Aktstykke nr. 70 Folketinget 2018-19

Afgjort den 23. februar 2017

Tidligere fortroligt aktstykke H af 23. februar 2017. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 12.12 2018.

70

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. København, den 10. februar 2017. a. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Ba- nedanmark igangsætter følgende aktiviteter som ét samlet projekt: – Sporfornyelse på strækningen – Helsingør () – Hastighedsopgradering ved Klampenborg Station. Projektets forventede totaludgift inkl. korrektionstillæg på 10 pct. udgør 446,2 mio. kr., hvoraf spor- fornyelsen udgør 439,6 mio. kr., og hastighedsopgraderingen udgør 6,6 mio. kr. Af udgiften på 282,8 mio. kr. i 2017 finansieres 276,2 mio. kr. af de på § 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedlige- holdelse af jernbanenettet opførte midler og 6,6 mio. kr. af de på § 28.63.02. Banedanmark – pulje- projekter opførte midler. Eksistensen af aktstykket er offentlig, mens indholdet er fortroligt af hensyn til statens forhandlings- position ved udbud af projektet. Aktstykkets fortrolighed ophæves efter kontraktindgåelse. b. Projektbeskrivelse Banedanmark har planlagt fornyelse af spor på strækningen Klampenborg – Helsingør i 2017 og 2018. Fornyelsen gennemføres for at opretholde den nuværende trafikafvikling og for at reducere ri- sikoen for hastighedsnedsættelser, der kan føre til reduceret drift på strækningen. I forbindelse med sporfornyelsen kan der med fordel foretages en mindre hastighedsopgradering ved Klampenborg Station fra 80 km/t til 100 km/t for gennemkørende tog. Hastighedsopgraderingen fi- nansieres af Banedanmarks rådighedspulje til funktionalitetsfremmende foranstaltninger på § 28.63.02.70.51. De to aktiviteter gennemføres som ét projekt, idet de med fordel kan udføres samti- digt og i et vist omfang involverer de samme anlægselementer. Sammenlægningen sikrer en optimal gennemførelse af projektet, herunder:

CX000564 2016-5674 2

– Minimering af gener for strækningens brugere og naboer, – Optimeret udnyttelse af sporspærringer, og – Udnyttelse af synergieffekter, f.eks. minimering af administrationsomkostninger, fælles bygge- pladsomkostninger mv. Sporfornyelse på strækningen Klampenborg – Helsingør (Kystbanen) Fornyelsesprojektet vil blive igangsat som led i udmøntningen af Banedanmarks økonomiske ramme for fornyelse i perioden 2015-2020 på 9.038,2 mio. kr. (2013-priser), og Banedanmarks fornyelses- aktiviteter i 2017 er på Forslag til finanslov for finansåret 2017 budgetteret til 1.071,1 mio. kr. (2017- priser). Den seksårige fornyelsesramme bunder i en totaløkonomisk analyse med henblik på, at Bane- danmark gennemfører den mest omkostningseffektive fornyelsesindsats. Planlægningen af fornyel- sesaktiviteterne opdateres årligt i forbindelse med udarbejdelsen af Banedanmarks fornyelsesplan. Sporfornyelsen omfatter primært skinne- og svelleudveksling, udskiftning af 54 sporskifter, samt ballastrensning og -udskiftning. Desuden medfører sporombygningen afledte arbejder inden for af- vanding, kørestrøm, stærkstrøm og sikring.

For at udnytte sporspærringerne optimalt gennemfører Banedanmark fornyelse af 12 broer på stræk- ningen som særskilte projekter sideløbende med sporfornyelsesprojektet. Broprojekterne, der ligger under forelæggelsesgrænsen i forhold til Finansudvalget, koordineres med sporfornyelsesprojektet både i forhold til udførelsen og i forhold til sporspærringerne.

Banedanmark udsendte det første udbudsmateriale den 17. oktober 2016 og forventer at indgå kon- trakt med den vindende entreprenør hurtigst muligt efter Finansudvalgets godkendelse af aktstykke. Forberedende arbejder planlægges udført fra 1. april til ultimo maj 2017.

Sporombygningen gennemføres over to seks-ugers spærringer i hhv. 2017 og 2018, da Banedanmark vurderer, at dette giver en højere robusthed i forhold til mulighederne for at gennemføre projektet indenfor den afsatte tid. Endvidere vurderes det mere realistisk at gennemføre projektet over to år i betragtning af, at Banedanmark i foråret og sommeren 2017 også gennemfører en sporombygning af S-banestrækningen Valby-Svanemøllen.

Hastighedsopgradering ved Klampenborg Station Hastighedsopgraderingen består af en mindre sideflytning af spor nord for Klampenborg St. Dertil skal der flyttes en sikringshytte og laves mindre kørestrømsarbejder. Endeligt flyttes et signal, såle- des at hastighedsopgraderingen kan ibrugtages med det samme.

Den 24. juni – 6. august 2017 spærres begge spor nord for Rungsted Kyst St. til og med Helsingør St. for at gennemføre sporarbejde, arbejde med stibroer, samt etablering af ny perronbro på Kokkedal St. Den 30. juni – 12. august 2018 spærres begge spor nord for St. til og med Helsingør St. for at gennemføre sporarbejde mellem Klampenborg St. og Rungsted Kyst St., samt arbejde på sporbæ- rende broer på strækningen. Under totalspærringerne indsættes togbusser. Totaludgift Projektets forventede totaludgift udgør 446,2 mio. kr., hvoraf sporfornyelsen udgør 439,6 mio. kr., og hastighedsopgraderingen udgør 6,6 mio. kr. 3

Der er i totaludgiften indarbejdet et korrektionstillæg på 10 pct. af anlægsoverslaget til dækning af uforudsete ændringer i mængder og priser. Dette svarer til principperne i Ny anlægsbudgettering. Så- fremt beløbet ikke anvendes, vil det blive anvendt til andre projekter inden for Banedanmarks ramme til fornyelse og vedligehold.

Udgiften til fornyelsesprojektet finansieres af den afsatte bevilling til fornyelsesprojekter på § 28.63.05. 10. Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet, mens udgiften til hastighedsopgraderingen finansieres af den afsatte bevilling på § 28.63.02.70 Rådighedspuljer. Udgiften til det samlede pro- jekt afholdes på § 28.63.05. Banedanmark– fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet. Den forventede fordeling af totaludgiften fordelt på omkostningskategorier i de enkelte finansår er opgjort således: Før Mio. kr. (2017-pl) 2017 2018 2019 Total 2017 Standardposter (udveksling af skinner, sveller og sporskifter, 2,1 173,2 73,1 4,1 252,5 ballastrensning etc.) Særlige omkostninger (drænar- bejder, jordudskiftning, signal- og masteflytninger, hastigheds- 35,9 46,6 17,4 - 99,9 opgradering ved Klampenborg St.) Tværgående omkostninger (pro- jektstyring, rådgivning, bygge- - 34,3 14,7 4,1 53,1 plads og byggeledelse) Korrektionstillæg (10 pct.) - 28,7 12,0 - 40,7 I alt 38,0 282,8 117,2 8,2 446,2

Før 2017 er der afholdt udgifter for 38,0 mio. kr. til projektets indledende fase. Risikovurdering Der er udarbejdet en risikovurdering af projektet, og der er i basisbudgettet afsat midler til imødegå- else af væsentlige risici. De væsentligste risici for projektet skønnes at være risiko for manglende dispensationer til at udføre støjende arbejder i døgndrift, samt risiko for projektfordyrelser som følge af overgravede kabler eller beskadigelse af sikringstekniske installationer på grund af ufuldstændige ledningsoplysninger. Specifikation af udgifter og indtægter i indeværende år Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således: § 28.63.02. Banedanmark – puljeprojekter (Anlægsbev.) 70. Rådighedspuljer 51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ...... -6,6 mio. kr. § 28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Anlægsbev.): 10. Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 4

51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ...... 6,6 mio. kr.

. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på at indgå kontrakt på hovedentreprisen hurtigst muligt efter Finansudvalgets godkendelse af aktstykke, da igangsættelse af projekter med en totalud- gift på over 60 mio. kr. kræver særskilt forelæggelse for Finansudvalget i henhold til de særlige be- villingsbestemmelser under § 28.63. Banedanmark. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at Banedanmark igangsætter følgende aktiviteter som ét samlet projekt: – Sporfornyelse på strækningen Klampenborg – Helsingør (Kystbanen) – Hastighedsopgradering ved Klampenborg St. De samlede projektudgifter udgør 446,2 mio. kr., hvoraf sporfornyelsen udgør 439,6 mio. kr., og ha- stighedsopgraderingen udgør 6,6 mio. kr. Endvidere anmodes om, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2017 opføres følgende:

Udgift (mio. kr.) § 28. 63.02. Banedanmark – puljeprojekter (Anlægsbev.) -6,6 § 28. 63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Anlægsbev.) 6,6

Endvidere optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 2017 et anlægsskema for det samlede projekt. Såfremt aktstykkets fortrolighed endnu ikke er ophævet inden udarbejdelsen af forslag til lov om tillægsbevilling for 2017, optages nyt anlægsskema for projektet på førstkommende bevillingslov efter hævelse af aktstykkets fortrolighed. f. Finansministeriets tilslutning foreligger.

København, den 10. februar 2017

OLE BIRK OLESEN

/ Poul Østergaard

Til Finansudvalget. 5

Tiltrådt af Finansudvalget den 23-02-2017