DOCSLIB.ORG

Renouveler Les Territoires Par Le Paysage Corinne Jaquand, Caroline Maniaque, Karin Helms, Armelle Varcin, Philippe Nys

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Renouveler Les Territoires Par Le Paysage Corinne Jaquand, Caroline Maniaque, Karin Helms, Armelle Varcin, Philippe Nys Renouveler les territoires par le paysage Corinne Jaquand, Caroline Maniaque, Karin Helms, Armelle Varcin, Philippe Nys To cite this version: Corinne Jaquand, Caroline Maniaque, Karin Helms, Armelle Varcin, Philippe Nys. Renouveler les territoires par le paysage : Aus der Landschaft (um)-planen. Expériences France-Allemagne. [Rapport de recherche] AGE-2009-JAQ, Ecole Nationale Supérieure d’Architecture de Paris-Belleville; Ministère de la Culture et de la communication / Bureau de la recherche architecturale, urbaine et paysagère (BRAUP); DAPA/PUCA. 2011. hal-02989988 HAL Id: hal-02989988 https://hal.archives-ouvertes.fr/hal-02989988 Submitted on 5 Nov 2020 HAL is a multi-disciplinary open access L’archive ouverte pluridisciplinaire HAL, est archive for the deposit and dissemination of sci- destinée au dépôt et à la diffusion de documents entific research documents, whether they are pub- scientifiques de niveau recherche, publiés ou non, lished or not. The documents may come from émanant des établissements d’enseignement et de teaching and research institutions in France or recherche français ou étrangers, des laboratoires abroad, or from public or private research centers. publics ou privés. AGE-2009-JAQ RENOUVELER LES TERRITOIRES PAR LE PAYSAGE AUS DER LANDSCHAFT (UM)-PLANEN EXPERIENCES FRANCE-ALLEMAGNE Programme interdisciplinaire de recherche DAPA/PUCA « Architecture de la grande échelle » 4e session Corinne Jaquand – ENSAPB/LIAT (responsable scientifique) Caroline Maniaque – ENSAPM/LIAT Karin Helms – ENSP Armelle Varcin – ENSAPL/LACTH Philippe Nys – Université Paris 8/AMP Décembre 2011 (Avertissement : Cette dernière épreuve comporte un chapitre à compléter. Une mise en page définitive avec une redistibution des images est en cours) 2 SOMMAIRE 1 PREAMBULE 1.1 Sujet et objet de la recherche 1.2 Le parallèle France/Allemagne 1.3 Corpus, Méthode, interrogations des sources 2 L’INSCRIPTION DE CETTE RECHERCHE DANS LE CONTEXTE CONTEMPORAIN 2.1 Le paysage coMMe nouveau paradigme de l’urbanisMe, 1995 et sq, Le contexte français : le projet urbain comme doctrine et son ouverture au paysage L’urbanisme paysager comme refondation Penser les territoires habités, réactiver l’histoire du paysagisme Le renouveau de la théorie et de la pratique du paysage en Allemagne 2.2 Les enjeux du paysage pour la Maîtrise d’ouvrage urbaine Le passage de la ville constituée à la ville territoire Inventer pour chaque « Grand Territoire » une méthode La ville des flux et le paysage. Prospectives Le récit politique est un point-clé pour construire un projet Un débat sur la ville ne doit pas se techniciser mais s'ouvrir à de nouvelles disciplines La ville n’est jamais finie 3 LE CONTEXTE DE LA COMMANDE SUR LES GRANDS PAYSAGES FRANCE/ALLEMAGNE 3.1 Le grand paysage en France, émergence et expériMentation 1945-1983 Repères historiques L’émergence d’une sensibilité qualitative dans l’administration centrale Un contexte idéologique et social porteur : institutionnels et mouvement associatif Acculturations et filiations Planifier le paysage et le territoire : une idée venue du Nord Les méthodes de planification écologique aux Etats-Unis et leur réception en France Les OREAM, laboratoires pour le grand paysage La reconversion des territoires prétexte à aménager les paysages Les pionniers du grand paysage et leur approche 3.2 Le contexte de la coMMande en France depuis la décentralisation 3.3 L’iMplication paysagiste en Allemagne : Entretien aVec Jürgen Weidinger (professeur de projet, facuté du paysage, TU-Berlin) La protection des paysages Le parc fonctionnaliste Les lois environnementales, la notion de compensation Le rôle des architectes et paysagistes dans les projets de grande échelle 3 La temporalité des projets, l’identité des paysages urbains L’influence du paysagisme français et international en Allemagne L’apport des Landesgartenschau (LGS) et des Bundesgartenschau (Buga) Enseignement diversifié, uniformisation des projets La nouvelle génération confrontée à la réduction des budgets 3.4 L’expérience des IBA Les premières expositions d’architecture à thèmes L’IBA 1987 de Berlin, laboratoire de la rénovation urbaine « douce » L’ouverture des IBA au paysage : Emscher Park L’évolution actuelle des IBA : dynamisme et controverses Buga, LGS, IGS 4 LES ETUDES DE CAS : ESSAIS SUR LE PAYSAGE ET LA GRANDE ECHELLE 3.5 Une extension Métropolitaine intégrant paysage et architecture : Le parc de RieM à Münich (Gilles Vexlard & Laurence Vacherot, Latitude Nord, Paris) Une figure urbaine médiatrice entre le parc et les îlots résidentiels Le parc des Jeux Olympiques de 1972 : l’intégration fusionnelle de la ville au paysage La philosophie du Vert urbain et les standards écologiques de l’urbanisme munichois Un parc à la française à Munich ? Un parc sans limites Munich, vers un urbanisme paysager « productif » ? 3.6 Une métropolisation sans métropole : Grünmetropole (Henri BaVa, agence Ter, Paris-Karlsruhe) Complexité de la commande et du terrain. Une méthode d’analyse complémentaire : la lecture de paysage in situ Un projet de paysage transfrontalier sans limite Un contexte politique, l’Euroregion Le temps du projet, la réponse des paysagistes Un socle de projet d’origine géologique Deux circuits pour re-créer un paysage, une route verte et une route bleue Réinventer un paysage en le désignant. Métaphore dynamique et vitaliste Quelle place pour l’histoire ? En guise de conclusion : un projet de métropolisation par le projet de paysage Un processus de métropolisation à l’œuvre ? 4 3.7 L’identité métropolitaine d’une frange urbaine : les parcs agricoles de BarniM-Berlin (SchirMer & Kernbach ; plancontext ; atelier Loidl, Berlin) Esthétique globalisée et tradition nationale De l’histoire palimpseste et de l’histoire culturelle Embellir le paysage nourricier : le Landschaftspark Le parc et l’identité métropolitaine Le parc comme créateur de lien social : la filiation avec le paysagisme fonctionnaliste Leberecht Migge et les antécédents de l’agriculture urbaine à Berlin Dépassement à Berlin-Barnim de l’urbanisme de secteur ? 3.8 Echelles et figures du paysage : Entretien aVec le groupe OBRAS (Frédéric Bonnet, Marc Bigarnet) La grande échelle et l’expérience fondatrice du paysage L’architecture et l’invention du site Enseignement, recherche et références De l’économie dans le rapport à la nature L’étude Seine-Aval, l’approche multiscalaires et les figures territoriales L’expérience des PACA dans la région transfrontalière de Genève La grande échelle et les enjeux de la ville intersticielle L’identité du territoire. Extension de la notion de milieu Intégration de la nature en ville plutôt que zonage des espaces naturels Les conditions de la commande en grand paysage, les inégalités territoriales 4 CONCLUSION : LE DEPASSEMENT DE L’URBANISME SECTORIEL PAR LA FIGURE DU PAYSAGE La figure induite par la géologie et les infrastructures La figure induite par la mise en action de l’histoire Le traitement des échelles intermédiaires garant du projet de grande échelle 5 ELEMENTS BIBLIOGRAPHIQUES. Bibliographie coMpléMentaire sur le contexte alleMand 6 MONTAGES VIDEO Entretien avec Gilles Vexlard (Latitude Nord, Paris) et Heiner Lutz (Münich) Entretien avec Henri Bava (agence Ter, Paris-Karlsruhe) Entretien avec Frédéric Bonnet et Marc Bigarnet (groupe Obras, Paris) Entretien avec Dirk Sadtler et Christian Loderer (plancontext, Berlin) 5 1 PREAMBULE 1.1 Sujet et objet de la recherche Notre étude envisage la transformation de territoires en mutation par une démarche paysagère à l’amont des projets. Elle tente d’analyser les processus de projets à l’œuvre dans l’urbanisme contemporain où le paysage accompagne le phénomène de métropolisation. Le terme « paysage » est ici utilisé dans deux acceptations. Il recouvre à la fois une lecture géomorphologique du territoire, mais aussi un processus de conception des espaces libres à grande échelle, un projet. En reprenant à notre compte les dire du paysagiste américain Stan Allen ‘’ le paysage n’est pas seulement aujourd’hui un modèle formel pour l’urbanisme mais, et c’est peut etre plus important, un modèle de processus’’. Mais que faut-il entendre par « grande échelle » ? L’usage le plus courant l’associe à l’étendue d’un site concerné ; un projet de grande échelle serait tout simplement corrélaire de vastitude. Une autre compréhension renvoit à un mode de production du territoire par des programmes d’équipements ou d’espaces libres d’échelle réduite mais reproduits en grand nombre. Penser la standardisation du bâtiment ou des infrastructures suppose, par exemple, une pensée abstraite sur la grande échelle du territoire. La définition de la « grande échelle » que nous avons retenue part du paysage construit : travailler la grande échelle, c’est prendre les diverses composantes d’un territoire élargi comme les arguments qui vont asseoir, orienter et justifier des choix pour transformer un site quelqu’en soit in fine l’échelle physique et la surface concrète à traiter. Agir à grande échelle, c’est inscrire une reconnaissance singulière de la géographie physique et des pratiques humaines. C’est faire émerger une logique territoriale repérée dans le temps, ou bien la reconstruire en fonction de l’épaisseur du paysage tectonique et historique. Ce renversement des pratiques – et la lecture globale du territoire qu’il implique, ne s’impose pas partout, mais il nous paraît cependant assez significatif d’un changement dans la planification en Europe pour mériter qu’on l’analyse davantage. La relation entre urbanisme et paysage nous semble en effet
Load more

Recommended publications
  • Se Hele Sagen Som
    F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE SPRINGVANDSTERRASSERNE I TIVOLI Parterrehavens bede, belægninger og beplantning set mod syd 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København K Matrikel nr: 183, Vester Vold Kvarter BBR-nr: Ejer: Tivoli A/S Betegnelse: Forlystelsespark Tivoli, Springvandsterrasserne Komplekstype: Selvstændigt landskabsarkitektonisk værk Opførelsesår: 1943 og 2006 Omfang: Springvandsterrasserne, der også kaldes Parterrehaven, er udformet af havearkitekten Gudmund Nyeland Brandt i samarbejde med arkitekten Poul Henningsen. Springvandsterrasserne indgår i Forlystelseshaven Tivoli og ligger som et afgrænset anlæg ved Tivolisøen i det nordvestlige hjørne af forlystelseshaven. FREDNINGSOMFANG Springvandsterrassernes placering i Tivoli. Fredningens nøjagtige afgrænsning er markeret på side 10. 3 ANLÆGSBESKRIVELSE Området: Springvandsterrasserne indgår i Forlystelseshaven Tivoli, der er beliggende i hjørnet ved H. C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade i København. Haveanlægget udgør et selvstændigt haveanlæg i Tivoli og omfatter en mindre del af det samlede anlæg. Springvandsterrasserne/Parterrehaven knytter sig til den gennemgående sti omkring Tivolisøen ‐ kaldet Strandvejen ‐ og afgrænses mod stien af en blødt svungen mur med bænke. Den lavereliggende have åbner sig mod søen i sydøst. Springvandsterrasserne er udformet af havearkitekten Gudmund Nyeland Brandt i samarbejde med arkitekten Poul Henningsen. Se oprindelig haveplan side 10 med fredningsafgrænsning. Anlægget: Tivoli er anlagt i 1843 på en del af Københavns gamle voldterræn, da den indre fæstningsring omkring København blev nedlagt og erstattet af Vestvolden. I haven ses stadig rester af det gamle fæstningsterræn, idet voldkronen er markeret af trærækker i et zig‐zag forløb. Tivolisøen er en del af den gamle voldgrav – se plan fra 1918 eller 1937.
    [Show full text]
  • El Museo Louisiana. En 1956 El Empresario Danés Knud W
    4 El Museo Louisiana. En 1956 el empresario danés Knud W. Jensen contacta con Jørn Utzon para hacerle un encargo al norte de Copenhague, la ampliación de una casa de campo para un museo de arte moderno. Utzon que ya era conocido por la realización de su casa en Hellebæk (1952) y el proyecto de las casas patio Kingo en Helsingør (1957-61), estaba trabajando en el concurso de la Opera de Sidney, y rechaza el encargo alegando que está muy ocupado. Jensen aconsejado por su amigo Mogens Gjødesen, hace el encargo al arquitecto Vilhelm Wohlert (1920-2007), que realizaba una obra de ampliación de la Ny Carlsberg Glyptotek. Hasta entonces había realizado la Optica Thiele 1957, en Copenhague, desafortunadamente ya desaparecida, continuando el trabajo de Kaare Klint (1888-1954), y el sublime pabellón de invitados para el científico Niels Bohr de 1957, en Tisvilde. Wohlert involucra a su amigo el arquitecto Jørgen Bo (1919-1999), con más experiencia en edificación que él, juntos harán un gran equipo, a este encargo le sucederán numerosas ampliaciones del Museo, siempre diseñadas y supervisadas por ellos (1958-1998), conservando siempre la casa original y tras su inauguración el 14 de Agosto de 1958 el profesor Kaare Klint lo declaró monumento a la modernidad Danesa.1 Pero también habrá lugar para la crítica, el profesor danés de la Academia Thorvald Christian Elling (1901-1974) manifiesta a sus alumnos “Louisiana es el comienzo del final de la arquitectura”.2 [1] El Museo Louisiana fue el primer proyecto de la pareja de arquitectos daneses Jørgen Bo y Vilhelm Wohlert, pero habrá muchos más, formando un equipo tan en sintonía que su trabajo parece tener el sello personal de un único arquitecto.
    [Show full text]
  • Arkitektur Og Arkitekter
    ARKITEKTUR OG ARKITEKTER Landsteder Landstedet - som en særlig bygningskategori beregnet for velstående familiers sommerophold - optræder først sent i Danmark. Frem til enevældens indførelse boede landets topfolk, adelsmændene, på deres herregårde rundt i landet. For at kunne varetage embederne i statens tjeneste havde de som regel en gård eller et palæ stående til rådighed i hovedstaden. Med enevælden i 1660 bortfaldt adelens selvfølge- lige ret til statens embeder. Kongen valgte herefter de embedsmænd, han ønskede blandt duelige borgere. De havde deres helårsbolig i byen og kunne have behov for et sommerfristed, fjernt fra byens tummel og stank. De borgerlige landsteder knyttede sig gerne til de kongelige opholdssteder og tilpas nær hovedstaden. Et af de allerførste landsteder i Gentofte var Chris- Den nordvendte hovedindgang til Bernstorff Slot er Refendfugningen på Bernstorff Slots er elegant trukket tiansholm, opført for historikeren Vitus Bering i omfattet af en portal med profilerede gerichter og en med hele vejen rundt om det store fremspringende udkraget gesims. Indgangen flankeres af to dekora- midterparti til havesiden 1670. Blot ti år efter enevældens indførelse. Det tive fyldningspartier. oprindelige Christiansholm blev i 1746 erstattet af det nuværende, en fornem rokokobygning, med ni gange syv fag og midtrisalitter på alle fire facader. Tilsvarende med nabolandstedet Sølyst, som op- rindeligt var fra 1724, men blev nyopført i 1766 i en enkel klassisk stil - ikke ulig mangen en mindre herregård. Hovedhuset er syv fag langt og centreret omkring en trefags midtrisalit. To pavilloner flan- kerer hovedhuset. Det samlede anlæg, som er holdt i beskedne proportioner, fremstår elegant i sin hvid- malede, vandrette træbeklædning. Se også side 24.
    [Show full text]
  • Thesis for Defence
    A Service of Leibniz-Informationszentrum econstor Wirtschaft Leibniz Information Centre Make Your Publications Visible. zbw for Economics Yang, Binzhang Doctoral Thesis Urban Green Spaces for Quality Life: Case Study: the landscape architecture for people in Copenhagen PhD Series, No. 39.2013 Provided in Cooperation with: Copenhagen Business School (CBS) Suggested Citation: Yang, Binzhang (2013) : Urban Green Spaces for Quality Life: Case Study: the landscape architecture for people in Copenhagen, PhD Series, No. 39.2013, ISBN 9788792977915, Copenhagen Business School (CBS), Frederiksberg, http://hdl.handle.net/10398/8795 This Version is available at: http://hdl.handle.net/10419/208873 Standard-Nutzungsbedingungen: Terms of use: Die Dokumente auf EconStor dürfen zu eigenen wissenschaftlichen Documents in EconStor may be saved and copied for your Zwecken und zum Privatgebrauch gespeichert und kopiert werden. personal and scholarly purposes. Sie dürfen die Dokumente nicht für öffentliche oder kommerzielle You are not to copy documents for public or commercial Zwecke vervielfältigen, öffentlich ausstellen, öffentlich zugänglich purposes, to exhibit the documents publicly, to make them machen, vertreiben oder anderweitig nutzen. publicly available on the internet, or to distribute or otherwise use the documents in public. Sofern die Verfasser die Dokumente unter Open-Content-Lizenzen (insbesondere CC-Lizenzen) zur Verfügung gestellt haben sollten, If the documents have been made available under an Open gelten abweichend von diesen Nutzungsbedingungen
    [Show full text]
  • Museumplein Di Amsterdam Premio Internazionale Carlo Scarpa Per Il Giardino, Diciannovesima Edizione
    Museumplein di Amsterdam Premio Internazionale Carlo Scarpa per il Giardino, diciannovesima edizione Fondazione Benetton Studi Ricerche Treviso 2008 Premio Internazionale Carlo Scarpa Regolamento del premio Giuria per il Giardino, 1990-2008 Il sigillo disegnato e firmato da Carlo Scarpa La Fondazione Benetton Studi Ricerche promuove annualmente una campa- Carmen Añón, per il giardino-sepolcro di San Vito d’Altivole gna di attenzioni verso un luogo particolarmente denso di valori di natura paesaggista, docente nell’Università (Treviso), in ottone brunito, mm 83 x 35 x 15, di Madrid, presidente onorario porta inciso sul fondo il nome del luogo e di memoria, campagna denominata Premio Internazionale Carlo Scarpa del Comitato internazionale per il giardino designato dal premio e viene consegnato alla per il Giardino. storico e il paesaggio dell’ICOMOS persona o all’istituzione che ne è responsabile. (International Council Monuments Sites). Pubblichiamo di seguito l’elenco dei luoghi Finalità designati dal 1990 al 2008, indicando il Domenico Luciani, toponimo, la collocazione geografica, una Il premio intende contribuire a elevare e diffondere la cultura di “governo del pae- architetto, paesaggista, direttore sintetica descrizione e la persona o l’istituzione saggio”; si propone come occasione e strumento per far conoscere, al di là dei con- della Fondazione Benetton Studi Ricerche, alla quale è stato affidato il sigillo. fini delle ristrette comunità di specialisti, il lavoro intellettuale e manuale neces- Treviso, coordinatore della giuria.
    [Show full text]
  • "Es Ist Überall Erdbebenzeit" Gustav Ammann (1885-1955) Und Die Landschaften Der Moderne in Der Schweiz
    Diss. ETH No. "Es ist überall Erdbebenzeit" Gustav Ammann (1885-1955) und die Landschaften der Moderne in der Schweiz Abhandlung zur Erlangung des Titels Doktor der technischen Wissenschaften der Eidgenössischen Technischen Hochschule Zürich vorgelegt von: Johannes Stoffler Dipl.-Ing., Universität Hannover geboren am 8. August 1971 in Freiburg im Breisgau / Deutschland Staatsangehörigkeit: Deutsch Angenommen auf Antrag von: Prof. Christophe Girot, Referent Prof. Dr. Udo Weilacher, Korreferent 2006 i Gustav Ammann und die Landschaften der Moderne in der Schweiz ii Für Gabrielle, Marie und Valentin iii Gustav Ammann und die Landschaften der Moderne in der Schweiz iv Zusammenfassung . ix Summary . xi 1. Einleitung .......................................................................................................1 2. Lehr- und Wanderjahre.................................................................................5 Die Anfänge 5 Ammanns Kindheit und Jugend in Zürich Neue Horizonte Das Büro Hoemann in Düsseldorf 8 Reinhold Hoemann und der Streit um den architektonischen Garten Die Gartenbauausstellung Mannheim 1907 Ausbildungsfragen Kunstschule Magdeburg 13 Ammann und die deutsche Kunstgewerbereform Kunstgewerbe- und Handwerkerschule Magdeburg Vorbild Friedrich Bauer und der wohnliche Hausgarten “Kulturprobleme” und Garten Düsseldorf, London und Berlin im Eiltempo 20 Die Firma Paetz und der Stadtpark in Steele Englische Impressionen Ludwig Lesser und die Villenkolonie Saarow-Pieskow Das Büro Ochs in Hamburg 26 Vorbild Leberecht Migge
    [Show full text]
  • Kulturkontakten Nr
    Kulturkontakten ARKITEKTUR BILLEDKUNST DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK særnummer januar 2006 KULTURKANON FILM LITTERATUR MUSIK SCENEKUNST BØRNEKULTUR 2 INDHOLD KOLOFON 03 FORORD VED KULTURMINISTER BRIAN MIKKELSEN Kulturkontakten Udgives af: Kulturministeriet 04 OM KANONPROJEKTET Nybrogade 2 1203 København K 06 FORORD VED JØRN LUND Tlf.: 33 92 33 70 Fax: 33 91 33 88 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kum.dk 08 KANON FOR ARKITEKTUR Redaktion: Dorthe Skaaning Mathiesen (ansv.) E-mail: [email protected] Susanne Weihe Dam E-mail: [email protected] 16 KANON FOR BILLEDKUNST Christine Mehlsen E-mail: [email protected] Henrik Reinberg Simonsen E-mail: [email protected] 24 KANON FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK Alle tekster kan bringes frit i uddrag med angivelse af kilde (forfatter- og bladnavn). Teksterne udtrykker ikke nødvendigvis ministeriets opfattelse. 32 KANON FOR FILM I forbindelse med dette 2. oplag har Kulturministeriet ihærdigt forsøgt at imødekomme alle økonomiske for- pligtelser overfor rettighedshaverne til de billeder, der indgår i publikationen. Hvis De mener at have krav, der ikke er 40 KANON FOR LITTERATUR blevet tilgodeset, kan De rette henven- delse til Kulturministeriet. Design: e-Types Tryk: Scanprint 48 KANON FOR MUSIK Foto af kanonudvalgene: Simon Ladefoged Foto af kulturministeren: Klaus Holsting 1. oplag: 12.000 2. oplag: 6.000 62 KANON FOR SCENEKUNST ISSN: 0907-1156 Abonnement Kulturministeriet, Oplysningen Tlf.: 33 92 35 00/e-mail: [email protected] 70 KANON FOR BØRNEKULTUR Kulturkontakten koster 100 kr. for et årsabonnement på 4 numre. 78 NOTER Beløbet indbetales på konto i Jyske Bank, Reg. nr: 8109. Kontonummer: 101049-6, eller via gironr. 87359522 FORORD 3 KÆRE LÆSER u står nu med den danske og fremmest består af store kendetegnet ved, at de ikke kun hed skreget ud i Jess Ørnsbos kulturkanon i hånden.
    [Show full text]
  • Luigi Latini, Sven-Ingvar Andersson E L'arte Del Paesaggio
    LUIGI LATINI Sven-Ingvar Andersson e l’arte del paesaggio Gli anni della formazione e l’ambiente scandinavo, 1940-1950 Sven-Ingvar Andersson nasce nell’agosto del 1927 a Södra Sandby, un villaggio della Scania, a nord di Malmö. Il suo percorso formativo si svolge, sin dai primi momenti, tra le due rive dell’Øresund, il piccolo mare che, davanti a Copenaghen, separa la riva svedese da quella danese. Se il paesaggio della Scania, ultime ondulate propaggini dello “scudo baltico”, sarà un motivo costante della sua sensibilità di paesaggista, il clima socialdemocratico e il fervore professionale danesi segneranno, invece, le regole e gli strumenti del suo mestiere. Tracciando un’analisi del lavoro di Andersson, Marc Treib afferma che «sarebbe stato più appropriato per lui essere originario di Hven (che oggi si scrive Ven), la piccola isola posta tra la Svezia e la Danimarca perché, per tanti aspetti, si percepisce in lui il segno di entrambe le società»1. Dopo un apprendistato di giardiniere, Andersson consegue, nel 1954, presso l’università di Alnarp in Svezia, il diploma in paesaggismo cui seguono studi di storia e botanica presso la vicina università di Lund. Negli stessi anni compie vari viaggi di formazione in Italia e Gran Bretagna, dei quali restano significative tracce nelle sue fotografie2. Nell’avvio dell’attività professionale risulta decisivo l’affiancamento alle figure più significative del paesaggismo della seconda metà del XX secolo. A seguito dell’esperienza a Stoccolma, negli anni 1955-1956, nello studio di Sven Hermelin e Inger Wedborn, apre nel 1959 un proprio studio professionale a Helsingborg, in Svezia, per trasferirsi nel 1963 a Copenaghen, dove ancora oggi opera sviluppando progetti in Danimarca e Svezia, oltre che in città straniere come Parigi, Vienna, Amsterdam.
    [Show full text]
  • KRITIKKEN OG VERKET Ph-D-Avh. Nina Marie Andersen
    Kritikken og verket En refleksjon over fremstilling av landskapsarkitektur som estetisk virksomhet i tidsskriftet Havekunst Criticism and the work: A discussion of the representation of landscape architecture as aesthetic activity in the review Havekunst Philosophiae doctor (ph.d.) avhandling Nina Marie Andersen Institutt for landskapsplanlegging Fakultet for samfunnsvitenskap Norges miljø- og biovitenskapelige universitet Ås 2015 Avhandling 2015:10 ISSN 1894-6402 ISBN 978-82-575-1267-5 1 2 Gardens come fully into existence only when we become aware of them, when we start to give an account of them. In part at least they are ‘created’ by the ways we talk about them, by the ways we image them, which in their turn derive as much from our ideas of gardens as from our experience of specific examples of landscape architecture. 1 1 John Dixon Hunt, Greater Perfections. The Practice of Garden Theory (London: Thames & Hudson, 2000), 143. 3 4 Innholdsfortegnelse Innholdsfortegnelse 5 Forord ............................................................................................................................................. 7 Sammendrag ................................................................................................................................... 8 English summary ............................................................................................................................ 8 Avhandlingens struktur ................................................................................................................
    [Show full text]
  • Współczesne Tendencje W Projektowaniu Cmentarzy W Europie Contemporary Trends in European Cemeteries Design
    WSPÓŁCZESNE TENDENCJE W PROJEKTOWANIU CMENTARZY W EUROPIE CONTEMPORARY TRENDS IN EUROPEAN CEMETERIES DESIGN Anna Długozima Dr inż. Szkoła Główna Gospodarstwa Wiejskiego w Warszawie Wydział Ogrodnictwa, Biotechnologii i Architektury Krajobrazu Katedra Sztuki Krajobrazu Mateusz Rej inż. arch. kraj. Architekt krajobrazu Mettler Landschaftsarchitektur, Berlin STRESZCZENIE Człowiek dąży do upiększania przestrzeni wokół siebie, zarówno codziennej (profanum), jak i świętej (sacrum), tej dotyczącej życia oraz tej związanej ze śmiercią. Artykuł poświę- cony jest temu ostatniemu aspektowi. Jego celem jest wskazanie rozwiązań i kierunków zmian w zakresie współczesnego projektowania cmentarzy w Europie. Słowa kluczowe: cmentarz, sztuka sepulkralna, projekt architektury krajobrazu, Europa. ABSTRACT Human beings seek to beautify the space around them, both daily (profanum) and holy (sacrum), as well as the ones related to life, and those related to death. This article is devoted to the latter. The aim is to identify possible solutions guidelines for the changes in the design of modern cemeteries in Europe. Key words: cemetery, sepulchral art, landscape architecture project, Europe. 404 s p a c e & FORM | przestrzeń i FORMa ‘21/2014 „Cmentarz jest jednym z podstawowych miejsc, wokół których zorganizowane jest życie człowieka. Jest ważnym miejscem dialogu ze zmarłymi” [1] OCENA STANU WSPÓŁCZESNYCH CMENTARZY W POLSCE Z uwagi na tabuizację śmierci, zagadnienie projektowania cmentarzy w Polsce jest mar- ginalizowane. Niewielkie społeczne zainteresowanie powoduje, że zakładane w XXI wie- ku nekropolie coraz częściej zmieniają się w puste przestrzenie, gdzie monotonia na- grobków skłania do rozważań nad upadkiem poczucia estetycznego a dawne oazy zieleni i spokoju ulegają przeobrażeniu w prawdziwe „cmentarze dla Marsjan”, jak trafnie określił je Miron Białoszewski [2], [3].
    [Show full text]
  • Landsted Tegnet Af Kay Fisker
    Bygninger er en del af vores kulturarv. Et hånd- Fisker af Kay tegnet Landsted gribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. Landsted tegnet Realdania By & Byg udvikler eksperimenterende nybyggeri og bydele, og bevarer historiske ejen- af Kay Fisker domme gennem filantropiske investeringer og aktivt ejerskab. Vi opbygger og formidler en samling af gode eksempler på arkitektur og byggestil over hele landet – og formidler viden og løsninger fra alle projekterne. Læs mere på www.realdaniabyogbyg.dk Realdania By & Byg Realdania ISBN: 978-87-92230-77-6 Udgivet af Realdania By & Byg Landsted tegnet af Kay Fisker Landsted tegnet af Kay Fisker © Realdania By & Byg 2016 ISBN 978-87-92230-77-6 Tekst og redaktion: Fil.dr. Lulu Salto Stephensen og arkitekt m.a.a. Hannes Stephensen, arkitekt Frants Frandsen og Realdania By & Byg. Oversat af: LanguageWire A/S Layout: Realdania By & Byg A/S og OAB-Tryk ApS Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense Fotos og illustrationer: Realdania By & Byg: 14, 22 tv. Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af arkitekturtegninger: 10-11, 30-34, 38, 41, 43, 48-49, 52, 56, 70-71, 73. Nebel & Olesen Arkitekter: 10-11. Jonny Paw Andersen, E-soft: 20. Arkitektur- och designcentrum, Sverige: 35. Davids Samling, København. Nr. B311. Foto: Pernille Klemp: 40. Gribskov Stads- og Lokalarkiv: 74. Il Museo Nazionale Romano e l’Area Archologica di Roma: 59. Tobias Abildgaard Hjort: 75. Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet: 69. National Trust, Fotograf: Arnhel de Serra: 66. Polo Museale Regionale della Toscana: 62. Centro Internazionale di studi di Architettura A. Palladio, Vicenza: 63.
    [Show full text]
  • Se Hele Sagen Som
    F R E D N I N G S F O R S L A G VORDINGBORG KOMMUNE – HISTORISK BOTANISK HAVE 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Slotstorvet 1, 4760 Vordingborg Matrikel nr: Del af matrikel 1b, Marieberg Hgd. Vordingborg jorde BBR-nr: Ejer: Vordingborg Kommune Betegnelse: Historisk Botanisk Have Komplekstype: Selvstændigt Landskabsarkitektonisk Værk Opførelsesår: 1919-21. Renoveret 1996 Omfang: 2000 m2 af ruinområdet ved borgterrænet omkring Gåsetårnet i Vordingborg er anlagt som et lukket haverum. Udformet af havearkitekt Gudmund Nyeland Brandt. Renoveret af landskabsarkitekt mdl Andreas Bruun. FREDNINGSOMFANG Fredningen omfatter selve Historisk Botanisk Have med mure, stengærde, låger, belægninger, kanter, beplantninger og inventar, beliggende på Vordingborg Slotsbanke. 3 BYGNINGSBESKRIVELSE Havens beliggenhed: Historisk Botanisk Have er anlagt på den nordlige og højt beliggende del af Vordingborg Slotsbanke. Der er adgang fra Slotstorvet mod nord og fra ruinterrænet mod syd. Haven ligger med længderetning nord‐syd på et skrånende areal og er mod vest afgrænset af den gamle slotsmur, mod øst, syd og nord af et gammelt stengærde. Fra haven er der frit udsyn over slotsbanken med rester af ruinens mure, til voldgrave og kulturlandskabet mod syd. Vest for haven ligger Sydsjællands Museum og det Ny Borgcenter, som er under opførelse. Havens plan, struktur og indretning: G. N. Brandt tog afsæt i topografien og udnyttede det mod syd skrånende terræn. Haven er anlagt i terrasser og med flere felter og inddelinger i forskellige hækindhegnede rum. Ved indgangen mod nord, er der en grusplads under store kastanietræer. Det første rum er et næsten kvadratisk rum med en buksbomhave beliggende ca.
    [Show full text]