Birgitta Wallin, Katarina Michnik & Catarina Eriksson Lydbogsbrugere og folkebiblioteket

Anvendelsen af lydbøger er steget kraftigt i de seneste år, og lydbøger bliver også i stigende grad udbudt til udlån på folkebibliotekerne. Derfor er det et højtaktuelt spørgsmål i biblioteksverdenen, hvordan lydbøger og digitale bøger generelt på- virker bibliotekernes virke og beholdning. Bibliotekerne satser på digitale projek- ter, som har til formål at fremme almindelige menneskers deltagelse i en digital mediekultur. Et skridt i denne retning er at lade digitale medier indgå i folke- bibliotekernes beholdning i form af e-bøger, film og lydbøger (jf. Norberg; Nowé Hedvall, Lindberg, Michnik & Ögland). Den trykte bog har hidtil haft en central position i folkebibliotekernes historie (Carlsson) og folkebiblioteker bliver oftest stærkt associeret med dette format (Kann-Christensen & Andersen): Bibliotek betyder netop bogsamling. Samtidig har folkebiblioteket historisk set også stil- let dokumenter i andre formater til rådighed (Shera). I kraft af den teknologi- ske udvikling er forskellige medieformer blevet inkluderet i de tjenester, som er tilgængelige på bibliotekerne (Preer; Hansson). Sammensætningen af det ma- teriale, som er tilgængeligt på bibliotekerne, er således ikke statisk, men i stadig udvikling. I takt med den teknologiske udvikling inkluderes nye medieformater i diskus- sionen om, hvordan folkebibliotekerne anvendes og udvikler sig. Lydbogen er hverken et nyt fænomen i sig selv eller på biblioteket, men da der i de seneste år er sket en betydelig stigning, når det gælder både anvendelse og udbud af lyd- bøger, mener vi, at forskningen i folkebiblioteker med fordel kan være opmærk- som på lydbogen som fænomen (Kungliga biblioteket, 2019). Bibliotekets rolle i et samfund præget af øget digitalisering er veludforsket i dag – der findes flere forskningsoversigter som behandler området (Carlsson; Audunson et al.; Choi & ). Oversigterne viser, at forskningen inden for biblioteks- og informati- onsvidenskab blandt andet har haft fokus på digitale redskaber og tjenester som anvendes på biblioteker samt bibliotekspersonalets holdning til disse. Eftersom forholdet mellem biblioteket og lydbogsbrugere, eller lydbogsbrug, har fået be- tydelig mindre opmærksomhed, vil denne artikel gennem en eksplorativ tilgang skabe forståelse for de udfordringer for bibliotekerne, som kan manifesteres gen- 67

Wallin m.fl. 1.3.indd 67 07.05.2020 15.21 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------Hvem er lydbogsbrugerne? Hvem har lydbogsbrugerne? medievaner Hvilke som en for over stillet blive kan folkebibliotekerne udfordringer Hvilke af ovenstående? konsekvens plund og Pérez Prieto har interviewet unge mænd, som har haft svært ved læsning af længere trykte tekster, men som er flittigeTrodslydbogsbrugere. dette identifi cerer de sig ikke selv som læsere: “It became obvious quite early in our interviews with these themselves us and to explain three to men to that young keen they were that they were non-readers” (1058). Disse unge mænd har altid set sig selv som Forskning i lydbogsbrugeren og lydbogsbrugForskning gæl når det styrker, er lydbogens indslag i lydbogsforskningen Et tilbagevendende som har svært at læse ved læseevnerne hos, personer, der om at nå ud til, og styrke trykte bøger. Ofte fremhæves drenge i disse studier af ikke-læsere: der findes ligger generelt faktum, at drenge større i det udgangspunkt antal som tager studier et som for De vanskeligheder, læsning af trykteefter gælder pigerne,det når bøger. drengene er forbundet med læsning af trykte findes,bøger, ifølge denneforskning ikke, når det gælder lydbogsbrug (se for eksempel Asplund & Pérez Prieto). As Overordnet findes derforskningmere Overordnet i e-bøger end i lydbøger (Have &Stougaard og i selve af studier lydbogsbrugere vi udvalgte præsenterer Nedenfor Pedersen). i en folkebibliotekssammen af lydbøger samt studier af lydbøger anvendelsen hæng. 2. Forskning i lydbøger 2. Forskning bogen, et udelukkende kommercielt produkt, som følger almindelige ophavsretlige ophavsretlige almindelige som følger produkt, kommercielt udelukkende et bogen, regler og kan lånes eller købes af alle” (MTM). I denne tekst vælger vi at betragte lydbogen, i lighed med talebogen, som en selvstændig form for dokument: lydbø supplement til den trykte alternativ eller et et som bog, at betragte er hverken gen trusselen som ikke heller erstatningen eller denne, men som en formdo for for kumenteret mundtlig litteratur. Tidligere publikationer behandler oftest lydbøger altså litteratur; sig tilegne kan synsnedsættelse med personer hvorpå måde, en som som en erstatningtrykte for bøger. mercielle bogmarked denmercielle Ifølge kun Myndigheten förbogmarked svenske till findeslydbøger. gängliga medier (MTM) defineres en talebog som en fuldstændig indlæstversion af en udgivet bog. Samme myndighed definererforskellen mellem en talebog og en lydbog som udelukkende juridisk; “En talebog er målrettet personer med per manent eller midlertidig nedsat læseevne. (...) i er, Lydbogen modsætning til tale nem lydbogen som fænomen, afgrænset Formålet til svenske forhold i 2010-tallet. med artiklen at besvare: som vi ønsker kan spørgsmål, i tre opsummeres 1. 2. 3. Hvad en lydbog er kan forstås på vis. forskellig I en bibliotekssammenhæng svensk findes der bådelydbøger og talebøger (talböcker), mens der på det svenskekom

passage |83 | sommer 2020 68 Wallin m.fl. 1.3.indd 68Wallin m.fl. 1.3.indd 68 wallin, michnik & eriksson |lydbogsbrugere og folkebiblioteket 69 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------undersøger Wallin, Tattersall Wallin og Gunnarsog Wallin Tattersall Wallin, undersøger 1 Have Have og Pedersen Stougaard at mener, digitale lydbøger længe har været et bi Noget, som også fremhæves i forskning i digitale bøger, er det demokratiske I 2018 blev I der 2018 udlånt knap 2,3 millioner digitale bøger på folkebibliotekerne i Med udgangspunkt i en årlig national undersøgelse af den svenske befolkning, befolkning, svenske den af undersøgelse national årlig i en Med udgangspunkt loadede e-bøger. af lydbøger kraftige den men trods i anvendelsen stigning til trykteprodukt bøger, inden for i lydbøger meget særligt forsket været år har der fortsat ikke i de seneste studier i bogudgivelse og bogmarkedet. Have og Stougaard Pedersen taler om et kraftigt seneste i de er steget af lydbøger og udlån både salget hvor lydbogsboom, svenske på det populære har været også tidligere lydbøger at Her vil vi betone, år. måde at distribuere lydbøger Den nye i form men dengang af CD-bøger. bogmarked, har og på abonnementstjenester, i boghandlere bibliotekerne, på via apps, både ved og er formodentligt kunden grunden betydeligt og læseren for processen forenklet i brugen stigning af lydbøger. til den store eller personer med syns personer med læse- og skrivevanskeligheder aspekt, hvor nerer lydbogsmarkedet, mens bibliotekerne i det mindste tidligere har været anset anset har været tidligere mindste i det mens bibliotekerne lydbogsmarkedet, nerer for at dominere e-bogsmarkedet. Svenska Förläggareföreningen anslog i 2013, at svenske folkebiblioteker stod for op mod 90 procent af det svenske e-bogsmarked (Nyberg, Strömbäck, Rosén, Lindbäck & Nilsson). Disse tal er antagelig blevet ud jævnet i de seneste år, hvor abonnementstjenester også har øget antallet af down tjenester, tjenester, Storytel, BookBeat og Nextory, blev der downloaded knap 19 millioner digitale hvoraf bøger, millioner hovedparten, 17 var og lydbøger, 1,2 millioner var at abonnementstjenesterne domi følgelig, bliver Konklusionen (Wikberg). e-bøger de tal for lydbøger er 30 % og for for e-bøger læsning Tallene 21%. af trykte bøger nogle gange om måneden ligger betydeligt lavere, på 13 procent, mens det er fire procent for lydbøger og fire procentfor e-bøgerTattersallWallin (Wallin, & Gun narsson Lorentzen). Dette viser at læsning af trykte bøger forsat er mest populært lydbogsbrugFor og er at af der anvendelsen lydbogslæsning e-bøger. har overhalet procent 33 og kvinderne af procent 35 kønnene: mellem forskel lille meget desuden af mændene opgiver, at de har anvendt lydbøger i løbet af det seneste år (Wallin, & Gunnarsson Lorentzen). Wallin Tattersall Sverige (tallet inkluderer downloadede lydbøger e-bøger, og talebøger). Det er en stigning hvor 1,9 i millioner forhold digitale til bøger 2017, blev lånt ud (Kungliga med i boghandlerne lavere var betydeligt og lydbøger af e-bøger Salget biblioteket). abonnements største tre de Via (Wikberg). 2018 i eksemplarer solgte 000 400 cirka son Lorentzen, hvor stor en andel af respondenterne, som læser trykte og digitale bøger mindst nogle gange henholdsvis om måneden og har om 75% af året. I 2018 Modsvaren at de læser en trykt om året. respondenterneangivet, gange bog nogle ikke-læsere og interessen for at få del i litteraturen gennem lydbøger har ikke æn ikke har lydbøger gennem i litteraturen at få del for og interessen ikke-læsere dret deres syn på sig selv. Tidligere forskning viser, at det at som rigtig anses ikke som en nem form eller anses læsning for lydbogsformatet tilgå en tekst via læsning (Rubery; McKechnieRoos, & Rothbauer). Asplund og Prieto har Pérez et lydbogsbrug syn på læsning og anser endog også inkluderende mere betydeligt læsning. at være for den såkaldte SOM-undersøgelse, Wallin m.fl. 1.3.indd 69Wallin m.fl. 1.3.indd 69 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------tsundoku Selling and lending e-: Changes in the e-books:lending and Selling the in Changes som un e- market, Books Swedish in the Players on Screens: Lydbøger på biblioteker er ikke noget nyt fænomen. En udfordring for biblio fænomen. En udfordring for nyt noget er ikke på biblioteker Lydbøger og kan bunde i forskellige motiver: det kan være at sende et signal om ejeren og ved og ejeren om signal et sende at være kan det motiver: forskellige i bunde kan og en I intellektuelt. og socialt indehaveren positionere at eller læsevaner, kommendes bibliotekssammenhæng har tsundoku forskellige implikationer ud fra henholdsvis andre forhindrer læses, ikke som bøger, udlånte perspektiv: brugerens og bibliotekets i at læse, selvom de stadig siger noget om låneren. Denne brug(Lieuformi Zhao).&tages ikke men for downloades, værker opførsel hvor miljøer, findesdigitale i også lær titel bliver dermed meget bekostelig for de enkelte biblioteker, som har været som har været biblioteker, de enkelte for bekostelig dermed bliver meget lær titel deres at overskride ikke for på udlån pr anvender begrænsninger nødt til at sætte budget. del af de e- at en betydelig er, handler om e-medier når det vedkommende tekets bøger og lydbøger som downloades, aldrig tages i brug. Lieu & Zhao beskriver, at kaldes for ulæste dem tryktesig opbevare siden og erhverve at det bøger kets, boghandlens og abonnementstjenesternes distribution af e-bøger, men også men også boghandlens og abonnementstjenesternes distribution af e-bøger, kets, af lydbøger, til læsere (Wallin). Her fremhæves blandt andet problematikkerne omkring at finde en rigtig prisfor udlån via og biblioteker for salg af digitale bø ger via boghandlerne. Først og fremmest folkebibliotekerne oplever alt for høje omkostninger hvor hvert enkelt udlån oftest koster bibliotekerne mellem 20-30 kroner per svenske udlån – men af og kroner til eller op mere. mod En 100 popu dersøger produktionen og distributionen af først og fremmest e-bøger, men også og distributionen e-bøger, produktionen og fremmest dersøger af først forlag, til forfattere, op i forhold boghandel, lydbøger tager biblioteker og læsere (Bergström, Höglund, Maceviciute, Nilsson, Wallin & Wilson). Inden for samme afhandling, en skrevet der er projekt Forskning i lydbøger på biblioteker på biblioteker i lydbøger Forskning Der findes nogenforskning om det svenske bogmarked og anvendelsen af digitale kom bøger: I 2017 Swedish literary på distributionsledet, dvs. field, som fokuserede folkebibliote ding by seeing” og “ by listening” hvilket henviser til det at tilgå en teksthenholdsvis gennem læsning med øjnene og ved at lytte til en lydbog. “Reading by stationær formseeing” er en mere læsning, eftersom for øjne og hænder er optagne af at læse og holde en bog eller læse-device, mens “reading by listening” medfører, mobile og kanat læserne ting samtidig med, at de læser mere andre gøre bliver & Nolin). Wallin (Tattersall ne fik adgang til BookBeats statistik hentet fra transaktionslogs, som viser hvornår, fra ne transaktionslogs,fiktil adgang som BookBeatsstatistik viser hvornår, hentet såle er Det gennemsnit. i lydbøger til lytter brugere deres oftemeget hvor hvor og den hele – ikke studie i dette synlige som bliver brugerslyttevaner, des den faktiske at der er tale om personer, at bemærke, er også værd Det vaner. befolknings svenske og som derfor hos en abonnementstjeneste, at skabesom aktivt har valgt en konto må anses som aktive læsere. Wallin og Tattersall Nolin anvender begreberne “rea nedsættelse nedsættelse kan få del i tekster og være aktive læsere (Wallin; Have & Stougaard Pedersen). I deres studie af temporale aspekter af lydbogsanvendelse i BookBeats abonnementstjeneste viser Tattersall Wallin og Nolin, at mænd lytter mere og at den kvinder, største del om Forsker af foregår på dagen, lytningen hverdage. end

passage |83 | sommer 2020 70 Wallin m.fl. 1.3.indd 70Wallin m.fl. 1.3.indd 70 wallin, michnik & eriksson |lydbogsbrugere og folkebiblioteket 71 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------Ved et Ved bibliotek i Californien fandt de ud af, at institutionen med fordel kunne I et studie fra 2008 undersøges det, hvordan digitale bøger, i form og af e-bøger I digitalestudie fraet hvordan 2008 bøger, det, undersøges Der har været stor forskningsmæssig interesse i e-bogens og lydbogens stigende stigende lydbogens og e-bogens i interesse forskningsmæssig stor været har Der år sender SOM-instituttet en spørgeskemaundersøgelse ud til udvalgte dele af den ud til udvalgte en spørgeskemaundersøgelse år sender SOM-instituttet svenske befolkning. I instituttets spørgeskema stilles spørgsmål om respondenter gælder når det blandt andet områder, forskellige på række og vaner holdninger nes uddannelse kultur, og miljø. Vi har anvendt data, som er blevet indsamlet gennem i spørgeskemaet: spørgsmål følgende 3. Metode 3. Metode benytter de medievaner har, og hvilke lydbogsbrugerne at finde ud af, hvem er, For vi os af data indsamlet af SOM-instituttet, som er “en upartisk undersøgelsesorga SOM er en forkortelse 2010). nisation (SOM-instituttet, universitet” ved Göteborgs efterHvert medier”. og holdning “samfund, altså – Medier.” Opinion “Samhälle for gos). For at opsummere kan vi altså se, at den internationale forskning domineres og folkebib mellem lydbøger forholdet gælder når det spørgsmål, af økonomiske lioteket, mens den nordiske forskning på området er meget begrænset (se Wallin; al.). et Bergström ket komplet og lige for alle. Den teknik, som var forbundet med lydbogsudbuddet, med lydbogsudbuddet, teknik, som var forbundet alle. Den for og lige komplet ket til bidrog lydbøger ligesom samtidsrelevans, til bibliotekets at bidrage for anset blev Er aldre. alle medium passer til som blandt brugerne, lydbogen en ligestilling fordi når nytte, til faringernebiblioteker fraCalifornien andre forventes kunneat komme det gælder opkøb, men også i spørgsmålet om økonomiske prioriteringer (Titan bet har betydning for, hvad biblioteket kan stille til rådighed og gøre tilgængeligt, kan tilgængeligt, til rådighedgøre og stille biblioteket hvad for, har betydning bet når og teknikken det den gælder udvikling lydbøger; tekniske sætter rammerne for (Taylor). på området aktiviteter bibliotekets skulle dermed Lydbøgerne lydbogssamling. bibliotekets netop udvide og udbygge bibliote biblioteksvirksomheden og gøre økonomisk, til at vedligeholde vejen blive bogsformater som kassettebånd og CD-rom. Det bliver tydeligt, at selve læseredska tydeligt, at selve bliver Det og CD-rom. som kassettebånd bogsformater rens ventetid. I Sverige ser det anderledes ud: på de svenske folkebiblioteker findes folkebiblioteker ud: på de anderledes ser svenske I det Sverige rens ventetid. der ingen begrænsninger i forhold til, hvor mange som kan downloade en digital bog samtidigt og dermed findes der ingenventetider. Derimod er der som regel begrænsninger på, hvor mange digitale bøger hver enkelt bruger kan downloade (Wallin). per uge tidspunkt var efterspørgslenopkøb. dette På folkebibliotekernes påvirker lydbøger, end efterspørgslen lavere betydeligt på ‘traditionelle’til download på lydbøger lyd modsva af digitale har medført, titler ikke at udbuddet dette og USA, i popularitet at biblioteksbrugere været, har efterspørgslen.rer konsekvens En ofte må vente på at låne det ønskede værk. Ridenour og Jeong har undersøgt ventetiden for et en formel for udviklet og har folkebiblioteket, ved og lydbøger udvalg af e-bøger bruge som har til formål effektivisere og håndteringen, at beregne at formindske Wallin m.fl. 1.3.indd 71Wallin m.fl. 1.3.indd 71 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------4. Lydbogsbru For For at kunne beskrive hvem lydbogsbrugerne er og hvilke medievaner de har, “Hvor ofte har du, i de seneste 12 måneder, gjort følgende?” gjort følgende?” måneder, ofte 12 “Hvor du, i de seneste har talebog”, eller til en lydbog “lyttet bibliotek”, et “besøgt Aktivitetsmuligheder: og “set en bog” “motioneret/trænet” “læst en e-bog”, til musik”, “læst “lyttet mellem respondenternekunne vælge af spørgsmålet Ved besvarelsen en film”. om gange til “Flere fra sig “Aldrig” som strakte svarmuligheder, syv forskellige Ved internettet?” måneder anvendt 12 ofte af de seneste “Hvor har du i løbet mellem syv kunne respondenterne spørgsmålet vælge af besvarelsen til “Dagligt”. sig fra “Aldrig” som strakte muligheder, Aktivitetsmuligheder: ofte på internettet?” “Og hvor har du gjort følgende “Besørget Instagram, sociale medier (f.eks. Twitter)”, Facebook, “Anvendt ærinder”, “Søgt information/fakta”biblioteks-relaterede film/tv- og “Set mellem kunne respondenterne af spøgsmålet vælge besvarelsen serier”. Ved til “Dagligt”. sig fra “Aldrig” som strakte svarmuligheder, syv forskellige typer af bøger?” følgende måneder læst ofte 12 “Hvor seneste har du i de og “som e-bog”, “som lydbog” bog som “Skønlitterær Aktivitetsmuligheder: kunne respondenterne vælge af spørgsmålet besvarelsen trykt bog”. Ved om gange til “Flere mellem syv svarmuligheder sig fra “Aldrig” som strakte køn, Baggrundsvariabler uddannelsesniveau, om respondenterne (alder, bopæl, husstandens samlede indkomst). ne samt “vores forforståelse af, hvordan hverdag og samfund hænger sammen” som betragtes som variabler hvilke afgør, 138) Stjärnhagen, & Larsson (Djurfeldt, den variabelog uafhængige; henholdsvis afhængige som benævnes den afhængi sammenhæn af undersøgelse en I efter uafhængige. den variabel forekommer ge efter hvorvidt variabel, den det, undersøges som forekommer den afhængige ge uafhængige, er en effekt af den uafhængige variabel (Barmark & Djurfeldt, 2015). (afhænger af effekt en er lydbogsbrug hvorvidt artikel, denne i vi undersøger Derfor af) for eksempel alder, og ikke omvendt. I artiklens resultatafsnit, bel er afhængig af, eller en effekt af, en en uafhængig variabel: eller hvis af, man undersøger afhængig er bel hvorvidt undersøges lydbogsbrug mellem eksempel alder, og for sammenhængen respondenternes lydbogsbrug (den afhængige variabel) er afhængig af, eller er en mellem effektvariabler af, variabel).deres alder (den uafhængige Tidsfølgen sen blev sendt forudsætningsløst ud til et udvalg af den svenske befolkning og blev og blev befolkning udvalg af den svenske sendt forudsætningsløstsen blev ud til et som biblioteker. lydbøger af såvel brugere og ikke-brugere faktiske af både besvaret svaghed en som ses kan 2018), (efteråret procent 53 svar-frekvens, lave relativt Den undersøgelsen. ved variabler. og uafhængige afhængige mellem udvalgte vi sammenhænge studerer En variabel som varierer er en egenskab, og som kan måles. En afhængig varia • ugen”. • • • ugen”. • eftersom studie, spørgeskemaundersøgel datavores denne til anvende at valgte Vi

passage |83 | sommer 2020 72 Wallin m.fl. 1.3.indd 72Wallin m.fl. 1.3.indd 72 wallin, michnik & eriksson |lydbogsbrugere og folkebiblioteket 73 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------Logistisk regresLogistisk 22 Her vil vi pointere, at vi i denne Her vil vi pointere, 3 Resultatet fra den SOM-spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt ud i efteråret i ud sendt blev som SOM-spørgeskemaundersøgelse, den fra Resultatet På På grund af den form for data, som i er anvendt studie, dette blevet kan vi pege Sammenhænge kan studeres gennem forskellige typer analyse. Analyseformen typer analyse. forskellige kan gennem studeres Sammenhænge artikel studerer korrelation og ikke kausalitet eller direkte årsagssammenhænge: variabler betyder og uafhændige afhængige mellem sammenhænge afdækkede være kan der uafhængige; den af effekt direkte en er variabel afhængige den at ikke, variabler. de undersøgte begge variabel,en tredje som påvirker 2018, sammenlignes med resultatet fem år tidligere, fra 2013. I det spørgeskema e-bogs om spørgsmål nogen stillet ikke der blev 2013, efteråret i ud sendt blev som keder, først og fremmest via abonnementstjenester som f.eks. Storytel. Lydbøger f.eks.som Lydbøger abonnementstjenester via Storytel. og fremmest først keder, kasset lagringsmedierpå fysiske solgt som grammofon-skiver, blevet er tidligere digitaltlydbogs til analogt fraskiftet og 1950’erne, i som tidligt så CD’er og tebånd format bliver tydeligt i begyndelsen af Svensk 2010-erne. forlagsstatistik fra 2007 viser, at salget af lydbøger i CD-format løb op i 188,8 mio svenske kroner, og digi tale lydbøger løb op mio i kroner 7,0 O’Connor (Hanner, & Wikberg). Salgstallene ændres gradvist, bliver og det tydeligt, i at 2014 de digitale lydbøger har overhalet CD-lydbøgerne, både i til forhold antal titler (ni vs. tre procent af det samlede bog De seneste år er salget af digitale lydbøger steget kraftigt bogmar på de nordiske steget af digitale lydbøger år er salget De seneste sionsanalyse anvender vi for at studere sammenhænge mellem respondenternes sammenhænge at studere vi for anvender sionsanalyse lydbogsbrug medie- og fritidsvaner. og udvalgte 4. Lydbogsbrugeren og lydbogsbrug4. Lydbogsbrugeren – en kort af lydbøger kontekst-beskrivelseAnvendelse kvens på 53 procent. For det tredje blev spørgeskemaet sendt ud på svensk til perso til svensk på ud sendt spørgeskemaet blev tredje det For procent. 53 på kvens tilstræk uden personer at indebar dette Sverige; i folkeregisteradresse har som ner, i repræsenteres er sandsynligvis ikke svenskkundskaber adresse og uden fast kelige undersøgelsen. anvendelse i almindelighed, men kun om, i hvilken udstrækning respondenten til respondenten udstrækning men kun i almindelighed, om, i hvilken anvendelse har medført, at i e-bogs-format. og skønlitteratur Dette gik henholdsvis faglitteratur som sammenligninger, de alle i inkluderet været har ikke e-bøger om spørgsmålet i afsnit nedenfor. fire præsenteres på følgende begrænsninger: det For første kan vores empiri ikke svare på, hvordan hvor om, noget sige kan empirien og ikke heller brugervi lydbøger, hvorfor eller respondenterne får deres lydbøger fra; om det er fra biblioteket eller fra en anden empiri aktør. Vores kan kun angive i hvilken udstrækning, der anvendes lydbøger. For det andet er svarfrekvensen relativ Den lav. data, som anvendes i dette studie Riks-5 og Riks-6. spørgeskemaer: har to svarfre Begge gennem indsamlet er blevet der korstabeller for at beskrive sammenhænge mellem respondenternes mellem lydbogs at beskrive sammenhænge for der korstabeller brugbaggrundsvariablerog bopæl. og uddannelse alder, såsom , har vi i hver tabeltekst skrevet ind, hvilke variabler hvilke ind, er som lydbogsbrug og tabeltekst skrevet hver , har vi i geren og uafhængige. afhængige henholdsvis bestemmes blandt andet af typerne og værdierne I af variabler. denne de anvendte artikel benytter vi os af korstabeller og af logistisk regressionsanalyse. Vi anven Wallin m.fl. 1.3.indd 73Wallin m.fl. 1.3.indd 73 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 - - - lydbogsbrug Totalt % (251) 100 % (239) 100 % (505) 100 % (447) 100 % (441) 100 % (465) 100 % (571) 100 % (484) 100 Aldrig 55 % (139) % (186) 78 % (271) 54 % (337) 75 68 % (299) % (338) 73 % (463) 81 83 % (403) (uafhængig variabel)og (uafhængig alder Nogle gange Nogle hvert halve eller hele år % (47) 19 % (28) 12 % (74) 15 % (54) 12 % (51) 12 % (51) 11 9 % (51) 7 % (34) Nogle gange Nogle om måneden eller i kvartalet % (39) 16 8 % (18) % (62) 12 7 % (30) 8 % (34) 8 % (39) 4 % (25) 7 % (32) 3 % (7) 6 % (26) 8 % (37) 3 % (15) Mindst en gang om ugen % (26) 10 % (98) 19 % (57) 13 6 % (32) 2013 2013 2013 2013 Har anvendt lydbøger Har anvendt År 2018 2018 2018 2018 I det årlige Mediebarometer kan man læse, at hele den svenske befolkning (9- Alders- kategorier år 16-29 30-49 år 50-64 år 65-85 år (afhængig variabel). For 2018: Spearman’s rho = 0,232. For 2013: Spearman’s = er rho Spearman’s0,048.signifi- Værdierne = rho 2013: 0,232. For (afhængig variabel).2018: For i parentes. angives kante. Frekvensen . I denne tabel undersøges sammenhængen mellem variablernemellem sammenhængen undersøges tabel denne I 1. Tabel Hvem er lydbogsbrugeren?Hvem Ved hjælp af tabellerne i dette afsnit beskrives det, hvem lydbogsbrugeren er, ud samt køn, bopæl, husstandens uddannelse, samlede indkomst fravariablerne alder, til internetbrug og motion/træning. vaner i forhold nemsnit lytter til lydbøger i 90-100 minutter per dag Wallin (Tattersall og Nolin). Kvinder læser trykte bøger i større omfang end mænd Wallin & (Wallin, Tattersall og stu Nolins Wallin at Tattersall, Gunnarssonher er, Lorentzen). interessante Det viser en studier andre Selv end kvinder. til lydbøger mere at mænd lytter die viser, på mænd og lille forskel og der er meget digitale gælder bøger udjævning, når det & Gunnarsson Lorentzen). Wallin Tattersall kvinders læsning (Wallin, tale bogudgivelsesvirksomhed på overraskende vis. De senere års vis. De senere kraftige stigning på overraskende tale bogudgivelsesvirksomhed i lydbogsbrug må ses på baggrund distributionen, inden for med udviklingen af lydbøger til streaming og download, som brugeren får adgang til via en app hos de kommercielle abonnementstjenester eller via biblioteket. Folkbibliotekerne er lydbøger og når gælder udlån det af fortsat digitale(e-bøger, en bøger vigtig aktør, primært via abonnementstjenesterne. om lydbogsforbruget selv øges talebøger), på CD lånes Lydbøger forsat ud på bibliotekerne, og det totale antal udlån i 2018 millioner. var 1,8 79 år) i snit bruger 5 minutter af deres dag på (Hellingwerf lydbøger & 14). Facht, I studiet af BookBeats tjenester kunne forskerne se, at BookBeats brugere i gen salg) og i procent af salget (fire vs. tre procent). Istår 2018 salget af CD-lydbøger for 10,6 og digitale lydbøger for mio, 274,4 svenske kroner (Hanner, O’Connor & hurtigt, og Have meget kraftige Den sket er vækstWikberg). af digitale lydbøger & Stougaard Pedersen fremhæver, at lydbøger har indtaget og påvirket den digi

passage |83 | sommer 2020 74 Wallin m.fl. 1.3.indd 74Wallin m.fl. 1.3.indd 74 wallin, michnik & eriksson |lydbogsbrugere og folkebiblioteket 75 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 - - - - terne i kategorien 65-85 år har svaret, at de benytter sig af lydbøger. Der kan endog Der lydbøger. af sig benytter de at svaret, har år kategorien65-85 i terne nogle lydbøger fald blandt personer i denne alderskategori,ses et som anvender om måneden eller i kvartalet. gange vikling kan sammenlignes med et fald på 2 procent i den ældste alderskategori. Med alderskategori. ældste den i procent 2 på fald et med sammenlignes kan vikling ofte er rettet tilbyder, som folkebibliotekerne tjenester, de lydbaserede på, at tanke andel af responden lav at en forholdsmæssig interessant er det borgere, mod ældre kere i 2018, sammenlignet med 2013. Det er værd at bemærke, at der er en tendens tendens en er der at bemærke, at værd er Det 2013. med sammenlignet 2018, i kere kan Det grad i højere personer. end ældre lydbøger til, at yngre personer anvender fald er sket, at de største de yngre er blandt at det alderskategorier, også noteres, når det I gælder af alderskategorierneikke-anvendere lydbøger. år og 16-29 30-49 år er andelen af ikke-anvendere faldet med henholdsvis 23 og 21 procent, fra år til 2013 år sandsynligvis 2018; har en del af de 16-29-årige i fastholdt2013 deres lydbogsbrug (eller ikke-lydbogsbrug) i men 2018, da som 30-49-årige. Denne ud Tabel 1 viser, at det er en sammenhæng mellem alder og lydbogsbrug: en højere an højere en lydbogsbrug: og alder mellem sammenhæng en er det at viser, 1 Tabel både med sammenlignet lydbøger til alderskategorienlytter i personer30-29 af del også yngre af ikke-anvendere med, at andelen samtidig aldersgrupper, ældre og alderskategori. med en stigende korrelationskoefficienten, øges Samtidig indikerer stær den er blevet mellem alder og lydbogsbrug er svag, selvom at sammenhængen Wallin m.fl. 1.3.indd 75Wallin m.fl. 1.3.indd 75 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 Totalt 100% (1491) (229) (231) 100% (831) (314) 100% (3162) (577) (573) 100% (1429) (469) 100% (2402) (419) (422) 100% (1049) (354) 100% (3261) (512) (517) 100% (1405) (484) Aldrig 39% (577) (215) 94% 86% (198) 34% (285) 34% 89% (278) 21% (675) 21% (499) 87% (386) 67% 21% (295) 21% (352) 75% 12% (279) 12% (327) 78% 62% (260) 10% (105) 10% (268) 76% 5% (176) (388) 76% 60% (309) 6% (77) (355) 73% Uddannelse (uafhængig variabel) og an- Nogle gange Nogle hvert halve eller hele år 19% (276) 19% 4% (8) 9% (21) 22% (184) 5% (14) 23% (715) 7% (40) (72) 13% 21% (299) 21% (47) 10% 17% (404) 17% (41) 10% (56) 13% 18% (190) 18% (46) 13% 14% (449) 14% (53) 10% (71) 14% 13% (175) 13% (60) 12% Nogle gange Nogle om måneden eller i kvartalet 19% (286) 19% 2% (4) 3% (6) 20% (167) 3% (9) 28% (890) 3% (17) 9% (53) 28% (398) (47) 10% 31% (740) 31% 9% (38) (51) 12% 31% (325) 31% 8% (27) 31% (1012) 31% 9% (44) (49) 10% 31% (428) 31% 7% (34) (tre afhængige variabler). Uddannelsesvariablen afhængige op- er (tre og Lydbøger E-bøger Mindst en gangom ugen 24 % (352) % 24 1 % (2) 3 % (6) 24% (195) 24% 4% (13) 28% (882) 4% (21) (62) 11% 31% (437) 31% 5% (23) 41% (979) 41% 3% (13) (55) 13% 41% (429) 41% 4% (13) 50% (1624) 5% (27) (88) 17% 52% (725) 7% (35) Har anvendt trykt bog, e-bog eller lydbog – værdier for e-bog i 2013 mangler tryktHar anvendt – værdier eller lydbog bog, e-bog e-bog i 2013 for År 2018 bog Trykt E-bog Lydbog 2013 bog Trykt Lydbog 2018 bog Trykt E-bog Lydbog 2013 bog Trykt Lydbog 2018 bog Trykt E-bog Lydbog 2013 bog Trykt Lydbog 2018 bog Trykt E-bog Lydbog 2013 bog Trykt Lydbog Uddannelse Lav Lav Middel - Lav Middel - Høj Høj delt i følgende kategorier: “Lav” = max folkeskole eller modsvarende; “Middellav = max gymnasium, folkhögskola folkhögskola gymnasium, max = “Middellav modsvarende; eller folkeskole max = “Lav” kategorier: følgende i delt el.lign.; middelhøj = eftergymnasial og uddannelse universitetseksamen, “Høj” men = ikke universitetseksamen. = rho Spearman’s 2013: For lydbog. for (-)0,160 og e-bog for (-)1,63 bog, for (-)0,300 = rho Spearman’s 2018: For e-bogsbrugeftersomom mangler ikke spørgsmålet e-bøger for Værdierne lydbog. for 0,101 (-) og bog for (-)0,302 i parentes. angives Frekvensen som i SOM2018. på samme måde i SOM2013 var formuleret Tabel 2. Tabel I denne tabel undersøges sammenhængen mellem variablerne , bøger Trykte af henholdsvist vendelse

passage |83 | sommer 2020 76 Wallin m.fl. 1.3.indd 76Wallin m.fl. 1.3.indd 76 wallin, michnik & eriksson |lydbogsbrugere og folkebiblioteket 77 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------Vi har også noteret en klar forskel, når det gælder anvendelsen af lydbøger i for af lydbøger anvendelsen gælder når det en klar forskel, Vi har også noteret benytter sig af lydbøger En lille del af personerne sig af lydbøger i kategorien Lav uddannelse benytter Vi har ydermere undersøgt mellem sammenhængen henholdsvis køn, bopæl og hold til husstandenes årlige indkomst. I husstande, hvor den samlede årsindkomst ligger under 300.000 har svenske kroner, 6 procent svaret, at de lytter til lydbøger menlignet menlignet med dem, som bor på landet: 15 procent af dem, som bor i Stockholm, eller Göteborg Malmø har svaret, at de til lytter mindst lydbøger én gang om ugen; 62 procent i denne gruppe har svaret at de aldrig Modsvarende benytter lydbøger. tal for folk, som bor på landet, er procent 12 og 73 procent. Med tanke på de lange på landet at folk synes overraskende, kan det biblioteker, afstande til blandt andet med det dog overens stemmer Dette til lydbøger. i større lytter udstrækning ikke digitale af folkebibliotekernes om anvendelsen resultat, som Hansson præsenterer i landdistrikterne.tjenester ger med tiden. En anden mulig forklaring kan være, at de krav, som anvendelsen af af som anvendelsen kan at de krav, tiden. En anden mulig forklaring med være, ger med anvendelsen forbundet på samme måde er trykte ikke til brugeren, stiller bøger (Wallin). eller e-bøger Prieto) (jf. Asplund & Pérez af lydbøger anvender ikke kategori i denne at de slet har svaret, majoritet En stor eller e-bøger. til samme gruppes i forhold brug er en forskel af trykte Dette bøger og e-bøger. lyd- – knap en fjerdedel at de anvender af personerne uddannelse har svaret, med lav trykte bøger mindst en gang om ugen. Tilsvarende værdier for e- og lydbøger henholdsvis er én og tre procent. Det kan også konstateres, at der ikke er sket nogen denne gruppe,større inden for forandringer fra når man sammenligner svarene 2013 med svarene for 2018: en bemærkelsesværdig forskel er dog, at andelen af af trykte samtidig med, at ikke-brugere noget, er faldet af lydbøger ikke-brugere procent. med fem er steget bøger husstandenes samlede variablerårsindtægt uafhængige i (tre hver som undersøges sin tabel) og lydbogsbrug (afhængig variabel). Eftersom disse undersøgelser viste sig at være ikke-signifikante,redegør vi ikke nærmerefor resultatet af dem. brug gælder Dog når det er stor, mellem kønnene ikke at forskellen konstateres, kan det af lydbøger; 13 procent af de kvinder, som har svaret, har angivet af de lytter lydbøger til mindst én gang om ugen, samtidig med, at 65 procent har svaret at ikke de benytter sig af Modsvarende lydbøger. tal for mændene er henholdsvis 11 og 67 procent. Dette stemmer overens med de værdier, som Wallin, Wallin Tattersall og Gunnarsson Endvidere viser Lorentzen præsenterer. den SOM-data anvendte at sam lydbøger, anvender som bor i storbyerne, en større andel af de mennesker, menhæng ses mellem uddannelsesniveau og anvendelsen af trykte bøger. Sammen af trykte bøger. og anvendelsen uddannelsesniveau menhæng ses mellem lyd og e-bøger henholdsvis af anvendelsen og uddannelsesniveau mellem hængen de at udtrykfor, som ses kan sammenhæng svage Den svagere. er men findes, bøger trykte mellem uddannelse endnu ikke og bøger traditionelle koblinger etablerede, ændrin forventes fald så i kan felt dette På lydbøger. og e-bøger til overført blevet er Tabel 2 påviser en sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse af bøger, uanset uanset bøger, af anvendelse og uddannelse mellem sammenhæng en påviser 2 Tabel formatet. Jo højere uddannelse, jo større andel anvender bøger, og omvendt øges uddan lavere jo bruger bøger, ikke de at svaret, har som respondenter, af andelen nelsesniveau de har. Samtidig indikerer korrelationskoefficienten, at den påviste sam Den stærkeste alle formater. gælder når det stærk, er lige sammenhæng ikke Wallin m.fl. 1.3.indd 77Wallin m.fl. 1.3.indd 77 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------1,924 1,791 2,602 Exp(B) Referencekategori 0,258 0,184 0,147 Std. Error Std. Brug af sociale medier * Lydbogsbrug 2,957 4,727 Exp(B) Referencekategori Ikke signifikant Ikke 0,488 0,485 Informationssøgning online * Lydbogsbrug Error Std. 3,059 3,834 9,247 Exp(B) Referencekategori 0,570 0,429 0,394 Internetbrug * Lydbogsbrug Std. Error Std. - Tidligere Tidligere studier indikerer, at der findesen sammenhæng mellem internetan Aldrig En gang om måneden En gang eller sjældnere Nogle gange / en gange Nogle om ugen gang Dagligt ning online og brug af sociale medier Frekvens for for Frekvens internetbrug, informationssøg netbrug og lydbogsbrug: jo mere brugeren benytter sig af internettet, desto større over er ikke Dette lydbøger. også anvender at vedkommende sandsynlighed for raskende, da lydbøger i mange tilfælde er tilgængelige online; samtidig kan dette En højere informationshuller. af de forekommende som en forstærkelse betragtes brug af sociale medier inde en øget som grad af informationssøgning online såvel bærer også en større sandsynlighed for brug af lydbøger; dog er sammenhængen mellem internetbrug og lydbogsbrug stærkere. Værdierne Værdierne i tabel 3 at indikerer, den stærkeste sammenhæng findes mellem inter belse (jf. Kaplan & Groselj). & Haenlein; Blank der at bruge internettet på og skelner i deres præsentation mellem blandt andet præsentation i deres mellem blandt andet på og skelner der at bruge internettet informationssøgning, socialisering og underholdning. I denne artikel har vi valgt at undersøge, om der findes enforbindelse typer mellem internetbrug bestemte og internetbrug,former De for er på, fokusere at valgt har vi lydbøger. af anvendelse internetbrug uden specificeret aktivitetsform, online informationsøgning og brug af, af at de er de sidstnævnte to motiveret grundlæggende Valget af sociale medier. på henholdsvis forbrug som fokuserer og medska logikker, forskellige to på bygger vendelse og anvendelse af bibliotekerne – jo mere aktiv en person er online, desto person en aktiv mere desto jo online, – er af bibliotekerne anvendelse og vendelse højere sandsynlighed for såvel fysisk som digital biblioteksanvendelse (Eriksson & Michnik,Michnik, u. 2019; å; Vakkari). En forklaring at er, såkaldte informations inkluderer Internetbrug biblioteket. af og internettet brugaf begrænser både huller forskellige former for aktiviteter. Blank og Groselj præsenterer 10 forskellige må mindst mindst én gang om ugen, mens 81 procent svarede, at de ikke har anvendt lydbø 17 har kroner svenske 701.000 over på årsindkomst samlet en husstandemed I ger. procent svaret, at de anvender lydbøger mindst én gang om ugen, mens lidt over lydbøger. sig af benytter at de ikke har svaret, 56 procent halvdelen, . Undersøgelse af sandsynlighed i sammenhængene Internetbrug af sandsynlighed i sammenhængene (uafhængig variabel) og Lydbogsbrug 3. Undersøgelse Tabel (afhængig variabel); Informationssøgning (afhængig variabel) online (uafhængig variabel) og Lydbogbrug og variabel (afhængig variabel). af sociale medier (uafhængig variabel) Den afhængige er og Lydbogsbrug Anvendelse lydbøger. ikke – anvender lydbøger anvender binær:

passage |83 | sommer 2020 78 Wallin m.fl. 1.3.indd 78Wallin m.fl. 1.3.indd 78 wallin, michnik & eriksson |lydbogsbrugere og folkebiblioteket 79 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21

- - - - – 2,502 2,374 Exp(B) 2,384 2,129 1,602 Exp(B) Referencekategori Ikke signifikant Ikke 0,322 0,289 Std. Error Std. Anvendt e-bog Anvendt Referencekategori 0,155 0,177 0,151 Std. Error Std. Anvendelse af lydbøger * af lydbøger Anvendelse Biblioteksbesøg 2,067 2,783 4,199 Exp(B) 2,944 5,121 7,223 Exp(B) Referencekategori 0,121 0,098 0,080 Std. Error Std. Anvendt tryktAnvendt bog Referencekategori 0,101 0,093 0,091 Std. Error Std. Anvendelse af trykteAnvendelse * bøger Biblioteksbesøg 2,481 2,241 2,831 Exp(B) 2,550 4,082 2,066 Exp(B) Referencekategori 0,305 0,254 0,223 Std. Error Std. Anvendt lydbog Anvendt Referencekategori 0,192 0,246 0,268 Std. Error Std. Anvendelse af e-bøger * af e-bøger Anvendelse Biblioteksbesøg - - Aldrig Aldrig Halvårligt / årligt Halvårligt Per halve år halve Per Månedligt / kvartalsvist Per måned eller kvartalsvistPer Ugentligt Per uge Per delse af henholds tryktevis e-bøger, og lydbøger bøger Frekvens for anven for Frekvens Frekvens for dyrker dyrker for Frekvens motion/træning (uafhængig mellem henholdsvis E-bogsanvendelse af sandsynlighed i sammenhængen 5. Undersøgelse Tabel variabel), af trykt (uafhængig variabel) Anvendelse og Biblioteks- bog (uafhængig variabel)Lydbogsanvendelse og bibliotek. ikke – besøger bibliotek variabelbesøg (afhængig variabel). besøger er binær: Den afhængige vender bibliotekernes digitale tjenester, og ved at sammenligne med sandsynlighe at sammenligne og ved digitale tjenester, bibliotekernes vender Dels undersøger gør dette. at brugere af henholdsvis trykte og e-bøger den for bøger sig af henholdsvis trykte benytter at lydbogsbrugere vi også sandsynligheden for, film, tv-serier og musik. og e-bøger, bøger Tabellerne Tabellerne i dette afsnit beskriver lydbogsbrugerens medievaner. Dette gør vi dels og an på biblioteket går at lydbogsbrugere sandsynligheden for, at undersøge ved Hvilke medievanerhar lydbogsbrugeren? Hvilke fældet: fældet: sandsynligheden for lydbogsbrug er lidt højere blandt aktive motionister, Deri motionister. aktive i sammenligning med mindre er marginal men forskellen sig af trykte øges bøger at man benytter viser tabelmod at sandsynligheden for, 4, med motionsfrekvensen: jo oftere desto man højere motionerer, sandsynlighed for antagelse. vores i ret Her fik vi altså ikke at man læser trykte bøger. Vi havde en antagelse om, at aktiviteten motion/træning var let at forbinde med lydbogsbrug, særligt med tanke på lydbogens beskrevne ovenfor mobilitet; at man Nolin). & Wallin (Tattersall overalt anvendes kan den og sig med lydbogen have kan er til viser imidlertid, ikke at det regressionsanalyse ovenfor logistiske Den binære Dyrker motion/træner (uafhængig variabel)motion/træner og Dyrker i sammenhængen af sandsynlighed 4. Undersøgelse Tabel trykt (afhængig variabel), Anvender henholdsvis Lydbogsbrug bog (afhængig variabel), og E-bogsbrug (afhængig trykte bøger anvender lydbøger; ikke anvender – lydbøger variabel variabel).anvender er binær: afhængige Den anvender ikke trykte bøger, anvender e-bøger – anvender ikke e-bøger. e-bøger. ikke – anvender e-bøger anvender trykte ikke bøger, anvender Wallin m.fl. 1.3.indd 79Wallin m.fl. 1.3.indd 79 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------er - 4,176 4,071 4,996 Exp(B) 0,202 Referencekategori 0,249 0,265 Std. Error Std. kernes digitaletjenester Anvendelse af e-bøger * af e-bøger Anvendelse af bibliote anvendelse - 3,071 4,387 3,889 Exp(B) Referencekategori 0,165 0,159 0,157 Std. Error Std. Anvendelse af tryktAnvendelse bog * af biblioteker anvendelse nes digitale tjenester - 2,617 2,857 2,581 Exp(B) Referencekategori 0,160 0,199 0,174 Std. Error Std. kernes digitaletjenester Anvendelse af lydbøger * af lydbøger Anvendelse af bibliote anvendelse - En gældende tendens er, at mens der bliver færre fysiske biblioteksbesøg, øges færre øges biblioteksbesøg, at mens der bliver fysiske er, tendens En gældende Aldrig Halvårligt / årligt Halvårligt Månedligt / kvartalsvist Ugentligt Frekvens forFrekvens læsning af skønlit i ententeratur trykt lydbogs-, bog- eller e-bogsformat delsen af bibliotekets digitale tjenester og lydbogsanvendelse ser ud, sammenlignet ser ud, sammenlignet og lydbogsanvendelse digitale tjenester delsen af bibliotekets bibliote den tryktemed den måde brugere af henholdsvis udnytter bog og e-bøger kernes på. Eftersom digitale om lydbogsbrug tjenester i almindelighed spørgsmålet indgik i samme ikke af digitale bibliotekstjenester om anvendelsen og spørgsmålet vi i til hinanden, undersøger kan i forhold og derfor studeres ikke spørgeskema, tabel 6 sammenhængen mellem anvendelse af digitale tjenester og anvendelse af henholdsvis lydbøger, trykte bøger og e-bøger specifikt når detgælder læsningaf skønlitteratur. raskende, raskende, da det kan med, forklares at digitale kan lydbøger uden downloades for om, brugernehvor noget dataikke får deres siger udgående biblioteksbesøg. Vores aktører. eller fra kommercielle kan fra biblioteket være fra: det lydbøger tanke Med Michnik). & (Eriksson tjenester bibliotekernes af anvendelse digitale den digitalt, og anvendes tilgås udstrækning medium, som i højere et er på at lydbogen anven mellem forholdet hvordan at studere, givende ville være at det vi vurderede ligheden for biblioteksbesøg forøges i takt med frekvensen af anvendelsen af trykte af af anvendelsen i takt med frekvensen biblioteksbesøg forøges ligheden for bøger; jo oftere en bruger anvender trykte bøger, desto højere sandsynlighed for biblioteksbesøg. Det modsatte er tilfældet når det gælder lydbøger; sandsynlighe den for biblioteksbesøg mindskes med frekvensen af lydbogsanvendelse. Jo oftere man anvender lydbøger, desto lavere sandsynlighed for biblioteksbesøg: en flittig over er heller ikke Dette biblioteksgæst. en hyppig altså ikke er nok lydbogsbruger Tabel Tabel 5 vidner om brugerens biblioteksbesøg, og om hvorvidt de bruger e-bøger, brugere at for, sandsynlighed højere en viser Værdierne lydbøger. eller tryktebøger henholdsvis e-bø med brugere af sammenlignet af trykte på biblioteket, går bøger ger og Interessant, lydbøger. men måske mindre overraskende er det, at sandsyn binær: anvender bibliotekernes digitale tjenester – anvender ikke bibliotekernes digitale tjenester. digitale tjenester. bibliotekernes ikke – anvender digitale tjenester bibliotekernes anvender binær: brug vil gøre digitale af bibliotekernes at vedkommende for, så stor lige genlunde Ifølge Ifølge værdierne i tabel 6 det påvirker ikke sandsynligheden for anvendelse af bib lydbogsanvendelse for når frekvensen nævneværdigt, digitale tjenester liotekernes no sandsynligheden er lydbøger, til lytter person ofteen hvor uanset sig: forandrer . Undersøgelse af sandsynlighed i sammenhængen mellem læsning af skønlitteratur via henholdsvis mellem læsning af skønlitteratur af sandsynlighed i sammenhængen 6. Undersøgelse Tabel af trykt, (uafhængig variabel),lydbogsanvendelse Anvendelse (uaf- bog (uafhængig variabel), og E-bogsanvendelse variabel (afhængig variabel). tjenester af bibliotekerneshængig variabel) Den afhængige digitale og Anvendelse

passage |83 | sommer 2020 80 Wallin m.fl. 1.3.indd 80Wallin m.fl. 1.3.indd 80 wallin, michnik & eriksson |lydbogsbrugere og folkebiblioteket 81 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 - - - - - Exp(B) 6,992 7,736 5,488 Anvendelse af e-bog Anvendelse Std. Error Std. 0,178 0,195 0,180 Referencekategori Exp(B) 4,811 2,579 2,406 Anvendelse af tryktAnvendelse bog Error Std. 0,318 0,281 0,236 Referencekategori Ifølge Ifølge Asplund og Pérez Prieto sammenligner lydbogsbrugerne deres lydbogs Vi begyndte endvidere at overveje, i hvilken udstrækning lydbogsbrugere også Frekvens for anvendelse af lydbog anvendelse for Frekvens Ugentligt Månedligt /kvartalsvist Halvårligt / årligt Halvårligt Aldrig brug med udspillesat dese beskrevne scenerfilm; i når deres delytter tillydbøger, “he thatsays audio bookshoveder: offer him an opportunity construct to in images his head in ways that ordinary books cannot. He compares this with a film playing når lydbogsbrugernesvaner, på fokuseret vi har Derfor (1058). head” his in him for film/tv-serier film, online samt musik. gælder det neden eller i kvartalet også anvender e-bøger; herefter mindskes sandsynligheden den fortsat udtrykkes kan høj. Opsummerende er relativt det selvom således, noget, på tværs af medieformater. man det så går at hvis man læser, vendelse: vendelse: jo oftere en person lytter til desto lydbøger, højere sandsynlighed for at mellem lydbogsbrug og Sammenhængen også læser trykte bøger. vedkommende lydbogsbrug mellem og end sammenhængen stærkere set e-bogsbrug er overordnet stiller som aktører, de eftersom ikke, os overrasker dette bøger; trykte af anvendelse Derimod og lydbøger. både e-bøger tilbyder digitale medier til rådighed, generelt øges sandsynligheden for e-bogsanvendelse ikke med frekvensen for lydbogsbrug: om må gange nogle til lydbøger som lytter sandsynligt at personer, er mest det (uafhængig variabel) og henholdsvis Lydbogsbrug af sammenhængen 7. Sandsynlighedsundersøgelse Tabel af trykte variabel (afhængig variabel). (afhængig variabel)Anvendelse Den afhængige og E-bogsanvendelse bøger ikke-e-bøger. – anvender e-bøger og anvender trykte ikke bøger, trykte – anvender bøger anvender er binær: at 7 lydbogsbrugere også viser, sig benytter af bøger Tabel i andre formater; dog er at Sandsynligheden for, sammenhænge. mellem de undersøgte der visse forskelle på lydbogsan med frekvensen stiger også læser trykte bøger, brugere af lydbøger delsen af disse formater, eller er der snarere end tendens til, at brugere fokuserer på fokuserer til, at brugere end tendens eller er der snarere delsen af disse formater, lydbogsbrug mellem og format?sammenhængen vi I tabel bestemt undersøger 7 et brug af henholdsvis trykte og e-bøger. bøger tjenester. Dette kan sammenlignes med sammenhængen anvendelse af e-bøger og af e-bøger anvendelse kan sammenhængen med sammenlignes Dette tjenester. af bib anvendelse sandsynligheden for hvor digitale tjenester, af bibliotekernes liotekernes digitale tjenester stiger med øget anvendelse af e-bøger: der er størst også vil anvende ugentligt e-bøger at personer som anvender for, sandsynlighed mellem lydbogsbrug og e-bogsbrug Denne forskel digitale tjenester. bibliotekernes end i folkebibliotekskonteksten etablerede er mere med, at e-bøger kan forklares (jf. Ridenour og Jeong). digitale lydbøger. Er der en sammenhæng imellem anven læser henholdsvis trykte og e-bøger. bøger Wallin m.fl. 1.3.indd 81Wallin m.fl. 1.3.indd 81 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 - - - - - 2,183 (6,528) 3,174 (6,643) 2,802 (6,423) Exp(B) 0,527 (0,283) Referencekategori 0,728 (0,234) 0,601 (0,210) Std. Error Std. vendt trykt bog) * Lyttet tryktvendt Lyttet bog) * til musik Anvendt lydbog (an lydbog Anvendt 4,328 (2,075) 8,726 (1,815) 2,802 (1,361) Exp(B) Referencekategori 0,270 (0,173) 0,462 (0,161) 0,254 (0,151) Std. Error Std. Anvendt lydbog (anvendt (anvendt lydbog Anvendt trykt film/tv- bog) * Set serier online 3,618 (4,017) 4,556 (6,122) 2,141 (4,181) Exp(B) Referencekategori 0,396 (0,122) 0,515 (0,109) 0,324 (0,089) Std. Error Std. Anvendt lydbog (anvendt (anvendt lydbog Anvendt trykt film bog) * Set - Når det gælder film og serier, som ses online, ser sammenhængene noget ander noget sammenhængene ser online, ses som serier, og film gælder det Når Aldrig Halvårligt / årligt Halvårligt Månedligt / kvartalsvist Ugentligt Frekvens for anven for Frekvens delse af lydbøger (og trykte bøger) Formålet Formålet med denne artikel er at skabe forståelse for de udfordringer for biblio som fænomen, afgrænset til svenske lydbogen gennem som manifesteres tekerne, som I afsnit 4.2 og omstændigheder, tre 4.3 har vi identificeret i 2010’erne. forhold bibliotekerne. kan udfordre Hvilke udfordringerHvilke kan om i spørgsmålet for stå bibliotekerne over lydbogsbrug? ledes ud: sandsynligheden for at folk, som læser trykte bøger, ser film eller tv-serier eller film ser tryktebøger, læser som folk, at for sandsynligheden ud: ledes online falder med øget anvendelsesfrekvens: jo oftere nogen læser trykte bøger, desto lavere er sandsynligheden for at de også ser film eller tv-serier online. Vier månedligt lydbøger anvender der personer, som værdier, de høje over overraskede eller i kvartalet, giver udtryk for; det faktum, at dem, som flere lydbøger anvender gange månedligt eller kvartalsvist med stor sandsynlighed også ser film/tv-serier online kan udtryk være medieforbrug for i denne gruppe. en udtalt interesse for jere end sandsynligheden for, at lydbogsbrugere ser film. at lydbogsbrugere end sandsynligheden for, jere Værdierne i Værdierne tabel 8 tyder på at dem, som lytter til lydbøger nogle gange om måne den eller i kvartalet, har størst sandsynlighed for at se film. Lavest sandsynlighed for at se filmforeligger hos dem, somlytter tillydbøger ugentligt – enforklaring fortællinger samtidigt. lydbaserede med i to at følge udfordringerne ved kan været af trykt mellem Anvendelse Sammenhængen film ser ud på samme måde, bog og Set kan også formuleres – dette stærkere at denne sammenhæng er noget er, forskellen således, at sandsynligheden for at folk, som læser også trykteser filmbøger, er hø (uafhængig variabel) Lydbogsbrug mellem henholdsvis af sammenhængen 8. Sandsynlighedsundersøgelse Tabel af tryktog Anvendelse bog (uafhængig variabel) film (afhængig variabel), og henholdsvis Set film/tv-serier Set angiver i parentes, som angives til musik (afhængig variabel). De værdier, online (afhængig variabel) og Lyttet af trykt variabel af Anvendelse udgøres den uafhængige hvor af den sandsynlighedsundersøgelse, bog. resultatet set film/ ikke set film/tv-serier online – har film; har set film – har ikke variabel har set er binær: Den afhængige til musik. lyttet til musik – har ikke tv-serier online, og har lyttet

passage |83 | sommer 2020 82 Wallin m.fl. 1.3.indd 82Wallin m.fl. 1.3.indd 82 wallin, michnik & eriksson |lydbogsbrugere og folkebiblioteket 83 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------Dette kan mængden af folke skabe øger den udfordring, at lydbogsbrugDette ikke Til Til trods for den ovenfor nævnte ubalance viser den beregnede korrelationsko Vore Vore empiriske materiale påviser en sammenhæng mellem forskellige former for såsom informationssøgning og bruginternetaktiviteter, af sociale medier (jf. Blank Den anden omstændighed: Digital litteraritet Den anden omstændighed: Digital biblioteksbrugere, forudsat at det anses for ønskværdigt, at borgerne benytter sig at borgerne benytter ønskværdigt, biblioteksbrugere, forudsat anses for at det en at lydbogsbrug skyldes, yderligere være synes at Dette af bibliotekerne. mere henholdsvis trykteaf og bøger anvendelsen af siden ved på, litteratur tilgå at måde først og som sted til fremmest et trykte om biblioteket bøger Forestillingen e-bøger. formodesmå at fremtiden i også folkebiblioteker og dominerer, disse af læsning og (jf. bøger trykte af sig benytter ikke som personer, for attraktivt mindre som fremstå Kann-Christensen & Andersen). brugere, er denne forbindelse mellem lydbogsbrug og e-bogsbrug overordnet den mellem lydbogsbrugbrugere, er denne forbindelse og e-bogsbrug overordnet og Wallin stærkeste. Tattersall Nolin skriver, at henholdsvis lydbøger og trykte bø Dermed af dagen. supplerer i løbet tidspunkter på forskellige muligvis anvendes ger lydbogsbrug brug analyse og hinanden. Ovenstående af trykte eller e-bøger bøger peger også på, at dette er tilfældet. For at udtrykke det koncist: Enten læser man ikke. format), eller også gør man det (uanset bøger vendelse er svagere end sammenhængen mellem uddannelsesniveau og anvendelse og anvendelse mellem uddannelsesniveau end sammenhængen er svagere vendelse med lav som følger på, at de forhindringer, tegn kunne et være Det af trykte bøger. har samme gennemslags ikke af trykte bøger, til anvendelsen uddannelse i forhold at personer viser, som til studier, kan kobles krafttil lydbogsbrug. Dette forhold i har samme modstand mod lyd med lille tilbøjelighed til at læse trykteikke bøger bøger (Asplund & Perez Prieto). Samtidig viser vores materiale, at lydbogsbrugere i stor udstrækning også benytter sig trykte bøger og e-bøger: jo oftere de lytter til Der er også at de også læser trykte for sandsynlighed højere bøger. desto lydbøger, sandsynligheden Selvom en sammenhæng mellem lydbogsbrug og brug af e-bøger. i kvartalet, gange par et eller månedligt til lydbøger lytter som dem, at for højst er lydbogs dermed hyppige er dem, som er de mest og det ikke også vil læse e-bøger, mod synes lydbogsanvendelse ikke at være tydeligt forbundet med, hvor anvenderen anvenderen med, hvor tydeligt forbundet at være ikke mod synes lydbogsanvendelse end i storbyer udstrækning af højere mennesker i noget anvendes lydbøger selvom bor; studie. i dette signifikante og værdierne marginal er ikke er forskellen på landet, efficient (se tabel 2) at sammenhængen mellem uddannelsesniveau oglydbogsan gen mellem lydbogsbrug og hustandenes sammenlagte indkomster viste sig ikke at sig ikke viste mellem lydbogsbrug indkomster og hustandenes sammenlagte gen en med husstande i højere lydbogsanvendere frekvente af andelen er signifikante, være begrænse at siges skel Dermed årsindkomst. sammenlagt højere kansocialøkonomiske med biblioteksbesøg og læsning (Hög er tilfældet præcis som det lydbogsanvendelsen, begrænsendeeffekterde årtier har i nyt; noget ikke er Erikssonlund; Michnik).Dette & af socialøkonomiske skel været i fokus i folkebibliotekssammenhæng (Berelson). Deri Den første omstændighed: en ujævnt fordelt anvendelse af lydbøger omstændighed: en ujævntDen første anvendelse fordelt grad en højere i at visse grupper til lydbøger lytter materiale viser, empiriske Det end andre; en større andel af de yngre og veluddannede anvender sam lydbøger, menlignet med ældre og lavtuddannede. af sammenhæn undersøgelse vores Selvom Wallin m.fl. 1.3.indd 83Wallin m.fl. 1.3.indd 83 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------

er der næsten en million borgere, en million borgere, er der næsten Svenskarna internet och 2019 Med afsæt i ovenstående ræsonnement kan følgende udfordringer for folkebibli for udfordringer ræsonnement kan følgende Med afsæt i ovenstående Ifølge rapporten Ifølge otekerne identificeres: der er studier, som fremhæver, at de nye digitale aktørers tje aktørers digitale nye de at fremhæver, som studier, er der identificeres: otekerne menlignes med gruppen af e-bogsbrugere, hvor der er højst sandsynlighed for, at de menlignes med gruppen sandsynlighed for, der er højst af e-bogsbrugere, hvor e-bogsbrugere også gør brug digitale tjenester. aktive mest af bibliotekernes menhæng indebærer en stigende anvendelse af lydbøger ikke en større sandsyn ikke af lydbøger anvendelse en stigende menhæng indebærer lighed for anvendelse af folkebibliotekernes digitale fra. Dog skaffer tjenester. lydbogsbrugere lydbøger deres hvor materialebesvare, kan ikke Vores empiriske stiger via abonnementstjenester af lydbøger at salget kan vi se i forlagsstatistikker, sandsynligheden at faktum, Det Wikberg). & O’Connor f.eks.(se Hanner, Wikberg; blandt aktive stor lige er næsten digitale tjenester af bibliotekernes anvendelse for tyder på, at gruppen lydbogsbrugere, lydbogsbrugere aktive og mindre af aktive kan sam Dette fra end fra folkebiblioteker. steder andre anskaffer lydbøger deres Den tredje omstændighed: Folkebibliotekernes tjenester fravælges tjenester omstændighed: Folkebibliotekernes Den tredje Vores empiriske materiale påviser en højere sandsynlighed for brug af biblioteket lydbogsbrugere Aktive af trykteblandt brugere end blandt lydbogsbrugere. bøger benytter sig ikke nødvendigvis af biblioteker: foruden den ovenfor angivne sam dens digitale kompetencer. I dens andet digitale led kompetencer. handler projektet altså om at styrke borger nes digitale litteraritet (Kungliga biblioteket). For at sådanne satsninger skal have hvilket på biblioteket, effekten komme må grupperdigital litteraritet lavere med gruppers af socialøkonomiske anvendelse lavere i begrænset At udstrækning. sker lydbøger ikke er blevet ændret nævneværdigt i de seneste fem mellem år, og 2013 er et tegn på at 2018, ikke når folkebibliotekerne ud til disse grupper. Det primære at disse grupper at de er men er ikke, problem er ikke-brugere, udstrækning i stor informationshåndtering gælder forstand underrepræsenterede, i bredere når det adgang muliggøre skal de at derfor, er bibliotekerne for udfordring En Vakkari). (jf. at bryde mellem og forsøge sammenhængen foreligger til information når behovet og digitale formater. til information adgang i både analoge uddannelse og lav lav stændigheder. Fra folkebibliotekernes side for der bliver folkebibliotekernes Fra gjort indsatser, forskellige stændigheder. eller digitale den litteraritet, har til formål som at forhøje kurser, eksempel gennem som giver adgang til en påkrævet teknik (se f.eks. Bertot). Et højaktuelt eksempel i biblioteket i fokus på Kungliga först med användaren Digitalt er projektet i Sverige projekt er at digitalebibliotekspersonalets fremme med dette Formålet Stockholm. som beskrives almenhe som en forudsætning at fremme for noget kompetencer, line; når lydbøger i stadig højere grad udbydes online, øges risikoen for, at grupperat for, risikoen øges gradonline, stadighøjere i udbydes lydbøger når line; eftersom det overraskende, er ikke Dette udelukkes. digital litteraritet med lavere med den første op i forbindelse taget som er blevet grupper, handler om samme lydbøger. af anvendelse en ujævnt fordelt omstændighed vedrørende & Groselj) og af anvendelse de lydbøger: personer som er aktive online og dermed lyt som sandsynligvis er personer, en høj digital kompetence kan formodes at have på internettet. er aktive som ikke end personer, udstrækning i højere til lydbøger ter on tilgængelige findes gange mange lydbøger eftersom overraskende, ikke er Dette som ikke benytter sig af internettet – dette af eget valg eller som følge af givne om valg eller som følge af eget – dette sig af internettet benytter som ikke

passage |83 | sommer 2020 84 Wallin m.fl. 1.3.indd 84Wallin m.fl. 1.3.indd 84 wallin, michnik & eriksson |lydbogsbrugere og folkebiblioteket 85 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 ------Kombinationen af folkebiblioteker og anvendelse af lydbøger er en uudtømme en er af lydbøger anvendelse og folkebiblioteker af Kombinationen At have et større fokus på lydbøger i biblioteksforskning er væsentlig, eftersom er væsentlig, i biblioteksforskning større et fokus på lydbøger have At kebibliotekerne er vigtige aktører på bogmarkedet (Wallin) og er vant til at håndte at til vant er og (Wallin) bogmarkedet på aktører vigtige er kebibliotekerne medieformater til lånerne, og læsning i forskellige og distribuerere underholdning lydbogsforskningen. for perspektiv relevant højst er således og bibliotekernes I forbindelse med diskussionen om lydbøger ved folkebiblioteket er vi ofte blevet mødt med spørgsmålet om, hvad lydbogsbrug betyder for det at være menneske: Hvilken eksistentiel betydning har lydbogen? Oplever jeg at have selskab i min læ seoplevelse, når jeg lytter frem for at læse? På den ene side kan man se lydbogen i som blev på folkebibliotekerne, højtlæsning, en traditionelt af aktivitet forlængelse etableret ved børneafdelinger. På den anden side er lydbogsbrug ikke, til forskel en udbytte menneskelige Er det en social aktivitet. fra højtlæsning, nødvendigvis er det Hvis mediet? i nærvær menneskets andet et betyder Hvad ikke? Eller kimære? da, får en social funktion, kan denne stemme i lydbogen sådan, at indlæserstemmen i dennes egenskab en bibliotekar, for erstatte behovet i bibliotekssammenhængen, er mangefacetteret. Folkebibliotekarrollen af en social relation? der findes enstigende interessefor lydbøger blandt biblioteksbesøgende. De der at nye gør, CD’er analoge for frem filer digitale af form i distribution, for muligheder indebærer forandringer disse hvad i, studier dybdeborende for behov et findes også og dannelse kundskab, medier for stiller oplevelser Bibliotekerne bibliotekerne. for muligvis og folkebibliotekerne, på plads sin tvivl uden har rådighed.Lydbogen til sine brugere, for kan tilbyde som biblioteker udvider det, sådan, at lydbogen er det vi, ser Samtidigt oplevelse. litterære den til dimensioner flere tilføje at ved eksempel disse vedkommende; folkebibliotekernes for udfordringer medføre kan lydbogen at for til fordel fravælges som sted i at biblioteket består andet blandt udfordringer digital download af En lydbøger. yderste konsekvens kan blive, at biblioteksbesøg går begrænset gruppe til en mindre i dag. Udviklingen bliver er tilfældet end det mod en stigende brug af bibliotekernes digitale tjenester; dog når man på denne største i anvendes digitaletjenester brugere. Bibliotekernes kunmåde nye ud til få udstrækning af som personer, allerede er biblioteksbrugere (jf. Michnik, u.å.). Fol ket (Kann-Christensen & Andersen;ket Hansson; Pors). 5. Afsluttende diskussion nytte bibliotekernes lydbogstjenester. En anden udfordring for folkebibliotekerne folkebibliotekerne En anden udfordring for lydbogstjenester. bibliotekernes nytte kan være, at mange ikke kender til deres lydbogsudbud. asso Folkebibliotekernes snævert biblio af billede for alt et giver trykteden med stærkt cieres hvilket bog, teksvirksomhederne (jf. Kann-Christensen & Andersen). Til trods for de indsatser, tilbydes, der tjenester, de af billedet udvide at for gjort biblioteket bliver som ved om bibliote forestillinger traditionelle den biblioteksvirksomheddominerer vores nester vælges frem for bibliotekerne, og som forklarer dette med, at de førstnævnte med, at de førstnævnte dette forklarer og som bibliotekerne, for frem vælges nester beskrives og som hurtigere mere (se tilgængelige f.eks. 2019). Sin & Wallin, Kwon; man har et at kræver, at det er, via biblioteket lydbøger at hente for En forhindring Den hindring er bruger af biblioteket. at man allerede kræver, dvs. det lånerkort, fra brugere at be at begynde potentielle kan begrænse nye udgør, som lånerkortet Wallin m.fl. 1.3.indd 85Wallin m.fl. 1.3.indd 85 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 - - - Oversat af Sara Tanderup Linkis Tanderup Sara af Oversat Gender and Education, 30(8), 1048-1064, feldt, Larsson & Stjärnhagen). En central fordel ved logistiske regressionsanalyser, uanset om uanset regressionsanalyser, logistiske ved En central fordel Larsson & Stjärnhagen). feldt, til anvendes ratioen Odds Exp(B). ratio, odds såkaldte den er multinominelle, eller binære er de blandes sam- skal Odds og sandsynlighed ikke variabler. mellem de udvalgte forhold at studere relation. men, derimod odds ratioen en indikation studerede den af sandsynligheden for giver Kortfattet kan således, det forklares at hvis sandsynligheden øges Exp(B) for den 1, er - stu over hvorvidt til eksempel studere, vil tendens har for vi Hvis sammenhæng. derende lydbogsbrugere at og gå hvis på beregnede vores biblioteket, Exp(B) er 2,5, indebærer en dette højere - sandsyn Jo ikke-lydbogsbruger. en med sammenlignet biblioteket, på går lydbogsbruger en at for, lighed og den af korstabeller beregningen Både ved sandsynlighed. højere desto ratio odds er, højere 0,05. været regressionsanalysebinære har signifikansniveauet gelse, hvor en del af den svenske befolkning skal besvare et spørgeskema med spørgsmål om spørgsmål med spørgeskema skal et befolkning besvare en del af den svenske hvor gelse, og medier. samfund, holdninger Djurfeldt, (Bryman; disse mellem sammenhænge eventuelle påvise samt variabler, studerede de Spearman’s vi originaldata, anvendte af variabler består Eftersomflere Stjärnhagen). & Larsson rho som korrelationskoefficient. Enkorrelationskoefficients værdi strækkersig “A fra -1+1. till correlation of 0 indicates no relationship at all, a correlation of 1.0 indicates a perfect positive correlation, - and a indicates a value perfect correlation”Forskel of negative -1.0 134). (Pallant, lige koefficientværdierved anvendes angivelsen af, hvor grænsengår mellem en svag, en- mid del- og en stærk sammenhæng. Følgende værdier anvendes i dette studie: 0.1 ≤ Spearman´s rho ≤ 0.29 = svag sammenhæng; 0.3 ≤ Spearman´s rho ≤ 0.49 = middel sammenhæng; 0.5 ≤ 134). sammenhæng (Pallant, = stærk Spearman´s ≤ 1.0 rho flere har eller binær er variabel uafhængige den om af, Afhængigt variabler. afhængige flere eller (Djur vælges regressionsanalyse logistisk multinominel en eller binær en kan kategorier, to end SOM-instituttet SOM-instituttet ved Göteborgs universitet gennemfører hvert år den nationale SOM-undersø- Vi anvender korstabeller for at kunne påvise frekvensfordeling og procentsammenregning ved af en afhængig variabel effekten at undersøge på en for regressionsanalyseLogistisk anvendes 1 2 3 Audunson, Ragnar, Audunson, Aabø,Ragnar, Svanhild, Evjen, Blomgren, Sunniva, Roger, Jochumsen, Henrik, Larsen, Håkon., Rasmussen, Casper, Vårheim, Andreas, Johnston, Jamie og Koizumi, Masanori (2019): “Public as an infrastructure for a sustainable public sphere: A comprehensive review of https://doi.org/10.1108/JD-10-2018-0157. research” 773-790. Journal, 75(4), of Documentation Asplund, Stig-Börje. og Pérez Prieto, “Young working-class Héctor men (2017): do not read: or do they? Challenging the dominant discourse of reading”, Litteratur DOI: 10.1080/09540253.2017.1303825. Noter lig kilde til inspirerende forskningsideer, I arbejdet med denne artikel har vi identi artikelvi denne har med arbejdet I forskningsideer, inspirerende til kilde lig ficeret mange interessante sammenhænge, som vi håber at kunne udforske videre, fol rolle fra,og hvilken lydbøger deres får lydbogsbrugere eksempelhvor for som proces. spiller i den kebibliotekerne

passage |83 | sommer 2020 86 Wallin m.fl. 1.3.indd 86Wallin m.fl. 1.3.indd 86 wallin, michnik & eriksson |lydbogsbrugere og folkebiblioteket 87 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 - - In- Journalof Sprickor. i fasaden Göteborgs - universi - 1: samhällsvetens verktygslåda Statistisk Ljudboken: hur den digitala logiken påver logiken digitala hur den Ljudboken: . stiltje och Storm Göteborgs SOM- universitet: Larmar och gör sig till. sig Larmargör och Göteborgs universitet: Statistisk verktygslåda 0: att förstå och förändra världen världen förändra och 0: att förstå verktygslåda Statistisk Bibliotek Bibliotek 2018: offentligt finansierade. bibliotek Stockholm: Kungliga , 22(3), 409-422. DOI: 10.1177/1461444819863407 DOI: 409-422. 22(3), , New Media & Society , 76(1), 197-211. https://doi.org/10.1108/JD- Journal, of Documentation 76(1), 197-211. Libraries and identity: The role of institutional self-image and identity in the the in identity and self-image institutional of Librariesrole The identity: and Den nya stadens bibliotek: Om teknik, av förnuft bibliotek: stadens Den nya känsla i gestaltningen och . Göteborg: Nordicom. Göteborg: . e-book market Books Swedish in the Players on screens: tet: SOM-institutet. SOM-institutet. tet: Eriksson, Catarina og Michnik, Katarina “Allas (2019): bibliotek?” I Ulrika Andersson, Björn - Rön nerstrand, Patrik Öhberg & Annika Bergström (red), institutet. om Hoffmann!” Barnboken (2005:2), 60-62. mycket “låter” Anna (2005): “Det Grettve, Alice og Hedda, Wikberg, ErikO’Connor, (2019): Hanner, Barmark, Mimmi og Djurfeldt, Göran (2015): (2015): Göran Djurfeldt, og Mimmi Barmark, med siffror Studentlitteratur. . Lund: - Wil og Birgitta Wallin, Kersti, Skans Nilsson, Elena, Maceviciute, Lars, Höglund, Annika, Bergström, (2017): D. Thomas son, Blank, Grant og Groselj, “Dimensions Darjaof Internet (2014): use: amount, variety and types” 417-435. formation,, 17(4), & Society Communication Press. University Oxford . Oxford: methods Social research Bryman, Alan (2012): Carlsson, Hanna (2013): 632-649. , 71(4), Documentation analysis and libraries“Public review a theand web: social (2019): Lindsey Harper, og Namjoo Choi, of the existing literature”, Studentlitteratur. . Lund: metoder kaplig orsaksanalys med kvantitativa Andersson,Ulrika i samhälleberget” på “Biblioteket KatarinaMichnik,(2018): Eriksson,og Catarina Anders Elina Carlander, Lindgren & Maria Oskarsson (red), . folkbibliotek upplevelsestadens kunskaps- och (Doktorsavhandling) Lund: Lunds universitet. http:// portal.research.lu.se/ws/files/6166490/4064813.pdf. Carlsson, Hanna (2015): “Researching public libraries and the social web, 2006-2012” 04-2019-0073. (2018): Ola Stjärnhagen, og Rolf Larsson, Göran, Djurfeldt, . Stockholm: Svenska Förläggareföreningen. Svenska . Stockholm: framtiden och konsumtionen kar marknaden, Hansson, Joacim (2010): kan-och-utveckling/biblioteksutveckling/digitalt-forst.html Kungliga biblioteket (2019): biblioteket. emergence of new Chandos. types of libraries. Oxford: emergence Have, Iben og Stougaard Pedersen, Birgitte (2020): “The Circuit in Digital : revolution” silent the Voicing Nordicom. . Göteborg: 2018 Mediebarometer Karin UlrikaHellingwerf, (2019): og Facht, Höglund, Lars (2017): “Biblioteken fortsatt välanvända med J.Ohlsson, H. Oscarsson höga & M. betyg” Oskarsson (red), I U. Andersson, SOM-institutet. SOM-institutet. Kann-Christensen, Nanna og Andersen, Jack accountability and forms Journal of recognition” , of Documentation ciency, (2009): 65 “Developing (2), the 208-222. : Between doi:10.1108/00220410910937589. effi- Kaplan, Andreas, og Haenlein, Michael “Users (2010): of the world, unite! The challenges and op- portunities of social media” Business Horizons, 53(1), 59–68. Kungliga biblioteket (u.å.): “Biblioteksstatistik” Tilgængelig på: https://www.kb.se/samverkan- och-utveckling/biblioteksstatistik.html. Kungliga biblioteket (2020): “Digitalt först” Tilgået 1. Marts 2020 på https://www.kb.se/samver Wallin m.fl. 1.3.indd 87Wallin m.fl. 1.3.indd 87 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 - Fritt eller Användarna Journal of Docu- Performance Measurement and Performanceand Measurement Reading Still Matters: What the What the Matters: Reading Still . Tilgået 18. December 2019 på https://www. December . 2019 18. Tilgået Talböcker , 37(2), 255-262. https://doi-org. 255-262. LibraryThe Electronic 37(2), , . 2014 Branschstatistik Stockholm: Svenska Förläggareför The Untold Story of the Talking Book. Story Talking The Untold of the Cambridge, MA: Harvard University , Record Libraries Cultural & the 41(4), 487-496. - http://www.jstor.org/sta . Maiden- using SPSS. analysis data SPSS survival guide to by step manual: a step eningen. subscription- of timespaces the Exploring read: to “Time (2020): Jan Nolin, og Elisa, Wallin, Tattersall https://doi.org/10.1177/1461444819864691. 61-88. 22(3), based ”,, Society & Media New librarybooksdigitalpublic of on acquisitions” books:impact The edge “Cutting (2008): Lisa Taylor, Journal Librarianship, 20(1), 51-61. Resources of Electronic Titangos, Hui-Lan (2018): “Library services for all ages – building economical, equal, and audio collections”. Library, plete Management 39(1/2), com- https://doi-org.lib.costello.pub. 116-142. hb.se/10.1108/LM-05-2017-0048. library”.thepublic using of the odds increases use “Internet (2012): Pertti Vakkari, doi:10.1108/00220411211256003. , 68(5), 618-638. mentation . Westport, CT: Libraries Unlimited. CT: Reveals about Reading, Libraries, and Community. Westport, Research Rubery, Matthew (2016): Lieu, Angela og Zhao, Dangzhi (2019): “How much“How Lieu, Angela og of Zhao, libraryDangzhi (2019): digital content is checked out but ne- models” lending refined for call A used? ver Press. Sociological foundations of librarianship. London: Asia Publishing House. Shera, Jesse (1970): Sin, Sei-Chin Joanna og “Displacement Kwon, Nahyun or (2017): complementarity? Assessing the Singapore”, and Korea, South U.S., the in usage library public and media social between relationship Library & Information, 39(3), 169-179. Science Research Svenska Förläggareföreningen (2015): lib.costello.pub.hb.se/10.1108/EL-10-2018-0208. Michnik, Katarina (under udgivelse): “Who is the digital public library user?” I L. Ellis & D. Baker, Information in Digital Directions , Chandos Publishing. Future Myndigheten för tillgängliga medier (u.å.): mtm.se/produkter-och-tjanster/talbocker/. Norberg, om folkbibliotekens En studie på folkbiblioteken. Insatser för kompetens digital Ida (2017): och Kommuner Regioner. . Sveriges delaktighet med digital arbete Nowé Hedvall, Karen, Lindberg, Jenny, Michnik, Katarina og Ögland, Malin (2019): för ökad digital satsningen inom den nationella arbete i fokus: Folkbibliotekariers digitala först med det i Borås. . Borås: Högskolan kompetens Nyberg, Rosén, Jan, Pia Lindbäck,Janné, Strömbäck, Sara Per, & Nilsson, Anders (2013): Förläggareföreningen. Svenska . Stockholm: gratis?framtid bokens Den digitala 25 marts 2020: https://som.gu.se/om_som. SOM”, Tilgået “Om (2010): SOM-institutet. Julie (2010): Pallant, doi:10.1108/14678041011026838. 9-24. Metrics, 11(1), Preer, Jean. L. (2006): ““Louder Please”: Using Historical Research to Foster Professional tity Iden- in LIS Students”. ble/25549366. Laura Ridenour, & We There Calculating “Are Jeong, Yet? Time Wait Wooseob (2016): for Popular DOI: 10.1080/01616846.2016.1163967. Public LibraryDigital Titles”. , 35(2), 136-151. Quarterly Ross, Catherine, McKechnie, Lynn & Rothbauer, Paulette (2018): head: Open University Press/McGrawHill. head: Open University “Burningexploratory An icebergs. platformspresent melting of and analysis (2010): Ole Niels Pors, libraries”. in the and cross-pressures public challenges strategic

passage |83 | sommer 2020 88 Wallin m.fl. 1.3.indd 88Wallin m.fl. 1.3.indd 88 wallin, michnik & eriksson |lydbogsbrugere og folkebiblioteket 89 07.05.2020 15.2107.05.2020 15.21 - Selling and lending e-books: Changes in the Swedish literary Swedish (Doktorsav e-books:the field. lending in and Selling Changes . analyser och trender Stockholm: Svenska marknaden, - Bokhand 2018: Boken Wallin, Wallin, Birgitta, Tattersall Wallin, Elisa og Gunnarsson Lorentzen, David “Bokläsning (2019): och den svenska bokmarknaden”. I Ulrika Andersson, Björn Rönnerstrand, Patrik Öhberg SOM-institutet. universitet: . Göteborgs stiltje och Storm (red), Bergström & Annika Birgitta (2019): Wallin, och Förläggareföreningen. Svenska lareföreningen handling) Borås: Valfrid. Wikberg, Erik (2018): Wallin m.fl. 1.3.indd 89Wallin m.fl. 1.3.indd 89