Hvordan Overlever P6 BEAT?
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Hvordan overlever P6 BEAT? Klassisk speciale i Journalistik Af: Morten Larsen Roskilde universitet – August 2013 Vejleder: Anders Klebak 1 2 Tak for hjælpen til: Anders Klebak Gustav Lützhøft Anders Bøtter Cecilie Egemose Østerby Nikolai Torp Tommy Hentz Gjedde Mor og Far 3 Indholdsfortegnelse: 1.0 Motivation....................................................................................................6 1.1 Problemformulering.......................................................................................................9 1.2 Metodeafsnit....................................................................................................................9 1.2.1 Empiri......................................................................................................................................9 1.2.2 Teori........................................................................................................................................10 1.3 Afgrænsning..................................................................................................................10 2.0 Musikjournalistikkens rammevilkår.......................................................13 2.1 Fra kritisk til demokratisk kulturjournalistik 3.0 Historien om P6 BEAT.............................................................................19 3.1 Historien om BBC 6 Music...........................................................................................23 4.0 Fra afsender- til modtagerorienteret radio............................................25 4.1 Musikprofil....................................................................................................................29 5.0 Radiotekniske virkemidler.......................................................................31 5.1 Tid...................................................................................................................................32 5.2 Hukommelse..................................................................................................................33 5.3 Sproget...........................................................................................................................34 5.4 Magasinprogrammer....................................................................................................36 5.5 Lyttertyper.....................................................................................................................38 4 6.0 Kvantitativ indholdsanalyse af P6 BEAT chat-forum...........................41 6.1 Samlet skema for chat-forum 4. oktober 2012.............................................46 6.2 P6 BEAT-lytteren, (køn, type, lyttevaner)...............................................................47 6.3 Kommentarerne, (positive, negative).......................................................................47 6.3.1 Indhold af kommentarer og forslag, (musikalsk, journalistisk)..................................48 6.4 Værterne og chefernes respons..................................................................................49 6.5 Repræsentativitet, (validitet af respondenter)..........................................................51 6.6 Segmentering af P6 BEAT's lyttere............................................................................52 7.0 Kritikken af P6 BEAT's prioriteringer...................................................53 8.0 Diskussion..................................................................................................61 9.0 Konklusion................................................................................................67 10.0 Perspektivering.........................................................................................72 10.1 Digitalteknikkens kvantitative effekt.........................................................................74 11.0 Formidlende artikel..................................................................................76 12.0 Abstract......................................................................................................78 13.0 Litteraturliste............................................................................................79 Bilag er trykt separat med egen indholdsfortegnelse 5 1.0 Motivation: Der var stor begejstring blandt såvel pladeselskaber, musikpressen og mange musikinteresserede, da Danmarks Radio i efteråret 2011 kunne annoncere, at man ville oprette en kanal hvis fokus skulle være på musikken alene. Kanalen skulle være til de særligt musikinteresserede. Forud for beslutningen var nemlig gået adskillige år, hvor ingen chefer på DR rigtigt troede på, at der var lyttere/seere i musikformidling. Det havde de god grund til. Samtlige af de initiativer, man havde forsøgt sig med, havde ikke stået bare nogenlunde mål med forventningerne. DR's struktur er skruet sådan sammen, at det er hos DR Medier, at man tager den endelige beslutning om, hvad man ønsker af programmer og øvrige tilbud fra i alt seks forskellige afdelinger, der er som følger: Kultur, Økonomi, Nyheder, Teknologi og Faciliteter, Danmark og Nyheder.1 Når opgaven er stillet fungerer det i princippet som en udlicitering af opgaven til et eksternt produktionsselskab, da afdelingerne selv står for det nærmere indhold, casting af værter, layout osv. Hvert program får en hensigtserklæring, der fungerer som en målsætning for programmet, der så skal evalueres af DR Medier og den afdeling, (såvel radio- og tv-kanalerne på DR har dog også en overordnet hensigtserklæring). Evalueringen sker hvert år, hvis ikke løbende, og er der ikke tilfredshed med resultatet set i forhold til det erklærede mål, kan man enten vælge at ændre på konceptet eller helt at droppe programmet. Det var netop, hvad der var overgået diverse musikformidlende programmer på både tv og radio. Tv-programmer som Musikprogrammet, der så på tendenser inden for musik og Backstage, der altid havde livemusik i studiet, måtte bukke under for seertal, der var så lave, at man ikke kunne retfærdiggøre at bruge de ressourcer, programmerne kostede at lave. Det selvom programmerne var holdt på et minimum i budget, hvor dokumentarudsendelserne blev købt fra svensk og engelsk tv og selvom programmerne blev sendt på DR2, der i forvejen laver smalt kulturformidlende tv som eksempelvis Smagsdommerne. I radioen måtte programmet Musik nu, der i lighed med Musikprogrammet havde Anja Piil Overby som vært, også lukke efter, at man havde forsøgt sig med at putte hitmusik ind imellem alt den nye musik, som programmet ellers var sat i verden for at formidle. Der findes endnu flere eksempler til denne statistik. Faktisk er de eneste musikprogrammer, der har stået mål med forventningerne, de programmer der er bygget op omkring en konkurrence, hvor også lytterne inddrages, som eksempelvis P3 Guld, X Factor og Melodi Grandprix. Musikprogrammer 1 Se Bilag 1 side 2 6 målrettet de helt unge seere som Boogie og Puls har også haft en noget længere levetid. DR har selvfølgelig et gammelt flagskib inden for formidling af ny, alternativ musik i form af programmet Det Elektriske Barometer, men igen er det et program bygget op omkring afstemninger. Desuden er programmets primære fokus de breve, lytterne sender ind mere end information om selve den spillede musik. Da det første år var gået af P6 BEAT's levetid, og kanalen stod foran sin første evaluering, stod det klart, at kanalen ikke havde formået at bryde med den kedelige statistik, der fortalte, at man skræmmer lyttere/seere væk, når man formidler viden og holdninger om musik. Kanalen var kommet lidt beskedent, men dog fornuftigt, fra start med knapt 70.000 lyttere ugentligt. Da man nåede til tredje kvartal af 2012, (halvandet år efter åbningen) ramte kanalens lyttertal et nyt lavpunkt. Her kunne man konstatere, at lyttertallet var faldet til under 15.000 lyttere ugentligt. Det er selvfølgelig nærliggende at forklare det med, at kanalen blot er en DAB-kanal, der ikke kan høres via det normale FM-bånd og, at kanalen spiller meget smalt, nichepræget musik. Den forklaring holder dog ikke, da kanalens popsøster, P7 MIX, kan mønstre et lyttertal der i gennemsnit ligger 10 gange så højt som P6 BEAT. Yderligere skal det bemærkes, at det program der om noget er med til at trække kanalens lyttertal i den rigtige retning, er radiomagasinet Sort Søndag, der beskæftiger sig med den nok sværest tilgængelige genre af alle dem, kanalen dækker, nemlig dødsmetal i dens mange afskygninger. På baggrund af disse kendsgerninger er det svært ikke at spørge sig selv, om det bare forholder sig sådan som musikeren Elvis Costello angiveligt engang formulerede det i et interview: ”Writing about music is like dancing about architecture — it’s a really stupid thing to want to do.” 2 Er tiden løbet fra programmer om ny musik, dybdegående analyser af trends og tendenser inden for musikken, historiske programmer om musik, kritiske programmer om musik? Døde det sammen med cd-salget og pladeforretningerne? Er det bare sådan, at lytterne hellere vil høre musikken end at høre folk tale om den? Dette projekt er skrevet af en person med en stor forkærlighed for musik og ikke mindst musikformidling. Jeg tror på at med pladeforretningernes kraftige reducering, har lytterne brug for andre kyndige eksperter, der kan guide dem vej igennem den stadigt tættere jungle af ny musik, der 2 http://en.wikiquote.org/wiki/Elvis_Costello (26/8 - 13) 7 udkommer eller på anden måde er tilgængelig via internettet. Selvom salget af musik i fysisk form styrtdykker i disse år, er der aldrig kommet mere ny musik af så varieret