Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune 2008

Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Søndersø

Detailhandelsanalyse, Fyn 2008

COWI A/S i samarbejde med Nordfyns Kommune

Layout: COWI A/S

Fotos: COWI A/S

Indhold

04 Indledning 06 Butiksstruktur 10 Butiksareal 13 Omsætning og dækningsgrad 16 Forbrugspotentiale og arealbehov Brancheregister Begreber og metode DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / INDLEDNING

Indledning

Detailhandelsanalysen for Nordfyns Kommune er Målt på indbyggertallet er der tale om et relativt en del af den fælles analyse af detailhandlen på decentralt bymønster i Nordfyns Kommune, hvor hele Fyn. Analysen er udarbejdet i samarbejde med Otterup, Bogense og Søndersø er de største byer COWI A/S. med 3.000-4.700 indbyggere, der i kraft af deres Formålet med analysen er at bidrage med input størrelse og beliggenhed udgør hovedbyerne i kom- til kommuneplanlægningen, herunder viden om de- munen. De øvrige byer er små sammenlignet med tailhandelsstrukturen, forholdet mellem detailhand- Pendling 2006 len i de større byer på Nordfyn og behovet for nye arealer til butiksformål. Detailhandelsanalysen sætter fokus på 10 byer:

Otterup, Bogense, Søndersø, Morud, Veflinge,

Særslev, Hårslev, Skamby, Nørreby og Uggerslev. 6599 Byerne er alle centerbyer og udpeget af Nordfyns Kommune som værende de mest interessante i en detailhandelsmæssig sammenhæng. 2754 Bymønsteret Nordfyns Kommune er med sine knap 29.200 indbyggere en af de mindre fynske kommuner. Indbyg- Bystørrelser i Nordfyns gerne i Nordfyns Kommune udgør 6 % af den sam- Kommune lede befolkning i de fynske kommuner.

Befolkningstal i kommunens byer 2007

5.000

2.500

500

Nørreby

Bogense

Uggerslev

Skamby Otterup Særslev

Hårslev

Søndersø Veflinge

Morud

/ DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / INDLEDNING

Otterup er kommunens største by med en veludbyg- get dagligvare- handlel.

disse byer og har mellem 400 og 1.500 indbyggere. valgsvarehandlen i kommunens største byer. I den fælles detailhandelsanalyse for hele Fyn er Otterup, Bogense og Søndersø udvalgt som byer Turisme med en særlig betydning og rolle på Nordfyn. By- Nordfyn er med sine ca. 3.100 sommerhuse Fyns erne ligger i en vis afstand fra hinanden og dækker i største sommerhuskommune, hvilket giver et ind- nogen udstrækning hvert sit lokalområde. tryk af turismens betydning. Dertil kommer over- Udover at have et decentralt bymønster uden natningsmuligheder på campingplads, i forbindelse én altdominerende hovedby, er Nordfyn Kommune med lystbådehavn, hotel mv. Blandt byerne er Bo- kendetegnet ved, at en meget stor del af indbyg- gense med sine smukke beliggenhed den eneste gerne bor i landdistrikterne, som er en samlebeteg- deciderede turistby. Pga. den relativt korte afstand nelse for de helt små byer under 200 indbyggere og forventes turisterne at placere en betydelig del af landområderne. Ca. 12.400 af kommunens indbyg- deres forbrug af udvalgsvarer i Odense. Fra de gere svarende til mere end 40 % bor i landdistrik- største sommerhusområder er der kun 20-25 km terne. til Odense, som lokker med et væld af storby-op- levelser. Hvad angår handler priorerer forbrugerne Lokale forhold prioriterer i stigende grad at handle i byer med et Nordfyns Kommune er en bosætningskommune. bredt og dybt varesortiment, tilstedeværelsen af alle Pendlingen ud af kommunen er mere end dob- de store kædebutikker samt et oplevelsesrigt han- belt så stor som indpendlingen. Nærheden til især delsmiljø. Odense er ubestridt den by på Fyn, som Odense og dets arbejdsmarked betyder en relativ bedst tilbyder disse kvaliteter. stor interaktion med byen, som i en detailhandels- mæssig kontekst udgør en konkurrent til især ud-

Indbyggertal 2007

Veflinge Uggerslev Søndersø Særslev Skamby Otterup Morud Landdistrikter Hårslev Bogense

0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 / DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSSTRUKTUR

Butiksstruktur

Detailhandlen på Nordfyn er præget af en relativ decentral struktur. Der er i alt ca. 152 butikker, hvor knap 60% af butikkerne ligger i Bogense, Otterup eller Søndersø. De øvrige butikker er spredt udover kommunen med mindre koncentrationer i Morud og Særslev. Blandt centerbyerne er der ingen butikker i Hårslev og Uggerslev. Ikke overraskende er den geografiske koncen- tration størst inden for udvalgsvarer. Mere end 60% af udvalgsvarebutikkerne ligger enten i Bogense eller Otterup. Hvad angår dagligvarer er butiksstruk- turen mere decentral og understreger, at mange stadig handler dagligvarer lokalt. Godt nok ligger næsten halvdelen af dagligvarebutikkerne i Bogense eller Otterup, men bortset fra Hårslev og Uggerslev har alle centerby en eller flere dagligvarebutikker. Det er samtidig værd at bemærke, at relativ mange - omkring en fjerdedel af butikkerne - ligger helt uden for centerbyerne. De mange butikker udenfor byerne indikerer, at turismen har medvirket ner. Antallet af butikker pr. 1.000 indbyggere ligger til skabe grobund for mindre butikker i landområ- på 5,2 på Nordfyn mod 6,0 for kommunerne som derne. helhed. Siden 1999, hvor Fyns Amt senest undersøgte detailhandlen på Nordfyn, er antallet af butikker fal- Otterup det med 8%. Dagligvare-, beklædning-, og boligud- Otterup er Nordfyns største by, men har lidt færre styrsbutikker er faldet, mens der sket en stigning butikker end Bogense. Byen er velforsynet med af butikker med øvrige udvalgsvarer og pladskræ- dagligvarebutikker og har modsat Bogense både vende varegrupper. Reduktionen er mindre end for supermarked (SuperBest) og et varehus (Kvickly). mange af de øvrige kommuner i undersøgelsen. Til gengæld er antallet af udvalgsvarebutikker lavere. Butikstætheden er relativ lav på Nordfyn, når Butikkerne er primært samlet omkring Jernbane- der sammenlignes med de øvrige fynske kommu-

Antal butikker 2007 Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer Pladskr. varer I alt Bogense 14 7 12 9 6 48 Morud 4 0 0 1 1 6 Nørreby 1 0 0 0 0 1 Otterup 14 4 8 7 2 35 Skamby 1 0 1 0 0 2 Særslev 5 0 1 0 1 7 Søndersø 8 1 1 1 2 13 Veflinge 1 0 0 0 1 2 Øvrig kom. 13 5 8 8 5 39 I alt 60 17 31 26 18 152

/ DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSSTRUKTUR

Antal butikker Antal butikker i kommunens byer fordelt på hoved- fordelt på hovedbrance 50 brancher og byer

Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer

Nørreby Butikker udenfor de udpegede byer fordelt på hovedbrance Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Bogense Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer

Uggerslev

Skamby Otterup Særslev

Hårslev

Søndersø Veflinge

Morud

gade og Bredgade, som er indrettet som sivegade. En samlokalisering af dagligvare- og udvalgs- Man finder dog også butikker på Nørregade og varebutikker giver mulighed for synergieffekter, Søndergade, hvor de større dagligvarebutikker og hvorved, at bymidtens samlede attraktion og kun- en nyere Intersport er placeret. detilstrømning øges til gavn for den samlede detailhandel. Bogense De fleste af Bogenses dagligvarebutikker ligger Bogense er Nordfyns næststørste by, men den i tilknytning til strøgområdet. Inden for kort afstand største handelsby målt på antal butikker. Bogense, ligger Fakta, Rema 1000 og Aldi. der er Fyns míndste købstad, rummer omkring en Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke findes trediedel af kommunens udvalgsvarebutikker. Som- et større supermarked i Bogense. Byens eneste su- meren igennem byder Bogense på arrangementer permarked er på ca. 1.600 m2. som Gl. Torvedag, Bogense By Night og gågade arrangementer med forskellig underholdning. Butikkerne er primært koncentreret omkring Søndersø Adelgade, som er byens vigtigste handelsstrøg, Søndersø er den største af de sydligt beliggende hvor der er skabt en relativ høj bymæssig intensitet. byer på Nordfyn. Byens detailhandel er primært Derudover ligger der butikker på de tilstødende ga- samlet i og omkring byens hovedgade (Odensevej). der primært langs Østergade. Byens dagligvarehandel finder man ved Vesterled og Mejerivej, der har forbindelse til hovedgadens

/ DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSSTRUKTUR

Butikkernes beliggenhed i Bogense by



Butikker i kommunens hovedby Ikke defineret Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer

nordlige og sydlige del. Byen er velforsynet med centreret i Bogense og Otterup samt i nogen grad i dagligvarer. Et supermarked og hele tre discountbu- Søndersø. Det er er værd at bemærke, at antallet af tikker sikrer en god lokal dagligvareforsyning. kapitalkædebutikker i Bogense (7) og Søndersø (6) I modsætning hertil står udvalgsvarehandlen for- er uændet i perioden fra 1999-2007, men der kun an store udfordringer. Siden 1999 er antallet af bu- er sket en beskeden reduktion på en enkelt butik i tikker i Søndersø faldet med 5. Otterup (6). Der er hovedsageligt tale om dagligvarebutikker. Fraværet af kapitalkæder blandt udvalgsvarebutikker understøtter en generel tendens til, at Kædetilknytning kapitalkæderne inden for udvalgsvarer primært kon- Tilstedeværelsen af kædebutikker har stigende be- centrerer sig i de større byer, hvor der et kundeun- tydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. derlag på min. 10.000 indbyggere. Kapitalkædernes er generelt bedre end ikke-organi- serede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne vha. sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Flere frivillige kæder agerer på en række områder som kapitalkæder og har derfor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted. Kædebutikkerne på Nordfyn er primært kon-

/ DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSSTRUKTUR

Butikkernes kæ- Butikker efter tilhørsforhold detilknytning til kæde 10

Frivillig kæde Kapitalkæde Udenfor kæde

Nørreby

Bogense

Uggerslev

Skamby Otterup Særslev

Hårslev

Søndersø

Veflinge

Morud

Adelgade i Bogense

/ DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSAREAL

Butiksareal

Det samlede bruttoetageareal til butiksformål på Nordfyn udgør godt 56.000 m2. Arealet fordeler sig med godt 40 % til dagligvarer, 30 % på udvalgsvarer og knap 30 % på særlig pladskrævende varer. Nordfyns relativt decentrale butiksstruktur kommer også til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal til butiksformål. Bogense og Otterup tegner sig begge for omkring 30 % af det samlede bruttoetageareal til butiksformål, men arealerne i Søndersø udgør lidt over 15 %. Lidt over 10 % af de samlede butiks- arealer findes udenfor byerne.

Færre små butikker end gennemsnittet En stor del af butikkerne på Nordfyn er under 200 m2. De helt små butikker med et bruttoetageareal Søndersø på under 200 m2 udgør ca. 38 % af den samlede butiksbestand. Andelen er dogmindre end for hele Fyn, hvor over halvdelen af butikker er under 200 m2. Andelen af butikker på under 500 m2 udgør antyde, at strukturudviklingen mod færre og større omkring 68 % på Nordfyn og strukturen med man- butikker er slået mere igennem på Nordfyn. Der er ge mindre butikker præger alle hovedbrancher, men siden 1999 blevet færre butikker, men butikstæthe- især udvalgsvarebutikkerne. Blandt dagligvarebutik- den er som nævnt tidligere mindre på Nordfyn ned kerne og butikker med pladskrævende varer er der på Fyn som helhed. ikke overraskende en betydelig andel, der er større Strukturudviklingen med færre butikker vurderes end 500 m2. Discountbutikker og supermarkeder vil dog ikke at være overstået på Nordfyn, men forven- oftest være større end 500 m2 bruttoetageareal. tes at fortsætte i et tempo bestemt af udviklingen Sammenlignet med butikkerne på Fyn i øvrigt i bl.a. turismen, de lokale konkurrenceforhold, de er butikkerne på Nordfyn generelt større. Det kan overordnede konjunkturer mv.

Bruttoetageareal 2007 (m2) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer Pladskr. varer I alt Bogense 4.822 1.141 4.217 1.303 6.283 17.766 Morud 1.214 - - - 190 1.404 Nørreby 180 - - - - 180 Otterup 7.249 1.177 2.270 1.616 4.544 16.856 Skamby 299 - 300 - - 599 Særslev 1.180 - 250 - 383 1.813 Søndersø 5.020 338 293 357 3.620 9.628 Veflinge 489 - - - 134 623 Øvrig kom. 3.141 241 1.811 823 967 6.983 I alt 23.594 2.897 9.141 4.099 16.121 55.852

/ 10 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSAREAL

Bruttoetageareal Bruttoetageareal i kvadratmeter 15.000 fordelt på hovedbrancher

7.500

1.500

Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer

Nørreby

Bogense

Uggerslev Skamby Otterup Særslev Hårslev

Søndersø Søndersø Veflinge

Morud

Særlig pladskrævende butikker Der er registreret 18 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper på Nordfyn. Butikkerne ligger relativt spredt og flere udenfor byerne. På trods af et normalt stort arealbehov er stør- Pladskrævende varer relsen af butikkerne meget forskellig. Otte butikker Øvrige udvalgsvarer er under 200 m2, mens de to største er over 4.000 Boligudstyr m2. 30 Beklædning

25 Dagligvarer

5 Dagligvarer Beklædning 0 Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer 9 Pladskrævende varer 9 9 9 -1 9 9 9 0 -4 9 9 9 0 - 9 9 + 0 0 -1 4 0 2 0 0 -3 0 5 0 0 5 0 0 3 1 0 2

/ 11 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSAREAL

Særlig pladskræ- Areal i kvadratmeter af butikker vende butikker med pladskrævende varer

3.000

1.500 300

/ 12 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD

Omsætning og dækningsgrad

Vækst under gennemsnittet deler sig nogenlunde ligeligt mellem dagligvarer og Den samlede omsætning i detailhandlen på Nordfyn udvalgsvarer). er opgjort til ca. 908 mio kr i 2007. Siden 1998 er Dagligvarehandlens betydelige overvægt af den omsætningen steget med 26 %. I samme periode lå samlede omsætning er primært udtryk for en svag landsgennemsnittet på 35 % og gennemsnittet for udvalgsvarehandel. Fyn lå på 34 %. På Nordfyn fordeler de 20 %, der omsættes i Siden 1998 har der på Nordfyn været en vækst udvalgsvarehandlen sig med 6 % på beklædning, 7 i dagligvarebutikkernes omsætning på 35%, mens % på boligudstyr og 7 % på øvrige udvalgsvarer. omsætningen i udvalgshandlen er faldet med 1%. Omsætningens fordeling på byer Dagligvareomsætningen dominerer Otterup har kommunens højeste dagligvareomsæt- Med 80 % af omsætningen, er det dagligvarebu- ning og er betydeligt stærkere end Bogense med tikkerne, der har størstedelen af omsætningen på en omsætning på 256 mio. kr. Også omsætningen Nordfyn. Tilsvarende udgør omsætningen i daglig- i Søndersø er højere end omsætningen i Bogense, varehandlen for hele Fyn 53 % af den samlede om- hvilket indikerer at der er potentiale for en udbyg- sætning (forbruget for en gennemsnitsdansker for-

Omsætning 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Bogense 158 24 33 18 233 Morud 30-50 - - - 30-50 Nørreby 10-15 - - - 10-15 Otterup 256 20 18 29 322 Skamby 5-10 - 0-5 - 5-10 Særslev 20-30 - 0-5 - 20-30 Søndersø 161 0-5 5-10 5-10 180 Veflinge 10-15 - - - 10-15 Øvrig kom. 59 5-10 5-10 10-15 81 I alt 724 53 63 68 908

Forbrug 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Bogense 89 25 34 21 170 Morud 35 10 13 8 67 Nørreby 5 1 2 1 9 Otterup 118 33 45 28 224 Skamby 11 3 4 3 21 Særslev 17 5 6 4 32 Søndersø 74 21 28 18 140 Veflinge 23 6 9 5 43 Øvrig kom. 359 101 138 86 684 I alt 730 205 280 175 1.390

/ 13 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD

Omsætning dagligvarer og Detailhandlens omsætning i kommunen i 1.000 kr. udvalgsvarer 100.000

Dagligvarer Udvalgsvarer

Nørreby

Bogense

Uggerslev

Skamby Otterup Særslev

Hårslev

Søndersø Veflinge

Morud

ning af dagligvareforsyningen i Bogense som både Underskud på handelsbalancen er turistby og har et højere befolkningsunderlag en Søndersø. Omsætningen i Otterup, Søndersø og Forbrug Bogense udgør henholdsvis 26%, 18% og 17% af Der bor ca. 29.200 personer i Nordfyns Kommune. dagligvareomsætningen på Nordfyn. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks forbru- Hvad angår udvalgsvarer er Bogense den fore- gerundersøgelse er befolkningens samlede forbrug trukne handelsby i kommunen. 45% af omsætnin- opgjort til ca. 1.390 mio. kr., som fordeler sig med gen i udvalgsvarehandlen omsættes i butikkerne i 52 % på dagligvarer og 48 % på udvalgsvarer. Bogense. I kraft af de vurderede omsætninger på byni- Lav dækningsgrad veau kan det konstateres, at en væsentlig del af Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem lo- forbruget inden for dagligvarer lægges lokalt, mens kalbefolkningens forbrug og omsætningen i detail- den relativt beskedne udvalgsvarehanden i kommu- handlen inden for et afgrænset område. Dæknings- nen hovedsageligt foregår i Bogense og sekundært graden er derfor et anvendeligt mål for de enkelte i Otterup. Også Morud og Særslev har en betydelig områders oplandseffekt. dagligvareomsætning, mens dagligvareomsætnin- Dækningsgraden for Nordfyns Kommune er gen er mere beskeden i Nørreby, Skamby og Vef- samlet set på 65 og blev i 1998 opgjort til 71. Tallet linge. viser, at indbyggernes forbrug er betydeligt højere end omsætningen i butikkerne i kommunen. Faldet i dækningsgrad dækker over en lille stigning i dæk-

/ 14 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD

ningsgraden inden for dagligvarer og en betydelig reduktion indenfor udvalgsvarer.

Balance for dagligvarer - stort underskud for Torvet i Bogense. udvalgsvare

Inden for dagligvarehandlen er med en dæknings- grad på 99 så godt som balance mellem forbrug og omsætning. Det er i god overensstemmelse med, dagligvareindkøb oftest foregår lokalt. På Nordfyn formodes lokalkøbsandelen i en vis udstrækning at være understøttet af turisme, der bidrager til dagligvarebutikkernes omsætning. De særligt belyste byer på Nordfyn har alle en dækningsgrad over 100 inden for dagligvarer. Ot- terup og Søndersø har en dækningsgrad på henholdsvis 218 og 219, hvilket viser at byerne har et betydeligt lokalt opland. På baggrund af de generelt høje dækningsgrader inden for dagligvarer kan det konstateres, at Otterup, Søndersø og Bogense alle opfylder rollen med at sikre en lokal dagligvareforsyning. Ses der på dækningsgrader for udvalgsvarer er situationen en anden. Dækningsgraderne er generelt lave og lokalbefolkningen - og formodentlig også områdets turister - lægger penge til udvalgsvarer udenfor kommunegrænsen (Odense). Omkring 70% af borgernes udvalgsvareforbrug forbruges uden for kommunegrænsen. Byernes dækningsgrader understreger, at ingen af byerne spiller nogen væsentlig rolle i udvalgsvarehandlen. Alle byer har butikker inden for både be- klædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, men ingen har en dækningsgrad der væsentligt oversti- ger 100.

Dækninggrad 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Bogense 176 75-100 75-100 75-100 137 Morud 100 - - - 50-75 Nørreby 234 - - - 123 Otterup 218 50-75 25-50 101 144 Skamby 50-75 - 25-50 - 25-50 Særslev 151 - 0-25 - 75-100 Søndersø 219 0-25 0-25 50-75 128 Veflinge 50-75 - - - 25-50 Øvrig kom. 0-25 0-25 0-25 0-25 0-25 I alt 75-100 25-50 0-25 25-50 50-75

/ 15 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV

Forbrugspotentiale og arealbehov

Udviklingen i detailhandlens omsætning på Nordfyn Indbyggertal 2007 i perioden fra 1998-2007 viser, at der samlet set er sket vækst. I de kommende år vil flere faktorer have Nordfyns Kommune 29.195 indflydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder Bogense 3.577 i Otterup, Bogense og Søndersø såvel som i lokal- Bredbjerg 228 områderne. Især følgende faktorer vurderes at have Gamby 224 betydning: Hårslev 362 Kappendrup 284  Befolkningsudviklingen Lunde 386  Udviklingen i Internethandlen Morud 1.401  Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Otterup 4.700  Udviklingen i privatforbruget Skamby 436 Særslev 672 Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vur- Søndersø 2.942 deringen af det fremtidige forbrugspotentiale og Uggerslev 382 arealbehov i Nordfyns Kommune. I vurderingen er Veflinge 910 der således ikke taget højde for ændringer i turis- Østrup 257 men, som formodes at have en vis betydning for Landdistrikter 12.415 butikkernes omsætning. for de kommende 12 år. I forhold til i dag forudsi- ger Danmarks Statistik, at der i 2020 vil være godt Stigende befolkningstal 1.200 flere indbyggere på Nordfyn. Med udsigt til et Befolkningstallet på Nordfyn er gennem de seneste stigende befolkningstal vil der være et befolknings- år steget fra i underkanten af 28.000 indbyggere i mæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. 1994 til knap 29.200 i 2007. Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Nordfyns Kommune viser et stigende befolkningstal

Befolkningsudvikling og -prognose

31000

30500

30000

29500

29000

28500

28000

27500

27000

26500

4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 9 9 9 9 9 9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 9 9 9 9 9 9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

/ 16 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV

Fortsat vækst i Internethandlen udbygningsplaner i Trekantsområdet - med udvidel- Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt se Kolding Storcenter og nye butikscentre i Vejle - vil i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling givetvis også flytte noget af forbruget ud af kom- forventes andelen af danskernes private køb på In- munen. ternettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til 10-15 % af det samlede privatforbrug. Internethand- len forventes således at medføre en reduktion i om- Fortsat vækst i privatforbruget sætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed Den generelle udvikling i privatforbruget er en anden mindske det fremtidige arealbehov. vigtig rammebetingelse. Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte - omend i et mere afdæmpet tempo end de senere år. Størrelsen af væksten er Fortsat strukturudvikling imidlertid svær at forudsige og afhænger af udvik- Det forventes at de seneste mange års struktur- lingen i de økonomiske konjunkturer, købekraft og udvikling i detailhandlen vil fortsætte i fremtiden. renteniveau. Der er en tendens til, at det sidste halve Konsekvenserne skønnes at blive færre, men stør- års uro på de finansielle markeder og stigende ener- re butikker samtidig med, at udvalgsvarehandlen gi- og fødevarepriser har medført en opbremsning i vil koncentrere sig i de større byer med over ca. forbruget. 10.000 indbyggere. For Nordfyns vedkommende kan strukturudvik- To scenarier lingen forventes at betyde, at alle byer inden for udvalgsvarehandlen vil tabe terræn i forhold til primært Med henblik på at afdække forskellige udviklings- Odense men også Middelfart og Trekantsområdet. muligheder opstilles to scenarier for det fremtidige Odenses detailhandelsmæssige dominans på Fyn forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spæn- og nærheden til kommunen forventes isoleret be- det mellem en optimistisk og en mere pessimistisk tragtet at føre til en svækkelse af udvalgsvarehand- udvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet len med et større underskud på handelsbalancen mellem Nordfyn, Odense, Middelfart og Trekants- for Nordfyn til følge. De kommende års markante området. I begge scenarier lægges Danmarks Sta-

Scenario 1: Fremskrivning af omsætning og arealbehov 2008-2020 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % 12 78 92 92 50 Forventet vækst i omsætning mio. kr 121 137 211 157 626

Forventet udnyttelse kr./m2 35.000 20.000 20.000 20.000 - Arealbehov 2008-2020 m2 3.400 6.900 10.600 7.800 28.700

Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov 2008-2020 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % 6 39 46 46 25 Forventet vækst i omsætning mio. kr 73 55 83 77 288

Forventet udnyttelse kr./m2 35.000 20.000 20.000 20.000 - Arealbehov 2008-2020 m2 2.100 2.700 4.200 3.900 12.800

Fremskrivningen af arealbehovet for Nordfyns Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed.

/ 17 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV

tistiks befolkningsprognose og de samme forvent- Det skal understreges, at vurderingen af arealbeho- ninger til væksten i Internethandlen til grund for vet i de to scenarier er forbundet med en vis usik- vurderingen af forbrugspotentialet: kerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et Faldende befolkningstal (Danmarks øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del Statistik) af omsætningsstigningen ske i eksisterende butik- Vækst i Internethandlen svarende til en øget andel af ker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5 % i 2014 og 5 % i 2020 Arealbehov i de enkelte byer Som følge af de strukturelle forandringer i detail- Scenario 1 handlen vurderes hovedparten af arealbehovet at være knyttet til de tre hovedbyer: Bogense, Otterup Optimistisk fremskrivning og Søndersø. For alle byer gælder, at afstanden til Vækst i privatforbrug svarende til en direkte frem- Odense er kort - en vigtig rammebetingelse for by- skrivning af forbruget i perioden fra 2000-2007. ernes detailhandelsmæssige udvikling. Nordfyn mister omsætning til Odense, Middel- Bogense er i lidt mindre grad end de øvrige byer fart og Trekantsområdet svarende til: udsat for konkurrence (større afstande og bredere udvalg), og har samtidig mulighed for at styrke sin 2014: - 5 % inden for boligudstyr turisme og bosætning yderligere via satsningerne, - 2,5 % inden for beklædning der indgår i udviklingsstrategien mv. Generelt vurderes byerne kun at have begræn- 2020: - 7,5 % inden for boligudstyr sede muligheder for at øge deres udvalgsvareandel - 5 % inden for beklædning i de lokale oplande, da der stort set ikke er udvalgsvarehandel tilbage i de mindre byer at tiltrække. Det Scenario 2: er sandsynligt, at byerne vil få del i væksten i for- Almindelig fremskrivning af privatforbruget bruget i deres lokale oplande, men de skal kæmpe Vækst i privatforbrug svarende til en halvering af mod Odense og har en stor udfordring med at ud- forbrugets udvikling i perioden fra 2000-2007 vikle deres attraktivitet som handelsbyer. Forskellige Nordfyn mister omsætning til Odense, Middel- undersøgelser af forbrugeradfærd og oplande viser, fart og Trekantsområdet svarende til: at forbrugerne i oplandene omkring indkøbsbyerne i højere grad end byernes indbyggere prioriterer by- 2014: - 7,5 % inden for boligudstyr miljø, mulighed for at kombinere indkøb med andet - 5 % inden for beklædning mv., når der skal træffes beslutning om, hvor ind- købsturen skal gå til. 2020: - 10 % inden for boligudstyr Hvad angår Søndersø er det muligt, at hvis byen - 7,5 % inden for beklædning får del i befolkningsvæksten, vil det i bedste fald kunne skabe grundlag for en yderligere udbygning af dagligvarehandlen. Med kun 16 km til Odense Arealbehov vurderes det at blive vanskeligt at opretholde ud- Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplan- valgsvarehandlen i fremtiden. lægning omregnes den vurderede forbrugstilvækst i Samlet set forventes der ikke at være behov for de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. væsentlig udbygning af udvalgsvarehandlen, men Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af ændret lokaliseringsbehov kan alligevel skabe et den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsæt- planlægningsmæssigt behov for arealudlæg. Mod- ning pr. m2). I beregningen tages udgangspunkt i sat kan der være behov for en mindre udbygning af følgende arealudnyttelse, som udtrykker en forvent- dagligvarehandlen i flere af byerne. Behovet skabes ning om en intensivering af omsætningen pr. are- ikke kun af strukturelle og befolkningsmæssige æn- alenhed, hvilket er i tråd med udviklingen de seneste dringer. Også udviklingen i turismen vil have betyd- mange år: ning for, om der er behov for yderlige arealer til dagligvarebutikker. Dagligvarebutikker: 35.000 kr./m2 Udvalgsvarebutikker: 20.000 kr./m2 / 18

Brancheregister Typenr. og betegnelse

Dagligvarer Boligudstyr 524840 Frimærke- og møntforretninger 158120 Bagerforretninger 453100 El-installation (hvis butik) 524850 Detailhandel med legetøj og spil 505020 Servicestationer med kiosksalg 453300 VVS-installatører og blikkenslagere 524860 Cykel- og knallertforretninger 521110 Kolonialhandel (hvis butik) 524885 Dyrehandel 521120 Døgnkiosker 454310 Gulvbelægnings- og vægbeklæd- 524895 Pornobutikker 521130 Supermarkeder ningsvirksomhed (hvis butik) 524899 Detailhandel med andre varer (herun- 521140 Discountforretninger 454420 Glarmesterforretninger (hvis butik) der barnevogne, børstevarer, skum- 521210 Varehuse 524410 Møbelforretninger* gummi, ovne og pejse, køkken- og ba- 522100 Frugt- og grøntforretninger 524430 Boligtekstilforretninger deværelseselementer) 522200 Slagter- og viktualieforretninger 524440 Detailhandel med køkkenudstyr, 525010 Bogantikvariater 522300 Fisk- og vildtforretninger glas, porcelæn, bestik 525090 Forhandlere af brugte varer (se be- 522410 Brødudsalg 524450 Detailhandel med belysningsartikler klædning, kan dække over mange ty- 522420 Chokolade- og konfektureforretnin- 524510 Detailhandel med elektriske hus- per) ger holdningsmaskiner 526100 Detailhandel fra postordreforretninger 522500 Vinforretninger 524520 Radio- og tv-forretninger (hvis butik) 522600 Tobaksforretninger 524610 Isenkramforretninger 524845 Sportsforretninger 522710 Osteforretninger 524620 Byggemarkeder* 522730 Helsekostforretninger 524630 Farve- og tapetforretninger Særligt arealkrævende varer 522790 Detailhandel med føde-, drikke- og 524801 Tæppeforretninger 501020 Detailhandel med biler tobaktsvarer fra specialforretninger 524830 Forhandlere af gaveartikler og 501030 Engros- og detailhandel med camping- 523100 Apoteker brugskunst vogne 523200 Detailhandel med medicinske og 524835 Kunsthandel og gallerivirksomhed 524880 Planteforhandlere og havecentre ortopædiske artikler 524866 Detailhandel med computere og 524855 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 523310 Parfumerier standardsoftware 11220 Planteskoler (hvis butik) 523320 Materialister 524870 Detailhandel med telekommunikati- 524875 Blomsterforretninger onsudstyr 714010 Udlejning af videobånd 525020 Antikvitetsforretninger 123456 Servicestationer 525090 Forhandlere af brugte varer 526100 Detailhandel fra postordreforretnin- Beklædning ger (hvis butik) 521220 Stormagasiner 527460 Låsesmede (hvis butik) 524100 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. Udvalgsvarer 524210 Dametøjsforretninger 503020 Detailhandel med reservedele 524220 Herretøjsforretninger 504000 Engros- og detailhandel med motor- 524230 Herre- og dametøjsforretninger cykler, reservedele og tilbehør 524240 Babyudstyrs- og børnetøjsforret- 524320 Lædervareforretninger ninger excl. barnevognsforretninger 524530 Pladeforretninger 524310 Skotøjsforretninger 524540 Forhandlere af musikinstrumenter 525090 Forhandlere af brugte varer undt. 524700 Bog- og papirhandlere bøger og antikviteter 524805 Urmagerforretninger 526100 Detailhandel fra postordreforretnin- 524810 Urmager- og guldsmede- ger (hvis butik) 524815 Guldsmede- og juveler- 524820 Optikere 524825 Fotoforretninger DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / INDLEDNING

Begreber og metode

Butik rer. En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I hen- Kædebutikker hold til Planlovens regler om detailhandel betragtes Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, til- film til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, trækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapi- udstillingslokaler indgår ikke i analysen. talkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kæ- Butikkerne er registreret via udtræk fra det cen- desamarbejde. En kæde defineres ved at indeholde trale virksomhedsregister (CVR) suppleret af bu- mindst fire enheder. Butikker, som har samme ejer tikslisten fra ”Analysen af detailhandlen i Fyns Amt (person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kio- 1999”, internetopslag, telefonopkald, besigtigelse sker ved servicestationer er alle defineret som kapi- og kommunernes lokalkendskab. talkæder.

Hovedbrancher Bruttoetageareal Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhan- Butiksarealerne er fastlagt efter definitionen i planlo- del. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem ho- ven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. vedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetage- branchekoder: arealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysninger- 1. Dagligvarer ne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx informationer fra den Offentlige InformationsServer madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butik- (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været mu- ker, der sælger dagligvarer, betragtes som daglig- ligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte varebutikker, herunder også servicestationer med henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl. 2. Beklædning moms. For Odense, Middelfart og Odense Kommu- Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og ner er omsætningstallene baseret på omsætninger i børnetøj. 2006, som er fremskrevet til 2007-niveau. Omsætningsoplysninger for butikkerne er pri- 3. Boligudstyr mært hentet fra Danmarks Statistiks momsregister. Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isen- Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle bu- kram. El- og VVS-installatører, der har butik og tikker undtagen for brancher, der er kategoriseret i sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutik- hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig ker. pladskrævende varegrupper. For butikker, der indgår i en koncern, bereg- 4. Øvrige udvalgsvarer ner Danmarks Statistik omsætningen ved at fordele Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger. koncernomsætningen efter antallet af medarbejdere på de enkelte butikker. 4. Pladskrævende varegrupper For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der Under pladskrævende varegrupper hører biler, ikke er relateret til detailhandlen, er omsætningen lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, registreret ved direkte henvendelse til butikkerne el- tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonva- ler ved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tanksta- tioner med dagligvarebutikker, receptpligtigt medi-

/ 20 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / INDLEDNING

cin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgs- Nøjagtighed varehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil medGraf og at opnå en dækning på ca. 95 % af samt- fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, lige butikker. Der kan således være enkelte mang- hvis ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget til lende butikker, ligesom der kan være sket åbninger håndværkere trækkes ud. og lukninger af butikker efter afslutningen af data- I opgørelsen af butikkernes omsætning indgår indsamlingen i november 2007. Manglerne kan lige- ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en ba- ledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. at butikker, gatelgrænse fastsat af Danmarks Statistik. Bagatel- der er centralt ejet af én person eller virksomhed, er grænsen svarer til at værditilvæksten i en butik skal registreret i det centrale virksomhedsregister på pri- være stor nok til at aflønne et halvt årsværk i pågæl- vatadressen, som kan ligge uden for de kommuner, dende branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk der indgår i analysen. Samtidig kan butikkerne være for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og fejlregistreret i det centrale virksomhedsregister mht. tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditil- adresse og branchekode, hvilket kan medføre min- væksten. Eftersom aflønningen inden for forskellige dre unøjagtigheder i analyserne og i kortmaterialet. brancher kan variere er det ikke muligt, at definere en Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved fast bagatelgrænse. hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskab til de faktiske forhold. Forbrug Forbruget er beregnet for 2007 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige varegrupper. På baggrund af nøgletal om forskellige familietypers forbrug og forbrug i større og mindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstal svarende til de faktiske forhold i kommunerne på Fyn.

Dækningsgrad Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver såle- des lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft.

Statistikområder Der er oprettet ét statistikområde for hver af komm- munerne. Herudover er der oprettet statistikom- råder for byer, som er udpeget af de fynske kommunerne til at indgå i analysen. Statistikområderne benyttes til opgørelsen af antallet af butikker, be- regning af omsætning og dækningsgrader samt præsentation af data.

/ 21