ÅRSBERETNING 2019 For perioden 7. marts 2018 - 7. marts 2019

BERETNING FOR DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening INDHOLD

7 9

På Folkemødet var der trængsel ved forsyningsteltet. Generalforsamling er et fast indslag på DANVAs årsmøder.

FORORD ØKONOMI KLIMA 3 Formandens indledning 12 Hvad koster vandet? 20 Rekreative regnvandsløsninger er med til at gøre byen attraktiv Klimapris til Middelfart FORENING LOVGIVNING 20 6 DANVA vandt skattesagen 14 Nu skal vi videre 20 Danmarks 100 bedste klimaløsninger 6 God energi på DANVAs 14 Aftale om justering af netværksseminar den økonomiske regulering 20 Vi gør en dyd af nødvendigheden 6 Medlemsundersøgelse 14 Styr på persondata viser meget stor tilfredshed En historisk aftale INTERNATIONALT SAMARBEJDE med DANVAs arbejde 15 21 Dansk vandteknologi gavner Ny Højesteretsdom om 7 Varm solskinsø med 15 danskerne og verden gæsteprincippet hed vanddebat 21 Ny rapport om den 7 Vandforum 2018 trak fulde huse europæiske vandsektor DRIKKEVAND #Vandmedansvar – hverdags­ 21 Kommunernes comeback 8  16 Endnu et pesticid historier fra vandselskaberne som forsyningsselskaber truer drikkevandet Nyt fra Miljøstyrelsen 21 Sejr på udebane 8  16 Nitrat sætter grænseværdi og Energistyrelsen og drikkevandskontrol under pres 8 Forsyningssektoren FORENING flytter sammen 16 Ingen tegn på mikroplast 22 DANVAs sekretariat i drikkevandet 8 Verdensmålene og 22 Rådgivende udvalg lokal værdiskabelse 17 Bred aftale beskytter 23 Årsregnskab for DANVA 2018 9 Hvad er drikkevand, spildevand ­drikkevandet og klimatilpasning værd for danskerne? SPILDEVAND 9 Videndeling 18 Indsats med uvedkommende og erfaringsudveksling vand

10 Årsmøde med 18 Miljøfremmede stoffer kunderne i centrum 19 Ny guide samler viden om design 11 Nytår for DANVA af regnvandsbassiner

UDGIVET AF DANVA, Dansk Vand– og Spildevandsforening. DANVA FORMAND: Lars ­Therkildsen. SEKRETARIATET: Direktør Carl-Emil Larsen, ansvh. VANDHUSET: Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg, T 7021 0055, F 7021 0056. www.danva.dk, E-mail: [email protected] / Redaktør: Karsten Bjørno, [email protected], T 87933575, M 20143542. I redaktionen: Birgitte Skjøtt, [email protected]. FOTO: Kenneth Ammitzbøll, Flemming Brandstrup, Folketinget, Landbrug & Fødevarer, Ole Hartmann Schmidt, Scanpix, Carsten Ingemann. OPLAG: 1.000 stk. LAYOUT: OTW A/S

2 ÅRSBERETNING 2019 FORORD

Store resultater blev nået i 2018

Det seneste år har været et helt særligt år for DANVA. Resultaterne i de største sager i foreningens historie er kommet i hus, fordi medlemmerne i årevis har arbejdet med et stærkt pres, har holdt sammen og været vedholdende med at have fokus på de fælles mål.

eg vil kippe med flaget, for der er al mulig Men nu har vi fundet løsningsmodellen, realisere et overskud i fire år. Hvis selska- grund til at glæde sig over de faglige og og mit ydmyge ønske er, at vi alle kan gå de bets omkostninger derimod er højere end Jpolitiske resultater, som vi har nået, og næste skridt sammen, så vi får en fuld og indtægtsrammen, realiserer selskabet et det skyldes, at vi forstår at pulje viden og kræf- hel beskyttelse af danskernes drikkevand underskud i fire år, indtil indtægtsrammen ter i DANVA. Det er sådan i politik, at man kan for fremtiden. er tilpasset det nye omkostningsniveau. kæmpe i mange år for en sag, og så pludselig, Jeg er oprigtig glad for aftalen om forbud Dette er en markant ændring i forhold til så kommer den helt rigtige mulighed, hvor mod at anvende sprøjtemidler i BNBO. Sam- de nuværende regler, hvor indtægtsram- vinduet er åbent, og så skal man slå til. menholdt med anbefalingerne fra Arbejds- men er fast bortset fra prisfremskrivning, Sådan har det blandt andet været med gruppen til Vandpanelet om øget screening effektiviseringskrav og tillæg. en af årets helt store successer. DANVA har i og overvågning står vi meget stærkere i be- Skiftet fra en fast ramme til en fleksibel knap 20 år kæmpet for at få indført udvidede skyttelsen af danskernes drikkevand, end vi ramme skyldes, at vandsektoren står over for områder med obligatorisk sprøjtefrihed om- gjorde, da vi blev overrasket af pesticidfund en investeringspukkel, når ledningsanlæg kring drikkevandsboringer. Ved nytårstaflet for halvandet år siden. Det er historisk, det fra især 60’erne og 70’erne skal udskiftes. sidste år sagde vi, at DANVA ville søge et vi i DANVA har opnået sammen. Den nuværende faste indtægtsramme kan tættere samarbejde med landbruget for at Også den i november afsluttede domstols- ikke dække omkostningerne til en investe- se, om vi via en intensiveret dialog kunne sag om vandsektorens skatteforhold viser ringspukkel, og det var derfor nødvendigt at opnå resultater ad den vej. med al ønskelig tydelighed DANVAs beret- ændre reglerne, da nogle selskaber allerede I sommer på Folkemødet så vi mulighe- tigelse med at varetage medlemmernes den for at invitere landbruget til forhand- interesser. Vandselskaberne og forbrugerne linger om at finde løsninger sammen. Og det har vundet en sejr, der også økonomisk sæt- Af Lars Therkildsen, formand i DANVA. lykkedes. Vi udarbejdede sommeren over og ter betydningen af medlemsskabet i relief. i efteråret i fælleskab et forslag om grund- Det var på alle måder befriende at afslutte vandsbeskyttelse, der blev afleveret som en skattesagen, som vi har arbejdet med i ti år, inspiration til de folkevalgte. I januar indgik med den utvetydige juridiske sejr i Højeste- Christiansborg en bred politisk aftale om ret, hvor dommerne gav DANVA medhold sprøjtefri BNBO’er. med dommerstemmerne 7-0. Resultatet betyder, at de udpegede BN- Nu mangler så hele det indviklede efter- BO’er gøres sprøjtefri i regi af pesticidstra- spil med at få gjort regnestykket op, ligesom tegien, som en bred forligskreds vedtog i en udløber af skattesagen, som er en politisk foråret 2017. Da pesticidstrategien udeluk- justering af den økonomiske regulering, kende forholder sig til BNBO, er det kun der er til stor gavn for DANVAs medlem- de områder, aftalen kommer til at omfatte. mer, skal masseres ind i vandsektorloven. Men jeg kan godt forstå, hvis der er med- Den største ændring i justeringen af den lemmer, folkebevægelser, forskere og andre, økonomiske regulering er, at vandselska- der ønsker sig at få udvidet sprøjtefriheden berne bliver underlagt en indtægtsramme, til også at omfatte indvindingsoplande og der tilpasses de faktiske omkostninger i strategiske områder omkring byer og på øer. vandselskaberne hvert fjerde år. Indtægts- Det ønsker DANVA også. Det har bare ikke rammen kan, når aftalen er implementeret, været konteksten for disse forhandlinger både stige og falde. Hvis selskabets omkost- om BNBO, som alt andet lige bringer os et ninger falder mere end effektiviserings- historisk skridt videre på vejen til at sikre kravene og det lavere omkostningsniveau danskernes drikkevand. fastholdes, har selskabet mulighed for at

2019 ÅRSBERETNING 3 FORORD

DANVAS BESTYRELSE Forreste række fra venstre: Lone Loklindt, Anne E. Jensen, Birgitte Mogensen, Line Hollesen. Midterste række fra venstre: Morten Slotved, Asger Kej, Jesper Frost Rasmussen, Niels Møller Jensen. Bagerste række fra venstre: Ango Winther (næstformand), Lasse Frimand Jensen, Jan Hvidtfeldt ­Andersen, Jens F. Bastrup, Ole Steensberg Øgelund, Kim Harreskov, Lars Therkildsen (formand).

er begyndt at opleve et stigende reinveste- Forhandlinger om sprøjtefrihed i BNBO, ellers ville have givet. Derfor er der også al ringsbehov. Benchmarkingmodeller skal en vundet skattesag og en regulering, der mulig grund til at se positivt på den aftale, fortsat medvirke til at sikre effektiviserings- gør vandselskaber mere robuste, jo, der er som Skatteministeriet vil indgå individuelt krav til selskaber, der hæver omkostnings- nok at glæde dig over. med medlemmerne, men det er selvfølgelig niveauet til et ineffektivt niveau. En helt anden fælles sag, som DANVA har lokale forhold, der bestemmer, om tilbuddet Aftaleparterne ønsker samtidig mere lå- taget sig af på vegne af medlemmerne, er hele er rimeligt. nefinansiering i vandsektoren og de rette spillet om inddrivelsessystemet i SKAT. Vi er DANVA fik også presset på politisk, så der incitamenter for investeringer. Der indføres kommet langt med sagen om inddrivelse af i forligsaftalen er indskrevet, at forsyninger derfor en finansieringsramme, hvor vandsel- restancer til vandselskaber. DANVA fik pres- skal kunne inddrive restancer selv og an- skaberne fremadrettet ved nye investeringer set kompensationen til DANVAs medlemmer vende tredjepart til opgaven. Denne aftale får et tillæg til dækning af kapitalomkost- for afkøb af ikke retskraftige fordringer 20 har DANVA også travlt med at få udmøntet. ninger. procent højere end det, Skatteministeriet Det er altid en stor glæde at samle DANVAs

VÆKST I VANDSEKTOREN Vandsektoren som helhed har vækst i 19,6 ­omsætning, bidrag til eksporten og skabelse MIA. KR. EKSPORTBIDRAG af nye job. Samtidig skaber klimatilpasnings­ ­­- Vandsektoren står for 19,6 mia. kr. af den samlede projekter stor værdi for ­danskerne, danske eksport, svarende til godt 3 %. På syv år er eksporten af vandteknologi steget med 31 % lokal­områderne og samfundsøkonomien. – fra 15 mia. kr. i 2010 til cirka 20 mia. kr. i 2017.

4 ÅRSBERETNING 2019 FORORD

medlemmer til foreningens arrangementer, relse, som jeg og sekretariatet ser frem til at København i 2020, ja og så skal vi i år have hvad enten det er til årsmøde, konferencer, samarbejde med i den kommende periode. udarbejdet DANVAs nye strategi, der skal fora eller regionalmøder. Den direkte dialog Hvad bringer det nye år? Jo, der er hele være gældende for foreningen i perioden styrker vores arbejde i foreningen og binder arbejdet med udmøntning af en justeret 2020-2024. Arbejdet skydes i gang ved stra- os endnu tættere sammen. Vi ser stadig flere økonomisk regulering. Der er arbejdet med tegiseminar 28. marts, så den kommende til vores store arrangementer. Det fortæller at udrede konsekvenserne af den skatte- strategi kan godkendes på generalforsam- mig noget om den massive opbakning, der sag, hvor flere medlemmer allerede har lingen i 2020. er til foreningen. fået millioner tilbage i for megen betalt Tilbage er blot at sige, tak for indsatsen Også valget til DANVAs bestyrelse i 2018 skat. Så er der den nævnte inddrivelse af i det forgange år til hver og én i forenin- med mange kandidater peger i retning af en restancer, medfinansieringsordningen af gen. Der er grund til at kippe med flaget for stor interesse for DANVAs arbejde. Vi har fået klimatilpasning, der ikke fungerer optimalt, DANVA, for det er imponerende resultater, en ny og efter min vurdering styrket besty- forberedelserne til den store IWA kongres i vi har opnået sammen.

29 85 28.500 MIA. KR. I BNP-BIDRAG MIA. KR. OMSÆTNING FULDTIDSJOB Vandsektoren bidrager med 29 mia. Omsætningen i vandsektoren er i vækst Vandsektoren står for over 28.500 kr. til Danmarks samlede BNP, der i og er i det seneste år steget til 85 mia. fuldtidsjob i Danmark. Industrien alene har 2017 var på 2.143 mia. kr. Sektoren står kr. Alene i industrien er omsætningen de haft en stigning i antallet af fuldtidsjob på dermed for 1,4 % af Danmarks BNP. seneste fem år steget med knap 46 %. knap 25 % fra 2012 til 2017.

2019 ÅRSBERETNING 5 FORENING

DANVA vandt skattesagen Det var en stor dag for DANVA og direktør Carl-Emil Larsen, da to vandselskabers sag blev afsagt i Højesteret. En 10 år lang kamp for vandkunderne er afsluttet med det ”eneste rimelige resultat”.

ommen i Højesteret om værdisæt- Vejledning på hjemmesiden Alle står dog ikke i samme situation. ning af vandselskaber er stort set Højesteretsdommen har afgjort to princi- Nogle selskaber har allerede en aftale med Didentisk med den opfattelse, DANVA pielle sager – for hhv. Hjørring Vandselskab SKAT, men da Skattestyrelsen ændrer prak- havde af de politiske intentioner i loven om A/S og Hvidovre Vand A/S (der i dag er del sis på baggrund af dommen, har de ret til selskabsgørelse i 2010. Sådan lyder det fra af HOFOR). De to selskaber skal nu sam- at bede om at få sagen genforhandlet ved Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA. men med deres rådgivere i forhandling at anke til ligningsmyndigheden. Det vil Han undrer sig over, hvorfor vandbran- med Skattestyrelsen om en ny ligning af nogle formentlig gøre, andre vil undlade, chen skulle udsættes for så megen usikker- selskaberne. vurderer Carl-Emil Larsen. hed om fremtiden, og at det skulle stå på i ”I DANVA vil vi følge nøje med i, hvad ”Vi antager, at cirka halvdelen af sagerne så mange år. der sker i de to sager, og den viden vi får kan afgøres direkte på baggrund af dom- ”Det var ikke i overensstemmelse med de herfra, vil vi og Danske Vandværker bruge men. Den anden halvdel, der ikke kan af- politiske intentioner i vandsektorloven, det til hurtigst muligt at udarbejde en vejled- gøres umiddelbart, eksempelvis fordi der skattevæsnet foretog sig,” siger Carl-Emil ning til alle berørte selskaber. Vejledningen er andre uenigheder end værdisætningen, Larsen. bliver lagt på vores hjemmeside, hvor vi også kan anke sagen. Så det er ikke så ligetil for Syv højesteretsdommere har nu afsagt en løbende vil informere om nyt i sagen. Det alle,” siger Carl-Emil Larsen. klar dom, men tilbage står, at 273 selskaber BØR så blive en relativt simpel sag for mange – måske endda flere – skal i forhandling med af selskaberne at få afklaret deres sag med Skattestyrelsen om en ny ligning. Skattestyrelsen,” siger Carl-Emil Larsen.

GOD ENERGI PÅ DANVAS NETVÆRKSSEMINAR

DANVA sætter stor pris på de aktive medlemmer, og 16. januar var 60 deltagere fra 15 netværk samlet til det årlige seminar.

Medlemsundersøgelse viser meget stor tilfredshed med DANVAs arbejde

e overordnede resultater af en spør- interessevaretagelse, faglige aktiviteter og geskemaundersøgelse, DANVA har medlemskommunikation, men at forenin- D gennemført, viser, at 81 % af DAN- gen også bør drøfte nogle af tilbagemeldin- VAs medlemmer er enten meget tilfredse gerne fra undersøgelserne med fx DANVAs eller tilfredse med foreningen. 84 % me- rådgivende udvalg for at undersøge, om de AF DANVAS MEDLEMMER ER ENTEN MEGET TILFREDSE ELLER TILFREDSE MED DANVA. ner, at foreningen lever op til selskabets skal medføre en omprioritering på enkelte forventning. Den store tilfredshed blandt områder. medlemmerne bekræftes i en omfangsrig Medlemsundersøgelserne fortsætter i besøgsrunde. 2018 med en spørgeskemaundersøgelse Konklusionen er, at DANVA bør fast- og besøg. holde linjen på områder som synlighed og LEVER OP TIL SELSKABETS FORVENTNING.

6 ÅRSBERETNING 2019 FORENING

Varm solskinsø med hed vanddebat

andets sag havde stor bevågenhed bag fem arrangementer om kunder, grund- Specielt debatten om rent drikkevand på Folkemødet 14.-17. juni med over vand, ejerskab, grøn omstilling og formid- trak fuldt telt. Udover DANVAs direktør, V100.000 besøgende. Bornholm viste ling af vandviden til børn og unge. Carl-Emil Larsen, var viceformand for sig fra sin tørre og varme side, og folk valfar- Første arrangement, der handlede om Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, tede til DANVAs arrangementer. grøn omstilling og fandt sted umiddelbart miljøordfører for Socialdemokratiet, DANVA, Dansk Fjernvarme og Dansk Af- efter åbningen torsdag, var et samarbejde Christian­ Rabjerg Madsen, og seniorråd- faldsforening gentog sidste års succes med mellem DANVA, Dansk Affaldsforening og giver i Danmarks Naturfredningsforening, et fælles forsyningstelt, hvor der var fokus Dansk Fjernvarme. Er det samfundet, der Walter Brüsch, som deltagere. Debatten på den unikke danske forsyningsmodel, har ansvaret for udviklingen, lød spørgs- blev ledet af DANVAs konsulent for drik- der sætter kunderne i centrum. målet. DANVA var repræsenteret ved for- kevandskvalitet, Dorte Skræm. I 2018 stod DANVA og medlemmerne mand, Lars Therkildsen.

onsulent i DANVA Helle Kayerød bød velkommen og viste i DANVA Kristian Friis lagde op til en debat om, hvorvidt det kan en videohilsen fra DANVAs direktør Carl-Emil Larsen, der give værdi for netværkene, at de bliver bredere, så der er flere at Kunderstregede, at medlemmernes indsats er af uvurderlig dele erfaringer med, og der måske kan komme et større perspektiv betydning for DANVAs arbejde med høringssvar, vejledninger og på løsninger. Han nævnte som eksempel samarbejde mellem DK- politisk interessevaretagelse. Vand og netværk om distribution, vandkvalitet, ISO 22000 m.fl. ”I kender udfordringerne i den virkelige verden, og jeg vil gerne Et af de vigtigste formål med netværkene er videndeling. Flere kvittere for den faglige hjælp, vi modtager fra jer,” sagde Carl-Emil netværk delte deres succeshistorier, bl.a. ’GIS og geodata’, ”Klima- Larsen. DANVA har 25 netværk, der kører autonomt. Chefkonsulent kogebog version 3.0” og ”Arbejdsmiljø”.

VANDFORUM 2018 trak fulde huse

Fulde huse til en premiere siger mest noget om store forventninger, men umiddelbart tyder den gode stemning, de spændende oplæg og livlige diskussioner blandt mere end 100 deltagere godt for Vandforums fremtid.

arl-Emil Larsen, direktør i DANVA, Målsætningen for dagen var både faglig- fra VTU-projekterne. De to andre spor forklarede ved åbningen af Vand- hed og vidensdeling. Derfor havde DANVA havde indlæg om drikkevand, afløb og Cforum, at der var ønske om et nyt valgt at skifte mellem oplæg og drøftelser spildevand og klimatilpasning. tiltag om foråret med plads til bred og ud fra spørgsmål fra oplægsholderne til praktisk vidensdeling. Derfor blev flere indholdet eller til deres konkrete projekter. Alle indlæg kan læses på danva.dk temadage samlet til én dag med mulighed Vandforum var organiseret med tre spor, for at se på tværs. hvoraf det ene samlede læringspunkter

2019 ÅRSBERETNING 7 FORENING

#VANDMEDANSVAR – hverdagshistorier fra vandselskaberne

Få unge har overvejet en karriere i et vandselskab. Derfor har DANVAsammen med 11 forsyninger lanceret kampagnen #vandmedansvar. Følg de små hverdagshistorier på kampagnens Facebookside.

t kunne få de rette medarbejder- ber 2018 sammen med 11 vandselskaber hvorfor de har valgt at arbejde i et vandsel- kompetencer er en af de vigtigste lanceret kampagnen #vandmedansvar. skab, og hvorfor det netop er spændende at Aforudsætninger for, at man som vælge en karriere i et vandselskab. vandselskab kan udvikle sig og yde en god Følg med i ambassadørers hverdag Siden lanceringen i september 2018 service. Men undersøgelser viser, at kun I kampagnen møder vi en række ambas- har Facebooksiden leveret cirka 155.000 ganske få unge har overvejet en karriere i et sadører: Unge, der har valgt en karriere i et visninger. vandselskab. Derfor har DANVA i septem- vandselskab. På Facebook fortæller de om,

Verdensmålene og NYT FRA MILJØ- STYRELSEN OG lokal værdiskabelse ENERGISTYRELSEN Et nyt DANVA-inspirationskatalog giver bud på, ontorcheferne Mikkel Hall og Rasmus hvordan forsyninger og kommuner med afsæt i Moes fra Miljøstyrelsen dannede Verdensmålene kan bidrage til lokal udvikling og Kpar­løb og gav en status på forskellige øget service til gavn for kunder og miljø. Kataloget fagområder, herunder hospitalsspildevand, blev præsenteret 30. oktober på en konference, som pesticider, Vandpanelet, BNBO, MUDP, di- gitalisering og performancebenchmarking. DANVA og KL stod bag. Næste Dansk Vand Konference bliver den 10. i rækken og er fastsat til den 12.-13. novem- Danmark arbejder kommuner og forsyningsselskaber med at imple- ber 2019. Sæt kryds i kalenderen. mentere FN’s verdensmål bl.a. med udgangspunkt i kommuneaftalen Ifor 2018 og 2019. Denne sammenhæng mellem verdensmål og indsat- sen i lokalområdet satte DANVA og Kommunernes Landsforening (KL) fokus på ved en konference 30. oktober i København. Her blev et nyt DANVA-inspirationskatalog ”Verdensmålene og Vandsektoren” og KL’s Handlingsplan for Verdensmålene fremlagt. Forsynings­ Med inspirationskataloget ønsker DANVA at gøre Verdensmålene rele- vante og realiser bare for danske vandselskaber. Kataloget er udarbejdet sammen med en baggrundsgruppe bestående af repræsentanter for sektoren flytter Herning Vand, VandCenter Syd, Aarhus Vand, TREFOR Vand, Fredericia sammen Vand og Spildevand, Kalundborg Forsyning og Aalborg Vandkoncern.

ANVA, Dansk Fjernvarme og Dansk Affalds- forening er pr. 1. juli flyttet sammen i nye Dlokaler på adressen Vester Farimagsgade 1, 5.sal, i København. ”Selvom vi har forskellige forudsætninger i hver vores sektor, hvilket reguleringen skal tage hensyn til, så er der også fælles vilkår som samfundshensyn og offentligt monopol. Med forsyningernes tætte samarbejde kan vi levere løsninger ind til det poli- tiske niveau med endnu større vægt,” siger DANVAs direktør Carl-Emil Larsen.

8 ÅRSBERETNING 2019 FORENING

Hvad er drikkevand, spildevand og klimatilpasning værd for danskerne?

To rapporter, som DANVA står bag, viser begge, at vandsektorens arbejde inden for drikkevand, spildevand og klimatil- pasning skaber stor værdi for danskerne. Rapporterne udpeger også områder med plads til forbedringer.

2018 har DANVA haft ’Kunderne i centrum’ som et gennem- gående tema. Det har bl.a. resulteret i to undersøgelser med Ifokus på slutkunderne på tværs af alder, køn, uddannelse og geografi. For selv om alle vandselskaber har et helt naturligt kun- defokus, har DANVA ikke tidligere beskæftiget sig med, hvilken VIDENDELING værdi danskerne oplever af vandbranchens arbejde. Høj tillid til vandselskabernes arbejde og erfarings- I den ene undersøgelse ’Kunderne i centrum’ har DANVA bedt danskerne tage stilling til deres oplevede værdi og holdninger til rent drikkevand, rent vandmiljø, klima, ejerskab, kvalitet og udveksling eventuelle ekstra ydelser. Resultatet af undersøgelsen viser bl.a., at rent vand og forsyningssikkerhed er vigtigere end pris: Dansk Vand Konference satte i 2018 rekord med hele 545 deltagere, der havde et par udbytterige dage på Centralværkstedet og Comwell i Aarhus den 13.-14. november. 90%AF DANSKERNE VIL HVERKEN GÅ PÅ KOMPROMIS MED NITRAT-, Konferencen, der er Danmarks største, KLOR-, ELLER BAKTERIENIVEAU, ANTALLET AF AFBRYDELSER I kørte i fem spor med 150 oplægsholdere. FORSYNINGEN, ELLER MILJØHENSYN, HVIS DET BETØD, DE FIK EN LAVERE VANDREGNING. sin velkomst gav DANVAs direktør Carl-Emil Larsen et overblik over de vigtigste sager, DANVA har arbejdet med Idet seneste år, nemlig ’Kunderne i centrum’, IWA2018 og 2020, skattesagen, økonomisk regulering og BNBO. ”Vandprisen er ikke så vigtig for kunderne som forsy- 85%AF DANSKERNE ER VILLIGE TIL AT BETALE EKSTRA ÅRLIGT FOR ningssikkerhed og sikker håndtering af drikkevand og LAVERE INDHOLD AF PESTICIDER I DRIKKEVANDET. 58 % ER VILLIGE TIL AT BETALE OVER 100 KR. EKSTRA OM ÅRET. spildevand. Det viser en analyse, Damvad har lavet for os. Samtidig mener de fleste, at vandsektoren ikke skal drives kommercielt men fortsætte som hvile i sig selvselskaber. Kilde: Analyserne ’Vandsektorens værdi for samfundet’, 2018, Damvad Grundvandsbeskyttelse er også et vigtigt emne for forbru- Analytics, og ’Kunderne i centrum”, 2018, Pluss. gerne,” understregede han.

2019 ÅRSBERETNING 9 FORENING

Ango Winther, næstformand i DANVA, Vandselskabernes logoer blev flashet under en festlig indmarch. stod for åbning af træfpunkter.

Årsmøde med KUNDERNE I CENTRUM

Der var masser af faglig inspiration, dialog og netværkspleje på DANVAs Årsmøde 2018.

25 kvinder og mænd deltog i DANVAs arbejdsulykker i vandbranchen og uønskede årsmøde, som foregik 24.-25. maj i skønt stoffer i grundvandet. Han satte også særlig fokus 5solskinsvejr og grønne omgivelser på Hotel på regeringens forsyningsstrategi, skattesagen, Comwell i Kolding. Årsmødet bød på generalfor- vandselskabernes bidrag til samfundsudviklin- samling, valg af nye medlemmer til bestyrelsen, gen samt DANVAs medlemsloyalitetsprogram. et bredt fagligt program og masser af networking Kodeks for god selskabsledelse blev fremhævet blandt træfpunkter. som en vigtig milepæl i foreningens arbejde, og Formand Lars Therkildsen understregede i formanden understregede, at det ikke er vand- bestyrelsens mundtlige beretning, at to proble- prisen, men værdien af vand, der er vigtigst for mer kræver en forebyggende indsats, nemlig kunderne.

Netværkspleje i skønt solskinsvejr i pauserne.

10 ÅRSBERETNING 2019 FORENING

NYTÅR FOR DANVA Reportage fra nytårstaffel den 10. januar i Vandhuset, Skanderborg. Der var 45 træfpunkter på årsmødet.

ANVA er kommet i hus med flere ”Danmark skal være globalt førende store mærkesager, ikke mindst i at levere ressourceeffektive grønne D sprøjteforbud i boringsnære løsninger, men der er brug for, at vi ud- beskyttelsesområder og skattesagen. nytter de digitale muligheder bedre. ”Når miljøministeren siger, at beskyt- Vandsektoren har ekstremt mange data, telsen af drikkevandet er en vigtig sag men de skal ud og arbejde,” sagde hun. for ham, så har vi placeret os der, hvor De fire overordnede anbefalinger fra vi skal være,” sagde DANVAs formand Vækstteamet er: 1. Forbedre adgang til Lars Therkildsen blandt andet. forbrugsdata, 2. Bedre muligheder for DANVA har arbejdet med BNBO i næ- test og demonstration i stor skala. 3. sten 20 år, og der blev indgået et politisk Skabe flere startups og mere innovation, forlig om aftenen efter nytårstaffel. 4. Være aktiv på globale markeder og En anden vigtig sag er skattesagen, øge eksport. der endte med en sejr til DANVA, samt Tor Nørretranders fortalte bl.a. om begrebet Lad vand og data strømme fælledskaber, hvor lokale i fællesskab forvalter de mere fleksible økonomiske rammer fælles ressourcer. og bedre muligheder for inddrivelse Professor Peter Steen Mikkelsen fra DTU af restancer. Miljø gav et overblik over universitets ”Tak for indsatsen i det forgange år sektorudviklingsprogram om vand. til hver og én i foreningen,” sagde for- Mere end 20 forskere fra 10 institutter manden. har lavet en analyse af vandsektoren og interviewet centrale nøglepersoner, Anbefalinger af grønne løsninger og de barsler i foråret med en rapport. Hanne Christensen, der er global di- Forskerne har koncentreret sig om tre rektør for vand i Rambøll, er medlem temaer: Klimatilpasning, Vand ind og af regeringens grønne vækstteam, der ud af byer samt Forvaltning af vandres- udgav sine anbefalinger 23. januar. sourcer.

Mennesker styres af to systemer, det biologiske ”Aben” og det rationelle ”Jakkesættet”, lød det bl.a. fra adfærdsstrateg Mikkel Holm Sørensen.

Jens Bastrup kommenterede et oplæg.

2019 ÅRSBERETNING 11 ØKONOMI

HVAD KOSTER VANDET? Hvad koster vandet?”, og ”Hvorfor koster vandet det, det koster?”. Det er to gode spørgsmål, som DANVA ofte bliver spurgt om. Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels er der strukturelle forskelle, og dels kan prissammensæt­ ningen variere fra selskab til selskab.

ogle selskaber opkræver et fast årligt grundbidrag på kloakker samt drift og kontrol af rensean- vand og spildevand. Oveni opkræver man så en pris læg, således at vandet overholder kravene, Npr. forbrugt kubikmeter. Andre selskaber afregner inden det udledes til recipienten. udelukkende efter vandforbruget. Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark i Da det faste, årlige grundbidrag betales pr. husstand 2017 er 68,80 kr. pr. m3, baseret på en gennemsnitlig (og ikke eksempelvis pr. person), er det mest retvisende at størrelse af en hustand på 2,15 person med et gennemsnit- opgøre den gennemsnitlige pris som den pris, en gennem- ligt vandforbrug i husholdningen på 103 liter pr. person snitlig husstand betaler. På den måde kan vi sammenligne pr. døgn. Det betyder, at en gennemsnitlig dansk husstand prisen på tværs af de to forskellige måder at opkræve prisen betaler lige under 5.600 kr. om året for vand. for vand på. For en enlig er den gennemsnitlige pris for en kubikmeter Prisen på drikkevand dækker udgifterne til grundvands- vand lidt højere, nemlig 77,30 kr. pr. m3. Prisen er baseret beskyttelse, indvinding og behandling samt distribution af på et forbrug på 50 m3, mens prisen for en familie med 3 vandet fra vandværkerne til kunderne. Prisen på spildevand børn er noget lavere, nemlig 61,63 kr. pr. m3, baseret på et dækker drift og vedligehold, renovering og udbygning af årligt forbrug på 170 m3.

UDVIKLING I VANDFORBRUGET, 1976-2017

140 Vand- Afgift på Afgift på Vand- Vand- Vand- miljøplan I ledningsført udledt miljøplan II miljøplan III sektorlov vand spilde- 120 vand fra rense- anlæg Krav om Kommunal- Drikkevands- vand- reform beskyttelses- 100 målere bidrag

80

60

40

20

0 1977 1976 1979 1991 1987 1997 1981 1993 1978 1983 1994 1995 1992 1984 1996 1999 1985 1982 1989 1998 1986 1988 2017 2011 2013 1990 2014 2015 1980 2012 2016 2007 2010 2001 2003 2004 2005 2002 2009 2006 2008 2000

Husholdninger Sommerhuse Erhverv Institutioner Vandtab

Fra 2014 er der indført en ny kategori ”Sommerhuse”, Data: 1976-1998: Specialeprojekt (se forrige side) – data for 14-30 selskaber som indregnes i forbruget til husholdninger for at 1999-2017: Data fra DANVAs opgørelser til Vand i tal – data fra 33-116 selskaber være sammenlignelig med tidligere år.

12 ÅRSBERETNING 2019 OKONOMI

VANDFORBRUGET ER FALDET I 30 ÅR

I oktober 1986 viste TV-Avisen døde jomfruhummere fra Kattegat. Jomfruhummerne var døde af iltsvind, som var forårsaget af store udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet. Det blev symbolet på startskuddet til Vandmiljøplan I i 1987, der blandt 103 andet krævede reduktion af udledning af næringsstoffer, og som resulterede i en stor ud- og nybygning af de danske renseanlæg. Synet af jomfruhummere blev for mange liter vand en øjenåbner ift. et øget fokus på vandmiljø og naturressourcer, herunder at spare bruger en person i på drikkevandet. Der blev lanceret vandsparekampagner, der sammen med øgede gennemsnit pr. dag vandpriser samt indførelse af en grøn vandafgift på ledningsført vand har betydet, at vandforbruget har været støt faldende de seneste 30 år. i husholdningen. Vandforbruget opgjort på husholdningerne har været stabilt faldende siden 1987, og på de 31 år er det faldet 40 % fra et årligt forbrug på 62,89 m3 pr. person pr. år til 37,59 m3 pr. person pr. år i 2017.

På figuren side 12 er anført nogle af de love og bekendtgørelser, som vurderes at have HUSSTANDENS haft indflydelse på det faldende vandforbrug. Umiddelbart ser det ud til, at det især er Vandmiljøplan I, der med en øget miljøbevidsthed hos forbrugerne kombineret VANDUDGIFT med en stigning på spildevandstaksten har betydet, at vandforbruget begyndte at ER KONSTANT falde. Indførslen af en drikkevandsafgift på ledningsført vand, som i starten blev kaldt den grønne femkrone, betød, at der i perioden fra 1994 til 1998 blev lagt en krone på En dansk gennemsnitsfamilie taksten hvert år. I samme periode faldt vandforbruget i husholdningen 10,5 %. på 2,15 person skal betale lige Det samlede vandforbrug i 2017 målt på husholdninger, sommerhuse, erhverv, institu- under 5.600 kr. om året for at 3 få leveret friskt, rent og kontrol- tioner samt vandtab er i gennemsnit 61,48 m pr. person pr. år. Husholdningerne teg- ner sig for 65 % af den samlede solgte vandmængde. Én person bruger i gennemsnit leret drikkevand og samtidig 3 komme af med spildevandet, 37,59 m pr. år i husholdningen svarende til 103 liter pr. dag. Opgørelsen baseres på der renses forsvarligt, inden det 59 drikkevandsselskaber, som tilsammen servicerer 3,2 mio. indbyggere. ledes ud i naturen. Herudover dækker vandprisen også grundvandsbeskyttelse og kli- matilpasning samt afgifter og moms. Udgiften for GENNEMSNITLIG VANDPRIS en gennemsnitsfa- 3 milie har været BASERET PÅ FORBRUG, 2017, KR./M rimelig konstant de seneste mange år.

Hvis man kig- ger på en families samlede årlige forbrug, så udgør udgiften til rent drikkevand 77,30 68,80 61,63 samt afledning og rensning af kr./m 3 kr./m 3 kr./m 3 spildevand kun cirka 1,4 %. Det ENLIG GNS. FAMILE FAMILIE er mindre end omkostningerne (50 M3/ÅR) (2,15 PERSON) MED 3 BØRN til fx telefoner, varme eller (81,49 M3/ÅR) 170 M3/ÅR) elektricitet.

Tandlæge 0,5 % EN HUSSTANDS ÅRLIGE FORBRUG Renovation 0,7 % – UDVALGTE KATEGORIER Vandudgift (drikke- og spildevand) 1,4 %

Telefonabonomenter og udstyr 1,6 % FN’s Udviklingspro- af husstandsindkomsten gram UNDP har sat som udtryk for en pris på Alkoholiske drikkevarer og tobak 1,7 % vand og spildevand, der er

Elektricitet 2,3 % 3,0 % til at betale. Danske familiers udgifter til vand og spilde- Fjernvarme mv. 2,4 % vand ligger således på under halvdelen af FN’s Beklædning og fodtøj 4,5 % anbefaling til maksimal pris. Børnepasning mv. 4,7 %

Forsikringer 5,2 %

Fødevarer 13,5 %

Data fra statistikbanken.dk/FU51 – data fra 2016, løbende priser. Eksemplet dækker en familie med 2 voksne med et årligt forbrug på 412.935 kr.

2019 ÅRSBERETNING 13 LOVGIVNING

Nu skal vi videre Aftale om justering Politikerne i forligskredsen tager dommen til efter­ af den økonomiske retning. Nu gælder det om at komme videre, så vand­ regulering selskaberne kan koncentrere sig om kerneydelserne og samtidig bidrage til at leve op til Vandvision 2025. I november 2018 blev der indgået en En justeret aftale om regulering af vandsektoren er aftale om en justering af den økonomi- vedtaget med opbakning fra alle partier und­tagen ske regulering af vandsektoren. Alternativet. ftalen, der træder i kraft i 2021, har til formål at sikre eg er glad for, at der ikke ligger en stor mia. regning og venter på vand- bedre incitamenter og muligheder for investering, selskaberne og dermed forbrugerne,” siger Jens Joel (S). A ligesom aftaleparterne ønsker mere lånefinansie- J Dommen afgør tydeligt, mener han, hvordan vandselskaberne skal ring frem for takstfinansiering af fremtidige investeringer. værdiansættes. Den viser også, at loven om selskabsgørelse sådan set var Desuden er der enighed om behovet for markante effekti- i orden, men at den gav mulighed for en fejlfortolkning, som aldrig var viseringer i sektor en og for inddragelse af forsyningssikker- hensigten. Det er nu blevet rettet. hed og forbrugertilfredshed i den økonomiske regulering. ”Nu har vi i forligskredsen lavet en ju- stering af reguleringen af sektoren, så den Konkret ændres reguleringen på følgende punkter: kan finansiere sine kapitalomkostninger 1. Fleksible indtægtsrammer og foretage de nødvendige investeringer, så 2. Dækning af finansieringsomkostninger kvaliteten er i top og der bliver mulighed for 3. Loft over forbrugernes betaling til skatteomkostninger innovation og at skabe nye løsninger, der kan 4. Fleksibel reguleringsmodel for mindre, forbrugere- bidrage til effektiviseringer, øget eksport og jede selskaber flere arbejdspladser,” siger Jens Joel. 5. Høj forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed 6. Stærkt økonomisk tilsyn med sektoren Fireårig reguleringsperiode 7. Tilpasning af modregningsreglerne.

Pia Olsen Dyhr (SF). Carsten Bach (LA) er tilfreds med, at sagen er blevet afprøvet juridisk i Højesteret, så man kan komme videre. Hans ønsker til den justerede vandaftale har været, at der skabes den nødvendige regulering, som motiverer Styr på persondata til at udløse det effektiviseringspotentiale, som han ser i branchen. I DANVAs privatlivspolitik finder du ”Jeg har også arbejdet for, at de forskelle, der er mellem større kommunalt baserede informationer om, hvilke persondata, selskaber og mindre forbrugerejede selska- DANVA samler om dig, hvad vi bruger ber, medfører, at de mindre selskaber kan dem til, og hvad du kan gøre for at Mikkel Dencker (DF). opnå skattefritagelse og mindre regulering,” siger han. opdatere, rette eller slette de data, vi Samme ønske har Mikkel Dencker (DF) har om dig. haft. ”Samtidig har vi lyttet til branchens ønske om at skabe bedre mulighed for at om medlem af DANVA, kunde og bruger af vores investere i innovation og ny teknologi, der forskellige services og ydelser stiller du forskellige så forhåbentlig kan føre til mere eksport og S personoplysninger til rådighed for os. Det gør du fx, flere arbejdspladser,” siger han. når du melder dig ind i foreningen, bruger vores website, Hos SF har man i den nye justerede vand- tilmelder dig et af vores nyhedsbreve og deltager i vores aftale arbejdet på, at reguleringsperioderne netværk, kurser, undersøgelser eller projekter. blev flerårige (det endte med fireårige) frem Disse data kan omfatte almindelige persondata som Jens Joel (S). for etårige, som regeringen oprindeligt fore- CVR-nummer og firmanavn, dit navn, adresse, telefon- slog, samt at der ved tilpasning af indtægts- nummer og e-mailadresse. I nogle tilfælde kan der også loftet ved overgang til en ny reguleringsperi- være tale om følsomme data, fx særlige ønsker til forplej- ode skal tage udgangspunkt i gennemsnittet ning, når du deltager i et af vores kurser eller bankop- for den forrige periode. lysninger, hvis du underviser på et kursus og skal have ”Begge dele er vigtigt, fordi det betyder, at rejseafregning. Når vi fremover skal behandle følsomme gevinsten ved en effektivisering kan beholdes data vil vi derfor i en række tilfælde bede om dit samtykke i fire år og dermed bruges til innovation. til at behandle dataene Vi har også været med til at foreslå et in- Hos DANVA behandler vi dine persondata i overens- novationstillæg på fx 1 %, eller alternativt stemmelse med EU’s nye persondataforordning, der trådte at der sættes flere penge af i MUDP,” siger i kraft 25. maj 2018 og har en række sikkerhedsforanstalt- Carsten Bach (LA). partiformand Pia Olsen Dyhr. ninger, der sikrer dine data.

14 ÅRSBERETNING 2019 LOVGIVNING

Christian Rabjerg Madsen, S. Lise Bech, DF. Erling Bonnesen, V. EN HISTORISK AFTALE Der er glæde blandt miljøordførerne over BNBO-aftalen. Vi har talt med tre miljøordførere, der har deltaget i forhandlingerne.

et her er en historisk aftale og et Landmænd kompenseres ordentligt her aftale, og der er noget tid til at få den gen- kæmpe skridt frem i beskyttelsen af Også Dansk Folkepartis landbrugsordfører nemført,” siger Lise Bech. D drikkevandet, for det fjerner sprøj- Lise Bech er tilfreds. temidlerne derfra, hvor det er mest farligt, ”Nu bliver der et væsentligt større areal Aftalen sikrer tilliden nemlig ved drikkevandsboringerne. Vi und- nær vandboringerne, hvor landmændene ikke Miljøordfører Erling Bonnesen (V) lægger sig går samtidig også den såkaldte ”tragteffekt”, må sprøjte. Samtidig er det godt for tilliden til op ad miljøministerens udtalelser i pressen. der kan opstå omkring en indvindingsboring, drikkevandet, at vi indfører en screeningsmo- ”Aftalen sikrer tilliden, og det er vigtigt, for hvor sprøjtemidler, der sprøjtes på jorden tæt del, hvor vi undersøger for langt flere stoffer alle ønsker også i fremtiden at kunne drikke ved en boring, kan blive suget direkte ned i det end nu,” siger Lise Bech. fra vandhanen. I forvejen har vi i Danmark grundvand, der pumpes op fra boringen,” si- Det har været afgørende for hende, at nogle af de skrappeste godkendelsessystemer ger Christian Rabjerg Madsen (S). Han synes, landmændene bliver kompenseret ordentligt for pesticider, og nu lægger vi ovenpå ved at modellen, hvor kommuner, vandselskaber for den jord, de må opgive at dyrke som hidtil, helt at udfase brugen af sprøjtemidler nær og jordejere selv skal blive enige om løsninger, og det er vigtigt, at landmænd og kommuner boringer,” siger Erling Bonnesen. er god og tror på, at parterne vil finde ud af pålægges at forhandle sig til rette. Han glæder sig over, at landmændene det, så man undgår tvang. ”Landmanden skal have mulighed for at har indflydelse på, hvordan og under hvilke ”Vi har i aftalen givet landmændene klare beslutte, hvad der er bedst for ham. Skal han betingelser deres jord omkring vandborin- incitamenter til at nå de bedste løsninger, og omlægge til økologi, skal han sælge jorden ger gøres sprøjtefri, så kommuner og vand- de tilbydes erstatning. Jeg vil gerne kvittere eller noget tredje. Nu er der pres på parterne selskaber skal lægge sig i selen for at indgå for, at landbruget har vist sig konstruktiv i for at løse opgaven, og hvis ikke det lykkes, frivillige aftaler og dermed undgå direkte forløbet,” siger Christian Rabjerg Madsen. må vi lovgive igen,” siger Lise Bech. forbud. En indsats i de grundvandsdan- Socialdemokratiet vil løbende kigge på Nogle partier ønsker at gå længere og nende områder er ikke et tema nu og her: arealer udenfor BNBO og overveje sprøjte- lave begrænsninger på de grundvandsdan- ”Det har ikke været drøftet i dette forløb, forbud i de grundvandsdannende områder. nende områder, men her ønsker hun at se og det ønsker jeg derfor ikke at gå nærmere ”Men nu skal det her implementeres, og så tiden an. ind i,” siger han. må vi se, om der skal mere til,” siger han. ”Lad os klappe hesten. Nu har vi lavet den

Ny Højesteretsdom om gæsteprincippet

øjesteret er kommet med en ny dom følger af den dagældende LER-lov, hvis det omlægning af ledningen er nødvendig). Hø- om gæsteprincippet. I dommen fast­ er nødvendigt for vejmyndighed en at have jesteret fastslog herefter, at prøvegravninger H ­­­slås dels, at LER-loven ikke har til- kendskab hertil (fx for at tage stilling til om med dette formål må anses som omfattet sigtet at indskrænke eller ændre lednings- af gæsteprincippet efter den da gældende ejers grundlæggende forpligtelser efter vejlov § 106 stk. 1. gæsteprincippet i vejloven, hvorfor den da- Dommen må forventes at få betydning for gældende LER-lov ikke gør udtømmende op DANVAs medlemmer i form af omkostnin- med ledningsejers forpligtelser til at give ger til nødvendige lokaliseringer af lednin- oplysninger om sin lednings placering til ger i forbindelse med vejarbejder. Dommen vejmyndigheden. vedrører alene forholdet mellem ledingsejer I forhold til gæsteprincippet fandt Høje- og vejmyndigheden/vejejeren. Derfor vil en steret, at dette indebærer, at en ledningsejer anden graveaktør, fx en anden ledningsejer, er forpligtet til at oplyse om en mere præ- fortsat kun have krav på at modtage de led- cis placering af sine ledninger end den, der ningsoplysninger, der følger af LER-loven.

2019 ÅRSBERETNING 15 DRIKKEVAND

Endnu et pesticid truer Nitrat sætter drikkevandet grænseværdi

For tredje gang inden for det seneste år er et stof efter over­ og drikke- raskende fund i grundvandet føjet til listen over pesticider, som vandværkerne obligatorisk skal teste for. Tiden er inde vandskontrol til, at politikerne én gang for alle sikrer drikkevandet mod under pres pesticider, mener DANVA.

ørst var det stoffet desphenylchlori­ Og der tegner sig et dystert billede af, at både rundvandet indeholder mange ste- dazon, der i oktober 2017 efter over- forbudte og tilladte pesticider finder vej til der høje mængder nitrat og er truet Fraskende fund i grundvandet blev en vores grundvand og dermed udgør en alvorlig Gpå grund af intensivt landbrug. Den del af vandværkernes obligatoriske analy- trussel for danskernes drikkevand. vejledende grænseværdi for nitrat, er nu ser for pesticider. I begyndelsen af 2018 blev Dimethylsulfamid (DMS) kan være et sat under pres, efter at resultaterne af den stoffet 1,2,4-triazol tilføjet listen. Og 1. juli nedbrydningsprodukt fra det nu forbudte hidtil største folkeundersøgelse har påvist en kom endnu et nedbrydningsprodukt – di- svampemiddel tolylfluanid, brugt til frugt- og sammenhæng mellem tarmkræft og nitrat methylsulfamid (DMS) – på vandværkernes bæravl. Stoffet indgår også i maling og træbe- i drikkevandet. Studiet fra Aarhus Univer- analyseprogram, efter at det ved en tilfældig- skyttelse. DMS kan også stamme fra stoffet sitet, der er publiceret i det videnskabelige hed var fundet i grundvandet. dichlofluanid, der indgik i træimprægnering. tidsskrift International Journal of Cancer, For vandselskaberne er det en daglig kamp Miljøstyrelsen har igangsat en screenings- vækker bekymring hos DANVA. at holde pesticidrester ude af drikkevandet. undersøgelse af tolylfluanid og DMS for at få Grænseværdien for nitrat i drikkevand Selskaberne har sagen under kontrol, men bedre overblik over stoffernes udbredelse i er 50 mg pr. liter. Undersøgelsen viser, at ved bruger vandkundernes penge på at håndtere grundvandet. Resultaterne forventes klar i koncentrationer af nitrat over 9,3 mg pr. liter de nye fund af pesticidrester i grundvandet. første halvdel af 2019. er der 16 % større risiko for at få tarmkræft end, når den er under 1,3 mg pr. liter. ”Tidligere havde man en vejledende græn- seværdi på 25 mg pr. liter. Det havde man af forsigtighedsmæssige grunde. Resultaterne af den nye undersøgelse viser nu, at der er al mulig grund til at tage forsigtighedshensyn,” siger Claus Vangsgård. Studiet viser en forhøjet risiko for kræft i tyk- og endetarm ved nitrat i drikkevan- det. Den forøgede risiko ses allerede ved koncentrationer over 4 mg nitrat pr. liter vand (grænseværdi er 50 mg pr. liter vand). Forskerne har fulgt 2,7 mio. danskere i perioden 1978-2011 og baserer studiet på nitratanalyser af over 200.000 drikkevands- prøver. Det gør undersøgelsen til den største og mest detaljerede på området. Cirka 5.000 danskere rammes hvert år af tyk- eller endetarmskræft, som er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og den tredjehyppigste på verdensplan.

Ingen tegn på mikroplast i drikkevandet

n landsdækkende undersøgelse finder færdigudviklet en pålidelig metode til ana- en størrelse på 0,1 millimeter. Når indholdet ingen tegn på, at dansk drikkevand er lyse af mikroplast i drikkevand, og denne af mikroplastik er under detektionsgrænsen, Eforurenet af mikroplast. Screenings- metode er brugt i undersøgelsen. er fundet så lille, at det kan skyldes mikroplast undersøgelsen er lavet for Miljøstyrelsen af Der blev analyseret vandprøver tappet fra fra fx prøvetagningsudstyr i forbindelse med DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi vandhaner på 17 lokaliteter fordelt i hele landet. håndtering af prøverne. Detektionsgrænsen på Aarhus Universitet. DCE har primo 2018 Der blev målt på mikroplastpartikler ned til er på 0,6 mikroplastpartikel per liter vand.

16 ÅRSBERETNING 2019 DRIKKEVAND

Carl-Emil Larsen: ”Det er afgørende, at vi nu Jakob Ellemann-Jensen: ”Jeg er glad for, at vi Martin Merrild: ”Det har været et kardinalpunkt én gang for alle kan standse påvirkningen på står sammen om at beskytte drikkevandet og for os, at landmændene bliver behandlet ordent- jordoverfladen i BNBO.” forbedre beskyttelsen af en af de mest værdi- ligt og erstattet fuldt og helt for alle værdimæs- fulde ressourcer, vi overhovedet har.” sige tab som følge af et sprøjteforbud i BNBO.” BRED AFTALE BESKYTTER DRIKKEVANDET

Med den nye politiske aftale om, at det bl.a. skal være slut med at sprøjte nær drikkevandsbo- ringer samt forstærket screening og overvågning af grundvandet er Danmark godt på vej til at indføre verdens bedste beskyttelse af drikkevandet, mener DANVA.

en 11. januar 2019 indgik miljø- og partier i aftalekredsen. Jeg er glad for, at vi ”Når politikerne ud fra et forsigtigheds- fødevareminister Jakob Ellemann- står sammen om at beskytte drikkevandet princip alligevel ønsker at lave sprøjtefrie DJensen en aftale med et bredt flertal og forbedre beskyttelsen af en af de mest BNBO, har det været et kardinalpunkt for i Folketinget om at sikre rent drikkevand til værdifuld ressourcer, vi overhovedet har. Jeg os, at landmændene bliver behandlet ordent- danskerne. Aftalen er et væsentligt skridt er særligt glad for, at det skal være slut med ligt og erstattet fuldt og helt for alle værdi- på vejen frem mod, at vandselskaber får de at sprøjte nær drikkevandsboringer, og at vi mæssige tab som følge af et sprøjteforbud i rigtige løsninger, der skal sikre danskerne nu får undersøgt grundvandet for langt flere BNBO,” siger Martin Merrild, formand for rent drikkevand i hanerne i fremtiden – og stoffer,” siger miljø- og fødevareministeren. Landbrug & Fødevarer. dermed bevare tilliden til drikkevandet, Kommunerne får frem til og med 2022 i mener DANVA. første omgang mulighed for, sammen med Følger Vandpanelets anbefalinger ”Det er en fin aftale, der er landet. DANVA landbruget, at finde lokale løsninger for at Den nye aftale følger også anbefalingerne har arbejdet for det her i knap 20 år, det stoppe brugen af pesticider i de borings- fra arbejdsgruppen under Vandpanelet om er en stor dag for Danmark. Beskyttelsen nære beskyttelsesområder, der er statsligt at afsætte midler til en omfattende scree- af danskernes drikkevand er en af hoved- udpegede områder omkring drikkevands- ning af grundvandet. Der dukker fra tid hjørnestenene i vandselskabernes arbejde. boringerne. til anden nye stoffer op, som man ikke før Det er godt, at politikerne har taget ansvar Hvis kommuner og vandselskaber ikke har testet for eller været opmærksom på. i forhold til vores ønske om, at man ikke må er kommet i mål med beskyttelsen mod Med aftalen testes grundvandet for langt sprøjte tæt på drikkevandsboringer. Nu er forurening med pesticider i boringsnære flere stoffer. Arbejdsgruppen under Vand- man enig om metoden til, hvordan man beskyttelsesområder, er aftaleparterne enige panelet blev nedsat i august 2017 som følge skal beskytte det boringsnære grundvand,” om at gennemføre et generelt forbud mod af fund af stoffet desphenylchloridazon i siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen. sprøjtning. drikkevandsboringer over hele landet. Del- Jakob Ellemann-Jensen udtaler om af- Den politiske aftale sikrer lodsejeren øko- tagerne i gruppen er repræsentanter for talen: nomisk til gengæld for begrænsningerne KL, Styrelsen for Patientsikkerhed, Danske ”Den seneste tids mange fund af pesticider omkring drikkevandsboringer, hvilket kan Regioner, GEUS og Miljøstyrelsen, Danske i drikkevandet har bekymret mig og de øvrige være fremmende for dialogen om indsatsen. Vandværker og DANVA.

2019 ÅRSBERETNING 17 SPILDEVAND

Indsats med uvedkommende vand

Miljøstyrelsen vurderer, at der er 25-30 % uvedkommende vand i kloaksystemet, og DANVA anslår, at cirka halvdelen kommer fra markdræn. Det koster energi og dermed penge at håndtere vandet og besværliggør ressourceudnyttelse. Det er nødvendigt at rydde lovgivningsmæssige barrierer af vejen for at løse problemet.

er var fuldt hus med cirka 100 del- DANVAs projektleder Niels Bjerregaard ”Uvedkommende vand er meget vedkommende”, (tv) og projektchef Per Henrik Nielsen fra lød det bl.a. fra DANVAs direktør Carl-Emil Larsen tagere til DANVAs og Dansk Miljø- VandCenter Syd. i hans velkomsttale på konferencen. Dteknologis konference om uvedkom- mende vand den 12. april. Vandbranchen ønsker at gøre en indsats mod problemet, men det er lettere sagt end gjort. Det er svært at kvantificere uvedkom- mende vand, men Miljøstyrelsen har gjort et forsøg. Vurderingen er, at uvedkommende vand udgør 150-200 mio. m3 om året, oplyste Marie Lautrup, fuldmægtig i Miljø­styrelsen. De største kilder er indsivning og fejlkob- ling, og driftsudgiften til at håndtere vandet er cirka ½ mia. årligt, viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen. Niels Bjerregaard er projektleder på Afdelingsleder Benny Nielsen fra Herning Grundvandet står så højt, at det i perio- ­DANVAs projekt om kvantificering af uved- Vand fortalte, at uvedkommende vand koster der ikke er muligt at skylle ud i toilettet i kommende vand fra markdræn. vandselskabet 7 mio. kr. om året. Herning et bestemt område pga. for meget vand i ”Uvedkommende vand koster gennem- Vand er i gang med en systematisk indsats systemet. snitlig 1,5 kr. pr. m3 (spildevandsafgift og over for problemet, bl.a. gennem planlæg- Projektchef Per Henrik Nielsen fra Vand- marginalomkostninger), og vi anslår, at der ning og årlige møder med kloakmestre. Center Syd understregede, at uvedkom- kommer 110 mio. m3 fra markdræn. Hvis alt Direktør Raymond Skaarup, Tårnby For- mende vand også er en udfordring, når man uvedkommende vand fjernes, kan vi spare i syning, fortalte om en særlig udfordring ønsker at genvinde ressourcerne fra spil- alt 165 mio. kr. om året,” sagde han. på Amager. devandet.

e senere år har der været stigende fokus på at fjerne miljøfremmede D stoffer fra spildevandet. Især beho- MILJØ- vet for at rense for medicinrester m.v. på de nye supersygehuse og deres brug af decen- Brædstrup trale renseløsninger har været dis­kuteret. ­Central­­rense­­- Emnet har senest skabt forsideartikler i anlæg, hvor FREMMEDE et nyt ­projekt medierne om, at centrale løsninger giver tester ­fremtidens mest miljø for pengene. Ny forskning peger ­rense­teknologi med ozon. imidlertid på, at multiresistente bakterier STOFFER kan spredes med spildevandet. Den viden åbner på ny diskussionen om hospitalerne som væsentlige punktkilder. Miljømyndighederne har i flere år været fortaler for, at hospitaler skal have decen- trale renseløsninger, fordi de er væsentlige punktkilder. Den seneste tids fokus på de samfundsmæssige omkostninger og do- kumentationen af, at det kan være mere hensigtsmæssigt at satse på opgraderin- ger af de centrale renseanlæg med tertiær

18 ÅRSBERETNING 2019 SPILDEVAND

NY GUIDE samler viden om design af regnvandsbassiner DANVA er nu klar med en designguide for regnvands­bassiner. Guiden kombinerer praktisk erfaring­ fra en række vand­sel­ skaber med den nyeste viden på området.

et kan det være noget af en udfor- vandselskaberne. I 2016 blev der udarbejdet dring at få overblik over den nyeste en vejledning om drift og vedligeholdelse af D viden og den bedst tilgængelige regnvandsbassiner, DANVA vejledning nr. 97 teknik (BAT), når der skal anlægges et nyt fra 2016. Derudover har DANVA sammen regnvandsbassin. Derfor satte DANVA gang med KL sat gang i et projekt, hvor målet er i et projekt med det mål at få lavet en de- at lave et dialogværktøj, som vandselska- signguide, som kan være en hjælp for de ber og kommuner i fællesskab kan bruge medarbejdere, der arbejder med at designe til at optimere arbejdsgangene vedrørende nye regnvandsbassiner. regnvandsbassiner og udledningstilladelser. ”Flere af vore medlemmer har givet ud- Resultatet blev præsenteret på Dansk Vand­ tryk for, at de mangler et overblik over de konference i november. Flere af vore medlemmer­ mange designmuligheder, der knytter sig til har givet udtryk for, at de arbejdet med regnvandsbassiner. Derudover Fagligt fællesskab har flere efterspurgt en hands on-tilgang Designguiden er udarbejdet af en arbejds- mangler et overblik over de til arbejdet”, fortæller Helle Kayerød, der gruppe på seks personer fra forskellige vand- mange designmuligheder, der er DANVAs projektleder på regnvands­ selskaber, hvoraf flere deltagere allerede knytter sig til arbejdet med bassinprojekterne. havde erfaring med skrivearbejdet fra den regnvandsbassiner. Designguiden er blot et af en række tidligere bassinvejledning. Herudover har projekter, DANVA har sat i gang for at gøre et større antal fagfolk været inviteret til at Helle Kayerød, DANVAs projektleder arbejdet med regnvandsbassiner lettere for bidrage. på regnvandsbassinprojekterne.­

rensning og efterpolering, kan muligvis udlandet, derimod, er nye rensningstekno- udledes fra husholdningerne, nedbrydes påvirke udviklingen og beslutningerne om logier til fjernelse af mikroforureninger og betydeligt bedre på avancerede renseanlæg. renseløsning på supersygehusene. lægemidler allerede etableret og demon- Et måleprogram gennemført på Egå For at få et bedre grundlag til at træffe streret på centrale renseanlæg i Schweiz, renseanlæg, som i dag bl.a. renser spilde- beslutninger om central eller decentral Tyskland, Frankrig og Sverige. Den udvik- vandet fra Skejby Hospital, viste desuden, rensning, vil det være rigtig godt at få en ling kan skyldes, at næsten alle EU-lande i at efterpolering med et sandfilter effektivt større udbredelse af BAT-redegørelser til modsætning til Danmark udvinder drikke- kunne fjerne spildevandets kontraststof- at belyse alle de vigtige elementer i BAT- vand fra overfladekilder, bl.a. søer og floder. fer, men at den biologiske rensning også begrebet, ligesom anvisningerne i KL’s fjernede kontraststoffer, dog i mindre grad værktøj til udarbejdelse af tilslutningstil- Rensestatus i Danmark end sandfilteret. ladelser er et rigtig godt udgangspunkt. For Danske renseanlæg er ikke designet til at Derudover er der en slamproblematik, mindre hospitaler vil det ved anvendelse af nedbryde eller fjerne miljøfremmede stoffer. som også bør diskuteres. Den tilgængelige proportionalitetsprincippet i BAT-begrebet Den tilgængelige viden tyder dog på, at der viden om emnet er dog meget sparsom. Lit- næppe blive aktuelt med decentrale ren- sker visse omdannelser og nedbrydninger teraturen peger på, at medicinrester kan seløsninger. på renseanlæg afhængig af typen af læge- findes i små mængder (ng/g) i slammet. Det Selv om det er en kendsgerning, at hoved- middel, men der mangler også meget viden. skyldes sandsynligvis, at lægemidlerne ty- parten af medicinresterne, 96-99 procent, Eksempelvis fjernes cirka halvdelen af det pisk er udskilt af mennesket i vandopløselig tilføres spildevandet fra husholdningerne, mest anvendte antibiotika og A- klassificerede form, som i princippet ikke binder sig til har debatten om, hvorledes de centrale stof Ciprofloxacin på et centralt renseanlæg. slamfraktionen. Det er endnu ikke belyst, renseanlæg skal rense for miljøfremmede Man ved også, at de smertestillende B-stof- hvilken sundheds- og miljøeffekt medicin- stoffer, stort set været ikke eksisterende. I fer Paracetamol og Ibuprofen, som der især resterne i slammet udgør.

2019 ÅRSBERETNING 19 KLIMA

REKREATIVE REGNVANDSLØSNINGER er med til at gøre byen attraktiv

et har skabt positiv omtale i lands- ler Flemming Hermann, der er vandchef i dækkende medier, at Viborg har Energi Viborg Vand. D udviklet det lavtliggende bynære Normalt håndterer forsyningsselskabet område sØnæs ved Søndersø som en regn- regnvand til at klare femårshændelser, hvil- vandsløsning kombineret med spændende ket svarer til ganske store regnskyl. rekreative forhold. Her er der skabt stier, ”Det dækker op mod 98 % af alle regn- broer og grønne områder, hvor borgerne hændelser. Nu arbejder vi på så vidt muligt har mulighed for at gå tur, løbe, cykle, lave at få styr på de sidste 2 %. Her er sØnæs et af yoga eller holde picnic med udsigt ud over tiltagene,” siger Flemming Hermann. søen – og det nærmest midt i Viborg by. Regnvandet er langt fra rent, når det kom- Arbejdet er sket i tæt samarbejde mellem mer fra asfalterede veje, men regnvandsop- Viborg Kommune og Energi Viborg Vand samlingen hjælper med at beskytte byens A/S, der har etableret overfladehåndtering søer mod udledning af fosfor og kvælstof. af regnvandet. Kommunen har stået for SØnæs har vist vejen, og det rekreative gå. Det er en fordel for alle, at vi tænker etablering af den rekreative del. tænkes ind i alle byens regnvandsløsninger. klima­tilpasning og regnvandsløsninger ind ”Vi har valgt at bygge sØnæs så stort, at ”Jeg tør godt sige, at der er bred enig- i kombination med rekreative løsninger,” det kan klare en 100-årshændelse,” fortæl- hed i byrådet om, at det er den vej, vi skal siger Ulrik Wilbek.

KLIMAPRIS DANMARKS TIL MIDDELFART 100 BEDSTE å Dansk Vand Konference blev DANVAs KLIMALØSNINGER Klimapris 2018 uddelt under festmiddagen. P KlimaByen Middelfart vandt DANVAs 00 af de bedste klimaløsninger fra klimapris 2018. I juryen var der enighed om, at danske kommuner er samlet i pub- vinderprojektet imponerede alene i kraft af sin 1 likationen Klima100, der er udgi- Johannes Lundsfryd Jensen, borg- størrelse, men også visionen og engagementet i pro- vet af Realdania og Sustainia. Det lokale mester i Middelfart Kommune, jektet var udslagsgivende for valget. I voteringen vandselskab er samarbejdspartner i mange Allan Buch, formand for Middelfart lagde juryen vægt på de afsluttede anlægsprojekter af de udvalgte klimaprojekter, der bl.a. in- Spildevand, og Thomas Foged, direktør i Middelfart Spildevand, i Allékvarteret og i Skovkvarteret, der er tænkt volverer samarbejde på tværs af sektorer og modtog DANVAs Klimapris 2018. sammen med byens udvikling og strategi. innovative borgerinddragelsesprocesser.

Vi gør en dyd af nødvendigheden Skybrud og voldsomme regnskyl er en del af fremtiden. Derfor er Københavns overborgmester Frank Jensen stolt af, at klimatilpasning og udvikling af grønne, rekreative byrum går hånd i hånd.

OFOR og Center for Klimatilpasning under Køben- Arbejdet med at klimatilpasse København tog fart havns Kommune har etableret et tæt formelt samar- efter skybruddet i 2011, der medførte omfattende Hbejde om at udvikle og gennemføre skybrudsprojekter. skader og blev uhyggeligt dyrt. I efteråret 2015 vedtog ”Jeg synes, det passer godt til København, at vi i udvik- Borgerrepræsentationen hele 300 klimatilpasnings- lingen af byen tænker bæredygtigt og i at indrette byen, så projekter, hvoraf 50 er i gang og fire er afsluttet. der opstår nye fællesskaber og mulighed for samvær og ”Med klimatilpasningsplanen leder vi vandet hur- udeliv,” siger Frank Jensen og fortsætter: tigt væk fra bygningerne, ud i opsamlingsbassiner ”Det er klart, at København også fremover skal eller ned under gaderne og ud i havnen. Samtidig være helt fremme i skoene på den grønne dagsor- bidrager vi til nye, grønne byrum. Det koster 11 den og skal være en af verdens allerbedste byer at mia. kr., og det lyder af mange penge, men sam- bo og opholde sig i. Det understøtter vi med den menlignet med de omkostninger en enkelt over- måde, vi udvikler København på med grønne svømmelse kan medføre, er det i længden en rigtig byrum og selvfølgelig også vores havnebade.” god forretning,” siger Frank Jensen.

20 ÅRSBERETNING 2019 INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Dansk Kommunernes comeback vandteknologi som forsyningsselskaber gavner iden årtusindeskiftet har en genkom- britiske monitorering og tilsynsmyndighed danskerne munaliseringsbølge næsten ubemær- National Audit Office rapport var hushold- Sket bredt sig over kontinentet. Her kan ningers vandpriser i 2015 steget med 40 % og verden man i perioden 2000-2017 tælle over 800 mere end inflationen siden 1989 (se figur tilfælde, hvor det offentlige – primært kom- 2). Privatiseringen af vandforsyningen er å syv år er eksporten af vand- muner – har taget ejerskabet af selskaber, der sidenhen blevet vurderet til hvert år at koste teknologi steget med 31 %, viser tidligere var enten privatiserede, udlicite- forbrugerne cirka 2,3 milliarder pund. Det P opgørelsen over dansk vandeks- rede eller overgået til et offentligtprivat part- svarer til 850 kroner per husholdning eller port. Tallene er udtryk for, at Danmark nerskab, tilbage. Afprivatiseringstendensen, 25 % af den samlede vandregning. Årsagerne har nogle af verdens mest eftertragtede som primært gælder forsyningssektoren, til den højere pris kan findes i, at de private vandløsninger, som først og fremmest sker altovervejende på grund af økonomiske vandselskaber udbetaler meget høje afkast gavner danske kunder. hensyn og ønsker om fx grøn omstilling. til sine investorer, samtidig med at de tager Vandeksporten endte i 2017 på 19,6 Et af de mest vidtrækkende privatise- dyre private lån til at finansiere drift og in- mia. kr. Det er ikke helt på højde med ringseksperimenter med vandforsyning vesteringer. Forskningen tyder omvendt på, branchens mål, selv om eksporten er har fundet sted i Storbritannien. Her blev at offentligt ejede elselskaber i Vesteuropa på sit hidtil højeste niveau. Vandvision næsten 100 % af vandforsyningen solgt til har været enormt dygtige til at nedbringe 2025 har et mål om at fordoble vand- private udbydere allerede i 1989. Ifølge den priserne i forsyningssektoren. eksporten frem mod 2025 og skabe 45.000 nye arbejdspladser. En fordob- 600 Mia. i DKK Figur 2: ling af eksporten kræver en gennem- 500 snitlig årlig stigning på 5,9 % – hidtil har den været 3 % i gennemsnit. 400 ”Vandbranchen arbejder på højtryk 300 for at skabe bedre og billigere løsnin- ger, men vi må diskutere, om der er 200 behov for et endnu større fokus fra 100 staten og størrelsen af de midler, der skal understøtte teknologiudvikling 0 1990-91 1994-95 1997-98 2001-02 2005-06 2009-10 2013-14 af grønne løsninger,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA. Kilde: Bayliss, Hall 2017. Note: Likvid=Likviditet. Gæld Likvid

Ny rapport Sejr på udebane om den Danmark satte et kraftigt aftryk på IWA’s kongres i Tokyo i europæiske september, og miljøministeren bakkede op om eksport af dansk vandsektor vandteknologi og IWA 2020 i København.

urEau har udgivet en rapport anmark havde den tredjestørste de- om, hvordan de europæiske legation efter Japan og Kina, og de Elande har organiseret vand- og D 124 danske deltagere i IWA’s World spildevandsservices. Den skal gøre det Water Congress & Exhibition udviste et fan- nemmere for interessenter at forstå tastisk engagement og var involveret i både de forskellige modeller, de 29 EurEau- faglige sessioner, workshops, udstilling og lande har udviklet. events på den danske stand. Kongressen i ”The governance of water services in Tokyo var den hidtil største med over 9.000 Europe” giver et overblik over landenes deltagere, og i 2020 kan Danmark vinde en organisationsformer og viser forskel- sejr på hjemmebane med mindst 10.000 ligheden i den europæiske vandsektor deltagere i Bella Centret. og niveauerne for regulering (EU, nati- ”Nu har vi taget alle budskaberne med onalt, regionalt, lokalt). Da EU i de kom- hjem fra Tokyo og er for alvor gået ind i den mende år vil revidere lovgivningen for operationelle fase. Vi har haft møde med de europæiske vandselskaber, vurderer IWA’s nye kongresdirektør Joao Grilo, og Industri. Alle er velkomne til mødet,” under­ EurEau, at udgivelsen vil være et godt styregruppen ser frem til igen at samle de streger Helle Katrine Andersen, IWA-DK. værktøj til at forstå vandselskabernes danske aktører, når vi holder Host Country IWA udsender ”Call for papers” til kon- vigtige arbejde. Committee den 10. april 2019 hos Dansk gressen i København i april 2019.

2019 ÅRSBERETNING 21 FORENING

DANVAS SEKRETARIAT

Direktør Administrationsmedarbejder Redaktør Konsulent Carl-Emil Larsen Malene Bisgaard Andersen Inge Hald Jens Plesner

Afdelingschef, medlemsservice Kursussekretær Seniorkonsulent Kommunikationsmedarbejder og eksterne aktiviteter Helle Benjaminsen Bertel Ifversen Birgitte Skjøtt Helle Katrine Andersen Seniorkonsulent Konsulent Konsulent Afdelingschef, administration Niels Vinderslev Bjerregaard Johannes Jönsson Dorte Skræm Irena Bille Trykker og fotograf Konsulent Bogholder Afdelingschef, formidling og IT Flemming Brandstrup Helle Kayerød Else Sømod Lars Fischer Controller Konsulent Seniorkonsulent Kommunikationschef, Gitte Brixensen Niels Knudsen Thomas Sørensen public affairs Karsten Bjørno Seniorkonsulent Konsulent Seniorkonsulent Lars Gadegaard Christensen Peter Mortensen Claus Vangsgård Chefkonsulent, netværk Kristian Friis Direktionssekretær Kursussekretær Chefkonsulent Edyta Christiansen Lone Mølgaard Susanne Vangsgård Konsulent Hannah Scheel Andersen IT konsulent Konsulent Jes Eriksen Tanja Nielsen Konsulent Louise Andersen Seniorkonsulent Konsulent Miriam Feilberg Britt Cramer Dalén

RÅDGIVENDE UDVALG

I overensstemmelse med DANVAs strategi har DANVAs bestyrelse nedsat rådgivende udvalg.

Medlemmerne aktiveres i task forces, som løser konkrete og aktuelle problemstillinger. Medlemmer i det rådgivende udvalg:

Benny Nielsen, Henrik Birch, Michael Schultz, Sara Funch, Herning Vand SK Forsyning Vejle Spildevand Favrskov Forsyning

Bo Lindhardt, Janne Hansen, Ole Balsby Lyhne, Søren Heegaard, Novafos Ringsted Forsyning Provas BIOFOS

Charles Nielsen, Jesper Koziara, Ole Fritz Adeler, Søren Krøigaard, TREFOR KLAR Forsyning HOFOR Frederiksberg Forsyning

Christina Søndergaard, Jesper Sahl, Ole Texel, Thorkil Bartoldy Neergaard, Skanderborg Forsyning VERDO Samn Forsyning Brønderslev Forsyning

Claus Møller Pedersen, Jim Friis, Palle Lyngsø Mikkelsen, Tommy Mostrup, Aarhus Vand Odder Forsyningsselskab AquaDjurs Hjørring Vandselskab

Erik Hansen, Johnny Kristensen, Per Holm, Nyborg Forsyning & Service Rebild Vand og Spildevand BlueKolding

Gerda Hald, Mette Obel Jensen, Peter Christensen, VandCenter Syd Lolland Forsyning Vandmiljø Randers

Hans-Martin Friis Møller, Mette Therkildsen, Raymond Skaarup, Kalundborg Forsyning Gribvand TÅRNBYFORSYNING

Helle Strandbæk, Michael Høj-Larsen, René Heiselberg Gier, Aalborg Vand Kerteminde Forsyning Grindsted Vandværk

22 ÅRSBERETNING 2019 ÅRSREGNSKAB FOR DANVA 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2018

RESULTATOPGØRELSE

2018 2017 Kontingenter 21.287.061 21.651.375 Projektindtægter 30.189.482 29.847.839 Ændring vedr igangværende projekter 622.218 1.149.369 Andre driftsindtægter 755 1.355 Andre eksterne omk. -28.255.099 -28.294.525 Bruttoresultat 23.844.418 24.355.413 Personaleomkostninger -23.237.655 -22.645.219 Af- og nedskrivninger -1.223.914 -1.310.825 Resultat af primær drift -617.151 399.369 Finansielle indtægter 85.840 – Finansielle omkostninger -1.102.876 -646.579 Resultat før skat -1.634.186 -247.210 Skat af årets resultat – – Årets resultat -1.634.186 -247.210

2019 ÅRSBERETNING 23 VANDHUSET Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg 7021 0055

KØBENHAVN Vester Farimagsgade 1, 5. sal., 1606 København V 7021 0055

www.danva.dk

[email protected]

HIGHLIGHTS I VANDSEKTOREN Modtag DANVAs nyhedsbreve:

www.danva.dk/nyheder

NYHEDER OG OPDATERINGER Følg DANVA på sociale medier:

www.twitter.com/danva1926

www.linkedin.com/company/danva

https://www.facebook.com/DANVA.dk