Politisk kronik 2. halvår 2005

Af Lars Bille, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Efterlønnen blev et af de politiske temaer, reform, så der skete en gradvis udskydelse af partierne beskæftigede sig med på deres det tidspunkt, hvor man trak sig tilbage fra sommergruppemøder. Undtagen Dansk Fol- arbejdsmarkedet, men at det skulle være keparti. Ganske vist havde partiets medlem sådan, at mennesker, der virkelig var nedslid- af Europaparlamentet Mogens Camre og par- te, kunne trække sig tilbage før tid. Ordet ef- tiets EU-ordfører i en terløn nævnte han dog ikke direkte. kronik i JyllandsPosten ventileret tanker om, at efterlønnen kun skulle være for de ned- Den 17. august offentliggjorde den socialde- slidte, men den tanke blev omgående og di- mokratiske ledelse på sommergruppemødet rekte dræbt af partiformand Pia Kjærsgaard partiets udspil om velfærdsreformer. I ho- den 11. juli. Hun fastslog utvetydigt, at de- vedtræk indebar udspillet, at efterlønnen fast- batten om efterløn var ikke-eksisterende i holdtes som en fem-årig rettighedsbaseret Dansk Folkeparti. Partiet stod bag efterløn- ordning, at efterlønsalderen gradvist hævedes nen, så der skulle ikke skabes et indtryk i of- fra 60 til 62 år i perioden 2015 til 2026, at al- fentligheden af, at der var slinger i den poli- dersgrænsen for folkepension fulgte med og tiske kurs. Hun ville dog ikke kategorisk af- hævedes fra 65 til 67 år, at efterlønsbidraget vise, at partiet kunne være med til at vedtage blev gjort frivilligt, dog at retten til at modta- velfærdsreformer, der ændrede ved efterløn- ge efterløn blev gjort afhængig af medlem- nen, når Velfærdskommissionen sidst på året skab af en a-kasse i 38 år mod hidtil 25 år. kom med sit udspil, men det var under ingen Socialdemokraternes egne beregninger viste, omstændigheder til debat nu. Morten Mes- at forslaget ville give staten en besparelse på serschmidt og Mogens Camre stak omgående 16,5 milliarder kroner, når det var fuldt im- piben ind. Den ekstreme topstyring af parti- plementeret. Det var en betingelse, at denne ets udadrettede aktiviteter blev endnu en besparelse skulle bruges til forskellige gang demonstreret i fuld offentlighed. velfærdsforbedringer, eksempelvis på uddan- nelses-, kontanthjælp- og revalideringsområ- Den største interesse samlede sig om meldin- det, og ikke til skattelettelser. gerne fra og Socialdemokraterne. På Venstres sommertræf i Århus den 6. august Forslaget betød en ændring i forhold til det, sagde statsminister partiformanden hidtil havde sagt, nemlig at under en duel med Socialdemokraternes for- en ændring af efterlønsordningen ikke ville mand Helle Thorning-Schmidt, at partierne komme til at berøre dem over 40. De politi- måtte kigge på, hvordan der kunne laves en ske modstandere, først og fremmest Dansk

71 Folkeparti, var ikke sene til at påpege dette der flere fortalere for – blandt andet europa- løftebrud, som de meget bevidst kaldte det parlamentarikeren – at for at kalde mindelserne fra Poul Nyrup partiet skulle stå friere i forhold til Socialde- Rasmussens løftebrud i1998 frem i vælger- mokraterne. Dette afvistes dog bestemt af nes bevidsthed. , som advarede mod at tro, at der kunne laves kompromiser med Venstre og Udspillet vakte modstand hos de faglige orga- den kontraktpolitik, statsministeren lagde så nisationer for lærere, pædagoger, fængsels- megen vægt på at føre. funktionærer og sygeplejersker, som fandt, at kravet om at have været medlem af en a-kasse Interessant nok fandt De Konservatives poli- i 38 år reelt ville afskære netop deres medlem- tiske ordfører Pia Christmas-Møller, at de ra- mer fra at kunne modtage efterløn. Paraply- dikales efterlønsforslag var en god kopi af organisation, FTF, karakteriserede forslaget deres eget forslag, så hvis det blot var de ra- som diskriminerende og bagudrettet. dikale og konservative, der skulle blive eni- ge, var det en smal sag, erklærede hun. Ven- Trods disse indsigelser vedtog den socialde- stre derimod var afvisende. Især kravet om mokratiske hovedbestyrelse den 20. august 38 års medlemskab af en a-kasse fandt de uden afstemning udspillet. Hermed var det helt uspiseligt. blevet officiel socialdemokratisk politik, og partiet stod nu – i dette spørgsmål i hvert fald Den 18. september udtalte socialminister Eva – samlet bag partiformanden, hvilket præcis Kjer Hansen i et interview i Morgenavisen havde været hendes formål med også at få det Jyllands-Posten, at uligheden i samfundet konfirmeret i hovedbestyrelsen og ikke kun i gerne måtte blive større, for den skabte dyna- folketingsgruppen. mik. Hun mente ikke, at der skulle bruges kræfter på at bekæmpe rigdom og på at ud- Det Radikale Venstre bød bevægelsen i den jævne forskellen mellem de rigeste og de fat- socialdemokratiske holdning til en reform af tigste. Lad de rige blive rigere, sagde hun og efterlønnen velkommen, men bevægelsen var tilføjede, at hun ikke så ulighed som noget ikke vidtgående nok. På de radikales som- problem i sig selv. Det var markante ideolo- mergruppemøde den 18. august erklærede giske udtalelser fra en socialminister, udtalel- den radikale leder Marianne Jelved, at efter- ser som i øvrigt i deres substans mindede me- lønnen helt skulle afskaffes om ti år. I stedet get om de holdninger, Anders Fogh Rasmus- skulle der indføres en seniorpension for dem sen i 1993 havde advokeret for i sin bog »Fra over 60 år, der efter en visitation af kommu- socialstat til minimalstat«. Hun og hendes nen blev vurderet til at være nedslidte. Mens særlige politiske rådgiver i ministeriet Chri- Socialdemokraterne lagde afgørende vægt stopher Arzrouni kunne måske være af den på, at efterlønnen var en rettighed, betød de opfattelse, at hun blot havde givet udtryk for, radikales forslag, at det netop ikke var en ret- hvad der var genuin liberalt tankegods og po- tighed, men noget der skulle tildeles efter an- litik og derfor ukontroversielt for en liberal søgning. socialminister at udtale offentligt.

Her var en principiel uenighed på et vigtigt Men her havde hun og hendes spindoktor reformområde mellem de to partier, der sta- imidlertid totalt fejllæst de realpolitiske dig søgte at fremstå som et alternativ til rege- kendsgerninger. Pia Kjærsgaard rykkede om- ringen. Netop det blev der udtrykt skepsis gående ud med en stærk afstandtagen fra ud- over for på de radikales 100 års jubilæums- talelserne, som hun karakteriserede som dybt landsmøde den 17.-18. september. Her var usympatiske og – nok så vigtigt – samtidig

72 fastslog, at hvis det blev regeringens officiel- Hansens udtalelser om, at økonomisk ulighed le politik, skulle den ikke længere regne med ikke nødvendigvis var et problem, faktisk fik opbakning fra Dansk Folkeparti. Så kom den støtte fra flere af Venstres folketingsmedlem- ikke til at sidde længe. På det ugentlige pres- mer og fra tillidsfolk i partiorganisationen. semøde den 20. september tog statsministe- De mente, at hun blot havde givet udtryk for ren afstand fra socialministerens måde at ud- ægte liberale synspunkter, synspunkter som trykke sig på. Han fastslog, at det var rege- det gik for langsomt med at få realiseret. Ven- ringens politik at skabe et samfund, der hang stres partiforeninger debatterede netop på det godt sammen, og det betød, at der ikke burde tidspunkt udformningen af parties nye prin- være for store økonomiske og sociale ulighe- cipprogram, der skulle vedtages på landsmø- der. Den erklæring fandt Pia Kjærsgaard til- det i 2006. I den debat indgik de stærkt pro- fredsstillende. filerede 10 liberale teser, som en kreds af yn- gre venstrefolk med Søren Pind i spidsen Oppositionspolitikerne til venstre for regerin- havde fremlagt i sommeren 2003. Flere af gen, som havde taget kraftigt afstand fra so- disse teser var et direkte opgør med ligheds- cialministerens udtalelser, lod ikke en for tanken og helt på linie med socialministerens dem så god sag gå fra sig. Socialistisk Folke- udtalelser. Også i tænketanken CEPOS kun- partis formand Villy Søvndal agtede således ne der hentes fuld støtte til en skærpet liberal at kalde socialministeren i samråd i Folketin- politik. gets Socialudvalg den 23. september. Så måt- te det vise sig, om det var statsministeren el- Mens det således diskuteredes i Venstre, hvor ler socialministeren, der tegnede regeringens liberalt partiet skulle være, og hvor hurtigt li- politik, og om hvor Dansk Folkeparti reelt berale synspunkter kunne/skulle omsættes i stod med hensyn til ulighed, når det kom til lovgivning, var der nogle, der allerede havde stykket. Han varslede også et mistillidsvotum tabt både tålmodigheden og troen på Venstre, til socialministeren, når Folketinget trådte Danmark Liberale Parti. Den 24. september sammen til en ny samling. stiftede de 30 fremmødte fra Foreningen Li- beralisterne i Valby Medborgerhus enstem- Socialminister gav dagen migt at omdanne foreningen til et politisk efter statsministerens irettesættelse udtryk parti. De håbede at få tilladelse til at kalde sig for den opfattelse, at der ikke var nogen Liberalisterne. Partistiftelsen vil givetvis ik- grundlæggende forskel på det, Anders Fogh ke ændre det politiske landskab, men den var Rasmussen sagde, og det hun havde sagt i in- endnu et vidnesbyrd om, at det ulmede i det terviewet. Med andre ord fastholdt hun de liberale segment. Skatteminister Kristian facto sine synspunkter. Det var uholdbart i Jensens – for en minister bemærkelsesværdi- forhold til regeringens støtteparti, så efter et ge – melding den 24. november om, at målet møde mellem Anders Fogh Rasmussen og ved næste valg måtte være, at Venstre gen- Pia Kjærsgaard gav statsministeren i en tele- nem en skærpet liberal profil gik frem, selv- fonsamtale den 21. september Eva Kjer Han- om det skulle ske på regeringspartnerens be- sen valget mellem at trække sine udtalelser kostning, pegede i samme retning. om ulighed tilbage eller gå som socialmini- ster. Herefter udsendte hun en pressemedde- For oppositionen var konklusionen klar. For- lelse, hvori hun uforbeholdent trak sine udta- løbet havde vist, hvad der var regeringens lelser tilbage. egentlige mål, nemlig at skabe større ulighed, men at dette blot ikke skulle udtales så direkte Det politisk mest interessante kan på lidt og slet ikke offentligt. Det var også, hvad op- længere sigt vise sig at være, at Eva Kjer positionspolitikerne gav udtryk for under Fol-

73 ketingets åbningsdebat den 6. oktober, hvor mellem integrationsminister Rikke Hvilshøj ulighed og de forestående velfærdsreformer og forligspartierne inden integrationsaftalen herunder efterlønnen var de centrale temaer. skulle sendes i høring som lovforlag. Social- Regeringen fik Dansk Folkepartis støtte til en demokraterne havde udvidet deres forhand- vedtagelse, der blandt andet forpligtede rege- lingsdelegation, så den udover partiets inte- ringen til at arbejde for, at Danmark også i grationsordfører Anne-Marie Meldgaard og- fremtiden skal være et samfund uden alt for så omfattede arbejdsmarkedsordfører Tho- store sociale og økonomiske forskelle. Rege- mas Adelskov og socialordfører Mette Frede- ringen undgik dermed vedtagelsen af et for- riksen. slag fra Socialistisk Folkeparti, Socialdemo- kraterne og Det Radikale Venstre om, at rege- På selve mødet og efterfølgende også til pres- ringen var skyld i en øget social ulighed. sen udtalte , at Socialde- mokraterne havde store betænkeligheder ved, Det stod efter åbningsdebatten klart, at stats- at visse kontanthjælpsmodtagere uden reel ministeren lagde afgørende vægt på, ja nær- arbejdsevne ville få frataget hjælpen, fordi de mest havde det som en betingelse, at både ikke ville være i stand til at opnå 300 timers Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ordinært arbejde. Den forringelse af nogle af blev forligsdeltagere i de kommende vel- de dårligst stilledes sociale situation vakte færdsreformer. Mulighederne for et sådant bekymring. Partiets overvejelser mundede ud bredt forlig blev ikke forringet af, at Social- i, at det stadig stod bag forliget, men med det demokraternes finansordfører Henrik Sass forbehold, at det først ville gennemgå hø- Larsen til Politiken den 21. december udtal- ringssvarerne for eventuel kritik før det traf te, at partiet var indstillet på at lempe kravet en endelig beslutning. om 38 års medlemskab af en a-kasse for at gøre sig fortjent til efterløn. Det fik omgående beskæftigelsesminister og integrationsmini- Mens det blev ved småulmeriet i Venstre ster Rikke Hvilshøj til at meddele, at hermed brød en konflikt i Socialdemokratiet ud i lys havde Socialdemokraterne de facto meldt sig lue i oktober. Allerede da Socialdemokrater- ud af forliget, en tolkning som Dansk Folke- ne den 17. juni indgik et integrationsforlig parti fuldt ud tilsluttede sig. Enten var partiet med regeringen og Dansk Folkeparti, var der fuldt og helt med på det, der var aftalt den 17. udtalt modstand mod forliget i den socialde- juni eller også var det slet ikke med. Statsmi- mokratiske folketingsgruppe og i partiets nisteren belærte den socialdemokratiske le- bagland. Kritikerne fandt, at især bestemmel- delse om, at sådan var nu engang de elemen- serne om at klippe i børnechecken til foræl- tære parlamentariske spilleregler på Christi- dre, der ikke fulgte kommunens påbud og om ansborg. Ergo havde partiet selv meldt sig ud at fjerne den ene ydelse til ægtepar på kon- af forliget. tanthjælp, hvis de ikke skaffede sig 300 ar- bejdstimer i løbet af to år, var for urimelige. Den tolkning var Socialdemokraterne – undta- Den sidste bestemmelse – populært kaldet gen partiets hovedforhandler integrationsord- forklædeydelsen – var især møntet på at få fører Anne-Marie Meldgaard – helt uenige i. indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet. De mente, at partiet var blevet smidt ud af for- handlingerne, ene og alene fordi regeringen og Det blev netop den konkrete udmøntning af Dansk Folkeparti havde en gusten taktisk in- integrationsaftalens del om kontanthjælp, der teresse i at forhindre partiets nye formand i at udløste uroen i partiet og uenigheden med re- nå et af de mål, hun havde sat sig, nemlig at geringen. Den 14. oktober afholdtes et møde deltage i og dermed præge så mange forlig

74 som muligt. De havde også en interesse i at Det var på baggrund af en særdeles sund genåbne den socialdemokratiske uenighed om dansk økonomi, at finansminister Thor Pe- en »stram« eller »slap« udlændingepolitik, dersen den 25. august fremlagde regeringens som integrationsaftalen med regeringen ellers forslag til finanslov for 2006. Det opererede så ud til at have kunnet lukke. med indtægter på 507,5 milliarder kroner og udgifter på 467,5 milliarder kroner, altså et Den 19. oktober meddelte Anne-Marie Meld- overskud på statens finanser på 40 milliarder gaard via TV-avisen, at hun trak sig som inte- kroner. Og da overskuddet i 2005 tegnede til grationsordfører, fordi hun var uenig i partilin- at blive langt større end forudsat i finanslo- jen. Endnu et socialdemokratisk opgør om ud- ven for 2005, kunne det friste til at iværksæt- lændingepolitikken udspillede sig i medierne, te nye udgiftskrævende initiativer. Men den som kunne øse flittigt af citater fra kommen- fristelse modstod regeringen. Regeringen tarvillige socialdemokratiske borgmestre og havde under valgkampen udstedt valgløfter tillidsfolk. Hjemvendt fra en uges ferie den 23. for 24 milliarder kroner og dem tog den nu – oktober slog Helle Thorning-Schmidt fast, at omend gradvist og i beskedent omfang – fat partiet stadig stod for en fast og konsekvent på at indfri. udlændingepolitik, men at det også havde nogle sociale bekymringer på vegne af de sva- sagde ved præsentationen, at gest stillede i samfundet, som det ikke kunne alt hvad regeringen nu gjorde, havde den sagt komme igennem med, fordi regeringen var tidligere, at den ville gøre, og han begrunde- mere interesseret i christiansborgfnidder end i de dermed manglen på overraskelser i forsla- at løse et konkret socialt problem. get. Selv karakteriserede han det som en slags bogholderfinanslovsforslag uden store Hun fandt, at Anne-Marie Meldgaard havde nye initiativer. De ville først komme, når svigtet hende, sagen og partiet ved at gå på Velfærdskommissionen og Globaliseringsrå- den måde, hun havde gjort. Udlændingepoli- det havde fremlagt deres rapporter. Derefter tikken ville nu, sagde hun, blive forankret di- ville regeringen udarbejde en ny økonomisk rekte i ledelsen ved at udnævne næstforman- plan, der skulle række frem til 2015. Den vil- den i folketingsgruppen og finansordfører le indeholde klare mål for fortsat vækst i be- til integrationsordfører. skæftigelsen, nedbringelse af den offentlige Den 25. oktober bakkede en enig folketings- gæld og en gradvis sænkning af beskatnin- gruppe entydigt op om partiformandens linje. gen. Især det sidste pressede De Konservati- Her kunne hun notere en gevinst, og dette ve stærkt på for at få gennemført. kunne nok være tiltrængt, for regeringen lod ikke nogen lejlighed gå fra sig til at fremstil- Oppositionens reaktion på forslaget var ge- le partiet og især dets formands adfærd i den- nerelt afdæmpet. Kritikken gik primært på at ne og andre sager som inkompetent, sling- forslaget var visionsløst, uden svar på fremti- rende, utroværdig, svag og amatøragtig. dens udfordringer, og at det var for fedtet. Socialdemokraterne, der fremlagde deres ud- Substansen i den linie fastholdt regeringen spil den 5. september, var indstillet på øge de over for Socialdemokraterne under efterårets offentlige udgifter væsentligt mere end rege- finanslovsforhandlinger. Men den behøvede ringen til bekæmpelse af den efter deres op- dem jo heller ikke, da det var med Dansk Fol- fattelse stigende sociale ulighed i samfundet. keparti, at regeringen ville hente sit flertal, og Det skulle ske ved blandt andet at give et forventningen var, at det i realiteten ikke vil- kraftigt løft i de månedlige ydelser til førtids- le volde de store problemer at indgå det fem- pensionisterne, at afskaffe den lave integrati- te finanslovsforlig med støttepartiet. onsydelse – starthjælpen- og indføre et takst-

75 stop, der skulle holde priserne for busser og regeringens oprindelige udspil, men det an- daginstitutioner i ro. Desuden skulle der af- fægtede ikke en meget tilfreds finansmini- sættes betydeligt mere til forskning og ud- ster, fordi skattestoppet var fastholdt, væk- dannelse. sten i de offentlige udgifter blev begrænset, velfærden blev øget, gælden blev nedbragt Det sidste var Det Radikale Venstre helt eni- samt forbedringer gennemført for såvel de ge i, men ellers var det forslag præget af en yngste som de ældste. Han ville derfor gerne realistisk erkendelse af, at partiet ikke for ti- kvittere for indsatsen fra Dansk Folkeparti. den havde nogen nævneværdig parlamenta- risk indflydelse og derfor lige så godt kunne Her kunne man slet ikke få armene ned. Pia fremlægge sit langsigtede mål fremfor kon- Kjærsgaard erklærede, at de havde fået man- krete realiserbare indspil i forhandlingspro- ge af deres ønsker igennem, ja faktisk vidste cessen. Og disse langsigtede mål afslørede, hun ikke på pressemødet, hvad de ikke havde at der var en ret så stor uenighed med Social- fået igennem. Listen var også lang. Den rak- demokraterne om, hvor mange penge der te fra blandt andet 610 millioner kroner til en skulle bruges til ældrepleje, førtidspensioni- skattefri ydelse til førtidspensionister over ster samt ikke mindst uenighed om finansie- 150 millioner kroner til en fortsat styrkelse af ringen af deres respektive forslag og om den indsatsen mod terror herunder større over- langsigtede økonomiske politik. Det blev vågning samt bedre muligheder for aflytning vanskeligere og vanskeligere at se de to par- og 17,4 millioner kroner til en forstærkning tier som et troværdigt regeringsalternativ. og renovering af gulvet i riddersalen på Ro- senborg Slot for at slutte med at afsætte 4 Hverken Socialdemokraterne eller de radika- millioner kroner årligt til at etablere et dyre- le blev inddraget i de egentlige finanslovsfor- velfærdsrejsehold. Atter havde Dansk Folke- handlinger. Den centrale aktør var og blev parti formået at få flere af den type mindre og Dansk Folkeparti og dets udspil, som blandt små, men tydelige og let forklarlige mærke- andet lagde vægt på at give flere midler til sager igennem. førtidspensionisterne, indeholdt ikke forslag eller initiativer, der kunne blokere for et for- Socialdemokraterne stod ret så isolerede. Af lig. Forhandlingerne forløb da også ganske delforlig af betydning var de ud over forliget planmæssigt og uden dramatiske indslag. Det om satspuljen kun med i fordelingen af de 855 nærmeste, der kunne fremkalde lidt spæn- millioner kroner til forskningen, som stamme- ding, var Dansk Folkepartis krav om, at en fi- de fra salget af UMTS-licenser til tredjegene- nanslovsaftale skulle indeholde en klar og rations mobilnet, en fordeling som primært bindende aftale om en mere effektiv terrorbe- gik til Det Strategiske Forskningsråds natur- kæmpelse med blandt andet øget videoover- og sundhedsvidenskabelige område, mens vågning og en styrkelse af Politiets Efterret- universiteterne mod deres egen forventning ningstjenestes adgang til at indhente oplys- ikke fik del i midlerne. Det Radikale Venstre ninger. Det var ikke alle i regeringspartierne, deltog også i forlig om brugen af Landsbyg- især ikke i Venstre, der var tilhængere af at gefondens midler indenfor den almene bolig- give flere beføjelser til politiet om mere over- sektor og i et jernbaneforlig. Da disse forlig vågning. var flerårige, betød det, at Socialdemokraterne ikke ville blive inviteret, når planerne for den Efter den traditionelle natteseance indgik re- fremtidige politik og justeringerne af den for geringen den 7. november for femte gang et trafik og almene boliger skulle føres ud i livet finanslovsforlig med Dansk Folkeparti. Forli- gennem konkret lovgivning. get blev ca. to milliarder kroner dyrere end

76 Finansloven blev vedtaget med alle partier- gen af det velfærdssamfund, der var, sikre- nes stemmer undtagen Socialistisk Folkepar- des, og radikale forandringer nødvendiggjort tis og Enhedslistens. Den partipolitisk væ- af en ukontrolleret udvikling kunne undgås. sentligste konklusion var, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet havde distan- Midlerne hertil var blandt andet en gradvis ceret sig fra hinanden, og at den reelle magt- afskaffelse af efterlønnen, en gradvis for- konstellation i Folketinget med Dansk Folke- højelse af folkepensionsalderen, tiltag der parti som nøglepartiet endnu en gang var ble- skulle føre til, at de unge hurtigere gennem- vet demonstreret. førte deres uddannelse, en omlægning af skattesystemet så skatten på arbejdsindkom- I det tidlige efterår 2003 havde regeringen ster sænkedes, en opstramning af reglerne for nedsat Velfærdskommissionen. Blandt dens dagpenge, fleksjob og kontanthjælp, så inci- vigtigste opgaver var at analysere, om de sti- tamentet for de ledige til at tage et arbejde gende velfærdsudgifter frem til 2020 kunne blev større, en særlig indsats for at få indvan- finansieres med uændrede skatter, og frem- drere ind på arbejdsmarkedet, og en indførel- komme med forslag til reformer, der kunne se af øget, men begrænset brugerbetaling på øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Den sundhedsområdet. skulle også fremkomme med nye forslag til at finansiere velfærdsydelserne samt komme Statsminister Anders Fogh Rasmussen udpe- med forslag til socialt afbalancerede vel- gede to områder som de centrale. Det ene var, færdsreformer, der ville sikre, at nuværende at tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejds- generationer ikke overlod regningen til kom- markedet skulle udsættes og det andet, at fle- mende generationer. re indvandrere skulle i arbejde. At de 43 for- slag ifølge kommissionen udgjorde en samlet Lige siden dens nedsættelse var ethvert poli- reformpakke, der ville fremtidssikre vel- tisk initiativ til iværksættelse af velfærdsre- færdssamfundet godtog statsministeren ikke. former blevet udskudt med henvisning til, at Han kunne således allerede et par timer efter man måtte afvente kommissionens endelige offentliggørelsen meddele, at de dele af rapport. Især Venstre havde være meget tavs Velfærdskommissionens rapport, der handle- om sådanne reformer ud over at fastslå, at de de om skat og brugerbetaling ikke på nogen skulle vedtages med et bredt flertal, og at de måde ville indgå i de forhandlinger om ikke skulle komme som en tyv om natten, velfærdsreformer, som regeringen ville frem- men først træde i kraft efter at vælgerne med lægge i begyndelsen af 2006. Dermed var deres kryds havde haft mulighed for at ytre rapporten omgående blevet politisk snittet til sig i forbindelse med et folketingsvalg. og det på en måde, som både Socialdemokra- terne og Dansk Folkeparti udtrykte tilfreds- Forhåndsinteressen var derfor enorm, da hed med. Statsministeren gentog sit ønske kommissionen den 7. december offentlig- om et forlig om velfærdsreformerne, der gjorde rapporten. Det hører i hvert fald til de mindst omfattede begge disse partier. De absolutte sjældenheder, at offentliggørelsen Konservative, som i sin tid havde presset på af en kommissionsrapport bliver transmitte- for at få nedsat kommissionen, var knap så ret direkte i TV. Kommissionens formand begejstrede for nedskydningen af skatte- professor Torben M. Andersen fremlagde 43 spørgsmålet. forslag, hvoraf hovedparten handlede om at sikre, at flere mennesker fremover stod til Den 15. november afholdtes det første kom- rådighed for arbejdsmarkedet med de fornød- munal- og regionsvalg efter strukturrefor- ne opdaterede kvalifikationer, så finansierin- mens vedtagelse. De 271 kommuner var re-

77 duceret til 98 og i disse skulle 11.407 kandi- nået en fremgang ved kommunevalget fra dater konkurrere om 2.522 pladser i byråde- 32,4 procent til 34,3 procent. Ikke overvæl- ne. De 14 amter var afløst af fem regioner og dende, men en fremgang og, hvad der var her stod 1.422 kandidater parat til at besætte nok så vigtigt, i hvert fald langt over de om- de 205 pladser. Netop fordi der var gennem- kring 25 procent, som tilslutningen i de ført disse strukturelle ændringer i det lokal- landspolitiske meningsmålinger viste. Ven- politiske landkort, gav det ikke megen me- stre måtte notere en beskeden tilbagegang fra ning at sammenholde forløbet og resultatet af 28,3 procent til 27,5 procent. Udsvingene valgene med det foregående kommunalvalg i blandt de andre partier var tilsvarende meget 2001, et valg som ydermere adskilte sig fra beskedne, men alle de små partier opnåede andre kommunalvalg ved at blive afholdt som forventet en fremgang i mandater. Til- samme dag som folketingsvalget. slutningen til de lokalpolitiske lister faldt fra 7,5 procent til 6,6 procent. De landspolitiske Det var dog klart, at ændringerne var til gavn partiers kolonisering af lokalpolitikken fort- for de mindre og mellemstore partier, ganske satte. enkelt fordi de nu kunne stille op i praktisk taget alle 98 kommuner, og fordi den reelle I 2001 var Venstre med 137 borgmestre mod spærregrænse for at få indvalgt en kandidat Socialdemokraternes 82 blevet langt det ville falde fra omkring 5,5 procent af de af- største borgmesterparti. Det blev der byttet givne gyldige stemmer til omkring 3,5 pro- om på i 2005, idet Socialdemokraterne ero- cent. Forklaringen var den enkle, at antallet brede 45 mod Venstres 36. Socialdemokra- af pladser i de enkelte kommunalbestyrelser terne bevarede magten i Ålborg, generobrede steg fra et gennemsnit på 17 til omkring 27- den fra Venstre i Århus, men tabte den i 29 pladser. De to lokalpolitiske mastodonter, Odense, hvor den konservative Jan Boye blev Venstre og Socialdemokraterne, ville for- den ene ud af de 11 borgmestre De Konser- mentlig blive knap så dominerende som hid- vative vandt. Størst interesse havde der dog til, da der ville indgå flere aktører i konstitu- været om udfaldet i København. Her, hvor eringsforhandlinger og det efterfølgende Socialdemokratiet havde siddet på overborg- kommunalbestyrelsesarbejde. mesterposten uafbrudt siden begyndelsen af forrige århundrede, havde de borgerlige sat Den landspolitiske interesse knyttede sig selv- næsen op efter et systemskifte. Men udsigter- følgelig til, hvorledes partiernes samlede væl- ne hertil mindskedes, jo nærmere man kom gertilslutning blev samt til, hvorledes udfaldet valgdatoen. blev i de store byer, ikke mindst i København. Socialdemokraternes formand Helle Thorn- Det gavnede bestemt ikke det borgerlige al- ing-Schmidt kastede sig meget aktivt ud i ternativ, at Dansk Folkepartis spidskandidat valgkampen til støtte for de lokale kandidater. Louise Frevert gerådede ud i et politisk Det var lidt af en satsning, da en tilbagegang stormvejr. Pressen kunne den 1. oktober be- for partiet uundgåeligt ville falde tilbage på en rette, at der på hendes hjemmeside var nogle i forvejen trængt formand. Det omvendte var debatindlæg, som sammenlignede den mus- selvfølgelig håbet. Statsminister Anders Fogh limske fare med en kræftknude og påstod, at Rasmussen derimod var meget mere tilbage- muslimske indvandrere mente, at det var de- holdende med at deltage i valgkampen. res ret at voldtage danske piger og slå danske borgere ned for fode. Dansk Folkepartis le- Da stemmerne var talt op, og konstitueringer- delse tog afstand fra indlæggene, og oplyste ne forhandlet på plads, stod Socialdemokra- at de ikke var skrevet af hende selv, men af terne som valgets vinder. Partiet havde op- hendes webmaster Ebbe Talleruphuus. Hun

78 fralagde sig ansvaret, han blev indstillet til ger. Den store taber blev Venstre, som gik 7,6 eksklusion af partiet, men meldte sig ud in- procentpoint tilbage. Søren Pind trak sig på den den blev eksekveret. Indlæggende blev selve valgaftenen som Venstres leder i fjernet fra hjemmesiden. København og overlod lederskabet til Martin Geertsen. I et TV-interview påtog Louise Frevert sig Konstitueringen i København udviklede sig eneansvaret for indholdet af sin valgbog. Her til en kaotisk, langstrakt og lidet klædelig fo- var der imidlertid afsnit, der havde megen restilling. Den 16. november dannede Social- lighed med passager i indlæggene, så den demokraterne og Det Radikale Venstre en blev også fjernet fra hjemmesiden. Og da hun valggruppe med 28 af de 55 mandater i Bor- skiftede forklaring med hensyn til hvem, gerrepræsentationen. Socialistisk Folkeparti hende eller Ebbe Talleruphuus, der havde dannede en anden valggruppe og Venstre, De skrevet hele teksten i bogen, blev hun den 4. Konservative og Dansk Folkeparti en tredje. oktober kaldt til møde med Dansk Folkepar- Valggruppernes størrelse bestemmer, hvor tis partitop. Her kom hun, ifølge hende selv, mange borgmesterposter og andre politiske ledelsen i forkøbet ved på mødet at meddele, poster partierne inden for valggruppen kan at hun tog orlov fra Folketinget for at kunne opnå. Den 17. november forlod Wallait Khan hellige sig den kommunale valgkamp. fra Venstre den borgerlige valggruppe, som dermed manglede det mandat, der skulle give Begivenheden kastede en lang skygge hen Mogens Lønborg en borgmesterpost. Den 18. over Dansk Folkepartis 10 års fødselsdag den november genåbnede Socialdemokraterne og 5. oktober. Det var blandt andet materiale af de radikale konstitueringen og indgik en afta- den karakter fra en ledende politiker i rege- le med Socialistisk Folkeparti og Enhedsli- ringens støtteparti, der fik mange til at mene, sten om et samarbejde. Sammen med den af- at tonen i den danske indvandreredebat var tale Socialistisk Folkeparti indgik med Wal- blevet mere hård og fjendtlig. Den foreløbige lait Khan, betød det, at de fire partier kunne ende på Frevertsagen var, at hun den 22. no- sætte sig på seks af de syv borgmesterposter vember blev frataget ordførerskabet på ud- og dermed forhindre, at De Konservative fik dannelsesområdet, da hun vendte tilbage til en borgmesterpost. Som betaling fik Wallait Folketinget efter endt orlov. Khan posten som 2. næstformand i Borgerre- præsentationen. Sagen havde den kommunalpolitiske konse- kvens, at den radikale spidskandidat Klaus Den 29. november valgte han imidlertid at Bondam erklærede, at han ikke ville støtte trække sig fra den post, da der blev sat den borgerlige blok, hvor Venstres Søren spørgsmålstegn ved hans valgbarhed og hans Pind var overborgmesterkandidat. De konser- holdning til Hizb-ut-Tahrir samt den mod- vatives spidskandidat Mogens Lønborg var stand mod ham, der kom til udtryk fra den heller ikke udelt begejstret for Søren Pind, og nyvalgte pakistanske borgerrepræsentant Si- det stod efterhånden klart, at Socialdemokra- kandar Malik Siddiques. At den socialdemo- ternes taktiske træk med at vælge Ritt Bjerre- kratiske ledelse på rådhuset lod sig inddrage gaard som deres overborgmesterkandidat vil- i og påvirke af, hvad nogle benævnte et pa- le bære frugt. Med 31 procent af stemmerne, kistanske klanopgør, fik Finn Rudaizky til en fremgang på 3,4 procentpoint, blev Soci- den 2. december at opsige sit 37-årige med- aldemokraterne den store vinder efterfulgt af lemskab af Socialdemokratiet. Han blev den Det Radikale Venstre, som med en fremgang 4. december fulgt af tidligere borgmester på 3,8 procentpoint fik 10,1 procent, hvilket Winnie Berndtson. Hun tog skridtet fuldt ud dog ikke stod mål med dets egne forventnin- og gik til den borgerlige fløj i protest mod, at

79 hun ikke kunne få den udvalgspost, hun øn- avisen dermed overtrådte islams forbud mod skede. Dermed tippede balancen og De Kon- at billedliggøre profeten Muhammed. Kultur- servatives Mogens Lønborg kunne igen blive redaktør Flemming Rose begrundede offent- borgmester. liggørelsen med, at det moderne sekulære samfund afvistes af nogle muslimer. De gjor- Den 5. december var konstitueringen endelig de krav på en særstilling, når de insisterede på plads. Enkelte andre kommuner kunne på på en særlig hensyntagen til egne religiøse tilsvarende vis give en brilliant demonstrati- følelser. Det var uforeneligt med et verdsligt on i politik, når det var – alt efter tempera- demokrati og ytringsfrihed, hvor man måtte ment – bedst eller når det var værst. være rede til at finde sig i hån, spot og latter- liggørelse. Muhammed-krisen tog sin begyn- Regionsvalgene resulterede i, at Socialdemo- delse. kraterne fik tre formandsposter og venstre to. Kun i Region Hovedstaden var der kamp til Offentliggørelsen udløste hård kritik fra stregen, idet Det Radikale Venstres Kirsten muslimske kredse, og avisen modtog skriftli- Lee, som gerne selv ville være formand, læn- ge og mundtlige trusler. Den 14. oktober ge modsatte sig, at tidligere amtsborgmester måtte to af tegnerne på opfordring fra Politi- Vibeke Storm Rasmussen fik posten. Men ets Efterretningstjeneste forlade deres bopæl det var, hvad det endte med. og gå under jorden, fordi der var fremsat dødstrusler imod dem. Den 21. oktober afvi- Kristendemokraternes formand Marianne ste statsminister Anders Fogh Rasmussen i et Karlsmose havde annonceret, at hun trådte svar på et brev af 12. oktober fra ambassa- tilbage som formand, så derfor skulle partiet dørerne fra 11 muslimske lande at mødes vælge en ny på landsmødet den 29.-30. okto- med dem for at drøfte den sag og muslimer- ber. Partiet havde tidligere demonstreret ue- nes forhold i det danske samfund. Det afslag nighed om den politiske kurs manifesteret var de stærkt utilfredse med. blandt andet i forbindelse med navneskiftet fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokra- Den ægyptiske ambassadør Mona Omar At- terne, om holdningen til EU, og om til hvil- tia fandt, at tegningerne udelukkende var en ken side i Folketinget partiet skulle hælde. provokation, og at de intet havde med demo- De to favoritter til formandsposten repræsen- krati og ytringsfrihed at gøre. Hun og de terede da også denne uenighed. Den tidligere øvrige ambassadører ville arbejde videre socialordfører Tove Videbæk fra Ringkjøbing med sagen, da de fandt, at der var behov for Amt var EU-tilhænger, borgerligt orienteret at få belyst den risiko, der var ved at kritise- og »traditionalist«, mens tidligere uddannel- re islam på den måde. sesordfører Bodil Kornbek fra København var EU-skeptiker, mindre borgerligt oriente- Blandt oppositionspartierne var der enighed ret og »fornyer«. Det blev Bodil Kornbek, om, at der ikke kunne gives køb på ytrings- der blev valgt med knap 64 procent af de 326 friheden, men både den socialdemokratiske delegeredes stemmer. udenrigsordfører , den radikale leder Marianne Jelved og Socialistisk Folke- Morgenavisen Jyllands-Posten havde opfor- partis formand Villy Søvndal mente, at stats- dret medlemmer af danske bladtegneres fore- ministeren burde tage et møde med ambassa- ning til at tegne profeten Muhammed, som de dørerne. Dette fandt Pia Kjærsgaard absolut så ham. 12 tegnere ud af cirka 40 havde be- ingen grund til. svaret henvendelsen og den 30. september bragte avisen de 12 tegninger vel vidende, at

80 Sagen begyndte så småt at eskalere. Regerin- aldrig havde været foreneligt med danske gen modtog en protestskrivelse fra Organiza- holdninger at udnytte friheden til bevidst at tion of The Islamic Conference (OIC) under- såre et mindretal på deres tro. Tidligere uden- skrevet af generalsekretæren på vegne af de rigsminister og formand for Venstre Uffe El- 57 muslimske lande. Ungdomsorganisatio- lemann-Jensen og andre støttede eksdiplo- nen i det pakistanske parti Jamaat-e-Islami maternes kritik. udlovede en dusør for at dræbe en af tegner- ne, trusler som blev taget alvorligt af den Statsministeren begrundede igen den 21. de- danske ambassadør i Pakistan og af regerin- cember sin afvisning af at mødes med de gen. Ægypten henvendte sig sammen med en muslimske ambassadører med, at der i deres række andre muslimske lande til FN, OECD brev var en klar opfordring til, at han skulle og UNHCR, fordi den danske regering ikke tage retlige skridt i forhold til pressen, og at ville mødes med ambassadørerne samtidig han skulle tage skridt til at drage dem, der med, at de sendte delegationer til 21 islami- stod bag tegningerne til ansvar. Det hverken ske centre og Den arabiske Liga i forventning kunne eller ville han. Havde han gået med til om, at det ville have en effekt på den danske at holde det ønskede møde, var det hans op- regering med hensyn til at få en undskyld- fattelse, at han dermed ville have accepteret, ning for tegningerne. at her var en relevant problemstilling, der kunne føres dialog om, men ytringsfriheden Den 8. december vedtog OIC på et stats- og var absolut ikke til debat. Han afviste endvi- regeringschefmøde i Mekka en fordømmelse dere, at der skulle være en specielt hård tone af vanhelligelsen af den hellige profet Mu- i den danske udlændingedebat. hammeds billede og understregede alle rege- ringers ansvar for, at ytringsfriheden ikke I de sidste dage af 2005 erklærede lederen af kunne anvendes som påskud for at krænke den islamiske verdens kulturelle samarbejds- religioner. Samme dag afleverede Islamisk organisation ISESCO, at han ville opfordre Trossamfund i Danmark 16.000 protestun- organisationens 57 muslimske medlemslande derskrifter i statsministeriet. Det havde givet- til at kappe alle politiske og økonomiske vis også betydning, at rektoren for verdens bånd til Danmark, hvis ikke regeringen und- mest respekterede uddannelsessted for sunni- skyldte tegningerne. Den melding mente den muslimer, Al-Azhar universitetet, storimam ægyptiske ambassadør, man skulle tage se- Muhammad Said Tantawi udtrykte sin for- riøst, da organisationen havde en bred appel dømmelse. til verdens muslimer, og hvis ikke regeringen tog nye initiativer, ville muslimer verden Den 20. december bragte Politiken et usæd- over følge boykotten, og det internationale vanligt debatindlæg. 22 pensionerede danske pres mod Danmark ville tage til i styrke. ambassadører skrev blandt andet, at det hav- de klædt det demokratiske Danmark, om Således var i store træk den brede offentlig- statsministeren havde imødekommet den an- heds informationsniveau vedrørende Mu- modning om en samtale, som blev fremsat af hammed-krisen ved indgangen til 2006. de elleve fremmede ambassadører fra mus- limske lande, ligesom de fandt, at de efter de seneste års skærpelse af den offentlige debat i Danmark nu var vidne til en tilspidsning af tonen, der kun kunne opfattes som en forføl- gelse af det mindretal, som udgjordes af mus- limske medborgere. De skrev videre, at det

81