AltAlt omom valgenevalgene

NR. 6. DECEMBER 2001. 5. ÅRGANG

41413.4873.487 stemmerstemmer ogog 2222 MF'ereMF'ere tiltil DFDF HistoriskHistorisk mulighedmulighed forfor atat ændreændre fremmedpolitikkenfremmedpolitikken Thulesen Dahl chef for Finansudvalget leder Kriserne i Danmarkshistorien er utallige. Valdemarerne ryddede godt op, vi over- levede statsbankerotten og kom frelst igennem englandskrigene. Den allerse- neste krise, tyskernes besættelse i fyr- rene, varede fem år, og skabte for visse familier sorg og ulykke, men da landet vågnede den 5. maj, var det atter forår. Generelt er landet således kommet igennem kriserne og krigene. Kun tre gange har Danmarkshistorien budt på katastrofer. I alle tre tilfælde er der tale om begivenheder, som har rok- ket ved selve fundamentet for den dan- ske nation. For tiden gennemlever vi den tredje, som - såfremt der ikke gribes ind nu - ad åre kan vise sig at blive den største. I 1658 blev Danmark en tredjedel min- dre - ved tabet af Skåne, Halland og Ble- kinge. En overgang var hele Danmark - Danmarkshistoriens tre katastrofer... på nær hovedstaden - på svenske hæn- der, og kun en folkelig, heltemodig ind- kravet på hjemstavnen. 6.000 unge lende hurtigt indvandring og fødsels- sats i forbindelse med Stormen på Kø- mænd mistede livet. mønstre er i færd med at ændre vort benhavn, hindrede nationens totale Disse to katastrofer var dog kende- lands etniske og kulturelle sammen- udslettelse. tegnet ved en national samhørighed. Vi sætning. Med god grund - for allerede Med katastrofen fulgte i Skånelan- vidste, hvor vi stod. Om fjenden var nu er hver fjerde nye medborger enten dene en grusom etnisk udrensning. Det svensk eller tysk var folket enigt - grund- indvandrer eller barn af indvandrere, og antages, at henved 60.000 skåninger fæstet i kærligheden til folk og fædre- om 60 år vil halvdelen af landets be- blev fordrevet, og flygtede over Sundet, land. folkning være af islamisk tro. hvor de dog naturligvis hurtigt - da de jo Dette er ikke tilfældet med hensyn til Det er lykkeligt, at selv de eksperter, var danske - blev assimileret i den sjæl- Danmarkshistoriens tredje store kata- som i årevis har leget gemmeleg, nu står landske hverdag. Et endnu større antal strofe, som vi i disse år befinder os midt frem med advarsler. Det er ikke nyt i mistede livet - enten i modstandsbevæ- i. Truslen mod nationens fundament er historien, at sådanne sidste dages gelsen eller som tvangsudskrevne i den af en karakter, som set i historiens bag- hellige forskræmte dukker frem, når svenske hær. klogskab virker endnu mere foruroligen- virkeligheden overhaler drømmerierne. Skåne var i århundreder selve centrum de end tidligere, men denne gang er det Ét har de ret i, eksperterne: At det i Danmark. Her lå ærkebiskoppernes sæ- danske folk splittet. Familier er spaltet, største problem det danske folk har de. Her var 300 af Danmarks dejligste venskaber er på prøve. Danskere spilles måttet slås med er misinformationen. En herresæder og et tilsvarende antal mid- ud mod danskere. årelang fortielse og fordrejning af, hvad delalderkirker, og her levede en befolk- der rent faktisk foregår - og værst: En ning, som følte sig danske, talte dansk, Den tredje katastrofe fortielse af, hvad der venter os, såfremt tænkte dansk. For disse skåninger var vi lader stå til. det at skulle skifte nationalitet et ube- Starten på Danmarkshistoriens tredje Folketingsvalget den 20. november gribeligt traume, der endnu ikke er katastrofe fandt sted i 1983, da udlæn- 2001 var det danske folks stærke mar- faldet på plads. For den del af Danmark, dingeloven blev vedtaget. Arkitekten kering af, at kursen skal og må ændres. der blev tilbage, var tabet ubeskriveligt. hed Hans Gammeltoft-Hansen og byg- Og situationen er heldigvis endnu ikke Og man måtte ty til historieforfalskning mesteren Poul Schlüter. Begge - af sind - uløselig. Det påhviler det nye Folketings og fortrængning for at lindre smerten. gemytlige, men behagesyge personlig- medlemmer at rydde op i det virvar, de To århundreder senere mistede vi heder, der næppe havde nogen anelse bange og sløsede forgængere i tinget Sønderjylland, om end den nordlige del om, hvad de satte i gang. lod virkelighedsfjerne lobbyister skabe som bekendt kom hjem. 1864 blev et I dag falder demografer over hinan- den gang i begyndelsen af firserne. Vi årstal, som endnu vækker følelser. Søn- dens og egne ben for at advare. De er- bliver nødt til det. Alternativet er ikke til derjyderne måtte betale en høj pris for klærer sig nu chokeret over, hvor svim- at holde ud at tænke på... indhold Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 5. årgang, nr. 6 / December 2001. ISSN: 1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Nyhedsbrev Alt om lokalvalgene 20-23 Michael Rex, Anders Skjødt, Rasmus Thor Hjordt Brev fra Pia Kjærsgaard 3 og Anders Holm Thomsen. Artikler og indlæg Krarup og Langballe i Folketinget 24-25 udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Den nye politiske virkelighed Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 - Camre vurderer 4-5 Udvalgsposter til DF 26-28 København K. tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. www.danskfolkeparti.dk // [email protected] Næste nr. udkommer lørdag den 23. februar Danmarks yngste Året gang (4) 29 2002. Deadline for kalender o.l. er den 10. folketingsmedlem 6 februar. Das Vaterland & Jihad (2) Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forside: Scanpix Euro-løgnene holdt ikke 7 naziforbryderne fandt asyl i de arabiske 30-31 Vi ved, et fjeld kan sprænges, Alt om folketingsvalget 8-19 og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, Den nye folketingsgruppe Bagsiden som ikke vil det selv.

2 nyhedsbrev En stor tak sender jeg de 413.487 dan- lukke øjnene. skere, som valgte at stemme på Dansk Man kan kun ytre sin store ”bekym- Folkeparti. Jeg er meget taknemmelig ring” for vores naboland Sverige, fordi for støtten. Års slid og slæb og mange dér tillader aviserne ingen debat over- knubs og øretæver bar frugt ved valget. hovedet. Som et folk af strudse stikker Så nytter det alligevel at blive ved og de svenske magthavere hovedet i bus- aldrig give op. En speciel tak vil jeg ken, mens deres land hurtigere end Dan- sende vore tillidsfolk landet over for et mark bliver overrendt med fremmede. flot arbejde. Almindelige svenskere må se deres Dansk Folkeparti blev sammen med land løbet over ende, mens medierne og valgets sejrherre. Men det bed- politikere i samdrægtighed holder be- ste ved valget er ikke kun Dansk Folke- folkningen fast i en mental skruestik, partis fremgang til 22 mandater, men at hvor al kritik holdes ude eller identi- der samtidig blev en så stor fremgang ficeres som nazisme. Sverige er proble- for det borgerlige Danmark, så der bli- met. Ikke Danmark. ver en handlekraftig VOK-blok med fler- I øvrigt er det værd at bemærke, at tal i Folketinget. Det betyder, at Folke- det store stemningsskred fra Socialde- tinget ikke længere behøver at tage Danmark som mokratiet og over til Venstre blev skabt i hensyn til Det Radikale Venstres globale 1999 på grund af efterlønsreformen og samvittighed, CDs pudsede glorier eller Poul Nyrup Rasmussens åbenbare løf- Kristeligt Folkepartis forsøg på at skabe foregangsland tebrud. Da tabte Nyrup magten. Siden sig et billede som garanten for alt, hvad 1999 har alle meningsmålingerne peget i der er godt. Den købte de danske vælgere ikke. samme retning, og den såkaldt hårde VOK-flertallet betyder, at der for Danskerne er et jordnært folk, der ikke tone i valgkampen ændrede kun lidt. CD første gang er flertal i Folketinget for at finder sig i hvad som helst. Langmo- røg ud, og vi gik stærkt frem. få gennemført de stramninger indenfor digheden og tålsomheden er næsten for På lang sigt vil det danske valg vise sig udlændingepolitikken, som Dansk Folke- stor, for hvor ville vi i Danmark dog væ- at være et signalskifte i europæisk po- parti altid har kæmpet for. Den 20. no- re sparet for mange problemer, hvis der litik. At Poul Nyrups skandinaviske kolle- vember 2001 blev således en glædens for fem eller ti år siden var strammet op ger træder en falden kammerat til und- dag for Danmark. på indvandringen. Sådan som Dansk Fol- sætning i nødens stund er godt nok keparti hele tiden har ønsket. Men bed- forargeligt, men svenskernes politiske Parlamentarisk indflydelse re sent end aldrig. dømmekraft har i årtier været sat ud af Vælgernes dom var tydelig. Men ligeså kraft. For første gang har Dansk Folkeparti tydelig var de europæiske politikeres Langt mere interessant er det, at den parlamentarisk indflydelse. Vi udgør en kritik. Det sidste valgsted var næppe britiske premierminister Tony Blair lyk- del af regeringens parlamentariske fler- lukket, før anklagerne haglede ned over ønskede med tal. Men det betyder også, at vi ikke kan danskerne. Nyrups socialdemokratiske valget. Hovsa. Og det måtte vi læse i få alle vore mærkesager igennem. Mag- kolleger var ”bekymrede”. Hvor er det små notitser i de danske aviser, mens ud- tens tid er også kompromisernes tid. dog infamt af den svenske statsminister sagn fra belgiske politikere, hvis navne vi Jeg håber, vore vælgere har forståelse Göran Persson offentligt at ytre sin ikke kender, bliver bragt som hoved- for det. Men sådan er indflydelsen. Det bekymring, bare fordi en socialdemokra- nyheder i dansk TV. Bemærkelses- samme må Venstre og Konservative, når tisk kollega stemmes væk fra magten. værdigt. De danske medier har også no- de skal bøje deres synspunkter mod For det er i virkeligheden en brænde- get at lære. Den tyske kansler Gerhard vore. mærkning af danskerne. ”Fremmed- Schröder har ikke villet kritisere det Men jeg kan love den knapt halve mil- fjendtligheden lyser ud af det danske danske resultat. For siden 11. september lion danskere, som krydsede ved liste O, valgresultatet”, fulgte den finske stats- har Tony Blair og Gerhard Schröder at vores aftryk bliver tydelige i de næste minister op. været travlt optaget med at optrævle fire års folketingsarbejde. Og allertyde- Den dominerende religion blandt eu- det terrornetværk, som stod bag atten- ligst på udlændingepolitikkens område, ropæiske politikere i dag er: tatet mod World Trade Center og som hvor DF har ført an, men hvor der bag * at al kritik af fremmedpolitikken har tråde langt ud i samfundet. Sådan de lukkede døre er mere enighed end bunder i had, noget ændrer holdninger. blikket udefra lader ane. * at der ikke er og aldrig kan blive 11. september skabte et ændret bille- Socialdemokratiet fik en lærestreg reelle problemer med fremmede, de. At det ikke har kunnet trænge ind i ved folketingsvalget. Men kommunalt * at fremmede pr. definition beriger, svenske og finske politikeres hjerner, er klarede Socialdemokratiet sig mange hvorfor kun fremmedhadere kan påstå værst for dem. steder godt, nemlig de steder hvor so- det modsatte cialdemokratiske borgmestre havde tur- * at Europa i øvrigt har behov for det tage om nælden og diskutere flygt- mange millioner flere fremmede. ningepolitik. I Herlev, Brøndby, Ishøj, Ballerup og Hvidovre vandt borgmestre- Bekymret over Sverige ne over deres borgerlige modstandere. Når Socialdemokratiets top ikke kan Danmark er et foregangsland i Europa og ikke vil lære af deres lokale succeser, ved at udfordre den politiske religion, kan det kun skyldes, at for Mogens Lyk- der har besat eliterne i alle lande. Dan- ketoft og Poul Nyrup Rasmussen har kol- skerne har endnu engang opført sig som legernes vurdering i EU været vigtigere barnet i kejserens nye klæder, der ikke end de danske vælgere. Hvis man vil lader sig spise af med floskler og fraser. være EU-politiker, må man ikke tale om Ligesom da danskerne forkastede den problemer med indvandring. Så hedder fælles mønt sidste år. Problemerne ved omkvædet berigelse, mangfoldighed, indvandringen er reelle. De kan og bør og tolerance. diskuteres. De kan ikke forsvinde ved at Pia Kjærsgaard 3 indvandrerdebat

Efterhånden er det vel gået op for os, at det er virkelighed: Det lykkedes den 20. november i år for første gang siden 1929 at skabe et flertal, som kan regere Danmark uden Det Radikale Venstre og uden Socialdemokratiet. Der var i 1973-74 et flertal udenom de to nævnte partier, men det kunne som bekendt ikke regere landet, fordi det omfattede Glistrups Fremskridtsparti, som var så urealistisk og inkompetent, at det reelt gav Socialdemokratiet og De Radikale den afgørende indflydelse 1970'erne igennem. Vi er nu i den nye situation, at Danmarks udvikling kan bestemmes af tre store partier, Venstre, Dansk Folke- parti og Konservative. Flertallet er efter danske forhold massivt. 94 mandater plus to nordatlantiske. Det giver grund- lag for en langt mere stabil reformpolitik end det, der kan præsteres af en regering, der zigzagger frem mellem skiftende flertal og må acceptere at blive afpresset usag- lige indrømmelser til en række små par- - har givet sig tier, som ikke re- selv fire præsenterer væ- måneder til at sentlige dele af væl- få strammet gerne. udlændinge- Det er vigtigt at politikken. Det gøre sig klart, hvor- danske folk for vælgerne har afventer med gennemført dette spænding hans historiske skift. Der "pakke" knytter sig nemlig nogle stærke forventninger til det nye flertals indsats, og bliver disse forventninger ikke indfriet, bliver flertallet en engangsforeteelse. Jeg er ret sikker på, at vælgerne har to hovedønsker om en ny politik. Det første drejer sig om omfattende strukturreformer af samfundet. Det andet om en betydelig stramning af den tilstrømning af mennesker fra fremmede kulturer til Danmark, som truer med at ændre landets befolkningssammen- sætning, dets sociale vilkår og hele kultur.

SR-dominans brudt

Vores samfund er kendetegnet af de mange års socialdemokratisk-radikal dominans, som har ført til et stift, over- DenDen nyenye politiskepolitiske reguleret, skattetynget system, hvor vig- tige serviceydelser især indenfor hospi- talsvæsen, ældrepleje og uddannelse ik- ke har fulgt med de voksende krav, og virkelighedvirkelighed hvor den stadigt øgede indkomstover- førsel til mennesker i de aktive alders- klasser har en gøgeungeeffekt på mid- mennesker i de aktive aldersklasser er med stadig flere sagsbehandlere, flere lerne til samfundets serviceydelser. udenfor arbejdsmarkedet set i forhold til rådgivere, råd og nævn skal reformeres, Flertallet af vælgerne forventer en 1960'erne - samtidig med, at der mang- og hele den offentlige tilskudspolitik reformpolitik, der gør op med formyn- ler arbejdskraft i erhvervslivet, og der skal analyseres og underkastes en nytte- dersamfundet. Arbejdsmarkedspolitik- ikke er personale nok til ældreforsorgen vurdering. ken skal fornys, så vi ikke vedvarende er og til at gøre rent på hospitalerne. Den Samtidig skal grundige analyser føre i den situation, at 3-4 gange så mange vildtvoksende offentlige administration til reformer, som giver borgerne mere 4 , Dansk I valgkampen bliver mange store gien, der som vanligt opfører sig, som Folkepartis medlem af emner let til slagord, og alt for ofte er om landet kunne tåle at kaste med sten. EU-parlamentet, giver der ikke tid til den grundige debat, som Belgien, som er EUs næstmest korrupte sin vurdering af vi kunne ønske, men jeg er overbevist land, har voldsomme uløste problemer valgresultatet - og om, at det store flertal af danskerne med sine indvandrere. specielt af af sin godt ved, at bedre sygehuse, afskaffelse Der er en voldsom kriminalitet og tidligere kollega, af ventelister, bedre ældreforsorg osv. indvandrerne stjæler og tigger i stor stil i Bertel Haarder og den ikke blot er noget, man beslutter, men Bruxelles gader, fordi den offentlige rolle, han er tiltænkt er forandringer, som forudsætter andre støtte er minimal. samtidige forandringer, som ikke er så Jeg kan garantere, at modviljen mod lette at sætte på en valgplakat. indvandringen er mange gange større i Belgien end i Danmark, men der tales Grænser for forandring ikke højt om den. Den belgiske statsministers, hr. Ver- Det andet hovedønske, for ikke at hofstadts, kritik af den nye danske sige krav, vælgerne har i forhold til det regerings planer bunder simpelthen i, at nye flertal, er en ny udlændingepolitik. han ikke har fantasi til at forestille sig, at Det var ganske klart valgets hovedem- noget land kan indrette sig med en så ne, selvom de gamle regeringspartier åben pengekasse overfor udlændinge, ikke kunne lide det. Det måtte som Danmark har gjort. Men det gør nødvendigvis blive et hovedemne i takt det ikke mindre utiltalende, at den med, at problemerne med kultursam- begiske regering truer med at mobi- menstød og økonomisk belastning af lisere EUs menings- og sindelagskontrol danskerne voksede, uden at regeringen mod Danmark. viste vilje eller evne til at løse proble- merne. Haarder og EU-systemet Udlændingepolitikkens centrale place- ring i vores samfund er ikke udtryk for På den baggrund er det interessant, racisme eller fremmedhad, sådan som at Anders Fogh Rasmussen netop har venstrefløjen gerne påstår. Den er ud- udnævnt Bertel Haarder til minister for tryk for, at der i ethvert samfund er flygtninge og indvandrere. Bertel Haar- grænser for, hvor mange forandringer der har indtil ministerudnævnelsen og trusler, man kan udsætte befolk- siddet i EU-parlamentet, og har bl.a. væ- ningens gennem århundreder udviklede ret medlem af parlamentets udvalg for livsform og normer for. borgerlige frihedsrettigheder og indre Fremskrivningen af antallet af menne- anliggender, hvor jeg også selv sidder. sker med en fremmed kultur, de økono- Sidste år var Bertel Haarder ordfører på miske byrder og hele presset på vel- det menneskerettighedscharter, som EU færdsstaten, de oplevede eller doku- vedtog for at demonstrere en korrekt- menterede trusler mod den personlige hed, der overgår selv Europarådets. sikkerhed, og de politiske trusler, som Ret beset er udnævnelsen nok en god de mest rabiate indvandreres talsmænd ide, fordi Bertel Haarder vil have lettere og politiserende imamer fremsætter, ved at overbevise EU om, at der er god opleves af et stigende antal danskere grund til at ændre den danske lovgiv- som et forvarsel om det frie, åbne, ning - og at vi derved ikke overtræder demokratiske, danske samfunds sam- nogen gældende konvention. Det er jo menbrud. Den åbne terrorisme med dog helt fantastisk, at lande, som yder baggrund i de rabiate islamiske stater, en trediedel af den udviklingsbistand, som ramte den vestlige verden med Danmark yder, stiller sig op og kritiserer angrebene den 11. september på os for at skære ned til det niveau, de New York og Washington har klart ikke selv er nået op på. Det er fan- forstærket forståelsen for, at hele den tastisk, at lande, der som Belgien giver vestlige kultur er truet. asyl til 13 pct. af det antal flygtninge, de Derfor vil kravet om både en ny skulle tage imod, hvis de skulle nå udlændingepolitik og en stærkere vest- Danmarks niveau, tillader sig at kritisere lig alliance mod terror og underudvik- os. ling ikke kunne tilsidesættes af nogen Dansk Folkeparti har megen forstå- regering. else for de vanskelige opgaver, den nye Det store spørgsmål er nu, hvordan regering står overfor. Det er åbenbart, regeringen Anders Fogh Rasmussen vil at regeringens mål ikke kan nås uden takle de store opgaver, som regeringen vores stemmer - regeringens eneste har skabt forventning om, at den vil alternative mulighed for et flertal i løse. Reformpolitikken kræver tid; man Folketinget er et samarbejde med ændrer ikke et kompliceret samfund Socialdemokratiet, og det vil umulig-

Foto: Scanpix som det danske på hverken et halvt eller gøre, at der kommer nogen reformer. frihed til at vælge den offentlige service, et helt år, men dog nok i en valg- Vi forventer ikke revolutioner indenfor de ønsker. Alene gennem en sådan ind- periode, hvis viljen og kræfterne er til de første 100 dage, men vi vil holde sats kan skattetrykket nedsættes - det er stede. regeringen fast på de løfter, den har let nok at love skattenedsættelser, men Udlændingepolitikken er endnu van- givet vælgerne under valgkampen. den egentlige opgave består i at fjerne skeligere. Allerede fra starten er regerin- Lever regeringen op til det, vil den udgifter, som ikke er nødvendige for gen løbet ind i kritik udefra, ikke mindst opleve Dansk Folkeparti som en aktiv og borgernes velfærd. fra EUs nuværende formandsland, Bel- loyal partner. 5 valg 2001 Første teenager i tinget

Hun blev Danmarks yngste folketings- dets unge og ældre bl.a. skal finansieres medlem nogensinde. Det regnede de ved reguleringer i ulandsstøtten og kul- danske medier hurtigt ud, så i dagene turstøtten. efter valget var der næppe den avis, Samtidig er Karina Sørensen også enig radiokanal eller TV-station, der ikke rev i Dansk Folkepartis udlændinge- og rets- og flåede i Karina Sørensen for at få et politik, som var de emner, der oprindelig interview. 1692 personlige stemmer blev tiltrak hende hos Dansk Folkepartis Ung- det til i Vejle Amt og dermed var vejen dom. banet til Folketinget for den 19-årige Karina mener, at Danmark skal løse handelsskoleelev fra Almind mellem sine egne problemer, før vi begynder at Kolding og Vejle. løse andre landes. Karina Sørensen er det man kalder en Den unge MFer ved godt, at hun ganske almindelig sød dansk pige, der ikke fra den ene dyrker styrketræning, går på jagt med dag til den anden sin far og nyder sin faste kæreste i sin skal revolutionere Karina Sørensen egen lejlighed. unge og ældres - et friskt og Og selvom hun som niårig havde en vilkår, og hun vil da ungdommeligt drøm om at blive borgmester, blev også selv snuse lidt pust på det interessen for Dansk Folkepartis politik mere til det poli- gamle først for alvor vakt, da hun efter 10. tiske arbejde, før Christiansborg. klasse startede på Kolding Købmands- hun beslutter sig til Vejle Amt stemte skole. hvilke sager, hun vil overraskende Siden gik det hurtigt: I 1999 blev hun tage op. I øvrigt den kun 19-årige medlem af DFU og var endog en over- mener hun, at det Karina ind i gang næstformand i Vejle Amt. Senere vigtigste er at have Folketinget. overtalte hun også sine forældre til at nogle politiske melde sig ind i partiet.. holdninger. Og Karina har allerede sine egne me- Selv var hun overrasket over at blive ninger om, hvorledes Danmark bør ind- valgt til Folketinget. Allerede dagen ef- rettes. ter valget ringede Dansk Folkepartis for- F.eks. finder hun det dybt uanstæn- mand, Pia Kjærsgaard, for at ønske hen- digt at skille ægtepar ad, blot fordi den de til lykke, og da Karina fortalte hende ene bedømmes til at være for rask til en om de hektiske timer, svarede Pia Kjærs- plejehjemsplads. Og hun synes også, at gaard, at hun bare skulle tage det roligt det skal være en naturlig ting, at alle og lade virakken falde til ro. ældre har krav på en bolig, der er - Pia Kjærsgaard har støttet mig med tilpasset deres behov. tillid og opbakning, så nu glæder jeg Men ældrepolitikken er ikke det ene- mig til at komme ind og arbejde for de ste, der ligger Karina på sinde. I sin valg- stemmer vælgerne har givet mig, siger kamp har hun navnlig fokuseret på ung- Karina Sørensen, som håber, at borger- domspolitik, herunder højere SU, flere ne i Fredericia og Børkop vil betragte ungdomsboliger og uddannelse. Og Ka- hende som deres lokale repræsentant rina mener, at forbedringerne for lan- på tinge.

Et år efter krone-afstemningen: Usandhederne afsløret Det bør ikke være gratis for politikere at de industriens, fagbevægelsens og rege- Rasmussen overtrumfede alle ved en er- true og at give løfter. Begge dele fik ringens ledende folk. Dansk Industris klæring om, at han ville oprette en vælgerne i rigt mål i forbindelse med administrerende direktør Hans Skov krisestab i tilfælde af et nej. krone/euro-afstemningen for godt et år Christensen opfordrede sine medlemmer En gennemgang af løfter/trusler - og siden. Men hvordan gik det så med de til at fortælle deres medarbejdere, en efterfølgende konstatering af den løfter og trusler, der blev afgivet af hvilke alvorlige følger et nej ville få for faktiske situation her godt et år efter, gi- ledende politikere, organisationer, re- beskæftigelsessituationen. LOs formand ver dette bemærkelsesværdige resultat: daktører, eksperter af en hver art - som Hans Jensen gjorde konsekvenserne havde nok at gøre med at få danskerne håndgribelige ved direkte at sætte tal Krone-modstandernes påstande: til at stemme ja til euroen, og som på, hvor meget det ville koste i real- 1. Renten vil stige. forudså forfærdelige scenarier i tilfælde lønsnedgang for den gennemsnitlige 2. Ledigheden vil stige. af et nej. lønmodtager. Det ville koste 5.450 kro- 3. Finanspolitikken må strammes. De økonomiske konsekvenser af et ner om året. 4. Aktiekurserne vil falde. nej blev generelt betegnet dystre af bå- Daværende statsminister Poul Nyrup 5. Kronen bliver svækket. 6 Foto: Scanpix

6. Vi får valutakrise. 9. Selv efter terrorangrebet på USA Danmarks IT-sektor, højteknologisk og 7. Huspriserne vil falde. ligger euroen 7-8 % under kemisk industri. Dermed er der tale om 8. Udenlandske investeringer i dollaren. bidrag til et tidssvarende økonomisk Danmark vil falde. 10. Dansk økonomi har aldrig været grundlag for fremtidens Danmark, idet 9. Euroen vil stige i kurs. stærkere. Vor inflation er nu disse moderne industrier naturligvis 10. Dansk økonomi svækkes. under euro-inflationen. også er morgendagens industrier. 11. Det går galt på længere sigt. 11. Reaktionen på aktiemarkedet og Rundspørgeundersøgelser blandt in- 12. De økonomiske vismænd tager de store udenlandske invest- vestorer bekræfter da også, at det fejl. eringer viser, at erhvervslivet tror netop er udsigten til en sund og stabil 13. Danmark mister indflydelse. på fremtiden i Danmark. dansk økonomi, der har været udslags- 12. Vismændene fik ret. givende for placeringer af ”high-tech”- Sådan gik det i virkeligheden: 13. Hans Hækkerup udnævnt til investeringer her i landet. Dette forhold 1. Renten faldt. international toppost i Kosovo var eksempelvis af betydning, da den 2. Ledigheden faldt. efter euro-nej’et. store amerikanske virksomhed BIOGEN 3. Finanspolitikken blev slækket. Helt aktuelt bekræftes konklusionen i besluttede at investere i Danmark efter, 4. Danske aktier har klaret sig bedre FNs netop offentliggjorte undersøgelse, at Holland og Irland var blevet siet fra. end udenlandske aktier. World Investment Report, hvori Dan- Beslutningen om denne tre milliarder 5. Kronen er styrket over for euro. mark efter euro-nej'et betegnes som kroner store investering, der er den 6. Valutabeholdningen er vokset. verdens ottende bedste land at største udenlandske investering i Dan- 7. Huspriserne er steget. investere i. Herunder bør det bemær- mark nogensinde, blev truffet i ugerne 8. Udenlandske investeringer er vokset. kes, at investeringerne særligt placeres i umiddelbart efter det danske nej. 7 folketingsvalg 2001 Folketingsvalget gav en historisk mulighed 413.987 krydsede for Dansk Folkeparti ved folketingsvalget den 20. november 2001. Fra 13 mandater ved sidste valg til 22 mandater ved dette valg. Næsten en fordobling! På de følgende sider vil de endelige resultater blive gennemgået - ligesom der vil være en fyldig præsen- tation af Dansk Folkepartis nye - og "gamle" folketingsmedlemmer. Ved valget måtte Dansk Folkeparti be- klageligvis sige farvel - men måske på gensyn - til folketingsmedlemmerne Svend Aage Fauerholdt, Skive, Egil Møl- ler, Stenløse og Klaus Kjær, Gladsaxe. Førstnævnte stillede ikke op, men havde besluttet sig for at koncentrere sin politiske virksomhed om byrådet i Skive og amtsrådet i Viborg, mens Egil Møller og Klaus Kjær ikke opnåede genvalg i henholdsvis Frederiksborg Amt og Vestsjællands Amt. Med valget befinder Dansk Folkeparti sig i en helt forandret situation. Før hav- de DF højst en beskeden inddirekte indflydelse. I dag har partiet reel parla- mentarisk indflydelse. Det giver meget store muligheder, men samtidig også et vældigt ansvar. Som Pia Kjærsgaard påpeger i sit ny- hedsbrev andetsteds her i bladet, bet- yder det, at magtens tid på mange om- råder også bliver kompromisernes tid. Det er betydningsfuldt, at DFs vælgere og støtter viser forståelse herfor. Men vigtigst giver valget med VOK- flertallet en historisk mulighed for at få ændret udlændingepolitikken, som løb af sporet med vedtagelsen af Udlæn- dingeloven i 1983. Loven blev vedtaget Foto: Scanpix af en regering, som havde Venstre og for fire måneder at fremlægge sin "ud- rettigede forventninger. Den tillid er i De Konservative som ansvarlige - det lændingepakke". Som Pia Kjærsgaard behold, fordi vi netop ved, at statsmi- bliver således de samme partier, der må har udtrykt det: "De fire måneder kan vi nisteren - om nogen - er helt bevidst om, rette den frygtelige fejltagelse. sagtens vente - eftersom vi allerede tål- at VOK-flertallet er en historisk mulig- Statsminister Anders Fogh Rasmussens modigt har ventet i 17 år." hed for forandring. 40-sider store regeringsgrundlag og den Og pakken venter ikke alene Dansk I forsommeren udsendte Dansk Fo- efterfølgende åbningstale den 4. decem- Folkeparti, men hele det danske folk keparti sin 221-siders bog "Danmarks ber giver håb om, at regeringen er inte- med spænding på. Pakken er regerin- fremtid - dit land, dit valg..." Første- resseret i at rette fejltagelsen. Regerings- gens manddomsprøve og giver svaret udgaven på 20.000 er godt på vej til at grundlaget er nemlig ganske vist langt på, om VK-regeringen har viljen og være udsolgt. Bogen sluttede af med mere omfattende end tidligere set, men modet til at gøre det nødvendige. Dansk denne sætning: "Lad ikke Danmark blive betjener sig samtidig af et særdeles neu- Folkeparti har såvel før valget, efter løbet over ende. Lad os sammen standse tralt sprog, der ikke giver præcise anvis- regeringsdannelsen samt de første uger op og få et pusterum. Det er forståeligt, ninger på, hvorledes man har tænkt sig derefter loyalt bakket den nye regering at mange danskere bebrejder politiker- at gribe tingene an. op. DF har konsekvent undladt at stille ne den udvikling, der foregår på udlæn- Regeringen har valgt at ansætte EU- ultimative krav, idet partiet nemlig dingeområdet. Men alligevel ligger det parlamentarikeren Bertel Haarder som håber og tror på, at statsministeren har overordnede ansvar ikke hos politikerne, den, der overordnet skal tage sig af de forstået, hvor afgørende det er markant men hos folket. Ønsker det danske folk eventuelle stramninger. Andetsteds i at ændre udlændingepolitikken. andre ved roret, må man markere dette bladet giver Haarders tidligere kollega i Foreløbig har DF ikke grund til be- ved folketingsvalget. Det er dit land - parlamentet Mogens Camre sit bud på, tænkelige miner, og vi har stor tillid til, det er dit valg." hvordvidt Haarder vil kunne løse op- at statsministeren ej heller fremover vil Folket foretog sit valg den 20. novem- gaven. Den nye minister har lovet inden skuffe vore og hans egne vælgeres be- ber 2001.

8 Pia Kjærsgaard, Glostrupkredsen, Københavns Amt Pia Kjærsgaard, 54 - født 23. februar 1947 i København - er ansvarshavende redaktør for bladet “Fremskridt”, medlem af Dansk Folkepartis formand og stifter og folketingsgruppens Justitsministeriets Færdselssikkerhedskommission, formand for politiske ordfører. Hun er gift med Henrik Thorup, og parret har Folketingets Sundhedsudvalg, medlem af Danmarks to voksne børn, Nan og Troels - samt to børnebørn. Pia Nationalbanks repræsentantskab og medlem af Nordisk Råd og Kjærsgaard har været medlem af Folketinget siden 1984, hvor politisk ordfører for Fremskridtspartiet i henved 10 år - frem til hun i første omgang kom ind som suppleant for advokat det kaotiske landsmøde i Århus i 1995, der førte til, at Pia Mogens Glistrup i Københavns Amt, og derefter - fra 1987 Kjærsgaard sammen med Ole Donner, selvstændigt valgt i Middelfartkredsen, Fyens Amtskreds. Ridder og Poul Nødgaard forlod partiet og stiftede Dansk Folkeparti. I af Dannebrog. Modtaget Kosanprisen 1986. Kåret som Årets Folketinget repræsenterer hun kredsene Glostrup, Gentofte og Politiker 1989 af Landsforeningen for Erhvervsinteresser. Årets Hellerup i Københavns Amtskreds. Pias fritidsinteresser er Politiker 1997, kåret af GfK og B.T. Pia Kjærsgaard har været fitness - cykler - musik - familien. Fortsættes 9 folketingsvalg 2001

Kr. Thulesen Dahl, Middelfartkredsen, Fyens Amt Kristian Thulesen Dahl, der er født 30. juli 1969, er Dansk Folkepartis gruppeformand, blandt partiets stiftere og medlem af hovedbestyrelsen. Han er gift med Berit og sammen har de sønnen Gustav. Formand for Folketingets Finansudvalg. Medlem af Give Byråd. Medlem af Folketinget siden 1994. Cand.merc.jur. fra Aalborg Universitet 1995, værnepligtig i Skive, herefter konstabel af reserven. Indtil byrådsvalget i 1994 bestyrelsesrepræ- sentant i boligforeninger og repræsentantskabsmedlem for AMU- centret i Aalborg. 1991-95 landsformand for Fremskridtspartiets Ungdom. Fra 2001 medlem af Danmarks Nationalbanks repræ- sentantskab. Repræsenterer Middelfartkredsen i Fyns Amt.

Poul Nødgaard, Nykøbingkredsen, Vestsjællands Amt Poul Nødgaard er født 29. november 1936 i Vive i Nord- jylland. Han har siden 1961 været gift med Hanne, og sammen har de døtrene Merete og Karin. Uddannet indenfor kommunal administration. Poul Nødgaard er 2. næstformand for Folketingets Præsidium samt formand for Kommunaludvalget. Medlem af kommunalbestyrelsen i Ringsted, indtil årsskiftet viceborgmester. Repræsenterer i Folketinget Nykøbing S.-kredsen i Vestsjællands Amt. I sin fritid nyder Poul Nødgaard traveture i Humleore Skov.

Uffe fik ret Ved det traditionsrige møde i Publi- cistklubben dagen efter valget, under- holdt partiformand Pia Kjærsgaard til- hørerne med et Uffe Ellemann-Jensen-citat fra mødet efter valget i 1998, hvor han , Brønshøjkredsen, Østre Storkreds forudså, at hvis ikke man tog indvandrer- Født 1. maj 1964. Teknisk konsulent i DSB rejsebureau- og flygtningepolitikken alvorligt, ville division 1986-90. Sekretariatschef i Folketinget for Frem- Dansk Folkeparti blive fordoblet ved skridtspartiet fra 1991-95 og for Dansk Folkeparti fra næste valg. Han fik næsten ret. 1995-98. Medlem af repræsentantskabet for Krogerup Højskole fra 1988 og af Østerbro Lokalråd fra 1995-97. Medlem af repræsentantskabet for Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) 1996-99. Næstformand for Dansk Folke- parti og for folketingsgruppen fra 1998. Fra 1998 medlem af bestyrelsen for Ørestadsselskabet, for Ca- pacity og for Bellevue Strandpark. Desuden medlem af Københavns Skatteankenævn. Valgt til Folketinget i Østre Storkreds. 10 Aase D. Madsen, Hvidovrekredsen, Københavns Amt Aase D. Madsen, som er født 27. juli 1936, er gift med Ar- ne Madsen og har 2 voksne børn, Henrik og Jan. Uddan- net indenfor revision. Hun blev medlem af Dansk Folke- parti allerede ved partiets start, og har været medlem af DF-bestyrelsen i Gentofte Kommune. I seks år var Aase D. Madsen medlem af Danmarks Radios bestyrelse, samt i en årrække medlem af taksationskommissionen for Kø- benhavns Amtsrådskreds og medlem af repræsentant- Balletten på tinge skabet for DONG. Politiske mærkesager har eksempelvis En af valgets helt store medieyndlinge var været NESA, hvor hun er medlem af repræsentantskabet. I nyvalgte Louise Frevert, der skilte sig markant Folketinget er Aase D. Madsen formand for Energiudval- ud fra de mørke jakkesæt på valgaftenen. get. Repræsenterer Hvidovre-kredsen i Københavns Amt. Louise Frevert har i flere år været et markant medlem af Københavns Borgerrepræsentation, men er blevet landskendt for sin mavedans. Til gengæld er der ikke mange, der ved, at Louise Frevert faktisk er uddannet som klassisk balletdanserinde. Mon ikke de andre partier kommer til at danse efter Louise Freverts pibe i folketingssalen?

Christian H. Hansen, Herningkredsen, Ringkjøbing Amt Christian H. Hansen er født 12. august 1963. Gift med Lisbeth og har 2 børn. Han er uddannet indenfor forsvaret og har desuden arbejdet som salgskonsulent og freelance pressefotograf. Valgt første gang til kommunalbestyrelsen i Karup 1993. Efter kommunalvalget i 1997 udnævnt som viceborgmester. Christian H. Hansen kom første gang i Folketinget i marts 1998. Nu formand for Folketingets Fødevareudvalg. Private interesser er sport og madlavning. Valgt i Herning-kredsen, Ringkøbing Amt.

Birthe Skaarup, Århus Vest, Århus Amt Birthe Skaarup er født 12. april 1939 i København og gift med Hans Skaarup med hvem hun har 2 voksne børn. Hun er uddannet på Post- og Telegrafskolen samt på Århus Købmandsskole, hvor hun læste virksomhedsøkonomi. Hun har arbejdet hos Post- og Telegrafvæsenet, for Københavns Kul- og Koks Kompagni A/S samt ved Århus Foto Teknik som regnskabsfører. Medlem af Århus amtsråd fra 1990-2001. Medlem af Århus Byråd fra 1994 - 1998. Repræsentant for diverse by- og amtsråd i bestyrelser for Dansk Folkeparti. Ny formand for Folketingets Sundhedsudvalg. Interesserer sig for yoga og motion. Valgt i Århus Amts 4. kreds, Århus Vest. Fortsættes 11 folketingsvalg 2001

Colette Brix, Næstvedkredsen, Storstrøms Amt Colette Brix, som er født 1. januar 1950, er gift og har 2 børn. Hun blev første gang opstillet til Folketinget i 1999. Oprindelig kontoruddannet, idrætslærer og senere kosmetolog. Nu er Colete Brix selvstændig erhvervsdrivende (grossist samt indehaver af hud- plejeklinikker) med 10 ansatte. Formand for DESA, Dansk Erhvervssammenslutning, der er interesseorganisation for små selvstændige erhvervsdrivende inden for handel, service og industri. Medlem af Handelskammerets repræsentantskab. I Folketinget repræsenterer Colette Brix Næstved-kredsen i Storstrøms Amt. I fritiden løber hun med sin hund, læser aviser og deltager i den offentlige debat.

Bent Bøgsted, Hobrokredsen, Nordjyllands Amt Bent Bøgsted - født 4. januar 1956 i Serritslev - er specialar- bejder, familiefar, handymand og medlem af SiD. Han bor i landdistrikt med sin samlever Hanne og er far til 7 børn. Bent Bøgsted er både uddannet maskinarbejder og over- sergent og våbenmekaniker i hæren, og har foruden 9 år i hæren bl.a. arbejdet på Ørskov Værft i Frederikshavn samt ved landbruget. Medlem af DF siden 1997 og formand for DF i Sæby/Dronninglund. Medlem af H.J.V. Distriktsudvalg for Nordjylland. Medlem af bestyrelsen for Dronninglund Gymnasium og for Skæve Borgerforening. Repræsenterer Hobro-kredsen i Nordjyllands Amt.

Chr. H - eller kaos Den nyslåede formand for Folketingets Føde- vareudvalg, Christian H. Hansen, havde en mindre fornøjelig oplevelse under valgkam- pen, da han måtte se omkring 15 kostbare plakatsøjler fjernet ved et organiseret og planlagt tyveri, som nu er politianmeldt. Per Dalgaard, Silkeborgkredsen, Århus Amt Per Dalgaard – født 17. februar 1944 – er gift med Annette Buur og har 4 voksne børn. Han er uddannet pladesmed og edb-konsulent og arbejder i dag som ILT-montør hos Falck Medico. Per Dalgaard er amtsformand for Dansk Folkeparti i Århus Amt samt lokalformand for Ebeltoft, Midtdjurs og Rougsø kommuner. Valgt til Folketinget i Sil- keborg-kredsen, Århus Amt. Mærkesagerne er udlændin- gepolitik, ulandsstøtte, uddannelse, og en generel admini- strativ rationalisering i statens lovmaskineri. 12 Jørn Dohrmann, Koldingkredsen, Vejle Amt Jørn Dohrmann er født 9. januar 1969 og gift med Claudia Wolf fra Schweiz. Han blev i 1988 uddannet mekaniker og har siden suppleret med en uddannelse inden for automa- tikmekanik. Fra 1990 til ca. 1994 arbejdede han som ser- vicetekniker i forskellige lande som Schweiz, Tyskland og Australien. I dag ansat som servicetekniker hos en tysk/ schweizisk virksomhed, der sælger overfladebehandlings- systemer til hele industrien. Medlem af bestyrelsen i lokal- foreningen samt i Vejle Amt. Jørn Dohrmann er valgt i Kolding-kredsen i Vejle Amt.

Hård dag i vuggestuen Lille Jakob Skaarup, søn af Peter Skaa- rup og 3. generation i politikerfamilien, havde haft en hård dag i vuggestuen med bl.a. pudekamp, så der var ikke noget at sige til, at han ud på aftenen mistede interessen for stemmetal, man- datfordeling og udsigt til en ny rege- ring.

Mikkel Dencker, Gladsaxekredsen, Københavns Amt Født 20. november 1975 på Frederiksberg. Mikkel Dencker, der har studeret økonomi i 3 år, er byrådsmedlem i Hvidovre samt lokalforeningsformand for DFU i Københavns Amt. I Folketinget repræsenterer Mikkel Dencker Gladsaxe-kredsen i Københavns Amt. En af mærkesagerne er skattepolitik. I sin fritid interesserer Mikkel Dencker sig for fodbold og er inkarneret Hvidovre-fan.

Poul Fischer, Otterupkredsen, Fyens Amt Poul Fischer, 52, er født 29. december 1948 i Andebølle, gift med Lilli og har to voksne børn. Han er uddannet civil- økonom (HA) og har siden 1975 opbygget sin virksomhed, Aarup Entreprenørforretning, der som hovedopgave vare- tager byggeri. Tidligere har han været formand for Aarup Erhvervsråd. 1990-94 repræsenterede han Fremskridtspar- tiet i kommunalbestyrelsen i Aarup Kommune, i dag for Dansk Folkeparti. Sin uddannelse som civiløkonom benyt- ter Poul Fischer også som formand for Totalbanken. Valgt i Otterup-kredsen i Fyns Amt. Fortsættes 13 folketingsvalg 2001

Jette Jespersen, Frederiksværkkredsen, Fr.borg Amt. Jette Jespersen, 61, er født 23. august 1940 i København og har været gift med Jørgen Jespersen siden 1967. Hun er oprindelig handelsuddannet og er i dag selvstændig erhvervsdrivende. Tillidshverv: Lokalformand og amtsbestyrelsesmedlem. Valgt til Folketinget i Frede- riksværk-kredsen, Frederiksborg Amt. Ud over ældre- Camres Buick omsorgen og forbedring af forholdene for hjemme- Normalt er det europaparlamentsmedlem Mo- hjælpere og andre, der arbejder med ældre mennesker, gens Camre, der er genstand for mediernes interesserer Jette Jespersen sig for erhvervslivets kon- interesse, men dagen efter valget var det hans kurrenceevne, og hun vil bl.a. nedsætte skatter og afgifter. bil, en sort Buick fra 1934. Det fantastisk vel- Det skal kunne betale sig at skabe noget i Danmark, så der holdte køretøj havde nemlig æren af at bringe bliver flere midler til social- og sundhedssektoren. partiformand Pia Kjærsgaard og gruppe- formand Kristian Thulesen Dahl til Amalien- borg, hvor de overfor Hendes Majestæt Dron- ning Margrethe skulle pege på Venstres leder Anders Fogh Rasmussen som leder af rege- ringsforhandlingerne. Mogens Camres søn Alexander fungererede som chauffør.

Louise Frevert, Slotskredsen, Vestre Storkreds Louise Frevert, 48, er født 31. maj 1953 og mor til 4 børn. Første gang opstillet til Folketinget i 1995. Hun er klassisk uddannet balletdanser og har bl.a. virket ved The Pennsylvania Ballet. Des- uden er hun koreografuddannet i Modern Ballet på Lincoln Teater i New York. Louise Frevert har i flere år arbejdet som koreograf for forskellige teatre samt ved utallige revyer, shows og teaterforestillinger. Læste drama hos Kgl. Skuespiller Martin Hansen i to år. Har medvirket i teaterforestillinger, både som danser og skuespiller. I dag indehaver af sin egen danseskole. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Valgt til Folketinget i Vestre Storkreds.

Anita Knakkergaard, Aalborg Nord, Nordjyllands Amt Anita Knakkergaard er født 4. september 1947 i Aalborg og har de to voksne døtre Rikke og Pernille. Medlem af Ældre-, handicap- og forsyningsudvalget i Aalborg Byråd. Tidligere i 18 år selvstændig indenfor textilbranchen. Anita Knakkergaard er uddannet indenfor forsikring, handel og kontor samt som børneforsorgspædagog. Desuden er hun uddannet merkonom. Medlem af repræsentantskabet for Aalborg Lufthavn samt Nordjyllandsværket. Valgt i Aalborg Nord-kredsen i Nordjyllands Amt. Har som mærke- sag bl.a. interesseret sig for kystsikring på vestkysten.

14 Søren Krarup, Sønderborgkredsen, Sønderjyllands Amt Søren Krarup er født 3. december 1937 i Grenaa. Han er gift med Elisabeth Krarup og har 4 voksne børn. Siden 1965 sognepræst i Seem og residerende kapellan ved Ribe Domkirke. Søren Krarup har i et år repræsenteret Dansk Folkeparti i Danmarks Radios bestyrelse, men er nu fratrådt posten i forbindelse med hans valg til Folketinget. Søren Krarup har i mere end 30 år været medud- giver af "Tidehverv", og siden 1984 været ansvarshavende redak- tør for samme. Cand. theol. i 1965. Søren Krarup har skrevet knap 30 bøger, og har igennem årene markeret sig som en skarp debattør. Næstformand for Folketingets Indfødsretsudvalg. Valgt i Sønderborg-kredsen i Sønderjyllands Amt.

Pia Kristensen, Lejrekredsen, Roskilde Amt

Pia Kristensen – født 9. april 1953 i Horsens – er gift med Christen Bøgh Kristensen og har 2 voksne børn. Hun er ud- dannet sygehjælper og har i 25 år været beskæftiget indenfor ældreområdet og psykiatrien. For få år siden ud- dannede hun sig som kontorassistent, og det er hendes vir- ke i dag. Fritid bruges på politisk arbejde. Pia Kristensen er byrådsmedlem i Solrød Kommune og bestyrelsesmedlem i lokalforeningen. Valgt til Folketinget i Lejre-kredsen, Ros- kilde Amt. Mærkesager: Social- og sundhedspolitik.

Pia klemt De tilstedeværende i valglokalet på Chri- stiansborg, blev nærmest mast af kød- randen af journalister og fotografer, der alle var ivrige efter aftenens snapshot, da partiformand Pia Kjærsgaard i glitrende blitzlys og med en buket røde roser i hånden ankom til Christiansborg kl. 21.32. Jesper Langballe, Viborgkredsen, Viborg Amt Jesper Langballe er født 31. august 1939, gift med Birgitte Hanghøj Langballe og har 4 voksne børn. Uddannede sig til journalist i 1963 og arbejdede frem til 1972 ved Mor- genavisen Jyllands-Posten. Efter præsteuddannelsen fik han i 1975 kald som sognepræst i landsbyen Thorning, digteren Steen Steensen Blichers gamle sogn, mellem Sil- keborg og Kjellerup. Jesper Langballe er kendt som en skarp og aktiv samfundsdebattør igennem mange år. Han er medudgiver af tidsskriftet "Tidehverv" og har bl.a. skrevet en bog om Steen Steensen Blicher. Valgt i Viborg, 4. kreds i Viborg Amt. Fortsættes 15 folketingsvalg 2001

Freddie H. Madsen, Esbjergkredsen, Ribe Amt Freddie H. Madsen, 58, - født 28. september 1943 i Skive - er gift med Ellen og har 2 voksne sønner. Han er uddannet tømrer, men arbejder i dag som assurandør. Medlem af kommunalbestyrelsen i Esbjerg og formand for lokalforeningen. Formand for Teknik- og miljøudvalget. Tidligere viceamtsborgmester i Ribe Amt. Valgt i Esbjerg-kredsen i Ribe Amt. Freddie H. Madsen mener, at det navnlig drejer sig om at varetage de ældres, de syges, de handi- cappedes og arbejdernes interesser på en social god og forsvarlig måde.

Uno Larsson, Randerskredsen, Århus Amt Uno Larsson, 59, er født 13. maj 1942. Han har i 25 år været gift med Jette Larsson og har 3 voksne børn, Jeanett, Kim Uno og Christina. Oprindelig er Uno Larsson uddannet automekaniker, men arbejder i dag som mu- siker. Han er medlem af byrådet i Randers, af amts- bestyrelsen i Århus samt 1. sup. til amtsrådet. Medlem af bestyrelsen i Randers Havn, bokseklubben RAC samt fore- ningen Vennerne. Mærkesagerne er bl.a. udlændin- gepolitik, retspolitik og ældrepolitik. Uno Larsson er valgt til Folketinget i Randers-kredsen i Århus Amt.

Rio-Bravo-nevø Én af Dansk Folkepartis nyvalgte MF´ere, Jørn Dohrmann, er nevø af Helge Dohr- mann, ”helten fra Rio Bravo”. Helge Dohrmann, den daværende leder af Fremskridtspartiet, blev midt under en middag på restaurant Rio Bravo i Køben- havn ringet op af daværende stats- minister Poul Schlüter og inviteret til nye Karina Sørensen, Fredericiakredsen, Vejle Amt finanslovsforhandlinger, det berømte Karina Sørensen, 19, er født 8. april 1982 i Kolding. Læser ”Rio Bravo-forlig”. Måske får Jørn Dohr- HH på handelsskolen i Nyborg. Medlem af DFUs besty- mann en dag chancen for at gentage sin relse. I sin fritid går Karina Sørensen på jagt med sin far, onkels bedrift. dyrker styrketræning eller nyder tilværelsen med sin faste kæreste. Valgt i Fredericia-kredsen i Vejle Amt som Folke- tingets yngste medlem nogensinde. Karina Sørensens mærkesager strækker lige fra forbedringer for unge (bl.a. SU) over ældrepolitik (bl.a. forbud mod adskillelse af æg- tefæller mod deres vilje), til udlændingepolitik, som var det, der først tiltalte hende ved Dansk Folkeparti. 16 landsorganisation

Tillykke med valget Fra landsorganisationen skal der lyde et alle de kandidater, som ikke opnåede I vil befinde jer godt i partiet og deltage stort tillykke til alle ny- og genvalgte by-, valg til en politisk post. Sådan er de bar- i arbejdet med yderligere at udbygge amtsråds- og folketingsmedlemmer. Sta- ske vilkår - men også jeres indsats har bi- partiets lokale organisation, så vi står tus før valget den 20. november: 119 draget til de meget flotte valgresultater. endnu stærkere rustet til de kommende byrådsmedlemmer, 21 amtsrådsmedlem- Til partiets ny- og genvalgte by- amts- valg. Også i år 2002 bliver der rig mer og 10 folketingsmedlemmer (se de råds- og folketingsmedlemmer vil jeg lejlighed til at deltage i partiets kurser næste sider). gerne rette en speciel appel: Husk, at med henblik på at dygtiggøre sig både Status efter valget: 168 byrådsmed- det forpligter at bære "gyldne kæder"! til det organisatoriske og politiske lemmer, 24 amtsrådsmedlemmer og 22 Det kræver arbejdsdisciplin, ordholden- arbejde. folketingsmedlemmer. hed og loyalitet både i samarbejdet med Da dette nummer af Dansk Folkeblad Et meget flot resultat for et så ungt jeres egen lokalforenings- og amtsbe- er det sidste i år 2001, vil jeg sluttelig øn- parti, der ikke fuldt ud har udbygget styrelse og folketingsgruppe og i ske folketingsgruppen, by- og amtsråds- den lokale organisation. samarbejdet med andre politiske par- medlemmer, den øvrige hovedbe- Endvidere har vi ikke de økonomiske tier. Vort motto må være: En folkevalgt styrelse, DFUs hovedbestyrelse og med- midler andre større partier har til rådig- fra Dansk Folkeparti kan man stole på lemmer, sekretariatets medarbejdere, hed i valgkampen. og have tillid til. Og husk så - at interne partiets organisationsfolk og sidst, men Til gengæld har vi en sund og for- problemer løser vi internt i partiet - ikke mindst, partiets medlemmer en nuftig politik, der gør, at 413.487 væl- aldrig i pressen. Held og lykke med glædelig jul og et godt og lykkebrin- gere ved dette folketingsvalg satte de- arbejdet! Siden partiets årsmøde i sep- gende nytår med stor tak for indsatsen i res kryds ved Dansk Folkeparti. Denne tember måned har vi fået over 600 nye år 2001. Velkommen til et godt og enorme tillid må alle og enhver i Dansk medlemmer. frugtbart samarbejde i år 2002. Folkeparti gøre deres yderste for at leve Vi byder alle nye medlemmer vel- Poul Lindholm Nielsen op til. Der skal også lyde en stor tak til kommen i Dansk Folkeparti. Vi håber, at Org. næstformand Fortsættes 17 folketingsvalg 2001 Et bragende godt valg

Stemmer Mandater A. Socialdemokratiet 1.003.323 52 B. Det Radikale Venstre 179.023 9 C. Det Konservative Folkeparti 312.770 16 D. Centrum-Demokraterne 61.031 0 F. Socialistisk Folkeparti 219.842 12 O. Dansk Folkeparti 413.987 22 Q. Kristeligt Folkeparti 78.793 4 V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 1.077.858 56 Z. Fremskridtspartiet 19.340 0 Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne 82.685 4 Uden for partierne 1.016 0 I alt 3.449.668 175 I forhold til det samlede vælgertal, der er opgjort til 3.998.957, er stemmeprocenten 87,15. Der blev i alt afgivet 3.484.915 stemmer, heraf 174.318 brevstemmer svarende til en brevstemmeprocent på 5,0. Antallet af blanke stemmesedler udgør 25.677, og ugyldige stemmesedler 9.570 eller i alt 35.247 ugyldige stemmesedler svarende til en ugyldighedsprocent på 1,01.

1998 2001 1998 2001 Folketingsvalget gav markante frem- Lyngby 6.5 8.3 Odense Syd 6.1 9.9 gange til Dansk Folkeparti over hele Ballerup 9.7 13.6 Kerteminde 6.8 12.6 landet. I den første kolonne ses resul- Glostrup 11.4 15.9 Middelfart 8.2 12.6 tatet fra folketingsvalget i 1998 og i den Hellerup 5.4 6.9 Otterup 7.8 13.3 anden kolonne resultatet fra valget i Gladsaxe 9.6 13.3 Nyborg 7.5 12.2 2001. Til slut navnene på de valgte Hvidovre 11.7 17.3 Svendborg 7.4 12.6 folketingsmedlemmer. Amager 11.7 16.7 Fåborg 7.5 12.0 Rødovre 10.9 15.2 1998 2001 Jyllands Område: 6.5 11.7 Frederiksborg Amt: 7.7 11.2 Hele landet: 7.4 12.0 Helsingør 8.1 12.1 Sønderjyllands Amt: 9.1 14.0 Fredensborg 6.8 10.2 Haderslev 9.7 13.2 Hovedstadens område: 7.6 10.5 Hillerød 7.2 10.1 Aabenraa 9.3 14.7 Frederiksværk 9.1 13.2 Sønderborg 9.3 16.0 Søndre Storkreds: 7.3 10.3 Augustenborg 9.2 14.9 Christianshavn 6.7 10.0 Roskilde Amt: 9.2 13.2 Tønder 7.6 11.2 Rådhus 4.5 5.7 Roskilde 7.5 10.9 Løgumkloster 9.1 14.1 Sundby 10.1 14.8 Køge 10.4 14.8 Rødding 8.6 12.9 Blågård 5.0 6.5 Lejre 8.9 12.4 Amagerbro 9.3 13.1 Ribe Amt: 6.5 12.0 Vestsjællands Amt: 8.6 13.9 Varde 6.8 12.0 Østre Storkreds: 8.1 10.9 Holbæk 7.1 11.0 Esbjerg 5.6 12.8 Ryvang 7.7 10.5 Nykøbing Sjælland 8.3 14.0 Ribe 6.0 10.5 Østbane 4.5 6.0 Kalundborg 9.4 15.0 Grindsted 8.1 12.1 Husum 11.4 16.1 Ringsted 9.0 13.6 Østerbro 5.5 7.1 Sorø 7.9 13.3 Vejle Amt: 8.3 13.8 Nørrebro 6.4 8.1 Slagelse 9.7 16.9 Fredericia 8.3 13.9 Bispeeng 8.1 10.9 Kolding 8.1 12.9 Bispebjerg 10.2 14.0 Storstrøms Amt: 7.4 12.7 Vejle 7.5 13.4 Brønshøj 9.1 12.4 Præstø 7.8 12.6 Give 10.5 15.8 Næstved 6.4 11.1 Juelsminde 8.6 14.2 Vestre Storkreds: 7.4 9.9 Vordingborg 7.1 11.7 Horsens 7.8 13.4 Valby 9.6 14.1 Nakskov 8.1 15.8 Vesterbro 5.5 6.7 Maribo 7.4 13.0 Ringkøbing Amt: 7.3 11.4 Enghave 9.2 13.2 Nykøbing Falster 8.1 13.6 Ringkøbing 7.1 11.1 Gl. Kongevej 5.4 6.8 Holstebro 7.1 10.8 Slots 7.3 9.3 Bornholms Amt: 5.4 9.6 Herning 7.8 12.2 Falkoner 6.2 8.1 Rønne 5.3 9.8 Skjern 7.2 11.5 Aakirkeby 5.4 9.5 Øernes Område: 8.3 12.7 Århus Amt: 6.1 10.4 Fyns Amt: 7.2 11.9 Århus Øst 4.3 7.0 Københavns Amt: 9.7 13.5 Odense Øst 6.9 11.5 Århus Nord 5.5 9.0 Gentofte 7.1 8.6 Odense Vest 6.7 11.6 Århus Syd 5.4 8.7 18 for Dansk Folkeparti 1998 2001 Århus Vest 7.3 11.1 Lars Prier 264 Kell Kristiansen 447 Mariager 7.2 12.9 Anders Friberg 194 Niels O. Petersen 420 Randers 6.6 13.1 Helge Larsen 130 Jørn Larsen 389 Hammel 6.7 11.8 Grenaa 6.9 12.7 Frederiksborg Amt: Ribe Amt: Skanderborg 5.8 9.6 O-stemmer i alt: 26.752 O-stemmer i alt: 17.143 Silkeborg 5.8 10.1 Pers.stemmer i alt: 6.343 Pers.stemmer i alt: 5.429 Jette Jespersen 2.781 Freddie H. Madsen 1.918 Viborg Amt: 6.9 11.4 Egil Møller 1.459 Karin Nødgaard 1.669 Thisted 6.8 11.9 Ib Kirkegaard 1.173 Bjarne Jensen 1.190 Morsø 4.6 10.1 Ejner Rost 930 Leif Pedersen 652 Skive 7.3 12.4 Viborg 6.9 10.0 Roskilde Amt: Vejle Amt: Kjellerup 8.0 12.3 O-stemmer i alt: 20.377 O-stemmer i alt: 31.043 Pers.stemmer i alt: 6.227 Pers.stemmer i alt: 8.811 Nordjyllands Amt: 3.9 10.9 Pia Kristensen 3.818 Jørn Dohrmann 2.364 Frederikshavn 4.3 13.5 Bo Johansen 1.482 Karina Sørensen 1.692 Sæby 3.5 10.6 Holger Bernild 927 Hans Kr. Skibby 1.604 Hjørring 3.5 10.1 Holger G. Petersen 1.253 Fjerritslev 3.4 10.9 Vestsjællands Amt: Bjarne Juel Møller 1.074 Aalborg Nord 3.9 11.8 O-stemmer i alt: 26.853 Torkild Christensen 824 Aalborg Vest 3.4 10.2 Pers.stemmer i alt: 7.424 Aalborg Øst 3.9 11.1 Poul Nødgaard 2.765 Ringkøbing Amt: Hobro 4.7 10.1 Ida Stabell 1.344 O-stemmer i alt: 20.270 Aars 4.5 10.3 Klaus Kjær 1.229 Pers.stemmer i alt: 6.621 Ernst Jensen 762 Chr.H. Hansen 3.639 Personlige DF-stemmer Peter Lotinga 727 Bente Vejrsø Nielsen 1.628 ved folketingsvalget Fritz Neumann 597 Ejner Højmark 706 Karl B. Jensen 648 Søndre Storkreds: Storstrøms Amt: O-stemmer i alt: 9.852 O-stemmer i alt: 21.942 Århus Amt: Pers.stemmer i alt: 2.290 Pers.stemmer i alt: 7.011 O-stemmer i alt: 43.761 Søren Espersen 1.121 Colette Brix 2.609 Pers.stemmer i alt: 11.097 Louise Castella 466 Erik Kjelgaard 1.216 Birthe Skaarup 4.287 Inger Marie Ebbesen 360 941 Per Dalgaard 1.122 Preben Elmenhoff 343 Gert Kræsing 893 Uno Larsson 1.050 Karsten Petersen 762 Brian Korsgaard 921 Østre Storkreds: John Jensen 590 Kim Christiansen 762 O-stemmer i alt: 16.706 Søren Lind Jensen 736 Pers.stemmer i alt: 5.851 Bornholms Amt: Bent Andersen 664 Peter Skaarup 4.392 O-stemmer i alt: 2.768 Kenneth Kristensen 556 Jette Bertelsen 588 Pers.stemmer i alt: 822 Niels Christian Braad 508 Gunhild Legaard 186 Pia Marker Hansen 656 Martin Poulsen 491 Thomas Gerstrup 185 Mogens Nebelong 166 Flemming Jensen 147 Viborg Amt: Jørn Hindkjær 145 Fyns Amt: O-stemmer i alt: 17.210 Ronny Gulliksen 58 O-stemmer i alt: 36.430 Pers.stemmer i alt: 4.997 Pers.stemmer i alt: 14.598 Jesper Langballe 2.114 Vestre Storkreds: Kristian Th. Dahl 10.219 Sussanne Jensen 1.385 O-stemmer i alt: 11.944 Poul Fischer 1.036 Bjarne Holm 581 Pers.stemmer i alt: 3.912 Lykke Krapalis 924 Bent Larsen 534 Louise Frevert 2.109 Alex Ahrendtsen 571 Jørgen Nielsen 383 Leif Jensen 516 Finn Kongsgaard 545 Mogens Bækgaard 458 Bjarne Pedersen 396 Nordjyllands Amt: Finn Asved 321 Vagn Erichsen 369 O-stemmer i alt: 34.872 Allan Knudsen 169 Birger Reslow 285 Pers.stemmer i alt: 7.767 Niels V. Hansen 253 Anita Knakkergaard 2.334 Københavns Amt: Else Christensen 971 O-stemmer i alt: 53.557 Sønderjyllands Amt: Bent Bøgsted 964 Pers.stemmer i alt: 37.785 O-stemmer i alt: 22.507 Knud Wilson 860 Pia Kjærsgaard 35.619 Pers.stemmer i alt: 7.957 Steen Jørgensen 735 Mikkel Dencker 530 Søren Krarup 3.802 Tommy Hansen 614 Aase D. Madsen 505 Lars Rydhard 1.511 Leif Skytt 462 Kenneth Lambrecht 278 Jytte Lauridsen 899 Morten Jørgensen 440 Carsten Aagaard 265 Theis Mathiasen 489 Lars Mortensen 387 19 amts- og byrådsvalg 2001 Flere by- og amtsrådsmedlemmer til

Mens Dansk Folkeparti ved folketings- sentation på landsplan steg fra 21 til 24, Her er den komplette oversigt over, valget fik en markant fremgang - fra 7,4 mens valgene til kommunalbestyrelserne hvorledes det gik for DF. Den første procent af stemmerne til 12,0 procent - betød reel procentvis nedgang. Denne kolonne er valgresultaterne fra 1997, kunne man ikke ved valgene til kommu- gang stillede Dansk Folkeparti dog op i den anden resultaterne fra 2001, mens nalbestyrelserne og amtsrådene spore langt flere kommuner, og det betød, at mandattallet er nævnt i parantes. Her- en tilsvarende fremgang. Amtsrådsval- DF på landsplan steg fra 119 byråds- udover nævnes navnene på de valgte. get gav dog procentvis en svag pladser i 1997 til 168 byrådspladser i fremgang, hvorfor DFs amtsrådsrepræ- 2001. 1997 2001 1997 2001 1997 2001 København: 9.9 (6) 7.6 (4) Frederikssund - 5.4 Dragsholm 4.9 (1) 5.4 (1) Peter Skaarup Frederiksværk 12.0 (2) 6.7 (1) Erik Ahlquist Persson Louise Frevert Walter Christophersen Fuglebjerg - - Carl Christian Ebbesen Græsted-Gilleleje - 4.5 (1) Gørlev - - Karin Storgaard Mads Brinch Jespersen Hashøj - - Helsinge 4.8 5.1 (1) Haslev 3.9 5.6 (1) Frederiksberg: 5.6 (1) 3.5 (1) Hill Seidenschnur Stefan Reiter Leif Jensen Helsingør 7.0 (2) 5.1 (1) Holbæk 5.5 (1) 5.1 (1) Ejner Rost Pia Byrdal Københavns Amt: 9.7 (3) 8.6 (2) Hillerød - 4.5 (1) Hvidebæk - - Aase Steffensen Hans Andersen Høng - 4.9 Henrik Thorup Hundested - 6.1 (1) Jernløse - - Albertslund 7.9 (1) 7.8 (2) Lissi Poula Thrane Kalundborg - - Jan Christensen Hørsholm 4.0 3.8 Korsør 6.3 (1) 11.6 (2) Henrik Soloy Jægerspris - 5.6 (1) Fritz Neumann Ballerup 10.5 (3) 7.0 (1) Christian Jensen Michael Pedersen Stig Møller Nielsen Karlebo - 5.3 (1) Nykøbing-Rørvig - - Brøndby 11.7 (1) 8.2 (2) Susanne Schlippe-Steffensen Ringsted 10.9 (3) 12.8 (3) Søren Hansen Skibby - - Poul Nødgaard Søren Christensen Skævinge - - Carsten Petersen Dragør - - Slangerup - 7.4 (1) Aksel Hansen Gentofte 3.7 2.8 Skælskør - 9.3 (1) Gladsaxe 10.5 (3) 7.8 (2) Stenløse 7.5 (1) 5.5 Henrik Brodersen Klaus Kjær Ølstykke - 5.8 Slagelse 6.3 (1) 8.6 (2) Kristian Niebuhr Jack Malmgren Glostrup 9.1 (2) 8.5 (1) Roskilde Amt: 9.7 (2) 8.4 (2) Susanne Jonna Hagelberg Flemming Ørhem Finn O. Larsen Sorø 3.1 4.9 Herlev 9.4 (2) 5.6 (1) Christen Bøgh Kristensen Stenlille - 5.3 (1) Helge Larsen Bramsnæs 6.8 (1) 5.6 (1) Iben Kullberg Hvidovre 11.7 (2) 7.3 (1) Mette Dall Svinninge - - Mikkel Dencker Greve 11.1 (2) 9.2 (2) Tornved - 5.1 Høje Taastrup 8.8 (2) 8.0 (2) Bo Johansen Trundholm - 8.8 (1) Lars Prier Liselott Hansen Bruno Gjertsen Lasse Josef Herrun Gundsø 8.0 (1) 10.4 (1) Tølløse - 7.1 (1) Ishøj 8.6 (2) 9.2 (2) Jens Erik Larsen John Harpøt Poul Rikardt Jørgensen Hvalsø - 4.9 Charlotte Majbrit Jørgensen Køge 13.4 (3) 8.0 (1) Storstrøms Amt: 5.6 (2) 8.1 (2) Ledøje-Smørum - - John Kellberg Gert Kræsing Lyngby-Taarbæk 5.9 (1) 4.9 (1) Lejre 2.6 2.5 Michael Rex Aase Steffensen Ramsø 5.5 4.2 Fakse - 5.1 (1) Rødovre 11.5 (2) 9.6 (2) Roskilde 6.9 (1) 4.9 (1) Mogens Lorensen Bodil Steen Finn O. Larsen Fladså - - Niels Spittau Skovbo 7.3 (1) 7.2 (1) Holeby - 7.8 (1) Søllerød - 2.5 Morten Nielsen Erik Kjelgaard Tårnby 11.1 (2) 8.5 (1) Solrød 7.9 (1) 6.4 (1) Holmegaard - 5.0 Arne Simon Hansen Pia Kristensen Højreby - 7.7 (1) Vallensbæk - - Vallø 6.6 (1) 7.7 (1) Kenneth Pedersen Værløse 4.6 4.0 Orla R. Nielsen Langebæk - 5.0 Maribo 3.0 4.6 (1) Frederiksborg Amt: 6.6 (1) 5.9 (1) Vestsjællands Amt: 7.0 (2) 9.8 (3) Jette Å. Jensen Philip Heimburger Anne Marie Hansen Møn 7.8 (1) 5.5 (1) Allerød 3.6 2.9 Arne Thomsen Knud Pedersen Birkerød 4.1 4.1 Aksel Hansen Nakskov - 4.6 Farum 3.6 1.8 Bjergsted 5.1 7.5 (1) Nykøbing Falster 5.3 (1) 7.4 (1) Fredensborg-Humlebæk - 4.4 (1) Ida Stabell Gert Kræsing Arly Gundersen Dianalund - - 20 DF, men ikke procentvis fremgang 1997 2001 1997 2001 1997 2001 Nysted - 5.8 (1) Chr. Sommerlund Brørup - - Svend Frank Ringe 4.6 (1) 5.2 (1) Esbjerg 4.1 (1) 6.8 (1) Næstved 4.9 (1) 4.6 (1) Arne Gerstrøm Freddie H. Madsen Michael Rex Rudkøbing - - Grindsted - 4.6 (1) Nørre Alslev 5.3 (1) 8.1 (1) Ryslinge - 5.3 Bjarne F. Jensen Carl Andersen Svendborg 7.9 (2) 7.6 (1) Helle - - Præstø - - Morten S. Petersen Holsted 9.1 (1) 9.2 (1) Ravnsborg - 6.8 (1) Sydlangeland - - Henrik Jensen Inge B. Hansen Søndersø 5.4 (1) 6.5 (1) Ribe - - Rudbjerg - 13.6 (2) Aksel Emil Larsen Varde 5.4 4.1 Henning Rasmussen Tommerup - - Vejen 5.2 (1) 5.2 (1) Lene Bång Jensen Tranekær - 11.7 (1) Torben Schou Rødby - 5.2 Elisa Hansen Rønnede - 7.0 (1) Ullerslev - - Vejle Amt: 8.2 (2) 9.6 (3) Steen Petersen Vissenbjerg 6.2 (1) 6.1 Lars Aarup Sakskøbing - 5.5 (1) Ærøskøbing - - Dora Rossen Brian Nielsen Ørbæk - - Kaare G. Graversen Stevns - 7.1 (1) Årslev - - Brædstrup 12.0 (2) 12.8 (2) Jytte Nielsen Aarup 8.9 (1) 10.5 (1) Ole Pilgaard Andersen Stubbekøbing - 4.5 Poul Juhl Fischer Per Rasmussen Suså - - Børkop - 4.8 Sydfalster - - Sønderjyllands Amt: 6.0 (1) 6.7 (2) Egtved 11.5 (2) 12.1 (2) Vordingborg 5.2 (1) 6.2 (1) Mads Eriksen Holger Gorm Petersen John Jensen Jytte Lauridsen Henrik Skov Augustenborg - - Fredericia 6.3 (1) 6.4 (1) Bornholms Amt: 3.3 4.2 Bov 6.4 (1) 6.5 (1) Grethe Fangel Allinge-Gudhjem 3.1 - Jette Kristiansen Gedved 5.1 5.0 Hasle 2.2 2.4 Bredebro - - Give 5.6 (1) 12.1 (2) Neksø 2.6 2.0 Broager 3.1 7.0 (1) Kristian Th. Dahl Rønne 3.0 4.8 (1) Kell Kristiansen Karl Erik Lund Torben Rønne-Larsen Christiansfeld - 10.2 (2) Hedensted 6.9 (1) 7.6 (1) Aakirkeby 1.7 3.7 Oluf Lykke Nielsen Knud Madsen Carl Leerskov Horsens 7.1 (2) 6.7 (1) Fyns Amt: 7.3 (2) 7.3 (2) Gram 7.3 (1) 9.3 (1) Karl Winther Jensen Ib Dalsfledt Theis Mathiasen Jelling 7.7 (1) 6.4 (1) Tina Petersen Graasten - 6.2 (1) Hans Jørgen Mols Assens 9.9 (1) 5.7 (1) Peter Rasmussen Juelsminde 5.9 (1) 7.3 (1) Peter Gleerup Haderslev 8.6 (2) 6.4 (1) Allan Petersen Bogense 3.0 6.7 (1) Holger Lauritzen Kolding 9.2 (2) 7.9 (2) Michael Thrane Højer - - Bjarne Juel Møller Broby 7.7 (1) 10.3 (1) Lundtoft - - Dora Rossen Ejner Hviid Løgumkloster - 3.6 Lunderskov - 5.5 Egebjerg - - Nordborg 6.1 (1) 6.7 (1) Nørre-Snede 14.8 (2) 24.4 (4) Ejby 10.0 (1) 9.2 (1) Mads Eriksen Kaare G. Graversen Svend-Aage Nielsen Nørre Rangstrup - - Klaus Vanggaard Nielsen Faaborg 5.9 (1) 7.0 (1) Rødding - - Christian Østergaard Bjarne Tychsen Rødekro - 4.1 Viggo Madsen Glamsbjerg - - Skærbæk - 3.5 Tørring-Uldum 9.3 (2) 10.7 (2) Gudme - 8.0 (1) Sundeved - - Jens Munk Sydals - 4.7 Anja Poulsen Haarby - 7.3 (1) Sønderborg - 6.6 (1) Vamdrup 2.9 6.7 (1) Tage Kiltang Bartholin Kurt Skjødt Jørgensen Jørn Dohrmann Kerteminde - - Tinglev - 6.1 (1) Vejle 6.9 (2) 5.9 (1) Langeskov 6.1 (1) 8.4 (1) Jørn Larsen Lars Aarup Karl Krapalis Tønder - - Marstal - - Vojens 5.4 (1) 5.4 (1) Ringkøbing Amt: 3.8 (1) 6.5 (1) Middelfart 7.2 (1) 5.6 (1) Niels Oluf Michaelsen Petersen Birgit Jonassen Bent Rasmussen Aabenraa 9.3 (2) 7.9 (1) Aulum-Haderup - 4.6 Munkebo - - Lars Rydhard Brande - 3.6 Nyborg 6.0 (1) 5.0 (1) Egvad - 4.0 Ernst Kissow Ribe Amt: 4.6 (1) 6.8 (1) Nørre Aaby 7.2 (1) 6.7 (1) Bjarne Jensen Finn Kongsgaard Billund - 4.6 Odense 5.5 (1) 5.2 (1) Blaabjerg - 2.6 Flemming Etefors Blåvandshug - 2.7 Otterup - 7.0 (1) Bramming - - Fortsættes 21 amts- og byrådsvalg 2001

Herning 3.2 4.8 (1) Fjends - 5.7 (1) GUNDSØ: Efter en række svære Birgit Jonassen Mogens Søndergaard forhandlinger er der indgået et flertals- Holmsland - - Hanstholm - 4.6 samarbejde mellem DF og V. DFs Jens Holstebro 3.1 4.8 (1) Karup 15.4 (2) 23.0 Erik Larsen har i kommunen fået for- Bente Vejrsø Nielsen (4) mandspladsen i udvalget for teknik og Ikast - 7.1 (1) Chr. H. Hansen miljø samt en plads i Økonomiudvalget Bent Christensen Benny Ragner og i Planlægningsudvalget, så DF får Lemvig 3.5 4.1 (1) Rikke Kramer Christiansen maksimal indflydelse i de kommende fire Karl Balleby Jensen Børge Jensen år. Ringkøbing - 4.2 Hvorslev - - Skjern - - Kjellerup - - KØBENHAVNS AMT: Trods mandat- Strue 3.8 (1) 4.0 (1) Morsø - 3.0 mæssig tilbagegang fra tre til to lykke- Poul Skodborggaard Møldrup - 4.2 des det for DF i Københavns amtsråd at Trehøje - 2.8 Sallingsund 8.6 (1) 8.4 (1) øge indflydelsen. Der er i amtet indgået Thyholm - - Erik Mortensen en konstitutionsaftale mellem DF, K og Ulfborg-Vemb - 11.4 (2) Skive 8.9 (2) 10.3 (2) S. Vibeke Storm Rasmussen fortsætter Eli Vium Nielsen Svend Aage Fauerholdt som amtsborgmester, mens DFs Henrik Erik H. Nielsen Inge Lise Lyse Thorup bliver 1. viceamtsborgmester. DF Videbæk - 5.1 (1) Spøttrup - 3.9 besætter herudover formandsposten i John Trankjær Sundsøre - 4.0 Socialudvalget ved Aase Steffensen. Vinderup 4.2 4.8 (1) Sydthy - - Chr. V. Vestergaard Thisted - 4.6 (1) KØBENHAVN: Det lykkedes for DF at få Aaskov - - Ib Poulsen to af sine kandidater til Københavns Bor- Tjele - - gerrepræsentation med på top 10-listen Århus Amt: 6.1 (2) 5.8 (2) Viborg 5.3 (1) 3.5 over personer med flest stemmer. Der er Jette Skive Aalestrup - - tale om Peter Skaarup, der kom ind som Brian Korsgaard nummer tre med 8.243 personlige Ebeltoft 3.2 3.7 Nordjyllands Amt: 3.9 (1) 5.4 (1) stemmer, hvilket er en fremgang på Galten - - Kurt Borregaard 3.382 stemmer. Louise Frevert blev num- Gjern 4.6 3.6 Arden - - mer otte på listen og gik frem med 1.654 Grenaa 3.1 6.4 (1) Brovst - 5.6 (1) stemmer til 2.887 stemmer. Bent Andersen Kim Bennike Hadsten - 6.5 (1) Brønderslev 4.0 4.7 (1) FYNS AMT: DF kom med to mandater i Jørgen Peter Rasmussen Karl Emil Nielsen Fyns amtsråd i en afgørende position, Hammel - - Dronninglund - - der blev udnyttet. Ib Dalsfledt er blevet Hinnerup 3.6 3.6 Farsø - - formand for Social- og psykiatriudvalget Hørning - 4.1 Fjerritslev - - samt medlem af Økonomiudvalget. DFs Langaa 8.0 (1) 5.4 (1) Frederikshavn 4.3 (1) 6.3 (1) andet medlem, Tina Petersen er blevet Torben Kjærgaard Nielsen Knud Wilson medlem af Undervisnings- og kulturud- Mariager - 6.6 (1) Hadsund - 2.8 valget. De borgerlige gik på Fyn frem fra Kim Christiansen Hals - - 16 til 18 mandater, og S mistede tre. De Midtdjurs 4.5 5.5 (1) Hirtshals 2.4 4.9 (1) konservative besætter med støtte fra DF Per Dalgaard Henrik Guldsø Nielsen amtsborgmesterposten. Nørhald 4.7 - Hjørring 2.8 3.1 Nørre Djurs 4.5 (1) 7.8 (1) Hobro - 4.4 MARIBO: Det lykkedes ikke for det Hans Fisker Jensen Løkken-Vrå - 3.6 afgående folketingsmedlem fra Social- Odder 3.8 4.3 Læsø - - demokratiet, Ole Løvig Simonsen at blive Purhus 3.8 5.9 (1) Løgstør - - borgmester i Maribo. Der er indgået et Frank Nørgaard Nibe - 3.9 flertalssamarbejde mellem DF, SF, V og Randers 6.8 (2) 6.1 (1) Nørager - 3.1 K. SF får borgmesterposten, mens DFs Uno Larsson Pandrup - 4.7 (1) medlem af byrådet, Jette Åkvist Jensen Rosenholm - - Morten Marinus Jørgensen bliver medlem af Økonomiudvalget og Rougsø - - Sejlflod - 6.6 (1) af Familie- og kulturudvalget. Ry - - Tage Stevnhoved Rønde 3.1 4.9 Sindal - 4.8 Samsø 3.1 1.9 Skagen - 4.3 Silkeborg 3.6 6.8 (1) Skørping - 5.9 (1) Leif Lund Mogens Schou Andersen Skanderborg 4.0 4.7 (1) Støvring 3.2 (1) 4.5 (1) DF størst i Bodil Kjærgaard Nielsen Lise Bech Buje Sønderhald - - Sæby 2.1 3.1 Dansk Folkeparti slog alle rekorder ved Them - - Aabybro - 4.3 kommunevalget ved afstemningsstedet i Århus 7.0 (2) 4.1 (1) Aalborg 5.1 (1) 6.0 (2) Nørre Snede by. Her opnåede DF 37.9 Brian Korsgaard Anita Knakkergaard pct. af stemmerne og blev det største af Tommy Hansen samtlige partier. S fik kun 23.7 pct. og V Viborg Amt: 5.3 (1) 6.6 (2) Aars 3.8 3.4 fik 20.3 pct. I hele Nørre Snede kommu- Svend Aage Fauerholdt ne fik DF 24.4 pct. af stemmerne, hvilket Benny Ragner var en fremgang på 9.7. På landsplan er Bjerringbro - 4.2 22 TRANEKÆR: Med 11.7 pct. af stem- merne stormede DFs Elisa Hansen ind i Køb DFs julemærke 2001 byrådet i Tranekær. Den flotte stemme- procent er den højeste i Fyns amt, og Eli- Atter i år kan du ved at købe DFs julemærke 2001 være med til at støtte et sa Hansen bliver nu formand for Teknisk velgørende formål. "Jul i Danmark" udkommer således for anden gang og sælges i udvalg samt medlem af Børne- og unge ark á 20 mærker og koster kr. 20,00 pr. ark. DF-julemærket kan købes ved udvalget. henvendelse til DF-sekretariatet (tlf. 33-375199), som fremsender portofrit, vedlagt giroindbetalingskort. Motivet i år er et maleri af Jørgen Roed (1808-1888), "En FAKSE: DF blev efter kommunalvalget Gade i Roskilde. I Baggrunden Domkirken" fra 1836. Maleriet ejes af Statens den berømte tunge på vægtskålen i Fak- Museum for Kunst, som velvilligt har givet tilladelse til reproduktionen. Jørgen se kommune, og den situation blev Roed var elev af C.W. Eckersberg, og det var dennes romerske prospekter, der var udnyttet maksimalt. DFs eneste medlem medvirkende til at give Roed interessen for arkitekturmaleri. Til samlere: Sidste års af byrådet, Mogens Lorensen er således julemærke kan stadig købes til 20,00 kr. pr. ark. blevet formand for udvalget for erhverv, trafik og turisme, næstformand i Teknik- og miljøudvalæget samt medlem af Soci- aludvalget.

KARUP: Med 23.1 pct. af stemmerne i Karup fordoblede DF sit mandattal i kommunen fra to til fire. V og S gik tilba- ge. På trods af DFs flotte fremgang, der var på 9.7 pct., lykkedes ikke for DFs Chr. H. Hansen et erobre borgmes- terposten, hvilket ellers var tæt på. Han fortsætter dog som viceborgmester og medlem af Økonomiudvalget.

RUDBJERG: Med 13.1 pct. af stemmerne i Rudbjerg kommune på Lolland for- doblede DF mandattallet fra en til to. DF har i byrådet indgået konstituerings- aftale med V og K. DFs Henning Ras- mussen bliver formand for Socialud- valget. DFs resultat i Rudbjerg var det bedste i Storstrøms amt.

Redaktionen ønsker alle læsere glædelig jul og godt nytår. For DF-medlemmerne er det snart tid til fornyelse af medlems- kab for 2002 - girokort er på vej ud. Husk, at medlemskab af DF giver indfly- delse - med stemme- og taleret ved års- mødet og i de lokale foreninger, adgang til kurser, seminarer og arrangementer af enhver art - samt naturligvis gratis abonnement på Dansk Folkeblad.

Hold øje med "kalenderen" på www.danskfolkeparti.dk. Dansk Folkeblads kommende udgivelser - forbh. for ændr: 23/2 (dead line 10/2), Jørgen Roeds maleri fra 1836 er motivet på DFs julemærke 2001, som kan købes 20/4, 22/6, 21/9, 26/10, 21/12. på sekretariatet.

fik DF i kommunen 1.125 stemmer. nernes Landsforening er efter valget - Vi gik i byrådet frem fra to til fire kommet i en afgørende position, hvor Nørre Snede mandater, og det har naturligvis øget han har den udslagsgivende stemme. vores indflydelse. Jeg fortsætter som 1. - Vi har endnu ikke besat alle poster, der tale om det bedste resultat for viceborgmester, men bliver herudover men DFs indflydelse skal naturligvis Dansk Folkeparti. formand for Socialudvalget. Vi får også øges. Vi har vundet mange byrådsmed- Det var DFs spidskandidat Kaare G. formandsposten i Teknik- og miljøud- lemmer rundt omkring, men desværre Graversen, der var primus motor bag valget, og den post besættes af Chr. Øs- ikke nok til at få yderligere en re- det gode resultat. Han fordoblede sit tergaard, der nyvalgtes til byrådet, siger præsentant i KLs bestyrelse. Derfor skal personlige stemmetal til 809, hvilket var Kaare G. Graversen. vi nu ud i de tynde områder og sikre, at 100 stemmer mere end de to andre Kaare Graversen, der er Dansk Folke- vi også der får et godt kommunalvalg borgmesterkandidater tilsammen. I alt partis medlem af bestyrelsen i Kommu- om fire år, siger Kaare G. Graversen.

23 folketingsvalg 2001

”Jeg kender ikke noget a parti end det danske folk

Ingen tvivl om, at der med valget af de spil. Få kan verbalt spidde en politisk Den ældste af fætrene, Søren Krarup, to markante sognepræster, 64-årige Sø- modstander som Søren Krarup og Jesper har siden 1965 har været sognepræst i ren Krarup og 62-årige Jesper Langballe Langballe, og det er der givet mange landsbyen Seem ved Ribe. Men Søren til Folketinget er kommet en type pol- politiske modstandere, der vil få at føle i Krarup betragter sig i høj grad som tikere i Folketinget - typer, som aldrig vil det nye Folketing. repræsentant for hele det folk, der i se det som deres opgave at være beha- Det er først og fremmest danskheden, over tusind år har kaldt Danmark deres gesyge overfor det herskende politiske det drejer sig om for de to fætre; den fædreland. ”Jeg vil sige som Grundtvig, establishment eller tilfældige stemnings- danskhed, som indvandringen og den at jeg ikke kender noget andet parti end bølger blandt vælgerne. ukritiske uddeling af danske statsborger- det danske folk”, har Søren Krarup Med en underdrivelse kan man sige, skaber har bragt i overhængende fare, og udtalt, og som altid når han taler, skal at ingen af de to, der i øvrigt er fætre, som begge fætre frygter kan ende med ordene tages bogstaveligt. Er der no- ligger under for den politiske korrekt- at blive udslettet i en blodig borgerkrig, get, man ikke skal forvente fra Søren hed og for lunkenheden i det politiske hvis indvandringen fortsætter. Krarup, er det tvetydigheder og mang- 24 Fætrene Jesper Langballe og Søren Krarup er ofte i medierne blevet beskrevet som andetndet "mørkemænd" - eller "de sorte præster". En ganske fejlagtig skildring af disse folketingsmedlemmer, som er familiemennesker og i øvrigt k” holder meget af festlige k” stunder. (Scanpix)

lende stillingtagen. Det har han måske hvor jeg kommer fra”, som Jesper et 800-sider stort værk om Steen Steen- fra sin far, Vilhelm Krarup, der også var Langballe har udtalt. En læresætning sen Blicher, i hvis gamle sogn han som præst og tidligt tog stilling som aktiv i mange politikere kunne lære meget af. sagt nu virker. modstandsbevægelsen. Begge præsterne er medudgivere af For både Søren Krarup og Jesper Hans ikke mindre markante fætter, tidskriftet ”Tidehverv”, der forkaster en- Langballe er udlændingepolitikken og Jesper Langballe, har siden 1975 været hver lummer eller moraliserende opfat- EU-politikken de væsentlige grunde til, præst i digteren Steen Steensen Blichers telse af kristendommen, og begge er at de accepterede opstillingen til folke- gamle kirkesogn i Thorning mellem Silk- skarpe og aktive samfundsdebattører tingsvalget: ”Det afgørende er, at Dan- borg og Viborg. Han betragter valget til og skribenter. Søren Krarup har i tidens mark ikke skal have nogen indvandrer- Folketinget som en patriotisk pligt for løb skrevet et hav af bøger og har tid- politik, for vi er ikke noget indvandrer- enhver, der føler sig bundet til sin ligere haft sin faste rubrik i Jyllands-Pos- land”, som Jesper Langballe konstatere- hjemstavn og det danske. ”Jeg vil ikke ten, senere i Ekstra Bladet, mens Jesper de i et interview med Jyllands-Posten to drukne mig i det politiske, men huske Langballe netop har lagt sidste hånd på dage efter valget. 25 dansk folkeparti

DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen 33-375102 Kristian Thulesen Ebbesen, Carl Christian 33-375172 Gerstrup, Thomas 35-358805 Hansen, Chr. H 33-375105 Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107 Kristian Thulesen Dahl er nu formand for Kristensen, Kenneth 21-930093 Folketingets Finansudvalg - tingets abso- Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134 Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 66-138977 lut mest magtfulde udvalg. Samtidig 28-232651 overtager Dansk Folkeparti yderligere fi- Nødgaard, Poul 33-375110 Rossen, Dora 75-571411 re formandsposter og hele seks næstfor- Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113 mandsposter. DF-Amterne Det blev resultatet af forhandlingerne Bornholm: Katy Rømer 56-972740 Frederiksberg: Leif Jensen 33-241733 i de fire borgerlige partiers valgforbund, Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083 et forbund bestående af Venstre, Dansk Fyn: Niels V. Hansen 66-131609 Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230 Folkeparti, Konservative og De Kristeli- København: Bente Pedersen 44-491995 ge. Dansk Folkepartis nye udvalgs- Nordjylland: Svend Erik Hansen 98-122366 Ribe: vakant formænd er: Kristian Thulesen Dahl Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen 97-404134 (Finansudvalget), Chr. H. Hansen (Føde- Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728 Storstrøm: Michael Rex 33-375163 varer, landbrug og fiskeri), Aase D. Mad- Sønderjylland: Christian Pedersen 74-671101 sen (Energiudvalget), Birthe Skaarup Vejle: Dora Rossen 75-571411 Vestsjælland: Ida Stabell 59-200076 (Sundhedsudvalget) og Poul Nødgaard Viborg: Morten Christensen 97-536968 Århus: Per Dalgaard 86-394880 (Kommunaludvalget). DFs seks næstformandsposter besæt- DF-Folketinget Brix, Colette [email protected] 33-375103 tes således: Søren Krarup (Indfødsrets- Bøgsted, Bent [email protected] 33-375101 udvalget), Peter Skaarup (Trafikud- Dahl, Kristian Th., gr-fmd [email protected] 33-375102 Dalgaard, Per [email protected] 33-375104 valget), Colette Brix (Erhvervsudvalget), Dencker, Mikkel [email protected] 33-375106 Poul Fischer (Det politisk-økonomiske ud- Dohrmann, Jørn [email protected] 33-375109 Fischer, Poul [email protected] 33-375111 valg), Anita Knakkergaard (§71-udval- Frevert, Louise [email protected] 33-375114 get) og Louise Frevert (Kulturudvalget). Hansen, Chr. H. [email protected] 33-375105 Jespersen, Jette [email protected] 33-375115 Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører, [email protected] 33-375107 DFs gruppebestyrelse vedtog på sit Knakkergaard, Anita [email protected] 33-375116 Krarup, Søren [email protected] 33-375117 første møde efter valget at besætte Kristensen, Pia [email protected] 33-375118 Langballe, Jesper [email protected] 33-375119 Folketingets udvalg således (navne med Larsson, Uno [email protected] 33-375120 streg under er ordførerne på området): Madsen, Aase D. [email protected] 33-375108 Madsen, Freddie H. [email protected] 33-375121 Nødgaard, Poul, præsidiet, [email protected] 33-375110 Arbejdsmarkedsudvalget: Skaarup, Birthe [email protected] 33-375112 Skaarup, Peter, pol. nfmd, [email protected] 33-375113 Medlem: Bent Bøgsted, Poul Nødgaard Sørensen, Karina [email protected] 33-375122 Stedfortræder: Colette Brix, Jørn DF-Europa-Parlamentet Dohrmann Mogens Camre, MEP Bruxelles, telefon (+32) 22845205 telefax (+32) 22849205 Boligudvalget: Strasbourg, telefon (+33) 388175205 Medlem: Freddie H. Madsen, Christian H. telefax (+33) 388179205 Bryde, Lene, assistent. EU-Parlamentet (+32) 22847205 Hansen DF – Ungdoms hovedbestyrelse Stedfortræder: Poul Fischer, Karina Hjermind, Mette 27-323072 Sørensen Jørgensen, Morten M 98-881442 Kristensen, Kenneth (landsformand) 21-930093 Lambrecht, Kenneth (org.nfmd/kasserer) 33-375171 Energiudvalget: Messerschmidt, Morten. (pol. nfmd) 28-266537 Medlem: Aase D. Madsen, Uno Larsson Dansk Folkepartis Ungdom, Postbox 2297, 1025 København K Stedfortræder: Anita Knakkergaard, Dansk Folkeparti, Christiansborg-medarbejdere Mikkel Dencker Sekretariatet Bladt, Elisabeth, sekr.medarb. [email protected] 33-375140 Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr. [email protected] 33-375172 Politisk/økonomisk udvalg: Lambrecht, Carsten, sekr.medarb. [email protected] 33-375199 Medlem: Poul Fischer, Peter Skaarup Lambrecht, Kenneth, sekr.medarb. [email protected] 33-375171 Olsen, Dora, sekr.medarb. [email protected] 33-375165 Stedfortræder: Jesper Langballe, Uno Thomsen, Steen B., sekr.chef [email protected] 33-375161 Larsson Medlemssekretærer Bülow, Annelise von, [email protected] 33-375131 Kjeldgaard, Solvej, [email protected] 33-375132 Erhvervsudvalget: Kock, Tanja, sekr. [email protected] 33-375141 Medlem: Colette Brix, Poul Fischer Lund, Hanne, [email protected] 33-375153 Læssøe, Lisbeth, [email protected] 33-375132 Stedfortræder: Anita Knakkergaard, Maibom, Berit, sekr. [email protected] 33-375139 Jette Jespersen Olsen, Jytte, sekr. [email protected] 33-375137 Raaschou, Ulla, sekr. [email protected] 33-375135 Østergaard, Kirsten, sekr. [email protected] 33-375143 Europaudvalget: Politisk-økonomiske medarbejdere Medlem: Kristian Th. Dahl, Jesper Skjødt, Anders, [email protected] 33-375166 Langballe Pressetjeneste Stedfortræder: Søren Krarup, Karina Espersen, Søren, pressechef [email protected] 33-375162 Sørensen Hjordt, Rasmus Thor, journ. [email protected] 33-375164 Rex, Michael, journalist [email protected] 33-375163 Finansudvalget: Dansk Folkeparti Christiansborg 33-375199 Medlem: Kristian Thulesen Dahl, Per 1240 København K. 33-937019 Fax: 33-375192 Dalgaard [email protected] www.danskfolkeparti.dk Stedfortræder:

26 Dahl formand for Folketingets Finansudvalg

Chr. H. Hansen - formand for Fødevareudvalget

Poul Nødgaard - formand for Kommunaludvalget

Kristian Thulesen Dahl - formand for Finansudvalget

Forskningsudvalget: Stedfortræder: Aase D. Madsen, Pia Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl, Medlem: Jette Jespersen, Mikkel Kristensen Poul Fischer Dencker Stedfortræder: Freddie H. Madsen, Per Kulturudvalget: Socialudvalget: Dalgaard Medlem: Louise Frevert, Poul Nødgaard Medlem: Pia Kristensen, Aase D. Stedfortræder: Peter Skaarup, Jette Madsen Forsvarsudvalget: Jespersen Stedfortræder: Birthe Skaarup, Louise Medlem: Peter Skaarup, Søren Krarup Frevert Stedfortræder: Christian H. Hansen, Miljø/Planlægningsudvalget: Bent Bøgsted Medlem: Jørn Dohrmann, Freddie H. Sundhedsudvalget: Madsen Medlem: Birthe Skaarup, Anita Indfødsretsudvalget: Stedfortræder: Christian H. Hansen, Knakkergaard Medlem: Søren Krarup, Poul Nødgaard Uno Larsson Stedfortræder: Aase D. Madsen, Jette Jespersen Kirkeudvalget: Retsudvalget: Medlem: Jesper Langballe, Søren Krarup Medlem: Per Dalgaard, Peter Skaarup Trafikudvalget: Stedfortræder: Pia Kjærsgaard, Poul Stedfortræder: Pia Kjærsgaard, Søren Medlem: Poul Fischer, Peter Skaarup Nødgaard Krarup Stedfortræder: Colette Brix, Mikkel Dencker Kommunaludvalget: Skatteudvalget: Medlem: Uno Larsson, Poul Nødgaard Medlem: Mikkel Dencker, Colette Brix

Fortsættes 27 dansk folkeparti

Uddannelsesudvalget: Medlem: Louise Frevert, Karina Sørensen Birthe Skaarup - Stedfortræder: Birthe Skaarup, Per formand for Dalgaard Sundhedsudvalget

Udenrigsudvalget: Medlem: Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard Stedfortrædere: Jesper Langballe, Kristian Th. Dahl

Forretningsordensudvalget: Medlemmer: Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard

Underudv. for Forretningsorden: Medlem:Poul Nødgaard Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl

Fødevare/landbr./fiskeriudvalget: Medlem: Chr. H. Hansen, Jørn Dohrmann Stedfortrædere: Bent Bøgsted, Pia Kristensen

Udvalget til Valgs Prøvelse: Medlem: Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard Stedfortræder: Peter Skaarup, Christian H. Hansen

Udetillægsudvalget: Medlem: Poul Nødgaard Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl

21-mands udvalget vedr. Færøerne: Medlemmer: Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard

Interparlamentarisk udvalg: Medlem Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup Stedfortræder: Poul Nødgaard, Christian H. Hansen

Udenrigspol. Nævn: Medlem: Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup Stedfortrædere: Kristian Thulesen Dahl, Stedfortræder: Pia Kjærsgaard, Louise Poul Nødgaard Frevert

Efterretningstjenesten: OSCE: Medlem: Pia Kjærsgaard Medlem: Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl, Europarådet: Chr. H. Hansen Medlem: Per Dalgaard Stedfortræder: Peter Skaarup Præsidiet: Medlem: Poul Nødgaard Udvalget for Tysk mindretal: Medlem: Søren Krarup § 71-udvalget: Medlem: Anita Knakkergaard NAA: Stedfortræder: Birthe Skaarup, Aase D. Medlem: Peter Skaarup Madsen, Pia Kristensen Stedfortræder: Pia Kjærsgaard Etisk Råd: Nordisk Råd: Medlem: Søren Krarup Medlemmer: Jette Jespersen, Stedfortræder: Aase D. Madsen Anita Knakkergaard Økontaktudvalget: Medlem: Karina Sørensen Aase D. Madsen - formand for Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl Energiudvalget

28 Årets gang (4) julemåneden - og det nye år

Vi er allerede langt henne i julemåneden, og om en god uges tid fejrer danskerne jul med en blanding af nye og gamle skikke. Nissen er en af de rigtig gamle danske sagnfigurer. De, der har set ham, beskri- ver ham som en lille mandsling på stør- relse med en otte-årig, som passede på gården og hjalp bonden med at passe dyrene. Hans belønning var en skålfuld sødgrød med en stor smørklat i hver lør- dag aften. Den blev sat op på høloftet, hvor han boede, eller han hentede den selv i køkkenet, når alle var gået i seng. Pigerne kunne finde på at gemme smør- klatten nederst i grøden, så nissen troe- de, de ville snyde ham for smørret. Da kunne han blive så vred, at han væltede mælkejungen eller spændte ben for pi- gen, så hun faldt, eller sværtede pigernes ansigter sorte bedst som de var til fest. Kort sagt en rigtig drillenisse, var han! Oprindelig blev han kaldt gårdboen, men siden fik han kælenavnet lille Niels, eller Nis. Niels var i flere århundreder det mest almindelig drengenavn i Danmark. Han kunne lyn- hurtig gøre sig usynlig, hvis det passede ham. Når vi bruger udtrykket, at ”nissen flyt- ter med”, stammer det fra et gammelt Først juleaftensdag blev der gjort ek- Sidste og første flagdag eventyr om nissen, der drillede bonden stra rent. Der blev muget ud hos dyrene Danmark er et af de få lande – om ikke så meget, at han så sig nødsaget til at og givet rigeligt foder. Julenat måtte in- det eneste – der har valgt at gøre den flytte. Da det sidste flyttelæs skulle køre gen gå i stalden, for da talte dyrene sam- 24. december til den vigtigste dag i julen. ad gårde, opdagede bonden en rød top- men, og det skulle man ikke forstyrre. I mange andre lande indleder man julen hue stikke op imellem møbler og redska- Måltidet juleaften trak ud til sent om ved at gå til midnatsmesse den 24., og ber. Nis skraldgrinede af den overras- aftenen af den simple grund, at man var den 25. begynder så den rigtige jul med kede bonde og råbte, medens vognen overbevist om, at den der først holdt op gaver ved morgenbordet, familie skrumlede over gårdspladsen: “Nå, vi med at spise skulle dø, inden året var komsammen osv., som vi også kender flytter nok i dag!” omme. det fra juledagene. Bordet stod dækket hele julen med Den 25. december er officielt Jesu fød- Jul og julelege dug og julesul, så besøgende kunne selsdag. Det er årets sidste flagdag og En gammel skik var julestuer, hvor jule- forsyne sig lige meget, hvad tidspunkt de flagdag i alle nordiske lande. legene gik for sig. De kunne være nok så kom på. Der var altid dækket op til flere Ugen efter, den 1. januar, er til gen- grovkornede: Et par karle tog en dreng i end der tilsyneladende kom. Det var til gæld årets første flagdag, ligesom den arme og ben svingede ham imellem sig, de døde, som netop i julen ”gik igen”, også er det i Norge og Sverige. til han ramte en anden dreng, der stod for at hygge sig med de levende. Ønsker om et godt nyt år opfyldes, på alle fire med bagen i vejret, så han Af samme grund sov alle sammen i hvis man bliver oppe og skriver det nye trimlede hen ad gulvet. Den juleleg hed halmen på stuegulvet. De døde skulle årstal på døren, lige efter kl. 24, hopper ”at hugge brænde”. En anden leg hed denne aften have lov til at hvile godt i ned fra en stol og ind i det nye år, ”Bispelegen”. Én blev klædt ud som bisp. sengene. drikker halvdelen af et glas vin og smider Han ”ægteviede” så de unge mennesker resten ud af vinduet, eller - hvis man lige under megen fest og ballade, og parret Flæskesteg efter champagneskålen midnat, får ser- måtte leve sammen, som det sig hør og Gåsesteg er en nymodens ting fra 1900 veret små rugbrødsterninger med groft bør, til festen var slut. tallet, men flæskestegen derimod går salt, ja så vil man ikke komme til at Talemåden: Nu ikke flere små julele- helt tilbage til de før-kristne offerfester, mangle mad i det nye år. ge…stammer sandsynligvis fra disse og hvor vi fra de gamle sagaer véd, at grisen Man har festet det gamle år ud og mange andre julelege. blev ført rundt i fællessalen, og bondens sagt goddag til et nyt. Tavlen er visket Jo, julen var ”alle festers moder”, og mænd aflagde troskabsed ved én for én ren. Vi kan tage hul på et nyt for- før radioen og fjernsynets tid fandt man at lægge hånden på grisens ryg, før den friskende nyt år. ud af at underholde sig selv og andre fik nådestødet og blev ofret til guderne. ved at være aktiv på den hjemmelavede Glædelig jul og godt nytår. facon.

29 historie Das Vaterland & Jihad (2) - Den nazistisk-islamiske forbrødring fortsatte efter SS-krigsforbryderne modtaget

Det er kendt, at tyske og østrigske SS- krigsforbrydere efter krigen søgte til korrupte latin-amerikanske lande. Min- dre kendt er det, at mindst lige så man- Anwar Sadat og ge - enten hans efterfølger øjeblikkelig eller i som præsident, løbet af 50'erne og Hosni Mubarak 60'erne - fandt asyl fulgte arven fra i de arabiske lande, Nasser op og hvor de blev mod- fortsatte med at taget med åbne beskæftige de arme. tidligere Der går således krigsforbrydere en lige linje mellem fra Nazi- den nazistisk-islam- Tyskland. iske forbrødring før og under Anden Verdenskrig (som do- kumenteret i Dansk Folkeblad nr. 5/01, s. 30-31) og nutidens jødisk-arabiske konflikt. Waffen-SS'erne strømmede spe- cielt til Egypten og Syrien, hvor magt- haverne stod klar med økonomisk hjælp og magtfulde embeder. et liv i velstand. Flere af dem lever for- Berger. Brigaden blev bl.a. bemandet Ikke mindst efter at Gamal Nasser i modentlig endnu: med dødsdømte kriminelle, koncentra- 1952 havde kuppet sig til magten i Egyp- tionslejr-sadister, dømte Waffen-SS- ten, blev landet en ren oase for de tyske * Alois Brunner, Waffen SS-Oberst- mænd og folk fra den tyske værnemagt, krigsforbrydere. En SS-Obergruppenfüh- gruppenführer i Adolf Eichmanns "Jødisk som var blevet smidt ud i vanære. Dirle- rer, som var ansvarlig for udryddelsen af Afdeling", fik til opgave at organisere wanger blev engageret af Nasser til de ukrainske jøder blev således udpeget det syriske hemmelige politi. Brunner Egyptens hemmelige politi. til chef for Nassers private vagtværn, blev ved en fransk domstol i 1954 døds- ligesom mange tyske militære eksperter dømt in absentia for sin ledende rolle i * Eugen Eichberger, Waffen SS- ufortrødent kunne genoptage deres de- Shoa-Holocaust. Brunner, som i dag er Sturmbannführer, batallions- struktive arbejde - nu for muslimske re- 84 år, var udover at være Eichmanns kommandør i Dirlewangers brigade - og geringer. højrehånd i Shoa, personlig ansvarlig for senere ansat i det egyptiske politi. Et stort antal SS'ere blev ansat som mordet på 500 børn, som kort før militære, finansielle og tekniske råd- befrielsen af Paris, blev deporteret til * Leopold Gleim, Waffen SS-Standar- givere i Egypten. De store arkitekter bag dødslejrene. Gav yderligere ordren til tenführer, chef for Gestapo i Polen - indsmuglingen af nazister til arabiske udryddelsen af Thessalonikis 50.000 jø- ansat i det egyptiske politi. lande var Luftwaffe-helten Hans-Ulrich der. Brunner skjulte sig nogle år i Tysk- Rudel og SS-Sturmbannführer Otto Skor- land, men slap ud af Europa umiddel- * Bernhard Bender, Waffen SS-Unter- zeny, som sørgede for overflytningen fra bart inden dommen over ham faldt i sturmführer, Gestapo-officer i Polen og Argentina. De to sikrede kammeraterne Paris. Gav i 1987 til Chicago Sun Times sit USSR. Flydende i det jødiske ghetto- en ny tilværelse - med samme beskæfti- foreløbig sidste interview, hvor han bl.a. sprog, jiddish, hvilket gjorde ham egnet gelse som de havde haft tidligere: Ud- udtalte: "Jøderne fortjener at dø. Jeg til at infiltrere i Israel. Ansat af Nasser. ryddelse af jøder. fortryder intet. Hvis jeg fik chancen på- De første ofre blev egyptiske jøder og ny, ville jeg ikke have ændret nogetsom- * Heinrich Selimann, Waffen SS-Ober- socialister, som blev torteret af Gestapo- helst." gruppenführer, Gestapos chef i Ulm - og eksperterne, som senere spillede en af- senere ansat i politikorpset i Syrien. gørende rolle i forfølgelsen af og mas- * Joachim Däumling, Waffen SS-Ober- sakrer på socialister i Iraq efter kuppet i gruppenführer. Gestapos chef i Düssel- * Hermann Schmalstich, Waffen SS- 1963. Så tidligt som i januar 1952 var dorf og senere i Kroatien. Däumling blev Obergruppenführer. Som ansat i Gesta- der en åben linje mellem nazi-flugt-net- engageret til at opbygge det egyptiske po i Frankrig var han ansvarlig for de fle- værket, indflydelsesrige egyptiske offi- hemmelige politi og gjorde det som en ste jøde-transporter til Auschwitz. Sene- cerer og den tidligere Stormufti af Jeru- direkte kopi af SS-Reichssicherheits- re en vellidt leder i det egyptiske efter- salem, Hajj Amin al-Husseini, som efter hauptamt, som Himmler havde skabt. retningsvæsen. Nazi-Tysklands fald var flygtet til Cairo. Som højrehånd i arbejdet havde Däum- Listen over flygtede nazister, som blev ling den tidligere SS-chef for Warszawa, * Johannes Seipal, Waffen SS-Sturm- forbrødret med muslimerne, er meget som likviderede ghettoen. bannführer. Ansat af Gestapo i Paris. lang. Her navngives - for første gang i Senere af politiet i Cairo. Danmark - en række af de mest magt- * Oskar Dirlewanger, Waffen SS- fulde SS'ere, som endte deres tilværelse i Oberstgruppenführer og chef for den * Alois Moser, Waffen SS-Obergrup- islamiske stater. Som tak for deres ind- berygtede afstraffelses-brigade, som penführer. Krigsforbryder i den helt sto- sats mod jøderne, gav muslimerne dem han grundlagde sammen med Gottlob re skala, som var ansvarlig for udryd- 30 krigen: med åbne arme i muslimske lande

dartenführer i Böhmen. Ansat af det syriske politi.

* Wilhelm Böckler, Waffen SS-Haupt- sturmführer, som deltog i myrderierne i Warszawas jødiske ghetto.

* Wilhelm Fahrmbacher, general i Wehrmacht - senere krigs-planlægnings- chef i Egypten.

Udover disse nævnte indeholder den lange liste over nazi-muslimer en række af lavere militære grader - samt mere end hundrede militære eksperter, flest fra Waffen-SS, som tjente deres leve- brød ved at træne egyptiske officerer og menige. Ifølge forfatteren Charles Pottins var flere af Waffen-SS-folkene i 1958 involveret i den algierske under- grundsbevægelse, som bekæmpede franskmændene. Hertil kommer at mere end 200 tyske Gamal Abdel Nasser - Egyptens og østrigske videnskabsmænd samt an- tidligere præsident og Israels fjende det teknisk personale blev overført til nummer 1 - tog med åbne arme mod SS-Sturmbannführer Otto Skorzeny var den nye flyvestation, flycenteret i Hel- nazi-forbryderne. arkitekten bag indsmuglingen af SS- wan - som blev grundlagt og ledet af SS- forbryderne til de muslimske lande, kaptajn, dr. Hanns Eisele - berygtet for delsen af de ukrainske jøder. Senere hvor de blev ansat som militære, sin medicinske tortur mod koncentra- blandt præsident Nassers personlige finansielle og tekniske rådgiver. tionslejrfanger i Buchenwald. bekendtskabskreds. Skorzeny sikrede kammeraterne en ny Præsident Gamal Abdel Nasser havde tilværelse - med samme beskæftigelse et særligt varmt hjerte for sine tyske * Johannes von Leers, Waffen SS- som de havde haft tidligere: nazister, som dog uantastet fortsatte Standartenführer. Ansat i Goebbels Udryddelse af jøder. deres arbejde også efter at Anwar Sadat propagandaministerium og efter var blevet leder af Egypten. SS-folkene ankomsten til Egypten netop med i var begejstrede for at kunne fortsætte opbygningen af Nassers Nazikrigsforbryderen Oskar arbejdet med at udrydde jøder. I 1962 - i informationsministerium. Dirlewanger, Waffen SS- forbindelse med anholdelsen af Adolf Oberstgruppenführer fandt asyl i Eichmann - blev verdens øjne en kort * Walter Bollmann, Waffen SS-Sturm- Egypten. stund rettet mod det omfattende na- bannführer. Chef for den nazistiske zistisk-muslimske samarbejde - til stor spionage i England inden krigen, senere gene for det moderne Vesttyskland og - som Alois Mosers højrehånd, involveret Østrig. Herefter rettedes verdens øjne i folkedrabet på de ukrainske jøder. andetsteds hen - og SS-folkene kunne i Ansat i den egyptiske kontraspionage. ro fortsætte arbejdet. Ikke overraskende gik dette arbejde * Louis Heiden, Waffen SS-Sturm- først og fremmest ud over de egyptiske bannführer. Efter ankomsten til Cairo jøder. Fra en jødisk befolkning i Egypten ansat i det egyptiske pressebureau. på 100.000 i 1950, var der kun 350 tilbage i 1974. Ifølge Martin Gilbert, for- * Franz Bartel, en af de ledende i det fatter til The Routledge Atlas of Jewish tyske naziparti, NSDAP og ansat af History, blev 4.000 jøder smidt ud. Nasser til at organisere præsidentens Forinden var de blevet tvunget til at parti. underskrive en erklæring om, at de gav afkald på al ejendom og alle indestå- * Walter Birgal, Waffen SS-Sturm- ender i Egypten, og i 1957 måtte alle bannführer fra Leipzig - ansat af det egyptiske jøder give afkald på deres syriske politi. egyptiske statsborgerskab. I 1960 blev de fleste synagoger lukket. Det samme * Erich Bunz, Waffen SS-Sturmbann- gjorde jødiske børnehjem, skoler, führer og ekspert i "det jødiske hospitaler og alderdomshjem. I 1967 var spørgsmål". Ansat af Nasser. det helt slut i Egypten med det jødiske liv, som ellers havde eksisteret i mere * Albert Thielemann, Waffen SS-Stan- end 2.000 år. 31 Foto: Birger Storm Det kan vist ikke længere skjules, at første officielle gruppemøde. Kursusle- Freddie H. Madsen, Bent Bøgsted, Jette Dansk Folkeparti fik 22 mandater i Fol- dere ved seminaret var MF Poul Nød- Jespersen, Jørn Dohrmann, Louise Fre- ketinget efter valget. Sammen med par- gaard, MF Kristian Thulesen Dahl, sekre- vert, Chr. H. Hansen, Pia Kristensen, Kri- tiets medlem af Europa-Parlamentet, tariatschef Steen Thomsen og presse- stian Thulesen Dahl, Anita Knakker- Mogens Camre, var gruppen søndag, chef Søren Espersen. I forbindelse med gaard, Søren Krarup, Uno Larsson, Mo- mandag og tirsdag efter valget samlet gruppemødet samledes parlamentari- gens Camre, Poul Nødgaard og Jesper på Fredensborg Store Kro i Nordsjæl- kerne til fotografering - og (bagest fra Langballe - og (forrest fra venstre) Kari- land. Dels til seminar om folketings- venstre) er det: Peter Skaarup, Poul Fis- na Sørensen, Aase D. Madsen, Pia Kjærs- arbejdet, dels for at gennemføre det cher, Per Dalgaard, Mikkel Dencker, gaard, Colette Brix og Birthe Skaarup. DFs Top-15 ved folketingsvalget Personlige stemmer Personlige stemmer i % af det samlede antal stemmer i amtet Pia Kjærsgaard 35619 Pia Kjærsgaard 66,5 Kristian Thulesen Dahl 10219 Kristian Thulesen Dahl 28,1 Peter Skaarup 4392 Peter Skaarup 26,3 Birthe Skaarup 4287 Pia Marker Hansen 23,7 Pia Kristensen 3818 Pia Kristensen 18,7 Søren Krarup 3802 Christian H. Hansen 18,0 Christian H. Hansen 3639 Louise Frevert 17,7 Jette Jespersen 2781 Søren Krarup 16,9 Poul Nødgaard 2765 Jesper Langballe 12,3 Colette Brix 2609 Colette Brix 11,9 Jørn Dohrmann 2364 Søren Espersen 11,4 Anita Knakkergaard 2334 Freddie H. Madsen 11,2 Jesper Langballe 2114 Jette Jespersen 10,4 Louise Frevert 2109 Poul Nødgaard 10,3 Freddie H. Madsen 1918 Birthe Skaarup 9,8