6321 20/2 76: 3. beh. af f. t. 1. vedr. registreringsafgift af motorkøretøjer m. v. 6322

[Knud Jespersen.] sige mere om det 홢 at vi så er nødt til at husker den periode, hvor det var overladt stemme imod dette lovforslag. til et skøn, og hvor man måtte betjene sig af håndkraft i den udstrækning, man kunne. Ministeren for skatter og afgifter (Svend Han citerer samtidig afdøde professor Jør- Jakobsen): gen Dich fra Århus, der sagde, at ingen, som Jeg må sige til de bemærkninger, hr. Knud ikke var bevægelseshæmmet, med god sam- Jespersen fremførte herfra, at det er ikke vittighed kunne sætte sig ind i sin bil, før med denne omlægning påtænkt at foretage alle alvorligt bevægelseshæmmede havde nogen ændring med hensyn til tildelingen af fået et motorkøretøj eller havde fået den disse invalidevogne. Det har også efter de fornødne hjælp og støtte fra vort fælles sam- hidtidige regler været således, at der som fund, så de selv kunne anskaffe sig et så- baggrund for denne tildeling finder et, læge- dant. Det har altså ikke virket på udvalget. ligt skøn sted. Der er ikke med overflytning Det beklæger jeg i høj grad. til den sociale bistandsfond forudsat nogen Han siger videre til allersidst: 홢Det hjæl- ændring i den tildeling af invalidevogne, som per ikke, at politikerne påstår, at det ikke man hidtil har praktiseret, og derfor er ar- har været deres hensigt med lovændringen gumentationen for den stillingtagen, som at forringe forholdene, når realiteterne efter kommunisterne her har givet udtryk for, min bedste overbevisning i løbet af kort tid forkert. 홢 vil bevise, at der virkelig finder en alvorlig forringelse sted ved at overgive dette pro- Hermed sluttede forhandlingen. blem til hjælp efter bistandsloven." Der kunne være grund til at sige meget. Lovforslaget I dette ting har man jo talt overordentlig vedtoges med 122 stemmer mod 10; 1 medlem længe og også hjertevarmt om nødvendig- stemte hverken for eller imod. heden af at forsvare opnåede sociale rettig- heder. Denne ret, der her var opnået, vil Formanden: man altså fratage nogle af de sværest handi- Lovforslaget vil, nu blive tilstillet stats- cappede. Det vil blive en belastning for dem ministeren. uden sidestykke. Det er et tilbageskridt. På den baggrund vil jeg indstille, at folke- tinget overvejer meget at stemme og handle Den næste sag på dagsordénen var: efter sin samvittighed, og det gør man bedst Første behandling af forslag til lov om visse ved at stemme imod dette lovforslag, så man hovedlandevej sstrækninger. sikrer, at det fortsat er en ret for de bevæ- (Lovforslag nr. 187. Fremsat 312 76). gelseshæmmede at få adgang til et motor- køretøj. Lovforslaget sattes til forhandling.

Wilhj elm (VS): Henning Jensen (S): Da VS ikke er betænkningsberettiget i Socialdemokratiet kan give tilslutning til det pågældende udvalg, skal jeg kort rede- hovedtankerne i forslag til lov om visse gøre for vores afstemning her ved tredje og hovedlandevej sstrækninger, ikke mindst sidste behandling. fordi der nu åbnes op for en påbegyndelse af Vi har tidligere udtrykt sympati for og dermed en snarlig løsning på nogle af vore denne lovgivning, men udtrykkelig under virkelig store trafikproblemer. forudsætning af, at overførslen af invalide- Lovforslaget omfatter bemyndigelse til at pensionisternes refusion så at sige var en gennemføre tre motorvejsanlæg, nemlig en rent teknisk ting og ville foregå fuldstændig forlængelse af Køgebugtmotorvejen, således automatisk. Det har vist sig i det, der er at den efter sammenløb med motorring- kommet frem under udvalgsbehandlingen og vejen føres videre over Avedøre Holme og i de henvendelser, vi haT fået udefra, at det Kalveboderne til den eksisterende motorvej ikke er tilfældet. Det beklager vi meget, og på , altså lufthavnsmotorvejen, en det er tilstrækkeligt for os til 홢 jeg skal ikke videreførelse af den sønderjyske motorvej fra

396 Ff 6323 20/2 76: 1. beh. af f. t. 1. om visse ho vedlan de vej sstr æknmger. - 6324

[Henning Jensen.] vej over Amager, også kaldet Sverigesmotor- Åbenråområdet til Haderslevområdet samt vejen. Også dette kan vi give tilslutning til. videreførelse af sydmotorvejen over Farø til Må jeg til slut rose ministeren og hans Sakskøbing med tilhørende broer over Stor- embedsmænd for godt arbejde i forbindelse strømmen og Guldborgsund. med udarbejdelse af lovforslaget. For det Hvor forslaget om motorvejsstrækningen første er det særdeles tilfredsstillende, at i Sønderjylland formentlig ikke giver anled- ministeren benytter lejligheden til at rede- ning til særlige problemer, må vi nok er- gøre for igangværende arbejder i fremsættel- kende, at de to andre store. opgaver inde- sestalen. Jeg mener, det er vigtigt, at vi holder en række miljømæssige, tekniske og medlemmer af trafikudvalget får lejlighed dermed økonomiske problemer, hvilket for- til nøje at følge, hvad der er sket, for det be- skellige reaktioner vidner om. tyder samtidig også en mulighed for, at Jeg skal ikke her ved første behandling gå andre interesserede, når de kommer i be- i enkeltheder, idet jeg skal henvise til, at en siddelse af lovforslaget, kan følge, hvor langt lang række af problemerne allerede er be- man er fremme i bestræbelserne på at løse lyst både ved besigtigelser på stedet og. ved vore trafikopgaver..For det andet er be- indgående drøftelser i trafikudvalget. Men mærkningerne holdt i et særdeles forståeligt vi ser naturligvis gerne på enkeltheder i sprog, og for det tredje er der et meget om- udvalget. fattende kortmateriale vedlagt lovforslaget. Spørgsmålet om Farøforbindelsen har jo Jeg kan på mit partis vegne give tilslut- været diskuteret meget på de sydsjælland- ning til hovedtankerne i lovforslaget. ske kanter og på sydhavsøerne, og det er - min opfattelse, at den konklusion, man nu Hovmand (V): drager ved at vælge Farøforbindelsen, må I de seneste år er der sket en betydelig være den rigtige. Jeg skal henvise til bl.a. begrænsning i vejinvesteringerne i Dan- Fællesorganisationen i Nykøbing , mark. Alene inden for den sidste 5 års peri- der på et møde den 2. februar, hvor 250 ode er den samlede investering reduceret tillidsrepræsentanter var til stede, gav helt med 1,3 mia kr. på årsbasis eller med næsten klar tilslutning til Farøforbindelsen. Jeg 40 pet. Også i den påbegyndte 15 års vej- mener, at der heri også ligger et klart bevis planperiode frem til 1990 vil investerings- for, at det er den rigtige løsning. mulighederne være begrænsede. Oprindelig Den fjerde store opgave i lovforslaget er var der regnet med en statslig investering til en vejbro over Alssund nord om Sønderborg. motorveje og hovedlandeveje på 14,5 mia kr. Trafikudvalgets besøg på stedet i september i de 15 år, men med de aktuelle budgetter vil måned sidste år gav et levende bevis på, hvor dette tal være reduceret med godt 40 pet. store trafikale vanskeligheder man har i om- Konsekvensen heraf vil være, at vi i 1990 rådet i forbindelse med den nuværende stadig væk vil mangle ca. 200 km af de i alt flaskehals over Alssund. Vi støtter meget 900 km, som udgør det kendte motorvej s-H gerne dette hårdt tiltrængte forslag. i Danmark. Jeg vil gerne i den forbindelse understrege Venstre vedkender sig sit medansvar for værdien af, at trafikudvalget med jævne disse betydelige offentlige besparelser, som mellemrum foretager besigtigelser af igang- især har begrænset statens andel i de sam- værende og kommende trafikprojekter. Der lede vejinvesteringer, og vi mener fortsat, er ingen tvivl om, at disse besigtigelser bi- at der også. i de kommende år må føres en drager til en hurtigere løsning og en mere stram politik på dette område. Til gengæld fornuftig prioritering af trafikopgaverne. er vi af den opfattelse, at det er vigtigt, at I forbindelse med behandlingen og for- vi inden for de givne økonomiske rammer håbentlig vedtagelsen af de nævnte anlægs- prioriterer det overordnede vejnet højt. Jo opgaver foreslår ministeren, at en række mere vi. kan. samle trafikken i et overordnet statslige vejstrækninger nedklassificeres, vejnet, jo færre ressourcer vil der. totalt hvilket vi kan tilslutte os. være behov for til de samlede vejanlæg. Endelig omfatter lovforslaget en ophæ- Ud fra denne principielle holdning kan vi velse af projekterings- og sikringsbemyndi- give vor tilslutning til de intentioner, der gelsen, for så vidt angår den sydlige motor- ligger i det foreliggende lovforslag. 6325 20/2 76: 1. beh. af f. t. 1. om visse hovedlandovejsstrækninger. 6326

[Hovmand.] sparelse på mellem 300 og 400 mill. kr. for Hvad angår forslagets enkelte projekter, hele strækningen. skal jeg først om Vallensbæk-Amager motor- Også her vil vi i udvalget se nærmere på vejen sige, at jeg er noget forundret over, at de foreslåede tilslutningsveje, men jeg vil man anlægger en del af denne vej uden for dog gerne allerede nu have ministerens be- Amagers vestkyst, ved Kalveboderne, i kræftelse på, at man tidsmæssigt umiddel- stedet for at lægge den inde på land, hvilket, bart vil fortsætte den første etape fra Am- så vidt jeg kan vurdere det, ville betyde en bjerg til Ønslev med den korte strækning besparelse på mellem 30 og 40 mill. kr. over Guldborgsund til Majbølle, således at Jeg er lige så forundret over, at man S3Jm-. belastningen af broen ved Guldborg og be- tidig med ophævelsen af anlægsloven for sværlig omkørsel ved Nørre Alslev begræn- Sverigesmotorvejen, som jeg i øvrigt kan ses mest muligt. tilslutte mig, ikke også ophæver anlægsloven Endelig vil jeg give prinCÎpiel tilslutning for den oprindelig planlagte motorvej syd til forslaget om en ny og efter venstres me- for Tårnby. Begge forhold synes at tyde på, ning tiltrængt bro over Alssund. Vi har med at det endnu ikke er gået op for regeringen, tilfredshed noteret os, at det oprindelige pro- at der i folketinget er en markant modstand jekt til ea.250 mill. kr. nu er reduceret til mod en yderligere bebyggelse på Vest- 117 mill. kr., og vi glæder os over, at det kan amager. påbegyndes allerede til næste. år. Forslaget om videreførelse af den sønder-, jyske motorvej fra Rise Hjarup nord for Glensgård (FP): Abenrå til Skovby syd for Haderslev rejser Først vil jeg gerne sige .til ministeren for det principielle spørgsmål om brede 2-spo- offentlige arbejder, at det er lidt utilfreds- rede motorveje som mulige etapeløsninger. stillende, at man skal tvinges til, fordi man Jeg mener, at vi må drøfte dette spørgsmål i elskér en del af dette lovforslag, at accep- udvalget i lyset af de givne økonomiske for- tere noget, som man absolut ikke elsker. udsætninger. Men når FDM og andre på- Jeg vil godt høre, hvad ministeren vil sige peger ulykkesrisikoen ved denne vejtype, til, at vi deler dette lovforslag. Der er jo reelt så synes jeg, det er væsentligt at fremhæve, flere store ting i det, og det er helt givet 홢 at hvis motorvejsinvesteringerne- i øvrigt det yed ministeren, for han har fået en ind- skal holdes på det samme niveau, vil alter- stilling fra os 홢 at vi ønsker ikke at være nativet til disse økonomimotorveje være, at medvirkende til en ny skandale, som da vi vi må nøjes med kortere motorvejsstræk- havde Lyngby vej ens indføringer og hele ninger i 4 spor, og at trafikken så i øvrigt problematikken omkring det indre vejnet i må benytte det sekundære vejnet, hvor vej- København. Vi ønsker ikke at medvirke til skæringerne ligger i samme niveau, og hvor sådanne skandaler igen, og derfor ønsker vi ulykkesrisikoen derfor er større end på den ikke at være med til at føre denne motorvej niveaufrie økonomimotorvej. ned over Farø på disse højbroer. Derfor vil Også spørgsmålet om en bedre mulighed jeg godt spørge ministeren, om han er ind- for tilslutning af trafikken fra Sønderborg og stillet på at dele dette lovforslag. til motorvejen sydvest for Åbenrå vil vi Vi er selvfølgelig glade for, at ministeren gerne se nærmere på i udvalget. Det, vi har taget, vores - idé om Alssundbroen med frygter, er, at trafikanterne fortsat vil be- nu. Det vidste vi ikke på det tidspunkt, da nytte sig af vejen gennem Åbenrå by og vi debatterede den sidste år, men det glæder altså ikke benytte den nye motorvej. os selvfølgelig, at ministeren har fundet mu- Forslaget om sydmotorvejens viderefø- lighed for at løse dette store problem på nu- relse fra Rønnede til Sakskøbing over Farø værende tidspunkt. følger de beslutninger, som blev truffet med Vi vil i udvalget se meget effektivt og fuld tilslutning her i folketinget i 1970 og i meget aktivt på en del af de tekniske pro- 1972, og som senest blev bekræftet også med blemer, der er omkring dette lovforslag, men venstres tilslutning kort før jul i trafikudval- mener egentlig, at udvalgsarbejdet her må get af et stort flertal, dog med den væsent- afgøre, hvorledes vi skal tage stilling til de lige ændring, at der ved i første omgang at eksakte problemer. Vi ønsker ikke at tage nøjes med en økonomimotorvej opnås en be- den store politiske debat op her ved første 6327 2012 76: 1. beh. af f. t. 1. Oll visse hovedlandevejsstrækninger. 6328

[Grleiisgård ] vanskelighederne, navnlig ind gennem Fole- behandling, fordi det meste jo er teknik haven, men spørgsmålet er, hvordan tra- omkring dette lovforslag. Men som sagt fin- fikudviklingen har været og vil blive, og om der jeg det meget uheldigt, at ministeren også den omstændighed, at K-M-forbindel- har taget så store vidt forskellige ting med sen ikke er noget nært forestående, kan have i samme lovforslag, og jeg håber, ministeren indflydelse på, hvor højt vi skal prioritere vil tage det til efterretning. Skulle dette Køgebugtvejens forlængelse. ikke være tilfældet, må ministeren nok se i Spørgsmålet om Farøforbindelsen har vi øjnene, at vi må debattere et ændringsforslag diskuteret flere gange, og jeg kan sige, at vi ved anden behandling, specielt omkring i den radikale gruppe ikke synes, at der for Farølinjen. nærværende er kommet sådanne nye oplys- ninger frem, at vi skulle beslutte os ander- Bugrav-NieIsen (RV): ledes, end vi tidligere har gjort. Men også Det lovforslag, som her er fremsat, er jo her er det jo et spørgsmål om tidspunktet meget omfattende, og ministeren lægger for gennemførelsen, hvornår det er rimeligt heller ikke skjul på, at han forventer, at vi at satse på en færdiggørelse af anlægget. giver os tid til at få en mere pincipiel debat Også det spørgsmål går jeg ud fra at vi kan om prioriteringen inden for vejsektoren i se på i udvalget. anledning af dette forslag. Det er en god Med hensyn til de to sønderjyske projek- indstilling, for det er indlysende, at de pro- ter kan vi sige det samme. Alssundbroen er jekter, der her er lagt frem, vil give os en et projekt, vi går ind for. Vi er glade for, at række økonomiske problemer, og det vil blive det er med på nuværende tidspunkt. Det er vanskeligt for os at få dem gennemført, i en virkelig påtrængende opgave, der her skal hvert fald i den takt, vi kunne ønske. løses. Hvis vi skal tage dem i den rækkefølge Med hensyn til motorvejsstrækningen fra sådan nogenlunde, som de er opstillet, er der Rødekro til Skovby mellem Åbenrå og jo først tale om Køgebugtmotorvejens for- Haderslev må vi sige til ministeren rent ud, længelse ind over Vestamager. Det er til- at det 2-sporede anlæg går vi ikke ind for. Vi fredsstillende, at ministeren konkluderer, at må fraråde, at man satser på at indskrænke i tilfælde af at folketinget beslutter sig for motorvejsanlægget på et sted, hvor vi har dette anlæg, er det det sidste anlæg, som bygget og planlagt at bygge en i-sporet staten står for i hovedstadsområdet. Jeg motorvej nordfra og sydpå, og hvor vi også tror, vi herved når til en fornuftig afrunding er i gang med at anlægge fra grænsen og af, hvad der er statens opgaver i hovedstads- nordpå. Vi mener ikke, det er rimeligt for at området på motorvej sområdet. nå frem til en foreløbig besparelse på 12 I sammenhæng med denne linjeføring er mill. kr. at foretage denne væsentlige forrin- der foreslået en udsættelse af beslutningen gelse af motorvej sstandarden. Hvis vi skal om, hvor der eventuelt senere skal gennem- spare på statens vej udgifter 홢 og det er jeg føres en sydligere linjeføring på Amager. ikke utilbøjelig til at tro vi skal, navnlig Jeg synes lige så godt, man kunne have kon- for at få plads til flere investeringer i den kluderet, at der ikke i en overskuelig frem- kollektive trafik 홢 så må det være statens tid vil blive behov for denne Sverigesmotor- sekundære vejanlæg, altså hovedlandevej- vej. Den hænger sammen med den faste for- ene uden for motorvejsanlæggene, vi skal se bindelse mellem Amager og Malmø, og her på. Jeg mener, at dette hovedmotorvejsnet er der jo lange udsigter, så fremfor ligefrem er meget væsentligt, navnlig i henseende til at holde fast ved, at det er en mulighed, som at få aflastet det sekundære vejnet og inve- stadig er åben, kunne vi lige så godt kon- steringerne i det sekundære vejnet. statere, at det faktisk er en sag, som er så Men ellers kan vi udtrykke vores positive godt som opgivet. holdning til at få denne sag behandlet. Jeg Jeg mener, vi i udvalget bliver nødt til at vil dog godt kort stille det spørgsmål til underkaste denne forlængelse af Køgebugt- ministeren: har dette spørgsmål om den søn- motorvejen en fornyet undersøgelse. Er det derjyske motorvejsstrækning fra Åbenrå til givet, at der er så stort et behov for den, Haderslev i den udformning, det nu er fore- som vi tidligere har regnet med? Jeg ser godt slået, været forelagt de lokale vej myndig- 6329 2012 76: 1. beh. af f. t. 1. om visse hovedlandevejsstrækllinger. 6330

[Bilgrav Nielsen.] det helt forkert at lægge et tosporet anlæg heder, som det er foreskrevet i loven om ind i en allerede påbegyndt firsporet afvik- offentlige veje? Har det været forelagt før ling af hele den østjyske motorvej. Vi vil fremsættelsen, som loven udtrykkelig for- komme tilbage til det, også når man senere langer at det skal være? taler om ikke at føre vej en videre op fra Århus og over Randers til Ålborg. Vi mener, Lowzow (KF): at den én gang planlagte vej bør føres igen- Så er vi igen i den ugentlige trafikdebat, nem. Det er en del af et hovedtrafiknet, som og jeg kan da sige med det samme, at fra jeg ligesom de andre talere mener det er den konservative folketingsgruppes side har meget, meget vigtigt at få, og så kan vi, hvis vi ikke skiftet mening med hensyn til de man skal spare, spare på de sekundære veje. hovedspørgsmål, vi har behandlet før. Det Vi vil derfor i udvalget lægge pres på mini- er jo spørgsmål, der var behandlet i den steren for at høre, om man ikke mener, man generelle debat i efteråret, og som nu kom- økonomisk kan komme igennem med de kun mer til detailbehandling. Jeg finder også, at 12 mill. kr. mere, det vil kræve allerede nu det vigtigste i det, der står i lovforslaget, at sætte den firsporede vej ind på det stykke, bortset selvfølgelig fra selve loven, er, at der mangler. ministeren går ind for en diskussion om Spørgsmålet om broen over Alssund har prioriteringen i hele trafikspørgsmålet. Det udvalget jo fået mulighed for at stifte be- er her, vi må satse på at finde den rigtige kendtskab med ved besøget i Sønderborg. afviklingsform og afviklingsperiode. Spjrgs- Der er ingen tvivl om for dem, der kender målet er, hvilke penge der kan stilles til forholdene dernede, at der er et enormt rådighed, og så må vi sætte dem ind, hvor trafikpres på den bestående bro, og det det kan lade sig gare. Hovedtankerne i det giver nogle meget ubehagelige forhold i fremsatte forslag kan vi godt tilslutte os. Sønderborg by. Vi kan tilslutte os den vej- Det er jo sådan, at vi har taget stilling til føring, der er lagt frem, og som blev skitseret Farølinjen. Vi har ikke fundet, der her er for os på stedet, men med alle spørgsmål kommet noget nyt frem, som kan ændre den vender vi altså tilbage til, at det er priori- stilling. Farølinjen som sådan ser vi som teringen af afviklingen, det drejer sig om, en langtidsplanlægning, langtidsinvestering, og her venter vi samarbejde med ministeren. måske endda så langt frem i tiden, at den først får sin fulde berettigelse, når en bro Kristine Heltberg (SF): bliver bygget over Østersøen, en bro, som Som situationen har udviklet sig på hele uden tvivl vil komme i en fremtid. Vi mener det område, der hedder forholdet mellem også, at en sådan forbindelse fra kontinentet den private og den kollektive trafik, har en og op selvfølgelig ikke skal føres igennem et del mennesker efterhånden skiftet holdning bysamfund som Vordingborg. Derfor må til den tidligere vældige begejstring for alt, man tage denne linje, som går uden om byen, hvad der blev belagt med cement og skabt af selv om den er noget længere og lidt mere motorveje. Det har bevirket, at man måske energikrævende. med lidt større skepsis end tidligere ser på de Spørgsmålet om indføringen til Amager store og elegante vejbygningsplaner. Det kan vi tilslutte os. Vi synes også, det er rart, har ikke mindst givet sig udslag i en del at vi får afviklet statens engagement i vej- holdninger inden for mit eget parti, hvor vi byggeriet ind til København, og mener, dette hele tiden er på vagt over for, hvad et vej- må være det sidste, der skal gøres. Vi ville byggeri vil betyde af forringelse eller for- være glade ved, at Saltholmafgørelsen var bedring af den kollektive trafik, og hvad der truffet, eller at 홢pakkeudvalget" havde ene og alene, eller i alt væsentligt, kun skal sluttet sin arbejdsopgave, så vi samtidig var tjene til privat trafik og lastbiltrafik igen- klar over, hvad den skulle føres videre i over nem landet. Øresund til Sverige, men det skulle ikke Der er miljøhensyn, og der er menneskelige være, så foreløbig kan vi tilslutte os det hensyn, og der er såmænd også hensyn til fremsatte forslag. forbruget af så dyre råstoffer som olie. Alt Anderledes er det, når vi kommer til dette er kommet til at indtage en noget spørgsmålet i Sønderjylland. For os virker anden plads i vore overvejelser, end den- 6331 20/2 76: 1. beh. af f. t. 1. om visse hovedlandevejsstræknillger. 6332

[Kristine Heltberg.] Jeg vil bare gerne gøre opmærksom på, at gang de store planer oprindelig blev lagt. vi fuldt ud kan tilslutte os nødvendigheden Men alligevel må man sige, at har man byg- af at føre. vejforbindelser igennem, der er get dele af store motorvejsanlæg og har nogle nødvendige, men vi er meget mere betænke- små tarme tilbage ind imellem, hvor man lige i dag, end vi var tidligere, ved overflod sådan set burde kunne føre en konsekvent og overdimensionering af vejene, end vi var, linje, så er et skelet af motorveje, som .er dengang man først talte om disse ting. sikkerhedsmæssigt forsvarligt udført, over- ordentlig væsentligt at have i et land som Svend Erik Sørensen (KrF): Danmark med de gennemfartsveje, Dan- .Kristeligt folkeparti er positivt indstillet mark byder nord- og sydtrafikken og også over for udbygningen af vort motorvejsnet vores egen trafik. så langt, som vores økonomi tillader det. Vi Ud fra disse betragtninger må vi dog på er derfor også principielt positivt indstillet visse punkter ændre nogle af de holdninger, over for det foreliggende lovforslag. vi har indtaget, og det gælder ganske speci- Motorvejene giver den højeste sikkerhed elt tilslutningen til, at linjeføringen sydpå pr. kørt kilometer, og det forbedrer samtidig går over Farø og ikke som hidtil over Stor- miljø og sikkerhed i tilstødende områder. strømmen ved Masnedø. Vi er blevet meget Vi er derimod noget skeptiske med hensyn optaget af den kritik, der er fremført fra til værdien af de såkaldte tosporede motor- forskellig side, ikke mindst lokal side, men veje. Er det ikke også en forkert betegnelse? også anden ekspertside, mod Farølinjen. Lad os se på det spørgsmål i udvalget og Ministeren nævner også selv, at man har andre relevante spørgsmål, og lad os. også været opmærksom på nogle af problemerne kigge nærmere på protesten fra Forenede allerede tidligere. Vi vil altså derfor nær- Danske Motorejere. mest i øjeblikket være indstillet på at høre Vi mener, at man bør overveje priorite- meget mere om de indvendinger, der rettes ringen af. de 4 anlæg og, når det gælder Syd- mod Farølinjen, og vi vil mene, at ikke motorvejen, i første omgang nøjes med mindst af miljøhensyn vil fortalerne for en strækningen Rønnede-Ambj erg. I øvrigt ved- udbygning af Masnedøforbindelsen have kender vi os naturligvis beslutningen her i meget tungtvejende argumenter. salen med hensyn til Farølinjeføringen, hvis Med hensyn til udbygningen af vejene i ikke der undervejs skulle komme nye og helt Sønderjylland må man sige, at forbindelsen afgørende momenter ind i billedet. omkring Haderslev-Åbenrå-området synes Vi tillægger det nye Alssundbroprojekt at være overordentlig væsentlig, men der er stor erhvervsmæssig værdi og ser det gerne en del problemer med hensyn til vejbred- fremmet mest muligt. Forholdene i Sønder- den, som vi meget gerne vil høre nærmere om borg er særlig i sommermånederne nærmest i udvalget. I princippet kan vi godt gå ind kaotiske, hver gang broen går op, og det gør for det, der er foreslået, men vi vil dog den jo mange gange i timen. meget gerne have lov til at spørge, om lige At staten nu snart vil være færdig med præcis det helt. nøje skitserede forslag her sine forpligtelser i hovedstadsområdet, hilser er det rigtigste. Nu har vi jo lært, at man vi med glæde. Det gør os mere trygge. Det skal være lidt forsigtig med at tilslutte sig glæder os også, at Saltholmprojektet med ting, som måske ændrer sig i løbet af nogle dette forslag ser ud til at være gledet endnu års forløb. længere ud i periferien. At Køgebugtmotor- Noget tilsvarende gælder broen over Als- vejen nu agtes ført helt frem til lufthavnen, sund. Vi er i og for sig tilhængere af en bro, må pege i retning af den udbygning af men der er en del detaljer og en del proj ekte- lufthavn, der sandsynligvis vil ringsproblemer, vi gerne vil vide noget nær- dække behovet for lufthavne i hovedstads- mere om. området mange år fremover. Hvad angår selve det første punkt i rede- gørelsen, vejforbindelsen over Avedøre Fuglsang (DKP): Holme og motorringvejen dér, vil hr. Poul Det er jo en del og jo også vigtige hoved- Dam gøre nærmere rede for partiets stilling, vej sproblemer, der er samlet i dette forslag. og.det vil jeg så slet ikke komme ind på her. Jeg kan også godt se, .at der er problemer, 6333 20/2 76: 1. beh. af f. - t. 1. om visse hovédlandevejsstrækninger. 6334

[Fuglsang.] boelsesforhold blot nogenlunde tålelige? Jeg som, om end i forskellig grad, trænger til en tænker på, at det offentlige vel også her bør nogenlunde hurtig løsning, og selvfølgelig have en slags ansvar. spiller også det beskæftigelsesmæssige noget Men fremfor alt vil jeg ganske kort sige ind. U her, at de nævnte projekter må betragtes Men på den anden side er der i hvert til- som en del af løsningen af de samlede fælde ved nogle , af dem en del sammenhæn- københavnske trafikproblemer og. som en gende og også uafklarede forhold, som træn- del af en nødvendig planlægning, herunder ger til nærmere undersøgelser, før vi ret kan især forbindelser med Amager. For mig vurdere dem. Det gælder for' os at se stræk- understreger netop disse forslag og de moti- ningerne i hovedstadsområdet og forbindel- veringer, der gives for dem, nødvendigheden serne til Amager. Der er vel nok her forskel- af at fremskynde anlægget og andre forbin- lige hensyn. Der er bl.a. den danske, mere delser, herunder tunnelbanen, i stedet for at lokalt prægede trafik, og så er der transit- lægge den på is. trafikken til og fra Sverige. Hvad denne Af de andre strækninger, som dette for- sidste angår, så hænger den vel i nogen grad slag behandler, er jeg også skeptisk over for sammen med det stadig uafklarede luft- forslaget om at føre Storstrømsforbindelsen havns- og Saltholmprojekt, og det er en af over Farø, og det er mit indtryk, at talrige grundene til, at det her er et af de områder, henvendelser, både af .lokal og anden art, hvor det ville være rimeligt at afvente, hvad viser, at vi ikke står. alene med denne skep- det hele i sidste ende .bliver til. sis. Det er jo spørgsmål såvel af økonomisk Men noget andet er, om vi rent principielt, som trafikmæssig, af standsmæssig og miljø- omkostningsmæssigt og miljømæssigt ^ er mæssig art, som gør, at folk ikke er helt interesseret i at lede mere transittrafik ind varme på denne Farøforbindelse og hen-, over landet end højest nødvendigt. Det vil stiller til os at lægge denne plan på hylden igen sige, om vi er interesseret i at blive og vende tilbage til en udbygning af Mas- nødt til at cementere stadig større dele af nedøforbindelsen. vores landbrugsareal. Det kan vel også blive Endelig vil jeg sige, at vi er endda meget et spørgsmål om, hvorvidt København og indforstået med forslaget om en snarlig Københavns amt er interesseret i, at der på igangsættelse af forbindelsen over Alssund. denne måde skabes nye muligheder for øget containertrafik uden om København mod Jes Schmidt (CD): nord til Göteborg og mod syd til Hamburg. . Efter at jeg i de sidste par år her fra denne Endelig kan vi vel heller ikke se bort fra, at talerstol flere gange har fremhævet nødven- en stærkere tilslutning til motorvejssystemet digheden af de sønderjyske trafikproble- op til Englandsvej hurtigt vil stille øgede mers løsning, synes jeg i dag, at jeg har an- trafikkrav op gennem tæt bebyggede om- ledning til at takke trafikministeren for, at råder, f.eks. op til Amagers oliehavn. Der er man med dette lovforslag i hvert fald sætter altså en række ting, også med hensyn til an til løsningen af to af de store problemer, konstruktion og linjeføring, som der. efter vi har nede i landsdelen ved grænsen. vor mening nok kan være grund til at kigge Hvad de øvrige dele af forslaget angår, nærmere på. så kan jeg på CD-gruppens vegne sige, at vi Vi er helt enige om, at forbindelserne til i det store og hele med velvilje går ind i Amager trænger sig.på, men det er jo også et udvalgsbehandlingen. Jeg støtter helt og problemfyldt område. Jeg tænker bl..a. på holdent den i § 2 indeholdte bemyndigelse til forbindelsen over Sjællandsbroen, som jo i ministeren til at lade bygge en ny bro over høj grad vil komme til at gå gennem tæt- Alssund nord for Sønderborg. Denne bro er i bebyggede områder. Det er ikke sjovt at dag, og har længe været det, en simpel nød- have sådan en motorvej til nabo, og det vendighed for den stærkt industrialiserede ø stiller uundgåeligt det spørgsmål, hvem der Als, hvor der jo findes nogle af de største skal betale den afskærmning, som er nødven- industriforetagender her i landet. Det vil dig for i det mindste at formindske generne. vække glæde i den sydøstlige del af Sønder- Og er der nogen, der er villig til at betale, jylland, når folketinget endelig giver grønt hvad det koster beboerne at gøre deres be- lys for den uundværlige, nye bro over Als- 6335 20/2 16: 1. beh. af f. t. 1. om visse hovedlandevejsstrækninger. 6336

. [Jes Schmidt.] en ventil for det trafiktryk, som fra 1978 sund. At man så har visse betænkeligheder opstår ved Rise Hjarup, når trafikken syd- med hensyn til forbindelsesvejen til motor- fra strømmer ad motorvejen. Man kan sige, vejen ved Åbenrå, står på et andet blad, og at Risej| Hjarup med en halv motorvej i det er. noget, som man måske kan drøfte hvert fald bliver et Jagel med ventil. Det er nærmere i udvalget. ikke meget, og det er sikkert heller ikke sær- Vi i landsdelen er ikke mindre tilfredse lig klogt, men alligevel er én ventil bedre med, at ministeren med dette lovforslag be- end ingen på en kedel med eksplosionsfare. myndiges til ikke kun at fortsætte bygnin- Vi vil altså se meget positivt på det frem- gen af nord-syd-motorvejen fra Padborg satte forslag i dets helhed og håber, at det ved grænsen og op til Rise Hjarup ved snart kan vedtages. Åbenrå. Tilfredsheden gælder også bemyn- digelsen til at bygge en forlængelse af den Steen Folke (VS): fra syd kommende motorvej ud over Rise Vores trafikpolitiske ordfører, hr. Sigs- Hjarup til Skovby sydvest for Haderslev. gaard, er forhindret i at være til stede, og jeg Helst havde vi jo 홢 det skal da heller ikke skal i stedet for knytte nogle bemærkninger skjules her 홢 set, at strækningen fra Rise til det foreliggende forslag om anlæg af for- Hjarup til Skovby straks ville blive udbyg-, skellige hovedlandevej sstrækninger. get som en firsporet motorvej, ja, for den I efterårets trafikpolitiske debat var mini- sags skyld helt op til Christiansfeld til til- steren jo talsmand for den kollektive trafik, slutningen til motorvejen nordpå. Det er og lagde uhyre stor vægt på udbygningen af bliver en torso, at hullet mellem. Christians- den kollektive trafik. Det gennemsyrede feld og Rise Hjarup, altså praktisk mellem hele den redegørelse, der kom i efteråret. Vi Haderslev og Åbenrå, ikke stoppes snart. synes, at det kniber lidt at få overensstem- Som situationen er, bliver motorvejen fra melse mellem disse erklærede synspunkter og grænsen ved Padborg ført til Rise Hjarup, den, praksis, som ministeren følger i disse så at den kan åbnes 1978. Det er glædeligt, anliggender. og det er især glædeligt for de mennesker, Nu har vi altså her en stribe forslag om en som bor ved hovedvej A 10 nede i Åbenrå meget omfattende udbygning af forskellige by. Vi kan kun håbe, at husene kan tåle hovedvejs- og motorvejsanlæg, som tilsam- rystelserne helt til 1978 uden at falde men vil koste milliardbeløb. Det er vist sammen. Jeg bor selv i et af dem. noget i retning af ca. % mia kr. om året i Det er glædeligt, men altså ikke uden pro- årene fra omkring 1979 til 1984. blemer, thi fra 1978 flyttes det motorvejs- VS inener, at den dyre løsning af Stor- stop, som vi i dag har ved Jagel nær Slesvig strømsproblemet, altså anlægget over Farø, by, og som er en trafikprop uden lige, helt til er helt ved siden af. Vi er absolut modstan- Rise Hjarup ved Åbenrå. Hver sommer kan dere af den løsning og mener, at den bare er man gennem trafikradioen høre, at køen af udtryk for sådan en bevidstløs fremskriv- ventende biler ved Jagel er oppe på 15 km. ning netop af et behov, der manifesteres ved Fra 1978 har vi disse køer ud for Åbenrå, og udbygningen af privatbilismen og i det hele de vil til den tid nok være længere endnu. taget vejtrafikken i stedet for at forsøge på Derfor er det så nødvendigt, at strækningen virkelig at gøre noget alvorligt ved at se på, føres videre i hvert fald til Skovby, selv om hvad en udbygning af den kollektive trafik det kun bliver som en halv motorvej, i året kunne medføre. Et af de store problemer 1981. med Storstrømsbroen er jo den tunge last- Trafikministeren er udsat for en voldsom biltrafik, og dér kunne man altså sige: hvad kritik i anledning af, at forbindelsen fra Rise kunne der gøres, hvis man virkelig gjorde Hjarup til Skovby kun er forudset bygget noget for at få en del af denne trafik frem ad som en halv motorvej. FDM beskylder mini- jernbanen i stedet for ved hjælp af de store steren for at bygge ikke en motorvej, men lastbiler? en 홢mordvej", så vidt jeg har læst. Jeg Vi registrerer med tilfredshed, at SF er synes, denne kritik skyder absolut over ved i nogen grad at lægge kursen om på disse målet, fordi bygningen af en halv motorvej områder, som det fremgik af det indlæg, der fra Rise Hjarup mod nord i hvert fald skaber kom i dag. Til gengæld kan vi ikke forstå de 6337 20/2 76: 1. beh. af f. t. 1. om visse hovedlandevejsstrækninger. 6338

; [Steen Folke,] Arentoft (FP): radikale, som jo netop på den slags områder, Jeg vil gerne have lov til at komme med fysisk planlægning og vejudbygning og så- nogle bemærkninger til lovforslagets § 1, dan noget, ofte har haft nogle forholdsvis 2), nemlig motorvejen over Avedøre Holme. fornuftige synspunkter. Vi begriber ikke, Af bemærkningerne fremgår det, hvis jeg hvad der får de radikale til at gå ind for må have lov at citere: f.eks. denne Farøløsning. 홢For ikke at foregribe den endelige stil- Med hensyn til denne motorvej, der skal lingtagen til spørgsmålet om en kommende anlægges i Københavnsområdet ud over byudvikling på det inddæmmede område på Avedøre, er vi overordentlig skeptiske. VS Amager er linjen ved passagen af Kalve- er, som det vil være bekendt, modstandere boderne lagt uden for det nu inddæmmede af både Saltholm, af Vestamagerudbygnings- areal." planerne og af den faste forbindelse, der har Dette projekt har været oversendt til været planer om, til Sverige. Nu forstår vi, høring og udtalelse hos Københavns amts- at Sverigesmotorvejen i nogen grad er lagt råd, de berørte kommuner, miljøministeriet, på hylden. Så vidt vi ved, er Vestamager- statens naturfrednings- og landskabskorieu- udbygningsplanerne heller ikke, hvad skal lent og mange flere samt Københavns vi sige, umiddelbart foran en realisering. Vi havnevæsen, og af udtalelsen fra Køben- forstår faktisk ikke rigtig nødvendigheden havns havnevæsen siger bemærkningerne, af dette motorvejsanlæg og har en mistanke jeg citerer: om, 4t. det altså alligevel på en eller anden 홢Københavns havnevæsen har tiltrådt måde må hænge sammen med disse projek- projektet med det forbehold, at sejlrenden, ter, Vestamager, motorvej til Sverige og der skal flyttes som følge af anlægget, bliver Saltholm, som vi er modstandere af. ført langs med dæmningen i Kalvebodernes Lovforslaget som helhed er som altid i østside. Dette vil blive nærmere vurderet i denne form for planlægning udtryk for en forbindelse med detailprojekteringen." slags opfølgende virksomhed. De reelle be- Denne udtalelse fra Københavns havne- slutninger om landets regionale struktur, bestyrelse er selvfølgelig først og fremmest sådan som den også kommer til udtryk i fremsat af hensyn til sejladsen til Køben- fysisk planlægning, træffes af virksomheds- havn sydfra. Men ser man på lovforslagets ejerne. De har nemlig lov til at lægge sig, bilag 1, så vil man se, at motorvejen tilsyne- hvor de vil, stort set, rundt omkring. Der- ladende er lagt ude i vandet. Derfor nedsatte efter følger staten og det offentlige op med man i Københavns havnebestyrelse et ud- at give en betjening af industrier og andre valg, der afgav en betænkning, og da jeg former for virksomhed, men de reelle, de selv er medlem af havnebestyrelsen og var afgørende beslutninger, har man sådan set medlem af det udvalg, vil jeg gerne have lov kun en meget beskeden indflydelse på. Man til at nævne, hvad der bl.a. stod i Køben- kan godt nævne udbygningen af broen over havns svar til vejdirektoratet om denne Alssund i den sammenhæng. Vi kan godt se, motorvej sf øring: at der er et påtrængende behov for den bro, 홢Et medlem (Arentoft) kan ud fra et og det behov hænger selvfølgelig sammen havnemæssigt synspunkt acceptere plan med, at der altså blev anlagt en meget stor 2 A-forslaget, men forbeholder sig sin stil- virksomhed i et område, som har vældig ling ved sagens videre behandling uden for svært ved at få arbejdskraft i det nødven- havnebestyrelsen med hensyn til en forlæg- dige omfang og i det hele taget at klare sine ning af motorvejstraceen fra den af vej- problemer med den lokalisering, som Dan- direktoratet foreslåede nye inddæmning ind foss har på Nordals. Vi mener, det hele viser på det allerede inddæmmede område, således den bagvendte måde, hvorpå planlægningen at det nuværende sejlløb bibeholdes og foregår i dette samfund. 20-30 mill. kr. derved spares, jfr. vedlagte Jeg må sige, at VS ikke kan tilslutte sig plan 3, dateret 1. januar 1975." trafikpolitikken i dens helhed, bl.a. af disse De nævnte planer 2 A og 3 vil jeg søge principielle grunde, og vi kan heller ikke fremskáffet, således at de kan indgå i arbej- stemme for dette lovforslag. det i udvalget om offentlige arbejder. Jeg

397 Ff 6339 . 20/2 76: 1. beh. af f. t. 1. om visse hovedlande ve jsstrækninger. 6340

[Arentift.] Ville det ikke have været rimeligt her at kan i øvrigt sige, at det radikale venstres fortælle, hvorfor Hvidovre kommune havde repræsentant i havnebestyrelsen har tilslut- dette ønske? Det er jo ikke bare, fordi de tet sig denne mindretalsudtalelse. gerne vil have, at det offentlige bruger 100 Kort og godt, jeg mener, det må være mill. kr. mere, men det er, fordi man fra uhyre vanskeligt at forklare skatteyderne 홢홢 Hvidovre kommune har ment, at der var og jeg vil gerne igen henvise til bilag 1 홢 nogle overordnede planlægningshensyn, som. at man skal dække det nuværende Kalvebod- ikke var taget tilstrækkeligt med i betragt- løb til og betale, hvad det koster, og så ning. Først og fremmest hensynet tit Kalve- grave et nyt Kalyebodløb 200 m vest for det boderne som rekreativt område 홢 noget, der nuværende i stedet for at føre motorvejen er af ganske overordentlig stor betydning for ind over det inddæmmede areal på Amager, Hvidovre kommune, der er fattig i så hen- som ikke er særlig benyttet. Der findes ingen seende. byplan for dette område, og det vil måske Men dertil kommer, at der er et inter- vare mange, mange år, før den kommer. essant referat af miljøministeriets svar på Derfor mener jeg, man meget nøje må.over- den henvendelse, der er kommet fra mini- veje at lægge vejen ind på det inddæmmede steriet for offentlige arbejder. Det interes- areal og ikke begynde at dække et løb til og sante ved dette referat er, at jeg overhovedet grave et nyt 200 m ved siden af og smide ikke kan finde noget i miljøministeriets 25-30 mill. kr. ud ad vinduet. svar, som jeg er i besiddelse af, på henven- delsen af januar 1974, som svarer til det, Poul Dam (SF): der står her. Det er en gåde, jeg gerne vil Som fru Kristine Heltberg nævnte, skal have opklaret, og som jeg vil bede udvalget jeg gare nogle bemærkninger om forslagets om at opklare. Findes der to forskellige ud- punkt om motorvejen over Avedøre Holme talelser fra miljøministeriet, og er den refe- og Kalveboderne. rerede den sidste? Jeg har principielt ikke noget imod, at en I den første, som direkte er et svar på sådan motorvej anlægges, men er måske henvendelsen af januar 1974 fra ministeriet noget bekymret over de detaljer, der findes. for offentlige arbejder, siges der, at det er I denne forbindelse vil jeg gerne bemærke, miljøministeriets principielle opfattelse, at at vor praksis her i landet med bemærknin- den endelige linjeføring bør fastlægges som ger til lovforslag naturligvis er papirbespa- led i en integreret planlægning også omfat- rende, hvis man sammenligner med f.eks. tende planer for bevaring, henholdsvis 0111- svensk praksis. Hvis dette havde været et formning af Kalvebodkilens vand- og land- svensk lovforslag, så havde vi fået alle mulige arealer med sigte på den bedst mulige udnyt- udtalelser i original og fuldstændigt fra de telse, henholdsvis beskyttelse af naturvær- hørte myndigheder. Nu kommer de her i dierne. Denne planlægning må efter ikraft- ministeriets referat, og dette referat er på trædelsen af loven om regionplanlægning i nogle punkter så kortfattet, at man ikke hovedstadsområdet forventes forestået, af rigtig kan se, hvad der har været de forskel- hovedstadsrådet. lige hørte organers mening og argumenta- tion. Det ses ikke, at hovedstadsrådet har været Det siges i bemærkningerne, at projektet i hørt om sagen, ej heller på nogen måde har januar 1974 blev sendt til udtalelse hos en været inddraget i den. lang række udmærkede institutioner, og Endelig går miljøministeriet i svaret på om Hvidovre kommune står der 홢 bortset henvendelsen af januar 1974 ind for en fra en generel bemærkning 홢 kun, at kom- tunnel og beder om et alternativt projekt munen ønsker, at motorvejen føres i tunnel fra vejdirektoratet til en tunnel. Er dette under Sorterenden. Ministeriet svarer derpå: projekt fremkommet, og hvad har det så da meromkostningerne hertil imidlertid er senere givet anledning til? anslået til et beløb af størrelsesordenen 100 Jeg håber, udvalget vil tage disse ting med mill. kr., har man ikke fundet grundlag for i betragtning. Det forekommer mig vigtigt at imødekomme dette ønske. for den berørte befolkning.. 6341 20/2 76: 1. béh. af f. t. 1. om visse hovedlandevejsstrækninger.. 6342

Bertel Haarder (V): Ministeren for offentlige arbejder (Niels Et par helt private bemærkninger. Matthiasen): I den offentlige udgiftspolitik sejler vi Jeg kan takke ordførerne for det tilsagn, rundt med en række lig i lasten, som vi nu der er givet om en saglig udvalgsbehandling, skal døje med under finanslovafstemnin- i det øjeblik vi når så langt frem. gerne; derunder kan jeg nævne rigshospita- Der er enkelte hovedpunkter, som har let, Panuminstituttet, universitetsbygge- været nævnt af adskillige af ordførerne, og rierne i Odense, Ålborg og på Amager samt det har bl.a. været de to spor i forhold til de i Roskilde. Det er alt sammen hilsner fra en fire spor, specielt i forhold til det sønder- svunden tids dårskab, som vi nu ikke rig- jyske. Der kan være en modsætning dér, tig kan komme ud af, fordi man er begyndt når man samtidig taler om, hvordan man at bygge dér, og hvad skal man så gøre? Så skal skære ned på vejnettet. Besparelseshen- må man hellere gøre det færdigt. synene er bl.a. en af de ting, som har ført Tilsvarende synes jeg, der er visse ele- til, at man har diskuteret dette og er kom- menter i det foreliggende forslag, som virker met med dette forslag. som en hilsen fra en svunden tids dårskab. Spørgsmålet om brede 2-sporede motor- Det gælder især de to sjællandske vejførin- vejsstrækninger drejer sig ikke alene om ger, altså Køgebugtmotorvejens forlængelse den sønderjyske motorvej på de 10 km. En ind over Amager samt Farøomvejen. sådan etapeløsning har jeg i overensstem- Om den første kan man sige, at den er vel melse med trafikudvalgets henstilling også et produkt af hele Saltholmforetagendet, foreslået i forbindelse med Far øf pr bindelse som vi jo har opgivet. og motorvejene i tilslutning hertil. Også på Om den anden mener jeg man virkelig må andre mere trafiksvage strækninger af vort sige, at hr. Lowzow har ret, når han sagde, planlagte motorvejsnet vil jeg i de kom- at den i virkeligheden først får sin beretti- mende års anlægsforslag stille tilsvarende gelse, når der bliver bygget en bro over forslag, hvis tanken accepteres af folketin- Østersøen. Dermed synes jeg Farølinjen er get. Det er derfor ikke ubetydelige beløb, sat ind i sit rette perspektiv. det drejer sig om i alt. Vi skal ganske vist ikke spare os fattige, Nu siger man: ja men de penge sparer vi men det, .det drejer sig om her, er jo ikke bedre et andet sted på vejbudgettet. Så er nogen investering, som på nogen måde det, jeg må spørge: hvad er det, man tæn- kommer tilbage. Det er jo ikke erhvervs- ker på? Svaret er ikke det, jeg har hørt her livet eller noget som helst, vi her bygger for, i dag, at pengene kan findes på det sekun- det er den danske fritidstrafiks magelighed, dære vejnet, som motorvejene aflaster. Dér vi bygger for. Det er ikke et snus rentabelt, er de netop ikke. Vi har netop i vejplanerne ligegyldig hvad for en synsvinkel man ser holdt igen her, fordi motorvejene kom. det fra. Kommer disse nu meget senere end tidligere Vi har fået nye trafikprognoser, som burde antaget, så kan det tværtimod blive et få os til at foretage en meget skarpere kurs- spørgsmål om at skulle bruge penge på dette vending i vej politikken, men her er træg- sekundære net 홢 penge, som vi netop ikke heden jo stor, også.i vejdirektoratet. havde regnet med. Hvor er det så, pengene Vi må snart lære, at det er vejene, der skal findes? Jeg bliver nødt til at spørge, skaber trafikken, og ikke omvendt, og at for hver gang vi står over for en konkret hvis vi giver trafikken frit løb ved at bygge sag, så får vi at vide, at det er ikke lige en motorvej, så får vi præcis de samme pro- netop her, der skal spares. Samtidig bliver blemer dér, hvor motorvejene udmunder, man ved, når man taler generelt i sparerun- så skal vi også til at bygge dér, og så får man den og i efterårets trafikpolitiske debat, at argumenter for at komme med nye planer kræve besparelser og tilbageholdenhed på om nye knudepunkter, hvor der skal bygges trafikbudgettet og især på vejene. Det hæn- nyt. ger simpelt hen ikke sammen. Jeg vil altså med disse bemærkninger kort Jeg vil som trafikminister gerne adminî- tage afstand fra specielt de to nævnte vej- strere et større budget, og jeg kan finde føringer. mange gode og fornuftige anvendelser for 6343 20/2 76: i. beh. af f. 1.1. Oll visse hovedlandevej sstræknmger. 6344

[Ministeren Lr offentlige arbejdgf.] net sådan, at vi holder os på det niveau 홢 pengene, men det er, ligesom det kniber som jeg også sagde i trafikdebatten 홢 vi med det flertal, der skal skaffe dem. har i dag. Så kan disse ting gennemføres, Jeg vil også gerne sige et par ord om det som er planlagt, og som fremgår af forslaget, sikkerhedsmæssige i forbindelse med en 4- og så kan vi fortsætte videre. sporet motorvej og en 2-sporet. Det er da Hr. Glensgård mente, at man skulle dele klart, at en 4-sporet motorvej er bedre end forslaget. Nu har det altid været en fast en 2-sporet vej sådan som de foreslåede. praksis, at vi havde en samlet lov i forbin- Forskellen er imidlertid ikke så stor, som delse med hovedlandevej sstrækninger, og man mener, og jeg vil gerne minde om, at jeg synes i og for sig også, at det er en god også i den 2-sporede version er alle kryds- ordning, fordi det giver et mere samlet over- ninger ude af niveau, og vejen er facadeløs, blik, end hvis man kommer med en række som vi kender det fra de 4-sporede motor- forskellige lovforslag. Så kan vi ligesom se, veje. På disse to førende ting i sikkerheds- hvor vi er henne med disse ting; man får li- billedet er der altså ingen forskel. Selv om gesom en samling på det. Vi har også den det altså er kendt, at en 4-sporet motorvej praksis, som hr. Glensgård netop antydede, giver den laveste ulykkesrisiko, så har det at der kan stilles ændringsforslag ved an- dog ikke ført til, at vi kritikløst har bygget denbehandlingen. Det blev også nævnt fra løs på denne vejtype. Man kommer ikke adskillige sider, at vi kan drøfte disse ting i uden om, at man også skal tage trafikmæng- trafikudvalget, og at der formentlig vil den med i betragtning, når man skal fast- komme en række ændringsforslag til sin tid. lægge vej standarden, og det er også det, vi Dermed mener jeg, at alle interesser er gør efter det forslag, der ligger. dækket ind. I øvrigt er det også ud fra en trafikmæssig Hr. Bilgrav-Nielsen nævnte, at den syd- betragtning uholdbart at insistere på kun at lige Sverigesmotorvej på Amager nu blev ville have 4- eller 6-sporede veje. Vi kom- skudt ud. Nej, den bliver skam ophævet. mer ikke bort fra den kendsgerning, at vej- Men jeg synes ikke, vi kan sige, at der aldrig budgetterne er begrænsede, og bruger man kommer én. Der foreligger undersøgelser på en meget stor del af disse budgetter til at dette område, som kan føre til en anden lin- fastholde krav om den brede tværprofil, jeføring, men det er givet, at den motorvej, betyder det simpelt hen, at der kan bygges som vil genere væsentligt på Amager, er væk så meget kortere en vejstrækning for de og taget af bordet. Skulle der komme en penge, der er, og det betyder igen i sikker- anden langt ude i fremtiden, ja, så vil det hedsmæssig henseende, at vi må klare os så blive i et andet område at den kommer. og så meget længere uden den nødvendige Der har været gjort bemærkninger om aflastning af det bestående, om man vil Køgelinjen, der skulle føres ind, om det var traditionelle vejnet, hvor ulykkesrisikoen er nødvendigt; det har været nævnt i forbin- langt større, end den f.eks. er på de brede delse med Avedøre Holme og en hel række 2-sporede motorveje. Jeg tror derfor, at ud andre ting. Jeg vil gerne sige, at der er en fra en sikkerhedsmæssig betragtning er det del af de ting, der ikke er færdigbehandlet rationelt at gå frem som foreslået på de og først kan blive det i forbindelse med en strækninger af vort motorvejsnet, hvor tra- detailprojektering. Der foregår jo 홢 bl. a. i fikmængden ikke giver grundlag for en relation til hr. Hovmands spørgsmål 홢 for- 4-sporet profil. handlinger med Københavns kommune om, Der blev stillet en række andre spørgsmål. hvad der skal være mellem vejen og vandet Hr. Hovmand, som også var inde på de 2- af rekreative områder, altså hvordan man vil sporede veje, stillede et spørgsmål on-i,, hvad ordne det. Men jeg vil gerne understrege, at jeg agtede at gøre i forbindelse med Farø- selv om der ikke kommer en Saltholmløs- linjen, når den var bygget, om vi ville gå ning, eller hvad man vil kalde det, så er der videre fra Ønslev. Det er klart, at når vi er et problem med linjeføring til den eksiste- nået færdig med dette projekt, vil der ikke rende lufthavn, for man har vel ikke drømt være megen mening i, at vi ikke går videre 홢 om, at lufthavnen skal nedlægges på Ama- alt forudsat at de økonomiske rammer hol- ger? Den vil jo under alle omstændigheder der, så vi har pengene. Men det er jo bereg- være der og kræve en trafikbetjening, og 634'5 . 20/2 76: l. beh. af f. t. I. om visse hovedlandevejsstrækninger. 6346

[Ministeren far offentlige arbejder.] til den beslutning, der er taget. Hvis vi alle ved, at den under alle omstændigheder ændrer den, så kan det godt være, vi får en vil have en stigende trafik. Motorvejen har eller anden gevinst på statsbudgettet på intet at gøre med Saltholm. Den er en nød- kort sigt, men så vælter man problemerne vendighed for at komme den vej over og ud i amterne og kommunerne, og så har aflaste hele Københavnsområdet for en man ødelagt en del af den planlægning, som gennemgående trafik. Det synes jeg man de har været i gang med. skal have med ind i det billede. Jeg behøver ikke at gøre yderligere be- Der blev spurgt, om planerne om motor- mærkninger, tror jeg, til hr. Fuglsang, som vejen i Sønderjylland har været forelagt de også var inde på hele problemet omkring stedlige myndigheder. De er blevet frem- Amager. Nu kender jeg jo forholdet nogen- sendt til de stedlige myndigheder, ja, vi har lunde lige så godt trafikmæssigt og luft- ikke modtaget svar endnu. Det vil selvfølge- havnsmæssigt på Amager som hr. Fuglsang, lig blive oversendt til folketingets trafikud- og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at valg, i det øjeblik vi har modtaget det. København og hovedstadsrådet har blankt Der har været nogle bemærkninger fra fru givet til kende, at de er interesseret i den Kristine Heltberg og andre om Farølinjen, løsning med den nordre motorvej over og det er jo rigtigt, at der fra mange sider Amager, så der er ingen problemer dér. Jeg har været indvendinger. Miljøministeriet tror egentlig, at det, der er Amagers pro- har været inde i det, motororganisationerne, blem, det er bl. a., at der ikke har været no- friluftsorganisationerne og i høj grad befolk- gen løsning, så man ikke har kunnet plan- ningen i området. Man har rejst kritik af lægge endeligt derude, fordi man ikke har den foreslåede linjeføring over Farø, som fået en afgørelse på hele Saltholmprojektet dels naturligvis er meget bekostelig, dels og motorvejenes gennemførelse. Det er betyder ekstraudgifter for trafikken som dér, de har haft deres problemer. Den dag vi følge af den større vejlængde 홢 6 km læn- har taget en beslutning om dette, vil Ama- gere end den konkurrerende linje over Mas- ger også kunne planlægge. Det svarer nøjag- nedø. Det afgørende er imidlertid, at det tig til de andre ting, vi har diskuteret på ikke bare er et spørgsmål om trafikken; pro- dette grundlag. jektet har 홢 hvad der fremgår af samtlige Jeg kan jo kun tage til efterretning, hvad henvendelser fra hele Storstrømsamtet, her- hr. Steen Folke siger, at man ikke vil under alle erhvervskredse, først og fremmest stemme for dette lovforslag. Hr. Steen på -Falster 홢 også en afgørende Folke gjorde den bemærkning, at forslaget beskæftigelsesmæssig betydning i forhold til ikke er i overensstemmelse med den trafik- denne del af landet, som er et af de dårligst politiske beretning, som jeg afgav i novem- stillede rent trafikmæssigt, og som også er- ber måned. Det er jeg nu ikke helt sikker hvervsmæssigt har manglet muligheder. Det på. Der er en række af disse ting, der er en er en investering, som man ikke kan gøre op neddæmpning af hele udviklingen, men i kroner og øre, men man må sige, at det samtidig ved jeg ærlig talt ikke rigtig, om betyder noget for udviklingen af denne hr. Steen Folke tror, at man pludselig skal landsdel. Det er den ene side. holde op med at lave veje i dette land, fordi Den anden side af sagen er, at man ved, . man har haft en trafikpolitisk redegørelse, at kommuner og Storstrømsamtet har plan- at der ikke er ting, der må fuldføres 홢 må- lagt efter den vedtagelse, der ligger fra 1970, ske på et mindre niveau, men som det er og jeg mener ikke, at vi hverken fra regerin- nødvendigt at gennemføre, fordi man ikke gen eller i dette folketing kan blive ved med kan lave en del og så pludselig lade det stå at tage tingene op til drøftelse, hver gang vi og svæve i luften. Det synes jeg er nogle af har haft et nyvalg, og dermed stille kommu- de ting, der er væsentlige at tage op i denne ner og amter i en situation, så de aldrig ved, forbindelse. hvad de skal gøre. Derved vælter vi byr- Jeg kan ikke lade være med at undre mig derne over på dem. Jeg synes, de i forvejen over det, der blev sagt om Danfoss. Da kan have det meget vanskeligt, og jeg synes, Danfoss blev stiftet 홢 det er da helt rigtigt vi engang imellem må sige: nu kan vi ikke 홢 havde man ikke en landsplanlægningslov, fortsætte dette længere, nu må vi holde os man havde ikke en miljølov, man havde 6347 17/3 75: 1. beh. af f. 1.1. om visse hovedlandevejsstrækninger. 6348

[Ministeren for offentlige arbejder.] under overvejelse, navnlig hvis der er tale ikke en række af de ting, som i dag går ind i om afslutningen på et samlet vejanlæg, altså planlægningen rundt omkring i landet, men når det er i yderområderne. Men her er der jeg har altså lidt svært ved at sige, at vi li- jo tale om, at man midtvejs på en stræk- gefrem skal stå og være kede af, at Danfoss ning, som man har bygget 4-sporet nordfra, blev oprettet og kom til at beskæftige og som man sydfra bygger 4-sporet, vil have bunker af mennesker på et tidspunkt, hvor et indskrænket sted. Det mener jeg er meget Sønderjylland var en arbejdsløshedsø. Det farligt. Det er noget uklart beskrevet i lov- kan være, det giver os besværligheder i dag, forslaget, hvad det er, ministeren tænker sig men jeg tror nok, man skal være forsigtig med en sådan bred 2-sporet motorvej, men med at sige, at noget sådant er noget, man det er vel bare en 2-sporet vej, hvor man ikke kan acceptere. Man kan planere bedre i altså presser 4-sporet motorvej straf ik ind i 2 dag, men man må nok sige, at dengang var spor. Jeg forudser, at det bliver overor- der behov for det, der skete på Danfoss og dentlig vanskeligt at få det til at gå gnid- på Als. Det er også det, der begrunder, at vi ningsfrit. skal have en ny AIssundbro 홢 som måske Jeg kan slet ikke forstå ministerens kon- er mindre end den, man oprindelig havde klusion, at her finder man en besparelse, der tænkt sig, dér har vi altså igen en afdæmp- er værd at tage med, når vi ser, at det 2-spo- ning i udgifterne, men som Sønderjyllands rede anlæg koster 45 mill. kr. og et 4-sporet amt og de sønderjyske myndigheder og mi- anlæg vil koste 57 mill. kr. Den besparelse nisteriet er blevet enige om at foreslå. Jeg vil jeg godt være med til, hr. minister, at forstår, at alle andre i hvert fald er enige i finde et andet sted på de samlede motor- denne betragtning. vejsprojekter. Jeg tror, stedet er dårligt Jeg har taget til efterretning, hvad hr. valgt. Arentoft sagde, og det vil indgå i de videre Når ministeren svarer mig, at forslaget drøftelser. har været fremsendt til de lokale myndighe- Hr. Poul Dam var inde på de samme be- der, men man har endnu ikke fået svar, så tragtninger om motorvejen over Avedøre vil jeg minde ministeren om, at i lovbe- Holme og gik videre ind i spørgsmålet om kendtgørelse af 20. november 1975 angå- svensk praksis og dansk praksis, om man ende hovedlandeveje står der i stk. 4 ud- skulle have mere orientering på forhånd. trykkeligt, at forinden lovforslag fremsæt- Det ville jo blive temmelig meget, hvis hele tes, skal der forhandles med amtskommu- trafikområdet og alle de udtalelser og for- nale og kommunale myndigheder. Det er handlinger, der har været, skulle gå ind i et altså ikke nok, at man fremsender sine ide- lovforslag. Vi har jo den. praksis i Danmark, er, man skal forhandle. Jeg håber, ministe- at vi har udvalgsarbejdet, hvor alle oplys- ren har fulgt, hvad loven foreskriver. ninger kan blive givet, og hvor selvfølgelig også de oplysninger, som hr. Poul Dam Steen Folke (VS): spurgte om, kan gives i en sådan situation. Det er klart, at de elementer af planlæg- Det, vi gengiver i forslaget, er de sidste for- ningen, soffi den udføres nu, som faktisk handlinger og det resultat, man endeligt er indebærer en neddæmpning i forhold til tid- kommet frem til, og det må vel også være ligere endnu mere grandiose planer, dem det rigtige, at man bygger det således op. Så kan VS se på med sympati. Men vi mener kan vi gå dybere ind i det i det udvalgsar- altså ikke, man kan sige om Farøprojektet, bejde, som jeg ligesom ordførerne er helt sådan som det nu står, at det i sig selv er sikker på bliver både sagligt og interessant. udtryk for en vældig neddæmpning. Det er efter vores mening stadig væk udtryk for, at Bilgrav-Nielsen (RV): man udbygger hele vejnettet på en måde, I anledning af ministerens kommentarer til som er en fortsættelse af tidligere tiders be- de indvendinger, der er gjort bl. a. fra min vidstløse politik på dette område. side mod at indskrænke motorvejsanlægget i Så siger ministeren: ja men vi må jo tage Sønderjylland til at være et 2-sporet anlæg, hensyn til beskæftigelsen på dette område. så vil jeg da godt sige, at jeg synes absolut, Naturligvis er beskæftigelsen et alvorligt man kan genvurdere de anlæg, man har haft problem i dette område, men det går altså 6349 20/t 76: l. beh. af f. 1.1. oto visse hovedlandevejsstrækninger. 6350

[Steen Folke.] sydmotorvej en. Jeg vil derfor endnu en ikke at føre det i marken som argument for gang anmode ministeren om alvorligt at projekter, som i øvrigt ikke er tilstrækkelig overveje at splitte det foreliggende lovfor- begrundede. Jeg er sikker på, at man kan slag op. En eventuel udsættelse af Alssund- finde fornuftige projekter i Sydsjælland og broen er simpelt hen både umoralsk og ufor- på Lolland-Falster, som også kan give akti- svarlig. vitet. Jeg er sikker på, der mangler bolig- byggeri i forskellige byer. Jeg er sikker på, Ministeren for offentlige arbejder (Niels at der mangler institutioner, som kan blive Matthiasen): bygget. Jeg er sikker på, man kan finde for- Til hr. Dohrmann skal jeg gerne sige, at nuftige projekter. Jeg mener ikke, at argu- jeg mener absolut ikke, at Alssundbroen mentet med beskæftigelsen er tilstrækkeligt. skal udsættes. Så ville jeg ikke have fremsat Og så lige om Danfoss. Naturligvis mener lovforslaget. Jeg er ganske sikker på med vi, det er godt, at der findes virksomheder i det kendskab, jeg har til det høje ting, at der områder, som netop har store arbejdsløs- vil blive stillet ændringsforslag, som der al- hedsproblemer. Men vi er modstandere af, tid vil komme under en udvalgsbehandling, at det er enkeltpersoner, som skal bestemme, men der vil være et flertal for at gennemføres hvor sådanne virksomheder skal lokaliseres, de vigtigste ting i dette lovforslag. at det er overladt til kapitalejerne at finde Jeg skal blot sige til hr. Steen Folke, at ud af, hvor de kan oprette virksomheder. I det helt afgørende er jo, at der i dag findes det hele taget er den struktur, som Dan- helt andre planlægningsmuligheder, som mark har, det meget skæve Danmark, nøje også går ind på lokaliseringsspørgsmål, i sammenhængende med den kapitalistiske landsplanlægningen, i miljøplanlægningen, i, struktur, der netop overlader det til enkelt- hvad amter og kommuner gør for den lang- personer at afgøre dette. Som regel vil det sigtede planlægning rundt omkring. Det være mest profitabelt at anlægge virksom- giver en helt afgørende forskel fra det ud- heder i nogle centre, der bliver overfyldte. gangspunkt, hr. Steen Folke havde i forhold Her har man et eksempel på noget modsat til Danfoss. med de problemer, som det så giver. Det, Til hr. Bilgrav-Nielsen skal jeg blot sige, som vi går ind for, er altså en planlægning, at det, der måske er tilfældet, er jo, at vi som også omfatter de afgørende beslutnin- har gjort de 4-sporede motorveje både ger om virksomhedernes lokalisering og ikke nord og syd for det omtalte område for bare den opfølgende virksomhed med at brede for tidligt i forhold til den trafik- lægge veje og andre former for faciliteter i prognose, vi har fået. Det afgørende er, at forbindelse med disse virksomheder. man kan se på trafikprognosen på det af- snit, at det varer så og så mange år, inden Dohrmann (FP): der er en tilstrækkelig trafikdækning, at Det er meget skuffende, at ministeren til- man kan klare sig i den periode. Tankegan- syneladende ikke vil overveje at dele det gen er jo, at den dag trafikmængden stiger, foreliggende forslag op i flere forslag. Mini- så kan man udvikle det til at blive 4-spOret steren nævnte, at problemet kunne løses vej, som passer nøjagtig i linje med de an- ved, at der blev stillet nogle ændringsforslag. dre. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Hvis nu de ændringsforslag bliver stemt det er ikke det eneste sted, vi vil gøre det. ned, så står vi altså i den situation, "at vi Vi gør det med Farølinjen, og vi vil gøre det skal til at tage stilling til et lovforslag, som andre steder. Vi siger: her tager vi den be- indeholder nogle ting, vi kan tilslutte os, og sparelse, fordi vi kan se, at projektet opfyl- andre ting, som vi anser for mindre gode. der de vigtigste krav, vi har, og så kan vi Ordførerne fra næsten alle partier har senere tage det op, når trafikken har udvik- visse betænkeligheder. Ikke på et enkelt let sig. Det synes jeg er en udmærket tanke- område, men stort set vedrørende hele lov- gang. Jeg vil da sige, at hvis man sammen- forslaget. Jeg er alvorligt bekymret over, at holder det hele, så er det ikke de 12 mill. et så' livsvigtigt projekt som Alssundbroen kr., hr. Bilgrav-Nielsen taler om, så drejer måske bliver udsat endnu en gang, fordi et det sig også om det, der skal ofres alle de flertal i folketinget ikke kan enes om f. eks. andre steder, de skal så heller ikke skæres 6351 20/2 76: 1. beh. af f. 1.1. om visse hovedlandevejsstrækningei. 6352

[Ministeren for offentlige arbejder.] Jens Jacobsen (V): ned, hvis man følger princippet her, selv om Venstre kan tilslutte sig det foreliggende der ingen trafikdækning er. Problemet bli- lovforslag. ver, hvor man så skal sige: her skal det gø- res, og her skal det ikke gøres. Her må man Arentoft (FP): have et udgangspunkt for sine beslutninger, Fremskridtspartiet kan også tilslutte sig ikke alene på de sønderjyske veje, men alle det fremsatte lovforslag. steder, hvor man gennemfører det. Burgdorf (KF): (Kort bemærkning). Også det konservative folkeparti accepte- Bilgrav-Nielsen (RV): rer. Jeg vil gerne spørge ministeren direkte, om han skønner, han har administreret i Kristine Heltberg (SF): henhold til lov om offentlige veje i sagen Jeg kan kun sige det samme. vedrørende det indskrænkede sønderjyske motorvejsanlæg, hvor jeg gengav, hvad der Svend Erik Sørensen (KrF): står i paragraffen, at sagen skal forelægges Vi har heller ikke nogen indvendinger. og forhandles, før der fremsættes lovforslag. 홢 Ministeren for offentlige arbejder (Niels Ministeren for offentlige arbejder (Niels Matthiasen): Matthiasen): Jeg siger tak. Ja. Men forhandlingerne er ikke afsluttet. Hermed sluttede forhandlingen. Hermed sluttede forhandlingen. Lovforslagets overgang til anden behandling Lovforslagets overgang til anden behandling vedtoges uden afstemning. . vedtoges uden afstemning. Formanden: Formanden: Ønskes der udvalgsbehandling? (Ophold). Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Da det ikke er tilfældet, går lovforslaget udvalget om offentlige arbejder. Hvis ingen direkte til anden behandling. gør indsigelse mod dette forslag, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er ved- taget. Den næste sag på dagsordenen var: Første behandling af forslag til lov om sty- relsen af post- og telegrafvæsenet. (Lovforslag nr. 175. Fremsat 29/1 76).. Den næste sag på dagsordenen var: Første behandling af forslag til lov om æn- Lovforslaget sattes til forhandling. 홢 dring af lov om radiokommunikation. (Lovforslag nr.. 174. Fremsat 29/1 76). Normann Andersen (S): Lovforslag nr. 175 om styrelsen af post- Lovforslaget sattes til forhandling. og telegrafvæsenet skal afløse den gamle lov af 30. maj 1927. Det nye forslag er både en Henning Jensen (S): forenkling og en modernisering, samtidig I forslag til lov om ændring af lov om ra- med at det gerne skulle give grundlag for en diokommunikation anmoder ministeren om, lang række forbedringer inden for etaten. at der bliver foretaget nogle redaktionelle Selve lovteksten er ikke særlig omfatten- ændringer i lov om radiokommunikation, de, idet den jo stort set kun fastslår, at mi- som betyder, at ministeren kan forhandle nisteren for offentlige arbejder bemyndiges med det færøske landsstyre om de færøske til at fastsætte de nærmere bestemmelser for radioforhold. post- og telegrafvæsenets organisation i det Dette forslag - støtter vi gerne. hele taget.