Speciale Layout

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Speciale Layout Christiansborgs miljøpolitiske værdikonflikter Hvordan påvirker ideologiske overbevisninger miljøpolitikken? 1 Af Torben Ulrich Bøjstrup Christiansborgs miljøpolitiske værdikon7likter Skrevet af Sarah Zedlitz Alberg 2018 Vejledt af Ole Erik Hansen Roskilde Universitet Miljøplanlægning og kommunikation BILAGS OVERSIGT Bilag 1 Aktiviteter i Folketinget Bilag 2 Princip- og politikprogrammer Bilag 3 Kodning af empiri Bilag 4 Transkribering af interviews 2 Forord I arbejdet med dette speciale blev jeg konfronteret af analogien om de seks blinde mænd, som prøver at bedømme naturen af en elefant. Den første blinde mand føler på elefantens side og proklamerer ”At en elefant er en mur”. Den anden rører ved elefantens stødtand, og svarer ”Nej det er et spaer”. Den tredje føler dyrets mave og udbryder ”Det er jo en slange”. Den jerde gnubber dens ben og insisterer ”En elefant er et træ”. Den femte føler dens øre og ytrer ”Det er en fane”. Den sjette tager om dens hale og udbryder ”I tager alle fejl, en elefant er et reb” (Korten, 2015: 52). I analogien har hver blind mand fat i et stykke af den større sandhed. Analogiens pointe er, at sandheden ofte bliver misforstået, når den anskues udenfor dennes kontekst. Det vil også være tilfældet med dette speciale. Analogien om de blinde mænd og elefanten bliver hyppigt brugt om menneskets undersøgelser af universet og om moderne videnskab. Jeg bruger den som inspiration, for desto større fokus på alle detaljer, desto nemmere er det at misse naturen og essensen af den hele virkelighed. I forlængelse af dette har jeg aldrig forstået, hvorfor miljø- og klimadebatten skal ende i en ideologisk krig, og hvorfor man tilsyneladende skal erklære sig, som enten “del af en grøn blok” eller som “dommedagsprofet” for at se miljø og klima, som afgørende for både klodens og menneskets fremtid og som et nationalt forretnings- og vækstområde med stort globalt potentiale for Danmark. Tænk hvis vi i Danmark valgte ikke at lade miljødebatten handle om et ideologisk opgør, men i stedet valgte at tage et decideret offensivt afsæt: Hvordan kan vi udvikle visionen om miljøområdet til gavn for det hele Danmark? Abstract In recent years there has been a tendency for political parties in the parliament, at least on the big questions, to signal some consensus and agreement. This is particularly prevailing in the environmental 7ield, where the parties are characterized by a high degree of consensus. All parties in the parliament have some form of pro7iled attitude towards the environmental issues. Most environmental goals are either aimed at reducing various forms of contamination or preserving or (re) creating healthy ecosystems.Therefore, in the environmental debate, there has been a number of discussion of different options to in7luence businesses and citizens' behavior in a more sustainable direction. Overall, the policies have two different options to inluence the behavior of citizens and businesses; incentives and penalties. Incentives are about giving an incentive or gain by the most environmentally friendly conduct, while punishment is about issuing an economic bid for "wrong" behavior in relation to the environment. This thesis looks at; how ideological beliefs affect the environmental policy made in the danish parliament, as well as the implications of the policy. In addition, the thesis involves a number of theoretical re7lections such as Paul A. Sabatier’s Advocacy Coalition Framework of Policy Change, with particular emphasis on the operationalization of political belief systems. The thesis also contains a greater study of environmental policy ideology. Environmental policy has been established in political and moral debates, both in the academic world and in the rest of society. When we are affected by environmental and climate crises, these debates are strong, and otherwise they remain mainly in the academic world. There is a need for a critical assessment of environmental policy and its ideology (s). Here the concept of environmental policy is conceptualized by incorporating the environmental policy’s normativity in relation to the human og natural world. This section contains a number of texts and theoretical references, each providing theoretical introductions to environmental policy as a broader 7ield. 3 The analytical work has shown how, in spite of an agreement on the surface of the four parties to have an environmental policy, there are differences in the way they want such an environmental policy to be. The thesis reveals a number of ideological beliefs in environmental policy. On the one hand, a distinction is identi7ied between the belief in the governance and the belief in the private-sector and, on the other hand, between different regulatory and economic tools. Here we saw that “Socialdemokratiet“ focused on taxes, quotas and standards as tools in environmental policy. For “Det Socialistiske Folkeparti’s” environmental policy discourse, we saw instruments such as parliamentary control and injunction / prohibition. “Venstre” took a different focus, considering the companies in the green conversion, and they therefore sought 7inancial incentives to promote companies' environmental policy discourse. Finally, “Det Konservative Folkeparti” clari7ied that a sensible and responsible environmental policy was necessary and should be in continuation of our identity in Denmark. The second section of the analysis illustrates a series of policy regimes, as an example of how beliefs can be driven or restraining environmental policy. This section placed particular emphasis on how belief systems and world views play a fundamental role, because they can create barriers to systemic change. Here policy-regimes are emphasized, i.e. the combination of power relations, policy paradigms and institutions, that collectively produce policy lock-ins. These policy regimes are transport / infrastructure, agriculture, green growth and inancial incentives. We are seeing a progression, where several parties prioritize environmental considerations, but the speed and scope are still limited. Environmental policy takes place within the framework of a number of wider social changes, in which this thesis highlights several management challenges, that “the traditional paradigm” has lock the environmental policy in. These include the need to government a process of profound social transformation; to rule with an inherent uncertainty and ambivalence; the need for long- term management; multi-level governance and cross-sectoral management At a basic level, many challenges arise because the development of environmental policy is not a plan or blueprint for change, but a process where what is considered appropriate and useful always depends on social, political, ecological and economic context within which political reactions are framed. Therefore, environmental policy goals, visions and strategies must be accompanied by context-speci7ic elaborations. There is no ideal form of environmental policy management. Governance structures and processes must be context-speci7ic and open. They must include uncertainty, but determine intermediate, achievable goals for policy actions and delivery. 4 INDHOLD Kapitel 1. Indledning …7 1.1 Miljøhensyn …8 - en gammel kending 1.1.1 Miljøpolitikken …9 …10 1.2 Det traditionelle paradigme 1.3 Et nyt …12 grønt paradigme …14 1.3.1 Problemformulering 1.4 Genstandsfelt …16 1.4.1 En ny politisk dagsorden …16 1.4.2 Bæredygtig udvikling …17 som et politisk koncept 1.4.3 De etablerede partier …18 1.4.4 Antropocentrisme …20 1.4.5 Ecocentrisme …20 1.5 Videnskabsteoretisk forståelse …21 - miljøpolitikken i en kritisk realistisk optik Kapitel 2. Operationalisering af teori …24 2.1 Miljøpolitik fæstes …24 i ilosoi 2.1.2 Miljøpolitik fæstes i ilosoi …25 2.1.3 Miljøpolitik …26 2.2 Politisk forandring …28 2.2.1 ACF - politisk tro og forandring …28 2.2.2 Policysystemer …29 2.2.3 Belief-systemer …29 2.3 Teoretisk afgrænsning …31 Kapitel 3. Empiri og metode …34 3.1 Undersøgelsesmetoder …34 3.2 Empiri …34 …35 3.2.1 Datamaterialet …37 3.2.2 Interviews 5 Kapitel 4. Analyse …39 4.1 Tyngden i lov og …40 beslutningsprocessen 4.2 Analysedel 1. …41 - 7ire miljøpolitiske værdikon7likter 4.2.1 Socialdemokratismen …42 4.2.2 Venstre …45 4.2.3 Socialistisk Folkeparti …49 …52 4.2.4 Konservative Folkeparti …55 4.2.5 Opsummering 4.3 Analysedel 2. …55 - miljødiskurserne i en praktisk optik 4.3.1 Staten, markedet og erhvervslivet …58 4.3.1.1 Transport og betalingsring …60 4.3.1.2 Landbrug …6 4.3.1.3 Opsummering …64 4.3.2 Arbejdspladser og vækst …64 4.3.2.1 Økonomiske instrumenter …69 4.3.2.2 Opsummering …71 Kapitel 5. Konlusion …72 Litteraturliste …76 6 01 // Indledning I den industrialiserede verden oplever vi i dag en materiel velstand, som er større end nogensinde før. Vi oplever også en større grad af politisk frihed og et større kulturelt udbud end tidligere generationer. Accelerationen af den økonomiske aktivitet har givet signi7ikante forbedringer i levestandarderne hos store dele af verdens befolkning, men den har også forårsaget stadigt voksende miljøproblematikker. En stor del af den globale befolkning har ændret deres forbrugsmønstre, hvilket giver et enormt pres på økosystemerne, som nu truer vores levestandarder (se ig. 1.1). Fig 1.1 er lånt af EEA, 2018: 7 På en række områder kan vi iagttage faresignaler, som indikerer, at den nuværende udvikling i vores samfund indebærer trusler imod os selv, kloden og fremtidige generationer. Disse trusler er nedbrydning af ozonlaget, klimaforandringer og tab af biodiversitet, som udgør en trussel, fordi de vil få en stor ind7lydelse på den menneskelige velfærd (McSweeney et.al, 2010). Orkaner, mangel på drikkevand, vandstigninger og forstyrrelser af økosystemer udgør ligeledes en trussel. Den globale opvarmning smelter gletscherne og indlandsis, som får permafrost til at forsvinde og verdenshavene til at stige. Konsekvenserne er uoverskuelige, for når vandstanden i havene stiger, vil millioner af mennesker blive sendt på 7lugt, ligesom adgangen til rent drikkevand vil true 7lere hundrede millioner liv (Oxfam, 2017). Forskere mener, at klimaændringerne vil skabe 7lere tilfælde af ekstrem varme, voldsomme storme, cykloner, tyfoner og orkaner og udbredelse af ørkner (NORDECO, 2017).
Recommended publications
  • Who Should Own the Nearshore Wind Turbines? a Case Study of the Wind & Welfare Project Jensen, Louise Krog; Sperling, Karl
    Aalborg Universitet Who should own the nearshore wind turbines? A case study of the Wind & Welfare project Jensen, Louise Krog; Sperling, Karl Publication date: 2016 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Jensen, L. K., & Sperling, K. (2016). Who should own the nearshore wind turbines? A case study of the Wind & Welfare project. Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: September 25, 2021 Who should own the nearshore wind turbines? - A case study of the Wind & Welfare project Summary This report examines the possibility for non-profit Who should own the near- organisations to participate in tenders for nearshore shore wind turbines? wind turbines in Denmark under the current frame- work conditions in the area.
    [Show full text]
  • 1. Udkast Betænkning Forslag Til Lov Om Pilotudbud
    Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 L 93 Bilag 3 Offentligt Til lovforslag nr. L 93 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 00. februar 2016 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg [af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)] 1. Udvalgsarbejdet Spørgsmål Lovforslaget blev fremsat den 16. december 2015 og var Udvalget har stillet 4 spørgsmål til energi-, forsynings- til 1. behandling den 14. januar 2016 . Lovforslaget blev ef- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har ter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsy- besvaret. nings- og Klimaudvalget. 2. Indstillinger <og politiske bemærkninger> Møder <> Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ- Høring senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel- sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren ser i betænkningen. sendte den 18. august 2015 dette udkast til udvalget, jf. EFK En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt alm. del – bilag 23, folketingsåret 2014-15, 2. samling. Den i betænkningen. 16. december 2015 sendte energi-, forsynings- og klimami- nisteren de indkomne høringssvar og et notat herom til ud- valget. Mikkel Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V) fmd. Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Morten Løkkegaard (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Per Husted (S) Bjarne Laustsen (S) Erik Christensen (S) Jens Joel (S) Malte Larsen (S) Lea Wermelin (S) Karin Gaardsted (S) nfmd.
    [Show full text]
  • Arktiske Relationer
    #2 Maj 2021 94. ÅRGANG OPEN ACCESS TEMANUMMER Arktiske relationer REDAKTION OG BESTYRELSE INDHOLD Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi, Formand: Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, 3 Redaktionelt forord 115 Mellem udvikling og oprustning: Ruslands Martin Marcussen planer for Arktis Københavns Universitet Flemming Splidsboel Hansen 5 Temaredaktørens forord: Ansvarshavende redaktør Arktiske relationer 133 Grønlands udenrigspolitik før og nu: Professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab, Marc Jacobsen & Ulrik Pram Gad Fra købmændenes budskab til bilaterale aftaler Kenneth Høegh Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 16 Følelsesøkonomier i Nordatlanten. Postboks 2099 1014 København K, Gamle bånd og nye venskaber 143 Det samarbejdende Arktis E-mail: [email protected] Kirsten Thisted, Ann-Sofie N. Gremaud & Thomas Winkler Malan Marnersdóttir Redaktionsudvalg 151 Abstracts 35 Danmarks arktiske udenrigspolitik: Lektor emeritus Lars Bille, Institut for Statskundskab, • regionale ambitioner og rigsfællesskabets Københavns Universitet komplikationer • Professor Peter Thisted Dinesen, Institut for Statskundskab, Marc Jacobsen Københavns Universitet 54 Professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Mellem (post)kolonialitet og videnskab: • Hinrich Rinks forskningsnetværk i Roskilde Universitetscenter Grønland og idéen om en international • Lektor Mads Dagnis Jensen, Institut for International Økonomi, arktisk forskningshub Politik og Business, Copenhagen Business School Nanna Katrine Lüders Kaalund Adjunkt
    [Show full text]
  • En Kortlægning Af Debatten Om Corona I Mediers Og Politikeres Kommentarspor På Facebook
    Krig og kærlighed i coronaens tid En kortlægning af debatten om corona i mediers og politikeres kommentarspor på Facebook Juli 2021 Om rapporten Den 31. december 2019 advarer Kina for første gang om udbrud af noget, I denne rapport dykker vi ned i debatten om corona i danske mediers og som man mener, er en form for lungebetændelse i Wuhanprovinsen. En politikers kommentarspor på Facebook fra starten af 2020 til og med måned senere, den 30. januar 2020, erklærer WHO udbruddet af februar 2021. Hvad var omfanget af debatten? Hvad diskuterede vi mest? coronavirus for en ”International nødssituation”. Samme dag offentliggør Hvad hidsede vi os op over? Og inden for hvilke emner udviste vi mest den danske Sundhedsstyrelse en udmelding om, at ”faren for, at en anerkendelse? smittet person kommer til Danmark er lav”. Mens coronaen har raset udenfor vinduet det seneste år, har vi trænet to I dag raser coronapandemien på andet år, og Danmark har – sammen med sprogalgoritmer til at detektere hhv. sproglige angreb og sproglig resten af verden – gennemlevet den største sundhedskrise i nyere tid. anerkendelse i kommentarsporene. Med brug af big data analyse og de to Siden 2020 har ord som restriktioner, samfundssind, forsamlingsforbud, algoritmer kan vi nu for første gang analysere tonen og temaerne i den tillid, vaccine, smittetryk, mink og nedlukning været på lystavlen hos de samlede offentlige debat om corona, som den tog sig ud på 199 politikeres fleste danskere. Pandemien - og ikke mindst håndteringen af den - har og 477 mediers Facebooksider siden starten af 2020. været debatteret heftigt over kaffen, over hækken, på tv og ikke mindst på God læselyst! Facebook.
    [Show full text]
  • 4. Møde Valgt Blev: Torsdag Den 9
    Torsdag den 9. juli 2015 (D) 1 Kl. 11:00 [Valg af 29 medlemmer til Børne- og Undervisningsudvalget. 4. møde Valgt blev: Torsdag den 9. juli 2015 kl. 11.00 1 Alex Ahrendtsen (DF) 2 Marie Krarup (DF) Dagsorden 3 Martin Henriksen (DF) 4 Bent Bøgsted (DF) 1) Valg af stående udvalg m.v. 5 Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) 6 Dennis Flydtkjær (DF) 7 Anni Matthiesen (V) 8 Peter Juel Jensen (V) Kl. 11:00 9 Jan E. Jørgensen (V) 10 Louise Schack Elholm (V) 11 Michael Aastrup Jensen (V) Meddelelser fra formanden 12 Jane Heitmann (V) 13 Laura Lindahl (LA) Formanden (Pia Kjærsgaard): 14 Merete Riisager (LA) Mødet er åbnet. 15 Mai Mercado (KF) I dag er der følgende anmeldelse: 16 Annette Lind (S) 17 Daniel Toft Jakobsen (S) Eva Flyvholm (EL) m.fl.: 18 Erik Christensen (S) 19 Julie Skovsby (S) Beslutningsforslag nr. B 6 (Forslag til folketingsbeslutning om gen- 20 Mattias Tesfaye (S) etablering af Irak- og Afghanistankommissionen). 21 Pernille Rosenkrantz-Theil (S) 22 Pernille Schnoor (S) Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk 23 Johanne Schmidt-Nielsen (EL) (jf. ovenfor). 24 Jakob Sølvhøj (EL) 25 Carolina Magdalene Maier (ALT) 26 Torsten Gejl (ALT) 27 Lotte Rod (RV) 28 Marianne Jelved (RV) 29 Jacob Mark (SF) Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Valg af stående udvalg m.v. Formand: Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Kl. 11:00 Næstformand: Alex Ahrendtsen (DF) Valg af 29 medlemmer til Energi-, Forsynings- og Klimaudval- Forhandling get. Formanden (Pia Kjærsgaard): Valgt blev: Til disse valg er anmeldt følgende valggrupper: en gruppe på 90 medlemmer: Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal 1 Mikkel Dencker (DF) Alliance og Det Konservative Folkeparti; 2 René Christensen (DF) en gruppe på 89 medlemmer: Socialdemokratiet, Enhedslisten, 3 Kim Christiansen (DF) Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Inuit Ataqati- 4 Liselott Blixt (DF) giit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin.
    [Show full text]
  • Betænkning Forslag Til Lov Om Udstedelse Af Nemid Med Offentlig
    Til lovforslag nr. L 150 Folketinget 2017-18 Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 12. april 2018 Betænkning over Forslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer og til medarbejdere i juridiske enheder [af ministeren for offentlig innovation (Sophie Løhde)] 1. Udvalgsarbejdet Spørgsmål Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2018 og var til Udvalget har stillet 4 spørgsmål til ministeren for offent- 1. behandling den 1. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1. lig innovation til skriftlig besvarelse, som denne har besva- behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og ret. Børneudvalget. 2. Indstillinger Møder Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret Høring med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- sendt i høring, og ministeren for offentlig innovation sendte tænkningen. den 22. februar 2018 dette udkast til udvalget, jf. L 150 – bi- En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt lag 2. Den 22. februar 2018 sendte ministeren for offentlig i betænkningen. innovation de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Carsten Kudsk (DF) Morten Marinus (DF) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd.
    [Show full text]
  • Høringsliste
    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Høringsliste Navn Firma Frank Jørgen Pedersen Hjem-Is Produktion A/S Lone Kelkjær Kødbranchens Fællesråd Niels Lindberg Madsen Landbrugsraadet ¨Hans Sandager Snderbygård A VK A. Nielsen landbrug A. P. Findsen Landbrug [email protected] abcd [email protected] Adva Rimon Juul Advokatsamfundet Agna Steenholdt Jensen Visit Aalborg agnete jørgensen Agrola ApS plante - og svineproduktion [email protected] Aksel Marius Hansen Næsb y kogræsserlaug Aksel Voigt Tønder kommune Aldersro I/S Alex Holst Christensen John Frandsen A/S alex würtz LAG Holstebro Alexandra Dam ALFRED HOLTER Alice Nielsen Lemvigegnens Landboforening Alice Toft Bruhn DLG Allan Aistrup Bjørnegården Landhotel Allan Bechsgaard HedeDanmark a/s Allan Christensen Scandic Food Allan J Asmussen Christianshvile Allan Klestrup Hansen I/S Borrevang Allan Olesen LandboNord Allan Rasmussen Nyholm Allan Skovgaard Infarm A/S Allan Venzel Allégården Landbrug og fjerkræslagteri Alrum Roklub Roklub altinget.dk AM Flarup n/a NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Tel +45 33 95 80 00 [email protected] DK-1780 København V Fax +45 33 95 80 80 www.naturerhverv.fvm.dk [email protected] AN Emballage Anders Anders C Bjørnshave-hansen COWI A/S Miljø Anders Chr. Jensen FVST Anders Clausen Anders Clemmensen Kverneland Group DK Anders Dalsgaard Anders Elfström Anders Gade Alectia Anders Gøricke Overgaard Gods A/S Anders Hedetoft CRT Anders Heebøll LIFA A/S Landinspektører Anders Holm Lemvig kommune Anders Holmskov AOF Østfyn/LAG koordinator LAG
    [Show full text]
  • Befolkning Og Valg
    BEFOLKNING OG VALG 2011:6 ••• 26. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Ved kongeligt åbent brev af 25. august 2011 blev det bestemt, at der torsdag den 15. september 2011 skulle afholdes nyvalg til Folketinget i hele riget. Denne redegørelse om folketingsvalget den 15. september 2011 indeholder Dan- marks Statistiks officielle beregninger af kreds- og tillægsmandaternes fordeling ved valget i Danmark samt en beskrivelse af grundlaget for disse beregninger. Redegørel- sen indeholder endvidere forskellige nøgletal om valget samt en fortegnelse over de valgte kandidater. For så vidt angår folketingsvalget i Grønland og på Færøerne tilstilles Folketinget separat i første omgang alene valgbøgerne for Grønland og Færøerne. Resultaterne af folketingsvalget på Færøerne og i Grønland vil indgå i den uddybende publikation, som Danmarks Statistik vil udgive over folketingsvalget den 15. september 2011 på et senere tidspunkt, se nedenfor under afsnit 3.9. Redegørelsen, der er udarbejdet af Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundheds- ministeriet, tilstilles Folketinget ved dets sammentræden torsdag den 29. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling 1.1. Valgkredsinddelingen Danmark er inddelt i tre landsdele, der er tilpasset regionsgrænserne. Landsdelene består af landsdelen Hovedstaden, der består af Region Hovedstaden, landsdelen Sjælland-Syddanmark, der består af Region Sjælland og Region Syddanmark, og landsdelen Midtjylland-Nordjylland, der består af Region Midtjylland og Region Nordjylland. Landsdelene er inddelt i ti storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse, og Sjæl- land-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består af hver tre storkredse. Storkred- sene er i alt inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men alene for kandidatudvælgelsen. Om afgrænsningen af landsdelene, storkredsene og opstillingskredsene henvises i øvrigt til fortegnelsen over folketingsvalgkredse, der er et bilag til folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr.
    [Show full text]
  • Udkast Betænkning Forslag Til Folketingsbeslutning Om
    Europaudvalget 2015-16 B 76 Bilag 3 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 76 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Europaudvalget den [17. marts 2016] Udkast til Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om flygtningefaciliteten for Tyrkiet. [af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Udvalgsarbejdet ke, at det er en gangbar løsning, at EU lader sig afpresse af Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2016 den tyrkiske regering til imødekommelse af tyrkiske ønsker og var til 1. behandling den 2. marts 2016. Beslutningsfor- i forhold til EU såsom visumliberalisering, åbning af nye ka- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Euro- pitler i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet og pekuniære paudvalget. indrømmelser. EU bør fastholde Tyrkiet på overholdelse af eksisterende aftaler, såsom den bilaterale aftale mellem Møder Grækenland og Tyrkiet om tilbagetagelse af asylansøgere. Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Hvis EU for alvor ønsker at dæmme op for strømmen af asylansøgere og migranter, er det for DF afgørende, at der Spørgsmål gøres op med princippet om at behandle flygtninge som ind- Udvalget har stillet 5 spørgsmål til finansministeren til vandrere, og dermed er det afgørende med et opgør med skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ] perspektivet om permanent genbosættelse i Europa. Så læn- ge forestillingen om et nyt hjem i Europa kan virkeliggøres, 2. Indstillinger og politiske bemærkninger vil strømmen til Europa fortsætte. [Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller be- Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin slutningsforslaget til vedtagelse uændret. var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ- Et mindretal i udvalget (DF, EL, ALT og SF) indstiller senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke beslutningsforslaget til forkastelse.
    [Show full text]
  • Betænkning Over Forslag Til Lov Om Ændring Af Lov Om Det Centrale Personregister (Udvidelse Af Kredsen Af Personer, Som Kan Tildeles Særlig Adressebeskyttelse)
    Udskriftsdato: 2. oktober 2021 2017/1 BTL 163 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Udvidelse af kredsen af personer, som kan tildeles særlig adressebeskyttelse) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 17. maj 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Udvidelse af kredsen af personer, som kan tildeles særlig adressebeskyttelse) [af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til 1. behandling den 10. april 2018. Lovforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og indenrigsmini- steren sendte den 4. december 2017 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 88. Den 28. februar 2018 sendte økonomi- og indenrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Indstilling Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin- gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J.
    [Show full text]
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 30. september 2021 2015/1 BTL 41 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov om ændring af færdselsloven og pasloven og lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Videoafhøring af børn og unge i straffesager, bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland m.v.) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Færøudvalget den 9. december 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov om ændring af færdselsloven og pasloven og lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Videoafhøring af børn og unge i straffesager, bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland m.v.) [af justitsministeren (Søren Pind)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 4. november 2015 og var til 1. behandling den 16. november 2015. Lov­ forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Færøudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Den 4. november 2015 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval­ get. Et udkast til lovforslaget blev den 3. juli 2015 forelagt Færøernes hjemmestyre til udtalelse. Efter aftale med Færøernes landsstyre fremsattes lovforslaget for Folketinget, selv om udtalelsen endnu ikke forelå. Udvalget forudsætter, at lovforslaget ikke vedtages ved 3. behandling, før hjemmestyrets udtalelser foreligger. 2. Indstillinger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
    [Show full text]
  • Tillægsbetænkning Afgivet Af Udvalget for Forretningsordenen Den 29
    Til beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2020-21 Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 29. januar 2021 Tillægsbetænkning over Forslag til folketingsbeslutning om rigsretstiltale mod forhenværende minister Inger Støjberg [Af Udvalget for Forretningsordenen] 1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden sig udtryk under afstemningen om beslutningsforslaget om Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i at rejse rigsretssag mod forhenværende udlændinge-, inte‐ Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal grations- og boligminister Inger Støjberg. gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen, til Følgende folketingsmedlemmer stemmer imod beslut‐ beslutningsforslaget kommer til 2. (sidste) behandling. ningsforslaget: Inger Støjberg (V), Preben Bang Henriksen (V), Hans Christian Schmidt (V), Peter Juel-Jensen (V), 2. Indstillinger Britt Bager (V), Thomas Danielsen (V), Michael Aastrup Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og (V), Kristian Pihl Lorentzen (V) og Mads Fuglede (V). NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller beslut‐ Dansk Folkeparti ningsforslaget til forkastelse. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐ en rigsretssag mod Inger Støjberg både er en historisk stor ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐ politisk fejltagelse og en milliondyr udgift for de danske tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed statsborgere. Det, at sagen er politisk bestemt, bør være ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske tydeligt for enhver, når man ser på tidligere sager i Folke‐ bemærkninger i betænkningen. tinget. Sagen om barnebrude er disproportional og skaber En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt en meget uheldig og uhensigtsmæssig præcedens for vores i betænkningen.
    [Show full text]