HAVREVIMPEN DOF-FYN

16. ÅRGANG NR. 3, NOV 2009

Ringmærkning Ulovlig Jagt Ølundgaard-området Venezuela Helgoland Hvide hejrer på Langeland

HAVREVIMPEN Udgives af Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling for Fyns Amt

Tryk: Micro-Forma Oplag: 650

Redaktion: Søren Gjaldbæk - Jacob Sterup Andersen - Tim H. Hansen - Michael Mosebo Jensen

Redaktør: Søren Gjaldbæk, Carsten Hauchs Vænge 4, 5230 M, tlf. 66 13 78 56 e-mail: [email protected]

Udsendelse af Havrevimpen (abonnement, adresseændringer): Michael Mosebo Jensen, Røjle Bygade 102, Røjle, 5500 , tlf 26 82 07 29 e-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.doffyn.dk

Indsendelse af observationer: Via Hjemmesiden, kun for folk, som er tilmeldt som brugere. e-mail: : [email protected] pr. telefon til én fra Administrationsgruppen, DOF-Fyn Web:

Erhardt Ecklon 62 21 99 16 Jacob Sterup Andersen 62 29 26 29 / 25 56 74 17 Michael Mosebo Jensen 26 82 07 29 Hans Rytter 62 27 20 26 / 23 34 86 36

Webmaster: Søren Gjaldbæk, Carsten Hauchs Vænge 4, 5230 Odense M, tlf. 66 13 78 56

Kontaktadresse til bestyrelsen, formand: Henrik Kalckar Hansen, Birkebakken 5, Sankt Klemens 5260, Odense S tlf. 30 70 90 38 e-mail: [email protected]

Indhold: Formandens hjørne 3 Helgoland 31 Ølundgaard-området 4 Fra Felten 35 Side (ca.) 9-ornitologen 8 Fjordens Dag 42 Havørne ved Brændegård Sø 12 (U)heldig Isfugl 44 Hvide hejrer på Langeland 14 Ringmærkning 45 Venzuela 18 Naturpolitik 48 Ulovlig Jagt 29 Turrapporter 51 Generalforsamling, ture og Møder 56

Tegninger: Ole Runge og Gunhild Brink Forsidetegning: Ole Runge.

Fotos: Erik Thomsen, Hans Rytter, Michael Mosebo Jensen, Bent Staugaard, Tom , Erhardt Ecklon, Søren Gjaldbæk, Kurt Due Johansen, Ella Mikkelsen og Lis Steincke.

Copyright: DOF-Fyn. Udgivelsen må kun citeres med tydelig kildeangivelse

2 Fra redaktionen

Årets tredje nummer af Havrevimpen behjælpelig med opsætning og fotos, er klar. Stor tak til alle, som har bi- hvis det skulle have interesse. Jo me- draget med artikler og fotos til bladet. re input vi får, jo bedre vil vi være i Skulle nogle af bladets læsere have stand til at lave et varieret blad om ideer til artikler skal de endelig hen- nogle af de mange ting, der rører sig i vende sig til redaktionen. Vi vil være fugleverdenen.

Formandens hjørne Af Henrik Kalckar Hansen

Fugle og mennesker i

Store dele af følgende oplæg er skre- sang og synlige tilstedeværelse bety- vet til Friluftrådets Kreds Nord’s se- der på forskellig måde noget for alle minar 2009 på Ø. der færdes i naturen, uanset om man Sidste år var jeg på kajaktur med sejler i kajak, cykler mountainbike, 32 elever i Odense Fjord, ud langs rider på islandske heste, går stavgang, Stige Ø og videre til lejrpladsen på løber motionsløb eller som os sim- Vigelsø. Da vi nåede ud til østsiden af pelthen ser på fuglene ……. Vigelsø kom en Havørn ind over os. Hvis vi vil have f.eks. Havørnen Den var i situationen endnu større og tilbage som ynglefugl i fjorden, så må tungere, og vingeslaget endnu dybere, vi også respektere ørnenes krav til fordi man sad der i sin lille skrøbelige omgivelserne i form af ro på re- kajak. Eleverne i 8-10 klasse syntes at depladsen og rigeligt med tilgang af det var rimeligt sejt med sådan en føde i form af fisk og vandfugle. Men monsterfugl. det er ikke kun de store spektakulære For fugle er jo liv og glæde! De- fugle vi bør tage ansvar for. res talrighed, livlighed, skønhed og sang gør dem til den del af naturen, Natura 2000-områderne der tiltrækker sig mest opmærksom- Habitatområderne og fuglebeskyttel- hed. Alle mennesker unge og gamle sesområderne danner tilsammen Na- kan kende i det mindste nogle af de tura 2000-områderne. - Ramsarområ- mest almindelige fuglearter, og deres

3 derne er en del af fuglebeskyttelses- hvor fuglene opholder sig på de for- områderne. skellige årstider og nogenlunde i Vi er forpligtet til at beskytte træk- hvilke antal. fuglene, som bruger Odense Fjord ”Thi den har aldrig levet som som en vigtig rasteplads på trækket klog på det er blevet, han ej først mellem de arktiske ynglepladser og havde kær” vil klinge velkendt for de overvintringsområderne i f.eks. Vest fleste. Grundtvig sagde med andre Afrika. ord, at ønsker vi ”den almindelige Når minimum 1% af den nord- dansker, unge som gamle” skal føle et vesteuropæiske bestand af en art på et medansvar for at beskytte naturen og givet tidspunkt i løbet af året ophol- fuglene, så er det vigtigt at befolknin- der sig i det pågældende område, har gen har mulighed for af og til at ople- det international betydning for arten, ve noget storslået natur, f.eks. se en og området må ikke forringes i for- ørn på blishønejagt omkring Vigelsø. hold til artens krav til det omgivende miljø. Et fælles ansvar Udpegningsarterne blandt træk- Men i et tætbefolket land som Dan- fuglene i Odense Fjord er: Knopsva- mark med et stigende pres på naturen ne, Sangsvane, Toppet Skallesluger, for plads til mange forskellige rekrea- Hjejle og Blishøne. tive aktiviteter er det nødvendigt, at For ynglefuglene gælder dette for vi i DOF altid gør opmærksom på Rørhøg, Klyde, Split-, Hav- og Fjord- problemerne, når og hvor de opstår, terne. og naturligvis helst inden det for fa- tale følger for fuglene. Benyttelse/beskyttelse Vi var kraftigt på banen, da der På selve Stige Ø har vi ikke nævne- for år tilbage var planer om at etable- værdige koncentrationer af disse sær- re et søsportscenter på Stige Ø. Hel- lige ansvarsarter. Men alligevel er det digvis blev projektet taget af tegne- en stor glæde for mange mennesker at brættet, simpelthen fordi DOF kunne komme herud ved vintertide og ople- påvise, at de omkringliggende Natura ve både Fjeldvåge, Blå Kærhøg og 2000 områder ville blive meget nega- sågar den sjældne jordrugende Mose- tivt påvirket. hornugle, de er alle gæster fra nordli- Senest har vi taget fat på proble- gere himmelstrøg. matikken angående kitesurfing og an- I DOF føler vi naturligvis et særligt det brætsejlads også i Odense Fjord. ansvar for fuglene. Gennem vores ob- Her vil vi sammen med Skov og Na- servationer og optællinger har vi erfa- turstyrelsen mødes med repræsentan- ringer med følgerne af jagt eller for- ter for bl.a. Kitesurfere for at sikre, at skellige former for færdsel. Vi ved f.eks. de mange meget sårbare områ-

4 der i fjorden ikke bliver ødelagt af luftrådets politik, at når det kommer forstyrrelser. til spørgsmålet om prioritering, væg- Heldigvis er man også i Frilufts- ter Friluftsrådet som hovedregel rådet klar over ”den svage part” i menneskelig aktivitet, naturen og mil- konflikten mellem mennesker og na- jøet ligeligt. Men kommer det til et tur, og man formulerer sig ganske definitivt valg, har hensynet til natu- klart i ”Det Friluftspolitiske Hand- ren og miljøet højeste prioritet”. lingsprogram fra 1997”. Her skriver En meget væsentlig prioritering vi man: ”I balancen mellem beskytter- i DOF er fuldstændig enige i. og brugerinteresser er det fortsat Fri-

Ølundgaard-området – en af Fyns fornemste fuglelokaliteter – bliver endnu bedre! Af Kurt Due Johansen og Niels Riis

Aage V. Jensens Fonde købte for 11 I træktiderne optræder der store år siden Ølundgaard og foretog i de gåseflokke, især Grågås og Bramgås. følgende år naturgenopretning i Derudover meget store flokke af Pi- Ølundgaards Inddæmning og i 4- beand. Alle arter svømmeænder op- talsstranden ved kysten af Odense træder i løbet af året. Fjord, øst for . Det er en del af På vadefuglefronten skal især et lille øhav i fjorden, som blev ind- nævnes store flokke af Stor Regnspo- dæmmet i begyndelsen af 1800-tallet. ve, Lille Kobbersneppe, almindelig Den 27 ha store 4-talsstrand og ryle, hjejle og vibe. Lokaliteten er den 65 ha store Ølundgaards Ind- særlig vigtig for Stor Regnspove, dæmning udviklede sig hurtigt til to hvor der ofte forekommer hundredvis af de bedste fuglelokaliteter i det fyn- af fugle. Årligt eller stort set årligt ses ske område. Først og fremmest slog Odinshane og Kærløber. der sig store bestande af vadefugle Lokaliteten er en af de bedste i det ned i begge områder, herunder vibe, fynske for Brushane, som i april/maj rødben, strandskade, klyde og lille og igen i juni/juli kan ses med op til præstekrave. Derudover lille-, og 100 fugle. Gråstrubet Lappedykker foruden pæ- På rovfuglefronten ses især de al- ne bestande af Grågås, Gravand, Grå- mindelige arter som Musvåge, Spur- and og Skeand. Derudover yngler få- vehøg og Rørhøg, men årligt ses også talligt Knarand og Troldand. Fiskeørn, Vandrefalk og Havørn.

5 Udover disse fugle kaster områ- rede områder med bedre rastemulig- derne årligt sjældnere fuglearter af heder for især de store vadefugle- og sig. Her skal blot nævnes Hvidvinget gåseflokke. Terne, Hvidskægget Terne, Sortvin- Det største problem i forvaltnin- get Braksvale og Stylteløber. gen af de to første fuglelokaliteter har været at undgå udtørring om somme- Nye tider på Ølundgaard ren. Der er kun områderne selv og de Aage V. Jensen Naturfond har inden- tilgrænsende bakkeskråninger til at for de seneste par år erhvervet Lam- levere det livsvigtige vand. De ny- mesø Inddæmning øst for Ølund- købte områder har hidtil været afvan- gaards Inddæmning og det såkaldte det med dræn, grøfter og pumper, Mellemstykke, der ligger mellem som har trukket en del vand ud af de Ølundgaards Inddæmning og 4- to fugleområder. Nu ejer naturfonden talsstranden. De to nye områder er alle de lavtliggende arealer i området hver på 35 ha. Dyrkningen af arealer- og kan derfor bedre styre vandstan- ne ophørte i 2008, og de er nu lagt ud dene. Til gengæld er der stadig hen- i vedvarende græs. Samlet udgør de 4 syn at tage til de omkringliggende områder nu en helhed på over 160 ha, naboer. som tilsammen skaber store uforstyr-

Området: Mellemstykket ligger mellem vejen til Lammesø og Firtals Strand. Det observatører til som ”Ølundgård” er området syd for vejen og ud til Gal- tehoved.

6 I de to nye områder er der givet tilla- delse til, at vandstanden må hæves op til kote nul i det nye system DVR90. Det er 8 cm højere end vandstanden må være i Ølundgaards Inddæmning og 33 cm højere end i 4-talsstranden. Det betyder, at vandstanden i de to nye områder kommer til at ligge hø- jest og kan hjælpe til med at holde på vinterens vandoverskud længere hen på sommeren. Som led i projektet bliver der ned- Blå Kærhøg over Mellemstykket. En- lagt tre pumpestationer, men samtidig treprenørerne er ved at etablere er det nødvendigt at etablere 3 nye, fugleøer. Foto: Søren Gjaldbæk. mindre pumpestationer, som hver skal sikre afvandingen af ca. 10 ha Arbejdet med at omdanne de tid- naboarealer, som fortsat skal kunne ligere kornmarker til fugleområde er dyrkes og bebos. De nye pumpestati- lige nu i fuld gang og afsluttes inden oner placeres i nedgravede brønde og jul. Gravemaskinerne er i skrivende vil pumpe vand op i de to nye områ- stund snart færdige med at flytte flere der. Samtidig er det nødvendigt at tusinde kubikmeter jord til opbygning hæve de laveste dele af naboernes af 4 fugleøer ude i vandområderne, marker med ekstra muldjord, som som forhåbentlig næste forår kan til- hentes ude i de laveste dele af de nye trække ynglefugle. områder, som herved får partier med Områderne kan ses fra Lammesø- vanddybder på op til en meter. vej, som løber mellem Ølundgaards I Lammesø Inddæmningen for- Inddæmning og Mellemstykket, og venter vi, at der vil blive et vanddæk- hvor man fremover vil kunne køre ket areal på op til 12 ha ved maksimal midt ud gennem området med høj vandstand og i Mellemstykket et vandstand på begge sider. Det har maksimalt vanddækket areal på 16 været en særlig udfordring at sikre ha. Der bliver også tørre områder på vejen med en rabat til hver side og den tidligere ø Galtehoved syd for med dræn, membraner og en af pum- Lammesø og på den nordlige del af pestationerne. Lammesø, som med tiden gerne skal Mellemstykket og 4-talsstranden udvikle sig til græssede overdrev. kan ses fra det nye fugletårn ved Spærrediget, hvortil der adgang til fods fra en ny P-plads, som anlægges

7 på nordsiden af Lammesøvej lige ef- trampesti direkte mod syd ned til fug- ter Ølundgaard. letårnet, så det snart er slut med at gå Den sydlige del af Ølundgaards en lang omvej for at nå frem til tårnet. Inddæmning og et hjørne af Lammesø Vi håber, at alle vil tage godt Inddæmningen kan fortsat ses fra det imod de nye fugleområder og respek- "gamle" fugletårn på Lammesø. Her tere både fuglenes og naboernes ret til bliver der lettere adgang fra en P- at være i området ved at følge skilt- plads på østsiden af Lammesøvej lige ningen og stierne i området. Til gen- før ejendommen Lammesøvej 8. Fra gæld tør vi godt love mange gode P-pladsen bliver der etableret en fugleoplevelser fremover.

Du kan læse mere om området på http://avjf.dk/media/Olundgards_Inddamning_og_4-talsstranden_2008.doc

Side (ca.) 9-ornitologen Af Søren Gjaldbæk

Bag initialerne AMY gemmer navnet men Anders kom sammen med en Anders Myrtue sig. Anders er 54 år, kammerat – Ole Bent Olesen, på Fyn cand. mag. i historie og arkæologi og kendt under initialerne OBO - i kon- ansat som overinspektør ved Odense takt med nogle af de lokale ornitolo- Bys Museer med ansvar for alt, der ger, der tog sig af deres ”uddannelse”. ikke er kunst, arkæologi og H.C. An- På den tid var de fleste medlemmer af dersen. Anders har gennem de sidste DOF ikke fra de lavere socialgrupper, fire år været leder af Caretakergrup- så når der var DOF-møde i Århus, pen for Odense Fjord. blev Anders hentet i Jaguar, hvor han Anders er vokset op i Odder, hvor sad ”og mængede sig” med et par læ- faderen ernærede sig som dyrlæge. ger og en bankdirektør. Ikke dårligt Faderen interesserede sig ”for alt”, for en knægt på 14 år. I løbet af gym- herunder også fugle, og Anders blev nasietiden blev der taget en A-licens grebet af fugleinteressen gennem fa- som ringmærker, og Anders deltog i deren. Faderen havde blandt andet set Tommy Dybbros Atlasprojekt i peri- en Hærfugl i nabolaget. Det kunne jo oden 1971-1974, hvor de danske yng- godt give en dreng blod på tanden. lefugles udbredelse blev kortlagt. Faderens interesse stak ikke så dybt, Fuglekiggeriet var koncentreret om

8

Anders i sin have. Bag ved ses det birketræ, hvor der den 14. november 2004 sad en Hvidbrynet Løvsanger. Foto: Søren Gjaldbæk. de nærliggende lokaliteter: Skovene de ind næste morgen og fortalte, at omkring Odder, Thorsminde Fjord, der sad en Stendrossel han blot 300 m Alrø og Kysing Næs. fra fuglestationen. Anders strøg ud og Ringmærkningen foregik for det så fuglen og kom derved med i en meste i nabolaget, f.eks. i haven. Der meget lille eksklusiv kreds af birdere var dog også ringmærkningsture til med Stendrossel på Danmarkslisten. Anholt. Om aftenen den 4. maj 1984 ”Jeg kigger af og til på netfugl og sad Anders med fem andre fuglekig- hygger mig over, at der kun er to, gere på Anholt og diskuterede, hvad som har krydset arten”, fortæller An- de helst ville se næste dag. Anders ders med et lille smil. Nu var der ikke mente, at Stendrossel han måtte være så stor interesse/opmærksomhed om- et fair ønske. Det vakte dog en del kring sjældne fugle dengang som i opstandelse, da en af dem kom løben- dag, men det lyder alligevel utroligt,

9 at en fra gruppen, da han fik meldin- liteter i den periode”, fortæller An- gen, bad om at få ro, vendte sig om på ders. Da tællingerne på Mandø ophør- den anden side for at sove videre te beholdt Anders og Nis weekenden (navnet på den søvnige er redaktionen til fuglekiggeri – de har siden hvert år bekendt). taget til Skagen den weekend sammen Som det har været tilfældet for med deres familier for at se på forårs- mange blev fugleinteressen sat lidt i trækket der. bero i studietiden, som var i Århus. I 1987 flyttede familien til Odense, Der skulle læses, diskuteres politik og Anders havde fået job i Fyns Amt fraterniseres. Der blev dog tid til lidt som kulturmedarbejder med ”natur- fuglekiggeri, hovedsageligt ved Bra- speciale”. Der var mange ansøgere til brand Sø. Anders mødte sin kone i jobbet, men Anders ornitologiske ak- den periode – en fagfælle – og de har tiviteter – optælling og ringmærkning – noget umoderne – holdt sammen - var med til at sikre ham jobbet – siden. Sammen med nogle bekendte man kunne jo se, at han havde andet købte de en etageejendom med mange end teoretisk tilgang til naturen. Op- store lejligheder i – de fleste til eget gaverne i amtet var mange, f.eks. ud- brug, men der var én, der skulle lejes pegning af bevaringsværdige bygnin- ud. Det var svært at få lejligheder ger og landsbyer, men også etablering dengang, og Anders mente, at lejlig- af rekreative områder med naturind- heden burde annonceres offentligt, så hold. Her var der ofte modsat rettede alle fik mulighed for at byde ind. Af interesser – nogle ville kun fokusere de 250 ansøgere var der en, der anfør- på vandløb som et sted, hvor man kan te, at han interesserede sig for fugle. fiske. Anders har et ifølge eget ud- Det blev udslagsgivende, og ind flyt- sagn ”mere holistisk natursyn”, hvor tede Nis Rattenborg (NRA) med fa- man også skal fokusere på helheden. milie. Nis vil af mange være kendt Bogen ”Fynsk Natur” blev til med som en af Langelands flittige optælle- Anders som redaktør – Leif Bis- re og observatører – også formand for schop-Larsen skrev afsnittet om fug- Danmarks Naturfredningsforenings lene på Fyn. Hensynet til politikerne Langelandsafdeling. Nis havde været gjorde det svært at udtale sig og ar- meget aktiv med optællingsarbejde bejde frit, og Anders søgte væk fra for DMU på Mandø og på Tipperne, amtet. Det blev til et job hos Odense og Nis fik genstartet Anders’ fugleak- Bys Museer, hvor Anders har været tivitet. Optælling af Århus Havn kom siden 1994. på programmet – det gjaldt mest må- Arbejdet i Odense Bys Museer er ger, og i tre år optalte de Mandø for alsidigt – ”vi skal skabe omverdens- DMU en weekend i maj. ”Jeg lærte forståelse og sikre kulturel diversitet i enormt meget om monitering af loka- et globalt perspektiv”! For at tilgode-

10 se dette har Anders plads i Det Grøn- landskabet mod 35% tidligere. ”Så ne Råd. Odense Bys Museer bliver skal vi da ikke undre os over, at stor- hørt i mange forskellige typer af sa- ken er forsvundet”. Anders under- ger, f.eks. vedr. den kommende ka- streger, at det ikke er de enkelte nalforbindelse, projektet ved Stige Ø landmænd, men landbruget som indu- og en eventuel fredning af Højstrup- stri, han er efter. ”Vi får en forarmel- arealet – er der nogle museums- se af landskabet og betaler oven i kø- /historiskfaglige hensyn at tage? Iføl- bet for det over skattebilletten”! ge Anders er natur, landskab og be- DOF leder med støtte fra Aage V. byggelse vigtige elementer i vores Jensens Fonde det såkaldte Caretaker- forståelse af historien. Den Fynske program, hvor man overvåger alle Landsby ville ikke kunne formidle IBA-områder (IBA=Important Bird samme indtryk af fortiden, hvis man Area). Formålet er at optælle områ- stillede de enkelte huse op på rad og derne, skabe engagement omkring række i en stor hal. Ofte skal man se dem og formidle viden om disse om- natur- og kulturværdier i en sammen- råder. Anders er leder af en Careta- hæng. Ifølge Anders er Højstruparea- ker-gruppe på godt ti personer, der 5- let bevaringsværdigt, fordi det ikke 6 gange om året tæller Odense Fjord har været ”under plov”. Det betyder, op. Anders tilrettelægger disse tællin- at der ikke har været udsat for land- ger, deltager selv og står for afrappor- brugets nedpløjning af hegn, opfyld- teringen af resultaterne. I Odense ning af vandhuller og brug af sprøj- Fjord skal man især holde øje med en temidler. Området giver således et række ansvarsarter. I træktiden er det indblik i, hvordan det fynske land- f.eks. Knop- og Sangsvane, Hjejle, skab så ud tidligere, og der er også en Blishøne og Toppet Skallesluger, større diversitet med hensyn til plan- hvor Odense Fjord er et meget vigtigt ter. rastområde. Hvert år huser fjorden på I det hele taget er Anders ikke im- et tidspunkt mere end 1 % af ver- poneret af dansk landbrug. Deres ind- densbestanden. I yngletiden er det flydelse på den danske natur er alt for f.eks. Hav- og Fjordterne og Klyde. stor. Stordriften fører til alt for uhel- Anders har lovet at skrive en artikel dig påvirkning af miljøet, affolkning til Havrevimpen, hvor tælletallene af landområderne og dårlige produk- bliver præsenteret og analyseret. ter. ”Tag området omkring Odense Udover den årlige Skagenstur og Fjord – to hundrede tusind menne- deltagelse i felttræf i Blåvand er An- skers naturinteresser bestemmes af en ders ornitologiske aktiviteter er i høj lille snes landbrugere!” Studier af grad rettet mod lokalområderne. Det engarealerne i Broby og Årup kom- er i høj grad Åløkkeskoven og Stavis mune har vist, at de nu udgør 1% af Å, som Anders bor tæt ved, samt

11 Odense Å og Fjord, der dyrkes. Det blev set dagen efter bliver så nr. 301, kan godt give lidt sjældne arter – An- hvis den finder nåde for SU’s øjne. ders matrikelliste kan byde på Grøn- Det er dog ikke sådan, at Anders spætte, Slørugle(!), Hvidbrynet Løv- stresser af sted efter nye arter. For to sanger(!), Sort Glente(!) og Fiskeørn. år siden var Anders også til felttræf. Anders er tilsyneladende lige så opta- En Langhalet Tornskade havde slået get af almindelige arter, jeg hørte An- sig ned på Skallingen. Den blev op- ders spørge en anden, om han havde daget den 16. oktober tæt ved mør- lagt mærke til den Knopsvane i kets frembrud, så de fleste – over Odense Å, der havde syv svanlinger. hundrede - stod parat et kvarter før Den har jeg overset. daggry for at få set den sjældne fugl, Anders erkender dog, at han er be- på det tidspunkt ny art for landet. Ik- gyndt at kredse lidt om sin Dan- ke Anders – han skulle lige sove fær- marksliste. Ved det just overståede digt, have morgenmad og måske læse felttræf i Blåvand kom art nr. 300 i lidt i avisen. Anders dukkede op ved bogen – en meget publikumsvenlig halv ni tiden, hvor de fleste var taget Thorshane, der lod sig beskue på klos hjem igen. Så var der også bedre lej- hold. Den Sibiriske Fløjlsand, der lighed til at nyde fuglen i ro og mag.

Havørne ved Brændegård Sø Tekst og fotos af Erik Thomsen

Ved Brændegårds Sø har der i sep- var to unger i reden. Ungen her er set tember og oktober måneder været 2 sammen med hunnen ved Føns Vang unge Havørne, hvor den en af fuglene på Fyn, hvor den har opholdt sig, - har farvering på. Der er taget mange siden har den været ved Brændegård billeder af fuglen, når den flyver op Sø. Den kan ikke klare sig selv end- og ringene kan ses, i tirsdag den 20. nu, ses ofte fouragere sammen med oktober lykkedes det og få billeder en 2 -3 år ældre fugl. Fangstteknikken med tydelig farveringe og tal for og har den ikke lært endnu, den falder fastslå, hvor den stammer fra. Højre helt i vandet. I slutningen af uge 42 fanger gul farvering over alumi- kom der yderligere 3 ungfugle til niumsring. Ringen på venstre fanger Brændegård Sø. Den 19. oktober sad er farveringe med sort over blå, der der 5 unge Havørne på øen, 4 på gre- tydelig ses på billedet. Fuglen har nr. nene og en på jorden. Fuglene ses fint H010 og den stammer fra Kolding- fra parkeringspladsen ved avlsgården. området. Den er ringmærket i år, der

12

Havørn, 1K, Brændegård Sø. Fuglen er ringmærket ved Kolding i 2009. Foto: Erik Thomsen.

Havørne-komsammen på stenrev i Brændegård Sø. Foto: Erik Thomsen

13 Hvide hejrer på Langeland Af Søren Gjaldbæk

DOF-Fyn lejer hvert efterår et som- vanligt lyse ud. Det var der god grund merhus, der ligger umiddelbart ned til til, og kort tid efter fik jeg en sms fra Gulstav Mose. Det koster 25 kr. pr. Ella, kort og præcis: Sølvhejre 5, overnatning, og huset benyttes blandt Keldsnor. Det lød så usædvanligt, at andet af vores ringmærkere og ikke jeg ringede for at høre, om jeg nu mindst af Ella Mikkelsen og hendes havde læst rigtigt. Den var god nok, mand Jørgen Mikkelsen. Ella har, ef- så jeg videresendte beskeden til Ole ter at hun er gået på efterløn, været en Goldschmidt, der ikke bor så langt fra meget flittig observatør på Keldsnor – det kunne jo være, at han Dovnsklint. Jørgen dukker normalt gerne ville se fuglene. Ole var også først op på klinten et par timer senere pænt overrasket – snakken på sms end Ella. Når trækket ebber ud ved var: ”Sølvhejre 5, Keldsnor” – ”5!”- middagstid, slappes der af i sommer- ”Det siger Ella, hun kigger på dem huset, eller man tager rundt på Syd- nu.” – ”Det var satans.” langeland og ser, hvad der er af ra- Der kom hurtigt folk på stedet, det stende fugle. Den 17. september gik skulle senere vise sig, at der ikke var eftermiddagsturen til Keldsnor, hvor nogen grund til at skynde sig. Sølv- Jørgen blev sat til at tælle Fiskehejrer hejrerne blev på stedet frem til den 9. – der står tit en pæn flok, somme tider oktober til stor glæde for mange. Fug- op mod 50. Den dag stod der 34 plus lene stod tit i fyrenden i Keldsnor og 5 hejrer, som Jørgen syntes så usæd- lod sig se på ret tæt hold.

Sølv- og Fiskehejrer holder siesta ved Keldsnor. Foto: Erik Thomsen.

14

Sølvhejre, Keldsnor. Foto: Tom Villestofte.

Ind i mellem fløj de med Fiskehejrer- de hejrer i Keldsnor! Ind i mellem ne op for at holde siesta på marken kunne man se hejrerne ved Gulstav ned til noret. Det var et efter fynske Mose, især Silkehejren tog sig tit en forhold ret usædvanligt syn og også flyvetur sidst på dagen. den største flok til dato. Utroligt nok dukkede der endnu en Ud over Sølvhejrerne var der til Sølvhejre op på Sydlangeland. Den overflod en Silkehejre i Keldsnor. holdt til i Nørreballe Nor fra den 20. Den blev set første gang fra den 8. september til 7. oktober. august til den 10. august, så forsvandt den, dukkede op igen den 22. august Tidligere var Sølvhejre og Silkehejre og forsvandt igen den 28. august. meget sjældne i Danmark – faktisk Sidste ophold var i perioden 6. sep- var begge SU-arter frem til 1990. tember til 29. september. Det kan na- DOF-Fyn havde frem til 1990 ingen turligvis godt tænkes, at de tre perio- fund af Sølvhejre og kun to af Silke- der drejer sig om forskellige indivi- hejre: 7/8 1989 1 Keldsnor (KRM) og der, men mon ikke det er samme fugl, 5/7-pri sept. 1990 1 Østerøsø (LAH). der har gemt sig et andet sted ind i mellem? Det står i hvert fald fast, at Begge arter var tidligere knyttet til man i knap to uger kunne se seks hvi- det sydlige Europa. Gennem de sene-

15 18. maj 2003 2 i Karlsmosen, 25. maj 2005 3 ved Jersore – disse var set et par dage før ved Horsens og 31. maj 2008 2 i Føns Vang. Fyn har også haft vinterfund af begge de hvide hejrer, et fund af hver. En Silkehejre holdt til i Odense Fjord-området fra slutningen af juni 2000 og nogle måneder frem. Den blev af og til set ved Lindøterminalen Silkehejre, Keldsnor. i Munkebo og en enkelt gang ved Foto: Erhardt Ecklon. Østerøsø – det var den 27. oktober. Det var en pænt sen observation, men re år har de bredt sig nordpå, og de fuglen viste sig at overvintre, idet den nærmeste ynglepladser ligger nu for dukkede op ved Lindøterminalen den Silkehejrens vedkommende i Hol- 19. januar 2001. Her blev den frem til land, Sølvhejren yngler i Holland, den 25. februar. Letland og Polen. Alle landene umid- delbart syd for Danmark ser gennem de senere år større forekomster af de hvide hejrer, f.eks. havde Polen i ja- nuar 2007 409 Sølvhejrer – største flok var på hele 122 fugle. Denne tendens har naturligvis også smittet af på Danmark, hvor begge arter ses år- ligt mange steder. I de senere år er Sølvhejre begyndt at optræde i småflokke – flest ved Klydesøen på Amager i 2007 med 7 fugle og i 2008 Silkehejre, Keldsnor. hele 16 ved Rømødæmningen og me- Foto: Erhardt Ecklon. re beskedent 5 ved Bøtø Nor. Som det ses af skemaerne over de Vinterfundet af Sølvhejre var kor- fynske fund har vi også nydt godt af tere – der blev set en fugl raste i Bøj- den øgede forekomst. Med få undta- den Nor den 14. januar – den trak dog gelser har vi måttet nøjes med enlige efter kort tid sydpå. I 2007 var der 1- fugle. Sølvhejren har af og til optrådt 2 Sølvhejrer, der holdt til i Gulsta- parvis, og 28. april 2008 trak fire fug- vområdet det meste af november. le østpå ved Vejlen, Tåsinge. Der er kun 3 fund af mere end en Silkehejre:

16 Fynske fund af Sølvhejre

Årstal 91 92 94 03 04 05 06 07 08 09 Fugle 1 1 1 3 2 4 7 5 6 11-12 Observatio- 1 1 1 3 1 2 5 4 3 7-8 ner

Fynske fund af Silkehejre

Årstal 89 90 93 94 96 97 98 99 00 Fugle 1 1 1 1 2 3 4 1 2 Observationer 1 1 1 1 2 3 3 1 2 Årstal 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Fugle 2 3 6 1 3-4 5 1 7 3 Observationer 2 3 6 1 3-4 5 1 6 3

Sølvhejre, Gulstav Mose. Foto: Erik Thomsen.

17 Venezuela Af Michael Mosebo Jensen

Mødet med Harpy, de fedeste fedtfugle og andre sære regn- skovsvæsener – en rejse til det østlige Venezuela.

En rotte lå stor og mægtig men i en (Diego Calderón) og ekstra lokale noget flad udgave mellem teleskop- guider hvor nødvendigt. Samtidig var benene. Folk skævede underligt. Det det også en rimelig forsikring mod at var dog ikke den, der var fremmed- undgå utidig pengeafpresning fra di- elementet, men os. Vi var havnet lidt verse militær- og politikontrolposter, uden for Caracas og havde vovet os når vi kørte gennem landskabet. In- ud i en baggård til hotellet for at obse kluderet var desuden indenrigsfly, så lidt fugle. Der var ikke langt til stran- det tog vi den følgende morgen til den, og selv om Sømanden fablede Carúpano i NØ-Venezuela og slap om ”Brown Boobies”, tog vi de loka- dermed ud af Caracas på en pæn må- le advarsler alvorligt om under ingen de. Flyet var en 20-personers maskine omstændigheder at gå derned og fri- og kunne egentlig ikke rumme flere ste skæbnen. Som nævnt kunne den end den bus, vi siden skulle tilbringe være hård nok her i baggården. Vi mange gode timer i, imens vi forcere- slap dog derfra tredimensionelle og de de venezuelanske scenerier. Kvar- intakte og med de første 15 arter i bo- tetten var det sædvanlige vinterferie- gen, hvoraf 4 var nye verdensarter. hold: Søren Bøgelund, Erik ”Sø- Men vi skulle videre til det østlige mand” Danielsen, Jørgen Jensen og Venezuela. Planen var at koncentrere undertegnede. Kalenderen skrev i de os om endemerne (endem: en art med dage 12. februar til 3. marts 2009. en begrænset geografisk udbredelse, her Venezuela) på strøget langs græn- Vuelta Larga sen til Guyana og så snuppe en Harpy Vi landede smukt i et landskab af i farten. grønt og blev modtaget af en anden- Vi havde engageret et firma generationsindvandrer fra Tyskland: (Ascanio Birding Tours), der tjente Daniel Mueller. Han åbnede bag- gode penge på sådan nogen som os. smækken på sin lastbil, og vi indloge- For lidt over $200/mand om dagen rede os til friske uspolerede tropepust sørgede de for overnatning, føde, på bænkene på ladet. Turen gik til chauffør, minibus, bådture, professi- hans økologiske bøffelfarm, som onel fugleguidning gennem hele turen samtidig skulle vise sig at være et at-

18 traktivt fugleområde: Vuelta Larga. ligt lyserøde. Vi havde set Rød Ibis Tre dage henslængte vi i hængekøjer (Scarlet Ibis). De satte sig sammen blandt papajatræerne – nej, det kunne med 48 Gulkronede Nathejrer (Yel- vi have gjort, for det var standartud- low-crowned Night-Heron), hvilket styr på verandaen til de palmetække- absolut ikke gjorde sceneriet mindre de hytter, vi indlogerede os i. betagende. For Jensens skyld var der Vuelta Larga er et stort område, som også en stork. Den lignede På Over- byder på frodige, fugtige engarealer med fritstående træer mægtige nok til at huse gyldne Savannavåger (Sa- vanna Hawk), de fem vest- gribbearter (ud af 7 mulige i verden) og diverse hejrefugle. Der er desuden søer, regn- skov, floder og selve frugtha- ven, hvor vi overnattede, er et sandt eldorado af farverige fugle. Efter en saftig vand- bøffelragout med friskpresset granatæblejuice kørte vi ned til søen, der ved første øjekast lignede en hvilken som helst søn- fladen en idyllisk sø til søndagsefter- dagssø med et velplejet stisystem. middagskaffen, men… Daniel havde gået der hele sit liv, og da snakken faldt på anakondaer, spi- vores hvide, men det var den nu ikke, lede han øjnene en anelse op og be- snarere snusket grålig. Det var helt rettede om den 11-meters sag han OK med os – en Maguaristork, én af havde set snige sig gennem græsset i de 31 nye verdensarter den dag! den søndre del af søen for år tilbage. Den havde naturligt nok efterladt et På floden vist indtryk. Imidlertid var den ikke Næste dag tog vi på sejltur på Río hjemme, da vi kom forbi. Det, vi kom Guara. Vi havde om aftenen under en nærmest i den genre, var enkelte middag med udsøgt vandbøffelsteaks caymaner, der lå og lurede fredeligt og friskpresset mango med lime mødt langs søbredden. Til gengæld var Sergio Seipke, en argentiner, der var i ibisserne ved at samles til overnat- gang med at portrættere samtlige 96 ning, 31 blev det til i alt. De gamle rovfuglearter i Sydamerika til sin nye var skarlagenfarvede og de unge grå- bog.

19

Dværgstødfisker (American Pygmy Kingfisher) – en af de mange lækre fugle ved Vuelta Larga.

Billederne skulle ved speciel compu- ad floden hang to falske lanseslanger terteknik danne basis for tegninger af ud over bredden i al deres pragt, eller rovfuglene i naturlig bevægelse. Han hvad man nu kalder det. På disse kan- manglede lige Korthalet Glente ter betyder ”falsk” ikke, at det er (Slender-billed Kite) for at slå sin gummislanger eller andet turistgim- Venezuela-rekord på 46 rovfuglearter mick, kun at de har et bid, der ikke er på en rekognosceringstur. Det ville vi fatalt lige så hurtigt som rigtige lanse- da gerne hjælpe ham med. Det lykke- slangers. des på bedste vis med 6 fugle, endda Så kom der pludselig en underlig set sammen med Snegleglente (Snail lyd i al den himmelske stilhed. Det Kite), som er dens nærmeste slægt- var Hoatzinen, der var ved at fordøje ning. (Vi nåede i øvrigt selv 39 arter et udsøgt måltid blade. Nu er det ikke rovfugle i Venezuela). Længere nede fordi, de er fulde som Silkehaler på

20 rønnebær, men deres specielle bear- øen er kendt for sine endemer (lige så bejdelse af unge blade gør, at de vak- mange som i hele Europa), men des- ler rundt på grenene under fordøjel- værre også for sine tunge skyer. Top- sesprocessen eller bakser ind i de pen hedder Cerro Humo, men selv om nærmeste buske under forsøg på at ”humo” betyder røg, er det altså falsk flyve. Det er desuden avifaunaens varebetegnelse. Vi slap da heller ikke svar på punkbevægelsen, mens den tørre igennem oplevelsen, men fik var på sit højeste i 80’erne. Den er alligevel set nogle af de rigtigt hårde der ingen i hele verden, der vil være i ting, bla. Pariahvidstjert (Paria familie med. Så er det godt, den har Whitestart) og fik nærkontakt med sin egen. Her var der 30 familiemed- hele 7 Skiferkronede Myrepittaer lemmer forsamlet, svajende lystigt i (Slate-crowned Antpittas). Sidst- mangroven. nævnte ligner vel nærmest en kylling, Midt i alle herlighederne tog vi op som den står dér foran én på til Peria Peninsula – en arm, der regnskovsstien med sine lange ben og strækker sig ud i Caribien pegende stumpe hale – og kun 10 cm fra top til over mod Trinidad & Tobago. Halv- halespids.

Korthalet Glente (Slender-billed Kite) – en meget lokal rovfugl.

21

Punken lever i bedste velgående i Venezuelas deltaer: Hoatzin.

Fedtfuglehulen skene kunne bruge deres fedt til sig Man kunne gå over 10 km ind i bjer- selv. Da vi næste dag kom ind i hu- get ved Caripe, hvis man ville, men få len, kunne vi godt se, hvor nemt det hundrede meter rakte til det, vi var var at komme tæt på Fedtfuglene, kommet for: Fedtfuglene (Oilbirds). som de sad dér parvis klinet til hinan- Den første aften blev vi endda ståen- den på fremspring i hulevæggen. Det de udenfor for at se dem forlade hu- var åbenbart lidt af en turistattraktion, len, når de syntes, det var mørkt nok for det var her, vi mødte en anden tu- til at fange frugter i ro og mag i regn- rist på turen – en engelsk kvinde, skoven. De er nærmest natravne men sandsynligvis fragtet over fra Isla har alligevel helt deres egen familie. Margarita. Hun havde ikke tænkt på Ungerne ligner veritable fedtklumper at skifte de fine stilethæle ud fra afte- - heraf det smukke navn – hvilket og- nen før, inden hun gik derind, havde så tidligere blev udnyttet groft. De nok heller ikke – at dømme efter hen- blev simpelthen smeltet, så menne- des noget forvredne, stivnede smil –

22 fået at vide, at hulen foruden øredø- vi kom på besøg. Juan fandt en vold- vende skrig ville være fyldt med et som fjer, men det bed ikke på os. Vi par hundrede lystige rotter, der var ventede med faldende tålmod. Pludse- lige så tillidsfulde som fuglene. Da vi lig blev det udgåede kapoktræ foran blev alene, slukkede guiden for lyset, os i den grad prydet med fjer! Den og straks skiftede Fedtfuglene signal var altså værd at rejse mange mil ef- til kliklyde så godt som nogen fla- ter, som den sad dér fuldstændig uan- germus. En underlig fugl. fægtet af vores tilstedeværelse. Vi følte os nu heller ikke specielt truet, Harpy-land selv om der selvfølgelig verserer Vi havde undervejs skiftet fra polstret mange grumme historier om bortfø- ladvogn til en moderne sag med 4 relser af mennesker o. lign. Harpyen sæder til hver – omtrent som når skulle efter sigende have fået sit navn Spies gik i biografen i sin tid. Da vi fra den græske mytologi. Ikke særligt nåede til Harpyens rige, skulle vi smigrende for dér var en harpy en imidlertid klemmes sammen i en jeep grim, hærgende, vinget fuglekvinde i for at forcere de noget krøllede veje i ledtog med selveste Zeus, når han var Imataca-regnskoven. Det er det sted i i ondt lune... Hende her var jo smuk! verden, der har den tætteste bestand Vi brugte de næste dage godt i af denne mægtige ørn, selv om det den omgivende regnskov. Af og til desværre ikke siger så meget. Det er i kom der en vældig byge, der fortalte hvert fald en god idé at alliere sig os, hvor vi var, men det blev jo snart med en lokal guide i stedet for at gå skyfrit igen, og Svalehaleglenterne på må og få ud i regnskoven for at svajede atter yndefuldt over trætop- prøve at få den at se. Det havde Diego pene. De Mørkerøde Araer (Red-and- klaret, så lokale Juan stod klar i Green Macaw) gjaldede med mellem- gummistøvler den årle morgen, der rum henover parvis, mens den dybe var fastsat til, at et af turens absolutte lyd fra Kamhokkoen (Black Curas- højdepunkter skulle opfyldes: at se sow), en tjurstor hønsefugl, lød fra et verdens mest kraftfulde rovfugl. træ et sted. Tukanerne sad og vigtede Mens hannen er en 4,5 kg, kan hun- sig med deres mangefarvede næb, og nen veje op til 9 kg. Vi skulle ud at se selv slangerne var farverige herinde – en unge, men hvilken unge! Det var i hvert fald dem, vi så. I indgangspor- altså ikke en dununge, der stak hove- ten til skoven havde en grøn sag snoet det op af en overskidt rede, men en 1 sig rundt om ståltråden for at holde ½ år gammel ungfugl, som stadig en vagt, men det var inde i den mørke gang om ugen blev serviceret af for- regnskov, vi så den flotteste. Vi vid- ældrene og ellers fangede sine egne ste ikke rigtigt, om det var en Koral- dovendyr. Den var ikke hjemme, da slange eller bare den, der godt kunne

23

Pludselig blev det udgåede kapoktræ foran os prydet med fjer. Hun var an- kommet. tænke sig at være det – den ugiftige flodbredden. I stuen hang hængekø- Kongesno. Det er noget med forde- jerne, ikke fordi vi kiggede ind gen- lingen af de røde, sorte og gule bånd. nem vinduerne, for der var ikke no- Diego kunne ikke rigtig huske den gen. Der var heller ingen vægge for biologitime, og vi havde ikke lyst til den sags skyld. De lever af vandet, i at afprøve sagen – men flot så den ud, vandet. Man siger, de lærer at svøm- som den snoede sig væk fra os på den me, før de lærer at gå. Ungerne, vi regnvåde sti. mødte, havde dog også lært at fange fugle, kunne vi se. De viste os stolt Warao-folket nogle Gule Trupialer (Yellow Oriole) Undervejs hertil havde vi passeret det frem til os, men da forklaringerne mægtige Orinoco-delta, Sydamerikas gemte sig i warao-sproget, fik vi ikke tredjestørste flod. Ved én af de mange meget ud af den passiar. bifloder holdt Warao-indianerne til. Deres træhuse stod på pæle langs med

24 natten i Tucupita, drog vi ud for at spise morgenmad i gryet omkring endnu et frodigt område. Det var som vanligt op og ud i mørket for at se tropesolen gløde og høre de første gøjeskrig skære gennem morgentå- gerne. Der er noget uendeligt næren- de i at indtage morgenmaden derude i 20 graders nattevarme og mærke det hele komme til live. Klokken var 5.45, da vi begyndte at

obse i takt med morgenmaden. Da Warao-indianernes huse stod på pæle klokken var blevet 12, og det var tid langs floden. til frokost, havde vi næppe bevæget

os 500 m. Der var konstant nye ting Som alle steder herude var der at tjekke. mængder af fugle overalt. Vi fik sta- digt nye verdensarter, hver gang vi stoppede, blot for en halv time. Sam- me morgen, efter vi havde tilbragt

Endemiske Ruststrubet Dovenfugl (Russet-throated Puffbird) ved Tucupita

25 Hvad regnskoven gemte fugl har en lang sort streng der fra Vi skulle bo 6 nætter i Las Claritas, overnæbbet hænger og dasker deko- en isoleret mineby på vej op mod rativt, har Skægklokkefuglen en hel Gran Sabana. Logistisk set var det et samling, der næsten danner et orto- fint sted at bo. Hotellet, Campamento dokst skæg. Dette tjener selvfølgelig Anaconda, var som sådan også OK, også et rent dekorativt formål. Hun- men byen var noget ramponeret. Folk nerne er vilde med det. advarede også os mod den skæbne, På en af stierne i regnskoven, døbt hvis vi vovede os ud i nattelivet. Efter Capuchin Road, findes en anden be- en hel dag i felten og i nogle tilfælde synderlig fjeret skabning: Kapuciner- eftersøgning af ugler, potuer (potoos) fugl (Capuchinbird). Den er på sam- og natravne efter mørkets frembrud, me størrelse som en Grønspætte, altså hvorefter der var bad, spisning og en anelse større en klokkefætrene. rapportskrivning, var der måske hel- Dens gråblå hoved er skaldet. Dette ler ikke så meget at bidrage med ude groteske hoved og dets aparte næb i blandt guldgraverne. Men det kunne samme toning ser ud, som vokser de nu have været meget sjovt at se, hvad ud af en kåbe af fjer. Det har åbenbart den venezuelanske pendant til Det mindet folk om kapucinermunkene, Vilde Vesten kunne formå – på sikker da den skulle døbes. Den synger som afstand. Til gengæld må vi sige, at en fjern motorsav, men tæt på lyder området gav fuld kredit i dagtimerne. det som en stakkel i astmakrise. Er Der er jo nogle underlige væsener der flere, koordinerer de lydene, så de blandt fuglene dernede i det allersy- ikke overlapper og ødelægger den fi- døstligste hjørne af Venezuela, hvor ne sang! Vi oplevede begge lydscena- Guyana og Brasilien støder til. Det er rier, da omkring 10 af disse mærk- det eneste sted i verden, at to arter værdigheder hoppede nysgerrige klokkefugle (bellbirds) findes sam- rundt i trætoppene og gjorde sig til. men. Den ene han er hvid og sætter Der var også Orange Klippehane sig helt op i toppen til fuldt skue, (Guianan Cock-of the-Rock). Der mens den sender sine mærkværdige findes to arter af disse vildt røde fugle klange af sted over regnskoven. På i Venezuela – én i Andesbjergene og lang afstand kan man se denne hvide så én her i regnskoven. Den har nær- fugl i alt det grønne. Ikke underligt mest dækket hovedet med en romer- hedder den Hvid Klokkefugl (White hjelm af fjer, faktisk så voldsomt at Bellbird). Den anden, kaldet Skæg- denne fjerkrans også dækker næbbet. klokkefugl (Bearded Bellbird) sætter Vi fik desværre kun lige glimt af en sig lidt mere diskret et par meter fra enkelt han, men så til gengæld en toppen, men er til gengæld lige så vo- halv snes brune hunner fint, mens de kal som fætteren. Mens Hvid Klokke-

26 røg ind og ud af spalterne i klippe- men det er tydeligt for enhver, der har væggen. set manakiners parringsdans, at the King of Pop har tyvstjålet sin En anden fuglegruppe, som er et ab- ”moonwalk” fra disse herlige regn- solut trækplaster i regnskoven er ma- skovsdansere. De ligefrem glider hen nakinerne. Vores guide Diego havde ad grenene i et forrygende tempo for som biologstuderende lavet speciale at imponere manakindamerne. I ud- om dem, så vi var godt hjulpet. Det er kanten af Las Claritas førte en næsten nogle små tyksakker på omkring 10 usynlig åbning i regnskoven til Guy- cm, som skyder en utrolig fart gen- ana-stien (Guyana Trail). Det er den, nem løvet, når de synes, det er sjovt. indianere fra Guyana bruger for at En anden specialitet er deres par- komme til byen og handle. Det er så- ringsdans, hvor flere hanner sammen mænd kun seks timers skarpt trav danser på tværgående grene. Det er gennem regnskoven ikke for at sige noget ondt om afdøde,

Hornmanakin (Scarlet-horned Manakin) lige inden den danser sin” moonwalk” i bedste Michael Jackson stil.

27 Vi mødte to friske fyre, som havde greb. Det ved myrefuglene også godt, proppet deres hjemmelavede rygsæk- så det kan ikke bruges. Det er, når de ke med konservesdåser og nu var spreder sig ud over skovbunden, de startet på hjemturen. Vi blev lidt kan angribes af myrefugle – og det er overraskede, da de hilste på os på dér, vi også skal slå til, hvis vi vil se kreolerengelsk i dette ellers ganske det sceneri. En eftermiddag var vi spansktalende land. Da dette Guyana kommet en time for tidlig, så vi tog var det, der tidligere hed British Guy- os en lur op ad nogle stammer. Det ana, gav det en del mening. Lige in- kan også lyde lidt mærkeligt – og er den de fortsatte, var de villige til at det nok også. Vi blev heller ikke be- stille op til fotografering, mens de lønnet den dag, men et af de andre samtidig inviterede os på fugletur i forsøg lykkedes til fulde. Pludselig deres land. De kunne sikkert godt var der gang i myrefuglene, som bruge lidt bolivarer til næste bytur. strømmede til for at få sig godbidder af myrer uden for geled – og vi kunne i den grad nærstudere de sæ- re fugle, som ellers mestrer at gemme sig uhyre effektivt i regnskovens bund. Her slap de alle hæmninger og guffede i sig, ligeglade med os. Der var især én art – Hvidpandet Myrefugl (White-plumed Antbird) som stod som en anden ge- neral fra en svunden tid med langt hvidt skæg og en or- dentlig hvid fjerdusk i hjel- men – og så ud som han ledede sine Undervejs på sin travle march gen- tropper i felttoget mod hærmyrerne. nem regnskoven stillede denne india- ner op til foto. Savannen over regnskoven Når man bevægede sig op ad vejen, Ellers var vi på jagt efter hærmyrer. som til sidst ville føre til Brasilien – Det lyder sikkert mærkeligt, for dem en velasfalteret sag, som var af en hel skal man helst undgå at komme i anden kaliber end skovstien til det nærkontakt med. Når de vandrer i andet tidligere omtalte naboland og lange geledder sætter de vagtposter kom op i 1400 meters højde, ændrede op med store kindbakker, klar til an- landskabet totalt karakter. Regnsko-

28 ven forsvandt og blev afløst af en der også her nogle gode nye verden- vidtstrakt savanne – Gran Sabana. Ind sarter. Enkelte nye kolibriarter havde imellem, når tågen tillod det, kom de fundet en niche heroppe, nye tyran- mærkværdigste bjerge frem i horison- fluesnappere, tangarer, finker mm. ten. De havde erstattet den normale Listen voksede og voksede, og inden kegletop med et plateau, så de nær- vi kom endnu højere op – i et fly til- mest dannede en trapez. Havde vi væ- bage til kulden – havde vi nået 432 ret i Østafrika, havde det vrimlet med arter. Så er der kun 961 arter tilbage i gazeller, gnuer, løver og elefanter. dette ypperlige fugleland… Det var vi ikke – vi så ikke et eneste dyr i dette landskab. Til gengæld var

Ulovlig jagt Af Kurt Due Johansen

Overtrædelse af bestemmelser for Odense Fjord Vildtreservat ved Flyndernæs

Vi har i mange år haft problemer med Der var med andre ord skudt ænder jagt ud over det jagtfri område i ud over reservatet ! Egensedybet. Dette jagtfri område er en del af Odense Fjord Vildtreservat. Problemet opstår, når Hofmansgaves jagtlejere placerer skydeskjul ude i det jagtfri område. På halvøen Flyndernæs ligger et dige. Udenfor diget ligger en meget flot, våd strandeng med loer. Jægerne placerer deres jagtskjul i strandengen / på den nedre kant af diget. Jeg har tidligere iagttaget, at en jæger sad i skjulet med lokkeænder Flyndernæs er halvøen umiddelbart placeret i reservatet på strandengen. nord for Vigsnæs. Da jeg kontaktede Fyns Statsskovdi- strikt, kunne de efterfølgende konsta- På et tidspunkt blev vi i DOF-Fyns tere, at der oven i købet blev fodret, bestyrelse så trætte at de åbenlyse og at der var blod ved lokkeænderne. overtrædelser af reservatbestemmel- serne, at vi skrev til Hofmansgaves

29 bestyrelsesformand. Herefter blev ulovligt. Men, det er jagt ud over re- jagten stoppet og skjulene fjernet. servatet naturligvis. Jægerne har op- Da jeg ved et besøg på Hofmans- lyst til Fyns Statsskovdistrikt, at de da gave den 31. august 2009 iagttog to ikke havde lokkeænder ude i reserva- skjul på deres ”sædvanlige” sted ved tet ! Jeg kunne se mindst 4 lokkeæn- Flyndernæs, kontaktede jeg straks der ! Fyns Statsskovdistrikt med henblik Hvis Skov- og Naturstyrelsens ud- på at få skjulene fjernet for at undgå lægning om lokkeænder i reservater ulovlig jagt igen. Jeg kontaktede også står til troende, kan jægerne udlægge reservatets opsynsmand. lokkeænder i alle danske reservater – men de må ikke drive jagt dér. Jeg spørger så, hvorfor skal der ligge lok- keænder i reservatet, når der ikke må drives jagt ? For øvrigt har samme styrelse / Fyns Statsskovdistrikt sagt, at jæger- ne godt må stille jagtskjulene søværts diget, hvis det bare står på diget. Men de må kun skyde 90 grader ret op i luften eller bagud. Jeg siger så: For

det første er dele af skjulet placeret i To skydeskjul på diget ved Flynder- strandengen og hvordan kan jægerne næs. Foto: Kurt Due Johansen. skyde lige op i luften eller baglæns. Det forekommer naturstridigt. Jeg tog ud på Enebærodde og Hof- Den sidste udvikling i sagen mansgave på premieredagen for jag- (19.10.2009) er, at stokkene til skju- ten den 1. september. Udover et ge- lene ved Flyndernæs står der endnu. valdigt bulder, som kunne høres fra Det er som om at jægerne har villet jægere omkring hele fjorden – man sige: ”Godt nok blev jagten i først skulle tro, at 3. verdenskrig var brudt omgang stoppet, men I kan ikke vide ud – kunne jeg konstatere, at jægerne om vi kommer og monterer nettene sad i skjulet og skød ud over reserva- en aften vi vil på jagt !” tet. Der var lokkeænder i reservatet. Og så er der sket en ting mere på Jeg kontaktede derfor politiet, skydeskjulsfronten. Hofmansgaves som jeg fik til at tage ud til stedet. jagtlejere har opstillet 2 nye jagtskjul Jeg har fået oplyst af Fyns Stats- bag en lille sø, der ligger på grænsen skovdistrikt, at Skov- og Naturstyrel- til reservatet. De ny skjul er placeret sen efterfølgende har konkluderet, at på halvøen Vigsnæs ud for Hofmans- lokkeænder ude i reservatet ikke er gaves park. Det er meget uheldigt, da

30 det skræmmer fuglene i reservatet, forhånd se de problemer, som jæger- hvor fuglene netop skulle have ro. ne skaber ved deres uanstændige jagt Helt konkret må det konkluderes. ! De landarealer der skal indgå i re- Vores reservater er intet værd, hvis servaterne, skal være så meget større, der må stilles skjul helt op til / i vores idet vi skal tillægge den forstyrrelse reservater. Specifikt i reservatet i som et skud afføder når det affyres, til Egensedybet, er de landarealer der er størrelsen af de landarealer der skal med i reservatet små og smalle. Hvis med i reservatet. Hvis vi ønsker et der drives jagt som ved Hofmansgave landareal på f. eks. en bredde af 500 i Egensedybet, flyver fuglene sim- meter, skal der lægges mindst 300 pelthen væk eller bliver skudt. Og det meter til; altså skal reservatbredden var vel ikke det der var meningen ? være 800 meter. Læren af sagen er som jeg ser det, at når vi laver reservater, skal vi på

Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen

Besøg øen om foråret - ved påsketid - skal betales 4 euro pr. dag). Man kan herefter er der frit slag for fuglefolk parkere gratis udenfor afmærkningen. og fotografer og andet godtfolk. At Togerejsende tager over Flens- besøge øen - og ikke mindst sejlturen borg, skifter i Schleswig til Husum, - er spækket med mange interessante hvor der skiftes til Heide/Holsten, oplevelser. hvor der skiftes til Büsum. En anden mulighed er at tage: Kolding-Esbjerg Rejse og ophold med skift i Bramming til toget mod Man skal i sagens natur med Færge, Tønder. I Tønder skiftes til de tyske den sejler fra Büsum. jernbaner, hvor der køres til Husum i Rejsen fra Fyn til Büsum er nem: Heide /Holsten og skiftes til Büsum. Bilister kører mod Kolding over Det er mest nærliggende for Flensborg og Husum til Tönning, ef- togrejsende at overnatte i Büsum. ter Tönning køres ad vej nr. 5 i Vandrehjemmet er godt (kræver van- Hemme over Wesseburen til Büsum. drekort). Kontakt på telefon: 0049- I rundkørslen uden for byen køres li- 4834-93371 eller via hjemmesiden: ge ud (ikke ind i byen) forbi siloerne www.jugendherberge.de/buesum. på venstre side af havnen; her er en Man bor ved havnebassinet. afmærket parkeringsplads (hvor der

31 2) ”Lady von Büsum” afgår kl. 9.15 på højre side af havnebassinet mod byen. Billetter købes ved færgen. Tel.: 0049-4834-3612 www.rahder.de

Man kan nøjes med at tage en dags- rejse. Sejltiden er godt 2 timer og man har 3-4 timer på Helgoland. Hel- goland ligger 70 km fra Büsum i den Tyske Bugt.

På de stejle klipper yngler mange Helgoland havfugle, blandt andet Sule, Ride og På øen er der to navne, som man skal Mallemuk. kende:  Oberland er området, der ligger 70 m over havet.  Unterland er det lavtliggende område; omkring 2 m over ha- vet.  Düne er en lille sandø 10 sejl- minutter fra Helgoland.

Man kommer til Oberland enten ved at bruge trapperne, (man kan tage et par stop undervejs) eller tage elevato-

ren, som koster 50 cent. Naturligvis Mallemukpar. er de berømte fugleklitter bedst at se oppe fra. Man kan gå langs kanten på Færgen: Büsum-Helgoland Oberland, der er dog sat hegn op, som Der sejler to færger: det kun er tilladt de græssende får at 1) ”Funny Girl” er et lidt større skib, overskride - måske fordi de ikke kan her er man ikke så udsat for søsyge, læse! Det tager en time at gå Ober- og skibet sejler lidt hurtigere. Billet- land rundt. De fleste Helgolændere ter købes ved færgen. bor her oppe. Her er kirken, brandsta- Tel.: 0049-4834-938220 tion osv. Overnatningsmulighederne i www.helgoland/reisen.de Oberland er alsidige fra privat værel- ses udlejning, pensioner og hoteller.

32 Unterland er ikke så stort, men med bringer hjem og afleverer med mange samme mulighed for indkvartering. lyde og skrig. Overnatning og andre oplysninger Fiskenet er lidt problematisk, idet findes på www.helgoland.de. det sker, at ungerne bliver fanget i maskerne og kvalt. - Som man des- Fuglestationen værre kan se eksempler på: Der hæn- Fuglestationen er fra begyndelsen af ger en del tørrede fugle, fanget i fi- det tyvende århundrede. Hjemmesi- skenet ned langs klippen. Men ellers den fra fuglestationen giver mange er bestanden i fremgang. oplysninger om fuglelivet: www.oaghelgoland.de. Lomvie (Trottellumme) Her yngler 2.000 par. Mange Her findes den kende Trichterreuse sort/hvide fugle sidder tæt trykket på (tragtruse), som der findes en magen klipperne. Besøges Øen midt i juni til til ved Kaliningrad (Rositten) i Rus- begyndelsen af juli, kan man opleve land. lomvieungerne (Lummen) hoppe af På fuglestationen er ansat en del reden. Ungerne er nu tre uger gamle unge fugle- og biologi interesserede og forældrene holder op med at fodre medhjælpere, som aftjener deres vær- dem. Nu er de gamle på vandet og nepligt ved at være her et års tid. De kalder på ungerne for at få dem til at fortæller gerne, hvad der lige nu rører hoppe ned. Det sker gerne hen på af- sig på øen med hensyn til fuglene. tenen og natten. Når ungerne er til- strækkeligt sultne hopper de: der er Fuglelivet 40 m ned! De fleste lander dog ikke i Fuglelokaliteterne kan opdeles i tre: havet. Desværre er der bygget en bøl- gebryder af beton rundt om øen, som  Oberland NØ del danner en mur, og den kan mange af  Mittelland ungerne ikke klare, men her kommer  Unterland med Düne. frivillige medhjælpere fra fuglestation Lomvierne til hjælp: iført regntøj, På Oberland er det mest interessante gummistøvler og hjelm, samler de de mange havfugle. lomvieungerne sammen, ringmærker dem og registrerer dem, hvorefter de Sule (Bastölpel) bliver sat i havet og forenet med for- Her yngler 300 par. I begyndelsen af ældrene på den anden side af muren. April er de i gang med at bygge rede Nu svømmer de til havs og efter 10 på klipperne. Rederne bliver bygget uger er ungerne flyve- og dykkefær- af ting og sager som sulerne finder på dige de kan flyve i luften, men også havet, mest fiskenet og tang som de under vand efter bytte.

33 Ride (Dreizehenmöwe) Unterland mellem svømmehallen, Der yngler cirka 8.500 par. akvariet og vandrehjemmet. Her kan ses: Natugle, Rødstjert, Byn- Alk (Tordalk) kefugl, Mosehornugle og Vendehals 20 par. (i træktiden).

Ellers findes om morgenen på Ober- Düne, der sejles over: land gode observations muligheder på Afgang ved Toldhuset og (Binnen- græsarealerne, med mulighed for Mo- reede), eller ved særlig vejrforhold sehornugle, Hjejle og Hærfugl. (En- (blæst) ved Akvariet. På Dünen er ten foran, eller med eller efter en Lufthavnen. - Gå hele vejen rundt og hundelufter). se på sæler og havfugle. Mittelland (ved sygehuset og sen- demasten) her er der godt med Ring- Det er de indtryk, som jeg gerne vil drossel (i træktiden) og Rødstjert give videre, og som forhåbentlig kan samt rovfugle, f.eks. Duehøg. gøre det lidt nemmere for eventuelle fremtidige besøgende.

Sulekoloni på Helgoland.

34 Fra felten Af Kirsten Halkjær Lund

Denne udgave af ”Fra felten” dækker perioden 4. maj til 4. oktober . Vejret: I maj var det nærmest normalt dansk april vejr – dvs. temmelig varieret med f.eks. en utrolig varm pinse og nogle blæsende og kolde dage ind i mellem. Juni sluttede af med masser af varme og ingen regn af betydning. Den 11. juni var der dog masser af regn. Her på Fyn faldt der op til 70 mm på et døgn på Østfyn ifølge DMI og på Sjælland fik de visse steder 100 mm. I september var der mange dejlig lune sensommer dage mens den sluttede af med blæst fra nordlige retninger hvilket gav nogle gode havfugledage.

Periodens hårdeste fund

Sodfarvet Skråpe 4 obs. af 8 fugle Flyvesandet + Fynshoved i perioden 29/9-4/10 Mallemuk 13/6 2V Fyns Hoved Lille Kjove 13/9 Firtalsstrand Sølvhejre 17/9-4/10- 5 stk. Keldsnor 20/9-4/10- Nørreballe Nor Silkehejre 8/8-29/9 1 Keldsnor og Gulstavom- rådet Sort Stork 11/8-15/8 op til 2 Gulstavområdet Steppehøg 15/5 1 2K SV korshavn Fyns hoved 20/9 1 1K S Påø enge, Langeland 26/9 1 1K S Dovnsklint Tredækker 17/5 Fredmosen Hvidskægget Terne 16/5 1 Nørreballe Nor Stylteløber 19/5 og 9-12/6 1R Firtalsstrand Sorthovedet Gul Vipstjert* 7/9 Gulstav (Skal tilsendes SU)

Nordisk Lappedykker Sorthalset Lappedykker 25/9 Føns Vang 2 1k R (THH) og På DOF Fyn web er der rapporteret 2/10 1 R (THH). En enkelt er set i om 5 pull. og 6 YF i søen ved Val- Keldsnor den 1/8 1k (OHG), den 9/8 demarslot (EEE, HKN) mens der ikke (NBJ, LIS) og den 6/9 (NRA). er blevet set unger ved Sundet, Få-

35 borg, hvor der ellers som sædvanligt 15/8 er der set 1-2 1k forskellige ste- er set mange rastende fugle. der i det sydlangelandske (BLR, ELM, KNF m.fl.) Mallemuk 13/6 Fyns Hoved 2V (MMJ) Hvid Stork 17/5 2 motorvejsafkørsel ved Odense Sodfarvet Skråpe (Tietgenbyen) (Jan Hein), 21/5 1 S Efter der slet ikke blev set Sodfarvet Bispeengen 1 S (AMY), 24/5 3 NØ Skråpe i Fynsområdet i 2008 er det i Keldsnor/Tryggelev 3 NØ år indtil nu blevet til 4 dage med obs. (OHG,NRA). 30/9 1 TI Knudshoved 29/9 Flyvesandet 1 V (SG), 1/10 Fyns 1 (PRA) og samme dag 1 N Føns Hoved 2 V og 1 NØ (SG), 4/10 Vang 1 N. Horseklint 3 V (MRP, KHL) og Fly- vesandet 1 V (THH) samt Michael og Skestork Sørens forårsobs. den 17/4 på 14/5 1 Husby Strand 1 (DMZ) og Dovnsklint (MMJ, SG). samme sted 26/5 1 2K V (MMJ). 13- 17/6 1 AD Nakkebølle Inddæmning Silkehejre (EDA m.fl.) 7/8-29/9 Keldsnor (Torben Nielsen, EDA m.fl.) måske den samme der er Rustand set i Gulstav Mose 24/8 (KNF) – se 5-7/6 +21/6 1 Nakkebølle Inddæm- artikel i dette blad. Fra foråret er der ning (NBJ,BLR m.fl.) . kun en obs: 31/5 Gulstav Mose 1ad R (OHG). Havlit Sølvhejre 12/7 1 hun FU tæt på land ved Lehn- En imponerende observation: 17/9 - skov Strand (NAN). 5/10 5!! Keldsnor (ELM m.fl.) læs artikel om fundet i dette blad. En en- Amerikansk skarveand kelt fugl er set følgende steder: 1 hun set den 27/5 -17/6 (THH m.fl.) 10/5+21/5 Helnæs (CMI,NBJ,LIS), i søen ved Valdemarslot og 1 han set 17/5 Nærå Strand (AVC), 18/5 Birk- 25/5 og 1/7 i Keldsnor (OHG). holm (LBR,RBL), 26/5 Gyldensteen enge (JNC), 1/6 Ølundgårds inddæm- Hvepsevåge ning (DMZ), Nørreballe Nor 20/9 – I weekenden 16-17/5 blev der set en 7/10 (NBJ,DMZ m.fl) del nord(øst) trækkende Hvepsevåger over Fyn. Den 16/5 bl.a. 74 N Ska- Sort Stork boeshuse (KUH), Præcis som i 2008 har der været Sort Stork på Syd Langeland i august. 11-

36

Sort Stork over Gulstav, august 229. Foto: Erik Thomsen.

59 N ved Juelsberg, (ESM, Sort Glente EFM), 47 NØ Monnet (MMJ, IHS) Fire observationer af Sort Glente: og 294 NØ Rudkøbing (OHG). Den 19/5 2 TF Gulstav (NBJ, SØB), 31/5 17/5 bl.a. 34 Ø Nærå strand (AVC) 1TF Keldsnor (OHG), 20/8 1 TF og 48 NØ Fyns Hoved (KHL, MRP). Dovnsklint (ELM) og 28/8 1 R He- Efterårstrækket ved Dovnsklint den, Sydlangeland (NRA). begyndte så småt 22/8 (KNF, DOF Fyn bestyrelsen). Fire dage med mere Rød Glente end 150 trækkende ved Dovnsklint: 30/9 Knudshoved 51 TI (PRA) er 25/8 196 S, 29/8 156 S, 1/9 166 S, mange i Fynsområdet. Vi skal tilbage 2/9 251 S (KNF, ELM m.fl.). Ved til 2007 for at finde flokke på over Magleby Nor var der 31/8 368 SV 50, og de blev set ved Dovnsklint i (SØB). perioden 5-14/10 2007. Fynsrekorden er også fra Dovnsklint, nemlig fra 2/10 2005 med 87 V (MMJ, SG).

37

Steppehøg Fiskeørn 20/9 Påø Enge, Langeland 1 1k S 6/9 var en god efterårstrækdag for (LBL, EM). 26/9 Dovnsklint 1 1k S Fiskeørn med 6 indtrækkende ved (ELM, OHG, KNF) Fyns Hoved (SG, THH, HEA) og 4 S ved Dovnsklint (OHG). Også andre Hedehøg obs fra samme dag på Langeland 23/8 Dovnsklint 1 1K S (OHG, (NRA, NBJ). I august og september NRA), 31/8 Magleby Nor 1 R er der nærmest dagligt set Fiskeørn i (SØB), 5/9 Gulstav 1 TF (hun) det fynske. (NRA) og 9/9 Dovnsklint 1 1k SØ (ELM, DMZ m.fl) Aftenfalk 16/5 Fyns Hoved sommerhusområdet Duehøg 1 adult han Ø (MRP), 23/6 Rudkø- I juni-juli er der kun set Duehøg ved bing 1 2K han N (NRA), 1/9 1 1K SV Egebjerggård (AVC) og ved Brænde- ved Dovnsklint (ELM, NBJ, OHG, gårdsøen/Arreskov sø (HKH, GJØ, BLR) og 17/9 1 han (ELM). AL); begge steder kun en fugl.

Ung Aftenfalk, 1. september, Dovnsklint. Foto: Ella Mikkelsen.

38 Agerhøne Kærløber Mere end 10 Agerhøns er der set føl- Set på fem lokaliteter, ca. 10 fugle i gende seks steder: 12/7 12 Sortemo- alt. Keldsnor: 17/5 1 (NRA,OHG), 8- sen (NBJ), 26/7 12 Hårslev (JEB), 2/9 9/8 1 (NRA, JSA m.fl.), 20/8 1 12 Skaboeshuse ved Nyborg (KUH), (OHG). Slambassinet, Strandager: 3/9 Arreskov Sø 11 (EEH), 3/9 2 AD 21/5 1 AD (AMY, KHL m.fl.). + 9 1K Egebjergård (AVC) og 29/9 Ølund: 26/5-1/6 1 (KDJ m.fl.) – ja det 13 Åbyskov ved Skårup (ESE). behøver jo ikke at have været den samme fugl alle dage. Firtalsstrand: Engsnarre 31/7 1 (AMY,KDJ). Nr. Nærå Det er ikke blevet til så mange Eng- strand/Nørreby Hals: 7/7 1 AD snarrer fra det fynske i år. 11/5 1 SY (THH), 10/7 1 AD (MMJ, IHS), 19/7 Gyldensteen Enge (JNC), 27/5 1 SY 2 (AVC). Neverkærmose (Peter Hvenegaard), 21/6 1 SY Østmosen, Grindløse Temmincksryle (AVC), 29/6 1 SY Fårevejle (OHG). Midt i maj husede Slambassinet en del Temmincksryler, maksimum var Stylteløber 78 R den 13/5 (SG, DMZ m.fl). 19/5 Firtalsstrand/Ølund 1 (KDJ m.fl) og 9-12/6 Firtalsstrand 1 (NBJ Tredækker m.fl.). Samme fugl, nok en 2K hun 17/5 Tredækker 1 Fredmosen (LBR). ifølge THH og godkendt af SU som samme fugl.

Stylteløber, Firtasstrand, 19/5 2009. Foto: Erik Thomsen.

39 Odinshane Hvidskægget terne 24/5 1 (NRA) + 29/5 2 (OHG) 16/5 1 Nørreballe Nor 1 (EEE m.fl) Keldsnor, 4/6 1 Bøjden Nor (PDP), og 17/5 1 Ø Keldsnor 1 (NRA). Fun- 8/6 1 Salme Nor (EEE,NRA), 19/7 1 det fra 16/5 er godkendt af SU. Firtalsstrand (HEL) og 8/9 1 Snæv- ringen ved Middelfart 1 (MMJ). Alt i Hvidvinget terne alt et særdeles sløjt år for denne art. 11/5 blev der set 4 ved Firtalsstrand (SG m.fl) og 1 Karlsmose (GJØ). I Storkjove resten af Danmark blev der set over 6/9 1 S Fyns Hoved (SG, THH, HEA) hundrede hvidvingede terner i perio- og 1/10 2V Fyns Hoved (SG). den 11-18/5, selvom det kan være svært at vide hvor mange der er gen- Lille Kjove gangere. Lignende invasioner af 13/9 Firtalsstrand 1 1K N (ESM, hvidvinget terne blev set i 1997 og i KHL, ISB), en af de meget sjældne 2005. gæster i Odense Fjord! Slørugle Sabinemåge 7/7 blev 4 unger ringmærket ved Nør- 30/9 1 1K S Knudshoved (PRA). re Broby (JSA).

Sorthovedet Måge Natravn Set på Fiskeholm, Siø, Føns Vang, 21/8 1 Skaboeshuse, Nyborg (KUH). Søllinge og Grusgrave. Mon ikke nogen af dem har ynglet? Biæder 30/5 4 NØ Keldsnor (SØB) og 1/6 2 Middelhavssølvmåge NV Risinge Hoved ved 16/5 1 2K Dovnsklint 1 (OHG). (Erik Michel Ammundsen).

Kaspisk Måge Hærfugl Ikke set uden for det sydlange- 16/6 1 Næbbet på Ærø (RBL). landske. Vendehals Rovterne 8/5 1 Egebjerggård (AVC), 18/8 1 I perioden 16/7 til 7/9 er der set 1-3 Odense (Lone Ejdrup, HKH), 30/8 1 stk. forskellige steder på Sydlange- Bjørnø (LBR) og 2/9 2 ringmærket land (NRA m.fl). Eneste andre steder Gulstav (KNF). er 9/8 1 Vigelsø den 9/8 (Klaus Hor- nøe, Greve) og 7/9 1 Vejlen, Tåsinge (PVR,BSN).

40

Rovterne, Nørreballe Nor, september 2009. Foto: Bent Staugård.

Engpiber 7/9 Keldsnor 1 R (OHG, ELM) sam- På Pers kanontrækdag 30/9 på men med 60 almindelige Gul vip- Knudshoved sås 3120 indtrækkende stjert. (PRA). Hvid Vipstjert Rødstrubet Piber 29/9 blev der set rekordmange Ifølge dofbasen og DOF-Fyn web er sydtrækkende, Ole melder om 1892 S årets første og indtil videre eneste på fra Dovnsklint (OHG) og Esben om Fyn 14/9 Fyns Hoved 1 R (SG). mange i løbet af dagen ved Skårup, Brohave (ESE). Gul Vipstjert Det må have været flot med 2000 der Savisanger gik til overnatning 25/8 ved Gulstav 1-3 hørt syngende i Fredmosen 2/5- (ELM,DMZ). 29/6 (SØB,EEE,OHG). 18/5 1 SY Nyborg station (ESM – ja noget godt Sorthovedet Gul vipstjert (Fel- kommer der ud af at komme sent degg)* hjem fra et bestyrelsesmøde i DOF-

41 Fyn). 25/7 1 SY Tryggelev Nor Pirol (OHG). Er registreret med 1-4 fugle følgende steder i perioden: Æbelø, Svanninge Rørsanger bakker, Hjortholm/Påø enge (Lange- 20/5 har Erik optalt 69 ynglefugle land) og Dovnsklint/Gulstav. ved Arreskov Sø (EEH) Nøddekrige Munk I perioden 17/5-2/7 holdt en Nødde- 10/9 blev 30 stk. ringmærket af KNF. krige til i Gulstav (DMZ,AGN mfl.) 26/8 Tranekær, Grønslettegård var Pungmejse der 2, der havde travlt med at spise 6/6 1 Sundet, Fåborg (THH), 19/9- hasselnødder (AVC). 21/9 1 Gulstav (OHG,SG). Hortulan 8/5 1 , Skårupvej (JWC).

Fjordens Dag, 13 September 2009 Af Eske Frank Morthensen

DOF-Fyn havde igen i år, involveret talent som reklametegner. Se blot sig i ”Fjordens Dag”. Vores opgave nedenstående skilt. var fugleformidling fra fugletårnene Efter at logistikken var på plads på henholdsvis Viggelsø og Firtals- kikkede vi efter fugle som vi kunne stranden. fremvise de besøgende. Her kom Fugletårnet på Firtalsstranden tårnet på lidt af en opgave, da det blev bemandet med Kirsten Lund, meste af området var tørlagt, samt Ivan Beck, Dieter Maarszen og un- der stod en strid nordenvind. Dette dertegnede. Ivan som var tovholder gjorde at området var rimeligt fugle- på opgaven, havde fremskaffet en tomt. Lidt ryler samt Store Præste- mængde materialer som kunne udde- kraver var publikumsmagneterne. Vi les til besøgende. Ligeledes havde var dog klar kl.10.00 og ventede på Ivan sørget for nogle skønne lyseblå vores besøgende. ”smølfeveste” så de besøgende kun- Pludselig dukkede en Fiskeørn ne identificere os som doffere. En op med en guldfisk i fangerne, hel- ting som tårn-teamet virkelige måtte digvis kom vores første gæster tage hatten af for, var Ivans skjulte

42

næsten samtidigt, så de fik en rigtig samt en stødende/hoppende flugt og sjov op-levelse med ørnen.Der var størrelsen var ca. storm-/hættemåge. godt nok langt mellem gæster så vi Alt dette + at fuglen kom fra indland, kunne obse lystigt. Næste gode fugl gjorde at der blev dømt Lille Kjove. var en gammel Vandrefalk som her- Så Kirsten fik en rigtig god og flot sede lidt rundt med ænder og måger. ædelart. Denne smukke og dejlig grumme jæ- Det var enormt hyggeligt at være ger fik næste hold gæster da også at sammen med fuglefolket fra dof-fyn, se. men måske skal man ikke satse vold- Klokken blev lige ved lukketid, da somt på obs-steder udenfor ”planlagt Kirsten ser en ”fugl”. Den lignede rute” jævnfør program for fjordens mest en mørk ung måge med en sjov dag. Men ét er sikkert. Vi gav den flugt. Vi (resten af sjakket) satte no- gas og og de få gæster vi havde, fik get optik på fuglen og kunne se hvide en rigtig god snak/syn på fuglesagen. stråler på forvinge, stribet overgump, Mange tak til teamet for en god dag.

I alt deltog omkring tusind mennesker i Fjordens Dag. På Vigelsø var DOF-Fyn repræsenteret ved Kurt Due Johansen og Kell Grønborg. Der var travlhed i tårnet. Gæsterne kunne blandt andet glæde sig over Grågæs, ænder, en Vandrefalk og et par Sandløbere.

43

Ligner vi lidt nogle tårn-smølfer? Foto: Dieter Maazsen.

(U)heldig Isfugl Af Karen Johnsen

Den 13. oktober ved middagstid hav- blev den så vågen af at den fløj op og de min nabo en forunderlig oplevelse. satte sig på overkanten af døren. Men Vi bor i en bebyggelse som ligger den var alligevel stadig noget svim- rundt om en lille sø og ikke langt fra mel, så den faldt ned igen…..og blev Storåren som går ud i Båring Vig. Vi samlet op igen og sat i en blomst lige har både set og hørt isfugl derude fle- uden for døren, mens katten blev re gange. Men i går var den stakkels holdt in- fyr på afveje. Den fløj bardus ind i de. Efter hendes glashoveddør og faldt besvi- ½ time met til jorden. Hun skyndte sig at var den hente et par arbejdshandsker og efter væk. at have taget et billede af den, som den lå bevidstløs hen i perlestenene, tog hun den op og varmede den. Det

44 Ringmærkning Tekst og foto af Hans Rytter

Keldsnor Fuglestation

Efterårstotalen på Keldsnor Fuglesta- (104), Fuglekonge (56) og Gærde- tion (KNF) for 2009 ender et godt smutte (55). stykke under totalen for de seneste Man har måttet kigge langt efter efterår (2006-2008). Til og med den sjældenhederne i dette efterår. Efter- 24. oktober er der mærket ca. 3.080 årsferien gav en enkelt Pungmejse, fugle siden ultimo juli, hvilket er ca. hvilket ser ud til at blive efterårets 1/3 mindre end de seneste tre år. Set største sjældenhed… En anden over en længere årrække ser det dog rørskovsfugl, Skægmejsen, er altid ikke ud til at være noget katastrofeår, dejlig at få i nettet. I alt 11 Skægmej- idet det faktisk er det sjettebedste ud ser blev mærket i løbet af efterårsferi- af i alt 16 efterår med ringmærkning en. på KNF. Men dækningen taget i be- Et positivt indslag her i oktober tragtning er tallet lavt. har været aflæsninger af hele fire fug- Det er ikke kun KNF, der har op- le med fremmede ringe. 8/10 blev der levet et ringmærkningsmæssigt dår- fanget en Gærdesmutte med dansk ligt år. På Falsterbo ser 2009 ud til at ring og en Rødhals med norsk ring. blive det dårligste år siden 1980. Ved 11/10 var der en Gransanger med Falsterbo Fyr er der i efteråret blot norsk ring, og 14/10 var der så en mærket 5.700 fugle, hvilket er under Fuglekonge med finsk ring. Det er det halve af normalen. ikke mange småfugle med fremmede Starten af efterårsferien gav tota- ringe, som vi får fat i på KNF. I inva- len på KNF et godt nøk opad. Tors- sionsår har en pæn del af Blåmejserne dag før efterårsferien (8/10) blev der svenske ringe, men hvis disse trækkes mærket 159 fugle. Og søndag-tirsdag ud af regnskabet, er det kun én ud af (11-13/10) gav også trecifrede tal, ca. 1.500 fugle, der har ring på fra hhv. 153, 272 og 119 fugle. De 272 andre steder! For både Rødhals og fugle 12/10 er faktisk stationens fem- Fuglekonge er det stationens første tebedste mærkningsdag nogensinde. aflæsninger af fremmede fugle. Dagens talrigeste arter var Rødhals

45

Isfugl, ringmærket i Sortemosen den 24. oktober 2009. Årets femte på det sted.

Sortemosen

Sortemosen ligger på Sydfyn, og er orienteret, yngler der ikke Isfugl, men en stor flad mose med en håndfuld lokaliteten er et populært rasteområ- tørvegrave der stammer fra perioden de. omkring 2. Verdenskrig. For et par år Hyppigste ringmærkningsart er siden blev området udlagt til ”våde Rørsanger. I 2008 fangede jeg godt enge”, og vandstanden blev hævet. 40 fugle, men her i 2009 blev det til Vandstandshævningen har dog ikke hele 75 fugle. Dertil kommer en af- været udtalt her i 2009, da området læsning af en svenskmærket 1K fugl. har oplevet den tørreste sensommer i Det kunne tyde på, at lokaliteten har ”mands minde”. en dragende effekt på trækfugle? Sid- Særligt interessant er ringmærk- ste mærkning af Rørsanger var den ningen af hele 5 Isfugle. Så vidt jeg er 24/10 2009, hvor en 1K fugl blev

46

En meget sen Rørsanger, ringmærket den 24. oktober 2009 i Sortemosen. forsynet med en ny aluminiumsring. med 53 ringmærkede. 22 Halemejser, Det er meget sent, og i skrivende en Rødrygget Tornskade og en Græs- stund ser det ud til, at det er en af de 5 hoppesanger skal også nævnes seneste DK-observationer af arten En lidt usædvanlige ringmærk- inden for de sidste 10 år! ningsarter var Vandrikse, hvor en en- Den 27. oktober fik jeg en gen- kelt fugl fik ring på den 10. septem- melding på en Rørsanger, som jeg ber. Nogle Vandrikser overvintrer i havde mærket 9/9 kl. 9! Den var ble- Danmark, men de fleste trækker til vet genfanget og aflæst i Spanien. det sydvestlige Europa. Vi får se, om Næsthyppigste ringmærkningsart den bliver genfundet på de kanter. er Rørspurv – her blev det til 66 fug- le, på tredjepladsen kom Gransanger

47

Vandrikse, den 10. september 2009, Sortemosen.

Hvornår begynder man at gøre noget for fuglene Af Mogens Elnif Thomsen

I sidste nummer af Havrevimpen kom sidste del af denne artikel på grund af en beklagelig fejl ikke med. Vi bringer artiklen igen – denne gang i sin helhed!

Nu er der blevet indviet et nyt og flot Tryggelev er fugletårnene blevet flot fugletårn på Monnet med stråtag og renoverede. Alt sammen meget godt. det hele. I de sidste par år er et nyt sat Men gad vide hvad fuglene siger op på Knudshoved og i Bøjden og til alle disse flotte fugletårn? Ja egentlig tror jeg såmænd de er lige-

48 glade, hvis de overhovedet har lagt nok i takt med landbrugets udvikling, mærke til dem. eller måske jeg skulle kalde det æn- Hver dag året rundt er der folk dring. Selv om antallet af storke faldt ude at se på fugle, og dagligt bliver og faldt hvert år og det til sidst kun der indberettet masser af obs. til di- var et spørgsmål om tid inden den verse baser. Et par gange om året bli- sidste stork var væk, blev der så gjort ver fuglene endda talt til punkt og noget??? Ikke en disse. prikke. Af og til bliver der endda og- Det er dog ikke nødvendigt at så holdt mandtal over specielle arter, ringmærke agerhønen for den går in- og et par gange om året, når de skal gen steder, ja hvor skulle den i øvrigt ud på deres lange rejser, bliver de også gå hen. Jeg personligt ville fore- stoppet i tolden, bliver målt, vejet og slå agerhøns, at de blev skovhøns, somme tider fotograferet og for til inden de sidste helt forsvinder. sidst at få en klods om benet. Så bliver det hele registreret i da- SÅ HVORDAN GØR MAN tabaser, og der bliver tegnet firkanter, EGENTLIG NOGET FOR kurver og grafer og endda sammen- FUGLENE. lignet med andre lande. Men gad vide hvad fuglene siger Alt det andet er jo helt ærligt mest til alle disse aktiviteter. Ja, hvis det noget, vi gør for os selv, for at til- var os mennesker, der fik sådan en fredsstille vores egne lyster og behov, behandling, hver gang vi var på char- det hjælper i hvert fald ikke fuglene terrejse, tror jeg de fleste blev hjem- ret meget. me og holdt ferie i Danmark. Der er så mange fakta og dato til Hvad får vi så ud af alle disse ak- rådighed gennem de sidste 30-40 år, tiviteter, og hvad får fuglene ud af og vi kan sammenligne det hele, end- det? da med andre lande, at nu er den og Jo skam, en masse viden og dato. den art gået tilbage mere eller mindre Hvor flyver de hen, hvor langt flyver eller helt forsvundet, men hvad hjæl- de, nogle flyver til Spanien, andre per det alt sammen, hvis man ikke går helt til Afrika, ja endda flere forskel- ind og ændrer og forbedrer livsbetin- lige steder i Afrika, hvor længe er de gelserne for dem, der er på vej væk, om det osv. så kan vi jo bare sidde og konstatere Og hvad kan fuglene så bruge det kendsgerningerne og sige ØV, og nu til? må der altså snart gøres noget. Ja storken kunne i hvert fald ikke Ingen kan vel længere være i tvivl bruge alle disse oplysninger til noget. om at det er det traditionelle landbrug Bestanden faldt støt og roligt i sidste der gennem de sidste 40-50 år er den halvdel af det sidste århundrede, sjovt store synder.

49 Jeg skrev en artikel i Havrevimpen Ydermere er mange af de gasser nr. 1 2006 om bæredygtigt landbrug betydelige mere skadelige end uden nogen form for respons, derfor CO2. endnu engang denne artikel, hvor i 3. Husdyrbrug beslaglægger 26% dag jo hele vores planet er inddraget i af jordens isfri landoverflade. klimadebatten, og det hele hænger jo 4. Det kræver 9 kg foder for at en uløseligt sammen. kalv skal tage 1 kg på. Der er vel ingen i dag, der kan 5. I midten af firserne sprøjtede være i tvivl om hvad der er ved at ske landbruget i Danmark gift ud på klimamæssigt, at vi alle har været en markerne hvert år nok til at slå del af det, og at vi alle også må tage 5.000.000.000 mennesker ihjel. ansvar og være med at lave foran- Selv om der bruges mindre i dringer. dag er det mere koncentreret, så I et af de senere numre af FUGLE det har ikke ændret sig væsent- OG NATUR har DOF en opfordring ligt, så kan læseren selv gange til regeringen, hvilket jeg synes både op til i dag. er naivt og uambitiøst. Naivt at tro at en regering, uanset farve, vil lave om Men jeg skal nok spare læseren for på noget, hvortil der ikke er synderlig flere vanvittige tal. Læseren kan jo stor opbakning i befolkningen, og selv søge efter flere oplysninger, hvis uambitiøst ved ikke at have en større ellers man tør. målsætning som f.eks. DN har, at hele Men det var måske en overvejelse landbruget skal være økologisk om værd, om man kunne starte på, at lave 20-30 år. nogle få ændringer i sin hverdag. Hvad har DOF i øvrigt selv gjort, Måske kunne man undvære kød bortset fra konstant at brokke sig over en gang om ugen, og man kunne be- landbruget? gynde at købe Her er nogle tal man kan fundere økologiske varer, som i tilgift både lidt over. smager bedre og er sundere og forsø- ge at påvirke andre til at gøre det 1. Der bliver transporteret mere samme. end 40.000.000.000 kyllinger i Med mange af de ildsjæle der er verden hvert år, mere end 6 rundt omkring og det er jo synligt på gange jordens befolkning. andre områder, kunne det være rart 2. Ifølge FAO er husdyrprodukti- hvis noget af den energi blev kanali- onen årsag til 18% af hele seret over på reelt at ændre livsbetin- drivhusgas-udledninger, hvilket gelserne for fuglene, for man løfter er mere end hele verdens sam- bedst i flok. lede transportsektor udleder.

50 Så kan man også bedre se fuglene i Glemme alt om historien, og gå ud og øjnene, især gennem teleskoperne, tælle lidt flere fugle, så kom der må- når de kommer helt tæt på. ske et ”hit” eller et kryds mere i ka- Så tror jeg fuglene og de andre lenderen, og så håbe på at ”de andre” skabninger i naturen ville juble og ville gøre noget. hvis de kunne tale, sige. ”Nu prøver de sgu da på at Det ville så være den nemme løsning hjælpe os” og heller ikke så besværligt. Der er selvfølgelig også en anden valgmulighed.

Turrapporter

Natravnetur til Frederikshåb Plantage Af Lis Stencke

Den 6. juni 2009 kl. 15. mødtes 9 nogle spektakulært farvede køer forventningsfulde DOF-medlemmer rundt. Sorte med hvide mavebælter. ved papirfabrikken, og glædede sig til (Belted Galloway). Vi nød synet af turen under ledelse af Poul Rasmus- dem i modlyset fra solen, samtidig sen. Vejrudsigten var god og vi drog med at en rød glente gled forbi. Inden afsted - i færre biler end vi ankom i vi forlod stedet, nåede Poul at identi- for at spare på CO2 udslippet. Første ficere et par Misteldrosler i det fjerne. stop var den meget smukke Vejle Turen gik videre til Randbøldal, Ådal, hvor vi havde forhåbninger om en løjerlig blanding af campingplads at se Bynkefuglen. Vi havde anbragt og halvforladt dambrug. Vi var på os på Runkenbjerget, hvorfra vi kun- jagt efter Isfugl og Bjergvipstjert. På ne overskue den brede ådal, mens vi vejen derhen så vi en dompap særde- spiste vores medbragte mad. Og det les tydeligt på en vissen grangren. En varede ikke længe før Bynkefuglen Skovskade kom også forbi. Endelig lod sig se på den sædvanlige måde, så vi Bjergvipstjerter, den gule farve op på en hegnstråd og flagre lidt ned skinnede igennem selv uden kikkert, igen, op på en anden hegnstråd etc. og vi var tilmed så heldige at se én af Tornsanger, Gransanger, Løvsanger, dem fodre sin unge igen og igen. Munk, Nattergal, Sangdrossel, Gul- Mange Landsvaler. Isfuglen så vi spurv hørte vi også. Nede i dalen gik desværre ikke noget til. Vi ledte efter

51 den flere steder uden resultat. (Måske og Lille Lappedykker. Flere Digesva- var den gået i banken. Se DOF-Fyn ler. Isfugl på afveje). Vi anbragte os på den sædvanlige Og nu af sted til Natravnen. Den plads med udsigt til den udgåede fyr, yngler i Frederikshåb Plantage, et hvor vi før har set Natravnen. Efter en specielt indlandsklit-område. De lave- halv time hørte vi dens indledende re dele som kaldes Syvårssøerne "kry-it" lyd samt dens "lille knallert" dækkes periodevis af vand, og det gi- sang. Vi sad der ca. 2 timer og hørte ver et særpræget ø-landskab med knallerten igen og igen, men uden at lyngklitter og fyrretræer. På vej ind se Natravnen. Måske var den blevet gennem skoven hørte vi for en gang forstyrret af voldsom skovhugst, si- skyld Gransangeren netop i en gran- den vi var der sidst og havde valgt et skov. Også en skovpiber samt de fine andet område at være i. Men så vi den høje lyde fra mange Fuglekonger ikke, så nød vi den dejlige aften iblandet Sangdrossel. En Hedelærke sammen med vores turleder Poul sad frit fremme i hjulsporet. Senere Rasmussen. Lidt over midnat gik vi hørte vi Dobbeltbekkasin, Gråstrubet mod parkeringspladsen i måneskin.

Man venter på Natravnen. Foto: Lis Steincke.

52 Tøsetur til Tornen Tekst og tegninger af Gunhild Brink

….Somme Steder er Klinterne rene Ni ”piger” og én mand var mødt Afgrunde. Her er store Fladstrander frem, Kirsten Lund var meget dygtig inddæmmet af Sandbarrer (fra Natu- leder – og så vandrede vi ud mod rens Haand) med en mængde Fug- Tornen, nu efter den 15. juli var fug- le……..Den store Kyst ud til Katte- lenes yngletid og være-i-ro-tid jo gatttet er fuld af Sten. Ja, her er saa overstået. dejligt, saa det slet ikke er til at be- Sommerfugle, planterne fik også skrive…. (Citat: Fritz Syberg i brev et par ord med på vejen, men hvad til Anna Syberg 1901). så vi så denne fine eftermiddag ude fra Tornen i Kattegat….. og på Hertil – på Tornen ved Fyns Hoved sandbankerne i det flade vand mel- – var der planlagt Tøsetur, den 15. lem Fyns Hoved og Tornen (Fælles- august – en sensommerdag med flot- strand kaldet)? te bygeskyer, en ret lun, kraftig vind – men tørt og klart.

53 Lille Kobbersneppe, Splitterner, En rigtig god og ”udbytterig” dag, Svartbage, Sildemåger, Rødben, Is- med godt vejr. Lidt modvind ud, landsk Ryle, Almindelig Ryle, medvind hjem. Strandhjejle, Strandskader, Stor Præ- stekrave, en Engpiber fløj omkring med sit letgenkendelige tsi tsi tsitsit- si…, Gulspurv, vipstjert, Mudderklire – Skarver – Ude på Tornen fandt vi et rigtig godt kikkertsted, her sad vi i ro og mag og betragtede den ene vade- fugl/vandfugl efter den anden – spændende. Foruden de nævnte også Stor Regnspove, Ederfugle, Toppet Skallesluger – og igen – en stor Flok Strandhjejler og ret mange Lille Kob- bersneppe.

Træktur til Dovnsklint Af Søren Gjaldbæk

Søndag den 20. september var DOF sen Hvepsevåge, fem Røde Glenter, Fyns flittige turleder Niels Bomholt en Lærkefalk, der fouragerede, en leder af en tur rundt på Sydlange- lille flok Hulduer, godt hundrede land. Knap tyve var mødt frem klok- Hvide Vipstjerter plus et par Bjerg- ken 7.00 på Dovnsklint. Blandt disse vipstjerter og tredive Lille Korsnæb var der to, der spurgte Niels ”om han – en art, der har været usædvanligt ikke ku’ kende dem?”. De havde væ- mange af dette efterår. DOF-Fyns ret på DOF-Fyn-tur til Fyns Hoved næsten faste observatør på klinten, med Niels i 1979 og blev sørgeligt Ella Mikkelsen, fortalte lidt om ef- skuffede over hans sølle hukommel- terårstrækkets forløb. To af delta- se! gerne bidrog til underholdningen, Det var en af de sidste dage i en idet de havde smækket deres nøgler periode med varmt vejr, så de fleste inde i deres bil. Adskillige forsøg på fugle var stukket sydpå. Det blev at bryde ind gik galt og Falck måtte derfor en ret stille dag, men der var tilkaldes for at få åbnet en af dørene. som altid lidt at glæde sig over: En Anstrengelserne blev fulgt fra klin-

54 ten af mange teleskoper og succesen Efter indtagelse af frokost tog de fle- applauderet med klapsalver! ste med i Nørreballe Nor, hvor Niels Efter et par timer gik man ned til fandt endnu en Sølvhejre! Ud over ringmærkningsområdet, hvor Børge denne var der en Indisk Gås mellem L. Rasmussen viste eksempler på 600 Grågæs, omkring 60 Knaræn- dagens fangst, bl.a. Munk. Herefter der, 150 Krikænder og 330 Taffel- gik man op på Bruns Banke, hvorfra ænder. Et kig ind i Tryggelev Nor man kunne se ud over Keldsnor: gav et par Bynkefugle og en Skæg- Fem Sølvhejrer og en Silkehejre – mejse inden man kørte hjem ved fi- det vakte naturligvis stor begej- retiden efter en fin fugletur. string.

Dramatisk DOF Fyn tur til Vigelsø Af Dietes Maaszen

Søndag, den 4. oktober tog seks mo- På vej til Naturskolen besøgte jo også dige deltager kampen op med vejret: ”Planetstien”, som fascinerede mange vind 14 m/s og skumtoppe på bølger- deltagere, her er sat pæle i jorden ne, mørke skyer truede med regn. Vi langs stien, der skal symbolisere de kom af sted til Vigelsø med lidt be- enkelte planeter i vort solsystem. svær. Poul hjalp Kaptajn Niels med Vi sluttede af ved Fodermesterens fortøjningerne. hus, med plancher af livet på øen og Så sejlede vi for fuld skrue mod stensamlingen. Ved 12-tiden gik vi øen. Vinden fik tøjet til at blafre ombord til en våd hjemtur. Vi sad på rundt, ja, den tog næsten vejret fra os. det åbne dæk, vinden pressede bøl- Men vi kom godt over til øen, og gerne delvis over dækket, vi fik en hjalp hinanden med at komme fra del havvand på os og i munden. Kap- skibet. Desværre har det været lidt tajnen stod i læ i styrehuset og smilte sløjt med fugle her på øen den sidste til os. Selv om hjemturen blev lidt tid. dramatisk, var Selv om det ikke lige var det bed- stemningen ste fuglevejr den dag, så var der alli- god, og vi gevel spænding og håb om at spotte slappede tyde- de første ”hit” da vi kom til fugletår- ligt af, da vi net. Vi talte 750 Grågæs, der fourage- atter stod med rede. Poul Asger sagde pludselig: fast grund un- ”jeg har den, vi har talt om - Vandre- der fødderne. falken”! En stor voksen fugl sad og trykkede sig ved en græs-tue.

55

Generalforsamling

Tid og sted: Onsdag d. 3. februar kl. 19 2010 på Odense Friskole, Hjallesevej 2. (parkeringsmulighed på Guldbergsvej og Benedikts Plads).

Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab. 4. Budget for 2010. 5. Valg til bestyrelsen. Følgende er på valg: Kurt Due Johansen, Søren Bøgelund og Kell Grønborg. Valg af suppleanter (i prioriteret rækkefølge): 1) Eske F. Mortensen, 2) Ivan Sejer Beck, 3) Henrik Kingo Andersen. 6. Valg af revisor og revisorsuppleant. Følgende er på valg: Aage Wich- mann (revisor) og Ivan Sejer Beck (revisorsuppleant). 7. Forslag fra medlemmerne. 8. Evt.

Forslag fra medlemmer skal for at kunne gøres til genstand for en generalfor- samlingsbeslutning være formanden Henrik Kalckar Hansen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Julefrokost

Der er bestilt plads til årets julefrokost på restaurant Hong Kong House, Tor- vegade 1 5000 Odense C. Den ligger på hjørnet af Torvegade og Overgade. Julefrokosten afholdes lørdag den 4. december kl. 19.00-? Der vil blive tale om en ”semiklassisk menu”: Orientalsk buffet med 22 retter, salat og isbar – pris 118 kr. Ønsker man fri adgang til vin, øl eller vand i 3 timer er prisen 238 kr. Tilmelding til Kell Grønborg på 66 15 08 50 /20 91 15 06 eller på mail [email protected] Der vil snarest kunne findes yderligere detaljer på www.doffyn.dk

56 Møder

Skarveaften Onsdag den 13.januar kl. 19. Odense Friskole. ”Cafeen i kælderen”. Jacob Sterup fortæller om et snart mangeårigt arbejde med ringmærkning og over- vågning af Skarver på Må- geøerne ud for Bogense.

Ture

Vestfyn Søndag d. 22. november. Mødetid og -sted: P-pladsen v. Føns Kirke kl. 8.00. Tilmelding til turleder Mi- chael Mosebo Jensen på 2682 0729. Efter at have studeret gæs og ænder i Fyns næststørste sø drager vi sydover til de andre lokaliteter langs kysten. Mulighed for Sædgæs, alkefugle, Blå Kærhøg og Havørn.

Nakkebølle Inddæmning Søndag den 6. december. Mødetid og –sted meddeles ved til- melding til turleder Niels Bomholt på 62 24 1959. Er der isfrit er dette naturgenopret- tede vådområde stærkt besat af di- verse vandfugle. Der er god mulig- hed for Lille Skallesluger og Hav- ørn.

57 Begyndertur til Brændegård Sø Søndag den 6. december. Mødetid og –sted: Avlsgården ved Brændegård Sø kl. 9.00. Turledere: Kell Grønborg og Henrik Kalckar Hansen Der bliver fremvist fugle ved Brændegård Silke Å og Sollerup Enge samt Ar- reskov sø. Der kommer en repræsentant fra Naturbutikken med et righoldigt sortiment fra butikken, således at folk kan se, hvad der er på markedet når man skal i gang med fuglekiggeriet. Arrangementet slutter klokken 14.00.

Begyndertur til Vandstærelokaliteter i Odense Søndag den 10. januar. Mødetid og –sted: Havhesten, Munke Mose kl. 9.00. Tilmelding til turleder Dieter Maaszen på 6616 68 61. Dette er en tur for begyndere. Dieter vil fremvise Vandstær og andre fugle for- skellige steder langs Odense Å. Efter Munke Mose går turen til Ejby Mølle og siden til Jernbanebroen. Der er også mulighed for Bjergvipstjert.

Langtur til? Søndag den 24. januar. Mødetid og –sted meddeles ved tilmelding dagen før til turleder Michael Mose- bo Jensen på 2682 0729. Det er først dér, vi ved, hvor turen går hen. Det af- hænger af, hvor der er samlet flest spændende fugle lige netop på dette tids- punkt. Heldagstur.

Små pip

Tim Hesselballe Hansen stod for den største bedrift ved efterårets felttræf i Blåvand da han fandt en ny art for landet: En Amerikansk/Sibirisk Fløjlsand, der gemte sig i en flok på flere tusinde Fløjs- og Sortænder. Belønningen blev en Zeiss-kikkert, der var udlovet til den, der fandt den sjældneste fugl. Det er anden gang Tim laver det nummer – på Felttræffet på Mandø i 2006 fandt han også en ny art for landet- den gang var det en Stribet Sanger.

Da præsident Obama besøgte København stod Erik Danielsen fra op klokken tre om natten og kørte til Kastrup Lufthavn for at være på pletten

58 når Air Force One ankom – akkurat som var det en sjælden fugl. Mange års træning i at spotte fugle gav resultat – Erik med Leica-teleskop var den, der først meldte flyet. Vi ønsker til lykke med den ”fine observation”.

Landskampen 2009 går ikke så godt for de fynske hold. Bedste hold er Øhol- det, der lige kan klemme sig ind i top 10. Konkurrencen føres ikke uventet af Skagen Fuglestation, der (og det er ikke fordi rønnebærrene er sure) trods alt er placeret i et fuglemæssigt bedre område end Fyn.

Der er indledt forhandlinger mellem DOF-Fyn, det lokale skovdistrikt og Ki- te surfernes repræsentanter om at få reguleret Kitesurfning. Vi håber på en for- nuftig aftale, som sikrer, at Kite surferne kan dyrke deres sport uden at genere fuglelivet.

Sløruglegruppen fortæller, at der i år – som sidste år - var 12 par og 3-4 en- lige fugle. Yngleparrene fik 30-40 unger. Kuldstørrelsen var lille, i gennemsnit 3, hvilket er lavt. Tendensen er den samme på landsplan. I Sønderjylland for- venter man tilbagegang. På landsplan er der ca. 500 par.

Hvinænderne i Tarup-Davinde fik ikke unger på vingerne i år på trods af, at der var fire til fem yngleforsøg.

- og husk, fugle skal ses i naturen

59

60