Jazzhus Montmartre

JAZZHUS MONTMARTRE

Projekt i Digitale medier og interaktionsdesign

57460 EMA GRCIC 54856 LOUISE MELDGAARD MØNSTED 64945 EMILIE STRANDBY ARENTOFT 64951 JOYCE CLAIRE LYNCH 52132 MERETHE HVAM MADSEN

VEJLEDER: JOHANNE AARUP HANSEN TITEL: Redesign af Jazzhus Montmartres hjemmeside

Projekt i Digitale medier og interaktionsdesign Et-fags kommunikation Roskilde Universitet Forår 2019

UDARBEJDET AF: Ema Grcic Emilie Strandby Arentoft Joyce Lynch Louise Mønsted Merethe Hvam Madsen

VEJLEDER: Johanne Aarup Hansen

OMFANG: Antal sider: 112

ANTAL ANSLAG: (inkl. mellemrum): 143.060 Abstract

The aim of this thesis is to create a prototype for “Jazzhus Montmartre” which could motivate young people between 20-35 to attend concerts and thereby ensure that jazz culture will be passed on through generations. To gain an insight into which elements of their existing website Montmartre wished to optimize and which new elements were needed to be implemented in order to attract the younger target group, we engaged in a corporation with the manager of Montmartre, Jonas Dyrved. To support our hermeneutic approach, our primary data consisted of qualitative data which we had obtained through two interviews with Jonas and two usability tests. To illustrate our design process, we used the iterative model by Goodman which illustrates how each step in the process is formed by our ongoing iterations. To analyze our primary data, we applied Lisbeth Thorlacius’ theories of visual communication and User Experience, and Kim Schrøder’s multi-dimensional reception model. These theories provided some useful insight into, both Montmartre’s purpose and the users’ perceptions of the prototype. In a discussion, we questioned whether or not we have interpreted Montmartre’s vision as it was intended. In the final interview with Jonas, he revealed to us that the visual and functional expression visualized in the prototype was not in compliance with his own vision. Based on our findings we conclude that the idea of how Montmartre is portrayed as a modern cultural institution was not identified precisely enough in the initial interview. But on the basis of Thorlacius’ theory and our test persons responses, it could be argued that our prototype fulfilled the central principles of visual communication, as well as it follows the user centric approach. Finally we conclude that Jonas needs to be willing to adapt to a modern visual expression in order to fulfill their vision.

Indholdsfortegnelse

Abstract 0

1. Introduktion 3 1.1. Problemfelt 3 1.2. Casebeskrivelse 4

1.3 Problemformulering 5

1.4 Projektdesign 6

2. Metode 7 2.1 Videnskabsteori 7 2.2 Dataindsamling 8 2.3 Personaer 9 2.4 Valg af informanter til usability tests 11 2.5 Ekspertvurdering 11 2.6 Den iterative proces 12 2.6.1 Loops 14 2.6.1.1 Første loop 14 2.6.1.2 Andet loop 16 2.6.1.3 Tredje loop 16 2.6.2 Tidslinje over de tre loops 18 2.7 Brug af CMS-system 19 2.8 Anbefaling af CMS-system 21

3. Litteraturbedømmelse 22 3.1 Litteratursøgning 22 3.2 Et udsnit af feltet inden for designprocesser 23

4. Teori 29 4.1 Den visuelle kommunikationsmodel 29 4.2 User experience 31 4.3 Receptionsteori 32

5. Analyse 35 5.1 Første analysedel 35 5.1.1 Den faktiske afsender 35 5.1.2 Navigationsstruktur 37 5.1.3 Layout 39 5.2 Udarbejdelse af anden prototype 40 5.2.1 Gennemgående elementer og funktioner 42 5.2.2 Prototypens opbygning og struktur 47 5.3 Anden analysedel 54 5.3.1 Det visuelle udtryk og konsistens 54

1 5.3.2 Navigation og funktioner 59 5.3.3 Hjemmesidens formål 62 5.4 Udarbejdelse af tredje prototype 64 5.4.1 Fælles for alle siderne 64 5.4.2 Home 67 5.4.3 Concerts 69 5.4.5 Restaurant 72 5.4.6 Merchandise 72 5.4.7 About us 73 5.5 Tredje analysedel 74 5.5.1 Visuelle udtryk og konsistens 74 5.5.2 Navigation og funktioner 80 5.5.3 Hjemmesidens formål 88

6. Diskussion 90

7. Konklusion 94

8. Litteraturliste 96 8.1 Artikler 96 8.2 Bøger 96 8.3 Internetkilder 98

2 INTRODUKTION1 1. Introduktion

1.1. Problemfelt

Inden for de seneste årtier har verden ændret sig grundet den øgede digitalisering. Internettet er i dag en forudsætning for måden, hvorpå mennesket kommunikerer og søger information. Samfundet undergår en udvikling, hvor menneskets sociale relationer og virksomheders markedsføring bliver digitaliseret i højere grad. Digitaliseringen vinder større indpas, hvorfor virksomheder såvel som organisationer bør tilpasse sig det nye landskab for ikke at blive hægtet af (Jørgensen 2018).

Danskerne bruger fortsat mere tid på internettet, hvilket har betydning for deres fremtidige forbrugsvaner. Som det fremgår af Danmarks Statistik, købte 3,4 millioner danskere varer eller tjenester gennem internettet i 2015. Tallet svarer til, at tre ud af fire danskere i aldersgruppen 16 til 89 år handlede på internettet inden for et år. Det er især billetter til teater, biografer og koncerter, der handles via nettet (Danmarks Statistik 2015).

(ibid.:2015)

Ud fra ovenstående er en virksomheds eller organisations hjemmeside altafgørende for, hvordan potentielle kunder opfatter identiteten udadtil. Ifølge Lisbeth Thorlacius, lektor i

3 Visuel Kommunikation, kan et æstetisk flot webdesign efterlade et positivt helhedsindtryk trods manglende brugervenlighed og responstid (Thorlacius 2018:181). Af den grund stilles der højere krav til virksomheders og organisationers online tilstedeværelse med henblik på æstetik. Et godt førstehåndsindtryk af en hjemmeside kan omdanne besøg til henvendelser, da værdiskabelsen netop foregår gennem en hjemmesides layout. Grundlæggende bør en virksomhed eller organisation omsætte deres vision til et sådan webdesign, der understøtter brugerens adfærd, behov og forventninger. Forskere fra Carleton University i Ottawa har fundet frem til, at besøgende på et givent website kun bruger 50 millisekunder til at bedømme, hvorvidt de finder websitet appellerende (Lindgaard et al.:115-116). Dertil kommer, at den visuelle identitet er en vigtig faktor i vedligeholdelsen af brugerkontakten.

1.2. Casebeskrivelse

Følgende projekt tager udgangspunkt i kulturinstitutionen Jazzhus Montmartre (Herefter: JM), der fra 1959 til midten af 70’erne spillede en væsentlig rolle i den internationale jazzverden (Copenhagen Jazz Festival). JM er en non-profit organisation, som drives af deltidsansatte og frivillige (Jazzhus Montmartre:Staff and volunteers). Jazzhuset har gennem årene tiltrukket en lang række af jazzens mest prominente musikere på scenen i København, og amerikanske kunstnere som Coleman Hawkins, Dexter Gordon og Ben Webster flyttede til den danske hovedstad, idet USA var præget af racisme og dårlige arbejdsforhold. Således opnåede JM hurtigt et internationalt ry, da de amerikanske musikere gjorde stedet til kraftcenter for jazz på internationalt plan. JM er desuden blevet omtalt i flere internationale nyhedsmedier, heriblandt The Guardian, der udnævnte spillestedet til en af Europas førende jazzklubber. I dag er JM fortsat et sted, der besøges af jazzens største navne fra ind- og udland (Jazzhus Montmartre:Press).

JM har en loyal kundeskare, der månedligt besøger stedet (Bilag 1:L539). Dog bestræber spillestedet sig på, at de får ”givet jazzen til ikke kun det grå guld, som vi har masser af herinde, men også til den næste generation” (ibid.:L38-39). JM forsøger da at skabe en moderne kulturinstitution, der omfavner flere aldersgrupper. Denne vision afspejles ikke gennem den nuværende hjemmeside, der blev udformet tilbage i 2010 (ibid.:L59). Selv mener JM, at de ikke formår at sælge en fuldendt oplevelse, da oplevelsen starter i mødet

4 med hjemmesiden (ibid.:L481). Spillestedet argumenterer for, at det manglende fokus på hjemmesiden skyldes deres økonomiske situation. Førhen modtog de et årligt bidrag på 700.000 kr. af Københavns Kommune, som de nu får frataget. JMs stifter og ejer, Rune Bech, udtaler, at de fremtidigt vil søge økonomisk støtte gennem forskellige fonde med henblik på kulturhusets overlevelse (Frandsen 2019). JMs økonomi understreger nødvendigheden i at udforme en appellerende og brugervenlig hjemmeside, der på sigt kan føre til mersalg. På baggrund heraf finder vi det interessant at undersøge, hvordan vi gennem et redesign i prototypeform af deres nuværende hjemmeside kan imødekomme visionen om at skabe en moderne kulturinstitution for derigennem at adressere et yngre publikum. Til dette formål vil vi 1) arbejde målgruppeorienteret og 2) trække på viden om æstetik og brugervenlighed i forhold til webdesign.

1.3 Problemformulering

På baggrund af ovenstående problemfelt tager projektet udgangspunkt i følgende problemformulering:

5 1.4 Projektdesign

6 2 METODE 2. Metode

Følgende kapitel vil introducere vores metodiske tilgang til projektet og overvejelser herom. Undervejs i kapitlet vil vi fremlægge vores videnskabsteoretiske ståsted, dataindsamling, personaer, usability, valg af informanter, ekspertvurdering samt den iterative proces. Afslutningsvis inddrages et afsnit om brug og anbefaling af CMS-system.

2.1 Videnskabsteori

Processen samt resultatet af ethvert videnskabeligt arbejde afgøres af, hvilket syn vi som forskere tillægger verden og det fænomen, vi ønsker at undersøge. Under udformningen af projektet har vi arbejdet ud fra en hermeneutisk tilgang, da vi fortolker den indsamlede empiri og inkorporerer fortolkningen i prototypen. Følgende afsnit vil redegøre for hermeneutikken og konkretisere, hvordan det videnskabsteoretiske perspektiv har bidraget til projektets udformning.

Ordet hermeneutik betyder ”at fortolke” (Pahuus et al. 2014:227). Sammen med begrebet mening, udgør fortolkning et af de to centrale begreber inden for den humane videnskab. Det meningsfulde beskrives med begrebet intentionalitet, som afspejler, hvordan der bag enhver menneskelig aktivitet – indre såvel som ydre – er en rettethed. Intentionen bag enhver indre akt, såsom en menen, følen eller villen, kan frembringes gennem fortolkning. Forståelsen af fænomener kan altså i bred forstand ikke direkte observeres eller registreres (ibid.:226). Meningen bag må frembringes gennem et fortolkningsarbejde, som tager afsæt i den forforståelse, vi som forskere tillægger det undersøgte (ibid.:229).

Forinden vores første interview med JMs daglige leder, Jonas Dyrved, udformede vi en interviewguide, som var baseret på vores forforståelse om JM samt de problemstillinger, vi identificerede på deres nuværende hjemmeside. Under interviewet blev der tilføjet ny viden til vores forforståelse, hvilket afspejler den konstante vekselvirkning mellem del og helhed, som udgør en essentiel del af fortolkningen. Fortolkningsprocessen skelner mellem den handlendes subjektivitet og konteksten, som handlingen bunder samt udføres i (ibid.:231).

7 Hvordan delene indgår, som afgørende fortolkningen, kan beskrives med den hermeneutiske cirkel.

(Egen illustration af den hermeneutiske cirkel)

Modellen illustrerer netop denne vekselvirkning mellem del og helhed, som tilføjer nye nuancer til vores forforståelse. Delene kan ikke forstås uden en vis forståelse af helheden, og omvendt forstås helheden i lyset af de enkelte dele (ibid.:231-233). I forlængelse af den forståelse, vi opnåede i det indledende interview, medtog vi fra hver endt usability test nye fortolkninger, som påvirkede vores helhedsopfattelse af prototypens design. Den konstante pendling mellem del og helhed afføder en cirkulær proces, hvor vi som forskere løbende bliver klogere på, hvad JM ønsker kommunikeret, samt hvordan vores målgruppe oplever prototypen. Cirkelbevægelsen er dermed et udtryk for den proces, som ligger bag tilblivelsen af prototypen. I takt med at vi blev klogere på vores målgruppe og JMs behov, blev hjemmesidens funktionalitet og visuelle udtryk gradvist tilpasset de to interessenter.

2.2 Dataindsamling

Vores analyse baseres på kvalitativ data fra henholdsvis semistrukturerede interviews og usability tests. Den mening, som vi frembringer gennem fortolkning af disse data, har til formål at blive inkorporeret i prototypen.

8 Det semistrukturerede interview er en aktiv proces mellem interviewer og informant, hvis hensigt er at indsamle beskrivelser af informantens livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale & Brinkmann 2009:19). Det semistrukturerede interview med Jonas giver os indblik i JMs baggrund og identitet samt Jonas’ ønsker til prototypen. Gennem usability tests gør vi brug af spørgsmål, som giver indblik i informanternes holdning og mening til brugssituationen (Gregersen & Wisler-Poulsen 2017:30). Vores kvalitative data understøtter således vores hermeneutiske tilgang, hvor vi forsøger at fortolke den mening, som frembringes.

2.3 Personaer

I projektet har vi udarbejdet to personaer for at bringe specifikke brugerperspektiver ind i produktudviklingen (Bilag 11). Da JMs nuværende målgruppe hovedsageligt består af et ældre segment, men samtidig ønsker at adressere et yngre publikum, har vi konstrueret henholdsvis Erik Rubin og Ida Holm, der hver især repræsenterer de to generationer inden for hver målgruppe. Gennem anvendelsen af disse personaer søger vi at forstå målgruppens forskellige handlemønstre, værdier, forventninger og ønsker.

Hvor Ida repræsenterer den yngre målgruppe, har vi, som repræsentant for den ældre målgruppe, inkorporeret personaen Erik med det formål ikke at negligere det nuværende og trofaste publikum. Ved udelukkende at rette fokus mod den yngre målgruppe, risikerer vi, at den ældre målgruppe ikke kan identificere sig med eller navigere på den nye hjemmeside.

Der er mange grunde til, hvorfor personaer er fordelagtige at inddrage i en designproces. En af grundene er, at personaer er fiktive generaliseringer af målgruppen, der er behjælpelige med at forstå netop deres livsverden (Preece 2015:357). Da vi gør brug af en brugercentreret tilgang i projektet, muliggør vores personaer, at vi kan fastholde et vedvarende fokus på målgruppens holdninger, ønsker og vaner i forhold til at udvikle en prototype, der imødekommer dette. De udarbejdede personaer tager udgangspunkt i brugerens mål samt ”the user's skills, attitudes, task and environment” (ibid.:357).

9 2.4 Usability Formålet med en usability test er at teste hjemmesidens brugervenlighed gennem inddragelse af brugerne. Brugernes faktiske brugssituation i udviklingsprocessen er en forudsætning for, at det endelige produkt indfrier den intenderede målgruppes forventninger til funktionalitet og det visuelle udtryk (Gregersen & Wisler-Poulsen 2017:14). Fokusområderne for vores usability tests var at opnå indsigt i 1) hvorvidt hjemmesiden appellerede til den unge målgruppe og 2) om det interaktive design resulterede i en funktionel samt brugervenlig brugssituation.

For at afdække ovenstående har vi valgt at kombinere to metoder; ‘gangstertesten’ og ‘brugertesten’. Vi bruger gangstertesten til at vurdere om testbrugeren forstår informations- samt navigationsstrukturen i prototypen (Bilag 5) (Gregersen & Wisler-Poulsen 2017:43). Testen blev udført af to testbrugere, som hver især blev introduceret for en underside. På baggrund af den valgte side stillede vi testbrugeren spørgsmål, som gav os indblik i, hvorvidt navigationsstrukturen var nem at interagere med. Selvom gangstertesten er nem og hurtig at udføre, kan den alligevel give designeren indblik i, om brugeren forstår navigationsmulighederne og strukturen.

I brugertesten afprøves, gennem en række testopgaver, hvorvidt hjemmesiden tillader brugeren at finde de informationer og løse de opgaver, som hjemmesiden er designet til (ibid.:99). Samtidig kan testen give os indblik i, hvad testbrugeren oplever og tænker om brugssituationen. Formålet med metoden er at kortlægge, hvor brugerne kan opleve problemer. Hver testopgave blev udformet med henblik på specifikke brugssituationer, da vi lettere kunne implementere resultaterne i vores videreudvikling af prototypen. Under brugertesten benyttede vi os af tænke højt-metoden, hvor testbrugerne blev bedt om at fortælle, hvad de så og oplevede undervejs (ibid.:114). Fordelen ved metoden er, at når testbrugerne undervejs sætter ord på deres interaktion, sikrer vi at alle indsigelser, både positive og negative, medtages i det videre arbejde.

10 2.4 Valg af informanter til usability tests

Da JM bestræber sig på at ramme et yngre publikum, har vi til vores to usability tests inddraget to personer, Laura og Mads, i alderen 24 og 27 år. Laura studerer til dagligt Kommunikation og IT på Københavns Universitet, hvor Mads er færdiguddannet ingeniør. Vi betragter dem som relevante testbrugere til afprøvningen af vores anden prototype, da begge har interesse i at udforske nye, kreative miljøer.

Som det fremgik i casebeskrivelsen udtaler den daglige leder, at JM skal give jazzen videre til næste generation og dermed sørge for, at “(...) ja jeg vil ikke sige musikopdrage, men nu gør jeg det alligevel” (Bilag 1:L39-40). Jonas understreger yderligere, at det handler om at involvere: “(...) altså det er noget vi skal fokusere mere og mere på, at involvere de forskellige aktører der er omkring os. Altså folkeskoler, gymnasier, Rytmisk Konservatorium (...)” (ibid.:L44-51).

Ud fra ovenstående har vi tolket, at den yngre målgruppe ikke nødvendigvis er jazz-fanatikere med stor interesse og viden inden for genren, men er en gruppe af unge mennesker, der skal inviteres og introduceres til jazzmiljøet.

2.5 Ekspertvurdering

For at teste den tredje prototype har vi interviewet Jonas ud fra en ekspertvurdering (Bilag 8). En ekspertvurdering er en systematisk måde at gennemgå hjemmesiden på, da metoden trækker på generelle retningslinjer inden for usability. Formålet er, at eksperten kan forudse fejl og mangler, som vil skabe problemer for slutbrugerne. Denne metode har vundet stort indpas i forhold vurdering af hjemmesider, da metoden er billig og mindre ressourcekrævende (Christiansen & Rose 2015:74). Vi anser Jonas som værende ekspert, da han er daglig leder hos JM, og derfor besidder et dybdegående kendskab til den information og de servicer, som hjemmesiden skal indeholde samt den kontekst, hvori hjemmesiden benyttes.

11 I henhold til udarbejdelsen af interviewguiden er det først og fremmest vigtigt, at ekspertvurderingen er systematisk opbygget og helhedsorienteret. For at sikre dette, har vi, som anbefalet, udarbejdet en liste over dele af hjemmesiden, der som minimum skal evalueres på. Til dette formål findes der to tilgange. Den ene metode er generel og ser på hjemmesiden som helhed, hvor den anden metode er mere specifik med henblik på brugerens formål (ibid.:75). Interviewguiden er udarbejdet på baggrund af teorien om ekspertvurdering, erfaringer fra tidligere usability tests samt udvalgte dimensioner fra Schrøders receptionsteori. Vores interviewguide er et overlap mellem de to tilgange, da vi på denne måde får afdækket Jonas’ oplevelse af hjemmesidens helhed såvel som de mere avancerede elementer i form af eksempelvis bordbooking.

2.6 Den iterative proces

Succesen bag ethvert produkt afhænger af graden af brugervenlighed, som brugeren medtager fra interaktionen med produktet. Opfattelsen af brugervenlighed varierer fra henholdsvis person til person, produkt til produkt og opgave til opgave (Goodman et al. 2012:22). Netop denne variation bevidner om, at input fra den unge målgruppe er en forudsætning for, at forventningen til prototypens visuelle udtryk og funktionelle muligheder indfries. Vi tillægger derfor dette projekt en brugercentreret metode, hvor det tidlige udviklingsarbejde tager afsæt i et vedvarende fokus på brugerens behov og mål (Preece et al. 2015:327). Forinden udarbejdelsen af første prototype opstillede vi kravspecifikationer på baggrund af Jonas’ ønsker og egen tilegnet viden. Kravspecifikationerne tjener følgende to formål 1) at opnå forståelse for brugerens aktivitet samt konteksten og 2) indsamle krav, som danner afsæt for designet (ibid.:351). Idet udgangspunktet for prototypen er det indledende interview med Jonas, baserede vi kravspecifikationerne på baggrund af hans udtalelser i forhold til det funktionelle og visuelle udtryk samt antagelser om målgruppens behov. Inddragelsen af brugerne tager form som en iterativ proces, hvor vi gennem løbende inkorporerer deres feedback i det videre arbejde.

Den iterative proces illustreres af Goodman gennem den såkaldte ‘iterative spiral model’, hvis cirkularitet udgøres af tre faser: ’examination’, ’definition’ og ’creation’.

(Egen illustration af Goodman et al. 2012:32)

I den første fase, examination, identificeres problemet samt hvem problemet direkte påvirker. Næste skridt er definition, hvor løsningerne på problemerne findes, hvilket afføder hvordan der i sidste skridt, creation, udformes et produkt, som har til hensigt at løse problemerne (Goodman et al. 2012:33). Nedenstående figur skitserer den iterative proces, som projektet er funderet i.

(Egen illustration af vores iterative proces)

13 Ideelt set bør de tre faser gennemgås, indtil hjemmesiden afspejler den unge målgruppes behov og forventninger. Da vi ikke har kendskab til hvilke begrænsninger målgruppen kan opleve på hjemmesiden, er den iterative metode fordelagtig, da den tillader en høj grad af fleksibilitet i udformningen af vores prototype. Når testbrugerne identificerer problemer eller fremlægger tilføjelser, opstår en ny iteration, hvor vi, med hensigt på at afhjælpe problemet, gennemgår de tre faser igen. Gennem den cirkulære proces bygger vi os gradvist frem til et design, som imødekommer målgruppens behov (ibid.:33). At arbejde iterativt understøtter yderligere vores hermeneutiske tilgang, hvor vores tolkning samt forståelse af fænomener illustreres gennem den hermeneutiske spiral. Lige så vel som pendlingen mellem del og helhed påvirker vores forståelse, opnår vi ny forståelse hver gang, vi gennemgår de tre faser.

2.6.1 Loops

Følgende afsnit vil redegøre for, hvordan den iterative proces har formet vores designproces. Hvert loop illustrerer hvordan vi har rykket os frem til en ny helhedsforståelse, der indfrier prototypens kravspecifikationer.

2.6.1.1 Første loop

Den første fase vi gennemgik var examination, hvor vi stiftede bekendtskab med JMs hjemmeside, der bar præg af manglende vedligeholdelse, da hjemmesiden blev udformet tilbage i 2010 (Bilag 6). Forinden det første kig på hjemmesiden havde en tidligere medstuderende, der er ansat som PR-medarbejder hos JM, fortalt, at diverse interessenter troede, at jazzhuset har været lukket de sidste 10 år. Denne information blev springbræt for det videre arbejde med JM, hvorfor vi kontaktede dem i håb om et kommende samarbejde med henblik på en fremtidig hjemmeside. Første led i vores samarbejde blev indledt af et interview med Jonas, hvor vi, forinden interviewet, udformede en semistruktureret interviewguide baseret på vores forforståelse af jazzhuset. Her var fokus rettet mod henholdsvis JMs identitet, deres nuværende hjemmeside og forventningerne til et kommende redesign (Bilag 13). Den forforståelse vi funderede vores spørgsmål i, blev udfordret undervejs i interviewet, hvorfor intervieweren her afvigede fra eventuelle irrelevante spørgsmål. Samtidig sikrede strukturen, at interviewet gav os brugbar data, som kunne få os nærmere ind på, hvad vi skulle have fokus på i prototypen (Brinkmann & Tanggaard 2015:38).

Under anden fase, definition, udarbejdede vi løsninger til de problematikker, vi havde identificeret ud fra Jonas’ udtalelser. Vi valgte at benytte Lisbeth Thorlacius’ kommunikationsmodel, hvilket gav os indblik i JMs ønsker til redesignet. Som tidligere nævnt ønsker Jonas at tiltrække et yngre publikum samt bibeholde det ældre segment. Gennem en tematisk kodning af interviewet identificerede vi, hvilke krav og forventninger JM har til en ny hjemmeside.

Næste fase i første loop var creation. Her påbegyndte vi udformningen af den prototype, som vi skulle præsentere for vores testbrugere gennem første usability test. Med afsæt i JMs ønsker, brainstormede tre af gruppens medlemmer på idéer til et redesign, som blev visualiseret med papir og blyant. De mange idéer blev sorteret og indskærpet i vores første prototype i form af wireframes (Bilag 10), som derefter blev introduceret for de to gruppemedlemmer, der ikke deltog i udarbejdelsen af de disse wireframes. De to gruppemedlemmer havde flere iagttagelser, som vi medtog i udarbejdelsen af anden prototype, der blev udarbejdet i WiX.

1) I menubaren havde vi overskriften ‘About us’, hvor der fremgik kontaktoplysninger samt historien om JM, hvilket blev oplevet som uhensigtsmæssigt. 2) Dropdownmenuen ved menukategorien ‘About us’ blev opfattet som overflødig og forvirrende. 3) Kontaktoplysninger og åbningstider manglede ved footeren. 4) Rækkefølgen i menubaren blev oplevet ulogisk i forhold til, hvad der var vigtigt at fremhæve først, hvor eksempelvis ‘Concerts’ og ‘Calender’ stod før ‘Restaurant’.

På baggrund af vores wireframes og kravspecifikationerne, påbegyndte vi udarbejdelsen af anden prototype. Prototypen blev designet i programmet WiX, hvor vi afprøvede opsætning af design og layout. Udfaldet blev senere præsenteret for testbrugerne, som ledte videre til det næste loop, der omhandlede deres oplevelse af funktionalitet samt det visuelle udtryk.

15 2.6.1.2 Andet loop

Andet loop blev i examination fasen indledt af de to usability tests, hvor vi afprøvede anden prototype på den yngre målgruppe. Usability testen bestod af tre testmetoder; en brugertest, en gangstertest og en række spørgsmål funderet i Schrøders receptionsteori (Bilag 2).

Den første usability metode vi introducerede var brugertesten, som bestod af specifikke testopgaver. Herefter fortsatte vi med gangstertesten, som introducerede en række afklarende spørgsmål vedrørende informationsstrukturen i prototypen. Tænke-højt-metoden affødte, at den første testbruger, gjorde os opmærksom på, at vores metodiske rækkefølge var sammensat ulogisk. Gangstertesten blev indledt af spørgsmålet: “Hvilket website er du på?”. Da Mads forinden havde gennemført brugertesten, var svaret derfor allerede givet. I tilfælde af at afholde flere usability tests erfarede vi her, at vi bør introducere gangstertesten først. For at sikre metodens reliabilitet for begge usability tests, blev anden testbruger introduceret for samme struktur.

Med vores nye viden omkring testbrugernes oplevelse af prototypen var det nu muligt at indlede definition fasen. Vi foretog en analyse funderet i Thorlacius’ visuelle kommunikationsmodel og Schrøders receptionsteori, hvortil vi inddrog designprincipperne fra user experience teorien. Gennem analysen blev vores helhedsforståelse gradvist ændret, da visse elementer blev opfattet anderledes end forventet. Et eksempel herpå var, at placeringen af åbningstiderne, som blev oplevet ulogisk. Denne indsigt var blot en af mange, som vi tog med videre i creation fasen i henhold til udarbejdelse af tredje prototype.

2.6.1.3 Tredje loop

Examination fasen blev i tredje loop indledt af et interview med Jonas, hvor hensigten var at klarlægge hans oplevelse af tredje prototype. Eftersom Jonas ikke repræsenterer målgruppen på lige fod med de to testbrugere, valgte vi at opbygge interviewguiden på anden vis. Herigennem søgte vi indblik i, hvorledes funktioner og visuelle elementer levede op til hans ønsker samt JMs vision. Gennem åbne spørgsmål, som løbende i interviewsituationen blev tilpasset hans færden på siderne, opnåede vi den ønskede feedback, hvorefter vi kunne påbegynde definition fasen.

16 Indledningsvis i denne fase foretog vi en tematisk kodning, som klargjorde hvilke elementer, der havde en positiv effekt samt hvilke funktioner, som ikke stemte overens med Jonas’ behov og ønsker. Vores kodning tog igen udgangspunkt i projektets udvalgte teorier, hvor vi udarbejdede skemaer ud fra relevante temaer og receptionsdimensioner. I dette loop påbegyndte vi ikke creation fasen ved at udarbejde en ny udgave af prototypen tilpasset Jonas’ ønsker, som en designproces ellers fordrer. Vores forløb blev således afsluttet med definition fasen, som bestod af analysen omhandlende Jonas’ ekspertvurdering, der ledte videre til en diskussion af vores evaluerende refleksioner vedrørende hele projektets designproces.

17 2.6.2 Tidslinje over de tre loops

18 2.7 Brug af CMS-system

Begrebet CMS dækker over ”Content Management System” og kan betragtes som en platform, hvorpå en hjemmeside kan opbygges og opdateres i overensstemmelse med de skabeloner, som systemet tilbyder (Toolmaster.dk). Der findes utallige CMS-systemer, der tjener forskellige formål. WiX er eksempelvis et cloudbaseret hosting site, der betegnes som et åbent CMS-system (Engelhardt & Jensen). Et CMS-system kan nemt tilpasses brugerens konkrete behov, hvor indhold og funktionalitet munder ud i det ønskede design. Virksomheder, der ikke har en baggrund i programmering, kan med fordel benytte et åbent CMS-system til skabe og vedligeholde en hjemmeside. I forbindelse med redesignet af JMs hjemmeside har vi gennem WiX udarbejdet vores prototyper. Følgende afsnit vil 1) præsentere fordele og ulemper herom og 2) fremlægge en anbefaling til JM.

(WiX 2019:Home)

I forbindelse med udarbejdelsen af henholdsvis anden og tredje prototype blev vi positivt overrasket over WiX’ brugervenlighed. Det kræver eksempelvis ingen kompetencer inden for kodning, da WiX tilbyder et simpelt træk og slip interface. Derudover er der gratis adgang, hvilket vi, som nybegyndere, anså som en fordel. WiX er altså en let begynderløsning med mere end +500 forskellige designskabeloner, der er inddelt inden for temaer. Trods den gratis udgave af programmet er det muligt at opgradere til en abonnementspakke. Nedenfor er listet de fire abonnementer, som WiX tilbyder:

(WiX 2019:Upgrade)

Ovenstående abonnementer giver forskellige fordele med henblik på at udarbejde en hjemmeside, herunder ubegrænset båndbredde, fjernelse af reklamer, forbindelse til gratis domæne og meget mere. Ved oprettelse af projektets prototype valgte vi dog at begynde med den gratis udgave, da vi ønskede at få en fornemmelse og vurdering af programmet og dets funktioner forinden en eventuel opgradering.

Selvom den gratis udgave giver adgang til basale funktioner, tilbyder designskabeloner samt tilgodeser mindre virksomheder med et begrænset budget, oplevede vi dog stadig begrænsninger. Vi oplevede blandt andet problemer i forbindelse med langsom hastighed samt download, hvor vi enten måtte vente på at forbindelsen blev genoprettet eller genstarte programmet. Generelt lader WiX til at være et program, som bruger meget af computerens

20 aktivitet og ydeevne, da vi ofte fik en notifikation, som anbefalede at lukke programmet grundet dets høje energiforbrug. Det kan dog diskuteres, hvorvidt dette skyldes den enkelte computers kapacitet eller selve programmet. Derudover er nogle af funktionerne forudbestemte, hvorfor det ikke har været muligt at tilpasse designet ud fra egne præferencer. Med udgangspunkt i nævnte problemstillinger valgte vi, i forbindelse med udarbejdelse af tredje prototype, at opgradere hjemmesiden til versionen “Unlimited”. Med denne udgave blev det muligt at få adgang til flere af hjemmesidens funktioner, såsom restaurant-reservation og nyhedsbrev, i en ‘ægte’ kontekst.

2.8 Anbefaling af CMS-system For at undgå ovenstående tekniske problemer vil vi derfor anbefale en opgradering af den gratis udgave, da det inkluderer flere fordelagtige funktioner og muligheder. Et væsentligt argument for at JM bør benytte sig af en opgraderet version, er, at det først her er muligt at forbinde sit eget domæne, hvilket vil øge troværdigheden og udvise professionalisme samt gøre det lettere for brugerne af finde JMs hjemmeside. I henhold til fordele ved WiX anser vi det som intuitivt og let tilgængeligt takket være dets ‘træk og slip’ interface, der gør det muligt at tilføje billeder og tekst som ønsket. Enhver kan derfor navigere rundt i programmet, hvilket er vigtigt, eftersom JM ofte må udskifte billeder, datoer og menukort. Desuden tilbyder WiX et overskueligt reservationssystem, som er nemt at opdatere. Dette vægter vi højt, da det nuværende system er udfordrende. Eftersom vi har arbejdet med en prototype, der ikke er udformet som en “rigtig” hjemmeside i en ægte kontekst, kan det være svært at komme med en anbefaling af WiX til JM. Derudover har vi ikke et stort kendskab til eller erfaring med at arbejde i andre lignende programmer, hvorfor det kan være vanskeligt for os at vurdere kvaliteten af WiX. På baggrund af projektets erfaringer kan det udledes, at WiX er brugervenligt og overskueligt samt imødekommer JMs nuværende problemstillinger. Da JM er økonomisk begrænset, anser vi WiX som et godt alternativ til “de store kommercielle produkter som Sitecore og Sharepoint” (Engelhardt & Jensen).

21 LITTERATUR-3 BEDØMMELSE 3. Litteraturbedømmelse

Følgende litteraturbedømmelse har til formål at give læseren indsigt i projektets udvalgte litterære framework og belyse grundlaget for teoriernes relation til projektets undersøgelsesfelt. Litteraturbedømmelsen har bistået med at afgrænse vores vidensfelt, udvidet vores forforståelser og endeligt bidraget til en konstruktion af projektets interviewguides.

Som rammesætning for dette afsnit har vi inddraget Alfonso Montuoris artikel: “Literature Review As Creative Inquiry”, der illustrerer den kreative proces, som vi gennemgik i litteraturudvælgelsen. Dette valg er taget som følge af, at vi gennemgår en iterativ designproces, hvorfor Montuoris synsvinkel skal sikre os en mere kritisk og kreativ forskningstilgang. Endvidere vil indeværende afsnit kort gennemgå den eksisterende forskning og viden om feltet, som derefter indgår i vores forforståelse for bedre at kunne tilgå undersøgelsesfeltet.

3.1 Litteratursøgning

En litteraturbedømmelse beskrives af Montuori som et undersøgelsesfelt, hvor en person fortolker et bestemt emne ud fra flere teoretiske perspektiver. Hertil bestemmer fortolkeren, hvilken vinkel emnet skal belyses ud fra med henblik på de teoretiske til- og fravalg. Ifølge Montouri handler en litteraturbedømmelse om at finde et grundlag for en række relevanskriterier, hvor gennemgangen af de forskellige teoretiske perspektiver belyses uden at fremstå udtømmende, men derimod bidrager med opridsning af et givent emne (Montuori 2005:377). Et relevanskriterie i vores teoretiske udvælgelse omhandlede et fokus på ’designprocesser’ som overordnet emne. Vi foretog derfor en litteratursøgning af ordet ”design process” på Google Scholar, hvilket gav et resultat på ca. 4.140.000 videnskabelige artikler.

Søgeresultatet bevidner om, at det teoretiske vidensfelt er omfangsrigt, hvilket har krævet et omfattende strukturerings- og sorteringsarbejde. Som følge heraf foretog vi en grovsortering af de videnskabelige artikler og tog udgangspunkt i, at litteraturen ligeledes skulle drage

22 paralleller til emner såsom ’brugerinddragelse’ og ’meningsdannelse’. Disse underemner blev inddraget som væsentlige brikker i selektionen af litteratur, da de var væsentlige at få belyst i forbindelse med testning af vores prototype af den yngre målgruppe, hvor vi ønskede at få indblik i deres meningsdannelse og holdninger herom. Afslutningsvis kan det siges, at vi i litteratursøgningen frasorterede flere artikler med ovenstående relevanskriterier, da disse artikler ikke imødekom vores problemstilling eller blev anvendt på anden vis end dets relevans for projektet.

3.2 Et udsnit af feltet inden for designprocesser

På baggrund af den store mængde litteratur vedrørende designprocesser og brugerinddragelse vil følgende afsnit skitsere et udsnit af feltet og dets forskellige tilgange. Foruden at præsentere et udsnit af feltets teorier vil vi introducere de anvendte teorier samt begrunde vores til- og fravalg.

Ofte oplever Montuori, at en litteraturbedømmelse forekommer som en kedelig opremsning af ”hvem sagde hvad hvornår”, hvorfor han påpeger, at en sådan bedømmelse bør forstås ud fra en større kontekst (ibid.:375). Montuori argumenter for, at en bedømmelse bør omhandle mere end blot en teoretisk gengivelse af ens ”forfædres” viden – men ligeledes bør inddrage samfundsdiskurser samt et individuelt fortolkningsperspektiv (ibid.:375-376). Vi imødekommer Montuori ved at belyse projektets undersøgelsesfelt ud fra forskellige teoretiske felter, vores forforståelse samt diskurser i samfundet. I projektet problematiseres en tydelig samfundsdiskurs om, at jazz i højere grad appellerer til den ældre generation, hvorfor vi med denne forforståelse har ønsket at inddrage teoretisk viden, som kunne være behjælpelig i forhold til denne problemstilling samtidig med at imødekomme Jonas’ ønske om at adressere en yngre målgruppe. Derfor bevæger projektets undersøgelsesfelt sig på tværs af flere discipliner som visuel kommunikation, receptionsanalyse, usability samt user experience, som teoretisk grænser op til hinanden med designprocesser som fællesnævner. Grænserne herimellem kan fortolkes som flydende i dag, eftersom at designprocesser konstant er i udvikling grundet teknologiske- og menneskelige muligheder. Derfor er litteraturbedømmelsen opbygget med nyere såvel som ældre forskning for at afdække vores undersøgelsesfelt bredt, hvilket har bidraget til en kreativ udvælgelsesproces.

‘Design thinking’ har teoretiseret feltet, da teorien definerer designprocessen, som en analytisk og kreativ proces, hvor designeren kan eksperimentere med prototyper og indsamle feedback fra modtageren, hvilket danner grobund for det videre arbejde. Hvis designeren ønsker at udforme et design, som er relevant og succesfuldt på det højteknologiske- og globale marked, er det en forudsætning, at principperne fra design thinking inddrages (Razzouk & Shute 2012:330). Den indsigt, som opnås ved at følge principperne, minder til dels om ‘situated cognition’, ‘development theory’ og ‘constructivism’. Fra situated cognition medtages iagttagelsen omkring, hvordan vi skal forstå en situation, hvorfor der i en designprocess inddrages informationer om målgruppen, og hvilke forudsætninger der heraf affødes. Development theory giver indsigt i indlæringsprocessen, hvilket er vigtigt, når der søges at adressere en målgruppe samt løse en specifik situation med det udformede design. Constructivism afdækker, hvordan virkeligheden er derude, men den måde vi forstår tingene på er socialt konstrueret, hvorfor vi som designere må tage højde for, hvilke konstruktionsmuligheder designet tillader (ibid.:331). Teoretiseringen fastslår dermed, at design er en håndværksmæssig proces, som søger at løse rigtige problemer gennem et design, hvilket kommunikerer sit eget formål og give mening i en situation ude i verden.

Der opstilles fire overordnede tilgange til designprocesser, herunder ‘user-centered design’, ‘systems design’, ‘activity-centered design’ og ‘genius design’, der alle har forskellige fokuspunkter i designprocessen. Inden for tilgangen user-centered design er brugernes behov omdrejningspunktet for udviklingsarbejdet, hvor deres viden danner grundlag for produktudviklingen. I stedet for at kigge på den enkelte bruger belyser tilgangen inden for systems design undersøgelsesfeltet ud fra et helikopterperspektiv, hvor det interessante er brugernes opførsel frem for specifikke mål og ønsker. Activity-centered design har fokus på adfærd i forbindelse med en specifik opgave. Brugeren spiller stadig en vigtig rolle, men det er deres opførsel frem for deres mål og behov, som er vigtige. Ved den sidste tilgang, genius design, påbegynder designeren udviklingsarbejdet baseret på idéer om, hvad brugerbehovet end måtte være. Til sidst i processen inddrages brugeren, hvorved produktet bliver testet (Preece et al. 2015:322). Til projektet har vi anvendt user-centered design tilgangen, da vi 1) har udformet personaer og 2) modtaget løbende feedback i form af brugertests. Gennem

24 denne tilgang opnåede vi allerede tidligt i processen indsigt i målgruppens tanker og ønsker, som vi derefter kanaliserede videre ind i produktudviklingen.

Der findes op til flere såkaldte procesmodeller, der bygger på forskellige forudsætninger. En af de mere plandrevne procesmodeller er ‘The Waterfall Model’, der er en model for udvikling af software, der samtidig opfattes som den traditionelle måde at håndtere projekter og større opgaver på. Denne model fordrer, at designeren går fra fase til fase strengt sekventielt. Modellen er opbygget om et princip, hvor hver enkelt fase afsluttes for derefter at gennemføre den næste. Vi har valgt at afstå fra denne model, da vi ikke mener, at den afspejler virkeligheden i sin måde at forstå projekter, hvor en lineær plan følges til punkt og prikke. Denne model antager altså, at omverdenen er stabil, hvor det er muligt at planlægge sig ud af eventuelle usikkerheder (Goodman et al. 2012:30-31).

(ibid.:31)

En model der tager højde for brugerens variabilitet er “A simple interaction design lifecycle model” (Preece et al. 2015:321-322). Designprocessen i denne model tager form som en cirkulær proces, hvor designeren navigerer frem og tilbage mellem faserne, og derigennem kan revurdere produktet ved hjælp af brugerinddragelse. Således bliver produktet gradvist forbedret, da der løbende udpeges fejl og mangler gennem inddragelse af brugerne. Designprocessen har da stort fokus på brugerne og deres holdninger til et givent produkt, hvilket Preece et al. pointerer som en relevant målsætning, i forhold til at brugerne finder produktet motiverende (ibid.:322-324).

(ibid.:332)

En lignende procesmodel er den iterative spiral model af Goodman et al., der ligeledes tager form som en cirkulær proces. Et loop udgør tre faser, der, som tidligere nævnt, inddeles i henholdsvis examination, definition og creation, der alle gentages, idet en ny iteration begynder.

(Goodman et al. 2012:32)

Til projektet har vi anvendt den iterative spiral model, da vi så en fordel i at inddrage brugeren fra start og derigennem forhindre en mere omfattende modificering af det endelige produkt efter dets frigivelse (ibid.:34). Desuden lod den til at være mere guidende end

26 Preeces et al. model, da den skaber en enkel og håndgribelig struktur i forhold til designprocessen, hvor vi har gennemgået op flere faser under hvert loop. Modellen er, ud fra vores overbevisning, mere virkelighedstro, da vejen til målet ikke er planlagt - eller kan planlægges - på forhånd, som er tilfældet ved The Waterfall Model. Omverdenen er her ustabil, hvor der er utallige usikkerheder at tage højde for ved projektets start. Hertil påpeger Goodman et al. eksempelvis, at vi i kraft af den løbende brugerinddragelse risikerer at afgrænse os fra væsentlige problematikker, som testbrugerne ikke giver feedback på, hvilket kan vise sig at have afgørende betydning for besvarelsen af projektets problemformulering (ibid.:35-36). Hovedargumentet for at benytte denne model er, at det snarere handler om processen med at tilpasse og forbedre produktet gradvist, end at have en nøje planlagt vision, der sikrer et fejlfrit og perfekt produkt fra start.

Til at undersøge brugernes meningsskabelse, forståelse og interageren i prototypen, gør vi brug af receptionsteori i form af Kim Schrøders multidimensionale model. Inspirationen for receptionsteorien udspringer fra Uses and Gratifications-tilgangen (U&G), men der er stor forskel på de to tilgange, trods de begge arbejder ud fra et modtagerorienteret perspektiv (Preece et al 2015:23) (Schrøder 2003:63). Gennem kodningen af empirien har vi med Schrøders dimensioner skabt et systematisk overblik over informanternes oplevelse af prototyperne, som i det analytiske arbejde har været behjælpeligt i klarlæggelsen samt fastholdelsen af de vigtigste aspekter ved informanternes reception. Undervejs i kodningsarbejdet oplevede vi dog, at enkelte dimensioner var svære at adskille, hvilket muligvis har medført et øget fokus på nogle af dimensionerne frem for andre, hvor vigtige pointer udelades.

I bogen ”Visuel kommunikation på digitale medier” præsenterer Lisbeth Thorlacius en model til analyse af digitale- og sociale medier, herunder hjemmesider, Facebook og Instagram. Her introducerer Thorlacius blandt andet æstetikbegreber og designprincipper, og gennemgår væsentlige visuelle virkemidler i form af farver, skrifttyper, billedbrug og layout. Kommunikationsmodellen udgør vores basisviden inden for visuel kommunikation i forhold til de udarbejdede prototyper samt vores teoretiske begrundelse for de æstetiske til- og fravalg.

27 Usability og user experience er essentielle elementer inden for den digitale udvikling. Trods begreberne oftest forveksles, bør de differentieres og holdes adskilt. Hvor usability er opgaveorienteret med fokus på at få brugeren til at fuldføre en specifik opgave, fokuserer user experience på brugerens følelsesmæssige oplevelse med produktet (Gregersen & Wisler-Poulsen 2017:9) (Mifsud 2011). Fælles for begge tilgange er, at de tilsammen bestræber sig på at skabe rammerne for den bedst mulige brugeroplevelse. Da vi arbejder ud fra en brugercentreret tilgang, er begge perspektiver fordelagtige at inddrage, da de søger at afdække og opnå indsigt i brugernes oplevelser og måden hvorpå de interagerer med et givent produkt.

28 4 TEORI 4. Teori

Følgende kapitel vil gennemgå projektets teoretiske forståelsesramme. Indledningsvis præsenteres den visuelle kommunikationsmodel udarbejdet af Lisbeth Thorlacius. Dernæst introduceres user experience teorien, som giver os mulighed for at undersøge, hvordan visse elementer understøtter brugervenligheden. Afslutningsvis inddrages Kim Schrøders multidimensionale model, hvilket er en tilgang, som vi anvender i forbindelse med det metodiske og analyserende arbejde.

4.1 Den visuelle kommunikationsmodel

Med henblik på at analysere, tilrettelægge og udvikle JMs hjemmeside, har vi inddraget Thorlacius’ visuelle kommunikationsmodel (Thorlacius 2018:150). Ifølge Thorlacius bør en hjemmesides visuelle udtryk afspejles i afsenderens intentioner, imødekomme målgruppens præferencer og være tilpasset den website-genre, som hjemmesiden tilhører (ibid.:149). I kommunikationsmodellen undersøges seks kommunikationsfunktioner, som fremgår af nedenstående model:

(Egen illustration af Thorlacius’ visuelle kommunikationsmodel 2018:150)

Thorlacius argumenter for, at kommunikation eksisterer i alle seks funktioner, dog kan kommunikationskonteksten have indflydelse på, at nogle funktioner er mere dominerende end andre. I dette projekt afgrænser vi os til at undersøge følgende funktioner: ‘afsender’, ‘modtager’, ‘produkt’ og ‘medie’. De udvalgte funktioner stemmer overens med den iterative designproces, hvorfor interaktionen med afsender og modtager samt testning af produkt og medie er påkrævet.

Afsenderen. Afsender betegnes som én eller flere personer med ansvar for et digitalt medies kommunikation. Thorlacius skelner mellem ‘den faktiske afsender’ og ‘den implicitte afsender’. I forhold til at udforme et nyt design undersøger vi den faktiske afsender, der refererer til en eksisterende person i form af tanker, intentioner og værdisæt (ibid.:151-152). Vi anvender dermed den faktiske afsenders indsigter, herunder Jonas, til at designe en eller flere prototyper.

Modtageren. Modtageren er målgruppen, som afsenderen ønsker at tilsigte med sin kommunikation. På samme vis, som ved afsender-funktionen, skelner Thorlacius mellem den ‘faktiske-’ og ‘implicitte modtager’. Den faktiske modtager refererer til de personer, der modtager afsenderens kommunikation. Den implicitte modtager er de personer, der opfordres til handling gennem de visuelle virkemidler (ibid.:165). I projektet undersøges den faktiske modtagers præferencer i forhold til JMs fremtidige hjemmeside, hvilket fremadrettet skal hjælpe jazzhuset med at adressere den implicitte modtager.

Produkt. Thorlacius betegner funktionen produkt ud fra både ‘indholds-’ og ‘udtrykssiden’ (ibid.:180). Produktet er en funktion, som ofte forveksles med budskabet. Dog skal produktet forstås i forhold til ‘den æstetiske funktion’, som dækker over “alle former for sensorisk oplevelse” (ibid.). Det betyder, at den æstetiske funktion undersøger brugeroplevelsen af de æstetiske virkemidler, som anvendes på digitale medier. Den æstetiske funktion omhandler blandt andet, hvorvidt en hjemmeside skaber ‘best practice’ for både brugeroplevelsen og den æstetiske fremtoning. I den sammenhæng pointerer Thorlacius, at best practice opstår når en hjemmesides layout, skrifttyper, farver, billeder samt indhold opleves harmonisk og brugervenligt (ibid.:180-181).

Mediet. Mediet udgør den funktion, som forbinder afsender og modtager. Thorlacius påpeger, at før en kommunikativ handling kan opstå, må der nødvendigvis findes et medium eller en kontakt (ibid.:193). Mediet er en del af ‘den fatiske funktion’, som handler om at fastholde kontakten mellem afsender og modtager uden direkte udveksling af informationer. Det er afsenderens pligt at sørge for, at den fatiske funktion eksisterer og bibeholder kontakten til modtagerne (ibid.). Den fatiske funktion knyttes til begreberne: ‘consistency’ og ‘den navigative funktion’, som forekommer essentielle i forhold til at skabe et corporate design. Ud fra dette synspunkt undersøger den fatiske funktion hele virksomhedens æstetiske fremtoning og fungerer som “den røde tråd” i forhold til at skabe æstetisk konsistens. Med udgangspunkt i den navigative funktion er formålet at fastholde kontakten mellem afsender og modtager, hvilket foretages gennem en genkendelig navigationsstruktur og et konsistent design. I den forbindelse vil vi undersøge, hvordan JM kan skabe et konsistent design samt en meningsfuld navigationsstruktur for brugerne på deres hjemmeside.

4.2 User experience

Brugervenlighed er en forudsætning for et vellykket webdesign, hvorfor følgende afsnit vil undersøge de centrale elementer i udviklingen af en brugervenlig hjemmeside. På baggrund af det indledende interview kan det udledes, at overskuelighed er nøgleordet for det nyudviklede site (Bilag 1:L181-183). For at skabe en overskuelig, og dermed brugervenlig hjemmeside, vil designprocessen tage udgangspunkt i teorien om user experience.

User experience ser på brugernes interaktion med en given hjemmeside med henblik på at undersøge, hvilke følelser og oplevelser der forbindes med interaktionen. Teorien undersøger, hvorvidt webdesignet fremstår meningsfuldt for brugerne, herunder deres subjektive oplevelser frem for udviklerens egen professionelle vurdering af sidens kvalitet, funktionalitet og brugbarhed (Preece et al 2015:23). Det er vigtigt at have in mente, at både teknologi og mennesket er under konstant forandring, hvilket påvirker og dermed forandrer brugerens behov og præferencer samt teknologiens udfoldelsesmuligheder. Derfor inddrages brugerne undervejs i udviklingsforløbet for at undersøge deres oplevelse af prototypen

31 (ibid.:23). Teorien opstiller en række designprincipper, der ser på et produkt ud fra følgende begreber: ‘visibility’, ‘feedback’, ‘constraints’, ‘consistency’, og ‘affordance’ (ibid.:26-29).

Visibility. Visibility handler om at gøre funktionerne tydelige. Gennem brugen af visibility øges sandsynligheden for, at brugeren vil interagere med funktionen, hvilket gør sitet intuitivt.

Feedback. Det vigtige er, at brugerne får tilsendt information, som bekræfter interaktionen og formidler, hvad vedkommende har opnået. Med feedback sikres det, at brugerne kan fortsætte sin aktivitet på hjemmesiden. Der findes adskillige former for feedback, såsom lyde, billede, og video.

Constraints. Dette designprincip belyser de mulige interaktioner på en given hjemmeside. Brugeren bliver vejledt, og på denne måde sikres det, at vedkommende ikke begår fejl og misledes, eksempelvis til en forkert side.

Consistency. Her refereres til funktioner, der er opstillet og designet på lignende måder, således at brugeren blot skal lære én metode og dermed kan udføre forskellige aktiviteter ved brug af denne ene metode.

Affordance. Begrebet affordance dækker over de elementer, der opfordrer brugeren til interaktion, såsom en knap, der inviterer til at trykkes på. Affordance kommer typisk til udtryk via grafiske elementer, herunder links, ikoner og knapper, hvis funktion er ganske indlysende for brugerne.

4.3 Receptionsteori

Følgende afsnit vil redegøre for Kim Schrøders multidimensionale model, som har til formål at undersøge modtagerens reception af et produkt på baggrund af kvalitative receptionsinterviews (Schrøder 2003:63). Vi har fundet Schrøders model behjælpelig i flere dele af vores designproces, hvorfor tilgangen både er anvendt i forbindelse med det metodiske og analyserende arbejde.

Mediereception vedrører modtagelse af bestemte medieprodukter. Formålet med en receptionsanalyse er derfor at forsøge at få indblik i modtagerens forståelse og betydningsdannelse af et medieprodukt, og måden hvorpå produktet indgår i brugerens hverdag (Drotner 2013:Mediereception). Hertil har Schrøder udviklet sin model, der anses som et analytisk redskab til at forstå denne betydningsdannelse hos modtageren (Schrøder 2003:63). Udover at tilbyde en analytisk vejledning kan modellen også betragtes som en grundlæggende teori, der indeholder det centrale inden for mediereception (ibid.:67).

Schrøders model opererer med fem forskellige og grundlæggende dimensioner, herunder ‘motivation’, ‘forståelse’, ‘konstruktionsbevidsthed’, ‘holdning’ og ‘handling’ (ibid.:68-69). Det skal påpeges, at modellen ikke bør betragtes som en procesmodel, hvor dimensionerne optræder i en bestemt rækkefølge. Dimensionerne bliver snarere illustreret som sammenhængende, da hensigten er ”at gribe betydningsdimensioner, der sker samtidig, eller næsten samtidig (…) og som kun kan adskilles analytisk.” (ibid.:67). I nedenstående afsnit forklares de fem dimensioner med en dertilhørende beskrivelse af projektets praktiske og analytiske brug af hver enkelt dimension.

(ibid.:67)

Motivation. Ved denne dimension undersøges, hvor motiveret modtageren er af et medieprodukt, og hvilken form for motivation der er tale om. Bliver modtageren f.eks.

33 motiveret af selve produktet eller knytter motivationen sig til den handling, som produktet opfordrer til? Modtagerens motivation – eller mangel på samme – kan siges at være et produkt af graden af nysgerrighed, identifikation, interesse, relevans eller erindringer hos modtageren. Der arbejdes her med forståelsen af modtagerens livsverden i forhold til relevansrelationen til medieproduktet. I relation til projektet ønsker vi at undersøge, hvorledes interessenterne finder den udformede hjemmeside motiverende og relevant – og mere specifikt hvilken form for motivation, der gør sig gældende.

Forståelse. Denne dimension omhandler modtagerens forståelse af medieproduktet. Fokus er på at undersøge, hvorvidt der er overensstemmelse mellem henholdsvis afsenderens intenderede forståelse og modtagerens. I projektet ønsker vi derfor at undersøge, om interessenterne opfatter vores hjemmesides budskab efter den intenderede hensigt. Hvis det falder uden for modtagernes forståelsesramme, bør budskabet tages til genovervejelse.

Konstruktionsbevidsthed. Er modtageren åben og modtagelig eller forholder de sig kritisk over for medieproduktet? Her undersøges, om modtageren forstår medieproduktet i forhold til andre produkter og konstruktioner i samfundet. Dvs. det vedrører modtagerens bevidsthed om medieproduktets diskurs, dets grafiske- og æstetiske udtryk. Denne dimension kommer i projektet til udtryk, når det undersøges, hvilke elementer på hjemmesiden, som interessenterne forholder sig kritiske over for.

Holdning. Denne dimension undersøger modtagerens subjektive holdning til medieproduktet. Det er specielt interessant at undersøge, hvad der ligger til grund for interessenternes holdninger, og hvorvidt flere deler samme holdning – hvorved en mulig revurdering af hjemmesiden bør overvejes.

Handling. Dimensionen beskæftiger sig med, hvordan – og hvorvidt – modtageren anvender medieproduktet i sin dagligdag. Med udgangspunkt i modtagerens hverdag bør de sociale praksisser, som medieproduktet og oplevelsen indgår i, belyses. Vi undersøger her, hvorledes det er sandsynligt, at målgruppen vil benytte sig af hjemmesiden til daglig, og hvorledes de betragter hjemmesiden som anbefalelsesværdig. I denne forbindelse ønsker vi at undersøge, hvad der ligger til grund for målgruppens handling.

34 ANALYSE5 5. Analyse

Følgende analyse er kronologisk opdelt efter vores iterative designproces. Derfor inddeles analysen i tre afsnit, som hver især repræsenterer de forskellige faser af designprocessen. Første analysedel beskæftiger sig med afsenderen fra Thorlacius’ kommunikationsmodel. Anden analysedel inddrager modtageren fra selvsamme model, der suppleres med Schrøders receptionsdimensioner. Sidste analysedel belyser produkt og medie fra førnævnte kommunikationsmodel samt udvalgte receptionsdimensioner, og bidrager desuden med forslag til et kommende redesign. Som indledning til anden- og tredje analysedel vil en beskrivelse af prototypen blive præsenteret. Undervejs vil der optræde blå pile ved nogle af figurerne, som har til formål at guide læserens blik, hvorfor de ikke er en del af prototypens design.

5.1 Første analysedel Følgende analyseafsnit belyser den faktiske afsenders intentioner og vision, herunder Jonas, som vil blive anvendt i udarbejdelsen af anden prototype som led i et kommende redesign af JMs nuværende hjemmeside.

5.1.1 Den faktiske afsender

I det indledende interview med Jonas blev vi præsenteret for jazzhusets nuværende problemstillinger, vision, værdier samt ønsker til et redesign af deres hjemmeside. JM ønsker at være mere end blot et spillested, nemlig et samlingspunkt for flere generationer, hvor de i fællesskab kan beriges med jazzoplevelser. I forlængelse heraf fremhæver Jonas en række problemstillinger i forhold til at opnå denne vision. En af de mere omfattende problemstillinger handler om, at jazzhusets primære målgruppe består af et ældre segment samtidig med, at jazzhuset ønsker at tilgå et yngre segment. Jonas oplever det som udfordrende at forene de to segmenter på JMs nuværende hjemmeside, da den visuelle udformning bærer præg af et ældre og knap så moderne udtryk: “Huset er gammelt, de fysiske rammer er gamle og hjemmesiden er gammel” (Bilag 1:L44-49). Den nuværende hjemmeside afspejler ikke den udvikling, som JM bør undergå for at bistå som moderne kulturinstitution: “(…) Og set-uppet er jo helt – altså det ligner en gammel jazzklub, lad mig

35 sige det sådan. Og ikke så meget en moderne kulturinstitution, som vi gerne vil være.” (ibid.:L66-69).

(Fig. 80:Forside)

(Fig. 81:Forside)

Jonas forklarer endvidere, at JM har implementeret en række koncepter med henblik på at appellere til det yngre segments interesser (Bilag 1:L46-49). Dog løser de nye tiltag ikke problemstillingen vedrørende hjemmesidens manglende opdatering, hvilket Jonas begrunder med en stram økonomi (ibid.:L74-77). I henhold til hvilken retning hjemmesiden fremadrettet

36 skal udformes efter, samt hvilke målgruppe-præferencer jazzhuset ønsker at appellere til, udtaler Jonas følgende:

“(…) Vi vil gerne være et sted, hvor folk nyder musikken i æstetiske rammer. Det er lidt for livsnydere, og der er lidt med noget mad og så videre. Alle de her ting skal på en eller anden måde repræsenteres på en hjemmeside, og det skal være sådan, når man kommer ind på den, så tænker man ”det her det er fucking Europas førende jazzklub.”. Altså, det er det den skal – man skal ikke blive i tvivl vel. Og det er man nu (griner)” (ibid.:L97-193).

Ovenstående citat problematiserer, at jazzhusets intentioner ikke afspejles på den nuværende hjemmeside. Endvidere tydeliggøres det, at der ikke eksisterer konsistens mellem JMs nuværende hjemmeside og den fysiske oplevelse af jazzhuset, hvorfor dette bliver endnu et fokuspunkt i designprocessen. For at jazzhuset fremadrettet kan skabe en rød tråd i alt, hvad de foretager sig fysisk såvel som digitalt, nævner Jonas flere gange vigtigheden i at medtænke det yngre segment i forhold denne proces:

"Vi skal have nye mennesker herind. Vi kan ikke leve af de gamle, og de dør jo også på et tidspunkt. Og Montmartre skal jo helst bestå igennem generationerne, så vi skal have fat i et nyt publikum og få nye mennesker herind osv." (ibid.:L637-640).

Som det fremgår af ovenstående er det unge segment betydningsbærende i forhold til jazzklubbens fremtidige eksistensgrundlag.

5.1.2 Navigationsstruktur

JM ønsker at bringe jazzklubben ind i det 21. århundrede, hvor første step er at få udarbejdet en ny hjemmeside (ibid.:L90-92). Gennem interviewet fremgik det, at hjemmesidens brugervenlighed halter. Jonas udtaler eksempelvis, at købsprocessen ikke er optimal, da brugeren føres videre til en ny portal, når der foretages køb af eksempelvis koncertbilletter (ibid.:L63-69).

(Montmartre 2019:Billetportal)

Taget JMs økonomiske situation i betragtning er det derfor altafgørende, at webdesignet genererer flere kunder, der i sidste ende fører til mersalg. Købsprocessen fremstår indviklet og forhindringsfyldt for brugeren, hvilket kan få betydning for jazzhusets bundlinje. Jonas fremhæver et ønske om en indkøbskurv på en fremtidig hjemmeside, der kan føre til køb af henholdsvis koncertbilletter, merchandise og middag på samme tid, hvilket ikke er muligt på JMs nuværende hjemmeside. Hvis brugeren eksempelvis ønsker at tilkøbe en treretters menu til koncertbilletterne, føres brugeren videre til et nyt domæne, end hvor billetsalget finder sted (Bilag 1:L290-296). Købsprocessen er derfor lang og krævende, og Jonas tilføjer endda, at flere kunder kontakter billetudbyderen for at købe billetter telefonisk, hvor de “(...) giver dankortoplysningerne til en person inde hos vores billetudbyder (...)” (ibid.:L312-314). Jonas’ udtalelse illustrerer tydeligt, hvordan brugerne, som konsekvens af det nuværende webdesign, oplever usikkerhed i forbindelse med købsprocessen.

Med henblik på JMs mange koncerter påpeger Jonas, at det er svært at skabe et overblik, da der “(...) er mange mennesker, som også tror, at vi ikke har noget program lagt for juli for eksempel. Og det er fordi, at man skal gå ned i bunden for at trykke på ”next concert.” (ibid.:L237-238). Jonas fortæller efterfølgende, at der ud fra hver koncert “(...) er meget information, og det er ikke sikkert, at folk har lyst til at læse det.” (ibid.:L240-241). Den nuværende hjemmeside fremstår da informationstung og kompliceret at navigere i, og kræver

38 meget scrolling fra brugerens side. Han udtrykker et ønske om, at der fremtidigt bliver mere struktur i forhold til de mange koncerter. For netop at undgå at brugeren scroller hele interfacet igennem, foreslår Jonas, at der bliver udarbejdet forskellige koncert-koncepter. På denne vis kan JMs kunder hurtigere danne et overblik over koncerterne i forhold til egne præferencer og stilart (ibid.:L179-181). Dog fremhæver Jonas YouTube-videoerne under musikprogrammet som et positivt aspekt, da brugeren på denne vis bliver bekendt med den enkelte kunstner (ibid.:L500-509).

5.1.3 Layout

Jonas er bevidst omkring, at hjemmesiden på mange områder emmer af år 2010, og udtaler endda, at ”(…) det jo er fuldstændig forfærdeligt” (ibid.:L63). På trods heraf har Jonas en forestilling om, at de loyale kunder på sin vis nyder at besøge hjemmesiden:

”[De] virkelig hardcore jazzfans, der sidder ved det samme bord hver gang og spiser en treretters og køber den samme flaske vin. De folk går ind på vores hjemmeside og scroller igennem, og nyder endda måske, at det er så uoverskueligt, fordi så kan de sidde og læse om hver koncert, og de kan lige se en YouTube-video og sidde og hygge der om søndagen på deres iPad, og synes de er smarte, fordi nu har de fundet ud af det” (ibid.:L541-543).

Ovenstående citat indikerer, at den nye hjemmeside skal forsøge at skabe en balance ved både at tiltrække et yngre publikum samtidig med, at de ældre besøgende til stadighed skal kunne ”følge med”. Hertil pointerer han, at der skal være overensstemmelse mellem funktionaliteten og det visuelle, og argumenterer at en brugervenlig, nem og overskuelig hjemmeside er med til at skabe et bedre visuelt udtryk. Jonas fremhæver oplevelseselementet som bærende for det visuelle. Han ønsker, at hjemmesiden skal afspejle den samme stemning, som man oplever, når man besøger JM (ibid.:L704-714). På nuværende tidspunkt mener Jonas ikke, at man får en fornemmelse for ”(…) historien eller stemningen. Der er ikke noget i den hjemmeside, hvor du virkelig føler, at du er en del af stedet.” (ibid.:L453-454). I forlængelse heraf kommer han selv med forslag til, hvordan man kan imødekomme dette vha. visuelle elementer. Jonas nævner, at billedkarrusellen med kommende koncerter øverst på forsiden

39 kan udskiftes med et billede af JMs facade eller musikrum. Generelt ønsker han, at der skal tilføjes flere billeder og videoer af jazzhuset samt tidligere koncerter, således at brugeren føler, at han/hun er en del af stedet (Bilag 6:Fig. 80-89). I henhold til det skriftlige indhold på forsiden foreslår Jonas, at man her bør fokusere på at indføre brugeren i JMs eksistensgrundlag og vision. Her mener han, at deres manifest er et godt udgangspunkt (ibid.:Fig. 90) (Bilag 1:L447-464). Hvad angår udvælgelse af billeder og videoer, pointerer Jonas, at de fortsat ønsker at tydeliggøre, hvilke kunstnere og musikere der er en del af deres line-up. Han oplever, at jazzmusikere hurtigt kan skifte retning, hvorfor det er vigtigt, at brugeren har mulighed for at få en indikation på, hvilken type musik man kan forvente at opleve. Hertil ønsker han en variation af billeder, live-videoer og korte tekststykker (ibid.:L493-515). Jonas kommer endvidere med forslag til, hvilken type farveunivers han foretrækker:

”(…) dunkle eller mørke farver tiltaler stedet, fordi det er lidt jazzstemningen ikke. Man forestiller sig en eller anden gammel jazzklub, hvor man sidder og ryger en cigar og drikker en whiskey. Det skal sgu være lidt røget og omtåget.” (ibid.:L666-669).

Således skal vi med den nye hjemmeside være mere opmærksomme på at medtænke flere af JMs kendetegn fra spillestedet for derigennem at skabe en genkendelighed for brugerne. Men vigtigst af alt, udtaler Jonas, skal hjemmesiden ”(…) ære musikerne for det de rent faktisk gør.” (ibid.:L479-480).

5.2 Udarbejdelse af anden prototype

Vi arbejder, som tidligere nævnt, ud fra en brugercentreret metode, hvorfor vores prototype havde til formål at inddrage målgruppen på et tidligt stadie vha. usability tests (Preece et al. 2015:327). Som en del af det første loop indledte vi creation fasen med at udarbejde wireframes (Bilag 11), der betragtes som første prototype. Denne form for prototype benævnes ‘Low-Fidelity Prototypes’, og kan karakteriseres som todimensionale papirsketches, der blot består af linjer, bokse og tekst. Med disse wireframes tilføjer man normalt ikke grafiske elementer som billeder, farver og typografier. De er derfor anvendelige

40 i den indledende fase, hvor der endnu ikke er fokus på detaljer, men til gengæld et behov for at kunne foretage hurtige ændringer af designet (Hartson & Pyla 2018:410, 417). Vores wireframes var behjælpelige til at give et overordnet billede og fælles forståelse af hjemmesidens opbygning, navigationsstruktur samt design, og kan betragtes som en grovskitse for anden prototype. For at nærme os et mere repræsentativt og realistisk billede af designet, valgte vi, som tidligere nævnt, at udarbejde prototypen i WiX. Forinden vores arbejde i WiX afprøvede vi Squarespace, der ligeledes er en platform, hvor man kan designe egne hjemmesider (Squarespace 2019:About us). Vi valgte programmet på baggrund af dets mange designskabeloner, som vi fandt inspirerende. Efter at have navigeret og designet vores prototype i Squarespace oplevede vi en række begrænsninger. Vi havde blandt andet problemer med at rykke rundt på forskellige elementer, såsom tekstfelter og billeder, og endvidere havde vi svært ved at sætte vores eget præg på designet, da flere af funktionerne var forudbestemte. Således var Squarespace ikke lige så fleksibelt og let at tilgå, som forventet, hvorfor vi var bekymrede for, hvorvidt programmet ville begrænse vores designproces og påvirke tidshorisonten i forhold til at udarbejde flere prototyper. På baggrund heraf fravalgte vi Squarespace, og forsøgte i stedet at afprøve WiX. Dette program fik vi et bedre indtryk af, da det var mere simpelt og intuitivt at arbejde med, og derudover tilbyder designskabeloner, som vi kunne benytte til inspiration (jf. 2.7 Brug af CMS-system). Når prototype udarbejdes, er det væsentligt at tage stilling til, hvorledes man ønsker at arbejde ud fra en horisontal- eller vertikal tilgang. I begyndelsen af en designproces anbefales den horisontale prototype, da den arbejder i bredden frem for dybden. Dvs., at brugeren får et overblik over produktets koncept og formål, men får derimod ikke et dybdegående eller detaljeret indblik i produktets funktioner. Hvis man ønsker at give brugeren et mere indgående kendskab til udvalgte funktioner i produktet, bør man udarbejde en vertikal prototype. Vi har valgt at kombinere den horisontale- og vertikale tilgang, hvorfor vi arbejder med en såkaldt ”T” prototype (Hartson & Pyla 2018:408-409). I vores designproces foretog vi én usability test med to testpersoner og senere i processen foretog vi et interview med Jonas for at få feedback på vores tredje prototype, som på daværende tidspunkt var tilpasset testbrugernes behov og ønsker. Eftersom at vi ikke inddrager brugertest af flere omgange, anså vi det som mest fordelagtigt at udarbejde en prototype, som både giver et bredt overblik

41 over hele hjemmesiden vha. hoved- og undersider, samt et dybere indblik i enkelte funktioner og undersider, som vi mente, var de væsentligste at udfolde.

I det følgende afsnit vil en beskrivelse af anden prototype fremgå, herunder vores overvejelser i henhold til navigationen og det visuelle udtryk (Bilag 5). Denne prototype har taget udgangspunkt i 1) Jonas’ kravspecifikationer (jf. 5.1 Første analysedel), 2) teori omhandlende brugeroplevelse og visuelle virkemidler og 3) udvalgte trends inden for webdesign. Det skal tilføjes, at vi har ladet os inspirere af andre hjemmesider inden for jazz- og musikbranchen både i forhold til funktioner og navigation samt det visuelle udtryk.

5.2.1 Gennemgående elementer og funktioner

I dette afsnit vil vi præsentere de grundlæggende visuelle elementer og funktioner, som er gennemgående i prototypen for dermed at skabe intern konsistens.

Jonas påpegede en manglende konsistens i flere sammenhænge, således at det online univers afspejler JMs fysiske spillested. Vi har blandt andet forsøgt at imødekomme dette ved at benytte os af samme farvenuancer på tværs af siderne, herunder sort, rød, hvid og brun. Jonas foretrækker, at de dunkle og mørke farver føres videre i redesignet for at skabe associationer til JM og appellere generelt til en jazzstemning (Bilag 1:L655-657). For at bidrage til en aftenstemning, som Jonas udtaler, har vi valgt sort som baggrundsfarve. Den mørkerøde farve anvendes supplerende til baggrundsfarven, da den indrammer felter og bokse, som skal medvirke til et overskueligt og struktureret layout. Derudover er den røde farve i stærk kontrast til sidens øvrige farver, hvorfor den også benyttes ved knapper og mikrointeraktive funktioner, som vi ønsker skal træde særligt frem for brugeren.

(Fig. 1:Home - Rød knap)

Den røde farves funktion spiller således en væsentlig rolle for brugervenligheden. Designprincipperne visibility, consistency og affordance er medtænkt i forbindelse med disse overvejelser, hvilket bliver uddybet i nedenstående redegørelse vedrørende mikrointeraktioner. Den brun-gullige farve er inspireret af Jonas’ udtalelse om jazzstemningen, hvor han inddrager whiskey og cigarer i sin beskrivelse.

(Fig. 3:Home - Brun-gullig knap)

43 Denne farve er ikke så fremtrædende, da den blot kommer til syne, når brugeren bevæger cursor henover de røde knapper. Vi overvejede at inddrage den ved flere elementer, men vi blev enige om, at den røde farve skulle være dominerende, således at der er konsistens både i forhold til JMs fysiske spillested samt designet på jazzklubbens sociale mediekanaler.

(Fig. 19:Billede fra Montmartres Facebook - Montmartre 2019:Begivenheder)

(Fig. 20:Billede fra Montmartres Instagram - Montmartre 2019:jazzhus_montmartre)

Endeligt skal det tilføjes, at hvid er valgt som den gennemgående skriftfarve, da den står tydeligt frem og er letlæselig til sidens kontrasterende farver.

I henhold til skrifttype har vi valgt at benytte Helvetica, som er en modernistisk, grotesk-skrifttype uden seriffer. Vi overvejede at anvende en mere traditionel skrifttype med seriffer for at skabe associationer til den gamle jazzverden. Vi blev dog enige om, at en moderne skrifttype som Helvetica var mere fordelagtig, da den fremstår enkel og strømlinet, hvilket stemmer overens med Jonas’ ønske om overskuelighed. Derudover er grotesk-skrifter generelt nemmere at læse på skærmen end antikva-skrifter (Thorlacius 2018:63-64). Vi har imidlertid bevidst valgt en anden skrifttype til menubaren (Lulo Clean), da vi ønskede, at menu-kategorierne skulle være mere synlige og afvige fra sidens øvrige tekstelementer.

Eftersom at vi arbejder i programmet WiX, er prototypen opbygget i en gitteropdelt standardskabelon. Opdelingen af indhold i felter har været et behjælpeligt redskab i udarbejdelse af prototypen. Desuden er de gitteropdelte felter nemmere for brugeren at orientere sig i, da de hjælper med at skelne mellem forskellige indholdselementer (ibid.:74). Valget af de firkantede felter er således med til at skabe et overskueligt, brugervenligt og enkelt design.

Websites der er opdelt i firkantede felter kan ofte fremstå statiske og tunge. For at opbløde den strenge fremtoning, og skabe en balance, har vi inddraget runde former, herunder de ovale røde knapper. Derudover har vi indført bevægelige elementer som for eksempel de flydende tekster på billedkarrusellen på forsiden og de forskellige mikrointeraktioner (Bilag 5:Fig. 4). Det antages dog, at der i 2019 vil være mere fokus på de bløde former for at skabe et naturligt og levende look (Jacobsen 2019). Vi har bevidst valgt at undgå for mange runde former, da de ofte forbindes med noget blidt, sart, blødt og feminint, hvilket vi ikke associerer med jazzverdenen (Thorlacius 2018:74-75). Til gengæld har vi forsøgt at gøre brug af forskellige former for bevægelige elementer og mikrointeraktioner for dermed at skabe et mere levende design samt øge brugervenligheden (Smartpage 2019). Udover ovennævnte eksempler er det gennemgående på siderne, at der forekommer en feedback, når brugeren

45 bevæger cursor henover interaktive elementer, som oftest kommer til syne ved ændring af farvenuancer.

(Fig.3:Home - Rød markering ved menubar)

Derudover har vi medtaget video-indhold på undersiderne til menupunktet ‘Concert’ (Bilag 5:Fig. 9, 11). Dette begrundes ud fra følgende: 1) Jonas udtrykte et ønske om fortsat at inddrage videoer på hjemmesiden, da det giver brugeren en forsmag på musikken. 2) Video-indhold er til stadighed en af tidens trends, da det er med til at fange brugerens opmærksomhed og egner sig godt til de såkaldte on-the-go-brugere, som ikke har tid til at læse længere forklarende tekster (Smartpage 2019). 3) Videoerne er med til at imødekomme oplevelseselementet. Videoerne fra JMs to koncepter, Krusedullejazz og Folk, er således inddraget med det formål at give brugeren en fornemmelse af den stemning, som er til stede hos JM. Endvidere skaber video-elementerne en god dynamik til sidens øvrige indhold ved at bryde med det stillestående. Menubaren og footeren, som henholdsvis er placeret øverst og nederst, valgte vi som gennemgående på alle sider for at skabe intern konsistens og øge brugervenligheden.

(Fig. 6:Menubar)

(Fig. 8:Footer)

Menubaren øverst giver først og fremmest brugeren overblik over hjemmesidens hovedkategorier. I denne prototype har vi ikke indsat alle de mulige undersider, der måtte være til de enkelte kategorier, men har blot illustreret menubarens dropdown funktion ved kategorien ‘Concert’ (Bilag 5:Fig. 7). For at gøre det overskueligt for brugeren at navigere rundt på hjemmesiden har vi indsat en såkaldt “flydende” funktion til menubaren, således at den følger med, når brugeren scroller. Da kategorien skifter farve til rød, idet brugeren trykker, indikeres det, hvor brugeren befinder sig. De enkelte kategorier bliver ligeledes markeret i rød, når brugeren bevæger cursor henover. Ved menubaren i højre hjørne har vi tilføjet en søgefunktion, således at brugeren altid har mulighed for at tilgå information hurtigt. Funktionen er illustreret med et ikon af et forstørrelsesglas, da det er et symbolsk tegn, som de fleste brugere er bekendte med (Thorlacius 2018:188). Som tidligere nævnt er JM anerkendt internationalt, hvorfor både jazzmusikere fra ind- og udland gæster spillestedet. Derfor udarbejdede vi prototypen på engelsk. For at imødekomme JMs danske publikum har vi tilføjet muligheden for at vælge mellem dansk og engelsk. Nederst på siderne har vi indsat en footer med væsentlige praktiske informationer, herunder adresse, kontaktoplysninger, åbningstider og genveje til JMs sociale mediekanaler. Hertil fik vi inspiration fra andre hjemmesider inden for samme branche, og derudover havde vi en fælles opfattelse af, at mange hjemmesider tilføjer disse oplysninger i bunden af siden, hvorfor vi forestillede os, at det ville være intuitivt for de fleste brugere.

5.2.2 Prototypens opbygning og struktur

I følgende afsnit vil en gennemgang af vores overvejelser i forbindelse med prototypens opbygning og indhold blive beskrevet.

47 Home. På forsiden bliver brugeren mødt af en karrusel med store billeder, som viser JMs facade ved indgangen og to billeder af kommende jazzmusikere, som løbende kan udskiftes afhængig af det gældende musikprogram.

(Fig. 4:Home - Billedkarrusel)

Alle billeder er i sort/hvid, da vi herigennem forsøger at skabe associationer til den gamle jazzverden, og derudover vækker de røde knapper også mere opmærksomhed, hvilket indikerer en tydelig Call to Action (Jacobsen 2019). Tanken bag denne billedkarrusel var at imødekomme Jonas’ ønske om at indføre brugeren i JMs stemning, hvortil han foretrak et samspil mellem tekst og billede (Bilag 1:L453-454). Jonas pointerer, at han godt kunne tænke sig en funktion, som medvirker til, at flere tilmelder sig deres nyhedsbrev. Han forklarer, at de har mange åbninger på nyhedsbrevet, hvilket har stor betydning for billetsalget (ibid.:L566-590). På baggrund heraf tilføjede vi en tilmeldingsblanket til nyhedsbrevet på forsiden, som blev centreret i midten med en tydelig ”Subscribe”-knap for at vække opmærksomhed (Bilag 5:Fig.5).

Concerts. Jonas påpeger, at den nuværende hjemmeside halter i forhold til struktur og overblik vedrørende deres koncertudbud (Bilag 1:L237-241). Han foreslår, at man inddeler koncerterne i forskellige kategorier, således at brugeren hurtigere kan danne sig et overblik (ibid.:179-181). Dette ønske har vi illustreret ved hovedkategorien ‘Concerts’, hvor brugeren i dropdownmenuen kan vælge mellem Krusedullejazz og Folk, og Artists, som indeholder en beskrivelse af de enkelte artister, som har optrådt eller skal optræde.

(Fig. 7:Dropdownmenu)

I dropdownmenuen er det derfor tiltænkt, at brugeren skal kunne tilgå information om alle koncert-koncepter, og ikke blot de to koncepter som vist i prototypen. For at skabe et enkelt og navigationsvenligt design er siderne, til de forskellige koncepter, opbygget ud fra samme struktur. Da nye kunder ikke er bekendte med koncepterne, har vi øverst tilføjet en kort beskrivelse af indholdet samt en video, der viser optagelser fra en tidligere koncert.

(Fig.9:Krusedullejazz - Beskrivelse og video fra tidligere koncert)

(Fig.10:Krusedullekazz - Billedcollage)

Nedenunder er placeret en form for billedcollage med de kommende koncerter, der tilhører det gældende koncept. Her kan brugeren hurtigt danne sig et overblik over artisterne og tidspunktet for koncerten, som er skrevet på hvert billede. For at undgå de informationstunge beskrivelser, som Jonas kommenterede, har vi i stedet tilføjet en ”Læs mere”-knap til de enkelte artister, hvor det er tiltænkt, at brugeren bliver navigeret videre til undersiden ‘Artists’. På denne side er det muligt at læse en længere beskrivelse af de forskellige artister og se et videoklip fra en tidligere koncert. Vi har både inddraget billede og video af artisten, da Jonas, som tidligere beskrevet, foretrækker at hjemmesiden fortsat gør brug af begge typer indholdsformater for at indføre brugeren i artistens stil og genre (Bilag 1:L492-496).

(Fig. 11:Artists)

Calender. Jonas var meget skeptisk omkring den nuværende hjemmesides kalender, hvortil han forklarede, at den ikke formår at give et overblik over de kommende koncerter og generelt ikke forekommer intuitiv (Bilag 1:L320-243). Vi har da udarbejdet en kalender, som giver en oversigt over, hvilke koncerter JM afholder på månedsbasis.

(Fig. 12:Calender)

Kalenderen optager det meste af siden, da det hermed er muligt at tilføje koncerter til de enkelte datoer, uden at kalenderen forekommer uoverskuelig og informationstung (Se eksempel på koncert ved dato søndag d. 5. maj). Brugeren kan nemt tilgå mere information om de enkelte koncerter ved blot at klikke på en given koncert og finde informationer herom.

(Fig. 13:Kalender - Information)

51 Derudover er det muligt at tilføje den valgte koncert til sin personlige kalender vha. knappen ”+Add to calender”, hvor brugeren kan synkronisere begivenheden med sin Google-, Yahoo-, Outlook-kalender eller iCalender.

Restaurant. Ved denne kategori bliver brugerne først introduceret til JMs restaurant og dertilhørende praktiske oplysninger - for dernæst at få en oversigt over menuen og bordreservation.

(Fig. 14:Restaurant)

Det er vores hensigt at gøre reservationen samt menukortet let tilgængeligt, hvorfor de er opstillet side om side. Vi ønsker at sikre ekstern konsistens ved at opstille og designe reservationsfunktionen med inspiration fra andre reservationssystemer, således at specielt den ældre målgruppe kan tilgå funktionen uden vanskeligheder. Eftersom at vores prototype ikke er publiceret, og derfor ikke kan tilgås som en rigtig hjemmeside, fungerer reservationssystemet ikke optimalt. Hvis brugeren trykker på knappen ”Book now” vil vedkommende modtage følgende feedback: ”We're currently not accepting reservations online”.

(Fig. 16:Restaurant - Feedback)

Med denne respons bliver brugeren dog bekræftet i, at interaktionen med hjemmesiden er korrekt, men at forhindringen blot skyldes en fejl fra systemet, hvilket relaterer sig til designprincippet constraints.

Merchandise. Den anden sidste kategori i menubaren indeholder en oversigt over JMs jazzplakater, som kan købes online (Bilag 5:Fig. 18). Brugeren bliver mødt af en billedcollage, hvor vi har anvendt de samme funktioner og visuelle elementer, som de resterende sider, for at øge brugervenligheden og skabe intern konsistens.

About us. Ved den sidste menukategori er det muligt for brugeren at henvende sig til JM vha. en kontaktformular. Derudover har vi tilføjet kontaktoplysninger og et visuelt kort over JMs placering.

(Fig. 17:About us - Contact)

5.3 Anden analysedel

Under andet loop udførte vi to usability tests, hvilket gav os indblik i prototypen med henblik på det funktionelle- og visuelle udtryk. Med afsæt i resultaterne fra vores usability tests vil denne analyse danne grundlag for en revideret udgave af prototypen (Bilag 5). Testbrugernes indsigelser vil blive analyseret, hvoraf nogle pointer vil indgå som en forbedret del af anden prototype.

5.3.1 Det visuelle udtryk og konsistens På baggrund af vores to usability tests vil vi i følgende afsnit undersøge, hvordan det visuelle udtryk forstås af målgruppen, og hvorvidt deres forståelse stemmer overens med JMs hensigt. En forudsætning for brugeroplevelsen og den æstetiske fremtoning på en hjemmeside er at tilbyde best practice. En hjemmeside skaber best practice når layout, typografi, farver, billeder samt indhold opleves harmonisk og brugervenligt (Thorlacius 2018:180-181). Vi vil derfor inddrage testbrugernes oplevelse af prototypens typografi, billeder og farver samt funktioner.

Med henblik på at udforme et corporate design kan virksomheder skabe et genkendeligt brand ved at anvende et konsistent design i alt, hvad virksomheden foretager sig fysisk såvel

54 som digitalt. Vores brug af farver havde til hensigt at genskabe JM i fysisk forstand på hjemmesiden. Denne farvekobling mellem det digitale og det fysiske hos JM italesatte Jonas: ”(...) flere af de kendetegn, som der er på Montmartre, de burde jo også gå igen på hjemmesiden” (Bilag 1:L447-448). For at imødekomme ønsket om konsistens mellem hjemmesiden og JM i fysisk forstand har vi valgt at holde fast i det eksisterende farvebrug på hjemmesiden, som netop stemmer overens med de farver, kunderne mødes af, når de træder ind på JM. Med henblik på farvebrugen udtaler Mads:

”Hjemmesiden er meget mørk og det hele er sådan i sort/ hvid. Så det giver en stemning af, at du kommer ind et sted, hvor stemningen er ret mørk (…) Det er i hvert fald det indtryk man får, når man kommer ind på hjemmesiden.” (Bilag 4:L140-143).

(Fig. 1:Home)

Laura er enig med Mads, og fortæller følgende: “(...) hvis det skal være lidt fransk-jazz-Montmartre-agtigt, så er det der med det røde, hvide og sorte meget godt. Det spiller meget godt ind.” (Bilag 3:L202-203). I forlængelse heraf kan den fatiske funktion inddrages, da denne undersøger hele virksomhedens æstetiske fremtoning, og ydermere fungerer som den røde tråd, der skaber æstetisk konsistens (Thorlacius 2018:193). Jonas fortalte i det indledende interview, at: ”(…) vi skal sælge en oplevelse og ikke bare en koncert (…) De kommer ind i huset, og det passer med det de har oplevet på hjemmesiden” (Bilag 1:L480-484).

Hvor farverne blev modtaget positivt, oplevede vi, at brugen af billeder var mangelfuld i forhold til at afspejle hvem JM er. Med henblik på at formidle jazz blev de anvendte billeder, af begge testbrugere, fundet relevante (Bilag 3:L160-162) (Bilag 4:L156-157). Dog blev der påpeget et manglende fokus på, at JMs gæster, udover at kunne høre jazz, samtidig har mulighed for at nyde en middag (Bilag 4:L167-169). Mads pointerer mere specifikt, at der skal sættes større fokus på at vise billeder af maden, hvis JM skal skabe mersalg (Bilag 4:L191).

(Fig. 14:Restaurant)

Jonas deler samme synspunkt som Mads, der ligeledes påpeger et manglende fokus på jazzhusets spisemuligheder (Bilag 1:L745-747). I vores videreudvikling af prototypen vil vi derfor forsøge at skabe en balance mellem henholdsvis billeder af jazz og madoplevelsen for at imødekomme Jonas’ samt testpersonens ønske.

Som del af brugertesten blev Laura og Mads bedt om at finde JMs åbningstider. De startede deres søgen ved at kigge under kategorien ‘About us’.

(Fig 17:About us - Contact)

Som figuren illustrerer, viser prototypen ikke åbningstider herunder, hvilket betyder, at prototypen har mangel på ekstern funktionel konsistens. Fordelen ved ekstern funktionel konsistens er, at brugeren ikke skal lære funktioner på ny, hver gang de entrerer en ny hjemmeside (Thorlacius 2018:194). I den sammenhæng påpeger Schrøder, at modtagernes konstruktionsbevidsthed omhandler, hvorvidt et medies diskurs, æstetiske- og grafiske udtryk kan genkendes fra andre hjemmesider (Schrøder 2003:68). Begge testbrugere baserede deres fremgangsmåde og valg af ‘About us’ ud fra, hvor de typisk finder åbningstider på andre hjemmesider. Informanterne var altså kritiske over for prototypens opsætning, hvilket blev baseret på deres konstruktionsbevidsthed om “normen” på andre hjemmesider. Da de ikke kunne finde åbningstiderne, scrollede de derfor ned til footeren og fandt disse:

(Fig. 8:Footer)

Vi udleder heraf, at åbningstidernes placering ikke er optimal i den faktiske brugssituation, hvorfor disse, i den reviderede udgave, skal optræde under 'About us' og vedligeholdes i footeren.

57 Ifølge de udvalgte designprincipper er det vigtigt at skabe en overskuelig og intuitiv hjemmeside (Preece et al 2015:23). Derfor var det et centralt usability kriterie at udvikle hjemmesidens funktioner således, at de, som nævnt ovenfor, er konsistente sammenlignet med andre. Brugeren skal derfor kunne overføre tidligere erfaringer fra andre hjemmesider og trække på disse, når vedkommende interagerer på en given hjemmeside (Thorlacius 2018:194). Fælles for begge testpersoner er, at de var genkendelige med funktionen, der viser, hvor brugeren befinder sig i menubaren. Undervejs i gangstertesten blev de adspurgt, hvor de befandt sig på siden, hvor begge argumenter lød, at den røde tekst i menubaren indikerede, hvilken underside de befandt sig på (Bilag 4:L80) (Bilag 3:L113).

Ifølge Thorlacius er typografi et visuelt virkemiddel, som tillægges betydning hos modtageren (Thorlacius 2018:63). Mads identificerede en uoverensstemmelse mellem JMs hensigt og den anvendte typografi. Han udtalte, at skrifttypen fremstår kedelig, firkantet og klodset. Han forbinder skrifttypen med fonten Arial, som er en standard-font, der hyppigt anvendes (Bilag 4:L217-220).

(Fig. 1:Home)

Mads’ udtalelse udfordrer intentionen bag valget af typografi, da den unge målgruppe ikke skal associere JM med noget kedeligt, firkantet og klodset. I udviklingsarbejdet af næste

58 prototype vil vi medtage Mads’ holdning for at opveje fordele og ulemper med henblik på at imødekomme et ældre såvel som yngre segment.

5.3.2 Navigation og funktioner

Den navigative funktion har til formål at vedligeholde kontakten mellem afsender og modtager “gennem en konsistent og genkendelig navigationsstruktur” (Thorlacius 2018:198). En hjemmeside bliver mere brugervenlig, når de visuelle elementer understøtter navigationsstrukturen eksempelvis i form af farver, der kalder på opmærksomhed (ibid.). Som nævnt ovenfor er den røde tekst i menubaren med til at indikere, hvor på hjemmesiden brugeren befinder sig.

(Fig. 6:Menubar)

Den røde farve kan siges at påkalde sig opmærksomhed på den sorte baggrund, og lever derfor op til Thorlacius’ anbefaling og måde at skabe brugervenlighed på.

Overordnet kunne begge testpersoner finde frem til de funktioner, de blev adspurgt om at finde. Dette var funktioner som prototypens underside, menubar, dansk/engelsk-funktionen og søge-ikonet (Bilag 4:L78-96). Vi kan derfor udlede, at vi har placeret elementerne således, at det stemmer overens med “normen” i forhold til, hvordan hjemmesider typisk opbygges. Endvidere anvendte begge testpersoner tidligere erfaringer i forhold til at tilgå YouTube-videoen, som vi havde inddraget i vores usability test ud fra Jonas’ anbefaling (Bilag 1:L500). Laura udtalte, at prototypen er logisk opbygget i forhold til andre hjemmesider (Bilag 3:L195-198). Endvidere påpegede Mads, at prototypen er udarbejdet simpelt, hvilket er at foretrække. Som usability testen skred frem, opstod der dog tvivl om en række af navigationsfunktionerne. Mads stillede eksempelvis spørgsmålstegn ved, at ‘Artists’ og ‘Calender’ ikke var placeret under samme hovedkategori i menubaren (Bilag 4:199-204).

(Fig. 7:Dropdownmenu)

Til næste prototype vil vi derfor overveje, hvorledes hovedkategorierne og underkategorierne spiller sammen, da brugeren ikke skal miste overblikket, men derimod skal føle sig guidet af de æstetiske- og funktionelle til- og fravalg.

Under menukategorien ‘Merchandise’ kan brugeren “like” udvalget af de forskellige plakater, vha. et hjerte-ikon. Laura udtalte her:

“Jeg ved ikke helt hvad det betyder (...) Men jeg kan like det. Nu har jeg liket dem alle, men hvad man lige præcis kan bruge det like til, det er jeg faktisk lidt i tvivl om (...) for man behøver vel ikke at like det for at købe det, tænker jeg” (Bilag 3:L71-73).

(Fig. 18:Merchandise - Med like-funktion udformet som et hjerte. Se nr. 2 plakat i øverst i midten)

Mads stillede ligeledes spørgsmålstegn ved like-funktionen, og spurgte, om det bliver gemt i hans cookie-historie lokalt, eller overføres til Instagram og Facebook, så plakaterne er “liket” uanset hvilken computer, han tilgår (Bilag 4:L50-54). Her kan begrebet affordance passende

60 inddrages, da det dækker over, hvilke interaktionsmuligheder brugeren har. Hvis brugeren forstår tegnets betydning, i dette tilfælde like-funktionen, og forbinder det med en interaktionsmulighed, er der tale om en affordance (Thorlacius 2018:166). Det antages, at både Laura og Mads er bekendte med like-funktionen fra andre sociale medieplatforme, der ligeledes tager form som et hjerte. Dog sætter Laura spørgsmålstegn ved konteksten, hvori funktionen optræder, og sætter dermed sin konstruktionsbevidsthed i spil med henblik på prototypens udformning. De to online webshops Asos.com og Boozt.com har tilknyttet en lignende like-funktion til udvalget af produkter, så brugeren kan “like” de foretrukne produkter, der senere samles i en kategori:

(Asos 2019:Accessories)

(Asos 2019:Home)

Da denne funktion er set i forbindelse med en købsproces fra andre hjemmesider, valgte vi at implementere den under ‘Merchandise’ i håbet om, at informanterne ville forstå funktionen og konteksten. Dog kan vi konstatere, at Laura og Mads ikke forstod konteksten. Hvis det yngre segment, som vores to testpersoner repræsenterer, ikke forstår funktionen, er der stor

61 risiko for, at den ældre målgruppe heller ikke vil forstå den. Derudover er udvalget af produkter i JMs online shop begrænset, hvorfor argumentet lyder, at den ikke passer ind i denne kontekst. Vi blev derfor enige om, at fjerne like-funktionen i udarbejdelsen af næste prototype, der senere skal testes på Jonas.

5.3.3 Hjemmesidens formål

Ifølge Thorlacius kan alle hjemmesider “i mere eller mindre grad betragtes som et præsentationssite”, hvorigennem en virksomhed eller organisation bør kommunikere den visuelle- og værdimæssige identitet (Thorlacius 2018:100). Indhold og design skal derfor afsløre en given hjemmesides formål, hvilket vi søgte afklaret gennem de to usability tests i forhold til anden prototype. Prototype kan siges at tjene mange formål, da JM 1) skal øge onlinesalget grundet deres økonomiske situation, 2) forbedre synligheden af jazzhuset og 3) tiltale et yngre publikum samt fastholde de ældre Monten-gængere.

Fælles for begge informanter er, at de er forholdsvis enige om, hvad JM er for et sted. Dette var dog ikke klart fra start. Først efter at have interageret med hjemmesiden kunne testpersonerne svare på, hvad JM overordnet tilbyder. Eksempelvis fortæller Laura i slutningen af usability testen, at “Jeg tror det er en Jazzklub, hvor man kan spise, drikke drinks, ja og bare hygge sig” (Bilag 3:L150), hvortil Mads svarer: “Jazzhus og restaurant.” (Bilag 4:L135).

I det indledende interview fremlagde JM en vision om, at de ønsker at være en moderne kulturinstitution, der omfavner et bredere publikum. I forlængelse heraf fortalte Mads om mødet med hjemmesiden, at: “Måske har de prøvet at ramme sådan noget klassisk jazz, som man ser det på film” (Bilag 4:L141-143). Ud fra Mads’ udtalelse kan det diskuteres, hvorvidt prototypen kommunikerer en moderne kulturinstitution i forhold til det visuelle udtryk. En undersøgelse for Kulturministeriet udarbejdet af Epinion og Pluss Leadership fastslår:

62 “Det er især de yngre aldersgrupper, der går til koncerter og deltager i musikfestivaler, dog med undtagelse af koncerter med klassisk musik og jazzmusik, hvor især den ældre del af befolkningen deltager” (Epinion og Pluss Leadership 2012).

At Mads forbinder stemningen på hjemmesiden med klassisk jazzmusik, som han har set det på film, kan netop være et problem, da det hovedsageligt er det ældre segment, der tager til jazzkoncerter. Hvis JM skal omfavne et yngre segment og kommunikere en moderne kulturinstitution, bør vi i næste prototype overveje, om vi skal tage nogle “drastiske” valg, der kan ændre diskursen omkring jazz, der, ud fra ovenstående statistik, tiltaler det ældre publikum.

I forhold til Schrøders begreb omhandlende motivation kan et produkt være 1) motiverende i sig selv eller 2) opfordre til en handling, der er motiverende (Schrøder 2013:68-69). I slutningen af brugertesten blev Laura og Mads adspurgt, om de var motiverede til at bruge hjemmesiden igen. Hertil svarede Laura, at hun ikke følte sig særlig motiveret, men ”(...) det tror jeg ikke nødvendigvis har så meget med hjemmesiden at gøre, for det tror jeg mere er sådan genren” (Bilag 3:L139-140). Laura begrunder den manglende motivation med, at det skyldes jazz som genre. Hendes antagelse understøtter vores tese om, at diskursen omkring jazz ikke appellerer til et yngre segment. Da Laura efterfølgende blev spurgt om, hvad der motiverer hende i forhold til at besøge JM, fremhævede hun restauranten som et motiverende aspekt ved jazzhuset (Bilag 3:L145-146). Mads pointerede, at han savner et større fokus på restauranten (Bilag 4:L174). Dette er en gentagende problemstilling, da Mads ønsker at besøge JM, hvis han både kan spise og høre jazz samtidig. Ud fra Schrøders teori kan det konstateres, at det er handlingen, som produktet opfordrer til, nemlig dét at spise middag, der virker motiverende for henholdsvis Laura og Mads frem for produktet i sig selv. Schrøder opstiller flere faktorer, der har betydning for graden af blandt andet relevans og identifikation hos modtageren i forhold til produktet (Schrøder 2003:68). Taget Mads’ og Lauras livsverden i betragtning antages det, at de ikke kan identificere sig med jazzen grundet manglende relevans og identifikation. For som Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet, udtaler: “Det er sådan en

63 andægtighed, der får især avantgardejazz til at virke lukket, og det bliver man nødt til at give slip på, hvis man vil have, at de unge skal kunne se sig selv i det” (Wedege 2011). Andersen mener, at jazzen har for støvede ritualer, hvilket er en hæmsko for genrens udbredelse. Det handler om at afkræfte fordomme omkring jazz, som at jazz kun er klassisk, da genren aldrig bliver “(...) populær hos en bred skare af unge. Ikke hvis den bliver stående, som den blev skabt i 50’erne og til 70’erne” (ibid.). Vi er da blevet bevidste om, at det er sværere end som så at adressere et yngre publikum, da det kræver, at der gøres op med allerede etablerede konventioner blandt de unge.

5.4 Udarbejdelse af tredje prototype

Følgende afsnit omhandler tredje og sidste prototype. Vi har vi foretaget en række funktionelle og visuelle ændringer i den tredje prototype, som vi vil præsentere og begrunde i dette afsnit.

5.4.1 Fælles for alle siderne

Til denne prototype valgte vi at udarbejde et moodboard, der havde til formål at samle vores idéer og inspiration, før vi påbegyndte det grafiske arbejde. Moodboardet nedenfor indeholder således stemningsbilleder, farvekoder og inspirerende elementer fra andre hjemmesider inden for musikbranchen.

(Bilag 12:Moodboard)

Fælles for alle siderne er, at vi har tilføjet en brun-gullig farve inspireret af JMs facade samt erstattet den mørkerøde farve med en rød pangfarve. Derudover har vi tilføjet en gennemsigtig farveboks ved alle over– og underoverskrifter. Overskrifterne markeres med en rød transparent farve, hvor under-overskrifterne markeres med en brun-gullig transparent farve. Inspirationen fandt vi på hjemmesiden til den danske festival Musik i Lejet. Disse elementer synes at løfte siden ved at opveje for den dunkle stemning og fremhæve de visuelle samt funktionelle elementer.

(Bilag 12:Udklip fra Moodboard)

Vi har endvidere valgt at ændre alle overskrifter fra Helvetica Bold til Montserrat Bold, således at vi ikke anvender samme skrifttype ved brødtekst og overskrifter. Vi vurderede her, at det kunne forbedre hjemmesidens overskuelighed samt bidrage til et mere indbydende udtryk (Se figur nedenfor).

(Fig. 80:Home fra anden prototype til tredje prototype)

I henhold til baggrundsfarven på siderne og footeren har vi ændret farven fra sort til mørkegrå, hvor en hvid linje indrammer footeren nederst på alle sider.

(Fig. 26:Footer)

I forhold til det funktionelle har vi ændret funktionen ved to af hovedkategorierne i menubaren. Når brugeren klikker på ‘Concert’ og ‘About us’, vises en dropdownmenu med forskellige underkategorier. Disse to hovedkategorier er ikke udarbejdet som ‘selvstændige’ indholdssider, hvorfor brugeren er nødsaget til at vælge mellem dropdownmenuens forskellige underkategorier for at komme videre i processen. Argumentet lyder, at vi optimerer brugervenligheden således, at brugerrejsen ikke udgør for mange mellemveje.

66 5.4.2 Home

Forsiden fastholder billedkarrusellen, hvor nye billeder af medarbejderne og restauranten med dertilhørende tekst er blevet tilføjet. Vi forsøger hertil at imødekomme begge testpersoner, som efterspurgte flere stemningsbilleder og fortællinger om JM. Gennem billedkarrusellen er detmuligt at tilgå størstedelen af hjemmesidens menukategorier vha. knapperne “Read more”, hvilket giver brugeren mulighed for at få et bedre indblik i JM.

(Fig. 22:Home - Slideshow 2)

I karrusellen gør vi brug af situationsbilleder, hvor gæster og musikere er i færd med at spille, spise og lytte til musik. Denne form for situationsbilleder bidrager til et autenticitetsfremkaldende udtryk, hvilket fordrer, at brugeren indlever sig i stemningen. Vi har ændret koncertbillederne, som reklamerede for et udvalg af JMs kommende koncerter, til udelukkende at vise JMs koncert-koncepter. Ligesom ved anden prototype har vi valgt kun at udarbejde to ud af syv koncert-koncepter, herunder ‘Krusedullejazz’ og ‘Folk’. Vi valgte at foretage denne billedudskiftning, da 1) koncepterne giver et bedre indblik i, hvilke typer af koncerter, der tilbydes og 2) sjældnere udskiftning af billederne, da de ikke længere skal opdateres i henhold til det gældende musikprogram. Rækkefølgen for slideshowet er som følger:

(Fig: Rækkefølge af billederne fra slideshow)

Desuden har vi tilføjet et bevægeligt element til nyhedsbrevet, som stadig befinder sig på forsiden. Vi har således inddraget to pile i den brun-gullige farve, hvis hensigt er at skabe blikfang samt invitere brugeren til at tilmelde sig nyhedsbrevet. Inspiration til pilene fandt vi på hjemmesiden tilhørende Love Supreme festivalen, da vi oplevede deres visuelle udtryk som levende og bemærkelsesværdigt. Eksempel fra deres hjemmeside kan ses herunder (Udklip fra moodboard).

(Fig. 69:Pile)

(Bilag 12:Udklip fra Moodboard)

Vi har desuden tilføjet SoMe ikonerne Spotify, YouTube og SoundCloud til hvert billede i karrusellen, da det antages, at disse medier er eftertragtede hos den unge målgruppe (Bilag

68 9:Fig. 74). Ikonerne er en genvej til at stifte bekendtskab med kunstnernes musik, frem for at brugeren skal følge stien fra undersiden ‘Artists’ til koncertkonceptet og videre til den enkelte kunstner.

5.4.3 Concerts

Ved hovedmenuen ‘Concert’ har vi tilføjet undersiden ‘Program 2019’, som i tidligere prototype havde titlen ‘Calender’. Dette gjorde vi, da vi så en logik i at sammenholde alle musikorienterede sider under én fane. I henhold til navigationen inden for de enkelte undersider fandt vi det vanskeligt at imødekomme en brugervenlig struktur. Flere steder har vi indsat knapper med teksten “Read more”, da vi forsøgte at undgå en informationstung hjemmeside. Som konsekvens heraf kommer brugerne i stedet ud på en længere “rute” med flere mellemveje. Vi har ligeledes stillet spørgsmålstegn ved, hvor logisk indholdet i dropdownmenuen er. For at fremhæve JMs egne koncert-koncepter har den til sinde at inddrage hvert koncept samt en underside med beskrivelse af alle artister. Vi har dog været i tvivl om, hvorledes brugerne kan differentiere mellem henholdsvis de forskellige koncepter og artisterne.

(Fig. 32:Concerts - Krusedullejazz)

Ved undersiderne ‘Folk’, ‘Krusedullejazz’ og ‘Artists’ har vi foretaget en gennemgående visuel ændrirng. I forhold til de to koncert-koncepter bestod vores anden prototype af en

69 overskrift og en rød boks, der indeholdte en genrebeskrivelse (Bilag 5:Fig. 9). Dette har vi erstattet med et stort billede, som er tilføjet øverst på siden for at indføre brugeren i koncertoplevelsen.

(Fig. 31:Concerts - Krusedullejazz)

(Fig. 40:Artists)

70 Ved ‘Artists’ har vi ligeledes tilføjet et stort billede øverst på siden for dermed at skabe konsistens. Vi har tilføjet en kort beskrivelse, der forklarer, hvordan brugeren skal tilgå siden for at understøtte brugervenligheden. Under det store billede er artisterne opdelt ud fra en bevægelig murstensopbygning, hvilket går igen på siderne ‘Krusedullejazz’ og ‘Folk’ (Bilag 9:Fig. 37-39).

(Fig. 41:Artists)

Som illustreret gennem figur 41 har vi ved hvert billede angivet det gældende koncert-koncept, hvor brugeren, ved at trykke på knappen “Find artist”, føres videre til en side, som præsenterer yderligere information om artisten samt videoklip. Dette er artister, som enten har optrådt, eller skal optræde (Bilag 9:Fig. 75-79). Ved denne side, som brugeren kun kan tilgå fra undersiden ‘Artists’, og derfor ikke via dropdownmenuen, havde vi svært ved at vurdere, hvorledes navigationen fremstår forvirrende og uoverskuelig for brugeren, eftersom der forekommer flere mellemveje. Vi blev dog enige om, at denne løsning var mere brugervenlig end JMs nuværende hjemmeside (Bilag 6), som Jonas kritiserede grundet den omfattende scrolling (Bilag 1:L236). Vores oprindelige hensigt var at skabe en alfabetisk inddeling øverst på siden, hvor brugeren eksempelvis kunne trykke på ‘D’ og dermed blive videreført til artister med dette forbogstav. WiX tilbyder dog ikke funktioner til denne type inddeling, hvorfor vi holdte os til overblikket med koncepterne.

71 5.4.5 Restaurant

For at give brugeren et bedre indblik i restauranten hos JM, har vi tilføjet et stort stemningsbillede øverst til siden. For at skabe intern konsistens har vi tilføjet en kort tekst ved billedet, hvilket er samme opsætning under ‘Artists’. Den opgraderede version tillader brugeren at foretage en faktisk reservation, hvor vedkommende modtager en bekræftelse. Hele reservationsoplevelsen synes at forløbe simpelt, hvilket har været centralt i vores arbejde med denne side, da JMs nuværende reservationssystem har en kompleks opbygning, hvor kunder bestiller telefonisk og dermed deler personlige oplysninger.

(Fig. 43:Restaurant)

5.4.6 Merchandise

Ved anden prototype var det muligt at “like” udvalget af plakater via et hjerteikon. Dette ikon har vi valgt at fjerne, da informanterne ikke forstod konteksten. For at opretholde konsistens gennem det visuelle udtryk har vi ændret opbygningen af ‘Merchandise’ fra den klassiske gitterstil til murstensopbygningen. Desuden har vi ændret teksten ved knappen fra “Buy now” til “Add to basket” med en formodning om at skabe mersalg, da brugeren dermed kan tilføje plakater til sin online indkøbskurv frem for at foretage et køb øjeblikkeligt.

(Fig. 47:Merchandise)

5.4.7 About us

På undersiden ‘Contact’ har vi foretaget ændringer i forhold til baggrundsfarve, skrifttype samt knapper (Bilag 9:Fig. 51). Informanten Laura ønskede at blive indviet mere i JMs historie, hvorfor vi valgte at oprette en underside til ‘About us’ med titlen ‘History’. Her kan den nysgerrige og historieinteresserede bruger blive klogere på jazzhusets baggrund og udvikling (Bilag 9. Fig. 56-60). Vi har ved ‘History’ benyttet samme visuelle udtryk som på de resterende sider, og derudover inddraget mikrointeraktive billedfunktioner, hvor tekst er inkorporeret med det formål at mindske informationsmængden (Bilag 9:Fig. 58-59). Jazzhusets manifest er også at finde under ‘About us’. Manifestet består af otte punkter, hvor hvert tal er præsenteret i hver sin boks med skiftende grå nuance (Bilag 9:Fig. 52-55). Siden ‘Staff and volunteers’ er lige såvel som ‘History’ og ‘Our manifesto’ blevet tilføjet som ekstra underside til denne prototype. ‘Staff and volunteers’ præsenterer brugeren for husets ansatte gennem portrætter med dertilhørende beskrivelse af deres funktion i jazzhuset (Se figur nedenfor samt bilag 9 Fig. 61-68). Vi har igen inkorporeret tekst som en mikrointeraktion til de enkelte billeder af medarbejderne for at undgå et informationstungt udtryk, som det opleves på JMs nuværende hjemmeside (Bilag 6).

(Fig. 63:About us - Staff and volunteers)

5.5 Tredje analysedel

Følgende analyse tager udgangspunkt i ekspertvurderingen med Jonas. Under ekspertvurderingen blev Jonas præsenteret for vores tredje prototype, hvis ændringer er baseret på resultaterne fra de to usability tests samt de undergåede iterationer.

5.5.1 Visuelle udtryk og konsistens

I tredje prototype introduceres brugerne for en billedkarrusel på forsiden, hvor stemningsfulde billeder fra koncerter og restauranten skiftevis præsenteres. Jonas oplevede billedkarrusellen således:

”Jeg synes, at det er fedt med den der slider der, fordi det giver noget indtryk af, hvad huset er, og det synes jeg er meget rart – at der er nogle billeder, så folk lige forhåbentligt kommer lidt i stemning. Men der mangler nogle koncerter” (Bilag 7:L19-21).

(Fig. 22:Home - Slideshow 2)

(Fig. 24:Home - Slideshow 4)

Jonas udtrykte, at billederne er sigende for stemningen på JM, hvilket han adspurgte under det indledende interview (Bilag 1:L453-455). Brugen af billedkarrusellen opleves dermed efter hensigten, idet den skaber et billede af, hvad brugerne kan forvente af et besøg hos JM. Dog italesatte han, at selve hjemmesidens hovedformål, hvor brugerne skal tilkøbe koncertbilletter, skal tydeliggøres yderligere på forsiden. Hertil foreslog han, at ” (…) måske man kunne have programmet i højre side (…) og så stadig have slideren, som giver noget

75 stemning og indtryk i venstre side” (Bilag 7:L44-45), hvilket han begrundede med: ”Så har du ligesom pakket lidt information ind i forsiden” (Bilag 9:L164). Således ønsker Jonas at forsiden skal give et bredt indblik i, hvad JM kan, hvilket skal illustreres gennem stemningsfulde billeder fra restauranten, de afholdte koncerter samt køb af billetter. Ifølge Thorlacius er spørgsmålet om informationsmængden på forsiden et ofte mødt dilemma, når en hjemmeside designes. På den ene side vil afsenderen gerne vise brugerne, hvad hjemmesiden kan byde på samtidig med, at for mange informationer kan medvirke til et spraglet og uoverskueligt udtryk (Thorlacius 2018:53). I det indledende interview blev det fastslået, at ”(…) overskuelighed er et kæmpe nøgleord” (Bilag 1:L185), hvorfor Jonas’ forslag til opdelingen af forsiden vil modstride intentionen om at designe en overskuelig og brugervenlig prototype. I det videre arbejde med prototypen vil vi bibeholde brugen af billedkarrusellen på forsiden, da den gennem en overskuelig fremstilling af JM inddrager den udefrakommende bruger i stemningen. I samme forbindelse udtrykte Jonas en undren omkring, hvorvidt billedkarrusellen tjener det tiltænkte formål: “(...) jeg ved ikke hvor mange, der rent faktisk sætter sig ned og så følger sådan en slide karrusel og venter på, den er færdig” (Bilag 7:L43-44). Her sætter han sin konstruktionsbevidsthed i spil, da han forholder sig kritisk til, om brugerne følger de skiftende billeder med tilhørende interaktive links, eller om brugerne blot bevæger sig videre gennem hjemmesidens struktur.

Ud fra Jonas’ interaktion med prototypen blev vi bekræftet i den målgruppeproblematik, som vi løbende er blevet konfronteret med i designprocessen. For hvordan inddrager vi begge målgruppers præferencer gennem det visuelle udtryk? Hovedformålet med prototypen er, som nævnt, at motivere den unge målgruppe til at blive en del af jazzkulturen, hvorfor prototypen skal afspejle JM som en moderne kulturinstitution. I forsøget på at gøre JM relevant for den unge målgruppe har vi netop valgt at inkorporere visuelle elementer i prototypen, som giver liv og fornyer JMs digitale jeg, hvilket den nuværende statiske og konservative hjemmeside ikke formår. Dog er det vigtigt, at den nuværende Monten-gænger ikke føler sig hægtet af i forhold til eventuelle funktioner og navigationsmuligheder, som vi antager vil udfordre deres opfattelse af JM. I denne forbindelse var Jonas kritisk indstillet overfor brugen af enkelte visuelle elementer:

76 ”Jeg ved ikke med de der pile ned. Det er måske ikke så meget JM. Submit-knappen, hvis jeg skal gå helt i detaljer, den burde nok være lidt mere mørkerød, hvilket de andre røde farver egentlig også burde. Måske bare lidt mere bordeaux, fordi det er noget, som er kendetegnet ved huset, ik” (Bilag 7:L71-74)”

(Fig. 69:Pile)

Jonas giver her udtryk for en holdning omkring brugen af de bevægelige pile, der springer frem ved scrolling, og som bruges til at tydeliggøre JMs nyhedsbrev. Heraf tolker vi, at han stadig holder fast i måden hvorpå, JM kommunikerer via deres nuværende hjemmeside, hvilket modsiger visionen om at adressere en ny og yngre målgruppe. Fra det indledende interview italesatte han, at hjemmesiden ser ”(…) super gammel ud og er utrendy (…)” (Bilag 1:L231), hvorfor vi valgte at lave netop denne ændring i forhold til farvevalg og mikrointeraktion. Vi ønskede at øge fokus på JMs nyhedsbrev, som Jonas i det indledende interview udtrykte, at de gerne ville have flere abonnenter på (Bilag 1:L582-584). Jonas hæfter sig ved, at pilene er et atypisk virkemiddel til at afspejle JM. Vi valgte dog at inkorporere disse i forsøget på at afspejle JM som en moderne kulturinstitution samt tiltrække flere abonnenter til nyhedsbrevet.

I forlængelse heraf påpeger Thorlacius, at pangfarver kan anvendes, hvis man ønsker at henvende sig til den yngre del af befolkningen (Thorlacius 2018:49). I prototypen forsøgte vi derfor at gøre “den utrendy hjemmeside”, som Jonas udtalte, mere trendy. Vi bevægede os derfor væk fra den karakteristiske bordeauxrøde, og benyttede i stedet en rød nuance, som var mere iøjnefaldende. Selvom Jonas ønskede, at den mørkerøde farve skulle optræde i prototypen, som en direkte reference til de fysiske omgivelser hos JM, tog vi et teoretisk funderet valg om at benytte en mere fremtrædende farve.

(Fig. 70:Submit)

På baggrund af ovenstående kan det udledes, at det er svært at forene Jonas’ vision og vores viden inden for æstetik og webdesign. Vi ligger inde med en viden om teori og tendenser, hvorpå vi baserer vores til- og fravalg. I forbindelse med valg af farver og andre visuelle elementer har vi derfor erfaret, at vi må stå fast ved vores teoretiske funderede valg. Med et ønske om at adressere et yngre publikum kan det ikke undgås at hjemmesiden må undergå en mindre revolution. Jonas tager til stadighed meget højde for de trofaste Monten-gængere, hvorfor han stiller sig undrende over for vores tiltag, som gennem farvebrugen retter sig mere mod den unge målgruppe. Derfor opstår spørgsmålet, hvorvidt JM kan moderniseres og derved sælges ”i øjenhøjde” til det unge publikum, eller om JM kun kan tiltrække de yngre personer, som allerede har en naturlig interesse for jazzkulturen? I så fald kræver det, at Jonas er imødekommende over for mere “drastiske” tiltag, der afviger fra JMs nuværende diskurs.

I forlængelse af farvebrugen efterspurgte Jonas mere konsistens gennem de optrædende farver. På undersiden ‘Restaurant’ er der på menukortet anvendt en sort skriftfarve, hvortil han påpegede, at det ville være fordelagtigt at benytte samme røde farvetema, som er gennemgående for prototypens overskrifter (Bilag 7:L287-288). Ifølge Jonas burde de brun-gullige pile da optræde i farven rød, således at de understøtter konsistensen (ibid.:L428-430). Vores valg af den brun-gullige farve er inspireret af følgende udtalelse: “Man forestiller sig en eller anden gammel jazzklub, hvor man sidder og ryger en cigar og drikker en whiskey” (Bilag 1:668-669).

(Wikipedia:Whiskey) (Fig. 71:Pil)

Vi ønskede derfor at inkorporere denne “whiskey stemning”, som en del af det visuelle udtryk, da farven refererer til stemningen hos JM. Eftersom Jonas ikke ser brugen af den brun-gullige farve som hensigtsmæssig, kan det konstateres, at der opstår uoverensstemmelse mellem vores forståelse af den valgte farve og Jonas’ forståelse. Selvom budskabet falder uden for Jonas’ forståelse, vil vi i det videre arbejde med prototypen bibeholde farven, da vi mener, at den bryder med JMs nuværende farvespektrum, som bør fornyes.

(Fig. 23:Home - Slideshow 3)

På undersiden ‘Staff and volunteers’ har vi gennem billedet af medarbejdere og frivillige forsøgt at bryde den nuværende diskurs om, at jazz er bestøvet og tilhører det ældre segment.

79 I det indledende interview udtrykte Jonas, at gæsterne ofte var overraskede over den høje repræsentation af unge medarbejdere: “Folk forventer jo en eller anden gammel sur mand, der render rundt herinde og giver ordre til en masse andre pensionister, der er frivillige” (Bilag 1:L436-437). Forestillingen om at udelukkende “det grå guld” arbejder hos JM, søgte vi at afkræfte på hjemmesiden, hvor brugeren nu kan se en ung medarbejderstab. Jonas oplevede brugen af billedet positivt, da det understøtter visionen om at udbrede de unge kræfter, der skal styre jazzen fremtidigt (Bilag 7:405-411).

5.5.2 Navigation og funktioner

I den første analysedel identificerede vi en række problemstillinger på JMs nuværende hjemmeside, hvor navigationsstrukturen ikke var understøttende for brugervenligheden og samtlige funktioner var mangelfulde eller ikke eksisterende. Med henblik på at udforme en optimeret version af hjemmesiden, italesatte Jonas følgende ønsker til et fremtidig hjemme: 1) fokus på brugervenlighed og optimering af købsprocessen 2) overblik over koncerterne 3) lettere navigation og mindre informationstungt indhold. Som følge af disse ønsker har vi inkorporeret de navigative forbedringer i udarbejdelse af prototypen. Følgende afsnit vil afdække, hvorvidt Jonas vurderer, at vores tredje prototype opfylder ovenstående krav til en brugervenlig navigationsstruktur.

Som tidligere beskrevet fokuserer den navigative funktion på at skabe et design, som både er konsistent og vedholder en genkendelig navigationsstruktur, der bevarer kontakten mellem afsender og modtager (Thorlacius 2018:198). Da menubaren forekommer som et af de mest centrale elementer i navigationen på en hjemmeside, adspurgte vi Jonas herom:

“’Koncerter er førsteprioritet. Så ’Restaurant’ som tilkøb og så ’Merchandise’ som ekstra tilkøb. I forhold til hvad vi gerne vil sælge, er det klart at billetter er først. Så det giver meget god mening, at det ligger sådan efterfulgt af ’About us’, som altid er ude til højre“ (Bilag 7 L:540-543).

(Fig. 18:Menubar)

Ud fra ovenstående citat kan det konluderes, at opbygningen af menubaren opleves logisk, idet den præsenterer brugerne for de vigtigste købsfunktioner først. Derudover er Jonas positiv omkring søjlen, som menubaren var integreret i, da den følger brugerens interaktion rundt på siden (Bilag 7:L103-104). Den forsimplede navigation var netop et element, som Jonas efterspurgte i det indledende interview (Bilag 1:222-226). Som illustreret nedenfor er det et navigationselement, som ikke er inkorporeret på jazzhusets nuværende hjemmeside. Ved implementeringen af funktionen i prototypen øges brugervenligheden dermed, da brugerne let kan interagere med undersiderne i menubaren, uanset hvor på siden de befinder sig.

(Fig. 81:Forside - Montmartres nuværende hjemmeside)

Jonas oplevede placeringen af ‘About us’ som forventningsindfriende, da han tidligere har mødt samme opbygning på andre hjemmesider. Denne placering skaber dermed ekstern konsistens, hvilket understøtter brugervenligheden, da brugeren sætter sin konstruktionsbevidsthed i spil, og derfor ubesværet kan identificere funktionen i brugssituationen.

81 Dog identificerede han problemer under selve interaktionen med menubaren. Ved tryk på siderne ‘Concerts’ og ‘About us’ var han uforstående omkring, at han ikke blev ledt videre til en ny side, men at hans klik derimod affødte en dropdownmenu.

(Fig. 27:Concerts - Menubar med undersider)

Ifølge Jonas vil det være mest logisk, hvis brugerne bliver ledt hen på en individuel side (Bilag 7:L121-123). Under udarbejdelsen af prototypen havde vi brugervenligheden in mente, hvorfor vi vurderede, at en dropdownmenu ville være hensigtsmæssig, så brugeren ikke ledes videre til en ny side. Ud fra Jonas’ oplevelse erfarede vi, at designet snarere medvirker til en forvirrende end brugervenlig navigationsstruktur (ibid.:L129-138). Til gengæld var Jonas positivt indstillet over for dropdownmenuens kategoriinddeling, hvor genre og koncert-koncepter fremgik, som fremført i figur 27 (ibid.:L469-473).

På siden ‘Artist’ stiller Jonas sig kritisk over for indholdet, hvor brugerne kan finde information om tidligere samt kommende artister. Fra hans synspunkt skaber denne kombination forvirring, da kunden kan blive i tvivl om, hvilke artister der vil optræde i nærmeste fremtid (ibid.:L208-214).

(Fig. 40:Artists)

Med henblik på at skabe mersalg foreslår Jonas, at de tidligere optrædende artister kan fremgå under ‘About us’, hvor han tror, at brugerne, som ønsker baggrundsstof, vil søge information. Ud fra Jonas’ udtalelse kan vi hermed udlede, at prototypen, ifølge ham, bør øge fokus på købsprocessen.

Desuden kommenterede Jonas på de røde ”Read-more”-knapper som fremvist på forsidens billedkarrusel. Fra hans synspunkt bør teksten på knapperne afspejle det indhold, som brugeren bliver ledt videre til. Han foreslår følgende tekster: ”Meet the staff” eller ”Book a table” (Bilag 7:L614-617).

(Fig. 22:Home - Slideshow 2)

Hertil kan Schrøders dimension omhandlende motivation inddrages, da Jonas påpegede, at knapperne bør motivere brugerne til at foretage en handling (Schrøder 2003:68). Jonas søger altså en mere gennemsigtig navigationsstruktur, som er enkelt og let at forstå: ”Det er noget med at holde læseren i hånden.” (Bilag 7:616-617).

Et navigationselement, som Jonas fandt brugbart i forhold til at forsimple brugervenligheden, var footeren, som vi konsekvent har placeret på alle sider (ibid.:L96-97).

(Fig. 26:Footer)

Jonas er positivt stemt over for kontaktinformationerne, der fremgår i footeren. Brugerne oplever på nuværende tidspunkt problemer med at finde disse: “(…) fordi tit så leder folk efter vores kontaktinformation og bliver lidt irriteret over det. Vi har heller ikke noget nummer, som de kan ringe til, og det synes folk jo er totalt irriterende.” (Bilag 7:L95-97).

I forhold til strukturen kommenterede Jonas yderligere på, at de linjer, som adskiller elementerne på siderne, er med til at skabe konsistens i prototypens design: “Altså der er en overskuelig opbygning mellem de forskellige ting. Det er jo fint nok, at man har sådan nogle, som deler det op, fordi det jo så guider læseren på en eller anden måde” (ibid.:L88-90).

(Fig. 20:Home - Forside)

Ydermere har Jonas et positivt indtryk af ‘Restaurant’, hvor menuen og reservationen optræder på samme side, hvilket er en af de mange irritationer forbundet med den nuværende hjemmeside:

84 ”Det der med menubooking på hjemmesiden er en god idé. Så man ikke ryger et andet sted hen. Og det burde man også overveje med booking inde på hjemmesiden, så man ikke skal over i en ny menu-boks” (Bilag 7:L448-450).

(Fig. 44:Restaurant)

Taget Jonas’ holdning i betragtning formår prototypen at imødekomme hans tidligere forespørgsel om et mere brugervenligt design, hvor særligt den ældre målgruppe er udfordret i forhold til købsprocessen (Bilag 1:L302-314). Da Jonas forsøgte at foretage en reservation, fremlægges to ønsker til forbedring. Når der indtastes personlige oplysninger i bestillingsfeltet, kommer et tekstfelt til syne, hvor det er muligt at tilføje “+ Ekstra ønsker”. Hertil foreslog Jonas, at teksten burde ændres til “Allergier”. Han ser denne ændring som en fordel, da det begrænser brugerens krav til restauranten (Bilag 7:L238-244).

(Fig. 73.a:Restaurant - Ekstra ønsker)

I forbindelse med reservationen oplyste Jonas sit telefonnummer, hvortil han fik en fejlmelding, da han manglede at tilføje landekoden (Bilag 10:figur 73).

(Fig. 73.b:Restaurant - Landekode)

Denne fejlmelding fik ham til overveje, hvordan designet kan optimeres i forhold til bestillingsprocessen. Her foreslog han en funktion, hvor brugerne får mulighed for at vælge sin landekode. Således oplever brugerne ikke samme begrænsning, som beskrevet ovenfor (Bilag 7:L253-254). Dette bevidner endnu engang om, at Jonas trækker på den eksterne

86 funktionelle konsistens og sin konstruktionsbevidsthed i forhold til opbygningen, hvor et brugervenligt og genkendeligt design er i fokus.

Et andet omtalt element under ‘Restaurant’ er menukortets tekstfelt. Hertil påpegede Jonas, at feltet burde mindskes og teksten komprimeres. Dette med henblik på at bibeholde et mere simpelt og overskueligt brugerdesign, hvor brugerne skal scrolle mindre, når de ønsker at få et samlet indtryk af hele menuen (Bilag 10:L299-292). Jonas foreslog, at menukortet og reservationsboksen burde placeres ved siden af hinanden, hvilket vil understøtte den brugervenlige oplevelse, hvor sidens vigtigste funktioner og informationer præsenteres samlet (ibid.:L290-292).

(Fig. 45:Restaurant)

På forsiden under ‘Home’ møder brugerne funktionerne Spotify og YouTube i billedkarrusellen. Modsat den yngre målgruppe forholder Jonas sig skeptisk over for Spotify- og YouTube-funktionen, idet han frygter, at brugerne bliver ledt væk fra siden og ikke vender tilbage til købsprocessen (Bilag 7:L569-571).

(Fig. 74:Spotify, YouTube og SoundCloud ikoner)

Hensigten med disse funktioner var, at invitere brugerne tættere på musikken og give dem en forsmag på, hvad de kan opleve hos JM. Alternativt foreslår Jonas, at vi integrerer artisternes numre gennem en afspilningsfunktion, som ikke leder brugerne videre til et nyt domæne. Endvidere problematiser han det praktiske perspektiv i forhold til, hvem der skal opdatere disse funktioner i backend, når JM løbende udskifter musikprogrammet (Bilag 7:L549-553). Ressourcemæssigt ser Jonas altså en begrænsning i forhold til at praktisere designet i en ægte kontekst.

5.5.3 Hjemmesidens formål

I anden analysedel fastslog vi, at JMs hjemmeside er et præsentationssite, som har til formål at 1) øge onlinesalget grundet deres økonomiske situation, 2) forbedre synligheden af jazzhuset og 3) tiltale et yngre publikum samt fastholde de ældre Monten-gængere. Vi har derfor udformet et design, som har til hensigt at opfylde ovenstående formål. Da vi præsenterede Jonas for prototypen, italesatte han endnu et formål, som indbefatter yderligere to interessenter. Prototypen skulle ligeledes tage højde for musikerne og journalisterne, hvorfor information om bookeren af de forskellige koncepter, bør indgå på den enkelte konceptside. Vil en musiker bookes til eksempelvis en Folk-koncert, bør det tydeligt fremgå på denne underside, hvilken medarbejder der booker den artisterne (Bilag 7:L629-632). Det samme gør sig gældende, hvis journalister tilgår hjemmesiden med det formål at bringe en

88 artikel om en Folk-koncert (ibid.:L636-638). På den nuværende side ‘Folk’ fremgår informationen ikke, hvorfor de to interessenters informationsbehov kan imødekommes ved at fremhæve Folk-bookeren ved navn og billede. Booker-informationen har vi ikke medtaget i prototypen, da Jonas for sent i processen gjorde os opmærksomme på vigtigheden af dette.

(Fig. 36:Folk)

89 DISKUSSION6 6. Diskussion

I følgende diskussion vil vi beskrive de udfordringer, som vi oplevede i forbindelse med den metodiske proces. Afsnittet vil omhandle vores efterrationaliseringer i forhold til designprocessen, der belyses ud fra et såkaldt “helikopterperspektiv”, hvilket danner overblik over processen som helhed. Diskussionen vil således præsentere vores evaluerende refleksioner, der har til formål at eksemplificere de konkrete erfaringer, vi har gjort os undervejs. Afslutningsvis vil vi sammenkoble disse overvejelser med projektets formål for derefter at vurdere validiteten.

Først og fremmest kan det siges, at en hjemmeside er et værktøj i bestræbelsen på at adressere en målgruppe. Under første loop udtrykte Jonas en forhåbning om, at jazzmusikken skal formå at omfavne flere fra den yngre aldersgruppe, herunder gymnasieelever, folkeskoler og studerendende fra Rytmisk Konservatorium, hvilket blev udgangspunktet for det videre arbejde med prototypen (Bilag 1:L44-51). Trods brugen af vores yngre persona, Ida Holm, og et øget fokus på netop at imødekomme Jonas’ ønske, indså vi under usability testene ved andet loop, at prototypen snarere imødekom de trofaste Monten-gængere. Her fremlagde testbrugerne, at prototypen var mindre motiverende og endda kedelig rent visuelt. Disse synspunkter fik os til at genoverveje, hvordan vi i højere grad, gennem tredje prototype, kunne kommunikere en moderne kulturinstitution. Det interessante ved at hæve sig over processen er, at vi herigennem bliver opmærksomme på, at der er langt fra ord til handling. Under første loop var vi overbeviste om, at vi henvendte os til det yngre segment, hvilket vi jævnligt italesatte indbyrdes. Dette til trods for, at vi ikke havde en konkret målgruppeafgrænsning at gå ud fra. Det kan hermed diskuteres, hvad der ligger til grund for denne udfordring. Hertil vurderer vi, at 1) Jonas’ vision vedrørende JM som en moderne kulturinstitution var uklar eller 2) vi ikke var grundige nok i forhold til indsamling af empirien.

90 Denne uklarhed i forhold til målgruppen udfordrede vores evne til at sætte os ind i deres behov og imødekomme JMs ønsker for et fremtidigt redesign. Under tredje loop søgte vi da afklaring, hvor vi efterspurgte en konkret målgruppe. Her fortalte Jonas, at den yngre målgruppe spænder fra aldersgruppen 20-35 år, hvilket var ny information, der kom på bordet. Set i bakspejlet burde vi have stillet os kritiske over for denne målgruppeafgrænsning. Under ekspertvurderingen fremlagde Jonas, at det ville være svært at tiltrække førsteårs gymnasieelever efter en fredagsbar, hvilket strider imod hans tidligere udtalelse omhandlende inddragelse af gymnasie- og folkeskoleelever såvel som studerende fra Rytmisk Konservatorium (Bilag 1:L44-51). Med udgangspunkt i processen kan det hermed konstateres, at vi fra start burde have søgt en konkretisering af målgruppen samt en nærmere definition af “en moderne kulturinstitution”. For hvad indebærer en moderne kulturinstitution? I starten af projektet diskuterede vi, med udgangspunkt i Ida Holm, hvorledes der på hjemmesiden skulle fremgå studierabatter etc., altså tiltag der imødekommer et skrabet budget, som er et vilkår for de fleste studerende. Dog valgte vi ikke at gå videre med dette i prototypen, da vi ikke var klar over, hvad Jonas helt konkret mente, da han fremlagde visionen om en moderne kulturinstitution. Som nævnt i ovenstående analyse udtrykte Jonas en skepsis over for farvevalget, de bevægelige elementer og dele ved layoutet, hvortil han argumenterede, at “Det er måske ikke så meget Montmartre.” (Bilag 9:L71-72). Vores valg af design og funktioner, som Jonas kommenterede på, havde til formål at modernificere hjemmesiden og henvende sig til den yngre målgruppe samtidig med at tilgodese den ældre målgruppe i forhold til navigation og brugervenlighed. Denne uoverensstemmelse tyder på, at der ikke har eksisteret en fælles forståelsesramme i forhold til at få konkretiseret, hvordan og ud fra hvilke parametre JM ønsker at henvende sig til henholdsvis det unge- og ældre publikum. Ved nærmere eftertanke burde vi tidligere i processen have været mere bevidste om, hvem JM karakteriserer som deres primære- og sekundære målgruppe for dermed at tilpasse prototypen herefter. Den primære målgruppe kan i dette tilfælde defineres som de personer, der er mest tilbøjelige til at købe koncertbilletter hos JM, hvilket ud fra Jonas’ udtalelser og tidligere nævnte statistik fra Epinion og Pluss Leadership, er det ældre segment. På trods af at Jonas har en vision om at give jazzen videre til den næste generation, kan det konstateres, at han til stadighed retter sin opmærksomhed

91 mod den ældre målgruppe snarere end den yngre. Det skal tilføjes, at Jonas, både i det indledende samt afsluttende interview, understregede et fokus på mersalg, hvilket kan ligge til grund for hans interesse for husets loyale og ældre kundeskare. Men som Jonas selv nævner, er JM efterhånden nødsaget til at adressere den yngre målgruppe for at sikre deres eksistensgrundlag i forhold til de kommende generationer. I forlængelse af ovennævnte uoverensstemmelse er det relevant at belyse vores rolle som henholdsvis designere, akademikere og såkaldte brugerundersøgere. Vi karakteriserer dette som en dobbeltpositionering, da vi undervejs har forsøgt at veksle mellem forskellige roller for derigennem at finde en balancegang. Spørgsmålet vedrører derfor, hvordan vi har tacklet de forskellige roller. Ved nærmere eftertanke har vi i overvejende grad påtaget os den akademiske rolle, da det er en arbejdstilgang, som vi er mest bekendte med. Heraf kan det konstateres, at det var udfordrende at skabe et samspil mellem rollerne, og især påtage rollen som designere med henblik på kundebehov samt det grafiske arbejde. Mange æstetiske til- og fravalg er begrundet ud fra teori, hvilket, ud fra vores optik, ikke nødvendigvis er styrende for en designers arbejdstilgang. I henhold til kundebehovet ville det eksempelvis, ud fra et designerperspektiv, være fordelagtigt at præsentere det udarbejdede moodboard tidligere i processen for derigennem at indvie Jonas i vores overvejelser med henblik på prototypens visuelle udtryk.

Projektets problemformulering søger at besvare, hvorledes JM kan adressere en yngre målgruppe gennem et redesign af deres nuværende hjemmeside i prototypeform. Vi antog i projektets indledende fase, at JM ønsker at undergå en større forandring med henblik på deres nuværende hjemmeside. Denne tese blev bekræftet af det indledende interview og de efterfølgende usability tests med Laura og Mads. Som diskuteret ovenfor blev vi i projektets afsluttende fase opmærksomme på, at der opstod en kløft mellem Jonas’ og vores overbevisning i forhold til prototypens visuelle udtryk og navigation. Der kan derfor argumenteres for, at vi lod os styre af vores egen forforståelse og fortolkning, idet subjektet, inden for hermeneutikken, må fortolke for at opnå forståelse, da intet er entydigt. Jonas’ forståelse sat op mod vores kan siges at være en konsekvens af projektets videnskabsteoretiske ståsted. Dog er hermeneutikken som metode behjælpelig til at

92 identificere sådanne problemstillinger, hvor subjektive fortolkninger kan opstå i kraft af vage begreber, underforstået en manglende konkretisering af målgruppen samt en nærmere definition af “en moderne kulturinstitution”. Med udgangspunkt i den nuværende problemformulering argumenteres der for, at vi metodisk har undersøgt det, vi ønskede at undersøge. Dog kan det diskuteres, hvorvidt vores fortolkning af visionen stemmer overens med JMs forståelse, eftersom Jonas, under ekspertvurderingen, i overvejende grad fokuserede på de æstetiske til- og fravalg, der afviger fra JMs nuværende diskurs.

Vi har således erfaret, at det er nødvendigt at stille afklarende og opfølgende spørgsmål undervejs i processen for at skabe en fælles forståelsesramme, der tilgodeser henholdsvis kunden, underforstået Jonas, og designeren, hvilket er os som gruppe i dette tilfælde.

93 7 KONKLUSION 7. Konklusion

Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvordan JM kan adressere et yngre publikum gennem et redesign i prototypeform af deres nuværende hjemmeside. Nedenfor vil vi fremlægge og opsummere projektets centrale pointer for derefter at udlede, hvorvidt vi har besvaret projektets problemformulering.

Først og fremmest kan det konkluders, at JMs nuværende hjemmeside ikke lever op til Thorlacius’ principper omhandlende brugervenlighed og navigationsstruktur. I det indledende interview fremlagde Jonas JMs vision samt en række faldgrupper ved hjemmesiden, hvilket blev pejlemærker for udviklingsarbejdet af de kommende prototyper. Den første digitale prototype blev udformet på baggrund af det indledende interview samt vores tillærte viden inden for æstetik, brugervenlighed og visuelle virkemidler. Fokus for denne prototype var at inkorporere designprincipper såsom visibility, consistency og affordance. Derudover søgte vi at imødekomme Jonas’ ønske om at afspejle JM i fysisk forstand, hvorfor farverne sort, rød, hvid og brun-gullig blev anvendt på tværs af hjemmesiden. Desuden implementerede vi bevægelige elementer, herunder forsidens billedkarrusel, i håbet om at bryde med JMs statiske og tunge hjemmeside. Dernæst blev prototypen testet på de to repræsentanter for den unge målgruppe, der fandt hjemmesiden brugervenlig og overskuelig - dog mangelfuld i forhold til at kommunikere en moderne kulturinstitution. Udgangspunktet for tredje prototype blev da at udfolde og udfordre egne antagelser og kompetencer i forhold til creation fasen, hvor vi her skulle genoverveje vores tidligere æstetiske til- og fravalg og omdanne informanternes refleksioner til konkrete principper inden for design. Prototypen blev herefter testet på Jonas gennem en såkaldt ekspertvurdering, hvor han italesatte en afvigende diskurs fra JM, der efterfølgende blev præsenteret i diskussionen. Her fik vi problematiseret vores forståelse af visionen og målgruppen, der fra start burde være konkretiseret med henblik på at skabe en fælles forståelsesramme.

Afslutningsvis kan det konkluderes, at vi blev udfordret undervejs i projektet, hvilket understøtter - og ikke mindst illustrerer - den cirkulære proces, som afspejler projektets metodiske tilgang. I henhold til problemformuleringen og besvarelse heraf konkluderer vi, at

94 flere iterationer ville give et klarere billede af, hvorvidt vi har formået at kommunikere en moderne kulturinstitution. Men med afsæt i de udvalgte teorier og med udgangspunkt i testpersonernes betragtninger efterlever vores prototype væsentlige principper inden for visuel kommunikation samt den brugercentrerede tilgang. Dog argumenterer vi for, at det fra Jonas’ side kræver en større åbenhed, såfremt JM ønsker at realisere deres vision. Forandringen indebærer, ifølge os, en større og mere omfattende modernificering af jazzhusets digitale jeg for at bistå gennem generationer.

95 LITTERATURLISTE8 8. Litteraturliste

8.1 Artikler

Frandsen, K. (2016): Kommunen har lukket pengekassen: Nu genåbner Montmartre sig selv. Berlingske Tidende. Kilde: https://www.berlingske.dk/musikanmeldelser/kommunen-har-lukket-pengekass en-nu-genopfinder-montmartre-sig-selv (17.04.19)

Schrøder, K. (2003): Generelle aspekter ved mediereception? – Et bud på en multidimensional model for analyse af kvalitative receptionsinterviews. MedieKultur. Nr. 35. Kilde: https://tidsskrift.dk/mediekultur/article/view/1236/1139 (14.05.19)

Wedege, D. (2011): Musiker: ”Jazz er et belastet begreb”. Politiken. Kilde: https://politiken.dk/kultur/musik/copenhagenjazzfestival/art5015685/Musiker- %C2%BBJazz-er-et-belastet-begreb%C2%AB

8.2 Bøger

Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010): Kvalitative metoder: En grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Christiansen, H. Christian & B. Rose, Gitte (red) (2015): Online kommunikation en introduktion. Hans Reitzels Forlag.

Goodman, Elizabeth; Kuniavsky, Mike & Moed, Andrea (2012): Observing the user experience: a practitioner's guide to user research. Balancing Needs through Iterative Development. Morgan Kaufmann Publishers.

Gregersen, Ole & Wisler-Poulsen, Ian (2017): Usability – Testmetoder til mere brugbare websites. 2. Udgave. Forlaget Grafisk Litteratur.

Harston, R. & Pyla P. (2018): The UX Book. Agile UX Design for a Quality User Experience. Cambridge: Elsevier.

Kvale S. & Brinkmann S. (2015): Interview - Det kvalitative forskningsinterview som håndværk, 3. udgave, Hans Reitzels Forlag.

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): Interview – Introduktion til et håndværk. 2. Udgave. Hans Reitzels Forlag.

Lindgaard, G., Fernandes, G., Dudek, C. et al. (2006): Attention Web Designers: You Have 50 Milliseconds to Make a Good First Impression! Behaviour & Information Technology, 25, 115-126.

Montuori, A. (2005): Literature Review As Creative Inquiry Reframing Scholarship As a Creative Process, Journal of Transformative Education Vol. 3 No. 4, Sage Publications.

Pahuus (2015): Humanistisk videnskabsteori. København: Lindhardt og Ringhof Forlag A/S.

Preece, J., Sharp, H. & Rogers, Y. (2015): Interaction design, beyond human-computer interaction (4.th edition)

Razzouk, Rim & Shute, V. (2012): Review of Educational Research. Vol. 82, No. 3, pp. 330–348

Schrøder, K. (2003): Generelle aspekter ved mediereception? – Et bud på en multidimensional model for analyse af kvalitative receptionsinterviews. MedieKultur. Nr. 35.

Thorlacius, L. (2018): Visuel kommunikation på digitale medier. Samfundslitteratur.

97 8.3 Internetkilder

Asos (2019): Accessories. Asos. Kilde: https://www.asos.com/women/accessories/cat/?cid=4174&nlid=ww|accessorie s|shop+by+product (18.05.19)

Asos (2019): Home. Asos. Kilde: https://www.asos.com/women/ (18.05.19)

Copenhagen Jazz Festival (2018): Jazzhus Montmartre. Copenhagen Jazz Festival. Kilde: http://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2018/spillesteder/4026/ (17.04.19)

Danmarks Statistik (2015): 3, 4 mio danskere handler på nettet. Danmarks Statistik. Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=19496 (17.04.19)

Drotner, K. (2013): Mediereception, Medie og Kommunikationsleksikon. Kilde: http://medieogkommunikationsleksikon.dk/mediereception/ (18.04.19)

Engelhardt, S. & Jensen, E. H.: Guide til Open Source CMS. Kilde: https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/guide-til-open-source-cms (23.05.19)

Epinion og Pluss Leadership (2012): Danskernes kulturvaner. Epinion og Pluss Leadership. Kilde: https://kum.dk/uploads/tx_templavoila/endelig_danskernes_kulturvaner_pdfa.p df (08.05.19)

Jacobsen, H. (2019): Trends for webdesign 2019. Sketchdesign. Kilde: https://www.sketchdesign.dk/blog/trends-for-webdesign-2019-a9j9f (01.05.19)

Jazzhus Montmartre: Press. Jazzhus Montmartre. Kilde: http://www.jazzhusmontmartre.dk/press.html (17.04.19)

Jazzhus Montmartre: Staff and volunteers. Jazzhus Montmartre. Kilde: http://www.jazzhusmontmartre.dk/staff-and-volunteers.html (17.04.19)

Jørgensen, Martin (2018): Digitaliseringen er kommet for at blive. It-borger.dk. Kilde: https://www.it-borger.dk/digitaliseringen-er-kommet-for-at-blive (17.04.19)

Mifsud, J. (2011): The Difference (And Relationship) Between Usability And User Experience. Kilde: http://usabilitygeek.com/the-difference-between-usability-and-user-experience/ (13.05.19)

Montmartre (2019): Begivenheder. Facebook. Kilde: https://www.facebook.com/events/673508486401028 (06.05.19)

Montmartre (2019): Billetportal. Kilde: https://ssl.ditonlinebetalingssystem.dk/integration/ewindow/Default.aspx (22.05.19)

Montmartre (2019): Jazzhus_Montmartre. Instagram. Kilde: https://www.instagram.com/jazzhus_montmartre/ (06.05.19)

Smartpage (2019): 2019 fortalt i website trends. 8 website trends der spås til at blive store i 2019. Smartpage. Kilde: http://www.smartpage.dk/blog/trends-for-website-2019-a9j9f (01.05.19)

Squarespace (2019): About us. Squarespace. Kilde: https://www.squarespace.com/about/company (06.05.19)

Toolmaster (2019): Vidensbank. Hvad er et CMS-system? Kilde: https://www.toolmaster.dk/hvad-er-cms-system

Wikipedia (2019): Wikipedia. Whiskey. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Whisky (22.05.19)

WiX (2019): Home. Kilde: https://da.wix.com (06.05.19)

WiX (2019): Upgrade. Kilde. https://da.wix.com/upgrade/website (18.05.19)

100 Bilagsoversigt

Bilag 1 - Indledende interview

Bilag 2 - Usability guide

Bilag 3 - Laura usability test

Bilag 4 - Mads usability test

Bilag 5 - Anden prototype

Bilag 6 - Montmartres hjemmeside

Bilag 7 – Ekspertvurdering

Bilag 8 - Interviewguide – Ekspertvurdering

Bilag 9 - Tredje prototype

Bilag 10 - Første prototype

Bilag 11 – Personaer

Bilag 12 – Moodboard

Bilag 13 - Interviewguide - Indledende interview