Middelaldercentret FORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER

Middelaldercentrets nyhedsblad vinteren 2005/06

Hvordan bruger man billed- kilder til dragtrekonstruk- tioner, side 9

The Ho Group, et interna- tionalt forskningsprojekt, side 5

De sidste rigtige ridder, side 3

PROGRAM FOR 2006 Eg, elm, ask, fyr; hvad KURSER OG WORKSHOPS brugte man til hustømmer side 1 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 og møbler ?, side 16 Indhold Formandens forord

Forord ...... 2 sende en stor tak til det sydengel- Lene Jensen ske Open Air Museum Weald and Den sidste rigtige ridder ...... 3 Downland, fordi vi har skævet til det Kaare Johannesen nyhedsbrev de udgiver et par gange The Ho Group - guns and om året. gunpowder at the Medieval Centre ...... 5 Stilen er afslappet, men også oply- Robert Smith sende. Her er plads til stort og småt FAQ om købmandshuset ...... 8 - dybt faglige artikler blander sig med petit-stoffet og almindelig cen- Billede og afbillede som kilde tersnak, lige fra omrokeringer af til middelalderens dragt og arbejdsopgaver til oplysninger om dragtskik ...... 9 byvagtens optræden. Camilla Luise Dahl Det har i mange år været et stort Frivillige på kulturinstitutioner ..... 14 ønske for Middelaldercentret at Nyhedsbrevet rummer også en side Carl-Christian Kristiansen udgive et hæfte en eller flere gan- for centrets støtteforening Guldborg- Menstruation ...... 15 ge om året om centrets arbejde. Et sundgildet, hvor foreningen vil for- Catharina Oksen sted hvor vi overfor støtteforening, tælle om dens virke og give oplys- sponsorer, fonde, myndigheder osv. ninger til foreningens medlemmer. De dér høvlede planker kunne fortælle om centrets arbejde i købmandshuset ...... 16 og mangeartede aktiviteter. Peter Vemming Hansen Håber I nyder dette første nyheds- blad ! Eventyrets storfyrste ...... 17 Hvorfor det først sker nu er der Niels-Jacob Andersen mange grunde til, men den største Med venlig hilsen Find 5 fejl ...... 18 har egentlig været at vi ikke rigtig Lene Jensen kunne finde formen på et sådant John Kronborg Christensen, Formand Middelaldercentret Catharina Oksen nyhedsbrev. Det mener vi vi har gjort nu og skal i denne forbindelse Kurser og workshops ...... 20 Program for 2006 ...... 21 Guldborgsundgildet Middelaldercentrets Rangerkorps ønskes støtteforening ...... 22 En meget populær ting på Mid- arbejde, hvor man kan tage fri et Løst og fast fra Sundkøbing ... 23 delaldercentret er rundvisnin- par timer, når centret ringer efter Helle Krogh ger og en ting, der adskiller hjælp. centret fra mange andre lig- nende institutioner. Rund- Vi vil her i vinter starte en række visningerne er faktisk kurser for folk der kune tænke sig så populære at vi i at blive rundviser på centret. Der perioder siger nej vil blive stillet nogle krav til de folk til mange grupper der melder sig og det er ikke sikkert fordi vi simpelthen at alle er egnede til at gennemføre ikke har folk nok den rundvisningsform, som centret til at gennemføre gennem de sidste 15 år har udvik- rundvisningerne. let, men gennemfører man kurset, Centret forestiller sig også den praktiske del, kan centret derfor, at man kun- garantere for et meget spændende ne danne et korps og givende arbejde, som naturlig- Middelaldercentret af rundvisere – et vis foregår i middelalderdragt. Ved Hamborgskoven 2-4, rangerkorps – der i Sundby L, spidsbelastningsperio- Er du interesseret så ring til centret 4800 Nykøbing F. der kunne komme ind og på 5486 1934 og hør nærmere, så www.middelaldercentret.dk tage en rundvisning eller to. starter vi et kursus, når der kom- [email protected] Man skal selvfølgelig være met tilstrækkeligt med tilmeldin- Telefon 5486 1934, pensionist, ude af arbejds- ger til et hold! fax 5486 1834 markedet eller have et

Middelaldercentrets Nyhedsblad vinteren 2005/06 Ansvarshavende redaktør: Centerchef Peter Vemmning, [email protected] Tryk: Cop Nova· © Middelaldercentret· Nyhedsbladet kan ses som pdf-fil på www.middelaldercentret.dk side 2 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 Den sidste rigtige ridder

I de senere år har flere forskere luftet tanken om ”middelalderens genkomst”. I samtiden ser man tegn og tendenser, der synes at varsle en tilbagevenden til middelalderen. Taget helt bogstaveligt er det naturligvis noget vås, men af og til falder man faktisk over små emneområder, der i forbløffende grad ligner et lille stykke uforfal- sket, nedfrosset og genopstanden middelalder. Pudsigt nok har jeg fundet et sådant stykke ”proto-middelalder” i temmelig uventede omgivelser, nemlig den første verdenskrigs kanon- og mudderhel- vede…

Der er naturligvis ikke tale om en Kåre Johannssen ”overvintring” – ridderstanden Cand. mag, museumsinspektør, Middelaldercentret overlever ikke ubrudt frem til 1918. Snarere er situationen den, at den middelalderlige ridder genopvæk- Når man beskæfti- kes fra de døde og for en kort stund ger sig intenst med “Hauptmann von Richthofen, den “Røde atter træder ind på historiens scene, en bestemt historisk Baron” - en sand ridder med 500 års forsin- simpelthen fordi en helt unik drej- kelse...” epoke, som vi f.eks. ning i den teknologiske udvikling alle sammen gør ved et tilfælde vækker ham til live. med middelalderen, eller mindre lignede hinanden), og Ved verdenskrigens udbrud i august svæver man altid i det afgørende var altså ene og alene 1914 var flyvningen endnu helt ny, fare for at blive en den enkelte mands kvaliteter som og man havde ingen faste strategier lille smule blind for kriger. at holde sig til. I begyndelsen blev andre perioder. Man flyene da også brugt udelukkende kommer meget nemt til at se ”sin” For de tyske flyvere gjaldt, at langt til observation, og var ikke engang periode som en helt selvstændig størstedelen blev rekrutteret fra bevæbnede; der herskede en mærk- størrelse, uafhængig af tiden både kavaleriet, og at en betydelig del værdig broderskabs-holdning mel- før og efter. De lange linjer forsvin- af dem havde rødder i adelen, altså lem piloterne, allierede såvel som der nemt ud af fokus. Dét er selvføl- ganske som vi kender det fra rid- tyske. Man vinkede kækt til hinan- geligt helt naturligt, men godt for derne. Selve holdningen til kampen den, og lod i det store og hele de det samlede overblik og perspektiv genkender vi også; efterladte dagbø- andre passe deres arbejde. er det mildt sagt ikke. Jeg iler derfor ger, breve, erindringsværker osv. fra En moderne militærmaskine kan med at dele et interessant fænomen, piloter fra begge sider giver talløse naturligvis ikke tolerere sådan en jeg er faldet over, med alle jer mid- eksempler på, at man som jagerpilot adfærd, og hurtigt udviklede man delalder-entusiaster derude, sådan i mere end én forstand har følt sig forskellige mere eller mindre sne- i al uhøjtidelighed nørd og nørd i hævet over den gemene hob – klas- dige måder at aflive modstanderne mellem… sesolidariteten er ekstremt stærk, og på. Man tog kæder med op i flyene, man omtaler gerne sine modstande- som blev smidt ned over fjendtlige Vinterens lediggang har jeg benyt- re med stor agtelse og respekt. I kri- fly og viklede sig ind i propellen, tet til at beskæftige mig med en gens første år herskede der en helt man slæbte jagtgeværer, håndgrana- anden af mine historiske kæpheste, usædvanlig holdning i flyverkredse, ter og i enkelte tilfælde sågar dart- der umiddelbart synes at ligge så hvor man helt bogstaveligt forvente- pile med op i luften, og det varede fjernt fra middelalderen, som man de ridderlighed; hvis modstanderen kun kort tid, før man fandt på at næsten kan komme: de tyske jager- var en ny og uprøvet grønskolling, montere maskingeværer på flyene, piloter under 1. verdenskrig. Dels eller hvis hans maskingeværer blo- så der var lagt i kakkelovnen til har emnet interesseret mig i årtier, kerede, så lod man ham ofte slippe de klassiske luftdueller, de såkaldte og dels bilder jeg mig ind at det for- med en venligt vink, og udsatte ”hundeslagsmål”. hindrer mig i at blive fuldkommen kampen til den kunne genoptages Allerede hér er der en tydelig middelalder-fagidiot. Stor var min på mere lige vilkår. Man satte en parallel til middelalderens riddere. overraskelse derfor, da det gik op ære i, at en dygtig modstander blev Jagerflyveren er individualist par for mig, at disse militære flypione- tvunget til at lande og kunne tages excellence – en enkelt mand i et fly, rer på overraskende mange punkter til fange, så vidt muligt uden at dræ- overfor en modstander der kæmper ikke blot minder om middelalderens be ham. Tilfangetagne fjender blev på præcis samme vilkår. Teknolo- riddere, men faktisk repræsenterer fejret med middage i messen, inden gisk var krigens parter nogenlunde en direkte genoptagelse af middel- de blev overført til fangelejre. Alt jævnbyrdige (ganske som rustnin- alderriddernes adfærd, æreskodeks sammen udtryk for en holdning og ger og våben i middelalderen mere og verdenssyn. en moralkodeks, der er fuldstændigt side 3 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 identificeret ved sin røde flyver af over tilhørsforhold blev motiv og både ven og fjende, og hans fikse farve et grundlag for identifikation i idé spredte sig som en steppebrand sig selv (Stort set ingen på den alli- blandt det kejserlige luftvåbens erede side kendte f.eks. Richthofens unge og meget selvbevidste piloter. navn, men hans fly var kendt af alle Hver enhed valgte en særlig bema- – blandt franske flyvere verserede ling til sine fly – røde motorhjælme, sågar en historie om, at den dristige stribede haleror, gule vinger, eller pilot i den lille røde flyver var en hvad det nu kunne være, blot det smuk ung pige, en historie, som var kulørt, iøjnefaldende og flambo- Richthofen selv synes at have fundet yant. Derudover valgte mange pilo- vanvittigt morsom). ter deres helt egne våbenmærker, For netop Richthofens vedkom- der kendetegnede netop dem som mende er det dog værd at bemærke, individer. Richthofen havde sin hel- at hans chivalreske holdning til sit røde tredækker, andre udsmykkede krigerhåndværk (ganske som mid- deres fly med motiver, der også delalderridderen!) kun gjaldt lige- visuelt minder ganske meget om mænd og standsfæller; den røde middelalderridderens våbenskjold: farve, der så at sige skulle ”bekende en hansekogge, en stiliseret hund, et kulør” overfor de allierede piloter, bevinget sværd, en stork, et india- blev nemlig kun brugt på flyets sider Pilot Heinz Drekmann foran sit Fokker-fly nerhovede, eller noget helt andet. og øvre overflader, mens bunden og i sommeren 1917. Bemærk hansekoggen på flyet i baggrunden, der helt har afløst det Hvor den almindelige militære vingernes undersider beholdt deres foreskrevne nationalitetsmærke, malteser- udvikling i øvrigt var præget af en oprindelige, reglementerede him- korset... heraldik i enhver henseende! desperat jagt på at gøre personel og melblå camouflage-farve. Infanteri våben så usynligt som det nu lod sig og artilleri var helt åbenlyst mindre- gøre med camouflage, gik flyverne i værdige, og der var ingen grund til den stik modsatte retning og gjorde at udstrække ridderligheden til også sig selv så farvestrålende og synlige at omfatte dem. Også her genkender identisk med den middelalderlige som overhovedet muligt. Richtho- man mønstret fra riddernes opfat- adelskrigers. fens røde fly tjente nøjagtigt samme telse af fodsoldater og bondekrigere, Og på et mere konkret plan er formål som Ulrich von Lichtensteins og der er en vis grum ironi i, at kri- der ligheder mellem ridderne og kvindekjoler ved middelalderens gens mest flamboyante flyverhelt, flyverne, nemlig i anvendelsen af turneringer 700 år tidligere – at tirre den ”røde baron” von Richthofen, heraldik. Oprindeligt opstod heral- og provokere modstanderen, og sig- faldt som offer for en jævn australsk dikken, fordi der var et konkret nalere en urokkelig selvsikkerhed. infanteristkugle i april 1918. Hvis behov for at kunne genkende den Rent praktisk viste piloternes trang han overhovedet har bemærket hvor enkelte modstander når hans ansigt til personlig profilering sig at være kuglen kom fra, må han på sin bratte nu var dækket af hjælmen. Siden ganske praktisk, fordi jagerflyene vej ned mod jorden have følt sig helt middelalderen var heraldikken på en måde stod overfor de samme på linie med en middelalderlig rid- imidlertid blevet reduceret til en problemer som ridderne i begyndel- der, der faldt for en gemen fodsol- hyggevidenskab for overklassen sen af middelalderen; ingen kunne dats hagebøsse-skud. (og et indholdsløst statussymbol for genkende hinanden. I Richthofens vulgære nyrige), men dens prakti- allerede omtalte erindringsbog for- Til en vis grad har man blandt de ske betydning forsvandt i takt med tæller han således, hvordan han som tyske flyvere naturligvis været helt at slagmarkerne blev overtaget af kavalerist i krigens første måneder bevidst om sammenligningen med professionelle hære. da nok havde bemærket at nogle fortidens adelskrigere, og har uden af flyene havde farvede ringe på tvivl sat stor pris på den. På den Den tidlige militære flyvning skabte vingerne, mens andre havde små anden side er idealerne og tankegan- imidlertid en situation, hvor behovet kors, men at det ikke var gået op gen fuldstændigt ægte, og ikke på for heraldik for en tid genopstod, for ham eller hans fæller hvad det nogen måde påtaget, og når ridder- og hvor det på grund af en enkelt egentligt betød – for en sikkerheds standens ydre tegn – f.eks. heraldik- mand rent faktisk også blev gen- skyld skød man efter alle fly (hvil- ken – genoptages, skyldes det dels indført med sit oprindelige formål, ket han i øvrigt også selv oplevede temperament, dels et praktisk behov, om end i en uofficiel og temmelig da han blev flyver, noget han fandt men ikke en bevidst efterligning. improviseret form. Det tyske flyver- ”temmelig irriterende”). Problemet De tyske jagerflyvere var åndelige es Manfred von Richhofen beretter opstod selvfølgelig, fordi luftkrig ætlinge af middelalderens riddere i sin selvbiografi, hvordan han ”en var noget helt nyt på det tidspunkt, (og dét i en grad der langt overstiger skønne dag fik den fikse idé, at male og ikke uden videre kunne indpas- alt andet siden middelalderen), og min ”kiste” (et almindeligt slang ses i den konventionelle krigsteori, for en kort periode blev fortidens for fly) knaldrød”. Dermed skabte men problemerne var altså ældgam- ædle (men selektive) kampånd gen- han ikke blot den vel nok stærkeste le. Løsningen viste sig at være lige indført, ikke i Europa, men over myte omkring hele 1. verdenskrig så gammel – heraldik! De enkelte Europa! Hvem ved - måske kan de omkring sin person – myten om flyveres farver og motiver kunne gamle riddere atter rejse sig, måske Den Røde Baron – men genindførte ses og genkendes over betydelige har vi endnu ikke for alvor set Den i praksis også den middelalderli- afstande, og selv om der ikke eksi- Sidste Rigtige Ridder… ge heraldik. Han blev omgående sterede nogen formelle optegnelser side 4 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 “The Ho Group” - guns and gunpowder at the Medieval Centre

Historians have been interested in the development and use of cannon since the middle of the 19th century. The first modern research was carried out by Louis Napoleon, later to become Napoleon III, an artillery officer like his, perhaps more famous, uncle. He wrote his first book while a political prisoner and later his pioneer work was continued by another artillery officer, Ildéfonse Favé.

Robert Smith Independent researcher Leeds, England

Since these begin- nings, much has been published on the subject. What has always been dif- ficult to determine however is just how powerful early artil- lery was and just how effective a wea- pon it could be. In order to answer these questions, about 10 years ago, a number of researchers started to make full-scale replicas of early can- non and conduct live firing trials. Using high speed photography and modern radar equipment to track the path of the projectile, their work has been very useful in showing The Ho Group celebrating on the training just what these early cannon were areas of the danich army at Oxbøl beach capable of. However in all these tional group of historians, scientists 2003. The village Ho lies nearby, therefore trials modern gunpowder has had and specialists, called the Ho Group, the name: The Ho Group. to be used. Modern gunpowder is have met each year at the Centre of course made from pure materials to conduct experimental work on in a very highly controlled way to medieval gunpowder. Their aim is produce the best possible material. to make gunpowder in as close a But what did medieval gunners use? way as possible to medieval met- Was medieval gunpowder the same hods and to find out just how gun- as our modern examples and if not powder of 600 years ago compares just how did it differ? It is very like- to our modern material. ly, for example, that the ingredients were not so pure as those we use Gunpowder is made from saltpe- today. Medieval sources are silent tre, charcoal and sulphur. Each is on these particular problems and produced separately, ground up in order to answer them the only into a very fine powder and then way forward is to make gunpowder mixed together in carefully mea- using as far as possible the methods sured ratios. Once mixed together and techniques used by the medie- they have to be ground together for val gunpowder maker and try it a long period to physically combine out under experimental conditions. the three components. Of the ingre- No easy task. And this is where the dients charcoal is perhaps the easiest unique facilities and skills of the to make. Several different woods are Middelaldercentret are so impor- suggested in the medieval sources tant. Starting in 2002 an interna- and the most common, alder, was

side 5 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2005 2005 side 5 Gathering sulphure in Iceland. used at the Middelaldercentret to same way that the medieval gun- make the charcoal. In the medieval powder did was relatively simple. period, sulphur was obtained from This cannot, however, be said of volcanic areas of Europe, primarily saltpetre. Saltpetre is potassium Sicily and Iceland. A team from the nitrate and was made from decom- Group travelled to Iceland in 2001 posing animal manure. The method and again in 2005 to collect raw depended on the fact that bacteria sulphur ore. It was purified in a in the soil will convert ammonium simple way by just heating it till it compounds in manure into nitrates. melted, skimming off the impurities However the process is very slow, that rose to the surface and pouring taking at least 2-3 years for a sizea- the molten sulphur through a piece ble concentration of nitrate to build of coarse cloth into a small mould. up. In order for us to make saltpetre Once cold it was ground up in a in the same way a ‘bed’ of chicken pestle and mortar. shit was set up in 2001 and left to mature! The bed consisted of layers Gathering dung from the pit under the Making charcoal and sulphur in the of chicken shit, soil and chalk contai- henhouse. ning a total of about 4 cubic metres of material.

While we were waiting for the chick- en shit to be turned into saltpetre we decided to carry out some experi- ments in the making of gunpowder. And this is where the Centre is again so important. We were able to enlist the help and skills of Lars Barfod, the last fireworker to make his own fireworks. For many years he put on the weekly fireworks spectacle at Tivoli in Copenhagen. Together with Lars, and using our own charcoal, sulphur from Iceland and modern saltpetre, we made up samples of gunpowder using the various gun- powder recipes found in the medie- val texts. Using this gunpowder we then carried out some live firing side 6 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 trials. And again the Centre was able get hold of the right sort of skills, this time from Jorgen Svender of the Artillerisholen i Varde who arran- ged for us to use the test ranges and facilities of the Danish Army. This meant that we could use state of the art equipment on our simu- lated medieval experiments and get superb, accurate data with which to work. This combination of skills, equipment and goodwill is essen- tial for this type of work where the answers we are seeking are complex and multi-dimensional and need time and patience.

The trials were carried out using a modern replica of a small artillery piece, called the Loshult gun, now preserved in the Historical Museum in Stockholm and made especially for the Centre. Some of the questi- ons we tried to answer were: • What difference did the size of the grains make to the power of the Making salpetre at the Medieval Centre. powder? • What was the effect of changing left to cool and hopefully, if all has the amount of saltpetre in the mix- worked, saltpetre will be deposited. ture? It sounds simple but was actually • Just how fast and how far would very fiddly to do. We had problems and then try again though this time the projectiles go? with getting the water to drain out we will have the experience of doing • Just how effective would this type and with knowing just how long it once to help us. of gun be? to leave it but over the course of a week we extracted our liquor from Middelaldercentret is perhaps one In 2002 and 2003 the Group carried the manure. We boiled it down till of the few places in the World where out a number of trials. Most sur- there were just a few litres left and this sort of research can be carried prising was just how effective this then we tried to get it to precipitate out. It is able to attract and bring small cannon was and how well the out. It was all more difficult than we together the diverse range of specia- very simple gunpowders we made, thought and we had to try it several lists and skills necessary. It has the using the simplest equipment, actu- times but we finally managed and reputation for high-quality experi- ally preformed. But of course we in the end we got about 5 grams of mental archaeological research that used modern saltpetre, what would a whitish powder – potassium nitra- means that we can get the funds to saltpetre made in a medieval way te? We sent it for analysis only to do this work and finally it is able be like? find that, for all our efforts, we had to take a longer view and ensure actually made potassium sulphate that we have the time and space to In 2004 members of the Group exca- – useless to make gunpowder! So carry out the work, learn the skills vated about 1 cubic metre of the back to the drawing board. What we need and get as close as possi- chicken shit material and attempted we think we did wrong was first to ble to the methods and techniques to extract saltpetre from it. The use chicken shit. Chicken manure of the medieval gunpowder maker extraction process is done with is rather acidic and this can slow – something which cannot be lear- water. A small hole is drilled in down the process of the conversion ned overnight. the bottom of a small wooden bar- of the ammonium compounds to rel and this hole is plugged up. nitrates - manure from horses, cattle The barrel is filled with the rotted or pigs is not so acid and is better manure and then water is added. as a starting material. And second it Fra centrets hjemmeside The nitrates in the manure, which was put into a pit in the ground. It www.middelaldercentret.dk are very soluble, dissolve and after would have been better to pile it up a few hours the plug is removed and on the ground and then to turn it all kan Ho gruppens årsrappor- the water drained out into a bucket. over regularly to get some air into ter downloades og centret har This process is repeated as many the mix. And this is what we plan udgivet en bog om de første times as you have manure. The water to do in 2006. Make a saltpetre bed skydeforsøg: Vemming Hansen, containing the saltpetre is then put from pig manure on the ground and Peter 2001: Rekonstruktion og into an iron cauldron and boiled make sure that we turn it regularly down to concentrate it. Once it has and get plenty of air in. Once again skydeforsøg med Loshultka- been boiled right down the water is we will leave it for a couple of years nonen.

side 7 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2005 2005 side 7 Der er udgivet en rapport over byggeriet i serien FAQ om købmandshuset Huse og anlæg på Middelaldercen- tret - rapportserie: Købmandshuset - et Købmandshuset er det nyeste og største rekonstruerede middelalderhus byggeprojekt på vej i Europa. Det vækker opmærksomhed, både blandt de besøgende og og Købmandshuset - et byggeprojekt i blandt andre museumscentre. Publikum har mange spørgsmål til huset gang. Rapporterne kan ses som pdf- og da vores formidlingsform jo netop lægger op til at man snakker fil på www.middelaldercentret.dk eller købes ved henvendelse til cen- med "borgerne i Sundkøbing", istedet for at læse teksten på en udstil- tret så længe lager haves. Der kom- lingsplanche, kræver det en del baggrundsviden at kunne svare på alle mer en endelig rapport når byggeriet spørgsmålene. Til hjælp for alle de agerende - og andre interesserede - er helt færdigt og der er planlagt en er her en liste over FAQ, oftest stillede spørgsmål, om købmandshuset. populær bog om huset.

Hvorfor er der stråtag på og ikke et end én åbning i taget eller en ”tragt” Hvorfor er sengen så kort, var de tegltag af munke og nonner? af træ. I 1300-tallets senere del luk- meget mindre dengang? Middelaldercentret ville meget ger- kes ildstedet mere inde, kombineres De var lidt mindre end folk er idag, ne have forsynet taget på huset med evt. med en bageovn og får en muret gennemsnitshøjden for mænd var ca et tegltag, men blev frarådet dette af skorsten. Noget tyder på, at kami- 170, for kvinder 160. Men iøvrigt sad den faglige baggrundsgruppe bestå- nen, som den kendtes fra de ældre man op og sov, man mente det var ende af danske arkæologer og arki- borge, vinder indpas i de større bor- farligt at ligge udstrakt, de dårlige tekter med specialviden om perio- gerhuse i slutningen af 1300-tallet. I vædsker kunne stige op i hovedet dens huse. Der er ganske enkelt ikke de følgende århundrede bliver det og gøre folk syge. Så man brugte belæg i det danske materiale for at den mest anvendte form for ildsted hårdt stoppede puder, ofte en lang lægge et sådant tag på en bindings- i såvel større borgerhuse som slotte pude i hele sengens bredde med værkbygning, selvom den er nok så og herregårde. yderligere mindre puder ovenpå. fin og nok så stor! Den lange pude er her stoppet med Farverhuset skulle derfor heller Hvad er fundamentet lavet af? halm, de mindre puder med fjer. ikke have haft et tegltag. Der er lagt en slags faskine - en ”stige” - af egetømmer, hvorpå der Hvorfor er der udvendige trapper til Hvorfor er de kun ét ildsted i huset? er opbygget et fundament af sten. rummene ovenpå? Det oprindelige projekt var tegnet Trappeforbindelser til udvendige med et lille køkken i underetagen Hvorfor er der ikke noget lokum? svalegange var det mest almindelige og et større ildsted på 1. salen, men Der var oprindelig planer om en på den tid. Der var på et tidspunkt denne plan blev forkastet som for "hemmelighed" et udhængende planer om en indvendig vindeltrap- "moderne" for perioden. Den øver- lokum fra 1. sal, men det blev for- pe op til 1. sal, men blev forkastet, ste stue er derfor en "sommerstue" kastet som alt for "borgagtigt". Der fordi belægget for en sådan ikke som ikke nødvendigvis behøver kommer et lokum og et bryggers på kunne dokumenteres. Indvendige opvarmning. grunden. trapper som den foreslåede kan først Kaminer er kendt fra 1200-tallets, sikkert dokumenteres til 1400-tallets hvor de anvendtes i borge. Alminde- Hvor bliver der lavet mad? slutning. lige huse havde frem til 1300-tallets Den daglige madlavning foregår ved begyndelse oftest et ildsted midt ildstedet i kaminen. Der kan koges Hvad hedder de enkelte rum? på gulvet. Dette flyttes til stuens og steges, men ikke bages. Ved stør- Det forreste rum er dilen, det er en ene hjørne - først som en ”åre” - en re tafler, når købmanden har gæster, plattysk betegnelse (bruges endnu ildstedsbænk uden andet røgaftræk bestiller han maden fra gæstgiveriet! i dag i de Sønderjyske) for en køb- Senere når bryggerset er færdigt kan mands store forstue eller butik (han- der også laves mad dér. del og arbejde foregik nemlig altid i husets ”forstue”). Her har købman- Hvor mange mennesker bor i huset? den et udvalg af de varer, han handler I det daglige købmanden, hans kone med, altså en slags middelalderligt og to sønner samt en tjenestepige. "show-room". Det bagvedliggende rum er stuen, familiens privatbolig. Hvem sover hvor? Ovenpå er sommerstuen - eller her- Købmanden og hans kone sover i berget som det dengang kaldtes. Det den store seng. Børn og tjenestefolk fungerer som kombineret lagerrum, samt eventuelle gæster, der ikke er gæsterum, sommerstue for familien så fine, at de sover i sengen ovenpå, og ceremonirum i den forstand at sover på bænkene der redes op med sengen dér bliver brugt som bryl- madrasser, puder og sovetæpper. lupsseng, barselsseng, dødsleje og altså også som gæsteseng for særlig vigtige gæster. side 8 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 Billede og afbillede som kilde til middelalderens dragt og dragtskik

På Middelaldercentret er rekonstruktion og fremstilling af mænds og kvinders klædedragter, nødvendige for formidlingen af daglig- livet i middelalderen. Centrets samlede fremstilling levendegøres ved personer i tidstypiske dragter og supplerer det rekonstruerede middelaldermiljøs huse, husgeråd, indbo og meget mere.

stoftyper, så er det i billedkunsten, Camilla Luise Dahl at oplysninger om tiders skønheds-1 Stud. cand. mag ideal, dragt og pragt kan findes. Centre for Textile Research Spørgsmålet er om disse kan give et realistisk bud på datidig dragtskik. Til rekonstruktion Mange tilsyneladende realistiske af middelalderlige gengivelser af dragt kan have ele- dragter må forskel- menter af fortidig eller historiseret lige kildegrupper dragtfremstilling. Dette ses f.eks. undersøges for ofte i forbindelse med afbildnin- en mere autentisk ger af helgener, historiske personer, fremstilling. De vig- f.eks. fra det gamle testamente eller tigste kilder til mid- i Jesus og Maria- fremstillinger. I delalderens dragt andre sammenhænge ses helgener og dragtskik findes i form af skrift- iført draperede, folderige “dragt- kilder som testamenter, regnskaber, stykker”, der ikke synes at have lovtekst, inventarier m.m., arkæo- nogen lighed 2 med faktuelle dragt- logiske fund af virkelige dragter stykker. (Fig. 1) og samtidige billedfremstillinger af Ud fra rent kunsthistoriske krite- klædedragt. Dragthistoriske studier, rier må desuden foretages en gen- Fig. 1 Den hellige Veronika iført folderig, hvad enten med grund i arkæolo- nemgående analyse af en afbild- draperet dragt uden tydelige dragtdetaljer. gien, historien eller kunsthistorien, nings tendens, motivvalg og form- Kalkmaleri i Viskinge kirke, ca. 1415. Foto: Jens Christian Lund. har i stort omfang måttet benytte sig sprog. Kunsttype, datering og af billedkilder som dokumentation eventuel attribuering til en kunst- for afbildninger af samtidige objek- ner, skal bestemmes; kunstnerens ter, heriblandt dragt, dragttilbehør, tilvirkningsområde kan være med fodtøj, hovedbeklædning m.m. En dragthistorisk analyse på bag- til at afgøre om der er3 lokale præg i Middelalderens billeder er således den afbildede dragt. Attribuering grund af kunsthistorisk kildemate- ikke kun kunstneriske udtryk, men kan også have betydning for dragt- riale, må som sagt ske på en kunst- også kunsthistoriske fremstillinger, fremstillingen, da visse kunstnere videnskabelig grund ud fra kunstvi- historiske kilder til bestemte gen- benytter bestemte dragtsignaler for denskabens metoder, men samtidigt stande og arkæologiske levn. For billedmateriale kan dog ikke betrag- at markere4 en identitet, f.eks. en hel- billedkilders brug må forskellige gens. Hvis det er muligt skal den tes ud fra et kunstvidenskabeligt elementer dog tages i betragtning. afbildede person identificeres med syn alene. Kalkmalerier placerer sig henblik på socialt tilhørsforhold og f.eks. indenfor et tværfagligt rum ved Middelalderens billedkilder nationalitet. En afbildet person kan at være kilde for flere fagområder. i Danmark ofte identificeres ud fra omgivende Saxtorph argumenterer således for at kalkmalerier ikke er begrænset til Fremstillinger af dragt findes gen- symboler, f.eks. kongelige og ade- at være en illustration af kunsthisto- givet i forskellige kunstværker fra lige selvom billedet ikke fremstiller risk interesse, men i lige så høj grad perioden. I Danmark og Sverige en specifik kongelig eller adelig. et arkæologisk levn og en historisk udgøres den største billedsamling Motivet skal analyseres ud fra kilde. Det er dermed af vigtighed af de utallige kalkmalerier fra perio- ovenfor nævnte principper, sakra- at skelne mellem de oplysninger en den, men også kunstværker som le motiver giver ofte afvigelser fra afbildning kan give: “Som eksempel gravmæler, statuer, brugsgenstande modedragten gennem en tilpasning kan tages billedet af måltidet i Emmaus og meget mere, har til tider afbild- til liturgisk dragt eller en forældning fra Veggerløse…; det er illustration til ninger af samtidig dragtskik. Mens af dragten. Der kan også findes andre en værtshusscene eller et måltid, og det skriftkilder kan bidrage med oplys- grunde til en forældning (historise- 6 er kilde til begrebet husgeråd.” ninger om faktuelle dragtstykkers ring) eller fantasifuld omarbejdning Bolvig argumenterer videre at en navne, udbredelse og brug i en af modedragten, f.eks. for tydeligt at afbildnings genstande kun har liden given periode, og arkæologiske fund understrege den afbildedes sociale, 5 eller slet ingen interesse for kunst- give oplysninger om snit, sømme og økonomiske eller lignende status. side 9 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2005 2005 side 9 malet. Derimod kan ikke aflæses ud For både arkæologer og historike- fra historiske og arkæologiske præ- re ligger vanskeligheden imidlertid i misser alene, om afbildede hætter at benytte billedmaterialet som kilde tog sig præcis sådan ud, blev båret ud fra andre metoder og vilkår, end af mænd uanset stand eller af mænd de der sædvanligvis benyttes inden- som ham, der blev afbildet, her- for de pågældende fag. En enkelt til må benyttes kunstvidenskabens afbildning af en bestemt dragt eller analyser om motivvalg og tendens. dragtstykke, er således ikke identisk For historisk og arkæologisk ana- med et arkæologisk fund. Ej hel- lyse af billedmateriale må i modsæt- ler er en afbildning identisk med ning til kunstvidenskabens metoder en skriftkildes omtale af en speci- inddrages andet kildemateriale end fik genstand. Indenfor ældre histo- sammenligning med andre billed- rieskrivning har der således været Fig. 2 Konge iført tve-farvet dragt i far- kilder, for arkæologen ville det være tendens til at placere billedkilder verne grøn og gul. Kalkmaleri i Udby kirke, oplagt at sammenligne afbildnin- indenfor præcis samme10 tolknings- ca. 1380-1400. Foto: Svend C. Dahl. gen med fundne hætter fra samme rum som skriftkilder. Gravmæler periode og for historikeren at sam- og illuminationer i bøger, er ofte led- menligne den afbildede hætte med saget af tekst, der kan aflæses som historikeren, og at det primært er skriftlige vidnedsbyrd om hætter. I en traditionel historisk kilde, men inden for fagene arkæologi og histo- samtidige kalkmalerier findes ofte afbildningen i sig selv, må derimod rie at en billedfremstillings objekter gengivelser af gule dragter i forbin- aflæses på andre præmisser. har tolkningsværdi. Ud fra et kunst- delse med fremstillinger af konge- Indenfor historiefaget, har kunst- historisk synspunkt er hovedinte- lige og andre fornemme folk, men historiens område ofte måttet besø- ressen samlet omkring det kunst- ser vi på f.eks. skriftkilder, synes ges; ingen historiebøger er stort set neriske udtryk, teknikker anvendt ingen gule dragter at optræde i for- skrevet uden nogen form for bil- til fremstillingen, epoken billedet bindelse med højstatus personer. I leddokumentation ledsagende den er fremstillet i, billedsprog m.m, danske testamenter fra middelal- skrevne tekst, men heri ligger netop med andre ord: gengivelsen belyst deren, findes stort set ingen gule et stort problem. Historikere har i en kunsthistorisk kontekst. Det er dragter omtalt; i et enkelt tilfæl- sjældent, ved benyttelse af kunst- imidlertid ofte uden for kunsthisto- de optræder en gul overdragt, der kilder, inddraget kunsthistoriske riens interesse at beskæftige sig med var en jævn dagligdragt8 doneret til metoder, teorier og analyser og bil- det afbildedes konfigurationer, det en tjenestepige. Farven gul blev i ledkilder er derimod snarere benyt- afbildedes “ord” og tegn for7 bestem- samtiden hovedsageligt opnået med tet som analogt til det skrevne kilde- te objekter og genstande. ukostbare plantefarver som f.eks. materiale. De genstande, der afbildes i et farve-vau, også kaldet farve-rese- Indenfor historieskrivningen, er bestemt billede, er således ikke nød- da (Reseda Luteola), der også var afskrift af kilder ofte benyttet, en vendigvis af interesse ud fra et kunst- naturligt9 forekommende i Skandina- original tekst kan citeres og kopieres videnskabeligt synspunkt, men har vien. Sådanne jævne dagligdragter uden derved at miste meget af sin langt større betydning for arkæolo- synes at stå i stærk modsætning originale betydning. Oversættelser ger og historikere, idet afbildninger til den pragt, der synes at omgive af kilder fra eksempelvis latin til af bestemte genstande kan placere gule dragter i billedkunsten. Det er dansk er en tolkning af det originale disse genstande i en bestemt tids- snarere sandsynligt at farven gul indhold, men ved tydeliggørelse af horisont. En afbildning fra 1380 af i kunstnerisk sammenhæng skul- originalsprogets detaljerigdom, vil en mand iført hætte, kan således le illudere guld i forbindelse med direkte fejlslutninger i stort omfang placere hætter indenfor en given dragter og smykker, men mens de kunne undgås. Originaltekster, der tidsramme, sandsynliggøre sådan- fleste som udgangspunkt ville tolke nu er tabt kan stykkes sammen på nes brug og bruges som kilde til at en gul krone som lig en guldkrone, baggrund af senere kopier, og om hætter var kendt da billedet blev er gule dragter sjældent tolket som end problematiske, kan mængden guldbrokade. Ved ikke at inddrage af næsten enslydende senere citater et større materiale i tolkningen, kun- og kopier, sammenstykke et nogen- ne fejlslutninger om f.eks. dragters lunde rimeligt antageligt11 original- Fig. 3 Adelskvinder iført overdimensione- farver, nemt afstedkommes. (Fig. dokuments indhold. Denne tra- rede kroner, sandsynligvis som understreg- ning af deres fornemme stand. Kalkmaleri 2 & 3) i Ørslev kirke, ca. 1350-60. Foto: Svend C. Dahl.

side 10 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 Fig. 4 Gravmæle over medlemmer af slægten Moltke i Keldby Fig. 5 Aftegning af Moltke’s gravmæle af Abildgaard, ca. 1780. kirke, Møn, ca. 1370. Foto Nationalmuseet. Tegning i Nationalmuseet. dition er ofte af historikere overført til billedkunsten og billedkunstens kildemateriale. Billedgengivelser bliver indenfor denne tradition betragtet som citater og kopier af originalkilde på linje med en direkte kopi af en skreven historisk tekst. En afbildning af en afbildning bliver ligeledes betragtet på samme vis. Heri ligger en betydelig problematik. Et gravmæle fra 1300-tallet er f.eks. ikke en tekst, det er i sig selv en kunstnerisk fortolkning af det gengivede. En senere afbildning af et sådant gravmæle er således hel- ler ikke en historisk kopi eller et citat af en originalkilde, men et nyt kunstværk, der fortolker et bestemt motiv. Men mens man i kunsthistorisk regi ville betragte en sådan afbildning som et kunstnerisk udtryk i sig selv, vil man i historisk regi være tilbøjelig til at tolke det som en “afskrift” og dermed af samme historiske kildeværdi som den originale “tekst”. Kun et evt. skriftbånd på gravmælet ville kunne tolkes indenfor denne begræn- sede ramme. I arkæologisk sammenhæng derimod er kopi kun relevant i forbindelse med “replica” af et givent kunst- værk, en sådan ville indbefatte en nøjagtig identisk sten, nøjagtig gengivelse af motiv, hugget med samtidige red- skaber osv. De tre fags forestilling om kopi og afskrift er således højst forskelligartede. Dragtfremstilling i middelalderlige billedkilder – prak- tisk brug og tolkning. På Møn i Keldby kirke, Danmark, findes bevaret en Fig. 6 Aftegning af Moltke’s gravmæle af J. B. Løffler, ca. 1888. figurgravsten over medlemmer af familien Moltke fra Tegning i Nationalmuseet. omkring 1370. Randskriften angiver personernes iden- titet og levetid og er dermed en historisk skriftkilde til disse personer. Som objekt er gravstenen et kunstværk, der kan tolkes kunsthistorisk: stenen er som typisk

side 11 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2005 2005 side 11 for tidens figurgravmæler rundt om og kopier af tegninger. Sådant er et hullet net. Denne konstruktion i Europa, forsynet med personer ikke som sådan et problem i sig selv, synes ikke umiddelbart aflæsbar ud afbildet frontalt stående under arka- hvis dette ikke har betydning for fra et overordnet nutidigt billede. der, hænderne er foldet over brystet tekst og helhed, og anføres som en Vi kender imidlertid til forskellige og samtlige er gengivet med samti- sådan, men bliver et problem hvor kvindehovedtøjer fra perioden. En dige dragtelementer. Fig. 4 disse ikke angives som kopier, afteg- særdeles populær form for hovedlin Gravstenen er blevet aftegnet ninger og fortolkninger af originale var fra midten af 1300-tallet, et stivet og gengivet adskillige gange gen- forlæg, men præsenteres som kilde. hvidt hovedlin sammensat af flere nem historien med højst forskellige I en kildesamling af middelalderlige rækker af15 flæsede og krusede styk- kunstneriske udtryk og fortolknin- tekster, er Moltkes gravmæle således ker stof. I billedkunsten optræder ger. Indenfor kunsthistorien, er dis- anført som en skriftlig14 kilde, der kan samtidigt en mængde sådanne lin, se aftegninger tolket som særegne aflæses som sådan. Det er imid- i skulptur og illuminationer mere kunstneriske udtryk og eksempler lertid ikke Moltkes gravmæle, der er detaljerede og rekonstruktionsbare, på den tid de er gengivet i. Det afbildet i kildesamlingen, men deri- i gravmæler og kalkmalerier stærkt tidligste kendte eksempel på afbild- mod en afbildning af Løfflers afteg- stiliserede 16 og nærmest ikke-tolk- ning af gravmælet, er i aftegning af ning af Moltkes gravmæle. Denne er ningsbare. Fru Kristines hoved- Abildgaard i slutningen af 1700-tal- således ikke en kilde, men en kunst- sæt må, sammenholdt med infor- let. Fig. 5 nerisk fortolkning af en kilde. mationerne i skrift- og kunstkilder, De tre personer er ligeledes afbil- At kunne tolkes som skriftlig kilde være af denne type. det frontalt, randskrift er medtegnet eller arkæologisk levn, må indbe- Hendes dragt består af inderst et og figurer og elementer er forsøgt fatte selve levnet eller kilden – dvs. langærmet dragtstykke, derudover gengivet som i originalen. Imidler- gravmælet selv, mens gengivelser af en overdragt hvis sider er erstattet tid kan tydelige kunstneriske for- denne, må betragtes som kunstneri- af to dybe, brede huller hvorunder tolkninger og kunstnerens egne ske udtryk alene. underdragten kan ses. Overdragtens tilsnigelser aflæses. Små-detaljer Afkodes f.eks. en originalkildes livstykke, er nærmest blot en smal afviger fra originalen, disse synes konfigurationer og tegn, bliver den- strimmel stof. Om denne middelal- ikke at spille en afgørende rolle for ne forvirrede sammenblanding af derlige dragttype, kendes endvidere aftegningens helhedsindtryk, men kilde og levn versus kunst, bestemt en del. I skriftlige kilder omtales for- er tydelige elementer af tegnerens tydeliggjort. Dragtelementer, sym- skellige dragtstykker, typisk kjortel, egen forestilling om det afbildede boler, afbildede genstande osv. er der kunne betegne en hvilken som objekt. således, for at kunne tolkes som helst dragt samt visse specialisere- Fra slutningen af 1800-tallet gen- kilde, afhængige af originalens gen- de betegnelser, der angav bestemte findes endnu et par afbildninger af givelser, mens aftegninger ikke læn- dragttyper af specifikt udseende og Moltkes gravmæle i Keldby. Heri- gere er samtidige gengivede arte- snit. Til denne hørte bl.a. dragtty- blandt en aftegning af Løffler fra fakter, men senere gengivelser af pen surcot. Også i nordiske kilder 1887 og senere “zyligraferet” og tidligere gengivelser af artefakter. optræder denne dragttype: en over- trykt i hans publikation om beva- Artefakterne er således ikke længere dragt med brede, udskårne ærme- rede gravmæler12 fra Danmarks mid- tolkningsbare i en historisk kon- gab, båret17 over en stramtsiddende delalder. Fig. 6 tekst, men siger noget om senere kjortel. Forskellige værker har benyttet tiders opfattelse af bestemte forti- Imidlertid er disse to dragtelemen- gravmæler som henholdsvis arkæo- dige artefakter. ter, der var kendte og tolkningsbare logisk levn og historisk kilde. i den periode, hvor de afbildedes, Fra ældre tid har et omfattende Moltke-gravmælet som sværere at tolke for en iagttager i en værk om svenske gravmæler fra dragthistorisk kilde senere periode. Aftegning af origi- 1946, været hovedværket til sven- Antagelsen at et gravmæle som nal er således afhængigt af forståelse ske middelalderlige13 gravstene som Moltkes ikke er direkte oversætbar for originalens afbildede elemen- arkæologisk levn. Heri optræder som historisk kilde, bliver især tyde- ter; en sådan forståelse er imidlertid fotografier af originalsten, forskel- liggjort ved dragthistoriske studier. ikke at genfinde18 i mange senere lige aftegninger fra 1700- til 1900-tal- Særligt Fru Kristines dragt, er eksem- aftegninger. I flere af disse kan let samt aftegninger af disse tegnin- pel på højst specielle og samtidige man således se tydelige misforhold i ger side om side. Af forfatteren selv dragtelementer, der af originalen afkodningen af originalens dragtele- skelnes ikke mellem de forskellige kun kan afkodes ved kendskab til menter. Figurernes dragtskik er ikke kunstneriske udtryk og gengivel- netop disse dragtelementer i andre markant forskellig fra originalens ser af original; samtlige gengivel- kilder. Denne viden er ikke umid- og de overordnede linjer er bevaret ser betragtes tilsyneladende blot delbart aflæselig af gravstenen selv, fra original til kopi, men detaljer og som “kilde” på linje med originale men kan, sammenflettet med f.eks. smålinjer, der synes ubetydelige ved sten og dermed arkæologiske levn. andre arkæologiske levn, (f.eks. første øjekast er af afgørende betyd- Aftegningernes betydning og even- bevarede dragtstykker fra perioden) ning for tolkning af afbildningens tuelle fortolkning af originalkilden og historiske kilder (samtidige teks- tegn og konfigurationer. er ikke objekt for diskussion og de tuelle beskrivelser af dragtstykker), I Abildgaards afbildning kan ved forskellige billedlige udtryk sidestil- være med til at afkode Fru Kristines første øjekast ses, at væsentlige les. dragtelementer. dele af originalens dragtskildring I forskellige historiske fremstillin- Fru Kristine bærer på hovedet en er misforstået. Mens de to andre ger optræder fotografiske afbildnin- bred firkantet ramme, i originalen personer, tilsyneladende ikke bærer ger af originale kunstværker side om forsynet med en mængde små hul- dragter uforståelige eller ulæsba- side med aftegninger af afbildninger ler, så helheden forekommer som re for kunstneren, er Fru Kristines side 12 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 hovedtøj aftegnet til ukendelighed, gælder såvel dragttype som andre liche Ausdeutung der Limburger Chronik. Waffen- und Kostümkunde, bd. 5, Jhg. 1935, pp. og ingen egentlig lighed med origi- elementer af dragt, f.eks. farver, til- 177-183. Berlin, 1936. nalens gengivelse kan spores. behør, stoffer m.m. Rady, Ottilie: Der Kruseler. I: Zeitschrift für I Løfflers afbildning er hovedtøjet Farver og elementer anvendt i en Historische Waffen- und Kostümkunde. Erste band, Neuen Folge, Hft. 5. Jahrgang 1923 – 25. derimod forstået i sin historiske kon- kunstkilde er dermed ikke nødven- pp. 131 – 136. Verlag von Walter de Gruyter tekst og aftegnet så tæt på originalen digvis direkte oversætbare til fak- & Co. Berlin, 1925. Ruse, Evelyn & Bell, Clifford R.: Illustrati- som muligt. At der forudgående for tuel dragt, og det er således nødven- ons of Costume from Historical Sources, i: aftegningen har været omfattende digt at tolke billedkilders formsprog Costume: Journal of the Costume Society, vol. 8, indsigt i netop denne hovedtøjs- også ud fra sammenligning med 1974. pp. 78-82. Saxtorph, Niels M.: Kalkmaleriers kildevær- type, kan aflæses af Løfflers ledsa- andet materiale end kunsten, når en di. Fortid og nutid. Tidsskrift for kulturhistorie gende tekst, hvori en gennemgang realistisk fremstilling af middelal- og lokalhistorie, pp. 211-229. Dansk historisk af hovedhøjets historiske kontekst er derlige klæder skal kunne opnås. fællesforening. Odense, 1970. 19 Scott, Margaret: A Visual History of Costume: gennemgået. The Fourteenth and Fifteenth Centuries. B. T. I afbildningen af selve klædedrag- Litteratur: Batsford Ltd. London, 1986. ten, er der derimod ikke noget, der Andersson, Eva: Written Traces – Wills in 13th TfDm: Testamenter fra Danmarks middelalder to 15th century Scandinavia. Acta Archaeo- indtil 1450. Ved Kr. Erslev. Den Gyldendalske tyder på genkendelse eller forudgå- logica Lodziensia: 50/1: Priceless Invention of Boghandel. Kbh. 1901. ende viden om dragtstykket. I både Humanity – Textiles, NESAT VIII, Lodz, 2005, Vavra, Elizabeth: Kritische Bemerkungen zur Abildgaards og Løfflers aftegning, pp. 105-112. Kostümliteratur. I: Terminologie und Typolo- Bolvig, Axel: Dragt, magt og afmagt i danske gie Mittelalterlicher Sachgüter: Das Beispiel der er den ærmeløse overdragt i stedet kalkmalerier. I: Dragt og magt. Red. Anne Kleidung. Veröffentlichungen des Instituts für tolket som en kort jakke over en Hedeager Krag, pp. 170-189. Museum Tuscu- Mittelalterliche Realienkunde Österreichs: Nr. 10, pp. 21-45. Verlag der Österreichishen kjole, dette kan ses af den måde lanums Forlag. Københavns Universitet, 2003. Akademie der Wissenschaften. Wien, 1988. overdelen er tegnet ud over skørte- Bolvig, Axel: Images of Late Medieval ”Daily Vedeler, Marianne: Er dette rester af klær: kanten, hvorimod den i originalen Life”: A History of Mentalities. I: Medium Problemer knyttet til funksjonsbestemmelse aevum quotidianum: 39. Red. Gerhard Jaritz, av arkeologiske tekstiler. Collegium Medievale, er flugtet i lige linje med skørtet. pp. 94-111. Gesellschaft zur Erforschung der vol. 17, årg. 2004, pp. 56-77. Oslo, 2004. Denne misforståelse kan være materiellen Kultur des Mittelalters. Krems, Vedeler, Marianne: Klær og formspråk. KHM: resultatet af den umiddelbare “aflæs- 1998. Skrifter, 2005, in print. Crowfoot, Elizabeth; Pritchard, Frances & Wilckens, Leonie von: Terminologie und ning” af kunstkilden, men kan bero Staniland, Kay: Textiles and Clothing c. 1150 Typologie spätmittelalterlicher Kleidung. på datidens dragthistoriske studier. – c. 1450. Medieval Finds from Excavations in Hinweise und Erläuterungen. Termnologie und Typologie mittelalterlicher Sachgüter: Das I særligt ældre dragthistoriske vær- London:4. London, 1992. Dahl, Camilla Luise: Terminologi, typologi og Beispiel der Kleidung. Ver. des Institut für mit- ker, er denne dragttype tolket som klædningsbestemmelse i den dragthistoriske for- telalterliche Realienkunde Österreichs, Nr. 10. skning - belyst ved middelalderens skriftkilder, i: Wien, 1988, pp. 47-57. en jakke over en kjole og resulterede Herolden, vol. 1, årg. 9, Østerlars, 2005, (1),pp. Noter i en lang række af gentagelser over 20-26. 1 Andersson: 2005, p. 105ff. og Dahl: 2005 tid hvor dragtstykket blev beskrevet Dahl, Camilla Luise: The Mediaeval Sur- , p. 20f. som en sådan. Muligvis en misfor- cot Ouvert: Its use and prevalence in 14th 2(1) century Northern Europe and Scandinavia 3 Vedeler: 2004, p. 62f. ståelse, der oprindeligt havde grund20 Waffen- und Kostümkunde, bd. 2, Jahr. 2005. (2) 4 Fritzon: 1997, p. 13. i en fejlaflæsning af en billedkilde. In print. Scott: 1986, p. 96, Piponnier & Mane:1997, pp. 4-5, Newton: 1980, pp. 101-105. Sammenholdt med et bredere kil- Erslev, Kr. Historisk Teknik. Kbh. 1911. 5 Fritzon, Caroline: Dräktforskning kring nordisk Omvendt kan særlige dragtelementer demateriale, f.eks. historiske kilder forntid och medeltid. En historiografisk studie som dekoration, smykker, guldkroner m.m. eller et bredere udvalg af kunstkil- av konventionsstyrd metod i teori och praktik. understrege bærerens stand, se f.eks. Vedeler: Uudgivet. Konstvetenskapliga institutionen. 2005,6 in print, p. 12f. der med tydeligere dragtskildring, Göteborgs Universitet, 1997. 7 Saxtorph:1970, p. 212. kunne have belyst den gengivede Gardell, Sölve: Gravmonument från Sveriges Bolvig: 2003, p. 173ff. og Bolvig:1998, pp. dragttype i Moltkes gravmæle. medeltid. Bd. I – II. Monuments Sépulcraux 894ff. du Moyen-ãge en Suède. Kungliga Vitterhets 9 TfDm, p. 38. Historie och Antikvitets Akademien. Stock- Crowfoot, Pritchard & Staniland:1992, p. Sammenfatning holm, 1945-46. 1019-20 og Wilckens: 1988, pp. 47-57. Grönke, Eveline & Weinlich, Edgar: Mode 11 Erslev: 1911. Disse forbehold må nødvendigvis aus Modeln. Kruseler- und andre Tonfiguren des 12 Post: 1936, pp. 177ff. tages i forbindelse med evt. for- 14. Bis 16. Jahrhunderts aus dem Germanischen J.B. Løffler: 1887, p. 119f. og J.B. Løffler: 1888, tavle xx. søg på rekonstruktion af en afbil- National Museum und andren Sammlungen. 13 Verlag des Germanischen Nationalmuseum. 14 Gardell: 1945-46. det dragt: er dragten en sandsynlig Nürnberg, 1998. 15 Lund:1982. dragt båret af en bestemt gruppe Liebreich, Anne: Der Kruseler im 15. Jahr- Newton & Giza:1983, pp. 141-152. Rady: hundert. Zeitschrift für Historische Waffen- und 1925, pp. 131-136, Grönke & Weinlich: 1998, mennesker i den angivne periode og Kostümkunde. 1. Band der neuen Folge, Jahrgang 16pp. 26-36 og Liebreich: 1925, pp. 218-223. kan en sådan direkte overføres til en 1923 – 1925. pp. 218 – 223. Verlag von Walter 17 Newton: 1980, pp. 99ff. fremstillet fysisk dragt.? de Gruyter & Co. Berlin, 1925. 18 Dahl: 2005 (2), pp. 6ff. og 15. Lund, Allan A: Tekster fra middelalder og 19 Ruse & Bell: 1974, p. 78ff. Til studiet af middelalderens dragt renæssance. Wormianum, Århus,1982. 20 Løffler: 1887, p. 119f. og dragtskik må således først og Løffler, J. B.: Danske daterede Gravstene fra Vavra: 1988, p. 26ff. Tiden indtil Aar 1400. I: Aarbøger for Nordisk fremmest benyttes autentisk billed- Oldkyndighed og Historie. II. Række, 2. Bind, materiale fra den angivne periode, 1887, pp. 106-124. Det Kongelige Nordiske Artiklen Skriftlige vidnedsbyrd som dernæst funderes over det afbilde- Oldskrift – Selskab. Kbh. 1887. kilde til middelalderdragt: problemer Løffler, J. B.: Danske Gravstene fra Middelalde- knyttet til typologi, terminologi og klæd- des kontekst. Direkte kopier baseret ren. Kbh. 1888. på samtidige afbildninger kan fore- Newton, Stella Mary: Fashion in the Age of the ningsbestemmelse i dragtforskningen er tages, men for et mere fuldstændigt Black Prince: A Study of the Years 1340 – 1365. udgivet i Middelcentres serie Work- Boydell Press. Woodbridge, 1980. papers. Den kan ses som pdf-fil på billede må inddrages andre kilde- Newton, Stella Mary & Giza, Mary M.: Frilled gruppers materiale. Billedkilder kan Edges. I Textile History, volume 14: 2, 1983. pp. www.middelaldercentret.dk under misforstås og fejltolkes, men med 141 – 152. The Pasold Research Fund. Leeds, Forskningsprojekter eller købes ved 1983. sammenligning med bevarede fund Piponnier, Francoise & Mane, Perrine: Dress henvendelse til Middelaldercentret. og skriftkilder, kan en fuldere forstå- in the Middle Ages. Yale University Press. New Haven, 1997. else for det afbildede opnås. Dette Post, Poul: Waffen- und Kostümgeschicht-

side 13 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2005 2005 side 13 Frivillige på kulturinstitutioner

At levendegøre fortiden har grebet om sig overalt i verden i de sidste 25-30 år. Det sker bl.a. igennem reenactment, – rollespil i rekonstru- erede autentiske miljøer. Reenactment er et forsøg på at genskabe livet i en tidligere historisk epoke, f.eks.: Jernalderen i Lejre forsøgscenter, middelalderen på Middelaldercentret, kampene på Dybbøl Banke i 1864 på Historiecenter Dybbøl Banke, eller mød 1800-tallets vilde USA-westen hos ”Mojave Muleskinners” i Arizona.

Carl-Christian Kristiansen deres dominans ødelægger klimaet Seniorkonsulent omkring det frivillige arbejde: Det centrale Der er sikkert endnu flere typer, Mange kulturin- ”Dem der ved bedre” men det centrale i dette er, at når der stitutioner, sports- Der er en ting man med sikkerhed først danner sig en forkert person- klubber, museum- vil opleve når man arbejder med fri- sammensætning i en sådan frivillig scentre og andre, villige på kulturinstitutioner og det forening af reenactment-spillere, så oftest selvejende er, at ikke alle er loyale mod institu- kan der på et eller andet tidspunkt institutioner, kunne tionen. Der er altid nogle der tror de komme åbent oprør mod den insti- ikke fungere uden ved bedre. De mener at ledelsen er tution de egentlig skulle støtte. frivillig medvirken. dårlig, konceptet er forkert, ja alt er Det er altså ikke en enestående Virksomhederne er forkert. De klager over manglende konflikt som i det sidste års tid er grundlæggende opbygget og udvik- informationer om ting, der egentlig udspillet mellem ’de gamle venner’ let med henblik på, at netop den ikke vedgår dem. og Middelaldercentret. frivillige medvirken skal blive til De mener, at hvis bare deres ideer glæde og gavn for både de frivillige blev fulgt, ville det hele blive meget Luftrensning og virksomhederne. bedre. De laver en masse ballade, Det frivillige engagement er her Det var derfor naturligt at Mid- de klager højlydt og spreder både delaldercentret afsluttede denne en væsentlig del af den livgivende forvirring og frustration omkring udstråling, der skaber identifikatio- konflikt med at rense luften, sætte sig og samler undertiden en række punktum og lader det inficerede nen (publikumsoplevelsen) og den villige medløbere pædagogiske helhed, hvor oplevel- og dårlige samarbejde helt afslutte så publikum i en ny dynamik igen ser og konfrontation bliver til læring ”Dem der ejer stedet” og indsigt. kunne gives stærke og gode tilsku- Nogle frivillige udvikler en form er-oplevelser. Enhver form for tilba- Når det går galt for ejerskabsfølelse til de værktøjer, gevirkende konfliktløsning kunne i det tøj, ja selv det hus de måtte have denne situation hverken have fjer- Men samspillet mellem den legale boet i. Og de kan reagere meget net hadet, mistroen eller de psyko- institution og det frivillige engage- kraftigt hvis noget ændres af ledel- logiske mekanismer, hvor ”Dem der ment kan ikke altid undgå at give sen, selv hvis det er til det bedre. De ved bedre”, ”Dem der ejer stedet” konflikter. protesterer mod forandringer og de eller ”Dem der er” definitivt havde Lykkeligvis er det oftest sådan at vil ikke acceptere ledelsens ret til at sat sig udenfor! begge parter har noget ud af sam- foretage disse ændringer. arbejdet, men nogen gange går det Fortsættelse galt. Helt galt. Og da ofte med en ”Dem der er” speciel sammensætning af frivillige. Middelaldercentret og andre institu- Royal Armouries, Leeds i Eng- Endelig er der dem der lever sig så tioner, der giver stort rum for frivilli- land, udgiver magasinet “Medieval fuldstændig ind i deres historiske ges medvirken, skal nok regne med, History”, som også beskæftiger sig rollespil, at de simpelthen nægter at at sådanne konflikter kan opstå på med den europæiske reenactment- høre på faglige eksperter, ledelse og et eller andet tidspunkt hvis man scene. I artiklen ”The show must andre – de eksisterer ikke og hver- bare lader stå til. go on”, Medieval History Maga- ken faglige kompetencer eller orga- Derfor vil det vil være oplagt, om zine 6, februar 2004, sammenfatter nisatoriske rettigheder anerkendes Middelaldercentrets ledelse på den Tony Gallucci, som hele sit liv har af ”dem der er”! De véd bare hvor- aktuelle baggrund sætter sig for, været med i dette frivillige arbejde, dan tingene fagligt set skal være og sammen med den nye frivilligheds- sine erfaringer fra engelske muse- tror så fast på egen rolleidentitet og organisation, at arbejdede profylak- umscentre og opstiller en række det de gør, at alle andre bare er ’helt tisk med såvel konflikt-situationer, ”karaktertyper”, der af og til med galt afmarcheret’. som andre psykosociale og manage- ment- relaterede forhold omkring de frivilliges medvirken. side 14 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 Menstruation

Når kvinder menstruerer bruger de altid noget til at opfange blodet. Eller?

Catharina Oksen fastholdt af et stykke lærred. Det hele på, at de brugte bind eller andet. Mag. art holdt på plads af uldsnore bundet i En anden amerikansk kilde fortæl- enderne af bindet og førende op til et ler om, at kvinderne i en bomulds- I middelalderen bælte eller en snor om livet. mølle i slutningen af 1800-tallet ikke mente man at men- Fr. C. C. Hansen (1924) foreslår, brugte bind eller andet, men blødte struationsblodet at der er tale om en beskyttende ned i strå, der var støet på gulvet rensede kvinden for bandage, der skal opsuge sekreter med dette formål, og at mændene skadelig overflødig - urin og afføring - hvis hun har lig- opfattede dette som attraktivt, fordi væske. Menstrua- get bevidstløs på sygelejet. Skelettet det viste at kvinderne var frugtbare. tionsblodet blev af viser mulige spor efter tuberkulose, nogle tillagt helbre- men der er også muligt at kvinden Uden tvivl har middelalderens kvin- dende egenskaber, har lidt af inkontinens på både blære der ikke menstrueret så meget som bl.a. mod vorter og udslæt,1 andre og endetarm som følge af en betæn- moderne kvinder gør: Hyppige gra- hyldede den romerske læge Galens delsestilstand. tiditeter og lange ammeperioder har gamle teori om, at menstruations- Fr. C. C. Hansen (1924) nævner forhindret det. De kan have begræn- blod var farligt, ikke kun for kvin- udtrykeligt, at man fra middelalde- set deres aktiviteter i perioden, holdt den selv, men for alt og alle således ren ellers ikke kender til ”beklæd- sig hjemme, men alligevel, noget må at den menstruerende kvinde selv ningsgenstande til denne kropsdel de have brugt. Pigerne gik forment- kunne være farlig for andre.2 hos kvinder” og han formoder at lig i pubertet omkring 12-14 års menstruationsbind ikke er blevet alderen, men nyere undersøgelser viser at de først blev gift og begynd- Det er småt med kilder om dette brugt, hverken af de højere eller 8 emne, menstruation har gennem lavere klasser. te at få børn fra 20-års alderen. tiderne været et tabubelagt emne, noget man(d) ikke snakkede om. Det synes at være almindelig aner- Selvom der generelt ikke er blevet Ikke desto mindre er det et spørgs- kendt, at kvinder ikke gik med brugt menstruationsbind, så kunne mål der ofte stilles på Middelal- underbukser i middelalderen og man - det viser det ovennævnte dercentret: ”Hvad gjorde kvinderne, at man derfor reelt set havde et grønlandske fund jo - godt finde når de menstruerede? ” praktisk problem, når man men- ud af at lave et bind, der jo egentlig struerede. Man kan forestille sig minder meget om et moderne men- Arkæologiske fund af menstrua- svineriet, hvis man blot lod blodet struationsbind. tionsbind kunne teoretisk sagtens rende, uden at forsøge at opfange Noter forekomme. Udgravning af lokums- det. Der er dog eksempler på sam- 1 KLNM, bd. XI, p.534. tønder har vist at man brugte græs, fund, hvor kvinderne gør netop det, 2 Leyser, Henrietta, Medieval Women. A mos og stumper af lærred som fx etnografiske eksempler fra mere social History of Women in England 450- lokumspapir, så hvis man brugte sydlige himmelstrøg, Indien, Syd- 1500. London 1995. 3 bind kunne de måske også findes. amerika og Afrika. Men der er også Et af min mors barndomsminder fra København i fyrrerne er synet af tanternes Bind lavet af genbrugelige materia- kilder der viser at skikken med bare strikkede uldne menstruationsbind, ler som skind og stof ville dog ikke at lade blodet rende og opsuges af hængende ugenert til tørre på en snor i lande i en lokumstønde, men vaskes tøjet også fandtes i Europa i efter- baggården. og genbruges.3 middelalderlig tid. Fx i Tyskland i 4 Det velkendte fund af middelalderlige grave fra Herjolfsnæs i Grønland er måske 1800-tallet hvor bondekvinder og mest kendt for de meget velbevarede dragter, Et af fundene fra Herjolfnes i Grøn- kvinder fra de lavere klasser blødte men også skeletterne gav mange interessante land4, en 30-40 årig kvinde, blev i chemisen og iøvrigt ikke vaskede oplysninger om den enkelte døde og om fundet med noget, der kunne være et eller skiftede deres undertøj fordi de levevilkårene i Grønland for nordboerne på bind: Et stykke sælskind liggende fra mente, det ville forstyrre menstrua- denne tid. Det store skeletmateriale er først 6 undersøgt og publiseret af dr. med. Fr. C. C. venusbjerget og nedefter, dækkende tionen. Til gengæld var det almin- Hansen i 1924: Meddelelser om Grønland Bd. genitialierne og endetarmen. Sæl- deligt at parfumere kroppen og tøjet LXVII 1924, Fr. C.C: Hansen, Anthropologia skindet var fastholdt med spundne for at skjule lugten af snavs, sved medico-historica groenlandiæ antiquæ. I. uldtråde bundet til sælskindet fortil og andre udsondringer. I samme Herjolfsnes. p. 291 ff. 5 Fr.C.C. Hansen 1924, p.322 og p. 331. ved venusbjerget og bagtil ”in the periode fandtes bind, lavet af hør- 6 Almut Junker og Eva Stille, Zur Geschichte der sacral region”. Der var også rester af lærred, men de brugtes mest af tea- Unterwäsche 1700-1960. 1988. Frankfurt. p.336. en let, ufarvet og uspunden uld og terkvinder7 og underbukser, men 7 H.B. Adams Lehmann, ”Die Gesundheit im af mos samt af plantefibre, muligvis det var ikke alle kvinder der brugte Haus”, 1899, Stuttgart, p. 681. 8 hamp.5 Altså et bind af sælskind med dem. Der er lavet undersøgelser Pia Bennike og Anna-Elisabeth Brade, Middelalderens sygdomme og sælskindet yderst, med hårsiden væk over hvad de kvindelige emigranter behandlingsformer i Danmark, Medicin- fra kroppen og ind mod kroppen et i Amerika medbragte på rejserne Historisk Museum, København1999, p. lag sugende ren uld og måske mos og her er der ikke noget der tyder 16-17.

side 15 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2005 2005 side 15 Dé dér høvlede planker i købmandshuset

Hvis man ikke vidste bedre, ville man sikkert tro, at loftplankerne i centrets købmandshus var købt på tilbud ude i det lokale byggemar- ked. De er glathøvlede og ligner almindelige fyrretræsplanker, men her hører også al lighed op, for man står faktisk over for et eksempel Fint tilhuggede egeplanker males og deko- på et rekonstrueret middelalderligt gulv, som kun en meget rig køb- reres. mand kunne tillade sig at lægge i sit hus.

Peter Vemming mandshuset, vil man se at borde har man klatret op i træet og skåret Mag. art og hylder er lavet af fyrretræ. De krumtømmer til spanter og knæ i Centerleder Middelaldercentret er lavet af overskudsskudstræet fra skibe og til bygningstømmer. Efter gulvet, idet det er rimeligt at for- træet er væltet og stammen blevet Betragter man gul- mode, at købmanden ikke ville lade afbarket, har man kontrolleret træet. vet på 1. sal kunne sådant dyrt kvalitetstræ gå til spilde Man har set efter råd fra sideskud, det ved første blik – Kalmarplankerne er af en kvalitet, om stammen er vredet i vækst eller ligne et moderne så de let kan bruges til møbeltræ andre ting, såsom overgroninger, plankegulv. Men og det er forkert at tro, at man i der kan have forringet kvaliteten. bemærk, at det er vores periode kun har anvendt eg Herefter er stammen blevet delt. lagt i faldende bred- til møbelfremstilling. Det kan godt De bedste stykker er blevet radial- der og går man lidt være, at de fleste bevarede møbler kløvede og hovedparten er gået til tættere på kan man er af egetræ, men der er eksempler skibsbyggeren til bordplanker. De se, at det faktisk er håndhøvlet. Man på mange andre træsorter i mid- mindre gode, men stadig anvende- skal have en planke meget tæt på delalderens møbler: Elm, birk, ask lige stykker har snedkeren fået til for helt at kunne afgøre, hvad der og visse frugttræer, men så sandelig møbelfremstilling og de sidste har er tale om, og så ser man en fin-året, også fyr. man kunnet lave tagspån af. Andre meget harpiksholdig fyrreplanke, 2'' dele af stammen er gået til byg- tyk. Planker som disse skal man På første sal i købmandshuset vil ningstømmer – stammen er blevet nord- eller østpå for at finde, hvor man til sommer kunne se en himmel- delt i to og hugget til fuldkantet fyrretæet er langsomt voksende, seng lavet helt i fyrretræ. Originalen tømmer eller også savet op til plan- hvilket danner tætte årringe. er også af fyrretræ og fra England, ker, hvis kvaliteten af stammen var I købmandshuset er der anvendt iøvrigt et land, hvor man normalt til det. Herefter er grenene blevet fyrretræ fra Kalmar. Middelalderen ikke anvendte fyrretræ og måske er sorteret og skåret op til diverse for- igennem, og også den dag i dag, var det i dette tilfælde en importvare. mål – møbler, vogne etc. og resten er fyrretræ fra Kalmar en eftertragtet Man vil også kunne se kister og bor- blevet skåret op til brænde. Endelig vare. I dag bruger man det bl.a. til de af elm. er barken blevet samlet for senere at vinduesfremstilling, fordi vinduer blive anvendt til barkning af sejl. lavet af dette kvalitetetstræ kan - En anden ting, som måske nok kan med enkel vedligeholdelse - holde i overraske det moderne menneske, Fra fældning, til træet er blevet fjer- mange hundrede år. er middelalderens forhold til træ. net fra skoven og alle spor er slet- I dag vil man gerne kunne beun- tet, har der været en lang række I hvilken form vores købmand i dre åretegningen, knaster og andre specialister i arbejde. Lige fra folk, Sundkøbing har modtaget træet kan egentlige fejl i et stykke fyrre- eller der kunne kunsten at kløve tøm- man kun gætte på, men det er sikkert egetræ – i vores periode af mid- mer, til dem der betjente saven, når rimeligt at formode, at træet efter delalderen har man i mange tilfælde der skulle laves planker. Fra skoven fældningen er blevet skåret op til malet det hele over, hvilket også er de forskellige opskæringer og planker. Ting der skal transporteres gælder bindingsværket på husenes udkløvringer blevet bragt til de for- over større afstande er altid blevet udvendige side. skellige håndværkere. Noget træ er grovforarbejdet inden transporten, blevet brugt med det samme, mens så kunne man laste bedre og dermed Egetræet var - bl.a. på grund af andet er lagt på lager for at blive have mere med. Så købmanden har sin gode holdbarhed - bestemt det anvendt mange år efter det er blevet sikkert modtaget et parti håndsave- foretrukne byggemateriale til man- fældet. de brædder, som derefter er blevet ge ting i middelalderen og det var høvlet og forarbejdet til gulvplanker specielt eftertragtet som bygnings- af lokale tømrere. tømmer og til skibsbygning. Det er ikke meget af træet, som ikke er ble- Når man træder ind i dilen på køb- vet udnyttet. Forud for fældningen side 16 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 Eventyrets storfyrste

Peter Freuchen blev født i Frisegade i Nykøbing Falster den 26. februar 1886 og han elskede sin hjemstavn. Guldborgsund og Hamborgskoven var hans foretrukne tumlepladser – som dreng og ung.

Niels-Jacob Andersen Han blev i stedet forfatter og bonde Hans fabulerende fortælleglæde Journalist på øen Enehøje i Nakskov Fjord. Da havde sendt ham i både gabestok Hitler kom til magten, omdannede og på bålet, hvis han havde levet i Peter kunne for- Peter ikke alene øen til et interna- heksebrændingernes tid. Det gjorde tælle historier som tionalt kraft- og kulturcentrum, han han heldigvis ikke. ingen anden. For hjalp også tusindvis af tyskere på Til gengæld har han aldrig fået eksempel om den- flugt fra nazismen. den anerkendelse af sin by, som gang han begynd- han elskede så højt. Der sidder en te at læse medicin Han lavede film i Hollywood – blandt mindeplade i Frisegade, javel! Der under den berømte andet ”Eskimo” som fik en Oscar for står en lille, men smuk byste ude på professor Rovsing i bedste klipning. Hans bøger kom i Peter Freuchensvej, javel! København. kæmpeoplag verden over. Men var det ikke på tide, at byen Vi havde blandt andet en patient, Peter gik også aktivt ind i mod- gav sin store søn det minde, som der var blevet kørt ned at et automo- standskampen. Det kostede ham han fortjener? bil, fortæller Peter i sine erindringer. hans varemærke - hans elskede Peter Freuchen rejste verden rundt Han var så ilde tilredt, at de kom skipperskæg. Barberfirmaet Gillette – men han var aldrig kommet rigtigt bærende ind med ham i spande. havde under krigen tilbudt ham fem hjem uanset, hvor langt eller længe I et helt år lappede vi på ham og tusind kroner, hvis han ville lade han havde været væk, før han lan- fik ham sat sammen igen. Ende- sig barbere. Det havde han afslået dede i den røde købmandsgård i lig oprandt dagen, hvor han kunne som noget nær en fornærmelse. Et Frisegade. udskrives – det blev han efter en par måneder senere måtte han gå lille højtidelighed med portvin og under jorden og lade sit skæg falde. Peter var født syd for stødgrænsen kransekage. Mens sad og ventede på cafe Buris og han elskede sin falsterske dialekt: Dagen efter kom de bærende med i København for at blive smuglet til Hvor jeg holder af det sprog; det er som ham igen. Denne gang var han ble- Sverige uden skæg - kom flere forbi hvile for sindet at høre ømål. Jeg tænker vet ramt af en sporvogn – og var og sagde ”Goddag Peter, har du tabt tit: mon virkeligt jyder kan glæde sig død. Så opgav jeg medicinen, forkla- dig?” ved deres dialekt som jeg ved min, når rede Peter. Det ærgrede ham resten af hans jeg kommer langvejs fra. Jeg er hjem- dage, at han ikke havde taget imod me og skærmet når talen synger lidt Peter Freuchen blev verdensberømt Gillettes tilbud. omkring mig, som han skrev i Øerne polarforsker. Det var hans og Knud i Østersøen. Rasmussens fortjeneste, at Grøn- Peter kom til Sverige og derfra vide- land blev dansk. Det var Knud, der re til USA sammen med FN’s første Han døde langt hjemmefra – i Anch- høstede ærestitlerne, medaljerne og generalsekretærer – Trygve Lie og orage i Alaska – den 2. september roserne, men det var Peter der gjor- Dag Hammarskjøld. Han blev en af 1957 under en TV-ekspedition på vej de arbejdet. de første og største korrespondenter til Thule og Nordpolen. Da Knud Rasmussen døde den ved FN i New York. Højt respekteret 22. december 1933, skrev deres ver- og elsket i det nye verdenssamfund, hvor sin vane tro altid stod på de Middelaldercentret huser i øje- densberømte kollega, Lauge Koch, blikket et projekt omkring Peter som kendte dem begge to godt, en fattiges og undertryktes side. nekrolog over Knud. ”De to ung- Freuchen. Journalist ved Dan- domsvenner Knud Rasmussen og Peter Peter blev den første dansker, der marks Radio Niels Jacob Andersen Freuchen, er hver for sig blevet store blev elektronisk verdensberømt. er ved at skrive en bibliografi om forfattere. Knud skrev, hvad han mente Han vandt nemlig 64.000 dollar i en Peter Freuchen og har i den for- række amerikanske tv-quiz i 1956. var videnskab, det blev under tiden bindelse fået overdraget et omfat- romanstof. Freuchen kaldte sine bøger Den begivenhed skulle selvfølgelig romaner, og meget af det blev virkelig- også fejres i hans elskede fædreland. tende og meget værdifuldt arkiv- hedsskildring.” Da han ankommer til Københavns materiale af familien. havn om bord på amerikabåden, er Materialet skal registreres og gøres Peter var en hædersmand, der der sort af mennesker, der vil hylde tilgængeligt for offentligheden, spredte glæde omkring sig. Han fik ham. Peter bliver hentet op broen og udbryder tørt: ”Jeg vidste ikke, jeg måske via et ”Peter Freuchen” forfrysninger under 5. Thuleekspe- bibliotek, placeret lokalt. dition og amputeret venstre fod. havde så mange kreditorer.”

side 17 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2005 2005 side 17 Find fem fejl

Eller mange flere. For vi bliver jo – heldigvis – hele tiden klogere.

John Kronborg Christensen sat sig spor på husene i Sundkøbing, Arkitekt M.A.A. der er sket småændringer og mange Catharina Oksen flere vil følge. Mag art. Købmandens lagerhus på Nok- ken er således pt under ombygning. Der vil her opstå et nyt, men mindre fornemt købmandshus. Vi er blevet opmærksomme på, at bygningen ikke var helt troværdig. På Nokken ville købmandsgårdene have ligget side om side - med alle dertil høren- de bygninger. Huset er derfor ved at blive bygget om. Ombygningen her er et resultat af den faglige sparring med ”følgegruppen” til Købmands- huset. Middelaldercentret står ikke stille, Ishuset, plattenslagerhuset, hånd- det lever og udvikler sig, det samme bærkerboden. Kært barn har mange gør vores viden om middelalderen. navne. Det ér bygget som et ishus, Alle bygninger og rekvisitter er lavet derfor de to luger på langsiden. som kopier eller replikaer ud fra den Det har altid været meningen, at viden, der var til stede ved fremstil- de skulle fjernes, når huset fik en lelsen. Men som sagt – videnskaben mere korrekt funktion. De skal selv- gør fremskridt, nye udgravninger, følgelig fjernes nu. Skal der overho- Lagerbygningen på Nokken der nu skal nye kilder, nye forskningsresulta- vedet være en luge, skal den være være en egentlig købmandsgård for en ny, lille købmand. ter kommer frem og somme tider i forstuen. Her skulle der i så fald vender de op og ned på det, som vi være indrettet en lille håndværker- troede var ”god latin”. eller salgsbod. Det lille aflukke, der Derfor vil man også opleve, at ting tidligere rummede riddernes udstyr, ændrer sig på Middelaldercentret. skal nok også fjernes. Det større rum er alene husets boligrum. Husene Ildstedet bør flyttes over i nordøst- De sidste par år er der fremkommet hjørnet og en lysluge - eller et lille en del ny viden omkring fx husbyg- vindue - placeres der, hvor der nu geri og –indretning. Det har allerede fejlagtigt er indsat en dør. Ombyg-

Ishuset, plattenslagerhuset, håndbærkerbo- Farverhuset mens det stadig havde en trap- Fiskerhuset. Ja, det hed det engang, men den. Kært barn har mange navne. Lugen pe til loftet i stuen. Kvinden sidder, noget fiskeri var faktisk ikke et erhverv, så derfor bag tømreren bør ikke være der. upassende, i mandens stol med ryglæn. rejste fiskeren og rebslageren flyttede ind! side 18 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 Skomagerhuset. Lugen til venstre skal luk- Skrædderhuset mangler en forstue. Væverhuset. Ud over den store luge på bil- kes, man har ikke panoramavinduer i mid- ledet er der nu kommet endnu en vindues- delalderen. luge. ningen vil ske efterhånden, som der Skrædderhuset burde have haft som gæsteforskere, projektansatte, bliver tid og mulighed herfor. en forstue - eller værkstedsdel - som samarbejdspartnere eller frivillige. Farverhuset er allerede ændret var adskilt fra beboelsen. Dette er Gennem centrets forskningsprojek- lidt, trappen op til loftet midt i stuen imidlertid straks noget sværere at ter er der dannet en bred kontakt- er væk, og der bliver sat en luge ændre på. Vi har i hvert tilfælde flade til faglige miljøer både i Dan- i hullet. Man havde ikke trapper endnu ikke udtænkt en plan for en mark og i udlandet - det gælder op til et loft midt i en stue og man ændring, så huset må indtil videre både akademiske og mere praktisk placerede heller ikke en seng oppe stå som et eksempel på et eksperi- orienterede fag. på et koldt loft, så den er flyttet ment, der ikke rigtigt er lykkedes. ned i stuen, hvor den rettelig hører Væverhuset har i år - med stor Eksperimentalarkæologi til. Loftet blev brugt til opmagasi- beklagelse - fået endnu en vindue- Eksperimentalarkæologi er nu langt nering og adgangen hertil skete fra sluge, den giver bedre arbejdslys om længe anerkendt som en viden- forstuen. til væverne, men det er ikke særlig skabelig forskningsmetode, ikke Lokummet eller ”hemmeligheden” sandsynligt at man ville have haft kun i Danmark, men i resten af Ver- hører ikke til i almindelige byfolks to vinduer, så det er et fremskridt den. Med denne metode kan man få huse. Her havde man et lokum i et for væverne som “moderne perso- et resultat som ikke beviser hvordan simpelt skur bagerst på grunden. ner”, men et tilbageskridt for husets tingene egentlig var, men som gen- Ligeledes bør døren fra stuen ud autencitet. Faktisk havde man bare nem en række ”trial and error” for- til gaden ikke være der. I bund og en mindre luge med skydelem for. søg giver et ”high possibility state- grund er huset indrettes som hvilket Hvis væggene indvendigt er hvidkal- ment” om, hvordan de kunne have som helst andet hus fra perioden: kede, vil der være meget lyst i huset - været. Metoden ligger til grund for - man er gået ind i huset gennem på trods af en meget ringe lysåbning. de fleste af centrets rekonstruktioner døren på gavlen - ind i forstuen, der Den mindre lysåbning ville også gøre af huse, skibe og krigsmaskiner for- her fungerer som farverens værk- huset lettere at varme op. uden rekvisitter. sted, og videre derfra ind i husets Huset er egentlig bygget til en boligrum. ølbrygger. Derfor har det den noget Såvel ”hemmeligheden” som mærkelige skorsten. Denne er nem- gadedøren og andre forkerte detal- lig beregnet til at røge malt i. Røgen jer i huset vil blive fjernet ved først- fra ildstedet skulle ledes op gennem kommende lejlighed. kornet/malten, der blev lagt ud i Skomagerhuset er egentlig bygget nogle kasser over røgudgangen på som to handels- eller håndværker- loftet. Herfra skulle røgen så selv boder, derfor de to luger, men den finde videre vej ud gennem taget ene bruges jo til beboelse og derfor eller gennem lyrer i gavlene. Som burde lugen fjernes eller spigres til, den er lige nu, fungerer den absolut i alt fald må den slet ikke stå åben, ikke. Men bortset fra disse mindre istedet skal der laves en vinduesluge fejl - som selvfølgelig vil blive ret- i den østlige langside. Og husets ild- tet ved lejlighed - er huset ikke så sted burde flyttes over i det nordøst- tosset. lige hjørne og laves et lyrehul midt i taget - så er der også en chance for, at Faglighed ildstedet kan fungere uden så meget Og hvor ved vi så alt det fra? For det røg, det eksisterende lyrehul i husets første har vi ansat fagligt personale, nordgavl giver ret fri adgang for den som arkæolog og historiker. Her- Bliderne, resultater af eksperimentalarkæo- fremherskende vestenvind hvilket udover er der tilknyttet adskillige logiske forsøg og forskning. ikke er særlig rart for beboerne. andre faglige personer til centret, side 19 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2005 2005 side 19 4-5 marts 2006: KURSER WORKSHOPS Dragtsyning "Begynderkurser” for nye frivillige. med praktiske fag og lidt teoretisk Der gives en kort introduktion til Datoer: 28/29 januar 06, 4/5 marts 06, undervisning i samme. kilder samt til materialer, mønstre 1/2 april 06 Tid: Lørdag kl. 9 - søndag kl. 16. Tid: Lørdag kl. 9.00 til 16.00. Søndag og syteknikker. Mulighed for at ankomme fredag kl. 9.00 til 16.00. Mulighed for at Der laves en prøve på de forskelli- mellem kl. 18 og kl. 19. ankomme fredag mellem kl. 18.00 og ge syteknikker af kursisterne selv. Mødested: Det Hvide Hus. kl. 19.00. Derefter er der mulighed for at Sted: Middelaldercentret, Ved Ham- Mødested: Det Hvide Hus. borgskoven 2-4, Sundby L. 4800 Sted: Middelaldercentret, Ved Ham- få taget mål, lavet et mønster og Nykøbing F. Tlf. 5486 1934. borgskoven 2-4, Sundby L. 4800 klippet og syet en dragtdel. Det Undervisningslokale: Administrati- Nykøbing F. Tlf 54861934 vil primært være undertøj, hæt- onsbygningen, Ved Hamborgskoven 4 Undervisning: Se tidsplan på www. ter eller strømper. Større dragtdele Indkvartering: Skolestuen. Medbring middelaldercentret.dk eller ring som kofter og kjoler kan kun laves liggeunderlag og sovepose m.v. 54861934 Forplejning: I Det Hvide Hus: Mor- Indkvartering: Skolestuen i Hoved- hvis det er aftalt på forhånd og kan genmad og frokost lørdag og søndag, bygningen, indgang fra gården ved ikke forventes færdige. aftensmad lørdag, kaffe og småkager ”Det Hvide Hus”. Medbring liggeun- Der udleveres et kompendium samt frugt i pauserne. Vand, øl og vin derlag og sovepose m.v. med vejledninger. kan købes. I skal selv rydde af. Forplejning: Lørdag er der frokost og Praktiske råd: Varmt tøj og fodtøj. aftensmad, kaffe samt frugt i pausen. Pris: 375,- kr./deltager. Søndag er der morgenmad og frokost, Deltagere: Alle interesserede voksne, kaffe samt frugt i pausen. Deltagerne Træskrin børn fra 14 år kan deltage sammen skal selv rydde af og vaske op. Lav dit eget skrin. 1. dag samler vi med en voksen. Max antal deltagere Praktiske råd: Varmt tøj og fodtøj. pr. kursus 20 personer Pris: 600,- kr./deltager incl. frokost og skrinene, beklæder med lærred og Ret til ændringer forbeholdes. kaffe, excl. materialer. grunder med gesso. 2. dag maler vi Deltagere: Alle interesserede voksne, skrinene og sætter hængsler på. 1. dag børn fra 14 år kan deltage sammen Du kan vælge mellem tre størrelser Kl. 8.00 Morgenmad i Det Hvide med en voksen (ikke i smedekurserne). Hus. Ret til ændringer forbeholdes. skrin, ca. 30, 40 eller 50 cm. Kl. 9.00 Samling og velkomst i Administrationsbygnin- 28-29 januar 2006 Smedning, max 6 gen, det store mødelokale. deltagere eller Læderværksted, max 1-2-april 2006 Kl. 9.30 MC historie 12 deltagere Kl. 10.00 Borgerne i Sundkøbing 4-5 marts 2006 Dragtsyning, max 15 (roller) deltagere eller Træværksted, max 12 Musik Kl. 11.00 Klædedragter deltagere Der indledes med et foredrag om Kl. 12.00 Frokost i Det Hvide Hus 1-2 april 2006 Musik-instrumenter, de forskellige musikinstrumenter, Kl. 13.00 Rundvisning i Sundkø- max 10 deltagere eller Plantefarv- bing, introduktion til for- ning, max 10 deltagere samt en demonstration af instru- midlingen menterne. Du vil blive indraget i at Kl. 14.30 Europa 1396 prøve instrumenterne. Kl. 15.00 Kaffepause 28-29 januar 2006 Der laves benfløjter, falsterpibe og Kl. 15.30 Handel / Handelsvarer Kl. 16.30 Krigskunst/turneringer evt. rammetromme. Kl. 18.00 Aftensmad, Det Hvide Læder I skal prøve samspil i små grupper, Hus De gives en kort introduktion til danse kædedans og synge middel- Kl. 19.00 Aftenhygge, mulighed for alderviser. at se film kilder, syteknikker og materialer. Du kan sy et par sko/halvstøvler Medbring en skarp kniv, godt 2. dag eller et bælte. humør og tålmodighed. Kl. 8.00 Morgenmad i Det Hvide Medbring gerne en skomagersyl. Hus. Kl. 9.00 Samling i Administrati- onsbygningen, det store Plantefarve mødelokale. Smedning Der farves i mindre nutidige gry- Kl. 9.00 Praktiske oplysninger: HÆNGSLER OG BESLAG der og i bliver indført i plantefarv- Sådan melder du dig som ningens grundprincipper. På denne workshop vil du få et frivillig, låner dragt, mad- 1. dagen satses der på indfarvning ordning, sikkerhedsregler indblik i smedens arbejde og gen- i gule, olivengrønne og røde far- m.v. nemgå hans værktøj. Du vil lære ver. Kl. 10.00 Religion om smedens rolle i en middelal- Kl. 11.00 Børn og voksnes vilkår i 2. dagen laver i overfarvning til derby anno 1396. middelalderen flere spændende nuancer, og der Du kommer til at prøve at smede Kl. 12.00 Frokost i Det Hvide Hus demonstreres Indigo-farvning. Kl. 13.00 At bo i et middelalderhus: hængsler og beslag. og på denne Mens gryderne syder udarbejder Vi kigger ind i husene. workshop vil der blive lagt mest Kl. 14.30 Kaffepause, Administra- vi farveprøver med opskrifter til at vægt på smedeprocessen fremfor tionen, det store mødelo- tage med hjem. kale. produktet. Kl. 15.00 Retsvæsen Du må ikke forvente at du kan nå Kl. 15.30 Evaluering og afslutning at producere egne ting. Tilmelding på 54 86 19 34 inden den 15. januar 2006 Materialepriser oplyses samme sted eller på www.middelaldercentret.dk side 20 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 PROGRAM FOR 2006 Praktiske oplysninger Middelaldercentret er åbent 1/5-30/9. I maj og september er der lukket mandage (dog ikke 1. maj) Ridderturneringer, kl. 14.00 Alle dage kl. 10-16. Aftenåbent, se 1/5-21/6: Ons., tors. lør. og søn samt sæsonplan. 5/5 (2. pinsedag) og 12/5 (St. Bede- Priser 2006 dag) Voksne 80,00 (1/5-21/6 & 14/8-30/9) Efterårsferie, 16/10-20/10 90,00 (22/6-13/8) 22/6-13/8: Alle dage. Den 5/7, 12/7, Åbent mandag-fredag kl. 10-16, ons- Børn 4-14 år 40,00 (1/5-21/6 & 14/8-30/9) 19/7 og 26/7 også om aftenen. dag dog 10-21. 45,00 (22/6-13/8) Pensionister 65,00 (1/5-21/6 & 14/8-30/9) 14/8-30/9: Ons., tors. lør. og søn. Ridderturneringer, gøgl, marked, Ridderturneringer i efterårsferien: 75,00 (22/6-13/8) affyring af krigsmaskiner. Onsdag Studiekort 55,00 (1/5-21/6 & 14/8-30/9) 16-20/10 alle dage, den 18. også om aften: Ridderturnering i fakkelskær 60,00 (22/6-13/8) aftenen. Grupper (min 15) med musik og effekter, blider med Voksne 70,00 (1/5-21/6 & 14/8-30/9) Demonstration af krigsmaskiner: ildkugler, fyrværkeri! 80,00 (22/6-13/8) Alle dage kl. 12.00, Børn 35,00 (1/5-21/6 & 14/8-30/9) 22/6-13/8 affyres den lille blide 40,00 (22/6-13/8) Ret til ændringer i programmet Familiebillet – 2 voksne og maks. 4 børn også kl. 15.00. forbeholdes. 260,00 / 260,00 Affyring af bombarde og hagebøs- Aktuelle oplysninger på 5486 1934 eller Specialarrangementer ser: Man. & lør. kl. 12.20. www.middelaldercentret.dk. Bestilt bål: 60,- kr. Bueskydning: Se opslag i indgangs- Dagens arrangementer, se opslag i ind- Bestilt snobrødsdej (max. 30 pers.): 45,-kr. pr. gangshallen. portion. hallen. Bestilt blidekast (lille blide): 500,-kr. (stor blide); 800,-kr. "Prøv-selv" og andre aktiviteter: Arbejde som frivillig? Se opslag i indgangshallen. Bestilt blidekast udenfor åbningstid, i sæsonen: Det kræver et grundkursus og en 2.500,-kr. Udvidet legeplads med flere akti- prøve-weekend. Bestilt rundvisning: 350,- kr.; Uden for åbningstid: 750,- kr. viteter. Se www.middelaldercentret.dk eller ring 5486 1934 Skoletjenesten, ring 5486 1934 Program Maj Middelaldercentret åbner 1/5. Juni Stort middelalder (reenactment) A Knight marked, 22-25/6 med bl.a. engelske, hollandske, tyske og polske han- delsfolk. Middelaldervarer i super to remember kvalitet! For middelalder-entusiaster og alle andre. Sct. Hans Dag og Aften, 23/6 Åbent til kl. 22.30. Kildemarked ved byens Ridder- helligkilde. Ridderturneringer, afskydning af blider, artilleri. Om aftenen skyder bliderne med ild- shows kugler. Sct. Hans bål og -tale. Bestil- Den 5., 12., 19. og 26 juli, ling i Gæstgiveriet nødvendigt. Juli 2. og 9. august 2006 Marked, musik og gøgl 10/7-16/7 & 24/7-30/7 om aftenen Aftenåbent med store riddershows: 5/7, 12/7, 19/7, 26/7, 2/8 & 9/8 , Se folderen eller musik, effekter, ild-blideskud m.m. hjemmesiden for August & September flere oplysninger Oplev hverdagen: Der arbejdes, i januar 2006 bygges og handles. Årets udstilling: Handelsvarer fra det fjerne Østen og hele den kendte Verden.

side 21 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2005 2005 side 21 Guldborgsundgildet - Middelaldercentrets støtteforening

Hanne Brund Guldborgsund Gildet indkaldte At være aktiv på feltet i åbningssæ- Formand for den første week-end i oktober til sonen krævet naturligvis uddan- Guldborgsund Gildet arbejdsweek-end. Vi bad centrets nelse, og der er allerede planlagt ledelse komme med en liste over, en del kurser, hvor nuværende og Middelaldercentret har for længst hvad de skønnede der var mest nød- kommende aktive/eller interesse- ”lukket ned” for sæsonen, og vendigt at få lavet. rede kan deltage. Centrets ledelse rådet i Guldborgsund Gildet, cen- har planlagt en del kurser, ligesom trets nye støtteforening, kan med Centret stillede et antal ansatte til støtteforeningen. Guldborgsund- tilfredshed se tilbage på den før- rådighed og ikke mindre en 35 fri- gildet vil udsende en kursuska- ste sæson, og glæde os til at plan- villige mødte op. Der blev lerklinet, lender med sit eget medlemsblad, lægge den næste. tjæret, ordnet haver, gjort rent og man da to af kurserne allerede er meget andet. Vi nåede alle planlagte planlagte, vil vi omtale dem her. Der har i hele perioden været et opgaver og lidt til, og sluttede dagen Det drejer sig om godt og konstruktivt samarbejde af med en god middag og vin, i Det med Middelaldercentrets ledelse. Hvide Hus. Alle var efterfølgende 25-26 marts 2005 i det hvide hus På alle rådsmøder har der været enige om at det havde været så stor Væverlavet holder kursus i brikvævning, deltagelse fra ledelsen, så mulig- en succes, at det måtte vi gøre om. fletteteknikker, nålebinding og broderi Derfor er en endnu ikke datosat for begyndere og viderekommende hederne for at misforstå hinanden Der indøves grundlæggende teknikker ikke skulle opstå. week-end planlagt inden den nye anvendt i Middelalderen omkring år sæson starter. Alle medlemmer er 1400. Mere end 300 medlemmer blev velkomne. Ingen kursusgebyr, men udgifter til det til i denne opstartsfase. En materialer må påregnes. solid økonomi gav mulighed for Det har ikke kunnet undgås at der Deltagerantal max 10 pers. nye tiltag og tilskud til allerede har været lidt forvirring om med- Ved stor tilgang kan der arrangeres end- eksisterede ordninger, bl.a. mad- lemskabet af Guldborgsund Gildet nu en work-shop senere på sæsonen ordningen til de frivillige på feltet. i denne opstartsfase. For at sikre, Af nye tiltag kan nævnes penge at medlemmer der havde nået at 20-21 maj 2005 ved det hvide hus indbetale til den tidligere vennefor- Pilefletkursus for begyndere og let øvede til et feltkøkken til vores soldater ved Ester Nielsen Margrethes Frie Lanser, som vi og ening ikke skulle betale to steder Der indøves helt grundlæggende teknik- Centrets gæster kan glæde os til i for at opnå medlemsfordele (gra- ker til fremstilling af mindre kurve med den kommende sæson. tis indgang mv) valgte vi i samråd flettet bund. med Middelaldercentrets ledelse, at Ingen kursusgebyr, men udgifter til På skibssiden er der bevilget pen- medlemskort udstedt af den tidli- materialer må påregnes. ge til uddannelse af det frivil- gere forening også i sæsonen skulle Deltagerantal max 10 pers. lige personale. Det drejer sig om være gældende. For at virke på fel- et antal duelighedsbeviser, som tet var det dog et krav at man var Tilmelding til begge kurser: Inger efterhånden er blevet en dyr affæ- medlem af Guldborgsund Gildet, 54444325 senest 14 dage før kursusstart re. Til gengæld har vi ment det var men der var så mulighed for uden vigtigt, idet der har været en stor omkostninger, at bytte sit medlems- Har du i øvrigt noget du synes stigning i de såkaldte booking- kort til Guldborgsund Gildets med- skal med i Guldborgsund Gil- sejladser. Flere og flere turister, lemskort. De problemer er vi ude dets næste medlemsblad er der skoler og lokale virksomheder har over nu. Sæsonen 2005 er slut og dead line på bladet den 20. januar opdaget, hvor pragtfuldt det er, at kun medlemskort til Guldborgsund 2006. Du kan sende det pr. mail tilbringe nogle timer ombord på Gildet er gyldige, og der er ikke til vores kasserer Inger Bojesen middelalderskibene. Det er natur- længere mulighed for at ”bytte” sit [email protected] ligvis vigtigt, at der kan sejles medlemskab. Medlemskort er per- under betryggende forhold med sonlige og man kan med medlems- Som det kan læses af ovenstående en besætning, der ved hvad det kortet i hånden, medtage én voksen har den nystiftede forening alle handler om. eller to børn. Uanset hvor når man mulige grunde til at være tilfreds. melder sig ind, vil medlemskabet Der er dog en enkelt ting der Andre laug har også haft brug for gælde fra den 1. april til 31. marts. ikke har fungeret som det burde. økonomiske midler. Væver- og Det er foreningens hjemmeside. farverlauget har søgt om penge til Med et medlemskab af Guldborg- Hjemmesiden er et meget vigtigt materialer og Havelauget har haft sund Gildet er der også mulighed redskab for at kunne holde alle brug for nye redskaber. for at komme og være med i mid- medlemmer orienterede og for at delalderen som aktiv frivillig. Der give alle medlemmer mulighed Takket være kontingentindtægter er oprettet flere aktive laug hvor for at komme til orde. Der arbejdes fra de mange medlemmer, har der man kan melde sig ind efter evner i øjeblikket meget hård på at få en været plads til, at Rådet har kunne og interesse. rigtig god hjemmeside op og stå. imødekomme de fleste ønsker. side 22 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 Løst og fast fra Sundkøbing

Ny farverkone Helle Krogh Madmor Elisabeth fra dag- områdeleder lejren, vil fremovre have andre arbejdsopgaver på feltet. Efter at have passet dag- lejren i 11 år sammen med forskellige høvedsmænd, ønsker hun nu at prøve noget andet. Elisabeth vil fremover være at finde på Nokken Byvagten John hvor hun i det daglige får Sundkøbing har i år haft til huse i Farverhuset. Så John som byvagt. Han er nu skal vi jo nok til at velkendt af borgerne dog kalde hende Elisabeth Far- ikke for sit pæne sprog og verske, med en bibeskæfti- ridderlige væsen. Han har gelse som lysestøber. måtte kæmpe siden sin Elisabeth vil også fun- barndom, og er blevet træ- gere som rundviser. net hårdt i krigstjeneste. Han er frygtet af såvel kvinder som fjender, men Kål-Thomas er draget af by... han har endnu ikke haft det store held med at styre Kål Thomas har valgt at kålkrans, læderstykker til en hest. Det kunne opleves drage på pilgrimstur. Intet at reparere hans sko med, ved en af blideaffyringer- har kunne holde ham til- helbredende urter, sågar ne i sensommeren. bage, igennem flere år har en mønt fik han, samt brød Entusiastisk fortalte han alle borgere i Sundkøbing, og andre gode ting til hans om bliderne og deres ræds- kunne mærke hvordan farefulde rejse ud i Verden. ler siddende højt til hest på Thomas har følt at han Derefter tog han afsted, Røde. Men Røde er ikke måtte tale Guds ord til alt mens alle vinkede og Verdens modigeste hest og og alle omkring ham. ønskede ham god tur. Des- han besluttede sig for at Han har nu forladt byen værre startede Kål Thomas forlade området... og kommer efter sigende med at gå i den forkerte Publikum kunne da ople- ikke tilbage. retning, men vi håber at ve den store farlige byvagt Byens borgere samt han har opdaget hvilken forsvinde i hurtigere og Flagellanter musikanter og gøglere tog vej Spanien ligger. hurtigere trav, mens han afsked med Thomas på kækt råbte... Jeg smutter Sundkøbing har i år haft markedspladsen, hvor der God tur og held og lykke lige et øjeblik!!! John kom besøg af tilrejsende fla- blevet sunget og danset til til Thomas. hurtigt tilbage og fortalte gellanter. (Niels Berggren ære for Thomas og hans videre, denne gang dog samt andre frivillige!) De beslutning. NB: Der er nu mulighed uden hest. religiøse galninge piskede Kål Thomas fik overrakt for at erhverve sig en god deres stakkels kroppe flere mange afskedsgaver fra forretning som grønthand- gange med en lædersnor borgerne, bl. a. en stor flot ler i Sundkøbing. og led i næsten stilhed. Dagen efter kunne man se tydelige mærker af deres anstrengelser. Der er nu fra andre vel- menende sundkøbingbor- gere kommet forslag om, at de næste gang bruger slatne porrer eller toppen af gulerødderne til at mal- traktere deres kroppe med. Det skulle være mindre ubehagligt, og grønthand- leren får solgt lidt mere fra sin bod. side 23 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2005 Vidste I, at farven på køb- mandshuset er lavet af kogt rugmel, vand, farvestofferne rød okker og dodenkoph samt linolie! Samme opskrift skal til for- året bruges til at male køb- mandshusets ydre vægge, blot uden dodenkoph.

Hanen der overlevede Sidste vinter døde alle høns på Middelaldercen- Vidste i, at de gifte kvinder bærer ”fruelin”, og at de er langt tret, dvs. alle dem vi ikke mere varierede end det før kunne ses i Sundkøbing. I år har kunne fange, men en lille man endda kunnet se kruselér, en meget populær hovedbe- sejlivet hane overlevede klædning for de bedrestillede i datidens samfund. Camilla selv den værste vinter- Louise Dahl, Centre for Textile Research, udgiver om kort tid en kulde. Han boede i et træ publikation om hovedbeklædninger og der er et igangværende ved administrationsbyg- projekt onkring kruselér. ningen og blev hurtigt Vidste I, at der under arm- "Er kvinder med løst hår ikke hele centrets kæledægge. bolten i smedien er begravet skøger?" Nej, det var de nu Ved sæsonstart sørgede et fårehoved. Da vi i sin tid ikke, unge jomfruer måtte vi for at han fik et helt byggede smedien kom der harem af damer og også gerne vise deres smukke en gammel mand forbi, som her har han vist sig som udslagne hår ved fester eller sagde at vi skulle begrave et en sej karl og hele centret som på billedet hvor bruden fårehoved her, fordi ”det gav har vrimlet med kyllin- har udslået hår. Gifte fruer god modstand i armbolten”. ger sommeren igennem. bærer hovedlin der dækker hele håret, med mindre moden Annonce: altså foreskriver noget andet, Væveren søger fx opsatte fletninger. spindekoner 1 penning for et fed spun- Vidste I, at skibet Agnete har det entrådet uld. For dette sejlet på Atlanterhavet! kan man købe et helt brød For fem år siden blev det på eller en pot øl. museumsskibet ”Samka”, Dansk fåreuld af fineste kvalitet kan fås ved hen- sejlet som dækslast gennem vendelse til væverlauget. Kielerkanalen ud i nordsøen, Håndtene udlånes. gennem den engelske kanal Kontakt Inger på telefon og ned til Guernsey, hvor det 5444 4325. lå underdrejet i tre dage pga. storm, inden det kunne sejles til Brest i Frankrig, hvor det deltog i et stort træskibstræf. Vor daværende tømrer Bent Johansen var med på turen og troede han havde oplevet sine sidste dage i de store bølger i den engelske kanal!

Vidste i, at fængslet på Vidste I at træerne hvor torvet i bygaden er en kopi den gamle smedie står (den af et middelalderligt fængsel, bruges i dag til tinstøbning), der har stået på torvet i byen er de første træer, der blev Quedlinburg ved foden af plantet på centret. De blev bjergmassivet i Hartzen. som kæppe stukket i jorden for at markere smediens Blyindfattede ruder og simple luger bagvæg og da ingen nogen- Vidste I at det faktisk er langt langt billigere at fremstille Vidste I, at i sin tid, på sinde tænkte på at flytte en blyindfattet rude til købmandshuset end det er at lave den aften hvor den første dem, omsluttede de kæppen en simpel træluge! Dette hænger sammen med arbejds- blide blev indviet, var der en i væksten (man kan stadig processen – der er langt flere timer i at lave en trælem med demonstration mod våben, se det) og fik lov at vokse samlinger i egetræ og efterfølgende fremstilling af smedet startet af en lokal freds- op. I dag styner vi dem hver hængsel og lukketøj, end der er i at lave et blyindfattet bevægelse. glasvindue! tredje år.