Lokalsamfundsprofil Paamiut

Foto: Asiaq

1. udgave 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden.

Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre.

Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser.

Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag.

Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser.

Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt.

Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle.

Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i 2014.

Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: [email protected].

–––––––––––––––– © Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risage

2 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

Indhold

1. Politisk system og lokal administration ...... 5 1.1 Politisk system ...... 5 1.2 Lokal administration ...... 5 2. Historik ...... 7 2.1 Historiske rids ...... 7 2.2 Mærkedage ...... 7 3. Geografi og klima ...... 8 3.1 Geografi ...... 8 3.2 Klima ...... 9 4. Befolkning ...... 10 4.1 Alder og køn ...... 10 4.2 Bosætningsmønster ...... 11 4.3 Forsørgerbyrde ...... 12 4.4 Arbejdsstyrke ...... 12 5. Husstandsindkomst ...... 13 6. Infrastruktur ...... 13 6.1 Transportanlæg ...... 13 6.1.1 Transportmidler ...... 15 6.2 Tekniske anlæg ...... 16 6.3 Byggeanlæg ...... 16 6.4 Kommunikation og medier ...... 17 7. Boligforhold ...... 18 7.1 Antal og type af bolig ...... 18 7.2 Sanitetsforhold ...... 18 7.3 Gennemsnitlig husstand ...... 19 7.4 Boligventelister ...... 19 7.5 Hjemløse ...... 19 8. Uddannelse ...... 20 8.1 Folkeskole ...... 20 8.1.1 Elevtal ...... 20 8.1.2 Specialundervisning ...... 21 8.1.3 Karakterer ...... 22 8.2 Efterskole og AFS-forløb ...... 24 8.2.1 Efterskole ...... 24 8.2.2 AFS-forløb ...... 25 8.3 Forberedelsesuddannelse ...... 25 8.3.1 Piareersarfik ...... 25 8.3.2 Piorsaavik ...... 26 8.4 Ungdoms- og erhvervsuddannelse ...... 26 8.5 Videregående uddannelse ...... 27 9. Erhverv ...... 28 9.1 Offentlige institutioner...... 28 9.2 Erhvervsvirksomheder ...... 28 9.2.1 Turisme ...... 28

3 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

9.3 Beskæftigelse ...... 29 10. Sociale forhold ...... 30 10.1 Fritids- og foreningsliv ...... 30 10.2 Børn og unge ...... 31 10.2.1 Institutioner og tilbud ...... 31 10.2.2 Anbragte børn ...... 31 10.3 Ældreforsorg ...... 31 10.4 Handicapforsorg ...... 32 10.4.1 Antal af personer med handicap og handicaptyper ...... 32 10.4.2 Institutioner og tilbud ...... 33 10.4.3 Anbragte med handicap ...... 33 10.5 Sociale ydelser ...... 33 10.5.1 Arbejdsløshed ...... 34 11. Kriminalitet ...... 36 12. Sundhedssektor ...... 37 12.1 Faciliteter indenfor sundhedssektoren ...... 37 12.2 Befolkningssundhed ...... 38 12.3 Alkohol ...... 38 12.3.1 Alkoholforbrug ...... 38 12.3.2 Misbrugsbehandling ...... 38 12.4 Selvmord ...... 39 13. Afsluttende ...... 40 14. Litteratur og kilder ...... 40 15. Bilag ...... 42

4 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

1. Politisk system og lokal administration

1.1 Politisk system Der er tre repræsentanter fra Paamiut i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse.

Bygden Arsuk, der hører til Paamiut, har sin egen bygdebestyrelse med tre medlemmer, hvoraf den ene er formand.

1.2 Lokal administration Filialkontoret i Arsuk servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i borgmestersekretariatet i Nuuk.

Ligeledes hører afdelingslederen i Ivittuut under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i borgmestersekretariatet i Nuuk.

Figur 1. Organisationsplan for borgmestersekretariatet, Kommuneqarfik Sermersooq

5 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

De øvrige administrative ledere i Paamiut referer til fagcheferne for deres område jævnfør organisationsplanen. Fagcheferne referer videre til direktørerne for deres respektive forvaltninger. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. For eksempel referer den ledende fagkonsulent for børne- og ungeområdet i Paamiut til fagchefen for Afdeling for Børn og Familier i Nuuk, som hører under direktøren for Velfærdsforvaltningen.

Figur 2. Organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooqs administration

Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011

Borgmester

Administrerende direktør

Borgmester- sekretariatet

Økonomisk udvikling Løn Erhversudvikling og Regskab Rådhusets Borgerforvaltn. Strategisk Sekretariat Tolkekontoret betjente TAS og PAA Udvikling

Kommunikations- Anlægs- og Velfærdsforvaltning Udviklingsforvaltning forvaltning Miljøforvaltning

Kommunikations- Staben IT afdeling afdeling Staben Staben

Afeling for Afdeling for Sundhed og Daginstitutions- Areal- og byg- Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Teknik og drift Forebyggelse afdeling ningsmyndigheden

Afdeling for Afdelingen for Natur- og Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Børn og Familie Arbejdsmarked bæredygtighed

Afdeling for Børne- og ungdoms- tværfaglig udvikling rådgivning

6 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

2. Historik

2.1 Historiske rids Paamiut er den sydligste af Kommuneqarfik Sermersooqs byer og den eneste af kommunens byer – udover hovedstanden – på vestkysten (www.sermersooq.gl). Paamiut er også den sydligste by i åbentvandsområdet på Grønlands vestkyst.

Indtil kommunesammenlægningerne i 2009, var Paamiut en selvstændig kommune med bygden Arsuk under sig. Bygderne Narsalik (syd for Paamiut på en ø udfor Isfjorden Sermilik) og Avigait (nord for Paamiut ved mundingen af Qassit) er nedlagt på grund af fraflytning i takt med torskens forsvinden. Avigait lukkede i 1984 og den sidste mand fraflyttede Narsalik i 1997 (www.denstoredanske.dk).

Byens grønlandske navn betyder ’de der bor ved mundingen’ og afspejler beliggenheden ved udløbet af Kuannersooq-fjorden (www.sermersooq.gl). Det tidligere danske, og ikke længere benyttet, navn for byen er Frederikshåb. Der menes at have boet mennesker i Paamiut-området siden cirka år 1500 før vor tidsregning (www.wikipedia.org).

Paamiut blev anlagt i 1742 af købmand Jacob Severin i forbindelse med koloniseringen. Han navngav stedet Frederikshåb efter den senere Frederik VI. De første år efter Severins ankomst kunne forsyningerne ikke komme frem på grund af storisen, og man var nær ved at opgive stedet. Efterhånden gav hval- og sælfangsten dog et udbytte, som skabte fremgang for byen (www.denstoredanske.dk).

I forbindelse med udviklingsplanen G-60, vurderede man fra centralt hold, at Paamiut rummede store udviklingsmuligheder, og byen blev valgt som hovedbosted for befolkningen i området. Indbyggertallet steg derved kraftigt i perioden, da folk fra mindre bosteder blev flyttet til Paamiut. (http://www.denstoredanske.dk). Det skete bl.a. på baggrund af en stor fremgang i torskefiskeriet i området 1950'erne. I 1967 opførtes et af landets største forarbejdningsanlæg til torsk, som på det tidspunkt også var et af Nordatlantens største anlæg. Da torskebestanden gik tilbage og næsten forsvandt i 1980érne ramte det derfor byen hårdt (www.denstoredanske.dk).

2.2 Mærkedage

Jubilæumsdatoer: • Byen er grundlagt i 1742 og har 275 års jubilæum i 2017. • Kirken er bygget i 1909 og har 125 års jubilæum i 2034. • Skolen er indviet 5. september 1926 og har 100 års jubilæum i 2026. • Lufthavnen åbnede 1. december 2007 og har 10 års jubilæum i 2017.

7 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

3. Geografi og klima

3.1 Geografi Paamiut ligger i det sydlige Grønland, ca. 170 km syd for Nuuk. Byen ligger på en halvø i et lavlandsområde med bløde forholdsvis lave (600-800 meter) afrundede fjelde og med en udsigt til indlandsbjerge.

Sioraq, som ligger nord for Paamiut, er en af de få gletsjere i Vestgrønland, der fra Indlandsisen når helt ud til kysten. Den er knap 10 km bred, men breder sig nær kysten ud i en 25 km bred islobe. Foran isranden er der aflejret store mængder grus og sand (www.denstoredanske.dk). Fra den lange sandstrand er der udsigt til en elefantfodslignende isblink på Indlandsisen. Om sommeren er Sioraq et yndet udflugtssted for Paamiuts borgere (www.greenland.com).

Gletsjeren Nigerlikasik i Kvanefjord syd for Paamiut er ligeledes en yndet sejltur for byens borgere. Bræen rejser sig 20-30 meter op ad havet. I bunden af fjorden kan der om sommeren blive ganske lunt, og der er meget frodigt med blandt andet rododendron og mandshøjt pilekrat (www.greenland-guide.gl).

Paamiut er også kendt som havørnenes land, da Grønlands største forekomst af havørne findes her (Turen går til Grønland).

Ved indsejlingen til Paamiut ligger et gammelt skibsvrag. Det er fiskerbåden Greenland Star, som grundsejlede i 1984 (Greenland and The Arctic).

8 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

3.2 Klima Januar måned er den koldeste måned med en gennemsnitlig middeltemperatur på -6,6 grader, og en middeltemperatur på 5,6 grader i den varmeste måned, juli. August er den måned, hvor der gennemsnitlig falder mest nedbør, 92 millimeter, mens der i april og maj falder mindst nedbør, 58 millimeter (www.dmi.gl).

Paamiut ligger for sydligt til at have egentlig midnatssol og mørketid (Turen går til Grønland).

Tæt tåge er et af Paamiuts særkender. Det skyldes gletsjeren Sioraq, som skaber nordlige vinde og skiftevis varm og kold luft. Tågen er dog aftaget de senere år, og mange mener, at årsagen er klimaforandringer (www.greenland.com).

En sløjfe af golfstrømmen er årsag til, at havet ved Paamiut er sejlbart hele vinteren (www.wikipedia.org). I modsætning til havisen øst for Grønland, dannes langt størstedelen af havisen vest for Grønland lokalt i løbet af vinteren. Derfor vil man i de vestgrønlandske farvande også sjældent kunne observere mere end nogle få typer havis ad gangen. Som i alle havområder omkring Grønland forekommer isbjerge året rundt (www.dmi.gl). Isbjerge, der løsriver sig på Grønlands østkyst og fortsætter op langs vestkysten, ankommer normalt til Paamiut om efteråret (www.wikipedia.org).

9 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

4. Befolkning

4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Paamiut fordelt på alder og køn, 2000-2011 År 2000 2002 2004 2006 2008 2009 2010 2011 Køn K M K M K M K M K M K M K M K M Alder 0-4 92 91 86 83 75 73 61 70 56 66 41 68 49 72 47 69 5-9 84 86 78 76 84 83 80 84 70 70 67 68 58 59 53 57 10-14 84 70 88 74 91 75 81 71 74 69 76 68 71 67 68 69 15-19 63 82 50 69 71 61 70 62 76 66 55 72 59 58 54 55 20-24 48 52 50 63 53 69 42 65 44 56 59 61 49 56 49 56 25-29 33 33 41 41 46 53 40 59 47 58 46 60 53 65 53 67 30-34 85 95 62 61 45 56 36 37 34 43 34 48 32 48 32 51 35-39 80 106 81 109 85 99 65 79 44 59 32 40 26 33 26 33 40-44 62 85 69 97 75 90 83 99 70 90 65 91 62 78 50 63 45-49 61 82 57 72 51 79 63 88 69 86 70 87 63 88 73 92 50-54 47 60 42 63 52 66 53 75 46 77 50 65 53 68 56 75 55-59 47 61 42 76 47 66 43 63 35 53 40 59 38 72 37 60 60-64 29 41 32 39 33 42 36 55 47 65 45 64 42 44 39 46 65-69 23 28 28 28 24 35 29 30 26 29 29 29 33 41 31 40 70-74 29 16 22 19 21 20 16 24 22 25 19 24 17 21 21 22 75+ 25 0 28 8 26 10 31 12 28 15 33 14 28 16 29 16 I alt 892 988 856 978 879 977 829 973 788 927 761 918 733 886 718 871 I alt 1880 1834 1856 1802 1576 1679 1619 1589 Kilde: Grønlands Statistik - statistikbanken juli 2011

Befolkningstallet i Paamiut er faldet støt de sidste 10 år. Tallet er faldet 15,5 % fra 2000 til 2011. Til sammenligning er befolkningstallet i Nuuk i samme periode steget med cirka 22,1 %. Der er en nogenlunde konstant, men mindre overvægt af mænd i Paamiut.

10 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

4.2 Bosætningsmønster Flertallet af Paamiuts fraflyttere flytter ud af landet, mens nogle flytter til Kommune Kujalleq og få flytter til Nuuk. Ingen ser ud til at flytte til Østkysten. Den forholdsvis begrænsede tilflytning, der sker til Paamiut, er fra Østkysten og Qaasuitsup Kommunia.

Figur 3. Bosætnings- og flyttemønster

Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2011.

11 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

4.3 Forsørgerbyrde

Figur 4. Forsørgerbyrden, Paamiut 2011 Oversigt over 0-14 årige samt 65+ årige i Paamiut 600 507 485 481 447 400 405 376 363 200 121 133 136 142 145 156 159 0 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012

0-14 år 65+ år

Antallet af børn under 14 år i Paamiut er faldende, mens antallet af ældre er stigende. Der er 363 børn i alderen 0-14 år, og der er 159 ældre over 65 år i 2011. Det vil sige, at børn under 15 år udgør 22,8 % og alderspensionister udgør 10 % af den samlede befolkning i Paamiut.

4.4 Arbejdsstyrke

Figur 5. Arbejdsstyrken, Paamiut 2011 200 179 169 172 180 165 162 163 168 155 157 157 157 160 151 150 148 140 120 100 80 58,7 61,8 63,4 65,1 63,9 64,6 64,6 60 40 20 0 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2011

Antal mænd Antal kvinder Samlet procendel af indbyggerne

Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle 15-62-årige i årene 2000-2008, da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de fyldte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de 15-64-årige fra 2010. Arbejdsstyrken i Paamiut i 2011 er 1067 personer, hvilket vil sige 67,1 % af byens befolkning.

Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Paamiut har været nogenlunde stabil de sidste 8 år. Der er lidt flere mænd end kvinder blandt den potentielle arbejdsstyrke.

12 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

5. Husstandsindkomst Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst, 2002-2009 2002 2004 2006 2008 2009* Skatte- Dispo- Skatte- Dispo- Skatte- Dispo- Skatte- Dispo- Skatte- Dispo-

pligtig nibel pligtig nibel pligtig nibel pligtig nibel pligtig nibel Nuuk 384.836 285.219 441.931 302.293 427.881 316.255 433.406 331.253 458.872 348.364 Paamiut 192.750 164.706 220.670 181.517 238.998 201.920 257.645 211.607 257.195 217.408 Tasiilaq 289.342 229.929 291.439 228.427 284.038 235.187 276.924 231.640 300.761 254.192 Itt 253.114 204.824 249.795 202.014 272.582 222.842 290.527 240.370 307.672 255.583 Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august 2011 * Der findes endnu ikke tal for 2010

I tabellen over gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst fremgår det, at begge har været stigende fra 2002 og frem til og med 2008. I 2009 er den skattepligtige indkomst faldet lidt, mens den disponible indkomst fortsat er stigende. Paamiut er den af kommunens fire byer, som har lavest gennemsnitlig husstandsindkomst.

Der arbejdes på i fremtiden at kunne tilføje indkomstkategorier relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom), der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen.

6. Infrastruktur

6.1 Transportanlæg Adgangen til Paamiut sker via fly, passagerbåde og forsyningsskibe.

Tabel 3. Besejling af byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq

Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli 2010.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der skibsanløb i Paamiut hele året.

13 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

Godstransport til og fra Paamiut foretages af forsyningsskibe fra Royal Arctic Line A/S. Der anløber et forsyningsskib til Paamiut ca. én gang ugentligt. Royal Arctic Line A/S er også havnemyndighed i Paamiut.

Royal Arctic Havneservice beskæftiger 12 medarbejdere i Paamiut. Havneservice står for serviceydelser til skibe, virksomheder, institutioner, myndigheder og private, blandt andet losning og lastning af skibe, håndtering og opbevaring af gods, levering af vand og el på havneområdet samt udlejning af mandskab og materiel. Havnen råder over en moderne maskinpark af gaffeltrucks, traktorer, mobilkraner og containertrucks til løsning af en lang række håndteringsopgaver (Royal Arctic Line).

Paamiut har også en fritidshavn med flere pontonbroer.

Arctic Umiaq Line driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Paamiut kan man komme syd eller nord over én gang i ugen, til både Nuuk og Qaqortoq tager sejlturen ca. 15 timer. Billigste billetter, afhængigt af sæson, koster kr. 850-1.110,- til Nuuk og kr. 895-1.185,- til Qaqortoq (Arctic Umiaq Line).

Air Greenland har afgange fra Paamiut til Nuuk tirsdage og lørdage november til og med marts og i sommermånederne onsdag og lørdag. Der er afgange til Narsarsuaq onsdag og lørdag hele året. Der flyves fra Nuuk videre til Kangerlussuaq i vinget fly, og fra Narsarsuaq videre til Narsaq og Qaqortoq med helikopter. Det tager cirka 50 minutter at flyve til Nuuk. Et priseksempel på en af de billige rejser mellem Paamiut og Nuuk med Air Greenland er tur/retur kr. 2.542,- (Air Greenland).

Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere oplysninger vedrørende yderligere transportanlæg, men arbejder på fremover at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Paamiut.

14 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

6.1.1 Transportmidler Tabel 4. Transportmidler Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Firmabil 2.006 14 39 3 1 Privat bil 1.449 32 28 20 12 Varebil 575 8 20 2 - Lastbil 162 2 3 0 - Taxa 86 2 2 0 0 Udrykningskøretøj 77 2 1 0 - Bus 41 0 1 - - Motorcykel 1 0 0 0 - Hundespand 0 0 45,9 33 0 I alt køretøjer 4.397 60 94 25 13 Kilde: Departement for Finanser, Skattestyrelsen dec. 2011. & Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Dyrlægeembedet aug. 2011. Note 1: Skat har ikke noget register over både, joller og snescootere. Der kan være forskel på hvordan skattestyrelsen og politiet laver opgørelser, idet skat er mest interesseret i køretøjets vægt, frem for dets ’art’. Note 2: Der er registreret ’Ca. 30 ATV'ere’ i hele kommunen, men det er ikke oplyst hvor. Note 3: Antal hundespand er udregnet med et gennemsnit på 10 hunde pr. spand.

Af tabellen ovenfor fremgår det, at der i Paamiut 60 køretøjer. Heraf to taxaer. Der er ingen offentlig bus. Halvdelen af bilerne er firmabiler. Sammenholder man antallet af firmabiler og private biler med antallet af boliger, svarer det til, at 4 % af husstandene har bil. Da Paamiut geografisk ligger syd for polarcirklen, findes der ingen slædehunde i byen.

15 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

6.2 Tekniske anlæg Nukissiorfiit forestår energiforsyningen i Paamiut. Byen har et kraft/varmeværk, som forsyner befolkningen med el, vand og fjernvarme.

I Paamiut er der følgende affaldsordninger:

Tabel 5. Affaldsordninger

Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, affaldsrapport juli 2010

I Paamiut er der ikke etableret forbrændingsanlæg, så alt brændbart affald, inklusiv dagrenovation, bortskaffes til dumpen. Sanitært spildevand udledes til havet (Anlægs- og Miljøforvaltningen).

6.3 Byggeanlæg Paamiut har ingen broer, tunneller eller lignende.

16 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

6.4 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser og blade fås i Paamiut. Byen har ikke sit eget ugeblad eller lignende.

KNR dækker Paamiut med både radio og tv, men Paamiut har også sin egen lokalradio.

Biblioteket i Paamiut findes på skolen.

Paamiut har ingen internetcafé.

Infobords med nyheder er tilgængelige på flere offentlige steder, og derudover er opslagstavler informationsmedier.

Figur 6. Internet og mobiltelefoner

Internet og mobiltelefoner i Kommuenqarfik Sermersooq, januar 2011

Ivittuut 57 102 Ittoqqortoormiit 351 77 Tasiilaq 2306 258 Paamiut 1641 241 Nuuk 17333 4185

0 5000 10000 15000 20000

Mobil Tusass+GSM ADSL

Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli + august 2011

Af figuren fremgår det, at der i Paamiut er 241, der har et ADSL-abonnement, og 1.641 der har et mobilabonnement. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,03 mobiltelefon per person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. Sammenholder man boligantallet med antallet af ADSL-abonnementer, har ca. en femtedel af husstandene (22,4 %) internet.

17 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

7. Boligforhold

7.1 Antal og type af bolig Tabel 6. Antal boliger i alt i Kommuneqarfik Sermersooqs byer, 2000-2010 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Nuuk 5107 5428 5671 5873 6136 6455 Paamiut 1067 1067 1067 1067 1067 1075 Tasiilaq 968 973 1027 1065 1065 1105 Ittoqqortoormiit 217 221 225 229 229 229 Kilde: Grønlands Statistik - statistikbank, juli 2011

Tabellen herover viser, at antallet af boliger har været stabilt i perioden 2000-2010, dog med en lille stigning i antallet 2010, således at der er 1075 boliger i Paamiut. Sammenligner man med Nuuk og Tasiilaq, står boligbyggeriet i Paamiut stille.

Det har ikke været muligt at klarlægge hvilke boligtyper, der er repræsenteret i byen; om det er ejer-, andels-, leje- sociale eller offentlige boliger. Det kan dog fastslås, at der selvstyret i 2011 ejede 500 boliger i Paamiut og kommunen 21 (Boligstrategi, Faktarapport – byer; April 2011, COWI).

7.2 Sanitetsforhold Tabel 7. Sanitetsforhold 2010 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ingen el 0 Ikke indlagt vand 0 Vandtank 126 32 0 115 Tørkloset 87 191 Septiktank 6 0 Vaskeri 1 1 1 Servicehus 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen - Kommuneqarfik Sermersooq & Nukissiorfiit, 2011

I Paamiut har alle bolig indlagt vand og el. 32 boliger (3 %) har vandtank og 87 boliger (8 %) har tørkloset. Det er langt færre end i Ittoqqortoormiit, der også er langt mindre befolket. Seks boliger har septiktank. Der er et vaskeri i byen for dem, som ikke har mulighed for at vaske hjemme.

Tabellen er ikke fuldført for Nuuk, Paamiut og Tasiilaq, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen.

18 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

7.3 Gennemsnitlig husstand Tabel 8. Gennemsnitlig antal personer pr. bolig, 2000-2010 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 -bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0,2 0 0 0 Kilde: Grønlands Statistik, 2011

Husstandens størrelse har ligget stabilt lige under to personer pr. bolig i Paamiut i perioden 2000- 2010.

7.4 Boligventelister Tabel 9. Ventelister ved INI A/S og ISERIT A/S, juli 2011 Størrelse 1-rums 2-rums 3-rums 4-rums 5-rums Huslejerestance Boligselskab INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT By Nuuk 262 305 671 745 535 762 324 497 119 250 ? 139 Paamiut 37 3 53 29 44 7 19 5 3 0 ? 19 Tasiilaq 1 26 10 93 17 69 4 26 0 7 ? 49 Ittoqqortoormiit 0 2 0 6 1 14 0 10 0 1 ? 12 I alt i byerne 300 336 734 873 597 852 347 538 122 258 ? 219 Kilde: Iserit A/S og INI A/S

I Paamiut er der 200 på venteliste ved INI og ISERIT, hvilet ikke stemmer overens med, at mange boligblokke i byen står tomme. Der er 19, der bor i restancebolig ved ISERIT. INI har desværre ikke en lignende opgørelse over restanceboliger.

7.5 Hjemløse I 2010 var der 133 hjemløse i Paamiut (Kommuneqarfik Sermersooqs Borgerservice). Det har ikke været muligt at få tallene fra 2011 fra forvaltningen. Antallet af hjemløse i Paamiut er næsten lige så højt som i Nuuk, hvor der i 2010 var 143 hjemløse. Samme år var der 32 hjemløse i Tasiilaq, der indbyggermæssigt er på størrelse med Paamiut. Der er ikke en varmestue for hjemløse i Paamiut. Der er ikke taget hensyn til, at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv.

19 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

8. Uddannelse

8.1 Folkeskole

Der er én folkeskole i Paamiut, Atuarfik Tuiisaq. Skolen blev bygget i 1926 og er siden udvidet 4-5 gange, sidst i 1969 (www.tuiisaq.gl).

8.1.1 Elevtal Tabel 10. Oversigt over antal elever i folkeskolerne, 2000-2011 2000/2001 2002/2003 2004/2005 2006/2007 2009/2010* 2010/2011 Nuuk 2520 2513 2613 2420 2118 2049 - NIF1 0 0 0 48 117 149 Paamiut 351 335 336 323 254 250 Tasiilaq 386 445 430 474 445 448 Ittoqqortoormiit 137 148 144 125 93 93 Ivittuut 10 14 12 12 17 14 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. 1Nuuk Internationale Friskole (privatskole)

Skolen havde i skoleåret 2010/2011 250 elever. Tallet er det laveste i perioden 2000-2010, hvilket nok hænger sammen med det faldende befolkningstal i byen. Kigger man i bilag 1 fremgår det, at der i skoleåret 2010/2011 var en lærernormering i Tasiilaq på 34. Der var ansat 20 folkeskolelærere og 16 timelærere, det vil sige der var en lærerdækning med uddannede lærere på 58,8 %.

20 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

7 Figur. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i 8.-10. klasse 60 56 50 48 40 41 43 30 30 27 20 Nuuk 12 14 14 12 12 12 10 8 Paamiut 5 4 0 0 0 0 Tasiilaq

Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik.

Frem til skoleåret 2006/2007 blev elever, der skulle starte i 8. klasse, flyttet fra bygdeskolerne i Arsuk og Kangillinnguit til skolen i Paamiut. De boede enten på elevhjem eller hos familie. Fra skoleåret 2006/2007 blev skolehjemmet i Paamiut dog nedlagt, og skolen i Arsuk udvidet til også at undervise eleverne fra 8.-10. klasse.

8.1.2 Specialundervisning Tabel 11. Antal børn under almen og vidtgående specialundervisning 2006/2007 2009/2010* 2010/2011 ASU % af det VSU % af det ASU % af det VSU % af det ASU % af det VSU % af det samlede samlede samlede samlede samlede samlede elevtal elevtal elevtal elevtal elevtal elevtal Nuuk 33 1,4 142 5,9 799 37,7 144 6,8 1156 56,4 124 6,1 Paamiut 15 4,6 2 0,6 16 6,3 9 3,5 21 8,4 9 3,6 Tasiilaq 111 23,4 44 9,3 114 25,6 55 12,4 116 25,9 43 1,6 Itt. 0 0,0 13 10,4 11 11,8 6 6,5 8 8,6 7 7,5 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. ASU = alm. specialundervisning, VSU = vidtgående specialundervisning

Antallet af elever, der modtager specialundervisning er stigende. I skoleåret 2010/2011 modtog 8,4 % af eleverne i folkeskolen i Paamiut almindelig specialundervisning, mens 3,6 % modtog vidtgående specialundervisning og dermed heller ikke fik en afgangseksamen, i alt 12 %. I forhold til kommunens andre byer, er specialundervisningstallene for Paamiut lave.

MISI Nuuk, har siden januar 2012 varetaget Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Vidtgående Specialundervisning (VSP) for Paamiut, Arsuk, Ivittuut og Ittoqqortoormiit, De blev tidligere betjent af PPR-Syd, Qaqortoq.

21 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

Tabel 12. Specialundervisernes uddannelse, Paamiut 2000-2011 2000/2001 2002/2003 2004/2005 2006/2007 2009/2010* 2010/2011 ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU Uddannede lærere 5 5 3 5 2 4 2 0 3 0 2 0 - med supplerende - - - - 0 0 0 0 0 1 0 1 specialpædagogisk uddannelse Forskolelærere - 1 1 1 0 0 1 1 1 0 0 0 Ikke læreruddannede 2 2 2 1 2 4 2 2 0 3 0 3 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2009/2010 og 2010/2011. Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Inerisaavik. ASU = alm. Specialundervisning, VSU = vidtgående specialundervisning

Af ovenstående tabel ses det, at det er vanskeligt at rekruttere personale med særlige kompetencer inden for specialområdet i Paamiut. Der var i skoleåret 2010/2011 to uddannede lærere, der underviste indenfor almen specialundervisning, mens der var tre ikke læreruddannede og én uddannet lærer med særlige kompetencer, der underviste indenfor vidtgående specialundervisning.

8.1.3 Karakterer Tabel 13. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver, 2000-2010 By Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/2010 - * - * - * - * 2008/2009 - 6,2 - 6,4 - 6,9 - 7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne.

Karakterniveauet i Paamiut ligger lige omkring karakterniveauet i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Almen linje ligger generelt under niveauet i Nuuk, mens udvidet linje er lige under eller det samme som i Nuuk. Niveauet i skoleåret 2008/2009 er det laveste siden år 2000.

22 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

Tabel 14. Antal der afslutter folkeskolen År By Itt. Tasiilaq Paamiut Nuuk I alt almen 3 19 14 58 94 2002 udvidet 10 12 13 104 139 I alt 13 31 27 162 233 almen 9 40 13 60 122 2004 udvidet 8 15 9 102 134 I alt 17 55 22 162 256 almen 6 34 11 45 96 2006 udvidet 13 11 8 103 135 I alt 19 45 19 148 231 almen 3 43 9 72 127 2008 udvidet 3 18 12 89 122 I alt 6 61 21 161 249 2010 - 5 55 24 192 275 Kilde: Specialkørsel fra Inerisaaviks database, Departement for Uddannelse og Forskning, IIN juni 2011 Note: Fra og med skoleåret 2009/2010 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje.

Antallet af elever i Paamiut, der færdiggør folkeskolen svinger mellem 19 og 27 i årrækken 2002- 2010.

Inerisaavik inddeler eleverne i 3 kategorier: • ”Stærke” elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12) • ”Gode” elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive) • ”Svage” elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på Fx (0) eller derunder

Tabel 15. Elevprofiler for Paamiut 2010-2011 2010 2011 Antal Procent Antal Procent ”Stærke” 1 4 1 4 ”Gode” 17 71 14 56 ”Svage” 6 25 10 40 I alt 24 100 25 100 Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Antallet af ”gode” elever er gået ned både i antal og i procent. Det modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af ”svage” elever. Antallet af ”stærke” elever er konstant. Over halvdelen af afgangseleverne i Paamiut ligger i midtergruppen, som ”gode” elever. Kun en enkelt hører til blandt de ”stærke” elever. En høj procentdel er ”svage” elever.

Tabel 16. Elevprofiler for Paamiut fordelt på køn 2011 Piger Drenge I alt ”Stærke” 0 1 1 ”Gode” 10 4 14 ”Svage” 5 5 10 I alt 15 10 25 Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

23 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

I 2011 afsluttede 25 elever folkeskolen i Paamiut, 15 piger og 10 drenge. Piger dominerer gruppen af ”gode” elever. Der er lige mange piger og drenge i gruppen af ”svage” elever. Eneste ”stærke” elev er dreng.

Tabel 17. Elevprofiler for Paamiut fordelt på uddannelsesmæssig status 2011 Efterskole Restgruppe I alt ”Stærke” 1 0 1 ”Gode” 7 7 14 ”Svage” 0 10 10 I alt 8 17 25 Procent af i alt 32 % 68 % 100 % Procentfordeling 2010 (til sammenlign.) 25 % 75 % 100 % Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Hverken i 2010 eller i 2011 er nogle af skolens elever gået direkte i gang med en et egentligt uddannelsesforløb. Restgruppen, altså de elever, som ikke går direkte videre i et uddannelsesforløb, er forholdsmæssigt set faldet, fra 75 % i 2010 til 68 % I 2011. Det skyldes at relativt flere valgte at gå på efterskole.

8.2 Efterskole og AFS-forløb

8.2.1 Efterskole Tabel 18. Efterskoleelever 2010/2011, Paamiut År 2010/2011 Efterskole / By Ivittuut Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Villads Villadsen − 3 8 1 1 Maniitsoq − 4 12 4 1 I Danmark − 7 88 20 3 I alt - 14 108 25 5 Kilde: Sprogskolen i Sisimiut, 2012

Det har ikke været muligt at skaffe tal fra de foregående skoleår for elevtallet på efterskolerne i Grønland. Det er dog tydeligt for skoleåret 2010/2011, at flest børn fra vestkysten kommer på landets efterskoler. I tallene fra byerne skelnes ikke fra om børnene oprindeligt kommer fra bygderne. I tallet for Paamiut kan dermed indgå elever med oprindelse fra Arsuk.

Tre fra Paamiut/Arsuk kom på Villads Villadsens efterskole i Qasigiannguit, mens fire kom på Maniitsoq Efterskole. Sprogskolen i Sisimiut oplyser, at et stigende antal unge tager på efterskole i Danmark. I skoleåret 2010/2011 tog syv elever fra Paamiut på efterskole i Danmark.

Tabel 19. Elevprofiler for Paamiut fordelt på efterskoleophold 2011 Villads Villadsen Maniitsoq Danmark I alt ”Stærke” 0 0 1 1 ”Gode” 1 3 3 7 ”Svage” 0 0 0 0 I alt 1 3 4 8 Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning, 2012 Ingen af de ”svage” elever tager på efterskoleophold. Et lige stort antal af ”gode” elever vælger at tage på efterskole i Grønland og Danmark. Den ”stærke” elev tager på efterskole i Danmark.

24 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

8.2.2 AFS-forløb Fra Paamiut har der været én elev om året i perioden 2004-2009 på international udveksling med American Fields Service (AFS). Fire har været i USA og én har været i Brasilien. Til sammenligning har 43 fra Nuuk været af sted i samme periode og én fra Arsuk. Der er ingen af kommunens andre byer og bygder, der har haft elever i et AFS-forløb i perioden 2000-2011.

8.3 Forberedelsesuddannelse

8.3.1 Piareersarfik Tabel 20. Ansøger og optagne på AEU-forløb på Piareersarfik Antal ansøgere og optagne 2006 2007 2008 2010 2011 AEU ansøg optag ansøg optag ansøge optag ansøg optag ansøg optag Paamiut 32 17 35 16 42 26 48 48 48 48 Nuuk ? ? ? ? ? ? ? 93 ? 30 Tasiilaq ? 94 35 84 15 99 17 ? 12 Ittoqqortoormiit ? ? ? ? ? ? ? 8 ? ? Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning, 2012

Piareersarfik i Paamiut har de seneste to år optaget alle ansøgere. I 2011 blev 48 elever optaget. Antallet af ansøgere har været stigende siden 2006. Ingen af Piareersarfiks elever kommer direkte fra folkeskolen (Departement for Arbejdsmarked og Erhverv).

Figur 8. Beståede forløb ved Piareersarfik, Paamiut Beståede forløb ved Piareersarfik 30 24 25 20 17 17 15 12 12 10 4 5 3 0 0 0 0 0 0 0 FA FA FA FA AEU AEU AEU AEU forløb forløb forløb forløb forløb - - - - - Praktik Praktik Praktik Praktik Praktik

2006 2007 2008 2010

AEU = forberedelse til erhvervsuddannelse | FA = Folkeskolens afgangseksamen (supplerende eller den hele) | Praktikforløb = klargørende praktikforløb Kilde: Piareersarfiit i Kommuneqarfik Sermersooq, august 2011

Piareersarfik i Paamiut beskæftiger sig udelukkende med elever som ønsker at kvalificere sig til at kunne tage en erhvervsuddannelse og dertilhørende praktikforløb. I 2010 gennemførte 17 elever et AEU-forløb, mens 12 gennemførte et praktikforløb.

25 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

Tabel 21. Antal beståede AEU-forløb ved Piareersarfik 2006 2007 2008 2010 2011 AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 Paamiut 9 8 12 4 12 14 14 19 14 21 Nuuk ? ? ? ? ? ? ? ? 33 ? Tasiilaq - 18 19 17 16 25 19 12 12 Ittoqqortoormiit ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, 2012

8.3.2 Piorsaavik Der er ikke en Piorsaavik i Paamiut, så ønsker man at tage et forløb, er det nødvendigt at man flytter til Nuuk, hvor den nærmeste Piorsaavik ligger. Piorsaavik er et tilbud til unge via arbejdsmarkedsforvaltningen. Det er et tiltag for unge der skal klargøre dem til at starte på en grunduddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet ud fra deres interesser. Der er køkken, træværksted, IT og genbrugsafdeling at vælge imellem.

8.4 Ungdoms- og erhvervsuddannelse I Paamiut ligger Grønlands maritime skole, Imarsiornermik Ilinniarfik, som udbyder basisuddannelsen for søfarts- og fiskeriuddannelserne. Derudover kan man uddanne sig til vodbinder, skibsassistent, kystskipper samt fiskeskipper af 3. og 1. grad. Tabel 22. Antallet af påbegyndte og fuldførte uddannelsesforløb for personer fra Paamiut 2000-2010 År 2002 2004 2006 2008 2010 Uddannelse Påbeg Fuldført Påbeg Fuldført Påbeg Fuldført Påbeg Fuldført Påbeg Fuldført GU, HTX, HHX 3 2 5 3 5 4 3 2 8 - Faglige grund- 6 4 5 5 7 6 5 3 4 - uddannelser I alt 9 6 10 8 12 10 8 5 12 - Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning, 2012

Af tabellen fremgår det, at der i 2008 var to elever, der påbegyndte og fuldførte en gymnasial uddannelse og tre elever, der påbegyndte og fuldførte en faglig grunduddannelse. Det højeste antal elever, der har fuldført et uddannelsesforløb, var i 2006, hvor der var 10 elever, der fuldførte et uddannelsesforløb.

Ingen af erhvervsuddannelsernes elever kommer direkte fra folkeskolen. Antallet, der vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse, er stigende, mens antallet, der vælger en erhvervsuddannelse, er en smule faldende. Antallet, der fuldfører en ungdomsuddannelse er stabilt, mens antallet, der fuldfører en erhvervsuddannelse, også er svingende.

Tabellen siger intet om frafaldet på de enkelte årgange. Der arbejdes på at indarbejde disse oplysninger for fremtiden.

Omkring 42 erhvervsuddannelser kan tages fuldt ud i Grønland, 30 erhvervsuddannelser kan tages med enkelte skoleophold i Danmark, og 16 yderligere erhvervsuddannelser kan tages med alle skoleophold i Danmark.

Fem af erhvervsuddannelserne findes i Paamiut, mens uddannelsessøgende skal til en anden by eller et andet land for at tage de øvrige erhvervsuddannelser eller en anden ungdomsuddannelse.

26 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

HTX findes i Sisimiut, gymnasiet i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat og HHX i Qaqortoq.

8.5 Videregående uddannelse Det har ikke været muligt for Departement for Uddannelse og Forskning at fremskaffe statistiske oplysninger vedrørende borgere i kommunen, der tager en højere videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra de der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden.

Enkelte korte, mellemlange og videregående uddannelse kan tages i Grønland, men ellers skal man til udlandet for at uddanne sig.

Følgende uddannelser kan tages i Grønland: • Akademiøkonom (Grønlands Handelsskole, Nuuk) • Arktisk Teknologi (Center for Arktisk Teknologi, Sisimiut) • Journalist (Institut for Journalistik, Nuuk) • Lærer (Ilinniarfissuaq/Grønlands Seminarium, Nuuk) • Kultur og Samfundshistorie (Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, Nuuk) • Procestekniker (INUILI, Narsaq) • Samfundsvidenskab (Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, Nuuk) • Serviceøkonom (Grønlands Handelsskole, Qaqortoq) • Socialpædagog (Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat) • Socialrådgiver (Socialrådgiveruddannelsen, Nuuk) • Sprog, Litteratur og Medie (Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, Nuuk) • Sygeplejerske (Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk) • Teologi (Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, Nuuk)

27 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

9. Erhverv

9.1 Offentlige institutioner Der er følgende offentlige institutioner i Paamiut (Anlægs- og Miljøforvaltningen, maj 2010): • En vuggestue • To børnehaver • En skole • Et værested • Et ældrekollektiv • Et forsamlingshus • Et kommunekontor • En politistation • En kirke • Et sygehus • En uddannelses institution (Imarsiornermik Ilinniarfik - Grønlands Maritime Skole) • Et museum • En idrætshal

9.2 Erhvervsvirksomheder Der er følgende erhverv i Paamiut (Anlægs- og Miljøforvaltningen, maj 2010): • En vand- og energiforsyningsvirksomhed (Nukissiorfiit) • En brændstofforsyning (Polaroil) • Et tele- og postcenter (TelePost) • To købmandsbutikker (Brugseni og Pilersuisoq) • Tre-fire kiosker • En havnemyndighed (Royal Arctic Line) • En lufthavn (Grønlands Lufthavnsvæsen og Air Greenland) • En Lysfabrik • En Fiskefabrik (Royal Greenland) • Tre Entreprenørvirksomheder • Ni mindre håndværkerfirmaer • Et hotel (Hotel Ivaana)

9.2.1 Turisme Paamiut har et familiedrevet hotel, Hotel Ivaana, med 19 værelser og et fælleskøkken, fordelt på to etager. Hotellet ligger i bymidten. I 2009 blev der opført en ny føj med 11 værelser. Alle værelserne har trådløs internetforbindelse og langt størstedelen af værelserne har eget toilet og bad. Der findes et enkelt handicapværelse.

Turistinformationen er lokaliseret sammen med museet. Der udbydes forskellige former for sejlture, kajakopvisning, kaffemik med videre.

28 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

9.3 Beskæftigelse

Figur 9. Årsværk pr. branche, Paamiut, 2000-2009 Årsværk pr. branche i Paamiut 500 450 400 350 300 250 200 2000 150 100 2002 50 0 2004 2006 2009

Offentlig administration er den branche der beskæftiger flest i Paamiut. Handel og reparation følger efter med lidt mindre en halv så mange beskæftigede, som i den offentlige administration. De øvrige brancher er nogenlunde på højde med hinanden. Fiskeri og industri er de brancher, der beskæftiger langt de færreste. Grønlands Statistik kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger for årene efter 2009. Der arbejdes på at disse oplysninger bliver tilgængelige igen for eftertiden.

Figur 10. Beskæftigelse ud af potentiel arbejdsstyrke, Paamiut 2009 Beskæftigelsen 2009 i procent Paamiut Fiskeri; 4,84 Industri; 0,02

Bygge- og anlæg; 2,55

Ikke i Handel og beskæftigelse; reparation; 13,29 35,66

Øvrige brancher; Offentlig 3,75 administration; 36,53

Transportsektore n; 3,36

29 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

Sammenholder man den potentielle arbejdsstyrke med antallet af årsværk, altså antallet af fuldtidsstillinger, finder man at 64,34 % af den potentielle arbejdsstyrke er i beskæftigelse i Paamiut. Man finder ligeledes at andelen af beskæftigede i den offentlige administration er stort set svarende til andelen, som ikke er i beskæftigelse.

10. Sociale forhold

10.1 Fritids- og foreningsliv Tabel 23. Fritidsaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooqs byer Aktivitet By Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Idrætshal ja ja ja ja Fodbold ja ja ja ja ja Håndbold ja ja ja Volleybold ja ja ja Badminton ja ja ja ja Basketball ja ja ja Bordtennis ja ja ja Alpin ja ja Langrend ja ja Tae-Kwon-Do ja Inuit Games ja Qajaq ja ja ja Fritidsklub ja ja ja ja ja Ungdomsklub ja ja ja ja Spejder ja Museum Ja ja ja ja ja Fritidsundervisning ja ja ja ja ja Caféer ja Hundeslædeforening ja Husflid ja ja ja ja Gør-maj-sund ja ja Teater ja ja ja ja Koncerter ja ja ja ja ja Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Udviklingsforvaltningen, feb. 2012

I Paamiut er der mulighed for at dyrke flere fritidsaktiviteter, såsom forskellige typer sport og fritidsundervisning. Paamiut havde Grønlands største sportshal indtil 2004, hvor Inussivik i Nuuk blev indviet.

30 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

10.2 Børn og unge

10.2.1 Institutioner og tilbud Tabel 24. Antal institutioner og indsatser for børn og unge i byerne, 2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Skoler 6* 1 1 1 1 Børnehaver 4 2 2 0 0 Vuggestuer 5 1 1 0 0 Legestuer 0 0 0 0 0 Dagplejere 6 0 0 0 0 Integreret daginstitutioner 11 0 2 1 1 Skolepasning 7 0 0 0 0 Fritidshjem 6 0 2 0 0 Væresteder 1 1 0 0 0 Døgninstitutioner 6** 0 1 0 0 Plejefamilier (alm. + prof.) 93 16 29 9 0 Børne- og familiecenter 1 1 1 0 0 Ungerådgivere 5 0 (2) 0 0 Kilde: Kommuneqarfik Sermersooqs Velfærdsforvaltning og Udviklingsforvaltning juli/august 2011 * Heraf 1 privatskole ** Heraf 2 private og 1 kommunal

Af tabellen fremgår det, at der i Paamiut ikke er legestuer, dagplejere og fritidshjem. Der er to børnehaver, en vuggestue og et værested i byen. Der er desuden 16 plejefamilier og et børne- og familiecenter.

10.2.2 Anbragte børn Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende anbragt børn i Paamiut. Der arbejdes på i fremtiden at kunne levere oplysninger vedrørende antallet af anbragte børn, anbringelsesårsagerne og anbringelsesstederne.

10.3 Ældreforsorg Paamiut har et ældrekollektiv med 19 beboere. Derudover er der i byen 16 ældrevenlige boliger/bundlejligheder, som administreres af ISERIT og INI og tildeles på baggrund af en faglig vurdering af behovet. Fem hjemmehjælpere ydede hjælp til 56 borgere i 2011.

Tabel 25. Ældreforsorg 2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Plejehjem 2 (59) 1 (19) 1 (12) 1 (8) 0 Aflastningspladser 9 - 2 - 0 Ældreboliger 153 0 (16*) 9 1 0 Hjemmehjælp 202 56 47 20 0 Dagtilbud 80 0 - - 0 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, august 2011 * Ældre- og handicapvenlige boliger administreres af ISERIT A/S. Der sker en faglig vurdering inden tildeling af disse boliger, samt tildeling af bundlejligheder. Tildeling af bundlejligheder sker både fra Iserit og INI. Den enkelte borger henvises til områdets boligudvalg. () antal beboere på alderdomshjem/plejehjem

31 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

10.4 Handicapforsorg

10.4.1 Antal af personer med handicap og handicaptyper

Figur 11. Antal voksne med handicap, Paamiut

Antal voksne med handicap fra 1 kvt / 4 kvt 2011

1 kvartal 4 kvartal

369 237280 311 44 54 6 4 24 31

Af figuren fremgår det, at der i 4. kvartal af 2011 var 31 voksne med handicap i Paamiut.

Figur 12. Antal børn med handicap, Paamiut

Antal børn med handicap 1 kvartal- 4 kvartal 2011

1 kvartal 4 kvartal

76 89 56 68 11 11 3 3 6 7

Der var i 4. kvartal af 2011 syv børn med handicap i Paamiut.

Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende typer af handicap i Paamiut.

32 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

10.4.2 Institutioner og tilbud Tabel 26. Handicapboliger, væresteder og dagtilbud, 2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Bofællesskab 3 1 0 1 0 Handicapvenlige boliger 5 0 0 Væresteder 2 1 0 0 0 Dagtilbud - 1 9 Beskyttede jobs 25 8 6 Støttepersonsordning 62 14 11 1 Aflastningsmuligheder - 3 Boenheder 4 3 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012

Der er i Paamiut flere tilbud for personer med handicap. Der er dels et værested, et dagtilbud samt flere beskyttede jobs, og dels er der mulighed for en støtteperson. Derudover er der et bofællesskab og fem handicapvenlige boliger.

10.4.3 Anbragte med handicap Tabel 27. Anbragte per april 2012 Anbragte i Grønland 2012 Anbragte i Danmark 2012 By børn voksne børn voksne Tasiilaq 2 6 0 10 Ittoqqortoormiit 0 0 0 1 Paamiut 2 5 0 4 Nuuk 16 42 2 36 I alt 20 53 2 51 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012

Af tabellen fremgår det, at der er to børn og fem voksne med handicap fra Paamiut, der er anbragt på døgninstitution i Grønland, mens fire voksne og ingen børn er anbragt i Danmark på nuværende tidspunkt.

10.5 Sociale ydelser I Paamiut modtager 180 personer førtidspension, der er 123 på arbejdsløshedsdagpenge, 12 modtager takstmæssighjælp. Det vil sige, at førtidspensionisterne udgør 16,9 % af den potentielle arbejdsstyrke, samt at der er 11,5 % af den potentielle arbejdsstyrke, der er på arbejdsløshedsdagpenge. Der er 177 personer, der modtager alderspension, og der er ti på barselsdagpenge.

Det betyder, at det offentlige i alt i Paamiut understøtter 502 personer.

33 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

Figur 13. Sociale ydelser, Paamiut, 2011 Sociale ydelser udfra potentiel arbejdsstyrke

1% 1% barselsdagpenge

13% takstmæssig hjælp

arbejdsløse 20% førtidspensionister 65%

Resterende potentiel arbejdsstyrke

Opgør man tallet i procent udgør personer på offentlig understøttelse 47 % af den voksne befolkning i Paamiut i 2011. Den voksne befolkning er defineret som alle på 18 år og opefter.

Sammenlignes der med figuren på side 28, udgør personer ansat i den offentlige administration 36,53 % af den potentielle arbejdsstyrke.

10.5.1 Arbejdsløshed Tabel 28. Udviklingen i antallet af Arbejdsløse oktober, november og december 2011 i forhold til januar 2011 Januar Oktober November December Gennemsnit Nuuk 594 590 635 686 637 Paamiut og Arsuk 171 148 167 165 160 Tasiilaq 170 115 140 201 152 Ittoqqortoormiit - 55 59 56 57 Sermiligaaq - 47 41 40 43 Isortoq - 2 4 8 5 Kulusuk - 19 19 19 19 Tiniteqilaaq - 12 12 14 13 Kuummiut - 38 42 50 43 Qeqertarsuatsiaat - 13 19 11 14 Kapisillit - 8 5 5 6 I alt 947 1.047 1.143 1.255 1.147 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012

Arsuks arbejdsløse er medtaget i statistikken over Paamiut. Gennemsnitligt for byen og bygden har der været 160 arbejdsløse i sidste kvartal af 2011.

34 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

Tabel 29. Ledighedsprocent i forhold til potentiel arbejdsstyrke, Kommuneqarfik Sermersooq Oktober November December Nuuk 4,8 5,22 5,6 Paamiut og Arsuk 9,3 14,7 15,7 Tasiilaq 9,3 10,7 15,4 Ittoqqortoormiit 18 19,4 18,3 Sermiligaaq 37,6 32,5 31,7 Isortoq 3,4 7,0 13,5 Kulusuk 10,4 10,4 10,4 Tiniteqilaaq 14,8 14,8 16,4 Kuummiut 18,6 20,6 24,6 Qeqertarsuatsiaat 9,1 13,2 7,9 Kapisillit 13,3 8,3 8,3 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012

Ledighedsprocenten i forhold til den potentielle arbejdsstyrke for Paamiut og Arsuk tilsammen er på 13,2 % i sidste kvartal af 2011.

I Paamiut var der i 2010 76 revalidender, mens der i 2011 var 112 revalidender.

Velfærdsforvaltningen har ikke kunnet levere fyldestgørende statistik fra før 2011 vedr. arbejdsløse og har hidtil ikke ført statistik over revalidender. Der vil fremover kvartalsvis blive ført statistik på området.

35 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

11. Kriminalitet

Kriminalforsorgen i Frihed har en afdeling i Paamiut. Opgaverne varetages af fastansatte, uddannede forsorgsmedarbejdere. Anstaltsdømte kommer i anstalten for domfældte i Nuuk.

Tabel 30. Kriminalitet i byerne By Nuuk Paamiut Tasiilaq/Itt.

År 2002 2004 2006 2008 2010 2002 2004 2006 2008 2010 2002 2004 2006 2008 2010

Kriminalitet Drab 0 2 4 1 3 0 0 0 0 0 1/1 0 2 1 0 - drabsforsøg 3 2 4 7 2 0 1 1 1 3 1/2 2 3 3 6 Vold 196 230 220 217 271 34 63 58 43 37 57/16 70 76 98 45 -husspektakler - - - 953 - - - 146 - - - 323 Sædeligheds- ...... 49 42 ...... 20 7 ...... 134 25 forbrydelser Voldtægt og forsøg 40 27 38 27 25 7 8 7 7 3 11/4 19 37 30 18 Blodskam, kønsligt forhold til børn, 29 33 39 31 83 3 7 0 4 14 59/5 28 48 14 51 blufærdigheds- krænkelse Andre sædeligheds- 0 2 - - - 0 0 - - - 1/0 0 - - - forbrydelser Formueforbrydelser 78 54 1532 1582 1609 5 1 93 156 78 12/0 5 150 185 144 Brugstyveri 151 102 176 130 105 11 18 7 12 1 19/1 6 10 14 4 Indbrudstyveri 139 406 288 159 311 31 35 16 27 21 102/4 27 32 31 45 Tyveri 673 928 970 975 855 38 41 39 30 29 93/4 59 67 56 47 Hærværk - - 307 299 287 - - 45 58 25 - - 53 42 43 Narkokriminalitet 188 - 173 235 219 14 - 21 9 16 19/0 - 4 2 10 Færdsels-kriminalitet 255 . 322 321 558 8 . 11 12 6 15/0 . 26 23 22 - spiritus- og 86 62 73 72 71 6 4 4 0 0 2/5 0 2 7 6 promillekørsel Kilde: Virksomhedsberetning for politiet i Grønland, Politimesterembedet, 2002, 2004, 2006, 2008, 2010. -: Ingen tal for disse år . : Tallet er kun angivet for spiritus og promillekørsel for dette år Note: Ikke muligt at få tal på Ivittuut og bygderne, da politiets data er fordelt på politistationer.

Ovenstående tabel er en oversigt fra Politimesterembedet. Tallene er opgjort på politistationer, det betyder at tallene for Paamiut og Arsuk er opgivet samlet.

Ser man på antallet af voldssager, så toppede antallet i 2004 med 63 anmeldte sager. Tallet har siden været faldende, og i 2010 var tallet nede på 37 anmeldte sager. Antallet af drabsforsøg er steget i perioden, og er, efter at have ligget stabilt på én sag om året, steget til tre sager i 2010.

Antallet af anmeldt voldtægt og sædelighedsforbrydelse er faldet. Voldtægt fra otte sager i 2004 til tre sager i 2010. Sædelighedsforbrydelse fra 20 sager i 2008 til syv sager i 2010. Antallet af sager indenfor blodskam, kønsligt forhold til børn og blufærdighedskrænkelse er derimod på sit højest indenfor perioden, med 14 sager i 2010, og med højeste tal ellers i perioden på syv sager i 2004.

Alle forbrydelser indenfor tyveri og hærværk er faldende.

Narkokriminaliteten var i perioden på sit højeste i 2006 med 21 anmeldte sager, og var i 2010 faldet til 16 sager. Lavest i perioden, var antallet i 2008 med ni sager.

36 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

Det har ikke været muligt at skaffe statistik vedr. de afsagte domme indenfor områderne. Der arbejdes på, at tal vedr. dom til anstaltsanbringelse i Grønland, fængsling i Danmark, samfundstjeneste og tilsyn mv. kan indgå i profilen for eftertiden.

12. Sundhedssektor

12.1 Faciliteter indenfor sundhedssektoren Tabel 31 . Faciliteter indenfor sundhedssektoren, 2010 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Læge 49 2 3 1 Sygeplejerske 143 4 7 2 Sundhedsplejerske 5 - 2 - Jordemoder 9 1 1 - Sundhedsassistent 71 2 2 - Bygdesundhedsmedarbejder - - - - Tandlæge (#) 8 (2#) 1 2 - Tandplejer (#) 7 1 - Klinikassistent (#) 17 (4*)(3#) 2 2 - Fysioterapeut(*)(#) 8 (5*) (3#) 1 - Ergoterapeut (*)(#) 5 (4*) - - - Psykiater 6 - - - Psykolog(*)(#) 4 (10*)(5#) (3) - (2*) - Kilde: Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Kommuneqarfik Sermersooq Velfærds- og Udviklingsforvaltning, Psykologforeningen, Nuuk Fysioterapi, Tandlæge Niels Nygaard * Kommunale #Private () Selvstyreansatte Der er ingen psykologer i Paamiut, da de har Paamiut Asasara. Ivittuut er ikke dækket af Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Tallene for Nuuk dækker både DIH og Dr. Ingrids Sundhedscenter Tallene indeholder kun de faste stillinger, ikke konsulenter i korte ophold

I Paamiut er der to læger, fire sygeplejersker, en jordemoder, to sundhedsassistenter og en fysioterapeut ansat på sygehuset. Derudover er der en tandlæge, en tandplejer og to klinikassistenter. Der er ingen kommunal psykolog ansat i Paamiut, da community mobiliserings projektet Paamiut Asasara eksisterer.

37 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

12.2 Befolkningssundhed Tabel 32. Befolkningens sundhed, Paamiut 2000-2010 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Diabetes (Type 2) - - - - 10 19 Tuberkulose … … 1 3 3 7 Kræft 5 8 Klamydia 65 72 72 92 101 Gonoré 66 27 15 23 41 Syfilis 0 0 0 0 0 HIV 4 3 5 2 0 Kilde: Landslægeembedet, 2011

Tabellen viser, at der er en stigning i såvel diabetes- og tuberkulosepatienter som i kræftpatienter.

I forhold til kønssygdomme er antallet af klamydia tilfælde stigende. Gonorétilfældene har været faldende efter år 2000, men er igen steget i 2008.

Det har ikke været muligt at skaffe statistiske oplysninger på alle livstilssygdomme eller for alle år i perioden. Der arbejdes på, at disse inkluderes i profilen for eftertiden.

12.3 Alkohol

12.3.1 Alkoholforbrug Det har ikke været muligt at skaffe statistiske oplysninger vedrørende alkoholsalget i Paamiut, da KNI ikke har et fuldstændigt datagrundlag for byen. Der arbejdes på at skaffe oplysninger vedrørende antallet af liter solgt alkoholholdige drikke pr. indbygger over 18 år.

12.3.2 Misbrugsbehandling Tabel 33. Alkoholbehandlinger på Qaqiffik i Nuuk, 2000-2010 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Behandling Op- Gennem- Op- Gennem- Op- Gennem- Op- Gennem Op- Genne Op- Gennem Fra by taget ført taget ført taget ført taget -ført taget m-ført taget -ført Paamiut 5 4 0 0 1 1 5 5 5 5 1 0 Nuuk 60 54 75 51 35 32 44 37 47 31 14 13 Tasiilaq 0 0 0 0 1 0 2 1 2 1 0 0 Itt. 1 1 0 0 1 1 1 1 0 0 0 0 I alt 66 59 75 51 38 34 52 44 54 37 14 14 Kilde: Selvstyret, Departement for Sundhed, 2011

Qaqiffik i Nuuk har i perioden 2000-2010 haft 17 personer fra Paamiut i alkoholbehandling. 15 personer har gennemført forløbet.

Katsorsaavik i Nuuk har ikke opgørelser over, hvor personerne, som er i behandling kommer fra. Katsoorsavik opstartede i 2006. Det år var der 22 personer fra Kommuneqarfik Sermersooq i behandling. I 2008 var der 55 i behandling, hvoraf 22 vurderes at være blevet ædru, og i 2010 var der én i behandling, der ikke gennemførte. I 2010 udførte Katsorsaavik lokal behandling i Paamiut. Ti personer startede forløbet. Af dem gennemførte fem personer.

38 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

Tabel 34. Medlemmer i AA-Paamiut 2004 2006 2008 2010 2011 Antal behandlet 12 14 14 Antal faldet i 2 10 16 16 Nykommere 2 Antal medlemmer 12 10 12 10 10 Kilde: Anonyme Alkoholikere, Paamiut

Medlemstallet i AA-Paamiut var i september 2011 på 10 personer. Der har været et stabilt antal af medlemmer i perioden 2004-2011. Antallet af personer, som har fået tilbagefald efter behandling har været stigende.

AA-Paamiut har pr. september 2011 to medlemmer, som har været ædru ½ år, tre medlemmer, som har været ædru i tre år, to medlemmer, som har været ædru i seks år, ét medlem, som har været ædru i syv år, en person, som har været ædru i 11 år og en person, som har været ædru 19 år.

12.4 Selvmord Tabel 35. Selvmord, selvmordstrusler og selvmordsforsøg 2000 2002 2004 2006 2008 2010

* * * * Forsøg Forsøg Trusler Trusler Trusler Trusler Trusler Trusler Forsøg Forsøg Forsøg Forsøg Selvmord Selvmord Selvmord Selvmord Selvmord Selvmord Nuuk - 5 6 - 6 7 73 5+7 10 134 15+9 13 117 12+6 8 145 6+9 10 Paamiut - 3 0 - 1 3 32 6+0 5 50 8+4 3 29 1+0 2 28 2+1 4 Tasiilaq - 6 6 - 6 7 37 8+7 11 68 11+1 7 83 12+11 5 51 4+2 5 Itt. - 2 3 - 1 2 2 1+2 1 20 2+0 0 18 2+1 2 18 1+2 1 Kilde: Politimesteren i Grønland, august 2011 * Hændelse og aktuel sag

Politiet opgør deres anmeldelser på distrikter. Arsuk hører til Paamiut distrikt og indgår derfor i statistikken over Paamiut. Antallet af trusler om selvmord i Paamiut/Arsuk er faldende. 28 truede i 2010 med selvmord i Paamiut/Arsuk.

Antallet af selvmordsforsøg i Paamiut/Arsuk i perioden 2000-2010 toppede i 2006 med 12 forsøg på selvmord. Lavest var antallet i 2002 og 2008 med 1 selvmordsforsøg. I 2010 forsøgte tre personer selvmord.

I Paamiut/Arsuk var der i 2010 fire selvmord. Det er en stigning i perioden. Højest var tallet dog i 2004, hvor fem personer begik selvmord

39 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

13. Afsluttende

Du har nu læst én af profilerne for ét af bostederne i Kommuneqarfik Sermersooq. Der er udarbejdet lokalsamfundsprofiler for alle Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder, hvis du skulle have interesse i yderligere læsning om kommunens byer og bygder.

Lokalsamfundsprofilerne findes på Kommuneqarfik Sermersooq’s hjemmeside: www.sermersooq.gl.

Skulle du have kommentarer, spørgsmål, input eller lignende til lokalsamfundsprofilen, kan du kontakte Borgmestersekretariatet på mailadresse: [email protected].

14. Litteratur og kilder

Anonyme Alkoholikere, Paamiut Anlægs- og Miljøforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq; Afdeling for By- og Boligudvikling, Afdeling for Natur og Bæredygtighed Borgerservice, Kommuneqarfik Sermersooq

COWI for Grønlands Selvstyre. Boligstrategi. Faktarapport – byer, april 2011.

Departement for Finanser; Skattestyrelsen Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug; Dyrlægeembedet Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke; Inerisaavik Departement for Sundhed; Landslægen, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Greenland and the Arctic Grønlands Statistik INI A/S Iserit A/S

Inuplan for Anlægs- og Miljøforvaltningen. Kortlægningsrapport om Afskaffelse af natrenovationsordningen i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq, 2011.

KANUKOKA Katsorsaavik Nukissiorfiit Nuuk Fysioterapi Nuuk Taxa Politiet i Grønland; Politimesterembedet Psykologforeningen Qaqiffik Sprogskolen i Sisimiut Tandlæge Niels Nygaard Taxagut Tele Greenland A/S Turen går til Grønland Udviklingsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq; Piareersarfiit, Skoleafdelingen, Afdeling for Kultur og Fritid Velfærdsforvaltningen; Børne- og Familieafdelingen, Afdeling for Voksen Omsorg, Arbejdsmarkedsafdelingen www.airgreenland.glw

40 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut

http://www.denstoredanske.dk http://www.dmi.gl http://www.greenland.com http://www.greenland-guide.gl http://www.ral.gl http://www.aul.gl http://www.sermersooq.gl http://www.tuiisaq.gl http://www.wikipedia.org

41 August 2012 Lokalsamfundsprofil Paamiut 15. Bilag Bilag 1. Lærerdækning i Kommuneqarfik Sermersooq, 2000-2011

2000-01 2002-03 2004-05 2006-07 2008-09 2010-11 Atorfiit: Atorfiit: Atorfiit:

- -

ere med med med med med med dækning dækning dækning dækning dækning dækning dækning dækning ------re/lærere Normering Normering Normering Normering Normering Normering ere/lærere ere/lærere % % % % % % uddannede uddannede uddannede uddannede uddannede uddannede Timelær Timelærere Timelærere

Forskolelær Forskolelær Forskolelære ASK 70 85,7 69 84,1 71 83,1 63 51 1 81,0 56 46 0 82,1 65 43 1 66,2 Qorsussuaq 34 73,5 45 88,9 52 80,8 53 44 4 83,0 51 45 3 88,2 49 41 2 83,7 USK 60 76,7 67 89,6 68 88,2 58 51 3 87,9 58 51 1 87,9 52 45 2 86,5 Nuussuup Atuarfia 50 80 53 83,0 57 87,7 55 41 4 74,5 59 55 0 93,2 62 54 0 87,1 Kangilinnguit 44 65,9 55 92,7 56 82,1 51 40 10 78,4 47 40 1 85,1 50 48 4 96,0 Qeqertarsuatsiaat 5 20 8 50,0 10 40,0 7 3 3 42,9 9 5 3 55,6 8 3 4 37,5 Kapisillit 5 20 4 50,0 2 50,0 0 0 0 0,0 0 0 0 0,0 2 0 2 0,0 Nuuk i alt 268 75,4 301 86,0 316 82,9 287 230 25 80,1 280 242 8 86,4 288 234 15 81,3 Tasiilaq 41 61 49 71,4 52 63,5 53 34 13 64,2 53 34 15 64,2 62 39 17 62,9 Kuummiut 9 44,4 9 44,4 11 45,5 10 2 8 20,0 9 7 2 77,8 11 5 5 45,5 Kulusuk 7 42,9 8 25,0 7 57,1 9 7 2 77,8 10 7 2 70,0 13 8 3 61,5 Sermiligaaq 5 0 5 0,0 6 16,7 5 0 5 0,0 7 1 5 14,3 6 1 6 16,7 Tiniteqilaaq 4 25 3 33,3 4 25,0 5 2 3 40,0 4 1 3 25,0 4 1 3 25,0 Isortoq 4 0 4 25,0 4 25,0 4 0 4 0,0 4 0 4 0,0 4 0 4 0,0 Tasiilaq i alt 70 47,1 78 55,1 84 53,6 86 45 35 52,3 87 50 31 57,5 100 54 38 54,0 Ittoqqortoormiit 19 47,4 16 43,8 20 45,0 18 6 11 33,3 17 9 7 52,9 18 7 6 38,9 Ivittuut 2 100 2 100,0 2 100,0 2 2 0 100,0 2 2 0 100,0 3 2 1 66,7 Paamiut 30 43,3 30 56,7 31 38,7 37 18 18 48,6 34 24 14 70,6 34 20 16 58,8 Arsuk 5 40 5 40,0 4 50,0 4 2 3 50,0 5 1 4 20,0 5 3 1 60,0 Paamiut i alt 35 42,9 35 54,3 35 40,0 41 20 21 48,8 39 25 18 64,1 39 23 17 59,0 Kilde: Kommunernes Landsforening - KANUKOKA, 2011

42 August 2012