokoen. De pompøse ned lig stik. Muranker: Jernanker, der forbinder huse har næsten altid pudsede facader i bjælke med murværk. lavt relief og ofte rokoko-elementer så- Renæssance: Betydningsfuld stilperiode som attikaer, store valmtage eller man- i Europa ca. 1300-1560 og i Danmark ca. Murblænding: Se blænding. sardtage samt liséner. Danske eksempler: 1500-1650, kendetegnet ved en genopda- Stockholmsgade 27-29 & 45-57, Køben- gelse og imitation af antikkens formsprog Murvange: Mindre, fritstående mur- havn, Nyhavnsgade 9, Aalborg. (de klassiske søjleordner, rundbuen, sym- flade. metrisk facadeopbygning, skulpturel de- Parterre: Stueetage, etage i plan med koration). Desuden vægt på proportions- N terræn. lære. I Danmark ses næsten altid varianten hollandsk renæssance, der adskiller sig no- Nationalromantik: Dansk stilart, der Penthouse: Etage let tilbagetrukket fra get fra den italienske renæssance ved sine i opposition til historicismen vægtede facadelinjen, ofte med boliger, oven på en røde eller gule teglstensmure, vælske gav- de nationale motiver (bindingsværk) og bygnings (ofte flade) tag. Typisk med store le og rige udsmykning med sandstensor- materialer (granit, kobber, tegl, træ) som glaspartier og udvendige terrasser. I visse namenter og volutter. Mere simple bor- bærende i arkitekturen, ofte sammenblan- tilfælde har man ved ombygning erstattet gerhuse var udført i bindingsværk. Danske det med stiltræk fra italiensk renæssance en bygnings oprindelige tag med en pent- eksempler: Jens Bangs Stenhus i Aalborg, (især loggiaer, søjler og buer). Var frem- houseetage. Meget anvendt i funktionali- Amagertorv 6 i København. herskende ca. 1890-1910. Danske eksem- stisk arkitektur og i nutidigt byggeri. pler: Skansepalæet, Strandvejen 34-36/ Risalit: Fremspringende parti på byg- Heibergsgade 25-27 & 28-36, Århus, Chr. Pilaster: Flad, retkantet pille på mur eller ningsfacade. Oftest på dens midte - midt- IX’s Gade 1/Gl. Mønt 10, København. væg. Den har base og kapitæl og kan tjene risalit – eller for enderne – siderisalitter. som støtte, men for det meste er pilaste- Nybarok: Imitation af barokstilen i pe- ren rent dekorativ. Rokoko: Stilperiode, der enten betragtes rioden ca. 1905-1930. Nationalromantik- som selvstændig eller som en del af den kens komplicerede facadekompositioner Pille: Bærende led i form af en fritstå- sene barok. Stilen, der opstod i Frank- blev erstattet af simplere skemaer, og byg- ende muret støtte. Den kan have f.eks. rig som interiørdekoration, dominerede ningskroppen blev betonet som masse og rundt eller kantet tværsnit. Den mangler europæisk arkitektur og brugskunst ca. volumen. Danske eksempler: Grønningen base og kapitæl. 1730-1770. Det gennemgående element 19-21 i København og Bülowsvej 40/Ro- er den såkaldte rocaille, der er et muslin- senørns Allé 70 på Frederiksberg. Pinakel: Lille murtinde, spir eller spids- geformet eller c-formet ornament. Roko- søjle anvendt som pryd f.eks. på kamtak- koen er præget af organiske plantemotiver, Nyklassicisme: I Danmark betegnelse kede gavle. der slynger sig asymmetrisk. Derudover for klassicismens genkomst i perioden kendetegnes perioden af beherskede fa- 1915-1930. Klassicismens arkitektur blev Polykrom: Flerfarvet. cader i svagt relief, med rig anvendelse af forbilledet for en stram, monumental arki- attikaer, liséner og refendfugning. Danske tektur, der ofte fremstod kubisk med pud- Postmodernisme: Stilperiode ca. eksempler: Palæer og borgerhuse i Fre- sede facader, få vindueshuller og kvistløse 1970-1995, der var kendetegnet ved en deriksstaden, København, Kongegården, tage. Etagehusene, der enten var pudsede fri, legende og citerende omgang med Algade 25, Korsør. eller fremstod i blankmur, blev til en stram, fortidens stilelementer, der blev anskuet rytmisk, sparsomt dekoreret arkitektur som et katalog, man kunne plukke fra Romansk stil: Middelalderlig stilperiode, uden fremspring og karnapper (hånligt til inspiration for ny arkitektur. Postmo- der dominerede Europa ca. 1000-1150 og kaldet ”kilometerstil”). Danske eksempler: dernismen er dermed en slags arvtager blev efterfulgt af gotikken. Rundbuen er det Hornbækhus, Borups Allé/Ågade/Horn- til historicismens tilgang. Opgøret med dominerende stiltræk. Man arbejder videre bækgade/Skotterupgade, Classens Have, modernismens minimale, monokrome og på Antikkens fundament, i Norden blandes Classensgade/Strandboulevarden/Aren- modulære formsprog var karakteristisk. dette op med rester af vikingetidens stil, dalsgade/Livjægergade. Ofte ses kulørte farvesætninger af byg- og keltiske påvirkninger gør sig gældende ningsoverflader, løsrevne historiske byg- i bl.a. ornamentik. De fleste danske lands- O ningselementer, der har karakter af citater, bykirker, omkring 1650 i antal, er opført samt en generel tilbagevenden til et tra- i romansk stil. Danske eksempler: Tveje Overligger: Bjælke eller sten, der ligger ditionelt formsprog. Danske eksempler: Merløse Kirke, Hover Kirke, Broager Kirke.

61 LEKSIKON R – U

Roset: Et rundt, sikkert oprindeligt floralt cement eller gips. Til tider betegnes histo- Tagrendejern: De bæringer, der holder ornament forestillende et mere eller min- ricismen som ”stukarkitektur” pga. dens tagrenden på plads. dre stiliseret blomsterhoved, f.eks. en nel- brug af støbte dekorationselementer. like. Der findes dog også rosetter, som er Tandsnitsgesims: Gesims med lod- helt geometriske. Der optræder ligeledes Stoflighed: Betegnelse for overfladers retstående takker. Ofte forekommende i halv- og kvartrosetter. og genstandes specifikke materialemæs- klassicisme og nyklassicisme. sige og taktile kvaliteter. Rundbuestik: Stik, der afslutter en rund- Tegl: Mursten eller teglsten af brændt ler. bue (se bue). Supergrafik: Tegn, tekst, ornamentik el- Teglstenene blev fremstillet i rammefor- ler grafik som udvendig dekoration af fa- me af træ, som det våde ler blev presset Rundbuestil: En særskilt stilart under cader og synlig på lang afstand. ned i, hvorefter det overflødige ler blev historicismen, der i tiden ca. 1850-1900 strøget af, hvilket har givet anledning til imiterede den romanske stil; ofte sam- Søjle: Oprindelig blot en stolpe, som betegnelsen håndstrøgne sten. Man har menblandet med andre stilelementer. Det sammen med andre bærer tagkonstruk- senere lavet en erstatning for disse med gennemgående strukturerende element tionen på et hus. Søjlen imiterer træets de såkaldte blødstrøgne sten, der ganske er rundbuen – placeret over vinduer og rod og krone, der på søjlen bliver til base vist er maskinelt tilvirkede, men har den døre. Ofte står facaderne i blankmur. Dan- og kapitæl. Der findes utallige typer søjler, håndstrøgne stens karakter. Formsten ske eksempler: Grøns Pakhus, Holmens men de doriske, joniske, korintiske, kom- er profilerede teglsten. Mens hånd- og Kanal 7, Vodroffsvej 5-9, Frederiksberg. positte og toskanske søjleordner har fun- blødstrøgne sten har en rustik overflade, det størst anvendelse gennem historien. har de almindelige maskinstrøgne (ma- S skinsten) et glat og jævnt ydre. T De røde tegl er brændt af rødler, de gule Sadeltag: Se tag. af blåler. Flammede sten kan opnås ved Tag : Almindeligt forekommende tagdæk- ufuldstændig sammenblanding af de to Segmentgavl: Gavl med et cirkeludsnit ningsmaterialer er tagrør og strå, tagpap, lersorter. Såvel mursten som tagsten kan som afslutning. tegl, skifer, zink, kobber og beton. Blandt være glaserede. tagformerne bør nævnes det almindelige Senklassicisme: Se klassicisme. sadeltag, der på gamle huse kan være højt Trekantgavl: Se frontispice. og stejlt og have hældninger på 40°-60°. Skønvirke: Dansk version af stilen art Jo stejlere taget er, des bedre ligger de Trempel: Betegnelse for en overbygning nouveau opkaldt efter tidsskriftet ”Skøn- gamle tækkematerialer såsom strå og tegl- på et hus, der tjener til at give et større virke”, udbredt ca. 1895-1910. Stilen præ- sten nemlig fast. På moderne huse med loftsrum. Trempel ses ofte på landbrugs- ges af danske materialer som tegl, granit sadeltag er hældningen gerne mellem 30° bygninger og er gerne bræddebeklædt. og træ og smelter ofte sammen med na- og 45°, i enfamilieshuse næsten altid om- tionalromantik. Se art nouveau. kring 25°. De nyere tækningsmaterialer Tæt-lav-bevægelsen: I Danmark blev ligger nemlig udmærket fast også med en perioden 1970-80 præget af recessionen, Spidsbue: Se bue. så beskeden hældning. Et højt slankt sadel- der sammen med en voksende kritik af tag kaldes også spidstag. Hvis et sadeltags modernismens stort planlagte, monotone Spir: Et højt pyramide-, sadel- eller kegle- flader danner en næsten ret vinkel med byer og forstæder af modulbyggeri bevir- formet tag, evt. med een eller flere over- hinanden, kaldes det et vinkeltag. kede, at det tætte, lave byggeri i 2-3 eta- bygninger (lanternespir). Hvor det øverste lille hjørne af tagryg- ger og med en mere menneskelig skala gen ved gavlen er afskåret, taler man om vandt frem. Tegnestuen Vandkunsten og Sprosse: Se vindue. kvartvalm, er taget nedadskrånende til Lundgaard & Tranberg var markante pio- midt på gavltrekanten, er det halvvalm, og nerer inden for tæt-lav-byggeriet, og be- Stern: Tagets nederste begrænsning mod skråner det helt ned, så der ingen gavltre- byggelsen Blangstedgård opført til Byg & muren. kant er, kaldes det helvalm. Bo-udstillingen i Odense 1988 var præget Mansardtaget har to afsnit, et øvre med et af tæt-lav-skalaen. Meget af byggeriet hø- Stik: Aflastende murværk over en muråb- ringe fald og derunder et afsnit med stejlt rer stilistisk til postmodernismen. Danske ning, muret med særligt formede eller fald, i hvilket der kan indrettes brugbare eksempler: Sandbakken, Højbjerg, Tinggår- særligt stillede sten. Stik kan være vand- rum. Tagformen er særligt anvendt under den, Herfølge. rette eller have forskellige bueformer. barokkens og nybarokkens epoker. Københavnertag er en særlig variant af U Stuk(katur): Beklædning af vægflader, mansardtaget, hvor det øverste afsnit næ- lofter mm. med stukmasse. Stuk er veleg- sten er helt fladt, med meget lille hæld- Udkragning: En vandret bygningskon- net til støbning i form, og i moderne tid ningsgrad. Ofte tækket med skifer på den struktion eller en øvre etage, som sprin- er stuk opsat i færdigstøbte længder, der stejle flade og tagpap på den lave flade. ger frem over den underliggende. skrues fast i loftet. Betegnelsen stuk bru- Det er meget udbredt på københavnske ges også, ofte fejlagtigt, om historicismens etageejendomme fra perioden 1856- facadedekorationer, der typisk er udført i 1900.

62 V LEKSIKON

Valm(tag): Se tag.

Vandspy: Et fra en tagrende vandret eller skråt udstående afløbsrør. I ældre byggeri ofte formet som et fabeldyr eller anden grotesk figur. Bruges i stedet for nedløbsrør.

Vindue: Lysåbning i mur eller væg. Et almindeligt vindue er opbygget med fire karmstykker – overkarm, underkarm og sidekarme. Hertil kommer rammestyk- kerne, den bevægelige del, med kitfals og ruder, evt. sprosser. De vinkelformede beslag, der dels er med til at holde ram- merne sammen og dels bærer det hæng- sel, hvormed vinduet fastholdes til karmen, kaldes hjørnebåndsbeslag. Tappen på karmen kaldes rumpestabel. Ydermere er der vindueskroge eller anverfere og læn- gere stormkroge, der kommer i brug, når vinduet skal fikseres i åbentstående posi- tion. Et vindue kan være side-, top- eller bundhængt alt efter placeringen af hæng- slerne på karmen. Til tider har vinduet træsprosser, ofte med små rektangulære ruder kaldet palæruder. For at holde glassene fast i træsprosserne blev de først stiftede i en fals, og dernæst blev der lagt kit i denne for at gøre kon- struktionen tæt, heraf kitfals. I almindelige vinduer kunne man vælge at dele fladen lodret igennem med en kraftig støtte, som kunne være af sten eller træ. Den kaldes en post, og da den står lodret, bliver den til en lodpost. Et sådant vindue benævnes også et torammet vindue. Det kunne gøres firerammet ved, at konstruk- tionen udvidedes med en tværpost, så man fik et korspostvindue. I 1800- og 1900-årene har en særlig type korspostvindue været meget udbredt. Korset har her nogenlunde samme facon som korset i vort flag, hvorfor vinduet kaldes et dannebrogsvindue.

Volut: Spiralrullet ornament på kapitæler, konsoller, gavle etc.

Vælsk gavl: Et karakteristisk stildannende element inden for hollandsk renæssance. Gavlen er rigt svunget, og gesimser tillige med nicher deler fladen op. Gavlen kan være med svungne og knækkede sandstensbånd, der skærer sig gennem fladen, ligesom der ofte vil være sandstensafsatser på kammene og må- ske kugler til at pynte op på disse afsatser.

63 Kolofon

Udgiver Dansk Bygningsarv A/S Borgergade 111 DK-1300 København K Tlf. 33 33 99 10 [email protected] www.bygningsarv.dk

Projektleder Kasper Lægring Nielsen

Fotos Erik Iversen

Design Liv Løvetand

Oplag 1.000

Tr yk AKA Print A/S

ISBN 978-87-993201-0-3

Udgivelsen af denne publikation er muliggjort ved støtte fra: Margot og Thorvald Dreyers Fond Aase og Ejnar Danielsens Fond Grundejernes Investeringsfond

64 Stilblade for etagehuse De fleste danskere lever i et historisk hus, men mange uden at vide Denne bog indeholder 13 stilblade, som beskriver de 13 mest ud- det. Og det er ikke ligegyldigt, hvilken farve man giver facaden på bredte etagehustyper bygget fra 1850’erne til i dag, og den giver det historicistiske klassiske etagehus, eller hvilke vinduer man vælger gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. Find viden om ejen- til funkisbygningen. Har man ikke den rette viden, risikerer man at dommen, dens karakteristika og arkitekturhistorie. ødelægge husets særegne stil og historie. Nogle bygninger er nemlig rigt udsmykkede med støbte detaljer og glaserede tegl-tage, mens Men bogen er også en opfordring til at gå ud i byen og gå på opda- andre bevidst er gjort enkle med vægt på funktion. Og det er ken- gelse i en verden af detaljer. At se sig om, konstatere og sanse, hvor detegn, man bør skatte, respektere og huske, når ejendommen skal interessant byen er, hvor flot den er, og hvor meget der åbenbarer sættes i stand. sig for den, der standser op.

Nu er der hjælp at hente for ejere, lejere og andelshavere i boligforeninger, som står over for et renoveringsprojekt på en etageejendom.