KØBENHAVNS MUSEUM, 2018

Niels Ebbesens Vej 10 KBM4281 Slots- og Kulturstyrelsens j.nr.: 17/07279 Sankt Markus Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Kommune Sted- og Sb-nummer: 020306-743

Camilla Haarby Hansen og Niels Henrik Andreasen

Københavns Museum Stormgade 20 1555 København V Telefon: +45 33 21 07 72 E-mail: [email protected] Københavns Museums hjemmeside: www..dk Forsidefoto: Arbejdsfoto, maskingravning af Grøft 1, set mod sydøst. Københavns Museum © Københavns Museum 2018

2 Indholdsfortegnelse

1 Abstract ...... 5 2 Undersøgelsens forhistorie ...... 6 3 Administrative data og udgravningsdata ...... 8 3.1 Administrative data ...... 8 3.2 Udgravningsdata ...... 8 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold ...... 10 4.1 Kulturhistorisk baggrund ...... 10 4.2 Topografi, terræn og undergrund ...... 14 5 Centrale problemstillinger...... 15 6 Udgravningsmetode ...... 16 6.1 Arkæologisk udgravningsmetode ...... 16 6.2 Målesystem ...... 16 6.3 Fundindsamling og -håndtering ...... 17 6.4 Prøvestrategi og metoder ...... 17 6.5 Digital registrering og lagring ...... 17 7 Undersøgelsens resultater ...... 18 7.1 Fundmateriale ...... 19 7.2 Naturvidenskabelige analyser ...... 19 8 Diskuterende sammenfatning ...... 20 9 Fremtidigt arbejde ...... 21 10 Litteraturliste ...... 22 11 Fundrapport ...... 23 12 Fotoliste ...... 26

3

Figur 1 Kort over København med markering af undersøgelsesområdet (stjerne).

4 1 Abstract

Ved forundersøgelsen blev der konstateret et kraftigt opfylds-/udjævningslag, der syntes at dække hele undersøgelsesområdet. Laget, der på baggrund af indholdet af typologisk daterbare genstande, formodes udlagt i løbet 17-og/eller 1800-tallet. Der kunne ikke iagttages spor af den pestkirkegård, der i 1991 blev delvist undersøgt umiddelbart syd for undersøgelsesarealet, men dette skyldes formentligt at gravene ligger forseglet under det tykke lag af opfyldsjord.

At the pre-investigation a thick land fill or levelling layer was seen covering the entire area. The layers presumably date to the 18th and/or 19th century, based on the typological dates of the recovered artefacts. No traces of the previously investigated plague cemetery could be seen, but this was probably due to that the burials would have been placed deeper, below the levelling layer.

Arkæologiske perioder: 1700-1800-tallet

Anlæg og fund: Opfyldslag, keramik, porcelæn

5 2 Undersøgelsens forhistorie

Frederiksberg Kommune ønsker at omlægge skolegården ved Skolen ved Søerne/afd. . Der skal i den østlige del af den eksisterede skolegård laves en området, kaldet ”Dybet”, hvor arealet skal skråne nedad mod øst til en dybde på ca. 150 cm under nuværende terræn. Da der i forbindelse med opførelsen af skolebygningen umiddelbart syd herfor i 1991 fremkom 54 begravelser fra pestudbruddet i 1711 og dertil nogle ældre bygningsrester, var der formodet mistanke om at der også på dette sted ville kunne fremkomme både begravelser og bygningslevn.

KBM-nr. Lokalitet År Beskrivelse Niels 54 begravelser fra pesten i 1711 KBM836 1991 Ebbesens Vej samt ældre bygningslevn.

Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området.

Figur 2 Kort med markering af det udgravede område samt undersøgelserne i 1991.

6

Figur 3 Kort med markering af det udgravede område.

7 3 Administrative data og udgravningsdata 3.1 Administrative data

20.06.2017 Museet kontaktes af bygherrerådgiver for By, Byggeri og Ejendomme, By- og Miljøområdet, Kommune. 06.07.2017 Museet fremsender arkivalsk kontrol til bygherrerådgiver, hvori der gøres opmærksom på, at der er arkæologiske interesser på matriklen. 03.08.2017 Bygherrerådgiver accepterer museets anbefaling om en arkæologisk forundersøgelse. 09.10.2017 Museet modtager Slots- og Kulturstyrelsen godkendelse af forunder- søgelsesbudgettet. 10.10.2017 Bygherre godkender forundersøgelsesbudgettet.

Øvrige administrative data fremgår af sagsakterne under forundersøgelsens journalnummer, KBM4281. Digital dokumentation, inklusiv fotos, Intrasis-database, e- mails, m.v. er arkiveret på museets servere samt kommunens journaliseringsprogram eDoc under administrativsag 2017-0270779.

Beretningen findes som papirkopi i museets arkiv samt i digital form på Københavns Kommunes server. En digital kopi af beretningen sendes til bygherre og vil desuden blive gjort offentlig tilgængelig på museets hjemmeside (https://cphmuseum.kk.dk) samt på Slots- og Kulturstyrelsens nationale, online register ”Fund og Fortidsminder” (http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/).

Lovgrundlag og finansiering: Museumslovens §25 stk. 2. Den arkæologiske forunder- søgelse er bekostet af bygherre, Frederiksberg Kommune.

3.2 Udgravningsdata Forundersøgelsen gennemførtes tirsdag d. 9. januar 2018. Niels Henrik Andreasen deltog som udgravningsansvarlig og Camilla Haarby Hansen som arkæolog. Vejret var vekslende mellem klart og skyet.

8 KBM-nr. og internt journalnr. KBM4281, int.sagsnr.3671

Slots- og Kulturstyrelsen journalnr. 17/07279

Amt København

Herred eks. Sokkelund

Kommune Frederiksberg

Kvarter Frederiksberg

Sogn Sankt Markus

Periode for feltarbejde 09.01.2018 – 09.01.2018 Niels Henrik Andreasen, Camilla Haarby Arkæologer Hansen 2 Areal (m2) samt % af område 40 m (10 %)

Volume (m3) samt & af område -

Koordinatsystem DKTM 3

Højdesystem DVR 90

X-koordinater 1172878 - 1172890

Y-koordinater 650535 - 650545

Meter over havet 2,55 – 4,35

Bygherre Frederiksberg Kommune

Hovedentreprenør -

Tabel 2. Administrative data og udgravningsdata.

9 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold

Området, hvor skolegården til Niels Ebbesens Vej 10 ligger i dag, er ca. 200 m vest for Skt. Jørgens Sø i Frederiksberg Kommune (se figur 1). Området har, trods den relativt korte kulturhistorie, der opridses nedenfor, haft mange forskellige funktioner, der har haft indvirkning på stedets topografi. Området omkring Niels Ebbesens Vej har således både været del af Københavns befæstning i 1600-tallet, har huset noget af Københavnsområdets tidligste industri og bærer tillige vidnesbyrd om en af byens største katastrofer: Pestudbruddet i 1711. 4.1 Kulturhistorisk baggrund Denne sydøstligste del af nutidens Frederiksberg var i 1600-tallet del af Københavns ydre forsvarslinje: Fra Ladegården ved St. Jørgens Søs nordende (krydset mellem vore dages Åboulevard, Rosenørns Allé og Julius Thomsensgade) løb en lav vold med en smal, vandfyldt grav på vestsiden ned til søens sydende (se figur 4), hvorfra vestre retranchement befæstede området ud til Kalvebod Strand. Det er usikkert, hvornår denne vandfyldte grav er anlagt, men den ses på flere kort fra 1600-tallet og har tilsyneladende også omsluttet en lille bastion, midt på strækningen – nogenlunde hvor arealet mellem og Niels Ebbesens Vej ligger i dag (se figur 5).

Figur 4 Udsnit af kort over Københavns og Christianshavns befæstning og nærmere omegn, med projekterede arbejder 1648. Efter Lorentzen 1930a, nr. XIV. Den røde ring markerer området nær Niels Ebbesens Vej 10. Nordvest er opad.

Den nutidige Vodroffsvej følger voldens knækkede linjer, men er placeret noget øst herfor.

Indtil Københavns voldes sløjfning i 1860’erne, lå området udenfor byen, men arealet var omfattet af reglerne for Demarkationslinjen fra 1682 og frem til 1852 (Westerbeck Dahl 1996:74). Det har dog i denne periode været muligt at dispensere fra forbuddet om at opføre bygninger på demarkationsarealet. Således fik regimentskvartermester G.J. Wodroff i 1699 lov at opføre Figur 5 Udsnit af kort over Søerne fra 1685. Efter en klædefabrik med valkemølle i Lorentzen 1930b nr. XI, 2. Nordvest er opad.

10 form af en vindmølle på arealet syd for Ladegården og fik ved samme lejlighed privilegium på denne form for virksomhed i København og omegn (Tønnesen & Smidt 1991: 35f). På et kort fra 1687 (se figur 6) ses dog allerede en signatur for en vindmølle på den lille bastion ud for vestsiden af St. Jørgens Sø – men om der så tidligt reelt har stået en mølle på stedet 1687, eller om kortet blot udtrykker planer/ønsker herom er uvist.

På trods af Wodroffs mange initiativer – der blev også indrettet perlegrynkværn, lavet snustobak og oprettet en slibe- og poleremølle – kunne forretningen ikke løbe rundt, og omkring 1710 synes virksomheden ophørt (Strømstad 1966: 82). Da pesten brød ud i 1711, blev mange pestsyge indkvarteret på Ladegården og på Wodroffs gård – på Ladegården blev 1167 mennesker indlagt fra august til november og antallet af patienter på Wodroffs gård menes at have været tre-fire gange større (Strømstad 1966:75). De begravelser, der i 1991 blev undersøgt forud for anlæggelsen af den nye del af skolen på Niels Ebbesens Vej 10 (KBM836), menes at stamme fra dette pestudbrud. Ved under- søgelsen blev i alt optaget 54 kistebegravelser. Der kunne ikke ses nedgravninger til de enkelte kister, og de antoges at være nedlagt i 3-4 Figur 6 Udsnit af kort over København og nærmeste Omegn fra 1687. Efter Lorentzen 1930b, nr. XII. Nord meget store nedgravninger. Heri var er opad. nedsat kister i to til tre lag ovenpå hinanden og ligeledes 2-3 kister ved siden af hinanden. De fleste af kisterne var øst-vest-orienteret, mens enkelte kister i feltets vestende var nord-syd- orienteret. Den sydlige afgrænsning af kirkegården blev konstateret, mens den nordlige, østlige og vestlige afgrænsning af kirkegården ikke kunne erkendes. Kisterne lå temmelig dybt i forhold til det nutidige terræn, og overkanten af de højestliggende lå således omkring kote 2,45. Ved undersøgelsen fremkom også et teglgulv, som ud fra teglstenenes størrelse syntes at være fra 1600-tallet, samt et grøftlignende anlæg, der tolkedes som en mulig vandførende kanal – muligvis relateret til en vandmølle i starten af 1700-tallet (Bitsch 1991).

Wodroff fik sin gård tilbage i 1713 og i 1718 solgtes gården til købmanden P. P. Figur 7 Udsnit af kort over Søerne 1723. Wello, der reparerede den vindmølle, der Københavns Stadsarkiv. Efter Strømstad 1966, nr. var knyttet til stedet. (Strømstad 12. Nordvest er opad.

11 1966:84). På et tidspunkt må der være opført en vandmølle, der tilsyneladende gjorde brug af voldgravens vand som møllerende. På kort fra 17- og 1800-tallet synes voldgraven i visse tilfælde at have været opstemmet og brugt som mølledam (se eks. figur 8). I 1733 indrettedes en sejldugsfabrik, der i starten fungerede godt og leverede sejl af høj kvalitet til søetaten, men efterhånden dalede kvaliteten og fabrikken måtte lukke i 1788 (Strømstad 1966:84).

Figur 8 Udsnit af kort fra 1742, tegnet af J.F.Meyer. Frederik d. 5.'s atlas, bd. 36, s. 21. Nordvest er opad.

Figur 9 Udsnit af kort fra 1861. Efter kort i Københavns Stadsarkiv, IA1861. Nord er opad.

12

Af kort fra 1800-tallet kan det ses at den tidligere voldgrav fortsat har været til stede i terrænet (se eks. figur 9), og muligvis har været i brug som møllerende til den på kortet angivne mølle, Vodrupmølle, der var placeret et stykke syd for den tidligere bastion, hvorpå Wodroffs-/Vodrupgård (fra 1860’erne kaldet Vodroffs-/Vodruplund) endnu indtil 1908 lå. Vodrupmølle brændte i 1865, men på stedet blev opført et hvidtølsbryggeri, der efter diverse sammenlægninger af virksomheder blev del af Kongens Bryghus og fungerede som dette på stedet indtil 1975 (Dansk biografisk leksikon 1933-44, Troels Marstrand).

Ved sammenligning af de ældre og de noget yngre kort kan det ses at det ved prøveundersøgelsen berørte område ligger, hvor sydvestkanten af den tidligere voldgrav rundt om den lille bastion lå. Det er sandsynligt at voldgraven/møllerenden/-dammen har ændret bredde og form gennem århundrederne, og således kan det ikke på baggrund af kortmaterialet fastslås præcis, hvor 1600-tallets voldgrav ville have været placeret.

Figur 10 Udsnit af kort fra 1879. Efter kort i Københavns Stadsarkiv IA1879. Nord er opad.

13

4.2 Topografi, terræn og undergrund Skt. Jørgens sø, øst for det berørte areal, strakte sig i slutningen af 1600-tallet længere mod vest end i dag, og bredden af søen må have været knapt 100 m øst for undersøgelsesstedet (Christophersen 1985:126f). Søen har gennem tiden været både større og mindre end den er nu og har også været udtørret og brugt som græsningsareal. Terrænet, hvor skolegården ligger, er i dag lidt over 4 m over havets overflade. Terrænet har dog muligvis oprindeligt ligget lavere – således lå de i 1991 konstaterede grave meget dybt under det nuværende terræn (i hvert fald set i forhold til – de højestliggende kisters overkant lå omkring kote 2,45, og det er sandsynligt at man har hævet terrænet ved en eller flere senere lejligheder.

Den indmålte overkant af Grøft 1 ligger i kote 4,05 (i sydenden) til kote 4,35 (i nordenden), hvilket er nuværende terrænhøjde. Idet søgegrøfterne ikke skulle være dybere end det planlagte anlægsarbejde, nåedes kun til kote 2,55 på det dybeste sted. Intakt undergrund blev ikke med sikkerhed påtruffet ved undersøgelserne, men blandede lag bestående hovedsageligt af vandpåvirket blåler kunne ses mod grøftens bund.

For yderligere information om stedets topografi henvises til afsnit 4.1.

14 5 Centrale problemstillinger

På baggrund af de tidligere iagttagelser og områdets kulturhistorie blev det forud for undersøgelsen anset som sandsynligt at der ville kunne være levn af pestkirkegården på det berørte område. Det ville være ønskværdigt at få kirkegårdens afgrænsning mod nord, øst og vest bestemt, ligesom en undersøgelse af gravene under bedre udgravningsforhold end i 1991 ville være hensigtsmæssigt. De mange tidligt-industrielle funktioner, vil formentlig også have sat sig spor i området, som ville kunne underkastes nærmere undersøgelse, ligesom 1600-tals-befæstningens karakter og datering om muligt burde dokumenteres.

15 6 Udgravningsmetode 6.1 Arkæologisk udgravningsmetode Forud for opstart var det planen at anlægge tre Ø-V-orienterede søgegrøfter på det berørte areal. Ved ankomst til adressen ændredes planen dog – da arealet ikke var fuldstændigt fritlagt for træer og legepladsudstyr – til at vi startede med at anlægge en N- S-orienteret søgegrøft i den østlige del af arealet, hvor de planlagte anlægsarbejder skulle gå dybest. Herefter kunne vi udlægge flere grøfter, hvis det antoges at være relevant. Den N-S-orienterede søgegrøft (Grøft 1) var 1,5 m dyb, målt fra nuværende flade i kote 4,05-4,35 – svarende til en dybde mellem kote 2,55 og 2,85. Dette er svarende til dybden af de anlægsarbejder, der skal foretages i denne del af arealet. I sydenden af forløbet lod vi grøften dreje mod vest og lod den have gradvist ringere dybde – således var den i vestenden af dette forløb ca. 1,2 m under nuværende flade. Det vurderedes ikke relevant at anlægge flere Ø-V-orienterede grøfter nord herfor.

En enkelt, lille grøft (Grøft 2) blev anlagt syd for den første – men da det kunne konstateres at fundamentgrøften til den stående skolebygning fra starten af 1990’erne nåede helt herud, blev denne grøft hurtigt opgivet igen.

Figur 11 Grøft 1. Set mod syd. Foto: Københavns Museum

Udgravningen blev udført med en 3,5 tons gravemaskine, monteret med 1,5 m bred planérskovl. Udsnit af de gravede profiler blev afrenset med ske og fotograferet med henblik på dokumentation af stratigrafiske forhold.

Efterhånden som jorden blev lagt op på siden af søgegrøften, blev den overfladisk gennemgået for fund med henblik på at få en rammedatering (typologisk datering af keramik) på de opgravede jordlag (se kortfattet fundrapport nedenfor, afsnit 11).

6.2 Målesystem Den første af de anlagte søgegrøfter (Grøft 1) blev opmålt med GPS. For den sydlige grøfts (Grøft 2) vedkommende var det dog på grund af tilstedeværelsen af bygninger og

16 beplantning ikke muligt at opmåle på denne måde, hvormed grøftens placering i stedet blev dokumenteret ved skitsetegning og mål til eksisterende bygning og hegn og derefter indtegnet på en digital plantegning (se figur 2 og 3)

6.3 Fundindsamling og -håndtering I forbindelse med anlæggelsen af søgegrøften Grøft 1 blev det opgravede jord gennemgået overfladisk for genstandsfund, der ville kunne give en overordnet dateringsramme for de gennemgravede jordlag. Niels Henrik Andreasen har gennemgået genstandsfundene provisorisk. Efterfølgende blev fundene kasseret. Se fundrapport i afsnit 11 nedenfor.

6.4 Prøvestrategi og metoder Ved prøveundersøgelsen blev der ikke udtaget materiale til naturvidenskabelige analyser af nogen art.

6.5 Digital registrering og lagring En serie fotos af søgegrøfterne og udvalgte profiludsnit blev taget med digitalkamera, Canon EOS 450D. Disse fotos opbevares digitalt i Københavns Museums arkiver.

17 7 Undersøgelsens resultater

Ved forundersøgelsen blev der ikke registreret nogle anlæg individuelt. Ved gravning af søgegrøfterne fremkom kraftige opfyldslag, der fremstod omrodede og til dels vandpåvirkede i profilerne. Lagene bestod af både leret, sandet og mere organisk fyldjord og indeholdt stumper af tegl samt enkelte genstande (se fundrapport).

Figur 12 Profil i Grøft 1's østside. Foto: Københavns Museum

Der var flere drænrør af både moderne og lidt ældre typer nedgravet på kryds og tværs af arealet, hvilket underbygger at området generelt har været temmelig fugtigt. Mod bunden af Grøft 1 kunne ses partier med blåt ler, der dog ikke syntes sterilt. Det forekommer sandsynligt at der også i dette område også vil kunne findes begravelser fra pestepidemien i 1711, men gravene ligger formodentlig noget dybere end der her blev gravet.

På baggrund af dateringerne af de genstande, der blev opsamlet fra fyldjorden, synes opfyldslaget/-lagene udlagt i løbet af 17- og 1800-tallet. Idet, der ikke kunne konstateres en nedgravning, som lagene var deponeret i, kan de ikke umiddelbart henføres til opfyld af den på stedet anlagte voldgrav/møllerende/-dam, men kan ligeså vel have været udlagt for at byggemodne det fugtige område.

Anlægstype Antal Opfyldslag 1 Total 1

Tabel 3. Registrerede anlæg.

18 7.1 Fundmateriale Der blev i forbindelse med forundersøgelsen opsamlet 13 genstande, der dog efter provisorisk gennemgang blev kasseret og således ikke optaget i museets samlinger. Se fundrapport i afsnit 11 nedenfor.

7.2 Naturvidenskabelige analyser I forbindelse med forundersøgelsen blev der ikke udtaget prøvemateriale til naturvidenskabelige analyser.

19 8 Diskuterende sammenfatning

Der blev ikke ved undersøgelsen iagttaget konkrete spor af begravelser eller strukturer på stedet, hvilket dog formodentlig skal ses som resultat af, at området er blevet hævet ved hjælp af fyldjord i 17- og/eller 1800-tallet – og at de ældre strukturer således vil være at finde ved dybere gravning på stedet. En alternativ tolkning af de fundne opfyldslag er at de kan være opfyldsjord deponeret ved sløjfningen af den i området anlagte, smalle voldgrav fra 1600-tallet, der senere synes genanvendt som møllerende og/eller mølledam. Placeringen/udbredelsen af denne voldgrav/møllerende kan have fluktueret over århundrederne, men uanset bør det være muligt at finde en eller flere nedgravningsgrænser – voldgravens øst- og vestside – hvis der på et tidspunkt skal foretages yderligere anlægsarbejder i området.

20 9 Fremtidigt arbejde

Hvis det på eller i nærheden af dette sted på et tidspunkt bliver aktuelt at grave dybere end de 1,5 m under terræn, som denne forundersøgelses maksimale dybde var, vil det være relevant at foretage en ny forundersøgelse på arealet, da der formodes at være flere gravlæggelser end de ved undersøgelsen i 1991 fundne. Dertil vil det være relevant at efterprøve kortmaterialets oplysninger om både befæstningsstrukturer og tidligindustriel mølledrift på stedet.

21 10 Litteraturliste

Bitsch, B. R. 1991: KBM836 Pestkirkegård ved Niels Ebbesens Vej, Frederiksberg, St. Markus sogn, Sokkelund herred, Københavns amt. Beretning: http://www.kulturarv.dk/publicffdata/documentation/file/doc/159136/public

Christophersen, A. 1985: København og omegn gennem 6000 år: En kortlægning af de arkæologiske interesseområder i Københavns Kommune. Københavns Bymuseum

Lorentsen, V. 1930a: Haandtegnede kort over København 1600-1660. Henrik Koppels Forlag

Lorentsen, V. 1930b: Haandtegnede kort over København 1660-1757. Henrik Koppels Forlag

Strømstad, P. 1966: Søerne. Sortedamssøen, Peblingesøen, Sankt Jørgens sø. En Kulturhistorisk Skildring. G-E-C Gad

Tønnesen, A. & Smidt, C.M. 1991: København før og nu – og aldrig, bind 12 Frederiksberg. Palle Fogtdal

Westerbeck Dahl, B. 1996: De bastionære fæstninger 1600-1870, Guide til Københavns Befæstning, s. 41-139. Skov- og Naturstyrelsen.

Internetressourcer:

Dansk Biografisk Leksikon: Troels Marstrand. http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Industridrivend e/Troels_Marstrand

22 11 Fundrapport

Fundrapporten er udarbejdet af Niels H. Andreasen, januar 2018.

Der blev i forbindelse med undersøgelsen opsamlet 13 genstande. De repræsenterer kontekstmæssigt en bred spredning over den gravede grøft. Ved opsamlingen i felten blev det prioriteret at få et bredt udvalg af fundtyper, som er typiske for netop denne undersøgelse og få så mange materialetyper repræsenteret som muligt. Fund er desuden vægtet, der kunne være særligt velegnede til datering, herunder fund med stempler og fabrikationsmærker.

Fundene gennemgået nedenfor er løsfund og er alle efterfølgende kasseret.

Den primære rammedatering er 1700-tallet og 1800-tallet. Ingen fund kan med sikkerhed siges at være fra 1600-tallet og ej heller fra 1900-tallet. De observerede opfyldslag i grøften må derfor betragtes som værende dannet efter sløjfningen af pestkirkegården fra 1711.

Lertøj Tre lertøjsskår er fra rødbrændt, glaseret køkkentøj, men der er også et randskår af et gulbrændt lertøjsfad (Fig. 1). Udover sidstnævnte, der på indersiden er bemalet med grønne og brune nuancer under en blyglasur, omfatter skårene en stjert fra en stjertpotte, en grønbemalet og glaseret hank med plastisk dekoration i form af fingerindtryk, og et randskår med klarglaseret inderside.

Figur 1. Rød- og gulbrændt lertøj og kridtpibehoved.

Porcelæn Der er fundet flere skår af porcelæn – alle fra åbne former såsom tallerkener eller små skåle (Fig. 2). Blå- og brunmalet kinesisk porcelæn er repræsenteret med to små skår, det ene med en monokrom, penselmalet blomsterdekoration. I 1600-tallet og det meste af 1700-tallet var kinesisk porcelæn kraftigt efterspurgt finere beskårede københavnere. Der ses et skår fra et lille fad, der muligvis har fungeret som underdel til en bouillonskål, saucefad, el.lign. Skåret er riflet og dekoreret med Musselmønster fra den Kongelige Porcelainsfabrik. Skåret er mærket under bunden med et håndmalet mærke i blå under glaseringen. Mærket er de tre velkendte Blå Bølger fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, som i denne udformning daterer tallerkenen til perioden 1776-1890. Udformningen af de blåmalede palmetter daterer den yderligere til efter ca. 1810. En mere præcis datering er dog mulig. Ved siden af de Blå Bølger ses et blåmalet ”5”, der viser, at signaturen i dette tilfælde må tilhøre en blåmaler af 3. generation og er fra ca. 1845 eller senere (Dorenfeldt 2003, 124-8). Bunden af en lille kop eller skål er formentlig også produceret af den Kongelige Porcelainsfabrik. Der er i bunden af skåret rester af en blåmalet signatur og der ses desuden et indpresset/ridset ”V”.

23

Der er også et bundskår af en Bing & Grøndahl tallerken. Den er stemplet ”B.G” i bunden og skal nok dateres til anden halvdel af 1800-tallet.

Figur 2. Porcelæn, fajance og stengods.

Fajance Der er fundet et skår af en figur i fajance, muligvis fra en kande. Figuren forestiller en kvinde iført lang kjole og der ses også en bladranke.

Stentøj Af stentøj er der fundet mundingen til en brun flaske. Skåret er uden dekoration, men på ydersiden er det dækket af en saltglasur over en brun engobe. Dateringen er meget sandsynligt 1700-/1800-tallet.

Stengods Der er et enkelt skår af en udekoreret stengodstallerken. Stengods blev fra slutningen af 1700-tallet en stor engelsk eksportartikel. Det blev så populært, at det udkonkurrerede fajancen som bordservice og blev en markant konkurrent til porcelænet. Det meste udbredte stengodsservice var simple, udekorerede tallerkener, skåle, kander og fade.

Kridtpibe Der er fundet et fragmenteret hoved fra en kridtpibe, hvor der ses et stempel af typen ”Mand og Kone” under hovedet (Fig. 3). Mærket stammer fra et pibeværksted i Gouda, Holland, hvor det anvendes af følgende mestre (Meulen 2003, 37):

1674- Jan Pieters Schoonevelt 1711- Pieter Pietersz. van Aspere 1719- Jan Arijse Espeel 1745- Jan Eelspeel 1749-82 Jan Hulstpas

Hovedets stilistiske udformning peger på en dating mod anden halvdel af 1700-tallet.

Figur 3. Stemplet på kridtpiben fra undersøgelsen (venstre) og et tilsvarende, udtegnet stempel fra en anden pibe (Meulen 2003).

24

Litteratur

Dorenfeldt, L.G. 2003. Kongeligt porcelæn 1775-1820. Blåmalet porcelæn fra Den Kongelige Porcelainsfabrik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Meulen, J. van der 2003. Goudse Pijpenmakers en Hun Merken.

25 12 Fotoliste

Fotonummer Motiv Set mod Dato Initialer IMG_3686 Arbejdsfoto, maskinopgravning af Grøft 1 SØ 09-01-2018 CHH IMG_3687 Arbejdsfoto, maskinopgravning af Grøft 1 SØ 09-01-2018 CHH IMG_3688 Grøft 1, nordende S 09-01-2018 CHH IMG_3689 Grøft 1, bunden i grøftens nordende Ø 09-01-2018 CHH IMG_3690 Slettet 09-01-2018 CHH IMG_3691 Grøft 1, bunden i grøftens nordende Ø 09-01-2018 CHH IMG_3692 Grøft 1, nordende NØ 09-01-2018 CHH IMG_3693 Slettet - - - IMG_3694 Parti af profil i Grøft 1's østside Ø 09-01-2018 CHH IMG_3695 Slettet - - - IMG_3696 Parti af profil i Grøft 1's østside Ø 09-01-2018 CHH IMG_3697 Parti af profil i Grøft 1's østside Ø 09-01-2018 CHH IMG_3698 Slettet - - - IMG_3699 Parti af profil i Grøft 1's østside Ø 09-01-2018 CHH IMG_3700 Slettet - - - IMG_3701 Parti af profil i Grøft 1's østside Ø 09-01-2018 CHH IMG_3702 Slettet - - - IMG_3703 Grøft 1 S 09-01-2018 CHH IMG_3704 Grøft 1 S 09-01-2018 CHH IMG_3705 Grøft 1, sydenden, grøften drejer mod vest NØ 09-01-2018 CHH IMG_3706 Grøft 1, sydenden, bunden af grøften NØ 09-01-2018 CHH IMG_3707 Grøft 1, sydenden, bunden af grøften NØ 09-01-2018 CHH IMG_3708 Grøft 1, sydenden, grøften drejer mod vest NØ 09-01-2018 CHH IMG_3709 Grøft 1, sydenden, bunden, hvor grøften N 09-01-2018 CHH drejer mod vest IMG_3710 Grøft 1, maskingravning af den sydvestlige V 09-01-2018 CHH del IMG_3711 Arbejdsfoto, Niels Andreasen ved den opgravede jord 09-01-2018 CHH fra grøft 1 IMG_3712 Grøft 1, profil i nordsiden, hvor grøften N 09-01-2018 CHH drejer mod vest IMG_3713 Grøft 1, profil i nordsiden, hvor grøften N 09-01-2018 CHH drejer mod vest IMG_3714 Arbejdsfoto, Niels overvåger gravning af SV 09-01-2018 CHH Grøft 2 IMG_3715 Arbejdsfoto, maskingravning af Grøft 2 VSV 09-01-2018 CHH IMG_3716 Bunden af Grøft 2 VSV 09-01-2018 CHH

26