Lokalplan 298
Sybergland, rekreativt naturområde ved Kerteminde
Marts 2018
Kerteminde Kommune Tlf. 65 15 15 15 Hans Schacksvej 4 www.kerteminde.dk 5300 Kerteminde [email protected]
LOKALPLAN 298
Læsevejledning
En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de Sidst i lokalplanen findes en række bilag. Disse fremtidige forhold indenfor lokalplanens område. bilag tjener til en forståelse af og dokumentation Lokalplanen består af bindende retningslinjer og for de bagvedliggende undersøgelser, der er gen- kan f.eks. indeholde bestemmelser om, hvad et nemført i forbindelse med lokalplanens udarbej- område skal anvendes til, hvordan vej- og stisy- delse, herunder dokumentation for lokalplanens stemet skal udformes, hvordan bebyggelsen skal overholdelse af lovmæssige krav og sammen- placeres, hvordan friarealerne skal indrettes og en hæng med anden planlægning. Det er desuden lang række andre forhold. muligt at få en mere generel forståelse af lokal- planer og deres retsvirkning samt forholdet mel- I lov om planlægning er det bestemt, at der skal lem lokalplaner og kommuneplaner. udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når I denne lokalplan medfører forholdet til kommune- man ønsker at gennemføre større bygge- og an- planen, at der udarbejdes kommuneplantillæg, lægsarbejder. Hensigten er, at disse dispositioner således lokalplanen overholder kommuneplanens får en hensigtsmæssig udformning samt sam- rammer for lokalplanlægningen. Dette medfører, menhæng med anden planlægning og eksisteren- at der i forbindelse med lokalplanen er udarbejdet de bebyggelse. et kommuneplantillæg som offentliggøres samtidig med lokalplanen. Lokalplan 298 Nærværende lokalplan fastlægger bestemmelser for områdets anvendelse, herunder rammer for bebyggelsens omfang, udformning og placering. §1 Overskrift I lokalplanens indledning gives en kort beskrivelse af lokalplanen og det område, der er omfattet af 1.1 Lokalplanbestemmelse denne.
1.2 Lokalplanbestemmelse Tekst placeret i grå kasser i indledningen indehol- der vejledende oplysninger om lokalplanen samt Layout – bindende bestemmelse dens offentliggørelse og vedtagelse.
Der opstilles bindende bestemmelser, som er gældende for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser er angivet med §-tegn i overskriften og opstillet i punktform i grå kasser, jf. eksemplet til højre.
Tekst, som ikke er omgivet af en grå kasse i lo- kalplanens bestemmelsesdel, er ikke udtryk for bindende bestemmelser, men er en uddybning af disse. En sådan tekst tjener til fortolkning og for- ståelse af lokalplanens bindende bestemmelser.
Lokalplanens illustrationer er bindende i det om- fang, der henvises hertil i lokalplanens bestem- melser. Herudover har lokalplanens illustrationer til hensigt at give en forståelse af lokalplanens bestemmelser og være til inspiration.
2
LOKALPLAN 298
Indholdsfortegnelse Læsevejledning ...... 2 Lokalplanens baggrund og formål ...... 4 Beskrivelse af området ...... 6 Lokalplanens bestemmelser ...... 7 §1 Lokalplanens formål...... 7 §2 Området og zonestatus ...... 7 §3 Områdets anvendelse...... 8 §4 Udstykning ...... 9 §5 Bebyggelsens omfang og placering ...... 10 §6 Bebyggelsens ydre fremtræden ...... 11 §7 Ubebyggede arealer ...... 13 §8 Veje, parkering og stier ...... 13 §9 Skiltning og belysning ...... 14 §10 Klima ...... 15 §11 Tekniske anlæg ...... 15 §12 Ophævelse af ældre lokalplan ...... 16 §13 Servitutter ...... 16 §14 Forudsætning for ibrugtagning ...... 16 §15 Lokalplanens retsvirkninger ...... 17 §16 Vedtagelsespåtegning ...... 17 Kortbilag 1 ...... 18 Kortbilag 2 ...... 19 Kortbilag 3 ...... 20 Kortbilag 4 ...... 21 Bilag 1 – Redegørelse ...... 22 Miljøvurdering af planer og programmer ...... 22 Forhold til anden planlægning og lovgivning...... 23 Bilag 2 – Hvad er en lokalplan og en kommuneplan? ...... 25
3
LOKALPLAN 298
Lokalplanens baggrund og for- mål
Baggrund Kerteminde byråd vedtog i 2012 lokalplan 240 – Etableringen og brugen af Sybergland skal ske i Sybergland, rekreativt naturområde ved Kerte- balance mellem: bevaring, udvikling og nyttiggø- minde fra 2012. Området på ca. 72 ha. er en cen- relse af naturen. tral del af Tårup Inddæmmede Strand, som, inden det blev inddæmmet i 1812, var en fjorddam til En del af det planlagte område er beliggende Odense Fjord. uden for kommuneplanens rammer, hvorfor der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 39, Efterfølgende er projektet udviklet og nærværen- med henblik på at etablere ny adgangsvej til Sy- de lokalplan er udarbejdet for at muliggøre fær- bergland og til nyt parkeringsområde. diggørelsen af det offentlige rekreative naturom- råde. Området er beliggende inden for rammebetegnel- sen 3.F.27 der fastlægger områdets anvendelse til Området er navngivet efter en af de store Fynbo- rekreativt naturområde. Områdets zonestatus malere Fritz Syberg (1862-1939), der boede ved forbliver landzone. Kerteminde og, som fandt stor inspiration til sine malerier i det bakkede landskab omkring byen. Kommuneplantillægget fastsætter endvidere byg- ningers placering og det samlede bebygget areal.
Fremlæggelse og Vedtagelse
Lokalplan 298 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 15. december 2017 til den 10. februar 2018.
Lokalplanen er endeligt vedtaget af Kerteminde Byråd den 22. marts 2018.
Den endelige lokalplan er offentliggjort den 27. marts 2018 via plansystem.dk og på Kerteminde Kom- munes hjemmeside; www.kerteminde.dk
Har du spørgsmål til lokalplanen kan disse rettes til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen på mail til [email protected]
4
LOKALPLAN 298
I forbindelse med vedtagelse af den gældende Lokalplanens formål lokalplan nr. 240, rekreativt naturområde ved Ker- Formålet med nærværende lokalplan er, at mulig- teminde, var der på daværende tidspunkt ikke gøre etablering af et offentligt rekreativt naturom- taget endelig stilling til, hvordan det rekreative råde der opdeles i tre delområder. naturområde skulle anvendes, og hvilke faciliteter og bebyggelser området skulle indeholde. Delområde 1 udlægges til friluftsaktiviteter med særlig god tilgængelighed samt faciliteter såsom Kerteminde Kommune besluttede i 2015 at igang- læringsmiljø, shelters, bålsted, bord/bænkesæt, sætte den videre planlægning af Sybergland og affaldsbeholdere, offentlig toilet mm. fik, i den anledning, 4 nyuddannede landskabsar- kitekter til at udarbejde en landskabsplan. Planen Delområde 2 udlægges til rekreativt naturområde bygger på de ideer, som tidligere var fremkommet med få mindre bygninger, søer, ferske enge og blandt borgere, skole, daginstitution og foreninger græsningsarealer. i lokalområdet. Der var bl.a. ønske om udendørs læringsmiljø, shelters, kopi af fynbomaleren Fritz Delområde 3 udlægges til forsinkelsesbassin, Sybergs malervogn, ”Villa hjulben”, fugle- adgangsvej og parkering for besøgende i områ- tårn/fugleskjul, broer og træstier. det.
Kerteminde Kommunes Erhvervs- og Vækstud- valg har i november 2015 godkendt landskabs- planen for Sybergland med hensyntagen til både natur- og kulturlandskabet i området.
Kerteminde Kommunes Erhvervs- og Vækstud- valg har i november 2017 godkendt revideret landskabsplan, hvor der er sket mindre tilrettelser fra den oprindelige landskabsplan.
Med udgangspunkt i revideret landskabsplan, udarbejdes nærværende lokalplan, som udover det overordnede projekt også rummer sammen- hæng med forsinkelsesbassin i Lokalplan nr. 200, delområde 2, ny adgangsvej og parkeringsareal
Lokalplanområdet
5
LOKALPLAN 298
Beskrivelse af området
Landskabet blev omdannet til dyrkbar agerjord. Endnu i be- I kommunens landskabsudpegning ligger Sy- gyndelsen af 1900-årene bestod området ved bergland i landskabet ”Hindsholm Moræneflade”. Tårup Strand af strandenge og åbent vand med et Som navnet antyder er det et fladt landskab. rigt fugleliv til følge. De mest kendte billeder fra Det lave område i Tårup Inddæmmede Strand har området af Johannes Larsen er ”Tårbystranden” under istiden været præget af forholdsvis stille- 1901-07, der skildrer de oversvømmede enge en stående is, der blot har trykket landet ned. Dette regnfuld forårsdag, og ”Lærketrækket” fra 1915. område er blevet efterladt af isen som en mindre Begge værker hører til Larsens hovedværker og bugt, der tidligere adskilte Hindsholm fra resten af kan sammen med en række andre malerier fra Fyn. området give indsigt i landskabets udformning og dets fugleliv for omkring 100 år siden. Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter det rekreative natur- Senere blev området opdyrket og omdannet til område Sybergland, som ligger nord for Kerte- dyrkbar landbrugsjord, og det er i fortolkningen af minde By. Området har undergået en stor foran- bondelandet Fritz Syberg tager over. Her maler dring i løbet af få år, så det i dag fremstår med Syberg markerne og de stynede poppel- og pile- bl.a. et vådområde med 2 store søer samt ferske træer, som landskabet tog sig ud under skiftende enge mod nord og vest. årstider. De mange Syberg-malerier fra området omkring Beskrivelse af området som kunstnerisk motiv Over Kærby var årsagen til, at forfatterne Otto Området ved Tårup Inddæmmede Strand var et Gelsted og Johannes V. Jensen, der også var yndet motiv for flere af Kertemindeegnens kunst- gode venner med Fynbomalerne, gav det beteg- nere, først og fremmest Fynbomalerne Johannes nelsen ”Sybergland”. Her med Otto Gelsteds ord: Larsen (1867-1961) og Fritz Syberg (1862-1939). ”Spurvene ude i den gamle Have bliver ved med Johannes Larsen boede i Kerteminde stort set at kvidre, og Lyden blander sig med de hele sit liv og holdt meget af at skildre landskabet klaprende Trin af Sybergs Træsko. Under de og fuglelivet i egnen omkring Kerteminde. Fritz hundredaarige Frugttræer staar Jorden Syberg (1862-1939) flyttede i 1902 fra Svanninge hvid og grøn af Dorthealiljer. Nogle gamle Træer ved Faaborg til Over Kærby vest for Kerteminde, har ikke kunnet staa imod Vinterens hvor han og familien havde købt stuehuset til en Storme og ligger fældet i Græsset. Ud over Mar- gammel gård, kaldet Pilegården. Dette hjem skul- ken strækker sig et Poppelhegn le blive Sybergs helt frem til hans død i 1939. under den disede Luft. Vi er i Sybergland.”
Otto Gelsted skriver om et besøg hos Syberg, hvor ”….vi gik op på den berømte Bakke [Over Kærby Bakke], hvorfra man har en Udsigt over hele Sybergland og hvor det efter Mundheldet er lige smukt til alle fire Si´er, og det er sandt.”
Selv da helbredet begyndte at svigte, drog Syberg stadig i felten på sin daglige malergerning – nu ofte med en særlig malervogn, et mobil atelier kaldet ”Villa Hjulben”, hvor han kunne stå i ly og læ for regn og vind.
Siden har området ændret karakter flere gange, men på de mange malerier fra området kan vi få Fritz Syberg, akvarel af Pilegården et fint indtryk af, hvordan landskabet så ud på Larsen og Sybergs tid. Og det er netop de bille- Med inddæmningen af Tårup Strand i 1812 blev der, der også har givet inspiration til skabelsen af Hindsholm landfast med det øvrige Fyn, men der det nye Sybergland. gik rigtig mange år, før det inddæmmede område
6
LOKALPLAN 298
Lokalplanens bestemmelser
Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendtgø- relse nr. 1351 af 23/11/2015, med senere ændrin- ger) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er beskrevet i § 2.
§1 Lokalplanens formål
Lokalplanen har til formål:
1.1 At sikre, at der i delområde 1 og 2 kan opfø- res bebyggelser.
1.2 At sikre, at der kan etableres innovative ople- velseselementer som fx, læringsmiljø, fugle- skjul, platform, shelters, broer, boardwalks, og stier. Foto af landskabet i Sybergland 1.3 At sikre etablering af vejadgang og parke- ringsareal for besøgende.
§2 Området og zonestatus
2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på Byggeri samt søer i lokalplanområdet kræver tilla- kortbilag 1 og omfatter følgende matrikelnum- delse efter planlovens landzonebestemmelser og re: skal ansøges særskilt.
2e og del af 1b, Tårup By, Mesinge 2a, Tårup Strand, Mesinge. 7, 21c og del af 7000b, Tårup Strand, Kerte- minde Jorder. 26rb og del af 26ra og 26yc, Kerteminde Markjorder.
2.2 Området er beliggende i landzone, og skal forblive i landzone.
7
LOKALPLAN 298
§3 Områdets anvendelse
3.1 Området skal anvendes til offentlige rekreati- ve formål og opdeles i 3 delområder, se kort- bilag 2.
Delområde 1
3.2 Delområdet udlægges til friluftsaktiviteter med særlig god tilgængelighed.
3.3 Der kan kun opføres shelters til overnatning af primitiv karakter og af kortere varighed på ind til 3 dage.
3.4 Der kan etableres faciliteter og opføres min- Ad. § 3.4: Faciliteter mm. kan fx være brodæk, dre aktivitets- og servicebygninger. stier, broer, læringsmiljø, offentlig toilet, shelters, bålsted, brændeskjul, bord/bænkesæt, affalds- 3.5 Der kan etableres naturlegeplads. beholdere og andre friluftsrelaterende elementer.
3.6 Der kan etableres handicapparkering.
Delområde 2
3.7 Delområdet udlægges, med etablering af Ad. § 3.7: Det er tilladt for Kerteminde Kommune i søer, ferske enge og græsningsarealer til na- forbindelse med almindelig drift, at føre tilsyn med turområde, hvortil der kan skabes adgang via området vha. mindre motorbåd på søerne. internt stinet og broer. Se kortbilag 3 og 4.
3.8 Der tillades ikke motorbådssejlads eller lign. på søerne. Dette gælder også for fjernstyrede både eller lign.
3.9 Der kan opføres faciliteter samt mindre byg- Ad. § 3.9 Faciliteter og mindre bygninger kan fx ninger, bl.a. ét fugleskjul og én platform. være brodæk, stier, broer, fugleskul, platform, kopi af Fritz Sybergs malervogn ”Villa Hjulben” 3.10 I delområdet kan der opsættes mindre byg- bord/bænkesæt, affaldsbeholdere og andre frilufts- ninger til brug for de dyr som afgræsser om- relaterende elementer. rådet.
3.11 Der må kun efter aftale med Kerteminde Kommune tillades kørsel med besøgende in- den for afgræsningsområdet.
8
LOKALPLAN 298
Delområde 3
3.12 Delområdet udlægges til vejadgang fra Ged- skovvej til offentlig parkeringsområde med plads til personbiler, busser og handicappar- kering.
3.13 Der kan etableres forsinkelsesbassin til af- ledning af regn og overfladevand bl.a. fra det nærliggende boligområde. Forsinkelsesbas- sin skal etableres i det nordøstlige hjørne af delområde 3, så der skabes sammenhæng til placering af større forsinkelsesbassin i lokal- plan nr. 200. Foto af Villa Hjulben og Fritz Syberg
§4 Udstykning
4.1 Inden for lokalplanområdet må der ikke uden byrådets tilladelse foretages yderligere ud- stykning.
9
LOKALPLAN 298
§5 Bebyggelsens omfang og placering
5.1 Bebyggelse skal i princippet placeres jf. om- Alle bygningshøjder, måles fra et niveauplan som rådeanvisning på kortbilag 3. fastlægges af Kerteminde Kommune.
5.2 Bebyggelse må kun opføres i én etage. Bygninger skal i videst muligt omfang indrettes handicapvenligt. Delområde 1.
5.3 Der kan maksimalt opføres bygninger med et Ad. § 5.3: Ændres læringsmiljø fra åben overdæk- samlet etageareal på 450 m², heraf én byg- ning til lukket opholdsrum, skal der etableres ad- ning med ind til 275 m² etageareal, øvrige gangsvej til redningsberedskabet jf. Bygningsreg- bygninger må ikke overstige 50 m² etageare- lementet. al.
5.4 Den maksimale bygningshøjde for lærings- miljø er 5 m.
5.5 Den maksimale bygningshøjde for øvrig be- byggelse er 3 m.
Delområde 2.
5.6 Der kan maksimalt opføres bygninger med et samlet etageareal på 250 m². Skitse af læringsmiljø 5.7 Fugleskjul må opføres med et maximalt eta- geareal på 35 m². I tilknytning til fugleskjul, kan der etableres læskærme, som skal udfø- res i samme materialer som fugleskjul.
5.8 Den maksimale bygningshøjde for fugleskjul er 3 m.
5.9 Etageareal for malervogn ”Villa Hjulben” må ikke overstige 2 m² og den maksimale byg- ningshøjde er 2,5 m.
5.10 Der må opstilles 4 stk. bygninger for græs- Ad. § 5.10: Bygninger for græssende dyr kan flyt- sende dyr inden for indhegning med en mak- tes rundt inden for indhegning efter behov. De skal simal bygningshøjde på 3 m og et etageareal dog opfylde bygningsreglementets bestemmelser på hver 35 m². om afstand til skel.
5.11 Der må ikke opføres shelters inden for delom- rådet.
5.12 Platform skal i princippet placeres jf. område- anvisning på kortbilag 4.
10
LOKALPLAN 298
§6 Bebyggelsens ydre frem- træden
6.1 Der må ikke anvendes blanke eller reflekte- Ad. § 6.1: Evt. solenergianlæg skal udføres med et rende materialer med et glanstal på mere end maksimalt glanstal på 30. 30 (DS/EN 2813, 2000), bortset fra glas i vin- duer og døre.
Facader:
6.2 Bebyggelsen skal udføres i træ. Beklædning Ad. § 6.2: Lokalplanen fastlægger ikke hvilke træ- skal udføres af brædder, enten som 1 på 2 sorter, der skal benyttes til delelementer, men det beklædning, klinkebeklædning eller træ som opfordres til, at der anvendes egetræ til brodæk og brædder med varierende eller ens bredde og hvor det ellers er muligt. mellemrum.
Taghældning:
6.3 Tage skal udføres med en makismal tag- hældning på 35°.
Tagbeklædning:
6.4 Tagdækning skal udføres med træspån, træ- brædder 1 på 2, strå eller grønt tag. Tagdæk- ning på læringsmiljø kan tillige udføres med tagpap. Eksempel på beklædning
11
LOKALPLAN 298
Farver:
6.5 Farvevalg for bygningernes facader inkl. døre Ad. § 6.5: For bygninger som ligger frit i det åbne og vinduer kan enten stå som naturligt træ, landskab skal der vælges et tagmateriale som behandlet med laserende eller dækkende tager udgangspunkt i landskabets karakter fx ved træbeskyttelse i nuancer inden for sort, grå, valg af tagmaterialer som græs, træspån eller grøn eller brun, jf. den Klassiske jordfarve- træbrædder. skala.
Delområde 2:
6.6 Bygninger for græssende dyr kan udføres i Ad. § 6.6: Da læskur for dyr bliver flyttet flere gang andre materialer som fx metalplader og an- om året, gives der mulighed for, at udformning og den taghældning og tagbeklædning. materialer fraviger øvrige bygninger i området.
Eksempel på læskur
12
LOKALPLAN 298
§7 Ubebyggede arealer
7.1 Stier der skal befæstes samt adgangsvej fra parkeringsareal til internt befæstet sti, skal anlægges med materialer, som tilgodeser bevægelseshæmmede så der gives tilgænge- lighed for alle.
7.2 Der kan opsættes bænke, bord/bænkesæt, Ad. § 7.2: Udformning og placering af disse ele- formidlingsskilte, affaldsbeholdere og andre menter i området, skal ske med hensyntagen til de mindre elementer som er i overensstemmelse landskabelige værdier. med områdets anvendelse.
7.3 Oplag af fritidsbåde, campingvogne og uind- registrerede køretøjer mv. må ikke finde sted.
Delområde 1:
7.4 Ubebyggede arealer må højst terrænregule- res +/- 0,5 m.
Delområde 2:
7.5 Der kan etableres indhegning af naturmate- rialer, med tilhørende klaplåger for græssen- de dyr. Eksempel på indhegning og klaplåge i området
Delområde 3: I forbindelse med stinettet kan der opsættes enkel- te bænke. Publikumsfærdsel i området er omfattet 7.6 Der kan etableres afskærmning af naturmate- af Naturbeskyttelseslovens regler for færdsel og rialer. ophold i naturen.
§8 Veje, parkering og stier
8.1 Vejadgang til Sybergland skal ske fra Ged- skovvej via privat fællesvej. Se kortbilag 2.
8.2 Ny adgangsvej skal udføres som 5 m bred kørebane, med 1,5 m rabat på hver side af kørebanen.
8.3 Ny adgangsvej skal godkendes af vejmyndig- heden inden ibrugtagning.
8.4 Ind til ny adgangsvej er etableret, sker vejfor- Fritz Syberg, Over Kærbygyden, 1926 syning via eksisterende markvej. Se kortbilag 2.
8.5 Der kan udlægges areal til brug for handicap- parkering inden for delområde 1. Se kortbilag 3.
13
LOKALPLAN 298
8.6 Motoriseret færdsel i delområde 1 og 2 er kun tilladt ved tilsyn og vedligeholdelse af kloak, rekreative bygninger og arealer. Offentlig færdsel skal foregå til fods eller på cykel. Det er dog tilladt for brugere af etablerede handicapparkeringspladser i delområde 1 og nord for Sybergland, at køre i delområde 1 og 2. Adgang til handicapparkeringspladser må kun ske via ny adgangsvej.
8.7 I det lokalplanlagte område etableres et stisy- Ad. § 8.7: For at give alle borgere adgang til Sy- stem der forbinder de eksterne stier ved golf- bergland, skal stier udføres så de tilgodeser be- banen og de eksisterende stier nord og øst vægelseshæmmede rundt om den rekreative sø. for lokalplanområdet. Se kortbilag 2. Der an- lægges stier til cyklende og gående.
8.8 Stier kan fx anlægges som trampesti, grussti eller brodæk og eksempelvis som angivet på kortbilag 2 og 3. Der kan etableres bro fra tange, for etablering af stiforløb rundt om den rekreative sø.
8.9 Stierne i delområde 1 og til fugleskjul skal etableres under størst mulighed hensyntagen til bevægelseshæmmede og kørestolsbruge- re.
§9 Skiltning og belysning
9.1 Der kan opsættes orienterings- og informati- Ad. § 9.1: Belysning og skilte i området skal etab- onsskilte. leres med hensyntagen til de landskabelige vær- dier. 9.2 Skilte skal udformes med henblik på, at orien- tere og må ikke virke dominerende i området.
9.3 Størrelse af skilte i området skal tilpasses placering, således, at skilte i det åbne land syner mindst muligt.
9.4 Lysskilte eller belysning af skilte må ikke op- sættes.
9.5 Der må ikke opstilles flagstang eller lignende inden for området.
9.6 Udendørsbelysning kan kun etableres i til- knytning til parkeringsarealer samt lærings- miljø. Eksempel på skilt i størrelse A3 som vil passe i det åbne land 9.7 Belysning skal ske som pullerter, væghængt i indtil 2,5 m højde, eller ledelys mellem parke- ringsarealer og læringsmiljø.
14
LOKALPLAN 298
§10 Klima
10.1 Bebyggelse skal sikres mod eventuel stigning af søernes vandspejl over normalt niveau.
10.2 Lokalplanområdet skal sikres mod klimafor- andringer, herunder mod oversvømmelser.
10.3 Den maksimale befæstelsesgrad er 0 for området. Overskrides befæstelsesgraden, skal der ske en forsinkelse eller nedsivning på grunden.
10.4 Der kan anvendes alternative energiformer til Ad. § 10.4: Som alternativ energiform kan nævnes opvarmning af integrerede bygninger ved læ- anlæg for solenergi. Anlæg kan også indgå som et ringsmiljøet. Solcelleanlæg skal opsættes pa- supplement til elforsyningen. rallelt med og tæt på tagfladen og må ikke have en glansværdi på mere end 30 (DS/EN 2813, 2000).
10.5 Ved etablering af forsinkelsesbassin til afled- Ad. § 10.5: Forsinkelsesbassinet skal udformes ning af regn og overfladevand bl.a. fra det som et naturligt landskabselement, som giver nærliggende boligområde, skal bassin ud- karakter til området, og som kan fremme et spæn- formes, som en naturlig lavvandet sø. dende dyre- og planteliv.
§11 Tekniske anlæg
11.1 Bebyggelse i delområde 1 skal tilsluttes den Opmærksomheden henledes på et elkabel der er offentlige vand- og kloakforsyning. Området nedgravet i området. skal separatkloakeres.
11.2 Lokalplanområdet udlægges til individuel forsyning med varme til bygningers opvarm- ning. Der tillades alternative energiformer til opvarmning. Dog ikke vindmøller.
Såfremt nybyggeri ønskes tilsluttet fjernvarme eller naturgas skal dette forinden vurderes af kommunalbestyrelsen i forhold til Varmefor- syningslovens bestemmelser.
11.3 Elskabe og andre tekniske anlæg til områdets forsyning og drift, skal udformes og anbringes således, at de ikke virker skæmmende i om- rådet. Om muligt skal de udføres skjult eller nedgravet.
15
LOKALPLAN 298
11.4 Elledninger skal fremføres som jordkabler.
11.5 En eksisterende pumpestation er beliggende i lokalplanområdet. Adgang til anlægget sker ved eksisterende adgangsvej fra syd, Ged- skovvej.
11.6 Udendørsbelysning kan kun etableres i del- område 1 og 3.
§12 Ophævelse af ældre lokal- plan
12.1 Ved endelig vedtagelse og indberetning til Plansystem.dk af nærværende lokalplan op- hæves lokalplan 240 - Sybergland, rekreativt naturområde ved Kerteminde fra 2012.
§13 Servitutter
13.1 Private servitutter eller andre tilstandsservitut- ter, der er uforenelige med lokalplanen, for- trænges af planens bestemmelser.
§14 Forudsætning for ibrugtag- ning
14.1 Bygninger i delområde 1, der er vandforbrug- ende skal være tilsluttet offentlig vand- og spildevandsforsyning inden ibrugtagning.
14.2 Byggerier og anlæggelse af søer kræver tilla- Etablering af vådområder forudsætter tilladelse delse efter planlovens landzonebestemmel- efter Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. ser.
16
LOKALPLAN 298
§15 Lokalplanens retsvirkninger
15.1 Ejendomme, der er omfattet af planen, må En lokalplan medfører ikke ”handlepligt” til at æn- kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anven- dre lovlige bestående forhold, men når eje- des i overensstemmelse med planens be- ren/brugeren selv ønsker at ændre en bestående stemmelser. Den eksisterende lovlige anven- tilstand, skal det gøres i overensstemmelse med delse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i Dispensation kan kun meddeles efter forudgående planen. naboorientering, medmindre Kerteminde Kommu- ne skønner, at en forudgående orientering er af 15.2 Kerteminde Kommune kan meddele dispen- underordnet betydning for de personer og forenin- sation til mindre væsentlige lempelser af lo- ger, der efter bestemmelsen normalt skal oriente- kalplanens bestemmelser under forudsætning res, jf. § 20 stk. 2 i planloven. af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokal- planen kan kun gennemføres ved tilvejebrin- gelse af en ny lokalplan.
15.3 I henhold til § 47 i lovbekendtgørelse om planlægning kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejen- domme, når ekspropriationen vil være af væ- sentlig betydning for virkeliggørelsen af lokal- planen.
§16 Vedtagelsespåtegning
Således vedtaget af Kerteminde Byråd den 22. marts 2018.
17
LOKALPLAN 298
Kortbilag 1 Matrikelkort og afgræsning af lokalplanområde.
18
LOKALPLAN 298
Kortbilag 2 Kort over delområder 1, 2 og 3.
19
LOKALPLAN 298
Kortbilag 3 Kort med placering af delelementer.
20
LOKALPLAN 298
Kortbilag 4 Kort med angivelse af stier, bænke, platform og affaldsspande.
21
LOKALPLAN 298
Bilag 1 – Redegørelse Miljøvurdering af planer og programmer
I henhold til lov om miljøvurdering LBK nr. 448 af Kommunens afgørelse i forhold til § 8.1 i lovbe- 10. maj 2017 af planer og programmer og af kon- kendtgørelse om miljøvurdering af planer og krete projekter (VVM) skal planer, som tilvejebrin- aprogrammer og af konkrete projekter (VVM) ges af offentlige myndigheder vurderes / screenes offentliggøres sammen med lokalplanforslaget med henblik på at undersøge behovet for en kon- den 15. december 2017. kret miljøvurdering af den pågældende plan.
Jævnfør lovbekendtgørelsens § 8 skal der ved planer og programmer, der fastlægger anvendel- sen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, kun gennemføres en miljøvur- dering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Lokalplanen muliggør:
Fastlæggelse af områdets anvendelse. Udlægge areal for adgangsvej og parke- ringsarealer. Ændre afgrænsning af delområde 1 og 2 og angivelse af nyt delområde 3. Opførelse af; o 275 m² læringsmiljø med tilhø- rende handicaptoilet og de- potrum. o Max. 4 stk. læskure for græssen- de Syberglandskvæg. o Shelters, brændeskjul og naturle- geplads. o Et fugletårn og en platform. o Fritz Sybergs malervogn, ”Villa hjulben”.
Planen vurderes at omfatte et mindre område på lokalt plan. Planen vurderes desuden kun, at ved- røre mindre præciseringer af eksisterende lokal- plan for området. Planen medfører ikke ændringer i den overordnede planlægning og formål med området. Lokalplanen vurderes derfor ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet da fastlæggel- se af områdets anvendelse og bebyggelse ikke vurderes at påføre området en negativ miljø- og naturbelastning.
22
LOKALPLAN 298
Forhold til anden planlægning og lovgivning I forhold til kulturarven er der tale om en styrkelse Kommuneplanen 2013-2025 af fortællingen om den periode, hvor kunstnerne Lokalplanområdet er i Kerteminde Kommuneplan Johannes Larsen og Fritz Syberg malede ved 2013-2025 beliggende inden for rammeområde Tårup Strand og Over Kærby også kaldet Sy- 3.F.23 som udlægger området til fritidsområde. bergland. I en dialog mellem deres malerier og det nye Sybergland, vil deres værker og historien fra Eksisterende lokalplaner en nu svunden til om den danske natur og bonde- Lokalplan 240 bliver erstattet af lokalplan 298 ved landet kunne opleves på ny. Herved kan områdets dennes endelige vedtagelse. landskabelige og kunstneriske arv aktiveres.
Teknisk forsyning Arkæologiske forhold – Museumslovens § 25- Nye byggemodninger spildevandskloakeres eller 27. separatkloakeres med tilslutning af spildevand til Østfyns Museer vurderer, på baggrund af registre- offentlig kloak. Regnvand skal håndteres inden for rede fund fra stenalderen gjort omkring lokalplan- lokalplanområdet. området, deriblandt flere typer flintøkser, dolk- spidser, benodde fra jernalderen, samt tidligere Spildevandsplanen observeringer af et skibsvrag i den nu inddæm- Lokalplanområdet er omfattet af spildevandspla- mede Tårup Strand, at der er risiko for at lokal- nen for Gl. Kerteminde kommune planområdet rummer jordfaste fortidsminder, der vil være omfattet af Museumslovens kapitel 8 § Varmeforsyning 25-27. I det omfang et fortidsminde berøres af et Området er i henhold til varmeforsyningsplanen anlægsarbejde, kan dette af Kulturarvsstyrelsen udlagt til individuel forsyning. kræves standset, indtil en arkæologisk undersø- Da der kun er tale om at etablere ganske få byg- gelse er gennemført. Anlægsarbejder, som kan ninger inden for lokalområdet vurderes der ikke udgøre en trussel mod fortidsminder, må ikke umiddelbart at være grundlag for etablering af et påbegyndes uden forudgående henvendelse til distributionsnet til kollektiv varmeforsyning. Så- Østfyns Museer. Det anbefales, at bygherren kon- fremt bygninger i lokalplanområdet ønskes varme- takter museet i god tid før anlægsarbejdets påbe- forsynet fra eksisterende kollektive varmeforsy- gyndelse, for at drøfte behovet for en forundersø- ningsnet skal der ske en vurdering af om dette gelse eller overvågning. Østfyns Museer, Land- kræver at der udarbejdet et projektforslag i hen- skab og Arkæologi, Vikingevej 123, 5300 Kerte- hold til Varmeforsyningsloven. minde kan kontaktes på telefon 65 32 16 67 eller mail [email protected] Vandforsyning Lokalplanområdet forsynes med drikkevand fra Ved forundersøgelsen af Sybergland i 2012 valgte Kerteminde Vandforsyning. man at fokusere på strandkanten af den tidligere Tårup Strand. Søgegrøfterne blev således lagt i Elforsyning den sydøstlige ende af lokalplanområdet. Det Lokalplanområdet forsynes med el. første område, der blev forundersøgt, er området Opmærksomheden henledes på, at der er ned- ind mod byen, hvor et læringsmiljø skulle anlæg- gravet el-hovedkabel i området. ges. Her blev der observeret overgangen fra rå- jord til vådbund og den gamle strandkant kunne Affaldsbortskaffelse nu endegyldigt kortlægges. Der blev i forbindelse Affald skal kildesorteres og bortskaffes i overens- med forundersøgelsen af dette område ikke ob- stemmelse med kommunens regulativ for Er- serveret oldtidsanlæg eller -genstande. hvervsaffald. Det andet område, som blev forundersøgt, var 180 meter nordvest for det første område, hvor Jordforurening adskillelige mennesker i 1940 skal have observe- Hvis der under bygge- eller anlægsarbejder kon- ret et skibsvrag i en ”sø”. Forundersøgelsen bød stateres jordforurening, skal arbejdet straks ikke på nogen skibsvrag, men undergrunden bød standses og Kerteminde Kommune skal underret- på en vådbund, der, meget lig de forundersøgel- tes herom. Arbejdet kan genoptages, når området ser der fandt sted blot 200 meter syd for området, er frigivet efter lov om jordforurening. i forbindelse med golfbanen, vidner om fjordens udseende før den blev inddæmmet. Ligesom ved forundersøgelserne mod syd fremkom der flere Kulturarven lag, bl.a. et tørvelag, indeholdende rester af træ,
23
LOKALPLAN 298
som ud fra deres form anses for ikke at være ble- Inden for lokalplanområdet er der registreret en vet bearbejdet og derfor er naturligt aflejret. Ved eng, en strandeng og et vandløb der er omfattet af forundersøgelserne mod syd blev der ligefrem lov om naturbeskyttelse. Der må ikke foretages fundet større ubearbejdede grene og træstammer. ændringer af disse før der er opnået dispensation Tørvelaget vidner om en periode i fjordens histo- fra Kerteminde Kommune. rie, hvor vandet har været stillestående. Vandet har tillige været fersk, da træ ikke kan gro i salt- Planlægning i kystzonen vand. Oven på tørvelaget ligger et vandafsat lag Lokalplanområdet er beliggende indenfor kyst- fyldt med muslingeskaller og sneglehuse. På et nærhedszonen og er derfor omfattet af planlovens tidspunkt ændrer fjorden sig altså fra det stillestå- § 5 b, stk. 4. ende til et mere uroligt vand. Byrådet vurderer, at lokalplanens realisering er i overensstemmelse med planlovens § 5 og Kom- Det er især tørvelaget arkæologerne ser på med muneplanens målsætning for udvikling i kystom- stor interesse. Foruden at være et vidnesbyrd på råderne, og de retningslinjer, der i kommunepla- en landskabshistorisk interessant udvikling, så nen er fastsat for udvikling indenfor kystnærheds- kan dette lag samtidig rumme velbevarede levn zonen. fra eksempelvis stenalderen, som man så ved de seneste resultater fra Femern-udgravningerne. Tilladelser fra andre myndigheder Derfor ønsker museet at deltage i en overvåg- Virkeliggørelsen af lokalplanen forudsætter tilla- ning, som museet selv finansierer, ved fremti- delse fra jordbrugskommissionen til ophævelse af dig arbejde i det område, der er frigivet, samt landbrugspligten inden for lokalplanområdet. opfordrer museet på det kraftigste, at der bliver Etablering af søer og opførelse af bebyggelse foretaget en forundersøgelse af det ikke frigivet kræver tilladelse efter planlovens landzonebe- område. stemmelser. Lov om naturbeskyttelse
Oversigt vedr. arkæologisk forundersøgelse af Sybergland, Østfyns Museer
24
LOKALPLAN 298
Bilag 2 – Hvad er en lokalplan og en kommuneplan?
ændringsforslag har givet anledning til ændringen, skal disse ændringer i høring. Lokalplaner og kommuneplaner udarbejdes på grundlag af lov om planlægning. Planloven blev Før der evt. dispenseres fra en lokalplan, skal de, vedtaget i 1991 som en sammenfatning af flere der efter byrådets skøn vil blive berørt af dispen- love vedr. planlægning. Loven er siden ændret sationen, have lejlighed til at udtale sig i mindst 2 flere gange, og den nyeste lovbekendtgørelse har uger. nr. 1529 af 23. november 2015 med senere æn- dringer. Kommuneplan En kommuneplan er en sammenfattende plan for hele kommunen, og den må ikke være i strid med
den overordnede planlægning. Kommuneplanen Lokalplan består af en hovedstruktur, retningslinjer for hele En lokalplan er en plan for, hvordan et område må kommunen og rammer for lokalplaner for de en- anvendes og bebygges, og lokalplanen må ikke kelte geografiske dele af kommunen. Rammer for være i strid med kommuneplanen eller den over- lokalplaner skal forstås som ydre rammer, som ordnede planlægning. Lokalplanen er direkte bin- lokalplaner skal overholde – men ikke behøver at dende for ejere og brugere af de ejendomme, som udfylde. Kommuneplanen er ikke direkte bindende planen omfatter. Eksisterende lovlige forhold kan for den enkelte grundejer. fortsætte som hidtil, men skal der ændres anven- delse, bygges eller foretages andre dispositioner Indenfor byzonen kan byrådet dog modsætte sig reguleret i lokalplanen, skal lokalplanen følges. opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse
af en ejendom, hvis en ønsket bebyggelse eller Ved offentliggørelse af et forslag til ny lokalplan anvendelse vil være i strid med kommuneplanens skal der redegøres for planens indhold og sam- rammer for lokalplaner. Dette gælder ikke for menhæng med anden planlægning. Kun selve ejendomme, som er omfattet af en lokalplan, eller lokalplanens bestemmelsesdel (dvs. den del, der som i kommuneplanen er udlagt til offentlige for- er opdelt i paragraffer), er bindende. Det, der står i mål. redegørelsen, bidrager til fortolkningen af lokal- planens bindende bestemmelser og dermed den Mulighed for klage efterfølgende administration. Klager over de forskellige plantyper kan kun ind-
bringes for anden administrativ myndighed (Plan- Et forslag til lokalplan skal fremlægges offentligt i klagenævnet), hvis der er tale om “retlige mindst 8 uger. I den tid har alle, som er berørt af spørgsmål”. Dvs. om bestemmelserne har lov- eller har interesse i lokalplanen, lejlighed til at hjemmel, og om planlovens bestemmelser om fremsætte indsigelse mod eller ændringsforslag til planproceduren er overholdt. Skønsmæssige planen. Herefter tager byrådet stilling til, om lokal- spørgsmål, f.eks. om planen giver gode eller dår- planen skal vedtages endeligt, og om der skal ske lige løsninger, kan ikke påklages. ændringer som led i vedtagelsen. Hvis ændringer berører andre end de, der ved indsigelse eller
25