Wegart Novinky – Marec 2010
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Studentmagasinet for HF-Fakultetet Uib Nr. 4 2006 14.Årgang Inkluderer
studentmagasinet for HF-fakultetet UiB nr. 4 2006 14.årgang inkluderer: (side 4) O DU FRÖHLICHE, O DU SELIGE jakten på julestemningen (side 6) SYNDROMET FRA STOCKHOLM en artikkel om sympati for slemme mennesker (side 8) VINDEN SOM RYSTER KORNET en smakebit fra årets BIFF (side 10 ) OM Å BLØ MINNER MAN ALDRI HAR OPPLEVD Alan Øyen og samtidsdans (side 12) STANDUP SUKSESS PÅ KVARTERET moro for unga (side 15) EN PUBHISTORIE fyll og perspektiver (side 16) BYEN SOM NEKTET Å DØ slaget ved Leningrad (side 20) DET ER IKKE DEG... hvordan avslutte et forhold? (side 24) OM Å SAMLE frimerker og andre dingsebomser (side 26) W.W.O.D.? om Oprah selvfølgelig (side 30) EI MUSIKALSK LEIKEGRIND artistportrett av Jaga Jazzist (side 32) KULTURELLE VITAMINER Edinburgh International Festival – kultur med kilt (side 35) INDIEROCKERE MED SÆRPREG artistportrett av the Shins samt: (side 36) SØNDAGSTANKER et repeterende mønster (side 37) FEMANNISTEN Buffy og mannen som skapte henne tema: MELLOM DRØM (side 41) DEN LILLE STORE ONDSKAPEN OG VIRKELIGHET bokanmeldelse av Pär Lagerkvists Dvärgen side 14 (side 42) HENDING OG ROM side 22-23 Lars Sætre om Text, Action and Space-prosjektet side 31 side 34 (side 44) UNFOLDING MUSIC side 40 intervju med masterstudent Annabel Balean Guaita side 45 (side 46) HORDENE INNTAR HUMANISTISK INFORMATIKK en ikke-traust fagpresentasjon (side 47) PENSUMFRITT hva leser folk i adventstiden? 2 LEDER: alvorsord En kvinne er myrdet i Moskva. man i det hele tatt kan påpeke og egge til debatt derimot, er kanskje Hun så for mye, hørte for mye, en selvfølge, men også et privilegium. -
Lidský Hlas Je Podivuhodný Zdroj Zvuku. Chápeme Ho Jako Prostředek K Přenášení Smysluplných
editorial obsah Glosář Matěj Kratochvíl 2 Donaufestival Karel Veselý 4 Bronius Kutavičius Vítězslav Mikeš 5 aktuálně Turecké dmutí Vítězslav Mikeš 6 Divné hlasy Karel Veselý 8 Urszula Dudziak Jan Faix 12 Lidský hlas je podivuhodný zdroj zvuku. Chápeme ho jako prostředek k přenášení smysluplných sdě- Amelia Cuni a Werner Durand Jaroslav Šťastný 14 lení, očekáváme, že mu budeme rozumět. Když se téma dostaneme do situace, že hlas slyšíme, ale nero- zumíme mu, náš mozek se usilovně snaží nějakého Ute Wasserman Petr Slabý 18 významu dobrat. Jako když se pokoušíme porozumět cizí řeči. Možná právě v tom je kouzlo všech těch Slyšíš ten řev, vidíš ten křik… Petr Ferenc 22 vokalistů kroutících hlasivky, objevujících nepravděpo- dobné kombinace fonémů, sahajících po krajnostech fyzických možností a stírajících hranice mezi hlasem Peter Ablinger G. Douglas Barrett 26 a jiným hudebním nástrojem. Nutí nás, posluchače domýšlet či vymýšlet si možné významy skryté v jejich hlasech, zapojit fantazii. Nebo to může být jinak: Tonspur Wanda Dobrovská 32 Umožňují nám vychutnávat si jinou stránku hlasu – tu, která nemíří k rozumu ale k emocím –, dovolují užívat si zvuky osvobozené od významu. Experimenty Andy Moor Petr Vrba 34 s lidským hlasem každopádně nabízejí docela odlišný posluchačský zážitek než podobné kejkle s hudebními nástroji. Balancování mezi lidskostí a nelidskostí může Tomáš Sýkora Vladimír Kouřil 38 být zdrojem pocitů libých, ale někdy i docela zneklid- ňujících. V tomto čísle tedy najdete několik portrétů „hlaso- Kazety Petr Ferenc 42 vých umělců“. Při pohledu na jména, která se tu sešla, je nápadný nepoměr mezi muži a ženami. Ačkoliv jsme si nedělali žádný statistický průzkum, zdá se, že na Rozprava o metodě Marc Richter 45 práci s hlasem se zaměřují ženy častěji než muži, z čehož by se jistě daly vyvozovat zajímavé úvahy antro- pologické, sociologické a jiné. -
The Nordic Noise in Jazz
THE NORDIC NOISE IN JAZZ – EN SJANGERDISKUSJON OMKRING JAZZ FRA NORGE OG SKANDINAVIA ETTER 2000 ole albrekt nedrelid masteroppgave institutt for musikkvitenskap universitetet i oslo mai 2010 II FORORD Jeg vil rette en stor takk til veileder Anne Danielsen, som har vært til svært god hjelp med språklig opprydning og strukturering i avslutningsfasen av dette arbeidet. Takk også til Odd Skårberg, som de første semestrene av masterstudiet ga fornuftige retningslinjer for hvilken vei dette prosjektet kunne gå. Jeg vil jeg dessuten takke Per Christian Rolin og Alma Nedrelid for konstruktive refleksjoner og hjelpsomme tilbakemeldinger på sluttproduktet. Oslo, 3. mai 2010 Ole Albrekt Nedrelid III IV INNHOLD FORORD...............................................................................................................III 1. INTRODUKSJON............................................................................................... 1 1.1 Oppgavens utgangspunkt................................................................................. 1 Problemstilling, mål og struktur......................................................................... 1 Personlig bakgrunn............................................................................................ 2 Om forståelse .................................................................................................... 3 1.2 Tone kontra støy.............................................................................................. 5 Norsk jazzforskning og -presse......................................................................... -
Guttorm Syrrist MUR500.Pdf (1.143Mb)
Komposisjonsprosessen i moderne jazz En kvalitativ undersøkelse av fire moderne jazzkomponisters praksis Guttorm Strande Syrrist Veileder Michael Rauhut Masteroppgaven er gjennomført som ledd i utdanningen ved Universitetet i Agder og er godkjent som en del av denne utdanningen. Denne godkjenningen innebærer ikke at universitetet innestår for de metoder som er anvendt og de konklusjoner som er trukket. Universitetet i Agder, 2016 Fakultet for kunstfag Institutt for rytmisk musikk 2 FORORD Jeg har i denne oppgaven valgt å fokusere på komposisjon av en jazzmusikk der improvisasjon får en stadig mindre rolle og komponisten har et større ansvar for det endelige arrangementet. Dette kan sies å være en forholdsvis moderne gren av jazzmusikken, om det i det hele tatt skal kalles jazz, selv om linjer ganske enkelt kan trekkes helt tilbake til storbandepoken på 30-tallet. Selv er jeg bassist, men skriver også en del musikk. De siste årene har jeg ledet et eget band hvor jeg har hatt mulighet til å teste ut materialet jeg skriver, og utvikle meg som komponist. I arbeidet med denne oppgaven har jeg fått økt forståelse for hvordan andre komponister jobber med denne type musikk, og fått ny kunnskap jeg kan bringe med meg inn i min egen praksis. Først og fremst vil jeg gjerne rette en stor takk til de fire informantene jeg har fått intervjue under arbeidet med denne masteroppgaven: Marius Neset, Jan Gunnar Hoff, Marius Igland og Lars Horntveth. Innsikten og refleksjonene dere har bidratt med har hjulpet meg å belyse en del av tematikken rundt komposisjonsprosessen slik at andre forhåpentligvis kan ha glede og nytte av å lese denne oppgaven, og ikke minst har det vært svært lærerikt for meg personlig å høre deres tanker rundt temaet. -
Jazzpress 0915
WRZESIEŃ 2015 Gazeta internetowa poświęcona muzyce improwizowanej ISSN 2084-3143 ISSN Rozmowy: Adam Bałdych Rotem Sivan Marcel Kranendonk Vincent Houdijk Rogier Telderman TOP NOTE Jerzy Milian Semiramida Switchback Raphael Rogiński Opowiedzieć się po stronie dobra Majerczyk Kuba fot. Rogiński Raphael < Od Redakcji redaktor naczelny Piotr Wickowski [email protected] Początek września – początek nowego roku szkolnego, początek sezonu w pla- cówkach kulturalnych, tradycyjnie też nowe otwarcie w mediach. Pojawiają się nowe tytuły prasowe, ogłaszane są fuzje i podziały, odświeżane są dotych- czasowe layouty, stacje radiowe i telewizyjne ruszają z nowymi ramówkami, w których same atrakcje… Tylko fani jazzu albo innych niemasowych gatunków muzycznych nie powinni sobie robić za wielkich nadziei. Nawet jeśli czasem gdzieś pojawi się jakiś interesujący dla nich program, film, koncert lub audycja, to okaże się, że w okołopółnocnej, „misyjnej” porze. Tego września jest jednak trochę inaczej. Ten sezon jest inny, bo znowu zaczęło nadawanie jedyne polskie radio jazzowe – internetowe RadioJAZZ.FM. A wraz z tym radiem JazzPRESS, nierozerwalnie związany z rozgłośnią, wchodzi w nowy, dźwiękowy wymiar. Zapraszamy do codziennych audycji pod nazwą JazzPRESSjonizm, w których będzie można bliżej poznać jazzpressowych autorów oraz wysłuchać rozmów z artystami już przepytywanymi na potrzeby naszego magazynu. Będziemy kontynuować i dopowiadać wątki poruszane już w tych rozmowach oraz oma- wiać zupełnie nowe. Przede wszystkim jednak będzie dużo muzyki, -
JAGA Biography
BIOGRAPHY (from http://ninjatune.net/artist/jaga-jazzist) For those who think they know Jaga Jazzist, the story of this Norwegian supergroup and Starfire - its fifth full- length studio album, hot on the heels of the acclaimed 20th anniversary vinyl box, '94-'14 - begins with a pop quiz: Jaga Jazzist is: (a) A jazz band; (b) A rock band; (c) A progressive rock band; (d) A hip hop group; (e) A rap group; (f) A reggae group; (g) A polka band; (h) A comedy band; (i) An electronica group; (j) A classical ensemble; (k) A choral ensemble; (l) All of the above; (m) None of the above. The answer is, indeed, both (l) and (m) because across two decades Jaga has been all of these things but, at the end of the day, is really none of them. A point made all the more clear with Starfire - which, in some ways, returns to earlier roots while, at he same time, introducing new elements and, as ever, moving forward...always moving forward. If Jaga has any rules, there's really just one: every album must sound like nothing that preceded it. With Starfire, the group that has confounded categorization from inception has delivered yet another album unlike any they've ever done before. Yet, at the end of the day - despite touchstones ranging from Gil Evans to Radiohead, My Bloody Valentine to Tortoise, Oslo 13 to Motorpsycho and Fela Kuti to Steve Reich - Starfire still sounds absolutely like nobody but Jaga Jazzist. The youngest of three siblings that began Jaga in 1994 in the small town of Tønsburg when he was just 14, Lars Horntveth gradually emerged as Jaga's primary compositional voice.