København: Areal Og Inddelinger

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

København: Areal Og Inddelinger Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. Side (No.) (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Statistikdistrikter i København, januar 1996 Statistical districts of Copenhagen, January 1996 16 A 1.2 Fortegnelse over statistikdistrikter med tilhørende List of statistical districts and included subdistricts 17 roder A 1.3 Bydele i København, januar 1998 City districts of Copenhagen, January 1998 18 A 1.4 Fortegnelse over bydele med tilhørende roder List of city districts and included subdistricts 19 pr. 1.1.1998 1.1.1998 A 1.5 Sognene i København 15.11.1999 The parishes of Copenhagen 15.11.1999 19 A 1.6 Skoledistrikter i København pr. 1.8.2001 School districts of Copenhagen, 1.8.2001 20 A 1.7 Fortegnelse over skoledistrikter med tilhørende List of school districts and included subdistricts 21 roder pr. 1.8.2001 1.8.2001 Areal Area A 1.8 Københavns Havns vandarealer og kajer Water areas and quays of the Harbour of Copen- 21 hagen A 1.9 Areal efter anvendelse Area by utilization 21 A 1.10 Længde og areal af gader og veje Length and area of streets and roads 22 15 Areal og inddelinger Area and divisions I København har der fra gammel tid været anvendt en geo- På de følgende sider er anført oversigtskort over de aktu- grafisk opdeling af kommunen i såkaldte roder til brug for elle områdeinddelinger samt fortegnelser over de af hver skatteopkrævningen. Roderne blev etableret i 1871 ved områdetype omfattede roder. opdeling af byens kvarterer, og siden har man med mel- lemrum frem til 1942 foretaget delinger af disse roder alt ef- Ud over statistikdistrikterne i A 1.1 drejer det sig om kom- ter skattevæsenets behov. Siden kildeskattens indførelse i munens bydele, der er afbildet i A 1.3. Her er tillige søgt 1970 har rodeinddelingen ikke været af administrativ be- skitseret den omtalte afvigelse, hvad angår Familie- og Ar- tydning for skatteforvaltningen. bejdsmarkedsforvaltningens inddeling. Bydelsgrænserne er endvidere indtegnet sammen med rodeinddelingen på Til statistiske formål har man fra 1942 til 1970 arbejdet med kortbilaget til årbogen. Endelig er der i A 1.6 vist de af Ud- 274 roder samt en ekstra rode (nr. 275) omfattende perso- dannelses- og Ungdomsforvaltningen nu anvendte skole- ner uden egentlig fast bopæl i København. I 1971 forøgede distrikter. Trods sammenfald med bydelenes navne afviger Statistisk Kontor rodernes antal ved opdeling af de roder, det geografiske indhold af skoledistrikterne dog betydeligt hvor folketallet var over 3000 personer, eller hvor trafikzo- herfra. nerne ikke fulgte rodegrænserne. Derved kom man op på 389 roder samt en rode 390 til personerne uden fast bo- Det forventes i øvrigt, at bydelsinddelingen med udgangs- pæl. På grund af ønsket om en fortsat mere hensigtsmæs- punkt i “Forslag til kommuneplan 2002” bliver ændret pr. sig områdeinddeling af København foretages der løbende 1.1.2002. Den mest omfattende ændring er en deling af mindre reguleringer af rodernes grænser. Amager “på langs” med fremtidig grænsedragning i Ama- gerbrogade. Med henblik på at kunne imødekomme nye behov vedrø- rende geografiske opdelinger af kommunen er rodeindde- I mange af årbogens øvrige kapitler findes tabeller med an- lingen i København blev udvidet med 5 nye roder pr. talsoplysninger opgjort på nogle af de her omtalte område- 1.1.1992 og yderligere én pr. 1.1.1996. Den sidst tilkomne typer, ikke mindst vedrørende de generelle befolkningsop- rode 395 er udskilt af rode 72 og omfatter den Søndre Fri- lysninger i kapital 3. havn, mens personer uden fast bopæl fremover vil være henført til rode 999. De kirkelige inddelinger i København og Frederiksberg fremgår af oversigtskortet A 1.5, mens folketallet i sognene Roderne blev fra starten tillige samlet i nogle større områ- i København fremgår af tabel A 3.5 og på Frederiksberg af der, såkaldte statistikdistrikter, hvoraf der siden 1942 har tabel B 3.3. været 20, hvortil kommer gruppen af personer uden egent- lig fast bopæl. Opdelingen i valgkredse (storkredse, opstillingskredse og afstemningsområder) fremgår for København og Frede- Med udgangspunkt i rodeinddelingen har forskellige sek- riksberg af kortbilaget til årbogen. Vælgertal ses af tabel torforvaltninger siden slutningen af 1970'erne anvendt an- A 15.1 f. dre geografiske opdelinger af kommunen til eget brug. Så- ledes arbejder Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Oplysninger om hver enkelt gades og husnummers place- Kommuneplankontoret med hver deres faste inddeling, ring inden for blandt andet de ovennævnte inddelinger hvis rodeindhold har ligget mere eller mindre fast i de se- samt postdistrikter findes anført i vejregistret under det neste 10 år, mens Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltnin- centrale personregister (CPR) og anvendes blandt andet i gen nu har tilpasset sig kommuneplanens bydele, alene flere gadefortegnelser vedrørende København. med én afvigelse omfattende den nordlige del af Amager. Areal og inddelinger 16 Statistikdistrikter i København, januar 1996 A A 1.1 Statistical districts of Copenhagen, January 1996 Kilde: Reproduceret med tilladelse fra Stadskonduktørembedet. 17 Areal og inddelinger Fortegnelse over statistikdistrikter med tilhørende roder A A 1.2 List of statistical districts and included subdistricts Statistikdistrikt Rode nr. Statistikdistrikt Rode nr. a. Indre by............................................... 1- 35 l. Husum ................................................ 252-267 b. Christianshavn .................................... 36- 45 m. Brønshøj............................................. 268-280 c. Voldkvartererne................................... 46- 65 n. Utterslev, syd...................................... 281-296 d. Østerbro.............................................. 66-104, 395 o. Utterslev, nord .................................... 297-314 e. Indre Nørrebro .................................... 105-138 p. Emdrup............................................... 315-322 f. Ydre Nørrebro..................................... 139-164 r. Amagerbro og Islands Brygge............ 323-333 g. Vesterbro............................................. 165-193 s. Sundbyvester m.m. ............................ 334-357, 390-394 h. Kongens Enghave............................... 194-202 t. Sundbyøster, nord .............................. 358-374 i. Valby ................................................... 203-222 u. Sundbyøster, syd................................ 375-389 j. Vigerslev ............................................. 223-237 Personer uden for distriktinddelingen ..... 999 k. Vanløse ............................................... 238-251 Areal og inddelinger 18 Bydele i København, januar 1998 A A 1.3 City districts of Copenhagen, January 1998 Kilde: Reproduceret med tilladelse fra Stadskonduktørembedet. 19 Areal og inddelinger Fortegnelse over bydele med tilhørende roder pr. 1.1.1998 A A 1.4 List of city districts and included subdistricts 1.1.1998 Bydel Rode nr. 1. Indre By.......................................................................................... 1-35, 46, 49-57, 65 2. Christianshavn ............................................................................... 36-45 3. Indre Østerbro................................................................................ 58-64, 66-86, 88-89, 105-109, 116, 395 4. Ydre Østerbro................................................................................. 87, 90-104, 161-162, 319-322 5. Indre Nørrebro................................................................................ 110-115, 117-138 6. Ydre Nørrebro ................................................................................ 139-160, 163-164, 295 7. Vesterbro........................................................................................ 47-48, 165-192, 203 8. Kgs. Enghave................................................................................. 193-202, 205-206 9. Valby .............................................................................................. 204, 207-235 10. Vanløse .......................................................................................... 236-251, 268-273, 281-283, 286 11. Brønshøj-Husum ............................................................................ 252-267, 274-280, 284-285, 306 12. Bispebjerg ...................................................................................... 287-294, 296-305, 307-318 13. Sundby Nord .................................................................................. 323-328, 339, 343-345, 347-348, 358-363, 368-374 14. Sundby Syd.................................................................................... 340-342, 346, 349-357, 364-367, 375-389 15. Vestamager.................................................................................... 329-338, 390-394 13. Sundby Nord (Social) ..................................................................... 323-325, 358-363, 368-374 15. Vestamager (Amagerbro - social) .................................................. 326-339, 343-345, 347-348, 390-394 Sognene i København pr. 15.11.1999 A A 1.5 The parishes of Copenhagen 15.11.1999 Anm. Numrene henviser til de i tabel A 3.5 anførte 4-cifrede sognenumre. Kilde: Reproduceret med tilladelse fra Stadskonduktørembedet. Areal og inddelinger 20 Skoledistrikter i København pr. 1.8.2001 A A 1.6 School districts of Copenhagen, 1.8.2001 Kilde: Reproduceret med tilladelse fra Stadskonduktørembedet. 21 Areal og inddelinger Fortegnelse over skoledistrikter med
Recommended publications
  • Optageområder I København 20052021.Xlsx
    Vejkode Vejnavn Husnr. Bydel Postdistrikt Center 286 A-Vej 9. Amager Øst 2300 København S PC Amager 4734 A.C. Meyers Vænge 1-15 4. Vesterbro/Kongens Enghave 2450 København SV PC Amager 2-194 4. Vesterbro/Kongens Enghave 2450 København SV PC Amager 2-26 1. Indre By 1359 København K PC København 17-19 3. Nørrebro 2100 København Ø PC København 21-35 3. Nørrebro 2200 København N PC København 55- 3. Nørrebro 2200 København N PC København 4 Abel Cathrines Gade 4. Vesterbro/Kongens Enghave 1654 København V PC Amager 2-10 2. Østerbro 2100 København Ø PC København 12-20 3. Nørrebro 2200 København N PC København 110- 3. Nørrebro 2200 København N PC København 2-6 1. Indre By 1411 København K PC København 15- 7. Brønshøj-Husum 2700 Brønshøj PC København 20 Absalonsgade 4. Vesterbro/Kongens Enghave 1658 København V PC Amager 2- 7. Brønshøj-Husum 2700 Brønshøj PC København 2-6 1. Indre By 1055 København K PC København 32 Adriansvej 9. Amager Øst 2300 København S PC Amager 36 Agerbo 10. Amager Vest 2300 København S PC Amager 38 Agerhønestien 10. Amager Vest 2770 Kastrup PC Amager 40 Agerlandsvej 10. Amager Vest 2300 København S PC Amager 105- 6. Vanløse 2720 Vanløse PC København 2-50Z 7. Brønshøj-Husum 2700 Brønshøj PC København 52-106 7. Brønshøj-Husum 2720 Vanløse PC København 108- 6. Vanløse 2720 Vanløse PC København 56 Agnetevej 9. Amager Øst 2300 København S PC Amager 5- 2. Østerbro 2100 København Ø PC København 2-42 3. Nørrebro 2200 København N PC København 44- 2.
    [Show full text]
  • Venue and Access
    VENUE AND ACCESS 1.1 ADDRESS AND LOCATION The venue, Bella Center, is among Europe’s leading fair and conference centres and offers excellent transport connections. The Bella Center seeks to ensure that its development is sustainable with as little environmental impact as possible and that its consumption of resources is kept to a minimum. Further information about the Bella Center can be found at www.bellacenter.dk Venue address: Bella Center Center Boulevard 5 DK-2300 Copenhagen S Denmark Check here the Google Map with the venue location. 1.2 HOW TO REACH BELLA CENTER FROM THE AIRPORT By Air The Bella Center is just a 10-minute taxi drive from Copenhagen Airport. A regional train runs from the airport to Orestad Station. From there, you can travel to the Bella Center station (1 stop on line M1), which is located next to the Bella Center’s east entrance. The journey takes 10 minutes and costs approximately DKK 150-200 (€ 20-27). Airport shuttle Bella Center shuttle service operates from 6am to 11pm and runs between Copenhagen Airport and the two hotels, AC Hotel Bella Sky Copenhagen (which is directly connected to Bella Center Copenhagen) and Crowne Plaza Copenhagen Towers. Price: DKK 15 each way. The fifteen seats are filled on a first come, first served principle; if the bus is full, other transport expenses are not covered/ reimbursed by Bella Center. The shuttle runs every 30 minutes between 6 AM and 11 PM. At the airport information desk you will find info about the shuttle parking spot by Terminal 2 from where you can get on the bus.
    [Show full text]
  • Trains & Stations Ørestad South Cruise Ships North Zealand
    Rebslagervej Fafnersgade Universitets- Jens Munks Gade Ugle Mjølnerpark parken 197 5C Skriver- Kriegers Færgehavn Nord Gråspurvevej Gørtler- gangen E 47 P Carl Johans Gade A. L. Drew A. F. E 47 Dessaus Boulevard Frederiksborgvej vej Valhals- Stærevej Brofogedv Victor Vej DFDS Terminalen 41 gade Direction Helsingør Direction Helsingør Østmolen Østerbrogade Evanstonevej Blytækkervej Fenrisgade Borges Østbanegade J. E. Ohlsens Gade sens Vej Titangade Parken Sneppevej Drejervej Super- Hermodsgade Zoological Brumleby Plads 196 kilen Heimdalsgade 49 Peters- Rosenvængets Hovedvej Museum borgvej Rosen- vængets 27 Hothers Allé Næstvedgade Scherfigsvej Øster Allé Svanemøllest Nattergalevej Plads Rådmandsgade Musvågevej Over- Baldersgade skæringen 48 Langeliniekaj Jagtvej Rosen- Præstøgade 195 Strandøre Balders Olufsvej vængets Fiskedamsgade Lærkevej Sideallé 5C r Rørsangervej Fælledparken Faksegade anden Tranevej Plads Fakse Stærevej Borgmestervangen Hamletsgade Fogedgården Østerbro Ørnevej Lyngsies Nordre FrihavnsgadeTværg. Steen Amerika Fogedmarken skate park and Livjægergade Billes Pakhuskaj Kildevænget Mågevej Midgårdsgade Nannasgade Plads Ægirsgade Gade Plads playgrounds ENIGMA et Aggersborggade Soldal Trains & Stations Slejpnersg. Saabyesv. 194 Solvæng Cruise Ships Vølundsgade Edda- Odensegade Strandpromenaden en Nørrebro gården Fælledparken Langelinie Vestergårdsvej Rosenvængets Allé Kalkbrænderihavnsgade Nørrebro- Sorø- gade Ole Østerled Station Vesterled Nørre Allé Svaneknoppen 27 Hylte- Jørgensens hallen Holsteinsgade bro Gade Lipkesgade
    [Show full text]
  • Preliminary Programme As of 22.08.18
    Preliminary programme as of 22.08.18 25th ITS World Congress Copenhagen, Denmark 17–21 September 2018 www.itsworldcongress.com Organised by: Co-organised by: Hosted by: Supported by: Acknowledgements Diamond Partners Gold Partners Silver Partners ® Official Media Partners Media Partners Nordic Media Partners Media Supporters Event Partners ITS Nationals Acknowledgements . .2 Welcome to the 25th ITS World Congress 2018 . .4 International Programme Committee and Board of Directors . .8 Commercial Partners . .10 Social Media and Congress App . .14 Programme . .16 The Event . .16 Organisers and Host . .16 Week at a glance . .18 Programme at a glance . .20 Congress Format . .24 Topics. .24 Plenary Sessions . .25 Executive Sessions . .27 Special Interest Sessions . .31 Technical Sessions . .60 Scientific Sessions . .87 Commercial Paper Sessions . .91 Nordic Stream . .93 Workshops . .97 Showcases . .100 Demonstrations . .101 Copenhagen 1:1 . .103 Technical visits . .105 Social Events . .108 Associated Events . .110 Exhibition . .114 Registration and Accommodation . .116 General Information . .120 www.itsworldcongress.com #ITSWC18 3 Welcome to the 25th ITS World Congress 2018 4 25th World Congress and Exhibition on Intelligent Transport Systems and Services European Commission The European Commission is very pleased to invite you to the 25th ITS World Congress, to be hosted in the European city of Copenhagen from 17th to 21st September 2018. The main theme of the Congress, “ITS – Quality of Life”, brings to the forefront an important mission of Intelligent Transport Systems: enhance people’s daily life through smart mobility solutions, putting the user and their specific needs at the centre of the mobility system. The Congress will be an ideal opportunity to extend and share your knowledge about the latest technologies and policy developments in different areas of the world and help forge new partnerships and opportunities to change mobility together.
    [Show full text]
  • Ms. Minako Okada JTB Tourism and Research Consulting Co
    Ms. Minako Okada JTB Tourism and Research Consulting Co. (JTRC) [email protected] Dear Ms. Minako Okada Below are my answers to the questions, which you sent me on November 20th. I look forward to meet you on November 29th. 19.30 (PM 7.30) for a short follow-up meeting on my answers. Best regards Bent Lohmann, Chairman of Inner City Local Committee 26. november 2018 J.nr. 2018-0317552 Indre By Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprettet af Københavns Kommune. Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus. 1. Recent tourism growth (1) What are the growth rates of the number of visitors to Nyhavn from both domestic and international markets? A: I don’t know. The tourist organization “Wonderful Copenhagen” can help you. Please, mail to [email protected]. I have attached the latest statistics related to bednights. Other statistics (in Danish): https://www.visitcopenhagen.dk/da/wonderful- copenhagen/kobenhavn/tal-og-analyser 2. ‘Overtourism’ (1) Do you observe an excessive increase of visitors to Nyhavn beyond the carrying capacity of the destinations? A: When the weather is good, there is not capacity for more guests in Nyhavn during the day and evening hours. Nyhavn is largely filled up in summer. (2) What are some of the negative impacts of visitor increase to the natural environment, local culture or community life in Nyhavn? A: Everyday life in the inner city, incl. Nyhavn, is increasingly under pressure because of tourism. (3) What are the countermeasures to prevent, reduce the risk of or address negative impact to the impacted Side 2 af 7 destinations/communities? A: The municipality of Copenhagen is preparing a municipal planning strategy.
    [Show full text]
  • Cities: Changes, Places, Spaces
    EUROMASTER IN URBANSTUDIES Cities: Changes, Places, Spaces Anthology of articles building on master theses from the 4Cities Master Programme in Urban Studies 6th cohort, 2013-2015 Ed. Sune W. Stoustrup Institut für Geographie und Regionalforschung ! ! ! ! ! ! ! Cities:!! Changes,!Places,!Spaces! ! Anthology!of!articles!building!! on!master!theses!from!the! 4Cities!Master!Programme!! in!Urban!Studies! 6th!cohort,!2013A2015!! ! Ed.!Sune!W.!Stoustrup! ! ! ! ! ! ! ! EUROMASTER IN URBAN STUDIES ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! © Authors: Lorena Axinte, Jamie Furlong, Sandra Jurasszovich, Aliona Lyasheva, William Otchere-Darko, Lucie Rosset, Ognjen Šobat, Sune W. Stoustrup, Devon Willis Reproduction is authorised provided the source is acknowledged. Editor: Sune W. Stoustrup Design and layout: Sune W. Stoustrup Photo on front-page: Anja Petrović First edition published 2016 The information and views set out in this publication are those of the authors and do not necessarily reflect the official opinion of the 4CITIES Master’s Programme in Urban Studies or of the Institute for Geography and Regional Research, University of Vienna. Responsibility for the information and views set out in this publication lies entirely with the authors. Published by Institut für Geographie und Regionalforschung, Universität Wien Universitätsstr. 7, 1010 Wien, Austria ISBN 978-3-900830-87-8 Editor contact: Sune W. Stoustrup Email: [email protected] Index 1 Introduction 1 Sune W. Stoustrup 2 Formalising the InforMal Temporary Use of Vacant Spaces 3
    [Show full text]
  • Of Urban Regeneration
    1YEAR0S of Urban Regeneration 1YEAR0S of Urban Regeneration KVARTERLØFT 10 YEARS OF URBAN REGENERATION Published by: The Ministry of Refugees, Immigration and Integration Affairs Publication: October 2007 Edited by: Ellen Højgaard Jensen in coorporation with Asger Munk, Ministry of Refugee, Immigration and Integration Affairs Area articles: Julie Lungholt Layout, graphics and production: Johan Fast and Thor Salling Toolkit Printed by: Illemann Tryk Translated by: Scandinavian Translators A/S Photos: The local secretariats and The Ministry of Refugees, Immigration and Integration Affairs (p. 8, 14, 17, 19, 26, 30, 38, 41, 43, 50, 59,61,67, 71, 73, 83, 85, 89, 91, 95, 97, 101, 107, 109,113, 115, 119,121,125,127,131,133) The Danish Town Planning Institute (p. 13, 20, 23, 65, 77, 103 Kim Tverskov (p. 34) Jens Hemmel (p.79) Issue: 500 Signed articles are the responsibility of the authors The kvarterloeft projects have generated good results, for instance in changing the image of the neighbourhoods and Foreword creating networks among the residents. The concept itself has also gained great importance. The kvarterloeft princi- The Minister of Refugee, Immigration and ples have formed the basis for area renewal in urban renewal Intergration Affairs, Rikke Hvilshøj legislation, in which public participation is a core element. Similarly, the kvarterloeft principles have been transferred 10 years of kvarterloeft projects to new initiatives led by Landsbyggefonden (the National The kvarterloeft initiative, a large-scale attempt to “lift” Building Fund) concerning deprived non-profit housing, and deprived urban areas through a holistic initiative based on where, for example, the holistic approach in the initiatives is public participation and public-private partnerships, are ensured by establishing local secretariats.
    [Show full text]
  • A Tale of Three Scales
    SUSTAINABILITY: A Tale of Three Scales Kyle Balster University of Minnesota I-UROP Scholarship Table of contents Climate Analysis . Nordhavn . Copenhagen International School . The Silo . Drawing Conclusions . References . 3 . 7 . 17 . 27 . 35 . 43 Introduction Sustainability. Sustainability is a very broad area of design, and residential design. Within each of these focus as it is cultivated by many different definitions and three scopes, I will distill my research into the unique is described as consisting of many different elements. set of six distinguishing factors of sustainability: Two major descriptions of sustainability were created in environmental performance, aesthetics, social attempt to sharpen these definitions. The first, created acceptability, functionality, economic viability, and by Vitruvius, an Italian architect during the later first durability. This allows me to keep a specific and century B.C., states that sustainability can be broken unified approach when looking at each scale, and to down into three categories: Utilitas, Firmitas, Venustas. make comparisons between each scale. Translated, a sustainable building can be described as being aesthetically pleasing, functional, and durable. Environmental Performance The second major description also breaks sustainability into three pillars: environmental performance, social Aesthetics Functionality acceptability, and economic viability. Both forms state that it takes all three of these categories in Optimal Sustainability unison to create a sustainable building, and
    [Show full text]
  • Gadefortegnelse 15.09.20.Pdf
    i Bydel lmen ædiatri Hospital Medicin Reumatologi Gas.kir. Neurologi: Apopleksi Neurologi: A Kardioligi Ort.kir. P Gynækolog Urologi Amager (2300, 2770 og 2791) AMH AMH GLO HVH GLO GLO AMH HVH HVH HVH Bispebjerg BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH HEH HEH Brønshøj/Husum BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH HEH HEH Christianshavn BBH BBH FRH BBH BBH RH BBH BBH HVH HVH Frederiksberg (post-nr.) BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH HEH HEH Indre by RH BBH FRH BBH BBH RH BBH RH RH RH GLO Kgs. Enghave (2450) HVH HVH HVH GLO GLO HVH HVH HVH HVH iagnoseliste Nørrebro – indre BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH RH RH d Nørrebro - ydre BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH RH RH ut Ryvang øst BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH RH RH ak Se GLO akutSe diagnoseliste! Valby (2500) HVH HVH HVH GLO GLO HVH HVH HVH HVH H: RH: Vanløse BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH HEH HEH HE Vesterbro HVH HVH GLO HVH GLO GLO HVH HVH HVH HVH Østerbro – indre RH BBH FRH BBH BBH RH BBH RH RH RH Østerbro - ydre BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH RH RH PÆDIATRI Medicinsk: Til og med 17. år. Kirurgisk: Til og med 15. år Børneortopædkirurgi til 15. år RH: (CVI-BYEN): AKUT: Østerbro, Indre by, Nørrebro (indre) samt Ryvang Øst – sendes til TC RH: (CVI-BYEN): ELEKTIV: Østerbro og Indre by, Ryvang Øst. – henvisning til 130132 HVH (CVI-SYD): AKUT: Byen: Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Frederiksberg, Nørrebro (ydre) og Vanløse.
    [Show full text]
  • Community-Based Design for Urban Natue in Copenhagen
    Community-Based Design for Urban Nature in Copenhagen An Interactive Qualifying Project submitted to the Faculty of WORCESTER POLYTECHNIC INSTITUTE in partial fulfilment of the requirements for the degree of Bachelor of Science by Kathleen Duffy Matthew Rothman Connor Walsh Emma Williams Date: 13 May 2021 Report Submitted to: Dr. Oleg Koefoed Growing Pathways Professors Jennifer Carlson and Blake Currier Worcester Polytechnic Institute This report represents work of WPI undergraduate students submitted to the faculty as evidence of a degree requirement. WPI routinely publishes these reports on its web site without editorial or peer review. For more information about the projects program at WPI, see http://www.wpi.edu/Academics/Projects. i. Abstract The city of Copenhagen has emphasized a strong desire to increase the number of urban nature projects throughout the city, preventing the effects of urban sprawl. Organizations like Growing Pathways support urban nature projects utilizing community involvement throughout Copenhagen due to the various health and environmental benefits. Our goal was to develop an engaging greenspace design for Growing Pathways and the Øresundskollegiet dormitory using community input. Through interviewing experts and stakeholders, surveying dormitory residents, and conducting a design probe, we investigated effective greenspace design. Our team was able to design a 3D model of a greenspace adjacent to blocks J, K, and L of the dormitory complex, with the hopes that they can implement it in the future. i ii. Acknowledgements
    [Show full text]
  • Københavns Kommune |
    Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. Side (No.) (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Statistikdistrikter i København, januar 1996 Statistical districts of Copenhagen, January 1996 16 A 1.2 Fortegnelse over statistikdistrikter med tilhørende List of statistical districts and included subdistricts 17 roder A 1.3 Bydele i København, januar 1998 City districts of Copenhagen, January 1998 18 A 1.4 Fortegnelse over bydele med tilhørende roder List of city districts and included subdistricts 19 pr. 1.1.1998 1.1.1998 A 1.5 Sognene i København 1.10.1995 The parishes of Copenhagen 1.10.1995 19 A 1.6 Skoledistrikter i København pr. 1.1.2000 School districts of Copenhagen, 1.1.2000 20 A 1.7 Fortegnelse over skoledistrikter med tilhørende List of school districts and included subdistricts 21 roder pr. 1.1.2000 1.1.2000 Areal Area A 1.8 Københavns Havns vandarealer og kajer Water areas and quays of the Harbour of Copen- 21 hagen A 1.9 Areal efter anvendelse Area by utilization 21 A 1.10 Længde og areal af gader og veje Length and area of streets and roads 22 15 Areal og inddelinger Area and divisions I København har der fra gammel tid været anvendt en geo- neste 10 år, mens Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltnin- grafisk opdeling af kommunen i såkaldte roder til brug for gen nu har tilpasset sig kommuneplanens bydele, alene skatteopkrævningen. Roderne blev etableret i 1871 ved med én afvigelse omfattende den nordlige del af Amager.
    [Show full text]
  • Nyt Bynet På Amager Øst Og Amager Vest
    Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Nyt Bynet på Amager Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Amager Øst og Amager Vest 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens åbning 9 Adgang til stoppesteder og stationer 19 Movia, Nyt Bynet på Amager Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive transport i hovedstadsområdet op i international topklasse. I 10 år har anlægsarbejdet stået på, og mange har dagligt mærket, hvor- dan trafikafviklingen har måttet tilpasse sig. Men om under to år tages Cityringen i brug, og borgerne i hovedstadsområdet får en forbedring af den kollektive transport, som der er hårdt brug for. Når Cityringen åbner, bindes den tæt sammen med bus, tog og eksisterende metrolinjer i én sammen- hængende transportorganisme. Byen rykker tættere på omegnen, og omegnen rykker tættere på byen, når mange af de mest benyttede rejseveje får kortere rejsetid og den samlede kapacitet i trans- portsystemet stiger. Tog og metro er hovedpulsårerne, mens busserne er de livsnødvendige forbindelser, som sørger for at passagererne kan komme hurtigt og direkte til og fra metro og tog og ud i alle forgreninger. Så når Cityringen åbner i 2019, skal bussernes funktion også passes til, så der sikres størst muligt samspil og dermed bedst muligt grundlag for udvikling, vækst og beskæftigelse i hele hovedstadsområdet. Bussernes nye funktion i hovedstadsområdet er samlet i: Nyt Bynet. Nyt Bynet omfatter det strategiske net bestående af A-, C- og S-busser såvel som de lokale buslinjer.
    [Show full text]