Fynske Årbøger 1999 Slot 161 0-1631 35

Nyborg Slot lensmanden og lensregnskaberne Som ser ud i dag med den 1610-1631 enlige vestfløj og resterne af et tårn kal­ det Knudstårnet, er det vanskeligt at fore­ Administrationscenter og stille sig, at det i 1600-tallet var tierfløjet lensmandsbolig og administrativt centrum for lenet, som bestod af , Sallinge, Gudroe og Sunds herreder.1 Lensmandens opgaver Af var at inddrage skatter, udskrive værne• pligtige, bekendtgøre kongelige forord­ Charlotte Dreyer Skov ninger, ansætte og føre kontrol med her­ redsfogeden, bestyre krongodset samt have det juridiske opsyn med og ansvar for lenet. Den oprindelige betegnelse for en lens­ mand er bryde og stammer fra tiden med rejsekongedømme. Når kongen ankom til en kongsgård, var det brydens opgave at sørge for ophold og forplejning, og når han atter var rejst, forvaltedebrydende omkringliggende jorder. Efterhånden overtog han lokaladministrative opgaver som at modtage sagefald, opkræve skat­ ter, inddrage konfiskeret og herreløst gods, og han blev snart kongens lokale repræsentant. Med tiden ændredes bry­ detitlen til ombudsmand, og han fik an­ svaret for ledingshæren. Første gang lens­ mandstitlen optrådte var i 1400-tallet, og den blev almindelig i 1500-tallet. Ordet len stammer fra tysk og betyder lån.2 I 1600-tallet fandtes tre lenstyper. Regn­ skabslen, hvor lensmanden fik en fast løn (genant) og afleverede overskuddet til kongen, afgiftslen, hvor lensmanden be­ holdt overskuddet og til gengæld gav kongen en fast årlig afgift samt frie len eller tjenestelen, hvor lensmanden be­ holdt hele overskuddet selv. 3 Embedet som lensmand var ikke ude­ Nyborg Slot blev bygget o. 1170 som værn lukkende forbeholdt adelige. Den samti­ mod venderne og senere anvendt som dige Casper Markdanner var borgerlig og lensmandsbolig. Christian IV udnævnte i bestyrede landets største len, Koldinghus 1609 Jacob Ulfeldt til Rigens Kansler, og 1585-1617. Ligeledes kunne lensmanden 1610-1631 var han tillige lensmand på være en kvinde, her tænkes på kongens Nyborg Slot. lensregnskaberne fra den tid er den bedste kilde til at belyse slottets udse­ svigermor, Ellen Marsvin. Lensmanden ende og indretning, dets ansatte og funktio­ redegjorde årligt for alle indtægter og ner i en tid, hvor riget gik fra velstand og udgifter. Regnskabsåret gik fra l. maj til fremgang til krigstilstand og økonomisk 30. april. Det indeholdt jordebøgerne, krise. hvor kronens fæstere og deres afgifter var Fynske Årbøger 1999

36 Charlotte Dreyer Skov

arbejde og til sidst antallet af forbrugte mursten. Regnskabet blev meget kom­ plekst, men Rentekammeret kunne på den måde kontrollere oplysningerne.4

Rigens Kansler og kongens lensmand Jacob Ulfeldt (1567-1630) var en af sin tids mest velbegavede og veluddannede mænd. Som ung havde han rejst rundt i Europa i sammenlagt 16 år, været ind­ skrevet på universiteter i blandt andet Geneve, Basel og Genova. På Malta del­ tog han i et krigstogt mod tyrkerne, og da han vendte hjem til Danmark for at blive gift med Birgitte Brockenhuus, be­ gyndte hans politiske karriere. Han blev rigsråd 1607, forlenet med Hagenskov og 1609 udnævnt til Rigens Kansler (herre­ dagens sekretær).5 Under Kaimarkrigen Ulfeldternes våben stammer fra o. 1320 og blev han udnævnt til krigskommissær. forestiller en valravn. Dyret har ulvens Sønnen Corfitz ægtede kongens datter, hoved og forkrop, ørnens vinger og bag­ Leonora Christina. Han blev forlenet krop. Først i 1525 fik slægten navnet med Nyborg i 1610 og bestyrede det til Ulfeldt. Jacob Ulfeldt var det 13. slægts• sin død.6 Ud over at lenet var større end led. (Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1923, Hagenskov, lå det også mere centralt i s. 524) riget. 7 Kanslerembedet afspejles i lensregn­ skabet i en post, der er optegnet først i udgiftsregnskabet, nemlig når Ulfeldt fik opført, selve regnskabet og de ekstraor­ refunderet penge for re j ser i kongeligt dinære skatter. Regnskabet blev som re­ regi. Det skete 12 gange og foregik i pe­ gel ført meget nøje, selv når der var an­ rioden 1615-1625. Rejserne var enten i sat midlertidige medarbejdere på slottet, selskab med kongen eller beordret af ham anførte slotsskriveren, hvem de var, hvor­ og gik hovedsageligt til hertugdømmer­ når de havde været der, hvilket arbejde, ne og Tyskland. I kancelliets brevbøger der var udført, samt deres løn. Hvert år beskriver missiver fra kongen Ulfeldts blev lensregnskabet mere eller mindre arbejdsopgaver som bla. forhandler un­ forsinket sendt ind til Rentekammeret for der Trediveårskrigen. Også de ansatte på at blive revideret og godkendt. Lens­ slottet samt de borgere, der rejste rundt i regnskabets indtægts- og udgiftsside var landet med proviant eller afleverede lens­ som regel opbygget på samme måde regnskabet i Rentekammeret, fik refun­ hvert år. Der blev ført både et naturalie­ deret deres rejseudgifter. Det drejede sig og et pengeregnskab, en regnskabsman­ om anderledes små beløb, end hos Jacob øvre, som til tider gør det ret uoversku­ Ulfeldt. I andre regnskaber, fra Kolding­ eligt, varerne blev nemlig anført flere ste­ hus og Stjernholm len, blev lensmand­ der. Eksempelvis står der først i indtægts• ens rejser ikke refunderede af lenet. Det regnskabet, at murstenene er anskaffet, må derfor have været stillingen som Ri­ derefter i udgiftsregnskabet, hvem de er gens Kansler, der var afgørende for finan­ købt af, dernæst håndværkernes løn og cieringen. Fynske Årbøger 1999 Nyborg Slot 1610-1631 37

I 1610, da Jacob Ulfeldt tiltrådte som Lenets administrative funktion lensmand, var der en del reparationer på slottet i forbindelse med lensoverdragel­ Lenets vigtigste indtægt var bøndernes sen. Ved hver lensoverdragelse blev af­ landgilde. Den var optegnet i jordebo­ holdt en synsforretning, hvor en eller gen, som altid var regnskabets første flere andre adelige gennemgik slottet for punkt. Der opregnedes lenets visse ind­ inventar. Deres funktion var at sørge for, komst, dvs. de indtægter i landgilde, der at slottet var blevet vedligeholdt. Det år ikke varierede fra år til år. Derefter kom nævnes flere steder i regnskabet, at Ul­ stiftens indkomst. Den uvisse indkomst feldt fik 400 rigsdaler af kongen til slot­ (en indkomst, man ikke var sikker på tets bygnings behov. Det var eneste gang, størrelsen af) bestod af sagefald, hus­ det skete, og det forekommer ikke andre bondhold, gårdfæstning, førlov og røm­ steder. Måske hang det sammen med den ningsgods.9 Heraf fik lensmanden på samtidige udnævnelse til Rigens Kansler. Nyborg Slot halvdelen. Af oldengælden, Ulfeldt fik et større len og et slot, som lå dvs. svins græsning i skoven, som betaltes mere centralt end Hagenskov. Det kunne i svin, fik han en femtedel. På indtægts• være en del af kongens hersketeknik siden er det tydeligt, at lenets væsentlig• Både det at få et større len samt penge til ste indkomstkilde var det omgivende restaurering sikrede Christian IV en lo­ landområde, og at lensmanden var den yal medarbejder, som da også var kans­ juridiske og økonomiske ansvarlige. ler til sin død. Lignende udnævnelser og Administrationen af slottet ses også på belønninger fandt sted både før og efter indtægtssiden. Hvert år solgtes overskud­ Ulfeldts. Rigens Kansler 1586-1609 var det af naturalier. Det anførtes på både Arild Huitfeldt, også kendt som forfatter indtægts- og udgiftssiden, fordi varerne til Danmarks Riges Krønike. Ved sin til­ blev givet ud, men pengene, man fik for trædelse fik han samtidig overdraget et dem, var en indtægt. Ligeså er de ind­ stort len, Tryggevælde på Sydøstsjælland. købte varer også angivet på indtægts• Det var desuden et afgiftslen, så over­ siden. Det var b la. fisk, gryn, øl, vin, tøm­ skuddet tilfaldt Huitfeldt selv. Hos Ul­ mer, mursten, søm og bly til slottets be­ feldts efterfølger, Christian Thomesen hov. Slottet var altså ikke selvforsynende, Sehested, ses der ikke ved udnævnelsen men havde behov for indkøb udefra. i 1630 nogle lensdonationer eller -forbed­ På udgiftssiden er det første punkt Ja­ ringer, men da han i 1640 udnævnes til cob Ulfeldts årlige genant. Ud over en Kongens Kansler (leder af kancelliet), fik årlig indtægt på 400 rigsdaler fik han di­ han Odense St. Knuds Kloster frit på livs­ verse naturalier. Af det skulle han aflønne tid. Just Høg var Rigens Kansler fra 1640 sin egen stab. Nogle år blev han tildelt til sin død i 1646, og da han udnævntes, varer ud over genanten, nemlig 1616/17, overtog han Kalø len fra Sehested. Indtil 1617/18 og 1623/24. Varerne var altid får da havde han været hofmester på Sorø og lam, gæs, høns og sække, 1616/17 Akademi og haft to små forleninger. 8 I desuden pølser og svinerygge. Det sam­ tre tilfælde fik den nyudnævnte kansler me gjaldt 1618/19, hvor der også levere­ et større len, den fjerde belønnedes først, des svinehofter. Hvis lenet ikke selv da han tiltrådte som Kongens Kansler, kunne levere tilstrækkeligt med varer til men det var en klar tendens, at forfrem­ genanten, måtte de købes udefra. Det var melser også blev honoreret med bedre tilfældet 1616/17-1620/21, hvor der alle len, sandsynligvis med det formål at sikre årene købtes havre, i 1616/17 desuden kongen loyalitet. rug. Derefter nedskrev man den part af den uvisse indtægt, som tilkom lensman­ den. Det beløb svingede meget og afhang til dels af antallet af retstvister i lenet. Sognepræsten i Nyborg og tolderen i

. ~. . ... Fynske Årbøger 1999

38 Charlotte Dreyer Skov

Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhuus havde mange børn. Her er familien afbildet o. 1610 i smukke italienske omgivelser. Billedet er enestående, fordi det ikke ligner de typiske familieportrætter, men skildrer familien i en hverdagssituation. (Kilde: Benito Scocozza, Ved afgrundens rand, Gyldendal og Politikens Danmarks Historie 1600-1700, Køben­ havn 1989, s. 166. Ukendt kunstner, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg)

Svendborg kom derefter. Dernæst udgif­ Ulfeldt fik besked om at sende lenets terne til teglbrændere, derefter Peder omstrejfende børn og unge til tugthuset Orlouf, svinesvideren samt udgift til i København. Strejferevarikke et ukendt møllestene. Fragt af madskat og varer til begreb dengang og en belastning for de København udgjorde et stort punkt, li­ bønder, det gik ud over. Det var lettere geså udgifterne til håndværkere og repa­ at samle dem i tugthuset end kontinuer­ ration af slottet. Ofte var møllens udgif­ ligt have retssager og erstatningskrav. ter adskilt fra slottets. Derudover var det lensmandens pligt at Ovenstående viser, hvordan admini­ oplyse om nationale bededage, skaffe strationen aflejrede sig i lensregnskabet, skuder og skibe til fragt samt at få forar­ at lensmanden både skulle redegøre for bejdet varer i lenet, f.eks. hørspinderi og slottets eget forbrug samt holde styr på bagning af brød. Nyborg slot fungerede lenets indkomst. I kancelliets brevbøger på grund af sin geografiske placering som findes også kilder til selve lensadministra­ opsamlingssted for varer fra de øvrige tionen, når lensmændene fik missiver fynske len. I 1623 blev oldensvinene om forsendelse af varer til København bragt ind fra Hagenskov, Odensegaard, etc. Lensmandens juridiske og økonomi­ Rugaard og Hindsgavl len, hvorefter de ske ansvar kunne hænge sammen, f.eks. blev slagtet sendt videre fra Nyborg. 10 i missivet af 28. maj 1610, hvor Jacob Nyborg oppebar tolden for passagen Fynske Årbøger 1999 Nyborg Slot 1610-1631 39 gennem Storebælt. Lensmanden var også Gæster på slottet fordelt på antal dage og besøg. her øverste ansvarlige, og to gange viser det sig i brevbøgerne. I 1611 skulle Jacob Ulfeldt meddele tolderen de nye satser, 50 og i 1625 var der en sag, hvor han skulle 40 Cl bede borgmesteren og rådet i Nyborg om & ~ 30 at afsige dom i en sag om, hvorvidt nogle .o varer var blevet korrekt fortoldet. 11 En af n;c 20 lensmandens andre opgaver var køb­ <{ 1D stadsstyrelsen, men den funktion aflejrer sig slet ikke i regnskaberne, så det er van­ o skeligt at vurdere omfanget af den op­ 12 3 4 56 7 8 91011121314x gave. Antal dage Alle disse administrative opgaver var det grundlæggende i lensadministratio­ ~ Øvrige • Kronprinsen nen og lenets vigtigste funktion. Sam­ • Christian IV menligner man med mindre centralt Antallet af besøgende fordelt på varighed placerede len som i Aalborg og hyppighed. og Stjernholm i Horsens, manglede de x = antallet af dage ukendt. næsten fuldstændigt de repræsentative og militære funktioner, som Nyborg også havde. Administrationen af lokalsamfun­ det og bestyrelsen af kongens gods var ket tyder på, at slottet mere har været det primære og vigtigste. brugt som rasteplads ved overfarten over Storebælt end som langvarigt opholds­ sted for kongen. Samme tendens gør sig Den repræsentative funktion gældende for den udvalgte prins Chri­ stian. I alt 34 besøg på slottet samt en Et lensslot var ikke blot administrations­ enkelt udbringning af mad til Svendborg. center for et lokalområde, ofte anvend­ Han besøgte ikke slottet i regnskabsårene tes det til kongens private behov, når han 1610/11, 1611/12, 1614/15, 1615/16, rejste rundt i riget. Når senere forfattere 1617/18, 1618/19, 1721/22, 1627/28, har behandlet Nyborg, bliver Christian 1629/30 og 1630/31. Den 5.-18. oktober IV præsenteret som byens store mæcen 1628 boede han på slottet i 14 dage i for­ og flittig gæst på slottet.12 Denne tese bindelse med krigen, da det nævnes, at kunne efterprøves i lensregnskabet, hvor kongens kommissærer og oberster ofte alt det fortærede på slottet i forbindelse besøgte ham. med kongelige og andre besøg opremses. De øvrige besøgende var kongens svi­ Her nævnes gæsterne samt datoerne for germor Ellen Marsvin, ofte med et par af deres besøg, hvilket muliggjorde en nær• kongens og Kirsten Munks børn, hertu­ mere undersøgelse af de besøgende og gerne Ulrik og Frederik, andre adelige på hyppigheden af deres besøg. kortere visitter og til tider kongefamiliens Det viste sig, at Christian IV i Jacob tjenestefolk, der enten var rejst i forve­ Ulfeldts lensmandsperiode (21 år) i alt jen eller ankom sammen med kongefa­ besøgte slottet 37 gange. Desuden leve­ milien. En samlet beregning over, hvor rede slottet en enkelt gang mad til en jagt længe henholdsvis Christian IV, prins på Thurø. Ser man bort fra lakunen, kan Christian og de øvrige gæster var på slot­ det ses, at han ikke har været på slottet i tet, viser, at tendensen hos Christian IV regnskabsårene 1611/12, 1613/14, 1614/ og den udvalgte prins går igen. Slottet 15, 1617/18, 1625/26 og 1628/29. Besø­ var kun et midlertidigt opholdssted før gene var sjældent af lang varighed, hvil- overfarten over Storebælt, når man til Fynske Årbøger 1999

40 Charlotte Dreyer Skov

Nyborg Slots vestfløj set fra sydøst. Den ældste del af slottet udgøres af den midterste halvdel. I dag er slottet indrettet til museum. (Kilde: Jytte Ortmann, Slotte og Herregårde i Danmark, Viborg 1994, s. 108). tider måtte vente på mere gunstige vejr­ steme ved hertug Ulriks begravelse (Chri­ forhold.13 stian IV's bror). Eskorte og opvartning påhvilede også Lenene var et udmærket netværk, som lenene. Den 6. maj 1617 fik Ulfeldt be­ kunne sørge for befordring og bevært• sked om at opvarte og ledsage hr. Philip­ ning af kongelige personer og deres gæ• pus, udvalgt biskop til Osnabruck, når ster. Samtlige len har sandsynligvis haft han ankom til lenet. I samme missive fik denne funktion, selv om nogle på grund han ordre om at opvarte, men ikke led­ af deres beliggenhed ikke havde ret store sage, grev Ernst af Schouwenborg, når udgifter. Tog man landvejen fra Tyskland han ankom, begge på lenets regning. I og skulle til Sjælland, var Nyborg det lensregnskabet er der ingen spor af dem, naturlige opholdssted, den udvalgte men det er der til gengæld efter Carl Phi­ prins var der ofte, når han rejste mellem lip, Sveriges tronarving, som Jacob Ul­ Haderslev og Frederiksborg. ·• feldt også skulle ledsage. I lensregnskabet ses det, at han boede hos borgmesteren i Nyborg 28.-29. december 1617. Kongen Den militære funktion skulle også eskorteres, når han rejste - l • rundt. 15. oktober 1620 fik Ulfeldt i et Eftersom slottet oprindeligt blev anlagt missive besked om at have vogne klar til som forsvar mod venderne, havde det . •. kongen og hans følge, når de ankom til allerede fra sin grundlæggelse militær lenet. Endelig var der forpligtelse til i betydning. Et blik på Danmarkskortet 1624 at sørge for skuder til fragt af gæ- forklarer hvorfor. Storebælt er ikke bre-

·. ·. Fynske Årbøger 1999 Nyborg Slot 1610-1631 41 dere, end at det effektivt kan kontrollere forvaltningen for Nyborg len, så længe sejladsen ved hjælp af militære anlæg på kongen i forbindelse med krigen havde begge sider af bæltet. I Valdemarstiden brug for Ulfeldt, der var blevet udnævnt var anlagt Nyborg Slot, forsvarsværker på til krigskommissær. 20.maj 1611 udsend­ Sprogø samt Tårnborg på Sjælland, som tes et missive om, at der skulle bages brød lå lidt inde i landet, men ikke længere til kongens orlogsskibe. Brødet skulle sen­ væk end at et kædeforsvar over Storebælt des videre til København, hvilket viser, var muligt.14 Christian III forstærkede at lenene fungerede som forsyningslinier Nyborgs befæstning. En af grundene var, i krigssituationer. at han måtte vinde Grevens Fejde før han I regnskabsåret 1611/12 blev det på• kunne lade sig krone som konge. Skræk• lagt lenet at skaffe skuder til et antal ryt­ ken for endnu en borgerkrig nødvendig­ tere, og fra regnskabsåret 1613/14 be­ gjorde et bedre forsvar og dermed en gyndte flåden at patruljere fast i Store­ stærkere centralmagt. Det er først er un­ bælt. Herefter fik et eller flere skibe næ• der Trediveårskrigen, byen igen bliver sten hvert år forsyninger fra lenet, som strategisk interessant, da man påbegyn• regel for en måned ad gangen. Skibene der et forsvarsværk. Lenet fik i forbindelse patruljerede normalt fra forår til efterår. med Trediveårskrigen mange opgaver, I forbindelse med Danmarks engagement Kaimarkrigen 1611-1613 ses ikke at have i Trediveårskrigen eskalerede antallet af berørt lenet i samme grad, men den kom flådefartøjer og denne krig fik langt flere heller ikke til at foregå på dansk jord. Den omkostninger for lenet. Et næsten kon­ 11. april 1611 udsendtes et missive til stant overskud fra 1610/11 (bortset fra Christian Holck om at overtage lens- 1618/19, hvor underskuddet er under en

Nyborg Slots vestfløj set fra sydvest. Først når man går bag om slottet og ser runddel­ ene og volden, får man en fornemmelse af slottets gamle forsvars­ værker. (Kilde: Gylden­ dal og Politikens Danmarks Historie, 1989, s. 108). Fynske Årbøger 1999

42 Charlotte Dreyer Skov

L Kongens grønne kammer 44. Tredje kammer op til 2. Det andet kammer, kaldes snorekamme- 45. Fjerde kammer ved siden af tårnet ret 46. Nederste kammer på skriverstuetårnet 3. Gangen ved samme kammer 47. Andet kammer ved siden af tårnet 4. Under fyrbøderens kammer 48. Skrædderstuen øverst på tårnet S. Kongens sal 49. Øverste kammer i porten, kaldes fogedens 6. I forstuen kammer 7. Kongens sovekammer SO. Drengenes kammer over fogedens kam- ·. 8. Dronningens kammer mer 9. Dronningens lille sovekammer S l. Portstuen 10. Over dronningens kammer: pigernes 52. Over porten kammer 53. Borgestuen 11. Under trappen 54. Store borgestue, nu dynekammeret 12. Frøkenernes kammer SS. Lille bøgehus 13. Jornfruekammeret 56. Lille kammer over bøgehuset 14. Hertug Ulriks kammer 57. Gæstekammeret 15. Hertug Ulriks sovekammer 58. Lille bagers 16. Kammeret mellem hertug Ulriks kammer 59. Portnerens kammer og det store kammer 60. Store skrædderstue 17. Det store kammer: hertug Adolfs kammer 61. Kapellet 18. Det lille runde kammer 62. Spiret 19. Mecklenborg-kammeret 63. Gangen, hvor de gør messe 20. Det inderste kammer 64. Sølvkammeret 21. Danske kancelli 65. Svinekælderen 22. Slagkammeret 66. Kongens kælder 23. Tyske kancelli, nu kongens drengekam­ 67. Saltkælderen mer 68. Vinkælderen 24. Øverste kammer på Stranges tårn (NV-tår• 69. Køkkenet net) 70. Kokkens kammer 25. Nederste fruerstue 71. Bryggerset 26. Det lille kammer, nu jomfruernes smyk- 72. Mælkehuset på slottet kekammer 73. Kornlofterne 27. Nederste runddel 74. Skyts og andet, der findes i det store tårn 28. Det andet kammer i runddelen 75. Lensmandens stald 29. Kammeret i fruerstuen, hvor døren går 76. Vognhestestalden ned i kælderen 77. Krudtkammeret 30. Den allerøverste runddel 78. Harniskkammeret 31. Loftet øverst på runddelen, kaldes fisker­ 79. Kammeret i blegehaven loftet 80. Nederste rustkammer ved porten 32. Fadeburet 81. Den lange gang over graven 33. Øverste fruerstue, kaldes lensmandens kammer 82. Sengeklæder 34. Lille smykkekammer 83. Linklæder 35. Lensmandens lille skorstenssengekammer 84. Kedelkåber 36. Lille kammer under sengekammeret 85. Grydekåber og morterkåber 37. Lille skorstenskammer øverst på vindel­ 86. Tin og messing trappen 87. Jerntøj 38. Lensmandens nederste kammer over badstuen 88. Smedjen 39. Badstuen 89. Møllen 40. Lille kammer ved badstuen 90. Dronninggården 41. Skriverstuen 91. Elias' kammer 42. Lille kammer over skriverstuen 92. Ladegården 43. Lille skorstenskammer ved siden af skri­ verstuen, er fogedens kammer Alle rummene var nummererede og inventaret i rummene beskrevet. Denne synsforretning, 1610a, fortæller hvilke rum og bygninger, der fandtes på slottet. Bemærk, at køkkengrej og linned er talt op for sig. Fynske Årbøger 1999 Nyborg Slot 1610-1631 43

rigsdaler) blev vendt til underskud i Ingen steder fik lenet tilført ekstra kapi­ 1629/30 og 1630/31. tal til krigen. Ekstraskattterne tilfaldt ikke Opgaverne blev flere og mere omfangs­ lenet, men blev sendt videre til Køben­ rige. Ulfeldts hverv som krigskommissær havn. Det eneste tiltag, der kan tolkes sendte ham ofte til Tyskland, lenet sør­ som økonomisk støtte til lenet, er afløn­ gede for forsyninger, troppetransport, ningen af to ekstra skrivere 1630/31, som indkvartering, inddrivelse af ekstraskatter blev ansat på grund af øget arbejdsbyrde samt ro og orden. I 1627 sad Erik Ravn forårsaget af krigen. Det er værd at no­ af Vilstrup fængslet på Nyborg Slot, sig­ tere sig, at Nyborg ikke var en konstant tet for at være desertør og spion, han vedligeholdt og moderne fæstning. Fra skulle have forsøgt at få lenets bønder Christian III anlægger udenværkerne til over på fjendens side. I 1625 skulle skibs­ 1628 sker der næsten intet. Planlægnin• folkene fra Marekatten have overfaldet gen af forsvarsværkerne i forbindelse en borger i Nyborg, og året før fik lens­ med Trediveårskrigen virker også som mændene besked om at holde øje med, noget af en panikløsning, da fjenden at soldaterne ikke plyndredeY For slot­ pludselig står i Jylland. tet betød de nye opgaver, at man fra l. maj 1626 til l. maj 1631 ansatte to eks­ tra skrivere. Nyborg Slots udseende og indretning I 1628 kan man se, at de nye uden­ værker påbegyndtes. Der blev skåret tøm­ Om Nyborg Slot ved man, at det blev mer efter kongens befaling, og Adam bygget o. 1170 af Knud Prislavsen. Slot­ Heyn, konduktør, fik 16 daler for sam­ tet var et værn mod venderne og et borg­ men med voldmester Thomas Hansen at anlæg med ringmure. I 1200-tallet blev hjælpe med at befæste Nyborg. Det ini­ på slottet holdt danehof, og o. 1265 blev tiativ afspejles også i kancelliets brev­ et palatium i to stokværk opført, dette er bøger, hvor ordren blev givet 16. maj en del af det nuværende slot. I 14 70' erne 1628. Middelfart, Assens og Nyborg skul­ blev palatiet forlænget og forhøjet til tre le befæstes, borgere og bønder de tre ste­ stokværk. I 1550'erne foretog Christian der blev tilsagt til arbejdet. 21. juli fik III byggearbejder på slottet, og det fik det Ulfeldt og Mogens Kaas, de berørte lens­ udseende, det stort set havde indtil1722, mænd, besked om, at fæstningsarbejdet hvor mange bygninger blev revet ned og skulle stå færdigt inden vinteren. Det brugt til opførelsen af Odense Slot. Vest­ stemmer også med, at dette er det eneste fløjen blev indrettet til tøjhus, og i de år, hvor arbejdet kan ses i lensregnska­ næste århundreder skete yderligere ned­ berne. 28. august bevilges en ekstraskat rivninger, indtil Nationalmuseet ved ar­ blandt bønderne på Fyn til arbejdet. Det kitekt Mogens Clemmesen restaurerede sidste, der skrives om værket, er et mis­ slottet 1917-1923Y Fæstningerne om­ sive af 20. oktober, hvor Ulfeldt skal skaf­ kring slottet anlagdes i 1500- og 1600- fe Thomas Hansen250mand til at fær• tallet. diggøre værket, hvilket tyder på, at Den væsentligste kilde til Nyborg Slots forsvarsværkerne blev afsluttede.16 At udseende er lensregnskabet, hvor samt­ forsvarsværker var anlagt af Christian III, lige reparationer på slottet nævnes, og gjorde det lettere at anlægge nye i 1628. placeringen af rummet eller bygningen Det er værd at erindre, at Jylland alle­ ind imellem præciseres. Kancelliets brev­ rede var besat, og selvfølgelig frygtede bøger kan kun sjældent anvendes her. man en fjendtlig landgang via Fyn over Det vigtigste fra lensregnskabet er de tre til Sjælland. Middelfart og Assens havde synsforretninger, to fra 161 O og en 1631. samme funktion, dog med overgangssted At der er to fra 1610 kan hænge sammen fra Jylland. Det lader til, at lenet afholdt med, at både afgiver og modtager af le­ alle ekstra udgifter i forbindelse med krig. net kan have fået foretaget en synsfor-

• • l • ~ • Fynske Årbøger 1999

44 Charlotte Dreyer Skov

Nyborg Slot ifølge forfatterens undersø­ gelser. Ifølge lensregn­ s skaberne og kancelli­ S Iranges tårn Gammel fruerstue og det grønne kammer ligger på l salen ets brevbøger må ovenover borgers tue, køkken PA nordnojen: og bryggers Vægtergang slottets rum og byg­ l: sal: )---L--;:;~J;;~~ ninger have været K Ofl_t,!:D.I SBI l Kirke placeret som vist.

retning. I disse nævnes samtlige slottets nordvestlige runddel, kaldet Stranges rum med inventar. Inventaret berøres tårn, 1627/28. Baggrunden er, at vandet dog ikke, da det væsentlige er at få pla­ løber igennem havreloftet og ned i det ceret rummene i forhold til hinanden. røde kammer, som derfor må have ligget En formodning om, at rummene er sam­ i denne runddel. Fremgangsmåden har let i fløje, f.eks. at rummene i nordfløjen altså været kronologisk at undersøge byg­ er samlede, kan ikke forsvares, når man gerier og reparationer, hvorefter en sted­ 18 ser på det endelige resultat af undersø­ fæstelse lod sig gøre • gelsen. Det lader til, at nogle af rummene Det er tydeligt, at langt de fleste byg­ er samlede, hvorefter man er gået videre gerier drejede sig om vedligeholdelse. til en anden del af slottet. Derfor kan Kun to gange blev der bygget nyt. I 1617 synsforretningen stort set ikke anvendes i østfløjen på lensmandens bolig og i som stedfæster af rummene. Stedfæstel• 1628. Sidstnævnte foregik ikke på slot­ sen findes kun i de ordinære regnskaber, tet, men var forsvarsværkerne rundt om når der er foretaget en reparation eller byen. Nogle gange var byggeriet på kon­ tilbygning, f.eks. renoveres taget på den geligt initiativ. Ved lensoverdragelsen i

A !;;J ------Borgerstue, køkken, bryggers, bagerstue, kornlofter l . Sal: Nyborg Slot ifølge Kongens grønne og Dronningens røde Otto Norn. Otto Norn værelse Ladegårdsbygn nger Hertug Hans' kammer Vindebeo kan placere de viste Hertug Adolfs kammer r:~::~~:'" ' Slot> Cosede,oui-'=::.::.,.....-J Stue: Slotskirke kammer ~ ----- rum på slottet. Da Badstue? Lackømrnc.r s han sandsynligvis har flere kilder til sin DEdelknabernes kammer rådighed, kan det

Kan ikke placeres: undre, at han ikke er Stalde, korn lader, s medie, - Tykkere mure mælkehus, mølle mere præcis i sine 1 -- Vægtergang Dron~ngegården angivelser. Fynske Årbøger 1999 Nyborg Slot 161 0-1631 45

1610 blev de 400 rigsdaler bevilget af Jacob Ulfeldts egne folk (her nævnes S kongen, i 1616 blev stalden på volden tjenere, som ikke nødvendigvis var genopført efter kongelig ordre, reparatio­ samtidige) nen af lensmandsboligen i 1617 er lige­ l slotsfoged ledes efter Christian IV's befaling. Det l kok samme var de to nye stalde ved Dron­ l møller ninggården i 1623 og selvfølgelig for­ l kornmåler l bestyrer af Dronninggården sværsværkerne i 1628. Intet af det er l ladegårdsdreng pragtbyggeri, men hver gang nødvendigt l skriver som følge af forfald eller forsvar. Der var l underskriver hvert år reparationer i større eller min­ 2 skriverdrenge dre grad. Kun i 1620 var der ingen større l tjener på skriverstuen vedligeholdelsesarbejder, kun lidt i 2 ekstraordinært ansatte på skriverstuen Aasum herred ved Mellemmølle samt ud­ 1626-1631 19 l postrider fra 1620 fyldning af blyrenden i det hvide tårn. 8 karle tilhørende Jacob Ulfeldt Ud fra disse detaljerede oplysninger Diverse piger viser det sig, at vestfløjen (Kongefløjen) Diverse kvindfolk indeholdt kongefamiliens boliger samt Diverse drenge? en slotskirke. Nordfløjen blev primært Skrædder? anvendt til forarbejdning af varer, f.eks. Fyrbøder? køkken og stegers. Østfløjen indeholdt Løn til præsten i Nyborg og tolderen i Svendborg lensmandens bolig og administrations­ Diverse ladegårdspersonale lokalerne for lenet, nemlig skriverstuen I gennemsnit 21,2 fogeder og slotsfogedens kammer. Spørgsmålet er, om sydfløjen bestod af en bygning af Ansatte på Nyborg slot i perioden 1610- samme størrelse som de øvrige fløje, og 1631 Disse personer har med sikkerhed man så ikke har kendskab til alle rum­ været ansat på slottet, men ikke samtidigt mene, eller om der blot var tale om en og i hele perioden. mur med udbygninger. For det første ta­ ler placeringen af edelknabernes kammer i syd 1628/29, men det er det eneste rum overhovedet, som henlægges til syd­ gens hestestald (i dag ældreboliger). Mod fløjen.20 For det sidste taler opførelsen af øst og syd stod der to skildvagthuse, mod tre porte med mure imellem sig i april øst slotsmøllen, smedien og et vaskehus, 1612. Den gamle mur var brændt ned, som blev revet ned 1611/12. Nord for og portene kaldes øverste, mellemste og slottet lå et vandhus og galgehøj en, mod nederste port. Under nederste port var vest lå et slagterhus. Inde i borggården en kælder, hvor to skyttehuller blev til­ var der ud for bryggerset en brønd, ifølge muret. En af portene, der kaldes Aver­ den samtidige præsteindberetning til nakø port, placeres 1625/26 og 1627/28 Worm var der tale om en muret brønd, syd for slottet ved graven. Ud over disse der tidligere havde været dækket af træ. 21 porte med mure imellem nævnes der en Ud over disse anlæg og rum fandtes la­ ridestald syd for slottet. Den kan ikke degårdsbygningerne. Imidlertid var skri­ være en del af sydfløjen, da der altid veren ret inkonsekvent i sin benævnelse refereres til den som en selvstændig byg­ af disse, så samme ladegård kaldtes ved ning. flere navne. De kunne ikke skelnes ud fra Desuden fandtes der en del selvstæn• regnskabet, så det er vigtigt at bemærke, dige bygninger, nemlig lensmandens at der ikke er tale om syv forskellige hestestald mod syd og Dronninggården ladegårdsbygninger, men syv benævnel• mod sydøst, som indeholdt borgestue og ser, som nok dækker over færre anlæg: .· sengesteder til kongens folk samt kon- Ny ladegård, gamle ladegård, øverste la-

... .. Fynske Årbøger 1999

46 Charlotte Dreyer Skov

; .

. '

·•

- l • Nyborg lensregnskab 1626/27. På udgiftssiden er opregnet materialeforbruget til genopfø­ relsen af en hvælving i borgestuen, hvor kongens folk opholdt sig. Det ses, at reparationen . •. skete efter prins Christians befaling, og at der blandt andet blev brugt 7 fyrrebjælker a 12 alen. Lensregnskabet har derfor videre perspektiver end stedfæstelse af rum og beregning af besøg. Et indgående studium af lensregnskaberne kan også anvendes til bygnings- og materialehistorie eller anvendes som sammenligningsgrundlag lensslottene imellem. (Rigsarkivet) Fynske Årbøger 1999 Nyborg Slot 1610-1631 47

Nyborg lensregnskab 1626/27. Lensregnskabet indeholder alle indtægter og udgifter i rede penge, dyr, madvarer og materialer. Til slottets behov og anden fornødenhed blev dette år forbrugt bastreb, loftesøm, blysøm og lægtesøm. Møllens forbrug er hvert år udspecificeret særskilt. Den blev løbende vedligeholdt med nye stene til kværnene eller reparation af bygningen. En nærmere undersøgelse af møllens historie er ikke indledt, men vil have et solidt udgangspunkt i disse regnskaber. (Rigsarkivet)

. ·.. .. Fynske Årbøger 1999

48 Charlotte Dreyer Skov degård, nederste ladegård, nye stald på stærket og en etageadskillelse af kirke­ volden, ladegården og staldgården. rummet gennemført. Desuden byggedes Lensregnskaberne bringer nye oplys­ en udvendig korridor langs slotsgården ninger frem om slottets indretning. Man fra kongefamiliens boliger til kirken samt har hidtil ment, at det røde kammer var et ekstra lyst rum, som gav lettere adgang dronningens kammer og lå i vestfløjen. til haven for kongen. Da slottet i 1627 Imidlertid viste det sig, at det lå i Stranges blev plyndret under Trediveårskrigen, tårn og var logi for kongens folk, når de blev den næste lensmand på slottet en kom til slottet. Det grønne kammer lå bygmester, Ernst Normand, som sørgede heller ikke i vestfløj en, men i nordfløjen for gennemrestaurering af Koldinghus.24 over stegers og bryggers, op ad Stranges Kongens relation til Koldinghus var så• tårn. Slotskirken lå heller ikke i stuen, ledes meget personlig, hvorimod relatio­ men på l. etage ved siden af kongens sal. nen til Nyborg Slot var baseret på det Tidligere har man argumenteret for en politiske, idet Rigens Kansler var lens­ sydfløj. Som nævnt ser det ud til, at syd­ mand her, og det praktiske, overfarten fløjen bestod af en lang mur med ud­ over Storebælt. At kongen skulle tage til bygning(er) og tre porte- ikke en byg­ Nyborg for udelukkende at besøge Jacob ning med flere rum. Edelknabernes kam­ Ulfeldt er lidet tænkeligt, da man må for­ mer nævnes mod syd, men kammeret mode, at Rigets Kansler oftere kom til kan lige så godt ligge i en af runddelene kongen, end kongen kom til Rigens Kans­ i øst- eller vestfløjen. Før der kan doku­ ler. Overfarten var derimod en nødven­ menteres flere rum i en eventuel sydfløj, dighed og Nyborg Slot et acceptabelt logi. vil jeg ikke godtage andet end en mur I takt med at handelen blev centreret med porte. Den nordlige fløj siges i 1631 omkring København, og den primære for nylig være genopbygget. I regnska­ skibstrafik gik gennem Øresund, mistede berne findes dog ingen indikationer på Storebæltsbyerne efterhånden deres be­ det, den eneste ombygning af selve slot­ tydning. Dette fik naturligvis også kon­ tet er omkring østfløjen i 1617/18.22 sekvenser for Nyborg. Kombinationen af Man mener, at Christian IV var meget besøgsmængden og hyppigheden sam­ aktiv på slottet, men det kan der sættes menholdt med byggeaktiviteten tyder på, spørgsmålstegn ved. Når der nævnes ek­ at kongens interesse for Nyborg var be­ sempler på kongens byggeri, går de sam­ skeden. me tre igen, nemlig spiret på Knudstårnet i 1607, reparation af en bro i 1610 samt befæstningen af byen omkring 1628. Af disse var broen en nødvendig reparation Slottets faste medarbejdere og befæstningen af militære hensyn, hvilket ikke tyder på byggeiver og et øn­ I Nyborgs lensregnskaberne findes ingen ske om forskønnelse af slottet.23 Sam­ lønningslister for slottets faste stab. Det menligner man med et slot som Kolding­ kan ikke skyldes lakuner, da der ikke er hus tegner sig et andet billede. Christian lønningsregnskaber for nogle af årene, IV havde boet på slottet som barn og hverken i hovedregnskabet, ekstrakten havde derfor en større tilknytning til det. eller bilagene. Derimod er aflønnet de I perioden 1598-1610 lod han nordflø­ håndværkere, som lejlighedsvis arbej­ jen genopbygge efter en brand i køkke­ dede på slottet, desuden er nedskrevet net, han indrettede en kirke og fik op­ lenets fogeder, eftersom de blev fritaget ført nogle økonomibygninger. 1610- for gæsteri. Spor efter slottets faste stab 1620 erstattede han to trapper af træ med findes f.eks., når slottets kornmåler eller stentrapper (Kronprinsens og Kongens en skriverdreng tog til København med Trappe), gårdens brosten blev lagt om, varer. Det er kun muligt at spore en lille bastionen foran den ydre slotsport for- del af de ansatte og frem for alt for få til Fynske Årbøger 1999

Nyborg Slot 1610-1631 49 at kunne vurdere, hvor mange medarbej­ herredsvis med navns nævnelse og foged­ dere slottet havde i perioden. typen anført. Fogedordningen opstod i Hvert år udbetaltes løn til sognepræ• 1400-tallet som aflastning for og hjælp sten i Nyborg og tolderen i Svendborg. til lensmanden, der efterhånden fik flere Sognepræsten var indtil 1622/23 Hans administrative opgaver. I 1600-tallet var Sørensen og derefter Jesper Hansen. De systernet vel udbygget, og ud fra fogedens fik udbetalt 2 pund rug og 4 pund byg. titel kunne man se hans funktion. I Ny­ Tolderen i Svendborg var til 1613/14 Poul borg len fandtes et systern anderledes end Skriver, der også var borgmester i Svend­ i det øvrige Danmark, nemlig lodsfoged­ borg. 1614/15-1620/21 var Henrik Storm systernet. På det øvrige Fyn og i Jylland tolder, derefterJørgenHock. Ovenstående herskede delefogedsysternet, på Sjælland hørte strengt taget ikke med til slottets og øerne sognefogedsysternet. ansatte, men var delvist aflønnede af le­ En delefoged udnævntes ligesom her­ net. Desuden udbetaltes til 1614/15 år• redsfogeden af lensmanden. Han førte ligt 200 rigsdaler til Johan Norby, som kronens sager ved tinget, mens herreds­ 1582-1615 (han døde 1614) havde Stub­ fogeden dømte i sagerne. Desuden op­ berup i Båg herred frit på livstid. 25 Det krævede delefogeden skatter og restan­ var ikke unormalt, at lensmænd fik sup­ cer, hvorfor der er mange sager om dette. pleret indtægten fra andre len, hvis de­ Sognefogeden førte tilsyn med bønderne res len ikke gav tilstrækkeligt afkast. samt medvirkede ligeledes ved indkræv• Slottets faste stab bestod af personale ning af skatter, men de varetog ikke kro­ til de administrative opgaver, nemlig nens sager ved herredstinget. Det spe­ slotsfogeden, skriveren, underskriveren, cielle systern i Nyborg kaldes lodsfoged­ to skriverdrenge samt en tjener på skri­ systernet, fordi disse anvendtes i den stør­ verstuen. Endvidere var der l. maj 1626 ste del af lenet. Opgaverne var lig dele­ til l. maj 1631 ekstraordinært ansat to fogedens, men lodsfogeden havde et personer på skriverstuen. De aflønnedes mindre distrikt under sig. Desuden vare­ af lenet og var udelukkende ansatte som tog ridefogeden ifølge Dahlerup en del følge af øget arbejdsbyrde grundet af arbejdet, men jeg har ikke fundet nogle Trediveårskrigen. Fra 1620 blev der an­ ridefogeder under denne post. Den ene­ sat en postrider. Bespisningen sørgede ste, som optræder, er Christen Pallisen, slottets kok for. Til samme formål, vask, men det er ikke i fogedsarnrnenhæng. rengøring og opvartning var ansat di­ Derfor vil jeg tro, at det er herredsfoge­ verse piger og kvinder. Skrædderstuen og den, der bortset fra 1622/23 altid er fire fyrbøderens kamre tyder på, at slottet af, som er overordnet lodsfogeden.26 Ad­ beskæftigede henholdsvis en skrædder og ministrativt hørte fogederne direkte un­ fyrbøder. Til landbrugsdriften var ansat der lensmanden, men det må formodes en kornmåler og en slotsrnøller, en be­ at slotsfogeden på Nyborg eller andre af styrer af Dronninggården og selvfølgelig Ulfeldts underordnede som regel har va­ diverse ladegårdspersonale. I 1627 fik retaget den direkte kontakt. otte af Jacob Ulfeldts karle udbetalt 86 Antallet af fogeder i lenet svinger i daler for en måneds rejse til Holsten, og perioden fra 19 til 23, men den samlede der har sandsynligvis været flere karle og lønudgift steg eller faldt ikke altid i takt tjenere på slottet. med fogedantallet. 1618/19 faldt gæsteri• pengene til 9 daler llh mk. l album, selv om fogedantallet var uændret på 23. Li­ lenets fogeder geledes var gæsteripengene uændrede 1622/23, selv om der er to fogeder færre Fogedembedet er yderst velbelyst i regn­ end året før. Det samme er tilfældet 1624/ skabet, hvor der bortset fra året 1612/13 25, hvor en foged mindre ikke medførte ikke er nogen lakuner. De optegnedes nedgang i pengene. Måske opvejes det Fynske Årbøger 1999 so Charlotte Dreyer Skov

Nyborg Slot 1659, set fra sydvest. Yderst til venstre ses den nu bevarede del af slottet. Det firkantede tårn med spir er Knudstårnet (Efter kobberstik i Samuel Pufendorf: De rebus a Carola Gustava gestis, 1696) af året før, hvor der var en nedgang, men straks vanskeligere. Det gennemsnitlige uændret fogedantaL 1626/27 faldt gæste• fogedantal (lakunen 1612/13 ikke ibereg­ ripengene ligeledes, selv om der ikke net) var 21,2 (424:20) og lodsfogederne ændres .i fogedantallet, tværtimod fik en udgjorde altid størsteparten af fogederne lodsfoged øget arbejdsbyrde, da han også (mellem 8 og 17). 1610/11 var der S fo­ blev strandfoged. 1628/29 steg lønnen gedtyper i lenet, herredsfogeder, lods­ ·.· uden at fogedantallet steg, og 1630/31 fogeder, delefogeder, sognefogeder og faldt lønnen, mens fogedantallet steg. En fogeder. Sognefogeden forsvandt 1616/ baggrundsviden om kriser og krige kan 17, fogederne året efter. De følgende år ikke forklare den varierende udvikling, findes kun tre typer, men fra 1624/2S fin­ så måske har det noget at gøre med ar­ des der en strand- og skovfoged, fra 1627 l bejdsbyrden. Dette kan ikke dokumen­ 28 er der tillige en strand- og lodsfoged. teres, så en fortolkning vil altid være Fogederne dækkede Vindinge, Gudme, hypotetisk. Dog skal det bemærkes, at Sunds og Salling herrreder, desuden var regnskabet i hvert fald en gang er behæf• der en delefoged på Hindsholm, samt en, tet med fejl. I 1616/17 er herredsfogeden som virkede i Lunde, Skam og Odense i Vindinge herred, Jørgen Andersen, ikke herred. Det er sandsynligt, at den lokale nævnt, selv om han er med alle de andre administration har været meget stabil på år før og efter. Det kan kun forklares med grund af ringe udskiftning, inden for tyve forglemmelse. Beregningerne tager ikke år var der maksimum tre forskellige hensyn til dette, men bygger udelukkende herredsfogeder. på de personer, som specifikt nævnes. Med hensyn til fogedtyperne er det Fynske Årbøger 1999 Nyborg Slot 1610-1631 51

Midlertidigt ansatte anvendt til slottets bygninger. Mærkvær• digvis er glarmesteren en af dem, som går Der var en løbende strøm af ansatte, som igen år efter år. Ruder havde det med at løste ad hoc-opgaver på slottet. Den stør­ falde ud, især i stormvejr, men også ved ste gruppe er håndværkerne, som alle nybyggeri har der været behov for ham blev hentet udefra. Selv om slottet hav­ eller hende (1610/11 og 1613/14 næv• de en smedie, var der tilsyneladende ikke nes Karen Glarmester fra Nyborg). ansat en smed på slottet. Det lader til, at Hvert år nævnes desuden slagterne, smedien stod til rådighed for de grov­ som slagtede oldensvinene, hvis kød som smede, kleinsmede og kedelsmede, som regel blev fragtet til København. Slottet hentedes udefra, fordi selv de mindste havde ikke fastansat en slagter til dette reparationer foretoges af disse. Der er arbejde. Sandsynligvis har slottets tjene­ også gruppen af folk, som sørgede for stepiger hjulpet til, men heller ikke dette fragt til og fra slottet i de tilfælde, hvor arbejde har været omfattende nok til at slottets faste stab ikke selv tog sig af sa­ lønne en person hele året. Brolæggere gen. Endelig var der en »diversegruppe«, optræder enkelte gange, hvor brogården f.eks. bartskæreren, som 1630/31 kure­ blev lagt om, eller der blev lagt brosten rede en bådsmands finger, da der var fal­ omkring staldene. Desuden optræder det et ølanker ned over den, og rottefæn• 1616/17 en graver, Jorgen Graver i Ny­ geren, som 1629/30 og 1630/31lagde gift borg, han ændrede strømmen ved åle• for rotterne på slottet. kisten. De to sidste år optræder en rotte­ Som regel kom håndværkerne fra Ny­ fænger fra Bremen, Herman Mayer, fordi borg, Kerteminde, Odense eller Svend­ der var rotter på kornlofterne. 1630/31 borg. I 1610/11 nævnes første gang Pe­ nævnes M. David Bartskærer, som hel­ der Orlouf, der med sine som regel fem bredte en af kongens bådsmænd, der svende hvert år besøgte slottet en eller havde fået et ølfad ned over sin finger. I flere gange. Han var kongens svinesnicter kancelliets brevbøger optræder 16. okto­ og rejste tilsyneladende rundt i riget ved ber 1627 en barber. Missivet er til kon­ slagtninger. Der skelnes ikke i regnska­ gens barber, Daniel Hogevald, som skal bet mellem slagtninger og ophold, når rejse til Nyborg og blive hos Ulfeldt, til han skulle over Storebælt. Alle hans ak­ han er rask. Et kongeligt initiativ, som tiviteter foregik på lenenes regning. også viser lidt om Ulfeldts personlige for­ I regnskaberne nævnes rebslagere, bød­ hold til Christian IVY kere, tømrere, snedkere, murermestre, I regnskabet kan man se, at alle disse kalkslagere, glarmestre, blytækkere, sav­ mennesker hovedsageligt kom fra Ny­ skærere, malere, grov-, kedel- og klein­ borg eller oplandet omkring byen. Der smede samt diverse personer ud over slot­ var konstant småreparationer og opga­ tets ansatte, som rejste til København ver, som skulle løses. Det kunne ikke be­ med varer. Samtidig er der leveret korn tale sig at fastansætte folkene, i stedet til nogle teglbrændere som bytte for valgte man at bestille og aflønne de an­ mursten. Disse personers erhverv går igen satte på stedet, når der var brug for dem. de fleste år i regnskabet. Når der ikke li­ Den praksis har betydet meget for oplan­ gefrem blev bygget nyt, har der altid det. Dels har der ofte været aktiviteter på været behov for reparationer og vedlige­ og omkring slottet, dels havde håndvær• holdelse. Det er tydeligt, at alt dette ar­ kerne en nogenlunde konstant indtægt bejde blev bestilt udefra, det var billigere fra de evige reparationer på slottet, mens at bestille smeden efter behov frem for byens handlende må have lukreret af at have ham på løn og kost hele året. lensmanden og hans husholdning. Ikke Savskærerne var også hyppige arbej­ på alle områder var slottet selvforsy­ dere på slottet. Deres arbejde bestod i at nende, og varer som f.eks. krydderier og .· skære træ til brugbart tømmer, som blev vin måtte nødvendigvis hentes ude fra.

... · .. Fynske Årbøger 1999

52 Charlotte Dreyer Skov

Konklusion le levere varer til tropperne, og i forbin­ delse med Trediveårskrigen leveredes for­ Forståelsen af lensstrukturen i detaljer er syninger til de skibe, som patruljerede i ganske nødvendig for forståelsen af både bæltet. det politiske og økonomiske system i star­ Først sent i denne krig begyndte man ten af 1600-tallet. Endvidere er det væ• at tænke på befæstning af byen. Christian sentligt at demonstrere den store mæng• III's befæstninger var ikke blevet udbyg­ de af information, som gives i lens­ get siden deres anlæggelse i 1550'erne. regnskaberne og Kancelliets Brevbøger. Først i 1628 begyndte man i al hast at ,. Ud fra disse optegnelser kan man skabe bygge forsvarsanlæg ved Middelfart, As­ sig et overordentligt nøjagtigt billede af sens og Nyborg. Det virkede som om, lenet i denne tidsperiode. man ikke havde taget højde for en inva­ At Jacob Ulfeldt fik tildelt Nyborg len sion, og det endte med, at Jylland blev i forbindelse med sin udnævnelse til Rig­ besat af Wallensteins tropper. ens Kansler var ikke unormalt. Derimod Næste gang voldene blev repareret, var var det usædvanligt, at han ved samme i forbindelse med den engelsk-nederland­ lejlighed fik 400 rigsdaler til restaurering ske søkrig, igen karakteristisk foretoges af slottet. En forbedring af lensforholde­ forbedringerne i forbindelse med en ak­ ne ved udnævnelser var kotume og sand­ tuel konflikt og ikke i en fredsperiode. synligvis et led i kongens hersketeknik, De byggerier, som foregik på Nyborg en måde at skaffe sig loyale medarbej­ slot 1610-1631, havde i høj grad karak­ dere på. Lenets vigtigste og grundlæg• ter af nødvendige reparationer. Ingen ste­ gende funktion var at administrere kron­ der i perioden foregik der nybyggeri. Alle godset. Allerede i 1400-tallet administre­ initiativer er begrundet med forfald eller rede bryder kongsgårdene med opland, forsvarsmæssige hensyn. Som det frem­ som så var til rådighed for kongen, når går af antallet af besøg og deres varighed han rejste rundt i landet. Denne repræ• på Nyborg slot kombineret med bygge­ sentative funktion havde Nyborg også, riets omfang og karakter, kan det slås fast, geografisk godt placeret var slottet altid at kongens interesse for slottet har været en overnatningsmulighed, når kongen begrænset sammenlignet med slotte som var på gennemrejse. Netop gennemrej­ Koldinghus og Frederiksborg, hvor byg­ sen er vigtig. Ofte pointeres det i lens­ geriet er af et andet og større omfang. regnskabet, at kongen overnattede en Lensmanden forestod selv aflønnin­ enkelt nat på slottet på vej til eller fra gen af slottets fastansatte. Fogederne og Sjælland. Flere forfattere har før nævnt, de løst ansatte blev aflønnede af lenet. at Christian IV ofte befandt sig i Nyborg Desværre er de 27 fastansatte, som kan og holdt gilder på slottet, men det viste dokumenteres, ikke nok til at konklu­ sig ikke at være tilfældet. Han besøgte i dere, om Nyborg Slot var over eller un­ gennemsnit slottet knap to gange om der gennemsnittet med hensyn til be­ året, og i langt de fleste tilfælde var be­ mandingen. De løbende reparationer på søgene kun af 1-2 dages varighed. Sam­ slottet gav arbejde til omegnens hånd• me tendens gjorde sig gældende ved både værkere, og Nyborgs handlende havde en ·. den udvalgte prins Christian og de øv­ økonomisk fordel af slottets tilstedevæ• rige gæster. Langvarige besøgvar sjældne, relse. ofte ventede man blot på gunstige vejr­ Kancelliets brevbøger og lensregnska­ forhold for at kunne sejle over til Sjæl• berne er således yderst værdifulde kilder l • land. til illustration af lenslottets funktioner og Nyborg lens militære funktion kom lensmandens virksomhed. Nyborg Slot kun til udtryk i tilfælde af krig. Der blev var det lokale administrationscenter og udskrevet ekstraskatter, som medførte som regnskabslen også forpligtet til at .. øget travlhed på skriverstuen, man skul- huse kongen på hans rejser. Slottet var

·. Fynske Årbøger 1999 Nyborg Slot 1610-1631 53 derfor udstyret til at magte disse opga­ Noter ver og ud over det, som et levn fra Chri­ stian III, også en befæstning. l. Kr. Erslev, Danmark-Norges Len og Lens­ mænd 1596-1660, København 1885, s. 26. 2. Harald Jørgensen, Lokaladministrationen i Danmark, Oprindelse og historisk Udvik­ Utrykte kilder ling indtil 1970. En oversigt, Rigsarkivet 1985, s. 21-23. Regnskaberne for Nyborg len 1605-1632 3. Erslev, Danmark-Norges, s. 26. (M18.SS2-M18.SS8) (RA, mikrofilm) 4. Regnskabet for Nyborg len har en lakune Kvittansiarumsbilagene for Nyborg len for regnskabsåret 1612/13. 1579-1658 (M18.57S-M18.576) (RA, S. Rigens Kansler var herredagens sekretær, mikrofilm) dvs. møder mellem konge og rigsråd. Be­ nævnelsen bruges også om retterting af­ holdt mellem rigets stormænd og kongen. 6. Jacob Ulfeldt døde i 1630, men efterfølge­ Trykte kilder ren Mogens Kaas overtog først lenet det føl­ gende regnskabsår fra l. maj 163 l. Indtil C.F. Bricka og ].A. Fridericia, red., Chri­ da bestyredes lenet af Ulfeldts enke. stian IV's egenhændige breve 1-8, Kø­ 7. Red. Svend Cedergreen-Bech, Dansk Bio­ benhavn 1969 grafisk Leksikon 15, København 1984, s. Birgitte Dedenroth-Schou, Koldinghus 147-149. 8. Svend Ellehøj, Politikens Danmarks-Histo­ Lens Regnskab 1610-1611, København rie 7, Christian 4.s Tidsalder 1596-1660, 1984 København 1985, s. 160 og 298. Kr. Erslev, Hans H. Fussing, Stiernholm len 1603- Danmarks Len og Lensmænd i det sextende 1661, København 1951 Aarhundrede (1513-1596), København Kancelliets Brevbøger vedrørende Dan­ 1885, s.17, 36, 57-58, 62 og 66. marks indre forhold 1609-1632 i ud­ 9. red. H. Juul-Jensen, Ordbog Over det Dan­ drag, København 1916-1932 ske Sprog XXI, København 1943, s. 1237- 1238. Et stift var den gejstlige inddeling af Peder Hansen Resen, Atlas Danicus IV, landet. Efter reformationen var der i Dan­ Fyn, red. Jacob Isager, Odense 1994 mark syv stifter, Sjælland, Fyn, Lolland­ Gustav Ludvig W ad, Kong Christian den Falster, Aalborg, Viborg, Aarhus og Ribe. Fjerdes Dagbøger for Aarene 1618, Stiftens indkomst står opført som stigtens, 1619, 1620, 1625, 1635, udgivne efter det gamle ord for stift. Lensmanden var originalerne af R. Nyerup, København stiftskøbstædernes øvrighed og indtægten 1825 derfra indgik i lensregnskabet. Red. Erik Alstrup og Poul Erik Olsen, Dansk kultur­ Ole Worm, Præsteindberetninger til Ole historisk Opslagsværk 1-11, Aarhus 1991. Worm, II, Indberetninger fra Århus, Sagefald var de pengebød er, som faldt i rets­ Fyns og Lunde stifter 1623-1625, red. sager. Husbondholdet og gårdfæstning var FrankJørgensen, København 1974 afgifter, som betaltes af fæstebønderne ved ejerskifte og genbesættelse af fæstegårde. Førlov svaredes indtil1861 af arvinger, som førte arven ud af den jurisdiktion, hvor ar­ For fuldstændig litteraturliste se: ven var faldet, mens rømningsgods drejede sig om salg af bortrømte bønders gods. Charlotte Dreyer Skov, Kongens slot Ny­ 10. Kancelliets brevbøger 1621-1623, s. 652. borg- funktion, udseende og beman­ Udvælgelseskriteriet har været så vidt mu­ ding 1610-1631, Odense 1996. Specia­ ligt at fremhæve alle relevante begivenhe­ let er tilgængeligt på biblioteket ved der og ting, men ved dagligdags ting og Syddansk Universitet og på Landsar­ gentagelser at nøjes med eksempler, Det er kivet for Fyn. fx. ligegyldigt, hvor mange gange lenet har leveret brød til København. Det vigtigste er at konstatere, at det fandt sted. 11. Kancelliets brevbøger 1609-1615, s. 344. Kancelliets brevbøger 1624-1626, s. 418 .

.. -". Fynske Årbøger 1999

54 Charlotte Dreyer Skov

12. Eksempelvis hos Johannes Høirup, Nyborg hverken broen eller befæstningen, men til - Danehofternes by, Danmarks gamle ho­ gengæld nævnes spiret to gange: >>Den vedstad, Nyborg 1950, s. 22: »Verdens­ arkitektkyndige Christian TV, der ofte opholdt trafikken gik allerede dengang over Ny­ sig i Nyborg, har sikkert først og fremmest pry­ borg ... Kongen opholdt sig ofte på slottet det slottets tårne med spir og vindfløje sådan, og holdt mægtige gilder, hvortil han også som han elskede det, og spiret på Knudstårnet indbød borgerne. Han deltog ligeledes i har knejset højt over dem alle. Men også andre borgernes gilder«. byggearbejder har fundet sted i hans regerings­ ... 13. De første 22 år af Christian IV's regerings­ tid. 1607 arbejdede bygmester Dominicus .· tid 1588-1648 er ikke undersøgt. En un­ (Baetiaz) på slottet, uden at vi dog er i stand dersøgelse kunne måske give et mere nu­ til at påvise hans indsats, og 1631 benævnes anceret billede af kongens besøgshyppig­ Østfløjen >> opbygt for kort tid siden «. Ifølge hed på Nyborg slot, men det er vigtigt at Hahn-Thomsen var spiret på Knudstårnet pointere, at besøgshyppigheden i den un­ netop det, Dominicus i 1607 sluttede kon­ dersøgte periode ikke viser, at han priori­ trakt om, så Norn nævner det samme to terede stedet særligt højt. gange. Selvfølgelig har der været små• 14. Rikke Agnete Olsen, Borge i Danmark, 2. reparationer, men man bør skelne mellem udgave, Viborg 1996, s. 41. nødvendige reparationer og nybyggeri. 15. Kancelliets brevbøger 1624-1626, s. 857. 24. Otto Norn, To grænseslotte, Frederik I's Kancelliets brevbøger 1627-1629, s. 225. Gottorp og Christian IV's Koldinghus, 16. Bjørn WesterbeekDahl, Vorkongeligefæst• Aabenraa 1986, s. 74-81. ning Nyborg, Kolding 1995, s.15-2 l. Dahl 25. Erslev, Danmark-Norges, s. 63. Stubberup mener ikke, at fæstningen blev færdig, men lå ved Assens i Båg herred og må have hørt lensregnskaberne tyder på, at arbejdet blev under Nyborg len af samme årsag som afsluttet. Mellem mølle. 17. Otto Norn, Nyborg Slot, København 1967, 26. Merete Dahlerup, Delefoged og sognefoged. s. 3. Bernhard Linder, Slotte, herregårde og Om fogeder i lensadministrationen i slut­ palæer i Danmark, Frederikssund 1980, s. ningen af 1500-tallet og begyndelsen af 281-282. 1600-tallet, i: red. Aage Andersen, Festskrift 18. Følgende beskrivelse kan kun blive sum­ til Troels Dahlerup på 60-årsdagen den 3. marisk. For en fuldstændig gennemgang se: december 1985, Århus 1985, s. 351-356. Skov, Kongens slot Nyborg, s. 69-81. Til­ 27. Kancelliets brevbøger 1627-1629, s. 210. gængelig på Syddansk Universitetsbiblio­ .. tek og Landsarkivet for Fyn. 19. I vedligeholdelsen indgik også udgifter til lenets møller. De udgifter behandles ikke, da problemstillingen kun omhandler slot­ tets bygninger. Aasum herred hørte ikke til Nyborg len, men Mellemmølle var kron­ gods og endnu ikke arronderet. 20. Red. Verner Dahlerup, Ordbog Over det Danske Sprog IV, København 1922, s. 103. En edelknabe gl. tysk og betyder adelig (adelbåren) dreng eller page. Staves også ædelknabe. 21. Ole Worm, Præsteindberetninger til Ole W orm .IL Indberetninger fra Århus, Fyns og Lunde stifter 1623-1625, København 1974, s. 13 5. 22. Otto Norn i: ].P. Trap, Danmark, Svendborg Amt, 5. udgave, København 1957, s. 616- 618. Otto Norn, Christian liis Borge, Kø­ benhavn 1949, s. 69. 23. Preben Hahn Thomsen, Nyborg i 800 år, l, Nyborg 1971, s. 183: >> Christian IV reside­ rede ofte på slottet og naturligvis satte den byggeglade monark sit præg på det«. Norn nævner i Danske Slotte og Herregaarde