NAP-NYT BRUXELLES Bruxelles-Imi K a L a a L L I T N U N a a T a S I N N I I S O Q a R F I A
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Nr. 4, oktober 2013 NAP-NYT BRUXELLES Bruxelles-imi K a l a a l l i t N u n a a t a S i n n i i s o q a r f i a Dialog om fornyelse af Partnerskabsaftalen læs mere på side 3 State of the Union Arctic Futures OLT Forum PWP3 “Investér mere i uddanelse” Symposium 2013 Læs om det kommende OLT Med Grønland som formand -sagde Barroso i sin årlige International Polar Foundation ministermøde og EU-OLT bød Mira velkommen til møde i State of the Union tale d. 11. afholdte den årlige konference i forum, der finder sted d. 2. - 5. arbejdsgruppen for miljø og september. Bruxelles i oktober. Dette års december i Bruxelles. klimaforandringer. tema var “A holistic approach to a sustainable Arctic”. Side 4 Side 5 - 7 Side 8 Side 9 !Grønlands Repræsentation • Rue d’Arlon 73 • 1040, Bruxelles !1 Nr. 4, oktober 2013 NAP-NYT Velkommen Nyt hold klar til et spændende efterår Det kan tydeligt mærkes, at interessen for Grønland stiger eksplosivt. Dette kan mærkes på alle departementer, men jeg må sige, at den specielt kan mærkes her i Bruxelles. På vores kontor i Bruxelles er vi fire personer, der dagligt møder denne interesse. Det er det vi arbejder med. To af os er nye. Mira Kleist er ny ambassadesekretær, og jeg selv er ny praktikant. Dette “nye” hold er klar til at gå denne interesse for Grønland i møde, og det er vi i et meget spændende efterår. Det er et efterår, hvor vi er i gang med forhandlinger på den nye partnerskabsaftale mellem EU og Grønland, hvor Grønland fortsat ønsker uddannelsesområdet som fokussektor. Vi gør klar til OLT-forummet i december, hvor toppolitikere fra alle OLT-lande samles. Karsten Peter Jensen, stagiaire hos Grønlands Repræsentation i Bruxelles Vi samarbejder tæt med EU for at sørge for, at projekter bliver udført på den rette måde. Vi er med til konferencer, seminarer osv., der vedrører Grønland. Som praktikant fra Nuuk er Bruxelles en helt ny verden. Byen summer af politik og bureaukrati uanset hvor man går. Det er her hvor vedtagede beslutninger vedrører os alle. Ikke kun EU-medlemsstaterne, men også os, der har relation til EU. Derfor er det virkelig spændende at være her i netop dette efterår. At gå fra at sidde på skolebænken til at løbe rundt i Bruxelles er noget af en omvæltning. Men det er en sund omvæltning. Sproget er helt nyt. Ikke kun det franske, men i den grad også arbejdssproget. Forkortelser her og begreber der. Derudover skal man huske navne og ansigter på alle de mennesker man møder. Siden begyndelsen af dette praktikophold har vi arbejdet med en hastighed på 120 i timen. Jeg indrømmer gerne, at det kan være svært at følge med, for jeg er overrasket over hvor meget ens kalender er fyldt op hver dag. Og det er lige præcis meningen med at være praktikant. At forvandle sin teoretiske viden til praktisk arbejde. At være praktikant vil uden tvivl gøre transitionen fra skole til fast arbejde lettere. Og at mærke, at man arbejder for et endnu bedre Grønland, er et privilegium jeg som studerende er meget glad for at opleve og være en del af. Denne udgave af NAP-NYT vil give dig et indblik i hvad vi har lavet i løbet af efteråret, samt give dig nogle nyheder fra EU. En stor tak skal lyde til Lars Vesterbirk, der har bidraget med et lille historisk tilbageblik om repræsentationen. God fornøjelse og god læsning. Fra venstre: Karsten, Mira, Lida og Anne-Marie Karsten !Grønlands Repræsentation • Rue d’Arlon 73 • 1040, Bruxelles !2 Nr. 4, oktober 2013 NAP-NYT PARTNERSKABSAFTALE: Dialog frem mod fornyelse i gang Repræsentationen i Bruxelles dannede rammerne for de første møder om udarbejdelsen af den kommende partnerskabsaftale mellem Grønland og EU Den nuværende partnerskabsaftale mellem Grønland og EU er ved at udløbe og derfor har Grønland påbegyndt nye dialoger om udarbejdelse af et Programmeringsdokument for den nye partnerskabsaftale, der skal gælde for Fakta perioden 2014 - 2020. Ønsket fra Grønland er, at den nye partnerskabsaftale fortsat skal have uddannelse som fokusområde. Fokussektoren har siden 2007 været uddannelsesområdet. Onsdag den 4. september bød Lida velkommen til både delegationer fra Grønland og OCT Task Force. Fra Grønland deltog Departementschef for Uddannelse, Kirke, Aftalen bidrager Kultur og Ligestilling Mikael Kristensen og kontorchef Anders Fonnesbech-Wullf Grønland ca. € 25 samt Seniorrådgiver fra Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender, Peter millioner årligt. Beck. Med fra Repræsentationen i Bruxelles var Lida, Mira og Karsten. Aftalen forpligter Den grønlandske delegation præsenterede om bevæggrundende for det grønlandske Grønland til at nå ønske om uddannelse som fokussektor. Departementchef Mikael Kristensen kunne specifikke mål baseret orientere om, at der i perioden 2005 - 2012 har været flere studiesøgende, hvilket har indikatorer inden for medført flere aktive studerende, flere gennemførte uddannelser samt et højere antal af perioden. frafaldne studerende. Mikael Kristensen præsenterede samtidig programmet Greenland Education Programme II, der handler om styrkelse af Den kommende førskoleundervisning og folkeskolen, brugen af fjernundervisning, reducering af partnerskabsaftale gælder for perioden antallet af afbrudte uddannelser, transitioner i uddannelsessystemet samt at få fat på 2014 - 2020. de unge, som ikke er omfattet af uddannelsessystemet. 2. runde af dialogen fandt sted i Nuuk d. 23. - 24. oktober. Hertil gav forskellige departementer deres bud på, hvorfor man fortsat skal have uddannelsessektoren som fokussektor for det kommende Programmeringsdokument. 3. runde af dialogen forventes af blive i Bruxelles i december. Forhandlingerne i gang med Selvstyret på den Jose Valente og Lida gennemgår Aide memoir Fra venstre: Anders Fonnesbech-Wullf, Mikael ene side og EU-kommissionen på den anden inden underskrivelse Kristensen, Peter Beck og Mira !Grønlands Repræsentation • Rue d’Arlon 73 • 1040, Bruxelles !3 Nr. 4, oktober 2013 NAP-NYT BARROSO: ”Investér mere i uddannelse” EU’s kommissionsformand, José Manuel Barroso, holdte sin årlige tale om den europæriske unions tilstand d. 11. september. Barroso opfordrede her til større investeringer i uddannelse. Til maj næste år går hele EU til valgurnerne for at stemme til Europa- Parlamentsvalget og derfor holdt kommissionsformand sin foreløbigt sidste ’State of the Union’-tale. De sidste 5 år har for Barroso først og fremmest handlet om, at få EU gennem den finansielle krise. En krise, der ifølge Barroso ikke er skabt af EU. - ”Europa har ikke skabt grundlaget for denne krise. Den skyldes nationale regeringers vanrøgt af de offentlige finanser og uansvarlige adfærd på de finansielle markeder.” Foto: ec.europa.eu Barroso lagde også vægt på, at krisen endnu ikke er ovre til trods for fremgang José Manuel Barroso for flere medlemslande. Han lagde samtidig vægt på større sammenhold og et fælles ønske om at reformere medlemslandenes økonomier for at skabe vækst og Født i Lissabon, Portugal, arbejdspladser. Derfor anbefalede han, at man bliver nødt til at lægge nationale d. 23. marts 1956. anliggender og snæversynede interesser til side for at styrke Europa og sikre fremskridt og højere velfærd. Cand. jur. fra universitetet i Lissabon og - ”I denne verden med geoøkonomiske og geopolitiske tektoniske ændringer tror jeg, at det kun er MSc i Økonomi og Social sammen, som Den Europæiske Union, at vi kan give vores borgere det de ønsker.” Sciences fra University of Geneva. Investér mere i uddannelse For at EU skal tilpasse sig verdensøkonomien og komme lettere igennem den 2002 - 2004 Premierminister i Portugal finansielle krise, anbefaler Barroso i sin tale, at “Horisont 2020” gennemføres. “Horistont 2020” er EU’s finansielle instrument, der med et budget på € 70 mia. 2004 - skal sikre EU’s globale konkurrenceevne gennem investeringer i innovation og Formand for Europa- uddannelse. kommissionen - ”Det er derfor, vi også skal investere mere i innovation… Og jeg tror, at mange løsninger, i Europa og uden for Europa, vil komme fra nye videnskabelige studier, fra nye teknologier. Og jeg @BarrosoEU ser gerne, at Europa bliver globalt set førende i denne indsats. Der er derfor, at vi – Parlamentet og Kommissionen – har lagt så stor vægt på Horisont 2020 i drøftelserne om EU-budgettet. Det er derfor, at vi bruger EU-budgettet til at investere i færdigheder og uddannelse.” Samtidig med, at Barroso opfordrer til større investeringer i uddannelsesområdet gjorde han det også klart, at selvom næste års valg til Europa-Parlamentet fylder meget, så må man ikke glemme det arbejde, der fortsat skal laves. Bl.a. opfordrede han til, at få afsluttet og gennemforhandlet programmerne mod 2020. - ”Lad os nu sikre os, at programmerne kan starte den 1. januar 2014.” !Grønlands Repræsentation • Rue d’Arlon 73 • 1040, Bruxelles !4 Nr. 4, oktober 2013 NAP-NYT KONFERENCE: Arctic Futures Symposium Den 16. og 17. oktober åbnede International Polar Foundation dørene op for konferencen Arctic Futures Symposium, der fandt sted i Bruxelles. Rekordmange deltog. En blanding af over 200 ambassadører, politikere, forskere, NGO’er og embedsmænd var samlet i Bruxelles til to- dages konferencen, “Arctic Futures Symposium 2013 - a holistic approach to a sustainable Arctic”. Konferencen startede begge dage kl. 09.00 og fortsatte til ca. kl. 18.00. Dette gav god tid til en masse spændende oplæg, her i blandt den for nylig prisvindende geologiske professor Minik Rosing. Arktis vedrører hele verden Belgiens udenrigsminister Didier Reynders åbnede konferencen, hvor han fortalte om EU’s rolle i forhold til Arktis. Udenrigsministeren sagde bl.a., at alle har et ansvar i den arktiske fremtid. -“Politicians must remember that our actions today affect our recently born children when they are 75 years old”. Udenrigsministeren lagde stor vægt på, at EU har en vigtig rolle at spille i Belgiens udenrigsminister, Didier Reynders Arktis ift. multilaterale tilgange til fiskeri og innovation. Derudover ser udenrigsministeren EU som en vigtig partner i Arktisk Råd. Vicepræsidenten i Europa-parlamentet, Isabelle Durant, bakkede op omkring vigtigheden af EU’s rolle i Arktis og så gerne et mere beslutningsfast EU når det kommer til mineraludvinding.